Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.1 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 320894 319830 2026-05-11T00:24:30Z Øystein Tvede 3938 320894 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 8nhwdox3z9pdkzgux6b3r45og3dogvg 102 71554 320787 288904 2026-05-10T21:08:07Z Øystein Tvede 3938 320787 wikitext text/x-wiki {{ForfatterWD | sorter = Frich, Øvre Richter }} == Tekster == * ''[[Halvkunstnere]]'' (1925) * ''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' (1928) * ''[[Journalisten og filmstjernen]]'' (1929) === Jonas Fjeld-serien === * ''[[De knyttede næver]]'' (1911) * ''[[Kondoren]]'' (1912) * ''[[Guldaaren]]'' (1912) * ''[[De sorte gribbe]]'' (1913) * ''[[Den gyldne pest]]'' (1913) * ''[[I sølvlandets nat]]'' (1913) * ''[[Flyvefisken]]'' (1914) * ''[[Den røde taake]]'' (1914) * ''[[Havets øine]]'' (1915) * ''[[Donna Franceska]]'' (1916) * ''[[Hammerslaget]]'' (1917) * ''[[Lille Jonas Fjeld]]'' (1918) * ''[[Lucifers øie]]'' (1920) * ''[[Jorden som dreper]]'' (1921) * ''[[Pans fløyte]]'' (1922) * ''[[De udødelige dverger]]'' (1924) * ''[[Jacques Delmas forbandelse]]'' (1926) * ''[[Slangeblomsten fra Magdela]]'' (1927) * ''[[Storfjellets herre]]'' (1932) * ''[[Nordlysets datter]]'' (1934) * ''[[Menneskejegerne]]'' (1935) {{PD-old}} [[Kategori:Norske forfattere]] gn7vkzq8z0swi2bc09w065fb9njudzm 2 96869 320891 319677 2026-05-11T00:21:27Z Øystein Tvede 3938 320891 wikitext text/x-wiki <poem> '''Bøker på Wikikilden:''' {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Jules Barbey d'Aurevilly: ::[[Don Juans skjønneste Kjærlighed]] Alf B. Bryn: ::''[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]]'' ::''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' ::''[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]]'' Olaf Bull: ::''[[Mordet paa Bygdø]]'' ::''[[Oinos og Eros]]'' ::''[[De hundrede aar]]'' ::''[[Ignis ardens]]'' Theodor Caspari: ::''[[Polemiske Sonetter]]'' Paul Claudel: ::''[[Besøk i helvede]]'' Joseph Conrad: ::''[[Taifun]]'' Benjamin Constant: ::''[[Adolphe]]'' René Desvartes: ::''[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]'' Arthur Conan Doyle: ::''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' ::''[[Hunden fra Baskerville]]'' Charles Dickens: ::''[[En julesang]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 1]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 2]]'' Dostojevskij: ::''[[Krotkaja]]'' Arne Dybfest: ::''[[To noveller]]'' Sven Elvestad: ::''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' ::''[[Angsten]]'' ::''[[Himmel og hav]]'' ::''[[Aar og dag]] ::''[[Tindebestigerklubben]]'' (under arbeid) Evripides: ::''[[Bakkantinderne]]'' ::''[[Medea]]'' Flaubert: ::''[[Fru Bovary]]'' Frich: ::''[[Halvkunstnere]]'' ::''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' ::''[[Journalisten og filmstjernen]]'' Anatole France: ::''[[Min vens bok]]'' ::''[[Statholderen i Judæa og andre noveller]]'' ::''[[Sylvestre Bonnards forbrydelse]]'' ::''[[Thaïs]]'' ::''[[Vertshuset Dronning Gåsefot]]'' Goethe: ::''[[Hermann og Dorothea]]'' Gogol: ::''[[En mainat]]'' Irma Gram: ::''[[Litt om skikk og bruk før og nu]]'' Hamsun: ::''[[Sult]] ::''[[Mysterier]] ::''[[Det vilde kor]]'' Maurits Hansen: ::''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' Homer: ::''[[Odysseen]]'' ::''[[Iliaden]]'' Victor Hugo: ::''[[En dødsdømts siste dag 18..]]'' ::''[[De elendige]]'' Ragnhild Jølsen: ::''[[Ve's Mor]]'' ::''[[Rikka Gan]]'' ::''[[Efterlatte arbeider]]'' Kafka: ::[[Mordet]] Kaptein Seattle: ::''[[Lystyachtens hemmelighet]]'' Alexander L. Kielland: ::''[[Arbeidsfolk]]'' ::''[[Mennesker og Dyr]]'' Nils Kjær: ::''[[Essays. Fremmede Forfattere]]'' ::''[[Bøger og Billeder]]'' ::''[[Smaa Epistler]]'' ::Bind 5. Epistler og noveller Vilhelm Krag: ::''[[Nye Digte]]'' Lagerlöf: ::''[[Hr. Arnes Penge]]'' Erik Lie: ::''[[Erindringer fra et dikterhjem]] Jonas Lie: ::''[[Den Fremsynte]]'' Maupassant: ::[[Horla]] ::''[[Madame Telliers hus]]'' Max Mauser: ::''[[Dødsdiamanten]]'' Monsen: ::''[[Throndhjems Mysterier]]'' Anders Munch: ::''[[Ephemerer]]'' Rudolf Muus: ::''[[Ole Høilands Penge]]'' ::''[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]]'' ::''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'' ::''[[Kongesønnen fra Færøerne]]'' ::''[[Stjerneskud paa Ekeberg]]'' Regine Normann: ::''[[Berit Ursin]]'' John Paulsen: ::''[[Samliv med Ibsen]]'' Rocambole Pedersen: ::''[[Den forsvundne pølsemaker]]'' Platon: ::''[[Gjestebodet]]'' Kristofer Randers: ::''[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar]]'' Rainer Marie Rilke: ::''[[Brever til en ung dikter]]'' Roggen: ::''[[Bergens Mysterier]]'' Amalie Skram: ::''[[Professor Hieronimus]]'' ::''[[På Sct. Jørgen]]'' Christian Sparre: ::''[[Karl Monks oplevelser]]'' ::''[[Gamle Friks diamant]]'' (under arbeid) ::''[[Det hemmelighetsfulle skib]] (under arbeid) Robert Louis Stevenson: ::''[[Skatten paa Sjørøverøen]]'' Clara Tschudi: ::''[[Goethes moder]]'' ::''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]'' Sigrid Undset: ::''[[Ungdom. Digte]]'' ::''[[Steen Steensen Blicher]]'' Paul Valéry: ::''[[Omkring Degas]]'' Auguste de Villiers de l'Isle-Adam: ::[[Skafottets Hemmelighed]] Voltaire: ::''[[Candide]]'' Wergeland: ::''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' Winsnes: ::''[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen]]'' Hans Aanrud: ::''[[Storkarer]]'' Zweig: ::''[[Amok]]'' Zwilgmeyer: ::''[[Vi børn]]'' Dansk Wikisource: ::''Døden i Venedig'' ::''Kong Salomon og Jørgen Hattemager'' ::Irene Holm {{asterisme}} '''Utgaver på Det norske språk- og litteraturselskap:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/forord Familien Pehrsen]'' {{asterisme}} '''Bøker på bokselskap.no:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/denfransketragedie/tittelside Den franske tragedie]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/tittelside Familien Pehrsen]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/livetstriumf/tittelside Livets triumf]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/angsten/tittelside Angsten]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/defortapteshus/tittelside De fortaptes hus]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/bogerogbilleder/tittelside Bøger og Billeder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/fremmedeforfattere/tittelside Fremmede Forfattere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/smaaepistler/tittelside Smaa Epistler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterhjem/tittelside Erindringer fra et dikterhjem]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/throndhjemsmysterier/tittelside Throndhjems Mysterier]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaoriginaler/tittelside Gamle Kristiania-originaler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaminder/tittelside Gamle Kristiania-minder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/forstadsscener/tittelside Kristiania forstadsscener og deres skuespillere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterliv/tittelside Dikterliv i gamle Kristiania]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/polsemaker/tittelside Den forsvundne pølsemaker]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/karlmonk/tittelside Karl Monks oplevelser]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/gamlefriksdiamant/tittelside Gamle Friks diamant]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dethemmelighedsfuldeskib/tittelside Det hemmelighedsfulde skib]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/goethesmoder/tittelside Goethes moder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern1/tittelside Ludwig den anden – konge af Bayern]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern2/tittelside Ludwig den andens sidste dage]'' </poem> l0tqo10wscbqlska51rx10hdxg1ppot 320892 320891 2026-05-11T00:22:44Z Øystein Tvede 3938 320892 wikitext text/x-wiki <poem> '''Bøker på Wikikilden:''' {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Asta Graah Bolander ''[[Rænessancens Florens]]'' Jules Barbey d'Aurevilly: ::[[Don Juans skjønneste Kjærlighed]] Alf B. Bryn: ::''[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]]'' ::''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' ::''[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]]'' Olaf Bull: ::''[[Mordet paa Bygdø]]'' ::''[[Oinos og Eros]]'' ::''[[De hundrede aar]]'' ::''[[Ignis ardens]]'' Theodor Caspari: ::''[[Polemiske Sonetter]]'' Paul Claudel: ::''[[Besøk i helvede]]'' Joseph Conrad: ::''[[Taifun]]'' Benjamin Constant: ::''[[Adolphe]]'' René Desvartes: ::''[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]'' Arthur Conan Doyle: ::''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' ::''[[Hunden fra Baskerville]]'' Charles Dickens: ::''[[En julesang]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 1]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 2]]'' Dostojevskij: ::''[[Krotkaja]]'' Arne Dybfest: ::''[[To noveller]]'' Sven Elvestad: ::''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' ::''[[Angsten]]'' ::''[[Himmel og hav]]'' ::''[[Aar og dag]] ::''[[Tindebestigerklubben]]'' (under arbeid) Evripides: ::''[[Bakkantinderne]]'' ::''[[Medea]]'' Flaubert: ::''[[Fru Bovary]]'' Frich: ::''[[Halvkunstnere]]'' ::''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' ::''[[Journalisten og filmstjernen]]'' Anatole France: ::''[[Min vens bok]]'' ::''[[Statholderen i Judæa og andre noveller]]'' ::''[[Sylvestre Bonnards forbrydelse]]'' ::''[[Thaïs]]'' ::''[[Vertshuset Dronning Gåsefot]]'' Goethe: ::''[[Hermann og Dorothea]]'' Gogol: ::''[[En mainat]]'' Irma Gram: ::''[[Litt om skikk og bruk før og nu]]'' Hamsun: ::''[[Sult]] ::''[[Mysterier]] ::''[[Det vilde kor]]'' Maurits Hansen: ::''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' Homer: ::''[[Odysseen]]'' ::''[[Iliaden]]'' Victor Hugo: ::''[[En dødsdømts siste dag 18..]]'' ::''[[De elendige]]'' Ragnhild Jølsen: ::''[[Ve's Mor]]'' ::''[[Rikka Gan]]'' ::''[[Efterlatte arbeider]]'' Kafka: ::[[Mordet]] Kaptein Seattle: ::''[[Lystyachtens hemmelighet]]'' Alexander L. Kielland: ::''[[Arbeidsfolk]]'' ::''[[Mennesker og Dyr]]'' Nils Kjær: ::''[[Essays. Fremmede Forfattere]]'' ::''[[Bøger og Billeder]]'' ::''[[Smaa Epistler]]'' ::Bind 5. Epistler og noveller Vilhelm Krag: ::''[[Nye Digte]]'' Lagerlöf: ::''[[Hr. Arnes Penge]]'' Erik Lie: ::''[[Erindringer fra et dikterhjem]] Jonas Lie: ::''[[Den Fremsynte]]'' Maupassant: ::[[Horla]] ::''[[Madame Telliers hus]]'' Max Mauser: ::''[[Dødsdiamanten]]'' Monsen: ::''[[Throndhjems Mysterier]]'' Anders Munch: ::''[[Ephemerer]]'' Rudolf Muus: ::''[[Ole Høilands Penge]]'' ::''[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]]'' ::''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'' ::''[[Kongesønnen fra Færøerne]]'' ::''[[Stjerneskud paa Ekeberg]]'' Regine Normann: ::''[[Berit Ursin]]'' John Paulsen: ::''[[Samliv med Ibsen]]'' Rocambole Pedersen: ::''[[Den forsvundne pølsemaker]]'' Platon: ::''[[Gjestebodet]]'' Kristofer Randers: ::''[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar]]'' Rainer Marie Rilke: ::''[[Brever til en ung dikter]]'' Roggen: ::''[[Bergens Mysterier]]'' Amalie Skram: ::''[[Professor Hieronimus]]'' ::''[[På Sct. Jørgen]]'' Christian Sparre: ::''[[Karl Monks oplevelser]]'' ::''[[Gamle Friks diamant]]'' (under arbeid) ::''[[Det hemmelighetsfulle skib]] (under arbeid) Robert Louis Stevenson: ::''[[Skatten paa Sjørøverøen]]'' Clara Tschudi: ::''[[Goethes moder]]'' ::''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]'' Sigrid Undset: ::''[[Ungdom. Digte]]'' ::''[[Steen Steensen Blicher]]'' Paul Valéry: ::''[[Omkring Degas]]'' Auguste de Villiers de l'Isle-Adam: ::[[Skafottets Hemmelighed]] Voltaire: ::''[[Candide]]'' Wergeland: ::''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' Winsnes: ::''[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen]]'' Hans Aanrud: ::''[[Storkarer]]'' Zweig: ::''[[Amok]]'' Zwilgmeyer: ::''[[Vi børn]]'' Dansk Wikisource: ::''Døden i Venedig'' ::''Kong Salomon og Jørgen Hattemager'' ::Irene Holm {{asterisme}} '''Utgaver på Det norske språk- og litteraturselskap:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/forord Familien Pehrsen]'' {{asterisme}} '''Bøker på bokselskap.no:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/denfransketragedie/tittelside Den franske tragedie]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/tittelside Familien Pehrsen]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/livetstriumf/tittelside Livets triumf]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/angsten/tittelside Angsten]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/defortapteshus/tittelside De fortaptes hus]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/bogerogbilleder/tittelside Bøger og Billeder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/fremmedeforfattere/tittelside Fremmede Forfattere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/smaaepistler/tittelside Smaa Epistler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterhjem/tittelside Erindringer fra et dikterhjem]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/throndhjemsmysterier/tittelside Throndhjems Mysterier]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaoriginaler/tittelside Gamle Kristiania-originaler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaminder/tittelside Gamle Kristiania-minder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/forstadsscener/tittelside Kristiania forstadsscener og deres skuespillere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterliv/tittelside Dikterliv i gamle Kristiania]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/polsemaker/tittelside Den forsvundne pølsemaker]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/karlmonk/tittelside Karl Monks oplevelser]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/gamlefriksdiamant/tittelside Gamle Friks diamant]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dethemmelighedsfuldeskib/tittelside Det hemmelighedsfulde skib]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/goethesmoder/tittelside Goethes moder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern1/tittelside Ludwig den anden – konge af Bayern]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern2/tittelside Ludwig den andens sidste dage]'' </poem> eeh4vzxpcblqmvexynwfz2gu43vhxl7 320893 320892 2026-05-11T00:22:58Z Øystein Tvede 3938 320893 wikitext text/x-wiki <poem> '''Bøker på Wikikilden:''' {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Asta Graah Bolander ::''[[Rænessancens Florens]]'' Jules Barbey d'Aurevilly: ::[[Don Juans skjønneste Kjærlighed]] Alf B. Bryn: ::''[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]]'' ::''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' ::''[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]]'' Olaf Bull: ::''[[Mordet paa Bygdø]]'' ::''[[Oinos og Eros]]'' ::''[[De hundrede aar]]'' ::''[[Ignis ardens]]'' Theodor Caspari: ::''[[Polemiske Sonetter]]'' Paul Claudel: ::''[[Besøk i helvede]]'' Joseph Conrad: ::''[[Taifun]]'' Benjamin Constant: ::''[[Adolphe]]'' René Desvartes: ::''[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]'' Arthur Conan Doyle: ::''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' ::''[[Hunden fra Baskerville]]'' Charles Dickens: ::''[[En julesang]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 1]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 2]]'' Dostojevskij: ::''[[Krotkaja]]'' Arne Dybfest: ::''[[To noveller]]'' Sven Elvestad: ::''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' ::''[[Angsten]]'' ::''[[Himmel og hav]]'' ::''[[Aar og dag]] ::''[[Tindebestigerklubben]]'' (under arbeid) Evripides: ::''[[Bakkantinderne]]'' ::''[[Medea]]'' Flaubert: ::''[[Fru Bovary]]'' Frich: ::''[[Halvkunstnere]]'' ::''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' ::''[[Journalisten og filmstjernen]]'' Anatole France: ::''[[Min vens bok]]'' ::''[[Statholderen i Judæa og andre noveller]]'' ::''[[Sylvestre Bonnards forbrydelse]]'' ::''[[Thaïs]]'' ::''[[Vertshuset Dronning Gåsefot]]'' Goethe: ::''[[Hermann og Dorothea]]'' Gogol: ::''[[En mainat]]'' Irma Gram: ::''[[Litt om skikk og bruk før og nu]]'' Hamsun: ::''[[Sult]] ::''[[Mysterier]] ::''[[Det vilde kor]]'' Maurits Hansen: ::''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' Homer: ::''[[Odysseen]]'' ::''[[Iliaden]]'' Victor Hugo: ::''[[En dødsdømts siste dag 18..]]'' ::''[[De elendige]]'' Ragnhild Jølsen: ::''[[Ve's Mor]]'' ::''[[Rikka Gan]]'' ::''[[Efterlatte arbeider]]'' Kafka: ::[[Mordet]] Kaptein Seattle: ::''[[Lystyachtens hemmelighet]]'' Alexander L. Kielland: ::''[[Arbeidsfolk]]'' ::''[[Mennesker og Dyr]]'' Nils Kjær: ::''[[Essays. Fremmede Forfattere]]'' ::''[[Bøger og Billeder]]'' ::''[[Smaa Epistler]]'' ::Bind 5. Epistler og noveller Vilhelm Krag: ::''[[Nye Digte]]'' Lagerlöf: ::''[[Hr. Arnes Penge]]'' Erik Lie: ::''[[Erindringer fra et dikterhjem]] Jonas Lie: ::''[[Den Fremsynte]]'' Maupassant: ::[[Horla]] ::''[[Madame Telliers hus]]'' Max Mauser: ::''[[Dødsdiamanten]]'' Monsen: ::''[[Throndhjems Mysterier]]'' Anders Munch: ::''[[Ephemerer]]'' Rudolf Muus: ::''[[Ole Høilands Penge]]'' ::''[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]]'' ::''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'' ::''[[Kongesønnen fra Færøerne]]'' ::''[[Stjerneskud paa Ekeberg]]'' Regine Normann: ::''[[Berit Ursin]]'' John Paulsen: ::''[[Samliv med Ibsen]]'' Rocambole Pedersen: ::''[[Den forsvundne pølsemaker]]'' Platon: ::''[[Gjestebodet]]'' Kristofer Randers: ::''[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar]]'' Rainer Marie Rilke: ::''[[Brever til en ung dikter]]'' Roggen: ::''[[Bergens Mysterier]]'' Amalie Skram: ::''[[Professor Hieronimus]]'' ::''[[På Sct. Jørgen]]'' Christian Sparre: ::''[[Karl Monks oplevelser]]'' ::''[[Gamle Friks diamant]]'' (under arbeid) ::''[[Det hemmelighetsfulle skib]] (under arbeid) Robert Louis Stevenson: ::''[[Skatten paa Sjørøverøen]]'' Clara Tschudi: ::''[[Goethes moder]]'' ::''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]'' Sigrid Undset: ::''[[Ungdom. Digte]]'' ::''[[Steen Steensen Blicher]]'' Paul Valéry: ::''[[Omkring Degas]]'' Auguste de Villiers de l'Isle-Adam: ::[[Skafottets Hemmelighed]] Voltaire: ::''[[Candide]]'' Wergeland: ::''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' Winsnes: ::''[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen]]'' Hans Aanrud: ::''[[Storkarer]]'' Zweig: ::''[[Amok]]'' Zwilgmeyer: ::''[[Vi børn]]'' Dansk Wikisource: ::''Døden i Venedig'' ::''Kong Salomon og Jørgen Hattemager'' ::Irene Holm {{asterisme}} '''Utgaver på Det norske språk- og litteraturselskap:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/forord Familien Pehrsen]'' {{asterisme}} '''Bøker på bokselskap.no:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/denfransketragedie/tittelside Den franske tragedie]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/tittelside Familien Pehrsen]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/livetstriumf/tittelside Livets triumf]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/angsten/tittelside Angsten]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/defortapteshus/tittelside De fortaptes hus]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/bogerogbilleder/tittelside Bøger og Billeder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/fremmedeforfattere/tittelside Fremmede Forfattere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/smaaepistler/tittelside Smaa Epistler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterhjem/tittelside Erindringer fra et dikterhjem]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/throndhjemsmysterier/tittelside Throndhjems Mysterier]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaoriginaler/tittelside Gamle Kristiania-originaler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaminder/tittelside Gamle Kristiania-minder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/forstadsscener/tittelside Kristiania forstadsscener og deres skuespillere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterliv/tittelside Dikterliv i gamle Kristiania]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/polsemaker/tittelside Den forsvundne pølsemaker]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/karlmonk/tittelside Karl Monks oplevelser]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/gamlefriksdiamant/tittelside Gamle Friks diamant]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dethemmelighedsfuldeskib/tittelside Det hemmelighedsfulde skib]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/goethesmoder/tittelside Goethes moder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern1/tittelside Ludwig den anden – konge af Bayern]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern2/tittelside Ludwig den andens sidste dage]'' </poem> s2ngbmf7evppmpv2mdp9ot83cdqdibi 102 127286 320902 300243 2026-05-11T01:00:21Z Øystein Tvede 3938 320902 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 0 136193 320899 320047 2026-05-11T00:43:00Z Øystein Tvede 3938 320899 wikitext text/x-wiki <pages index="Platon Gjestebodet.pdf" next="[[Gjestebodet Innleiing|Innleiing]]" from=5 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Gjestebodet Innleiing|Innleiing]] * [[Gjestebodet Tekst|Gjestebodet]] * [[Gjestebodet Namn|Namn]] * [[Gjestebodet Andre opplysningar|Andre opplysningar]] }} [[File:Alte Nationalgalerie-Feuerbach-Das Gastmahl (Nach Platon). Zweite Fassung DSC8252.jpg|600px|center]] [[Kategori:Sakprosa]] [[Kategori:Tekster fra 1939]] fgj3w8qpruyjxv6imnwlfidn50vyn4b 0 136435 320898 319990 2026-05-11T00:41:48Z Øystein Tvede 3938 320898 wikitext text/x-wiki <pages index="Litt om skikk og bruk før og nu.pdf" next="[[Litt om skikk og bruk før og nu/01|Forord]]" from=8 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[File:Litt om skikk og bruk før og nu.pdf|page=5|500px|center]] <pages index="Litt om skikk og bruk før og nu.pdf" from=5 to=10 /> <pages index="Litt om skikk og bruk før og nu.pdf" from=118 to=118 /> [[Kategori:Sakprosa]] 18jyl5ncho1yuov73rxr846sohcoc7f 0 136711 320897 319942 2026-05-11T00:39:53Z Øystein Tvede 3938 320897 wikitext text/x-wiki <pages index="Karl Monks oplevelser.pdf" next="[[Karl Monks oplevelser/01|Indledning]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1897]] dmwcebw850aptn5a9h4msa347bbtb5f 106 136975 320735 320585 2026-05-10T20:05:10Z Øystein Tvede 3938 320735 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Journalisten og filmstjernen]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Øvre Richter Frich|Øvre Richter Frich]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Steenske Forlag |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1929 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Journalisten og filmstjernen/01|I.]], [[Journalisten og filmstjernen/02|II.]], [[Journalisten og filmstjernen/03|III.]], [[Journalisten og filmstjernen/04|IV.]], [[Journalisten og filmstjernen/05|V.]], [[Journalisten og filmstjernen/06|VI.]], [[Journalisten og filmstjernen/07|VII.]], [[Journalisten og filmstjernen/08|VIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/09|IX.]], [[Journalisten og filmstjernen/10|X.]], [[Journalisten og filmstjernen/11|XI.]], [[Journalisten og filmstjernen/12|XII.]], [[Journalisten og filmstjernen/13|XIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/14|XIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/15|XV.]], [[Journalisten og filmstjernen/16|XVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/17|XVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/18|XVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/19|XIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/20|XX.]], [[Journalisten og filmstjernen/21|XXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/22|XXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/23|XXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/24|XXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/25|XXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/26|XXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/27|XXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/28|XXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/29|XXIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/30|XXX.]], [[Journalisten og filmstjernen/31|XXXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/32|XXXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/33|XXXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/34|XXXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/35|XXXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/36|XXXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/37|XXXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/38|XXXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/39|XXXIX.]] }} qjjz2krk7mgkvszv1z0ovh2r3cc5xdq 104 136976 320909 320357 2026-05-11T02:01:22Z Øystein Tvede 3938 320909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I}} Med frakkekraven langt opover ørene og hænderne langt ned i lommene strævet Axel Geier sig mot østenstormen. Det var en tidlig morgen i Oslo og den unge journalist hadde en følelse av, at han var paa veien til Nordpolen. Det er en følelse, som ikke er ualmindelig hos norsk ungdom i begyndelsen av februar, hvor is og sne lægger sig som en tyk skorpe over folk og fædreland. Journalist Axel Geier vilde gjerne til Nordpolen. Det vil mange av Nansens og Amundsens landsmænd. Men han hadde faa betingelser for en slik færd. Det var saavidt at han kunde forcere sin lille spinkle forfrosne skikkelse nedover Slotsbakken til Karl Johans gate, hvis smukke linje helt var skjult av den fykende snestorm. «Lille Geier», som hans kolleger kaldte ham, manglet ikke energi og ærgjerrighet. Men Vorherre hadde i sin visdom glomt at utstyre ham med den legemlige kraft, som skal til for at spille en rolle i den verden, hvor sport og videnskap gaar side om side. Han var en pusling, som under alskens sygdomme hadde arbeidet sig frem gjennem barndommens og ungdommens etapper. At han ikke var død underveis skyldtes en opofrende og tapper mors kjærlige omsorg. Videnskaben vilde aldrig ha kunnet holde det ynkelige lille livslys, som tændtes for 19 somre siden i et fattig<noinclude><references/></noinclude> tfnrxw6x2bwwp6b6ambikt5qcdi5s2t 320910 320909 2026-05-11T09:33:23Z Øystein Tvede 3938 320910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I}} Med frakkekraven langt opover ørene og hænderne langt ned i lommene strævet Axel Geier sig mot østenstormen. Det var en tidlig morgen i Oslo og den unge journalist hadde en følelse av, at han var paa veien til Nordpolen. Det er en følelse, som ikke er ualmindelig hos norsk ungdom i begyndelsen av februar, hvor is og sne lægger sig som en tyk skorpe over folk og fædreland. Journalist Axel Geier vilde gjerne til Nordpolen. Det vil mange av Nansens og Amundsens landsmænd. Men han hadde faa betingelser for en slik færd. Det var saavidt at han kunde forcere sin lille spinkle forfrosne skikkelse nedover Slotsbakken til Karl Johans gate, hvis smukke linje helt var skjult av den fykende snestorm. «Lille Geier», som hans kolleger kaldte ham, manglet ikke energi og ærgjerrighet. Men Vorherre hadde i sin visdom glemt at utstyre ham med den legemlige kraft, som skal til for at spille en rolle i den verden, hvor sport og videnskap gaar side om side. Han var en pusling, som under alskens sygdomme hadde arbeidet sig frem gjennem barndommens og ungdommens etapper. At han ikke var død underveis skyldtes en opofrende og tapper mors kjærlige omsorg. Videnskaben vilde aldrig ha kunnet holde det ynkelige lille livslys, som tændtes for 19 somre siden i et fattig<noinclude><references/></noinclude> 0c79knx26db94mxy2jyblmyowtwqdxq 104 136978 320911 320618 2026-05-11T09:34:08Z Øystein Tvede 3938 320911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden side var der ingen tvil om, at den lille hadde arvet den avdøde poets svake legeme. Unge Axel hadde slet ingen helbred. Dag efter dag, aar efter aar maatte moren kjæmpe for at holde døden borte fra den lille kvistleilighet. Guttens skolegang blev avbrutt i maanedsvis, men da han var sjelden opvakt og lærenem, lykkedes det ham uten større vanskelighet at holde følge med sine kamerater. Den lille sykelige fyr hadde ikke mange venner. Han kunde ikke drive sport som de andre, han var ute av stand til at slaas og med misundelse og sorg sat han i frikvarterene i et hjørne av pladsen som en passiv tilskuer til sine skolekameraters vilde og herlige lek. De andre foraktet ham paa ubarmhjertige gutters vis og de lot det ikke mangle paa stikpiller og skjældsord, men de rørte ham ikke. De sørgmodige øine avvæbnet dem. Ridderligheten blandt den opvoksende ungdom er visselig paa en sørgelig retur, men endnu ikke helt utdød. Maaske de ynkelige rester forefindes som et atavistisk instinkt. Der var ogsaa noget andet ved den svake gut, som bidrog til at man sparte ham. Axel Geier hadde nemlig en platonisk interesse for idrætten, som aldrig sviktet. Han visste alt om moderne sportsmænd, deres nationalitet, chancer, ydelser og rekorder. I den retning var han et levende leksikon. Han kjendte ogsaa alt om film. Ingen stjerne var ham ubekjendt, tiltrods for at han sjelden hadde raad eller anledning til at overvære en forestilling. Han læste om dem i avisene, han rubricerte dem, holdt bok over det hvite lerrets ledende mænd og kvinder. Og eftersom han vokste op, begyndte han selv i hemmelighet og stilhet at skrive film om sterke mænd og skjønne kvinder.<noinclude></noinclude> 7gqzdz89gng1cvqn7asu4a612obgqtl 104 136979 320912 320619 2026-05-11T09:34:31Z Øystein Tvede 3938 320912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De stakkars mennesker er jo saaledes beskafne, at de fortrinsvis bygger sig templer for de guddomme, som ligger dem fjernest. Og styrken og skjønheten var Axel Geiers idealer. Til alles forbauselse overlevet den svake gut, hvis liv altid syntes at hænge i en traad, alskens ondartede sygdomme. Den gamle læge, som med visse mellemrum kravlet op i den Geierske kvistleilighet paa Grünerløkken, var allermest forbauset. Han hadde forlængst dømt lille Axel til døden, men nu lot det til, at hans patient skulde overleve ham selv. — Der findes en aandelig vitalitet, sa han en dag til en kollega, som er slik beskaffen, at den beseirer døden. Jeg har en patient, som i 16 aar har hat dødsspiren i sig. Men han gir sig ikke. Han vil ikke dø. Det er som om han har noget paa hjertet — et eller andet ugjort, som han vil fuldføre, før han dør. To aar efter tok Axel Geier artium. Det var morens stolteste dag. Men nu var ogsaa hendes kræfter opbrukt. En maaned efter tok hun farvel med verden og sin søn. Den gamle læge var en god mand. Han hjalp den morløse student efter bedste evne. Sorgen, som er en farligere sygdom end mange av dem, der herjer legemet, holdt paa at slukke den stakkars ynglings svake livsgnist. Men ogsaa den kom han over. Knokkelmanden vilde øiensynlig ikke ha ham. Da han vaagnet til liv paa Rikshospitalet, var moren begravet, bjemmet opløst. Den gamle læge sat ved hans seng. Hans nakke var bøiet, men de gode, blaa øine lyste av triumf. Vel — han var intet stort videnskabens lys. Kun en huslæge av den type, som næsten er forsvundet. Men ingen av de unge æskulaper<noinclude></noinclude> 48ipc7fb3n430o4gm8eblwz1sh32xog 320913 320912 2026-05-11T09:35:10Z Øystein Tvede 3938 320913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De stakkars mennesker er jo saaledes beskafne, at de fortrinsvis bygger sig templer for de guddomme, som ligger dem fjernest. Og styrken og skjønheten var Axel Geiers idealer. Til alles forbauselse overlevet den svake gut, hvis liv altid syntes at hænge i en traad, alskens ondartede sygdomme. Den gamle læge, som med visse mellemrum kravlet op i den Geierske kvistleilighet paa Grünerløkken, var allermest forbauset. Han hadde forlængst dømt lille Axel til døden, men nu lot det til, at hans patient skulde overleve ham selv. — Der findes en aandelig vitalitet, sa han en dag til en kollega, som er slik beskaffen, at den beseirer døden. Jeg har en patient, som i 16 aar har hat dødsspiren i sig. Men han gir sig ikke. Han vil ikke dø. Det er som om han har noget paa hjertet — et eller andet ugjort, som han vil fuldføre, før han dør. To aar efter tok Axel Geier artium. Det var morens stolteste dag. Men nu var ogsaa hendes kræfter opbrukt. En maaned efter tok hun farvel med verden og sin søn. Den gamle læge var en god mand. Han hjalp den morløse student efter bedste evne. Sorgen, som er en farligere sygdom end mange av dem, der herjer legemet, holdt paa at slukke den stakkars ynglings svake livsgnist. Men ogsaa den kom han over. Knokkelmanden vilde øiensynlig ikke ha ham. Da han vaagnet til liv paa Rikshospitalet, var moren begravet, hjemmet opløst. Den gamle læge sat ved hans seng. Hans nakke var bøiet, men de gode, blaa øine lyste av triumf. Vel — han var intet stort videnskabens lys. Kun en huslæge av den type, som næsten er forsvundet. Men ingen av de unge æskulaper<noinclude></noinclude> ms1h19gi3k9z14h3qa7xsvpfl2kqva0 104 136980 320900 320572 2026-05-11T00:45:06Z Øystein Tvede 3938 320900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sine nye teorier, sine kniver, klyper og tænger, hadde kunnet holde denne patient i live i 19 lange, spændende aar. Den gamle læge elsket dette blafrende liv. Hadde han været en menneskealder yngre, skulde han ha skrevet en værdifuld doktoravhandling om tilfældet Axel Geier. Nu maatte han nøie sig med den triumf at se, hvorledes den unge gut langsomt reiste sig og atter vaklet ind paa livets vanskelige vei. Den gamle doktor var selv en ensom mand. Hans sønner sat i gode akademiske stillinger rundt omkring i landet, hans døtre var gifte med omflakkende embedsmænd. Og hans to hustruer befandt sig i hver sin himmel. Han behøvet ikke at praktisere. Lille Axel var saa at si hans sidste patient. Og for ikke at miste det eneste bindeled med det kald, som han elsket, tok han Axel til sig. Paa denne maate kunde han til stadighet ha sit livs interessanteste tilfælde for øie og samtidig gjøre en god gjerning. Saaledes hændte det, at Axel Geier flyttet fra sin kvist paa Grånerløkken til et litet taarnværelse i Homansbyen, hvor Vorherres sol og doktorens kjærlige omsorg hurtig fik ham paa benene igjen. En dag forbauset han den gamle mand med den meddelelse, at han hadde faat plads som journalist i «Fremtiden». — Men kjære unge ven, sa doktoren hoderystende, . . . det gaar ikke. Journalist . . . nei, det maa jeg som din læge fraraade dig paa det bestemteste. Du kan ikke springe omkring i byen og samle nyheter, det forbyr din helbred dig. Den unge student smilte vemodig. — Alle mennesker skal jo bestille et eller andet, sa han med sin rolige og klare stemme. Jeg kan<noinclude></noinclude> gsvp1rcndx57i32e6zjg91cu89pwdaf 320914 320900 2026-05-11T09:35:53Z Øystein Tvede 3938 320914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sine nye teorier, sine kniver, klyper og tænger, hadde kunnet holde denne patient i live i 19 lange, spændende aar. Den gamle læge elsket dette blafrende liv. Hadde han været en menneskealder yngre, skulde han ha skrevet en værdifuld doktoravhandling om tilfældet Axel Geier. Nu maatte han nøie sig med den triumf at se, hvorledes den unge gut langsomt reiste sig og atter vaklet ind paa livets vanskelige vei. Den gamle doktor var selv en ensom mand. Hans sønner sat i gode akademiske stillinger rundt omkring i landet, hans døtre var gifte med omflakkende embedsmænd. Og hans to hustruer befandt sig i hver sin himmel. Han behøvet ikke at praktisere. Lille Axel var saa at si hans sidste patient. Og for ikke at miste det eneste bindeled med det kald, som han elsket, tok han Axel til sig. Paa denne maate kunde han til stadighet ha sit livs interessanteste tilfælde for øie og samtidig gjøre en god gjerning. Saaledes hændte det, at Axel Geier flyttet fra sin kvist paa Grünerløkken til et litet taarnværelse i Homansbyen, hvor Vorherres sol og doktorens kjærlige omsorg hurtig fik ham paa benene igjen. En dag forbauset han den gamle mand med den meddelelse, at han hadde faat plads som journalist i «Fremtiden». — Men kjære unge ven, sa doktoren hoderystende, . . . det gaar ikke. Journalist . . . nei, det maa jeg som din læge fraraade dig paa det bestemteste. Du kan ikke springe omkring i byen og samle nyheter, det forbyr din helbred dig. Den unge student smilte vemodig. — Alle mennesker skal jo bestille et eller andet, sa han med sin rolige og klare stemme. Jeg kan<noinclude></noinclude> 66qip4ukr6abmq1d2p0u7t8r2d2mo02 104 136981 320901 320573 2026-05-11T00:45:35Z Øystein Tvede 3938 320901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maaske ikke springe omkring — som du sier —, men mine øine feiler ikke noget. Jeg kan for eksempel se andre springe og skrive om det. En ven av mig har ordnet det for mig. Jeg er ansat som medarbeider i sportsredaktionen for 180 kroner om maaneden. Doktoren slap sin langpipe av forfærdelse. Han vilde nødig si at Axel Geiers eneste fremtidsmulighet var at ta stilling som patient. Dertil var han overordentlig skikket, men nu kom den ulykkelige yngling og vilde være journalist — ja sportsmedarbeider. — Jeg forstaar ikke riktig, mumlet han og samlet op sin pipe. . . Din helbred er jo ikke av den art og . . . For første gang saa den gamle læge et uttryk i sin patients øine, som han aldrig før hadde opdaget. Det var et kjølig og skarpt glimt, der hugget hans indvendinger av. — Alle mennesker har en opgave i livet, sa Axel Geier rolig og knyttet uvilkaarlig sine magre hænder. Du har været meget god imot mig og uten dig vilde jeg forlængst ha været ute av spillet. Men jeg kan ikke leve paa den maaten. Jeg maa utrette noget — som alle andre. Det skylder jeg min mors minde . . . det skylder jeg ogsaa dig. Maaske jeg ogsam har en liten opgave her i livet. Og nu er jeg 19 aar . . . Den ærværdige læge vilde svare, men da han saa taarene i guttens øine, taug han . . . Og saaledes hændte det, at Axel Geier hin februarmorgen kjæmpet sig gjennem snestormen nedover Karl Johans gate for at indta sin plads i «Fremtidens» redaktion.<noinclude></noinclude> h98x49z14ppxp0y88ywuio313x23xru 320915 320901 2026-05-11T09:36:13Z Øystein Tvede 3938 320915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maaske ikke springe omkring — som du sier —, men mine øine feiler ikke noget. Jeg kan for eksempel se andre springe og skrive om det. En ven av mig har ordnet det for mig. Jeg er ansat som medarbeider i sportsredaktionen for 180 kroner om maaneden. Doktoren slap sin langpipe av forfærdelse. Han vilde nødig si at Axel Geiers eneste fremtidsmulighet var at ta stilling som patient. Dertil var han overordentlig skikket, men nu kom den ulykkelige yngling og vilde være journalist — ja sportsmedarbeider. — Jeg forstaar ikke riktig, mumlet han og samlet op sin pipe. . . Din helbred er jo ikke av den art og . . . For første gang saa den gamle læge et uttryk i sin patients øine, som han aldrig før hadde opdaget. Det var et kjølig og skarpt glimt, der hugget hans indvendinger av. — Alle mennesker har en opgave i livet, sa Axel Geier rolig og knyttet uvilkaarlig sine magre hænder. Du har været meget god imot mig og uten dig vilde jeg forlængst ha været ute av spillet. Men jeg kan ikke leve paa den maaten. Jeg maa utrette noget — som alle andre. Det skylder jeg min mors minde . . . det skylder jeg ogsaa dig. Maaske jeg ogsaa har en liten opgave her i livet. Og nu er jeg 19 aar . . . Den ærværdige læge vilde svare, men da han saa taarene i guttens øine, taug han . . . Og saaledes hændte det, at Axel Geier hin februarmorgen kjæmpet sig gjennem snestormen nedover Karl Johans gate for at indta sin plads i «Fremtidens» redaktion.<noinclude></noinclude> 2hwisbrbr17qodxqumoccef1fkgn6sq 104 136982 320916 320574 2026-05-11T09:37:13Z Øystein Tvede 3938 320916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|II.}} I redaktørens forværelse sat der en ung dame og klapret paa en skrivemaskin. Hun var ikke helt ung, men meget smuk — med lyse, gutteagtige tituskrøller. Av og til kastet hun et træt blik ut vinduet, hvor snefnuggene hvirvlet forbi i en vild heksedans. Det lot til at dette syn opkvikket hende noget. De blaagraa øine, som ellers var fulde av knivskarp, avvisende kjølighet, blev milde, længselsfulde — næsten drømmende. Men antichambreringsdamer paa et moderne kontor faar liten tid til at beskjæftige sig med drømme og længsler. De er en type for sig og der skal mange gode lys og lykter til for at finde kvinder, som har evnen til at bevokte en redaktions allerhelligste. Mimi Fersen var et fund. Hun hadde gaat den kvindelige journalists tornestrødde vei, — uten at gjøre sig særlig bemerket. Hun arbeidet meget paalidelig, hendes interviewer var greie og klare, hendes referater udmerket set gjennem stenografiske briller og hun hadde god sans for reportage. Men den unge dame led av den samme selvkritiske ængstelse, som i tidernes løp har ødelagt saa mangen journalistisk evne. Hun kunde ikke slippe sig løs, men arbeidet altid under en skrupuløs kontrol, der hænger som et blylod paa saamange dyktige og samvittighetsfulde skribenters utvikling. Enhver stor avis har god bruk for den slags journalister, de travle slitere, som i tidens fylde faar en guldklokke med kjede og en hædrende kompresnotis. Men den moderne presse kræver ganske andre typer for at naa ind til publikums hjerte. Ikke netop sproglige artister og klissede litteraturjobbere, men<noinclude></noinclude> 87ighusof5imez10hum50b4frgmzbgs 104 136983 320917 320575 2026-05-11T09:37:44Z Øystein Tvede 3938 320917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mænd og kvinder med tidens tempo i sine hjerneceller og nuets pulsslag i sine aarer og hjertekamre. Der findes noget, som heter ''hændelsernes romantik''. Det er den, der gjør en avis til et levende organ, en tidsføler og en profet, som ikke bare arbeider med dagens kjendsgjerninger, men ser dem i perspektivet av en uavladelig bølgende fremtidig rotation. Det er mulig at den unge kvindelige journalist ved synet av de viltre snefnug som kom og gik utenfor de store speilglasruter, spekulerte paa disse journalistikens mysterier. De hvite krystaller, som hvirvlet forbi, var jo et billede paa det mylder, hvori hun selv repræsenterte et av de aller mindste snekorn. Med et suk vendte hun sig atter mot skrivemaskinen og klapret videre. Det var en kontrakt med en eller anden forfatter om en føljeton. Fra redaktørens kontor hørte hun en kraftig stemme tversigjennem de dobbelte filtdører og uvilkaarlig trommet hun fortere paa sin remington. Klokken var ikke mere end 9 om morgenen, men den malmfulde røst ved siden av var som et signal til et kjæmpedampskibs maskin: Fuld fart forover! Chefen befandt sig ved hustelefonen og «Fromtiden» bevæget sig allerede med stor hastighet ind mot en ny dag. Det klapret i dører, det hvinet i telefoner og helt ute i sætteriet hørte man linotypernes enstonige knepren, mens de aat dagens første manuskripter. Redaktøren stak sit kraftige hode ind i forværelset med et hurtig «Godmorgen — jeg vil ikke forstyrres den første halve time.» Saa forsvandt han. Like efter kom der en liten fyr ind. Mimi Fersen<noinclude></noinclude> hsium1tvo2o8ul27nlf7gyjd4r48deg 320918 320917 2026-05-11T09:38:53Z Øystein Tvede 3938 320918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mænd og kvinder med tidens tempo i sine hjerneceller og nuets pulsslag i sine aarer og hjertekamre. Der findes noget, som heter ''hændelsernes romantik''. Det er den, der gjør en avis til et levende organ, en tidsføler og en profet, som ikke bare arbeider med dagens kjendsgjerninger, men ser dem i perspektivet av en uavladelig bølgende fremtidig rotation. Det er mulig at den unge kvindelige journalist ved synet av de viltre snefnug som kom og gik utenfor de store speilglasruter, spekulerte paa disse journalistikens mysterier. De hvite krystaller, som hvirvlet forbi, var jo et billede paa det mylder, hvori hun selv repræsenterte et av de aller mindste snekorn. Med et suk vendte hun sig atter mot skrivemaskinen og klapret videre. Det var en kontrakt med en eller anden forfatter om en føljeton. Fra redaktørens kontor hørte hun en kraftig stemme tversigjennem de dobbelte filtdører og uvilkaarlig trommet hun fortere paa sin remington. Klokken var ikke mere end 9 om morgenen, men den malmfulde røst ved siden av var som et signal til et kjæmpedampskibs maskin: Fuld fart forover! Chefen befandt sig ved hustelefonen og «Fremtiden» bevæget sig allerede med stor hastighet ind mot en ny dag. Det klapret i dører, det hvinet i telefoner og helt ute i sætteriet hørte man linotypernes enstonige knepren, mens de aat dagens første manuskripter. Redaktøren stak sit kraftige hode ind i forværelset med et hurtig «Godmorgen — jeg vil ikke forstyrres den første halve time.» Saa forsvandt han. Like efter kom der en liten fyr ind. Mimi Fersen<noinclude></noinclude> 4a88zkrthu9lykstmohhlnzhc0xa0wt 104 136984 320919 320576 2026-05-11T09:39:31Z Øystein Tvede 3938 320919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rynket sine bryn. Der var ingen anmeldt fra portierens telefon, og hun likte ikke, at der kom folk uanmeldt. Hvem skal De tale med, spurte hun uten at avbryte sit arbeide. — Med redaktøren, lød en blid og sagtmodig stemme. — Er De blit tilsagt? — Nei. Men sportsredaktøren sa, at jeg skulde melde mig for chefen, før jeg begyndte mit arbeide. — Kom igjen om en halv time, sa den smukke cerberus koldt og trak den færdigskrevne kontrakt ut av maskinen med en bevægelse som hun samtidig vilde feie besøkeren ut av rummet. Den lille mand gik nølende hen til døren. Han saa ynkelig og forpjusket ut, da han grep i dørhanken. Frøken Mimi vendte sig for første gang mot ham og fanget et blik fra de store melankolske øine. Hendes stilling hadde git hende en viss evne til at bedømme folk. Gutten derborte lignet ikke nogen, hun pleide at se. Han var omhyggelig indpakket i en ulster med et tykt uldskjerf om halsen. Paa benene hadde han galocher. Men tiltrods for denne solide indpakning saa det ut som om han frøs. Det var et billede paa svakhet og træthet, som talte til hendes kvindelige medlidenhet. — De kan godt vente her, sa hun og reiste sig. Hendes stemme hadde ikke mistet sit kjølige, forretningsmæssige præg, men der var et andet uttryk i de blaagraa øine. — Det er meget venlig av Dem, frøken, sa han og slap dørhanken . . . og hvis jeg kunde faa lov til at sitte ned et øieblik . . .<noinclude></noinclude> 22rhzsaqxmkqbusvew1ba9y066r73un 104 136985 320920 320577 2026-05-11T09:39:59Z Øystein Tvede 3938 320920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den unge dame hadde en følelse av, at skikkelsen ved døren vaklet hen paa nærmeste stol. — Befinder De Dem ikke riktig vel, spurte hun næsten venlig. Maaske jeg kan hjælpe Dem av med tøiet. Her er godt og varmt. Og uten at avvente hans svar tok hun den litt luslitte pelshue ut av hans haand og hjalp ulsteren av ham. — Det er et forfærdelig veir, mumlet den unge mand undskyldende og saa forskræmt ut vinduet . . . Jeg har aldrig været ute i en slik snestorm og jeg er ikke riktig sterk. Mimi Fersen blev rent bløt om hjertet. Og denne stakkars tynde fyr med de smale skuldre og den daarlige krop skulde være sportsmedarbeider. Hvorledes kunde det være mulig. Hun hadde trod at det bare var en halvvoksen gut, men de store og smukke øine i det bleke ansigt, hvor sykdom og legemlig smerte hadde ridset mange smaa rynker, hadde et næsten gammelklokt uttryk. Der laa hende nogen trøstende ord paa læberne, men hun fik dem ikke frem. Saa vendte hun tilbake til skrivemaskinen og telefonene, som kimet uavladelig. Av og til kastet hun et blik hen paa skikkelsen i skindsofaen. Det saa ut som om han kom sig. En svak rødme tegnet sig paa det lille aristokratiske ansigt med de fint tegnede træk. Han lænte hodet fremover som en der lytter, og de lange, tynde hænder aapnet og lukket sig om de spidse knær. Haandleddene saaes ikke, for de var dækket av pulsvanter. Damen ved skrivemaskinen rynket de lyse bryn. Mandfolk med pulsvanter er vel noget av det ynkeligste, som findes, tænkte hun. Naar alt kommer til alt, saa har han vel ogsaa bomuldsdotter i ørene . . .<noinclude></noinclude> inoqlfsfna0678aghzifas5w2h39ypq 104 136986 320921 320584 2026-05-11T09:40:30Z Øystein Tvede 3938 320921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I samme øieblik vendte den bleke yngling hodet. . . jo ganske riktig, der lyste den hvite bomuld i de smaa lyserøde ører. Mimi Fersen var en meget alvorlig dame. Men nu lo hun pludselig — en liten klokkeklar, livsglad ungpikelatter. Hun grep sig hurtig i det og saa sig forfærdet om. En liten solstraale brøt sig gjennom de flyvende fnug utenfor {{. . .}} Hun kastet et stjaalent blik hen paa den vordende sportsmedarbeider og møtte et par smilende øine. — Nu faar vi snart godveir, sa han stille. — Det tror jeg ikke, mumlet hun avvisende og begyndte med pludselig kraft at bearbeide skrivemaskinen. Men denne gang hadde hun intet papir mellem rullene. Det ringte samtidig i hustelefonen og den almindelige telefon. Med en følelse av lettelse over denne vanlige avbrytelse grep hun begge mikrofoner med hver sin hand og var kort efter indflettet i en dobbelt samtale. — Redaktøren? Han er optat for øieblikket. Men hvis De vil ringe om en halv time. . . . Naa saa det er Pettersen . . . Den nye sportsmedarbeider? Han sitter her og venter paa redaktøren — ja ja jeg skal si fra . . . En halv time eller maaske 20 minutter. . . vel jeg skal hilse fra professoren og si det haster. . . Farvel, hr. professor! . . . Naa Pettersen, hvad var det igrunden De vilde. . . Professor Langbal kunde aldrig bli færdig i den anden telefon. . . ja, ja . . . Axel Geier, sa De, det er formodentlig den herre, som venter paa chefen . . . naa vær nu forsiktig . . . Et halvt minut efter la antichambreringsdamen hustelefonen fra sig.<noinclude></noinclude> bdb0m31p46349w8c73fqiyhn6atznap 104 136987 320922 320578 2026-05-11T09:41:51Z Øystein Tvede 3938 320922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Formodentlig hr. Axel Geier, spurte hun henvendt til den unge mand. Han reiste sig og bukket. — Det var sportsredaktøren. Han vilde ha fat i Dem. De skulde sættes til et eller andet arbeide, men jeg sa, at De foreløbig var optat. Si mig, — kjender De redaktør Pettersen? — Nei, jeg har kun talt med ham et øieblik. — Han har et noget eiendommelig væsen, fortsatte hun, men mener ikke saa meget med det . . . Mimi Fersen fik ikke anledning til at orientere den nye medarbeider med hensyn til redaktør Pettersens psyke, for filtdørene blev slaat op paa vidt gap og en høi kraftig mand viste sig paa tærskelen . . . — Kontrakten! sa han og strakte handen frem. Den unge dame rakte ham et stort papir. — Er summene utfyldt? — Nei. — Godt! Chefredaktøren klappet kjævene sammen med et smeld som en laas, der slaar igjen. Han fik saa øie paa lille Axel Geier, som hadde reist sig. — Hvem er det? spurte han. — Det er den nye sportsmedarbeider, Axel Goier, svarte frøken Fersen, . . . Pettersen vilde, at han først skulde snakke med Dem. — Hum, knurret den høie mand og maalte den bleke yngling med et misfornøid blik, . . . Vil De komme indenfor, men kvikt! Antechambreringsdamen san filtdørene lukke sig. Hun sukket uvilkaarlig. — Et lam mellem løver, mumlet hun. Saa hylte atter telefonene.<noinclude></noinclude> r4rne5ks7ag8shoatpdas6w91eppr05 320923 320922 2026-05-11T09:42:19Z Øystein Tvede 3938 320923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Formodentlig hr. Axel Geier, spurte hun henvendt til den unge mand. Han reiste sig og bukket. — Det var sportsredaktøren. Han vilde ha fat i Dem. De skulde sættes til et eller andet arbeide, men jeg sa, at De foreløbig var optat. Si mig, — kjender De redaktør Pettersen? — Nei, jeg har kun talt med ham et øieblik. — Han har et noget eiendommelig væsen, fortsatte hun, men mener ikke saa meget med det . . . Mimi Fersen fik ikke anledning til at orientere den nye medarbeider med hensyn til redaktør Pettersens psyke, for filtdørene blev slaat op paa vidt gap og en høi kraftig mand viste sig paa tærskelen . . . — Kontrakten! sa han og strakte handen frem. Den unge dame rakte ham et stort papir. — Er summene utfyldt? — Nei. — Godt! Chefredaktøren klappet kjævene sammen med et smeld som en laas, der slaar igjen. Han fik saa øie paa lille Axel Geier, som hadde reist sig. — Hvem er det? spurte han. — Det er den nye sportsmedarbeider, Axel Geier, svarte frøken Fersen, . . . Pettersen vilde, at han først skulde snakke med Dem. — Hum, knurret den høie mand og maalte den bleke yngling med et misfornøid blik, . . . Vil De komme indenfor, men kvikt! Antechambreringsdamen saa filtdørene lukke sig. Hun sukket uvilkaarlig. — Et lam mellem løver, mumlet hun. Saa hylte atter telefonene.<noinclude></noinclude> 09ywyq9ctuxso348p4ou3ejnheu5r4e 104 136988 320924 320579 2026-05-11T09:42:37Z Øystein Tvede 3938 320924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Karl Johan Pettersen var en mægtig mand. En sportsredaktør i en moderne avis med agtelse for sine abonnenter har meget at si og der findes de dage, da hans røst hæver sig over selve chefredaktørens løvebrøl. Det skal siges til Pettersens ros, at han hadde arbeidet sig opad med en utvilsom energi. Der var en tid, da han som en fremadstræbende gut hadde hentet øl til typografene i en liten vaklende sportsavis. Senere var han avancert til maskinsætter, men aabenbarte ikke noget særlig talent i dette krævende arbeide. Derimot gjorde hans smaa leilighetsvise referater fra de mindre sportsstevner ikke liten lykke. For Karl Johan var idrætsmand paa sin hals. Han fusket i al slags sport, og da han saa godt ut og hadde adskillige legemlige gaver, lyktes det ham til slut at klore sig fast til idrætsbladenes spalter for alvor. Og dermed var Karl Johan Pettersens fremtidslinje klart og sikkert opstukket. Efterhaanden kvalte han alle de andre sportsjournalister med sin uhyre omstændelighet, sin sirupstrukne sakkyndighet og sin buldrende selvili Og en vakker dag sat han som «Fremtidens» sportsredaktør og sørget for fædrelandets sportslige ære. Vi finder ham ogsaa paa sit kontor den morgenstund, da lille Axel Geier rykket ind i chefens allerhelligste for at besigtiges og vurderes, før han sendtes videre til specialavdelingen. Det mægtige overhode hadde det paa den maaten, at han personlig vilde undersøke alle de hjul, som skulde bidra til bladets sukces. Men Karl Johan Pettersen var i et gyselig humør. For det første spøkte en sportsseksa, der som bekjendt<noinclude></noinclude> czar1gee34gsllwdjv94e1cfmy7bwqp 104 137002 320739 320612 2026-05-10T20:10:02Z Øystein Tvede 3938 320739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Det er en meget dannet dame. Men nu mente vi, at Deres søster kunde bli med — for anstands skyld. — En anstandsdame paa 16 aar. Nei min gode Karl Johan Pettersen. Det gaar ikke. Denne skibsreder Paalsen er en liderlig kumpan og hans forlovede vil jeg ikke tale om i godt selskap. Og De selv — naa! Redaktøren reiste sig paafaldende hurtig. — Det er merkelig, hvor dydig Deer bliti det siste, sa han hidsig {{. . .}} Ingen er mere god nok for Dem. Jeg skulde tro, at en ung dame skulde være tryg under den kongelige norske seilforenings flag. Og forresten frøken Fersen, saa vet jeg jo, at De ikke tidligere har været saa nøie paa det. Men som De vil. Farvel! Med en litt paafaldende hast forsvandt den velklædte seiler ut døren. Det saa ut som om han fryktet en eller anden eksplosion indenfor skranken. Hans frykt var ikke helt uten grund. For Mimi Fersens bleke ansikt hadde fortrukket sig til ukjendelighet, hendes øine gnistret av hat og den høire haand knyttet sig om en brevpresser. Kun langsomt gjenvandt hun sin fatning. — Sportsdyr! mumlet hun. Og med en taareløs hulken sank hendes hode ned mellem hendes hænder.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|VI.}} — Den gik altsaa ikke, sa skibsreder Paalsen og tømte sit glas... Forresten synd, jeg har aldrig set saa vakkert pikebarn. Karl Johan Pettersen trak haken ind til halsen. Det<section end="2"/><noinclude></noinclude> hu2qj5hmn0w7j2uue708j85abuvqnon 104 137007 320743 320628 2026-05-10T20:13:42Z Øystein Tvede 3938 320743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>søkte hen til midtgangen, hvor en ung pike langsomt kom gaaende opover den store sal. Men det var ikke bare Paalsens vandblaa øine som fulgte hende. Det saa ut som om hun trak alles blik til sig. Hun var ogsaa et syn som hun gik der lille Signe Fersen i sin enkle hvite kjole. Hendes store drømmende dypblaa øine, de litt svulmende læber under den svakt bøiede næse, det halvkrøllede gyldne haar, som bølget under den hvite baret, den fuldendte skikkelse, som vugget fremover i en lat, næsten eggendo ynde, — alt samlet sig til en ungpikecharme, som mindet om en skjøn prinsesse i et av livets og længselens marge utrykte eventyr. Hun skulde ogsaa bli en prinsesse. Men det ante ikke sportsredaktør Pettersen, som gik hende imøte med den brede gomytlighet, der kjendetegner den litt alderstegne, men ikke helt ufarlige Don Juan. Og det anet heller ikke skibsreder Paalsen med den store bankkonto og de slunkne sjælelige aktiva.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|VII.}} Der var skedd et under med Axel Geier og hans protektor, den gamle læge, syntes at bli yngre av stolthet og forundring. Den lille journalist hvis liv i aarrækker hadde hængt i et haar, var hans store «tilfælde». Og dette tilfælde spillet i hans journal en meget betydningsfuld rolle. Den alderstegne doktor var ikke noget stort lys for den medicinske videnskap, han tilhørte den nu snart utdøde gruppe, som kaldes huslæger, pene og dannede mænd, der kvikket op i familielivet og var til trøst og husvalelse, naar det knep i smaa<section end="2"/><noinclude></noinclude> 0qxpmy9rywylnrasqvfep2t5oiszhyj 320744 320743 2026-05-10T20:14:04Z Øystein Tvede 3938 320744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>søkte hen til midtgangen, hvor en ung pike langsomt kom gaaende opover den store sal. Men det var ikke bare Paalsens vandblaa øine som fulgte hende. Det saa ut som om hun trak alles blik til sig. Hun var ogsaa et syn som hun gik der lille Signe Fersen i sin enkle hvite kjole. Hendes store drømmende dypblaa øine, de litt svulmende læber under den svakt bøiede næse, det halvkrøllede gyldne haar, som bølget under den hvite baret, den fuldendte skikkelse, som vugget fremover i en lat, næsten eggendo ynde, — alt samlet sig til en ungpikecharme, som mindet om en skjøn prinsesse i et av livets og længselens marge utrykte eventyr. Hun skulde ogsaa bli en prinsesse. Men det ante ikke sportsredaktør Pettersen, som gik hende imøte med den brede gemytlighet, der kjendetegner den litt alderstegne, men ikke helt ufarlige Don Juan. Og det anet heller ikke skibsreder Paalsen med den store bankkonto og de slunkne sjælelige aktiva.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|VII.}} Der var skedd et under med Axel Geier og hans protektor, den gamle læge, syntes at bli yngre av stolthet og forundring. Den lille journalist hvis liv i aarrækker hadde hængt i et haar, var hans store «tilfælde». Og dette tilfælde spillet i hans journal en meget betydningsfuld rolle. Den alderstegne doktor var ikke noget stort lys for den medicinske videnskap, han tilhørte den nu snart utdøde gruppe, som kaldes huslæger, pene og dannede mænd, der kvikket op i familielivet og var til trøst og husvalelse, naar det knep i smaa<section end="2"/><noinclude></noinclude> 3xpcqbbnfvvrmjthhcgad6stgex8b73 104 137012 320747 320633 2026-05-10T20:16:12Z Øystein Tvede 3938 320747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>landske aviser, men der var noget som holdt ham tilbake. Aldrig hadde hans gamle ven, hvis glade og muntre ansikt han i de mange aar hadde set lænet over sit sykeleie, talt slik til ham. Det var som en røst fra en fjern egn. Da ringte det i telefonen. Journalisten grep den nervøst. Det var chefredaktøren. — Maa jeg takke Dom, Geier, for artikelen idag, san lød den klare, mandige stemme {{. . .}} Den har vakt opsikt. Et par filmsagenter har allerede skjældt mig huden fuld. Det er et godt tegn. Hold frem som De stevner! {{. . .}} De kan jo skrive. Her findes ikke mange i dette land som kan det! — — Den unge journalist la forvirret mikrofonen paa plads. Hans øine straalet. Henrykt sprang han ned trappene for at bringe sin protektor den glædelige nyhet. Men han blev staaende paa terskelen til røkeværelset. Doktoren sat i den dype lænestol med pipen i munden. Men hans hode var sunket om paa siden og øinene stirret ind i en dyp fjernhet. Den gamle huslæge var død.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|VIII.}} Træt og sliten ordnet Mimi Fersen sit kontorbord, pakket skrivemaskinen ind i sit futteral og laste skufferne. Klokken var henimot fem om eftermiddagen og den ulidelige varme, som hadde strømmet ind de aapne vinduer, begyndte at gi sig litt.<section end="2"/><noinclude></noinclude> 8tl0iq9xavczqqcz15s2hlzioydfh33 104 137023 320646 320404 2026-05-10T12:01:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|X.}} Og de glohete julidage beleiret uavladelig Oslo. Alt folk strømmet ut av byen for at gjøre sig det ubekvemt paa landet og stride den gode kamp med lopper, myg, stenhaarde senge og snorkende naboskap. Gudskelov — der findes kloke mennesker endnu, som vet, at storbyene er de rigtige steder for sommerglæder. Der kan man organisere sig mot varmen, der skinner isblokkene, der perler den livgivende kulsyre i kjølige skygger og ingen fluer krydrer ens jordbær. Vel — der brøler ingen kjør, ingen svin roter sig i seig ildelugt, intet musikalsk hvepsebol fryder ens øre og ingen flittige myrer blander sig op i ens margarin. Men saa føler man sig til gjengjæld for en gangs skyld alene i storbyen sammen med en del likesindede, som ikke undser sig for at ta det rolig og nyde den herlige solforlatte idé, som kredser om begrepet skygge. Aldrig er skyggen saa værdifuld som i juli maaned. Da føles solen, der i virkeligheten er jordens konkurrent og fiende,som en svagt ætsende gift, der fornegrer vor hud og omtumler os med alskens ultraviolet straalevæsen. Aldrig hadde Axel Geier følt sig san vel paa sit lille skyggefulde kontor. Den store avis var skrumpet ind baade i den ene og den anden retning. Størsteparten av personalet hadde ferier, telefonerne sang ikke mere saa overbevisende og uavladelig og diktafoner og skrivemaskiner surret dovent som septemberfluer. Den unge journalist nød denne ensomhet. Han var den eneste mand inden sportsredaktionen og han vikarierte for films- og radioavdelingen. Noget særlig at bestille var det ikke, selv seilerne hadde ikke<noinclude></noinclude> tm0v8r7gho9tmdkh588z4cvaygy150m 104 137024 320647 320405 2026-05-10T12:01:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stort at si. Men han hadde et selvstendig og suverænt arbeide. Hans manuskripter gik ukontrollert ind til chefsekretæren. Man stolte pan ham, han begyndte at faa en position. De smaa notisers glæde fyldte hans sind. Han utarbeidet dem med den største omhyggelighet og forsøkte at gi dem den rette farve og karakter. Der findes egte og uegte notiser. De egte notiser, som springer ut av selve begivenheternes kilde, former sig i kraft av sin egen iboende værdi. Men de uegte notiser, som ikke har noget med dagen og øieblikket at gjøre, maa pleies med megen omhu for at glide ind i en moderne avis' fordøielseskanaler. Det er avisfyld, men har dog en opgave som ikke maa helt undervurderes. Det er daarlig journalistik at brodere unødig paa kraftige hændelser. Da gjælder det at bruke røkfrit krudt for ikke at fordunkle realiteterne. I al journalistik har fiktionen meget at si, men den kan aldri naa i høide med den klare, skinnende virkelighet. Truth is stranger than fiction. De smaa hændelser maa derimot pleies paa sin egen maner. Man har ofte anledning til at so, at pressen selv forakter de brukne ben. Det ansees for lavmaalet av en hændelse. Men en fiks notis om et brukket ben er bedre end fire spalters ørkesløst snak om et mord. En avis er ikke et pølseskind, som stoppes paa en tilfældig maate. Den skal komponeres, den skal skrives og levendegjøres. Lille Geier var en ny mand i faget. Men hans hjerne var klar og skarp og det begyndte at dæmre for ham, at journalistik var en kunst likesaa god som nogen anden. Folk i sin almindelighet foragtet pressen og frygtet den. Journalisten var en<noinclude></noinclude> h57q8b4pvw402ij1iww5b8bwv6bkkhj 104 137025 320648 320406 2026-05-10T12:03:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hungerkandidat, et akademisk avfald, en halvstudert røver, som man kunde benytte og bespise, naar en konkurrent skulde stikkes i ryggen. Som bekjendt var jo pressen en magt, som fik sine skaaltaler og klappedes gemytlig pan skuldrene av politik og litteratur. Men politikeren hatet avisen av et oprigtig hjerte, fordi den bragte. forvirring i hans planer, og forfatteren saa dypt ned paa avisskribleren, der med visse mellemrum vaaget at blande sig op i hans talent. Vi mennesker duer som bekjendt ikke til at anerkjende nogen eller noget, og der maa meget til for at den menige mand skal indrømme journalistikens betydning som en regulator og reformator. Officielt høres der selvfølgelig mange lovord om pressens mænd, men i de private lønkammere lyder der mangt et skjældsord mot disse uselige «Bladnegere», som vover at blande sig op i samfundets uregelmæssigheter. Selv en liten sports- og filmsmedarbeider faar undertiden dette skjelende hat at føle. Axel Geier hadde skrevet cn filmsartikel, som hadde vakt en vis opsigt blandt filmsgrossisterne, fordi den berørte deres specielle interesser. De utstødte i den anledning høie skrik, men da de opdaget, hvem ophavsmanden til artiklen var, forsøkte de at kvæle den unge journalist med haan og personlig forfølgelse. Og repræsentanterne for den saakaldte fremtidskunst la ikke fingrene imellem. Hvorledes vaaget denne jypling at trampe paa idealene fra Hollywood. Hvad forstod han sig paa den levende kunst, som strømmet ut fra kjæmpestudioerne i U. S. A.og befrugtet verden med skjønhetsindtryk. Men Axel Geier tok sig ikke nær av alt dette skraal. Han svarte med en kulde og en bitende haan, som<noinclude></noinclude> 9x3v9wbnvlnio6ofpno13b9x14lmfoz 104 137026 320649 320407 2026-05-10T12:04:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke lot noget tilbake at ønske. Filmen hadde sin store fremtid, det. var der ingen tvil om. Men da maatte den gan i støpeskeen som al anden dollarskunst. Og fornyelsen maatte komme fra kulturlandene og ikke fra the wild west, som nu i et par decennier hadde gjort sit bedste for at kvæle den gode smak. HollyWood var i mangt og meget en edderkop, som forsøkte at trække til sig gode europæiske kunstnere. Men det viste sig, at disse sceniske talenter hurtig blev utsuget og tilslut havnet i den samme skablon som alle de andre. De fik dollarskunstens stempel, de blev publikumstravere, som mishandlet al god digtning og sig selv. «Fremtidens» redaktør fik efterhaanden en viss respekt for den unge, bleke fyr, som med saamegen journalistisk dygtighet forvaltet sin plads. Han hadde til at begynde med hat en viss ængstelse for at Geier helt skulde falde sammen under motstandernes klodsete bjørneklør. Men deri tok han helt feil. Den svake yngling nede i sportsredaktionen syntes at trives i den polemiske kamp. Han hadde en egen kjølig ro i sin stil, som var beundringsværdig. Geier kunde manske ikke slan, men han kunde stikke. Det var den fødte stilistiske fleuretfægter. Og hans mot og dristighet var utenfor al tvil. En dag foreslog redaktøren den nye medarbeider en stilling i den politiske eller utenrikspolitiske redaktion. Men der stødte han paa en uventet motstand. — Politik er mig helt fremmed, sa han frimodigt {{. . .}} Da blir man nødt til at ha en overbevisning. Det ligger ikke for mig. Redaktøren følte sig noget skuffet over svaret. — Er han blit storsnutet, tænkte han, siden han er blit eier av en villa og uavhængig.<noinclude></noinclude> q9vv189l2c0284o79xdvfwppbru63wc 104 137027 320650 320408 2026-05-10T12:05:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var som om Geier forstod hans tanker. — Jeg er Dem meget taknemlig for Deres gode hensikt med mig, sa han. Men jeg bar like fra min første ungdom følt en sterk motvilje mot politikken og alt dens væsen. Det er ikke nogen renslig beskjæftigelse. Et organisert bloksystem med faste partilinjer passer mig ikke. — De taler som en gammel filosof og ikke som en ung mand. Geier smilte. — Jeg har visst aldrig været en ung mand i den forstand De mener. Av og til synes det mig som om jeg har faat gammelmandsstemplet paatrykt like fra fødselen. — Vent bare, sa redaktøren og lo, — til De en dag blir forelsket. Saa gaar den gamle filosof hen og visner. Hvor gammel er De igrunden? — 19 aar. — Aa herregud. De har endnu store overraskelser ivente. En dag kommer en liten smaapike og reviderer hele Deres livssyn. Axel Geier blev sittende tilbake i dype tanker. Han forsøkte at gripe pennen, — men han slap den igjen. Farven kom og gik i det bleke ansigt. En forunderlig uro hadde grepet ham. Han lukket uvilkaarlig øinene. — Forelsket, jeg forelsket, mumlet han. Og frem for hans indre blik dukket der et blondt pikehode med store, klare og smegtende øine. Med en svak stønnen sank hans hode ned mellem hans hænder.<noinclude></noinclude> ceg9vgrbxm3xc00gwekvflgayj6vvy0 104 137028 320651 320409 2026-05-10T12:07:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XI.}} Karl Johan Pettersen var rykket ind i sit kontor efter endt ferie. Med ham fulgte et par adjutanter og stilheten forvandledes til den uavladelige larm, som energiske fæ gjerne kalder flid, initiativ,og tempo. Sportsredaktørens privatrum lignet ikke noget andet i det store pressepalads. Det var en mellemting av en gymnastiksal og en frisørsalon. Amerikanske lænestoler, speil, kraftprøveapparater, fotografier av Pettersen som skiløper, bokser, seiler, skytter, diskoskaster og kulestøter. Han tok sig godt uti alle de forskjellige sportskostymer. Mandig, velfrisert — likefrem smuk. Men de skrev sig fra en yngre alder og de mange speil fortalte om, at tiden behandler sportsmænd rikeligere med fedt end dem, som holder sig magre ved hjælp av thyroidkapsler, Müllers giktgivende vandsystem eller florissante og fedtavskallende mavekatarrher. Imidlertid — hvad den djerve sportsmand manglet av slankhet, erstattet han med en viss truende pondus, som fyldte i en lænestol og gav autoritet og selvrespekt. — Det er paa tide at vi kom tilbake sa han til sine underordnede. Sportsavdelingen har været temmelig sløi i det sidste. Ikke for det, Geier, De har gjort Deres bedste. Man kan ikke forlange mere av en enkelt mand. Det har jeg ogsan sagt til chefen. De oversigter, De har skrevet, passer ikke her hos os. Snak og reflektioner har vi nok av. Litterære sportsartikler er en absurditet. Nei, — nu gaar vi over til kjendsgjerninger. Friske og feiende referater. Litt naturbeskrivelse, litt milieu, mange navne, en god<noinclude></noinclude> 314pxbc42abcpwp0nlwb8zf2rx04pdu 104 137029 320652 320410 2026-05-10T12:10:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vits eller anekdote til krydder og salt. Si mig Olsen, hvad synes De om mit siste referat fra kapseilasen ved Hankø? Fotballeksperten smilte som en ormunge i solskin og fandt frem sine bedste adjektiver til sin overordnedes ære. — Ja, saaledes skal et referat skrives. Eller hvad mener De Geier? Den bleke yngling, som forsvandt mellem sine kraftige kollegers brede rygger, trak sig uvilkaarlig hen til utgangsdøren. Min mening har ingen værdi her i redaktionen, sa han undvikende {{. . .}} Jeg formoder, at alle skriver saa godt, de kan. Denne noget diplomatiske vending fik tordenskyerne til at samles pan Pettersens pande. Der laa ham nogen kraftige ord paa tungen, men han betænkte sig. Han hadde for nogen minutter siden hørt chefen uttale sig om unge Geier paa en maate, der næsten lignet begeistring. Det hadde ærgret ham uhyre og bidraget til den kolde styrt, han hadde git redaktionens junior. — Naa ja, smilte han næsten venlig. Ungdommen har sine egne ideer om dette og hint. Apropos Geier, De har jo arvet siden sist. Ikke ilde; jeg skulde ønske at en eller anden gammel knark ogsaa betænkte mig i sit testamente {{. . .}} Er der ellers nogen nyheter i redaktionen? — Man siger at frøken Fersen skal være kommen paa den sorte tavle, sa Fotball-Olsen ivrig. Karl Johan Pettersen blev med ett helt alvorlig og hans brunblanke ansigt fik et uttryk av ophøiet ædelhet.<noinclude></noinclude> pgwrale7teykyumkedcnofgfdqoo4us 104 137030 320653 320411 2026-05-10T12:11:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg vil nødig gaa ind paa den affære, sa han og fingret med en manual, der fungerte som brevpresse. Geier, der stod i begrep med at gan utav døren til sit eget rum, blev stanende paa terskelen og saa forvirret fra den ene til den anden. — Det maa være en misforstaaelse, mumlet han bekymret. Og pludselig gik det op for ham, at det kanske kunde være noget i rygtet. For Mimi Fersen hadde i den siste tid været saa underlig og sørgmodig. Ikke for det, hun var bestandig saa venlig mot ham. Saa klok og god og fin. Den eneste virkelige ven, han hadde i redaktionen. — Hvad er det med frøken Fersen? spurte han næsten haardt. Der blev et øiebliks stilhet. Fotball-Olsen trak paa skuldrene og Pettersen knep de tykke læber sammen som om han vilde laase for en sørgelig hemmelighet. Men tausheten var ham en fremmed egenskap. — Jeg vil ikke si noget ufordelagtig om Mimi Fersen, sa han høtidelig. Hun er en overordentlig dygtig og samvittighetsfuld journalist. Men samtidig er hun — ja hvad skal jeg kalde det — en farlig dame. Kvinderne, kjære Geier, er ofte noksan merkelige. De skjuler paa en forbausende maate lidenskaper, man ikke skulde tiltænkt dem. Jeg er paa en maate implicert i den begivenhet, som Olsen sigter til. Det hadde ikke været min hensigt at nævne noget om det hele, men i denne kreds føler jeg mig forpligtet til at redegjøre for denne saks beklagelige sammenhæng {{. . .}} Jeg var for en tid siden som mine herrer vet paa seiltur med skibsreder Paalsen og hans forlovede. Like før starten ønsket Mimi Fersens unge søster {{. . .}}<noinclude></noinclude> o4xrxsnu2nphoijzu9d9p1zya54xe2q 104 137031 320654 320412 2026-05-10T12:12:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Signe? mumlet Geier. — Ja netop. En pen pike. Livsglad og freidig som vore Oslodamer flest. Hun blev med os. I tugt og ære. Alt gik sømmelig og smukt for sig. Men da Mimi Fersen fik vite om reisen, blir hun aldeles hysterisk og tar em bil til Drøbak. Hun ankommer dit netop som Pandora passerte for laber bris fra sydvest. Saa leier hun en motorbaat og praier os. Lille Signe var træt og lan og sov i kahytten. Hun forlangte, at søsteren skulde gaa fraborde. Paalsen, som er en sindig og rolig mand og maaske litt forelsket i den lille, negtet koldblodig, at hun var ombord, og da det netop frisknet til, holdt Pandora paa at distansere motorbaaten. Hvad hænder saa? Da Mimi merker, at Paalsen forsøker at gli fra hende, trækker hun en browning og fyrer løs. Kulen gaar like over Paalsens hode. Jeg hadde netop sovnet ind og styrter op ved lyden av skuddet. Den rasende kvinde holdt netop par smelde løs en gang til. Der var ikke andet at gjøre end at lægge bi. Paalsen krøp ned i cockpiten, og jeg tok roret og forsøkte at tale Mimi tilrette. Imidlertid blev søsteren vækket og ekspedert over i motorbaaten. Den lille satan tok det meget rolig — ja jeg tror næsten det hele moret hende. Det er en god scene for en film, sa hun, da hun forlot os efter at ha trukket den forfærdede Paalsen op av cockpiten. Vi blev enig om ikke at snakke yderligere om affæren, men jeg merker altsaa, at den er kommen ut. Chefen hadde hørt om den og litt til om Mimi Fersens fortid. Han likte det ikke, og jeg er ræd for, at hendes stilling er truet. Man kan jo ikke ha noget at gjøre med et fruentimmer, som gaar omkring og skyter paa skikkelige folk med en svær browning. «Fremtidens»<noinclude></noinclude> 7va5o0tfzt8itkciu0kl5defbt4lvv7 104 137032 320655 320413 2026-05-10T12:13:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>anseelse vilde lide ved at ha denslags tomperamentsfulde damer i sin tjeneste. Personlig gjør det mig ondt, men {{. . .}} — Det forstaar vi, sa fotball-Olsen ærbødig, det er jo en kjendt sak, at De og Mimi Fersen {{. . .}} — Jeg tør be Dem ikke nævne noget om dette, avbrøt redaktøren ham heftig, vi sportsmænd utleverer ikke vore kvinder. Men hvad er det som feiler Geier? {{. . .}} Det saa ut som den unge mand skulde besvime. Hans ansigt var hvitt, og han lænet sig til dørkarmen som en, der frygtet for at falde overende. Men pludselig tok han sig sammen. Han løftet hodet. Og de ellers saa klare øine sprutet ild. — Det var en net historie, sa han med skjærende haan. Jeg merker, at det gamle ridderskaps aand endnu ikke er død. Virkelig en god film. En søster som verger en søster, og skibsreder Paalsen paa bunden av cockpiten. — Hvad fanden er det, De mener, buset Pettersen ut. — Jeg mener fremdeles ingenting. Hvad skal en krøpling som jeg mene? Men jeg vil skynde mig og telefonere til blomsterhandler Eitzen og be ham sende Mimi Fersen en bundt dyprøde roser. Han gik. De andre stirret efter ham med det uttryk av taapelighet, som ofte følger med forbløffelse.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XII.}} Lille Signe Fersen lan pan en makolig sofa i et paradisisk kostyme og læste en roman om en eller anden beduinerhøvdings forelskelse i en eller anden<section end="2"/><noinclude></noinclude> lprpj45ng3htfsrkhqb58rva1a8ljwu 104 137033 320656 320414 2026-05-10T12:14:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anæmisk engelsk hertugdatter. Det var en virkelig god og ædel roman som de fleste, der fabrikeres i England av gamle skjeløiede prestedøtre. Beduinerhøvdingen var hverken luset eller ildelugtende som den slags pleier at være i virkeligheten. Men det berodde paa, at han naturligvis var en bortrøvet søn av en lord. Det lange ophold i ørkenen hadde gjort ham vild og hensynsløs og Missen, som for moro skyld foretok lange rideture i ørkenen alene, blev voldtat flere gange, indtil det oplystes, at han i grunden het Arthur eller William og ordnet sine uregelmæssigheter mot den anæmiske hertugdatter med et egteskap et eller andet sted i Essex eller Sussex. Som sagt det var en fortræffelig roman med milieu, skarlagensbukser og flagrende burnuser og den smukke pike nød den i sit fangenskap paa en kvist i Bygdø AU6. Det er ikke alle unge damer paa 16 aar som finder sig i at la sig stænge inde en varm sommerdag. Men Signe Fersen hadde ikke noget imot at være slavinde, naar hun befandt sig ifølge med en eller anden Ali eller Mahomet av angelsaksisk opri delse. For øieblikket var hun naadd til et meget spændende punkt midt i ørkenen mellem Mekka og Medina. Scenen var ombomeldte beduinerhøvdings telt. Praktfuldt utstyrt (uten lopper og det som værre er.) Den engelske Miss vred sine hænder paa en ottoman av knaldgul silke, mens høvdingen gjennemboret hende med sine mørke øine og dampet paa en nargileh, indlagt med safirer. Store hændelser var øiensynlig igjære, . . . . men denne gang skulde ikke beduinens (fra Sussex eller Essex) skumle hensigter aabenbares, fi det ringte heftig i telefonen.<noinclude></noinclude> 0n1ni2g4tjufwih3540gq24olp0bksm 104 137034 320657 320415 2026-05-10T12:15:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Næsten uvillig la den unge dame boken fra sig og slentret uten hast hen til fredsforstyrreren. Det var nok ingen beduinerhøvding i silke og skarlagen, som kaldte paa hende. Hendes formodning var ogsaa forbausende rigtig. Det var nemlig skibsreder Paalsen, hvis hæse og hidsige stemme lød i den anden ende av traaden. Den unge mands sindstilstand lot til at være indstillet paa eksplosion. Han formelig putret av elskov. Han la alle sine aktier, sin villa, sin seilbaat, sine hunde og sin egen person for hendes føtter og uttalte saa beaandede og sjeldne ord som at han ikke kunde leve uten hende. Paalsen hamret ikke paa det forslidte elskovsklaviatur med snedig beregning. Nei, han mente hvert ord han sa og mange andre, som han ikke kunde faa fat i. For den unge mand var ingen snedig skurk og forfører, men kun en visergut, som hadde kunnet bruke benene i konjunkturernes marathonløp. Ellers tilhørte han med hud, haar og hjernesubstans de jevne underklassefærs store fylking. Signe holdt endnu boken i haanden. Hun var netop kommet langt ned paa side 69 og skulde til at blade om for en ny og merkelig sensation. Man faar imidlertid ikke et frieri pr. telefon hver dag, og den unge pike var ikke helt upaavirket av situationens pikanteri. Naar alt kom til alt, saa var ikke Paalsen noget daarlig parti. Det betød uavhængighet og et smukt og drømmende sofaliv uten baand og tvang. Vel — Paalsen var ikke videre appetitlig. Han saa vulgær ut og brukte tandpirker under maaltidene for at synes fin. Men hans penge lugtet ikke. — Undskyld kjære Paalsen, sa Signe nølende og kastet et blik over paa side 70 av romanen for der at<noinclude></noinclude> 9nler380lbqau6c1umtc2z5x60z9d7z 104 137035 320658 320416 2026-05-10T12:17:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>finde en eller anden: passende glose . . . . men dette kommer saa pludselig paa mig. Jeg trodde desuten, at De var bundet {{. . .}} frøken Haglund {{. . .}} — Aldrig i livet, brølte Paalsen i tragten, saa et snes telefonider, som sat og lyttet betat, holdt paa at falde av taburetterne . .. Det er Dem jeg elsker frøken Signe, jeg skal bære Dem paa hænderne, jeg skal krype som en hund for Deres føtter. . . . Den unge dame slap boken. Dette begyndte jo virkelig at bli interessant. Hun hadde aldrig ventet saamegen ildfuldhet av Paalsen, han snakket jo med graat og skjælven i stemmen. — Jeg er saa ung, sa hun fløielsblødt og tænkte paa en høstkaape nede hos «Steen og Strøm». Den hadde hat uopnaaelighetens skjær. Men nu saa det lysere ut. Paalsen lot denne kjendsgjerning glide forbi sine ører. — De skal fan alt, hvad De peker paa, fortsatte Paalsen, glad over den tilsynelatende fremgang, hans frieri hadde. — Naa saa, tænkte Signe, han er øiensynlig meget | generøs. Da kan det maaske tænkes, at det smukke perlekollier hos David Andersen kan bli mit. Høit sa hun: — De maa gi mig tid til at tænke over saken hr. Paalsen. Jeg føler mig meget smigret over Deres tilbud, men De vil forstan, at jeg endnu ikke kjender mig selv saa godt, at jeg tør træffe en saa Vigtig avgjørelse paa staaende fot. Mens Signe holdt denne lille tale, saa hun sig i det istore speil, som gjengav hendes henrivende skikkelse fra isse til fotsaaler. Og hun var meget fornøiet med det hun saa. Bak den lette silkekimono, som sat løst<noinclude></noinclude> terj2r65xh1hmysk31spanog7bw22k2 104 137036 320659 320417 2026-05-10T12:18:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om hendes slanke legeme, kunde man skimte en mængde deilig hvit hud, som visse indiskrete luftdrag blottet paa en maate, som vilde ha faat Paalsen til at springe i luften. Hun la hodet let paaskakke. Jo — Det var ikke tvil om at hun var sjelden vakker. Øinene var næsten violblaa og meget sorgfulde. Signe hadde ofte spurt sig selv om, hvorav denne smerte i blikket kom, naar hun ikke følte andet end tilfredshet. Men det var ikke tvil om at denne tilsætning av vemod i hendes ansigtsuttryk i høi grad. forhøiet hendes skjønhet. Saa der fandtes ikke nogen grund til at slette ut denne værdifulde smerteløse sorg. De har Mary Pickfordblikket, hadde Geier sagt, og det var jo smigrende, skjønt den unge journalist ikke syntes at nære nogen særlig interesse for stjernen fra Hollywood. Hun avbrøtes i sine selvbetragtninger av skibsrederen. — De maa gi mig haab, frøken Signe. Selvfølgelig skal De tænke over saken. Det er jo et alvorlig skridt. Men jeg lider og længes. Jeg ringer til Dem imorgen kl. 12 og da haaber jeg {{. . .}} Signe blev stanende længe med mikrofonen i haanden, saa la hun den fra sig og stirret smegtende ind i speilet. Uten at reflektere over, hvad hun gjorde, trak hun kimonoen tilside. Det skjønne hvite legeme med de runde buer og linjer og de slanke ben gnistret formelig mot hende. En svak rødme steg op i det bleke ansigt og nervøst trak hun kimonoen om sig. — Nei, mumlet hun, han er for grusom . . . . Saa kastet hun sig atter ned paa sofaen og tok fat paa den engelske ørkenelskov. Og Paalsens runde, lyserøde ansigt forsvandt aldeles fra hendes horisont. Nu befandt hun sig i ørkenen i beduinerhøvdingens<noinclude></noinclude> en0f0v8n5oe02ua8g0w6v0veppz7pq0 104 137037 320660 320418 2026-05-10T12:20:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>telt. En sort slave stod i døren og to kjæmpemæssige nubiere slængte en skikkelse indhyllet i en kimono hen foran ørkenens søn. Silken gled tilside {{. . .}} den hvite jomfruelighet aabenbarte sig, beduinens hvite tænder lysto i mørket {{. . .}} Signe lukket øinene. Det syntes hende som om skikkelsen paa straagulvet bar hendes egne træk. Hvor hun var skjøn og attraaværdig! Kort efter faldt hun i søvn. Hun drømte at beduinerhøvdingen og skibsreder Paalsen kjæmpet en dødelig kamp. Ørkenens søn svingte sin krumsabel og kløvet Paalsen like ned til beltestedet. Det var sørgelig. Men i dødsøieblikket slængte han noget i hendes skjød. Der var et perlekollier til 20.000 kroner.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XII.}} Ingen vil nekte, at der findes en egen charme ved gamle stoler. Her er naturligvis ikke tale om det ynkelige forgyldte pindeverk, som Frankrikes berømte Ludviger har avstedkommet. Nei — jeg tænker paa en bred solid og slitt lænestol paa faste og firkantede eketræsben og med sterke halvkrummede armer. Læret er avgnavet, træverket blankt. Der er ingen pomp og prakt ved dette sitteredskap, det uttrykker kun uslitelig soliditet og en værdig personlig sikkerhet. Den har fungert som kontor stol hos en huslæge i et halvt aarhundrede. Det gir karakter og personlighet. Man kan læse meget om dens eiers egenskaper i slitagen, om vinestillinger og utaalmodige gestus. Axel Geier laa dypt nede i denne sin velgjørers<section end="2"/><noinclude></noinclude> dkk98twezhpi7v2eizk29e0mzn9y937 320661 320660 2026-05-10T12:20:24Z Øystein Tvede 3938 320661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>telt. En sort slave stod i døren og to kjæmpemæssige nubiere slængte en skikkelse indhyllet i en kimono hen foran ørkenens søn. Silken gled tilside {{. . .}} den hvite jomfruelighet aabenbarte sig, beduinens hvite tænder lysto i mørket {{. . .}} Signe lukket øinene. Det syntes hende som om skikkelsen paa straagulvet bar hendes egne træk. Hvor hun var skjøn og attraaværdig! Kort efter faldt hun i søvn. Hun drømte at beduinerhøvdingen og skibsreder Paalsen kjæmpet en dødelig kamp. Ørkenens søn svingte sin krumsabel og kløvet Paalsen like ned til beltestedet. Det var sørgelig. Men i dødsøieblikket slængte han noget i hendes skjød. Der var et perlekollier til 20.000 kroner.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XIII.}} Ingen vil nekte, at der findes en egen charme ved gamle stoler. Her er naturligvis ikke tale om det ynkelige forgyldte pindeverk, som Frankrikes berømte Ludviger har avstedkommet. Nei — jeg tænker paa en bred solid og slitt lænestol paa faste og firkantede eketræsben og med sterke halvkrummede armer. Læret er avgnavet, træverket blankt. Der er ingen pomp og prakt ved dette sitteredskap, det uttrykker kun uslitelig soliditet og en værdig personlig sikkerhet. Den har fungert som kontor stol hos en huslæge i et halvt aarhundrede. Det gir karakter og personlighet. Man kan læse meget om dens eiers egenskaper i slitagen, om vinestillinger og utaalmodige gestus. Axel Geier laa dypt nede i denne sin velgjørers<section end="2"/><noinclude></noinclude> 6nnynmvb2caqtel8wciruzatl9j7n6j 104 137038 320663 320419 2026-05-10T12:22:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stol. Hans lille skikkelse blev helt opslukt av den, men han nød sin korte siesta med en særlig glæde. Han følte sig ikke helt ensom i denne ærværdige huslægestol paa det jevnt utstyrte kontor. Intet var forandret eller tat bort. I skapet ved døren lyste blankpussede tænger av gammel model, ved siden av vel tilkorkede medicinflasker. En flat sofa strakte sig over halve rummet og et mikroskop stod paa et bord for sig selv sammen med en elektricermaskine. En svak duft av medicin hang endnu fast i vægger og møbler. Den odør var ikke Axel Goier fremmed. Han hadde saa at si været opfødt med den. Denne ubestemmelige sykestueluft var likesom indfiltret i hele hans organisme. Kamfer, karbol, kloroform — og alle disse andre merkelige kemikalier hadde blandet sig op i hans aandedræt. Det generte ham ikke san meget som den friske lutt . . . . Pas dig for træk, gutten min! Det hadde han hørt like fra den tid, da bevisstheten om liv begyndte at dæmre hos ham. Ja — luften var hans fiende, enten den nu var varm, kold eller lunken. Man hadde stoppet hans ører fuld av bomuld. Altid hadde han galosjer paa benene, pulsvanter og halsduker. Om sommeren maatte han forbli i byen, for han taalte ikke landluften. Den mindste odør av høi fik hans bronchier til at trække sig sammen og hans øine til at rinde. Men i den senere tid var det blit anderledes. Han følte ikke mere den uavladelige legomlige træthet, som hadde fulgt ham gjennem hans barndom og ungdom. Det suset ikke for ørene, og da han merket at kollegerne nede paa kontoret moret sig med bomuldsdotterne, som stak utav de fine gjennemsiktige øreflipper, kastet han dem. Og han blev ikke daarligere for<noinclude></noinclude> 5058ke5vz36v4z20cr37qe92dsyrsmm 320664 320663 2026-05-10T12:22:45Z Øystein Tvede 3938 320664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stol. Hans lille skikkelse blev helt opslukt av den, men han nød sin korte siesta med en særlig glæde. Han følte sig ikke helt ensom i denne ærværdige huslægestol paa det jevnt utstyrte kontor. Intet var forandret eller tat bort. I skapet ved døren lyste blankpussede tænger av gammel model, ved siden av vel tilkorkede medicinflasker. En flat sofa strakte sig over halve rummet og et mikroskop stod paa et bord for sig selv sammen med en elektricermaskine. En svak duft av medicin hang endnu fast i vægger og møbler. Den odør var ikke Axel Goier fremmed. Han hadde saa at si været opfødt med den. Denne ubestemmelige sykestueluft var likesom indfiltret i hele hans organisme. Kamfer, karbol, kloroform — og alle disse andre merkelige kemikalier hadde blandet sig op i hans aandedræt. Det generte ham ikke san meget som den friske lutt . . . . Pas dig for træk, gutten min! Det hadde han hørt like fra den tid, da bevisstheten om liv begyndte at dæmre hos ham. Ja — luften var hans fiende, enten den nu var varm, kold eller lunken. Man hadde stoppet hans ører fuld av bomuld. Altid hadde han galosjer paa benene, pulsvanter og halsduker. Om sommeren maatte han forbli i byen, for han taalte ikke landluften. Den mindste odør av høi fik hans bronchier til at trække sig sammen og hans øine til at rinde. Men i den senere tid var det blit anderledes. Han følte ikke mere den uavladelige legemlige træthet, som hadde fulgt ham gjennem hans barndom og ungdom. Det suset ikke for ørene, og da han merket at kollegerne nede paa kontoret moret sig med bomuldsdotterne, som stak utav de fine gjennemsiktige øreflipper, kastet han dem. Og han blev ikke daarligere for<noinclude></noinclude> 26rfk5sb1p2xxzrzejgv8kax8322m60 104 137039 320665 320420 2026-05-10T12:25:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det. En riktig varm sommernat hadde han lukket vinduet op og næste morgen vaagnet han uten at føle nogen symptomer paa forkjølelse. Saa kastet han galosjorne og det gik utmerket. En dag røkte han en cigaret. Han la den fra sig halvrøkt, men han kastet ikke op som han hadde ventet. Paa en av avisens festdage vaaget han sig endog paa et glas champagne. Det smakte ham fortræffelig. Forvirret over denne vaagnende sundhet, begyndte han at gaa paa sportsstevner og filmsforestillinger. Det var som en ny verden aapnet sig for ham. Av og til fik han en liten mindelse om at han ikke var saa helt fri for sine mange legemlige skavanker, men anfaldene blev kortere og kortere. Axel Geier tænkte meget over dette, mens han sat i den store doktorstol. Den gamle husholderske hadde under protester sløifet den almindelige diætmiddag og laget sammen en helt igjennem forbudt diner: Faar i kaal. Dertil hadde han drukket en snaps av doktorens gamle lager og en halv øl. Det var med en viss trods at han gik til dette maaltid. Dertil en kop kaffe, — et fluidum som med jernhaard strenghet var forbudt ham. Nu følte han sig forunderlig døsig. Han hadde flere ganger forsøkt at lukke øinene. Men han kunde ikke falde isøvn. «Faar i kaalen» sa: sov! men kaffen protesterte. Av og til stak Maren, det gamle, kjære spektakel hodet ind døren og spurte, hvorledes det gik. Hun hadde en følelse av, at hun hadde servert sin unge herre den rene gift. — Det gaar brilliant, Maren, svarte Axel fra bunden av sin stol. Jeg begynder snart at bli et almin-<noinclude></noinclude> b8bf4thwkt23od0ei4qodxgvyraqx41 104 137040 320666 320421 2026-05-10T12:26:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>delig menneske. Imorgen gaar jeg løs paa hummer og agurksalat. Den gamle rystet paa hodet. — Hvad vilde doktoren sagt, mumlet hun. Geier blev sittende tilbake med et stort smil. Og da Maren forsvandt, langet han ut efter den store protokol tilvenstre. Det var en journal, men av en ganske uvanlig slags. Den omhandlet kun en patient. Utenpaa stod der med store og steile bokstaver: ''Tilfældet Geier''. Det var en eneste sammenhængende sygdomshistorie, ført med en sjelden noiaktighet og samvittighetsfuldhet. Selve journalen begyndte seks aar efter Axel Geiers fødsel. Den første epoke av sygdomshistorien var sammenfattet i en detaljert indledning, der forklarte de omstændigheter, som hadde bragt ham til at følge denne patients utvikling. Da Axel Goier blev født, het det i indledningen, hang hans liv i en traad. Der fandtes kun en gnist, men den viste sig sterkere, end jeg hadde trodd. Og denne gnist bar i de seks aar, jeg har overvaaket patienten, holdt barnet oppe tiltrods for en legemlig skrøpelighet, som syntes predistinert til en hastig undergang. Der findes i virkeligheten intet organ i det halvvisne legeme, som ikke er dødsmerket. Hjerte, lever, lunger nyrer, er alle i den grad svækket, at det er utrolig, at gutten lever. Men naar han gjør det, er jeg mere og mere kommet til den overbevisning at hans hjerne er overordentlig velutviklet og har sin iboende vilje til liv, som har tvunget de andre funktioner til at rusle efter saa godt de har kunnet og ikke gi op. Denne eiendommelige og sjeldne livsstædighet<noinclude></noinclude> i3iz218h6x4hbmvs1gcq5hc9bb0507n 104 137041 320667 320422 2026-05-10T12:26:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har bragt mig paa den tanke, at denne guttehjerne maaske er skapt til større ting. Axel Geier la protokollen fra sig med et suk. — Han tok nok feil, min kjære, gamle ven, mumlet han. De store ting vil aldrig interessere mig. Det har jeg ikke krætter til. Jeg sitter som en av Rafaels engler paa rammekanten og undrer mig over menneskene. Maaske jeg en dag faar permission av Vorherre til at leve deres liv. Den unge mand lo stille og lukket øinene. — En saadan svækling som jeg, fortsatte han sin enetale, man ikke hæve sine øine til livets høider, hvor avgjørende kamper kjæmpes og de store aander hæver sig opover mot æteren. Jeg er lykkelig paa min vei nedover, jeg vender ansigtet mot jorden, la saa de andre løfte sine armer mot stjernerne! . . . Det er ofte de smaa ting, som bringer den største lykke. Magt, elskov, og penger, berømmelse, — hvad er det for usle aktiva i kampen for lykken — for et menneskes jevne og rolige tilfredshet. Og dog — —? Da Axel Geier var nandd saa langt i sine smaa funderinger, sovnet han ind. Han snorket ikke som de graadige livshyæner. Det var som en liten fugl, der lan og sov i sit rede med hurtige og lydløse aandedræt. Og plutselig var det som om taket løftedes av huset, et lysskimmer veldet ind og midt i glansen sanes en stige, som var tvundet av stjernetaker. Der gik ingen engler op og ned, men helt oppo under himmelteltet ved stigens øverste trin stod der en ung pike. Og Geier syntes at hun begyndte at bevæge sig ned over trinene. Nærmere og nærmere kom hun, det var som om hun favnedes av en gylden sky, som bar<noinclude></noinclude> qa468pijjlussazn349i6w6ul1ckqyf 104 137042 320668 320423 2026-05-10T12:28:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hende . . . . nu skimtet han hendes ansigt, hendes guldgule haar {{. . .}} Det ringte et eller andet sted i huset. Han sprat op og gned sine øine. Det hadde aldrig hændt ham, at han hadde drømt. Svake mennesker er daarlige drømmere. Og nu? Han smilte uvilkaarlig — det var naturligvis «faar i kanlen». Hadde han spist erter, vilde han nok ha set endnu kraftigere syner. Men smilet stivnet paa hans ansigt. Maren kom ind og rapporterte stivt og høitidelig: Der er en ung dame, som vil tale med herren . . . . — Be hende komme ind, sa han avmaalt. — Her ind pan kontoret? — Ja, hvorfor ikke? {{. . .}} Axel Geier gned søvnen av sine øine. Det var altsaa hende som nu kom vandrende ned himmelstigen. Hans lille dronning. {{c|XIV.}} Hun var ganske liten Signe Fersen, men hendes ansigt og skikkelse var av den vedtagne skjønhetstype, hvor der vanskelig kan paavises en feil eller uregelmæssighet. Hendes øine straalte, hendes blik var dugget og dypt, munden uttrykstuld og litt svulmende. Ak — hvorfor holder ikke de unge smukke piker de løfter, som deres øine gir? Hvorfor ligger der ikke noget bak deres bliks smegten og vemod og hvorfor maa man søke denne tilsynelatende sjælsskjønhet i en haabløs teori om atavismer. Den dybde, som læses i hendes ansigt, er ikke hendes egen, men hendes<noinclude></noinclude> f5kua58ashregubvfmvhskxypcyim8u 320753 320668 2026-05-10T20:19:55Z Øystein Tvede 3938 320753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>hende . . . . nu skimtet han hendes ansigt, hendes guldgule haar {{. . .}} Det ringte et eller andet sted i huset. Han sprat op og gned sine øine. Det hadde aldrig hændt ham, at han hadde drømt. Svake mennesker er daarlige drømmere. Og nu? Han smilte uvilkaarlig — det var naturligvis «faar i kanlen». Hadde han spist erter, vilde han nok ha set endnu kraftigere syner. Men smilet stivnet paa hans ansigt. Maren kom ind og rapporterte stivt og høitidelig: Der er en ung dame, som vil tale med herren . . . . — Be hende komme ind, sa han avmaalt. — Her ind pan kontoret? — Ja, hvorfor ikke? {{. . .}} Axel Geier gned søvnen av sine øine. Det var altsaa hende som nu kom vandrende ned himmelstigen. Hans lille dronning.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XIV.}} Hun var ganske liten Signe Fersen, men hendes ansigt og skikkelse var av den vedtagne skjønhetstype, hvor der vanskelig kan paavises en feil eller uregelmæssighet. Hendes øine straalte, hendes blik var dugget og dypt, munden uttrykstuld og litt svulmende. Ak — hvorfor holder ikke de unge smukke piker de løfter, som deres øine gir? Hvorfor ligger der ikke noget bak deres bliks smegten og vemod og hvorfor maa man søke denne tilsynelatende sjælsskjønhet i en haabløs teori om atavismer. Den dybde, som læses i hendes ansigt, er ikke hendes egen, men hendes<section end="2"/><noinclude></noinclude> 6mh4v0ha1n4u908zt6i0fwvlxgc4cwz 104 137043 320669 320424 2026-05-10T12:29:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>oldemors. Den vemodige smegten tilhører en eller anden voldtat nonne fra tredveaarskrigens tid og mundens let tilslørede sanselighet skriver sig maaske fra en bondepike, der krydset en forfaders blodfattige alderdom.- La racehygienikerne rykke frem og forklare al denne skjønhets- og sjælsløgn med mange træffende og avlægse uttryk. La digterne redegjøre for den kjendsgjerning, at skuespillere av en uhyre hjernens taapelighet kan fremstille genier, og la fysiognomikerne lægge sine hoder i bløt for at klare op, hvorledes den mest indholdløse Smukkesen kan vrikke sig til verdensberømmelse paa det hvite lerret. Man kunde fristes til at si, at hele livet er en ganske forbløffende daarlig film og at hver ny opfindelse bidrar til at spise op og forringe det man kalder menneskenes sjæl. Axel Goier hadde tænkt meget over alle disse ting og han var allerede gammel av sind. Den kynisme, som man skaffer sig, naar haarene falder av og rynkerne kommer, hadde allerede gjort sit indtog hos ham. Men han var uten erfaringer, og hvad elskov angaar en ubeskrevet tavle. Og nu, da likesom appetitten paa livet vokset hos ham, begyndte der at vaakne fornemmelser, som bragte forvirring i hans system. Han hadde aldrig tænkt sig, at han skulde bli som andre mennesker og leve ubekymret av det daglige vakthold mot alle de sygdommer og skrøpeligheter, som luret paa ham. Nu da Signe Fersen stod for ham i sin enkle hvite dragt, merket han, at det var forbi med hans jevne kontemplative ro. Han hadde følt det før, men ikke saa sterkt som nu, da den lille guds engel med et smukt og fromt smil rakte ham sin bløte haand.<noinclude></noinclude> 9gfcrj3evhvy2z8sefgu92d6s2tuu9s 320697 320669 2026-05-10T12:59:01Z Øystein Tvede 3938 320697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>oldemors. Den vemodige smegten tilhører en eller anden voldtat nonne fra tredveaarskrigens tid og mundens let tilslørede sanselighet skriver sig maaske fra en bondepike, der krydset en forfaders blodfattige alderdom. La racehygienikerne rykke frem og forklare al denne skjønhets- og sjælsløgn med mange træffende og avlægse uttryk. La digterne redegjøre for den kjendsgjerning, at skuespillere av en uhyre hjernens taapelighet kan fremstille genier, og la fysiognomikerne lægge sine hoder i bløt for at klare op, hvorledes den mest indholdløse Smukkesen kan vrikke sig til verdensberømmelse paa det hvite lerret. Man kunde fristes til at si, at hele livet er en ganske forbløffende daarlig film og at hver ny opfindelse bidrar til at spise op og forringe det man kalder menneskenes sjæl. Axel Goier hadde tænkt meget over alle disse ting og han var allerede gammel av sind. Den kynisme, som man skaffer sig, naar haarene falder av og rynkerne kommer, hadde allerede gjort sit indtog hos ham. Men han var uten erfaringer, og hvad elskov angaar en ubeskrevet tavle. Og nu, da likesom appetitten paa livet vokset hos ham, begyndte der at vaakne fornemmelser, som bragte forvirring i hans system. Han hadde aldrig tænkt sig, at han skulde bli som andre mennesker og leve ubekymret av det daglige vakthold mot alle de sygdommer og skrøpeligheter, som luret paa ham. Nu da Signe Fersen stod for ham i sin enkle hvite dragt, merket han, at det var forbi med hans jevne kontemplative ro. Han hadde følt det før, men ikke saa sterkt som nu, da den lille guds engel med et smukt og fromt smil rakte ham sin bløte haand.<noinclude></noinclude> kiyq8wpya9kyzhdwmdctm8v1kbti75k 104 137044 320670 320425 2026-05-10T12:29:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidligere hadde han stillet sig noksaa skeptisk til den unge dame med Mary Pickford-blikket. Men hans kjølige kritik badde forstummet og uten at vite av det var han snøret ind i et net av mystiske forestillinger, som alle kretset om den unge pike med gazelleøinene. Han var begyndt at drømme om hende og bli distræt. — Er dette kontoret, sa hun med sin dype og velklingende stemme . . . . Hvor interessant. Jeg har hørt, at De skulde sitte midt imellem tænger og medicinflasker. Det stemmer jo. Og saan deilig stol! Jeg tror, jeg har forstyrret den strenge herres middagslur. De ser ut som om De netop er vaaknet av en drøm. Hvad drømte De? Geier som holdt paa at gjenvinde fatningen under den unge pikes smak faldt ved det siste spørsmaal atter tilbake i sin forvirring. — Jeg tror sandelig De rødmer. Det har jeg aldrig merket før. De drømte om kjærlighet, ikke sandt. Aa var det ikke deilig. Skikkelsen i sofaen skrukket formelig sammen. Men pludselig var det som en hæs gurglen trængte sig op i det smale bryst. Han hostet kort og tungt nogen ganger og amrene sprang frem paa den hvite pande. — Er De syk? spurte Signe ængstelig. Goier svarte ikke. Han famlet i sin vestelomme, trak med skjælvende hænder op en sprøite, blottet sin tynde arm, hvor der saaes mange sorte flekker, og lot sprøitens indhold langsomt forsvinde under huden. Saa la han instrumentet fra sig, bøiet hodet let tilbake og pustet ut. Virkningen var næsten momentan. De store øine som et moment hadde stirret ut i rummet med et ut-<noinclude></noinclude> pwke7gr14xemr70sf4fqjcamo6f0t29 104 137045 320671 320426 2026-05-10T12:31:20Z Øystein Tvede 3938 320671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tryk av angst fik atter sit klare og beherskede uttryk. De maa virkelig undskylde, sa han næsten muntert. Jeg er som man sier et skrøpelig kar. Men nu kan jeg puste friere. — Var det morfin? spurte Signe spændt. — Nei slet ikke, lo Geier. Hvor kan De tro det? {{. . .}} Blandt alle mine sygdommer har jeg en som kaldes astma. Det er ikke den værste, maa De tro. Men den piner mig, naar den en sjelden gang kommer. Derfor har jeg denne sprøite ved haanden. Det er adrenalin, frøken Signo. Et merkelig stof, som en japaner engang har trukket ut av noget, som kaldes binyrene. Nu lages det kemisk. Baade menneskeslegten og jeg kan puste friere. — Hvor interessant! {{. . .}} Det maa være pikant at være saa syk, som De er. Jeg har engang hat meslinger, men siden den tid husker jeg ikke, at jeg har været syk {{. . .}} Si mig, har De lignende midler mot alle Deres sygdommer. — Ja jeg er godt væbnet, sa han litt avvisende over den noget taktløse form hun gav sine spørsmaal {{. . .}} Men maa jeg ikke by Dem noget? En kop te. Eller et glas vin. Jeg har en gammel porto. — Det var henrivende, kjære Geier. Portvin er det bedste jeg vet. Saa kan vi snakke saa meget hyggeligere sammen {{. . .}} Og den gamle portvin kom. Geier nippet til den farlige og forbudte vædske, men Signe tømte det første glas med velbehag. — De undres vel paa, hvorfor jeg avlægger Dem denne visit, sa hun opkvikket. Men det er Mimi, som<noinclude></noinclude> ftczl3hq73kk5kdypoov8jm3kth6wcy 320672 320671 2026-05-10T12:31:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tryk av angst fik atter sit klare og beherskede uttryk. De maa virkelig undskylde, sa han næsten muntert. Jeg er som man sier et skrøpelig kar. Men nu kan jeg puste friere. — Var det morfin? spurte Signe spændt. — Nei slet ikke, lo Geier. Hvor kan De tro det? {{. . .}} Blandt alle mine sygdommer har jeg en som kaldes astma. Det er ikke den værste, maa De tro. Men den piner mig, naar den en sjelden gang kommer. Derfor har jeg denne sprøite ved haanden. Det er adrenalin, frøken Signo. Et merkelig stof, som en japaner engang har trukket ut av noget, som kaldes binyrene. Nu lages det kemisk. Baade menneskeslegten og jeg kan puste friere. — Hvor interessant! {{. . .}} Det maa være pikant at være saa syk, som De er. Jeg har engang hat meslinger, men siden den tid husker jeg ikke, at jeg har været syk {{. . .}} Si mig, har De lignende midler mot alle Deres sygdommer. — Ja jeg er godt væbnet, sa han litt avvisende over den noget taktløse form hun gav sine spørsmaal {{. . .}} Men maa jeg ikke by Dem noget? En kop te. Eller et glas vin. Jeg har en gammel porto. — Det var henrivende, kjære Geier. Portvin er det bedste jeg vet. Saa kan vi snakke saa meget hyggeligere sammen {{. . .}} Og den gamle portvin kom. Geier nippet til den farlige og forbudte vædske, men Signe tømte det første glas med velbehag. — De undres vel paa, hvorfor jeg avlægger Dem denne visit, sa hun opkvikket. Men det er Mimi, som<noinclude></noinclude> nmboag7fxdp403tw3vustbjy7iuvmub 104 137046 320673 320427 2026-05-10T12:33:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har sendt mig. Hun vil, at jeg skal spørre Dem tilraads. — Det var da forunderlig, — jeg er da ikke den rette til at gi en ung dame raad. — Si ikke det. Mimi sætter stor pris paa Dem. Hun sier, at De er et sjeldent menneske. Tænk hun kalder Dem en virkelig mand blandt ulver. Ja nu skal De ikke bli genert igjen {{. . .}} De er maaske ikke vant till at høre en ung pikes skriftemaal. Men det blir De altsaa nødt til. Jeg har mine ordrer. — De vil da vel ikke si, at frøken Mimi har bedt Dem . . . . — Jo netop. Hun er visst forelsket i Dem. — Naa, naa . . . . — Men ikke mine ord igjen . . . . Saken or altsaa den, at skibsreder Paalsen . . . . Geier gjorde en urolig og uvillig bevægelse. — Ja han er altsan skrækkelig. Det kan vi være enige om. Men han har penger. Og nu vil han absolut gifte sig med mig. Den unge mand i lænestolen lukket uvilkaarlig øinene som en, der venter et piskeslag. Den hvitklædte skikkelse saa ikke hans bevægelse. Hun hadde vendt sig i profil og hendes blik var tynget av smerte . . . . — Det er ikke let for en ung pike at si nei til saa mange penger, fortsatte hun. Naar man er fattig, blir man nødt til at gi slip paa stolthet og antipatier. Paalsener ikke den værste . . . . Men nu mente Mimi, at jeg kanske kunde faa disse penger og mere til paa en anden maate, hvis De vilde hjælpe mig. Jeg vil ikke smigre dig, sa hun, men Vorherre har git dig et utseende som er en formue værd. Tal til Geier. Han er<noinclude></noinclude> l19xmcy0ez8ziriojcvrcqzcos7gp7m 104 137047 320674 320428 2026-05-10T12:34:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>god og hjælpsom. Be ham skrive en film for dig. Han er den eneste i dette land som kan . . . . Saa blir du nok en filmstjerne du ogsaa! Ja nu er det sagt. Geier hadde under denne lange monolog forsøkt at reise sig flere ganger. Men det var som om han hadde bly i kroppen og saa blev han sittende. Signe hadde vendt sig imot ham og det var en bøn i hendes blik, som ingen engel i himmelen eller djævel i helvede vilde ha kunnet motstaa. — Deres søster har ret, sa han anstrengt. Jeg har ofte tænkt paa, at De maatte ha store chancer. Vel, jeg skal forsøke at skrive en film for Dem. Signe reiste sig hurtig. Og før han visste ord av det, hadde hun lænet sig over ham og kysset ham {{. . .}} Nogen minutter efter sat Axel Geier alene. — Jeg skal lave den film, mumlet han. Jeg skal skrive den med mit hjerteblod. Og med dirrende hænder strakte han sig over sykeprotokollen, skjænket sig et glas portvin og drak det ut med en mine, som om han tømte et giftbæger.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XV.}} Chefredaktørev gik urolig frem og tilbake paa sit kontor. Av og til kikket han ut vinduet og saa paa himlen, hvor det trak op til en tordenbyge. Det var kvælende lummert og luften dirret av elektricitet. Den mærtige mand var øiensynlig ikke i vigør. Han mumlet for sig selv og stundom syntes en kraftig ed at blande sig op i hans enetale. Der var torden ute og torden inde.<section end="2"/><noinclude></noinclude> e8cwtwb6wkwj73lzum7pnq4fnomtwkx 104 137048 320675 320429 2026-05-10T12:35:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det banket paa døren fra trykkeriet, men redaktøren hørte det ikke. Han opdaget heller ikke det ærværdige hode, som viste sig i dørsprækken og efterhaanden forsigtig avanserte indenfor. Det var den gamle faktor. Redaktøren rynket misfornøiet brynene, da han tilslut opdaget den gamle. Men han grep sig i det. — Naa gamle ven, hvad er det? Er det tordenveir uto i trykkeriet? — Ikke netop det, hr. redaktør, svarte oldingen, skjønt de unge fyrene gjør en masse spektakel. De holder paa at samle underskrifter paa en avskyresolution mot Mussolini, fordi han har ladt en motstander pryle op. Men denslags bare distraherer. Jo værre andre har det, desto kraftigere føler man sit eget velvære. Redaktøren hørte ikke, hvad den gamle sa. Han syntes at være kommet ind i en anden tankegang. — Hør nu her, gamle kamerat, sa han venlig, De kommer ganske beleilig. Jeg føler trang til at snakke med en erfaren og klok mand om almindelige menneskelige ting. Dot hænder av og til, at man staar overfor et tilfælde, hvor der spiller saamange forskjelligartede faktorer ind, at man ikke er istand til at dømme retfærdig. Jeg vil appellere til Dem. De har fulgt denne avis likefra den tid, da den sprang utav en haandpresse. Maasko De selv har staat ved haandtaket. Jeg vet, at «Fremtidens» ære er Deres egen ære. Vel — jeg staar i dette øieblik overfor en affære, som fylder mig med motbydelighet. Faktoren nikket. — Jeg har hørt noget om den sak. — Ja det er netop det uhyggelige, at alle menne-<noinclude></noinclude> hnazc9xwy95yn4tqgox5ib2yje7ok13 104 137049 320676 320430 2026-05-10T12:37:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sker synes at hørt noget om saken. Og alle sammen skriker de mig i ørene, at det er en skandale . . . . Det er som om tusen giftige tunger hvisler mot en enslig kvinde. Ingen tar hendes forsvar. Alle vil være med paa at korsfæste hende. Og dog er det den dygtigste og redeligste sekretær, som nogensinde har sittet i mit forværelse. Nan syng ut faktor, hvad mener De? . . . . Den gamle mand tørret sveden av sin pande. — Jeg holder meget av Mimi Fersen, sa han . . . . jeg respekterer hende. Men almenheten er paa nakken av hende og «Fremtiden» vil lide under det. Alt for vor avis, selv om der maa bringes et offer! Redaktøren virret fortvilet paa det smukke hode. Sæt Dem ned faktor og la os snakke alvorlig om saken som mænd . . . . Ser De, jeg har talt med frøken Fersen om affæren. Hun har forklaret sig aapent og ærlig om det hele. Det vil si, jeg tror hun skjuler noget, men det er ikke vor sak at dømme hende for det. Intet menneske vil bebreide hende, at hun vilde redde sin søsters ære. Motivet er rigtig, og naar man kjender denne motbydelige Paalsens rygte, vil man ikke forundre sig over, at hun ikke fandt selskapet passende. — Men Karl Johan Pettersen var jo med. Og han har i denne sak vist sig som en virkelig ridder. — Det vil jeg ikke uttale mig om. I og for sig er det meget almindelig at vore Oslopiker seiler ut en lørdag eftermiddag. Vi er ikke saa moralske, at vi skriker op om det. De norske kvinder er jo friere end andre. Men til gjengjæld verger de sig ogsaa bedre mot — — efterstræbelser. Men hvorledes det<noinclude></noinclude> hyu8wgoxmw3ab5wf0z6q4qii4buxxze 104 137050 320677 320431 2026-05-10T12:38:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>end forholder sig, saa er saken kommet ind paa et spor, som virker meget generende for avisen. — Ja — denne revolver . . . . — Netop. Det er disse forbandede revolverskud. En kvinde med revolver i haand passer ikke godt i vort samfund. Det er denne browning, vi ikke kan komme forbi. — Jeg skjønner det ikke, mumlet faktoren, Mimi Forsen er jo saa rolig og besindig. Ingen har nogensinde hat noget at si paa hende. Og jeg vil sørge oprigtig. — Ja, ja, avbrøt redaktøren ham, det er vel og bra. Men nu sies der jo saa mangt og meget. Hun skal jo i sin tid ha staat i forhold til Pettersen. Fan vet, hvorledes disse fruentimmer er beskaffen. Men det er en gammel historie, som vi nok kunde ha fundet os i. Men revolveren, faktor . . . . den dømmer hende i vort publikums øine. Determinerte kvinder med vaaben i haand hører ikke hjemme hos os, — selv om vi kan respektere motiverne. Der blev en lang pause. De to mænd saa bekymret ut de store buevinduer. Blygraa skyer la sig tungt over byen og nogen tunge regndraaper varslet om et kommende uveir. — Og redaktør Pettersen? spurte pludselig faktoren. Hvorledes er hans stilling? Cheten trak paa skuldrene. Uangripelig, svarte han kjølig. Han har opinionen bak sig. Desuten er han et mandfolk, der kan tillate sig et og andet, som andre maa blø for. Sportsmand, kjæk kar, Don Juan og selskapsløve — det passer sammen. Han er ikke av mine folk, men publikum liker<noinclude></noinclude> sw48qslpqmu8nf1wcbg9vxdt7wxnwp3 320695 320677 2026-05-10T12:57:08Z Øystein Tvede 3938 320695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>end forholder sig, saa er saken kommet ind paa et spor, som virker meget generende for avisen. — Ja — denne revolver {{. . .|4}} — Netop. Det er disse forbandede revolverskud. En kvinde med revolver i haand passer ikke godt i vort samfund. Det er denne browning, vi ikke kan komme forbi. — Jeg skjønner det ikke, mumlet faktoren, Mimi Forsen er jo saa rolig og besindig. Ingen har nogensinde hat noget at si paa hende. Og jeg vil sørge oprigtig. — Ja, ja, avbrøt redaktøren ham, det er vel og bra. Men nu sies der jo saa mangt og meget. Hun skal jo i sin tid ha staat i forhold til Pettersen. Fan vet, hvorledes disse fruentimmer er beskaffen. Men det er en gammel historie, som vi nok kunde ha fundet os i. Men revolveren, faktor . . . . den dømmer hende i vort publikums øine. Determinerte kvinder med vaaben i haand hører ikke hjemme hos os, — selv om vi kan respektere motiverne. Der blev en lang pause. De to mænd saa bekymret ut de store buevinduer. Blygraa skyer la sig tungt over byen og nogen tunge regndraaper varslet om et kommende uveir. — Og redaktør Pettersen? spurte pludselig faktoren. Hvorledes er hans stilling? Cheten trak paa skuldrene. Uangripelig, svarte han kjølig. Han har opinionen bak sig. Desuten er han et mandfolk, der kan tillate sig et og andet, som andre maa blø for. Sportsmand, kjæk kar, Don Juan og selskapsløve — det passer sammen. Han er ikke av mine folk, men publikum liker<noinclude></noinclude> dtm8z534wz74aorhhlk07xjcrdzoq6f 104 137051 320678 320432 2026-05-10T12:39:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham. Der findes en mægtig sportsidioti i denne stad. Den vil ha Pettersen og alt hans væsen. Faktoren reiste sig med et suk. — Jeg har en følelse av, at der blir begaat en eller anden uretfærdighet. Men stillingen er vel saan, at man ikke kan handle anderledes. Jeg elsker denne avis og vil gjerne se den med blankt skjold. Redaktøren trykket hans haand. — Vi er enige i hovedsaken, sa han sukkende. Nu staar det kun tilbake at foreta henrettelsen. Og jeg duer ikke til at være skarpretter. Mimi Fersen var meget blek, da hun traadte ind til sin chef. Hun saa, at hans hænder fløi nervøst fra det ene papir til det andet, og konstaterte, at hans pande var fugtig av sved. Stakkels mand, hun visste, hvad der arbeidet i denne retskafne hjerne og et vemodig smil lyste et øieblik paa det smukke ansigt. — Hr. redaktør, sa hun rolig, jeg vet, hvorfor De har ladt mig kalde. De vil gi mig min avsked, men kvier Dom for det. Manden i stolen reiste sig og la med et uttryk av dyp bevægelse sin haand paa hendes skulder. — Jeg er ikke min egen herre, frøken Fersen {{. . .}} Det kræves av mig, at jeg skal la Dem gaa. Det er en blodig uretfærdighet — en meningsløshet. De har i mange aar været et mønster for alle i pligitro og interessert arbeide. De burde hat kongens forjenstmedalje i guld, nu er jeg nødt til at gi Dem avsked for det tusenhodede ubyres skyld, jeg vil takke Dem for, hvad De har været for «Fremtiden» og mig personlig, og jeg vil gjøre alt for at hjelpe Dom over i noget andet. De kan hæve gage for seks manneder,<noinclude></noinclude> anulmsa5r3nei4n4mydr8m3fvaxxpxo 104 137052 320679 320433 2026-05-10T12:40:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>men jeg tror det er bedst for os alle, at De forlater os med en gang {{. . .}} Aa den forbandede revolver! {{. . .}} Mimi Fersen san ham ret ind i øinene. — Jeg takker for Deres gode mening om mig, sa hun. Men hvad revolveren angaar, saa tror jeg, at vi kvinder skulde bruke den slags vaaben mere end vi nu gjør for at holde krypet borte fra vor vei. Farvel! Hun gik og redaktøren saa forvirret og beundrende efter den slanke skikkelse, som forsvandt bak filtdøren. Han vilde kalde hende tilbake, men i samme øieblik skjøt der et gulgnistrende lyn utav de blygraa skyer, fulgt av et vældig tordenskrald. Uvilkaarlig sank redaktøren tilbake i sin stol. — Det later til, at Vorherre bruker sine specielle kanoner for at advare os mot den uretfærdighet, vi begaar mot en stakkels modig kvinde . . . . Men avisen fremfor alt!<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVI.}} Der holdtes krigsraad i skibsreder Paalsens pragtfulde villa. Den var bygget i den store tid og hadde kostet en god million. Det blev sagt om Paalsen, at han var en mæcen og kunstforstandig mand. De forhenværende frimerkeklistrere, som krigen og krigslykken hadde begunstiget, yndet som bokjendt at klappe kunsten paa skuldrene. Særlig malerkunsten. Denne interesse styrket deres position under den ellers noksaa møisommelige klatring opover paa kulturens stige. Det nytter ikke at samle paa frimerker og gamle mynter for unge stræbere. Derimot viser det sig mere effektivt at samle paa ma-<section end="2"/><noinclude></noinclude> 8lydmfat1oowc8zzvn9gjloapikhg8j 320724 320679 2026-05-10T19:40:20Z Øystein Tvede 3938 320724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>men jeg tror det er bedst for os alle, at De forlater os med en gang {{. . .}} Aa den forbandede revolver! {{. . .}} Mimi Fersen san ham ret ind i øinene. — Jeg takker for Deres gode mening om mig, sa hun. Men hvad revolveren angaar, saa tror jeg, at vi kvinder skulde bruke den slags vaaben mere end vi nu gjør for at holde krypet borte fra vor vei. Farvel! Hun gik og redaktøren saa forvirret og beundrende efter den slanke skikkelse, som forsvandt bak filtdøren. Han vilde kalde hende tilbake, men i samme øieblik skjøt der et gulgnistrende lyn utav de blygraa skyer, fulgt av et vældig tordenskrald. Uvilkaarlig sank redaktøren tilbake i sin stol. — Det later til, at Vorherre bruker sine specielle kanoner for at advare os mot den uretfærdighet, vi begaar mot en stakkels modig kvinde {{. . .|4}} Men avisen fremfor alt!<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVI.}} Der holdtes krigsraad i skibsreder Paalsens pragtfulde villa. Den var bygget i den store tid og hadde kostet en god million. Det blev sagt om Paalsen, at han var en mæcen og kunstforstandig mand. De forhenværende frimerkeklistrere, som krigen og krigslykken hadde begunstiget, yndet som bokjendt at klappe kunsten paa skuldrene. Særlig malerkunsten. Denne interesse styrket deres position under den ellers noksaa møisommelige klatring opover paa kulturens stige. Det nytter ikke at samle paa frimerker og gamle mynter for unge stræbere. Derimot viser det sig mere effektivt at samle paa ma-<section end="2"/><noinclude></noinclude> 83lgb4oo6nrjg6sf25fyl5hc96itw4r 320730 320724 2026-05-10T19:44:42Z Øystein Tvede 3938 320730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>men jeg tror det er bedst for os alle, at De forlater os med en gang {{. . .}} Aa den forbandede revolver! {{. . .}} Mimi Fersen san ham ret ind i øinene. — Jeg takker for Deres gode mening om mig, sa hun. Men hvad revolveren angaar, saa tror jeg, at vi kvinder skulde bruke den slags vaaben mere end vi nu gjør for at holde krypet borte fra vor vei. Farvel! Hun gik og redaktøren saa forvirret og beundrende efter den slanke skikkelse, som forsvandt bak filtdøren. Han vilde kalde hende tilbake, men i samme øieblik skjøt der et gulgnistrende lyn utav de blygraa skyer, fulgt av et vældig tordenskrald. Uvilkaarlig sank redaktøren tilbake i sin stol. — Det later til, at Vorherre bruker sine specielle kanoner for at advare os mot den uretfærdighet, vi begaar mot en stakkels modig kvinde {{. . .|4}} Men avisen fremfor alt!<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVI.}} Der holdtes krigsraad i skibsreder Paalsens pragtfulde villa. Den var bygget i den store tid og hadde kostet en god million. Det blev sagt om Paalsen, at han var en mæcen og kunstforstandig mand. De forhenværende frimerkeklistrere, som krigen og krigslykken hadde begunstiget, yndet som bokjendt at klappe kunsten paa skuldrene. Særlig malerkunsten. Denne interesse styrket deres position under den ellers noksaa møisommelige klatring opover paa kulturens stige. Det nytter ikke at samle paa frimerker og gamle mynter for unge stræbere. Derimot viser det sig mere effektivt at samle paa malerier<section end="2"/><noinclude></noinclude> 7yfq35zt7d7z0y888kgh6tbonpthqf1 104 137053 320680 320434 2026-05-10T12:42:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lerier og tale om dem i det mystiske blomstersprog, som en eller anden kunstprofessor i hemmelighet proppet rike og ubegavede ynglinger med. Paalsen var lærvillig. Han lærte sig snart, hvorledes man skal bære sig ad, naar man ser paa et maleri. Han kunde stan paa et ben, plire med øinene og foreta denne interessante og deskriptive bevægelse med høire haand, som kjendetegner den virkelige kunstskjønner og artist. Desuten kunde han uten vanskelighet tvinge sig til at begeistres for et maleri, som kunstbrahminerne hadde sat sit stempel paa. Paalsen opdaget nemlig hurtig, at de malerier, som hans oprindelige smak omfattet med den største høiagtelse, — de var daarlige, mens de, som han slet ikke forstod, sorterte under mesterverkerne. Den unge skibsreder, som ikke savnet gløghet, lærte pan denne enkle maate at bli en fremragende kunstskjønner og medlem av forskjellige foreninger, hvis opgave det var at forskjønne de tusen hjem med skidden impressionisme. Paalsen hadde et naturlig begjær efter social anseelse. Det var hans lyst og glæde at se sit navn i avisen. Det er en skjøn underklassedrøm. Og han skjelet til slikt noget som titler og ordener. Det er jo noget, som har mere med penger at gjøre end virkelige fortjenester. Han hadde allerede et litet violet baand i knaphullet, men han higet efter æreslegionens røde hæderstegn. Derfor kjøpte han fransk kunst, meldte sig ind i alle franske foreninger, hvor der ikke krævdes nogen kyndighet i sproget, skjænket en altertavle til en mishandlet kirke i Picardiet og en smuk rund sum til omkomne fiskeres efterladte i Bretagne. Det gik imidlertid traat. Paalsen gav utsøgte middage for formaaende mænd i utenriksdepartementet, han rei-<noinclude></noinclude> o019uuq50qzd0dgj9nq8d5l4ssvwd5o 320729 320680 2026-05-10T19:44:29Z Øystein Tvede 3938 320729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og tale om dem i det mystiske blomstersprog, som en eller anden kunstprofessor i hemmelighet proppet rike og ubegavede ynglinger med. Paalsen var lærvillig. Han lærte sig snart, hvorledes man skal bære sig ad, naar man ser paa et maleri. Han kunde stan paa et ben, plire med øinene og foreta denne interessante og deskriptive bevægelse med høire haand, som kjendetegner den virkelige kunstskjønner og artist. Desuten kunde han uten vanskelighet tvinge sig til at begeistres for et maleri, som kunstbrahminerne hadde sat sit stempel paa. Paalsen opdaget nemlig hurtig, at de malerier, som hans oprindelige smak omfattet med den største høiagtelse, — de var daarlige, mens de, som han slet ikke forstod, sorterte under mesterverkerne. Den unge skibsreder, som ikke savnet gløghet, lærte pan denne enkle maate at bli en fremragende kunstskjønner og medlem av forskjellige foreninger, hvis opgave det var at forskjønne de tusen hjem med skidden impressionisme. Paalsen hadde et naturlig begjær efter social anseelse. Det var hans lyst og glæde at se sit navn i avisen. Det er en skjøn underklassedrøm. Og han skjelet til slikt noget som titler og ordener. Det er jo noget, som har mere med penger at gjøre end virkelige fortjenester. Han hadde allerede et litet violet baand i knaphullet, men han higet efter æreslegionens røde hæderstegn. Derfor kjøpte han fransk kunst, meldte sig ind i alle franske foreninger, hvor der ikke krævdes nogen kyndighet i sproget, skjænket en altertavle til en mishandlet kirke i Picardiet og en smuk rund sum til omkomne fiskeres efterladte i Bretagne. Det gik imidlertid traat. Paalsen gav utsøgte middage for formaaende mænd i utenriksdepartementet, han rei-<noinclude></noinclude> apv6o36aeqfleblncb3u3dnh4d41ta1 104 137054 320681 320435 2026-05-10T12:42:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ste to ganger om aaret til Paris med tolk, sekretær og kunstkjendere, flagget paa de store franske festdage og kurtiserte paa alle tænkelige og utænkelige mater den galliske hane. En konsultitel stod ogsaa paa hans program og mange gode mænd i de rigtige etater arbeidet sterkt for at imøtekomme Paalsens ønsker i saa henseende. Han kunde allerede faat St. Domingo og Panama, som jo er ærgjerrige europæeres siste fortvilede haab, men Paalsen hadde betydelig høiere aspirationer. Den unge skibreder frygtet latteren mere end noget andet. Og en Panama-konsul er et fund for Vittighetsavisen og ondskapstulde venner. Der var i det hele tat nok av dem, som var ute efter Paalsens skalp. Og nu, da det forlød at han hadde hentet sig en kurv hos en ung dame uten pen- ger, blev der hvisket og tisket adskillig i de smaa kroker av samfundet, hvor man sørger for at holde latteren gaaende. Paalsen hadde lange ører og han merket, hvorledes dette mislykkede frieri avstedkom en skadetro mumlen bak hans ryg. Det var i den anledning, at han hadde samlet sine trofaste en lørdags aften til en bridge. Det herlige spil misbandles som bekjendt av en mængde mennesker. Det brukes ogsaa som et skalkeskjul for sladder og snak. Og mange gode mænds og kvinders rygte er blit ødelagt mellem en to grand og tre kløver. Nu — Paalsen var, bvad man kalder en god vert. Han serverte rikelig og bastant. Selv besat han en solid visergutappetit for store biffer og lignende kraftig for. Som de fleste opkomlinger hadde han ingen forstand paa rødvin. Hans specialitet var søt sauterne, billig champagne, cacaolikør og abdullacigaretter med<noinclude></noinclude> 9jaxjowbuk1b8tab2g4gof2ci0aw55b 320690 320681 2026-05-10T12:52:19Z Øystein Tvede 3938 320690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ste to ganger om aaret til Paris med tolk, sekretær og kunstkjendere, flagget paa de store franske festdage og kurtiserte paa alle tænkelige og utænkelige mater den galliske hane. En konsultitel stod ogsaa paa hans program og mange gode mænd i de rigtige etater arbeidet sterkt for at imøtekomme Paalsens ønsker i saa henseende. Han kunde allerede faat St. Domingo og Panama, som jo er ærgjerrige europæeres siste fortvilede haab, men Paalsen hadde betydelig høiere aspirationer. Den unge skibreder frygtet latteren mere end noget andet. Og en Panama-konsul er et fund for Vittighetsavisen og ondskapstulde venner. Der var i det hele tat nok av dem, som var ute efter Paalsens skalp. Og nu, da det forlød at han hadde hentet sig en kurv hos en ung dame uten penger, blev der hvisket og tisket adskillig i de smaa kroker av samfundet, hvor man sørger for at holde latteren gaaende. Paalsen hadde lange ører og han merket, hvorledes dette mislykkede frieri avstedkom en skadetro mumlen bak hans ryg. Det var i den anledning, at han hadde samlet sine trofaste en lørdags aften til en bridge. Det herlige spil misbandles som bekjendt av en mængde mennesker. Det brukes ogsaa som et skalkeskjul for sladder og snak. Og mange gode mænds og kvinders rygte er blit ødelagt mellem en to grand og tre kløver. Nu — Paalsen var, bvad man kalder en god vert. Han serverte rikelig og bastant. Selv besat han en solid visergutappetit for store biffer og lignende kraftig for. Som de fleste opkomlinger hadde han ingen forstand paa rødvin. Hans specialitet var søt sauterne, billig champagne, cacaolikør og abdullacigaretter med<noinclude></noinclude> njhqfg40uuehzuxj4h9ztc1g9x43vov 104 137055 320682 320436 2026-05-10T12:43:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rosenblad. Alt dette ansaa han for fin-fint eller tip-top. Den lille kvartet hadde netop dyrket alle disse herligheter og sat nu ved bridgebordet, hvor Paalsens tjener, der var iført knæbukser med sølvspænder, serverte pjolter. Paalsen var halvfuld og distræt. Han begik den ene kardinalfeil efter den anden og meldte ad helvede til. Midt under et spil la han kortene fra sig med en dyster mine. De andre saa forbauset pan hverandre. — Spil da videre, sa Karl Johan Pettersen med en svak hikken. — Paalsen la sin knyttede haand paa bordet og hans fete billardhode blev blodrødt. — Nei, tordnet han helt malplacert, nu faar vi ta os en pause. — Men er det ikke bedst at spille partiet tilende, indvendte advokat Hansen sagtmodig . . . . Vi har jo natten for os. — Det er mig som or vert, — er det ikke? — Jo, indrømmet de andre. — Og jeg bestemmer, naar der skal spilles og naar der skal snakkes. — La Paalsen komme frem med, hvad han har paa hjertet, foreslog Pettersen i skaaltalgrtone. Vi vet jo, at vor kjære ven i disse dage har været utsat for en uhørt forsmædelse. Og det er ikke godt at samle tankerne til kortspil, naar hjertet blør. — Det er rigtig, sa de to andre, som ikke hadde raad til at være uenig med nogensomhelst. — Jeg takker for dine venlige -ord, Pettersen, sa verten og saa mørkt frem for sig. Det er sandt som<noinclude></noinclude> mwh7ckhxylq18esmxiefj05g8xb8wks 320698 320682 2026-05-10T13:00:46Z Øystein Tvede 3938 320698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rosenblad. Alt dette ansaa han for fin-fint eller tip-top. Den lille kvartet hadde netop dyrket alle disse herligheter og sat nu ved bridgebordet, hvor Paalsens tjener, der var iført knæbukser med sølvspænder, serverte pjolter. Paalsen var halvfuld og distræt. Han begik den ene kardinalfeil efter den anden og meldte ad helvede til. Midt under et spil la han kortene fra sig med en dyster mine. De andre saa forbauset pan hverandre. — Spil da videre, sa Karl Johan Pettersen med en svak hikken. — Paalsen la sin knyttede haand paa bordet og hans fete billardhode blev blodrødt. — Nei, tordnet han helt malplacert, nu faar vi ta os en pause. — Men er det ikke bedst at spille partiet tilende, indvendte advokat Hansen sagtmodig . . . . Vi har jo natten for os. — Det er mig som or vert, — er det ikke? — Jo, indrømmet de andre. — Og jeg bestemmer, naar der skal spilles og naar der skal snakkes. — La Paalsen komme frem med, hvad han har paa hjertet, foreslog Pettersen i skaaltalgrtone. Vi vet jo, at vor kjære ven i disse dage har været utsat for en uhørt forsmædelse. Og det er ikke godt at samle tankerne til kortspil, naar hjertet blør. — Det er rigtig, sa de to andre, som ikke hadde raad til at være uenig med nogensomhelst. — Jeg takker for dine venlige ord, Pettersen, sa verten og saa mørkt frem for sig. Det er sandt som<noinclude></noinclude> aqum956xxiuxj2yougvbwf7l5bua0ro 104 137056 320683 320437 2026-05-10T12:44:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sier. Og jeg trænger gode venners rad. Ser dere — jeg er en mand, som vil gjøre min pligt. Derfor hadde jeg tænkt at gifte mig med Signe Fersen efter den skandale, dere vet. Jeg ønsket at rehabilitere baade hende og søsteren. — Beundringsværdig, hikket advokaten. Forøvrig en smuk pike den lille Fersen. — Det er ikke derpaa det kommer an, avbrøt Paalsen ham. — Smukke piker findes der nok av, sekunderte fjerdemand, som var filmagent. — Ja gudskelov, men alt skriver sig fra søsteren, fortsatte skibsrederen hidsig og knuget sit pjolterglas. — Men hun har jo fant løpepas, beroliget advokaten. Det maa jo være vor ven en tilfredsstillelse og opreisning. — Hun skal ikke slippe med det, knurret Paalsen. — Vil du anmelde hende for politiet? Advokaten gned sine hænder ved tanken paa en proces. — Det vilde være uridderlig, faldt Pettersen ind og hævet sin berømte brystkasse ... Vi erjo gentlemen. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen. Hun har faat sin straf og vil vanskelig efter dette faa nogen stilling. — Da blir hun nok snart mykere. Skibrederen nikket alvorsfuldt. — Disse gamle fattigfornemme familiopiker har nogen eiendommelige begreper om moderne samfundsliv. Hadde denne Mimi Fersen været en ordentlig dame . . . . men det er hun ikke . . . . Pettersen her kan jo bevidne . . . .<noinclude></noinclude> 9qsjr1v73rhq9lx5rneplkza2zanmto 320691 320683 2026-05-10T12:53:00Z Øystein Tvede 3938 320691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sier. Og jeg trænger gode venners rad. Ser dere — jeg er en mand, som vil gjøre min pligt. Derfor hadde jeg tænkt at gifte mig med Signe Fersen efter den skandale, dere vet. Jeg ønsket at rehabilitere baade hende og søsteren. — Beundringsværdig, hikket advokaten. Forøvrig en smuk pike den lille Fersen. — Det er ikke derpaa det kommer an, avbrøt Paalsen ham. — Smukke piker findes der nok av, sekunderte fjerdemand, som var filmagent. — Ja gudskelov, men alt skriver sig fra søsteren, fortsatte skibsrederen hidsig og knuget sit pjolterglas. — Men hun har jo fant løpepas, beroliget advokaten. Det maa jo være vor ven en tilfredsstillelse og opreisning. — Hun skal ikke slippe med det, knurret Paalsen. — Vil du anmelde hende for politiet? Advokaten gned sine hænder ved tanken paa en proces. — Det vilde være uridderlig, faldt Pettersen ind og hævet sin berømte brystkasse ... Vi er jo gentlemen. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen. Hun har faat sin straf og vil vanskelig efter dette faa nogen stilling. — Da blir hun nok snart mykere. Skibrederen nikket alvorsfuldt. — Disse gamle fattigfornemme familiopiker har nogen eiendommelige begreper om moderne samfundsliv. Hadde denne Mimi Fersen været en ordentlig dame . . . . men det er hun ikke . . . . Pettersen her kan jo bevidne . . . .<noinclude></noinclude> ni4rmrq0rkrhni9kibi17ctjpeyoao6 320692 320691 2026-05-10T12:53:14Z Øystein Tvede 3938 320692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sier. Og jeg trænger gode venners rad. Ser dere — jeg er en mand, som vil gjøre min pligt. Derfor hadde jeg tænkt at gifte mig med Signe Fersen efter den skandale, dere vet. Jeg ønsket at rehabilitere baade hende og søsteren. — Beundringsværdig, hikket advokaten. Forøvrig en smuk pike den lille Fersen. — Det er ikke derpaa det kommer an, avbrøt Paalsen ham. — Smukke piker findes der nok av, sekunderte fjerdemand, som var filmagent. — Ja gudskelov, men alt skriver sig fra søsteren, fortsatte skibsrederen hidsig og knuget sit pjolterglas. — Men hun har jo fant løpepas, beroliget advokaten. Det maa jo være vor ven en tilfredsstillelse og opreisning. — Hun skal ikke slippe med det, knurret Paalsen. — Vil du anmelde hende for politiet? Advokaten gned sine hænder ved tanken paa en proces. — Det vilde være uridderlig, faldt Pettersen ind og hævet sin berømte brystkasse ... Vi er jo gentlemen. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen. Hun har faat sin straf og vil vanskelig efter dette faa nogen stilling. — Da blir hun nok snart mykere. Skibrederen nikket alvorsfuldt. — Disse gamle fattigfornemme familiepiker har nogen eiendommelige begreper om moderne samfundsliv. Hadde denne Mimi Fersen været en ordentlig dame . . . . men det er hun ikke . . . . Pettersen her kan jo bevidne . . . .<noinclude></noinclude> 2gi5e85exv9b3i3lh0bqu8zo4v7jyfr 320693 320692 2026-05-10T12:53:30Z Øystein Tvede 3938 320693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sier. Og jeg trænger gode venners rad. Ser dere — jeg er en mand, som vil gjøre min pligt. Derfor hadde jeg tænkt at gifte mig med Signe Fersen efter den skandale, dere vet. Jeg ønsket at rehabilitere baade hende og søsteren. — Beundringsværdig, hikket advokaten. Forøvrig en smuk pike den lille Fersen. — Det er ikke derpaa det kommer an, avbrøt Paalsen ham. — Smukke piker findes der nok av, sekunderte fjerdemand, som var filmagent. — Ja gudskelov, men alt skriver sig fra søsteren, fortsatte skibsrederen hidsig og knuget sit pjolterglas. — Men hun har jo fant løpepas, beroliget advokaten. Det maa jo være vor ven en tilfredsstillelse og opreisning. — Hun skal ikke slippe med det, knurret Paalsen. — Vil du anmelde hende for politiet? Advokaten gned sine hænder ved tanken paa en proces. — Det vilde være uridderlig, faldt Pettersen ind og hævet sin berømte brystkasse {{. . .}} Vi er jo gentlemen. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen. Hun har faat sin straf og vil vanskelig efter dette faa nogen stilling. — Da blir hun nok snart mykere. Skibrederen nikket alvorsfuldt. — Disse gamle fattigfornemme familiepiker har nogen eiendommelige begreper om moderne samfundsliv. Hadde denne Mimi Fersen været en ordentlig dame . . . . men det er hun ikke . . . . Pettersen her kan jo bevidne . . . .<noinclude></noinclude> g5s5jr0xzpbwenoc1hayobm983xqdve 320694 320693 2026-05-10T12:56:25Z Øystein Tvede 3938 320694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han sier. Og jeg trænger gode venners rad. Ser dere — jeg er en mand, som vil gjøre min pligt. Derfor hadde jeg tænkt at gifte mig med Signe Fersen efter den skandale, dere vet. Jeg ønsket at rehabilitere baade hende og søsteren. — Beundringsværdig, hikket advokaten. Forøvrig en smuk pike den lille Fersen. — Det er ikke derpaa det kommer an, avbrøt Paalsen ham. — Smukke piker findes der nok av, sekunderte fjerdemand, som var filmagent. — Ja gudskelov, men alt skriver sig fra søsteren, fortsatte skibsrederen hidsig og knuget sit pjolterglas. — Men hun har jo fant løpepas, beroliget advokaten. Det maa jo være vor ven en tilfredsstillelse og opreisning. — Hun skal ikke slippe med det, knurret Paalsen. — Vil du anmelde hende for politiet? Advokaten gned sine hænder ved tanken paa en proces. — Det vilde være uridderlig, faldt Pettersen ind og hævet sin berømte brystkasse {{. . .}} Vi er jo gentlemen. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen. Hun har faat sin straf og vil vanskelig efter dette faa nogen stilling. — Da blir hun nok snart mykere. Skibrederen nikket alvorsfuldt. — Disse gamle fattigfornemme familiepiker har nogen eiendommelige begreper om moderne samfundsliv. Hadde denne Mimi Fersen været en ordentlig dame {{. . .|4}} men det er hun ikke {{. . .|4}} Pettersen her kan jo bevidne {{. . .|4}}<noinclude></noinclude> 504ctikhrf2nfxaycpyv7vwqlvr7ab6 104 137057 320684 320438 2026-05-10T12:46:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg er taus, sa sportsredaktøren med et ædelt uttryk i de fugtige øine . . . . Selvfølgelig. Vi er som sagt gentlemen. Imidlertid er hun ikke den kvinde, som bar ret til at skille fo elskende fra hinanden. Jeg har al grund til at tro, at lille Signe . . . . Men nok om det. Nu hører jeg, at hun agter at gaa til filmen. Pettersen fortæller, at Geier i «Fremtiden» holder paa at lave et manuskript til hende. — Den idiot! . . - . Filmagenten følte sig nu som den rette mand til at ta ordet. Geier — han skrev en artikel her i sommer om film, den var komplet latterlig. Det var alle vi fagfolk enige om. Ham skal vi snart stanse. — Geier er min underordnede, avbrøt Pettersen ham. En stakkars svækling, som vi ikke behøver at regne med. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen beroliget . . . . Og hvis Signe og Geier her møter nogen motgang {{. . .}} — Det skal jeg sørge for, lo filmagenten. Vi staar fast som en mur vi filmfolk. — Tak, gamle ven . . . . Saa tror jeg vi kan fortsætte spillet... . Hvem var det som hadde meldingen? . . . . To grand og tre kløver — rigtig {{. . .}} Og jeg spiller ut.... Men skal vi ikke først drikke. Eugen — en champagne og iskold. Vi maa drikke en skaal for venskapet, før vi tar fat igjen. — Og for lille Signe, sa advokaten begeistret. — Jeg siger tak, svarte Paalsen bevæget. Og champagnen kom, den blev drukket ut og saa gik bridgen sin skjæve gang.<noinclude></noinclude> 3c3l2l646pjggufs2skixc69v3dfq6a 320685 320684 2026-05-10T12:46:52Z Øystein Tvede 3938 320685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg er taus, sa sportsredaktøren med et ædelt uttryk i de fugtige øine . . . . ― Selvfølgelig. Vi er som sagt gentlemen. Imidlertid er hun ikke den kvinde, som bar ret til at skille fo elskende fra hinanden. Jeg har al grund til at tro, at lille Signe . . . . Men nok om det. Nu hører jeg, at hun agter at gaa til filmen. Pettersen fortæller, at Geier i «Fremtiden» holder paa at lave et manuskript til hende. — Den idiot! . . . . Filmagenten følte sig nu som den rette mand til at ta ordet. Geier — han skrev en artikel her i sommer om film, den var komplet latterlig. Det var alle vi fagfolk enige om. Ham skal vi snart stanse. — Geier er min underordnede, avbrøt Pettersen ham. En stakkars svækling, som vi ikke behøver at regne med. — Det er ogsan min mening, sa Paalsen beroliget . . . . Og hvis Signe og Geier her møter nogen motgang {{. . .}} — Det skal jeg sørge for, lo filmagenten. Vi staar fast som en mur vi filmfolk. — Tak, gamle ven . . . . Saa tror jeg vi kan fortsætte spillet... . Hvem var det som hadde meldingen? . . . . To grand og tre kløver — rigtig {{. . .}} Og jeg spiller ut.... Men skal vi ikke først drikke. Eugen — en champagne og iskold. Vi maa drikke en skaal for venskapet, før vi tar fat igjen. — Og for lille Signe, sa advokaten begeistret. — Jeg siger tak, svarte Paalsen bevæget. Og champagnen kom, den blev drukket ut og saa gik bridgen sin skjæve gang.<noinclude></noinclude> qwlkr33fniqu5glhimmjgupct4ttgvf 104 137058 320686 320439 2026-05-10T12:48:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XVI.}} Der var kommet en ny dame utenfor det allerhelligste i «Fremtiden». Hun bar store hornbriller av den amerikanske særtype, som er konstruert paa en maate, der indgyder tillid og berøver et almindelig hunkjøn den siste rest av en mulig kvindelighet. Chefredaktøren var ikke ængstelig av sig. Men han giøs hver gang han var nødt til at paakalde frøken Prippes assistanse. Og alle mennesker, som besøkte ham, hadde sig ogsaa en privat kuldegysning hver gang de passerte det iskolde ransakende blik bak hornbrillerne. Men den middelaldrende dame hadde bombefaste attester for dygtighet, paalidelighet og ærbarhet. Der fulgte ikke skandaler med hende. Hun saa ikke ut som den, der leker med anden ild end Vestas. Frøken Prippe hadde imidlertid en blomstrende figur under sin sorte kontoruniform. Hendes bryst svulmet majestætisk og en liten koket utringning aabenbaret en blændende hvit hud, som hun øiensynlig ikke følte nogen trang til at skjule. Der var ingen anden end Karl Johan Pettersen, som kom godt overens med den nye, kvindelige chefsekretær. Sportsredaktøren hadde et godt lag med amasoner og en fin næse for deres svakheter. Han opdaget hurtig, at frøken Prippe ingenlunde var uimottagelig for den gemytlige sportslige omgangstone, som hadde bidradd saa meget til hans popularitet. Og han benyttet flittig hver anledning til at skaffe sig en bundsforvandt paa den vigtige plads, hvor han tidligere kunde regne med en fiende. I samme grad som frøken Prippe sympatiserte med den store og sterke Pettersen, avskydde hun den lille<noinclude></noinclude> 7uydjg29363c2pz36c4699j44dq1i1y 320758 320686 2026-05-10T20:22:25Z Øystein Tvede 3938 320758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XVII.}} Der var kommet en ny dame utenfor det allerhelligste i «Fremtiden». Hun bar store hornbriller av den amerikanske særtype, som er konstruert paa en maate, der indgyder tillid og berøver et almindelig hunkjøn den siste rest av en mulig kvindelighet. Chefredaktøren var ikke ængstelig av sig. Men han giøs hver gang han var nødt til at paakalde frøken Prippes assistanse. Og alle mennesker, som besøkte ham, hadde sig ogsaa en privat kuldegysning hver gang de passerte det iskolde ransakende blik bak hornbrillerne. Men den middelaldrende dame hadde bombefaste attester for dygtighet, paalidelighet og ærbarhet. Der fulgte ikke skandaler med hende. Hun saa ikke ut som den, der leker med anden ild end Vestas. Frøken Prippe hadde imidlertid en blomstrende figur under sin sorte kontoruniform. Hendes bryst svulmet majestætisk og en liten koket utringning aabenbaret en blændende hvit hud, som hun øiensynlig ikke følte nogen trang til at skjule. Der var ingen anden end Karl Johan Pettersen, som kom godt overens med den nye, kvindelige chefsekretær. Sportsredaktøren hadde et godt lag med amasoner og en fin næse for deres svakheter. Han opdaget hurtig, at frøken Prippe ingenlunde var uimottagelig for den gemytlige sportslige omgangstone, som hadde bidradd saa meget til hans popularitet. Og han benyttet flittig hver anledning til at skaffe sig en bundsforvandt paa den vigtige plads, hvor han tidligere kunde regne med en fiende. I samme grad som frøken Prippe sympatiserte med den store og sterke Pettersen, avskydde hun den lille<noinclude></noinclude> 7tr9k1bqjl9acdw1uynua8a0uxid31z 104 137059 320687 320440 2026-05-10T12:48:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og usle svækling Axel Geier. Og hun generte sig ikke for at vise denne sin foragt. Hendes brilleglas blev skarpe og lysende som sverdklinger hver gang den unge journalist passerte hendes kontor. Og hun gjorde alt for at gjøre adgangen til redaktøren saa vanskelig som mulig for denne Geier, der paa en eller anden maate hadde skaffet sig chefens bevaakenhet. Hun forsøkte at skræmme ham paa forskjellig vis, men til sin forbauselse merket hun, at hendes grætne og bidske uforskammethet slet ikke bet paa ham. Geier var nok svak og elendig at se til, men frygt syntes ham helt fremmed. Og hans kolde og skarpe svar paa hendes chikanerier var ikke til at komme utenom. Imidlertid kom frøken Prippe snart underfund med at Pettersen i høi grad delte hendes antipati mot Geier, og dette fællesskap i opfatning av den lille djævel ledet til de mest ondskapstulde intriger for at svække Geiers position. Hun forsøkte at la falde visse ytringer til redaktøren om den unge sportsmedarbeiders ynkelighet, men de faldt i daarlig jord. Pettersen forsynte hende med visse data om hans ubrukelighet og sørgelige egenskaper som referent, efter at ha stillet ham paa forskjellige uriasposter, som var beregnet paa at knække hans fysik. Men det nyttet litet. Geier var redaktørens yndling og hendes iøinefaldende bestrebelser for at skade hans yngste journalist bidrog kun til at øke den naturlige avsky, som chefen fra første stund næret mot frøken Prippe. Han savnet den forrige sekretær og angret blodig paa at han hadde git efter for den opinion som hadde krævet hendes fratræden. Han var en retsindig mand og det plaget ham, at han hadde begaat en meningsløs uret mot et menneske, han satte saamegen pris paa. Det er en almindelig<noinclude></noinclude> evkw2ryupw518gx9zyer872hqcquek4 104 137060 320688 320441 2026-05-10T12:50:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mening, at journalister efterhaanden skaffer sig en haard hud og en sløv samvittighet. Intet er mere feilaglig. For de bedste av dem blir mere og mere saare for angrep og deres nervesystem slites altfor tidlig i stykker av det som andre vilde kalde bagateller. — Den mægtige mand følte sig forunderlig ensom, han benyttet sig saa litet som mulig av sin nye sekretær og blev irritabel og utilgjængelig. En dag kaldte han paa Geior. Frøken Prippe forsøkte at stanse den unge journalist i forværelset. — Chefen er optat, knurret hun. Han har uttrykkelig bedt mig om ikke at bli forstyrret. — Vil De melde mig, sa Geier koldblodig. — Paa ingen maate. Redaktøren har det altfor travelt til at konferere med underordnede medarbeidere i sportsavdelingen. — Det er mulig. Men jeg adlyder ordre. Han har bedt mig at komme. — Det kan ikke være mulig! Frøken Prippes ugleøine glimtet truende. Geier trak paa de tynde skuldre og anbragte sig paa en stol. — Jeg kan godt vente, sa han. Men det er ikke sikkert, at redaktøren liker, at De ikke gjør Deres pligt. Frøken Prippe reiste sig halvti stolen. Hun lignet en dragon, der hæver sig i sadlen for at slaa ihjel en fiende . . . . Men hun betænkte sig. — Jeg skjønner ikke, hvad redaktøren har at forhandle med en slik en som Dem. Vel — jeg skal melde Dem, hr. Geier, men fralægger mig alt ansvar. Husk paa, — jeg er gammel nok til at kjende min<noinclude></noinclude> 8b7unzsfqxm8rywoim1o78vt05fx3vq 104 137061 320689 320442 2026-05-10T12:51:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pligt og behøver ikke at motta nogen belæring fra en junior i sportsredaktionen. Jeg skal tale med redaktør Pettersen om den sak. Frøken Prippe behøvet imidlertid denne gang ikke at melde sin unge fiende, — den tunge pengeskaplignende dør til chefens kontor aapnet sig og han selv stod paa terskelen. Han saa fra den ene til den anden med rynkede bryn. — De synes ikke at ha særlig hastverk, hr. Geier, sa ban koldt. Den uge mand reiste sig fra sin stol og bukket. Men han svarte ikke noget. Heller ikke frøken Prippe følte nogen trang til at forklare situationen. Men da de to forsvandt bak den filtklædte dør, knyttet hun hænderne og hendes dobbelthake svulmet. Redaktøren sank ned i sin stol. — Sit ned Geier, sa han venlig. De skal ikke ta det saa nøie med min grættenhet. Jeg skjønner jo nok, at dragen derute vilde hugge klørne i Dem. Men bry Dem ikke om det. Han pauserte litt som om han ventet at Goier vilde si noget. Men den unge mand hadde bidt læberne sammen og taug. — Jeg er bange for, fortsatte redaktøren med et suk, at Deres stilling dernede hos Pettersen ikke er sær- lig behagelig. De er ikke av dem, som klager. Nu vil jeg oprigtig si Dem, at «Fremtiden» i det siste er sakket akterut. Vi tjener penger, men det er ikke alt. Der arbeides ikke mere med humør her i redak- tionen, det er likesom der ligger en død haand over alt initiativ. Det er maaske min skyld, men alt er i det siste gaat paatverke. Siden frøken Fersen reiste {{. . . .}} naa ja vi skal ikke drøfte den sørgelige affære.<noinclude></noinclude> dbuglzspbeg2b88keazj9j0wwh6ljpa 320696 320689 2026-05-10T12:58:21Z Øystein Tvede 3938 320696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pligt og behøver ikke at motta nogen belæring fra en junior i sportsredaktionen. Jeg skal tale med redaktør Pettersen om den sak. Frøken Prippe behøvet imidlertid denne gang ikke at melde sin unge fiende, — den tunge pengeskaplignende dør til chefens kontor aapnet sig og han selv stod paa terskelen. Han saa fra den ene til den anden med rynkede bryn. — De synes ikke at ha særlig hastverk, hr. Geier, sa ban koldt. Den uge mand reiste sig fra sin stol og bukket. Men han svarte ikke noget. Heller ikke frøken Prippe følte nogen trang til at forklare situationen. Men da de to forsvandt bak den filtklædte dør, knyttet hun hænderne og hendes dobbelthake svulmet. Redaktøren sank ned i sin stol. — Sit ned Geier, sa han venlig. De skal ikke ta det saa nøie med min grættenhet. Jeg skjønner jo nok, at dragen derute vilde hugge klørne i Dem. Men bry Dem ikke om det. Han pauserte litt som om han ventet at Goier vilde si noget. Men den unge mand hadde bidt læberne sammen og taug. — Jeg er bange for, fortsatte redaktøren med et suk, at Deres stilling dernede hos Pettersen ikke er særlig behagelig. De er ikke av dem, som klager. Nu vil jeg oprigtig si Dem, at «Fremtiden» i det siste er sakket akterut. Vi tjener penger, men det er ikke alt. Der arbeides ikke mere med humør her i redaktionen, det er likesom der ligger en død haand over alt initiativ. Det er maaske min skyld, men alt er i det siste gaat paatverke. Siden frøken Fersen reiste {{. . .|4}} naa ja vi skal ikke drøfte den sørgelige affære.<noinclude></noinclude> dmgx57v4blll80fs8rawff0dq5gwoeq 104 137062 320699 320443 2026-05-10T13:02:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Men mu har jeg faat lyst til at rydde op i søvnigheten og kaste nogen av de værste paa porten {{. . .|4}} Si mig nu Geier, kan jeg regne paa Deres assistanse til en liten paladsrevolution. De er den yngste av os, men gudhjelpemig tror jeg ikke, De er det solideste mandfolk av alle sammen. Geier smilte vemodig. — Jeg takker Dem for Deres tillid. Men jeg hadde netop idag tænkt at si op min plads. Ikke for Pettersens skyld. Denslags folk kan man holde sig fra livet. Men jeg sliter med en anden opgave. — Er det film? — Ja. — De arbeider for frøken Fersens skyld? Geier nikket. Han tænkte paa lille Signes mandeløine. Men redaktøren hadde en anden i sine tanker. Og begge bøide et øieblik sine hoder. Der fløi engler gjennom rummet.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVII.}} — Jeg savner ham virkelig, sa Mimi Fersen eftertænksom fra den sofa, hun hadde slængt sig paa i en noget nonchalant stilling. — Hvem? spurte Axel Geier distræt med hodet dypt lænet over en bunke beskrevne blade. Skikkelsen paa sofaen skiftet stilling og viste lette tegn paa forvirring. Det var en mulighet for at frøken Fersen hadde uttalt noget høit, som hun hadde tænkt at skjule for sig. — Min gamle redaktør, svarte hun litt nølende. Det er igrunden en pudsig fyr med alle sine særheter.<section end="2"/><noinclude></noinclude> ph9fnd63bprohlnbuyt501wo64ywbg9 320706 320699 2026-05-10T19:11:36Z Øystein Tvede 3938 320706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Men mu har jeg faat lyst til at rydde op i søvnigheten og kaste nogen av de værste paa porten {{. . .|4}} Si mig nu Geier, kan jeg regne paa Deres assistanse til en liten paladsrevolution. De er den yngste av os, men gudhjelpemig tror jeg ikke, De er det solideste mandfolk av alle sammen. Geier smilte vemodig. — Jeg takker Dem for Deres tillid. Men jeg hadde netop idag tænkt at si op min plads. Ikke for Pettersens skyld. Denslags folk kan man holde sig fra livet. Men jeg sliter med en anden opgave. — Er det film? — Ja. — De arbeider for frøken Fersens skyld? Geier nikket. Han tænkte paa lille Signes mandeløine. Men redaktøren hadde en anden i sine tanker. Og begge bøide et øieblik sine hoder. Der fløi engler gjennom rummet.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVIII.}} — Jeg savner ham virkelig, sa Mimi Fersen eftertænksom fra den sofa, hun hadde slængt sig paa i en noget nonchalant stilling. — Hvem? spurte Axel Geier distræt med hodet dypt lænet over en bunke beskrevne blade. Skikkelsen paa sofaen skiftet stilling og viste lette tegn paa forvirring. Det var en mulighet for at frøken Fersen hadde uttalt noget høit, som hun hadde tænkt at skjule for sig. — Min gamle redaktør, svarte hun litt nølende. Det er igrunden en pudsig fyr med alle sine særheter.<section end="2"/><noinclude></noinclude> 9mxz7ttl6n8oo4bm5yci7whv3mimrua 104 137063 320700 320444 2026-05-10T19:01:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg savner hans morgengrættenhet, hans gutagtige glæde over en journalistisk seier og hans hyggelige melankoli. Forstaar du ikke det? Geier hørte øiensynlig ikke, hvad hun sa. Men han nikket, mens pennen fløi hen over papiret. — At du ikke bruker skrivemaskin, mumlet Mimi litt utaalmodig og tændte sig en cigaret {{. . .|4}} Det er fælt, at et moderne menneske skal holde paa med blæk- klussing. En pens kradsen gaar mig paa nerverne. Hvorfor ikke likesaa godt gaa tilbake til gaasefjæren. Den virker da romantisk. En fjærpen bak øret eller halvt løftet mot lyset, — det er som at mane frem Schiller eller George Sand. Geier la pennen fra sig med et smil. — Behold dine klapperslanger for dig selv, sa han og samlet sin manuskripthaug sammen. Jeg skulde tro, at skrivemaskinen er opfundet for at plukke den siste rest av stemning utav hoderne paa folk, som liker at drømme vaakne. — Det er bare en overtro. Der kommer snart en tid, da lyriker Olsen sætter sine digte paa en linotype for at spare overflødig tid. Men la dig ikke forstyrre av mig. Jeg snakker saameget, fordi jeg ikke har noget at bestille. Lediggang er djævlens hodepute, sies det {{. . .|4}} Vel, her ligger jeg paa en sofa med slumretepper og gjesper, gaper og prater. Det er en djævelsk lediggang. Og hvorledes skal det ende? {{. . .|4}} Mimi Fersen reiste sig plutselig og stirret frem for sig. — Ja hvorledes skal det ende. Si mig det Geier. Du vet jeg er arbeidsomheten selv. Men ingen vil ha mig, skjønt jeg har den bedst mulige utdannelse. Og hvorfor? Fordi jeg har lekt med en browning.<noinclude></noinclude> si7vmfij5j73y77jp3pm10g0vtn4lck 320725 320700 2026-05-10T19:41:21Z Øystein Tvede 3938 320725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg savner hans morgengrættenhet, hans gutagtige glæde over en journalistisk seier og hans hyggelige melankoli. Forstaar du ikke det? Geier hørte øiensynlig ikke, hvad hun sa. Men han nikket, mens pennen fløi hen over papiret. — At du ikke bruker skrivemaskin, mumlet Mimi litt utaalmodig og tændte sig en cigaret {{. . .|4}} Det er fælt, at et moderne menneske skal holde paa med blækklussing. En pens kradsen gaar mig paa nerverne. Hvorfor ikke likesaa godt gaa tilbake til gaasefjæren. Den virker da romantisk. En fjærpen bak øret eller halvt løftet mot lyset, — det er som at mane frem Schiller eller George Sand. Geier la pennen fra sig med et smil. — Behold dine klapperslanger for dig selv, sa han og samlet sin manuskripthaug sammen. Jeg skulde tro, at skrivemaskinen er opfundet for at plukke den siste rest av stemning utav hoderne paa folk, som liker at drømme vaakne. — Det er bare en overtro. Der kommer snart en tid, da lyriker Olsen sætter sine digte paa en linotype for at spare overflødig tid. Men la dig ikke forstyrre av mig. Jeg snakker saameget, fordi jeg ikke har noget at bestille. Lediggang er djævlens hodepute, sies det {{. . .|4}} Vel, her ligger jeg paa en sofa med slumretepper og gjesper, gaper og prater. Det er en djævelsk lediggang. Og hvorledes skal det ende? {{. . .|4}} Mimi Fersen reiste sig plutselig og stirret frem for sig. — Ja hvorledes skal det ende. Si mig det Geier. Du vet jeg er arbeidsomheten selv. Men ingen vil ha mig, skjønt jeg har den bedst mulige utdannelse. Og hvorfor? Fordi jeg har lekt med en browning.<noinclude></noinclude> servw0080a10l11g9sscc8cf7bxdigd 104 137064 320701 320445 2026-05-10T19:04:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selv redaktøren syntes det var en farlig lek, som ikke sømmet sig en dame i en anstændig avis. Det hadde været bedre, om jeg hadde stukket den gris Paalsen med en hattenaal. Men en revolver — hu ha! Nu er jeg ''tabu''. Ingen vil ha en dame som mig. Stakkels Paalsen og Pettersen, hvorfor skal de ikke ha frit slag til at besnære unge piker! Hvad mener du Axel om at jeg søker mig en plads paa cirkus som kunstskytter. Den unge mand saa interessert hen paa skikkelsen paa sofaen. Det lot ikke til, at ulykken hadde tat paa Mimi Fersen. Hun saa friskere og ungdommeligere ut end nogensinde. Og tiltrods for de bitre ord var det tydelig at merke, at hun ikke hadde mistet evnen til at se humoristisk paa sakerne. — Noget maa jeg jo finde paa, fortsatte hun med en liten latter. Det er ofte deilig at kjede sig, men man blir saa fet og doven. Og fete damer er ikke i kurs. Jeg faar nok begynde at drive gymnastik, ellers samler der sig folder om hofterne. Og det er værre end døden. Det lot til, at Mimi nærmest konverserte sig selv. Hun saa ned over sit litt for kraftige men smukt formede legeme, lot blikket glide ned over de slanke raseben og syntes ganske fornøiet over det, hun saa. Axel Geier sukket vemodig. Mimi Fersen var ellers meget reservert. Mon hun ansaa øiensynlig ikke sin ven for et almindelig mandfolk. Ellers vilde hun ikke ligge der i sofaen og sno sig som en odalisk og indta alskens eggende attituder. Han følte hvorledes blodet jog op i tindingerne og hjertet klappet hver gang han lot blikket flytte hen til sofaen. Aldrig vilde Mimi tilbringe sin eftormiddag paa en ungkars kvistværelse og vride sig paa en sofa, men hun tok ikke i betænk-<noinclude></noinclude> r8a125zzkkzuakkw99yzwwyjaf7fpm9 104 137065 320702 320446 2026-05-10T19:05:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ning at besøke ''ham''. De var blit rigtig gode venner i det siste, men naar alt kom til alt, var hun dog en kvinde og han — efter fattig leilighet — mand. Axel Goior bet sine læber næsten tilblods. Det var som om han var blit angrepet bakfra av en ukjendt fiende, som han tidligere ikke hadde regnet med. Maaske var det et tegn paa at det for ham ukjendte begrep sundhet holdt paa at spike sig ind i hans krop. Eller maaske hans forestillingskreds og fantasi utvidet sig ved arbeidet paa filmsmanuskriptet. Det var som om han saa alti perspektiv av levende billeder. Han hadde forlængst gjort det klart for sig, at han elsket Signe Fersen. Hun var madonnaen i hans liv, den hemmelige længsel, stjernen paa bans vei. Han elsket hende i den dypeste løndom som en gut i konfirmationsalderen drømmer om heltinden i en roman med farvet omslag og daarlig papir. Hun var hans livs levende billede, — drømmen, mysteriet. Men sammen med denne skjønne uvirkelighet hadde der sneket sig andre forestillinger ind i hans sind. De foruroliget ham og forvirret ham. Som nu, da han saa Mimi Fersens late og yndefulde stillinger i den gamle doktors prøvede hestehaarssofa. Han lukket øinene, men det lykkedes ham ikke saa godt som før at mane frem lille Signes bedaarende englesmil. Nei det passet sig ikke for Axel Geer, den sykelige svækling, doktorfænomenet, at vaakne til friske og sunde mandfolkfornemmelser. Det var som Mimi følte hans tanker. Hun vendte sig plutselig om og glattet instinktmæssig paa kjolen, som var glid op over knæet. — Hvorfor stirrer du saa paa mig, sa hun næsten mistænksomt {{. . .|4}} Gjør du filmsstudier?<noinclude></noinclude> gn70uvbcybhse9bjya13tzomtzhlw96 104 137066 320703 320447 2026-05-10T19:06:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Geier tok øinene til sig og lot dem glide hen over hustakene, som skimtedes mellem det store lønnetræ der strakte sin krone hen over skraavinduet. Han svarte ikke med en gang, for han følte at hans stemme maaske vilde røbe ham. — Aa, sa han efter en pause, det er ikke saa let at skrive film, som man skulde tro. — Distraherer jeg dig? spurte hun. — Nei tvertimot. Men jeg er ræd for, at jeg ogsaa maa la dette manuskript gaa i papirkurven. Jeg hadde drømt om en film med helt nye linjer end den vanlige, men det er saa vanskelig at faa Signe placert i den. Damen paa sofaen reiste sig og anbragte sig i en stol. Hendes ansigt hadde nu faat sit vanlige strenge uttryk. — Det forstaar jeg, sa hun {{. . .|4}} Husk paa, Signe er saa ung. Hun kan visselig bli en god skuespillerinde, men jeg tror ikke, hun er istand til at bryte nye baner. Hun har en klar hjerne og et godt instinkt, men hendes hjerte er forunderlig koldt. Maaske det kan vaakne en dag, men foreløbig: De dypere følelser kan hun neppe tolke. Forsaavidt er hun en type paa en folkelig filmstjerne. Geier sukket. — Filmstjerne! {{. . .}} Det er netop dem, som den moderne filmkunst bør se at komme forbi. Den ytre skablon, den straalende sjælløshet burde ha utspilt sin rolle. Amerikanismen i biografien stænger for al utvikling. Film bør ikke være en kunst for backfischer, diskenspringere og cigarjomfruer. Da blir den en forbrydelse mot al god smak. — Du har naturligvis ret. Men jeg er ræd for, at vi foreløbig ikke kommer forbi Hollywood og film-<noinclude></noinclude> h6lasu18dt44irkmf2lyvs8zac51rlr 104 137067 320704 320448 2026-05-10T19:09:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>stjernene. De virkelige store filmskuespillerinder er endnu ikke modne til at træde frem. Massen kræver sit, — de vil ikke forstaa dem. — Selvfølgelig ikke, mumlet Geier {{. . .}} Al kunst er under utvikling, men filmen staar urokkelig stille som en sta hest. — Og hvis Signe skal gjøre lykke og tjene penger, fortsatte Mimi bedrøvet, maa hun ikke faa en opgave utover den gjængse ramme. Den unge mand reiste sig og samlet sit manuskript sammen. Og uten lidenskap eller vrede rev han det omhyggelig i stykker. — Jeg maa nok kjøpe mig en større papirkurv, sa han stille {{. . .}} Hvad er det du gjør? spurte Mimi forfærdet. — Jeg drukner mine hjertebarn. Men nu skal jeg skrive en film efter de bedste opskrifter fra Hollywoods kokebok — med forlorne taarer, uegte kys og alle de andre ingredienser for naive puntlærsmaver. Lille Signe skal bli en filmstjerne, selv om det skulde koste mig de skrøpelige rester av min udødelige sjæl {{. . .|4}}<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XIX.}} Den tykke lille herre krøp sammen i en av de store lænestoler, som grupperte sig om det vakre eketræsbord i «Hotel Bristols» luksusrum. Samuel Rimsky var isandhet ingen smuk mand. Selv i ghettoen vilde man ikke kunne paastaa det. Alt hos ham var bøiet: hans næse, hans ryg, hans mave og benene, der selv i sittende stilling var utpræget rokoko. Men der var noget ved hans øine, — et rapt, hur-<section end="2"/><noinclude></noinclude> fihsn57mqs8mh7icedk1hvpdl8eke3o 320728 320704 2026-05-10T19:44:03Z Øystein Tvede 3938 320728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>stjernene. De virkelige store filmskuespillerinder er endnu ikke modne til at træde frem. Massen kræver sit, — de vil ikke forstaa dem. — Selvfølgelig ikke, mumlet Geier {{. . .}} Al kunst er under utvikling, men filmen staar urokkelig stille som en sta hest. — Og hvis Signe skal gjøre lykke og tjene penger, fortsatte Mimi bedrøvet, maa hun ikke faa en opgave utover den gjængse ramme. Den unge mand reiste sig og samlet sit manuskript sammen. Og uten lidenskap eller vrede rev han det omhyggelig i stykker. — Jeg maa nok kjøpe mig en større papirkurv, sa han stille {{. . .}} Hvad er det du gjør? spurte Mimi forfærdet. — Jeg drukner mine hjertebarn. Men nu skal jeg skrive en film efter de bedste opskrifter fra Hollywoods kokebok — med forlorne taarer, uegte kys og alle de andre ingredienser for naive puntlærsmaver. Lille Signe skal bli en filmstjerne, selv om det skulde koste mig de skrøpelige rester av min udødelige sjæl {{. . .|4}}<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XIX.}} Den tykke lille herre krøp sammen i en av de store lænestoler, som grupperte sig om det vakre eketræsbord i «Hotel Bristols» luksusrum. Samuel Rimsky var isandhet ingen smuk mand. Selv i ghettoen vilde man ikke kunne paastaa det. Alt hos ham var bøiet: hans næse, hans ryg, hans mave og benene, der selv i sittende stilling var utpræget rokoko. Men der var noget ved hans øine, — et rapt, hurtig<section end="2"/><noinclude></noinclude> gwargssld21pjiac3fpeuat5dl6hldy 104 137068 320705 320449 2026-05-10T19:10:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>glimt bak guldbrillerne, som tal Mens legemet var tykt, dvaskt og vanskapt, vidnet det litt flakkende blik med de store pupiller om en altid vanken og virksom hjerne. I Europa er kongerne sjeldne og utdøende, men i Amerika, hvor alskens reaktion finder et trofast hjemsted, der trives de ganske forbausende. Dr. Samuel Rimsky var saaledes en av filmskongerne. Da den tykke lille mand i sin tid kom over til Staterne, Io man av ham. Han hadde et fortræffelig humør og besvarte deres latter. Det endte med, at han blev sittende i sin lænestol, mens de andre sprang for ham. For Samuel hadde filmsblikket. Han visste nøiagtig, hvorledes publikum skulde fores. Selv var han uten sentimentalitet og genertes ikke av litterære fordomme, skjønt han engang efter eget sigende hadde tat en doktorgrad i Berlin over temaet: Kant og Goethe. Nogen evner som regissør hadde han heller ikke, men han visste nøiagtig, hvem der kunde brukes og hvorledes de rigtige folk skulde utnyttes til det yderste. Han var almindelig forhadt, for han sprængte sine sujetter uten naade og der fandtes ikke det ringeste rum i hans hjerne for noget, der lignet samvittighet. Han tilhørte filmens storfinans. De levende billeder var for ham kun en salgsgjenstand, som maatte pleies paa samme maate som levende kvæg. Han hadde en vidunderlig tætt. Skjønt Rimsky i mangt og meget var en høit kultivert mand med store kundskaper, visste han nøl agtig, hvad den hob, han foragtet, skulde og vilde ha. Det var adskillige aar siden han som en fattig og vanskapt unggut hadde veltet sig i rendestenene midt i Krakaus ghetto. Men som saamange andre galiziere hadde<noinclude></noinclude> tdzqkln7f95g99tzzzadtl47l0botqj 320726 320705 2026-05-10T19:41:57Z Øystein Tvede 3938 320726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tig glimt bak guldbrillerne, som tal Mens legemet var tykt, dvaskt og vanskapt, vidnet det litt flakkende blik med de store pupiller om en altid vanken og virksom hjerne. I Europa er kongerne sjeldne og utdøende, men i Amerika, hvor alskens reaktion finder et trofast hjemsted, der trives de ganske forbausende. Dr. Samuel Rimsky var saaledes en av filmskongerne. Da den tykke lille mand i sin tid kom over til Staterne, Io man av ham. Han hadde et fortræffelig humør og besvarte deres latter. Det endte med, at han blev sittende i sin lænestol, mens de andre sprang for ham. For Samuel hadde filmsblikket. Han visste nøiagtig, hvorledes publikum skulde fores. Selv var han uten sentimentalitet og genertes ikke av litterære fordomme, skjønt han engang efter eget sigende hadde tat en doktorgrad i Berlin over temaet: Kant og Goethe. Nogen evner som regissør hadde han heller ikke, men han visste nøiagtig, hvem der kunde brukes og hvorledes de rigtige folk skulde utnyttes til det yderste. Han var almindelig forhadt, for han sprængte sine sujetter uten naade og der fandtes ikke det ringeste rum i hans hjerne for noget, der lignet samvittighet. Han tilhørte filmens storfinans. De levende billeder var for ham kun en salgsgjenstand, som maatte pleies paa samme maate som levende kvæg. Han hadde en vidunderlig tætt. Skjønt Rimsky i mangt og meget var en høit kultivert mand med store kundskaper, visste han nøl agtig, hvad den hob, han foragtet, skulde og vilde ha. Det var adskillige aar siden han som en fattig og vanskapt unggut hadde veltet sig i rendestenene midt i Krakaus ghetto. Men som saamange andre galiziere hadde<noinclude></noinclude> 4gb3bt68v4tongg24lz9lrtcljit01u 320727 320726 2026-05-10T19:43:51Z Øystein Tvede 3938 320727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>glimt bak guldbrillerne, som tal Mens legemet var tykt, dvaskt og vanskapt, vidnet det litt flakkende blik med de store pupiller om en altid vanken og virksom hjerne. I Europa er kongerne sjeldne og utdøende, men i Amerika, hvor alskens reaktion finder et trofast hjemsted, der trives de ganske forbausende. Dr. Samuel Rimsky var saaledes en av filmskongerne. Da den tykke lille mand i sin tid kom over til Staterne, Io man av ham. Han hadde et fortræffelig humør og besvarte deres latter. Det endte med, at han blev sittende i sin lænestol, mens de andre sprang for ham. For Samuel hadde filmsblikket. Han visste nøiagtig, hvorledes publikum skulde fores. Selv var han uten sentimentalitet og genertes ikke av litterære fordomme, skjønt han engang efter eget sigende hadde tat en doktorgrad i Berlin over temaet: Kant og Goethe. Nogen evner som regissør hadde han heller ikke, men han visste nøiagtig, hvem der kunde brukes og hvorledes de rigtige folk skulde utnyttes til det yderste. Han var almindelig forhadt, for han sprængte sine sujetter uten naade og der fandtes ikke det ringeste rum i hans hjerne for noget, der lignet samvittighet. Han tilhørte filmens storfinans. De levende billeder var for ham kun en salgsgjenstand, som maatte pleies paa samme maate som levende kvæg. Han hadde en vidunderlig tætt. Skjønt Rimsky i mangt og meget var en høit kultivert mand med store kundskaper, visste han nøl agtig, hvad den hob, han foragtet, skulde og vilde ha. Det var adskillige aar siden han som en fattig og vanskapt unggut hadde veltet sig i rendestenene midt i Krakaus ghetto. Men som saamange andre galiziere hadde<noinclude></noinclude> tdzqkln7f95g99tzzzadtl47l0botqj 104 137069 320707 320450 2026-05-10T19:12:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han en forunderlig opdrift. En eller anden rabbiner opdaget Samuels evner, — maaske han saa glimtet i hans øine. Hans vei til rigdom gik gjennem en klædeshandel i Berlin. Merkelig nok hadde den unge Rimsky ikke den samme rørende kjærlighet til penger og pengers værdi som hans rasefrænder. Glimtet i hans øine betød ikke begjærlighet efter guld. Penger var for ham kun midlet, ikke maalet. Det han higet efter var magt og atter magt. Han stræbte efter at bli en enevældig konge. Og det blev han da tilslut paa sæt og vis. Han hersket fra sin lænestol og hundre tusen mennesker var avhængig av hans mindste vink. Fra hans kjæmpebungalow i Hollywood gik hans ordrer til tusender av agenter. Og det var ingen hemmelighet at dr. Rimsky direkte og indirekte hadde sine fingre med i alle store foretagender og alle nye engagements. Ingen anden gjorde ham rangen stridig, for ved siden av sin klokskap og sit instinkt var han i besiddelse av et enestanende held. Han hadde lykken med sig denne skjævbente feltherre, som blev baaret fra lænestol til lænestol, — og denslags folk skal man være forsigtig med at kjæmpe imot. Rimsky var paa Europafærd. Der hadde vist sig skyer i øst. Mange tegn tydet paa, at gamle Europa holdt paa at løsrive sig fra diktaturet i Hollywood. Samuel følte sig som fuldblods amerikaner, og han blev vældig forarget over, at det stakkels sønderslidte Europa knurret under det amerikanske filmsaag. Igrunden forundret det ham slet ikke. Den amerikanske film begyndte at bli slidt i kanterne, de gamle filmstjerner kjæmpet en fortvilet kamp for at holde stillingen og vilde ikke vike pladsen før tænderne faldt av dem. Og de spanske og italienske frisøridealer, som<noinclude></noinclude> eyenvzt1u6ft4fszw5nbqjkif8j10bg 104 137070 320708 320451 2026-05-10T19:14:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vrikket og voltigerte paa det hvite lerret, var med sine søtsuppeansigter og sin sjælløshet ikke av den sort som man kunde by mere end en gang hvert halvaar. Rimsky forstod bedre end nogen anden, at filmen maatte søke sig nye veier. Det nyttet ikke med smukke mannequiner og hofteløse charleston-ynglinger. Man vaaget at forlange litt kunst og virkelige skuespillere, der ikke saa ut som om de var kommet fra et konditori eller en bonbonfabrik. Der hævet sig sterke røster, som krævet virkelige mænd og kultiverte kunstnerinder pan det hvite lerret. Men først og fremst manglet man manuskripter. Holo den moderne filmsverden skrek efter «Synopsis'er». Biografernes verden ventet paa sin Shakespeare. Men han lot vente paa sig. Dr. Samuel Rimsky, den fineste filmsnæse, var nu ute paa forskningsfærd for at skaffe nyt materiale til den næste sæson og paa forskjellig vis lamme den vaagnende europæiske konkurranse. Nye helter, nye filmstjerner, der kunde lyse et par aar og derefter gi plads for andre stjernebilleder. Europæiske kunstnere paa amerikansk jord, — det var veien til at lamme alt ativ og al virksomhet i det gamle land. Rimsky holdt paa at avslutte sit Oslobesøk. Han hadde konstatert at alt gik i den vanlige tralt. Nu sat han i lænestolen paa det berømte rum 282, mens hans tjener pakket kufferter. Han bladet distræt i et litet hefte, mens han røkte paa en cigar, som var sort som bunden av en brønd. Aa disse mægtige brasilianere fra San Felix er som skapt til en fredfuld samtale med et litet diskret hefte paa halvhundrede maskinskrevne sider.<noinclude></noinclude> 28xayzyhjkp39305qmy10jt0tmev1bb 104 137071 320709 320452 2026-05-10T19:15:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Samuel læste og hans øine fik et forunderlig glimt bak guldbrillerne. Tilslut la han heftet fra sig. — Buck, ropte han, naar gaar toget? Et rødt hode viste sig i døren til sideværelset. — Om en halv time. Nu er kuffertene færdige. — Pak dem ut, min ven. Vi blir her 24 timer til. — Vel! Tjeneren saa slet ikke forundret ut. Han forsvandt og Rimsky gjenoptok sin virksomhet med den sorte cigar. — Dette manuskript, mumlet han for sig selv, er det eneste, jeg kan bruke. Det er ikke særlig originalt, men forbandet fikst. La mig nu se {{. . .|4}} hvem skulde spille flyverens datter. Mae Murray — nei det gaar ikke. Mildred er for gammel {{. . .|4}} Det banket og en bredskuldret, fet mand traadte ind. Det var den lokale filmsdikkedorian. — Jeg ventet paa Dem i hallen, sa han. Nu hører jeg, at direktøren har utsat sin reise. Ja, sa Rimsky, og pekte paa det lille hefte ved sin side {{. . .}} jeg har gjort et fund. Det or det første gode manuskript, jeg har læst siden jeg kom til Europa. — Det glæder mig. Og fortatteren? — Han var hos mig forleden dag. En underlig liten fyr. Bare barnet. Men han kan sine saker. Kaldte sig {{. . .}} Axel Geier. Der gik et ryk gjennem den norske filmsmand. — Axel Geier {{. . .|4}} det er en liten herre, som man maa holde paa avstand. Han har skadet os meget ved sine skriverier. Der er ingen grund til at vise ham nogen elskværdighet. Rimsky blaaste uten blaasort røksky ret mot sin kollega.<noinclude></noinclude> gkenrlglbojowgu1y9nl9qxl0fgpcs5 104 137072 320710 320453 2026-05-10T19:17:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det er noget, jeg selv bestemmer, sa han hvast. Men denne Geier man være en besynderlig person. Han forlanger at hovedrollen skal spilles av en ung norsk dame {{. . .|4}} Formodentlig en kjæreste. Men det gaar ikke. — Hvad heter hun, spurte den anden mørkt. — Signe Fersen. Det vedlagte fotografi tyder paa, at hun er meget smuk, men {{. . .|4}} — Vidunderlig, mumlet Oslomanden næsten motvillig {{. . .|4}} Rimsky tok frem det lille amatørfotografi og saa nøie paa det. — Pikant billede, sa han halvt for sig selv, badedragt {{. . .|4}} vidunderlig figur, Annette Kellermann vil ærgre sig {{. . .|4}} sjælfuldt ansigt, nordisk type, — gentlemen foretrækker blondinerne — ja, ja {{. . .|4}} manske vi allikevel kan finde en filmstjerne i dette kolde land {{. . .}} Direktør, vil De skaffe hit Axel Geier hurtigst mulig? — Jeg advarer Dem paa det bestemteste. Og den unge dame . Dr. Rimsky bøiet sig litt forover og trak sit ur frem. — Det vil passe mig godt at tale med Axel Geier om en halv time. Og hvis hans hjertes primadonna er ledig saa kan hun komme med. De forstaar? Det lokale filmsoverhode bet sig i læberne. Men han vaaget ikke mere at komme med indvendinger. For Samuel Rimsky smilte saa underlig. Og det smil var frygtet fra Wladivostock til San Francisco.<noinclude></noinclude> cibrmxwei3h2aviek0bttsazphhdgot 104 137073 320711 320454 2026-05-10T19:18:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|XX.}} Nogen dage efter at Samuel Rimsky hadde forladt Oslo med nogen kontrakter i lommen, som han lovet sig meget av, hændte der en begivenhet, som skaket den sensationshungrige by op paa en ganske voldsom maate. En novemberaften ved 10-tiden stod der i porten till et hus i Kronprinsens gate, en av Drammensveiens mindste sidetarme, en yngre dame, som var naadd saa dypt i vulgær intimitet, at hun praktisk talt kun eide fornavn. La os kalde hende Selma. Altsaa Selma — i rapporterne ogsaa kaldt Selma med flekken — stod hin skjæbnesvangre aftenstund og speidet interessert nedover gaten. Det var mørkt og disig, men det regnet ikke. Kjolig var det og Selma med flekken frøs i sin forholdsvis tynde høstkaape og haabet paa et varmt tilflugtsted hos en pen herre med en solid lommebok og et godt og indholdsrigt vinskap. Trafikken var imidlertid jammerlig den aften. Der passerte nogen mennesker op og ned Drammensveien, men saalangt vovet Selma sig ikke. Under buelampernes skin kunde en enslig dame med en bedærvet fortid og en skrøpelig nutid risikere meget, hvis hun stødte paa disse civile sporhunde, som skulde regulere byens sædelighet — for ikke at sige usædelighet. Endelig syntes der at vise sig en chance. Præsis kl. 10 svinget der en bredskuldret og kraftig herre ind i Kronprinsens gate og Selma traadte likesom tilfældig frem av porten og arrangerte et diskret sammenstøt. Den fremmede hadde øiensynlig hastverk, men viste sig samtidig at være en galant herre, som<noinclude></noinclude> lrpki0b8rytjj5xn1ophifhj8plzi5s 104 137074 320712 320455 2026-05-10T19:19:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bad meget om undskyldning med en meget chevaleresk sving av en stiv hat Skjønt det som sagt var adskillig mørkt, fik Selma imidlertid god anledning til at studere manden. Det var efter hendes bestemte formening en sjelden smuk herre, ikke saa helt ung, men beleven, høflig og netop av den sort gentlemen, som laa hendes hjerte nær. Dosværre hadde han som nævnt hastverk. Han fik dog tid til at opnotere Selmas adresse og skisserte et litet rendezvous den pamfølgende dag paa samme sted. Som sagt — det var en rigtig fin herre og Selma med flekken, som ikke var blottet for virkelige sentiments, følte sig opfyldt av et forjættende haab. Men dette haab skulde ikke gaa i opfyldelse. Derimot skulde det lille sammenstøt utenfor porten i Kronprinsens ulyksalige gate skaffe hende meget bryderi og bidra til at sætte hende og hendes forbandede metier i gapestokken. Saaledes gaar det ofte, naar man slæpes i retten som vidne. Da blir der rotet ordentlig tilbunds i en enslig kvindes private affærer. Det gik saaledes for sig. Mens Selma med flekken længselsfuld stirret efter den statelige herre i den gule regnfrakke, hører hun pludselig et skud og saa et til. Der findes saa megen larm i en moderne storby, at det ofte ikke er san let at opfatte. En sprungen automobilring kan jo avstedkomme et kraftig smeld og en gammel Fordmaskine knalder jo av og til ganske nederdrægtig. Disse to skud blev da ikke bomerket av nogen anden end Selma med flekken. Hun hadde maaske heller ikke gjort sig op nogen formening om disse to skarpe knald, hvis de ikke var fulgt av et svakt<noinclude></noinclude> hf49z1305w9gh2jfdukcwopj3mz96vp 104 137075 320713 320456 2026-05-10T19:20:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smertesbrøl og en lyd som av et tungt legeme, der uten kontrol dunker hodet mod gatestenene. Manden i den gule regnfrakke var forsvundet fra hendes synskreds. Lille Selma ante at der var begaat en eller anden frygtelig forbrydelse i hendes nærhet, men hun tilhørte en profession, som av et naturlig princip skyr al offentlighet. Derfor blev hun staæende i sin port for at avvente skjæbnens gang. Og skjæbnen kom i form av en lærer fra folkeskolen i Løkkeveien. Han hødde deltat i et møte paa skolen og var paa veien til sit hjem i Tullins gate. Han hadde ikke hørt de to skud, som fyldte Selma med skræk, men hans forfærdelse var heller ikke liten, da han helt oppe i bakken ved indgangen til Kronprinsens gate snublet over en mand i gul regnfrakke, som tilsynelatende livløs laa i skyggen — paa en plet, som ikke naaddes av lygteskinnet fra Victoria Terrasse. Læreren var en mand med hjertet paa det rette sted. Han gjorde anskrig og tok sig øieblikkelig av den liggende skikkelse. Men saupas erfaring hadde han dog, at han uten vanskelighet kunde avgjøre, at her kunde selv den høieste videnskap ikke utrette noget. Manden laa paa ryggen med sprikende ben og armer. De kraftige hænder var knyttet som om han hadde villet angripe eller forsvare sig. Ansigtet vendte opad i en litt tilbagelænet stilling. Litt over det venstre øre var der merke efter en kule. Den var gaat tvers igjennom i en skraa, opadganende bane med utgangspunkt nogen tommer over det høire øre. Den stive hat la et par meter ved siden av. Den bar merke efter revolverskuddet i hatteskyggen. Manden levde endnu, men den dype uregelmæs-<noinclude></noinclude> hbwoxybau0sn0k8u1l9f76ppsjzj5nl 104 137076 320714 320457 2026-05-10T19:23:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sige rallen tydet paa, at han ikke hadde lang tid igjen. I løpet av nogen minutter samlet der sig en anselig mængde mennesker om den døende mand. Selma med flekken indfandt sig ogsaa med den skrækblandede nysgjerrighet, som driver kvinder av den lavere kjønsklasse til skafottets nervepirrende skuespil. Tilslutt kom ogsaa ambulansen, to konstabler og overdetektiv Hansen. Den siste tok ledelsen. Han spurte strengt om nogen av de tilstedeværende hadde været vidne til mordet. Ingen meldte sig, men da Hansens blik tilfældigvis streifet Selma, blev denne Syfblek og traadte frem i ringen. Jo — hun hadde hørt skuddene {{. . .|4}} — Men ikke set noget? Nei det hadde Selma ikke. Men hun hadde vekslet nogen ord med manden i den gule regnkappe et minut før skuddene var faldt. Den døende, hvis rallen blev svakere og svakere, kjørtes til nærmeste lægevagt, men døde allerede paa veien. Detektivchefen og professor Harbitz blev tilkaldt for at granske dødsaarsakerne. Men hvem var den døde? Læreren forklarte hvorledes han hadde truffet den døende, og Selma med flekken redegjorde nølende for sin korte samtale med ham. Hun erklærte graatende at manden i den gule regnkappe virket som en gentleman. Ellers hadde hun ikke set noget eller nogen i forbindelse med ham. Professor Harbitz' opgave var enkel og grei. Liket hadde en kule gjennem lungerne. Skuddet var avfyrt paa 5—6 meters hold og kunde neppe karakteriseres som dødelig. Det brøl, som var blit hørt, maatte skrive<noinclude></noinclude> 5yag5wenipois2ls6exwn70xiuyvbq2 104 137077 320715 320458 2026-05-10T19:25:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig fra øieblikket efter at ofret var blit ramt. Den anden kule var imidlertid absolut dødelig og hadde momentant skaaret av al bevissthet. Et hodeskud av den art, avfyrt paa forholdsvis nært hold, har intet menneske nogen chance til at overleve. Et anselig antal journalister fra byens aviser samledes efterhannden om den sjeldne sensation. Og før likets papirer og eiendele var undersøkt, henvendte overdetektiven sig til avismændene. — Kjender nogen av mine herrer denne mand, spurte han. — Nei, svarte alle... Plutselig sperret en medarbeider fra «Fremtiden» øinene op. — Han ligner en, jeg kjender, sa han nølende. Men det kan ikke være mulig. Jeg saa ham for en halv time siden. — Naa, — hvem er det san? spurte overdetektiven utaalmodig. — Hvis det er den, jeg mener, sa den unge journalist bevæget, kjender vi ham allesammen {{. . .|2}} Har han en liten fedtbyld under øret, og {{. . .|4}} — Det stemmer, avbrøt politimanden ham utaalmodig. — Da er det vor kollega, Karl Johan Pettersen, sa journalisten. — Ja sandelig er det ikke Karl Johan, mumlet de andre. — Nu ser jeg det ogsan, mumlet detektiven litt beskjæmmet {{. . .|3}} Han hadde slike livlige øine og naar de er lukket {{. . .|4}} vel, men la os ikke spilde tiden, mine herrer. Redaktør Pettersen er skjændig myrdet. Nu er det vor opgave at finde hans morder! {{. . .|4}}<noinclude></noinclude> er78p0f7ws6z6ftv3r4yu4dcp2zyjb7 104 137078 320716 320459 2026-05-10T19:27:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|XXI.}} Det bænder ikke san ofte, at der begaaes mord paa aapen gate i Oslo. En fredelig og populær journalist vandrer paa sine ben til et møte med en eller anden — maaske en kvinde, han aner intet ondt. Saa møtes han av et glimt indefra mørket, det stikker i hans lunge, han utstøter et brøl, — siden kommer et glimt til og han styrter overende. Alt er forbi. Karl Johan Pettersen har ikke mere at si. Det rasende brøl gaar over i en ubevisst rallen. Han er færdig. Maaske han i siste øieblik har faat øie paa morderen fra mørket, ― det er ikke godt at vite. Men sikkert er det, at den haand, som har fattet om revolverens haandtak, ikke skalv. Do farlige træffere og saa ikke mere. Den sensationelle nyhet bredte sig hurtig. Den knitret som en prærieild fra kafé til kafé, fra den mauriske sal til speilsalen, fra bord til bord. Beretningen om mordet naadde skibsreder Paalsen paa speilsalen. Det skal til den rike parvenus ære siges, at han graat høilydt, da budskapet kom. Paalsen hadde let for taarer, alkoholen løser paa kjertlerne og det var ikke frit for, at den unge mand befandt sig under brændevinets indflydelse. Men efterhaanden kom han til ro. De noget vasne graamelerte øine blev skarpe og underfundige. Han begyndte at tænke og det saa ikke ut til, at det tok lang tid at komme til et resultat. Morderen — hvem var morderen? Paalsen tømte det nærmeste champagneglas og styrtet hen til en telefon. Han ringte til «Fremtiden», og traf chefredaktøren, som hadde tat den sensationelle mordsak i sin haand.<noinclude></noinclude> jy9hv2p0jiztienyt30ylye7jmammvu 104 137079 320717 320460 2026-05-10T19:28:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Skibsrederen presenterte sig og spurte, om han kunde faa en samtale med redaktøren. Det kunde hænde, at han var i besiddelse av visse oplysninger, som kunde lede til paagripelse av morderen. Chefredaktøren la med et suk telefonen fra sig, Han kjendte ikke denne Paalsen personlig, men han visste, at han var den avdødes bedste ven. Under almindelige omstændigheter vilde han henvist Paalsen til notischefen, men nu syntes han, at det kunde være mest hensigtsmæssig selv at ta affære i denne sak. Dette mord hadde øiensynlig en eller anden ubyggelig bakgrund og han gyste ved de perspektiver, som øiensynlig førte ind til løsningen av dette tilsynelatende mysterium. Telefonsamtalen med Paalsen bidrog ogsaa til at bekræfte hans sørgelige anelser. Det lot til at skibsrederen var inde paa den samme tanke som han selv: Mimi Fersens browning hadde endelig fundet et maal Han visste, at Axel Geier, som endnu stod i avisens tjeneste, var en av de fan, som den avskedigede sekretær omgikkes med. Han ringte til ham og bad ham komme ned til en viktig konferanse. Sanledes hændte det, at skibsreder Paalsen og journalist Geier kom ind hver sin dør til chefen. — Min samtale er av den art, at jeg maa kræve at fan talt med br. redaktøren paa tomandshaand, sa skibrederen ophidset. — Er det i anledning av aftenens sørgelige hændelse? spurte redaktøren. — Ja. — Saa vil jeg be hr. Geier om at være tilstede som vidne. De oplysninger, som De maatte værei besiddelse av, er formentlig ikke forbeholdt os to alene. Journalist<noinclude></noinclude> 10mv904wm446iep93qyarlgqeqne0z5 104 137080 320718 320461 2026-05-10T19:30:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Greier er en meget intelligent referent og jeg vil be ham at lytte godt efter hvad De har at si. Paalsen saa litt forvirret fra den ene til den anden. Han likte ikke denne næsten offleielle form for samtale. Men derved var intet at gjøre. — Som De ønsker, hr. redaktør, sa han og trak ind sin dobbelthage. Tør jeg da først spørge om man har nogen mistanke om, hvem der paa em saa nederdrægtig maate har tat Karl Johan Pettersen, min — vores alles ven — avdage? — Ikke det jeg vet. — Naa. Da kan jeg si det. Jeg har anet det længe. Det er Deres forrige sekretær Mimi Fersen. Redaktøren reiste sig halvt. — Jeg maa be Dem være forsigtig med Deres beskyldninger, sa han med klangløs stemme {{. . .}} Har De nogen direkte boviser. — Beviser, snerret Paalsen, — det trænges ikke her. Jeg kjender hende. Det var akkurat saavidt, at jeg slap fra hendes revolverkuler? De husker jo den historie fra isommer. — Jeg har hørt, sa redaktøren koldt, at hun skjøt adskillige meter over Deres hode for at stanse Dem i et skjændig forehavende. De uskyldige skud har skaffet mig av med den bedste sekretær, jeg har hat. — Og nu har «Fremtiden» mistet den bedste sportsredaktør, den kunde faa, takket være den samme kvin- des usalige hang til skytevaaben. — Jeg ber fremdeles om beviser, sukket redaktøren. Tror De virkelig, at De er den eneste, som har beskyldt hende for mordet? Hele byen har allerede litt over en time efter begivenheten krævet hendes hode.<noinclude></noinclude> lgbihzrmhyxh6mc5266rrx6owflwl8h 104 137081 320719 320462 2026-05-10T19:32:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Opdagelseschefen har endog sendt folk ut for at la hende arrestere. Men hun er ikke bjemme. — Selvfølgelig har hun tat flugten, skrek Paalsen. Men jeg haaber ikke, at politiet lar det forbandede kvindfolk {{. . .|4}} Skibsrederen fik resten av sætningen i halsen. Han hadde vendt sig mot Geier og fik se de klare øine, som lyste som glasporler. Der laa en trusel i dem og Paalsen var ikke den, som styrtet sig ind i en overhængende fare selv om den kom fra en, der nærmest var at ligne med en krøbling. I samme øieblik ringte det i hustelefonen. Redaktøren grep de Opdagelseschefen? Be ham at komme ind {{. . .|4}} Han la mikrofonen fra sig. — Jeg antar, at De ikke har noget imot at tale om Deres mistanke til ham, fortsatte han. Det er greiest. Saa slipper De en endeløs forklaring paa politikammeret. Paalsen nikket, men han likte sig ikke mere. Hvad visste han igrunden om hele affæren. Opdagelseschefen traadte ind. Han var nervøs og opskaket. Redaktøren presenterte og redegjorde for sakernes stilling. — Hun skal ikke undgaa os, sa den lille tykke mand med de energiske træk. Byen er fra nu av stængt. Det er en sørgelig historie, hr. redaktør. De har lidt et stort tap.... Disse moderne kvinder begynder at bli litt besværlige.- Det er historien Nijninen ― Tørnudd igjen. Mimi Fersen er jo ogsaa begavet og dygtig paa sin maate {{. . .|4}}<noinclude></noinclude> 273k60ygzvapyk1524e6f3e8cr4pnkf 104 137082 320720 320463 2026-05-10T19:34:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Axel Geior hadde reist sig. Han gik langsomt hen til bordet og de tre mænd saa forbauset paa ham. — Det forekommer mig, sa han koldt, at herrerne tar standpunkt noksaa hurtig. De søker Mimi Fersen — ikke sandt? Jeg vet tilfældigvis, at hun befinder sig i Nationalteatret. Der spilles «Keiser og Galilæer». Det er en lang forestilling. Den varer til henimot 12. Der findes vel en eller anden av hendes sidemænd, som kan bevidne, at hun har opholdt sig i teatret like fra begyndelsen til slutten. Det er vel lite sandsynlig, at hun har benyttet en pause for at skyte Karl Johan Pettersen. Send Deres folk, hr. opdagelseschef, til teatret og arrester Mimi Fersen. Skibsreder Paalsen her kræver det, — alle kræver det. Men jeg tror at De vil angre det. For hendes alibi er uten tvil bombe- fast{{. . .}} Men som sagt {{. . .}} Geier behøvde ikke at si mere. Opdagelseschefen styrtet ut for at gi en av de folk, der hadde fulgt ham, en ordre. — Nu hr. Paalsen, sa redaktøren med et noget malplasert smil, — var det bevisene om at gjøre. Man kan vanskelig fra orkesterplads i Nationalteatret skyte en mand i dypet av Kronprinsens gate. Skibsrederen saa fra den ene til den anden. Han vilde si noget, men da det ikke lykkedes ham at komme tilorde, grep han sin hat og styrtet paa dør uten at hilse. Redaktøren saa uten forargelse efter ham. Og vendte sig derpaa til Geier: — Er De ''sikker'' paa, at det forholder sig som De siger. — Ja, Mimi Fersen har ikke dræpt Karl Johan Pettersen. — Det glæder mig meget, sa redaktøren bevæget {{. . .|2}} Men bvem har saa gjort det?<noinclude></noinclude> 9q4an53u3t9s22qjlnskpnnjyti5uj1 320800 320720 2026-05-10T21:27:13Z Øystein Tvede 3938 320800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Axel Geier hadde reist sig. Han gik langsomt hen til bordet og de tre mænd saa forbauset paa ham. — Det forekommer mig, sa han koldt, at herrerne tar standpunkt noksaa hurtig. De søker Mimi Fersen — ikke sandt? Jeg vet tilfældigvis, at hun befinder sig i Nationalteatret. Der spilles «Keiser og Galilæer». Det er en lang forestilling. Den varer til henimot 12. Der findes vel en eller anden av hendes sidemænd, som kan bevidne, at hun har opholdt sig i teatret like fra begyndelsen til slutten. Det er vel lite sandsynlig, at hun har benyttet en pause for at skyte Karl Johan Pettersen. Send Deres folk, hr. opdagelseschef, til teatret og arrester Mimi Fersen. Skibsreder Paalsen her kræver det, — alle kræver det. Men jeg tror at De vil angre det. For hendes alibi er uten tvil bombe- fast{{. . .}} Men som sagt {{. . .}} Geier behøvde ikke at si mere. Opdagelseschefen styrtet ut for at gi en av de folk, der hadde fulgt ham, en ordre. — Nu hr. Paalsen, sa redaktøren med et noget malplasert smil, — var det bevisene om at gjøre. Man kan vanskelig fra orkesterplads i Nationalteatret skyte en mand i dypet av Kronprinsens gate. Skibsrederen saa fra den ene til den anden. Han vilde si noget, men da det ikke lykkedes ham at komme tilorde, grep han sin hat og styrtet paa dør uten at hilse. Redaktøren saa uten forargelse efter ham. Og vendte sig derpaa til Geier: — Er De ''sikker'' paa, at det forholder sig som De siger. — Ja, Mimi Fersen har ikke dræpt Karl Johan Pettersen. — Det glæder mig meget, sa redaktøren bevæget {{. . .|2}} Men bvem har saa gjort det?<noinclude></noinclude> 8gps1iptn5zhouiinul9suj2yx2dun3 104 137083 320721 320464 2026-05-10T19:36:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XXII.}} Opdagelseschefen var isandhet ikke nogen dumrian. Han kjendte selv Mimi Fersen fra den tid, da hun voktet «Fremtidens» allerhelligste. Og han hadde altid omfattet den smukke og alvorlige kvinde med den største sympati. Da han kom ned til Nationalteatret, var forestillingen endnu ikke slut. Han listet sig i kraft av sin stilling ind i andet parket for at ta en oversikt over saken. Det var ikke vanskelig at finde den han søkte. En stor sensation glider hurtig gjennem alle nøkkelhul. I den siste pause var den et staaende samtaleemne i restauranten, hvor nyheten løp fra mund til mund med tillæg og formodninger. En eller anden hadde nævnt Mimi Fersens navn, Det var tilstrækkelig. Naa — saa ''det'' var den fæle morderske, og hun sat midt iblandt dem. Der kunde være maate paa frækhet{{. . .}} Man kan aldrig forlange logik av mennesker. Der skal nemlig mere end frækhet til at overvære en teaterforestilling og samtidig skyte en mand i en bakgate. Det er slike ting, som særlig kvinder ikke fæster sig ved. Der sitter Mimi Fersen, der siges, at hun har dræpt Karl Johan Pettersen, den berømte sportsmand, ved 10-tiden. Hvorledes hun kan ha gjort det, se, det kommer ingen ved. Følgen var imidlertid, at der var store, aapne pladser paa begge sider av Mimi Fersen og hendes lille søster. Ingen av dem forstod, at det var en demonstration. De tænkte vel, at det er ikke alle, som har kræfter til at følge Julianus Apostata paa hans mange underfulde veie i fem klokketimer. Opdagelseschefen forstod imidlertid hurtig grunden<noinclude></noinclude> 4hix7i8hi5nrler6ds2b8d2b0yne959 104 137084 320722 320465 2026-05-10T19:37:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til denne besynderlige optræden av mennesker, som hadde sittet sammen med den formodede morderske hele aftenen, — flere timer før og ialfald halvanden time efter at mordet hadde fundet sted. Det tok ham ikke lang tid at utforske, at Mimi Fersen og søsteren i det hele tat ikke hadde forladt sin plads efter den store pause ved 9-tiden. Hvorledes man end snudde og vendte paa det, ''kunde'' hun altsaa ikke ha utført det lumske mord. Garderobedamerne bevidnet at hendes tøi ikke var hentet. En kjendt aktør som interesserte sig for smukke damer, erklærte, at han hadde set de to søstre i den lange pause i foyeren, men at de senere ikke hadde forladt sine pladser i de korte pauser. Under disse forhold maatte opdagelseschefen gi den unge Geier ret. Det var et sørgelig og maliciøst edderkopspind, som hadde samlet sig om den unge dame, og nu gjaldt det bare at slan de meningsløse rygter ned, før de gjorde altfor stor skade. Det var imidlertid ikke nogen let sak. Meddelelsen om at Karl Johan Pettersens morderske sat paa Nationalteatret i sin uendelige frækhet løp omkring. Skibsreder Paalsen var kommet tilbake til speilsalen hvor han indemuret sig i en mørk taushet og sølet i sig en uendelighet av whisky og sodaer. Alle forstod herav, at Paalsen var ædel og stor og ikke vilde forraade en kvinde. Saaledes hændte det, hvad opdagelseschefen hadde forutset, at der ved forestillingens slut paa Nationalteatret hadde samlet sig en anselig masse mennesker utenfor i den hensigt at se politiet drage avsted med den lede manddraperske. Ingen gad tænke dypere paa saken end høist nødvendig. Under disse omstændigheter maatte opdagelseschefen ved hjelp av forskjellige listige manøvrer lure<noinclude></noinclude> bzck54l7voxqojbwwuxvokmpewe7ip3 104 137085 320723 320466 2026-05-10T19:38:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mimi Fersen og hendes søster ut en bakvei. Han kjørte de forbausede og skrækslagne damer hjem. Men selv i trappegangen tittet der bleke ansigter paa de forbipasserende — saa hurtig var rygtet sivet ut. Og der blev ikke sovet godt hin nat i den store leiegaard, for det er jo som bekjendt ikke spøk at sove under tak med en morderske. San meget større var forbauselsen den næste morgen, da ingen av aviserne i sine spaltelange referater av det uhyggelige mord nævnte det i forbindelse med Mimi Fersen. Den eneste kvinde, som forekom i refe- ratet, var Selma med flekken, som gav den avdøde de bedste lovord. Han hadde endog været saa venlig at skrive op hendes adresse, som virkelig senere blev fundet i en notisbok, der var propfuld av lignende adresser. I en avis het det, at der fra en eller anden smudsig kilde var utspredt rygter om at mordet skyldtes en bestemt kvinde inden Pettersens egen stand, men at denne fjollete og gemene sigtelse hurtig blev slaat till jorden. Mimi Fersen sov ikke den nat. Opdagelseschefen hadde trøstet hende paa bedste maate. Men han hadde ogsaa spurt, om hun ikke med sit gamle kjendskap til Pettersen og hans forhold kunde hjelpe til at faa opklaret det mystiske mord. Hun svarte, at hun stod likesaa uforstanende overfor mordet som enhver anden. Pettersen hadde i den siste tid formelig gjort jagt paa hendes søster — om det var i egen eller andres interesse kunde hun ikke uttale sig om. Men det var saker, som ikke hadde noget med mordet at gjøre. Hun sa likefrem at den avdødes karakter var av en noget problematisk art, og at hans fruentimmerhistorier<noinclude></noinclude> 75fts2rogwgve244tb507jg1rniqqmz 104 137086 320731 320467 2026-05-10T19:46:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i aarenes løp var vel kjendt. Han var meget stolt av sine erobringer og hørte i det hele tat ikke til dem, som satte sit lys under en skjæppe. Lille Signe erklærte sorgfuldt, at hun ikke forstod noget av det hele. Den avdøde hadde altid været venlig mot hende og flirtet uavladelig, men det var nu engang hans væsen. I det siste hadde hun ikke set noget til ham, da hun var svært optat med en film. Opdagelseschefen hadde ved denne siste oplysning spidset ører, men forfulgte ikke dette punkt nærmere. Det var sent paa natten og han gik med mange undskyldninger og trøsterike ord Men Mimi Persen lot sig ikke berolige. Hun lukket ikke et øie. Søsterens rolige anndedrag lød til hende fra soverummet. Intet kunde forstyrre lille Signes ro. Det var som om hele den øvrige verden var hende likegyldig. Hun kredset kun om sig selv og sit personlige velbefindende. Den nat gik det op for Mimi, hvor forunderlig kold søsteren var. Alle følelsesuttryk hos hende var ydre og stod under herredømme av en ganske eiendommelig kjølig hjerne. Alle hendes handlinger var avhængig av, hvad der kunde gavne hende selv. I timevis kunde hun sitte foran speilet og studere sine ansigtsuttryk. Hvor henrykt hup var dengang hun kunde fortælle søsteren, at nu hadde hundært at graate uten at skjæmme ansigtet {{. . .|4}} Alt hos hende var film og atter film. Men det var jo ikke det værste, naar hun skulde ofre sig for den mest ydre og tomme av alle kunster. Signe Fersen vilde nok snart regnes blandt stjernerne. Og dog hadde ikke alt gaat slik som hun hadde ventet. Efter Samuel Rimskys avreise var alt overladt<noinclude></noinclude> 8zwc3bugsdm8pi5shsxx44chw07gnm5 104 137087 320764 320468 2026-05-10T20:27:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>til filmsagenten, og han syntes at ha en viss evne til at trænere saken. Nei — — ― Alt dette laa Mimi Fersen og tænkte paa med aapne øine. Av og til lyste de av skræk, naar hendes tanker gled over til den mand eller kvinde som hadde sat et punktum for Karl Johan Pettersens løpebane. Men opdagelseschefen sov ogsaa lite den nat. Han spekulerte ogsaa paa film. Av to grunde. Den ene var, at det blev oplyst, at Pettersen hadde været paa vei til en filmsagent i Løkkeveien, da han fandt sin død en hundrede meter derfra. Den anden var et utkast til et brev, som var fundet hos den avdøde. Det var adressert til Samuel Rimsky, Hollywood, og indeholdt visse ting, der ikke var til fordel for den unge pike, som nogen timer tidligere hadde forklart, at hun var saa optat med film. Opdagelseschefen adderte disse to kjendsgjerninger. Og summen gjorde ham meget eftertænksom.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXIII.}} Den store skuespillerinde slog næven i bordet med en kraft, som viste at hun trods sin alder ikke var til at spøke med. — De er gudforsyne mig den værste isbit, jeg har truffet paa, skrek hun. Gi Dem hen, menneske, gi Dem hen! Det nytter ikke at staa der og deklamere som en voksdukke. Ordene risler Dem ut av munden uten en bilyd av sjæl. Det er synd og skam. Alt har De faat til foræring i en smuk stemme, et smukt ydre, en glimrende plastik. Men vorherre har glemt at gi<section end="2"/><noinclude></noinclude> qnscwaxqsxrv3ynohyh7lokktx5843d 104 137088 320765 320469 2026-05-10T20:33:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alt dette sin velsignelse: {{. . .|4}} Aanden, sjælen, driften eller hvad det heter. Signe Fersen reiste sig. Der var taarer i de store, bedende øine. — Naa, naa ta det ikke saa haardt lille Signe. De er ung endnu. Skaf Dem en ordentlig forelskelse. Ryst Deres sind med sensationer. Saa kan De maaske allikevel bli en stor skuespillerinde — Jeg har ingen interesse for scenen, sa den unge pike med en stemme, der ikke paa nogen maate røbet den smerte, som hendes graatfyldte ansigt talte om. — Naa, saa det har De ikke. Men hvorfor kommer De til mig. Jeg trodde engang virkelig, at nu skulde jeg faa den glæde at utklække en stor skuespillerinde. Men jeg tok feil. De var av dem, som er utrustet med fuldfærdighet. De kunde alt det tekniske, som andre faar stræve med i aaretal. Alt faldt naturlig for Dem. Men hvad pokker nytter det, naar jeg ikke kan faa Dem til at vrænge ut snameget som et sandkorn av Deres indre. Gaa hen og gift Dem og bedrag Deres mand. Det pleier at hjælpe noget paa den artistiske stemning. Men naar De selv siger, at De ingen interesse har for scenekunsten, saa er jo alt i orden. — Jeg skal gaa til filmen, sa Signe rolig. Den store skuespillerinde sprat op og veltet et staffeli, hvor et ungdomsbillede av kunstnerinden som Ofelia i «Hamlet» stirret paa en. I faldet fulgte der med nogen halvvisne laurbærkranser med avblekte baand og slitte guldbokstaver. Men det plutselige kaos gjorde intet indtryk paa den gamle diva. Hendes ansigt blev ungt av forbitrelse. — Til filmen ja — naturligvis. Det skulde De<noinclude></noinclude> jfax3r1ujl60p0unt3n030izp27o68l 104 137089 320766 320470 2026-05-10T20:34:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagt med engang, høistærede. Men nu skal De høre en ting, lille Fersen. Der findes dem, som synes at det er en fornøielse at klø svin bak øret og kaste perler til dem. Men jeg hører ikke til den kategori. Gaa til filmen og rot i alt kunstnerisk avfald. Gryntsammen med søstrene Talmadge, Pola Negri og alle de andre. Det kan De passe til. Men kom ikke til mig mere med Deres glansbilledsmil og himleblik. Signe hadde reist sig. Det lot som om den voldsomme skylle ikke vedkom hende. — Jeg tror heller ikke fruen kan lære mig stort mere, sa hun. Naar alt kommer til alt, ligger vel Allmens kunst i et andet plan end teatrets. Selv den største teaterprimadonna svigter jo, naar det gjælder det hvite lerret. Den store diva san skarpt paa sin elev. Hendes mund, som var blit en smule forvredet av uavladelige talestrømme, krummet sig til et haanlig smil. — Hvem er det, som har lagt de ord i Deres mund? spurte hun. — Jeg taler kun om kjendsgjerninger, svarte Signe stolt avvisende og iførte sig sit tøi. Divaen smilte bittert og en træt rynke vokste frem paa det karakteristiske ansigt. Det er ikke godt for kunstnere at bli gamle. Der gaar jo bestandig her i verden en del unge scenemennesker omkring og ser, hvorledes aarene roter og graver i den store kunsts ansigt. De ser paa det med glubske, misundelige og ubarmhjertige øine. De bukker og bøier sig med smigrende ord, de vrider sine hofter og lænder som logrende hunde og siger aah! hver gang divaen aapner sin mund. Men de tenker paa, at hendes tænder begynder at bli gule og gamle, at hendes øielokk blir<noinclude></noinclude> 52gs7so5ov8vnj2qb1w2i2fmc3athe8 104 137090 320767 320471 2026-05-10T20:35:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tunge og kantede. Hun er en ruin, mumler de bak hendes ryg, nu er hun færdig. Det er sandelig paa tide, at den gamle viker pladsen for os, som er unge {{. . .|2}} Men den gamle diva viker ikke en haarsbred. Naar hun kommer op paa scenen igjen, saa klinger hendes røst som en fanfare, hendes legeme blir ungt og smidig, for kunsten har engang røvet en gnist av den evige ild fra de udødelige guder. Da Signe vel var kommet ut, smilte hun veltilfreds. — Den gamle kat, mumlet hun og løttet sit hode mot decembersolens siste flakkende skin henover Drammensveien. Alle maatte uvilkaarlig vende sig efter hende. Det var den altbeseirende ungdom, som gik der. Gamle mænd blev stanende og stirre efter den velvoksne og sunde ungpikeskikkelse med de modne former. Og de sukket dypt og drømte sig en menneskealder tilbake i tiden. Og de unge løver knurret blidt og ydmygt og gjorde sig ildfulde og interessante for den unge kvinde, som seierrik skred frem i eftermiddagsgløden. — Det er Signe Fersen, hvisket de andre jevnaldrende kvinder hatefuldt — søster til den berygtede Mimi, som hadde den mystiske historie med den myrdede sportsredaktør i «Fremtiden» {{. . .|4}} Det siges, at hun skal gaa til scenen {{. . .|4}} Og de hvirvlet alt det støv og skidt, de kunde opbyde i farten, om hende. Men hun gik uanfegtet sin egen vei, lykkelig over, at hun var smukkere end alle de andre. Hun saa hverken tilhøire eller tilvenstre og merket saaledes heller ikke at skibsreder Paalsen jog i hendes kjølvand med sin 120 hestekrætters bil. Det var imidlertid mange andre, som fulgte Paalsens manøver med interesserte blikke. Naa saa den uthaler var ute paa rov. Han hadde<noinclude></noinclude> 5lhe5j2km2fpkxt7363tx8b2cdv3spv 104 137091 320768 320472 2026-05-10T20:37:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>faat en kurv, det visste hele byen. Men Paalsens bedstemor hadde som bekjendt været iglekone og det er den slags bedstemødre, som gir kraft og paahængelighet i flere slegtsled. De lange ynglinger pan Lapsetorvet glemte rent at holde fyr i cigaretterne over den spændende jagt. Nu var den fandens hallomand ute igjen med sine snedige forførelseskunster! {{. . .|4}}{{. . .|4}} Se, nu sprang han av bilen. Man ventet en scene, men den kom slet ikke. Signe Fersen saa paa den ivrige bilist med sit lyseste smerteblik. — Nei er det Dem Paalsen, sa den unge dame kjælent. Hvorfor har jeg ikke set Dem. Maaske De har været bortreist. Sørgelig med Karl Johan{{. . .|4}} ikke sandt? Han var prægtig. Skibsrederens runde og røde ansigt, der i bevægede øieblikke henledet tanken paa en jordbærhave, befandt sig iden mest straalende blomstring. Han hadde en forbandet daarlig samvittighet, for sammen med Karl Johan hadde han lagt mange farlige anstøtssten paa lille Signes vei mot stjernene. Sportsredaktøren hadde ment, at det sikreste middel til at drive Signe Fersen ind i egteskapet var at skaffe hende de fornødne vanskeligheter i Hollywood. Den gode Karl Johan hadde brugt vanben, der ikke var fine. Det kan man godt si nu, da han er død. Det er dem, som mener, at man skal spare et menneske for baktalelse, naar det lever. Naar han er død, kan det være forholdsvis ligegyldig. Men det lot ikke til, at Signe hadde nogen følelse av, at Samuel Rimskys planer med hensyn til hende og Axel Geiers film saa at si var omstyrtet — takket være et snedig intrigespil. Kjære Signe, sa han og la hodet paaskakke som<noinclude></noinclude> 63r9g7drcoczre1o84vmi6x7ub4jkgn 104 137092 320769 320473 2026-05-10T20:39:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>en forelsket kalkun {{. . .|4}} Jeg trodde . . . jeg mente, at du var sint paa mig {{. . .|4}} — Nei hvorfor det? Vi er da gode venner. Jeg har virkelig længtet efter at træffe dig igjen. — Det glæder mig — aa hvor det glæder mig, hvisket Paalsen ømt {{. . .|4}} Har du maaske skiftet sind {{. . .}} aa Signe jeg ser himmelens porte aapne {{. . .|4}} Om skibsreder Paalsen i dette øieblik virkelig saa himmelens porte aapne, er ikke umulig. Men sikkert er det, at han nogen sekunder fik se baade sole og stjerner, for lille Signe hadde koldt og lidenskapsløst, men ikke uten kraft git ham en knaldende lusing. Saa gik hun videre med løftet hode og smerten i hendes mandeløine var større end nogensinde.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXIV.}} — Det blir uutholdelig at leve i denne by, sukket Mimi Forsen og begrov det smukke blonde guttehode i sine hænder . . .. Ingen kan la os i fred. Siden jeg forlot «Fremtiden», er det blit god sport at kaste sten paa mig i smaaaviserne. Hvorfor kan ikke enslige kvinder faa være i fred? Axel Geier trak paa skuldrene. — Det er den vanlige journalistiske sadisme, sa han distræt. I vor tid ansees det for brutalt at slaa folk ihjel. Derimot er det god sport at pine dem tildøde. — Bare man hadde saa haard hud, at man kunde hæve sig over alle disse naalestik, fortsatte Mimi {{. . .|4}} Men jeg kan ikke holde ut disse insinuationer, trods alt vil man endnu ha det til at jeg skulde ha myrdet Karl Johan. Man vender sig om efter mig paa gaten<section end="2"/><noinclude></noinclude> npab6f4l63f9k43y0uwzifxyglksa9m 320770 320769 2026-05-10T20:39:55Z Øystein Tvede 3938 320770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>en forelsket kalkun {{. . .|4}} Jeg trodde . . . jeg mente, at du var sint paa mig {{. . .|4}} — Nei hvorfor det? Vi er da gode venner. Jeg har virkelig længtet efter at træffe dig igjen. — Det glæder mig — aa hvor det glæder mig, hvisket Paalsen ømt {{. . .|4}} Har du maaske skiftet sind {{. . .}} aa Signe jeg ser himmelens porte aapne {{. . .|4}} Om skibsreder Paalsen i dette øieblik virkelig saa himmelens porte aapne, er ikke umulig. Men sikkert er det, at han nogen sekunder fik se baade sole og stjerner, for lille Signe hadde koldt og lidenskapsløst, men ikke uten kraft git ham en knaldende lusing. Saa gik hun videre med løftet hode og smerten i hendes mandeløine var større end nogensinde.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXIV.}} — Det blir uutholdelig at leve i denne by, sukket Mimi Forsen og begrov det smukke blonde guttehode i sine hænder {{. . .|4}} Ingen kan la os i fred. Siden jeg forlot «Fremtiden», er det blit god sport at kaste sten paa mig i smaaaviserne. Hvorfor kan ikke enslige kvinder faa være i fred? Axel Geier trak paa skuldrene. — Det er den vanlige journalistiske sadisme, sa han distræt. I vor tid ansees det for brutalt at slaa folk ihjel. Derimot er det god sport at pine dem tildøde. — Bare man hadde saa haard hud, at man kunde hæve sig over alle disse naalestik, fortsatte Mimi {{. . .|4}} Men jeg kan ikke holde ut disse insinuationer, trods alt vil man endnu ha det til at jeg skulde ha myrdet Karl Johan. Man vender sig om efter mig paa gaten<section end="2"/><noinclude></noinclude> tp16doup26ys74xuloyrgz1o6zk8rw2 104 137093 320771 320474 2026-05-10T20:41:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ordene stikker mig i ryggen. Der er hun, som har {{. . .|4}} Ut det er forfærdelig! Journalisten san med varme, medlidende øine paa det vakre lokkehode, som rystet av undertrykt hulken {{. . .|4}} — Kjære Mimi, sa han beroligende, du maa ikke ta det paa den maaten. Det nytter ikke. Hold dit hode høit. — Aa det er saa let at si. Geier lænte sig litt fremover i den gamle slitte doktorstol. Han følte sig i dette ieblik som en huslæge, der har ansvaret for en patients befindende. — Jeg kan tale litt om de saker, sa han næsten muntert. Like fra den stund, jeg viste mig blandt mennesker, har jeg hørt denne tone av haan: Hvad er det for en bytting!... Han gaar med pulsvanter, mavebind og bomuld i ørene. Men denne haan hærdet mig. Den har foret mig med foragt for alle dem, som tok hensyn til det ytre skin. Hvert haanlig blik, hvert taapelig og ubarmhjertig skjældsord har staalsat min sjæl. Det var engang i tiden, at jeg tvilte paa nogensinde at kunne gjøre en mands gjerning. Den tvil er nu løst. Og jeg føler mig næsten lykkelig. Mimi Fersen saa op med taareblændede øine. Hun glemte et øieblik sin egen ulykke. Det var noget i den unge journalists stemme, som fik hende til at lytte. En dyp, mandig underklang, en rolig, selvbevisst stolthet. Hun stirret forundret paa skikkelsen i lænestolen. Det var som om han plutselig forandredes i hendes øine. Som han sat der med det lijerene ansigt halvti profil, lignet han ikke den lille hjelpeløse yngling, som hadde appellert til hendes moderlighet og medlidenhet.<noinclude></noinclude> 4ou8th2r55ipbwqhvhsgq5flo265dpr 320772 320771 2026-05-10T20:42:07Z Øystein Tvede 3938 320772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ordene stikker mig i ryggen. Der er hun, som har {{. . .|4}} Ut det er forfærdelig! Journalisten san med varme, medlidende øine paa det vakre lokkehode, som rystet av undertrykt hulken {{. . .|4}} — Kjære Mimi, sa han beroligende, du maa ikke ta det paa den maaten. Det nytter ikke. Hold dit hode høit. — Aa det er saa let at si. Geier lænte sig litt fremover i den gamle slitte doktorstol. Han følte sig i dette ieblik som en huslæge, der har ansvaret for en patients befindende. — Jeg kan tale litt om de saker, sa han næsten muntert. Like fra den stund, jeg viste mig blandt mennesker, har jeg hørt denne tone av haan: Hvad er det for en bytting!{{. . .}} Han gaar med pulsvanter, mavebind og bomuld i ørene. Men denne haan hærdet mig. Den har foret mig med foragt for alle dem, som tok hensyn til det ytre skin. Hvert haanlig blik, hvert taapelig og ubarmhjertig skjældsord har staalsat min sjæl. Det var engang i tiden, at jeg tvilte paa nogensinde at kunne gjøre en mands gjerning. Den tvil er nu løst. Og jeg føler mig næsten lykkelig. Mimi Fersen saa op med taareblændede øine. Hun glemte et øieblik sin egen ulykke. Det var noget i den unge journalists stemme, som fik hende til at lytte. En dyp, mandig underklang, en rolig, selvbevisst stolthet. Hun stirret forundret paa skikkelsen i lænestolen. Det var som om han plutselig forandredes i hendes øine. Som han sat der med det linjerene ansigt halvt i profil, lignet han ikke den lille hjelpeløse yngling, som hadde appellert til hendes moderlighet og medlidenhet.<noinclude></noinclude> ii5uskjiluvxszrzfmbsi0k8zmhe1vf 104 137094 320773 320475 2026-05-10T20:43:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De store blangran øine, som engang hadde mindet hende om blikket hos en døende fugleunge, saa drømmende ut vinduet. Men der var ingen svakhet i dem. Saaledes ser en sterk drømmer ut, tænkte hun. Og med en viss gysen iagttok hun de underlige staalblink, som kom og gik {{. . .|4}} det var som pupillerne aapnet sig og trak sig sammen som hos visse rovdyr. Men han var vakker som han sat der, Axel Geier, og hun undret sig over, at hun aldrig før hadde opdaget det. Plutselig vendte han sig imot hende og smilte. — Du ser saa forskrækket ut, Mimi, er du bange for mig. Synes du, at jeg snakker over mig? — Nei, nei, skyndte hun sig at si, men du har forandret dig saameget i det siste. — Saa? — Du er blit saa myndig og sikker. Han nikket. — Du har først opdaget det iaften? — Ja. Det er likesom ikke motgang biter paa dig. Det gaar dig som den gamle græske kjæmpe, som blev sterkere for hver gang, han slyngedes til jorden. Den sammenligning er smigrende. Aldrig hadde jeg trodd, at nogen skulde nævne mig i forbindelse med en kjæmpe. Jeg takker for din tillid {{. . .|4}} Men der er noget idet du siger. Motstanden har egget mig. Og ve den som nu stanser mig — eller rettere sagt os! — Du tænker paa filmen. — Ja. — Det er ogsaa en underlig affære. Alt var jo i orden. Samuel Rimskys ord skulde vel være godt nok. Og saa plutselig denne taushet {{. . .|4}} Forstaar du det? — Det gjør jeg, sa han langsomt. Jeg har for-<noinclude></noinclude> 29smqolk2j6s9ww052oxe5hb7xl629a 104 137095 320774 320476 2026-05-10T20:44:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staat det længe. Men nu hugger vi knuten over, Mimi. Jeg talte med Signe om det idagmorges i telefonen. Vi reiser herfra med første baat til New York og derfra til Hollywood. Mimi Fersen sprat op og hendes øine lyste. — Det siger du paa samme maate som om du vilde foreslaa en tur til Drøbak. Men pengene? — Dom har jeg. Maaske jeg sælger dette hus. — Som du elsker. Nei Axel {{. . .|4}} det maa du ikke. Goier reiste sig og drev et slag henover gulvet. — Vi maa opgi sanmeget som vi elsker, sa han efter en pause {{. . .|4}} Naar jeg reiser herfra, ''saa er det for aldrig mere at vende tilbake.'' — Du siger det saa underlig. — Naa det var ikke min mening. Jeg er ikke anlagt for tragedien. Men Hollywood er en smuk by og i Los Angeles findes der mange idylliske kirkegaarde. Jeg saa nettop et fotografi {{. . .|4}} — Nei hold mu op! — Endnu ikke, kjære Mimi. Jeg skal nok sætte punktum, naar det passer. Men først skal vi puffe Signe op til høiderne — ja helt op til stjernerne. — San du tror fuldt og fast paa hende. — Hun vil overgaa dem allesammen. En vakker dag ser vi hende paa firmamentet, — en filmhimmelens Venus. Hun vil tindre, diamantkjølig, over en taapelig verden. — Har du ingen tvil? — Nei. Hun er ikke den nye profetinde som jeg har drømt om, og hun kan ikke spille den film, som jeg engang har tumlet med i min bjerne. Den opgave faar vi overlate en slegt som kommer efter os. Men<noinclude></noinclude> 6nlxz7tprw3m66fnsujidzxpa4ss77t 104 137096 320775 320477 2026-05-10T20:46:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun vil bli en stjerne, en stor selvlysende stjerne av første orden. Og millionerne vil trille i hendes skjød —i tykke og væmmelige dollars. Alt er ordnet for hende. Jeg har to manuskripter i min skuffe her. De er skrevet mot min bedste overbevisning. Men de er skrevet ''for hende''. Mimi gik hen til vinduet. Solen var forsvundet bak hustakene og en tyk taake kom drivende fra fjorden. Men det var tydelig nok ikke uveirsfænomenerne, som beskjæftiget hende. Der laa on dyp bekymringsrynke pan hendes pande. Saa vendte hun sig plutselig og gik hen til Geier. — Ven, sa hun og la sin haand paa hans skulder, {{. . .|4}} du ofrer dig for os alle. Hvad er meningen med det hele. Si mig oprigtig, elsker du hende? Journalisten gjorde en bevægelse som om han vilde befri sig for hendes faste grep. Men hun slap ikke taket. Resignert bøide han hodet. — Elsker — elsker, mumlet han {{. . .|4}} Det er et ord, jeg ikke kjender eller burde kjende. Hvad vet jeg? Maaske {{. . .|4}} men hvorfor spørger du om dette? — Fordi jeg vil advare dig. Signe er min søster, jeg vil nødig tale ondt om hende. Men hun har intet hjerte som vi andre. Hun vil aldrig føle kjærlighetens sorg og glæde. Hendes eneste elskov, — det er hende selv. Goier bøide sit hode endnu dypere. — Det vet jeg, hvisket han {{. . .}} I den taushet, som fyldte hele stuen, hørtes plutselig en banken. Piken Maren stak hodet ind døren.<noinclude></noinclude> abwan9be9lsew5jxgmyrmve6uxnf0kl 320776 320775 2026-05-10T20:46:51Z Øystein Tvede 3938 320776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun vil bli en stjerne, en stor selvlysende stjerne av første orden. Og millionerne vil trille i hendes skjød — i tykke og væmmelige dollars. Alt er ordnet for hende. Jeg har to manuskripter i min skuffe her. De er skrevet mot min bedste overbevisning. Men de er skrevet ''for hende''. Mimi gik hen til vinduet. Solen var forsvundet bak hustakene og en tyk taake kom drivende fra fjorden. Men det var tydelig nok ikke uveirsfænomenerne, som beskjæftiget hende. Der laa on dyp bekymringsrynke pan hendes pande. Saa vendte hun sig plutselig og gik hen til Geier. — Ven, sa hun og la sin haand paa hans skulder, {{. . .|4}} du ofrer dig for os alle. Hvad er meningen med det hele. Si mig oprigtig, elsker du hende? Journalisten gjorde en bevægelse som om han vilde befri sig for hendes faste grep. Men hun slap ikke taket. Resignert bøide han hodet. — Elsker — elsker, mumlet han {{. . .|4}} Det er et ord, jeg ikke kjender eller burde kjende. Hvad vet jeg? Maaske {{. . .|4}} men hvorfor spørger du om dette? — Fordi jeg vil advare dig. Signe er min søster, jeg vil nødig tale ondt om hende. Men hun har intet hjerte som vi andre. Hun vil aldrig føle kjærlighetens sorg og glæde. Hendes eneste elskov, — det er hende selv. Goier bøide sit hode endnu dypere. — Det vet jeg, hvisket han {{. . .}} I den taushet, som fyldte hele stuen, hørtes plutselig en banken. Piken Maren stak hodet ind døren.<noinclude></noinclude> m3nz0h3phgam8gy3tsudtnust88l8ja 104 137097 320777 320478 2026-05-10T20:49:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Det er en mand, som vil tale med herren, sa hun og saa litt mistænksomt paa parret. — En mand? hvad vil han, spurte Geier. — Det vet jeg ikke, sa piken grættent. Men han siger, at han kommer fra politiet. Geier gjorde en umerkelig bevægelse. Hans øine fik atter sit kolde og haarde uttryk. — La ham komme, sa han fast og tændte det elektriske lys.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXV.}} — Det er opdagelseschefen, som har sendt mig, sa den høie og kraftige detektiv, der raket et par hoder over Axel Geier. De to mænd befandt sig paa Geiers lille kvistværelse og de kunde i dette øieblik godt forestille det høieste og laveste eksemplar av menneskeslegten paa et landsens marked. Men av de to var dvergen den som gjorde det roligste og mest overlegne indtryk. Detektiven var tydelig nok meget forlegen og syntes at ha vanskelig for at finde den mest passende indledning for en samtale. — Vil De ikke sitte ned! avbrød Geier den litt pinlige pause {{. . .|4}} Maaske en cigar. Jeg røker ikke selv. Men jeg antar de er gode. — Tak, mumlet kjæmpen {{. . .|4}} og tændte sin cigar efter mange klossede forberedelser. Det lot imidlertid til, at røken hadde en beroligende virkning paa hans nerver. Desuten begyndte han at føle velvære ved en dyp lænestol og et varmt rum.<section end="2"/><noinclude></noinclude> 7fk02dh5g7x17mqukvqdwb1uemana1q 320801 320777 2026-05-10T21:28:05Z Øystein Tvede 3938 320801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Det er en mand, som vil tale med herren, sa hun og saa litt mistænksomt paa parret. — En mand? hvad vil han, spurte Geier. — Det vet jeg ikke, sa piken grættent. Men han siger, at han kommer fra politiet. Geier gjorde en umerkelig bevægelse. Hans øine fik atter sit kolde og haarde uttryk. — La ham komme, sa han fast og tændte det elektriske lys.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXV.}} — Det er opdagelseschefen, som har sendt mig, sa den høie og kraftige detektiv, der raket et par hoder over Axel Geier. De to mænd befandt sig paa Geiers lille kvistværelse og de kunde i dette øieblik godt forestille det høieste og laveste eksemplar av menneskeslegten paa et landsens marked. Men av de to var dvergen den som gjorde det roligste og mest overlegne indtryk. Detektiven var tydelig nok meget forlegen og syntes at ha vanskelig for at finde den mest passende indledning for en samtale. — Vil De ikke sitte ned! avbrød Geier den litt pinlige pause {{. . .|4}} Maaske en cigar. Jeg røker ikke selv. Men jeg antar de er gode. — Tak, mumlet kjæmpen {{. . .|4}} og tændte sin cigar efter mange klossede forberedelser. Det lot imidlertid til, at røken hadde en beroligende virkning paa hans nerver. Desuten begyndte han at føle velvære ved en dyp lænestol og et varmt rum.<section end="2"/><noinclude></noinclude> ij8irfbeqlkk86wccvimitr1i556ebj 104 137098 320781 320479 2026-05-10T20:54:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, br. Geier, sa han litt mindre besværet av høflighet og slynget det ene ben over det andet, {{. . .}} det er dette usalige mord, som hænger over os som en mare. En pressemand er dræpt paa aapen gate og vi kan ikke finde den mindste ledetraad. Det hele former sig som litt av en skandale og aviserne begynder at bli spydige. Det er det vanlige, vet De. Men nu sa opdagelseschefen, at jeg skulde gaa op til Dem. De var en skarp iagttager, mente han, og kjendte jo Pettersen godt fra kontoret. Maaske der var et eller andet, som kunde gi os et fingerpek. Vi har intet utgangspunkt, men maaske De {{. . .|4}} Geier saa den anden skarpt i øinene. — Vil De hilse opdagelseschefen, sa han, og si, at De har henvendt Dem til den urette {{. . .}} Personlig er jeg av den mening, at det vilde være bedst for Pettersens ettermæle, at der ikke rotes mer op i den sak. Der ligger vel en eller anden skidden fruentimmerhistorie til grund for det hele. — De mener, at «Selma med flekken» {{. . .}}? — Nei slet ikke. Hvorfor skulde hun skyte Karl Johan Pettersen? Og har De nogensinde hørt at skjøger gaar omkring med revolver? {{. . .|4}} Men min kollega var jo en vidtløftig mand. Og samtidig meget samvittighetsfuld. Man fandt jo en adressekalender hos ham over alle hans kvindelige bekjendte med smaa notater. En fortegnelse over hans seire. Detektiven, som var en alvorlig familiefar, rynket panden. — Jeg indrømmer, at det ikke saa godt ut. Pettersen var jo ellers meget populær og jeg forstaar ikke rigtig {{. . .|4}} Geier smilte vemodig.<noinclude></noinclude> oiyql44g6m1jvajlpcc4t3dla8392oe 104 137099 320782 320480 2026-05-10T20:56:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Vi journalister blir nødt til at kikke bak samfundets kulisser. Politiet tumler med forbrydelser, — vi ser ofte det, som er værre end forbrydelser. — Hvad kan kaldes værre end forbrydelser? spurte detektiven forundret. — Hjertets raahet, svarte journalisten {{. . .|2}} Sladder, uridderlighet, provokation, pengeavpresning, forfølgelse av forsvarsløse kvinder {{. . .|4}} — Jeg forstaar, hvor De vil hen, hr. Geier. Og De har nok paa en viss maate ret. Men det tilkommer ikke mig at dømme det samfund, hvis tjener jeg er. Spørsmaalet er for mig kun: Hvem har myrdet Karl Johan Pettersen? Og kan De hr. Geier hjelpe os med løsning av det spørsmaal? Den lille journalist lo stille. — Jeg er kun teoretiker, sa han efter en pause. De ser jo selv, hvorledes jeg ser ut. Jeg duer ikke til at gaa uti terrenget, snuse paa fotspor og maale revolverkaliber. Alt dette har vel politiet gjort rent mekanisk? — Selvfølgelig, svarte detektiven og dampet utaalmodig paa den store cigar. Men alle ting har motarbeidet vore undersøkelser. Det eneste holdepunkt vi har, er revolverens kaliber. Kulerne er ikke til at opdrive. Men dette kaliber er det mest almindelige i hele verden og disse smaa brownings findes der tusender av {{. . .}} Noi, den vei er det næsten umulig at slaa ind pan. Stængt og lukket. Vier derfor nødt til at ta fat paa den anden metode: At finde den eller dem som har hat interesse av Pettersens død. Vi har opgit tanken paa det, vi kalder passionsmord. Frøken Fersens alibi har forsaavidt utelukket dette. Men nu er spørsmaalet om den myrdede hadde virkelige uvenner, som<noinclude></noinclude> ipb0n0lu181905bw9x5yi05ua3l81gb 104 137100 320783 320481 2026-05-10T20:58:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stræbte ham efter livet. Vi har spurt flere av hans kolleger og nu spørger vi Dem, om De nogensinde har morket at Karl Johan Pettersen var en forfulgt mand? — Hvad vet jeg, svarte journalisten. Jeg traf jo aldrig Pettersen utenfor redaktionen. Han plagedes av regningsbud; de var ofte hidsige nok, men at de skulde ville myrde Pettersen med andet end ord og trusler, — det har jeg aldrig merket {{. . .}} Politiet har altsa opgit tanken paa en skinsyk egtemand? — Vi opgir aldrig noget. Men der findes ikke særlig mange skinsyke egtemænd nu for tiden. Griper de til revolveren, saa er den for det meste uladd og tjener kun som trusel for at faa istand en skilsmisse eller etablere en lønnende pengeavpresning. Men jeg merker, at vi ikke kommer længere {{. . .|4}} De har altsaa intet av betydning at fortælle os {{. . .|4}} Vel, hvis De skulde erindre noget, der kunde bidrage til løsning av spørsmaalet, vil De maaske ringe os op {{. . .}} Da detektiven hadde faat sit tøi paa i entreen, blev han et øieblik staaende med pelsluen i handen {{. . .|5}} Hans blik streifet tilsynelatende likegyldig den lange række av galosjer, som stod i geled. — Jeg undres paa, hvor jeg har gjort av mine, spurte han {{. . .}} Alle disse numre er for smaa for mine labber. — Ja, de er mine, svarte Geior med et smil {{. . .|5}} Galosjer er min specialitet. Jeg tror, jeg vilde dø uten gummi paa benene. Disse er alle fra Askim Gummivarefabrik. Formen er karakteristisk og striperne under let gjenkjendelige. Se her {{. . .}}! Detektiven bøide sig fremover og studerte nøie mønstret under sanlene {{. . .}}<noinclude></noinclude> 7mtwmrj5o2z5g9s2kc5tprtb3n5ypgp 104 137101 320784 320482 2026-05-10T21:00:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Gaar De altid med galosjer? — Ja. Jeg skifter dem efter veiret. Men hvor er Deres galosjer? De findes ikke her. Detektiven slog sig for panden. — Jeg begynder at bli ren idiot, sa han muntert {{. . .|2}} Nu husker jeg det. Galosjene staar paa politikammeret. — Det var letsindig. Jeg sier med Henrik Ibsen, at en mand uten galosjer har smaa chancer: Farvel, farvel! {{. . .}} Detektiven slog med stor kraft gatedøren efter sig. Men han blev staaende et øieblik i den lille have. Og da han ikke opdaget nogen i nærheten, snek han sig hen til vinduerne i første etage. Han var en sjelden høi mand, men han naadde allikevel ikke op i høide med den gammeldagse gesims. Uten at forhaste sig slæpte han en vandtønde bort til muren og klatret bebændig op. Der var en sprække mellem gardinet og vinduslisten. Detektiven kikket ind og kunde neppe avholde sig fra et triumferende utraab. Han hadde set profilen av en kvinde. Saa steg han ned, rullet tønden hen paa sin plads og fjernet av gammel vane alle spor efter sig. Men Axel Geier blev staaende i entreen i dype tanker. Det var som om han foretok en generalmønstring av sine galosjer. Saa trak han paa skuldrene og gik rolig ind i stuen.<noinclude></noinclude> 5qchn810ygy4hfzegpjdx6md9ctlfpr 104 137102 320789 320483 2026-05-10T21:14:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|XXVI.}} Opdagelseschofen saa næsten forvirret paa sin underordnede. — Ro Dem ikke for langt ut, Hansen, sa han {{. . .|4}} Jeg har tænkt akkurat paa det samme, men det er bare teori. Detektiven saa sig om som en der ikke ønsker vidner paa, hvad han vil si. Saa bøide han sig fremover. — Hr. opdagelseschef, sa han med lav stemme {{. . .}} Jeg tror, at vi er paa ret spor. — Opdaget De da noget? — Nei. — Men da synes det hele mig at være en ganske absurd idé av Dem, Hansen. De saa manden eller rettore sagt gutten. Han har nok aldrig hat en revolver i handen. Og det er jo en kjendt sak, at han i hele sin levetid saa at si har staat paa dødens terskel. — Han er i høi grad degenerert. — Aa jeg vet ikke det. Han er et utpræget forstandsmenneske. Og hvis han har dræpt nogen, er det i kraft av sin retfærdighetssans. Men hvorfor skulde han dræpe Pettersen? Det var intet uvenskap mellem dem. Detektiv Hansen var ingen stor aand, men han var en lur fyr. For at markere denne lurhet lukket han det ene øie og smekket med tungen. — Der findes nok av grunde til, at han kunde ha begaat mordet. Han er vel forlibt i søstrene Fersen, og Pettersen har jo — som opdagelseschefen vet — baaret sig meget sjofelt ad mot dem i al stilhet. Den lille journalist har da tat hevnen i sin haand.<noinclude></noinclude> ay6lsx5bnrmai2tshq5asunq2tragxe 104 137103 320790 320484 2026-05-10T21:15:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — En svak haand, Hansen. — Men en sterk sjæl. Jeg har talt med den filmagent, som Pettersen var paa veien til, da han blev myrdet. Han ventet paa ham i en sak, som angik parterne Geier-Fersen. Agenten har øiensynlig ikke rent mel i posen, og han indrømmet, at denne konferanse med Pettersen var en avsluttende manøvre for at omstyrte en kontrakt med den bekjendte Samuel Rimsky. — Det er vel og bra nok. Men hvilken interesse hadde Pettersen av at forfølge de to søtre Fersen? Detektiven saa sig atter omkring og lukket et øieblik begge øinene for at antyde noget særlig snedig. — Filmagenten er et fæ og en feig fyr. Han vil gjerne redde skindet. Derfor plapret han ut med ting, som hau efter min mening burde holdt kjæft med, naar det gjaldt en død kamerat. Hr. opdagelseschefen kjender Paalsen {{. . .}} ? — Den bandit. Detektiven nikket samtykkende. — Daarlig fyr. Hidsig paa fruentimmer. Han var væk i den lille Fersen. Det vet hele byen. Men det ør bare filmagenten og jeg som har kjendskap til, at Paalsen hadde lovet sportsredaktøren akkurat 10000 kr., hvis han kunde faa ødelagt den omtalte kontrakt med Rimsky. Paalsen bildte sig vel ind, at hvis Signe Fersen ikke gik til filmen, vilde han trods lusinger og alt ha gode chancer. Følgen var imidlertid at Pettersen, som trods sin gode gage sat i en daarlig økonomisk stilling, slet som en hest for at tjene disse pengene. Han vilde ogsaa uten tvil ha gjort sig fortjent til de 10000, hvis ikke de to revolverkuler hadde sat en stopper for dette ihærdige arbeide.<noinclude></noinclude> be5g1haw9ni5vghaycd3rxw54zr3bax 104 137104 320791 320485 2026-05-10T21:17:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Opdagelseschefen reiste sig halvt i stolen, men sank med igjen med en kremtende halslyd, som lignet knurren. — Er De sikker paa dette? spurte han strengt. — Absolut. — Deres slutning er altsaa, at mordet er begaat av én, som hadde interesse av at stanse denne motbydelige trafik. — Netop {{. . .}} Frøknerne Fersen har sit alibi i orden. Men journalist Geier {{. . .}} — Kan ikke skaffe et sandant alib — Det vet jeg ikke. Heller ikke har jeg vovet paa egen haand at foreta en slik undersøkelse. Det vilde paa nuværende stadium være uforsigtig. Den lille fyr er en klok djævel. Han har nok tilsynelatende sine papirer jorden. Men nu tror jeg, at han er blit overlistet. — Hvorledes det? — Jo, sa detektiven med en triumferende klang i stemmen {{. . .}} da jeg igaar avla Geier en visit, gav jeg ham paa en tilsynelatende klosset maate det indtryk, at man hadde sin opmerksomhet henvendt paa ham. Jeg saa blandt andet paa hans galosjer. Som bekjendt fandtes der absolut ingen fotspor i nærheten av den myrdede Pettersen. Men det vet ikke Geier. Hvis han ikke har god samvittighet, vil han føle sig ængstelig for en husundersøkelse. Jeg maa si. at han beholdt sin koldblodighet. Hvis han er skyldig, maa han være en forhærdet forbryder. Men jeg lokket ham allikevel i en fælde... Da jeg forlot huset, satte jeg vakt paa begge sider av gaten. Og san hændte det akkurat, hvad jeg hadde fænkt. Efter en halv times tid kommer Geier ut. Han ser sig forsigtig omkring. Men<noinclude></noinclude> fodarobwj26bjg154wgrkdvz7yo76sr 320792 320791 2026-05-10T21:17:38Z Øystein Tvede 3938 320792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Opdagelseschefen reiste sig halvt i stolen, men sank med igjen med en kremtende halslyd, som lignet knurren. — Er De sikker paa dette? spurte han strengt. — Absolut. — Deres slutning er altsaa, at mordet er begaat av én, som hadde interesse av at stanse denne motbydelige trafik. — Netop {{. . .}} Frøknerne Fersen har sit alibi i orden. Men journalist Geier {{. . .}} — Kan ikke skaffe et sandant alib — Det vet jeg ikke. Heller ikke har jeg vovet paa egen haand at foreta en slik undersøkelse. Det vilde paa nuværende stadium være uforsigtig. Den lille fyr er en klok djævel. Han har nok tilsynelatende sine papirer jorden. Men nu tror jeg, at han er blit overlistet. — Hvorledes det? — Jo, sa detektiven med en triumferende klang i stemmen {{. . .}} da jeg igaar avla Geier en visit, gav jeg ham paa en tilsynelatende klosset maate det indtryk, at man hadde sin opmerksomhet henvendt paa ham. Jeg saa blandt andet paa hans galosjer. Som bekjendt fandtes der absolut ingen fotspor i nærheten av den myrdede Pettersen. Men det vet ikke Geier. Hvis han ikke har god samvittighet, vil han føle sig ængstelig for en husundersøkelse. Jeg maa si. at han beholdt sin koldblodighet. Hvis han er skyldig, maa han være en forhærdet forbryder. Men jeg lokket ham allikevel i en fælde {{. . .}} Da jeg forlot huset, satte jeg vakt paa begge sider av gaten. Og san hændte det akkurat, hvad jeg hadde fænkt. Efter en halv times tid kommer Geier ut. Han ser sig forsigtig omkring. Men<noinclude></noinclude> rif8nidnuwevnqr1bjuh7j12rxd29wh 320793 320792 2026-05-10T21:17:59Z Øystein Tvede 3938 320793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Opdagelseschefen reiste sig halvt i stolen, men sank med igjen med en kremtende halslyd, som lignet knurren. — Er De sikker paa dette? spurte han strengt. — Absolut. — Deres slutning er altsaa, at mordet er begaat av én, som hadde interesse av at stanse denne motbydelige trafik. — Netop {{. . .}} Frøknerne Fersen har sit alibi i orden. Men journalist Geier {{. . .}} — Kan ikke skaffe et sandant alib — Det vet jeg ikke. Heller ikke har jeg vovet paa egen haand at foreta en slik undersøkelse. Det vilde paa nuværende stadium være uforsigtig. Den lille fyr er en klok djævel. Han har nok tilsynelatende sine papirer jorden. Men nu tror jeg, at han er blit overlistet. — Hvorledes det? — Jo, sa detektiven med en triumferende klang i stemmen {{. . .}} da jeg igaar avla Geier en visit, gav jeg ham paa en tilsynelatende klosset maate det indtryk, at man hadde sin opmerksomhet henvendt paa ham. Jeg saa blandt andet paa hans galosjer. Som bekjendt fandtes der absolut ingen fotspor i nærheten av den myrdede Pettersen. Men det vet ikke Geier. Hvis han ikke har god samvittighet, vil han føle sig ængstelig for en husundersøkelse. Jeg maa si at han beholdt sin koldblodighet. Hvis han er skyldig, maa han være en forhærdet forbryder. Men jeg lokket ham allikevel i en fælde {{. . .}} Da jeg forlot huset, satte jeg vakt paa begge sider av gaten. Og san hændte det akkurat, hvad jeg hadde fænkt. Efter en halv times tid kommer Geier ut. Han ser sig forsigtig omkring. Men<noinclude></noinclude> okhm309z85ngax6peap6v58mksn55hq 104 137105 320794 320486 2026-05-10T21:19:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine folk holdt sig godt skjult. Saa begav han sig nedover byen, — gjennem Slotsparken. Vore mænd hadde ingen vanskelighet med at følge ham {{. . .|2}} Geier gik ned Stortingsgaten og svinget først ned Rosenkrantzgaten. Han søkte hen mot havnen — sjøen, akkurat som vi hadde tænkt os. En av detektiverne skyndte sig ned Tordenskjoldsgaten og var ved Pipervikskaien i samme øieblik som journalisten passerte Tordenskjoldsmonumentet. Den anden fulgte efter i passende avstand. Geier hadde astverk. Han gik i dype tanker og syntes ikke at nære nogen mistanke om at han blev skygget. Ved Honnørbryggen stanset han et øieblik og saa sig om. Vor mand hadde skjult sig bak vakthuset og kunde herfra nøie følge alle hans bevægelser. Efter nogen minutters betænkning spaserte Geier ut paa bryggen. Det var stille og øde. Dampbaatene hadde forladt kaien paa den siste aftentur. Da han var kommet halvveis ut, trækker han en pakke op av lommen, veier den i haanden og kaster den ut i vandet. Saa begir han sig tilbake, og da han passerer vakthuset, hører detektiven hvorledes han drar et lettelsens suk. — Og pakken? spurte opdagelseschefen interessert, — har dere faat fat i den og hvad indeholdt den? — Det var ikke let, sa detektiven med en dyp strupelyd av stoltbet, men dykkeren fandt den allikevel i mudderet for et kvarter siden. Den er nu paa veien hit. Jeg mente det var bedst, at opdagelseschefen selv aapner den. Der er ingen tvil om indholdet. — De mener, at revolveren {{. . .|4}}<noinclude></noinclude> 49sez9041rkqse6rycvt5a5fpbr7d5h 104 137106 320795 320487 2026-05-10T21:20:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Netop. Naar pakken aapnes, vil det vise sig, at den indeholder et skrin eller et futeral med den browning, som voldte redaktør Karl Johan Pettersens død. Opdagelseschefen nikket næsten sørgmodig. — De er meget skarpsindig, Hansen. Og saavidt jeg kan forstaa, har De her gjort et godt arbeide. Jeg il anbefale Dem til avancement {{. . .}} Naa der kommer vore folk med pakken {{. . .|4}} Opdagelseschefen veide den graa mudrede tingest i haanden og klippet med en viss høitidelighet snoren, som holdt det graa papir tæt klisset til skrinet eller futeralet, over. Det viste sig at være en liten rektangulær kasse av bly av adskillig tyngde. Den var last. Og da der ikke fandtes nogen nøkler, sprængte opdagelseschefen laasen med en staalmeisel. Alle strakte hoderne frem for at se indholdet. Og de otte øine, som stirret ned i blykassen, skiftet uttryk og ansigterne fik det tragikomiske utseende, man kjender fra antike masker. Der fandtes ingen revolver i skrinet. Men derimot en død rotte.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{{c|XXVII.}} I et litet, koselig hjørne paa «Bristols» bar sat der et ganske eiendommelig par. Den reflektion gjorde ialfald en gjest, som sat paa en av de høie taburetter og lot barmesteren ryste sig nogen cocktails. Det var utenfor aperitiftiden og de tre gjester befandt sig i den situation, at de kunde<section end="2"/><noinclude></noinclude> su68zj7yxdi82ipmy7tvmnk9noux4gp 320796 320795 2026-05-10T21:21:31Z Øystein Tvede 3938 320796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Netop. Naar pakken aapnes, vil det vise sig, at den indeholder et skrin eller et futeral med den browning, som voldte redaktør Karl Johan Pettersens død. Opdagelseschefen nikket næsten sørgmodig. — De er meget skarpsindig, Hansen. Og saavidt jeg kan forstaa, har De her gjort et godt arbeide. Jeg il anbefale Dem til avancement {{. . .}} Naa der kommer vore folk med pakken {{. . .|4}} Opdagelseschefen veide den graa mudrede tingest i haanden og klippet med en viss høitidelighet snoren, som holdt det graa papir tæt klisset til skrinet eller futeralet, over. Det viste sig at være en liten rektangulær kasse av bly av adskillig tyngde. Den var last. Og da der ikke fandtes nogen nøkler, sprængte opdagelseschefen laasen med en staalmeisel. Alle strakte hoderne frem for at se indholdet. Og de otte øine, som stirret ned i blykassen, skiftet uttryk og ansigterne fik det tragikomiske utseende, man kjender fra antike masker. Der fandtes ingen revolver i skrinet. Men derimot en død rotte.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXVII.}} I et litet, koselig hjørne paa «Bristols» bar sat der et ganske eiendommelig par. Den reflektion gjorde ialfald en gjest, som sat paa en av de høie taburetter og lot barmesteren ryste sig nogen cocktails. Det var utenfor aperitiftiden og de tre gjester befandt sig i den situation, at de kunde<section end="2"/><noinclude></noinclude> qi8a10xzqdewqrucen2k581tes28wps 320798 320796 2026-05-10T21:23:02Z Øystein Tvede 3938 320798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Netop. Naar pakken aapnes, vil det vise sig, at den indeholder et skrin eller et futeral med den browning, som voldte redaktør Karl Johan Pettersens død. Opdagelseschefen nikket næsten sørgmodig. — De er meget skarpsindig, Hansen. Og saavidt jeg kan forstaa, har De her gjort et godt arbeide. Jeg il anbefale Dem til avancement {{. . .}} Naa der kommer vore folk med pakken {{. . .|4}} Opdagelseschefen veide den graa mudrede tingest i haanden og klippet med en viss høitidelighet snoren, som holdt det graa papir tæt klisset til skrinet eller futeralet, over. Det viste sig at være en liten rektangulær kasse av bly av adskillig tyngde. Den var last. Og da der ikke fandtes nogen nøkler, sprængte opdagelseschefen laasen med en staalmeisel. Alle strakte hoderne frem for at se indholdet. Og de otte øine, som stirret ned i blykassen, skiftet uttryk og ansigterne fik det tragikomiske utseende, man kjender fra antike masker. Der fandtes ingen revolver i skrinet. Men derimot en død rotte.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXVII.}} I et litet, koselig hjørne paa «Bristols» bar sat der et ganske eiendommelig par. Den reflektion gjorde ialfald en gjest, som sat paa en av de høie taburetter og lot barmesteren ryste sig nogen cocktails. Det var utenfor aperitiftiden og de tre gjester befandt sig i den situation, at de kunde<section end="2"/><noinclude></noinclude> 4zgsw2wk9zh5h0y0zycmvxxom91q0ff 320799 320798 2026-05-10T21:23:12Z Øystein Tvede 3938 320799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Netop. Naar pakken aapnes, vil det vise sig, at den indeholder et skrin eller et futeral med den browning, som voldte redaktør Karl Johan Pettersens død. Opdagelseschefen nikket næsten sørgmodig. — De er meget skarpsindig, Hansen. Og saavidt jeg kan forstaa, har De her gjort et godt arbeide. Jeg il anbefale Dem til avancement {{. . .}} Naa der kommer vore folk med pakken {{. . .|4}} Opdagelseschefen veide den graa mudrede tingest i haanden og klippet med en viss høitidelighet snoren, som holdt det graa papir tæt klisset til skrinet eller futeralet, over. Det viste sig at være en liten rektangulær kasse av bly av adskillig tyngde. Den var last. Og da der ikke fandtes nogen nøkler, sprængte opdagelseschefen laasen med en staalmeisel. Alle strakte hoderne frem for at se indholdet. Og de otte øine, som stirret ned i blykassen, skiftet uttryk og ansigterne fik det tragikomiske utseende, man kjender fra antike masker. Der fandtes ingen revolver i skrinet. Men derimot en død rotte.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXVII.}} I et litet, koselig hjørne paa «Bristols» bar sat der et ganske eiendommelig par. Den reflektion gjorde ialfald en gjest, som sat paa en av de høie taburetter og lot barmesteren ryste sig nogen cocktails. Det var utenfor aperitiftiden og de tre gjester befandt sig i den situation, at de kunde<section end="2"/><noinclude></noinclude> acgdgs4ll7evt19obwxtzm55k8kitf0 104 137107 320802 320488 2026-05-10T21:50:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hengi sig til alskens betragtninger under de matrøde lampers skin. Manden ved baren saa ut som en hvemsomhelst. Han forsøkte at se likeglad og ubekymret ut og dampet paa en cigar. Det var tydelig, at han gjorde sig anstrengelser for at se ut som en fln herre. Men alle hans smaa flotte kunster i saa henseende strak ikke til. En menneskekjender vilde ha opdaget, at han ikke var vant til at drikke cocktail, og han klædte ikke det raffinert utstyrte rum. Med visse mellemrum forsøkte han at indlede en samtale med barchefen, men denne vilde ikke ødsle noget av sit vid paa den sjeldne gjest. Desuten var han distræt. Hans øine streifet ofte, men med diskretion, parret i hjørnesofaen, som syntes fordypet i en alvorlig samtale. Det var ganske unge mennesker, en blek og vissent utseende yngling med store, blanke og sørgmodige øine og en ung pike, hvis sjeldne skjønhet fik barmesterens følsomme hjerte til at ryste i sit rede. Folk, hvis profession i verden or at mikse drinks, har en egen psyke. Som regel er de drømmere. Den ædle alkohol har forædlet deres instinkter. En cocktail er jo et lite digt for sig, og dens poesi har flydt sammen med alle de romantiske anlæg, som altid findes hos dem, der fra sin ungdom har hat en «shaker» i sin haand. Barmesteren paa «Bristol» var en type i sit slags. Og han sukket melankolsk over al denne blonde skjønhet, som syntes uberørt av denne verdens daarlighet. Han hørte derfor næsten ikke paa, hvad gjesten ved baren snakket om, og han svarte i vind og veir. Den unge mand la heller ikke stort merke til de malplacerte svar. Han tilhørte den gruppe mellem<noinclude></noinclude> 41g68gt2x997wt6tskmrfha9h57u0ri 104 137108 320803 320489 2026-05-10T21:51:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klasse, som tror, at det er fint og velopdragent at snakke saa meget som mulig. Men ogsaa han blev kjed av denne konversation. Hans hode sank litt fremover og han lukket halvt øinene. Det vilde være klart for alle, at han lyttet. Men barmesteren, som ellers var en skarp fyr, var i dette øieblik ute av stand til at gjøre iagttagelser utenfor det blonde haar og de blaa uskyldsøine i sofaen. Manden ved baren sukket av ærgrelse. Han kunde ikke høre andet end en svak summen av den interesserte samtale i hjørnet. Og da han ikke syntes hverken at ha raad eller trang til en ny alkoholisk opkvikkelse, betalte han, gav yderlig smaa drikkepenger og gik med hatten i nakken og et yderligere forsøk paa at spille den likeglade og ubekymrede springfyr ut i grillrummet. Barmesteren kunde nu uten nogen forstyrrelse hengi sig til vemodige betragtninger over den evige længsel i menneskets hjerte. Han visste, at den unge pike var Signe Fersen og at ynglingen med det sykelige utseende het Axel Geier og var journalist i «Fremtiden». Og han undret sig paa om en slik jammerlig pusling Vovet at tale til den lille prinsesse om kjærlighet. Det saa ikke netop slik ut, men der var en glød i den unge journalists øine, som tydet paa litt av hvert. Og der var et moment, da barmesteren misundte ham de smukke og kloke øine. Men vi forfattere, som har den forbausende evne at kunne sei mørket og lytte med held, vilde hurtig kommet til klarhet over at parrets samtale var uten nogetsomhelst erotisk anstrøk. — Saa du den mand, som nu gik ut, sa Geier i konversationens løp {{. . .|4}} Han er en struds!<noinclude></noinclude> hj8vpltfrln4yl3slelukypgpvdw78q 104 137109 320804 320490 2026-05-10T21:53:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det var da merkelig, lo Signe, {{. . .}} jeg opdaget ikke hans fjær. En struds, sa du? — Ja av den sort, som stikker hodet i sandet og har den lykkelige forvissning, at ingen vet, hvem han er {{. . .}} Manden ''der'' var detektiv. — Det var da pudsig. Hvad vilde han opdage. Kjender du ham? — Nei slet ikke. Vi har aldrig set hinanden før. Netop derfor er han sat til at snuse i vort farvand. Forleden hadde jeg besøk av detektiv Hansen, som viste en forbausende interesse for mine eiendele. Dette var formodentlig detektiv Olsen, som vilde se, om jeg drak mig fuld eller om jeg viste tegn til daarlig samvittighet. Jeg forstaar ikke rigtig, mumlet Signe og saa sin kavaler ret i ansigtet {{. . .}} Du har da ikke gjort noget galt? {{. . .}} Geier trak paa de svake skuldre og nippet til det glas limonade, som stod foran ham. — Jeg har bestandig handlet ut av min bedste overbevisning, sa han rolig. Men det er ikke sikkert at alle vil akceptere min overbevisning. Politiet har, som du forstaar, sine egne tanker om den sak {{. . .}} Den unge dames pine blev blide og drømmende. — Kjære Axel, sa hun, {{. . .}} jeg har forstaat det hele tiden. — Hvad har du forstaat? {{. . .}} Geiers blik likesom stivnet i rædsel. — Jeg er ikke saa dum som du og Mimi tror. Du har handlet kjækt og ridderlig. — Hvad mener du? — Stol paa mig, min ven. Jeg er taus og trofast. Du maa ikke tro, at jeg ikke kan se forskjel paa en<noinclude></noinclude> 1wictu2x144g098lbftg7zo8gb1qmnq 104 137110 320805 320491 2026-05-10T21:56:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>filmhelt og en mand {{. . .|4}} Det var dig som dræpte ham — for min skyld. Fordi han truet vor fremgang {{. . .}} Axel Geier sank tilbake i stolen. Han var blit død- blek. — Du har overdrevne forestillinger om mine kapa- titeter, sa han med tilkjæmpet fatning {{. . .}} Selv politiet har i det længste været sig ved at tro paa det. Men sit nu, at jeg var skyldig — hvad da? Signe lænet sig tæt ind til sin ven. — Da vilde jeg kalde dig min helt, sa hun hvisken- de. Jeg vilde tilhøre dig for hele livet. En fin rødme bredte sig over den unge mands ansigt- — Jeg elsker dig, mumlet han {{. . .|4}} Jeg elsker dig. — Lille ven, så Signe og famlet efter den hvite aristokratiske haand ved siden av sig {{. . .|4}} hvis du vil ha mig, Axel, er jeg din for altid. Si mig, om du skjøt ham ned med denne din haand, saa tilhører jeg dig, jeg sverger {{. . .|4}} Axel Geier nikket. — Jeg — dræpte ham, mumlet han i avbrudte sætninger, {{. . .}} fordi han var en hund, {{. . .|2}} fordi han la sit onde slim over al vor gjerning {{. . .}} og jeg angrer ikke paa det {{. . .|4}} — Aa Gud, hvisket den unge pike, {{. . .}} hvor jeg er lykkelig. Du dræpte, du skjøt ham ned {{. . .}} Barmosteren blev gul i ansigtet. Nu forstod han ikke noget mere. Han hadde set den unge pike, prinsessen over alle skjønne prinsesser, uten blusel ta den unge mands hode mellem sine runde arme og kysse ham omt og lidenskapelig.<noinclude></noinclude> 64xmnppu33mfaoh6ofu4xrd3ircyt82 320806 320805 2026-05-10T21:57:19Z Øystein Tvede 3938 320806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>filmhelt og en mand {{. . .|4}} Det var dig som dræpte ham — for min skyld. Fordi han truet vor fremgang {{. . .}} Axel Geier sank tilbake i stolen. Han var blit dødblek. — Du har overdrevne forestillinger om mine kapatiteter, sa han med tilkjæmpet fatning {{. . .}} Selv politiet har i det længste været sig ved at tro paa det. Men sit nu, at jeg var skyldig — hvad da? Signe lænet sig tæt ind til sin ven. — Da vilde jeg kalde dig min helt, sa hun hviskende. Jeg vilde tilhøre dig for hele livet. En fin rødme bredte sig over den unge mands ansigt. — Jeg elsker dig, mumlet han {{. . .|4}} Jeg elsker dig. — Lille ven, så Signe og famlet efter den hvite aristokratiske haand ved siden av sig {{. . .|4}} hvis du vil ha mig, Axel, er jeg din for altid. Si mig, om du skjøt ham ned med denne din haand, saa tilhører jeg dig, jeg sverger {{. . .|4}} Axel Geier nikket. — Jeg — dræpte ham, mumlet han i avbrudte sætninger, {{. . .}} fordi han var en hund, {{. . .|2}} fordi han la sit onde slim over al vor gjerning {{. . .}} og jeg angrer ikke paa det {{. . .|4}} — Aa Gud, hvisket den unge pike, {{. . .}} hvor jeg er lykkelig. Du dræpte, du skjøt ham ned {{. . .}} Barmosteren blev gul i ansigtet. Nu forstod han ikke noget mere. Han hadde set den unge pike, prinsessen over alle skjønne prinsesser, uten blusel ta den unge mands hode mellem sine runde arme og kysse ham omt og lidenskapelig.<noinclude></noinclude> l69liz1z321893fspr025piahpnbxga 320818 320806 2026-05-10T22:19:35Z Øystein Tvede 3938 320818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>filmhelt og en mand {{. . .|4}} Det var dig som dræpte ham — for min skyld. Fordi han truet vor fremgang {{. . .}} Axel Geier sank tilbake i stolen. Han var blit dødblek. — Du har overdrevne forestillinger om mine kapatiteter, sa han med tilkjæmpet fatning {{. . .}} Selv politiet har i det længste været sig ved at tro paa det. Men sit nu, at jeg var skyldig — hvad da? Signe lænet sig tæt ind til sin ven. — Da vilde jeg kalde dig min helt, sa hun hviskende. Jeg vilde tilhøre dig for hele livet. En fin rødme bredte sig over den unge mands ansigt. — Jeg elsker dig, mumlet han {{. . .|4}} Jeg elsker dig. — Lille ven, så Signe og famlet efter den hvite aristokratiske haand ved siden av sig {{. . .|4}} hvis du vil ha mig, Axel, er jeg din for altid. Si mig, om du skjøt ham ned med denne din haand, saa tilhører jeg dig, jeg sverger {{. . .|4}} Axel Geier nikket. — Jeg — dræpte ham, mumlet han i avbrudte sætninger, {{. . .}} fordi han var en hund, {{. . .|2}} fordi han la sit onde slim over al vor gjerning {{. . .}} og jeg angrer ikke paa det {{. . .|4}} — Aa Gud, hvisket den unge pike, {{. . .}} hvor jeg er lykkelig. Du dræpte, du skjøt ham ned {{. . .}} Barmosteren blev gul i ansigtet. Nu forstod han ikke noget mere. Han hadde set den unge pike, prinsessen over alle skjønne prinsesser, uten blusel ta den unge mands hode mellem sine runde arme og kysse ham ømt og lidenskapelig.<noinclude></noinclude> 38nsv9uaobl8zoyekqh9hzb85s7pac4 104 137111 320807 320492 2026-05-10T21:59:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XXVIII.}} Men medens Signe Fersen med stor dygtighet filmet kjæresteri i baren paa Bristol for et eneste publikum, sat den mægtige redaktør for «Fremtiden» paa sit kontor i en saare alvorlig konferanse med byens opdagelseschef. De to herrer var gamle venner fra studentertiden. Det er ofte ganske skralt med den slags venskap, men de to mænd hadde ikke glemt det. Redaktøren hadde laast sin dør og blokert al telefonsamtale. Frøken Prippes ører strittet paa den anden side av veggen. Hun ante at der foregik noget sensationelt ved siden av, for det er ikke spøk, naar politi og presse lægger sine hoder i bløt. Denne konferanse gjaldt det gemene mord, som hadde rystet «Fremtiden» fra tak til kjelder. Det hadde ogsaa i hoi grad rystet frøken Prippe, som nu først merket, bvilket smertelig tap hun hadde lidt. Det var akkurat saavidt, at hun ikke var ringforlovet med den avdøde. Sportsredaktøren hadde engang besøkt hende i det smukt utstyrte jomfrubur, hun kaldte sit hjem, i Lyder Sagens gate. Efter dette besøk mistet den lille leilighet saa at si retten til at kaldes et jomfrubur. Og nu skrek frøken Prippes fedtomhyllede hjerte paa hevn. Hun hadde allerhelst set, at hendes forgjængerske, Mimi Fersen, var blit overbevist om det avskylige attentat paa en blomstrende sportsmand i sine bedste aar. Men det forbandede alibi hadde reddet hende og det lille motbydelige englebarn av en søster. Imidlertid — hun stod bakom det hele. Derom var ingen tvil. Og denne anskuelse lot hun sig forlyde med til alle, som vilde høre paa hende. Ja, — hun hadde endog slaat paa det engang, da chefredaktøren syntes mottagelig<noinclude></noinclude> fefojg7c7g4c511wevuarwddfl6oikk 320822 320807 2026-05-10T22:24:00Z Øystein Tvede 3938 320822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XXVIII.}} Men medens Signe Fersen med stor dygtighet filmet kjæresteri i baren paa Bristol for et eneste publikum, sat den mægtige redaktør for «Fremtiden» paa sit kontor i en saare alvorlig konferanse med byens opdagelseschef. De to herrer var gamle venner fra studentertiden. Det er ofte ganske skralt med den slags venskap, men de to mænd hadde ikke glemt det. Redaktøren hadde laast sin dør og blokert al telefonsamtale. Frøken Prippes ører strittet paa den anden side av veggen. Hun ante at der foregik noget sensationelt ved siden av, for det er ikke spøk, naar politi og presse lægger sine hoder i bløt. Denne konferanse gjaldt det gemene mord, som hadde rystet «Fremtiden» fra tak til kjelder. Det hadde ogsaa i høi grad rystet frøken Prippe, som nu først merket, bvilket smertelig tap hun hadde lidt. Det var akkurat saavidt, at hun ikke var ringforlovet med den avdøde. Sportsredaktøren hadde engang besøkt hende i det smukt utstyrte jomfrubur, hun kaldte sit hjem, i Lyder Sagens gate. Efter dette besøk mistet den lille leilighet saa at si retten til at kaldes et jomfrubur. Og nu skrek frøken Prippes fedtomhyllede hjerte paa hevn. Hun hadde allerhelst set, at hendes forgjængerske, Mimi Fersen, var blit overbevist om det avskylige attentat paa en blomstrende sportsmand i sine bedste aar. Men det forbandede alibi hadde reddet hende og det lille motbydelige englebarn av en søster. Imidlertid — hun stod bakom det hele. Derom var ingen tvil. Og denne anskuelse lot hun sig forlyde med til alle, som vilde høre paa hende. Ja, — hun hadde endog slaat paa det engang, da chefredaktøren syntes mottagelig<noinclude></noinclude> quhw3xs0rt7z5oqmou89rjgeih8onny 104 137112 320808 320493 2026-05-10T22:01:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for en klok kvindes argumenter. Men det var en helt mislykket aktion. Den store mand hadde formelig iset hende ut gjennem filtdøren. Og tilslut uttalte han noget, som slog hende med hemmelig skræk. — De, frøken Prippe, bør ikke blande Dem i denne sak. De er ikke habil. Deres personlige forhold til avdøde gir ikke Deres uttalelser den fornødne vegt. Der vil bli anledning til at snakke om dette — senere. Hvad kunde han mene? Det var umulig, at han kunde vite noget om Pettersens besøk og hvad der hændte ved den leilighet. Ak, hun kjendte ikke til den samvittighetsfulde Journalists kombinerte adressekalender og dagbok. Hendes navn forekom der sammen med en dato og et kors. Og politiet hadde uten større vanskelighet forstaat betydningen av dette uhyggelige tegn. Men de to mænd i sideværelset var fordypet i en lang samtale. Chefredaktøren hadde tændt sin pipe, hvad der var et tegn paa at konferansen var av konfidentiel og venskapelig natur. Opdagelseschefen, som var en filosof og tænker, hadde hengit sig til en havannas glæder. Men skyerne fra den fortræffelige Murias kunde ikke jage væk skyerne fra hans pande. — Jeg forstaar ikke noget av det hele, sa han træt. Denne sak har bragt forvirring i hele vort system. Vi blir til nar, hvis vi ikke kan finde rede i dette mord. Det synes saa enkelt, og jeg trodde et øieblik at ha fundet traaden {{. . .}} Redaktøren banket asken av sin snadde og stoppet sig en ny. — Det var blit en flks ide hos dig, at denne unge Goier skulde være den skyldige. Jeg kjender gutten. Det er helt igjennem en bra og retsindig fyr.<noinclude></noinclude> lrvgxtq5j4zla7wxzates3dy39cvgdb 104 137113 320809 320494 2026-05-10T22:03:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, ja {{. . .}} alt det vet jeg. Jeg hadde aldrig mistænkt ham, hvis jeg ikke visste at han var en bra og retsindig fyr, — som du siger. Om du kjendte detaljerne i denne affære, vilde du maaske forstaa, at netop en hæderlig mand kunde fristes til mord. — Nei hør nu her, kjære ven, sa redaktøren utaalmodig, {{. . .}} Axel Geier har visselig aldrig hat en revolver i haanden. Der findes absolut ikke fysiske forutsætninger hos ham for at gjennemføre et mord av denne type. — Han er logisk og teoretisk set den eneste, som kan ha dræpt Pettersen, mumlet opdagelseschefen og blæste nogen mægtige blaa skyer opimot taket. Men han er klok den lille mand. Jeg kan intet bevise og staar magtesløs. Og san gaar han hen og gjør os til latter. Men han kan vokte sig. Man gjør ikke ustraffet politiet til nar. Redaktøren lo hjertelig. — Der findes vel intet politi i verden, som kan straffe en mand, fordi han laaser en død rotte ned i et blyskrin og lar det gaa tilhavs midt i kloakavløpet {{. . .|2}} Der er da maate pan nysgjerrighet selv hos politiet. — Det har kostet os et par hundre kroner og git vor selvtillit et haardt støt. Men nu kommer jeg til det vanskelige punkt. Geier har solgt sin villa og bedt om politipas til Californien sammen med de to søstre Fersen. Trioen skal reise til Hollywood. — Vil du negte dem pas og utreisetillatelse? Opdagelseschefen spjættet arrig med benene. — Det kan jeg ikke, sa han {{. . .} Og mellem os sagt ''vil'' jeg det heller ikke. Men min stilling er vanskelig, for mine underordnede er blit saa forbandet sint i<noinclude></noinclude> lluj5jo114jjsxq4kdktvb7h9oogns5 320821 320809 2026-05-10T22:23:31Z Øystein Tvede 3938 320821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, ja {{. . .}} alt det vet jeg. Jeg hadde aldrig mistænkt ham, hvis jeg ikke visste at han var en bra og retsindig fyr, — som du siger. Om du kjendte detaljerne i denne affære, vilde du maaske forstaa, at netop en hæderlig mand kunde fristes til mord. — Nei hør nu her, kjære ven, sa redaktøren utaalmodig, {{. . .}} Axel Geier har visselig aldrig hat en revolver i haanden. Der findes absolut ikke fysiske forutsætninger hos ham for at gjennemføre et mord av denne type. — Han er logisk og teoretisk set den eneste, som kan ha dræpt Pettersen, mumlet opdagelseschefen og blæste nogen mægtige blaa skyer opimot taket. Men han er klok den lille mand. Jeg kan intet bevise og staar magtesløs. Og san gaar han hen og gjør os til latter. Men han kan vokte sig. Man gjør ikke ustraffet politiet til nar. Redaktøren lo hjertelig. — Der findes vel intet politi i verden, som kan straffe en mand, fordi han laaser en død rotte ned i et blyskrin og lar det gaa tilhavs midt i kloakavløpet {{. . .|2}} Der er da maate pan nysgjerrighet selv hos politiet. — Det har kostet os et par hundre kroner og git vor selvtillit et haardt støt. Men nu kommer jeg til det vanskelige punkt. Geier har solgt sin villa og bedt om politipas til Californien sammen med de to søstre Fersen. Trioen skal reise til Hollywood. — Vil du negte dem pas og utreisetillatelse? Opdagelseschefen spjættet arrig med benene. — Det kan jeg ikke, sa han {{. . .}} Og mellem os sagt ''vil'' jeg det heller ikke. Men min stilling er vanskelig, for mine underordnede er blit saa forbandet sint i<noinclude></noinclude> j70x4c8xgq4z8tlgn8uvl12ekxzwu77 104 137114 320810 320495 2026-05-10T22:07:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anledning av skrinet med det rare i, at de har svoret at hugge kloen i Geier! De føler sig aldeles sikker paa, at han er morderen. Og for dem er en morder en morder, — selv om han hadde de skjønneste motiver. — Men kan de fremtrylle noget som ligner et indicium? — Nei — isandhet ikke. Vi har tiltrods for rotten ikke opgit at skygge Geier Det er ikke vanskelig. Han har meget regelmæssige vaner. Men idag fandt vor mand ham i en situation litt utenfor programmet. Han sat paa baren i «Bristol» sammen med den vordende filmdiva. De førte en meget intim samtale. En av vore folk drak to cocktail paa politiets regning for at fan opsnappet noget av samtalen. Men uten resultat. Det maatte imidlertid være en noksaa eiendommelig konversation, for den endte med at den smukke Signe med taareblændede oine og bimmelvendt blik kysset Geier midt paa munden. Vor mand var gaat da. Han syntes ikke han hadde raad til flere cocktail. Men senere, da det elskende par hadde forladt lokalet, gik han tilbake og barmesteren fortalte da, hvad der var foregaat. Senere paa dagen kom skibsreder Paalsen ind, og da han hørte, hvad der var hændt, slog han stykker for tusen kroner i krystal og bad de tilstedeværende fyllefanter om at faa laant on revolver {{. . .|4}} Der var ingen revolver, saa Paalsen maatte nøie sig med at drikke sig og sine omgivelser fuld. Under de senere orgier skal han ha samlet ind 6000 kroner til et monument over Pettersen som vor tids helt. Sportsmanden uten frygt og dadel — ha ha ha! — Du ler? — Ja, svarte opdagelseschefen og reiste sig lang-<noinclude></noinclude> 7yhoswmlsbhqhmzriatfbhyg15cp0kj 104 137115 320811 320496 2026-05-10T22:09:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>somt og træt, {{. . .}} man faar da virkelig faa lov til at le, naar verden er saa bakvendt, at en mand som Pettersen skal støpes i bronce og hædres med straalende substantiver. Hvis han er vor tids helt, saa er han endnu uslere end den fyr, som Lermontow har gjort udødelig. Jeg bryr mig ikke om at diskutere den sak med hvemsomhelst. Men i embeds medfør har jeg jo været nødt til at kikke i hans papirer. Og de er de skidneste, jeg nogensinde har truffet. Maaske han er et tidsfænomen i de store metropoler, men jeg ber vorherre bevare vort lille samfund for slike som ham. Han var sportsmand, men hans vigtigste sportsgren var utnyttelsen av fruentimmer. Soutenør, Alfons og Louis, — det var akkurat, hvad han var {{. . .}} Forstaar du nu, hvad jeg mente, naar jeg sa at Geier var em saapas hæderlig mand, at han, da han opdaget Pettersens uappetitlige lurvethet i fruentimmersaker, grep til revolveren. — Jamen, det er jo bare en teori. Opdagelseschefen strakte haanden ut til farvel. ― Jeg skulde næsten haabe, at det var en kjendsgjerning. Og da skulde jeg yde min skjerv til et monument over en liten tapper fyr, som verger sig og sine. Men en ting er jeg sikker paa. — Hvilket? — At jeg lar ham reise, før han blir sprængt av vore hunde. Godaften!<section end="1"/> <section begin="2"/>XXIX. Mimi saa sig om ide nøkne smaa rum, som i mange aar hadde været hendes hjem. Hun sukket uvilkaarlig. Alt det hun hadde samlet sammen var<section end="2"/><noinclude></noinclude> rakglylb1czll3gxpyfx98z4gwex7dg 320823 320811 2026-05-10T22:24:51Z Øystein Tvede 3938 320823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>somt og træt, {{. . .}} man faar da virkelig faa lov til at le, naar verden er saa bakvendt, at en mand som Pettersen skal støpes i bronce og hædres med straalende substantiver. Hvis han er vor tids helt, saa er han endnu uslere end den fyr, som Lermontow har gjort udødelig. Jeg bryr mig ikke om at diskutere den sak med hvemsomhelst. Men i embeds medfør har jeg jo været nødt til at kikke i hans papirer. Og de er de skidneste, jeg nogensinde har truffet. Maaske han er et tidsfænomen i de store metropoler, men jeg ber vorherre bevare vort lille samfund for slike som ham. Han var sportsmand, men hans vigtigste sportsgren var utnyttelsen av fruentimmer. Soutenør, Alfons og Louis, — det var akkurat, hvad han var {{. . .}} Forstaar du nu, hvad jeg mente, naar jeg sa at Geier var em saapas hæderlig mand, at han, da han opdaget Pettersens uappetitlige lurvethet i fruentimmersaker, grep til revolveren. — Jamen, det er jo bare en teori. Opdagelseschefen strakte haanden ut til farvel. ― Jeg skulde næsten haabe, at det var en kjendsgjerning. Og da skulde jeg yde min skjerv til et monument over en liten tapper fyr, som verger sig og sine. Men en ting er jeg sikker paa. — Hvilket? — At jeg lar ham reise, før han blir sprængt av vore hunde. Godaften!<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXIX.}} Mimi saa sig om ide nøkne smaa rum, som i mange aar hadde været hendes hjem. Hun sukket uvilkaarlig. Alt det hun hadde samlet sammen var<section end="2"/><noinclude></noinclude> qryabzdi8j7q6dbq2adktkz71jcufvo 104 137116 320812 320497 2026-05-10T22:12:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>enten solgt eller betandt sig i de store kufferter, som var Iaast og ventet paa et bybud. Kun et møbel var blit tilbake i leiligheten. Det var en sofa, som Mimi hadde forært til portnersken. Paa denne sofa laa Signe Fersen henstrakt i en yndefuld og vel beregnet stilling. Hun var iført en reisedragt av burberry og studerte meget interessert et brev, som syntes at komme langveisfra. Luttpostens rødhvite render saaes paa konvolutten. Brevets indhold syntes at glæde den unge Pauline Borghese. Hun smilte fornøiet og la konvolutten fra sig paa sofakanten. Det er fra Samuel Rimsky, sa hun, efter en pause {{. . .|4}} Alt er beredt til vor ankomst. Den lille jøde er virkelig storartet. Han har leiet en bungalow til os i Hollywood. Rollerne er allerede utdelt og alle arrangementer truffet. Regien er overdrat til Malcolm St. Clair og min partner blir antagelig Navarro. Rimsky siger, at Geiers manuskript or glimrende. Han faar 10000 dollars for det. Min gage blir avhængig av fotografprøverne, men ikke mindre end 2000 dollars om maaneden. Vidunderlig Mimi — ikke sandt? Søsteren san distræt ut vinduet. — Jo, sa hun, virkelig vidunderlig. Men hvad skal jog bestille derover? — Det skal du ikke tænke paa, Mimi. Du kan jo bli min sekretær og holde huset i orden. Der findes intet som binder os. Her i byen er vi blit en seværdighet. Men jeg skal komme tilbake paa det hvite lerret og da skal alle disse fjollete mennesker bøie sig for filmstjernen {{. . .}} Mimi vendte sig med en træt bovægelse.<noinclude></noinclude> 36o69zw061tnawqn55xfmoz8gbxlaeo 104 137117 320813 320498 2026-05-10T22:13:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg kommer allikevel til at savne denne by, mumlet hun. Signe hørte ikke, hvad søsteren sa. Hun forfulgte en anden tankerække. — Rimsky skriver i en efterskrift, sa hun efter en pause, at han helst saa, at Geier ikke fulgte med. Han vil ikke angi grunde, men ber mig ordne det saa, at han blir hjemme foreløbig. Senere {{. . .}} — Men det er jo umulig nu, avbrøt Mimi hende ophidset. Axel har jo ordnet alt til avreisen og jeg tror, at han glæder sig til at komme væk. Vi skylder ham jo alt. Og det vilde bedrøve mig meget, om han ikke fulgte os. Desuten trodde jeg, at du holdt meget av ham. — Det gjør jeg ogsaa. Men hvis han kommer til uleilighet eller maaske vil skade min løpebane, saa kan du jo forstaa {{. . .|4}} Mimi gik hen til sin søster. Der var kommet et haardt uttryk i hendes øine, som ikke var til at ta feil av. — Lille Signe, sa hun strengt, {{. . .}} hold op med det snak. Vel vet jeg, at du er en egoist, men det kan være maate paa alt. Det vil hevne sig før eller siden. Man kan ikke ta imot alt og ikke gi noget igjen. Axel Geier har git sit hjerteblod for dig og mig. Vi kan ikke kaste ham fra os som en utslidt handske. Du kan ikke megte, at du holder meget av ham — ja du har endog sagt, at dere var forlovet {{. . .}} Den unge dame paa sofaen gjorde en utaalmodig gestus. — Vi behøver vel ikke at drøfte den sak nu. Jeg er ikke mere end 16 aar og har tiden for mig. Naar jeg kommer til Hollywood, man jeg kun tænke paa min kunst.<noinclude></noinclude> t7xz48r3bigdabp1oifotde3vu1n7fa 104 137118 320814 320499 2026-05-10T22:14:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Kunst, vrisset Mimi, ...du taler som en gammel primadonna. Naar man saavidt er konfirmert, har man andre ting at tænke paa. Og desuten skal jeg si dig noget {{. . .|4}} Men hun fik ingen anledning til at uttale de heftige ord som laa hende paa læben. Det ringte i telefonen og lyden klang som en fjern kirkeklokke i de tomme rum. — Hvem kan det være, mumlet hun. — An det er vel en eller anden ubehagelighet paa faldrepet, sa Signe. Eller maaske det er Axel {{. . .}} Mimi gik ind i sideværelset, og da hun kom tilbake, var hun rød i ansigtet og hendes læber skalv. Signe reiste sig fra sin liggende stilling. — Du ser saa underlig ut, sa hun interessert {{. . .|4}} Hvom var det som ringte? — Det var min gamle chef. Han vilde gjerne tale med mig, før jeg reiste, og bad mig komme ned i formiddag. — Og du svarte? — At jeg kom, sa Mimi kort og tok paa sig pelskaapen, som lan over de laaste kufferter. — Det passer mig godt, sa Signe dovent. Jeg har ogsaa et par sman erender. Senere gaar jeg ned paa baaten. Mimi nikket distræt. — Det er maaske det bedste. Jeg skal sørge for bagagen {{. . .|4}} Men hvad kan ban ville mig. Frøken Prippe blev mægtig fortørnet, da hun saa sin forgjængerske træde ind. Allerhelst vilde hun ha kastet den forvovne kvinde ut. Men det var noget, som sa hende, at hendes stilling i det siste ikke var<noinclude></noinclude> tjncmpa9mgm2pvqlm02zqx6107d2a0x 104 137119 320815 320500 2026-05-10T22:16:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa sterk, at hun vovet at gaa til haandgripeligheter. Derimot forsøkte hun at ise ut den dristige dame, som vitterlig var avsat for usømmelig vandel. Mon hun fik ikke engang tid til at verge porten til det allerhelligste, for døren til redaktørens rum aapnedes {{. . .}} — Aa er det Dem, frøken Fersen, sa den strenge chef forunderlig mildt {{. . .|4}} Det var godt at De kom. Vil De træ indenfor {{. . .|4}} Mimi saa ikke frøken Prippes rasende øiekast. Hun følte kun en ting, at hendes hjerte skalv og at hun elsket den mand, som talte saa venlig til hende. — De staar paa reisefot, hørte hun den klare og rolige stemme si, da fildøren var lukket bak dem {{. . .}} og De har det formodentlig travelt. Men det var noget, jeg har at si Dem, før De drog avsted. Mimi forsøkte at smile og se sin chef i øinene, men da de fyldtes med taarer, bøiet hun hodet. Redaktøren saa ikke hendes bevægelse. Han stirret drømmende ut vinduet. — Jeg har gjort Dem stor uret, frøken Fersen. De er blit daarlig behandlet. Der er hændt meget i disse dage, som har aapnet mine øine. Jeg vil be Dem om tilgivelse, fordi jeg har været feig og lyttet til daarlig sladder. Han vendte sig hurtig, for han hadde hørt noget som lignet en hulken. — De graater, frøken Fersen {{. . .|4}} nu maa De ikke gjøre Deres gamle chef mere bedrøvet end han er. Mimi løftet sit ansigt og saa ham ind i øinene. Der dryppet taarer fra dem og redaktøren følte, at han selv hadde vanskelig for at bevare fatningen. — De maa undskylde mig min bevægelse, sa hun<noinclude></noinclude> hfpidkrqm2t7dg12kmboqln2cbx7alu 104 137120 320816 320501 2026-05-10T22:18:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>med en stemme, der lød fjern i hendes ører, men jeg er saa lykkelig over det, De siger. Jeg vet, at det har kostet Dem megen selvovervindelse. De handlet, som De trodde var Deres pligt. Og Gud skal vite at jeg aldrig har næret nogen bitterhet mot Dem for det. Redaktøren reiste sig. Det rolige, skarptskaarne ansigt var i en forunderlig bevægelse. Han saa ut som en, der kjæmpet for at svælge de ord, som ligger paa tungen. — Frøken Mimi, sa han tilslut, jeg vil ikke forsøke paa at stanse Dem. Maaske De kan finde lykken i et andet land. Men jeg vil kun si Dem, at De, naar De ønsker det, kan indta Deres plads derute {{. . .}} Skriv til mig, og fortæl, hvorledes det gaar. De passer ikke i det store filmkaos. Vi trænger — ja ''jeg'' trænger Dem her. Og nu kan jeg si Dem, at jeg har savnet Dem meget og vil ikke bli helt lykkelig, før jeg atter har Dem i min nærhet .... Frøken Prippe var revnefærdig av nysgjerrighet, da Mimi Fersen uten at hilse passerte hendes værelse. Det sleske fruentimmer var altsan hoffærdig. Og saa let hun gik det asen. Det var som pampusserne næsten ikke berørte gulvet. Hvad kunde det være redaktøren hadde sagt hende? {{. . .|4}} Men redaktøren sat inde paa sit kontor og tørret sine øine med et stort hvitt Iommetørklæ.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXX.}} Opdagelseschefen skulde netop ta sin kappe paa sig og forlate kontoret, da sekretæren meldte, at en dame vilde tale med ham.<section end="2"/><noinclude></noinclude> m2k7ob66gbugrzt51saumitmuflki6g 104 137121 320833 320502 2026-05-10T22:43:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Be hende at komme igjen om et par timer, sa han litt utaalmodig {{. . .|4}} Min kone telefonerte netop, at torsken var lagt i gryten {{. . .|4}} Og da vet De {{. . .|4}} ― Det er en meget ung dame, fortsatte sekretæren stædig {{. . .|4}} og meget smuk. — I Guds navn da, sukket opdagelseschefen og avførte sig kappen {{. . .|4}} Jeg ser, De er ganske bevæget over al den skjønhet. Torsken faar vente i gryten. La den skjønne kvinde komme ind! Signe Fersen saa ganske vidunderlig ut ved den leilighet med sine nye, pelsforede reiseklær. Og et øieblik følte chefen den samme forvirring som sin sekretær. Han kjendte godt til den unge dame, men aldrig hadde han set hende san syndig skjøn som i denne stund. Hendes ine var som stjerner, som blinker bak drivende skyer, og der sat en taare i hver øiekrok og lyste som diamanter. Ja — dette var den unge Molpomene selv. Da opdagelseschefen var kommet til dette resultat, hadde han glemt torsken i gryten, sin kone og sine tre ulydige barn. Med et galanteri, som man sjelden saa i det lokale, hjalp han den unge dame en til kontorets mest bekvemme stol. — Naa lille frøken, sa han med em stemme, hvis sukkersøthet næsten irriterte ham selv, hvad har De paa hjertet? Signe Fersen loftet sine evig forjættende mandeløine og saa ham ret ind i ansigtet. Og sorgen i hendes blik var av den sort, som kan fan alle taapelige mænd til at hyle av medlidenhet. — Aa — det er saa vanskelig at fan sagt det, mumlet den unge dame. — Syng bare ut, opmuntret opdagelseschefen {{. . .|4}}<noinclude></noinclude> cfb4fjdmqov4wbfjcj1ujaka4cnmfhs 104 137122 320834 320503 2026-05-10T22:45:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg vet jo, at De og Deres søster skal reise med Amerika-baaten idag. Er ikke passene i orden? Eller har De noget at beklage Dem over i det øieblik De skal forlate Deres fædreland og titusen bedrøvede ungersvende. Det lot ikke til at den halvgamle kavalers spøk faldt i særlig god jord. En skygge for hen over det billedskjønne ansigt med de rene linjer. Hun saa plutselig meget ældre ut og i et moment glimtet det i de store sterkt utvidede pupiller som hos en kat der vaakner og ser et bytte inden klohold. Saa sænket den unge pike de hvelvede øielokk med de lange øienhaar. Maaske det var for at skjule ubehagelige tanker. Unge piker har jo som regel ikke noget av betydning at skjule, men elskovssyke mænd aner bestandig uendelige dybder, hvor der vanligvis findes det ynkeligste lavvand. — Det er noget, jeg har at betro Dem, hvisket hun. Noget forfærdelig. Men De maa love mig aldrig at røbe, hvad De nu hører. — De taler altsaa til mig som privatmand. Vel — jeg skal være taus, hvis det ikke strider mot mine embedspligter. — Vil De sverge, at De aldrig vil si hvem De har det fra, som jeg nu for min stakkels samvittighets skyld maa fortælle Dem. — Saan taler akkurat en ung dame {{. . .|4}} Vi sverger ikke til dagligdags her paa politikammeret. Og det er ofte, at vi ikke engang holder vort ord. — De gir mig Deres æresord? — For mig gjerne. Men et æresord er i vore dage det usleste, man kan by frem. La os heller si at jeg betragter frøkenens smaa intime betroelser som rent<noinclude></noinclude> dr2oth898ly2icn8zhodon435v9bz0n 104 137123 320835 320504 2026-05-10T22:47:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>konfidentielle. Jeg er igrunden meget diskret, frøken Fersen. Altsaa ut med sproget. — De driver gjøn med mig, hvisket den lille dame neppe hørlig {{. . .}} Men jeg kan ikke holde ut at bære paa den skrækkelige hemmelighet. Opdagelseschefen bøiet sig ned mot den sammensunkne skikkelse, som syntes at ryste av hulken. Hans kraftige, kjødrike og gemytlige ansigt fik et øieblik et uttryk av spændt alvor. — Hvem og hvad gjælder det? spurte han og den gang kom klangen av den forhenværende forhørsdommer frem i hans stemme. — De bør lette Deres sind, fortsatte han, da Signe ikke svarte {{. . .}} Det er ikke godt for en ung pige at reise omkring med altfor tunge hemmeligheter. Det vil slukke glansen i Deres smukke øine. Hun løftet sine graatkvalte øine mot ham. — Ja, ikke sandt, sa hun næsten livlig. Det er ikke til at holde ut. De kjender jo Axel Geier. — Jo. De er jo forlovet med ham, siges der. — Nei, hvor kan De tro det? Han er jo næsten en krøpling. Paa sin maate er han baade god og snild. Men {{. . .}} aa jeg kan ikke faa det over mine læber {{. . .}} — Hvis De ikke ønsker at tale ut, saa ti stille. Der er ingen, som kræver, at De skal røbe en hemmelighet, som er betrod Dem. Man skal aldrig misbruke en mands tillid. Opdagelseschefen strøk sig over panden. Han merket, hvorledes sveddraaperne piplet frem. For nu forstod han, hvor det bar hen. Og til sin egen forbauselse merket han, at den professionelle forbryderjager vek pladsen for mennesket {{. . .|4}} Han ønsket ikke at høre mere.<noinclude></noinclude> 52uvh1by7jlprud6j69c0cb19y9d3ek 104 137124 320836 320505 2026-05-10T22:48:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Signe Fersen var nu kommet igang. Hun hadde ikke lagt merke til den næsten truende underklang i politimandens stemme. — Jeg er jo bare en liten pike, sa hun plutselig med klar og rolig stemme {{. . .}} Ingen kan forlange at jeg skal ha følge med en mand, som har blod — ja blod paa sine hænder {{. . .}} Og nu skal Axel Geier reise med os til Amerika. Jeg holder det ikke ut. Ingen skulde tro det om ham. Maaske han er sindsforvirret, maaske han dræper ogsa os som han dræpte den stakkars Karl Johan Pettersen. Det var ganske merkelig, hvor lite indtryk hendes meddelelse gjorde paa opdagelseschefen. Hun saa nysgjerrig op paa den bredskuldrede, kraftige mand, og saa til sin forbauselse, at han stirret bedrøvet ut vinduet. — Har De beviser paa det, frøken Fersen? spurte han plutselig. — Han har fortalt mig det selv, hvisket hun {{. . .|4}} Jeg tror, han elsker mig. — Aner han, at De er gaat ned til Møllergaten for at forraade ham? — Nei, hvor kan De tro det. — Vet Deres søster noget om dette? — Nei. Hun beundrer ham grænseløst. Det er uforstaaelig. En morder! {{. . .}} Opdagelseschefen gik nervøst frem og tilbake i rummet. Var det saa, at denne betroelse kun var rettet til mig som privatmand? — Ja {{. . .|4}} Men De maa stanse ham. Mimi og jeg kan da ikke reise til Hollywood med en, som med koldt blod har myrdet et menneske. Han vil ødelægge min løpebane {{. . .}} Jeg orker ikke at se ham mere!<noinclude></noinclude> 4y4yw8hbbhye2ypw0qtpqv5lv55jt8r 104 137125 320837 320506 2026-05-10T22:50:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Opdagelseschefen stillet sig ret foran den unge pike. — De ønsker, at jeg skal hindre ham i at reise. — Ja. — Men De kræver ikke, at jeg skal arrestere Axel Geier og anbringe ham i tugthuset for livstid. — De maa gjøre hvad De finder at være ret og rigtig. — Vet De, lille Signe, hvorfor han begik denne forbrydelse? — Han likte vel ikke Pettersen, sa hun undvikende. — Naar betrodde han sig til Dem? spurte han skarpt {{. . .}} Idag? {{. . .}} — Ja. — Paa Bristols bar? — Hvorledes kan De vite det? — Jeg vet det og mere til. De takket ham for det og kysset ham. Signe Fersen reiste sig hurtig. Der var kommet et glimt i hendes øine, som politimanden hadde set før hos jagede forbrydere {{. . .|4}} — Hvor tør De vove? spurte hun haardt. Opdagelseschefen betænkte sig litt. — Vel, sa han langsomt {{. . .}} De skal faa Deres inderlige ønske opfyldt. Axel Geier kommer ikke at følge Dem til U.S. A. Men hvis De taler til noget menneske om det, De her har betrodd mig som privatmand, blir De nødt til at bli her i landet i en uover- skuelig fremtid — som vidne. Forstaar De, frøken Fersen. Og nu kan De gaa! {{. . .|4}} Opdagelseschefen blev sittende længe ved sit bord. Han hadde glemt torsken i gryten. En dyp sørgmodighet var faldt over ham.<noinclude></noinclude> f01cznxwj1lkcag7dzctzjeiralnyrp 104 137126 320826 320507 2026-05-10T22:28:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Saa reiste han sig plutselig og slog en solid næve i bordet. — Av hende blir der nok en stor filmstjerne, knurret han {{. . .|6}} Hun blir mange mænds skjæbne. Et hjerteløst glansbillede. Fy fan for noget rak!<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXI.}} Det gav et ryk i toget, saa stanset det. Axel Geier var netop faldt i søvn efter mange vaaketimer. Han sprat op av køien og tørret sveden av panden. — Hvor befandt han sig? Jo han var paa vei til Bergen over høifjeldet. Det var den første etappe paa en stor reise, hans debut som turist. Tidligere hadde hans helbred hindret ham fra at foreta jernbanereiser, nu var det ikke maate paa hvor langt han skulde fare. Den lille journalist var plutselig blit en hel kar. Ingen bomuldsdotter i ørene, ingen mavebind og pulsvanter. Aldrig hadde han trodd, at han nogensinde skulde vokse op til et ordentlig mandfolk, — ikke bare med en mands vilje, men ogsaa med en mands handlekraft og ansvarsfølelse. Hvem skulde nogensinde tro, at den foragtede pusling kunde bli en David, der vog en Goliat for en elsket kvindes skyld. Det var jo en hel bedrift, som fyldte ham med hemmelig stolthet. Politiet befandt sig i hælene paa ham, men hvad kunde det utrette. Opdagelseschefen hadde i siste liten forhindret ham fra at reise med Amerika-baaten. Den strenge politimand hadde opført sig meget underlig imot ham. Det var klart, at han mistænkte ham for<section end="2"/><noinclude></noinclude> 1nvgiut412sdoqacvy1mer3zbsa4eu8 320886 320826 2026-05-11T00:15:13Z Øystein Tvede 3938 320886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Saa reiste han sig plutselig og slog en solid næve i bordet. — Av hende blir der nok en stor filmstjerne, knurret han {{. . .|6}} Hun blir mange mænds skjæbne. Et hjerteløst glansbillede. Fy fan for noget rak!<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXI.}} Det gav et ryk i toget, saa stanset det. Axel Geier var netop faldt i søvn efter mange vaaketimer. Han sprat op av køien og tørret sveden av panden. — Hvor befandt han sig? Jo han var paa vei til Bergen over høifjeldet. Det var den første etappe paa en stor reise, hans debut som turist. Tidligere hadde hans helbred hindret ham fra at foreta jernbanereiser, nu var det ikke maate paa hvor langt han skulde fare. Den lille journalist var plutselig blit en hel kar. Ingen bomuldsdotter i ørene, ingen mavebind og pulsvanter. Aldrig hadde han trodd, at han nogensinde skulde vokse op til et ordentlig mandfolk, — ikke bare med en mands vilje, men ogsaa med en mands handlekraft og ansvarsfølelse. Hvem skulde nogensinde tro, at den foragtede pusling kunde bli en David, der vog en Goliat for en elsket kvindes skyld. Det var jo en hel bedrift, som fyldte ham med hemmelig stolthet. Politiet befandt sig i hælene paa ham, men hvad kunde det utrette. Opdagelseschefen hadde i siste liten forhindret ham fra at reise med Amerika-baaten. Den strenge politimand hadde opført sig meget underlig imot ham. Det var klart, at han mistænkte ham for<section end="2"/><noinclude></noinclude> tihhi6u4s8aiphg31g502nofkrw6gxq 104 137127 320827 320508 2026-05-10T22:31:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mordet. Men han behandlet ham med en egen respekt. Sa kun, at der var kommet noget iveien, og at han maatte renoncere pan denne reise over Atlanteren. Muaske senere {{. . .}} Ingen grund hadde han anført {{. . .}} Geier hadde hurtig resignert. I stilhet hadde han gruet for denne reise over Atlanteren sammen med Signe. Efter det som var hændt i det siste vilde han nødig miste sin mandlige prestige. For han følte paa sig, at han vilde bli det elendigste offer for sjøsyken. Signe roste sig jo av, at hun ikke visste, hvad sjøsyke var, mens han følte dens kvaler bare det gynget en smule mellem Piperviken og Nesodden {{. . .|4}} Da Amerika-baaten var gaat, hadde opdagelseschefen sluppet ham løs. — De kan reise, hvor De vil, hadde han sagt, men jog vil frarande Dem at reise til Amerika. Og han hadde ledsaget sine ord med et træt smil, hvori der Ina skjult megen melankoli og medlidenhet. Alt dette var godt nok, men han skulde jo til Amerika. Signes kys brandt endnu paa hans læber og der flammet en uutslukkelig længsel i hans hjerte. Fra politistationen hadde han begit sig til telegrafstationen og avsendt et beroligende telegram til Mimi Fersen om forsinkelsen og en forsikring om, at han nok skulde komme tidsnok til de avsluttende forhandlinger i Hollywood {{. . .|5}} Det økonomiske spørsmaal berørte han ikke, for Mimi hadde penger nok {{. . .}} Hun var «turneens» kasserer. Saa vandret han videre til Bennett, som i løpet av en halvtime hadde ordnet med en billet over Bergen—Nevwcastle—Liverpool―New York, som vilde føre ham hurtigere over Atlanteren end den langsommere norske baat. Han smilte ved tanken paa at han vilde kunne<noinclude></noinclude> 7ioo1m876l83q13af6a44w0ndugg0pc 104 137128 320828 320509 2026-05-10T22:33:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staa og vinke til de to søstre, naar de ankom til Prins Alberts kai i Brooklyn. Men da maatte alt gan efter programmet uten nogen forsinkelse {{. . .|2}} Og nu stanset toget tilsynelatende uten nogen foranledning midt oppe paa høifjeldet. Geier reiste sig op i køien. Det var ulidelig varmt i kupeen og han aapnet døren paa gløt til gangen. Konduktøren passerte netop forbi. — Er der noget iveien? spurte Geier. — Ikke noget særlig, svarte konduktøren undvikende {{. . .}} Toget har rendt sig fast i en snefane. Nu venter vi paa undsætning fra den roterende sneplog paa Haugastøl. Det er det vanlige paa denne aarstid. — Blir vi forsinket meget? — Det er ikke godt at vite. — Nogen timer? Konduktøren trak paa skuldrene. — Det har hændt at vi er blit staaende her et par døgn, sa han smilende. Men vi faar haabe det bedste. Foreløbig ser det ikke godt ut. Fjeldet staar i en eneste snerøik. Alt beror paa den roterende. Den arbeider ikke langt herfra. Mod et resignert suk trak journalisten sig tilbake og krøp ind under teppet. Han hadde ikke held med sig paa sin første store reise. Nogen timers forsinkelse betød, at han ikke kom med Englandsbaaten den næste dag. Dermed var det ogsaa utelukket, at han kunde naa Cunardlinjens hurtigrutesteamer i Liverpool. Den forbandede sne! {{. . .}} Sneen hadde altid været hans fiende. Likefra hans gutteaar hadde den virket nedsættende paa hans fysik. Naar hans kamerater paa skolen hilste vinterens første snefnok med begeistring saa hadde han rystet av angst. For da visste han, at<noinclude></noinclude> c476ms32p0z96bm2be8cq22pv7vz11l 104 137129 320829 320510 2026-05-10T22:35:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alle de kjendte sygdomstegn meldte sig med fornyet styrke: bronkitten, asthmaen, epilepsien og alle de andre svakhetsfænomener. Den gamle, trofaste huslæge ilte til hans sykeleie med mediciner, plastre og varme omslag. Og hans gode kjærlige mor {{. . .}} Mindet om moren flk ham til at ændre tankegang. Hvor han savnet hendes kloke og rolige omsorg! Nu hadde han ikke et skjød, hvor han kunde skjule sit hode og betro sine sorger og glæder. Maaske hun allikevel var hos ham... Det hadde hændt ofte i den senere tid, at han var vaaknet midt om natten ved at en mild haand strøk ham om panden som i gamle dage {{. . .|4}} Det maatte være hans mor {{. . .}} Men hvad maatte hun nu tænke om sin lille gut? Maaske hun dømte ham haardt for hans gjerning {{. . .}} Aa nei, hun vilde forstaa ham, saaledes som Signe hadde forstaat ham. Han hadde gjort en mands daad. En ynkelig kjøter hadde truet med at bite og sønderflænge dem, han holdt av... han hadde skudt den ned. Loven truet ham, men hvad var loven for et ynkelig menneske- verk! {{. . .|4}} Og uten at ænse stormen, som hylte som sultne ulver utenfor kupevinduerne, sovnet han ind. Nogen timer efter vaaknet han ved, at konduktøren aapnet kupedøren. — Det er frokost at faa i spisevognen, sa han. Geier reiste sig i køien. — Naar er vi fremme? spurte han og gned sine øine. Konduktøren smilte opmuntrende. — Vi staar der, hvor vi stod sist jeg talte med Dem. Men den roterende plog er like i nærheten. Vi kan høre den mellem vindstøtene. Endnu kan vi naa Bergen sent iaften.<noinclude></noinclude> kqq0xt2jxsyrrevmnao3qggdki46zwa 104 137130 320830 320511 2026-05-10T22:37:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Iaften, mumlet Geier for sig selv, og begyndte at klæ paa sig {{. . .}} Altsaa forsent! {{. . .|4}} I spisevognen var der forsamlet et muntert selskap av passagerer, som nød den rykende kaffe og den fælles ulykke. Folk er aldrig i saa godt humør som naar man sitter godt og varmt mellem snedriver og venter paa redning. Det er en sensation, som er hyggelig at ta med i sine oplevelser. Geier blev vist hen til et lite bord, hvor der sat en kraftig og bredbygget mand og slurpet i sig kaffen med stort velbehag. Han nikket gemytlig til journalisten. Den unge mand saa skarpt paa sin bordfælle. — Men er det ikke Hansen, sa han {{. . .|4}} detektiv Hansen. — Jo, smilte hans bordfælle {{. . .|5}} De har en god hukommelse {{. . .|4}} Geier drak sin kaffe i taushet. — Ute paa jagt? spurte han likegyldig, da han hadde tømt koppen. — Det er jeg altid, svarte detektiven polisk. — Maaske den siste Oslomorder? — Tja og nei. Han blir ikke saa let at fange. Men nu tror jeg, vi har ham. Der var en dame hos opdagelseschefen ved middagstider. En ung og smuk dame, som De kjender godt. Vi tror, at hun gav chefen oplysninger, som vil lede til opdagelsen. — Hvilken dame? Detektiven saa skarpt paa sin bordfælle. — Det vet De sikkert. — Nei, — Lille frøken Forsen. Signe Fersen. — Saa, sa Geier rolig og reiste sig. Han følte,<noinclude></noinclude> las90rgsr88ku3v81mrowr46d5jmb96 104 137131 320831 320512 2026-05-10T22:39:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>hvorledes benene vaklet under ham. Men med opbydelse av al sin vilje kom han ut av spisevognen og ind i sin køie. Der faldt han bevisstløs om. Da han vaaknet igjen, suste toget befriet fra snelænkerne ind paa Finse station.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXII.}} Like i nærheten av Wallace Reids gamle studio i Hollywood findes der en liten henrivende bungalow som har faat mangen turists øine til at løpe i vand. Den tilhørte Samuel Rimsky, den store filmfinansmand hvis hovedopgave det er at reise rundt omkring i den gamle verden og plyndre den for nye ideer og brukelige sujetter. Det er en fin og utsøkt form for hvit slavehandel, men det er det ikke værdt at tale for høit om. Rimsky bodde aldrig i den kokette lille vila med det smukke og raffinerte haveanlæg. Det passet ham ikke. Naar han tilfældigvis opholdt sig i Los Angeles, stod der et stort og smakløst chåteau og ventet ham. Der bodde han med sin gamle Rebekka og et utal av smaa velopdragne barn med de samme fremtrædende rasemerker, som i sin tid gjorde sig gjældende ved Sinai bjerg. Der blev meget tisket og hvisket i filmkredse, da det en dag blev bekjendt, at to damer var flyttet ind i Rimskys lille Trianon. Særlig hørtes der megen kaklen fra filmstjernernes leir. En ''filmsljerne'' er ikke det allerhøieste i filmbranchen. Paa Hollywoods stjernehimmel lyser og laver det i overflod av disse firmamentets klenodier. Men selv-<section end="2"/><noinclude></noinclude> fhym8bxkhdzgvnlo174dvhk2wrf1rzr 104 137132 320838 320513 2026-05-10T22:53:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>følgelig eksisterer der visse planeter, som overstraaler alle andre. Da er vi naadd ind til den begrænsede gruppe, som kaldes ''filmdivaer:'' de ældre og erfarne gribbe, som haker sig fast med tænder og klør og nødig viker for aarenes møl og rust. Men filmdivaerne har ikke raad til at spolere sit rykte ved at vise sig ute. De befinder sig indenfor sin faste fæstnings mure med en stab av skjønhetslæger som utvikler al sin kunst for at holde det skrøpelige kjød saa lækkert som mulig. Der findes nok av dem, som tror at Hollywood maa være et paradis paa jorden. De tar sørgelig feil. Maaske et kulisseparadis, en malet Edens have, men med et utrolig antal slanger. Nu — slanger kan være godslige dyr. Der er ikke tvil om, at de er meget bedre end sit rygte. Jeg er aldrig blit overbevist om at slangene er intrigante og sladderagtige. Jeg tror klippefast paa bibelen, men jeg er ikke helt sikker paa om slangens forhold til det første syndefald er helt troværdig. Skulde der være tale om nogen forførelse, tror jeg høller det var Eva, som forførte slangen end omvendt. Der findes nok av giftslanger rundt omkring Los Angeles, men de er som sagt intet at regne mot de levende billed-Evaer i Hollywood. For hertil strømmer alle de unge damer, som i sin usle hjembygd eller sit tarvelige bykvarter gaar for at være skjønheter. Men man blir snart nødt til at revidere sin opfatning av kvindelig skjønhet — ialfald i filmbyerne. For der vasser man i velskapt regelmæssighet og taareblændet sjælløshet, til man skriker efter en opstoppernæse, et ekte smil, et par solide bondepusselanker og litt av den dekorative kvindelige hæslighet, som aldrig blir<noinclude></noinclude> ml4x6vssa8na0dramx83k45rzoah9ah 104 137133 320839 320514 2026-05-10T22:54:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fotografert. Man kan sandelig gaa flere døgn omkring i filmstaden uten at mote et virkelig ansigt. Hvis man da ikke er saa heldig at støte paa Emil Jannings, Lars Hanson og Samuel Rimsky. Men for kvindernes vedkommende maa man søke forgjæves efter det mest middelmaadige uttryk for sjæl. Ak — hvor finder man en Duse paa filmen? Et maleri av Rembrandt og et fiffig og godt utført fotografi — det er forskjellen mellem skuespilkunst og biografi. Dette citat av en av filmens stormænd vil altid ha sin gyldighet. Og naar man traver omkring mellem Hollywoods studios, vil man ha en følelse av at befinde sig ansigt til ansigt med en malet by — en straalende Potemkin-stad, som skjuler den usleste nandelige fattigdom. Men lille Signe Fersen hadde ikke det indtryk. Hun straalte av lykke og arbeidsiver. Og Samuel Rimsky, som tilfældigvis befandt sig i sit chateau, glemte rent sin reisevirksomhet for at finde brukelige skjønheter og gode manuskripter. Han hadde gjort et stort fund og nu vilde han se, hvad det indeholdt. Malcolm St. Clair, som hadde overtat regien av Geiers film, var henrykt. Her hadde han virkelig anledning til at slaa et stort slag, som vilde faa selv Griffith til at blekne av misundelse. — Det er ikke noget særlig originalt ved manuskriptet, sa han en dag efter en prøve til Rimsky {{. . .}} Men det er saa sikkert og overlegent laget, at man skulde tro, forfatteren hele sit liv hadde beskjærtiget sig med film. Alt or lempet for vor nye stjerne. Der kræves ikke noget mere av hende, end hun kan yde. Hendes register er ikke stort, men gud bevare mig hvor hun straaler og lyser. Signe Fersen vil bli en<noinclude></noinclude> gvfo00e0yludqhrn3lw80gookt171l1 104 137134 320840 320515 2026-05-10T22:57:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>publikumsukees av rang. Ved siden av Clara Bow findes der ikke hendes make i den mere sentimentale genre. — Det glæder mig, sa Rimsky. Men jeg har ikke indtryk av, at hun eier nogen særlig følelse og temperament. Den store regissør trak paa skuldrene. — Hun har akkurat det vi trænger. Hendes psyke er ganske eiendommelig. Navarro er jo en god partner, men selv han virker ikke paa hende slik som fotografiapparatet. Naar hun føler dets øie rettet pan sig, blir hun som elektrisert. Da finder hun av sig selv den rigtige pose og det passende uttryk. Hun kjender sit ansigt og sit legeme og vet nøiagtig, hvad hun kan yde. Og det bedste er, at forfatteren av manuskriptet har lagt alt tilrette for hende paa en genial maate. Denne Axel Geier vil bli en nyttig mand for os. Hold paa ham! {{. . .}} Rimskys store posete ansigt viste et forbiganende tegn paa forvirring. — Saa det mener De? {{. . .}} — Absolut. Faa ham hit og bind ham med en skarp kontrakt til at skrive manuskript for os. Han vil gjøre endnu bedre ting end «Stjernetaaken». — Det støter paa forskjellige vanskeligheter, sa jøden og vred paa sig {{. . .}} Lille Signe vil nødig ha ham her. Formentlig er han forelsket i hende og maaske litt besværlig. — Det er jo alle. Selv Navarro syder jo som et krater. Men husk paa Rimsky, vi trænger denne Geier, naar Signe Fersens næste film skal skrives {{. . .|4}} De<noinclude></noinclude> bvkp7ljh1ij295q3kgblo2upa3sxngg 104 137135 320841 320516 2026-05-10T22:59:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vet likesaa godt som jeg, at der for tiden er hungersnød paa manuskripter. Samuel Rimsky blev længe sittende i dype tanker. Saa reiste han sig plutselig, ringte paa hustelefonen og rekvirerte sin bil. Han vilde tale alvorlig med lille Signe. Men han traf kun søsteren og det passet ham forsaavidt godt. Det var en dame, man kunde tale fornuft med. Mimi Fersen sat ved skrivebordet og læste et brev, der syntes at bevæge hende sterkt. Da hun vendte sig mot den lille gemytlige jøde, var der smil om hendes mund og taarer i hendes øine. Rimsky var en følsom mand og han tænkte ved sig selv, at denne fuldmodne kvinde, som tidligere hadde forekommet ham saa kold og forretningsmæssig, igrunden besat en sælsom sjælfuld skjønhet! — De er maaske optat? spurte han blidt og indsmigrende. Mimi reiste sig. Hun strøk sig over ansigtet med den ledige haand og la brevet fra sig. — Hvis det gjælder forretninger, sa hun koldt og Rimsky opdaget plutselig, at al bevægelse var strøket væk med den enkle haandbevægelse, {{. . .|4}} saa staar jog altid til disposition. Er det angaaende min søster {{. . .}} — Ja og nei, svarte Rimsky og sank ned i den stol, som blev budt ham. Frøken Signe gjør sine saker utmerket, men denne gang gjælder det nærmest vor ven Axel Geier {{. . .|4}} Det er nu næsten to maaneder siden De kom hit. Har De hørt noget fra ham? Jeg hadde tænkt at det maaske vilde være heldig, om han kom hit til de avsluttende prøver.<noinclude></noinclude> gbuxcy3ijrjiur8d30vwbyysqf0yik8 104 137136 320842 320517 2026-05-10T23:01:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Mimi svarte ikke med en gang. Hun syntes at kjæmpe med en bevægelse, som hindret hende i at tale {{. . .}} — Det er ganske underlig, at De spørger efter Axel Geier — netop idag. Som De vet, forsvandt han plutselig for os ved vor avreise fra Norge. Jeg har skrevet til en fælles ven om ham. Først idag har jeg faat svar. Der ligger et mysterium bak hans forsvinden, som jeg ikke forstaar. Men nu er opløsningen kommen. Han ligger paa Haukelands sykehus ved Bergen. I en maaned har han svævet mellem liv og død. Nu kommer han sig, men man frygter for hans forstand. Signe vil bli ulykkelig. Hun holder san meget av ham. Rimsky var gaat med mange beklagende ord. Men Mimi Fersen blev staaende i det pragtfulde lille boudoir i dype tanker. Saa gik hun hen til bordet og læste det brev, hun hadde lagt fra sig, om igjen med brændende øine. Da hun var kommet til slutten, trykket hun brevet til sine læber og kysset det lidenskabelig.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXIII.}} Overlægen ved Haukelands store sykehus ved Bergen var litt av en filosof. Det er ikke san ofte, at man træffer den slags folk blandt de mænd, som daglig befinder sig ansigt til ansigt med livets hardeste realiteter. Men de fleste mennesker har et eller andet tempel i sin hjerne eller i sit hjerte, som de ikke viser frem for hvemsomhelst. Og den nævnte overlæge, som var et av indremedicinens store lys i Norges land,<section end="2"/><noinclude></noinclude> sa5udcfglsoexbquza5y6ft15w8r9uk 320887 320842 2026-05-11T00:16:25Z Øystein Tvede 3938 320887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Mimi svarte ikke med en gang. Hun syntes at kjæmpe med en bevægelse, som hindret hende i at tale {{. . .}} — Det er ganske underlig, at De spørger efter Axel Geier — netop idag. Som De vet, forsvandt han plutselig for os ved vor avreise fra Norge. Jeg har skrevet til en fælles ven om ham. Først idag har jeg faat svar. Der ligger et mysterium bak hans forsvinden, som jeg ikke forstaar. Men nu er opløsningen kommen. Han ligger paa Haukelands sykehus ved Bergen. I en maaned har han svævet mellem liv og død. Nu kommer han sig, men man frygter for hans forstand. Signe vil bli ulykkelig. Hun holder san meget av ham. Rimsky var gaat med mange beklagende ord. Men Mimi Fersen blev staaende i det pragtfulde lille boudoir i dype tanker. Saa gik hun hen til bordet og læste det brev, hun hadde lagt fra sig, om igjen med brændende øine. Da hun var kommet til slutten, trykket hun brevet til sine læber og kysset det lidenskabelig.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXIII.}} Overlægen ved Haukelands store sykehus ved Bergen var litt av en filosof. Det er ikke san ofte, at man træffer den slags folk blandt de mænd, som daglig befinder sig ansigt til ansigt med livets hardeste realiteter. Men de fleste mennesker har et eller andet tempel i sin hjerne eller i sit hjerte, som de ikke viser frem for hvemsomhelst. Og den nævnte overlæge, som var et av indremedicinens store lys i Norges land,<section end="2"/><noinclude></noinclude> 69deh20d6fgg87x8gwury54juokvq4j 104 137137 320844 320518 2026-05-10T23:10:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hadde det med at tænke paa ting, som laa dypere end al indremedicin. I sine ledige stunder. Og de var fan. Han pleiet at si: Jeg har mange tilfælder, men fan patienter. Hans kolleger syntes nok, at det var en forloren aandrighet. Men overlægen visste, hvad han sa. Der kommer til et hospital strømmende ind en masse syke mennesker, hvis eneste særkjende er deres sygdommer. De blir i lægens øine ofte kun «tilfælder», som rubriceres. Men en dag kommer der en eller anden, hvis sygdomsbillede hænger sammen med visse individuelle særtegn. Det er den virkelige patient, det lidende menneske som ikke bare kjæmper mot sygdommen med sin fysik, men ogsa med sin nandskraft. For et par maaneder siden var der til sykehuset bragt en ung mand i en halvt bevisstløs tilstand. Merkelappen paa hans kuffert viste at han het Axel Geier, var hjemmehørende i Oslo, og at han agtet sig til New York over Newcastle—Liverpool. Den unge mands tilstand var meget daarlig, da han fra toget kjørtes op til sykehuset. Han yret og kun glimtvis fik han bevisstheten tilbake. Overlægen tok ham straks under behandling. Og til at begynde med uten noget større haab om at den skrøpelige patient vilde komme sig. Det var tydelig at der her forelaa et kraftig epileptisk anfald — med et tillæg av sjælelig rystelse. Sjelden hadde den erfarne læge set et saa kraftløst legeme, herjet av sygdommen og med tydelige rachitiske tegn fra barndommen. — Det er ikke noget førsteklasses liv, hadde reservelægen sagt paa sin sleivete bergensiske dialekt.<noinclude></noinclude> 8ymhdvxlogjirp94b6qcirqsnw91krx 104 137138 320845 320519 2026-05-10T23:11:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men hans overordnede hadde ikke den anskuelse. Ved en enkelt leilighet hadde han set et glimt av bevissthet i patientens store og smukke øine. Det kom og forsvandt hurtig. Men overlægen læste meget i det glimt. Det talte om rædsel og smerte, men fremfor alt om hat — uutslukkelig hat. Den unge mand vil før eller senere kunne fortælle en merkelig historie, tænkte han {{. . .|4}} Det er der ingen tvil om. Før han fik sin hjernerystelse som ledet til det epileptiske anfald, har han set ind i et eller andet helvede. Jeg tror han vil leve. For den som hater sterkt, hænger altid ved livet. Epilepsien fik man ogsaa snart bugt med. Men det syntes som om andre centrer i hjernen hadde lidt nogen skade. Der forelan smaledes en utpræget aphasi og intermitterende feberanfald, under hvilke patienten ofte tapte bevisstheten og syntes at befinde sig i en underlig trance. Overlægen ofret den unge mand al sin omsorg. Vel — det var ikke noget førsteklasses liv, men de gnister som fandtes i det svake legeme var akkurat av den art, som en kyndig læge kjæmper for at holde glødende. Efterhaanden fik han mere at vite om sin pationt. Og ganske ubevisst begyndte han at fordype sig i den svake ynglings sjælelige gjenopvaagnen. Der var noget næsten uhyggelig ved patientens tause, forstente ro. TI lang tid var det kun hans øine som levde. Men de talte et sprog som stundom fik det til at løpe kolde gysninger ned over overlægens ryg. Det or basiliskblikket, tænkte han. Der findes nogen som bar gjort gutten uret — ja saaret ham til døden. Saalodes ser en bundærlig natur ut, naar han er forraadt. Der er mange manter at ordne en forstyrret<noinclude></noinclude> 4td0e5ebpz7urststerotrx71oft7ut 104 137139 320846 320520 2026-05-10T23:13:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjerne pan. Men hatet kan man ikke operere væk, naar det er blit til en fiks idé. En dag fik patienten besøk av en mand, som var kommet over høifjeldet utelukkende av hensyn til den syke yngling pan Haukelands hospital. Det var chefredaktøren for «Fremtiden». Han fandt sin forhenværende medarbeider langt pan bedringens vei. Men Geier formaadde endnu ikke at tale rent. Den unge journalist saa ut til at han satte megen pris paa besøket, men der lurte en svak bekymring i hans øine, som hos en der frygter for et eller andet ubehagelig budskap. — Min ven overlægen, sa redaktøren med en stemme, der ikke hadde nogen likhet med den frygtede løverøst i «Fremtidens» allerhelligste, — — haaber snart at fan Dem paa benene igjen. Det vil glæde ''Deres venner'' at høre. Man har været meget ængstelig for Dem i disse to manneder. De forsvandt jo helt plutselig. Jeg trodde De var vel installert i Los Angeles. Den syke gjorde en urolig bevægelse og aapnet munden. Men der kom ikke et ord over de bleke læber. Redaktøren misforstod grunden til disse tegn paa ophidselse. — Forsøk ikke at tale. Det bare anstrenger Dem. Overlægen siger, at alt dette kommer av sig selv. Der kræves bare litt taalmodighet. La mig snakke {{. . .}} Jeg kan da bringe Dem ferske hilsener fra to, som holder meget av Dem {{. . .}} De længes efter den stund De kan bli sterk nok til at reise over Atlanteren og bli vidne til Deres triumf. Deres film utvikler sig paa den mest haabefulde maate. Samuel Rimsky mener<noinclude></noinclude> ggscz0ww0kmem19531im3ab4k9m1ums 320888 320846 2026-05-11T00:17:11Z Øystein Tvede 3938 320888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjerne paa. Men hatet kan man ikke operere væk, naar det er blit til en fiks idé. En dag fik patienten besøk av en mand, som var kommet over høifjeldet utelukkende av hensyn til den syke yngling pan Haukelands hospital. Det var chefredaktøren for «Fremtiden». Han fandt sin forhenværende medarbeider langt pan bedringens vei. Men Geier formaadde endnu ikke at tale rent. Den unge journalist saa ut til at han satte megen pris paa besøket, men der lurte en svak bekymring i hans øine, som hos en der frygter for et eller andet ubehagelig budskap. — Min ven overlægen, sa redaktøren med en stemme, der ikke hadde nogen likhet med den frygtede løverøst i «Fremtidens» allerhelligste, — — haaber snart at fan Dem paa benene igjen. Det vil glæde ''Deres venner'' at høre. Man har været meget ængstelig for Dem i disse to manneder. De forsvandt jo helt plutselig. Jeg trodde De var vel installert i Los Angeles. Den syke gjorde en urolig bevægelse og aapnet munden. Men der kom ikke et ord over de bleke læber. Redaktøren misforstod grunden til disse tegn paa ophidselse. — Forsøk ikke at tale. Det bare anstrenger Dem. Overlægen siger, at alt dette kommer av sig selv. Der kræves bare litt taalmodighet. La mig snakke {{. . .}} Jeg kan da bringe Dem ferske hilsener fra to, som holder meget av Dem {{. . .}} De længes efter den stund De kan bli sterk nok til at reise over Atlanteren og bli vidne til Deres triumf. Deres film utvikler sig paa den mest haabefulde maate. Samuel Rimsky mener<noinclude></noinclude> b9jjbtevhw8z0w0dwov3ve2at0ortrv 104 137140 320847 320521 2026-05-10T23:15:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at den vil bli aarets store sukces. Han byr Dem en svimlende sum for at ta engagement som fast manuskriptforfatter. De har gjort Deres lykke. Geier hadde hørt taalmodig paa ham, men tilslut syntes han at gripes av en underlig uro. Han reiste sig besværlig pan den ene arm og saa redaktøren ret ind i øinene. — Min lykke, sa han med en underlig grøtet stemme, hvem spør om min lykke Redaktøren skvat til. — Men kjære Geier, — De har jo faat talens bruk igjen. Allerede det er jo en lykke. Overlægen vil bli henrykt. Han interesserer sig saa meget for Dem. Og nu da han kjender Deres historie, vil han glæde sig endnu mere. Men overanstreng Dem nu ikke {{. . .}} Jeg skal allerede iaften skrive til Mimi og Signe og fortælle dem alt. Den syke sank ned paa puten med en let stønnen. Sykepleiersken skyndte sig hen til ham og tællet nogen dranper af en medicinflaske op i et glas. — De har ikke tat Deres medicin paa længe, hr. Göier, sa hun venlig og rakte ham glasset. Jeg har faat min medicin for livet, mumlet han og vendte sig bort med lukkede øine. Redaktøren saa forvirret fra patienten til sykepleiersken {{. . .}} — Det er vel glæden som har tat saa paa ham, mumlet han {{. . .}} Maaske det var en litt for kraftig dosis paa en gang. Nu gaar jeg og kommer igjen imorgen {{. . .}} Farvel min unge ven, tilføiet han høiere og strøk den syke over panden. Geier aapnet øinene og smilte.<noinclude></noinclude> n1p837ph98cqf5l15r2fd6vgrvuocur 104 137141 320848 320522 2026-05-10T23:16:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Sykepleiersken blev sittende længe ved patientens seng. — Han talte om lykke og glæde, hvisket hun for sig selv og betragtet den syke, hvis fine træk syntes at fortrække sig i en uendelig smerte {{. . .}} Stakkars gut, det vilde være bedst for ham at dø. For lykken og glæden vil nok aldrig mere skinne paa hans vei. Med et suk reiste hun sig, ordnet litt paa patientens hodepute og gik stille ut.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXIV.}} — Dette or en glædens dag for mig, sa Signe Fersen og slængte sig ned paa en sofa i det lille boudoir {{. . .}} I middags blev den siste scene fotografert. Nu er det bare finpudsningen. Om nogen maaneder vil «Stjernetaaken» gaa over hele verden. Det er en stolt tanke, Mimi. Aldrig hadde du vel tænkt at jog skulde gi familiens navn verdensberømmelse. Rimsky holder allerede paa at ordne reklamen: Signe Fersen — Ramon Navarro! — Og Axel Geier, tilføiet Mimi og saa op fra sit skrivebord. — Naa ja, naturligvis. Den halvpaaklædte skikkelse paa sofaen krummet sig uvilkaarlig sammen i uvilje. — Jeg skulde ønske at han kom sig saapas at han kunde være her ved juletider. Eller maaske vi nu, da du er færdig, kunde reise hjem og besøke vor syke ven. Signe sprat op.<section end="2"/><noinclude></noinclude> n7cvtq7s7k2yclo69i92nhf3b0x13oz 104 137142 320849 320523 2026-05-10T23:17:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Umulig, sa hun ophidset. Der er endnu meget at gjøre. Maaske skal der korrigeres en eller anden scene. Jeg maa staa til disposition. Mimi vendte sig mot søsteren. — Det lar sig nok ordne, sa hun koldt. Rimsky er meget interessert i at fan Goier over Atlanteren. Det burde du ogsaa være. For han er den eneste som kan lage manuskript for dig. Lille Signe saa plutselig meget ulykkelig og forurettet ut. Det var et av hendes mest vellykkede fysiognomiske virkemidler paa det hvite lerret. — Er du sikker paa det? — Ja han forstaar dig og han elsker dig. Mimi vilde ha sagt, at Geier nøiagtig kjendte grænsen for søsterens ydeevne, men hun var ræd for at saare hende. Lille Signe var ikke mere saa liten. Hendes selvfølelse var svulmet sterkt i det siste. Primadonnabacillerne flyr frit omkring i Hollywood og smittefaren ligger nær forhaanden. Og den nye stjerne, hvis ry forlængst gjennem forhaandsreklamen var naadd til det ytterste hav, lyste allerede tindrende, utfordrende og anmassende. Hun visste jo, at der i hendes umiddelbare nærhet sat en række aldrende harpyer og slipte sine neb i avmægtig harme over den nye nordiske. rivalinde, som truet med at overstraale dem alle med sin ungdom og skjønhet. Men nu gjaldt det at holde stillingen. Og med ett gik det op for hende, at nu trængte hun Geier mere end nogensinde. — Du har maaske ret, Mimi, sa hun tilslut. Men tror du Axel kommer sig? Han er jo saa svak, og man frygter for hans forstand. — Jeg har paa følelsen at han blir helt frisk igjen.<noinclude></noinclude> gkkzbxvh0goxod4i21yq81stw0pkhxh 104 137143 320850 320524 2026-05-10T23:19:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Axel er utrolig seig. Saalænge hans vilje lever, faar intet knækket ham. Men vil du ikke skrive til ham, Signe. Maaske han venter paa nogen trøstens ord fra dig. Skriv til ham og bed bam komme hit, naar han blir utskrevet fra hospitalet. Ingen medicin vil være bedre for ham. — Tror du? spurgte Signe næsten lurende {{. . .}} Men er du sikker paa at han ikke blir skinsyk og vil plage mig {{. . .}} — Du behøver ikke at gi ham nogen grund til skinsyke {{. . .}} Den smukke dame paa sofaen trak den tynde morgenkimono op og saa med tilfredshet paa de smukke, nakne ben. — Navarro siger, at jeg absolut skal assurere mine ben, sa hun distræt og la hodet paa skakke som en der beundrer et kunstverk. Mimi sukket dypt. — Jeg forstaar ikke nogetsomhelst. Pas dig lille søster at du ikke lar din selvbeundring ta overhaand. Det kan bli en sygdom {{. . .}} Forøvrig snakket vi ikke om dine ben. Denslags latterligheter kan du overlate til Pola Negri og Mistinguette. Men hvad mener du om at skrive til Axel Geier? — Jeg er saa elendig til at skrive breve, svarte Signe uanfegtet og studerte sit hofteparti med interesse {{. . .}} Kan du ikke maskinskrive et, saa skal jeg skrive under. Du er saa flink til denslags. Men forklar mig først en ting: Hvorfor fulgte ikke Axel med os? Det hadde jo været det letteste. Mimi saa skarpt paa sin søster, som sænket sine øine og syntes fordypet i studiet av sin jomfruelige byste.<noinclude></noinclude> hjvz6hu5sg69c0l3rk4wbt608vnuil7 104 137144 320851 320525 2026-05-10T23:20:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det er et mysterium for mig. Jeg trodde maaske at du kunde fortælle mig mere om den sak. Har der været en scene mellem Axel og dig? {{. . .}} Er han blit skuffet over et eller andet? — Ikke det jeg vet, svarte Signe. Jeg har været meget god mot ham. Og jeg fortalte dig jo, at jeg kysset ham og kaldte ham min ridder. Mimi rystet paa hodet. — Du er et uforstandig barn, sa hun træt. Maaske du har tændt en ild i hans bryst, som han ikke har kunnet slukke. Axel Geier har følt det saa sterkt at han har trukket sig tilbake i siste øieblik. Som du siger: Han er en liten riddersmand, som heller vilde dø end bringe sit hjertes dame i vanskeligheter. Maaske han tiltrods for alt har trodd, at han vilde bli en hemsko for din utvikling. Signe reiste sig og hyllet sig ind i sin kimono. — Det vilde han ogsaa ha blit, sa hun med en litt affektert gysen {{. . .}} Et kys betyr jo ingenting. Han kunde da ikke tro, at jeg vilde gifte mig med ham. — Axel har vel heller ikke trodd det. Du har sat ham paa en haard prøve. Og som den fintfølende sjæl han er, har han trukket sig tilbake for ikke at falde i fristelse. Jeg har ofte tænkt paa, at han tiltrods for alle sine svakheter er et utpræget mandfolk. Det sa jeg engang til Karl Johan Pettersen. Han lo mig ut. Nu ler han ikke mere. Signe vendte sig med et ryk. Hendes øine var blit kolde og skarpe. — Du mener da ikke, at {{. . .}} Mimi reiste sig fra skrivebordet. Hun møtte søsterens blik med noget der lignet skræk.<noinclude></noinclude> k6k1nx6d734b0lbtee84nevv9yk3p6v 104 137145 320852 320526 2026-05-10T23:22:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Fortsæt, mumlet hun hæst {{. . .}} — Dine ord, sa den unge pike nølende, gav mig det indtryk at du trodde at Geier maske hadde noget med mordet at gjøre {{. . .}} — Da har du misforstaat mig, svarte den ældre søster avmaalt {{. . .}} Jeg skjønner i det hele tat ikke hvorledes du kan komme paa den tanke. Axel Geier myrdet Karl Johan Pettersen! Det er jo utænkelig. — David slog ihjel Goliat, sa Signe og gav sig til at ordne sit haar i speilet {{. . .}} Og ingen har nogensinde bebreidet David for det {{. . .}} Tvertimot. Mimi gik hen til søsteren og trak hende ind til sig. — Er det noget du har tænkt dig? Eller har Axel sagt noget? Den unge pike forsøkte at løsrive sig fra det faste grep. Men Mimi slap ikke taket. — Da din mor døde, sa hun alvorlig, lovet jeg at jeg skulde ta mig av dig. Jeg har saa godt jeg har kunnet været en mor for dig. Det har ikke været let for mig. For ogsaa jeg hadde krav paa at leve mit eget liv. Men altid har jeg tat hensyn til dig. Nu kræver jeg at du skal være oprigtig. Har din ulykkelige ven betrodd dig noget? Der kom et uttryk av vild trods i den unge pikes øine. — Jeg er ikke et barn længer, sa hun avvisende. Og mine hemmeligheter er mine egne. Men siden du nu vil vite det, saa gjerne for mig. Jo — det var Axel Goier som skjøt Pettersen, likesaa sikkert som David slog ihjel Goliat. Han har selv fortalt mig det. Og han gjorde det for min skyld. Nu vet du det! De siste ord lød som en triumf.<noinclude></noinclude> t79iyf4bm5cedslkub3f7ctba48plti 104 137146 320853 320527 2026-05-10T23:25:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Mimi slap sit tak i søsteren. ― Jeg ante det, mumlet hun {{. . .}} Stakkars, stakkars gut! Hun blev staaende et øieblik med stivstirrende øine, saa bøiet knærne sig under hende og med et litet skrik sank hun bevisstløs sammen. Signe Fersen blev staaende et øieblik over den sammensunkne skikkelse. ― Det var maaske ikke klokt, mumlet hun. Og der var ingen medlidenhet i hendes røst. Men i næste øieblik lød hendes jammerskrik over huset. Tjenerskapet styrtet til. Og da hjelpen kom, laa hun hulkende over søsteren og hendes taarer vædet det bleke ansigt {{. . .}}<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXV.}} Overlægen saa tankefuld ut av kontorvinduet. Det var sol i luften og det glitret i de friske krusninger paa Lungegaardsvandet. Saa vendte han sig med et suk til den lille journalist som ussel og blek sat sammensunket i den store lænestol. ― Jeg undres ikke paa, at De gjerne vil ut i dette veir, sa han venlig {{. . .}} Den vestlandske vaar er lokkende som en kvinde og likesaa farlig. Men jeg tror, at De vilde staa Dem paa at holde mig med selskap endnu en stund til. Der er litt egoisme med i spillet. Og jeg haaber De ikke blir fornærmet, Geier, naar jeg. siger, at De er født til at være patient. ― Overlægen mener, at jeg har talent i det fag, svarte journalisten med et vemodig smil. ― Jeg uttrykker mig naturligvis klodset. Og De har grund til at være fornærmet.<section end="2"/><noinclude></noinclude> 45rdhnmp4l2ej6e620i71ywwzlvt3kn 320889 320853 2026-05-11T00:17:48Z Øystein Tvede 3938 320889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Mimi slap sit tak i søsteren. ― Jeg ante det, mumlet hun {{. . .}} Stakkars, stakkars gut! Hun blev staaende et øieblik med stivstirrende øine, saa bøiet knærne sig under hende og med et litet skrik sank hun bevisstløs sammen. Signe Fersen blev staaende et øieblik over den sammensunkne skikkelse. ― Det var maaske ikke klokt, mumlet hun. Og der var ingen medlidenhet i hendes røst. Men i næste øieblik lød hendes jammerskrik over huset. Tjenerskapet styrtet til. Og da hjelpen kom, laa hun hulkende over søsteren og hendes taarer vædet det bleke ansigt {{. . .}}<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXV.}} Overlægen saa tankefuld ut av kontorvinduet. Det var sol i luften og det glitret i de friske krusninger paa Lungegaardsvandet. Saa vendte han sig med et suk til den lille journalist som ussel og blek sat sammensunket i den store lænestol. ― Jeg undres ikke paa, at De gjerne vil ut i dette veir, sa han venlig {{. . .}} Den vestlandske vaar er lokkende som en kvinde og likesaa farlig. Men jeg tror, at De vilde staa Dem paa at holde mig med selskap endnu en stund til. Der er litt egoisme med i spillet. Og jeg haaber De ikke blir fornærmet, Geier, naar jeg. siger, at De er født til at være patient. ― Overlægen mener, at jeg har talent i det fag, svarte journalisten med et vemodig smil. ― Jeg uttrykker mig naturligvis klodset. Og De har grund til at være fornærmet.<section end="2"/><noinclude></noinclude> f21q1dtyyvqp96nvg8qna29foigmi1r 104 137147 320854 320528 2026-05-10T23:27:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Slet ikke. Jeg er smigret og hvis jeg kunde vælge, vilde jeg bli hos Dem hele mit liv. — Men De er da Deres egen herre og kan gjøre, hvad De lyster. Spar kræfterne og bli her en maaned til. — Jeg er ikke min egen herre, sa Geior træt {{. . .|4}} Som Sokrates har jeg en dæmon i mit indre. Den jager mig {{. . .|4}} Overlægen saa bekymret paa sin patient. — Unge ven, sa han næsten mildt {{. . .}} De gaar omkring med mange onde tanker. Slaa dem væk, ellers blir de til fikse ideer. Og da gaar veien til et andet asyl. — Tror De? mumlet Geier og reiste sig {{. . .|4}} Men min skjæbne maa fuldbyrdes. Da jeg kom hit, var jeg paa reise. Den blev avbrudt, fordi jeg ikke var sterk nok til at taale en — skuffelse. Men nu har jeg trænet mig. De hører jo selv, at jeg er blit ganske veltalende. Overlægen nikket distræt. Saa vendte han sig plutselig interessert om til sin patient. — Si mig, Geier, De er en ung mand og kan ikke ha oplevet særlig meget. Der findes et eller andet som tynger Dem. Læs av Dem disse besværlige tanker. Betro Dem til mig og la mig raade Dem {{. . .|4}} Vier jo blit saa gode venner, og det vil bedrøve mig, om De skulde gaa herfra uten at faa lægedom for Deres sjæl. Jeg er ikke psykopatiker — og heller ikke nogen videre psykolog, men av og til kan jeg bli forfærdet over det, jeg læser i Deres øine. Kan jeg hjelpe Dem? Geier nølte et oicblik. Saa strakte han ut sin bleke fine haand. Overlægen grep den.<noinclude></noinclude> 40z6t9bo7xjgb4et2hmvhm8tl9yaebk 104 137148 320855 320529 2026-05-10T23:30:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Tal ut! sa han hjertelig. — Hvad skulde det tjene til! Men jeg vil takke Dem, overlæge. De har git mig min tro paa menneskene tilbake. Saa vil jeg si Dem farvel. Vi sees aldrig mere. Men hvis De senere hører noget om mig, saa døm mig ikke for haardt. Jeg er jo bare en stakkars krøpling som hele sit liv har kjæmpet for at bli en mand {{. . .|5}} Overlægen blev sittende i dystre tanker {{. . .}} Der er nogen, som har gjort Geier en fortærdelig uret, mumlet han {{. . .}} Ve ham — eller hende! — Saa reiste han sig og gik til sin daglige gjerning. Samme formiddag sat Oslo opdagelseschef paa sit kontor og læste med tilfredshet, at han var utnævnt til sorenskriver. I «Fremtiden» stod hans fotografi paa en fremtrædende plads ledsaget av en meget smigrende tekst. Man beklaget at hovedstaden skulde miste en saa fremragende kraft inden politietaten og summerte hans fortjenester i smukke og elskværdige vendinger. Han grep en anden avis. Det var arbeidernes organ. Ogsaa her fandtes der et smukt billede av opdagelseschefen med ordener og uniform. Men teksten var ikke fuldt saa rosende og anerkjendelsen faldt sparsom. Tilslut kom der en liten ubehagelig salve i anledning av, at mordet paa kollega Karl Johan Pettersen endnu var helt uopklart og visse insinuationer om, at opdagelseschefen i denne sak hadde vist en ganske merkelig slaphet. Den statelige mand lænte sig tilbake i stolen og ilte. Det var et træt smil. Beskyldningen gjorde ikke noget særlig indtryk pan ham. Men han kunde<noinclude></noinclude> 8khj3nq7c42k5oef35h0a20j5u5fxst 104 137149 320856 320530 2026-05-10T23:32:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke negte for, at den var sand. Han hadde ikke gjort sin plikt som politimand i denne affære og det hadde kostet ham meget arbeide at bremse paa sine underordnedes nidkjærhet. Allikevel — han følte ingen anger. Ogsaa en opdagelseschef er et menneske og der findes en moral, som staar høiere end loven. Mens han spekulerte paa disse vanskelige og farlige ting, banket det paa døren. Det var detektiv Hansen, som gjerne vilde konfevere med sin chef. Den høie og kraftige politimand saa meget forlegen ut. Han hadde opdaget avisen, som hans overordnede holdt i haanden, og forstod grunden til chefens tankefulde utseende. — Det er om mordaftæren, jeg gjerne vilde konferere, sa han efter en liten pause. Opdagelseschefen la avisen fra sig med en litt utaalmodig bevægelse. — Naa, har De opdaget noget nyt? — Ikke netop noget nyt, svarte detektiven litt nølende {{. . .}} Men jeg har faat underretning om at denne Geier, som synes at være indblandet i affæren, idag blir utskrevet fra Haukelands sykehus som helbredet. Nu er spørsmaalet om vi skal la ham reise utav landet uten videre. — Forklar Dem nærmere, kjære Hansen. Har De nye oplysninger, som retfærdiggjør en arrestordre. — Nei, svarte detektiven betuttet {{. . .}} Men jeg føler mig næsten overbevist om, at Geier er morderen. — Næsten overbevist. Det er altsan bare en følelsessak. Jeg har i denne affære git Dom frie hænder, men saavidt mig bekjendt har De ikke fremskaffet hverken beviser eller indicier. At manden har ligget syk nogen maaneder betyr vel intet. Geier er jo over-<noinclude></noinclude> i90ewcx5ckblylpfhmlrz98c5esmxje 104 137150 320857 320531 2026-05-10T23:33:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ordentlig svak og har tilbragt halvdelen av sit liv i sykesengen. Han er epileptiker og asthmatiker. Hansen blev rød i ansigtet. — Som De vet, hr. opdagelseschef, Ak han jo sit anfald like efter at jeg fortalte ham, at den unge dame, Signe Fersen, like før sin avreise hadde hat en konferanse med opdagelseschefen her paa kontoret. Maaske han har draget visse slutninger av denne kjendsgjerning. — Da maa han være utrustet med likesna megen fantasi som De. Signe Fersen er en bekjendt av mig. Hun kom for at si farvel. Det var en rent privat affære. Men hvis De mener, at Geier skulde kunne gi nogen anvisning, som vilde bidra til opklaring av mysteriet, saa stans ham og forhør ham paa nyt. Men ingen arrestation. Nu da jeg skal forlate etaten, vil jog nødig være med paa flere dumheter. Detektiven reiste sig. — De tillater altsan, at jeg gir ordre til, at Geier blir i landet, indtil vi har underkastet ham et nyt forhør. — Gjerne for mig. Men han skal behandles med den største diskretion, — som den syke og svake mand han er. De forstaar? — Jeg forstaar, sa detektiven næsten triumferende og skyndte sig ut. Opdagelseschefen saa efter ham med rynkede bryn. — Stakkars Geier, mumlet han {{. . .}} Jeg skulde maaske ikke ha sluppet mine hunde paa ham. Men han fik ingen aarsak til anger. Detektiv Hansen og Olsen og alle de andre sporhunde blev stillet likeoverfor et nyt mysterium. Axel Geier var intet sted<noinclude></noinclude> 66o15vyhf5t28v1x7tuzjkcbwk3gryc 104 137151 320858 320532 2026-05-10T23:35:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at finde. Det saa ut som om jorden eller havet hadde opslukt ham. Og maanederne gik.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXVI.}} Hvem er det nu som husker Rimsky-filmen «Stjernetaaken»? Maaske nogen faa mennesker, som fulgte med de tragiske begivenheter, der betegnet filmens korte og straalende tilværelse. De mindes et ansigt, et vidunderlig kvindehode og de tænker med gysen paa den smukke sommerdag, da saameget godt arbeide gik op i flammer. Malcolm St. Clair hadde dødstræt og utslitt foretat den siste avpusning og beskjæring av en film, som han lovte sig store ting av. «Stjørnetaaken» betegner, sa han til intervjuerne, i og for sig ikke noget nyt. Der spilles paa gamle, kjendte strenge. Men det er overgangen til vældige fremtidsmuligheter, en opsang til de nye melodier, som ligger i luften og maa komme. Den unge ukjendte, som har skrevet denne film, vil vise os veien til det forjættede land. Fra «Stjernetaakens» høider ser vi ind til Kanaan {{. . .}} Og et nyt ansigt vil smile vemodig til os fra det hvite lerret — det skjønneste som nogensinde har lyst paa filmens firmament, — et stjerneskud. Den store regissør visste ikke, hvor sikkert han hadde rammet det riktige billede, da han hadde fundet lignelsen stjerneskud om Signe Fersens straalende døgntriumf i en studio paa sletterne ved Los Angeles. Hun var alene om at motta den hyldest, som strømmet hende imote fra alle kanter. Den unge pike, som<section end="2"/><noinclude></noinclude> baf5jrdq5dc7cjddmuy6sbri6qisi44 104 137152 320863 320533 2026-05-10T23:41:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>knapt hadde fyldt de 17 aar, tok imot viraken med en dronnings værdighet. Hendes søster var pan veien til Hollywood. Mimi Fersen hadde været en tur over i det gamle land, hvor der sat en mand paa en redaktionskrak og længtet efter hende. Og efter en stemningsfuld stund i Gamle Akers kirke var de nu begge paa vei til Stillehavet for at feire hvetebrødsdagene i filmens hovedstad. Man skal ikke forstyrre nygifte, men av og til kan det være nødvendig. Vi titter da ind i den Pullmannsvogn, som har den ære at huse to lykkelige mennesker, som side om side lar sig gli nedover den flod, der synes at føre like ind til paradisets have. Ingen av dem var særlig unge. Men hvad forstaar de unge hvalpe sig paa kjærlighet. Det er forbeholdt dem, hvis lykkefølelse er modnet gjennem brustne illusioner. Og pacifiktoget rystet og stønnet gjennem store, larmende byer, det snodde sig som en kjæmpeslange mellem uveisomme svakt bølgende prærier, det passerte Utahs gule templer og Ogdens smaa skyskrapere, det brølte over broerne i Arizonas canions og styrtet nedover hvetemarkerne i San Joaquindalen. — Det gaar fort, sa Mimi og lænte sig til den høie mand, som fra en frygtet redaktionsløve nu hadde lat sig degradere til et fromt lam med tilbedende øine; men vi kommer allikevel nogen timer forsent {{. . .}} — Jeg kan tænke mig værre ulykke, mumlet man- den ved siden av hende og saa drømmende ned paa den smukke haand, som laa i hans {{. . .}} — Luften er blit saa trykkende, fortsatte Mimi tankefuldt og stirret ut av de store vinduer, hvor solen holdt paa at drukne i blygran skylag {{. . .}}<noinclude></noinclude> i2mp6cz7im5iwgo6mp3e6bax9ryvy5k 104 137153 320864 320534 2026-05-10T23:42:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg synes verden er deilig, sa redaktøren og kysset den hvite haand ømt og længe. — Hvor letsindig du er, min ven, sukket Mimi og san kjærlig paa sin deltager {{. . .|4}} Nu er du bare indstillet paa solskin. Du tænker ikke paa at der altid lurer et tordenveir et eller andet sted i nærheten. — Jeg tænker i det hele tat ikke, svarte den stædige elsker og famlet omkring hendes liv. Der blev en lang pause. Skylageti vost steg høiere op over horisonten og ret som det var krydset et lydløst zik-sak-lyn gjennem uveirskyerne. — Det bedrøver mig allikevel, sa Mimi tilslut, at vi kommer forsent til indvielsen. Det skal være saa høitidelig. Alt som har betydning i filmverdenen er tilstede første gang filmen gaar i sammenhæng. Det er en urpremiere for sakkyndigheten i U.S.A. Signe faar saa at si sin danb som filmstjerne i eftermiddag. Naar vi kommer frem, er alt færdig. — Ikke champagnen. Og heller ikke talernes række. Den smukke frue hørte ikke, hvad ektemanden sa. Hendes ansigt hadde plutselig faat et bekymret uttryk. Det var som om hendes øine tok farve av de blygraa skyer, som mu hadde rullet ind over solen og farvet den dyprød med blygraa islæt. — Min ven, sa hun og vendte sine smukke glansfulde øine mot ektemanden, uveiret dernede i dalen minder mig om Axel Geier. Redaktøren sukket uvilkaarlig. — Jeg tænker ofte paa ham, mumlet han. — Det er som min lykke aldrig blir fuldkommen, fortsatte Mimi ivrig, salænge hans gaatefulde forsvinden ikke er blit opklart. Han er blit en mørk sky i det fjerne.<noinclude></noinclude> tw13ht83yedflg4g7m1u7cy2kjn1t0g 104 137154 320865 320535 2026-05-10T23:44:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Redaktøren saa skarpt paa sin hustru. Det var som en skygge strøk hen over det kraftige ansigt. — Jeg kom til at holde meget av den unge gut, sa han langsomt... Der var noget av en riddersmand ved ham {{. . .}} , det er en sjelden type i vor tid, hvor alle egocentriske instinkter sitter i høisætet {{. . .|4}} Axel Geier var en av de faa, som var født til at ofre sig for andre. Syk og svak var han, men sygdommen hadde adlet hans sind og hærdet hans sjælskraft. Gud vet, hvor han nu færdes. Maaske døden endelig har faat bugt med ham. — Det tror jeg ikke, sa Mimi gysende. Jeg føler at han lever og grubler over livets evige uret. — Maaske du har ret. Han hadde den kraftigste vilje til at leve jeg nogensinde har mott. I sin svakhet elsket han fysisk legemsutfoldelse hos andre. Derfor blev han sportsjournalist. Han var en digters søn, men han hatet al fiktion og fantasi. Maaske han var en drømmer, men han drømte kun om virkelighet. Han var den reelleste natur, jeg har kjendt. — Du har ret, mumlet Mimi og klynge sig tæt ind til sin mand {{. . .}} Og han stod fadder til vor lykke. Hvad han end har gjort, jeg vil aldrig dømme ham. For han handlet i overensstemmelse med sit sinds retskaffenhet {{. . .|4}} De to nygifte blev længe sittende fast omslynget, til lysene tændtes i kupeen. Negerkonduktøren kom smilende opover gangen. — Los Angeles ti minutter, knegget han gemytlig til begge sider {{. . .}} Det var som om der gik et lettelsens støn gjennem den lange kupé. Passagererne reiste sig og rotet efter sit tøi under tilfredse utrop.<noinclude></noinclude> fh67chbyhofp8w4vpk7cmet369wyfs1 104 137155 320866 320536 2026-05-10T23:46:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Men plutselig lød der et forfærdet skrik i døraapningen: — Det brænder i byen. Lynet maa ha slaat ned! Alle styrtet hen til vinduerne. Midt i det blygran mørke nogen hundre fot under toget, som snodde sig i store spiraler ned i dalgryten, saaes en vældig flammende ildsøile op mot himlen. Den steg og den sank og vældige hvite dampskyer fortalte om den evige kamp mellem ild og vand. — Det er i Hollywood det brænder, lød en sakkyndig stemme... Gud vet hvilket studio nu stryker med! Mimi klynget sig ind til sin mand. — Et ondt varsel, hvisket hun. Jeg synes, jeg hører Axel Goiers røst derinde fra mørket. — Da maa du ha en god hørsel, elskede {{. . .|4}} , spøkte han {{. . .|4}} Men en dyp bekymrings rynke saaes paa den hoie hvælvede pande.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXVII.}} En Rimsky-film hører ikke til det dagligdagse. Alverden vet jo, at den lille mand fra en eller anden liten gate i en polsk eller russisk landsby har sin egen private æresfølelse naar det gjælder film, som bærer hans navn. For saaledes er mange av disse israeliter som ikke har vandret over Kedrons bæk eller Jordans flod: de har sin egen standard for arbeide, som den saakaldte hvite mand staar fremmed for. Man skal i det hele tat ikke la haant om en kultur, som har skjænket en stor del av menneskeheten haab og trøst i snart to tusen aar.<section end="2"/><noinclude></noinclude> qth18btx655qml4bu2ajnhbdw8y36jv 320890 320866 2026-05-11T00:18:55Z Øystein Tvede 3938 320890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Men plutselig lød der et forfærdet skrik i døraapningen: — Det brænder i byen. Lynet maa ha slaat ned! Alle styrtet hen til vinduerne. Midt i det blygran mørke nogen hundre fot under toget, som snodde sig i store spiraler ned i dalgryten, saaes en vældig flammende ildsøile op mot himlen. Den steg og den sank og vældige hvite dampskyer fortalte om den evige kamp mellem ild og vand. — Det er i Hollywood det brænder, lød en sakkyndig stemme... Gud vet hvilket studio nu stryker med! Mimi klynget sig ind til sin mand. — Et ondt varsel, hvisket hun. Jeg synes, jeg hører Axel Goiers røst derinde fra mørket. — Da maa du ha en god hørsel, elskede {{. . .|4}} , spøkte han {{. . .|4}} Men en dyp bekymrings rynke saaes paa den hoie hvælvede pande.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXVII.}} En Rimsky-film hører ikke til det dagligdagse. Alverden vet jo, at den lille mand fra en eller anden liten gate i en polsk eller russisk landsby har sin egen private æresfølelse naar det gjælder film, som bærer hans navn. For saaledes er mange av disse israeliter som ikke har vandret over Kedrons bæk eller Jordans flod: de har sin egen standard for arbeide, som den saakaldte hvite mand staar fremmed for. Man skal i det hele tat ikke la haant om en kultur, som har skjænket en stor del av menneskeheten haab og trøst i snart to tusen aar.<section end="2"/><noinclude></noinclude> eotfsy0vzt1px9c5bub04e8cro5lnkg 104 137156 320867 320537 2026-05-10T23:47:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu er det ikke vor mening at reise et mindesmerke av ædel storhet over Samuel Rimsky og hans gjerning. Han var ingen filantrop og heller ikke var han medlem av nogen forening til pengenes avskaffelse. Der er ingen grund til at tro andet, end at han dyrket mammon paa den specielle maate, som er blit til en religion hos galiziens farende folk. Men det vil av denne beretning fremgaa, at den brave Rimsky var en mand med baade hjerne og hjerte paa det rette sted. Først er det da at fortælle, at urpremieren paa «Stjernetaaken», som holdtes paa en liten beskeden prøvescene uten nogen særlige dikkedarer, hadde samlet de fleste filmpaladskonger fra alle landets kanter. Foreløbig gjaldt det hverken kunst eller kultur, men kun kjøp og salg. Der fandtes maaske et par kritikere blandt de hundre mennesker, som var samlet foran den nye film. Men filmkritikken har endnu ikke naadd nogen nævneværdig høide, den vasser omkring i en ærbødig og forsigtig ærefrygt for store og fete annoncer. Desuten gaar det jo ikke an at slippe literaturløverne løs paa de smaa kjøtbiter av kunst, som maaske maatte findes i filmens labskaus. Derimot var alle de mest fremtrædende filmsaktører godt repræsentert. Selv divarne hadde rykket ut for at bidra sit til at den nye stjerne ikke fik for meget vind i seilene. Der sat Douglas og Mary og hvisket ekteskabelig, søstrene Talmadge utfoldet sig paa en hel bænkerad og skjævet ben til Pola Negri og Gloria Swanson, der sat i hver sin puddersky og overvældet sine omgivelser med sin verdensstorbet. Lille Clara Bow pludret og lo som en baby og Mae Murray og Bebe<noinclude></noinclude> i45p373i2gh0svx165zt4xxwka9vil3 104 137157 320868 320538 2026-05-10T23:48:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Daniels kjæmpet paa hver sin kant for at holde ingenuetonen. Litt for sig selv i et ensomt hjørne kunde man i det beskedne halvlys øine en liten gentleman, som saa ut til at ville verge sig mot at indlate sig i samtale med nogen. Hver gang der nærmet sig en eller anden prominent paladskonge, krøp han formelig sammen som et pindsvin og viste børster. Og de store melankolske øine blev da onde, fiendtlige og avvisende. Det var Charlie Chaplin, den store, den eneste, den uopnaaelige, som i alle tider vil staa i en særklasse for sig og vidne om, at komediens aand ogsaa i filmens fattige kunst kan bygge sig uforgjængelige templer. — — Og saa rullet de levende billeder frem paa det hvite lerret. Det aapenbarte sig hurtig at «Stjernetanken» var skrevet med en ganske enestaaende sans for publikumssensationer. Hændelserne jog efter hinanden i rask rækkefølge, drevet frem av Malmcolm St. Clairs behændige regie og opsat med en glimrende smak. Navarro var en fortræffelig og ildfuld elsker. Men denne gang maatte den rutinerte spanier finde sig i at staa i andet plan og tjene som staffage for filmens unge blonde heltinde, hvis vidunderlige apparation fik de aldrende filmsdiværs utslitte hjerter til at hoppe i brystet — av beundring og misundelse. Signe Fersen var helt igjennem fuldendt — næsten for god til en debutant at være. Det er et farlig tegn at kunne springe ind i en rolle uten at gjøre nogen feil, naar man endnu ikke er helt fuldvoksen. Men det tænkte ikke nogen paa ved den leilighet. Ingen<noinclude></noinclude> 6avqf02zflx9gmkmtja1do98laqa3ua 104 137158 320869 320539 2026-05-10T23:50:30Z Øystein Tvede 3938 320869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hadde heller nogen anelse om, at den ukjendte mand, som hadde skrevet filmen, ikke et øieblik hadde glemt, hvem det var som spillet heltindens rolle. Den ulykkelige forfatter hadde ødslet med sin fantasis ømmeste kjærtegn paa denne unge pikeskikkelse, som skred frem gjennem filmen med uforlignelig kvindelig ynde. En liten dronning var hun, Signe Fersen, — en dronning for en aften, et uforglemmelig tragisk minde. Her skal ikke redegjøres for denne films handling og fortrin. I og for sig betød den ikke noget særlig. Den travet paa kjendte veier, men av og til brøt der frem som luer fra et næsten utslukt krater en stemningsutfoldelse, en dristighet i kombinationerne, som gav denne film en egen friskhet. Og de gamle scenarioskrivere nikket stundom paa en maate,som viste, at de midt i vrøvlet og banaliteterne drog kjendsel paa en ny løves klo. — Hun er vidunderlig utrustet, hvisket Douglas til sin Mary. — Ja, sukket den lille Pickford ... Det er en ung pike med sjæl {{. . .}} Fortæl mig, o poeter og sjælekjendere, hvorav det kommer, at der drypper saa megen sjælfuldhet ut av kvindeøine, som aldrig har hat nogen forbindelseskanaler med sjælens kilder. En stor digter og seer, Olaf Bull, har engang skrevet et vemodig kvad om den merkelig daarende overfladesjæl hos unge piker. Man stirrer ind i store dybder som ikke findes, — alt er et atavistisk fata morgana med sjælelige fotangler til mændenes fordærv {{. . .}} Men Signe Fersens dype og uutgrundelige øine<noinclude></noinclude> 3vcq39tkd7y7xl49ssxbr5ac0rlc6rn 320870 320869 2026-05-10T23:50:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hadde heller nogen anelse om, at den ukjendte mand, som hadde skrevet filmen, ikke et øieblik hadde glemt, hvem det var som spillet heltindens rolle. Den ulykkelige forfatter hadde ødslet med sin fantasis ømmeste kjærtegn paa denne unge pikeskikkelse, som skred frem gjennem filmen med uforlignelig kvindelig ynde. En liten dronning var hun, Signe Fersen, — en dronning for en aften, et uforglemmelig tragisk minde. Her skal ikke redegjøres for denne films handling og fortrin. I og for sig betød den ikke noget særlig. Den travet paa kjendte veier, men av og til brøt der frem som luer fra et næsten utslukt krater en stemningsutfoldelse, en dristighet i kombinationerne, som gav denne film en egen friskhet. Og de gamle scenarioskrivere nikket stundom paa en maate,som viste, at de midt i vrøvlet og banaliteterne drog kjendsel paa en ny løves klo. — Hun er vidunderlig utrustet, hvisket Douglas til sin Mary. — Ja, sukket den lille Pickford ... Det er en ung pike med sjæl {{. . .}} Fortæl mig, o poeter og sjælekjendere, hvorav det kommer, at der drypper saa megen sjælfuldhet ut av kvindeøine, som aldrig har hat nogen forbindelseskanaler med sjælens kilder. En stor digter og seer, Olaf Bull, har engang skrevet et vemodig kvad om den merkelig daarende overfladesjæl hos unge piker. Man stirrer ind i store dybder som ikke findes, — alt er et atavistisk fata morgana med sjælelige fotangler til mændenes fordærv {{. . .}} Men Signe Fersens dype og uutgrundelige øine<noinclude></noinclude> slmvzj5619htcspenvtzezew528tuxs 104 137159 320871 320540 2026-05-10T23:52:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gav ikke nogen av tilskuerne anledning til reflektioner av den art. Selv Chaplin, den forhærdede melankoliker og pessimist, naar det gjaldt kvinder, sukket: Det maatte være en kone for mig! Imidlertid fandtes der en undtagelse i dette beundringskor. Men den lille fyr, som for gode ord og likesaa god betaling hadde faat en tilbaketrukken plads i nærheten av kinematografmaskinen, var næsten ikke for mand at regne. Saa liten, ussel og vissen var han. Tilfældigvis var det forfatteren av filmen «Stjernetaaken», men det visste ingen og heller ikke hadde han nogen trang til at træde frem og oplyse noget i den retning. Han visste at han var efterlyst. Men han agtet ikke at skrive flere film, og han ekledes ved de banaliteter, som sprang frem paa lerredet foran ha Døden stod ved hans side, og denne gang hadde nok den skumle herre alvorlige hensigter. Men Axel Geier hadde endnu noget usagt med livet. Der var noget som uavladelig prikket ham i hjernen, — en tanke, der berøvet ham evnen til at beskjæftige sig med noget andet. ''Han var blit forraadt!'' {{. . .}} Geier visste godt, at de fleste mænd maa gaa gjennem skuffelsernes bitterhet, men det kom ham ikke ved. Han var behandlet som en taape, han hadde latt sig dupere av disse øines kjærlige ømhet {{. . .}} og han var bare en liten skrøpelig fyr, næsten en krøpling {{. . .}} For en skjendsel! Og monomaniens enetale taug aldrig i hans indre. Av og til hvisket denne røst ganske beskedent, men i den senere tid hævet den sig til hæse skrik: hevn, hevn for en blodig spøk med hjertets allerhelligste! {{. . .}}<noinclude></noinclude> 96ugm3vmbud71o54kvtcsrx3yag1jg7 104 137160 320872 320541 2026-05-10T23:53:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Filmen var rullet tilende. I den lille føyer flokket man sig om Signe Fersen. Der blev tømt en del flasker champagne, og Rimsky sprat omkring som en gummimand og solte sig i sukcessen. Men mens al den falske og ekte smiger strømmet ind over det nye ansigt i filmens verden, kom der en dørvogter og meldte, at en mand absolut maatte tale med frøken Fersen. — Hvem er det? fræste Rimsky. — Han kalder sig Axel Geier, sa dørvogteren. Rimsky maapte et øieblik. Men san lysnet det plutselig i det store kjøtrike ansigt. — For en glæde, ropte han. Det er jo forfatteren {{. . .}} Ja dette har været en lykkens dag for mig. Stakkels Samuel Rimsky. Han visste ikke hvilken krank lykke der ventet ham hin forbandelsens fredag.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXVIII.}} Ingen vil nogensinde faa at vite, hvad der foregik de faa minutter som Signe Fersen og Axel Geier fik overladt av Vorherre til at konferere om vanskelige og farlige ting. Men man tør vel gaa ut fra, at den unge kvinde, som nu befandt sig pan berømmelsens og rigdommens terskel, visste at hun nu skulde dø. Den lille bleke mand med det krampagtige smil, som uten ord krævet hende til regnskap, var et billede paa selve det gustne spøkelse, som gaar omkring med ljaaen og meier ned mellem unge og gamle. Ingen vet hvad den lille journalist hadde tænkt at<section end="2"/><noinclude></noinclude> 93836wodr84mjzlzcihul7swu8x8kwd 104 137161 320873 320542 2026-05-10T23:54:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sætte iscene som en dramatisk epilog til «Stjernetaaken». Det er mulig at der laa en revolver i hans lomme. Og det er slet ikke usandsynlig, at der i Axels Geiers stakkels mishandlede og syke hjerne laa et begjær efter hevn. De øine og de læber, som hadde lovet ham himmerike og derefter forraadt ham paa det skjendigste, skulde ikke mere gjøre nogen skade. Men i dette tilfælde som i saa mange andre var det Vorherre som tok hevnen i sin haand. Maaske han har fundet at Los Angeles har utviklet sig til et Babylon, som med visse mellemrum bør rystes i sin grundvold. Den store by mellem mægtige fjelde skildres gjerne som et paradis. Ikke destomindre mindes filmsbyen ofte om at helvede ikke er langt borte i form av jordskjælv og frygtelige skybrud. Samuel Rimskys festaften blev avbrudt av et slikt herrens uveir, der kommer som en tyv om natten og forsvinder med samme hurtighet. Det saa ut som om den allerhøieste filmcensur ikke likte Axel Geiers «Stjernetaaken» og den nye filmstjerne. Den foretok jalfald i løpet av en halvtime en av de mest dramatiske strykninger i filmens korte historie. Og det hele gik for sig paa følgende maate. Nogen minutter efter at Signe Fersen med et blik fuldt av smilende angst hadde sluppet Axel Geier ind til en konferanse i Rimskys privatkontor rullet et mægtig tordenskrald henover Los Angeles. Det var det første varsel om, hvad der vilde komme, og kloke mennesker styrtet hjem for at søke ly mot det ventede skybrud. Det kom ogsan med en vælde og en styrke som er egen for uveiret i dette halviropiske Californien.<noinclude></noinclude> rtf58rx6fr4t3v535x9v3eqd368ld7b 104 137162 320874 320543 2026-05-10T23:55:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Drevet av en cyklonagtig storm aapnedes himmelens sluser og pisket sletten med noget der lignet fossefald. Og ret som det var forvandledes de vældende himmelstrømme til mægtige hagl. Det lød som trommehvirvler paa takene {{. . .}} Saa blev det helt stille og denne stilhet syntes værre end larmen. For nu visste alle gode veirprofeter at gamle Æolus tok sig et pust i bakken, før han kom med sit virkelige effektnummer. Vindguder er ikke stort bedre end mennesker. De laver film efter moderne opskrifter. Og mens det ynkelige smaakryp som heter mennesker holdt pusten i angst for, hvad der skulde komme, drev en kulsort skypumpe ind over den kjæmpemæssige gryte, hvis bund er Los Angeles. Den varsledes av en svak knurren som fra et rovdyr i junglen. Saa plutselig blev denne fjerne trusel til et vældig brøl. Det var skypumpen som suget og slet i det forhatte menneskeverk. I løpet av et minut hadde den beksorte titan slæpt med sig al usolid skrøpelighet. Smaa træhytter danset omkring i luften, telefonstænger blev slitt op sammen med gjerder og gamle, ærværdige trær fik sit banesaar og blandet sig i ødelæggelsens vederstyggelighet med stønnende suk. Men endnu hadde ikke uveiret sagt sit siste ord. Det hadde en trumf i bakhaanden i form av et vældig ziksaklyn, som brøt ut av den beksorte skypumpe. Med en fræsende lyd som en krudtkjærring søkte den et offer. Og den fandt et slikt i Samuel Rimskys oplyste studio. Det var som om hele himmelbroen brakende sank ned over Hollywood og druknet al menneskelig lyd i et skrald av rædsel og raseri. Med denne siste vældige himmelske effekt syntes<noinclude></noinclude> 915al6l5s3fxbc5wu3bymx331qmrosl 104 137163 320875 320544 2026-05-10T23:56:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uveirets magt brudt. Det gled videre paa sin ødelæggelsesvei, og nogen minutter efter tændtes stjernerne paa en dypgrøn aftenhimmel. Men midt i den stilhet som indtraadte efter skypumpens herjen, hørtes ropene: Brand! brand! gjennom Hollywoods gater. En ny sensation! En ny rædsel! Det forfærdelige lyn hadde slaat ned i Rimskys studio og antændt det ildsfarlige bygverk paa tre steder. Det saa ut som om lynet paa sin merkelige ziksakvei hadde rumstert overalt i den lave bygning. I løpet av ganske kort tid var studioen omspændt av flammer. Hollywoods indvaanere strømmet til. De trodset det fossende vand i gaterne, de nedfaldne trær og al anden ødelæggelse. For en brand har likefra tidernes morgen været som en film for menneskene. Og denne forfærdelige ildsvaade i selve filmens by var akkurat av den sort, som sætter sensationshungrige sind i den rette tragiske sving. Det store trækompleks brændte som om det var smurt med harpiks. Studioens isolerte beliggenhet hindret en videre utbredelse, men det blev snart klart for alle, at Rimskys berømte atelierer, som var kilden til saamangt et storverk, i meget kort tid skulde bli flammernes rov. Gamle Samuel Rimsky oplevet ikke den sorg at se sit manddoms verk gaa tilgrunde. Lynet hadde paa sin vei streifet ham og slaat ham ned i et av hans livs store øieblikke. Han blev baaret ut av den brændende bygning av sine assistenter. Man søkte forgjæves at bringe ham tillive. Men lynet hadde kjærtegnet ham for kraftig. Han var død med et<noinclude></noinclude> 1yc2525n4fwdkymznm5vm2ak2vjz735 104 137164 320876 320545 2026-05-10T23:57:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smil om læben. Hvis Vorherre hadde spart ham, vilde han manske ikke ha smilt. For derinde i den brændende bygning gik hans siste verk op i flammer. Der fandtes alt materiale til «Stjernetanken», — alle kopier til det arbeide, som skulde lancere en ny og straalende stjerne paa filmens himmel. Rundt omkring brandstedet stod gjesterne ved aftenens forestilling. Flere av dem var reddet i siste øieblik. De var sotet i ansigterne og deres klær bar merker efter den panikaglige flugt fra ild og røk. Men ingen tænkte paa at trække sig tilbake. De stod der med stivstirrende øine, hypnotisert av det mægtige ildhav, de bølgende røkskyer, den fræsende damp og brandmændenes dristige kamp. Jo — dette var selve livets film, ødelæggelsens vældige biografi. Men mens Rimskys studio fortærtes, lød der en hvisken blandt tilskuerne: — Hvor er den unge filmstjerne? Har ingen set Signe Fersen? {{. . .}} Var hun blit tilbake i den brændende bygning? {{. . .}} Rimskys sekretær slog sig for panden. Han hadde set hende sist i privatkontoret. Hun var vist derind av Rimsky selv, for at konferere med en fremmed mand. Man sa, at det var forfatteren til «Stjernetaaken». Brandchefen blev underrettet. Han rystet paa hodet, da man viste ham kontorets beliggenhet. — Det er forsent, mumlet han. Hun maa forlængst være kvalt av røk. — Red hende, skrek Navarro, for Guds skyld red hende. Hun er filmens fremtidshaab. Og den dristige unge filmskuespiller gjorde tegn<noinclude></noinclude> csom52u9b5hnh4b4y6i15w6z6efc0h9 104 137165 320877 320546 2026-05-10T23:59:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>til at ville styrte ind i den brændende bygning. Men sterke hænder holdt ham tilbake. Da hændte der noget, som ingen av tilskuerne til denne tragiske brand vil glemme {{. . .}} Vaklende og sotet kom der en liten skikkelse tilsyne i sidefløien. Iden syntes helt at omspænde ham, men han hadde naadd hen til en jerntrappe, som førte ned i den omkringliggende have. Nu saa man ham tydelig i ildskinnet, og der gik et støn gjennem tilskuermassen, da man opdaget at han bar en kvindeskikkelse i sine armer. Brandmændene styrtet til. Men manden gik allerede nedad trappen. Han syntes at trodse alt. Og i næste øieblik vaklet han henover plænerne. Man vilde hjelpe ham og ta byrden fra ham. Men han fortsatte uanfegtet sin vei, indtil han kom til et rosenbed. Der la han sin byrde fra sig. Og med et suk sank han ned ved den bevisstløse kvindes side. Det var Signe Fersen og Axel Geier.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XXXIX.}} Hvor ligger filmens store mænd og kvinder begravet? Jeg vet ikke. Men hvis man vilde sanke sammen alle dem, som engang seiersikre har smilt til os fra det hvite lerret og nu er blit til støv, saa vilde man kunne gjerde dem ind i en stor og merkelig glemselens kirkegaard. Filmen har hastverk. Den surrer og surrer videre. En stjerne lyser en kort stund, et siste blekt blink og den forsvinder i den evige billedløse nat.<section end="2"/><noinclude></noinclude> 7dqw7lonbmkabb921us8llrsf7ta3io 104 137166 320878 320547 2026-05-11T00:01:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Av og til naar vi lukker vore øine, ser vi ''Valdemar Psilanders'' statelige skikkelse for os. Han var en av den gryende films stormænd. Europa laa for hans føtter. Men tempoet blev ham for sterkt. Og han sank overende paa sin storhets høide. Hvor ligger han begravet. Jeg vet ikke. Og ''Wallace Reid'', den yngste blandt de unge, med den kraftige Apolloskikkelse og det straalende smil, hvor er det blit av ham? ... Filmens farlige hjul fik tak i hans udødelige sjæl, de maset ham tildøde. Han sov aldrig. Og tilslut blev længselen efter søvn ham for stor. Hvor ligger han begravet? Jeg vet det ikke. Fra Italiens sydspids kom der en ung livskraftig mand. Han var spænstig og smuk. Filmsedderkoppene fik øie paa ham og spændte sine garn om ham. Millionerne skyllet ind over ham. Det var ''Rodolfo Valentino''. Men guderne er misundelige og menneskene ogsaa {{. . .|2}} En dag lan avguden paa likstraa og al verdens ungmøer av anden klasse graat av alle livsens kræfter. Nu graater de ikke mere, men smiler til en anden. Hvor ligger Valentino begravet? Ak — jeg vet det ikke. Men naar jeg roter efter i de gamle filmsminder, staar ingen mere levende for mig end ''Olive Thomas''. Hun lyste op i en tid, da stjernerne var faa og matte. En folkets datter, en brændende sjæl. Men gribbene var ute efter hende. Hun blev gift med Jean Pickford. En dag blev hun fundet død paa hotel Ritz i Paris. Hvorledes døde hun og hvor blev hun begravet? — Jeg vet det ikke. Men jeg vet hvad faa andre vet, hvor der findes en grav — en fællesgrav for to unge mennesker, som<noinclude></noinclude> ao8zlm851cv6y6aqgvvcnbs6cnkibof 104 137167 320879 320548 2026-05-11T00:03:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>begge var paa veien til stjernehimmelen, men sluknet før deres tid var kommet. I Hollywoods utkant ligger der i nærheten av et gammelt spansk kloster, som er ekte og ikke skyldes nogen filmarkitekt, en kirkegaard. Midt imellem cypresser og bredbladet kaktus hæver der sig et stort monument med mange smakløse kvindeskikkelser, som ser op til en byste av en mand med tykke læber og utstaaende øine. Det er isandhet ikke noget at se paa, men manden smiler og det er et godt smil. Han Var ogsaa en god mand paa en vis — det er Samuel Rimsky. Han døde paa sin storhets høide. Vorherres lyn ramte ham — en skjøn død! Et stenkast fra dette prunkende gravsted finder vi imidlertid i et godt skjult hjørne en liten ydmyg granitstøtte mellem roser — røde roser. Alt er vel vedlikeholdt, smukt og idyllisk. En taarepil bøier sine grener over det hele. Paa støtten staar der med gyldne bokstaver: {{c|SIGNE FERSEN.<br> AXEL GEIER.}} Men nede i ot hjørne findes der en inskription, som bringer en til eftertanke: <poen> De døde sammen i sin ungdom. Deres minde vil leve i vore hjerter. </poem> Det hændte sig engavg, at jeg paa en reise støtte paa et norsk ektepar, som var reist den lange vei for at bede ved denne grav. Jeg kjendte dem. Han var chefredaktør for en av Norges største aviser, og hun var søster av den unge kvinde, som laa under granitstøtten — to prægtige mennesker, som hadde fundet<noinclude></noinclude> e602yj7m3ogctb2k5erjkq26nr2ncw7 104 137168 320880 320549 2026-05-11T00:04:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lykken sammen. Det var den lykke som er hærdet under mange sorger og tunge oplevelsers skygge. Senere trat jeg ham alene paa det store hotels veranda. Det var en av disse aftener med milde vaarlige luttninger, som faar en til at ligne Los Angeles med paradisets have. Duften av roser, jasminer og alfalfagræsset strøk imot os, blandet mod det fjerne Stillehavs saltvandsaande, som aftenbrisen førte med sig. — Dette er ikke film, sa jeg løst henkastet, men levende liv. Jeg saa at min ven rynket brynene over den noget banale bemerkning {{. . .}} Han beskjæftiget sig øiensynlig med gamle minder og likte ikke at bli forstyret. Men samtidig merket jeg, hvor den underfulde stemning virket paa ham. Han bevæget læberne som om han vilde tale, for slike solnedgange løser gjerne tungerne og faar hjertet til at svulme. Jeg forstod at han gjerne vilde tale om det, som beskjæftiget hans tanker. Og jeg taug, for jeg visste at min ven snart vilde betro mig noget. Jeg hadde ikke tat feil. — Det er en vidunderlig aften, sa han plutselig med sin varme, mandige stemme Men ifjor nøiagtig for et aar siden saa det anderledes ut. — Jeg mindes at ha læst om det, sa jeg {{. . .}} Det store skybrud, som voldte slike ødelæggelser {{. . .}} Han nikket. — Min kone og jeg kom hit den aften med hurtigtoget. Da vi naadde frem, var det hele forbi. Rimskys atelier var nedbrændt til grunden. Jeg glemmer det aldrig. Vi kom lykkelige og glade, men hernede ven-<noinclude></noinclude> a5pm3m6af55rfrmetww09cdwxc8w3s5 104 137169 320881 320550 2026-05-11T00:08:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tet tragedien paa os {{. . .}} To liv, som vi elsket, holdt paa at slukne {{. . .}} Nu forstod jeg det hele. Det lille gravsteds gaate vilde bli løst. — Axel Geier og Signe Fersen, mumlet jeg {{. . .|4}} — Ja netop {{. . .}} Signe Fersen var min svigerinde og Axel Geier en av mine kjæreste elever. Hun hadde netop fyldt 17 aar og han kunde vel neppe være mere end 20. De stod begge paa berømmelsens terskel. Hun som filmskuespillerinde, han som filmsforfatter. — «Stjernetaaken» — ja nu mindes jeg det {{. . .}} Han kom ut av den brændende bygning med den unge pike i sine armer. Men hvorledes gik det senere? — Jeg glemmer det aldrig, fortsatte redaktøren og kjæmpet med sin bevægelse {{. . .}} De levet begge en time efter {{. . .}} Side om side laa de paa hospitalet {{. . .}} De forlangte at være alene {{. . .}} De hadde noget at betro hinanden {{. . .}} Vi adlød {{. . .}} Da vi kom ind til dem, var de døde, men deres forbrændte ansigter viste tegn paa en forklaret lykke, som jeg aldrig har set hos dem i levende live. Maaske de hadde hat vanskelig for at leve sammen — hun var jo uforlignelig vakker og han en stakkars krøpling — men det er sikkert, at i døden hadde de fundet lykken {{. . .}} journalisten og filmstjernen. Han reiste sig. — Jeg plager Dem med en bedrøvelig historie, sa han litt stivt. — Tvertimot, svarte jeg varmt. De har støttet min tro paa menneskene. Kjærlighetens og dødens skjønne saga.<noinclude></noinclude> i99g2t2og8dj488xfpa4xwk3r42hnzn 104 137170 320862 320551 2026-05-10T23:39:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han trykket min haand og gik henover verandaen. En kvinde kom ham imøte. Jeg saa dem læne sig op til balustraden. Det var som om de klynget sig til hinanden. Jeg skimtet et lokket Titushode tæt ind til ham. Deres læber møttes. — ''Kjærligheten og livet'', mumlet jeg og gik bedrøvet bort.<noinclude></noinclude> 740aksrifgwpuyzwk99cdyb4m6iljja 104 137172 320785 320591 2026-05-10T21:02:48Z Øystein Tvede 3938 320785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{liten|Copyright 1929<br> by Steenske Forlag<br> Oslo, Norway Centraltrykkeriet Oslo<br> 1929}}}}<noinclude><references/></noinclude> b9j923hozxrd5c51pzecip6707tkl1q 320786 320785 2026-05-10T21:03:15Z Øystein Tvede 3938 320786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{liten|Copyright 1929<br> by Steenske Forlag<br> Oslo, Norway}} {{liten|Centraltrykkeriet Oslo<br> 1929}}}}<noinclude><references/></noinclude> 6sxwonp9m5wuwikh594bp8ffrdorzvz 320788 320786 2026-05-10T21:08:41Z Øystein Tvede 3938 320788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|2em}} {{c|{{liten|Copyright 1929<br> by Steenske Forlag<br> Oslo, Norway}} {{liten|Centraltrykkeriet Oslo<br> 1929}}}}<noinclude><references/></noinclude> a0l5dyzki0pu53isfuhhtad86e5szbh 0 137178 320662 320623 2026-05-10T12:20:44Z Øystein Tvede 3938 320662 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" next="[[Journalisten og filmstjernen/01|I]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=7 to=100 /> gt2k3juc2xdlgkndtki0da3zq94fbb1 320732 320662 2026-05-10T20:01:07Z Øystein Tvede 3938 320732 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" next="[[Journalisten og filmstjernen/01|I]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Journalisten og filmstjernen/01|I.]], [[Journalisten og filmstjernen/02|II.]], [[Journalisten og filmstjernen/03|III.]], [[Journalisten og filmstjernen/04|IV.]], [[Journalisten og filmstjernen/05|V.]], [[Journalisten og filmstjernen/06|VI.]], [[Journalisten og filmstjernen/07|VII.]], [[Journalisten og filmstjernen/08|VIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/09|IX.]], [[Journalisten og filmstjernen/10|X.]], [[Journalisten og filmstjernen/11|XI.]], [[Journalisten og filmstjernen/12|XII.]], [[Journalisten og filmstjernen/13|XIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/14|XIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/15|XV.]], [[Journalisten og filmstjernen/16|XVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/17|XVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/18|XVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/19|XIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/20|XX.]], [[Journalisten og filmstjernen/21|XXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/22|XXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/23|XXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/24|XXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/25|XXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/26|XXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/27|XXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/28|XXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/29|XXIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/30|XXX.]], [[Journalisten og filmstjernen/31|XXXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/32|XXXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/33|XXXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/34|XXXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/35|XXXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/36|XXXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/37|XXXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/38|XXXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/39|XXXIX.]]. }} ewmx85iianzpynfrnbpy695mrr4qnch 320734 320732 2026-05-10T20:04:41Z Øystein Tvede 3938 320734 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" next="[[Journalisten og filmstjernen/01|I]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Journalisten og filmstjernen/01|I.]], [[Journalisten og filmstjernen/02|II.]], [[Journalisten og filmstjernen/03|III.]], [[Journalisten og filmstjernen/04|IV.]], [[Journalisten og filmstjernen/05|V.]], [[Journalisten og filmstjernen/06|VI.]], [[Journalisten og filmstjernen/07|VII.]], [[Journalisten og filmstjernen/08|VIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/09|IX.]], [[Journalisten og filmstjernen/10|X.]], [[Journalisten og filmstjernen/11|XI.]], [[Journalisten og filmstjernen/12|XII.]], [[Journalisten og filmstjernen/13|XIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/14|XIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/15|XV.]], [[Journalisten og filmstjernen/16|XVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/17|XVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/18|XVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/19|XIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/20|XX.]], [[Journalisten og filmstjernen/21|XXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/22|XXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/23|XXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/24|XXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/25|XXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/26|XXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/27|XXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/28|XXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/29|XXIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/30|XXX.]], [[Journalisten og filmstjernen/31|XXXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/32|XXXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/33|XXXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/34|XXXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/35|XXXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/36|XXXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/37|XXXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/38|XXXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/39|XXXIX.]]}} fblojrspuh45uorcky4pdjylhfzc6k6 320895 320734 2026-05-11T00:37:24Z Øystein Tvede 3938 320895 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" next="[[Journalisten og filmstjernen/01|I]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Journalisten og filmstjernen/01|I.]], [[Journalisten og filmstjernen/02|II.]], [[Journalisten og filmstjernen/03|III.]], [[Journalisten og filmstjernen/04|IV.]], [[Journalisten og filmstjernen/05|V.]], [[Journalisten og filmstjernen/06|VI.]], [[Journalisten og filmstjernen/07|VII.]], [[Journalisten og filmstjernen/08|VIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/09|IX.]], [[Journalisten og filmstjernen/10|X.]], [[Journalisten og filmstjernen/11|XI.]], [[Journalisten og filmstjernen/12|XII.]], [[Journalisten og filmstjernen/13|XIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/14|XIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/15|XV.]], [[Journalisten og filmstjernen/16|XVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/17|XVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/18|XVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/19|XIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/20|XX.]], [[Journalisten og filmstjernen/21|XXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/22|XXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/23|XXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/24|XXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/25|XXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/26|XXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/27|XXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/28|XXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/29|XXIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/30|XXX.]], [[Journalisten og filmstjernen/31|XXXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/32|XXXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/33|XXXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/34|XXXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/35|XXXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/36|XXXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/37|XXXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/38|XXXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/39|XXXIX.]]}} [[Kategori:Roman]] [[Kategori:Litteratur fra 1929]] 6dvlcwga9knfx1ejrg87kn7n1uku1dt 320896 320895 2026-05-11T00:38:19Z Øystein Tvede 3938 320896 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" next="[[Journalisten og filmstjernen/01|I]]" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Journalisten og filmstjernen/01|I.]], [[Journalisten og filmstjernen/02|II.]], [[Journalisten og filmstjernen/03|III.]], [[Journalisten og filmstjernen/04|IV.]], [[Journalisten og filmstjernen/05|V.]], [[Journalisten og filmstjernen/06|VI.]], [[Journalisten og filmstjernen/07|VII.]], [[Journalisten og filmstjernen/08|VIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/09|IX.]], [[Journalisten og filmstjernen/10|X.]], [[Journalisten og filmstjernen/11|XI.]], [[Journalisten og filmstjernen/12|XII.]], [[Journalisten og filmstjernen/13|XIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/14|XIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/15|XV.]], [[Journalisten og filmstjernen/16|XVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/17|XVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/18|XVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/19|XIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/20|XX.]], [[Journalisten og filmstjernen/21|XXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/22|XXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/23|XXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/24|XXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/25|XXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/26|XXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/27|XXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/28|XXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/29|XXIX.]], [[Journalisten og filmstjernen/30|XXX.]], [[Journalisten og filmstjernen/31|XXXI.]], [[Journalisten og filmstjernen/32|XXXII.]], [[Journalisten og filmstjernen/33|XXXIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/34|XXXIV.]], [[Journalisten og filmstjernen/35|XXXV.]], [[Journalisten og filmstjernen/36|XXXVI.]], [[Journalisten og filmstjernen/37|XXXVII.]], [[Journalisten og filmstjernen/38|XXXVIII.]], [[Journalisten og filmstjernen/39|XXXIX.]]}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1929]] 7cuhdtiwyhwdyymildtgvp7vnu5jzrt 0 137179 320733 2026-05-10T20:03:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=7 to=12 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 320733 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=7 to=12 fromsection="" tosection="1" header=1 /> gnpstzb2p2nlge9afnxrunri42b5pq8 0 137180 320736 2026-05-10T20:06:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=12 to=18 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 320736 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=12 to=18 fromsection="2" tosection="" header=1 /> i20bzac4ua37tjw5thnk53n8my9wx4r 0 137181 320737 2026-05-10T20:07:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=19 to=28 fromsection="" tosection="" header=1 /> 320737 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=19 to=28 fromsection="" tosection="" header=1 /> 54mpfhpgjwxto7c8e5n9b0nsmacsxuu 320740 320737 2026-05-10T20:10:40Z Øystein Tvede 3938 320740 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=19 to=23 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 90aycjj3igvf8ii5f6a4wjhzk7a9cpw 0 137182 320738 2026-05-10T20:09:40Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=29 to=33 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 320738 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=29 to=33 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 1bpdegshzzlsplihx3p0iw5h45kp97s 0 137183 320741 2026-05-10T20:12:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=23 to=28 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320741 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=23 to=28 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> kpnmjdvggupl7jb3z7nh3shkldeca1e 0 137184 320742 2026-05-10T20:13:21Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=33 to=38 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320742 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=33 to=38 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> hvpggi61s0oha3put5h40hnsnp5d5wh 0 137185 320745 2026-05-10T20:15:01Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=38 to=43 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320745 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=38 to=43 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> aedhvhhq4whv1eeri3lrh9lyc6zqqcv 0 137186 320746 2026-05-10T20:15:54Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=43 to=48 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320746 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=43 to=48 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 07wf7qls3ts7rbiyyavdw1q19sh1pqb 0 137187 320748 2026-05-10T20:17:08Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=48 to=53 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320748 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=48 to=53 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 8pbyh5g5svb7gfbjji9aha56g9lmwxm 0 137188 320749 2026-05-10T20:17:49Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=53 to=58 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320749 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=53 to=58 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 3hscc8vid6rr4rdm3sz8gc41pfi6vcw 0 137189 320750 2026-05-10T20:18:19Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=58 to=63 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320750 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=58 to=63 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> gpl5jb4u010smevod2m3qu2so6d24f2 0 137190 320751 2026-05-10T20:18:55Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=63 to=68 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320751 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=63 to=68 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 299vj7xux4m27krxc3l7m3nkl8kbaoc 0 137191 320752 2026-05-10T20:19:27Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=68 to=73 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320752 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=68 to=73 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> pw00uv6ux8h845wyvxmvyajt9v8vptx 0 137192 320754 2026-05-10T20:20:35Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=73 to=78 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320754 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=73 to=78 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> fhumg4b4d91z2hpof4ukt39kan8ioqw 0 137193 320755 2026-05-10T20:21:08Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=78 to=83 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320755 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=78 to=83 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> rtnkcegsn7agwes9h6zujwiqwxceyh9 0 137194 320756 2026-05-10T20:21:38Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=83 to=88 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320756 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=83 to=88 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> baqr1gvzgve6qyn50kagt5y9jdg4hx4 0 137195 320757 2026-05-10T20:22:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=88 to=93 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320757 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=88 to=93 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> mt8xsh0wkftj349mf2ht64dafs6356p 0 137196 320759 2026-05-10T20:23:03Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=93 to=98 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320759 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=93 to=98 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 9i8mgaxp9he1wnf2v9swfyr23kwdceq 0 137197 320760 2026-05-10T20:23:49Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=98 to=103 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320760 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=98 to=103 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> pcko23kgonoou6ygofk73ibfh2ya7du 0 137198 320761 2026-05-10T20:24:34Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=103 to=108 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320761 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=103 to=108 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 8tuwu75pqy81jnks5pz5rgda4xhaf5l 0 137199 320762 2026-05-10T20:25:09Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=108 to=113 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320762 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=108 to=113 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> bcygfd1a8oh7ur3zc9gz35md0hh3koe 0 137200 320763 2026-05-10T20:26:04Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=113 to=118 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320763 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=113 to=118 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 8oxtfd44etnxeke1yyf7f2gmwia3r1q 0 137201 320778 2026-05-10T20:50:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=118 to=123 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320778 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=118 to=123 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> lhetqvoodjcgqqtsznnp8mqlklfysai 0 137202 320779 2026-05-10T20:50:39Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=123 to=128 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320779 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=123 to=128 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 8oimslcoj9jfv5g539adpdrqgsln55u 0 137203 320780 2026-05-10T20:51:53Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=128 to=132 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320780 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=128 to=132 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> q9echf2j4g9qspvqu216kftqveaz0qr 0 137204 320797 2026-05-10T21:22:10Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=132 to=137 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320797 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=132 to=137 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> jzxsmzl5uevqns2v4fyqrus0lp8w9zv 0 137205 320817 2026-05-10T22:19:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=137 to=141 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320817 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=137 to=141 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> d99snrht8uzoj4jafhyyt4zn949rhai 0 137206 320819 2026-05-10T22:21:22Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=142 to=151 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 320819 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=142 to=151 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 5efa8r3mnhr59iknglnwru71wglalzl 320824 320819 2026-05-10T22:25:09Z Øystein Tvede 3938 320824 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=142 to=146 fromsection="" tosection="1" header=1 /> rvn0dx5n6088qy5y1he3onk47rbgjq4 0 137207 320820 2026-05-10T22:22:51Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=151 to=157 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320820 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=151 to=157 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> aj2ez1j1hbo9pcsqso25l5y8vs08s57 0 137208 320825 2026-05-10T22:25:54Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=146 to=151 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320825 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=146 to=151 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 7dsdzrr5b9ukioi1bggjeedw4gxka3i 0 137209 320832 2026-05-10T22:40:10Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=157 to=162 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320832 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=157 to=162 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 3s5zn7qusje2bydgt3apnyn4001kjys 0 137210 320843 2026-05-10T23:01:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=162 to=167 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320843 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=162 to=167 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 6rotcmwxp68pviptn5zdoeemv29l4fe 0 137211 320859 2026-05-10T23:35:53Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=167 to=172 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320859 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=167 to=172 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> docfe53dakme2plrdx9sew86tcmwu41 0 137212 320860 2026-05-10T23:36:35Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=172 to=177 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320860 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=172 to=177 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> fq4aqt5jqk9symicx0a0a0ei4i33fu5 0 137213 320861 2026-05-10T23:37:19Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=177 to=182 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320861 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=177 to=182 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> c2nouw9g11lvmxdmffzeo6pvyl4gy1o 0 137214 320882 2026-05-11T00:09:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=182 to=186 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320882 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=182 to=186 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> gzxncszc4b8qpo5h14wbzix4ta070pp 0 137215 320883 2026-05-11T00:09:48Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=186 to=191 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320883 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=186 to=191 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> tunydw1w0y8we3pats32apj83syp8rz 0 137216 320884 2026-05-11T00:10:28Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=191 to=196 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320884 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=191 to=196 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> t2m7hqnerc99ku6vxcxw9o073lnopbv 0 137217 320885 2026-05-11T00:10:56Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=196 to=201 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 320885 wikitext text/x-wiki <pages index="Journalisten og filmstjernen.pdf" from=196 to=201 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 5arabom6vr0r1bv7lvdy04g297h3a6x 102 137218 320903 2026-05-11T01:03:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320903 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 137219 320904 2026-05-11T01:10:19Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320904 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 137220 320905 2026-05-11T01:15:40Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320905 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 137221 320906 2026-05-11T01:19:17Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320906 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 137222 320907 2026-05-11T01:26:08Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320907 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb 102 137223 320908 2026-05-11T01:32:23Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Forfatter}} 320908 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} 8tyxhbgcq09d26jafiddlofedz8dhmb