Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.1 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 0 2516 319847 304065 2026-05-09T13:47:01Z Øystein Tvede 3938 319847 wikitext text/x-wiki <pages index="Bull Oinos og Eros.pdf" from=5 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{luft|3em}} <pages index="Bull Oinos og Eros.pdf" from=155 to=155 /> 5072p6cerxbvcay2xww3ibfa4rfeglb 319943 319847 2026-05-09T15:35:34Z Øystein Tvede 3938 319943 wikitext text/x-wiki <pages index="Bull Oinos og Eros.pdf" from=5 to=7 next=[[Anropelse]] displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{luft|3em}} <pages index="Bull Oinos og Eros.pdf" from=155 to=155 /> 8e5h9384nz3r2auhvs6k1adfwt69tqv 0 2574 319944 304048 2026-05-09T15:37:45Z Øystein Tvede 3938 319944 wikitext text/x-wiki <pages index="Bull De hundrede aar.pdf" next="[[Henrik Wergeland (Bull)|Henrik Wergeland ]]" from=5 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Bull De hundrede aar.pdf" from=77 to=77 /> {{PD-old}} [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1928]] [[Kategori:Gyldendal Norsk Forlag]] jo1f7ek5nrp3e1oay14v53qju86iaq9 0 2685 320316 47449 2026-05-09T23:52:52Z Øystein Tvede 3938 320316 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" next="[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|KNUT HAMSUN]]" from=1 to=5 header=1 /> [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturvitenskap]] [[Kategori:1897]] ocasuu3kl8z1avsqmi0yojhchnxhn0x 320317 320316 2026-05-09T23:53:18Z Øystein Tvede 3938 320317 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" next="[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|KNUT HAMSUN]]" from=1 to=5 header=1 /> [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:1897]] h1jmfhnxs516qwal7jbvqmp9dyp2nhk 320320 320317 2026-05-10T00:04:27Z Øystein Tvede 3938 320320 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" next="[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|KNUT HAMSUN]]" from=1 to=5 header=1 /> {{AuxTOC|[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun I|Knut Hamsun - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun II|Knut Hamsun - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun III|Knut Hamsun - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun IV|Knut Hamsun - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun V|Knut Hamsun - V.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg|Gunnar Heiberg]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg I|Gunnar Heiberg - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg II|Gunnar Heiberg - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg III|Gunnar Heiberg - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg IV|Gunnar Heiberg - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt|Nils Collett Vogt]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt I|Nils Collett Vogt - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt II|Nils Collett Vogt - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt III|Nils Collett Vogt - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt IV|Nils Collett Vogt - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne|Gabriel Finne]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne I|Gabriel Finne - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne II|Gabriel Finne - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne III|Gabriel Finne - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne IV|Gabriel Finne - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen|Theodor Madsen]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen I|Theodor Madsen - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen II|Theodor Madsen - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen III|Theodor Madsen - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest|Arne Dybfest]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest I|Arne Dybfest - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest II|Arne Dybfest - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud|Hans Aanrud]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud I|Hans Aanrud - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud II|Hans Aanrud - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud III|Hans Aanrud - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag|Vilhelm Krag]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag I|Vilhelm Krag - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag II|Vilhelm Krag - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag III|Vilhelm Krag - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag IV|Vilhelm Krag - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag V|Vilhelm Krag - V.]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:1897]] lnkxc3oatb5mr17uo3m2p19e62loqy5 320321 320320 2026-05-10T00:05:32Z Øystein Tvede 3938 320321 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" next="[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|KNUT HAMSUN]]" from=1 to=5 header=1 /> {{AuxTOC|[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun I|Knut Hamsun - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun II|Knut Hamsun - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun III|Knut Hamsun - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun IV|Knut Hamsun - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun V|Knut Hamsun - V.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg|Gunnar Heiberg]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg I|Gunnar Heiberg - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg II|Gunnar Heiberg - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg III|Gunnar Heiberg - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg IV|Gunnar Heiberg - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt|Nils Collett Vogt]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt I|Nils Collett Vogt - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt II|Nils Collett Vogt - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt III|Nils Collett Vogt - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt IV|Nils Collett Vogt - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne|Gabriel Finne]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne I|Gabriel Finne - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne II|Gabriel Finne - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne III|Gabriel Finne - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne IV|Gabriel Finne - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen|Theodor Madsen]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen I|Theodor Madsen - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen II|Theodor Madsen - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen III|Theodor Madsen - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest|Arne Dybfest]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest I|Arne Dybfest - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest II|Arne Dybfest - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud|Hans Aanrud]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud I|Hans Aanrud - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud II|Hans Aanrud - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud III|Hans Aanrud - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag|Vilhelm Krag]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag I|Vilhelm Krag - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag II|Vilhelm Krag - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag III|Vilhelm Krag - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag IV|Vilhelm Krag - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag V|Vilhelm Krag - V.]]}} [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:1897]] 41p7ahvpelqu0mpu137mk44gyvodul3 320322 320321 2026-05-10T00:06:23Z Øystein Tvede 3938 320322 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" next="[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|KNUT HAMSUN]]" from=1 to=5 header=1 /> {{AuxTOC|[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun I|Knut Hamsun - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun II|Knut Hamsun - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun III|Knut Hamsun - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun IV|Knut Hamsun - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun V|Knut Hamsun - V.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg|Gunnar Heiberg]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg I|Gunnar Heiberg - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg II|Gunnar Heiberg - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg III|Gunnar Heiberg - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg IV|Gunnar Heiberg - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt|Nils Collett Vogt]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt I|Nils Collett Vogt - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt II|Nils Collett Vogt - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt III|Nils Collett Vogt - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt IV|Nils Collett Vogt - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne|Gabriel Finne]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne I|Gabriel Finne - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne II|Gabriel Finne - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne III|Gabriel Finne - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne IV|Gabriel Finne - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen|Theodor Madsen]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen I|Theodor Madsen - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen II|Theodor Madsen - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen III|Theodor Madsen - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest|Arne Dybfest]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest I|Arne Dybfest - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest II|Arne Dybfest - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud|Hans Aanrud]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud I|Hans Aanrud - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud II|Hans Aanrud - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud III|Hans Aanrud - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag|Vilhelm Krag]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag I|Vilhelm Krag - I.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag II|Vilhelm Krag - II.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag III|Vilhelm Krag - III.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag IV|Vilhelm Krag - IV.]] [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag V|Vilhelm Krag - V.]]}} [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:1897]] hazuy3phyd240hea30hhcu1ardd8ci8 0 2686 320245 47457 2026-05-09T22:13:56Z Øystein Tvede 3938 320245 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=7 to=12 header=1 /> st6ilxa4afeogijomgav19kag7ve6og 0 2810 319917 308348 2026-05-09T14:59:45Z Øystein Tvede 3938 319917 wikitext text/x-wiki <pages index="Samliv med Ibsen.djvu" from=1 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Samliv med Ibsen/1|En høstmorgen i Gossensass]] * [[Samliv med Ibsen/2|Ibsen som cicerone]] * [[Samliv med Ibsen/3|Ibsen som reisende]] * [[Samliv med Ibsen/4|Ibsen og H. C. Andersen]] * [[Samliv med Ibsen/5|Ibsen og det heibergske hus]] * [[Samliv med Ibsen/6|Et etikettespørsmål]] * [[Samliv med Ibsen/7|Ibsen som sceneinstruktør]] * [[Samliv med Ibsen/8|En strid om ordener]] * [[Samliv med Ibsen/9|Ibsen og Goethe. &mdash; Ibsen og kritiken]] * [[Samliv med Ibsen/10|Ibsen fortæller historier og anekdoter]] * [[Samliv med Ibsen/11|Ibsen i Bergen]] * [[Samliv med Ibsen/12|Ibsen og Henrikke Holst]] * [[Samliv med Ibsen/13|Ibsen og Marie Thoresen]] * [[Samliv med Ibsen/14|En visit hos Ibsen]] * [[Samliv med Ibsen/15|En «historisk» aften]] * [[Samliv med Ibsen/16|Ibsen som maler og kunstkender]] * [[Samliv med Ibsen/17|Ibsen og kvindesagen]] * [[Samliv med Ibsen/18|En samtale med Ibsen]] * [[Samliv med Ibsen/19|En ibsensk lektion]] * [[Samliv med Ibsen/20|Ibsen taler om gamle venner]] * [[Samliv med Ibsen/21|Da Bjørnson ventedes &mdash;]] * [[Samliv med Ibsen/22|Ibsen på Ulrikken]] * [[Samliv med Ibsen/23|Ibsen i Arizzia]] }} {{PD-old|nb}} [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:1906]] 26gm4xqv9xodane9j56qw56wmnnmyb5 320043 319917 2026-05-09T17:53:52Z Øystein Tvede 3938 320043 wikitext text/x-wiki <pages index="Samliv med Ibsen.djvu" next="[[Samliv med Ibsen/1|En høstmorgen i Gossensass]]" from=1 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Samliv med Ibsen/1|En høstmorgen i Gossensass]] * [[Samliv med Ibsen/2|Ibsen som cicerone]] * [[Samliv med Ibsen/3|Ibsen som reisende]] * [[Samliv med Ibsen/4|Ibsen og H. C. Andersen]] * [[Samliv med Ibsen/5|Ibsen og det heibergske hus]] * [[Samliv med Ibsen/6|Et etikettespørsmål]] * [[Samliv med Ibsen/7|Ibsen som sceneinstruktør]] * [[Samliv med Ibsen/8|En strid om ordener]] * [[Samliv med Ibsen/9|Ibsen og Goethe. &mdash; Ibsen og kritiken]] * [[Samliv med Ibsen/10|Ibsen fortæller historier og anekdoter]] * [[Samliv med Ibsen/11|Ibsen i Bergen]] * [[Samliv med Ibsen/12|Ibsen og Henrikke Holst]] * [[Samliv med Ibsen/13|Ibsen og Marie Thoresen]] * [[Samliv med Ibsen/14|En visit hos Ibsen]] * [[Samliv med Ibsen/15|En «historisk» aften]] * [[Samliv med Ibsen/16|Ibsen som maler og kunstkender]] * [[Samliv med Ibsen/17|Ibsen og kvindesagen]] * [[Samliv med Ibsen/18|En samtale med Ibsen]] * [[Samliv med Ibsen/19|En ibsensk lektion]] * [[Samliv med Ibsen/20|Ibsen taler om gamle venner]] * [[Samliv med Ibsen/21|Da Bjørnson ventedes &mdash;]] * [[Samliv med Ibsen/22|Ibsen på Ulrikken]] * [[Samliv med Ibsen/23|Ibsen i Arizzia]] }} {{PD-old|nb}} [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:1906]] felgmc9uxx6fl09rb1w7kdww1ugnrpp 0 3369 319898 307333 2026-05-09T14:38:10Z Øystein Tvede 3938 319898 wikitext text/x-wiki <pages index="Nye Digte.djvu" from=1 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old|nb}} [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1897]] ioiiz06nofdwuh54yp6jxwkox7gfl6i 320022 319898 2026-05-09T17:31:18Z Øystein Tvede 3938 320022 wikitext text/x-wiki <pages index="Nye Digte.djvu" next=[[Poesien]] from=1 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old|nb}} [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1897]] 5imt4adiw1ox7uwl83x09w2k9jzd9re 10 4070 319829 319365 2026-05-09T12:01:24Z Øystein Tvede 3938 319829 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Frank Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 6yzq8km5fdqm0j61t2pm9wgveu5t82q 319830 319829 2026-05-09T12:05:30Z Øystein Tvede 3938 319830 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> em2aiekht15r1trt2a8hite3q4i46pk 106 6810 320048 267702 2026-05-09T17:59:26Z Øystein Tvede 3938 320048 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Professor Hieronimus]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Amalie Skram|Amalie Skram]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendalske Boghandel |Institusjon= |Sted=Kjøbenhavn |Ar=1895 |Sorter=Skram Professor Hieronimus |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1=tittel 2=nota 3=tittel 4=innhold 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Skram - Professor Hieronimus 2.djvu/4}} }} 35wwxmnh2cxb0nyudnhcjf21qcgifld 0 7561 319891 268721 2026-05-09T14:30:25Z Øystein Tvede 3938 319891 wikitext text/x-wiki <pages index="Kielland - Samlede Værker 1.djvu" from=293 to=293 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Torvmyr]] * [[Siesta]] * [[En Skipperhistorie]] * [[En Abekat]] * [[En god Samvittighed]] * [[Præstegaarden]] }} {{PD-old|nb}} [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1880]] na2ed77jpjznwxuhq4lj616jgmtb7pz 102 9328 320252 291249 2026-05-09T22:41:41Z Øystein Tvede 3938 320252 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Nils |etternavn = Collett Vogt |beskrivelse = Norsk lyriker og dramatiker }} ==Tekster== * ''[[Levende og døde]]'' (1922) ===Diktsamlinger=== * ''Vind og bølge''. Oslo: Aschehoug, 1927 * ''Et liv i dikt''. Oslo: Aschehoug, 1943 ===Skuespill=== * ''Spændte sind''. Kristiania: Aschehoug, 1910 ===Om Vogt=== * Carl Nærup: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt|Nils Collett Vogt]] {{PD-old}} p145svejw71z44vessl7xzbbkbk4yap 106 32314 320315 126485 2026-05-09T23:51:30Z Øystein Tvede 3938 320315 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Carl Nærup}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyers Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1897 |Sorter=Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1to8=roman 9=1 65=bilde 66=tom 67=57 99=bilde 100=tom 101=89 127=bilde 128=tom 129=115 157=bilde 158=tom 159=143 185=bilde 186=tom 187=169 207=bilde 208=tom 209=189 225=bilde 226=tom 227=205 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=:[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun I|Knut Hamsun - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun II|Knut Hamsun - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun III|Knut Hamsun - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun IV|Knut Hamsun - IV.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun V|Knut Hamsun - V.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg|Gunnar Heiberg]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg I|Gunnar Heiberg - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg II|Gunnar Heiberg - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg III|Gunnar Heiberg - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg IV|Gunnar Heiberg - IV.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt|Nils Collett Vogt]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt I|Nils Collett Vogt - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt II|Nils Collett Vogt - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt III|Nils Collett Vogt - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt IV|Nils Collett Vogt - IV.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne|Gabriel Finne]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne I|Gabriel Finne - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne II|Gabriel Finne - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne III|Gabriel Finne - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne IV|Gabriel Finne - IV.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen|Theodor Madsen]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen I|Theodor Madsen - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen II|Theodor Madsen - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen III|Theodor Madsen - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest|Arne Dybfest]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest I|Arne Dybfest - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest II|Arne Dybfest - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud|Hans Aanrud]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud I|Hans Aanrud - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud II|Hans Aanrud - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud III|Hans Aanrud - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag|Vilhelm Krag]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag I|Vilhelm Krag - I.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag II|Vilhelm Krag - II.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag III|Vilhelm Krag - III.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag IV|Vilhelm Krag - IV.]] : [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag V|Vilhelm Krag - V.]] }} s9wa2ugg35vnr47fflvb5n1v5a9yizv 104 32315 320074 177114 2026-05-09T19:11:03Z Øystein Tvede 3938 320074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude><center><big><u>[[Forfatter:Carl Nærup|CARL NÆRUP]]</u></big></center> {{luft|2em}} <center><big><big>SKILDRINGER OG</big></big></center> <center><big><big>STEMNINGER</big></big></center> <center><small>FRA</small></center> <center>DEN YNGRE LITTERATUR</center> {{luft|2em}} {{c|{{liten|[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|KNUT HAMSUN]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg|GUNNAR HEIBERG]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt|NILS COLLETT VOGT]]<br> [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne|GABRIEL FINNE]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen|THEODOR MADSEN]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest|ARNE DYBFEST]]<br> [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud|HANS AANRUD]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag|VILHELM KRAG]]}}}} <center>{{x-mindre|MED PORTRÆTER AF OLAF GULBRANSON}}</center> {{luft|4em}} <center>{{sp|ALB. CAMMERMEYERS FORLAG}}</center> <center>{{xx-mindre|LARS SWANSTRØM}}</center><noinclude> <references/></noinclude> 6n4s7kcp31zxkbozsatuk28r0loowk0 320075 320074 2026-05-09T19:11:35Z Øystein Tvede 3938 320075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude><center><big><u>[[Forfatter:Carl Nærup|CARL NÆRUP]]</u></big></center> {{luft|2em}} <center><big><big>SKILDRINGER OG</big></big></center> <center><big><big>STEMNINGER</big></big></center> <center>{{xx-mindre|FRA}}</center> <center>DEN YNGRE LITTERATUR</center> {{luft|2em}} {{c|{{liten|[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|KNUT HAMSUN]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg|GUNNAR HEIBERG]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt|NILS COLLETT VOGT]]<br> [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne|GABRIEL FINNE]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen|THEODOR MADSEN]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest|ARNE DYBFEST]]<br> [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud|HANS AANRUD]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag|VILHELM KRAG]]}}}} <center>{{x-mindre|MED PORTRÆTER AF OLAF GULBRANSON}}</center> {{luft|4em}} <center>{{sp|ALB. CAMMERMEYERS FORLAG}}</center> <center>{{xx-mindre|LARS SWANSTRØM}}</center><noinclude> <references/></noinclude> evrkri7mjspgu4s0j3hotdfk1lsmwif 320076 320075 2026-05-09T19:11:57Z Øystein Tvede 3938 320076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude><center><big><u>CARL NÆRUP</u></big></center> {{luft|2em}} <center><big><big>SKILDRINGER OG</big></big></center> <center><big><big>STEMNINGER</big></big></center> <center>{{xx-mindre|FRA}}</center> <center>DEN YNGRE LITTERATUR</center> {{luft|2em}} {{c|{{liten|[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|KNUT HAMSUN]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg|GUNNAR HEIBERG]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt|NILS COLLETT VOGT]]<br> [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne|GABRIEL FINNE]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen|THEODOR MADSEN]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest|ARNE DYBFEST]]<br> [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud|HANS AANRUD]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag|VILHELM KRAG]]}}}} <center>{{x-mindre|MED PORTRÆTER AF OLAF GULBRANSON}}</center> {{luft|4em}} <center>{{sp|ALB. CAMMERMEYERS FORLAG}}</center> <center>{{xx-mindre|LARS SWANSTRØM}}</center><noinclude> <references/></noinclude> r7zjw7f60wume64fwa91xubhdhbsjfv 320255 320076 2026-05-09T22:52:06Z Øystein Tvede 3938 320255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude><center><big><u>CARL NÆRUP</u></big></center> {{luft|2em}} <center><big><big>SKILDRINGER OG</big></big></center> <center><big><big>STEMNINGER</big></big></center> <center>{{xx-mindre|FRA}}</center> <center>DEN YNGRE LITTERATUR</center> {{luft|2em}} {{c|{{liten|[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|KNUT HAMSUN]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg|GUNNAR HEIBERG]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Nils Collett Vogt|NILS COLLETT VOGT]]<br> [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gabriel Finne|GABRIEL FINNE]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Theodor Madsen|THEODOR MADSEN]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Arne Dybfest|ARNE DYBFEST]]<br> [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Hans Aanrud|HANS AANRUD]] • [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Vilhelm Krag|VILHELM KRAG]]}}}} <center>{{x-mindre|MED PORTRÆTER AF OLAF GULBRANSON}}</center> {{luft|4em}} <center>{{x-mindre|{{sp|ALB. CAMMERMEYERS FORLAG}}}}</center> <center>{{xx-mindre|LARS SWANSTRØM}}</center><noinclude> <references/></noinclude> c4qxxpjg04z5vd6fmvqma4aafkbrqnt 104 32316 320077 177140 2026-05-09T19:14:14Z Øystein Tvede 3938 320077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{luft|3em}} <center><small>Aktie-Bogtrykkeriet.</small></center> <center><small><small>(Forhan. Det Mallingske Bogtrykkeri.)</small></small></center> <center><small>1897.</small></center><noinclude> <references/></noinclude> 8qer1mbt40prz7et5foq0nympu3tn3b 104 32317 320078 177149 2026-05-09T19:14:36Z Øystein Tvede 3938 320078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{luft|3em}} MIN VEN <center><big>EMIL ASTRUP</big></center><noinclude> <references/></noinclude> f9qcn8vbbrpt9jz5ts5w9894geaeu1z 320083 320078 2026-05-09T19:19:31Z Øystein Tvede 3938 320083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{luft|3em}} MIN VEN <center>{{x-større|EMIL ASTRUP}}</center><noinclude> <references/></noinclude> oea30j1ggcaqdfqcib1ktf4iyyvq3cw 320087 320083 2026-05-09T19:23:52Z Øystein Tvede 3938 320087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{luft|3em}} {{gap|5em}}MIN VEN <center>{{x-større|EMIL ASTRUP}}</center><noinclude> <references/></noinclude> k2fm4jhmzxb5z1cplaui5qihvgbvnb3 104 32319 320079 177150 2026-05-09T19:15:56Z Øystein Tvede 3938 320079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{luft|5em}} <i>I Verket bor Digterens Sjæl. Det<br> rummer hans inderligste og dybeste<br> Liv. At leve dette Liv med, deri<br> bestaar Kunsten at læse.</i><noinclude> <references/></noinclude> m8m4wsftdp9zuefgtk8v8w74yrk2zzy 320080 320079 2026-05-09T19:17:59Z Øystein Tvede 3938 320080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{luft|5em}} {{gap|8em}}}}<i>I Verket bor Digterens Sjæl. Det<br> {{gap|7em}}rummer hans inderligste og dybeste<br> {{gap|7em}}Liv. At leve dette Liv med, deri<br> {{gap|7em}}bestaar Kunsten at læse.</i><noinclude> <references/></noinclude> irwxl1o7r7hogdwh1q91fzjk47857k1 320081 320080 2026-05-09T19:18:12Z Øystein Tvede 3938 320081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{luft|5em}} {{gap|8em}}<i>I Verket bor Digterens Sjæl. Det<br> {{gap|7em}}rummer hans inderligste og dybeste<br> {{gap|7em}}Liv. At leve dette Liv med, deri<br> {{gap|7em}}bestaar Kunsten at læse.</i><noinclude> <references/></noinclude> pibviv5pq7crysdpd859ompgzppq8p2 320082 320081 2026-05-09T19:18:35Z Øystein Tvede 3938 320082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{luft|5em}} {{gap|7em}}<i>I Verket bor Digterens Sjæl. Det<br> {{gap|7em}}rummer hans inderligste og dybeste<br> {{gap|7em}}Liv. At leve dette Liv med, deri<br> {{gap|7em}}bestaar Kunsten at læse.</i><noinclude> <references/></noinclude> hlw70gv2ie5w6mtmmtprhc7g8vrk72c 104 32321 320088 177152 2026-05-09T19:26:00Z Øystein Tvede 3938 320088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{clear}} [[File:Skildringer og Stemninger.djvu|page=7|500px|center]] {{clear}}<noinclude> <references/></noinclude> jh0kjfpmin1441egtup9wmh0zo2fel3 104 32323 320089 177153 2026-05-09T19:27:35Z Øystein Tvede 3938 320089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /> <center><big>{{sc|Knut Hamsun}}.</big></center></noinclude>{|width="100%" |width="40%"| |{{liten|Jeg maa jo være modsat...}} |-- |||||{{liten|«Bjørger».}} |} Han er vor Litteraturs utrættelig forbitrede Modsiger og Angriber, hvis Haand er vendt mod alle anerkjendte Værdier og alle regulære Størrelser. I blindt, fanatisk Had har han svunget sin Tomahawk mod Gladstone og Shakespeare, Victor Hugo og Ibsen, Tolstoi og Bjørnson... mod alle «Riddere af den uomtvistelige Ret» og Indehavere af den utabelige Berømmelse, de seirende Aktører paa Livets Scene, de selvskrevne og selvskabte Herrer over Massernes Kjærlighed og Tro. Og saa er denne Svøbesvinger den sarteste, ømmeste, mildeste Sjæl. Med brændende Entusiasme, med vild, selvudslettende Kjærlighed har han besunget og forherliget de navnløse Ukjendte, de ydmyge Fattige i Aanden, de ensomme, exalteret<noinclude> <references/></noinclude> 32ox5kbu0qt5trmpldv0q2p8fwtqcid 320090 320089 2026-05-09T19:28:06Z Øystein Tvede 3938 320090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /> <center><big>{{sc|Knut Hamsun}}.</big></center></noinclude>{|width="100%" |width="40%"| |{{liten|Jeg maa jo være modsat...}} |-- |||||{{liten|«Bjørger».}} |} {{Innfelt initial|H}}an er vor Litteraturs utrættelig forbitrede Modsiger og Angriber, hvis Haand er vendt mod alle anerkjendte Værdier og alle regulære Størrelser. I blindt, fanatisk Had har han svunget sin Tomahawk mod Gladstone og Shakespeare, Victor Hugo og Ibsen, Tolstoi og Bjørnson... mod alle «Riddere af den uomtvistelige Ret» og Indehavere af den utabelige Berømmelse, de seirende Aktører paa Livets Scene, de selvskrevne og selvskabte Herrer over Massernes Kjærlighed og Tro. Og saa er denne Svøbesvinger den sarteste, ømmeste, mildeste Sjæl. Med brændende Entusiasme, med vild, selvudslettende Kjærlighed har han besunget og forherliget de navnløse Ukjendte, de ydmyge Fattige i Aanden, de ensomme, exalteret<noinclude> <references/></noinclude> kf1vot31q1nzpftytw7qkjy84jjzhb4 320091 320090 2026-05-09T19:28:34Z Øystein Tvede 3938 320091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /> <center><big>{{sc|Knut Hamsun}}.</big></center></noinclude>{|width="100%" |width="40%"| |{{liten|Jeg maa jo være modsat...}} |-- |||||{{liten|«Bjørger».}} |} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|H}}an er vor Litteraturs utrættelig forbitrede Modsiger og Angriber, hvis Haand er vendt mod alle anerkjendte Værdier og alle regulære Størrelser. I blindt, fanatisk Had har han svunget sin Tomahawk mod Gladstone og Shakespeare, Victor Hugo og Ibsen, Tolstoi og Bjørnson... mod alle «Riddere af den uomtvistelige Ret» og Indehavere af den utabelige Berømmelse, de seirende Aktører paa Livets Scene, de selvskrevne og selvskabte Herrer over Massernes Kjærlighed og Tro.}} Og saa er denne Svøbesvinger den sarteste, ømmeste, mildeste Sjæl. Med brændende Entusiasme, med vild, selvudslettende Kjærlighed har han besunget og forherliget de navnløse Ukjendte, de ydmyge Fattige i Aanden, de ensomme, exalteret<noinclude> <references/></noinclude> bfxs992oq90owjhjrypoffi9awnp9fl 320246 320091 2026-05-09T22:14:51Z Øystein Tvede 3938 320246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude><center><big>{{sc|Knut Hamsun}}.</big></center> {|width="100%" |width="40%"| |{{liten|Jeg maa jo være modsat...}} |-- |||||{{liten|«Bjørger».}} |} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|H}}an er vor Litteraturs utrættelig forbitrede Modsiger og Angriber, hvis Haand er vendt mod alle anerkjendte Værdier og alle regulære Størrelser. I blindt, fanatisk Had har han svunget sin Tomahawk mod Gladstone og Shakespeare, Victor Hugo og Ibsen, Tolstoi og Bjørnson... mod alle «Riddere af den uomtvistelige Ret» og Indehavere af den utabelige Berømmelse, de seirende Aktører paa Livets Scene, de selvskrevne og selvskabte Herrer over Massernes Kjærlighed og Tro.}} Og saa er denne Svøbesvinger den sarteste, ømmeste, mildeste Sjæl. Med brændende Entusiasme, med vild, selvudslettende Kjærlighed har han besunget og forherliget de navnløse Ukjendte, de ydmyge Fattige i Aanden, de ensomme, exalteret<noinclude> <references/></noinclude> 9j1l0yzyab3qc5sz9ex8mk3be58rx7g 104 32327 320128 177119 2026-05-09T20:35:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /> <center>I.</center></noinclude>{{c|I.}} Knut Hamsuns første Bog kjendes ikke af mange. Den heder «Bjørger» og udkom i 1878 paa Forfatterens Forlag i Bodø. Det lille, grønne Hefte, hvis typografiske Udstyr lader meget tilbage at ønske, er tilegnet en Ven «som et Minde om vort Liv ved Vestfjordens Strand, med Tak for hver venlig Tale». Megen litterær Evne røber den ikke, men det er i Grunden ikke at vente, da Forfatteren omtrent i hver Linje viser, at han ikke har kjendt endog de allerførste Regler for Sætningsbygning og Bogstavering. Hamsun er i dette ganske umodne Begynderarbeide helt igjennem paavirket af de Bjørnsonske Bondenovellers Stil og Virkelighedsopfatning. Men hist og her støder man paa et ensligt Ord, et flygtig lysende Billede, som bærer Bud fra en Sjæl, der ikke har noget at gjøre med disse laante, snart komisk opstyltede, snart ynkelig platte Talemaader og Lignelser. Der findes indflettet i den en Skildring i Form af Dagbogsoptegnelser, som har en eiendommelig personlig Charme og aabenbarer de første vage Tilløb til den enestaaende inderlige og sære lyriske Prosa, som ti Aar senere traadte blank og straalende ind i Litteraturen med det berømte anonyme Kapitel i det danske Tidsskrift ''Ny Jord''.<noinclude> <references/></noinclude> c2zmti5ky4zggwv5hoxoylkxif79p2k 104 32330 320093 178968 2026-05-09T19:29:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{b2|Forfat|ning}}. Amerika, det er for Hamsun det demokratiske Pøbelvældes gyldne Land, hvis Guder heder Mammon og Humbug, hvor Friheden er bundet og Retfærdigheden død, og Menneskene enten er Muskeldyr eller Pengesække. At dette kjæmpemæssige Nybyggersamfund har fostret en dyb, sjælfuld, bizar lyrisk Mystiker som Edgar Poe, en aandfuld Sværmer og Seer som Emerson, en genial Natursanger og Profet som Walt Whitman, osv., osv., at det i vore Dage eier saa sjeldne Skjønhedsdyrkere af Malere som Whistler og Sargent &mdash; for ikke at nævne flere &mdash; at det har en stolt Erobrerskare af Forskere og Lærde, det enten bortforklarer eller synes han ikke at kjende til. Det kan være godt nok at gjøre Løier med George Washington, «hvis eneste Talent var Hæderlighed», men man burde vel i vore Dage helst prise Borgerrepubliken lykkelig, fordi den eier dette lysende Forbillede paa Retsindighed og ren Fædrelandskjærlighed at opstille til Efterfølgelse. Og det tager sig slet ikke ud, at denne strenge Dommer, som taler i de aristokratiske Skjønhedsidealers og den overraffinerede, overkultiverede Dilettantismes Navn, begaar ortografiske og stilistiske Bommerter og Oversættelsesfeil, samt ofte nok aabenbarer en Uvidenhed, der kan maale sig med hvilkensomhelst uvasket Yankee’s. En klar,<noinclude> <references/></noinclude> be7os9s09ebg98ezpl6pn6m4smrgjlu 104 32331 320129 178969 2026-05-09T20:36:34Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ 320129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordomsfri, moderne Kritiker som Matthew Arnold har fældt en i det væsentlige lige saa nedsættende Dom som Hamsun over visse eiendommelige Fremtoninger i amerikansk Aandsliv, men rigtignok med en klogere Ironi og ud fra mindre let angribelige Forudsætninger. {{avsnitt}} &emsp;Hamsuns Maal har imidlertid neppe været at levere en mest muligt korrekt og udtømmende Skildring af det amerikanske Samfund, men at skrive ned en Del underholdende Stemningsreflexioner og Bonmots. Han karakteriserer Emerson som Essayist med følgende Ord, der træffende udtrykker hans egen Fremstillingsforms Fortrin og Mangler: «Emersons Skrifter vrimler af disse korte, fine Sætninger, der ikke altid indeholder noget om Emnet, men som i sig selv indeholder noget og tilhører hans Verk, noget extra noget, godt gjorte Sammenstillinger, Hentydninger, bratte Sving, et Skud, et Vift, et Ord, noget, som ikke alle og enhver kunde sige, men som alle og enhver finder fortræffeligt, naar det siges. Kommer man derimod til Sagen, spørger man, hvad han egentlig har bevist, belyst, defineret med alle sine gode Ting, saa forbauses man over, hvor inderlig lidet den Mand i Grunden har afhandlet et Emne i den kortere eller længere Tid, han har holdt vor Opmærksonihed fast . . .»<noinclude> <references/></noinclude> 0jsfydp7zvt0zx6iqkio102dj398y6j 320133 320129 2026-05-09T20:39:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordomsfri, moderne Kritiker som Matthew Arnold har fældt en i det væsentlige lige saa nedsættende Dom som Hamsun over visse eiendommelige Fremtoninger i amerikansk Aandsliv, men rigtignok med en klogere Ironi og ud fra mindre let angribelige Forudsætninger. {{avsnitt}} &emsp;Hamsuns Maal har imidlertid neppe været at levere en mest muligt korrekt og udtømmende Skildring af det amerikanske Samfund, men at skrive ned en Del underholdende Stemningsreflexioner og Bonmots. Han karakteriserer Emerson som Essayist med følgende Ord, der træffende udtrykker hans egen Fremstillingsforms Fortrin og Mangler: «Emersons Skrifter vrimler af disse korte, fine Sætninger, der ikke altid indeholder noget om Emnet, men som i sig selv indeholder noget og tilhører hans Verk, noget extra noget, godt gjorte Sammenstillinger, Hentydninger, bratte Sving, et Skud, et Vift, et Ord, noget, som ikke alle og enhver kunde sige, men som alle og enhver finder fortræffeligt, naar det siges. Kommer man derimod til Sagen, spørger man, hvad han egentlig har bevist, belyst, defineret med alle sine gode Ting, saa forbauses man over, hvor inderlig lidet den Mand i Grunden har afhandlet et Emne i den kortere eller længere Tid, han har holdt vor Opmærksonihed fast . . .»<noinclude> <references/></noinclude> mhtsscpi58vgc0726ahz8xc5jbyutgm 320156 320133 2026-05-09T20:47:22Z Øystein Tvede 3938 320156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordomsfri, moderne Kritiker som Matthew Arnold har fældt en i det væsentlige lige saa nedsættende Dom som Hamsun over visse eiendommelige Fremtoninger i amerikansk Aandsliv, men rigtignok med en klogere Ironi og ud fra mindre let angribelige Forudsætninger. {{avsnitt}} &emsp;Hamsuns Maal har imidlertid neppe været at levere en mest muligt korrekt og udtømmende Skildring af det amerikanske Samfund, men at skrive ned en Del underholdende Stemningsreflexioner og Bonmots. Han karakteriserer Emerson som Essayist med følgende Ord, der træffende udtrykker hans egen Fremstillingsforms Fortrin og Mangler: «Emersons Skrifter vrimler af disse korte, fine Sætninger, der ikke altid indeholder noget om Emnet, men som i sig selv indeholder noget og tilhører hans Verk, noget extra noget, godt gjorte Sammenstillinger, Hentydninger, bratte Sving, et Skud, et Vift, et Ord, noget, som ikke alle og enhver kunde sige, men som alle og enhver finder fortræffeligt, naar det siges. Kommer man derimod til Sagen, spørger man, hvad han egentlig har bevist, belyst, defineret med alle sine gode Ting, saa forbauses man over, hvor inderlig lidet den Mand i Grunden har afhandlet et Emne i den kortere eller længere Tid, han har holdt vor Opmærksonihed fast . . .» {{Blank linje}}<noinclude> <references/></noinclude> bw1hd48xq85pxnrq3eqlokceuk0yfem 320157 320156 2026-05-09T20:48:01Z Øystein Tvede 3938 320157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordomsfri, moderne Kritiker som Matthew Arnold har fældt en i det væsentlige lige saa nedsættende Dom som Hamsun over visse eiendommelige Fremtoninger i amerikansk Aandsliv, men rigtignok med en klogere Ironi og ud fra mindre let angribelige Forudsætninger. {{avsnitt}} &emsp;Hamsuns Maal har imidlertid neppe været at levere en mest muligt korrekt og udtømmende Skildring af det amerikanske Samfund, men at skrive ned en Del underholdende Stemningsreflexioner og Bonmots. Han karakteriserer Emerson som Essayist med følgende Ord, der træffende udtrykker hans egen Fremstillingsforms Fortrin og Mangler: «Emersons Skrifter vrimler af disse korte, fine Sætninger, der ikke altid indeholder noget om Emnet, men som i sig selv indeholder noget og tilhører hans Verk, noget extra noget, godt gjorte Sammenstillinger, Hentydninger, bratte Sving, et Skud, et Vift, et Ord, noget, som ikke alle og enhver kunde sige, men som alle og enhver finder fortræffeligt, naar det siges. Kommer man derimod til Sagen, spørger man, hvad han egentlig har bevist, belyst, defineret med alle sine gode Ting, saa forbauses man over, hvor inderlig lidet den Mand i Grunden har afhandlet et Emne i den kortere eller længere Tid, han har holdt vor Opmærksonihed fast . . .»<noinclude> <references/></noinclude> mhtsscpi58vgc0726ahz8xc5jbyutgm 104 32332 320130 178970 2026-05-09T20:36:49Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ 320130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> &emsp;Den Karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> 6ogpshujdvw3diikuk0zhmu3ltr3l0x 320134 320130 2026-05-09T20:39:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> &emsp;Den Karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> dr7545xag721hr6ywggce93loo8m2x1 320152 320134 2026-05-09T20:44:41Z Øystein Tvede 3938 320152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den Karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> 2x81ifn9p7r8kem327duhxe8gj9sxu6 320153 320152 2026-05-09T20:45:28Z Øystein Tvede 3938 320153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} Den Karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> bmfr3krro18kl6guv6ni5zj3obesqq7 320154 320153 2026-05-09T20:45:58Z Øystein Tvede 3938 320154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} &emsp;Den Karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> jrl04nz3tuk5katktvjadew3u0h3soi 320155 320154 2026-05-09T20:47:11Z Øystein Tvede 3938 320155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>&emsp;Den Karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> lujim0wyzzbveb8dartq2q4oxvv5y0c 320158 320155 2026-05-09T20:48:38Z Øystein Tvede 3938 320158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><nowiki /> &emsp;Den Karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> 8eguajv2spr5o0in3f1kkcu6vdycxiw 320159 320158 2026-05-09T20:50:08Z Øystein Tvede 3938 320159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} <nowiki /> &emsp;Den Karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> 24mobaxnc9f5gknr6alelukqtwib96s 320160 320159 2026-05-09T20:51:22Z Øystein Tvede 3938 320160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} Den Karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> kiai0mcampajy7884srvxj1q1sg4p6i 320161 320160 2026-05-09T20:54:17Z Øystein Tvede 3938 Tilbakestilte endringer av [[Special:Contributions/Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[User talk:Øystein Tvede|brukerdiskusjon]]) til siste versjon av [[User:Wikisource-bot|Wikisource-bot]] 178970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="ThomasBot" /></noinclude>Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> pg1x8odnbesmdzsxycy50m1egkppgf4 320162 320161 2026-05-09T20:57:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> 5tbrkvmy2taishe5j21i8b1dtara8kf 320163 320162 2026-05-09T20:58:03Z Øystein Tvede 3938 320163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{avsnitt}} &emsp;Den karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa<noinclude> <references/></noinclude> 472uzo6048wn54spd0q5vflvrrc9nv6 104 32333 320131 178971 2026-05-09T20:37:56Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ 320131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Snur . . .» Og han afslutter sin Harangue over Oftedal som Politiker med disse malende Linjer om ham og hans troende Følgeskare, der synes mig de bedste i dette Hamsun temmelig uværdige Produkt: «Thi rider Fetischen sin sorte Hest. Og der, hvor han farer frem, kløver han Verden i to. Men hans Følge vandrer ham saa tæt i Hælene, at det intet kan se uden ham. De lykkelige gaar til Knæs i Rytterens dybe Fodspor, og de takker Fetischen for den tunge Plage. Men naar Fligen af hans Fane strækker sig bagover og banker dem paa Hjernen og slaar deres Tanker ned, da jubler hele hans Følge og bereder ham Lov . . .» Dog &mdash; vi vil ikke længer beskjæftige os med denne Bog. Den er med sin grove, støiende Talentfuldhed skrevet for et lignende Publikum som det, der kan nyde Hr. Oftedals Aandsudrdelser, &mdash; «den kravlende Almue, der har Hoveder af Læder og Maver som Malmgryder, Folk, der kan drikke Skedevand og fordøie Spiger». Da Hamsun næste Gang traadte frem for Mængden med en Bog, henvendte han sig til en anden Læsekreds.<section end="1"/> <section begin="2"/><center>II.</center> Neppe har et litterært Debutarbeide paa lange Tider vakt tillive saa megen Undren og Beundring<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> hvroniftpzkiy8hbmtf9mg8vxm0tzcn 320136 320131 2026-05-09T20:40:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Snur . . .» Og han afslutter sin Harangue over Oftedal som Politiker med disse malende Linjer om ham og hans troende Følgeskare, der synes mig de bedste i dette Hamsun temmelig uværdige Produkt: «Thi rider Fetischen sin sorte Hest. Og der, hvor han farer frem, kløver han Verden i to. Men hans Følge vandrer ham saa tæt i Hælene, at det intet kan se uden ham. De lykkelige gaar til Knæs i Rytterens dybe Fodspor, og de takker Fetischen for den tunge Plage. Men naar Fligen af hans Fane strækker sig bagover og banker dem paa Hjernen og slaar deres Tanker ned, da jubler hele hans Følge og bereder ham Lov . . .» Dog &mdash; vi vil ikke længer beskjæftige os med denne Bog. Den er med sin grove, støiende Talentfuldhed skrevet for et lignende Publikum som det, der kan nyde Hr. Oftedals Aandsudrdelser, &mdash; «den kravlende Almue, der har Hoveder af Læder og Maver som Malmgryder, Folk, der kan drikke Skedevand og fordøie Spiger». Da Hamsun næste Gang traadte frem for Mængden med en Bog, henvendte han sig til en anden Læsekreds.<section end="1"/> <section begin="2"/><center>II.</center> Neppe har et litterært Debutarbeide paa lange Tider vakt tillive saa megen Undren og Beundring<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 0cli1a7a9fpkjq3r5jktzj1d8mmx5fs 104 32334 320092 177120 2026-05-09T19:29:13Z Øystein Tvede 3938 320092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude> En Tid elter at «Bjørger» var udkommen, reiste Hamsun til Amerika, hvor han opholdt sig i flere Aar. I Sommeren 1886 skrev han nogle Føljetoner i ''Dagbladet'', hvori han skildrede sine Oplevelser som Foredragsholder i Drammen, Stavanger og andre Byer. Han havde talt over vinnerne Kielland og Strindberg, men med ulige ringere Udbytte — i financiel som i andre Henseender —, end da han nogle Aar senere foretog de celebre Nedslagtninger af Ibsen, Bjørnson, Lie, osv. Foruden disse Skisser tinder jeg endvidere af ham i ''Dagbladet'' en Novellestudie betitlet «Synd», en anonym Artikel om amerikansk Litteratur og en Reiseskisse, hvori berettes om en Tur fra Kristiania til New York. Hamsun var ud paa Høsten atter draget over Havet. I samtlige disse mindre Arbeider viser kan sig som den raske, dygtige Fortæller med udpræget Forkjærlighed for den Art spøgefulde Overdrivelser og forbløffende Ordsammenstillinger, som de amerikanske Humorister har vundet megen og fortjent Berømmelse for. Det lille Stykke «Synd», der handlede om de Følger, som Godtfolks meningsløse Ødslen med Blomster paa Gravene kan faa, naar den frister fattige Børn til Tyveri og derved for altid indvier dem til et Liv i Last og Elendighed, røbede foruden en noget forloren {{b1|Sentimenta|litet}}<noinclude> <references/></noinclude> 3mkxmh0eohe0j3g3h275leu8ojp9a6p 104 32336 320135 178972 2026-05-09T20:39:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hos den store Almenhed i Norge og Danmark som det Novelle-Fragment, der bar Titlen «Sult» og offentliggjordes anonymt i ''Ny Jords'' Oktoberhefte for 1888. Den Stil, som her mødte En, var saa forunderlig fremmedartet, stak saa glædelig af mod den herskende kunstneriske Fremstillingsmaade. Den eiede i rigt Maal den brutalt paagaaende Virkelighedssans, der er Naturalismens bedste Eiendommelighed, men det meste af det Stof, som den naturalistiske Digter med samvittighedsfuld Sandhedskjærlighed og triumferende Opdagerglæde dynger op og breder ud i sine Bøger, lod denne Forfatter ligge. Paa disse Blade ''levede'' hver Sætning, hvert Ord. Med suveræn Ringeagt for Tingenes og Begivenhedernes egen faktiske Logik havde han vraget alt, der ikke besad Stemningsværdi. Fra Begyndelsen til Enden var her komponeret og stiliseret, til hvert Ord lyste af Digterens egen Sorg og Fryd, og Stykket stod der som et gyldent Nei, i hvis glitrende Masker det sultende, fantaserende, delirerende «Jeg» var fanget. Denne Stil var i nordisk Litteratur det første Forsøg paa en helt gjennemført lyrisk Prosa med frit slyngede tvangløse Rytmer i melodisk moduleret Stigning og Synken. J. P. Jacobsen, denne Prosaens Mester, var vistnok gaaet forud i Bestræbelsen for at inderliggjøre og fylde med Stemning den ubundne Form,<noinclude> <references/></noinclude> pcwidvn34ywj10dabgsg2rbczolcw69 104 32337 320132 178973 2026-05-09T20:38:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men han ofrede aldrig Tanken saalidt som den logiske, naturbundne Sammenhæng for Stilens klingende Lydvirkninger. Paa de unge modtagelige Sind virkede denne Stil befriende, berusende, befrugtende. Der stod op af den den sterke Aande af et eget frit Sind, en ny suveræn Personlighed, et skrankebrydende, grænseflyttende, vilkaarligt Jeg. I al Stilhed, uden et eneste uvedkommende tydeligt Ord, uden et eneste Skridt udenfor Tryllekredsen om Digterens Land udtalte her en helt ny Aandsretning og Livsanskuelse sin Protest og sit Program. Hos denne Mand brændte bag Lidelsen ved Virkeigheden den Oprørsfølelse, som altid er den drivende Kraft i de Unges Sind, og over hans blodt dæmpede, rykvis opblussende og hellige Tale, laa den Stemning af Hjemve mod et fjernt mystisk Fædreland, &mdash; som maaske blot er den overvundne Oprørsfølelse i en ny Form. Knut Hamsun havde med denne Stump Prosa paa 29 Tidsskriftsider lagt Grundstenen til en ny Digtning i Norden. Udpaa Foraaret udkom «Sult» som Bog. Fragmentet fra ''Ny Jord'' var sat md mellem tre nye store «Stykker», og det hele udgjorde et stateligt Romanbind paa 21 Ark. Det hilsedes af Kritiken med næsten enstemmig Begeistring. De yngste, uforbeholdneste Læsere sagde, at ingen Bog havde<noinclude> <references/></noinclude> 258beagam50sxpxdy3fug805g0mr595 104 32338 320137 178974 2026-05-09T20:40:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjort det Indtryk paa dem siden «Niels Lyhne». De henreves af denne hektisk blussende og urolige, snart stille dvælende, snart krampagtig jagende Stil. Der talte en egen romantisk udsvævende og vilkaarlig Fantasi ud af denne Bogs nye sære Ord og Billeder. Der steg et ukjendt, sødt bedøvende Tungsind op fra dens Blade, og en ny Trods. Og saa var det Bogen om den unge Digter i disse sidste Dage . . . den begyndende Skribents Lidelsesgang giennem alle Armodens Ydmygelser og den hele Skala af Følelser, fra faldefærdig Ydmyghed og Beskedenhed til syg, vildt overmodig Stormandsgalskab. Som en underlig uforstaaet og uforstaaelig Hemmelighed for sig selv og andre streifer han om blandt den store Bys larmende, fremmede Menneskemylder. I ham fødes de fjerne, sælsomme, ubeskrevne Skjønhedssyner, for ham toner og lyser Tingene med sære nye Lyd og Farver, som de kun fornemmes af hine lykkelig forrykte, vaagne Visionære, som kaldes Kunstnere . . . Dagdrømmerne af Guds og Naturens Naade. Men disse Herligheder, som han bærer i sit Hjerte, er skjult for Menneskene. Han er en Udstødt af deres Samfund, en Paria i sin usle Dragt og ved sit afstikkende umandige Væsen. Naar han slaar øinene op om Morgenen, møder Blikket blot den hadefulde Elendighed, som<noinclude> <references/></noinclude> iqcfbtdzjcpnwdqgbu0kw3tjmqz0h86 104 32339 320138 178975 2026-05-09T20:40:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>omgiver ham paa alle Kanter. Det tomme, ubarmhjertig ribbede Værelse uden Ovn og uden Laas for Døren, hvor Gulvet gynger op og ned for hvert Skridt og Vinden blæser ind af tusen Sprækker, synes ham mest lig en gissen, uhyggelig Ligkiste. Den Smule Klæder og de faa andre Ting, han engang eiede, er gaaet til Pantelaaneren. Hver Dag i lange Tider har han drevet rundt og meldt sig til alle de ledige Bestillinger, der saavidt kan hindre en Mand fra at sulte ihjel, men blot mødt Afslag, halve Løfter, rene Nei . . . Saadan er hans borgerlige Milieu. Og udenfor . . . under den blaa Himmel &mdash; &mdash; «Høsten er kommet og har allerede begyndt at lægge alting i Dvale, Fluer og Smaadyr har faaet det første Knæk, oppe i Træerne og nede paa Marken høres Lyden af det stridende Liv, puslende, susende uroligt, arbeidende for ikke at forgaa. Alle Krybverdenens nedtrampede Tilværelser rører sig endnu engang, stikker sine gule Hoveder op af Mosen, løfter sine Ben, føler sig frem med lange Traade og synker saa pludselig sammen, vælter om og vender Bugen iveiret. Hver Vækst har faaet sit Særpræg, et fint henaandet Pust af den første Kulde; Straaene stritter blege op mod Solen, og det affaldne Løv hvisler henad Jorden med en Lyd som af vandrende Silkeorme. Det er Høstens Tid,<noinclude> <references/></noinclude> aw6x1w81ny4i3rh9ls7m490nsbpm7sf 104 32340 320139 178976 2026-05-09T20:40:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>midt i Forgjængelsens Karneval; Roserne har faaet Betændelse i Rødmen, et hektisk, vidunderligt Skjær over den blodrøde Farve . . .» Han føler sig selv som det faldefærdigste Kryb i denne døende Verden. Sultens «glade Vanvid» i de lyse Høstdage viger for den onde, sorte Haabløshed under Vinterhimlens graa-vaade Mørke. Fortvilet sidder han Dagen lang ude i Parkerne eller paa Kirkegaarden eller streifer om i Gaderne og piner sin Hjerne for at finde hine sjeldne kostelige Ord og Billeder, der kan udtrykke, hvad hans Sanser har fornemmet og Sjælen seet . . . . og som, naar de kommer, muligens lader sig sammensveise til en Føljeton, der i heldigste Fald bliver antaget i Bladet og indbringer 10 Kroner. &mdash; Overalt forfølger Sulten ham, og Feberen jager ham gjennem Blodet. Han bliver ulykkelig, uudholdelig ømtaalig. Nerverne kommer helt aflave. Han maa sidde hjemme og skrive med Kluder om Hænderne, medens der flammer for hans Øine «et vanvittigt Baal af Straaler, en antændt Himmel og Jord, Mennesker og Dyr af Ild, Bjerge af Ild, Djævle af Ild, en Afgrund, en Ørken, en Alverden i Brand, en rygende yderste Dag . . .» Han forbryder sig mod alle Love og forhærder sig i sit Hjerte mod al Skam og Følelse for andre.<noinclude> <references/></noinclude> oxleyegul89y9xbskcexh64zw5w1k9a 104 32341 320140 178977 2026-05-09T20:40:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han stjæler 5 Kroner, bespotter og bespytter Gud med de skrækkeligste Ord, hans fanatiske Hjerne kan finde op, udtænker sig de værste Synder og Forbrydelser at begaa, farer som en løssluppen Sindssyg gjennem Byen, udpønsker og iverksætter de underligste Streger mod hvemsomhelst, oplever umulige Eventyr . . . indtil han endelig en Dag paa en af sine Farter tumler ombord i et Skib, forhyrer sig og reiser sin Vei, medens «Vinduerne lyste saa blankt fra alle Hjem» i Byen, hvor han havde udstaaet alle Nødens og Angstens og Ensomhedsfølelsens Kvaler. En Bog som denne indtager nødvendig en Plads for sig selv i en Forfatters Produktion. Hamsun har skrevet dybere, inderligere Bøger, men kun denne har det først Udsprungnes lyse Friskhed over sig, den Dugg af Ungdom og Nyhed, som perler et stakket Minut og saa maaske forvandler sig til noget nyttigere og levedygligere. &mdash; Der er altid en hel Del kloge Folk, som, naar en ny Digter dukker op, ikke først og fremst glæder sig ved det, han bringer af gode Ting, men spørger, hvorfra han har dem. De kunde ligeoverfor «Sult» uden nævneværdigt Hovedbrud konstatere, at Hamsun havde læst ikke blot Dostojefskij og J. P. Jacobsen, men ogsaa Mark Twain og muligens endnu flere Forfattere. Ja, det er virkelig sandt. «Men<noinclude> <references/></noinclude> at7xdbeugi2arx2b64zag5zl5a13pbw 104 32342 320141 178978 2026-05-09T20:40:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="2"/>hvordan skulde jeg kunne undgaa at have lært det, jeg kan?» har Jacobsen engang spurgt en slig Kritiker om. Og det kan vi vist alle fort blive enige om, at det blot vilde være heldigt for alle Forfattere at erhverve sig de tre nævnte Skribenters samlede Verker, naar de efter Læsningen af dem kunde skrive en Bog som «Sult». Hamsuns Originalitet er fuldt saa ægte og kraftig udpræget som nogen anden norsk Digters.<section end="2"/> <center>III.</center> <section begin="3"/>I ''Samtidens'' Septemberhefte for 1890 skriver Hamsun i en Artikel om det ubevidste Sjæleliv: «For vor Tids nervøse, undersøgende og lyttende Mennesker forbliver færre og færre af Naturens Hemmeligheder skjulte; en efter en bringes de frem til Observation og Gjenkjendelse. Hos flere og flere Folk, der lever et anstrengt Tankeliv og dertil er ømtaalige af Gemyt, opstaar der ofte sjælelige Virksomheder af det underligste Slags. Det kan være aldeles uforklarlige Sansetilstande: en stum, aarsagsløs Henrykkelse, et Pust af psykisk Smerte; en Fornemmelse af at blive talt til fra det Fjerne, fra Luften, fra Havet; en grusom, fin Lydhørhed, der bringer En til at lide endog af Suset fra anede<section end="3"/><noinclude> <references/></noinclude> 816ht5e5bz841l6u6ss3zgvv3ctonex 320164 320141 2026-05-09T20:59:29Z Øystein Tvede 3938 320164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="2"/>hvordan skulde jeg kunne undgaa at have lært det, jeg kan?» har Jacobsen engang spurgt en slig Kritiker om. Og det kan vi vist alle fort blive enige om, at det blot vilde være heldigt for alle Forfattere at erhverve sig de tre nævnte Skribenters samlede Verker, naar de efter Læsningen af dem kunde skrive en Bog som «Sult». Hamsuns Originalitet er fuldt saa ægte og kraftig udpræget som nogen anden norsk Digters.<section end="2"/> <section begin="3"/><center>III.</center> I ''Samtidens'' Septemberhefte for 1890 skriver Hamsun i en Artikel om det ubevidste Sjæleliv: «For vor Tids nervøse, undersøgende og lyttende Mennesker forbliver færre og færre af Naturens Hemmeligheder skjulte; en efter en bringes de frem til Observation og Gjenkjendelse. Hos flere og flere Folk, der lever et anstrengt Tankeliv og dertil er ømtaalige af Gemyt, opstaar der ofte sjælelige Virksomheder af det underligste Slags. Det kan være aldeles uforklarlige Sansetilstande: en stum, aarsagsløs Henrykkelse, et Pust af psykisk Smerte; en Fornemmelse af at blive talt til fra det Fjerne, fra Luften, fra Havet; en grusom, fin Lydhørhed, der bringer En til at lide endog af Suset fra anede<section end="3"/><noinclude> <references/></noinclude> s5j6vaqczoh8jbldotl036wfyh3nyb6 104 32343 320142 178979 2026-05-09T20:40:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Atomer; en pludselig, unaturlig Stirren ind i lukkede Riger, der slaaes op; Anelsen af en forestaaende Fare midt i en sorgløs Stund, &mdash; altsammen Foreteelser, som har den allerstørste Betydning, men som raa og enkle Høkerhjerner ikke kan fatte. De er for flygtige til at gribes og holdes fast, de varer et Sekund, et Minut, de kommer og gaar som farende Blinklys; men de har trykket et Mærke, afsat en Fornemmelse, før de forsvandt. Og af disse næsten umærkelige Mimosebevægelser i Sjælen kan der hos Individer med fornøden Modtagelighed opstaa Tanker, der tilsidst slaar ud i Beslutninger og Gjerninger . . . . det er Tankens og Følelsens Vandringer i det Blaa, skridtløse, sporløse Reiser med Hjernen og Hjertet, sælsomme Nervevirksomheder, Blodets Hvisken, Benpibernes Bøn . . .» I Romanen «Mysterier», Hamsuns næste Verk, der udkom i Høsten 1892, har han givet et ganske fyldigt Udvalg af slige for Høkerhjerner og Forstandsmennesker utilgjængelige Fornemmelser og Erfaringer, efterfølt og gjennemlevet med en kvalfuld, lidelsestørstig, forbitret Lidenskab og sammenstillet med en søvngjænger-sikker Kunst til en mandlig Dekadence-Type, som er den første og eneste troværdige i vor glædelig lidet dekadente Litteratur. Johan Nagel er i Besiddelse af omtrent<noinclude> <references/></noinclude> p201zhy6xyl3ttxn8p5ofcexwarul2v 104 32344 320143 178980 2026-05-09T20:40:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alle de prangende Udyder og stolt excentriske Distinktioner: sygelig Finfølelse og brutal Raahed, ægte Fornemhed og ynkelig, skamløs Forlorenhed, det ensomme, aristokratisk suveræne Jegs Noblesse forenet med den mest lurvede Almueagtighed; dyb Følelse og ækkel Affektation, Storhedsvanvid og Ydmyghed, . . . som karakteriserer vore Dages Werther’e og René’er, de evige Typer paa Lidenskabens Freigeisterei, eller anderledes udtrykt: de løsslupne Følelsers Dæmonisme. Det nye, som Hamsun og hans moderne Forgjængere har tilført Behandlingen af disse Emner, er en egen Stilens Musik og en dristig, maniereret Farveromantik, samtidig primitiv enkel og udsøgt bizar. Den Stemning af Mystik og gaadefuld Ubegribelighed, som frembringes ved disse kunstneriske Midler, forhøies yderligere ved den energiske Fremhæven af det abnorme og irrationelle Sjæleliv som Tegn paa en høiere Menneskelighed og som Aabenbaringer fra Tilværelsens dunkle, hemmelighedsmørke og rædselsfulde Indre. Iført en skrigende gul Dragt, med en vid, sort Fløielshue paa Hovedet og en Jernring paa Fingeren ankommer Johan Nagel til den lille norske Kystby, som har alle Flag oppe i Anledning af en vis Frøken Kiellands Fødselsdag. Det er en rar By. Mest lignede den «et underligt grenet Kjæmpeinsekt,<noinclude> <references/></noinclude> 9cs746c2r5vjsm1msmaawtx6w9ds03f 104 32345 320144 178981 2026-05-09T20:40:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et Fabeldyr, der havde kastet sig flad paa Bugen og strakt Arme og Horn og Føletraade ud i alle Retninger.» Vor Helt har ingen Opgaver i Tilværelsen &mdash; uden den at spille sit Livs Komedie tilende; ingen Herre har ham i sin Tjeneste, ingen Baand eller Pligter trykker ham. For saavidt muligt at være sikret mod alle Skjæbnens Omskiftelser bærer han et lidet Glas Blaasyre i Vestelommen. Han beslutter at slaa sig ned i denne mærkelige By, &mdash; og det lykkes ham omsider trods megen Distraktion og Upraktiskhed at komme iland. Han er Kvæn, er under Middelhøide og har «et brunt Ansigt med et underlig mørkt Blik og en fin kvindeagtig Mund». Han har fartet adskilligt om i Verden. Sidst kommer han fra Helsingfors. Denne Mand er ikke før kommen indetifor Hotellets Døre, før han begynder at forbause sine Omgivelser. Han vil ikke sige, hvem han er; vandrer paa sin Fod til Nabobyen og sender derfra Telegrammer til sig selv om Salg af en Landeiendom til 62 000 Kroner; hilser dybt paa en af Byens Damer; slutter sig meget intimt til en forkrøblet Stakkel, som Folk har for Nar, osv. Og som han forbauser Byen, forbauser han os. Medens han ligger i sin Seng og venter paa, at Pigen skal komme med Skoene, falder han i mange mærkelige Tanker. Der er nu først Gladstone,<noinclude> <references/></noinclude> o1jxs417gr3cpoyyskwzxlc3nib4n5m 104 32346 320094 178982 2026-05-09T20:13:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som har været forkjølet, men saa er kommet sig igjen, hvilket bringer ham til at producere flere ondskabsfulde Morsomheder paa denne store Mands Bekostning. Saa er det en stakkels teologisk Student, som nylig har taget Livet af sig af Kjærlighed til den førnævnte Frøken Kielland. Denne Fyr har efterladt sig nogle Ord, som Nagel finder «svulstige nok til at være menneskelige». Dermed er hans Tanke paa en ligesaa let som naturlig Maade ført hen paa Victor Hugo, der nu faar sit paaskrevet med nogle enkle, kraftfulde Epiteter. Hvilket saa videre leder til en større Udskjælden af andre «store Mandfolk», Tolstoi, Ibsen osv., og et længere begeistret Udbrud om den «høie Mand, de høie Mænd, Herrerne, Verdensaanderne tilhest (Hegels Udtryk om Napoleon), de store Terrorister, den uhørte Donkraft, der veier Kloder op . . .» Men vor Helt interesserer sig ikke blot for metafysiske Mysierier. Den mere jordiske Gaade: <poem> Wie, wo und wann sich Alles paart? Warum sich’s liebt und küsst? </poem> grubler han meget over. Og han har flere mindre pyntelige Historier at fortælle fra disse Livets Omraader. Han er selv et meget letfængeligt Hjerte. Den ulykkelige Kjærlighed til Frøken Kielland, som<noinclude> <references/></noinclude> emwwq809mk4q9x4261run0ijhmagbr8 320095 320094 2026-05-09T20:16:01Z Øystein Tvede 3938 320095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som har været forkjølet, men saa er kommet sig igjen, hvilket bringer ham til at producere flere ondskabsfulde Morsomheder paa denne store Mands Bekostning. Saa er det en stakkels teologisk Student, som nylig har taget Livet af sig af Kjærlighed til den førnævnte Frøken Kielland. Denne Fyr har efterladt sig nogle Ord, som Nagel finder «svulstige nok til at være menneskelige». Dermed er hans Tanke paa en ligesaa let som naturlig Maade ført hen paa Victor Hugo, der nu faar sit paaskrevet med nogle enkle, kraftfulde Epiteter. Hvilket saa videre leder til en større Udskjælden af andre «store Mandfolk», Tolstoi, Ibsen osv., og et længere begeistret Udbrud om den «høie Mand, de høie Mænd, Herrerne, Verdensaanderne tilhest (Hegels Udtryk om Napoleon), de store Terrorister, den uhørte Donkraft, der veier Kloder op . . .» Men vor Helt interesserer sig ikke blot for metafysiske Mysierier. Den mere jordiske Gaade: <poem> Wie, wo und wann sich Alles paart? Warum sich’s liebt und küsst? </poem> {{nodent/s}}grubler han meget over. Og han har flere mindre pyntelige Historier at fortælle fra disse Livets Omraader. Han er selv et meget letfængeligt Hjerte. Den ulykkelige Kjærlighed til Frøken Kielland, som<noinclude> <references/></noinclude> fp7y1kaj3o03x0zwqj9xalcxbonc2h5 104 32347 320096 178983 2026-05-09T20:16:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han allerede nu er angrebet af, bliver hans Livs Skjæbne.{{nodent/e}} Imidlertid er denne Kjærlighedshistorie saare lidet interessant og den blaaøiede Skjønhed, som foraarsager den, en uhyre kjedsommelig Dame. Ganske anderledes interessant er det at følge med i Nagels Følelsesorgier og beskue de svimlende Saltomortaler fra den ene Stemnings Høider til den andens Dybder, hvorved han manifesterer sit Væsens hellige Egenartethed, som han selv kalder det; &mdash; Høker- og Forstandshjerner vilde sikkert betragte hans Exaltationer som Vidnesbyrd om haabløs Sønderrevethed eller Nervøsitet. Det er «en blussende Junidag». Han ligger i Skogen og stirrer op i det uendelige Hav af blaa Himmel: «Hvad om man var deroppe, drev om blandt Sole og følte Komethaler vifte mod sin Pande! Hvor var ikke Jorden liden og Menneskene smaa; et Norge med to Millioner Sætersdøler og en Hypotekbank med nogle og sytti øre til Mad. Hvad ligned det at være Menneske for saa lidet? Man albued sig frem i sit Ansigts Sved i nogle faa Støvets Aar, for saa at forgaa alligevel, alligevel! {{. . .}} Aa, det endte med, at han skaffed sig ud af Verden og fik en Ende paa det! Vilde han nogensinde kunne gjøre Alvor af det? Ja, ved Gud i Himlen ja, han skulde ikke vige tilbage! Og i denne Stund var<noinclude> <references/></noinclude> 1t31xnwq3zyvouskq60d35zybm07t7k 104 32348 320145 178984 2026-05-09T20:40:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han aldeles henrykt over at have denne simple Udvei i Baghaanden; han fik Vand i Øinene af Begeistring og aanded næsten høilydt. Han vugged allerede om paa Himlens Hav og fisked med Sølvangel og sang dertil. Og Baaden var af duftende Træ, og Aarene blinked som hvide Vinger; men Seilet det var af lyseblaat Silketøi og var klippet i en Halvmaane . . . En skjælvende Glæde gjennemfor ham, han glemte sig væk, følte sig henført og forstak sig ind i det rasende Solskin. Stilheden gjorde ham aldeles besat af Tilfredshed, intet forstyrred ham, blot oppe i Luften sused den bløde Lyd, Lyden af det uhyre Stampeverk, Gud, der traadte sit Hjul . . . Det kaldte paa ham, og han svared ja; han reiste sig op paa Albuen og saa sig om. Ingen var tilstede. Han sagde ja endnu engang og lytted, men ingen viste sig . . . Hver Nerve i ham var vaagen, han fornam Musik i sit Blod, følte sig beslegtet med hele Naturen, med Solen og Bjergene og alt andet, kjendte sig omsuset af sin egen Jegfølelse fra Træer, Timer og Straa. Hans Sjæl blev stor og fuldtonende som et Orgel inde i ham, og aldrig glemte han, hvorledes den milde Musik ligefrem gled op og ned i hans Blod . . .» Saa kommer der et Menneske og forstyrrer ham. En Mand fra Byen med et langt Brød<noinclude> <references/></noinclude> nu8g8ailebk414awtf7lrs4aibicsgd 104 32349 320146 178985 2026-05-09T20:41:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>under Armen og en Ko, som han trækker efter et Taug. «Han tørred stadig væk Sveden af sit Ansigt og gik i bare Skjorteærmer for Varmens Skyld, men havde alligevel et tykt rødt Uldskjærf to Gange om Halsen.» Nagel glemmer pludselig alle sine ophøiede Følelser. «Det var den indfødte med Kaka under Armen og Kua i Hælene.» Han reiste sig og gik mismodig og ophidset hjemad. «Nei, han fik bestandig Ret, det var bare Transtøvler og Lus og Gammelost og Luthers Katekismus overalt. Og Menneskene var rniddelshøie Borgere i tre Etagers Hytter; de aad og drak til Nødtørft, kosed sig med Toddy og Valgpolitik og handled Dag ud og Dag ind med Grønsæbe og Messingkamme og Fisk. Men om Nætterne, naar det tordned, da laa de og læste af bare Angst i Johan Arndt. Ja, skaf os en eneste ordentlig Undtagelse og se, om det lader sig gjøre! Giv os hid for Exempel en udviklet Forbrydelse, en fremragende Synd! Men ikke den latterlige og borgerlige Abc-Vildfarelse, nei den sjeldne og haarreisende Udskeielse, den delikate Ryggesløshed, Kongesynden, fuld af Helvedes raa Herlighed. Nei, det var smaat det hele, Herregud, hvor det var jammerligt! Hvad synes De om Valgene, mine Herrer? Jeg har den største Frygt for Buskerud.»<noinclude> <references/></noinclude> onj3b1ssc1ypcls7jc7gk2kt0yhc83p 104 32350 320147 178986 2026-05-09T20:41:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><br/> Der er noget ved Johan Nagel, som man maaske kommer nærmest ved at kalde ham Karikaturen af et Geni. Vi kjender moderne Aander, hvis Liv og Arbeide med uhyggelig Klarhed aabenbarer sig som en eneste stor uovrrvindelig Fortvilelse. Den nagende og gravende Uroens Dæmon, som sidder dybt i deres Hjerte, lader sig ikke bringe til Ro, selv naar de ved at proklamere sig som Overmennesker «med en Jonglørsaltomortale hæver sig op over Misèren». Johan Nagel gjør ofte Forsøg paa at bruge sig selv som Springbræt til at komme op i høiere Sfærer, hvorfra han, den fremmede blandt Menneskene, kan se den uendelige Sammenhæng og Mening i alt. Stundom lykkes det ham ogsaa at faa sagt en hel Del gode og morsomme Ting. Men ligesaa ofte slaar Inspirationen Klik. Og han staar for os ribbet for alt sit brogede Flitter i hele sin nøgne Jammerlighed. Eller han skjærer Ansigter og gebærder sig som en Bajads, medens han hulker under Clownsminken. Sikkert er det, at tilslut taber han paa alle Hold. Ogsaa i Mysteriernes irrationelle Verden hersker Moral og Love. Det er som en Række Stemningsbilleder, Mysterier har sin store, sjeldne Værdi. Der er indflettet i den en tre-fire lyriske Drømme-Syner af en i vor Litteratur enestaaende mystisk Skjønhed.<noinclude> <references/></noinclude> 7rbtda4l8kfypf0z346eip2kb41lnr3 104 32351 320097 178987 2026-05-09T20:17:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hamsun viser sig her i Besiddelse af en Fantasi, der kunde brødfode ti Symbolister. Romanen i Bogen derimod er grov og udvendig. Den bestaar af alle hans fortvilede Forsøg paa at vække Frk. Kiellands slumrende Kjærlighed. Saa af hans tragi-komiske Beilen til Martha Gude, en sortøiet, hvidhaaret firtiaarig Pige, der lever i ensom Fattigdom og er sky og ydmyg som en af Dostojefskijs «Forladte og Undertrykte». Og endelig af hans Samtaler med «Minutten», en stakkels halvfjollet Krøbling, som han driver psykologiske Experimenter med. Vi aander lettet, naar vi er kommen over denne Roman om hans Liv i den lille Kystflække. {{. . .}} Han føler sig som en slagen Mand, som ureddelig fortabt, da endog Martha Gude forsmaar ham. Nu har han blot sit Giftglas at stole paa. Det bliver «lidt Krampe, lidt bedsk Komik i Fjæset, to tre Gisp»; men saa er det ogsaa forbi. Dog, da han staar ligeoverfor den store Afgjørelse, vaagner pludsdilg alle de fortvilede Tanker, der altid ligger paa Lur efter hans Sjælefred. Grædefærdig og tænderskjærende af Smerte og Raseri samler han endnu en Gang sit brudte Sinds Kræfter til en Anklage mod Tilværelsen. Han bøier sig for alle de Livets Magter, som har gjort det af med ham, og han forbander dem hedt og inderlig. Det gaar ud over den hele Verden {{. . .}} Dagny Kielland, «<noinclude> <references/></noinclude> 12p4dv4kf17113rcrutgrijo3t87dvi 320098 320097 2026-05-09T20:18:12Z Øystein Tvede 3938 320098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hamsun viser sig her i Besiddelse af en Fantasi, der kunde brødfode ti Symbolister. Romanen i Bogen derimod er grov og udvendig. Den bestaar af alle hans fortvilede Forsøg paa at vække Frk. Kiellands slumrende Kjærlighed. Saa af hans tragi-komiske Beilen til Martha Gude, en sortøiet, hvidhaaret firtiaarig Pige, der lever i ensom Fattigdom og er sky og ydmyg som en af Dostojefskijs «Forladte og Undertrykte». Og endelig af hans Samtaler med «Minutten», en stakkels halvfjollet Krøbling, som han driver psykologiske Experimenter med. Vi aander lettet, naar vi er kommen over denne Roman om hans Liv i den lille Kystflække. {{. . .}} Han føler sig som en slagen Mand, som ureddelig fortabt, da endog Martha Gude forsmaar ham. Nu har han blot sit Giftglas at stole paa. Det bliver «lidt Krampe, lidt bedsk Komik i Fjæset, to tre Gisp»; men saa er det ogsaa forbi. Dog, da han staar ligeoverfor den store Afgjørelse, vaagner pludsdilg alle de fortvilede Tanker, der altid ligger paa Lur efter hans Sjælefred. Grædefærdig og tænderskjærende af Smerte og Raseri samler han endnu en Gang sit brudte Sinds Kræfter til en Anklage mod Tilværelsen. Han bøier sig for alle de Livets Magter, som har gjort det af med ham, og han forbander dem hedt og inderlig. Det gaar ud over den hele Verden {{. . .}} Dagny Kielland,<noinclude> <references/></noinclude> n18hldpfz76i5pgsffmjtk8ypbxmt1s 104 32352 320099 178988 2026-05-09T20:19:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="3"/>«Minutten», de store Mænd &mdash; det er bare Humbug og Bedrag allsammen. «Alle Mennesker og Kjærligheden og Livet er Bedrag; alt, hvad jeg ser og hører og fornemmer, er Bedrag, ja, selve Himlens Blaa er Ozon, Gift, Sniggift.» Og «Guud, hvor det er kjedeligt altsammen, Guud, hvor det er kjedeligt altsammen!» . . . Han tømmer sit Giftglas, men ogsaa det har et af de væmmelige Menneskedyr forfalsket. Den snedige «Minutten» har gjort ham det Puds at bytte Blaasyren om med Vand. Han faar Anledning til at optræde med nye Enetaler og mærkværdige Fortællinger. Men nu kommer Feber og Angst over ham for Alvor. Han forfølges af de skrækkeligste Hallucinationer. «Et Væsen kom efter ham, han hørte Lyden af det, et Skjældyr med slunken Mave, som slæbte efter Jorden og drog en vaad Vei, en gruelig Hieroglyf med Arme ud fra Hovedet og en gul Klo paa Næsen» . . . Han springer paa Sjøen.<section end="3"/> <center>IV.</center> <section begin="4"/>{{c|IV.}} Mysterier &mdash; det er i ét Ord Hamsuns hele Filosofi. Spørger vi, hvorfor Tingene gaar saa og ikke anderledes, hvorfor Hjerter knuses og Lykken staar for Fald, saa lyder Svaret: Mysterier og<section end="4"/><noinclude> <references/></noinclude> i9duti7s5ohkcr1xkfs63xwv7k1bskv 320100 320099 2026-05-09T20:20:08Z Øystein Tvede 3938 320100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="3"/>«Minutten», de store Mænd &mdash; det er bare Humbug og Bedrag allsammen. «Alle Mennesker og Kjærligheden og Livet er Bedrag; alt, hvad jeg ser og hører og fornemmer, er Bedrag, ja, selve Himlens Blaa er Ozon, Gift, Sniggift.» Og «Guud, hvor det er kjedeligt altsammen, Guud, hvor det er kjedeligt altsammen!» . . . Han tømmer sit Giftglas, men ogsaa det har et af de væmmelige Menneskedyr forfalsket. Den snedige «Minutten» har gjort ham det Puds at bytte Blaasyren om med Vand. Han faar Anledning til at optræde med nye Enetaler og mærkværdige Fortællinger. Men nu kommer Feber og Angst over ham for Alvor. Han forfølges af de skrækkeligste Hallucinationer. «Et Væsen kom efter ham, han hørte Lyden af det, et Skjældyr med slunken Mave, som slæbte efter Jorden og drog en vaad Vei, en gruelig Hieroglyf med Arme ud fra Hovedet og en gul Klo paa Næsen» . . . Han springer paa Sjøen.<section end="3"/> <section begin="4"/>{{c|IV.}} Mysterier &mdash; det er i ét Ord Hamsuns hele Filosofi. Spørger vi, hvorfor Tingene gaar saa og ikke anderledes, hvorfor Hjerter knuses og Lykken staar for Fald, saa lyder Svaret: Mysterier og<section end="4"/><noinclude> <references/></noinclude> 78aox3kqug1ua76z38so6dw5w8q9pg0 104 32353 320101 178989 2026-05-09T20:20:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hemmeligheder. «Livets gaadefulde Gud» vil det saa. Derved er intet at gjøre. Og den Roman, som Hamsun har udmærket med denne alt sigende Titel, indeholder da ogsaa Kvintessensen af hans Ideer. Den er den rummelige Generalnævner for hele hans digteriske Produktion: bagover til og frem mod dette mangetonige Potpourri af alskens Melodier, dette brogede Allehaande af Lyrik, Romanfragmenter, Dagbogs-Aforismer og bitter-lystige Udfald mod Tidens feirede Storheder peger alle hans Verker som til deres fælles forklarende Ophav. I «Redaktør Lynge» og «Ny Jord» er det Johan Nagel som Haderen og Spotteren af Digtere og Politikere, der svinger Svøben over moderne Journalistik og Poesi. I «Ved Rigets Port» har Johan Nagel som Opsøgeren af de høieste sjeldneste Værdier, Dyrkeren af «Erkeaanderne», de fire-fem udvalgte Over-Genier blandt Alverdens Rigdom paa store Mænd, iført sig Filosofkappen, eller kanske det er Professor-Kjolen, for ret med Vegt og Alvor at forkynde sit lyriske Personligheds-Evangelium og vel ogsaa for at aabenbare sit Væsens rene Herlighed under Kollisionen med de officielle Sandheders vellønnede og mægtige Forfægtere. I «Pan» og «Sult» endelig er det den sære, virkelighedssky Drømmer af samme Navn, som beruser sig i sit fortvilede Tungsinds og sine hektiske<noinclude> <references/></noinclude> 3r7ug7mg9yfdeq1r3lt030iypizhn2r 104 32354 320102 178990 2026-05-09T20:20:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skjønhedslængslers Syner og Fantasier. Men gjennem alle disse Masker lyder endnu høiere Hamsuns egen Røst, forkyndende den ene evig usvigelige Sandhed, hans Blods Aabenbaring, hans Væsens Program: Jeg maa være modsat alt og alle. Jeg er en Fremmed, en Tilværelsens Udlænding, Guds fikse Idé, kald mig, hvad I vil . . . Ja, ja men skjønt vi kanske ikke havde glemt denne hans sterkeste, inderste Eiendommelighed . . . saa kom dog «Redaktør Lynge» og «Ny Jord» som en forbløffende Overraskelse. Den Mand, der i sin Bog om Amerika havde stemplet Moralen som det rnindst menneskelige i Mennesket, aabenbarede sig i disse to Romaner som en indigneret ubestikkelig, sort alvorlig Samfundsforbedrer eller -kvaksalver (med det sidste Epitet vilde han vel have karakteriseret sig i sin nye Rolle Aaret i Forveien), &mdash; fra Issen til Fodsaalen iført den første den bedste skattebekymrede Spidsborgers ildfaste og vandtætte Overbevisnings-Rustning. Den rede Kritiker, der to Aar tidligere fra Katedret i Hals’s Sal tordnede ned over Henrik Ibsens Hoved, at han var en samfundsdebatterende Ræsonnør, der forblindet af moralsk Idealisme forfalskede og stiliserede Menneskene om til blodløse Abstrakter, til personificerede Tanker og Problemer, optraadte her som den rene Type- og Tendensdigter, der sjakrede<noinclude> <references/></noinclude> gvdk19tjico6cysrvx8b2iyx3q6vsrd 104 32355 320103 178991 2026-05-09T20:20:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med Sjæle og Skjæbner som en ublu og æreløs Seelenverkooper. Ja, var de ikke kommet med disse to Idealernes lykkelig-ulykkelige Elskere, de brødlose Don Quijoter, Høibro og Coldevin, saa maatte «Redaktør Lynge» og «Ny Jord» stilles i Klasse med Epigon-Litteraturens Klagedigte og -Skuespil, en litterær Genre, som Hamsun ikke skulde synes at have Forudsætninger for eller Sympati med. Værst er «Redaktør Lynge». Fattig paa Virkelighed og endnu fattigere paa Stemning formelig svulmer og drypper den af den konventionelle, vandkjæmmede faare-fromme Ædelhed, der aldrig forfeiler sin Virkning paa Publikums Hjerter. Ingen Røver- eller Ridder-Romans Helt har nogensinde baaret tilskue saa megen Bravhed og Uforfærdethed paa ét Bret som denne Leo Høibro, der bekjæmper Humbug, Reklame og moralsk Svindel. Men morsomt er det ikke blevet alligevel. Hamsun, der ellers har saa let for at finde de uhyggelig sikre, knusende Udtryk for Indignation og Had, er her bedrøvelig mat og broddløs; &mdash; maaske har hans Harme ikke været helt ægte denne Gang. «Redaktør Lynge» præsenterer sig som et Tidsbillede fra det moderne Kristiania. I denne store Stad skal der, ifølge Bogen, i de senere Aar være foregaaet en gjennemgribende Forandring i alle Livsforhold.<noinclude> <references/></noinclude> 7m7iw4kclafrjwf4mdcfi547mi8a2ac 104 32356 320104 178992 2026-05-09T20:21:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Al god gammel Orden er sat paa Hovedet. De unge Piger har mistet alle Ærbarbeds- og Anstændigheds-Instinkter. Toseri og løse Manerer florerer. Alle Folk gaar paa Kaféer, og Hjemmene lægges øde. Alt, hvad der heder Pietet, Uskyld, Trofasthed, Renhed, kort sagt: Hjertets Adel, er omtrent helt forsvunden. I dens Sted har en skamløs, sportsmæssig. saakaldt Frisindethed eller Fremskredenhed som en smitsom Syge befængt den ganske By. Alt ansees for tilladt. Det gjælder blot at gjøre Lykke, at slaa sig frem. Det Maal helliger ethvert Offer. For at naa det bringer man villig tiltorvs ikke blot slige forældede Ting som Dannelse, Finfølelse, Skjønhedssans, men ogsaa de Egenskaber, som skulde synes de for enhver Sjæl umisteligste, de ligefrem livsopholdende: Selvagtelse, simpel borgerlig Ærlighed og Sandfærdighed osv. Kort og godt, den hele Stad er i Bund og Grund demoraliseret, og Folk driver om uden Moral og Overbevisning i hver flygtig opblussende Stemnings Vold. Al denne Elendighed har ét Ophav: Bladet ''Gazetten'' og den Slyngel af en Redaktør, som udgiver det: Alexander Lynge. Ved sin politiske Uvederheftighed &mdash; det skifter Standpunkt, hver Gang det har Trang til nye Abonnenter &mdash;, ved sit frække Reklamevæsen, ved sin omtrent udelukkende Beskjæftigeise<noinclude> <references/></noinclude> akrfb7vv2bjzkdmeujwtkx0andne4vg 104 32357 320105 178993 2026-05-09T20:21:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med al Verdens usle Ubetydelighed, Smuds og Skum indsmugler det en grov Ublufærdighedens Aand hos Publikum og virker i al Stilhed ødelæggende og forsimplende paa alle. Intet viser bedre, hvor farlig Bladets Indflydelse har været, end den Ting, at Byen blot føler Beundring og Begeistring for ''Gazettens'' Velunderrettethed og Redaktør Lynges sjeldne Talent, usvigelige Sandhedskjærlighed og Mod. Én Mand findes der dog i Staden, der er oprørt over Lynges Maade at redigere sin Avis paa. Det er Leo Høibro, en ung, fattig, underordnet Funktionær i en Bank. Han er en af disse underlige, miskjendte Sjæle, som alle hjertevarme Digtere har elsket: uanselig og heller frastødende af Ydre, en Bjørn med en brummende, grubedyb Stemme, kantet og umulig i sin Optræden. Men bag dette grove Ydre gjemmer han et Hjerte af Guld. Han er Radikaler, men ikke paa den Maade som Redaktør Lynge eller den ordinære liberale Hurramob, «som troede paa Venstres Politik og Republik og holdt dette for det radikaleste i Verden». Han er aristokratisk Radikaler, som den moderne Frase lyder, tror paa Hjertets Adel og Hjertets Dannelse og ofrer med Glæde for denne Tro al Verdens Fordel og Anseelse, ja Liv og Lykke, om det gjælder. Han er en ren, stolt Sjæl, der altid kommer i<noinclude> <references/></noinclude> fdarb4ncobx2g3wxve3cbnr8lh47pd4 104 32358 320106 178994 2026-05-09T20:21:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Veien for sig selv og andre ved det frygtelige umedgjørlige Alvor, hvormed han tager paa Tingene. Han har i gamle Dage været en af Lynges mest troende Tilhængere og havde da forsvaret ham mod hvemsomhelst med den Unges brændende Redebonhed til at ofre alt for Idealet. Nu er Skjællene forlængst faldt fra hans øine. Dog tier han til alle Daarlighederne, tier i Foragt, &mdash; indtil Lynges Blad af pur Sensationslyst begaar en ny Svingning i sin Politik, der truer med at blive farlig for det Parti, som Høibro-Hamsun trods alt har mest tilovers for. Han skriver en filosofisk-politisk Brochure, hvori han «giver en Fremstilling af Venstres ideale Stræben efter Jevnbyrdighed i Unionen og samtidig med den hedeste Voldsomhed angriber Redaktør Lynge og ''Gazettens'' Virksomhed». Sammenstødet mellem de to &mdash; St. Georgs Anfald paa den giftige Drage &mdash; foregaar med megen melodramatisk Spænding og Eventyrlighed. Høibro har engang trods sin Fattigdom foræret den af ham haabløst elskede Charlotte Ihlen en Bicycle. Den betydelige Udgift, som dette paafører ham, nøder ham til at skrive en Smule falsk i den Bank, hvor han er ansat. Dette Falskneri bliver selvfølgelig ikke opdaget. Ingen Mistanke hefter sig ved ham, hvilket er høist mærkværdigt, da han i<noinclude> <references/></noinclude> e91wpdv2wyhhnlzfjiy8iqjpm7nisdu 104 32359 320107 178995 2026-05-09T20:21:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lynges Blad gientagende sigtes paa den groveste, mest utilslørede Maade. Men da han efter mange Skjæbnens onde Omvekslinger staar ved sine umulige Længslers Maal: han ved sig elsket af hin uopnaaelige Charlotte, &mdash; &mdash; lader han Lykken fare og udleverer sig til Politiet. Hvorfor? Fordi denne Kvinde, som han havde tilbedet med sit Hjertes eneste Lidenskab i sit Sinds inderste stille Helligdom . . . hun var ikke ren, hun har været inde i Fordærvelsen, som i disse Tider smittede alle. Det er en Nat, da Høibro gaar og tænker paa alt dette. Hun har hetroet ham sin Kjærlighed, betroet ham sin Uværdighed: «Lampen brændte roligt paa Bordet, Skinnet stod blankt og stivt tid fra Kuppelen, og den brændte, som om ingen, ingen Ting var iveien med ham, som stod der alene i Rummet og tænkte» . . . Det var blot det iveien, at Redaktør Lynge har seiret. Det er alene Figuren Leo Høibro, som har nogen Interesse i denne melodramatiske Roman om, hvor galt det gaar Dyden i vor onde Verden. Han er Hamsuns Ideal-Type i dens første ufuldkomne, grove Form. Og det er meget betegnende for vor Digter, at han har havt saa megen sødladen Sentimentalitet at spendere paa denne Ridder<noinclude> <references/></noinclude> nlmhd9jp51tln2hy430bevh5wxwjkr6 104 32360 320108 178996 2026-05-09T20:22:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uden Frygt og Dadel. Men høit taler det til Ære for hans Fantasis Kraft og Klarsyn, at denne Bog trods dens umulige Hovedperson og latterlig usandsynlige Intrige formaar at holde Interessen fangen, saa man læser den tilende. Hamsuns næste Satire over hjemlige Forhold, Romanen «Ny Jord» (Høsten 1893), betegner et stort Fremskridt i formel Henseende, og hvad mere er, den indeholder Tanker og drøfter Nutidsproblemer, som vel fortjener Overveielse. Og skjønt han i denne benytter fuldt saa grovt Skyts som i «Redaktør Lynge», forsoner man sig lettere dermed, da han her virkelig er morsom, ofte aandfuld og rammende vittig. En forstandig Kritik kunde blot glæde sig over, at Hamsun evnede at give en saapas interessant Skildring af Nutidsforhold, og mange Læsere følte sikkert Beroligelse ved at erfare, at han var saa meget af en Alvorsmand. I «Ny Jord» svinges Svøben over det unge Norges Digtere, Malere, Skuespillere, hvilke her repræsenteres af nogle bedærvede Existenser af Kunstnerproletariatet, en Bohêmeklik af Dagdrivere, som holder til paa Grand Hôtels Kafé og lever af at gjøre Gjæld og slaa Plader, naar de ikke ligefrem maa ernæres af sine Elskerinder. Det er Kristiania-Billedet fra «Redaktør Lynge» rigere, mere<noinclude> <references/></noinclude> 0vqyzzuygpy26tcctnzn28xij6yi8le 104 32361 320109 178997 2026-05-09T20:22:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>levende, men &mdash; fraregnet en med korte Mellemrum opdukkende liden lys Grosserer-Idyl &mdash; endnu mørkere i Farven og Stemningstonen. Alle Folk er blevet til forlystelsessyge Kneipegjæster, Hjemmene er i Opløsning eller helt ødelagte. Kvinderne er karakteriose, lystne Dukker, der løber fra den ene til den anden, «snuser til hvemsomhelst og giver alle det villige Blik». Mændene er ikke bedre, de er udhulede, afartede og smaa; de bærer sine Horn med Anstand eller trøster sig med at sætte dem i Panden paa sin bedste Ven. Men værst er det med Ungdommen, den har saa koldt og magert Blod, at ingen Ting interesserer den længer uden Bogskriveri og fine Klæder . . . Hvem har nu Skylden for dette sørgelige sædelige Forfald? Digterne, svarer Coldevin-Hamsun, eller kanske mest den skadelige Fordom hos det dannede Publikum, som holder fast ved den dumme, gamle Ærbødighed for Skribenter og Kunstnere. Vi havde engang et straalende herligt Aandsveir i vor Litteratur. Dengang var Digterne vore Førere: «De stod svulmende rige og slængte Dukater ud af Vinduet med herlig og ufornuftig Sorgløshed; de havde Raad til Vidtløftighed, Uveir, forbausende Triumfscener af rød Kraft. Nu er de sparsomme og tørre og kloge. De piner ud af sig en Bog nu og da, skraber samvittighedsfuldt Bunden i sig for hver<noinclude> <references/></noinclude> odxljfzdb2ppn52a52s45une28qv7gu 104 32362 320110 178998 2026-05-09T20:22:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gang, &mdash; og Aviserne holder dem troligt frem, Bladene gjør dem til Aander, til Tænkere, Seere; Dag efter Dag lyder det samme hule Skryd . . . Forfatterne er slet ikke læsrværdigr Begavelser mer; ak nei, de griber dybt ind i Tidens Aandsliv, de taler altid, som om de indvarsled en ny Kulturmagt, mindst; de sætter Europa i Grublen . . .» Ak ja! Mangen en brav Mand og Kvinde vil have følt en deilig Glæderislen gaa gjennem sig, naar de lyttede til den fortræffelige Huslærers vellydende Talestrømme. Hvilken skjændig Samfundsplage er dog ikke disse Forfattere (Gud ved, om der ikke er over fjorten Stykker af dem!), hvis Bøger vi laaner paa Leiebibliotekerne eller af vore litterære Venner. De Døgenigter! &mdash; rabler de ikke ofte en hel Roman sammen paa et eneste Aar, den de danske Forlæggere forærer dem 1000 Kroner for. Og saa disse store Stipendier til Berliner- og Pariserreiser . . . Ja, det er frygteligt. Men endnu tristere synes det andre, at Coldevin maaske har Ret i sine Udfald mod Idéløsheden og Aandsfattigdommen hos Digterne, &mdashs; men rigtignok burde han saa gaa løs paa den nulevende Alverdens Digtere. Her paa Bjerget turde der for Øieblikket være forholdsvis Velstand paa Poesi. Ialfald staar vi sikkerlig paa Høide med baade Paris, St. Petersburg og New<noinclude> <references/></noinclude> 2bl95oiqyp71b1rfgipye9c6insc8fb 104 32363 320111 178999 2026-05-09T20:22:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>York. Men der er jo tre Verdensdele til. Ligesom nogle Aarhundreder før os. Men tilbage til Bogen. Den interesserer sig først og fremst for Moralen. Det er en moralsk Fabel, skrevet til Kunstnerproletariatets Belærelse og paa det at gode Folk kan tage sig ivare for d’Hrr. Forfattere, Malere osv. Se blot, tilraaber han os, hvordan det gaar den smukke, fine, gode Hanka &mdash; og den allerkjæreste, søde lille Aagot! Ilde tilredt blev de paa sin Flugt ud fra Familiereden, og haardt rnaatte de bøde for sin Tro paa Digternes skjønne Ord og klingende Fraser. Intet viser tydeligere Dekadencen, vil Hamsun sige, end disse Kvinder, som lader sig omtumle af en sølle Verseskriver. Vore unge Kvinder har ikke længer store Plager af sit Hjerte; de «hopper om som blaa Flammer, nipper lidt til alt, til Glæder og Sorger, og har ingen Følelse af, at de er bleven ubetydelige.» Sit stolte Blik har de mistet. Sin «Magt, det rige og kjære Enfold, den store Lidenskab, Racemærket», den rette Glæde over den eneste Mand, Helten, Guden . . . alt det har de tabt. Og det sørger de ikke over. De gaar paa Kaféer og omgaaes fortrolig med det blandede Selskab, som de der træffer paa. Visselig, Moralen i «Ny Jord» er god, bare den kunde naa frem did, hvor den trænges. Men<noinclude> <references/></noinclude> 8yh148qx9d9a178nwc84ejli5jfecu7 104 32364 320112 179000 2026-05-09T20:23:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Menneskeskildringen er daarlig. Der findes et Par morsomme Typer, men neppe engang Tilløb i Retning af psykologisk Ærlighed. Ikke et Øieblik faar Bogens Figurer benytte sin egen Smule Liv til det, de kunde have Lyst paa. De maa enten være Karikaturer som Digterfjolset Øien, den tause Idiot Paulsberg osv. eller vilje- og egenskabsløse Idealer som Aagot og Coldevin. Naa, derpaa er jo ikke noget at sige, al den Stund Hamsun saavist ikke lægger Skjul paa, at han denne Gang væsentlig har skrevet for at reformere Sæderne og haane sine Kolleger i Skriverhaandverket. Og saa har Bogen desuden et Slutningskapitel, stort i Stilen, straalende af god Kunst, det ægteste og smukkeste Udtryk for Hamsuns Indignationslyrik. . . . Atter er Byen vaagnet en Dag. Atter bevæger pyntede, leende, samtalende Menneskeskarer sig henad Karl Johans Gade. Ogsaa den lille remarkable Kunstnerklik staar paa sin vante Plads paa hjørnet og afleverer sine Vitser over Byen, sig selv og Kameraterne, &mdash; da pludselig en Vogn kommer kjørende langsomt opover Gaden. Der sidder en Dame i den. Men disse Mennesker, som kjender den ganske By, staar der forbausede og maaber paa Vognen. Maleren kjender hende ikke, Journalisten ikke, Digterne heller ikke &mdash; hverken den ældste, næst ældste eller yngste.<noinclude> <references/></noinclude> 3xfg91kd0dgo5isnnrlhel7mli294ta 320113 320112 2026-05-09T20:23:41Z Øystein Tvede 3938 320113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Menneskeskildringen er daarlig. Der findes et Par morsomme Typer, men neppe engang Tilløb i Retning af psykologisk Ærlighed. Ikke et Øieblik faar Bogens Figurer benytte sin egen Smule Liv til det, de kunde have Lyst paa. De maa enten være Karikaturer som Digterfjolset Øien, den tause Idiot Paulsberg osv. eller vilje- og egenskabsløse Idealer som Aagot og Coldevin. Naa, derpaa er jo ikke noget at sige, al den Stund Hamsun saavist ikke lægger Skjul paa, at han denne Gang væsentlig har skrevet for at reformere Sæderne og haane sine Kolleger i Skriverhaandverket. Og saa har Bogen desuden et Slutningskapitel, stort i Stilen, straalende af god Kunst, det ægteste og smukkeste Udtryk for Hamsuns Indignationslyrik. {{. . .}} Atter er Byen vaagnet en Dag. Atter bevæger pyntede, leende, samtalende Menneskeskarer sig henad Karl Johans Gade. Ogsaa den lille remarkable Kunstnerklik staar paa sin vante Plads paa hjørnet og afleverer sine Vitser over Byen, sig selv og Kameraterne, &mdash; da pludselig en Vogn kommer kjørende langsomt opover Gaden. Der sidder en Dame i den. Men disse Mennesker, som kjender den ganske By, staar der forbausede og maaber paa Vognen. Maleren kjender hende ikke, Journalisten ikke, Digterne heller ikke &mdash; hverken den ældste, næst ældste eller yngste.<noinclude> <references/></noinclude> 8wilorokvqca2zplas3d64z22cfto4d 104 32365 320114 179001 2026-05-09T20:24:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Hun var usædvanlig tyk og hviled tungt og mageligt i Sædet, hun havde Opstoppernæse og et kneisende Hoved; et rødt Slør, som hun havde paa Hatten, hang hende ret nedad hendes Ryg. Kun nogle ældre Mennesker lod til at kjende hende og hilste, og hun besvared med et Udtryk af Ligegyldighed hver Hilsen fra sin Trille.» {{. . .}} Da gaar det pludselig et Lys op for den ældste Digter: &mdash; Herregud, det er jo Fru Liberia! Og nu kjender ogsaa de andre hende. Journalisten mindes, at han havde kysset hende en syttende Mai i en begeistret Stund for længe siden. Og alle ærgrer sig over, at de ikke fik hilst paa hende. Men Maleren synes ikke, de bør tage sig nær af den Ting: Hvem kan da ogsaa kjende hende igjen fra Aar til andet? Hun er aldrig ude, hun deltager ikke i noget, hun sidder bare der hjemme og feder sig» . . Dog, den ene af Digterne &mdash; han, som for Tiden haaber paa Stipendiet &mdash; er utrøstetig, fordi han ikke fik Anledning til at hilse paa den rødt beslørede Frue. Hun var istand til at tage ham det ilde op. Det var bekjendt, at hun havde den største Indflydelse paa sin Mand, det kongelige Kommissionsmedlem, der den Dag imorgen kunde gaa til Ministeren og foreslaa en anden til Stipen<noinclude> <references/></noinclude> noajlwmnoh4eywatp1sn788exefihj9 320115 320114 2026-05-09T20:24:35Z Øystein Tvede 3938 320115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Hun var usædvanlig tyk og hviled tungt og mageligt i Sædet, hun havde Opstoppernæse og et kneisende Hoved; et rødt Slør, som hun havde paa Hatten, hang hende ret nedad hendes Ryg. Kun nogle ældre Mennesker lod til at kjende hende og hilste, og hun besvared med et Udtryk af Ligegyldighed hver Hilsen fra sin Trille.» {{. . .}} Da gaar det pludselig et Lys op for den ældste Digter: &mdash; Herregud, det er jo Fru Liberia! Og nu kjender ogsaa de andre hende. Journalisten mindes, at han havde kysset hende en syttende Mai i en begeistret Stund for længe siden. Og alle ærgrer sig over, at de ikke fik hilst paa hende. Men Maleren synes ikke, de bør tage sig nær af den Ting: Hvem kan da ogsaa kjende hende igjen fra Aar til andet? Hun er aldrig ude, hun deltager ikke i noget, hun sidder bare der hjemme og feder sig» . . Dog, den ene af Digterne &mdash; han, som for Tiden haaber paa Stipendiet &mdash; er utrøstetig, fordi han ikke fik Anledning til at hilse paa den rødt beslørede Frue. Hun var istand til at tage ham det ilde op. Det var bekjendt, at hun havde den største Indflydelse paa sin Mand, det kongelige Kommissionsmedlem, der den Dag imorgen kunde gaa til Ministeren og foreslaa en anden til Stipen-<noinclude> <references/></noinclude> p0elq5jemjc99gjwgnl4w8ruzf52nv0 104 32366 320116 179002 2026-05-09T20:25:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>diet {{. . .}} Aandeløs piler han afsted en Snarvei og er da ogsaa saa storartet heldig at faa afleveret sin ærbødigste Hilsen til den mægtige Dame. Og Fru Liberia fortsætter i langsom Skridtgang sin Tur gjennem Byen. Hun sad der i Trillen saa rolig og god som et helt Ministerium og lod sig ikke anfegte af de maabende, nysgjerrige Blikke fra alle disse Mennesker, som ikke kjendte hende. «Hendes røde Slør var ikke meget moderne, det vakte blot en skrigende Opsigt, og de Unge, som var inde i Moden, smilte for sig selv over dette røde Slør» . . . Endnu mere forbauset bliver de dog, da hun lader sin Kusk holde ved Stortingsbygningen. Hvad havde Fruentimmeret at bestille med Stortinget? Det var lukket, det var gaaet hjem, Sæsonen var forbi . . . Det var kun nogle faa ældre Mennesker, som kjendte hende, der vidste, at hun havde sin Mand siddende i en liberal Kommission i Stortinget, inde i et Gaardsværelse; man gik op til ham fra Bagsiden. «Og Fruen steg ud af Trillen og bad Kusken vente, hun gik besværligt og langsomt hen til Trappen; hendes røde Slør hang hende fremdeles slapt og dødt nedad Ryggen, ikke et Vindpust løfted det. San forsvandt hun i den store Bygning . . . » {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> f37fts3340owctg7tn38ujvrzd72t2h 104 32367 320117 179003 2026-05-09T20:25:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><br/> En eiendommelig Afart af Problemdigtningens mangfoldige Væsen lærer vi at kjende i Hamsuns første Skuespil «Ved Rigets Port» (1895). Dets Hovedperson, den unge Filosof Kareno, er en ny, men hverken synderlig original eller interessant Variation af hans Yndlings-Type: den verdensfremmede, exalteret geniale, stolte og sky Grubler og Drømmer. Han er denne Gang en noksaa kjedelig Fyr, ligner saa lidet sine Forgjængere Høibro og Coldevin, &mdash; fordi Forfatteren har havt det mindre aandrige Indfald at lægge ham en Hob trivielle Aforismer om det store Menneske, de engelske Filosofer, Liberalismen, Socialismen etc. i Munden. Vi faar ikke vide stort mer om ham, end at han har Meninger om Dit og Dat, &mdash; og at han forøvrigt er en meget upraktisk og naiv Mand, der blandt meget andet glemmer, at han har en smuk, levelysten Kone, og i den Anledning rammes af den Straf, at hun bedrager og forlader ham. Da Stykket blev opført paa Kristiania Teater, var det dette sidste Motiv, som skabte Handling og Udvikling og holdt Interessen vaagen. Her blev Fru Kareno ubetinget Hovedpersonen. Medens man ved Læsningen fik Indtryk af, at Forfatteren havde villet skildre en ensom Selvtænkers haabløse Kamp mod dumme, overmægtige Autoriteter og lave, troløse Omgivelser.<noinclude> <references/></noinclude> 7z4cy96mxv31x5ynbpk82tmk5l99hp3 104 32368 320118 179004 2026-05-09T20:26:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Som Helhed virkede Ved Rigets Port uklart og utilfredsstillende. Men saa kaldtes det jo ogsaa paa selve Titelbladet blot for et ''Forspil''. Det skulde faa en Fortsættelse. Den korn Aaret efter og hed «Livets Spil». Men der er neppe anden Grund til at kalde dette Drama for Fortsættelse af det første, end at det har to Personer tilfælles med det, nemlig Kareno og hans Kone. Og den sidste er bare en Baggrundsfigur. Alt her er nyt og fremmed. Milieuet er Nordlands Vidunderverden, som i «Pan». Kareno kjæmper ikke længer med borgerlige Universitetsprofessorer om Samfundsspørgsmaal og engelsk Nyttemoral. Han er sluppet ud af den ordnede, hverdagslige Virkelighed og har sat sig til Maal at gruble ud nye Erkjendelsesmuligheder. «Jeg ved, hvad Menneskene ved,» siger han. «Men jeg vil vide mere.» Og han vil bygge sig et Glastaarn, hvor Lyset skal strømme ind fra alle Sider, ledet gjennern Linser og kastet tilbage af Reflektorer. Han vil «hensætte sig i en Tilstand, hvori han ser forandrede Realiteter. Han vil ophæve den tidsbestemte og tidsfarvede Fornemmelsesstrøm og slynge sin Sjæl ud til Evighedens Kyst.» Imidlertid er det ikke ham, som er Dramaets Hovedperson. Det er &mdash; for første Gang i en Bog af Hamsun &mdash; en Kvinde: Teresita. Et Navn, der<noinclude> <references/></noinclude> cliv6oblep9ms5mjt2zj3zqhhaa4wz4 104 32369 320119 179005 2026-05-09T20:26:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«knitrer som en Silkefane» for Karenos øren. Thi ogsaa han, den overjordiske Grubler og Tænker, fanges som de andre Mænd i Stykket af en alt udslettende Passion for denne dæmoniske Dame. Hun er uimodstaaelig. Hun er selve den almægtige, uansvarlige Naturmagt, der kommer og gaar, som Sol og Skyer paa Himlen. «Kvisten bøier sig» i hendes Haand, &mdash; og hun gjør den Lykkelige til «Jordens stolteste Nar». Men næste Dag har hun glemt ham. Han var «et Menneske som alle andre, fuld af simpel og naragtig Synd». Kort sagt, hun er den moderne Kvinde-Sfinx i halv overnaturlig Størrelse. Mere Symbol, iklædt et pragtfuldt Væv af lyrisk Flitter og Guld, end Menneske. Hendes Skikkelse straaler frem i blændende Glimt, &mdash; for saa at vige tilbage i Mørke eller Unatur eller gaadefuld Kjedsommelighed. Jens Spir maler hendes Væsen og Apparition, naar han udbryder: «Deres Stenøine virker paa mig, Deres udadstaaende Fødder og lange Hænder. Naar De kommer gaaende, da ulmer Synden som mørkerøde Roser i mig.» Teresita er saavel i Ydre som Indre nær beslegtet med Edvarda i «Pan». Men denne sidste er rigtignok ganske anderledes levende og forstaaelig. I det hele taget at ''forstaa'' «Livets Spil» kan der blot undtagelsesvis være Tale om. Her er ikke<noinclude> <references/></noinclude> bdqr1kwrbe33g1hyrzah31uvu22of3z 104 32370 320120 179006 2026-05-09T20:27:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>megen Brug for den saakaldte sunde Menneskeforstand. Ingen Handling, ingen Udvikling: alt kommer uforberedt, pludseligt, i Ryk og Stød, som røde, spillende Lyn ud af det blinde, rugende Mørke, der er Stykkets stadige Baggrund, &mdash; tiltrods for at Sceneangivelserne lader det foregaa i alle fire Aarstider. Dette er den allernyeste Skuespilteknik: ingen Logik, ingen rød Traad eller venlig Pegepind til Støtte for den snubende Begribelse. Man er træt af den kolde, tørre Forstandighed, som kan regnes ud med det stadig samme, kjedelige, gammelkjendte Maal. Alene Følelsen er uendelig, omskiftende, uberegnelig. Den skaber altid nye Sange. Og saa har ogsaa den sin Lov og Grænser. &mdash; den strenge Skjæbne og det mørke Fatum, som vort Hjertes vilde Længsel evigt knuses mod. Det er Følelsens herlige Ufornuft og glade Meningsleshed, der fryder vort Sind i «Livets Spil». Et enestaaende oprindeligt Temperament taler ud af dets snart skjønne, snart forbløffende, snart urimelige, men altid sære og synderlige Repliker. Der skal Mod til en slig uforbeholden Aabenmundethed &mdash; eller er det Hemmelighedsfuldhed?<ref>En Samling Skisser udgivne under den betegnende Fællestitel «Siesta» (Sommeren 1897) giver et interessant Overblik over Hamsuns Udvikling som Stilist og Fortæller. Dens eneste Mangel er nogen Ufuldstændighed, man savner et Par karakteristiske Beretninger. Den, som forstaar at læse, vil dog neppe beklage, at Forfatteren har holdt tilbage Ting, han selv ikke er fornøiet med.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 39m20kblp2k4lsy02qf8e5l7hv4x9qn 104 32371 320084 179007 2026-05-09T19:21:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>Pan.</center> <div align="right">{{liten|Les grandes passions sont soli-<br>taires . . . la nature ne ment pas.<br>''Chateaubriand-Rousseau.''}}</div> &emsp;Denne Bog er Hamsuns store Triumf. I den har han fundet sin Digtnings forjættede Land, høit over Virkelighedens, Tidens og Rummets fattige Dimensjoner. Her hersker den dybe, nøgne, grænseløse Ensomhed . . . en Nat uden Mørke, hvor Følelserne luer op og brænder ud i vild, salig Ubekymrethed for Liv og Død under Glædens røde skjælvende Sol og Sorgens blege, hvide, stille Stjerner. Luende Himmel om Dagen og om Natten, &mdash; Solen staar og stamper, Horisonten dønner af Lys. «I Nattens Timer har pludselig store hvide Blomster udfoldet sig i Skogen, deres Ar staar aabne, de aander. Og lodne Tusmørkesværmere sænker sig nedi deres Blade og bringer hele Planten til at skjælve. Jeg gaar fra den ene til den anden Blomst, de er berusede, det er berusede Blomster, og jeg ser, hvorledes de beruses . . .» Vort Aarhundrede har oplevet en Gjenvaagnen af Naturfølelsen, en Gjenfødelse af Naturkjærliglieden og Naturtilbedelsen i saa fortærende inderlige Billeder og Symboler, at de fører Tanken hen<noinclude> <references/></noinclude> tohk3b1fjtr35neig40g9knd3uvbeyr 320085 320084 2026-05-09T19:22:22Z Øystein Tvede 3938 320085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>Pan.</center> <div align="right">{{liten|''Les grandes passions sont soli-''<br>''taires . . . la nature ne ment pas.''<br>''Chateaubriand-Rousseau.''}}</div> &emsp;Denne Bog er Hamsuns store Triumf. I den har han fundet sin Digtnings forjættede Land, høit over Virkelighedens, Tidens og Rummets fattige Dimensjoner. Her hersker den dybe, nøgne, grænseløse Ensomhed . . . en Nat uden Mørke, hvor Følelserne luer op og brænder ud i vild, salig Ubekymrethed for Liv og Død under Glædens røde skjælvende Sol og Sorgens blege, hvide, stille Stjerner. Luende Himmel om Dagen og om Natten, &mdash; Solen staar og stamper, Horisonten dønner af Lys. «I Nattens Timer har pludselig store hvide Blomster udfoldet sig i Skogen, deres Ar staar aabne, de aander. Og lodne Tusmørkesværmere sænker sig nedi deres Blade og bringer hele Planten til at skjælve. Jeg gaar fra den ene til den anden Blomst, de er berusede, det er berusede Blomster, og jeg ser, hvorledes de beruses . . .» Vort Aarhundrede har oplevet en Gjenvaagnen af Naturfølelsen, en Gjenfødelse af Naturkjærliglieden og Naturtilbedelsen i saa fortærende inderlige Billeder og Symboler, at de fører Tanken hen<noinclude> <references/></noinclude> j43dnr2nqr0e19kwzt78ws19bg9h41d 320086 320085 2026-05-09T19:22:46Z Øystein Tvede 3938 320086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>'''Pan.'''</center> <div align="right">{{liten|''Les grandes passions sont soli-''<br>''taires . . . la nature ne ment pas.''<br>''Chateaubriand-Rousseau.''}}</div> &emsp;Denne Bog er Hamsuns store Triumf. I den har han fundet sin Digtnings forjættede Land, høit over Virkelighedens, Tidens og Rummets fattige Dimensjoner. Her hersker den dybe, nøgne, grænseløse Ensomhed . . . en Nat uden Mørke, hvor Følelserne luer op og brænder ud i vild, salig Ubekymrethed for Liv og Død under Glædens røde skjælvende Sol og Sorgens blege, hvide, stille Stjerner. Luende Himmel om Dagen og om Natten, &mdash; Solen staar og stamper, Horisonten dønner af Lys. «I Nattens Timer har pludselig store hvide Blomster udfoldet sig i Skogen, deres Ar staar aabne, de aander. Og lodne Tusmørkesværmere sænker sig nedi deres Blade og bringer hele Planten til at skjælve. Jeg gaar fra den ene til den anden Blomst, de er berusede, det er berusede Blomster, og jeg ser, hvorledes de beruses . . .» Vort Aarhundrede har oplevet en Gjenvaagnen af Naturfølelsen, en Gjenfødelse af Naturkjærliglieden og Naturtilbedelsen i saa fortærende inderlige Billeder og Symboler, at de fører Tanken hen<noinclude> <references/></noinclude> 939quve3i6x5nho2m3hdsmex4o3natv 320121 320086 2026-05-09T20:27:59Z Øystein Tvede 3938 320121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>V.<br> '''Pan.'''</center> <div align="right">{{liten|''Les grandes passions sont soli-''<br>''taires . . . la nature ne ment pas.''<br>''Chateaubriand-Rousseau.''}}</div> &emsp;Denne Bog er Hamsuns store Triumf. I den har han fundet sin Digtnings forjættede Land, høit over Virkelighedens, Tidens og Rummets fattige Dimensjoner. Her hersker den dybe, nøgne, grænseløse Ensomhed . . . en Nat uden Mørke, hvor Følelserne luer op og brænder ud i vild, salig Ubekymrethed for Liv og Død under Glædens røde skjælvende Sol og Sorgens blege, hvide, stille Stjerner. Luende Himmel om Dagen og om Natten, &mdash; Solen staar og stamper, Horisonten dønner af Lys. «I Nattens Timer har pludselig store hvide Blomster udfoldet sig i Skogen, deres Ar staar aabne, de aander. Og lodne Tusmørkesværmere sænker sig nedi deres Blade og bringer hele Planten til at skjælve. Jeg gaar fra den ene til den anden Blomst, de er berusede, det er berusede Blomster, og jeg ser, hvorledes de beruses . . .» Vort Aarhundrede har oplevet en Gjenvaagnen af Naturfølelsen, en Gjenfødelse af Naturkjærliglieden og Naturtilbedelsen i saa fortærende inderlige Billeder og Symboler, at de fører Tanken hen<noinclude> <references/></noinclude> jspmk87ajvw1ho1pvcn4mprvwi3afq6 104 32372 320122 179008 2026-05-09T20:28:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa den uhyggelige Lidenskab, som besjælede visse orientalske Folk under deres orgiastiske Jubelfeiring af de grumt sanselige Legemliggjørelser af Jordaanden, som snart kaldtes Istar, snart Astarte. Af vor kunstige, usundt forfinede, forvirrende Civilisations vaandefulde Uro og Lede er den født hin underlige Længsel efter Sjø og Mark og stille Skoge, &mdash; der saa igjen i Kunsten er bleven et nyt Berusningsmiddel for syge Hjerter og lystne Sanser, en ny Gift til at gløde op det trætte Legeme med. Naturevangeliet aabenbaredes først i en menneskehadende Drømmers og Oprørers altfor varme Hjerte, og det har altid været deres Konfession, som har hævdet Følelsens Ret tvertimod det borgerlige Samfunds Love og konventionelle Decorum, &mdash; i Kraft af deres Uensartethed med de andre og den deraf følgende Trang til trodsig fri og uhemmet Selvudfoldelse. Tilbage til Naturen, &mdash; det blev Længsels- og Krigsraabet, som fødtes af deres Had til Byernes graa Gader og Smuds og gravlignende, kolde, stygge Huse, og deres Lede ved de løgnagtig sminkede og paaklædte Mennesker; &mdash; tilbage til Skogen og de store Sletter, hvor Tingene taler det samme Sandhedens Sprog som paa Verdens første Dag. Dér glemmes Menneskenes letkjøbte Troløshed, deres Grimhed og Lidenhed, dér glædes de ved alt det, som har Lov og Raad til at leve og<noinclude> <references/></noinclude> 3hj2fb5kmamp3u3wu4exe23u0bfdvjy 104 32373 320123 179009 2026-05-09T20:28:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vokse, som dets Væsens Trang og Vilje byder, &mdash; i frydefuld og skjøn og stolt Unyttighed. Dér lever de evig ensfarvede Glæder og Sorger, som er alle skabte Tings, alt Livs Skjæbne og Maal og Mening: Kjærlighedens røde Varme og Hadets gule, stille, fortærende Lue og Hevnens søde Vellyst. Og over Livets Spil og Blodets Sang brænder en Sol, som aldrig slukner, og falder Mørket som Angstens Nat og Dødens Tomhed. «Pan» &mdash; al Jordens, Sjøens, Skogens frie Aand og ramme Aande har den fanget. Det er Satyr-Gudens egne Rørfløitetoner, Bukkehornets hæse Pæan, &mdash; Sangen fra Verdens Hjerte, uhyre, grænseløs tungsindig som den Vildes Klagemelodier, som en hulkende Folkevise, og glødende ekstatisk som en Mystikers Nattebøn. Det er en ny Figur i det ikke meget rige Hamsunske Portrætgalleri, saavel som i moderne Litteratur, denne Thomas Glahn, hvis Oplevelser er «Pans» lndhold. Mest minder han om Johan Nagel. Men han er ægtere. Han er en virkelig Naturens Plante, en Skogens Søn; han har et glødende «Dyreblik», hvis Ild fanger Kvinder og virker paa dem som en Berøring. Hans Sanser er ufeilbart skarpe og sikre. Han fornemmer Lyd og Lugt med samme intense, altid spændte, udelte Opmerksomhed som Rovdyret og den Vilde. Og<noinclude> <references/></noinclude> ej0p1zbsq7eyhvv5bvqeitpad0iy9ji 104 32374 320124 179010 2026-05-09T20:29:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han eier i rigt Maal den mytedannende, synske Fantasi, som er de sterke, hele, oprindelige Sjæles Naadegave. I «Nordlandssommerens evige Dag» lever han sit Livs Drøm med Blomster og Fugle &mdash; med Eva og Iselin og Edvarda, Roserne og de vilde Nellikker paa hans Vei, dem Lykken bragte og Skjæbnen røved. Det er en sælsom betagende Stemning af tung, mørk Uro og høi, lys, flagrende Fryd over disse Skoggudens udøbte Jomfruer. De ligner de blodrøde Bjergliljer, der giver sig hen til Stormen, men de eier ogsaa al Vilddyrets dulgte og dølgende, lyssky Lidenskab, der fødes af Natten og Stilheden. Der er Nætter som lyse, klare Dage, da Luften fanger hver Lyd, hver Lyst, og Sindet bøier sig indad i sødt og sugende Vemod. «Sommernætter og stille Vand, og uendelig stille Skoge. Intet Skrig, intet Fodtrin fra Veiene, mit Hjerte var fuldt som af dunkel Vin. Møl og Sværmere kommer lydløst flyvende ind ad mit Vindu, hidlokket af Skinnet fra Gruen og af Duften fra min stegte Fugl. De støder mod Taget med en dump Lyd, svirrer forbi mine øren, saa det farer koldt gjennem mig, og sætter sig paa mit hvide Krudthorn paa Væggen. Jeg betragter dem, de sidder skjælvende og ser paa mig, det er<noinclude> <references/></noinclude> bl3k6y5sigzzvie5f639p1ujudruz9n 104 32375 320148 179011 2026-05-09T20:41:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Spindere, Borere og Møl. Jeg synes, at nogle af dem er som flyvende Stedmorsblomster. Jeg træder udenfor Hytten og lytter. Ingen Ting, ingen Støi, alt sover. Luften lyser af flyvende Insekter, af Myriader svirrende Vinger. Henne i Skogkanten staar Bregner og Stormhat; Melbær-lyngen blomstrer, og jeg elsker dens smaa Blomster. Tak, min Gud, for hver Lyngblomst, jeg har seet; de har været som smaa Roser paa min Vei, og jeg græder af Kjærlighed til dem. Et eller andet Sted i Nærheden er der vild Nellik, jeg ser den ikke, men jeg fornemmer dens Duft.» Og der er Nætter med Stilheden som et svalt Mørke over Dagen, hvor Blodet banker med tusen Pulses Kraft, og Stjernerne lyser som gule Fakler. «En Skaal, I Mennesker og Dyr og Fugle, for den ensomme Nat i Skoge! En Skaal for Mørket og Guds Mumlen mellem Trærne, for Tomhedens søde, enfoldige Vellyd mod mine øren, for grønt Løv og gult Løv! En Skaal for den Livets Lyd, jeg hører, en snøftende Snude mod Græsset, en Hund, der snuser henad Jorden! En stormende Skaal for den Vildkat, der ligger paa Struben og sigter, og bereder sig til Spranget paa en Spurv i Mørke, i Mørke! En Skaal for den miskundelige Stilhed paa Jorderig, for Stjernerne og for Halvmaanen, ja, for dem og den! . . . .<noinclude> <references/></noinclude> dtzino4k12mc9arn350vcdrf97bj0mu 104 32376 320127 179012 2026-05-09T20:33:23Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ 320127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg reiser mig og lytter. Ingen har hørt mig. Jeg sætter mig igjen. En Tak for den ensomme Nat, for Bjergene, Mørket og Havets Sus, der suser gjennem mit Hjerte. En Tak for mit Liv, for mit Aandepust, for den Naade at leve inat, det takker jeg for af mit Hjerte. Hør i Øst og hør i Vest, nei hør! Det er den evige Gud! Denne Stilhed, der mumler mod mit Øre, er Alnaturens Blod, der syder, Gud, der gjennemvæver Verden og mig. Jeg ser en blank Spindeltraad i Skinnet af min Nying, jeg hører en roende Baad paa Havnen, et Nordlys glider opad Himlen i Nord. O, ved min udødelige Sjæl, jeg takker ogsaa meget, fordi det er mig, som sidder her . . .» Men Høsten kommer og Døden. Solen gaar i Hav. Og Nordlysnatten lægger sig som en tung, uafrystelig Mare over Sind og Sanser. «Alt er saa underlig forandret, Dvergbirken bløder rødt mod de graa Stene, en Blaaklokke hist og en Gjederams her reiser sig op af Bjerget og vugger sig og suser sagte en Sang; hys! Men henover alt svæver en Fiskejon med udstrakt Hals, søgende indover Fjeldene . . . Alting slumrer, Maanen glider op i Nord, Bjergene kaster gigantiske Skygger. Det er Fuldmaane, den ser ud som en glodende Ø, den ser ud som en rund Gaade<noinclude> <references/></noinclude> 75znazkpqwy1d0i9kf4tx6dh7w0b5u7 320149 320127 2026-05-09T20:41:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg reiser mig og lytter. Ingen har hørt mig. Jeg sætter mig igjen. En Tak for den ensomme Nat, for Bjergene, Mørket og Havets Sus, der suser gjennem mit Hjerte. En Tak for mit Liv, for mit Aandepust, for den Naade at leve inat, det takker jeg for af mit Hjerte. Hør i Øst og hør i Vest, nei hør! Det er den evige Gud! Denne Stilhed, der mumler mod mit Øre, er Alnaturens Blod, der syder, Gud, der gjennemvæver Verden og mig. Jeg ser en blank Spindeltraad i Skinnet af min Nying, jeg hører en roende Baad paa Havnen, et Nordlys glider opad Himlen i Nord. O, ved min udødelige Sjæl, jeg takker ogsaa meget, fordi det er mig, som sidder her . . .» Men Høsten kommer og Døden. Solen gaar i Hav. Og Nordlysnatten lægger sig som en tung, uafrystelig Mare over Sind og Sanser. «Alt er saa underlig forandret, Dvergbirken bløder rødt mod de graa Stene, en Blaaklokke hist og en Gjederams her reiser sig op af Bjerget og vugger sig og suser sagte en Sang; hys! Men henover alt svæver en Fiskejon med udstrakt Hals, søgende indover Fjeldene . . . Alting slumrer, Maanen glider op i Nord, Bjergene kaster gigantiske Skygger. Det er Fuldmaane, den ser ud som en glodende Ø, den ser ud som en rund Gaade<noinclude> <references/></noinclude> 9pnyex1hw9yasgfx25i4vrkckuqcb1x 104 32377 320126 179013 2026-05-09T20:33:07Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ 320126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af Messing, som jeg gaar udenom og forundrer mig over {{. . .}}» Og Timerne gaar, «men Tiden staar stille». Det er Følelsens Uhyrlighed, Vildhed, Grænseløshed, der staar berusende og bedøvende op af denne Bogs Blade . . . Drømmerens høitblussende, hvidflammende Exaltation, løftende sig fra et Baal af umætteligt fortærende Tungsind. Jeg ved intet at sammenligne disse Lidenskabens nøgne Sange med, uden Zarathustras skingrende Jubelfanfarer og hulkende Klagemelodier over Hav og Himmel, Solopgang og Midnatsstilhed. Der er den samme maalløse, grænsehadende, skrankestormende Evighedens Vellyst &mdash; eller Vé-Lyst hos de to Jordaandens Besyngere, men Hamsun eier en Sansernes Samfølelse og Modtagelighed for Lyd og Duft og Lysets Farveleg, som Nietzsches østerlandske Seer savner. Aa, denne Brand af Sorg i Hjertet! Ingen Vande kan slukke den. Det er Skogens Aand, Sjælen i Mørket, som bor i den Ensommes bitre, usalige Følelse af Fremmedhed paa Jorden, der han streifer fredløs om. Han ved ikke, hvad det er, han søger. En Brodersjæl . . . det levende Sind, som alene vil klinge sammen med hans? Kanske ikke det heller, kanske intet. Men Savnets<noinclude> <references/></noinclude> s6ib2y4g6vox7bi9ejy5zms8ktgb16a 320150 320126 2026-05-09T20:41:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af Messing, som jeg gaar udenom og forundrer mig over {{. . .}}» Og Timerne gaar, «men Tiden staar stille». Det er Følelsens Uhyrlighed, Vildhed, Grænseløshed, der staar berusende og bedøvende op af denne Bogs Blade . . . Drømmerens høitblussende, hvidflammende Exaltation, løftende sig fra et Baal af umætteligt fortærende Tungsind. Jeg ved intet at sammenligne disse Lidenskabens nøgne Sange med, uden Zarathustras skingrende Jubelfanfarer og hulkende Klagemelodier over Hav og Himmel, Solopgang og Midnatsstilhed. Der er den samme maalløse, grænsehadende, skrankestormende Evighedens Vellyst &mdash; eller Vé-Lyst hos de to Jordaandens Besyngere, men Hamsun eier en Sansernes Samfølelse og Modtagelighed for Lyd og Duft og Lysets Farveleg, som Nietzsches østerlandske Seer savner. Aa, denne Brand af Sorg i Hjertet! Ingen Vande kan slukke den. Det er Skogens Aand, Sjælen i Mørket, som bor i den Ensommes bitre, usalige Følelse af Fremmedhed paa Jorden, der han streifer fredløs om. Han ved ikke, hvad det er, han søger. En Brodersjæl . . . det levende Sind, som alene vil klinge sammen med hans? Kanske ikke det heller, kanske intet. Men Savnets<noinclude> <references/></noinclude> fqx3ihh51bko8ozwwxdn7gyykbpjkfe 104 32378 320125 179014 2026-05-09T20:32:21Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ 320125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Brodd sidder der og stinger, &mdash; den nagende Længsel, den onde Uro i øiet, som stirrer i øgende Angst ind i det Ukjendtes og Kommendes Skyggeverden. Da finder han Lidelsen. Alene den bedøver. Alene den er sterkere end alt andet. Grænseløs høi, endeløs dyb; evig. Og Lidelsens Løn er Døden, Dødens Fred. {{--}}<noinclude> <references/></noinclude> 5z0mikuf4evnme54jfdda9t7qtnpye4 320151 320125 2026-05-09T20:41:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Brodd sidder der og stinger, &mdash; den nagende Længsel, den onde Uro i øiet, som stirrer i øgende Angst ind i det Ukjendtes og Kommendes Skyggeverden. Da finder han Lidelsen. Alene den bedøver. Alene den er sterkere end alt andet. Grænseløs høi, endeløs dyb; evig. Og Lidelsens Løn er Døden, Dødens Fred. {{--}}<noinclude> <references/></noinclude> otv1v3yzyydmk82vx9u5pujy47p696x 104 32380 320165 177151 2026-05-09T21:05:11Z Øystein Tvede 3938 320165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{clear}} [[File:Skildringer og Stemninger.djvu|page=65|500px|center]] {{clear}}<noinclude> <references/></noinclude> 6type2v8n96o7t4tbqrkgg2kflsiad8 104 32382 320306 177126 2026-05-09T23:40:57Z Øystein Tvede 3938 320306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{clear}} [[File:Skildringer og Stemninger.djvu|page=185|500px|center]] {{clear}}<noinclude> <references/></noinclude> 86w2afqm0inpm2oojhvqh6lo1b468jz 104 32478 320308 177148 2026-05-09T23:41:43Z Øystein Tvede 3938 320308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{clear}} [[File:Skildringer og Stemninger.djvu|page=225|500px|center]] {{clear}}<noinclude> <references/></noinclude> jf62xmn4pqi5jxe5j7i356biizh94i5 104 32479 320305 177154 2026-05-09T23:39:23Z Øystein Tvede 3938 320305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{clear}} [[File:Skildringer og Stemninger.djvu|page=99|500px|center]] {{clear}}<noinclude> <references/></noinclude> h68h0nv4d3vye3ah32syij1oajgr1dr 104 32480 320310 177118 2026-05-09T23:42:46Z Øystein Tvede 3938 320310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{clear}} [[File:Skildringer og Stemninger.djvu|page=127|500px|center]] {{clear}}<noinclude> <references/></noinclude> 2dh12ckuftmqo802c3fxp4hp88820yp 104 32481 320307 177122 2026-05-09T23:41:22Z Øystein Tvede 3938 320307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{clear}} [[File:Skildringer og Stemninger.djvu|page=157|500px|center]] {{clear}}<noinclude> <references/></noinclude> jmotzptuu2luijlf0w7stsebk20tx9v 104 32483 320309 177147 2026-05-09T23:42:14Z Øystein Tvede 3938 320309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="V85" /></noinclude>{{clear}} [[File:Skildringer og Stemninger.djvu|page=207|500px|center]] {{clear}}<noinclude> <references/></noinclude> sgztamtar1szh853hb5w4yyej3cxp4h 0 42445 319888 270090 2026-05-09T14:27:52Z Øystein Tvede 3938 319888 wikitext text/x-wiki <pages index="Kielland - Samlede Værker 1.djvu" next="[[Haabet er lysegrønt]]" from=4 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| *[[Haabet er lysegrønt]] *[[Visne Blade]] *[[Erotik og Idyl]] *[[Balstemning]] *[[En Middag]] *[[To Venner]] *[[Slaget ved Waterloo]] }} {{PD-old|nb}} [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1879]] 3e8ggspl9dqe3bl0em8rivprdcicikt 106 43039 320021 307619 2026-05-09T17:30:47Z Øystein Tvede 3938 320021 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Nye Digte]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Vilhelm Krag}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=H. Aschehough & Co.s Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1897 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1=tittel 2=trykkeri 3to5=indhold 6=tom 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Nye Digte.djvu/3}} {{:Side:Nye Digte.djvu/4}} {{:Side:Nye Digte.djvu/5}} }} ekbh57nt1rr7bvoar5yprait2jfxgxv 106 45790 320042 308575 2026-05-09T17:53:20Z Øystein Tvede 3938 320042 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Samliv med Ibsen]]'' |Undertittel=Nye erindringer og skitser |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:John Paulsen|John Paulsen]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1906 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1=3 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=* [[Samliv med Ibsen/1|En høstmorgen i Gossensass]] * [[Samliv med Ibsen/2|Ibsen som cicerone]] * [[Samliv med Ibsen/3|Ibsen som reisende]] * [[Samliv med Ibsen/4|Ibsen og H. C. Andersen]] * [[Samliv med Ibsen/5|Ibsen og det heibergske hus]] * [[Samliv med Ibsen/6|Et etikettespørsmål]] * [[Samliv med Ibsen/7|Ibsen som sceneinstruktør]] * [[Samliv med Ibsen/8|En strid om ordener]] * [[Samliv med Ibsen/9|Ibsen og Goethe. &mdash; Ibsen og kritiken]] * [[Samliv med Ibsen/10|Ibsen fortæller historier og anekdoter]] * [[Samliv med Ibsen/11|Ibsen i Bergen]] * [[Samliv med Ibsen/12|Ibsen og Henrikke Holst]] * [[Samliv med Ibsen/13|Ibsen og Marie Thoresen]] * [[Samliv med Ibsen/14|En visit hos Ibsen]] * [[Samliv med Ibsen/15|En «historisk» aften]] * [[Samliv med Ibsen/16|Ibsen som maler og kunstkender]] * [[Samliv med Ibsen/17|Ibsen og kvindesagen]] * [[Samliv med Ibsen/18|En samtale med Ibsen]] * [[Samliv med Ibsen/19|En ibsensk lektion]] * [[Samliv med Ibsen/20|Ibsen taler om gamle venner]] * [[Samliv med Ibsen/21|Da Bjørnson ventedes &mdash;]] * [[Samliv med Ibsen/22|Ibsen på Ulrikken]] * [[Samliv med Ibsen/23|Ibsen i Arizzia]] }} pgunp4wlgoz1cw6vvggrwg222fxarsb 0 48977 319892 270621 2026-05-09T14:31:17Z Øystein Tvede 3938 319892 wikitext text/x-wiki <pages index="Kielland - Samlede Værker 1.djvu" from=493 to=494 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| *[[Else/1|I.]], [[Else/2|II.]], [[Else/3|III.]], [[Else/4|IV.]], [[Else/5|V.]], [[Else/6|VI.]], [[Else/7|VII.]], [[Else/8|VIII.]] }} {{PD-old|nb}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Jul]] [[Kategori:Tekster fra 1881]] 1nrcxcvadkplrv74q0hd7jhoeqeh3ga 0 50973 319890 270121 2026-05-09T14:29:03Z Øystein Tvede 3938 319890 wikitext text/x-wiki <pages index="Kielland - Samlede Værker 1.djvu" from=239 to=239 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Paa Hjemveien]] * [[Hans Majestæts Foged]] * [[Det hele er Ingenting]] }} {{PD-old|nb}} [[Kategori:Drama]] [[Kategori:Tekster fra 1880]] avan3jrn88im5hefbva9pu7u71i7tjm 0 51908 319889 270625 2026-05-09T14:28:40Z Øystein Tvede 3938 319889 wikitext text/x-wiki <pages index="Kielland - Samlede Værker 1.djvu" from=71 to=71 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| *[[Garman og Worse/1|I.]], [[Garman og Worse/2|II.]], [[Garman og Worse/3|III.]], [[Garman og Worse/4|IV.]], [[Garman og Worse/5|V.]], [[Garman og Worse/6|VI.]], [[Garman og Worse/7|VII.]], [[Garman og Worse/8|VIII.]], [[Garman og Worse/9|IX.]], [[Garman og Worse/10|X.]], [[Garman og Worse/11|XI.]], [[Garman og Worse/12|XII.]], [[Garman og Worse/13|XIII.]], [[Garman og Worse/14|XIV.]], [[Garman og Worse/15|XV.]], [[Garman og Worse/16|XVI.]], [[Garman og Worse/17|XVII.]], [[Garman og Worse/18|XVIII.]], [[Garman og Worse/19|XIX.]], [[Garman og Worse/20|XX.]], [[Garman og Worse/21|XXI.]], [[Garman og Worse/22|XXII.]], [[Garman og Worse/23|XXIII.]], [[Garman og Worse/24|XXIV.]], [[Garman og Worse/25|XXV.]], [[Garman og Worse/26|XXVI.]]. }} {{PD-old|nb}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1880]] [[en:Garman and Worse]] gtcpsghjum4cn5l1tzlgwcsqer0gqgv 106 66293 320054 262480 2026-05-09T18:03:45Z Øystein Tvede 3938 320054 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Goethes moder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Clara Tschudi|Clara Tschudi]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal Norsk Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1916 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde= |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 11=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Goethes moder.pdf/9}} }} cwu955aexow65r8o7qrtjyt7p01r6du 106 68727 320056 317102 2026-05-09T18:04:55Z Øystein Tvede 3938 320056 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]] |Undertittel=En kongelig særling 1845–1874 |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Clara Tschudi|Clara Tschudi]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1905 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 19=3 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Ludwig den anden. Konge af Bayern (Clara Tschudi, 1905).pdf/12}} }} 5j9mbuqu08f33ynkazq8ga7c81nm830 0 94179 319877 319458 2026-05-09T14:14:06Z Øystein Tvede 3938 319877 wikitext text/x-wiki <pages index="Iliaden.djvu" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Epos]] [[Kategori:Oversettelser fra gammelgresk]] [[Kategori:Tekster fra 1920]] 966kp0a5ifz0rr6ukg49dygbp54c8d1 319878 319877 2026-05-09T14:14:22Z Øystein Tvede 3938 319878 wikitext text/x-wiki <pages index="Iliaden.djvu" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Epos]] [[Kategori:Oversettelser fra gammelgresk]] [[Kategori:Tekster fra 1920]] 073m6vvzn6q1hk2904cjozary3dp3rq 319998 319878 2026-05-09T17:06:58Z Øystein Tvede 3938 319998 wikitext text/x-wiki <pages index="Iliaden.djvu" next="[[Iliaden/00|Gjendikters forord]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Epos]] [[Kategori:Oversettelser fra gammelgresk]] [[Kategori:Tekster fra 1920]] iyd91ojmmcbr7g1b7tewhz0icc9erup 106 94207 319997 230434 2026-05-09T17:06:08Z Øystein Tvede 3938 319997 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Iliaden]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Homer|Homer]] |Oversetter=[[Forfatter:P. Østbye|P. Østbye]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1920 |Sorter=Iliaden |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=omslag 2=tom 3=tittel 4=tom 5=tittelside 6=trykkeri_innhold 7to9=forord 10=tom 11=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Iliaden.djvu/6}} }} 91e631sczrewx9lthgto0a2bdv84pcb 106 94208 320063 280735 2026-05-09T18:12:47Z Øystein Tvede 3938 320063 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Storkarer]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Hans Aanrud|Hans Aanrud]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1901 |Sorter=Storkarer |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=tittelside 138to142=blank to=138 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Storkarer.djvu/9}} }} 7rf5xcgp93cog9kzzyf2l0q491cbt9e 104 94214 319879 241751 2026-05-09T14:15:06Z Øystein Tvede 3938 319879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{midtstilt|{{x-større|{{sperret|HOMER}}}}}} {{midtstilt|{{xxx-større|{{sperret|ILIADEN}}}}}} {{midtstilt|{{liten|OVERSAT AV}}}} {{midtstilt|{{stor|[[Forfatter:P. ØSTBYE}}}} {{midtstilt|{{liten|KRISTIANIA}}}} {{midtstilt|{{liten|FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)}}}} {{midtstilt|{{liten|1920}}}} {{midtstilt|En velfungerende EPUB med verket kan lastes ned [https://books.epubify.com/download/iliaden.epub HER].}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> n26oln92oe3lxyj4qf0pwtst7fulpxi 319880 319879 2026-05-09T14:15:21Z Øystein Tvede 3938 319880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{midtstilt|{{x-større|{{sperret|HOMER}}}}}} {{midtstilt|{{xxx-større|{{sperret|ILIADEN}}}}}} {{midtstilt|{{liten|OVERSAT AV}}}} {{midtstilt|{{stor|P. ØSTBYE}}}} {{midtstilt|{{liten|KRISTIANIA}}}} {{midtstilt|{{liten|FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)}}}} {{midtstilt|{{liten|1920}}}} {{midtstilt|En velfungerende EPUB med verket kan lastes ned [https://books.epubify.com/download/iliaden.epub HER].}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> oglk00fsvivl8p8y16upffnkd0bmvbk 319881 319880 2026-05-09T14:15:41Z Øystein Tvede 3938 319881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{midtstilt|{{x-større|{{sperret|HOMER}}}}}} {{midtstilt|{{xxx-større|{{sperret|ILIADEN}}}}}} {{midtstilt|{{x-mindre|OVERSAT AV}}}} {{midtstilt|{{stor|P. ØSTBYE}}}} {{midtstilt|{{liten|KRISTIANIA}}}} {{midtstilt|{{liten|FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)}}}} {{midtstilt|{{liten|1920}}}} {{midtstilt|En velfungerende EPUB med verket kan lastes ned [https://books.epubify.com/download/iliaden.epub HER].}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 99s7rlvxcfrw710o8uvifxe6q4v33ve 106 94283 319978 247507 2026-05-09T16:39:54Z Øystein Tvede 3938 319978 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Min vens bok]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Anatole France|Anatole France]] |Oversetter=[[Forfatter:Peter Rokseth|Peter Rokseth]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Steenske Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1922 |Sorter=Min vens bok |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=tittelside 2=kollofon 3to4=innhold 5=3 6=tom /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Anatole France Min vens bok.pdf/3}} {{:Side:Anatole France Min vens bok.pdf/4}} }} ptwvi2kbilw5ahztneks6ondoda4q9p 0 94293 319863 317110 2026-05-09T14:03:13Z Øystein Tvede 3938 319863 wikitext text/x-wiki <pages index="Anatole France Min vens bok.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] [[fr:Le Livre de mon ami]] d4o1nmj5su364nk88ndzie72w4dk650 319979 319863 2026-05-09T16:41:35Z Øystein Tvede 3938 319979 wikitext text/x-wiki <pages index="Anatole France Min vens bok.pdf" next="[[Min vens bok/PIERRE'S BOK|PIERRE'S BOK]]" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] [[fr:Le Livre de mon ami]] qj1t8ynmt6h7410qfe8d1myp3hjnpsw 0 99261 319930 306563 2026-05-09T15:15:40Z Øystein Tvede 3938 319930 wikitext text/x-wiki <pages index="Storkarer.djvu" from=7 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Novellesamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1901]] ebg3hjcj789g5kdg6e8rdkec5zv0s4z 320064 319930 2026-05-09T18:13:31Z Øystein Tvede 3938 320064 wikitext text/x-wiki <pages index="Storkarer.djvu" next="[[Storkarer/01|Lægdgutten.]]" from=7 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Novellesamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1901]] qb6ewtpw5rgazbqcn13swpvadpfj3xb 106 99442 319875 240830 2026-05-09T14:12:00Z Øystein Tvede 3938 319875 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Odysseen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Homer|Homer]] |Oversetter=[[Forfatter:P. Østbye|P. Østbye]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1922 |Sorter=Odysseen |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=omslag 2=tom 3=tittel 4=tom 5=tittelside 6=trykkeri_innhold 7=Homer 8=tom 9=side1,v1–29 10=side2,v30–68 11=side3,v69–106 12=side4v,107–143 13=side5,v144–181 14=side6,v182–220 15=side7,v221–259 16=side8,v260–298 17=side9,v299–335 18=side10,v336–373 19=side11,v374–412 20=side12,v413–444 21=side13,v1–27 22=side14,v28–65 23=side15,v66–104 24=side16,v105–144 25=side17,145–183 26=side18,v184–223 27=side19,v224–262 28=side20,v263–300 29=side21,v301–340 30=side22,v341–378 31=side23,v379–418 32=side24,v419–434 33=side25,v1–26 34=side26,v27–65 35=side27,v66–104 36=side28,v105–144 37=side29,v145–184 38=side30,v185–223 39=side31,v224–262 40=side32,v263–301 41=side33,v302–341 42=side34,v342–381 43=side35,v382–421 44=side36,v422–458 45=side37,v459–497 46=side38,v1–28 47=side39,v29–67 48=side40,v68–107 49=side41,v108–146 50=side42,v147–186 51=side43,v187–225 52=side44,v226–265 53=side45,v266–303 54=side46,v304–342 55=side47,v343–380 56=side48,v381–419 57=side49,v420–453 58=side50,v454–491 59=side51,v492–530 60=side52,v531–568 61=side53,v569–608 62=side54,v609–645 63=side55,v646–682 64=side56,v683–717 65=side57,v718–757 66=side58,v758–797 67=side59,v798–838 68=side60,v839–847 69=side61,v1–27 70=side62,v28–67 71=side63,v68–103 72=side64,v104–143 73=side65,v144–181 74=side66,v182–220 75=side67,v221–258 76=side68,v259–298 77=side69,v299–335 78=side70,v336–374 79=side71,v375–412 80=side72,v413–449 81=side73,v450–486 82=side74,v487–493 83=side75,v1–28 84=side76,v29–67 85=side77,v68–104 86=side78,v105–143 87=side79,v144–182 88=side80,v183–220 89=side81,v221–260 90=side82,v261–298 91=side83,v299–331 92=side84,v1–28 93=side85,v29–68 94=side86,v69–107 95=side87,v108–145 96=side88,v146–185 97=side89,v186–224 98=side90,v225–263 99=side91,v264–299 100=side92,v300–338 101=side93,v339–347 102=side94,v1–28 103=side95,v29–66 104=side96,v67–105 105=side97,v106–144 106=side98,v145–181 107=side99,v182–219 108=side100,v220–257 109=side101,v258–296 110=side102,v297–334 111=side103,v335–373 112=side104,v374–412 113=side105,v413–452 114=side106,v453–491 115=side107,v492–530 116=side108,v531–567 117=side109,v568–586 118=side110,v1–26 119=side111,v27–65 120=side112,v66–105 121=side113,v106–145 122=side114,v146–185 123=side115,v186–223 124=side116,v224–262 125=side117,v263–298 126=side118,v299–336 127=side119,v337–375 128=side120,v376–413 129=side121,v414–452 130=side122,v453–489 131=side123,v490–527 132=side124,v528–566 133=side125,v1–26 134=side126,v27–65 135=side127,v66–104 136=side128,v105–143 137=side129,v144–180 138=side130,v181–217 139=side131,v218–256 140=side132,v257–295 141=side133,v296–332 142=side134,v333–371 143=side135,v372–409 144=side136,v410–448 145=side137,v449–487 146=side138,v488–526 147=side139,v527–562 148=side140,v563–574 149=side141,v1–27 150=side142,v28–67 151=side143,v68–100 152=side144,v101–137 153=side145,v138–175 154=side146,v176–215 155=side147,v216–255 156=side148,v256–294 157=side149,v295–334 158=side150,v335–372 159=side151,v373–410 160=side152,v411–447 161=side153,v448–486 162=side154,v487–522 163=side155,v523–562 164=side156,v563–597 165=side157,v598–633 166=side158,v634–640 167=side159,v1–28 168=side160,v29–64 169=side161,v65–103 170=side162,v104–142 171=side163,v143–183 172=side164,v184–223 173=side165,v224–261 174=side166,v262–300 175=side167,v301–340 176=side168,v341–378 177=side169,v379–417 178=side170,v418–453 179=side171,v1–26 180=side172,v27–64 181=side173,v65–104 182=side174,v105–141 183=side175,v142–178 184=side176,v179–214 185=side177,v215–251 186=side178,v252–289 187=side179,v290–328 188=side180,v329–368 189=side181,v369–407 190=side182,v408–440 191=side183,v1–28 192=side184,v29–67 193=side185,v68–107 194=side186,v108–146 195=side187,v147–183 196=side188,v184–216 197=side189,v217–255 198=side190,v256–295 199=side191,v296–333 200=side192,v334–370 201=side193,v371–409 202=side194,v410–447 203=side195,v448–486 204=side196,v487–526 205=side197,v527–533 206=side198,v1–28 207=side199,v29–66 208=side200,v67–103 209=side201,v104–141 210=side202,v142–179 211=side203,v180–217 212=side204,v218–255 213=side205,v256–290 214=side206,v291–330 215=side207,v331–366 216=side208,v367–405 217=side209,v406–443 218=side210,v444–481 219=side211,v482–518 220=side212,v519–557 221=side213,v1–27 222=side214,v28–63 223=side215,v64–99 224=side216,v100–138 225=side217,v139–176 226=side218,v177–216 227=side219,v217–255 228=side220,v256–296 229=side221,v297–335 230=side222,v336–372 231=side223,v373–409 232=side224,v410–446 233=side225,v447–481 234=side226,v1–27 235=side227,v28–67 236=side228,v68–106 237=side229,v107–144 238=side230,v145–184 239=side231,v185–221 240=side232,v222–259 241=side233,v260–297 242=side234,v298–336 243=side235,v337–373 244=side236,v374–411 245=side237,v412–449 246=side238,v450–487 247=side239,v488–527 248=side240,v528–563 249=side241,v564–599 250=side242,v600–606 251=side243,v1–25 252=side244,v26–60 253=side245,v61–99 254=side246,v100–136 255=side247,v137–171 256=side248,v172–212 257=side249,v213–249 258=side250,v250–289 259=side251,v290–328 260=side252,v329–366 261=side253,v367–404 262=side254,v405–428 263=side255,v1–25 264=side256,v26–65 265=side257,v66–101 266=side258,v102–137 267=side259,v138–175 268=side260,v176–211 269=side261,v212–249 270=side262,v250–283 271=side263,v284–322 272=side264,v323–359 273=side265,v360–393 274=side266,v394–430 275=side267,v431–467 276=side268,v468–505 277=side269,v506–545 278=side270,v546–582 279=side271,v583–604 280=side272,v1–27 281=side273,v28–66 282=side274,v67–101 283=side275,v102–139 284=side276,v140–178 285=side277,v179–215 286=side278,v216–253 287=side279,v254–290 288=side280,v291–328 289=side281,v329–365 290=side282,v366–394 291=side283,v1–26 292=side284,v27–62 293=side285,v63–100 294=side286,v101–138 295=side287,v139–177 296=side288,v178–215 297=side289,v216–252 298=side290,v253–290 299=side291,v291–330 300=side292,v331–368 301=side293,v369–405 302=side294,v406–434 303=side295,v1–25 304=side296,v26–64 305=side297,v65–100 306=side298,v101–135 307=side299,v136–174 308=side300,v175–214 309=side301,v215–254 310=side302,v255–293 311=side303,v294–330 312=side304,v331–365 313=side305,v366–405 314=side306,v406–445 315=side307,v446–485 316=side308,v486–501 317=side309,v1–26 318=side310,v27–65 319=side311,v66–100 320=side312,v101–137 321=side313,v138–173 322=side314,v174–210 323=side315,v211–245 324=side316,v246–282 325=side317,v283–319 326=side318,v320–358 327=side319,v359–372 328=side320,v1–28 329=side321,v29–68 330=side322,v69–108 331=side323,v109–144 332=side324,v145–183 333=side325,v184–224 334=side326,v225–263 335=side327,v264–299 336=side328,v300–339 337=side329,v340–378 338=side330,v379–418 339=side331,v419–458 340=side332,v459–495 341=side333,v496–535 342=side334,v536–548 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=<center>[[Odysseen]]</center> {{:Side:Odysseen 1922.pdf/6}} }} 3wib767g1y2w2f5iceg2b6oawgnrw8n 319995 319875 2026-05-09T17:03:14Z Øystein Tvede 3938 319995 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Odysseen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Homer|Homer]] |Oversetter=[[Forfatter:P. Østbye|P. Østbye]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1922 |Sorter=Odysseen |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=omslag 2=tom 3=tittel 4=tom 5=tittelside 6=trykkeri_innhold 7=Homer 8=tom 9=side1,v1–29 10=side2,v30–68 11=side3,v69–106 12=side4v,107–143 13=side5,v144–181 14=side6,v182–220 15=side7,v221–259 16=side8,v260–298 17=side9,v299–335 18=side10,v336–373 19=side11,v374–412 20=side12,v413–444 21=side13,v1–27 22=side14,v28–65 23=side15,v66–104 24=side16,v105–144 25=side17,145–183 26=side18,v184–223 27=side19,v224–262 28=side20,v263–300 29=side21,v301–340 30=side22,v341–378 31=side23,v379–418 32=side24,v419–434 33=side25,v1–26 34=side26,v27–65 35=side27,v66–104 36=side28,v105–144 37=side29,v145–184 38=side30,v185–223 39=side31,v224–262 40=side32,v263–301 41=side33,v302–341 42=side34,v342–381 43=side35,v382–421 44=side36,v422–458 45=side37,v459–497 46=side38,v1–28 47=side39,v29–67 48=side40,v68–107 49=side41,v108–146 50=side42,v147–186 51=side43,v187–225 52=side44,v226–265 53=side45,v266–303 54=side46,v304–342 55=side47,v343–380 56=side48,v381–419 57=side49,v420–453 58=side50,v454–491 59=side51,v492–530 60=side52,v531–568 61=side53,v569–608 62=side54,v609–645 63=side55,v646–682 64=side56,v683–717 65=side57,v718–757 66=side58,v758–797 67=side59,v798–838 68=side60,v839–847 69=side61,v1–27 70=side62,v28–67 71=side63,v68–103 72=side64,v104–143 73=side65,v144–181 74=side66,v182–220 75=side67,v221–258 76=side68,v259–298 77=side69,v299–335 78=side70,v336–374 79=side71,v375–412 80=side72,v413–449 81=side73,v450–486 82=side74,v487–493 83=side75,v1–28 84=side76,v29–67 85=side77,v68–104 86=side78,v105–143 87=side79,v144–182 88=side80,v183–220 89=side81,v221–260 90=side82,v261–298 91=side83,v299–331 92=side84,v1–28 93=side85,v29–68 94=side86,v69–107 95=side87,v108–145 96=side88,v146–185 97=side89,v186–224 98=side90,v225–263 99=side91,v264–299 100=side92,v300–338 101=side93,v339–347 102=side94,v1–28 103=side95,v29–66 104=side96,v67–105 105=side97,v106–144 106=side98,v145–181 107=side99,v182–219 108=side100,v220–257 109=side101,v258–296 110=side102,v297–334 111=side103,v335–373 112=side104,v374–412 113=side105,v413–452 114=side106,v453–491 115=side107,v492–530 116=side108,v531–567 117=side109,v568–586 118=side110,v1–26 119=side111,v27–65 120=side112,v66–105 121=side113,v106–145 122=side114,v146–185 123=side115,v186–223 124=side116,v224–262 125=side117,v263–298 126=side118,v299–336 127=side119,v337–375 128=side120,v376–413 129=side121,v414–452 130=side122,v453–489 131=side123,v490–527 132=side124,v528–566 133=side125,v1–26 134=side126,v27–65 135=side127,v66–104 136=side128,v105–143 137=side129,v144–180 138=side130,v181–217 139=side131,v218–256 140=side132,v257–295 141=side133,v296–332 142=side134,v333–371 143=side135,v372–409 144=side136,v410–448 145=side137,v449–487 146=side138,v488–526 147=side139,v527–562 148=side140,v563–574 149=side141,v1–27 150=side142,v28–67 151=side143,v68–100 152=side144,v101–137 153=side145,v138–175 154=side146,v176–215 155=side147,v216–255 156=side148,v256–294 157=side149,v295–334 158=side150,v335–372 159=side151,v373–410 160=side152,v411–447 161=side153,v448–486 162=side154,v487–522 163=side155,v523–562 164=side156,v563–597 165=side157,v598–633 166=side158,v634–640 167=side159,v1–28 168=side160,v29–64 169=side161,v65–103 170=side162,v104–142 171=side163,v143–183 172=side164,v184–223 173=side165,v224–261 174=side166,v262–300 175=side167,v301–340 176=side168,v341–378 177=side169,v379–417 178=side170,v418–453 179=side171,v1–26 180=side172,v27–64 181=side173,v65–104 182=side174,v105–141 183=side175,v142–178 184=side176,v179–214 185=side177,v215–251 186=side178,v252–289 187=side179,v290–328 188=side180,v329–368 189=side181,v369–407 190=side182,v408–440 191=side183,v1–28 192=side184,v29–67 193=side185,v68–107 194=side186,v108–146 195=side187,v147–183 196=side188,v184–216 197=side189,v217–255 198=side190,v256–295 199=side191,v296–333 200=side192,v334–370 201=side193,v371–409 202=side194,v410–447 203=side195,v448–486 204=side196,v487–526 205=side197,v527–533 206=side198,v1–28 207=side199,v29–66 208=side200,v67–103 209=side201,v104–141 210=side202,v142–179 211=side203,v180–217 212=side204,v218–255 213=side205,v256–290 214=side206,v291–330 215=side207,v331–366 216=side208,v367–405 217=side209,v406–443 218=side210,v444–481 219=side211,v482–518 220=side212,v519–557 221=side213,v1–27 222=side214,v28–63 223=side215,v64–99 224=side216,v100–138 225=side217,v139–176 226=side218,v177–216 227=side219,v217–255 228=side220,v256–296 229=side221,v297–335 230=side222,v336–372 231=side223,v373–409 232=side224,v410–446 233=side225,v447–481 234=side226,v1–27 235=side227,v28–67 236=side228,v68–106 237=side229,v107–144 238=side230,v145–184 239=side231,v185–221 240=side232,v222–259 241=side233,v260–297 242=side234,v298–336 243=side235,v337–373 244=side236,v374–411 245=side237,v412–449 246=side238,v450–487 247=side239,v488–527 248=side240,v528–563 249=side241,v564–599 250=side242,v600–606 251=side243,v1–25 252=side244,v26–60 253=side245,v61–99 254=side246,v100–136 255=side247,v137–171 256=side248,v172–212 257=side249,v213–249 258=side250,v250–289 259=side251,v290–328 260=side252,v329–366 261=side253,v367–404 262=side254,v405–428 263=side255,v1–25 264=side256,v26–65 265=side257,v66–101 266=side258,v102–137 267=side259,v138–175 268=side260,v176–211 269=side261,v212–249 270=side262,v250–283 271=side263,v284–322 272=side264,v323–359 273=side265,v360–393 274=side266,v394–430 275=side267,v431–467 276=side268,v468–505 277=side269,v506–545 278=side270,v546–582 279=side271,v583–604 280=side272,v1–27 281=side273,v28–66 282=side274,v67–101 283=side275,v102–139 284=side276,v140–178 285=side277,v179–215 286=side278,v216–253 287=side279,v254–290 288=side280,v291–328 289=side281,v329–365 290=side282,v366–394 291=side283,v1–26 292=side284,v27–62 293=side285,v63–100 294=side286,v101–138 295=side287,v139–177 296=side288,v178–215 297=side289,v216–252 298=side290,v253–290 299=side291,v291–330 300=side292,v331–368 301=side293,v369–405 302=side294,v406–434 303=side295,v1–25 304=side296,v26–64 305=side297,v65–100 306=side298,v101–135 307=side299,v136–174 308=side300,v175–214 309=side301,v215–254 310=side302,v255–293 311=side303,v294–330 312=side304,v331–365 313=side305,v366–405 314=side306,v406–445 315=side307,v446–485 316=side308,v486–501 317=side309,v1–26 318=side310,v27–65 319=side311,v66–100 320=side312,v101–137 321=side313,v138–173 322=side314,v174–210 323=side315,v211–245 324=side316,v246–282 325=side317,v283–319 326=side318,v320–358 327=side319,v359–372 328=side320,v1–28 329=side321,v29–68 330=side322,v69–108 331=side323,v109–144 332=side324,v145–183 333=side325,v184–224 334=side326,v225–263 335=side327,v264–299 336=side328,v300–339 337=side329,v340–378 338=side330,v379–418 339=side331,v419–458 340=side332,v459–495 341=side333,v496–535 342=side334,v536–548 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Odysseen 1922.pdf/6}} }} 0euhe90semw22mp5nvq0tq07rdepqd4 0 99459 319873 319459 2026-05-09T14:08:21Z Øystein Tvede 3938 319873 wikitext text/x-wiki <pages index="Odysseen 1922.pdf" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Epos]] [[Kategori:Oversettelser fra gammelgresk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] sl77adfj9ahflk132megbvodrdjxtpv 319876 319873 2026-05-09T14:12:39Z Øystein Tvede 3938 319876 wikitext text/x-wiki <pages index="Odysseen 1922.pdf" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Epos]] [[Kategori:Oversettelser fra gammelgresk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] cop7ry8xswjv0mv0fs88swjmcs0t9dc 319996 319876 2026-05-09T17:04:53Z Øystein Tvede 3938 319996 wikitext text/x-wiki <pages index="Odysseen 1922.pdf" next="[[Odysseen/01|GUDERNES FORSAMLING. ATENE FORMANER TELEMAKOS]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Epos]] [[Kategori:Oversettelser fra gammelgresk]] [[Kategori:Tekster fra 1922]] 5fhrlftdqi40xhzxfax364gfe1knxu2 104 99464 319874 318931 2026-05-09T14:10:52Z Øystein Tvede 3938 319874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Johshh" /></noinclude> {{midtstilt|{{x-større|{{sperret|HOMER}}}}}} {{midtstilt|{{xxx-større|{{sperret|ODYSSEEN}}}}}} {{midtstilt|{{liten|OVERSAT AV}}}} {{midtstilt|{{stor|{{sperret|P. ØSTBYE}}}}}} {{midtstilt|En velfungerende EPUB med verket kan lastes ned [https://books.epubify.com/download/odysseen.epub HER].}} {{midtstilt|{{liten|{{sperret|KRISTIANIA}}}}}} {{midtstilt|{{X-større|GYLDENDALSKE BOKHANDEL}}}} {{midtstilt|{{liten|KJØBENHAVN - LONDON - BERLIN}}}} {{midtstilt|{{liten|MCMXXII}}}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> jwsyy30g933q4w7zfjqjcqjwrm4ntfy 106 100919 319971 241507 2026-05-09T16:32:29Z Øystein Tvede 3938 319971 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Fru Bovary]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Gustave Flaubert|Gustave Flaubert]] |Oversetter=[[Forfatter:Peter Rokseth|Peter Rokseth]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1951 |Sorter=Fru Bovary |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=tittelside 2=kolofon 3=5 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Fru Bovary.pdf/2}} }} r03ns7v62od3zkgrsiba7tjv8zs4uzh 0 100987 319861 317107 2026-05-09T14:00:47Z Øystein Tvede 3938 319861 wikitext text/x-wiki <pages index="Fru Bovary.pdf" from=1 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1951]] 5qbd0jnndecmo17ijnrawgdxmjzmc5j 319972 319861 2026-05-09T16:33:28Z Øystein Tvede 3938 319972 wikitext text/x-wiki <pages index="Fru Bovary.pdf" next="[[Fru Bovary/1|Første del]]" from=1 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1951]] 8bv7gzz6lk2o1otcg116oervy799pb1 104 101423 319868 290565 2026-05-09T14:05:09Z Øystein Tvede 3938 319868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{Blank linje}} <center>ANATOLE FRANCE</center> {{Blank linje}} {{Blank linje}} <center>VERTSHUSET</center> <center>{{xx-større|{{sperret|DRONNING GÅSEFOT}}}}</center> {{Blank linje}} {{Blank linje}} <center>{{x-mindre|OVERSATT AV}}</center> <center>INGE DEBES</center> {{Blank linje}} {{Blank linje}} <center>GYLDENDAL NORSK FORLAG</center> {{---}} <center>OSLO 1934</center> {{Blank linje}} {{Blank linje}}<noinclude><references/></noinclude> 1y15psa23vqb9hwlf7hj3l01y1ppy0k 0 101441 319866 317106 2026-05-09T14:04:06Z Øystein Tvede 3938 319866 wikitext text/x-wiki <pages index="Dronning Gåsefot.pdf" from=3 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1/> <pages index="Dronning Gåsefot.pdf" from=247 to=248 /> {{PD-old}}<section end= /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1934]] [[fr:La Rôtisserie de la reine Pédauque]] 1hdk24rzjfcb5os8a635ra9bs8rpsss 319867 319866 2026-05-09T14:04:32Z Øystein Tvede 3938 319867 wikitext text/x-wiki <pages index="Dronning Gåsefot.pdf" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1/> <pages index="Dronning Gåsefot.pdf" from=247 to=248 /> {{PD-old}}<section end= /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1934]] [[fr:La Rôtisserie de la reine Pédauque]] flo9x0e8dkgvspmlpae0mrbq13hc1uo 319987 319867 2026-05-09T16:53:00Z Øystein Tvede 3938 319987 wikitext text/x-wiki <pages index="Dronning Gåsefot.pdf" next="[[Vertshuset Dronning Gåsefot/00|Jeg har i sinne å fortelle alt det rare som har hendt mig i livet]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1/> <pages index="Dronning Gåsefot.pdf" from=247 to=248 /> {{PD-old}}<section end= /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1934]] [[fr:La Rôtisserie de la reine Pédauque]] 3xcxbsooccehillphu1chxezcqfb0pq 0 102093 319864 319261 2026-05-09T14:03:32Z Øystein Tvede 3938 319864 wikitext text/x-wiki <pages index="Thaïs.pdf" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1/> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikke i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:right" | Side |- | [[Thaïs/1|LOTUS]] || style="text-align:right" | 3 |- | [[Thaïs/2|PAPYRUS]] || style="text-align:right" | 9 |- | [[Thaïs/3|EUPHORBIA]] || style="text-align:right" | 14 |- |} {{Div end}} {{PD-old}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1915]] [[en:Thaïs]] [[fr:Thaïs]] 7ivlrz8ubml3d1paxzhhd888q3uzzyf 319986 319864 2026-05-09T16:51:14Z Øystein Tvede 3938 319986 wikitext text/x-wiki <pages index="Thaïs.pdf" next="[[Thaïs/1|LOTUS]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1/> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikke i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:right" | Side |- | [[Thaïs/1|LOTUS]] || style="text-align:right" | 3 |- | [[Thaïs/2|PAPYRUS]] || style="text-align:right" | 9 |- | [[Thaïs/3|EUPHORBIA]] || style="text-align:right" | 14 |- |} {{Div end}} {{PD-old}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1915]] [[en:Thaïs]] [[fr:Thaïs]] jbbu8svpqxz5keonv3ktp7rgu61wvi3 106 102445 319980 246709 2026-05-09T16:42:50Z Øystein Tvede 3938 319980 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sylvestre Bonnards forbrydelse]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Anatole France|Anatole France]] |Oversetter=Anna Lassen |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=ALB. Cammermeyers Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania og Kjøbenhavn |Ar=1891 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Sylvestre Bonnards forbrydelse.pdf/11}} }} tmh70al5q12bdeq8w59p0uzbbj4xplm 106 102504 319956 301806 2026-05-09T16:14:00Z Øystein Tvede 3938 319956 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Bleak House – Ødegården 1]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Charles Dickens|Charles Dickens]] |Oversetter=[[Forfatter:Henrik Rytter|Henrik Rytter]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Nasjonalforlaget |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1962 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist from=3 3=tittelblad 4=– 5=tittelblad 6=innhold to=382 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Bleak House Ødegården 1.pdf/6}} }} 8zzenm3ypk8xcyh1irqw4bespts516j 104 102505 319983 290566 2026-05-09T16:47:13Z Øystein Tvede 3938 319983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>{{Underlinje|Anatole France}}</center> <center><big>SYLVESTRE BONNARD^s</big></center> <center>FORBRYDELSE</center> {{---}} <center>OVERSAT</center> <center>EFTER ORIGINALENS ELLEVTE OPLAG</center> {{---}} <center>MED ET FORORD AF '''H. LASSEN'''</center> {{Blank linje}} {{Blank linje}} <center>'''KRISTIANIA OG KJØBENHAVN'''</center> <center>ALB. CAMMERMEYERS FORLAG</center> <center>1891</center><noinclude><references/></noinclude> dy5gu8yf86agu8attneq1gkcwy3eeij 319984 319983 2026-05-09T16:47:52Z Øystein Tvede 3938 319984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>{{Underlinje| Anatole France }}</center> {{Blank linje}} <center><big>SYLVESTRE BONNARD^s</big></center> <center>FORBRYDELSE</center> {{---}} <center>OVERSAT</center> <center>EFTER ORIGINALENS ELLEVTE OPLAG</center> {{---}} <center>MED ET FORORD AF '''H. LASSEN'''</center> {{Blank linje}} {{Blank linje}} <center>'''KRISTIANIA OG KJØBENHAVN'''</center> <center>ALB. CAMMERMEYERS FORLAG</center> <center>1891</center><noinclude><references/></noinclude> jlrabncsk3bd7jchye38at1elrl7sf8 319985 319984 2026-05-09T16:49:11Z Øystein Tvede 3938 319985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>{{Underlinje| Anatole France }}</center> {{Blank linje}} {{c|{{x-større|SYLVESTRE BONNARD^s<br> FORBRYDELSE}}}} {{---}} <center>OVERSAT</center> <center>EFTER ORIGINALENS ELLEVTE OPLAG</center> {{---}} <center>MED ET FORORD AF '''H. LASSEN'''</center> {{Blank linje}} {{Blank linje}} <center>'''KRISTIANIA OG KJØBENHAVN'''</center> <center>ALB. CAMMERMEYERS FORLAG</center> <center>1891</center><noinclude><references/></noinclude> 2p3s4j7za3i9a235j2fh4kusqw21jw1 0 102837 319981 270051 2026-05-09T16:44:40Z Øystein Tvede 3938 319981 wikitext text/x-wiki <pages index="Sylvestre Bonnards forbrydelse.pdf" next="[[Vedkubben]]" from="5" to="11" header="1" /> [[fr:Le Crime de Sylvestre Bonnard]] 4wh2ad9rnt11qegm5bjyw0mnhbql3gg 319982 319981 2026-05-09T16:45:48Z Øystein Tvede 3938 319982 wikitext text/x-wiki <pages index="Sylvestre Bonnards forbrydelse.pdf" next="[[Vedkubben]]" from="7" to="11" header="1" /> [[fr:Le Crime de Sylvestre Bonnard]] qi6shi77cb7pp6gchtrfwepps3o7r3l 106 103877 319947 247500 2026-05-09T15:45:47Z Øystein Tvede 3938 319947 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Adolphe]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Benjamin Constant|Benjamin Constant]] |Oversetter=[[Forfatter:Hjalmar Christensen|Hjalmar Christensen]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1894 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1to6=blank 6=indhold 7=5 7to33=roman 35=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Constant Adolphe.pdf/6}} }} lwm3agpwm3uigl0yd2fgiibogh7r16m 0 104098 319850 270053 2026-05-09T13:49:03Z Øystein Tvede 3938 319850 wikitext text/x-wiki <pages index="Constant Adolphe.pdf" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] [[fr:Adolphe]] 911cv7ozfexrgu4ecx9kex9obem98w4 319948 319850 2026-05-09T15:46:31Z Øystein Tvede 3938 319948 wikitext text/x-wiki <pages index="Constant Adolphe.pdf" next="[[Sdolphe/01|I]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] [[fr:Adolphe]] 1cswtbdfc3phahhq0afo0xaq6ap9kf2 319949 319948 2026-05-09T15:46:59Z Øystein Tvede 3938 319949 wikitext text/x-wiki <pages index="Constant Adolphe.pdf" next="[[Adolphe/01|Indledning]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] [[fr:Adolphe]] i0cd0cdppsi8uiwpinzu2jhsm7xnqt9 319950 319949 2026-05-09T15:47:41Z Øystein Tvede 3938 319950 wikitext text/x-wiki <pages index="Constant Adolphe.pdf" next="[[Adolphe/00|Indledning]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] [[fr:Adolphe]] eroqw2spsqnmrmodsqift7u2xfxicep 0 104296 319865 306564 2026-05-09T14:03:50Z Øystein Tvede 3938 319865 wikitext text/x-wiki <pages index="Anatole France Statholderen.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Novellesamlinger]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1920]] [[fr:Le Procurateur de Judée]] 2romfgg5h0s68j9db3b4yxxhqwu2ek5 106 104483 320035 248434 2026-05-09T17:46:44Z Øystein Tvede 3938 320035 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Ole Høilands Penge]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rudolf Muus|Rudolf Muus]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Udgiverens Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Muus Ole Høilands Penge.pdf/6}} }} fgixfnwmx374hyx2mv7r87dktu05476 0 104511 319911 314845 2026-05-09T14:57:02Z Øystein Tvede 3938 319911 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Ole Høilands Penge.pdf" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] q6wyvi8oyhk0oeloqxvcls312yiauo1 320036 319911 2026-05-09T17:47:33Z Øystein Tvede 3938 320036 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Ole Høilands Penge.pdf" next="[[Ole Høilands Penge/01|Den hemmelighedsfulde Gjæst.]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] b4w2hn9yaw70bkg4w96cugcv6dok0qj 106 104571 320038 286961 2026-05-09T17:49:11Z Øystein Tvede 3938 320038 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]] |Undertittel=En ung, norsk piges Oplevelser |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rudolf Muus|Rudolf Muus]] |Oversetter= |Utgiver=Omtvedts Boghandel |Illustrator= |Forlag=B.A. Andersens Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1914 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Muus Maggi West.pdf/8}} }} qneggcd0twfo4ok6dq9ah64z32o4t2o 106 104726 320017 279940 2026-05-09T17:25:23Z Øystein Tvede 3938 320017 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Essays. Fremmede Forfattere]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Author:Nils Kjær|Nils Kjær]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Bertrand Jensens Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1895 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 10=8 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Fremmede Forfattere.djvu/5}} }} i4w5ktychwduwm9o4jok3l0s1e4e1ip 106 105239 320001 250058 2026-05-09T17:11:58Z Øystein Tvede 3938 320001 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Ve's Mor]]'' |Undertittel=Nutidsroman |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Ragnhild Jølsen|Ragnhild Jølsen]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1903 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Jølsen Ves mor.pdf/6}} }} ib51cv6ymqpb7eubkq57ayzms0e9yyj 0 105374 319883 249848 2026-05-09T14:23:33Z Øystein Tvede 3938 319883 wikitext text/x-wiki <pages index="Jølsen Ves mor.pdf" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1903]] c5bfj0d3zvvjzcth8nkvpluvqr4o0yx 320002 319883 2026-05-09T17:12:37Z Øystein Tvede 3938 320002 wikitext text/x-wiki <pages index="Jølsen Ves mor.pdf" next="[[Ve's Mor/01|I]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1903]] grw1nma4zvipttnfch1ejox11f22wvd 106 105403 320003 250334 2026-05-09T17:13:06Z Øystein Tvede 3938 320003 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Rikka Gan]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Ragnhild Jølsen|Ragnhild Jølsen]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1904 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=smussblad 5=forside 6=innhold 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Rikka Gan.pdf/6}} }} io0cisq5qb8oazz68v4smmovgqqrw9p 104 105410 320009 250317 2026-05-09T17:17:36Z Øystein Tvede 3938 320009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} <center>I.</center> {{nodent/s}}{{Innfelt initial|«D}}ette Gan – dette Gan – og de, som bodde der – hvem blev vel klog paa dem? – Hvorfor var nu pludselig Tjenestefolkene opsagt? – Alle undtagen Jomfru Rikkas gamle Barnepige. Ja, {{sperret|hun}} skulde nok røgte de Par Kjør som stod igjen i Fjøset, mens Besætningen forresten med Besvær og Ulempe var sat ud paa Foder. Men hvorfor var da ikke heller et ungt, stærkt Menneske blevet hyret? – Hvorfor vilde de ligesom ikke se Folk der paa Gaarden? – Hvorfor blev ikke engang Lønningerne udbetalt paa det vanlige Sted, men af en betroet Husmand nede paa Bruget? – Hvorfor – hvorfor? – Der maatte være noget – de var jo ganske enfoldige – som saa ofte Folk, der endelig vil skjule noget. – Hvorfor?» – – Der danned sig en Uendelighedens Række af ubesvarede Spørgsmaal i den gamle Prokurators Hoved, slig han kjørte henad Landeveien i Sneveiret. – Han syntes, der var ligesom et For-<noinclude><references/></noinclude> 1t5633ne3spmg2s88clak7vg6chwmc0 104 105411 320011 250448 2026-05-09T17:18:34Z Øystein Tvede 3938 320011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} <center>'''I.'''</center> {{nodent/s}}{{Innfelt initial|H}}vad om den røde Hane nu galte over Gan? – Hvad om Flammer kom slikkende og urodde sorgfri Mennesker i Søvnen? – Og de Øine, som før havde smilt Dagen lang, skulde stirre forvildet frem for sig, før Røgen blinded dem. Og de Læber, som før havde leet, slig Latter, der er kold og klar som Dagens Lys, skulde aabne sig til Rædselens og Nødens Skrig. Og der alle Udgange fandtes stængte, skulde de glemme sine zirlige Manerer, disse Mennesker, – og fare omkring som forstyrrede Dyr med latterlige Fagter og forvredne Fjæs. – «Vig af Veien nu!» skulde Rikka Torsen raabe. «Vig af Veien! – Her kommer Rikka Gan, som I skyr, fordi I ingenting forstaar og ingenting ved. – Her ser I Dødens Storhed for Livets Flitter – og det er jeg, Rikka Gan, som har git jer det. Jeg, jeg, som ogsaa kan gi jer Livet tilbage.» – Og haanende vilde hun fortælle dem om Udgangen, hun kjendte, hvor Røgen ikke kom ind. – Og<noinclude><references/></noinclude> scno22q48cka5dgbasuxcm3sbmisdnv 104 105412 320013 251529 2026-05-09T17:19:26Z Øystein Tvede 3938 320013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{midtstilt|I}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|E}}n Høst kom, hvori det regned og blæste, og Blæsten aldrig syntes at tage Endskab. – Nogen siger, at Fanden gaar om i sligt forbandet Veir. Andre siger, Guds Vrede er over Jorden. – Hvordan nu dette kan have sig – Bønderne fik ialfald ikke pløiet den Høst, og Fiskernes Garn fandtes iturevne i Sjøen. Kreaturerne satte sig fast i Myrerne, og godt var det, at Sommeren havde været varm, saa Kornet vel var bjerget i Lade. –{{nodent/e}} Det var saa: Formiddagen kunde vel Regn og Blæst holde en Hvil; men ikke før gled det udover Eftermiddagen og mod Kvæld, før store Skyer tog til at bunke sig sammen – i Syd, i Øst, i Vest og i Nord, – og i den tolvte Time, ved Midnat, da havde de store Skyer krøbet op over Himmelen – og røg de sammen deroppe til Uveir og Storm. – Hvem skulde saa tro, dette var Sølvnætternes Tid, den med sin Maaneglans over Taage og blegnet Løv. – Høsten havde ligesom<noinclude><references/></noinclude> bwui1vu0ekojzfsskjy4h45kw1z813t 320014 320013 2026-05-09T17:19:43Z Øystein Tvede 3938 320014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{midtstilt|I.}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|E}}n Høst kom, hvori det regned og blæste, og Blæsten aldrig syntes at tage Endskab. – Nogen siger, at Fanden gaar om i sligt forbandet Veir. Andre siger, Guds Vrede er over Jorden. – Hvordan nu dette kan have sig – Bønderne fik ialfald ikke pløiet den Høst, og Fiskernes Garn fandtes iturevne i Sjøen. Kreaturerne satte sig fast i Myrerne, og godt var det, at Sommeren havde været varm, saa Kornet vel var bjerget i Lade. –{{nodent/e}} Det var saa: Formiddagen kunde vel Regn og Blæst holde en Hvil; men ikke før gled det udover Eftermiddagen og mod Kvæld, før store Skyer tog til at bunke sig sammen – i Syd, i Øst, i Vest og i Nord, – og i den tolvte Time, ved Midnat, da havde de store Skyer krøbet op over Himmelen – og røg de sammen deroppe til Uveir og Storm. – Hvem skulde saa tro, dette var Sølvnætternes Tid, den med sin Maaneglans over Taage og blegnet Løv. – Høsten havde ligesom<noinclude><references/></noinclude> dfzq43g6k7p5u04cevnfzjrgxsb26sn 104 105416 320007 250077 2026-05-09T17:16:23Z Øystein Tvede 3938 320007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>'''{{x-større|I.}}'''</center><noinclude><references/></noinclude> ttobsb1tx0c38dt47mag1om60royf7l 104 105418 320005 291641 2026-05-09T17:14:54Z Øystein Tvede 3938 320005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{midtstilt|I.}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}et kan vel være omtrent hundred Aar siden nu, at Jon Torsen leved – skral og uduelig som alle Brynhilda-Slægtens Mænd.{{nodent/e}} Jon Torsen var gift med sin Mosters Datter, en lang, mager og viljefast Kvinde, som fødte ham mange Børn, ja, fler end ønskeligt var. Og Jon Torsen havde en Søster. – Naar Folk høilydt forundred sig over, hvordan i Alverden Jon Torsen havde bekommet den Post paa Gan, vidste altid nogen at berette om to Kvinder, en mørk og en lys, som havde reist den lange Vei til nærmeste By og talt hans Sag hos selve store Mattias Aga. «Hvad sagde saa Aga?» hed det ofte ondskabsfuldt. «Trodde han kanske, to Tiggersker var sluppet ind til ham?» – Aanei – skulde tro – de ligner ikke Tiggersker heller – med {{sperret|det}} Blikket og {{sperret|den}} Maaden at snakke paa! Ja, Madamen havde vel ladt mer tilbageholden og beskeden hun da. Men Jomfru Rikka – Kors i Krøgels! – hun<noinclude><references/></noinclude> a9bfpra4d22vin5k1tehsvuqjhlmt6l 104 105452 320008 250113 2026-05-09T17:17:16Z Øystein Tvede 3938 320008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>'''{{x-større|II.}}'''</center><noinclude><references/></noinclude> 7yzsroifs01nw1w25so6tpn6pz6dg4d 104 105474 320010 250137 2026-05-09T17:18:02Z Øystein Tvede 3938 320010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>'''{{x-større|III.}}'''</center><noinclude><references/></noinclude> jyvvnz11eq3vo1og4zxbvw202mgb3kt 104 105500 320012 250164 2026-05-09T17:19:02Z Øystein Tvede 3938 320012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>'''{{x-større|IV.}}'''</center><noinclude><references/></noinclude> nw88fqwul0pp1dn0a516ckp84koft2y 0 105541 319884 250301 2026-05-09T14:25:22Z Øystein Tvede 3938 319884 wikitext text/x-wiki <pages index="Rikka Gan.pdf" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] 6emyvoy8gn148nbrjr2lx1mnodcey3t 320004 319884 2026-05-09T17:13:51Z Øystein Tvede 3938 320004 wikitext text/x-wiki <pages index="Rikka Gan.pdf" next="[[Rikka Gan/01|Indledning]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] fa2thkld0jpqziw3q3g1rt52shc904h 320006 320004 2026-05-09T17:15:38Z Øystein Tvede 3938 320006 wikitext text/x-wiki <pages index="Rikka Gan.pdf" next="[[Rikka Gan/00|Indledning]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] n3gzkdnntbhclr709xg3yi6kingzoa7 3 105556 320073 319682 2026-05-09T18:34:55Z Øystein Tvede 3938 /* Månedens tekst */ Svar 320073 wikitext text/x-wiki == Nasjonalbiblioteket == Hei, du har etterspurt en dokumentasjon av prosessen for å legge opp en tekst på Wikikilden. Jeg har begynt å se på om jeg kan skrive en hjelpeside som viser hvordan man laster ned en pdf fra Nasjonalbiblioteket og produserer en digital tekst på grunnlag av denne. Problemet mitt er at jeg hittil ikke har brukt Nasjonalbiblioteket selv, så jeg er ikke kjent med hva som vil være beste praksis. Etter et forsøk har jeg lagt merke til to ting: # Selv om pdf-filene fra Nasjonalbiblioteket har høy oppløsning, virker det som om Wikimedia Commons har problemer med å konvertere sidene i pdf-filen til jpg (som er det vi ser her på Wikikilden). Bildene i redigeringsvinduet på Wikikilden blir svært uklare. # Pdf-filene fra Nasjonalbiblioteket inneholder et tekstlag som dukker opp i redigeringsvinduet på Wikikilden, men dette tekstlaget ser ut til å være totalt ubrukelig. For å finne maskinlest tekst som kan brukes i det videre arbeidet må jeg gå tilbake til Nasjonalbiblioteket og velge å vise «Digital tekst» sammen med bildene. Denne teksten kan jeg så lime inn her på Wikikilden. Dette siste gjør helt klart prosessen mer tungvint enn den kunne ha vært hvis tekstlaget i pdf-filen hadde vært brukbart. Stemmer dette med din fremgangsmåte når du legger opp tekster fra Nasjonalbiblioteket, og er det i så fall slik jeg bør beskrive det på hjelpesiden? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. mar. 2025 kl. 17:06 (CET) :Hei :Jeg skjønner ikke helt at billedkvaliteten på boksidene fra NB-pdfer som vises i Wikikilden generelt skal kunne beskrives som grøtete, selv om det klart er snakk om nedskalering i kvalitet gjennom Commons. Kan du komme med et eksempel? :Enig i at teksten blir ubrukelig i noen tilfeller (og bare spres utover som fragmenter), men da funker det gjerne helt fint å heller bruke Wikikildens egen OCR (noe som skulle tyde på at bildene er klare nok). :Noen ganger kopierer jeg heller teksten fra pdf'en og redigerer den i et tekstdokument for så å lime inn her. :Har forresten lagt merke til at det plutselig dukker opp sider i NB-pdf'er som ikke er optisk lest men dette gjelder kanskje 1% av sidene. :Kanskje best jeg spør, selv om jeg vel fremstår noe enfoldig: Skjer indekseringen av seg selv etter at jeg har opprettet siden, eller er det avhengig av at du går inn og gjør noe? Skjønte ikke helt om punkt 2 gjaldt et forsøk du selv hadde gjort eller mer generelt admin-rollen. :Takk for innsats for å bedre siden. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. mar. 2025 kl. 19:40 (CET) ::Jeg synes ikke [[Indeks:Ole Andreas Øverland - Kornet Ramus og Løitnant Bruse.pdf]] ga særlig gode bilder, men [[Indeks:Alexander Bugge - Sagaen om Ravnkel Frøisgode.pdf]] ble en del bedre. ::OCR-funksjonen fungerer veldig bra, særlig Google-valget. Jeg kommer til å anbefale det i introduksjonen. ::Punkt 2 gjaldt et forsøk på å laste opp en pdf fra Nasjonalbiblioteket og lage en indeksside. Det er noe alle kan gjøre uten å være administrator. Tenker du kanskje på det at indekssiden noen ganger henger? Jeg tror det skjer fordi man oppretter indekssiden før Commons er ferdig med å generere jpg-filene som benyttes i indeksfilen. Se [[en:Wikisource:Scriptorium/Help/Archives/2025#File not mirroring wikisource|diskusjon på engelsk Wikisource]]. Problemet løses ved å tømme mellomlageret for filen (enten lokalt på Wikikilden, eller på Commons, eller begge steder). Jeg har lagt inn to knapper på indekssiden som kan benyttes for å tømme mellomlageret hvis indekssiden henger ([[File:Commonswiki Community Tech Wishlist proposed logo.svg|20px]] og [[File:OOjs UI icon reload.svg|20px]]) [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. mar. 2025 kl. 22:25 (CEST) :::Skjønner godt at det Øverland-forsøket fikk deg til å tvile! Har aldri sett noe sånt med noe jeg har lastet opp. :::For meg er den gledeligste overraskelsen Transkribus-OCR med dansk gotisk tekst som valg. Det er jo tekster i gotisk/fraktur som virkelig trenger transkribering for å bli forstått. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 1. apr. 2025 kl. 01:04 (CEST) == [[Amok]] == Hei, denne teksten er litt problematisk fordi opphavsretten strengt tatt ikke utløper før 1. januar 2026. Selv om {{forfatterl|Barbra Ring}} døde 6. mai 1955, er det nemlig «utløpet av opphaverens dødsår» det skal regnes fra. For å oppfylle våre egne opphavsrettsregler foreslår jeg at vi sletter siden [[Amok]] inntil videre, så kan vi opprette den igjen over nyttår. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 12. jun. 2025 kl. 16:23 (CEST) :Hei. Jeg respekterer selvsagt at du gjør dette. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 12. jun. 2025 kl. 16:48 (CEST) == Automatisk teksterstatning == Hei, hvis du trenger å gjenta den samme endringen på mange sider (f.eks. «gjennom» > «gjennem») går det an å gjøre dette automatisk og dermed spare mye tid. Bare legg inn en forklaring av hva du vil ha gjort på min diskusjonsside, så kan jeg sette i gang en [[w:Wikipedia:Roboter|bot]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 21:40 (CEST) :Takk, godt å vite! [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 22:50 (CEST) == Administrator == Hei, jeg blir nødt til å redusere min aktivitet på dette prosjektet og kommer derfor til å levere fra meg administatorrettigheten jeg har vært i besittelse av ganske lenge. Siden du er den mest aktive brukeren her, synes jeg det er naturlig at du overtar administratorrettigheten (selvfølgelig under forutsetning at du vil). Jeg kan i så fall hjelpe deg med å få levert en søknad. Det er beklagelig at prosjektet ikke har klart å tiltrekke seg flere aktive brukere som kan utføre nødvendig vedlikehold, men slik er det. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 6. apr. 2026 kl. 22:39 (CEST) :Hei. Det var leit å høre, men skjønner jo at du kan trenge vaktskifte etter lang tjeneste. Jeg kan ta over administratorrollen så lenge det ikke krever et avansert teknisk ansvar. :Håper du ikke forsvinner helt og at det vil være mulig å få hjelp til å få i land Maurits Hansen- og Wergeland-prosjektene over tid. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 15:02 (CEST) ::Jeg har lagt opp en avstemning på [[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]]. Admin-rollen krever ingen tekniske forutsetninger, det eneste du har muligheten til å gjøre er å utføre slettinger og blokkere vandaler. Når avstemningen har stått 7 dager kan du legge inn en ny post på [https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Permissions Steward request] under "Administrator access", med lenke til avstemningen her. Dessverre ser det ut til at prosessen med å utnevne nye administratorer for små prosjekter er blitt mer byråkratisk, slik at de muligens bare vil gi deg en tidsavgrenset administrator-rettighet (3 måneder, 6 måneder eller 2 år avhengig av størrelsen på wikien). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:54 (CEST) :::Hei. Da er det i boks for seks måneder fremover. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 17. apr. 2026 kl. 15:41 (CEST) == Månedens tekst == Hei, jeg er ikke innom her så ofte lenger, men hvis du ønsker å fortsette konseptet med «Månedens tekst», kan forsiden oppdateres ved å opprette en ny mal hver måned på dette formatet: [[Mal:Månedens tekst/2026/mai]] (juni, august osv.). Forsiden peker automatisk på malen for inneværende år/måned, og hvis den ikke eksisterer faller den tilbake til [[Mal:Månedens tekst/2025/mars]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 9. mai 2026 kl. 10:48 (CEST) :Hei. Lurte på dette, så flott at du kom med fasit. En ting jeg håper at du vil kunne være behjelpelig med etterhvert er optisk lesing av de resterende Maurits Hansen-bindene, men det kan vente til høsten. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 9. mai 2026 kl. 20:34 (CEST) haut5k5mx12d5szvtq6u3fs277pu8o4 0 105917 319913 314844 2026-05-09T14:57:28Z Øystein Tvede 3938 319913 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Maggi West.pdf" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1914]] s2ysj9q7qnyzqb428a8psgiu436jf1t 320039 319913 2026-05-09T17:50:02Z Øystein Tvede 3938 320039 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Maggi West.pdf" next="[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde/01|I. En Jomfrublomst og en Hugom.]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1914]] jwtc7zlq6c655rbs9evy47eof3ilbhn 106 105975 320015 252151 2026-05-09T17:20:30Z Øystein Tvede 3938 320015 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Efterlatte arbeider]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Ragnhild Jølsen|Ragnhild Jølsen]] |Oversetter= |Utgiver=Antonie Tiberg |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 11=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Jølsen Efterlatte arbeider.pdf/9}} }} 3ibg6ezwcr5uir53pc78er6gy7yn94a 0 106059 319885 306567 2026-05-09T14:25:46Z Øystein Tvede 3938 319885 wikitext text/x-wiki <pages index="Jølsen Efterlatte arbeider.pdf" from=1 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Novellesamlinger]] jo2uu7d92bg6osfhw6pvbldgh5ytina 0 106242 319855 253201 2026-05-09T13:55:42Z Øystein Tvede 3938 319855 wikitext text/x-wiki <pages index="Bleak House Ødegården 1.pdf" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] cqbt67sydjhbwccptau2o86ld35u116 319957 319855 2026-05-09T16:15:03Z Øystein Tvede 3938 319957 wikitext text/x-wiki <pages index="Bleak House Ødegården 1.pdf" next="[[Bleak House – Ødegården 1/01|I. I kanslerretten]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] q5ntfbewsmt4jqcalw3yxhikxw1g4hm 106 106379 319925 253853 2026-05-09T15:11:31Z Øystein Tvede 3938 319925 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Candide]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Voltaire|Voltaire]] |Oversetter=[[Forfatter:Charles Kent|Charles Kent]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1930 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Voltaire Kent Candide.pdf/177}} }} dv0ty4a5qpmifl21c1tsp7ydjves5xi 104 106392 319927 254175 2026-05-09T15:13:11Z Øystein Tvede 3938 319927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|2em}} <center> <poem> {{sperret|{{xx-større|CANDIDE}} {{x-mindre|ELLER}} {{xx-større|OPTIMISMEN}} Oversatt fra tysk efter dr. Ralphs originalmanuskript, med de til- legg som fantes i doktorens lommer da han døde i Minden i det Herrens år 1759}} </poem> </center><noinclude><references/></noinclude> 47w1ea0g7smr2a0f65hmitp8wj1n6u9 0 106477 319926 288493 2026-05-09T15:12:34Z Øystein Tvede 3938 319926 wikitext text/x-wiki <pages index="Voltaire Kent Candide.pdf" from=7 to=13 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Voltaire Kent Candide.pdf" from=177 to=177 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] [[Kategori:Tekster fra 1930]] [[Kategori:Korrekturleste tekster]] 4c9cbkexsfewtlwx1cxo55rv9jp0grh 106 106599 319999 254782 2026-05-09T17:09:22Z Øystein Tvede 3938 319999 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[De elendige]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Victor Hugo|Victor Hugo]] |Oversetter=[[Forfatter:Inge Debes|Inge Debes]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1930 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:De elendige 1.pdf/8}} }} l1swq8lg8palnq4alue1h40gxt8bteb 0 106641 320000 278927 2026-05-09T17:10:34Z Øystein Tvede 3938 320000 wikitext text/x-wiki <pages index="De elendige 1.pdf" next="[[De elendige/1/00|FØRSTE DEL: FANTINE]]" from=5 to=8 header=1 displayed_from=- displayed_to=- bind= /> {{PD-old}} [[Kategori:Tekster fra 1862]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] 9st96jya813cqea4kmcpjadakl8tb0o 106 108137 319967 257765 2026-05-09T16:28:18Z Øystein Tvede 3938 319967 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Himmel og hav]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1927 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 6=smussblad /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Elvestad Himmel og hav.pdf/8}} }} 8s556sw2vsi9qizw0iaj0wqjdnyay6u 0 108179 319859 257980 2026-05-09T13:58:49Z Øystein Tvede 3938 319859 wikitext text/x-wiki <pages index="Elvestad Himmel og hav.pdf" from=6 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Tekster fra 1927]] 2xiewjjy5c3qvbp3mhz57sz6mdiebhw 319968 319859 2026-05-09T16:29:18Z Øystein Tvede 3938 319968 wikitext text/x-wiki <pages index="Elvestad Himmel og hav.pdf" next="[[Himmel og hav/01|Himmel og hav]]" from=6 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Tekster fra 1927]] erww9wzy5ncga63ssjiukjp8cl9l2gj 106 108936 319934 258590 2026-05-09T15:25:48Z Øystein Tvede 3938 319934 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Alf B. Bryn|Alf B. Bryn]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator=Alf B. Bryn |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1924 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=5 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Peter van Heeren tar skeen i den anden haand.pdf/2}} }} 1bu0oacuyfd6dhop83c40wkhqj08uv4 0 108960 319845 258943 2026-05-09T13:46:03Z Øystein Tvede 3938 319845 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren tar skeen i den anden haand.pdf" from=1 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1924]] ezj5i37mlvxxv28hitbx1us3io50nz8 319933 319845 2026-05-09T15:25:31Z Øystein Tvede 3938 319933 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren tar skeen i den anden haand.pdf" next="[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand/01|I]]" from=1 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1924]] qydrkofub3y7fk8nco9gxg8t3re8l2j 0 109725 320057 264460 2026-05-09T18:05:38Z Øystein Tvede 3938 320057 wikitext text/x-wiki <pages index="Ludwig den anden. Konge af Bayern (Clara Tschudi, 1905).pdf" next="[[Ludwig den anden. Konge af Bayern/1/00|FØRSTE DEL: EN KONGELIG SÆRLING 1845–1874]]" from=8 to=12 displayed_from=- displayed_to=- bind="" header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1905]] ed3opqqoo8m1ob5ilgau12gm8gg8yaf 0 110378 319923 261886 2026-05-09T15:04:26Z Øystein Tvede 3938 319923 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from=3 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1916]] ljs62vdwegog122seujxq64v7dto3vz 320055 319923 2026-05-09T18:04:27Z Øystein Tvede 3938 320055 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" next="[[Goethes moder/00|Forord.]]" from=3 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1916]] 1mylv6be09hsvbcsdkcrbexpsdd7c9p 106 110612 320065 305490 2026-05-09T18:14:13Z Øystein Tvede 3938 320065 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Amok]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Stefan Zweig|Stefan Zweig]] |Oversetter=[[Forfatter:Barbra Ring|Barbra Ring]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1928 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Zweig Amok.pdf/6}} }} 66opi7hdaw6h5srb85vyqlp78adk6gg 106 111160 320023 264527 2026-05-09T17:31:55Z Øystein Tvede 3938 320023 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Hr. Arnes Penge]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Selma Lagerlöf|Selma Lagerlöf]] |Oversetter=anonym |Utgiver=Verdens Gang |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1904 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Hr. Arnes penge 1904.pdf/6}} }} tt1sz1xb22kiojptf7mf9wvu3x7s0mv 0 111204 319899 270041 2026-05-09T14:38:48Z Øystein Tvede 3938 319899 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] pwq9igx1p4ed1b29a3ftvm8w01j67iv 320024 319899 2026-05-09T17:32:45Z Øystein Tvede 3938 320024 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" next="[[Hr. Arnes Penge/01|I Solberga Præstegaard]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] 1z32sbbice41ezwzlwd0rrb9dxfxsb4 106 111224 319988 265005 2026-05-09T16:54:48Z Øystein Tvede 3938 319988 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Hermann og Dorothea]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Johann Wolfgang von Goethe|Johann Wolfgang von Goethe]] |Oversetter=[[Forfatter:Edvard Alme|Edvard Alme]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=C. Floor |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1903 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NN |Fremgang=V |Sider=<pagelist 5=tittel 7=fyreord 9=innhald 11=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Goethe Hermann og Dorothea.pdf/9}} }} 1jkvn4yf1i3nuq9or0qsf1tf3tp8r6n 0 111642 319906 265923 2026-05-09T14:50:44Z Øystein Tvede 3938 319906 wikitext text/x-wiki <pages index="Jonas Lie - Samlede Værker 1-2.djvu" from=9 to=10 displayed_from=- displayed_to=- header=1 tittel="Den Fremsynte" bind=I /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1870]] phrlswvim9o7urgwwrcu9xfv6xxeebe 320026 319906 2026-05-09T17:36:34Z Øystein Tvede 3938 320026 wikitext text/x-wiki <pages index="Jonas Lie - Samlede Værker 1-2.djvu" next="[[Den Fremsynte/01|FØRSTE AFSNIT]]" from=9 to=10 displayed_from=- displayed_to=- header=1 tittel="Den Fremsynte" /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1870]] f7zz2yf3bijc2v3bag81j0qgzda7zxd 320027 320026 2026-05-09T17:37:50Z Øystein Tvede 3938 320027 wikitext text/x-wiki <pages index="Jonas Lie - Samlede Værker 1-2.djvu" next="[[Den Fremsynte/01|FØRSTE AFSNIT]]" from=9 to=10 displayed_from=- displayed_to=- header=1 tittel="Den Fremsynte" bind="Bind 1 av 12" /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1870]] aqztmhb3y34ce38n7tkr9wliki5t0az 320028 320027 2026-05-09T17:38:31Z Øystein Tvede 3938 320028 wikitext text/x-wiki <pages index="Jonas Lie - Samlede Værker 1-2.djvu" next="[[Den Fremsynte/01|FØRSTE AFSNIT]]" from=9 to=10 displayed_from=- displayed_to=- header=1 tittel="Den Fremsynte" bind="Samlede værker, bind 1 av 14" /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1870]] o7ypqscwi8nncsfm5wp88vh0ohinakx 106 111659 319993 266396 2026-05-09T17:00:35Z Øystein Tvede 3938 319993 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Det vilde kor]]'' |Undertittel=Digte |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kristiania og Kjøbenhavn |Ar=1904 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=10 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 16=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Hamsun Det vilde kor.djvu/12}} }} 809il1z67fxuqmk6lglbncjwtxbogt9 0 111670 319870 265992 2026-05-09T14:06:33Z Øystein Tvede 3938 319870 wikitext text/x-wiki <pages index="Hamsun Det vilde kor.djvu" from=10 to=14 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] k9g9nfkt0tdpd9bjhicuidl9uzp9ljn 319994 319870 2026-05-09T17:01:37Z Øystein Tvede 3938 319994 wikitext text/x-wiki <pages index="Hamsun Det vilde kor.djvu" next="[[Det vilde kor/01|Med røde Roser]]" from=10 to=14 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] h0gk6ixqeqsfrmoeduxxxtozx0nchm1 106 111914 319963 266750 2026-05-09T16:21:53Z Øystein Tvede 3938 319963 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[To noveller]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arne Dybfest|Arne Dybfest]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Olaf Nordli |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Dybfest To noveller.djvu/12}} }} lpxy4y3c2cgbehhrfy316gqapxt309x 0 112026 319858 266730 2026-05-09T13:58:25Z Øystein Tvede 3938 319858 wikitext text/x-wiki <pages index="Dybfest To noveller.djvu" from=11 to=12 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1892]] 1phcz7doh58cp1qipd1poefmjjs7b9i 319964 319858 2026-05-09T16:22:53Z Øystein Tvede 3938 319964 wikitext text/x-wiki <pages index="Dybfest To noveller.djvu" next="[[To noveller/01|EN ENSOM]]" from=11 to=12 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1892]] oi1zgk8sfdrvn3jbwzfc8axzs8xd899 104 112053 320350 267209 2026-05-10T01:02:55Z Øystein Tvede 3938 320350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Indhol|d.}}}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} {| |- | ALEXANDER L. KIELLAND. [[Om drømme]] || style="text-align:right" | 1 |- | KNUT HAMSUN: [[Om „På Guds Veje“|„På Guds Veje“]] || style="text-align:right" | 8 |- | <div style="float:left">OSCAR JULIUS TSCHUDI: [[Home-rule-bevægelsen i Irland]]</div> <div style="float:right">15,</div> || <div style="text-align:right">96</div> |- | <div style="float:left">SACHER-MASOCH: [[Russiske sekter]]</div> <div style="float:right">29,</div> || 235 |- | SYBIL: [[Clemenceau]] || style="text-align:right" | 35 |- | NIKOLAI GOGOL: [[Under skvætlæderet]] || style="text-align:right" | 41 |- | PROFESSOR DAHL: [[Fire utrykte breve til maleren Knud Baade]] || style="text-align:right" | 49 |- | IRGENS HANSEN: [[Magdalene Thoresen]] || style="text-align:right" | 57 |- | E. SKRAM: [[Fra Kjøbenhavn]] || style="text-align:right" | 67 |- | <div style="float:left">[[Theaterdagbog 1890]]</div> <div style="float:right">71, 131, 163, 211,</div> || 243 |- | EMILE DE LAVELEVYE: [[To nye utopier]] || style="text-align:right" | 74 |- | [[Nye bøger 1 (Samtiden 1890)|Nye bøger]] || style="text-align:right" | 82 |- | H. C. HANSEN: [[„Kong Midas“ af Gunnar Heiberg]] || style="text-align:right" | 85 |- | ERIK LIE: [[Fra en fransk landsby]] || 109 |- | GUSTAV STORM: [[En uheldig statsunderstøttelse]] || 118 |- | [[Tyske presseforhold]] || 124 |- | HERMAN BANG: [[„Dora“]] || 133 |- | ARNE DYBFEST: [[Fyrst Kropotkin]] || 137 |- | IRGENS HANSEN: [[Nogle maalbøger]] || 144 |- | LEVEIGY: [[Den tyske keisers socialpolitik og socialismen i Tyskland]] || 148 |- | [[Strømninger i fransk aandsliv]]. — Den spiritistiske roman. — Paul Bourget || style="vertical-align:bottom" | 153 |- | F. BÆTZMANN: [[Pariserkongressen for billige boliger]] || 165 |- | BENDIX LANGE: [[„250“]] || 173 |- | VILHELM TROYE: [[Den theologiske roman i England]] || 181 |- | EMILE DE LAVELEYE: [[Kommunisme]] || 199 |- | HERMAN BANG: [[Tre digte (Bang)|Tre digte]] || 213 |- | ARNE GARBORG: [[Hanna Winsnes’s kogebog]] || 215 |- | KITTY L. KIELLAND: [[Lidt om norsk kunst]] || 223 |- | JULIUS POST: [[Fattighjælp i London]] || 228 |- | <div style="float:left">KNUT WICKSELL: [[„Tomme maver — og fulde magasiner“]]</div> <div style="float:right">245,</div> || 293 |- | SOPHUS MICHAELIS: [[Gjensyn (Michaelis|Gjensyn)]] || 258 |- | VERNER VON HEIDENSTAM: [[Hagdahls kogebog]] || 269 |- | GERHARD GRAN: [[Arne Garborgs: „Hjaa ho Mor“]] || 276 |- | E. SKRAM: [[Knut Hamsuns „Sult“]] || 279 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 69pixsn4amf5joc2alnff3u0o63zw74 320351 320350 2026-05-10T01:03:15Z Øystein Tvede 3938 320351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Indhol|d.}}}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} {| |- | ALEXANDER L. KIELLAND. [[Om drømme]] || style="text-align:right" | 1 |- | KNUT HAMSUN: [[Om „På Guds Veje“|„På Guds Veje“]] || style="text-align:right" | 8 |- | <div style="float:left">OSCAR JULIUS TSCHUDI: [[Home-rule-bevægelsen i Irland]]</div> <div style="float:right">15,</div> || <div style="text-align:right">96</div> |- | <div style="float:left">SACHER-MASOCH: [[Russiske sekter]]</div> <div style="float:right">29,</div> || 235 |- | SYBIL: [[Clemenceau]] || style="text-align:right" | 35 |- | NIKOLAI GOGOL: [[Under skvætlæderet]] || style="text-align:right" | 41 |- | PROFESSOR DAHL: [[Fire utrykte breve til maleren Knud Baade]] || style="text-align:right" | 49 |- | IRGENS HANSEN: [[Magdalene Thoresen]] || style="text-align:right" | 57 |- | E. SKRAM: [[Fra Kjøbenhavn]] || style="text-align:right" | 67 |- | <div style="float:left">[[Theaterdagbog 1890]]</div> <div style="float:right">71, 131, 163, 211,</div> || 243 |- | EMILE DE LAVELEVYE: [[To nye utopier]] || style="text-align:right" | 74 |- | [[Nye bøger 1 (Samtiden 1890)|Nye bøger]] || style="text-align:right" | 82 |- | H. C. HANSEN: [[„Kong Midas“ af Gunnar Heiberg]] || style="text-align:right" | 85 |- | ERIK LIE: [[Fra en fransk landsby]] || 109 |- | GUSTAV STORM: [[En uheldig statsunderstøttelse]] || 118 |- | [[Tyske presseforhold]] || 124 |- | HERMAN BANG: [[„Dora“]] || 133 |- | ARNE DYBFEST: [[Fyrst Kropotkin]] || 137 |- | IRGENS HANSEN: [[Nogle maalbøger]] || 144 |- | LEVEIGY: [[Den tyske keisers socialpolitik og socialismen i Tyskland]] || 148 |- | [[Strømninger i fransk aandsliv]]. — Den spiritistiske roman. — Paul Bourget || style="vertical-align:bottom" | 153 |- | F. BÆTZMANN: [[Pariserkongressen for billige boliger]] || 165 |- | BENDIX LANGE: [[„250“]] || 173 |- | VILHELM TROYE: [[Den theologiske roman i England]] || 181 |- | EMILE DE LAVELEYE: [[Kommunisme]] || 199 |- | HERMAN BANG: [[Tre digte (Bang)|Tre digte]] || 213 |- | ARNE GARBORG: [[Hanna Winsnes’s kogebog]] || 215 |- | KITTY L. KIELLAND: [[Lidt om norsk kunst]] || 223 |- | JULIUS POST: [[Fattighjælp i London]] || 228 |- | <div style="float:left">KNUT WICKSELL: [[„Tomme maver — og fulde magasiner“]]</div> <div style="float:right">245,</div> || 293 |- | SOPHUS MICHAELIS: [[Gjensyn (Michaelis|Gjensyn]] || 258 |- | VERNER VON HEIDENSTAM: [[Hagdahls kogebog]] || 269 |- | GERHARD GRAN: [[Arne Garborgs: „Hjaa ho Mor“]] || 276 |- | E. SKRAM: [[Knut Hamsuns „Sult“]] || 279 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> lvaz9vaqxoptc3qidw53k27scgxfeim 0 112187 319887 270627 2026-05-09T14:27:20Z Øystein Tvede 3938 319887 wikitext text/x-wiki <pages index="Kielland - Samlede Værker 1.djvu" from=345 to=345 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| *[[Arbeidsfolk/1|I.]], [[Arbeidsfolk/2|II.]], [[Arbeidsfolk/3|III.]], [[Arbeidsfolk/4|IV.]], [[Arbeidsfolk/5|V.]], [[Arbeidsfolk/6|VI.]], [[Arbeidsfolk/7|VII.]], [[Arbeidsfolk/8|VIII.]], [[Arbeidsfolk/9|IX.]], [[Arbeidsfolk/10|X.]], [[Arbeidsfolk/11|XI.]], [[Arbeidsfolk/12|XII.]], [[Arbeidsfolk/13|XIII.]], [[Arbeidsfolk/14|XIV.]], [[Arbeidsfolk/15|XV.]], [[Arbeidsfolk/16|XVI.]], [[Arbeidsfolk/17|XVII.]], [[Arbeidsfolk/18|XVIII.]], [[Arbeidsfolk/19|XIX.]], [[Arbeidsfolk/20|XX.]], [[Arbeidsfolk/21|XXI.]], [[Arbeidsfolk/22|XXII.]], [[Arbeidsfolk/23|XXIII.]] }} f4omcry63puk4c56xdj92gcxg7v80kr 0 112481 320049 273255 2026-05-09T17:59:47Z Øystein Tvede 3938 320049 wikitext text/x-wiki <pages index="Skram - Professor Hieronimus 2.djvu" next="[[Professor Hieronimus/01|I.]]" from=2 to=4 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1895]] e058grtponmzqkgi6gcihjmb3e2wvye 0 112992 319893 268734 2026-05-09T14:32:07Z Øystein Tvede 3938 319893 wikitext text/x-wiki <pages index="Kielland - Samlede Værker 3 v2.djvu" from=351 to=352 displayed_from=- displayed_to=- tosection=1 header=1 /> {{AuxTOC| *«[[Mennesker og Dyr (artikkel)|Mennesker og Dyr]]» *«[[Præster og Streiker]]» *«[[Sekter]]» *«[[Den 4de November]]» *«[[Sex Breve fra Lodsolderman Seehus]]» *«[[Kunst og Kunstsans]]» *«[[Faderglæde]]» *«[[Jæderbreve]]» *«[[Til Drammen]]» *«[[Udenlands]]» *«[[Gamle Danse]]» *«[[Paa Reise]]» }} {{PD-old|nb}} [[Kategori:Artikler]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Tekster fra 1891]] [[Kategori:Dyr]] s25oc8dp3agmnwcx1sjsvtp89fpnmnc 106 113294 320050 288006 2026-05-09T18:00:25Z Øystein Tvede 3938 320050 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[På Sct. Jørgen]] |Undertittel=Fortsættelse af "Professor Hieronimus"" |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Amalie Skram|Amalie Skram]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kjøbenhavn |Ar=1895 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Skram På Sct. Jørgen.pdf/8}} }} tbkcr5z0pnxwn9m78hxcxza3w0su2cy 0 113526 319921 270447 2026-05-09T15:02:35Z Øystein Tvede 3938 319921 wikitext text/x-wiki <pages index="Skram På Sct. Jørgen.pdf" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> pmxiqeabd76vtf0lk9nr9133iahpfbm 320051 319921 2026-05-09T18:01:03Z Øystein Tvede 3938 320051 wikitext text/x-wiki <pages index="Skram På Sct. Jørgen.pdf" next="[[På Sct. Jørgen/01|I.]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> iovwukqnw437icu34og5ff62jiu2pd7 106 113624 319952 271486 2026-05-09T15:51:20Z Øystein Tvede 3938 319952 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arthur Conan Doyle|Arthur Conan Doyle]] |Oversetter=[[Forfatter:Elisabeth Brochmann|Elisabeth Brochmann]] |Utgiver= |Illustrator=anonym |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1941 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 3=5 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Conan Doyle Watsons optegnelser.pdf/197}} }} fe2xtnkindo1eijjw6guoephldn0lt8 0 113631 319851 274290 2026-05-09T13:50:42Z Øystein Tvede 3938 319851 wikitext text/x-wiki <pages index="Conan Doyle Watsons optegnelser.pdf" from=1 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Conan Doyle Watsons optegnelser.pdf" from=197 to=197 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1941]] 16w816spx1rm4vs66vbux9heo9ruf01 319953 319851 2026-05-09T15:52:08Z Øystein Tvede 3938 319953 wikitext text/x-wiki <pages index="Conan Doyle Watsons optegnelser.pdf" next="[[Av dr. Watsons optegnelser/01|Historien om Charles Augustus Milverton]]" from=1 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Conan Doyle Watsons optegnelser.pdf" from=197 to=197 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1941]] spxvlsvj5mozybcb63bdd274pxcx344 0 114260 319920 274618 2026-05-09T15:01:41Z Øystein Tvede 3938 319920 wikitext text/x-wiki <pages index="Bergens Mysterier b1.pdf" from=3 to=3 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Bergens Mysterier b1.pdf" from=6 to=8 /> <pages index="Bergens Mysterier b1.pdf" from=9 to=9 fromsection="1" tosection="1" /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1914]] c0nja2lrk5i13fozmctdui7wo79n7lw 106 114816 319954 319390 2026-05-09T15:53:20Z Øystein Tvede 3938 319954 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Hunden fra Baskerville]] |Undertittel=En ny fortælling om Sherlock Holmes |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Arthur Conan Doyle|Arthur Conan Doyle]] |Oversetter=[[Forfatter:Elisabeth Brochmann|Elisabeth Brochmann]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1911 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 5=forside /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Hunden fra Baskerville 1911.pdf/6}} }} f02g10rzgeqpw33zfg3yob3yqrmum0d 0 114941 319852 319389 2026-05-09T13:51:07Z Øystein Tvede 3938 319852 wikitext text/x-wiki <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=1 to=1 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=5 to=5 /> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikke i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | |- | [[Hunden fra Baskerville/01|Sherlock Holmes.]] || style="text-align:right" | 1 |- | [[Hunden fra Baskerville/02|Baskervilles forbandelse.]] || style="text-align:right" | 11 |- | [[Hunden fra Baskerville/03|Problemet.]] || style="text-align:right" | 26 |- | [[Hunden fra Baskerville/04|Sir Henry Baskerville.]] || style="text-align:right" | 40 |- | [[Hunden fra Baskerville/05|Tre brustne traade.]] || style="text-align:right" | 57 |- | [[Hunden fra Baskerville/06|Baskerville herregaard.]] || style="text-align:right" | 72 |- | [[Hunden fra Baskerville/07|Familien på Merripit-gaarden.]] || style="text-align:right" | 86 |- | [[Hunden fra Baskerville/08|Doktor Watsons første indberetning.]] || style="text-align:right" | 107 |- | [[Hunden fra Baskerville/09|Doktor Watsons anden indberetning.]] || style="text-align:right" | 119 |- | [[Hunden fra Baskerville/10|Utdrag av doktor Watsons dagbog.]] || style="text-align:right" | 145 |- | [[Hunden fra Baskerville/11|Manden på klippekammen.]] || style="text-align:right" | 160 |- | [[Hunden fra Baskerville/12|Dødsfaldet på moen.]] || style="text-align:right" | 179 |- | [[Hunden fra Baskerville/13|Garnene trækkes sammen..]] || style="text-align:right" | 200 |- | [[Hunden fra Baskerville/14|Hunden fra Baskerville.]] || style="text-align:right" | 215 |- | [[Hunden fra Baskerville/15|Et tilbakeblik.]] || style="text-align:right" | 231 |- |} {{Div end}} {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1911]] [[Kategori:H. Aschehoug & Co.]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] nodvf31hchwd0c6awep6cy1eoy6d77o 319853 319852 2026-05-09T13:53:29Z Øystein Tvede 3938 319853 wikitext text/x-wiki <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=1 to=1 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=5 to=5 /> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikke i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | |- | [[Hunden fra Baskerville/01|Sherlock Holmes.]] || style="text-align:right" | 1 |- | [[Hunden fra Baskerville/02|Baskervilles forbandelse.]] || style="text-align:right" | 11 |- | [[Hunden fra Baskerville/03|Problemet.]] || style="text-align:right" | 26 |- | [[Hunden fra Baskerville/04|Sir Henry Baskerville.]] || style="text-align:right" | 40 |- | [[Hunden fra Baskerville/05|Tre brustne traade.]] || style="text-align:right" | 57 |- | [[Hunden fra Baskerville/06|Baskerville herregaard.]] || style="text-align:right" | 72 |- | [[Hunden fra Baskerville/07|Familien på Merripit-gaarden.]] || style="text-align:right" | 86 |- | [[Hunden fra Baskerville/08|Doktor Watsons første indberetning.]] || style="text-align:right" | 107 |- | [[Hunden fra Baskerville/09|Doktor Watsons anden indberetning.]] || style="text-align:right" | 119 |- | [[Hunden fra Baskerville/10|Utdrag av doktor Watsons dagbog.]] || style="text-align:right" | 145 |- | [[Hunden fra Baskerville/11|Manden på klippekammen.]] || style="text-align:right" | 160 |- | [[Hunden fra Baskerville/12|Dødsfaldet på moen.]] || style="text-align:right" | 179 |- | [[Hunden fra Baskerville/13|Garnene trækkes sammen..]] || style="text-align:right" | 200 |- | [[Hunden fra Baskerville/14|Hunden fra Baskerville.]] || style="text-align:right" | 215 |- | [[Hunden fra Baskerville/15|Et tilbakeblik.]] || style="text-align:right" | 231 |- |} {{Div end}} [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1911]] [[Kategori:H. Aschehoug & Co.]] ha83z5nfob9hljc7zmgbd3kef7qgoey 319955 319853 2026-05-09T15:54:34Z Øystein Tvede 3938 319955 wikitext text/x-wiki <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" next="[[Hunden fra Baskerville/01|Sherlock Holmes]]" from=1 to=1 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=5 to=5 /> {{Padded page break}} {{Auxiliary Table of Contents/s|title=Innhald|comment=(ikke i originalen)}} {| style="width:100%" |- | colspan=2 style="text-align:center" | |- | [[Hunden fra Baskerville/01|Sherlock Holmes.]] || style="text-align:right" | 1 |- | [[Hunden fra Baskerville/02|Baskervilles forbandelse.]] || style="text-align:right" | 11 |- | [[Hunden fra Baskerville/03|Problemet.]] || style="text-align:right" | 26 |- | [[Hunden fra Baskerville/04|Sir Henry Baskerville.]] || style="text-align:right" | 40 |- | [[Hunden fra Baskerville/05|Tre brustne traade.]] || style="text-align:right" | 57 |- | [[Hunden fra Baskerville/06|Baskerville herregaard.]] || style="text-align:right" | 72 |- | [[Hunden fra Baskerville/07|Familien på Merripit-gaarden.]] || style="text-align:right" | 86 |- | [[Hunden fra Baskerville/08|Doktor Watsons første indberetning.]] || style="text-align:right" | 107 |- | [[Hunden fra Baskerville/09|Doktor Watsons anden indberetning.]] || style="text-align:right" | 119 |- | [[Hunden fra Baskerville/10|Utdrag av doktor Watsons dagbog.]] || style="text-align:right" | 145 |- | [[Hunden fra Baskerville/11|Manden på klippekammen.]] || style="text-align:right" | 160 |- | [[Hunden fra Baskerville/12|Dødsfaldet på moen.]] || style="text-align:right" | 179 |- | [[Hunden fra Baskerville/13|Garnene trækkes sammen..]] || style="text-align:right" | 200 |- | [[Hunden fra Baskerville/14|Hunden fra Baskerville.]] || style="text-align:right" | 215 |- | [[Hunden fra Baskerville/15|Et tilbakeblik.]] || style="text-align:right" | 231 |- |} {{Div end}} [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1911]] [[Kategori:H. Aschehoug & Co.]] nsahh61fptzn50qeqrq4gsbggtot8s7 0 115318 319909 279676 2026-05-09T14:55:40Z Øystein Tvede 3938 319909 wikitext text/x-wiki <pages index="Trondhjems Mysterier.pdf" from=2 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Faktabøker]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Tekster fra 1856]] d5stgd85y83whz44vrxtetb48vqecis 320033 319909 2026-05-09T17:45:10Z Øystein Tvede 3938 320033 wikitext text/x-wiki <pages index="Trondhjems Mysterier.pdf" next="[[Throndhjems Mysterier/01|1ste Capitel, som er et geografisk.]]" from=2 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Faktabøker]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Tekster fra 1856]] nmu27nrv4tsnnyrspgpgr0tv0c6g7mi 0 115493 319871 299464 2026-05-09T14:07:09Z Øystein Tvede 3938 319871 wikitext text/x-wiki <pages index="Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf" from=4 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{usynlig sideskift}} {{midtstilt|{{stor|Innhold<ref>Wikikildens innholdsfortegnelse</ref>}}}} * {{Export TOC span|[[Den Unævnelige]]}} 1 * {{Export TOC span|[[Emil]]}} 9 ** [[Emil/01|Første Brev]], [[Emil/02|Andet Brev]], [[Emil/03|Tredie Brev]], [[Emil/04|Fjerde Brev]], [[Emil/05|Femte Brev]], [[Emil/06|Sjette Brev]], [[Emil/07|Syvende Brev]], [[Emil/08|Ottende Brev]], [[Emil/09|Niende Brev]], [[Emil/10|Tiende Brev]], [[Emil/11|Ellevte Brev]], [[Emil/12|Tolvte Brev]]. * {{Export TOC span|[[Fødselsdagsgaven]]}} 48 * {{Export TOC span|[[Othar af Bretagne]]}} 55 ** [[Othar af Bretagne/00|Prolog]], [[Othar af Bretagne/01|Første Bog]], [[Othar af Bretagne/02|Anden Bog]], [[Othar af Bretagne/03|Tredie Bog]]. * {{Export TOC span|[[Luren]]}} 169 * {{Export TOC span|[[Bergmanden (Maurits Hansen)|Bergmanden]]}} 177 * {{Export TOC span|[[Snedkerkonen]]}} 185 * {{Export TOC span|[[Svigerdatteren]]}} 195 * {{Export TOC span|[[Den gale Christian]]}} 203 * {{Export TOC span|[[De to Søstre]]}} 209 * {{Export TOC span|[[Blodhevnen]]}} 219 * {{Export TOC span|[[Prøvestunden]]}} 239 * {{Export TOC span|[[Fejltagelsen]]}} 249 * {{Export TOC span|[[Cæcilias Saga]]}} 261 * {{Export TOC span|[[En Spøgelsehistorie]]}} 267 * {{Export TOC span|[[Bogtrykkerkunstens Opfindelse]]}} 275 ** [[Bogtrykkerkunstens Opfindelse/01|Første Brev]], [[Bogtrykkerkunstens Opfindelse/02|Andet Brev]], [[Bogtrykkerkunstens Opfindelse/03|Tredie Brev]] * {{Export TOC span|[[Keadan eller Klosterruinen]]}} 297 **[[Keadan eller Klosterruinen/01|Første Kapitel. Studenten og hans Discipel]], [[Keadan eller Klosterruinen/02|Andet Kapitel. Trias imellem Ruinerne]], [[Keadan/03|Tredie Kapitel. Valborg]], [[Keadan/04|Fjerde Kapitel. Den Sortøiede og Pythia]], [[Keadan/05|Femte Kapitel. To Slags Kjærlighed og den gamle Literatur]], [[Keadan/06|Sjette Kapitel. Den lærde Ven og Brevet fra Norge]], [[Keadan/07|Syvende Kapitel. Luise]], [[Keadan/08|Ottende Kapitel. Landkræmmeren i sit Hus, og Steffensfølget]], [[Keadan/09|Niende Kapitel. Hjemreise og Landstrygere]], [[Keadan/10|Tiende Kapitel. Den aabne Grav]], [[Keadan/11|Ellevte Kapitel. Dyden i Taarer]], [[Keadan/12|Tolvte Kapitel. Det afbrudte Bryllup]], [[Keadan/13|Trettende Kapitel. Kriminalforhøret]], [[Keadan/14|Fjortende Kapitel. Natstykke af Naturen og Mennesket]], [[Keadan/15|Femtende Kapitel. Steffensgaarden]], [[Keadan/16|Sextende Kapitel. Høvdingen]], [[Keadan/17|Syttende Kapitel. Den Forladte]], [[Keadan/18|Attende Kapitel. Retfærdigheden i Virksomhed]], [[Keadan/19|Nittende Kapitel. Forandret Udsigt]], [[Keadan/20|Tyvende Kapitel. Endelig Opløsning]]. * {{Export TOC span|[[Theodors Dagbog]]}} 427 [[File:Hansen marker.png|220px|center]] ckrhbgom8don4iv2g54yhimlox4937o 106 115582 320067 276125 2026-05-09T18:16:09Z Øystein Tvede 3938 320067 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Vi børn]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Fr. Nygaards Forlag. |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1890 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussomslag 9=innhold 13=3 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Vi børn.pdf/9}} }} 2ve5isyqnhq9xq3ptmjlg0pf9jf0bms 104 115585 320070 276124 2026-05-09T18:20:28Z Øystein Tvede 3938 320070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{c|{{xxx-større|VI BØRN}} {{Blank linje}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} {{Blank linje}} Af {{stor|'''Inger Johanne,'''}}<br> {{x-mindre|13 Aar gammel.}} {{stor|BERGEN.}}<br> {{sp|Fr. Nygaards Forlag.}}<br> Kjøbenhavn: '''Jul. Schlichtkrull.'''}}<noinclude><references/></noinclude> 61ye3lgl2mudg5kiub0v8wv682td14f 320071 320070 2026-05-09T18:20:52Z Øystein Tvede 3938 320071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{c|{{xxx-større|VI BØRN}} {{Blank linje}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} {{Blank linje}} {{xx-mindre|Af}} {{stor|'''Inger Johanne,'''}}<br> {{x-mindre|13 Aar gammel.}} {{stor|BERGEN.}}<br> {{sp|Fr. Nygaards Forlag.}}<br> Kjøbenhavn: '''Jul. Schlichtkrull.'''}}<noinclude><references/></noinclude> ft84kaw3fitur4b9az95t8c9usyrf9b 320072 320071 2026-05-09T18:21:12Z Øystein Tvede 3938 320072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{c|{{xxx-større|VI BØRN}} {{Blank linje}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} {{Blank linje}} {{xx-mindre|Af}} {{stor|'''Inger Johanne,'''}}<br> {{x-mindre|13 Aar gammel.}} {{luft|4em}} {{stor|BERGEN.}}<br> {{sp|Fr. Nygaards Forlag.}}<br> Kjøbenhavn: '''Jul. Schlichtkrull.'''}}<noinclude><references/></noinclude> oyyiw3vudosqrbg453nfmy8pvo0ir5z 104 115586 320069 275704 2026-05-09T18:18:15Z Øystein Tvede 3938 320069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|2em}} {{c|{{x-mindre|1890 ― ALEX. RASMUSSENS BOGTR.}}}}<noinclude><references/></noinclude> 7gbwqapjbct3hs3njyleoeca4p90xtb 0 115705 319931 279674 2026-05-09T15:16:09Z Øystein Tvede 3938 319931 wikitext text/x-wiki <pages index="Vi børn.pdf" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] 5ujunh47uqhx878v8yaubpfbefup2fi 320068 319931 2026-05-09T18:17:26Z Øystein Tvede 3938 320068 wikitext text/x-wiki <pages index="Vi børn.pdf" next="[[Vi børn/01|Hjemme.]]" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] 8cwyh08vdk4n2enz221f6h4crvbs21r 106 115730 320034 276196 2026-05-09T17:45:50Z Øystein Tvede 3938 320034 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Ephemerer]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Andreas Munch|Andreas Munch]] |Oversetter= |Utgiver=Johan Dahl |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1836 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Munch Ephemerer.pdf/11}} }} 6q4i4b6t3myi40s42o7y1f0jamaai5d 0 115775 319910 279672 2026-05-09T14:56:36Z Øystein Tvede 3938 319910 wikitext text/x-wiki <pages index="Munch Ephemerer.pdf" from=6 to=12 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Munch Ephemerer.pdf" from=128 to=128 /> [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1836]] 8a7dov42ukjdagv7lrlow8ndbvx7fgr 104 116300 320354 277337 2026-05-10T01:16:51Z Øystein Tvede 3938 320354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" />{|</noinclude>|- | Dr. J. BRUNCHORST: [[Fra redaktionen]] || style="text-align:right" | 239 |- | G. G.: [[Norges bedste Værn og Fæste]] || style="text-align:right" | 240 |- | GEORG BRANDES: [[Thorvaldsen og Mauthner]] || style="text-align:right" | 241 |- | HERMAN BANG: [[Optegnelser]] || style="text-align:right" | 247 |- | THS. P. KRAG: [[Sange ved høst]] || style="text-align:right" | 251 |- | S. OBSTFELDER: [[Rhytmiske stemninger]] || style="text-align:right" | 254 |- | OLA HANSSON: [[Finlands digter]] || style="text-align:right" | 257 |- | RASMUS STEINSVIK: [[Om anarkismen]] || style="text-align:right" | 267 |- | Dr. H. BOHM: [[Grev Moltke og Fredrik den store]] || style="text-align:right" | 276 |- | {{roter|180|⁂}}: [[Socialismen i Frankrige]] || style="text-align:right" | 283 |- | ERIK LIE: [[Rettelse (Samtiden 1892)|Rettelse]] || style="text-align:right" | 288 |- | Fru LAURA MARHOLM: [[Gottfried Keller]] || style="text-align:right" | 289 |- | OSCAR JULIUS TSCHUDI: [[Forholde i Irland]] || style="text-align:right" | 296 |- | WILHELM BØLSCHE: [[Darwinismens forlorne søn]] || style="text-align:right" | 308 |- | Prof. E. REYER: [[Folkebibliotheker]] || style="text-align:right" | 315 |- | JONAS LIE (med portræt): [[Litteraturbrev]] || style="text-align:right" | 321 |- | GEORG BRANDES (med portræt): [[Goethe og Charlotte von Stein]] || style="text-align:right" | 323 |- | VILHELM KRAG (med portræt): [[Gjensyn (dikt i Samtiden)|Gjensyn]] || style="text-align:right" | 336 |- | Fru LAURA MARHOLM (med portræt): [[Gottfried Kellers kvindeskikkelser]] || style="text-align:right" | 338 |- | OLA HANSSON (med portræt): [[Causerier i mystik]] || style="text-align:right" | 352 |- | KNUT HAMSUN (med portræt): [[Dronningen af Saba]] || style="text-align:right" | 361 |- | ARVÈDE BARINE: [[Pater Coloma]] || style="text-align:right" | 379 |- | LORENZ J. LOSSIUS: [[To digte (LOSSIUS)|To digte]] || style="text-align:right" | 390 |- | GERHARD GRAN: [[Nye bøger]] || style="text-align:right" | 391 |- | Arne Garborgs portræt (fototypi). |- | ARNE GARBORG: [[Aa døy]] || style="text-align:right" | 401 |- | T. PARR: [[Religion og religiøsitet]] || style="text-align:right" | 408 |- | GERHARD GRAN: [[Den socialistiske agitation i Tyskland]] || style="text-align:right" | 422 |- | GABRIEL MONOD: [[Ernest Renan]] || style="text-align:right" | 434 |- | Bjørnstjerne Bjørnsons portræt (fototypi). |- | ARNE GARBORG: [[Bjørnstjerne Bjørnson (Garborg)|Bjørnstjerne Bjørnson]] || style="text-align:right" | 449 |- | HERMAN BANG: [[Storhed]] || style="text-align:right" | 451 |- | PETER EGGE: [[To digte (Egge)|To digte]] || style="text-align:right" | 455 |- | ANDREAS AUNE: [[Spillemandssange]]. (Digte) || style="text-align:right" | 457 |- | Fyrst TRUBETZKOJ: [[De „hvide“ nihilister]] || style="text-align:right" | 459 |- | Prof. dr. E. REYER: [[Hvad folk læser]] || style="text-align:right" | 464 |- | G. G.: [[Litteratur (Samtiden 1892)|Litteratur]] || style="text-align:right" | 470 |} {{dobbel strek|8em|margin-tb=2em}}<noinclude><references/></noinclude> eg185dudestic08a9b139mpqms34oyx 106 116312 320025 277775 2026-05-09T17:33:35Z Øystein Tvede 3938 320025 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Erindringer fra et dikterhjem]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Erik Lie|Erik Lie]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1928 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 11=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Lie Dikterhjem.pdf/9}} }} tfk7bn36wcp6q4m51z7mh9s6reo5so8 104 116318 319901 279604 2026-05-09T14:40:50Z Øystein Tvede 3938 319901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{c|{{liten|''Samtidig hermed<br> ''utkommer en svensk utgave paa<br> ''Alb. Bonniers förlag, Stockholm.'' Copyright 1928<br> by H. Aschehoug & Co.<br> Oslo. Printed in Norway}}<br> {{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}}}<noinclude><references/></noinclude> dxjihz0wgutsp316z7m1lpn1dt24bmr 319902 319901 2026-05-09T14:41:22Z Øystein Tvede 3938 319902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{c|{{liten|''Samtidig hermed<br> ''utkommer en svensk utgave paa<br> ''Alb. Bonniers förlag, Stockholm.'' {{luft|3em}} Copyright 1928<br> by H. Aschehoug & Co.<br> Oslo. {{luft|3em}} Printed in Norway}}<br> {{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}}}<noinclude><references/></noinclude> i2z3bbbdzp24qdk91kvk7bpelm4fxkc 319903 319902 2026-05-09T14:41:53Z Øystein Tvede 3938 319903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{c|{{liten|''Samtidig hermed<br> ''utkommer en svensk utgave paa<br> ''Alb. Bonniers förlag, Stockholm.''}} {{luft|3em}} {{liten|Copyright 1928<br> by H. Aschehoug & Co.<br> Oslo.}} {{luft|3em}} Printed in Norway}}<br> {{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}}}<noinclude><references/></noinclude> 802ztanwol42xjp5hkyzghsyu329f85 319904 319903 2026-05-09T14:42:56Z Øystein Tvede 3938 319904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{c|{{liten|''Samtidig hermed<br> ''utkommer en svensk utgave paa<br> ''Alb. Bonniers förlag, Stockholm.''}} {{luft|3em}} {{x-mindre|Copyright 1928<br> by H. Aschehoug & Co.<br> Oslo.}} {{luft|3em}} {{x-mindre|Printed in Norway}}<br> {{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}}}<noinclude><references/></noinclude> ftja0llb1d63jzpn198amvb4ai24evn 319905 319904 2026-05-09T14:43:08Z Øystein Tvede 3938 319905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{c|{{x-mindre|''Samtidig hermed<br> ''utkommer en svensk utgave paa<br> ''Alb. Bonniers förlag, Stockholm.''}} {{luft|3em}} {{x-mindre|Copyright 1928<br> by H. Aschehoug & Co.<br> Oslo.}} {{luft|3em}} {{x-mindre|Printed in Norway}}<br> {{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}}}<noinclude><references/></noinclude> ptpbxocteif06a1pb0ujyrba791kg70 0 116346 319900 317076 2026-05-09T14:39:37Z Øystein Tvede 3938 319900 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Dikterhjem.pdf" from=1 to=1 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Lie Dikterhjem.pdf" from=5 to=5 /> {{Padded page break}} <pages index="Lie Dikterhjem.pdf" from=6 to=6 /> {{Padded page break}} <pages index="Lie Dikterhjem.pdf" from=7 to=7 /> {{Padded page break}} <pages index="Lie Dikterhjem.pdf" from=9 to=9 /> [[Kategori:Reiseskildringer]] [[Kategori:Tekster fra 1928]] 0jvln9b3j6rnxrg8ps2vjsrahf19zdk 106 116615 320061 277888 2026-05-09T18:11:19Z Øystein Tvede 3938 320061 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Hanna Winsnes|Hanna Winsnes]] |Oversetter= |Utgiver=Christian August Wulfsberg |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1845 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Winsnes 1845.pdf/8}} }} dv1gf58rviu92h75cku2eqzw73ooxw4 0 116657 319929 279668 2026-05-09T15:14:59Z Øystein Tvede 3938 319929 wikitext text/x-wiki <pages index="Winsnes 1845.pdf" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1845]] [[Kategori:Kokebøker]] jndilwwahf6lkr5rq34gz89alnbyhzn 320062 319929 2026-05-09T18:12:17Z Øystein Tvede 3938 320062 wikitext text/x-wiki <pages index="Winsnes 1845.pdf" next="[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen/01|Fortale]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1845]] [[Kategori:Kokebøker]] 71r11lygd8a8tx3kr171smb5ya9tdos 106 117212 320058 279666 2026-05-09T18:06:51Z Øystein Tvede 3938 320058 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ungdom. Digte]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sigrid Undset|Sigrid Undset]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1910 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Undset Ungdom.pdf/7}} }} iy07fd9qfaullz76lkj0lm9kf7umqae 0 117276 319924 279665 2026-05-09T15:04:54Z Øystein Tvede 3938 319924 wikitext text/x-wiki <pages index="Undset Ungdom.pdf" from=5 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1910]] mv1nf1dy28ypa3pp1ja4f8y5k1u4rmi 320059 319924 2026-05-09T18:07:40Z Øystein Tvede 3938 320059 wikitext text/x-wiki <pages index="Undset Ungdom.pdf" next="[[Ungdom. Digte/01|Credo]]" from=5 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1910]] 18vlailih0wpqj7hs5x74lo1t3bt8wj 106 117346 319969 286777 2026-05-09T16:30:15Z Øystein Tvede 3938 319969 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Aar og dag]]'' |Undertittel=Stemninger og skildringer |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Helge Erichsen |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1913 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist from=5 11=1 to=230 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Elvestad Aar og dag.pdf/10}} }} jwh1bkt8q64bx2ckb43azzxxl0upjxi 0 117353 319860 279663 2026-05-09T13:59:08Z Øystein Tvede 3938 319860 wikitext text/x-wiki <pages index="Elvestad Aar og dag.pdf" from=5 to=10 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Artikler]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Tekster fra 1913]] do7x4h59jsqhc4vwqo0honrqv4hex3m 319970 319860 2026-05-09T16:30:59Z Øystein Tvede 3938 319970 wikitext text/x-wiki <pages index="Elvestad Aar og dag.pdf" next="[[Aar og dag/01|Bølgen]]" from=5 to=10 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Artikler]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Tekster fra 1913]] edl7z3tw6lei570yvxe3dx336ew24hs 104 117810 319895 279893 2026-05-09T14:35:48Z Øystein Tvede 3938 319895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|NILS KJÆR {{xxx-større|ESSAYS'''}} FREMMEDE FORFATTERE <poem> {{liten|'''KRISTIANIA''' BERTRAND JENSENS FORLAG 1895}} </poem> }}<noinclude><references/></noinclude> 6rp81v7j3rokxocmaq2oulgj9q2s1h4 319896 319895 2026-05-09T14:36:50Z Øystein Tvede 3938 319896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|NILS KJÆR {{xxx-større|ESSAYS'''}} FREMMEDE FORFATTERE {{liten|'''KRISTIANIA'''<br> BERTRAND JENSENS FORLAG<br> 1895}}}}<noinclude><references/></noinclude> mlbr36igumv1ji954jak2paqpu4v3vd 319897 319896 2026-05-09T14:37:06Z Øystein Tvede 3938 319897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|NILS KJÆR {{xxx-større|{{sp|ESSAYS'''}}}} FREMMEDE FORFATTERE {{liten|'''KRISTIANIA'''<br> BERTRAND JENSENS FORLAG<br> 1895}}}}<noinclude><references/></noinclude> sw9j2rg7yrwh2gisq2ia1p1lzvahrks 0 117955 319894 317112 2026-05-09T14:35:00Z Øystein Tvede 3938 319894 wikitext text/x-wiki <pages index="Fremmede Forfattere.djvu" from=3 to=5 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Artikler]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Tekster fra 1895]] i0hd5isxk5ejghtmhwn800jiqijbfw0 320018 319894 2026-05-09T17:26:34Z Øystein Tvede 3938 320018 wikitext text/x-wiki <pages index="Fremmede Forfattere.djvu" next="[[Essays. Fremmede Forfattere/01|Viktor Rydberg]]" from=3 to=5 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Artikler]] [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Tekster fra 1895]] dv9ia8dbuny6vu25ccu3os9n3j06xj4 0 120684 319991 317878 2026-05-09T16:59:02Z Øystein Tvede 3938 319991 wikitext text/x-wiki <pages index="Sult (Knut Hamsun).djvu" next="[[Sult/01|FØRSTE STYKKE]]" from=9 to=10 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> {{Padded page break}} {{Innholdsfortegnelse| * [[Sult/01|FØRSTE STYKKE]] * [[Sult/02|ANDRE STYKKE]] * [[Sult/03|TREDJE STYKKE]] * [[Sult/04|FJERDE STYKKE]] }} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] [[en:Hunger (Hamsun)]] nshgrbox3i6k2g4gvx3jy5dfk24mn0a 106 121016 319935 286440 2026-05-09T15:26:47Z Øystein Tvede 3938 319935 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Alf B. Bryn|Alf B. Bryn]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1925 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Peter van Heeren har faat blod paa tand.pdf/4}} }} hy2j3qxq55ikqhnfd77jgmysrxbemxc 0 121067 319846 314838 2026-05-09T13:46:27Z Øystein Tvede 3938 319846 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren har faat blod paa tand.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1925]] eqcji3hdamv8bbbhk7qu89n6asjbxrb 319936 319846 2026-05-09T15:28:12Z Øystein Tvede 3938 319936 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren har faat blod paa tand.pdf" next="[[Peter van Heeren har faat blod paa tand/01|I]]" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1925]] 19p1gpifsojzahsaei9aw4rdwgtdcbb 106 121267 319973 287680 2026-05-09T16:34:20Z Øystein Tvede 3938 319973 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Halvkunstnere]] |Undertittel=Moderne Pariserbilleder |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Øvre Richter Frich|Øvre Richter Frich]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Steenske Forlag |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1925 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Halvkunstnere.pdf/6}} }} ddn2tj6qn5g0vdiwx2e1jhifkb2u1qv 0 121279 319862 287685 2026-05-09T14:02:30Z Øystein Tvede 3938 319862 wikitext text/x-wiki <pages index="Halvkunstnere.pdf" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1925]] 0zd1i0g8t66ecmew037a70a1iq5k8fw 319974 319862 2026-05-09T16:36:18Z Øystein Tvede 3938 319974 wikitext text/x-wiki <pages index="Halvkunstnere.pdf" next="[[Halvkunstnere/01|I. Maleren og bolsjeviken]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1925]] mvgt26ftpf8c8rvdyjfc8m6z9emo9s3 106 122083 320040 289720 2026-05-09T17:51:17Z Øystein Tvede 3938 320040 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Berit Ursin]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Regine Normann|Regine Normann]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1917 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Berit Ursin.pdf/4}} }} 144hkcr3mdjwlotikgb8oorutt2dbfw 0 122106 320041 292237 2026-05-09T17:52:02Z Øystein Tvede 3938 320041 wikitext text/x-wiki <pages index="Berit Ursin.pdf" next="[[Berit Ursin/01|I]]" from=3 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1917]] [[Kategori:H. Aschehoug & Co.]] mqwqakgztq7soqhvwo0cz5de1zlfafg 106 122314 319975 289881 2026-05-09T16:37:03Z Øystein Tvede 3938 319975 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Øvre Richter Frich|Øvre Richter Frich]] |Oversetter= |Utgiver=''Trøndelagen''. Mindreutgaven av ''Nidaros'' |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Trondheim |Ar=føljetong januar–februar 1928 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1=Tr.lagen_030128s6 2=Tr.lagen_070128s3 3=Tr.lagen_100128s2 4=Tr.lagen_170128s2 5=Tr.lagen_190128s2 6=Tr.lagen_210128s5 7=Tr.lagen_260128s5 8=Tr.lagen_280128s2 9=Tr.lagen_020228s5 10=Tr.lagen_070228s3 11=Tr.lagen_090228s4 12=Tr.lagen_090228s5 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Jakob Harvis spilleren.pdf/1}} }} rj54x8cvau5e4v9yu850mpwvduxsfgu 0 122369 319976 289829 2026-05-09T16:38:34Z Øystein Tvede 3938 319976 wikitext text/x-wiki <pages index="Jakob Harvis, spilleren.pdf" next="[[Jakob Harvis spilleren/0|FØRSTE DEL: VICOMTEN]]" from=1 to=1 fromsection="1" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1928]] kc1yx3544wmgtxy2wwne4pa9dc9upyh 319977 319976 2026-05-09T16:39:09Z Øystein Tvede 3938 319977 wikitext text/x-wiki <pages index="Jakob Harvis spilleren.pdf" next="[[Jakob Harvis, spilleren/0|FØRSTE DEL: VICOMTEN]]" from=1 to=1 fromsection="1" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1928]] 5quublw2h0kzx72kkdvxlfjfubhu3fa 106 123216 319959 308809 2026-05-09T16:16:43Z Øystein Tvede 3938 319959 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Bleak House – Ødegården 2]] |Undertittel= |Bind=2 |Forfatter=[[Forfatter:Charles Dickens|Charles Dickens]] |Oversetter=[[Forfatter:Henrik Rytter|Henrik Rytter]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Nasjonalforlaget |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1962 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Bleak House Ødegården 2.pdf/6}} }} 2yb4yeeunvrdwdw7b8vpqd8ib1x820p 0 123328 319856 292586 2026-05-09T13:56:11Z Øystein Tvede 3938 319856 wikitext text/x-wiki <pages index="Bleak House Ødegården 2.pdf" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] 8o1hxdtxcpo7ojhc6myu3vm2wcskluh 319958 319856 2026-05-09T16:16:31Z Øystein Tvede 3938 319958 wikitext text/x-wiki <pages index="Bleak House Ødegården 2.pdf" next="[[Bleak House – Ødegården 2/01|XXVIII. Jernverkseieren]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] 2ld3s5ju1hprzxwq2javlslq4fur6xr 106 123450 320044 293128 2026-05-09T17:54:33Z Øystein Tvede 3938 320044 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den forsvundne pølsemaker]] |Undertittel=Av Kristiania-detektiven Stein Rasks oplevelser |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rocambole Pedersen|Rocambole Pedersen]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1919 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=9 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Den forsvundne pølsemaker.pdf/11}} }} ldl0ko0yyko2vqioergyf4h3wevj8hh 0 123475 319918 314846 2026-05-09T15:00:08Z Øystein Tvede 3938 319918 wikitext text/x-wiki <pages index="Den forsvundne pølsemaker.pdf" from=9 to=11 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1919]] 9eko7s36s9dsi19xkq8l23wwg5cfbab 320045 319918 2026-05-09T17:55:18Z Øystein Tvede 3938 320045 wikitext text/x-wiki <pages index="Den forsvundne pølsemaker.pdf" next="[[Den forsvundne pølsemaker/01|Kap. 1. Detektiven Stein Rask]]" from=9 to=11 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1919]] 144j7uwz0mb5919u1dgpxm8ppfxbzmx 0 124747 319872 315391 2026-05-09T14:07:28Z Øystein Tvede 3938 319872 wikitext text/x-wiki <pages index="Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 2.pdf" from=3 to=3 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> * {{Export TOC span|[[Palmyra]]}} 1 * {{Export TOC span|[[Hovedvandsægget]]}} 36 * {{Export TOC span|[[Brøde og Straf]]}} 45 * {{Export TOC span|[[Vicomtens Datter]]}} 63 * {{Export TOC span|[[Bekjendtskabet i Spanien]]}} 85 * {{Export TOC span|[[Den kejserlige Fredsmægler]]}} 109 * {{Export TOC span|[[Eventyret ved Rigsgrændsen]]}} 127 ** [[Eventyret ved Rigsgrændsen/01|Første Kapitel. Virtuosen]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/02|Andet Kapitel. Kusinen og Bydamen]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/03|Tredie Kapitel. Brevet og Kritiken]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/04|Fjerde Kapitel. Prinsessen i Pjalter]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/05|Femte Kapitel. Uventet Møde]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/06|Sjette Kapitel. Don Ranudo di Colibrados]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/07|Syvende Kapitel. Poesi og Berømmelse]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/08|Aattende Kapitel. Rendezvous og Kammerpiger]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/09|Niende Kapitel]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/10|Tiende Kapitel. Skovhuset og Arve]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/11|Ellevte Kapitel. Forøget Selskab og Flugt]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/12|Tolvte Kapitel. Nattebesøget og den nye Kjærlighed]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/13|Trettende Kapitel. Den nye Ven]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/14|Fjortende Kapitel. Vinterfantasier og Sommerfænomener]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/15|Femtende Kapitel. Leiner rekognoscerer]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/16|Sextende Kapitel. Baronessen]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/17|Syttende Kapitel. Gesandtskabsrejse og Brudefærd]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/18|Attende Kapitel. Maskaraden]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/19|Nittende Kapitel. Nyheder fra Sverige]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/20|Tyvende Kapitel. Lindholm til Leiner]] * {{Export TOC span|[[Claurenianerens Bekjendelse]]}} 287 * {{Export TOC span|[[Sessionen paa Alstad]]}} 297 * {{Export TOC span|[[Den myrdede Brudgom]]}} 305 * {{Export TOC span|[[Novellen]]}} 319 * {{Export TOC span|[[Adoptionen]]}} 333 * {{Export TOC span|[[Amerikanerinden]]}} 353 * {{Export TOC span|[[Kjæresten]]}} 397 * {{Export TOC span|[[Sømanden i Land]]}} 417 * {{Export TOC span|[[Den Gamle med Kysen]]}} 433 * {{Export TOC span|[[Margrethe Thanøes eventyrlige hændelser]]}} 441 [[File:Hansen marker.png|220px|center]] f69xfbi8v9v129f7k15i3e48dt6mvjt 106 124748 320029 295522 2026-05-09T17:39:23Z Øystein Tvede 3938 320029 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Madame Telliers hus]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Guy de Maupassant|Guy de Maupassant]] |Oversetter=anonym |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Olaf Norli |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1900 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Madame Telliers hus.pdf/8}} }} 50yt8p3nob7xat68kyi9pwufu8vez6q 0 124809 319907 295494 2026-05-09T14:51:35Z Øystein Tvede 3938 319907 wikitext text/x-wiki <pages index="Madame Telliers hus.pdf" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] 1ajnrlj6j4pu3imhps1yvfzzwt45hee 320030 319907 2026-05-09T17:40:25Z Øystein Tvede 3938 320030 wikitext text/x-wiki <pages index="Madame Telliers hus.pdf" next="[[Madame Telliers hus/01|I]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Oversettelser fra fransk]] t3yobwqmnhgjsy7khxkqfrwvzru2g72 0 125308 319854 303279 2026-05-09T13:55:19Z Øystein Tvede 3938 319854 wikitext text/x-wiki <pages index="Dickens Julesangen.pdf" from=7 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <center>{{stor|Innhold<ref>Wikikildens innholdsfortegnelse. Arthur Rackhams illustrasjon er heller ikke med i den norsk bokutgaven.</ref>}}</center> {{AuxTOC| * [[En julesang/01|Første strofen. Marleys gjenganger]] * [[En julesang/02|Andre strofen. De første av de tre åndene]] * [[En julesang/03|Tredje strofen. Den andre av de tre åndene]] * [[En julesang/04|Fjerde strofen. Den siste av åndene]] * [[En julesang/05|Femte strofen. Slutten på det]] }} [[File:A Christmas Carol-Rackham-001.jpg|400px|center]] [[Kategori:Kortromaner]] [[kategori:Romaner]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] hfgftr1vhogju88m0u3ca37wihifrvy 106 125381 319961 297034 2026-05-09T16:18:59Z Øystein Tvede 3938 319961 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Krotkaja]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Fjodor Dostojevskij|Fjodor Dostojevskij]] |Oversetter=[[Forfatter:Gerhard Gran|Gerhard Gran]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Ed. B. Gjertsens forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1885 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 5=1 9to16=roman 17=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Krotkaja.pdf/7}} }} 1vrlb8o0movba3mv80kjpx8trqzlmei 0 125394 319857 303278 2026-05-09T13:56:40Z Øystein Tvede 3938 319857 wikitext text/x-wiki <pages index="Krotkaja.pdf" from=7 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[kategori:Romaner]] [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Oversettelser fra russisk]] 43rwys6hmd3ubsggeprpfx8fubqw21d 319960 319857 2026-05-09T16:18:43Z Øystein Tvede 3938 319960 wikitext text/x-wiki <pages index="Krotkaja.pdf" next="[[Krotkaja/01|Oversetters forord]]" from=7 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[kategori:Romaner]] [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Oversettelser fra russisk]] 9dxdimzothuh4ed52ntmsvo578sc9hm 0 125962 319882 303277 2026-05-09T14:17:56Z Øystein Tvede 3938 319882 wikitext text/x-wiki <pages index="Hugo Bug Jargal En dødsdømts.pdf" from=169 to=169 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| *[[En dødsdømts siste dag 18../1|I]], [[En dødsdømts siste dag 18../2|II]], [[En dødsdømts siste dag 18../3|III]], [[En dødsdømts siste dag 18../4|IV]], [[En dødsdømts siste dag 18../5|V]], [[En dødsdømts siste dag 18../6|VI]], [[En dødsdømts siste dag 18../7|VII]], [[En dødsdømts siste dag 18../8|VIII]], [[En dødsdømts siste dag 18../9|IX]], [[En dødsdømts siste dag 18../10|X]], [[En dødsdømts siste dag 18../11|XI]], [[En dødsdømts siste dag 18../12|XII]], [[En dødsdømts siste dag 18../13|XIII]], [[En dødsdømts siste dag 18../14|XIV]], [[En dødsdømts siste dag 18../15|XV]], [[En dødsdømts siste dag 18../16|XVI]], [[En dødsdømts siste dag 18../17|XVII]], [[En dødsdømts siste dag 18../18|XVIII]], [[En dødsdømts siste dag 18../19|XIX]], [[En dødsdømts siste dag 18../20|XX]], [[En dødsdømts siste dag 18../21|XXI]], [[En dødsdømts siste dag 18../22|XXII]], [[En dødsdømts siste dag 18../23|XXIII]], [[En dødsdømts siste dag 18../24|XXIV]], [[En dødsdømts siste dag 18../25|XXV]], [[En dødsdømts siste dag 18../26|XXVI]], [[En dødsdømts siste dag 18../27|XXVII]], [[En dødsdømts siste dag 18../28|XXVIII]], [[En dødsdømts siste dag 18../29|XXIX]], [[En dødsdømts siste dag 18../30|XXX]], [[En dødsdømts siste dag 18../31|XXXI]], [[En dødsdømts siste dag 18../32|XXXII]], [[En dødsdømts siste dag 18../33|XXXIII]], [[En dødsdømts siste dag 18../34|XXXIV]], [[En dødsdømts siste dag 18../35|XXXV]], [[En dødsdømts siste dag 18../36|XXXVI]], [[En dødsdømts siste dag 18../37|XXXVII]], [[En dødsdømts siste dag 18../38|XXXVIII]], [[En dødsdømts siste dag 18../39|XXXIX]], [[En dødsdømts siste dag 18../40|XL]], [[En dødsdømts siste dag 18../41|XLI]], [[En dødsdømts siste dag 18../42|XLII]], [[En dødsdømts siste dag 18../43|XLIII]], [[En dødsdømts siste dag 18../44|XLIV]], [[En dødsdømts siste dag 18../45|XLV]], [[En dødsdømts siste dag 18../46|XLVI]], [[En dødsdømts siste dag 18../47|XLVII]], [[En dødsdømts siste dag 18../48|XLVIII]]. }} [[File:Le Dernier jour d'un condamné Le dernier jour d'un condamné, 383.1.jpg|500px|center]] [[fr:Le Dernier Jour d’un Condamné]] [[kategori:Oversettelser fra fransk]] [[kategori:Romaner]] [[kategori:Kortromaner]] smg5gquh00wjz6gnfsilc5c1pfnvj28 106 126361 320052 298674 2026-05-09T18:02:06Z Øystein Tvede 3938 320052 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Skatten paa Sjørøverøen]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Robert Louis Stevenson|Robert Louis Stevenson]] |Oversetter=[[Forfatter:Ingeborg von der Lippe Konow|Ingeborg von der Lippe Konow]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1928 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=5 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Skatten på Sjørøverøen.pdf/6}} }} 0m3wclhviqrdkrazurelxacbgt5vcha 0 126387 319922 304663 2026-05-09T15:03:41Z Øystein Tvede 3938 319922 wikitext text/x-wiki <pages index="Skatten på Sjørøverøen.pdf" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[kategori:oversettelser fra engelsk]] [[kategori:Romaner]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] royxood20kwrxpgh2nhs62rcl8vgoid 320053 319922 2026-05-09T18:03:00Z Øystein Tvede 3938 320053 wikitext text/x-wiki <pages index="Skatten på Sjørøverøen.pdf" next="[[Skatten paa Sjørøverøen/00|FØRSTE DEL: SJØRØVER-KAPTEINEN]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[kategori:oversettelser fra engelsk]] [[kategori:Romaner]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] sylfqv29idnvrb154qkzn0r1086t6r0 106 126496 320060 298064 2026-05-09T18:09:44Z Øystein Tvede 3938 320060 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Steen Steensen Blicher]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sigrid Undset|Sigrid Undset]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1957 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=tittelside 6=trykkeri 7=5 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Undset Blicher.pdf/8}} }} aivwu1xpwj3d0z5awk8xefsvjzsmkav 106 126802 319945 299571 2026-05-09T15:44:09Z Øystein Tvede 3938 319945 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Taifun]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Joseph Conrad|Joseph Conrad]] |Oversetter=[[Forfatter:Nordahl Grieg|Nordahl Grieg]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1930 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Conrad Taifun.pdf/10}} }} 93j6ja4f0r3p78blh7ejtokxo6ntkdz 0 126855 319849 303275 2026-05-09T13:48:31Z Øystein Tvede 3938 319849 wikitext text/x-wiki <pages index="Conrad Taifun.pdf" from=5 to=10 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[en:Typhoon (Conrad)]] [[kategori:oversettelser fra engelsk]] [[kategori:Romaner]] [[kategori:Kortromaner]] pu53ogde2u82jy5yohf8co2g57xx4qv 319946 319849 2026-05-09T15:44:56Z Øystein Tvede 3938 319946 wikitext text/x-wiki <pages index="Conrad Taifun.pdf" next="[[Taifun/01|I]]" from=5 to=10 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[en:Typhoon (Conrad)]] [[kategori:oversettelser fra engelsk]] [[kategori:Romaner]] [[kategori:Kortromaner]] 0re62ps7o9fda6laqiwh693stfr53xc 0 127094 320066 304857 2026-05-09T18:15:21Z Øystein Tvede 3938 320066 wikitext text/x-wiki <pages index="Zweig Amok.pdf" next="[[Amok/00|Stefan Zweig]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Novellesamlinger]] [[Kategori:oversettelser fra tysk]] [[Kategori:Tekster fra 1928]] hvs2mgo9iuektkp6tr1sk0g6np4kpmd 0 127944 319992 303040 2026-05-09T16:59:54Z Øystein Tvede 3938 319992 wikitext text/x-wiki <pages index="Hamsun Mysterier.pdf" next="[[Mysterier/01|I]]" from=7 to=8 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1892]] 2x9zfok5xntn80mba7qunyhkq6dndad 0 128830 319848 304597 2026-05-09T13:47:59Z Øystein Tvede 3938 319848 wikitext text/x-wiki <pages index="Caspari Polemiske sonetter.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| *[[Polemiske Sonetter/1|I]], [[Polemiske Sonetter/2|II]], [[Polemiske Sonetter/3|III]], [[Polemiske Sonetter/4|IV]], [[Polemiske Sonetter/5|V]], [[Polemiske Sonetter/6|VI]], [[Polemiske Sonetter/7|VII]], [[Polemiske Sonetter/8|VIII]], [[Polemiske Sonetter/9|IX]], [[Polemiske Sonetter/10|X]], [[Polemiske Sonetter/11|XI]], [[Polemiske Sonetter/12|XII]], [[Polemiske Sonetter/13|XIII]], [[Polemiske Sonetter/14|XIV]], [[Polemiske Sonetter/15|XV]], [[Polemiske Sonetter/16|XVI]], [[Polemiske Sonetter/17|XVII]], [[Polemiske Sonetter/18|XVIII]], [[Polemiske Sonetter/19|XIX]], [[Polemiske Sonetter/20|XX]], [[Polemiske Sonetter/21|XXI]], [[Polemiske Sonetter/22|XXII]], [[Polemiske Sonetter/23|XXIII]], [[Polemiske Sonetter/24|XXIV]], [[Polemiske Sonetter/25|XXV]], [[Polemiske Sonetter/26|XXVI]], [[Polemiske Sonetter/27|XXVII]], [[Polemiske Sonetter/28|XXVIII]], [[Polemiske Sonetter/29|XXIX]], [[Polemiske Sonetter/30|XXX]], [[Polemiske Sonetter/31|XXXI]], [[Polemiske Sonetter/32|XXXII]], [[Polemiske Sonetter/33|XXXIII]], [[Polemiske Sonetter/34|XXXIV]], [[Polemiske Sonetter/35|XXXV]], [[Polemiske Sonetter/36|XXXVI]], [[Polemiske Sonetter/37|XXXVII]], [[Polemiske Sonetter/38|XXXVIII]], [[Polemiske Sonetter/39|XXXIX]], [[Polemiske Sonetter/40|XL]], [[Polemiske Sonetter/41|XLI]], [[Polemiske Sonetter/42|XLII]], [[Polemiske Sonetter/43|XLIII]], [[Polemiske Sonetter/44|XLIV]], [[Polemiske Sonetter/45|XLV]], [[Polemiske Sonetter/46|XLVI]], [[Polemiske Sonetter/47|XLVII]], [[Polemiske Sonetter/48|XLVIII]], [[Polemiske Sonetter/49|XLIX]], [[Polemiske Sonetter/50|L]], [[Polemiske Sonetter/51|LI]], [[Polemiske Sonetter/52|LII]], [[Polemiske Sonetter/53|LIII]], [[Polemiske Sonetter/54|LIV]], [[Polemiske Sonetter/55|LV]], [[Polemiske Sonetter/56|LVI]], [[Polemiske Sonetter/57|LVII]], [[Polemiske Sonetter/58|LVIII]], [[Polemiske Sonetter/59|LIX]], [[Polemiske Sonetter/60|LX]], [[Polemiske Sonetter/61|LXI]], [[Polemiske Sonetter/62|LXII]], [[Polemiske Sonetter/63|LXIII]], [[Polemiske Sonetter/64|LXIV]], [[Polemiske Sonetter/65|LXV]], [[Polemiske Sonetter/66|LXVI]], [[Polemiske Sonetter/67|LXVII]], [[Polemiske Sonetter/68|LXVIII]], [[Polemiske Sonetter/69|LXIX]], [[Polemiske Sonetter/70|LXX]], [[Polemiske Sonetter/71|LXXI]], [[Polemiske Sonetter/72|LXXII]], [[Polemiske Sonetter/73|LXXIII]], [[Polemiske Sonetter/74|LXXIV]], [[Polemiske Sonetter/75|LXXV]], [[Polemiske Sonetter/76|LXXVI]], [[Polemiske Sonetter/77|LXXVII]], [[Polemiske Sonetter/78|LXXVIII]], [[Polemiske Sonetter/79|LXXIX]], [[Polemiske Sonetter/80|LXXX]], [[Polemiske Sonetter/81|LXXXI]], [[Polemiske Sonetter/82|LXXXII]], [[Polemiske Sonetter/83|LXXXIII]], [[Polemiske Sonetter/84|LXXXIV]], [[Polemiske Sonetter/85|LXXXV]], [[Polemiske Sonetter/86|LXXXVI]], [[Polemiske Sonetter/87|LXXXVII]], [[Polemiske Sonetter/88|LXXXVIII]], [[Polemiske Sonetter/89|LXXXIX]], [[Polemiske Sonetter/90|XC]], [[Polemiske Sonetter/91|XCI]], [[Polemiske Sonetter/92|XCII]]. }} [[Kategori:Sonetter]] 2a8g7z8cqy32wnsfzyqu61njagoaqxc 0 129029 319919 304714 2026-05-09T15:00:58Z Øystein Tvede 3938 319919 wikitext text/x-wiki <pages index="Randers Polemiske Sonetter.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| *[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/1|I]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/2|II]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/3|III]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/4|IV]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/5|V]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/6|VI]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/7|VII]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/8|VIII]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/9|IX]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/10|X]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/11|XI]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/12|XII]]. }} [[Kategori:Sonetter]] 1r1fcdf2mdyeeovsm8ysteyfww6rtlu 0 129169 319908 314841 2026-05-09T14:55:06Z Øystein Tvede 3938 319908 wikitext text/x-wiki <pages index="Mauser Dødsdiamanten.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1932]] 4uing1xwed919a30i2cdqxx64022wa8 320031 319908 2026-05-09T17:42:54Z Øystein Tvede 3938 320031 wikitext text/x-wiki <pages index="Mauser Dødsdiamanten.pdf" next=[[Dødsdiamanten/01|I. ''En marsmorgen ved den fjerde morgencigarett. . . .'']]" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1932]] cyije9uzyckdsnf0bqiawz4k8nkj7rc 320032 320031 2026-05-09T17:44:05Z Øystein Tvede 3938 320032 wikitext text/x-wiki <pages index="Mauser Dødsdiamanten.pdf" next="[[Dødsdiamanten/01|I. ''En marsmorgen ved den fjerde morgencigarett. . . .'']]" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1932]] c0l9dkjdzjs95z5fx9402w9txgig6ay 0 129525 319928 305652 2026-05-09T15:14:07Z Øystein Tvede 3938 319928 wikitext text/x-wiki <pages index="Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B1.pdf" from=3 to=11 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> ffrvbey83iy058edl6h0c4az3g9vkfu 0 129950 319912 312398 2026-05-09T14:57:15Z Øystein Tvede 3938 319912 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Kongesønnen fra Færøerne.pdf" from=5 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1901]] 4hf8450jlry70g0av3nrpoamp3e1pvk 320037 319912 2026-05-09T17:48:37Z Øystein Tvede 3938 320037 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Kongesønnen fra Færøerne.pdf" next="[[Kongesønnen fra Færøerne/01|1ste Kapitel. Kongedatteren paa Gelmin]]" from=5 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1901]] psf546zhdgtxr6obckv4dvesb3p00m7 0 130861 319886 309115 2026-05-09T14:26:49Z Øystein Tvede 3938 319886 wikitext text/x-wiki <pages index="Lystyachtens hemmelighet.pdf" from=3 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1915]] 5fq8w5himwdrgyvue59otcul70p597g 320016 319886 2026-05-09T17:24:19Z Øystein Tvede 3938 320016 wikitext text/x-wiki <pages index="Lystyachtens hemmelighet.pdf" next="[[Lystyachtens hemmelighet/01|Kap. I. En aprilkveld]]" from=3 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1915]] 33m4ebawl62g1andf3utkyog19bpmrj 0 130968 319869 309804 2026-05-09T14:05:56Z Øystein Tvede 3938 319869 wikitext text/x-wiki <pages index="Gogol En mainat.pdf" from=7 to=10 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1932]] [[Kategori:Oversettelser fra russisk]] jubcadqr3hxqhuvotiyozqq60th9noj 0 132619 319914 314839 2026-05-09T14:57:52Z Øystein Tvede 3938 319914 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus I hovedstadens malmstrøm.pdf" from=3 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1919]] pywwhrsz1vx909itouuu1k34yyj4s8z 0 132895 319915 312397 2026-05-09T14:58:17Z Øystein Tvede 3938 319915 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Paa jagt efter Blenda Svanholm.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1919]] 6kvj4enpxpiwhln79b5bitwbu6q1cux 0 133257 319916 312911 2026-05-09T14:58:45Z Øystein Tvede 3938 319916 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Nemesis.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1919]] fi39cnt65mmso7o51u7kvj3erxcb276 0 133617 319843 313514 2026-05-09T13:44:46Z Øystein Tvede 3938 319843 wikitext text/x-wiki <pages index="Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B2.pdf" from=5 to=13 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> to2964yxycydu7ojj7n6gl52zt5fyux 106 133879 319932 314502 2026-05-09T15:21:27Z Øystein Tvede 3938 319932 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Alf B. Bryn|Alf B. Bryn]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1926 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]] {{Side:Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf/8}} }} 7cnsxyv51q0ys9mb2b6zk3z72u7akvg 319937 319932 2026-05-09T15:29:26Z Øystein Tvede 3938 319937 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Alf B. Bryn|Alf B. Bryn]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1926 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf/8}} }} jb1717qmgz0og1rflv1sdw8nfltepaa 0 133897 319844 314837 2026-05-09T13:45:18Z Øystein Tvede 3938 319844 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=1 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1926]] 72560l73iqws3tebxeivbq1czr7t9o1 319938 319844 2026-05-09T15:30:27Z Øystein Tvede 3938 319938 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" next="[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/01|I]]"" from=1 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1926]] j0l8kkq562gnwszodrqofowvw0qgetm 0 134075 319842 315841 2026-05-09T13:44:15Z Øystein Tvede 3938 319842 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=41 to=43 displayed_from=- displayed_to=- fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] * [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] * [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] * [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] * [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] * [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] * [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] * [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] * [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] * [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Den Dødes Værelse/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=74 to=74 fromsection="2" tosection="2" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] aephbs8c5ef4cz6efwcqhog6703kdyq 0 134433 319841 315842 2026-05-09T13:43:58Z Øystein Tvede 3938 319841 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=77 to=79 displayed_from=- displayed_to=- fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> {{AuxTOC| * [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] * [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] * [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] * [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] * [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] * [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] * [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] * [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] * [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] * [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * [[Det stjaalne Hus/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=110 to=110 fromsection="2" tosection="2" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] mcgcpvn2f84mzylyujcben2kh8gbwsq 0 134448 319840 315843 2026-05-09T13:43:28Z Øystein Tvede 3938 319840 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=113 to=115 displayed_from=- displayed_to=- fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> {{AuxTOC| * [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] * [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] * [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] * [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] * [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] * [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] * [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] * [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] * [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] * [[Et Spil om Liv og Død/13|XIII. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=146 to=146 fromsection="" tosection="" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] c8ml2y6814bg5gs7fcd847exqwc6vcd 0 134463 319839 315844 2026-05-09T13:42:58Z Øystein Tvede 3938 319839 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=149 to=151 displayed_from=- displayed_to=- fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> {{AuxTOC| * [[De fire Ildebrande/01|I. De to Ingeniører.]] * [[De fire Ildebrande/02|II. Den unge Dames Historie.]] * [[De fire Ildebrande/03|III. Den forsvundne Fader.]] * [[De fire Ildebrande/04|IV. 4. Kapitel.]] * [[De fire Ildebrande/05|V. Den tredje.]] * [[De fire Ildebrande/06|VI. Assurancedirektøren.]] * [[De fire Ildebrande/07|VII. Komplottet.]] * [[De fire Ildebrande/08|VIII. Ildebranden.]] * [[De fire Ildebrande/09|IX. Manden som ikke vilde vaske sig.]] * [[De fire Ildebrande/10|X. Fælderne sættes op.]] * [[De fire Ildebrande/11|XI. Dobbeltgjængerne.]] * [[De fire Ildebrande/12|XII. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=182 to=182 fromsection="2" tosection="" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] i5vf0v7hapd5g1cfaudg4tozzs6r6pr 0 134553 319838 316081 2026-05-09T13:42:04Z Øystein Tvede 3938 319838 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=3 to=5 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=146 to=146 /> [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] mbaqd0bpdaxo77rqhgm85kq5m5k010x 320019 319838 2026-05-09T17:27:39Z Øystein Tvede 3938 320019 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" next="[[Bøger og Billeder/01|Werther]]"" from=3 to=5 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Kjær Bøger og Billeder.pdf" from=146 to=146 /> [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] 6i49gk9h3rlagexw178qznxayzs1r4m 0 134643 319837 317865 2026-05-09T13:41:47Z Øystein Tvede 3938 319837 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" from=5 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 8a3ibz4hro0ve7qpf2h6234btf00cy2 320020 319837 2026-05-09T17:30:04Z Øystein Tvede 3938 320020 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Smaa Epistler.pdf" next="[[Smaa Epistler/01|Mennesket]]" from=5 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 1sl1uc56p2tka5ntog7fm1z3bt4uksw 0 134906 319834 316497 2026-05-09T13:40:10Z Øystein Tvede 3938 319834 wikitext text/x-wiki <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=3 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Kjær Samlede skrifter V.djvu" from=227 to=227 /> [[Kategori:Essays]] [[Kategori:Litteraturkritikk]] cdpojqakm0kuh4l1d5tja7oha3qplie 106 134994 319965 316757 2026-05-09T16:26:36Z Øystein Tvede 3938 319965 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Angsten]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1910 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=* [[Angsten/01|I.]] * [[Angsten/02|II.]] * [[Angsten/03|III.]] }} 6isovn9xarv7zeslazdniap40uxwutf 0 135042 319836 316694 2026-05-09T13:41:23Z Øystein Tvede 3938 319836 wikitext text/x-wiki {{c|<pages index="Elvestad Angsten.pdf" from=1 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{luft|2em}} {{AuxTOC| [[Angsten/01|I.]]. [[Angsten/02|II.]]. [[Angsten/03|III.]]}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1910]]}} 0p7mz3bog1hn1rxlcpyw6a0l28idqu2 319966 319836 2026-05-09T16:27:20Z Øystein Tvede 3938 319966 wikitext text/x-wiki {{c|<pages index="Elvestad Angsten.pdf" next="[[Angsten/01|I]]" from=1 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{luft|2em}} {{AuxTOC| [[Angsten/01|I.]]. [[Angsten/02|II.]]. [[Angsten/03|III.]]}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1910]]}} gizsr9oa3lby8c0kkqbh4qlzkkrvp91 0 135194 319835 317969 2026-05-09T13:40:57Z Øystein Tvede 3938 319835 wikitext text/x-wiki <pages index="Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf" from=5 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Sakprosa]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] rcv30jhwdx9z6gic0yalt6conbor4dh 319951 319835 2026-05-09T15:49:36Z Øystein Tvede 3938 319951 wikitext text/x-wiki <pages index="Descartes Betragtninger over filosofiens grundlag.pdf" next="[[Betragtninger over filosofiens grundlag/01|Forord]]" from=5 to=7 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Sakprosa]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] cqn0gbrluxzprze5emd0zfdk5nyi6xp 106 136169 320046 319202 2026-05-09T17:56:26Z Øystein Tvede 3938 320046 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Gjestebodet]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Platon|Platon]] |Oversetter=[[Forfatter:Eirik Vandvik|Eirik Vandvik]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Samlaget |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1939 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NN |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=* [[Gjestebodet Innleiing|Innleiing]] * [[Gjestebodet Tekst|Gjestebodet]] * [[Gjestebodet Namn|Namn]] * [[Gjestebodet Andre opplysningar|Andre opplysningar]] }} qzrqylwj2fzcvdx83jf21rjfwhdd0pa 0 136193 320047 319196 2026-05-09T17:57:11Z Øystein Tvede 3938 320047 wikitext text/x-wiki <pages index="Platon Gjestebodet.pdf" next="[[Gjestebodet Innleiing|Innleiing]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Gjestebodet Innleiing|Innleiing]] * [[Gjestebodet Tekst|Gjestebodet]] * [[Gjestebodet Namn|Namn]] * [[Gjestebodet Andre opplysningar|Andre opplysningar]] }} [[File:Alte Nationalgalerie-Feuerbach-Das Gastmahl (Nach Platon). Zweite Fassung DSC8252.jpg|600px|center]] [[Kategori:Tekster fra 1939]] 4rh8ts99gb0pr2zojj9tieanvcu09mb 106 136401 319989 319203 2026-05-09T16:57:07Z Øystein Tvede 3938 319989 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Litt om skikk og bruk før og nu]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Irma Gram|Irma Gram]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1929 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Litt om skikk og bruk før og nu.pdf/118}} }} 1va271mm5jjxndd0tgt7zye1a11zyyr 0 136435 319990 319343 2026-05-09T16:57:51Z Øystein Tvede 3938 319990 wikitext text/x-wiki <pages index="Litt om skikk og bruk før og nu.pdf" next="[[Litt om skikk og bruk før og nu/01|Forord]]" from=8 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[File:Litt om skikk og bruk før og nu.pdf|page=5|500px|center]] <pages index="Litt om skikk og bruk før og nu.pdf" from=5 to=10 /> <pages index="Litt om skikk og bruk før og nu.pdf" from=118 to=118 /> ptce38oesl50qorpyjk0iv3xhayi0mj 106 136655 319832 319623 2026-05-09T13:29:11Z Øystein Tvede 3938 319832 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Karl Monks oplevelser]] |Undertittel=Politihistorier fra Kristiania |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Christian Sparre|Fredrik Viller]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1897 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Karl Monks oplevelser]] {{Side:Karl Monks oplevelser.pdf/5}} }} a4o81xwi96asixggvx5cgk7ib2sdvb2 319939 319832 2026-05-09T15:31:00Z Øystein Tvede 3938 319939 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Karl Monks oplevelser]] |Undertittel=Politihistorier fra Kristiania |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Christian Sparre|Fredrik Viller]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Aschehoug |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1897 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Karl Monks oplevelser.pdf/5}} }} oy4ihhse8bitmcuxd2r03691ioox5sj 0 136711 319833 319533 2026-05-09T13:38:20Z Øystein Tvede 3938 319833 wikitext text/x-wiki <pages index="Karl Monks oplevelser.pdf" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> tq0egglrrw61sc4v83ft6fyfwosf9cn 319940 319833 2026-05-09T15:31:45Z Øystein Tvede 3938 319940 wikitext text/x-wiki <pages index="Karl Monks oplevelser.pdf" next="[[Karl Monks oplevelser/01|I]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 0nn1xese75s9oh1ej2u5b7xtelb06am 319941 319940 2026-05-09T15:33:13Z Øystein Tvede 3938 319941 wikitext text/x-wiki <pages index="Karl Monks oplevelser.pdf" next="[[Karl Monks oplevelser/01|Bankierens Pengeskab]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> brawaybpafws2r815wpo2rcizpooaf8 319942 319941 2026-05-09T15:33:43Z Øystein Tvede 3938 319942 wikitext text/x-wiki <pages index="Karl Monks oplevelser.pdf" next="[[Karl Monks oplevelser/01|Indledning]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> tdho9l0cf2m8918xuckjkmn1woypk48 102 136893 319831 2026-05-09T12:08:19Z Øystein Tvede 3938 Omdirigerte siden til [[Forfatter:Christian Sparre]] 319831 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Forfatter:Christian Sparre]] 5arpkg6kqzykbh4aa7mpefr7p964nwe 104 136894 319962 2026-05-09T16:21:11Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Sidan synte Herren seg fyr han i Mamre. lunden, medan han sat i dyrri til tjeld. budi si, midt paa heitaste dagen: Som han saag upp og foda ut yver, fekk han jaa tri menner som stod fram fyre han. Med same han vart var dei, sprang han imot dei fraa bud-dyrri, og bøygde seg ned-aat jordi, og sagde: "Herre, hev du noko god-vilje fyr meg, so gjer vel og fjaa inn-um aat tenaren din. Eat oss faa henta noko vatn, so de kann tvaa føterne og foila dykk her under treet. So stal eg fin… 319962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Sidan synte Herren seg fyr han i Mamre. lunden, medan han sat i dyrri til tjeld. budi si, midt paa heitaste dagen: Som han saag upp og foda ut yver, fekk han jaa tri menner som stod fram fyre han. Med same han vart var dei, sprang han imot dei fraa bud-dyrri, og bøygde seg ned-aat jordi, og sagde: "Herre, hev du noko god-vilje fyr meg, so gjer vel og fjaa inn-um aat tenaren din. Eat oss faa henta noko vatn, so de kann tvaa føterne og foila dykk her under treet. So stal eg finna ein bite mat, som de kann styrkja dykk med, fyrr de fer lenger. — fidan det høver seg so at de legg vegen um tenaren Dykkar." Og dei sagde: "Ja, gjer som du segjer!" Daa stunda Abraham seg inn i budi til Sara og sagde: Noyt deg og tak tri settung fint mjøl, og knoda det, og baka falur!" Og burt til buskapen sprang han, og tok ut ein ukse kalv som var fin og god; den let han drengen faa, og han nøytte seg og laga han til. So tok han rjome og mjolf og kalven som drengen hadde laga til, og sette det fram aat dei, og sjølv stod han hjaa dei under treet, medan dei aat.<noinclude><references/></noinclude> bumdpytzhjeyss32grt50y6fotc7euh 104 136895 320166 2026-05-09T21:06:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIBERG. I. Det vakte nogen Forbauselse, da Gunnar Heiberg i sit dramatiske Digt «Balkonen» pludselig aabenbarede sig som vor dristigste erotiske Lyriker, som den uforfærdede Sanger til den frie, urnaturlige, naivt nydende Sanseligheds Pris, — en Sanselighed saa før-syndfaldlig immoralsk, at den fremkaldte en hel moralfilosofisk Diskussion, der endog gav Gjenlyd udenfor Fædrelandets Grænser. Hvad man kjendte af hans tidligere Produktion pegte ikke i den Retning; — et sterkt lyrisk Temperament aabenbarer sig vistnok med stadig stigende Kraft baade i «Tante Ulrikke», «Kong Midas» og «Kunstnere». Men Lyriken har vide Grænser. Og Heiberg fremtræder i disse Skuespil som en udpræget krigersk Natur, en Angriber og Anklager,<noinclude><references/></noinclude> 5xhj0wx4lnotczzx3dmh68xh5bew5r3 320167 320166 2026-05-09T21:07:09Z Øystein Tvede 3938 320167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|GUNNAR HEIBERG.}} I.}} Det vakte nogen Forbauselse, da Gunnar Heiberg i sit dramatiske Digt «Balkonen» pludselig aabenbarede sig som vor dristigste erotiske Lyriker, som den uforfærdede Sanger til den frie, urnaturlige, naivt nydende Sanseligheds Pris, — en Sanselighed saa før-syndfaldlig immoralsk, at den fremkaldte en hel moralfilosofisk Diskussion, der endog gav Gjenlyd udenfor Fædrelandets Grænser. Hvad man kjendte af hans tidligere Produktion pegte ikke i den Retning; — et sterkt lyrisk Temperament aabenbarer sig vistnok med stadig stigende Kraft baade i «Tante Ulrikke», «Kong Midas» og «Kunstnere». Men Lyriken har vide Grænser. Og Heiberg fremtræder i disse Skuespil som en udpræget krigersk Natur, en Angriber og Anklager,<noinclude><references/></noinclude> elpeb2l3wqkzutrqkni7sdiedhzpyhn 320247 320167 2026-05-09T22:16:29Z Øystein Tvede 3938 320247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|GUNNAR HEIBERG.}} I.}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}et vakte nogen Forbauselse, da Gunnar Heiberg i sit dramatiske Digt «Balkonen» pludselig aabenbarede sig som vor dristigste erotiske Lyriker, som den uforfærdede Sanger til den frie, urnaturlige, naivt nydende Sanseligheds Pris, — en Sanselighed saa før-syndfaldlig immoralsk, at den fremkaldte en hel moralfilosofisk Diskussion, der endog gav Gjenlyd udenfor Fædrelandets Grænser. Hvad man kjendte af hans tidligere Produktion pegte ikke i den Retning; — et sterkt lyrisk Temperament aabenbarer sig vistnok med stadig stigende Kraft baade i «Tante Ulrikke», «Kong Midas» og «Kunstnere». Men Lyriken har vide Grænser. Og Heiberg fremtræder i disse Skuespil som en udpræget krigersk Natur, en Angriber og Anklager,<noinclude><references/></noinclude> 23qycdddl0ufg6jiy3gtxon1csvbr6i 104 136896 320168 2026-05-09T21:08:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som med Lyst styrter sig ind i Livets brogede Tummel. Nu ja, den Elskov, som lovsynges i «Balkonen», er visselig ikke af den idyllisk uskyldige og blaaøiede Art. Den bryder Fred og vækker Sindene til Modstand og Modsigelse. Den er Krig og Kamp og Had og Hevn. Faren lurer i hvert af dens Spor, og alle dens Veie fører ud i et blindt, slugende Mørke. Sikkert er den voldsomme Følelsens Magt, som svulmer gjennem dette Drama, flammer op af hver Replik — ja endog farver Sceneanvisningerne! — det utvetydigste Vidnesbyrd om, at Digtets Ophav er den vilde erotiske Rus. Men det dybest originale og værdifulde ved «Balkonen» er det eiendommelig nye Syn paa Menneskene og de menneskelige Ting, som her er iklædt de skjønneste Ord. En oprindelig, sterk Fantasi lyser frem af disse Billeder af moderne Sjæleliv. Stiliseret enkle og lyriske som de er, rummer de Tanker nok til at fylde adskillige filosofiske Romaner. Ogsaa «Balkonen>» er Reflexionspoesi. Uden Naivetet og uden indre Harmoni {{. . .}} Men for den, der huskede, at Gunnar Heiberg debuterede i Litteraturen med to høilig abstrakte og saare dunkle Poemer, kom «Balkonen» ikke overraskende. Han skrev i bunden Stil dengang, hvad han, saavidt jeg ved, ikke siden har gjort,<noinclude><references/></noinclude> q8plpxc8ftfag3wp8da3y7x404jy6vk 320248 320168 2026-05-09T22:16:53Z Øystein Tvede 3938 320248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som med Lyst styrter sig ind i Livets brogede Tummel. Nu ja, den Elskov, som lovsynges i «Balkonen», er visselig ikke af den idyllisk uskyldige og blaaøiede Art. Den bryder Fred og vækker Sindene til Modstand og Modsigelse. Den er Krig og Kamp og Had og Hevn. Faren lurer i hvert af dens Spor, og alle dens Veie fører ud i et blindt, slugende Mørke. Sikkert er den voldsomme Følelsens Magt, som svulmer gjennem dette Drama, flammer op af hver Replik — ja endog farver Sceneanvisningerne! — det utvetydigste Vidnesbyrd om, at Digtets Ophav er den vilde erotiske Rus. Men det dybest originale og værdifulde ved «Balkonen» er det eiendommelig nye Syn paa Menneskene og de menneskelige Ting, som her er iklædt de skjønneste Ord. En oprindelig, sterk Fantasi lyser frem af disse Billeder af moderne Sjæleliv. Stiliseret enkle og lyriske som de er, rummer de Tanker nok til at fylde adskillige filosofiske Romaner. Ogsaa «Balkonen>» er Reflexionspoesi. Uden Naivetet og uden indre Harmoni {{. . .}}{{nodent/e}} Men for den, der huskede, at Gunnar Heiberg debuterede i Litteraturen med to høilig abstrakte og saare dunkle Poemer, kom «Balkonen» ikke overraskende. Han skrev i bunden Stil dengang, hvad han, saavidt jeg ved, ikke siden har gjort,<noinclude><references/></noinclude> dszuschgicsxzuygyd9y6korhuzz5f8 320249 320248 2026-05-09T22:17:12Z Øystein Tvede 3938 320249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som med Lyst styrter sig ind i Livets brogede Tummel. Nu ja, den Elskov, som lovsynges i «Balkonen», er visselig ikke af den idyllisk uskyldige og blaaøiede Art. Den bryder Fred og vækker Sindene til Modstand og Modsigelse. Den er Krig og Kamp og Had og Hevn. Faren lurer i hvert af dens Spor, og alle dens Veie fører ud i et blindt, slugende Mørke. Sikkert er den voldsomme Følelsens Magt, som svulmer gjennem dette Drama, flammer op af hver Replik — ja endog farver Sceneanvisningerne! — det utvetydigste Vidnesbyrd om, at Digtets Ophav er den vilde erotiske Rus. Men det dybest originale og værdifulde ved «Balkonen» er det eiendommelig nye Syn paa Menneskene og de menneskelige Ting, som her er iklædt de skjønneste Ord. En oprindelig, sterk Fantasi lyser frem af disse Billeder af moderne Sjæleliv. Stiliseret enkle og lyriske som de er, rummer de Tanker nok til at fylde adskillige filosofiske Romaner. Ogsaa «Balkonen» er Reflexionspoesi. Uden Naivetet og uden indre Harmoni {{. . .}}{{nodent/e}} Men for den, der huskede, at Gunnar Heiberg debuterede i Litteraturen med to høilig abstrakte og saare dunkle Poemer, kom «Balkonen» ikke overraskende. Han skrev i bunden Stil dengang, hvad han, saavidt jeg ved, ikke siden har gjort,<noinclude><references/></noinclude> 2aar16y0cmolce4enq4ij7o5z1x0hsu 104 136897 320169 2026-05-09T21:09:21Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Gunnar HEIBERG. 59 men de Tanker, Følelser og Stemninger, han da søgte at udtrykke i vaklende Vers, er de samme, vi gjen- finder i «Balkonens» stolt fuldkomne, lyriske Prosa. Det første Digt, «Menneskets Genesis» (Nyt norsk Tidsskrift 1878), skildrer, hvordan Adam og Eva til «Resignationens Salighed blev pisket», da de ikke vovede at vinde «Evig-Livet ved at trodse Gud». Og det lange Poems korte Mening er, at Menneskets Fald, den første store Synd, Oprøret mod Gud, e… 320169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gunnar HEIBERG. 59 men de Tanker, Følelser og Stemninger, han da søgte at udtrykke i vaklende Vers, er de samme, vi gjen- finder i «Balkonens» stolt fuldkomne, lyriske Prosa. Det første Digt, «Menneskets Genesis» (Nyt norsk Tidsskrift 1878), skildrer, hvordan Adam og Eva til «Resignationens Salighed blev pisket», da de ikke vovede at vinde «Evig-Livet ved at trodse Gud». Og det lange Poems korte Mening er, at Menneskets Fald, den første store Synd, Oprøret mod Gud, er Menneskets Ophav og alt Livs Til- værelsesgrund. Det andet Digt heder «En soirée dansante» (og udkom anonymt sammen med Hans Jægers Af- handling: «Kants Fornuftskritik»). Her er den antydede Tanke videre udført og flyttet over i Nu- tiden. Der fremføres for os en Samling Mænd og Kvinder — «som ingen Love lyder, som kan Tanken, adelsbaaren, stanse i dens stolte Flugt, - + Som ingen Grænse kjender for vor Kjærligheds Begjær . . .» men som alligevel i et svagt Øieblik er kommen op i nogle ubehagelige Grublerier om den Verden, der lever udenom dem, hvor der er Ulykke, Fattig- dom og Moral. Dog, som det anstaar sig det glade Selskab, kommer de meget hurtig til det<noinclude></noinclude> q5qwj42f8d3jom9eejv7x98h7sj1ao2 320200 320169 2026-05-09T21:20:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men de Tanker, Følelser og Stemninger, han da søgte at udtrykke i vaklende Vers, er de samme, vi gjenfinder i «Balkonens» stolt fuldkomne, lyriske Prosa. Det første Digt, «Menneskets Genesis» (Nyt norsk Tidsskrift 1878), skildrer, hvordan Adam og Eva til «Resignationens Salighed blev pisket», da de ikke vovede at vinde «Evig-Livet ved at trodse Gud». Og det lange Poems korte Mening er, at Menneskets Fald, den første store Synd, Oprøret mod Gud, er Menneskets Ophav og alt Livs Tilværelsesgrund. Det andet Digt heder «En soirée dansante» (og udkom anonymt sammen med Hans Jægers Afhandling: «Kants Fornuftskritik»). Her er den antydede Tanke videre udført og flyttet over i Nutiden. Der fremføres for os en Samling Mænd og Kvinder — <poem> «som ingen Love lyder, som kan Tanken, adelsbaaren, stanse i dens stolte Flugt, . . . som ingen Grænse kjender for vor Kjærligheds Begjær . . .» </poem> men som alligevel i et svagt Øieblik er kommen op i nogle ubehagelige Grublerier om den Verden, der lever udenom dem, hvor der er Ulykke, Fattigdom og Moral. Dog, som det anstaar sig det glade Selskab, kommer de meget hurtig til det<noinclude></noinclude> sxa6k8trbpgcwckk5zijb8197kbp8sg 320201 320200 2026-05-09T21:21:29Z Øystein Tvede 3938 320201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men de Tanker, Følelser og Stemninger, han da søgte at udtrykke i vaklende Vers, er de samme, vi gjenfinder i «Balkonens» stolt fuldkomne, lyriske Prosa. Det første Digt, «Menneskets Genesis» (Nyt norsk Tidsskrift 1878), skildrer, hvordan Adam og Eva til «Resignationens Salighed blev pisket», da de ikke vovede at vinde «Evig-Livet ved at trodse Gud». Og det lange Poems korte Mening er, at Menneskets Fald, den første store Synd, Oprøret mod Gud, er Menneskets Ophav og alt Livs Tilværelsesgrund. Det andet Digt heder «En soirée dansante» (og udkom anonymt sammen med Hans Jægers Afhandling: «Kants Fornuftskritik»). Her er den antydede Tanke videre udført og flyttet over i Nutiden. Der fremføres for os en Samling Mænd og Kvinder — <poem> {{liten|{{gap|1em}}«som ingen Love lyder, som kan Tanken, adelsbaaren, stanse i dens stolte Flugt, . . . som ingen Grænse kjender for vor Kjærligheds Begjær . . .»}} </poem> men som alligevel i et svagt Øieblik er kommen op i nogle ubehagelige Grublerier om den Verden, der lever udenom dem, hvor der er Ulykke, Fattigdom og Moral. Dog, som det anstaar sig det glade Selskab, kommer de meget hurtig til det<noinclude></noinclude> 1vif886yss0sneclsxwt8dcejhw9u6z 320202 320201 2026-05-09T21:22:02Z Øystein Tvede 3938 320202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men de Tanker, Følelser og Stemninger, han da søgte at udtrykke i vaklende Vers, er de samme, vi gjenfinder i «Balkonens» stolt fuldkomne, lyriske Prosa. Det første Digt, «Menneskets Genesis» (Nyt norsk Tidsskrift 1878), skildrer, hvordan Adam og Eva til «Resignationens Salighed blev pisket», da de ikke vovede at vinde «Evig-Livet ved at trodse Gud». Og det lange Poems korte Mening er, at Menneskets Fald, den første store Synd, Oprøret mod Gud, er Menneskets Ophav og alt Livs Tilværelsesgrund. Det andet Digt heder «En soirée dansante» (og udkom anonymt sammen med Hans Jægers Afhandling: «Kants Fornuftskritik»). Her er den antydede Tanke videre udført og flyttet over i Nutiden. Der fremføres for os en Samling Mænd og Kvinder — <poem> {{liten|{{gap|1em}}«som ingen Love lyder, som kan Tanken, adelsbaaren, stanse i dens stolte Flugt, . . . som ingen Grænse kjender for vor Kjærligheds Begjær . . .»}} </poem> {{nodent/s}}men som alligevel i et svagt Øieblik er kommen op i nogle ubehagelige Grublerier om den Verden, der lever udenom dem, hvor der er Ulykke, Fattigdom og Moral. Dog, som det anstaar sig det glade Selskab, kommer de meget hurtig til det<noinclude></noinclude> cv0r5manrv5x0xr55eatrjl11vamvqx 104 136898 320170 2026-05-09T21:09:27Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 60 Gunnar HEIpERG. for deres fortsatte glade Tilværelse gunstige Resul- tat: at de skal «nøgen Skjønhed» dyrke og «tro Fornuften helt tilende», saa vil deres «sterke, skjønne Gud» give dem «af Kundskabs Træ paa Godt og Ondt, af Evig-Livets, Altets Træ, en Frugt i Løn.» — — — Hine Aar var imidlertid ikke meget gunstige for Lyrik af den høitflyvende Art. Theodor Cas- pari var Enehersker paa Parnasset, hvorfra han heldte sin Vredes fulde Skaaler ud over alle T… 320170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>60 Gunnar HEIpERG. for deres fortsatte glade Tilværelse gunstige Resul- tat: at de skal «nøgen Skjønhed» dyrke og «tro Fornuften helt tilende», saa vil deres «sterke, skjønne Gud» give dem «af Kundskabs Træ paa Godt og Ondt, af Evig-Livets, Altets Træ, en Frugt i Løn.» — — — Hine Aar var imidlertid ikke meget gunstige for Lyrik af den høitflyvende Art. Theodor Cas- pari var Enehersker paa Parnasset, hvorfra han heldte sin Vredes fulde Skaaler ud over alle Tidens store og smaa Profeter — i Sonetter, «Tidsbilleder> og lange symbolske Poemer å la Welhaven, Ibsen, Schiller og andre store Forbilleder. Det var Vir- kelighedsskildringernes og Samfunds-Problemernes Periode. Og i Gunnar Heibergs første Skuespil, der udkom i 1884, er vi langt borte fra Guders og Overmenneskers Verden. «Tante Ulrikke» er et af Ottiaarenes mange Forsøg paa at blæse Liv i Pro- blemdebatten og føles allerede nu forældet. Karaktertegningens Farver er Sort og Hvidt, alt eftersom Personerne befinder sig paa høire eller venstre Side af Forfatterens Standpunkt. Proble- met er Fædre og Sønner eller rettere sagt Fædre og Døtre og Handlingens bevægende Kraft en Stats-<noinclude></noinclude> 4468c0tn3bp4jepx1tq0ugm774iqx2w 320203 320170 2026-05-09T21:29:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for deres fortsatte glade Tilværelse gunstige Resultat: at de skal «nøgen Skjønhed» dyrke og «tro Fornuften helt tilende», saa vil deres «sterke, skjønne Gud» give dem{{nodent/e}} «af Kundskabs Træ paa Godt og Ondt, af Evig-Livets, Altets Træ, en Frugt i Løn.» — — — Hine Aar var imidlertid ikke meget gunstige for Lyrik af den høitflyvende Art. Theodor Caspari var Enehersker paa Parnasset, hvorfra han heldte sin Vredes fulde Skaaler ud over alle Tidens store og smaa Profeter — i Sonetter, «Tidsbilleder» og lange symbolske Poemer å la Welhaven, Ibsen, Schiller og andre store Forbilleder. Det var Virkelighedsskildringernes og Samfunds-Problemernes Periode. Og i Gunnar Heibergs første Skuespil, der udkom i 1884, er vi langt borte fra Guders og Overmenneskers Verden. «Tante Ulrikke» er et af Ottiaarenes mange Forsøg paa at blæse Liv i Problemdebatten og føles allerede nu forældet. Karaktertegningens Farver er Sort og Hvidt, alt eftersom Personerne befinder sig paa høire eller venstre Side af Forfatterens Standpunkt. Problemet er Fædre og Sønner eller rettere sagt Fædre og Døtre og Handlingens bevægende Kraft en Stats-<noinclude></noinclude> g8ygukbhtdv5vw6krbbhnfrhl7bzvru 320204 320203 2026-05-09T21:30:16Z Øystein Tvede 3938 320204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for deres fortsatte glade Tilværelse gunstige Resultat: at de skal «nøgen Skjønhed» dyrke og «tro Fornuften helt tilende», saa vil deres «sterke, skjønne Gud» give dem{{nodent/e}} <poem> {{liten|«af Kundskabs Træ paa Godt og Ondt, af Evig-Livets, Altets Træ, en Frugt i Løn.» — — —}} </poem> Hine Aar var imidlertid ikke meget gunstige for Lyrik af den høitflyvende Art. Theodor Caspari var Enehersker paa Parnasset, hvorfra han heldte sin Vredes fulde Skaaler ud over alle Tidens store og smaa Profeter — i Sonetter, «Tidsbilleder» og lange symbolske Poemer å la Welhaven, Ibsen, Schiller og andre store Forbilleder. Det var Virkelighedsskildringernes og Samfunds-Problemernes Periode. Og i Gunnar Heibergs første Skuespil, der udkom i 1884, er vi langt borte fra Guders og Overmenneskers Verden. «Tante Ulrikke» er et af Ottiaarenes mange Forsøg paa at blæse Liv i Problemdebatten og føles allerede nu forældet. Karaktertegningens Farver er Sort og Hvidt, alt eftersom Personerne befinder sig paa høire eller venstre Side af Forfatterens Standpunkt. Problemet er Fædre og Sønner eller rettere sagt Fædre og Døtre og Handlingens bevægende Kraft en Stats-<noinclude></noinclude> hhfwx2d64du2tpnygepem04q54brk2f 104 136899 320171 2026-05-09T21:09:32Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUNNAR HEIBERG. 61 raadsudnævnelse. Et Medlem af Regjeringen ved Navn Lie skal dø, og i den Anledning er Hans Majestæts Øine faldt paa Professor Blom som en heldig Mand til at udfylde den tomme Plads. Professoren har imidlertid en Svigerinde, Tante Ulrikke, der hylder radikale Ideer og gjør Skan- daler. Hun har t. Ex,, netop som det høitidelige Øieblik nærmer sig, da Statsraad Lie skal dø og Professor Blom udnævnes, optraadt paa det første norske Socialistmøde og derve… 320171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIBERG. 61 raadsudnævnelse. Et Medlem af Regjeringen ved Navn Lie skal dø, og i den Anledning er Hans Majestæts Øine faldt paa Professor Blom som en heldig Mand til at udfylde den tomme Plads. Professoren har imidlertid en Svigerinde, Tante Ulrikke, der hylder radikale Ideer og gjør Skan- daler. Hun har t. Ex,, netop som det høitidelige Øieblik nærmer sig, da Statsraad Lie skal dø og Professor Blom udnævnes, optraadt paa det første norske Socialistmøde og derved foranlediget, at ogsaa Professorens Datter optraadte. Og Stykket ender tragisk som Kiellands «Professoren» med, at Fader Blom jager sit eneste Barn ud af Huset for at kunne blive Statsraad. Professor Blom er den evindelige, latin-græske, umenneskelige Pedant fra den Tids Bøger og Avi- ser, — et modbydeligt Væsen, hvis hele Liv er gaaet op i det ene at passe sine Cirkler og ved- ligeholde Husfreden, svag til det Yderste og grusom og hensynsløs af Svaghed. Side om Side med Professoren møder vi som Repræsentant for det gamle Samfund Statsraad Stabell, en Kiellandsk Type, udstyret med megen bred, festlig klingende Veltalenhed og autoritets- mæssig Umoral. Stillet mod disse to Repræsen- tanter for den lovlige Orden og dog paa samme Tid en ægtefødt Aflægger af disse Fædre, og deres<noinclude></noinclude> 3cul4pbd896h072kez89qaglck33jcn 320205 320171 2026-05-09T21:34:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raadsudnævnelse. Et Medlem af Regjeringen ved Navn Lie skal dø, og i den Anledning er Hans Majestæts Øine faldt paa Professor Blom som en heldig Mand til at udfylde den tomme Plads. Professoren har imidlertid en Svigerinde, Tante Ulrikke, der hylder radikale Ideer og gjør Skandaler. Hun har t. Ex., netop som det høitidelige Øieblik nærmer sig, da Statsraad Lie skal dø og Professor Blom udnævnes, optraadt paa det første norske Socialistmøde og derved foranlediget, at ogsaa Professorens Datter optraadte. Og Stykket ender tragisk som Kiellands «Professoren» med, at Fader Blom jager sit eneste Barn ud af Huset for at kunne blive Statsraad. Professor Blom er den evindelige, latin-græske, umenneskelige Pedant fra den Tids Bøger og Aviser, — et modbydeligt Væsen, hvis hele Liv er gaaet op i det ene at passe sine Cirkler og vedligeholde Husfreden, svag til det Yderste og grusom og hensynsløs af Svaghed. Side om Side med Professoren møder vi som Repræsentant for det gamle Samfund Statsraad Stabell, en Kiellandsk Type, udstyret med megen bred, festlig klingende Veltalenhed og autoritetsmæssig Umoral. Stillet mod disse to Repræsentanter for den lovlige Orden og dog paa samme Tid en ægtefødt Aflægger af disse Fædre, og deres<noinclude></noinclude> j77k1jqxrw2cf7uivqc57n8xqxe43yc 104 136900 320172 2026-05-09T21:09:38Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 62 GUNNAR HEIBERG. Arvtager i Hævdelsen af det gamle Samfunds «kon- ventionelle Løgne>, er en af de hyppigst varierede Typer i hine Dages Bøger. Han heder denne Gang Eivind Stabell, er Statsraadens Søn, men radikal eller liberal, hed det vel da, d. v. s. han har stadig Munden fuld af en Masse Snak om sin Kjærlighed til det lidende og strævende Folk, sit Gudsforhold etc. Paa disse Fraser slaar han Penge, og bag dem søger han at vinde den rige Professors Datter, Helene. Men… 320172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>62 GUNNAR HEIBERG. Arvtager i Hævdelsen af det gamle Samfunds «kon- ventionelle Løgne>, er en af de hyppigst varierede Typer i hine Dages Bøger. Han heder denne Gang Eivind Stabell, er Statsraadens Søn, men radikal eller liberal, hed det vel da, d. v. s. han har stadig Munden fuld af en Masse Snak om sin Kjærlighed til det lidende og strævende Folk, sit Gudsforhold etc. Paa disse Fraser slaar han Penge, og bag dem søger han at vinde den rige Professors Datter, Helene. Men i det afgjørende Øieblik af- sløres han som den karakterløse Pjalt, han er, og dermed faar ogsaa hans Liberalisme en hurtig Ende. Det er udenfor de herskende Partier, at vi finder de virkelig nye Mennesker, som forjætter Fremtiden, — Tante Ulrikke og Helene. Heiberg har en egen lyrisk Evne til at skildre den unge Pige. Denne Helene, — det er det unge Sinds hellige Naivetet og fromme grublende Alvor, det er sky Stolthed og tro og stille, brændende Be- geistring. Hun er «vakt» af den nye Tid og hører i undrende Lytten Bruset af det store, der nær- mer sig derudenfra . . . «den dumpe Lyd af Mil- lionernes March og Fanernes knitrende Slag gjen- nem Luften». Og hun forlader det fædrene Hjem — tapper som al god Ungdom, og modig med sit lille bankende Hjerte: lad Livet komme!<noinclude></noinclude> nw2gk332s6zjb2mtaduwn30wcrc692p 320206 320172 2026-05-09T21:35:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Arvtager i Hævdelsen af det gamle Samfunds «konventionelle Løgne», er en af de hyppigst varierede Typer i hine Dages Bøger. Han heder denne Gang Eivind Stabell, er Statsraadens Søn, men radikal eller liberal, hed det vel da, d. v. s. han har stadig Munden fuld af en Masse Snak om sin Kjærlighed til det lidende og strævende Folk, sit Gudsforhold etc. Paa disse Fraser slaar han Penge, og bag dem søger han at vinde den rige Professors Datter, Helene. Men i det afgjørende Øieblik afsløres han som den karakterløse Pjalt, han er, og dermed faar ogsaa hans Liberalisme en hurtig Ende. Det er udenfor de herskende Partier, at vi finder de virkelig nye Mennesker, som forjætter Fremtiden, — Tante Ulrikke og Helene. Heiberg har en egen lyrisk Evne til at skildre den unge Pige. Denne Helene, — det er det unge Sinds hellige Naivetet og fromme grublende Alvor, det er sky Stolthed og tro og stille, brændende Begeistring. Hun er «vakt» af den nye Tid og hører i undrende Lytten Bruset af det store, der nærmer sig derudenfra . . . «den dumpe Lyd af Millionernes March og Fanernes knitrende Slag gjennem Luften». Og hun forlader det fædrene Hjem — tapper som al god Ungdom, og modig med sit lille bankende Hjerte: lad Livet komme!<noinclude></noinclude> ovjyxdod3tf7e06uwxmlzyfzuia5bux 104 136901 320173 2026-05-09T21:09:43Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUNNAR HEIBERG. 63 II. «Tante Ulrikke» er fra Begyndelse til Ende et samfundsdebatterende Drama i Ibsensk-Kiellandsk Aand. Der er Tilløb til Selystændighed i Sprog- tonen, som er mere udpræget «Kristiania» end i tidligere norske Bøger, men den digteriske Opfat- ning af Personerne og den hele samfundspolemiske Tankegang, hvoraf det er fremsprunget, fører i lige Linje tilbage til de to strenge Samfundstugtere fra hine Aar. I de følgende Skuespil, «Kong Midas» (1890) og… 320173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIBERG. 63 II. «Tante Ulrikke» er fra Begyndelse til Ende et samfundsdebatterende Drama i Ibsensk-Kiellandsk Aand. Der er Tilløb til Selystændighed i Sprog- tonen, som er mere udpræget «Kristiania» end i tidligere norske Bøger, men den digteriske Opfat- ning af Personerne og den hele samfundspolemiske Tankegang, hvoraf det er fremsprunget, fører i lige Linje tilbage til de to strenge Samfundstugtere fra hine Aar. I de følgende Skuespil, «Kong Midas» (1890) og «Kunstnere» (1893), ser vi Heiberg helt afryste denne fremmede Indflydelse, medens det polemiske Udgangspunkt bibeholdes og blot flyttes over paa den modsatte Side. Denne Frontforan- dring er allerede fuldbyrdet i «Kong Midas», hvor vi finder en aabent udtalt croyance å rebours med Dyrkelse af «den hellige Relativitet» og andre moderne Guddomme, som vi dog maaske først i «Balkonen» stifter nærmere Bekjendtskab med. «Kong Midas» er et Grænseskjel i vor Littera- tur. Den er et Generalopgjør med Fortiden. Lange Aars Indignation bryder her ud. Vi ved alle, hvor Livet er tungt og glædeløst og fattigt hos os. Intet Tema er hyppigere varieret af vore Digtere — de smaa som de store — end dette: den enkeltes slille, livslange Kamp mod en overmægtig fiendtlig<noinclude></noinclude> 543481e7pwkpkvnw9kkh3zp68d6qwai 320207 320173 2026-05-09T21:36:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} «Tante Ulrikke» er fra Begyndelse til Ende et samfundsdebatterende Drama i Ibsensk-Kiellandsk Aand. Der er Tilløb til Selystændighed i Sprogtonen, som er mere udpræget «Kristiania» end i tidligere norske Bøger, men den digteriske Opfatning af Personerne og den hele samfundspolemiske Tankegang, hvoraf det er fremsprunget, fører i lige Linje tilbage til de to strenge Samfundstugtere fra hine Aar. I de følgende Skuespil, «Kong Midas» (1890) og «Kunstnere» (1893), ser vi Heiberg helt afryste denne fremmede Indflydelse, medens det polemiske Udgangspunkt bibeholdes og blot flyttes over paa den modsatte Side. Denne Frontforandring er allerede fuldbyrdet i «Kong Midas», hvor vi finder en aabent udtalt croyance å rebours med Dyrkelse af «den hellige Relativitet» og andre moderne Guddomme, som vi dog maaske først i «Balkonen» stifter nærmere Bekjendtskab med. «Kong Midas» er et Grænseskjel i vor Litteratur. Den er et Generalopgjør med Fortiden. Lange Aars Indignation bryder her ud. Vi ved alle, hvor Livet er tungt og glædeløst og fattigt hos os. Intet Tema er hyppigere varieret af vore Digtere — de smaa som de store — end dette: den enkeltes slille, livslange Kamp mod en overmægtig fiendtlig<noinclude></noinclude> 629y2uib9let9fcp0diplc3rdj3t1re 104 136902 320174 2026-05-09T21:09:48Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Opprettet tom side 320174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude></noinclude> 8nrs7d14bcy6mflg6a914f4uahupz5o 320175 320174 2026-05-09T21:10:05Z Øystein Tvede 3938 320175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>64 GUNNAR HEIBERG. Natur eller overmægtige fiendtlige menneskelige Om- givelser. Men vi ved ogsaa, at al denne Tranghed og Smaalighed, der gjør de Bedstes Liv til en eneste haabløs Lidelse, saa langt fra føles som en Skyld, der kræver sin Bod. Medens vi hos os, er Dra- maets Mening, trængte et stille, Menneskelighedens Evangelium, en øm, forstaaelsesfuld, kjærlig Tale til de Fortrykte og Lidende og Feilende, faar vi Brands Tordentaler og Doktor Rellings kyniske Spot og der- til de store Ord, som Dagens Politik og Problem- diskussion har sat i Omløb, — «Frihed og Ære og Selvstændighed og Sædelighed og Ansvar og Kald og Sandhed». Og, som det heder et andet Sted i Stykket, bag alle disse tapre Ord staar der bare nogle «bange Mænder». Livet gaar sin gamle lave Gang i fattig Glæde og fattig Sorg; men i Fantasien og officielt lader man Begeistringens Ørn suse oppe i det Blaa' paa brede Vinger. Inkarnationen af det rodløse Idé-Sværmeri og den lavpandede, uudviklede, ignoble Følemaade er Hovedpersonen i Stykket, Redaktør Johannes Ram- seth. Han er Landets store Mand, Føreren for et helt Parti, som han tyrannmiserer, og i det daglige Liv allevegne paafærde med moralsk Tugt og Til- syn. Han er en saare usympatisk Skikkelse, bjørne- aglig fremfusende — han selv kalder det sand — utrolig indbildsk og anmassende, men ellers absolut<noinclude></noinclude> 1752eb97r88tjb08sr3bvvjq6w55vav 320208 320175 2026-05-09T21:37:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Natur eller overmægtige fiendtlige menneskelige Omgivelser. Men vi ved ogsaa, at al denne Tranghed og Smaalighed, der gjør de Bedstes Liv til en eneste haabløs Lidelse, saa langt fra føles som en Skyld, der kræver sin Bod. Medens vi hos os, er Dramaets Mening, trængte et stille, Menneskelighedens Evangelium, en øm, forstaaelsesfuld, kjærlig Tale til de Fortrykte og Lidende og Feilende, faar vi Brands Tordentaler og Doktor Rellings kyniske Spot og dertil de store Ord, som Dagens Politik og Problemdiskussion har sat i Omløb, — «Frihed og Ære og Selvstændighed og Sædelighed og Ansvar og Kald og Sandhed». Og, som det heder et andet Sted i Stykket, bag alle disse tapre Ord staar der bare nogle «bange Mænder». Livet gaar sin gamle lave Gang i fattig Glæde og fattig Sorg; men i Fantasien og officielt lader man Begeistringens Ørn suse oppe i det Blaa' paa brede Vinger. Inkarnationen af det rodløse Idé-Sværmeri og den lavpandede, uudviklede, ignoble Følemaade er Hovedpersonen i Stykket, Redaktør Johannes Ramseth. Han er Landets store Mand, Føreren for et helt Parti, som han tyrannmiserer, og i det daglige Liv allevegne paafærde med moralsk Tugt og Tilsyn. Han er en saare usympatisk Skikkelse, bjørneaglig fremfusende — han selv kalder det sand — utrolig indbildsk og anmassende, men ellers absolut<noinclude></noinclude> 4ia3wn3j66elae9kqireje6fh14wnms 104 136903 320176 2026-05-09T21:10:14Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUNNAR HEIBERG. 65 blottet for Egenskaber, der hæver en Mand over Mængden. At han imponerer en liden Kreds, der væsentlig bestaar af Damer, er nok muligt; men som Leder med Magt udover det hele Land gjør han et lige uvirkeligt Indtryk som Kiellands Mor- ten Kruse. Det mest fremherskende Træk i denne Karikaturs aandelige Fysiognomi, og det, som efter Heibergs Mening forklarer hans Væsen og giver ham hans symbolske Navn, Kong Midas, er hans klippefaste Tro paa noget, han kalde… 320176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIBERG. 65 blottet for Egenskaber, der hæver en Mand over Mængden. At han imponerer en liden Kreds, der væsentlig bestaar af Damer, er nok muligt; men som Leder med Magt udover det hele Land gjør han et lige uvirkeligt Indtryk som Kiellands Mor- ten Kruse. Det mest fremherskende Træk i denne Karikaturs aandelige Fysiognomi, og det, som efter Heibergs Mening forklarer hans Væsen og giver ham hans symbolske Navn, Kong Midas, er hans klippefaste Tro paa noget, han kalder sin «Sandhedsevne» — «hvad jeg tror, hvad jeg føler, det er Sandhed>. Og Stykkets Tendens er da den at vise, hvor forfærdelig farlig denne buldrende, selvglade Teoretiker, der gaar omkring blandt Men- neskene og bare hører sine egne Ord, er for alle de smaa, i hverandre bundne, levende Skjæbner. Denne Mand, der altid taler om Folket, de andre, Ungdommen o. s. v., — han er uendelig uvidende om de Enkeltes Følelser og Liv. Og nu viser det sig, at ingen er grusommere end denne Folket elskende Idéfanatiker, der ikke vil regne med Virke- lighedens Kjendsgjerninger og Love. Hans «Sand- hedsevne» ødelægger til Grunden et uskyldigt Liv. — Derfor, det er Stykkets Moral, være enhver ægte Følelse os hellig; vi ved ikke, hvor meget hviler paa den, Og det lille enkelte Menneske- liv er større og værdifuldere end alle stolte ; 5<noinclude></noinclude> jz1zb2uz7yvffv2ovmnufor8dp6f4iw 320209 320176 2026-05-09T21:38:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blottet for Egenskaber, der hæver en Mand over Mængden. At han imponerer en liden Kreds, der væsentlig bestaar af Damer, er nok muligt; men som Leder med Magt udover det hele Land gjør han et lige uvirkeligt Indtryk som Kiellands Morten Kruse. Det mest fremherskende Træk i denne Karikaturs aandelige Fysiognomi, og det, som efter Heibergs Mening forklarer hans Væsen og giver ham hans symbolske Navn, Kong Midas, er hans klippefaste Tro paa noget, han kalder sin «Sandhedsevne» — «hvad jeg tror, hvad jeg føler, det er Sandhed». Og Stykkets Tendens er da den at vise, hvor forfærdelig farlig denne buldrende, selvglade Teoretiker, der gaar omkring blandt Menneskene og bare hører sine egne Ord, er for alle de smaa, i hverandre bundne, levende Skjæbner. Denne Mand, der altid taler om Folket, de andre, Ungdommen o. s. v., — han er uendelig uvidende om de Enkeltes Følelser og Liv. Og nu viser det sig, at ingen er grusommere end denne Folket elskende Idéfanatiker, der ikke vil regne med Virkelighedens Kjendsgjerninger og Love. Hans «Sandhedsevne» ødelægger til Grunden et uskyldigt Liv. — Derfor, det er Stykkets Moral, være enhver ægte Følelse os hellig; vi ved ikke, hvor meget hviler paa den, Og det lille enkelte Menneskeliv er større og værdifuldere end alle stolte<noinclude></noinclude> jdg0bljxuzjw7cnbuedkbiqyt8g4xt2 104 136904 320177 2026-05-09T21:10:21Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: msn 66 GUNNAR HEIBERG. Teorier og store Ideer. Daarligt, usandt Frem- skridt bliver det, som wil overflyve Følelsernes stille Vekst, der med tusen fine Traade er bundet til Jorden, for at sværme frit om i Idealernes Blaa. Man huske i Sammenhæng hermed paa Ibsens Tankegang i «Vildanden», — hvilket Drama vel nær- mest har fremkaldt «Kong Midas». For den store Idealist er Følelserne, og særlig de Følelser, som er selve Tilværelsens Grundvold, — Livsløgne. Han har s… 320177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>msn 66 GUNNAR HEIBERG. Teorier og store Ideer. Daarligt, usandt Frem- skridt bliver det, som wil overflyve Følelsernes stille Vekst, der med tusen fine Traade er bundet til Jorden, for at sværme frit om i Idealernes Blaa. Man huske i Sammenhæng hermed paa Ibsens Tankegang i «Vildanden», — hvilket Drama vel nær- mest har fremkaldt «Kong Midas». For den store Idealist er Følelserne, og særlig de Følelser, som er selve Tilværelsens Grundvold, — Livsløgne. Han har skrevet sit bitrest haabløse Skuespil for at haane de Illusioner, som alene gjør Livet leve- ligt. Gregers Werle har Ibsens fulde Sympati, naar han med sin Sandhed bringer Død, Forstyrrelse og Undergang ind i Hjalmar Ekdals Hjem, — ja Gregers Werle er blot en symbolsk Formumning af «Menneskeaandens Revolterer», der aldrig vil aflade med at stille de ideale Krav frem for Men- neskene. I «Kong Midas» er Idealernes Talsmand i den Grad Gjenstand for Forfatterens Afsky, at han er bleven en ren Karikatur, som vilde være at le af, hvis han ikke var saa farlig. Det vrimler i dette Drama med Repliker, hvis Brodd er vendt mod «Sandheder», som har god Kurs i Dagens Filosofi, og som i den norske Lit- teratur har fundet et mangfoldig varieret Udtryk. Og disse mange Udenomsudfald bunder dybere i Stykkets Aand end de nævnte bærende Tanker.<noinclude></noinclude> 3xwjionpux56lk2iw10344sihfy4ndq 320210 320177 2026-05-09T21:39:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Teorier og store Ideer. Daarligt, usandt Fremskridt bliver det, som wil overflyve Følelsernes stille Vekst, der med tusen fine Traade er bundet til Jorden, for at sværme frit om i Idealernes Blaa. Man huske i Sammenhæng hermed paa Ibsens Tankegang i «Vildanden», — hvilket Drama vel nærmest har fremkaldt «Kong Midas». For den store Idealist er Følelserne, og særlig de Følelser, som er selve Tilværelsens Grundvold, — Livsløgne. Han har skrevet sit bitrest haabløse Skuespil for at haane de Illusioner, som alene gjør Livet leveligt. Gregers Werle har Ibsens fulde Sympati, naar han med sin Sandhed bringer Død, Forstyrrelse og Undergang ind i Hjalmar Ekdals Hjem, — ja Gregers Werle er blot en symbolsk Formumning af «Menneskeaandens Revolterer», der aldrig vil aflade med at stille de ideale Krav frem for Menneskene. I «Kong Midas» er Idealernes Talsmand i den Grad Gjenstand for Forfatterens Afsky, at han er bleven en ren Karikatur, som vilde være at le af, hvis han ikke var saa farlig. Det vrimler i dette Drama med Repliker, hvis Brodd er vendt mod «Sandheder», som har god Kurs i Dagens Filosofi, og som i den norske Litteratur har fundet et mangfoldig varieret Udtryk. Og disse mange Udenomsudfald bunder dybere i Stykkets Aand end de nævnte bærende Tanker.<noinclude></noinclude> be32k601ntqfac90i4mscu0le6oyxvq 104 136905 320178 2026-05-09T21:10:48Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUNNAR HEIerG. 67 Det er blot ad en ubevidst polemisk Omvei, at Heiberg et Øieblik er kommen ind i en Tankegang, der priser de værgeløse, fortrykte Fattige i Aanden. — Omtrent ved samme Tid som «Kong Midas» ud- kom, blev Slagordet «aristokratisk Radikalisme» sat i Omløb. Dette Udtryk findes endog i Stykket, der vistnok var skrevet færdigt ialfald et Aar, før Georg Brandes's Afhandling om Nietzsche — der gav det Kurs — blev publiceret. Ernu dette «aristokratisk» m… 320178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIerG. 67 Det er blot ad en ubevidst polemisk Omvei, at Heiberg et Øieblik er kommen ind i en Tankegang, der priser de værgeløse, fortrykte Fattige i Aanden. — Omtrent ved samme Tid som «Kong Midas» ud- kom, blev Slagordet «aristokratisk Radikalisme» sat i Omløb. Dette Udtryk findes endog i Stykket, der vistnok var skrevet færdigt ialfald et Aar, før Georg Brandes's Afhandling om Nietzsche — der gav det Kurs — blev publiceret. Ernu dette «aristokratisk» maaske et altfor pralende Adjektiv for Skuespillets Aand, der hverken er synderlig adelsbaaren eller van- skelig tilgjængelig for ganske almindelige Folk, saa er sikkert antidemokratisk en rigtig Betegnelse. Alle- rede i det saa uklare og umodne «Tante Ulrikke» er Antipatien mod det demokratiske Væsen tydelig frem- trædende i den haanlige Karakteristik af den frisin- dede Statsraadssøn, der tumler saa flinkt med de «feite Gloser»: Folket, Friheden, Udviklingen ete., men ender med at gaa ind i Faderens Departement. Denne antidemokratiske Radikalisme er i «Kunstnere» ført et Skridt videre. Allerede Stykkets Titel giver et tydeligt Fingerpeg i den Retning. Thi det er neppe Farce-Elementet i denne Komedie, som oprindelig har fristet Digteren til at skrive den. Den kunstneriske Misére, Pengesorgerne, Snylteriet og de øvrige mere alment tilgjængelige Eiendomme-<noinclude></noinclude> b7ih0ugee3zm5q7cd3q4h4d31ls2ye9 320211 320178 2026-05-09T21:40:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det er blot ad en ubevidst polemisk Omvei, at Heiberg et Øieblik er kommen ind i en Tankegang, der priser de værgeløse, fortrykte Fattige i Aanden. — Omtrent ved samme Tid som «Kong Midas» udkom, blev Slagordet «aristokratisk Radikalisme» sat i Omløb. Dette Udtryk findes endog i Stykket, der vistnok var skrevet færdigt ialfald et Aar, før Georg Brandes's Afhandling om Nietzsche — der gav det Kurs — blev publiceret. Ernu dette «aristokratisk» maaske et altfor pralende Adjektiv for Skuespillets Aand, der hverken er synderlig adelsbaaren eller vanskelig tilgjængelig for ganske almindelige Folk, saa er sikkert antidemokratisk en rigtig Betegnelse. Allerede i det saa uklare og umodne «Tante Ulrikke» er Antipatien mod det demokratiske Væsen tydelig fremtrædende i den haanlige Karakteristik af den frisindede Statsraadssøn, der tumler saa flinkt med de «feite Gloser»: Folket, Friheden, Udviklingen etc., men ender med at gaa ind i Faderens Departement. Denne antidemokratiske Radikalisme er i «Kunstnere» ført et Skridt videre. Allerede Stykkets Titel giver et tydeligt Fingerpeg i den Retning. Thi det er neppe Farce-Elementet i denne Komedie, som oprindelig har fristet Digteren til at skrive den. Den kunstneriske Misére, Pengesorgerne, Snylteriet og de øvrige mere alment tilgjængelige Eiendomme-<noinclude></noinclude> h7uk75pnaixtq8n7vfpqwcw3gjrnegv 104 136906 320179 2026-05-09T21:11:00Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 68 GUNNAR HEIBERG. ligheder ved Artist-Bohémen har ofte fundet sine Skildrere, skjønt vel neppe nogen har formaaet at give sine Figurer en slig kraftig Lokalfarve eller tegne dem med den halvt uforskammede, halvt sympatetiske Ironi som Heiberg. Nei, «Kunstnere» er efter sin Intention fuldt saavel et Problemdrama som «Kong Midas», om end Polemiken her føres mere dæmpet indirekte. Kunstnerne er jo enslags Stat i Staten, et Aristokrati, vokset op af Plebejier- nes Rækker, hv… 320179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>68 GUNNAR HEIBERG. ligheder ved Artist-Bohémen har ofte fundet sine Skildrere, skjønt vel neppe nogen har formaaet at give sine Figurer en slig kraftig Lokalfarve eller tegne dem med den halvt uforskammede, halvt sympatetiske Ironi som Heiberg. Nei, «Kunstnere» er efter sin Intention fuldt saavel et Problemdrama som «Kong Midas», om end Polemiken her føres mere dæmpet indirekte. Kunstnerne er jo enslags Stat i Staten, et Aristokrati, vokset op af Plebejier- nes Rækker, hvis inderste Eiendommelighed og Tilværelsesgrund: den ud i det Yderste drevne In- dividualisme, naar den bliver sig selv bevidst, er en Trusel mod det borgerlige Samfund. Trods al Digterens Ironi ligeoverfor Plattenslageriet, Snylte- riet, Driveriet, Praleriet, dømmer han det dog ikke altfor strengt. Og Stykkets Problem er ligefrem en Tragedie, som kunde hede: Kunstneren contra Mennesket. — Men gid alligevel det var blevet et Lystspil! Der er nogle Badegjæster, som staar spillevende for os, tegnet med et Par Ord, og det lyser overalt af en Evne til at træffe og tage i Flugten det levende Liv i al sin brogede, uordnede Tilfældighed, og et bredt, stort, sundt Humør, som er uendelig bedre oplagt til at give sig hen i umid- delbar Følelse end til at analysere Problemer. Den alvorlige Person i «Kunstnere» er en ung Poet, som er saa «lykkelig», at han ikke kan, eller<noinclude></noinclude> jz8envqr3lfwlxfckddijrz4qxuzl77 320212 320179 2026-05-09T21:40:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ligheder ved Artist-Bohémen har ofte fundet sine Skildrere, skjønt vel neppe nogen har formaaet at give sine Figurer en slig kraftig Lokalfarve eller tegne dem med den halvt uforskammede, halvt sympatetiske Ironi som Heiberg. Nei, «Kunstnere» er efter sin Intention fuldt saavel et Problemdrama som «Kong Midas», om end Polemiken her føres mere dæmpet indirekte. Kunstnerne er jo enslags Stat i Staten, et Aristokrati, vokset op af Plebejiernes Rækker, hvis inderste Eiendommelighed og Tilværelsesgrund: den ud i det Yderste drevne Individualisme, naar den bliver sig selv bevidst, er en Trusel mod det borgerlige Samfund. Trods al Digterens Ironi ligeoverfor Plattenslageriet, Snylteriet, Driveriet, Praleriet, dømmer han det dog ikke altfor strengt. Og Stykkets Problem er ligefrem en Tragedie, som kunde hede: Kunstneren contra Mennesket. — Men gid alligevel det var blevet et Lystspil! Der er nogle Badegjæster, som staar spillevende for os, tegnet med et Par Ord, og det lyser overalt af en Evne til at træffe og tage i Flugten det levende Liv i al sin brogede, uordnede Tilfældighed, og et bredt, stort, sundt Humør, som er uendelig bedre oplagt til at give sig hen i umiddelbar Følelse end til at analysere Problemer. Den alvorlige Person i «Kunstnere» er en ung Poet, som er saa «lykkelig», at han ikke kan, eller<noinclude></noinclude> 8xvgx8uc0eyy29ugodtn9uvce2s1ie7 104 136907 320180 2026-05-09T21:11:08Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUNNAR HEIBERG. 69 rettere sagt, ikke vil skrive mere. Han er rigt gift og kan dovne sig og gjøre, hvad han har Lyst til. Dette betyder dog ikke, at det egentlig er Dovenskab, som holder ham fra at arbeide. Nei, det er meget dybere og interessantere Grunde. — Imidlertid er denne Uvirksomhed en forfærdelig Sorg for hans Kone. Hun finder, det er baade Synd og Skam at gaa omkring og være lykkelig uden at bestille noget, naar man er seksogtyve Aar gammel. Dette synes vi, som læs… 320180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIBERG. 69 rettere sagt, ikke vil skrive mere. Han er rigt gift og kan dovne sig og gjøre, hvad han har Lyst til. Dette betyder dog ikke, at det egentlig er Dovenskab, som holder ham fra at arbeide. Nei, det er meget dybere og interessantere Grunde. — Imidlertid er denne Uvirksomhed en forfærdelig Sorg for hans Kone. Hun finder, det er baade Synd og Skam at gaa omkring og være lykkelig uden at bestille noget, naar man er seksogtyve Aar gammel. Dette synes vi, som læser, er svært rimeligt tænkt fra hendes Side. Især da det jo for en almindelig Kone ikke er saa let at forstaa Pers mange rare Undskyldninger. Disse rare Undskyld- ninger indeholder imidlertid den Kunstfilosofi og den Sum psykologiske Aforismer, som er Essensen af hele Skuespillet. Per har et Sted en Replik, som er for lang til at citere her, men af den synes det at fremgaa, at han er et saa og saa umiddel- bart, uberegneligt Menneske — naar han skriver. Som en herreløs Sjæl, der skjælver for den svageste, tommeste Stemning. Og alt er ham en Lidelse. Og alt er ham uforklarligt. Derfor klynger han sig saa inderlig fast til sin Kjærlighed til hende, som er sterkere end alt andet. «Vi maa vogte os . . vi elsker hverandre endnu — men plud- selig kan vi være midt oppe i Menneskenes Hunde- dage, da vi ikke har Magt over os selv, Menne-<noinclude></noinclude> h9bsf5hvpvlkyafevmfad7hq5yd7mmz 320213 320180 2026-05-09T21:41:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rettere sagt, ikke vil skrive mere. Han er rigt gift og kan dovne sig og gjøre, hvad han har Lyst til. Dette betyder dog ikke, at det egentlig er Dovenskab, som holder ham fra at arbeide. Nei, det er meget dybere og interessantere Grunde. — Imidlertid er denne Uvirksomhed en forfærdelig Sorg for hans Kone. Hun finder, det er baade Synd og Skam at gaa omkring og være lykkelig uden at bestille noget, naar man er seksogtyve Aar gammel. Dette synes vi, som læser, er svært rimeligt tænkt fra hendes Side. Især da det jo for en almindelig Kone ikke er saa let at forstaa Pers mange rare Undskyldninger. Disse rare Undskyldninger indeholder imidlertid den Kunstfilosofi og den Sum psykologiske Aforismer, som er Essensen af hele Skuespillet. Per har et Sted en Replik, som er for lang til at citere her, men af den synes det at fremgaa, at han er et saa og saa umiddelbart, uberegneligt Menneske — naar han skriver. Som en herreløs Sjæl, der skjælver for den svageste, tommeste Stemning. Og alt er ham en Lidelse. Og alt er ham uforklarligt. Derfor klynger han sig saa inderlig fast til sin Kjærlighed til hende, som er sterkere end alt andet. «Vi maa vogte os . . vi elsker hverandre endnu — men pludselig kan vi være midt oppe i Menneskenes Hundedage, da vi ikke har Magt over os selv,<noinclude></noinclude> bunpon9kt0qois2blqarn3gay3s59kq 104 136908 320181 2026-05-09T21:11:14Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 70 Gunnar HEIBERG. sker kan komme mellem os to.» Og dette — at sætte andre Mennesker mellem dem — det vil, mener han, hans Kunst gjøre. «Vi bliver hver for sig. Alene! .. Og Kjærligheden vil have det bedste, det fineste.» .. Saa intenst føler han Kunsten som den fiendt- lige Magt, der vil rive fra ham alt det, som binder og værger mod det hvileløse Stemningsliv, at da han atter skal til at skrive, udbryder han: «Det er . . . som min Mor dør, som Hjemmet gaar, som a… 320181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>70 Gunnar HEIBERG. sker kan komme mellem os to.» Og dette — at sætte andre Mennesker mellem dem — det vil, mener han, hans Kunst gjøre. «Vi bliver hver for sig. Alene! .. Og Kjærligheden vil have det bedste, det fineste.» .. Saa intenst føler han Kunsten som den fiendt- lige Magt, der vil rive fra ham alt det, som binder og værger mod det hvileløse Stemningsliv, at da han atter skal til at skrive, udbryder han: «Det er . . . som min Mor dør, som Hjemmet gaar, som alt glider. Som jeg havde gjemt mig, som jeg blev opdaget og skal jages videre.» Og hun, som bare er glad, fordi hun nu har faaet ham did, hun vil, svarer naivt: «Jeg elsker dig, og saadan vil jeg have dig.» Per skal da ved Slutningen af fjerde Akt til at skrive. Saa kommer femte Akt med Resultaterne. De to sidder alene en Vinterkveld udenfor en Skydsstation. «Du fik Ret,» siger hun. «Det kom til at gaa, som du sagde.» Men det, han svarer, er ikke saa klart. Han taler nogle dunkle Ord om Kjær- ligheden, som han havde troet, «var saa stor.» .. «Jeg var Digter, derfor troede jeg, at det var saa stort, hvad de Store i Verden har gjort. Dengang var jeg endnu saa ung» ... Han har aabenbart glemt sine dybsindige Kunst-Teorier. «Om hundrede Aar er alting glemt. Lad os bare tage det, vi kan faa.»<noinclude></noinclude> gf7kcclk44tcinpt4eek3op6a64d5bb 320214 320181 2026-05-09T21:42:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|Mennesker}} kan komme mellem os to.» Og dette — at sætte andre Mennesker mellem dem — det vil, mener han, hans Kunst gjøre. «Vi bliver hver for sig. Alene! .. Og Kjærligheden vil have det bedste, det fineste.» .. Saa intenst føler han Kunsten som den fiendtlige Magt, der vil rive fra ham alt det, som binder og værger mod det hvileløse Stemningsliv, at da han atter skal til at skrive, udbryder han: «Det er {{. . .}} som min Mor dør, som Hjemmet gaar, som alt glider. Som jeg havde gjemt mig, som jeg blev opdaget og skal jages videre.» Og hun, som bare er glad, fordi hun nu har faaet ham did, hun vil, svarer naivt: «Jeg elsker dig, og saadan vil jeg have dig.» Per skal da ved Slutningen af fjerde Akt til at skrive. Saa kommer femte Akt med Resultaterne. De to sidder alene en Vinterkveld udenfor en Skydsstation. «Du fik Ret,» siger hun. «Det kom til at gaa, som du sagde.» Men det, han svarer, er ikke saa klart. Han taler nogle dunkle Ord om Kjærligheden, som han havde troet, «var saa stor.» .. «Jeg var Digter, derfor troede jeg, at det var saa stort, hvad de Store i Verden har gjort. Dengang var jeg endnu saa ung» ... Han har aabenbart glemt sine dybsindige Kunst-Teorier. «Om hundrede Aar er alting glemt. Lad os bare tage det, vi kan faa.»<noinclude></noinclude> bmmapjnowramoclmvexzh94qcbi7lc9 320215 320214 2026-05-09T21:43:27Z Øystein Tvede 3938 320215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|Mennesker kan komme mellem os to.}}» Og dette — at sætte andre Mennesker mellem dem — det vil, mener han, hans Kunst gjøre. «Vi bliver hver for sig. Alene! .. Og Kjærligheden vil have det bedste, det fineste.» .. Saa intenst føler han Kunsten som den fiendtlige Magt, der vil rive fra ham alt det, som binder og værger mod det hvileløse Stemningsliv, at da han atter skal til at skrive, udbryder han: «Det er {{. . .}} som min Mor dør, som Hjemmet gaar, som alt glider. Som jeg havde gjemt mig, som jeg blev opdaget og skal jages videre.» Og hun, som bare er glad, fordi hun nu har faaet ham did, hun vil, svarer naivt: «Jeg elsker dig, og saadan vil jeg have dig.» Per skal da ved Slutningen af fjerde Akt til at skrive. Saa kommer femte Akt med Resultaterne. De to sidder alene en Vinterkveld udenfor en Skydsstation. «Du fik Ret,» siger hun. «Det kom til at gaa, som du sagde.» Men det, han svarer, er ikke saa klart. Han taler nogle dunkle Ord om Kjærligheden, som han havde troet, «var saa stor.» . . «Jeg var Digter, derfor troede jeg, at det var saa stort, hvad de Store i Verden har gjort. Dengang var jeg endnu saa ung» {{. . .}} Han har aabenbart glemt sine dybsindige Kunst-Teorier. «Om hundrede Aar er alting glemt. Lad os bare tage det, vi kan faa.»<noinclude></noinclude> egwzr96xm6iezqywhmczm1lp1fzo7hg 104 136909 320182 2026-05-09T21:11:23Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Gunnar HEImERrG. 71 Disse Ord udtrykker ikke bare Pers, men paa en Maade hele Stykkets Moral. En af de Ting, Per taler mest om, er Døden. Han er saa bange for at skulle blive rykket ud af det store, skjønne Liv. «Jeg kan sidde stille og glæde mig over klar Luft og Træerne og Farven — hvor for- færdelig vakkert det er, naar man sidder og ser og ser og stirrer og ser — og i tusen Aar det samme — og jeg bliver bange for, at imorgen skal det se anderledes ud eller imorgen… 320182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gunnar HEImERrG. 71 Disse Ord udtrykker ikke bare Pers, men paa en Maade hele Stykkets Moral. En af de Ting, Per taler mest om, er Døden. Han er saa bange for at skulle blive rykket ud af det store, skjønne Liv. «Jeg kan sidde stille og glæde mig over klar Luft og Træerne og Farven — hvor for- færdelig vakkert det er, naar man sidder og ser og ser og stirrer og ser — og i tusen Aar det samme — og jeg bliver bange for, at imorgen skal det se anderledes ud eller imorgen er det for sent for mig, jeg faar ikke se det mere . ... . Se — se alle Stjernerne paa den lyse Himmel og hele Birkelunden og Maanen, der klinger som Guld mod det umaadelige Sølvlaag . . .» Han vil bare se paa alt dette, se og glæde sig, saalænge Til- værelsens gaadefulde Beherskere lader ham gaa paa Jorden. En Dag «træder de paa os, fænker ikke noget videre paa det, og saa dør vi — al- deles tilfældigt det Hele.» Ja, om Tilfældighed og Lovløshed handler denne Bog. Der er de tilfældige Badegjæster, som vandrer omkring og er morsomme paa sin egen Bekostning. Der er Palle Daa, den mefistofelisk vittige Sandhedssiger, som altid er sig selv — uden at vide, om han saa er ond, god eller bare komisk. Der er Kritikeren Oscar Thrane, som har havt saa mange Livsopfatninger, at disse «kommanderer hans<noinclude></noinclude> pqxibqfo1almvbotk40xeqnjiqb33dq 320216 320182 2026-05-09T21:44:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Disse Ord udtrykker ikke bare Pers, men paa en Maade hele Stykkets Moral. En af de Ting, Per taler mest om, er Døden. Han er saa bange for at skulle blive rykket ud af det store, skjønne Liv. «Jeg kan sidde stille og glæde mig over klar Luft og Træerne og Farven — hvor forfærdelig vakkert det er, naar man sidder og ser og ser og stirrer og ser — og i tusen Aar det samme — og jeg bliver bange for, at imorgen skal det se anderledes ud eller imorgen er det for sent for mig, jeg faar ikke se det mere . ... . Se — se alle Stjernerne paa den lyse Himmel og hele Birkelunden og Maanen, der klinger som Guld mod det umaadelige Sølvlaag . . .» Han vil bare se paa alt dette, se og glæde sig, saalænge Tilværelsens gaadefulde Beherskere lader ham gaa paa Jorden. En Dag «træder de paa os, fænker ikke noget videre paa det, og saa dør vi — aldeles tilfældigt det Hele.» Ja, om Tilfældighed og Lovløshed handler denne Bog. Der er de tilfældige Badegjæster, som vandrer omkring og er morsomme paa sin egen Bekostning. Der er Palle Daa, den mefistofelisk vittige Sandhedssiger, som altid er sig selv — uden at vide, om han saa er ond, god eller bare komisk. Der er Kritikeren Oscar Thrane, som har havt saa mange Livsopfatninger, at disse «kommanderer hans<noinclude></noinclude> jxg7d6lezn3ur6jdhko9t7l1rflg8i2 320217 320216 2026-05-09T21:46:19Z Øystein Tvede 3938 320217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Disse Ord udtrykker ikke bare Pers, men paa en Maade hele Stykkets Moral. En af de Ting, Per taler mest om, er Døden. Han er saa bange for at skulle blive rykket ud af det store, skjønne Liv. «Jeg kan sidde stille og glæde mig over klar Luft og Træerne og Farven — hvor forfærdelig vakkert det er, naar man sidder og ser og ser og stirrer og ser — og i tusen Aar det samme — og jeg bliver bange for, at imorgen skal det se anderledes ud eller imorgen er det for sent for mig, jeg faar ikke se det mere . . . . Se — se alle Stjernerne paa den lyse Himmel og hele Birkelunden og Maanen, der klinger som Guld mod det umaadelige Sølvlaag {{. . .}}» Han vil bare se paa alt dette, se og glæde sig, saalænge Tilværelsens gaadefulde Beherskere lader ham gaa paa Jorden. En Dag «træder de paa os, fænker ikke noget videre paa det, og saa dør vi — aldeles tilfældigt det Hele.» Ja, om Tilfældighed og Lovløshed handler denne Bog. Der er de tilfældige Badegjæster, som vandrer omkring og er morsomme paa sin egen Bekostning. Der er Palle Daa, den mefistofelisk vittige Sandhedssiger, som altid er sig selv — uden at vide, om han saa er ond, god eller bare komisk. Der er Kritikeren Oscar Thrane, som har havt saa mange Livsopfatninger, at disse «kommanderer hans<noinclude></noinclude> a1hdrpurvuipxj7atyfwl34vxg7tije 104 136910 320183 2026-05-09T21:11:31Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 79 GUNNAR HEIBERG. Karakter, medens det naturligvis burde være om- vendt.» Men over og foran allesammen er Lili, den vidunderlig livsgnistrende, følelses-sprudlende Pige: «Undertiden, naar jeg er glad, er jeg saa lykkelig. Det er akkurat, som Sjælen er for stor til Legemet — er ikke det rart? — Aa, aa — hvorfor skal man føle som et Stik bestandig, naar man er saa usigelig, usigelig, usigelig lykkelig — — og har Lyst til at trampe i Jorden. — Fordi det ikke blir n… 320183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>79 GUNNAR HEIBERG. Karakter, medens det naturligvis burde være om- vendt.» Men over og foran allesammen er Lili, den vidunderlig livsgnistrende, følelses-sprudlende Pige: «Undertiden, naar jeg er glad, er jeg saa lykkelig. Det er akkurat, som Sjælen er for stor til Legemet — er ikke det rart? — Aa, aa — hvorfor skal man føle som et Stik bestandig, naar man er saa usigelig, usigelig, usigelig lykkelig — — og har Lyst til at trampe i Jorden. — Fordi det ikke blir noget af kanske? Men jeg er jo glad, naar jeg ikke er saadan usigelig glad ogsaa — aa elske, elske, elske!» Naar vi lukker denne Bog, er det, som vi ser et Glitter,' et farende Veir af Liv, Liv, — men al denne Livstummel og Livskraft har sprængt For- men og overdøver Problemerne nede i Dybhet, hvoraf Stykket er vokset op. Det er ogsaa uhel- digt, at Per og Palle Daa mere virker som aand- fulde, levende Udkast end som gjennemførte Karak- terbilleder. Den første er uklar og i Grunden uinteressant; den sidste et vittigt Paradox. De sikrest tegnede Repræsentanter for Kunstnerlauget er Parret Sveen og Milla, som lever af Rov og Snylteri, hvad der «ikke er sjofelt for en dybere Betragtning». De to illustrerer kraftig Daa's Re- plik: «Alle i Marken — vise frem alt det vi har og alle for alles Øine. Under aaben Himmel, —<noinclude></noinclude> on3f2uebl6pm886nuib3lepi1dh05tg 320218 320183 2026-05-09T21:47:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Karakter, medens det naturligvis burde være omvendt.» Men over og foran allesammen er Lili, den vidunderlig livsgnistrende, følelses-sprudlende Pige: «Undertiden, naar jeg er glad, er jeg saa lykkelig. Det er akkurat, som Sjælen er for stor til Legemet — er ikke det rart? — Aa, aa — hvorfor skal man føle som et Stik bestandig, naar man er saa usigelig, usigelig, usigelig lykkelig — — og har Lyst til at trampe i Jorden. — Fordi det ikke blir noget af kanske? Men jeg er jo glad, naar jeg ikke er saadan usigelig glad ogsaa — aa elske, elske, elske!» Naar vi lukker denne Bog, er det, som vi ser et Glitter,' et farende Veir af Liv, Liv, — men al denne Livstummel og Livskraft har sprængt Formen og overdøver Problemerne nede i Dybhet, hvoraf Stykket er vokset op. Det er ogsaa uheldigt, at Per og Palle Daa mere virker som aandfulde, levende Udkast end som gjennemførte Karakterbilleder. Den første er uklar og i Grunden uinteressant; den sidste et vittigt Paradox. De sikrest tegnede Repræsentanter for Kunstnerlauget er Parret Sveen og Milla, som lever af Rov og Snylteri, hvad der «ikke er sjofelt for en dybere Betragtning». De to illustrerer kraftig Daa's Replik: «Alle i Marken — vise frem alt det vi har og alle for alles Øine. Under aaben Himmel, —<noinclude></noinclude> ecifnhtyczsls87yf4caky76cnxpbxh 104 136911 320184 2026-05-09T21:11:36Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 79 GUNNAR HEIBERG. Karakter, medens det naturligvis burde være om- vendt.» Men over og foran allesammen er Lili, den vidunderlig livsgnistrende, følelses-sprudlende Pige: «Undertiden, naar jeg er glad, er jeg saa lykkelig. Det er akkurat, som Sjælen er for stor til Legemet — er ikke det rart? — Aa, aa — hvorfor skal man føle som et Stik bestandig, naar man er saa usigelig, usigelig, usigelig lykkelig — — og har Lyst til at trampe i Jorden. — Fordi det ikke blir n… 320184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>79 GUNNAR HEIBERG. Karakter, medens det naturligvis burde være om- vendt.» Men over og foran allesammen er Lili, den vidunderlig livsgnistrende, følelses-sprudlende Pige: «Undertiden, naar jeg er glad, er jeg saa lykkelig. Det er akkurat, som Sjælen er for stor til Legemet — er ikke det rart? — Aa, aa — hvorfor skal man føle som et Stik bestandig, naar man er saa usigelig, usigelig, usigelig lykkelig — — og har Lyst til at trampe i Jorden. — Fordi det ikke blir noget af kanske? Men jeg er jo glad, naar jeg ikke er saadan usigelig glad ogsaa — aa elske, elske, elske!» Naar vi lukker denne Bog, er det, som vi ser et Glitter,' et farende Veir af Liv, Liv, — men al denne Livstummel og Livskraft har sprængt For- men og overdøver Problemerne nede i Dybhet, hvoraf Stykket er vokset op. Det er ogsaa uhel- digt, at Per og Palle Daa mere virker som aand- fulde, levende Udkast end som gjennemførte Karak- terbilleder. Den første er uklar og i Grunden uinteressant; den sidste et vittigt Paradox. De sikrest tegnede Repræsentanter for Kunstnerlauget er Parret Sveen og Milla, som lever af Rov og Snylteri, hvad der «ikke er sjofelt for en dybere Betragtning». De to illustrerer kraftig Daa's Re- plik: «Alle i Marken — vise frem alt det vi har og alle for alles Øine. Under aaben Himmel, —<noinclude></noinclude> on3f2uebl6pm886nuib3lepi1dh05tg 320219 320184 2026-05-09T21:49:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ingen Telter. Landet, hvor ingen vil brænde inde med noget. Yderlighed og Overdrivelser — Sjofelhed og Talent — som Sop efter Regn. Og alt det er morsomt at se paa.» {{. . .}} Men det er urimeligt at klage, naar der er saa meget at beundre. Der er skrevet en Mængde Bøger om Malere og Digtere og Musikere, men ikke i mange, om i nogen eneste, er der saa meget som en Anelse om det inderligst individuelle ved Kunstneren. Selv J. P. Jacobsen havde ikke stort andet at sige om Niels Lyhne, end hvad der kunde passe paa de fleste svage, drømmende, længselssyge, verdensfremmede Sjæle. — Dybt værdifuld og interessant er den Kundskab, som «Kunstnere» her giver os. Den staar høit over det platte Almuesyn paa Problemet, som en celeber Skribent har udtrykt i følgende Leveregel: læse mange Bøger, og indordne det læste 1 sin egen Maade at tænke og føle paa. Nei, Gunnar Heiberg hævder Inspirationens Almægtighed og helt omskabende Evne i de aller voldsomste Udtryk. Kunstneren er — som efter Aristoteles" Definition det upolitiske Menneske — enten et Dyr eller en Gud. Han er med et gam- melt buddhistisk Udtryk, som nu gjennem den Nietzscheske Reklamefilosofi er blevet gjort tilgjængeligt for ethvert læsekyndigt Menneske, hinsides<noinclude></noinclude> emgijpb4o1660vu4z2mpu1bzo86szya 104 136912 320185 2026-05-09T21:12:44Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 74 GUNNAR HEIBERG. Godt og Ondt. Naar der skal skabes — «naar Former brydes og nye dannes i Ildovnen» — da er han som en Gud, ensom og utilgjængelig, langt borte. Men gaar han de tomme onde Dage uden Maal og Med omkring sit bankende Hjerte og ven- ter paa det, som skal komme, da er han et Bytte for alskens halvgale skrækkelige Indskydelser, og da har han «Lyster som vilde Dyr» og Rædsler og Dødsangst. Alt dette ligger bag Kunstnerens tilsyne- ladende Dovenskab og Ansva… 320185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>74 GUNNAR HEIBERG. Godt og Ondt. Naar der skal skabes — «naar Former brydes og nye dannes i Ildovnen» — da er han som en Gud, ensom og utilgjængelig, langt borte. Men gaar han de tomme onde Dage uden Maal og Med omkring sit bankende Hjerte og ven- ter paa det, som skal komme, da er han et Bytte for alskens halvgale skrækkelige Indskydelser, og da har han «Lyster som vilde Dyr» og Rædsler og Dødsangst. Alt dette ligger bag Kunstnerens tilsyne- ladende Dovenskab og Ansvarsløshed og Umoral. «Kong Midas» og «Kunstnere» er begge dobbelt- tydige og ufærdige Arbeider. De er fremsprungne af en OQvergangstid. Den gamle Tro er død, og de nye Værdier endnu ikke fundne. Den hel- lige Relativitet er nemlig et altfor kvietistisk kon- templativt Standpunkt til, at det skulde staa i nøiere Forbindelse med disse to Bøger, hvor den Tone, som høres over alt andet, er krigersk Livsglæde og Livslyst. Og «en robust Samvittighed», som tager, hvad der kan tages, og forresten ler af det Hele. II. Først i «Balkonen> er vi helt over i en ny Tid og et nyt Milieu. Den er endelig det fuldtonende Udtryk for en ny Slegts Poesi og Livsidealer. I<noinclude><references/></noinclude> apsrha7acdf9osa5jtz94kv4lzblrpz 320220 320185 2026-05-09T21:50:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Godt og Ondt. Naar der skal skabes — «naar Former brydes og nye dannes i Ildovnen» — da er han som en Gud, ensom og utilgjængelig, langt borte. Men gaar han de tomme onde Dage uden Maal og Med omkring sit bankende Hjerte og venter paa det, som skal komme, da er han et Bytte for alskens halvgale skrækkelige Indskydelser, og da har han «Lyster som vilde Dyr» og Rædsler og Dødsangst. Alt dette ligger bag Kunstnerens tilsyneladende Dovenskab og Ansvarsløshed og Umoral. «Kong Midas» og «Kunstnere» er begge dobbelttydige og ufærdige Arbeider. De er fremsprungne af en OQvergangstid. Den gamle Tro er død, og de nye Værdier endnu ikke fundne. Den hellige Relativitet er nemlig et altfor kvietistisk kontemplativt Standpunkt til, at det skulde staa i nøiere Forbindelse med disse to Bøger, hvor den Tone, som høres over alt andet, er krigersk Livsglæde og Livslyst. Og «en robust Samvittighed», som tager, hvad der kan tages, og forresten ler af det Hele. {{c|III.}} Først i «Balkonen> er vi helt over i en ny Tid og et nyt Milieu. Den er endelig det fuldtonende Udtryk for en ny Slegts Poesi og Livsidealer. I<noinclude><references/></noinclude> gv01a2cmaht7xugxskvquh1f6bpicbi 320221 320220 2026-05-09T21:50:52Z Øystein Tvede 3938 320221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Godt og Ondt. Naar der skal skabes — «naar Former brydes og nye dannes i Ildovnen» — da er han som en Gud, ensom og utilgjængelig, langt borte. Men gaar han de tomme onde Dage uden Maal og Med omkring sit bankende Hjerte og venter paa det, som skal komme, da er han et Bytte for alskens halvgale skrækkelige Indskydelser, og da har han «Lyster som vilde Dyr» og Rædsler og Dødsangst. Alt dette ligger bag Kunstnerens tilsyneladende Dovenskab og Ansvarsløshed og Umoral. «Kong Midas» og «Kunstnere» er begge dobbelttydige og ufærdige Arbeider. De er fremsprungne af en OQvergangstid. Den gamle Tro er død, og de nye Værdier endnu ikke fundne. Den hellige Relativitet er nemlig et altfor kvietistisk kontemplativt Standpunkt til, at det skulde staa i nøiere Forbindelse med disse to Bøger, hvor den Tone, som høres over alt andet, er krigersk Livsglæde og Livslyst. Og «en robust Samvittighed», som tager, hvad der kan tages, og forresten ler af det Hele. {{c|III.}} Først i «Balkonen» er vi helt over i en ny Tid og et nyt Milieu. Den er endelig det fuldtonende Udtryk for en ny Slegts Poesi og Livsidealer. I<noinclude><references/></noinclude> mo6kab3v6857tfhfpowfk6cogtzpii4 320222 320221 2026-05-09T21:51:08Z Øystein Tvede 3938 320222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Godt og Ondt. Naar der skal skabes — «naar Former brydes og nye dannes i Ildovnen» — da er han som en Gud, ensom og utilgjængelig, langt borte. Men gaar han de tomme onde Dage uden Maal og Med omkring sit bankende Hjerte og venter paa det, som skal komme, da er han et Bytte for alskens halvgale skrækkelige Indskydelser, og da har han «Lyster som vilde Dyr» og Rædsler og Dødsangst. Alt dette ligger bag Kunstnerens tilsyneladende Dovenskab og Ansvarsløshed og Umoral. «Kong Midas» og «Kunstnere» er begge dobbelttydige og ufærdige Arbeider. De er fremsprungne af en Overgangstid. Den gamle Tro er død, og de nye Værdier endnu ikke fundne. Den hellige Relativitet er nemlig et altfor kvietistisk kontemplativt Standpunkt til, at det skulde staa i nøiere Forbindelse med disse to Bøger, hvor den Tone, som høres over alt andet, er krigersk Livsglæde og Livslyst. Og «en robust Samvittighed», som tager, hvad der kan tages, og forresten ler af det Hele. {{c|III.}} Først i «Balkonen» er vi helt over i en ny Tid og et nyt Milieu. Den er endelig det fuldtonende Udtryk for en ny Slegts Poesi og Livsidealer. I<noinclude><references/></noinclude> m7r22x9bfsf36wcu00uriwv375vl70y 320241 320222 2026-05-09T22:09:33Z Øystein Tvede 3938 320241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Godt og Ondt. Naar der skal skabes — «naar Former brydes og nye dannes i Ildovnen» — da er han som en Gud, ensom og utilgjængelig, langt borte. Men gaar han de tomme onde Dage uden Maal og Med omkring sit bankende Hjerte og venter paa det, som skal komme, da er han et Bytte for alskens halvgale skrækkelige Indskydelser, og da har han «Lyster som vilde Dyr» og Rædsler og Dødsangst. Alt dette ligger bag Kunstnerens tilsyneladende Dovenskab og Ansvarsløshed og Umoral. «Kong Midas» og «Kunstnere» er begge dobbelttydige og ufærdige Arbeider. De er fremsprungne af en Overgangstid. Den gamle Tro er død, og de nye Værdier endnu ikke fundne. Den hellige Relativitet er nemlig et altfor kvietistisk kontemplativt Standpunkt til, at det skulde staa i nøiere Forbindelse med disse to Bøger, hvor den Tone, som høres over alt andet, er krigersk Livsglæde og Livslyst. Og «en robust Samvittighed», som tager, hvad der kan tages, og forresten ler af det Hele.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|III.}} Først i «Balkonen» er vi helt over i en ny Tid og et nyt Milieu. Den er endelig det fuldtonende Udtryk for en ny Slegts Poesi og Livsidealer. I<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> hligjssur6p9zz3qclk2b9m7g95ytbq 104 136913 320186 2026-05-09T21:16:51Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUnNar HEIBERG. 75 kunstnerisk Henseende er det lille Bind paa sytti Sider et af vor Litteraturs rigeste og skjønneste Verker. I Sprogets Klang og Sang, Billedernes levende farverige Oprindelighed, i dristig og dyb Fantasi naar Heiberg her op mod den efterroman- fiske Tids største Sprogkunstner i Norden, J. P. Ja- cobsen. Der er i den første Scene mellem Abel og Julie en henrykkende oprindelig Naivetet, som var vi kommen ud af vort graa Aarhundredes triste, tanketunge Alvorsl… 320186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUnNar HEIBERG. 75 kunstnerisk Henseende er det lille Bind paa sytti Sider et af vor Litteraturs rigeste og skjønneste Verker. I Sprogets Klang og Sang, Billedernes levende farverige Oprindelighed, i dristig og dyb Fantasi naar Heiberg her op mod den efterroman- fiske Tids største Sprogkunstner i Norden, J. P. Ja- cobsen. Der er i den første Scene mellem Abel og Julie en henrykkende oprindelig Naivetet, som var vi kommen ud af vort graa Aarhundredes triste, tanketunge Alvorsluft høit op i Tidernes fjerne duggede Morgen. Her aander en helt hengiven Sansebetagenhed, der glimtvis minder om Høisan- gens nøgne Ynde. «Straalende som Morgenrøden, deilig som Maanen, ren som Solen, forfærdelig som de bannerførende Hærskarer» — — disse Høisan- gens Ord giver en Anelse om det Ideal, der har foresvævet Digteren ved Undfangelsen af Julie- Figuren. «Balkonen» er en hel Slegts, gjennem lange Aars mangfoldige Søgen og Strid fundne Udtryk for egne Ideer og Idealer. Denne Slegts eiendommelige Skjæbne var at vokse op paa Heldingen af en for- standskold, fantasifattig Tid — med varmere Hjerte og livslystigere Sind end denne Tid. Længe lod de sig drive med af Strømmen. De debatterede Problemer og diskuterede Teorier og læste Tidens lærde Skrifter som de andre. Men saa begav det<noinclude></noinclude> 5evbkdmaens3yq6zq423tlo30ks5zp0 320223 320186 2026-05-09T21:52:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunstnerisk Henseende er det lille Bind paa sytti Sider et af vor Litteraturs rigeste og skjønneste Verker. I Sprogets Klang og Sang, Billedernes levende farverige Oprindelighed, i dristig og dyb Fantasi naar Heiberg her op mod den efterroman- fiske Tids største Sprogkunstner i Norden, J. P. Jacobsen. Der er i den første Scene mellem Abel og Julie en henrykkende oprindelig Naivetet, som var vi kommen ud af vort graa Aarhundredes triste, tanketunge Alvorsluft høit op i Tidernes fjerne duggede Morgen. Her aander en helt hengiven Sansebetagenhed, der glimtvis minder om Høisangens nøgne Ynde. «Straalende som Morgenrøden, deilig som Maanen, ren som Solen, forfærdelig som de bannerførende Hærskarer» — — disse Høisangens Ord giver en Anelse om det Ideal, der har foresvævet Digteren ved Undfangelsen af Julie-Figuren. «Balkonen» er en hel Slegts, gjennem lange Aars mangfoldige Søgen og Strid fundne Udtryk for egne Ideer og Idealer. Denne Slegts eiendommelige Skjæbne var at vokse op paa Heldingen af en forstandskold, fantasifattig Tid — med varmere Hjerte og livslystigere Sind end denne Tid. Længe lod de sig drive med af Strømmen. De debatterede Problemer og diskuterede Teorier og læste Tidens lærde Skrifter som de andre. Men saa begav det<noinclude></noinclude> 0x012df4oj36znrcat7v8jwd9zpq3yi 104 136914 320187 2026-05-09T21:17:02Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 76 GUNNAR HEIBERG. sig en Dag, at de mistede Troen paa sine Profeter og syntes, de maatte have lige stor Ret som de gamle Mennesker til at finde op noget som en Reli- gion for sig selv. Denne Religion har faaet et sterkt, om ikke netop klart eller fyldigt Udtryk i «Balkonen». I «Kong Midas» siger Finn Hals et Sted, hvor han fortæller, hvad han følte, hver Gang han elskede: «Jeg kunde ikke se, ikke høre nogen Ting, uden at hun var med i det altsammen, jeg drømte om hende,… 320187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>76 GUNNAR HEIBERG. sig en Dag, at de mistede Troen paa sine Profeter og syntes, de maatte have lige stor Ret som de gamle Mennesker til at finde op noget som en Reli- gion for sig selv. Denne Religion har faaet et sterkt, om ikke netop klart eller fyldigt Udtryk i «Balkonen». I «Kong Midas» siger Finn Hals et Sted, hvor han fortæller, hvad han følte, hver Gang han elskede: «Jeg kunde ikke se, ikke høre nogen Ting, uden at hun var med i det altsammen, jeg drømte om hende, jeg havde hendes Navn paa Tungen — alt hvad jeg tænkte kom hun i, fra jeg stod op om Morgenen, hele Dagen gjennem og Natten til næste Morgen og videre i alt, hvad jeg gjorde, i alt, hvad jeg sagde, hvor jeg snudde og vendte mig — — aa det var skrækkeligt!» Dette skrækkeligt er i «Balkonen» vokset ud og blevet stort. Og alene om dette skrækkelige-store handler de tre Akter. — Kjærligheden, Driften, som Livets Urgrund og Hjerte og Sjæl. Driften som det store Altfortærende, der brænder de menneskelige Viljer til Aske og veirer hen Ære, Stolthed, Samvittighed, Ædelmod som Solen Taager. Driften, som gjør Kvinden troløs, grusom, raa og Manden gal, feig, latterlig, — Drif- ten besynges i denne Bog i Sprogets rigeste Ord og stolteste Rytmer. Og al denne Ødelæggelsens skjønne Veder- styggelighed føres frem for os med en hoverende<noinclude></noinclude> 73edjet5qpi2hhn07re3pxm73dh0yix 320224 320187 2026-05-09T21:53:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig en Dag, at de mistede Troen paa sine Profeter og syntes, de maatte have lige stor Ret som de gamle Mennesker til at finde op noget som en Religion for sig selv. Denne Religion har faaet et sterkt, om ikke netop klart eller fyldigt Udtryk i «Balkonen». I «Kong Midas» siger Finn Hals et Sted, hvor han fortæller, hvad han følte, hver Gang han elskede: «Jeg kunde ikke se, ikke høre nogen Ting, uden at hun var med i det altsammen, jeg drømte om hende, jeg havde hendes Navn paa Tungen — alt hvad jeg tænkte kom hun i, fra jeg stod op om Morgenen, hele Dagen gjennem og Natten til næste Morgen og videre i alt, hvad jeg gjorde, i alt, hvad jeg sagde, hvor jeg snudde og vendte mig — — aa det var skrækkeligt!» Dette {{sp|skrækkeligt}} er i «Balkonen» vokset ud og blevet stort. Og alene om dette skrækkelige-store handler de tre Akter. — Kjærligheden, Driften, som Livets Urgrund og Hjerte og Sjæl. Driften som det store Altfortærende, der brænder de menneskelige Viljer til Aske og veirer hen Ære, Stolthed, Samvittighed, Ædelmod som Solen Taager. Driften, som gjør Kvinden troløs, grusom, raa og Manden gal, feig, latterlig, — Driften besynges i denne Bog i Sprogets rigeste Ord og stolteste Rytmer. Og al denne Ødelæggelsens skjønne Vederstyggelighed føres frem for os med en hoverende<noinclude></noinclude> okq89a0egonc7197encz4tgoxzntk02 104 136915 320188 2026-05-09T21:17:13Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUNNAR HEIBERG. 77 Tyrefegter-Jubel, en hedningglad, ubesværet Latter som den — Sammenligningen er lidt langt borte fra — hvormed Spinoza saa sine Edderkopper blodsuge Fluerne. Ve de overvundne! De ydre Begivenheder i denne Kjærligheds- komedie er følgende: Dramaets Heltinde, den deilige Julie, overraskes en Morgen af sin gamle- Mand i Selskab med en Elsker. Efter en for de to temmelig pinlig Scene, under hvilken den bedragne Ægtemand faar Anled- ning til at bide fra sig… 320188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIBERG. 77 Tyrefegter-Jubel, en hedningglad, ubesværet Latter som den — Sammenligningen er lidt langt borte fra — hvormed Spinoza saa sine Edderkopper blodsuge Fluerne. Ve de overvundne! De ydre Begivenheder i denne Kjærligheds- komedie er følgende: Dramaets Heltinde, den deilige Julie, overraskes en Morgen af sin gamle- Mand i Selskab med en Elsker. Efter en for de to temmelig pinlig Scene, under hvilken den bedragne Ægtemand faar Anled- ning til at bide fra sig nogle giftige Hentydninger, gjør han Parret den Tjeneste at forsvinde fra Til- værelsen ved Hjælp af Balkonen, som ramler ned. Aar gaar hen. Abel, Elskeren, som i Stykkets første Akt ikke syntes at leve for andet end galante Eventyr, har under Samlivet med Julie lært at se de Ting i et nyt Lys. «Kjærligheden stanser Men- neskene,» siger han nu. — «Den hører til i Mør- ket, den stjæler af Intelligens, af Karakter, af Vilje.» Han er blevet en stille Sværmer og Grubler, «som ikke higer efter at være som de andre og ikke forlanger, at de andre skal være som han.» Da han desuden synes at nære den samme interesse- ret beskuende Velvilje for Julie som for Men- neskeheden, begynder vi at skjønne, at dette ikke kan være nogen Mand for hende. Og ikke før har vi tænkt dette, før den næste og sidste Erobrer<noinclude></noinclude> 20p0wsoty5iscanknnie365uz9tlpmo 320225 320188 2026-05-09T21:54:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tyrefegter-Jubel, en hedningglad, ubesværet Latter som den — Sammenligningen er lidt langt borte fra — hvormed Spinoza saa sine Edderkopper blodsuge Fluerne. Ve de overvundne! De ydre Begivenheder i denne Kjærlighedskomedie er følgende: Dramaets Heltinde, den deilige Julie, overraskes en Morgen af sin gamle- Mand i Selskab med en Elsker. Efter en for de to temmelig pinlig Scene, under hvilken den bedragne Ægtemand faar Anledning til at bide fra sig nogle giftige Hentydninger, gjør han Parret den Tjeneste at forsvinde fra Tilværelsen ved Hjælp af Balkonen, som ramler ned. Aar gaar hen. Abel, Elskeren, som i Stykkets første Akt ikke syntes at leve for andet end galante Eventyr, har under Samlivet med Julie lært at se de Ting i et nyt Lys. «Kjærligheden stanser Menneskene,» siger han nu. — «Den hører til i Mørket, den stjæler af Intelligens, af Karakter, af Vilje.» Han er blevet en stille Sværmer og Grubler, «som ikke higer efter at være som de andre og ikke forlanger, at de andre skal være som han.» Da han desuden synes at nære den samme interesseret beskuende Velvilje for Julie som for Menneskeheden, begynder vi at skjønne, at dette ikke kan være nogen Mand for hende. Og ikke før har vi tænkt dette, før den næste og sidste Erobrer<noinclude></noinclude> 60o4w8mkq6a4qrhhpzy4dia0bx4sp5j 104 136916 320189 2026-05-09T21:17:23Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 78 Gunnar HEIprene. «kommer ind fra Balkonen». Han heder Antonio og er et Kraftdyr — som Abel et Tankedyr og Julie et Driftsdyr — og vinder selvfølgelig en let Seir over hende. Vi faar en ny Elskovsscene, som dog ikke har noget af den førstes unge Friskhed og Poesi. Vi blues blot over de to Dyr og deres Kjærlighed, som vil leve Driftens stakkede Liv, til den slukkes af det Had og den Selvforagt, der altid ligger paa Bunden, hvor alene Driften binder sam- men. De har «luk… 320189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>78 Gunnar HEIprene. «kommer ind fra Balkonen». Han heder Antonio og er et Kraftdyr — som Abel et Tankedyr og Julie et Driftsdyr — og vinder selvfølgelig en let Seir over hende. Vi faar en ny Elskovsscene, som dog ikke har noget af den førstes unge Friskhed og Poesi. Vi blues blot over de to Dyr og deres Kjærlighed, som vil leve Driftens stakkede Liv, til den slukkes af det Had og den Selvforagt, der altid ligger paa Bunden, hvor alene Driften binder sam- men. De har «lukket for det Hellige og kastet Nøglen væk». Især gjælder dette Julie, der i den sidste Scene bliver rent modbydelig i sin sjælløse Raahed. Hun raser, da Abel et Øieblik synes at ville optræde som hendes Mand. Hun befaler, uden at blinke, Antonio at skyde først. Abel er ikke til for hende. Hun ler raat af hans stille Sorg. Spotter hans fine Svaghed. Og da ogsaa Antonio saares af denne hjerteløse Grovhed, siger hun bare: «Har du Medlidenhed med Aanderne? Tar du Parti for ham? Gaar du over — saa gaa! Gaa, gaa, gaa!» Jeg har allerede søgt at udtrykke min dybe Beundring for de tre Akters mange kunstneriske Skjønheder. Det er let nok. Der er ikke én af de sytti Sider, hvor vi ikke glædes med sjeldne, kostelige Fund af lødig Poesi. Gunnar Heiberg er her den raffinerede Skjønhedsdyrker, der søger<noinclude></noinclude> 95jubgn41eo9ssyecxwkopuev0beibf 320226 320189 2026-05-09T21:55:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«kommer ind fra Balkonen». Han heder Antonio og er et Kraftdyr — som Abel et Tankedyr og Julie et Driftsdyr — og vinder selvfølgelig en let Seir over hende. Vi faar en ny Elskovsscene, som dog ikke har noget af den førstes unge Friskhed og Poesi. Vi blues blot over de to Dyr og deres Kjærlighed, som vil leve Driftens stakkede Liv, til den slukkes af det Had og den Selvforagt, der altid ligger paa Bunden, hvor alene Driften binder sammen. De har «lukket for det Hellige og kastet Nøglen væk». Især gjælder dette Julie, der i den sidste Scene bliver rent modbydelig i sin sjælløse Raahed. Hun raser, da Abel et Øieblik synes at ville optræde som hendes Mand. Hun befaler, uden at blinke, Antonio at skyde først. Abel er ikke til for hende. Hun ler raat af hans stille Sorg. Spotter hans fine Svaghed. Og da ogsaa Antonio saares af denne hjerteløse Grovhed, siger hun bare: «Har du Medlidenhed med Aanderne? Tar du Parti for ham? Gaar du over — saa gaa! Gaa, gaa, gaa!» Jeg har allerede søgt at udtrykke min dybe Beundring for de tre Akters mange kunstneriske Skjønheder. Det er let nok. Der er ikke én af de sytti Sider, hvor vi ikke glædes med sjeldne, kostelige Fund af lødig Poesi. Gunnar Heiberg er her den raffinerede Skjønhedsdyrker, der søger<noinclude></noinclude> hh25mxqp363ekmjosnamq3dmbcwkt7f 104 136917 320190 2026-05-09T21:17:38Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUNNAR HEIBERG. 79 tilbage til de «henfarne Tider», da Formens Skjøn- hed var alt. Vanskeligere er det at beundre det menneske- lige Indhold i dette erotiske Marionetdrama. Det er dog ikke nok, at der indføres en deus ex machina, Driften kaldet, som trækker i Traadene i de af- gjørende Øieblikke. En Skjæbne-Tragedie er ikke det samme som en Opera. Den eneste Figur, som har et nogenlunde begribeligt menneskeligt Præg, er Ressmann. Her har Heibergs Humør løbet af med ham… 320190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIBERG. 79 tilbage til de «henfarne Tider», da Formens Skjøn- hed var alt. Vanskeligere er det at beundre det menneske- lige Indhold i dette erotiske Marionetdrama. Det er dog ikke nok, at der indføres en deus ex machina, Driften kaldet, som trækker i Traadene i de af- gjørende Øieblikke. En Skjæbne-Tragedie er ikke det samme som en Opera. Den eneste Figur, som har et nogenlunde begribeligt menneskeligt Præg, er Ressmann. Her har Heibergs Humør løbet af med ham og givet os en morsomt outreret Lystspil- figur. Alle de andre er umenneskelig forvredne Abstraktioner, uhyggelige Gedankendinge, som nok kunde tage sig ud som symbolske Statuer i en Park, men som skræmmer, naar Forfatteren lader dem handle og tale. Kun i Karakteristiken af Abel er der som en svag Klang af Følelse. Der skjælver en egen Sorg i disse Ord: «Jeg synes, at hvert Menneskes Sjæl er som en Ø, og at enhver Bro staar for Fald, og at det er Glæde at dyrke sin Ø. Stormen og Stjernerne og Evigheden faar mig til at tænke, og jeg føler derved, men kommer to Menneskers Sjæle sammen, da maa den ene vente paa den anden, og undertiden maa ogsaa den anden vente, og de blir staaende og kommer ikke videre.» Dog det er nu engang saa, at de menneskelige Følelser er Kunstens Livsblod. Al skjøn, formel,<noinclude></noinclude> da06wksog0sy2a9a1m5x3z6tbxdnuhq 320227 320190 2026-05-09T21:55:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tilbage til de «henfarne Tider», da Formens Skjønhed var alt. Vanskeligere er det at beundre det menneskelige Indhold i dette erotiske Marionetdrama. Det er dog ikke nok, at der indføres en deus ex machina, Driften kaldet, som trækker i Traadene i de afgjørende Øieblikke. En Skjæbne-Tragedie er ikke det samme som en Opera. Den eneste Figur, som har et nogenlunde begribeligt menneskeligt Præg, er Ressmann. Her har Heibergs Humør løbet af med ham og givet os en morsomt outreret Lystspilfigur. Alle de andre er umenneskelig forvredne Abstraktioner, uhyggelige Gedankendinge, som nok kunde tage sig ud som symbolske Statuer i en Park, men som skræmmer, naar Forfatteren lader dem handle og tale. Kun i Karakteristiken af Abel er der som en svag Klang af Følelse. Der skjælver en egen Sorg i disse Ord: «Jeg synes, at hvert Menneskes Sjæl er som en Ø, og at enhver Bro staar for Fald, og at det er Glæde at dyrke sin Ø. Stormen og Stjernerne og Evigheden faar mig til at tænke, og jeg føler derved, men kommer to Menneskers Sjæle sammen, da maa den ene vente paa den anden, og undertiden maa ogsaa den anden vente, og de blir staaende og kommer ikke videre.» Dog det er nu engang saa, at de menneskelige Følelser er Kunstens Livsblod. Al skjøn, formel,<noinclude></noinclude> mz1tza36hs4zqrs5o31knpm27xpsoml 104 136918 320191 2026-05-09T21:17:45Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 80 GUNNAR HEIBERG. dekorativ Symbolisme bliver, trods den høieste Kunst, uendelig magtesløs, hvor det gjælder at fange det stakkels Menneskehjertes Liv. For da heder det: Giv dig selv hen, saa skal dig ogsaa gives. IV. Siden «Balkonen» udkom, har Heiberg skrevet de to Skuespil «Gerts Have» og «Det store Lod». Det første er en Komedie om Landligger-Flirtation og dermed beslegtede, altfor menneskelige Bagateller. Det andet er et Problem-Drama om Socialisme, Revolution og… 320191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>80 GUNNAR HEIBERG. dekorativ Symbolisme bliver, trods den høieste Kunst, uendelig magtesløs, hvor det gjælder at fange det stakkels Menneskehjertes Liv. For da heder det: Giv dig selv hen, saa skal dig ogsaa gives. IV. Siden «Balkonen» udkom, har Heiberg skrevet de to Skuespil «Gerts Have» og «Det store Lod». Det første er en Komedie om Landligger-Flirtation og dermed beslegtede, altfor menneskelige Bagateller. Det andet er et Problem-Drama om Socialisme, Revolution og Kjærlighed, — men mest om en ung Mand, der udvikler sig fra en menneskesky forknyt Grubler til Oprører, og saa tilbage til lige- gyldig Tilskuer og Drømmer . . . indtil vi ser ham staa i Begreb med at blive Oprører igjen. I dette Øieblik afsluttes nemlig hans Tilværelses Cirkelgang af en Revolverkugle, som sendes ham af en gammel Discipel og Meningsfælle. — Et Skuespil af stor scenisk Virkning, malerisk, levende, heltigjennem fyldt af store Handlingers Stormpust. Og dog er det saa meget, man savner, saa meget, man tviler om. I digterisk overbevisende Kraft og Ægthed staar det langt tilbage for «Balkonen». Men visselig er det et betydeligt Verk og —<noinclude></noinclude> 3b68zfsvhcwi475md26q7kqx5973a0g 320228 320191 2026-05-09T21:56:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>dekorativ Symbolisme bliver, trods den høieste Kunst, uendelig magtesløs, hvor det gjælder at fange det stakkels Menneskehjertes Liv. For da heder det: Giv dig selv hen, saa skal dig ogsaa gives.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|IV.}} Siden «Balkonen» udkom, har Heiberg skrevet de to Skuespil «Gerts Have» og «Det store Lod». Det første er en Komedie om Landligger-Flirtation og dermed beslegtede, altfor menneskelige Bagateller. Det andet er et Problem-Drama om Socialisme, Revolution og Kjærlighed, — men mest om en ung Mand, der udvikler sig fra en menneskesky forknyt Grubler til Oprører, og saa tilbage til ligegyldig Tilskuer og Drømmer . . . indtil vi ser ham staa i Begreb med at blive Oprører igjen. I dette Øieblik afsluttes nemlig hans Tilværelses Cirkelgang af en Revolverkugle, som sendes ham af en gammel Discipel og Meningsfælle. — Et Skuespil af stor scenisk Virkning, malerisk, levende, heltigjennem fyldt af store Handlingers Stormpust. Og dog er det saa meget, man savner, saa meget, man tviler om. I digterisk overbevisende Kraft og Ægthed staar det langt tilbage for «Balkonen». Men visselig er det et betydeligt Verk og —<section end="2"/><noinclude></noinclude> bjh5skwsw52rvblqpvr0d2aj1hcjb53 104 136919 320192 2026-05-09T21:17:57Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUNNAR HEIpERrG. 81 sjelden interessant. Først bør jeg dog talé lidt om «Gerts Have». Løs i Formen som «Kunstnere», men uden denne Komedies Dybde og Vid, virker «Gerts Have» nærmest som et let og spillende Causeri. De Menne- sker, som vrøvler — ofte svært affekteret — flirter, drikker og plukker Blomster gjennem Stykkets fire Akter, mangler alle i samme Grad sjæleligt Per- spektiv. De er Silhouetter, karakterløse og tomme Schabloner, som nu og da udstøder vitt… 320192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIpERrG. 81 sjelden interessant. Først bør jeg dog talé lidt om «Gerts Have». Løs i Formen som «Kunstnere», men uden denne Komedies Dybde og Vid, virker «Gerts Have» nærmest som et let og spillende Causeri. De Menne- sker, som vrøvler — ofte svært affekteret — flirter, drikker og plukker Blomster gjennem Stykkets fire Akter, mangler alle i samme Grad sjæleligt Per- spektiv. De er Silhouetter, karakterløse og tomme Schabloner, som nu og da udstøder vittige Repliker. Over det Hele hviler en lummer-klam, trykkende Luft. Forfatteren gjør Indtryk af en blaseret Kyni- ker, der morer sig med at docere sin meget tvil- somme Livsfilosofi. Men han bliver selv hængende i sine Ord, fordi der — som en af Stykkets Per- soner træffende siger — «er ligesom kommet Gummi paa Bagsiden af dem». «Gerts Have» er intet Jubelkvad til den trium- ferende Elskovs Pris som «Balkonen». Her er Kjærligheden seet fra Skyggesiden, og blot Leden og Væmmelsen er bleven tilbage. Jeg maa citere nogle Repliker i Slutningen af Stykket, der som i en Sum rummer dets hele Indhold: Gert: Jeg havde Lyst til at være Fører for mange eller den ene, som var mod alle. Jeg syntes simpelthen, jeg havde alle Muligheder i mig, al Vaarens Lyst til at gjøre Livet om, baade Evnen 6<noinclude></noinclude> 5ecz5xuyejh7verk9sfeu5pdkdfaugw 320229 320192 2026-05-09T21:57:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sjelden interessant. Først bør jeg dog talé lidt om «Gerts Have». Løs i Formen som «Kunstnere», men uden denne Komedies Dybde og Vid, virker «Gerts Have» nærmest som et let og spillende Causeri. De Mennesker, som vrøvler — ofte svært affekteret — flirter, drikker og plukker Blomster gjennem Stykkets fire Akter, mangler alle i samme Grad sjæleligt Perspektiv. De er Silhouetter, karakterløse og tomme Schabloner, som nu og da udstøder vittige Repliker. Over det Hele hviler en lummer-klam, trykkende Luft. Forfatteren gjør Indtryk af en blaseret Kyniker, der morer sig med at docere sin meget tvilsomme Livsfilosofi. Men han bliver selv hængende i sine Ord, fordi der — som en af Stykkets Personer træffende siger — «er ligesom kommet Gummi paa Bagsiden af dem». «Gerts Have» er intet Jubelkvad til den triumferende Elskovs Pris som «Balkonen». Her er Kjærligheden seet fra Skyggesiden, og blot Leden og Væmmelsen er bleven tilbage. Jeg maa citere nogle Repliker i Slutningen af Stykket, der som i en Sum rummer dets hele Indhold: Gert: Jeg havde Lyst til at være Fører for mange eller den ene, som var mod alle. Jeg syntes simpelthen, jeg havde alle Muligheder i mig, al Vaarens Lyst til at gjøre Livet om, baade Evnen<noinclude></noinclude> 3sjevo9a39einrsjmkqkxkdg6fz7rzk 104 136920 320193 2026-05-09T21:18:06Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ——g GE GUNNAR HEIBERG. til at gaa ud i Verden og la noget ske, og til at spørge langt, langt nede i mig selv. Men aldrig blev det til noget. Ingen Magt! Ingen Klarhed. Ingen Vei i Mørket. Ingen Forbindelse mellem Tingene. Ingenting har jeg naaet, fordi jeg troede, det var saa nødvendigt at finde den ene, ene, før jeg døde. Og der maa da være noget andet her i Livet? Jeg kan da ikke dø med dette? Firti Aar og ikke andet end Kjærlighed, Kvinder, Kjøn! Fru Løven: Er d… 320193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>——g GE GUNNAR HEIBERG. til at gaa ud i Verden og la noget ske, og til at spørge langt, langt nede i mig selv. Men aldrig blev det til noget. Ingen Magt! Ingen Klarhed. Ingen Vei i Mørket. Ingen Forbindelse mellem Tingene. Ingenting har jeg naaet, fordi jeg troede, det var saa nødvendigt at finde den ene, ene, før jeg døde. Og der maa da være noget andet her i Livet? Jeg kan da ikke dø med dette? Firti Aar og ikke andet end Kjærlighed, Kvinder, Kjøn! Fru Løven: Er der ikke Forskjel paa Kjær- lighed da? Gert: Er der? Resultatet var det samme, enten jeg kaldte hende min Snut eller min Lilje. Ingenting er igjen. Her staar jeg lige fattig og gruer for at gaa i Hi. Fru Løven: Men nu har De vænnet Dem fra? Gert (glad i Stemmen igjen): Ja. Fru Løven: Fy — den stygge Kjærligheden. Lad os trampe paa den. Gert: - Ja. (De tramper.) Gert: Nu har jeg naaet helt op til der, hvor De lyser, kolde Maanestraale, høit over Begjærets Verden . .: I Modsætning til «Gerts Have» virker «Det store Lod» som et friskt Pust ude fra den aabne, frie,<noinclude></noinclude> ogbsowr4iaaedvrnafl5czoqzw5y65b 320230 320193 2026-05-09T21:59:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at gaa ud i Verden og la noget ske, og til at spørge langt, langt nede i mig selv. Men aldrig blev det til noget. Ingen Magt! Ingen Klarhed. Ingen Vei i Mørket. Ingen Forbindelse mellem Tingene. Ingenting har jeg naaet, fordi jeg troede, det var saa nødvendigt at finde den ene, ene, før jeg døde. Og der maa da være noget andet her i Livet? Jeg kan da ikke dø med dette? Firti Aar og ikke andet end Kjærlighed, Kvinder, Kjøn! Fru Løven: Er der ikke Forskjel paa Kjærlighed da? Gert: Er der? Resultatet var det samme, enten jeg kaldte hende min Snut eller min Lilje. Ingenting er igjen. Her staar jeg lige fattig og gruer for at gaa i Hi. Fru Løven: Men nu har De vænnet Dem fra? Gert (glad i Stemmen igjen): Ja. Fru Løven: Fy — den stygge Kjærligheden. Lad os trampe paa den. Gert: ― Ja. {{v|{{liten|(De tramper.)}}}} Gert: Nu har jeg naaet helt op til der, hvor De lyser, kolde Maanestraale, høit over Begjærets Verden {{. . .}} I Modsætning til «Gerts Have» virker «Det store Lod» som et friskt Pust ude fra den aabne, frie,<noinclude></noinclude> js16qyr0796kcqtuxpwryy5g2i8t3u4 104 136921 320194 2026-05-09T21:18:19Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Gunnar HEIBERG. 83 mangfoldige Verden. Her er Handling og Kamp og Skjæbners Sammenstød, — ikke bare indeklemt, selv-nydende og selv-syg Erotik. Heiberg har vo- vet sig ikast med det største Emne, som vore Dages Liv frembyder til digterisk Behandling, — Krigen om Magten og dennes Symbol: Pengene. Men med sikker Forstaaelse af sit Talents Begrænsning har han søgt at inkarnere Motivet i et enkelt Livs- billede, en Personligheds forskjellige Udviklings- stadier, seet under Sy… 320194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gunnar HEIBERG. 83 mangfoldige Verden. Her er Handling og Kamp og Skjæbners Sammenstød, — ikke bare indeklemt, selv-nydende og selv-syg Erotik. Heiberg har vo- vet sig ikast med det største Emne, som vore Dages Liv frembyder til digterisk Behandling, — Krigen om Magten og dennes Symbol: Pengene. Men med sikker Forstaaelse af sit Talents Begrænsning har han søgt at inkarnere Motivet i et enkelt Livs- billede, en Personligheds forskjellige Udviklings- stadier, seet under Synsvinkelen af hans sociale Position. Haller heder han denne unge Mand, som vandrer omkring i den store straalende Stad og grubler . .. Han er Intelligensproletaren, vi kjender saa godt fra de moderne Romaner, det unge, ensomme, hovmodige, forbitrede Sind, som føler sig sat udenfor Livets Fest, udenfor Magten, skjønt han inde i sig selv er overbevist om, at han er den virkelig Kaldede, med Evne til at lede og styre. Og som han føler sig staaende over det vanlige Maal i Intelligens og Vilje, saa føler han sig løst fra den for Menneske-Mængden gjældende Morallov. Han driver sin Moder til Selvmord og griber over hendes Lig de Magtens gyldne Tøiler, som var hans Forfængeligheds Maal. Og i samme Øieblik han skal føre sin Flok frem til Seir, sviger han dem for at holde retorisk blomstrende Fore- drag om sig selv. Dette er et ypperligt Træk.<noinclude></noinclude> 3cg6idxm7ghyz28m9ldpb5zafdhfn1i 320231 320194 2026-05-09T21:59:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mangfoldige Verden. Her er Handling og Kamp og Skjæbners Sammenstød, — ikke bare indeklemt, selv-nydende og selv-syg Erotik. Heiberg har vovet sig ikast med det største Emne, som vore Dages Liv frembyder til digterisk Behandling, — Krigen om Magten og dennes Symbol: Pengene. Men med sikker Forstaaelse af sit Talents Begrænsning har han søgt at inkarnere Motivet i et enkelt Livsbillede, en Personligheds forskjellige Udviklingsstadier, seet under Synsvinkelen af hans sociale Position. Haller heder han denne unge Mand, som vandrer omkring i den store straalende Stad og grubler . .. Han er Intelligensproletaren, vi kjender saa godt fra de moderne Romaner, det unge, ensomme, hovmodige, forbitrede Sind, som føler sig sat udenfor Livets Fest, udenfor Magten, skjønt han inde i sig selv er overbevist om, at han er den virkelig Kaldede, med Evne til at lede og styre. Og som han føler sig staaende over det vanlige Maal i Intelligens og Vilje, saa føler han sig løst fra den for Menneske-Mængden gjældende Morallov. Han driver sin Moder til Selvmord og griber over hendes Lig de Magtens gyldne Tøiler, som var hans Forfængeligheds Maal. Og i samme Øieblik han skal føre sin Flok frem til Seir, sviger han dem for at holde retorisk blomstrende Foredrag om sig selv. Dette er et ypperligt Træk.<noinclude></noinclude> 92iaj6m59m00a38syakda64nd6xvxv9 104 136922 320195 2026-05-09T21:18:31Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 84 Gunnar HEIpere. Haller er nemlig aldrig nogen Handlingens Mand. Han kan ikke være det, — saa optaget af sig selv som han er. Han er et Stemningsmenneske, en Artist-Natur, som fryder sig i Nuet, men som hel- ler ikke i det glade Øieblik kan glemme eller ofre sit lille Jeg. Han eier intet indre saa lidt som ydre Hold for sin Person — og svinger derfor uhjælpelig rundt, i hver flyvende Stemnings Vold. Vi kjender ham straks, da han i første Akt fremføres for os som den sk… 320195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>84 Gunnar HEIpere. Haller er nemlig aldrig nogen Handlingens Mand. Han kan ikke være det, — saa optaget af sig selv som han er. Han er et Stemningsmenneske, en Artist-Natur, som fryder sig i Nuet, men som hel- ler ikke i det glade Øieblik kan glemme eller ofre sit lille Jeg. Han eier intet indre saa lidt som ydre Hold for sin Person — og svinger derfor uhjælpelig rundt, i hver flyvende Stemnings Vold. Vi kjender ham straks, da han i første Akt fremføres for os som den sky og keitede Student, der sidder stille i det lystige Selskab, indtil nogle Glas Vin pludselig bringer ham til at røbe sine hemmeligste Tanker. Det falder meget vanskeligt at tro, at denne ubeslutsomme, selvreflekterende Yngling nogle Øieblikke efter stiller sig i Spidsen for og anerkjendes som Fører for en Flok streikende Arbeidere. Senere bliver denne Vanskelighed endnu større. I anden Akt faar vi se Haller stillet ligeover- for Moderen. Han viser sig haard og hjerteløs. Vil benytte hendes Skam — den lidt romanagtige Forhistorie om Sammenstødet mellem hendes El- sker og hans Fader — som Løftestang op til . Magtens Tinde. Først i Samtalen med Statsmini- steren begynder han at udvikle en Smule Tanker, — men det er i Grunden bare Had og Galde, Had til det væmmelige, modbydelige Samfund, der<noinclude></noinclude> sg7fw19ayn588zzueb6h6su2ookfm2v 320232 320195 2026-05-09T22:00:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Haller er nemlig aldrig nogen Handlingens Mand. Han kan ikke være det, — saa optaget af sig selv som han er. Han er et Stemningsmenneske, en Artist-Natur, som fryder sig i Nuet, men som heller ikke i det glade Øieblik kan glemme eller ofre sit lille Jeg. Han eier intet indre saa lidt som ydre Hold for sin Person — og svinger derfor uhjælpelig rundt, i hver flyvende Stemnings Vold. Vi kjender ham straks, da han i første Akt fremføres for os som den sky og keitede Student, der sidder stille i det lystige Selskab, indtil nogle Glas Vin pludselig bringer ham til at røbe sine hemmeligste Tanker. Det falder meget vanskeligt at tro, at denne ubeslutsomme, selvreflekterende Yngling nogle Øieblikke efter stiller sig i Spidsen for og anerkjendes som Fører for en Flok streikende Arbeidere. Senere bliver denne Vanskelighed endnu større. I anden Akt faar vi se Haller stillet ligeoverfor Moderen. Han viser sig haard og hjerteløs. Vil benytte hendes Skam — den lidt romanagtige Forhistorie om Sammenstødet mellem hendes Elsker og hans Fader — som Løftestang op til Magtens Tinde. Først i Samtalen med Statsministeren begynder han at udvikle en Smule Tanker, — men det er i Grunden bare Had og Galde, Had til det væmmelige, modbydelige Samfund, der<noinclude></noinclude> cm473tlthb4q4oj8il5fmue4d3vef8e 104 136923 320196 2026-05-09T21:18:43Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUNNAR HEIpERG. 85 har sat ham udenfor. Han er Proletar, som Stats- ministeren siger. Vi føler det tydelig. Men han har én adelig Dyd, han er ærlig. Han kjender sig selv, og hån tilstaar sine Tanker. Han vil styrte Statsministeren ved at offentliggjøre den gamle Skandalhistorie, — endogsaa efterat denne Plan har drevet hans Moder til Selvmord. Vær- digt og smukt og klogt taler Statsministeren, da han skildrer sin Tro og sit Arbeide i Ideens Tjeneste: ... «Der er et størr… 320196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIpERG. 85 har sat ham udenfor. Han er Proletar, som Stats- ministeren siger. Vi føler det tydelig. Men han har én adelig Dyd, han er ærlig. Han kjender sig selv, og hån tilstaar sine Tanker. Han vil styrte Statsministeren ved at offentliggjøre den gamle Skandalhistorie, — endogsaa efterat denne Plan har drevet hans Moder til Selvmord. Vær- digt og smukt og klogt taler Statsministeren, da han skildrer sin Tro og sit Arbeide i Ideens Tjeneste: ... «Der er et større Mod. Og det er at turde leve midt i Slegten og blandt sin Samtids Mennesker — ikke at flygte og bare ta paa Borg af det, som skal komme. Det kan nok hænde, at man maa kjæmpe med sin Stolthed, at man undertiden maa lægge en Dæmper paa den Foragtens Vellyst, som kan stige i én. Men man gjør det, man gjør det gjerne og ydmygt, for man vil ikke være som de middelstænkende, de, som hader med lukkede Øine og ikke vil se andet, og kanske heller ikke kan se andet, end at Samfundet bare er al den Dumhed, den Feighed, den Uret- færdighed, som findes. For vi ved jo — De og jeg, vi ved, at det er noget langt rigere, langt mere kompliceret, langt skjønnere. Ja skjønnere! For der er Poesi ogsaa i mit Arbeide, som der er Stor- hed, som der er Styrke af Menneskenes bedste Kræfter i Samfundet.»<noinclude></noinclude> f510at7p7yvnb2wgum6leceigqyz0ec 320233 320196 2026-05-09T22:01:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har sat ham udenfor. Han er Proletar, som Statsministeren siger. Vi føler det tydelig. Men han har én adelig Dyd, han er ærlig. Han kjender sig selv, og hån tilstaar sine Tanker. Han vil styrte Statsministeren ved at offentliggjøre den gamle Skandalhistorie, — endogsaa efterat denne Plan har drevet hans Moder til Selvmord. Værdigt og smukt og klogt taler Statsministeren, da han skildrer sin Tro og sit Arbeide i Ideens Tjeneste: ... «Der er et større Mod. Og det er at turde {{sp|lev|e}} midt i Slegten og blandt sin Samtids Mennesker — ikke at flygte og bare ta paa Borg af det, som skal komme. Det kan nok hænde, at man maa kjæmpe med sin Stolthed, at man undertiden maa lægge en Dæmper paa den Foragtens Vellyst, som kan stige i én. Men man gjør det, man gjør det gjerne og ydmygt, for man vil ikke være som de middelstænkende, de, som hader med lukkede Øine og ikke vil se andet, og kanske heller ikke kan se andet, end at Samfundet bare er al den Dumhed, den Feighed, den Uretfærdighed, som findes. For vi ved jo — De og jeg, vi ved, at det er noget langt rigere, langt mere kompliceret, langt skjønnere. Ja skjønnere! For der er Poesi ogsaa i mit Arbeide, som der er Storhed, som der er Styrke af Menneskenes bedste Kræfter i Samfundet.»<noinclude></noinclude> nxwsmu9v470fe3xeeboxj1p5aa1gttw 104 136924 320197 2026-05-09T21:18:56Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 86 GUNNAR HEIBERG. Mærkværdigt nok udtaler Haller, som til alle de citerede Ord kun har det korte Svar: «De, som staar paa den anden Side af Pengene, ser ikke saa gyldent paa Tingene» — i den følgende Akt tem- melig lignende Meninger som Statsministeren. Han har imidlertid vundet det store Lod i det store Hamburger-Lotteri, — og straks faar han Evnen til at «se gyldent paa Tingene». «I tror, at det er tomt omkring jer,» tilraaber han sin troende Tilhængerskare, de fo… 320197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>86 GUNNAR HEIBERG. Mærkværdigt nok udtaler Haller, som til alle de citerede Ord kun har det korte Svar: «De, som staar paa den anden Side af Pengene, ser ikke saa gyldent paa Tingene» — i den følgende Akt tem- melig lignende Meninger som Statsministeren. Han har imidlertid vundet det store Lod i det store Hamburger-Lotteri, — og straks faar han Evnen til at «se gyldent paa Tingene». «I tror, at det er tomt omkring jer,» tilraaber han sin troende Tilhængerskare, de forbausede Samfundsomvæltere — «I ser ikke, at Luften er fyldt, at det vrimler. Der er Muligheder i de Liv, som I vil ta med haard Haand — der er Tanker, som I aldrig naar, men som I vil myrde — der er Godhed — fine Sind langt afsides fra os — noget ungt — usyn- ligt som af Toner — — og der er Sus i Luften af det, som skal komme, som I ikke hører. Jeg hører. Jeg ved, at der er Hundreder af Aar før os» . ... Han beder dem tilslut at se ind i sig selv og betænke, om «Solen ikke har andet at giøre end at værpe Poteter». Kort sagt, han har i Løbet af forbausende kort Tid udviklet sig fra fanatisk troende Proletar til aristokratisk Skjønheds- dyrker. Som saadan aabenbarer han sig i fjerde Akt. Han er her den fine, komfortabelt bosatte, vel- opdragne, beherskede Mand, der ser med rolig<noinclude></noinclude> avsoz2eijrwdsmbf8zphu4ax773mrjs 320234 320197 2026-05-09T22:02:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Mærkværdigt nok udtaler Haller, som til alle de citerede Ord kun har det korte Svar: «De, som staar paa den anden Side af Pengene, ser ikke saa gyldent paa Tingene» — i den følgende Akt temmelig lignende Meninger som Statsministeren. Han har imidlertid vundet det store Lod i det store Hamburger-Lotteri, — og straks faar han Evnen til at «se gyldent paa Tingene». «I tror, at det er tomt omkring jer,» tilraaber han sin troende Tilhængerskare, de forbausede Samfundsomvæltere — «I ser ikke, at Luften er fyldt, at det vrimler. Der er Muligheder i de Liv, som I vil ta med haard Haand — der er Tanker, som I aldrig naar, men som I vil myrde — der er Godhed — fine Sind langt afsides fra os — noget ungt — usynligt som af Toner — — og der er Sus i Luften af det, som skal komme, som I ikke hører. Jeg hører. Jeg ved, at der er Hundreder af Aar før os» . ... Han beder dem tilslut at se ind i sig selv og betænke, om «Solen ikke har andet at giøre end at værpe Poteter». Kort sagt, han har i Løbet af forbausende kort Tid udviklet sig fra fanatisk troende Proletar til aristokratisk Skjønhedsdyrker. Som saadan aabenbarer han sig i fjerde Akt. Han er her den fine, komfortabelt bosatte, velopdragne, beherskede Mand, der ser med rolig<noinclude></noinclude> 1myit34c55dwycmj17vpae9k8lo4a06 104 136925 320198 2026-05-09T21:19:07Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: GUNNAR HEIBERG. 87 Overbærenhed paa Verdens Gang. Han taler mildt og retfærdigt om de menneskelige Ting. Klog er han vistnok, men den Klogskab, han forkynder, er en saadan, som stiller ham udenfor Livskampen. Med næsten uforstyrrelig Uanfægtethed ser han paa alt, og da Kjærligheden kommer i Skikkelse af denne Ilka, der bare elsker ham som den forhen- værende Oprører og Menneske-Betvinger, lader han ogsaa den gaa forbi sig. Hun siger: «Du skal gjøre Menneskene bange — tr… 320198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>GUNNAR HEIBERG. 87 Overbærenhed paa Verdens Gang. Han taler mildt og retfærdigt om de menneskelige Ting. Klog er han vistnok, men den Klogskab, han forkynder, er en saadan, som stiller ham udenfor Livskampen. Med næsten uforstyrrelig Uanfægtethed ser han paa alt, og da Kjærligheden kommer i Skikkelse af denne Ilka, der bare elsker ham som den forhen- værende Oprører og Menneske-Betvinger, lader han ogsaa den gaa forbi sig. Hun siger: «Du skal gjøre Menneskene bange — true dem. For det er det, du kan. Du skal faa dem til at stanse 1 Angst. Ved du ikke, at du skal stanse dem, saa de blir nødt til at tænke om igjen, fra nyt af? Ved du ikke, at du kan skræmme Menneskene — du som er selve Truslen!» Men Haller vil ikke tilbage til sin Fortid, vil ikke kaste Pengene fra sig. «Jeg, som engang har været fattig,» siger han. Han vakler i sidste Øieblik som sædvanlig, — men for sent. Hun forlader ham. Og da de to atter mødes, er det paa Minder- nes Gravplads. Haller sidder ved Foden af det pragtfulde Monument, han har reist over sin Mo- der, — og Ilka er gaaet til de Dødes fredlyste Hvilested for at lægge Blomster paa Statsministerens Grav. Hun er den gamle, den stolte og kloge Kvinde, der bærer Hovedet høit hævet trods Mod- gang og brustne Illusioner. Hun kan se den<noinclude></noinclude> tsa1jpyt90r37bymii457gsde4c54jc 320235 320198 2026-05-09T22:03:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Overbærenhed paa Verdens Gang. Han taler mildt og retfærdigt om de menneskelige Ting. Klog er han vistnok, men den Klogskab, han forkynder, er en saadan, som stiller ham udenfor Livskampen. Med næsten uforstyrrelig Uanfægtethed ser han paa alt, og da Kjærligheden kommer i Skikkelse af denne Ilka, der bare elsker ham som den forhenværende Oprører og Menneske-Betvinger, lader han ogsaa den gaa forbi sig. Hun siger: «Du skal gjøre Menneskene bange — true dem. For det er det, du kan. Du skal faa dem til at stanse 1 Angst. {{sp|Ve|d}} du ikke, at du skal stanse dem, saa de blir nødt til at tænke om igjen, fra nyt af? Ved du ikke, at du kan skræmme Menneskene — du som er selve Truslen!» Men Haller vil ikke tilbage til sin Fortid, vil ikke kaste Pengene fra sig. «Jeg, som engang har været fattig,» siger han. Han vakler i sidste Øieblik som sædvanlig, — men for sent. Hun forlader ham. Og da de to atter mødes, er det paa Mindernes Gravplads. Haller sidder ved Foden af det pragtfulde Monument, han har reist over sin Moder, — og Ilka er gaaet til de Dødes fredlyste Hvilested for at lægge Blomster paa Statsministerens Grav. Hun er den gamle, den stolte og kloge Kvinde, der bærer Hovedet høit hævet trods Modgang og brustne Illusioner. Hun kan se den<noinclude></noinclude> fz094qvdv64dflw3n849v1a2972tsc3 104 136926 320199 2026-05-09T21:19:20Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: PE in å ekke | 88 GUNNAR HEIBERG. sorte, bitre Sandhed i Øinene, at de to var Men- nesker som Folk flest, — ikke Undtagelser med egne Love og fjerne overmenneskelige Idealer, Derfor vil hun nu «heller være Træl i Samfundet end udenfor Samfundet. Det er mere rensligt». Han derimod er Fantast som før. Han fører de gamle store Ord i Munden, skjønt han, som hun siger, nu bare er sen stakkars fin, snil Mand», som trænger til at føle sig i Samfund med Alver- dens Mennes… 320199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>PE in å ekke | 88 GUNNAR HEIBERG. sorte, bitre Sandhed i Øinene, at de to var Men- nesker som Folk flest, — ikke Undtagelser med egne Love og fjerne overmenneskelige Idealer, Derfor vil hun nu «heller være Træl i Samfundet end udenfor Samfundet. Det er mere rensligt». Han derimod er Fantast som før. Han fører de gamle store Ord i Munden, skjønt han, som hun siger, nu bare er sen stakkars fin, snil Mand», som trænger til at føle sig i Samfund med Alver- dens Mennesker. Og dog lykkes det ham at ind- bilde baade hende og sig selv, at han endnu kan slaa et Slag med i Livets evige Krig om Magten. Men i samme Øieblik han begynder sin Tale til Mængden, træffes han af sin gamle Discipels Kugle. «Læg den døde Mand tilside,» siger Mødets Diri- gent. Hallers Saga er ude. «Det store Lod» er Gunnar Heibergs sidste Skuespil. ] Høsten 1897 vil der foreligge et nyt Arbeide fra hans Haand, en Komedie om Politik og Politikere. Sept. 94; Aug. 97.<noinclude></noinclude> 4gr34sth69e8iknxz0b2ns3fja7vlfp 320236 320199 2026-05-09T22:05:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sorte, bitre Sandhed i Øinene, at de to var Mennesker som Folk flest, — ikke Undtagelser med egne Love og fjerne overmenneskelige Idealer, Derfor vil hun nu «heller være Træl i Samfundet end udenfor Samfundet. Det er mere rensligt». Han derimod er Fantast som før. Han fører de gamle store Ord i Munden, skjønt han, som hun siger, nu bare er sen stakkars fin, snil Mand», som trænger til at føle sig i Samfund med Alverdens Mennesker. Og dog lykkes det ham at ind- bilde baade hende og sig selv, at han endnu kan slaa et Slag med i Livets evige Krig om Magten. Men i samme Øieblik han begynder sin Tale til Mængden, træffes han af sin gamle Discipels Kugle. «Læg den døde Mand tilside,» siger Mødets Dirigent. Hallers Saga er ude. «Det store Lod» er Gunnar Heibergs sidste Skuespil. ] Høsten 1897 vil der foreligge et nyt Arbeide fra hans Haand, en Komedie om Politik og Politikere. {{--}} {{luft|5em}} {{høyre|{{xx-mindre|Sept. 94; Aug. 97.}}}}<noinclude></noinclude> t54m7xu12bpfyqo97q643v4j3ec9260 320237 320236 2026-05-09T22:05:38Z Øystein Tvede 3938 320237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sorte, bitre Sandhed i Øinene, at de to var Mennesker som Folk flest, — ikke Undtagelser med egne Love og fjerne overmenneskelige Idealer, Derfor vil hun nu «heller være Træl i Samfundet end udenfor Samfundet. Det er mere rensligt». Han derimod er Fantast som før. Han fører de gamle store Ord i Munden, skjønt han, som hun siger, nu bare er sen stakkars fin, snil Mand», som trænger til at føle sig i Samfund med Alverdens Mennesker. Og dog lykkes det ham at ind- bilde baade hende og sig selv, at han endnu kan slaa et Slag med i Livets evige Krig om Magten. Men i samme Øieblik han begynder sin Tale til Mængden, træffes han af sin gamle Discipels Kugle. «Læg den døde Mand tilside,» siger Mødets Dirigent. Hallers Saga er ude. «Det store Lod» er Gunnar Heibergs sidste Skuespil. I Høsten 1897 vil der foreligge et nyt Arbeide fra hans Haand, en Komedie om Politik og Politikere. {{--}} {{luft|5em}} {{høyre|{{xx-mindre|Sept. 94; Aug. 97.}}}}<noinclude></noinclude> 6v13emnoe8g0epjmxxysf81itk9otfr 0 136927 320238 2026-05-09T22:07:14Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=65 to=65 header=1 /> 320238 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=65 to=65 header=1 /> 4h447aqj83ktmakqo3nauk70nnbw53q 0 136928 320239 2026-05-09T22:08:13Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=67 to=72 header=1 /> 320239 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=67 to=72 header=1 /> pckp7k9nq56oodiu3s6gezis3q50ifg 0 136929 320240 2026-05-09T22:09:05Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=73 to=84 header=1 /> 320240 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=73 to=84 header=1 /> fb6a4bg6hed4hoxmbsaib5bz8cr7fz1 320242 320240 2026-05-09T22:10:08Z Øystein Tvede 3938 320242 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=73 to=84 tosection="1" header=1 /> mzz29pi7ff9ydc0ezj8m4i5mol17525 0 136930 320243 2026-05-09T22:11:31Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=84 to=90 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320243 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=84 to=90 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> d31f5gy696w3zrvbrxkcp56jxqtdp13 0 136931 320244 2026-05-09T22:13:00Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=90 to=98 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 320244 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=90 to=98 fromsection="2" tosection="" header=1 /> a5befmyj11e9k1qqcyqdvzpea2js3z6 102 136932 320250 2026-05-09T22:23:17Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320250 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 320251 320250 2026-05-09T22:29:31Z Øystein Tvede 3938 320251 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ==Tekster== [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]]: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Gunnar Heiberg|Gunnar Heiberg]] (1897) pdxi3539og32eijvup3q2msyd4ih35q 102 136933 320253 2026-05-09T22:45:53Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320253 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 136934 320254 2026-05-09T22:48:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320254 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 104 136935 320256 2026-05-09T22:53:40Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: NILS COLLETT VOGT. Hvor fjerne synes de allerede, og dog hvor lysende, levende ståar de ikke for En hine underlige Aar 84, 85, — vor politiske Gjenfødelses, det aandelige Gjennembruds første jublende Seirsaar. For den Unge dengang var hver ny Dag Verdenshistorie. Den mørke, døde Fortid var kastet af og glemt for evig, — man seilede paa Skyer høit oppe i Fremtidens Blaa og saa Udviklingen i det vaagnende Livsbegjærs endeløse Perspektiver. Og var man saa dertil fra en a… 320256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>NILS COLLETT VOGT. Hvor fjerne synes de allerede, og dog hvor lysende, levende ståar de ikke for En hine underlige Aar 84, 85, — vor politiske Gjenfødelses, det aandelige Gjennembruds første jublende Seirsaar. For den Unge dengang var hver ny Dag Verdenshistorie. Den mørke, døde Fortid var kastet af og glemt for evig, — man seilede paa Skyer høit oppe i Fremtidens Blaa og saa Udviklingen i det vaagnende Livsbegjærs endeløse Perspektiver. Og var man saa dertil fra en af de smaa Kystflækker for første Gang kommen ind til Kristiania — alle Længslers eneste Maal ned gjennem de lange Trælleaar i Skolen — føltes det, som om Verden pludselig havde aabnet sig og laa i Dagens fulde vaagne Klarbed, der gav Livets Ting faste<noinclude></noinclude> 9zc70sdrs9a5f6nv2ap1ddfk4frfb7b 320282 320256 2026-05-09T22:59:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|NILS COLLETT VOGT.}}}} Hvor fjerne synes de allerede, og dog hvor lysende, levende ståar de ikke for En hine underlige Aar 84, 85, — vor politiske Gjenfødelses, det aandelige Gjennembruds første jublende Seirsaar. For den Unge dengang var hver ny Dag Verdenshistorie. Den mørke, døde Fortid var kastet af og glemt for evig, — man seilede paa Skyer høit oppe i Fremtidens Blaa og saa Udviklingen i det vaagnende Livsbegjærs endeløse Perspektiver. Og var man saa dertil fra en af de smaa Kystflækker for første Gang kommen ind til Kristiania — alle Længslers eneste Maal ned gjennem de lange Trælleaar i Skolen — føltes det, som om Verden pludselig havde aabnet sig og laa i Dagens fulde vaagne Klarbed, der gav Livets Ting faste<noinclude></noinclude> c7b1vl9yfku2w6dz6dodjawtpwqb8hv 320283 320282 2026-05-09T23:01:26Z Øystein Tvede 3938 320283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|NILS COLLETT VOGT.}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|H}}vor fjerne synes de allerede, og dog hvor lysende, levende ståar de ikke for En hine underlige Aar 84, 85, — vor politiske Gjenfødelses, det aandelige Gjennembruds første jublende Seirsaar. For den Unge dengang var hver ny Dag Verdenshistorie. Den mørke, døde Fortid var kastet af og glemt for evig, — man seilede paa Skyer høit oppe i Fremtidens Blaa og saa Udviklingen i det vaagnende Livsbegjærs endeløse Perspektiver.}} Og var man saa dertil fra en af de smaa Kystflækker for første Gang kommen ind til Kristiania — alle Længslers eneste Maal ned gjennem de lange Trælleaar i Skolen — føltes det, som om Verden pludselig havde aabnet sig og laa i Dagens fulde vaagne Klarbed, der gav Livets Ting faste<noinclude></noinclude> jycjqpzn4exmoqg3yyz2eya5wp6vian 104 136936 320257 2026-05-09T22:53:56Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Former og levende Farver. Thi herinde gik jo de Store lyslevende om paa Gaden — hin lille, hemmelighedsfuldt tillukkede, underlig fremmed- artede, af Ild og Aand lysende Skikkelse, og hin anden ensomme farlige Urostifter, der var kommen «paa Kometfærd» herop, — disse to, som stod yderst ude og stirrede mod det kommende lyse, forjættede Tusenaarsrige, der frem af Bloddamp og Had skulde gaa, der frem af Drømme og Tvil skulde stige . . . det tredje Rige, Guldalderen — ell… 320257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Former og levende Farver. Thi herinde gik jo de Store lyslevende om paa Gaden — hin lille, hemmelighedsfuldt tillukkede, underlig fremmed- artede, af Ild og Aand lysende Skikkelse, og hin anden ensomme farlige Urostifter, der var kommen «paa Kometfærd» herop, — disse to, som stod yderst ude og stirrede mod det kommende lyse, forjættede Tusenaarsrige, der frem af Bloddamp og Had skulde gaa, der frem af Drømme og Tvil skulde stige . . . det tredje Rige, Guldalderen — eller hvordan vi nu kaldte det — som vi ventede paa i Frygt og Bæven. Forunderlig glade Tid — jo mere Virke- ligheden lukkede sig graa og fattig om os, desto herligere straalede den frem hin anden Verden: Vi hørte Stemmer, der raabte, kaldte, sang og lovede og fortalte; vi lukked Øinene som beruset ,.. Men saa en Dag var Rusen fordunstet. Man gned sig i Øinene og kunde ikke begribe, hvad det var blevet af Herligheden. Det man saa for sig, var den gamle kjendte, tarvelige Tilværelse, som nu efter Hallucinationerne saa dobbelt afskyelig ud. Kometen var strøget sin Vei, som Kometer pleier; der laa bare et lidet Spørgsmaalstegn igjen efter den, Krøllen paa Haletippen. Og den anden —<noinclude></noinclude> rnbid2tf79n0z6vvygbupci6bj5vi8k 320284 320257 2026-05-09T23:03:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Former og levende Farver. Thi herinde gik jo de Store lyslevende om paa Gaden — hin lille, hemmelighedsfuldt tillukkede, underlig fremmedartede, af Ild og Aand lysende Skikkelse, og hin anden ensomme farlige Urostifter, der var kommen «paa Kometfærd» herop, — disse to, som stod yderst ude og stirrede mod det kommende <poem> lyse, forjættede Tusenaarsrige, der frem af Bloddamp og Had skulde gaa, der frem af Drømme og Tvil skulde stige {{. . .}} </poem> det tredje Rige, Guldalderen — eller hvordan vi nu kaldte det — som vi ventede paa i Frygt og Bæven. Forunderlig glade Tid — jo mere Virkeligheden lukkede sig graa og fattig om os, desto herligere straalede den frem hin anden Verden: <poem> {{liten|Vi hørte Stemmer, der raabte, kaldte, sang og lovede og fortalte; vi lukked Øinene som beruset . . .}} </poem> Men saa en Dag var Rusen fordunstet. Man gned sig i Øinene og kunde ikke begribe, hvad det var blevet af Herligheden. Det man saa for sig, var den gamle kjendte, tarvelige Tilværelse, som nu efter Hallucinationerne saa dobbelt afskyelig ud. Kometen var strøget sin Vei, som Kometer pleier; der laa bare et lidet Spørgsmaalstegn igjen efter den, Krøllen paa Haletippen. Og den anden —<noinclude></noinclude> 7jgj9il1lhdh0v7p4lwrq5ohjndn9x5 320285 320284 2026-05-09T23:03:51Z Øystein Tvede 3938 320285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Former og levende Farver. Thi herinde gik jo de Store lyslevende om paa Gaden — hin lille, hemmelighedsfuldt tillukkede, underlig fremmedartede, af Ild og Aand lysende Skikkelse, og hin anden ensomme farlige Urostifter, der var kommen «paa Kometfærd» herop, — disse to, som stod yderst ude og stirrede mod det kommende <poem> {{liten|lyse, forjættede Tusenaarsrige, der frem af Bloddamp og Had skulde gaa, der frem af Drømme og Tvil skulde stige {{. . .}}}} </poem> det tredje Rige, Guldalderen — eller hvordan vi nu kaldte det — som vi ventede paa i Frygt og Bæven. Forunderlig glade Tid — jo mere Virkeligheden lukkede sig graa og fattig om os, desto herligere straalede den frem hin anden Verden: <poem> {{liten|Vi hørte Stemmer, der raabte, kaldte, sang og lovede og fortalte; vi lukked Øinene som beruset . . .}} </poem> Men saa en Dag var Rusen fordunstet. Man gned sig i Øinene og kunde ikke begribe, hvad det var blevet af Herligheden. Det man saa for sig, var den gamle kjendte, tarvelige Tilværelse, som nu efter Hallucinationerne saa dobbelt afskyelig ud. Kometen var strøget sin Vei, som Kometer pleier; der laa bare et lidet Spørgsmaalstegn igjen efter den, Krøllen paa Haletippen. Og den anden —<noinclude></noinclude> jzs9mc4ll3cs9y1j9mv6oy7mzodtryh 320286 320285 2026-05-09T23:04:22Z Øystein Tvede 3938 320286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Former og levende Farver. Thi herinde gik jo de Store lyslevende om paa Gaden — hin lille, hemmelighedsfuldt tillukkede, underlig fremmedartede, af Ild og Aand lysende Skikkelse, og hin anden ensomme farlige Urostifter, der var kommen «paa Kometfærd» herop, — disse to, som stod yderst ude og stirrede mod det kommende <poem> {{liten|lyse, forjættede Tusenaarsrige, der frem af Bloddamp og Had skulde gaa, der frem af Drømme og Tvil skulde stige {{. . .}}}} </poem> {{Uten unnrykk|det tredje Rige, Guldalderen — eller hvordan vi nu kaldte det — som vi ventede paa i Frygt og Bæven. Forunderlig glade Tid — jo mere Virkeligheden lukkede sig graa og fattig om os, desto herligere straalede den frem hin anden Verden:}} <poem> {{liten|Vi hørte Stemmer, der raabte, kaldte, sang og lovede og fortalte; vi lukked Øinene som beruset . . .}} </poem> Men saa en Dag var Rusen fordunstet. Man gned sig i Øinene og kunde ikke begribe, hvad det var blevet af Herligheden. Det man saa for sig, var den gamle kjendte, tarvelige Tilværelse, som nu efter Hallucinationerne saa dobbelt afskyelig ud. Kometen var strøget sin Vei, som Kometer pleier; der laa bare et lidet Spørgsmaalstegn igjen efter den, Krøllen paa Haletippen. Og den anden —<noinclude></noinclude> mve8wjlxfyg3fp5j9r2hzw6sf87zx9n 320287 320286 2026-05-09T23:04:40Z Øystein Tvede 3938 320287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Former og levende Farver. Thi herinde gik jo de Store lyslevende om paa Gaden — hin lille, hemmelighedsfuldt tillukkede, underlig fremmedartede, af Ild og Aand lysende Skikkelse, og hin anden ensomme farlige Urostifter, der var kommen «paa Kometfærd» herop, — disse to, som stod yderst ude og stirrede mod det kommende <poem> {{liten|lyse, forjættede Tusenaarsrige, der frem af Bloddamp og Had skulde gaa, der frem af Drømme og Tvil skulde stige {{. . .}}}} </poem> {{Uten innrykk|det tredje Rige, Guldalderen — eller hvordan vi nu kaldte det — som vi ventede paa i Frygt og Bæven. Forunderlig glade Tid — jo mere Virkeligheden lukkede sig graa og fattig om os, desto herligere straalede den frem hin anden Verden:}} <poem> {{liten|Vi hørte Stemmer, der raabte, kaldte, sang og lovede og fortalte; vi lukked Øinene som beruset . . .}} </poem> Men saa en Dag var Rusen fordunstet. Man gned sig i Øinene og kunde ikke begribe, hvad det var blevet af Herligheden. Det man saa for sig, var den gamle kjendte, tarvelige Tilværelse, som nu efter Hallucinationerne saa dobbelt afskyelig ud. Kometen var strøget sin Vei, som Kometer pleier; der laa bare et lidet Spørgsmaalstegn igjen efter den, Krøllen paa Haletippen. Og den anden —<noinclude></noinclude> 88b7oaont9j7wm0xuidgzw8mzrme5ap 104 136937 320258 2026-05-09T22:54:04Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nizs CortLETT Vor. 91 ak, lad os ikke tænke paa den anden. Vi stod der maabende, — som Faar uden Hyrde. I de Aar, som fulgte, manglede det nu ikke paa Larm og Liv. Tvertimod. Den seirende Li- beralisme, der efter sin Ophøielse var blevet saa besynderlig tam og velopdragen, havde faaet en slem Knæk i «Kiellandssagen». Saa kom Beslag- læggelserne og aabenbarede paa den uhyggeligste Maade, hvor karakterløst og feigt det herskende «Frisind» var. Og vi fik en litterær-soci… 320258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nizs CortLETT Vor. 91 ak, lad os ikke tænke paa den anden. Vi stod der maabende, — som Faar uden Hyrde. I de Aar, som fulgte, manglede det nu ikke paa Larm og Liv. Tvertimod. Den seirende Li- beralisme, der efter sin Ophøielse var blevet saa besynderlig tam og velopdragen, havde faaet en slem Knæk i «Kiellandssagen». Saa kom Beslag- læggelserne og aabenbarede paa den uhyggeligste Maade, hvor karakterløst og feigt det herskende «Frisind» var. Og vi fik en litterær-social Bevæ- gelse, som var rettet direkte mod de liberale Magt- havere. Zolas Ord «la républigue sera naturaliste ou elle ne sera pas»* var Hans Jægers stadige Om- kvæd, og han og hans lille Parti laa altid og fiskede efter politiske Alliancer, helt ligegyldige for, hvorfra de maatte komme. «Fra Kristiania-Bohémen» først og «Albertine» siden ledede saaledes til en Masse Snak, Diskussioner og Resolutioner, fuldstændig i Stil med den politiske Agitations Taktik, naar der skal trommes sammen Stemmer for et eller andet almengavnligt Formaal. Formaal havde da «Bo- hémen> ogsaa i rig Overflod. Hans Jægers første store Roman havde intet mindre til Opgave end at underminere «de tre Granit-Kolosser, som det mo- derne Samfund er bygget paa: Moralen, Religionen og det herskende Eiendomsbegreb». * Hvad raged Republiken os?<noinclude></noinclude> 3g5g6lxyzvkn8wznvlg3l1kv2se8bay 320288 320258 2026-05-09T23:07:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ak, lad os ikke tænke paa den anden. Vi stod der maabende, — som Faar uden Hyrde. I de Aar, som fulgte, manglede det nu ikke paa Larm og Liv. Tvertimod. Den seirende Liberalisme, der efter sin Ophøielse var blevet saa besynderlig tam og velopdragen, havde faaet en slem Knæk i «Kiellandssagen». Saa kom Beslaglæggelserne og aabenbarede paa den uhyggeligste Maade, hvor karakterløst og feigt det herskende «Frisind» var. Og vi fik en litterær-social Bevægelse, som var rettet direkte mod de liberale Magthavere. Zolas Ord «''la républigue sera naturaliste ou elle ne sera pas''»<ref>Hvad raged Republiken os?</ref> var Hans Jægers stadige Om- kvæd, og han og hans lille Parti laa altid og fiskede efter politiske Alliancer, helt ligegyldige for, hvorfra de maatte komme. «Fra Kristiania-Bohêmen» først og «Albertine» siden ledede saaledes til en Masse Snak, Diskussioner og Resolutioner, fuldstændig i Stil med den politiske Agitations Taktik, naar der skal trommes sammen Stemmer for et eller andet almengavnligt Formaal. Formaal havde da «Bohêmen> ogsaa i rig Overflod. Hans Jægers første store Roman havde intet mindre til Opgave end at underminere «de tre Granit-Kolosser, som det moderne Samfund er bygget paa: Moralen, Religionen og det herskende Eiendomsbegreb».<noinclude></noinclude> a0oqec1kab6nau5jvpclrqmxdugl5g0 104 136938 320259 2026-05-09T22:54:14Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 92 Nits CorLrLeTT VoOcT. Se slig saa den ud den Virkelighed, der bredte sig for vore forbausede Blikke. I vore ældre Digteres Verker i disse Aar var der heller ikke megen Opbyggelse at finde. Jonas Lie skrev sine formelt fuldkomne, Bourgeoisi-Sam- fundets triste Hemmeligheder stilfærdigt afslørende Romaner. Kielland fortsatte sine stilistisk glimrende, vittige Angreb paa de uniformerede og kjoleklædte Autoriteter. Og Bjørnson, denne brede, mægtige, stoltvoksede Kunstnersjæ… 320259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>92 Nits CorLrLeTT VoOcT. Se slig saa den ud den Virkelighed, der bredte sig for vore forbausede Blikke. I vore ældre Digteres Verker i disse Aar var der heller ikke megen Opbyggelse at finde. Jonas Lie skrev sine formelt fuldkomne, Bourgeoisi-Sam- fundets triste Hemmeligheder stilfærdigt afslørende Romaner. Kielland fortsatte sine stilistisk glimrende, vittige Angreb paa de uniformerede og kjoleklædte Autoriteter. Og Bjørnson, denne brede, mægtige, stoltvoksede Kunstnersjæl og Herskerskikkelse, ret en Urtype paa den blonde Arier, han sled sig op med Trællearbeide for Filistrene — «Bain og hans engelske Venner», som de kaldes i «Støv». De tarveligste Ti- og Femaars «Sandheder>», som ud- klækkedes af nærsynte, myreflittige Lærde, gjennem- glødede han med sin brændende Følelsesmagt og Fantasifylde. Og der larmedes, som paa et Folke- møde, med Teorier, Slagord, Problemer, Pro- grammer, som allesammen skulde sikre Slegtens Lykke. Men der laa dybere Længsler i Luften. Ibsen udsendte «Rosmersholm», denne gri- bende, vemodsfulde Klage over haarde Hjerter og lave Sind, som Politikens Farsot herjede, saa al Glæde døde og Livet frøs bort i Had og Nag. Glade Adelsmennesker, det var et Manings- raab, som pegte opad og førte udover Døgnets<noinclude></noinclude> cgi9pyfjt8beei6b1rbxjhzh0dsh3qz 320289 320259 2026-05-09T23:08:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Se slig saa den ud den Virkelighed, der bredte sig for vore forbausede Blikke. I vore ældre Digteres Verker i disse Aar var der heller ikke megen Opbyggelse at finde. Jonas Lie skrev sine formelt fuldkomne, Bourgeoisi-Samfundets triste Hemmeligheder stilfærdigt afslørende Romaner. Kielland fortsatte sine stilistisk glimrende, vittige Angreb paa de uniformerede og kjoleklædte Autoriteter. Og Bjørnson, denne brede, mægtige, stoltvoksede Kunstnersjæl og Herskerskikkelse, ret en Urtype paa den blonde Arier, han sled sig op med Trællearbeide for Filistrene — «Bain og hans engelske Venner», som de kaldes i «Støv». De tarveligste Ti- og Femaars «Sandheder», som udklækkedes af nærsynte, myreflittige Lærde, gjennemglødede han med sin brændende Følelsesmagt og Fantasifylde. Og der larmedes, som paa et Folkemøde, med Teorier, Slagord, Problemer, Programmer, som allesammen skulde sikre Slegtens Lykke. Men der laa dybere Længsler i Luften. Ibsen udsendte «Rosmersholm», denne gribende, vemodsfulde Klage over haarde Hjerter og lave Sind, som Politikens Farsot herjede, saa al Glæde døde og Livet frøs bort i Had og Nag. {{sp|Glade Adelsmenneske|r}}, det var et Maningsraab, som pegte opad og førte udover Døgnets<noinclude></noinclude> kuhbomr6dqyd4bye0vcjplf30y7u3bf 104 136939 320260 2026-05-09T22:54:30Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nns COLLETT VOGT. , 93 kaotisk støiende Stræben, — en skinnende Lys- straale ind i det hjemlige, kvalme Mørke. Og opad og udad vilde vi se. Vi havde faaet lære, hvilken ringe Værdi alle forbigaaende Be- vægelser og Strømninger har i Aandens Verden. Vi begyndte at forstaa, at Kunsten, som Menne- skets andre Idealer, er Aabenbaringer fra Person- lighedens inderste, utilgjængelig hellige Dyb, det inderligst individuelle Livs Ensomheds-Riger. Alene her findes den Verden af… 320260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nns COLLETT VOGT. , 93 kaotisk støiende Stræben, — en skinnende Lys- straale ind i det hjemlige, kvalme Mørke. Og opad og udad vilde vi se. Vi havde faaet lære, hvilken ringe Værdi alle forbigaaende Be- vægelser og Strømninger har i Aandens Verden. Vi begyndte at forstaa, at Kunsten, som Menne- skets andre Idealer, er Aabenbaringer fra Person- lighedens inderste, utilgjængelig hellige Dyb, det inderligst individuelle Livs Ensomheds-Riger. Alene her findes den Verden af ædle Former og evige Tan- ker, som ikke er Forgjængelighedens Lov underlagt. Der var ogsaa i Samtiden frie, selvfølende Aander, som dyrkede den Ideal-Kunst, vi uklart længedes efter. Danmark havde i Drachmann en lyrisk Vildmand, der stadig forbrød sig mod den herskende Æstetiks Reglementer; og J. P. Jacobsen havde i de tre, fire Bind, som var et helt Livs, Kunstens. høieste Idealer viede Verk, efterladt Digt- ninge, der eiede den store Stil fra de Tider, da Fantasien blomstrede kraftigere og rigere, forenet med den moderne Tids raffinerede Reflexion og dybt borende Analyse, — et Skjønhedsevangelium og en Ledestjerne i alle mørke Dage. Fra Rus- land var der udgaaet en helt ny Litteratur, som be- tegnede et absolut Brud med Naturalismen. Denne var jo helt og holdent bygget paa de videnskabelige Generalisationer, som de sidste tredive Aar har<noinclude></noinclude> j8dbnzltf901qkqb9bnxsn2lmg1kf9b 320290 320260 2026-05-09T23:09:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kaotisk støiende Stræben, — en skinnende Lysstraale ind i det hjemlige, kvalme Mørke. Og opad og udad vilde vi se. Vi havde faaet lære, hvilken ringe Værdi alle forbigaaende Bevægelser og Strømninger har i Aandens Verden. Vi begyndte at forstaa, at Kunsten, som Menneskets andre Idealer, er Aabenbaringer fra Personlighedens inderste, utilgjængelig hellige Dyb, det inderligst individuelle Livs Ensomheds-Riger. Alene her findes den Verden af ædle Former og evige Tanker, som ikke er Forgjængelighedens Lov underlagt. Der var ogsaa i Samtiden frie, selvfølende Aander, som dyrkede den Ideal-Kunst, vi uklart længedes efter. Danmark havde i Drachmann en lyrisk Vildmand, der stadig forbrød sig mod den herskende Æstetiks Reglementer; og J. P. Jacobsen havde i de tre, fire Bind, som var et helt Livs, Kunstens. høieste Idealer viede Verk, efterladt Digtninge, der eiede den store Stil fra de Tider, da Fantasien blomstrede kraftigere og rigere, forenet med den moderne Tids raffinerede Reflexion og dybt borende Analyse, — et Skjønhedsevangelium og en Ledestjerne i alle mørke Dage. Fra Rusland var der udgaaet en helt ny Litteratur, som betegnede et absolut Brud med Naturalismen. Denne var jo helt og holdent bygget paa de videnskabelige Generalisationer, som de sidste tredive Aar har<noinclude></noinclude> quhwc6dqeb7wfs6p6v0tcq668iozkdq 104 136940 320261 2026-05-09T22:54:42Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: har san GE 94 , Nizs CorcLeTT VOocT. været saa frugtbare paa, medens de russiske Dig- tere var intenst religiøse Naturer, der fortrøstede sig til sin egen naturmenneskelige Intuition og Følelse. Deres nye Følelsesretning — saa maa jeg vel kalde den — øvede, især i Frankrig, en gjennemgribende Indflydelse, hvorom Paul Bour- gets første Essays og Noveller gav Vidnesbyrd. De viste Veien til en inderligere, intimere Psykologi, som først og fremst blev et Redskab til at f… 320261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har san GE 94 , Nizs CorcLeTT VOocT. været saa frugtbare paa, medens de russiske Dig- tere var intenst religiøse Naturer, der fortrøstede sig til sin egen naturmenneskelige Intuition og Følelse. Deres nye Følelsesretning — saa maa jeg vel kalde den — øvede, især i Frankrig, en gjennemgribende Indflydelse, hvorom Paul Bour- gets første Essays og Noveller gav Vidnesbyrd. De viste Veien til en inderligere, intimere Psykologi, som først og fremst blev et Redskab til at forstaa Menneskenaturens moralske Liv. Denne dybere, aandigere Opfatning af det Menneskelige og Men- nesket, der ad forskjellige Veie naaede de Lydhøre dengang, giorde dem fremfor alt nysgjerrige; og i Aarenes Løb og ad mange Omveie lærte de, at der forud for dette graa, koldt forstandige Aarhundrede var gaaet en Tid, da Kunstnere ikke nøiede sig med at være Videnskabens Trælle, men skabte sig sin egen Verdensopfatning og egne Symboler, hvori de tydede Tilværelsens evigt nye Mysterium. Jeg ved den, som Dag og Nat læste Novalis, Hoffmann, Tieck, Hölderlin; og fuldt og fast troede vi, at den virkelige Filosofi alene var at finde hos de store tyske spekulative Tænkere, hvis Systemer var vokset op af den samme subjektivistisk romantiske Aands- retning som de nævnte Digteres. Den grasserende Evolutions-Begeistring med samt sin Nytte- eller Velfærdsmoral forekom os blot Vidnesbyrd mere<noinclude></noinclude> 4jvf2vvyll8llwjqjso8reak3p8vtbv 320291 320261 2026-05-09T23:10:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>været saa frugtbare paa, medens de russiske Digtere var intenst religiøse Naturer, der fortrøstede sig til sin egen naturmenneskelige Intuition og Følelse. Deres nye Følelsesretning — saa maa jeg vel kalde den — øvede, især i Frankrig, en gjennemgribende Indflydelse, hvorom Paul Bourgets første Essays og Noveller gav Vidnesbyrd. De viste Veien til en inderligere, intimere Psykologi, som først og fremst blev et Redskab til at forstaa Menneskenaturens moralske Liv. Denne dybere, aandigere Opfatning af det Menneskelige og Mennesket, der ad forskjellige Veie naaede de Lydhøre dengang, giorde dem fremfor alt nysgjerrige; og i Aarenes Løb og ad mange Omveie lærte de, at der forud for dette graa, koldt forstandige Aarhundrede var gaaet en Tid, da Kunstnere ikke nøiede sig med at være Videnskabens Trælle, men skabte sig sin egen Verdensopfatning og egne Symboler, hvori de tydede Tilværelsens evigt nye Mysterium. Jeg ved den, som Dag og Nat læste Novalis, Hoffmann, Tieck, Hölderlin; og fuldt og fast troede vi, at den virkelige Filosofi alene var at finde hos de store tyske spekulative Tænkere, hvis Systemer var vokset op af den samme subjektivistisk romantiske Aandsretning som de nævnte Digteres. Den grasserende Evolutions-Begeistring med samt sin Nytte- eller Velfærdsmoral forekom os blot Vidnesbyrd mere<noinclude></noinclude> ep3mmh7136fgogsnsnys8dxhrmd2205 104 136941 320262 2026-05-09T22:54:54Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nizs Corrett Voar. 95 om Tidens fortvilede Forgabethed i det platte, bor- gerlig Fornuftige. Alt det var jo kommen fra Eng- land, ligervis som Parlamentarismen og Liberalis- men, og var selvfølgelig opfundet i et eller andet politisk Øiemed . .. L Saa taltes, tænktes og drømtes der for en ti —tolv Aar siden af den Ungdoni, Nils Collett Vogt tilhører. Og han blev dens første Ordfører, da han 23 Aar gammel udgav sine «Digte» (1887). Det lille Hefte paa 88 Sider vakte de… 320262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nizs Corrett Voar. 95 om Tidens fortvilede Forgabethed i det platte, bor- gerlig Fornuftige. Alt det var jo kommen fra Eng- land, ligervis som Parlamentarismen og Liberalis- men, og var selvfølgelig opfundet i et eller andet politisk Øiemed . .. L Saa taltes, tænktes og drømtes der for en ti —tolv Aar siden af den Ungdoni, Nils Collett Vogt tilhører. Og han blev dens første Ordfører, da han 23 Aar gammel udgav sine «Digte» (1887). Det lille Hefte paa 88 Sider vakte dengang ikke megen Opsigt; men efter Fremkomsten af «Fra Vaar til Høst» og «Musik og Vaar» turde der vel raade liden Tvil om, at han er vor tonerigeste, kraftigst begavede og myndigste Lyriker. Det er et lyst, udadvendt Sind, som møder os i disse første Digte, og alle Ottiaarenes stormende, flagrende, flygtige Stemninger lever her i enkle klare Billeder og stolte svingende Rytmer. Medens vore to andre Sangere, Vilhelm Krag og Sigbjørn Obstfelder, i sine Debutarbeider færdes i Reflexio- nens og Kontemplationens tyste Skyggeverden, stor- mer Nils Vogt ør og hed gjennem Dagens Larm og Lys og Farver .. sp Fratk<noinclude></noinclude> jcmqxx1hz0nbj6x6q6g0ji6w2bm6itq 320292 320262 2026-05-09T23:11:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om Tidens fortvilede Forgabethed i det platte, borgerlig Fornuftige. Alt det var jo kommen fra England, ligervis som Parlamentarismen og Liberalismen, og var selvfølgelig opfundet i et eller andet politisk Øiemed {{. . .}} {{c|I.}} Saa taltes, tænktes og drømtes der for en ti —tolv Aar siden af den Ungdoni, Nils Collett Vogt tilhører. Og han blev dens første Ordfører, da han 23 Aar gammel udgav sine «Digte» (1887). Det lille Hefte paa 88 Sider vakte dengang ikke megen Opsigt; men efter Fremkomsten af «Fra Vaar til Høst» og «Musik og Vaar» turde der vel raade liden Tvil om, at han er vor tonerigeste, kraftigst begavede og myndigste Lyriker. Det er et lyst, udadvendt Sind, som møder os i disse første Digte, og alle Ottiaarenes stormende, flagrende, flygtige Stemninger lever her i enkle klare Billeder og stolte svingende Rytmer. Medens vore to andre Sangere, Vilhelm Krag og Sigbjørn Obstfelder, i sine Debutarbeider færdes i Reflexionens og Kontemplationens tyste Skyggeverden, stormer Nils Vogt ør og hed gjennem Dagens Larm og Lys og Farver {{. . .}}<noinclude></noinclude> p553ldpllrcovrs39kpmfj5eq7ojf2h 320340 320292 2026-05-10T00:35:50Z Øystein Tvede 3938 320340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>om Tidens fortvilede Forgabethed i det platte, borgerlig Fornuftige. Alt det var jo kommen fra England, ligervis som Parlamentarismen og Liberalismen, og var selvfølgelig opfundet i et eller andet politisk Øiemed {{. . .}}<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|I.}} Saa taltes, tænktes og drømtes der for en ti —tolv Aar siden af den Ungdoni, Nils Collett Vogt tilhører. Og han blev dens første Ordfører, da han 23 Aar gammel udgav sine «Digte» (1887). Det lille Hefte paa 88 Sider vakte dengang ikke megen Opsigt; men efter Fremkomsten af «Fra Vaar til Høst» og «Musik og Vaar» turde der vel raade liden Tvil om, at han er vor tonerigeste, kraftigst begavede og myndigste Lyriker. Det er et lyst, udadvendt Sind, som møder os i disse første Digte, og alle Ottiaarenes stormende, flagrende, flygtige Stemninger lever her i enkle klare Billeder og stolte svingende Rytmer. Medens vore to andre Sangere, Vilhelm Krag og Sigbjørn Obstfelder, i sine Debutarbeider færdes i Reflexionens og Kontemplationens tyste Skyggeverden, stormer Nils Vogt ør og hed gjennem Dagens Larm og Lys og Farver {{. . .}}<section end="2"/><noinclude></noinclude> jwkpf57tmgvvbu7w4r3d8re2tfbjjoc 104 136942 320263 2026-05-09T22:55:08Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 96 Nizs CoLLETT Vocrt. En ujevn, utempereret Bog er det med Vaar- brydningens hastige OQvergange og grelle Farve- modsætninger, hvert Øieblik vekslende mellem Mor- genens rosenrødt og Kveldens vemodsslørte graat. Her er ægte, dyb, stille Sorg og sort draperet, gestikulerende Fortvilelse; hulkende Længsel og skyhøi Spot, — kort sagt, Ungdom i alle Ordets gode gamle Betydninger. Men som Klangfarven og Hjertetonen gjennem det Hele en forbitret En- somhedsfølelse og Stridsst… 320263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>96 Nizs CoLLETT Vocrt. En ujevn, utempereret Bog er det med Vaar- brydningens hastige OQvergange og grelle Farve- modsætninger, hvert Øieblik vekslende mellem Mor- genens rosenrødt og Kveldens vemodsslørte graat. Her er ægte, dyb, stille Sorg og sort draperet, gestikulerende Fortvilelse; hulkende Længsel og skyhøi Spot, — kort sagt, Ungdom i alle Ordets gode gamle Betydninger. Men som Klangfarven og Hjertetonen gjennem det Hele en forbitret En- somhedsfølelse og Stridsstemning mod den ganske Verden. Ungdom ja! — Mon virkelig vore Dages de- kadent matblodige, verdenskloge Strebere med de halvlukkede Øielaag og den slæbende oldingetrætte Gang har Ret til at kaldes unge, fordi om de har faaet Lov til at leve lige mange Aar her paa Jor- den som de ubørstede, lurvede, haarrige Banditter fra hine glade Trængselsdage? . . . Som denne haabefulde Yngling f. Ex.: Kom fra en Husmandsplads borte ved Lister, havde paa Heierne ligget og drømt, trodset sin Far og sin Mor og Vorherre, levet i Angst for at blive fordømt . . . Eller denne — Han var en hjemløs Proletar, der drev omkring ved Nat og Dag blandt Lurv og Rak og Gadeslæng med Næven knyttet som til Slag. ...<noinclude></noinclude> ahe942gc8fadqwr3lk6o515wl9zl2x2 320293 320263 2026-05-09T23:16:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En ujevn, utempereret Bog er det med Vaarbrydningens hastige OQvergange og grelle Farvemodsætninger, hvert Øieblik vekslende mellem Morgenens rosenrødt og Kveldens vemodsslørte graat. Her er ægte, dyb, stille Sorg og sort draperet, gestikulerende Fortvilelse; hulkende Længsel og skyhøi Spot, — kort sagt, Ungdom i alle Ordets gode gamle Betydninger. Men som Klangfarven og Hjertetonen gjennem det Hele en forbitret Ensomhedsfølelse og Stridsstemning mod den ganske Verden. Ungdom ja! — Mon virkelig vore Dages dekadent matblodige, verdenskloge Strebere med de halvlukkede Øielaag og den slæbende oldingetrætte Gang har Ret til at kaldes unge, fordi om de har faaet Lov til at leve lige mange Aar her paa Jorden som de ubørstede, lurvede, haarrige Banditter fra hine glade Trængselsdage? . . . Som denne haabefulde Yngling f. Ex.: <powm> {liten|Kom fra en Husmandsplads borte ved Lister, havde paa Heierne ligget og drømt, trodset sin Far og sin Mor og Vorherre, levet i Angst for at blive fordømt . . .}} </poem> Eller denne — <poem> {{liten|Han var en hjemløs Proletar, der drev omkring ved Nat og Dag blandt Lurv og Rak og Gadeslæng med Næven knyttet som til Slag. . . .}} </poem><noinclude></noinclude> 5cmkv5b98et6nlii0h491rmxa88pvyd 320294 320293 2026-05-09T23:16:53Z Øystein Tvede 3938 320294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En ujevn, utempereret Bog er det med Vaarbrydningens hastige Overgange og grelle Farvemodsætninger, hvert Øieblik vekslende mellem Morgenens rosenrødt og Kveldens vemodsslørte graat. Her er ægte, dyb, stille Sorg og sort draperet, gestikulerende Fortvilelse; hulkende Længsel og skyhøi Spot, — kort sagt, Ungdom i alle Ordets gode gamle Betydninger. Men som Klangfarven og Hjertetonen gjennem det Hele en forbitret Ensomhedsfølelse og Stridsstemning mod den ganske Verden. Ungdom ja! — Mon virkelig vore Dages dekadent matblodige, verdenskloge Strebere med de halvlukkede Øielaag og den slæbende oldingetrætte Gang har Ret til at kaldes unge, fordi om de har faaet Lov til at leve lige mange Aar her paa Jorden som de ubørstede, lurvede, haarrige Banditter fra hine glade Trængselsdage? . . . Som denne haabefulde Yngling f. Ex.: <powm> {liten|Kom fra en Husmandsplads borte ved Lister, havde paa Heierne ligget og drømt, trodset sin Far og sin Mor og Vorherre, levet i Angst for at blive fordømt . . .}} </poem> Eller denne — <poem> {{liten|Han var en hjemløs Proletar, der drev omkring ved Nat og Dag blandt Lurv og Rak og Gadeslæng med Næven knyttet som til Slag. . . .}} </poem><noinclude></noinclude> od4p53t1m3htr21xmgp86baco8vr82x 320295 320294 2026-05-09T23:17:17Z Øystein Tvede 3938 320295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En ujevn, utempereret Bog er det med Vaarbrydningens hastige Overgange og grelle Farvemodsætninger, hvert Øieblik vekslende mellem Morgenens rosenrødt og Kveldens vemodsslørte graat. Her er ægte, dyb, stille Sorg og sort draperet, gestikulerende Fortvilelse; hulkende Længsel og skyhøi Spot, — kort sagt, Ungdom i alle Ordets gode gamle Betydninger. Men som Klangfarven og Hjertetonen gjennem det Hele en forbitret Ensomhedsfølelse og Stridsstemning mod den ganske Verden. Ungdom ja! — Mon virkelig vore Dages dekadent matblodige, verdenskloge Strebere med de halvlukkede Øielaag og den slæbende oldingetrætte Gang har Ret til at kaldes unge, fordi om de har faaet Lov til at leve lige mange Aar her paa Jorden som de ubørstede, lurvede, haarrige Banditter fra hine glade Trængselsdage? . . . Som denne haabefulde Yngling f. Ex.: <poem> {liten|Kom fra en Husmandsplads borte ved Lister, havde paa Heierne ligget og drømt, trodset sin Far og sin Mor og Vorherre, levet i Angst for at blive fordømt . . .}} </poem> Eller denne — <poem> {{liten|Han var en hjemløs Proletar, der drev omkring ved Nat og Dag blandt Lurv og Rak og Gadeslæng med Næven knyttet som til Slag. . . .}} </poem><noinclude></noinclude> id4qdphomncddnjhv8d0iu1y37doush 320296 320295 2026-05-09T23:17:46Z Øystein Tvede 3938 320296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En ujevn, utempereret Bog er det med Vaarbrydningens hastige Overgange og grelle Farvemodsætninger, hvert Øieblik vekslende mellem Morgenens rosenrødt og Kveldens vemodsslørte graat. Her er ægte, dyb, stille Sorg og sort draperet, gestikulerende Fortvilelse; hulkende Længsel og skyhøi Spot, — kort sagt, Ungdom i alle Ordets gode gamle Betydninger. Men som Klangfarven og Hjertetonen gjennem det Hele en forbitret Ensomhedsfølelse og Stridsstemning mod den ganske Verden. Ungdom ja! — Mon virkelig vore Dages dekadent matblodige, verdenskloge Strebere med de halvlukkede Øielaag og den slæbende oldingetrætte Gang har Ret til at kaldes unge, fordi om de har faaet Lov til at leve lige mange Aar her paa Jorden som de ubørstede, lurvede, haarrige Banditter fra hine glade Trængselsdage? . . . Som denne haabefulde Yngling f. Ex.: <poem> {{liten|Kom fra en Husmandsplads borte ved Lister, havde paa Heierne ligget og drømt, trodset sin Far og sin Mor og Vorherre, levet i Angst for at blive fordømt . . .}} </poem> Eller denne — <poem> {{liten|Han var en hjemløs Proletar, der drev omkring ved Nat og Dag blandt Lurv og Rak og Gadeslæng med Næven knyttet som til Slag. . . .}} </poem><noinclude></noinclude> 9shhf6xsnxug3zk3iwv51789j87gxsk 104 136943 320264 2026-05-09T22:55:17Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nirs COLLETT VOGT. 97 En farlig, ubarberet Bande er det. Alle er de paa Kant med det gamle, mølædte Samfund og ihærdige, uforsonlige Hadere af al respectability, deri indbefattet rene Kraver og Manchetter. Deres poli- tiske Trosbekjendelse er overordentlig enkel og fyndig: Ned med alle Forældre, Præster og Rek- torer og leve Johan Sverdrup! De nærer en sterk Kjærlighed til de haarde Konsonanter og et ret- færdigt Had til alle fremmedlydende, unorske Ord og Navne. Jeg undre… 320264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nirs COLLETT VOGT. 97 En farlig, ubarberet Bande er det. Alle er de paa Kant med det gamle, mølædte Samfund og ihærdige, uforsonlige Hadere af al respectability, deri indbefattet rene Kraver og Manchetter. Deres poli- tiske Trosbekjendelse er overordentlig enkel og fyndig: Ned med alle Forældre, Præster og Rek- torer og leve Johan Sverdrup! De nærer en sterk Kjærlighed til de haarde Konsonanter og et ret- færdigt Had til alle fremmedlydende, unorske Ord og Navne. Jeg undres paa, om der ikke var En dengang, som skrev sit Navn Fokt? Kristiania Arbeidersamfunds for almindelige Dødelige ikke særlig frygtindgydende eller mærkværdige Lokali- teter bliver i deres Øine «Revolutionsklubben», hvorfra den forfærdelige Omvæltning skal udgaa paa Vredens Dag; og Restaurationens mer eller mindre øllede Stamgjæster forvandler sig til Dan- ton, Marat, St. Just, Robespierre. Udenfor er Slagordet, udenfor hvor hele Luften ryger, Vinden hvæser, Sneen fyger ... å E Ulv og Gaupe, Bjørn og Jærv farer sammen over Sletten. Bamsen brummer, Tussen tuder, Stormen slaar mod Godtfolks Ruder, og jeg staar og tuder efter, for vi er af samme Ætten.<noinclude></noinclude> g81gc9smr5c3xo24hz574w3wgdenea2 320297 320264 2026-05-09T23:23:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En farlig, ubarberet Bande er det. Alle er de paa Kant med det gamle, mølædte Samfund og ihærdige, uforsonlige Hadere af al respectability, deri indbefattet rene Kraver og Manchetter. Deres poli- tiske Trosbekjendelse er overordentlig enkel og fyndig: Ned med alle Forældre, Præster og Rek- torer og leve Johan Sverdrup! De nærer en sterk Kjærlighed til de haarde Konsonanter og et ret- færdigt Had til alle fremmedlydende, unorske Ord og Navne. Jeg undres paa, om der ikke var En dengang, som skrev sit Navn Fokt? Kristiania Arbeidersamfunds for almindelige Dødelige ikke særlig frygtindgydende eller mærkværdige Lokali- teter bliver i deres Øine «Revolutionsklubben», hvorfra den forfærdelige Omvæltning skal udgaa paa Vredens Dag; og Restaurationens mer eller mindre øllede Stamgjæster forvandler sig til Dan- ton, Marat, St. Just, Robespierre. {{sp|Udenfo|r}} er Slagordet, udenfor hvor <poem> {{liten|hele Luften ryger, Vinden hvæser, Sneen fyger ... {{***|2|8em|margin-top=1em}} Ulv og Gaupe, Bjørn og Jærv farer sammen over Sletten. Bamsen brummer, Tussen tuder, Stormen slaar mod Godtfolks Ruder, og jeg staar og tuder efter, for vi er af samme Ætten.}} </poem><noinclude></noinclude> 8oup1n5u477hb9p0ldqc9010exv72np 320298 320297 2026-05-09T23:24:25Z Øystein Tvede 3938 320298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En farlig, ubarberet Bande er det. Alle er de paa Kant med det gamle, mølædte Samfund og ihærdige, uforsonlige Hadere af al respectability, deri indbefattet rene Kraver og Manchetter. Deres poli- tiske Trosbekjendelse er overordentlig enkel og fyndig: Ned med alle Forældre, Præster og Rek- torer og leve Johan Sverdrup! De nærer en sterk Kjærlighed til de haarde Konsonanter og et ret- færdigt Had til alle fremmedlydende, unorske Ord og Navne. Jeg undres paa, om der ikke var En dengang, som skrev sit Navn Fokt? Kristiania Arbeidersamfunds for almindelige Dødelige ikke særlig frygtindgydende eller mærkværdige Lokali- teter bliver i deres Øine «Revolutionsklubben», hvorfra den forfærdelige Omvæltning skal udgaa paa Vredens Dag; og Restaurationens mer eller mindre øllede Stamgjæster forvandler sig til Dan- ton, Marat, St. Just, Robespierre. {{sp|Udenfo|r}} er Slagordet, udenfor hvor <poem> {{liten|hele Luften ryger, Vinden hvæser, Sneen fyger ... Ulv og Gaupe, Bjørn og Jærv farer sammen over Sletten. Bamsen brummer, Tussen tuder, Stormen slaar mod Godtfolks Ruder, og jeg staar og tuder efter, for vi er af samme Ætten.}} </poem><noinclude></noinclude> fzp14g1sua0fbcyvf0ju2demee8mqdb 320299 320298 2026-05-09T23:25:16Z Øystein Tvede 3938 320299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En farlig, ubarberet Bande er det. Alle er de paa Kant med det gamle, mølædte Samfund og ihærdige, uforsonlige Hadere af al ''respectability'', deri indbefattet rene Kraver og Manchetter. Deres politiske Trosbekjendelse er overordentlig enkel og fyndig: Ned med alle Forældre, Præster og Rektorer og leve Johan Sverdrup! De nærer en sterk Kjærlighed til de haarde Konsonanter og et retfærdigt Had til alle fremmedlydende, unorske Ord og Navne. Jeg undres paa, om der ikke var En dengang, som skrev sit Navn {{sp|Fok|t}}? Kristiania Arbeidersamfunds for almindelige Dødelige ikke særlig frygtindgydende eller mærkværdige Lokaliteter bliver i deres Øine «Revolutionsklubben», hvorfra den forfærdelige Omvæltning skal udgaa paa Vredens Dag; og Restaurationens mer eller mindre øllede Stamgjæster forvandler sig til Danton, Marat, St. Just, Robespierre. {{sp|Udenfo|r}} er Slagordet, udenfor hvor <poem> {{liten|hele Luften ryger, Vinden hvæser, Sneen fyger ... Ulv og Gaupe, Bjørn og Jærv farer sammen over Sletten. Bamsen brummer, Tussen tuder, Stormen slaar mod Godtfolks Ruder, og jeg staar og tuder efter, for vi er af samme Ætten.}} </poem><noinclude></noinclude> estg51yqyflzsb8bqi7438lqtytxbc9 104 136944 320265 2026-05-09T22:55:27Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 98 Nirs CorcLETT VOGT. Nu kan En smile af disse Berserker-Fantasier og det hele, glubende Vildmandsvæsen; men den- gang mentes det alvorlig nok. Det, som ligger under denne himmelstormende Ubændighed, er jo dog Ungdommens skjønneste Egenskab: Viljen til at leve Livet med helt fuldt Hjerte og følge de Idealer, som ligger længst borte fra Tilværelsens Alfarveie. Det varer længe, før en slig modig Ungersvend bliver tam nok til at gaa i Takt med den omgivende Virkelighed. En T… 320265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>98 Nirs CorcLETT VOGT. Nu kan En smile af disse Berserker-Fantasier og det hele, glubende Vildmandsvæsen; men den- gang mentes det alvorlig nok. Det, som ligger under denne himmelstormende Ubændighed, er jo dog Ungdommens skjønneste Egenskab: Viljen til at leve Livet med helt fuldt Hjerte og følge de Idealer, som ligger længst borte fra Tilværelsens Alfarveie. Det varer længe, før en slig modig Ungersvend bliver tam nok til at gaa i Takt med den omgivende Virkelighed. En Tid har vel selv den braveste pligtopfyldende Borger været en Don Quijote, der saa Verden i sin Fantasis spraglede Farver, eller som vor Digter føler det: +++ tænker paa Helvede, Ild og Blod, og saa er det blot Solen, som rinder. Dog, der lyder andre Toner i denne Bog end Røver- og Indianerromantikens skingre Trompet- skrald. Der er de «Lyse Nætters» glidende, bølge- skvulp-vage Rytmer; «Finales» høie, stolte Fanfare; Vidde-Digtenes lange, susende Akkorder, der lyder som Vindens ensformige Brusen gjennem store, Jøvtunge Træer i mørke Høstnætter: Bryder der en Storm over Vidden en Kveld, er det, som den ruger tungsindig paa et Minde, og Skyerne er Tanker, der flygter for sig selv, og Stormen er de klagende Røster herinde. 4<noinclude></noinclude> 5l023orpuiozda612hdn2oeqsxfaj4z 320300 320265 2026-05-09T23:27:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu kan En smile af disse Berserker-Fantasier og det hele, glubende Vildmandsvæsen; men dengang mentes det alvorlig nok. Det, som ligger under denne himmelstormende Ubændighed, er jo dog Ungdommens skjønneste Egenskab: Viljen til at leve Livet med helt fuldt Hjerte og følge de Idealer, som ligger længst borte fra Tilværelsens Alfarveie. Det varer længe, før en slig modig Ungersvend bliver tam nok til at gaa i Takt med den omgivende Virkelighed. En Tid har vel selv den braveste pligtopfyldende Borger været en Don Quijote, der saa Verden i sin Fantasis spraglede Farver, eller som vor Digter føler det: <poem> {{liten|. . . tænker paa Helvede, Ild og Blod, og saa er det blot Solen, som rinder.}} </poem> Dog, der lyder andre Toner i denne Bog end Røver- og Indianerromantikens skingre Trompetskrald. Der er de «Lyse Nætters» glidende, bølgeskvulp-vage Rytmer; «Finales» høie, stolte Fanfare; Vidde-Digtenes lange, susende Akkorder, der lyder som Vindens ensformige Brusen gjennem store, løvtunge Træer i mørke Høstnætter: <poem> {{liten|Bryder der en Storm over Vidden en Kveld, er det, som den ruger tungsindig paa et Minde, og Skyerne er Tanker, der flygter for sig selv, og Stormen er de klagende Røster herinde.}} </poem><noinclude></noinclude> s4h0n427nkkx7z26krc3up5yjbztssj 104 136945 320266 2026-05-09T22:55:39Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nirs CoLLETT VOGT. 99 Der er det sterke mandige «Var jeg blot en Gran i Skogen», som eier en høstlig høi Klarhed og en moden, stortegnet Form, der stiller det blandt de ypperste Digte i vor nyere Lyrik. Og som Formen er klar og fast, er Indholdet dybt og vægtigt. Her har han naaet den fuldkomne Grebet- hed, da Sjælen flyder helt sammen med Naturen og bliver et lydende Ekko af vor store Moders saa sjelden forstaaede Tale. Her har han afkastet det lille forfængelige, selvbesk… 320266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nirs CoLLETT VOGT. 99 Der er det sterke mandige «Var jeg blot en Gran i Skogen», som eier en høstlig høi Klarhed og en moden, stortegnet Form, der stiller det blandt de ypperste Digte i vor nyere Lyrik. Og som Formen er klar og fast, er Indholdet dybt og vægtigt. Her har han naaet den fuldkomne Grebet- hed, da Sjælen flyder helt sammen med Naturen og bliver et lydende Ekko af vor store Moders saa sjelden forstaaede Tale. Her har han afkastet det lille forfængelige, selvbeskuende, selvnydende Men- neskevæsens romantiske Pynt og Flitter, og gjen- nem hans Ord fornemmer vi svagt hin Evighedens Tone, der er Verdenslivets Hjerteslag: Det er blevet sent paa Høsten, Luften dirrer ikke mer, Luften staar blot taus og ser med sit isblaa, kolde Øie paa de unge ranke Birke, der lig gule Altarblus lyser op i Skogens Kirke. Naar saa Vinterstormen kommer, — hele Skogen farer sammen, å og de gule Altarlys slukkes ud ved første Gys, Blade fyger om som Gnister, Luften blegner, Sneen falder, — er det kun de høie Graner, der lig store, sorte Faner suser gjennem. Skogens Haller. ad<noinclude></noinclude> fp14zs7fo8poaucd2pyq6ufst7zmg7n 320301 320266 2026-05-09T23:28:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der er det sterke mandige «Var jeg blot en Gran i Skogen», som eier en høstlig høi Klarhed og en moden, stortegnet Form, der stiller det blandt de ypperste Digte i vor nyere Lyrik. Og som Formen er klar og fast, er Indholdet dybt og vægtigt. Her har han naaet den fuldkomne Grebethed, da Sjælen flyder helt sammen med Naturen og bliver et lydende Ekko af vor store Moders saa sjelden forstaaede Tale. Her har han afkastet det lille forfængelige, selvbeskuende, selvnydende Menneskevæsens romantiske Pynt og Flitter, og gjennem hans Ord fornemmer vi svagt hin Evighedens Tone, der er Verdenslivets Hjerteslag: <poem> {{liten|Det er blevet sent paa Høsten, Luften dirrer ikke mer, Luften staar blot taus og ser med sit isblaa, kolde Øie paa de unge ranke Birke, der lig gule Altarblus lyser op i Skogens Kirke. Naar saa Vinterstormen kommer, — hele Skogen farer sammen, å og de gule Altarlys slukkes ud ved første Gys, Blade fyger om som Gnister, Luften blegner, Sneen falder, — er det kun de høie Graner, der lig store, sorte Faner suser gjennem. Skogens Haller.}} </poem><noinclude></noinclude> o0g9bra9cft4xmocb7jctpa82cov6fq 104 136946 320267 2026-05-09T22:55:53Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 100 Nics COLLETT VOGT. Og da driver jeg i Skogen, og jeg hører Vinden sukke, slide i de gamle Toppe, tude om det mørke Fjeld, som staar lige mørkt deroppe. Og jeg tænker ved mig selv: Du er intet Tællelys, som det første Gufs skal slukke." Var jeg blot en Gran i Skogen, der, naar Vinterstormen kommer, — Luften blegner, Sneen falder, — suser gjennem Skogens Haller lig en vidt udslagen Fane, til det grønnes næste Sommer! Men denne Høitidsstilhed paa Kontemplat… 320267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>100 Nics COLLETT VOGT. Og da driver jeg i Skogen, og jeg hører Vinden sukke, slide i de gamle Toppe, tude om det mørke Fjeld, som staar lige mørkt deroppe. Og jeg tænker ved mig selv: Du er intet Tællelys, som det første Gufs skal slukke." Var jeg blot en Gran i Skogen, der, naar Vinterstormen kommer, — Luften blegner, Sneen falder, — suser gjennem Skogens Haller lig en vidt udslagen Fane, til det grønnes næste Sommer! Men denne Høitidsstilhed paa Kontemplatio- nens Forklarelsens Bjerge er kun et flygtigt Seirs- øieblik. Klagende saart heder det nogle Sider senere: Jeg er Barn af min Tid, jeg er viljeløs Træl af min Tid, har ikke Frihed og har ikke Fred, vaander mig under dens rastløse Strid. Vaagner om Natten: Hvad er det, den vil, ja, hvad vil vel Tiden bruge mig til; kan ikke sove, den kalder og lokker, ringer og kimer med Stormveirsklokker — Og naar Digteren i slige Nætter atter er sovnet ind, da drømmer han tunge, hadefulde Drømme om fjerne, kogende Vulkaner, som ligger og brænder inde til Fryd for «engelske Søndagsturister». Og<noinclude></noinclude> 0wwqy2qwo92pd30nn7whox899gi4svf 320302 320267 2026-05-09T23:31:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{liten|Og da driver jeg i Skogen, og jeg hører Vinden sukke, slide i de gamle Toppe, tude om det mørke Fjeld, som staar lige mørkt deroppe. Og jeg tænker ved mig selv: Du er intet Tællelys, som det første Gufs skal slukke. Var jeg blot en Gran i Skogen, der, naar Vinterstormen kommer, — Luften blegner, Sneen falder, — suser gjennem Skogens Haller lig en vidt udslagen Fane, til det grønnes næste Sommer!}} </poem> Men denne Høitidsstilhed paa Kontemplationens Forklarelsens Bjerge er kun et flygtigt Seirsøieblik. Klagende saart heder det nogle Sider senere: <poem> {{liten|Jeg er Barn af min Tid, jeg er viljeløs Træl af min Tid, har ikke Frihed og har ikke Fred, vaander mig under dens rastløse Strid. Vaagner om Natten: Hvad er det, den vil, ja, hvad vil vel Tiden bruge mig til; kan ikke sove, den kalder og lokker, ringer og kimer med Stormveirsklokker —}} </poem> Og naar Digteren i slige Nætter atter er sovnet ind, da drømmer han tunge, hadefulde Drømme om fjerne, kogende Vulkaner, som ligger og brænder inde til Fryd for «engelske Søndagsturister». Og<noinclude></noinclude> f8syxaawf1jwqs3fl08sbub9arndiz9 104 136947 320268 2026-05-09T22:56:08Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nizs CorreTT Vocrt. 101 han ser store, røggraa Byer, under en Himmel af Blod «fold af Graad og Forbandelsers Torden»: Saa slaa da løs! ... lad Tordenen smelde, lad Lynene flamme, hellere det end i Længselsvaande, sidde med syg og tilbagetrængt Aande . .. II. Det er en noksaa interessant Kjendsgjerning, at de to Digtere af den yngre Slegt, som staar den ældre nærmest, saavel i den redelig menne- skelige Opfatning af Virkeligheden som i lyrisk Bevægethed og Kraft, begge… 320268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nizs CorreTT Vocrt. 101 han ser store, røggraa Byer, under en Himmel af Blod «fold af Graad og Forbandelsers Torden»: Saa slaa da løs! ... lad Tordenen smelde, lad Lynene flamme, hellere det end i Længselsvaande, sidde med syg og tilbagetrængt Aande . .. II. Det er en noksaa interessant Kjendsgjerning, at de to Digtere af den yngre Slegt, som staar den ældre nærmest, saavel i den redelig menne- skelige Opfatning af Virkeligheden som i lyrisk Bevægethed og Kraft, begge har følt Trang til at skildre sin Barndoms og tidligste Ungdoms Ind- tryk, efterat de havde faaet Luft for de første svul- mende Storm- og Trængselsfølelser. Gabriel Finnes første Fortælling, «Filosofen», er nemlig blot i sin Prosaform og med den følgende Fattigdom paa Toner og Farver forskjellig fra Nils Collett Vogts «Digte». To Aar efter Digtene udkom Vogts første og hidtil eneste større Novelle, «Familiens Sorg». Den lader sig sammenligne med Finnes «Doktor Wangs Børn», — de har begge sit Udspring fra den samme Følelse af Had og Bitterhed mod Barndoms- hjemmet. Ogsaa «Familiens Sorg» synes skrevet<noinclude></noinclude> 02x1j5jj14wsva2jsfhfnhtzpnpoonv 320303 320268 2026-05-09T23:36:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han ser store, røggraa Byer, under en Himmel af Blod «fold af Graad og Forbandelsers Torden»: <poem> {{liten|Saa slaa da løs! . . . lad Tordenen smelde, lad Lynene flamme, hellere det end i Længselsvaande, sidde med syg og tilbagetrængt Aande . . .}} </poem> <section begin="1"/>{{c|II.}} Det er en noksaa interessant Kjendsgjerning, at de to Digtere af den yngre Slegt, som staar den ældre nærmest, saavel i den redelig menneskelige Opfatning af Virkeligheden som i lyrisk Bevægethed og Kraft, begge har følt Trang til at skildre sin Barndoms og tidligste Ungdoms Indtryk, efterat de havde faaet Luft for de første svulmende Storm- og Trængselsfølelser. Gabriel Finnes første Fortælling, «Filosofen», er nemlig blot i sin Prosaform og med den følgende Fattigdom paa Toner og Farver forskjellig fra Nils Collett Vogts «Digte». To Aar efter Digtene udkom Vogts første og hidtil eneste større Novelle, «Familiens Sorg». Den lader sig sammenligne med Finnes «Doktor Wangs Børn», — de har begge sit Udspring fra den samme Følelse af Had og Bitterhed mod Barndomshjemmet. Ogsaa «Familiens Sorg» synes skrevet<section end="1"/><noinclude></noinclude> bgssxzy2l8w9myezbj8nlpwnzekcynw 320343 320303 2026-05-10T00:38:11Z Øystein Tvede 3938 320343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>han ser store, røggraa Byer, under en Himmel af Blod «fold af Graad og Forbandelsers Torden»: <poem> {{liten|Saa slaa da løs! . . . lad Tordenen smelde, lad Lynene flamme, hellere det end i Længselsvaande, sidde med syg og tilbagetrængt Aande . . .}} </poem><section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|II.}} Det er en noksaa interessant Kjendsgjerning, at de to Digtere af den yngre Slegt, som staar den ældre nærmest, saavel i den redelig menneskelige Opfatning af Virkeligheden som i lyrisk Bevægethed og Kraft, begge har følt Trang til at skildre sin Barndoms og tidligste Ungdoms Indtryk, efterat de havde faaet Luft for de første svulmende Storm- og Trængselsfølelser. Gabriel Finnes første Fortælling, «Filosofen», er nemlig blot i sin Prosaform og med den følgende Fattigdom paa Toner og Farver forskjellig fra Nils Collett Vogts «Digte». To Aar efter Digtene udkom Vogts første og hidtil eneste større Novelle, «Familiens Sorg». Den lader sig sammenligne med Finnes «Doktor Wangs Børn», — de har begge sit Udspring fra den samme Følelse af Had og Bitterhed mod Barndomshjemmet. Ogsaa «Familiens Sorg» synes skrevet<section end="2"/><noinclude></noinclude> ac6p55n41fbytepjk1hv5lsnypdbckp 104 136948 320269 2026-05-09T22:56:24Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 102 Nirs CoLLETT VOGT. med sammenbidte Tænder og knyttede Næver i en ubehersket, inderlig Indignation, som gaar lige paa Maalet med lukkede Øine. Men den er alligevel uendelig forskjellig fra Finnes Roman ved sit rigere, menneskeligere Syn paa Personerne, sin sjælfulde, stemningsmættede Kunst og sin Forstaaelse af Skyld og Ansvar; men først og fremst ved sin Baggrund af aandelig bevæget Liv. Bogens Helt, Hans Witt, er en jaget Forfulgt, der lider for sin Tro paa Johan Sverd… 320269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>102 Nirs CoLLETT VOGT. med sammenbidte Tænder og knyttede Næver i en ubehersket, inderlig Indignation, som gaar lige paa Maalet med lukkede Øine. Men den er alligevel uendelig forskjellig fra Finnes Roman ved sit rigere, menneskeligere Syn paa Personerne, sin sjælfulde, stemningsmættede Kunst og sin Forstaaelse af Skyld og Ansvar; men først og fremst ved sin Baggrund af aandelig bevæget Liv. Bogens Helt, Hans Witt, er en jaget Forfulgt, der lider for sin Tro paa Johan Sverdrup og «Guldalderen», — et Ideens Offer, og slet ikke hvad man saadan i blaa Almindelig- hed forstaar ved en «slem» Gut. Det eiendom- melige, værdifulde ved denne Gut er den intense Ensidighed, hvormed han er opfattet som Sjæl, der blot lever, saa længe den har Adgang til de aandelige Livskilder, hvori der findes Næring for Haab og Drømme. Naar de afstænges, sygner han hen, som en Plante, der ikke faar Lys og Lutt. Det er det gamle, kjendte Tema, som alle Digtere engang har været inde paa: Kampen mel- lem Fædre og Sønner; men neppe nogensinde er det følt med den Forbitrelsens Inderlighed som her. Her findes ingen Tro paa <Forvandlingens Lov». TI det Øieblik, da Forældrene, Onklerne, Tanterne, Rektor etc. har seiret, er Hans Witt død for altid. Det moralske Vrag, som fremdeles bærer dette Navn, har intet at gjøre med den<noinclude></noinclude> ap46vmoubddlphthylo5crc93o4iz38 320323 320269 2026-05-10T00:08:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sammenbidte Tænder og knyttede Næver i en ubehersket, inderlig Indignation, som gaar lige paa Maalet med lukkede Øine. Men den er alligevel uendelig forskjellig fra Finnes Roman ved sit rigere, menneskeligere Syn paa Personerne, sin sjælfulde, stemningsmættede Kunst og sin Forstaaelse af Skyld og Ansvar; men først og fremst ved sin Baggrund af aandelig bevæget Liv. Bogens Helt, Hans Witt, er en jaget Forfulgt, der lider for sin Tro paa Johan Sverdrup og «Guldalderen», — et Ideens Offer, og slet ikke hvad man saadan i blaa Almindelighed forstaar ved en «slem» Gut. Det eiendommelige, værdifulde ved denne Gut er den intense Ensidighed, hvormed han er opfattet som Sjæl, der blot lever, saa længe den har Adgang til de aandelige Livskilder, hvori der findes Næring for Haab og Drømme. Naar de afstænges, sygner han hen, som en Plante, der ikke faar Lys og Lutt. Det er det gamle, kjendte Tema, som alle Digtere engang har været inde paa: Kampen mellem Fædre og Sønner; men neppe nogensinde er det følt med den Forbitrelsens Inderlighed som her. Her findes ingen Tro paa <Forvandlingens Lov». TI det Øieblik, da Forældrene, Onklerne, Tanterne, Rektor etc. har seiret, er Hans Witt død for altid. Det moralske Vrag, som fremdeles bærer dette Navn, har intet at gjøre med den<noinclude></noinclude> enry064vym0e4p6ictjzwbb6jdm4sqm 104 136949 320270 2026-05-09T22:56:36Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nits CoLLETT VOGT. 103 fordums stolte Verdensstormer med sit uplettede Skjold. Hans Witt «vil ikke blive som de andre». Det er gaaet op for ham, at Livet er det store Vidunderlige, hin Verden af stolte Ensomme og Ulykkelige, de brændende Hjerter og tornekronede Hoveder, som «Gud — og Digterne — giver Udøde- lighedens fagreste Kranse». Og med denne under- fulde Verden i sit Indre vokser han op i et Hjem, der beherskes af den groveste, mest barbariske Gudsfrygt, hvor Bør… 320270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nits CoLLETT VOGT. 103 fordums stolte Verdensstormer med sit uplettede Skjold. Hans Witt «vil ikke blive som de andre». Det er gaaet op for ham, at Livet er det store Vidunderlige, hin Verden af stolte Ensomme og Ulykkelige, de brændende Hjerter og tornekronede Hoveder, som «Gud — og Digterne — giver Udøde- lighedens fagreste Kranse». Og med denne under- fulde Verden i sit Indre vokser han op i et Hjem, der beherskes af den groveste, mest barbariske Gudsfrygt, hvor Børnene og Forældrene støder sammen i vildt Had med en Explosions Voldsom- hed, og hvor Dannelsen indskrænker sig til at dyrke de mest blodløse af alle Klassikere samt Familien Witts Traditioner . . . Faderen, et mørkt, utilgjæn- geligt, altid gnavent Pligtmenneske, hvis Tanker ikke naar ud over sit Embeds eller Familiens Grænser. Moderen, en klynkende, forkuet Familie- høne — den sørgelige Ruin af fordums Tiders Glans og Stolthed — hvis Ønsker aldrig gaar høiere end til at se Husfreden betrygget. Og Søstrene — de sørger over Broderen . . . Og i Verden uden- for møder han de samme Fangevogter-Øine, de samme lumske Fiender, som stræber ham efter Livet. Intet Under, at han ser sig i Billedet af en ensom Fange, der har den hele Menneskehed til Forfølger — Jorden er et Fængsel, og han<noinclude></noinclude> 2dotkppc0r42oq7a8yxj8lu3td3pkkc 320324 320270 2026-05-10T00:09:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordums stolte Verdensstormer med sit uplettede Skjold. Hans Witt «vil ikke blive som de andre». Det er gaaet op for ham, at Livet er det store Vidunderlige, hin Verden af stolte Ensomme og Ulykkelige, de brændende Hjerter og tornekronede Hoveder, som «Gud — og Digterne — giver Udødelighedens fagreste Kranse». Og med denne underfulde Verden i sit Indre vokser han op i et Hjem, der beherskes af den groveste, mest barbariske Gudsfrygt, hvor Børnene og Forældrene støder sammen i vildt Had med en Explosions Voldsomhed, og hvor Dannelsen indskrænker sig til at dyrke de mest blodløse af alle Klassikere samt Familien Witts Traditioner {{. . .}} Faderen, et mørkt, utilgjængeligt, altid gnavent Pligtmenneske, hvis Tanker ikke naar ud over sit Embeds eller Familiens Grænser. Moderen, en klynkende, forkuet Familiehøne — den sørgelige Ruin af fordums Tiders Glans og Stolthed — hvis Ønsker aldrig gaar høiere end til at se Husfreden betrygget. Og Søstrene — de sørger over Broderen . . . Og i Verden udenfor møder han de samme Fangevogter-Øine, de samme lumske Fiender, som stræber ham efter Livet. Intet Under, at han ser sig i Billedet af en ensom Fange, der har den hele Menneskehed til Forfølger — Jorden er et Fængsel, og han<noinclude></noinclude> rs186hnwo7i21e9mgjyaj58nrkh193s 104 136950 320271 2026-05-09T22:56:52Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 104 NiLs COLLETT VOGT. sidder dybt indestængt, bundet i tunge Lænker og skriger ud mod Lyset og Friheden. Men ingen løser hans Lænker. Og forraadt af alle — værst dog af Moderen — vælger han at blive som de andre. III. Der er i Vogts Væsen og Produktion en sterkt fremtrædende Dobbelthed. Det, man først slaaes af, er det voldsomme, rebelske, hastig og hidsig fremstormende. Det er Udtrykket for hans bevæ- gelige Naturs heftig opblussende Kraft. Dette im- pulsive gj… 320271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>104 NiLs COLLETT VOGT. sidder dybt indestængt, bundet i tunge Lænker og skriger ud mod Lyset og Friheden. Men ingen løser hans Lænker. Og forraadt af alle — værst dog af Moderen — vælger han at blive som de andre. III. Der er i Vogts Væsen og Produktion en sterkt fremtrædende Dobbelthed. Det, man først slaaes af, er det voldsomme, rebelske, hastig og hidsig fremstormende. Det er Udtrykket for hans bevæ- gelige Naturs heftig opblussende Kraft. Dette im- pulsive gjør ham til den gode, men sterkt begræn- sede Kunstner han er. Han ser enkelt, fanger i et lynsnart rammende Blik de mest betegnende og værdifulde Detaljer. Til disse klamrer han sig med en feberagtig Intensitet, gjennemgløder dem med hele sin Følelsesmagt, indtil Billedet staar der — klart, levende, uslukkeligt. Dette urolige, ildfulde, der i den første Digtsamling slaar ud i den naive, ubeherskede Berserkergang mod alle Jordens og Himlens Magter, og i den anden har omdan- net sig til helleniserende Romantik og anarkistisk sværmende Frihedsbegeistring, er det oprindeligste, sterkeste og derfor mest iøinefaldende Grunddrag<noinclude></noinclude> reeu6fue3octolkx8brb3rmy42xy6sr 320325 320271 2026-05-10T00:10:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>sidder dybt indestængt, bundet i tunge Lænker og skriger ud mod Lyset og Friheden. Men ingen løser hans Lænker. Og forraadt af alle — værst dog af Moderen — vælger han at blive som de andre.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|III.}} Der er i Vogts Væsen og Produktion en sterkt fremtrædende Dobbelthed. Det, man først slaaes af, er det voldsomme, rebelske, hastig og hidsig fremstormende. Det er Udtrykket for hans bevægelige Naturs heftig opblussende Kraft. Dette impulsive gjør ham til den gode, men sterkt begrænsede Kunstner han er. Han ser enkelt, fanger i et lynsnart rammende Blik de mest betegnende og værdifulde Detaljer. Til disse klamrer han sig med en feberagtig Intensitet, gjennemgløder dem med hele sin Følelsesmagt, indtil Billedet staar der — klart, levende, uslukkeligt. Dette urolige, ildfulde, der i den første Digtsamling slaar ud i den naive, ubeherskede Berserkergang mod alle Jordens og Himlens Magter, og i den anden har omdannet sig til helleniserende Romantik og anarkistisk sværmende Frihedsbegeistring, er det oprindeligste, sterkeste og derfor mest iøinefaldende Grunddrag<section end="2"/><noinclude></noinclude> i449txevputenf7pa4dje53as5xpq0s 104 136951 320272 2026-05-09T22:57:03Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nirs COLLETT VOGT. 105 i hans Menneskevæsen. Det er ogsaa den Eien- dommelighed, som har skaffet hans Poesi den forholdsvis store Popularitet. Det Byronske sorte Fortvilelsens Draperi, der klæder Digteren saa godt, øver en sær Tiltrækning i vor paa store Handlin- ger og Skjæbner fattige Tid. Det er Oprørerens, Lovbryderens Symbol — Kainsmærket, som gjør ensom og ophøiet over Borgerne og Mængden, det betyder, at man staar over og udenfor de andre, som den farende Ridde… 320272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nirs COLLETT VOGT. 105 i hans Menneskevæsen. Det er ogsaa den Eien- dommelighed, som har skaffet hans Poesi den forholdsvis store Popularitet. Det Byronske sorte Fortvilelsens Draperi, der klæder Digteren saa godt, øver en sær Tiltrækning i vor paa store Handlin- ger og Skjæbner fattige Tid. Det er Oprørerens, Lovbryderens Symbol — Kainsmærket, som gjør ensom og ophøiet over Borgerne og Mængden, det betyder, at man staar over og udenfor de andre, som den farende Ridder i Panser og Plade, der kommer med fjerne Tiders Glans ind i vor graa Verden. Og dog ved jeg ingen Art af Poesi, der forekommer mig saa trist og utilfredsstillende. Den, som digter den, vil altid have Selvforagtens Ironi i Hælene paa sig; og den, der læser, vil spørge, hvorfor Digteren ikke heller tager fat, selv om det blot skulde være paa en af Virkelighedens mindste Opgaver, fremfor at drive den ufarlige Sport at ihjelslaa blodløse Skygger med store, bloddryppende og ildsprudende Ord. Det er Halvheden og Van- magten, som helst beruser sig i Storhedsfantasier. Men der er en anden, mindre larmende, dy- bere og i Virkeligheden ægtere Side ved hans Digt- ning. Her møder vi et helt andet Væsen, paa ingen Maade særlig storartet eller titanisk impone- rende. En svag, ømhedstørstig, sky, sart Sjæl, vibrerende ved det sagteste, letteste Indtryk —<noinclude></noinclude> 84lux6au69uzhvuub4hsl719j7wsfuu 320326 320272 2026-05-10T00:13:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i hans Menneskevæsen. Det er ogsaa den Eiendommelighed, som har skaffet hans Poesi den forholdsvis store Popularitet. Det Byronske sorte Fortvilelsens Draperi, der klæder Digteren saa godt, øver en sær Tiltrækning i vor paa store Handlinger og Skjæbner fattige Tid. Det er Oprørerens, Lovbryderens Symbol — Kainsmærket, som gjør ensom og ophøiet over Borgerne og Mængden, det betyder, at man staar over og udenfor de andre, som den farende Ridder i Panser og Plade, der kommer med fjerne Tiders Glans ind i vor graa Verden. Og dog ved jeg ingen Art af Poesi, der forekommer mig saa trist og utilfredsstillende. Den, som digter den, vil altid have Selvforagtens Ironi i Hælene paa sig; og den, der læser, vil spørge, hvorfor Digteren ikke heller tager fat, selv om det blot skulde være paa en af Virkelighedens mindste Opgaver, fremfor at drive den ufarlige Sport at ihjelslaa blodløse Skygger med store, bloddryppende og ildsprudende Ord. Det er Halvheden og Vanmagten, som helst beruser sig i Storhedsfantasier. Men der er en anden, mindre larmende, dybere og i Virkeligheden ægtere Side ved hans Digtning. Her møder vi et helt andet Væsen, paa ingen Maade særlig storartet eller titanisk imponerende. En svag, ømhedstørstig, sky, sart Sjæl, vibrerende ved det sagteste, letteste Indtryk —<noinclude></noinclude> t6sff06zq57eu47uwa6r5raeagwzxf4 104 136952 320273 2026-05-09T22:57:20Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 106 Nizs CotLtLETT Vor. skjælvende som en Æolsharpe, der toner for det mindste Vindpust. Dette Væsen er det, der har spillet den yndefulde Fantasi: «Det lyse, lette Blomsterstøv», en Melodi, aandelet og luftig, lig den flyvende Duft af Narcisser og Violer — Sol- alfens Nyn, som Vilhelm Krag vilde kalde den. Det er Stemninger, som altid ender i bævende Ve- mod og hulkende Længsel. Dagens stolte brusende Høitid er over og alle glade Farver graanede bort; lavt nede i Vest h… 320273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>106 Nizs CotLtLETT Vor. skjælvende som en Æolsharpe, der toner for det mindste Vindpust. Dette Væsen er det, der har spillet den yndefulde Fantasi: «Det lyse, lette Blomsterstøv», en Melodi, aandelet og luftig, lig den flyvende Duft af Narcisser og Violer — Sol- alfens Nyn, som Vilhelm Krag vilde kalde den. Det er Stemninger, som altid ender i bævende Ve- mod og hulkende Længsel. Dagens stolte brusende Høitid er over og alle glade Farver graanede bort; lavt nede i Vest hænger Solen som et bristende Øie, og op over Jordens Rund sniger sig de lange, skumle Skygger: De tusen hviskende Stemmer i Skumringens graanende Time, Lyset, som langt derude dør i en gylden Strime. Natten, der gaar over Jorden, mens den sit Sølvlys spreder, Stemmer, der aabenbarer de dyreste Hemmeligheder. — Hvad kunde hun før, at hun higed mod Lykke og Livsens Varme, og at hun viljeløs havned i mine favnende Arme ... Der skjuler sig en egen, vag, fuglelet, lys og sød Erotik, vævet af Længsler og Drømme, i disse Poesier. En Kjærlighed, som aldrig tænker paa Besiddelsens grove Lykke, en begjærløs Brynde,<noinclude></noinclude> 1lme0tmsg48d1dh0utqvbqchc2zb1dj 320327 320273 2026-05-10T00:15:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skjælvende som en Æolsharpe, der toner for det mindste Vindpust. Dette Væsen er det, der har spillet den yndefulde Fantasi: «Det lyse, lette Blomsterstøv», en Melodi, aandelet og luftig, lig den flyvende Duft af Narcisser og Violer — Solalfens Nyn, som Vilhelm Krag vilde kalde den. Det er Stemninger, som altid ender i bævende Vemod og hulkende Længsel. Dagens stolte brusende Høitid er over og alle glade Farver graanede bort; lavt nede i Vest hænger Solen som et bristende Øie, og op over Jordens Rund sniger sig de lange, skumle Skygger: <poem> {{liten|De tusen hviskende Stemmer i Skumringens graanende Time, Lyset, som langt derude dør i en gylden Strime. Natten, der gaar over Jorden, mens den sit Sølvlys spreder, Stemmer, der aabenbarer de dyreste Hemmeligheder. — Hvad kunde hun før, at hun higed mod Lykke og Livsens Varme, og at hun viljeløs havned i mine favnende Arme ...}} </poem> Der skjuler sig en egen, vag, fuglelet, lys og sød Erotik, vævet af Længsler og Drømme, i disse Poesier. En Kjærlighed, som aldrig tænker paa Besiddelsens grove Lykke, en begjærløs Brynde,<noinclude></noinclude> 06qhjwl35r6456bpl6m7fzyis4fo23y 104 136953 320274 2026-05-09T22:57:33Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nizus COLLETT VOGT. 107 der beruser sig i Morgenens skummende, solglø- dende Dugg, under Vaarens unge, kyske, kolde Himmel: Hvide Blomster, hvor du saa, hvide Blomster mod det Blaa, hvide Blomster, — om du kunde kysse deres røde Munde, — og å Vaarens unge Navn ta" dem jubel-vild i Favn, hele Dagen synge, tralle, drikke Duften af dem alle! Selv en Blomst paa Livets Træ, Livets. evig-unge Træ, — aa, du kjendte, der var Varme mellem dine hvide Arme! I disse Stemninger… 320274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nizus COLLETT VOGT. 107 der beruser sig i Morgenens skummende, solglø- dende Dugg, under Vaarens unge, kyske, kolde Himmel: Hvide Blomster, hvor du saa, hvide Blomster mod det Blaa, hvide Blomster, — om du kunde kysse deres røde Munde, — og å Vaarens unge Navn ta" dem jubel-vild i Favn, hele Dagen synge, tralle, drikke Duften af dem alle! Selv en Blomst paa Livets Træ, Livets. evig-unge Træ, — aa, du kjendte, der var Varme mellem dine hvide Arme! I disse Stemninger finder jeg de sandeste Ud- tryk for Digterens erotiske Følelser. Jeg ved vel, at der baade i den første og endnu mere i den anden Digtsamling findes Vers, der luer rødt af den vildest fortærende Elskovs Brand. Saaledes det raske, klingende >Min Tatertøs»; det farverige, lidenskabelige «Syndefaldet», som blot skjæmmes af to Linjer Heine'sk Vitsmageri; det indiskrete «Jeg gaar til et Elskovsmøde» o. fl., allesammen i «Digte». I «Fra Vaar til Høst» bliver disse endnu usikre, lidt almindelige Melodier til klare, sterke Rytmer og Farver. Men der er en uhyg- gelig krampagtig Stigning i Tonen fra de stille,<noinclude></noinclude> 72h8j61x2apu9h5ew0mncswdudvwn1y 320328 320274 2026-05-10T00:17:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der beruser sig i Morgenens skummende, solglødende Dugg, under Vaarens unge, kyske, kolde Himmel: <poem> {{liten|Hvide Blomster, hvor du saa, hvide Blomster mod det Blaa, hvide Blomster, — om du kunde kysse deres røde Munde, — og i Vaarens unge Navn ta' dem jubel-vild i Favn, hele Dagen synge, tralle, drikke Duften af dem alle! Selv en Blomst paa Livets Træ, Livets. evig-unge Træ, — aa, du kjendte, der var Varme mellem dine hvide Arme!}} </poem> I disse Stemninger finder jeg de sandeste Udtryk for Digterens erotiske Følelser. Jeg ved vel, at der baade i den første og endnu mere i den anden Digtsamling findes Vers, der luer rødt af den vildest fortærende Elskovs Brand. Saaledes det raske, klingende >Min Tatertøs»; det farverige, lidenskabelige «Syndefaldet», som blot skjæmmes af to Linjer Heine'sk Vitsmageri; det indiskrete «Jeg gaar til et Elskovsmøde» o. fl., allesammen i «Digte». I «Fra Vaar til Høst» bliver disse endnu usikre, lidt almindelige Melodier til klare, sterke Rytmer og Farver. Men der er en uhyggelig krampagtig Stigning i Tonen fra de stille,<noinclude></noinclude> rlxvu55956y1frop84pytzmlwzhafj4 104 136954 320275 2026-05-09T22:57:43Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 108 Nits COLLETT VosT. sjælfulde, vemodsdirrende Vers, der er undfangede under vor hjemlige Graaveirshimmel, til de brutalt selvglade Seirssange, der er skreget ud over «det straalesmeltede Middelhav>. I et enkelt Digt, skre- vet i Sommeren 92, forekommer nogle Knæfald for den i den sidste Tid saa heftig dyrkede Bau- delaire'ske Kjærlighedsgudinde. Det begynder med Linjen «Og jeg saa dig atter gaa». Dog staar disse Vers ikke saa rent ensomme i hans Produktion, som man kunde… 320275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>108 Nits COLLETT VosT. sjælfulde, vemodsdirrende Vers, der er undfangede under vor hjemlige Graaveirshimmel, til de brutalt selvglade Seirssange, der er skreget ud over «det straalesmeltede Middelhav>. I et enkelt Digt, skre- vet i Sommeren 92, forekommer nogle Knæfald for den i den sidste Tid saa heftig dyrkede Bau- delaire'ske Kjærlighedsgudinde. Det begynder med Linjen «Og jeg saa dig atter gaa». Dog staar disse Vers ikke saa rent ensomme i hans Produktion, som man kunde tro, naar man blot kjender de hidtil trykte Digte. Der var flere Stemninger i denne hede, tungt duftende Genre, som ikke blev optaget i den første Samling. Og de danner Over- gangen til den hektiske Sanseglød, der flammer gjennem hans glædesdrukne Dityramber over «La- sterne og Syden». Det er den gamle Kraftkarls- og Vildmandspoesi fra de første Digte, som her optræder i græsk-romantisk Klædebon. Nu — jeg indrømmer gjerne, at denne Dragt tiltaler mig ganske anderledes end den Mystiker-Kappe, der nu er kommen paa Moden og bæres af enhver driftig Poet, som forstaar sin Tid; men der er en lang Vei til Antikens overmenneskelige Skjønhedsverden. Man ryster ikke saa let af sig de to tusen Aar, Menneskeheden er blevet ældre siden de græske Guders Dage. Ei heller er det nok at flygte til Syden for at undgaa «hin mystisk-blege, forraadte<noinclude></noinclude> ss1jrtfo0cxmug5qxt2fjb55jw3y30u 320329 320275 2026-05-10T00:18:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sjælfulde, vemodsdirrende Vers, der er undfangede under vor hjemlige Graaveirshimmel, til de brutalt selvglade Seirssange, der er skreget ud over «det straalesmeltede Middelhav>. I et enkelt Digt, skrevet i Sommeren 92, forekommer nogle Knæfald for den i den sidste Tid saa heftig dyrkede Baudelaire'ske Kjærlighedsgudinde. Det begynder med Linjen «Og jeg saa dig atter gaa». Dog staar disse Vers ikke saa rent ensomme i hans Produktion, som man kunde tro, naar man blot kjender de hidtil trykte Digte. Der var flere Stemninger i denne hede, tungt duftende Genre, som ikke blev optaget i den første Samling. Og de danner Overgangen til den hektiske Sanseglød, der flammer gjennem hans glædesdrukne Dityramber over «Lasterne og Syden». Det er den gamle Kraftkarls- og Vildmandspoesi fra de første Digte, som her optræder i græsk-romantisk Klædebon. Nu — jeg indrømmer gjerne, at denne Dragt tiltaler mig ganske anderledes end den Mystiker-Kappe, der nu er kommen paa Moden og bæres af enhver driftig Poet, som forstaar sin Tid; men der er en lang Vei til Antikens overmenneskelige Skjønhedsverden. Man ryster ikke saa let af sig de to tusen Aar, Menneskeheden er blevet ældre siden de græske Guders Dage. Ei heller er det nok at flygte til Syden for at undgaa «hin mystisk-blege, forraadte<noinclude></noinclude> pa00wgg0acq2lelssylao973ivlo3mq 104 136955 320276 2026-05-09T22:57:56Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nizs CotcLETT VosT. 109 Skikkelse fra Galilæa», med den aabne Favn for alle dem, som arbeider og er besværede. Og hvad ved vi ellers om Antikens Livsglæde? Om- trent intet. Livsglæden, den støiende, ubeherskede, umaadelige Henrykkelse over Tilværelsens Nydelser og Velsignelser — mon forøvrigt ikke Trang til Bedøvelse er et vel saa rigtigt Udtryk? — er en høist moderne Ting. Antiken var ikke larmende, nervøst glad; den var fremfor alt behersket, dyrkede de skjønne h… 320276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nizs CotcLETT VosT. 109 Skikkelse fra Galilæa», med den aabne Favn for alle dem, som arbeider og er besværede. Og hvad ved vi ellers om Antikens Livsglæde? Om- trent intet. Livsglæden, den støiende, ubeherskede, umaadelige Henrykkelse over Tilværelsens Nydelser og Velsignelser — mon forøvrigt ikke Trang til Bedøvelse er et vel saa rigtigt Udtryk? — er en høist moderne Ting. Antiken var ikke larmende, nervøst glad; den var fremfor alt behersket, dyrkede de skjønne harmoniske Former, og skjønt den var uendelig stoltere end vore — seet fra dens Standpunkt — frygtelig indiskrete Poeter, saa har den dog efter- ladt sig Vidnesbyrd nok om, hvor dybt og lidelses- fuldt den følte Livets Fortvilelse eller «frydløse Gang mod Døden», som vor Digter etsteds kalder det. Jeg tror, han naar dybere ned til alt Livs skjulte Kilder, naar han ene flakker om i Som- mernatten, «under Kastanjernes hvide, brændende Blomsterlys» og elsker hin fjerne, flammende Stjerne, som han saa ofte har besunget. Da har han fundet de deilige, betagende Ord om «det unge brusende Foraar»; da er det, at den synkende Sol, saa langt fra at tænde Hadets Oprørsbrand i hans Sind, væk- ker Længsel efter Evighedens stille Lande — Ja, gid jeg som Kvelden blegned, ja, gid jeg som Dagen segned i rødmende Skyers Skin!<noinclude></noinclude> jrznxp4oj62whs8erx3ovfqpg9ajch5 320330 320276 2026-05-10T00:19:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skikkelse fra Galilæa», med den aabne Favn for alle dem, som arbeider og er besværede. Og hvad ved vi ellers om Antikens Livsglæde? Omtrent intet. Livsglæden, den støiende, ubeherskede, umaadelige Henrykkelse over Tilværelsens Nydelser og Velsignelser — mon forøvrigt ikke Trang til Bedøvelse er et vel saa rigtigt Udtryk? — er en høist moderne Ting. Antiken var ikke larmende, nervøst glad; den var fremfor alt behersket, dyrkede de skjønne harmoniske Former, og skjønt den var uendelig stoltere end vore — seet fra dens Standpunkt — frygtelig indiskrete Poeter, saa har den dog efterladt sig Vidnesbyrd nok om, hvor dybt og lidelsesfuldt den følte Livets Fortvilelse eller «frydløse Gang mod Døden», som vor Digter etsteds kalder det. Jeg tror, han naar dybere ned til alt Livs skjulte Kilder, naar han ene flakker om i Sommernatten, «under Kastanjernes hvide, brændende Blomsterlys» og elsker hin fjerne, flammende Stjerne, som han saa ofte har besunget. Da har han fundet de deilige, betagende Ord om «det unge brusende Foraar»; da er det, at den synkende Sol, saa langt fra at tænde Hadets Oprørsbrand i hans Sind, væk- ker Længsel efter Evighedens stille Lande — <poem> {{liten|Ja, gid jeg som Kvelden blegned, ja, gid jeg som Dagen segned i rødmende Skyers Skin!}} </poem><noinclude></noinclude> 9217pocijkqivc15mfw2a5kvv6mc3eg 320331 320330 2026-05-10T00:19:36Z Øystein Tvede 3938 320331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skikkelse fra Galilæa», med den aabne Favn for alle dem, som arbeider og er besværede. Og hvad ved vi ellers om Antikens Livsglæde? Omtrent intet. Livsglæden, den støiende, ubeherskede, umaadelige Henrykkelse over Tilværelsens Nydelser og Velsignelser — mon forøvrigt ikke Trang til Bedøvelse er et vel saa rigtigt Udtryk? — er en høist moderne Ting. Antiken var ikke larmende, nervøst glad; den var fremfor alt behersket, dyrkede de skjønne harmoniske Former, og skjønt den var uendelig stoltere end vore — seet fra dens Standpunkt — frygtelig indiskrete Poeter, saa har den dog efterladt sig Vidnesbyrd nok om, hvor dybt og lidelsesfuldt den følte Livets Fortvilelse eller «frydløse Gang mod Døden», som vor Digter etsteds kalder det. Jeg tror, han naar dybere ned til alt Livs skjulte Kilder, naar han ene flakker om i Sommernatten, «under Kastanjernes hvide, brændende Blomsterlys» og elsker hin fjerne, flammende Stjerne, som han saa ofte har besunget. Da har han fundet de deilige, betagende Ord om «det unge brusende Foraar»; da er det, at den synkende Sol, saa langt fra at tænde Hadets Oprørsbrand i hans Sind, vækker Længsel efter Evighedens stille Lande — <poem> {{liten|Ja, gid jeg som Kvelden blegned, ja, gid jeg som Dagen segned i rødmende Skyers Skin!}} </poem><noinclude></noinclude> 92t5yvzp19dox9farzdrvuw2va5uxbo 104 136956 320277 2026-05-09T22:58:06Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 110 Nius CorcLETT Vosr. Og da har han undfanget disse deilige Strofer: Min Sjæl er som Busken, der regntung har bøiet sig ydmygt mod Jord, Min Sjæl er som Draaben, der blinker i Øiet taknemmelig — stor, der speiler sig Buske, der speiler sig Trær, men lysere, skjærere, speiler sig finere, end de er. I denne Verden vinder han først den inder- lige, skjælvende Medfølelse med alt Levende, den ydmyge Hjertegrebethed og Skyldfølelse, som tryk- ker til sit Bryst alle de… 320277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>110 Nius CorcLETT Vosr. Og da har han undfanget disse deilige Strofer: Min Sjæl er som Busken, der regntung har bøiet sig ydmygt mod Jord, Min Sjæl er som Draaben, der blinker i Øiet taknemmelig — stor, der speiler sig Buske, der speiler sig Trær, men lysere, skjærere, speiler sig finere, end de er. I denne Verden vinder han først den inder- lige, skjælvende Medfølelse med alt Levende, den ydmyge Hjertegrebethed og Skyldfølelse, som tryk- ker til sit Bryst alle de Sjæle, «som Døden plyn- dred og krænked med Voldsmands Haand». Og i den kunde jeg ønske, han vilde sænke sig i selv- forglemmende Følelse for den lidende, blomstrende Natur og den Evighedens Verden, hvis forgjænge- lige Skygge alt Levende er. Da vilde han med Sandhed kunne sige: Min Vinter er fjern. Min Vaar er nær. BV. Vogts sidste Digtsamling «Musik og Vaar» (1896) er sikkert hans bedste og alvorligste Bog. Den er et Vidnesbyrd om, at Forfatteren af denne Artikel maaske ønskede rigtigt, da han haabede<noinclude></noinclude> 6xhis5s2sgofmpyqsrpehu6nrs3hsud 320332 320277 2026-05-10T00:23:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Og da har han undfanget disse deilige Strofer: <poem> Min Sjæl er som Busken, der regntung har bøiet sig ydmygt mod Jord, Min Sjæl er som Draaben, der blinker i Øiet taknemmelig — stor, {{sp|de|r}} speiler sig Buske, {{sp|de|r}} speiler sig Trær, men lysere, skjærere, speiler sig finere, end de er. </poem> I denne Verden vinder han først den inderlige, skjælvende Medfølelse med alt Levende, den ydmyge Hjertegrebethed og Skyldfølelse, som trykker til sit Bryst alle de Sjæle, «som Døden plyndred og krænked med Voldsmands Haand». Og i den kunde jeg ønske, han vilde sænke sig i selvforglemmende Følelse for den lidende, blomstrende Natur og den Evighedens Verden, hvis forgjængelige Skygge alt Levende er. Da vilde han med Sandhed kunne sige: <poem> {{liten|Min Vinter er fjern. Min Vaar er nær.}} </poem><section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|IV.}} Vogts sidste Digtsamling «Musik og Vaar» (1896) er sikkert hans bedste og alvorligste Bog. Den er et Vidnesbyrd om, at Forfatteren af denne Artikel maaske ønskede rigtigt, da han haabede<section end="2"/><noinclude></noinclude> esm1pulldn71yce5qe6k8ftsz72iszs 320333 320332 2026-05-10T00:24:09Z Øystein Tvede 3938 320333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Og da har han undfanget disse deilige Strofer: <poem> {{liten|Min Sjæl er som Busken, der regntung har bøiet sig ydmygt mod Jord, Min Sjæl er som Draaben, der blinker i Øiet taknemmelig — stor, {{sp|de|r}} speiler sig Buske, {{sp|de|r}} speiler sig Trær, men lysere, skjærere, speiler sig finere, end de er.}} </poem> I denne Verden vinder han først den inderlige, skjælvende Medfølelse med alt Levende, den ydmyge Hjertegrebethed og Skyldfølelse, som trykker til sit Bryst alle de Sjæle, «som Døden plyndred og krænked med Voldsmands Haand». Og i den kunde jeg ønske, han vilde sænke sig i selvforglemmende Følelse for den lidende, blomstrende Natur og den Evighedens Verden, hvis forgjængelige Skygge alt Levende er. Da vilde han med Sandhed kunne sige: <poem> {{liten|Min Vinter er fjern. Min Vaar er nær.}} </poem><section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|IV.}} Vogts sidste Digtsamling «Musik og Vaar» (1896) er sikkert hans bedste og alvorligste Bog. Den er et Vidnesbyrd om, at Forfatteren af denne Artikel maaske ønskede rigtigt, da han haabede<section end="2"/><noinclude></noinclude> s3x4jolym8xbhsf0kx4q82h9wsiowuh 104 136957 320278 2026-05-09T22:58:16Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nirs CorLLETT VOGT. 111 paa Digterens snarlige Reaktion mod de vælsk- landske og antike Idealer. Forøvrigt maa jeg faa Lov at henholde mig til, hvad jeg skrev i min Anmeldelse af «Musik og Vaar»: Da Nils Collett Vogt forrige Gang efter mange Aars Taushed udsendte en Digtsamling, var han som en ung Græker at skue. Laurbærkranset og iført lange Klæder dyrkede han de gamle Guder: Solen, Havet og Jorden og sang om hedensk Livs- lyst, om Sydens lysbestraalede Herligheder, men… 320278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nirs CorLLETT VOGT. 111 paa Digterens snarlige Reaktion mod de vælsk- landske og antike Idealer. Forøvrigt maa jeg faa Lov at henholde mig til, hvad jeg skrev i min Anmeldelse af «Musik og Vaar»: Da Nils Collett Vogt forrige Gang efter mange Aars Taushed udsendte en Digtsamling, var han som en ung Græker at skue. Laurbærkranset og iført lange Klæder dyrkede han de gamle Guder: Solen, Havet og Jorden og sang om hedensk Livs- lyst, om Sydens lysbestraalede Herligheder, men først og sidst om Italien, saa vi næsten glemte, at dette Land er et af den bedrøvelige Verdens aller usleste Kongeriger. «I «Musik og Vaar» er der blot et Par Vers, som minder os om de fjerne Solskinslande; ellers er denne nye Bog groet af Hjemmets Grund. Digteren besynger den nordiske Graaveirshimmel; han mindes gamle Venner og kjendte Steder; Shelley og Byron har maattet vige Pladsen for Ibsen og Henrik Wergeland, — ja endog en Syttendemaisang har han skjænket os. Han er for Alvor kommen tilbage til Hjemmet. Og paa Reisen hjem har han vundet større Klarhed, Ro, Inderlighed. Han stormer ikke læn- ger afsted i det Blaa for at fange Idealets altid flygtende Stjerne. Vi ser ham i en Række Digte staa for os som den stille tænkende Tilskuer. Livets brogede Verden glider ham forbi, og han<noinclude></noinclude> dqyaavz6gqlt2j8ei46nplwmmij52ad 320334 320278 2026-05-10T00:25:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Digterens snarlige Reaktion mod de vælsklandske og antike Idealer. Forøvrigt maa jeg faa Lov at henholde mig til, hvad jeg skrev i min Anmeldelse af «Musik og Vaar»: Da Nils Collett Vogt forrige Gang efter mange Aars Taushed udsendte en Digtsamling, var han som en ung Græker at skue. Laurbærkranset og iført lange Klæder dyrkede han de gamle Guder: Solen, Havet og Jorden og sang om hedensk Livslyst, om Sydens lysbestraalede Herligheder, men først og sidst om Italien, saa vi næsten glemte, at dette Land er et af den bedrøvelige Verdens aller usleste Kongeriger. «I «Musik og Vaar» er der blot et Par Vers, som minder os om de fjerne Solskinslande; ellers er denne nye Bog groet af Hjemmets Grund. Digteren besynger den nordiske Graaveirshimmel; han mindes gamle Venner og kjendte Steder; Shelley og Byron har maattet vige Pladsen for Ibsen og Henrik Wergeland, — ja endog en Syttendemaisang har han skjænket os. Han er for Alvor kommen tilbage til Hjemmet. Og paa Reisen hjem har han vundet større Klarhed, Ro, Inderlighed. Han stormer ikke længer afsted i det Blaa for at fange Idealets altid flygtende Stjerne. Vi ser ham i en Række Digte staa for os som den stille tænkende Tilskuer. Livets brogede Verden glider ham forbi, og han<noinclude></noinclude> 0xjhmpxpro6cni1mzxrpr9xx1n515wc 104 136958 320279 2026-05-09T22:58:26Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 112 Nits CorLLETT VOGT. kalder Tingene til sig og giver dem Navn — og lader dem fare igjen. Ogi Kontemplationens Stil- hed faar det Svundne Liv. Minderne stiger af Graven og kalder paa ham. Den lyse Dag vækker Drømme tillive, og først Natten aabenbarer de levende Skikkelser og Former. Alt fortoner sig i Fjernhedens Stemningsdis, — bliver finere, ligesom henaandet, med bløde, udflydende Omrids. Det er dette forandrede Syn paa Tingene, Digteren be- skriver, naar han siger:… 320279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>112 Nits CorLLETT VOGT. kalder Tingene til sig og giver dem Navn — og lader dem fare igjen. Ogi Kontemplationens Stil- hed faar det Svundne Liv. Minderne stiger af Graven og kalder paa ham. Den lyse Dag vækker Drømme tillive, og først Natten aabenbarer de levende Skikkelser og Former. Alt fortoner sig i Fjernhedens Stemningsdis, — bliver finere, ligesom henaandet, med bløde, udflydende Omrids. Det er dette forandrede Syn paa Tingene, Digteren be- skriver, naar han siger: Før elsked jeg det stærke, det stormende og vilde, nu tror jeg, at jeg elsker mest det fine og det stille. Denne nye kontemplative Stemning har faaet det tydeligste og fyldigste Udtryk i nogle Nokturner. Han taler her om Maanenatten som «hellig, over- jordisk». Han lytter til Maanestraalernes Musik som en længselssyg Sværmer. Og han føler, at det, der vokser i hans Sind, er som Nattens Blomster, de «taare-milde, smertens-hvide, sorgfuldt-stille». I nær Sammenhæng med disse Stemninger staar en Række grublende, tanketunge Digte, som røber en angstfuld religiøs Følelse, den vi ikke ventede at møde hos den glade Hedning, der i «Fra Vaar til Høst» satte de græske Guder saa høit over hin «mystisk-blege, forraadte> Galilæer.<noinclude></noinclude> n7lf7z8ok774ryhbwo6w9ecljxi8hyi 320335 320279 2026-05-10T00:26:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kalder Tingene til sig og giver dem Navn — og lader dem fare igjen. Ogi Kontemplationens Stilhed faar det Svundne Liv. Minderne stiger af Graven og kalder paa ham. Den lyse Dag vækker Drømme tillive, og først Natten aabenbarer de levende Skikkelser og Former. Alt fortoner sig i Fjernhedens Stemningsdis, — bliver finere, ligesom henaandet, med bløde, udflydende Omrids. Det er dette forandrede Syn paa Tingene, Digteren beskriver, naar han siger: <poem> {{liten|Før elsked jeg det stærke, det stormende og vilde, nu tror jeg, at jeg elsker mest det fine og det stille.}} </poem> Denne nye kontemplative Stemning har faaet det tydeligste og fyldigste Udtryk i nogle Nokturner. Han taler her om Maanenatten som «hellig, overjordisk». Han lytter til Maanestraalernes Musik som en længselssyg Sværmer. Og han føler, at det, der vokser i hans Sind, er som Nattens Blomster, de «taare-milde, smertens-hvide, sorgfuldt-stille». I nær Sammenhæng med disse Stemninger staar en Række grublende, tanketunge Digte, som røber en angstfuld religiøs Følelse, den vi ikke ventede at møde hos den glade Hedning, der i «Fra Vaar til Høst» satte de græske Guder saa høit over hin «mystisk-blege, forraadte» Galilæer.<noinclude></noinclude> p1ixttjqsaq757y4qpg8v7e717smaql 104 136959 320280 2026-05-09T22:58:39Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nizs CoLLETT Vocr. 113 Digteren er stanset af de evige Spørgsmaal. Dem ænsede han ikke før, men nu har de taget alle hans Tanker fangen. De Drømme-Slotte, han byg- gede i Ungdoms Letsind, er ramlet overende som Korthus. Han ser ikke længer Livets Træ som en himmelhøi, gyldengrøn Palme, i hvis Krones Ly Menneskene tumler sig som glade Vilddyr. Jorden hviler paa et Dyb af Mørke, Sorg og Lidelse. Der stiger mumlende en Flod. Hvad er dens Udspring: Graad og Blod. Selv staa… 320280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nizs CoLLETT Vocr. 113 Digteren er stanset af de evige Spørgsmaal. Dem ænsede han ikke før, men nu har de taget alle hans Tanker fangen. De Drømme-Slotte, han byg- gede i Ungdoms Letsind, er ramlet overende som Korthus. Han ser ikke længer Livets Træ som en himmelhøi, gyldengrøn Palme, i hvis Krones Ly Menneskene tumler sig som glade Vilddyr. Jorden hviler paa et Dyb af Mørke, Sorg og Lidelse. Der stiger mumlende en Flod. Hvad er dens Udspring: Graad og Blod. Selv staar jeg naglet til dens Bred i Kval og Stumhed, hvid og ræd. Og Stemmer er det, fler og fler, som hulker, truer eller ber, til pludselig det blir saa stilt, som var al Verdens Jammer spildt. I Evighedens blygraa Hav hver Draabe sank som i en Grav. Forgjæves grædt, forgjæves stridt, forgjæves elsket, haabet, lidt. Den Tone af Bitterhed og Mismod, der saa tydelig fornemmedes i Vogts første Digte, lyder i denne sidste Samling skarpt og skurrende. Hans Sind glædes ikke længer ved Illusionernes smukke Sæbebobler. Horisonten synes stængt, — saavel ud mod Fremtiden som tilbage mod den døde For- tid. Men der er endnu en Vei til Livet — den 8<noinclude></noinclude> 7t7l3ksd55z6he6d4l2me2m5r7p0er5 320336 320280 2026-05-10T00:28:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Digteren er stanset af de evige Spørgsmaal. Dem ænsede han ikke før, men nu har de taget alle hans Tanker fangen. De Drømme-Slotte, han byggede i Ungdoms Letsind, er ramlet overende som Korthus. Han ser ikke længer Livets Træ som en himmelhøi, gyldengrøn Palme, i hvis Krones Ly Menneskene tumler sig som glade Vilddyr. Jorden hviler paa et Dyb af Mørke, Sorg og Lidelse. <poem> {{liten|Der stiger mumlende en Flod. Hvad er dens Udspring: Graad og Blod. Selv staar jeg naglet til dens Bred i Kval og Stumhed, hvid og ræd. Og Stemmer er det, fler og fler, som hulker, truer eller ber, til pludselig det blir saa stilt, som var al Verdens Jammer spildt. I Evighedens blygraa Hav hver Draabe sank som i en Grav. Forgjæves grædt, forgjæves stridt, forgjæves elsket, haabet, lidt.}} </poem> Den Tone af Bitterhed og Mismod, der saa tydelig fornemmedes i Vogts første Digte, lyder i denne sidste Samling skarpt og skurrende. Hans Sind glædes ikke længer ved Illusionernes smukke Sæbebobler. Horisonten synes stængt, — saavel ud mod Fremtiden som tilbage mod den døde Fortid. Men der er endnu en Vei til Livet — den<noinclude></noinclude> 54h4iqiiuztxruqza9zyhi439pqu5jv 104 136960 320281 2026-05-09T22:58:51Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 114 Nirs CorcLETT VOGT. som fører indad, til Sjælens frie og grænseløse Lande. Det er den, Welhaven tænkte paa, da han raabte: «Vær fri og from i dine Tankers Rige». Det skjønneste Digt i «Musik og Vaar» og maaske det deiligste, Vogt har skrevet, det, der er tilegnet Helge Rode, er helt fyldt af en stille, mægtig Jubel- følelse over den indre Verdens uendelige «guldblaa Sletter» og evigt blomstrende Landskaber. Ja, her gaar Veien til det Liv, som aldrig dør. Og Na… 320281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>114 Nirs CorcLETT VOGT. som fører indad, til Sjælens frie og grænseløse Lande. Det er den, Welhaven tænkte paa, da han raabte: «Vær fri og from i dine Tankers Rige». Det skjønneste Digt i «Musik og Vaar» og maaske det deiligste, Vogt har skrevet, det, der er tilegnet Helge Rode, er helt fyldt af en stille, mægtig Jubel- følelse over den indre Verdens uendelige «guldblaa Sletter» og evigt blomstrende Landskaber. Ja, her gaar Veien til det Liv, som aldrig dør. Og Naturen bliver større seet mod Evighedens Baggrund. Det mærkes i Digtcyklusen «Aarets Saga». Jorden er ikke bare farveskinnende Over- flade. Landskaberne er Gjenspeilinger af Sjælens Syner og Drømme. Og de tolv Maaneder synger blot klarere og mere indtrængende den Sang, som Timerne ringer for vore Øren: at Livet er Foran- dring og Omskiftelse, at Sorg og Glæde veksler i vort Sind som Morgengry og Aftenrøde, at kun én bliver bestandig, Guden i vort Indre, som hver Dag paany lukker op for os Tilværelsens Eventyrbog- Dec, 94; Dec. %.<noinclude></noinclude> pfi0gt85gxdvmmwplawfsj1v4u3wt6c 320337 320281 2026-05-10T00:30:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som fører indad, til Sjælens frie og grænseløse Lande. Det er den, Welhaven tænkte paa, da han raabte: «Vær fri og from i dine Tankers Rige». Det skjønneste Digt i «Musik og Vaar» og maaske det deiligste, Vogt har skrevet, det, der er tilegnet Helge Rode, er helt fyldt af en stille, mægtig Jubelfølelse over den indre Verdens uendelige «guldblaa Sletter» og evigt blomstrende Landskaber. Ja, her gaar Veien til det Liv, som aldrig dør. Og Naturen bliver større seet mod Evighedens Baggrund. Det mærkes i Digtcyklusen «Aarets Saga». Jorden er ikke bare farveskinnende Overflade. Landskaberne er Gjenspeilinger af Sjælens Syner og Drømme. Og de tolv Maaneder synger blot klarere og mere indtrængende den Sang, som Timerne ringer for vore Øren: at Livet er Forandring og Omskiftelse, at Sorg og Glæde veksler i vort Sind som Morgengry og Aftenrøde, at kun én bliver bestandig, Guden i vort Indre, som hver Dag paany lukker op for os Tilværelsens Eventyrbog. {{--}} {{luft|5em}} {{høyre|{{xx-mindre|Dec. 94; Dec. 96.}}}}<noinclude></noinclude> 82000t7yyrdsqor1velx7n2b22vqtzw 0 136961 320304 2026-05-09T23:37:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=99 to=99 fromsection="" tosection="" header=1 /> 320304 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=99 to=99 fromsection="" tosection="" header=1 /> rgf45ghnoi211owbm17ytctcmh9835j 320339 320304 2026-05-10T00:35:12Z Øystein Tvede 3938 320339 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=99 to=107 fromsection="" tosection="1" header=1 /> ii1l4b34t8p4bq2cb8hqitolioqp2ef 0 136962 320311 2026-05-09T23:44:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=127 to=127 fromsection="" tosection="" header=1 /> 320311 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=127 to=127 fromsection="" tosection="" header=1 /> ifp9mjvtrb8c4wvgyjvz6eq1jjvyoex 0 136963 320312 2026-05-09T23:44:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=157 to=157 fromsection="" tosection="" header=1 /> 320312 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=157 to=157 fromsection="" tosection="" header=1 /> 6wm3f00d5sjl7sqjnvejq3t1tulx3bd 0 136964 320313 2026-05-09T23:47:33Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=207 to=207 fromsection="" tosection="" header=1 /> 320313 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=207 to=207 fromsection="" tosection="" header=1 /> dre0phlfv77qvsunkpuhv6xhl884fz3 0 136965 320314 2026-05-09T23:48:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=225 to=225 fromsection="" tosection="" header=1 /> 320314 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=225 to=225 fromsection="" tosection="" header=1 /> 52yqm0dtmgtdrc4gbnox1xtmbfxtemt 14 136966 320318 2026-05-09T23:55:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: [[Kategori:Litteraturkritikk]] 320318 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Litteraturkritikk]] d1a6niccniginhmkmax5twm2eqof3ks 320319 320318 2026-05-09T23:55:57Z Øystein Tvede 3938 Tømmer siden 320319 wikitext text/x-wiki phoiac9h4m842xq45sp7s6u21eteeq1 0 136967 320338 2026-05-10T00:33:52Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=107 to=116 fromsection="" tosection="" header=1 /> 320338 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=107 to=116 fromsection="" tosection="" header=1 /> o0xpvcquqplidyd65x7yl1giv1r8dk3 320341 320338 2026-05-10T00:36:59Z Øystein Tvede 3938 320341 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=107 to=116 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> kksjnpruqpi3kj58ri0uiqx1il2pcal 320342 320341 2026-05-10T00:37:37Z Øystein Tvede 3938 320342 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=107 to=113 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 7s31lttzsza3zc79559kkgkofd1iadp 0 136968 320344 2026-05-10T00:39:22Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=113 to=116 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 320344 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=113 to=116 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 3sbr5m9t1dmfrk6ohp9xeamh1rwo2oz 320345 320344 2026-05-10T00:40:04Z Øystein Tvede 3938 320345 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=113 to=116 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> qzx7qui1a331uzjcr1rpr8w8lz7mtqf 0 136969 320346 2026-05-10T00:41:03Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=116 to=122 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 320346 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=116 to=122 fromsection="2" tosection="" header=1 /> ofg9ygqygt0js7z92e8xxspgr93sho5 320347 320346 2026-05-10T00:41:46Z Øystein Tvede 3938 320347 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=116 to=122 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 1ctx3bzb8rtux6npz474uf88t2cfq1l 0 136970 320348 2026-05-10T00:42:50Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=122 to=126 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 320348 wikitext text/x-wiki <pages index="Skildringer og Stemninger.djvu" from=122 to=126 fromsection="2" tosection="" header=1 /> j2ds600l5erflmcoypiijhfn7bncvm3 102 136971 320349 2026-05-10T00:55:11Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320349 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 136972 320352 2026-05-10T01:03:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320352 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 136973 320353 2026-05-10T01:08:43Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320353 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 136974 320355 2026-05-10T01:28:50Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320355 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 106 136975 320356 2026-05-10T01:43:26Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 320356 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=:Journalisten og filmstjernen |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Øvre Richter Frich|Øvre Richter Frich]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Steenske Forlag |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1929 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} afiyryxwjp8buicdgv6karwbuz9bum6 320585 320356 2026-05-10T02:46:09Z Øystein Tvede 3938 320585 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Journalisten og filmstjernen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Øvre Richter Frich|Øvre Richter Frich]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Steenske Forlag |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1929 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} fdmzsg319khn4m5i8u1b0ko2slvjcmg 104 136976 320357 2026-05-10T01:46:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I}} Med frakkekraven langt opover ørene og hænderne langt ned i lommene strævet Axel Geier sig mot østenstormen. Det var en tidlig morgen i Oslo og den unge journalist hadde en følelse av, at han var paa veien til Nordpolen. Det er en følelse, som ikke er ualmindelig hos norsk ungdom i begyndelsen av februar, hvor is og sne lægger sig som en tyk skorpe over folk og fædreland. Journalist Axel Geier vilde gjerne til Nordpolen. Det vil mange av Nansens og Amundsens landsmøænd. Men han hadde faa betingelser for en slik færd. Det var saavidt at han kunde forcere sin lille spinkle forfrosne skikkelse nedover Slotsbakken til Karl Johans gate, hvis smukke linje helt var skjult av den fykende snestorm. «Lille Geier», som hans kolleger kaldte ham, manglet ikke energi og ærgjerrighet. Men Vorherre hadde i sin visdom glomt at utstyre ham med den legemlige kraft, som skal til for at spille en rolle i den verden, hvor sport og videnskap gaar side om side. Han var en pusling, som under alskens sygdomme hadde arbeidet sig frem gjennem barndommens og ungdommens etapper. At han ikke var død underveis skyldtes en opofrendejog tapper mors kjærlige omsorg. Videnskaben vilde aldrig ha kunnet holde det ynkelige lille livslys, som tændtes for 19 somre siden i et fattig<noinclude><references/></noinclude> an8xqe8jyzns8njcz11xkzn6wr7v5a1 104 136977 320358 2026-05-10T01:47:40Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Iærerhjem paa Grönerløkken, brændende, hvis ikke Thora Geiers aldrig sviktende kjærlighet hadde over- vundet alle dødens snikende angrep. Det er den gamle historie om ensomme kvinders heltemot. Axel Geier hadde arvet sin svakhet fra faren, som var død, da gutten var tre aar gammel og snavidt hadde lært at hinke paa to tynde ben efter en lang- varig engelsk syke. Men mindet om denne far, som ikke dudde til stort andet end at skrive smaa fine og følsomme vers, var et værdi… 320358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Iærerhjem paa Grönerløkken, brændende, hvis ikke Thora Geiers aldrig sviktende kjærlighet hadde over- vundet alle dødens snikende angrep. Det er den gamle historie om ensomme kvinders heltemot. Axel Geier hadde arvet sin svakhet fra faren, som var død, da gutten var tre aar gammel og snavidt hadde lært at hinke paa to tynde ben efter en lang- varig engelsk syke. Men mindet om denne far, som ikke dudde til stort andet end at skrive smaa fine og følsomme vers, var et værdifuldt aktivum i den lille families kamp for tilværelsen. Den bleke melankolske mand med de milde øine, som stirret ned paa de to mennesker i deres fattige stue, gav trøst og mot. Min- det om en syk drømmer kan ofte virke som et psy- kisk vitamin paa dem, der kjæmper mot sygdom og sult og for et navns ære. Thora Geier hadde ingen talenter. Hun gjemte sin avdøde mands gulnede papirer som en helligdom sam- men med den lille digtsamling, han hadde utgit. Av og til tok hun disse dyre relikvier frem og læste et digt for sin syke søn og hun hentet kraft og mot fra de snirklede, velklingende vers, hvis mening hun ikke helt fattet. Det var særlig om søndagene, at denne høitidelige oplæsning fandt sted. For hendes hver- dage var optat med arbeide. Hendes symaskin stod næsten aldrig stille. Den vækket den lille gut om morgenen, den nynnet ham i søvn om aftenen. Og da den unge kone efterhaanden oparbeidet sig et godt klientel, lykkedes det hende at holde det lille hjem sammen. Under disse forhold vokste lille Axel op. Moren saa til sin glæde, at han kom til at ligne sin far. Han hadde de samme blide, drømmende øine. Men paa den<noinclude></noinclude> donlq4mib0ifxgvzaaxy8nor2zagkbb 320559 320358 2026-05-10T02:25:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Iærerhjem paa Grünerløkken, brændende, hvis ikke Thora Geiers aldrig sviktende kjærlighet hadde overvundet alle dødens snikende angrep. Det er den gamle historie om ensomme kvinders heltemot. Axel Geier hadde arvet sin svakhet fra faren, som var død, da gutten var tre aar gammel og snavidt hadde lært at hinke paa to tynde ben efter en langvarig engelsk syke. Men mindet om denne far, som ikke dudde til stort andet end at skrive smaa fine og følsomme vers, var et værdifuldt aktivum i den lille families kamp for tilværelsen. Den bleke melankolske mand med de milde øine, som stirret ned paa de to mennesker i deres fattige stue, gav trøst og mot. Mindet om en syk drømmer kan ofte virke som et psy- kisk vitamin paa dem, der kjæmper mot sygdom og sult og for et navns ære. Thora Geier hadde ingen talenter. Hun gjemte sin avdøde mands gulnede papirer som en helligdom sammen med den lille digtsamling, han hadde utgit. Av og til tok hun disse dyre relikvier frem og læste et digt for sin syke søn og hun hentet kraft og mot fra de snirklede, velklingende vers, hvis mening hun ikke helt fattet. Det var særlig om søndagene, at denne høitidelige oplæsning fandt sted. For hendes hverdage var optat med arbeide. Hendes symaskin stod næsten aldrig stille. Den vækket den lille gut om morgenen, den nynnet ham i søvn om aftenen. Og da den unge kone efterhaanden oparbeidet sig et godt klientel, lykkedes det hende at holde det lille hjem sammen. Under disse forhold vokste lille Axel op. Moren saa til sin glæde, at han kom til at ligne sin far. Han hadde de samme blide, drømmende øine. Men paa den<noinclude></noinclude> 3vv4z519ugssutq58ofye06ucqr45q7 320617 320559 2026-05-10T11:19:23Z Øystein Tvede 3938 320617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Iærerhjem paa Grünerløkken, brændende, hvis ikke Thora Geiers aldrig sviktende kjærlighet hadde overvundet alle dødens snikende angrep. Det er den gamle historie om ensomme kvinders heltemot. Axel Geier hadde arvet sin svakhet fra faren, som var død, da gutten var tre aar gammel og snavidt hadde lært at hinke paa to tynde ben efter en langvarig engelsk syke. Men mindet om denne far, som ikke dudde til stort andet end at skrive smaa fine og følsomme vers, var et værdifuldt aktivum i den lille families kamp for tilværelsen. Den bleke melankolske mand med de milde øine, som stirret ned paa de to mennesker i deres fattige stue, gav trøst og mot. Mindet om en syk drømmer kan ofte virke som et psykisk vitamin paa dem, der kjæmper mot sygdom og sult og for et navns ære. Thora Geier hadde ingen talenter. Hun gjemte sin avdøde mands gulnede papirer som en helligdom sammen med den lille digtsamling, han hadde utgit. Av og til tok hun disse dyre relikvier frem og læste et digt for sin syke søn og hun hentet kraft og mot fra de snirklede, velklingende vers, hvis mening hun ikke helt fattet. Det var særlig om søndagene, at denne høitidelige oplæsning fandt sted. For hendes hverdage var optat med arbeide. Hendes symaskin stod næsten aldrig stille. Den vækket den lille gut om morgenen, den nynnet ham i søvn om aftenen. Og da den unge kone efterhaanden oparbeidet sig et godt klientel, lykkedes det hende at holde det lille hjem sammen. Under disse forhold vokste lille Axel op. Moren saa til sin glæde, at han kom til at ligne sin far. Han hadde de samme blide, drømmende øine. Men paa den<noinclude></noinclude> 9ey92jaubkepfyrppstablosu48pxdt 104 136978 320359 2026-05-10T01:47:53Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: anden side var der ingen tvil om, at den lille hadde arvet den avdøde poets svake legeme. Unge Axel hadde slet ingen helbred. Dag efter dag, aar efter aar maatte moren kjæmpe for at holde døden borte fra den lille kvistleilighet. Guttens skolegang blev av- brutt i maanedsvis, men da han var sjelden opvakt og lærenem, lykkedes det ham uten større vanskelig- het at holde følge med sine kamerater. Den lille syke- lige fyr hadde ikke mange venner. Han kunde ikke drive sport som d… 320359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden side var der ingen tvil om, at den lille hadde arvet den avdøde poets svake legeme. Unge Axel hadde slet ingen helbred. Dag efter dag, aar efter aar maatte moren kjæmpe for at holde døden borte fra den lille kvistleilighet. Guttens skolegang blev av- brutt i maanedsvis, men da han var sjelden opvakt og lærenem, lykkedes det ham uten større vanskelig- het at holde følge med sine kamerater. Den lille syke- lige fyr hadde ikke mange venner. Han kunde ikke drive sport som de andre, han var ute av stand til at slaas og med misundelse og sorg sat han i frikvar- terene i et hjørne av pladsen som en passiv tilskuer til sine skolekameraters vilde og herlige lek. De andre foraktet ham paa ubarmhjertige gutters vis og de lot det ikke mangle paa stikpiller og skjældsord, men de rørte ham ikke. De sørgmodige øine avvæbnet dem. Ridderligheten blandt den opvoksende ungdom er vis- selig paa en sørgelig retur, men endnu ikke helt ut- død. Maaske de ynkelige rester forefindes som et atavistisk instinkt. Der var ogsaa noget andet ved den svake gut, som bidrog til at man sparte ham. Axel Geier hadde nem- lig en platonisk interesse for idrætten, som aldrig sviktet. Han visste alt om moderne sportsmænd, deres nationalitet, chancer, ydelser og rekorder. I den retning var han et levende leksikon. Han kjendte og- saa alt om film. Ingen stjerne var ham ubekjendt, tiltrods for at han sjelden hadde raad eller anledning til at overvære en forestilling. Han læste om dem i avisene, han rubricerte dem, holdt bok over det hvite lerrets ledende mænd og kvinder. Og eftersom han vokste op, begyndte han selv i hemmelighet og stilhet at .skrive film om sterke mænd og skjønne kvinder.<noinclude></noinclude> s2sjx7riqt73g3cbkw54jcm6qf0pu2v 320560 320359 2026-05-10T02:28:27Z Øystein Tvede 3938 320560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden side var der ingen tvil om, at den lille hadde arvet den avdøde poets svake legeme. Unge Axel hadde slet ingen helbred. Dag efter dag, aar efter aar maatte moren kjæmpe for at holde døden borte fra den lille kvistleilighet. Guttens skolegang blev avbrutt i maanedsvis, men da han var sjelden opvakt og lærenem, lykkedes det ham uten større vanskelighet at holde følge med sine kamerater. Den lille sykelige fyr hadde ikke mange venner. Han kunde ikke drive sport som de andre, han var ute av stand til at slaas og med misundelse og sorg sat han i frikvarterene i et hjørne av pladsen som en passiv tilskuer til sine skolekameraters vilde og herlige lek. De andre foraktet ham paa ubarmhjertige gutters vis og de lot det ikke mangle paa stikpiller og skjældsord, men de rørte ham ikke. De sørgmodige øine avvæbnet dem. Ridderligheten blandt den opvoksende ungdom er visselig paa en sørgelig retur, men endnu ikke helt ut- død. Maaske de ynkelige rester forefindes som et atavistisk instinkt. Der var ogsaa noget andet ved den svake gut, som bidrog til at man sparte ham. Axel Geier hadde nemlig en platonisk interesse for idrætten, som aldrig sviktet. Han visste alt om moderne sportsmænd, deres nationalitet, chancer, ydelser og rekorder. I den retning var han et levende leksikon. Han kjendte ogsaa alt om film. Ingen stjerne var ham ubekjendt, tiltrods for at han sjelden hadde raad eller anledning til at overvære en forestilling. Han læste om dem i avisene, han rubricerte dem, holdt bok over det hvite lerrets ledende mænd og kvinder. Og eftersom han vokste op, begyndte han selv i hemmelighet og stilhet at .skrive film om sterke mænd og skjønne kvinder.<noinclude></noinclude> 82hmbglowm4taeh3cmoqzksovizn82g 320571 320560 2026-05-10T02:43:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden side var der ingen tvil om, at den lille hadde arvet den avdøde poets svake legeme. Unge Axel hadde slet ingen helbred. Dag efter dag, aar efter aar maatte moren kjæmpe for at holde døden borte fra den lille kvistleilighet. Guttens skolegang blev avbrutt i maanedsvis, men da han var sjelden opvakt og lærenem, lykkedes det ham uten større vanskelighet at holde følge med sine kamerater. Den lille sykelige fyr hadde ikke mange venner. Han kunde ikke drive sport som de andre, han var ute av stand til at slaas og med misundelse og sorg sat han i frikvarterene i et hjørne av pladsen som en passiv tilskuer til sine skolekameraters vilde og herlige lek. De andre foraktet ham paa ubarmhjertige gutters vis og de lot det ikke mangle paa stikpiller og skjældsord, men de rørte ham ikke. De sørgmodige øine avvæbnet dem. Ridderligheten blandt den opvoksende ungdom er visselig paa en sørgelig retur, men endnu ikke helt ut- død. Maaske de ynkelige rester forefindes som et atavistisk instinkt. Der var ogsaa noget andet ved den svake gut, som bidrog til at man sparte ham. Axel Geier hadde nemlig en platonisk interesse for idrætten, som aldrig sviktet. Han visste alt om moderne sportsmænd, deres nationalitet, chancer, ydelser og rekorder. I den retning var han et levende leksikon. Han kjendte ogsaa alt om film. Ingen stjerne var ham ubekjendt, tiltrods for at han sjelden hadde raad eller anledning til at overvære en forestilling. Han læste om dem i avisene, han rubricerte dem, holdt bok over det hvite lerrets ledende mænd og kvinder. Og eftersom han vokste op, begyndte han selv i hemmelighet og stilhet at .skrive film om sterke mænd og skjønne kvinder.<noinclude></noinclude> k19cw53cwp8medv4tfh8j1wiz2hejbc 320618 320571 2026-05-10T11:19:45Z Øystein Tvede 3938 320618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden side var der ingen tvil om, at den lille hadde arvet den avdøde poets svake legeme. Unge Axel hadde slet ingen helbred. Dag efter dag, aar efter aar maatte moren kjæmpe for at holde døden borte fra den lille kvistleilighet. Guttens skolegang blev avbrutt i maanedsvis, men da han var sjelden opvakt og lærenem, lykkedes det ham uten større vanskelighet at holde følge med sine kamerater. Den lille sykelige fyr hadde ikke mange venner. Han kunde ikke drive sport som de andre, han var ute av stand til at slaas og med misundelse og sorg sat han i frikvarterene i et hjørne av pladsen som en passiv tilskuer til sine skolekameraters vilde og herlige lek. De andre foraktet ham paa ubarmhjertige gutters vis og de lot det ikke mangle paa stikpiller og skjældsord, men de rørte ham ikke. De sørgmodige øine avvæbnet dem. Ridderligheten blandt den opvoksende ungdom er visselig paa en sørgelig retur, men endnu ikke helt utdød. Maaske de ynkelige rester forefindes som et atavistisk instinkt. Der var ogsaa noget andet ved den svake gut, som bidrog til at man sparte ham. Axel Geier hadde nemlig en platonisk interesse for idrætten, som aldrig sviktet. Han visste alt om moderne sportsmænd, deres nationalitet, chancer, ydelser og rekorder. I den retning var han et levende leksikon. Han kjendte ogsaa alt om film. Ingen stjerne var ham ubekjendt, tiltrods for at han sjelden hadde raad eller anledning til at overvære en forestilling. Han læste om dem i avisene, han rubricerte dem, holdt bok over det hvite lerrets ledende mænd og kvinder. Og eftersom han vokste op, begyndte han selv i hemmelighet og stilhet at .skrive film om sterke mænd og skjønne kvinder.<noinclude></noinclude> ruujg4oit5k12xubdbpaeat049vlqa7 104 136979 320360 2026-05-10T01:48:02Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: De stakkars mennesker er jo saaledes beskafne, at de fortrinsvis bygger sig templer for de guddomme, som ligger dem fjernest. Og styrken og skjønheten var Axel Geiers idealer. Til alles forbauselse overlevet den svake gut, hvis liv altid syntes at hænge i en traad, alskens ondartede sygdomme. Den gamle læge, som med visse mellem- rum kravlet op i den Geierske kvistleilighet paa Grö- nerløkken, var allermest forbauset. Han hadde for- længst dømt lille Axel til døden, men nu… 320360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De stakkars mennesker er jo saaledes beskafne, at de fortrinsvis bygger sig templer for de guddomme, som ligger dem fjernest. Og styrken og skjønheten var Axel Geiers idealer. Til alles forbauselse overlevet den svake gut, hvis liv altid syntes at hænge i en traad, alskens ondartede sygdomme. Den gamle læge, som med visse mellem- rum kravlet op i den Geierske kvistleilighet paa Grö- nerløkken, var allermest forbauset. Han hadde for- længst dømt lille Axel til døden, men nu lot det til, at hans patient skulde overleve ham selv. — Der findes en aandelig vitalitet, sa han en dag til en kollega, som er slik beskaffen, at den beseirer døden. Jeg har en patient, som i 16 aar har hat døds- spiren i sig. Men han gir sig ikke. Han vil ikke dø. Det er som om han har noget paa hjertet — et eller andet ugjort, som han vil fuldføre, før han dør. To mar efter tok Axel Geier artium. Det var mo- rens stolteste dag. Men nu var ogsaa hendes kræfter opbrukt. En maaned efter tok hun farvel med verden og sin søn. Den gamle læge var en god mand. Han hjalp den morløse student efter bedste evne. Sorgen, som er en farligere sygdom end mange av dem, der herjer legemet, holdt paa at slukke den stakkars ynglings svake livs- gnist. Men ogsaa den kom han over. Knokkelmanden vilde øiensynlig ikke ha ham. å Da han vaagnet til liv paa Rikshospitalet, var moren begravet, bjemmet opløst. Den gamle læge sat ved hans seng. Hans nakke var bøiet, men de gode, blaa øine lyste av triumf. Vel — han var intet stort viden- skabens lys. Kun en huslæge av den type, som næ- sten er forsvundet. Men ingen av de unge æskulaper<noinclude></noinclude> rej87s1hyps51gq1uitc1bgwt92i37n 320561 320360 2026-05-10T02:29:13Z Øystein Tvede 3938 320561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De stakkars mennesker er jo saaledes beskafne, at de fortrinsvis bygger sig templer for de guddomme, som ligger dem fjernest. Og styrken og skjønheten var Axel Geiers idealer. Til alles forbauselse overlevet den svake gut, hvis liv altid syntes at hænge i en traad, alskens ondartede sygdomme. Den gamle læge, som med visse mellemrum kravlet op i den Geierske kvistleilighet paa Grö- nerløkken, var allermest forbauset. Han hadde forlængst dømt lille Axel til døden, men nu lot det til, at hans patient skulde overleve ham selv. — Der findes en aandelig vitalitet, sa han en dag til en kollega, som er slik beskaffen, at den beseirer døden. Jeg har en patient, som i 16 aar har hat dødsspiren i sig. Men han gir sig ikke. Han vil ikke dø. Det er som om han har noget paa hjertet — et eller andet ugjort, som han vil fuldføre, før han dør. To mar efter tok Axel Geier artium. Det var morens stolteste dag. Men nu var ogsaa hendes kræfter opbrukt. En maaned efter tok hun farvel med verden og sin søn. Den gamle læge var en god mand. Han hjalp den morløse student efter bedste evne. Sorgen, som er en farligere sygdom end mange av dem, der herjer legemet, holdt paa at slukke den stakkars ynglings svake livsgnist. Men ogsaa den kom han over. Knokkelmanden vilde øiensynlig ikke ha ham. Da han vaagnet til liv paa Rikshospitalet, var moren begravet, bjemmet opløst. Den gamle læge sat ved hans seng. Hans nakke var bøiet, men de gode, blaa øine lyste av triumf. Vel — han var intet stort videnskabens lys. Kun en huslæge av den type, som næsten er forsvundet. Men ingen av de unge æskulaper<noinclude></noinclude> o34n7dusludlf23y7oiaosxt6d80z5s 320583 320561 2026-05-10T02:45:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De stakkars mennesker er jo saaledes beskafne, at de fortrinsvis bygger sig templer for de guddomme, som ligger dem fjernest. Og styrken og skjønheten var Axel Geiers idealer. Til alles forbauselse overlevet den svake gut, hvis liv altid syntes at hænge i en traad, alskens ondartede sygdomme. Den gamle læge, som med visse mellemrum kravlet op i den Geierske kvistleilighet paa Grö- nerløkken, var allermest forbauset. Han hadde forlængst dømt lille Axel til døden, men nu lot det til, at hans patient skulde overleve ham selv. — Der findes en aandelig vitalitet, sa han en dag til en kollega, som er slik beskaffen, at den beseirer døden. Jeg har en patient, som i 16 aar har hat dødsspiren i sig. Men han gir sig ikke. Han vil ikke dø. Det er som om han har noget paa hjertet — et eller andet ugjort, som han vil fuldføre, før han dør. To mar efter tok Axel Geier artium. Det var morens stolteste dag. Men nu var ogsaa hendes kræfter opbrukt. En maaned efter tok hun farvel med verden og sin søn. Den gamle læge var en god mand. Han hjalp den morløse student efter bedste evne. Sorgen, som er en farligere sygdom end mange av dem, der herjer legemet, holdt paa at slukke den stakkars ynglings svake livsgnist. Men ogsaa den kom han over. Knokkelmanden vilde øiensynlig ikke ha ham. Da han vaagnet til liv paa Rikshospitalet, var moren begravet, bjemmet opløst. Den gamle læge sat ved hans seng. Hans nakke var bøiet, men de gode, blaa øine lyste av triumf. Vel — han var intet stort videnskabens lys. Kun en huslæge av den type, som næsten er forsvundet. Men ingen av de unge æskulaper<noinclude></noinclude> dos1dluboi6tndj8b4astdebkfo1geq 320619 320583 2026-05-10T11:20:16Z Øystein Tvede 3938 320619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De stakkars mennesker er jo saaledes beskafne, at de fortrinsvis bygger sig templer for de guddomme, som ligger dem fjernest. Og styrken og skjønheten var Axel Geiers idealer. Til alles forbauselse overlevet den svake gut, hvis liv altid syntes at hænge i en traad, alskens ondartede sygdomme. Den gamle læge, som med visse mellemrum kravlet op i den Geierske kvistleilighet paa Grünerløkken, var allermest forbauset. Han hadde forlængst dømt lille Axel til døden, men nu lot det til, at hans patient skulde overleve ham selv. — Der findes en aandelig vitalitet, sa han en dag til en kollega, som er slik beskaffen, at den beseirer døden. Jeg har en patient, som i 16 aar har hat dødsspiren i sig. Men han gir sig ikke. Han vil ikke dø. Det er som om han har noget paa hjertet — et eller andet ugjort, som han vil fuldføre, før han dør. To mar efter tok Axel Geier artium. Det var morens stolteste dag. Men nu var ogsaa hendes kræfter opbrukt. En maaned efter tok hun farvel med verden og sin søn. Den gamle læge var en god mand. Han hjalp den morløse student efter bedste evne. Sorgen, som er en farligere sygdom end mange av dem, der herjer legemet, holdt paa at slukke den stakkars ynglings svake livsgnist. Men ogsaa den kom han over. Knokkelmanden vilde øiensynlig ikke ha ham. Da han vaagnet til liv paa Rikshospitalet, var moren begravet, bjemmet opløst. Den gamle læge sat ved hans seng. Hans nakke var bøiet, men de gode, blaa øine lyste av triumf. Vel — han var intet stort videnskabens lys. Kun en huslæge av den type, som næsten er forsvundet. Men ingen av de unge æskulaper<noinclude></noinclude> lam08y4lqtl3dcxds4emjemtgus8kmg 104 136980 320361 2026-05-10T01:48:12Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: å 9 med sine nye teorier, sine kniver, klyper og tænger, hadde kunnet holde denne patient i live i 19 lange, spændende aar. Den gamle læge elsket dette blaf- rende liv. Hadde han været en menneskealder yngre, skulde han ha skrevet en værdifuld doktoravhandling om tilfældet Axel Geier. Nu maatte han nøie sig med den triumf at se, hvorledes den unge gut langsomt reiste sig og atter vaklet ind paa livets vanskelige vei. Den gamle doktor var selv en ensom mand. Hans sønner sa… 320361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>å 9 med sine nye teorier, sine kniver, klyper og tænger, hadde kunnet holde denne patient i live i 19 lange, spændende aar. Den gamle læge elsket dette blaf- rende liv. Hadde han været en menneskealder yngre, skulde han ha skrevet en værdifuld doktoravhandling om tilfældet Axel Geier. Nu maatte han nøie sig med den triumf at se, hvorledes den unge gut langsomt reiste sig og atter vaklet ind paa livets vanskelige vei. Den gamle doktor var selv en ensom mand. Hans sønner sat i gode akademiske stillinger rundt omkring i landet, hans døtre var gifte med omflakkende embeds- mænd. Og hans to hustruer befandt sig i hver sin himmel. Han behøvet ikke at praktisere. Lille Axel var saa at si hans sidste patient. Og for ikke at miste det eneste bindeled med det kald, som han elsket, tok han Axel til sig. Paa denne maate kunde han til stadighet ha sit livs interessanteste tilfælde for øie og samtidig gjøre en god gjerning. Saaledes hændte det, at Axel Geier flyttet fra sin kvist paa Grånerløkken til et litet taarnværelse i Ho- mansbyen, hvor Vorherres sol og doktorens kjærlige omsorg hurtig fik ham paa benene igjen. En dag forbauset han den gamle mand med den meddelelse, at han hadde faat plads som journalist i «Fremtiden». — Men kjære unge ven, sa doktoren hoderystende, +:. det gaar ikke. Journalist... nei, det maa jeg som din læge fraraade dig paa det bestemteste. Du kan ikke springe omkring i byen og samle nyheter, det forbyr din helbred dig. : Den unge student smilte vemodig. — Alle mennesker skal jo bestille et eller andet, sa han med sin rolige og klare stemme. Jeg kan<noinclude></noinclude> iu2k1vro7t3q88ippygcl1n3nyiuyaj 320562 320361 2026-05-10T02:29:58Z Øystein Tvede 3938 320562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sine nye teorier, sine kniver, klyper og tænger, hadde kunnet holde denne patient i live i 19 lange, spændende aar. Den gamle læge elsket dette blafrende liv. Hadde han været en menneskealder yngre, skulde han ha skrevet en værdifuld doktoravhandling om tilfældet Axel Geier. Nu maatte han nøie sig med den triumf at se, hvorledes den unge gut langsomt reiste sig og atter vaklet ind paa livets vanskelige vei. Den gamle doktor var selv en ensom mand. Hans sønner sat i gode akademiske stillinger rundt omkring i landet, hans døtre var gifte med omflakkende embedsmænd. Og hans to hustruer befandt sig i hver sin himmel. Han behøvet ikke at praktisere. Lille Axel var saa at si hans sidste patient. Og for ikke at miste det eneste bindeled med det kald, som han elsket, tok han Axel til sig. Paa denne maate kunde han til stadighet ha sit livs interessanteste tilfælde for øie og samtidig gjøre en god gjerning. Saaledes hændte det, at Axel Geier flyttet fra sin kvist paa Grånerløkken til et litet taarnværelse i Homansbyen, hvor Vorherres sol og doktorens kjærlige omsorg hurtig fik ham paa benene igjen. En dag forbauset han den gamle mand med den meddelelse, at han hadde faat plads som journalist i «Fremtiden». — Men kjære unge ven, sa doktoren hoderystende, . . . det gaar ikke. Journalist . . . nei, det maa jeg som din læge fraraade dig paa det bestemteste. Du kan ikke springe omkring i byen og samle nyheter, det forbyr din helbred dig. : Den unge student smilte vemodig. — Alle mennesker skal jo bestille et eller andet, sa han med sin rolige og klare stemme. Jeg kan<noinclude></noinclude> k3av749o09quwpvm8mgiw8m3wrlgy19 320572 320562 2026-05-10T02:43:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sine nye teorier, sine kniver, klyper og tænger, hadde kunnet holde denne patient i live i 19 lange, spændende aar. Den gamle læge elsket dette blafrende liv. Hadde han været en menneskealder yngre, skulde han ha skrevet en værdifuld doktoravhandling om tilfældet Axel Geier. Nu maatte han nøie sig med den triumf at se, hvorledes den unge gut langsomt reiste sig og atter vaklet ind paa livets vanskelige vei. Den gamle doktor var selv en ensom mand. Hans sønner sat i gode akademiske stillinger rundt omkring i landet, hans døtre var gifte med omflakkende embedsmænd. Og hans to hustruer befandt sig i hver sin himmel. Han behøvet ikke at praktisere. Lille Axel var saa at si hans sidste patient. Og for ikke at miste det eneste bindeled med det kald, som han elsket, tok han Axel til sig. Paa denne maate kunde han til stadighet ha sit livs interessanteste tilfælde for øie og samtidig gjøre en god gjerning. Saaledes hændte det, at Axel Geier flyttet fra sin kvist paa Grånerløkken til et litet taarnværelse i Homansbyen, hvor Vorherres sol og doktorens kjærlige omsorg hurtig fik ham paa benene igjen. En dag forbauset han den gamle mand med den meddelelse, at han hadde faat plads som journalist i «Fremtiden». — Men kjære unge ven, sa doktoren hoderystende, . . . det gaar ikke. Journalist . . . nei, det maa jeg som din læge fraraade dig paa det bestemteste. Du kan ikke springe omkring i byen og samle nyheter, det forbyr din helbred dig. : Den unge student smilte vemodig. — Alle mennesker skal jo bestille et eller andet, sa han med sin rolige og klare stemme. Jeg kan<noinclude></noinclude> 87nodq3iktfpyqrvicq2n87t0mo1qdm 104 136981 320362 2026-05-10T01:48:20Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 10 G maaske ikke springe omkring — som du sier —, men mine øine feiler ikke noget. Jeg kan for eksem- pel se andre springe og skrive om det. En ven av mig har ordnet det for mig. Jeg or ansat som med- arbeider i sportsredaktionen for 180 kroner om maa- neden. Doktoren slap sin langpipe av forfærdelse. Han vilde nødig si at Axel Geiers eneste fremtidsmulighet var at ta stilling som patient. Dertil var han over- ordentlig skikket, men nu kom den ulykkelige yngling og vilde v… 320362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>10 G maaske ikke springe omkring — som du sier —, men mine øine feiler ikke noget. Jeg kan for eksem- pel se andre springe og skrive om det. En ven av mig har ordnet det for mig. Jeg or ansat som med- arbeider i sportsredaktionen for 180 kroner om maa- neden. Doktoren slap sin langpipe av forfærdelse. Han vilde nødig si at Axel Geiers eneste fremtidsmulighet var at ta stilling som patient. Dertil var han over- ordentlig skikket, men nu kom den ulykkelige yngling og vilde være journalist — ja sportsmedarbeider. — Jeg forstaar ikke riktig, mumlet han og sam- let op sin pipe... Din helbred er jo ikke av den art og ... For første gang saa den gamle læge et uttryk i sin patients øine, som han aldrig før hadde opdaget. Det var et kjølig og skarpt glimt, der hugget hans indvendinger av. — Alle mennesker har en opgave i livet, sa Axel Geier rolig og knyttet uvilkaarlig sine magre hænder. Du har været meget god imot mig og uten dig vilde jeg forlængst ha været ute av spillet. Men jeg kan ikke leve paa den maaten. Jeg maa utrette noget — som alle andre. Det skylder jeg min mors minde... det skylder jeg ogsaa dig. Maaske jeg ogsam har en liten opgave her i livet. Og nu er jeg 19 aar... Den ærværdige læge vilde svare, men da han saa taarene i guttens øine, taug han... Og saaledes hændte det, at Axel Geier hin februar- morgen kjæmpet sig gjennem snestormen nedover Karl Johans gate for at indta sin plads i «Fremtidens» redaktion.<noinclude></noinclude> i0kz7euapcoazylk1r88tmfx56tqk0e 320563 320362 2026-05-10T02:31:12Z Øystein Tvede 3938 320563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maaske ikke springe omkring — som du sier —, men mine øine feiler ikke noget. Jeg kan for eksempel se andre springe og skrive om det. En ven av mig har ordnet det for mig. Jeg or ansat som medarbeider i sportsredaktionen for 180 kroner om maaneden. Doktoren slap sin langpipe av forfærdelse. Han vilde nødig si at Axel Geiers eneste fremtidsmulighet var at ta stilling som patient. Dertil var han overordentlig skikket, men nu kom den ulykkelige yngling og vilde være journalist — ja sportsmedarbeider. — Jeg forstaar ikke riktig, mumlet han og samlet op sin pipe. . . Din helbred er jo ikke av den art og . . . For første gang saa den gamle læge et uttryk i sin patients øine, som han aldrig før hadde opdaget. Det var et kjølig og skarpt glimt, der hugget hans indvendinger av. — Alle mennesker har en opgave i livet, sa Axel Geier rolig og knyttet uvilkaarlig sine magre hænder. Du har været meget god imot mig og uten dig vilde jeg forlængst ha været ute av spillet. Men jeg kan ikke leve paa den maaten. Jeg maa utrette noget — som alle andre. Det skylder jeg min mors minde . . . det skylder jeg ogsaa dig. Maaske jeg ogsam har en liten opgave her i livet. Og nu er jeg 19 aar . . . Den ærværdige læge vilde svare, men da han saa taarene i guttens øine, taug han... Og saaledes hændte det, at Axel Geier hin februarmorgen kjæmpet sig gjennem snestormen nedover Karl Johans gate for at indta sin plads i «Fremtidens» redaktion.<noinclude></noinclude> azfxv8pp3a85tzst661oeetvm44u18t 320573 320563 2026-05-10T02:43:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maaske ikke springe omkring — som du sier —, men mine øine feiler ikke noget. Jeg kan for eksempel se andre springe og skrive om det. En ven av mig har ordnet det for mig. Jeg or ansat som medarbeider i sportsredaktionen for 180 kroner om maaneden. Doktoren slap sin langpipe av forfærdelse. Han vilde nødig si at Axel Geiers eneste fremtidsmulighet var at ta stilling som patient. Dertil var han overordentlig skikket, men nu kom den ulykkelige yngling og vilde være journalist — ja sportsmedarbeider. — Jeg forstaar ikke riktig, mumlet han og samlet op sin pipe. . . Din helbred er jo ikke av den art og . . . For første gang saa den gamle læge et uttryk i sin patients øine, som han aldrig før hadde opdaget. Det var et kjølig og skarpt glimt, der hugget hans indvendinger av. — Alle mennesker har en opgave i livet, sa Axel Geier rolig og knyttet uvilkaarlig sine magre hænder. Du har været meget god imot mig og uten dig vilde jeg forlængst ha været ute av spillet. Men jeg kan ikke leve paa den maaten. Jeg maa utrette noget — som alle andre. Det skylder jeg min mors minde . . . det skylder jeg ogsaa dig. Maaske jeg ogsam har en liten opgave her i livet. Og nu er jeg 19 aar . . . Den ærværdige læge vilde svare, men da han saa taarene i guttens øine, taug han... Og saaledes hændte det, at Axel Geier hin februarmorgen kjæmpet sig gjennem snestormen nedover Karl Johans gate for at indta sin plads i «Fremtidens» redaktion.<noinclude></noinclude> sbl189a5x5afbbnnkcjgh6nc116o4ao 104 136982 320363 2026-05-10T01:48:28Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: I redaktørens forværelse sat der en ung dame og klapret paa en skrivemaskin. Hun var ikke helt ung, men meget smul — med lyse, gutteagtige tituskrøller. Av og til kastet hun et træt blik ut vinduet, hvor sne- fnuggene hvirvlet forbi i en vild heksedans. Det lot til at dette syn opkvikket hende noget. De blaagraa øine, som ellers var fulde av knivskarp, avvisende kjø- lighet, blev milde, længselsfulde — næsten drømmende. Men antiehambreringsdamer paa et moderne kon- to… 320363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I redaktørens forværelse sat der en ung dame og klapret paa en skrivemaskin. Hun var ikke helt ung, men meget smul — med lyse, gutteagtige tituskrøller. Av og til kastet hun et træt blik ut vinduet, hvor sne- fnuggene hvirvlet forbi i en vild heksedans. Det lot til at dette syn opkvikket hende noget. De blaagraa øine, som ellers var fulde av knivskarp, avvisende kjø- lighet, blev milde, længselsfulde — næsten drømmende. Men antiehambreringsdamer paa et moderne kon- tor faar liten tid til at beskjæftige sig med drømme og længsler. De er en type for sig og der skal mange gode lys og lykter til for at finde kvinder, som har ev- nen til at bevokte en redaktions allerhelligste. Mimi Fersen var et fund. Hun hadde gaat den kvindelige journalists tornestrødde vei, — uten at gjøre sig særlig bemerket. Hun arbeidet meget paalidelig, hendes interviewer var greie og klare, hendes referater udmerket set gjennem stenografiske briller og hun hadde god sans for reportage. Men den unge dame led av den samme selvkritiske ængstelse, som i tidernes løp har ødelagt saa mangen journalistisk evne. Hun kunde ikke slippe sig løs, men arbeidet altid under en skrupuløs kontrol, der hænger som et blylod paa saa- mange dyktige og samvittighetstulde skribenters ut- vikling. Enhver stor avis har god bruk for den slags journalister, de travle slitere, som i tidens fylde faar en guldklokke med kjede og en hædrende kom- presnotis. — Men den moderne presse kræver ganske andre ty- per for at naa ind til publikums bjerte. Ikke netop sproglige artister og klissede litteraturjobbere, men<noinclude></noinclude> 55s1wuvjydlwb2w11r99dnpb5jht9gx 320564 320363 2026-05-10T02:33:03Z Øystein Tvede 3938 320564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|II.}} I redaktørens forværelse sat der en ung dame og klapret paa en skrivemaskin. Hun var ikke helt ung, men meget smul — med lyse, gutteagtige tituskrøller. Av og til kastet hun et træt blik ut vinduet, hvor snefnuggene hvirvlet forbi i en vild heksedans. Det lot til at dette syn opkvikket hende noget. De blaagraa øine, som ellers var fulde av knivskarp, avvisende kjølighet, blev milde, længselsfulde — næsten drømmende. Men antiehambreringsdamer paa et moderne kontor faar liten tid til at beskjæftige sig med drømme og længsler. De er en type for sig og der skal mange gode lys og lykter til for at finde kvinder, som har evnen til at bevokte en redaktions allerhelligste. Mimi Fersen var et fund. Hun hadde gaat den kvindelige journalists tornestrødde vei, — uten at gjøre sig særlig bemerket. Hun arbeidet meget paalidelig, hendes interviewer var greie og klare, hendes referater udmerket set gjennem stenografiske briller og hun hadde god sans for reportage. Men den unge dame led av den samme selvkritiske ængstelse, som i tidernes løp har ødelagt saa mangen journalistisk evne. Hun kunde ikke slippe sig løs, men arbeidet altid under en skrupuløs kontrol, der hænger som et blylod paa saamange dyktige og samvittighetstulde skribenters utvikling. Enhver stor avis har god bruk for den slags journalister, de travle slitere, som i tidens fylde faar en guldklokke med kjede og en hædrende kompresnotis. Men den moderne presse kræver ganske andre typer for at naa ind til publikums bjerte. Ikke netop sproglige artister og klissede litteraturjobbere, men<noinclude></noinclude> at067xtddpeiptc6k6celhtclt3sipy 320574 320564 2026-05-10T02:43:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|II.}} I redaktørens forværelse sat der en ung dame og klapret paa en skrivemaskin. Hun var ikke helt ung, men meget smul — med lyse, gutteagtige tituskrøller. Av og til kastet hun et træt blik ut vinduet, hvor snefnuggene hvirvlet forbi i en vild heksedans. Det lot til at dette syn opkvikket hende noget. De blaagraa øine, som ellers var fulde av knivskarp, avvisende kjølighet, blev milde, længselsfulde — næsten drømmende. Men antiehambreringsdamer paa et moderne kontor faar liten tid til at beskjæftige sig med drømme og længsler. De er en type for sig og der skal mange gode lys og lykter til for at finde kvinder, som har evnen til at bevokte en redaktions allerhelligste. Mimi Fersen var et fund. Hun hadde gaat den kvindelige journalists tornestrødde vei, — uten at gjøre sig særlig bemerket. Hun arbeidet meget paalidelig, hendes interviewer var greie og klare, hendes referater udmerket set gjennem stenografiske briller og hun hadde god sans for reportage. Men den unge dame led av den samme selvkritiske ængstelse, som i tidernes løp har ødelagt saa mangen journalistisk evne. Hun kunde ikke slippe sig løs, men arbeidet altid under en skrupuløs kontrol, der hænger som et blylod paa saamange dyktige og samvittighetstulde skribenters utvikling. Enhver stor avis har god bruk for den slags journalister, de travle slitere, som i tidens fylde faar en guldklokke med kjede og en hædrende kompresnotis. Men den moderne presse kræver ganske andre typer for at naa ind til publikums bjerte. Ikke netop sproglige artister og klissede litteraturjobbere, men<noinclude></noinclude> c39sdgzf0n4qxnj0gtpezvte9oicqze 104 136983 320364 2026-05-10T01:48:37Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 12 mind og kvinder med tidens tempo i sine hjerneceller og nuets pulsslag i sine aarer og hjertekamre. Der findes noget, som heter hændelsernes romaniik. Det er den, der gjør en avis til et levende organ, en tidsfø- ler og en profet, som ikke bare arbeider med dagens kjendsgjerninger, men ser dem i perspoktivet av en uavladelig bølgende fremtidig rotation. Det er mulig at den unge kvindelige journalist ved synet av de viltre snefnug som kom og gik utenfor de store speilglasr… 320364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>12 mind og kvinder med tidens tempo i sine hjerneceller og nuets pulsslag i sine aarer og hjertekamre. Der findes noget, som heter hændelsernes romaniik. Det er den, der gjør en avis til et levende organ, en tidsfø- ler og en profet, som ikke bare arbeider med dagens kjendsgjerninger, men ser dem i perspoktivet av en uavladelig bølgende fremtidig rotation. Det er mulig at den unge kvindelige journalist ved synet av de viltre snefnug som kom og gik utenfor de store speilglasruter, spekulerte paa disse journali- stikens mysterier. De hvite krystaller, som hvirvlet forbi, var jo et billede paa det mylder, hvori hun selv repræsenterte et av de aller mindste snekorn. Med et suk vendte hun sig atter mot skrivemaski- nen og klapret videre. Det var en kontrakt med en eller anden forfatter om en føljeton. Fra redaktørens kontor hørte hun en kraftig stemme tversigjennem de dobbelte filtdører og uvilkaarlig trommet hun fortere paa sin remington. Klokken var ikke mere end 9 om morgenen, men den malmfulde røst ved siden av var som et signal til et kjæmpe- dampskibs maskin: Fuld fart forover! Chefen befandt sig ved hustelefonen og «From- tiden» bevæget sig allerede med stor hastighet ind mot en ny dag. Det klapret i dører, det hvinet i tele- foner og helt ute i sætteriet hørte man linotypernes enstonige knepren, mens de aat dagens første manu- skripter. Redaktøren stak sit kraftige hode ind i forvæ- relset med et hurtig «Godmorgen — jeg vil ikke forstyrres den første halve time.» Saa forsvandt han. Like efter kom der en liten fyr ind. Mimi Fersen<noinclude></noinclude> kaysxt60to337idiamozsvx6ituiwy7 320565 320364 2026-05-10T02:34:33Z Øystein Tvede 3938 320565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mænd og kvinder med tidens tempo i sine hjerneceller og nuets pulsslag i sine aarer og hjertekamre. Der findes noget, som heter hændelsernes romantik. Det er den, der gjør en avis til et levende organ, en tidsføler og en profet, som ikke bare arbeider med dagens kjendsgjerninger, men ser dem i perspoktivet av en uavladelig bølgende fremtidig rotation. Det er mulig at den unge kvindelige journalist ved synet av de viltre snefnug som kom og gik utenfor de store speilglasruter, spekulerte paa disse journalistikens mysterier. De hvite krystaller, som hvirvlet forbi, var jo et billede paa det mylder, hvori hun selv repræsenterte et av de aller mindste snekorn. Med et suk vendte hun sig atter mot skrivemaskinen og klapret videre. Det var en kontrakt med en eller anden forfatter om en føljeton. Fra redaktørens kontor hørte hun en kraftig stemme tversigjennem de dobbelte filtdører og uvilkaarlig trommet hun fortere paa sin remington. Klokken var ikke mere end 9 om morgenen, men den malmfulde røst ved siden av var som et signal til et kjæmpedampskibs maskin: Fuld fart forover! Chefen befandt sig ved hustelefonen og «Fromtiden» bevæget sig allerede med stor hastighet ind mot en ny dag. Det klapret i dører, det hvinet i telefoner og helt ute i sætteriet hørte man linotypernes enstonige knepren, mens de aat dagens første manuskripter. Redaktøren stak sit kraftige hode ind i forværelset med et hurtig «Godmorgen — jeg vil ikke forstyrres den første halve time.» Saa forsvandt han. Like efter kom der en liten fyr ind. Mimi Fersen<noinclude></noinclude> 33ol8jo0tjf2n3f1vyi6nh43mseqsnj 320575 320565 2026-05-10T02:44:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mænd og kvinder med tidens tempo i sine hjerneceller og nuets pulsslag i sine aarer og hjertekamre. Der findes noget, som heter hændelsernes romantik. Det er den, der gjør en avis til et levende organ, en tidsføler og en profet, som ikke bare arbeider med dagens kjendsgjerninger, men ser dem i perspoktivet av en uavladelig bølgende fremtidig rotation. Det er mulig at den unge kvindelige journalist ved synet av de viltre snefnug som kom og gik utenfor de store speilglasruter, spekulerte paa disse journalistikens mysterier. De hvite krystaller, som hvirvlet forbi, var jo et billede paa det mylder, hvori hun selv repræsenterte et av de aller mindste snekorn. Med et suk vendte hun sig atter mot skrivemaskinen og klapret videre. Det var en kontrakt med en eller anden forfatter om en føljeton. Fra redaktørens kontor hørte hun en kraftig stemme tversigjennem de dobbelte filtdører og uvilkaarlig trommet hun fortere paa sin remington. Klokken var ikke mere end 9 om morgenen, men den malmfulde røst ved siden av var som et signal til et kjæmpedampskibs maskin: Fuld fart forover! Chefen befandt sig ved hustelefonen og «Fromtiden» bevæget sig allerede med stor hastighet ind mot en ny dag. Det klapret i dører, det hvinet i telefoner og helt ute i sætteriet hørte man linotypernes enstonige knepren, mens de aat dagens første manuskripter. Redaktøren stak sit kraftige hode ind i forværelset med et hurtig «Godmorgen — jeg vil ikke forstyrres den første halve time.» Saa forsvandt han. Like efter kom der en liten fyr ind. Mimi Fersen<noinclude></noinclude> s9h8y0uumnl8j0y12tq12jq4mvw1vw9 104 136984 320365 2026-05-10T01:48:45Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 18 rynket sine bryn. Der var ingen anmeldt fra portierens telefon, og hun likte ikke, at der kom folk uanmeldt. Hvem skal De tale med, spurte hun uten at av- bryte sit arbeide. — Med redaktøren, lød en blid og sagtmodig stemme. — Er De blit tilsagt? — Noi. Men sportsredaktøren sa, at jeg skulde melde mig for chefen, før jeg begyndte mit arbeide. — Kom igjen om en halv time, sa den smukke cerberus koldt og trak den færdigskrevne kontrakt ut av maskinen med en bev… 320365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>18 rynket sine bryn. Der var ingen anmeldt fra portierens telefon, og hun likte ikke, at der kom folk uanmeldt. Hvem skal De tale med, spurte hun uten at av- bryte sit arbeide. — Med redaktøren, lød en blid og sagtmodig stemme. — Er De blit tilsagt? — Noi. Men sportsredaktøren sa, at jeg skulde melde mig for chefen, før jeg begyndte mit arbeide. — Kom igjen om en halv time, sa den smukke cerberus koldt og trak den færdigskrevne kontrakt ut av maskinen med en bevægelse som hun samtidig vilde feie besøkeren ut av rummet. Den lille mand gik nølende hen til døren. Han saa ynkelig og forpjusket ut, da han grep i dør- hanken. Frøken Mimi vendte sig for første gang mot ham og fanget et blik fra de store melankolske øine. Hen- des stilling hadde git hende en viss evne til at bedømme folk. Gutten derborte lignet ikke mogen, hun pleide at se. Han var omhyggelig indpakket i en ulster med et tykt uldskjerf om halsen. Paa benene hadde han galocher. Men tiltrods for denne solide indpakning saa det ut som om han frøs. Det var et billede paa svak- het og træthet, som talte til hendes kvindelige med- lidenhet. — De kan godt vente her, sa hun og reiste sig. Hendes stemme hadde ikke mistet sit kjølige, forret- ningsmæssige præg, men der var et andet uttryk i de blaagraa øine. — Det er meget venlig av Dem, frøken, sa han og slap dørhanken . . . og hvis jeg kunde faa lov til at sitte ned et øieblik .<noinclude></noinclude> kojw2nmdljsmpaahornimxiqnnla1ky 320566 320365 2026-05-10T02:35:22Z Øystein Tvede 3938 320566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rynket sine bryn. Der var ingen anmeldt fra portierens telefon, og hun likte ikke, at der kom folk uanmeldt. Hvem skal De tale med, spurte hun uten at avbryte sit arbeide. — Med redaktøren, lød en blid og sagtmodig stemme. — Er De blit tilsagt? — Noi. Men sportsredaktøren sa, at jeg skulde melde mig for chefen, før jeg begyndte mit arbeide. — Kom igjen om en halv time, sa den smukke cerberus koldt og trak den færdigskrevne kontrakt ut av maskinen med en bevægelse som hun samtidig vilde feie besøkeren ut av rummet. Den lille mand gik nølende hen til døren. Han saa ynkelig og forpjusket ut, da han grep i dørhanken. Frøken Mimi vendte sig for første gang mot ham og fanget et blik fra de store melankolske øine. Hendes stilling hadde git hende en viss evne til at bedømme folk. Gutten derborte lignet ikke mogen, hun pleide at se. Han var omhyggelig indpakket i en ulster med et tykt uldskjerf om halsen. Paa benene hadde han galocher. Men tiltrods for denne solide indpakning saa det ut som om han frøs. Det var et billede paa svakhet og træthet, som talte til hendes kvindelige medlidenhet. — De kan godt vente her, sa hun og reiste sig. Hendes stemme hadde ikke mistet sit kjølige, forretningsmæssige præg, men der var et andet uttryk i de blaagraa øine. — Det er meget venlig av Dem, frøken, sa han og slap dørhanken . . . og hvis jeg kunde faa lov til at sitte ned et øieblik . . .<noinclude></noinclude> 69af6o8g9479mgn3hu6tjfp4ogwwgx1 320576 320566 2026-05-10T02:44:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rynket sine bryn. Der var ingen anmeldt fra portierens telefon, og hun likte ikke, at der kom folk uanmeldt. Hvem skal De tale med, spurte hun uten at avbryte sit arbeide. — Med redaktøren, lød en blid og sagtmodig stemme. — Er De blit tilsagt? — Noi. Men sportsredaktøren sa, at jeg skulde melde mig for chefen, før jeg begyndte mit arbeide. — Kom igjen om en halv time, sa den smukke cerberus koldt og trak den færdigskrevne kontrakt ut av maskinen med en bevægelse som hun samtidig vilde feie besøkeren ut av rummet. Den lille mand gik nølende hen til døren. Han saa ynkelig og forpjusket ut, da han grep i dørhanken. Frøken Mimi vendte sig for første gang mot ham og fanget et blik fra de store melankolske øine. Hendes stilling hadde git hende en viss evne til at bedømme folk. Gutten derborte lignet ikke mogen, hun pleide at se. Han var omhyggelig indpakket i en ulster med et tykt uldskjerf om halsen. Paa benene hadde han galocher. Men tiltrods for denne solide indpakning saa det ut som om han frøs. Det var et billede paa svakhet og træthet, som talte til hendes kvindelige medlidenhet. — De kan godt vente her, sa hun og reiste sig. Hendes stemme hadde ikke mistet sit kjølige, forretningsmæssige præg, men der var et andet uttryk i de blaagraa øine. — Det er meget venlig av Dem, frøken, sa han og slap dørhanken . . . og hvis jeg kunde faa lov til at sitte ned et øieblik . . .<noinclude></noinclude> l6oorahxrcsv23fsar3rljkz1ynaysu 104 136985 320366 2026-05-10T01:49:03Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Den unge dame hadde en følelse av, at skikkelsen ved døren vaklet hen paa nærmeste stol. — Befinder De Dem ikke riktig vel, spurte hun næsten venlig. Maaske jeg kan hjælpe Dem av med tøiet. Her er godt og varmt. Og uten at avvente hans svar tok hun den litt luslitte pelshue ut av hans haand og hjalp ulsteren av ham. — Det er et forfærdelig. veir, mumlet den unge mand undskyldende og saa forskræmt ut vinduet. . . Jeg har aldrig været ute i en slik snestorm og jeg er i… 320366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den unge dame hadde en følelse av, at skikkelsen ved døren vaklet hen paa nærmeste stol. — Befinder De Dem ikke riktig vel, spurte hun næsten venlig. Maaske jeg kan hjælpe Dem av med tøiet. Her er godt og varmt. Og uten at avvente hans svar tok hun den litt luslitte pelshue ut av hans haand og hjalp ulsteren av ham. — Det er et forfærdelig. veir, mumlet den unge mand undskyldende og saa forskræmt ut vinduet. . . Jeg har aldrig været ute i en slik snestorm og jeg er ikke riktig sterk. Mimi Fersen blev rent bløt om hjertet. Og denne stakkars tynde fyr med de smale skuldre og den daarlige krop skulde være sportsmedarbeider. Hvor- ledes kunde det være mulig. Hun hadde trod at det bare var en halvvoksen gut, men de store og smukke øine i det bleke ansigt, hvor sykdom og legemlig smerte hadde ridset mange smaa rynker, hadde et næsten gammelklokt uttryk. Der lan hende nogen trøstende ord paa læberne, men hun fik dem ikke frem. Saa vendte hun tilbake til skrivemaskinen og telefonene, som kimet uavladelig. Av og til kastet hun et blik hen paa skikkelsen i skindso- faen. Det saa ut som om han kom sig. En svak rødme tegnet sig paa det lille aristokratiske ansigt med de fint tegnede træk. Han lænte hodet fremover som en der lytter, og de lange, tynde hænder aapnet og lukket sig om de spidse knær. Haandleddene saaes ikke, for de var dækket av pulsvanter. Damen ved skrivemaskinen rynket de lyse bryn. Mandfolk med pulsvanter er vel noget av det ynke- ligste, som findes, tænkte hun. Naar alt kommer til alt, saa har han vel ogsaa bomuldsdotter i ørene. . . i<noinclude></noinclude> 292jtdj40r2ng04uduqoy8thtrrj726 320567 320366 2026-05-10T02:37:07Z Øystein Tvede 3938 320567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den unge dame hadde en følelse av, at skikkelsen ved døren vaklet hen paa nærmeste stol. — Befinder De Dem ikke riktig vel, spurte hun næsten venlig. Maaske jeg kan hjælpe Dem av med tøiet. Her er godt og varmt. Og uten at avvente hans svar tok hun den litt luslitte pelshue ut av hans haand og hjalp ulsteren av ham. — Det er et forfærdelig. veir, mumlet den unge mand undskyldende og saa forskræmt ut vinduet . . . Jeg har aldrig været ute i en slik snestorm og jeg er ikke riktig sterk. Mimi Fersen blev rent bløt om hjertet. Og denne stakkars tynde fyr med de smale skuldre og den daarlige krop skulde være sportsmedarbeider. Hvorledes kunde det være mulig. Hun hadde trod at det bare var en halvvoksen gut, men de store og smukke øine i det bleke ansigt, hvor sykdom og legemlig smerte hadde ridset mange smaa rynker, hadde et næsten gammelklokt uttryk. Der laa hende nogen trøstende ord paa læberne, men hun fik dem ikke frem. Saa vendte hun tilbake til skrivemaskinen og telefonene, som kimet uavladelig. Av og til kastet hun et blik hen paa skikkelsen i skindsofaen. Det saa ut som om han kom sig. En svak rødme tegnet sig paa det lille aristokratiske ansigt med de fint tegnede træk. Han lænte hodet fremover som en der lytter, og de lange, tynde hænder aapnet og lukket sig om de spidse knær. Haandleddene saaes ikke, for de var dækket av pulsvanter. Damen ved skrivemaskinen rynket de lyse bryn. Mandfolk med pulsvanter er vel noget av det ynkeligste, som findes, tænkte hun. Naar alt kommer til alt, saa har han vel ogsaa bomuldsdotter i ørene . . .<noinclude></noinclude> dquqdxeob9jpdtmuurg4homx0yfsie3 320577 320567 2026-05-10T02:44:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den unge dame hadde en følelse av, at skikkelsen ved døren vaklet hen paa nærmeste stol. — Befinder De Dem ikke riktig vel, spurte hun næsten venlig. Maaske jeg kan hjælpe Dem av med tøiet. Her er godt og varmt. Og uten at avvente hans svar tok hun den litt luslitte pelshue ut av hans haand og hjalp ulsteren av ham. — Det er et forfærdelig. veir, mumlet den unge mand undskyldende og saa forskræmt ut vinduet . . . Jeg har aldrig været ute i en slik snestorm og jeg er ikke riktig sterk. Mimi Fersen blev rent bløt om hjertet. Og denne stakkars tynde fyr med de smale skuldre og den daarlige krop skulde være sportsmedarbeider. Hvorledes kunde det være mulig. Hun hadde trod at det bare var en halvvoksen gut, men de store og smukke øine i det bleke ansigt, hvor sykdom og legemlig smerte hadde ridset mange smaa rynker, hadde et næsten gammelklokt uttryk. Der laa hende nogen trøstende ord paa læberne, men hun fik dem ikke frem. Saa vendte hun tilbake til skrivemaskinen og telefonene, som kimet uavladelig. Av og til kastet hun et blik hen paa skikkelsen i skindsofaen. Det saa ut som om han kom sig. En svak rødme tegnet sig paa det lille aristokratiske ansigt med de fint tegnede træk. Han lænte hodet fremover som en der lytter, og de lange, tynde hænder aapnet og lukket sig om de spidse knær. Haandleddene saaes ikke, for de var dækket av pulsvanter. Damen ved skrivemaskinen rynket de lyse bryn. Mandfolk med pulsvanter er vel noget av det ynkeligste, som findes, tænkte hun. Naar alt kommer til alt, saa har han vel ogsaa bomuldsdotter i ørene . . .<noinclude></noinclude> mz0puv7kzu11arqjwe8k7oqpg6jnxg3 104 136986 320367 2026-05-10T01:49:13Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: I samme oieblik vendte den bleke yngling hodet. . . jo ganske riktig, der lyste den hvite bomuld i de smaa lyserøde ører. Mimi Fersen var en meget alvorlig dame. Men nu lo hun pludselig — en liten klokkeklar, livsglad ung- pikelatter. Hun grep sig hurtig i det og saa sig for- færdet om. En liten solstraale brøt sig gjennom de flyvende fnug utenfor ... Hun kastet et stjaalent blik hen paa den vordende sportsmedarbeider og møtte et par smilende øine. — Nu faar vi snart go… 320367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I samme oieblik vendte den bleke yngling hodet. . . jo ganske riktig, der lyste den hvite bomuld i de smaa lyserøde ører. Mimi Fersen var en meget alvorlig dame. Men nu lo hun pludselig — en liten klokkeklar, livsglad ung- pikelatter. Hun grep sig hurtig i det og saa sig for- færdet om. En liten solstraale brøt sig gjennom de flyvende fnug utenfor ... Hun kastet et stjaalent blik hen paa den vordende sportsmedarbeider og møtte et par smilende øine. — Nu faar vi snart godveir, sa han stille. — Det tror jeg ikke, mumlet hun avvisende og be- gyndte med pludselig kraft at bearbeide skrivemaski- nen. Men denne gang hadde hun intet papir mellem rullene. k Det ringte samtidig i hustelefonen og den alminde- | | lige telefon. Med en følelse av lettelse over denne van- lige avbrytelse grep hun begge mikrofoner med hver | sin hand og var kort efter indflettet i en dobbelt sam- tale. | Redaktøren? Han er optat for øieblikket. Men | hvis De vil ringe om en halv time... . Naa saa det er Pettersen . .. Den nye sportsmedarbeider? Han sitter her og venter paa redaktøren — ja ja jeg skal si fra .. . En halv time eller maaske 20 minutter... vel jeg skal hilse fra professoren og si det haster... Farvel, hr. professor! . . . Naa Pettersen, hvad var det igranden De vilde. . . Professor Langbal kunde aldrig bli færdig i den anden telefon... ja, ja ... Axel - Geier, sa De, det er formodentlig den herre, som venter paa chefen . . . naa vær nu forsiktig . . . Et halvt minut efter la antichambreringsdamen hustelefonen fra sig.<noinclude></noinclude> tcm47a73vtzperp05cw80yb5pvyu08a 320568 320367 2026-05-10T02:39:24Z Øystein Tvede 3938 320568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I samme oieblik vendte den bleke yngling hodet. . . jo ganske riktig, der lyste den hvite bomuld i de smaa lyserøde ører. Mimi Fersen var en meget alvorlig dame. Men nu lo hun pludselig — en liten klokkeklar, livsglad ungpikelatter. Hun grep sig hurtig i det og saa sig forfærdet om. En liten solstraale brøt sig gjennom de flyvende fnug utenfor ... Hun kastet et stjaalent blik hen paa den vordende sportsmedarbeider og møtte et par smilende øine. — Nu faar vi snart godveir, sa han stille. — Det tror jeg ikke, mumlet hun avvisende og begyndte med pludselig kraft at bearbeide skrivemaskinen. Men denne gang hadde hun intet papir mellem rullene. Det ringte samtidig i hustelefonen og den almindelige telefon. Med en følelse av lettelse over denne vanlige avbrytelse grep hun begge mikrofoner med hver sin hand og var kort efter indflettet i en dobbelt samtale. — Redaktøren? Han er optat for øieblikket. Men hvis De vil ringe om en halv time. . . . Naa saa det er Pettersen . . . Den nye sportsmedarbeider? Han sitter her og venter paa redaktøren — ja ja jeg skal si fra . . . En halv time eller maaske 20 minutter. . . vel jeg skal hilse fra professoren og si det haster. . . Farvel, hr. professor! . . . Naa Pettersen, hvad var det igrunden De vilde. . . Professor Langbal kunde aldrig bli færdig i den anden telefon. . . ja, ja . . . Axel Geier, sa De, det er formodentlig den herre, som venter paa chefen . . . naa vær nu forsiktig . . . Et halvt minut efter la antichambreringsdamen hustelefonen fra sig.<noinclude></noinclude> tu9y4r3rvv4iuvzws5aa6the222hbkp 320584 320568 2026-05-10T02:45:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I samme oieblik vendte den bleke yngling hodet. . . jo ganske riktig, der lyste den hvite bomuld i de smaa lyserøde ører. Mimi Fersen var en meget alvorlig dame. Men nu lo hun pludselig — en liten klokkeklar, livsglad ungpikelatter. Hun grep sig hurtig i det og saa sig forfærdet om. En liten solstraale brøt sig gjennom de flyvende fnug utenfor ... Hun kastet et stjaalent blik hen paa den vordende sportsmedarbeider og møtte et par smilende øine. — Nu faar vi snart godveir, sa han stille. — Det tror jeg ikke, mumlet hun avvisende og begyndte med pludselig kraft at bearbeide skrivemaskinen. Men denne gang hadde hun intet papir mellem rullene. Det ringte samtidig i hustelefonen og den almindelige telefon. Med en følelse av lettelse over denne vanlige avbrytelse grep hun begge mikrofoner med hver sin hand og var kort efter indflettet i en dobbelt samtale. — Redaktøren? Han er optat for øieblikket. Men hvis De vil ringe om en halv time. . . . Naa saa det er Pettersen . . . Den nye sportsmedarbeider? Han sitter her og venter paa redaktøren — ja ja jeg skal si fra . . . En halv time eller maaske 20 minutter. . . vel jeg skal hilse fra professoren og si det haster. . . Farvel, hr. professor! . . . Naa Pettersen, hvad var det igrunden De vilde. . . Professor Langbal kunde aldrig bli færdig i den anden telefon. . . ja, ja . . . Axel Geier, sa De, det er formodentlig den herre, som venter paa chefen . . . naa vær nu forsiktig . . . Et halvt minut efter la antichambreringsdamen hustelefonen fra sig.<noinclude></noinclude> 3atdiyp5gwp1sa6obsan4jfgx8n1xll 104 136987 320368 2026-05-10T01:49:23Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 16 — Formodentlig hr. Axel Geier, spurte hun hen- vendt til den unge mand. Han reiste sig og bukket. — Det var sportsredaktøren. Han vilde ha fat i Dem. De skulde sættes til et eller andet arbeide, men jeg sm, at De foreløbig var optat. Si mig, — kjender De redaktør Pettersen? — Nei, jeg har kun talt med ham et øieblik. — Han har et noget eiendommelig væsen, fortsatte hun, men mener ikke san meget med det... Mimi Fersen fik ikke anledning til at orientere den… 320368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>16 — Formodentlig hr. Axel Geier, spurte hun hen- vendt til den unge mand. Han reiste sig og bukket. — Det var sportsredaktøren. Han vilde ha fat i Dem. De skulde sættes til et eller andet arbeide, men jeg sm, at De foreløbig var optat. Si mig, — kjender De redaktør Pettersen? — Nei, jeg har kun talt med ham et øieblik. — Han har et noget eiendommelig væsen, fortsatte hun, men mener ikke san meget med det... Mimi Fersen fik ikke anledning til at orientere den nye medarbeider med hensyn til redaktør Pettersens psyke, for fildørene blev slaat op paa vidt gap og en høi kraftig mand viste sig paa tærskelen ... — Kontrakten! sa han og strakte handen frem. Den unge dame rakte ham et stort papir. — Er summene utfyldt? — Nei. — Godt! Chefredaktøren klappet kjævene sammen med et smeld som en laas, der slaar igjen. Han fik san øie paa lille Axel Geier, som hadde reist sig. — Hvem er det? spurte han. — Det er den nye sportsmedarbeider, Axel Goier, svarte frøken Fersen, . . . Pettersen vilde, at han først skulde snakke med Dem. — Hum, knurret den høie mand og maalte den bleke yngling med et misfornøid blik,... Vil De komme indenfor, men kvikt! Antechambreringsdamen san filtdørene lukke sig. Hun sukket uvilkaarlig. — Et lam mellem løver, mumlet hun. Saa hylte atter telefonene.<noinclude></noinclude> fibi3nzd2i0o5d5856lv7bmroa4f9g3 320569 320368 2026-05-10T02:40:55Z Øystein Tvede 3938 320569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Formodentlig hr. Axel Geier, spurte hun henvendt til den unge mand. Han reiste sig og bukket. — Det var sportsredaktøren. Han vilde ha fat i Dem. De skulde sættes til et eller andet arbeide, men jeg sm, at De foreløbig var optat. Si mig, — kjender De redaktør Pettersen? — Nei, jeg har kun talt med ham et øieblik. — Han har et noget eiendommelig væsen, fortsatte hun, men mener ikke san meget med det. . . Mimi Fersen fik ikke anledning til at orientere den nye medarbeider med hensyn til redaktør Pettersens psyke, for fildørene blev slaat op paa vidt gap og en høi kraftig mand viste sig paa tærskelen . . . — Kontrakten! sa han og strakte handen frem. Den unge dame rakte ham et stort papir. — Er summene utfyldt? — Nei. — Godt! Chefredaktøren klappet kjævene sammen med et smeld som en laas, der slaar igjen. Han fik san øie paa lille Axel Geier, som hadde reist sig. — Hvem er det? spurte han. — Det er den nye sportsmedarbeider, Axel Goier, svarte frøken Fersen, . . . Pettersen vilde, at han først skulde snakke med Dem. — Hum, knurret den høie mand og maalte den bleke yngling med et misfornøid blik, . . . Vil De komme indenfor, men kvikt! Antechambreringsdamen san filtdørene lukke sig. Hun sukket uvilkaarlig. — Et lam mellem løver, mumlet hun. Saa hylte atter telefonene.<noinclude></noinclude> o7jktu8zzqc6zk1qy94lxg9bc2vbe2c 320578 320569 2026-05-10T02:44:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Formodentlig hr. Axel Geier, spurte hun henvendt til den unge mand. Han reiste sig og bukket. — Det var sportsredaktøren. Han vilde ha fat i Dem. De skulde sættes til et eller andet arbeide, men jeg sm, at De foreløbig var optat. Si mig, — kjender De redaktør Pettersen? — Nei, jeg har kun talt med ham et øieblik. — Han har et noget eiendommelig væsen, fortsatte hun, men mener ikke san meget med det. . . Mimi Fersen fik ikke anledning til at orientere den nye medarbeider med hensyn til redaktør Pettersens psyke, for fildørene blev slaat op paa vidt gap og en høi kraftig mand viste sig paa tærskelen . . . — Kontrakten! sa han og strakte handen frem. Den unge dame rakte ham et stort papir. — Er summene utfyldt? — Nei. — Godt! Chefredaktøren klappet kjævene sammen med et smeld som en laas, der slaar igjen. Han fik san øie paa lille Axel Geier, som hadde reist sig. — Hvem er det? spurte han. — Det er den nye sportsmedarbeider, Axel Goier, svarte frøken Fersen, . . . Pettersen vilde, at han først skulde snakke med Dem. — Hum, knurret den høie mand og maalte den bleke yngling med et misfornøid blik, . . . Vil De komme indenfor, men kvikt! Antechambreringsdamen san filtdørene lukke sig. Hun sukket uvilkaarlig. — Et lam mellem løver, mumlet hun. Saa hylte atter telefonene.<noinclude></noinclude> 8o9slzyyovazddtlfr32abev9phyinv 104 136988 320369 2026-05-10T01:49:32Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 17 Im. Karl Johan Pettersen var en mægtig mand. En sportsredaktør i en moderne avis med agtelse for sine abonnenter har meget at si og der findes de dage, da hans røst hæver sig over selve chetredaktørens løve- brøl. Det skal siges til Pettersens ros, at han hadde ar- beidet sig opad med en utvilsom energi. Der var en tid, da han som en fremadstræbende gut hadde hentet øl til typografene i en liten vaklende sportsavis. Senere var han avancert til maskinsætter, men aabe… 320369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>17 Im. Karl Johan Pettersen var en mægtig mand. En sportsredaktør i en moderne avis med agtelse for sine abonnenter har meget at si og der findes de dage, da hans røst hæver sig over selve chetredaktørens løve- brøl. Det skal siges til Pettersens ros, at han hadde ar- beidet sig opad med en utvilsom energi. Der var en tid, da han som en fremadstræbende gut hadde hentet øl til typografene i en liten vaklende sportsavis. Senere var han avancert til maskinsætter, men aabenbarte ikke noget særlig talent i dette krævende arbeide. Der- imot gjorde hans smaa leilighetsvise referater fra de mindre sportsstevner ikke liten lykke. For Karl Johan var idrætsmand paa sin hals. Han fusket i al slags sport, og da han saa godt ut og hadde adskillige legem- lige gaver, lyktes det ham til slut at klore sig fast til idrætsbladenes spalter for alvor. Og dermed var Karl Johan Pettersens fremtidslinje klart og sikkert opstukket. Efterhaanden kvalte han alle de andre sports- journalister med sin uhyre omstændelighet, sin sirups- trukne sakkyndighet og sin buldrende selvili Og en vakker dag sat han som «Fremtidens» sports- redaktør og sørget for fædrelandets sportslige ære. Vi finder ham ogsaa paa sit kontor den morgenstund, da lille Axel Geier rykket ind i chefens allerhelligste for at besigtiges og vurderes, før han sendtes videre til specialavdelingen. Det mægtige overhode hadde det paa den maaten, at han personlig vilde undersøke alle de hjul, som skulde bidra til bladets sukces. Men Karl Johan Pettersen var i et gyselig humør. For det første spøkte en sportsseksa, der som bekjendt 29.8. F.: Journalisten<noinclude></noinclude> dkzpi87oh1sa113jnao6198p1n5dh22 320570 320369 2026-05-10T02:41:58Z Øystein Tvede 3938 320570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Karl Johan Pettersen var en mægtig mand. En sportsredaktør i en moderne avis med agtelse for sine abonnenter har meget at si og der findes de dage, da hans røst hæver sig over selve chetredaktørens løvebrøl. Det skal siges til Pettersens ros, at han hadde arbeidet sig opad med en utvilsom energi. Der var en tid, da han som en fremadstræbende gut hadde hentet øl til typografene i en liten vaklende sportsavis. Senere var han avancert til maskinsætter, men aabenbarte ikke noget særlig talent i dette krævende arbeide. Derimot gjorde hans smaa leilighetsvise referater fra de mindre sportsstevner ikke liten lykke. For Karl Johan var idrætsmand paa sin hals. Han fusket i al slags sport, og da han saa godt ut og hadde adskillige legemlige gaver, lyktes det ham til slut at klore sig fast til idrætsbladenes spalter for alvor. Og dermed var Karl Johan Pettersens fremtidslinje klart og sikkert opstukket. Efterhaanden kvalte han alle de andre sportsjournalister med sin uhyre omstændelighet, sin sirupstrukne sakkyndighet og sin buldrende selvili Og en vakker dag sat han som «Fremtidens» sportsredaktør og sørget for fædrelandets sportslige ære. Vi finder ham ogsaa paa sit kontor den morgenstund, da lille Axel Geier rykket ind i chefens allerhelligste for at besigtiges og vurderes, før han sendtes videre til specialavdelingen. Det mægtige overhode hadde det paa den maaten, at han personlig vilde undersøke alle de hjul, som skulde bidra til bladets sukces. Men Karl Johan Pettersen var i et gyselig humør. For det første spøkte en sportsseksa, der som bekjendt<noinclude></noinclude> c5q82xyngytvegl2ggj5aids2ycmgbj 320579 320570 2026-05-10T02:44:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Karl Johan Pettersen var en mægtig mand. En sportsredaktør i en moderne avis med agtelse for sine abonnenter har meget at si og der findes de dage, da hans røst hæver sig over selve chetredaktørens løvebrøl. Det skal siges til Pettersens ros, at han hadde arbeidet sig opad med en utvilsom energi. Der var en tid, da han som en fremadstræbende gut hadde hentet øl til typografene i en liten vaklende sportsavis. Senere var han avancert til maskinsætter, men aabenbarte ikke noget særlig talent i dette krævende arbeide. Derimot gjorde hans smaa leilighetsvise referater fra de mindre sportsstevner ikke liten lykke. For Karl Johan var idrætsmand paa sin hals. Han fusket i al slags sport, og da han saa godt ut og hadde adskillige legemlige gaver, lyktes det ham til slut at klore sig fast til idrætsbladenes spalter for alvor. Og dermed var Karl Johan Pettersens fremtidslinje klart og sikkert opstukket. Efterhaanden kvalte han alle de andre sportsjournalister med sin uhyre omstændelighet, sin sirupstrukne sakkyndighet og sin buldrende selvili Og en vakker dag sat han som «Fremtidens» sportsredaktør og sørget for fædrelandets sportslige ære. Vi finder ham ogsaa paa sit kontor den morgenstund, da lille Axel Geier rykket ind i chefens allerhelligste for at besigtiges og vurderes, før han sendtes videre til specialavdelingen. Det mægtige overhode hadde det paa den maaten, at han personlig vilde undersøke alle de hjul, som skulde bidra til bladets sukces. Men Karl Johan Pettersen var i et gyselig humør. For det første spøkte en sportsseksa, der som bekjendt<noinclude></noinclude> 0kka2m6zk9tael92qsvreqw29txnp48 104 136989 320370 2026-05-10T01:49:43Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 18 x har en tilbøielighet til at strække sig i det uendelige, i hans mave og hjerne. For det andet ærgret han sig over, at man hadde prakket en ny medarbeider paa ham uten at spørge ham. Nu var akkurat on nevø av ham moden til indrykning i hans avdeling og saa kom denne Geier og bragte forstyrrelse i hans lille uskyldige nepotisme. Og nu sat han i sin amerikanske kontorstol omgit av sin stab og svulmet av leversyke sarkasmer. Karl Johan Pettersen var ikke netop en vakker mand… 320370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>18 x har en tilbøielighet til at strække sig i det uendelige, i hans mave og hjerne. For det andet ærgret han sig over, at man hadde prakket en ny medarbeider paa ham uten at spørge ham. Nu var akkurat on nevø av ham moden til indrykning i hans avdeling og saa kom denne Geier og bragte forstyrrelse i hans lille uskyldige nepotisme. Og nu sat han i sin amerikanske kontorstol omgit av sin stab og svulmet av leversyke sarkasmer. Karl Johan Pettersen var ikke netop en vakker mand, men derimot meget statelig. Han hadde engang i tiden beskjæftiget sig meget med fotball, ski og fri idræt og kunde i gemytlig samvær fortælle om de utrolige ting, han i sin ungdom hadde præstert. Ingen andre husket det, men Karl Johan bela sine beretninger med metermaal og tiendedelssekunder, san det maatte jo være sandt. Han var fremdeles meget kraftig, men halsen hadde faat en noget valket muskulatur, der tydet paa en sterk interesse for sportsseksaer og det som værre var. — Hør her gutter, sa han fra dypet av sin stol... dette er for latterlig. Dere skulde set ham, en liten blek pusling i fjærvekt med galocher.. — Galocher, mumlet skøiteeksperten, . . . det var som fan .... — Og bomuld i ørene, fortsatte Kalle J., en ren svækling, som det vilde være skam at vise frem ved et sportsstevne ... — Hvad pokker vil en saan fyr i en sportsredak- tion, sekunderte boksejournalisten. Han taaler vel ikke engang at se blod... — Det er den rene ynk, kilte Pettersen paa... Han kan naturligvis sitte her i en telefon, men dertil<noinclude></noinclude> 0lhxkj7oeogqz3socwi4we9zbhyrvj1 320592 320370 2026-05-10T10:58:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har en tilbøielighet til at strække sig i det uendelige, i hans mave og hjerne. For det andet ærgret han sig over, at man hadde prakket en ny medarbeider paa ham uten at spørge ham. Nu var akkurat on nevø av ham moden til indrykning i hans avdeling og saa kom denne Geier og bragte forstyrrelse i hans lille uskyldige nepotisme. Og nu sat han i sin amerikanske kontorstol omgit av sin stab og svulmet av leversyke sarkasmer. Karl Johan Pettersen var ikke netop en vakker mand, men derimot meget statelig. Han hadde engang i tiden beskjæftiget sig meget med fotball, ski og fri idræt og kunde i gemytlig samvær fortælle om de utrolige ting, han i sin ungdom hadde præstert. Ingen andre husket det, men Karl Johan bela sine beretninger med metermaal og tiendedelssekunder, san det maatte jo være sandt. Han var fremdeles meget kraftig, men halsen hadde faat en noget valket muskulatur, der tydet paa en sterk interesse for sportsseksaer og det som værre var. — Hør her gutter, sa han fra dypet av sin stol{{. . .}} dette er for latterlig. Dere skulde set ham, en liten blek pusling i fjærvekt med galocher{{. . .}} — Galocher, mumlet skøiteeksperten, {{. . .}} det var som fan . . . . — Og bomuld i ørene, fortsatte Kalle J., en ren svækling, som det vilde være skam at vise frem ved et sportsstevne{{. . .}} — Hvad pokker vil en saan fyr i en sportsredaktion, sekunderte boksejournalisten. Han taaler vel ikke engang at se blod{{. . .}} — Det er den rene ynk, kilte Pettersen paa{{. . .}} Han kan naturligvis sitte her i en telefon, men dertil<noinclude></noinclude> nv4noszadpxp66456vwnl4ha4nu5xe7 104 136990 320371 2026-05-10T01:49:53Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: har vi jo fruentimmerne ... Jeg skjønner ikke, hvor chefen har været henne... Det er vel hans avdøde kones svigermor, som har sin finger med i spillet. — Hvad het han? spurte skøiteeksperten. — Geier, Axel Geier. En spirrevip av en student. — Kan han skrive, lød det fra en i forsamlingen. — Selvfølgelig ikke, svarte redaktøren. Maaske vers eller idyller til maanen. Men det vet vi alle, at vort specielle omraade kræver specielle stilister. At skrive om sport er e… 320371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har vi jo fruentimmerne ... Jeg skjønner ikke, hvor chefen har været henne... Det er vel hans avdøde kones svigermor, som har sin finger med i spillet. — Hvad het han? spurte skøiteeksperten. — Geier, Axel Geier. En spirrevip av en student. — Kan han skrive, lød det fra en i forsamlingen. — Selvfølgelig ikke, svarte redaktøren. Maaske vers eller idyller til maanen. Men det vet vi alle, at vort specielle omraade kræver specielle stilister. At skrive om sport er en kunst likesaa god som nogen anden. Det kan ingen lære av sig selv. Man maa leve sig ind i idrætten, før man kan beskrive den. Ikke sandt gutter? Sportsredaktøren fik imidlertid ikke svar paa dette spørsmaal. Det ringte i hustelefonen. Og dette lille klingeling hadde en eiendommelig virkning paa Karl Johan Pettersen. Da han grep mikrofonen, var det som om den ranke, maaske litt fete ryg krummet sig og hans stemme mistet pludselig den myndige sersjantklang. — Jeg kommer øieblikkelig, sa han servilt .... Nei, br. redaktør, der er ikke noget specielt idag. Et skøiteløp for juniors paa Frogner, men snestormen vil formentlig lægge hindringer i veien. Men vi or i fuldt arbeide med at planlægge Holmenkolløpene i kombina- tion med radioen og vor høittaler .. . ja nu kom- mer jeg. .... Paa chefredaktørens kontor krøp Axel Geier sam- men i en av de dype lænestoler, som var forbeholdt de mere celebre ofre. Han saa ut som et litet em- bryo, men han gjorde ikke indtryk av at være for- trykt. De klare, rolige sine fulgte med en viss kjølig interesse den høie mand, som gik frem og tilbake i det store rum med hænderne paa ryggen.<noinclude></noinclude> 0pt67wjhfgw5mqoewripsvzf605d9q8 320580 320371 2026-05-10T02:44:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har vi jo fruentimmerne ... Jeg skjønner ikke, hvor chefen har været henne... Det er vel hans avdøde kones svigermor, som har sin finger med i spillet. — Hvad het han? spurte skøiteeksperten. — Geier, Axel Geier. En spirrevip av en student. — Kan han skrive, lød det fra en i forsamlingen. — Selvfølgelig ikke, svarte redaktøren. Maaske vers eller idyller til maanen. Men det vet vi alle, at vort specielle omraade kræver specielle stilister. At skrive om sport er en kunst likesaa god som nogen anden. Det kan ingen lære av sig selv. Man maa leve sig ind i idrætten, før man kan beskrive den. Ikke sandt gutter? Sportsredaktøren fik imidlertid ikke svar paa dette spørsmaal. Det ringte i hustelefonen. Og dette lille klingeling hadde en eiendommelig virkning paa Karl Johan Pettersen. Da han grep mikrofonen, var det som om den ranke, maaske litt fete ryg krummet sig og hans stemme mistet pludselig den myndige sersjantklang. — Jeg kommer øieblikkelig, sa han servilt .... Nei, br. redaktør, der er ikke noget specielt idag. Et skøiteløp for juniors paa Frogner, men snestormen vil formentlig lægge hindringer i veien. Men vi or i fuldt arbeide med at planlægge Holmenkolløpene i kombina- tion med radioen og vor høittaler .. . ja nu kom- mer jeg. .... Paa chefredaktørens kontor krøp Axel Geier sam- men i en av de dype lænestoler, som var forbeholdt de mere celebre ofre. Han saa ut som et litet em- bryo, men han gjorde ikke indtryk av at være for- trykt. De klare, rolige sine fulgte med en viss kjølig interesse den høie mand, som gik frem og tilbake i det store rum med hænderne paa ryggen.<noinclude></noinclude> 1v2rcjwhreah7i5suwqco6nocak8nbm 320593 320580 2026-05-10T10:59:44Z Øystein Tvede 3938 320593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har vi jo fruentimmerne {{. . .}} Jeg skjønner ikke, hvor chefen har været henne {{. . .}} Det er vel hans avdøde kones svigermor, som har sin finger med i spillet. — Hvad het han? spurte skøiteeksperten. — Geier, Axel Geier. En spirrevip av en student. — Kan han skrive, lød det fra en i forsamlingen. — Selvfølgelig ikke, svarte redaktøren. Maaske vers eller idyller til maanen. Men det vet vi alle, at vort specielle omraade kræver specielle stilister. At skrive om sport er en kunst likesaa god som nogen anden. Det kan ingen lære av sig selv. Man maa leve sig ind i idrætten, før man kan beskrive den. Ikke sandt gutter? Sportsredaktøren fik imidlertid ikke svar paa dette spørsmaal. Det ringte i hustelefonen. Og dette lille klingeling hadde en eiendommelig virkning paa Karl Johan Pettersen. Da han grep mikrofonen, var det som om den ranke, maaske litt fete ryg krummet sig og hans stemme mistet pludselig den myndige sersjantklang. — Jeg kommer øieblikkelig, sa han servilt . . . . Nei, br. redaktør, der er ikke noget specielt idag. Et skøiteløp for juniors paa Frogner, men snestormen vil formentlig lægge hindringer i veien. Men vi or i fuldt arbeide med at planlægge Holmenkolløpene i kombination med radioen og vor høittaler {{. . .}} ja nu kommer jeg . . . . Paa chefredaktørens kontor krøp Axel Geier sammen i en av de dype lænestoler, som var forbeholdt de mere celebre ofre. Han saa ut som et litet embryo, men han gjorde ikke indtryk av at være fortrykt. De klare, rolige sine fulgte med en viss kjølig interesse den høie mand, som gik frem og tilbake i det store rum med hænderne paa ryggen.<noinclude></noinclude> om1e3xiqbsdd0uzms4kqq5xggrjlmqc 104 136991 320372 2026-05-10T01:50:02Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 20 — Naa saa dette er Axel Geier, sa chefredaktøren med en distræt mine, som om han talte med sig selv. . Jeg har paa en vens anbefaling ansat Dem som sportsmedarbeider. Men er det den rette plads for Dem? De ser ikke netop ut til at være nogen sports- mand... — Det er jeg heller ikke, svarte den bleke yngling med et sørgmodig smil .... Men jeg har god greie paa sport .... — Det har jeg hørt. — Og jeg haaber, at jeg kan skrive om de ting, fortsatte Geier ivrig ...… 320372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>20 — Naa saa dette er Axel Geier, sa chefredaktøren med en distræt mine, som om han talte med sig selv. . Jeg har paa en vens anbefaling ansat Dem som sportsmedarbeider. Men er det den rette plads for Dem? De ser ikke netop ut til at være nogen sports- mand... — Det er jeg heller ikke, svarte den bleke yngling med et sørgmodig smil .... Men jeg har god greie paa sport .... — Det har jeg hørt. — Og jeg haaber, at jeg kan skrive om de ting, fortsatte Geier ivrig ... Det er jo et stort omraade. Min helbred forbyr mig desværre at gaa uti terren- get, men alt kontorarbeide i den branche tror jeg, at jeg har gode betingelser for. — Journalistik er ikke kontorarbeide, brummet re- daktøren med litt av den brutalitet, som fik hans per- sonale til at skjælve. Ser De, gutten min, den moderne presse er bygget paa arbeide i terrenget. Det nytter ikke at sitte hele dagen indenfor disse fire vægger og gnidre paa teorier. Den avis, som skrives av bokormer og litterater, har ingen chancer. Den vil mugne og visne. Journalistikken kræver sin fysik, og vi journalister er underkastet andre arbeidslover end andre mennesker. Vort liv er, om jeg saa maa si det, en uavladelig forbrænding. Vi lever hidsigere og ster- kore. Tiden jager os den pisker os fremover. Vort metier er en forbandelse for dem, hvis nerver svigter . . . men ogsaa en velsignelse, saalænge sy- stemet holder .... - Der ligger mange navnløse ofre langs journalistikkens alfarveie. Saa De for- staar . .. Han stanset pludselig i sin monolog og blev staa-<noinclude></noinclude> e917u1755eu8dl0k6wku2aaw4ynpeey 320581 320372 2026-05-10T02:44:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>20 — Naa saa dette er Axel Geier, sa chefredaktøren med en distræt mine, som om han talte med sig selv. . Jeg har paa en vens anbefaling ansat Dem som sportsmedarbeider. Men er det den rette plads for Dem? De ser ikke netop ut til at være nogen sports- mand... — Det er jeg heller ikke, svarte den bleke yngling med et sørgmodig smil .... Men jeg har god greie paa sport .... — Det har jeg hørt. — Og jeg haaber, at jeg kan skrive om de ting, fortsatte Geier ivrig ... Det er jo et stort omraade. Min helbred forbyr mig desværre at gaa uti terren- get, men alt kontorarbeide i den branche tror jeg, at jeg har gode betingelser for. — Journalistik er ikke kontorarbeide, brummet re- daktøren med litt av den brutalitet, som fik hans per- sonale til at skjælve. Ser De, gutten min, den moderne presse er bygget paa arbeide i terrenget. Det nytter ikke at sitte hele dagen indenfor disse fire vægger og gnidre paa teorier. Den avis, som skrives av bokormer og litterater, har ingen chancer. Den vil mugne og visne. Journalistikken kræver sin fysik, og vi journalister er underkastet andre arbeidslover end andre mennesker. Vort liv er, om jeg saa maa si det, en uavladelig forbrænding. Vi lever hidsigere og ster- kore. Tiden jager os den pisker os fremover. Vort metier er en forbandelse for dem, hvis nerver svigter . . . men ogsaa en velsignelse, saalænge sy- stemet holder .... - Der ligger mange navnløse ofre langs journalistikkens alfarveie. Saa De for- staar . .. Han stanset pludselig i sin monolog og blev staa-<noinclude></noinclude> q83ek6hcitixsj9szeovxicmu0htw29 320594 320581 2026-05-10T11:01:22Z Øystein Tvede 3938 320594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Naa saa dette er Axel Geier, sa chefredaktøren med en distræt mine, som om han talte med sig selv. {{. . .}} Jeg har paa en vens anbefaling ansat Dem som sportsmedarbeider. Men er det den rette plads for Dem? De ser ikke netop ut til at være nogen sportsmand{{. . .}} — Det er jeg heller ikke, svarte den bleke yngling med et sørgmodig smil . . . . Men jeg har god greie paa sport . . . . — Det har jeg hørt. — Og jeg haaber, at jeg kan skrive om de ting, fortsatte Geier ivrig ... Det er jo et stort omraade. Min helbred forbyr mig desværre at gaa uti terrenget, men alt kontorarbeide i den branche tror jeg, at jeg har gode betingelser for. — Journalistik er ikke kontorarbeide, brummet redaktøren med litt av den brutalitet, som fik hans personale til at skjælve. Ser De, gutten min, den moderne presse er bygget paa arbeide i terrenget. Det nytter ikke at sitte hele dagen indenfor disse fire vægger og gnidre paa teorier. Den avis, som skrives av bokormer og litterater, har ingen chancer. Den vil mugne og visne. Journalistikken kræver sin fysik, og vi journalister er underkastet andre arbeidslover end andre mennesker. Vort liv er, om jeg saa maa si det, en uavladelig forbrænding. Vi lever hidsigere og sterkore. Tiden jager os den pisker os fremover. Vort metier er en forbandelse for dem, hvis nerver svigter {{. . .}} men ogsaa en velsignelse, saalænge systemet holder . . . . . Der ligger mange navnløse ofre langs journalistikkens alfarveie. Saa De forstaar {{. . .}} Han stanset pludselig i sin monolog og blev staa-<noinclude></noinclude> f1si7fp1k4c6aq2cbnmybji48zbjct0 104 136992 320373 2026-05-10T01:50:12Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 21 ende med skrævende ben foran sin tilhører. Det kraf- tige, benede ansigt med det flakkende blik stivnet et øieblik i en viss forbauselse. Han hadde set ind i Axel Geiers øine, som lyste av en næsten fanatisk glans. Det var længe siden han hadde set en slik utstraaling av vilje og begeistring. Han var en er- faren mand og han følte pludselig, hvorledes han blev bløt om hjertet. — Ja, ja, sa han og gik hen til hustelefonen. Vi faar jo forsøke. Jeg er ikke sikker paa,… 320373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>21 ende med skrævende ben foran sin tilhører. Det kraf- tige, benede ansigt med det flakkende blik stivnet et øieblik i en viss forbauselse. Han hadde set ind i Axel Geiers øine, som lyste av en næsten fanatisk glans. Det var længe siden han hadde set en slik utstraaling av vilje og begeistring. Han var en er- faren mand og han følte pludselig, hvorledes han blev bløt om hjertet. — Ja, ja, sa han og gik hen til hustelefonen. Vi faar jo forsøke. Jeg er ikke sikker paa, at redaktør Pettersen er den rette mand. Men jeg skal holde et øie med Dem. Maaske De har den rigtige ild allikevel. Nu kan De gaa ind til frøken Fersen, saa skal jog tale med Pettersen... .. Lille Geier forlot rummet og frøken Fersen saa med forbauselse, hvorledes den bleke ynglings øine lyste med en feberagtig glans — Han kom levende ut av løveburet, tænkte hun. Der maa være noget ved ham, som virker beroligende paa sterke mænd. Maaske hans svakhet. Og hun sukket dypt mellem to telefonopringninger. IV. For første gang i sit liv følte Axel Geier, at han ikke var fremmed for al vitalitet. Det at faa en op- gave er en merkelig livsfornyer og den unge svake journalist syntes pludselig at et nyt hjerte banket i hans bryst. Han hadde sit eget lille rum, hvor der saa vidt var plads til et solid eketræsbord og en enkel stol. Men paa bordet stod en telefon og en skrive- maskin og markerte en verden for sig.<noinclude></noinclude> ljyj85b76ensa1pwmn114brmh75buq3 320595 320373 2026-05-10T11:02:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ende med skrævende ben foran sin tilhører. Det kraftige, benede ansigt med det flakkende blik stivnet et øieblik i en viss forbauselse. Han hadde set ind i Axel Geiers øine, som lyste av en næsten fanatisk glans. Det var længe siden han hadde set en slik utstraaling av vilje og begeistring. Han var en erfaren mand og han følte pludselig, hvorledes han blev bløt om hjertet. — Ja, ja, sa han og gik hen til hustelefonen. Vi faar jo forsøke. Jeg er ikke sikker paa, at redaktør Pettersen er den rette mand. Men jeg skal holde et øie med Dem. Maaske De har den rigtige ild allikevel. Nu kan De gaa ind til frøken Fersen, saa skal jog tale med Pettersen . . . . Lille Geier forlot rummet og frøken Fersen saa med forbauselse, hvorledes den bleke ynglings øine lyste med en feberagtig glans. — Han kom levende ut av løveburet, tænkte hun. Der maa være noget ved ham, som virker beroligende paa sterke mænd. Maaske hans svakhet. Og hun sukket dypt mellem to telefonopringninger.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|IV.}} For første gang i sit liv følte Axel Geier, at han ikke var fremmed for al vitalitet. Det at faa en opgave er en merkelig livsfornyer og den unge svake journalist syntes pludselig at et nyt hjerte banket i hans bryst. Han hadde sit eget lille rum, hvor der saa vidt var plads til et solid eketræsbord og en enkel stol. Men paa bordet stod en telefon og en skrivemaskin og markerte en verden for sig.<section end="2"/><noinclude></noinclude> 25021nt69sfuh7r0suuqnatzbb3flel 104 136993 320374 2026-05-10T01:50:21Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Gud skal vite, at den lille avismands arbeide ikke var særlig interessant og vidtomfattende. Karl Johan Pettersen likte ikke den nye mand og gjorde alt mulig for at trætte ham ut med kjedelige og utaknemlige opgaver. Og da han ikke kunde sendes uti terrenget, fik Axel Geier sitte ved sportstelefonen, naar de andre var ute, passe journalen og dyrke de utenlandske sports- blades petitnyheter. Hvis den berømte Karl Johan trodde at trætte Geier med dette arbeide, tok han helt fei… 320374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gud skal vite, at den lille avismands arbeide ikke var særlig interessant og vidtomfattende. Karl Johan Pettersen likte ikke den nye mand og gjorde alt mulig for at trætte ham ut med kjedelige og utaknemlige opgaver. Og da han ikke kunde sendes uti terrenget, fik Axel Geier sitte ved sportstelefonen, naar de andre var ute, passe journalen og dyrke de utenlandske sports- blades petitnyheter. Hvis den berømte Karl Johan trodde at trætte Geier med dette arbeide, tok han helt feil. Den bleke yngling skjøttet sit hverv med en glødende interesse, som syntes at hjælpe paa hans helbred bedre end no- gen medicin. Hans kolleger i avdelingen snakket ikke stort med ham. De var alle sportsmænd i en eller flere genre og de næret en hemmelig foragt for alle, som ikke hadde muskler. Men efterhannden opdaget de, at den nye mand visste merkelig meget om al idræt. Ikke bare de nøkne data, navn og begivenheter, men ogsaa værdifulde ting om specialtræning og al- skens finesser. Han visste nøiagtig, hvorledes en sprin- ter skulde utnytte sin muskulatur paa den rette maate, og hadde av bøker og fotografer lært, hvad læres kunde om en distanseløpers teknik. Geier hadde aldrig overværet en boksekamp, men han kjendte bedre til boksing end de fleste. Ikke bare overfladisk, men han besad en teknisk sakkyndighet, som virket overbevi- sende. Aldrig hadde han sittet i en outrigger eller set paa en kaproning, men allikevel visste han mere om den mest moderne, effektive stil end en professionel træner. Efterhaanden lurte hans kolleger sig til at eksploa- tere av denne merkelige viden. De avla hemmelige besøk paa det lille kontor og de gik sjelden bort uten at bli beriket med en ny idé eller værdifulde data.<noinclude></noinclude> fj1fi02kbb99ic1ew4n62ljfdtew84g 320582 320374 2026-05-10T02:44:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gud skal vite, at den lille avismands arbeide ikke var særlig interessant og vidtomfattende. Karl Johan Pettersen likte ikke den nye mand og gjorde alt mulig for at trætte ham ut med kjedelige og utaknemlige opgaver. Og da han ikke kunde sendes uti terrenget, fik Axel Geier sitte ved sportstelefonen, naar de andre var ute, passe journalen og dyrke de utenlandske sports- blades petitnyheter. Hvis den berømte Karl Johan trodde at trætte Geier med dette arbeide, tok han helt feil. Den bleke yngling skjøttet sit hverv med en glødende interesse, som syntes at hjælpe paa hans helbred bedre end no- gen medicin. Hans kolleger i avdelingen snakket ikke stort med ham. De var alle sportsmænd i en eller flere genre og de næret en hemmelig foragt for alle, som ikke hadde muskler. Men efterhannden opdaget de, at den nye mand visste merkelig meget om al idræt. Ikke bare de nøkne data, navn og begivenheter, men ogsaa værdifulde ting om specialtræning og al- skens finesser. Han visste nøiagtig, hvorledes en sprin- ter skulde utnytte sin muskulatur paa den rette maate, og hadde av bøker og fotografer lært, hvad læres kunde om en distanseløpers teknik. Geier hadde aldrig overværet en boksekamp, men han kjendte bedre til boksing end de fleste. Ikke bare overfladisk, men han besad en teknisk sakkyndighet, som virket overbevi- sende. Aldrig hadde han sittet i en outrigger eller set paa en kaproning, men allikevel visste han mere om den mest moderne, effektive stil end en professionel træner. Efterhaanden lurte hans kolleger sig til at eksploa- tere av denne merkelige viden. De avla hemmelige besøk paa det lille kontor og de gik sjelden bort uten at bli beriket med en ny idé eller værdifulde data.<noinclude></noinclude> jozeelbep357yli6zecm51jit15g3bs 320596 320582 2026-05-10T11:04:27Z Øystein Tvede 3938 320596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gud skal vite, at den lille avismands arbeide ikke var særlig interessant og vidtomfattende. Karl Johan Pettersen likte ikke den nye mand og gjorde alt mulig for at trætte ham ut med kjedelige og utaknemlige opgaver. Og da han ikke kunde sendes uti terrenget, fik Axel Geier sitte ved sportstelefonen, naar de andre var ute, passe journalen og dyrke de utenlandske sportsblades petitnyheter. Hvis den berømte Karl Johan trodde at trætte Geier med dette arbeide, tok han helt feil. Den bleke yngling skjøttet sit hverv med en glødende interesse, som syntes at hjælpe paa hans helbred bedre end no- gen medicin. Hans kolleger i avdelingen snakket ikke stort med ham. De var alle sportsmænd i en eller flere genre og de næret en hemmelig foragt for alle, som ikke hadde muskler. Men efterhannden opdaget de, at den nye mand visste merkelig meget om al idræt. Ikke bare de nøkne data, navn og begivenheter, men ogsaa værdifulde ting om specialtræning og alskens finesser. Han visste nøiagtig, hvorledes en sprinter skulde utnytte sin muskulatur paa den rette maate, og hadde av bøker og fotografer lært, hvad læres kunde om en distanseløpers teknik. Geier hadde aldrig overværet en boksekamp, men han kjendte bedre til boksing end de fleste. Ikke bare overfladisk, men han besad en teknisk sakkyndighet, som virket overbevisende. Aldrig hadde han sittet i en outrigger eller set paa en kaproning, men allikevel visste han mere om den mest moderne, effektive stil end en professionel træner. Efterhaanden lurte hans kolleger sig til at eksploatere av denne merkelige viden. De avla hemmelige besøk paa det lille kontor og de gik sjelden bort uten at bli beriket med en ny idé eller værdifulde data.<noinclude></noinclude> 38i82g11j2gaqk55bdgya4ev4cyo7uf 320620 320596 2026-05-10T11:20:35Z Øystein Tvede 3938 320620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gud skal vite, at den lille avismands arbeide ikke var særlig interessant og vidtomfattende. Karl Johan Pettersen likte ikke den nye mand og gjorde alt mulig for at trætte ham ut med kjedelige og utaknemlige opgaver. Og da han ikke kunde sendes uti terrenget, fik Axel Geier sitte ved sportstelefonen, naar de andre var ute, passe journalen og dyrke de utenlandske sportsblades petitnyheter. Hvis den berømte Karl Johan trodde at trætte Geier med dette arbeide, tok han helt feil. Den bleke yngling skjøttet sit hverv med en glødende interesse, som syntes at hjælpe paa hans helbred bedre end nogen medicin. Hans kolleger i avdelingen snakket ikke stort med ham. De var alle sportsmænd i en eller flere genre og de næret en hemmelig foragt for alle, som ikke hadde muskler. Men efterhannden opdaget de, at den nye mand visste merkelig meget om al idræt. Ikke bare de nøkne data, navn og begivenheter, men ogsaa værdifulde ting om specialtræning og alskens finesser. Han visste nøiagtig, hvorledes en sprinter skulde utnytte sin muskulatur paa den rette maate, og hadde av bøker og fotografer lært, hvad læres kunde om en distanseløpers teknik. Geier hadde aldrig overværet en boksekamp, men han kjendte bedre til boksing end de fleste. Ikke bare overfladisk, men han besad en teknisk sakkyndighet, som virket overbevisende. Aldrig hadde han sittet i en outrigger eller set paa en kaproning, men allikevel visste han mere om den mest moderne, effektive stil end en professionel træner. Efterhaanden lurte hans kolleger sig til at eksploatere av denne merkelige viden. De avla hemmelige besøk paa det lille kontor og de gik sjelden bort uten at bli beriket med en ny idé eller værdifulde data.<noinclude></noinclude> a6hm1iybt4dz2kj926soik69h2x77x7 104 136994 320375 2026-05-10T01:50:29Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: I li Ja selv den mægtige Karl Johan nedlot sig av og til under foregivende av en ordre at pumpe den sports- lige polyhistor, naar der skulde skrives en idrætsleder. Og Geier følte sig lykkelig over at kunne skjænke ut av sit overflødighetshorn. — Naa Pettersen, sa chefredaktøren en dag, hvor- edes gaar det med Geier? Skralt, kan jeg tænke. «Karl Johan» trak paa de brede skuldre og skjøv underlæben frem. — Han gjør ingen skade. Men det er jo ikke netop den mand,… 320375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I li Ja selv den mægtige Karl Johan nedlot sig av og til under foregivende av en ordre at pumpe den sports- lige polyhistor, naar der skulde skrives en idrætsleder. Og Geier følte sig lykkelig over at kunne skjænke ut av sit overflødighetshorn. — Naa Pettersen, sa chefredaktøren en dag, hvor- edes gaar det med Geier? Skralt, kan jeg tænke. «Karl Johan» trak paa de brede skuldre og skjøv underlæben frem. — Han gjør ingen skade. Men det er jo ikke netop den mand, vi trængte. Han utfører imidlertid hvad jog sætter ham til, er pligtopfyldende, fører journalen godt... — De mener altsaa, at der er liten bruk for ham. Maaske han vil gjøre bedre fyldest for sig i films- avdelingen. Man har fortalt mig, at gutten har god greie paa de saker. Det er synd paa lille Goier. Jeg har likesom paa følelsen, at han har gnisten... — Aanden er nok villig, men kjødet er skrøpelig, sa Pettersen og stak brystet ut... Chefen saa skarpt paa den kraftige skikkelse foran sig. Det slog ham at sportsredaktøren begyndte at bli lovlig fet. Brystkassen var i sandhet uklanderlig, men maven begyndte at gjøre sig sterkt gjældende i det stramme sportskostyme. Og det brede eunukansigt viste umiskjendelige tegn paa et vellevnets folder. — En villig aand, sa han skarpt, er akkurat, hvad journalistikken trænger . ... Gi ham arbeide. La ham skrive oversigter og forhaandsartikler. Saa faar vi se, hvad han duger til. Alt dette petitpusleri gir ingen utvikling. Jeg tror gutten har fantasi og stil. Det trænges ikke mindst i sportsrubrikken. Karl Johan Pettersen brystet sig atter.<noinclude></noinclude> d3r6sp24j693gd35ex6k5kb33gdux1d 320597 320375 2026-05-10T11:05:20Z Øystein Tvede 3938 320597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ja selv den mægtige Karl Johan nedlot sig av og til under foregivende av en ordre at pumpe den sportslige polyhistor, naar der skulde skrives en idrætsleder. Og Geier følte sig lykkelig over at kunne skjænke ut av sit overflødighetshorn. — Naa Pettersen, sa chefredaktøren en dag, hvoredes gaar det med Geier? Skralt, kan jeg tænke. «Karl Johan» trak paa de brede skuldre og skjøv underlæben frem. — Han gjør ingen skade. Men det er jo ikke netop den mand, vi trængte. Han utfører imidlertid hvad jog sætter ham til, er pligtopfyldende, fører journalen godt... — De mener altsaa, at der er liten bruk for ham. Maaske han vil gjøre bedre fyldest for sig i filmsavdelingen. Man har fortalt mig, at gutten har god greie paa de saker. Det er synd paa lille Goier. Jeg har likesom paa følelsen, at han har gnisten {{. . .}} — Aanden er nok villig, men kjødet er skrøpelig, sa Pettersen og stak brystet ut {{. . .}} Chefen saa skarpt paa den kraftige skikkelse foran sig. Det slog ham at sportsredaktøren begyndte at bli lovlig fet. Brystkassen var i sandhet uklanderlig, men maven begyndte at gjøre sig sterkt gjældende i det stramme sportskostyme. Og det brede eunukansigt viste umiskjendelige tegn paa et vellevnets folder. — En villig aand, sa han skarpt, er akkurat, hvad journalistikken trænger . ... Gi ham arbeide. La ham skrive oversigter og forhaandsartikler. Saa faar vi se, hvad han duger til. Alt dette petitpusleri gir ingen utvikling. Jeg tror gutten har fantasi og stil. Det trænges ikke mindst i sportsrubrikken. Karl Johan Pettersen brystet sig atter.<noinclude></noinclude> dqjjhpvf6xph1v3ledrajfcwhr9tybt 320606 320597 2026-05-10T11:15:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ja selv den mægtige Karl Johan nedlot sig av og til under foregivende av en ordre at pumpe den sportslige polyhistor, naar der skulde skrives en idrætsleder. Og Geier følte sig lykkelig over at kunne skjænke ut av sit overflødighetshorn. — Naa Pettersen, sa chefredaktøren en dag, hvoredes gaar det med Geier? Skralt, kan jeg tænke. «Karl Johan» trak paa de brede skuldre og skjøv underlæben frem. — Han gjør ingen skade. Men det er jo ikke netop den mand, vi trængte. Han utfører imidlertid hvad jog sætter ham til, er pligtopfyldende, fører journalen godt... — De mener altsaa, at der er liten bruk for ham. Maaske han vil gjøre bedre fyldest for sig i filmsavdelingen. Man har fortalt mig, at gutten har god greie paa de saker. Det er synd paa lille Goier. Jeg har likesom paa følelsen, at han har gnisten {{. . .}} — Aanden er nok villig, men kjødet er skrøpelig, sa Pettersen og stak brystet ut {{. . .}} Chefen saa skarpt paa den kraftige skikkelse foran sig. Det slog ham at sportsredaktøren begyndte at bli lovlig fet. Brystkassen var i sandhet uklanderlig, men maven begyndte at gjøre sig sterkt gjældende i det stramme sportskostyme. Og det brede eunukansigt viste umiskjendelige tegn paa et vellevnets folder. — En villig aand, sa han skarpt, er akkurat, hvad journalistikken trænger . ... Gi ham arbeide. La ham skrive oversigter og forhaandsartikler. Saa faar vi se, hvad han duger til. Alt dette petitpusleri gir ingen utvikling. Jeg tror gutten har fantasi og stil. Det trænges ikke mindst i sportsrubrikken. Karl Johan Pettersen brystet sig atter.<noinclude></noinclude> owltmkvjokb55fz2sr95ar6cb644sdt 104 136995 320376 2026-05-10T01:50:40Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 24 — Det gaar ikke, hr. redaktør, sa han og hans dobbelthake blev endnu tydeligere ... Til det arbeide kræves der mandfolk. Og denne Geier... — Alt dette behøver De ikke at fortælle mig, av- brøt chefen ham ... Men bortset fra dette med mand- folk, saa er det en kjendsgjerning, at vor sportsav- deling mangler sving, karakter og fantasi. — Vore referater er altid de længste og paalide- ligste .. . blusset Pettersen op. Ja, ja. — De har maaske ret. Men jeg gir pok-… 320376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>24 — Det gaar ikke, hr. redaktør, sa han og hans dobbelthake blev endnu tydeligere ... Til det arbeide kræves der mandfolk. Og denne Geier... — Alt dette behøver De ikke at fortælle mig, av- brøt chefen ham ... Men bortset fra dette med mand- folk, saa er det en kjendsgjerning, at vor sportsav- deling mangler sving, karakter og fantasi. — Vore referater er altid de længste og paalide- ligste .. . blusset Pettersen op. Ja, ja. — De har maaske ret. Men jeg gir pok- ker i død spaltefyld. Vi maa komme bort fra kvanti- tetsprincippet. — Det er med andre ord Deres mening, at vi savner kvalitet i vor rubrik. Jeg vet ikke, om hr. redaktøren læste mit referat fra landskampen med Sverige igaar. Det har overalt vakt stor opmerksomhet.: Først en leder paa 19 spalte og derefter 31 spalte referat. Uten at rose mig selv tør jeg si, at der ikke kan skrives bedre om fotball i nogen norsk avis. «Lyset» hadde kun to usle spalter. Ingen kan negte for, at vi er det ledende sportsblad..... Pettersen slog i sin retfærdige harme i bordet. — Ikke saa hidsig, formante chefen koldt. De forstaar øiensynlig ikke, hvad det gjælder. Vi har andre op- gaver end sport. De fylder avisen med goldt fotball- snak uten flugt og farve. Der er ikke mere humør i Deres referat end i en tomflaske i en søppelkasse. Altid de samme uttryk og vendinger. Ikke et nyt adjektiv, ikke en malende journalistisk skildring av en kamp, ikke noget, som ligner en artistisk vending... Ja, ja, Pettersen, jeg vet vi er uenige i dette punkt, men det er min pligt at si fra. For det er mig, som har an- svaret for denno avis.<noinclude></noinclude> ctu55mibfx49lib5pbtgub9g52va120 320598 320376 2026-05-10T11:07:14Z Øystein Tvede 3938 320598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det gaar ikke, hr. redaktør, sa han og hans dobbelthake blev endnu tydeligere {{. . .}} Til det arbeide kræves der mandfolk. Og denne Geier {{. . .}} — Alt dette behøver De ikke at fortælle mig, avbrøt chefen ham ... Men bortset fra dette med mandfolk, saa er det en kjendsgjerning, at vor sportsavdeling mangler sving, karakter og fantasi. — Vore referater er altid de længste og paalideligste {{. . .}} blusset Pettersen op. ― Ja, ja. — De har maaske ret. Men jeg gir pokker i død spaltefyld. Vi maa komme bort fra kvantitetsprincippet. — Det er med andre ord Deres mening, at vi savner kvalitet i vor rubrik. Jeg vet ikke, om hr. redaktøren læste mit referat fra landskampen med Sverige igaar. Det har overalt vakt stor opmerksomhet. Først en leder paa 19 spalte og derefter 3¼ spalte referat. Uten at rose mig selv tør jeg si, at der ikke kan skrives bedre om fotball i nogen norsk avis. «Lyset» hadde kun to usle spalter. Ingen kan negte for, at vi er det ledende sportsblad {{. . .}} Pettersen slog i sin retfærdige harme i bordet. — Ikke saa hidsig, formante chefen koldt. De forstaar øiensynlig ikke, hvad det gjælder. Vi har andre opgaver end sport. De fylder avisen med goldt fotballsnak uten flugt og farve. Der er ikke mere humør i Deres referat end i en tomflaske i en søppelkasse. Altid de samme uttryk og vendinger. Ikke et nyt adjektiv, ikke en malende journalistisk skildring av en kamp, ikke noget, som ligner en artistisk vending {{. . .}} Ja, ja, Pettersen, jeg vet vi er uenige i dette punkt, men det er min pligt at si fra. For det er mig, som har ansvaret for denne avis.<noinclude></noinclude> pt0r0u96f3k92xiu5m754fxe3jqvfup 320614 320598 2026-05-10T11:16:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det gaar ikke, hr. redaktør, sa han og hans dobbelthake blev endnu tydeligere {{. . .}} Til det arbeide kræves der mandfolk. Og denne Geier {{. . .}} — Alt dette behøver De ikke at fortælle mig, avbrøt chefen ham ... Men bortset fra dette med mandfolk, saa er det en kjendsgjerning, at vor sportsavdeling mangler sving, karakter og fantasi. — Vore referater er altid de længste og paalideligste {{. . .}} blusset Pettersen op. ― Ja, ja. — De har maaske ret. Men jeg gir pokker i død spaltefyld. Vi maa komme bort fra kvantitetsprincippet. — Det er med andre ord Deres mening, at vi savner kvalitet i vor rubrik. Jeg vet ikke, om hr. redaktøren læste mit referat fra landskampen med Sverige igaar. Det har overalt vakt stor opmerksomhet. Først en leder paa 19 spalte og derefter 3¼ spalte referat. Uten at rose mig selv tør jeg si, at der ikke kan skrives bedre om fotball i nogen norsk avis. «Lyset» hadde kun to usle spalter. Ingen kan negte for, at vi er det ledende sportsblad {{. . .}} Pettersen slog i sin retfærdige harme i bordet. — Ikke saa hidsig, formante chefen koldt. De forstaar øiensynlig ikke, hvad det gjælder. Vi har andre opgaver end sport. De fylder avisen med goldt fotballsnak uten flugt og farve. Der er ikke mere humør i Deres referat end i en tomflaske i en søppelkasse. Altid de samme uttryk og vendinger. Ikke et nyt adjektiv, ikke en malende journalistisk skildring av en kamp, ikke noget, som ligner en artistisk vending {{. . .}} Ja, ja, Pettersen, jeg vet vi er uenige i dette punkt, men det er min pligt at si fra. For det er mig, som har ansvaret for denne avis.<noinclude></noinclude> 7h7imvyivgu2c9ip7w0nfpl6u4cho0q 104 136996 320377 2026-05-10T01:50:47Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Det er ikke godt at vite, hvad Karl Johan Pettersen vilde ha sagt til denne skylle fra høieste sted, for han manglet hverken veltalenhet eller skjældsord. Men telefonen kom iveien og han maatte med mange usagte vredesord trække sig tilbake. Imidlertid fik han god anledning til at aapne for sin retfærdige indignations sluser, da han kom ned paa sit kontor. Han samlet sit trofaste mandskap, — ja Axel Geier fik ogsaa ordre til at indfinde sig. Fra dypet av en lænestol referer… 320377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det er ikke godt at vite, hvad Karl Johan Pettersen vilde ha sagt til denne skylle fra høieste sted, for han manglet hverken veltalenhet eller skjældsord. Men telefonen kom iveien og han maatte med mange usagte vredesord trække sig tilbake. Imidlertid fik han god anledning til at aapne for sin retfærdige indignations sluser, da han kom ned paa sit kontor. Han samlet sit trofaste mandskap, — ja Axel Geier fik ogsaa ordre til at indfinde sig. Fra dypet av en lænestol refererte han samtalen med redaktøren — paa sin maate. — Flugt, fantasi og artistiske vendinger, brølte han til slut, — det var hvad han savnet. Jeg vil ikke si noget uærbødig om vor chetredaktør. Han er bra nok paa sin maate. Men sport forstaar han sig ikke paa. Vi fik alle vort pas paaskrevet. Mangler humør og kvalitet, sa han. Det er fan san haardt at høre paa efter vore præstationer igaar. Han sparte ingen av os. Ja selv Dem Geier gav han en stikpille. Den bleke yngling, som stod helt i bakgrunden, traadte et skridt frem. — Maaske vor chef har ret, sa han stilfærdig. Pettersen reiste sig med et ryk. — Hvad djævelen mener De, brølte han truende og stillet sig med skrævende ben foran den lille skik- kelse, som blev staaende ganske alene midt paa gulvet, da hans kolleger brummende trak sig bort fra ham. Men Geier lot sig ikke skræmme. Hans store, klare øine gled næsten forbauset fra den ene til den anden og fæstet sig til slut paa den vrede sportsredaktør. — Jeg trodde, sa han rolig og hans klare velklin- gende stemme lød ganske forunderlig musikalsk i mot- sætning til Pettersens hæse brøl... ja jeg mente, at<noinclude></noinclude> shrc9pdplpnuucqqj1epj36975uxbni 320599 320377 2026-05-10T11:07:56Z Øystein Tvede 3938 320599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er ikke godt at vite, hvad Karl Johan Pettersen vilde ha sagt til denne skylle fra høieste sted, for han manglet hverken veltalenhet eller skjældsord. Men telefonen kom iveien og han maatte med mange usagte vredesord trække sig tilbake. Imidlertid fik han god anledning til at aapne for sin retfærdige indignations sluser, da han kom ned paa sit kontor. Han samlet sit trofaste mandskap, — ja Axel Geier fik ogsaa ordre til at indfinde sig. Fra dypet av en lænestol refererte han samtalen med redaktøren — paa sin maate. — Flugt, fantasi og artistiske vendinger, brølte han til slut, — det var hvad han savnet. Jeg vil ikke si noget uærbødig om vor chetredaktør. Han er bra nok paa sin maate. Men sport forstaar han sig ikke paa. Vi fik alle vort pas paaskrevet. Mangler humør og kvalitet, sa han. Det er fan san haardt at høre paa efter vore præstationer igaar. Han sparte ingen av os. Ja selv Dem Geier gav han en stikpille. Den bleke yngling, som stod helt i bakgrunden, traadte et skridt frem. — Maaske vor chef har ret, sa han stilfærdig. Pettersen reiste sig med et ryk. — Hvad djævelen mener De, brølte han truende og stillet sig med skrævende ben foran den lille skikkelse, som blev staaende ganske alene midt paa gulvet, da hans kolleger brummende trak sig bort fra ham. Men Geier lot sig ikke skræmme. Hans store, klare øine gled næsten forbauset fra den ene til den anden og fæstet sig til slut paa den vrede sportsredaktør. — Jeg trodde, sa han rolig og hans klare velklingende stemme lød ganske forunderlig musikalsk i motsætning til Pettersens hæse brøl... ja jeg mente, at<noinclude></noinclude> 6zk5alkdiac5nn01ozy89fdexr5kl5i 320607 320599 2026-05-10T11:15:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er ikke godt at vite, hvad Karl Johan Pettersen vilde ha sagt til denne skylle fra høieste sted, for han manglet hverken veltalenhet eller skjældsord. Men telefonen kom iveien og han maatte med mange usagte vredesord trække sig tilbake. Imidlertid fik han god anledning til at aapne for sin retfærdige indignations sluser, da han kom ned paa sit kontor. Han samlet sit trofaste mandskap, — ja Axel Geier fik ogsaa ordre til at indfinde sig. Fra dypet av en lænestol refererte han samtalen med redaktøren — paa sin maate. — Flugt, fantasi og artistiske vendinger, brølte han til slut, — det var hvad han savnet. Jeg vil ikke si noget uærbødig om vor chetredaktør. Han er bra nok paa sin maate. Men sport forstaar han sig ikke paa. Vi fik alle vort pas paaskrevet. Mangler humør og kvalitet, sa han. Det er fan san haardt at høre paa efter vore præstationer igaar. Han sparte ingen av os. Ja selv Dem Geier gav han en stikpille. Den bleke yngling, som stod helt i bakgrunden, traadte et skridt frem. — Maaske vor chef har ret, sa han stilfærdig. Pettersen reiste sig med et ryk. — Hvad djævelen mener De, brølte han truende og stillet sig med skrævende ben foran den lille skikkelse, som blev staaende ganske alene midt paa gulvet, da hans kolleger brummende trak sig bort fra ham. Men Geier lot sig ikke skræmme. Hans store, klare øine gled næsten forbauset fra den ene til den anden og fæstet sig til slut paa den vrede sportsredaktør. — Jeg trodde, sa han rolig og hans klare velklingende stemme lød ganske forunderlig musikalsk i motsætning til Pettersens hæse brøl... ja jeg mente, at<noinclude></noinclude> 6lv2cc55bino6eq7zfjksqq3saxs59a 104 136997 320378 2026-05-10T01:50:56Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: De ønsket at vite vor mening. Chefredaktøren har jo ogsaa git mig en stikpille, ikke sandt? Og med rette. Vi elsker jo alle sporten og ønsker at skrive om den, san godt vi kan. Den hører jo til det moderne livs aktualiteter og det tilkommer jo sportsjournali- sterne at gjøre den levende i publikums bevissthet og ikke sænke den ned i banaliteter. Jeg er jo yngste mand her i redaktionen og burde maaske ikke oplate min stemme. Men hvis jeg kunde bidra noget til at faa mere flugt… 320378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De ønsket at vite vor mening. Chefredaktøren har jo ogsaa git mig en stikpille, ikke sandt? Og med rette. Vi elsker jo alle sporten og ønsker at skrive om den, san godt vi kan. Den hører jo til det moderne livs aktualiteter og det tilkommer jo sportsjournali- sterne at gjøre den levende i publikums bevissthet og ikke sænke den ned i banaliteter. Jeg er jo yngste mand her i redaktionen og burde maaske ikke oplate min stemme. Men hvis jeg kunde bidra noget til at faa mere flugt og fantasi ..... — Hold mund, skrek Pettersen rasende. Hvad pok- ker er det De tillater Dem. Hvem har spurt om Deres forbandede mening? — da det maa jeg si, sa bokseeksperten med det runde hode, hvad blander De Dem opi, naar voksne folk er tilstede. — Hvalp, mumlet skireferenten. — Undskyld. Geier bukket ærbødig og trak sig i god orden til- bake til sit lille rum. Sportsstaben blev stanende og se efter ham. -—— Nu sladrer han vel til chefen, hvisket skirefe- renten. Da blir det en net galoppade. Pettersen saa mørkt frem for sig. Derpaa gik han ind til Geier, som sat bøiet over sine aviser. — Jeg haaber dette blir mellem 05, sa han truende Ellers... — Selvfølgelig. Jog er hverken en sladderhank eller en forræder. Den kraftige sportsredaktør vilde tilføie et eller andet. Men han fik ordene i strupen. Fan til øine den gutten hadde!<noinclude></noinclude> aa1dpyzaeth4urmn5te0uhrgslmsnc6 320600 320378 2026-05-10T11:08:50Z Øystein Tvede 3938 320600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De ønsket at vite vor mening. Chefredaktøren har jo ogsaa git mig en stikpille, ikke sandt? Og med rette. Vi elsker jo alle sporten og ønsker at skrive om den, san godt vi kan. Den hører jo til det moderne livs aktualiteter og det tilkommer jo sportsjournalisterne at gjøre den levende i publikums bevissthet og ikke sænke den ned i banaliteter. Jeg er jo yngste mand her i redaktionen og burde maaske ikke oplate min stemme. Men hvis jeg kunde bidra noget til at faa mere flugt og fantasi . . . . . — Hold mund, skrek Pettersen rasende. Hvad pokker er det De tillater Dem. Hvem har spurt om Deres forbandede mening? — da det maa jeg si, sa bokseeksperten med det runde hode, hvad blander De Dem opi, naar voksne folk er tilstede. — Hvalp, mumlet skireferenten. — Undskyld. Geier bukket ærbødig og trak sig i god orden tilbake til sit lille rum. Sportsstaben blev stanende og se efter ham. — Nu sladrer han vel til chefen, hvisket skireferenten. Da blir det en net galoppade. Pettersen saa mørkt frem for sig. Derpaa gik han ind til Geier, som sat bøiet over sine aviser. — Jeg haaber dette blir mellem 05, sa han truende Ellers... — Selvfølgelig. Jog er hverken en sladderhank eller en forræder. Den kraftige sportsredaktør vilde tilføie et eller andet. Men han fik ordene i strupen. Fan til øine den gutten hadde!<noinclude></noinclude> 7acvdnf8uu5hcdmjqom5kh0tyzof3ov 320608 320600 2026-05-10T11:15:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De ønsket at vite vor mening. Chefredaktøren har jo ogsaa git mig en stikpille, ikke sandt? Og med rette. Vi elsker jo alle sporten og ønsker at skrive om den, san godt vi kan. Den hører jo til det moderne livs aktualiteter og det tilkommer jo sportsjournalisterne at gjøre den levende i publikums bevissthet og ikke sænke den ned i banaliteter. Jeg er jo yngste mand her i redaktionen og burde maaske ikke oplate min stemme. Men hvis jeg kunde bidra noget til at faa mere flugt og fantasi . . . . . — Hold mund, skrek Pettersen rasende. Hvad pokker er det De tillater Dem. Hvem har spurt om Deres forbandede mening? — da det maa jeg si, sa bokseeksperten med det runde hode, hvad blander De Dem opi, naar voksne folk er tilstede. — Hvalp, mumlet skireferenten. — Undskyld. Geier bukket ærbødig og trak sig i god orden tilbake til sit lille rum. Sportsstaben blev stanende og se efter ham. — Nu sladrer han vel til chefen, hvisket skireferenten. Da blir det en net galoppade. Pettersen saa mørkt frem for sig. Derpaa gik han ind til Geier, som sat bøiet over sine aviser. — Jeg haaber dette blir mellem 05, sa han truende Ellers... — Selvfølgelig. Jog er hverken en sladderhank eller en forræder. Den kraftige sportsredaktør vilde tilføie et eller andet. Men han fik ordene i strupen. Fan til øine den gutten hadde!<noinclude></noinclude> t2cxhjcp4ytrnpv4s6ux4qn7qn1fbi1 104 136998 320379 2026-05-10T01:51:03Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Axel Goier kom glædestraalende ut av chefens kontor. Han stanset uvilkaarlig foran Mimi Fersens pult. Antichambreringsdamen avsluttet en linje paa skrivemaskinen og saa smilende paa den lille fyr, som stod og trippet nervøst ved skranken. Hun følte sig som en slags formynder for denne journalistiske nybegynder, som syntes saa ensom og forsvarsløs blandt alle de haardhudede strugglere. Og Geier, som hadde opdaget det sympatiske blink i de ellers saa kolde og avvisende dørvokter… 320379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Axel Goier kom glædestraalende ut av chefens kontor. Han stanset uvilkaarlig foran Mimi Fersens pult. Antichambreringsdamen avsluttet en linje paa skrivemaskinen og saa smilende paa den lille fyr, som stod og trippet nervøst ved skranken. Hun følte sig som en slags formynder for denne journalistiske nybegynder, som syntes saa ensom og forsvarsløs blandt alle de haardhudede strugglere. Og Geier, som hadde opdaget det sympatiske blink i de ellers saa kolde og avvisende dørvokterøine, glemte aldrig at vende sig til Mimi Fersen, naar han plagedes av særlige bekym- ringer. — De ser saa glad ut idag, sa hun og rusket sine litt balstyrige krøller. . . Er «Karl Johan» blit rime- ligere? — Han siger ikke stort, svarte Geier. Fra imorgen av skal han ha ferie. Han kommer først tilbake, naar seilasene begynder. Idrætssæsonen er jo foreløbig slut. — Og naar skal De ha ferie? — Jeg vet ikke. Forresten bryr jeg mig ikke”om at ha ferie. Nogen maa jo passe kontoret, og hele sportsredaktionen opløses om en ukes tid. Det er jo en død sæson for os i juli maaned. — Saa blir De jo sportsredaktør. Er det derfor De er saa fornøiet. De skinner jo formelig. Geier lænet sig over skranken. — Kjære frøken Fersen, sa han næsten hviskende, De er altid saa venlig mot mig. Hvis jeg ikke hadde hat Dem, saa vet jeg ikke, hvorledes det hadde gaat i disse maaneder. Deres gode raad har været mig til Y<noinclude></noinclude> 1o0it0mbf2bvgxa2aeigmio4z11bhve 320601 320379 2026-05-10T11:09:31Z Øystein Tvede 3938 320601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|V.}} Axel Goier kom glædestraalende ut av chefens kontor. Han stanset uvilkaarlig foran Mimi Fersens pult. Antichambreringsdamen avsluttet en linje paa skrivemaskinen og saa smilende paa den lille fyr, som stod og trippet nervøst ved skranken. Hun følte sig som en slags formynder for denne journalistiske nybegynder, som syntes saa ensom og forsvarsløs blandt alle de haardhudede strugglere. Og Geier, som hadde opdaget det sympatiske blink i de ellers saa kolde og avvisende dørvokterøine, glemte aldrig at vende sig til Mimi Fersen, naar han plagedes av særlige bekymringer. — De ser saa glad ut idag, sa hun og rusket sine litt balstyrige krøller {{. . .}} Er «Karl Johan» blit rimeligere? — Han siger ikke stort, svarte Geier. Fra imorgen av skal han ha ferie. Han kommer først tilbake, naar seilasene begynder. Idrætssæsonen er jo foreløbig slut. — Og naar skal De ha ferie? — Jeg vet ikke. Forresten bryr jeg mig ikke”om at ha ferie. Nogen maa jo passe kontoret, og hele sportsredaktionen opløses om en ukes tid. Det er jo en død sæson for os i juli maaned. — Saa blir De jo sportsredaktør. Er det derfor De er saa fornøiet. De skinner jo formelig. Geier lænet sig over skranken. — Kjære frøken Fersen, sa han næsten hviskende, De er altid saa venlig mot mig. Hvis jeg ikke hadde hat Dem, saa vet jeg ikke, hvorledes det hadde gaat i disse maaneder. Deres gode raad har været mig til<noinclude></noinclude> mpuwmi57uj4xqilnvvnpnmjuxp7xp1d 320609 320601 2026-05-10T11:16:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|V.}} Axel Goier kom glædestraalende ut av chefens kontor. Han stanset uvilkaarlig foran Mimi Fersens pult. Antichambreringsdamen avsluttet en linje paa skrivemaskinen og saa smilende paa den lille fyr, som stod og trippet nervøst ved skranken. Hun følte sig som en slags formynder for denne journalistiske nybegynder, som syntes saa ensom og forsvarsløs blandt alle de haardhudede strugglere. Og Geier, som hadde opdaget det sympatiske blink i de ellers saa kolde og avvisende dørvokterøine, glemte aldrig at vende sig til Mimi Fersen, naar han plagedes av særlige bekymringer. — De ser saa glad ut idag, sa hun og rusket sine litt balstyrige krøller {{. . .}} Er «Karl Johan» blit rimeligere? — Han siger ikke stort, svarte Geier. Fra imorgen av skal han ha ferie. Han kommer først tilbake, naar seilasene begynder. Idrætssæsonen er jo foreløbig slut. — Og naar skal De ha ferie? — Jeg vet ikke. Forresten bryr jeg mig ikke”om at ha ferie. Nogen maa jo passe kontoret, og hele sportsredaktionen opløses om en ukes tid. Det er jo en død sæson for os i juli maaned. — Saa blir De jo sportsredaktør. Er det derfor De er saa fornøiet. De skinner jo formelig. Geier lænet sig over skranken. — Kjære frøken Fersen, sa han næsten hviskende, De er altid saa venlig mot mig. Hvis jeg ikke hadde hat Dem, saa vet jeg ikke, hvorledes det hadde gaat i disse maaneder. Deres gode raad har været mig til<noinclude></noinclude> r2gwruoac3w1kvqp1iwqbb3rpnbvapg 104 136999 320380 2026-05-10T01:51:10Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 28 uvurderlig nytte. Det var en tid, da jeg trodde, at jeg ikke kunde holde stillingen her. Men takket være Deres hjælp kom jeg over vanskeligheterne. Nu synes jeg alt gaar saa glat. Og jeg holder san meget av mit arbeide. — Det glæder mig meget, sa hun distræt. — Sr De, frøken, fortsatte Geier ivrig, da redak- tøren kaldte mig op idag, følte jeg mig noksaa ner- vøs. Men han var meget venlig mot mig. Han bød mig endog en cigaret, men jeg røker jo ikke. . . Hør her… 320380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>28 uvurderlig nytte. Det var en tid, da jeg trodde, at jeg ikke kunde holde stillingen her. Men takket være Deres hjælp kom jeg over vanskeligheterne. Nu synes jeg alt gaar saa glat. Og jeg holder san meget av mit arbeide. — Det glæder mig meget, sa hun distræt. — Sr De, frøken, fortsatte Geier ivrig, da redak- tøren kaldte mig op idag, følte jeg mig noksaa ner- vøs. Men han var meget venlig mot mig. Han bød mig endog en cigaret, men jeg røker jo ikke. . . Hør her, sa han til mig, vi holder nu paa med de sure agurker. Folk reiser paa landet og vil ha let avisføde, mens de ligger og døser i sine sommervillaer. Kunde De ikke tænke Dom at skrive en eller anden munter liten føljeton om et eller andet let fordøielig tema. Slip Dem løs. Har De en eller anden idé? . .. Jeg blev jo litt perpleks, kan De forstaa. Men saa sa jeg, at det kunde more mig at skrive en essay om film. Han blev meget forbauset . . . film, sa han, det gaar ikke nu i sommervarmen ... . jeg forklarte da saa godt jeg kunde, at jeg længe hadde spekulert paa at gaa den moderne film efter i sømmene og særlig dra tilfelts mot de amerikanske filmstjerner og alt det uvæsen, som fulgte i deres spor, — den praktfulde, men smakløse og kunst- forlatte goldhet, som bredte sig utover Europa fra studio'erne i Hollywood. Jeg tillot mig at fremholde, at netop nu i sommervarmen, naar filmen pauserer, vilde en slik artikkel, ledsaget av «stjernebilleder», bli læst med større interesse end midt i sæsonen, da det vilde falde vanskeligere at slagte publikums idealer. +++ Da jeg var kommet saa langt, reiste redaktøren sig og klappet mig paa skulderen: Slagt væk, kjære Geier, og la mig fan artikkelen snarest mulig. Men bruk<noinclude></noinclude> f6kwtg1lf07gnqyahnpiyni3zy06qtb 320602 320380 2026-05-10T11:10:22Z Øystein Tvede 3938 320602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uvurderlig nytte. Det var en tid, da jeg trodde, at jeg ikke kunde holde stillingen her. Men takket være Deres hjælp kom jeg over vanskeligheterne. Nu synes jeg alt gaar saa glat. Og jeg holder san meget av mit arbeide. — Det glæder mig meget, sa hun distræt. — Sr De, frøken, fortsatte Geier ivrig, da redaktøren kaldte mig op idag, følte jeg mig noksaa nervøs. Men han var meget venlig mot mig. Han bød mig endog en cigaret, men jeg røker jo ikke {{. . .}} Hør her, sa han til mig, vi holder nu paa med de sure agurker. Folk reiser paa landet og vil ha let avisføde, mens de ligger og døser i sine sommervillaer. Kunde De ikke tænke Dom at skrive en eller anden munter liten føljeton om et eller andet let fordøielig tema. Slip Dem løs. Har De en eller anden idé? {{. . .}} Jeg blev jo litt perpleks, kan De forstaa. Men saa sa jeg, at det kunde more mig at skrive en essay om film. Han blev meget forbauset {{. . .}} film, sa han, det gaar ikke nu i sommervarmen {{. . .}} jeg forklarte da saa godt jeg kunde, at jeg længe hadde spekulert paa at gaa den moderne film efter i sømmene og særlig dra tilfelts mot de amerikanske filmstjerner og alt det uvæsen, som fulgte i deres spor, — den praktfulde, men smakløse og kunstforlatte goldhet, som bredte sig utover Europa fra studio'erne i Hollywood. Jeg tillot mig at fremholde, at netop nu i sommervarmen, naar filmen pauserer, vilde en slik artikkel, ledsaget av «stjernebilleder», bli læst med større interesse end midt i sæsonen, da det vilde falde vanskeligere at slagte publikums idealer. {{. . .}} Da jeg var kommet saa langt, reiste redaktøren sig og klappet mig paa skulderen: Slagt væk, kjære Geier, og la mig fan artikkelen snarest mulig. Men bruk<noinclude></noinclude> n8nih7nop6kh6gnsf5wkvbih9ju253c 320610 320602 2026-05-10T11:16:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uvurderlig nytte. Det var en tid, da jeg trodde, at jeg ikke kunde holde stillingen her. Men takket være Deres hjælp kom jeg over vanskeligheterne. Nu synes jeg alt gaar saa glat. Og jeg holder san meget av mit arbeide. — Det glæder mig meget, sa hun distræt. — Sr De, frøken, fortsatte Geier ivrig, da redaktøren kaldte mig op idag, følte jeg mig noksaa nervøs. Men han var meget venlig mot mig. Han bød mig endog en cigaret, men jeg røker jo ikke {{. . .}} Hør her, sa han til mig, vi holder nu paa med de sure agurker. Folk reiser paa landet og vil ha let avisføde, mens de ligger og døser i sine sommervillaer. Kunde De ikke tænke Dom at skrive en eller anden munter liten føljeton om et eller andet let fordøielig tema. Slip Dem løs. Har De en eller anden idé? {{. . .}} Jeg blev jo litt perpleks, kan De forstaa. Men saa sa jeg, at det kunde more mig at skrive en essay om film. Han blev meget forbauset {{. . .}} film, sa han, det gaar ikke nu i sommervarmen {{. . .}} jeg forklarte da saa godt jeg kunde, at jeg længe hadde spekulert paa at gaa den moderne film efter i sømmene og særlig dra tilfelts mot de amerikanske filmstjerner og alt det uvæsen, som fulgte i deres spor, — den praktfulde, men smakløse og kunstforlatte goldhet, som bredte sig utover Europa fra studio'erne i Hollywood. Jeg tillot mig at fremholde, at netop nu i sommervarmen, naar filmen pauserer, vilde en slik artikkel, ledsaget av «stjernebilleder», bli læst med større interesse end midt i sæsonen, da det vilde falde vanskeligere at slagte publikums idealer. {{. . .}} Da jeg var kommet saa langt, reiste redaktøren sig og klappet mig paa skulderen: Slagt væk, kjære Geier, og la mig fan artikkelen snarest mulig. Men bruk<noinclude></noinclude> 85p07jx366ziq3zrud1d5clwl2bv3fb 104 137000 320381 2026-05-10T01:51:18Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ikke øksen. Jeg vil anbefale fleuretten . . . Saa lo han og puffet mig ut... — Det er derfor altsaa, De føler Dem saa lykkelig? — Ja. Det blir likesom min første artikkel heri bladet. — Og forstaar De Dem paa film? Den unge mand saa litt forlegen ut. — Jeg har fulgt med sam godt jeg har kunnet. Min viden er paa grund av min langvarige sykelighet desværre noksaa teoretisk. Det er min svakhet. Men maaske er det ogsaa min styrke. Jeg har næsten hele mit liv drømt fi… 320381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke øksen. Jeg vil anbefale fleuretten . . . Saa lo han og puffet mig ut... — Det er derfor altsaa, De føler Dem saa lykkelig? — Ja. Det blir likesom min første artikkel heri bladet. — Og forstaar De Dem paa film? Den unge mand saa litt forlegen ut. — Jeg har fulgt med sam godt jeg har kunnet. Min viden er paa grund av min langvarige sykelighet desværre noksaa teoretisk. Det er min svakhet. Men maaske er det ogsaa min styrke. Jeg har næsten hele mit liv drømt film... Det er lettere end at drømme sport, tilføiet han med et melankolsk smil. Mimi Fersen reiste sig med et suk. — Ja, ja lykke til, sa hun efter en pause. De har altsaa liten tro paa filmen? — Tvertimot. Det er fremtidens kunst. Naar fil- men faar sin Shakespeare og sin Moliöre, san skal De se. Men amerikanerne kvæler den levende billedkunst i banaliteter og forlorent juggel. Den vidtdrevne tek- nik sænker smaken. De menneskelige rammer er snart sprængt. — Maaske De har ret, Geier, sa Mimi langsomt. . . Det er forresten ganske merkelig, at De pludselig er kommen ind paa dette med film. Jeg har nemlig en halvsøster som kun lever i den verden. Hun bor hos mig. Det er en ganske ung pike, ti aar yngre end mig og har netop tat middelskoleeksamen. Jeg har været litt bekymret for hende. For hun er formelig besat av film. Men samtidig er hun meget kritisk. Jeg tror næsten, at De vilde finde en forbundsfælle i hende, naar det gjælder amerikansk film. Hun elsker Chaplin, men kalder Pola Negri og Norma Talmadge for to gamle skjønhetsugler . . . Det vil more Dem at<noinclude></noinclude> gfds5ruacsmymte8dpanu0kvvv7eqcg 320603 320381 2026-05-10T11:12:14Z Øystein Tvede 3938 320603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke øksen. Jeg vil anbefale fleuretten {{. . .}} Saa lo han og puffet mig ut{{. . .}} — Det er derfor altsaa, De føler Dem saa lykkelig? — Ja. Det blir likesom min første artikkel heri bladet. — Og forstaar De Dem paa film? Den unge mand saa litt forlegen ut. — Jeg har fulgt med sam godt jeg har kunnet. Min viden er paa grund av min langvarige sykelighet desværre noksaa teoretisk. Det er min svakhet. Men maaske er det ogsaa min styrke. Jeg har næsten hele mit liv drømt film{{. . .}} Det er lettere end at drømme sport, tilføiet han med et melankolsk smil. Mimi Fersen reiste sig med et suk. — Ja, ja lykke til, sa hun efter en pause. De har altsaa liten tro paa filmen? — Tvertimot. Det er fremtidens kunst. Naar filmen faar sin Shakespeare og sin Moliöre, san skal De se. Men amerikanerne kvæler den levende billedkunst i banaliteter og forlorent juggel. Den vidtdrevne teknik sænker smaken. De menneskelige rammer er snart sprængt. — Maaske De har ret, Geier, sa Mimi langsomt{{. . .}} Det er forresten ganske merkelig, at De pludselig er kommen ind paa dette med film. Jeg har nemlig en halvsøster som kun lever i den verden. Hun bor hos mig. Det er en ganske ung pike, ti aar yngre end mig og har netop tat middelskoleeksamen. Jeg har været litt bekymret for hende. For hun er formelig besat av film. Men samtidig er hun meget kritisk. Jeg tror næsten, at De vilde finde en forbundsfælle i hende, naar det gjælder amerikansk film. Hun elsker Chaplin, men kalder Pola Negri og Norma Talmadge for to gamle skjønhetsugler {{. . .}} Det vil more Dem at<noinclude></noinclude> pr6y0ljazvjvrqo70m55vxve8zpzcny 320611 320603 2026-05-10T11:16:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke øksen. Jeg vil anbefale fleuretten {{. . .}} Saa lo han og puffet mig ut{{. . .}} — Det er derfor altsaa, De føler Dem saa lykkelig? — Ja. Det blir likesom min første artikkel heri bladet. — Og forstaar De Dem paa film? Den unge mand saa litt forlegen ut. — Jeg har fulgt med sam godt jeg har kunnet. Min viden er paa grund av min langvarige sykelighet desværre noksaa teoretisk. Det er min svakhet. Men maaske er det ogsaa min styrke. Jeg har næsten hele mit liv drømt film{{. . .}} Det er lettere end at drømme sport, tilføiet han med et melankolsk smil. Mimi Fersen reiste sig med et suk. — Ja, ja lykke til, sa hun efter en pause. De har altsaa liten tro paa filmen? — Tvertimot. Det er fremtidens kunst. Naar filmen faar sin Shakespeare og sin Moliöre, san skal De se. Men amerikanerne kvæler den levende billedkunst i banaliteter og forlorent juggel. Den vidtdrevne teknik sænker smaken. De menneskelige rammer er snart sprængt. — Maaske De har ret, Geier, sa Mimi langsomt{{. . .}} Det er forresten ganske merkelig, at De pludselig er kommen ind paa dette med film. Jeg har nemlig en halvsøster som kun lever i den verden. Hun bor hos mig. Det er en ganske ung pike, ti aar yngre end mig og har netop tat middelskoleeksamen. Jeg har været litt bekymret for hende. For hun er formelig besat av film. Men samtidig er hun meget kritisk. Jeg tror næsten, at De vilde finde en forbundsfælle i hende, naar det gjælder amerikansk film. Hun elsker Chaplin, men kalder Pola Negri og Norma Talmadge for to gamle skjønhetsugler {{. . .}} Det vil more Dem at<noinclude></noinclude> i7hc8k6uajzrmwy8kbp5dsplftp1cfk 104 137001 320382 2026-05-10T01:51:25Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: tale med hende... Hun er bare 16 aar, men skarp som en kniv. . . Nu ringer telefonen, vi faar snakke videre en anden gang: .. Geier skyndte sig ned paa sit kontor og frøken Fersen grep mikrofonen. Nogen minutter efter kom Karl Johan Pettersen ind. Han saa praktfuld ut i blaa seilerjakke med lyse flonelsbukser og en rød rose i knaphullet. — Forbandet varmt idag, sa han og tørret sveden av panden med et stripet silkelommetørklæ. Jeg kom- mer paa avskedsvisit. Pour prendre… 320382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tale med hende... Hun er bare 16 aar, men skarp som en kniv. . . Nu ringer telefonen, vi faar snakke videre en anden gang: .. Geier skyndte sig ned paa sit kontor og frøken Fersen grep mikrofonen. Nogen minutter efter kom Karl Johan Pettersen ind. Han saa praktfuld ut i blaa seilerjakke med lyse flonelsbukser og en rød rose i knaphullet. — Forbandet varmt idag, sa han og tørret sveden av panden med et stripet silkelommetørklæ. Jeg kom- mer paa avskedsvisit. Pour prendre congé. Imorgen tidlig starter jeg pan «Pandora VI». Det skal bli dei- lig at ryste bystøvet av føtterne. — Lykkelige mand, sa frøken Fersen. Hr or saa dødt paa kontoret, at man kan faa tid til at høre flu- erne summe. — Ja, nu blir her noksaa tomt. Nede hos os blir lille Geier alene. Og han fylder just ikke meget. Ha, ha! . . . Forresten, tilføiet han, da han opdaget den lille misfornøiede rynke i det vakre ansikt foran sig, har han tat sig adskillig op i det siste. Han har endog avskaffet bomuldsdotterne i ørene. Men for at tale om noget andet: Jeg motte Deres søster ute paa Drammensveien for indgaaende. Fan saa vakker hun er blit. Netop færdig med middelskoleeksamen, for- talte hun . . . jeg spurte hende, om hun vilde bli med paa en otte dages tur til Gøteborg. — Det var meget elskværdig av Dem. Og hvad svarte hun? — Hun sa, at jeg maatte tale med Dem. — Saa. Men «Pandora VI», — er det Deres baat? — Nei. Den tilhører skibsreder Paalsen, som De vet. Hans forlovede, frøken Haglund deltar i turen.<noinclude></noinclude> q1uw71c3sqpjjdtv4txobd4ukeys2q8 320604 320382 2026-05-10T11:13:41Z Øystein Tvede 3938 320604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tale med hende{{. . .}} Hun er bare 16 aar, men skarp som en kniv {{. . .}} Nu ringer telefonen, vi faar snakke videre en anden gang{{. . .}} Geier skyndte sig ned paa sit kontor og frøken Fersen grep mikrofonen. Nogen minutter efter kom Karl Johan Pettersen ind. Han saa praktfuld ut i blaa seilerjakke med lyse flonelsbukser og en rød rose i knaphullet. — Forbandet varmt idag, sa han og tørret sveden av panden med et stripet silkelommetørklæ. Jeg kommer paa avskedsvisit. Pour prendre congé. Imorgen tidlig starter jeg pan «Pandora VI». Det skal bli deilig at ryste bystøvet av føtterne. — Lykkelige mand, sa frøken Fersen. Hr or saa dødt paa kontoret, at man kan faa tid til at høre fluerne summe. — Ja, nu blir her noksaa tomt. Nede hos os blir lille Geier alene. Og han fylder just ikke meget. Ha, ha! {{. . .}} Forresten, tilføiet han, da han opdaget den lille misfornøiede rynke i det vakre ansikt foran sig, har han tat sig adskillig op i det siste. Han har endog avskaffet bomuldsdotterne i ørene. Men for at tale om noget andet: Jeg motte Deres søster ute paa Drammensveien for indgaaende. Fan saa vakker hun er blit. Netop færdig med middelskoleeksamen, fortalte hun {{. . .}} jeg spurte hende, om hun vilde bli med paa en otte dages tur til Gøteborg. — Det var meget elskværdig av Dem. Og hvad svarte hun? — Hun sa, at jeg maatte tale med Dem. — Saa. Men «Pandora VI», — er det Deres baat? — Nei. Den tilhører skibsreder Paalsen, som De vet. Hans forlovede, frøken Haglund deltar i turen.<noinclude></noinclude> 8hdcj7o1aajkgf32cnxex5qcjw1u94f 320615 320604 2026-05-10T11:17:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tale med hende{{. . .}} Hun er bare 16 aar, men skarp som en kniv {{. . .}} Nu ringer telefonen, vi faar snakke videre en anden gang{{. . .}} Geier skyndte sig ned paa sit kontor og frøken Fersen grep mikrofonen. Nogen minutter efter kom Karl Johan Pettersen ind. Han saa praktfuld ut i blaa seilerjakke med lyse flonelsbukser og en rød rose i knaphullet. — Forbandet varmt idag, sa han og tørret sveden av panden med et stripet silkelommetørklæ. Jeg kommer paa avskedsvisit. Pour prendre congé. Imorgen tidlig starter jeg pan «Pandora VI». Det skal bli deilig at ryste bystøvet av føtterne. — Lykkelige mand, sa frøken Fersen. Hr or saa dødt paa kontoret, at man kan faa tid til at høre fluerne summe. — Ja, nu blir her noksaa tomt. Nede hos os blir lille Geier alene. Og han fylder just ikke meget. Ha, ha! {{. . .}} Forresten, tilføiet han, da han opdaget den lille misfornøiede rynke i det vakre ansikt foran sig, har han tat sig adskillig op i det siste. Han har endog avskaffet bomuldsdotterne i ørene. Men for at tale om noget andet: Jeg motte Deres søster ute paa Drammensveien for indgaaende. Fan saa vakker hun er blit. Netop færdig med middelskoleeksamen, fortalte hun {{. . .}} jeg spurte hende, om hun vilde bli med paa en otte dages tur til Gøteborg. — Det var meget elskværdig av Dem. Og hvad svarte hun? — Hun sa, at jeg maatte tale med Dem. — Saa. Men «Pandora VI», — er det Deres baat? — Nei. Den tilhører skibsreder Paalsen, som De vet. Hans forlovede, frøken Haglund deltar i turen.<noinclude></noinclude> s8otnbjlzg39k2tu59pk21e704w6ls6 104 137002 320383 2026-05-10T01:51:34Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Det er en meget dannet dame. Men nu mente vi, at Deres søster kunde bli med — for anstands skyld. — En anstandsdame paa 16 aar. Nei min gode Karl Johan Pettersen. Det gaar ikke. Denne skibs- reder Paalsen er en liderlig kumpan og hans forlovede vil jeg ikke tale om i godt selskap. Og De selv — naa! Redaktøren reiste sig paafaldende hurtig. — Det er merkelig, hvor dydig Deer bliti det siste, sa han hidsig ... Ingen er mere god nok for Dem. Jeg skulde tro, at en ung dame… 320383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det er en meget dannet dame. Men nu mente vi, at Deres søster kunde bli med — for anstands skyld. — En anstandsdame paa 16 aar. Nei min gode Karl Johan Pettersen. Det gaar ikke. Denne skibs- reder Paalsen er en liderlig kumpan og hans forlovede vil jeg ikke tale om i godt selskap. Og De selv — naa! Redaktøren reiste sig paafaldende hurtig. — Det er merkelig, hvor dydig Deer bliti det siste, sa han hidsig ... Ingen er mere god nok for Dem. Jeg skulde tro, at en ung dame skulde være tryg under den kongelige norske seilforenings flag. Og forresten frøken Fersen, saa vet jeg jo, at De ikke tidligere har været saa nøie paa det. Men som De vil. Farvell Med en litt paafaldende hast forsvandt den velklædte seiler ut døren. Det saa ut som om han fryktet en eller anden eksplosion indenfor skranken. Hans frykt var ikke helt uten grund. For Mimi Fersens bleke ansikt hadde fortrukket sig til ukjende- lighet, hendes øine gnistret av hat og den høire haand knyttet sig om en brevpresser. Kun langsomt gjenvandt hun sin fatning. — Sportsdyr! mumlet hun. Og med en taareløs hulken sank hendes hode ned mellem hendes hænder. VL — Den gik altsaa ikke, sa skibsreder Paalsen og tømte sit glas... Forresten synd, jeg har aldrig set saa vakkert pikebarn. Karl Johan Pettersen trak haken ind til halsen. Det<noinclude></noinclude> ce6w6b11dtvgkb3bdowohjqe1ucg3mn 320605 320383 2026-05-10T11:15:11Z Øystein Tvede 3938 320605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det er en meget dannet dame. Men nu mente vi, at Deres søster kunde bli med — for anstands skyld. — En anstandsdame paa 16 aar. Nei min gode Karl Johan Pettersen. Det gaar ikke. Denne skibsreder Paalsen er en liderlig kumpan og hans forlovede vil jeg ikke tale om i godt selskap. Og De selv — naa! Redaktøren reiste sig paafaldende hurtig. — Det er merkelig, hvor dydig Deer bliti det siste, sa han hidsig {{. . .}} Ingen er mere god nok for Dem. Jeg skulde tro, at en ung dame skulde være tryg under den kongelige norske seilforenings flag. Og forresten frøken Fersen, saa vet jeg jo, at De ikke tidligere har været saa nøie paa det. Men som De vil. Farvel! Med en litt paafaldende hast forsvandt den velklædte seiler ut døren. Det saa ut som om han fryktet en eller anden eksplosion indenfor skranken. Hans frykt var ikke helt uten grund. For Mimi Fersens bleke ansikt hadde fortrukket sig til ukjendelighet, hendes øine gnistret av hat og den høire haand knyttet sig om en brevpresser. Kun langsomt gjenvandt hun sin fatning. — Sportsdyr! mumlet hun. Og med en taareløs hulken sank hendes hode ned mellem hendes hænder. <section begin="2"/>{{c|VI.}} — Den gik altsaa ikke, sa skibsreder Paalsen og tømte sit glas... Forresten synd, jeg har aldrig set saa vakkert pikebarn. Karl Johan Pettersen trak haken ind til halsen. Det<section end="2"/><noinclude></noinclude> gtpi8thceir825685gp14xtss82g723 320612 320605 2026-05-10T11:16:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det er en meget dannet dame. Men nu mente vi, at Deres søster kunde bli med — for anstands skyld. — En anstandsdame paa 16 aar. Nei min gode Karl Johan Pettersen. Det gaar ikke. Denne skibsreder Paalsen er en liderlig kumpan og hans forlovede vil jeg ikke tale om i godt selskap. Og De selv — naa! Redaktøren reiste sig paafaldende hurtig. — Det er merkelig, hvor dydig Deer bliti det siste, sa han hidsig {{. . .}} Ingen er mere god nok for Dem. Jeg skulde tro, at en ung dame skulde være tryg under den kongelige norske seilforenings flag. Og forresten frøken Fersen, saa vet jeg jo, at De ikke tidligere har været saa nøie paa det. Men som De vil. Farvel! Med en litt paafaldende hast forsvandt den velklædte seiler ut døren. Det saa ut som om han fryktet en eller anden eksplosion indenfor skranken. Hans frykt var ikke helt uten grund. For Mimi Fersens bleke ansikt hadde fortrukket sig til ukjendelighet, hendes øine gnistret av hat og den høire haand knyttet sig om en brevpresser. Kun langsomt gjenvandt hun sin fatning. — Sportsdyr! mumlet hun. Og med en taareløs hulken sank hendes hode ned mellem hendes hænder. <section begin="2"/>{{c|VI.}} — Den gik altsaa ikke, sa skibsreder Paalsen og tømte sit glas... Forresten synd, jeg har aldrig set saa vakkert pikebarn. Karl Johan Pettersen trak haken ind til halsen. Det<section end="2"/><noinclude></noinclude> ocqddz8h37gb37wem6zf56awdkr00mq 104 137003 320384 2026-05-10T01:51:41Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 32 var en gestus fra hans bokserdage, som markerte, at storm var i anmarsch. Men han sa ikke noget. — Disse fraentimmer, fortsatte den lille fete herre i den latterlig brede seilerhue, er uberegnelige. Man vet aldrig, hvor man har dem. Og naar de blir ældre, kvæ- les de formelig av dyd. Jeg tror vi kalder det mis- undelse. Skibsreder Paalsen var en av de faa visorgutter fra jobbetiden, som hadde overlevet tilbakeslaget. Han lignet et barbert pindsvin, men savnet dette dyrs… 320384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>32 var en gestus fra hans bokserdage, som markerte, at storm var i anmarsch. Men han sa ikke noget. — Disse fraentimmer, fortsatte den lille fete herre i den latterlig brede seilerhue, er uberegnelige. Man vet aldrig, hvor man har dem. Og naar de blir ældre, kvæ- les de formelig av dyd. Jeg tror vi kalder det mis- undelse. Skibsreder Paalsen var en av de faa visorgutter fra jobbetiden, som hadde overlevet tilbakeslaget. Han lignet et barbert pindsvin, men savnet dette dyrs utmer- kede egenskaper. Dog var han ikke uten selskabelige talenter. Paalsen kunde gjøre kortkunster, spille po- ker og fortælle uanstændige historier med ikke ringe dyktighet. Desuten lot han pengene rulle ubokymret og var av den grund meget populær blandt magasin- verdenens smukke, men daarlig gagerte damer. Hans siste erobring lød navnet Haglund, en ikke helt dansk dame som paa grund av et forhold til en svensk greve følte sig berettiget til at kalde sig grevinde. Paalsen hadde støtt paa hende i kongens Kjøbenhavn like efter at den lumske skaanske greve hadde git hende avsked paa det papir hvorav man laver de smukke svenske pengesedler. Den unge skibsreder følte sig stolt av denne erobring og medbragte «grevinden» til Oslo, hvor hun gjorde megen lykke i et adelsforlatt land. Imidlertid hadde den svenske greve forbindelser i Norge og derfor maatte frøken Haglund paa et tidlig stadium avskaffe grevekronen paa sine visitkort for at undgaa ubehageligheter. Men hun beholdt den paa sine lom- metørklær og sit undertøi. Og der er flere forhenvæ- rende visergutter end Paalsen som falder i trance ved synet av en grevekrone paa en lyserød chemise eller en fin fransk combination.<noinclude></noinclude> azkoro7qhg49kntnwxl5nvk4yrukze0 320613 320384 2026-05-10T11:16:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>32 var en gestus fra hans bokserdage, som markerte, at storm var i anmarsch. Men han sa ikke noget. — Disse fraentimmer, fortsatte den lille fete herre i den latterlig brede seilerhue, er uberegnelige. Man vet aldrig, hvor man har dem. Og naar de blir ældre, kvæ- les de formelig av dyd. Jeg tror vi kalder det mis- undelse. Skibsreder Paalsen var en av de faa visorgutter fra jobbetiden, som hadde overlevet tilbakeslaget. Han lignet et barbert pindsvin, men savnet dette dyrs utmer- kede egenskaper. Dog var han ikke uten selskabelige talenter. Paalsen kunde gjøre kortkunster, spille po- ker og fortælle uanstændige historier med ikke ringe dyktighet. Desuten lot han pengene rulle ubokymret og var av den grund meget populær blandt magasin- verdenens smukke, men daarlig gagerte damer. Hans siste erobring lød navnet Haglund, en ikke helt dansk dame som paa grund av et forhold til en svensk greve følte sig berettiget til at kalde sig grevinde. Paalsen hadde støtt paa hende i kongens Kjøbenhavn like efter at den lumske skaanske greve hadde git hende avsked paa det papir hvorav man laver de smukke svenske pengesedler. Den unge skibsreder følte sig stolt av denne erobring og medbragte «grevinden» til Oslo, hvor hun gjorde megen lykke i et adelsforlatt land. Imidlertid hadde den svenske greve forbindelser i Norge og derfor maatte frøken Haglund paa et tidlig stadium avskaffe grevekronen paa sine visitkort for at undgaa ubehageligheter. Men hun beholdt den paa sine lom- metørklær og sit undertøi. Og der er flere forhenvæ- rende visergutter end Paalsen som falder i trance ved synet av en grevekrone paa en lyserød chemise eller en fin fransk combination.<noinclude></noinclude> 18yjq7unkrq642m4ex1dts0fj5zfkul 320621 320613 2026-05-10T11:21:11Z Øystein Tvede 3938 320621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>32 var en gestus fra hans bokserdage, som markerte, at storm var i anmarsch. Men han sa ikke noget. — Disse fraentimmer, fortsatte den lille fete herre i den latterlig brede seilerhue, er uberegnelige. Man vet aldrig, hvor man har dem. Og naar de blir ældre, kvæles de formelig av dyd. Jeg tror vi kalder det misundelse. Skibsreder Paalsen var en av de faa visorgutter fra jobbetiden, som hadde overlevet tilbakeslaget. Han lignet et barbert pindsvin, men savnet dette dyrs utmerkede egenskaper. Dog var han ikke uten selskabelige talenter. Paalsen kunde gjøre kortkunster, spille poker og fortælle uanstændige historier med ikke ringe dyktighet. Desuten lot han pengene rulle ubokymret og var av den grund meget populær blandt magasinverdenens smukke, men daarlig gagerte damer. Hans siste erobring lød navnet Haglund, en ikke helt dansk dame som paa grund av et forhold til en svensk greve følte sig berettiget til at kalde sig grevinde. Paalsen hadde støtt paa hende i kongens Kjøbenhavn like efter at den lumske skaanske greve hadde git hende avsked paa det papir hvorav man laver de smukke svenske pengesedler. Den unge skibsreder følte sig stolt av denne erobring og medbragte «grevinden» til Oslo, hvor hun gjorde megen lykke i et adelsforlatt land. Imidlertid hadde den svenske greve forbindelser i Norge og derfor maatte frøken Haglund paa et tidlig stadium avskaffe grevekronen paa sine visitkort for at undgaa ubehageligheter. Men hun beholdt den paa sine lommetørklær og sit undertøi. Og der er flere forhenværende visergutter end Paalsen som falder i trance ved synet av en grevekrone paa en lyserød chemise eller en fin fransk combination.<noinclude></noinclude> ab5shlhxoxa4lcdqilwn04avc3n94uq 320622 320621 2026-05-10T11:21:56Z Øystein Tvede 3938 320622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var en gestus fra hans bokserdage, som markerte, at storm var i anmarsch. Men han sa ikke noget. — Disse fraentimmer, fortsatte den lille fete herre i den latterlig brede seilerhue, er uberegnelige. Man vet aldrig, hvor man har dem. Og naar de blir ældre, kvæles de formelig av dyd. Jeg tror vi kalder det misundelse. Skibsreder Paalsen var en av de faa visorgutter fra jobbetiden, som hadde overlevet tilbakeslaget. Han lignet et barbert pindsvin, men savnet dette dyrs utmerkede egenskaper. Dog var han ikke uten selskabelige talenter. Paalsen kunde gjøre kortkunster, spille poker og fortælle uanstændige historier med ikke ringe dyktighet. Desuten lot han pengene rulle ubokymret og var av den grund meget populær blandt magasinverdenens smukke, men daarlig gagerte damer. Hans siste erobring lød navnet Haglund, en ikke helt dansk dame som paa grund av et forhold til en svensk greve følte sig berettiget til at kalde sig grevinde. Paalsen hadde støtt paa hende i kongens Kjøbenhavn like efter at den lumske skaanske greve hadde git hende avsked paa det papir hvorav man laver de smukke svenske pengesedler. Den unge skibsreder følte sig stolt av denne erobring og medbragte «grevinden» til Oslo, hvor hun gjorde megen lykke i et adelsforlatt land. Imidlertid hadde den svenske greve forbindelser i Norge og derfor maatte frøken Haglund paa et tidlig stadium avskaffe grevekronen paa sine visitkort for at undgaa ubehageligheter. Men hun beholdt den paa sine lommetørklær og sit undertøi. Og der er flere forhenværende visergutter end Paalsen som falder i trance ved synet av en grevekrone paa en lyserød chemise eller en fin fransk combination.<noinclude></noinclude> drh2redlcy865nqbu07rdemlrjetgzl 104 137004 320385 2026-05-10T01:51:47Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: - e Frøken Haglund satte megen pris paa at bli kaldt ung og dannet, skjønt hendes ungdom var noget pro- blematisk og hendes dannelse væsentlig bestod i en affektert læspen, som var en direkte arv fra hendes grevelige elsker. Da det for tiden er mote, at gentle- men foretrækker blonde damer, var «grevinden's» garconnehaar, som i tidens løp hadde fulgt motens farveskiftninger, ved hjælp av vandstofhyperoxyd og andre kemikalier lyst og gyldenvenlig som en nordisk midtsommeraf… 320385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>- e Frøken Haglund satte megen pris paa at bli kaldt ung og dannet, skjønt hendes ungdom var noget pro- blematisk og hendes dannelse væsentlig bestod i en affektert læspen, som var en direkte arv fra hendes grevelige elsker. Da det for tiden er mote, at gentle- men foretrækker blonde damer, var «grevinden's» garconnehaar, som i tidens løp hadde fulgt motens farveskiftninger, ved hjælp av vandstofhyperoxyd og andre kemikalier lyst og gyldenvenlig som en nordisk midtsommeraften. Merkelig nok var det ikke dette danske aristokra- tiske drømmebillede, som Paalsen tænkte paa, da han sammen med redaktør Karl Johan Pettersen hin sommer- ettermiddag sat paa konditoriet «Alliance». I hans runde hode hvirvlet der sig en drøm om et litet pike- hode av et ganske andet utseende. — Vi faar so at faa fat paa en anden, sa Pettersen efter en lang pause... Det er ikke sikkert at grevin- den vilde ha likt lille Signe. Hun er for vakker. Skibsrederen spyttet forarget. Det var en uvane fra * viserguttiden, da det ansaas for fint at spytte. — Jeg gir fan i alle andre, mumlet han forarget ++. Du har ikke været diplomatisk nok. Journalisten skjelet forarget til sin ven. — Diplomatisk? . . . Hvad mener du? Jeg er jo selv forelsket i pikebarnet. — Du or for gammel til hende, knurret Paalsen ubarmhjertig. . . Desuten er du jo gift. — Gift, vrisset Pettersen hurtig, men du er jo for- lovet. Det er værre. — Naa, naa, bli ikke hidsig, kjære ven. Frøken Haglund er en forstandig dame. Man forlover sig med hende, men man gifter sig ikke. 3—9: 8. F.: Journalisten.<noinclude></noinclude> 12ehm3pl7frdatjvjd8nr5gieifw39s 320624 320385 2026-05-10T11:26:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Frøken Haglund satte megen pris paa at bli kaldt ung og dannet, skjønt hendes ungdom var noget problematisk og hendes dannelse væsentlig bestod i en affektert læspen, som var en direkte arv fra hendes grevelige elsker. Da det for tiden er mote, at gentlemen foretrækker blonde damer, var «grevinden's» garconnehaar, som i tidens løp hadde fulgt motens farveskiftninger, ved hjælp av vandstofhyperoxyd og andre kemikalier lyst og gyldenvenlig som en nordisk midtsommeraften. Merkelig nok var det ikke dette danske aristokratiske drømmebillede, som Paalsen tænkte paa, da han sammen med redaktør Karl Johan Pettersen hin sommerettermiddag sat paa konditoriet «Alliance». I hans runde hode hvirvlet der sig en drøm om et litet pikehode av et ganske andet utseende. — Vi faar so at faa fat paa en anden, sa Pettersen efter en lang pause{{. . .}} Det er ikke sikkert at grevinden vilde ha likt lille Signe. Hun er for vakker. Skibsrederen spyttet forarget. Det var en uvane fra viserguttiden, da det ansaas for fint at spytte. — Jeg gir fan i alle andre, mumlet han forarget {{. . .}} Du har ikke været diplomatisk nok. Journalisten skjelet forarget til sin ven. — Diplomatisk? {{. . .}} Hvad mener du? Jeg er jo selv forelsket i pikebarnet. — Du or for gammel til hende, knurret Paalsen ubarmhjertig{{. . .}} Desuten er du jo gift. — Gift, vrisset Pettersen hurtig, men du er jo forlovet. Det er værre. — Naa, naa, bli ikke hidsig, kjære ven. Frøken Haglund er en forstandig dame. Man forlover sig med hende, men man gifter sig ikke.<noinclude></noinclude> i8tifu3c2gl35c5a12hp61z3igdlz0p 320625 320624 2026-05-10T11:26:23Z Øystein Tvede 3938 320625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Frøken Haglund satte megen pris paa at bli kaldt ung og dannet, skjønt hendes ungdom var noget problematisk og hendes dannelse væsentlig bestod i en affektert læspen, som var en direkte arv fra hendes grevelige elsker. Da det for tiden er mote, at gentlemen foretrækker blonde damer, var «grevinden's» garconnehaar, som i tidens løp hadde fulgt motens farveskiftninger, ved hjælp av vandstofhyperoxyd og andre kemikalier lyst og gyldenvenlig som en nordisk midtsommeraften. Merkelig nok var det ikke dette danske aristokratiske drømmebillede, som Paalsen tænkte paa, da han sammen med redaktør Karl Johan Pettersen hin sommerettermiddag sat paa konditoriet «Alliance». I hans runde hode hvirvlet der sig en drøm om et litet pikehode av et ganske andet utseende. — Vi faar se at faa fat paa en anden, sa Pettersen efter en lang pause{{. . .}} Det er ikke sikkert at grevinden vilde ha likt lille Signe. Hun er for vakker. Skibsrederen spyttet forarget. Det var en uvane fra viserguttiden, da det ansaas for fint at spytte. — Jeg gir fan i alle andre, mumlet han forarget {{. . .}} Du har ikke været diplomatisk nok. Journalisten skjelet forarget til sin ven. — Diplomatisk? {{. . .}} Hvad mener du? Jeg er jo selv forelsket i pikebarnet. — Du or for gammel til hende, knurret Paalsen ubarmhjertig{{. . .}} Desuten er du jo gift. — Gift, vrisset Pettersen hurtig, men du er jo forlovet. Det er værre. — Naa, naa, bli ikke hidsig, kjære ven. Frøken Haglund er en forstandig dame. Man forlover sig med hende, men man gifter sig ikke.<noinclude></noinclude> mx6n0pw64bdkvy5qw1s5d78tg9pbmu0 104 137005 320386 2026-05-10T01:51:54Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 34 — Fr det din mening at gifte dig med lille Fersen. Paalsen dunket i bordet. — Ja for fan, svor han, og jeg trodde du var den rette mand til at hjælpe mig med det. Og kan du det, saa vet du, at det ikke skal mangle paa en pon firsifret cheque. .... — Jeg er ikke hvit slavebandler, lo sportsmanden uten større forargelse . . . Men er det saadan fat med dig, gutten min, saa skal jeg gjøre, hvad jeg kan. Van- skeligheten ligger hos søsteren. Mimi passer hende som en dra… 320386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>34 — Fr det din mening at gifte dig med lille Fersen. Paalsen dunket i bordet. — Ja for fan, svor han, og jeg trodde du var den rette mand til at hjælpe mig med det. Og kan du det, saa vet du, at det ikke skal mangle paa en pon firsifret cheque. .... — Jeg er ikke hvit slavebandler, lo sportsmanden uten større forargelse . . . Men er det saadan fat med dig, gutten min, saa skal jeg gjøre, hvad jeg kan. Van- skeligheten ligger hos søsteren. Mimi passer hende som en drage. Hun vilde sætte himmel og jord i be- vægelse, hvis vi bortførte Signe. Paalsens smaa griseøine forsvandt næsteni hans hode. — Men denne Mimi Fersen, sa han langsomt og skulende, . . . saavidt jeg har forstaat dig, har du i sin tid hat litt med hende at gjøre. Pettersen vred sig paa stolen. — Og da burde du ha tak paa hende, fortsatte Paalsen. . . Hun er nok ræd for, at det skal bli be- kjendt. Hvis chefredaktøren skulde faa vite, at hendes åyd ikke er riktig i orden, saa tror jeg nok... — Hvad pokker er det, du mener, avbrøt den an- den ham, ... jeg er ikke av dem som renommerer mig av, at jeg har hat noget at gjøre med et skikke- lig pikebarn. — Noi, nei . . . det har jeg ikke sagt. Men du kan vel ikke negte at du ved utallige leiligheter har latt dig forlyde med at du har været kjæreste med Mimi Fersen. Det er en vakker pike, saa det er ikke noget at skamme sig over. Eller har det bare været skryt og fyllesnak. skrik ikke saa høit, hvisket Pettersen . . . Man kan jo høre hvert evig ord du siger. Men hvad kjends-<noinclude></noinclude> je8tunm9i7e1b2yjyu7qufros3mc3jo 320626 320386 2026-05-10T11:30:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Er det din mening at gifte dig med lille Fersen. Paalsen dunket i bordet. — Ja for fan, svor han, og jeg trodde du var den rette mand til at hjælpe mig med det. Og kan du det, saa vet du, at det ikke skal mangle paa en pon firsifret cheque. . . . — Jeg er ikke hvit slavebandler, lo sportsmanden uten større forargelse {{. . .}} Men er det saadan fat med dig, gutten min, saa skal jeg gjøre, hvad jeg kan. Vanskeligheten ligger hos søsteren. Mimi passer hende som en drage. Hun vilde sætte himmel og jord i bevægelse, hvis vi bortførte Signe. Paalsens smaa griseøine forsvandt næsteni hans hode. — Men denne Mimi Fersen, sa han langsomt og skulende, {{. . .}} saavidt jeg har forstaat dig, har du i sin tid hat litt med hende at gjøre. Pettersen vred sig paa stolen. — Og da burde du ha tak paa hende, fortsatte Paalsen{{. . .}} Hun er nok ræd for, at det skal bli bekjendt. Hvis chefredaktøren skulde faa vite, at hendes åyd ikke er riktig i orden, saa tror jeg nok{{. . .}} — Hvad pokker er det, du mener, avbrøt den anden ham, {{. . .}} jeg er ikke av dem som renommerer mig av, at jeg har hat noget at gjøre med et skikkelig pikebarn. — Nei, nei {{. . .}} det har jeg ikke sagt. Men du kan vel ikke negte at du ved utallige leiligheter har latt dig forlyde med at du har været kjæreste med Mimi Fersen. Det er en vakker pike, saa det er ikke noget at skamme sig over. Eller har det bare været skryt og fyllesnak. ― Skrik ikke saa høit, hvisket Pettersen {{. . .}} Man kan jo høre hvert evig ord du siger. Men hvad kjends-<noinclude></noinclude> 0njn1wik4kkszlylinzwjeqe8udlzkl 104 137006 320387 2026-05-10T01:52:02Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: gjerningerne angaar, saa vet du, at jeg siter aldrig. — Det vet jeg ikke netop, mumlet Paalsen. — Og det vilde være sjofelt og uridderlig at tale om den lykke, man har gjort hos en ellers respektabel kvinde. Men har jeg sagt at Mimi Fersen har været min elskerinde, saa kan du bite dig i halen paa, at det er sandt. Men det er nogen aar siden og jo min- dre der tales om det desto bedre. — Du skræpper nu av den erobring, naar du kan faa anledning til det. Men nu spør jeg… 320387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjerningerne angaar, saa vet du, at jeg siter aldrig. — Det vet jeg ikke netop, mumlet Paalsen. — Og det vilde være sjofelt og uridderlig at tale om den lykke, man har gjort hos en ellers respektabel kvinde. Men har jeg sagt at Mimi Fersen har været min elskerinde, saa kan du bite dig i halen paa, at det er sandt. Men det er nogen aar siden og jo min- dre der tales om det desto bedre. — Du skræpper nu av den erobring, naar du kan faa anledning til det. Men nu spør jeg dig: Hvorfor vrir du ikke hele næsen om paa det storsnutede spe- takel, som ikke tillater sin søster at seile med skikke- lige folk. — Det kunde jeg godt gjøre. Men det vilde ikke nytte. Hun anser ikke mig for særlig skikkelig efter vor lille historie. Dig kalder hun en liderlig kumpan. Paalsen sprat op. — Og du kan bande paa, at hun har en speciel mening om «grevinden». I den stilling, hun har, kjen- der hun hele byen. Skibsrederens kobberbrune ansikt var blit blodrødt. — En liderlig kumpan, hvæset han og løftet sin knyttede nære, for paa forhenværende visergutters vis at markere sin mening med slag i bordet, .. . naa saa, hun kaldte mig en liderlig kumpan. — Akkurat, sa Pettersen koldblodig. Men ta det - med ro. Man glor jo paa dig fra alle kanter. San sæt dig mand, dernede kommer jo lille Signe ganske — alene. Jeg skal invitere hende hit. Men ikke et ord om søsteren. Og se ikke ut som en ballon, der er spræk- kefærdig. Folk maa tro, at du har tapt paa børsen... Å Skibsrederen sank ned paa stolen, og hans øine<noinclude></noinclude> 4uho7slk91fb9cmffj9mk3gbies9jir 320627 320387 2026-05-10T11:32:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjerningerne angaar, saa vet du, at jeg siter aldrig. — Det vet jeg ikke netop, mumlet Paalsen. — Og det vilde være sjofelt og uridderlig at tale om den lykke, man har gjort hos en ellers respektabel kvinde. Men har jeg sagt at Mimi Fersen har været min elskerinde, saa kan du bite dig i halen paa, at det er sandt. Men det er nogen aar siden og jo mindre der tales om det desto bedre. — Du skræpper nu av den erobring, naar du kan faa anledning til det. Men nu spør jeg dig: Hvorfor vrir du ikke hele næsen om paa det storsnutede spetakel, som ikke tillater sin søster at seile med skikkelige folk. — Det kunde jeg godt gjøre. Men det vilde ikke nytte. Hun anser ikke mig for særlig skikkelig efter vor lille historie. Dig kalder hun en liderlig kumpan. Paalsen sprat op. — Og du kan bande paa, at hun har en speciel mening om «grevinden». I den stilling, hun har, kjender hun hele byen. Skibsrederens kobberbrune ansikt var blit blodrødt. — En liderlig kumpan, hvæset han og løftet sin knyttede nære, for paa forhenværende visergutters vis at markere sin mening med slag i bordet, {{. . .}} naa saa, hun kaldte mig en liderlig kumpan. — Akkurat, sa Pettersen koldblodig. Men ta det med ro. Man glor jo paa dig fra alle kanter. San sæt dig mand, dernede kommer jo lille Signe ganske alene. Jeg skal invitere hende hit. Men ikke et ord om søsteren. Og se ikke ut som en ballon, der er sprækkefærdig. Folk maa tro, at du har tapt paa børsen{{. . .}} Skibsrederen sank ned paa stolen, og hans øine<noinclude></noinclude> ms5o8d4pz42i6ddd7j67g6925u135p6 104 137007 320388 2026-05-10T01:52:08Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: søkte hen til midtgangen, hvor en ung pike langsomt kom gaaende opover den store sal. Men det var ikke bare Paalsens vandblaa øine som fulgte hende. Det saa ut som om hun trak alles blik til sig. Hun var ogsaa et syn som hun gik der lille Signe Fersen i sin enkle hvite kjole. Hendes store drømmende dypblaa øine, de litt svulmende læber under den svakt bøiede næse, det halvkrøllede gyldne haar, som bølget under den hvite baret, den fuldendte skikkelse, som vugget fremover… 320388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>søkte hen til midtgangen, hvor en ung pike langsomt kom gaaende opover den store sal. Men det var ikke bare Paalsens vandblaa øine som fulgte hende. Det saa ut som om hun trak alles blik til sig. Hun var ogsaa et syn som hun gik der lille Signe Fersen i sin enkle hvite kjole. Hendes store drømmende dypblaa øine, de litt svulmende læber under den svakt bøiede næse, det halvkrøllede gyldne haar, som bølget under den hvite baret, den fuldendte skikkelse, som vugget fremover i en lat, næsten eggendo ynde, — alt samlet sig til en ungpikecharme, som mindet om en skjøn prinsesse i et av livets og længselens marge utrykte eventyr. Hun skulde ogsaa bli en prinsesse. Men det ante ikke sportsredaktør Pettersen, som gik hende imøte med den brede gomytlighet, der kjendetegner den litt alderstegne, men ikke helt ufarlige Don Juan. Og det anet heller ikke skibsreder Paalsen med den store bank- konto og de slunkne sjælelige akti VIL. Der var skedd et under med Axel Geier og hans pro- tektor, den gamle læge, syntes at bli yngre av stolthet og forundring. Den lille journalist hvis liv i aarrækker hadde hængt i et haar, var hans store «tilfælde». Og dette tilfælde spillet i hans journal en meget betyd- ningsfuld rolle. Den alderstegne doktor var ikke noget stort lys for den medicinske videnskap, han tilhørte den nu snart utdøde gruppe, som kaldes huslæger, pene og dannede mænd, der kvikket op i familielivet og var til trøst og husvalelse, naar det knep i smaa<noinclude></noinclude> sz0q6ja7lk3wj0sr6620chrxzrt27ar 320628 320388 2026-05-10T11:33:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>søkte hen til midtgangen, hvor en ung pike langsomt kom gaaende opover den store sal. Men det var ikke bare Paalsens vandblaa øine som fulgte hende. Det saa ut som om hun trak alles blik til sig. Hun var ogsaa et syn som hun gik der lille Signe Fersen i sin enkle hvite kjole. Hendes store drømmende dypblaa øine, de litt svulmende læber under den svakt bøiede næse, det halvkrøllede gyldne haar, som bølget under den hvite baret, den fuldendte skikkelse, som vugget fremover i en lat, næsten eggendo ynde, — alt samlet sig til en ungpikecharme, som mindet om en skjøn prinsesse i et av livets og længselens marge utrykte eventyr. Hun skulde ogsaa bli en prinsesse. Men det ante ikke sportsredaktør Pettersen, som gik hende imøte med den brede gomytlighet, der kjendetegner den litt alderstegne, men ikke helt ufarlige Don Juan. Og det anet heller ikke skibsreder Paalsen med den store bankkonto og de slunkne sjælelige akti<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|VII.}} Der var skedd et under med Axel Geier og hans protektor, den gamle læge, syntes at bli yngre av stolthet og forundring. Den lille journalist hvis liv i aarrækker hadde hængt i et haar, var hans store «tilfælde». Og dette tilfælde spillet i hans journal en meget betydningsfuld rolle. Den alderstegne doktor var ikke noget stort lys for den medicinske videnskap, han tilhørte den nu snart utdøde gruppe, som kaldes huslæger, pene og dannede mænd, der kvikket op i familielivet og var til trøst og husvalelse, naar det knep i smaa<section end="2"/><noinclude></noinclude> mmezj2xk6488240mydq2t2al52jj93r 104 137008 320389 2026-05-10T01:52:14Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: maver eller feberen herjet. De fulgte de gamle til graven i ulastelige eylindere og døde selv mæt av dage i en beskeden rosensmykket villa, æret av efterkom- mere, glemt av videnskapen. Geiers gamle læge kommer sjelden utenfor sin have i Homansbyen. Han hadde været en sterk mand, men nu knaket hans svære krop av ælde. Hørsel og syn bogyndte at svikte og ret som det var maatte han tilkalde en yngre kollega for at kontrolere den stadig fremrykkende arteriosklerose. Den ærv… 320389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maver eller feberen herjet. De fulgte de gamle til graven i ulastelige eylindere og døde selv mæt av dage i en beskeden rosensmykket villa, æret av efterkom- mere, glemt av videnskapen. Geiers gamle læge kommer sjelden utenfor sin have i Homansbyen. Han hadde været en sterk mand, men nu knaket hans svære krop av ælde. Hørsel og syn bogyndte at svikte og ret som det var maatte han tilkalde en yngre kollega for at kontrolere den stadig fremrykkende arteriosklerose. Den ærværdige olding kjedet sig imidlertid ikke. Han hadde sin siste patient boende paa kvisten, og han aktet ikke at slippe «tilfældet Geier», før han selv indtok sin skyggefulde plads paa Vor Frelsers Gravlund sammen med sin forlængst avdøde hustru. Der laa en protokol paa hans skrivebord. I den hadde han samlet alle antegnelser fra nitten aar tilbake om Axel Geier. Det var en hel liten roman om et svakt og blafrende livslys, som han hadde holdt bræn- dende med sin utrættelige omsorg. Mangen gang hadde han tænkt at bearbeide dette merkelige tilfælde til en doktoravhandling, men tiden hadde løpet fra ham og gjort ham usikker. Imidlertid — denne protokol var ham daglig en kilde til glæde. Naar han bladet i den, følte han sig allikevel i pakt med den videnskap, som næsten paa alle omraader hadde sprunget forbi ham. For ham blev det en seirens bok. Han hadde fravristet dø- den et liv, — ikke ved et enkelt tilfælde, en akut attaque zen saagodtsom time for time i mangfoldige aar. Og nu følte ban seieren saa meget større som Axel Geier i den siste tid endelig hadde faat fast grund under føtterne. Mens han sygnet hen og visnet bort<noinclude></noinclude> qs8jr211gc5wkzq4hypjlkjen9n2mnq 320629 320389 2026-05-10T11:33:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maver eller feberen herjet. De fulgte de gamle til graven i ulastelige eylindere og døde selv mæt av dage i en beskeden rosensmykket villa, æret av efterkommere, glemt av videnskapen. Geiers gamle læge kommer sjelden utenfor sin have i Homansbyen. Han hadde været en sterk mand, men nu knaket hans svære krop av ælde. Hørsel og syn bogyndte at svikte og ret som det var maatte han tilkalde en yngre kollega for at kontrolere den stadig fremrykkende arteriosklerose. Den ærværdige olding kjedet sig imidlertid ikke. Han hadde sin siste patient boende paa kvisten, og han aktet ikke at slippe «tilfældet Geier», før han selv indtok sin skyggefulde plads paa Vor Frelsers Gravlund sammen med sin forlængst avdøde hustru. Der laa en protokol paa hans skrivebord. I den hadde han samlet alle antegnelser fra nitten aar tilbake om Axel Geier. Det var en hel liten roman om et svakt og blafrende livslys, som han hadde holdt brændende med sin utrættelige omsorg. Mangen gang hadde han tænkt at bearbeide dette merkelige tilfælde til en doktoravhandling, men tiden hadde løpet fra ham og gjort ham usikker. Imidlertid — denne protokol var ham daglig en kilde til glæde. Naar han bladet i den, følte han sig allikevel i pakt med den videnskap, som næsten paa alle omraader hadde sprunget forbi ham. For ham blev det en seirens bok. Han hadde fravristet døden et liv, — ikke ved et enkelt tilfælde, en akut attaque zen saagodtsom time for time i mangfoldige aar. Og nu følte ban seieren saa meget større som Axel Geier i den siste tid endelig hadde faat fast grund under føtterne. Mens han sygnet hen og visnet bort<noinclude></noinclude> 4dk0y0ij35tjmt6lfipuzp2uxxogtjk 104 137009 320390 2026-05-10T01:52:21Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 38 saaledes som livets lov er, blev hans patient friskere for hver dag som gik! Vel — noget førsteklasses liv var det ikke, men han saa til sin glæde, hvorledes den unge mands svake legeme hærdedes. Der stod ikke mere en hærskare av medicinflasker paa hans natbord. Patientens lunger, nyrer, lever og hjerte tvang ham ikke mere til at leve efter bestemte opskrifter. De stadige katarrher i næse og ører forsvandt, astmaen mildnedes, appetiten økedes samtidig som de ondartede… 320390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>38 saaledes som livets lov er, blev hans patient friskere for hver dag som gik! Vel — noget førsteklasses liv var det ikke, men han saa til sin glæde, hvorledes den unge mands svake legeme hærdedes. Der stod ikke mere en hærskare av medicinflasker paa hans natbord. Patientens lunger, nyrer, lever og hjerte tvang ham ikke mere til at leve efter bestemte opskrifter. De stadige katarrher i næse og ører forsvandt, astmaen mildnedes, appetiten økedes samtidig som de ondartede kjertelbylder visnet. Den gamle læge var en ydmyg mand. Han forstod at denne tilfrisknen ikke blot skyldtes ham. Det var viljen til liv, som hadde hjulpet hans patient over den vanskelige alder, hvor saamange svake ynglinger syn- ker sammen paa manddommens terskel. Ikke sol, ikke frisk luft, men arbeidsglæde hadde været den bedste medicin. Det lille kontor i «Fremtidens» redaktion var hans sanatorium. Naar oldingen var kommet saa langt i sine refleksi- oner, sviktet hans diagnose. Han hadde vanskelig for at forstan de merkelige interesser, som syntes at fylde hans patient med ny appetit paa livet. Engang hadde han trod at Geior skulde ta op den opgave som hans far i en san ung alder hadde sluppet. Men deri tok han feil. Sport og film var blit Axel Geiers verden! Det hadde været den gamle doktors største skuffelse, at hans patient, som han trodde paa veien til Parnasset, skulde samle sig om en journalistik, som syntes ham i høieste grad unyttig og likegyldig. Han tænkte ikke paa den store rolle, motsætningorne spiller heri ver- den: Den svakes længsel efter kraft og styrke, den begivenhetsfattiges trang til de levende billeders straa- lende fiktion.<noinclude></noinclude> oijjp5b46r97ii939eg57s4gw3hjfqb 320630 320390 2026-05-10T11:34:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saaledes som livets lov er, blev hans patient friskere for hver dag som gik! Vel — noget førsteklasses liv var det ikke, men han saa til sin glæde, hvorledes den unge mands svake legeme hærdedes. Der stod ikke mere en hærskare av medicinflasker paa hans natbord. Patientens lunger, nyrer, lever og hjerte tvang ham ikke mere til at leve efter bestemte opskrifter. De stadige katarrher i næse og ører forsvandt, astmaen mildnedes, appetiten økedes samtidig som de ondartede kjertelbylder visnet. Den gamle læge var en ydmyg mand. Han forstod at denne tilfrisknen ikke blot skyldtes ham. Det var viljen til liv, som hadde hjulpet hans patient over den vanskelige alder, hvor saamange svake ynglinger synker sammen paa manddommens terskel. Ikke sol, ikke frisk luft, men arbeidsglæde hadde været den bedste medicin. Det lille kontor i «Fremtidens» redaktion var hans sanatorium. Naar oldingen var kommet saa langt i sine refleksioner, sviktet hans diagnose. Han hadde vanskelig for at forstan de merkelige interesser, som syntes at fylde hans patient med ny appetit paa livet. Engang hadde han trod at Geior skulde ta op den opgave som hans far i en san ung alder hadde sluppet. Men deri tok han feil. Sport og film var blit Axel Geiers verden! Det hadde været den gamle doktors største skuffelse, at hans patient, som han trodde paa veien til Parnasset, skulde samle sig om en journalistik, som syntes ham i høieste grad unyttig og likegyldig. Han tænkte ikke paa den store rolle, motsætningorne spiller heri verden: Den svakes længsel efter kraft og styrke, den begivenhetsfattiges trang til de levende billeders straalende fiktion.<noinclude></noinclude> oyfxiy5per8ou49hdik72w0vqzree1j 104 137010 320391 2026-05-10T01:52:27Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 39 En hellig søndag, da den gamle og hans protegé hadde spist den obligate oksestek sammen, kom dette spørsmaal paa bane. — Skriver du aldrig vers, Axel, spurte doktoren fra dypet av sin lænestol og san eftertænksom efter røkskyene fra sin langpipe. Geier skvat op. Han sat og nød duften av virgi- niaen og spekulerte paa, om han snart kunde vove sig ikast med tobakken. — Nei, svarte han opriktig, det duer jeg ikke til. — Din far hadde store gaver i den retning, lø… 320391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>39 En hellig søndag, da den gamle og hans protegé hadde spist den obligate oksestek sammen, kom dette spørsmaal paa bane. — Skriver du aldrig vers, Axel, spurte doktoren fra dypet av sin lænestol og san eftertænksom efter røkskyene fra sin langpipe. Geier skvat op. Han sat og nød duften av virgi- niaen og spekulerte paa, om han snart kunde vove sig ikast med tobakken. — Nei, svarte han opriktig, det duer jeg ikke til. — Din far hadde store gaver i den retning, lød det fra lænestolens dyp. . . Han var en blid drømmer. — Jeg har nok ikke arvet nogen av min fars talen- ter. Han søkte op mot stjernerne, mens jeg forsøker at klamre mig til jorden. Han elsket at drømme, jeg holder mest av kjendsgjerninger. Hændelserne.... det er mit liv. Der findes intet som er skjønnere end at sitte ved begivenheternes kilde og lytte til deres rislen. — Forunderlig mumlet doktoren halvt for sig selv. Av og til morer det mig at tælle mine pulsslag for at konstatere, hvorledes livets krætter langsomt eb- ber ut. Jeg har aldrig været ordentlig syk. Men maskineriet slites automatisk op. Snart ruller den siste blodstrøm gjennem den siste hjerteklaf. Saaledes er det at visne gutten min og dø mæt av dage. Tilslut er det likegyldig om morgendagen bringer liv eller død. Med dig er det anderledes, kjære Axel. Du var det mindste barn, som nogensinde er kommet til ver- den. Jeg maatte arbeide et halvt døgn med dig for at holde paa den svake livsgnist, som fandtes. Og senere har jeg gang paa gang i aarenes løp staat ved din seng sammen med din uforglemmelige mor og ventet paa, at du skulde gaa bort. Der var stunder, da dit<noinclude></noinclude> n9laeyf4fr8f8eregwhnbrtg6cj7jn4 320631 320391 2026-05-10T11:35:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En hellig søndag, da den gamle og hans protegé hadde spist den obligate oksestek sammen, kom dette spørsmaal paa bane. — Skriver du aldrig vers, Axel, spurte doktoren fra dypet av sin lænestol og san eftertænksom efter røkskyene fra sin langpipe. Geier skvat op. Han sat og nød duften av virginiaen og spekulerte paa, om han snart kunde vove sig ikast med tobakken. — Nei, svarte han opriktig, det duer jeg ikke til. — Din far hadde store gaver i den retning, lød det fra lænestolens dyp. . . Han var en blid drømmer. — Jeg har nok ikke arvet nogen av min fars talenter. Han søkte op mot stjernerne, mens jeg forsøker at klamre mig til jorden. Han elsket at drømme, jeg holder mest av kjendsgjerninger. Hændelserne.... det er mit liv. Der findes intet som er skjønnere end at sitte ved begivenheternes kilde og lytte til deres rislen. — Forunderlig mumlet doktoren halvt for sig selv. Av og til morer det mig at tælle mine pulsslag for at konstatere, hvorledes livets krætter langsomt ebber ut. Jeg har aldrig været ordentlig syk. Men maskineriet slites automatisk op. Snart ruller den siste blodstrøm gjennem den siste hjerteklaf. Saaledes er det at visne gutten min og dø mæt av dage. Tilslut er det likegyldig om morgendagen bringer liv eller død. Med dig er det anderledes, kjære Axel. Du var det mindste barn, som nogensinde er kommet til verden. Jeg maatte arbeide et halvt døgn med dig for at holde paa den svake livsgnist, som fandtes. Og senere har jeg gang paa gang i aarenes løp staat ved din seng sammen med din uforglemmelige mor og ventet paa, at du skulde gaa bort. Der var stunder, da dit<noinclude></noinclude> 1pjvedmkr32xk8zg4bp4mgnont0vzku 104 137011 320392 2026-05-10T01:52:33Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: legeme syntes at være helt dødt. Men dine øine levet. De gav ikke tapt. Din opvekst var en stadig visnen, men du vilde leve. Jeg tænkte ofte, at der brandt en eller anden længsel i dig, en opgave, du hadde at gjøre og det bar dig over alle dit legemes gjenvordigheter... Du faar undskylde mig, gutten min, at jeg taler saa likefrem. Men jeg føler nu, hvad jeg aldrig hadde trodd, at du kommer til at overleve mig mange aar. Snart er det forbi med mig. Vorherres signaler er ikke… 320392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>legeme syntes at være helt dødt. Men dine øine levet. De gav ikke tapt. Din opvekst var en stadig visnen, men du vilde leve. Jeg tænkte ofte, at der brandt en eller anden længsel i dig, en opgave, du hadde at gjøre og det bar dig over alle dit legemes gjenvordigheter... Du faar undskylde mig, gutten min, at jeg taler saa likefrem. Men jeg føler nu, hvad jeg aldrig hadde trodd, at du kommer til at overleve mig mange aar. Snart er det forbi med mig. Vorherres signaler er ikke til at ta feil av. Maaske dette er vor siste sam- tale. Ingen kan vite det. Men siden vi mu sitter og snakker fortrolig sammen, vil jeg først og fremst takke dig. Du har isandhet været en god og taalmo- dig patient. Aldrig har jeg hørt en klage fra dine læber. Og jeg siger ikke for meget, naar jeg erklæ- rer, at du hår git mit kald indhold og værdi, fordi jeg har faat i opdrag at kjæmpe for dit liv. Det er, maaske egoistisk sagt, men saa er det. Du er blit mit livs stolthet. Gamle mænd har ogsaa sin forfængelighet. Men nu ser jeg, at mit hverv er endt. Livet har faat et godt grep paa dig. Du kan spise oksestek om søn- dagen som andre mennesker, snart tænder du dig en pipe. Jeg skulde ønske at jeg kunde følge dig videre for at se, hvilken mening Vorherre har hat med at holde dig ilive. Men Gud vet, om ikke dette blir min siste oksestek og min siste pipe... Saa, saa, gut- ten min, du skal ikke ængste dig. Mine prognoser har som du vet ikke altid været korrekte. Nu er det paatide at ta sig en riktig lang og god middagslur, saa tales vi videre om sakerne — en anden gang . .. Dypt bevæget gikk Axel Geier op paa sit lille hyg- gelige kvistværelse. Han hadde tænkt at gaa ned paa redaktionen for at se paa posten og hente de uten-<noinclude></noinclude> dmkzre9qjqkqevp5btq05izwa3bhitb 320632 320392 2026-05-10T11:38:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>legeme syntes at være helt dødt. Men dine øine levet. De gav ikke tapt. Din opvekst var en stadig visnen, men du vilde leve. Jeg tænkte ofte, at der ''brandt'' en eller anden længsel i dig, en opgave, du hadde at gjøre og det bar dig over alle dit legemes gjenvordigheter{{. . .}} Du faar undskylde mig, gutten min, at jeg taler saa likefrem. Men jeg føler nu, hvad jeg aldrig hadde trodd, at du kommer til at overleve mig mange aar. Snart er det forbi med mig. Vorherres signaler er ikke til at ta feil av. Maaske dette er vor siste samtale. Ingen kan vite det. Men siden vi mu sitter og snakker fortrolig sammen, vil jeg først og fremst takke dig. Du har isandhet været en god og taalmodig patient. Aldrig har jeg hørt en klage fra dine læber. Og jeg siger ikke for meget, naar jeg erklærer, at du hår git mit kald indhold og værdi, fordi jeg har faat i opdrag at kjæmpe for dit liv. Det er, maaske egoistisk sagt, men saa er det. Du er blit mit livs stolthet. Gamle mænd har ogsaa sin forfængelighet. Men nu ser jeg, at mit hverv er endt. Livet har faat et godt grep paa dig. Du kan spise oksestek om søndagen som andre mennesker, snart tænder du dig en pipe. Jeg skulde ønske at jeg kunde følge dig videre for at se, hvilken mening Vorherre har hat med at holde dig ilive. Men Gud vet, om ikke dette blir min siste oksestek og min siste pipe{{. . .}} Saa, saa, gutten min, du skal ikke ængste dig. Mine prognoser har som du vet ikke altid været korrekte. Nu er det paatide at ta sig en riktig lang og god middagslur, saa tales vi videre om sakerne — en anden gang {{. . .}} Dypt bevæget gikk Axel Geier op paa sit lille hyggelige kvistværelse. Han hadde tænkt at gaa ned paa redaktionen for at se paa posten og hente de uten-<noinclude></noinclude> b6axfaextryt5latgqaw0hjsmako84f 104 137012 320393 2026-05-10T01:52:41Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 41 landske aviser, men der var noget som holdt ham til- bake. Aldrig hadde hans gamle ven, hvis glade og mun- tre ansikt han i de mange aar hadde set lænet over sit sykeleie, talt slik til ham. Det var som en røst fra en fjern egn. Da ringte det i telefonen. Journalisten grep den nervøst. Det var chefredaktøren. — Maa jeg takke Dom, Geier, for artikelen idag, san lød den klare, mandige stemme . . . Den har vakt opsikt. Et par filmsagenter har allerede skjældt mig huden… 320393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>41 landske aviser, men der var noget som holdt ham til- bake. Aldrig hadde hans gamle ven, hvis glade og mun- tre ansikt han i de mange aar hadde set lænet over sit sykeleie, talt slik til ham. Det var som en røst fra en fjern egn. Da ringte det i telefonen. Journalisten grep den nervøst. Det var chefredaktøren. — Maa jeg takke Dom, Geier, for artikelen idag, san lød den klare, mandige stemme . . . Den har vakt opsikt. Et par filmsagenter har allerede skjældt mig huden fuld. Det er et godt tegn. Hold frem som De stevner! . . . De kan jo skrive. Her findes ikke mange i dette land som kan det! — — Den unge journalist la forvirret mikrofonen paa plads. Hans øine straalet. Henrykt sprang han ned trappene for at bringe sin protektor den glædelige nyhet. Men han blev staaende paa terskelen til røke- værelset. Doktoren sat i den dype lænestol med pipen i mun- den. Men hans hode var sunket om paa siden og øinene stirret ind i en dyp fjernhet. Den gamle huslæge var død. VII. Træt og sliten ordnet Mimi Fersen sit kontorbord, pakket skrivemaskinen ind i sit futteral og laste skuf- ferne. Klokken var henimot fem om eftermiddagen og den ulidelige varme, som hadde strømmet ind de aapne vinduer, begyndte at gi sig litt.<noinclude></noinclude> aw58mpg9f3vu5wp5mvdwt92osz5yg0g 320633 320393 2026-05-10T11:39:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>landske aviser, men der var noget som holdt ham tilbake. Aldrig hadde hans gamle ven, hvis glade og muntre ansikt han i de mange aar hadde set lænet over sit sykeleie, talt slik til ham. Det var som en røst fra en fjern egn. Da ringte det i telefonen. Journalisten grep den nervøst. Det var chefredaktøren. — Maa jeg takke Dom, Geier, for artikelen idag, san lød den klare, mandige stemme {{. . .}} Den har vakt opsikt. Et par filmsagenter har allerede skjældt mig huden fuld. Det er et godt tegn. Hold frem som De stevner! {{. . .}} De kan jo skrive. Her findes ikke mange i dette land som kan det! — — Den unge journalist la forvirret mikrofonen paa plads. Hans øine straalet. Henrykt sprang han ned trappene for at bringe sin protektor den glædelige nyhet. Men han blev staaende paa terskelen til røkeværelset. Doktoren sat i den dype lænestol med pipen i munden. Men hans hode var sunket om paa siden og øinene stirret ind i en dyp fjernhet. Den gamle huslæge var død.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|VII.}} Træt og sliten ordnet Mimi Fersen sit kontorbord, pakket skrivemaskinen ind i sit futteral og laste skufferne. Klokken var henimot fem om eftermiddagen og den ulidelige varme, som hadde strømmet ind de aapne vinduer, begyndte at gi sig litt.<section end="2"/><noinclude></noinclude> k4edqrln2kdo72047kb4c78lrung009 104 137013 320394 2026-05-10T01:52:47Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 42 Den store bygning var likesom utdød. Redaktøren hadde nettop tat farvel — maaske litt mindre velvillig end ellers. Han pleiet ofte at snakke litt med hende om lørdagene, spørge om hendes søndagsplaner eller paa sin joviale og gemytlige maate berøre dagens hæn- delser og morgenavisens utseende. Men denne gang hadde han ikke stanset foran hendes pult, men skyndt sig ut med en næsten mut hilsen og et hurtig prø- vende blik. Med et litet suk tok Mimi sin hat og sine han… 320394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>42 Den store bygning var likesom utdød. Redaktøren hadde nettop tat farvel — maaske litt mindre velvillig end ellers. Han pleiet ofte at snakke litt med hende om lørdagene, spørge om hendes søndagsplaner eller paa sin joviale og gemytlige maate berøre dagens hæn- delser og morgenavisens utseende. Men denne gang hadde han ikke stanset foran hendes pult, men skyndt sig ut med en næsten mut hilsen og et hurtig prø- vende blik. Med et litet suk tok Mimi sin hat og sine hansker paa sig, san sig et øieblik prøvende i speilet, rettet nogen viltre krøller over ørene og smilte til sig selv. Det blev bare et melankolsk smil, men det forskjøn- net det ellers saa strenge ansikt. Paa gangen traf hun den gamle faktor, som næsten i et halvt aarhundrede hadde fulgt avisen — baade i gode og onde tider. Den moderne teknik hadde man- gen gang bragt forvirring i hans gamle solide utdan- nelse og tvunget ham til at vike for yngre kræfter. Men han sat endnu paa sit gamle kontor og figurerte. Han overvaaget likesom avisens traditioner og var en stadig sprudlende kilde, naar det gjaldt at forherlige de svundne tider. Men i det øieblik rotationspressen begyndte at rulle og larme, trak han sig tilbake til sin hule og knurret for sig selv over det moderne juks og drømte sig tilbake til den tid, da «Fremtiden» blev trykt med en haandpresse, som nu stod paa eteller andet museum og rustet sig tildøde. Den ærværdige faktors væsentlige beskjæftigelse var at vandre omkring mellem sætteri og redaktion og snakke med alle dem, som hadde tid til at høre paa hans beretninger fra et eller andet merkelig «Anno Domini» Han lignet en gammel general fra det tredje keiser-<noinclude></noinclude> 2tur2t1jmoro9v7avjtqfkm45dpd6jr 320634 320394 2026-05-10T11:40:25Z Øystein Tvede 3938 320634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den store bygning var likesom utdød. Redaktøren hadde nettop tat farvel — maaske litt mindre velvillig end ellers. Han pleiet ofte at snakke litt med hende om lørdagene, spørge om hendes søndagsplaner eller paa sin joviale og gemytlige maate berøre dagens hændelser og morgenavisens utseende. Men denne gang hadde han ikke stanset foran hendes pult, men skyndt sig ut med en næsten mut hilsen og et hurtig prøvende blik. Med et litet suk tok Mimi sin hat og sine hansker paa sig, san sig et øieblik prøvende i speilet, rettet nogen viltre krøller over ørene og smilte til sig selv. Det blev bare et melankolsk smil, men det forskjønnet det ellers saa strenge ansikt. Paa gangen traf hun den gamle faktor, som næsten i et halvt aarhundrede hadde fulgt avisen — baade i gode og onde tider. Den moderne teknik hadde mangen gang bragt forvirring i hans gamle solide utdannelse og tvunget ham til at vike for yngre kræfter. Men han sat endnu paa sit gamle kontor og figurerte. Han overvaaget likesom avisens traditioner og var en stadig sprudlende kilde, naar det gjaldt at forherlige de svundne tider. Men i det øieblik rotationspressen begyndte at rulle og larme, trak han sig tilbake til sin hule og knurret for sig selv over det moderne juks og drømte sig tilbake til den tid, da «Fremtiden» blev trykt med en haandpresse, som nu stod paa eteller andet museum og rustet sig tildøde. Den ærværdige faktors væsentlige beskjæftigelse var at vandre omkring mellem sætteri og redaktion og snakke med alle dem, som hadde tid til at høre paa hans beretninger fra et eller andet merkelig «Anno Domini» Han lignet en gammel general fra det tredje keiser-<noinclude></noinclude> b06w4eawl38ymm7jdffgp2nku4shspp 320635 320634 2026-05-10T11:42:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den store bygning var likesom utdød. Redaktøren hadde nettop tat farvel — maaske litt mindre velvillig end ellers. Han pleiet ofte at snakke litt med hende om lørdagene, spørge om hendes søndagsplaner eller paa sin joviale og gemytlige maate berøre dagens hændelser og morgenavisens utseende. Men denne gang hadde han ikke stanset foran hendes pult, men skyndt sig ut med en næsten mut hilsen og et hurtig prøvende blik. Med et litet suk tok Mimi sin hat og sine hansker paa sig, san sig et øieblik prøvende i speilet, rettet nogen viltre krøller over ørene og smilte til sig selv. Det blev bare et melankolsk smil, men det forskjønnet det ellers saa strenge ansikt. Paa gangen traf hun den gamle faktor, som næsten i et halvt aarhundrede hadde fulgt avisen — baade i gode og onde tider. Den moderne teknik hadde mangen gang bragt forvirring i hans gamle solide utdannelse og tvunget ham til at vike for yngre kræfter. Men han sat endnu paa sit gamle kontor og figurerte. Han overvaaget likesom avisens traditioner og var en stadig sprudlende kilde, naar det gjaldt at forherlige de svundne tider. Men i det øieblik rotationspressen begyndte at rulle og larme, trak han sig tilbake til sin hule og knurret for sig selv over det moderne juks og drømte sig tilbake til den tid, da «Fremtiden» blev trykt med en haandpresse, som nu stod paa eteller andet museum og rustet sig tildøde. Den ærværdige faktors væsentlige beskjæftigelse var at vandre omkring mellem sætteri og redaktion og snakke med alle dem, som hadde tid til at høre paa hans beretninger fra et eller andet merkelig «Anno Domini» Han lignet en gammel general fra det tredje keiser-<noinclude></noinclude> ox7k6xkmm3sor8bhzgel2y9v8pkwjst 104 137014 320395 2026-05-10T01:52:54Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ' dømme og saa med sine buskede øienbryn og sin svul- mende graa bart ut som en fornem herre fra kalve- krydstiden. Da han under forskjellige paaskud og i mangel av anden beskjæftigelse vandret omkring paa kontoret i ekspedition og redaktion for at slaa av en passiar, holdt han sig merkelig a jour med forholdene og de smaa og store intriger i «Fremtidens» levende organisme. Som de fleste gamle folk, der i al sin tid har snuset i aviser, elsket han nyheter — ikke saa meget… 320395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>' dømme og saa med sine buskede øienbryn og sin svul- mende graa bart ut som en fornem herre fra kalve- krydstiden. Da han under forskjellige paaskud og i mangel av anden beskjæftigelse vandret omkring paa kontoret i ekspedition og redaktion for at slaa av en passiar, holdt han sig merkelig a jour med forholdene og de smaa og store intriger i «Fremtidens» levende organisme. Som de fleste gamle folk, der i al sin tid har snuset i aviser, elsket han nyheter — ikke saa meget de store officielle aktualiteter som de smaa behagelige, interne sensationer, der av uforstanende og taapelige menne- sker kaldes sladder. — Naa frøken Forsen, sa denne statelige repræsen- tant for en svunden typografi, da han møtte den unge dame paa utganende... færdig for dagen? Jeg traf netop chefen. Han var noget kort for hodet. Varmen kan jeg tænke. 28 grader i skyggen. Det nedsætter humøret. Han spurte efter redaktør Pettersen. Men Pettersen er formodentlig allerede ute paa fjorden med unge Paalsen. Ikke noget selskap for et medlem av «Fremtidens redaktion. — Hvad slags mand er denne Paalsen? spurte Mimi uvilkaarlig. Faktoren trak frem et uhyre lommetørklæ og tør- ret sveden av sin skallede isse. — Bundfald kjære frøken, — daarlig bærme, som — paa grund av det økonomiske roteri er kommet op i dagen. Om et par aar vil han paa grund av tyngde- —— kraften synke igjen og indta sin naturlige plads paa bunden. Apropos Paalsen. Jeg hørte nettop av kor- — rekturlæser Pram, at han hadde set ham og Pettersen kjøre i bil utover Drammensveien med en ung og og<noinclude></noinclude> arvxdli5x9eljwsjpr2wk1i81tqhx21 320636 320395 2026-05-10T11:43:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dømme og saa med sine buskede øienbryn og sin svulmende graa bart ut som en fornem herre fra kalvekrydstiden. Da han under forskjellige paaskud og i mangel av anden beskjæftigelse vandret omkring paa kontoret i ekspedition og redaktion for at slaa av en passiar, holdt han sig merkelig a jour med forholdene og de smaa og store intriger i «Fremtidens» levende organisme. Som de fleste gamle folk, der i al sin tid har snuset i aviser, elsket han nyheter — ikke saa meget de store officielle aktualiteter som de smaa behagelige, interne sensationer, der av uforstanende og taapelige mennesker kaldes sladder. — Naa frøken Forsen, sa denne statelige repræsentant for en svunden typografi, da han møtte den unge dame paa utganende {{. . .}} færdig for dagen? Jeg traf netop chefen. Han var noget kort for hodet. Varmen kan jeg tænke. 28 grader i skyggen. Det nedsætter humøret. Han spurte efter redaktør Pettersen. Men Pettersen er formodentlig allerede ute paa fjorden med unge Paalsen. Ikke noget selskap for et medlem av «Fremtidens redaktion. — Hvad slags mand er denne Paalsen? spurte Mimi uvilkaarlig. Faktoren trak frem et uhyre lommetørklæ og tørret sveden av sin skallede isse. — Bundfald kjære frøken, — daarlig bærme, som paa grund av det økonomiske roteri er kommet op i dagen. Om et par aar vil han paa grund av tyngdekraften synke igjen og indta sin naturlige plads paa bunden. Apropos Paalsen. Jeg hørte nettop av korrekturlæser Pram, at han hadde set ham og Pettersen kjøre i bil utover Drammensveien med en ung og<noinclude></noinclude> kirpighx4p1ev5l1prrhzbuwaeew7i0 320637 320636 2026-05-10T11:44:14Z Øystein Tvede 3938 320637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dømme og saa med sine buskede øienbryn og sin svulmende graa bart ut som en fornem herre fra kalvekrydstiden. Da han under forskjellige paaskud og i mangel av anden beskjæftigelse vandret omkring paa kontoret i ekspedition og redaktion for at slaa av en passiar, holdt han sig merkelig a jour med forholdene og de smaa og store intriger i «Fremtidens» levende organisme. Som de fleste gamle folk, der i al sin tid har snuset i aviser, elsket han nyheter — ikke saa meget de store officielle aktualiteter som de smaa behagelige, interne sensationer, der av uforstanende og taapelige mennesker kaldes sladder. — Naa frøken Fersen, sa denne statelige repræsentant for en svunden typografi, da han møtte den unge dame paa utganende {{. . .}} færdig for dagen? Jeg traf netop chefen. Han var noget kort for hodet. Varmen kan jeg tænke. 28 grader i skyggen. Det nedsætter humøret. Han spurte efter redaktør Pettersen. Men Pettersen er formodentlig allerede ute paa fjorden med unge Paalsen. Ikke noget selskap for et medlem av «Fremtidens redaktion. — Hvad slags mand er denne Paalsen? spurte Mimi uvilkaarlig. Faktoren trak frem et uhyre lommetørklæ og tørret sveden av sin skallede isse. — Bundfald kjære frøken, — daarlig bærme, som paa grund av det økonomiske roteri er kommet op i dagen. Om et par aar vil han paa grund av tyngdekraften synke igjen og indta sin naturlige plads paa bunden. Apropos Paalsen. Jeg hørte nettop av korrekturlæser Pram, at han hadde set ham og Pettersen kjøre i bil utover Drammensveien med en ung og<noinclude></noinclude> inu7loej4c2e22dcg0lq9xl7ov9vf83 104 137015 320396 2026-05-10T01:53:00Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: smuk dame. De skulde vel ut og seile, kan jeg tro. Ungdommen nu for tiden . . . Faktoren var nu akkurat kommet ind paa sit ynd- lingstema om ungdommens forvildelser, men denne gang fik han ikke anledning til at utfolde sig, for frø- ken Fersen hadde plutselig faat hastverk og styrtet ind i elevatoren. — Smuk dame, mumlet faktoren litt skuffet efter hende . . . Visselig en prægtig kvinde, men kort for hodet. Maaske det er varmen. 28 grader i skyggen. Hvorpaa den gamle herre v… 320396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smuk dame. De skulde vel ut og seile, kan jeg tro. Ungdommen nu for tiden . . . Faktoren var nu akkurat kommet ind paa sit ynd- lingstema om ungdommens forvildelser, men denne gang fik han ikke anledning til at utfolde sig, for frø- ken Fersen hadde plutselig faat hastverk og styrtet ind i elevatoren. — Smuk dame, mumlet faktoren litt skuffet efter hende . . . Visselig en prægtig kvinde, men kort for hodet. Maaske det er varmen. 28 grader i skyggen. Hvorpaa den gamle herre vandret videre for i uten- riksavdelingen at finde et nyt offer som var mere villig til at høre paa det interessante kapitel om ungdom- mens forvildelser. Men Mimi Fersen hadde faat ild under fotsaalerne. JEn egen uro hadde grepet hende. Hun tok den første bil, som bød sig frem og snart efter suste den i stor fart nedover de folketomme gater utover mot Bygdø Allé, hvor hun hadde en liten umoderne taarnleilighet i en gammel leiegaard fra den tyske arkitekturs skjænd- selstid. Nogen minutter efter var hun paa fuldt sprang opover de mange trapper, aapnet entredøren med yale- nøkkel og styrtet ind i den lille hyggelige salon. — Signe, ropte hun. Men hun fik ikke noget svar. Med bankende hjerte gjennemsøkte hun hele leilig- heten og stanset ute i det lille kjøkken. Ved siden av indkjøpet til middagen lan der en seddel, beskrevet med store lodrette bokstaver. Der laa altsaa forkla- ringen. Hun anet ikke hvad den indeholdt. Med en svak stønnen sank hun ned paa en stol og stirret hen paa den graa papirlap. Uttrykket i det endnu ungdom- |<noinclude></noinclude> oa84lzyi3ay171t3i5s8i5xl9fetyd4 320638 320396 2026-05-10T11:45:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smuk dame. De skulde vel ut og seile, kan jeg tro. Ungdommen nu for tiden {{. . .}} Faktoren var nu akkurat kommet ind paa sit yndlingstema om ungdommens forvildelser, men denne gang fik han ikke anledning til at utfolde sig, for frøken Fersen hadde plutselig faat hastverk og styrtet ind i elevatoren. — Smuk dame, mumlet faktoren litt skuffet efter hende {{. . .}} Visselig en prægtig kvinde, men kort for hodet. Maaske det er varmen. 28 grader i skyggen. Hvorpaa den gamle herre vandret videre for i utenriksavdelingen at finde et nyt offer som var mere villig til at høre paa det interessante kapitel om ungdommens forvildelser. Men Mimi Fersen hadde faat ild under fotsaalerne. En egen uro hadde grepet hende. Hun tok den første bil, som bød sig frem og snart efter suste den i stor fart nedover de folketomme gater utover mot Bygdø Allé, hvor hun hadde en liten umoderne taarnleilighet i en gammel leiegaard fra den tyske arkitekturs skjændselstid. Nogen minutter efter var hun paa fuldt sprang opover de mange trapper, aapnet entredøren med yalenøkkel og styrtet ind i den lille hyggelige salon. — Signe, ropte hun. Men hun fik ikke noget svar. Med bankende hjerte gjennemsøkte hun hele leiligheten og stanset ute i det lille kjøkken. Ved siden av indkjøpet til middagen lan der en seddel, beskrevet med store lodrette bokstaver. Der laa altsaa forklaringen. Hun anet ikke hvad den indeholdt. Med en svak stønnen sank hun ned paa en stol og stirret hen paa den graa papirlap. Uttrykket i det endnu ungdom-<noinclude></noinclude> iv9zdqrfq56x6woz0a1zfz0zhirjhzx 104 137016 320397 2026-05-10T01:53:06Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: PST melige ansikt likesom stivnet og de klare og skarpe blaa øine blev onde og hatefulde. Længe blev hun sittende slik, det var som hun ikke vaaget at røre ved skrivelsen paa kjøkkenbordet. Men plutselig tok hun sig sammen, rev papiret til sig og læste halvhøit . . . Kjæreste Mimi, jeg orker ikke denne fryktelige varme og fjorden ser saa fristende ut. Reiser ut med «Pan- dora V>. Er ikke videre begeistret for selskapet og gaar av i Drøbak. Kommer tilbake imorgen tidlig.… 320397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>PST melige ansikt likesom stivnet og de klare og skarpe blaa øine blev onde og hatefulde. Længe blev hun sittende slik, det var som hun ikke vaaget at røre ved skrivelsen paa kjøkkenbordet. Men plutselig tok hun sig sammen, rev papiret til sig og læste halvhøit . . . Kjæreste Mimi, jeg orker ikke denne fryktelige varme og fjorden ser saa fristende ut. Reiser ut med «Pan- dora V>. Er ikke videre begeistret for selskapet og gaar av i Drøbak. Kommer tilbake imorgen tidlig. Har bevæbnet mig med en tandbørste og en femkrone. Stol paa mig. Din Signe. Mimi krammet papiret sammen i sin haand og kastet det fra sig. — Ja, ja, mumlet hun, jeg var ogsaa 16 aar den gang, følte mig saa sikker. Og allikevel . . . Fjorden fristet ogsaa mig .. . Det ødela min ungdom. Aldrig kan jeg vaske den skjændselsflek bort. Stakkars lille Signe, du forstaar ikke faren, som truer dig. Jeg var ensom og uten beskyttelse. Men du har mig. Og ved Gud, hvis de vover .. . Hun reiste sig. Der var sprunget en beslutsomhet- rynke frem paa den høie, hvite pande .. . Saa styrtet hun ind i taarnværelset. Det lille taarn var hendes stolthet. Herfra kunde hun se utover en stor del av fjorden. Den laa stille og speilblank og de mange hvite seil hang blafrende i løiveiret. Dette syn hadde ofte glædet hende, nu fyldte det hende med angst. En stor 12-meter med alle seil oppe gled netop frem i høide med odden ved Bygdønæs. Den hadde netop fanget det første svake blaf av aftenbrisen i sine silkeseil og løste sig ut av de mindre baaters klynge.<noinclude></noinclude> 0qkad8suxdgoypfbq4755rifn1cguqt 320639 320397 2026-05-10T11:46:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>melige ansikt likesom stivnet og de klare og skarpe blaa øine blev onde og hatefulde. Længe blev hun sittende slik, det var som hun ikke vaaget at røre ved skrivelsen paa kjøkkenbordet. Men plutselig tok hun sig sammen, rev papiret til sig og læste halvhøit {{. . .}} Kjæreste Mimi, jeg orker ikke denne fryktelige varme og fjorden ser saa fristende ut. Reiser ut med «Pandora V>. Er ikke videre begeistret for selskapet og gaar av i Drøbak. Kommer tilbake imorgen tidlig. Har bevæbnet mig med en tandbørste og en femkrone. Stol paa mig. Din Signe. Mimi krammet papiret sammen i sin haand og kastet det fra sig. — Ja, ja, mumlet hun, jeg var ogsaa 16 aar den gang, følte mig saa sikker. Og allikevel {{. . .}} Fjorden fristet ogsaa mig {{. . .}} Det ødela min ungdom. Aldrig kan jeg vaske den skjændselsflek bort. Stakkars lille Signe, du forstaar ikke faren, som truer dig. Jeg var ensom og uten beskyttelse. Men du har mig. Og ved Gud, hvis de vover {{. . .}} Hun reiste sig. Der var sprunget en beslutsomhetrynke frem paa den høie, hvite pande {{. . .}} Saa styrtet hun ind i taarnværelset. Det lille taarn var hendes stolthet. Herfra kunde hun se utover en stor del av fjorden. Den laa stille og speilblank og de mange hvite seil hang blafrende i løiveiret. Dette syn hadde ofte glædet hende, nu fyldte det hende med angst. En stor 12-meter med alle seil oppe gled netop frem i høide med odden ved Bygdønæs. Den hadde netop fanget det første svake blaf av aftenbrisen i sine silkeseil og løste sig ut av de mindre baaters klynge.<noinclude></noinclude> g32a6h5uhwuns23qhgesyzj93zoiq8g 104 137017 320398 2026-05-10T01:53:18Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 46 Det kraftige mahogniskrog lyste rødgyldent i solen. I en stor bue svingte den ut forbi Herbern og med alle skjøter strammet stevnet den utover i sundet mellem Nakholmen og Kobbernaglen. Mimi Fersen knyttet uvilkaarlig hænderne. Hun kjendte baaten. Det var «Pandora V». Og her stod hun maktesløs. Et øieblik for den tanke gjennem hende, at hun tok denne sak for alvorlig. Alle Oslodamer var jo opdraget til et frit og ubundet liv. Seilturene om sommeren, hytteturene om vinte… 320398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>46 Det kraftige mahogniskrog lyste rødgyldent i solen. I en stor bue svingte den ut forbi Herbern og med alle skjøter strammet stevnet den utover i sundet mellem Nakholmen og Kobbernaglen. Mimi Fersen knyttet uvilkaarlig hænderne. Hun kjendte baaten. Det var «Pandora V». Og her stod hun maktesløs. Et øieblik for den tanke gjennem hende, at hun tok denne sak for alvorlig. Alle Oslodamer var jo opdraget til et frit og ubundet liv. Seilturene om sommeren, hytteturene om vinteren bidrog efter man- ges mening til at hærde deres karakter. Den unge dame i taarnværelset lo bittert. Hendes karakter var ogsaa blit hærdet av trangen til frihet og uavhængighet. Men det hadde tat glæden fra hendes liv. Vel hun hadde sin arbeidsglæde, men alt det an- det, som fylder en kvindes hv, var stængt for hende — bare for nogen glas champagnes skyld en farlig som- mernat. Andre kvinder vilde følt det paa en anden maate, men hun var ikke av den letsindige slags. Og lille Signe . .. Mimi Fersen vendte sig hurtig. Det var som det vidunderlige billede av den fjord, hun elsket, sved hende i synet. Hun gik ind i sit soveværelse og pakket med ner- vøs hast en liten haandkuffert med de nødvendige ting for en kort reise. Nu hadde hun tat sin beslutning. Da hun var færdig med dette arbeide, ringte hun efter en bil og blev stanende et øieblik i tanker. Hadde hun glemt noget? . . . Saa gik hun hen til sit skrivebord og laaste op en skuf. Efter nogen søkning fandt hun frem en liten browningrevolver, fyldte magasinet, puttet den ned i kufferten og skyndte sig ut.<noinclude></noinclude> 4skm71dfr7l5zfdw4miuj1p1qap7hfs 320640 320398 2026-05-10T11:47:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det kraftige mahogniskrog lyste rødgyldent i solen. I en stor bue svingte den ut forbi Herbern og med alle skjøter strammet stevnet den utover i sundet mellem Nakholmen og Kobbernaglen. Mimi Fersen knyttet uvilkaarlig hænderne. Hun kjendte baaten. Det var «Pandora V». Og her stod hun maktesløs. Et øieblik for den tanke gjennem hende, at hun tok denne sak for alvorlig. Alle Oslodamer var jo opdraget til et frit og ubundet liv. Seilturene om sommeren, hytteturene om vinteren bidrog efter manges mening til at hærde deres karakter. Den unge dame i taarnværelset lo bittert. Hendes karakter var ogsaa blit hærdet av trangen til frihet og uavhængighet. Men det hadde tat glæden fra hendes liv. Vel hun hadde sin arbeidsglæde, men alt det andet, som fylder en kvindes hv, var stængt for hende — bare for nogen glas champagnes skyld en farlig sommernat. Andre kvinder vilde følt det paa en anden maate, men hun var ikke av den letsindige slags. Og lille Signe {{. . .}} Mimi Fersen vendte sig hurtig. Det var som det vidunderlige billede av den fjord, hun elsket, sved hende i synet. Hun gik ind i sit soveværelse og pakket med nervøs hast en liten haandkuffert med de nødvendige ting for en kort reise. Nu hadde hun tat sin beslutning. Da hun var færdig med dette arbeide, ringte hun efter en bil og blev stanende et øieblik i tanker. Hadde hun glemt noget? {{. . .}} Saa gik hun hen til sit skrivebord og laaste op en skuf. Efter nogen søkning fandt hun frem en liten browningrevolver, fyldte magasinet, puttet den ned i kufferten og skyndte sig ut.<noinclude></noinclude> 4nr6417ifjyc8y64ivecj3soxobif1q 104 137018 320399 2026-05-10T01:53:31Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Morgensolen fandt et litet blekt ansikt i en læne- stol. Axel Geier sprat op og gned sine øine. Han saa sig forvirret om som en, der forsøker at ordne sin hukommelse. Der lød fuglesang utenfor og en frisk luftning fik gardinerne til at vaie indenfor de aapne vinduer. En ny dag holdt paa at gry med alskens lyse løfter i sit folge. Men der var allikevel noget iveien med solstraa- lerne. De lo og lekte ikke, — maaske de manglet det ultraviolette islæt, som gir alt lys sin s… 320399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Morgensolen fandt et litet blekt ansikt i en læne- stol. Axel Geier sprat op og gned sine øine. Han saa sig forvirret om som en, der forsøker at ordne sin hukommelse. Der lød fuglesang utenfor og en frisk luftning fik gardinerne til at vaie indenfor de aapne vinduer. En ny dag holdt paa at gry med alskens lyse løfter i sit folge. Men der var allikevel noget iveien med solstraa- lerne. De lo og lekte ikke, — maaske de manglet det ultraviolette islæt, som gir alt lys sin særegne glæde. Da stod alt klart for den unge journalist. Morgen- solen hadde fundet et sorgens og dødens hus. Like ved siden av ham laa hans gamle ven stiv og stille i dødens hvite lin og gaarsdagens hændelser dukket op en for en som sorte fugle, der kradset sit never more utenfor hans rute. * Langsomt fyldtes de store, melankolske øine med taarer. Nu var han riktig for alvor ensom. Ingen vilde mere bekymre sig om hans helbred, tælle hans pulsslag, lytte efter lyden i hans lunger, maale hans blodtryk og fylde den store protokol med iagttagelser. Han var ikke mere et interessant tilfælde. Den gamle doktor hadde sat et punktum for alle diagnoser og var stilfærdig vandret over til det paradis, hvor saa- mangen bra huslæge dyrker den uavladelige sundhet i evighetens palmesving. Axel Geier følte sig et øieblik som en halt mand, der har mistet sine krykker. For fremtiden vilde han komme til at vakle om uten sin faderlige vens omsorgs- fulde støtte. Han hadde allerede følt et streif av den<noinclude></noinclude> 0mnihzzd9pch1zq3y1qi2nmgqy38syq 320641 320399 2026-05-10T11:48:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IX.}} Morgensolen fandt et litet blekt ansikt i en lænestol. Axel Geier sprat op og gned sine øine. Han saa sig forvirret om som en, der forsøker at ordne sin hukommelse. Der lød fuglesang utenfor og en frisk luftning fik gardinerne til at vaie indenfor de aapne vinduer. En ny dag holdt paa at gry med alskens lyse løfter i sit folge. Men der var allikevel noget iveien med solstraalerne. De lo og lekte ikke, — maaske de manglet det ultraviolette islæt, som gir alt lys sin særegne glæde. Da stod alt klart for den unge journalist. Morgensolen hadde fundet et sorgens og dødens hus. Like ved siden av ham laa hans gamle ven stiv og stille i dødens hvite lin og gaarsdagens hændelser dukket op en for en som sorte fugle, der kradset sit ''never more'' utenfor hans rute. Langsomt fyldtes de store, melankolske øine med taarer. Nu var han riktig for alvor ensom. Ingen vilde mere bekymre sig om hans helbred, tælle hans pulsslag, lytte efter lyden i hans lunger, maale hans blodtryk og fylde den store protokol med iagttagelser. Han var ikke mere et interessant tilfælde. Den gamle doktor hadde sat et punktum for alle diagnoser og var stilfærdig vandret over til det paradis, hvor saamangen bra huslæge dyrker den uavladelige sundhet i evighetens palmesving. Axel Geier følte sig et øieblik som en halt mand, der har mistet sine krykker. For fremtiden vilde han komme til at vakle om uten sin faderlige vens omsorgsfulde støtte. Han hadde allerede følt et streif av den<noinclude></noinclude> s9k8c87z1zrax050ud3et7vwtmzwelq 104 137019 320400 2026-05-10T01:53:37Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ondskap og ubarmhjertighet, som han hadde glemt at regne med. Da oldingen lukket sine øine for stedse, var stilheten i det lille hus i Homansbyen pludselig blit forvandlet til em underlig hviskende uro. Fra alle kanter kom slegtningerne, sønner, døtre, svogre, sviger- inder susende ind til hovedstaden med hurtigtog, bi- ler og flyvemaskiner. De tok regjeringens tøiler. Den gamle Malene, tjenestepiken, blev mildt og bestemt henvist til sit kammer og han, som hadde hitkaldt dem… 320400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ondskap og ubarmhjertighet, som han hadde glemt at regne med. Da oldingen lukket sine øine for stedse, var stilheten i det lille hus i Homansbyen pludselig blit forvandlet til em underlig hviskende uro. Fra alle kanter kom slegtningerne, sønner, døtre, svogre, sviger- inder susende ind til hovedstaden med hurtigtog, bi- ler og flyvemaskiner. De tok regjeringens tøiler. Den gamle Malene, tjenestepiken, blev mildt og bestemt henvist til sit kammer og han, som hadde hitkaldt dem med iltelefoner, puffedes op paa sin kvist. Familien syntes at ville forbeholde sig at præstere den nødven- dige sorg og omsorg for den døde. Til langt ut paa aftenen hadde Axel hørt arvingernes hvisken strømme ut fra de aapne vinduer — av og til avbrudt av et litet ophidset utrop. Det var alle skikkelige folk, de sørget maaske oprigtig, men den første sorg blandet sig med tanken paa testamentet og den for- mue, de nu skulde overta. Hvem skulde faa det gamle rokokour, som var familiens stolthet og hvem var det herlige hollandske skap fra en berømt oldefar til- tænkt? Skjønt det var søndag, hadde arvingerne ikke nølet med at tilkalde den ærværdige advokat, som hadde stelt med den gamles penge. Den alderstegne jurist indfandt sig ogsaa fra sit landsted og kunde bringe den sørgende familie den trøst, at haabet om en klække- lig arv ikke var helt ubeføiet. Da denne sak var ordnet, blev piken Malene hentet fra sit kammer og med mange kjærlige og venlige ord sat til at lave aftensmat. Den kolde oksestek kom til hæder og værdighet og man priste det avdøde familioverhoveds rødvin i bevægede og sømmelige ut- tryk. Alt blev avtalt med hensyn til begravelsesdag<noinclude></noinclude> 7fzlv72grhakm0bol6ik8bhyz9ofb55 320642 320400 2026-05-10T11:49:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ondskap og ubarmhjertighet, som han hadde glemt at regne med. Da oldingen lukket sine øine for stedse, var stilheten i det lille hus i Homansbyen pludselig blit forvandlet til em underlig hviskende uro. Fra alle kanter kom slegtningerne, sønner, døtre, svogre, svigerinder susende ind til hovedstaden med hurtigtog, biler og flyvemaskiner. De tok regjeringens tøiler. Den gamle Malene, tjenestepiken, blev mildt og bestemt henvist til sit kammer og han, som hadde hitkaldt dem med iltelefoner, puffedes op paa sin kvist. Familien syntes at ville forbeholde sig at præstere den nødvendige sorg og omsorg for den døde. Til langt ut paa aftenen hadde Axel hørt arvingernes hvisken strømme ut fra de aapne vinduer — av og til avbrudt av et litet ophidset utrop. Det var alle skikkelige folk, de sørget maaske oprigtig, men den første sorg blandet sig med tanken paa testamentet og den formue, de nu skulde overta. Hvem skulde faa det gamle rokokour, som var familiens stolthet og hvem var det herlige hollandske skap fra en berømt oldefar tiltænkt? Skjønt det var søndag, hadde arvingerne ikke nølet med at tilkalde den ærværdige advokat, som hadde stelt med den gamles penge. Den alderstegne jurist indfandt sig ogsaa fra sit landsted og kunde bringe den sørgende familie den trøst, at haabet om en klækkelig arv ikke var helt ubeføiet. Da denne sak var ordnet, blev piken Malene hentet fra sit kammer og med mange kjærlige og venlige ord sat til at lave aftensmat. Den kolde oksestek kom til hæder og værdighet og man priste det avdøde familioverhoveds rødvin i bevægede og sømmelige uttryk. Alt blev avtalt med hensyn til begravelsesdag<noinclude></noinclude> 6kyvycorjr5oikuo3ghcgec0txcb4at 104 137020 320401 2026-05-10T01:53:43Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: begravelsesbureau og skifteret. Der blev slaat paa at villaen burde sælges snarest mulig i de gunstige tider, som forelaa. Den ældste søns kone, som var en prak- tisk og forstandig dame, kom under disse overveielser ind paa, at leieboeren paa kvisten burde opsiges snarest mulig. En av den avdødes sønner var allerede paa veien til Axel Geier, for i sømmelige uttryk at gi ham opsigelse paa fjorten dage, da den gamle advokat, som under disse overveielser var blit mere og mere be… 320401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begravelsesbureau og skifteret. Der blev slaat paa at villaen burde sælges snarest mulig i de gunstige tider, som forelaa. Den ældste søns kone, som var en prak- tisk og forstandig dame, kom under disse overveielser ind paa, at leieboeren paa kvisten burde opsiges snarest mulig. En av den avdødes sønner var allerede paa veien til Axel Geier, for i sømmelige uttryk at gi ham opsigelse paa fjorten dage, da den gamle advokat, som under disse overveielser var blit mere og mere be- tænkelig, blandet sig i saken paa en for arvingerne ganske ubehagelig maate. — Er det ikke bedst, at vi venter med alle disse formaliteter til testamentet er oplæst, sa han og dam- pet nervøst paa en av den avdødes bedste havannacigarer. Det forsamlede sørgehus saa forundret pan hin- anden. — Selvfølgelig, tok den ældste søn ordet, men jeg trodde ikke, det var nødvendig. Vi har jo alle paa hver vor kant meget at bestille og jeg mente, at det vilde være heldig at benytte den omstændighet, at vi alle er forsamlet om vor kjære fars baare til at træffe de fornødne dispositioner — in plenum. Men naar boets juridiske raadgiver, som jo maa forutsættes at kjende testamentet, advarer mot denne fremgangsmaate, kan det ikke være uten grund. Advokaten trak paa skuldrene. — Jeg haaber ikke, at nogen har misopfattet mig, sa han rolig ... Men jeg fandt det at være min pligt at skride ind, naar talen blev om dispositions- retten for denne villa. Min avdøde ven har ønsket... . Jeg forstaar, sa den ældste søn ikke uten bitter- het . .. Villaen er testamentert en eller anden mild stiftelse. Min kjære far var svak for den slags. 4—9.B-F.: Journalsten.<noinclude></noinclude> 5fmgzznj4sluqfgcexmye165sxzgbj6 320643 320401 2026-05-10T11:51:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begravelsesbureau og skifteret. Der blev slaat paa at villaen burde sælges snarest mulig i de gunstige tider, som forelaa. Den ældste søns kone, som var en praktisk og forstandig dame, kom under disse overveielser ind paa, at leieboeren paa kvisten burde opsiges snarest mulig. En av den avdødes sønner var allerede paa veien til Axel Geier, for i sømmelige uttryk at gi ham opsigelse paa fjorten dage, da den gamle advokat, som under disse overveielser var blit mere og mere betænkelig, blandet sig i saken paa en for arvingerne ganske ubehagelig maate. — Er det ikke bedst, at vi venter med alle disse formaliteter til testamentet er oplæst, sa han og dampet nervøst paa en av den avdødes bedste havannacigarer. Det forsamlede sørgehus saa forundret pan hinanden. — Selvfølgelig, tok den ældste søn ordet, men jeg trodde ikke, det var nødvendig. Vi har jo alle paa hver vor kant meget at bestille og jeg mente, at det vilde være heldig at benytte den omstændighet, at vi alle er forsamlet om vor kjære fars baare til at træffe de fornødne dispositioner — in plenum. Men naar boets juridiske raadgiver, som jo maa forutsættes at kjende testamentet, advarer mot denne fremgangsmaate, kan det ikke være uten grund. Advokaten trak paa skuldrene. — Jeg haaber ikke, at nogen har misopfattet mig, sa han rolig {{. . .}} Men jeg fandt det at være min pligt at skride ind, naar talen blev om dispositionsretten for denne villa. Min avdøde ven har ønsket {{. . .}} Jeg forstaar, sa den ældste søn ikke uten bitterhet {{. . .}} Villaen er testamentert en eller anden mild stiftelse. Min kjære far var svak for den slags.<noinclude></noinclude> 1i6oqyk98jqkox8h200j8ggbzjxobea 104 137021 320402 2026-05-10T01:53:47Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — De tar feil, sa juristen litt koldt. Hans bestem- melse gaar i en anden retning. Han har ønsket at huset her, som han holdt saameget av, skal bli bibe- holdt i sin nuværende skikkelse. Hans gamle tjeneste- pike... — De vil da vel ikke si, at gamle Malene har ar- vet villaen, — kom det noget haanlig fra en av fami- liens yngre damer. — Nei frue, det har hun ikke. Men den avdøde har bestemt at hun skal bo her for sin levetid og sørge for den nye eiers husholdning. Der… 320402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— De tar feil, sa juristen litt koldt. Hans bestem- melse gaar i en anden retning. Han har ønsket at huset her, som han holdt saameget av, skal bli bibe- holdt i sin nuværende skikkelse. Hans gamle tjeneste- pike... — De vil da vel ikke si, at gamle Malene har ar- vet villaen, — kom det noget haanlig fra en av fami- liens yngre damer. — Nei frue, det har hun ikke. Men den avdøde har bestemt at hun skal bo her for sin levetid og sørge for den nye eiers husholdning. Der er sat en liten aarlig rente av til dette øiemed. Men det betyr jo ikke noget i et saa rikt bo. Den ælåste søn reiste sig med værdighet. Han var selv en ældre mand, en bureaukrat av den gamle, daarlige skole. — Før vi gaar videre i vore drøftelser, sa han høi- tidelig, er det nødvendig for os at vite, hvem denne villa i virkeligheten tilhører. Vor elskede far, som mu ikke er mere iblandt os, var en retsindig mand. Han vilde aldrig begaa nogen uret mot dem, han har sat i verden. Men naar haniet lune har testamentert denne familievilla. til en eller anden utenfor familiekredsen, saa vil det selvfølgelig bli respektert. Men jog for- staar ikke hvem som har insinuert sig slik hos vor far at .. — Der er ikke tale om noget saadant, avbrøt advo- katen ham utaalmodig . . . Forholdet er av en meget eiendommelig natur. Deres far har i de siste aar været en ensom mand. Vistnok av fri vilje. Hans klientel er svundet ind. Mig bekjendt har han efter sin 70-aarsdag kun hat en patient. Men han elsket denne patient, som han uten tvil med rette mente at<noinclude></noinclude> 7t4wlmeq5gd81k34f599mq7wx5us46m 320644 320402 2026-05-10T11:55:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — De tar feil, sa juristen litt koldt. Hans bestemmelse gaar i en anden retning. Han har ønsket at huset her, som han holdt saameget av, skal bli bibeholdt i sin nuværende skikkelse. Hans gamle tjenestepike{{. . .}} — De vil da vel ikke si, at gamle Malene har arvet villaen, — kom det noget haanlig fra en av familiens yngre damer. — Nei frue, det har hun ikke. Men den avdøde har bestemt at hun skal bo her for sin levetid og sørge for den nye eiers husholdning. Der er sat en liten aarlig rente av til dette øiemed. Men det betyr jo ikke noget i et saa rikt bo. Den ældste søn reiste sig med værdighet. Han var selv en ældre mand, en bureaukrat av den gamle, daarlige skole. — Før vi gaar videre i vore drøftelser, sa han høitidelig, er det nødvendig for os at vite, hvem denne villa i virkeligheten tilhører. Vor elskede far, som mu ikke er mere iblandt os, var en retsindig mand. Han vilde aldrig begaa nogen uret mot dem, han har sat i verden. Men naar haniet lune har testamentert denne familievilla. til en eller anden utenfor familiekredsen, saa vil det selvfølgelig bli respektert. Men jog forstaar ikke hvem som har insinuert sig slik hos vor far at {{. . .}} — Der er ikke tale om noget saadant, avbrøt advokaten ham utaalmodig {{. . .}} Forholdet er av en meget eiendommelig natur. Deres far har i de siste aar været en ensom mand. Vistnok av fri vilje. Hans klientel er svundet ind. Mig bekjendt har han efter sin 70-aarsdag kun hat en patient. Men han elsket denne patient, som han uten tvil med rette mente at<noinclude></noinclude> mwg2bzwj9ooroo0xrf87bf2ed8klivy 104 137022 320403 2026-05-10T01:54:00Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 1 ha fravristet døden. Der ligger en protokol paa min avdøde vens kontorpult. Den fortæller paa mange hun- drede tætskrevne sider om hans livs store «Tilfælde». Det er om jeg saa tør si det eders fars medicinske testa- mente. Og «Tilfældet» er Axel Geier, en ung journa- list og den leieboer paa kvisten, som skulde opsiges. Det gaar altsaa ikke. For naar testamentet aapnes vil det vise sig, at det er ham, som eier denne villa. Hvis da ikko familien finder sig beføiet ti… 320403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>1 ha fravristet døden. Der ligger en protokol paa min avdøde vens kontorpult. Den fortæller paa mange hun- drede tætskrevne sider om hans livs store «Tilfælde». Det er om jeg saa tør si det eders fars medicinske testa- mente. Og «Tilfældet» er Axel Geier, en ung journa- list og den leieboer paa kvisten, som skulde opsiges. Det gaar altsaa ikke. For naar testamentet aapnes vil det vise sig, at det er ham, som eier denne villa. Hvis da ikko familien finder sig beføiet til at nedlægge nogen protest. — Besynderlig, lød det fra alle kanter. — En journalist, sa embedsmanden fra den store smaaby . .. far kunde aldrig utstaa den slags folk. Han kaldte dem snyltedyr. — Ikke destomindre holdt han meget av lille Geier, avbrøt advokaten de litt ophidsede arvinger. . . Det er ogsaa en ganske sjelden og elskelig ung mand, som bidrog meget til at opkvikke den av- døde .... Han var hos ham i hans siste øieblikke. Nu sørger han med os... Der blev ikke sagt mere. Familien brøt op og for- delte sig pan byens hoteller og advokaten søkte tilbake til sit landsted. Gamle Malene og Axel Geier vaakte over sin døde velgjører i den lyse midtsommernat og en ung kana- riefugl stod i et hjørne og hilste dagen med jublende triller. Men den døde læge laa med lukkete øine i den store seng. Og Axel Geier syntes at der lyste et smil om den fint formete mund. Han saa ut som - en der lytter. Maaske det ogsan vartilfældet. Thi saa- ledes ser den ut, som glider ut paa den store strøm og undrer sig over evighetens sang.<noinclude></noinclude> lrgheshdmwf8kig9ctg89btyrzeq9ho 320645 320403 2026-05-10T11:56:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ha fravristet døden. Der ligger en protokol paa min avdøde vens kontorpult. Den fortæller paa mange hundrede tætskrevne sider om hans livs store «Tilfælde». Det er om jeg saa tør si det eders fars medicinske testamente. Og «Tilfældet» er Axel Geier, en ung journalist og den leieboer paa kvisten, som skulde opsiges. Det gaar altsaa ikke. For naar testamentet aapnes vil det vise sig, at det er ham, som eier denne villa. Hvis da ikko familien finder sig beføiet til at nedlægge nogen protest. — Besynderlig, lød det fra alle kanter. — En journalist, sa embedsmanden fra den store smaaby {{. . .}} far kunde aldrig utstaa den slags folk. Han kaldte dem snyltedyr. — Ikke destomindre holdt han meget av lille Geier, avbrøt advokaten de litt ophidsede arvinger{{. . .}} Det er ogsaa en ganske sjelden og elskelig ung mand, som bidrog meget til at opkvikke den avdøde {{. . .}} Han var hos ham i hans siste øieblikke. Nu sørger han med os {{. . .}} Der blev ikke sagt mere. Familien brøt op og fordelte sig pan byens hoteller og advokaten søkte tilbake til sit landsted. Gamle Malene og Axel Geier vaakte over sin døde velgjører i den lyse midtsommernat og en ung kanariefugl stod i et hjørne og hilste dagen med jublende triller. Men den døde læge laa med lukkete øine i den store seng. Og Axel Geier syntes at der lyste et smil om den fint formete mund. Han saa ut som en der lytter. Maaske det ogsan vartilfældet. Thi saaledes ser den ut, som glider ut paa den store strøm og undrer sig over evighetens sang.<noinclude></noinclude> lj4go1j26ovlw0fw8jmc4kf3q9k0495 104 137023 320404 2026-05-10T02:04:14Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Og de glohete julidage beleiret uavladelig Oslo. Alt folk strømmet ut av byen for at gjøre sig det ube- kvemt paa landet og stride den gode kamp med lop- per, myg, stenhaarde senge og snorkende naboskap. Gudskelov — der findes kloke mennesker endnu, som vet, at storbyene er de rigtige steder for sommer- glæder. Der kan man organisere sig mot varmen, der skinner isblokkene, der perler den livgivende kulsyre i kjølige skygger og ingen fluer krydrer ens jordbær. Vel — der br… 320404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Og de glohete julidage beleiret uavladelig Oslo. Alt folk strømmet ut av byen for at gjøre sig det ube- kvemt paa landet og stride den gode kamp med lop- per, myg, stenhaarde senge og snorkende naboskap. Gudskelov — der findes kloke mennesker endnu, som vet, at storbyene er de rigtige steder for sommer- glæder. Der kan man organisere sig mot varmen, der skinner isblokkene, der perler den livgivende kulsyre i kjølige skygger og ingen fluer krydrer ens jordbær. Vel — der brøler ingen kjør, ingen svin roter sig i seig ildelugt, intet musikalsk hvepsebol fryder ens øre og ingen flittige myrer blander sig op i ens margarin. Men saa føler man sig til gjengjæld for en gangs skyld alene i storbyen sammen med en del likesindede, som ikke undser sig for at ta det rolig og nyde den her- lige solforlatte idé, som kredser om begrepet skygge. Aldrig er skyggen saa værdifuld som i juli maaned. Da føles solen, der i virkeligheten er jordens konkur- rent og fiende,som en svagt ætsende gift, der forneg- rer vor hud og omtumler os med alskens ultraviolet straalevæsen. Aldrig hadde Axel Geier følt sig san vel paa sit lille skyggefulde kontor. Den store avis var skrumpet ind baade i den ene og den anden retning. Størsteparten av personalet hadde ferier, telefonerne sang ikke mere saa overbevisende og uavladelig og diktafoner og skri- vemaskiner surret dovent som septemberfluer. Den unge journalist nød denne ensomhet. Han var den eneste mand inden sportsredaktionen og han vikarierte for films- og radioavdelingen. Noget særlig at bestille var det ikke, selv seilerne hadde ikke<noinclude></noinclude> jo4scx4vjimde3fr0fx0i1teapyh8bp 104 137024 320405 2026-05-10T02:04:22Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: stort at si. Men han hadde et selvstendig og suve- rænt arbeide. Hans manuskripter gik ukontrollert ind til chefsekretæren. Man stolte pan ham, han begyndte at faa en position. De smaa notisers glæde fyldte hans sind. Han utarbeidet dem med den største om- hyggelighet og forsøkte at gi dem den rette farve og karakter. Der findes egte og uegte notiser. De egte noti- ser, som springer ut av selve begivenheternes kilde, former sig i kraft av sin egen iboende værdi. Men de uegte… 320405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stort at si. Men han hadde et selvstendig og suve- rænt arbeide. Hans manuskripter gik ukontrollert ind til chefsekretæren. Man stolte pan ham, han begyndte at faa en position. De smaa notisers glæde fyldte hans sind. Han utarbeidet dem med den største om- hyggelighet og forsøkte at gi dem den rette farve og karakter. Der findes egte og uegte notiser. De egte noti- ser, som springer ut av selve begivenheternes kilde, former sig i kraft av sin egen iboende værdi. Men de uegte notiser, som ikke har noget med dagen og øieblikket at gjøre, maa pleies med megen omhu for at glide ind i en moderne avis' fordøielseskanaler. Det er avisfyld, men har dog en opgave som ikke maa helt undervurderes. Det er daarlig journalistik at brodere unødig paa kraftige hændelser. Da gjælder det at bruke røkfrit krudt for ikke at fordunkle reali- teterne. I al journalistik har fiktionen meget at si, men den kan aldri naa i høide med den klare, skin- nende virkelighet. Truth is stranger than fiction. De smaa hændelser maa derimot pleies paa sin egen maner. Man har ofte anledning til at so, at pres- sen selv forakter de brukne ben. Det ansees for lav- maalet av en hændelse. Men en fiks notis om et bruk- ket ben er bedre end fire spalters ørkesløst snak om et mord. En avis er ikke et pølseskind, som stoppes paa en tilfældig maate. Den skal komponeres, den skal skrives og levendegjøres. Lille Geier var en ny mand i faget. Men hans hjerne var klar og skarp og det begyndte at dæmre for ham, at journalistik var en kunst likesaa god som nogen anden. Folk i sin almindelighet for- agtet pressen og frygtet den. Journalisten var en<noinclude></noinclude> 5djeqz1ojrqqbwekwnmtu1471scmqrc 104 137025 320406 2026-05-10T02:04:28Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 54 hungerkandidat, et akademisk avfald, en halvstudert rø- ver, som man kunde benytte og bespise, naar en kon- kurrent skulde stikkes i ryggen. Som bekjendt var jo pressen en magt, som fik sine skaaltaler og klap- pedes gemytlig pan skuldrene av politik og litteratur. Men politikeren hatet avisen av et oprigtig hjerte, fordi den bragte. forvirring i hans planer, og forfatteren saa dypt ned paa avisskribleren, der med visse mellem- rum vaaget at blande sig op i hans talent. V… 320406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>54 hungerkandidat, et akademisk avfald, en halvstudert rø- ver, som man kunde benytte og bespise, naar en kon- kurrent skulde stikkes i ryggen. Som bekjendt var jo pressen en magt, som fik sine skaaltaler og klap- pedes gemytlig pan skuldrene av politik og litteratur. Men politikeren hatet avisen av et oprigtig hjerte, fordi den bragte. forvirring i hans planer, og forfatteren saa dypt ned paa avisskribleren, der med visse mellem- rum vaaget at blande sig op i hans talent. Vi mennesker duer som bekjendt ikke til at aner- kjende nogen eller noget, og der maa meget til for at den menige mand skal indrømme journalistikens betydning som en regulator og reformator. Officielt høres der selvfølgelig mange lovord om pressens mænd, men i de private lønkammere lyder der mangt et skjælds- ord mot disse uselige «Bladnegere», som vover at blande sig op i samfundets uregelmæssigheter. Selv en liten sports- og filmsmedarbeider faar under- tiden dette skjelende hat at føle. Axel Geier hadde skrevet cn filmsartikel, som hadde vakt en vis opsigt blandt filmsgrossisterne, fordi den berørte deres speci- elle interesser. De utstødte i den anledning høie skrik, men da de opdaget, hvem ophavsmanden til artiklen var, forsøkte de at kvæle den unge journalist med haan og personlig forfølgelse. Og repræsentanterne for den saakaldte fremtidskunst la ikke fingrene imel- lem. Hvorledes vaaget denne jypling at trampe paa idealene fra Hollywood. Hvad forstod han sig paa den levende kunst, som strømmet ut fra kjæmpestudi- oerne i U. S. A.og befrugtet verden med skjønhets- indtryk. en Axel Geier tok sig ikke nær av alt dette skraal. Han svarte med en kulde og en bitende haan, som<noinclude></noinclude> q3rbqpu2k3kit043w9bbzy0bthl2ijn 104 137026 320407 2026-05-10T02:04:35Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 55 ikke lot noget tilbake at ønske. Filmen hadde sin store fremtid, det. var der ingen tvil om. Men da maatte den gan i støpeskeen som al anden dollarskunst. Og fornyelsen maatte komme fra kulturlandene og ikke fra the wild west, som nu iet par decennier hadde gjort sit bedste for at kvæle den gode smak. Holly- Wood var i mangt og meget en edderkop, som forsøkte at trække til sig gode europæiske kunstnere. Men det viste sig, at disse sceniske talenter hurtig blev utsu- get o… 320407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>55 ikke lot noget tilbake at ønske. Filmen hadde sin store fremtid, det. var der ingen tvil om. Men da maatte den gan i støpeskeen som al anden dollarskunst. Og fornyelsen maatte komme fra kulturlandene og ikke fra the wild west, som nu iet par decennier hadde gjort sit bedste for at kvæle den gode smak. Holly- Wood var i mangt og meget en edderkop, som forsøkte at trække til sig gode europæiske kunstnere. Men det viste sig, at disse sceniske talenter hurtig blev utsu- get og tilslut havnet i den samme skablon som alle de andre. De fik dollarskunstens stempel, de blev publi- kumstravere, som mishandlet al god digtning og sig selv. «Fremtidens» redaktør fik efterhaanden en viss re- spekt for den unge, bleke fyr, som med saamegen jour- nalistisk dygtighet forvaltet sin plads. Han hadde til at begynde med hat en viss ængstelse for at Geier helt skulde falde sammen under motstandernes klodsete bjørneklør. Men deri tok han helt feil. Den svake yngling nede i sportsredaktionen syntes at trives i den polemiske kamp. Han hadde en egen kjølig ro i sin stil, som var beundringsværdig. Geier kunde manske ikke slan, men han kunde stikke. Det var den fødte stilistiske fleuretfægter. Og hans mot og dristighet var utenfor al tvil. En dag foreslog redaktøren den nye medarbeider en stilling i den politiske eller utenrikspolitiske redak- tion. Men der stødte han paa en uventet motstand. — Politik er mig helt fremmed, sa han frimodigt ++. Da blir man nødt til at ha en overbevisning. Det ligger ikke for mig. Redaktøren følte sig noget skuffet over svaret. — Er han blit storsnutet, tænkte han, siden han er blit eier av en villa og uavhængig.<noinclude></noinclude> 6dabhlrr1x70neatpzhech57txxsqmh 104 137027 320408 2026-05-10T02:04:42Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Det var som om Geier forstod hans tanker. å — Jeg er Dem meget taknemlig for Deres gode hensikt med mig, sa han. Men jeg bar like fra min første ungdom følt en sterk motvilje mot politikken og alt dens væsen. Det er ikke nogen renslig beskjæfti- gelse. Et organisert bloksystem med faste partilinjer passer mig ikke. — De taler som en gammel filosof og ikke som en ung mand. Geier smilte — Jeg har visst aldrig været en ung mand i den ——— forstand De mener. Av og… 320408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det var som om Geier forstod hans tanker. å — Jeg er Dem meget taknemlig for Deres gode hensikt med mig, sa han. Men jeg bar like fra min første ungdom følt en sterk motvilje mot politikken og alt dens væsen. Det er ikke nogen renslig beskjæfti- gelse. Et organisert bloksystem med faste partilinjer passer mig ikke. — De taler som en gammel filosof og ikke som en ung mand. Geier smilte — Jeg har visst aldrig været en ung mand i den ——— forstand De mener. Av og til synes det mig som om jeg har faat gammelmandsstemplet paatrykt like fra fødselen. — Vent bare, sa redaktøren og lo, — til De en dag blir forelsket. Saa gaar den gamle filosof hen og vis- ner. Hvor gammel er De igrunden? — 19 aar. — Aa herregud. De har endnu store overraskelser ivente. En dag kommer en liten smaapike og reviderer hele Deres livssyn. Axel Geier blev sittende tilbake i dype tanker. Han forsøkte at gripe pennen, — men han slap den igjen. Farven kom og gik i det bleke ansigt. En forunderlig uro hadde grepet ham. Han lukket uvilkaarlig øi- nene. — Forelsket, jeg forelsket, mumlet han. Og frem — for hans indre blik dukket der et blondt pikehode med store, klare og smegtende øine. Med en svak stønnen sank hans hode ned mellem hans hænder.<noinclude></noinclude> gh3bc8kulpod5aqjmsuxqfd37olohdn 104 137028 320409 2026-05-10T02:04:51Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: XL Karl Johan Pettersen var rykket ind i sit kontor efter endt ferie. Med ham fulgte et par adjutanter og stilheten forvandledes til den uavladelige larm, som ener- giske fæ gjerne kalder flid, initiativ,og tempo. Sportsredaktørens privatrum lignet ikke noget an- det i det store pressepalads. Det var en mellemting av en gymnastiksal og en frisørsalon. Amerikanske lænestoler, speil, kraftprøveapparater, fotografier av Pettersen som skiløper, bokser, seiler, skytter, diskos-… 320409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>XL Karl Johan Pettersen var rykket ind i sit kontor efter endt ferie. Med ham fulgte et par adjutanter og stilheten forvandledes til den uavladelige larm, som ener- giske fæ gjerne kalder flid, initiativ,og tempo. Sportsredaktørens privatrum lignet ikke noget an- det i det store pressepalads. Det var en mellemting av en gymnastiksal og en frisørsalon. Amerikanske lænestoler, speil, kraftprøveapparater, fotografier av Pettersen som skiløper, bokser, seiler, skytter, diskos- kaster og kulestøter. Han tok sig godt uti alle de forskjellige sportskostymer. Mandig, velfrisert — like- frem smuk. Men de skrev sig fra en yngre alder og de mange speil fortalte om, at tiden behandler sports- mænd rikeligere med fedt end dem, som holder sig magre ved hjælp av thyroidkapsler, Mallers giktgi- vende vandsystem eller florissante og fedtavskallende mavekatarrher. Imidlertid — hvad den djerve sportsmand manglet av slankhet, erstattet han med en viss truende pondus, som fyldte i en lænestol og gav autoritet og selv- respekt. — Det er paa tide at vi kom tilbake sa han til sine underordnede. Sportsavdelingen har været temmelig sløi i det sidste. Ikke for det, Geier, De har gjort Deres bedste. Man kan ikke forlange mere av en en- kelt mand. Det har jeg ogsan sagt til chefen. De oversigter, De har skrevet, passer ikke her hos os. Snak og reflektioner har vi nok av. Litterære sports- artikler er en absurditet. Nei, — nu gaar vi over til kjendsgjerninger. Friske og feiende referater. Litt naturbeskrivelse, litt milieu, mange navne, en god<noinclude></noinclude> r8fqjv3vzdzetvrrwm0qy4521p8nmln 104 137029 320410 2026-05-10T02:04:58Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 58 vits eller anekdote til krydder og salt. Si mig Olsen, hvad synes De om mit siste referat fra kapseilasen ved Hankø? Fotballeksperten smilte som en ormunge i solskin og fandt frem sine bedste adjektiver til sin overord- nedes ære. — Ja, saaledes skal et referat skrives. Eller hvad mener De Geier? Den bleke yngling, som forsvandt mellem sine kraf- tige kollegers brede rygger, trak sig uvilkaarlig hen til utgangsdøren. Min mening har ingen værdi her i redaktionen, sa ha… 320410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>58 vits eller anekdote til krydder og salt. Si mig Olsen, hvad synes De om mit siste referat fra kapseilasen ved Hankø? Fotballeksperten smilte som en ormunge i solskin og fandt frem sine bedste adjektiver til sin overord- nedes ære. — Ja, saaledes skal et referat skrives. Eller hvad mener De Geier? Den bleke yngling, som forsvandt mellem sine kraf- tige kollegers brede rygger, trak sig uvilkaarlig hen til utgangsdøren. Min mening har ingen værdi her i redaktionen, sa han undvikende . . . Jeg formoder, at alle skriver saa godt, de kan. Denne noget diplomatiske vending fik tordensky- erne til at samles pan Pettersens pande. Der laa ham nogen kraftige ord paa tungen, men han betænkte sig. Han hadde for nogen minutter siden hørt chefen ut- tale sig om unge Geier paa en maate, der næsten lig- net begeistring. Det hadde ærgret ham uhyre og bi- draget til den kolde styrt, han hadde git redaktionens junior. — Naa ja, smilte han næsten venlig. Ungdommen har sine egne ideer om dette og hint. Apropos Geier, De har jo arvet siden sist. Ikke ilde; jeg skulde ønske at en eller anden gammel knark ogsaa betænkte mig i sit testamente . . . Er der ellers nogen nyheter i redaktionen? — Man siger at frøken Fersen skal være kommen paa den sorte tavle, sa Fotball-Olsen ivrig. Karl Johan Pettersen blev med ett helt alvorlig og hans brunblanke ansigt fik et uttryk av ophøiet ædelhet.<noinclude></noinclude> k06pwtd0f5g9tf7r4aps3eknl410n09 104 137030 320411 2026-05-10T02:05:05Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Jeg vil nødig gaa ind paa den affære, sa han og fingret med en manual, der fungerte som brev- presse. Geier, der stod i begrep med at gan utav døren til sit eget rum, blev stanende paa terskelen og saa forvirret fra den ene til den anden. — Det maa være en misforstaaelse, mumlet han bekymret. Og pludselig gik det op for ham, at det kanske kunde være noget i rygtet. For Mimi Fersen hadde i den siste tid været saa underlig og sørgmo- dig. Ikke for det, hun var bestandi… 320411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Jeg vil nødig gaa ind paa den affære, sa han og fingret med en manual, der fungerte som brev- presse. Geier, der stod i begrep med at gan utav døren til sit eget rum, blev stanende paa terskelen og saa forvirret fra den ene til den anden. — Det maa være en misforstaaelse, mumlet han bekymret. Og pludselig gik det op for ham, at det kanske kunde være noget i rygtet. For Mimi Fersen hadde i den siste tid været saa underlig og sørgmo- dig. Ikke for det, hun var bestandig saa venlig mot ham. Saa klok og god og fin. Den eneste virkelige ven, han hadde i redaktionen. — Hvad er det med frøken Fersen? spurte han næsten haardt. Der blev et øiebliks stilhet. Fotball-Olsen trak paa skuldrene og Pettersen knep de tykke læber sammen som om han vilde laase for en sørgelig hemmelighet. Men tausheten var ham en fremmed egenskap. — Jeg vil ikke si noget ufordelagtig om Mimi Fersen, sa han høtidelig. Hun er en overordentlig dygtig og samvittighetsfuld journalist. Men samtidig er hun — ja hvad skal jeg kalde det — en farlig dame. Kvin- derne, kjære Geier, er ofte noksan merkelige. De skju- ler paa en forbausende maate lidenskaper, man ikke skulde tiltænkt dem. Jeg er paa en maate implicert i den begivenhet, som Olsen sigter til. Det hadde ikke været min hensigt at nævne noget om det hele, men i denne kreds føler jeg mig forpligtet til at redegjøre for denne saks beklagelige sammenhæng . . . Jeg var for en tid siden som mine herrer vet paa seiltur med skibsreder Paalsen og hans forlovede. Like før starten ønsket Mimi Fersens unge søster...<noinclude></noinclude> 54p5hvis9mz4ai02eng46zl8x77xjbh 104 137031 320412 2026-05-10T02:05:13Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Signe? mumlet Geier. — Ja netop. En pen pike. Livsglad og freidig som vore Oslodamer flest. Hun blev med os. I tugt og ære. Alt gik sømmelig og smukt for sig. Men da Mimi Fersen fik vite om reisen, blir hun aldeles hy- sterisk og tar em bil til Drøbak. Hun ankommer dit netop som Pandora passerte for laber bris fra sydvest. Saa leier hun en motorbaat og praier os. Lille Signe var træt og lan og sov i kahytten. Hun forlangte, at søsteren skulde gaa fraborde. Paalsen, som er e… 320412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Signe? mumlet Geier. — Ja netop. En pen pike. Livsglad og freidig som vore Oslodamer flest. Hun blev med os. I tugt og ære. Alt gik sømmelig og smukt for sig. Men da Mimi Fersen fik vite om reisen, blir hun aldeles hy- sterisk og tar em bil til Drøbak. Hun ankommer dit netop som Pandora passerte for laber bris fra sydvest. Saa leier hun en motorbaat og praier os. Lille Signe var træt og lan og sov i kahytten. Hun forlangte, at søsteren skulde gaa fraborde. Paalsen, som er en sin- dig og rolig mand og maaske litt forelsket i den lille, negtet koldblodig, at hun var ombord, og da det netop frisknet til, holdt Pandora paa at distansere motorbaa- ten. Hvad hænder saa? Da Mimi merker, at Paalsen forsøker at gli fra hende, trækker hun en browning og fyrer løs. Kulen gaar like over Paalsens hode. Jeg hadde netop sovnet ind og styrter op ved lyden av skuddet. Den rasende kvinde holdt netop par smelde løs en gang til. Der var ikke andet at gjøre end at lægge bi. Paalsen krøp ned i cockpiten, og jeg tok roret og forsøkte at tale Mimi tilrette. Imid- lertid blev søsteren vækket og ekspedert over i motor- baaten. Den lille satan tok det meget rolig — ja jeg tror næsten det hele moret hende. Det er en god scene for en film, sa hun, da hun forlot os efter at ha truk- ket den forfærdede Paalsen op av cockpiten. Vi blev enig om ikke at snakke yderligere om affæren, men jeg merker altsaa, at den er kommen ut. Chefen hadde hørt om den og litt til om Mimi Fersens fortid. Han likte det ikke, og jeg er ræd for, at hendes stil- ling er truet. Man kan jo ikke ha noget at gjøre med et fruentimmer, som gaar omkring og skyter paa skikkelige folk med en svær browning. «Fremtidens»<noinclude></noinclude> qshuwmh3m9l2d9elhzrvu1ii9be1hll 104 137032 320413 2026-05-10T02:05:22Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 61 anseelse vilde lide ved at ha denslags tomperaments- fulde damer i sin tjeneste. Personlig gjør det mig ondt, men... — Det forstaar vi, sa fotball-Olsen ærbødig, det er jo en kjendt sak, at De og Mimi Fersen .. . — Jeg tør be Dem ikke nævne noget om dette, avbrøt redaktøren ham heftig, vi sportsmænd utleverer ikke vore kvinder. Men hvad er det som feiler Geier?. . . Det saa ut som den unge mand skulde besvime. Hans ansigt var hvitt, og han lænet sig til dørkarme… 320413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>61 anseelse vilde lide ved at ha denslags tomperaments- fulde damer i sin tjeneste. Personlig gjør det mig ondt, men... — Det forstaar vi, sa fotball-Olsen ærbødig, det er jo en kjendt sak, at De og Mimi Fersen .. . — Jeg tør be Dem ikke nævne noget om dette, avbrøt redaktøren ham heftig, vi sportsmænd utleverer ikke vore kvinder. Men hvad er det som feiler Geier?. . . Det saa ut som den unge mand skulde besvime. Hans ansigt var hvitt, og han lænet sig til dørkarmen som en, der frygtet for at falde overende. Men pludselig tok han sig sammen. Han løftet hodet. Og de ellers saa klare øine sprutet ild. — Det var en net historie, sa han med skjærende haan. Jeg merker, at det gamle ridderskaps aand endnu ikke er død. Virkelig en god film. En søster som verger en søster, og skibsreder Paalsen paa bunden av cockpiten. — Hvad fanden er det, De mener, buset Pettersen ut. — Jeg mener fremdeles ingenting. Hvad skal en krøpling som jeg mene? Men jeg vil skynde mig og telefonere til blomsterhandler Eitzen og be ham sende Mimi Fersen en bundt dyprøde roser. Han gik. De andre stirret efter ham med det uttryk av taa- pelighet, som ofte følger med forbløffelse. XII. Lille Signe Fersen lan pan en makolig sofa i et paradisisk kostyme og læste en roman om en eller anden beduinerhøvdings forelskelse i en eller anden<noinclude></noinclude> r65ks4lxi1h8pns2ucduh2y2b6duokb 104 137033 320414 2026-05-10T02:05:29Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 62 anæmisk engelsk hertugdatter. Det var en virkelig god og ædel roman som de fleste, der fabrikeres i England av gamle skjeløiede prestedøtre. Beduinerhøvdingen var hverken luset eller ildelugtende som den slags pleier at være i virkeligheten. Men det berodde paa, at han naturligvis var en bortrøvet søn av en lord. Det lange ophold i ørkenen hadde gjort ham vild og hensynsløs og Missen, som for moro skyld foretok lange rideture i ørkenen alene, blev voldtat flere gange… 320414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>62 anæmisk engelsk hertugdatter. Det var en virkelig god og ædel roman som de fleste, der fabrikeres i England av gamle skjeløiede prestedøtre. Beduinerhøvdingen var hverken luset eller ildelugtende som den slags pleier at være i virkeligheten. Men det berodde paa, at han naturligvis var en bortrøvet søn av en lord. Det lange ophold i ørkenen hadde gjort ham vild og hensynsløs og Missen, som for moro skyld foretok lange rideture i ørkenen alene, blev voldtat flere gange, indtil det oplystes, at han i grunden het Arthur eller William og ordnet sine uregelmæssigheter mot den anæmiske hertugdatter med et egteskap et eller andet sted i Essex eller Sussex. Som sagt det var en fortræffelig roman med milieu, skarlagensbukser og flagrende burnuser og den smukke pike nød den i sit fangenskap paa en kvist i Bygdø AU6. Det er ikke alle unge damer paa 16 aar som finder sig i at la sig stænge inde en varm sommer- dag. Men Signe Fersen hadde ikke noget imot at være slavinde, naar hun befandt sig ifølge med en eller anden Ali eller Mahomet av angelsaksisk opri delse. For øieblikket var hun naadd til et meget spæn- dende punkt midt i ørkenen mellem Mekka og Medina. Scenen var ombomeldte beduinerhøvdings telt. Prakt- fuldt utstyrt (uten lopper og det som værre er.) Den engelske Miss vred sine hænder paa en ottoman av knaldgul silke, mens høvdingen gjennemboret hende med sine mørke øine og dampet paa en nargileh, ind- lagt med safirer. Store hændelser var øiensynlig igjære, . men denne gang skulde ikke beduinens (fra Sussex eller Essex) skumle hensigter aabenbares, fi det ringte heftig i telefonen.<noinclude></noinclude> 17e5l023j5ds5zs3p4bephqyybww4kt 104 137034 320415 2026-05-10T02:05:37Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Næsten uvillig la den unge dame boken fra sig og slentret uten hast hen til fredsforstyrreren. Det var nok ingen beduinerhøvding i silke og skarlagen, som kaldte paa hende. Hendes formodning var ogsaa for- bausenderigtig. Det var nemlig skibsreder Paalsen, hvis hæse og hidsige stemme lød i den anden ende av traaden. Den unge mands sindstilstand lot til at være indstillet paa eksplosion. Han formelig putret av elskov. Han la alle sine aktier, sin villa, sin seilbaat, sine hunde… 320415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Næsten uvillig la den unge dame boken fra sig og slentret uten hast hen til fredsforstyrreren. Det var nok ingen beduinerhøvding i silke og skarlagen, som kaldte paa hende. Hendes formodning var ogsaa for- bausenderigtig. Det var nemlig skibsreder Paalsen, hvis hæse og hidsige stemme lød i den anden ende av traaden. Den unge mands sindstilstand lot til at være indstillet paa eksplosion. Han formelig putret av elskov. Han la alle sine aktier, sin villa, sin seilbaat, sine hunde og sin egen person for hendes føtter og uttalte saa beaandede og sjeldne ord som at han ikke kunde leve uten hende. Paalsen hamret ikke paa det forslidte elskovsklaviatur med snedig beregning. Nei, han mente hvert ord han sa og mange andre, som han ikke kunde faa fat i. For den unge mand var ingen snedig skurk og forfører, men kun en visergut, som hadde kunnet bruke benene i konjunkturernes marathonløp. Ellers til- hørte han med hud, haar og hjernesubstans de jevne underklassefærs store fylking. Signe holdt endnu boken i haanden. Hun var netop kommet langt ned paa side 69 og skulde til at blade om for en ny og merkelig sensation. Man faar imidlertid ikke et frieri pr. telefon hver dag, og den unge pike var ikke helt upaavirket av situationens pikanteri. Naar alt kom til alt, saa var ikke Paalsen noget daarlig parti. Det betød uavhængighet og et smukt og drøm- mende sofaliv uten baand og tvang. Vel — Paalsen var ikke videre appetitlig. Han saa vulgær ut og brukte tandpirker under maaltidene for at synes fin. Men hans penge lugtet ikke. — Undskyld kjære Paalsen, sa Signe nølende og; kastet et blik over paa side 70 av romanen for der at<noinclude></noinclude> gcz1i5kh9j0smzcc3e3hxu7mmpq19cc 104 137035 320416 2026-05-10T02:05:44Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: finde en eller anden: passende glose .. . . men dette kommer saa pludselig paa mig. Jeg trodde desuten, at De var bundet . . . frøken Haglund... — Aldrig i livet, brølte Paalsen i tragten, saa et snes telefonider, som sat og lyttet betat, holdt paa at falde av taburetterne . .. Det er Dem jeg elsker frøken Signe, jeg skal bære Dem paa hænderne, jeg skal krype som en hund for Deres føtter. . . . Den unge dame slap boken. Dette begyndte jo virkelig at bli interessant. Hun h… 320416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>finde en eller anden: passende glose .. . . men dette kommer saa pludselig paa mig. Jeg trodde desuten, at De var bundet . . . frøken Haglund... — Aldrig i livet, brølte Paalsen i tragten, saa et snes telefonider, som sat og lyttet betat, holdt paa at falde av taburetterne . .. Det er Dem jeg elsker frøken Signe, jeg skal bære Dem paa hænderne, jeg skal krype som en hund for Deres føtter. . . . Den unge dame slap boken. Dette begyndte jo virkelig at bli interessant. Hun hadde aldrig ventet saamegen ildfuldhet av Paalsen, han snakket jo med graat og skjælven i stemmen. — Jeg er saa ung, sa hun fløielsblødt og tænkte paa en høstkaape nede hos «Steen og Strøm». Den hadde hat uopnaaelighetens skjær. Men nu saa det lysere ut. Paalsen lot denne kjendsgjerning glide forbi sine ører. — De skal fan alt, hvad De peker paa, fortsatte Paalsen, glad over den tilsynelatende fremgang, hans frieri hadde. — Naa saa, tænkte Signe, han er øiensynlig meget | generøs. Da kan det maaske tænkes, at det smukke perlekollier hos David Andersen kan bli mit. Høit sa hun: — De maa gi mig tid til at tænke over saken hr. Paalsen. Jeg føler mig meget smigret over Deres til- bud, men De vil forstan, at jeg endnu ikke kjender mig selv saa godt, at jeg tør træffe en saa Vigtig avgjørelse paa staaende fot. Mens Signe holdt denne lille tale, saa hun sig i det istore speil, som gjengav hendes henrivende skikkelse fra isse til fotsaaler. Og hun var meget fornøiet med det hun saa. Bak den lette silkekimono, som sat løst<noinclude></noinclude> t1g9kv2k142cnqz0rbapp9r3mm2rpb2 104 137036 320417 2026-05-10T02:05:51Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 'om hendes slanke legeme, kunde man skimte en mængde deilig hvit hud, som visse indiskrete luftdrag blottet paa en maate, som vilde ha faat Paalsen til at springe i luften. Hun la hodet let paaskakke. Jo — Det var ikke tvil om at hun var sjelden vakker. Øinene var næsten violblaa og meget sorgfulde. Signe hadde ofte spurt sig selv om, hvorav denne smerte i blikket kom, naar hun ikke følte andet end tilfredshet. Men det var ikke tvil om at denne tilsætning av vemod i hendes a… 320417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>'om hendes slanke legeme, kunde man skimte en mængde deilig hvit hud, som visse indiskrete luftdrag blottet paa en maate, som vilde ha faat Paalsen til at springe i luften. Hun la hodet let paaskakke. Jo — Det var ikke tvil om at hun var sjelden vakker. Øinene var næsten violblaa og meget sorgfulde. Signe hadde ofte spurt sig selv om, hvorav denne smerte i blikket kom, naar hun ikke følte andet end tilfredshet. Men det var ikke tvil om at denne tilsætning av vemod i hendes ansigtsuttryk i høi grad. forhøiet hendes skjønhet. Saa der fandtes ikke nogen grund til at slette ut denne værdifulde smerteløse sorg. De har Mary Pickfordblikket, hadde Geier sagt, og det var jo smigrende, skjønt den unge journalist ikke syntes at nære nogen særlig interesse for stjernen fra Hollywood. Hun avbrøtes i sine selvbetragtninger av skibsre- deren. — De maa gi mig haab, frøken Signe. Selvfølgelig skal De tænke over saken. Det er jo et alvorlig skridt. Men jeg lider og længes. Jeg ringer til Dom imorgen kl. 12 og da haaber jeg . .. Signe blev stanende længe med mikrofonen i haan- den, saa la hun den fra sig og stirret smegtende ind i speilet. Uten at reflektere over, hvad hun gjorde, trak hun kimonoen tilside. Det skjønne hvite legeme med de runde buer og linjer og de slanke ben gnis- tret formelig mot hende. En svak rødme steg op i det bleke ansigt og nervøst trak hun kimonoen om sig. — Nei, mumlet hun, han er for grusom . .. Saa kastet hun sig atter ned paa sofaen og tok fat paa den engelske ørkenelskov. Og Paalsens runde, lyserøde ansigt forsvandt aldeles fra hendes horisont. Nu befandt hun sig i ørkenen i beduinerhøvdingens 3 Ø. Ro Far Journalisten.<noinclude></noinclude> ku269hgbo2kdgceh9scwb37af0qmxqp 104 137037 320418 2026-05-10T02:06:00Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 66 telt. En sort slave stod i døren og to kjæmpemæssige nubiere slængte en skikkelse indhyllet i en kimono hen foran ørkenens søn. Silken gled tilside . . . den hvite jomfruelighet aabenbarte sig, beduinens hvite tænder lysto i mørket . .. Signe lukket øinene. Det syntes hende som om skikkelsen paa straagulvet bar hendes egne træk. Hvor hun var skjøn og attraaværdig! Kort efter faldt hun i søvn. Hun drømte at bedu- inerhøvdingen og skibsreder Paalsen kjæmpet en d… 320418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>66 telt. En sort slave stod i døren og to kjæmpemæssige nubiere slængte en skikkelse indhyllet i en kimono hen foran ørkenens søn. Silken gled tilside . . . den hvite jomfruelighet aabenbarte sig, beduinens hvite tænder lysto i mørket . .. Signe lukket øinene. Det syntes hende som om skikkelsen paa straagulvet bar hendes egne træk. Hvor hun var skjøn og attraaværdig! Kort efter faldt hun i søvn. Hun drømte at bedu- inerhøvdingen og skibsreder Paalsen kjæmpet en dø- delig kamp. Ørkenens søn svingte sin krumsabel og kløvet Paalsen like ned til beltestedet. Det var sørge- lig. Men i dødsøieblikket slængte han noget i hendes skjød. Der var et perlekollier til 20.000 kroner. XII. Ingen vil nekte, at der findes en egen charme ved gamle stoler. Her er naturligvis ikke tale om det ynke- lige forgyldte pindeverk, som Frankrikes berømte Lud- Viger har avstedkommet. Nei — jeg tænker paa en bred solid og slitt læne- stol paa faste og firkantede eketræsben og med sterke halvkrummede armer. Læret er avgnavet, træverket blankt. Der er ingen pomp og prakt ved dette sitte- redskap, det uttrykker kun uslitelig soliditet og en vær- dig personlig sikkerhet. Den har fungert som kontor stol hos en huslæge i et halvt aarhundrede. Det gir karakter og personlighet. Man kan læse meget om dens eiers egenskaper i slitagen, om vinestillinger og utaalmodige gestus. Axel Geier laa dypt nede i denne sin velgjørers<noinclude></noinclude> rbd6d61hgtqcm3vt676h7yxoif1eybe 104 137038 320419 2026-05-10T02:06:07Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: " 67 stol. Hans lille skikkelse blev helt opslukt av den, men han nød sin korte siesta med en særlig glæde. Han følte sig ikke helt ensom i denne ærværdige hus- lægestol paa det jevnt utstyrte kontor. Intet var for- andret eller tat bort. I skapet ved døren lyste blank- pussede tænger av gammel model, ved siden av vel tilkorkede medicinflasker. En flat sofa strakte sig over halve rummet og et mikroskop stod paa et bord for sig selv sammen med en elektricermaskine. En sva… 320419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>" 67 stol. Hans lille skikkelse blev helt opslukt av den, men han nød sin korte siesta med en særlig glæde. Han følte sig ikke helt ensom i denne ærværdige hus- lægestol paa det jevnt utstyrte kontor. Intet var for- andret eller tat bort. I skapet ved døren lyste blank- pussede tænger av gammel model, ved siden av vel tilkorkede medicinflasker. En flat sofa strakte sig over halve rummet og et mikroskop stod paa et bord for sig selv sammen med en elektricermaskine. En svak duft av medicin hang endnu fast i vægger og møbler. Den odør var ikke Axel Goier fremmed. Han hadde saa at si været opfødt med den. Denne ubestemmelige sykestueluft var likesom indfiltret i hele hans orga- nisme. Kamfer, karbol, kloroform — og alle disse andre merkelige kemikalier hadde blandet sig op i hans aande- dræt. Det generte ham ikke san meget som den friske lutt . .. . Pas dig for træk, gutten min! Det hadde han hørt like fra den tid, da bevisstheten om liv begyndte at dæmre hos ham. Ja — luften var hans fiende, enten den nu var varm, kold eller lunken. Man hadde stoppet hans ører fuld av bomuld. Altid hadde han galosjer paa benene, pulsvanter og halsduker. Om sommeren maatte han forbli i byen, for han taalte ikke landluften. Den mindste odør av høi fik hans bronchier til at trække sig sammen og hans øine til at rinde. Men i den senere tid var det blit anderledes. Han følte ikke mere den uavladelige legomlige træthet, som hadde fulgt ham gjennem hans barndom og ungdom. Det suset ikke for ørene, og da han merket at kolle- gorne nede paa kontoret moret sig med bomuldsdot- terne, som stak utav de fine gjennemsiktige øreflip- per, kastet han dem. Og han blev ikke daarligere for<noinclude></noinclude> tap8qlvwuiembhz18gq2t3qp5le4heh 104 137039 320420 2026-05-10T02:06:19Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: det. En riktig varm sommernat hadde han lukket vin- duet op og næste morgen vaagnet han uten at føle nogen symptomer paa forkjølelse. Saa kastet han galosjorne og det gik utmerket. En dag røkte han en cigaret. Han la den fra sig halvrøkt, men han kastet ikke op som han hadde ventet. Paa en av avisens festdage vaaget han sig endog paa et glas champagne. Det smakte ham fortræffelig. Forvirret over denne vaagnende sundhet, begyndte han at gaa paa sportsstevner og filmsforestill… 320420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det. En riktig varm sommernat hadde han lukket vin- duet op og næste morgen vaagnet han uten at føle nogen symptomer paa forkjølelse. Saa kastet han galosjorne og det gik utmerket. En dag røkte han en cigaret. Han la den fra sig halvrøkt, men han kastet ikke op som han hadde ventet. Paa en av avisens festdage vaaget han sig endog paa et glas champagne. Det smakte ham fortræffelig. Forvirret over denne vaagnende sundhet, begyndte han at gaa paa sportsstevner og filmsforestillinger. Det var som en ny verden aapnet sig for ham. Av og til fik han en liten mindelse om at han ikke var saa helt fri for sine mange legemlige skavanker, men an- faldene blev kortere og kortere. Axel Geier tænkte meget over dette, mens han sat i den store doktorstol. Den gamle husholderske hadde under protester sløifet den almindelige diætmiddag og laget sammen en helt igjennem forbudt diner: Faar i kaal. Dertil hadde han drukket en snaps av doktorens gamle lager og en halv øl. Det var med en viss trods at han gik til dette maaltid. Dertil en kop kaffe, — et fluidum som med jernhaard strenghet var forbudt ham. Nu følte han sig forunderlig døsig. Han hadde flere ganger forsøkt at lukke øinene. Men han kunde ikke falde isøvn. «Faar i kaalen» sa: sov! men kaffen protesterte. Av og til stak Maren, det gamle, kjære spektakel hodet ind døren og spurte, hvorledes det gik. Hun hadde en følelse av, at hun hadde servert sin unge herre den rene gift. — Det gaar brilliant, Maren, svarte Axel fra bun- den av sin stol. Jeg begynder snart at bli et almin-<noinclude></noinclude> 064tkbtwv5th28p3vh0buc3rn86sfxe 104 137040 320421 2026-05-10T02:06:29Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: delig menneske. Imorgen gaar jeg løs paa hummer og agurksalat. Den gamle rystet paa hodet. — Hvad vilde doktoren sagt, mumlet hun. Geier blev sittende tilbake med et stort smil. Og da Maren forsvandt, langet han ut efter den store protokol tilvenstre. Det var en journal, men av en ganske uvanlig slags. Den omhandlet kun en patient. Utenpaa stod der med store og steile bokstaver: Til- fældet Geier. Det var en eneste sammenhængende sygdomshistorie, ført med en sjelden noiakt… 320421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>delig menneske. Imorgen gaar jeg løs paa hummer og agurksalat. Den gamle rystet paa hodet. — Hvad vilde doktoren sagt, mumlet hun. Geier blev sittende tilbake med et stort smil. Og da Maren forsvandt, langet han ut efter den store protokol tilvenstre. Det var en journal, men av en ganske uvanlig slags. Den omhandlet kun en patient. Utenpaa stod der med store og steile bokstaver: Til- fældet Geier. Det var en eneste sammenhængende sygdomshistorie, ført med en sjelden noiaktighet og samvittighetsfuldhet. Selve journalen begyndte seks aar efter Axel Geiers fødsel. Den første epoke av sygdomshistorien var sammenfattet i en detaljert indledning, der forklarte de omstændigheter, som hadde bragt ham til at følge denne patients utvikling. Da Axel Goier blev født, het det i indledningen, hang hans liv i en traad. Der fandtes kun en gnist, men den viste sig sterkere, end jeg hadde trodd. Og denne gnist bar i de seks aar, jeg har overvaaket patienten, holdt barnet oppe tiltrods for en legemlig skrøpelighet, som syntes predistinert til en hastig undergang. Der findes i virkeligheten intet organ i det halvvisne legeme, som ikke er dødsmerket. Hjerte, lever, lunger nyrer, er alle i den grad svækket, at det er utrolig, at gutten lever. Men naar han gjør det, er jeg mere og mere kommet til den overbevisning at hans hjerne er overordentlig velutviklet og har sin iboende vilje til liv, som har tvunget de andre funk- tioner til at rusle efter saa godt de har kunnet og ikke gi op. Denne eiendommelige og sjeldne livsstædighet<noinclude></noinclude> sv1jbdoxv6p0sa8rm7c1nunzdwsgqhk 104 137041 320422 2026-05-10T02:06:37Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 70 har bragt mig paa den tanke, at denne guttehjerne maaske er skapt til større ting. Axel Geier la protokollen fra sig med et suk. — Han tok nok feil, min kjære, gamle ven, mum- let han. De store ting vil aldrig interessere mig. Det har jeg ikke krætter til. Jeg sitter som en av Rafaels engler paa rammekanten og undrer mig over menne- skene. Maaske jeg en dag faar permission av Vorherre til at leve deres liv. Den unge mand lo stille og lukket øinene. — En saadan svæk… 320422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>70 har bragt mig paa den tanke, at denne guttehjerne maaske er skapt til større ting. Axel Geier la protokollen fra sig med et suk. — Han tok nok feil, min kjære, gamle ven, mum- let han. De store ting vil aldrig interessere mig. Det har jeg ikke krætter til. Jeg sitter som en av Rafaels engler paa rammekanten og undrer mig over menne- skene. Maaske jeg en dag faar permission av Vorherre til at leve deres liv. Den unge mand lo stille og lukket øinene. — En saadan svækling som jeg, fortsatte han sin enetale, man ikke hæve sine øine til livets høider, hvor avgjørende kamper kjæmpes og de store aander hæver sig opover mot æteren. Jeg er lykkelig paa min vei nedover, jeg vender ansigtet mot jorden, la saa de andre løfte sine armer mot stjernerne! . . . Det er ofte de smaa ting, som bringer den største lykke. Magt, elskov, og penger, berømmelse, — hvad er det for usle aktiva i kampen for lykken — for et menneskes jevne og rolige tilfredshet. Og dog — —? Da Axel Geier var nandd saa langt i sine smaa fun- deringer, sovnet han ind. Han snorket ikke som de graadige livshyæner. Det var som en liten fugl, der lan og sov i sit rede med hurtige og lydløse aande- dræt. Og plutselig var det som om taket løftedes av huset, et lysskimmer veldet ind og midt i glansen sanes en stige, som var tvundet av stjernetaker. Der gik ingen engler op og ned, men helt oppo under him- melteltet ved stigens øverste trin stod der en ung pike. Og Geier syntes at hun begyndte at bevæge sig ned over trinene. Nærmere og nærmere kom hun, det var som om hun favnedes av en gylden sky, som bar<noinclude></noinclude> czhbkhfruibpd51aj0wn2djz5tew129 104 137042 320423 2026-05-10T02:06:43Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 71 hende .... nu skimtet han hendes ansigt, hendes guldgule haar . .. Det ringte et eller andet sted i huset. Han sprat op og gned sine øine. Det hadde aldrig hændt ham, at han hadde drømt. Svake mennesker er daarlige drømmere. Og nu? Han smilte uvilkaarlig — det var naturligvis «faar i kanlen». Hadde han spist erter, vilde han nok ha set endnu kraftigere syner. Men smilet stivnet paa hans ansigt. Maren kom ind og rapporterte stivt og høitidelig: Der er en ung dame, som… 320423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>71 hende .... nu skimtet han hendes ansigt, hendes guldgule haar . .. Det ringte et eller andet sted i huset. Han sprat op og gned sine øine. Det hadde aldrig hændt ham, at han hadde drømt. Svake mennesker er daarlige drømmere. Og nu? Han smilte uvilkaarlig — det var naturligvis «faar i kanlen». Hadde han spist erter, vilde han nok ha set endnu kraftigere syner. Men smilet stivnet paa hans ansigt. Maren kom ind og rapporterte stivt og høitidelig: Der er en ung dame, som vil tale med herren . . — Be hende komme ind, sa han avmaalt. — Her ind pan kontoret? — Ja, hvorfor ikke? . . . Axel Geier gned søvnen av sine øine. Det var altsaa hende som nu kom vandrende ned himmelstigen. Hans lille dronning. XIV. Hun var ganske liten Signe Fersen, men hendes ansigt og skikkelse var av den vedtagne skjønhetstype, hvor der vanskelig kan paavises en feil eller uregel- mæssighet. Hendes øine straalte, hendes blik var dug- get og dypt, munden uttrykstuld og litt svulmende. Ak — hvorfor holder ikke de unge smukke piker de løfter, som deres øine gir? Hvorfor ligger der ikke noget bak deres bliks smegten og vemod og hvorfor maa man søke denne tilsynelatende sjælsskjønhet i en haabløs teori om atavismer. Den dybde, som læses i hendes ansigt, er ikke hendes egen, men hendes<noinclude></noinclude> fduvfbsbtns2nkcoij56zp46l0ic1ge 104 137043 320424 2026-05-10T02:06:54Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: oldemors. Den vemodige smegten tilhører en eller anden voldtat nonne fra tredveaarskrigens tid og mun- dens let tilslørede sanselighet skriver sig maaske fra en bondepike, der krydset en forfaders blodfattige alder- dom.- La racehygienikerne rykke frem og forklare al denne skjønhets- og sjælsløgn med mange træffende og avlægse uttryk. La digterne redegjøre for den kjendsgjerning, at skuespillere av en uhyre hjernens taapelighet kan fremstille genier, og la fysiognomikerne l… 320424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>oldemors. Den vemodige smegten tilhører en eller anden voldtat nonne fra tredveaarskrigens tid og mun- dens let tilslørede sanselighet skriver sig maaske fra en bondepike, der krydset en forfaders blodfattige alder- dom.- La racehygienikerne rykke frem og forklare al denne skjønhets- og sjælsløgn med mange træffende og avlægse uttryk. La digterne redegjøre for den kjendsgjerning, at skuespillere av en uhyre hjernens taapelighet kan fremstille genier, og la fysiognomikerne lægge sine hoder i bløt for at klare op, hvorledes den mest indholdløse Smukkesen kan vrikke sig til verdensberømmelse paa det hvite lerret. Man kunde fristes til at si, at hele livet er en ganske forbløffende daarlig film og at hver ny opfin- delse bidrar til at spise op og forringe det man kalder menneskenes sjæl. Axel Goier hadde tænkt meget over alle disse ting og han var allerede gammel av sind. Den kynisme, som man skaffer sig, naar haarene falder av og ryn- kerne kommer, hadde allerede gjort sit indtog hos ham. Men han var uten erfaringer, og hvad elskov angaar en ubeskrevet tavle. Og nu, da likesom appetitten paa livet vokset hos ham, begyndte der at vaakne fornem- melser, som bragte forvirring i hans system. Han hadde aldrig tænkt sig, at han skulde bli som andre mennesker og leve ubekymret av det daglige vakthold mot alle de sygdommer og skrøpeligheter, som luret paa ham. Nu da Signe Fersen stod for ham i sin enkle hvite dragt, merket han, at det var forbi med hans jevne kontemplative ro. Han hadde følt det før, men ikke saa sterkt som nu, da den lille guds engel med et smukt og fromt smil rakte ham sin bløte haand.<noinclude></noinclude> rri6ap6ibrwu0q4sbz85wr7ne5i9gtb 104 137044 320425 2026-05-10T02:07:05Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ME ge å go Tidligere hadde han stillet sig noksaa skeptisk til den unge dame med Mary Pickford-blikket. Men hans kjølige kritik badde forstummet og uten at vite av det var han snøret ind i et net av mystiske forestillinger, som alle kretset om den unge pike med gazelleøinene. Han var begyndt at drømme om hende og bli distræt. — Er dette kontoret, sa hun med sin dype og vel- klingende stemme . . . . Hvor interessant. Jeg har hørt, at De skulde sitte midt imellem tænger… 320425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ME ge å go Tidligere hadde han stillet sig noksaa skeptisk til den unge dame med Mary Pickford-blikket. Men hans kjølige kritik badde forstummet og uten at vite av det var han snøret ind i et net av mystiske forestillinger, som alle kretset om den unge pike med gazelleøinene. Han var begyndt at drømme om hende og bli distræt. — Er dette kontoret, sa hun med sin dype og vel- klingende stemme . . . . Hvor interessant. Jeg har hørt, at De skulde sitte midt imellem tænger og medi- cinflasker. Det stemmer jo. Og saan deilig stol! Jeg tror, jeg har forstyrret den strenge herres middagslur. De ser ut som om De netop er vaaknet av en drøm. Hvad drømte De? Geier som holdt paa at gjenvinde fatningen under den unge pikes smak faldt ved det siste spørsmaal atter tilbake i sin forvirring. — Jeg tror sandelig De rødmer. Det har jeg aldrig merket før. De drømte om kjærlighet, ikke sandt. Aa var det ikke deilig. Skikkelsen i sofaen skrukket formelig sammen. Men pludselig var det som en hæs gurglen trængte sig op i det smale bryst. Han hostet kort og tungt nogen ganger og amrene sprang frem paa den hvite pande. — Er De syk? spurte Signe ængstelig. Goier svarte ikke. Han famlet i sin vestelomme, trak med skjælvende hænder op en sprøite, blottet sin tynde arm, hvor der saaes mange sorte flekker, og lot sprøitens indhold langsomt forsvinde under huden. Saa la han instrumentet fra sig, bøiet hodet let tilbake og pustet ut. Virkningen var næsten momentan. De store øine som et moment hadde stirret ut i rummet med et ut-<noinclude></noinclude> fqo3d5hqk9rippglfeizdoz0f2nm2dq 104 137045 320426 2026-05-10T02:07:16Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 74 tryk av angst fik atter sit klare og beherskede uttryk. De maa virkelig undskylde, sa han næsten mun- tert. Jeg er som man sier et skrøpelig kar. Men nu kan jeg puste friere. — Var det morfin? spurte Signe spændt. — Nei slet ikke, lo Geier. Hvor kan De tro det? ... Blandt alle mine sygdommer har jeg en som kaldes astma. Det er ikke den værste, maa De tro. Men den piner mig, naar den en sjelden gang kommer. Derfor har jeg denne sprøite ved haanden. Det er adrenalin,… 320426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>74 tryk av angst fik atter sit klare og beherskede uttryk. De maa virkelig undskylde, sa han næsten mun- tert. Jeg er som man sier et skrøpelig kar. Men nu kan jeg puste friere. — Var det morfin? spurte Signe spændt. — Nei slet ikke, lo Geier. Hvor kan De tro det? ... Blandt alle mine sygdommer har jeg en som kaldes astma. Det er ikke den værste, maa De tro. Men den piner mig, naar den en sjelden gang kommer. Derfor har jeg denne sprøite ved haanden. Det er adrenalin, frøken Signo. Et merkelig stof, som en japaner en- gang har trukket ut av noget, som kaldes binyrene. Nu lages det kemisk. Baade menneskeslegten og jeg kan puste friere. — Hvor interessant! . . . Det maa være pikant at være saa syk, som De er. Jeg har engang hat mes- linger, men siden den tid husker jeg ikke, at jeg har været syk... Si mig, har De lignende midler mot alle Deres sygdommer. — Ja jeg er godt væbnet, sa han litt avvisende over den noget taktløse form hun gav sine spørsmaal . Men maa jeg ikke by Dem noget? En kop te. Eller et glas vin. Jeg har en gammel porto. — Det var henrivende, kjære Geier. Portvin er det bedste jeg vet. Saa kan vi snakke saa meget hygge- ligere sammen . . . Og den gamle portvin kom. Geier nippet til den farlige og forbudte vædske, men Signe tømte det første glas med velbehag. —, — De undres vel paa, hvorfor jeg avlægger Dem denne visit, sa hun opkvikket. Men det er Mimi, som<noinclude></noinclude> 54rmz3sosib3h5koiab8vxhcet4uhqk 104 137046 320427 2026-05-10T02:07:23Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 75 har sendt mig. Hun vil, at jeg skal spørre Dem til- raads. — Det var da forunderlig, — rette til at gi en ung dame raad. — Si ikke det. Mimi sætter stor pris paa Dem. Hun sier, at De er et sjeldent menneske. Tænk hun kalder Dem en virkelig mand blandt ulver. Ja nu skal De ikke bli genert igjen . . . De er maaske ikke vant till at høre en ung pikes skriftemaal. Men det blir De altsaa nødt til. Jeg har mine ordrer. — De vil da vel ikke si, at frøken Mimi har bedt… 320427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>75 har sendt mig. Hun vil, at jeg skal spørre Dem til- raads. — Det var da forunderlig, — rette til at gi en ung dame raad. — Si ikke det. Mimi sætter stor pris paa Dem. Hun sier, at De er et sjeldent menneske. Tænk hun kalder Dem en virkelig mand blandt ulver. Ja nu skal De ikke bli genert igjen . . . De er maaske ikke vant till at høre en ung pikes skriftemaal. Men det blir De altsaa nødt til. Jeg har mine ordrer. — De vil da vel ikke si, at frøken Mimi har bedt Dem .... — Jo netop. Hun er visst forelsket i Dem. — Naa, naa . — Men ikke mine ord igjen . . . . Saken or altsaa den, at skibsreder Paalsen ... . Geier gjorde en urolig og uvillig bevægelse. — Ja han er altsan skrækkelig. Det kan vi være enige om. Men han har penger. Og nu vil han abso- lut gifte sig med mig. Den unge mand i lænestolen lukket uvilkaarlig øinene som en, der venter et piskeslag. Den hvitklædte skikkelse saa ikke hans bevægelse. Hun hadde vendt sig i profil og hendes blik var tyn- get av smerte .... — Det er ikke let for en ung pike at si nei til saa mange penger, fortsatte hun. Naar man er fattig, blir man nødt til at gi slip paa stolthet og antipatier. Paal- sener ikke den værste . . . . Men nu mente Mimi, at jeg kanske kunde faa disse penger og mere til paa en anden maate, hvis De vilde hjælpe mig. Jeg vil ikke smigre dig, sa hun, men Vorherre har git dig et ut- seende som er en formue værd. Tal til Geier. Han er jeg er da ikke den<noinclude></noinclude> 124q3qsz5ile55g3yacqp9rajjps2ov 104 137047 320428 2026-05-10T02:07:31Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: god og hjælpsom. Be ham skrive en film for dig. Han er den eneste i dette land som kan .... Saa blir du nok en filmstjerne du ogsaa! Ja nu er det sagt. Geier hadde under denne lange monolog forsøkt at reise sig flere ganger. Men det var som om han hadde bly i kroppen og saa blev han sittende. Signe hadde vendt sig imot ham og det var en bøn i hendes blik, som ingen engel i himmelen eller djævel i helvede vilde ha kunnet motstaa. — Deres søster har ret, sa han anstrengt. Je… 320428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>god og hjælpsom. Be ham skrive en film for dig. Han er den eneste i dette land som kan .... Saa blir du nok en filmstjerne du ogsaa! Ja nu er det sagt. Geier hadde under denne lange monolog forsøkt at reise sig flere ganger. Men det var som om han hadde bly i kroppen og saa blev han sittende. Signe hadde vendt sig imot ham og det var en bøn i hendes blik, som ingen engel i himmelen eller djævel i helvede vilde ha kunnet motstaa. — Deres søster har ret, sa han anstrengt. Jeg har ofte tænkt paa, at De maatte ha store chancer. Vel, jeg skal forsøke at skrive en film for Dem. Signe reiste sig hurtig. Og før han visste ord av det, hadde hun lænet sig over ham og kysset ham... Nogen minutter efter sat Axel Geier alene. — Jeg skal lave den film, mumlet han. Jeg skal skrive den med mit hjerteblod. Og med dirrende hænder strakte han sig over syke- protokollen, skjænket sig et glas portvin og drak det ut med en mine, som om han tømte et giftbæger. XV. Chefredaktørev gik urolig frem og tilbake paa sit kontor. Av og til kikket han ut vinduet og saa paa himlen, hvor det trak op til en tordenbyge. Det var kvælende lummert og luften dirret av elektricitet. Den mærtige mand var øiensynlig ikke i vigør. Han mumlet for sig selv og stundom syntes en kraftig ed at blande sig op i hans enetale. Der var torden ute og torden inde.<noinclude></noinclude> l4crrrgcpduxwukyyns483bmcjkd059 104 137048 320429 2026-05-10T02:07:37Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Det banket paa døren fra trykkeriet, men redak- tøren hørte det ikke. Han opdaget heller ikke det ær- værdige hode, som viste sig i dørsprækken og efter- haanden forsigtig avanserte indenfor. Det var den gamle faktor. Redaktøren rynket mis- fornøiet brynene, da han tilslut opdaget den gamle. Men han grep sig i det. — Naa gamle ven, hvad er det? Er det tordenveir uto i trykkeriet? — Ikke netop det, hr. redaktør, svarte oldingen, skjønt de unge fyrene gjør en masse… 320429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det banket paa døren fra trykkeriet, men redak- tøren hørte det ikke. Han opdaget heller ikke det ær- værdige hode, som viste sig i dørsprækken og efter- haanden forsigtig avanserte indenfor. Det var den gamle faktor. Redaktøren rynket mis- fornøiet brynene, da han tilslut opdaget den gamle. Men han grep sig i det. — Naa gamle ven, hvad er det? Er det tordenveir uto i trykkeriet? — Ikke netop det, hr. redaktør, svarte oldingen, skjønt de unge fyrene gjør en masse spektakel. De holder paa at samle underskrifter paa en avskyresolu- tion mot Mussolini, fordi han har ladt en motstander pryle op. Men denslags bare distraherer. Jo værre andre har det, desto kraftigere føler man sit eget vel- være. Redaktøren hørte ikke, hvad den gamle sa. Han syntes at være kommet ind i en anden tankegang. — Hør nu her, gamle kamerat, sa han venlig, De kommer ganske beleilig. Jeg føler trang til at snakke med en erfaren og klok mand om almindelige menne- skelige ting. Dot hænder av og til, at man staar over- for et tilfælde, hvor der spiller saamange forskjellig- artede faktorer ind, at man ikke er istand til at dømme retfærdig. Jeg vil appellere til Dem. De har fulgt denne avis likefra den tid, da den sprang utav en haandpresse. Maasko De selv har staat ved haandtaket. Jeg vet, at «Fremtidens» ære er Deres egen ære. Vel — jeg staar i dette øieblik overfor en affære, som fylder mig med motbydelighet. Faktoren nikket. — Jeg har hørt noget om den sak. — Ja det er netop det uhyggelige, at alle menne-<noinclude></noinclude> gvrq0bhjqostcacxxiacfymnpxb2wp4 104 137049 320430 2026-05-10T02:07:44Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 78 sker synes at hørt noget om saken. Og alle sammen skriker de mig i ørene, at det er en skandale... Det er som om tusen giftige tunger hvisler mot en enslig kvinde. Ingen tar hendes forsvar. Alle vil være med paa at korsfæste hende. Og dog er det den dyg- tigste og redeligste sekretær, som nogensinde har sittet i mit forværelse. Nan syng ut faktor, hvad mener Der. Den gamle mand tørret sveden av sin pande. — Jeg holder meget av Mimi Fersen, sa han.... jeg respekterer… 320430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>78 sker synes at hørt noget om saken. Og alle sammen skriker de mig i ørene, at det er en skandale... Det er som om tusen giftige tunger hvisler mot en enslig kvinde. Ingen tar hendes forsvar. Alle vil være med paa at korsfæste hende. Og dog er det den dyg- tigste og redeligste sekretær, som nogensinde har sittet i mit forværelse. Nan syng ut faktor, hvad mener Der. Den gamle mand tørret sveden av sin pande. — Jeg holder meget av Mimi Fersen, sa han.... jeg respekterer hende. Men almenheten er paa nakken av hende og «Fremtiden» vil lide under det. Alt for vor avis, selv om der maa bringes et offer! Redaktøren virret fortvilet paa det smukke hode. Sæt Dem ned faktor og la os snakke alvorlig om saken som mænd . . . . Ser De, jeg har talt med frø- ken Fersen om affæren. Hun har forklaret sig aapent og ærlig om det hele. Det vil si, jeg tror hun skjuler noget, men det er ikke vor sak at dømme hende for det. Intet menneske vil bebreide hende, at hun vilde redde sin søsters ære. Motivet er rigtig, og naar man kjender denne motbydelige Paalsens rygte, vil man ikke forundre sig over, at hun ikke fandt selskapet passende. — Men Karl Johan Pettersen var jo med. Og han har i denne sak vist sig som en virkelig ridder. — Det vil jeg ikke uttale mig om. I og for sig er det meget almindelig at vore Oslopiker seiler ut en lørdag eftermiddag. Vi er ikke saa moralske, at vi skriker op om det. De norske kvinder er jo friere end andre. Men til gjengjæld verger de sig ogsaa bedre mot — — efterstræbelser. Men hvorledes det<noinclude></noinclude> syjkenhklqiz8x09tgzicmt47u27sig 104 137050 320431 2026-05-10T02:07:50Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: end forholder sig, saa er saken kommet ind paa et spor, som virker meget generende for avisen. — Ja — denne revolver . . . . — Netop. Det er disse forbandede revolverskud. En kvinde med revolver i haand passer ikke godt i vort samfund. Det er denne browning, vi ikke kan komme forbi. — Jeg skjønner det ikke, mumlet faktoren, Mimi Forsen er jo saa rolig og besindig. Ingen har nogen- sinde hat noget at si paa hende. Og jeg vil sørge oprigtig. — Ja, ja, avbrøt redaktø… 320431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>end forholder sig, saa er saken kommet ind paa et spor, som virker meget generende for avisen. — Ja — denne revolver . . . . — Netop. Det er disse forbandede revolverskud. En kvinde med revolver i haand passer ikke godt i vort samfund. Det er denne browning, vi ikke kan komme forbi. — Jeg skjønner det ikke, mumlet faktoren, Mimi Forsen er jo saa rolig og besindig. Ingen har nogen- sinde hat noget at si paa hende. Og jeg vil sørge oprigtig. — Ja, ja, avbrøt redaktøren ham, det er vel og bra. Men nu sies der jo saa mangt og meget. Hun skal jo i sin tid ha staat i forhold til Pettersen. Fan vet, hvor- ledes disse fruentimmer er beskaffen. Men det er en gammel historie, som vi nok kunde ha fundet os i. Men revolveren, faktor . . . . den dømmer hende i vort publikums øine. Determinerte kvinder med vaaben i haand hører ikke hjemme hos os, — selv om vi kan respektere motiverne. Der blev en lang pause. De to mænd saa bekym- ret ut de store buevinduer. Blygraa skyer la sig tungt over byen og nogen tunge regndraaper varslet om et kommende uveir. — Og redaktør Pettersen? spurte pludselig fakto- ren. Hvorledes er hans stilling? Cheten trak paa skuldrene. Uangripelig, svarte han kjølig. Han har opinionen bak sig. Desuten er han et mandfolk, der kan tillate sig et og andet, som andre maa blø for. Sportsmand, kjæk kar, Don Juan og selskapsløve — det passer sam- men. Han er ikke av mine folk, men publikum liker<noinclude></noinclude> gfgtxrtqgqqlb7kz08wqao769cl9if6 104 137051 320432 2026-05-10T02:07:56Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ham. Der findes en mægtig sportsidioti i denne stad. Den vil ha Pettersen og alt hans væsen. Faktoren reiste sig med et suk. — Jeg har en følelse av, at der blir begaat en eller anden uretfærdighet. Men stillingen er vel saan, at man ikke kan handle anderledes. Jeg elsker denne avis og vil gjerne se den med blankt skjold. Redaktøren trykket hans haand. — Vi er enige i hovedsaken, sa han sukkende. Nu staar det kun tilbake at foreta henrettelsen. Og jeg duer ikke til at… 320432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham. Der findes en mægtig sportsidioti i denne stad. Den vil ha Pettersen og alt hans væsen. Faktoren reiste sig med et suk. — Jeg har en følelse av, at der blir begaat en eller anden uretfærdighet. Men stillingen er vel saan, at man ikke kan handle anderledes. Jeg elsker denne avis og vil gjerne se den med blankt skjold. Redaktøren trykket hans haand. — Vi er enige i hovedsaken, sa han sukkende. Nu staar det kun tilbake at foreta henrettelsen. Og jeg duer ikke til at være skarpretter. Mimi Fersen var meget blek, da hun traadte ind til sin chef. Hun saa, at hans hænder fløi nervøst fra det ene papir til det andet, og konstaterte, at hans pande var fugtig av sved. Stakkels mand, hun visste, hvad der arbeidet i denne retskafne hjerne og et vemo- dig smil lyste et øieblik paa det smukke ansigt. — Hr. redaktør, sa hun rolig, jeg vet, hvorfor De har ladt mig kalde. De vil gi mig min avsked, men kvier Dom for det. Manden i stolen reiste sig og la med et uttryk av dyp bevægelse sin haand paa hendes skulder. — Jeg er ikke min egen herre, frøken Fersen... Det kræves av mig, at jeg skal la Dem gaa. Det er en blodig uretfærdighet — en meningsløshet. De har i mange aar været et mønster for alle i pligitro og interessert arbeide. De burde hat kongens forjenst- medalje i guld, nu er jeg nødt til at gi Dem avsked for det tusenhodede ubyres skyld, jeg vil takke Dem for, hvad De har været for «Fremtiden» og mig per- sonlig, og jeg vil gjøre alt for at hjelpe Dom over i noget andet. De kan hæve gage for seks manneder,<noinclude></noinclude> 46javsbe719v8z8fmilq9zz8h7ipfle 104 137052 320433 2026-05-10T02:08:04Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: men jeg tror det er bedst for os alle, at De forlater os med en gang . . . Aa den forbandede revolver! . . . Mimi Fersen san ham ret ind i øinene. — Jeg takker for Deres gode mening om mig, sa hun. Men hvad revolveren angaar, saa tror jeg, at vi kvinder skulde bruke den slags vaaben mere end vi nu gjør for at holde krypet borte fra vor vei. Farvel! Hun gik og redaktøren saa forvirret og beundrende efter den slanke skikkelse, som forsvandt bak filtdø- ren. Han vilde kalde h… 320433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men jeg tror det er bedst for os alle, at De forlater os med en gang . . . Aa den forbandede revolver! . . . Mimi Fersen san ham ret ind i øinene. — Jeg takker for Deres gode mening om mig, sa hun. Men hvad revolveren angaar, saa tror jeg, at vi kvinder skulde bruke den slags vaaben mere end vi nu gjør for at holde krypet borte fra vor vei. Farvel! Hun gik og redaktøren saa forvirret og beundrende efter den slanke skikkelse, som forsvandt bak filtdø- ren. Han vilde kalde hende tilbake, men i samme øieblik skjøt der et gulgnistrende lyn utav de bly- graa skyer, fulgt av et vældig tordenskrald. Uvilkaarlig sank redaktøren tilbake i sin stol. — Det later til, at Vorherre bruker sine specielle kanoner for at advare os mot den uretfærdighet, vi begaar mot en stakkels modig kvinde . .. . Men avi- sen fremfor alt! XVI. Der holdtes krigsraad i skibsreder Paalsens pragt- fulde villa. Den var bygget i den store tid og hadde kostet en god million. Det blev sagt om Paalsen, at han var en mæcen og kunstforstandig mand. De forhenværende frimerke- klistrere, som krigen og krigslykken hadde begunstiget, yndet som bokjendt at klappe kunsten paa skuldrene. Særlig malerkunsten. Denne interesse styrket deres position under den ellers noksaa møisommelige klatring opover paa kulturens stige. Det nytter ikke at samle paa frimerker og gamle mynter for unge stræbere. Derimot viser det sig mere effektivt at samle paa ma- G—Ø.RF.: Journalisten.<noinclude></noinclude> oq7fe4ms7ufc9vgty0nwhrl5brgl7a9 104 137053 320434 2026-05-10T02:08:11Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 82 lerier og tale om dem i det mystiske blomstersprog, som en eller anden kunstprofessor i hemmelighet prop- pet Wike og ubegavede ynglinger med. Paalsen var lærvillig. Han lærte sig snart, hvor- ledes man skal bære sig ad, naar man ser paa et ma- leri. Han kunde stan paa et ben, plire med øinene og foreta denne interessante og deskriptive bevægelse med høire haand, som kjendetegner den virkelige kunst- skjønner og artist. Desuten kunde han uten vanske- lighet tvinge sig t… 320434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>82 lerier og tale om dem i det mystiske blomstersprog, som en eller anden kunstprofessor i hemmelighet prop- pet Wike og ubegavede ynglinger med. Paalsen var lærvillig. Han lærte sig snart, hvor- ledes man skal bære sig ad, naar man ser paa et ma- leri. Han kunde stan paa et ben, plire med øinene og foreta denne interessante og deskriptive bevægelse med høire haand, som kjendetegner den virkelige kunst- skjønner og artist. Desuten kunde han uten vanske- lighet tvinge sig til at begeistres for et maleri, som kunstbrahminerne hadde sat sit stempel paa. Paalsen opdaget nemlig hurtig, at de malerier, som hans op- rindelige smak omfattet med den største høiagtelse, — de var daarlige, mens de, som han slet ikke forstod, sorterte under mesterverkerne. Den unge skibsreder, som ikke savnet gløghet, lærte pan denne enkle maate at bli en fremragende kunstskjønner og medlem av forskjellige foreninger, hvis opgave det var at for- skjønne de tusen hjem med skidden impressionisme. Paalsen hadde et naturlig begjær efter social anse- else. Det var hans lyst og glæde at se sit navn i avisen. Det er en skjøn underklassedrøm. Og han skjelet til slikt noget som titler og ordener. Det er jo noget, som har mere med penger at gjøre end vir- kelige fortjenester. Han hadde allerede et litet violet baand i knaphullet, men han higet efter æreslegionens røde hæderstegn. Derfor kjøpte han fransk kunst, meldte sig ind i alle franske foreninger, hvor der ikke krævdes nogen kyndighet i sproget, skjænket en alter- tavle til en mishandlet kirke i Picardiet og en smuk rund sum til omkomne fiskeres efterladte i Bretagne. Det gik imidlertid traat. Paalsen gav utsøgte middage for formaaende mænd i utenriksdepartementet, han rei-<noinclude></noinclude> go9kz9kz5wx6g2hlnbrebruihrf3q51 104 137054 320435 2026-05-10T02:08:20Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ste to ganger om aaret til Paris med tolk, sekretær og kunstkjendere, flagget paa de store franske festdage og kurtiserte paa alle tænkelige og utænkelige mater den galliske hane. En konsultitel stod ogsaa paa hans program og mange gode mænd i de rigtige etater arbeidet sterkt for at imøtekomme Paalsens ønsker i saa henseende. Han kunde allerede faat St. Domingo og Panama, som jo er ærgjerrige europæeres siste fortvilede haab, men Paalsen hadde betydelig høiere aspiratione… 320435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ste to ganger om aaret til Paris med tolk, sekretær og kunstkjendere, flagget paa de store franske festdage og kurtiserte paa alle tænkelige og utænkelige mater den galliske hane. En konsultitel stod ogsaa paa hans program og mange gode mænd i de rigtige etater arbeidet sterkt for at imøtekomme Paalsens ønsker i saa henseende. Han kunde allerede faat St. Domingo og Panama, som jo er ærgjerrige europæeres siste fortvilede haab, men Paalsen hadde betydelig høiere aspirationer. Den unge skibreder frygtet latteren mere end noget andet. Og en Panama-konsul er et fund for Vittighetsavisen og ondskapstulde venner. Der var i det hele tat nok av dem, som var ute efter Paalsens skalp. Og nu, da det forlød at han hadde hentet sig en kurv hos en ung dame uten pen- ger, blev der hvisket og tisket adskillig i de smaa kroker av samfundet, hvor man sørger for at holde latteren gaaende. Paalsen hadde lange ører og han merket, hvorledes dette mislykkede frieri avstedkom en skadetro mumlen bak hans ryg. Det var i den anledning, at han hadde samlet sine trofaste en lørdags aften til en bridge. Det herlige spil misbandles som bekjendt av en mængde mennesker. Det brukes ogsaa som et skalke- skjul for sladder og snak. Og mange gode mænds og kvinders rygte er blit ødelagt mellem en to grand og tre kløver. Nu — Paalsen var, bvad man kalder en god vert. Han serverte rikelig og bastant. Selv besat han en solid visergutappetit for store biffer og lignende kraf- tig for. Som de fleste opkomlinger hadde han ingen forstand paa rødvin. Hans specialitet var søt sauterne, billig champagne, cacaolikør og abdullacigaretter med<noinclude></noinclude> s5mh3395fuidp09wdt8ibmms9qngbqm 104 137055 320436 2026-05-10T02:08:26Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: rosenblad. Alt dette ansaa han for fin-fint eller tip-top. Den lille kvartet hadde netop dyrket alle disse herligheter og sat nu ved bridgebordet, hvor Paalsens tjener, der var iført knæbukser med sølvspænder, serverte pjolter. Paalsen var halvfuld og distræt. Han begik den ene kardinalfeil efter den anden og meldte ad helvede til. Midt under et spil la han kortene fra sig med en dyster mine. De andre saa forbauset pan hverandre. — Spil da videre, sa Karl Johan Pettersen… 320436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rosenblad. Alt dette ansaa han for fin-fint eller tip-top. Den lille kvartet hadde netop dyrket alle disse herligheter og sat nu ved bridgebordet, hvor Paalsens tjener, der var iført knæbukser med sølvspænder, serverte pjolter. Paalsen var halvfuld og distræt. Han begik den ene kardinalfeil efter den anden og meldte ad helvede til. Midt under et spil la han kortene fra sig med en dyster mine. De andre saa forbauset pan hverandre. — Spil da videre, sa Karl Johan Pettersen med en svak hikken. — Paalsen la sin knyttede haand paa bordet og hans fete billardhode blev blodrødt. — Nei, tordnet han helt malplacert, nu faar vi ta os en pause. — Men er det ikke bedst at spille partiet tilende, indvendte advokat Hansen sagtmodig . . .. Vi har jo natten for os. — Det or mig som or vert, — er det ikke? — Jo, indrømmet de andre. — Og jeg bestemmer, naar der skal spilles og naar der skal snakkes. — Ta Paalsen komme frem med, hvad han har paa hjertet, foreslog Pettersen i skaaltalgrtone. Vi vet jo, at vor kjære ven i disse dage har været utsat for en uhørt forsmædelse. Og det er ikke godt at samle tankerne til kortspil, naar hjertet blør. — Det er rigtig, sa de to andre, som ikke hadde raad til at være uenig med nogensomhelst. — Jeg takker for dine venlige -ord, Pettersen, så verten og saa mørkt frem for sig. Det er sandt som<noinclude></noinclude> 1m8am8hyzdfe750yr63fl3pjw0ci8nn 104 137056 320437 2026-05-10T02:08:32Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: han sier. Og jeg trænger gode venners rad. Ser dere — jeg er en mand, som vil gjøre min pligt. Der- for hadde jeg tænkt at gifte mig med Signe Fersen efter den skandale, dere vet. Jeg ønsket at rehabili- tere baade hende og søsteren. — Beundringsværdig, hikket advokaten. Forøvrig en smuk pike den lille Fersen. — Det er ikke derpaa det kommer an, avbrøt Paal- sen ham. — Smukke piker findes der nok av, sekunderte fjerde- mand, som var filmagent. — Ja gudskelov,… 320437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sier. Og jeg trænger gode venners rad. Ser dere — jeg er en mand, som vil gjøre min pligt. Der- for hadde jeg tænkt at gifte mig med Signe Fersen efter den skandale, dere vet. Jeg ønsket at rehabili- tere baade hende og søsteren. — Beundringsværdig, hikket advokaten. Forøvrig en smuk pike den lille Fersen. — Det er ikke derpaa det kommer an, avbrøt Paal- sen ham. — Smukke piker findes der nok av, sekunderte fjerde- mand, som var filmagent. — Ja gudskelov, men alt skriver sig fra søsteren, fortsatte skibsrederen hidsig og knuget sit pjolter- glas. — Men hun har jo fant løpepas, beroliget advo- katen. Det maa jo være vor ven en tilfredsstillelse og opreisning. — Hun skal ikke slippe med det, knurret Paalsen. — Vil du anmelde hende for politiet? Advokaten gned sine hænder ved tanken paa en proces. — Det vilde være uridderlig, faldt Pettersen ind og hævet sin berømte brystkasse ... Vi erjo gentle- men. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen. Hun har faat sin straf og vil vanskelig efter dette faa nogen stilling. — Da blir hun nok snart mykere. Skibrederen nikket alvorsfuldt. — Disse gamle fattigfornemme familiopiker har nogen eiendommelige begreper om moderne samfunds- liv. Hadde denne Mimi Fersen været en ordentlig dame . . . . men det er hun ikke . . . . Pettersen her kan jo bevidne . . ..<noinclude></noinclude> 0ax3slvtnuib2gd2oq72eg5snzafjf5 104 137057 320438 2026-05-10T02:08:44Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 86 — Jeg er taus, sa sportsredaktøren med et ædelt uttryk i de fugtige øine .... Selvfølgelig. Vi er som sagt gentlemen. Imidler- tid er hun ikke den kvinde, som bar ret til at skille fo elskende fra hinanden. Jeg har al grund til at tro, at lille Signe . . . . Men nok om det. Nu hører jeg, at hun agter at gaa til filmen. Pettersen fortæller, at Geier i «Fremtiden» holder paa at lave et manuskript til hende. — Den idiot! . . - . Filmagenten følte sig nu som den rett… 320438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>86 — Jeg er taus, sa sportsredaktøren med et ædelt uttryk i de fugtige øine .... Selvfølgelig. Vi er som sagt gentlemen. Imidler- tid er hun ikke den kvinde, som bar ret til at skille fo elskende fra hinanden. Jeg har al grund til at tro, at lille Signe . . . . Men nok om det. Nu hører jeg, at hun agter at gaa til filmen. Pettersen fortæller, at Geier i «Fremtiden» holder paa at lave et manuskript til hende. — Den idiot! . . - . Filmagenten følte sig nu som den rette mand til at ta ordet. Geier — han skrev en artikel her i sommer om film, den var komplet latter- lig. Det var alle vi fagfolk enige om. Ham skal vi snart stanse. — Geier er min underordnede, avbrøt Pettersen ham. En stakkars svækling, som vi ikke behøver at regne med. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen beroliget +++. Og hvis Signe og Geier her møter nogen mot- gang... — Det skal jeg sørge for, lo filmagenten. Vi staar fast som en mur vi filmfolk. — Tak, gamle ven . . . . Saa tror jeg vi kan fort- sætte spillet... . Hvem var det som hadde meldin- gen? .... To grand og tre kløver — rigtig . - . Og jeg spiller ut.... Men skal vi ikke først drikke. Eugen — en champagne og iskold. Vi maa drikke en skaal for venskapet, før vi tar fat igjen. — Og for lille Signe, sa advokaten begeistret. — Jeg siger tak, svarte Paalsen bevæget. Og champagnen kom, den blev drukket ut og saa gik bridgen sin skjæve gang.<noinclude></noinclude> 38ce29elp7p3iy1fqzgl0nbe1be4q8h 104 137058 320439 2026-05-10T02:08:49Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 87 XVI. Der var kommet en ny dame utenfor det allerhel- ligste i «Fremtiden». Hun bar store hornbriller av den amerikanske særtype, som er konstruert paa en maate, der indgyder tillid og berøver et almindelig hunkjøn den siste rest av en mulig kvindelighet. Chefredaktøren var ikke ængstelig av sig. Men han giøs hver gang han var nødt til at paakalde frøken Prippes assistanse. Og alle mennesker, som besøkte ham, hadde sig ogsaa en privat kuldegysning hver gang de passe… 320439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>87 XVI. Der var kommet en ny dame utenfor det allerhel- ligste i «Fremtiden». Hun bar store hornbriller av den amerikanske særtype, som er konstruert paa en maate, der indgyder tillid og berøver et almindelig hunkjøn den siste rest av en mulig kvindelighet. Chefredaktøren var ikke ængstelig av sig. Men han giøs hver gang han var nødt til at paakalde frøken Prippes assistanse. Og alle mennesker, som besøkte ham, hadde sig ogsaa en privat kuldegysning hver gang de passerte det iskolde ransakende blik bak hornbrillerne. Men den middelaldrende dame hadde bombefaste attester for dygtighet, paalidelighet og ær- barhet. Der fulgte ikke skandaler med hende. Hun saa ikke ut som den, der leker med anden ild end Vestas. Frøken Prippe hadde imidlertid en blomstrende figur under sin sorte kontoruniform. Hendes bryst svulmet majestætisk og en liten koket utringning aabenbaret en blændende hvit hud, som hun øiensynlig ikke følte nogen trang til at skjule. Der var ingen anden end Karl Johan Pettersen, som kom godt overens med den nye, kvindelige chef- sekretær. Sportsredaktøren hadde et godt lag med amasoner og en fin næse for deres svakheter. Han opdaget hurtig, at frøken Prippe ingenlunde var uimot- tagelig for den gemytlige sportslige omgangstone, som hadde bidradd saa meget til hans popularitet. Og han benyttet flittig hver anledning til at skaffe sig en bunds- forvandt paa den vigtige plads, hvor han tidligere kunde regne med en fiende. I samme grad som frøken Prippe sympatiserte med den store og sterke Pettersen, avskydde hun den lille<noinclude></noinclude> mu72kqr0whsicxb8f0sb20paljfm370 104 137059 320440 2026-05-10T02:08:55Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: og usle svækling Axel Geier. Og hun generte sig ikke for at vise denne sin foragt. Hendes brilleglas blev skarpe og lysende som sverdklinger hver gang den unge journalist passerte hendes kontor. Og hun gjorde alt for at gjøre adgangen til redaktøren saa vanskelig som mulig for denne Geier, der paa en eller anden maate hadde skaffet sig chefens bevaakenhet. Hun forsøkte at skræmme ham paa forskjellig vis, men til sin forbauselse merket hun, at hendes grætne og bidske uforskamm… 320440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og usle svækling Axel Geier. Og hun generte sig ikke for at vise denne sin foragt. Hendes brilleglas blev skarpe og lysende som sverdklinger hver gang den unge journalist passerte hendes kontor. Og hun gjorde alt for at gjøre adgangen til redaktøren saa vanskelig som mulig for denne Geier, der paa en eller anden maate hadde skaffet sig chefens bevaakenhet. Hun forsøkte at skræmme ham paa forskjellig vis, men til sin forbauselse merket hun, at hendes grætne og bidske uforskammethet slet ikke bet paa ham. Geier var nok svak og elendig at se til, men frygt syntes ham helt fremmed. Og hans kolde og skarpe svar paa hendes chikanerier var ikke til at komme utenom. Imidlertid kom frøken Prippe snart underfund med at Pettersen i høi grad delte hendes antipati mot Geier, og dette fællesskap i opfatning av den lille djævel ledet til de mest ondskapstulde intriger for at svække Geiers position. Hun forsøkte at la falde visse ytrin- ger til redaktøren om den unge sportsmedarbeiders ynkelighet, men de faldt i daarlig jord. Pettersen for- synte hende med visse data om hans ubrukelighet og sørgelige egenskaper som referent, efter at ha stillet ham paa forskjellige uriasposter, som var beregnet paa at knække hans fysik. Men det nyttet litet. Geier var redaktørens yndling og hendes iøinefaldende bestrebelser for at skade hans yngste journalist bidrog kun til at øke den naturlige avsky, som chefen fra første stund næret mot frøken Prippe. Han savnet den forrige sekretær og angret blodig paa at han hadde git efter for den opinion som hadde krævet hendes fratræden. Han var en retsindig mand og det plaget ham, at han hadde begaat en meningsløs uret mot et menneske, han satte saamegen pris paa. Det er en almindelig<noinclude></noinclude> 4in7q516lm9ox3iy6426ip22a1uaks4 104 137060 320441 2026-05-10T02:09:02Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 89 mening, at journalister efterhaanden skaffer sig en haard hud og en sløv samvittighet. Intet er mere feil- aglig. For de bedste av dem blir mere og mere saare for angrep og deres nervesystem slites altfor tidlig i stykker av det som andre vilde kalde bagateller. — Den mægtige mand følte sig forunderlig ensom, han benyttet sig saa litet som mulig av sin nye sekre- tær og blev irritabel og utilgjængelig. En dag kaldte han paa Geior. Frøken Prippe forsøkte at stanse den… 320441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>89 mening, at journalister efterhaanden skaffer sig en haard hud og en sløv samvittighet. Intet er mere feil- aglig. For de bedste av dem blir mere og mere saare for angrep og deres nervesystem slites altfor tidlig i stykker av det som andre vilde kalde bagateller. — Den mægtige mand følte sig forunderlig ensom, han benyttet sig saa litet som mulig av sin nye sekre- tær og blev irritabel og utilgjængelig. En dag kaldte han paa Geior. Frøken Prippe forsøkte at stanse den unge journa- list i forværelset. — Ohefen er optat, knurret hun. Han har uttryk- kelig bedt mig om ikke at bli forstyrret. — Vil De melde mig, sa Geier koldblodig. — Paa ingen maate. Redaktøren har det altfor tra- velt til at konferere med underordnede medarbeidere i sportsavdelingen. — Det er mulig. Men jeg adlyder ordre. Han har bedt mig at komme. — Det kan ikke være mulig! Frøken Prippes ugle- øine glimtet truende. Geier trak paa de tynde skuldre og anbragte sig paa en stol. N å — Jeg kan godt vente, sa han. Men det er ikke sikkert, at redaktøren liker, at De ikke gjør Deres pligt. Frøken Prippe reiste sig halvti stolen. Hun lignet en dragon, der hæver sig i sadlen for at slaa ihjel en flende . . .. . Men hun betænkte sig. — Jeg skjønner ikke, hvad redaktøren har at for- handle med en slik en som Dem. Vel — jeg skal melde Dem, hr. Geier, men fralægger mig alt ansvar. Husk paa, — jeg er gammel nok til at kjende min<noinclude></noinclude> 5oeu1o410pwr1m678qft2wm26i6a3e5 104 137061 320442 2026-05-10T02:09:08Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 90 pligt og behøver ikke at motta nogen belæring fra en junior i sportsredaktionen. Jeg skal tale med redaktør Pettersen om den sak. Frøken Prippe behøvet imidlertid denne gang ikke at melde sin unge fiende, — den tunge pengeskaplig- nende dør til chefens kontor aapnet sig og han selv stod paa terskelen. Han saa fra den ene til den anden med rynkede bryn. — De synes ikke at ha særlig hastverk, hr. Geier, sa ban koldt. Den uge mand reiste sig fra sin stol og bukket. M… 320442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>90 pligt og behøver ikke at motta nogen belæring fra en junior i sportsredaktionen. Jeg skal tale med redaktør Pettersen om den sak. Frøken Prippe behøvet imidlertid denne gang ikke at melde sin unge fiende, — den tunge pengeskaplig- nende dør til chefens kontor aapnet sig og han selv stod paa terskelen. Han saa fra den ene til den anden med rynkede bryn. — De synes ikke at ha særlig hastverk, hr. Geier, sa ban koldt. Den uge mand reiste sig fra sin stol og bukket. Men han svarte ikke noget. Heller ikke frøken Prippe følte nogen trang til at forklare situationen. Men da de to forsvandt bak den filtklædte dør, knyttet hun hænderne og hendes dobbelthake svulmet. Redaktøren sank ned i sin stol. — Sit ned Geier, sa han venlig. De skal ikke ta det saa nøie med min grættenhet. Jeg skjønner jo nok, at dragen derute vilde hugge klørne i Dem. Men bry Dem ikke om det. Han pauserte litt som om han ventet at Goier vilde si noget. Men den unge mand hadde bidt læberne sammen og taug. — Jeg er bange for, fortsatte redaktøren med et suk, at Deres stilling dernede hos Pettersen ikke er sær- lig behagelig. De er ikke av dem, som klager. Nu vil jeg oprigtig si Dem, at «Fremtiden» i det siste er sakket akterut. Vi tjener penger, men det er ikke alt. Der arbeides ikke mere med humør her i redak- tionen, det er likesom der ligger en død haand over alt initiativ. Det er maaske min skyld, men alt er i det siste gaat paatverke. Siden frøken Fersen reiste ++. naa ja vi skal ikke drøfte den sørgelige affære.<noinclude></noinclude> 7wxaov7zzy1l2jn59dfbvs8eprwf0bf 104 137062 320443 2026-05-10T02:09:13Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 91 Men mu har jeg faat lyst til at rydde op i søvnig- heten og kaste nogen av de værste paa porten .... Si mig nu Geier, kan jeg regne paa Deres assistanse til en liten paladsrevolution. De er den yngste av os, men gudhjelpemig tror jeg ikke, De er det solideste mandfolk av alle sammen. Geier smilte vemodig. — Jeg takker Dem for Deres tillid. Men jeg hadde netop idag tænkt at si op min plads. Ikke for Petter- sens skyld. Denslags folk kan man holde sig fra livet. Men jeg sl… 320443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>91 Men mu har jeg faat lyst til at rydde op i søvnig- heten og kaste nogen av de værste paa porten .... Si mig nu Geier, kan jeg regne paa Deres assistanse til en liten paladsrevolution. De er den yngste av os, men gudhjelpemig tror jeg ikke, De er det solideste mandfolk av alle sammen. Geier smilte vemodig. — Jeg takker Dem for Deres tillid. Men jeg hadde netop idag tænkt at si op min plads. Ikke for Petter- sens skyld. Denslags folk kan man holde sig fra livet. Men jeg sliter med en anden opgave. — Er det film? — Ja. — De arbeider for frøken Fersens skyld? Geier nikket. Han tænkte paa lille Signes mandel- øine. Men redaktøren hadde en anden i sine tanker. Og begge bøide et øieblik sine hoder. Der fløi eng- ler gjennom rummet. XVII. — Jeg savner ham virkelig, sa Mimi Fersen efter- tænksom fra den sofa, hun hadde slængt sig paa i en noget nonchalant stilling. — Hvem? spurte Axel Geier distræt med hodet dypt lænet over en bunke beskrevne blade. Skikkelsen paa sofaen skiftet stilling og viste lette tegn paa forvirring. Det var en mulighet for at frøken Fersen hadde uttalt noget høit, som hun hadde tænkt at skjule for sig. — Min gamle redaktør, svarte hun litt nølende. Det er igrunden en pudsig fyr med alle sine særheter.<noinclude></noinclude> a9ftlc9dpqhwsx03ct7pyjzxy98llby 104 137063 320444 2026-05-10T02:09:20Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Jeg savner hans morgengrættenhet, hans gutagtige glæde over en journalistisk seier og hans hyggelige melankoli. Forstaar du ikke det? Geier hørte øiensynlig ikke, hvad hun sa. Men han nikket, mens pennen fløi hen over papiret. — 'At du ikke bruker skrivemaskin, mumlet Mimi litt utaalmodig og tændte sig en cigaret . . . . Det er fælt, at et moderne menneske skal holde paa med blæk- klussing. En pens kradsen gaar mig paa nerverne. Hvorfor ikke likesaa godt gaa tilbake til… 320444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg savner hans morgengrættenhet, hans gutagtige glæde over en journalistisk seier og hans hyggelige melankoli. Forstaar du ikke det? Geier hørte øiensynlig ikke, hvad hun sa. Men han nikket, mens pennen fløi hen over papiret. — 'At du ikke bruker skrivemaskin, mumlet Mimi litt utaalmodig og tændte sig en cigaret . . . . Det er fælt, at et moderne menneske skal holde paa med blæk- klussing. En pens kradsen gaar mig paa nerverne. Hvorfor ikke likesaa godt gaa tilbake til gaasefjæren. Den virker da romantisk. En fjærpen bak øret eller halvt løftet mot lyset, — det er som at mane frem Schiller eller George Sand. Geier la pennen fra sig med et smil. — Behold dine klapperslanger for dig selv, sa han og samlet sin manuskripthaug sammen. Jeg skulde tro, at skrivemaskinen er opfundet for at plukke den siste rest av stemning utav hoderne paa folk, som liker at drømme vaakne. — Det er bare en overtro. Der kommer snart en tid, da lyriker Olsen sætter sine digte paa en linotype for at spare overflødig tid. Men la dig ikke forstyrre av mig. Jeg snakker saameget, fordi jeg ikke har noget at bestille. Lediggang er djævlens hodepute, sies det ++. Vel, her ligger jeg paa en sofa med slumretep- per og gjesper, gaper og prater. Det er en djævelsk lediggang. Og hvorledes skal det ende? .... Mimi Fersen reiste sig plutselig og stirret frem for sig. — Ja hvorledes skal det ende. Si mig det Geior. Du vet jeg er arbeidsomheten selv. Men ingen vil ha mig, skjønt jeg har den bedst mulige utdannelse. Og hvorfor? Fordi jeg har lekt med en browning.<noinclude></noinclude> rnjeqtyzsrchtz7vii5fcfiw3d9d0r5 104 137064 320445 2026-05-10T02:09:27Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Selv redaktøren syntes det var en farlig lek, som ikke sømmet sig en dame i en anstændig avis. Det hadde været bedre, om jeg hadde stukket den gris Paalsen med en hattenaal. Men en revolver — hu ha! Nu er jeg tabu. Ingen vil ha en dame som mig. Stakkels Paalsen og Pettersen, hvorfor skal de ikke ha frit slag til at besnære unge piker! Hvad mener du Axel om at jeg søker mig en plads paa cirkus som kunstskytter. Den unge mand saa interessert hen paa skikkelsen paa sofaen. De… 320445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selv redaktøren syntes det var en farlig lek, som ikke sømmet sig en dame i en anstændig avis. Det hadde været bedre, om jeg hadde stukket den gris Paalsen med en hattenaal. Men en revolver — hu ha! Nu er jeg tabu. Ingen vil ha en dame som mig. Stakkels Paalsen og Pettersen, hvorfor skal de ikke ha frit slag til at besnære unge piker! Hvad mener du Axel om at jeg søker mig en plads paa cirkus som kunstskytter. Den unge mand saa interessert hen paa skikkelsen paa sofaen. Det lot ikke til, at ulykken hadde tat paa Mimi Fersen. Hun saa friskere og ungdommeligere ut end nogensinde. Og tiltrods for de bitre ord var det tydelig at merke, at hun ikke hadde mistet ev- nen til at se humoristisk paa sakerne. — Noget maa jeg jo finde paa, fortsatte hun med en liten latter. Det er ofte deilig at kjede sig, men man blir saa fet og doven. Og fete damer er ikke i kurs. Jeg faar nok begynde at drive gymnastik, ellers samler der sig folder om hofterne. Og det er værre end døden. Det lot til, at Mimi nærmest konverserte sig selv. Hun saa ned over sit litt for kraftige men smukt for- mede legeme, lot blikket glide ned over de slanke rase- ben og syntes ganske fornøiet over det, hun saa. Axel Geier sukket vemodig. Mimi Fersen var ellers meget reservert. Mon hun ansaa øiensynlig ikke sin ven for et almindelig mandfolk. Ellers vilde hun ikke ligge der i sofaen og sno sig som en odalisk og indta alskens eggende attituder. Han følte hvorledes blodet jog op i tindingerne og hjertet klappet hver gang han lot blikket flytte hen til sofaen. Aldrig vilde Mimi til- bringe sin eftormiddag paa en ungkars kvistværelse og vride sig paa en sofa, men hun tok ikke i betænk-<noinclude></noinclude> 06klm76lhchon067jumv9kc8ems7met 104 137065 320446 2026-05-10T02:09:35Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ning at besøke ham. De var blit rigtig gode venner i det siste, men naar alt kom til alt, var hun dog en kvinde og han — efter fattig leilighet — mand. Axel Goior bet sine læber næsten tilblods. Det var som om han var blit angrepet bakfra av en ukjendt fl- ende, som han tidligere ikke hadde regnet med. Maaske var det et tegn paa at det for ham ukjendte begrep sundhet holdt paa at spike sig ind i hans krop. Eller maaske hans forestillingskreds og fantasi utvidet sig ved arbe… 320446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ning at besøke ham. De var blit rigtig gode venner i det siste, men naar alt kom til alt, var hun dog en kvinde og han — efter fattig leilighet — mand. Axel Goior bet sine læber næsten tilblods. Det var som om han var blit angrepet bakfra av en ukjendt fl- ende, som han tidligere ikke hadde regnet med. Maaske var det et tegn paa at det for ham ukjendte begrep sundhet holdt paa at spike sig ind i hans krop. Eller maaske hans forestillingskreds og fantasi utvidet sig ved arbeidet paa filmsmanuskriptet. Det var som om han saa alti perspektiv av levende billeder. Han hadde forlængst gjort det klart for sig, at han elsket Signe Fersen. Hun var madonnaen i hans liv, den hemmelige længsel, stjernen paa bans vei. Han elsket hende i den dypeste løndom som en gut i konfirmationsalderen drømmer om heltinden i en roman med farvet omslag og daar- lig papir. Hun var hans livs levende billede, — drøm- men, mysteriet. Men sammen med denne skjønne uvirkelighet hadde der sneket sig andre forestillinger ind i hans sind. De foruroliget ham og forvirret ham. Som nu, da han saa Mimi Fersens late og yndefulde stillinger i den gamle doktors prøvede hestehaarssofa. Han lukket øinene, men det lykkedes ham ikke saa godt som før at mane frem lille Signes bedaarende englesmil. Nei det passet sig ikke for Axel Geer, den sykelige svækling, doktorfænomenet, at vaakne til friske og sunde mand- folkfornemmelser. Det var som Mimi følte hans tanker. Hun vendte sig plutselig om og glattet instinktmæssig paa kjolen, som var glid op over knæet. — Hvorfor stirrer du saa paa mig, sa hun næsten mistænksomt . . . . Gjør du filmsstudier?<noinclude></noinclude> nrrl18tvr8qnb8y2qbz568ppnxhzleg 104 137066 320447 2026-05-10T02:09:42Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 95 Geier tok øinene til sig og lot dem glide hen over hustakene, som skimtedes mellem det store lønnetræ der strakte sin krone hen over skraavinduet. Han svarte ikke med en gang, for han følte at hans stemme maaske vilde røbe ham. — Aa, sa han efter en pause, det er ikke saa let at skrive film, som man skulde tro. — Distraherer jeg dig? spurte hun. — Nei tvertimot. Men jeg er ræd for, at jeg ogsaa maa la dette manuskript gaa i papirkurven. Jeg hadde drømt om en fil… 320447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>95 Geier tok øinene til sig og lot dem glide hen over hustakene, som skimtedes mellem det store lønnetræ der strakte sin krone hen over skraavinduet. Han svarte ikke med en gang, for han følte at hans stemme maaske vilde røbe ham. — Aa, sa han efter en pause, det er ikke saa let at skrive film, som man skulde tro. — Distraherer jeg dig? spurte hun. — Nei tvertimot. Men jeg er ræd for, at jeg ogsaa maa la dette manuskript gaa i papirkurven. Jeg hadde drømt om en film med helt nye linjer end den vanlige, men det er saa vanskelig at faa Signe placert i den. Damen paa sofaen reiste sig og anbragte sig i en stol. Hendes ansigt hadde nu faat sit vanlige strenge uttryk. — Det forstaar jeg, sa hun... . Husk paa, Signe er saa ung. Hun kan visselig bli en god skuespiller- inde, men jeg tror ikke, hun er istand til at bryte nye baner. Hun har en klar hjerne og et godt instinkt, men hendes hjerte er forunderlig koldt. Maaske det kan vaakne en dag, men foreløbig: De dypere følelser kan hun neppe tolke. Forsaavidt er hun en type paa en folkelig filmstjerne. Geier sukket. — Filmstjerne! . . . Det er netop dem, som den moderne filmkunst bør se at komme forbi. Den ytre skablon, den straalende sjælløshet burde ha utspilt sin rolle. Amerikanismen i biografien stænger for al ut- vikling. Film bør ikke være en kunst for backfischer, diskenspringere og cigarjomfruer. Da blir den en for- brydelse mot al god smak. — Du har naturligvis ret. Men jeg er ræd for, at vi foreløbig ikke kommer forbi Hollywood og film-<noinclude></noinclude> 2wv9ul1auyyjtmhco87fyoecscmisr4 104 137067 320448 2026-05-10T02:09:50Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: stjernene. De virkelige store filmskuespillerinder er endnu ikke modne til at træde frem. Massen kræver sit, — de vil ikke forstaa dem. å — Selvfølgelig ikke, mumlet Geier ... Al kunst er under utvikling, men filmen staar urokkelig stille som en sta hest. — Og hvis Signe skal gjøre lykke og tjene penger, fortsatte Mimi bedrøvet, maa hun ikke faa en opgave utover den gjængse ramme. Den unge mand reiste sig og samlet sit manuskript sammen. Og uten lidenskap eller vred… 320448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stjernene. De virkelige store filmskuespillerinder er endnu ikke modne til at træde frem. Massen kræver sit, — de vil ikke forstaa dem. å — Selvfølgelig ikke, mumlet Geier ... Al kunst er under utvikling, men filmen staar urokkelig stille som en sta hest. — Og hvis Signe skal gjøre lykke og tjene penger, fortsatte Mimi bedrøvet, maa hun ikke faa en opgave utover den gjængse ramme. Den unge mand reiste sig og samlet sit manuskript sammen. Og uten lidenskap eller vrede rev han det omhyggelig i stykker. — Jeg maa nok kjøpe mig en større papirkurv, sa han stille . . Hvad er det du gjør? spurte Mimi forfærdet. — Jeg drukner mine hjertebarn. Men nu skal jeg skrive en film efter de bedste opskrifter fra Hollywoods kokebok — med forlorne taarer, uegte kys og alle de andre ingredienser for naive puntlærsmaver. Lille Signe skal bli en filmstjerne, selv om det skulde koste mig de skrøpelige rester av min udødelige sjæl . . . XIX. Den tykke lille herre krøp sammen i en av de store lænestoler, som grupperte sig om det vakre eketræsbord i «Hotel Bristols» luksusrum. Samuel Rimsky var isandhet ingen smuk mand. Selv i ghettoen vilde man ikke kunne paastaa det. Alt hos ham var bøiet: hans næse, hans ryg, hans mave og benene, der selv i sit- tende stilling var utpræget rokoko. Men der var noget ved hans øine, — et rapt, hur-<noinclude></noinclude> 6wwe2835gp7u8y6ttqjojdeuovl9hjy 104 137068 320449 2026-05-10T02:09:59Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: glimt bak gulåbrillerne, som tal Mens legemet var tykt, dvaskt og vanskapt, vidnet det litt flakkende blik med de store pupiller om en altid vanken og virksom hjerne. I Europa er kongerne sjeldne og utdøende, men i Amerika, hvor alskens reaktion finder et trofast hjem- sted, der trives de ganske forbausende. Dr. Samuel Rimsky var saaledes en av filmskon- gerne. Da den tykke lille mand i sin tid kom over til Staterne, Io man av ham. Han hadde et fortræffelig humør og besvarte… 320449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>glimt bak gulåbrillerne, som tal Mens legemet var tykt, dvaskt og vanskapt, vidnet det litt flakkende blik med de store pupiller om en altid vanken og virksom hjerne. I Europa er kongerne sjeldne og utdøende, men i Amerika, hvor alskens reaktion finder et trofast hjem- sted, der trives de ganske forbausende. Dr. Samuel Rimsky var saaledes en av filmskon- gerne. Da den tykke lille mand i sin tid kom over til Staterne, Io man av ham. Han hadde et fortræffelig humør og besvarte deres latter. Det endte med, at han blev sittende i sin lænestol, mens de andre sprang for ham. For Samuel hadde filmsblikket. Han visste nøi- agtig, hvorledes publikum skulde fores. Selv var han uten sentimentalitet og genertes ikke av litterære for- domme, skjønt han engang efter eget sigende hadde tat en doktorgrad i Berlin over temaet: Kant og Goethe. Nogen evner som regissør hadde han heller ikke, men han visste nøiagtig, hvem der kunde brukes og hvorledes de rigtige folk skulde utnyttes til det yderste. Han var almindelig forhadt, for han sprængte sine sujet- ter uten naade og der fandtes ikke det ringeste rum i hans hjerne for noget, der lignet samvittighet. Han tilhørte filmens storfinans. De levende billeder var for ham kun en salgsgjenstand, som maatte pleies paa samme maate som levende kvæg. Han hadde en vidunderlig tætt. Skjønt Rimsky i mangt og meget var en høit kultivert mand med store kundskaper, visste han nøl agtig, hvad den hob, han foragtet, skulde og vilde ha. Det var adskillige aar siden han som en fattig og van- skapt unggut hadde veltet sig i rendestenene midt i Krakaus ghetto. Men som saamange andre galiziere hadde a- ournlisten.<noinclude></noinclude> alhlsvf3wbnl54kx3cm35lakzg79a94 104 137069 320450 2026-05-10T02:10:07Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: han en forunderlig opdrift. En eller anden rabbiner opdaget Samuels evner, — maaske han saa glimtet i hans øine. Hans vei til rigdom gik gjennem en klæ- deshandel i Berlin. Merkelig nok hadde den unge Rimsky ikke den samme rørende kjærlighet til penger og pengers værdi som hans rasefrænder. Glimtet i hans øine betød ikke begjærlighet efter guld. Penger var for ham kun midlet, ikke maalet. Det han higet efter var magt og atter magt. Han stræbte efter at bli en enevældig… 320450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han en forunderlig opdrift. En eller anden rabbiner opdaget Samuels evner, — maaske han saa glimtet i hans øine. Hans vei til rigdom gik gjennem en klæ- deshandel i Berlin. Merkelig nok hadde den unge Rimsky ikke den samme rørende kjærlighet til penger og pengers værdi som hans rasefrænder. Glimtet i hans øine betød ikke begjærlighet efter guld. Penger var for ham kun midlet, ikke maalet. Det han higet efter var magt og atter magt. Han stræbte efter at bli en enevældig konge. Og det blev han da tilslut paa sæt og vis. Han hersket fra sin lænestol og hun- dre tusen mennesker var avhængig av hans mindste vink. Fra hans kjæmpebungalow i Hollywood gik hans ordrer til tusender av agenter. Og det var ingen hemmelighet at dr. Rimsky direkte og indirekte hadde sine fingre med i alle store foretagender og alle nye engagements. Ingen anden gjorde ham rangen stridig, for ved siden av sin klokskap og sit instinkt var han i besiddelse av et enestanende held. Han hadde lykken med sig denne skjævbente feltherre, som blev baaret fra lænestol til lænestol, — og denslags folk skal man være forsigtig med at kjæmpe imot. Rimsky var paa Europafærd. Der hadde vist sig skyer i øst. Mange tegn tydet paa, at gamle Europa holdt paa at løsrive sig fra diktaturet i Hollywood. Samuel følte sig som fuldblods amerikaner, og han blev vældig forarget over, at det stakkels sønderslidte Eu- ropa knurret under det amerikanske filmsaag. Igrunden forundret det ham slet ikke. Den ameri- kanske film begyndte at bli slidt i kanterne, de gamle filmstjerner kjæmpet en fortvilet kamp for at holde stillingen og vilde ikke vike pladsen før tænderne faldt av dem. Og de spanske og italienske frisøridealer, som<noinclude></noinclude> oaaartlcfex5r88808a0glz19g4nq6i 104 137070 320451 2026-05-10T02:10:16Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: vrikket og voltigerte paa det hvite lerret, var med sine søtsuppeansigter og sin sjælløshet ikke av den sort som man kunde by mere end en gang hvert halvaar. Rimsky forstod bedre end nogen anden, at filmen maatte søke sig nye veier. Det nyttet ikke med smukke mannequiner og hofteløse charleston-ynglinger. Man vaaget at forlange litt kunst og virkelige skuespillere, der ikke saa ut som om de var kommet fra et kondi- tori eller en bonbonfabrik. Der hævet sig sterke røster, so… 320451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vrikket og voltigerte paa det hvite lerret, var med sine søtsuppeansigter og sin sjælløshet ikke av den sort som man kunde by mere end en gang hvert halvaar. Rimsky forstod bedre end nogen anden, at filmen maatte søke sig nye veier. Det nyttet ikke med smukke mannequiner og hofteløse charleston-ynglinger. Man vaaget at forlange litt kunst og virkelige skuespillere, der ikke saa ut som om de var kommet fra et kondi- tori eller en bonbonfabrik. Der hævet sig sterke røster, som krævet virkelige mænd og kultiverte kunst- nerinder pan det hvite lerret. Men først og fremst manglet man manuskripter. Holo den moderne filmsverden skrek efter «Synopsis'er». Biografernes verden ventet paa sin Shakespeare. Men han lot vente paa sig. Dr. Samuel Rimsky, den fineste filmsnæse, var nu ute paa forskningsfærd for at skaffe nyt materiale til - den næste sæson og paa forskjellig vis lamme den vaagnende europæiske konkurranse. Nye helter, nye filmstjerner, der kunde lyse et par aar og derefter gi plads for andre stjernebilleder. Europæiske kunstnere paa amerikansk jord, — det var veien til at lamme alt ativ og al virksomhet i det gamle land. Rimsky holdt paa at avslutte sit Oslobesøk. Han hadde konstatert at alt gik i den vanlige tralt. Nu sat han i lænestolen paa det berømte rum 282, mens hans tjener pakket kufferter. Han bladet distræti et litet hefte, mens han røkte paa en cigar, som var sort som bunden av en brønd. Aa disse mægtige brasilia- nere fra San Felix er som skapt til en fredfuld sam- tale med et litet diskret hefte paa halvhundrede maskin- skrevne sider.<noinclude></noinclude> kjfglmrd3zqxrjggra1g8uw184b9jk9 104 137071 320452 2026-05-10T02:10:23Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 100 Samuel læste og hans oine fik et forunderlig glimt bak guldbrillerne. Tilslut la han heftet fra sig. — Buck, ropte han, naar gaar toget? Et rødt hode viste sig i døren til sideværelset. — Om en halv time. Nu er kuffertene færdige. — Pak dem ut, min ven. Vi blir her 24 timer til. — Vel! Tjeneren saa slet ikke forundret ut. Han forsvandt og Rimsky gjenoptok sin virksomhet med den sorte cigar. — Dette manuskript, mumlet han for sig selv, er det eneste, jeg k… 320452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>100 Samuel læste og hans oine fik et forunderlig glimt bak guldbrillerne. Tilslut la han heftet fra sig. — Buck, ropte han, naar gaar toget? Et rødt hode viste sig i døren til sideværelset. — Om en halv time. Nu er kuffertene færdige. — Pak dem ut, min ven. Vi blir her 24 timer til. — Vel! Tjeneren saa slet ikke forundret ut. Han forsvandt og Rimsky gjenoptok sin virksomhet med den sorte cigar. — Dette manuskript, mumlet han for sig selv, er det eneste, jeg kan bruke. Det er ikke særlig origi- nalt, men forbandet fikst. La mig nu se... . hvem skulde spille flyverens datter. Mae Murray — nei det gaar ikke. Mildred er for gammel... . Det banket og en bredskuldret, fet mand traadte ind. Det var den lokale filmsdikkedorian. — Jeg ventet paa Dem i hallen, sa han. Nu hører jeg, at direktøren har utsat sin reise. Ja, sa Rimsky, og pekte paa det lille hefte ved sin side . . . jeg har gjort et fund. Det or det første gode manuskript, jeg har læst siden jeg kom til Europa. — Det glæder mig. Og fortatteren? — Han var hos mig forleden dag. En underlig liten fyr. Bare barnet. Men han kan sine saker. Kaldte sig . . . Axel Geier. Der gik et ryk gjennem den norske filmsmand. — Axel Geier . . ... det er en liten herre, som man maa holde paa avstand. Han har skadet os meget ved sine skriverier. Der er ingen grund til at vise ham nogen elskværdighet. Rimsky blaaste uten blaasort røksky ret mot sin kollega.<noinclude></noinclude> hfbi8eag1ft61rpy2ebrasuxxrhcpll 104 137072 320453 2026-05-10T02:10:29Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Det er noget, jeg selv bestemmer, sa han hvast. Men denne Geier man være en besynderlig person. Han forlanger at hovedrollen skal spilles av en ung norsk dame . . . . Formodentlig en kjæreste. Men det gaar ikke. — Hvad heter hun, spurte den anden mørkt. — Signe Fersen. Det vedlagte fotografi tyder paa, at hun er meget smuk, men .... — Vidunderlig, mumlet Oslomanden næsten mot- villig .... Rimsky tok frem det lille amatørfotografi og saa nøie paa det. — Pikant… 320453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Det er noget, jeg selv bestemmer, sa han hvast. Men denne Geier man være en besynderlig person. Han forlanger at hovedrollen skal spilles av en ung norsk dame . . . . Formodentlig en kjæreste. Men det gaar ikke. — Hvad heter hun, spurte den anden mørkt. — Signe Fersen. Det vedlagte fotografi tyder paa, at hun er meget smuk, men .... — Vidunderlig, mumlet Oslomanden næsten mot- villig .... Rimsky tok frem det lille amatørfotografi og saa nøie paa det. — Pikant billede, sa han halvt for sig selv, bade- dragt . . . .. vidunderlig figur, Annette Kellermann vil ærgre sig . . .. sjælfuldt ansigt, nordisk type, — gentle- men foretrækker blondinerne — ja, ja... manske vi allikevel kan finde en filmstjerne i dette kolde land... Direktør, vil De skaffe hit Axel Geier hurtigst mulig? — Jeg advarer Dem paa det bestemteste. Og den unge dame . Dr. Rimsky bøiet sig litt forover og trak sit ur frem. — Det vil passe mig godt at tale med Axel Geier om en halv time. Og hvis hans hjertes primadonna er ledig saa kan hun komme med. De forstaar? Det lokale filmsoverhode bet sig i læberne. Men han vaaget ikke mere at komme med indvendinger. For Samuel Rimsky smilte saa underlig. Og det smil var frygtet fra Wladivostock til San Francisco.<noinclude></noinclude> ne3hwhthnzpvslxim6ts5qls1wmbe7r 104 137073 320454 2026-05-10T02:10:36Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Nogen dage efter at Samuel Rimsky hadde forladt Oslo med nogen kontrakter i lommen, som han lovet sig meget av, hændte der en begivenhet, som skaket den sensationshungrige by op paa en ganske vold- som maate. En novemberaften ved 10-tiden stod der i porten till et hus i Kronprinsens gate, en av Drammensveiens mindste sidetarme, en yngre dame, som var naadd saa dypt i vulgær intimitet, at hun praktisk talt kun eide fornavn. La os kalde hende Selma. Altsaa Selma — i rapportern… 320454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nogen dage efter at Samuel Rimsky hadde forladt Oslo med nogen kontrakter i lommen, som han lovet sig meget av, hændte der en begivenhet, som skaket den sensationshungrige by op paa en ganske vold- som maate. En novemberaften ved 10-tiden stod der i porten till et hus i Kronprinsens gate, en av Drammensveiens mindste sidetarme, en yngre dame, som var naadd saa dypt i vulgær intimitet, at hun praktisk talt kun eide fornavn. La os kalde hende Selma. Altsaa Selma — i rapporterne ogsaa kaldt Selma med flekken — stod hin skjæbnesvangre aftenstund og speidet interessert nedover gaten. Det var mørkt og disig, men det regnet ikke. Kjolig var det og Selma med flekken frøs i sin forholdsvis tynde høstkaape og haabet paa et varmt tilflugtsted hos en pen herre med en solid lommebok og et godt og indholdsrigt vinskap. Trafikken var imidlertid jammerlig den aften. Der passerte nogen mennesker op og ned Drammensveien, men saalangt vovet Selma sig ikke. Under buclam- pernes skin kunde en enslig dame med en bedærvet fortid og en skrøpelig nutid risikere meget, hvis hun stødte paa disse civile sporhunde, som skulde regulere byens sædelighet — for ikke at sige usædelighet. Endelig syntes der at vise sig en chance. Præsis kl. 10 svinget der en bredskuldret og kraftig herre ind i Kronprinsens gate og Selma traadte likesom til- fældig frem av porten og arrangerte et diskret sam- menstøt. Den fremmede hadde øiensynlig hastverk, men viste sig samtidig at være en galant herre, som<noinclude></noinclude> 5plxr8rrtm8agvo95onfa1nkx33gjd1 104 137074 320455 2026-05-10T02:10:43Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 108 bad meget om undskyldning med en meget chevaleresk sving av en stiv hat Skjønt det som sagt var adskillig mørkt, fik Selma imidlertid god anledning til at stu- dere manden. Det var efter hendes bestemte formening en sjelden smuk herre, ikke saa helt ung, men beleven, høflig og netop av den sort gentlemen, som laa hendes hjerte nær. Dosværre hadde han som nævnt hastverk. Han fik dog tid til at opnotere Selmas adresse og skisserte et litet rendezvous den pamfølgende dag… 320455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>108 bad meget om undskyldning med en meget chevaleresk sving av en stiv hat Skjønt det som sagt var adskillig mørkt, fik Selma imidlertid god anledning til at stu- dere manden. Det var efter hendes bestemte formening en sjelden smuk herre, ikke saa helt ung, men beleven, høflig og netop av den sort gentlemen, som laa hendes hjerte nær. Dosværre hadde han som nævnt hastverk. Han fik dog tid til at opnotere Selmas adresse og skisserte et litet rendezvous den pamfølgende dag paa samme sted. Som sagt — det var en rigtig fin herre og Selma med flekken, som ikke var blottet for virkelige senti- ments, følte sig opfyldt av et forjættende haab. Men dette haab skulde ikke gaa i opfyldelse. Der- imot skulde det lille sammenstøt utenfor porten i Kron- prinsens ulyksalige gate skaffe hende meget bryderi og bidra til at sætte hende og hendes forbandede metier i gapestokken. Saaledes gaar det ofte, naar man slæpes i retten som vidne. Da blir der rotet ordentlig tilbunds i en enslig kvindes private affærer. Det gik saaledes for sig. Mens Selma med flekken længselsfuld stirret efter den statelige herre i den gule regnfrakke, hører hun pludselig et skud og saa et til. Der findes saa megen larm i en moderne storby, at det ofte ikke er san let at opfatte. En sprungen automobilring kan jo avstedkomme et kraftig smeld og en gammel Fordmaskine knalder jo av og til ganske nederdrægtig. Disse to skud blev da ikke bomerket av nogen anden end Selma med flekken. Hun hadde maaske heller ikke gjort sig op nogen formening om disse to skarpe knald, hvis de ikke var fulgt av et svakt<noinclude></noinclude> sgfzyjup7qfu0gfss6dh6ue6jthodao 104 137075 320456 2026-05-10T02:10:49Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: smertesbrøl og en lyd som av et tungt legeme, der uten kontrol dunker hodet mod gatestenene. Manden i den gule regnfrakke var forsvundet fra hendes synskreds. Lille Selma ante at der var begaat en eller anden frygtelig forbrydelse i hendes nærhet, men hun tilhørte en profession, som av et naturlig princip skyr al offentlighet. Derfor blev hun staæende i sin port for at avvente skjæbnens gang. Og skjæbnen kom i form av en lærer fra folke- skolen i Løkkeveien. Han hødde de… 320456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smertesbrøl og en lyd som av et tungt legeme, der uten kontrol dunker hodet mod gatestenene. Manden i den gule regnfrakke var forsvundet fra hendes synskreds. Lille Selma ante at der var begaat en eller anden frygtelig forbrydelse i hendes nærhet, men hun tilhørte en profession, som av et naturlig princip skyr al offentlighet. Derfor blev hun staæende i sin port for at avvente skjæbnens gang. Og skjæbnen kom i form av en lærer fra folke- skolen i Løkkeveien. Han hødde deltat i et møte paa skolen og var paa veien til sit hjem i Tullins gate. Han hadde ikke hørt de to skud, som fyldte Selma med skræk, men hans forfærdelse var heller ikke liten, da han helt oppe i bakken ved indgangen til Kron- prinsens gate snublet over en mand i gul regnfrakke, som tilsynelatende livløs laa i skyggen — paa en plet, som ikke naaddes av lygteskinnet fra Victoria Ter- rasse. Læreren var en mand med hjertet paa det rette sted. Han gjorde anskrig og tok sig øieblikkelig av den lig- gende skikkelse. Men saupas erfaring hadde han dog, at han uten vanskelighet kunde avgjøre, at her kunde selv den høieste videnskap ikke utrette noget. Manden laa paa ryggen med sprikende ben og armer. De kraftige hænder var knyttet som om han hadde villet angripe eller forsvare sig. Ansigtet vendte opad i en litt tilbagelænet stilling. Litt over det venstre øre var der merke efter en kule. Den var gaat tvers igjen- nom i en skraa, opadganende bane med utgangspunkt nogen tommer over det høire øre. Den stive hat la et par meter ved siden av. Den bar merke efter revolver- skuddet i hatteskyggen. Manden levde endnu, men den dype uregelmæs-<noinclude></noinclude> b2nalwi1c8w5fv4hs8d97wj5ypaae1k 104 137076 320457 2026-05-10T02:10:55Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: oe Re sige rallen tydet paa, at han ikke hadde lang tid igjen. I løpet av nogen minutter samlet der sig en anse- lig mængde mennesker om den døende mand. Selma med flekken indfandt sig ogsaa med den skrækblan- dede nysgjerrighet, som driver kvinder av den lavere kjønsklasse til skafottets nervepirrende skuespil. Tilslutt kom ogsaa ambulansen, to konstabler og overdetektiv Hansen. Den siste tok ledelsen. Han spurte strengt om nogen av de tilstedeværende hadde været vidne ti… 320457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>oe Re sige rallen tydet paa, at han ikke hadde lang tid igjen. I løpet av nogen minutter samlet der sig en anse- lig mængde mennesker om den døende mand. Selma med flekken indfandt sig ogsaa med den skrækblan- dede nysgjerrighet, som driver kvinder av den lavere kjønsklasse til skafottets nervepirrende skuespil. Tilslutt kom ogsaa ambulansen, to konstabler og overdetektiv Hansen. Den siste tok ledelsen. Han spurte strengt om nogen av de tilstedeværende hadde været vidne til mordet. Ingen meldte sig, men da Hansens blik tilfældigvis streifet Selma, blev denne Syfblek og traadte frem i ringen. Jo — hun hadde hørt skuddene . .. . — Men ikke set noget? Nei det hadde Selma ikke. Men hun hadde vekslet nogen ord med manden i den gule regnkappe et minut før skuddene var faldt. Den døende, hvis rallen blev svakere og svakere, kjørtes til nærmeste lægevagt, men døde allerede paa veien. Detektivchefen og professor Harbitz blev til- kaldt for at granske dødsaarsakerne. Men hvem var den døde? Læreren forklarte hvorledes han hadde truffet den døende, og Selma med flekken redegjorde nølende for sin korte samtale med ham. Hun erklærte graatende at manden i den gule regnkappe virket som en gentle- man. Ellers hadde hun ikke set noget eller nogen i — forbindelse med ham. Professor Harbitz' opgave var enkel og grei. Liket hadde en kule gjennem lungerne. Skuddet var avfyrt paa 5—6 meters hold og kunde neppe karakteriseres som dødelig. Det brøl, som var blit hørt, maatte skrive<noinclude></noinclude> es3ms51m6xoz6q3zluul29pjo552ly9 104 137077 320458 2026-05-10T02:11:01Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: sig fra øieblikket efter at ofret var blit ramt. Den anden kule var imidlertid absolut dødelig og hadde momen- tant skaaret av al bevissthet. Et hodeskud av den art, avfyrt paa forholdsvis nært hold, har intet menneske nogen chance til at overleve. Et anselig antal journalister fra byens aviser sam- ledes efterhannden om den sjeldne sensation. Og før likets papirer og eiendele var undersøkt, henvendte overdetektiven sig til avismændene. — Kjender nogen av mine herrer denn… 320458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig fra øieblikket efter at ofret var blit ramt. Den anden kule var imidlertid absolut dødelig og hadde momen- tant skaaret av al bevissthet. Et hodeskud av den art, avfyrt paa forholdsvis nært hold, har intet menneske nogen chance til at overleve. Et anselig antal journalister fra byens aviser sam- ledes efterhannden om den sjeldne sensation. Og før likets papirer og eiendele var undersøkt, henvendte overdetektiven sig til avismændene. — Kjender nogen av mine herrer denne mand, spurte han. — Nei, svarte alle... Plutselig sperret en med- arbeider fra «Fremtiden» øinene op. — Han ligner en, jeg kjender, sa han nølende. Men det kan ikke være mulig. Jeg saa ham for en halv time siden. — Naa, — hvem er det san? spurte overdetektiven utaalmodig. — Hvis det er den, jeg mener, sa den unge jour- nalist bevæget, kjender vi ham allesammen . . Har han en liten fedtbyld under øret, og ..-. — Det stemmer, avbrøt politimanden ham utaal- modig. — Da er det vor kollega, Karl Johan Pettersen, sa journalisten. — Ja sandelig er det ikke Karl Johan, mumlet de andre. — Nu ser jeg det ogsan, mumlet detektiven litt beskjæmmet ... Han hadde slike livlige øine og naar de er lukket... .. vel, men la os ikko spilde tiden, mine herrer. Redaktør Pettersen er skjændig myrdet. Nu<noinclude></noinclude> diw8bunnujxpn68croe1uuz0m0d9gmt 104 137078 320459 2026-05-10T02:11:06Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Det bænder ikke san ofte, at der begaaes mord paa aapen gate i Oslo. En fredelig og populær journalist vandrer paa sine ben til et møte med en eller anden — maaske en kvinde, han aner intet ondt. Saa møtes han av et glimt indefra mørket, det stikker i hans lunge, han utstøter et brøl, — siden kommer et glimt til og han styrter overende. Alt er forbi. Karl Johan Petter- sen har ikke mere at si. Det rasende brøl gaar over i en ubevisst rallen. Han er færdig. Maaske han i… 320459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det bænder ikke san ofte, at der begaaes mord paa aapen gate i Oslo. En fredelig og populær journalist vandrer paa sine ben til et møte med en eller anden — maaske en kvinde, han aner intet ondt. Saa møtes han av et glimt indefra mørket, det stikker i hans lunge, han utstøter et brøl, — siden kommer et glimt til og han styrter overende. Alt er forbi. Karl Johan Petter- sen har ikke mere at si. Det rasende brøl gaar over i en ubevisst rallen. Han er færdig. Maaske han i siste øieblik har faat øie paa morderen fra mørket,-- det er ikke godt at vite. Men sikkert er det, at den haand, som har fattet om revolverens haandtak, ikke skalv. Do farlige træffere og saa ikke mere. Den sensationelle nyhet bredte sig hurtig. Den knitret som en prærieild fra kafé til kafé, fra den mauriske sal til speilsalen, fra bord til bord. Beretningen om mordet naadde skibsreder Paalsen paa speilsalen. Det skal til den rike parvenus ære siges, at han graat høilydt, da budskapet kom. Paalsen hadde let for taarer, alkoholen løser paa kjertlerne og det var ikke frit for, at den unge mand befandt sig under brændevinets indflydelse. Men efterhaanden kom han til ro. De noget vasne graamelerte øine blev skarpe og underfundige. Han begyndte at tænke og det saa ikke ut til, at det tok lang tid at komme til et resultat. Morderen — hvem var morderen? Paalsen tømte det nærmeste champagneglas og styr- tet hen til en telefon. Han ringte til «Fremtiden», og traf chefredaktøren, som hadde tat den sensationelle mordsak i sin haand.<noinclude></noinclude> 2grx9c2utcqf2f5cr25j9sh9d5xgwv7 104 137079 320460 2026-05-10T02:11:13Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 108 Skibsrederen presenterte sig og spurte, om han kunde faa en samtale med redaktøren. Det kunde hænde, at han var i besiddelse av visse oplysninger, som kunde lede til paagripelse av morderen. OChefredaktøren la med et suk telefonen fra sig, Han kjendte ikke denne Paalsen personlig, men han visste, at han var den avdødes bedste ven. Under almindelige omstændigheter vilde han henvist Paalsen til notischefen, men nu syntes han, at det kunde være mest hensigtsmæssig selv at… 320460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>108 Skibsrederen presenterte sig og spurte, om han kunde faa en samtale med redaktøren. Det kunde hænde, at han var i besiddelse av visse oplysninger, som kunde lede til paagripelse av morderen. OChefredaktøren la med et suk telefonen fra sig, Han kjendte ikke denne Paalsen personlig, men han visste, at han var den avdødes bedste ven. Under almindelige omstændigheter vilde han henvist Paalsen til notischefen, men nu syntes han, at det kunde være mest hensigtsmæssig selv at ta affære i denne sak. Dette mord hadde øiensynlig en eller anden ubygge- lig bakgrund og han gyste ved de perspektiver, som øiensynlig førte ind til løsningen av dette tilsynela- tende mysterium. ”Telefonsamtalen med Paalsen bidrog ogsaa til at bekræfte hans sørgelige anelser. Det lot til at skibs- rederen var inde paa den samme tanke som han selv: Mimi Fersens browning hadde endelig fundet et maal Han visste, at Axel Geier, som endnu stod i a sens tjeneste, var en av de fan, som den avskedi- gede sekretær omgikkes med. Han ringte til ham og bad ham komme ned til en viktig konferanse. Sanledes hændte det, at skibsreder Paalsen og jour- nalist Geier kom ind hver sin dør til chefen. — Min samtale er av den art, at jeg maa kræve at fan talt med br. redaktøren paa tomandshaand, sa skibrederen ophidset. — Er det i anledning av aftenens sørgelige hæn- delse? spurte redaktøren. — Ja. — Saa vil jeg be hr. Geier om at være tilstede som vidne. De oplysninger, som De maatte værei besiddelse av, er formentlig ikke forbeholdt os to alene. Journalist<noinclude></noinclude> gpi1g03gleqsyblmal6dafgeolun26a 104 137080 320461 2026-05-10T02:11:19Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: FEAT UT pa % Greier er en meget intelligent referent og jeg vil be ham at lytte godt efter hvad De har at si. Paalsen saa litt forvirret fra den ene til den anden. Han likte ikke denne næsten offleielle form for sam- tale. Men derved var intet at gjøre. — Som De ønsker, hr. redaktør, sa han og trak ind sin dobbelthage. Tør jeg da først spørge om man har nogen mistanke om, hvem der paa em saa nederdræg- tig maate har tat Karl Johan Pettersen, min — vores alles ven —… 320461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>FEAT UT pa % Greier er en meget intelligent referent og jeg vil be ham at lytte godt efter hvad De har at si. Paalsen saa litt forvirret fra den ene til den anden. Han likte ikke denne næsten offleielle form for sam- tale. Men derved var intet at gjøre. — Som De ønsker, hr. redaktør, sa han og trak ind sin dobbelthage. Tør jeg da først spørge om man har nogen mistanke om, hvem der paa em saa nederdræg- tig maate har tat Karl Johan Pettersen, min — vores alles ven — avdage? — Ikke det jeg vet. — Naa. Da kan jeg si det. Jeg har anet det længe. Det er Deres forrige sekretær Mimi Fersen. Redaktøren reiste sig halvt. — Jeg maa be Dem være forsigtig med Deres be- skyldninger, sa han med klangløs stemme... Har De nogen direkte boviser. — Beviser, snerret Paalsen, — det trænges ikke her. Jeg kjender hende. Det var akkurat saavidt, at jeg slap fra hendes revolverkuler? De husker jo den historie fra isommer. — Jeg har hørt, sa redaktøren koldt, at hun skjøt adskillige meter over Deres hode for at stanse Dem i et skjændig forehavende. De uskyldige skud har skaffet mig av med den bedste sekretær, jeg har hat. — Og nu har «Fremtiden» mistet den bedste sports- redaktør, den kunde faa, takket være den samme kvin- des usalige hang til skytevaaben. — Jeg ber fremdeles om beviser, sukket redaktøren. Tror De virkelig, at De er den eneste, som har be- skyldt hende for mordet? Hele byen har allerede litt over en time efter begivenheten krævet hendes hode.<noinclude></noinclude> 5nfmoknhhrmqnw2sfwjbk1tf81majo6 104 137081 320462 2026-05-10T02:11:25Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Opdagelseschefen har endog sendt folk ut for at la hende arrestere. Men hun er ikke bjemme. — Selvfølgelig har hun tat flugten, skrek Paalsen. Men jeg haaber ikke, at politiet lar det forbandede kvindfolk .... Skibsrederen fik resten av sætningen i halsen. Han hadde vendt sig mot Geier og fik se de klare øine, som lyste som glasporler. Der laa en trusel i dem og Paalsen var ikke den, som styrtet sig ind i en over- hængende fare selv om den kom fra en, der nærmest var at li… 320462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Opdagelseschefen har endog sendt folk ut for at la hende arrestere. Men hun er ikke bjemme. — Selvfølgelig har hun tat flugten, skrek Paalsen. Men jeg haaber ikke, at politiet lar det forbandede kvindfolk .... Skibsrederen fik resten av sætningen i halsen. Han hadde vendt sig mot Geier og fik se de klare øine, som lyste som glasporler. Der laa en trusel i dem og Paalsen var ikke den, som styrtet sig ind i en over- hængende fare selv om den kom fra en, der nærmest var at ligne med en krøbling. I samme oieblik ringte det i hustelefonen. Redak- tøren grep de . Opdagelseschefen? Be ham at komme ind.. Han la mikrofonen fra sig. — Jeg antar, at De ikke har noget imot at tale om Deres mistanke til ham, fortsatte han. Det er greiest. Saa slipper De en endeløs forklaring paa politi- kammeret. Paalsen nikket, men han likte sig ikke mere. Hvad visste han igrunden om hele affæren. Opdagelseschefen traadte ind. Han var nervøs og opskaket. Redaktøren presenterte og redegjorde for sakernes stilling. — Hun skal ikke undgaa os, sa den lille tykke mand med de energiske træk. Byen er fra nu av stængt. Det er en sørgelig historie, hr. redaktør. De har lidt et stort tap.... Disse moderne kvinder be- gynder at bli litt besværlige.- Det er historien Nijninen Tørnudd igjen. Mimi Fersen er jo ogsaa begavet og dygtig paa sin maate.....<noinclude></noinclude> osej6k7nyyo9bi2wg33g8gg3pobxjgn 104 137082 320463 2026-05-10T02:11:32Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Axel Geior hadde reist sig. Han gik langsomt hen til bordet og de tre mænd saa forbauset paa ham. — Det forekommer mig, sa han koldt, at herrerne tar standpunkt noksaa hurtig. De søker Mimi Fersen — ikke sandt? Jeg vet tilfældigvis, at hun befinder sig i Nationalteatret. Der spilles «Keiser og Galilæer». Det er en lang forestilling. Den varer til henimot 12. Der findes vel en eller anden av hendes sidemænd, som kan bevidne, at hun har opholdt sig i teatret like fr… 320463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Axel Geior hadde reist sig. Han gik langsomt hen til bordet og de tre mænd saa forbauset paa ham. — Det forekommer mig, sa han koldt, at herrerne tar standpunkt noksaa hurtig. De søker Mimi Fersen — ikke sandt? Jeg vet tilfældigvis, at hun befinder sig i Nationalteatret. Der spilles «Keiser og Galilæer». Det er en lang forestilling. Den varer til henimot 12. Der findes vel en eller anden av hendes sidemænd, som kan bevidne, at hun har opholdt sig i teatret like fra begyndelsen til slutten. Det er vel lite sandsynlig, at hun har benyttet en pause for at skyte Karl Johan Pettersen. Send Deres folk, hr. opdagelseschef, til tea- tret og arrester Mimi Fersen. Skibsreder Paalsen her kræver det, — alle kræver det. Men jeg tror at De vil angre det. For hendes alibi er uten tvil bombe- fast... Mon som sagt Geier behøvde ikke at si mere. Opdagelseschefen styrtet ut for at gi en av de folk, der hadde fulgt | ham, en ordre. | — Nu hr. Paalsen, sa redaktøren med et noget malplasert smil, — var det bevisene om at gjøre. Man kan vanskelig fra orkesterplads i Nationalteatret skyte en mand i dypet av Kronprinsens gate. Skibsrederen saa fra den ene til den anden. Han vilde si noget, men da det ikke lykkedes ham at komme tilorde, grep han sin hat og styrtet paa dør uten at hilse. Redaktøren saa uten forargelse efter ham. Og vendte sig derpaa til Geier: — Er De sikker paa, at det forholder sig som De siger. — Ja, Mimi Fersen har ikke dræpt Karl Johan Pettersen. — Det glæder mig meget, sa redaktøren bevæget.. Men bvem har saa gjort det? k<noinclude></noinclude> c4auwxdiswtjjzimwvhu7w5jdig4zvx 104 137083 320464 2026-05-10T02:11:39Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 112 XXI. Opdagelseschefen var isandhet ikke nogen dumrian. Han kjendte selv Mimi Fersen fra den tid, da hun voktet «Fremtidens» allerhelligste. Og han hadde altid omfattet den smukke og alvorlige kvinde med den største sympati. Da han kom ned til Nationalteatret, var forestillin- gen endnu ikke slut. Han listet sig i kraft av sin stilling ind i andet parket for at ta en oversikt over saken. Det var ikke vanskelig at finde den han søkte. En stor sensation glider hurtig gjen… 320464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>112 XXI. Opdagelseschefen var isandhet ikke nogen dumrian. Han kjendte selv Mimi Fersen fra den tid, da hun voktet «Fremtidens» allerhelligste. Og han hadde altid omfattet den smukke og alvorlige kvinde med den største sympati. Da han kom ned til Nationalteatret, var forestillin- gen endnu ikke slut. Han listet sig i kraft av sin stilling ind i andet parket for at ta en oversikt over saken. Det var ikke vanskelig at finde den han søkte. En stor sensation glider hurtig gjennem alle nøkkel- hul. I den siste pause var den et staaende samtale- emne i restauranten, hvor nyheten løp fra mund til mund med tillæg og formodninger. En eller anden hadde nævnt Mimi Fersens navn, Det var tilstrække- lig. Naa — san det var den fæle morderske, og hun sat midt iblandt dem. Der kunde være maate paa fræk- het. ... Man kan aldrig forlange logik av mennesker. Der skal nemlig mere end frækhet til at overvære en tea- terforestilling og samtidig skyte en mand i en bakgate. Det er slike ting, som særlig kvinder ikke fæster sig ved. Der sitter Mimi Fersen, der siges, at hun har dræpt Karl Johan Pettersen, den berømte sportsmand, ved 10-tiden. Hvorledes hun kan ha gjort det, se, det kommer ingen ved. Følgen var imidlertid, at der var store, aapne pladser paa begge sider av Mimi Fersen og hendes lille søster. Ingen av dem forstod, at det var en demonstration. De tænkte vel, at det er ikke alle, som har kræfter til at følge Julianus Apostata paa hans mange underfulde veie i fem klokketimer. Opdagelseschefen forstod imidlertid hurtig grunden<noinclude></noinclude> 1ets073yjqvznzi0b8bizusjs822t2j 104 137084 320465 2026-05-10T02:11:44Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 118 til denne besynderlige optræden av mennesker, som hadde sittet sammen med den formodede morderske hele aftenen, — flere timer før og ialfald halvanden time efter at mordet hadde fundet sted. Det tok ham ikke lang tid at utforske, at Mimi Fersen og søsteren i det hele tat ikke hadde forladt sin plads efter den store pause ved 9-tiden. Hvorledes man end snudde og vendte paa det, kunde hun altsaa ikke ha utført det lumske mord. Garderobedamerne bevidnet at hendes tøi ikke… 320465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>118 til denne besynderlige optræden av mennesker, som hadde sittet sammen med den formodede morderske hele aftenen, — flere timer før og ialfald halvanden time efter at mordet hadde fundet sted. Det tok ham ikke lang tid at utforske, at Mimi Fersen og søsteren i det hele tat ikke hadde forladt sin plads efter den store pause ved 9-tiden. Hvorledes man end snudde og vendte paa det, kunde hun altsaa ikke ha utført det lumske mord. Garderobedamerne bevidnet at hendes tøi ikke var hentet. En kjendt aktør som interesserte sig for smukke damer, erklærte, at han hadde set de to søstre i den lange pause i foyeren, men at de senere ikke hadde forladt sine pladser i de korte pauser. Under disse forhold maatte opdagelseschefen gi den unge Geier ret. Det var et sørgelig og maliciøst edderkopspind, som hadde samlet sig om den unge dame, og nu gjaldt det bare at slan de meningsløse rygter ned, før de gjorde altfor stor skade. Det var imidlertid ikke nogen let sak. Meddelelsen om at Karl Johan Pettersens morderske sat paa Natio- nalteatret i sin uendelige frækhet løp omkring. Skibs- reder Paalsen var kommet tilbake til speilsalen hvor han indemuret sig i en mørk taushet og sølet i sig en uendelighet av whisky og sodaer. Alle forstod herav, at Paalsen var ædel og stor og ikke vilde forraade en kvinde. Saaledes hændte det, hvad opdagelseschefen hadde forutset, at der ved forestillingens slut paa National- teatret hadde samlet sig en anselig masse mennesker utenfor i den hensigt at se politiet drage avsted med den lede manddraperske. Ingen gad tænke dypere paa saken end høist nødvendig. Under disse omstændigheter maatte opdagelsesche- fen ved hjelp av forskjellige listige manøvrer lure 8 —9.R. Fa Journalston.<noinclude></noinclude> 8izfhtdxwgr908o0p8lfem29eorb6d1 104 137085 320466 2026-05-10T02:11:49Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Mimi Fersen og hendes søster ut en bakvei. Han kjørte de forbausede og skrækslagne damer hjem. Men selv i trappegangen tittet der bleke ansigter paa de forbipasserende — saa hurtig var rygtet sivet ut. Og der blev ikke sovet godt hin nat i den store leiegaard, for det er jo som bekjendt ikke spøk at sove under tak med en morderske. San meget større var forbauselsen den næste mor- gen, da ingen av aviserne i sine spaltelange referater av det uhyggelige mord nævnte det i fo… 320466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mimi Fersen og hendes søster ut en bakvei. Han kjørte de forbausede og skrækslagne damer hjem. Men selv i trappegangen tittet der bleke ansigter paa de forbipasserende — saa hurtig var rygtet sivet ut. Og der blev ikke sovet godt hin nat i den store leiegaard, for det er jo som bekjendt ikke spøk at sove under tak med en morderske. San meget større var forbauselsen den næste mor- gen, da ingen av aviserne i sine spaltelange referater av det uhyggelige mord nævnte det i forbindelse med Mimi Fersen. Den eneste kvinde, som forekom i refe- ratet, var Selma med flekken, som gav den avdøde de bedste lovord. Han hadde endog været saa venlig at skrive op hendes adresse, som virkelig senere blev fundet i en notisbok, der var propfuld av lignende adresser. I en avis het det, at der fra en eller anden smudsig kilde var utspredt rygter om at mordet skyldtes en bestemt kvinde inden Pettersens egen stand, men at denne fjollete og gemene sigtelse hurtig blev slaat till jorden. Mimi Fersen sov ikke den nat. Opdagelseschefen hadde trøstet hende paa bedste maate. Men han hadde ogsaa spurt, om hun ikke med sit gamle kjendskap til Pettersen og hans forhold kunde hjelpe til at faa opklaret det mystiske mord. Hun svarte, at hun stod likesaa uforstanende overfor mordet som enhver anden. Pettersen hadde i den siste tid formelig gjort jagt paa hendes søster — om det var i egen eller andres interesse kunde hun ikke uttale sig om. Men det var saker, som ikke hadde noget med mordet at gjøre. Hun sa likefrem at den avdødes karakter var av en noget problematisk art, og at hans fruentimmerhistorier<noinclude></noinclude> ez8iwrswwwmpe78rzpa3awkvmw3kbru 104 137086 320467 2026-05-10T02:11:56Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: i narenes løp var vel kjendt. Han var meget stolt av sine erobringer og hørte i det hele tat ikke til dem, som satte sit lys under en skjæppe. Lille Signe erklærte sorgfuldt, at hun ikke for- stod noget av det hele. Den avdøde hadde altid været venlig mot hende og flirtet uavladelig, men det var nu engang hans væsen. I det siste hadde hun ikke set noget til ham, da hun var svært optat med en film. Opdagelseschefen hadde ved denne siste oplysning spidset ører, men forfulg… 320467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i narenes løp var vel kjendt. Han var meget stolt av sine erobringer og hørte i det hele tat ikke til dem, som satte sit lys under en skjæppe. Lille Signe erklærte sorgfuldt, at hun ikke for- stod noget av det hele. Den avdøde hadde altid været venlig mot hende og flirtet uavladelig, men det var nu engang hans væsen. I det siste hadde hun ikke set noget til ham, da hun var svært optat med en film. Opdagelseschefen hadde ved denne siste oplysning spidset ører, men forfulgte ikke dette punkt nærmere. Det var sent paa natten og han gik med mange und- skyldninger og trøsterike ord Men Mimi Persen lot sig ikke berolige. Hun lukket ikke et øie. Søsterens rolige anndedrag lød til hende fra soverummet. Intet kunde forstyrre lille Signes ro. Det var som om hele den øvrige verden var hende likegyldig. Hun kredset kun om sig selv og sit per- sonlige velbefindende. Den nat gik det op for Mimi, hvor forunderlig kold søsteren var. Alle følelsesuttryk hos hende var ydre og stod under herredømme av en ganske eiendommelig kjølig hjerne. Alle hendes hand- linger var avhængig av, hvad der kunde gavne hende | selv. I timevis kunde hun sitte foran speilet og stu- dere sine ansigtsuttryk. Hvor henrykt hup var den- gang hun kunde fortælle søsteren, at nu hadde hun | dært at graate uten at skjæmme ansigtet Alt hos hende var film og atter film. Men det var jo ikke det værste, naar hun skulde ofre sig for den mest ydre og tomme av alle kunster. Signe Fersen vilde nok snart regnes blandt stjernerne. Og dog hadde ikke alt gaat slik som hun hadde ventet. Efter Samuel Rimskys avreise var alt overladt<noinclude></noinclude> c3aobrk4nfb4e0jni5nvzvzcfq700oa 104 137087 320468 2026-05-10T02:12:02Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 116 til filmsagenten, og han syntes at ha en viss evne til at trænere saken. Nei -—— Alt dette laa Mimi Fersen og tænkte paa med aapne øine. Av og til lyste de av skræk, naar hendes tanker gled over til den mand eller kvinde som hadde sat et punktum for Karl Johan Pettersens løpebane. Men opdagelseschefen sov ogsaa lite den nat. Han spekulerte ogsaa paa film. Av to grunde. Den ene var, at det blev oplyst, at Pettersen hadde været paa vei til en filmsagent i Løkkeveie… 320468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>116 til filmsagenten, og han syntes at ha en viss evne til at trænere saken. Nei -—— Alt dette laa Mimi Fersen og tænkte paa med aapne øine. Av og til lyste de av skræk, naar hendes tanker gled over til den mand eller kvinde som hadde sat et punktum for Karl Johan Pettersens løpebane. Men opdagelseschefen sov ogsaa lite den nat. Han spekulerte ogsaa paa film. Av to grunde. Den ene var, at det blev oplyst, at Pettersen hadde været paa vei til en filmsagent i Løkkeveien, da han fandt sin død en hundrede meter derfra. Den anden var et ut- kast til et brev, som var fundet hos den avdøde. Det var adressert til Samuel Rimsky, Hollywood, og inde- holdt visse ting, der ikke var til fordel for den unge pike, som nogen timer tidligere hadde forklart, at hun var saa optat med film. Opdagelseschefen adderte disse to kjendsgjerninger. Og summen gjorde ham meget eftertænksom. XXIII. Den store skuespillerinde slog næven i bordet med en kraft, som viste at hun trods sin alder ikke var til at spøke med. — De er gudforsyne mig den værste isbit, jeg har truffet paa, skrek hun. Gi Dem hen, menneske, gi Dem hen! Det nytter ikke at staa der og deklamere som en voksdukke. Ordene risler Dem ut av munden uten en bilyd av sjæl. Det er synd og skam. Alt har De faat til foræring i en smuk stemme, et smukt ydre, en glimrende plastik. Men vorherre har glemt at gi<noinclude></noinclude> l2g3g5kwjam33ih93do2d5u4z37va3u 104 137088 320469 2026-05-10T02:12:08Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: alt dette sin velsignelse: . ... Aanden, sjælen, driften eller hvad det heter. Signe Fersen reiste sig. Der var taarer i de store, bedende øine. — Naa, naa ta det ikke saa haardt lille Signe. De er ung endnu. Skaf Dem en ordentlig forelskelse. Ryst Deres sind med sensationer. Saa kan De maaske allikevel bli en stor skuespillerinde — Jeg har ingen interesse for scenen, sa den unge pike med en stemme, der ikke paa nogen maate røbet den smerte, som hendes graatfyldte ansigt… 320469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alt dette sin velsignelse: . ... Aanden, sjælen, driften eller hvad det heter. Signe Fersen reiste sig. Der var taarer i de store, bedende øine. — Naa, naa ta det ikke saa haardt lille Signe. De er ung endnu. Skaf Dem en ordentlig forelskelse. Ryst Deres sind med sensationer. Saa kan De maaske allikevel bli en stor skuespillerinde — Jeg har ingen interesse for scenen, sa den unge pike med en stemme, der ikke paa nogen maate røbet den smerte, som hendes graatfyldte ansigt talte om. — Naa, saa det har De ikke. Men hvorfor kom- mer De til mig. Jeg trodde engang virkelig, at nu skulde jeg faa den glæde at utklække en stor skue- spillerinde. Men jeg tok feil. De var av dem, som er utrustet med fuldfærdighet. De kunde alt det tekniske, som andre faar stræve med i aaretal. Alt faldt natur- lig for Dem. Men hvad pokker nytter det, naar jeg ikke kan faa Dem til at vrænge ut snameget som et sandkorn av Deres indre. Gaa hen og gift Dem og bedrag Deres mand. Det pleier at hjælpe noget paa den artistiske stemning. Men naar De selv siger, at De ingen interesse har for scenekunsten, saa er jo alt i orden. — Jeg skal gaa til filmen, sa Signe rolig. Den store skuespillerinde sprat op og veltet et staf- feli, hvor et ungdomsbillede av kunstnerinden som Ofelia i «Hamlet» stirret paa en. I faldet fulgte der med nogen halvvisne laurbærkranser med avblekte baand og slitte guldbokstaver. Men det plutselige kaos gjorde intet indtryk paa den gamle diva. Hendes ansigt blev ungt av forbitrelse. — Til filmen ja — naturligvis. Det skulde De<noinclude></noinclude> 0zfwzpxi7scpgegpa87dwbaqy24nzon 104 137089 320470 2026-05-10T02:12:14Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: sagt med engang, høistærede. Men nu skal De hore en ting, lille Fersen. Der findes dem, som synes at det er en fornøielse at klø svin bak øret og kaste per- ler til dem. Men jeg hører ikke til den kategori. Gaa til filmen og rot i alt kunstnerisk avfald. Gryntsam- men med søstrene Talmadge, Pola Negri og alle de andre. Det kan De passe til. Men kom ikke til mig mere med Deres glansbilledsmil og himleblik. Signe hadde reist sig. Det lot som om den vold- somme skylle ikke ved… 320470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagt med engang, høistærede. Men nu skal De hore en ting, lille Fersen. Der findes dem, som synes at det er en fornøielse at klø svin bak øret og kaste per- ler til dem. Men jeg hører ikke til den kategori. Gaa til filmen og rot i alt kunstnerisk avfald. Gryntsam- men med søstrene Talmadge, Pola Negri og alle de andre. Det kan De passe til. Men kom ikke til mig mere med Deres glansbilledsmil og himleblik. Signe hadde reist sig. Det lot som om den vold- somme skylle ikke vedkom hende. — Jeg tror heller ikke fruen kan lære mig stort mere, sa hun. Naar alt kommer til alt, ligger vel All- mens kunst i et andet plan end teatrets. Selv den største teaterprimadonna svigter jo, naar det gjælder det hvite lerret. Den store diva san skarpt paa sin elev. Hendes mund, som var blit en smule forvredet av uavladelige talestrømme, krummet sig til et haanlig smil. — Hvem er det, som har lagt de ord i Deres mund? spurte hun. — Jeg taler kun om kjendsgjerninger, svarte Signe stolt avvisende og iførte sig sit tøi. Divaen smilte bittert og en træt rynke vokste frem paa det karakteristiske ansigt. Det er ikke godt for kunstnere at bli gamle. Der gaar jo bestandig her i verden en del unge scenemennesker omkring og ser, hvorledes aarene roter og graver i den store kunsts ansigt. De ser paa det med glubske, misundelige og ubarmhjertige øine. De bukker og bøier sig med smig- rende ord, de vrider sine hofter og lænder som log- rende hunde og siger aah! hver gang divaen aapner sin mund. Men de tenker paa, at hendes tænder be- gynder at bli gule og gamle, at hendes øielokk blir<noinclude></noinclude> e3brjmbdkhghdlfq03kx2s9p6cfofcr 104 137090 320471 2026-05-10T02:12:20Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: tunge og kantede. Hun er en ruin, mumler'de bak hendes ryg, nu er hun færdig. Det er sandelig paa tide, at den gamle viker pladsen for os, som er unge... Men den gamle diva viker ikke en haarsbred. Naar hun kommer op paa scenen igjen, saa klinger hendes røst som en fanfare, hendes legeme blir ungt og smidig, for kunsten har engang røvet en gnist av den evige ild fra de udødelige guder. Da Signe vel var kommet ut, smilte hun veltil- freds. — Den gamle kat, mumlet hun og lø… 320471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tunge og kantede. Hun er en ruin, mumler'de bak hendes ryg, nu er hun færdig. Det er sandelig paa tide, at den gamle viker pladsen for os, som er unge... Men den gamle diva viker ikke en haarsbred. Naar hun kommer op paa scenen igjen, saa klinger hendes røst som en fanfare, hendes legeme blir ungt og smidig, for kunsten har engang røvet en gnist av den evige ild fra de udødelige guder. Da Signe vel var kommet ut, smilte hun veltil- freds. — Den gamle kat, mumlet hun og løttet sit hode mot decembersolens siste flakkende skin henover Dram- mensveien. Alle maatte uvilkaarlig vende sig efter hende. Det var den altbeseirende ungdom, som gik der. Gamle mænd blev stanende og stirre efter den velvoksne og sunde ungpikeskikkelse med de modne former. Og de sukket dypt og drømte sig en menneskealder tilbake i tiden. Og de unge løver knurret blidt og ydmygt og gjorde sig ildfulde og interessante for den unge kvinde, som seierrik skred frem i eftermiddagsgløden. — Det er Signe Fersen, hvisket de andre jevnal- drende kvinder hatefuldt — søster til den berygtede Mimi, som hadde den mystiske historie med den myr- dede sportsredaktør i «Fremtiden» .... Det siges, at hun skal gaa til scenen.... Og de hvirvlet alt det støv og skidt, de kunde opbyde i farten, om hende. Men hun gik uanfegtet sin egen vei, lykkelig over, at hun var smukkere end alle de andre. Hun saa hver- ken tilhøire eller tilvenstre og merket saaledes heller ikke at skibsreder Paalsen jog i hendes kjølvand med sin 120 hestekrætters bil. Det var imidlertid mange andre, som fulgte Paalsens manøver med interesserte blikke. Naa saa den uthaler var ute paa rov. Han hadde<noinclude></noinclude> gks0irsf16wftklwjeybxtnoy1e91vv 104 137091 320472 2026-05-10T02:12:27Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 120 faat en kurv, det visste hele byen. Men Paalsens bedstemor hadde som bekjendt været iglekone og det er den slags bedstemødre, som gir kraft og paahænge- lighet i flere slegtsled. De lange ynglinger pan Lapsetorvet glemte rent at holde fyr i cigaretterne over den spændende jagt. Nu var den fandens hallomand ute igjen med sine sne- dige forførelseskunster! .... Se, nu sprang han av bilen. Man ventet en scene, men den kom slet ikke. Signe Fersen saa paa den ivrige bilist me… 320472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>120 faat en kurv, det visste hele byen. Men Paalsens bedstemor hadde som bekjendt været iglekone og det er den slags bedstemødre, som gir kraft og paahænge- lighet i flere slegtsled. De lange ynglinger pan Lapsetorvet glemte rent at holde fyr i cigaretterne over den spændende jagt. Nu var den fandens hallomand ute igjen med sine sne- dige forførelseskunster! .... Se, nu sprang han av bilen. Man ventet en scene, men den kom slet ikke. Signe Fersen saa paa den ivrige bilist med sit lyseste smerteblik. — Nei er det Dem Paalsen, sa den unge dame kjæ- lent. Hvorfor har jeg ikke set Dem. Maaske De har været bortreist. Sørgelig med Karl Johan... ikke sandt? Han var prægtig. Skibsrederens runde og røde ansigt, der i bevægede øieblikke henledet tanken paa en jordbærhave, befandt sig iden mest straalende blomstring. Han hadde en forbandet daarlig samvittighet, for sammen med Karl Johan hadde han lagt mange farlige anstøtssten paa lille Signes vei mot stjernene. Sportsredaktøren hadde ment, at det sikreste middel til at drive Signe Fersen ind i egte- skapet var at skaffe hende de fornødne vanskeligheter i Hollywood. Den gode Karl Johan hadde brugt van- ben, der ikke var fine. Det kan man godt si nu, da han er død. Det er dem, som mener, at man skal spare et menneske for baktalelse, naar det lever. Naar han er død, kan det være forholdsvis ligegyldig. Men det lot ikke til, at Signe hadde nogen følelse av, at Samuel Rimskys planer med hensyn til hende og Axel Geiers film saa at si var omstyrtet — takket være et snedig intrigespil. Kjære Signe, sa han og la hodet paaskakke som<noinclude></noinclude> 0fownj8qxmdnbxstjokl5tpmhhl8iuk 104 137092 320473 2026-05-10T02:12:34Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 121 en forelsket kalkun. du var sint paa mig — Nei hvorfor det? Vi er da gode venner. Jeg har virkelig længtet efter at træffe dig igjon. — Det glæder mig — aa hvor det glæder mig, hvi- sket Paalsen ømt.... Har du maaske skiftet sind ... aa Signe jeg ser himmelens porte aapne.... Om skibsreder Paalsen i dette øieblik virkelig saa himmelens porte aapne, er ikke umulig. Men sikkert er det, at han nogen sekunder fik se baade sole og stjerner, for lille Signe hadde kold… 320473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>121 en forelsket kalkun. du var sint paa mig — Nei hvorfor det? Vi er da gode venner. Jeg har virkelig længtet efter at træffe dig igjon. — Det glæder mig — aa hvor det glæder mig, hvi- sket Paalsen ømt.... Har du maaske skiftet sind ... aa Signe jeg ser himmelens porte aapne.... Om skibsreder Paalsen i dette øieblik virkelig saa himmelens porte aapne, er ikke umulig. Men sikkert er det, at han nogen sekunder fik se baade sole og stjerner, for lille Signe hadde koldt og lidenskapsløst, men ikke uten kraft git ham en knaldende lusing. Saa gik hun videre med løftet hode og smerten i hendes mandeløine var større end nogensinde. Jeg trodde . . . jeg mente, at XXIV. — Det blir uutholdelig at leve i denne by, sukket Mimi Forsen og begrov det smukke blonde guttehode i sine hænder . . .. Ingen kan la os i fred. Siden jeg forlot «Fremtiden», er det blit god sport at kaste sten paa mig i smaaaviserne. Hvorfor kan ikke enslige kvin- der faa være i fred? Axel Geier trak paa skuldrene. — Det er den vanlige journalistiske sadisme, sa han distræt. I vor tid ansees det for brutalt at slaa folk ihjel. Derimot er det god sport at pine dem tildøde. — Bare man hadde saa haard hud, at man kunde hæve sig over alle disse naalestik, fortsatte Mimi . Men jeg kan ikke holde ut disse insinuationer, trods alt vil man endnu ha det til at jeg skulde ha myrdet Karl Johan. Man vender sig om efter mig paa gaten<noinclude></noinclude> ov01yn18yi3ktgbf9qzhmtsljt10ynh 104 137093 320474 2026-05-10T02:12:41Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: og ordene stikker mig i ryggen. Der er hun, som har +++. Ut det er forfærdelig! Journalisten san med varme, medlidende øine paa det vakre lokkehode, som rystet av undertrykt hul- ken.... — Kjære Mimi, sa han beroligende, du maa ikke ta det paa den maaten. Det nytter ikke. Hold dit hode høit. — Aa det er saa let at si. Geier lænte sig litt fremover i den gamle slitte doktorstol. Han følte sig i dette ieblik som en hus- læge, der har ansvaret for en patients befindende… 320474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ordene stikker mig i ryggen. Der er hun, som har +++. Ut det er forfærdelig! Journalisten san med varme, medlidende øine paa det vakre lokkehode, som rystet av undertrykt hul- ken.... — Kjære Mimi, sa han beroligende, du maa ikke ta det paa den maaten. Det nytter ikke. Hold dit hode høit. — Aa det er saa let at si. Geier lænte sig litt fremover i den gamle slitte doktorstol. Han følte sig i dette ieblik som en hus- læge, der har ansvaret for en patients befindende. — Jeg kan tale litt om de saker, sa han næsten muntert. Like fra den stund, jeg viste mig blandt mennesker, har jeg hørt denne tone av haan: Hvad er det for en bytting!... Han gaar med pulsvanter, mavebind og bomuld i ørene. Men denne haan hærdet mig. Den har foret mig med foragt for alle dem, som tok hensyn til det ytre skin. Hvert haanlig blik, hvert taapelig og ubarmhjertig skjældsord har staalsat min sjæl. Det var engang i tiden, at jeg tvilte paa nogen- sinde at kunne gjøre en mands gjerning. Den tvil er nu løst. Og jeg føler mig næsten lykkelig. Mimi Fersen saa op med taareblændede øine. Hun glemte et øieblik sin egen ulykke. Det var noget i den unge journalists stemme, som fik hende til at lytte. En dyp, mandig underklang, en rolig, selvbevisst stolt- het. Hun stirret forundret paa skikkelsen i lænestolen. Det var som om han plutselig forandredes i hendes øine. Som han sat der med det lijerene ansigt halvti pro- fil) lignet han ikke den lille hjelpeløse yngling, som hadde appellert til hendes moderlighet og medlidenhet.<noinclude></noinclude> 0fw0qm1l3xx3asuw7ypgmvq19ipi3ns 104 137094 320475 2026-05-10T02:12:47Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: De store blangran øine, som engang hadde mindet hende om blikket hos en døende fugleunge, saa drøm- mende ut vinduet. Men der var ingen svakhet i dem. Saaledes ser en sterk drømmer ut, tænkte hun. Og med en viss gysen iagttok hun de underlige staalblink, som kom og gik....det var som pupillerne aapnet sig og trak sig sammen som hos visse rovdyr. Men han var vakker som han sat der, Axel Geier, og hun undret sig over, at hun aldrig før hadde opdaget det. Plutselig vendte han s… 320475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De store blangran øine, som engang hadde mindet hende om blikket hos en døende fugleunge, saa drøm- mende ut vinduet. Men der var ingen svakhet i dem. Saaledes ser en sterk drømmer ut, tænkte hun. Og med en viss gysen iagttok hun de underlige staalblink, som kom og gik....det var som pupillerne aapnet sig og trak sig sammen som hos visse rovdyr. Men han var vakker som han sat der, Axel Geier, og hun undret sig over, at hun aldrig før hadde opdaget det. Plutselig vendte han sig imot hende og smilte. — Du ser saa forskrækket ut, Mimi, er du bange for mig. Synes du, at jeg snakker over mig? — Nei, nei, skyndte hun sig at si, men du har for- andret dig saameget i det siste. — Saa? — Du er blit saa myndig og sikker. Han nikket. — Du har først opdaget det iaften? — Ja. Det er likesom ikke motgang biter paa dig. Det gaar dig som den gamle græske kjæmpe, som blev sterkere for hver gang, han slyngedes til jorden. Den sammenligning er smigrende. Aldrig hadde jeg trodd, at nogen skulde nævne mig i forbindelse med en kjæmpe. Jeg takker for din tillid.... Men der er noget idet du siger. Motstanden har egget mig. Og ve den som nu stanser mig — eller rettere sagt os! — Du tænker paa filmen. — Ja. — Det er ogsaa en underlig affære. Alt var jo i orden. Samuel Rimskys ord skulde vel være godt nok. Og saa plutselig denne taushet .. ... Forstaar du det? — Det gjør jeg, sa han langsomt. Jeg har for-<noinclude></noinclude> 6diuw0fj8nx86ouceyqo6kz63uo9ook 104 137095 320476 2026-05-10T02:12:52Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 124 staat det længe. Men nu hugger vi knuten over, Mimi. Jeg talte med Signe om det idagmorges i telefonen. Vi reiser herfra med første baat til New York og der- fra til Hollywood. Mimi Fersen sprat op og hendes øine lyste. — Det siger du paa samme maate som om du vilde foreslaa en tur til Drøbak. Men pengene? — Dom har jeg. Maaske jeg sælger dette hus. — Som du elsker. Nei Axel .... det maa du ikke. Goier reiste sig og drev et slag henover gulvet. — Vi maa opgi… 320476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>124 staat det længe. Men nu hugger vi knuten over, Mimi. Jeg talte med Signe om det idagmorges i telefonen. Vi reiser herfra med første baat til New York og der- fra til Hollywood. Mimi Fersen sprat op og hendes øine lyste. — Det siger du paa samme maate som om du vilde foreslaa en tur til Drøbak. Men pengene? — Dom har jeg. Maaske jeg sælger dette hus. — Som du elsker. Nei Axel .... det maa du ikke. Goier reiste sig og drev et slag henover gulvet. — Vi maa opgi sanmeget som vi elsker, sa han efter en pause .€... Naar jeg reiser herfra, saa er det for aldrig mere at vende tilbake. — Du siger det saa underlig. — Naa det var ikke min mening. Jeg er ikke an- lagt for tragedien. Men Hollywood er en smuk by og i Los Angeles findes der mange idylliske kirkegaarde. Jeg saa nettop et fotografi .... — Nei hold mu op! — Endnu ikke, kjære Mimi. Jeg skal nok sætte punktum, naar det passer. Men først skal vi puffe Signe op til høiderne — ja helt op til stjernerne. — San du tror fuldt og fast paa hende. — Hun vil overgaa dem allesammen. En vakker dag ser vi hende paa firmamentet, — en filmhimmelens Venus. Hun vil tindre, diamantkjølig, over en taapelig verden. — Har du ingen tvil? — Nei. Hun er ikke den nye profetinde som jeg har drømt om, og hun kan ikke spille den film, som jeg engang har tumlet med i min bjerne. Den opgave faar vi overlate en slegt som kommer efter os. Men<noinclude></noinclude> 65f3xla1ckzszbrz7p475b0qqxew2ot 104 137096 320477 2026-05-10T02:13:04Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 125 hun vil bli en stjerne, en stor selvlysende stjerne av første orden. Og millionerne vil trille i hendes skjød —i tykke og væmmelige dollars. Alt er ordnet for hende. Jeg har to manuskripter i min skuffe her. De er skrevet mot min bedste overbevisning. Men de er skrevet for hende. Mimi gik hen til vinduet. Solen var forsvundet bak hustakene og en tyk taake kom drivende fra fjor- den. Men det var tydelig nok ikke uveirsfænomenerne, som beskjæftiget hende. Der laa on dyp… 320477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>125 hun vil bli en stjerne, en stor selvlysende stjerne av første orden. Og millionerne vil trille i hendes skjød —i tykke og væmmelige dollars. Alt er ordnet for hende. Jeg har to manuskripter i min skuffe her. De er skrevet mot min bedste overbevisning. Men de er skrevet for hende. Mimi gik hen til vinduet. Solen var forsvundet bak hustakene og en tyk taake kom drivende fra fjor- den. Men det var tydelig nok ikke uveirsfænomenerne, som beskjæftiget hende. Der laa on dyp bekymrings- rynke pan hendes pande. Saa vendte hun sig plutselig og gik hen til Geier. — Ven, sa hun og la sin haand paa hans skul- der, ... .. du ofrer dig for os alle. Hvad er meningen med det hele. Si mig oprigtig, elsker du hende? Journalisten gjorde en bevægelse som om han vilde befri sig for hendes faste grep. Men hun slap ikke taket. Resignert bøide han hodet. — Elsker — elsker, mumlet han .. . . Det er et ord, jeg ikke kjender eller burde kjende. Hvad vet jeg? Maaske. . .. men hvorfor spørger du om dette? — Fordi jeg vil advare dig. Signe er min søster, jeg vil nødig tale ondt om hende. Men hun har intet hjerte som vi andre. Hun vil aldrig føle kjærlighe- tens sorg og glæde. Hendes eneste elskov, — det er hende selv. Goier bøide sit hode endnu dypere. — Det vet jeg, hvisket han... I den taushet, som fyldte hele stuen, hørtes plut- selig en banken. Piken Maren stak hodet ind døren.<noinclude></noinclude> qaerwy9n2jk85ikcqxl6qcwdqjwyui4 104 137097 320478 2026-05-10T02:13:10Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Det er en mand, som vil tale med herren, sa hun og saa litt mistænksomt paa parret. å — En mand? hvad vil han, spurte Geier. — Det vet jeg ikke, sa piken grættent. Men han siger, at han kommer fra politiet. Geier gjorde en umerkelig bevægelse. Hans øine fik atter sit kolde og haarde uttryk. — La ham komme, sa han fast og tændte det elek- triske lys. XXV. — Det er opdagelseschefen, som har sendt mig, sa den høie og kraftige detektiv, der raket et par hoder over… 320478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det er en mand, som vil tale med herren, sa hun og saa litt mistænksomt paa parret. å — En mand? hvad vil han, spurte Geier. — Det vet jeg ikke, sa piken grættent. Men han siger, at han kommer fra politiet. Geier gjorde en umerkelig bevægelse. Hans øine fik atter sit kolde og haarde uttryk. — La ham komme, sa han fast og tændte det elek- triske lys. XXV. — Det er opdagelseschefen, som har sendt mig, sa den høie og kraftige detektiv, der raket et par hoder over Axel Geier. De to mænd befandt sig paa Geiers lille kvist- værelse og de kunde i dette øieblik godt forestille det høieste og laveste eksemplar av menneskeslegten paa et landsens marked. Men av de to var dvergen den som gjorde det roligste og mest overlegne indtryk. Detektiven var tyde- lig nok meget forlegen og syntes at ha vanskelig for at finde den mest passende indledning for en sam- tale. — Vil De ikke sitte ned! avbrød Geier den litt pinlige pause.... Maaske en cigar. Jeg røker ikke selv. Men jeg antar de er gode. — Tak, mumlet kjæmpen . efter mange klossede forberedelser. Det lot imidlertid til, at røken hadde en beroligende virkning paa hans nerver. Desuten begyndte han at føle velvære ved en dyp lænestol og et varmt rum. og tændte sin cigar sd<noinclude></noinclude> r5divbrehww7edy1c6yo868b5doughr 104 137098 320479 2026-05-10T02:13:16Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Ja, br. Geier, sa han litt mindre besværet av høflighet og slynget det ene ben over det andet, . . . det er dette usalige mord, som hænger over os som en mare. En pressemand er dræpt paa aapen gate og vi kan ikke finde den mindste ledetraad. Det hele former sig som litt av en skandale og aviserne begynder at bli spydige. Det er det vanlige, vet De. Men nu sa opdagelseschefen, at jeg skulde gaa op til Dem. De var en skarp iagttager, mente han, og kjendte jo Pet- tersen godt… 320479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Ja, br. Geier, sa han litt mindre besværet av høflighet og slynget det ene ben over det andet, . . . det er dette usalige mord, som hænger over os som en mare. En pressemand er dræpt paa aapen gate og vi kan ikke finde den mindste ledetraad. Det hele former sig som litt av en skandale og aviserne begynder at bli spydige. Det er det vanlige, vet De. Men nu sa opdagelseschefen, at jeg skulde gaa op til Dem. De var en skarp iagttager, mente han, og kjendte jo Pet- tersen godt fra kontoret. Maaske der var et eller andet, som kunde gi os et fingerpek. Vi har intet utgangs- punkt, men maaske De Geier saa den anden skarpt i øinene. — Vil De hilse opdagelseschefen, sa han, og si, at De har henvendt Dem til den urette.. .. Personlig er jeg av den mening, at det vilde være bedst for Petter- sens ettermæle, at der ikke rotes mer op i den sak. Der ligger vel en eller anden skidden fruentimmer- historie til grund for det hele. — De mener, at «Selma med flekken». . .? — Noi slet ikke. Hvorfor skulde hun skyte Karl Johan Pettersen? Og har De nogensinde hørt at skjø- ger gaar omkring med revolver? ... .. Men min kollega var jo en vidtløftig mand. Og samtidig meget sam- vittighetsfuld. Man fandt jo en adressekalender hos ham over alle hans kvindelige bekjendte med smaa notater. En fortegnelse over hans seire. Detektiven, som var en alvorlig familiefar, rynket panden. — Jeg indrømmer, at det ikke saa godt ut. Pet- tersen var jo ellers meget populær og jeg forstaar ikko rigtig ..- Geier smilte vemodig.<noinclude></noinclude> sqszso68pos65v3r7qppatlrlyq7b44 104 137099 320480 2026-05-10T02:13:22Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 128 — Vi journalister blir nødt til at kikke bak sam- fundets kulisser. Politiet tumler med forbrydelser, — vi ser ofte det, som er værre end forbrydelser. — Hvad kan kaldes værre end forbrydelser? spurte detektiven forundret. — Hjertets raahet, svarte journalisten .. Sladder, uridderlighet, provokation, pengeavpresning, forfølgelse av forsvarsløse kvinder.... — Jeg forstaar, hvor De vil hen, hr. Geier. Og De har nok paa en viss maate ret. Men det tilkommer ikke… 320480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>128 — Vi journalister blir nødt til at kikke bak sam- fundets kulisser. Politiet tumler med forbrydelser, — vi ser ofte det, som er værre end forbrydelser. — Hvad kan kaldes værre end forbrydelser? spurte detektiven forundret. — Hjertets raahet, svarte journalisten .. Sladder, uridderlighet, provokation, pengeavpresning, forfølgelse av forsvarsløse kvinder.... — Jeg forstaar, hvor De vil hen, hr. Geier. Og De har nok paa en viss maate ret. Men det tilkommer ikke mig at dømme det samfund, hvis tjener jeg er. Spørsmaalet er for mig kun: Hvem har myrdet Karl Johan Pettersen? Og kan De hr. Geier hjelpe os med løsning av det spørsmaal? Den lille journalist lo stille. — Jeg er kun teoretiker, sa han efter en pause. De ser jo selv, hvorledes jeg ser ut. Jeg duer ikke til at gaa uti terrenget, snuse paa fotspor og maale revolverkaliber. Alt dette har vel politiet gjort rent mekanisk? — Selvfølgelig, svarte detektiven og dampet utaalmodig paa den store cigar. Men alle ting har motarbeidet vore undersøkelser. Det eneste holdepunkt vi har, er revolverens kaliber. Kulerne er ikke til at opdrive. Men dette kaliber er det mest almindelige i hele verden og disse smaa brownings findes der tusen- der av... Noi, den vei er det næsten umulig at slaa ind pan. Stængt og lukket. Vier derfor nødt til at ta fat paa den anden metode: At finde den eller dem som har hat interesse av Pettersens død. Vi har opgit tanken paa det, vi kalder passionsmord. Frøken Fersens alibi har forsaavidt utelukket dette. Men nu er spørs- maalet om den myrdede hadde virkelige uvenner, som<noinclude></noinclude> dg9g9yj5f7i2pwv8dvxswszy4poawrn 104 137100 320481 2026-05-10T02:13:27Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 129 stræbte ham efter livet. Vi har spurt flere av hand kolleger og nu spørger vi Dem, om De nogensinde har morket at Karl Johan Pettersen var en forfulgt mand? — Hvad vet jeg, svarte journalisten. Jeg traf jo aldrig Pettersen utenfor redaktionen. Han plagedes av regningsbud; de var ofte hidsige nok, men at de skulde ville myrde Pettersen med andet end ord og trusler, — det har jeg aldrig merket... Politiet har altsa opgit tanken paa en skinsyk egtemand? — Vi opgir aldri… 320481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>129 stræbte ham efter livet. Vi har spurt flere av hand kolleger og nu spørger vi Dem, om De nogensinde har morket at Karl Johan Pettersen var en forfulgt mand? — Hvad vet jeg, svarte journalisten. Jeg traf jo aldrig Pettersen utenfor redaktionen. Han plagedes av regningsbud; de var ofte hidsige nok, men at de skulde ville myrde Pettersen med andet end ord og trusler, — det har jeg aldrig merket... Politiet har altsa opgit tanken paa en skinsyk egtemand? — Vi opgir aldrig noget. Men der findes ikke særlig mange skinsyke egtemænd nu for tiden. Gri- per de til revolveren, saa er den for det meste uladd og tjener kun som trusel for at faa istand en skilsmisse eller etablere en lønnende pengeavpresning. Men jeg merker, at vi ikke kommer længere.... De har altsaa intet av betydning at fortælle 05.... Vel, hvis De skulde erindre noget, der kunde bidrage til løsning av spørsmaalet, vil De maaske ringe os op... Da detektiven hadde faat sit tøi paa i entreen, blev han et øieblik staaende med pelsluen i handen ..... Hans blik streifet tilsynelatende likegyldig den lange række av galosjer, som stod i geled. — Jeg undres paa, hvor jeg har gjort av mine, spurte han ... Alle disse numre er for smaa for mine labber. — Ja, de er mine, svarte Geior med et smil..... Galosjer er min specialitet. Jeg tror, jeg vilde dø uten gummi paa benene. Disse er alle fra Askim Gummi- varefabrik. Formen er karakteristisk og striperne under let gjenkjendelige. Se her...! Detektiven bøide sig fremover og studerte nøie møn- stret under sanlene ... 1-9.RE: Jour<noinclude></noinclude> 6i81hdef4lays1a5j7ofkfhtl59lpmb 104 137101 320482 2026-05-10T02:13:33Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: < — Gaar De altid med galosjer? — Ja. Jeg skifter dem efter veiret. Men hvor er Deres galosjer? De findes ikke her. Detektiven slog sig for panden. — Jeg begynder at bli ren idiot, sa han muntert .. Nu husker jeg det. Galosjene staar paa politikam- meret. — Det var letsindig. Jeg sier med Henrik Ibsen, at en mand uten galosjer har smaa chancer: Farvel, farvel! ... Detektiven slog med stor kraft gatedøren efter sig. Men han blev staaende et øieblik i den lille have. O… 320482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>< — Gaar De altid med galosjer? — Ja. Jeg skifter dem efter veiret. Men hvor er Deres galosjer? De findes ikke her. Detektiven slog sig for panden. — Jeg begynder at bli ren idiot, sa han muntert .. Nu husker jeg det. Galosjene staar paa politikam- meret. — Det var letsindig. Jeg sier med Henrik Ibsen, at en mand uten galosjer har smaa chancer: Farvel, farvel! ... Detektiven slog med stor kraft gatedøren efter sig. Men han blev staaende et øieblik i den lille have. Og da han ikke opdaget nogen i nærheten, snek han sig hen til vinduerne i første etage. Han var en sjelden høi mand, men han naadde allikevel ikke op i høide med den gammeldagse gesims. Uten at forhaste sig slæpte han en vandtønde bort til muren og klatret bebændig op. Der var en sprække mellem gardinet og vindus- listen. Detektiven kikket ind og kunde neppe avholde sig fra et triumferende utraab. Han hadde set profilen av en kvinde. Saa steg han ned, rullet tønden hen paa sin plads og fjernet av gammel vane alle spor efter sig. Men Axel Geier blev staaende i entreen i dype tanker. Det var som om han foretok en generalmøn- string av sine galosjer. Saa trak han paa skuldrene og gik rolig ind i stuen.<noinclude></noinclude> 83ho0r9t0olo87905ee5x0z1jl4r477 104 137102 320483 2026-05-10T02:13:38Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: XXVI. Opdagelseschofen saa næsten forvirret paa sin underordnede. — Ro Dem ikke for langt ut, Hansen, sa han .... Jeg har tænkt akkurat paa det samme, men det er bare teori. Detektiven saa sig om som en der ikke ønsker vid- ner paa, hvad han vil si. Saa bøide han sig fremover. — Hr. opdagelseschef, sa han med lav stemme... Jeg tror, at vi er paa ret spor. — Opdaget De da noget? — Nei. — Men da synes det hele mig at være en ganske absurd idé av Dem, Hansen. De… 320483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>XXVI. Opdagelseschofen saa næsten forvirret paa sin underordnede. — Ro Dem ikke for langt ut, Hansen, sa han .... Jeg har tænkt akkurat paa det samme, men det er bare teori. Detektiven saa sig om som en der ikke ønsker vid- ner paa, hvad han vil si. Saa bøide han sig fremover. — Hr. opdagelseschef, sa han med lav stemme... Jeg tror, at vi er paa ret spor. — Opdaget De da noget? — Nei. — Men da synes det hele mig at være en ganske absurd idé av Dem, Hansen. De saa manden eller ret- tore sagt gutten. Han har nok aldrig hat en revolver i handen. Og det er jo en kjendt sak, at han i hele sin levetid saa at si har staat paa dødens terskel. — Han er i høi grad degenerert. — Aa jeg vet ikke det. Han er et utpræget for- standsmenneske. Og hvis han har dræpt nogen, er det i kraft av sin retfærdighetssans. Men hvorfor skulde han dræpe Pettersen? Det var intet uvenskap mellem dem. Detektiv Hansen var ingen stor aand, men han var en lur fyr. For at markere denne lurhet lukket han det ene øie og smekket med tungen. — Der findes nok av grunde til, at han kunde ha begaat mordet. Han er vel forlibt i søstrene Fersen, og Pettersen har jo — som opdagelseschefen vet — baaret sig meget sjofelt ad mot dem i al stilhet. Den lille journalist har da tat hevnen i sin haand.<noinclude></noinclude> gt6wr8jfijcu8o6rkjxgk1qzzhom6x0 104 137103 320484 2026-05-10T02:13:44Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ae] 182 — En svak haand, Hansen. — Men en sterk sjæl. Jeg har talt med den film- agent, som Pettersen var paa veien til, da han blev myrdet. Han ventet paa ham i en sak, som angik parterne Geier-Fersen. Agenten har øiensynlig ikke rent mel i posen, og han indrømmet, at denne kon- feranse med Pettersen var en avsluttende manøvre for at omstyrte en kontrakt med den bekjendte Samuel Rimsky. — Det er vel og bra nok. Men hvilken interesse hadde Pettersen av at forfølge de… 320484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ae] 182 — En svak haand, Hansen. — Men en sterk sjæl. Jeg har talt med den film- agent, som Pettersen var paa veien til, da han blev myrdet. Han ventet paa ham i en sak, som angik parterne Geier-Fersen. Agenten har øiensynlig ikke rent mel i posen, og han indrømmet, at denne kon- feranse med Pettersen var en avsluttende manøvre for at omstyrte en kontrakt med den bekjendte Samuel Rimsky. — Det er vel og bra nok. Men hvilken interesse hadde Pettersen av at forfølge de to søtre Fersen? Detektiven saa sig atter omkring og lukket et øieblik begge øinene for at antyde noget særlig snedig. — Filmagenten er et fæ og en feig fyr. Han vil gjerne redde skindet. Derfor plapret han ut med ting, som hau efter min mening burde holdt kjæft med, naar det gjaldt en død kamerat. Hr. opdagelseschefen kjender Paalsen.. — Den bandit. Detektiven nikket samtykkende. — Daarlig fyr. Hidsig paa fruentimmer. Han var væk i den lille Fersen. Det vet hele byen. Men det ør bare filmagenten og jeg som har kjendskap til, at Paalsen hadde lovet sportsredaktøren akkurat 10000 kr., hvis han kunde faa ødelagt den omtalte kontrakt med Rimsky. Paalsen bildte sig vel ind, at hvis Signe Fersen ikke gik til filmen, vilde han trods lusinger og alt ha gode chancer. Følgen var imidlertid at Petter- sen, som trods sin gode gage sat i en daarlig økono- misk stilling, slet som en hest for at tjene disse pen- gene. Han vilde ogsaa uten tvil ha gjort sig for- tjent til de 10000, hvis ikke de to revolverkuler hadde sat en stopper for dette ihærdige arbeide.<noinclude></noinclude> rltzt94bi1udprw93pbchiocrlesqhu 104 137104 320485 2026-05-10T02:13:49Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 183 Opdagelseschefen reiste sig halvt i stolen, men sank med igjen med en kremtende halslyd, som lignet knurren. — Er De sikker paa dette? spurte han strengt. — Absolut. — Deres slutning er altsaa, at mordet er begaat av én, som hadde interesse av at stanse denne motbyde- lige trafik. — Netop . ... Frøknerne Fersen har sit alibi i orden. Men journalist Geier ... — Kan ikke skaffe et sandant alib — Det vet jeg ikke. Heller ikke har jeg vovet paa egen haand at fo… 320485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>183 Opdagelseschefen reiste sig halvt i stolen, men sank med igjen med en kremtende halslyd, som lignet knurren. — Er De sikker paa dette? spurte han strengt. — Absolut. — Deres slutning er altsaa, at mordet er begaat av én, som hadde interesse av at stanse denne motbyde- lige trafik. — Netop . ... Frøknerne Fersen har sit alibi i orden. Men journalist Geier ... — Kan ikke skaffe et sandant alib — Det vet jeg ikke. Heller ikke har jeg vovet paa egen haand at foreta en slik undersøkelse. Det vilde paa nuværende stadium være uforsigtig. Den lille fyr er en klok djævel. Han har nok tilsynelatende sine papirer jorden. Men nu tror jeg, at han er blit over- listet. — Hvorledes det? — Jo, sa detektiven med en triumferende klang i stemmen . . . da jeg igaar avla Geier en visit, gav jeg ham paa en tilsynelatende klosset maate det indtryk, at man hadde sin opmerksomhet henvendt paa ham. Jeg saa blandt andet paa hans galosjer. Som bekjendt fandtes der absolut ingen fotspor i nærheten av den myrdede Pettersen. Men det vet ikke Geier. Hvis han ikke har god samvittighet, vil han føle sig ængstelig for en husundersøkelse. Jeg maa si. at han beholdt sin koldblodighet. Hvis han er skyldig, maa han være en forhærdet forbryder. Men jeg lokket ham allikevel i en fælde... Da jeg forlot huset, satte jeg vakt paa begge sider av gaten. Og san hændte det akkurat, hvad jeg hadde fænkt. Efter en halv times tid kom- mer Geier ut. Han ser sig forsigtig omkring. Men<noinclude></noinclude> aczm50din51ppatgq3aek9mw4dgp4m5 104 137105 320486 2026-05-10T02:14:00Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Å Å mine folk holdt sig godt skjult. Saa begav han sig nedover byen, — gjennem Slotsparken. Vore mænd hadde ingen vanskelighet med at følge ham.. Geier gik ned Stortingsgaten og svinget først ned Rosen- krantzgaten. Han søkte hen mot havnen — sjøen, akkurat som vi hadde tænkt os. En av detektiverne skyndte sig ned Tordenskjoldsgaten og var ved Piper- vikskaien i samme øieblik som journalisten passerte ”Tordenskjoldsmonumentet. Den anden fulgte efter i passende avstan… 320486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Å Å mine folk holdt sig godt skjult. Saa begav han sig nedover byen, — gjennem Slotsparken. Vore mænd hadde ingen vanskelighet med at følge ham.. Geier gik ned Stortingsgaten og svinget først ned Rosen- krantzgaten. Han søkte hen mot havnen — sjøen, akkurat som vi hadde tænkt os. En av detektiverne skyndte sig ned Tordenskjoldsgaten og var ved Piper- vikskaien i samme øieblik som journalisten passerte ”Tordenskjoldsmonumentet. Den anden fulgte efter i passende avstand. Geier hadde astverk. Han gik i dype tanker og syntes ikke at nære nogen mistanke om at han blev skygget. Ved Honnørbryggen stanset han et øieblik og saa sig om. Vor mand hadde skjult sig bak vakt- huset og kunde herfra nøie følge alle hans bevægelser. Efter nogen minutters betænkning spaserte Geier ut paa bryggen. Det var stille og øde. Dampbaatene hadde forladt kaien paa den siste aftentur. Da han var kommet halvveis ut, trækker han en pakke op av lommen, veier den i haanden og kaster den ut i vandet. Saa begir han sig tilbake, og da han passerer vakt- huset, hører detektiven hvorledes han drar et lettelsens suk. E — Og pakken? spurte opdagelseschefen interessert, — har dere faat fat i den og hvad indeholdt den? — Det var ikke let, sa detektiven med en dyp strupelyd av stoltbet, men dykkeren fandt den allike- vel i mudderet for et kvarter siden. Den er nu paa veien hit. Jeg mente det var bedst, at opdagelsesche- fen selv aapner den. Der er ingen tvil om indholdet. — De mener, at revolveren .. ..<noinclude></noinclude> 2s3bixse4k0zxc49i3wkdpszzewvy5f 104 137106 320487 2026-05-10T02:14:06Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Netop. Naar pakken aapnes, vil det vise sig, at den indeholder et skrin eller et futeral med den browning, som voldte redaktør Karl Johan Pettersens død. Opdagelseschefen nikket næsten sørgmodig. — De er meget skarpsindig, Hansen. Og saavidt jeg kan forstaa, har De her gjort et godt arbeide. Jeg il anbefale Dem til avancement . . . Naa der kommer vore folk med pakken .... Opdagelseschefen veide den graa mudrede tingest i haanden og klippet med en viss høitidelighet sn… 320487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Netop. Naar pakken aapnes, vil det vise sig, at den indeholder et skrin eller et futeral med den browning, som voldte redaktør Karl Johan Pettersens død. Opdagelseschefen nikket næsten sørgmodig. — De er meget skarpsindig, Hansen. Og saavidt jeg kan forstaa, har De her gjort et godt arbeide. Jeg il anbefale Dem til avancement . . . Naa der kommer vore folk med pakken .... Opdagelseschefen veide den graa mudrede tingest i haanden og klippet med en viss høitidelighet snoren, som holdt det graa papir tæt klisset til skrinet eller futeralet, over. Det viste sig at være en liten rektangulær kasse av bly av adskillig tyngde. Den var last. Og da der ikke fandtes nogen nøkler, sprængte opdagelses- chefen laasen med en staalmeisel. Alle strakte hoderne frem for at se indholdet. Og de otte øine, som stirret ned i blykassen, skiftet uttryk og ansigterne fik det tragikomiske utseende, man kjender fra antike masker. Der fandtes ingen revolver i skrinet. Men derimot en død rotte. XXVIL I et litet, koselig hjørne paa «Bristols» bar sat der et ganske eiendommelig par. Den reflektion gjorde ialfald en gjest, som sat paa en av de høie taburetter og lot barmesteren ryste sig nogen cocktails. Det var utenfor aperitiftiden og de tre gjester befandt sig i den situation, at de kunde<noinclude></noinclude> 00rsoin1k7x8zwjkzn8m3e1f8c8rbgd 104 137107 320488 2026-05-10T02:14:11Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 136 hengi sig til alskens betragtninger under de matrøde lampers skin. Manden ved baren saa ut som en hvemsomhelst. Han forsøkte at se likeglad og ubekymret ut og dam- pet paa en cigar. Det var tydelig, at han gjorde sig anstrengelser for at se ut som en fln herre. Men alle hans smaa flotte kunster i saa henseende strak ikke til. En menneskekjender vilde ha opdaget, at han ikke var vant til at drikke cocktail, og han klædte ikke det raffinert utstyrte rum. Med visse mellemru… 320488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>136 hengi sig til alskens betragtninger under de matrøde lampers skin. Manden ved baren saa ut som en hvemsomhelst. Han forsøkte at se likeglad og ubekymret ut og dam- pet paa en cigar. Det var tydelig, at han gjorde sig anstrengelser for at se ut som en fln herre. Men alle hans smaa flotte kunster i saa henseende strak ikke til. En menneskekjender vilde ha opdaget, at han ikke var vant til at drikke cocktail, og han klædte ikke det raffinert utstyrte rum. Med visse mellemrum for- søkte han at indlede en samtale med barchefen, men denne vilde ikke ødsle noget av sit vid paa den sjeldne gjest. Desuten var han distræt. Hans øine streifet ofte, men med diskretion, parret i hjørnesofaen, som syntes fordypet i en alvorlig samtale. Det var ganske unge mennesker, en blek og vissent utseende yngling med store, blanke og sørgmodige øine og en ung pike, hvis sjeldne skjønhet fik barmesterens følsomme hjerte til at ryste i sit rede. Folk, hvis profession i verden or at mikse drinks, har en egen psyke. Som regel er de drømmere. Den ædle alkohol har forædlet deres instinkter. En cocktail er jo et lite digt for sig, og dens poesi har flydt sammen med alle de romantiske anlæg, som altid findes hos dem, der fra sin ungdom har hat en «shaker» i sin haand. Barmesteren paa «Bristol» var en type i sit slags. Og han sukket melankolsk over al denne blonde skjønhet, som syntes uberørt av denne verdens daarlighet. Han hørte derfor næsten ikke paa, hvad gjesten ved baren snakket om, og han svarte i vind og veir. Den unge mand la heller ikke stort merke til de malplacerte svar. Han tilhørte den gruppe mellem<noinclude></noinclude> n9vvb7xp5m117ugi7npdz32x03kotck 104 137108 320489 2026-05-10T02:14:17Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 187 klasse, som tror, at det er fint og velopdragent at snakke saa meget som mulig. Men ogsaa han blev kjed av denne konversation. Hans hode sank litt fremover og han lukket halvt øinene. Det vilde være klart for alle, at han lyttet. Men barmesteren, som ellers var en skarp fyr, var i dette øieblik ute av stand til at gjøre iagttagelser uten- for det blonde haar og de blaa uskyldsøine i sofaen. Manden ved baren sukket av ærgrelse. Han kunde ikke høre andet end en svak sum… 320489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>187 klasse, som tror, at det er fint og velopdragent at snakke saa meget som mulig. Men ogsaa han blev kjed av denne konversation. Hans hode sank litt fremover og han lukket halvt øinene. Det vilde være klart for alle, at han lyttet. Men barmesteren, som ellers var en skarp fyr, var i dette øieblik ute av stand til at gjøre iagttagelser uten- for det blonde haar og de blaa uskyldsøine i sofaen. Manden ved baren sukket av ærgrelse. Han kunde ikke høre andet end en svak summen av den interes- serte samtale i hjørnet. Og da han ikke syntes hverken at ha raad eller trang til en ny alkoholisk opkvikkelse, betalte han, gav yderlig smaa drikkepenger og gik med hatten i nakken og et yderligere forsøk paa at spille den likeglade og ubekymrede springfyr ut i grillrum- met. Barmesteren kunde nu uten nogen forstyrrelse hen- gi sig til vemodige betragtninger over den evige læng- sel i menneskets hjerte. Han visste, at den unge pike var Signe Fersen og at ynglingen med det sykelige utseende het Axel Geier og var journalist i «Fremtiden». Og han undret sig paa om en slik jammerlig pusling Vovet at tale til den lille prinsesse om kjærlighet. Det saa ikke netop slik ut, men der var en glød i den unge journalists øine, som tydet paa litt av hvert. Og der var et moment, da barmesteren misundte ham de smukke og kloke øine. Men vi forfattere, som har den forbausende evne at kunne sei mørket og lytte med held, vilde hurtig kommet til klarhet over at parrets samtale var uten nogetsomhelst erotisk anstrøk. — Saa du den mand, som nu gik ut, sa Geier i konversationens løp... Han er en struds!<noinclude></noinclude> e6jj87uuhzxcw7lbkfw4g7ixlxmi5v9 104 137109 320490 2026-05-10T02:14:21Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Det var da merkelig, lo Signe, ... jeg opd: ikke hans fjær. En struds, sa du? — Ja av den sort, som stikker hodet i sandet og: har den lykkelige forvissning, at ingen vet, hvem han er... Manden der var detektiv. — Det var da pudsig. Hvad vilde han opdage. Kjender du ham? — Nei slet ikke. Vi har aldrig set hinanden før. Netop derfor er han sat til at snuse i vort farvand. Forleden hadde jeg besøk av detektiv Hansen, som viste en forbausende interesse for mine eiendel… 320490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Det var da merkelig, lo Signe, ... jeg opd: ikke hans fjær. En struds, sa du? — Ja av den sort, som stikker hodet i sandet og: har den lykkelige forvissning, at ingen vet, hvem han er... Manden der var detektiv. — Det var da pudsig. Hvad vilde han opdage. Kjender du ham? — Nei slet ikke. Vi har aldrig set hinanden før. Netop derfor er han sat til at snuse i vort farvand. Forleden hadde jeg besøk av detektiv Hansen, som viste en forbausende interesse for mine eiendele. Dette var formodentlig detektiv Olsen, som vilde se, om jeg drak mig fuld eller om jeg viste tegn til daarlig sam- vittighet. Jeg forstaar ikke rigtig, mumlet Signe og saa sin kavaler ret i ansigtet... Du har da ikke gjort noget galt?... Geier trak paa de svake skuldre og nippet til det glas limonade, som stod foran ham. — Jeg har bestandig handlet ut av min bedste overbevisning, sa han rolig. Men det er ikke sikkert at alle vil akceptere min overbevisning. Politiet har, som du forstaar, sine egne tanker om den sak... Den unge dames pine blev blide og drømmende. — Kjære Axel, sa hun,.... jeg har forstaat det hele tiden. — Hvad har du forstaat?... Geiers blik likesom stivnet i rædsel. — Jeg er ikke saa dum som du og Mimi tror. Du — har handlet kjækt og ridderlig. — Hvad mener du? — Stol paa mig, min ven. Jeg er taus og trofast. Du maa ikke tro, at jeg ikke kan se forskjel paa en<noinclude></noinclude> rgfs7gewi4fmidhnh87zeewz6539488 104 137110 320491 2026-05-10T02:14:29Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: filmhelt og en mand.... Det var dig som dræpte ham — for min skyld. Fordi han truet vor frem- gang... Axel Geier sank tilbake i stolen. Han var blit død- blek. — Du har overdrevne forestillinger om mine kapa- titeter, sa han med tilkjæmpet fatning ... Selv poli- tiet har i det længste været sig ved at tro paa det. Men sit nu, at jeg var skyldig — hvad da? Signe lænet sig tæt ind til sin ven. — Da vilde jeg kalde dig min helt, sa hun hvisken- de. Jeg vilde tilhør… 320491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>filmhelt og en mand.... Det var dig som dræpte ham — for min skyld. Fordi han truet vor frem- gang... Axel Geier sank tilbake i stolen. Han var blit død- blek. — Du har overdrevne forestillinger om mine kapa- titeter, sa han med tilkjæmpet fatning ... Selv poli- tiet har i det længste været sig ved at tro paa det. Men sit nu, at jeg var skyldig — hvad da? Signe lænet sig tæt ind til sin ven. — Da vilde jeg kalde dig min helt, sa hun hvisken- de. Jeg vilde tilhøre dig for hele livet. En fin rødme bredte sig over den unge mands ansigt- — Jeg elsker dig, mumlet han. ... Jeg elsker dig. — Lille ven, så Signe og famlet efter den hvite ari- stokratiske haand ved siden av sig. ... hvis du vil ha mig, Axel, er jeg din for altid. Si mig, om du skjøt ham ned med denne din haand, saa tilhører jeg dig, jeg sverger .. Axel Geier nikket. — Jeg — dræpte ham, mumlet han i avbrudte sæt- ninger, . .€.. fordi han var en hund,.. fordi han la sit onde slim over al vor gjerning ... og jeg angrer ikke paa det.... — Aa Gud, hvisket den unge pike,... hvor jeg er lykkelig. Du dræpte, du skjøt ham ned... Barmosteren blev gul i ansigtet. Nu forstod han ikke noget mere. Han hadde set den unge pike, prin- sessen over alle skjønne prinsesser, uten blusel ta den unge mands hode mellem sine runde arme og kysse ham omt og lidenskapelig.<noinclude></noinclude> dz9cb799dqidj5tgwa74qsjrwffwyk8 104 137111 320492 2026-05-10T02:14:33Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 140 XX VID. Men medens Signe Fersen med stor dygtighet filmet kjæresteri i baren paa Bristol for et eneste publikum, sat den mægtige redaktør for «Fremtiden» paa sit kontor i en saare alvorlig konferanse med byens opdagelseschef. De'to herrer var gamle venner fra studentertiden. Det er ofte ganske skralt med den slags venskap, men de to mænd hadde ikke glemt det. Redaktøren hadde laast sin dør og blokert al tele- fonsamtale. Frøken Prippes ører strittet paa den anden s… 320492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>140 XX VID. Men medens Signe Fersen med stor dygtighet filmet kjæresteri i baren paa Bristol for et eneste publikum, sat den mægtige redaktør for «Fremtiden» paa sit kontor i en saare alvorlig konferanse med byens opdagelseschef. De'to herrer var gamle venner fra studentertiden. Det er ofte ganske skralt med den slags venskap, men de to mænd hadde ikke glemt det. Redaktøren hadde laast sin dør og blokert al tele- fonsamtale. Frøken Prippes ører strittet paa den anden side av veggen. Hun ante at der foregik noget sensa- fionelt ved siden av, for det er ikke spøk, naar politi og presse lægger sine hoder i bløt. Denne konferanse gjaldt det gemene mord, som hadde rystet «Fremtiden» fra tak til kjelder. Det hadde ogsaa i hoi grad rystet frøken Prippe, som nu først merket, bvilket smertelig tap hun hadde lidt. Det var akkurat saavidt, at hun ikke var ringforlovet med den avdøde. Sportsredak- tøren hadde engang besøkt hende i det smukt utstyrte jomfrubur, hun kaldte sit hjem, i Lyder Sagens gate. Efter dette besøk mistet den lille leilighet saa at si retten til at kaldes et jomfrubur. Og nu skrek frøken Prippes fedtomhyllede hjerte paa hevn. Hun hadde allerhelst set, at hendes forgjængerske, Mimi Fersen, var blit overbevist om det avskylige attentat paa en blomstrende sportsmand i sine bedste aar. Men det forbandede alibi hadde reddet hende og det lille mot- bydelige englebarn av en søster. Imidlertid — hun stod bakom det hele. Derom var ingen tvil. Og denne anskuelse lot hun sig forlyde med til alle, som vilde høre paa hende. Ja, — hun hadde endog slaat paa det engang, da chefredaktøren syntes mottagelig<noinclude></noinclude> p311dpem9jav9xwusnky3l1r2qwvaxq 104 137112 320493 2026-05-10T02:14:40Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 141 for en klok kvindes argumenter. Men det var en helt mislykket aktion. Den store mand hadde formelig iset hende ut gjennem filtdøren. Og tilslut uttalte han noget, som slog hende med hemmelig skræk. — De, frøken Prippe, bør ikke blande Dem i denne sak. De er ikke habil. Deres personlige forhold til av- døde gir ikke Deres uttalelser den fornødne vegt. Der vil bli anledning til at snakke om dette — senere. Hvad kunde han mene? Det var umulig, at han kunde vite noget… 320493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>141 for en klok kvindes argumenter. Men det var en helt mislykket aktion. Den store mand hadde formelig iset hende ut gjennem filtdøren. Og tilslut uttalte han noget, som slog hende med hemmelig skræk. — De, frøken Prippe, bør ikke blande Dem i denne sak. De er ikke habil. Deres personlige forhold til av- døde gir ikke Deres uttalelser den fornødne vegt. Der vil bli anledning til at snakke om dette — senere. Hvad kunde han mene? Det var umulig, at han kunde vite noget om Pettersens besøk og hvad der hændte ved den leilighet. Ak, hun kjendte ikke til den samvittighetsfulde Journalists kombinerte adressekalender og dagbok. Hen- des navn forekom der sammen med en dato og et kors. Og politiet hadde uten større vanskelighet forstaat be- tydningen av dette uhyggelige tegn. Men de to mænd i sideværelset var fordypet i en lang samtale. Chefredaktøren hadde tændt sin pipe, hvad der var et tegn paa at konferansen var av konfiden- tiel og venskapelig natur. Opdagelseschefen, som var en filosof og tænker, hadde hengit sig til en havannas glæder. Men skyerne fra den fortræffelige Murias kunde ikke jage væk skyerne fra hans pande. — Jeg forstaar ikke noget av det hele, sa han træt. Denne sak har bragt forvirring i hele vort system. Vi blir til nar, hvis vi ikke kan finde rede i dette mord. Det synes saa enkelt, og jeg trodde et øieblik at ha fundet traaden... Redaktøren banket asken av sin snadde og stoppet sig en ny. — Det var blit en flks ide hos dig, at denne unge Goier skulde være den skyldige. Jeg kjender gutten. Det er helt igjennem en bra og retsindig fyr.<noinclude></noinclude> sayelh5m865cgvj8273u3ixhfq8x9sv 104 137113 320494 2026-05-10T02:14:44Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: å ea — Ja, ja... alt det vet jeg. Jeg hadde aldrig mis- tænkt ham, hvis jeg ikke visste at han var en bra og retsindig fyr, — som du siger. Om du kjendte detal- jerne i denne affære, vilde du maaske forstaa, at netop en hæderlig mand kunde fristes til mord. — Nei hør nu her, kjære ven, sa redaktøren utaal- modig, ... Axel Geier har visselig aldrig hat en revolver i haanden. Der findes absolut ikke fysiske forutsætninger hos ham for at gjennemføre et mord av denne ty… 320494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>å ea — Ja, ja... alt det vet jeg. Jeg hadde aldrig mis- tænkt ham, hvis jeg ikke visste at han var en bra og retsindig fyr, — som du siger. Om du kjendte detal- jerne i denne affære, vilde du maaske forstaa, at netop en hæderlig mand kunde fristes til mord. — Nei hør nu her, kjære ven, sa redaktøren utaal- modig, ... Axel Geier har visselig aldrig hat en revolver i haanden. Der findes absolut ikke fysiske forutsætninger hos ham for at gjennemføre et mord av denne type. — Han er logisk og teoretisk set den eneste, som kan ha dræpt Pettersen, mumlet opdagelseschefen og blæste nogen mægtige blaa skyer opimot taket. Men han er klok den lille mand. Jeg kan intet bevise og staar magtesløs. Og san gaar han hen og gjør os til latter. Men han kan vokte sig. Man gjør ikke ustraffet politiet til nar. Redaktøren lo hjertelig. — Der findes vel intet politi i verden, som kan straffe en mand, fordi han laaser en død rotte ned i et blyskrin og lar det gaa tilhavs midt i kloakavløpet. . Der er da maate pan nysgjerrighet selv hos politiet. — Det har kostet os et par hundre kroner og git vor selvtillit et haardt støt. Men nu kommer jeg til det vanskelige punkt. Geier har solgt sin villa og bedt om politipas til Californien sammen med de to søstre Fersen. Trioen skal reise til Hollywood. — Vil du negte dem pas og utreisetillatelse? Opdagelseschefen spjættet arrig med benene. — Det kan jeg ikke, sa han ... Og mellem os sagt vil jeg det heller ikke. Men min stilling er vanskelig, for mine underordnede er blit saa forbandet sint i<noinclude></noinclude> 7fpk41fzyf5zheymmbcpm5hyplrw5eb 104 137114 320495 2026-05-10T02:14:49Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: å ea — Ja, ja... alt det vet jeg. Jeg hadde aldrig mis- tænkt ham, hvis jeg ikke visste at han var en bra og retsindig fyr, — som du siger. Om du kjendte detal- jerne i denne affære, vilde du maaske forstaa, at netop en hæderlig mand kunde fristes til mord. — Nei hør nu her, kjære ven, sa redaktøren utaal- modig, ... Axel Geier har visselig aldrig hat en revolver i haanden. Der findes absolut ikke fysiske forutsætninger hos ham for at gjennemføre et mord av denne ty… 320495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>å ea — Ja, ja... alt det vet jeg. Jeg hadde aldrig mis- tænkt ham, hvis jeg ikke visste at han var en bra og retsindig fyr, — som du siger. Om du kjendte detal- jerne i denne affære, vilde du maaske forstaa, at netop en hæderlig mand kunde fristes til mord. — Nei hør nu her, kjære ven, sa redaktøren utaal- modig, ... Axel Geier har visselig aldrig hat en revolver i haanden. Der findes absolut ikke fysiske forutsætninger hos ham for at gjennemføre et mord av denne type. — Han er logisk og teoretisk set den eneste, som kan ha dræpt Pettersen, mumlet opdagelseschefen og blæste nogen mægtige blaa skyer opimot taket. Men han er klok den lille mand. Jeg kan intet bevise og staar magtesløs. Og san gaar han hen og gjør os til latter. Men han kan vokte sig. Man gjør ikke ustraffet politiet til nar. Redaktøren lo hjertelig. — Der findes vel intet politi i verden, som kan straffe en mand, fordi han laaser en død rotte ned i et blyskrin og lar det gaa tilhavs midt i kloakavløpet. . Der er da maate pan nysgjerrighet selv hos politiet. — Det har kostet os et par hundre kroner og git vor selvtillit et haardt støt. Men nu kommer jeg til det vanskelige punkt. Geier har solgt sin villa og bedt om politipas til Californien sammen med de to søstre Fersen. Trioen skal reise til Hollywood. — Vil du negte dem pas og utreisetillatelse? Opdagelseschefen spjættet arrig med benene. — Det kan jeg ikke, sa han ... Og mellem os sagt vil jeg det heller ikke. Men min stilling er vanskelig, for mine underordnede er blit saa forbandet sint i<noinclude></noinclude> 7fpk41fzyf5zheymmbcpm5hyplrw5eb 104 137115 320496 2026-05-10T02:14:54Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 144 somt og træt, ... man faar da virkelig faa lov til at le, naar verden er saa bakvendt, at en mand som Pet- tersen skal støpes i bronce og hædres med straalende substantiver. Hvis han er vor tids helt, saa er han endnu uslere end den fyr, som Lermontow har gjort udødelig. Jeg bryr mig ikke om at diskutere den sak med hvemsomhelst. Men i embeds medfør har jeg jo været nødt til at kikke i hans papirer. Og de er de skidneste, jeg nogensinde har truffet. Maaske han er et tid… 320496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>144 somt og træt, ... man faar da virkelig faa lov til at le, naar verden er saa bakvendt, at en mand som Pet- tersen skal støpes i bronce og hædres med straalende substantiver. Hvis han er vor tids helt, saa er han endnu uslere end den fyr, som Lermontow har gjort udødelig. Jeg bryr mig ikke om at diskutere den sak med hvemsomhelst. Men i embeds medfør har jeg jo været nødt til at kikke i hans papirer. Og de er de skidneste, jeg nogensinde har truffet. Maaske han er et tidsfænomen i de store metropoler, men jeg ber vorherre bevare vort lille samfund for slike som ham. Han var sportsmand, men hans vigtigste sportsgren var utnyttelsen av fruentimmer. Soutenør, Alfons og Louis, — det var akkurat, hvad han var... Forstaar du nu, hvad jeg mente, naar jeg sa at Geier var em saapas hæderlig mand, at han, da han opdaget Petter- sens uappetitlige lurvethet i fruentimmersaker, grep til revolveren. — Jamen, det er jo bare en teori. Opdagelseschefen strakte haanden ut til farvel. Jeg skulde næsten haabe, at det var en kjends- gjerning. Og da skulde jeg yde min skjerv til et monument over en liten tapper fyr, som verger sig og sine. Men en ting er jeg sikker paa. — Hvilket? — At jeg lar ham reise, før han blir sprængt av vore hunde. Godaften! XXIX. Mimi saa sig om ide nøkne smaa rum, som Å mange aar hadde været hendes hjem. Hun sukket uvilkaarlig. Alt det hun hadde samlet sammen var<noinclude></noinclude> dze55sxu9a3iuy5pldo2htgkqmlu9i2 104 137116 320497 2026-05-10T02:14:59Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: SE lier betandt sig i de store kufferter, som var Iaast og ventet paa et bybud. Kun et møbel var blit tilbake i leiligheten. Det var en sofa, som Mimi hadde forært til portnersken. Paa denne sofa laa Signe Fersen henstrakt i en yndefuld og vel beregnet stilling. Hun var iført en reisedragt av burberry og studerte meget interessert et brev, som syntes at komme langveisfra. Luttpostens rødhvite render saaes paa konvolutten. Brevets indhold syntes at glæde den unge Pauline Borgh… 320497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>SE lier betandt sig i de store kufferter, som var Iaast og ventet paa et bybud. Kun et møbel var blit tilbake i leiligheten. Det var en sofa, som Mimi hadde forært til portnersken. Paa denne sofa laa Signe Fersen henstrakt i en yndefuld og vel beregnet stilling. Hun var iført en reisedragt av burberry og studerte meget interessert et brev, som syntes at komme langveisfra. Luttpostens rødhvite render saaes paa konvolutten. Brevets indhold syntes at glæde den unge Pauline Borghese. Hun smilte fornøiet og la konvolutten fra sig paa sofakanten. Det er fra Samuel Rimsky, sa hun, efter en pause +++. Alt er beredt til vor ankomst. Den lille jøde er virkelig storartet. Han har leiet en bungalow til os i Hollywood. Rollerne er allerede utdelt og alle arrange- menter truffet. Regien er overdrat til Malcolm St. Clair og min partner blir antagelig Navarro. Rimsky siger, at Geiers manuskript or glimrende. Han faar 10000 dollars for det. Min gage blir avhængig av fotografprøverne, men ikke mindre end 2000 dollars om maaneden. Vidunderlig Mimi — ikke sandt? Søsteren san distræt ut vinduet. — Jo, sa hun, virkelig vidunderlig. Men hvad skal jog bestille derover? — Det skal du ikke tænke paa, Mimi. Du kan jo bli min sekretær og holde huset i orden. Der findes — intet som binder os. Her i byen er vi blit en sevær- dighet. Men jeg skal komme tilbake paa det hvite lerret og da skal alle disse fjollete mennesker bøie ig for filmstjernen... Mimi vendte sig med en træt bovægelse. 10—Ø-8-F.: Jonrnaiston.<noinclude></noinclude> 5hh855dkftfykp9vwklp28t7jdfjzv7 104 137117 320498 2026-05-10T02:15:05Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Jeg kommer allikevel til at savne denne by, mumlet hun. Signe hørte ikke, hvad søsteren sa. Hun forfulgte en anden tankerække. — Rimsky skriver i en efterskrift, sa hun efter en pause, at han helst saa, at Geier ikke fulgte med. Han vil ikke angi grunde, men ber mig ordne det saa, at han blir hjemme foreløbig. Senere... — Men det er jo umulig nu, avbrøt Mimi hende ophidset. Axel har jo ordnet alt til avreisen og jeg tror, at han glæder sig til at komme væk. Vi sky… 320498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Jeg kommer allikevel til at savne denne by, mumlet hun. Signe hørte ikke, hvad søsteren sa. Hun forfulgte en anden tankerække. — Rimsky skriver i en efterskrift, sa hun efter en pause, at han helst saa, at Geier ikke fulgte med. Han vil ikke angi grunde, men ber mig ordne det saa, at han blir hjemme foreløbig. Senere... — Men det er jo umulig nu, avbrøt Mimi hende ophidset. Axel har jo ordnet alt til avreisen og jeg tror, at han glæder sig til at komme væk. Vi skylder ham jo alt. Og det vilde bedrøve mig meget, om han ikke fulgte os. Desuten trodde jeg, at du holdt meget av ham. — Det gjør jeg ogsaa. Men hvis han kommer til uleilighet eller maaske vil skade min løpebane, saa kan du jo forstaa .... Mimi gik hen til sin søster. Der var kommet et haardt uttryk i hendes øine, som ikke var til at ta feil av. — Lille Signe, sa hun strengt, ... hold op med det snak. Vel vet jeg, at du er en egoist, men det kan være maate paa alt. Det vil hevne sig før eller siden. Man kan ikke ta imot alt og ikke gi noget igjen. Axel Geier har git sit hjerteblod for dig og mig. Vi kan ikke kaste ham fra os som en utslidt handske. Du kan ikke megte, at du holder meget av ham — ja du har endog sagt, at dere var forlovet. ... Den unge dame paa sofaen gjorde en utaalmodig gestus. — Vi behøver vel ikke at drøfte den sak nu. Jeg er ikke mere end 16 aar og har tiden for mig. Naar jeg kommer til Hollywood, man jeg kun tænke paa min kunst.<noinclude></noinclude> 7ulvkz366c6u9u3icm02wbp4tqlwciu 104 137118 320499 2026-05-10T02:15:11Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Kunst, vrisset Mimi, ...du taler som en gam- mel primadonna. Naar man saavidt er konfirmert, har man andre ting at tænke paa. Og desuten skal jeg si dig noget... Men hun fik ingen anledning til at uttale de hef- tige ord som laa hende paa læben. Det ringte i tele- fonen og lyden klang som en fjern kirkeklokke i de tomme rum. — Hvem kan det være, mumlet hun. — An det er vel en eller anden ubehagelighet paa faldrepet, sa Signe. Eller maaske det er Axel... Mimi gik ind… 320499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Kunst, vrisset Mimi, ...du taler som en gam- mel primadonna. Naar man saavidt er konfirmert, har man andre ting at tænke paa. Og desuten skal jeg si dig noget... Men hun fik ingen anledning til at uttale de hef- tige ord som laa hende paa læben. Det ringte i tele- fonen og lyden klang som en fjern kirkeklokke i de tomme rum. — Hvem kan det være, mumlet hun. — An det er vel en eller anden ubehagelighet paa faldrepet, sa Signe. Eller maaske det er Axel... Mimi gik ind i sideværelset, og da hun kom til- bake, var hun rød i ansigtet og hendes læber skalv. Signe reiste sig fra sin liggende stilling. — Du ser saa underlig ut, sa hun interessert... ... Hvom var det som ringte? — Det var min gamle chef. Han vilde gjerne tale med mig, før jeg reiste, og bad mig komme ned i for- middag. — Og du svarte? — At jeg kom, sa Mimi kort og tok paa sig pels- kaapen, som lan over de laaste kufferter. — Det passer mig godt, sa Signe dovent. Jeg har ogsaa et par sman erender. Senere gaar jeg ned paa baaten. Mimi nikket distræt. — Det er maaske det bedste. Jeg skal sørge for bagagen .. .. Men hvad kan ban ville mig. Frøken Prippe blev mægtig fortørnet, da hun saa sin forgjængerske træde ind. Allerhelst vilde hun ha kastet den forvovne kvinde ut. Men det var noget, som sa hende, at hendes stilling i det siste ikke var<noinclude></noinclude> p6xkxu708dvc1pis8cboj56d0688qkp 104 137119 320500 2026-05-10T02:15:15Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 148 saa sterk, at hun vovet at gaa til haandgripeligheter. Derimot forsøkte hun at ise ut den dristige dame, som vitterlig var avsat for usømmelig vandel. Mon hun fik ikke engang tid til at verge porten til det allerhelligste, for døren til redaktørens rum aapnedes ... — Aa er det Dem, frøken Fersen, sa den strenge chef forunderlig mildt... Det var godt at De kom. Vil De træ indenfor .... Mimi saa ikke frøken Prippes rasende øiekast. Hun følte kun en ting, at hendes… 320500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>148 saa sterk, at hun vovet at gaa til haandgripeligheter. Derimot forsøkte hun at ise ut den dristige dame, som vitterlig var avsat for usømmelig vandel. Mon hun fik ikke engang tid til at verge porten til det allerhelligste, for døren til redaktørens rum aapnedes ... — Aa er det Dem, frøken Fersen, sa den strenge chef forunderlig mildt... Det var godt at De kom. Vil De træ indenfor .... Mimi saa ikke frøken Prippes rasende øiekast. Hun følte kun en ting, at hendes hjerte skalv og at hun elsket den mand, som talte saa venlig til hende. — De staar paa reisefot, hørte hun den klare og rolige stemme si, da fildøren var lukket bak dem... og De har det formodentlig travelt. Men det var no- get, jeg har at si Dem, før De drog avsted. Mimi forsøkte at smile og se sin chef i øinene, men da de fyldtes med taarer, bøiet hun hodet. Redaktøren saa ikke hendes bevægelse. Han stir- ret drømmende ut vinduet. — Jeg har gjort Dem stor uret, frøken Fersen. De er blit daarlig behandlet. Der er hændt meget i disse dage, som har aapnet mine øine. Jeg vil be Dem om tilgivelse, fordi jeg har været feig og lyttet til daarlig sladder. Han vendte sig hurtig, for han hadde hørt noget som lignet en hulken. — De graater, frøken Fersen ....nu maa De ikke gjøre Deres gamle chef mere bedrøvet end han er. Mimi løftet sit ansigt og saa ham ind i øinene. Der dryppet taarer fra dem og redaktøren følte, at han selv hadde vanskelig for at bevare fatningen. — De maa undskylde mig min bevægelse, sa hun<noinclude></noinclude> 8lvopv39ohtwhl1fudqiupotogz5128 104 137120 320501 2026-05-10T02:15:20Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 149 med en stemme, der lød fjern i hendes ører, men jeg er saa lykkelig over det, De siger. Jeg vet, at det har kostet Dem megen selvovervindelse. De handlet, som De trodde var Deres pligt. Og Gud skal vite at jeg aldrig har næret nogen bitterhet mot Dem for det. Redaktøren reiste sig. Det rolige, skarptskaarne ansigt var i en forunderlig bevægelse. Han saa ut som en, der kjæmpet for at svælge de ord, som ligger paa tungen. — Frøken Mimi, sa han tilslut, jeg vil ikke f… 320501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>149 med en stemme, der lød fjern i hendes ører, men jeg er saa lykkelig over det, De siger. Jeg vet, at det har kostet Dem megen selvovervindelse. De handlet, som De trodde var Deres pligt. Og Gud skal vite at jeg aldrig har næret nogen bitterhet mot Dem for det. Redaktøren reiste sig. Det rolige, skarptskaarne ansigt var i en forunderlig bevægelse. Han saa ut som en, der kjæmpet for at svælge de ord, som ligger paa tungen. — Frøken Mimi, sa han tilslut, jeg vil ikke forsøke paa at stanse Dem. Maaske De kan finde lykken i et andet land. Men jeg vil kun si Dem, at De, naar De ønsker det, kan indta Deres plads derute. ... Skriv til mig, og fortæl, hvorledes det gaar. De passer ikke i det store filmkaos. Vi trænger — ja jeg trænger Dem her. Og nu kan jeg si Dem, at jeg har savnet Dem meget og vil ikke bli helt lykkelig, før jeg atter har Dem i min nærhet .... Frøken Prippe var revnefærdig av nysgjerrighet, da Mimi Fersen uten at hilse passerte hendes værelse. Det sleske fruentimmer var altsan hoffærdig. Og saa let hun gik det asen. Det var som pampusserne næ- sten ikke berørte gulvet. Hvad kunde det være redak- tøren hadde sagt hende? . Men redaktøren sat inde paa sit kontor og tørret sine øine med et stort hvitt Iommetørklæ. XXX. Opdagelseschefen skulde netop ta sin kappe paa sig og forlate kontoret, da sekretæren meldte, at en dame vilde tale med ham.<noinclude></noinclude> jnc8fa3mqcgoxwlxhvy4r63jzrolet1 104 137121 320502 2026-05-10T02:15:31Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Be hende at komme igjen om et par timer, sa han litt utaalmodig --. Min kone telefonerte netop, at torsken var lagt i gryten .... Og da vet De... Det er en meget ung dame, fortsatte sekretæren stædig . ... og meget smuk. — I Guds navn da, sukket opdagelseschefen og avførte sig kappen .... Jeg ser, De er ganske bevæget over al den skjønhet. Torsken faar vente i gryten. La den skjønne kvinde komme ind! Signe Fersen saa ganske vidunderlig ut ved den leilighet med sine ny… 320502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Be hende at komme igjen om et par timer, sa han litt utaalmodig --. Min kone telefonerte netop, at torsken var lagt i gryten .... Og da vet De... Det er en meget ung dame, fortsatte sekretæren stædig . ... og meget smuk. — I Guds navn da, sukket opdagelseschefen og avførte sig kappen .... Jeg ser, De er ganske bevæget over al den skjønhet. Torsken faar vente i gryten. La den skjønne kvinde komme ind! Signe Fersen saa ganske vidunderlig ut ved den leilighet med sine nye, pelsforede reiseklær. Og et øieblik følte chefen den samme forvirring som sin sekretær. Han kjendte godt til den unge dame, men aldrig hadde han set hende san syndig skjøn som i denne stund. Hendes ine var som stjerner, som blin- kor bak drivende skyer, og der sat en taare i hver øie- krok og lyste som diamanter. Ja — dette var den unge Molpomene selv. Da opdagelseschefen var kommet til dette resultat, hadde han glemt torsken i gryten, sin kone og sine tre ulydige barn. Med et galanteri, som man sjelden saa i det lokale, hjalp han den unge dame en til kontorets mest bekvemme stol. — Naa lille frøken, sa han med em stemme, hvis sukkersøthet næsten irriterte ham selv, hvad har De paa hjertet? Signe Fersen loftet sine evig forjættende mandel- øine og saa ham ret ind i ansigtet. Og sorgen i hendes blik var av den sort, som kan fan alle taapelige mænd til at hyle av medlidenhet. — Aa — det er saa vanskelig at fan sagt det, mum- let den unge dame. — Syng bare ut, opmuntret opdagelseschefen .. -+<noinclude></noinclude> opc6u6ejh65gga0hrqwddvnsc62cjpe 104 137122 320503 2026-05-10T02:15:35Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Jeg vet jo, at De og Deres søster skal reise med Ame- rika-baaten idag. Er ikke passene i orden? Eller har De noget at beklage Dem over i det øieblik De skal forlate Deres fædreland og titusen bedrøvede unger- svende. Det lot ikke til at den halvgamle kavalers spøk faldt i særlig god jord. En skygge for hen over det billedskjønne ansigt med de rene linjer. Hun saa plut- selig meget ældre ut og i et moment glimtet det i de store sterkt utvidede pupiller som hos en kat der v… 320503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg vet jo, at De og Deres søster skal reise med Ame- rika-baaten idag. Er ikke passene i orden? Eller har De noget at beklage Dem over i det øieblik De skal forlate Deres fædreland og titusen bedrøvede unger- svende. Det lot ikke til at den halvgamle kavalers spøk faldt i særlig god jord. En skygge for hen over det billedskjønne ansigt med de rene linjer. Hun saa plut- selig meget ældre ut og i et moment glimtet det i de store sterkt utvidede pupiller som hos en kat der vaak- ner og ser et bytte inden klohold. Saa sænket den unge pike de hvelvede øielokk med de lange øienhaar. Maa- ske det var for at skjule ubehagelige tanker. Unge piker har jo som regel ikke noget av betydning at skjule, men elskovssyke mænd aner bestandig uende- lige dybder, hvor der vanligvis findes det ynkeligste lavvand. — Det er noget, jeg har at betro Dem, hvisket hun. Noget forfærdelig. Men De maa love mig aldrig at røbe, hvad De nu hører. — De taler altsaa til mig som privatmand. Vel — jeg skal være taus, hvis det ikke strider mot mine embedspligter. — Vil De sverge, at De aldrig vil si hvem De har det fra, som jeg nu for min stakkels samvittighets skyld maa fortælle Dem. — Saan taler akkurat en ung dame . . .. Vi sverger ikke til dagligdags her paa politikammeret. Og det er ofte, at vi ikke engang holder vort ord. — De gir mig Deres æresord? — For mig gjerne. Men et æresord er i vore dage det usleste, man kan by frem. La os heller si at jeg betragter frøkenens smaa intime betroelser som rent<noinclude></noinclude> lz8905hmwx17uuizocdt10fqj522ebz 104 137123 320504 2026-05-10T02:15:40Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 152 konfidentielle. Jeg er igrunden meget diskret, frøken Fersen. Altsaa ut med sproget. — De driver gjøn med mig, hvisket den lille dame neppe hørlig ... Men jeg kan ikke holde ut at bære paa den skrækkelige hemmelighet. Opdagelseschefen bøiet sig ned mot den sammen- sunkne skikkelse, som syntes at ryste av hulken. Hans kraftige, kjødrike og gemytlige ansigt fik et øieblik et uttryk av spændt alvor. — Hvem og hvad gjælder det? spurte han og den gang kom klangen a… 320504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>152 konfidentielle. Jeg er igrunden meget diskret, frøken Fersen. Altsaa ut med sproget. — De driver gjøn med mig, hvisket den lille dame neppe hørlig ... Men jeg kan ikke holde ut at bære paa den skrækkelige hemmelighet. Opdagelseschefen bøiet sig ned mot den sammen- sunkne skikkelse, som syntes at ryste av hulken. Hans kraftige, kjødrike og gemytlige ansigt fik et øieblik et uttryk av spændt alvor. — Hvem og hvad gjælder det? spurte han og den gang kom klangen av den forhenværende forhørsdom- mer frem i hans stemme. — De bør lette Deres sind, fortsatte han, da Signe ikke svarte... Det er ikke godt for en ung pige at reise omkring med altfor tunge hemmeligheter. Det vil slukke glansen i Deres smukke øine. Hun løftet sine graatkvalte øine mot ham. — Ja, ikke sandt, sa hun næsten livlig. Det er ikke til at holde ut. De kjender jo Axel Geier. — Jo. De er jo forlovet med ham, siges der. — Nei, hvor kan De tro det? Han er jo næsten en krøpling. Paa sin maate er han baade god og snild. Men ..... na jeg kan ikke faa det over mine læber ... — Hvis De ikke ønsker at tale ut, saa ti stille. Der er ingen, som kræver, at De skal røbe en hemmelig- het, som er betrod Dem. Man skal aldrig misbruke en mands tillid. Opdagelseschefen strøk sig over panden. Han mer- ket, hvorledes sveddraaperne piplet frem. For nu for- stod han, hvor det bar hen. Og til sin egen forbauselse merket han, at den professionelle forbryderjager vek pladsen for mennesket .... Han ønsket ikke at høre mere.<noinclude></noinclude> me9ju3e41ind2x9ygc48k0op9tjqgd7 104 137124 320505 2026-05-10T02:15:44Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Men Signe Fersen var nu kommet igang. Hun hadde ikke lagt merke til den næsten truende under- klang i politimandens stemme. — Jeg er jo bare en liten pike, sa hun plutselig med klar og rolig stemme... Ingen kan forlange at jeg skal ha følge med en mand, som har blod — ja blod paa sine hænder... Og nu skal Axel Geier reise med os til Amerika. Jeg holder det ikke ut. Ingen skulde tro det om ham. Maaske han er sindsforvirret, maaske han dræper ogsa os som han dræpte den stak… 320505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men Signe Fersen var nu kommet igang. Hun hadde ikke lagt merke til den næsten truende under- klang i politimandens stemme. — Jeg er jo bare en liten pike, sa hun plutselig med klar og rolig stemme... Ingen kan forlange at jeg skal ha følge med en mand, som har blod — ja blod paa sine hænder... Og nu skal Axel Geier reise med os til Amerika. Jeg holder det ikke ut. Ingen skulde tro det om ham. Maaske han er sindsforvirret, maaske han dræper ogsa os som han dræpte den stakkars Karl Johan Pettersen. Det var ganske merkelig, hvor lite indtryk hendes meddelelse gjorde paa opdagelseschefen. Hun saa nys- gjerrig op paa den bredskuldrede, kraftige mand, og saa til sin forbauselse, at han stirret bedrøvet ut vinduet. — Har De beviser paa det, frøken Fersen? spurte han plutselig. — Han har fortalt mig det selv, hvisket hun... Jeg tror, han elsker mig. — Aner han, at De er gaat ned til Møllergaten for at forraade ham? — Nei, hvor kan De tro det. — Vet Deres søster noget om dette? — Nei. Hun beundrer ham grænseløst. Det er ufor- staaelig. En morder!... Opdagelseschefen gik nervøst frem og tilbake i rummet. Var det saa, at denne betroelse kun var rettet til mig som privatmand? — Ja.... Men De maa stanse ham. Mimi og jeg kan da ikke reise til Hollywood med en, som med koldt blod har myrdet et menneske. Han vil ødelægge min løpebane . .. Jeg orker ikke at se ham mere!<noinclude></noinclude> a97jc9tu9mbggdn25ghbhvabjt5y87j 104 137125 320506 2026-05-10T02:15:59Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Opdagelseschefen stillet sig ret foran den unge pike. — De ønsker, at jeg skal hindre ham i at reise. — Ja. — Men De kræver ikke, at jeg skal arrestere Axel Geier og anbringe ham i tugthuset for livstid. — De maa gjøre hvad De finder at være ret og rigtig — Vet De, lille Signe, hvorfor han begik denne forbrydelse? — Han likte vel ikke Pettersen, sa hun undvi- kende. — Naar betrodde han sig til Dem? spurte han skarpt... Idag?... — Ja. — Paa Bristols bar?… 320506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Opdagelseschefen stillet sig ret foran den unge pike. — De ønsker, at jeg skal hindre ham i at reise. — Ja. — Men De kræver ikke, at jeg skal arrestere Axel Geier og anbringe ham i tugthuset for livstid. — De maa gjøre hvad De finder at være ret og rigtig — Vet De, lille Signe, hvorfor han begik denne forbrydelse? — Han likte vel ikke Pettersen, sa hun undvi- kende. — Naar betrodde han sig til Dem? spurte han skarpt... Idag?... — Ja. — Paa Bristols bar? — Hvorledes kan De vite det? — Jeg vet det og mere til. De takket ham for det og kysset ham. Signe Fersen reiste sig hurtig. Der var kommet et glimt i hendes øine, som politimanden hadde set før hos jagede forbrydere .... — Hvor tør De vove? spurte hun haardt. Opdagelseschefen betænkte sig litt. — Vel, sa han langsomt... De skal faa Deres inderlige ønske opfyldt. Axel Geier kommer ikke at følge Dem til U.S. A. Men hvis De taler til noget menneske om det, De her har betrodd mig som privat- mand, blir De nødt til at bli her i landet i en uover- skuelig fremtid — som vidne. Forstaar De, frøken Fersen. Og nu kan De gaa! .... Opdagelseschefen blev sittende længe ved sit bord. Han hadde glemt torsken i gryten. En dyp sørg- modighet var faldt over ham.<noinclude></noinclude> 6vrnxw55yks3jgmi9ts3vpklqd7xmjy 104 137126 320507 2026-05-10T02:16:03Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Saa reiste han sig plutselig og slog en solid næve i bordet. — Av hende blir der nok en stor filmstjerne, knur- ret han...... Hun blir mange mænds skjæbne. Et hjerteløst glansbillede. Fy fan for noget rak! XXXL. Det gav et ryk i toget, saa stanset det. Axel Geier var netop faldt i søvn efter mange vaake- timer. Han sprat op av koien og tørret sveden av panden. — Hvor befandt han sig? Jo han var paa vei til Bergen over høitjeldet. Det var den første etappe paa en st… 320507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Saa reiste han sig plutselig og slog en solid næve i bordet. — Av hende blir der nok en stor filmstjerne, knur- ret han...... Hun blir mange mænds skjæbne. Et hjerteløst glansbillede. Fy fan for noget rak! XXXL. Det gav et ryk i toget, saa stanset det. Axel Geier var netop faldt i søvn efter mange vaake- timer. Han sprat op av koien og tørret sveden av panden. — Hvor befandt han sig? Jo han var paa vei til Bergen over høitjeldet. Det var den første etappe paa en stor reise, hans debut som turist. Tidligere hadde hans helbred hindret ham fra at foreta jernbanereiser, nu var det ikke maate paa hvor langt han skulde fare. Den lille journalist var plutselig blit en hel kar. Ingen bomuldsdotter i ørene, ingen mavebind og puls- vanter. Aldrig hadde han trodd, at han nogensinde skulde vokse op til et ordentlig mandfolk, — ikke bare med en mands vilje, men ogsaa med en mands handle- kraft og ansvarsfølelse. Hvem skulde nogensinde tro, at den foragtede pusling kunde bli en David, der vog en Goliat for en elsket kvindes skyld. Det var jo en hel bedrift, som fyldte ham med hemmelig stolthet. Politiet befandt sig i hælene paa ham, men hvad kunde det utrette. Opdagelseschefen hadde i siste liten for- hindret ham fra at reise med Amerika-baaten. Den strenge politimand hadde opført sig meget underlig imot ham. Det var klart, at han mistænkte ham for<noinclude></noinclude> tv72ml36hqm3scyw11pxy2e0m9v7hb5 104 137127 320508 2026-05-10T02:16:07Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 156. mordet. Men han behandlet ham med en egen respekt. Sa kun, at der var kommet noget iveien, og at han maatte renoncere pan denne reise over Atlanteren. Muaske senere... Ingen grund hadde han anført . Geier hadde hurtig resignert. I stilhet hadde han gruet for denne reise over Atlanteren sammen med Signe. Efter det som var hændt i det siste vilde han nødig miste sin mandlige prestige. For han følte paa sig, at han vilde bli det elendigste offer for sjøsyken. Signe roste s… 320508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>156. mordet. Men han behandlet ham med en egen respekt. Sa kun, at der var kommet noget iveien, og at han maatte renoncere pan denne reise over Atlanteren. Muaske senere... Ingen grund hadde han anført . Geier hadde hurtig resignert. I stilhet hadde han gruet for denne reise over Atlanteren sammen med Signe. Efter det som var hændt i det siste vilde han nødig miste sin mandlige prestige. For han følte paa sig, at han vilde bli det elendigste offer for sjøsyken. Signe roste sig jo av, at hun ikke visste, hvad sjø- syke var, mens han følte dens kvaler bare det gynget en smule mellem Piperviken og Nesodden .... Da Amerika-baaten var gaat, hadde opdagelseschefen slup- pet ham løs. — De kan reise, hvor De vil, hadde han sagt, men jog vil frarande Dem at reise til Amerika. Og han hadde ledsaget sine ord med et træt smil, hvori der Ina skjult megen melankoli og medlidenhet. Alt dette var godt nok, men han skulde jo til Ame- rika. Signes kys brandt endnu paa hans læber og der flammet en uutslukkelig længsel i hans hjerte. Fra politistationen hadde han begit sig til telegrafsta- tionen og avsendt et beroligende telegram til Mimi Fer- sen om forsinkelsen og en forsikring om, at han nok skulde komme tidsnok til de avsluttende forhandlinger i Hollywood ..... Det økonomiske spørsmaal berørte han ikke, for Mimi hadde penger nok... Hun var «turneens» kasserer. Saa vandret han videre til Bennett, som i løpet av en halvtime hadde ordnet med en billet over Bergen —Nevweastle—Liverpool-Nevw York, som vilde føre ham hurtigere over Atlanteren end den langsommere norske baat. Han smilte ved tanken paa at han vilde kunne<noinclude></noinclude> ry63ll08kqdu7zw5ncrarc1yl58m90o 104 137128 320509 2026-05-10T02:16:11Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: og vinke til de to søstre, naar de ankom til Prins «Alberts kai i Brooklyn. Men da maatte alt gan efter programmet uten nogen forsinkelse. . Og nu stanset toget tilsynelatende uten nogen foranledning midt oppe paa høifjeldet. Geier reiste sig op i køien. Det var ulidelig varmt i kupeen og han aapnet døren paa gløt til gangen. Konduktøren passerte netop forbi. — Er der noget iveien? spurte Geier. — Ikke noget særlig, svarte konduktøren undvi- konde .... Toget har ren… 320509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og vinke til de to søstre, naar de ankom til Prins «Alberts kai i Brooklyn. Men da maatte alt gan efter programmet uten nogen forsinkelse. . Og nu stanset toget tilsynelatende uten nogen foranledning midt oppe paa høifjeldet. Geier reiste sig op i køien. Det var ulidelig varmt i kupeen og han aapnet døren paa gløt til gangen. Konduktøren passerte netop forbi. — Er der noget iveien? spurte Geier. — Ikke noget særlig, svarte konduktøren undvi- konde .... Toget har rendt sig fast i en snefane. Nu venter vi paa undsætning fra den roterende sneplog paa Haugastøl. Det er det vanlige paa denne aarstid. — Blir vi forsinket meget? — Det er ikke godt at vite. — Nogen timer? Konduktøren trak paa skuldrene. — Det har hændt at vi er blit staaende her et par døgn, sa han smilende. Men vi faar haabe det bedste. Foreløbig ser det ikke godt ut. Fjeldet staar i en ene- ste snerøik. Alt beror paa den roterende. Den arbeider ikke langt herfra. Mod et resignert suk trak journalisten sig tilbake og krøp ind under teppet. Han hadde ikke held med sig paa sin første store reise. Nogen timers forsinkelse betød, at han ikke kom med Englandsbaaten den næste dag. Dermed var det ogsaa utelukket, at han kunde naa Cunardlinjens hurtigrutesteamer i Liverpool. Den forbandede sne!... Sneen hadde altid været hans - flende. Likefra hans gutteaar hadde den virket ned- sættende paa hans fysik. Naar hans kamerater paa skolen hilste vinterens første snefnok med begeistring san hadde han rystet av angst. For da visste han, at<noinclude></noinclude> a1yjwywvaynub34jazxvlm70lmauqo1 104 137129 320510 2026-05-10T02:16:24Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: alle de kjendte sygdomstegn meldte sig med fornyet styrke: bronkitten, asthmaen, epilepsien og alle de andre svakhetsfænomener. Den gamle, trofaste hus- læge ilte til hans sykeleie med mediciner, plastre og varme omslag. Og hans gode kjærlige mor... Mindet om moren flk ham til at ændre tankegang. Hvor han savnet hendes kloke og rolige omsorg! Nu hadde han ikke et skjød, hvor han kunde skjule sit hode og betro sine sorger og glæder. Maaske hun allikevel var hos ham... Det had… 320510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alle de kjendte sygdomstegn meldte sig med fornyet styrke: bronkitten, asthmaen, epilepsien og alle de andre svakhetsfænomener. Den gamle, trofaste hus- læge ilte til hans sykeleie med mediciner, plastre og varme omslag. Og hans gode kjærlige mor... Mindet om moren flk ham til at ændre tankegang. Hvor han savnet hendes kloke og rolige omsorg! Nu hadde han ikke et skjød, hvor han kunde skjule sit hode og betro sine sorger og glæder. Maaske hun allikevel var hos ham... Det hadde hændt ofte i den senere tid, at han var vaaknet midt om natten ved at en mild haand strøk ham om panden som i gamle dage .... Det maatte være hans mor... Men hvad maatte hun nu tænke om sin lille gut? Maaske hun dømte ham haardt for hans gjerning... Aa nei, hun vilde forstaa ham, saaledes som Signe hadde forstaat ham. Han hadde gjort en mands daad. En ynkelig kjøter hadde truet med at bite og sønderflænge dem, han holdt av... han hadde skudt den ned. Loven truet ham, men hvad var loven for et ynkelig menneske- verk!.... Og uten at ænse stormen, som hylte som sultne ulver utenfor kupevinduerne, sovnet han ind. Nogen timer efter vaaknet han ved, at konduktøren aapnet kupedøren. — Det er frokost at faa i spisevognen, sa han. Geier reiste sig i køien. — Naar er vi fremme? spurte han og gned sine øine. Konduktøren smilte opmuntrende. — Vi staar der, hvor vi stod sist jeg talte med Dem. Men den roterende plog er like i nærheten. Vi kan høre den mellem vindstøtene. Endnu kan vi naa Bergen sent iaften.<noinclude></noinclude> ndy26kt481zr3fkvpfgnk4azvz47h6x 104 137130 320511 2026-05-10T02:16:34Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Iaften, mumlet Geier for sig selv, og begyndte at klæ paa sig... Altsaa forsent!.. I spisevognen var der forsamlet et muntert selskap av passagerer, som nød den rykende kaffe og den fælles ulykke. Folk er aldrig i saa godt humør som naar man sitter godt og varmt mellem snedriver og venter paa redning. Det er en sensation, som er hyggelig at ta med i sine oplevelser. Geier blev vist hen til et lite bord, hvor der sat en kraftig og bredbygget mand og slurpet i sig kaffen me… 320511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Iaften, mumlet Geier for sig selv, og begyndte at klæ paa sig... Altsaa forsent!.. I spisevognen var der forsamlet et muntert selskap av passagerer, som nød den rykende kaffe og den fælles ulykke. Folk er aldrig i saa godt humør som naar man sitter godt og varmt mellem snedriver og venter paa redning. Det er en sensation, som er hyggelig at ta med i sine oplevelser. Geier blev vist hen til et lite bord, hvor der sat en kraftig og bredbygget mand og slurpet i sig kaffen med stort velbehag. Han nikket gemytlig til journalisten. Den unge mand saa skarpt paa sin bordfælle. — Men er det ikke Hansen, sa han... . detektiv Hansen. — Jo, smilte hans bordfælle ..... De har en god hukommelse... Geier drak sin kaffe i taushet. — Ute paa jagi? spurte han likegyldig, da han hadde tømt koppen. — Det er jeg altid, svarte detektiven polisk. — Maaske den siste Oslomorder? — Tja og nei. Han blir ikke saa let at fange. Men nu tror jeg, vi har ham. Der var en dame hos opda- golseschefen ved middagstider. En ung og smuk dame, som De kjender godt. Vi tror, at hun gav chefen op- lysninger, som vil lede til opdagelsen. — Hvilken dame? Detektiven saa skarpt paa sin bordfælle. — Det vet De sikkert. — Nei, — Lille frøken Forsen. Signe Fersen. — Saa, sa Geier rolig og reiste sig. Han følte,<noinclude></noinclude> 6z4p0q7dl1o1l6cy7zloyfg1y67avh1 104 137131 320512 2026-05-10T02:16:38Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 160 hvorledes benene vaklet under ham. Men med opby- delse av al sin vilje kom han ut av spisevognen og ind i sin køie. Der faldt han bevisstløs om. Da han vaaknet igjen, suste toget befriet fra snelænkerne ind paa Finse station. XXX. Like i nærheten av Wallace Reids gamle studio i Hollywood findes der en liten henrivende bungalow som har faat mangen turists øine til at løpe i vand. Den tilhørte Samuel Rimsky, den store filmfinansmand hvis hovedopgave det er at reise rund… 320512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>160 hvorledes benene vaklet under ham. Men med opby- delse av al sin vilje kom han ut av spisevognen og ind i sin køie. Der faldt han bevisstløs om. Da han vaaknet igjen, suste toget befriet fra snelænkerne ind paa Finse station. XXX. Like i nærheten av Wallace Reids gamle studio i Hollywood findes der en liten henrivende bungalow som har faat mangen turists øine til at løpe i vand. Den tilhørte Samuel Rimsky, den store filmfinansmand hvis hovedopgave det er at reise rundt omkring i den gamle verden og plyndre den for nye ideer og bruke- lige sujetter. Det er en fin og utsøkt form for hvit slavehandel, men det er det ikke værdt at tale for høit om. Rimsky bodde aldrig i den kokette lille vila med det smukke og raffinerte haveanlæg. Det passet ham ikke. Naar han tilfældigvis opholdt sig i Los Angeles, stod der et stort og smakløst chåteau og ventet ham. Der bodde han med sin gamle Rebekka og et utal av smaa velopdragne barn med de samme fremtrædende rasemerker, som i sin tid gjorde sig gjældende ved Sinai bjerg. Der blev meget tisket og hvisket i filmkredse, da det en dag blev bekjendt, at to damer var flyttet ind i Rimskys lille Trianon. Særlig hørtes der megen kaklen fra filmstjernernes leir. En filmsljerne er ikke det allerhøieste i filmbranchen. Paa Hollywoods stjernehimmel lyser og laver det i overflod av disse firmamentets klenodier. Men selv-<noinclude></noinclude> bph4la9u8y2oh6if5trxgsr8rxpr7mn 104 137132 320513 2026-05-10T02:16:44Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: STENE 10 følgelig eksisterer der visse planeter, som overstraaler alle andre. Da er vi naadd ind til den begrænsede gruppe, som kaldes filmdivaer: de ældre og erfarne gribbe, som haker sig fast med tænder og klør og nødig viker for aarenes møl og rust. Men filmdivaerne har ikke raad til at spolere sit rykte ved at vise sig ute. De befinder sig indenfor sin faste fæstnings mure med en stab av skjønhetslæger som utvikler al sin kunst for at holde det skrøpelige kjød sa… 320513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>STENE 10 følgelig eksisterer der visse planeter, som overstraaler alle andre. Da er vi naadd ind til den begrænsede gruppe, som kaldes filmdivaer: de ældre og erfarne gribbe, som haker sig fast med tænder og klør og nødig viker for aarenes møl og rust. Men filmdivaerne har ikke raad til at spolere sit rykte ved at vise sig ute. De befinder sig indenfor sin faste fæstnings mure med en stab av skjønhetslæger som utvikler al sin kunst for at holde det skrøpelige kjød saa lækkert som mulig. Der findes nok av dem, som tror at Hollywood maa være et paradis paa jorden. De tar sørgelig feil. Maa- ske et kulisseparadis, en malet Edens have, men med et utrolig antal slanger. Nu — slanger kan være godslige dyr. Der er ikke tvil om, at de er meget bedre end sit rygte. Jeg er aldrig blit overbevist om at slangene er intrigante og sladderagtige. Jeg tror klippefast paa bibelen, men jeg er ikke helt sikker paa om slangens forhold til det første syndefald er helt troværdig. Skulde der være tale om nogen forførelse, tror jeg høller det var Eva, som forførte slangen end omvendt. Der findes nok av giftslanger rundt omkring Los Angeles, men de er som sagt intet at regne mot de levende billed-Evaer i Hollywood. For hertil strømmer alle de unge damer, som i sin usle hjembygd eller sit tarvelige bykvarter gaar for at være skjønheter. Men man blir snart nødt til at revidere sin opfatning av kvindelig skjønhet — ialfald i filmbyerne. For der vasser man i velskapt regelmæssighet og taareblændet sjælløshet, til man skriker efter en opstoppernæse, et ekte smil, et par solide bondepusselanker og litt av den dekorative kvindelige hæslighet, som aldrig blir HØRE Journalisten<noinclude></noinclude> esx0phffnvy4jv579dgl7kulrf83w0k 104 137133 320514 2026-05-10T02:16:52Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 162 fotografert. Man kan sandelig gaa flere døgn omkring i filmstaden uten at mote et virkelig ansigt. Hvis man da ikke er saa heldig at støte paa Emil Jannings, Lars Hanson og Samuel Rimsky. Men for kvindernes ved- kommende maa man søke forgjæves efter det mest middelmaadige uttryk for sjæl. Ak — hvor finder man en Duse paa filmen? Et maleri av Rembrandt og et fiffig og godt ut- ført fotografi — det er forskjellen mellem skuespil- kunst og biografi. Dette citat av en… 320514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>162 fotografert. Man kan sandelig gaa flere døgn omkring i filmstaden uten at mote et virkelig ansigt. Hvis man da ikke er saa heldig at støte paa Emil Jannings, Lars Hanson og Samuel Rimsky. Men for kvindernes ved- kommende maa man søke forgjæves efter det mest middelmaadige uttryk for sjæl. Ak — hvor finder man en Duse paa filmen? Et maleri av Rembrandt og et fiffig og godt ut- ført fotografi — det er forskjellen mellem skuespil- kunst og biografi. Dette citat av en av filmens stor- mænd vil altid ha sin gyldighet. Og naar man traver omkring mellem Hollywoods studios, vil man ha en følelse av at befinde sig ansigt til ansigt med en malet by — en straalende Potemkin-stad, som skjuler den usleste nandelige fattigdom. Men lille Signe Fersen hadde ikke det indtryk. Hun straalte av lykke og arbeidsiver. Og Samuel Rimsky, som tilfældigvis befandt sig i sit chateau, glemte rent sin reisevirksomhet for at finde brukelige skjønheter og gode manuskripter. Han hadde gjort et stort fund og nu vilde han se, hvad det indeholdt. Malcolm St. Clair, som hadde overtat regien av Geiers film, var henrykt. Her hadde han virkelig an- ledning til at slaa et stort slag, som vilde faa selv Grif- fith til at blekne av misundelse. — Det er ikke noget særlig originalt ved manu- skriptet, sa han en dag efter en prøve til Rimsky -.. Men det er saa sikkert og overlegent laget, at man skulde tro, forfatteren hele sit liv hadde beskjærtiget sig med film. Alt or lempet for vor nye stjerne. Der kræves ikke noget mere av hende, end hun kan yde. Hendes register er ikke stort, men gud bevare mig hvor hun straaler og lyser. Signe Fersen vil bli en<noinclude></noinclude> lq47h2rst8a8132xj5627u2av1lgr9k 104 137134 320515 2026-05-10T02:16:56Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 'publikumsukees av rang. Ved siden av Clara Bow findes der ikke hendes make i den mere sentimentale genre. — Det glæder mig, sa Rimsky. Men jeg har ikke indtryk av, at hun eier nogen særlig følelse og tempe- rament. Den store regissør trak paa skuldrene. — Hun har akkurat det vi trænger. Hendes psyke er ganske eiendommelig. Navarro er jo en god part- ner, men selv han virker ikke paa hende slik som foto- grafiapparatet. Naar hun føler dets øie rettet pan sig, blir hun… 320515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>'publikumsukees av rang. Ved siden av Clara Bow findes der ikke hendes make i den mere sentimentale genre. — Det glæder mig, sa Rimsky. Men jeg har ikke indtryk av, at hun eier nogen særlig følelse og tempe- rament. Den store regissør trak paa skuldrene. — Hun har akkurat det vi trænger. Hendes psyke er ganske eiendommelig. Navarro er jo en god part- ner, men selv han virker ikke paa hende slik som foto- grafiapparatet. Naar hun føler dets øie rettet pan sig, blir hun som elektrisert. Da finder hun av sig selv den rigtige pose og det passende uttryk. Hun kjender sit ansigt og sit legeme og vet nøiagtig, hvad hun kan yde. Og det bedste er, at forfatteren av manuskriptet har lagt alt tilrette for hende paa en genial maate. Denne Axel Geier vil bli en nyttig mand for os. Hold paa ham!... Rimskys store posete ansigt viste et forbiganende tegn paa forvirring. — Saa det mener De?.. — Absolut. Faa ham hit og bind ham med en skarp kontrakt til at skrive manuskript for os. Han vil gjøre endnu bedre ting end «Stjernetaaken». — Det støter paa forskjellige vanskeligheter, sa jøden og vred paa sig... Lille Signe vil nødig ha ham her. Formentlig er han forelsket i hende og maaske litt besværlig. — Det er jo alle. Selv Navarro syder jo som et krater. Men husk paa Rimsky, vi trænger denne Geier, - naar Signe Fersens næste film skal skrives.... De<noinclude></noinclude> 9saes8lrrjvbg69k7c8b644wmdnha3n 104 137135 320516 2026-05-10T02:16:59Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: vet likesaa godt som jeg, at der for tiden er hungers- å nød paa manuskripter. Samuel Rimsky blev længe sittende i dype tanker. Saa reiste han sig plutselig, ringte paa hustelefonen og rekvirerte sin bil. Han vilde tale alvorlig med lille Signe. Men han traf kun søsteren og det passet ham for- saavidt godt. Det var en dame, man kunde tale for- nutt med. Mimi Fersen sat ved skrivebordet og læste et brev, der syntes at bevæge hende sterkt. Da hun vendte sig mot den lille gem… 320516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vet likesaa godt som jeg, at der for tiden er hungers- å nød paa manuskripter. Samuel Rimsky blev længe sittende i dype tanker. Saa reiste han sig plutselig, ringte paa hustelefonen og rekvirerte sin bil. Han vilde tale alvorlig med lille Signe. Men han traf kun søsteren og det passet ham for- saavidt godt. Det var en dame, man kunde tale for- nutt med. Mimi Fersen sat ved skrivebordet og læste et brev, der syntes at bevæge hende sterkt. Da hun vendte sig mot den lille gemytlige jøde, var der smil om hendes mund og taarer i hendes øine. Rimsky var en følsom mand og han tænkte ved sig selv, at denne fuldmodne kvinde, som tidligere hadde forekommet ham saa kold og forretningsmæssig, igrunden besat en sælsom sjæl- tuld skjønhet! — De er maaske optat? spurte han blidt og ind- smigrende. Mimi reiste sig. Hun strøk sig over ansigtet med den ledige haand og la brevet fra sig. — Høvis det gjælder forretninger, sa hun koldt og Rimsky opdaget plutselig, at al bevægelse var strøket væk med den enkle haandbevægelse,.... saa staar jog altid til disposition. Er det angaaende min søster. . . — Ja og nei, svarte Rimsky og sank ned i den stol, som blev budt ham. Frøken Signe gjør sine saker utmerket, /men denne gang gjælder det nærmest vor ven Axel Geier.... Det er nu næsten to maaneder siden De kom hit. Har De hørt noget fra ham? Jeg hadde tænkt at det maaske vilde være heldig, om han kom hit til de avsluttende prøver.<noinclude></noinclude> ta8qra8a63z0t6140ryvgw70xy1vpbd 104 137136 320517 2026-05-10T02:17:08Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: E f | Mimi svarte ikke med en gang. Hun syntes at kjæmpe med en bevægelse, som hindret hende i at tale... — Det er ganske underlig, at De spørger efter Axel Gioier — netop idag. Som De vet, forsvandt han plut- selig for os ved vor avreise fra Norge. Jeg har skrevet til en fælles ven om ham. Først idag har jeg faat svar. Der ligger et mysterium bak hans forsvinden, som jeg ikke forstaar. Men nu er opløsningen kom- men. Han ligger paa Haukelands sykehus ved Bergen. I en m… 320517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>E f | Mimi svarte ikke med en gang. Hun syntes at kjæmpe med en bevægelse, som hindret hende i at tale... — Det er ganske underlig, at De spørger efter Axel Gioier — netop idag. Som De vet, forsvandt han plut- selig for os ved vor avreise fra Norge. Jeg har skrevet til en fælles ven om ham. Først idag har jeg faat svar. Der ligger et mysterium bak hans forsvinden, som jeg ikke forstaar. Men nu er opløsningen kom- men. Han ligger paa Haukelands sykehus ved Bergen. I en maaned har han svævet mellem liv og død. Nu kommer han sig, men man frygter for hans forstand. Signe vil bli ulykkelig. Hun holder san meget av ham. Rimsky var gaat med mange beklagende ord. Men Mimi Fersen blev staaende i det pragtfulde lille boudoir i dype tanker. Saa gik hun hen til bordet og læste det brev, hun hadde lagt fra sig, om igjen med brændende øine. Da hun var kommet til slutten, trykket hun brevet til sine læber og kysset det lidenskabelig. XXXIIL. Overlægen ved Haukelands store sykehus ved Ber- gen var litt av en filosof. Det er ikke san ofte, at man træffer den slags folk blandt de mænd, som dag- lig befinder sig ansigt til ansigt med livets hardeste realiteter. Men de fleste mennesker har et eller andet tempel i sin hjerne eller i sit hjerte, som de ikke viser frem for hvemsomhelst. Og den nævnte overlæge, som var et av indremedicinens store lys i Norges land,<noinclude></noinclude> czvwa9juvdb7dv6ixey2m11uidt7dnz 104 137137 320518 2026-05-10T02:17:15Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 166 hadde det med at tænke paa ting, som laa dypere end al indremedicin. I sine ledige stunder. Og de var fan. Han pleiet at si: Jeg har mange tilfælder, men fan patienter. Hans kolleger syntes nok, at det var en forloren aandrighet. Men overlægen visste, hvad han sa. Der kommer til et hospital strømmende ind en masse syke mennesker, hvis eneste særkjende er deres sygdommer. De blir i lægens øine ofte kun «tilfælder», som rubriceres. Men en dag kommer der en eller anden… 320518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>166 hadde det med at tænke paa ting, som laa dypere end al indremedicin. I sine ledige stunder. Og de var fan. Han pleiet at si: Jeg har mange tilfælder, men fan patienter. Hans kolleger syntes nok, at det var en forloren aandrighet. Men overlægen visste, hvad han sa. Der kommer til et hospital strømmende ind en masse syke mennesker, hvis eneste særkjende er deres sygdommer. De blir i lægens øine ofte kun «tilfælder», som rubriceres. Men en dag kommer der en eller anden, hvis sygdomsbillede hænger sammen med visse individuelle særtegn. Det er den virkelige patient, det lidende menneske som ikke bare kjæmper mot sygdommen med sin fysik, men ogsa med sin nandskraft. For et par maaneder siden var der til sykehuset bragt en ung mand i en halvt bevisstløs tilstand. Merkelappen paa hans kuffert viste at han het Axel Geier, var hjemmehørende i Oslo, og at han agtet sig til New York over Newcastle—Liverpool. Den unge mands tilstand var meget daarlig, da han fra toget kjørtes op til sykehuset. Han yret og kun glimtvis fik han bevisstheten tilbake. Overlægen tok ham straks under behandling. Og til at begynde med uten noget større haab om at den skrøpelige patient vilde komme sig. Det var tydelig at der her forelaa et kraftig epileptisk anfald — med et tillæg av sjælelig rystelse. Sjelden hadde den er- farne læge set et saa kraftløst legeme, herjet av syg- dommen og med tydelige rachitiske tegn fra barn- dommen. — Det er ikke noget førsteklasses liv, hadde re- servelægen sagt paa sin sleivete bergensiske dialekt.<noinclude></noinclude> t4bcq2swwkyyugivjcc6mj1jdrgyy2g 104 137138 320519 2026-05-10T02:17:19Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 167 Men hans overordnede hadde ikke den anskuelse. Ved en enkelt leilighet hadde han set et glimt av be- vissthet i patientens store og smukke øine. Det kom og forsvandt hurtig. Men overlægen læste meget i det glimt. Det talte om rædsel og smerte, men frem- for alt om hat — uutslukkelig hat. Den unge mand vil før eller senere kunne fortælle en merkelig historie, tænkte han . . . Det er der ingen tvil om. Før han fik sin hjernerystelse som ledet til det epileptiske anfal… 320519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>167 Men hans overordnede hadde ikke den anskuelse. Ved en enkelt leilighet hadde han set et glimt av be- vissthet i patientens store og smukke øine. Det kom og forsvandt hurtig. Men overlægen læste meget i det glimt. Det talte om rædsel og smerte, men frem- for alt om hat — uutslukkelig hat. Den unge mand vil før eller senere kunne fortælle en merkelig historie, tænkte han . . . Det er der ingen tvil om. Før han fik sin hjernerystelse som ledet til det epileptiske anfald, har han set ind i et eller andet helvede. Jeg tror han vil leve. For den som hater sterkt, hænger altid ved livet. Epilepsien fik man ogsaa snart bugt med. Men det syntes som om andre centrer i hjernen hadde lidt no- gen skade. Der forelan smaledes en utpræget aphasi og intermitterende feberanfald, under hvilke patienten ofte tapte bevisstheten og syntes at befinde sig i en underlig trance. Overlægen ofret den unge mand al sin omsorg. Vel — det var ikke noget førsteklasses liv, men de gnister som fandtes i det svake legeme var akkurat av den art, som en kyndig læge kjæmper for at holde glødende. Efterhaanden fik han mere at vite om sin pationt. Og ganske ubevisst begyndte han at fordype sig i den svake ynglings sjælelige gjenopvaagnen. Der var noget næsten uhyggelig ved patientens tause, forstente ro. TI lang tid var det kun hans øine som levde. Men de talte et sprog som stundom fik det til at løpe kolde gysninger ned over overlægens ryg. Det or basiliskblikket, tænkte han. Der findes nogen som bar gjort gutten uret — ja saaret ham til døden. Saalodes ser en bundærlig natur ut, naar han er for- raadt. Der er mange manter at ordne en forstyrret<noinclude></noinclude> jgvgojurxqtdoqe3m0iynp3p5ei2ck2 104 137139 320520 2026-05-10T02:17:26Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: hjerne pan. Men hatet kan man ikke operere væk, naar det er blit til en fiks idé. En dag fik patienten besøk av en mand, som var kommet over høifjeldet utelukkende av hensyn til den syke yngling pan Haukelands hospital. Det var chef- redaktøren for «Fremtiden». Han fandt sin forhen- værende medarbeider langt pan bedringens vei. Men Geier formaadde endnu ikke at tale rent. Den unge journalist saa ut til at han satte megen pris paa besøket, men der lurte en svak bekymring… 320520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjerne pan. Men hatet kan man ikke operere væk, naar det er blit til en fiks idé. En dag fik patienten besøk av en mand, som var kommet over høifjeldet utelukkende av hensyn til den syke yngling pan Haukelands hospital. Det var chef- redaktøren for «Fremtiden». Han fandt sin forhen- værende medarbeider langt pan bedringens vei. Men Geier formaadde endnu ikke at tale rent. Den unge journalist saa ut til at han satte megen pris paa besøket, men der lurte en svak bekymring i hans øine, som hos en der frygter for et eller andet ubehagelig budskap. — Min ven overlægen, sa redaktøren med en stemme, der ikke hadde nogen likhet med den frygtede løverøst i «Fremtidens» allerhelligste, — — haaber snart at fan Dem paa benene igjen. Det vil glæde Deres venner at høre. Man har været meget ængstelig for Dem i disse to manneder. De forsvandt jo helt plutselig. Jeg trodde De var vel installert i Los Angeles. Den syke gjorde en urolig bevægelse og aapnet munden. Men der kom ikke et ord over de bleke læber. Redaktøren misforstod grunden til disse tegn paa ophidselse. — Forsøk ikke at tale. Det bare anstrenger Dem. Overlægen siger, at alt dette kommer av sig selv. Der kræves bare litt taalmodighet. La mig snakke . Jeg kan da bringe Dem ferske hilsener fra to, som holder meget av Dem ... De længes efter den stund De kan bli sterk nok til at reise over Atlanteren og bli vidne til Deres triumf. Deres film utvikler sig paa den mest haabefulde maate. Samuel Rimsky mener<noinclude></noinclude> b7bzvuc3j8kryaft3ut0yilryao3ctn 104 137140 320521 2026-05-10T02:17:32Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ne at den vil bli aarets store sukces. Han byr Dem en svimlende sum for at ta engagement som fast manuskriptforfatter. De har gjort Deres lykke. Geier hadde hørt taalmodig paa ham, men tilslut syntes han at gripes av en underlig uro. Han reiste sig besværlig pan den ene arm og saa redaktøren ret ind i øinene. — Min lykke, sa han med en underlig grøtet stem- me, hvem spør om min lykke Redaktøren skvat til. — Men kjære Geier, — De har jo faat talens bruk igjen. All… 320521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ne at den vil bli aarets store sukces. Han byr Dem en svimlende sum for at ta engagement som fast manuskriptforfatter. De har gjort Deres lykke. Geier hadde hørt taalmodig paa ham, men tilslut syntes han at gripes av en underlig uro. Han reiste sig besværlig pan den ene arm og saa redaktøren ret ind i øinene. — Min lykke, sa han med en underlig grøtet stem- me, hvem spør om min lykke Redaktøren skvat til. — Men kjære Geier, — De har jo faat talens bruk igjen. Allerede det er jo en lykke. Overlægen vil bli henrykt. Han interesserer sig saa meget for Dem. Og nu da han kjender Deres historie, vil han glæde sig endnu mere. Men overanstreng Dem nu ikke . . . Jeg skal allerede iaften skrive til Mimi og Signe og fortælle dem alt. Den syke sank ned paa puten med en let stønnen. Sykepleiersken skyndte sig hen til ham og tællet nogen dranper af en medicinflaske op i et glas. — De har ikke tat Deres medicin paa længe, hr. Göier, sa hun venlig og rakte ham glasset. Jeg har faat min medicin for livet, mumlet han og vendte sig bort med lukkede øine. Redaktøren saa forvirret fra patienten til syke- pleiersken . . . — Det er vel glæden som har tat saa paa ham, mumlet han ... Maaske det var en litt for kraftig dosis paa en gang. Nu gaar jeg og kommer igjen imorgen . . .. Farvel min unge ven, tilføiet han høiere og strøk den syke over panden. Geier napnet øinene og smilte.<noinclude></noinclude> s6si7whsxr8iv8r1xw7avd3auqcjfva 104 137141 320522 2026-05-10T02:17:43Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 170 Sykepleiersken blev sittende længe ved patientens seng. — Han talte om lykke og glæde, hvisket hun for sig selv og betragtet den syke, hvis fine træk syntes at fortrække sig i en uendelig smerte... Stakkars gut, det vilde være bedst for ham at dø. For lykken og glæden vil nok aldrig mere skinne paa hans v: Med et suk reiste hun sig, ordnet litt paa patien- tens hodepute og gik stille ut. XXXIV. — Dette or en glædens dag for mig, sa Signe Fersen og slængte sig… 320522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>170 Sykepleiersken blev sittende længe ved patientens seng. — Han talte om lykke og glæde, hvisket hun for sig selv og betragtet den syke, hvis fine træk syntes at fortrække sig i en uendelig smerte... Stakkars gut, det vilde være bedst for ham at dø. For lykken og glæden vil nok aldrig mere skinne paa hans v: Med et suk reiste hun sig, ordnet litt paa patien- tens hodepute og gik stille ut. XXXIV. — Dette or en glædens dag for mig, sa Signe Fersen og slængte sig ned paa en sofa i det lille boudoir . . .. I middags blev den siste scene fotogra- fert. Nu er det bare finpudsningen. Om nogen maa- neder vil «Stjernetaaken» gaa over hele verden. Det er en stolt tanke, Mimi. Aldrig hadde du vel tænkt at jog skulde gi familiens navn verdensberømmelse. Rimsky holder allerede paa at ordne reklamen: Signe Fersen — Ramon Navarro! — Og Axel Geier, tilføiet Mimi og saa op fra sit skrivebord. — Naa ja, naturligvis. Den halvpaaklædte skikkelse paa sofaen krummet sig uvilkaarlig sammen i uvilje — Jeg skulde ønske at han kom sig saapas at han kunde være her ved juletider. Eller maaske vi nu, da du er færdig, kunde reise hjem og besøke vor syke ven. Signe sprat op.<noinclude></noinclude> 6ioit5wx015bol8k1rpmyki4tzg09x4 104 137142 320523 2026-05-10T02:17:49Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 17 — Umulig, sa hun ophidset. Der er endnu meget at gjøre. Maaske skal der korrigeres en eller anden scene. Jeg maa staa til disposition. Mimi vendte sig mot søsteren. — Det lar sig nok ordne, sa hun koldt. Rimsky er meget interessert i at fan Goier over Atlanteren. Det burde du ogsaa være. For han er den eneste som kan lage manuskript for dig. Lille Signe saa plutselig meget ulykkelig og for- urettet ut. Det var et av hendes mest vellykkede fysiognomiske virkemidler paa… 320523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>17 — Umulig, sa hun ophidset. Der er endnu meget at gjøre. Maaske skal der korrigeres en eller anden scene. Jeg maa staa til disposition. Mimi vendte sig mot søsteren. — Det lar sig nok ordne, sa hun koldt. Rimsky er meget interessert i at fan Goier over Atlanteren. Det burde du ogsaa være. For han er den eneste som kan lage manuskript for dig. Lille Signe saa plutselig meget ulykkelig og for- urettet ut. Det var et av hendes mest vellykkede fysiognomiske virkemidler paa det hvite lerret. — Er du sikker paa det? — Ja han forstaar dig og han elsker dig. Mimi vilde ha sagt, at Geier nøiagtig kjendte græn- sen for søsterens ydeevne, men hun var ræd for at saare hende. Lille Signe var ikke mere saa liten. Hendes selvfølelse var svulmet sterkt i det siste. Pri- madonnabacillerne flyr frit omkring i Hollywood og smittefaren ligger nær forhaanden. Og den nye stjerne, hvis ry forlængst gjennem forhaandsreklamen var naadd til det ytterste hav, lyste allerede tindrende, ut- fordrende og anmassende. Hun visste jo, at der i hen- des umiddelbare nærhet sat en række aldrende harpyer og slipte sine neb i avmægtig harme over den nye nordiske. rivalinde, som truet med at overstraale dem alle med sin ungdom og skjønhet. Men nu gjaldt det at holde stillingen. Og med ett gik det op for hende, at nu trængte hun Geier mere end nogen- sinde. — Du har maaske ret, Mimi, sa hun tilslut. Men tror du Axel kommer sig? Han er jo saa svak, og man frygter for hans forstand. — Jeg har paa følelsen at han blir helt frisk igjen.<noinclude></noinclude> lfze2vg64aq8ylwjej4h92t5bt4hz68 104 137143 320524 2026-05-10T02:17:55Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Axel er utrolig seig. Saalænge hans vilje lever, faar intet knækket ham. Men vil du ikke skrive til ham, Signe. Maaske han venter paa nogen trøstens ord fra dig. Skriv til ham og bed bam komme hit, naar han blir utskrevet fra hospitalet. Ingen medicin vil være bedre for ham. — Tror du? spurgte Signe næsten lurende... Men er du sikker paa at han ikke blir skinsyk og vil plage mig . .. — Du behøver ikke at gi ham nogen grund til skinsyke . . . i Den smukke dame paa sofaen… 320524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Axel er utrolig seig. Saalænge hans vilje lever, faar intet knækket ham. Men vil du ikke skrive til ham, Signe. Maaske han venter paa nogen trøstens ord fra dig. Skriv til ham og bed bam komme hit, naar han blir utskrevet fra hospitalet. Ingen medicin vil være bedre for ham. — Tror du? spurgte Signe næsten lurende... Men er du sikker paa at han ikke blir skinsyk og vil plage mig . .. — Du behøver ikke at gi ham nogen grund til skinsyke . . . i Den smukke dame paa sofaen trak den tynde morgenkimono op og saa med tilfredshet paa de smukke, nakne ben. — Navarro siger, at jeg absolut skal assurere mine ben, sa hun distræt og la hodet paa skakke som en der beundrer et kunstverk. Mimi sukket dypt. — Jeg forstaar ikke nogetsomhelst. Pas dig lille søster at du ikke lar din selvbeundring ta over- haand. Det kan bli en sygdom . . . Forøvrig snakket vi ikke om dine ben. Denslags latterligheter kan du overlate til Pola Negri og Mistinguette. Men hvad mener du om at skrive til Axel Geier? — Jeg er saa elendig til at skrive breve, svarte Signe uanfegtet og studerte sit hofteparti med inter- esse . . . Kan du ikke maskinskrive et, saa skal jeg skrive under. Du er saa flink til denslags. Men for- klar mig først en ting: Hvorfor fulgte ikke Axel med os? Det hadde jo været det letteste. Mimi saa skarpt paa sin søster, som sænket sine øine og syntes fordypet i studiet av sin jomfruelige byste.<noinclude></noinclude> gflmy9k7li08sf6lup2n8bvnlliv1g9 104 137144 320525 2026-05-10T02:18:01Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Det er et mysterium for mig. Jeg trodde maa- ske at du kunde fortælle mig mere om den sak. Har der været en scene mellem Axel og dig? . . . Er han blit skuffet over et eller andet? — Ikke det jeg vet, svarte Signe. Jeg har været meget god mot ham. Og jeg fortalte dig jo, at jeg kysset ham og kaldte ham min ridder. Mimi rystet paa hodet. — Du er et uforstandig barn, sa hun træt. Maa- ske du har tændt en ild i hans bryst, som han ikke har kunnet slukke. Axel Geier har… 320525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Det er et mysterium for mig. Jeg trodde maa- ske at du kunde fortælle mig mere om den sak. Har der været en scene mellem Axel og dig? . . . Er han blit skuffet over et eller andet? — Ikke det jeg vet, svarte Signe. Jeg har været meget god mot ham. Og jeg fortalte dig jo, at jeg kysset ham og kaldte ham min ridder. Mimi rystet paa hodet. — Du er et uforstandig barn, sa hun træt. Maa- ske du har tændt en ild i hans bryst, som han ikke har kunnet slukke. Axel Geier har følt det saa sterkt at han har trukket sig tilbake i siste øieblik. Som du siger: Han er en liten riddersmand, som heller vilde dø end bringe sit hjertes dame i vanskeligheter. Maaske han tiltrods for alt har trodd, at han vilde bli en hemsko for din utvikling. Signe reiste sig og hyllet sig ind i sin kimono. — Det vilde han ogsaa ha blit, sa hun med en litt affektert gysen ... Et kys betyr jo ingenting. Han kunde da ikke tro, at jeg vilde gifte mig med ham. — Axel har vel heller ikke trodd det. Du har sat ham paa en haard prøve. Og som den fintfølende sjæl han er, har han trukket sig tilbake for ikke at falde i fristelse. Jeg har ofte tænkt paa, at han til- trods for alle sine svakheter er et utpræget mandfolk. Det sa jeg engang til Karl Johan Pettersen. Han lo mig ut. Nu ler han ikke mere. Signe vendte sig med et ryk. Hendes øine var blit kolde og skarpe. — Du mener da ikke, at... Mimi reiste sig fra skrivebordet. Hun møtte sø- sterens blik med noget der lignet skræk.<noinclude></noinclude> c06p1p6tqmgwlugk0bk5oho11xk3phm 104 137145 320526 2026-05-10T02:18:09Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 174 — Forisæt, mumlet hun hæst . — Dine ord, sa den unge pike nølende, gav mig det indtryk at du trodde at Geier maske hadde noget med mordet at gjøre . . . — Da har du misforstaat mig, svarte den ældre søster avmaalt . . . Jeg skjønner i det hele tat ikke hvorledes du kan komme paa den tanke. Axel Geier myrdet Karl Johan Pettersen! Det er jo utænkelig. — David slog ihjel Goliat, sa Signe og gav sig til at ordne sit haar i speilet . . . Og ingen har nogen- sinde… 320526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>174 — Forisæt, mumlet hun hæst . — Dine ord, sa den unge pike nølende, gav mig det indtryk at du trodde at Geier maske hadde noget med mordet at gjøre . . . — Da har du misforstaat mig, svarte den ældre søster avmaalt . . . Jeg skjønner i det hele tat ikke hvorledes du kan komme paa den tanke. Axel Geier myrdet Karl Johan Pettersen! Det er jo utænkelig. — David slog ihjel Goliat, sa Signe og gav sig til at ordne sit haar i speilet . . . Og ingen har nogen- sinde bebreidet David for det . .. Tvertimot. Mimi gik hen til søsteren og trak hende ind til sig. — Er det noget du har tænkt dig? Eller har Axel sagt noget? Den unge pike forsøkte at løsrive sig fra det faste grep. Men Mimi slap ikke taket. — Da din mor døde, sa hun alvorlig, lovet jeg at jeg skulde ta mig av dig. Jeg har saa godt jeg har kunnet været en mor for dig. Det har ikke været let for mig. For ogsaa jeg hadde krav paa at leve mit eget liv. Men altid har jeg tat hensyn til dig. Nu kræver jeg at du skal være oprigtig. Har din ulykke- lige ven betrodd dig noget? Der kom et uttryk av vild trods i den unge pikes øine. — Jeg er ikke et barn længer, sa hun avvisende. Og mine hemmeligheter er mine egne. Men siden du nu vil vite det, saa gjerne for mig. Jo — det var Axel Goier som skjøt Pettersen, likesaa sikkert som David slog ihjel Goliat. Han har selv fortalt mig det. Og han gjorde det for min skyld. Nu vet du det! De siste ord lød som en triumf.<noinclude></noinclude> 8siydctj10qciimrh750joom6nxobhl 104 137146 320527 2026-05-10T02:18:15Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: -— — Jeg ante d kars gut! Hun blev stanende et øieblik med stivstirrende øine, saa bøiet knærne sig under hende og med et litet skrik sank hun bevisstløs sammen. Signe Forsen blev staaende et øieblik over den sammensunkne skikkelse. — Det var maaske ikke klokt, mumlet hun. Og der var ingen medlidenhet i hendes røst. Men i næste øieblik lød hendes jammerskrik over huset. Tjenerskapet styrtet til. Og da hjelpen kom, laa hun hulkende over søsteren og hendes tarer… 320527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>-— — Jeg ante d kars gut! Hun blev stanende et øieblik med stivstirrende øine, saa bøiet knærne sig under hende og med et litet skrik sank hun bevisstløs sammen. Signe Forsen blev staaende et øieblik over den sammensunkne skikkelse. — Det var maaske ikke klokt, mumlet hun. Og der var ingen medlidenhet i hendes røst. Men i næste øieblik lød hendes jammerskrik over huset. Tjenerskapet styrtet til. Og da hjelpen kom, laa hun hulkende over søsteren og hendes tarer vædet det bleke ansigt ... XXXV. Overlægen saa tankefuld ut av kontorvinduet. Det var sol i luften og det glitret i de friske krusninger - paa Lungegaardsvandet. Saa vendte han sig med et - Suk til den lille journalist som ussel og blek satsam- —— mensunket i den store lænestol. — Jeg undres ikke paa, at De gjerne vil ut i dette veir, sa han venlig ... Den vestlandske vaar er lok- | kende som en kvinde og likesaa farlig. Men jeg tror, at De vilde staa Dem paa at holde mig med selskap endnu en stund til. Der er litt egoisme med i spillet. Og jeg haaber De ikke blir fornærmet, Geier, naar jeg- siger, at De er født til at være patient. | — Overlægen mener, at jeg har talent i det fag, svarte journalisten med et vemodig smil. — Jeg uttrykker mig naturligvis klodset. Og De — har grund til at være fornærmet.<noinclude></noinclude> qtqghhyxqcqxfbuit47sopghn7jl2u9 104 137147 320528 2026-05-10T02:18:21Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Slet ikke. Jeg er smigret og hvis jeg kunde vælge, vilde jeg bli hos Dem hele mit liv. — Men De er da Deres egen herre og kan gjøre, hvad De lyster. Spar kræfterne og bli her en maa- ned til. — Jeg er ikke min egen herre, sa Geior træt .... Som Sokrates har jeg en dæmon i mit indre. Den jager mig.... Overlægen saa bekymret paa sin patient. — Unge ven, sa han næsten mildt... De gaar omkring med mange onde tanker. Slaa dem væk, ellers blir de til fikse ideer. Og… 320528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Slet ikke. Jeg er smigret og hvis jeg kunde vælge, vilde jeg bli hos Dem hele mit liv. — Men De er da Deres egen herre og kan gjøre, hvad De lyster. Spar kræfterne og bli her en maa- ned til. — Jeg er ikke min egen herre, sa Geior træt .... Som Sokrates har jeg en dæmon i mit indre. Den jager mig.... Overlægen saa bekymret paa sin patient. — Unge ven, sa han næsten mildt... De gaar omkring med mange onde tanker. Slaa dem væk, ellers blir de til fikse ideer. Og da gaar veien til et andet asyl. — Tror De? mumlet Geier og reiste sig .... Men min skjæbne maa fuldbyrdes. Da jeg kom hit, var jeg paa reise. Den blev avbrudt, fordi jeg ikke var sterk nok til at taale en — skuffelse. Men nu har jeg trænet mig. De hører jo selv, at jeg er blit ganske veltalende. Overlægen nikket distræt. Saa vendte han sig plut- selig interessert om til sin patient. — i mig, Geier, De er en ung mand og kan ikke ha oplevet særlig meget. Der findes et eller andet som tynger Dem. Læs av Dem disse besværlige tanker. Betro Dem til mig og la mig raade Dem.... Vier jo blit saa gode venner, og det vil bedrøve mig, om De skulde gaa herfra uten at faa lægedom for Deres sjæl. Jeg er ikke psykopatiker — og heller ikke nogen videre psykolog, men av og til kan jeg bli forfærdet over det, jeg læser i Deres øine. Kan jeg hjelpe Dem? Geier nølte et oicblik. Saa strakte han ut sin bleke fine haand. Overlægen grep den.<noinclude></noinclude> 46io53zt0jodvsaydmrn3tz4hxjo2cj 104 137148 320529 2026-05-10T02:18:25Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 5 Se -—— Tal ut! så han hjertelig. — Hvad skulde det tjene til! Men jeg vil takke Dem, overlæge. De har git mig min tro paa menne- skene tilbake. Saa vil jeg si Dem farvel. Vi sees aldrig mere. Men hvis De senere hører noget om mig, saa døm mig ikke for haardt. Jeg er jo bare en stak- kars krøpling som hele sit liv har kjæmpet for at bli en mand EG Overlægen blev sittende i dystre tanker ... Der er nogen, som har gjort Geier en fortærdelig uret, mumlet han... Ve ham… 320529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>5 Se -—— Tal ut! så han hjertelig. — Hvad skulde det tjene til! Men jeg vil takke Dem, overlæge. De har git mig min tro paa menne- skene tilbake. Saa vil jeg si Dem farvel. Vi sees aldrig mere. Men hvis De senere hører noget om mig, saa døm mig ikke for haardt. Jeg er jo bare en stak- kars krøpling som hele sit liv har kjæmpet for at bli en mand EG Overlægen blev sittende i dystre tanker ... Der er nogen, som har gjort Geier en fortærdelig uret, mumlet han... Ve ham — eller hende! — Saa reiste han sig og gik til sin daglige gjerning. RE Samme formiddag sat Oslo opdagelseschef paa sit —— kontor og læste med tilfredshet, at han var utnævnt til sorenskriver. I «Fremtiden» stod hans fotografi paa en fremtrædende plads ledsaget av en meget smig- rende tekst. Man beklaget at hovedstaden skulde miste en saa fremragende kraft inden politietaten og sum- merte hans fortjenester i smukke og elskværdige ven- dinger. Han grep en anden avis. Det var arbeidernes organ. Ogsaa her fandtes der et smukt billede av opdagelses- chefen med ordener og uniform. Men teksten var ikke fuldt saa rosende og anerkjendelsen faldt sparsom. Til- slut kom der en liten ubehagelig salve i anledning av, at mordet paa kollega Karl Johan Pettersen endnu var helt uopklart og visse insinuationer om, at opdagelses- chefen i denne sak hadde vist en ganske merkelig slaphet. Den statelige mand lænte sig tilbake i stolen og ilte. Det var et træt smil. Beskyldningen gjorde | ikke noget særlig indtryk pan ham. Men han kunde arr: donde.<noinclude></noinclude> hvpfib6j962jt0bptke5ocyjsz09pru 104 137149 320530 2026-05-10T02:18:32Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: ER ikke negte for, at den var sand. Han hadde ikke gjort sin plikt som politimand i denne affære og det hadde kostet ham meget arbeide at bremse paa sine under- ordnedes nidkjærhet. Allikevel — han følte ingen anger. Ogsaa en opdagelseschef er et menneske og der findes en moral, som staar høiere end loven. G Mens han spekulerte paa disse vanskelige og farlige ting, banket det paa døren. Det var detektiv Hansen, som gjerne vilde konfe- vere med sin chef. Den høie og krafti… 320530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ER ikke negte for, at den var sand. Han hadde ikke gjort sin plikt som politimand i denne affære og det hadde kostet ham meget arbeide at bremse paa sine under- ordnedes nidkjærhet. Allikevel — han følte ingen anger. Ogsaa en opdagelseschef er et menneske og der findes en moral, som staar høiere end loven. G Mens han spekulerte paa disse vanskelige og farlige ting, banket det paa døren. Det var detektiv Hansen, som gjerne vilde konfe- vere med sin chef. Den høie og kraftige politimand saa meget forlegen ut. Han hadde opdaget avisen, som hans overordnede holdt i haanden, og forstod grunden til chefens tankefulde utseende. — Det er om mordaftæren, jeg gjerne vilde konferere, sa han efter en liten pause. Opdagelseschefen la avisen fra sig med en litt utaal- modig bevægelse. — Naa, har De opdaget noget nyt? — Ikke netop noget nyt, svarte detektiven litt nø- lende... Men jeg har faat underretning om at denne Geier, som synes at være indblandet i affæren, idag blir utskrevet fra Haukelands sykehus som helbredet. Nu er spørsmaalet om vi skal la ham reise utav landet uten videre. — Forklar Dem nærmere, kjære Hansen. Har De nye oplysninger, som retfærdiggjør en arrestordre. — Nei, svarte detektiven betuttet . . . Men jeg føler mig næsten overbevist om, at Geier er morderen. — Næsten overbevist. Det er altsan bare en følel- sessak. Jeg har i denne affære git Dom frie hænder, men saavidt mig bekjendt har De ikke fremskaffet hverken beviser eller indicier. At manden har ligget syk nogen maaneder betyr vel intet. Geier er jo over-<noinclude></noinclude> 8slbv8gtxsm8tn4j5lk5tnkcdzwiba3 104 137150 320531 2026-05-10T02:18:36Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: FERDE ordentlig svak og har tilbragt halvdelen av sit liv i sykesengen. Han er epileptiker og asthmatiker. Hansen blev rød i ansigtet. — Som De vet, hr. opdagelseschef, Ak han jo sit anfald like efter at jeg fortalte ham, at den unge dame, Signe Fersen, like før sin avreise hadde hat en konfe- ranse med opdagelseschefen her paa kontoret. Maaske han har draget visse slutninger av denne kjendsgjer- ning. — Da maa han være utrustet med likesna megen fantasi som De. Signe Fe… 320531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>FERDE ordentlig svak og har tilbragt halvdelen av sit liv i sykesengen. Han er epileptiker og asthmatiker. Hansen blev rød i ansigtet. — Som De vet, hr. opdagelseschef, Ak han jo sit anfald like efter at jeg fortalte ham, at den unge dame, Signe Fersen, like før sin avreise hadde hat en konfe- ranse med opdagelseschefen her paa kontoret. Maaske han har draget visse slutninger av denne kjendsgjer- ning. — Da maa han være utrustet med likesna megen fantasi som De. Signe Fersen er en bekjendt av mig. Hun kom for at si farvel. Det var en rent privat affære. Men hvis De mener, at Geier skulde kunne gi nogen anvisning, som vilde bidra til opklaring av mysteriet, saa stans ham og forhør ham paa nyt. Men ingen arrestation. Nu da jeg skal forlate etaten, vil jog nødig være med paa flere dumheter. Detektiven reiste sig. — De tillater altsan, at jeg gir ordre til, at Geier blir i landet, indtil vi har underkastet ham et nyt forhør. — Gjerne for mig. Men han skal behandles med den største diskretion, — som den syke og svake mand han er. De forstaar? — Jeg forstaar, sa detektiven næsten triumferende og skyndte sig ut. Opdagelseschefen saa efter ham med rynkede bryn. — Stakkars Geier, mumlet han... Jeg skulde maaske ikke ha sluppet mine hunde paa ham. Men han fik ingen aarsak til anger. Detektiv Han- sen og Olsen og alle de andre sporhunde blev stillet likeoverfor et nyt mysterium. Axel Geier var intet sted<noinclude></noinclude> o8l7ns8ubbc6esfbl51j1b9h4iavw2b 104 137151 320532 2026-05-10T02:18:41Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 180 at finde. Det saa ut som om jorden eller havet hadde opslukt ham. Og maanederne gik. XXXVI. Hvem er det nu som husker Rimsky-filmen «Stjerne- tanken»? Maaske nogen faa mennesker, som fulgte med de tragiske begivenheter, der betegnet filmens korte og straalende tilværelse. De mindes et ansigt, et vid- underlig kvindehode og de tænker med gysen paa den smukke sommerdag, da saameget godt arbeide gik op i flammer. Malcolm St. Clair hadde dødstræt og utslitt foretat den si… 320532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>180 at finde. Det saa ut som om jorden eller havet hadde opslukt ham. Og maanederne gik. XXXVI. Hvem er det nu som husker Rimsky-filmen «Stjerne- tanken»? Maaske nogen faa mennesker, som fulgte med de tragiske begivenheter, der betegnet filmens korte og straalende tilværelse. De mindes et ansigt, et vid- underlig kvindehode og de tænker med gysen paa den smukke sommerdag, da saameget godt arbeide gik op i flammer. Malcolm St. Clair hadde dødstræt og utslitt foretat den siste avpusning og beskjæring av en film, som han lovte sig store ting av. «Stjørnetaaken» betegner, sa han til intervjuerne, i og for sig ikke noget nyt. Der spilles paa gamle, kjendte strenge. Men det or overgangen til vældige fremtidsmuligheter, en opsang til de nye melodier, som ligger i luften og maa komme. Den unge ukjendte, som har skrevet denne film, vil vise os veien til det forjættede land. Fra «Stjerne- taakens» høider ser vi ind til Kanaan... Og et nyt ansigt vil smile vemodig til os fra det hvite lerret — det skjønneste som nogensinde har lyst paa filmens firmament, — et stjerneskud. Den store regissør visste ikke, hvor sikkert han hadde rammet det riktige billede, da han hadde fundet lig- nelsen stjerneskud om Signe Fersens straalende døgn- triumf i en studio paa sletterne ved Los Angeles. Hun var alene om at motta den hyldest, som strøm- met hende imote fra alle kanter. Den unge pike, som<noinclude></noinclude> l7jnfxffax2lm96e6xfm13idm892yk8 104 137152 320533 2026-05-10T02:18:44Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 181 knapt hadde fyldt de 17 aar, tok imot viraken med en dronnings værdighet. Hendes søster var pan veien til Hollywood. Mimi Fersen hadde været en tur over i det gamle land, hvor der sat en mand paa en redak- tionskrak og længtet efter hende. Og efter en stem- ningsfuld stund i Gamle Akers kirke var de nu begge paa vei til Stillehavet for at feire hvetebrødsdagene i filmens hovedstad. Man skal ikke forstyrre nygifte, men av og til kan det være nødvendig. Vi titter da ind… 320533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>181 knapt hadde fyldt de 17 aar, tok imot viraken med en dronnings værdighet. Hendes søster var pan veien til Hollywood. Mimi Fersen hadde været en tur over i det gamle land, hvor der sat en mand paa en redak- tionskrak og længtet efter hende. Og efter en stem- ningsfuld stund i Gamle Akers kirke var de nu begge paa vei til Stillehavet for at feire hvetebrødsdagene i filmens hovedstad. Man skal ikke forstyrre nygifte, men av og til kan det være nødvendig. Vi titter da ind i den Pullmanns- vogn, som har den ære at huse to lykkelige menne- sker, som side om side lar sig gli nedover den flod, der synes at føre like ind til paradisets have. Ingen av dem var særlig unge. Men hvad forstaar de unge hvalpe sig paa kjærlighet. Det er forbeholdt dem, hvis lykkefølelse er modnet gjennem brustne illusioner. Og pacifiktoget rystet og stønnet gjennem store, larmende byer, det snodde sig som en kjæmpeslange mellem uveisomme svakt bølgende prærier, det passerte Utahs gule templer og Ogdens smaa skyskrapere, det brølte over broerne i Arizonas canions og styrtet nedover hvetemarkerne i San Joaquindalen. — Det gaar fort, sa Mimi og lænte sig til den høie mand, som fra en frygtet redaktionsløve nu hadde lat sig degradere til et fromt lam med tilbedende øine; men vi kommer allikevel nogen timer forsent.... — Jeg kan tænke mig værre ulykke, mumlet man- den ved siden av hende og saa drømmende ned paa den smukke haand, som laa i hans... — Luften er blit saa trykkende, fortsatte Mimi tankefuldt og stirret ut av de store vinduer, hvor solen holdt paa at drukne i blygran skylag ...<noinclude></noinclude> t28rcz1t2pf3axtq96k94k609um3xye 104 137153 320534 2026-05-10T02:18:52Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: — Jeg synes verden er deilig, sa redaktøren og kysset den hvite haand ømt og længe. — Hvor letsindig du er, min ven, sukket Mimi og san kjærlig paa sin deltager .... Nu er du bare ind- stillet paa solskin. Du tænker ikke paa at der altid lurer et tordenveir et eller andet sted i nærheten. — Jeg tænker i det hele tat ikke, svarte den stæ- dige elsker og famlet omkring hendes liv. Der blev en lang pause. Skylageti vost steg høiere op over horisonten og ret som det v… 320534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Jeg synes verden er deilig, sa redaktøren og kysset den hvite haand ømt og længe. — Hvor letsindig du er, min ven, sukket Mimi og san kjærlig paa sin deltager .... Nu er du bare ind- stillet paa solskin. Du tænker ikke paa at der altid lurer et tordenveir et eller andet sted i nærheten. — Jeg tænker i det hele tat ikke, svarte den stæ- dige elsker og famlet omkring hendes liv. Der blev en lang pause. Skylageti vost steg høiere op over horisonten og ret som det var krydset et lydløst zik-sak-lyn gjennem uveirskyerne. — Det bedrøver mig allikevel, sa Mimi tilslut, at vi kommer forsent til indvielsen. Det skal være saa høitidelig. Alt som har betydning i filmverdenen er tilstede første gang filmen gaar i sammenhæng. Det er en urpremiere for sakkyndigheten i U.S.A. Signe faar saa at si sin danb som filmstjerne i eftermiddag. Naar vi kommer frem, er alt færdig. — Ikke champagnen. Og heller ikke talernes række. Den smukke frue hørte ikke, hvad ektemanden sa. Hendes ansigt hadde plutselig faat et bekymret ut- tryk. Det var som om hendes øine tok farve av de blygraa skyer, som mu hadde rullet ind over solen og farvet den dyprød med blygraa islæt. — Min ven, sa hun og vendte sine smukke glans- fulde øine mot ektemanden, uveiret dernede i dalen minder mig om Axel Geier. E Redaktøren sukket uvilkaarlig. — Jeg tænker ofte paa ham, mumlet han. — Det er som min lykke aldrig blir fuldkommen, fortsatte Mimi ivrig, salænge hans gaatefulde for- svinden ikke er blit opklart. Han er blit en mørk sky i det fjerne.<noinclude></noinclude> bds9yhu69g2s0xwsf1slqcghyijxj10 104 137154 320535 2026-05-10T02:18:57Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Redaktøren saa skarpt paa sin hustru. Det var som en skygge strøk hen over det kraftige ansigt. — Jeg kom til at holde meget av den unge gut, sa han langsomt... Der var noget av en riddersmand ved ham..., det er en sjelden type i vor tid, hvor alle egocentriske instinkter sitter i hoisætet .... Axel Geier var en av de faa, som var født til at ofre sig for andre. Syk og svak var han, men sygdommen hadde adlet hans sind og hærdet hans sjælskraft. Gud vet, hvor han nu færdes… 320535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Redaktøren saa skarpt paa sin hustru. Det var som en skygge strøk hen over det kraftige ansigt. — Jeg kom til at holde meget av den unge gut, sa han langsomt... Der var noget av en riddersmand ved ham..., det er en sjelden type i vor tid, hvor alle egocentriske instinkter sitter i hoisætet .... Axel Geier var en av de faa, som var født til at ofre sig for andre. Syk og svak var han, men sygdommen hadde adlet hans sind og hærdet hans sjælskraft. Gud vet, hvor han nu færdes. Maaske døden endelig har faat bugt med ham. — Det tror jeg ikke, sa Mimi gysende. Jeg føler at han lever og grubler over livets evige uret. — Maaske du har ret. Han hadde den kraftigste vilje til at leve jeg nogensinde har mott. I sin svak- het elsket han fysisk legemsutfoldelse hos andre. Der- for blev han sportsjournalist. Han var en digters søn, men han hatet al fiktion og fantasi. Maaske han var en drømmer, men han drømte kun om virkelighet. Han var den reelleste natur, jeg har kjendt. — Du har ret, mumlet Mimi og klynge sig tæt ind til sin mand... Og han stod fadder til vor lykke. Hvad han end har gjort, jeg vil aldrig dømme ham. For han handlet i overensstemmelse med sit sinds ret- skaffenhet.... De to nygifte blev længe sittende fast omslynget, til lysene tændtes i kupeen. Negerkonduktøren kom smilende opover gangen. — Los Angeles ti minutter, knegget han gemytlig til begge sider... Det var som om der gik et lettelsens støn gjennem den lange kupé. Passagererne reiste sig og rotet efter sit tøi under tilfredse utrop.<noinclude></noinclude> 5hrwm78v43ewbfs56h3kceusw98jpvo 104 137155 320536 2026-05-10T02:19:01Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 184 Men plutselig lød der et forfærdet skrik i døraap- ningen: — Det brænder i byen. Lynet maa ha slaat ned! Alle styrtet hen til vinduerne. Midt i det blygran mørke nogen hundre fot under toget, som snodde sig i store spiraler ned i dalgryten, saaes en vældig flammende ildsøile op mot himlen. Den steg og den sank og vældige hvite dampskyer fortalte om den evige kamp mellem ild og vand. — Det er i Hollywood det brænder, lød en sak- kyndig stemme... Gud vet hvilke… 320536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>184 Men plutselig lød der et forfærdet skrik i døraap- ningen: — Det brænder i byen. Lynet maa ha slaat ned! Alle styrtet hen til vinduerne. Midt i det blygran mørke nogen hundre fot under toget, som snodde sig i store spiraler ned i dalgryten, saaes en vældig flammende ildsøile op mot himlen. Den steg og den sank og vældige hvite dampskyer fortalte om den evige kamp mellem ild og vand. — Det er i Hollywood det brænder, lød en sak- kyndig stemme... Gud vet hvilket studio nu stryker med! Mimi klynget sig ind til sin mand. — Et ondt varsel, hvisket hun. Jeg synes, jeg hører Axel Goiers røst derinde fra mørket. — Da maa du ha en god hørsel, elskede spøkte han... Men en dyp bekymrings rynke saaes paa den hoie hvælvede pande. XXXVIL En Rimsky-film hører ikke til det dagligdagse. Alverden vet jo, at den lille mand fra en eller anden liten gate i en polsk eller russisk landsby har sin egen private æresfølelse naar det gjælder film, som bærer hans navn. For saaledes er mange av disse israeliter som ikke har vandret over Kedrons bæk eller Jordans flod: de har sin egen standard for arbeide, som den saakaldte hvite mand staar fremmed for. Man skal i det hele tat ikke la haant om en kultur, som har skjænket en stor del av menneskeheten haab og trøst i snart to tusen aar.<noinclude></noinclude> 7ldx42uypzlb7cf7wa5bmgbsfilkv92 104 137156 320537 2026-05-10T02:19:06Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 185 Nu er det ikke vor mening at reise et mindes- merke av ædel storhet over Samuel Rimsky og hans gjerning. Han var ingen filantrop og heller ikke var han medlem av nogen forening til pengenes avskaf- felse. Der er ingen grund til at tro andet, end at han dyrket mammon paa den specielle maate, som er blit til en religion hos galiziens farende folk. Men det vil av denne beretning fremgaa, at den brave Rimsky var en mand med baade hjerne og hjerte paa det rette sted. Først er… 320537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>185 Nu er det ikke vor mening at reise et mindes- merke av ædel storhet over Samuel Rimsky og hans gjerning. Han var ingen filantrop og heller ikke var han medlem av nogen forening til pengenes avskaf- felse. Der er ingen grund til at tro andet, end at han dyrket mammon paa den specielle maate, som er blit til en religion hos galiziens farende folk. Men det vil av denne beretning fremgaa, at den brave Rimsky var en mand med baade hjerne og hjerte paa det rette sted. Først er det da at fortælle, at urpremieren paa «Stjernetaaken», som holdtes paa en liten beskeden prøvescene uten nogen særlige dikkedarer, hadde sam- let de fleste filmpaladskonger fra alle landets kanter. Foreløbig gjaldt det hverken kunst eller kultur, men kun kjøp og salg. Der fandtes maaske et par kri- tikere blandt de hundre mennesker, som var samlet foran den nye film. Men filmkritikken har endnu ikke naadd nogen nævneværdig høide, den vasser om- kring i en ærbødig og forsigtig ærefrygt for store og fete annoncer. Desuten gaar det jo ikke an at slippe literaturløverne løs paa de smaa kjøtbiter av kunst, som maaske maatte findes i filmens labskaus. Derimot var alle de mest fremtrædende filmsaktører godt repræsentert. Selv divarne hadde rykket ut for at bidra sit til at den nye stjerne ikke fik for meget vind i seilene. Der sat Douglas og Mary og hvisket ekteskabe- lig, søstrene Talmadge utfoldet sig paa en hel bænke- rad og skjævet ben til Pola Negri og Gloria Swan- son, der sat i hver sin puddersky og overvældet sine omgivelser med sin verdensstorbet. Lille Clara Bow pludret og lo som en baby og Mae Murray og Bebe<noinclude></noinclude> h8el6cn4ufh5sw62kma3j4prjavds5s 104 137157 320538 2026-05-10T02:19:18Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Daniels kjæmpet paa hver sin kant for at holde ingenuetonen. Å Litt for sig selv i et ensomt hjørne kunde man i det beskedne halvlys øine en liten gentleman, som saa ut til at ville verge sig mot at indlate sig i samtale med nogen. Hver gang der nærmet sig en eller an- den prominent paladskonge, krøp han formelig sam- men som et pindsvin og viste børster. Og de store melankolske øine blev da onde, fiendtlige og av- visende. Det var Charlie Chaplin, den store, den eneste, d… 320538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Daniels kjæmpet paa hver sin kant for at holde ingenuetonen. Å Litt for sig selv i et ensomt hjørne kunde man i det beskedne halvlys øine en liten gentleman, som saa ut til at ville verge sig mot at indlate sig i samtale med nogen. Hver gang der nærmet sig en eller an- den prominent paladskonge, krøp han formelig sam- men som et pindsvin og viste børster. Og de store melankolske øine blev da onde, fiendtlige og av- visende. Det var Charlie Chaplin, den store, den eneste, den uopnaaelige, som i alle tider vil staa i en sær- klasse for sig og vidne om, at komediens aand ogsaa i filmens fattige kunst kan bygge sig uforgjængelige templer. — — Og saa rullet de levende billeder frem paa det hvite lerret. Det aapenbarte sig hurtig at «Stjerne- tanken» var skrevet med en ganske enestaaende sans for publikumssensationer. Hændelserne jog efter hin- anden i rask rækkefølge, drevet frem av Malmcolm St. Clairs behændige regie og opsat med en glim- rende smak. Navarro var en fortræffelig og ildfuld elsker. Men denne gang maatte den rutinerte spanier finde sigi at staa i andet plan og tjene som staffage for fl- mens unge blonde heltinde, hvis vidunderlige appara- tion fik de aldrende filmsdiværs utslitte hjerter til at hoppe i brystet — av beundring og misundelse. Signe Fersen var helt igjennem fuldendt — næsten for god til en debutant at være. Det er et farlig tegn at kunne springe ind i en rolle uten at gjøre nogen feil, naar man endnu ikke er helt fuldvoksen. Men det tænkte ikke nogen paa ved den leilighet. Ingen<noinclude></noinclude> exrvq8f7kg7bl8onixxbi6ulz8me09x 104 137158 320539 2026-05-10T02:19:22Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: hadde heller nogen anelse om, at den ukjendte mand, som badde skrevet filmen, ikke et øieblik hadde glemt, hvem det var som spillet heltindens rolle. Den ulyk- kelige forfatter hadde ødslet med sin fantasis øm- meste kjærtegn paa denne unge pikeskikkelse, som skred frem gjennem filmen med uforlignelig kvinde- lig ynde. En liten dronning var hun, Signe Fersen, — en dronning for en aften, et uforglemmelig tragisk minde. Her skal ikke redegjøres for denne films handling og for… 320539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hadde heller nogen anelse om, at den ukjendte mand, som badde skrevet filmen, ikke et øieblik hadde glemt, hvem det var som spillet heltindens rolle. Den ulyk- kelige forfatter hadde ødslet med sin fantasis øm- meste kjærtegn paa denne unge pikeskikkelse, som skred frem gjennem filmen med uforlignelig kvinde- lig ynde. En liten dronning var hun, Signe Fersen, — en dronning for en aften, et uforglemmelig tragisk minde. Her skal ikke redegjøres for denne films handling og fortrin. I og for sig betød den ikke noget særlig. Den travet paa kjendte veier, men av og til brøt der frem som luer fra et næsten utslukt krater en stem- ningsutfoldelse, en dristighet i kombinationerne, som gav denne film en egen friskhet. Og de gamle sce- narioskrivere nikket stundom paa en maate,som viste, at de midt i vrøvlet og banaliteterne drog kjendsel paa en ny løves klo. — Hun er vidunderlig utrustet, hvisket Douglas til sin Mary. — Ja, sukket den lille Pickford ... Det er en ung pike med sjæl... Fortæl mig, o poeter og sjælekjendere, hvorav det kommer, at der drypper saa megen sjælfuldhet ut av kvindeoine, som aldrig har hat nogen forbindelses- kanaler med sjælens kilder. En stor digter og seer, Olaf Bull, har engang skrevet et vemodig kvad om den merkelig daarende overfladesjæl hos unge piker. Man stirrer ind i store dybder som ikke findes, — alt er et atavistisk fata morgana med sjælelige fot- angler til mændenes fordærv . . . Men Signe Fersens dype og uutgrundelige øine<noinclude></noinclude> omqdtcozz1gik13mi56zxq0u69s24h7 104 137159 320540 2026-05-10T02:19:30Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 188. gav ikke nogen av tilskuerne anledning til reflek- tioner av den art. Selv Chaplin, den forhærdede melankoliker og pessi- mist, naar det gjaldt kvinder, sukket: Det maatte være en kone for mig! Imidlertid fandtes der en undtagelse i dette be- undringskor. Men den lille fyr, som for gode ord og likesaa god betaling hadde faat en tilbaketrukken plads i nærheten av kinematografmaskinen, var næsten ikke for mand at regne. Saa liten, ussel og vissen var han. Tilfældigvis v… 320540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>188. gav ikke nogen av tilskuerne anledning til reflek- tioner av den art. Selv Chaplin, den forhærdede melankoliker og pessi- mist, naar det gjaldt kvinder, sukket: Det maatte være en kone for mig! Imidlertid fandtes der en undtagelse i dette be- undringskor. Men den lille fyr, som for gode ord og likesaa god betaling hadde faat en tilbaketrukken plads i nærheten av kinematografmaskinen, var næsten ikke for mand at regne. Saa liten, ussel og vissen var han. Tilfældigvis var det forfatteren av filmen «Stjerne- taaken», men det visste ingen og heller ikke hadde han nogen trang til at træde frem og oplyse noget i den retning. Han visste at han var efterlyst. Men han agtet ikke at skrive flere film, og han ekledes ved de banaliteter, som sprang frem paa lerredet foran ha Døden stod ved hans side, og denne gang hadde nok den skumle herre alvorlige hensigter. Men Axel Geier hadde endnu noget usagt med livet. Der var noget som uavladelig prikket ham i hjernen, — en tanke, der berøvet ham evnen til at beskjæftige sig med noget andet. Han var blit forraadt! . . . Geier visste godt, at de fleste mænd maa gaa gjennem skuffelsernes bitterhet, men det kom ham ikke ved. Han var behandlet som en taape, han hadde latt sig dupere av disse øines kjærlige ømhet . . . og han var bare en liten skrøpelig fyr, næsten en krøpling .. For en skjendsel! Og monomaniens enetale taug aldrig i hans indre. Av og til hvisket denne røst ganske beskedent, men i den senere tid hævet den sig til hæse skrik: hevn, hevn for en blodig spøk med hjertets allerhelligste! .<noinclude></noinclude> 6d6856cyt2past9dsm91qzu5hzdjxqh 104 137160 320541 2026-05-10T02:19:34Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 189 Filmen var rullet tilende. I den lille føyer flokket man sig om Signe Fersen. Der blev tømt en del flasker champagne, og Rimsky sprat omkring som en gummimand og solte sig i sukcessen. Men mens al den falske og ekte smiger strømmet ind over det nye ansigt i filmens verden, kom der en dørvogter og meldte, at en mand absolut maatte tale med frøken Fersen. — Hvem er det? fræste Rimsky. — Han kalder sig Axel Geier, sa dørvogteren. Rimsky maapte et øieblik. Men san… 320541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>189 Filmen var rullet tilende. I den lille føyer flokket man sig om Signe Fersen. Der blev tømt en del flasker champagne, og Rimsky sprat omkring som en gummimand og solte sig i sukcessen. Men mens al den falske og ekte smiger strømmet ind over det nye ansigt i filmens verden, kom der en dørvogter og meldte, at en mand absolut maatte tale med frøken Fersen. — Hvem er det? fræste Rimsky. — Han kalder sig Axel Geier, sa dørvogteren. Rimsky maapte et øieblik. Men san lysnet det plutselig i det store kjøtrike ansigt. — For en glæde, ropte han. Det er jo forfatte- ren -.. Ja dette har været en lykkens dag for mig. Stakkels Samuel Rimsky. Han visste ikke hvilken krank lykke der ventet ham hin forbandelsens fredag. XXXVII. Ingen vil nogensinde faa at vite, hvad der foregik de faa minutter som Signe Fersen og Axel Geier fik overladt av Vorherre til at konferere om vanskelige og farlige ting. Men man tør vel gaa ut fra, at den unge kvinde, som nu befandt sig pan berømmelsens og rigdommens terskel, visste at hun nu skulde dø. Den lille bleke mand med det krampagtige smil, som uten ord krævet hende til regnskap, var et billede paa selve det gustne spøkelse, som gaar omkring med ljaaen og meier ned mellem unge og gamle. Ingen vet hvad den lille journalist hadde tænkt at<noinclude></noinclude> gu3ffc2fyes5bjgcjpo9m0r5pzwlqvs 104 137161 320542 2026-05-10T02:19:39Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: sætte iscene som en dramatisk epilog til «Stjerne: taken». Det er mulig at der laa en revolver i hans lomme. Og det er slet ikke usandsynlig, at der i Axels Geiers stakkels mishandlede og syke hjerne laa et begjær efter hevn. De øine og de læber, som hadde lovet ham himmerike og derefter forraadt ham paa det skjendigste, skulde ikke mere gjøre nogen skade. Men i dette tilfælde som i saa mange andre var det Vorherre som tok hevnen i sin haand. Maaske han har fundet at Los A… 320542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sætte iscene som en dramatisk epilog til «Stjerne: taken». Det er mulig at der laa en revolver i hans lomme. Og det er slet ikke usandsynlig, at der i Axels Geiers stakkels mishandlede og syke hjerne laa et begjær efter hevn. De øine og de læber, som hadde lovet ham himmerike og derefter forraadt ham paa det skjendigste, skulde ikke mere gjøre nogen skade. Men i dette tilfælde som i saa mange andre var det Vorherre som tok hevnen i sin haand. Maaske han har fundet at Los Angeles har utviklet sig til et Babylon, som med visse mellemrum bør rystes i sin grundvold. Den store by mellem mægtige fjelde skildres gjerne som et paradis. Ikke destomindre mindes filmsbyen ofte om at helvede ikke er langt borte i form av jord- skjælv og frygtelige skybrud. Samuel Rimskys festaften blev avbrudt av et slikt herrens uveir, der kommer som en tyv om natten og forsvinder med samme hurtighet. Det saa ut som om den allerhøieste filmcensur ikke likte Axel Geiers «Stjernetaaken» og den nye filmstjerne. Den foretok jalfald i løpet av en halvtime en av de mest drama- tiske strykninger i filmens korte historie. Og det hele gik for sig paa følgende maate. Nogen minutter efter at Signe Fersen med et blik fuldt av smilende angst hadde sluppet Axel Geier ind til en konferanse i Rimskys privatkontor rullet et mægtig tordenskrald henover Los Angeles. Det var det første varsel om, hvad der vilde komme, og kloke mennesker styrtet hjem for at søke ly mot det ven- tede skybrud. Det kom ogsan med en vælde og en styrke som er egen for uveiret i dette halviropiske Californien.<noinclude></noinclude> p14f49f62pf8f5hj104fwzdpvtwshc1 104 137162 320543 2026-05-10T02:19:45Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: | | | Drevet av en cyklonagtig storm aapnedes himmelens sluser og pisket sletten med noget der lignet fosse- fald. Og ret som det var forvandledes de vældende himmelstrømme til mægtige hagl. Det lød som tromme- hvirvler paa takene ... Saa blev det helt stille og denne stilhet syntes værre end larmen. For nu visste alle gode veirprofeter at gamle Æolus tok sig et pust i bakken, før han kom med sit virkelige effektnummer. Vindguder er ikke stort bedre end mennesker. De laver… 320543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>| | | Drevet av en cyklonagtig storm aapnedes himmelens sluser og pisket sletten med noget der lignet fosse- fald. Og ret som det var forvandledes de vældende himmelstrømme til mægtige hagl. Det lød som tromme- hvirvler paa takene ... Saa blev det helt stille og denne stilhet syntes værre end larmen. For nu visste alle gode veirprofeter at gamle Æolus tok sig et pust i bakken, før han kom med sit virkelige effektnummer. Vindguder er ikke stort bedre end mennesker. De laver film efter moderne opskrifter. Og mens det ynkelige smaakryp som heter men- nesker holdt pusten i angst for, hvad der skulde komme, drev en kulsort skypumpe ind over den kjæmpemæssige gryte, hvis bund er Los Angeles. Den varsledes av en svak knurren som fra et rovdyr i junglen. Saa plutselig blev denne fjerne trusel til et vældig brøl. Det var skypumpen som suget og slet i det forhatte menneskeverk. I løpet av et minut hadde den beksorte titan slæpt med sig al usolid skrøpelighet. Smaa træhytter danset omkring i lut- ten, telefonstænger blev slitt op sammen med gjerder og gamle, ærværdige trær fik sit banesaar og blandet sig i ødelæggelsens vederstyggelighet med stønnende suk. Men endnu hadde ikke uveiret sagt sit siste ord. Det hadde en trumf i bakhaanden i form av et væl- dig ziksaklyn, som brøt ut av den beksorte skypumpe. Med en fræsende lyd som en krudtkjærring søkte den et offer. Og den fandt et slikt i Samuel Rimskys oplyste studio. Det var som om hele himmelbroen brakende sank ned over Hollywood og druknet al menneskelig lyd i et skrald av rædsel og raseri. Med denne siste vældige himmelske effekt syntes<noinclude></noinclude> ep53kai64pvsyjvxbsuzhzetfwl32im 104 137163 320544 2026-05-10T02:19:50Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: uveirets magt brudt. Det gled videre paa sin øde- læggelsesvei, og nogen minutter efter tændtes stjer- nerne paa en dypgrøn aftenhimmel. Men midt i den stilhet som indtraadte efter sky- pumpens herjen, hørtes ropene: Brand! brand! gjen- nom Hollywoods gater. En ny sensation! En ny rædsel! Det forfærdelige lyn hadde slaat ned i Rimskys studio og antændt det ildsfarlige bygverk paa tre ste- der. Det saa ut som om lynet paa sin merkelige zik- sakvei hadde rumstert overalt i… 320544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uveirets magt brudt. Det gled videre paa sin øde- læggelsesvei, og nogen minutter efter tændtes stjer- nerne paa en dypgrøn aftenhimmel. Men midt i den stilhet som indtraadte efter sky- pumpens herjen, hørtes ropene: Brand! brand! gjen- nom Hollywoods gater. En ny sensation! En ny rædsel! Det forfærdelige lyn hadde slaat ned i Rimskys studio og antændt det ildsfarlige bygverk paa tre ste- der. Det saa ut som om lynet paa sin merkelige zik- sakvei hadde rumstert overalt i den lave bygning. I løpet av ganske kort tid var studioen omspændt av flammer. Hollywoods indvaanere strømmet til. De trodset det fossende vand i gaterne, de nedfaldne trær og al anden ødelæggelse. For en brand har likefra tidernes morgen været som en film for menneskene. Og denne forfærdelige ildsvaade i selve filmens by var akkurat av den sort, som sætter sensationshungrige sind i den rette tragiske sving. Det store trækompleks brændte som om det var smurt med harpiks. Studioens isolerte beliggenhet hindret en videre utbredelse, men det blev snart klart for alle, at Rimskys berømte atelierer, som var kilden til saamangt et storverk, i meget kort tid skulde bli flammernes rov. Gamle Samuel Rimsky oplevet ikke den sorg at se sit manddoms verk gaa tilgrunde. Lynet hadde paa sin vei streifet ham og slaat ham ned i et av hans livs store øieblikke. Han blev baaret ut av den brændende bygning av sine assistenter. Man søkte forgjæves at bringe ham tillive. Men lynet hadde kjærtegnet ham for kraftig. Han var død med et<noinclude></noinclude> mf6kmyjxw198mn9wtv72i61628d021g 104 137164 320545 2026-05-10T02:19:55Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 193 smil om læben. Hvis Vorherre hadde spart ham, vilde han manske ikke ha smilt. For derinde i den bræn- dende bygning gik hans siste verk op i flammer. Der fandtes alt materiale til «Stjernetanken», — alle kopier til det arbeide, som skulde lancere en ny og straalende stjerne paa filmens himmel. Rundt omkring brandstedet stod gjesterne ved af- tenens forestilling. Flere av dem var reddet i siste øieblik. De var sotet i ansigterne og deres klær bar merker efter den panik… 320545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>193 smil om læben. Hvis Vorherre hadde spart ham, vilde han manske ikke ha smilt. For derinde i den bræn- dende bygning gik hans siste verk op i flammer. Der fandtes alt materiale til «Stjernetanken», — alle kopier til det arbeide, som skulde lancere en ny og straalende stjerne paa filmens himmel. Rundt omkring brandstedet stod gjesterne ved af- tenens forestilling. Flere av dem var reddet i siste øieblik. De var sotet i ansigterne og deres klær bar merker efter den panikaglige flugt fra ild og røk. Men ingen tænkte paa at trække sig tilbake. De stod der med stivstirrende øine, hypnotisert av det mæg- tige ildhav, de bølgende røkskyer, den fræsende damp og brandmændenes dristige kamp. Jo — dette var selve livets film, ødelæggelsens vældige biografi. Men mens Rimskys studio fortærtes, lød der en hvisken blandt tilskuerne: — Hvor er den unge filmstjerne? Har ingen set Signe Fersen? . . . Var hun blit tilbake i den bræn- dende bygning? . Rimskys sekretær slog sig for panden. Han hadde set hende sist i privatkontoret. Hun var vist derind av Rimsky selv, for at konferere med en fremmed mand. Man sa, at det var forfatteren til «Stjerne- taaken». Brandchefen blev underrettet. Han rystet paa hodet, da man viste ham kontorets beliggenhet. — Det er forsent, mumlet han. Hun maa forlængst være kvalt av røk. — Red hende, skrek Navarro, for Guds skyld red hende. Hun er filmens fremtidshaab. Og den dristige unge filmskuespiller gjorde tegn 19 Ø-R- Fs Journalisten.<noinclude></noinclude> b5pgt6gt7p3b1joa5l5jbncr8uamsb2 104 137165 320546 2026-05-10T02:20:00Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: til at ville styrte ind i den brændende bygning. Men sterke hænder holdt ham tilbake. Da hændte der noget, som ingen av tilskuerne til denne tragiske brand vil glemme . . . Vaklende og sotet kom der en liten skikkelse til- syne i sidefløien. Iden syntes helt at omspænde ham, men han hadde naadd hen til en jerntrappe, som førte ned i den omkringliggende have. Nu saa man ham tydelig i ildskinnet, og der gik et støn gjennem til- skuermassen, da man opdaget at han bar en kvind… 320546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til at ville styrte ind i den brændende bygning. Men sterke hænder holdt ham tilbake. Da hændte der noget, som ingen av tilskuerne til denne tragiske brand vil glemme . . . Vaklende og sotet kom der en liten skikkelse til- syne i sidefløien. Iden syntes helt at omspænde ham, men han hadde naadd hen til en jerntrappe, som førte ned i den omkringliggende have. Nu saa man ham tydelig i ildskinnet, og der gik et støn gjennem til- skuermassen, da man opdaget at han bar en kvinde- skikkelse i sine armer. Brandmændene styrtet til. Men manden gik alle- rede nedad trappen. Han syntes at trodse alt. Og i næste øieblik vaklet han henover plænerne. Man vilde hjelpe ham og ta byrden fra ham. Men han fort- satte uanfegtet sin vei, indtil han kom til et rosenbed. Der la han sin byrde fra sig. Og med et suk sank han ned ved den bevisstløse kvindes side. Det var Signe Fersen og Axel Geier. XXXIX. Hvor ligger filmens store mænd og kvinder be- gravet? Jeg vet ikke. Men hvis man vilde sanke sammen alle dem, som engang seiersikre har smilt til os fra det hvite lerret og nu er blit til støv, saa vilde man kunne gjerde dem ind i en stor og merkelig glemselens kirkegaard. Filmen har hastverk. Den surrer og surrer videre. En stjerne lyser en kort stund, et siste blekt blink og den forsvinder i den evige billedløse nat.<noinclude></noinclude> 35zdbcbtwy05bpp2u7y1ufqesr10oyx 104 137166 320547 2026-05-10T02:20:05Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Av og til naar vi lukker vore øine, ser vi Valdemar Psilanders statelige skikkelse for os. Han var en av den gryende films stormænd. Europa laa for hans føtter. Men tempoet blev ham for sterkt. Og han sank overende paa sin storhets høide. Hvor ligger han begravet. Jeg vet ikke. Og Wallace Reid, den yngste blandt de unge, med den kraftige Apolloskikkelse og det straalende smil, hvor er det blit av ham? ... Filmens farlige hjul fik tak i hans udødelige sjæl, de maset ham tild… 320547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Av og til naar vi lukker vore øine, ser vi Valdemar Psilanders statelige skikkelse for os. Han var en av den gryende films stormænd. Europa laa for hans føtter. Men tempoet blev ham for sterkt. Og han sank overende paa sin storhets høide. Hvor ligger han begravet. Jeg vet ikke. Og Wallace Reid, den yngste blandt de unge, med den kraftige Apolloskikkelse og det straalende smil, hvor er det blit av ham? ... Filmens farlige hjul fik tak i hans udødelige sjæl, de maset ham tildøde. Han sov aldrig. Og tilslut blev længselen efter søvn ham for stor. Hvor ligger han begravet? Jeg vet det ikke. Fra Italiens sydspids kom der en ung livskraftig mand. Han var spænstig og smuk. Filmsedder- koppene fik øie paa ham og spændte sine garn om ham. Millionerne skyllet ind over ham. Det var Rodolfo Valentino. Men guderne er misundelige og menneskene ogsaa . . En dag lan avguden paa lik- stran og al verdens ungmøer av anden klasse graat av alle livsens kræfter. Nu graater de ikke mere, men smiler til en anden. Hvor ligger Valentino be- gravet? Ak — jeg vet det ikke. Men naar jeg roter efter i de gamle filmsminder, staar ingen mere levende for mig end Olive Thomas. Hun lyste op i en tid, da stjernerne var faa og matte. En folkets datter, en brændende sjæl. Men gribbene var ute efter hende. Hun blev gift med Jean Pick- ford. En dag blev hun fundet død paa hotel Ritz i Paris. Hvorledes døde hun og hvor blev hun be- gravet? — Jeg vet det ikke. Men jeg vet hvad faa andre vet, hvor der findes en grav — en fællesgrav for to unge mennesker, som<noinclude></noinclude> 8qlbbhd9renjfq02lyfdq9o963ypstj 104 137167 320548 2026-05-10T02:20:09Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 196 begge var paa veien til stjernehimmelen, men sluknet før deres tid var kommet. I Hollywoods utkant ligger der i nærheten av et gammelt spansk kloster, som er ekte og ikke skyldes nogen filmarkitekt, en kirkegaard. Midt imellem ey- presser og bredbladet kaktus hæver der sig et stort monument med mange smakløse kvindeskikkelser, som ser op til en byste av en mand med tykke læber og utstaaende øine. Det er isandhet ikke noget at se paa, men manden smiler og det er et godt… 320548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>196 begge var paa veien til stjernehimmelen, men sluknet før deres tid var kommet. I Hollywoods utkant ligger der i nærheten av et gammelt spansk kloster, som er ekte og ikke skyldes nogen filmarkitekt, en kirkegaard. Midt imellem ey- presser og bredbladet kaktus hæver der sig et stort monument med mange smakløse kvindeskikkelser, som ser op til en byste av en mand med tykke læber og utstaaende øine. Det er isandhet ikke noget at se paa, men manden smiler og det er et godt smil. Han Var ogsaa en god mand paa en vis — det er Samuel Rimsky. Han døde paa sin storhets høide. Vorherres lyn ramte ham — en skjøn død! Et stenkast fra dette prunkende gravsted finder vi imidlertid i et godt skjult hjørne en liten yåmyg granitstøtte mellem roser — røde roser. Alt er vel vedlikeholdt, smukt og idyllisk. =n taarepil bøier sine grener over det hele. Paa støtten staar der med gyldne bokstaver: SIGNE FERSEN. AXEL GEIER. Men nede i ot hjørne findes der en inskription, som bringer en til eftertanke: De døde sammen i sin ungdom. Deres minde vil leve i vore hjerter. Det hændte sig engavg, at jeg paa en reise støtte paa et norsk ektepar, som var reist den lange vei for at bede ved denne grav. Jeg kjendte dem. Han var chefredaktør for en av Norges største aviser, og hun var søster av den unge kvinde, som laa under granit- støtten — to prægtige mennesker, som hadde fundet<noinclude></noinclude> 6hquq4gpf52ndgwqz0k15x9jpc9ngn9 104 137168 320549 2026-05-10T02:20:12Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 197 lykken sammen. Det var den lykke som er hærdet under mange sorger og tunge oplevelsers skygge. Senere trat jeg ham alene paa det store hotels veranda. Det var en av disse aftener med milde vaar- lige luttninger, som faar en til at ligne Los Angeles med paradisets have. Duften av roser, jasminer og alfalfagræsset strøk imot os, blandet mod det fjerne Stillehavs saltvandsaande, som aftenbrisen førte med sig. — Dette er ikke film, sa jeg løst henkastet, men levende liv.… 320549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>197 lykken sammen. Det var den lykke som er hærdet under mange sorger og tunge oplevelsers skygge. Senere trat jeg ham alene paa det store hotels veranda. Det var en av disse aftener med milde vaar- lige luttninger, som faar en til at ligne Los Angeles med paradisets have. Duften av roser, jasminer og alfalfagræsset strøk imot os, blandet mod det fjerne Stillehavs saltvandsaande, som aftenbrisen førte med sig. — Dette er ikke film, sa jeg løst henkastet, men levende liv. Jeg saa at min ven rynket brynene over den noget banale bemerkning ... Han beskjæftiget sig øien- Synlig med gamle minder og likte ikke at bli for- styret. Men samtidig merket jeg, hvor den under- fulde stemning virket paa ham. Han bevæget læberne som om han vilde tale, for slike solnedgange løser gjerne tungerne og faar hjertet til at svulme. Jeg forstod at han gjerne vilde tale om det, som beskjæt- tiget hans tanker. Og jeg taug, for jeg visste at min ven snart vilde betro mig noget. Jeg hadde ikke tat feil. — Det er en vidunderlig aften, sa han plutselig med sin varme, mandige stemme Men ifjor nøi- agtig for et aar siden saa det anderledes ut. — Jeg mindes at ha læst om det, sa jeg... Det store skybrud, som voldte slike ødelæggelser . . . Han nikket. — Min kone og jeg kom hit den aften med hurtig- toget. Da vi naadde frem, var det hole forbi. Rimskys atelier var nedbrændt til grunden. Jeg glemmer det aldrig. Vi kom lykkelige og glade, men hernede ven-<noinclude></noinclude> jne8xkdqgy1ejyn4jw8xdw3mmhsuon8 104 137169 320550 2026-05-10T02:20:24Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: tet tragedien paa os... To liv, som vi elsket, holdt paa at slukne . . Nu forstod jeg det hele. Det lille gravsteds gaate vilde bli løst. — Axel Geier og Signe Fersen, mumle jeg . . — Ja netop ... Signe Fersen var min sviger- inde og Axel Geier en av mine kjæreste elever. Hun hadde netop fyldt 17 aar og han kunde vel neppe være mere end 20. De stod begge paa berømmelsens terskel. Hun som filmskuespillerinde, han som films- forfatter. — «Stjernetaaken» — ja nu mind… 320550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tet tragedien paa os... To liv, som vi elsket, holdt paa at slukne . . Nu forstod jeg det hele. Det lille gravsteds gaate vilde bli løst. — Axel Geier og Signe Fersen, mumle jeg . . — Ja netop ... Signe Fersen var min sviger- inde og Axel Geier en av mine kjæreste elever. Hun hadde netop fyldt 17 aar og han kunde vel neppe være mere end 20. De stod begge paa berømmelsens terskel. Hun som filmskuespillerinde, han som films- forfatter. — «Stjernetaaken» — ja nu mindes jeg det... unge pike i sine armer. Men hvorledes gik det senere? — Jeg glemmer det aldrig, fortsatte redaktøren og kjæmpet med sin bevægelse . .. De levet begge en time efter . .... Side om side Ina de paa hospitalet . . . De forlangte at være alene ... De hadde noget at betro hinanden . .. Vi adlød ... Da vi kom ind til dem, var de døde, men deres forbrændte ansigter viste tegn paa en forklaret lykke, som jeg aldrig har set hos dem i levende live. Maaske de hadde hat vanske- lig for at leve sammen — hun var jo uforlignelig vakker og han en stakkars krøpling — men det er sikkert, at i døden hadde de fundet lykken . . . jour- nalisten og filmstjernen. Han reiste sig. — Jeg plager Dem med en bedrøvelig historie, sa han litt stivt. — Tvertimot, svarte jeg varmt. De har støttet min tro paa menneskene. Kjærlighetens og dødens skjønne saga. SE å ed Han kom ut av den brændende bygning med den<noinclude></noinclude> qicta1ukxroi1stqxys7xoq2616goij 104 137170 320551 2026-05-10T02:20:29Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Han trykket min haand og gik henover En kvinde kom ham imøte. Jeg saa dem læne sig op til balustraden. Det var som om de klynget sig til hinanden. Jeg skimtet et lokket Titushode tæt ind til ham. Deres læber møttes. — Kjærligheten og livet, mumlet jeg og gik be- drøvet bort. RR verandaen. 320551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han trykket min haand og gik henover En kvinde kom ham imøte. Jeg saa dem læne sig op til balustraden. Det var som om de klynget sig til hinanden. Jeg skimtet et lokket Titushode tæt ind til ham. Deres læber møttes. — Kjærligheten og livet, mumlet jeg og gik be- drøvet bort. RR verandaen.<noinclude></noinclude> pvfzliobfgmpzjuu58cvvy63ajbzeht 104 137171 320552 2026-05-10T02:20:47Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ Ny side: Han trykket min haand og gik henover En kvinde kom ham imøte. Jeg saa dem læne sig op til balustraden. Det var som om de klynget sig til hinanden. Jeg skimtet et lokket Titushode tæt ind til ham. Deres læber møttes. — Kjærligheten og livet, mumlet jeg og gik be- drøvet bort. RR verandaen. 320552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han trykket min haand og gik henover En kvinde kom ham imøte. Jeg saa dem læne sig op til balustraden. Det var som om de klynget sig til hinanden. Jeg skimtet et lokket Titushode tæt ind til ham. Deres læber møttes. — Kjærligheten og livet, mumlet jeg og gik be- drøvet bort. RR verandaen.<noinclude></noinclude> qhpphkpjanwrgeu8yz6olmp5vbeswem 104 137172 320553 2026-05-10T02:21:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Copyright 1929 by Steenske Forlag Oslo, Norway Centraltrykkeriet Oslo 1929<noinclude><references/></noinclude> 9rxlzhksooares2i0iroap6774014b3 320590 320553 2026-05-10T02:51:53Z Øystein Tvede 3938 320590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> {{liten|Copyright 1929 by Steenske Forlag Oslo, Norway Centraltrykkeriet Oslo 1929}} </poem><noinclude><references/></noinclude> hagob6idu3s0cm67eqjs8ha4b6jeec3 320591 320590 2026-05-10T02:52:12Z Øystein Tvede 3938 320591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> {{c|{{liten|Copyright 1929 by Steenske Forlag Oslo, Norway Centraltrykkeriet Oslo 1929}}}} </poem><noinclude><references/></noinclude> c8hxcigd0uji3wmfxqyp6c3l6qx3isf 104 137173 320554 2026-05-10T02:22:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ØVRE RICHTER FRICH JOURNALISTEN OG FILMSTJERNEN ROMAN STEENSKE FORLAG OSLO<noinclude><references/></noinclude> ouf41jb7fay042qo99p7472ib3wr23k 320587 320554 2026-05-10T02:49:56Z Øystein Tvede 3938 320587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ØVRE RICHTER FRICH {{x-større|{{sp|JOURNALISTEN<br> OG FILMSTJERNEN}} ROMAN {{luft|4em}} {{sp|STEENSKE FORLAG OSLO}}}}<noinclude><references/></noinclude> s0zm1n6myghhlngju1c6wy4rjn3fg1g 320588 320587 2026-05-10T02:50:27Z Øystein Tvede 3938 320588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ØVRE RICHTER FRICH {{x-større|{{sp|JOURNALISTEN<br> OG FILMSTJERNEN}}}} ROMAN {{luft|4em}} {{sp|STEENSKE FORLAG OSLO}}}}<noinclude><references/></noinclude> 5osdj6t3g0arpar7fzi8yvkl7ts2zrb 320589 320588 2026-05-10T02:50:52Z Øystein Tvede 3938 320589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ØVRE RICHTER FRICH {{x-større|{{sp|JOURNALISTEN<br> OG FILMSTJERNEN}}}} {{liten|ROMAN}} {{luft|4em}} {{sp|STEENSKE FORLAG OSLO}}}}<noinclude><references/></noinclude> 8lsaocfygoqyn97lqdgov7d018t04r0 104 137174 320555 2026-05-10T02:22:41Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 320555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 137175 320556 2026-05-10T02:22:53Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 320556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 137176 320557 2026-05-10T02:23:03Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 320557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 137177 320558 2026-05-10T02:24:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{clear}} [[File:Journalisten og filmstjernen.pdf|page=1|500px|center]] {{clear}}<noinclude><references/></noinclude> kplxwqf02rkx7aicbun3b7yv7bslglg 0 137178 320586 2026-05-10T02:48:11Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" next="[[Journalisten og filmstjernen/01|I]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 320586 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" next="[[Journalisten og filmstjernen/01|I]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> hjlejj92rtjz216139opk8z5ds913nu 320616 320586 2026-05-10T11:19:00Z Øystein Tvede 3938 320616 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" next="[[Journalisten og filmstjernen/01|I]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=7 to=40 header=1 /> 6jp38ic7q4r0mr2glfv12bfirvwblmg 320623 320616 2026-05-10T11:22:18Z Øystein Tvede 3938 320623 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" next="[[Journalisten og filmstjernen/01|I]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=7 to=40 /> bkrnelrjnddnitw0yniy17acd145gax