Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.1 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 320968 320894 2026-05-11T16:14:24Z Øystein Tvede 3938 320968 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Vi børn.pdf|page=5|link=[[Vi børn]]|'''{{forfatterl|Dikken Zwilgmeyer}}'''{{br}}''[[Vi børn]]'', 1890 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> m6cqea4dq3c1smd8sslwdlt70dd0m46 320992 320968 2026-05-11T18:19:57Z Øystein Tvede 3938 320992 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Vi børn.pdf|page=5|link=[[Vi børn]]|'''{{forfatterl|Dikken Zwilgmeyer}}'''{{br}}''[[Vi børn]]'', 1890 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 9b47w68yokbi745i20nxog089ipblzi 102 113558 320950 270647 2026-05-11T15:36:57Z Øystein Tvede 3938 320950 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * [[Novellen (Huusvennen)|Novellen]] (Den Norske Huusven 1827) * ''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' (1855–58) {{PD-old}} 75y5vaonunmdbb4gcof2ixm89oehlpn 320951 320950 2026-05-11T15:37:24Z Øystein Tvede 3938 320951 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * [[Novellen (Huusvennen)|Novellen]] (''[[Den Norske Huusven]]'' 1827) * ''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' (1855–58) {{PD-old}} 9m2i1hhgyhgv5si27qvuescemzj4zum 320952 320951 2026-05-11T15:37:54Z Øystein Tvede 3938 320952 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * [[Novellen (Huusvennen)|Novellen. En Novelle]] (''[[Den Norske Huusven]]'' 1827) * ''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' (1855–58) {{PD-old}} hmww2t27t0cbpf1q7r31av08f1bc2d9 320953 320952 2026-05-11T15:40:58Z Øystein Tvede 3938 320953 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * [[Novellen. En Novelle]] (''[[Den Norske Huusven]]'' 1827) * ''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' (1855–58) {{PD-old}} qck90posbr34jam54pl01y58m6jycwh 104 136988 320928 320924 2026-05-11T12:56:12Z Øystein Tvede 3938 320928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Karl Johan Pettersen var en mægtig mand. En sportsredaktør i en moderne avis med agtelse for sine abonnenter har meget at si og der findes de dage, da hans røst hæver sig over selve chefredaktørens løvebrøl. Det skal siges til Pettersens ros, at han hadde arbeidet sig opad med en utvilsom energi. Der var en tid, da han som en fremadstræbende gut hadde hentet øl til typografene i en liten vaklende sportsavis. Senere var han avancert til maskinsætter, men aabenbarte ikke noget særlig talent i dette krævende arbeide. Derimot gjorde hans smaa leilighetsvise referater fra de mindre sportsstevner ikke liten lykke. For Karl Johan var idrætsmand paa sin hals. Han fusket i al slags sport, og da han saa godt ut og hadde adskillige legemlige gaver, lyktes det ham til slut at klore sig fast til idrætsbladenes spalter for alvor. Og dermed var Karl Johan Pettersens fremtidslinje klart og sikkert opstukket. Efterhaanden kvalte han alle de andre sportsjournalister med sin uhyre omstændelighet, sin sirupstrukne sakkyndighet og sin buldrende selvtillid. Og en vakker dag sat han som «Fremtidens» sportsredaktør og sørget for fædrelandets sportslige ære. Vi finder ham ogsaa paa sit kontor den morgenstund, da lille Axel Geier rykket ind i chefens allerhelligste for at besigtiges og vurderes, før han sendtes videre til specialavdelingen. Det mægtige overhode hadde det paa den maaten, at han personlig vilde undersøke alle de hjul, som skulde bidra til bladets sukces. Men Karl Johan Pettersen var i et gyselig humør. For det første spøkte en sportsseksa, der som bekjendt<noinclude></noinclude> d7fc6nep0s716kdv5jlp3rrtc9lk7gl 104 136989 320929 320592 2026-05-11T12:57:00Z Øystein Tvede 3938 320929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har en tilbøielighet til at strække sig i det uendelige, i hans mave og hjerne. For det andet ærgret han sig over, at man hadde prakket en ny medarbeider paa ham uten at spørge ham. Nu var akkurat en nevø av ham moden til indrykning i hans avdeling og saa kom denne Geier og bragte forstyrrelse i hans lille uskyldige nepotisme. Og nu sat han i sin amerikanske kontorstol omgit av sin stab og svulmet av leversyke sarkasmer. Karl Johan Pettersen var ikke netop en vakker mand, men derimot meget statelig. Han hadde engang i tiden beskjæftiget sig meget med fotball, ski og fri idræt og kunde i gemytlig samvær fortælle om de utrolige ting, han i sin ungdom hadde præstert. Ingen andre husket det, men Karl Johan bela sine beretninger med metermaal og tiendedelssekunder, saa det maatte jo være sandt. Han var fremdeles meget kraftig, men halsen hadde faat en noget valket muskulatur, der tydet paa en sterk interesse for sportsseksaer og det som værre var. — Hør her gutter, sa han fra dypet av sin stol{{. . .}} dette er for latterlig. Dere skulde set ham, en liten blek pusling i fjærvekt med galocher{{. . .}} — Galocher, mumlet skøiteeksperten, {{. . .}} det var som fan . . . . — Og bomuld i ørene, fortsatte Kalle J., en ren svækling, som det vilde være skam at vise frem ved et sportsstevne{{. . .}} — Hvad pokker vil en saan fyr i en sportsredaktion, sekunderte boksejournalisten. Han taaler vel ikke engang at se blod{{. . .}} — Det er den rene ynk, kilte Pettersen paa{{. . .}} Han kan naturligvis sitte her i en telefon, men dertil<noinclude></noinclude> 5i3ndd4ncc9zrdjca6t0v46hmuc8s0e 104 136990 320930 320593 2026-05-11T12:57:39Z Øystein Tvede 3938 320930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har vi jo fruentimmerne {{. . .}} Jeg skjønner ikke, hvor chefen har været henne {{. . .}} Det er vel hans avdøde kones svigermor, som har sin finger med i spillet. — Hvad het han? spurte skøiteeksperten. — Geier, Axel Geier. En spirrevip av en student. — Kan han skrive, lød det fra en i forsamlingen. — Selvfølgelig ikke, svarte redaktøren. Maaske vers eller idyller til maanen. Men det vet vi alle, at vort specielle omraade kræver specielle stilister. At skrive om sport er en kunst likesaa god som nogen anden. Det kan ingen lære av sig selv. Man maa leve sig ind i idrætten, før man kan beskrive den. Ikke sandt gutter? Sportsredaktøren fik imidlertid ikke svar paa dette spørsmaal. Det ringte i hustelefonen. Og dette lille klingeling hadde en eiendommelig virkning paa Karl Johan Pettersen. Da han grep mikrofonen, var det som om den ranke, maaske litt fete ryg krummet sig og hans stemme mistet pludselig den myndige sersjantklang. — Jeg kommer øieblikkelig, sa han servilt . . . . Nei, hr. redaktør, der er ikke noget specielt idag. Et skøiteløp for juniors paa Frogner, men snestormen vil formentlig lægge hindringer i veien. Men vi er i fuldt arbeide med at planlægge Holmenkolløpene i kombination med radioen og vor høittaler {{. . .}} ja nu kommer jeg . . . . Paa chefredaktørens kontor krøp Axel Geier sammen i en av de dype lænestoler, som var forbeholdt de mere celebre ofre. Han saa ut som et litet embryo, men han gjorde ikke indtryk av at være fortrykt. De klare, rolige øine fulgte med en viss kjølig interesse den høie mand, som gik frem og tilbake i det store rum med hænderne paa ryggen.<noinclude></noinclude> 93ci5ahiaam1nm7yjm6x8fp4hzsug7r 104 136991 320931 320594 2026-05-11T12:58:06Z Øystein Tvede 3938 320931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Naa saa dette er Axel Geier, sa chefredaktøren med en distræt mine, som om han talte med sig selv. {{. . .}} Jeg har paa en vens anbefaling ansat Dem som sportsmedarbeider. Men er det den rette plads for Dem? De ser ikke netop ut til at være nogen sportsmand{{. . .}} — Det er jeg heller ikke, svarte den bleke yngling med et sørgmodig smil . . . . Men jeg har god greie paa sport . . . . — Det har jeg hørt. — Og jeg haaber, at jeg kan skrive om de ting, fortsatte Geier ivrig . . . Det er jo et stort omraade. Min helbred forbyr mig desværre at gaa uti terrenget, men alt kontorarbeide i den branche tror jeg, at jeg har gode betingelser for. — Journalistik er ikke kontorarbeide, brummet redaktøren med litt av den brutalitet, som fik hans personale til at skjælve. Ser De, gutten min, den moderne presse er bygget paa arbeide i terrenget. Det nytter ikke at sitte hele dagen indenfor disse fire vægger og gnidre paa teorier. Den avis, som skrives av bokormer og litterater, har ingen chancer. Den vil mugne og visne. Journalistikken kræver sin fysik, og vi journalister er underkastet andre arbeidslover end andre mennesker. Vort liv er, om jeg saa maa si det, en uavladelig forbrænding. Vi lever hidsigere og sterkore. Tiden jager os den pisker os fremover. Vort metier er en forbandelse for dem, hvis nerver svigter {{. . .}} men ogsaa en velsignelse, saalænge systemet holder . . . . . Der ligger mange navnløse ofre langs journalistikkens alfarveie. Saa De forstaar {{. . .}} Han stanset pludselig i sin monolog og blev staa-<noinclude></noinclude> gkolc16d2lf338xf0iogrrm6e4s11zj 320932 320931 2026-05-11T12:58:53Z Øystein Tvede 3938 320932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Naa saa dette er Axel Geier, sa chefredaktøren med en distræt mine, som om han talte med sig selv. {{. . .}} Jeg har paa en vens anbefaling ansat Dem som sportsmedarbeider. Men er det den rette plads for Dem? De ser ikke netop ut til at være nogen sportsmand{{. . .}} — Det er jeg heller ikke, svarte den bleke yngling med et sørgmodig smil . . . . Men jeg har god greie paa sport . . . . — Det har jeg hørt. — Og jeg haaber, at jeg kan skrive om de ting, fortsatte Geier ivrig . . . Det er jo et stort omraade. Min helbred forbyr mig desværre at gaa uti terrenget, men alt kontorarbeide i den branche tror jeg, at jeg har gode betingelser for. — Journalistik er ikke kontorarbeide, brummet redaktøren med litt av den brutalitet, som fik hans personale til at skjælve. Ser De, gutten min, den moderne presse er bygget paa arbeide i terrenget. Det nytter ikke at sitte hele dagen indenfor disse fire vægger og gnidre paa teorier. Den avis, som skrives av bokormer og litterater, har ingen chancer. Den vil mugne og visne. Journalistikken kræver sin fysik, og vi journalister er underkastet andre arbeidslover end andre mennesker. Vort liv er, om jeg saa maa si det, en uavladelig forbrænding. Vi lever hidsigere og sterkore. Tiden jager os, den pisker os fremover. Vort metier er en forbandelse for dem, hvis nerver svigter {{. . .}} men ogsaa en velsignelse, saalænge systemet holder . . . . . Der ligger mange navnløse ofre langs journalistikkens alfarveie. Saa De forstaar {{. . .}} Han stanset pludselig i sin monolog og blev staa-<noinclude></noinclude> tu240dfwri6mwa82vd2wc7n6kyc0zfi 104 136992 320933 320595 2026-05-11T12:59:18Z Øystein Tvede 3938 320933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ende med skrævende ben foran sin tilhører. Det kraftige, benede ansigt med det flakkende blik stivnet et øieblik i en viss forbauselse. Han hadde set ind i Axel Geiers øine, som lyste av en næsten fanatisk glans. Det var længe siden han hadde set en slik utstraaling av vilje og begeistring. Han var en erfaren mand og han følte pludselig, hvorledes han blev bløt om hjertet. — Ja, ja, sa han og gik hen til hustelefonen. Vi faar jo forsøke. Jeg er ikke sikker paa, at redaktør Pettersen er den rette mand. Men jeg skal holde et øie med Dem. Maaske De har den rigtige ild allikevel. Nu kan De gaa ind til frøken Fersen, saa skal jeg tale med Pettersen . . . . Lille Geier forlot rummet og frøken Fersen saa med forbauselse, hvorledes den bleke ynglings øine lyste med en feberagtig glans. — Han kom levende ut av løveburet, tænkte hun. Der maa være noget ved ham, som virker beroligende paa sterke mænd. Maaske hans svakhet. Og hun sukket dypt mellem to telefonopringninger.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|IV.}} For første gang i sit liv følte Axel Geier, at han ikke var fremmed for al vitalitet. Det at faa en opgave er en merkelig livsfornyer og den unge svake journalist syntes pludselig at et nyt hjerte banket i hans bryst. Han hadde sit eget lille rum, hvor der saa vidt var plads til et solid eketræsbord og en enkel stol. Men paa bordet stod en telefon og en skrivemaskin og markerte en verden for sig.<section end="2"/><noinclude></noinclude> bom3246ixfhrh93jybyiise7wjm4d86 104 136994 320934 320606 2026-05-11T13:19:48Z Øystein Tvede 3938 320934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ja selv den mægtige Karl Johan nedlot sig av og til under foregivende av en ordre at pumpe den sportslige polyhistor, naar der skulde skrives en idrætsleder. Og Geier følte sig lykkelig over at kunne skjænke ut av sit overflødighetshorn. — Naa Pettersen, sa chefredaktøren en dag, hvoredes gaar det med Geier? Skralt, kan jeg tænke. «Karl Johan» trak paa de brede skuldre og skjøv underlæben frem. — Han gjør ingen skade. Men det er jo ikke netop den mand, vi trængte. Han utfører imidlertid hvad jeg sætter ham til, er pligtopfyldende, fører journalen godt . . . — De mener altsaa, at der er liten bruk for ham. Maaske han vil gjøre bedre fyldest for sig i filmsavdelingen. Man har fortalt mig, at gutten har god greie paa de saker. Det er synd paa lille Geier. Jeg har likesom paa følelsen, at han har gnisten {{. . .}} — Aanden er nok villig, men kjødet er skrøpelig, sa Pettersen og stak brystet ut {{. . .}} Chefen saa skarpt paa den kraftige skikkelse foran sig. Det slog ham at sportsredaktøren begyndte at bli lovlig fet. Brystkassen var i sandhet uklanderlig, men maven begyndte at gjøre sig sterkt gjældende i det stramme sportskostyme. Og det brede eunukansigt viste umiskjendelige tegn paa et vellevnets folder. — En villig aand, sa han skarpt, er akkurat, hvad journalistikken trænger . . . Gi ham arbeide. La ham skrive oversigter og forhaandsartikler. Saa faar vi se, hvad han duger til. Alt dette petitpusleri gir ingen utvikling. Jeg tror gutten har fantasi og stil. Det trænges ikke mindst i sportsrubrikken. Karl Johan Pettersen brystet sig atter.<noinclude></noinclude> 6ychv4yxn32o45ilrz8li48x002klyn 104 136995 320935 320614 2026-05-11T13:23:08Z Øystein Tvede 3938 320935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det gaar ikke, hr. redaktør, sa han og hans dobbelthake blev endnu tydeligere {{. . .}} Til det arbeide kræves der mandfolk. Og denne Geier {{. . .}} — Alt dette behøver De ikke at fortælle mig, avbrøt chefen ham {{. . .}} Men bortset fra dette med mandfolk, saa er det en kjendsgjerning, at vor sportsavdeling mangler sving, karakter og fantasi. — Vore referater er altid de længste og paalideligste {{. . .}} blusset Pettersen op. — Ja, ja. — De har maaske ret. Men jeg gir pokker i død spaltefyld. Vi maa komme bort fra kvantitetsprincippet. — Det er med andre ord Deres mening, at vi savner kvalitet i vor rubrik. Jeg vet ikke, om hr. redaktøren læste mit referat fra landskampen med Sverige igaar. Det har overalt vakt stor opmerksomhet. Først en leder paa 1½ spalte og derefter 3¼ spalte referat. Uten at rose mig selv tør jeg si, at der ikke kan skrives bedre om fotball i nogen norsk avis. «Lyset» hadde kun to usle spalter. Ingen kan negte for, at vi er det ledende sportsblad {{. . .}} Pettersen slog i sin retfærdige harme i bordet. — Ikke saa hidsig, formante chefen koldt. De forstaar øiensynlig ikke, hvad det gjælder. Vi har andre opgaver end sport. De fylder avisen med goldt fotballsnak uten flugt og farve. Der er ikke mere humør i Deres referat end i en tomflaske i en søppelkasse. Altid de samme uttryk og vendinger. Ikke et nyt adjektiv, ikke en malende journalistisk skildring av en kamp, ikke noget, som ligner en artistisk vending {{. . .}} Ja, ja, Pettersen, jeg vet vi er uenige i dette punkt, men det er min pligt at si fra. For det er mig, som har ansvaret for denne avis.<noinclude></noinclude> 4d13fto8wkvf384y319a2eoelx7coyy 104 136996 320936 320607 2026-05-11T13:24:44Z Øystein Tvede 3938 320936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er ikke godt at vite, hvad Karl Johan Pettersen vilde ha sagt til denne skylle fra høieste sted, for han manglet hverken veltalenhet eller skjældsord. Men telefonen kom iveien og han maatte med mange usagte vredesord trække sig tilbake. Imidlertid fik han god anledning til at aapne for sin retfærdige indignations sluser, da han kom ned paa sit kontor. Han samlet sit trofaste mandskap, — ja Axel Geier fik ogsaa ordre til at indfinde sig. Fra dypet av en lænestol refererte han samtalen med redaktøren — paa sin maate. — Flugt, fantasi og artistiske vendinger, brølte han til slut, — det var hvad han savnet. Jeg vil ikke si noget uærbødig om vor chefredaktør. Han er bra nok paa sin maate. Men sport forstaar han sig ikke paa. Vi fik alle vort pas paaskrevet. Mangler humør og kvalitet, sa han. Det er fan saa haardt at høre paa efter vore præstationer igaar. Han sparte ingen av os. Ja selv Dem Geier gav han en stikpille. Den bleke yngling, som stod helt i bakgrunden, traadte et skridt frem. — Maaske vor chef har ret, sa han stilfærdig. Pettersen reiste sig med et ryk. — Hvad djævelen mener De, brølte han truende og stillet sig med skrævende ben foran den lille skikkelse, som blev staaende ganske alene midt paa gulvet, da hans kolleger brummende trak sig bort fra ham. Men Geier lot sig ikke skræmme. Hans store, klare øine gled næsten forbauset fra den ene til den anden og fæstet sig til slut paa den vrede sportsredaktør. — Jeg trodde, sa han rolig og hans klare velklingende stemme lød ganske forunderlig musikalsk i motsætning til Pettersens hæse brøl . . . ja jeg mente, at<noinclude></noinclude> 64vpslpla3am0eko55e6ahdomkkktu0 104 136997 320937 320608 2026-05-11T13:27:07Z Øystein Tvede 3938 320937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De ønsket at vite vor mening. Chefredaktøren har jo ogsaa git mig en stikpille, ikke sandt? Og med rette. Vi elsker jo alle sporten og ønsker at skrive om den, san godt vi kan. Den hører jo til det moderne livs aktualiteter og det tilkommer jo sportsjournalisterne at gjøre den levende i publikums bevissthet og ikke sænke den ned i banaliteter. Jeg er jo yngste mand her i redaktionen og burde maaske ikke oplate min stemme. Men hvis jeg kunde bidra noget til at faa mere flugt og fantasi . . . . . — Hold mund, skrek Pettersen rasende. Hvad pokker er det De tillater Dem. Hvem har spurt om Deres forbandede mening? — Ja det maa jeg si, sa bokseeksperten med det runde hode, hvad blander De Dem opi, naar voksne folk er tilstede. — Hvalp, mumlet skireferenten. — Undskyld. Geier bukket ærbødig og trak sig i god orden tilbake til sit lille rum. Sportsstaben blev stanende og se efter ham. — Nu sladrer han vel til chefen, hvisket skireferenten. Da blir det en net galoppade. Pettersen saa mørkt frem for sig. Derpaa gik han ind til Geier, som sat bøiet over sine aviser. — Jeg haaber dette blir ''mellem os'', sa han truende Ellers . . . — Selvfølgelig. Jog er hverken en sladderhank eller en forræder. Den kraftige sportsredaktør vilde tilføie et eller andet. Men han fik ordene i strupen. Fan til øine den gutten hadde!<noinclude></noinclude> 3ucqgy3satsuuhw7b2zjqkfvbcd1chn 104 136998 320941 320609 2026-05-11T14:28:26Z Øystein Tvede 3938 320941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|V.}} Axel Geier kom glædestraalende ut av chefens kontor. Han stanset uvilkaarlig foran Mimi Fersens pult. Antichambreringsdamen avsluttet en linje paa skrivemaskinen og saa smilende paa den lille fyr, som stod og trippet nervøst ved skranken. Hun følte sig som en slags formynder for denne journalistiske nybegynder, som syntes saa ensom og forsvarsløs blandt alle de haardhudede strugglere. Og Geier, som hadde opdaget det sympatiske blink i de ellers saa kolde og avvisende dørvokterøine, glemte aldrig at vende sig til Mimi Fersen, naar han plagedes av særlige bekymringer. — De ser saa glad ut idag, sa hun og rusket sine litt balstyrige krøller {{. . .}} Er «Karl Johan» blit rimeligere? — Han siger ikke stort, svarte Geier. Fra imorgen av skal han ha ferie. Han kommer først tilbake, naar seilasene begynder. Idrætssæsonen er jo foreløbig slut. — Og naar skal De ha ferie? — Jeg vet ikke. Forresten bryr jeg mig ikke”om at ha ferie. Nogen maa jo passe kontoret, og hele sportsredaktionen opløses om en ukes tid. Det er jo en død sæson for os i juli maaned. — Saa blir De jo sportsredaktør. Er det derfor De er saa fornøiet. De skinner jo formelig. Geier lænet sig over skranken. — Kjære frøken Fersen, sa han næsten hviskende, De er altid saa venlig mot mig. Hvis jeg ikke hadde hat Dem, saa vet jeg ikke, hvorledes det hadde gaat i disse maaneder. Deres gode raad har været mig til<noinclude></noinclude> jehquoc8oahj29bcikpbv2tq6yysn97 320978 320941 2026-05-11T17:34:51Z Øystein Tvede 3938 320978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|V.}} Axel Geier kom glædestraalende ut av chefens kontor. Han stanset uvilkaarlig foran Mimi Fersens pult. Antichambreringsdamen avsluttet en linje paa skrivemaskinen og saa smilende paa den lille fyr, som stod og trippet nervøst ved skranken. Hun følte sig som en slags formynder for denne journalistiske nybegynder, som syntes saa ensom og forsvarsløs blandt alle de haardhudede strugglere. Og Geier, som hadde opdaget det sympatiske blink i de ellers saa kolde og avvisende dørvokterøine, glemte aldrig at vende sig til Mimi Fersen, naar han plagedes av særlige bekymringer. — De ser saa glad ut idag, sa hun og rusket sine litt balstyrige krøller {{. . .}} Er «Karl Johan» blit rimeligere? — Han siger ikke stort, svarte Geier. Fra imorgen av skal han ha ferie. Han kommer først tilbake, naar seilasene begynder. Idrætssæsonen er jo foreløbig slut. — Og naar skal De ha ferie? — Jeg vet ikke. Forresten bryr jeg mig ikke om at ha ferie. Nogen maa jo passe kontoret, og hele sportsredaktionen opløses om en ukes tid. Det er jo en død sæson for os i juli maaned. — Saa blir De jo sportsredaktør. Er det derfor De er saa fornøiet. De skinner jo formelig. Geier lænet sig over skranken. — Kjære frøken Fersen, sa han næsten hviskende, De er altid saa venlig mot mig. Hvis jeg ikke hadde hat Dem, saa vet jeg ikke, hvorledes det hadde gaat i disse maaneder. Deres gode raad har været mig til<noinclude></noinclude> c6sez0ybjh8qzw532mju1ok4sv644d5 104 136999 320979 320610 2026-05-11T17:36:13Z Øystein Tvede 3938 320979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uvurderlig nytte. Det var en tid, da jeg trodde, at jeg ikke kunde holde stillingen her. Men takket være Deres hjælp kom jeg over vanskeligheterne. Nu synes jeg alt gaar saa glat. Og jeg holder saa meget av mit arbeide. — Det glæder mig meget, sa hun distræt. — Ser De, frøken, fortsatte Geier ivrig, da redaktøren kaldte mig op idag, følte jeg mig noksaa nervøs. Men han var meget venlig mot mig. Han bød mig endog en cigaret, men jeg røker jo ikke {{. . .}} Hør her, sa han til mig, vi holder nu paa med de sure agurker. Folk reiser paa landet og vil ha let avisføde, mens de ligger og døser i sine sommervillaer. Kunde De ikke tænke Dem at skrive en eller anden munter liten føljeton om et eller andet let fordøielig tema. Slip Dem løs. Har De en eller anden idé? {{. . .}} Jeg blev jo litt perpleks, kan De forstaa. Men saa sa jeg, at det kunde more mig at skrive en essay om film. Han blev meget forbauset {{. . .}} film, sa han, det gaar ikke nu i sommervarmen {{. . .}} jeg forklarte da saa godt jeg kunde, at jeg længe hadde spekulert paa at gaa den moderne film efter i sømmene og særlig dra tilfelts mot de amerikanske filmstjerner og alt det uvæsen, som fulgte i deres spor, — den praktfulde, men smakløse og kunstforlatte goldhet, som bredte sig utover Europa fra studio’erne i Hollywood. Jeg tillot mig at fremholde, at netop nu i sommervarmen, naar filmen pauserer, vilde en slik artikkel, ledsaget av «stjernebilleder», bli læst med større interesse end midt i sæsonen, da det vilde falde vanskeligere at slagte publikums idealer. {{. . .}} Da jeg var kommet saa langt, reiste redaktøren sig og klappet mig paa skulderen: Slagt væk, kjære Geier, og la mig fan artikkelen snarest mulig. Men bruk<noinclude></noinclude> 8kz18wqvlg22ef721fqyrm22cnv1gl2 320980 320979 2026-05-11T17:36:44Z Øystein Tvede 3938 320980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uvurderlig nytte. Det var en tid, da jeg trodde, at jeg ikke kunde holde stillingen her. Men takket være Deres hjælp kom jeg over vanskeligheterne. Nu synes jeg alt gaar saa glat. Og jeg holder saa meget av mit arbeide. — Det glæder mig meget, sa hun distræt. — Ser De, frøken, fortsatte Geier ivrig, da redaktøren kaldte mig op idag, følte jeg mig noksaa nervøs. Men han var meget venlig mot mig. Han bød mig endog en cigaret, men jeg røker jo ikke {{. . .}} Hør her, sa han til mig, vi holder nu paa med de sure agurker. Folk reiser paa landet og vil ha let avisføde, mens de ligger og døser i sine sommervillaer. Kunde De ikke tænke Dem at skrive en eller anden munter liten føljeton om et eller andet let fordøielig tema. Slip Dem løs. Har De en eller anden idé? {{. . .}} Jeg blev jo litt perpleks, kan De forstaa. Men saa sa jeg, at det kunde more mig at skrive en essay om film. Han blev meget forbauset {{. . .}} film, sa han, det gaar ikke nu i sommervarmen {{. . .}} jeg forklarte da saa godt jeg kunde, at jeg længe hadde spekulert paa at gaa den moderne film efter i sømmene og særlig dra tilfelts mot de amerikanske filmstjerner og alt det uvæsen, som fulgte i deres spor, — den praktfulde, men smakløse og kunstforlatte goldhet, som bredte sig utover Europa fra studio’erne i Hollywood. Jeg tillot mig at fremholde, at netop nu i sommervarmen, naar filmen pauserer, vilde en slik artikkel, ledsaget av «stjernebilleder», bli læst med større interesse end midt i sæsonen, da det vilde falde vanskeligere at slagte publikums idealer. {{. . .}} Da jeg var kommet saa langt, reiste redaktøren sig og klappet mig paa skulderen: Slagt væk, kjære Geier, og la mig faa artikkelen snarest mulig. Men bruk<noinclude></noinclude> 95ixghdwd1o59cb63lyhcmei98fyqod 104 137000 320981 320611 2026-05-11T17:37:10Z Øystein Tvede 3938 320981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke øksen. Jeg vil anbefale fleuretten {{. . .}} Saa lo han og puffet mig ut{{. . .}} — Det er derfor altsaa, De føler Dem saa lykkelig? — Ja. Det blir likesom min første artikkel heri bladet. — Og forstaar De Dem paa film? Den unge mand saa litt forlegen ut. — Jeg har fulgt med saa godt jeg har kunnet. Min viden er paa grund av min langvarige sykelighet desværre noksaa teoretisk. Det er min svakhet. Men maaske er det ogsaa min styrke. Jeg har næsten hele mit liv drømt film{{. . .}} Det er lettere end at drømme sport, tilføiet han med et melankolsk smil. Mimi Fersen reiste sig med et suk. — Ja, ja lykke til, sa hun efter en pause. De har altsaa liten tro paa filmen? — Tvertimot. Det er fremtidens kunst. Naar filmen faar sin Shakespeare og sin Moliöre, san skal De se. Men amerikanerne kvæler den levende billedkunst i banaliteter og forlorent juggel. Den vidtdrevne teknik sænker smaken. De menneskelige rammer er snart sprængt. — Maaske De har ret, Geier, sa Mimi langsomt{{. . .}} Det er forresten ganske merkelig, at De pludselig er kommen ind paa dette med film. Jeg har nemlig en halvsøster som kun lever i den verden. Hun bor hos mig. Det er en ganske ung pike, ti aar yngre end mig og har netop tat middelskoleeksamen. Jeg har været litt bekymret for hende. For hun er formelig besat av film. Men samtidig er hun meget kritisk. Jeg tror næsten, at De vilde finde en forbundsfælle i hende, naar det gjælder amerikansk film. Hun elsker Chaplin, men kalder Pola Negri og Norma Talmadge for to gamle skjønhetsugler {{. . .}} Det vil more Dem at<noinclude></noinclude> aya9n3kraygmseksj4v9afhpj9op2yn 320982 320981 2026-05-11T17:37:44Z Øystein Tvede 3938 320982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke øksen. Jeg vil anbefale fleuretten {{. . .}} Saa lo han og puffet mig ut{{. . .}} — Det er derfor altsaa, De føler Dem saa lykkelig? — Ja. Det blir likesom min første artikkel heri bladet. — Og forstaar De Dem paa film? Den unge mand saa litt forlegen ut. — Jeg har fulgt med saa godt jeg har kunnet. Min viden er paa grund av min langvarige sykelighet desværre noksaa teoretisk. Det er min svakhet. Men maaske er det ogsaa min styrke. Jeg har næsten hele mit liv drømt film{{. . .}} Det er lettere end at drømme sport, tilføiet han med et melankolsk smil. Mimi Fersen reiste sig med et suk. — Ja, ja lykke til, sa hun efter en pause. De har altsaa liten tro paa filmen? — Tvertimot. Det er fremtidens kunst. Naar filmen faar sin Shakespeare og sin Molière, san skal De se. Men amerikanerne kvæler den levende billedkunst i banaliteter og forlorent juggel. Den vidtdrevne teknik sænker smaken. De menneskelige rammer er snart sprængt. — Maaske De har ret, Geier, sa Mimi langsomt{{. . .}} Det er forresten ganske merkelig, at De pludselig er kommen ind paa dette med film. Jeg har nemlig en halvsøster som kun lever i den verden. Hun bor hos mig. Det er en ganske ung pike, ti aar yngre end mig og har netop tat middelskoleeksamen. Jeg har været litt bekymret for hende. For hun er formelig besat av film. Men samtidig er hun meget kritisk. Jeg tror næsten, at De vilde finde en forbundsfælle i hende, naar det gjælder amerikansk film. Hun elsker Chaplin, men kalder Pola Negri og Norma Talmadge for to gamle skjønhetsugler {{. . .}} Det vil more Dem at<noinclude></noinclude> hv03ao36ckn54qlg8fj56o40wdm2qku 104 137001 320983 320615 2026-05-11T17:38:35Z Øystein Tvede 3938 320983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tale med hende{{. . .}} Hun er bare 16 aar, men skarp som en kniv {{. . .}} Nu ringer telefonen, vi faar snakke videre en anden gang{{. . .}} Geier skyndte sig ned paa sit kontor og frøken Fersen grep mikrofonen. Nogen minutter efter kom Karl Johan Pettersen ind. Han saa praktfuld ut i blaa seilerjakke med lyse flonelsbukser og en rød rose i knaphullet. — Forbandet varmt idag, sa han og tørret sveden av panden med et stripet silkelommetørklæ. Jeg kommer paa avskedsvisit. ''Pour prendre congé''. Imorgen tidlig starter jeg pan «Pandora VI». Det skal bli deilig at ryste bystøvet av føtterne. — Lykkelige mand, sa frøken Fersen. Her er saa dødt paa kontoret, at man kan faa tid til at høre fluerne summe. — Ja, nu blir her noksaa tomt. Nede hos os blir lille Geier alene. Og han fylder just ikke meget. Ha, ha! {{. . .}} Forresten, tilføiet han, da han opdaget den lille misfornøiede rynke i det vakre ansikt foran sig, har han tat sig adskillig op i det siste. Han har endog avskaffet bomuldsdotterne i ørene. Men for at tale om noget andet: Jeg motte Deres søster ute paa Drammensveien for indgaaende. Fan saa vakker hun er blit. Netop færdig med middelskoleeksamen, fortalte hun {{. . .}} jeg spurte hende, om hun vilde bli med paa en otte dages tur til Gøteborg. — Det var meget elskværdig av Dem. Og hvad svarte hun? — Hun sa, at jeg maatte tale med Dem. — Saa. Men «Pandora VI», — er det Deres baat? — Nei. Den tilhører skibsreder Paalsen, som De vet. Hans forlovede, frøken Haglund deltar i turen.<noinclude></noinclude> ni32a276394tprjbu72ko7mcatx305i 320984 320983 2026-05-11T17:39:34Z Øystein Tvede 3938 320984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tale med hende{{. . .}} Hun er bare 16 aar, men skarp som en kniv {{. . .}} Nu ringer telefonen, vi faar snakke videre en anden gang{{. . .}} Geier skyndte sig ned paa sit kontor og frøken Fersen grep mikrofonen. Nogen minutter efter kom Karl Johan Pettersen ind. Han saa praktfuld ut i blaa seilerjakke med lyse flonelsbukser og en rød rose i knaphullet. — Forbandet varmt idag, sa han og tørret sveden av panden med et stripet silkelommetørklæ. Jeg kommer paa avskedsvisit. ''Pour prendre congé''. Imorgen tidlig starter jeg pan «Pandora VI». Det skal bli deilig at ryste bystøvet av føtterne. — Lykkelige mand, sa frøken Fersen. Her er saa dødt paa kontoret, at man kan faa tid til at høre fluerne summe. — Ja, nu blir her noksaa tomt. Nede hos os blir lille Geier alene. Og han fylder just ikke meget. Ha, ha! {{. . .}} Forresten, tilføiet han, da han opdaget den lille misfornøiede rynke i det vakre ansikt foran sig, har han tat sig adskillig op i det siste. Han har endog avskaffet bomuldsdotterne i ørene. Men for at tale om noget andet: Jeg møtte Deres søster ute paa Drammensveien for indgaaende. Fan saa vakker hun er blit. Netop færdig med middelskoleeksamen, fortalte hun {{. . .}} jeg spurte hende, om hun vilde bli med paa en otte dages tur til Gøteborg. — Det var meget elskværdig av Dem. Og hvad svarte hun? — Hun sa, at jeg maatte tale med Dem. — Saa. Men «Pandora VI», — er det Deres baat? — Nei. Den tilhører skibsreder Paalsen, som De vet. Hans forlovede, frøken Haglund deltar i turen.<noinclude></noinclude> ktdvbcqw05c7002aws5q9tix6hcttiz 104 137002 320985 320739 2026-05-11T17:40:19Z Øystein Tvede 3938 320985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Det er en meget dannet dame. Men nu mente vi, at Deres søster kunde bli med — for anstands skyld. — En anstandsdame paa 16 aar. Nei min gode Karl Johan Pettersen. Det gaar ikke. Denne skibsreder Paalsen er en liderlig kumpan og hans forlovede vil jeg ikke tale om i godt selskap. Og De selv — naa! Redaktøren reiste sig paafaldende hurtig. — Det er merkelig, hvor dydig De er blit i det siste, sa han hidsig {{. . .}} Ingen er mere god nok for Dem. Jeg skulde tro, at en ung dame skulde være tryg under den kongelige norske seilforenings flag. Og forresten frøken Fersen, saa vet jeg jo, at De ikke tidligere har været saa nøie paa det. Men som De vil. Farvel! Med en litt paafaldende hast forsvandt den velklædte seiler ut døren. Det saa ut som om han fryktet en eller anden eksplosion indenfor skranken. Hans frykt var ikke helt uten grund. For Mimi Fersens bleke ansikt hadde fortrukket sig til ukjendelighet, hendes øine gnistret av hat og den høire haand knyttet sig om en brevpresser. Kun langsomt gjenvandt hun sin fatning. — Sportsdyr! mumlet hun. Og med en taareløs hulken sank hendes hode ned mellem hendes hænder.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|VI.}} — Den gik altsaa ikke, sa skibsreder Paalsen og tømte sit glas . . . Forresten synd, jeg har aldrig set saa vakkert pikebarn. Karl Johan Pettersen trak haken ind til halsen. Det<section end="2"/><noinclude></noinclude> c01rgx2ha8aakuu85ut724j073mwwuj 104 137003 320986 320622 2026-05-11T17:43:37Z Øystein Tvede 3938 320986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var en gestus fra hans bokserdage, som markerte, at storm var i anmarsch. Men han sa ikke noget. — Disse fruentimmer, fortsatte den lille fete herre i den latterlig brede seilerhue, er uberegnelige. Man vet aldrig, hvor man har dem. Og naar de blir ældre, kvæles de formelig av dyd. Jeg tror vi kalder det misundelse. Skibsreder Paalsen var en av de faa visergutter fra jobbetiden, som hadde overlevet tilbakeslaget. Han lignet et barbert pindsvin, men savnet dette dyrs utmerkede egenskaper. Dog var han ikke uten selskabelige talenter. Paalsen kunde gjøre kortkunster, spille poker og fortælle uanstændige historier med ikke ringe dyktighet. Desuten lot han pengene rulle ubekymret og var av den grund meget populær blandt magasinverdenens smukke, men daarlig gagerte damer. Hans siste erobring lød navnet Haglund, en ikke helt dansk dame som paa grund av et forhold til en svensk greve følte sig berettiget til at kalde sig grevinde. Paalsen hadde støtt paa hende i kongens Kjøbenhavn like efter at den lumske skaanske greve hadde git hende avsked paa det papir hvorav man laver de smukke svenske pengesedler. Den unge skibsreder følte sig stolt av denne erobring og medbragte «grevinden» til Oslo, hvor hun gjorde megen lykke i et adelsforlatt land. Imidlertid hadde den svenske greve forbindelser i Norge og derfor maatte frøken Haglund paa et tidlig stadium avskaffe grevekronen paa sine visitkort for at undgaa ubehageligheter. Men hun beholdt den paa sine lommetørklær og sit undertøi. Og der er flere forhenværende visergutter end Paalsen som falder i trance ved synet av en grevekrone paa en lyserød chemise eller en fin fransk combination.<noinclude></noinclude> ow2mfg7e5nleeb89emawjzyekrgk9ve 104 137004 320987 320625 2026-05-11T17:45:39Z Øystein Tvede 3938 320987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Frøken Haglund satte megen pris paa at bli kaldt ung og dannet, skjønt hendes ungdom var noget problematisk og hendes dannelse væsentlig bestod i en affektert læspen, som var en direkte arv fra hendes grevelige elsker. Da det for tiden er mote, at gentlemen foretrækker blonde damer, var «grevinden’s» garconnehaar, som i tidens løp hadde fulgt motens farveskiftninger, ved hjælp av vandstofhyperoxyd og andre kemikalier lyst og gyldenvenlig som en nordisk midtsommeraften. Merkelig nok var det ikke dette danske aristokratiske drømmebillede, som Paalsen tænkte paa, da han sammen med redaktør Karl Johan Pettersen hin sommerettermiddag sat paa konditoriet «Alliance». I hans runde hode hvirvlet der sig en drøm om et litet pikehode av et ganske andet utseende. — Vi faar se at faa fat paa en anden, sa Pettersen efter en lang pause{{. . .}} Det er ikke sikkert at grevinden vilde ha likt lille Signe. Hun er for vakker. Skibsrederen spyttet forarget. Det var en uvane fra viserguttiden, da det ansaas for fint at spytte. — Jeg gir fan i alle andre, mumlet han forarget {{. . .}} Du har ikke været diplomatisk nok. Journalisten skjelet forarget til sin ven. — Diplomatisk? {{. . .}} Hvad mener du? Jeg er jo selv forelsket i pikebarnet. — Du er for gammel til hende, knurret Paalsen ubarmhjertig{{. . .}} Desuten er du jo gift. — Gift, vrisset Pettersen hurtig, men du er jo forlovet. Det er værre. — Naa, naa, bli ikke hidsig, kjære ven. Frøken Haglund er en forstandig dame. Man forlover sig med hende, men man gifter sig ikke.<noinclude></noinclude> 0fvmp0t1vb8ze1xc5ofc8igip0raflb 104 137005 320988 320626 2026-05-11T17:47:45Z Øystein Tvede 3938 320988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Er det din mening at gifte dig med lille Fersen. Paalsen dunket i bordet. — Ja for fan, svor han, og jeg trodde du var den rette mand til at hjælpe mig med det. Og kan du det, saa vet du, at det ikke skal mangle paa en pen firsifret cheque. . . . — Jeg er ikke hvit slavebandler, lo sportsmanden uten større forargelse {{. . .}} Men er det saadan fat med dig, gutten min, saa skal jeg gjøre, hvad jeg kan. Vanskeligheten ligger hos søsteren. Mimi passer hende som en drage. Hun vilde sætte himmel og jord i bevægelse, hvis vi bortførte Signe. Paalsens smaa griseøine forsvandt næsten i hans hode. — Men denne Mimi Fersen, sa han langsomt og skulende, {{. . .}} saavidt jeg har forstaat dig, har du i sin tid hat litt med hende at gjøre. Pettersen vred sig paa stolen. — Og da burde du ha tak paa hende, fortsatte Paalsen{{. . .}} Hun er nok ræd for, at det skal bli bekjendt. Hvis chefredaktøren skulde faa vite, at hendes dyd ikke er riktig i orden, saa tror jeg nok{{. . .}} — Hvad pokker er det, du mener, avbrøt den anden ham, {{. . .}} jeg er ikke av dem som renommerer mig av, at jeg har hat noget at gjøre med et skikkelig pikebarn. — Nei, nei {{. . .}} det har jeg ikke sagt. Men du kan vel ikke negte at du ved utallige leiligheter har latt dig forlyde med at du har været kjæreste med Mimi Fersen. Det er en vakker pike, saa det er ikke noget at skamme sig over. Eller har det bare været skryt og fyllesnak. — Skrik ikke saa høit, hvisket Pettersen {{. . .}} Man kan jo høre hvert evig ord du siger. Men hvad kjends-<noinclude></noinclude> eavqtnz093umgtadt7xk9b5tfb5n87t 104 137006 320989 320627 2026-05-11T17:50:25Z Øystein Tvede 3938 320989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjerningerne angaar, saa vet du, at jeg skryter aldrig. — Det vet jeg ikke netop, mumlet Paalsen. — Og det vilde være sjofelt og uridderlig at tale om den lykke, man har gjort hos en ellers respektabel kvinde. Men har jeg sagt at Mimi Fersen har været min elskerinde, saa kan du bite dig i halen paa, at det er sandt. Men det er nogen aar siden og jo mindre der tales om det desto bedre. — Du skræpper nu av den erobring, naar du kan faa anledning til det. Men nu spør jeg dig: Hvorfor vrir du ikke hele næsen om paa det storsnutede spetakel, som ikke tillater sin søster at seile med skikkelige folk. — Det kunde jeg godt gjøre. Men det vilde ikke nytte. Hun anser ikke mig for særlig skikkelig efter vor lille historie. Dig kalder hun en liderlig kumpan. Paalsen sprat op. — Og du kan bande paa, at hun har en speciel mening om «grevinden». I den stilling, hun har, kjender hun hele byen. Skibsrederens kobberbrune ansikt var blit blodrødt. — En liderlig kumpan, hvæset han og løftet sin knyttede nære, for paa forhenværende visergutters vis at markere sin mening med slag i bordet, {{. . .}} naa saa, hun kaldte mig en liderlig kumpan. — Akkurat, sa Pettersen koldblodig. Men ta det med ro. Man glor jo paa dig fra alle kanter. Saa sæt dig mand, dernede kommer jo lille Signe ganske alene. Jeg skal invitere hende hit. Men ikke et ord om søsteren. Og se ikke ut som en ballon, der er sprækkefærdig. Folk maa tro, at du har tapt paa børsen{{. . .}} Skibsrederen sank ned paa stolen, og hans øine<noinclude></noinclude> 0qi6ud4cm8nqu2xnymwkyswqpx2wskx 104 137007 320990 320744 2026-05-11T17:51:43Z Øystein Tvede 3938 320990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>søkte hen til midtgangen, hvor en ung pike langsomt kom gaaende opover den store sal. Men det var ikke bare Paalsens vandblaa øine som fulgte hende. Det saa ut som om hun trak alles blik til sig. Hun var ogsaa et syn som hun gik der lille Signe Fersen i sin enkle hvite kjole. Hendes store drømmende dypblaa øine, de litt svulmende læber under den svakt bøiede næse, det halvkrøllede gyldne haar, som bølget under den hvite baret, den fuldendte skikkelse, som vugget fremover i en lat, næsten eggende ynde, — alt samlet sig til en ungpikecharme, som mindet om en skjøn prinsesse i et av livets og længselens marge utrykte eventyr. Hun skulde ogsaa bli en prinsesse. Men det ante ikke sportsredaktør Pettersen, som gik hende imøte med den brede gemytlighet, der kjendetegner den litt alderstegne, men ikke helt ufarlige Don Juan. Og det anet heller ikke skibsreder Paalsen med den store bankkonto og de slunkne sjælelige aktiva.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|VII.}} Der var skedd et under med Axel Geier og hans protektor, den gamle læge, syntes at bli yngre av stolthet og forundring. Den lille journalist hvis liv i aarrækker hadde hængt i et haar, var hans store «tilfælde». Og dette tilfælde spillet i hans journal en meget betydningsfuld rolle. Den alderstegne doktor var ikke noget stort lys for den medicinske videnskap, han tilhørte den nu snart utdøde gruppe, som kaldes huslæger, pene og dannede mænd, der kvikket op i familielivet og var til trøst og husvalelse, naar det knep i smaa<section end="2"/><noinclude></noinclude> d46mrk3ebieva84juzvp0wmouucf4b6 104 137008 320991 320629 2026-05-11T17:52:02Z Øystein Tvede 3938 320991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maver eller feberen herjet. De fulgte de gamle til graven i ulastelige cylindere og døde selv mæt av dage i en beskeden rosensmykket villa, æret av efterkommere, glemt av videnskapen. Geiers gamle læge kommer sjelden utenfor sin have i Homansbyen. Han hadde været en sterk mand, men nu knaket hans svære krop av ælde. Hørsel og syn bogyndte at svikte og ret som det var maatte han tilkalde en yngre kollega for at kontrolere den stadig fremrykkende arteriosklerose. Den ærværdige olding kjedet sig imidlertid ikke. Han hadde sin siste patient boende paa kvisten, og han aktet ikke at slippe «tilfældet Geier», før han selv indtok sin skyggefulde plads paa Vor Frelsers Gravlund sammen med sin forlængst avdøde hustru. Der laa en protokol paa hans skrivebord. I den hadde han samlet alle antegnelser fra nitten aar tilbake om Axel Geier. Det var en hel liten roman om et svakt og blafrende livslys, som han hadde holdt brændende med sin utrættelige omsorg. Mangen gang hadde han tænkt at bearbeide dette merkelige tilfælde til en doktoravhandling, men tiden hadde løpet fra ham og gjort ham usikker. Imidlertid — denne protokol var ham daglig en kilde til glæde. Naar han bladet i den, følte han sig allikevel i pakt med den videnskap, som næsten paa alle omraader hadde sprunget forbi ham. For ham blev det en seirens bok. Han hadde fravristet døden et liv, — ikke ved et enkelt tilfælde, en akut attaque zen saagodtsom time for time i mangfoldige aar. Og nu følte ban seieren saa meget større som Axel Geier i den siste tid endelig hadde faat fast grund under føtterne. Mens han sygnet hen og visnet bort<noinclude></noinclude> lfguimi5quier2dld2tc5xllsneqlo8 320993 320991 2026-05-11T18:30:37Z Øystein Tvede 3938 320993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maver eller feberen herjet. De fulgte de gamle til graven i ulastelige cylindere og døde selv mæt av dage i en beskeden rosensmykket villa, æret av efterkommere, glemt av videnskapen. Geiers gamle læge kommer sjelden utenfor sin have i Homansbyen. Han hadde været en sterk mand, men nu knaket hans svære krop av ælde. Hørsel og syn begyndte at svikte og ret som det var maatte han tilkalde en yngre kollega for at kontrolere den stadig fremrykkende arteriosklerose. Den ærværdige olding kjedet sig imidlertid ikke. Han hadde sin siste patient boende paa kvisten, og han aktet ikke at slippe «tilfældet Geier», før han selv indtok sin skyggefulde plads paa Vor Frelsers Gravlund sammen med sin forlængst avdøde hustru. Der laa en protokol paa hans skrivebord. I den hadde han samlet alle antegnelser fra nitten aar tilbake om Axel Geier. Det var en hel liten roman om et svakt og blafrende livslys, som han hadde holdt brændende med sin utrættelige omsorg. Mangen gang hadde han tænkt at bearbeide dette merkelige tilfælde til en doktoravhandling, men tiden hadde løpet fra ham og gjort ham usikker. Imidlertid — denne protokol var ham daglig en kilde til glæde. Naar han bladet i den, følte han sig allikevel i pakt med den videnskap, som næsten paa alle omraader hadde sprunget forbi ham. For ham blev det en seirens bok. Han hadde fravristet døden et liv, — ikke ved et enkelt tilfælde, en akut attaque, men saagodtsom time for time i mangfoldige aar. Og nu følte ban seieren saa meget større som Axel Geier i den siste tid endelig hadde faat fast grund under føtterne. Mens han sygnet hen og visnet bort<noinclude></noinclude> 663nhkv15jx6tergs6lxbs4wxwpmq67 104 137009 320994 320630 2026-05-11T18:31:55Z Øystein Tvede 3938 320994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saaledes som livets lov er, blev hans patient friskere for hver dag som gik! Vel — noget førsteklasses liv var det ikke, men han saa til sin glæde, hvorledes den unge mands svake legeme hærdedes. Der stod ikke mere en hærskare av medicinflasker paa hans natbord. Patientens lunger, nyrer, lever og hjerte tvang ham ikke mere til at leve efter bestemte opskrifter. De stadige katarrher i næse og ører forsvandt, astmaen mildnedes, appetiten økedes samtidig som de ondartede kjertelbylder visnet. Den gamle læge var en ydmyg mand. Han forstod at denne tilfrisknen ikke blot skyldtes ham. Det var viljen til liv, som hadde hjulpet hans patient over den vanskelige alder, hvor saamange svake ynglinger synker sammen paa manddommens terskel. Ikke sol, ikke frisk luft, men arbeidsglæde hadde været den bedste medicin. Det lille kontor i «Fremtidens» redaktion var hans sanatorium. Naar oldingen var kommet saa langt i sine refleksioner, sviktet hans diagnose. Han hadde vanskelig for at forstaa de merkelige interesser, som syntes at fylde hans patient med ny appetit paa livet. Engang hadde han trod at Geier skulde ta op den opgave som hans far i en saa ung alder hadde sluppet. Men deri tok han feil. Sport og film var blit Axel Geiers verden! Det hadde været den gamle doktors største skuffelse, at hans patient, som han trodde paa veien til Parnasset, skulde samle sig om en journalistik, som syntes ham i høieste grad unyttig og likegyldig. Han tænkte ikke paa den store rolle, motsætningerne spiller her i verden: Den svakes længsel efter kraft og styrke, den begivenhetsfattiges trang til de levende billeders straalende fiktion.<noinclude></noinclude> fmz9noekqnkwcjjmh1z9ctike7i9oc1 104 137010 320995 320631 2026-05-11T18:32:54Z Øystein Tvede 3938 320995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En hellig søndag, da den gamle og hans protegé hadde spist den obligate oksestek sammen, kom dette spørsmaal paa bane. — Skriver du aldrig vers, Axel, spurte doktoren fra dypet av sin lænestol og saa eftertænksom efter røkskyene fra sin langpipe. Geier skvat op. Han sat og nød duften av virginiaen og spekulerte paa, om han snart kunde vove sig ikast med tobakken. — Nei, svarte han opriktig, det duer jeg ikke til. — Din far hadde store gaver i den retning, lød det fra lænestolens dyp. . . Han var en blid drømmer. — Jeg har nok ikke arvet nogen av min fars talenter. Han søkte op mot stjernerne, mens jeg forsøker at klamre mig til jorden. Han elsket at drømme, jeg holder mest av kjendsgjerninger. Hændelserne . . . . det er mit liv. Der findes intet som er skjønnere end at sitte ved begivenheternes kilde og lytte til deres rislen. — Forunderlig mumlet doktoren halvt for sig selv. Av og til morer det mig at tælle mine pulsslag for at konstatere, hvorledes livets krætter langsomt ebber ut. Jeg har aldrig været ordentlig syk. Men maskineriet slites automatisk op. Snart ruller den siste blodstrøm gjennem den siste hjerteklaf. Saaledes er det at visne gutten min og dø mæt av dage. Tilslut er det likegyldig om morgendagen bringer liv eller død. Med dig er det anderledes, kjære Axel. Du var det mindste barn, som nogensinde er kommet til verden. Jeg maatte arbeide et halvt døgn med dig for at holde paa den svake livsgnist, som fandtes. Og senere har jeg gang paa gang i aarenes løp staat ved din seng sammen med din uforglemmelige mor og ventet paa, at du skulde gaa bort. Der var stunder, da dit<noinclude></noinclude> a2rint6wdmg5bd2tkqcu49dp865fi00 104 137011 320996 320632 2026-05-11T18:33:33Z Øystein Tvede 3938 320996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>legeme syntes at være helt dødt. Men dine øine levet. De gav ikke tapt. Din opvekst var en stadig visnen, men du vilde leve. Jeg tænkte ofte, at der ''brandt'' en eller anden længsel i dig, en opgave, du hadde at gjøre og det bar dig over alle dit legemes gjenvordigheter{{. . .}} Du faar undskylde mig, gutten min, at jeg taler saa likefrem. Men jeg føler nu, hvad jeg aldrig hadde trodd, at du kommer til at overleve mig mange aar. Snart er det forbi med mig. Vorherres signaler er ikke til at ta feil av. Maaske dette er vor siste samtale. Ingen kan vite det. Men siden vi nu sitter og snakker fortrolig sammen, vil jeg først og fremst takke dig. Du har isandhet været en god og taalmodig patient. Aldrig har jeg hørt en klage fra dine læber. Og jeg siger ikke for meget, naar jeg erklærer, at du har git mit kald indhold og værdi, fordi jeg har faat i opdrag at kjæmpe for dit liv. Det er, maaske egoistisk sagt, men saa er det. Du er blit mit livs stolthet. Gamle mænd har ogsaa sin forfængelighet. Men nu ser jeg, at mit hverv er endt. Livet har faat et godt grep paa dig. Du kan spise oksestek om søndagen som andre mennesker, snart tænder du dig en pipe. Jeg skulde ønske at jeg kunde følge dig videre for at se, hvilken mening Vorherre har hat med at holde dig ilive. Men Gud vet, om ikke dette blir min siste oksestek og min siste pipe{{. . .}} Saa, saa, gutten min, du skal ikke ængste dig. Mine prognoser har som du vet ikke altid været korrekte. Nu er det paatide at ta sig en riktig lang og god middagslur, saa tales vi videre om sakerne — en anden gang {{. . .}} Dypt bevæget gikk Axel Geier op paa sit lille hyggelige kvistværelse. Han hadde tænkt at gaa ned paa redaktionen for at se paa posten og hente de uten-<noinclude></noinclude> lodm0bgnha50usqgoby4cq13mzoazmw 104 137012 320997 320747 2026-05-11T18:34:08Z Øystein Tvede 3938 320997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>landske aviser, men der var noget som holdt ham tilbake. Aldrig hadde hans gamle ven, hvis glade og muntre ansikt han i de mange aar hadde set lænet over sit sykeleie, talt slik til ham. Det var som en røst fra en fjern egn. Da ringte det i telefonen. Journalisten grep den nervøst. Det var chefredaktøren. — Maa jeg takke Dem, Geier, for artikelen idag, saa lød den klare, mandige stemme {{. . .}} Den har vakt opsikt. Et par filmsagenter har allerede skjældt mig huden fuld. Det er et godt tegn. Hold frem som De stevner! {{. . .}} De kan jo skrive. Her findes ikke mange i dette land som kan det! — — Den unge journalist la forvirret mikrofonen paa plads. Hans øine straalet. Henrykt sprang han ned trappene for at bringe sin protektor den glædelige nyhet. Men han blev staaende paa terskelen til røkeværelset. Doktoren sat i den dype lænestol med pipen i munden. Men hans hode var sunket om paa siden og øinene stirret ind i en dyp fjernhet. Den gamle huslæge var død.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|VIII.}} Træt og sliten ordnet Mimi Fersen sit kontorbord, pakket skrivemaskinen ind i sit futteral og laste skufferne. Klokken var henimot fem om eftermiddagen og den ulidelige varme, som hadde strømmet ind de aapne vinduer, begyndte at gi sig litt.<section end="2"/><noinclude></noinclude> meo91vfhsymu95b50tl2bo77ao8xx8v 320998 320997 2026-05-11T19:35:25Z Øystein Tvede 3938 320998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>landske aviser, men der var noget som holdt ham tilbake. Aldrig hadde hans gamle ven, hvis glade og muntre ansikt han i de mange aar hadde set lænet over sit sykeleie, talt slik til ham. Det var som en røst fra en fjern egn. Da ringte det i telefonen. Journalisten grep den nervøst. Det var chefredaktøren. — Maa jeg takke Dem, Geier, for artikelen idag, saa lød den klare, mandige stemme {{. . .}} Den har vakt opsikt. Et par filmsagenter har allerede skjældt mig huden fuld. Det er et godt tegn. Hold frem som De stevner! {{. . .}} De kan jo skrive. Her findes ikke mange i dette land som kan det! — — Den unge journalist la forvirret mikrofonen paa plads. Hans øine straalet. Henrykt sprang han ned trappene for at bringe sin protektor den glædelige nyhet. Men han blev staaende paa terskelen til røkeværelset. Doktoren sat i den dype lænestol med pipen i munden. Men hans hode var sunket om paa siden og øinene stirret ind i en dyp fjernhet. Den gamle huslæge var død.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|VIII.}} Træt og sliten ordnet Mimi Fersen sit kontorbord, pakket skrivemaskinen ind i sit futteral og laaste skufferne. Klokken var henimot fem om eftermiddagen og den ulidelige varme, som hadde strømmet ind de aapne vinduer, begyndte at gi sig litt.<section end="2"/><noinclude></noinclude> e5zr8ndoq5hbkimqr0s9t8r1zka4xhz 104 137013 320999 320635 2026-05-11T19:37:41Z Øystein Tvede 3938 320999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den store bygning var likesom utdød. Redaktøren hadde nettop tat farvel — maaske litt mindre velvillig end ellers. Han pleiet ofte at snakke litt med hende om lørdagene, spørge om hendes søndagsplaner eller paa sin joviale og gemytlige maate berøre dagens hændelser og morgenavisens utseende. Men denne gang hadde han ikke stanset foran hendes pult, men skyndt sig ut med en næsten mut hilsen og et hurtig prøvende blik. Med et litet suk tok Mimi sin hat og sine hansker paa sig, saa sig et øieblik prøvende i speilet, rettet nogen viltre krøller over ørene og smilte til sig selv. Det blev bare et melankolsk smil, men det forskjønnet det ellers saa strenge ansikt. Paa gangen traf hun den gamle faktor, som næsten i et halvt aarhundrede hadde fulgt avisen — baade i gode og onde tider. Den moderne teknik hadde mangen gang bragt forvirring i hans gamle solide utdannelse og tvunget ham til at vike for yngre kræfter. Men han sat endnu paa sit gamle kontor og figurerte. Han overvaaget likesom avisens traditioner og var en stadig sprudlende kilde, naar det gjaldt at forherlige de svundne tider. Men i det øieblik rotationspressen begyndte at rulle og larme, trak han sig tilbake til sin hule og knurret for sig selv over det moderne juks og drømte sig tilbake til den tid, da «Fremtiden» blev trykt med en haandpresse, som nu stod paa et eller andet museum og rustet sig tildøde. Den ærværdige faktors væsentlige beskjæftigelse var at vandre omkring mellem sætteri og redaktion og snakke med alle dem, som hadde tid til at høre paa hans beretninger fra et eller andet merkelig «''Anno Domini''» Han lignet en gammel general fra det tredje keiser-<noinclude></noinclude> oeodk2bgbqy2g5w62qhw1d04dft4lnm 104 137014 321000 320637 2026-05-11T19:40:44Z Øystein Tvede 3938 321000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dømme og saa med sine buskede øienbryn og sin svulmende graa bart ut som en fornem herre fra kalvekrydstiden. Da han under forskjellige paaskud og i mangel av anden beskjæftigelse vandret omkring paa kontoret i ekspedition og redaktion for at slaa av en passiar, holdt han sig merkelig a jour med forholdene og de smaa og store intriger i «Fremtidens» levende organisme. Som de fleste gamle folk, der i al sin tid har snuset i aviser, elsket han nyheter — ikke saa meget de store officielle aktualiteter som de smaa behagelige, interne sensationer, der av uforstaaende og taapelige mennesker kaldes sladder. — Naa frøken Fersen, sa denne statelige repræsentant for en svunden typografi, da han møtte den unge dame paa utgaaende {{. . .}} færdig for dagen? Jeg traf netop chefen. Han var noget kort for hodet. Varmen kan jeg tænke. 28 grader i skyggen. Det nedsætter humøret. Han spurte efter redaktør Pettersen. Men Pettersen er formodentlig allerede ute paa fjorden med unge Paalsen. Ikke noget selskap for et medlem av «Fremtidens» redaktion. — Hvad slags mand er denne Paalsen? spurte Mimi uvilkaarlig. Faktoren trak frem et uhyre lommetørklæ og tørret sveden av sin skallede isse. — Bundfald kjære frøken, — daarlig bærme, som paa grund av det økonomiske roteri er kommet op i dagen. Om et par aar vil han paa grund av tyngdekraften synke igjen og indta sin naturlige plads paa bunden. Apropos Paalsen. Jeg hørte nettop av korrekturlæser Pram, at han hadde set ham og Pettersen kjøre i bil utover Drammensveien med en ung og<noinclude></noinclude> mgfmxnd8mvr5lyt2dzawwgb9yr5ujat 104 137015 321001 320638 2026-05-11T19:42:35Z Øystein Tvede 3938 321001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smuk dame. De skulde vel ut og seile, kan jeg tro. Ungdommen nu for tiden {{. . .}} Faktoren var nu akkurat kommet ind paa sit yndlingstema om ungdommens forvildelser, men denne gang fik han ikke anledning til at utfolde sig, for frøken Fersen hadde plutselig faat hastverk og styrtet ind i elevatoren. — Smuk dame, mumlet faktoren litt skuffet efter hende {{. . .}} Visselig en prægtig kvinde, men kort for hodet. Maaske det er varmen. 28 grader i skyggen. Hvorpaa den gamle herre vandret videre for i utenriksavdelingen at finde et nyt offer som var mere villig til at høre paa det interessante kapitel om ungdommens forvildelser. Men Mimi Fersen hadde faat ild under fotsaalerne. En egen uro hadde grepet hende. Hun tok den første bil, som bød sig frem og snart efter suste den i stor fart nedover de folketomme gater utover mot Bygdø Allé, hvor hun hadde en liten umoderne taarnleilighet i en gammel leiegaard fra den tyske arkitekturs skjændselstid. Nogen minutter efter var hun paa fuldt sprang opover de mange trapper, aapnet entredøren med yalenøkkel og styrtet ind i den lille hyggelige salon. — Signe, ropte hun. Men hun fik ikke noget svar. Med bankende hjerte gjennemsøkte hun hele leiligheten og stanset ute i det lille kjøkken. Ved siden av indkjøpet til middagen laa der en seddel, beskrevet med store lodrette bokstaver. Der laa altsaa forklaringen. Hun anet ikke hvad den indeholdt. Med en svak stønnen sank hun ned paa en stol og stirret hen paa den graa papirlap. Uttrykket i det endnu ungdom-<noinclude></noinclude> rko7koqqz2onkdnzmt735xn3gj57jg9 104 137016 321002 320639 2026-05-11T19:45:44Z Øystein Tvede 3938 321002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>melige ansikt likesom stivnet og de klare og skarpe blaa øine blev onde og hatefulde. Længe blev hun sittende slik, det var som hun ikke vaaget at røre ved skrivelsen paa kjøkkenbordet. Men plutselig tok hun sig sammen, rev papiret til sig og læste halvhøit {{. . .}} Kjæreste Mimi, jeg orker ikke denne fryktelige varme og fjorden ser saa fristende ut. Reiser ut med «Pandora V». Er ikke videre begeistret for selskapet og gaar av i Drøbak. Kommer tilbake imorgen tidlig. Har bevæbnet mig med en tandbørste og en femkrone. Stol paa mig. {{høyre|Din Signe.{{gap2em}}}} Mimi krammet papiret sammen i sin haand og kastet det fra sig. — Ja, ja, mumlet hun, jeg var ogsaa 16 aar den gang, følte mig saa sikker. Og allikevel {{. . .}} Fjorden fristet ogsaa mig {{. . .}} Det ødela min ungdom. Aldrig kan jeg vaske den skjændselsflek bort. Stakkars lille Signe, du forstaar ikke faren, som truer dig. Jeg var ensom og uten beskyttelse. Men du har mig. Og ved Gud, hvis de vover {{. . .}} Hun reiste sig. Der var sprunget en beslutsomhetrynke frem paa den høie, hvite pande {{. . .}} Saa styrtet hun ind i taarnværelset. Det lille taarn var hendes stolthet. Herfra kunde hun se utover en stor del av fjorden. Den laa stille og speilblank og de mange hvite seil hang blafrende i løiveiret. Dette syn hadde ofte glædet hende, nu fyldte det hende med angst. En stor 12-meter med alle seil oppe gled netop frem i høide med odden ved Bygdønæs. Den hadde netop fanget det første svake blaf av aftenbrisen i sine silkeseil og løste sig ut av de mindre baaters klynge.<noinclude></noinclude> kf3glo5gbmvkle935n9fc5lh31i0c0s 321003 321002 2026-05-11T19:45:56Z Øystein Tvede 3938 321003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>melige ansikt likesom stivnet og de klare og skarpe blaa øine blev onde og hatefulde. Længe blev hun sittende slik, det var som hun ikke vaaget at røre ved skrivelsen paa kjøkkenbordet. Men plutselig tok hun sig sammen, rev papiret til sig og læste halvhøit {{. . .}} Kjæreste Mimi, jeg orker ikke denne fryktelige varme og fjorden ser saa fristende ut. Reiser ut med «Pandora V». Er ikke videre begeistret for selskapet og gaar av i Drøbak. Kommer tilbake imorgen tidlig. Har bevæbnet mig med en tandbørste og en femkrone. Stol paa mig. {{høyre|Din Signe.{{gap|2em}}}} Mimi krammet papiret sammen i sin haand og kastet det fra sig. — Ja, ja, mumlet hun, jeg var ogsaa 16 aar den gang, følte mig saa sikker. Og allikevel {{. . .}} Fjorden fristet ogsaa mig {{. . .}} Det ødela min ungdom. Aldrig kan jeg vaske den skjændselsflek bort. Stakkars lille Signe, du forstaar ikke faren, som truer dig. Jeg var ensom og uten beskyttelse. Men du har mig. Og ved Gud, hvis de vover {{. . .}} Hun reiste sig. Der var sprunget en beslutsomhetrynke frem paa den høie, hvite pande {{. . .}} Saa styrtet hun ind i taarnværelset. Det lille taarn var hendes stolthet. Herfra kunde hun se utover en stor del av fjorden. Den laa stille og speilblank og de mange hvite seil hang blafrende i løiveiret. Dette syn hadde ofte glædet hende, nu fyldte det hende med angst. En stor 12-meter med alle seil oppe gled netop frem i høide med odden ved Bygdønæs. Den hadde netop fanget det første svake blaf av aftenbrisen i sine silkeseil og løste sig ut av de mindre baaters klynge.<noinclude></noinclude> sps7jre4e2a4deq1blvrw50lzmfz0yt 104 137017 321004 320640 2026-05-11T19:47:41Z Øystein Tvede 3938 321004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det kraftige mahogniskrog lyste rødgyldent i solen. I en stor bue svingte den ut forbi Herbern og med alle skjøter strammet stevnet den utover i sundet mellem Nakholmen og Kobbernaglen. Mimi Fersen knyttet uvilkaarlig hænderne. Hun kjendte baaten. Det var «Pandora V». Og her stod hun maktesløs. Et øieblik for den tanke gjennem hende, at hun tok denne sak for alvorlig. Alle Oslodamer var jo opdraget til et frit og ubundet liv. Seilturene om sommeren, hytteturene om vinteren bidrog efter manges mening til at hærde deres karakter. Den unge dame i taarnværelset lo bittert. Hendes karakter var ogsaa blit hærdet av trangen til frihet og uavhængighet. Men det hadde tat glæden fra hendes liv. Vel hun hadde sin arbeidsglæde, men alt det andet, som fylder en kvindes liv, var stængt for hende — bare for nogen glas champagnes skyld en farlig sommernat. Andre kvinder vilde følt det paa en anden maate, men hun var ikke av den letsindige slags. Og lille Signe {{. . .}} Mimi Fersen vendte sig hurtig. Det var som det vidunderlige billede av den fjord, hun elsket, sved hende i synet. Hun gik ind i sit soveværelse og pakket med nervøs hast en liten haandkuffert med de nødvendige ting for en kort reise. Nu hadde hun tat sin beslutning. Da hun var færdig med dette arbeide, ringte hun efter en bil og blev staaende et øieblik i tanker. Hadde hun glemt noget? {{. . .}} Saa gik hun hen til sit skrivebord og laaste op en skuf. Efter nogen søkning fandt hun frem en liten browningrevolver, fyldte magasinet, puttet den ned i kufferten og skyndte sig ut.<noinclude></noinclude> tljtvqqevthdjwb72idpainhtz28vks 104 137018 321005 320641 2026-05-11T23:39:18Z Øystein Tvede 3938 321005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IX.}} Morgensolen fandt et litet blekt ansikt i en lænestol. Axel Geier sprat op og gned sine øine. Han saa sig forvirret om som en, der forsøker at ordne sin hukommelse. Der lød fuglesang utenfor og en frisk luftning fik gardinerne til at vaie indenfor de aapne vinduer. En ny dag holdt paa at gry med alskens lyse løfter i sit følge. Men der var allikevel noget iveien med solstraalerne. De lo og lekte ikke, — maaske de manglet det ultraviolette islæt, som gir alt lys sin særegne glæde. Da stod alt klart for den unge journalist. Morgensolen hadde fundet et sorgens og dødens hus. Like ved siden av ham laa hans gamle ven stiv og stille i dødens hvite lin og gaarsdagens hændelser dukket op en for en som sorte fugle, der kradset sit ''never more'' utenfor hans rute. Langsomt fyldtes de store, melankolske øine med taarer. Nu var han riktig for alvor ensom. Ingen vilde mere bekymre sig om hans helbred, tælle hans pulsslag, lytte efter lyden i hans lunger, maale hans blodtryk og fylde den store protokol med iagttagelser. Han var ikke mere et interessant tilfælde. Den gamle doktor hadde sat et punktum for alle diagnoser og var stilfærdig vandret over til det paradis, hvor saamangen bra huslæge dyrker den uavladelige sundhet i evighetens palmesving. Axel Geier følte sig et øieblik som en halt mand, der har mistet sine krykker. For fremtiden vilde han komme til at vakle om uten sin faderlige vens omsorgsfulde støtte. Han hadde allerede følt et streif av den<noinclude></noinclude> 5iiv5yehwa6cx1w0fdlm2qmay609xks 104 137021 321006 320644 2026-05-11T23:40:45Z Øystein Tvede 3938 321006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — De tar feil, sa juristen litt koldt. Hans bestemmelse gaar i en anden retning. Han har ønsket at huset her, som han holdt saameget av, skal bli bibeholdt i sin nuværende skikkelse. Hans gamle tjenestepike{{. . .}} — De vil da vel ikke si, at gamle Malene har arvet villaen, — kom det noget haanlig fra en av familiens yngre damer. — Nei frue, det har hun ikke. Men den avdøde har bestemt at hun skal bo her for sin levetid og sørge for den nye eiers husholdning. Der er sat en liten aarlig rente av til dette øiemed. Men det betyr jo ikke noget i et saa rikt bo. Den ældste søn reiste sig med værdighet. Han var selv en ældre mand, en bureaukrat av den gamle, daarlige skole. — Før vi gaar videre i vore drøftelser, sa han høitidelig, er det nødvendig for os at vite, hvem denne villa i virkeligheten tilhører. Vor elskede far, som mu ikke er mere iblandt os, var en retsindig mand. Han vilde aldrig begaa nogen uret mot dem, han har sat i verden. Men naar han i et lune har testamentert denne familievilla. til en eller anden utenfor familiekredsen, saa vil det selvfølgelig bli respektert. Men jeg forstaar ikke hvem som har insinuert sig slik hos vor far at {{. . .}} — Der er ikke tale om noget saadant, avbrøt advokaten ham utaalmodig {{. . .}} Forholdet er av en meget eiendommelig natur. Deres far har i de siste aar været en ensom mand. Vistnok av fri vilje. Hans klientel er svundet ind. Mig bekjendt har han efter sin 70-aarsdag kun hat en patient. Men han elsket denne patient, som han uten tvil med rette mente at<noinclude></noinclude> 83vcx1inhhu069y82ipwvlp60smnonu 104 137022 321007 320645 2026-05-11T23:41:26Z Øystein Tvede 3938 321007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ha fravristet døden. Der ligger en protokol paa min avdøde vens kontorpult. Den fortæller paa mange hundrede tætskrevne sider om hans livs store «Tilfælde». Det er om jeg saa tør si det eders fars medicinske testamente. Og «Tilfældet» er Axel Geier, en ung journalist og den leieboer paa kvisten, som skulde opsiges. Det gaar altsaa ikke. For naar testamentet aapnes vil det vise sig, at det er ham, som eier denne villa. Hvis da ikke familien finder sig beføiet til at nedlægge nogen protest. — Besynderlig, lød det fra alle kanter. — En journalist, sa embedsmanden fra den store smaaby {{. . .}} far kunde aldrig utstaa den slags folk. Han kaldte dem snyltedyr. — Ikke destomindre holdt han meget av lille Geier, avbrøt advokaten de litt ophidsede arvinger{{. . .}} Det er ogsaa en ganske sjelden og elskelig ung mand, som bidrog meget til at opkvikke den avdøde {{. . .}} Han var hos ham i hans siste øieblikke. Nu sørger han med os {{. . .}} Der blev ikke sagt mere. Familien brøt op og fordelte sig pan byens hoteller og advokaten søkte tilbake til sit landsted. Gamle Malene og Axel Geier vaakte over sin døde velgjører i den lyse midtsommernat og en ung kanariefugl stod i et hjørne og hilste dagen med jublende triller. Men den døde læge laa med lukkete øine i den store seng. Og Axel Geier syntes at der lyste et smil om den fint formete mund. Han saa ut som en der lytter. Maaske det ogsaa var tilfældet. Thi saaledes ser den ut, som glider ut paa den store strøm og undrer sig over evighetens sang.<noinclude></noinclude> rw8bv9gzuxr3ki3ma1blg8dm373ge2o 104 137023 321008 320646 2026-05-11T23:52:01Z Øystein Tvede 3938 321008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|X.}} Og de glohete julidage beleiret uavladelig Oslo. Alt folk strømmet ut av byen for at gjøre sig det ubekvemt paa landet og stride den gode kamp med lopper, myg, stenhaarde senge og snorkende naboskap. Gudskelov — der findes kloke mennesker endnu, som vet, at storbyene er de rigtige steder for sommerglæder. Der kan man organisere sig mot varmen, der skinner isblokkene, der perler den livgivende kulsyre i kjølige skygger og ingen fluer krydrer ens jordbær. Vel — der brøler ingen kjør, ingen svin roter sig i seig ildelugt, intet musikalsk hvepsebol fryder ens øre og ingen flittige myrer blander sig op i ens margarin. Men saa føler man sig til gjengjæld for en gangs skyld alene i storbyen sammen med en del likesindede, som ikke undser sig for at ta det rolig og nyde den herlige solforlatte idé, som kredser om begrepet skygge. Aldrig er skyggen saa værdifuld som i juli maaned. Da føles solen, der i virkeligheten er jordens konkurrent og fiende,som en svagt ætsende gift, der fornegrer vor hud og omtumler os med alskens ultraviolet straalevæsen. Aldrig hadde Axel Geier følt sig saa vel paa sit lille skyggefulde kontor. Den store avis var skrumpet ind baade i den ene og den anden retning. Størsteparten av personalet hadde ferier, telefonerne sang ikke mere saa overbevisende og uavladelig og diktafoner og skrivemaskiner surret dovent som septemberfluer. Den unge journalist nød denne ensomhet. Han var den eneste mand inden sportsredaktionen og han vikarierte for films- og radioavdelingen. Noget særlig at bestille var det ikke, selv seilerne hadde ikke<noinclude></noinclude> amnw1wkmqnugwno30cb0zbqq10hez97 104 137024 321009 320647 2026-05-11T23:53:00Z Øystein Tvede 3938 321009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stort at si. Men han hadde et selvstendig og suverænt arbeide. Hans manuskripter gik ukontrollert ind til chefsekretæren. Man stolte paa ham, han begyndte at faa en position. De smaa notisers glæde fyldte hans sind. Han utarbeidet dem med den største omhyggelighet og forsøkte at gi dem den rette farve og karakter. Der findes egte og uegte notiser. De egte notiser, som springer ut av selve begivenheternes kilde, former sig i kraft av sin egen iboende værdi. Men de uegte notiser, som ikke har noget med dagen og øieblikket at gjøre, maa pleies med megen omhu for at glide ind i en moderne avis' fordøielseskanaler. Det er avisfyld, men har dog en opgave som ikke maa helt undervurderes. Det er daarlig journalistik at brodere unødig paa kraftige hændelser. Da gjælder det at bruke røkfrit krudt for ikke at fordunkle realiteterne. I al journalistik har fiktionen meget at si, men den kan aldri naa i høide med den klare, skinnende virkelighet. ''Truth is stranger than fiction''. De smaa hændelser maa derimot pleies paa sin egen maner. Man har ofte anledning til at sw, at pressen selv forakter de brukne ben. Det ansees for lavmaalet av en hændelse. Men en fiks notis om et brukket ben er bedre end fire spalters ørkesløst snak om et mord. En avis er ikke et pølseskind, som stoppes paa en tilfældig maate. Den skal komponeres, den skal skrives og levendegjøres. Lille Geier var en ny mand i faget. Men hans hjerne var klar og skarp og det begyndte at dæmre for ham, at journalistik var en kunst likesaa god som nogen anden. Folk i sin almindelighet foragtet pressen og frygtet den. Journalisten var en<noinclude></noinclude> 5bp5dv0yoyfpdti0kommm6dtu0ygjyt 321011 321009 2026-05-11T23:54:20Z Øystein Tvede 3938 321011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stort at si. Men han hadde et selvstendig og suverænt arbeide. Hans manuskripter gik ukontrollert ind til chefsekretæren. Man stolte paa ham, han begyndte at faa en position. De smaa notisers glæde fyldte hans sind. Han utarbeidet dem med den største omhyggelighet og forsøkte at gi dem den rette farve og karakter. Der findes egte og uegte notiser. De egte notiser, som springer ut av selve begivenheternes kilde, former sig i kraft av sin egen iboende værdi. Men de uegte notiser, som ikke har noget med dagen og øieblikket at gjøre, maa pleies med megen omhu for at glide ind i en moderne avis’ fordøielseskanaler. Det er avisfyld, men har dog en opgave som ikke maa helt undervurderes. Det er daarlig journalistik at brodere unødig paa kraftige hændelser. Da gjælder det at bruke røkfrit krudt for ikke at fordunkle realiteterne. I al journalistik har fiktionen meget at si, men den kan aldri naa i høide med den klare, skinnende virkelighet. ''Truth is stranger than fiction''. De smaa hændelser maa derimot pleies paa sin egen maner. Man har ofte anledning til at sw, at pressen selv forakter de brukne ben. Det ansees for lavmaalet av en hændelse. Men en fiks notis om et brukket ben er bedre end fire spalters ørkesløst snak om et mord. En avis er ikke et pølseskind, som stoppes paa en tilfældig maate. Den skal komponeres, den skal skrives og levendegjøres. Lille Geier var en ny mand i faget. Men hans hjerne var klar og skarp og det begyndte at dæmre for ham, at journalistik var en kunst likesaa god som nogen anden. Folk i sin almindelighet foragtet pressen og frygtet den. Journalisten var en<noinclude></noinclude> i76g46cmw5e9w3l6z5f6d9h7yreixno 104 137025 321010 320648 2026-05-11T23:53:56Z Øystein Tvede 3938 321010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hungerkandidat, et akademisk avfald, en halvstudert røver, som man kunde benytte og bespise, naar en konkurrent skulde stikkes i ryggen. Som bekjendt var jo pressen en magt, som fik sine skaaltaler og klappedes gemytlig paa skuldrene av politik og litteratur. Men politikeren hatet avisen av et oprigtig hjerte, fordi den bragte forvirring i hans planer, og forfatteren saa dypt ned paa avisskribleren, der med visse mellemrum vaaget at blande sig op i hans talent. Vi mennesker duer som bekjendt ikke til at anerkjende nogen eller noget, og der maa meget til for at den menige mand skal indrømme journalistikens betydning som en regulator og reformator. Officielt høres der selvfølgelig mange lovord om pressens mænd, men i de private lønkammere lyder der mangt et skjældsord mot disse uselige «Bladnegere», som vover at blande sig op i samfundets uregelmæssigheter. Selv en liten sports- og filmsmedarbeider faar undertiden dette skjelende hat at føle. Axel Geier hadde skrevet en filmsartikel, som hadde vakt en vis opsigt blandt filmsgrossisterne, fordi den berørte deres specielle interesser. De utstødte i den anledning høie skrik, men da de opdaget, hvem ophavsmanden til artiklen var, forsøkte de at kvæle den unge journalist med haan og personlig forfølgelse. Og repræsentanterne for den saakaldte fremtidskunst la ikke fingrene imellem. Hvorledes vaaget denne jypling at trampe paa idealene fra Hollywood. Hvad forstod han sig paa den levende kunst, som strømmet ut fra kjæmpestudioerne i U. S. A.og befrugtet verden med skjønhetsindtryk. Men Axel Geier tok sig ikke nær av alt dette skraal. Han svarte med en kulde og en bitende haan, som<noinclude></noinclude> 9wye4p9gppe010bo376rgnl2u66lxdv 321012 321010 2026-05-11T23:55:14Z Øystein Tvede 3938 321012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hungerkandidat, et akademisk avfald, en halvstudert røver, som man kunde benytte og bespise, naar en konkurrent skulde stikkes i ryggen. Som bekjendt var jo pressen en magt, som fik sine skaaltaler og klappedes gemytlig paa skuldrene av politik og litteratur. Men politikeren hatet avisen av et oprigtig hjerte, fordi den bragte forvirring i hans planer, og forfatteren saa dypt ned paa avisskribleren, der med visse mellemrum vaaget at blande sig op i hans talent. Vi mennesker duer som bekjendt ikke til at anerkjende nogen eller noget, og der maa meget til for at den menige mand skal indrømme journalistikens betydning som en regulator og reformator. Officielt høres der selvfølgelig mange lovord om pressens mænd, men i de private lønkammere lyder der mangt et skjældsord mot disse uselige «Bladnegere», som vover at blande sig op i samfundets uregelmæssigheter. Selv en liten sports- og filmsmedarbeider faar undertiden dette skjelende hat at føle. Axel Geier hadde skrevet en filmsartikel, som hadde vakt en vis opsigt blandt filmsgrossisterne, fordi den berørte deres specielle interesser. De utstødte i den anledning høie skrik, men da de opdaget, hvem ophavsmanden til artiklen var, forsøkte de at kvæle den unge journalist med haan og personlig forfølgelse. Og repræsentanterne for den saakaldte fremtidskunst la ikke fingrene imellem. Hvorledes vaaget denne jypling at trampe paa idealene fra Hollywood. Hvad forstod han sig paa den levende kunst, som strømmet ut fra kjæmpestudioerne i U. S. A. og befrugtet verden med skjønhetsindtryk. Men Axel Geier tok sig ikke nær av alt dette skraal. Han svarte med en kulde og en bitende haan, som<noinclude></noinclude> 6q54oox3xj3cvbjn7xyyfrca0s1jtpq 104 137026 321013 320649 2026-05-11T23:55:59Z Øystein Tvede 3938 321013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke lot noget tilbake at ønske. Filmen hadde sin store fremtid, det. var der ingen tvil om. Men da maatte den gaa i støpeskeen som al anden dollarskunst. Og fornyelsen maatte komme fra kulturlandene og ikke fra the wild west, som nu i et par decennier hadde gjort sit bedste for at kvæle den gode smak. HollyWood var i mangt og meget en edderkop, som forsøkte at trække til sig gode europæiske kunstnere. Men det viste sig, at disse sceniske talenter hurtig blev utsuget og tilslut havnet i den samme skablon som alle de andre. De fik dollarskunstens stempel, de blev publikumstravere, som mishandlet al god digtning og sig selv. «Fremtidens» redaktør fik efterhaanden en viss respekt for den unge, bleke fyr, som med saamegen journalistisk dygtighet forvaltet sin plads. Han hadde til at begynde med hat en viss ængstelse for at Geier helt skulde falde sammen under motstandernes klodsete bjørneklør. Men deri tok han helt feil. Den svake yngling nede i sportsredaktionen syntes at trives i den polemiske kamp. Han hadde en egen kjølig ro i sin stil, som var beundringsværdig. Geier kunde manske ikke slaa, men han kunde stikke. Det var den fødte stilistiske fleuretfægter. Og hans mot og dristighet var utenfor al tvil. En dag foreslog redaktøren den nye medarbeider en stilling i den politiske eller utenrikspolitiske redaktion. Men der stødte han paa en uventet motstand. — Politik er mig helt fremmed, sa han frimodigt {{. . .}} Da blir man nødt til at ha en overbevisning. Det ligger ikke for mig. Redaktøren følte sig noget skuffet over svaret. — Er han blit storsnutet, tænkte han, siden han er blit eier av en villa og uavhængig.<noinclude></noinclude> 9y7mcv4cwumhjazekfdoulwtro5timu 104 137027 321014 320650 2026-05-11T23:56:36Z Øystein Tvede 3938 321014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var som om Geier forstod hans tanker. — Jeg er Dem meget taknemlig for Deres gode hensikt med mig, sa han. Men jeg har like fra min første ungdom følt en sterk motvilje mot politikken og alt dens væsen. Det er ikke nogen renslig beskjæftigelse. Et organisert bloksystem med faste partilinjer passer mig ikke. — De taler som en gammel filosof og ikke som en ung mand. Geier smilte. — Jeg har visst aldrig været en ung mand i den forstand De mener. Av og til synes det mig som om jeg har faat gammelmandsstemplet paatrykt like fra fødselen. — Vent bare, sa redaktøren og lo, — til De en dag blir forelsket. Saa gaar den gamle filosof hen og visner. Hvor gammel er De igrunden? — 19 aar. — Aa herregud. De har endnu store overraskelser ivente. En dag kommer en liten smaapike og reviderer hele Deres livssyn. Axel Geier blev sittende tilbake i dype tanker. Han forsøkte at gripe pennen, — men han slap den igjen. Farven kom og gik i det bleke ansigt. En forunderlig uro hadde grepet ham. Han lukket uvilkaarlig øinene. — Forelsket, jeg forelsket, mumlet han. Og frem for hans indre blik dukket der et blondt pikehode med store, klare og smegtende øine. Med en svak stønnen sank hans hode ned mellem hans hænder.<noinclude></noinclude> kf002d2g3znbhsej84x354olxlhaa4e 104 137028 321015 320651 2026-05-12T00:05:25Z Øystein Tvede 3938 321015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XI.}} Karl Johan Pettersen var rykket ind i sit kontor efter endt ferie. Med ham fulgte et par adjutanter og stilheten forvandledes til den uavladelige larm, som energiske fæ gjerne kalder flid, initiativ, og tempo. Sportsredaktørens privatrum lignet ikke noget andet i det store pressepalads. Det var en mellemting av en gymnastiksal og en frisørsalon. Amerikanske lænestoler, speil, kraftprøveapparater, fotografier av Pettersen som skiløper, bokser, seiler, skytter, diskoskaster og kulestøter. Han tok sig godt uti alle de forskjellige sportskostymer. Mandig, velfrisert — likefrem smuk. Men de skrev sig fra en yngre alder og de mange speil fortalte om, at tiden behandler sportsmænd rikeligere med fedt end dem, som holder sig magre ved hjælp av thyroidkapsler, Müllers giktgivende vandsystem eller florissante og fedtavskallende mavekatarrher. Imidlertid — hvad den djerve sportsmand manglet av slankhet, erstattet han med en viss truende pondus, som fyldte i en lænestol og gav autoritet og selvrespekt. — Det er paa tide at vi kom tilbake sa han til sine underordnede. Sportsavdelingen har været temmelig sløi i det sidste. Ikke for det, Geier, De har gjort Deres bedste. Man kan ikke forlange mere av en enkelt mand. Det har jeg ogsaa sagt til chefen. De oversigter, De har skrevet, passer ikke her hos os. Snak og reflektioner har vi nok av. Litterære sportsartikler er en absurditet. Nei, — nu gaar vi over til kjendsgjerninger. Friske og feiende referater. Litt naturbeskrivelse, litt milieu, mange navne, en god<noinclude></noinclude> 3je9l10lorsatnfhck57qmvn2ok7ep9 104 137029 321016 320652 2026-05-12T00:07:20Z Øystein Tvede 3938 321016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vits eller anekdote til krydder og salt. Si mig Olsen, hvad synes De om mit siste referat fra kapseilasen ved Hankø? Fotballeksperten smilte som en ormunge i solskin og fandt frem sine bedste adjektiver til sin overordnedes ære. — Ja, saaledes skal et referat skrives. Eller hvad mener De Geier? Den bleke yngling, som forsvandt mellem sine kraftige kollegers brede rygger, trak sig uvilkaarlig hen til utgangsdøren. Min mening har ingen værdi her i redaktionen, sa han undvikende {{. . .}} Jeg formoder, at alle skriver saa godt, de kan. Denne noget diplomatiske vending fik tordenskyerne til at samles paa Pettersens pande. Der laa ham nogen kraftige ord paa tungen, men han betænkte sig. Han hadde for nogen minutter siden hørt chefen uttale sig om unge Geier paa en maate, der næsten lignet begeistring. Det hadde ærgret ham uhyre og bidraget til den kolde styrt, han hadde git redaktionens junior. — Naa ja, smilte han næsten venlig. Ungdommen har sine egne ideer om dette og hint. Apropos Geier, De har jo arvet siden sist. Ikke ilde; jeg skulde ønske at en eller anden gammel knark ogsaa betænkte mig i sit testamente {{. . .}} Er der ellers nogen nyheter i redaktionen? — Man siger at frøken Fersen skal være kommen paa den sorte tavle, sa Fotball-Olsen ivrig. Karl Johan Pettersen blev med ett helt alvorlig og hans brunblanke ansigt fik et uttryk av ophøiet ædelhet.<noinclude></noinclude> 6twv6dig1jvr2txyo1gh62cs7tbgk2h 104 137030 321017 320653 2026-05-12T00:09:40Z Øystein Tvede 3938 321017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg vil nødig gaa ind paa den affære, sa han og fingret med en manual, der fungerte som brevpresse. Geier, der stod i begrep med at gaa utav døren til sit eget rum, blev staaende paa terskelen og saa forvirret fra den ene til den anden. — Det maa være en misforstaaelse, mumlet han bekymret. Og pludselig gik det op for ham, at det kanske kunde være noget i rygtet. For Mimi Fersen hadde i den siste tid været saa underlig og sørgmodig. Ikke for det, hun var bestandig saa venlig mot ham. Saa klok og god og fin. Den eneste virkelige ven, han hadde i redaktionen. — Hvad er det med frøken Fersen? spurte han næsten haardt. Der blev et øiebliks stilhet. Fotball-Olsen trak paa skuldrene og Pettersen knep de tykke læber sammen som om han vilde laase for en sørgelig hemmelighet. Men tausheten var ham en fremmed egenskap. — Jeg vil ikke si noget ufordelagtig om Mimi Fersen, sa han høtidelig. Hun er en overordentlig dygtig og samvittighetsfuld journalist. Men samtidig er hun — ja hvad skal jeg kalde det — en farlig dame. Kvinderne, kjære Geier, er ofte noksaa merkelige. De skjuler paa en forbausende maate lidenskaper, man ikke skulde tiltænkt dem. Jeg er paa en maate implicert i den begivenhet, som Olsen sigter til. Det hadde ikke været min hensigt at nævne noget om det hele, men i denne kreds føler jeg mig forpligtet til at redegjøre for denne saks beklagelige sammenhæng {{. . .}} Jeg var for en tid siden som mine herrer vet paa seiltur med skibsreder Paalsen og hans forlovede. Like før starten ønsket Mimi Fersens unge søster {{. . .}}<noinclude></noinclude> 0w9cfm06dlki9n2ve4ncekrzvw5l3un 104 137031 321018 320654 2026-05-12T00:13:06Z Øystein Tvede 3938 321018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Signe? mumlet Geier. — Ja netop. En pen pike. Livsglad og freidig som vore Oslodamer flest. Hun blev med os. I tugt og ære. Alt gik sømmelig og smukt for sig. Men da Mimi Fersen fik vite om reisen, blir hun aldeles hysterisk og tar em bil til Drøbak. Hun ankommer dit netop som Pandora passerte for laber bris fra sydvest. Saa leier hun en motorbaat og praier os. Lille Signe var træt og laa og sov i kahytten. Hun forlangte, at søsteren skulde gaa fraborde. Paalsen, som er en sindig og rolig mand og maaske litt forelsket i den lille, negtet koldblodig, at hun var ombord, og da det netop frisknet til, holdt Pandora paa at distansere motorbaaten. Hvad hænder saa? Da Mimi merker, at Paalsen forsøker at gli fra hende, trækker hun en browning og fyrer løs. Kulen gaar like over Paalsens hode. Jeg hadde netop sovnet ind og styrter op ved lyden av skuddet. Den rasende kvinde holdt netop paa smelde løs en gang til. Der var ikke andet at gjøre end at lægge bi. Paalsen krøp ned i cockpiten, og jeg tok roret og forsøkte at tale Mimi tilrette. Imidlertid blev søsteren vækket og ekspedert over i motorbaaten. Den lille satan tok det meget rolig — ja jeg tror næsten det hele moret hende. Det er en god scene for en film, sa hun, da hun forlot os efter at ha trukket den forfærdede Paalsen op av cockpiten. Vi blev enig om ikke at snakke yderligere om affæren, men jeg merker altsaa, at den er kommen ut. Chefen hadde hørt om den og litt til om Mimi Fersens fortid. Han likte det ikke, og jeg er ræd for, at hendes stilling er truet. Man kan jo ikke ha noget at gjøre med et fruentimmer, som gaar omkring og skyter paa skikkelige folk med en svær browning. «Fremtidens»<noinclude></noinclude> 9gibo3590f8k6bae0224slxxhdnuou7 104 137032 321019 320655 2026-05-12T00:13:44Z Øystein Tvede 3938 321019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>anseelse vilde lide ved at ha denslags tomperamentsfulde damer i sin tjeneste. Personlig gjør det mig ondt, men {{. . .}} — Det forstaar vi, sa fotball-Olsen ærbødig, det er jo en kjendt sak, at De og Mimi Fersen {{. . .}} — Jeg tør be Dem ikke nævne noget om dette, avbrøt redaktøren ham heftig, vi sportsmænd utleverer ikke vore kvinder. Men hvad er det som feiler Geier? {{. . .}} Det saa ut som den unge mand skulde besvime. Hans ansigt var hvitt, og han lænet sig til dørkarmen som en, der frygtet for at falde overende. Men pludselig tok han sig sammen. Han løftet hodet. Og de ellers saa klare øine sprutet ild. — Det var en net historie, sa han med skjærende haan. Jeg merker, at det gamle ridderskaps aand endnu ikke er død. Virkelig en god film. En søster som verger en søster, og skibsreder Paalsen paa bunden av cockpiten. — Hvad fanden er det, De mener, buset Pettersen ut. — Jeg mener fremdeles ingenting. Hvad skal en krøpling som jeg mene? Men jeg vil skynde mig og telefonere til blomsterhandler Eitzen og be ham sende Mimi Fersen en bundt dyprøde roser. Han gik. De andre stirret efter ham med det uttryk av taapelighet, som ofte følger med forbløffelse.<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XII.}} Lille Signe Fersen laa paa en makelig sofa i et paradisisk kostyme og læste en roman om en eller anden beduinerhøvdings forelskelse i en eller anden<section end="2"/><noinclude></noinclude> 7yfswniclf030jb7xkjsd3irwic94kj 106 137224 320925 2026-05-11T12:32:22Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 320925 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Den Norske Huusven]] |Undertittel=Et Ugeblad af blandet Indhold og for alle Stænder |Bind=Vol 1 nr 2 |Forfatter=[[Forfatter:Maurits Hansen|Maurits Hansen]] |Oversetter= |Utgiver=Johan Krohn |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1827 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} eglmw9kojb7tl0icegjbtwkg8tf0r3k 320955 320925 2026-05-11T15:44:05Z Øystein Tvede 3938 320955 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Den Norske Huusven]] |Undertittel=Et Ugeblad af blandet Indhold og for alle Stænder |Bind=Vol 1 nr 2–3 |Forfatter=[[Forfatter:Maurits Hansen|Maurits Hansen]] |Oversetter= |Utgiver=Johan Krohn |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1827 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} fh8ob4q9opbhbosoeikhjo4um7mmk3h 320956 320955 2026-05-11T15:46:04Z Øystein Tvede 3938 320956 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Den Norske Huusven]]. Et Ugeblad af blandet Indhold og for alle Stænder |Undertittel= |Bind=Første Halvaargang |Forfatter=[[Forfatter:Maurits Hansen|Maurits Hansen]] |Oversetter= |Utgiver=Johan Krohn |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1827 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} qusd9g3fm90gu12o6u8klw0t2x0167v 320957 320956 2026-05-11T15:50:35Z Øystein Tvede 3938 320957 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Den Norske Huusven]]. Et Ugeblad af blandet Indhold og for alle Stænder |Undertittel= |Bind=N°2 12. desember til n°3 19. desember |Forfatter=[[Forfatter:Maurits Hansen|Maurits Hansen]] |Oversetter= |Utgiver=Johan Krohn |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=Første Halvaargang 1827 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 0x8lwqzkz33jnm4uboy5bxc45ddiozk 320960 320957 2026-05-11T15:52:54Z Øystein Tvede 3938 320960 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Den Norske Huusven]]. Et Ugeblad af blandet Indhold og for alle Stænder |Undertittel= |Bind=n°2 12. desember til n°3 19. desember |Forfatter=[[Forfatter:Maurits Hansen|Maurits Hansen]] |Oversetter= |Utgiver=Johan Krohn |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=første Halvaargang 1827 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} adc84s918xivssxxteiw12h33rzzw8q 320962 320960 2026-05-11T15:56:43Z Øystein Tvede 3938 320962 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Den Norske Huusven]]. Et Ugeblad af blandet Indhold og for alle Stænder |Undertittel= |Bind=n°2 12. desember til n°3 19. desember |Forfatter=[[Forfatter:Maurits Hansen|Maurits Hansen]] |Oversetter= |Utgiver=Johan Krohn |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=første Halvaargang 1827 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 2=n°2_s._2 3=n°2_s._3 4=n°2_s._4 5=n°2_s._5 6=n°2_s._6 7=n°2_s._7 8=n°2_s._8 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} lperifsp98oc9yts86u59gcofad5opu 320965 320962 2026-05-11T15:59:37Z Øystein Tvede 3938 320965 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Den Norske Huusven]]. Et Ugeblad af blandet Indhold og for alle Stænder |Undertittel= |Bind=n°2 12. desember og n°3 19. desember |Forfatter=[[Forfatter:Maurits Hansen|Maurits Hansen]] |Oversetter= |Utgiver=Johan Krohn |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=første Halvaargang 1827 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 2=n°2_s._2 3=n°2_s._3 4=n°2_s._4 5=n°2_s._5 6=n°2_s._6 7=n°2_s._7 8=n°2_s._8 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} hm136c2z5c9py9apulxikw035uuwx7y 106 137225 320926 2026-05-11T12:34:22Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 320926 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Den Norske Huusven]] |Undertittel=Et Ugeblad af blandet Indhold og for alle Stænder |Bind=Vol 1 nr 3 |Forfatter=[[Forfatter:Maurits Hansen|Maurits Hansen]] |Oversetter= |Utgiver=Johan Krohn |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1827 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} fr5s14mihnb2fe555ub45r4qyow3ied 320964 320926 2026-05-11T15:58:51Z Øystein Tvede 3938 320964 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=[[Den Norske Huusven]] |Undertittel=Et Ugeblad af blandet Indhold og for alle Stænder |Bind=Vol 1 nr 3 |Forfatter=[[Forfatter:Maurits Hansen|Maurits Hansen]] |Oversetter= |Utgiver=Johan Krohn |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1827 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 2=n°3_s._2 3=n°3_s._3 4=n°3_s._4 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 5eomqkd4zy2axfnbt5medphjgnozrhn 0 137226 320927 2026-05-11T12:36:44Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{Tidsskrift}} 320927 wikitext text/x-wiki {{Tidsskrift}} prshf6047wl5xs9dch7stexy5jn48qe 104 137227 320938 2026-05-11T13:41:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xx-større|{{sp|Novelle|n}}.}} En Novelle.}} {{---}} {{Stor initial|'''J'''|150%}}eg var netop kommen hjem fra et Besøg i Armengrube med en Fremmed, en Slesviger ved Navn {{sp|Marti|n}}, der var mig anbefalet; og en Smule trætte men i en munter Stemning rykkede vi Begge med vore dampende Piber sammen om Thebordet med et Par af mine Naboer, som jeg havde bedet om at holde Hr. Martin, hvem jeg før ikke personlig havde kjendt, med Selskab, og som allerede havde ventet os en halv Timestid. I Hr. Martin fandt vi Alle en ret behagelig Selskabsmand; og den Interesse, hvormed han greb Alt, hvad der vedkom Norge og Norges Constitution, kunde ikke Andet end vække vor Velvillie for Udlændingen, en vakker Mand paa henved de Halv treds. Samtalen løb let og frit hen over de forskjelligste Gjenstande, og Ingen havde Lyst at tage Kaartet. ”Tillykke med Huusvennen!” tog i en Pause En af Selskabet Ordet. ”Lad mig nu see, du giver os mange originale Fortællinger og Noveller; for Tydsk kan vi selv læse.–” Jeg satte et meget betænkeligt Ansigt op og tilføiede i et temmelig søgt Ordspil, at Noveller og Pandecter forbydes bedre end Noveller og Grammatiker. Hr. Martin bemærkede i Samtalens Løb, at en Digter ikke skulde savne Stof til Fortællinger, naar han med behørig Diseretion vilde behandle mangen af ham selv elleraf hans Bekjendtere oplevet Tildragelse, og at disse Fortællinger letteligen vilde antage Novellens Charakteer, hvis han opsøgte saadanne Tildragelser, som han mindedes fra Barne–aarene, da det Ubestemte i Omridsene her vilde give Phantasien frit Spil. Uvilkaarlig lod jeg mig ved denne Bemærkning hensætte i mine tidligere Dage, og en Mængde uvisse Erindringer glede som magiske Skyggebilleder fordi min Sjel. – ”Naa! er Novellen snart færdig?” tog leende en Nabo Ordet, i det han stødte sit Punschglas hen imod mit. Jeg tilstod undskyldende min Adspredelse, at jeg virkelig havde tabt mig i Erindringen om en Begivenhed fra mine Barne-aar, af hvilken der maaskee lod sig danne en liden Fortælling. Man opfordrede mig til at meddele mit Drømmesyn, og jeg kunde ikke afslaae Selskabet dets eenstemmieg Begjering – men tog saaledes tilorde. ”Dersom De vente at faae en Novelle at høre fix og færdig, mine Venner, saa gjøre de Dem selv og mig Uret ved en Forventning, som ei vil vorde opfyldt. Det er kun et formeenligt Stof til en Novelle, jeg har at meddele, – et Stof, som jeg har optaget aldeles passiv i min Erindring, og som, hvis det engang lykkes mig at bearbeide det, vist trænger til megen Understøttelse af den skabende Phantasie. Altsaa til Sagen! I en af Norges vakreste Smaabyer henlevede jeg de lystige Drenge-aar. Elven skrider stærk men uden Bølger ned igjennem den venlige Række af mestendeels hvidmalede Bygninger, der dog halv beskygges af den Rad Søboder, som krandse Bredderne. Det travle Handelsliv og den glade Sømandstummel opliver Øst- og Vest-siden af Byen. En vis fiin Cultur fra de hvide Bygningers Beboere løber saa venlig sammen med Søgutternes fri Livlighed, at den paa Menneskelivet forstandige Iagttager maa yde dette Sted sit udeelte Bifald, menden lykkelige, uerfarne Barnealder, ubevidst i sit jublende Glædesliv, give hiint Bifald en inderlig Styrke. Thi hvor det er som det bør med de Voxnes Liv, der er Barneverdenen lykkelig.- For mig havde Ugen regelmæssigen syv sorgfrie, muntre Dage; men iblandt dem prunkede naturligviis Søndagen med en ganske egen Herlighed. Da kom Trøien paa med de mange Rader blanke, toppede Knapper, Skoene med ziirlige Silkesløifer og Søndagscacheten. Saadant Hvedebrød, som det, min elskelige Moder bar ind til os, spiser jeg ikke mere,- og saadan en<noinclude><references/></noinclude> k4cx8w15bstux7q1j2xx050xa7q8gul 320966 320938 2026-05-11T16:04:01Z Øystein Tvede 3938 320966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xx-større|{{sp|Novelle|n}}.}} En Novelle.}} {{---}} {{Stor initial|'''J'''|150%}}eg var netop kommen hjem fra et Besøg i Armengrube med en Fremmed, en Slesviger ved Navn {{sp|Marti|n}}, der var mig anbefalet; og en Smule trætte men i en munter Stemning rykkede vi Begge med vore dampende Piber sammen om Thebordet med et Par af mine Naboer, som jeg havde bedet om at holde Hr. Martin, hvem jeg før ikke personlig havde kjendt, med Selskab, og som allerede havde ventet os en halv Timestid. I Hr. Martin fandt vi Alle en ret behagelig Selskabsmand; og den Interesse, hvormed han greb Alt, hvad der vedkom Norge og Norges Constitution, kunde ikke Andet end vække vor Velvillie for Udlændingen, en vakker Mand paa henved de Halv treds. Samtalen løb let og frit hen over de forskjelligste Gjenstande, og Ingen havde Lyst at tage Kaartet. ”Tillykke med Huusvennen!” tog i en Pause En af Selskabet Ordet. ”Lad mig nu see, du giver os mange originale Fortællinger og Noveller; for Tydsk kan vi selv læse.–” Jeg satte et meget betænkeligt Ansigt op og tilføiede i et temmelig søgt Ordspil, at Noveller og Pandecter forbydes bedre end Noveller og Grammatiker. Hr. Martin bemærkede i Samtalens Løb, at en Digter ikke skulde savne Stof til Fortællinger, naar han med behørig Diseretion vilde behandle mangen af ham selv elleraf hans Bekjendtere oplevet Tildragelse, og at disse Fortællinger letteligen vilde antage Novellens Charakteer, hvis han opsøgte saadanne Tildragelser, som han mindedes fra Barne–aarene, da det Ubestemte i Omridsene her vilde give Phantasien frit Spil. Uvilkaarlig lod jeg mig ved denne Bemærkning hensætte i mine tidligere Dage, og en Mængde uvisse Erindringer glede som magiske Skyggebilleder fordi min Sjel. – ”Naa! er Novellen snart færdig?” tog leende en Nabo Ordet, i det han stødte sit Punschglas hen imod mit. Jeg tilstod undskyldende min Adspredelse, at jeg virkelig havde tabt mig i Erindringen om en Begivenhed fra mine Barne-aar, af hvilken der maaskee lod sig danne en liden Fortælling. Man opfordrede mig til at meddele mit Drømmesyn, og jeg kunde ikke afslaae Selskabet dets eenstemmieg Begjering – men tog saaledes tilorde. ”Dersom De vente at faae en Novelle at høre fix og færdig, mine Venner, saa gjøre de Dem selv og mig Uret ved en Forventning, som ei vil vorde opfyldt. Det er kun et formeenligt Stof til en Novelle, jeg har at meddele, – et Stof, som jeg har optaget aldeles passiv i min Erindring, og som, hvis det engang lykkes mig at bearbeide det, vist trænger til megen Understøttelse af den skabende Phantasie. Altsaa til Sagen! I en af Norges vakreste Smaabyer henlevede jeg de lystige Drenge-aar. Elven skrider stærk men uden Bølger ned igjennem den venlige Række af mestendeels hvidmalede Bygninger, der dog halv beskygges af den Rad Søboder, som krandse Bredderne. Det travle Handelsliv og den glade Sømandstummel opliver Øst- og Vest-siden af Byen. En vis fiin Cultur fra de hvide Bygningers Beboere løber saa venlig sammen med Søgutternes fri Livlighed, at den paa Menneskelivet forstandige Iagttager maa yde dette Sted sit udeelte Bifald, menden lykkelige, uerfarne Barnealder, ubevidst i sit jublende Glædesliv, give hiint Bifald en inderlig Styrke. Thi hvor det er som det bør med de Voxnes Liv, der er Barneverdenen lykkelig. – For mig havde Ugen regelmæssigen syv sorgfrie, muntre Dage; men iblandt dem prunkede naturligviis Søndagen med en ganske egen Herlighed. Da kom Trøien paa med de mange Rader blanke, toppede Knapper, Skoene med ziirlige Silkesløifer og Søndagscacheten. Saadant Hvedebrød, som det, min elskelige Moder bar ind til os, spiser jeg ikke mere,– og saadan en<noinclude><references/></noinclude> dkx0rphrzhe9ehz8nref074bf78ubpu 320969 320966 2026-05-11T16:22:31Z Øystein Tvede 3938 320969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Den Norske Husven.jpg|500px|center]] {{c|{{xx-større|{{sp|Novelle|n}}.}} En Novelle.}} {{---}} {{Stor initial|'''J'''|150%}}eg var netop kommen hjem fra et Besøg i Armengrube med en Fremmed, en Slesviger ved Navn {{sp|Marti|n}}, der var mig anbefalet; og en Smule trætte men i en munter Stemning rykkede vi Begge med vore dampende Piber sammen om Thebordet med et Par af mine Naboer, som jeg havde bedet om at holde Hr. Martin, hvem jeg før ikke personlig havde kjendt, med Selskab, og som allerede havde ventet os en halv Timestid. I Hr. Martin fandt vi Alle en ret behagelig Selskabsmand; og den Interesse, hvormed han greb Alt, hvad der vedkom Norge og Norges Constitution, kunde ikke Andet end vække vor Velvillie for Udlændingen, en vakker Mand paa henved de Halv treds. Samtalen løb let og frit hen over de forskjelligste Gjenstande, og Ingen havde Lyst at tage Kaartet. ”Tillykke med Huusvennen!” tog i en Pause En af Selskabet Ordet. ”Lad mig nu see, du giver os mange originale Fortællinger og Noveller; for Tydsk kan vi selv læse.–” Jeg satte et meget betænkeligt Ansigt op og tilføiede i et temmelig søgt Ordspil, at Noveller og Pandecter forbydes bedre end Noveller og Grammatiker. Hr. Martin bemærkede i Samtalens Løb, at en Digter ikke skulde savne Stof til Fortællinger, naar han med behørig Diseretion vilde behandle mangen af ham selv elleraf hans Bekjendtere oplevet Tildragelse, og at disse Fortællinger letteligen vilde antage Novellens Charakteer, hvis han opsøgte saadanne Tildragelser, som han mindedes fra Barne–aarene, da det Ubestemte i Omridsene her vilde give Phantasien frit Spil. Uvilkaarlig lod jeg mig ved denne Bemærkning hensætte i mine tidligere Dage, og en Mængde uvisse Erindringer glede som magiske Skyggebilleder fordi min Sjel. – ”Naa! er Novellen snart færdig?” tog leende en Nabo Ordet, i det han stødte sit Punschglas hen imod mit. Jeg tilstod undskyldende min Adspredelse, at jeg virkelig havde tabt mig i Erindringen om en Begivenhed fra mine Barne-aar, af hvilken der maaskee lod sig danne en liden Fortælling. Man opfordrede mig til at meddele mit Drømmesyn, og jeg kunde ikke afslaae Selskabet dets eenstemmieg Begjering – men tog saaledes tilorde. ”Dersom De vente at faae en Novelle at høre fix og færdig, mine Venner, saa gjøre de Dem selv og mig Uret ved en Forventning, som ei vil vorde opfyldt. Det er kun et formeenligt Stof til en Novelle, jeg har at meddele, – et Stof, som jeg har optaget aldeles passiv i min Erindring, og som, hvis det engang lykkes mig at bearbeide det, vist trænger til megen Understøttelse af den skabende Phantasie. Altsaa til Sagen! I en af Norges vakreste Smaabyer henlevede jeg de lystige Drenge-aar. Elven skrider stærk men uden Bølger ned igjennem den venlige Række af mestendeels hvidmalede Bygninger, der dog halv beskygges af den Rad Søboder, som krandse Bredderne. Det travle Handelsliv og den glade Sømandstummel opliver Øst- og Vest-siden af Byen. En vis fiin Cultur fra de hvide Bygningers Beboere løber saa venlig sammen med Søgutternes fri Livlighed, at den paa Menneskelivet forstandige Iagttager maa yde dette Sted sit udeelte Bifald, menden lykkelige, uerfarne Barnealder, ubevidst i sit jublende Glædesliv, give hiint Bifald en inderlig Styrke. Thi hvor det er som det bør med de Voxnes Liv, der er Barneverdenen lykkelig. – For mig havde Ugen regelmæssigen syv sorgfrie, muntre Dage; men iblandt dem prunkede naturligviis Søndagen med en ganske egen Herlighed. Da kom Trøien paa med de mange Rader blanke, toppede Knapper, Skoene med ziirlige Silkesløifer og Søndagscacheten. Saadant Hvedebrød, som det, min elskelige Moder bar ind til os, spiser jeg ikke mere,– og saadan en<noinclude><references/></noinclude> 5ue3phuzkcrdxsmysirluatbs5wci7i 320970 320969 2026-05-11T16:28:56Z Øystein Tvede 3938 320970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Den Norske Husven.jpg|500px|center]] {{c|{{xx-større|{{sp|Novelle|n}}.}} En Novelle.}} {{---}} {{Stor initial|'''J'''|150%}}eg var netop kommen hjem fra et Besøg i Armengrube med en Fremmed, en Slesviger ved Navn {{sp|Marti|n}}, der var mig anbefalet; og en Smule trætte men i en munter Stemning rykkede vi Begge med vore dampende Piber sammen om Thebordet med et Par af mine Naboer, som jeg havde bedet om at holde Hr. Martin, hvem jeg før ikke personlig havde kjendt, med Selskab, og som allerede havde ventet os en halv Timestid. I Hr. Martin fandt vi Alle en ret behagelig Selskabsmand; og den Interesse, hvormed han greb Alt, hvad der vedkom Norge og Norges Constitution, kunde ikke Andet end vække vor Velvillie for Udlændingen, en vakker Mand paa henved de Halv treds. Samtalen løb let og frit hen over de forskjelligste Gjenstande, og Ingen havde Lyst at tage Kaartet. ”Tillykke med Huusvennen!” tog i en Pause En af Selskabet Ordet. ”Lad mig nu see, du giver os mange originale Fortællinger og Noveller; for Tydsk kan vi selv læse. –” Jeg satte et meget betænkeligt Ansigt op og tilføiede i et temmelig søgt Ordspil, at Noveller og Pandecter forbydes bedre end Noveller og Grammatiker. Hr. Martin bemærkede i Samtalens Løb, at en Digter ikke skulde savne Stof til Fortællinger, naar han med behørig Diseretion vilde behandle mangen af ham selv elleraf hans Bekjendtere oplevet Tildragelse, og at disse Fortællinger letteligen vilde antage Novellens Charakteer, hvis han opsøgte saadanne Tildragelser, som han mindedes fra Barne–aarene, da det Ubestemte i Omridsene her vilde give Phantasien frit Spil. Uvilkaarlig lod jeg mig ved denne Bemærkning hensætte i mine tidligere Dage, og en Mængde uvisse Erindringer glede som magiske Skyggebilleder fordi min Sjel. – ”Naa! er Novellen snart færdig?” tog leende en Nabo Ordet, i det han stødte sit Punschglas hen imod mit. Jeg tilstod undskyldende min Adspredelse, at jeg virkelig havde tabt mig i Erindringen om en Begivenhed fra mine Barne-aar, af hvilken der maaskee lod sig danne en liden Fortælling. Man opfordrede mig til at meddele mit Drømmesyn, og jeg kunde ikke afslaae Selskabet dets eenstemmieg Begjering – men tog saaledes tilorde. ”Dersom De vente at faae en Novelle at høre fix og færdig, mine Venner, saa gjøre de Dem selv og mig Uret ved en Forventning, som ei vil vorde opfyldt. Det er kun et formeenligt Stof til en Novelle, jeg har at meddele, – et Stof, som jeg har optaget aldeles passiv i min Erindring, og som, hvis det engang lykkes mig at bearbeide det, vist trænger til megen Understøttelse af den skabende Phantasie. Altsaa til Sagen! I en af Norges vakreste Smaabyer henlevede jeg de lystige Drenge-aar. Elven skrider stærk men uden Bølger ned igjennem den venlige Række af mestendeels hvidmalede Bygninger, der dog halv beskygges af den Rad Søboder, som krandse Bredderne. Det travle Handelsliv og den glade Sømandstummel opliver Øst- og Vest-siden af Byen. En vis fiin Cultur fra de hvide Bygningers Beboere løber saa venlig sammen med Søgutternes fri Livlighed, at den paa Menneskelivet forstandige Iagttager maa yde dette Sted sit udeelte Bifald, menden lykkelige, uerfarne Barnealder, ubevidst i sit jublende Glædesliv, give hiint Bifald en inderlig Styrke. Thi hvor det er som det bør med de Voxnes Liv, der er Barneverdenen lykkelig. – For mig havde Ugen regelmæssigen syv sorgfrie, muntre Dage; men iblandt dem prunkede naturligviis Søndagen med en ganske egen Herlighed. Da kom Trøien paa med de mange Rader blanke, toppede Knapper, Skoene med ziirlige Silkesløifer og Søndagscacheten. Saadant Hvedebrød, som det, min elskelige Moder bar ind til os, spiser jeg ikke mere,– og saadan en<noinclude><references/></noinclude> 2fc1k3ma27qn5pc6e1clb6anmdhaiz6 320973 320970 2026-05-11T16:35:33Z Øystein Tvede 3938 320973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Den Norske Husven.jpg|500px|center]] {{c|{{xx-større|{{sp|Novelle|n}}.}} En Novelle.}} {{---}} {{Stor initial|'''J'''|150%}}eg var netop kommen hjem fra et Besøg i Armengrube med en Fremmed, en Slesviger ved Navn {{sp|Marti|n}}, der var mig anbefalet; og en Smule trætte men i en munter Stemning rykkede vi Begge med vore dampende Piber sammen om Thebordet med et Par af mine Naboer, som jeg havde bedet om at holde Hr. Martin, hvem jeg før ikke personlig havde kjendt, med Selskab, og som allerede havde ventet os en halv Timestid. I Hr. Martin fandt vi Alle en ret behagelig Selskabsmand; og den Interesse, hvormed han greb Alt, hvad der vedkom Norge og Norges Constitution, kunde ikke Andet end vække vor Velvillie for Udlændingen, en vakker Mand paa henved de Halv treds. Samtalen løb let og frit hen over de forskjelligste Gjenstande, og Ingen havde Lyst at tage Kaartet. ”Tillykke med Huusvennen!” tog i en Pause En af Selskabet Ordet. ”Lad mig nu see, du giver os mange originale Fortællinger og Noveller; for Tydsk kan vi selv læse. –” Jeg satte et meget betænkeligt Ansigt op og tilføiede i et temmelig søgt Ordspil, at Noveller og Pandecter forbydes bedre end Noveller og Grammatiker. Hr. Martin bemærkede i Samtalens Løb, at en Digter ikke skulde savne Stof til Fortællinger, naar han med behørig Diseretion vilde behandle mangen af ham selv elleraf hans Bekjendtere oplevet Tildragelse, og at disse Fortællinger letteligen vilde antage Novellens Charakteer, hvis han opsøgte saadanne Tildragelser, som han mindedes fra Barne-aarene, da det Ubestemte i Omridsene her vilde give Phantasien frit Spil. Uvilkaarlig lod jeg mig ved denne Bemærkning hensætte i mine tidligere Dage, og en Mængde uvisse Erindringer glede som magiske Skyggebilleder fordi min Sjel. – ”Naa! er Novellen snart færdig?” tog leende en Nabo Ordet, i det han stødte sit Punschglas hen imod mit. Jeg tilstod undskyldende min Adspredelse, at jeg virkelig havde tabt mig i Erindringen om en Begivenhed fra mine Barne-aar, af hvilken der maaskee lod sig danne en liden Fortælling. Man opfordrede mig til at meddele mit Drømmesyn, og jeg kunde ikke afslaae Selskabet dets eenstemmieg Begjering – men tog saaledes tilorde. ”Dersom De vente at faae en Novelle at høre fix og færdig, mine Venner, saa gjøre de Dem selv og mig Uret ved en Forventning, som ei vil vorde opfyldt. Det er kun et formeenligt Stof til en Novelle, jeg har at meddele, – et Stof, som jeg har optaget aldeles passiv i min Erindring, og som, hvis det engang lykkes mig at bearbeide det, vist trænger til megen Understøttelse af den skabende Phantasie. Altsaa til Sagen! I en af Norges vakreste Smaabyer henlevede jeg de lystige Drenge-aar. Elven skrider stærk men uden Bølger ned igjennem den venlige Række af mestendeels hvidmalede Bygninger, der dog halv beskygges af den Rad Søboder, som krandse Bredderne. Det travle Handelsliv og den glade Sømandstummel opliver Øst- og Vest-siden af Byen. En vis fiin Cultur fra de hvide Bygningers Beboere løber saa venlig sammen med Søgutternes fri Livlighed, at den paa Menneskelivet forstandige Iagttager maa yde dette Sted sit udeelte Bifald, menden lykkelige, uerfarne Barnealder, ubevidst i sit jublende Glædesliv, give hiint Bifald en inderlig Styrke. Thi hvor det er som det bør med de Voxnes Liv, der er Barneverdenen lykkelig. – For mig havde Ugen regelmæssigen syv sorgfrie, muntre Dage; men iblandt dem prunkede naturligviis Søndagen med en ganske egen Herlighed. Da kom Trøien paa med de mange Rader blanke, toppede Knapper, Skoene med ziirlige Silkesløifer og Søndagscacheten. Saadant Hvedebrød, som det, min elskelige Moder bar ind til os, spiser jeg ikke mere,– og saadan en<noinclude><references/></noinclude> ottg2w9ivfmvee14qco4abinjk31sba 320974 320973 2026-05-11T16:36:29Z Øystein Tvede 3938 320974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Den Norske Husven.jpg|500px|center]] {{c|{{xx-større|{{sp|Novelle|n}}.}} En Novelle.}} {{---}} {{Stor initial|'''J'''|150%}}eg var netop kommen hjem fra et Besøg i Armengrube med en Fremmed, en Slesviger ved Navn {{sp|Marti|n}}, der var mig anbefalet; og en Smule trætte men i en munter Stemning rykkede vi Begge med vore dampende Piber sammen om Thebordet med et Par af mine Naboer, som jeg havde bedet om at holde Hr. Martin, hvem jeg før ikke personlig havde kjendt, med Selskab, og som allerede havde ventet os en halv Timestid. I Hr. Martin fandt vi Alle en ret behagelig Selskabsmand; og den Interesse, hvormed han greb Alt, hvad der vedkom Norge og Norges Constitution, kunde ikke Andet end vække vor Velvillie for Udlændingen, en vakker Mand paa henved de Halv treds. Samtalen løb let og frit hen over de forskjelligste Gjenstande, og Ingen havde Lyst at tage Kaartet. ”Tillykke med Huusvennen!” tog i en Pause En af Selskabet Ordet. ”Lad mig nu see, du giver os mange originale Fortællinger og Noveller; for Tydsk kan vi selv læse. –” Jeg satte et meget betænkeligt Ansigt op og tilføiede i et temmelig søgt Ordspil, at Noveller og Pandecter forbydes bedre end Noveller og Grammatiker. Hr. Martin bemærkede i Samtalens Løb, at en Digter ikke skulde savne Stof til Fortællinger, naar han med behørig Diseretion vilde behandle mangen af ham selv elleraf hans Bekjendtere oplevet Tildragelse, og at disse Fortællinger letteligen vilde antage Novellens Charakteer, hvis han opsøgte saadanne Tildragelser, som han mindedes fra Barne-aarene, da det Ubestemte i Omridsene her vilde give Phantasien frit Spil. Uvilkaarlig lod jeg mig ved denne Bemærkning hensætte i mine tidligere Dage, og en Mængde uvisse Erindringer glede som magiske Skyggebilleder fordi min Sjel. – ”Naa! er Novellen snart færdig?” tog leende en Nabo Ordet, i det han stødte sit Punschglas hen imod mit. Jeg tilstod undskyldende min Adspredelse, at jeg virkelig havde tabt mig i Erindringen om en Begivenhed fra mine Barne-aar, af hvilken der maaskee lod sig danne en liden Fortælling. Man opfordrede mig til at meddele mit Drømmesyn, og jeg kunde ikke afslaae Selskabet dets eenstemmieg Begjering – men tog saaledes tilorde. ”Dersom De vente at faae en Novelle at høre fix og færdig, mine Venner, saa gjøre de Dem selv og mig Uret ved en Forventning, som ei vil vorde opfyldt. Det er kun et formeenligt Stof til en Novelle, jeg har at meddele, – et Stof, som jeg har optaget aldeles passiv i min Erindring, og som, hvis det engang lykkes mig at bearbeide det, vist trænger til megen Understøttelse af den skabende Phantasie. Altsaa til Sagen! I en af Norges vakreste Smaabyer henlevede jeg de lystige Drenge-aar. Elven skrider stærk men uden Bølger ned igjennem den venlige Række af mestendeels hvidmalede Bygninger, der dog halv beskygges af den Rad Søboder, som krandse Bredderne. Det travle Handelsliv og den glade Sømandstummel opliver Øst- og Vest-siden af Byen. En vis fiin Cultur fra de hvide Bygningers Beboere løber saa venlig sammen med Søgutternes fri Livlighed, at den paa Menneskelivet forstandige Iagttager maa yde dette Sted sit udeelte Bifald, menden lykkelige, uerfarne Barnealder, ubevidst i sit jublende Glædesliv, give hiint Bifald en inderlig Styrke. Thi hvor det er som det bør med de Voxnes Liv, der er Barneverdenen lykkelig. – For mig havde Ugen regelmæssigen syv sorgfrie, muntre Dage; men iblandt dem prunkede naturligviis Søndagen med en ganske egen Herlighed. Da kom Trøien paa med de mange Rader blanke, toppede Knapper, Skoene med ziirlige Silkesløifer og Søndagscacheten. Saadant Hvedebrød, som det, min elskelige Moder bar ind til os, spiser jeg ikke mere, – og saadan en<noinclude><references/></noinclude> j07waug3v4rvk8orsevf7fwlwg1x3mm 104 137228 320939 2026-05-11T14:06:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>festlig Vandring til Kirken oplever jeg ikke igjen. Men ti til tolv Søndage i Aaret vare mindre fornøielige end de øvrige; thi omtrent saa ofte spiste den gamle, underlige Jomfru {{sp|Sars}} Kjødsuppe hos os, og hendes stille, uhyggelige Væsen frembragte en næsten trykkende Alvorlighed i den hele Familie. Saa gjerne jeg ellers gik et Erinde i Byen, saa nødig overtog jeg den sædvanlige Forretning, paa de ovennævnte Søndage at invitere Jomfru {{sp|Sars}}. – Klokken ni om Morgenen var jeg da gjerne ved hendes Dør, og fremsagde den vel indstuderede Indbydelsesformular. Jomfruen kom mig et Par Skridt imøde og satte sit alvorlige Ansigt i en saa spørgende Form, som hun aldeles ikke kunde gjette mit Erinde. Naar hun da i sin smudsige Nattrøie og Natkappe bøiede det kalkhvide Ansigt ned imod mig, og jeg efter min Instrux skulde see lige op, og mit Blik mødte hendes skarpe, sorte Øie: kom jeg gjerne ud af Concepterne. Ængstelig ventede jeg ved Døren, indtil hun langsomt havde trukket den store Dragkisteskuffe ud, og hendes tørre Haand havde rakt mig Honningkagen med Alphabethet paa, der glindsede af Hornliim; og i to Spring var jeg igjen paa Gaden, og bed ikke engang et A af min Kage, førend jeg var omkring Hjørnet. Klokken tolv præcis holt vor gamle Kariol for Gadedøren, og med langsomme men fjederlette Trin svævede den høie, magre Skabning op ad de brede Gadedørstrin, og neiede stivt og med et underligt koldt Smiil for min Moder, som med den hende egne Hjertelighed rakte den Indtrædende Haanden. Vor gamle snille Klokker, som logerede hos mine Forældre, underholdt Jomfruen før Bordet med Bemærkninger over Veir og Føre, over Kirkefolkenes Antal og over Tavlepengenes Forringelse, og vi Børn, som skulde være tilstede ved Spisetid, stode som naglede til Væggen. Nu kom Suppen ind, og – Dog, jeg hverken kan eller vil fremstille, den hele ensformige Session. Kun maa jeg bemærke som Paafaldende, at vi Børn bestandig holdt os inde den hele Dag, da vi dog saa lidet vidste af Tvang. Sikkert har det ængstende, blege Væsen havt noget Tiltrækkende for os, der holdt os i Nærheden af hende. Under Caffeens langsomme Nydelse begyndte gjerne Jomfru {{sp|Sars}} at blive noget muntrere, og fortalte da ofte Et og Andet fra sine unge Dage, hvortil vi lyttede som til Eventyr. Og ved hendes sene, høitidelige Tale, ved det Afbrudte i Fortællingen, fik selv de ubetydeligste Gjenstande et mystisk Anstrøg. Sjelden gik imidlertid en saadan Eftermiddag hen, uden at Jomfruen jo ofte blev bragt ud af sit gode Lune. Thi der vare hundrede Ting, som hun havde Afsky for. Saaledes erindrer jeg iblandt Andet, at hun ikke kunde udstaae Duften af Violer. Jeg havde engang udstaferet min Søster med en Bouquet af disse Vaarens Førstefødte, og hun stillede sig tilfældigviis bag den gamle Dames Stol. Strax begyndte Denne at blegne; Sveden brast ud paa hendes Pan de, hun vendte sig forfærdet om og styrtede, da hun fik Øie paa Blomsterne, hen imod det stakkets Barn, som skrigende tog Flugten til Moderens Favn. Imidkertid kom Jomfru {{sp|Sars}}snart til sig selv og søgte med ængstelig Venlighed at berolige den Lille og bringe den hele Scene i Forglemmelse. – Tamarinther taalte hun ikke at see. De opvakte i høi Grad hendes Vemmelse. Vi Børn, der brugte Tamarinthstene til Spillepenge og havde et stort Forraad af dem, maatte derfor altid see efter paa Gulve og i Vinduer om alle vare bortrøddede, saasnart vi ventede Jomfru {{sp|Sars}}. Endelig hadede hun Hunde, og vor kjere Pudel maatte strax paa Dør, naar hun kom. Derimod var det et af de første Spørgsmaale: ”Hvorledes lever Puus?” eller det hedte: ”Lad mig see Eders Katunger, Børn!” Lad mig ikke trætte dem med flere Hverdagstræk, der imidlertid ere de eneste, hvorved jeg nogenledes kan betegne dette Væsens Individualitet. Jeg vil da skride til den Begivenhed, der har præget<noinclude><references/></noinclude> snd0m96v7ak6c8nqo0gsqzazhfui2v4 320971 320939 2026-05-11T16:29:55Z Øystein Tvede 3938 320971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>festlig Vandring til Kirken oplever jeg ikke igjen. Men ti til tolv Søndage i Aaret vare mindre fornøielige end de øvrige; thi omtrent saa ofte spiste den gamle, underlige Jomfru {{sp|Sar|s}} Kjødsuppe hos os, og hendes stille, uhyggelige Væsen frembragte en næsten trykkende Alvorlighed i den hele Familie. Saa gjerne jeg ellers gik et Erinde i Byen, saa nødig overtog jeg den sædvanlige Forretning, paa de ovennævnte Søndage at invitere Jomfru {{sp|Sar|s}}. – Klokken ni om Morgenen var jeg da gjerne ved hendes Dør, og fremsagde den vel indstuderede Indbydelsesformular. Jomfruen kom mig et Par Skridt imøde og satte sit alvorlige Ansigt i en saa spørgende Form, som hun aldeles ikke kunde gjette mit Erinde. Naar hun da i sin smudsige Nattrøie og Natkappe bøiede det kalkhvide Ansigt ned imod mig, og jeg efter min Instrux skulde see lige op, og mit Blik mødte hendes skarpe, sorte Øie: kom jeg gjerne ud af Concepterne. Ængstelig ventede jeg ved Døren, indtil hun langsomt havde trukket den store Dragkisteskuffe ud, og hendes tørre Haand havde rakt mig Honningkagen med Alphabethet paa, der glindsede af Hornliim; og i to Spring var jeg igjen paa Gaden, og bed ikke engang et A af min Kage, førend jeg var omkring Hjørnet. Klokken tolv præcis holt vor gamle Kariol for Gadedøren, og med langsomme men fjederlette Trin svævede den høie, magre Skabning op ad de brede Gadedørstrin, og neiede stivt og med et underligt koldt Smiil for min Moder, som med den hende egne Hjertelighed rakte den Indtrædende Haanden. Vor gamle snille Klokker, som logerede hos mine Forældre, underholdt Jomfruen før Bordet med Bemærkninger over Veir og Føre, over Kirkefolkenes Antal og over Tavlepengenes Forringelse, og vi Børn, som skulde være tilstede ved Spisetid, stode som naglede til Væggen. Nu kom Suppen ind, og – Dog, jeg hverken kan eller vil fremstille, den hele ensformige Session. Kun maa jeg bemærke som Paafaldende, at vi Børn bestandig holdt os inde den hele Dag, da vi dog saa lidet vidste af Tvang. Sikkert har det ængstende, blege Væsen havt noget Tiltrækkende for os, der holdt os i Nærheden af hende. Under Caffeens langsomme Nydelse begyndte gjerne Jomfru {{sp|Sar|s}} at blive noget muntrere, og fortalte da ofte Et og Andet fra sine unge Dage, hvortil vi lyttede som til Eventyr. Og ved hendes sene, høitidelige Tale, ved det Afbrudte i Fortællingen, fik selv de ubetydeligste Gjenstande et mystisk Anstrøg. Sjelden gik imidlertid en saadan Eftermiddag hen, uden at Jomfruen jo ofte blev bragt ud af sit gode Lune. Thi der vare hundrede Ting, som hun havde Afsky for. Saaledes erindrer jeg iblandt Andet, at hun ikke kunde udstaae Duften af Violer. Jeg havde engang udstaferet min Søster med en Bouquet af disse Vaarens Førstefødte, og hun stillede sig tilfældigviis bag den gamle Dames Stol. Strax begyndte Denne at blegne; Sveden brast ud paa hendes Pan de, hun vendte sig forfærdet om og styrtede, da hun fik Øie paa Blomsterne, hen imod det stakkets Barn, som skrigende tog Flugten til Moderens Favn. Imidkertid kom Jomfru {{sp|Sar|s}}snart til sig selv og søgte med ængstelig Venlighed at berolige den Lille og bringe den hele Scene i Forglemmelse. – Tamarinther taalte hun ikke at see. De opvakte i høi Grad hendes Vemmelse. Vi Børn, der brugte Tamarinthstene til Spillepenge og havde et stort Forraad af dem, maatte derfor altid see efter paa Gulve og i Vinduer om alle vare bortrøddede, saasnart vi ventede Jomfru {{sp|Sar|s}}. Endelig hadede hun Hunde, og vor kjere Pudel maatte strax paa Dør, naar hun kom. Derimod var det et af de første Spørgsmaale: ”Hvorledes lever Puus?” eller det hedte: ”Lad mig see Eders Katunger, Børn!” Lad mig ikke trætte dem med flere Hverdagstræk, der imidlertid ere de eneste, hvorved jeg nogenledes kan betegne dette Væsens Individualitet. Jeg vil da skride til den Begivenhed, der har præget<noinclude><references/></noinclude> 1xzsj2vlz8zzwecwyhkwr7fkkjrzlj7 320975 320971 2026-05-11T16:37:21Z Øystein Tvede 3938 320975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>festlig Vandring til Kirken oplever jeg ikke igjen. Men ti til tolv Søndage i Aaret vare mindre fornøielige end de øvrige; thi omtrent saa ofte spiste den gamle, underlige Jomfru {{sp|Sar|s}} Kjødsuppe hos os, og hendes stille, uhyggelige Væsen frembragte en næsten trykkende Alvorlighed i den hele Familie. Saa gjerne jeg ellers gik et Erinde i Byen, saa nødig overtog jeg den sædvanlige Forretning, paa de ovennævnte Søndage at invitere Jomfru {{sp|Sar|s}}. – Klokken ni om Morgenen var jeg da gjerne ved hendes Dør, og fremsagde den vel indstuderede Indbydelsesformular. Jomfruen kom mig et Par Skridt imøde og satte sit alvorlige Ansigt i en saa spørgende Form, som hun aldeles ikke kunde gjette mit Erinde. Naar hun da i sin smudsige Nattrøie og Natkappe bøiede det kalkhvide Ansigt ned imod mig, og jeg efter min Instrux skulde see lige op, og mit Blik mødte hendes skarpe, sorte Øie: kom jeg gjerne ud af Concepterne. Ængstelig ventede jeg ved Døren, indtil hun langsomt havde trukket den store Dragkisteskuffe ud, og hendes tørre Haand havde rakt mig Honningkagen med Alphabethet paa, der glindsede af Hornliim; og i to Spring var jeg igjen paa Gaden, og bed ikke engang et A af min Kage, førend jeg var omkring Hjørnet. Klokken tolv præcis holt vor gamle Kariol for Gadedøren, og med langsomme men fjederlette Trin svævede den høie, magre Skabning op ad de brede Gadedørstrin, og neiede stivt og med et underligt koldt Smiil for min Moder, som med den hende egne Hjertelighed rakte den Indtrædende Haanden. Vor gamle snille Klokker, som logerede hos mine Forældre, underholdt Jomfruen før Bordet med Bemærkninger over Veir og Føre, over Kirkefolkenes Antal og over Tavlepengenes Forringelse, og vi Børn, som skulde være tilstede ved Spisetid, stode som naglede til Væggen. Nu kom Suppen ind, og – Dog, jeg hverken kan eller vil fremstille, den hele ensformige Session. Kun maa jeg bemærke som Paafaldende, at vi Børn bestandig holdt os inde den hele Dag, da vi dog saa lidet vidste af Tvang. Sikkert har det ængstende, blege Væsen havt noget Tiltrækkende for os, der holdt os i Nærheden af hende. Under Caffeens langsomme Nydelse begyndte gjerne Jomfru {{sp|Sar|s}} at blive noget muntrere, og fortalte da ofte Et og Andet fra sine unge Dage, hvortil vi lyttede som til Eventyr. Og ved hendes sene, høitidelige Tale, ved det Afbrudte i Fortællingen, fik selv de ubetydeligste Gjenstande et mystisk Anstrøg. Sjelden gik imidlertid en saadan Eftermiddag hen, uden at Jomfruen jo ofte blev bragt ud af sit gode Lune. Thi der vare hundrede Ting, som hun havde Afsky for. Saaledes erindrer jeg iblandt Andet, at hun ikke kunde udstaae Duften af Violer. Jeg havde engang udstaferet min Søster med en Bouquet af disse Vaarens Førstefødte, og hun stillede sig tilfældigviis bag den gamle Dames Stol. Strax begyndte Denne at blegne; Sveden brast ud paa hendes Pan de, hun vendte sig forfærdet om og styrtede, da hun fik Øie paa Blomsterne, hen imod det stakkets Barn, som skrigende tog Flugten til Moderens Favn. Imidkertid kom Jomfru {{sp|Sar|s}} snart til sig selv og søgte med ængstelig Venlighed at berolige den Lille og bringe den hele Scene i Forglemmelse. – Tamarinther taalte hun ikke at see. De opvakte i høi Grad hendes Vemmelse. Vi Børn, der brugte Tamarinthstene til Spillepenge og havde et stort Forraad af dem, maatte derfor altid see efter paa Gulve og i Vinduer om alle vare bortrøddede, saasnart vi ventede Jomfru {{sp|Sar|s}}. Endelig hadede hun Hunde, og vor kjere Pudel maatte strax paa Dør, naar hun kom. Derimod var det et af de første Spørgsmaale: ”Hvorledes lever Puus?” eller det hedte: ”Lad mig see Eders Katunger, Børn!” Lad mig ikke trætte dem med flere Hverdagstræk, der imidlertid ere de eneste, hvorved jeg nogenledes kan betegne dette Væsens Individualitet. Jeg vil da skride til den Begivenhed, der har præget<noinclude><references/></noinclude> 6xvcpmier2vtva3z2sfni9quqfbldf4 104 137229 320940 2026-05-11T14:19:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dette Fruentimmets Billede fast i min Hukommelse. Det var en af de uhyggelige Høstdage, hvis Characteer ikke let bliver uden Indflydelse paa Menneskenes Stemning. Min Moder havde lagt lidt i Kakkelovnen, fordi Jomfru {{sp|Sar|s}} frøs. Hun havde ogsaa overtalt hende til at tage en stærk Bitterdosis til Mellemmaden, og da det mørknedes ret i Stuen, bemærkede jeg med barnlig Studsen, at Jomfru {{sp|Sar|s}} hemmelig tog sig en Slurk af Caraflen. Den stærke Drik ytrede sin Virkning. Hun blev meget snaksom, men ikke munter; der var noget Vildt, noget Rædsomt i hendes Stemning. Vi fore ordentlig sammen, da der med Eet bankedes rask paa Døren, men bleve desto lettere om Hjertet ved Skipper Johnsens Indtrædelse, fordi de første Ord af denne ærlige, ligefremme, men naiv-humeristiske Mand øiebliklig maatte bortjage det Uhjemlige, som havde ængstet os. Mine Forældre gjorde meget af ”Mørkningstimen,” og da Johnsen, som blev anmodet om at blive, erklærede sig for Kakkelovnslysningen, blev det derved. Men enten det nu var fordi Veiret stemte dem Alle, eller fordi den Tone, Jomfru {{sp|Sar|s}} havde angivet, beholdt sin Charakteer, – nok, Saameget mindes jeg, at Samtalens Gjenstande vare mørke, som vor Dagligstue. I sit skumle Løb faldt Talen ogsaa hen paa det Skrækkelige i at blive levende begravet. Pludselig afbrød Jomfru {{sp|Sar|s}} den ved en høi, ubeskrivelig fæl Latter. – ”Ha, ha! Den Pine,” raabte hun, ”vil ikke sige Meget. At gnave en Finger eller to af sig og vende sig i sin Kiste, pyt! det gaaer snart over. Men at være begraven i en stor Liigkiste med hvælvet Laag over, hvor der er Mad og Drikke, og leve der Dag ud og Dag ind – o Gud forbarme sig! Og saa Fanden i Krogen og Ormen i Hjertet! Hu, hu, hu!” Nu sang hun i hæse, stundom falske, skærende Toner, reciterede følgende uformelige Vers: <poem> ”Min Grav den er som Natten mørk, Men rummelig som den vilde Ørk, Ikke køler Jorden mit Bryst saa træt; Høit hvælver sig Laaget over det. De, som ligge paa Kirkegaard, De sove og sjelden de Uro faaer; Men jeg maa bæve med bange Sind, Og sukke og jamre i Graven min. Øgletand rører ei Haand eller Fod; Men Øglen den ligger ved Hjerterod. Herregud Fader! – – –” </poem> Hendes Sang, hvis Toner stedse bleve hulere og utydeligere, var vist meget længere; men disse Linier ere blevne i frisk Minde hos mig, fordi de opbevaredes i lang Tid af de Ældre i den lille Kreds, hvori de vare sjungne. Sangen endtes med en lydelig Krampehulken, og man førte den halv Afmægtige ind i Sideværelset paa en Seng. Nu kom da Lysene ind, og den Ene saae alvorligere ud end den Anden. ”Bliver lidt inde Børn!” sagde min Fader til os, da vi vilde ud, formodentlig for at berette den gamle Barnepige det Forefaldne og høre hendes Commentar derrover; ”bliver lidt inde! I skulle høre, hvad Jomfru {{sp|Sar|s}} meente med Det, hun sang. Jeg seer, De, Hr. Johnsen, er forundret over den gode gamle Piges Snak. Sammenhængen er meget simpel, men høist sørgelig. Jeg skal i Korthed fortælle, hvorledes det er gaaet hende.” Vi bleve ved denne Efterretning med Glæde inde og stillede os hen til Bordet, hvorved Fader sad. – Som afsagt Fiende af Obscurantisme var det ham høist vigtigt med Sandhedens Fakkel at belyse alle Gjenstande for os Børn. Jeg anfører nu Ind holdet af hans Fortælling. Jomfru {{sp|Sar|s}}, der baade kaldtes og holdtes for at være gammel, var neppe mere end fyrgetyve Aar. Kummer og Mangel havde rynket hendes Hud og stivnet hendes Livssafter,– og den Dragt, hun bar, ganske efter en qvindelig Oldings Viis, bragte den Fremmede til at anslaae hendes<noinclude><references/></noinclude> jas9sq740lazbr4l96ewq2kw1zp38a8 104 137230 320942 2026-05-11T14:37:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Aar til næsten det Dobbelte af hvad de vare. Endnu ti Aar før den Tid, Dette foregik, var hun et smukt, behageligt Fruentimmer. Hun levede i Huset hos den gamle Kjøbmand {{sp|Ril|l}} i – ja, mine Herrer, her forlader Hukommelsen mig; jeg troer, det var i {{sp|Brevi|g}}. Stedet gjør intet Videre til Sagen. Antonette {{sp|Sar|s}} havde været i {{sp|Rill|s}} Huus fra sin tidligste Ungdom af og var som sagt et vakkert, godlidende og fermt Menneske. Hun var bekjendt for at være meget heftig af Gemyt, og man sagde, ikke blot Tjenestefolkene frygtede hendes Luner, men selv den Gamle modsatte sig ikke gjerne hendes Villie. At dette igjen gav Anledning til ubeviislig Snak om hendes Forhold til Huusbonden, er ligesaa begribeligt, som det vilde være uædelt at fæste Tanke dertil {{spRil|l}} var Enkemand og havde en flink Søn paa en Snes Aar Denne kommer netop hjem fra en Reise som Styrmand med Faderens Skib, fatter Godhed for Antonette og erholder hendes Ja, – da Faderen efter kortvarende og, som det lod til, ubetydelig Sygelighed, pludselig fik et Krampeslag, som endte hans Liv. Den arme Antonette vaagede just ved den Syges Seng, da hans Tilstand henimod Midnat forekom hende betænkelig. Hun ventede ængstlig Time efter Time paa sin Kjereste, der var gaaen ud ved Aftens tid og vilde komme tilbage, for at tilbringe Natten ved Faderens Seng. Han kom ikke. Intet Menneske hører Pigens Raaben og Ringen. Endelig kan hun ikke udholde det længere, at være alene med den Døende, eller hun vil søge Hjelp for ham. Til {{sp|Rill|s}} Sovekammer stødte en Række uindredte Værelser, der bleve brugte til Pakkammere. Et af disse havde staaet i Forbindelse med et i Kielleretagen anlagt Bryggerie, der forlængst havde været standset. Fra Kammeret kunde man nemlig igjennem en Lem komme ned til et ved Gitter fra den øvrige Kjelder afsondret Rum. Netop dette Rum blev af den hele Kjelder endnu benyttet. {{sp|Ril|l}} havde der adskillege Varer staaende og pleiede selv at gaae derned igjnnem foromtalte Pakværelse. Da nu Antonette beslutter at søge Mennesker, iler hun sandsesløs igjennem Pakkammerne, til hvis Udgang hun dog maaskee neppe havde Nøglen. Den hende vel ubekjendte Lem staaer aaben, og den Ulykkelige styrter baglæns ned i den mørke Kjelder. Hun kommer til sig selv igjen og føler en Angest, som endnu var Lyst imod den Fortvivlelse, for hvilken den snart skulde give Plads. Det var ikke en frygtelig Nat alene, det var Døgn, Uger, Maaneder, det var et Aar – det ulykkelige, uskyldige Menneskelevede i denne rædsomme Grav, hvor Alt formede sig, for at opholde hendes elendige Tilværelse, og for at forhindre hendes Befrielse. Fra Bryggeriets Tid lød fra Vandspringet i Gaarden reent Brøndevand i en Steenrende den hele Kjelder igjennem og gjennemskar ogsaa den Afdeling, der blev Antonettes Fængsel; en stor Foustage, fyldt med Skibsbrød, stod imellem Kasser, der indeholdt gamle Klædningsstykker, ubrugbare Seil, m.v. Lysningen faldt sparsomt ind fra to smaa Luger i den modsatte Ende af Kjelderen. Saaledes var altsaa det Sted beskaffent, hvor den arme Pige fristede et skrækkeligt Liv ved Vand og Brød, imedens Verden ovenfor forundrede sig over hendes Forsvinden, tabte sig i Formodninger, beklagede hende og – glemte hende, – og et Aar med Sneglegang slæbede sig hen over hendes graanende Hoved. Hendes Stemme tabte sig snart i en hæs Hvinen og tjente til Underholdning, idet hun halv reciterede, hvad hun af Viser mindedes eller selv digtede. Høres kunde den ei, fordi Vandet suser lige forbi Huset i et lidet Vandfald. Besynderligt dog, at et heelt Aar kunde gaae hen, uden at noget Menneske faldt paa at gaae ned i Kjelderen; men mærkeligt ogsaa, at just Aarsdagen efter Antonettes skrækelige Fald, aabnedes hendes Fængsel, og det paa følgende Maade. Efterat den unge {{sp|Ril|l}} havde levet i tungsindig Stilhed den største<noinclude><references/></noinclude> 9ikdukepvnrbmdv2jym6eojxj516uw3 320972 320942 2026-05-11T16:30:28Z Øystein Tvede 3938 320972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Aar til næsten det Dobbelte af hvad de vare. Endnu ti Aar før den Tid, Dette foregik, var hun et smukt, behageligt Fruentimmer. Hun levede i Huset hos den gamle Kjøbmand {{sp|Ril|l}} i – ja, mine Herrer, her forlader Hukommelsen mig; jeg troer, det var i {{sp|Brevi|g}}. Stedet gjør intet Videre til Sagen. Antonette {{sp|Sar|s}} havde været i {{sp|Rill|s}} Huus fra sin tidligste Ungdom af og var som sagt et vakkert, godlidende og fermt Menneske. Hun var bekjendt for at være meget heftig af Gemyt, og man sagde, ikke blot Tjenestefolkene frygtede hendes Luner, men selv den Gamle modsatte sig ikke gjerne hendes Villie. At dette igjen gav Anledning til ubeviislig Snak om hendes Forhold til Huusbonden, er ligesaa begribeligt, som det vilde være uædelt at fæste Tanke dertil {{sp|Ril|l}} var Enkemand og havde en flink Søn paa en Snes Aar Denne kommer netop hjem fra en Reise som Styrmand med Faderens Skib, fatter Godhed for Antonette og erholder hendes Ja, – da Faderen efter kortvarende og, som det lod til, ubetydelig Sygelighed, pludselig fik et Krampeslag, som endte hans Liv. Den arme Antonette vaagede just ved den Syges Seng, da hans Tilstand henimod Midnat forekom hende betænkelig. Hun ventede ængstlig Time efter Time paa sin Kjereste, der var gaaen ud ved Aftens tid og vilde komme tilbage, for at tilbringe Natten ved Faderens Seng. Han kom ikke. Intet Menneske hører Pigens Raaben og Ringen. Endelig kan hun ikke udholde det længere, at være alene med den Døende, eller hun vil søge Hjelp for ham. Til {{sp|Rill|s}} Sovekammer stødte en Række uindredte Værelser, der bleve brugte til Pakkammere. Et af disse havde staaet i Forbindelse med et i Kielleretagen anlagt Bryggerie, der forlængst havde været standset. Fra Kammeret kunde man nemlig igjennem en Lem komme ned til et ved Gitter fra den øvrige Kjelder afsondret Rum. Netop dette Rum blev af den hele Kjelder endnu benyttet. {{sp|Ril|l}} havde der adskillege Varer staaende og pleiede selv at gaae derned igjnnem foromtalte Pakværelse. Da nu Antonette beslutter at søge Mennesker, iler hun sandsesløs igjennem Pakkammerne, til hvis Udgang hun dog maaskee neppe havde Nøglen. Den hende vel ubekjendte Lem staaer aaben, og den Ulykkelige styrter baglæns ned i den mørke Kjelder. Hun kommer til sig selv igjen og føler en Angest, som endnu var Lyst imod den Fortvivlelse, for hvilken den snart skulde give Plads. Det var ikke en frygtelig Nat alene, det var Døgn, Uger, Maaneder, det var et Aar – det ulykkelige, uskyldige Menneskelevede i denne rædsomme Grav, hvor Alt formede sig, for at opholde hendes elendige Tilværelse, og for at forhindre hendes Befrielse. Fra Bryggeriets Tid lød fra Vandspringet i Gaarden reent Brøndevand i en Steenrende den hele Kjelder igjennem og gjennemskar ogsaa den Afdeling, der blev Antonettes Fængsel; en stor Foustage, fyldt med Skibsbrød, stod imellem Kasser, der indeholdt gamle Klædningsstykker, ubrugbare Seil, m.v. Lysningen faldt sparsomt ind fra to smaa Luger i den modsatte Ende af Kjelderen. Saaledes var altsaa det Sted beskaffent, hvor den arme Pige fristede et skrækkeligt Liv ved Vand og Brød, imedens Verden ovenfor forundrede sig over hendes Forsvinden, tabte sig i Formodninger, beklagede hende og – glemte hende, – og et Aar med Sneglegang slæbede sig hen over hendes graanende Hoved. Hendes Stemme tabte sig snart i en hæs Hvinen og tjente til Underholdning, idet hun halv reciterede, hvad hun af Viser mindedes eller selv digtede. Høres kunde den ei, fordi Vandet suser lige forbi Huset i et lidet Vandfald. Besynderligt dog, at et heelt Aar kunde gaae hen, uden at noget Menneske faldt paa at gaae ned i Kjelderen; men mærkeligt ogsaa, at just Aarsdagen efter Antonettes skrækelige Fald, aabnedes hendes Fængsel, og det paa følgende Maade. Efterat den unge {{sp|Ril|l}} havde levet i tungsindig Stilhed den største<noinclude><references/></noinclude> 9pc8dvx4cc2773ariv0irlgl6fel5a7 320976 320972 2026-05-11T16:39:42Z Øystein Tvede 3938 320976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Aar til næsten det Dobbelte af hvad de vare. Endnu ti Aar før den Tid, Dette foregik, var hun et smukt, behageligt Fruentimmer. Hun levede i Huset hos den gamle Kjøbmand {{sp|Ril|l}} i – ja, mine Herrer, her forlader Hukommelsen mig; jeg troer, det var i {{sp|Brevi|g}}. Stedet gjør intet Videre til Sagen. Antonette {{sp|Sar|s}} havde været i {{sp|Rill|s}} Huus fra sin tidligste Ungdom af og var som sagt et vakkert, godlidende og fermt Menneske. Hun var bekjendt for at være meget heftig af Gemyt, og man sagde, ikke blot Tjenestefolkene frygtede hendes Luner, men selv den Gamle modsatte sig ikke gjerne hendes Villie. At dette igjen gav Anledning til ubeviislig Snak om hendes Forhold til Huusbonden, er ligesaa begribeligt, som det vilde være uædelt at fæste Tanke dertil {{sp|Ril|l}} var Enkemand og havde en flink Søn paa en Snes Aar Denne kommer netop hjem fra en Reise som Styrmand med Faderens Skib, fatter Godhed for Antonette og erholder hendes Ja, – da Faderen efter kortvarende og, som det lod til, ubetydelig Sygelighed, pludselig fik et Krampeslag, som endte hans Liv. Den arme Antonette vaagede just ved den Syges Seng, da hans Tilstand henimod Midnat forekom hende betænkelig. Hun ventede ængstlig Time efter Time paa sin Kjereste, der var gaaen ud ved Aftens tid og vilde komme tilbage, for at tilbringe Natten ved Faderens Seng. Han kom ikke. Intet Menneske hører Pigens Raaben og Ringen. Endelig kan hun ikke udholde det længere, at være alene med den Døende, eller hun vil søge Hjelp for ham. Til {{sp|Rill|s}} Sovekammer stødte en Række uindredte Værelser, der bleve brugte til Pakkammere. Et af disse havde staaet i Forbindelse med et i Kielleretagen anlagt Bryggerie, der forlængst havde været standset. Fra Kammeret kunde man nemlig igjennem en Lem komme ned til et ved Gitter fra den øvrige Kjelder afsondret Rum. Netop dette Rum blev af den hele Kjelder endnu benyttet. {{sp|Ril|l}} havde der adskillege Varer staaende og pleiede selv at gaae derned igjnnem foromtalte Pakværelse. Da nu Antonette beslutter at søge Mennesker, iler hun sandsesløs igjennem Pakkammerne, til hvis Udgang hun dog maaskee neppe havde Nøglen. Den hende vel ubekjendte Lem staaer aaben, og den Ulykkelige styrter baglæns ned i den mørke Kjelder. Hun kommer til sig selv igjen og føler en Angest, som endnu var Lyst imod den Fortvivlelse, for hvilken den snart skulde give Plads. Det var ikke en frygtelig Nat alene, det var Døgn, Uger, Maaneder, det var et Aar – det ulykkelige, uskyldige Menneskelevede i denne rædsomme Grav, hvor Alt formede sig, for at opholde hendes elendige Tilværelse, og for at forhindre hendes Befrielse. Fra Bryggeriets Tid lød fra Vandspringet i Gaarden reent Brøndevand i en Steenrende den hele Kjelder igjennem og gjennemskar ogsaa den Afdeling, der blev Antonettes Fængsel; en stor Foustage, fyldt med Skibsbrød, stod imellem Kasser, der indeholdt gamle Klædningsstykker, ubrugbare Seil, m. v. Lysningen faldt sparsomt ind fra to smaa Luger i den modsatte Ende af Kjelderen. Saaledes var altsaa det Sted beskaffent, hvor den arme Pige fristede et skrækkeligt Liv ved Vand og Brød, imedens Verden ovenfor forundrede sig over hendes Forsvinden, tabte sig i Formodninger, beklagede hende og – glemte hende, – og et Aar med Sneglegang slæbede sig hen over hendes graanende Hoved. Hendes Stemme tabte sig snart i en hæs Hvinen og tjente til Underholdning, idet hun halv reciterede, hvad hun af Viser mindedes eller selv digtede. Høres kunde den ei, fordi Vandet suser lige forbi Huset i et lidet Vandfald. Besynderligt dog, at et heelt Aar kunde gaae hen, uden at noget Menneske faldt paa at gaae ned i Kjelderen; men mærkeligt ogsaa, at just Aarsdagen efter Antonettes skrækelige Fald, aabnedes hendes Fængsel, og det paa følgende Maade. Efterat den unge {{sp|Ril|l}} havde levet i tungsindig Stilhed den største<noinclude><references/></noinclude> okkxhumuaeo1gvduregj9v0lau9fs20 104 137231 320943 2026-05-11T14:47:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Deel af Sørge-aaret, sysselsat med at ordne Faderens Papirer og ei ubetydelige Pengesager, begyndte han paa en Gang at blive virksommere og muntrere end før. Han laddede sine Skibe med egen Last, og hævede Comptoir og Huusholdning, og overdrog en Bekjendt at tilsee Bygningerne eller, hvis Bud blev gjort, at sælge dem. Ingen vidste, hvor han vilde opslaae sin Bolig. Allerede havde han taget Afsked med sine faa Omgangsvenner, allerede var han ombord og seilfærdig paa et af sine Skibe; da falder det ham pludselig ind, at i den forrige Bryggekjelder findes en Beholdning udsøgt Viin fra Faderens Tid. ”Den maa hentes, om vi end skal miste vores gode Vind!” raaber han, og en Chaluppe afsendes. Anføreren for Chaluppen en paalidelig Karl finder med Møie og Søgning de rette Nøgler til den store Kjelderdør; han og hans Mandskab træde ind, og foruden Vinen finde de det ynkværdige Skelet, som igjennem Gitteret udstrækker begge sine Arme imod dem. Hun blev bragt i Huus, og Expresse sendt efter {{sp|Ril|l}}. Hvorledes han blev tilmode er vel vanskeligt at fatte; efter en Nats Betænkning gik han tilseils, uden at see hende, der ogsaa, efter hvad hun havde lidt, neppe mere var skikket til at være Kone og Huusmoder. Men broderlig sørgede han for hende og sikkrede fuldkommen hendes Fremtid.” Min Faders Fortælling var ude, den jeg forresten rimeligviis efter saa mange Aars Forløb meget ufuldstændigen gjengiver. Den havde, det mindes mig klart, en Virkning paa mig, som naar Dagslyset qvægende oprinder over en vildsom, frygtelig Fjeld-egn. Jomfru {{sp|Sar|s}} havde nu tabt alt det Uhyggelige og Hemmelighedsfulde, og Medlidenhed fyldte mit Blik med Taarer over den Ulykkelige. Til Spørgsmaalet, hvorfor hun ikke kunde komme op ad den samme Vei, ad hvilken hun var kommen ned, blev givet et Svar, som jeg ikke erindrer, og som jeg kun forslagsviis her vil give: maaskee stod der ingen Stige i den Luge, igjennem hvilken hun faldt; dog tilstaaer jeg, det bliver besynderligt, at hendes Stemme aldrig skulde høres igjennem denne Aabning i Gulvet, og overhovedet, at hiint Pakværelse aldrig i den lange Tid skulde være betraadt.- Medens mine Forældre og {{sp|Johnse|n}} snakkede allehaande om Jomfru {{sp|Sar|s}} og hendes Ulykker, traadte hun selv ind igjennem Døren, der havde staaet paaklem. Hun havde sit sædvanlige rolige Udseende, eller saae snarere bedre ud, end sædvanlig. ”Jeg hørte fra Sengen af,” sagde hun, ”at de talte om mit Fangenskab; Ak! Gud! det var en tung Tid. Der kan vel Ingen undres over, at jeg ikke taaler at tænke derpaa. Men jeg kom nok til at forskrække Dem før.” - Nu var Isen brudt og Jomfru {{sp|Sar|s}} fortalte, som mig syntes, med en ganske anden Stemme end ellers, adskillige Biomstændigheder ved den lange Fængsling, – saaledes ogsaa, at hun fandt endeel store Krukker med syltede Sydfrugter, især Tarmarinther, hvormed hun forbedrede lidt sit Maaltid, og som ved sparsomt Brug holdt ud i adskillige Maaneder. Endelig en vigtig Omstændighed: hun havde eet venligt Væsen til Omgang, eet Væsen, ved hvilket hun endnu paa nogen Maade syntes at staae i Forbindelse med Oververdenen; det var en gammel Kat. Dette Dyr, som hun strax fra Begyndelsen af havde lokket til sig, indenfor sit Gitter, vænnede sig saa til at kjæles af den Ulykkelige, at den opslog sit Leie hos hende. Efterat Samtalen endnu i nogen Tid havde dreiet sig om dette Rædsels-aar, gik den, endnu altfor tidligt for mine Ønsker, over paa andre Gjenstande, og vi Børn trak os ud i Sengkammeret, for at udmale os denne Robinsonade. Smørrebrødet var opdækket, og vi fik Lov at spise med de Voxne, siden der for Jomfruens Skyld spistes saa tidtigt. – {{sp|Johnse|n}} sad længe taus ved Bordet og stirrede hen for sig; endelig lagde han sig stærkt paa Armene, vendte Hovedet imod den Side, hvor Jomfru {{sp|Sar|s}} sad, og sagde under en vuggende Bevægelse og med en besynderlig Tone: ”Men Jomfru<noinclude><references/></noinclude> oi2o2lf8hb681mpuyq9qx5jcxcz2c6e 320967 320943 2026-05-11T16:04:40Z Øystein Tvede 3938 320967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Deel af Sørge-aaret, sysselsat med at ordne Faderens Papirer og ei ubetydelige Pengesager, begyndte han paa en Gang at blive virksommere og muntrere end før. Han laddede sine Skibe med egen Last, og hævede Comptoir og Huusholdning, og overdrog en Bekjendt at tilsee Bygningerne eller, hvis Bud blev gjort, at sælge dem. Ingen vidste, hvor han vilde opslaae sin Bolig. Allerede havde han taget Afsked med sine faa Omgangsvenner, allerede var han ombord og seilfærdig paa et af sine Skibe; da falder det ham pludselig ind, at i den forrige Bryggekjelder findes en Beholdning udsøgt Viin fra Faderens Tid. ”Den maa hentes, om vi end skal miste vores gode Vind!” raaber han, og en Chaluppe afsendes. Anføreren for Chaluppen en paalidelig Karl finder med Møie og Søgning de rette Nøgler til den store Kjelderdør; han og hans Mandskab træde ind, og foruden Vinen finde de det ynkværdige Skelet, som igjennem Gitteret udstrækker begge sine Arme imod dem. Hun blev bragt i Huus, og Expresse sendt efter {{sp|Ril|l}}. Hvorledes han blev tilmode er vel vanskeligt at fatte; efter en Nats Betænkning gik han tilseils, uden at see hende, der ogsaa, efter hvad hun havde lidt, neppe mere var skikket til at være Kone og Huusmoder. Men broderlig sørgede han for hende og sikkrede fuldkommen hendes Fremtid.” Min Faders Fortælling var ude, den jeg forresten rimeligviis efter saa mange Aars Forløb meget ufuldstændigen gjengiver. Den havde, det mindes mig klart, en Virkning paa mig, som naar Dagslyset qvægende oprinder over en vildsom, frygtelig Fjeld-egn. Jomfru {{sp|Sar|s}} havde nu tabt alt det Uhyggelige og Hemmelighedsfulde, og Medlidenhed fyldte mit Blik med Taarer over den Ulykkelige. Til Spørgsmaalet, hvorfor hun ikke kunde komme op ad den samme Vei, ad hvilken hun var kommen ned, blev givet et Svar, som jeg ikke erindrer, og som jeg kun forslagsviis her vil give: maaskee stod der ingen Stige i den Luge, igjennem hvilken hun faldt; dog tilstaaer jeg, det bliver besynderligt, at hendes Stemme aldrig skulde høres igjennem denne Aabning i Gulvet, og overhovedet, at hiint Pakværelse aldrig i den lange Tid skulde være betraadt.– Medens mine Forældre og {{sp|Johnse|n}} snakkede allehaande om Jomfru {{sp|Sar|s}} og hendes Ulykker, traadte hun selv ind igjennem Døren, der havde staaet paaklem. Hun havde sit sædvanlige rolige Udseende, eller saae snarere bedre ud, end sædvanlig. ”Jeg hørte fra Sengen af,” sagde hun, ”at de talte om mit Fangenskab; Ak! Gud! det var en tung Tid. Der kan vel Ingen undres over, at jeg ikke taaler at tænke derpaa. Men jeg kom nok til at forskrække Dem før.” – Nu var Isen brudt og Jomfru {{sp|Sar|s}} fortalte, som mig syntes, med en ganske anden Stemme end ellers, adskillige Biomstændigheder ved den lange Fængsling, – saaledes ogsaa, at hun fandt endeel store Krukker med syltede Sydfrugter, især Tarmarinther, hvormed hun forbedrede lidt sit Maaltid, og som ved sparsomt Brug holdt ud i adskillige Maaneder. Endelig en vigtig Omstændighed: hun havde eet venligt Væsen til Omgang, eet Væsen, ved hvilket hun endnu paa nogen Maade syntes at staae i Forbindelse med Oververdenen; det var en gammel Kat. Dette Dyr, som hun strax fra Begyndelsen af havde lokket til sig, indenfor sit Gitter, vænnede sig saa til at kjæles af den Ulykkelige, at den opslog sit Leie hos hende. Efterat Samtalen endnu i nogen Tid havde dreiet sig om dette Rædsels-aar, gik den, endnu altfor tidligt for mine Ønsker, over paa andre Gjenstande, og vi Børn trak os ud i Sengkammeret, for at udmale os denne Robinsonade. Smørrebrødet var opdækket, og vi fik Lov at spise med de Voxne, siden der for Jomfruens Skyld spistes saa tidtigt. – {{sp|Johnse|n}} sad længe taus ved Bordet og stirrede hen for sig; endelig lagde han sig stærkt paa Armene, vendte Hovedet imod den Side, hvor Jomfru {{sp|Sar|s}} sad, og sagde under en vuggende Bevægelse og med en besynderlig Tone: ”Men Jomfru<noinclude><references/></noinclude> nhhreivd3yx3wl0hn9z8qk53d4k1bd1 320977 320967 2026-05-11T16:40:26Z Øystein Tvede 3938 320977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Deel af Sørge-aaret, sysselsat med at ordne Faderens Papirer og ei ubetydelige Pengesager, begyndte han paa en Gang at blive virksommere og muntrere end før. Han laddede sine Skibe med egen Last, og hævede Comptoir og Huusholdning, og overdrog en Bekjendt at tilsee Bygningerne eller, hvis Bud blev gjort, at sælge dem. Ingen vidste, hvor han vilde opslaae sin Bolig. Allerede havde han taget Afsked med sine faa Omgangsvenner, allerede var han ombord og seilfærdig paa et af sine Skibe; da falder det ham pludselig ind, at i den forrige Bryggekjelder findes en Beholdning udsøgt Viin fra Faderens Tid. ”Den maa hentes, om vi end skal miste vores gode Vind!” raaber han, og en Chaluppe afsendes. Anføreren for Chaluppen en paalidelig Karl finder med Møie og Søgning de rette Nøgler til den store Kjelderdør; han og hans Mandskab træde ind, og foruden Vinen finde de det ynkværdige Skelet, som igjennem Gitteret udstrækker begge sine Arme imod dem. Hun blev bragt i Huus, og Expresse sendt efter {{sp|Ril|l}}. Hvorledes han blev tilmode er vel vanskeligt at fatte; efter en Nats Betænkning gik han tilseils, uden at see hende, der ogsaa, efter hvad hun havde lidt, neppe mere var skikket til at være Kone og Huusmoder. Men broderlig sørgede han for hende og sikkrede fuldkommen hendes Fremtid.” Min Faders Fortælling var ude, den jeg forresten rimeligviis efter saa mange Aars Forløb meget ufuldstændigen gjengiver. Den havde, det mindes mig klart, en Virkning paa mig, som naar Dagslyset qvægende oprinder over en vildsom, frygtelig Fjeld-egn. Jomfru {{sp|Sar|s}} havde nu tabt alt det Uhyggelige og Hemmelighedsfulde, og Medlidenhed fyldte mit Blik med Taarer over den Ulykkelige. Til Spørgsmaalet, hvorfor hun ikke kunde komme op ad den samme Vei, ad hvilken hun var kommen ned, blev givet et Svar, som jeg ikke erindrer, og som jeg kun forslagsviis her vil give: maaskee stod der ingen Stige i den Luge, igjennem hvilken hun faldt; dog tilstaaer jeg, det bliver besynderligt, at hendes Stemme aldrig skulde høres igjennem denne Aabning i Gulvet, og overhovedet, at hiint Pakværelse aldrig i den lange Tid skulde være betraadt. – Medens mine Forældre og {{sp|Johnse|n}} snakkede allehaande om Jomfru {{sp|Sar|s}} og hendes Ulykker, traadte hun selv ind igjennem Døren, der havde staaet paaklem. Hun havde sit sædvanlige rolige Udseende, eller saae snarere bedre ud, end sædvanlig. ”Jeg hørte fra Sengen af,” sagde hun, ”at de talte om mit Fangenskab; Ak! Gud! det var en tung Tid. Der kan vel Ingen undres over, at jeg ikke taaler at tænke derpaa. Men jeg kom nok til at forskrække Dem før.” – Nu var Isen brudt og Jomfru {{sp|Sar|s}} fortalte, som mig syntes, med en ganske anden Stemme end ellers, adskillige Biomstændigheder ved den lange Fængsling, – saaledes ogsaa, at hun fandt endeel store Krukker med syltede Sydfrugter, især Tarmarinther, hvormed hun forbedrede lidt sit Maaltid, og som ved sparsomt Brug holdt ud i adskillige Maaneder. Endelig en vigtig Omstændighed: hun havde eet venligt Væsen til Omgang, eet Væsen, ved hvilket hun endnu paa nogen Maade syntes at staae i Forbindelse med Oververdenen; det var en gammel Kat. Dette Dyr, som hun strax fra Begyndelsen af havde lokket til sig, indenfor sit Gitter, vænnede sig saa til at kjæles af den Ulykkelige, at den opslog sit Leie hos hende. Efterat Samtalen endnu i nogen Tid havde dreiet sig om dette Rædsels-aar, gik den, endnu altfor tidligt for mine Ønsker, over paa andre Gjenstande, og vi Børn trak os ud i Sengkammeret, for at udmale os denne Robinsonade. Smørrebrødet var opdækket, og vi fik Lov at spise med de Voxne, siden der for Jomfruens Skyld spistes saa tidtigt. – {{sp|Johnse|n}} sad længe taus ved Bordet og stirrede hen for sig; endelig lagde han sig stærkt paa Armene, vendte Hovedet imod den Side, hvor Jomfru {{sp|Sar|s}} sad, og sagde under en vuggende Bevægelse og med en besynderlig Tone: ”Men Jomfru<noinclude><references/></noinclude> r0lvyrrywkjflocu0qfktp00gd89o0c 104 137232 320944 2026-05-11T14:51:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|Sar1s}}! faldt det Dem da aldrig ind med Deres Blod at skrive Deres Ulykke paa et Stykke Linned og svøbe det om Kattens Hale?” ”Hvad er det! Hvad vil I! Lad mig være! Rør mig ikke! Lad mig døe i Roe! I lyver med jeres Seddel; den Seddel har jeg aldrig skrevet! Katten er død; den er bidt ihjel af den store Skibshund! <poem> Herregud! er det ei nok? Bleget er den sorte Lok; Smuldret er den hvide Tand, Og forødt er min Forstand. – Herregud! er det ikke nok endnu? Udstaaet haver jeg Helvedes Gru; Skimlet er mit Hjerte som mit Kjelderbrød, Og tigange daglig har jeg lidt min Død!” </poem> Hun faldt tilbage i Sophaen; den tørre Mund trak sig krampe-agtig sammen; Øinene stirrede vildt ud af Hovedet. Min Moder reiste sig, tog os ved Haanden og førte os ud. Da jeg næste Morgen vaagnede, kom min Fader ind af Døren med Samarie paa, hængte taus sin Hat paa Væggen, og satte den lille forgyldte Kalk ind i sit Skatol. Derpaa vinkede han med Øinene til Moder, og de gik Begge ind i Sideværelset. I Døren sagde han: ”Hun har udstridt.” {{høyre|(Fortsættes).{{gap|3em}}}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> cw6i9h324srmyhb7usajqxuitlxlqjz 320945 320944 2026-05-11T14:51:49Z Øystein Tvede 3938 320945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|Sar|s}}! faldt det Dem da aldrig ind med Deres Blod at skrive Deres Ulykke paa et Stykke Linned og svøbe det om Kattens Hale?” ”Hvad er det! Hvad vil I! Lad mig være! Rør mig ikke! Lad mig døe i Roe! I lyver med jeres Seddel; den Seddel har jeg aldrig skrevet! Katten er død; den er bidt ihjel af den store Skibshund! <poem> Herregud! er det ei nok? Bleget er den sorte Lok; Smuldret er den hvide Tand, Og forødt er min Forstand. – Herregud! er det ikke nok endnu? Udstaaet haver jeg Helvedes Gru; Skimlet er mit Hjerte som mit Kjelderbrød, Og tigange daglig har jeg lidt min Død!” </poem> Hun faldt tilbage i Sophaen; den tørre Mund trak sig krampe-agtig sammen; Øinene stirrede vildt ud af Hovedet. Min Moder reiste sig, tog os ved Haanden og førte os ud. Da jeg næste Morgen vaagnede, kom min Fader ind af Døren med Samarie paa, hængte taus sin Hat paa Væggen, og satte den lille forgyldte Kalk ind i sit Skatol. Derpaa vinkede han med Øinene til Moder, og de gik Begge ind i Sideværelset. I Døren sagde han: ”Hun har udstridt.” {{høyre|(Fortsættes).{{gap|3em}}}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dhpfh2eyn8qw8e130kcmlaaih7yhnjr 104 137233 320946 2026-05-11T15:21:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xx-større|{{sp|Novelle|n}}.}} (Slutning.)}} {{---}} Virkelig følte jeg mig lidt angreben af denne Fortælling, hvis Traad jeg med Anstrengelse stykkeviis havde udvundet af det fjerne Morgenlivs forvirrede Erindringer. – Ogsaa min lille Vennekreds var stille stemt, og vi maatte anstrenge os for at faae Historien om Jomfru {{sp|Sar|s}} ud af Samtalen. Jeg forbeholdt mig en andengang at indsamle gode Raad for at danne en Novelle af det simple Factum, og vi grebe til Dagens Nyheder. Da jeg næste Dag aflagde et Morgenbesøg hos min Slesviger, kom han mig imøde med en Art travl Uro, og vendte Samtalen, saa snart han kunde, hen paa Historien fra Gaarsdagen. ”Tag mig ikke det ilde op” tog han Ordet med et halv forlegent Smiil; ”jeg er just ikke Laugsbroder; men dersom en søvnløs tilbragt Nat, aldeles opofret de Forestillinger, Deres Fortælling ovvakte, kan fremskabe poetiske Syner i en prosaisk Hjerne, saa har jeg Ret til at haabe, at ogsaa jeg kan hjælpe Dem til en Novelle.” – Nysgjerrig satte jeg mig ned, og modtog gjerne den tændte Pibe. ”De vente nu ingenlunde en ordentlig Fortælling,” vedblev han; ”men kun et Forsøg paa at indlede og bringe i nærmere Forbindelse de opgivne Data. Jeg tænker mig da den gamle {{sp|Ril|l}} ikke just af den elskværdigste Charakteer; en haard, gjerrig Mand, Tyran imod en Stakkels Kone, der snart bukkede under for Aaget af et ukjerligt Ægteskab, og efterlod ham den omtalte, eneste Søn, om hvis Opdragelse han ikke bekymrede sig, men som han behandlede med den grusomste Vilkaarlighed. Saasnart det lod sig gjøre, slængte han Drengen ud paa Søen, og at der, som det af det Opgivne lader, blev noget Skikkeligt af<noinclude><references/></noinclude> q4o62xpvknue3yx306nohjak6149o2y 320947 320946 2026-05-11T15:22:23Z Øystein Tvede 3938 320947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{xx-større|{{sp|Novelle|n}}.}}}}<section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|(Slutning.)}} {{---}} Virkelig følte jeg mig lidt angreben af denne Fortælling, hvis Traad jeg med Anstrengelse stykkeviis havde udvundet af det fjerne Morgenlivs forvirrede Erindringer. – Ogsaa min lille Vennekreds var stille stemt, og vi maatte anstrenge os for at faae Historien om Jomfru {{sp|Sar|s}} ud af Samtalen. Jeg forbeholdt mig en andengang at indsamle gode Raad for at danne en Novelle af det simple Factum, og vi grebe til Dagens Nyheder. Da jeg næste Dag aflagde et Morgenbesøg hos min Slesviger, kom han mig imøde med en Art travl Uro, og vendte Samtalen, saa snart han kunde, hen paa Historien fra Gaarsdagen. ”Tag mig ikke det ilde op” tog han Ordet med et halv forlegent Smiil; ”jeg er just ikke Laugsbroder; men dersom en søvnløs tilbragt Nat, aldeles opofret de Forestillinger, Deres Fortælling ovvakte, kan fremskabe poetiske Syner i en prosaisk Hjerne, saa har jeg Ret til at haabe, at ogsaa jeg kan hjælpe Dem til en Novelle.” – Nysgjerrig satte jeg mig ned, og modtog gjerne den tændte Pibe. ”De vente nu ingenlunde en ordentlig Fortælling,” vedblev han; ”men kun et Forsøg paa at indlede og bringe i nærmere Forbindelse de opgivne Data. Jeg tænker mig da den gamle {{sp|Ril|l}} ikke just af den elskværdigste Charakteer; en haard, gjerrig Mand, Tyran imod en Stakkels Kone, der snart bukkede under for Aaget af et ukjerligt Ægteskab, og efterlod ham den omtalte, eneste Søn, om hvis Opdragelse han ikke bekymrede sig, men som han behandlede med den grusomste Vilkaarlighed. Saasnart det lod sig gjøre, slængte han Drengen ud paa Søen, og at der, som det af det Opgivne lader, blev noget Skikkeligt af<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> c8vsrg1uu9bbvnm6e5d0vtsk0mcsvfs 320963 320947 2026-05-11T15:57:38Z Øystein Tvede 3938 320963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{xx-større|{{sp|Novelle|n}}.}}}}<section end="1"/> <section begin="2"/>{{luft|3em}} {{c|(Slutning.)}} {{---}} Virkelig følte jeg mig lidt angreben af denne Fortælling, hvis Traad jeg med Anstrengelse stykkeviis havde udvundet af det fjerne Morgenlivs forvirrede Erindringer. – Ogsaa min lille Vennekreds var stille stemt, og vi maatte anstrenge os for at faae Historien om Jomfru {{sp|Sar|s}} ud af Samtalen. Jeg forbeholdt mig en andengang at indsamle gode Raad for at danne en Novelle af det simple Factum, og vi grebe til Dagens Nyheder. Da jeg næste Dag aflagde et Morgenbesøg hos min Slesviger, kom han mig imøde med en Art travl Uro, og vendte Samtalen, saa snart han kunde, hen paa Historien fra Gaarsdagen. ”Tag mig ikke det ilde op” tog han Ordet med et halv forlegent Smiil; ”jeg er just ikke Laugsbroder; men dersom en søvnløs tilbragt Nat, aldeles opofret de Forestillinger, Deres Fortælling ovvakte, kan fremskabe poetiske Syner i en prosaisk Hjerne, saa har jeg Ret til at haabe, at ogsaa jeg kan hjælpe Dem til en Novelle.” – Nysgjerrig satte jeg mig ned, og modtog gjerne den tændte Pibe. ”De vente nu ingenlunde en ordentlig Fortælling,” vedblev han; ”men kun et Forsøg paa at indlede og bringe i nærmere Forbindelse de opgivne Data. Jeg tænker mig da den gamle {{sp|Ril|l}} ikke just af den elskværdigste Charakteer; en haard, gjerrig Mand, Tyran imod en Stakkels Kone, der snart bukkede under for Aaget af et ukjerligt Ægteskab, og efterlod ham den omtalte, eneste Søn, om hvis Opdragelse han ikke bekymrede sig, men som han behandlede med den grusomste Vilkaarlighed. Saasnart det lod sig gjøre, slængte han Drengen ud paa Søen, og at der, som det af det Opgivne lader, blev noget Skikkeligt af<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 68biv6rppqk9xzfhe1jql7lpz1fhuzt 104 137234 320948 2026-05-11T15:30:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham, var sagtens ikke Faderens Skyld. {{sp|Antonette Sar|s}}, var det ikke saa, De kaldte hende? kom jo ganske ung i hans Huus, formodentlig fra først af i et underordnet Forhold til en Huusholderske. Hun var rimeligviis adskillige Aar ældre end Drengen, men hængte sig ved ham, forsvarede ham imod den Gamles Haardhed, naar Barnet var hjemme om Vinteren, og benyttede maaskee den Indflydelse, hendes udspringende Foraars Yndigheder havde paa den gamle Vellystning til at forskaffe sin Client en Lommeskilling, eller en ny Klædning. Drengens hele, varme Hjerte opfattede hendes Billede med uudslettelige Træk. Stjaalne, men lykkelige Øieblikke nøde de ved hinandens Side i uskyldig Fortrolighed, Endnu havde deres Følelser intet Navn, og for førstegang vaagnede Kjerligheds drømmende Genius, da en Foraarsaften Drengen rev sig løs af den voxne Piges Arme for at tiltræde en Levant-reise. Efter Bestemmelsen skulde han komme tilbage mod Høsten; men Krigsuroligheder, {{sp|Rill|s}} dristige Handelsplaner, Opbringelse og Deslige lode Ynglingen modnes til Mand, inden han atter betraadte det fædrene Huus. Imedens mangt Sammenstød havde givet hans Charakteer en Retning, der maaskee snarere fortjente Navn af bizar Strenghed, end mandig Fasthed, var en betydelig Forandring foregaaen med det udannede Naturmenneske, som inden {{sp|Rill|s}} mørke Vægge tilbagelagde de modnere Pige-aar. Den Gamles paatrængende Venlighed, den trykkende Eensomhed, det hede Blod — forenede sig imod hendes Uskyldighed, og hun var bleven det sørgelige Offer for hans Sandselighed. Nag og Foragt afvexle med vild Lidenskab i den Ulykkeliges Hjerte. Da kommer den unge {{sp|Ril|l}} tilbage. Han træder frem i mandig Fylde; Kjerlighed luer i det Blik, hvormed han hilser sin Elskede. Hun bæver for den Afgrund, hvori hun er nedstyrtet. Endnu synes hendes Forhold at være skjult for Verden; endnu tør hun, skjøndt ved en idetmindste borgerlig Forbrydelse, tænke sig lykkelig i hans Arme. Men hvorledes lader den Gamle sig overtale? — Jeg overlader til Dem selv at udmale Gangen i Pigens Følelser og Forsætter, og fører den Fortvivlede hen for Faderens Leie hiin Nat, da hans Livslys slukkedes. Iblandt den gamle Sømands Sager fandtes et Glas venetiansk forgiftet Viol-olie, som han ofte viste og omhyggelig gjemte. Giften var allerede udstrømmet i den Ske, hvormed den Ulykkelige skulde række ham Medicinen. Den bedøvende Violduft opfyldte Værelset, og Indholdet brændte alt i hans Hjerte. Halvbevidst sin Udaad sad hun i Samvittighedens Helvedluer, og hørte den Døendes Rallen. Rill var bleven længe ude; bleg og forstyrret traadte han ind i Værelset; thi en gru som Ven havde sammentrykt hans Himmel, idet han aabnede sit glade Hjerte for Barndomskammeraden. Hvilken Scene, da han traadte ind! Da han, som en Fortabt kastede et Blik, paa den sønderknuste Pige, og et andet paa den Døende, hvis sidste Mordraab stivnede hver Aare i hans blødende Bryst! Havde jeg havt Tid og Evne til at udmale hans Charakteer, hvis haarde Bestemthed jeg kun har antydet, vilde De let kunde gaaet ind i den Beslutning, han med den rolige Kulde, Fortvivlelsen frembringer, fattede. Med ubøielig Strenghed nedstødte han Forbrydersken i den Afdeling, De har beskrevet os, og satte sig stille hen ved den Dødes Leie. Daglig nedsænkede han, døvende sit Hjerte imod Pigens Klager, Føde igjennem hiin Lem fra Pakkammeret, og tog omhyggelig Nøglen til sig til de tilstødende Værelser. Saaledes henrandt et skrækkeligt Aar. Allerede nærmede sig den Gamles Dødsdag. Da besluttede han at ende hendes timelige Straf og sit eget skumle Fangevogter-liv. Alt var beredt til hans Afreise fra det forhadte Hjem. Kun vidste han ikke, hvorledes Antonette skulde befries. Med Styrmanden, en tro Ven, aftalte han endelig det Fornødne, og under Paaskud af at indtage et Viinfad, aabnede<noinclude><references/></noinclude> 0i3qmfyhvca5jxrzucd7vwxko42u7v4 104 137235 320949 2026-05-11T15:33:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 320949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Søfolkene Fængselet, efterat den Elendige ved en Billet var bleven forberedet paa sin Befrielse.” {{sp|Marti|n}} taug og saae ud for sig. Beklemt spurgte jeg, idet jeg greb hans Haand, hvorledes Scenen med {{sp|Johnse|n}} i vort Huus lod sig forklare. Han havde fattet sig, og sagde med en raskere Stemme: ”Ih nu! forudsat, at {{sp|Johnse|n}} har været {{sp|Rill|s}} Styrmand, kunde han da ikke have vidst, at hun i sin Fortvivlelse engang havde skrevet en Bekjendelse om sin Udaad med Blod paa et Stykke Lærred, som hun viklede om Kattens Hale, og som Rill opfangede?” Skydsen stod for Døren og {{sp|Marti|n}} reiste sig. Ogsaa slog min Skoletime, jeg trykkede hans Haand, og forlod ham. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 71zzsk5gq4h4xvus9si9hgqupz891rq 0 137236 320954 2026-05-11T15:43:20Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf" from=3 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 3.pdf" from=2 to=4 fromsection="2" displayed_from=- displayed_to=- /> 320954 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf" from=3 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 3.pdf" from=2 to=4 fromsection="2" displayed_from=- displayed_to=- /> pww414merfxv9h2fx9m7ooh08xv0h8b 320958 320954 2026-05-11T15:50:41Z Øystein Tvede 3938 320958 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf" from=3 to=8 displayed_from= displayed_to= header=1 /> <pages index="Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 3.pdf" from=2 to=4 fromsection="2" displayed_from=- displayed_to=- /> 41v6z3q7ojgh4u9w7uv9tjger3sff44 320959 320958 2026-05-11T15:51:15Z Øystein Tvede 3938 320959 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf" from=3 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 3.pdf" from=2 to=4 fromsection="2" displayed_from=- displayed_to=- /> pww414merfxv9h2fx9m7ooh08xv0h8b 320961 320959 2026-05-11T15:54:20Z Øystein Tvede 3938 320961 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf" from=3 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 3.pdf" from=2 to=4 fromsection="2" displayed_from=- displayed_to=- /> [[Kategori:Tekster fra 1827]] [[Kategori:Noveller]] 6tb2g0jb4ens31q0xgcf3ns15mg1ky3