Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.9 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 2684 325228 319264 2026-07-04T14:38:00Z Øystein Tvede 3938 325228 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Carl |etternavn = Nærup |beskrivelse = Norsk litteraturkritiker }} ==Tekster== * ''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' (1897) * ''[[De tre Musketerer]]'' (1906) {{Indeks|De tre Musketerer, volume 1.djvu}} {{Indeks|De tre Musketerer, volume 2.djvu}} * ''[[Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890–1904]]'' (1905) * ''[[Ord for dagen]]'' (1929) == Artikler == * [[Tryggve Andersen]] (fra ''Urd'' 17. mars 1906) * [[Ragnhild Jølsen]] (fra ''Urd'' 6. juli 1907) * [[Mons Lie]] (fra ''Urd'' 7. desember 1907) * [[Olaf Benneche]] (fra ''Urd'' 22. februar 1908) == Oversettelser == * [[Forfatter:Edgar Allan Poe|Edgar Allan Poe]]s [[Den røde døds maske og andre fortellinger]] (1914) {{PD-old}} [[Kategori:Norske litteraturkritikere]] [[Kategori:Forfattere fra Ålesund]] 2zxbwrct9v84vpcjdrla2c2w00g6ze8 325229 325228 2026-07-04T14:38:17Z Øystein Tvede 3938 325229 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Carl |etternavn = Nærup |beskrivelse = Norsk litteraturkritiker }} ==Tekster== * ''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' (1897) * ''[[De tre Musketerer]]'' (1906) {{Indeks|De tre Musketerer, volume 1.djvu}} {{Indeks|De tre Musketerer, volume 2.djvu}} * ''[[Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890–1904]]'' (1905) * ''[[Ord for dagen]]'' (1929) == Artikler == * [[Tryggve Andersen]] (fra ''Urd'' 17. mars 1906) * [[Ragnhild Jølsen]] (fra ''Urd'' 6. juli 1907) * [[Mons Lie]] (fra ''Urd'' 7. desember 1907) * [[Olaf Benneche]] (fra ''Urd'' 22. februar 1908) == Oversettelser == * [[Forfatter:Edgar Allan Poe|Edgar Allan Poe]]s ''[[Den røde døds maske og andre fortellinger]]'' (1914) {{PD-old}} [[Kategori:Norske litteraturkritikere]] [[Kategori:Forfattere fra Ålesund]] l8ui2etw0068abjademjqcs0i2krn9g 102 81298 325230 215497 2026-07-04T14:39:36Z Øystein Tvede 3938 325230 wikitext text/x-wiki {{ForfatterWD | beskrivelse = amerikansk forfatter, poet, redaktør og litterær kritiker | sorter = Poe, Edgar Allan | wikipedia = Edgar Allan Poe }} [[Kategori:Amerikanske forfattere]] == Tekster == * ''[[Den røde døds maske og andre fortellinger]]'' (oversatt av [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]], 1914) amn1vx32n6rte2yr38fpki91wtas8eb 325259 325230 2026-07-04T17:45:57Z Øystein Tvede 3938 325259 wikitext text/x-wiki {{ForfatterWD | beskrivelse = amerikansk forfatter, poet, redaktør og litterær kritiker | sorter = Poe, Edgar Allan | wikipedia = Edgar Allan Poe }} [[Kategori:Amerikanske forfattere]] == Tekster == * ''[[Den røde døds maske og andre fortellinger]]'' (oversatt av [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]], 1914) == Om Poe == * [[Author:Nils Kjær|Nils Kjær]]: [[Essays. Fremmede Forfattere/02|Edgar Poe]] (1895) 0skcz6zitkiipyaanuu1iioikxhkfja 106 139636 325226 325145 2026-07-04T14:34:32Z Øystein Tvede 3938 325226 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den røde døds maske og andre fortellinger]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Edgar Allan Poe|Edgar Allan Poe]] |Oversetter=[[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Helge Erichsen & Co.'s Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1914 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 6=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Poe Den røde døds maske.pdf/11}} }} ha3ja11pfjb3o7d2toc9u7aqskpx0bf 325227 325226 2026-07-04T14:35:15Z Øystein Tvede 3938 325227 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den røde døds maske og andre fortellinger]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Edgar Allan Poe|Edgar Allan Poe]] |Oversetter=[[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Helge Erichsen & Co.'s Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1914 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Poe Den røde døds maske.pdf/11}} }} qsf82kdgbq63xs1i4hor1ki5agms5xl 104 139669 325184 325156 2026-07-04T11:59:44Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>men den, som misser sitt Liv fyre meg og fyre Evangeliet, han skal berga det. 36. For kvat gagnar det ei Menneskja, um ho vinn all Verdi og tek Skade paa si Saal? 37. elder kvat kann Menneskja giva til Vederlag fyre si Saal? 38. For den, som skjemmest ved meg og mine Ord i denne utru og syndige Ætti, honom skal Menneskjesonen og skjemmast ved, naar han kjem i sin Faders Herlegdom med dei heilage Englom.“ {{c|{{xl|9de Kapitlet.}}}} Og han sagde til deim: „Sannelege segjer eg dykker, at det er nokre av deim, som her standa, som ikkje skulo smaka Dauden, fyrr dei sjaa Guds Rike komande i Kraft.“ 2. Og seks Dagar etter tok Jesus Petrus og Jakob og Johannes og førde deim uppaa eit høgt Berg avsides fyre seg sjølve. Og han vart umskapt fyre Augom deira, 3. og Klædi hans vart skinande, drivende kvite som Snjo, so ingen Bleikjar paa Jordi kann faa deim so kvite. 4. Og Elias og Moses synte seg fyre deim og talade ved Jesus. 5. Og Petrus svarade og sagde til Jesus: „Rabbi, her er oss godt aa vera; og lat oss gjera tri Buder her: ei aat deg og ei aat Moses og ei aat Elias.“ 6. For han visste ikkje, kvat han talade; for dei var reint ovrædde. 7. Og det kom ei Sky og skygde yver deim, og ut or Skyi kom ei Røyst, som sagde: „Dette er min Son, den elskade; høyre honom!“ 8. Og rett som dei saag seg um, saag dei ingen meir utan Jesus aaleine med deim. 9. Og daa dei gjekk ned av Berget, baud han deim, at dei ikkje skulde fortelja nokon det, dei hadde seet, fyrr enn Menneskjesonen var uppstaden fraa dei Daude. 10. Og dei hugfeste det Ordet og spurde kvarandre, kvat det er aa standa upp fraa dei Daude. 11. Og dei spurde honom og sagde: „Kvi segja daa dei Skriftlærde, at Elias maa koma fyrst?“ 12. Men han svarade og sagde til deim: „Elias kjem fyrst og set alt i Lag. Og forleides er det skrivet um Menneskjesonen, at han skal lida myket og verta forsmaadd? 13. Men eg segjer dykker, at Elias og er komen, og dei gjorde ved honom det, dei vilde, so som det er skrivet um honom.“ 14. Og daa han kom til<noinclude><references/></noinclude> 7xidlvuxm1nm63z391g1ar6i104p2bd 104 139670 325185 325157 2026-07-04T13:23:25Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Læresveinarne, saag han myket Folk kringum deim og nokre Skriftlærde, som ordkastadest med deim. 15. Og straks daa alt Folket saag honom, vart dei reint forstøkte og sprang til og helsade honom. 16. Og han spurde dei Skriftlærde: „Kvat er det, de ordkastast med deim um?“ 17. Og ein av Folket svarade og sagde: „Meister, eg heve ført til deg Son min, som heve ein maallaus Ande. 18. Og kvar helst han grip honom, slit han honom, og han tygg Froda, skjer Tenner og visnar burt. Og eg sagde til Læresveinarne dine, at dei skulde driva honom ut, men dei kunde ikkje.“ 19. Men han svarade honom og sagde: „Aa du vantruande Ætt, kor lenge skal eg vera hjaa dykker? kor lenge skal eg tola dykker? Føre honom til meg.“ 20. Og dei førde honom til honom. Og straks han saag honom, so rykte Anden i honom, og han stupte til Jordi og velte seg frodande. 21. Og han spurde Fader hans: „Kor lang Tid er det, han heve havt det so?“ Men han sagde: „Fraa han var Barn.“ 22. Og ofta heve han endaa kastat honom i Eld og Vatn til aa tyna honom. Men kann du gjera nokot, so ynkast yver oss og hjelp oss.“ 23. Men Jesus sagde til honom: „Ja, um du kann tru; alt er moglegt fyre den, som trur.“ 24. Og straks ropade Fader til Barnet graatande og sagde: „Eg trur, Herre, hjelp mi Vantru!“ 25. Men daa Jesus saag, at Folket strøymde til, so trugade han den ureine Anden og sagde til honom: „Du maallause og dauve Ande, eg byd deg, far ut or honom, og far ikkje i honom meir!“ 26. Og han skreik og rykte hardt i honom og foor ut. Og han vart som eit Lik, so at mange sagde, han var daud. 27. Men Jesus tok honom i Handi og reiste honom upp; og han stod upp. 28. Og daa han kom i Hus, spurde Læresveinarne hans honom i Einmæle: „Kvi kunde ikkje me driva honom ut?“ 29. Og han sagde til deim: „Dette Slaget kann ikkje drivast ut med annat enn Bøn og Fasta.“ 30. Og dei foor derifraa og gjekk gjenom Galilæa, og han vilde ikkje, at nokon skulde vita det. 31. For han lærde Læresveinarne sine og sagde til deim: „Menneskjesonen vert yvergjeven<noinclude><references/></noinclude> l73ouj8nq6r0dpdxkumm9lv9e7hodcl 104 139671 325186 325158 2026-07-04T13:24:16Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>i Menneskjehender, og dei vilja slaa honom i Hel, og naar han er ihelslegen, skal han standa upp den tridje Dagen.“ 32. Men dei skynade ikkje det Ordet og var rædde fyre aa spyrja honom. 33. Og han kom til Kapernaum. Og daa han var i Huset, spurde han deim: „Kvat var det, de talade med kvarandre um paa Vegen?“ 34. Men dei tagde, for dei hadde voret i Ordskast med kvarandre paa Vegen um, kven som var den største. 35. Og han sette seg og kallade dei Tolv til seg og sagde til deim: „Vil nokon vera den Fyrste, so skal han vera den Sidste av alle og Tenar fyre alle.“ 36. Og han tok eit Barn og sette det midt imillom deim og tok det i Fanget og sagde til deim: 37. „Den, som tek imot eit slikt Barn i mitt Namn, han tek imot meg; og den, som tek imot meg, han tek ikkje imot meg, men honom som sende meg.“ 38. Men Johannes svarade honom og sagde: „Meister, me saag, at Ein, som ikkje fylgjer oss, dreiv vonde Andar ut i ditt Namn, og me forbaud honom det, avdi han ikkje fylgjer oss.“ 39. Men Jesus sagde: „Forbjode honom ikkje; for ingen, som gjerer eit kraftigt Verk i mitt Namn, kann tala illa um meg snart etter; 40. for den, som ikkje er imot oss, han er med oss. 41. For den, som giv dykker ei Skaal Vatn aa drikka i mitt Namn, fyredi de høyra Kristus til, sannelege segjer eg dykker, han skal ikkje missa si Løn. 42. Og den, som avstyggjer ein av desse Smaa, som tru paa meg, honom var det betre, um det var hengt ein Kvernstein kring Halsen hans, og han var kastad i Havet. 43. Og um Handi di avstyggjer deg, so hogg henne av; for det er deg betre aa ganga som Krypling inn til Livet enn aa hava tvo Hender og fara til Helgites, i den usløkkjande Elden, 44. der Ormen deira ikkje døyr, og Elden ikkje sloknar. 45. Og um Foten din avstyggjer deg, so hogg honom av; for det er deg betre aa ganga halt inn til Livet enn aa hava tvo Føter og verta kastad i Helvite, i den usløkkjande Elden, 46. der Ormen deira ikkje døyr, og Elden ikkje sloknar. 47. Og um Augat ditt avstyggjer deg, so riv det ut; det er deg betre aa ganga einøygd inn i Guds Rike enn aa hava tvo Augo og verta kastad i Helvites-Elden,<noinclude><references/></noinclude> gksy9pitlsx9xx7ug42e6qz5u5wxp4d 104 139672 325187 325159 2026-07-04T13:25:04Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>48. der Ormen deira ikkje døyr, og Elden ikkje sloknar. 49. For kvar ein skal verta saltad med Eld, og kvart Offer saltat med Salt. 50. Saltet er godt; men um Saltet vert kraftlaust, kvat vilja de so salta det med? Have Salt i dykker sjølve, og halde Fred med kvarandre.“ {{c|{{xl|10de Kapitlet.}}}} Og han stod upp derifraa og kom til Judæa Landemerke gjenom Landet paa hi Sida aat Jordan; og det drog atter Folkehopar saman til honom, og han lærde deim atter, so som han var van ved. 2. Og Farisæarne kom og spurde honom, um ein Mann hadde Lov til aa skiljast fraa Kona si — for dei vilde freista honom. 3. Men han svarade og sagde til deim: „Kvat heve Moses bodet dykker?“ 4. Men dei sagde: „Moses gav Lov til aa skriva Skilsmaalsbrev og skiljast fraa henne.“ 5. Men Jesus svarade og sagde til deim: „Fyre dykkar harde Hjarta skreiv han dykker det Bodet. 6. Men fraa Upphavet av Skapningen gjorde Gud deim som Mann og Kvinna. 7. „Difyre skal ein Mann forlata Fader og Moder og halda seg til Kona si, 8. og dei Tvo skulo verta til eitt Kjøt.“ So ero dei daa ikkje meir tvo, men eitt Kjøt. 9. Det som Gud daa heve sambundet, skal Menneskja ikkje skilja.“ 10. Og inne i Huset spurde Læresveinarne hans honom atter um dette. 11. Og han sagde til deim: „Den som skil seg fraa Kona si og gifter seg med ei onnor, han gjerer seg skyldig i Hor mot henne. 12. Og dersom ei Kona skil seg fraa Mannen sin og gifter seg med ein annan, so gjerer ho seg skyldig i Hor.“ 13. Og dei førde Smaaborn til honom, at han skulde røra ved deim; men Læresveinarne trugade deim, som bar deim. 14. Men daa Jesus saag det, vart han harm og sagde til deim: „Lat Smaaborni koma til meg, og hindre deim ikkje; for Guds Rike høyrer slike til. 15. Sannelege segjer eg dykker, den som ikkje tek imot Guds Rike som eit litet Barn, han skal ikkje koma inn i det.“ 16. Og han tok deim i Fang og lagde Henderna paa deim og vesignade deim. 17. Og daa han gjekk ut paa Vegen, kom det Ein springande og fall paa Kne fyre honom og spurde honom: „Gode Mei-<noinclude><references/></noinclude> 0muc7h3va35e502btxumygu63mpiu99 104 139673 325188 325160 2026-07-04T13:25:50Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ster, kvat skal eg gjera, at eg kann erva ævelegt Liv?“ 18. Men Jesus sagde til honom: „Kvi kallar du meg god? ingen er god utan Ein, det er Gud. 19. Du kjenner Bodordi: du skal ikkje driva Hor, du skal ikkje slaa i Hel, du skal ikkje stela, du skal ikkje bera falskt Vitne, du skal ikkje svika; heidra Fader din og Moder di.“ 20. Men han svarade og sagde til honom: „Meister, alt dette heve eg haldet, fraa eg var ung.“ 21. Men Jesus saag paa honom og fekk honom kjær og sagde til honom: „Eitt vantar deg; gakk avstad og sel alt det, du eig, og giv dei Fatige, so skal du hava ein Skatt i Himmelen; og kom, fylg meg og tak Krossen paa.“ 22. Men han vart uglad ved det Ordet og gjekk sorgfull burt; for han hadde myket Gods. 23. Og Jesus saag seg um og sagde til Læresveinarne sine: „Kor vandt det er fyre deim, som hava Rikdom, aa koma inn i Guds Rike!“ 24. Men Læresveinarne vart forstøkte ved Ordet hans. Men Jesus svarade atter og sagde til deim: „Born, kor vandt det er fyre deim, som setja si Lit til Rikdom, aa koma inn i Guds Rike! 25. Det er lettare fyre ein Kamel aa ganga igjenom eit Naalauga enn fyre ein Riking aa koma inn i Guds Rike.“ 26. Men dei vart ovlege forfærde og sagde til kvarandre: „Kven kann daa verta frelst?“ 27. Men Jesus saag paa deim og sagde: „Fyre Menneskjor er det umoglegt, men ikkje fyre Gud; for alt er moglegt fyre Gud.“ 28. Daa tok Petrus til og sagde til honom: „Sjaa, me hava uppgjevet alt og fylgt deg.“ 29. Jesus svarade og sagde: „Sannelege segjer eg dykker, det er ingen, som heve uppgjevet Hus elder Broder elder Syster elder Fader elder Moder elder Kona elder Born elder Gard fyre meg og fyre Evangeliet, 30. utan at han no, her i Tidi, skal faa det hundradfald atter, Hus og Brøder og Syster og Moder og Born og Gard midt under Forfylging, og i den komande Verdi eit ævelegt Liv. 31. Men mange, som ero dei Fyrste, skulo verta dei Sidste, og dei Sidste dei Fyrste.“ 32. Men dei var paa Vegen upp til Jerusalem, og Jesus gjekk fyre deim; og dei var ottefulle og fylgde etter honom med Ræddhug. Og atter tok han dei Tolv til seg og tok til<noinclude><references/></noinclude> 53ksngtt56zavlcuw2spquusov1m43f 104 139674 325189 325161 2026-07-04T13:26:32Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>aa segja deim det, som skulde hendast honom: 33. „Sjaa, me ganga upp til Jerusalem, og Menneskjesonen skal verta yvergjeven til Yvsteprestarne og dei Skriftlærde, og dei skulo døma honom til Dauden og yvergiva honom til Heidningarne; 34. og dei skulo spotta honom og hudflengja honom og sputta paa honom og slaa honom i Hel; og den tridje Dagen skal han standa upp atter.“ 35. Og Jakob og Johannes, Sebedæussønerne, kom til honom og sagde: „Meister, me vilde, at du skulde gjera fyre oss det, som me vilja beda deg um.“ 36. Men han sagde: „Kvat vilja de, at eg skal gjera fyre dykker?“ 37. Men dei sagde til honom: „Giv oss det, at me maa faa sitja ein paa høgre og ein paa vinstre Sida aat deg i ditt Ærerike.“ 38. Men Jesus sagde til deim: „De vita ikkje, kvat de beda um. Kunna de drikka den Skaal, som eg drikk, og verta døypte med den Daup, som eg vert døypt med?“ 39. Men dei sagde til honom: „Ja det kunna me.“ Men Jesus sagde til deim: „Visst skulo de drikka den Skaal, som eg drikk, og verta døypte med den Daup, som eg vert døypt med. 40. Men det aa sitja paa høgre og vinstre Sida aat meg, det stend ikkje til meg aa giva andre enn deim, som det er lagat.“ 41. Og daa dei Tie høyrde det, vart dei harme paa Jakob og Johannes. 42. Og Jesus kallade deim til seg og sagde til deim: „De vita, at dei som gjelda fyre Styrarar yver Folki, dei valda yver deim, og Stormennerne deira bruka Herrevelde yver deim. 43. Men so skal det ikkje vera millom dykker; men den, som vil verta stor millom dykker, han skal vera Tenaren dykkar; 44. og den, som vil verta den Fyrste millom dykker, han skal vera Træl fyre alle. 45. For jamvel Menneskjesonen kom ikkje til det aa hava Tenar, men til aa vera Tenar og giva sitt Liv til Løysepening fyre mange.“ 46. Og dei kom til Jeriko. Og daa han gjekk ut fraa Jeriko med Læresveinom sine og myket Folk, sat Timæus’ Son, Bartimæus den Blinde ved Vegen og bad. 47. Og daa han høyrde, at det var Jesus fraa Nasaret, tok han til aa ropa og sagde: „Je-<noinclude><references/></noinclude> eya6lcgwb6fuocouvauxwx5b3j2fom6 104 139675 325318 325162 2026-07-04T19:46:44Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sus, du Davids Son, miskunna meg!“ 48. Og mange trugade honom, at han skulde tegja; men han ropade myket meir: „Du Davids Son, miskunna meg!“ 49. Og Jesus stadnade og bad deim kalla honom til seg. Og dei kallade den Blinde og sagde til honom: „Ver hugheil, statt upp; han kallar deg.“ 50. Men han kastade Kaapa av seg, stod upp og gjekk til Jesus. 51. Og Jesus svarade og sagde til honom: „Kvat vil du, at eg skal gjera ved deg?“ Men den Blinde sagde til honom: „Herre min, at eg maa faa Syni atter.“ 52. Men Jesus sagde til honom: „Gakk, di Tru heve frelst deg.“ Og straks fekk han Syni atter og fylgde Jesus paa Vegen. 11te Kapitlet. Og daa dei kom nær til Jerusalem, til Betfage og Betania ved Oljeberget, sende han tvo av Læresveinom sine i Vegen 2. og sagde til deim: „Gange inn i Byen der rett framfyre dykker; og straks de koma inn der, skulo de finna ein Fole bunden, som ingi Menneskja heve setet paa. Løyse honom og leide honom hit.“ 3. Og segjer nokon til dyk- Spalten til høyre på samme side fortsetter her: ker: „Kvi gjera de dette?“ so segje: „Herren treng til honom;“ so vil han straks senda honom hit.“ 4. Men dei gjekk og fann Folen bunden utanfyre Dyrri paa Gata og løyste honom. 5. Og nokre av deim, som stod der, sagde til deim: „Kvat er det de gjera, at de løysa Folen?“ 6. Men dei sagde til deim so, som Jesus hadde sagt deim fyre; og dei let deim ganga. 7. Og dei leidde Folen til Jesus og lagde Klædi sine paa honom, og han sette seg uppaa honom. 8. Men mange breidde Klædi sine paa Vegen, men andre hogg Greiner av Treom og straadde paa Vegen. 9. Og dei som gjekk fyre, og dei som fylgde, ropade og sagde: „Hosianna! Velsignad vere han, som kjem i Herrens Namn! 10. Velsignat vere vaar Fader Davids Rike, som kjem i Herrens Namn; Hosianna i det Høgste!“ 11. Og Jesus gjekk inn i Jerusalem og i Templet. Og daa han hadde seet umkring paa alle Ting, og det alt var seint paa Dagen, gjekk han ut til Betania med dei Tolv. 12. Og Dagen etter, daa dei gjekk ut fraa Betania, var han hungrig.<noinclude><references/></noinclude> c9efe0zp7shrhr6jp3z92xv8rmwoak1 325319 325318 2026-07-04T19:47:11Z Johshh 5303 325319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sus, du Davids Son, miskunna meg!“ 48. Og mange trugade honom, at han skulde tegja; men han ropade myket meir: „Du Davids Son, miskunna meg!“ 49. Og Jesus stadnade og bad deim kalla honom til seg. Og dei kallade den Blinde og sagde til honom: „Ver hugheil, statt upp; han kallar deg.“ 50. Men han kastade Kaapa av seg, stod upp og gjekk til Jesus. 51. Og Jesus svarade og sagde til honom: „Kvat vil du, at eg skal gjera ved deg?“ Men den Blinde sagde til honom: „Herre min, at eg maa faa Syni atter.“ 52. Men Jesus sagde til honom: „Gakk, di Tru heve frelst deg.“ Og straks fekk han Syni atter og fylgde Jesus paa Vegen. {{c|{{xl|11te Kapitlet.}}}} Og daa dei kom nær til Jerusalem, til Betfage og Betania ved Oljeberget, sende han tvo av Læresveinom sine i Vegen 2. og sagde til deim: „Gange inn i Byen der rett framfyre dykker; og straks de koma inn der, skulo de finna ein Fole bunden, som ingi Menneskja heve setet paa. Løyse honom og leide honom hit.“ 3. Og segjer nokon til dyk- Spalten til høyre på samme side fortsetter her: ker: „Kvi gjera de dette?“ so segje: „Herren treng til honom;“ so vil han straks senda honom hit.“ 4. Men dei gjekk og fann Folen bunden utanfyre Dyrri paa Gata og løyste honom. 5. Og nokre av deim, som stod der, sagde til deim: „Kvat er det de gjera, at de løysa Folen?“ 6. Men dei sagde til deim so, som Jesus hadde sagt deim fyre; og dei let deim ganga. 7. Og dei leidde Folen til Jesus og lagde Klædi sine paa honom, og han sette seg uppaa honom. 8. Men mange breidde Klædi sine paa Vegen, men andre hogg Greiner av Treom og straadde paa Vegen. 9. Og dei som gjekk fyre, og dei som fylgde, ropade og sagde: „Hosianna! Velsignad vere han, som kjem i Herrens Namn! 10. Velsignat vere vaar Fader Davids Rike, som kjem i Herrens Namn; Hosianna i det Høgste!“ 11. Og Jesus gjekk inn i Jerusalem og i Templet. Og daa han hadde seet umkring paa alle Ting, og det alt var seint paa Dagen, gjekk han ut til Betania med dei Tolv. 12. Og Dagen etter, daa dei gjekk ut fraa Betania, var han hungrig.<noinclude><references/></noinclude> byq49m5uysc8ad2l8nyb56xl30dewxw 104 139676 325320 325163 2026-07-04T19:48:45Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>13. Og daa han paa lang Leid saag eit Fikentre med Lauv paa, gjekk han dit, um han kannhenda kunde finna nokot paa det. Men daa han kom burt til det, fann han ikkje annat enn berre Lauv; for det var ikkje Fikentid. 14. Og Jesus tok til Ords og sagde til det: „Heretter skal ingen i all Æva eta Alda av deg.“ Og Læresveinarne hans høyrde det. 15. Og dei kom til Jerusalem. Og Jesus gjekk inn i Templet og tok til aa driva ut deim, som selde og kjøpte i Templet. Og han velte Bordi deira, som vekslade, og Krakkarne deira, som selde Duvor. 16. Og han gav ingen Lov til aa bera Kjerald gjenom Templet. 17. Og han lærde og sagde til deim: „Stend det ikkje skrivet: Mitt Hus skal kallast eit Bønehus fyre alle Folk? men de hava gjort det til eit Røvarbol.“ 18. Og dei Skriftlærde og Øvsteprestarne høyrde det, og dei søkte ei Raad til aa faa gjera av med honom; for dei var rædde honom, avdi alt Folket var fullt av Undring yver Læra hans. 19. Og daa det vart Kveld, gjekk han ut or Byen. 20. Og um Morgonen, daa dei gjekk framum, saag dei, at Fikentreet var visnat radt ifraa Rotom. 21. Og Petrus hugsade paa det og sagde til honom: „Rabbi! sjaa, Fikentreet, som du bannade, er visnat.“ 22. Og Jesus svarade og sagde til deim: „Have Tru paa Gud! 23. For sannelege segjer eg dykker, at den som segjer til dette Berget: lyft deg upp og kasta deg i Havet, og han ikkje tvilar i sitt Hjarta, men trur, at det skal verta, som han segjer, — honom skal det henda, som han segjer. 24. Difyre segjer eg dykker: Alt det, som de søkja, naar de beda, tru, at de skulo faa det, og de skulo hava det. 25. Og naar de standa og beda, so forlate, um de hava nokot imot nokon, at og dykkar Fader, som er i Himlom, kann forlate dykker dykkar Misgjerningar. 26. Men um de ikkje forlate, skal helder ikkje dykkar Fader, som er i Himlom, forlata dykkar Misgjerningar.“ 27. Og dei kom til Jerusalem atter. Og daa han gjekk umkring i Templet, kom Øvsteprestarne og dei Skriftlærde og dei Eldste til honom 28. og sagde til honom: „Av kvat Magt gjerer du dette? og kven gav deg denne Magti, at du gjerer dette?“<noinclude><references/></noinclude> rs0jmojz37bbamcuko3ofhovpx5rgnt 104 139677 325321 325164 2026-07-04T19:49:50Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>29. Men Jesus svarade og sagde til deim: „Eg vil og spyrja dykker um ein Ting, og svare meg, so skal eg segja dykker, av kvat Magt eg gjerer dette. 30. Johannes’ Daup, var den av Himmelen elder av Menneskjor? Svare meg.“ 31. Og dei tenkte ved seg sjølve og sagde: „Um me segja: av Himmelen, so vil han segja: kvi trudde de honom daa ikkje? 32. men segja me: av Menneskjor,“ — so var dei rædde fyre Folket; for allesaman heldt Johannes fyre ein sann Profet. 33. Og dei svarade og sagde til Jesus: „Me vita det ikkje.“ Og Jesus svarade og sagde til deim: „So segjer helder ikkje eg dykker, av kvat Magt eg gjerer dette.“ {{c|{{xl|12te Kapitlet.}}}} Og han tok til aa tala i Liknadar til deim: „Ei Menneskja plantade ein Vingard og sette Gjerde umkring og grov ei Vinpersa og bygde eit Torn 2. og leigde honom burt til Vingardsmenner og foor utanlands. Og daa Tidi kom, sende han ein Tenar til Vingardsmennerne, at han skulde henta nokot Frukt av Vingarden hjaa Vingardsmennerne. 3. Men dei tok og slo honom og sende honom tomhendt av. 4. Og atter sende han ein annan Tenar til deim; og honom kastade dei Stein paa og slo honom i Hovudet og sende honom svivyrd burt. 5. Og atter sende han ein annan, og honom slo dei i Hel; og mange andre, sume slo dei og sume drap dei. 6. No hadde han endaa ein einaste Son, som var hans elskade, og tilslut sende han honom og til deim og sagde: Dei vilja hava Age fyre Son min. 7. Men desse Vingardsmennerne sagde til kvarandre: Dette er Ervingen; kome, lat oss slaa honom i Hel, og Arven vert vaar. 8. Og dei tok og slo honom i Hel og kastade honom ut or Vingarden. 9. Kvat skal daa Vingardsherren gjera? Han skal koma og gjera av med Vingardsmennerne og giva Vingarden til andre. 10. Og hava de ikkje leset dette Skriftordet: Den Steinen, som Bygningsmennerne forkastade, han vart til Hyrnestein. 11. Av Herren vart han gjord til det og er underfull fyre Augom vaare?“ 12. Og dei søkte aa gripa honom; men dei var rædde fyre Folket; for dei skynade, at det var mot deim, han sagde denne<noinclude><references/></noinclude> bup752ob8cgkxxn1lg3plvzw8p9c723 104 139678 325323 325165 2026-07-04T19:52:05Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Liknaden. Og dei skildest fraa honom og gjekk burt. 13. Og dei sende til honom nokre av Farisæarom og av Herodes-Folket, at dei skulde fanga honom med Ord. 14. Og dei kom og sagde til honom: „Meister, me vita, at du er sannordig og ansar ingen; for du gjerer ingen Mannamun, men lærer Guds Veg i Sanning. Er det rett aa giva Keisaren Skatt elder ei? skulo me giva elder ikkje giva?“ 15. Men daa han skynade deira Skalkeraad, sagde han til deim: „Kvi freista de meg? take hit ein Pening og lat meg sjaa.“ 16. Men dei tok ein fram. Og han sagde til deim: „Kven er det Bilætet og den Paaskrifti av?“ Men dei sagde til honom: „Av Keisaren.“ 17. Og Jesus svarade og sagde til deim: „Give Keisaren det, som høyrer Keisaren til, og Gud det, som høyrer Gud til.“ Og dei undrade seg yver honom. 18. Og det kom Sadducæarar til honom, dei som segja, at det ingi Uppstoda er; og dei spurde honom og sagde: 19. „Meister, Moses heve skrivet fyre oss, at naar ein Manns Broder døyr og læt Kona etter seg, men ikkje Born, so skal Broder hans taka Kona hans og reisa sin Broder Avkoma. 20. No var det sjau Brøder, og den fyrste tok ei Kona, og han let ikkje Avkoma etter seg, daa han døydde; 21. og den andre tok henne og døydde, og han let helder ikkje Avkoma etter seg; og den tredje lika eins. 22. Og dei tok henne alle sjau og let ikkje Avkoma etter seg. Sidst av alle døydde Kona med. 23. Men i Uppstoda, naar dei ero uppstadne, kven skal ho daa vera Kona til? for dei sjau hadde henne alle til Kona.“ 24. Jesus sagde til deim: „Er det ikkje difyre de fara villt, at de ikkje kjenna Skrifterna og ikkje Guds Kraft? 25. for naar dei standa upp fraa dei Daude, so korkje gifta dei seg elder verta burtgifte; men dei ero som Englarne i Himmelen. 26. Men um dei Daude, at dei standa upp, hava de daa ikkje leset i Mosebok, kor Gud talade til honom der ved Klungeren og sagde: Eg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? 27. Gud er ikkje Gud fyre Daude, men Gud fyre Livande. Difyre fara de myket villt.“ 28. Og ein av dei Skriftlærde, som hadde høyrt deira Ordkasting og skynade, at han<noinclude><references/></noinclude> 7nuqow5g5p9qt9zqk8a961qf8wgmn5a 104 139679 325325 325166 2026-07-04T19:53:13Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>svarade deim godt, kom fram og spurde honom: „Kvat er det fyrste Bodord av alle?“ 29. Jesus svarade: „Det fyrste av alle Bodord er: Høyr, Israel, Herren vaar Gud, Herren er ein; 30. og du skal elska Herren din Gud av alt ditt Hjarta og av all di Saal og av all din Hug og av all di Magt. Dette er det fyrste Bodord; 31. og det andre, som er lika eins, er dette: Du skal elska Næsten din som deg sjølv. Der er ikkje annat Bodord større enn desse.“ 32. Og den Skriftlærde sagde til honom: „Godt heve du i Sanning talat, Meister; for Gud er ein, og der er ingen annan utan han. 33. Og aa elska honom av alt sitt Hjarta og av alt sitt Vit og av all si Saal og av all si Magt, og aa elska Næsten som seg sjølv, det er meir enn alle Brennoffer og Slagtoffer.“ 34. Og daa Jesus saag, at han svarade vitugt, sagde han til honom: „Du er ikkje langt fraa Guds Rike.“ Og ingen vaagade meir aa spyrja honom. 35. Og Jesus tok til Ords og sagde, daa han lærde i Templet: „Kor kunna dei Skriftlærde segja, at Kristus er Davids Son? 36. for David segjer sjølv i den heilage Ande: Herren sagde til min Herre: Sit ved mi høgre Hand, til eg legg dine Fiendar til Stammel under dine Føter. So kallar daa David sjølv honom Herre, og for kann han daa vera Son hans?“ 37. Og den store Folkehopen høyrde honom gjerna. 38. Og han sagde til deim, daa han lærde: „Vare dykker fyre dei Skriftlærde, som gjerna vilja ganga um i side Kjolar og faa Helsingar paa Torgom 39. og hava dei fremste Sæti i Stemnestovom og Høgsætet i Gildom; 40. dei som eta upp Husi fyre Enkjor og halda lange Bøner fyre ei Syn Skuld; dei skulo faa so myket strengare Dom.“ 41. Og Jesus sat beint imot Tempelkista og saag paa, kor Folk lagde Pengar i Kista; og mange Rike lagde myket. 42. Og det kom ei fatig Enkja og lagde tvo Skjervar, det er ein Kvitt. 43. Og han kallade Læresveinarne sine og sagde til deim: „Sannelege segjer eg dykker, at denne fatige Enkja lagde meir enn alle dei, som lagde i Kista; 44. for alle lagde av si rike Nøgd; men ho lagde av si fatige Raad alt det, ho aatte, heile sitt Livsupphald.“<noinclude><references/></noinclude> j94bvqdhdjxx0wn6im5t29x9xgdspmd 104 139680 325326 325167 2026-07-04T19:54:27Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{xl|13de Kapitlet.}}}} Og daa han gjekk ut or Templet, sagde ein av Læresveinarne hans til honom: „Meister, sjaa kvat Steinar og kvat Bygningar!“ 2. Og Jesus svarade og sagde til honom: „Ser du desse store Bygningarne? det skal ikkje verta atterliggjande Stein paa Stein, som ikkje skal verta nedriven.“ 3. Og daa han sat paa Oljeberget beint imot Templet, spurde Petrus og Jakob og Johannes og Andreas honom i Einrom: 4. „Seg oss, naar skal dette henda? og kvat skal Teiknet vera, naar alt dette skal verta uppfyllt?“ 5. Men Jesus svarade deim og tok til aa segja: „Sjaa til, at ingen daarar dykker; 6. for det skal koma mange i mitt Namn og segja: Eg er Kristus, og dei skulo daara mange. 7. Men naar de høyra Herstrid og Tidender um Herstrid, so ræddest ikkje; for det maa koma, men Enden er ikkje endaa. 8. For Folk skal reisa seg mot Folk, og Rike mot Rike; der skal vera Jordskjelv paa den eine Stad etter den andre, og der skal vera Hunger og Upprøring. 9. Dette er Upphavet til dei harde Rider. Men sjaa til dykker sjølve; for dei skulo yvergiva dykker til Domstolar og Stemnestovor; de skulo verta hudflengde og framførde fyre Landshøvdingar og Kongar fyre mi Skuld, til Vitne fyre deim. 10. Og fyrst skal Evangeliet verta forkynt fyre alle Folk. 11. Men naar dei føra dykker fram og yvergiva dykker, so skulo de ikkje fyreaat syta fyre, kvat de skulo tala, og ikkje grunda paa det; men det, som vert dykker gjevet i den same Stundi, det skulo de tala; for det er ikkje de, som tala, men den Heilage Ande. 12. Men Broder skal yvergiva Broder til Dauden, og Faderen Barnet sitt; og Born skulo setja seg upp imot Foreldre og slaa deim i Hel. 13. Og de skulo verta hatade av alle fyre mitt Namns Skuld. Men den, som held ut til Enden, han skal verta frelst. 14. Men naar de sjaa den Styggja av Øydelegging, som er umtalad av Profeten Daniel, standande der som ho ikkje skulde (den som les det, leggje Merke til det), daa maa dei, som ero i Judæa, fly tilfjells; 15. men den, som er paa Taket, stige ikkje ned i Huset og gange ikkje inn til aa taka nokot ut or sitt Hus; 16. og den, som er ute paa<noinclude><references/></noinclude> ry0mqro0udo3xvhqknmey33ct0tpa52 104 139681 325329 325168 2026-07-04T20:01:46Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Marki, vende ikkje heimatter til aa taka Klædi sine. 17. Men usæle dei, som ero med Barn, og dei som giva Brjost i dei Dagom! 18. Men bede, at dykkar Flugt ikkje maa falla um Vinteren; 19. for i dei Dagom skal det vera so stor ei Trengsla, som ikkje heve voret slik fraa Upphavet av Skapningen, som Gud heve skapt, og alt til denne Dag, og som helder ikkje skal verta. 20. Og um ikkje Herren avkortade dei Dagarne, so vart ikkje Kjøt frelst. Men fyre dei Utvalde, som han heve utvalt, heve han avkortat dei Dagarne. 21. Og um nokon daa segjer til dykker: Sjaa her er Kristus, elder: Sjaa der, so tru ikkje; 22. for det skal koma upp falske Kristar og falske Profetar, og dei skulo gjera Teikn og Under til aa daara endaa dei Utvalde, um det var moglegt. 23. Men vare dykker! sjaa, eg heve sagt dykker alt fyreaat. 24. Men i dei Dagom, etter den Trengsla, skal Soli formyrkjast, og Maanen ikkje giva sitt Ljos, 25. og Stjernorna paa Himmelen skulo falla ned, og Krafterna i Himlom skulo stakast. 26. Og daa skulo dei sjaa Menneskjesonen komande i Skyom med stor Magt og Æra; 27. og daa vil han senda Englarne sine og føra dei Utvalde saman fraa dei fire Vindar, fraa det ytste av Jordi til det ytste av Himmelen. 28. Men lære ein Liknad av Fikentreet. Naar Greini fær Save, og Lauvet sprett, so vita de, at Sumaren er nær. 29. Soleides og, naar de sjaa, at dette hender, so vita de, at han er nær fyre Dyrrom. 30. Sannelege segjer eg dykker: denne Ætti skal ikkje forgangast, fyrr alt dette gjeng fyre seg. 31. Himmelen og Jordi skulo forgangast; men mine Ord skulo aldri forgangast. 32. Men um den Dagen og Timen veit ingen, helder ikkje Englarne i Himmelen, jamvel ikkje Sonen, men Faderen aaleine. 33. Vare dykker, vake og bede; for de vita ikkje, naar Tidi er. 34. Det er som med ei Menneskja, som foor av Landet og forlet Huset sitt og gav Tenarom sine Magti og kvar si Gjerning og baud Dyrrvaktaren vaka. 35. So vake de; for de vita ikkje, naar Husbonden kjem, um Kvelden elder ved Midnatt elder ved Hanegals Tid elder um Morgonen,<noinclude><references/></noinclude> l354m3st1mitmwg0iutb8joxy1wkkwx 104 139682 325330 325169 2026-07-04T20:02:52Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>36. so han ikkje, naar han kjem braadt, skal finna dykker sovande. 37. Men det, eg segjer til dykker, det segjer eg til alle: Vake!“ {{c|{{xl|14de Kapitlet.}}}} Men tvo Dagar deretter var det Paaske og det usyrde Brauds Helg. Og Øvsteprestarne og dei Skriftlærde søkte ei Raad til aa gripa honom med Svik og slaa honom i Hel; 2. men dei sagde: „Ikkje i Høgtidi, at det ikkje skal verta Uppstyr av Folket.“ 3. Og daa han var i Betania i Huset til Simon den Spitalske og sat til Bords, kom ei Kvinna, som hadde ei Alabasterkrukka med skir og kosteleg Nardus-salve. Og ho slo Krukka sunder og hellte ut yver Hovudet hans. 4. Men det var sume, som vart harme med seg sjølve og sagde: „Kvat skulde slikt Spille av Salven vera til? 5. for dette kunde vortet selt fyre yver tri hundrad Peningar og gjevet dei Fatige.“ Og dei talade hardt til henne. 6. Men Jesus sagde: „Lat henne vera; kvi gjera de henne Mein? ho heve gjort ei god Gjerning mot meg. 7. For dei Fatige hava de alltid hjaa dykker, og naar de vilja, kunna de gjera vel imot deim; men meg hava de ikkje alltid. 8. Ho heve gjort det, ho kunde: ho heve i Fyrevegen salvat min Likam til mi Jordferd. 9. Sannelege segjer eg dykker, at kvarhelst dette Evangelium vert forkynt yver all Verdi, skal ogso det, som ho gjorde, verta umtalat til Minne um henne.“ 10. Og Judas Iskariot, ein av dei Tolv, gjekk til Øvsteprestarne og vilde forraada honom til deim. 11. Men daa dei høyrde det, vart dei glade og lovade aa giva honom Pangar. Og han lurde paa, forleides han kunde forraada honom paa laglegaste Maaten. 12. Og den fyrste Dagen i det usyrde Brauds Helg, daa dei slagtade Paaskelambet, sagde Læresveinarne hans til honom: „Kvar vil du, me skulo ganga og laga til, so du kann eta Paaskelambet?“ 13. Og han sende tvo av Læresveinom sine og sagde til deim: „Gange inn i Byen, og der skal det møta dykker ei Menneskja, som ber ei Vatskrukka; fylgje honom, 14. og segje til Husbonden, der som han gjeng inn: Meisteren segjer: Kvar er Herbyrget, der eg kann eta Paaskelambet med Læresveinom mine? 15. Og han skal syna dykker ein stor Sal, reidd med Benkjer<noinclude><references/></noinclude> f0qkr2lr9iu1a6dfcdme064i4t4x4dr 104 139683 325331 325170 2026-07-04T20:04:09Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og tilbudd. Der kunna de laga til aat oss.“ 16. Og Læresveinarne gjekk og kom inn i Byen og fann det so, som han hadde sagt deim, og dei lagade Paaskelambet til. 17. Og daa det vart Kveld, kom han med dei Tolv. 18. Og daa dei sat til Bords og aat, sagde Jesus: „Sannelege segjer eg dykker, at ein av dykker vil forraada meg, han som et med meg.“ 19. Men dei vart sorggjevne og sagde til honom den eine etter den andre: „Det er daa vel ikkje eg?“ og ein annan: „Det er daa vel ikkje eg?“ 20. Men han svarade og sagde til deim: „Ein av dei Tolv, den som duppar i Fatet med meg. 21. Menneskjesonen gjeng fulla burt, so som det er skrivet um honom; men usæl den Menneskja, som Menneskjesonen vert forraadd av! det var godt fyre den Menneskja, um ho ikkje var fødd.“ 22. Og medan dei aat, tok Jesus Braudet og velsignade og braut det og gav deim og sagde: „Take og ete; dette er min Likam.“ 23. Og han tok Kalken, takkade og gav deim, og dei drakk av honom alle. 24. Og han sagde til deim: „Dette er mitt Blod til den nye Pakt, det som er uthellt fyre mange. 25. Sannelege segjer eg dykker, at eg skal ikkje meir drikka av Frukti paa Vintreet alt til den Dagen, daa eg drikk henne ny i Guds Rike.“ 26. Og daa dei hadde sunget Lovsongen, gjekk dei ut til Oljeberget. 27. Og Jesus sagde til deim: „De skulo alle styggjast ved meg i denne Natt; for det er skrivet: Eg vil slaa Hyrdingen, og Sauderne skulo drivast fraa kvarandre. 28. Men etter at eg er uppstaden, vil eg ganga fyre dykker til Galilæa.“ 29. Men Petrus sagde til honom: „Um dei so alle skulde avstyggjast, so skal daa ikkje eg.“ 30. Og Jesus sagde til honom: „Sannelege segjer eg deg, at idag, ja i denne Natt, fyrr enn Hanen gjel tvo Gonger, skal du neitta meg tri Gonger.“ 31. Men han sagde med endaa større Offse: „Um eg so skulde døy med deg, skal eg ikkje neitta deg.“ Men likaeins sagde dei og alle. 32. Og dei kom til ein Hage, som heiter Getsemane; og han sagde til Læresveinarne sine: „Setje dykker her, medan eg bed.“ 33. Og han tok Petrus og Jakob og Johannes med seg<noinclude><references/></noinclude> ff9775pfymsyrl7cwx0zqxtlp29aanf 104 139684 325332 325171 2026-07-04T20:05:14Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og tok til aa ræddast og gruva. 34. Og han sagde til deim: „Mi Saal er sorgtyngd reint til Dauden; vente her og vake.“ 35. Og han gjekk eit litet Stykke lenger og fall ned paa Jordi og bad, at den Timen maatte ganga yver fyre honom, um det var moglegt. 36. Og han sagde: „Abba, Fader, alt er moglegt fyre deg, tak denne Skaali fraa meg, men daa ikkje som eg vil, men som du vil.“ 37. Og han kom og fann deim sovande og sagde til Petrus: „Simon, søv du? kunde du ikkje vaka ein Time? 38. Vake og bede, so de ikkje maa koma i Freisting. Anden er fulla viljug, men Kjøtet er veikt.“ 39. Og han gjekk atter burt og bad og sagde dei same Ord. 40. Og daa han kom tilbake, fann han deim atter sovande; for Augo deira var tyngde, og dei visste ikkje, kvat dei skulde svara honom. 41. Og han kom tridje Gongen og sagde til deim: „Sove no og kvile dykker; det er nog. Timen er komen, sjaa, Menneskjesonen vert yvergjeven i Syndarhender. 42. Stande upp, lat oss ganga; sjaa, han som forraader meg, er nær.“ 43. Og strakst medan han endaa talade, kom Judas, ein av dei Tolv, og med honom ein stor Hop, med Sverd og Stavar, fraa Øvsteprestom og dei Skriftlærde og dei Eldste. 44. Men han, som forraadde honom, hadde gjevet deim eit Merke og sagt: „Den, som eg kysser, han er det; gripe honom, og føre honom trygt burt.“ 45. Og daa han kom, gjekk han strakst til honom og sagde: „Rabbi, Rabbi!“ og kysste honom. 46. Men dei lagde Hand paa honom og greip honom. 47. Men ein av deim, som stod der, drog Sverdet og slo til Tenaren aat Øvstepresten og hogg av honom Øyrat. 48. Men Jesus svarade og sagde til deim: „De ero utgjengne med Sverd og Stavar liksom mot ein Røvar og vilja fanga meg. 49. Eg var daglege hjaa dykker i Templet og lærde, og de greip meg ikkje; men det er so lagat, fyredi at Skrifterna skulo uppfyllast.“ 50. Og dei forlet honom alle og flydde. 51. Og det fylgde honom ein ung Mann med eit fint Linklæde kastat kringum berre Kroppen. Og dei unge Menner greip honom. 52. Men han slepte Linklædet og flydde naken fraa deim. 53. Og dei førde Jesus til Øvstepresten, og der kom dei<noinclude><references/></noinclude> n7e0qgnzj4n88rx7jlmtqxtk9ezp2v8 104 139685 325334 325172 2026-07-04T20:06:16Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>saman med honom alle Øvsteprestarne og dei Eldste og dei Skriftlærde. 54. Og Petrus fylgde honom langt attanfyre heilt inn paa Garden til Øvstepresten. Og han sat i Lag med Tenarom og vermde seg ved Elden. 55. Men Øvsteprestarne og heile Raadet søkte Vitnemaal imot Jesus, at dei kunde avliva honom, men dei fann ikkje; 56. for mange bar falskt Vitne imot honom, men Vitnemaali høvde ikkje i Hop. 57. Og nokre stod upp og bar falskt Vitne imot honom og sagde: 58. „Me høyrde, at han sagde: Eg skal riva ned dette Tempel, som er gjort med Hender, og paa tri Dagar byggja eit annat, som ikkje er gjort med Hender.“ 59. Og helder ikkje paa den Maaten høvde deira Vitnemaal i Hop. 60. Og Øvstepresten stod upp midt imillom deim og spurde Jesus og sagde: „Svarar du ikkje? Kvat vitna desse imot deg?“ 61. Men han tagde og svarade ikkje. Atter spurde Øvstepresten honom og sagde til honom: „Er du Kristus, Son til den Velsignade?“ 62. Men Jesus sagde: „Eg er so. Og de skulo sjaa Menneskjesonen sitjande ved høgre Handi aat Krafti og komande i Himmel-Skyom.“ 63. Men Øvstepresten reiv Klædi sine sunder og sagde: „Kvat trenga me meir til Vitne? 64. De hava høyrt Spottingi; kvat synast de?“ Men alle dømde dei honom skyldig til Dauden. 65. Og sume tok til aa sputta paa honom og breidde yver Andlitet hans og slo honom med Neven og sagde til honom: „Spaa!“ Og Tenararne gav honom Slag paa Øyrat. 66. Og daa Petrus var ute paa Garden, kom ei av Tenestgjentom hjaa Øvstepresten, 67. og daa ho saag Petrus, som vermde seg, stirde ho paa honom og sagde til honom: „Du var og med Jesus fraa Nasaret.“ 68. Men han neittade det og sagde: „Eg veit ikkje og skynar ikkje, kvat du segjer.“ Og han gjekk ut i Forgarden, og daa gol Hanen. 69. Og daa Gjenta saag honom, tok ho atter paa og sagde til deim, som stod der: „Dette er ein av deim.“ 70. Men han neittade det atter. Og strakst etter sagde dei, som stod der, paa nytt til Petrus: „Jau visst er du ein av deim; for du er og ein Galilæar, det er likt til det paa Maalet ditt.“<noinclude><references/></noinclude> 29zlpc72sbr8ci1nbe1fpmslesm1npg 104 139686 325335 325173 2026-07-04T20:07:34Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>71. Men han tok til aa banna og sverja: „Eg kjenner ikkje denne Menneskja, som de tala um.“ 72. Og andre Gongen gol Hanen. Og Petrus mintest det Ordet, som Jesus sagde til honom: „Fyrr enn Hanen gjel tvo Gonger, skal du neitta meg tri Gonger.“ Og han tenkte etter det og gret. {{c|{{xl|15de Kapitlet.}}}} Og strakst um Morgonen heldt Øvsteprestarne Samraad med dei Eldste og dei Skriftlærde og heile Raadet, og dei batt Jesus og førde honom burt og yvergav honom til Pilatus. 2. Og Pilatus spurde honom: „Er du Jødekongen?“ Men han svarade og sagde til honom: „Du segjer det.“ 3. Og Øvsteprestarne førde mange Klagemaal imot honom. 4. Men Pilatus spurde honom atter og sagde: „Svarar du ingen Ting? Sjaa, kor myket dei vitna imot deg.“ 5. Men Jesus svarade ikkje meir, so Pilatus undrade seg. 6. Men paa Høgtidi brukade han aa lata deim ein Fange laus, den som dei bad um. 7. Men det var ein, som heitte Barabbas og var fangad med Upprørsmennerne, som hadde gjort eit Mord under Upprøret. 8. Og Folket tok til aa ropa og beda um det, som han alltid var van til aa gjera mot deim. 9. Men Pilatus svarade deim og sagde: „Vilja de, at eg skal lata dykker Jødekongen laus?“ 10. for han skynade, at Øvsteprestarne hadde yvergjevet honom av Ovund. 11. Men Øvsteprestarne øste upp Folket, at han helder skulde lata deim Barabbas laus. 12. Men Pilatus svarade og sagde atter til deim: „Kvat vilja de daa, at eg skal gjera ved honom, som de kalla Jødekongen?“ 13. Men dei ropade atter: „Krossfest honom!“ 14. Men Pilatus sagde til deim: „Kvat vondt heve han daa gjort?“ Men dei ropade endaa meir: „Krossfest honom!“ 15. Men daa Pilatus vilde gjera Folket til Lags, let han deim Barabbas laus og let Jesus hudflengja og yvergav honom til Krossfesting. 16. Men Stridsmennerne førde honom inn i Garden, det er Domhuset; og dei kallade heile Herflokken saman. 17. Og dei klædde honom i ei Purpurkaapa og flettade ei Klungerkruna og sette paa honom. 18. Og dei tok til aa helsa honom: „Heil, Jødekongen!“ 19. Og dei slo honom i Hovudet med ei Røyr og sputtade<noinclude><references/></noinclude> 7jega9lxdk1dda9jaxazf0d7g7laaqe 104 139687 325336 325174 2026-07-04T20:08:39Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>paa honom og fall paa Kne og tilbad honom. 20. Og daa dei hadde spottat honom, tok dei Purpurkaapa av honom og hadde hans eigne Klæde paa honom. Og dei førde honom ut til aa krossfesta honom. 21. Og det møtte deim ein Mann, som kom fraa Marki, Simon fraa Kyrene, Fader til Aleksander og Rufus, honom nøydde dei til aa bera Krossen hans. 22. Og dei førde honom til ein Stad, som heitte Golgata, det er utlagt Skalle-Staden. 23. Og dei gav honom Vin blandad med Myrra; men han tok ikkje mot det. 24. Og daa dei hadde krossfest honom, skifte dei Klædi hans og kastade Lut um deim, kvat kvar skulde hava. 25. Men det var den tridje Timen, daa dei krossfeste honom. 26. Og det var skrivet ei Yverskrift um Klagemaalet imot honom: „Jødekongen.“ 27. Og saman med honom krossfeste dei tvo Røvarar, ein paa høgre og ein paa vinstre Sida aat honom; 28. og daa vart det Skriftordet uppfyllt, som segjer: „Og han vart reknad millom Ugjerdsmenner.“ 29. Og dei, som gjekk framum, spottade honom, riste paa Hovudet og sagde: „Haa, du som riv Templet ned og byggjer det uppatter paa tri Dagar, 30. frels deg sjølv og stig ned av Krossen!“ 31. Og lika eins speade Øvsteprestarne seg imillom i Lag med dei Skriftlærde og sagde: „Andre frelste han; seg sjølv kann han ikkje frelsa. 32. Kristus, Israels Konge, stige no ned av Krossen, so me kunna sjaa og tru.“ Og dei, som var krossfeste med honom, hædde honom og. 33. Og daa den sette Timen var komen, vart det eit Myrker yver heile Landet alt til den niande Timen. 34. Og ved den niande Timen ropade Jesus med høg Røyst: „Eloi, eloi, lamma sabaktani,“ det er utlagt: „Min Gud, min Gud, kvi heve du forlatet meg?“ 35. Og nokre av deim, som stod der og høyrde det, sagde: „Sjaa, han kallar paa Elias.“ 36. Men der sprang ein fram og fyllte ein Svamp med Edik, sette honom paa ei Røyr og gav honom aa drikka og sagde: „Vente, lat oss sjaa, um Elias kjem og tek honom ned.“ 37. Men Jesus ropade med høg Røyst og andadest. 38. Og Fyre-Tjeldet i Templet rivnade i tvo fraa øvst til nedst.<noinclude><references/></noinclude> 7kwsvz0cnmg3b67sowb4se6nkj9im86 104 139688 325337 325175 2026-07-04T20:09:38Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>39. Men daa Hovudsmannen, som stod beint imot honom, saag, at han andadest med slikt Rop, daa sagde han: „Sannelege, denne Menneskja var Guds Son.“ 40. Men det var Kvinnor og, som stod langt av Leid og saag paa, og millom deim var Maria Magdalena, Maria Moder til Jakob den yngre og til Joses, og Salome 41. — dei som og hadde fylgt honom, daa han var i Galilæa, og tent honom — og mange andre Kvinnor, som var komne upp til Jerusalem med honom. 42. Og daa det alt var Kveld, — for det var Tilreidingsdagen, det er Dagen fyre Kviledagen — 43. kom Josef fraa Arimatæa, ein velvyrd Raadsherre, som og sjølv ventade paa Guds Rike, og han vaagade seg til og gjekk inn til Pilatus og bad um Jesu Likam. 44. Men Pilatus undradest paa, um han alt var daud, og han kallade paa Hovudsmannen og spurde, um han hadde voret lenge daud. 45. Og daa han fekk vita det av Hovudsmannen, gav han Josef Likamen. 46. Og han kjøpte eit fint Linklæde, tok honom ned og sveipte honom i Linklædet og lagde honom i ei Grav, som var uthoggi i Berget; og han velte ein Stein fyre Dyrri til Gravi. 47. Men Maria Magdalena og Maria, Moder til Joses, saag kvar han vart lagd. {{c|{{xl|16de Kapitlet.}}}} Og daa Kviledagen var avliden, kjøpte Maria Magdalena og Maria Jakobs Moder og Salome angande Urter og vilde koma og salva honom. 2. Og tidleg um Morgonen den fyrste Dagen i Vika kom dei til Gravi i Solrenningi. 3. Og dei sagde til kvarandre: „Kven skal velta Steinen fraa Dyrri til Gravi fyre oss?“ 4. Og daa dei saag upp, vart dei vare, at Steinen var burtvelt; for han var myket stor. 5. Og daa dei kom inn i Gravi, saag dei ein ung Mann sitjande paa høgre Sida, klædd i ein sid, kvit Klædnad; og dei vart forfærde. 6. Men han sagde til deim: „Vere ikkje forfærde; de søkja Jesus fraa Nasaret, den krossfeste; han er uppstaden, han er ikkje her. Sjaa Romet, der dei lagde honom. 7. Men gange avstad og segje hans Læresveinar og Petrus, at han gjeng fyre dykker til Galilæa; der skulo de sjaa honom, so som han sagde dykker.“<noinclude><references/></noinclude> qs4t3dy20em13jzcd7h5tpmrn30fhpe 104 139689 325338 325176 2026-07-04T20:10:38Z Johshh 5303 /* Ikke korrekturlest */ 325338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>8. Og dei gjekk ut og flydde braadt fraa Gravi; for det kom Rygd og Rædsla paa deim. Og dei sagde ingen nokot, for dei var rædde. 9. Men daa Jesus var uppstaden tidleg den fyrste Dag i Vika, synte han seg fyrst fyre Maria Magdalena, som han hadde drivet sjau vonde Andar ut or. 10. Og ho gjekk og kunngjorde det fyre deim, som hadde voret med honom, og som no syrgde og gret. 11. Og daa dei høyrde, at han var livande, og at ho hadde seet honom, trudde dei ikkje. 12. Men sidan synte han seg i ein annan Skapnad fyre tvo av deim, som var paa Vegen og gjekk ut paa Landet. 13. Og dei gjekk avstad og kunngjorde dei andre det; men ikkje deim helder trudde dei. 14. Tilsidst synte han seg fyre dei Elleve, daa dei sat til Bords. Og han lastade deim fyre deira Vantru og harde Hjarta, at dei ikkje hadde trutt deim, som hadde seet honom uppstaden. 15. Og han sagde til deim: „Gange ut i all Verdi og forkynne Evangeliet fyre all Skapningen. 16. Den som trur og vert døypt, skal verta frelst, men den som ikkje trur, skal verta fordømd. 17. Men desse Teikni skulo fylgja med deim, som tru: i mitt Namn skulo dei driva vonde Andar ut; dei skulo tala med nye Tungor, 18. dei skulo taka Ormar burt, og um dei drikka nokon Banedrykk, so skal det ikkje skada deim; paa dei Sjuke skulo dei leggja Hender, og dei skulo verta gode atter.“ 19. Daa no Herren soleides hadde talat til deim, vart han teken upp til Himmels og sette seg ved Guds høgre Hand. 20. Men dei gjekk ut og forhynte alle Stader; og Herren verkade med og stadfeste Ordet ved dei Teikn, som dermed fylgde. {{høyre|Amen.}}<noinclude><references/></noinclude> dmig981t6evx1ihcxtidsgtjt232bia 104 139690 325190 2026-07-04T13:33:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|DEN SORTE KAT.}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}{{sc|eg}} hverken ber om eller venter, at man skal tro paa den fantastiske og samtidig yderst ordinære fortælling, som jeg staar i begrep med at nedskrive. Jeg maatte jo være gal, om jeg haaber at bli trodd i et tilfælde, hvor mine sanser forkaster sit eget vidnesbyrd. Men jeg er ikke gal, og sandt og visst er det: jeg drømmer ikke. Dog — imorgen skal jeg dø; det er grunden til, at jeg idag vil lette min samvittighet for den tyngsel, som hviler paa mig. Jeg vil kun i al korthet — og uten nogen slags kommentar — oplyse mine læsere om en del ganske hverdagslige begivenheter. Med de følger disse begivenheter har hat, har de oprevet og forfærdet mig. Ja pint mig tildøde. Men jeg vil ikke prøve paa at gjøre dem forstaaelige. I mine øine staar de som en ubrutt række av rædsler, — andre vil finde dem forbausende og forbløffende. I fremtiden vil vel mine fantomer reduceres til hverdagshændelser. Hver intelligent mand, som er roligere, mere logisk og mindre mottagelig for indtryk end jeg, vil opfatte de eventyrlige tildragelser, jeg kun med en indre gysen kan gjenfortælle, som en naturlig sammenhængende aarsags- og følgekjæde. Helt fra min tidligste barndom er jeg blit beundret for min bløte og boielige karakter. Jeg var saa mild og føielig av sind, at jeg bestandig blev<noinclude><references/></noinclude> bmcq0fnxov18oqr81tmx9dekyw2bqev 325191 325190 2026-07-04T13:33:32Z Øystein Tvede 3938 325191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|DEN SORTE KAT.}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}{{sc|eg}} hverken ber om eller venter, at man skal tro paa den fantastiske og samtidig yderst ordinære fortælling, som jeg staar i begrep med at nedskrive. Jeg maatte jo være gal, om jeg haaber at bli trodd i et tilfælde, hvor mine sanser forkaster sit eget vidnesbyrd. Men jeg er ikke gal, og sandt og visst er det: jeg drømmer ikke. Dog — imorgen skal jeg dø; det er grunden til, at jeg idag vil lette min samvittighet for den tyngsel, som hviler paa mig. Jeg vil kun i al korthet — og uten nogen slags kommentar — oplyse mine læsere om en del ganske hverdagslige begivenheter. Med de følger disse begivenheter har hat, har de oprevet og forfærdet mig. Ja pint mig tildøde. Men jeg vil ikke prøve paa at gjøre dem forstaaelige. I mine øine staar de som en ubrutt række av rædsler, — andre vil finde dem forbausende og forbløffende. I fremtiden vil vel mine fantomer reduceres til hverdagshændelser. Hver intelligent mand, som er roligere, mere logisk og mindre mottagelig for indtryk end jeg, vil opfatte de eventyrlige tildragelser, jeg kun med en indre gysen kan gjenfortælle, som en naturlig sammenhængende aarsags- og følgekjæde.}} Helt fra min tidligste barndom er jeg blit beundret for min bløte og boielige karakter. Jeg var saa mild og føielig av sind, at jeg bestandig blev<noinclude><references/></noinclude> 4rdixdjrwss8vrjbzkrb8r89001l92f 325213 325191 2026-07-04T14:06:06Z Øystein Tvede 3938 325213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|DEN SORTE KAT.}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}{{sc|eg}} hverken ber om eller venter, at man skal tro paa den fantastiske og samtidig yderst ordinære fortælling, som jeg staar i begrep med at nedskrive. Jeg maatte jo være gal, om jeg haaber at bli trodd i et tilfælde, hvor mine sanser forkaster sit eget vidnesbyrd. Men jeg er ikke gal, og sandt og visst er det: jeg drømmer ikke. Dog — imorgen skal jeg dø; det er grunden til, at jeg idag vil lette min samvittighet for den tyngsel, som hviler paa mig. Jeg vil kun i al korthet — og uten nogen slags kommentar — oplyse mine læsere om en del ganske hverdagslige begivenheter. Med de følger disse begivenheter har hat, har de oprevet og forfærdet mig. Ja pint mig tildøde. Men jeg vil ikke prøve paa at gjøre dem forstaaelige. I mine øine staar de som en ubrutt række av rædsler, — andre vil finde dem forbausende og forbløffende. I fremtiden vil vel mine fantomer reduceres til hverdagshændelser. Hver intelligent mand, som er roligere, mere logisk og mindre mottagelig for indtryk end jeg, vil opfatte de eventyrlige tildragelser, jeg kun med en indre gysen kan gjenfortælle, som en naturlig sammenhængende aarsags- og følgekjæde.}} Helt fra min tidligste barndom er jeg blit beundret for min bløte og bøielige karakter. Jeg var saa mild og føielig av sind, at jeg bestandig blev<noinclude><references/></noinclude> 8zv1m6283j94lh76ujek9eunithj2wn 104 139691 325192 2026-07-04T13:34:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>holdt for nar av mine kammerater. Jeg var forfærdelig glad i dyr, og mine forældre var meget optat av at sørge for, at jeg stadig hadde et rigeligt utvalg av kjæledægger at kaste min elsk paa- Jeg tilbragte største delen av min tid med disse væsner og følte mig aldrig saa lykkelig, som naar jeg gav dem mat og lekte med dem. Denne tilbøielighet blev sterkere hos mig, eftersom jeg blev ældre, og da jeg var blit voksen var det daglige stell med mine dyr en av mine største glæder. De som vet, hvad det vil sige at holde av en tro og klok hund, behøver jeg neppe gi nogen forklaring paa disse mine følelser. Der er noget i et dyrs uegoistiske og selvopofrende kjærlighet, som maa gripe hver den der ofte har hat anledning til at stille paa prøve de usle og flygtige stemninger, som menneskene benævner venskap og trofasthet. Jeg giftet mig tidlig og hadde den lykke at finde hos min hustru en lignende kjærlighet til dyr som min egen. Hun var likesaa ivrig interessert som jeg seiv, vi holdt fugle, en nydelig hund, kaniner, guldfisk, en liten abe og en kat. Denne sidste var et usedvanlig stort og smukt dyr, sort over det hele, og utrolig klok. Naar vi talte om hvor skarpsindig og fornuftig den var, kunde min kone, som ikke var fri for litt overtro, komme med hentydninger til den kjendte folkelige overlevering, der betragter sorte katter som hekser i dyreham. Ikke saa at forståa, at hun paa nogen tnaate uttalte dette som sin alvorlige mening — jeg nævner det bare, fordi det i øieblikket faldt mig ind. Pluto — saa lød kattens navn — var min særlige ven og stadige ledsager. Al sin mat fik den av mig, og den listet sig efter mig, hvorsomhelst jeg befandt<noinclude><references/></noinclude> l8y8bvytcofcw684v3twp9tqsvwa9x0 325210 325192 2026-07-04T14:02:43Z Øystein Tvede 3938 325210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>holdt for nar av mine kammerater. Jeg var forfærdelig glad i dyr, og mine forældre var meget optat av at sørge for, at jeg stadig hadde et rigeligt utvalg av kjæledægger at kaste min elsk paa. Jeg tilbragte største delen av min tid med disse væsner og følte mig aldrig saa lykkelig, som naar jeg gav dem mat og lekte med dem. Denne tilbøielighet blev sterkere hos mig, eftersom jeg blev ældre, og da jeg var blit voksen var det daglige stell med mine dyr en av mine største glæder. De som vet, hvad det vil sige at holde av en tro og klok hund, behøver jeg neppe gi nogen forklaring paa disse mine følelser. Der er noget i et dyrs uegoistiske og selvopofrende kjærlighet, som maa gripe hver den der ofte har hat anledning til at stille paa prøve de usle og flygtige stemninger, som menneskene benævner venskap og trofasthet. Jeg giftet mig tidlig og hadde den lykke at finde hos min hustru en lignende kjærlighet til dyr som min egen. Hun var likesaa ivrig interessert som jeg seiv, vi holdt fugle, en nydelig hund, kaniner, guldfisk, en liten abe og en kat. Denne sidste var et usedvanlig stort og smukt dyr, sort over det hele, og utrolig klok. Naar vi talte om hvor skarpsindig og fornuftig den var, kunde min kone, som ikke var fri for litt overtro, komme med hentydninger til den kjendte folkelige overlevering, der betragter sorte katter som hekser i dyreham. Ikke saa at forståa, at hun paa nogen tnaate uttalte dette som sin alvorlige mening — jeg nævner det bare, fordi det i øieblikket faldt mig ind. Pluto — saa lød kattens navn — var min særlige ven og stadige ledsager. Al sin mat fik den av mig, og den listet sig efter mig, hvorsomhelst jeg befandt<noinclude><references/></noinclude> 3d8lv9x6w9k251j5yawlrw2t8zx4eb9 325214 325210 2026-07-04T14:08:26Z Øystein Tvede 3938 325214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>holdt for nar av mine kammerater. Jeg var forfærdelig glad i dyr, og mine forældre var meget optat av at sørge for, at jeg stadig hadde et rigeligt utvalg av kjæledægger at kaste min elsk paa. Jeg tilbragte største delen av min tid med disse væsner og følte mig aldrig saa lykkelig, som naar jeg gav dem mat og lekte med dem. Denne tilbøielighet blev sterkere hos mig, eftersom jeg blev ældre, og da jeg var blit voksen var det daglige stell med mine dyr en av mine største glæder. De som vet, hvad det vil sige at holde av en tro og klok hund, behøver jeg neppe gi nogen forklaring paa disse mine følelser. Der er noget i et dyrs uegoistiske og selvopofrende kjærlighet, som maa gripe hver den der ofte har hat anledning til at stille paa prøve de usle og flygtige stemninger, som menneskene benævner venskap og trofasthet. Jeg giftet mig tidlig og hadde den lykke at finde hos min hustru en lignende kjærlighet til dyr som min egen. Hun var likesaa ivrig interessert som jeg selv, vi holdt fugle, en nydelig hund, kaniner, guldfisk, en liten abe og en kat. Denne sidste var et usedvanlig stort og smukt dyr, sort over det hele, og utrolig klok. Naar vi talte om hvor skarpsindig og fornuftig den var, kunde min kone, som ikke var fri for litt overtro, komme med hentydninger til den kjendte folkelige overlevering, der betragter sorte katter som hekser i dyreham. Ikke saa at forstaa, at hun paa nogen maate uttalte dette som sin alvorlige mening — jeg nævner det bare, fordi det i øieblikket faldt mig ind. Pluto — saa lød kattens navn — var min særlige ven og stadige ledsager. Al sin mat fik den av mig, og den listet sig efter mig, hvorsomhelst jeg befandt<noinclude><references/></noinclude> p3stp1y8or6xjlhwl11ne9t8m1220ke 104 139692 325193 2026-07-04T13:36:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig i huset. Det var med nød og neppe jeg kunde hindre den i at følge mig paa gaten. Vort venskap holdt sig saaledes i flere aar, men i denne tid undergik min karakter og sindstilstand en grundig og uhyggelig forandring til det værre — og dette, jeg tilstaar det med skam, som en følge av umaadehold i alkoholnydelse. Jeg blev for hver dag som gik, mere og mere forstemt og irritabel, likesom jeg efterhaanden tok mindre og mindre hensyn til andres følelser. Jeg kunde gi mig til at overfuse min hustru med voldsomme bebreidelser og skjældsord. Tilsidst sank jeg saa dypt at jeg utsatte hende for legemlige fornærmelser. Det siger sig seiv, at mine dyr snart fik føle, at jeg ikke længer var den samme som før- Det var ikke nok med, at jeg forsømte dem, jeg gav mig likefrem til at mishandle dem. Pluto holdt jeg dog stadig saa meget av, at jeg aldrig kunde være slem mot ham, som jeg var det mot kaninerne, aben, ja mot hunden, naar en av dem tilfældigvis eller bare for at bli kjærtegnet, kom iveien for mig. Men min daarligdom og mit onde lune fik mere og mere magt over mig — ingen last undergraver karakteren saa hurtig som drikfældighet! — og tilsist begyndte det endogsaa at gaa ut over Pluto, som nu tok paa at bli gammel og sutrende. En nat, da jeg i sterkt beruset tilstand kom hjem fra en av mine togter omkring i byen, indbildte jeg mig pludselig, at katten undgik mig. Jeg grep fat i den, og i et anfald av frygt og skræk bet den mig let i haanden- I samme øieblik overfaldtes jeg av et vildt raseri. Jeg var ikke mig seiv mægtig længer. Mit sande seiv var borte, en djævelsk, brændevinsomtaaget aand fra helvede hadde gjort sig til herre over mit indre. Jeg snappet min pennekniv op av veste lommen, klemte det arme bæst om halsen og hugg<noinclude><references/></noinclude> n07xazgopvb9qp2db4s6aj3jpoq83ze 325194 325193 2026-07-04T13:36:48Z Øystein Tvede 3938 325194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig i huset. Det var med nød og neppe jeg kunde hindre den i at følge mig paa gaten. Vort venskap holdt sig saaledes i flere aar, men i denne tid undergik min karakter og sindstilstand en grundig og uhyggelig forandring til det værre — og dette, jeg tilstaar det med skam, som en følge av umaadehold i alkoholnydelse. Jeg blev for hver dag som gik, mere og mere forstemt og irritabel, likesom jeg efterhaanden tok mindre og mindre hensyn til andres følelser. Jeg kunde gi mig til at overfuse min hustru med voldsomme bebreidelser og skjældsord. Tilsidst sank jeg saa dypt at jeg utsatte hende for legemlige fornærmelser. Det siger sig seiv, at mine dyr snart fik føle, at jeg ikke længer var den samme som før- Det var ikke nok med, at jeg forsømte dem, jeg gav mig likefrem til at mishandle dem. Pluto holdt jeg dog stadig saa meget av, at jeg aldrig kunde være slem mot ham, som jeg var det mot kaninerne, aben, ja mot hunden, naar en av dem tilfældigvis eller bare for at bli kjærtegnet, kom iveien for mig. Men min daarligdom og mit onde lune fik mere og mere magt over mig — ingen last undergraver karakteren saa hurtig som drikfældighet! — og tilsist begyndte det endogsaa at gaa ut over Pluto, som nu tok paa at bli gammel og sutrende. En nat, da jeg i sterkt beruset tilstand kom hjem fra en av mine togter omkring i byen, indbildte jeg mig pludselig, at katten undgik mig. Jeg grep fat i den, og i et anfald av frygt og skræk bet den mig let i haanden. I samme øieblik overfaldtes jeg av et vildt raseri. Jeg var ikke mig seiv mægtig længer. Mit sande seiv var borte, en djævelsk, brændevinsomtaaget aand fra helvede hadde gjort sig til herre over mit indre. Jeg snappet min pennekniv op av veste lommen, klemte det arme bæst om halsen og hugg<noinclude><references/></noinclude> j0x0qsl93npllnlye3ofgjbv02duo5k 325195 325194 2026-07-04T13:37:33Z Øystein Tvede 3938 325195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig i huset. Det var med nød og neppe jeg kunde hindre den i at følge mig paa gaten. Vort venskap holdt sig saaledes i flere aar, men i denne tid undergik min karakter og sindstilstand en grundig og uhyggelig forandring til det værre — og dette, jeg tilstaar det med skam, som en følge av umaadehold i alkoholnydelse. Jeg blev for hver dag som gik, mere og mere forstemt og irritabel, likesom jeg efterhaanden tok mindre og mindre hensyn til andres følelser. Jeg kunde gi mig til at overfuse min hustru med voldsomme bebreidelser og skjældsord. Tilsidst sank jeg saa dypt at jeg utsatte hende for legemlige fornærmelser. Det siger sig selv, at mine dyr snart fik føle, at jeg ikke længer var den samme som før. Det var ikke nok med, at jeg forsømte dem, jeg gav mig likefrem til at mishandle dem. Pluto holdt jeg dog stadig saa meget av, at jeg aldrig kunde være slem mot ham, som jeg var det mot kaninerne, aben, ja mot hunden, naar en av dem tilfældigvis eller bare for at bli kjærtegnet, kom iveien for mig. Men min daarligdom og mit onde lune fik mere og mere magt over mig — ingen last undergraver karakteren saa hurtig som drikfældighet! — og tilsist begyndte det endogsaa at gaa ut over Pluto, som nu tok paa at bli gammel og sutrende. En nat, da jeg i sterkt beruset tilstand kom hjem fra en av mine togter omkring i byen, indbildte jeg mig pludselig, at katten undgik mig. Jeg grep fat i den, og i et anfald av frygt og skræk bet den mig let i haanden. I samme øieblik overfaldtes jeg av et vildt raseri. Jeg var ikke mig seiv mægtig længer. Mit sande seiv var borte, en djævelsk, brændevinsomtaaget aand fra helvede hadde gjort sig til herre over mit indre. Jeg snappet min pennekniv op av veste lommen, klemte det arme bæst om halsen og hugg<noinclude><references/></noinclude> tkw198t1w1u8eqd34s482jph4zg98kd 325215 325195 2026-07-04T14:10:40Z Øystein Tvede 3938 325215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig i huset. Det var med nød og neppe jeg kunde hindre den i at følge mig paa gaten. Vort venskap holdt sig saaledes i flere aar, men i denne tid undergik min karakter og sindstilstand en grundig og uhyggelig forandring til det værre — og dette, jeg tilstaar det med skam, som en følge av umaadehold i alkoholnydelse. Jeg blev for hver dag som gik, mere og mere forstemt og irritabel, likesom jeg efterhaanden tok mindre og mindre hensyn til andres følelser. Jeg kunde gi mig til at overfuse min hustru med voldsomme bebreidelser og skjældsord. Tilsidst sank jeg saa dypt at jeg utsatte hende for legemlige fornærmelser. Det siger sig selv, at mine dyr snart fik føle, at jeg ikke længer var den samme som før. Det var ikke nok med, at jeg forsømte dem, jeg gav mig likefrem til at mishandle dem. Pluto holdt jeg dog stadig saa meget av, at jeg aldrig kunde være slem mot ham, som jeg var det mot kaninerne, aben, ja mot hunden, naar en av dem tilfældigvis eller bare for at bli kjærtegnet, kom iveien for mig. Men min daarligdom og mit onde lune fik mere og mere magt over mig — ingen last undergraver karakteren saa hurtig som drikfældighet! — og tilsist begyndte det endogsaa at gaa ut over Pluto, som nu tok paa at bli gammel og sutrende. En nat, da jeg i sterkt beruset tilstand kom hjem fra en av mine togter omkring i byen, indbildte jeg mig pludselig, at katten undgik mig. Jeg grep fat i den, og i et anfald av frygt og skræk bet den mig let i haanden. I samme øieblik overfaldtes jeg av et vildt raseri. Jeg var ikke mig selv mægtig længer. Mit sande selv var borte, en djævelsk, brændevinsomtaaget aand fra helvede hadde gjort sig til herre over mit indre. Jeg snappet min pennekniv op av vestelommen, klemte det arme bæst om halsen og hugg<noinclude><references/></noinclude> bywfya3igvtlzl4p2z962rita866143 104 139693 325196 2026-07-04T13:38:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med ett snit dets ene øie ut! Jeg brænder av skam, jeg skjælver av smerte og fortvilelse, som jeg sitter her og fører denne nedrige rædselsdaad i pennen . . . Da jeg næste morgen efter at ha sovet ut nattens rus, fik min fornufts bruk tilbake, grepes jeg av gru og anger over min forbrydelse. Men disse følelser hadde ingen synderlig magt over mig, i dypet av min sjæl var jeg den samme. Og snart styrtet jeg mig i nye udskeielser for at drukne mindet om det skete i vin. Imidlertid kom Pluto litt efter litt over følgerne av den molest, som var tilføiet ham. Den tomme øienhuling saa vistnok styg ut, men det lod ikke til at han følte nogen smerte efter mishandlingen- Han gik sin vante gang i huset, men sprang av veien med alle tegn paa den voldsomste rædsel, hver gang jeg viste mig. Jeg var endnu saa betat av min gamle svakhet for dyret, at jeg til en begyndelse følte mig forsømt av denne aabenbare avsky mot mig hos et væsen, som engang hadde elsket mig saa høit. Denne følelse vek dog snart for en avgjort og tydelig uvilje. Ogsaa kom der noget nyt til, som gjorde det av med alt godt hos mig — en ondskapens og perversitetens aand. Moralfilosofien beskjæftiger sig ikke med denne dype drift i menneskenaturen. Og dog, likesaa viss som jeg er paa, at jeg seiv er til, likesaa overbevist er jeg om at pervers ondskap og ødelæggelseslyst er en av menneskehjertets oprindeligste tilbøieligheter — en av de medfødte uudryddelige urdrifter, som har avgjørende indflydelse paa utformningen av vor karakter. Hvem har ikke de mangfoldige gange begaat en lav eller taapelig handling uten nogen anden grund end den at han ikke burde begaa den ? Hvem vil benegte, at vi bærer paa en uimotstaaelig lyst til paa trods av vort bedre omdømme at overtræde enhver lov,<noinclude><references/></noinclude> fzeyrhcv655h3up0995wq8vjj7yayq8 325211 325196 2026-07-04T14:03:19Z Øystein Tvede 3938 325211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med ett snit dets ene øie ut! Jeg brænder av skam, jeg skjælver av smerte og fortvilelse, som jeg sitter her og fører denne nedrige rædselsdaad i pennen . . . Da jeg næste morgen efter at ha sovet ut nattens rus, fik min fornufts bruk tilbake, grepes jeg av gru og anger over min forbrydelse. Men disse følelser hadde ingen synderlig magt over mig, i dypet av min sjæl var jeg den samme. Og snart styrtet jeg mig i nye udskeielser for at drukne mindet om det skete i vin. Imidlertid kom Pluto litt efter litt over følgerne av den molest, som var tilføiet ham. Den tomme øienhuling saa vistnok styg ut, men det lod ikke til at han følte nogen smerte efter mishandlingen. Han gik sin vante gang i huset, men sprang av veien med alle tegn paa den voldsomste rædsel, hver gang jeg viste mig. Jeg var endnu saa betat av min gamle svakhet for dyret, at jeg til en begyndelse følte mig forsømt av denne aabenbare avsky mot mig hos et væsen, som engang hadde elsket mig saa høit. Denne følelse vek dog snart for en avgjort og tydelig uvilje. Ogsaa kom der noget nyt til, som gjorde det av med alt godt hos mig — en ondskapens og perversitetens aand. Moralfilosofien beskjæftiger sig ikke med denne dype drift i menneskenaturen. Og dog, likesaa viss som jeg er paa, at jeg seiv er til, likesaa overbevist er jeg om at pervers ondskap og ødelæggelseslyst er en av menneskehjertets oprindeligste tilbøieligheter — en av de medfødte uudryddelige urdrifter, som har avgjørende indflydelse paa utformningen av vor karakter. Hvem har ikke de mangfoldige gange begaat en lav eller taapelig handling uten nogen anden grund end den at han ikke burde begaa den ? Hvem vil benegte, at vi bærer paa en uimotstaaelig lyst til paa trods av vort bedre omdømme at overtræde enhver lov,<noinclude><references/></noinclude> 8xw9oc28i2fpyjg8wayxsez5hlk6ith 325216 325211 2026-07-04T14:11:23Z Øystein Tvede 3938 325216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med ett snit dets ene øie ut! Jeg brænder av skam, jeg skjælver av smerte og fortvilelse, som jeg sitter her og fører denne nedrige rædselsdaad i pennen {{. . .}} Da jeg næste morgen efter at ha sovet ut nattens rus, fik min fornufts bruk tilbake, grepes jeg av gru og anger over min forbrydelse. Men disse følelser hadde ingen synderlig magt over mig, i dypet av min sjæl var jeg den samme. Og snart styrtet jeg mig i nye udskeielser for at drukne mindet om det skete i vin. Imidlertid kom Pluto litt efter litt over følgerne av den molest, som var tilføiet ham. Den tomme øienhuling saa vistnok styg ut, men det lod ikke til at han følte nogen smerte efter mishandlingen. Han gik sin vante gang i huset, men sprang av veien med alle tegn paa den voldsomste rædsel, hver gang jeg viste mig. Jeg var endnu saa betat av min gamle svakhet for dyret, at jeg til en begyndelse følte mig forsømt av denne aabenbare avsky mot mig hos et væsen, som engang hadde elsket mig saa høit. Denne følelse vek dog snart for en avgjort og tydelig uvilje. Ogsaa kom der noget nyt til, som gjorde det av med alt godt hos mig — en ondskapens og perversitetens aand. Moralfilosofien beskjæftiger sig ikke med denne dype drift i menneskenaturen. Og dog, likesaa viss som jeg er paa, at jeg seiv er til, likesaa overbevist er jeg om at pervers ondskap og ødelæggelseslyst er en av menneskehjertets oprindeligste tilbøieligheter — en av de medfødte uudryddelige urdrifter, som har avgjørende indflydelse paa utformningen av vor karakter. Hvem har ikke de mangfoldige gange begaat en lav eller taapelig handling uten nogen anden grund end den at han ikke burde begaa den ? Hvem vil benegte, at vi bærer paa en uimotstaaelig lyst til paa trods av vort bedre omdømme at overtræde enhver lov,<noinclude><references/></noinclude> f2vda14zuf4bx2923sg38pmbfznbci3 325217 325216 2026-07-04T14:12:57Z Øystein Tvede 3938 325217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med ett snit dets ene øie ut! Jeg brænder av skam, jeg skjælver av smerte og fortvilelse, som jeg sitter her og fører denne nedrige rædselsdaad i pennen {{. . .}} Da jeg næste morgen efter at ha sovet ut nattens rus, fik min fornufts bruk tilbake, grepes jeg av gru og anger over min forbrydelse. Men disse følelser hadde ingen synderlig magt over mig, i dypet av min sjæl var jeg den samme. Og snart styrtet jeg mig i nye udskeielser for at drukne mindet om det skete i vin. Imidlertid kom Pluto litt efter litt over følgerne av den molest, som var tilføiet ham. Den tomme øienhuling saa vistnok styg ut, men det lod ikke til at han følte nogen smerte efter mishandlingen. Han gik sin vante gang i huset, men sprang av veien med alle tegn paa den voldsomste rædsel, hver gang jeg viste mig. Jeg var endnu saa betat av min gamle svakhet for dyret, at jeg til en begyndelse følte mig forsømt av denne aabenbare avsky mot mig hos et væsen, som engang hadde elsket mig saa høit. Denne følelse vek dog snart for en avgjort og tydelig uvilje. Ogsaa kom der noget nyt til, som gjorde det av med alt godt hos mig — en ondskapens og perversitetens aand. Moralfilosofien beskjæftiger sig ikke med denne dype drift i menneskenaturen. Og dog, likesaa viss som jeg er paa, at jeg selv er til, likesaa overbevist er jeg om at pervers ondskap og ødelæggelseslyst er en av menneskehjertets oprindeligste tilbøieligheter — en av de medfødte uudryddelige urdrifter, som har avgjørende indflydelse paa utformningen av vor karakter. Hvem har ikke de mangfoldige gange begaat en lav eller taapelig handling uten nogen anden grund end den at han ikke burde begaa den? Hvem vil benegte, at vi bærer paa en uimotstaaelig lyst til paa trods av vort bedre omdømme at overtræde enhver lov,<noinclude><references/></noinclude> shhb2bd2omygyp6oc089zdaqn21e9my 104 139694 325197 2026-07-04T13:40:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ene og alene fordi det er en lov. Denne fordærvelsens og ondskapens aand var det, som nu fik magten over mig. Det var denne grundløse og bundløse higen i sjælen efter at krænke sine egne love, efter at forbryde sig mot sin natur, efter at gjøre uret for urettens skyld — denne trang var det, som fik mig til at øve min sidste skjændselsdaad mot den uskyldige kat. En morgen kastet jeg en løkke om dyrets hals og hængte det paa en træstamme — jeg gjorde dette med taarerne strømmende fra mine øine og med de bitreste angerfølelser og selvbebreidelser i mit hjerte. Jeg hængte katten, ''fordi'' jeg visste, at den hadde elsket mig, ''fordi'' den aldrig hadde git mig nogen grund til misnøie; — jeg hængte den, ''fordi'' jeg dermed begik en synd, en dødssynd som maatte fortape min udødelige sjæl, saa jeg, om det kunde tænkes, maatte bli utstødt av den allerbarmhjertigste og allerforfærdeligste Guds naadefulde miskundhet . . . Natten efter at jeg hadde begaat denne grusomme ugjerning blev jeg vækket av min søvn med ropet „brand“! Fra omhænget av min seng slog luerne mot mig. Hele huset stod i flammer. Kun med den største vanskelighet lyktes det min hustru samt tjenestepiken og mig selv at redde os ut av ilden. Alt brændte. Hver rubb og stubb som jeg eiet blev et rov for flammerne, og jeg hensank i fortvilelse. Jeg er ikke saa svakhjernet at jeg finder nogen aarsagsforbindelse mellem denne ulykke og min forbrydelse. Men jeg har sat mig for at ville fremstille en række kjendsgjerninger — derfor agter jeg ikke at tinde mig i, at et muligt enkelt led i kjæden skal forsvinde av sammenhængen. Dagen efter branden var jeg ute op. saa paa ruinerne. Alle murene var styrtet sammen - med undtagelse av<noinclude><references/></noinclude> hqtwovap856ify9n2zuobce6nob8a7v 325198 325197 2026-07-04T13:41:22Z Øystein Tvede 3938 325198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ene og alene fordi det er en lov. Denne fordærvelsens og ondskapens aand var det, som nu fik magten over mig. Det var denne grundløse og bundløse higen i sjælen efter at krænke sine egne love, efter at forbryde sig mot sin natur, efter at gjøre uret for urettens skyld — denne trang var det, som fik mig til at øve min sidste skjændselsdaad mot den uskyldige kat. En morgen kastet jeg en løkke om dyrets hals og hængte det paa en træstamme — jeg gjorde dette med taarerne strømmende fra mine øine og med de bitreste angerfølelser og selvbebreidelser i mit hjerte. Jeg hængte katten, ''fordi'' jeg visste, at den hadde elsket mig, ''fordi'' den aldrig hadde git mig nogen grund til misnøie; — jeg hængte den, ''fordi'' jeg dermed begik en synd, en dødssynd som maatte fortape min udødelige sjæl, saa jeg, om det kunde tænkes, maatte bli utstødt av den allerbarmhjertigste og allerforfærdeligste Guds naadefulde miskundhet . . . Natten efter at jeg hadde begaat denne grusomme ugjerning blev jeg vækket av min søvn med ropet „brand“! Fra omhænget av min seng slog luerne mot mig. Hele huset stod i flammer. Kun med den største vanskelighet lyktes det min hustru samt tjenestepiken og mig selv at redde os ut av ilden. Alt brændte. Hver rubb og stubb som jeg eiet blev et rov for flammerne, og jeg hensank i fortvilelse. Jeg er ikke saa svakhjernet at jeg finder nogen aarsagsforbindelse mellem denne ulykke og min forbrydelse. Men jeg har sat mig for at ville fremstille en række kjendsgjerninger — derfor agter jeg ikke at tinde mig i, at et muligt enkelt led i kjæden skal forsvinde av sammenhængen. Dagen efter branden var jeg ute op. saa paa ruinerne. Alle murene var styrtet sammen — med undtagelse av<noinclude><references/></noinclude> rse97hffct8wnh89yasw4ccx1hpl0dq 325218 325198 2026-07-04T14:15:10Z Øystein Tvede 3938 325218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ene og alene fordi det er en lov. Denne fordærvelsens og ondskapens aand var det, som nu fik magten over mig. Det var denne grundløse og bundløse higen i sjælen efter at krænke sine egne love, efter at forbryde sig mot sin natur, efter at gjøre uret for urettens skyld — denne trang var det, som fik mig til at øve min sidste skjændselsdaad mot den uskyldige kat. En morgen kastet jeg en løkke om dyrets hals og hængte det paa en træstamme — jeg gjorde dette med taarerne strømmende fra mine øine og med de bitreste angerfølelser og selvbebreidelser i mit hjerte. Jeg hængte katten, ''fordi'' jeg visste, at den hadde elsket mig, ''fordi'' den aldrig hadde git mig nogen grund til misnøie; — jeg hængte den, ''fordi'' jeg dermed begik en synd, en dødssynd som maatte fortape min udødelige sjæl, saa jeg, om det kunde tænkes, maatte bli utstødt av den allerbarmhjertigste og allerforfærdeligste Guds naadefulde miskundhet {{. . .}} Natten efter at jeg hadde begaat denne grusomme ugjerning blev jeg vækket av min søvn med ropet „brand“! Fra omhænget av min seng slog luerne mot mig. Hele huset stod i flammer. Kun med den største vanskelighet lyktes det min hustru samt tjenestepiken og mig selv at redde os ut av ilden. Alt brændte. Hver rubb og stubb som jeg eiet blev et rov for flammerne, og jeg hensank i fortvilelse. Jeg er ikke saa svakhjernet at jeg finder nogen aarsagsforbindelse mellem denne ulykke og min forbrydelse. Men jeg har sat mig for at ville fremstille en række kjendsgjerninger — derfor agter jeg ikke at finde mig i, at et muligt enkelt led i kjæden skal forsvinde av sammenhængen. Dagen efter branden var jeg ute og saa paa ruinerne. Alle murene var styrtet sammen — med undtagelse av<noinclude><references/></noinclude> fcwibspdinbt06si2kn43s134tbbf33 104 139695 325199 2026-07-04T13:44:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en midt inde i huset, en temmelig tynd mur, ved hvis ene ende hovedgjærdet i min seng befandt sig. Cementen hadde klaret sig under ildens paavirkning, sandsynligvis som en følge av at muren var ny. En masse mennesker stod samlet omkring denne del av brandtomten, og det lod til, at alle stirred med den dypeste interesse paa cementmuren. Hvert øieblik hørte jeg utbrud som „forunderligt“, „enestaaende,“ „ubegripeligt!“ . . . Jeg gik da nærmere, og med ett fik jeg oie paa en figur der stod som skaaret i basrelief paa den hvite flate — en kjæmpemæssig kat! Dyret var utført med en ganske vidunderlig natursandhet. Et rep var fæstet om dets hals. I samme øieblik som jeg blev klar over, hvad jeg saa — mig slog det som en aabenbaring fra en anden verden! — grepes jeg av den heftigste rædsel. Men efter en kort tids eftertanke gik der et lys op for mig. Jeg mindedes at katten blev hængt i haven bak huset. Da brandropene lød ut over byen, styrtet selvfølgelig menneskene ned i haven, og da hadde vel en eller anden revet katten ned av træet og kastet den gjennem det aapne vindu ind i mit værelse. Maaske hadde man tænkt at faa mig vækket paa denne maaten. Da saa de andre mure i huset sank sammen, tok de med sig i faldet ofret for min oprørende grusomhet. Kalken og ammoniaken i liket hadde i forening med flammerne tilveiebragt det portræt av katten, som jeg har beskrevet, nøiagtig som jeg saa det. Paa denne maate lyktes det for min eftertanke at forklare, hvad jeg nu netop har meddelt mine læsere, — for min samvittighet var det ikke saa let at skjønne, og eftervirkningen av synet var det vanskeligt at komme over. Der gik maauedei før jeg kunde bli kvit billedet av katten, og i al den<noinclude><references/></noinclude> ewh74flg192s4inajz2n4e693igwmui 325219 325199 2026-07-04T14:17:06Z Øystein Tvede 3938 325219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en midt inde i huset, en temmelig tynd mur, ved hvis ene ende hovedgjærdet i min seng befandt sig. Cementen hadde klaret sig under ildens paavirkning, sandsynligvis som en følge av at muren var ny. En masse mennesker stod samlet omkring denne del av brandtomten, og det lod til, at alle stirred med den dypeste interesse paa cementmuren. Hvert øieblik hørte jeg utbrud som „forunderligt“, „enestaaende,“ „ubegripeligt!“ . . . Jeg gik da nærmere, og med ett fik jeg øie paa en figur der stod som skaaret i basrelief paa den hvite flate — en kjæmpemæssig kat! Dyret var utført med en ganske vidunderlig natursandhet. Et rep var fæstet om dets hals. I samme øieblik som jeg blev klar over, hvad jeg saa — mig slog det som en aabenbaring fra en anden verden! — grepes jeg av den heftigste rædsel. Men efter en kort tids eftertanke gik der et lys op for mig. Jeg mindedes at katten blev hængt i haven bak huset. Da brandropene lød ut over byen, styrtet selvfølgelig menneskene ned i haven, og da hadde vel en eller anden revet katten ned av træet og kastet den gjennem det aapne vindu ind i mit værelse. Maaske hadde man tænkt at faa mig vækket paa denne maaten. Da saa de andre mure i huset sank sammen, tok de med sig i faldet ofret for min oprørende grusomhet. Kalken og ammoniaken i liket hadde i forening med flammerne tilveiebragt det portræt av katten, som jeg har beskrevet, nøiagtig som jeg saa det. Paa denne maate lyktes det for min eftertanke at forklare, hvad jeg nu netop har meddelt mine læsere, — for min samvittighet var det ikke saa let at skjønne, og eftervirkningen av synet var det vanskeligt at komme over. Der gik maaneder før jeg kunde bli kvit billedet av katten, og i al den<noinclude><references/></noinclude> m5qq9h5s3mwn82befw2dwnm7aixqbp2 104 139696 325200 2026-07-04T13:46:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tid hjemsøktes jeg av en sindslidelse, der kanske ikke kunde betegnes med et saa klart uttryk som ''anger'', men ihvertfald var temmelig nær ved den følelse. Sikkert er det, at jeg sørget dypt og inderlig over, at jeg hadde mistet katten, og at jeg uvilkaarlig gav mig til at søke efter et dyr, som kunde træde istedetfor det døde. En kvæld, da jeg sat halvt sløv og sansesløs paa et av de vanærens og skjændselens steder, hvor jeg pleiet at tilbringe min tid, kom jeg pludselig til at bemerke en sort gjenstand, som var plasert ovenpaa et av de svære genever — og rumfat, som utgjorde rummets væsentlige møblement. Jeg hadde i flere minutter stirret stivt derhen, før det til min umaadelige forbauselse gik op for mig, at der sad en sort tingest paa tønden. Jeg nærmet mig og berørte den forsigtig med min haand. Det var en kat, en svær sort kat — likesaa stor som Pluto og nøiagtig lik den i alle henseender, uten én. Pluto eiet ikke et eneste hvitt håar paa hele sin krop, men katten her var utstyrt med et bredt flosset bælte av hvitt, som dækket næsten hele brystpartiet. Da jeg rørte ved dyret, for det op, skrek høit, gned sig mot min haand og syntes henrykt over, at jeg bemerket det. Sandelig, dette var et levende væsen efter mit ønske, her hadde jeg fundet en følgesvend og ledsager, som jeg hadde bruk for. Jeg tilbød paa stedet værten en sum for at sikre mig katten, men han paastod, at han ikke hadde nogensomhelst eiendomsret til den, han visste ingenting om dyret, hadde aldrig set det før. Jeg drev paa med at kjæle katten, og da jeg begyndte at gjøre opbrudd, skjønte jeg at det var dens agt at følge mig. Det fik den lov til — og hele tiden, mens vi befandt os paa hjemveien, stanset<noinclude><references/></noinclude> 006s2avut9g3qqu6y5r9jcotsbwwri7 325201 325200 2026-07-04T13:46:34Z Øystein Tvede 3938 325201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tid hjemsøktes jeg av en sindslidelse, der kanske ikke kunde betegnes med et saa klart uttryk som ''anger'', men ihvertfald var temmelig nær ved den følelse. Sikkert er det, at jeg sørget dypt og inderlig over, at jeg hadde mistet katten, og at jeg uvilkaarlig gav mig til at søke efter et dyr, som kunde træde istedetfor det døde. En kvæld, da jeg sat halvt sløv og sansesløs paa et av de vanærens og skjændselens steder, hvor jeg pleiet at tilbringe min tid, kom jeg pludselig til at bemerke en sort gjenstand, som var plasert ovenpaa et av de svære genever — og rumfat, som utgjorde rummets væsentlige møblement. Jeg hadde i flere minutter stirret stivt derhen, før det til min umaadelige forbauselse gik op for mig, at der sad en sort tingest paa tønden. Jeg nærmet mig og berørte den forsigtig med min haand. Det var en kat, en svær sort kat — likesaa stor som Pluto og nøiagtig lik den i alle henseender, uten én. Pluto eiet ikke et eneste hvitt haar paa hele sin krop, men katten her var utstyrt med et bredt flosset bælte av hvitt, som dækket næsten hele brystpartiet. Da jeg rørte ved dyret, for det op, skrek høit, gned sig mot min haand og syntes henrykt over, at jeg bemerket det. Sandelig, dette var et levende væsen efter mit ønske, her hadde jeg fundet en følgesvend og ledsager, som jeg hadde bruk for. Jeg tilbød paa stedet værten en sum for at sikre mig katten, men han paastod, at han ikke hadde nogensomhelst eiendomsret til den, han visste ingenting om dyret, hadde aldrig set det før. Jeg drev paa med at kjæle katten, og da jeg begyndte at gjøre opbrudd, skjønte jeg at det var dens agt at følge mig. Det fik den lov til — og hele tiden, mens vi befandt os paa hjemveien, stanset<noinclude><references/></noinclude> j791gdwvzt13jcccm8wtpxucgtx89si 325220 325201 2026-07-04T14:19:55Z Øystein Tvede 3938 325220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tid hjemsøktes jeg av en sindslidelse, der kanske ikke kunde betegnes med et saa klart uttryk som ''anger'', men ihvertfald var temmelig nær ved den følelse. Sikkert er det, at jeg sørget dypt og inderlig over, at jeg hadde mistet katten, og at jeg uvilkaarlig gav mig til at søke efter et dyr, som kunde træde istedetfor det døde. En kvæld, da jeg sat halvt sløv og sansesløs paa et av de vanærens og skjændselens steder, hvor jeg pleiet at tilbringe min tid, kom jeg pludselig til at bemerke en sort gjenstand, som var plasert ovenpaa et av de svære genever- og rumfat, som utgjorde rummets væsentlige møblement. Jeg hadde i flere minutter stirret stivt derhen, før det til min umaadelige forbauselse gik op for mig, at der sad en sort tingest paa tønden. Jeg nærmet mig og berørte den forsigtig med min haand. Det var en kat, en svær sort kat — likesaa stor som Pluto og nøiagtig lik den i alle henseender, uten én. Pluto eiet ikke et eneste hvitt haar paa hele sin krop, men katten her var utstyrt med et bredt flosset bælte av hvitt, som dækket næsten hele brystpartiet. Da jeg rørte ved dyret, for det op, skrek høit, gned sig mot min haand og syntes henrykt over, at jeg bemerket det. Sandelig, dette var et levende væsen efter mit ønske, her hadde jeg fundet en følgesvend og ledsager, som jeg hadde bruk for. Jeg tilbød paa stedet værten en sum for at sikre mig katten, men han paastod, at han ikke hadde nogensomhelst eiendomsret til den, han visste ingenting om dyret, hadde aldrig set det før. Jeg drev paa med at kjæle katten, og da jeg begyndte at gjøre opbrudd, skjønte jeg at det var dens agt at følge mig. Det fik den lov til — og hele tiden, mens vi befandt os paa hjemveien, stanset<noinclude><references/></noinclude> 8vtpm0hry86dh0j4mbm70w6kghqt50o 104 139697 325202 2026-07-04T13:48:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg ret som det var og klappet og strøk den over ryggen. Da vi var fremme, følte den sig straks hjemme og det varte ikke længe, før den hadde vundet min hustrus sympati og velvilje i høieste grad. For min egen del merket jeg dog snart, at jeg ikke likte vor nye kat, — høist besynderlig maatte jeg si, da jeg jo hadde ventet det motsatte. Men sandt er det allikevel, at kattens aabenbare venskabsfølelse for mig baade ærgred og pinte mig. Og efterhaanden vokste denne følelse av bitterhet og motvilje til had. Jeg undgik at nærme mig katten. En følelse av skam og erindringen om den skjændige udaad, jeg tidligere hadde begaat, hindret mig fra at foregaa mig med en likefrem voldshandling. Det gik ogsaa flere uker hen, uten at jeg slog dyret eller mishandlet det paa anden vis. Men litt efter litt — jeg vil tilføie, at det tok noksaa lang tid — blev det mig en usigelig lidelse at se det for mine øine, og jeg tistet mig taus væk fra dette forhatte væsen som fra et pestbesmittet kreatur. En av grundene til, at jeg grepes av denne ustyrlige avsky for dyret, maatte jeg vel ogsaa søke i den omstændighet, at jeg selvsamme nat som jeg slæpte katten hjem, opdaget, at den som Pluto hadde mistet sit ene øie. Underlig nok ansaa min hustru denne mangel ved kattens ydre som et fortrin, — som jeg allerede har nævnt besad hun i høi grad den evne til medfølelse og medlidenhet, som engang hadde været et saa fremtrædende drag i min karakter, og hvori jeg fandt ophavet til mine reneste glæder. En anden ting undret mig ogsaa, nemlig at kattens kjærlighet til mig syntes at tilta nøiagtig i samme forhold, som min motbydelighet og uvilje for den steg. Den laa efter mig for hvert skridt jeg<noinclude><references/></noinclude> jy9rz72tdqox6iy9kgjne7ixxq83b92 325221 325202 2026-07-04T14:21:48Z Øystein Tvede 3938 325221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg ret som det var og klappet og strøk den over ryggen. Da vi var fremme, følte den sig straks hjemme og det varte ikke længe, før den hadde vundet min hustrus sympati og velvilje i høieste grad. For min egen del merket jeg dog snart, at jeg ikke likte vor nye kat, — høist besynderlig maatte jeg si, da jeg jo hadde ventet det motsatte. Men sandt er det allikevel, at kattens aabenbare venskabsfølelse for mig baade ærgred og pinte mig. Og efterhaanden vokste denne følelse av bitterhet og motvilje til had. Jeg undgik at nærme mig katten. En følelse av skam og erindringen om den skjændige udaad, jeg tidligere hadde begaat, hindret mig fra at foregaa mig med en likefrem voldshandling. Det gik ogsaa flere uker hen, uten at jeg slog dyret eller mishandlet det paa anden vis. Men litt efter litt — jeg vil tilføie, at det tok noksaa lang tid — blev det mig en usigelig lidelse at se det for mine øine, og jeg listet mig taus væk fra dette forhatte væsen som fra et pestbesmittet kreatur. En av grundene til, at jeg grepes av denne ustyrlige avsky for dyret, maatte jeg vel ogsaa søke i den omstændighet, at jeg selvsamme nat som jeg slæpte katten hjem, opdaget, at den som Pluto hadde mistet sit ene øie. Underlig nok ansaa min hustru denne mangel ved kattens ydre som et fortrin, — som jeg allerede har nævnt besad hun i høi grad den evne til medfølelse og medlidenhet, som engang hadde været et saa fremtrædende drag i min karakter, og hvori jeg fandt ophavet til mine reneste glæder. En anden ting undret mig ogsaa, nemlig at kattens kjærlighet til mig syntes at tilta nøiagtig i samme forhold, som min motbydelighet og uvilje for den steg. Den laa efter mig for hvert skridt jeg<noinclude><references/></noinclude> 7eb2lt3svn4bgnb3agqrhlnngd37wt9 104 139698 325203 2026-07-04T13:50:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tok — var simpelthen ikke til at undgaa, hvor jeg stod eller gik. Satte jeg- mig ned et sted, krøp den øieblikkelig ind under min stol eller hoppet op paa mit knæ, idet den overslimede mig med sine motbydelige kjærtegn. Reiste jeg mig for at gaa en tur, befandt den sig i samme stund mellem mine ben, saa jeg mere end engang holdt paa at falde overende, eller jeg merket pludselig dens lange og skarpe klør etsteds paa min krop, hvilket var et usvigeligt forbud om, at den nærmet sig mit ansigt. Det eneste jeg i slike øieblikke følte lyst til at foreta mig, var at knuse det væmmelige bæst med et velrettet næveslag, men hver gang lammedes min arm, dels ved mindet om min gamle slyngelstrek, men — lad mig likesaagodt tilstaa det! — mest av en uover vindelig ''rædsel'' for det svarte, djævleblændte væsen! Denne rædsel var kanske ikke bare en vag skræk for en mulig legemlig smerte, — og dog vet jeg ikke noget andet, som jeg kunde være bange for. Jeg skammer mig næsten, føler mig næsten beskjæmmet ved at bekjende — seiv nu da jeg sidder i morderens fangecelle! — at den skræk og for færdelse, som bæstet indgjød mig, var blit uudholdelig som en følge av en ganske utrolig taapelig indbildning, som jeg gik og tumlet med. Min hustru hadde mere end en gang gjort mig opmerksom paa den lille, hvite flek paa katten, som jeg før har omtalt, og som var det eneste synlige kjendetegn, hvorved man kunde skjelne det levende fra det døde dyr. Læseren husker maaske, at dette skjelnemerke oprindelig var av temmelig ubestemte omrids, men langsomt og umerkelig skiftet det form, indtil jeg tilslut — paa trods av min fornuft! — maatte indrømme, at det hadde antat en uomtvistelig fast kontur. Som flekken nu saa ut, mindet den mig om det, jeg mest gruer for at nævne — ja, med den dom, jeg har<noinclude><references/></noinclude> npb1dqm2xdjn893xyif3zslotvkv07c 325212 325203 2026-07-04T14:03:53Z Øystein Tvede 3938 325212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tok — var simpelthen ikke til at undgaa, hvor jeg stod eller gik. Satte jeg mig ned et sted, krøp den øieblikkelig ind under min stol eller hoppet op paa mit knæ, idet den overslimede mig med sine motbydelige kjærtegn. Reiste jeg mig for at gaa en tur, befandt den sig i samme stund mellem mine ben, saa jeg mere end engang holdt paa at falde overende, eller jeg merket pludselig dens lange og skarpe klør etsteds paa min krop, hvilket var et usvigeligt forbud om, at den nærmet sig mit ansigt. Det eneste jeg i slike øieblikke følte lyst til at foreta mig, var at knuse det væmmelige bæst med et velrettet næveslag, men hver gang lammedes min arm, dels ved mindet om min gamle slyngelstrek, men — lad mig likesaagodt tilstaa det! — mest av en uover vindelig ''rædsel'' for det svarte, djævleblændte væsen! Denne rædsel var kanske ikke bare en vag skræk for en mulig legemlig smerte, — og dog vet jeg ikke noget andet, som jeg kunde være bange for. Jeg skammer mig næsten, føler mig næsten beskjæmmet ved at bekjende — seiv nu da jeg sidder i morderens fangecelle! — at den skræk og for færdelse, som bæstet indgjød mig, var blit uudholdelig som en følge av en ganske utrolig taapelig indbildning, som jeg gik og tumlet med. Min hustru hadde mere end en gang gjort mig opmerksom paa den lille, hvite flek paa katten, som jeg før har omtalt, og som var det eneste synlige kjendetegn, hvorved man kunde skjelne det levende fra det døde dyr. Læseren husker maaske, at dette skjelnemerke oprindelig var av temmelig ubestemte omrids, men langsomt og umerkelig skiftet det form, indtil jeg tilslut — paa trods av min fornuft! — maatte indrømme, at det hadde antat en uomtvistelig fast kontur. Som flekken nu saa ut, mindet den mig om det, jeg mest gruer for at nævne — ja, med den dom, jeg har<noinclude><references/></noinclude> rf13xmt5b8fl52bi1u67d9nfsmjop73 325222 325212 2026-07-04T14:23:51Z Øystein Tvede 3938 325222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tok — var simpelthen ikke til at undgaa, hvor jeg stod eller gik. Satte jeg mig ned et sted, krøp den øieblikkelig ind under min stol eller hoppet op paa mit knæ, idet den overslimede mig med sine motbydelige kjærtegn. Reiste jeg mig for at gaa en tur, befandt den sig i samme stund mellem mine ben, saa jeg mere end engang holdt paa at falde overende, eller jeg merket pludselig dens lange og skarpe klør etsteds paa min krop, hvilket var et usvigeligt forbud om, at den nærmet sig mit ansigt. Det eneste jeg i slike øieblikke følte lyst til at foreta mig, var at knuse det væmmelige bæst med et velrettet næveslag, men hver gang lammedes min arm, dels ved mindet om min gamle slyngelstrek, men — lad mig likesaagodt tilstaa det! — mest av en uovervindelig ''rædsel'' for det svarte, djævleblændte væsen! Denne rædsel var kanske ikke bare en vag skræk for en mulig legemlig smerte, — og dog vet jeg ikke noget andet, som jeg kunde være bange for. Jeg skammer mig næsten, føler mig næsten beskjæmmet ved at bekjende — selv nu da jeg sidder i morderens fangecelle! — at den skræk og forfærdelse, som bæstet indgjød mig, var blit uudholdelig som en følge av en ganske utrolig taapelig indbildning, som jeg gik og tumlet med. Min hustru hadde mere end en gang gjort mig opmerksom paa den lille, hvite flek paa katten, som jeg før har omtalt, og som var det eneste synlige kjendetegn, hvorved man kunde skjelne det levende fra det døde dyr. Læseren husker maaske, at dette skjelnemerke oprindelig var av temmelig ubestemte omrids, men langsomt og umerkelig skiftet det form, indtil jeg tilslut — paa trods av min fornuft! — maatte indrømme, at det hadde antat en uomtvistelig fast kontur. Som flekken nu saa ut, mindet den mig om det, jeg mest gruer for at nævne — ja, med den dom, jeg har<noinclude><references/></noinclude> isixr7rxwj0zpo3yjkj1w2e5qls8z0d 104 139699 325204 2026-07-04T13:51:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svævende over mit hode, ræddes jeg for denne ene ting, som for helvedes luer . . . Det var en galge, som stod tegnet paa kattens bryst! Sandelig, nu var jeg redningslost fortabt; dypere i elende og foragtelighet kunde ikke et menneske naa. Og al denne usigelige lidelse hadde et umælende dyr — hvis like jeg paa foragtelig vis hadde bragt ut av verden — paaført mig, et menneske, skabt i den høieste Guds billede! Ak, ak, hverken ved dag eller nat gaves der et glemselens eller hvilens øieblik for mig! Om dagen lot dyret mig ikke et minut ifred, om natten for jeg gang paa gang op av vilde drømmesyner for at vaagne til en fornemmelse av dyrets hete aande mot mit ansigt, samtidig som det laa med hele sin knugende tyngde over mit hjerte. Og jeg var magtesløs i marens vold. Under presset av alle disse pinsler forkrøbledes de svake rester, som endnu fandtes i behold av min oprindelige gode og fromme natur. Onde tanker fyldte mit indre, — de sorteste og skumleste tanker som kan hjemsøke en menneskesjæl. Mit vanlige mørke lune forhærdede sig til et stillestaaende uavrysteligt had til hele verde nsordenen, deri indbefattet den samlede menneskehet. Desværre gik mine pludselige og ustyrlige raserianfald i regelen kun ut over een, nemlig min engleblide og taalmodige hustru, som uten klage eller bebreidelse lot forbandelserne fare hen over sit hode. En dag skulde hun følge mig ned i kjælderen, der hvor vi nu i vor fattigdom hadde indlogert os — et gammelt, forfaldent hus. Katten hadde som sedvanlig sneket sig efter mig ned den bratte trap og holdt paa at vælte mig hodestupes, saa jeg blev ute av mig seiv av raseri. Jeg grep en øks — ikke<noinclude><references/></noinclude> css1opp81y2oh5sn8v1nhka779d40qp 325223 325204 2026-07-04T14:25:54Z Øystein Tvede 3938 325223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svævende over mit hode, ræddes jeg for denne ene ting, som for helvedes luer . . . Det var en galge, som stod tegnet paa kattens bryst! Sandelig, nu var jeg redningsløst fortabt; dypere i elende og foragtelighet kunde ikke et menneske naa. Og al denne usigelige lidelse hadde et umælende dyr — hvis like jeg paa foragtelig vis hadde bragt ut av verden — paaført mig, et menneske, skabt i den høieste Guds billede! Ak, ak, hverken ved dag eller nat gaves der et glemselens eller hvilens øieblik for mig! Om dagen lot dyret mig ikke et minut ifred, om natten fór jeg gang paa gang op av vilde drømmesyner for at vaagne til en fornemmelse av dyrets hete aande mot mit ansigt, samtidig som det laa med hele sin knugende tyngde over mit hjerte. Og jeg var magtesløs i marens vold. Under presset av alle disse pinsler forkrøbledes de svake rester, som endnu fandtes i behold av min oprindelige gode og fromme natur. Onde tanker fyldte mit indre, — de sorteste og skumleste tanker som kan hjemsøke en menneskesjæl. Mit vanlige mørke lune forhærdede sig til et stillestaaende uavrysteligt had til hele verdensordenen, deri indbefattet den samlede menneskehet. Desværre gik mine pludselige og ustyrlige raserianfald i regelen kun ut over een, nemlig min engleblide og taalmodige hustru, som uten klage eller bebreidelse lot forbandelserne fare hen over sit hode. En dag skulde hun følge mig ned i kjælderen, der hvor vi nu i vor fattigdom hadde indlogert os — et gammelt, forfaldent hus. Katten hadde som sedvanlig sneket sig efter mig ned den bratte trap og holdt paa at vælte mig hodestupes, saa jeg blev ute av mig selv av raseri. Jeg grep en øks — ikke<noinclude><references/></noinclude> kzzt7pvntp6rms5jsy4s7gzzhv4nerf 104 139700 325205 2026-07-04T13:53:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et øieblik længer jeg sanset min barnslige frygt for dyret! — svang den over mit hode og hugg løs. Men det dræpende slag blev avbødet ved, at min hustru tok mig i armen. Fuldstændig vanvittig over dette nye forsøk paa at motsætte sig min vilje svang jeg øksen endnu høiere — og begrov den i hendes hjerne. Uten et suk faldt hun død til jorden. Ikke før var dette grufulde mord fuldbyrdet, saa tok jeg med stor iver og koldblodighet fat paa det arbeide, som nu var det mest fornødne: at skjule liket. Jeg var straks paa det rene med, at det ikke kunde skaffes ut av huset, hverken ved nattetid eller om dagen, uten at jeg risikerte, at folk i nabolaget kom paa spor av forbrydelsen. De mangfoldigste planer dukket op i mit indre. Først tænkte jeg paa at skjære kadaveret op i bitte smaa stykker og saa brænde det langsomt til aske. Et øieblik efter bestemte jeg mig til at grave det ned i en krok av kjælderen. Saa faldt det mig ind, at jeg kunde kaste det i brønden i bakgaarden — eller kanske heller pakke det i en kasse, som et stykke gods, og la et bud bringe det ut av huset. Men tilslut fandt jeg en utvei, som forekom mig langt bedre: Jeg bestemte mig til at mure liget ind i en av kjældervæggene — slik som jeg havde læst, at munkene i middelalderen havde baaret sig ad med sine ofre. Det viste sig nemlig, at kjælderen egnet sig udmerket for denne begravelsesmaate. Murene var noksaa usolide og for ikke længe siden var de blit rappet, men fugtigheten og den raa damp dernede gjorde kalken løs og uholdbar. Dertil kom, at der paa en av væggene fandtes et fremspring, bak hvilket det nok var meningen at anbringe et ildsted. Jeg skjønte straks, at jeg med lethet kunde ta nogen mursten ut her, skjule liket i fordypningen og hvitte<noinclude><references/></noinclude> hdetrlpcbwt54srh7i1r1k3owv842n0 104 139701 325206 2026-07-04T13:55:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>over med kalk — intet menneskeligt øie vilde ane, at der fandtes nogen ting der indenfor. Min beregning holdt stik. Ved hjælp av et brækjern fik jeg løs et par mursten, la saa liket omhyggelig tilrette imot den indre mur, hvorpaa jeg dækket aapningen til saa det hele tok sig ut som før. Nu tilberedte, jeg en jævning kalk, som jeg strøk over stenene med. Da jeg var færdig følte jeg mig meget tilfreds med mit arbeide. Det var ikke muligt at se spor paa muren efter mine hænders verk. Jeg sopte forsigtig sammen kalkrestene paa gulvet og saa mig triumferende om i rummet, idet jeg mumlet: denne gang tør jeg nok si, at mit stræv og min møie ikke har været forgjæves! Saa gav jeg mig til at se mig om efter det forbandede ubæst, som var aarsagen til al min elendighet, for nu — det svor jeg paa! — skulde det dø. Hadde jeg fundet katten i dette øieblik, vilde dens skjæbne være beseglet. Men den inmarie djævel hadde nok merket sig mit sidste voldsomme raseriutbrudd og holdt sig klogelig borte. Det er umuligt at beskrive eller gi nogen forestilling om den dype, velsignede følelse av fred som kom over mig, da jeg saaledes endelig var blit kvit den motbydelige skabning. Katten var som sunket i jorden. For første gang siden dens komme til huset, fik jeg mig en god rolig søvn, — ja, jeg sov virkelig med et mord paa samvittigheten! Der gik en dag og en til, uten at min plageaand kom til syne. Fremdeles kunde jeg drage pusten som et frit menneske. Udyret hadde aabenbart strøket sin kos for altid. Jeg skulde slippe at se det mere. Jeg var overlykkelig. Min uhyggelige forbrydelse foruroligede mig ikke. Der blev selvfølge-<noinclude><references/></noinclude> jy6x754j9pfjozi8i4p7utwkgeqrhhi 104 139702 325207 2026-07-04T13:58:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lig gjort mig nogen forespørsler, men paa dem gav jeg prompte svar. Der blev ogsaa foretat en undersøkelse av huset, — men det sier sig seiv at intet blev opdaget. Jeg ansaa mig for utenfor al fare. Den fjerde dag efter mordet fik jeg meget uventet besøk av nogen politibetjente, som skulde foreta en sidste ettersøkning av husets rum. Saa uendelig sikker var jeg paa umuligheten av at opdage likets skjulested at jeg følte mig staalsat mot al frygt og uro. Politibetjentene bad mig ledsage dem omkring i huset. De snuste rundt i alle kroker og kriker, tilslut trampet de for tredje eller fjerde gang ned kjældertrappen. Men ikke en muskel fortrak sig paa mit legeme. Mit hjerte slog rolig som hos et lite barn, der sover sin sunde uskyldssøvn. Vi gik gjennem kjælderen fra ende til anden. Med armene korslagt over brystet stillet jeg mig ansigt til ansigt med øvrighetens haandlangere. De uttrykte sin tilfredshet med resultatet av undersøkelsen og beredte sig til at si farvel. Men mit hjertes hovmod var for stort til nu at la sig neddæmpe. Jeg brændte efter at uttale mig. Jeg maatte faa sagt, om bare et eneste ord — jeg maatte ha utbrudd for min seiersglæde, jeg maatte gi dem et sidste indtryk av, hvor uskyldig jeg var. „Mine herrer,“ sa jeg, idet de skulde gaa op trappen, „det glæder mig at ha overvundet Deres mistanke. Jeg ønsker dere alle et langt liv — og litt mere høflighet og velopdragenhet, end De har vist dere i besiddelse av ved denne leilighet. La mig i parentes bemerket faa lov at gjøre dere opmerksom paa, at dette er et meget solid hus . . .“ (i min fjollede trang til at snakke løs vidste jeg ikke længer, hvad jeg skulde finde paa at si). „Jeg tør si et ganske enestaaende udmerket bygverk. Disse mure — gaar dere, mine herrer? —<noinclude><references/></noinclude> 68qdq58l6xtyf4uzybwh7tid9wp39kc 325224 325207 2026-07-04T14:31:12Z Øystein Tvede 3938 325224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lig gjort mig nogen forespørsler, men paa dem gav jeg prompte svar. Der blev ogsaa foretat en undersøkelse av huset, — men det sier sig selv at intet blev opdaget. Jeg ansaa mig for utenfor al fare. Den fjerde dag efter mordet fik jeg meget uventet besøk av nogen politibetjente, som skulde foreta en sidste ettersøkning av husets rum. Saa uendelig sikker var jeg paa umuligheten av at opdage likets skjulested at jeg følte mig staalsat mot al frygt og uro. Politibetjentene bad mig ledsage dem omkring i huset. De snuste rundt i alle kroker og kriker, tilslut trampet de for tredje eller fjerde gang ned kjældertrappen. Men ikke en muskel fortrak sig paa mit legeme. Mit hjerte slog rolig som hos et lite barn, der sover sin sunde uskyldssøvn. Vi gik gjennem kjælderen fra ende til anden. Med armene korslagt over brystet stillet jeg mig ansigt til ansigt med øvrighetens haandlangere. De uttrykte sin tilfredshet med resultatet av undersøkelsen og beredte sig til at si farvel. Men mit hjertes hovmod var for stort til nu at la sig neddæmpe. Jeg brændte efter at uttale mig. Jeg maatte faa sagt, om bare et eneste ord — jeg maatte ha utbrudd for min seiersglæde, jeg maatte gi dem et sidste indtryk av, hvor uskyldig jeg var. „Mine herrer,“ sa jeg, idet de skulde gaa op trappen, „det glæder mig at ha overvundet Deres mistanke. Jeg ønsker dere alle et langt liv — og litt mere høflighet og velopdragenhet, end De har vist dere i besiddelse av ved denne leilighet. La mig i parentes bemerket faa lov at gjøre dere opmerksom paa, at dette er et meget solid hus . . .“ (i min fjollede trang til at snakke løs vidste jeg ikke længer, hvad jeg skulde finde paa at si). „Jeg tør si et ganske enestaaende udmerket bygverk. Disse mure — gaar dere, mine herrer? —<noinclude><references/></noinclude> 6vzi8rgwxdqnalke6kai3svv5hj7qgv 104 139703 325208 2026-07-04T14:00:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>disse mure er ganske utrolig tærte og faste“ — — paa dette punkt av talen slog jeg med min stok to tunge slag mot den del av muren, hvor jeg hadde skjult min hustrus lik. Maatte Gud i sin naade redde mig ut av erkefiendens fristende fangarme! Ikke før var gjenlyden av mine ord døde hen under kjælderhvælvet, før en stemme svarte mig fra graven bak muren — den lød først som en dæmpet og avbrudt graat, som et barns sutrende klynk, men steg saa med ett til et langt hujende og skjærende skrik, et umenneskelig brøl, et hyl av rædsel, av triumf. . . som det kunde tænkes at lyde fra helvedes dybder, naar de fordømte utstøter sine klager, medens djævlene hoverer i følelsen av sin magt. Det vilde være daarskap at forsøke paa at utvikle min tanke i dette øieblik. Det sortned for mig, jeg ravet sanseløs hen i den anden ende av rummet. let nu blev politibetjentene staaende ubevægelige, rædselsslagne. Men i næste sekund arbeidede ti kraftige næver med at slaa hul paa muren, det tok ikke lang tid, snart stod liket, sterkt forraadnet og oversaadd med flekker av levret blod, for vore forfærdede øine . . . Og paa dets hode sat med rød fremstrakt tunge og et eneste ildsprutende øie det forfærdelige dyr som var aarsag til mordet, og hvis forræderske røs nu hadde git mig skarpretteren i vold! Jeg hadde muret katten ind sammen med liket. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 8t4obr32qdl63iukgyzmi3tc7nyvsmq 325225 325208 2026-07-04T14:33:14Z Øystein Tvede 3938 325225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>disse mure er ganske utrolig tætte og faste“ — — paa dette punkt av talen slog jeg med min stok to tunge slag mot den del av muren, hvor jeg hadde skjult min hustrus lik. Maatte Gud i sin naade redde mig ut av erkefiendens fristende fangarme! Ikke før var gjenlyden av mine ord døde hen under kjælderhvælvet, før en stemme svarte mig fra graven bak muren — den lød først som en dæmpet og avbrudt graat, som et barns sutrende klynk, men steg saa med ett til et langt hujende og skjærende skrik, et umenneskelig brøl, et hyl av rædsel, av triumf {{. . .}} som det kunde tænkes at lyde fra helvedes dybder, naar de fordømte utstøter sine klager, medens djævlene hoverer i følelsen av sin magt. Det vilde være daarskap at forsøke paa at utvikle min tanke i dette øieblik. Det sortned for mig, jeg ravet sanseløs hen i den anden ende av rummet. I et nu blev politibetjentene staaende ubevægelige, rædselsslagne. Men i næste sekund arbeidede ti kraftige næver med at slaa hul paa muren, det tok ikke lang tid, snart stod liket, sterkt forraadnet og oversaadd med flekker av levret blod, for vore forfærdede øine {{. . .}} Og paa dets hode sat med rød fremstrakt tunge og et eneste ildsprutende øie det forfærdelige dyr som var aarsag til mordet, og hvis forræderske røst nu hadde git mig skarpretteren i vold! Jeg hadde muret katten ind sammen med liket. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> lbtwly6x1z8i8zwg73z0s6tseipsxm0 0 139704 325209 2026-07-04T14:01:09Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Poe Den røde døds maske.pdf" from=28 to=41 header=1 /> 325209 wikitext text/x-wiki <pages index="Poe Den røde døds maske.pdf" from=28 to=41 header=1 /> exyccrdjxs4reclf6eeaovh7at4mfg4 104 139705 325231 2026-07-04T14:43:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av en sagte dtirende eller klagende lyd. I løpet av et par miniliter hadde reklanglet forvand lei sig til en rhombe. Men forvandlingen var ikke avsluttet hermed, hvad jeg forøvrig hverken haabet paa eller ønsket. Jeg kunde ha spændt armene om de røde vægger, skjult mig i deres luefolder, latt mig bæres til den himmelske freds evige pauluner {{. . .}} hvilkensomhelst død, sa jeg, skal være mig velkommen, naar jeg bare slipper rædselsdøden i brønden! O jeg daare, som ikke forstod, at det var dit ned de rødglødende jernvægger skulde drive mig! Kunde jeg kanske motstaa dette sviende ildpust, og seiv om det skulde lykkes mig, kunde jeg saa motstaa trykket? Tættere og tættere presset rhomben sig sammen, der var ikke tid, ikke sted til at tænke. Dens centrum, som faldt sammen med dens største vidde, laa like over det gapende dyp. Jeg vred mig gysende tilbake, men de fremglidende vægger skjøv mig motstandsløst videre mot aabningen. Tilsidst hadde mit arme forbrændte legeme knapt en tommebred stripe stengulv at staa paa. Jeg stred ikke længer mot, min dødsmartrede sjæl gav sig luft i et sidste sønderrivende rædselens og fortvilelsens skrik. Jeg følte, at jeg sjanglet utover avgrunden, — jeg hikket øinene {{. . .}} Da lød der i mine øren et forvirret surr av mange menneskerøster. Og over dem en skingrende trompetfanfare og et brak som fra tusen tordnende kanoner. De rødglødende vægger drog sig indover. En sterk arm hugg tak i mig i samme øieblik som jeg avmægtig sank sammen over dypet. Det var general Lasalle. Den franske hær hadde stormet Toledo. Inkvisitionen var i sine fienders vold.<noinclude><references/></noinclude> gdfgoficxl82gmkgf4fwx6f7bgec4qz 104 139706 325232 2026-07-04T14:46:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|FRA DE TAGGEDE BERGE . . .}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|H}}{{sc|østen}} 1827, da jeg opholdt mig i omeg- nen av byen Charlottesville i Virginia, kom jeg tilfældigvis til at bli kjendt med hr. Augustus Bedloe, en ung mand, som syntes mig at være en i mange henseender eiendommelig anlagt personlighet. Jeg fattet snart en saa dyp interesse for ham, at han tidlig og sent beskjæftiget mine tanker. Men det var mig like umulig, at komme paa det rene med hans sjælelige egenskaper, som med hans daglige handel og vandel. Det lyktes mig ikke at faa nogen paalidelig besked om hans familjeforhold, saalitt som om hvor han egentlig hørte hjemme. Jeg grublet adskillig paa, hvor gammel han kunde være, skjønt det var utenfor tvil, at han endnu maatte kaldes ung. Han saa ung ut og holdt meget av at tale om sin ungdom, og dog var der øieblikke, hvor jeg godt kunde tænke mig, at han var hundrede aar gammel. Men det merkeligste ved ham var hans ydre. Han var usedvanlig lang og tynd og gik meget foroverbøiet. Armene og hænderne var magre, som uttærede, panden bred og lav, hans ansigtsfarve fuldstændig blodløs, munden stor og bevægelig. Og skjønt tænderne var friske, stod de mere ujevnt end jeg har set det hos nogen anden. Hans smil var slet ikke ubehagelig, hvad man jo efter dette skulde ha grund til at tro, men der var ikke skiftninger i det. -<noinclude><references/></noinclude> dwocug475vum4asa45d9ndzc5iu36h5 325233 325232 2026-07-04T14:47:32Z Øystein Tvede 3938 325233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|FRA DE TAGGEDE BERGE . . .}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|H}}{{sc|østen}} 1827, da jeg opholdt mig i omeg- nen av byen Charlottesville i Virginia, kom jeg tilfældigvis til at bli kjendt med hr. Augustus Bedloe, en ung mand, som syntes mig at være en i mange henseender eiendommelig anlagt personlighet. Jeg fattet snart en saa dyp interesse for ham, at han tidlig og sent beskjæftiget mine tanker. Men det var mig like umulig, at komme paa det rene med hans sjælelige egenskaper, som med hans daglige handel og vandel. Det lyktes mig ikke at faa nogen paalidelig besked om hans familjeforhold, saalitt som om hvor han egentlig hørte hjemme. Jeg grublet adskillig paa, hvor gammel han kunde være, skjønt det var utenfor tvil, at han endnu maatte kaldes ung. Han saa ung ut og holdt meget av at tale om sin ungdom, og dog var der øieblikke, hvor jeg godt kunde tænke mig, at han var hundrede aar gammel. Men det merkeligste ved ham var hans ydre. Han var usedvanlig lang og tynd og gik meget foroverbøiet. Armene og hænderne var magre, som uttærede, panden bred og lav, hans ansigtsfarve fuldstændig blodløs, munden stor og bevægelig. Og skjønt tænderne var friske, stod de mere ujevnt end jeg har set det hos nogen anden. Hans smil var slet ikke ubehagelig, hvad man jo efter dette skulde ha grund til at tro, men der var ikke skiftninger i det.<noinclude><references/></noinclude> gd2z4vyf1t5m1q9v2yag79j1ex0t6s5 325249 325233 2026-07-04T16:54:36Z Øystein Tvede 3938 325249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|FRA DE TAGGEDE BERGE . . .}}}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|H}}{{sc|østen}} 1827, da jeg opholdt mig i omegnen av byen Charlottesville i Virginia, kom jeg tilfældigvis til at bli kjendt med hr. Augustus Bedloe, en ung mand, som syntes mig at være en i mange henseender eiendommelig anlagt personlighet. Jeg fattet snart en saa dyp interesse for ham, at han tidlig og sent beskjæftiget mine tanker. Men det var mig like umulig, at komme paa det rene med hans sjælelige egenskaper, som med hans daglige handel og vandel. Det lyktes mig ikke at faa nogen paalidelig besked om hans familjeforhold, saalitt som om hvor han egentlig hørte hjemme. Jeg grublet adskillig paa, hvor gammel han kunde være, skjønt det var utenfor tvil, at han endnu maatte kaldes ung. Han saa ung ut og holdt meget av at tale om sin ungdom, og dog var der øieblikke, hvor jeg godt kunde tænke mig, at han var hundrede aar gammel. Men det merkeligste ved ham var hans ydre. Han var usedvanlig lang og tynd og gik meget foroverbøiet. Armene og hænderne var magre, som uttærede, panden bred og lav, hans ansigtsfarve fuldstændig blodløs, munden stor og bevægelig. Og skjønt tænderne var friske, stod de mere ujevnt end jeg har set det hos nogen anden. Hans smil var slet ikke ubehagelig, hvad man jo efter dette skulde ha grund til at tro, men der var ikke skiftninger i det.<noinclude><references/></noinclude> i85jhx9h2jnrcbpywnldmdznuu1n77n 104 139707 325234 2026-07-04T14:49:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det uttrykte dyp sørgmodighet, et mismod, som aldrig syntes at forlate ham. Øinene var unaturlig store og runde som paa en kat, og pupillene drog sig sammen og utvidedes, eftersom lyset var sterkt eller svagt, hvad der jo ogsaa er et kjendetegn paa dyr av katteslegten. Naar han var bevæget, fik øieæblerne en egen indre glans, saa det syntes, som der skjøt straaler ut fra dem {{. . .}} likesom fra solen og stjernerne og andre selvlysende legemer. Ellers var de i regelen aldeles matte, sløve og tilslørede, saa man fik det indtryk, at de sat i et hode, der for længe siden var dødt og begravet.{{nodent/e}} Disse særegenheter ved ham lot til at skaffe ham mange ærgrelser, og han pleiet da ogsaa altid at hentyde til dem, halvt undskyldende, halvt forklarende, hvad der i begyndelsen av vort bekjendtskap var mig til plage. Snart blev jeg imidlertid vant til det, og mit übehag svandt. Jeg fik den opfatning, at det snarere var hans mening at antyde end bestemt uttale, at han legemlig ikke altid hadde været den, han nu' var, ja, at han endog i sin tid hadde været en udmerket vakker mand, men at langvarige nervesygdomme hadde forandret hans utseende. For mange aar siden var han blit behandlet av en læge ved navn Templeton, en gammel mand, som han hadde stødt paa i Saratoga, og som han indbildte sig at ha hat stor nytte av. Resultatet blev, at Bedloe, der var rik, kom overens med dr. Templeton om, at denne for et stort aarligt honorar skulde anvende al sin tid og medicinske dygtighet til hans bedste. I sine unge aar hadde dr. Templeton reist meget og var i Paris blit en troende tilhænger av Mesmers anskuelser. Det var da ogsaa ved hjælp av magnetismen, at det hadde lyktes ham at lindre sin patients smerter, og dette hans held hadde git Bedloe<noinclude><references/></noinclude> 1ogwcjnykh20frqo4xf1p703q08po77 325235 325234 2026-07-04T14:49:57Z Øystein Tvede 3938 325235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det uttrykte dyp sørgmodighet, et mismod, som aldrig syntes at forlate ham. Øinene var unaturlig store og runde som paa en kat, og pupillene drog sig sammen og utvidedes, eftersom lyset var sterkt eller svagt, hvad der jo ogsaa er et kjendetegn paa dyr av katteslegten. Naar han var bevæget, fik øieæblerne en egen indre glans, saa det syntes, som der skjøt straaler ut fra dem {{. . .}} likesom fra solen og stjernerne og andre selvlysende legemer. Ellers var de i regelen aldeles matte, sløve og tilslørede, saa man fik det indtryk, at de sat i et hode, der for længe siden var dødt og begravet.{{nodent/e}} Disse særegenheter ved ham lot til at skaffe ham mange ærgrelser, og han pleiet da ogsaa altid at hentyde til dem, halvt undskyldende, halvt forklarende, hvad der i begyndelsen av vort bekjendtskap var mig til plage. Snart blev jeg imidlertid vant til det, og mit ubehag svandt. Jeg fik den opfatning, at det snarere var hans mening at antyde end bestemt uttale, at han legemlig ikke altid hadde været den, han nu' var, ja, at han endog i sin tid hadde været en udmerket vakker mand, men at langvarige nervesygdomme hadde forandret hans utseende. For mange aar siden var han blit behandlet av en læge ved navn Templeton, en gammel mand, som han hadde stødt paa i Saratoga, og som han indbildte sig at ha hat stor nytte av. Resultatet blev, at Bedloe, der var rik, kom overens med dr. Templeton om, at denne for et stort aarligt honorar skulde anvende al sin tid og medicinske dygtighet til hans bedste. I sine unge aar hadde dr. Templeton reist meget og var i Paris blit en troende tilhænger av Mesmers anskuelser. Det var da ogsaa ved hjælp av magnetismen, at det hadde lyktes ham at lindre sin patients smerter, og dette hans held hadde git Bedloe<noinclude><references/></noinclude> rv5e8tomjyyznnw9fgtf9uwh1c6jeta 325236 325235 2026-07-04T14:50:19Z Øystein Tvede 3938 325236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det uttrykte dyp sørgmodighet, et mismod, som aldrig syntes at forlate ham. Øinene var unaturlig store og runde som paa en kat, og pupillene drog sig sammen og utvidedes, eftersom lyset var sterkt eller svagt, hvad der jo ogsaa er et kjendetegn paa dyr av katteslegten. Naar han var bevæget, fik øieæblerne en egen indre glans, saa det syntes, som der skjøt straaler ut fra dem {{. . .}} likesom fra solen og stjernerne og andre selvlysende legemer. Ellers var de i regelen aldeles matte, sløve og tilslørede, saa man fik det indtryk, at de sat i et hode, der for længe siden var dødt og begravet.{{nodent/e}} Disse særegenheter ved ham lot til at skaffe ham mange ærgrelser, og han pleiet da ogsaa altid at hentyde til dem, halvt undskyldende, halvt forklarende, hvad der i begyndelsen av vort bekjendtskap var mig til plage. Snart blev jeg imidlertid vant til det, og mit ubehag svandt. Jeg fik den opfatning, at det snarere var hans mening at antyde end bestemt uttale, at han legemlig ikke altid hadde været den, han nu var, ja, at han endog i sin tid hadde været en udmerket vakker mand, men at langvarige nervesygdomme hadde forandret hans utseende. For mange aar siden var han blit behandlet av en læge ved navn Templeton, en gammel mand, som han hadde stødt paa i Saratoga, og som han indbildte sig at ha hat stor nytte av. Resultatet blev, at Bedloe, der var rik, kom overens med dr. Templeton om, at denne for et stort aarligt honorar skulde anvende al sin tid og medicinske dygtighet til hans bedste. I sine unge aar hadde dr. Templeton reist meget og var i Paris blit en troende tilhænger av Mesmers anskuelser. Det var da ogsaa ved hjælp av magnetismen, at det hadde lyktes ham at lindre sin patients smerter, og dette hans held hadde git Bedloe<noinclude><references/></noinclude> lp71fdsly5lo31qlqx1x45k9sj5fp76 104 139708 325237 2026-07-04T14:52:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stor tillid til ham. Som alle entusiaster søkte dok toren at omvende sin patient til sine ideer og opnaadde tilsidst, at den syke underkastet sig alle hans eksperimenter. Ved en stadig gjentagelse av disse hadde han opnaadd et resultat, som i vore dage ikke vilde vække nogen særlig forbauselse, men som dengang var noget ganske nyt i Amerika. Hvad jeg vil foitælle, det er, at der mellem Templeton og Bedloe litt efter litt utvikledes en slags magnetisk tiltrækningskraft. Jeg tror dog ikke, at denne kraft blev brukt til andet end til at faa patienten til at falde i søvn, men da ogsaa til enhver tid og med øieblikkeligt resultat. Ved det første forsøk i denne retning slog det imidlertid feil for magnetisøren; ved det femte og sjette hadde han delvis held med sig, men først ved det tolvte forsøk kunde han rose sig av at ha vundet en virkelig seier. Fra denne stund av var Bedloe fuldstændig i lægens magt, sov ind, naarsomhelst doktoren vilde det, seiv om den syke ikke ante, at han var tilstede. Det er først nu, da vi befinder os i aaret 1845, at jeg vover at fortælle dette; i vore dager har jo tusener været vidne til lignende mirakler. Bedloes følelsesliv var i høi grad anspændt, let omtumleligt og entusiastisk. Hans fantasi var merkværdig sterk og skapende og vokset uten tvil i styrke ved stadig bruk av morfin, som han indtok i store mængder og under ingen omstændigheter kunde undvære. Han pleiet at ta en større dosis hver morgen efter frokosten eller rettere sagt efter en sterk kop kaffe, før han hadde spist nogetsomhelst, hvorpaa han, blot fulgt av en hund. gik ut en tur i en ensom, vild og fjeldlændt egn, der ligger sydvest for Charlottesville og av befolkningen kaldes ''the Ragged Mountains''. En mørk, lummer og taakefuld dag i slutningen<noinclude><references/></noinclude> 7f2gnmnv4i39x6m444x4yke44rl2pn2 325250 325237 2026-07-04T17:12:01Z Øystein Tvede 3938 325250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stor tillid til ham. Som alle entusiaster søkte doktoren at omvende sin patient til sine ideer og opnaadde tilsidst, at den syke underkastet sig alle hans eksperimenter. Ved en stadig gjentagelse av disse hadde han opnaadd et resultat, som i vore dage ikke vilde vække nogen særlig forbauselse, men som dengang var noget ganske nyt i Amerika. Hvad jeg vil fortælle, det er, at der mellem Templeton og Bedloe litt efter litt utvikledes en slags magnetisk tiltrækningskraft. Jeg tror dog ikke, at denne kraft blev brukt til andet end til at faa patienten til at falde i søvn, men da ogsaa til enhver tid og med øieblikkeligt resultat. Ved det første forsøk i denne retning slog det imidlertid feil for magnetisøren; ved det femte og sjette hadde han delvis held med sig, men først ved det tolvte forsøk kunde han rose sig av at ha vundet en virkelig seier. Fra denne stund av var Bedloe fuldstændig i lægens magt, sov ind, naarsomhelst doktoren vilde det, selv om den syke ikke ante, at han var tilstede. Det er først nu, da vi befinder os i aaret 1845, at jeg vover at fortælle dette; i vore dager har jo tusener været vidne til lignende mirakler. Bedloes følelsesliv var i høi grad anspændt, let omtumleligt og entusiastisk. Hans fantasi var merkværdig sterk og skapende og vokset uten tvil i styrke ved stadig bruk av morfin, som han indtok i store mængder og under ingen omstændigheter kunde undvære. Han pleiet at ta en større dosis hver morgen efter frokosten eller rettere sagt efter en sterk kop kaffe, før han hadde spist nogetsomhelst, hvorpaa han, blot fulgt av en hund, gik ut en tur i en ensom, vild og fjeldlændt egn, der ligger sydvest for Charlottesville og av befolkningen kaldes ''the Ragged Mountains''. En mørk, lummer og taakefuld dag i slutningen<noinclude><references/></noinclude> frpy1kvpf828evwmmaowjv100f3styq 104 139709 325238 2026-07-04T16:31:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av november — det var netop i den mellem-aarstid, man i Amerika benævner ''Indian summer'' — hadde Bedloe som sedvanlig begit sig til fjelds. Dagen gik, og endnu var han ikke vendt tilbake. Klokken 8 om aftenen, da vi begge var svært urolige og just skulde til at søke efter ham, traadte han pludselig ind uten at være trættere end ellers og i usedvanlig godt humør. Hvad han fortalte om sin tur, syntes mig i sandhet underlig. „Dere husker,“ begyndte han, „at klokken omtrent var otte i morges, da jeg gik fra Charlottesville. Jeg tok straks veien op mot fjeldene og kom omtrent klokken ti ind i en dyp bergkløft, hvor jeg aldrig før hadde sat min fot. Jeg fulgte veiens slingringer med stor interesse. Utsigten, jeg hadde for mig, var kanske ikke storartet, og dog tiltalte den mig i høi grad ved sin ødslighet og ensomhet. Det syntes mig, som aldrig nogen før hadde været der. Indgangen til hulen laa saa dulgt og utilgjængelig til, at man blot ved at risikere et ulykkestilfælde kunde komme frem til den, og jeg antar det som sagt ikke for usandsynlig, at jeg er den første vovehals, som har trængt ind til dens hemmeligheter. Disen eller taaken, som er saa uadskillelig fra vor ''Indian summer'', og som idag hang tung over tjeldet, gjorde sit til at forøke det indtryk, jeg hadde av omgivelserne. Saa tyk stod taaken, at jeg undertiden ikke kunde se tre skridt for mig paa stien, som bugtet sig opover. Da jeg heller ikke kunde se solen, hadde jeg snart ikke idé om, i hvilken retning jeg gik. Imidlertid virket morgenen, som den pleier, saaledes, at verden vokset og med ett blev merkværdig og interessant- I hvert sitrende blad, i græssets larve, i summet av en bi, som strøk forbi, i hver duggdraabes glitren, i vindens<noinclude><references/></noinclude> 0m18b1jlu52nig1q3awmrycwom3824z 325251 325238 2026-07-04T17:18:07Z Øystein Tvede 3938 325251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av november — det var netop i den mellem-aarstid, man i Amerika benævner ''Indian summer'' — hadde Bedloe som sedvanlig begit sig til fjelds. Dagen gik, og endnu var han ikke vendt tilbake. Klokken 8 om aftenen, da vi begge var svært urolige og just skulde til at søke efter ham, traadte han pludselig ind uten at være trættere end ellers og i usedvanlig godt humør. Hvad han fortalte om sin tur, syntes mig i sandhet underlig. „Dere husker,“ begyndte han, „at klokken omtrent var otte i morges, da jeg gik fra Charlottesville. Jeg tok straks veien op mot fjeldene og kom omtrent klokken ti ind i en dyp bergkløft, hvor jeg aldrig før hadde sat min fot. Jeg fulgte veiens slingringer med stor interesse. Utsigten, jeg hadde for mig, var kanske ikke storartet, og dog tiltalte den mig i høi grad ved sin ødslighet og ensomhet. Det syntes mig, som aldrig nogen før hadde været der. Indgangen til hulen laa saa dulgt og utilgjængelig til, at man blot ved at risikere et ulykkestilfælde kunde komme frem til den, og jeg antar det som sagt ikke for usandsynlig, at jeg er den første vovehals, som har trængt ind til dens hemmeligheter. Disen eller taaken, som er saa uadskillelig fra vor ''Indian summer'', og som idag hang tung over fjeldet, gjorde sit til at forøke det indtryk, jeg hadde av omgivelserne. Saa tyk stod taaken, at jeg undertiden ikke kunde se tre skridt for mig paa stien, som bugtet sig opover. Da jeg heller ikke kunde se solen, hadde jeg snart ikke idé om, i hvilken retning jeg gik. Imidlertid virket morgenen, som den pleier, saaledes, at verden vokset og med ett blev merkværdig og interessant. I hvert sitrende blad, i græssets larve, i summet av en bi, som strøk forbi, i hver duggdraabes glitren, i vindens<noinclude><references/></noinclude> rgifuyjde4rrek4b3bpezl5h4h68uvn 104 139710 325239 2026-07-04T16:33:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aandedrag, i den lette duft, som kom fra skogen, anet jeg en yerden av nye forestillinger — en munter og farverig vrimmel av friske springende tanker. Betagen av disse forestillfnger blev jeg ved at gaa time efter time, mens taaken altid blev tykkere, saa jeg tilsidst maatte famle mig frem. Og pludselig følte jeg tvil, angst, übeskrivelig rædsel. Jeg vovet snart ikke at ta et skridt videre av frygt for at styrte i en av avgrundene. Jeg husket ogsaa paa alle de sælsomme historier, der er blit fortalt fra dette ''forrevne fjeldlænde'' og om den besynderlige og vilde race av mennesker, som lever i skogene og bor i bergkløfterne heroppe. Tusen vage fantasier opfyldte mig — fantasier, der føltes endnu mere pinlige, fordi de alle var saa ubestemte. Da vaktes min opmerksomhet av et haardt trommeslag. Jeg blev naturligvis i høieste grad overrasket. En tromme heroppe mellem fjeldene — det var noget aldeles ukjendt merkværdigt. Jeg kunde ikke blit mere forbauset, om jeg hadde hørt selve erkeengelen blaase paa trompet. Da kom noget til, som gjorde et endnu mere overvældende indtryk paa mig. Det var en raslende lyd som fra et stort nøkleknippe {{. . .}} Og i det samme jog en mørkhudet og halvnaken mand forbi mig med et skrik. I den ene haand holdt han et instrument, bestaaende av en mængde staalringe, som slog mot hverandre, mens han sprang. Han var saa nær. at jeg kunde kjende hans hete aande mot mit ansigt, og neppe var han forsvundet i taaken, før et vildt dyr kom styrtende efter ham med aapent gap og ildfunklende øine. Jeg tok ikke feil: det var en hyæne. Dette siste syn snarere mindsket end øket min rædsel; ti nu visste jeg, at jeg drømte, og prøvde av al magt at bli vaaken igjen. Hurtig og modig<noinclude><references/></noinclude> i6gur58kydj7eivsisol53uk440nfu4 325252 325239 2026-07-04T17:20:17Z Øystein Tvede 3938 325252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aandedrag, i den lette duft, som kom fra skogen, anet jeg en verden av nye forestillinger — en munter og farverig vrimmel av friske springende tanker. Betagen av disse forestillinger blev jeg ved at gaa time efter time, mens taaken altid blev tykkere, saa jeg tilsidst maatte famle mig frem. Og pludselig følte jeg tvil, angst, ubeskrivelig rædsel. Jeg vovet snart ikke at ta et skridt videre av frygt for at styrte i en av avgrundene. Jeg husket ogsaa paa alle de sælsomme historier, der er blit fortalt fra dette ''forrevne fjeldlænde'' og om den besynderlige og vilde race av mennesker, som lever i skogene og bor i bergkløfterne heroppe. Tusen vage fantasier opfyldte mig — fantasier, der føltes endnu mere pinlige, fordi de alle var saa ubestemte. Da vaktes min opmerksomhet av et haardt trommeslag. Jeg blev naturligvis i høieste grad overrasket. En tromme heroppe mellem fjeldene — det var noget aldeles ukjendt merkværdigt. Jeg kunde ikke blit mere forbauset, om jeg hadde hørt selve erkeengelen blaase paa trompet. Da kom noget til, som gjorde et endnu mere overvældende indtryk paa mig. Det var en raslende lyd som fra et stort nøkleknippe {{. . .}} Og i det samme jog en mørkhudet og halvnaken mand forbi mig med et skrik. I den ene haand holdt han et instrument, bestaaende av en mængde staalringe, som slog mot hverandre, mens han sprang. Han var saa nær, at jeg kunde kjende hans hete aande mot mit ansigt, og neppe var han forsvundet i taaken, før et vildt dyr kom styrtende efter ham med aapent gap og ildfunklende øine. Jeg tok ikke feil: det var en hyæne. Dette siste syn snarere mindsket end øket min rædsel; ti nu visste jeg, at jeg drømte, og prøvde av al magt at bli vaaken igjen. Hurtig og modig<noinclude><references/></noinclude> qm624wxzilcuv6u55yy4d3bm2qv59wt 104 139711 325240 2026-07-04T16:35:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik jeg videre under høie rop, mens jeg gned øinene og knep mig i armene. Da kom jeg til en liten bæk, hvor jeg bøiet mig ned og badet hænder, hode og nakke. Det kolde vand gjorde ende paa den pinefulde tilstand, jeg saa længe hadde fartet om i. jeg reiste mig som en nyfødt og fortsatte min vandring let og glad til sinds. Tilsidst satte jeg mig, overkommen av træthet og den tunge luft, med ryggen mot et træ. Da lyste et svakt solglimt op i luften, og pludselig saa jeg trærnes og bladenes skygger falde paa græsset. Deres tegning gjorde mig atter forbauset. Jeg saa op: træet var en palme. Jeg reiste mig i dyp angst; ti jeg kunde ikke længer trøste mig med, at jeg drømte. Jeg følte, at jeg var herre over min hjerne, og dog hadde jeg opdaget en ny og underfuld verden. En sterk vellugt mættet hvert luftdrag, og som den steg fra en langsomt rindende flod, naadde en sagte, uavbrudt mumien mit øre, blandet med et dæmpet surr av menneskelige røster. Mens jeg lyttet i den yderste forundring, som jeg forgjæves vilde søke at skildre, spredtes taaken som paa et tryllebud av et kort, kraftfuldt vindpust. Jeg befandt- mig ved foten av et høit fjeld; under mig bredte sig en vid [slette, gjennemskaaret av en majestætisk flod. Ved bredden av denne flod laa en østerlandsk by, der mindet om dem, vi læser om i „Tusen og een Nat“, men sælsommere end de der eller nogetsteds er beskrevet. Fra det sted, hvor jeg stod, kunde jeg iagtta hver krok i byen, som var den avtegnet paa et kart. Gaterne syntes at være uendelige og krydset hinanden i alle retninger, men de lignct hellere alléer end gater og var alle vrimlende fulde av mennesker. Husene var forunderlig maleriske; overalt var der en forvirring av balkoner,<noinclude><references/></noinclude> 17q00ap5wqh38idxqe9xdsud1gq94p0 325253 325240 2026-07-04T17:24:05Z Øystein Tvede 3938 325253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik jeg videre under høie rop, mens jeg gned øinene og knep mig i armene. Da kom jeg til en liten bæk, hvor jeg bøiet mig ned og badet hænder, hode og nakke. Det kolde vand gjorde ende paa den pinefulde tilstand, jeg saa længe hadde fartet om i. jeg reiste mig som en nyfødt og fortsatte min vandring let og glad til sinds. Tilsidst satte jeg mig, overkommen av træthet og den tunge luft, med ryggen mot et træ. Da lyste et svakt solglimt op i luften, og pludselig saa jeg trærnes og bladenes skygger falde paa græsset. Deres tegning gjorde mig atter forbauset. Jeg saa op: træet var en palme. Jeg reiste mig i dyp angst; ti jeg kunde ikke længer trøste mig med, at jeg drømte. Jeg følte, at jeg var herre over min hjerne, og dog hadde jeg opdaget en ny og underfuld verden. En sterk vellugt mættet hvert luftdrag, og som den steg fra en langsomt rindende flod, naadde en sagte, uavbrudt mumien mit øre, blandet med et dæmpet surr av menneskelige røster. Mens jeg lyttet i den yderste forundring, som jeg forgjæves vilde søke at skildre, spredtes taaken som paa et tryllebud av et kort, kraftfuldt vindpust. Jeg befandt mig ved foten av et høit fjeld; under mig bredte sig en vid slette, gjennemskaaret av en majestætisk flod. Ved bredden av denne flod laa en østerlandsk by, der mindet om dem, vi læser om i „Tusen og een Nat“, men sælsommere end de der eller nogetsteds er beskrevet. Fra det sted, hvor jeg stod, kunde jeg iagtta hver krok i byen, som var den avtegnet paa et kart. Gaterne syntes at være uendelige og krydset hinanden i alle retninger, men de lignet hellere alléer end gater og var alle vrimlende fulde av mennesker. Husene var forunderlig maleriske; overalt var der en forvirring av balkoner,<noinclude><references/></noinclude> mq41xbzob92bnjgngbknqfk14z02yzc 325254 325253 2026-07-04T17:26:21Z Øystein Tvede 3938 325254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik jeg videre under høie rop, mens jeg gned øinene og knep mig i armene. Da kom jeg til en liten bæk, hvor jeg bøiet mig ned og badet hænder, hode og nakke. Det kolde vand gjorde ende paa den pinefulde tilstand, jeg saa længe hadde fartet om i. Jeg reiste mig som en nyfødt og fortsatte min vandring let og glad til sinds. Tilsidst satte jeg mig, overkommen av træthet og den tunge luft, med ryggen mot et træ. Da lyste et svakt solglimt op i luften, og pludselig saa jeg trærnes og bladenes skygger falde paa græsset. Deres tegning gjorde mig atter forbauset. Jeg saa op: træet var en palme. Jeg reiste mig i dyp angst; ti jeg kunde ikke længer trøste mig med, at jeg drømte. Jeg følte, at jeg var herre over min hjerne, og dog hadde jeg opdaget en ny og underfuld verden. En sterk vellugt mættet hvert luftdrag, og som den steg fra en langsomt rindende flod, naadde en sagte, uavbrudt mumlen mit øre, blandet med et dæmpet surr av menneskelige røster. Mens jeg lyttet i den yderste forundring, som jeg forgjæves vilde søke at skildre, spredtes taaken som paa et tryllebud av et kort, kraftfuldt vindpust. Jeg befandt mig ved foten av et høit fjeld; under mig bredte sig en vid slette, gjennemskaaret av en majestætisk flod. Ved bredden av denne flod laa en østerlandsk by, der mindet om dem, vi læser om i „Tusen og een Nat“, men sælsommere end de der eller nogetsteds er beskrevet. Fra det sted, hvor jeg stod, kunde jeg iagtta hver krok i byen, som var den avtegnet paa et kart. Gaterne syntes at være uendelige og krydset hinanden i alle retninger, men de lignet hellere alléer end gater og var alle vrimlende fulde av mennesker. Husene var forunderlig maleriske; overalt var der en forvirring av balkoner,<noinclude><references/></noinclude> 00mdk8ygjbfoi8c3z0o5ek69sfudnne 104 139712 325241 2026-07-04T16:37:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>verandaer, nicher og utskaarne vinduer. Der var en mangfoldighei av basarer, hvor varer av en uhyre værdi var utstillet, silker og musseliner, henrivende kunstsmedarbeide og de pragtfuldeste juveler og smykker. Foruten alt dette saa man, hvor man vendte sig, faner og bærestoler, hvori der sat tæt tilslørte kvinder, uhyre, sadeldækkede elefanter, utskaarne helgenbilleder, trommer, gongoner, lanser, samt hammere av sølv og guld; og midt i trængselen og den almindelige forvirring skimtet jeg millioner av sorte og gule mænd med turbaner og langt skjæg, mens utallige masser av hellige okser brølte, og smudsige aber klatret skrikende og gnældrende omkring i moskeernes dyp eller klynget sig fast til disses smaa fremspringende taarne- Fra de overfyldte gater førte trapper ned til badestederne ved floden, der saa ut, som den kun med vanskelighet kunde tvinge sig frem, saa bedækket var den av fuldlastede skibe. Utenfor byen skimtet man overalt grupper av palmer tillikemed andre fremmedartede trær. Her og der saa jeg ogsaa rismarker. en bondes halmtækkede hytte, en dam, et enslig tempel, en zigøinerleir, en ung, yndefuld pike, som vandret ned mot floden med en krukke paa hodet. Nu sier De naturligvis, at jeg drømte, men det gjorde jeg ikke. Hvad jeg saa, hørte, tænkte og følte, kan ikke rummes i en avskyelig drøm. Først tvilte jeg jo ogsaa paa, at jeg var vaaken, men snart overbeviste jeg mig om det. Saken er jo den, at hvis man drømmer og i drømmen aner, at man drømmer, bekræfter mistanken sig altid, idet man straks efterpaa vaagner. Novalis har saaledes ret, naar han sier, at vi altid er nærved at vaagne, naar vi drømmer, at vi drømmer. Hadde jeg ikke hat mistanke til min vision, kunde det ha været en drøm; nu er jeg nødt til at betragte den som noget oplevet.“<noinclude><references/></noinclude> i2lk47tcjbepne2r37iehsmsozhjkwf 325242 325241 2026-07-04T16:37:20Z Øystein Tvede 3938 325242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>verandaer, nicher og utskaarne vinduer. Der var en mangfoldighei av basarer, hvor varer av en uhyre værdi var utstillet, silker og musseliner, henrivende kunstsmedarbeide og de pragtfuldeste juveler og smykker. Foruten alt dette saa man, hvor man vendte sig, faner og bærestoler, hvori der sat tæt tilslørte kvinder, uhyre, sadeldækkede elefanter, utskaarne helgenbilleder, trommer, gongoner, lanser, samt hammere av sølv og guld; og midt i trængselen og den almindelige forvirring skimtet jeg millioner av sorte og gule mænd med turbaner og langt skjæg, mens utallige masser av hellige okser brølte, og smudsige aber klatret skrikende og gnældrende omkring i moskeernes dyp eller klynget sig fast til disses smaa fremspringende taarne. Fra de overfyldte gater førte trapper ned til badestederne ved floden, der saa ut, som den kun med vanskelighet kunde tvinge sig frem, saa bedækket var den av fuldlastede skibe. Utenfor byen skimtet man overalt grupper av palmer tillikemed andre fremmedartede trær. Her og der saa jeg ogsaa rismarker. en bondes halmtækkede hytte, en dam, et enslig tempel, en zigøinerleir, en ung, yndefuld pike, som vandret ned mot floden med en krukke paa hodet. Nu sier De naturligvis, at jeg drømte, men det gjorde jeg ikke. Hvad jeg saa, hørte, tænkte og følte, kan ikke rummes i en avskyelig drøm. Først tvilte jeg jo ogsaa paa, at jeg var vaaken, men snart overbeviste jeg mig om det. Saken er jo den, at hvis man drømmer og i drømmen aner, at man drømmer, bekræfter mistanken sig altid, idet man straks efterpaa vaagner. Novalis har saaledes ret, naar han sier, at vi altid er nærved at vaagne, naar vi drømmer, at vi drømmer. Hadde jeg ikke hat mistanke til min vision, kunde det ha været en drøm; nu er jeg nødt til at betragte den som noget oplevet.“<noinclude><references/></noinclude> mfkqn0zw7ite4r77e7i0mia4la8gaah 325255 325242 2026-07-04T17:28:47Z Øystein Tvede 3938 325255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>verandaer, nicher og utskaarne vinduer. Der var en mangfoldighet av basarer, hvor varer av en uhyre værdi var utstillet, silker og musseliner, henrivende kunstsmedarbeide og de pragtfuldeste juveler og smykker. Foruten alt dette saa man, hvor man vendte sig, faner og bærestoler, hvori der sat tæt tilslørte kvinder, uhyre, sadeldækkede elefanter, utskaarne helgenbilleder, trommer, gongoner, lanser, samt hammere av sølv og guld; og midt i trængselen og den almindelige forvirring skimtet jeg millioner av sorte og gule mænd med turbaner og langt skjæg, mens utallige masser av hellige okser brølte, og smudsige aber klatret skrikende og gnældrende omkring i moskeernes dyp eller klynget sig fast til disses smaa fremspringende taarne. Fra de overfyldte gater førte trapper ned til badestederne ved floden, der saa ut, som den kun med vanskelighet kunde tvinge sig frem, saa bedækket var den av fuldlastede skibe. Utenfor byen skimtet man overalt grupper av palmer tillikemed andre fremmedartede trær. Her og der saa jeg ogsaa rismarker. en bondes halmtækkede hytte, en dam, et enslig tempel, en zigøinerleir, en ung, yndefuld pike, som vandret ned mot floden med en krukke paa hodet. Nu sier De naturligvis, at jeg drømte, men det gjorde jeg ikke. Hvad jeg saa, hørte, tænkte og følte, kan ikke rummes i en avskyelig drøm. Først tvilte jeg jo ogsaa paa, at jeg var vaaken, men snart overbeviste jeg mig om det. Saken er jo den, at hvis man drømmer og i drømmen aner, at man drømmer, bekræfter mistanken sig altid, idet man straks efterpaa vaagner. Novalis har saaledes ret, naar han sier, at vi altid er nærved at vaagne, naar vi drømmer, at vi drømmer. Hadde jeg ikke hat mistanke til min vision, kunde det ha været en drøm; nu er jeg nødt til at betragte den som noget oplevet.“<noinclude><references/></noinclude> gq7ko1eqhae5lbkw3w9yd1sify8z27w 104 139713 325243 2026-07-04T16:40:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Jeg tror, De har ret,“ sa doktor Templeton, „men fortæl videre. Ikke sandt, De stod op og gik ned til byen?“ „Ganske rigtig,“ svarte Bedloe og saa forbauset paa doktoren. „Jeg stod op, som De sier, og gik ned til byen. Paa veien stødte jeg sammen med en vældig menneskemasse, som fyldte gaterne og bevæget sig i samme retning, — alle bar i hver mine tilskue den vderste ophidselse. Pludselig — uten at jeg kan torkiare mig det selv — blev jeg lidenskabelig interessert i, hvad der gik for sig. Jeg merket, at jeg hadde noget vigtig at foreta mig, uten at jeg visste, hvad det var. Hele tiden følte jeg imidlertid væmmelse for befolkningen, som omgav mig, og naadde ad en snarvei hurtig ind til byen. Her var alt i oprør og den vildeste strid. En del av befolkningen, der var klædt halvt paa indisk, halvt paa europæisk vis, og som blev kommandert av mænd i en uniform, der lignet den engelske, kjæmpet med folkesværmen paa gaterne. Jeg sluttet mig til dem, som hadde mest utsigt til at ligge under, bevæbnet mig med en falden officers vaaben og stred med fortvilelsens mod. Vi blev dog snart kastet tilbake av overmagten og tvunget til at søke tilflugt i et litet kapel. Her reiste vi barrikader og følte os ialfald for en kort tid i sikkerhet. Gjennem en liten aapning iagttok jeg nu en større menneskesværm, der i vild vrede omringet og stormet et graat palads, som laa like nede ved floden. Da saa jeg med engang en mand av et kvindeagtig utseende, der lot sig gli ned fra et av paladsets øverste vinduer ved hjælp av et taug, som var lavet av hans ledsageres turbaner. En baat laa færdig til at ta imot ham og føre ham frelst til flodens motsatte bred. Nu opfydltes jeg av en ny fornemmelse. Jeg talte nogen faa, men kraftfulde ord til mine kame-<noinclude><references/></noinclude> hza1qx6xzu320m2nipv9holfvw5cbkf 325256 325243 2026-07-04T17:31:27Z Øystein Tvede 3938 325256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Jeg tror, De har ret,“ sa doktor Templeton, „men fortæl videre. Ikke sandt, De stod op og gik ned til byen?“ „Ganske rigtig,“ svarte Bedloe og saa forbauset paa doktoren. „Jeg stod op, som De sier, og gik ned til byen. Paa veien stødte jeg sammen med en vældig menneskemasse, som fyldte gaterne og bevæget sig i samme retning, — alle bar i hver mine tilskue den yderste ophidselse. Pludselig — uten at jeg kan forklare mig det selv — blev jeg lidenskabelig interessert i, hvad der gik for sig. Jeg merket, at jeg hadde noget vigtig at foreta mig, uten at jeg visste, hvad det var. Hele tiden følte jeg imidlertid væmmelse for befolkningen, som omgav mig, og naadde ad en snarvei hurtig ind til byen. Her var alt i oprør og den vildeste strid. En del av befolkningen, der var klædt halvt paa indisk, halvt paa europæisk vis, og som blev kommandert av mænd i en uniform, der lignet den engelske, kjæmpet med folkesværmen paa gaterne. Jeg sluttet mig til dem, som hadde mest utsigt til at ligge under, bevæbnet mig med en falden officers vaaben og stred med fortvilelsens mod. Vi blev dog snart kastet tilbake av overmagten og tvunget til at søke tilflugt i et litet kapel. Her reiste vi barrikader og følte os ialfald for en kort tid i sikkerhet. Gjennem en liten aapning iagttok jeg nu en større menneskesværm, der i vild vrede omringet og stormet et graat palads, som laa like nede ved floden. Da saa jeg med engang en mand av et kvindeagtig utseende, der lot sig gli ned fra et av paladsets øverste vinduer ved hjælp av et taug, som var lavet av hans ledsageres turbaner. En baat laa færdig til at ta imot ham og føre ham frelst til flodens motsatte bred. Nu opfydltes jeg av en ny fornemmelse. Jeg talte nogen faa, men kraftfulde ord til mine kame-<noinclude><references/></noinclude> okgyghcwxjm0f5jgfk3puetmnu5j7oz 104 139714 325244 2026-07-04T16:43:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rater, og da det hadde lyktes mig at faa nogen av dem over paa min side, gjorde vi et pludselig utfald fra kapellet. Vi styrtet os midt ind i folkemassen, som nu drog sig tilbake for atter at samle sig til strid. Imidlertid var vi kommet langt bort fra kapellet og tapte os i et utal av smale gater, der paa begge sider var omgit av høie huse, hvor solen ikke formaadde at trænge ind. Folkemassen fulgte hele tiden efter os, idet de stadig prøvde at naa os med sine lansespidser eller sendte salver av piler mot os. Disse piler var av en merkelig beskaffenhet og lignet i mange henseender malayernes, som jo pleier at være forgiftet. Mest lignet de slanger, der bugtet sig frem, lange og sorte, som de var, med forgiftede haker. En av disse rammet mig i høire tinding. Jeg vaklet og sank om. Jeg kjæmpet — jeg aandet tungt — og døde.“ „Nu vil De vel ikke paastaa,“ sa jeg med et smil, „at ikke hele Deres eventyr var en drøm. De vil neppe fortælle mig, at De er død.“ Da jeg sa dette, ventet jeg i det mindste at faa et lystig svar, men til min forbauselse syntes han at betænke sig, dirret, blegnet og blev taus. Jeg tittet bort paa doktor Templeton. Han sat stiv og urørlig i sin stol, hans tænder klapret — og øinene stirret som de vilde træde ut av sine huler. „Fortsæt,“ ytret han endelig til Bedloe. „I flere minutter,“ sa denne, „følte jeg blot ét: at der var mørke og tomhed omkring mig, og samtidig hadde jeg fuld bevissthet om, at jeg var død. Tilslut var det som et heftig stød elektriserte min sjæl. Med det kom fornemmelsen av bevægelse og lys, som jeg dog bare følte, men ikke saa. Da syntes jeg, at jeg reiste mig op fra jorden. Men jeg hadde hverken legeme, syn,<noinclude><references/></noinclude> 6wsvx6fl529b6969z4d603fps2wgavq 104 139715 325245 2026-07-04T16:47:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aandedræt, hørsel eller stemme. Menneskemassen var forsvundet. Det var stille. Ved siden av mig laa mit avlivede legeme med pilen i tindingen; hele hodet var opsvulmet og uigjenkjendelig. Alt dette følte jeg som sagt, men saa det ikke. Jeg interesserte mig heller ikke for noget. Selv ikke av mit legeme hadde jeg nogen fornemmelse. Jeg var komplet viljeløs, og dog bares det mig for, at jeg var nødt til at sætte mig i bevægelse, og skyndte mig hurtig ut av byen, som nu sov. Jeg vandret den samme vei tilbake, som jeg var kommen. Da jeg naadde frem til hulen i fjeldet, hvor jeg mødte hyænen, kjendte jeg paany et støt som fra et galvanisk batteri og paa samme tid en følelse av vilje og liv, der nu vendte tilbake. Jeg kom til mig seiv og gik hjem, men det, jeg hadde oplevet, hørte ikke op at være virkelighet, og endog nu kan jeg umulig overbevise mig om, at det var en drøm.“ „Det var det heller ikke,“ sa Templeton med dypt alvor, „og allikevel er det vanskelig at si, hvad man ellers skulde kalde det. Lad os blot anta, at vi i vore dager staar foran underfulde opdagelser i menneskenes sjæleliv. Lad os slaa os til ro med denne antagelse. Og nu har jeg for min part en forklaring at gi. Her ser De et maleri i vandfarve, som jeg allerede tidligere burde ha vist Dem, men en uforklarlig angst har indtil nu hindret mig.“ Vi betragtet maleriet, som han nu tok frem. Jeg saa intet merkværdig ved det, men paa Bedloe virket det aldeles forfærdende. Han var nær ved at besvime, og dog var det blot et omhyggelig utført miniaturportræt, som fremstillet hans egne ansigtstræk „De vil se,“ vedblev Templeton, „at aarstallet, som staar under portrættet, er 1780. Dette aar blev det tat. Det fremstiller en avdød ven, en hr. Oldeb, som jeg fattet et inderlig venskap for, da jeg opholdt<noinclude><references/></noinclude> 0ak9pl802defg3ym7bihbgj5swb66lb 325257 325245 2026-07-04T17:34:56Z Øystein Tvede 3938 325257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aandedræt, hørsel eller stemme. Menneskemassen var forsvundet. Det var stille. Ved siden av mig laa mit avlivede legeme med pilen i tindingen; hele hodet var opsvulmet og uigjenkjendelig. Alt dette følte jeg som sagt, men saa det ikke. Jeg interesserte mig heller ikke for noget. Selv ikke av mit legeme hadde jeg nogen fornemmelse. Jeg var komplet viljeløs, og dog bares det mig for, at jeg var nødt til at sætte mig i bevægelse, og skyndte mig hurtig ut av byen, som nu sov. Jeg vandret den samme vei tilbake, som jeg var kommen. Da jeg naadde frem til hulen i fjeldet, hvor jeg mødte hyænen, kjendte jeg paany et støt som fra et galvanisk batteri og paa samme tid en følelse av vilje og liv, der nu vendte tilbake. Jeg kom til mig selv og gik hjem, men det, jeg hadde oplevet, hørte ikke op at være virkelighet, og endog nu kan jeg umulig overbevise mig om, at det var en drøm.“ „Det var det heller ikke,“ sa Templeton med dypt alvor, „og allikevel er det vanskelig at si, hvad man ellers skulde kalde det. Lad os blot anta, at vi i vore dager staar foran underfulde opdagelser i menneskenes sjæleliv. Lad os slaa os til ro med denne antagelse. Og nu har jeg for min part en forklaring at gi. Her ser De et maleri i vandfarve, som jeg allerede tidligere burde ha vist Dem, men en uforklarlig angst har indtil nu hindret mig.“ Vi betragtet maleriet, som han nu tok frem. Jeg saa intet merkværdig ved det, men paa Bedloe virket det aldeles forfærdende. Han var nær ved at besvime, og dog var det blot et omhyggelig utført miniaturportræt, som fremstillet hans egne ansigtstræk „De vil se,“ vedblev Templeton, „at aarstallet, som staar under portrættet, er 1780. Dette aar blev det tat. Det fremstiller en avdød ven, en hr. Oldeb, som jeg fattet et inderlig venskap for, da jeg opholdt<noinclude><references/></noinclude> hgo2eoosid0cz7r6olx4qdktyv0vxzr 104 139716 325246 2026-07-04T16:51:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig i Kalkutta — under Warren Hastings’ regime. Jeg var da bare 20 aar. Da jeg første gang saa Dem i Saratoga, hr. Bedloe, var det Deres merkværdige likhet med dette portræt, som gjorde, at jeg nærmet mig Dem, søkte Deres venskap og tilslut blev Deres stadige ledsager. Forklaringen paa, at jeg kunde gjøre dette, er at finde i Deres store likhet med min avdøde ven, men ogsaa for en del i en ubestemt og frygtblandet nysgjerrighet. Det, De nu fortalte om, hvad De saa, da De vandret om der oppe mellem klipperne, lignet indtil den mindste enkelthet den indiske by Benares ved den hellige flod Ganges. Opløpet, kampen og blodbadet gik for sig under Cheyte Sings reisning i 1780, da Warren Hastings’ liv svævet i stor fare. Den mand, som firte sig ned fra paladset, var Cheyte Sing, de mænd, som opholdt sig i kapellet, var indiske fotsoldater og engelske officerer, anførte av Hastings. Jeg tilhørte selv avdelingen og gjorde alt mit for at hindre det vaagsomme utfald, som den officer gjorde, der faldt for en bengalers forgiftede pil. Denne officer var min kjæreste ven; det var Oldeb. De vil se av disse optegnelser — ved disse ord tok han frem en notisbok med nylig beskrevne blade — at just paa den tid, De oplevet visionen oppe i fjeldet, var jeg ifærd med at nedskrive, hvad De saa, paa disse papirer.“ Omtrent en ukes tid efter denne samtale læste man følgende meddelelse i Charlottesvilles avis: „Det er vor sørgelige pligt at underrette vore læsere om hr. ''Augustus Bedlos'' død; vi vil ikke bli motsagt av nogen, naar vi uttaler, at hans venlige optræden og mange dyder har gjort ham elsket av alle i Charlottesville. Hr. Bedlo har i en række av aar lidt av en alvorlig nervesvækkelse, som ofte truet hans liv. Han<noinclude><references/></noinclude> ii1gm1ofi7p3sgvbjwkcnpg0pz6x7lh 104 139717 325247 2026-07-04T16:53:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er nu død av denne sygdom. Den umiddelbare aarsag til hans bortgang var imidlertid høist eiendommelig. Paa en utflugt til de Taggede Berge for nogen dage siden paadrog han sig en let forkjølelse og feber i forbindelse med sterke blodstigninger til hodet. For at hæve dette onde anvendte hr. Templeton lokal aareladning. Der blev sat igler paa hans tindinger. Efter nogen minutters forløp var patien ten død. Man opdaget da, at i den skaal, hvori iglene opbevartes, var der ved en feiltagelse kom men en giftig, ormagtig igle, av dem man av og til finder i brøndene her paa stedet. Dette lille dyr hadde suget sig fast til en pulsaare i den sykes høire tinding. Begge slags igler ligner hinanden i høi grad, og denne omstændighet forklarer feiltagelsen. NB. — Den giftige igle i Charlottesville kan skjelnes fra den medicinske ved sin mørke farve, men især ved sine snikende bugtede bevægelser, som fuldstændig ligner en slanges." Da jeg talte med utgiveren av avisen om dette besynderlige ulykkestilfælde, spurte jeg ham, hvorfor den avdødes navn var skrevet Bedlo. «Jeg antar," sa jeg, »at De vet, hvorledes hans navn skal staves. Jeg trodde, man skrev det med et e i enden." »Det er en trykfeil," svarte han. ~Navnet Bedloe skrives altid med en e i enden. Jeg har aldrig set det skrevet paa anden vis." Saa har jeg da virkelig oplevet, mumlet jeg ved mig selv, at sandheten er mere forbausende end nogen digtning. Ti Bedlo uten e, hvad betyr det andet end Oldeb læst omvendt! Og denne mand fortæller mig, at det er en trykfeil! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 289adygcma1zg2neju8mad1zgqx8rwc 325258 325247 2026-07-04T17:39:38Z Øystein Tvede 3938 325258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er nu død av denne sygdom. Den umiddelbare aarsag til hans bortgang var imidlertid høist eiendommelig. Paa en utflugt til de Taggede Berge for nogen dage siden paadrog han sig en let forkjølelse og feber i forbindelse med sterke blodstigninger til hodet. For at hæve dette onde anvendte hr. Templeton lokal aareladning. Der blev sat igler paa hans tindinger. Efter nogen minutters forløp var patienten død. Man opdaget da, at i den skaal, hvori iglene opbevartes, var der ved en feiltagelse kommen en giftig, ormagtig igle, av dem man av og til finder i brøndene her paa stedet. Dette lille dyr hadde suget sig fast til en pulsaare i den sykes høire tinding. Begge slags igler ligner hinanden i høi grad, og denne omstændighet forklarer feiltagelsen. NB. — Den giftige igle i Charlottesville kan skjelnes fra den medicinske ved sin mørke farve, men især ved sine snikende bugtede bevægelser, som fuldstændig ligner en slanges.“ Da jeg talte med utgiveren av avisen om dette besynderlige ulykkestilfælde, spurte jeg ham, hvorfor den avdødes navn var skrevet Bedlo. „Jeg antar,“ sa jeg, „at De vet, hvorledes hans navn skal staves. Jeg trodde, man skrev det med et e i enden.“ „Det er en trykfeil,“ svarte han. „Navnet Bedloe skrives altid med en e i enden. Jeg har aldrig set det skrevet paa anden vis.“ Saa har jeg da virkelig oplevet, mumlet jeg ved mig selv, at sandheten er mere forbausende end nogen digtning. Ti Bedlo uten e, hvad betyr det andet end Oldeb læst omvendt! Og denne mand fortæller mig, at det er en trykfeil! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jpyh7vixde7quhd48a0hph9xdr8o67o 0 139718 325248 2026-07-04T16:54:11Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Poe Den røde døds maske.pdf" from=42 to=53 header=1 /> 325248 wikitext text/x-wiki <pages index="Poe Den røde døds maske.pdf" from=42 to=53 header=1 /> tjpaviijhlq274bbqmhrolsfiylphvm 104 139719 325260 2026-07-04T17:49:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|WILLIAM WILSON}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}{{sc|ad}} mig for anledningen kalde mig William Wilson. Det rene, hvite blad papir, som nu ligger foran mig, skal ikke tilsøles med mit virkelige navn. Der er allerede blit hopet op nok av foragt omkring det, mine medmennesker har alle hørt det nævne med rædsel og avsky. Til klodens ytterste grænser er dette skjændselens navn baaret paa de harmfnysende stormes vinger. O, du blandt alle forladte mest forladte og forstødte, du er indtil livets sidste dag død for jorden, for dens hæder og ære, for dens græs og blomster, for dens gyldne haab og fremtids muligheter {{. . .}} et mørkt, tungt, uigjennemtrængelig skydække skal stænge himmelen for dig og sætte bom for dine ønsker og flyvende tanker! Selv om jeg skulde mene, at jeg magtet det, vil jeg ikke nu fremkomme med nogen meddelelse om den usigelige elendighet og de himmelraabende misgjerninger, som har været mit livs indhold i de sidste aar. Denne periode av min tilværelse begyndte med en pludselig synken ned i lastens avgrund, og det er nu min hensigt at søke en forklaring paa dette syndefald. I almindelighet tar det lang tid, før menneskene helt forhærdes i ondskap og daarligdom. Men jeg avkastet alt det gode i min natur i et eneste øieblik, jeg lot det fare like let og ubekymret som jeg vrænger av mig min kappe. Fra at være en<noinclude><references/></noinclude> cm6pmm0t46jod2bd5u390e9rfwyzl8k 325261 325260 2026-07-04T17:49:47Z Øystein Tvede 3938 325261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|WILLIAM WILSON}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|L}}{{sc|ad}} mig for anledningen kalde mig William Wilson. Det rene, hvite blad papir, som nu ligger foran mig, skal ikke tilsøles med mit virkelige navn. Der er allerede blit hopet op nok av foragt omkring det, mine medmennesker har alle hørt det nævne med rædsel og avsky. Til klodens ytterste grænser er dette skjændselens navn baaret paa de harmfnysende stormes vinger. O, du blandt alle forladte mest forladte og forstødte, du er indtil livets sidste dag død for jorden, for dens hæder og ære, for dens græs og blomster, for dens gyldne haab og fremtids muligheter {{. . .}} et mørkt, tungt, uigjennemtrængelig skydække skal stænge himmelen for dig og sætte bom for dine ønsker og flyvende tanker!}} Selv om jeg skulde mene, at jeg magtet det, vil jeg ikke nu fremkomme med nogen meddelelse om den usigelige elendighet og de himmelraabende misgjerninger, som har været mit livs indhold i de sidste aar. Denne periode av min tilværelse begyndte med en pludselig synken ned i lastens avgrund, og det er nu min hensigt at søke en forklaring paa dette syndefald. I almindelighet tar det lang tid, før menneskene helt forhærdes i ondskap og daarligdom. Men jeg avkastet alt det gode i min natur i et eneste øieblik, jeg lot det fare like let og ubekymret som jeg vrænger av mig min kappe. Fra at være en<noinclude><references/></noinclude> gmnubtu1u3x383n3wuuuubzp5v2xg70 104 139720 325262 2026-07-04T17:52:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|BRØNDEN OG PENDELET.}}}} {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|J}}{{sc|eg}} var syk, syk til døden av min lange kval, og da de endelig løste mig av lænkerne og gav mig lov til at sitte op, følte jeg mig en avmagt nær. Dommen, den frygtige dødsdom, var de sidste tydelige ord, som naadde mit øre. Derefter syntes inkvisitorernes stemmer at tape sig i en vag langvarig summen. Den fyldte mit indre med forestillingen om noget, som hvirvlet rundt, maaske kom det av lydens likhet med surret av et møllehjul. Dette varte dog ikke længe, for saa hørte jeg pludselig ingen ting mere. Men endnu en stund kunde jeg bruke mine øine — og hvad saa jeg ikke, hvilke vilde, fantastiske skræksyner møtte ikke mit blik!}} Jeg saa læberne paa dommerne, som sat der i sine sorte kapper. De forekom mig hvite — hvitere end det blad papir, som jeg skriver disse ord paa — og latterlig, ufattelig tynde, det var liksom de smalnet og svandt ind til blot at uttrykke granithaard sjælsstyrke, urokkelig beslutning og naadeløs foragt for menneskelig lidelse. Jeg saa disse læber bevæge sig, mens de uttalte den dom, som beseglet min skjæbne her i verden. Jeg saa dem dirre under vegten av de dræpende ord. Jeg saa dem forme stavelserne i mit navn, og jeg gyste, ti ingen lyd naadde frem til mit øre. Jeg<noinclude><references/></noinclude> 6rpcyqijbz831tftcblsldcrmj2y4tc 104 139721 325263 2026-07-04T18:03:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|DOBBELTMORDET I RUE MORGUE}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:0| Hvad det var for en sang sire- nerne sang, eller hvad det var for et navn Achilles antok, da han skjulte sig blandt kvinderne, er vistnok van- skelige spørsmaal; men de utelukker ikke enhver gisning. >>Sir Thomas Brown. {{gap}} }} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}{{sc|e}} sjælelige egenskaper, som ligger umiddelbart til grund for vor evne til at analysere tingene, kan selv vanskelig gjøres til gjenstand for nogen analyse. Kun gjennem deres virkninger lærer vi dem at kjende. Noget vi vet om dein er, at de altid er en kilde til den mest levende tilfredsstillelse for den, hos hvem de er særlig sterkt utviklet. Likesom en idrætsmand fryder sig ved sine legemskræfter, og føler nydelse ved alle slags øvelser, som anspænder hans muskler, saaledes fryder tænkeren sig ved den sjælelige virksomhet, som han utfolder under løsningen av et problem. Selv ved den betydningsløseste beskjæftigelse kan han finde fornøielse, hvis den bare kræver anvendelse av hans særegne evner. Han elsker de urimeligste vanskeligheter og de dunkleste gaader, og han kan i sin løsning av dem lægge for dagen en skarpsindighet, som for den almindelige fatteevne maa ta sig overnaturlig ut. Og uagtet de resultater, han kommer til, er frembragt ved den<noinclude><references/></noinclude> irwmz5exr0t6110j6sj8aralbacrak1 325264 325263 2026-07-04T18:04:32Z Øystein Tvede 3938 325264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|DOBBELTMORDET I RUE MORGUE}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:0| {{gap|2em}}Hvad det var for en sang sire- nerne sang, eller hvad det var for et navn Achilles antok, da han skjulte sig blandt kvinderne, er vistnok van- skelige spørsmaal; men de utelukker ikke enhver gisning. >>Sir Thomas Brown. {{gap}} }} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}{{sc|e}} sjælelige egenskaper, som ligger umiddelbart til grund for vor evne til at analysere tingene, kan selv vanskelig gjøres til gjenstand for nogen analyse. Kun gjennem deres virkninger lærer vi dem at kjende. Noget vi vet om dein er, at de altid er en kilde til den mest levende tilfredsstillelse for den, hos hvem de er særlig sterkt utviklet. Likesom en idrætsmand fryder sig ved sine legemskræfter, og føler nydelse ved alle slags øvelser, som anspænder hans muskler, saaledes fryder tænkeren sig ved den sjælelige virksomhet, som han utfolder under løsningen av et problem. Selv ved den betydningsløseste beskjæftigelse kan han finde fornøielse, hvis den bare kræver anvendelse av hans særegne evner. Han elsker de urimeligste vanskeligheter og de dunkleste gaader, og han kan i sin løsning av dem lægge for dagen en skarpsindighet, som for den almindelige fatteevne maa ta sig overnaturlig ut. Og uagtet de resultater, han kommer til, er frembragt ved den<noinclude><references/></noinclude> bv8rvnl15ryco53kvdi6v7sur41bd36 325265 325264 2026-07-04T18:04:54Z Øystein Tvede 3938 325265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|DOBBELTMORDET I RUE MORGUE}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:0| {{gap|2em}}Hvad det var for en sang sire- nerne sang, eller hvad det var for et navn Achilles antok, da han skjulte sig blandt kvinderne, er vistnok van- skelige spørsmaal; men de utelukker ikke enhver gisning. >>Sir Thomas Brown. {{gap}} }} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}{{sc|e}} sjælelige egenskaper, som ligger umiddelbart til grund for vor evne til at analysere tingene, kan selv vanskelig gjøres til gjenstand for nogen analyse. Kun gjennem deres virkninger lærer vi dem at kjende. Noget vi vet om dein er, at de altid er en kilde til den mest levende tilfredsstillelse for den, hos hvem de er særlig sterkt utviklet. Likesom en idrætsmand fryder sig ved sine legemskræfter, og føler nydelse ved alle slags øvelser, som anspænder hans muskler, saaledes fryder tænkeren sig ved den sjælelige virksomhet, som han utfolder under løsningen av et problem. Selv ved den betydningsløseste beskjæftigelse kan han finde fornøielse, hvis den bare kræver anvendelse av hans særegne evner. Han elsker de urimeligste vanskeligheter og de dunkleste gaader, og han kan i sin løsning av dem lægge for dagen en skarpsindighet, som for den almindelige fatteevne maa ta sig overnaturlig ut. Og uagtet de resultater, han kommer til, er frembragt ved den<noinclude><references/></noinclude> 338qri7gxw4b7nla4i6gd03k05tzril 325419 325265 2026-07-05T11:40:18Z Øystein Tvede 3938 325419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|DOBBELTMORDET I RUE MORGUE}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:0| {{gap|2em}}Hvad det var for en sang sire- nerne sang, eller hvad det var for et navn Achilles antok, da han skjulte sig blandt kvinderne, er vistnok van- skelige spørsmaal; men de utelukker ikke enhver gisning. >>Sir Thomas Brown. {{gap}} }} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}{{sc|e}} sjælelige egenskaper, som ligger umiddelbart til grund for vor evne til at analysere tingene, kan selv vanskelig gjøres til gjenstand for nogen analyse. Kun gjennem deres virkninger lærer vi dem at kjende. Noget vi vet om dem er, at de altid er en kilde til den mest levende tilfredsstillelse for den, hos hvem de er særlig sterkt utviklet. Likesom en idrætsmand fryder sig ved sine legemskræfter, og føler nydelse ved alle slags øvelser, som anspænder hans muskler, saaledes fryder tænkeren sig ved den sjælelige virksomhet, som han utfolder under løsningen av et problem. Selv ved den betydningsløseste beskjæftigelse kan han finde fornøielse, hvis den bare kræver anvendelse av hans særegne evner. Han elsker de urimeligste vanskeligheter og de dunkleste gaader, og han kan i sin løsning av dem lægge for dagen en skarpsindighet, som for den almindelige fatteevne maa ta sig overnaturlig ut. Og uagtet de resultater, han kommer til, er frembragt ved den<noinclude><references/></noinclude> gdmxjikoh7ulbq8bx9q8y2yyz6umeh5 104 139722 325266 2026-07-04T18:06:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>strengeste metode, har de i virkeligheten det fulde præg av intuition.{{nodent/e}} Sandsynligvis utvikles evnen til at løse problemer adskillig ved matematiske studier og specielt ved studiet av den høieste gren av matematiken, som, ukorrekt og bare paa grund av dens tilbakeskridende beregninger, er blit kaldt analysen — som om den hadde mere med analyse at gjøre end matematikens øvrige discipliner. Men at beregne er ikke det samme som at analysere. En schakspiller gjor for eksempel det ene uten at behøve at bekymre sig om det andet. Schakspillets indflydelse paa intelligensen er da ogsaa i høi grad feilagtig vurdert. Det er ikke min mening at skrive nogen avhandling. Jeg vil bare indlede en noksaa besynderlig historie med en del ganske tilfældige betragtninger, og jeg vil benytte leiligheten til at hævde at evnen til virkelig tænkning opøves mere og paa en gavnligere maate ved det beskedne damspil end ved al schakspillets omhyggelig gjennemtænkte tomhet. I schak, hvor brikkerne har forskjellige og underlige bevægelser og forskjellig og foranderlig værdi, forveksler man — i overensstemmelse med en ikke ualmindelig tankegang — det, som bare er indviklet, med det, som er dybsindig. Hvad det her kommer særlig an paa, er agtpaagivenhet. Hvis opmerksomheten et øieblik slappes, vil man straks risikere at overse noget, og følgen av dette blir feilgrep eller fuldstændig nederlag. Sandsyniigheten for at man kan komme til at begaa den slags feil økes ved, at de bevægelser, man har at vælge mellem, baade er mangfoldige og komplicerte; og i ni av ti tilfælder blir det den mestagtpaagivendeog ikke den skarpsindigste spiller, som vinder. I damspillet, hvor trækkene er ensartet og kun har faa variationer, er derimot sandsyniigheten for uagtsomhet langt mindre, og da<noinclude><references/></noinclude> ey8xcu9xoy8lm6ookpqksqdr79mq3kc 325420 325266 2026-07-05T11:41:28Z Øystein Tvede 3938 325420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>strengeste metode, har de i virkeligheten det fulde præg av intuition.{{nodent/e}} Sandsynligvis utvikles evnen til at løse problemer adskillig ved matematiske studier og specielt ved studiet av den høieste gren av matematiken, som, ukorrekt og bare paa grund av dens tilbakeskridende beregninger, er blit kaldt analysen — som om den hadde mere med analyse at gjøre end matematikens øvrige discipliner. Men at beregne er ikke det samme som at analysere. En schakspiller gjør for eksempel det ene uten at behøve at bekymre sig om det andet. Schakspillets indflydelse paa intelligensen er da ogsaa i høi grad feilagtig vurdert. Det er ikke min mening at skrive nogen avhandling. Jeg vil bare indlede en noksaa besynderlig historie med en del ganske tilfældige betragtninger, og jeg vil benytte leiligheten til at hævde at evnen til virkelig tænkning opøves mere og paa en gavnligere maate ved det beskedne damspil end ved al schakspillets omhyggelig gjennemtænkte tomhet. I schak, hvor brikkerne har forskjellige og underlige bevægelser og forskjellig og foranderlig værdi, forveksler man — i overensstemmelse med en ikke ualmindelig tankegang — det, som bare er indviklet, med det, som er dybsindig. Hvad det her kommer særlig an paa, er agtpaagivenhet. Hvis opmerksomheten et øieblik slappes, vil man straks risikere at overse noget, og følgen av dette blir feilgrep eller fuldstændig nederlag. Sandsynligheten for at man kan komme til at begaa den slags feil økes ved, at de bevægelser, man har at vælge mellem, baade er mangfoldige og komplicerte; og i ni av ti tilfælder blir det den mest agtpaagivende og ikke den skarpsindigste spiller, som vinder. I damspillet, hvor trækkene er ensartet og kun har faa variationer, er derimot sandsynligheten for uagtsomhet langt mindre, og da<noinclude><references/></noinclude> 32t9lvlv4ln3ojynvp0x4zfxfjlvnb4 104 139723 325267 2026-07-04T18:10:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forholdsvis beskeden synder og lovovertræder forvandlet jeg mig med ét slag til et pragtfuldt udyr som Heliogabal. Hvad det var for en tilfældighet, eller om det i det hele var en enkelt begivenhet, som frembragte denne forvandling, vet jeg ikke, jeg vil be mine læsere om at følge min beretning med tilgivende overbærenhet. Døden venter mig, og skyggen fra dens nærhet har skapt mildhet i mit sind. Saa længe jeg endnu vandrer gjennem jordlivets skyggedal, hungrer jeg efter mine medmenneskers sympati, ja efter deres medlidenhet. Jeg vilde saa inderlig gjerne, at de skulde tro, jeg paa sætt og vis har ligget under for træf og tilfældigheter, som ingen kan værge sig mot eller vinde magt over. Jeg vil prøve at lære dem, at der gives en liten skjæbnens oase midt ute i syndens og løgnens ørken. Jeg vil faa dem til at begripe — de skal begripe det! — at om der end altid har været fristelser i verden, fuldt saa store som mine, saa er dog ingen nogensinde blit fristet slik, og visselig har ingen faldt, som jeg faldt. Skulde grunden være, at ingen har lidt saa forfærdelig som jeg? Men har ikke mit hele liv været en drøm ? Og dør jeg ikke nu som et offer for den vildeste hallucination, der kunde omtumle et menneskefødt væsen hernede paa vor rullende jord? Jeg stammer fra en slegt, hvis fantasifulde og let omskiftelige temperament bestandig har git den et eget og aparte præg. Hvad mig selv angaar, la jeg allerede i min tidligste barndom egenskaper for dagen, som viste at jeg i alle henseender hadde arvet slegtens karakter og temperament. Med aarene blev disse særegenheter og synderligheter mere fremtrædende, de foraarsaket mine venner mangen angstfuld stund og voldte mig seiv megen skade og motgang. Jeg viste mig selvisk og egenkjær, var alt i<noinclude><references/></noinclude> llmmr9kynjhosqa9vnm558r3bdwlg8f 325307 325267 2026-07-04T19:15:35Z Øystein Tvede 3938 325307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forholdsvis beskeden synder og lovovertræder forvandlet jeg mig med ét slag til et pragtfuldt udyr som Heliogabal. Hvad det var for en tilfældighet, eller om det i det hele var en enkelt begivenhet, som frembragte denne forvandling, vet jeg ikke, jeg vil be mine læsere om at følge min beretning med tilgivende overbærenhet. Døden venter mig, og skyggen fra dens nærhet har skapt mildhet i mit sind. Saa længe jeg endnu vandrer gjennem jordlivets skyggedal, hungrer jeg efter mine medmenneskers sympati, ja efter deres medlidenhet. Jeg vilde saa inderlig gjerne, at de skulde tro, jeg paa sætt og vis har ligget under for træf og tilfældigheter, som ingen kan værge sig mot eller vinde magt over. Jeg vil prøve at lære dem, at der gives en liten skjæbnens oase midt ute i syndens og løgnens ørken. Jeg vil faa dem til at begripe — de skal begripe det! — at om der end altid har været fristelser i verden, fuldt saa store som mine, saa er dog ingen nogensinde blit fristet slik, og visselig har ingen faldt, som jeg faldt. Skulde grunden være, at ingen har lidt saa forfærdelig som jeg? Men har ikke mit hele liv været en drøm ? Og dør jeg ikke nu som et offer for den vildeste hallucination, der kunde omtumle et menneskefødt væsen hernede paa vor rullende jord? Jeg stammer fra en slegt, hvis fantasifulde og let omskiftelige temperament bestandig har git den et eget og aparte præg. Hvad mig selv angaar, la jeg allerede i min tidligste barndom egenskaper for dagen, som viste at jeg i alle henseender hadde arvet slegtens karakter og temperament. Med aarene blev disse særegenheter og synderligheter mere fremtrædende, de foraarsaket mine venner mangen angstfuld stund og voldte mig selv megen skade og motgang. Jeg viste mig selvisk og egenkjær, var alt i<noinclude><references/></noinclude> 3xmeqfnqxssdmuj8fl8y33r3c7eomdp 325313 325307 2026-07-04T19:22:37Z Øystein Tvede 3938 325313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forholdsvis beskeden synder og lovovertræder forvandlet jeg mig med ét slag til et pragtfuldt udyr som Heliogabal. Hvad det var for en tilfældighet, eller om det i det hele var en enkelt begivenhet, som frembragte denne forvandling, vet jeg ikke, jeg vil be mine læsere om at følge min beretning med tilgivende overbærenhet. Døden venter mig, og skyggen fra dens nærhet har skapt mildhet i mit sind. Saa længe jeg endnu vandrer gjennem jordlivets skyggedal, hungrer jeg efter mine medmenneskers sympati, ja efter deres medlidenhet. Jeg vilde saa inderlig gjerne, at de skulde tro, jeg paa sætt og vis har ligget under for træf og tilfældigheter, som ingen kan værge sig mot eller vinde magt over. Jeg vil prøve at lære dem, at der gives en liten skjæbnens oase midt ute i syndens og løgnens ørken. Jeg vil faa dem til at begripe — de ''skal'' begripe det! — at om der end altid har været fristelser i verden, fuldt saa store som mine, saa er dog ingen nogensinde blit fristet slik, og visselig har ingen faldt, som jeg faldt. Skulde grunden være, at ingen har lidt saa forfærdelig som jeg? Men har ikke mit hele liv været en drøm? Og dør jeg ikke nu som et offer for den vildeste hallucination, der kunde omtumle et menneskefødt væsen hernede paa vor rullende jord? Jeg stammer fra en slegt, hvis fantasifulde og let omskiftelige temperament bestandig har git den et eget og aparte præg. Hvad mig selv angaar, la jeg allerede i min tidligste barndom egenskaper for dagen, som viste at jeg i alle henseender hadde arvet slegtens karakter og temperament. Med aarene blev disse særegenheter og synderligheter mere fremtrædende, de foraarsaket mine venner mangen angstfuld stund og voldte mig selv megen skade og motgang. Jeg viste mig selvisk og egenkjær, var alt i<noinclude><references/></noinclude> 1ew1vasbwkx3fbt8iw2prb545w135ax 104 139724 325268 2026-07-04T18:11:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ett et bytte for de vildeste indfald og lyster, en kastebold for de heftigste og mest krævende lidenskaper. Da mine forældre ogsaa var av svak og übeslutsom karakter og dertil utrustet med samme farlige tilbøieligheter som jeg seiv, formaadde de ikke at gjøre noget for min moralske forbedring. De smaa forsøk, som de fra tid til anden prøvde sig frem med, mislyktes saa totalt, at de fremkaldte den mest uforskammede haan fra min side. Og fra nu av tiltok jeg mig retten til at kommandere og husere med samme myndighet og overlegenhet som en voksen. Skjønt av aar bare barnet, blev jeg helt overlatt til mig seiv, — i virkeligheten var jeg min egen herre, tok ikke mot bud og befaling av nogen. Mine tidligste erindringer fra skoletiden knytter sig til en vældig stor og gammel bygning i et taakesløret engelsk landskap, fuldt av kjæmpemæssige forvredne trær og halvt nedfaldne menneskevaaninger. Ja, det var i sandhet en egn, overskygget av drømmende ro og minderik ensomhet! Endnu mens jeg sitter og skriver dette, føler jeg den forfriskende kjølighet i parkens dype alléer, jeg indaander duften av rosenbuskene og hører med usigelig glæde den dype rungende klang av kirkeklokken; hver time vældet dens tunge, langt henrullende klemt ut i den taakete luft, der svøpte sig som et lunende, lyddæmpende slør om det sovende irrgrønne, gotiske taarn! Som jeg nu er stillet, har jeg ingen større glæde tilbake i livet end at mindes mine skoledage og de smaa hændelser og eventyr, som var min barndoms store begivenheter. Nedsunket som jeg er i den dypeste av al elendighet, vil man sikkert tilgi mig, om jeg søker et øiebliks lise og glemsel ved at fremmane nogen træk av mit liv paa skolen. Selve skolebygningen var som allerede bemerket<noinclude><references/></noinclude> ahehhd3ibqnf9holx29l7o12fq1a7qe 325269 325268 2026-07-04T18:12:09Z Øystein Tvede 3938 325269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ett et bytte for de vildeste indfald og lyster, en kastebold for de heftigste og mest krævende lidenskaper. Da mine forældre ogsaa var av svak og ubeslutsom karakter og dertil utrustet med samme farlige tilbøieligheter som jeg seiv, formaadde de ikke at gjøre noget for min moralske forbedring. De smaa forsøk, som de fra tid til anden prøvde sig frem med, mislyktes saa totalt, at de fremkaldte den mest uforskammede haan fra min side. Og fra nu av tiltok jeg mig retten til at kommandere og husere med samme myndighet og overlegenhet som en voksen. Skjønt av aar bare barnet, blev jeg helt overlatt til mig seiv, — i virkeligheten var jeg min egen herre, tok ikke mot bud og befaling av nogen. Mine tidligste erindringer fra skoletiden knytter sig til en vældig stor og gammel bygning i et taakesløret engelsk landskap, fuldt av kjæmpemæssige forvredne trær og halvt nedfaldne menneskevaaninger. Ja, det var i sandhet en egn, overskygget av drømmende ro og minderik ensomhet! Endnu mens jeg sitter og skriver dette, føler jeg den forfriskende kjølighet i parkens dype alléer, jeg indaander duften av rosenbuskene og hører med usigelig glæde den dype rungende klang av kirkeklokken; hver time vældet dens tunge, langt henrullende klemt ut i den taakete luft, der svøpte sig som et lunende, lyddæmpende slør om det sovende irrgrønne, gotiske taarn! Som jeg nu er stillet, har jeg ingen større glæde tilbake i livet end at mindes mine skoledage og de smaa hændelser og eventyr, som var min barndoms store begivenheter. Nedsunket som jeg er i den dypeste av al elendighet, vil man sikkert tilgi mig, om jeg søker et øiebliks lise og glemsel ved at fremmane nogen træk av mit liv paa skolen. Selve skolebygningen var som allerede bemerket<noinclude><references/></noinclude> sy8g18a263s3n1bq84r3fi8pv3zculq 325308 325269 2026-07-04T19:15:56Z Øystein Tvede 3938 325308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ett et bytte for de vildeste indfald og lyster, en kastebold for de heftigste og mest krævende lidenskaper. Da mine forældre ogsaa var av svak og ubeslutsom karakter og dertil utrustet med samme farlige tilbøieligheter som jeg selv, formaadde de ikke at gjøre noget for min moralske forbedring. De smaa forsøk, som de fra tid til anden prøvde sig frem med, mislyktes saa totalt, at de fremkaldte den mest uforskammede haan fra min side. Og fra nu av tiltok jeg mig retten til at kommandere og husere med samme myndighet og overlegenhet som en voksen. Skjønt av aar bare barnet, blev jeg helt overlatt til mig selv, — i virkeligheten var jeg min egen herre, tok ikke mot bud og befaling av nogen. Mine tidligste erindringer fra skoletiden knytter sig til en vældig stor og gammel bygning i et taakesløret engelsk landskap, fuldt av kjæmpemæssige forvredne trær og halvt nedfaldne menneskevaaninger. Ja, det var i sandhet en egn, overskygget av drømmende ro og minderik ensomhet! Endnu mens jeg sitter og skriver dette, føler jeg den forfriskende kjølighet i parkens dype alléer, jeg indaander duften av rosenbuskene og hører med usigelig glæde den dype rungende klang av kirkeklokken; hver time vældet dens tunge, langt henrullende klemt ut i den taakete luft, der svøpte sig som et lunende, lyddæmpende slør om det sovende irrgrønne, gotiske taarn! Som jeg nu er stillet, har jeg ingen større glæde tilbake i livet end at mindes mine skoledage og de smaa hændelser og eventyr, som var min barndoms store begivenheter. Nedsunket som jeg er i den dypeste av al elendighet, vil man sikkert tilgi mig, om jeg søker et øiebliks lise og glemsel ved at fremmane nogen træk av mit liv paa skolen. Selve skolebygningen var som allerede bemerket<noinclude><references/></noinclude> ex9596k7oc1a4tz7jwwmhu9uzlqabox 104 139725 325270 2026-07-04T18:13:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gammel og uregelmæssig. Den var opført paa en vidtstrakt flate og rundt hele huset løp en høi solid teglstensmur med en karnis av mortelblok og tavlet glas. Denne fængselsagtige ringmur avstak grænsene for vor verden: utenfor den kom vi blot tre ganger om uken, en gang hver lørdag eftermiddag da vi under ledsagelse av to lærere drog i flok og følge ut over markerne i nabolaget, og to ganger om søndagen da vi paa lignende maate førtes til høimesse og aftensang i landsbykirken. Vor rektor var tillike stedets sogneprest. Hvor ofte sat jeg ikke fortapt i undren og grubleri paa vor avsides plads i pulpituret og stirret paa dr. Bransby, naar han med langsomme og høitidelige skridt besteg prækestolen. Kunde denne ærværdige skikkelse med det smukke, fromme ansigt, med den hvite sirlige paryk paa hodet og iført skin nende prestekjole — kunde det være samme mand, som dagen før med trist forgræmmet aasyn og i en styg blækket dragt stod i vort klasseværelse med sin lineal i haanden og tugtet os til lydighet mot skolens drakoniske reglement? Hvor übegribelig, hvilken uløselig modsigelse at tumle med for en barnesjæl! Paa et hjørne av den svære mur reiste sig tung og truende den massive port, som førte ind til skolens enemerker. Den var oversaadd med søm og klinknagler og holdtes stængt med taggede jernbolter. Synet av denne port fremkaldte altid hos os en følelse av dyp ærefrygt. Den blev kun aapnet de tre ganger om uken, da vi passerte ut og ind, og da fyldte den kolde gnurende lyd av jernet i de mægtige hængsler os med dunkle ængstende fornemmelser; vi kunde fortape os i endeløse samtaler, i dypsindige grublerier i den anledning. Den vidtløftige skolegaard hadde meget übestemte omrids, den rummet en mangloldighet av mystiske avkroker og gjemmesteder. Her<noinclude><references/></noinclude> bvj7vsfa8xp9i8qpm4eqcpaz5oebm2l 325271 325270 2026-07-04T18:13:51Z Øystein Tvede 3938 325271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gammel og uregelmæssig. Den var opført paa en vidtstrakt flate og rundt hele huset løp en høi solid teglstensmur med en karnis av mortelblok og tavlet glas. Denne fængselsagtige ringmur avstak grænsene for vor verden: utenfor den kom vi blot tre ganger om uken, en gang hver lørdag eftermiddag da vi under ledsagelse av to lærere drog i flok og følge ut over markerne i nabolaget, og to ganger om søndagen da vi paa lignende maate førtes til høimesse og aftensang i landsbykirken. Vor rektor var tillike stedets sogneprest. Hvor ofte sat jeg ikke fortapt i undren og grubleri paa vor avsides plads i pulpituret og stirret paa dr. Bransby, naar han med langsomme og høitidelige skridt besteg prækestolen. Kunde denne ærværdige skikkelse med det smukke, fromme ansigt, med den hvite sirlige paryk paa hodet og iført skin nende prestekjole — kunde det være samme mand, som dagen før med trist forgræmmet aasyn og i en styg blækket dragt stod i vort klasseværelse med sin lineal i haanden og tugtet os til lydighet mot skolens drakoniske reglement? Hvor übegribelig, hvilken uløselig modsigelse at tumle med for en barnesjæl! Paa et hjørne av den svære mur reiste sig tung og truende den massive port, som førte ind til skolens enemerker. Den var oversaadd med søm og klinknagler og holdtes stængt med taggede jernbolter. Synet av denne port fremkaldte altid hos os en følelse av dyp ærefrygt. Den blev kun aapnet de tre ganger om uken, da vi passerte ut og ind, og da fyldte den kolde gnurende lyd av jernet i de mægtige hængsler os med dunkle ængstende fornemmelser; vi kunde fortape os i endeløse samtaler, i dypsindige grublerier i den anledning. Den vidtløftige skolegaard hadde meget ubestemte omrids, den rummet en mangloldighet av mystiske avkroker og gjemmesteder. Her<noinclude><references/></noinclude> rpdk1mv47fo0ccp6e5y2t4uz6x6z7nc 325314 325271 2026-07-04T19:27:53Z Øystein Tvede 3938 325314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gammel og uregelmæssig. Den var opført paa en vidtstrakt flate og rundt hele huset løp en høi solid teglstensmur med en karnis av mortelblok og tavlet glas. Denne fængselsagtige ringmur avstak grænsene for vor verden: utenfor den kom vi blot tre ganger om uken, en gang hver lørdag eftermiddag da vi under ledsagelse av to lærere drog i flok og følge ut over markerne i nabolaget, og to ganger om søndagen da vi paa lignende maate førtes til høimesse og aftensang i landsbykirken. Vor rektor var tillike stedets sogneprest. Hvor ofte sat jeg ikke fortapt i undren og grubleri paa vor avsides plads i pulpituret og stirret paa dr. Bransby, naar han med langsomme og høitidelige skridt besteg prækestolen. Kunde denne ærværdige skikkelse med det smukke, fromme ansigt, med den hvite sirlige paryk paa hodet og iført skinnende prestekjole — kunde det være samme mand, som dagen før med trist forgræmmet aasyn og i en styg blækket dragt stod i vort klasseværelse med sin lineal i haanden og tugtet os til lydighet mot skolens drakoniske reglement? Hvor ubegribelig, hvilken uløselig modsigelse at tumle med for en barnesjæl! Paa et hjørne av den svære mur reiste sig tung og truende den massive port, som førte ind til skolens enemerker. Den var oversaadd med søm og klinknagler og holdtes stængt med taggede jernbolter. Synet av denne port fremkaldte altid hos os en følelse av dyp ærefrygt. Den blev kun aapnet de tre ganger om uken, da vi passerte ut og ind, og da fyldte den kolde gnurende lyd av jernet i de mægtige hængsler os med dunkle ængstende fornemmelser; vi kunde fortape os i endeløse samtaler, i dypsindige grublerier i den anledning. Den vidtløftige skolegaard hadde meget ubestemte omrids, den rummet en mangfoldighet av mystiske avkroker og gjemmesteder. Her<noinclude><references/></noinclude> g2alt9cxay3vu4y8fb0tc8xsza0h0ur 104 139726 325272 2026-07-04T18:15:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var vore lekepladser. Grunden var flat og dækket med fint haardtrampet grus. Jeg husker bestemt, at her ikke fandtes et træ og ingen bænker, men paa baksiden av huset var der fuldt op av begge deler. I forgrunden var der en liten beplantning med buxbom og andre havevekster, men det var kun yderst sjelden vi fik adgang til dette fornemt avsondrede anlæg, — t. ex. første dag vi var paa skolen, naar vi skulde forlate den for altid, eller naar vi var indbudt av slegt og venner til besøk hos dem i ferien. Dog jeg kommer tilbake til selve skolebygningen, hvad var det ikke for et underlig gammelt hus, i mine øine ruvet det som en fortrollet kongsgaard! Der var ikke ende paa fremspring og karnapper, paa utløpere og sidefløie. Ingen kunde si med sikkerhet, hvilken av husets to etager man ved leiligheten befandt sig i. Fra hvert værelse gik der tre eller fire trappetrin i op- og nedgaaende retning til de andre rum. Og en talløs mangfoldighet av ganger og trappeavsatser skjøt sig frem, hvor en kom vendte sig. En følte sig aldeles forvildet og forvirret — det eneste begrep om skolen, som jeg kunde forme i ord, var at den mindet mig om uendeligheten. I de fem aar jeg opholdt mig her lyktes det mig aldrig at bli klar over, i hvilken del av bygningen den lille sovesal laa, hvor jeg og tyve av mine kammerater sov om natten. Det rum, hvori undervisningen foregik, var skolens største eller som jeg uttrykte mig — det største i verden. Det var overmaade langt og dypt og trykkende lavt med spidsbuede gotiske vinduer og eketræs tak. I rummets inderste hjørne fandtes der et firkantet indelukke av en otte-ti kvadratfots omfang — her hadde rektor, hans velærværdighet dr. Bransby sit kontor eller maaske rettere sin celle, ti det stod for os som et unærmelig helligt sted. En<noinclude><references/></noinclude> 0yaekov58rqpr4992giy1z5ln9b1wh9 104 139727 325273 2026-07-04T18:17:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svær tung dør førte ind til dette ''sanctum'', og heller vilde vi underkaste os hvilkensomhelst langsom tortur end vove at aapne denne dør i rektors fråvær. I de andre hjørner reiste sig lignende avlukker, de var ikke i den grad gjenstand for respekt, men vi saa dog stadig med en viss sky ængstelse hen til dem. I det ene residerte læreren i de gamle sprog, i det andet læreren i engelsk og matematik. Forøvrig var strødd utover gulvet, paa kryds og tvers, hundredvis av bænker og pulter, som fyldte skolestuen i forvirret uorden, og altsammen var det gammelt og svart og smuldret av tidens tand, fillete bøker laa slængt utover, og træværket var saa oversaadd med navne og inskriptioner og besynderlige figurer, at det ikke var mulig at se, hvad det var gjort av. Ved døren stod der et svært spand med vand, og inde i den mørkeste krok av det vældige rum en klokke av forbausende dimensioner. Bak de skyggende mure om vor ærværdige læreanstalt tilbragte jeg min barndoms sidste aar, og lad mig si det med engang, jeg kjedet mig ikke, hadde ingensomhelst motvilje mot stedet eller menneskene. I den alder trænger ens hjerne ingen indtryk fra utenverdenen, slikt som merkelige hændelser eller store begivenheter. Den tilsyneladende triste ensformighet, hvori vor dag tilbragtes paa skolen, gav mit sind rikere erfaringer og dypere glæder end jeg i min ungdom høstet av nydelser og overdaadighet, eller i manddommen av mine forbrydelser. Men det lar sig heller ikke negte, at disse mine første aar av aandelig utvikling forløp anderledes end tilfældet er for de fleste menneskers vedkommende, — der var noget overmodent, noget uhyggelig ved det hele. Folk flest har sikkert sielden utpræget klare ind tryk av sine oplevelser i barndommen, ialfald gjør de sig ikke sterkt gjældende, naar man<noinclude><references/></noinclude> asvcnbgi18ug0t88s9pv6ove6y4t99n 325315 325273 2026-07-04T19:36:14Z Øystein Tvede 3938 325315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svær tung dør førte ind til dette ''sanctum'', og heller vilde vi underkaste os hvilkensomhelst langsom tortur end vove at aapne denne dør i rektors fravær. I de andre hjørner reiste sig lignende avlukker, de var ikke i den grad gjenstand for respekt, men vi saa dog stadig med en viss sky ængstelse hen til dem. I det ene residerte læreren i de gamle sprog, i det andet læreren i engelsk og matematik. Forøvrig var strødd utover gulvet, paa kryds og tvers, hundredvis av bænker og pulter, som fyldte skolestuen i forvirret uorden, og altsammen var det gammelt og svart og smuldret av tidens tand, fillete bøker laa slængt utover, og træværket var saa oversaadd med navne og inskriptioner og besynderlige figurer, at det ikke var mulig at se, hvad det var gjort av. Ved døren stod der et svært spand med vand, og inde i den mørkeste krok av det vældige rum en klokke av forbausende dimensioner. Bak de skyggende mure om vor ærværdige læreanstalt tilbragte jeg min barndoms sidste aar, og lad mig si det med engang, jeg kjedet mig ikke, hadde ingensomhelst motvilje mot stedet eller menneskene. I den alder trænger ens hjerne ingen indtryk fra utenverdenen, slikt som merkelige hændelser eller store begivenheter. Den tilsyneladende triste ensformighet, hvori vor dag tilbragtes paa skolen, gav mit sind rikere erfaringer og dypere glæder end jeg i min ungdom høstet av nydelser og overdaadighet, eller i manddommen av mine forbrydelser. Men det lar sig heller ikke negte, at disse mine første aar av aandelig utvikling forløp anderledes end tilfældet er for de fleste menneskers vedkommende, — der var noget overmodent, noget uhyggelig ved det hele. Folk flest har sikkert sjelden utpræget klare indtryk av sine oplevelser i barndommen, ialfald gjør de sig ikke sterkt gjældende, naar man<noinclude><references/></noinclude> 8ikidt8t7hwf591pm6d814mpy6c1v97 104 139728 325274 2026-07-04T18:19:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er kommet op i aarene. De ligger bak en i et vagt graat tusmørke, en hoben forvirrede erindringsbilleder av smaa glæder og fantastiske sorger. Saa dan er det ikke med mig. Som barn maa jeg ha hat en mands energiske følelsesliv — mine oplevelser staar præget med uutslettelig skrift i mit indre, skrifttegnene er dradd med linjer, sikre, sterke og uutslettelige som hos de ophøiede figurer paa de karthaginiensiske medaljer. Og dog var der i virkeligheten ikke stort at mindes — ihvertfald ikke efter den maalestok, som menneskene bruker til daglig, naar de skal vurdere sine oplevelser. Men for mig var hver morgen, hvor jeg vaagnet til en ny dag, og hver kveld, som kaldte mig til hvile, store forunderlige erfaringer — for mig var lekselæsning og overhøringer, saavelsom vore vandringer paa skolelov-dagen, frikvartererne med sine sammenstøt og stridigheter, samtalerne, de pludselige uvenskaper, som det i regelen ikke var vanskelig at faa utjevnet ... for mig var alt dette en endeløs hvirvel av sindsbevægelse, en verden av eventyr, et elysium av rik og triumferende sjælelig utfoldelse. For en vidunderlig tid disse aar, da jeg bodde bak klostermure i en jernhaard disciplins trygge varetægt! Det viste sig nemlig snart, at min ildfulde karakter, min letvakte begeistring og det herskende og befalende drag i mit væsen gav mig en ledende indflydelse blandt kammeraterne, og efterhaanden blev dette ogsaa erkjendt av alle, som var nogenlunde jevnaldrende med mig, dog med én undtagelse. Denne min eneste motstander bar nøiagtig samme for- og efternavn som jeg, hvilket i og for sig ikke var det ringeste merkværdig, ti skjønt jeg stammet fra en god familie var vort navn et av disse tarvelige allemands-navne, som synes at være den store<noinclude><references/></noinclude> 9a2nhl50y5itzvfqr4l2d7tut54ciq9 325316 325274 2026-07-04T19:40:58Z Øystein Tvede 3938 325316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er kommet op i aarene. De ligger bak en i et vagt graat tusmørke, en hoben forvirrede erindringsbilleder av smaa glæder og fantastiske sorger. Saadan er det ikke med mig. Som barn maa jeg ha hat en mands energiske følelsesliv — mine oplevelser staar præget med uutslettelig skrift i mit indre, skrifttegnene er dradd med linjer, sikre, sterke og uutslettelige som hos de ophøiede figurer paa de karthaginiensiske medaljer. Og dog var der i virkeligheten ikke stort at mindes — ihvertfald ikke efter den maalestok, som menneskene bruker til daglig, naar de skal vurdere sine oplevelser. Men for mig var hver morgen, hvor jeg vaagnet til en ny dag, og hver kveld, som kaldte mig til hvile, store forunderlige erfaringer — for mig var lekselæsning og overhøringer, saavelsom vore vandringer paa skolelov-dagen, frikvartererne med sine sammenstøt og stridigheter, samtalerne, de pludselige uvenskaper, som det i regelen ikke var vanskelig at faa utjevnet {{. . .}} for mig var alt dette en endeløs hvirvel av sindsbevægelse, en verden av eventyr, et elysium av rik og triumferende sjælelig utfoldelse. For en vidunderlig tid disse aar, da jeg bodde bak klostermure i en jernhaard disciplins trygge varetægt! Det viste sig nemlig snart, at min ildfulde karakter, min letvakte begeistring og det herskende og befalende drag i mit væsen gav mig en ledende indflydelse blandt kammeraterne, og efterhaanden blev dette ogsaa erkjendt av alle, som var nogenlunde jevnaldrende med mig, dog med én undtagelse. Denne min eneste motstander bar nøiagtig samme for- og efternavn som jeg, hvilket i og for sig ikke var det ringeste merkværdig, ti skjønt jeg stammet fra en god familie var vort navn et av disse tarvelige allemands-navne, som synes at være den store<noinclude><references/></noinclude> 7buyaifblf0ron2oa0rzz67k44evfzb 104 139729 325275 2026-07-04T18:20:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mængdes fælleseie. Dette er da ogsaa grunden til at jeg i denne fortælling kalder mig William Wilson — et opdigtet navn, som ikke lyder meget ulikt mit virkelige. Som sagt det var bare min navnefætter, som tok sig til at bestride min rang som klassens dux, likesom min overlegenhet i legemsøvelser og sportspræstationer, — han alene negtet at tro mine paastande, vilde slet ikke underordne sig mig, ikke paa nogen maate erkjende, at jeg var hans overmand. Men nu er, som enhver vet der har gaat paa en skole, intet despoti saa tyrannisk og ubarmhjertig som det vi tiltvinger os over vore underlegne og mindre energiske kammerater. Wilsons oprør var folgelig for mig en kilde til de mangfoldigste pinagtigheter, ti skjønt jeg altid i andres nærvær behandlet ham med det yderste hovmod, i mit stille sind frygtet jeg ham og kunde ikke frigjøre mig for den tanke, at den jevnbyrdighet, han saa let hævdet, naar vi to var sammen alene, maatte være et bevis paa en skjult overlegenhet; det kostet mig en anspændelse av alle mine kræfter bare at holde ham stangen. Og dog var jeg den eneste, som erkjendte hans over legenhet, eller ihvertfald jevnbyrdighet med mig; vore kammerater syntes at være uhelbredelig blinde for en slik mulighet. Nu, det kom mest derav, at hans kappestrid med mig, hans motstand, hans frække og ihærdige krydsning av mine planer endnu var en privat hemmelighet mellem os to. Han syntes at være i like grad blottet for den ærgjerrighet, der drev mig freni, som for den lidenskap i sindet, der satte mig istand til at udmerke mig. Det laa nær at tænke sig, at det hele fra hans side mest var en gutteagtig lyst til at fortrædige eller kanske bare forbløffe mig. Men saa kunde der komme øieblikke, da jeg med følelse av undren, ydmyghet<noinclude><references/></noinclude> r676gu1bmbew3htjypwk1yrjgqojxsy 325317 325275 2026-07-04T19:44:56Z Øystein Tvede 3938 325317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mængdes fælleseie. Dette er da ogsaa grunden til at jeg i denne fortælling kalder mig William Wilson — et opdigtet navn, som ikke lyder meget ulikt mit virkelige. Som sagt det var bare min navnefætter, som tok sig til at bestride min rang som klassens dux, likesom min overlegenhet i legemsøvelser og sportspræstationer, — han alene negtet at tro mine paastande, vilde slet ikke underordne sig mig, ikke paa nogen maate erkjende, at jeg var hans overmand. Men nu er, som enhver vet der har gaat paa en skole, intet despoti saa tyrannisk og ubarmhjertig som det vi tiltvinger os over vore underlegne og mindre energiske kammerater. Wilsons oprør var følgelig for mig en kilde til de mangfoldigste pinagtigheter, ti skjønt jeg altid i andres nærvær behandlet ham med det yderste hovmod, i mit stille sind frygtet jeg ham og kunde ikke frigjøre mig for den tanke, at den jevnbyrdighet, han saa let hævdet, naar vi to var sammen alene, maatte være et bevis paa en skjult overlegenhet; det kostet mig en anspændelse av alle mine kræfter bare at holde ham stangen. Og dog var jeg den eneste, som erkjendte hans overlegenhet, eller ihvertfald jevnbyrdighet med mig; vore kammerater syntes at være uhelbredelig blinde for en slik mulighet. Nu, det kom mest derav, at hans kappestrid med mig, hans motstand, hans frække og ihærdige krydsning av mine planer endnu var en privat hemmelighet mellem os to. Han syntes at være i like grad blottet for den ærgjerrighet, der drev mig frem, som for den lidenskap i sindet, der satte mig istand til at udmerke mig. Det laa nær at tænke sig, at det hele fra hans side mest var en gutteagtig lyst til at fortrædige eller kanske bare forbløffe mig. Men saa kunde der komme øieblikke, da jeg med følelse av undren, ydmyghet<noinclude><references/></noinclude> tnaseh101suog07jnpq8wbe0vxj5ff0 104 139730 325276 2026-07-04T18:22:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og krænket stolthet bemerket en mig høist ubehagelig og uvelkommen hjertelighet i hans væsen samtidig som han ikke sparte paa sine vanlige motsigel ser og spydigheter. Jeg kunde ikke ta denne besynderlige opførsel for andet end utslag av et utrolig hovmod, som skjulte sig bak en maske av beskyttende venlighet og nedladenhet. Sandsynligvis var det dette sidste træk ved Wilsons opførsel sammen med navnefællesskapet og det tilfældige træf, at vi var kommet ind i skolen paa samme dag, som fik eleverne i akademiets høiere klasser til at anse os for brødre. De ældre pleier jo ikke interessere sig synderlig for sine yngre meddisciple. Nu har jeg visst allerede bemerket, at Wilsen ikke paa nogensomhelst vis stod i slegtskapsforhold til min familie. Men det er sikkert, hadde vi været brødre, maatte vi være tvillinger, ti da jeg kom ut av dr. Bransbys skole fik jeg ganske tilfældig vite, at min navnefætter var født den 19de januar 1813 — hvilket unegtelig er et pudsig træf, for det er akkurat min egen fødselsdag. Det kan synes besynderlig, at jeg tiltrods for Wilsons stadige rivalisering med mig og hans utaalelige oppositionslyst dog ikke kunde bringe det over mit hjerte at forfølge ham med mit had. Vistnok hadde vi omtrent hver dag vor strid, hvor han lot mig beholde seirens paimer, samtidig som han passet paa at la mig forståa, at han hadde fortjent dem. Men dette hindret os ikke i stadig at omgaaes, vi maatte jo ogsaa indrømme, at vi hadde saa meget tilfælles i temperament og tankegang, at det ene og alene var vort skjulte fiendskap, som hindret os fra at bli venner. Det er imidlertid yderst vanskeJig at definere eller blot beskrive mine virkelige følelser for ham. De var av en meget blandet og indbyrdes motsigende beskaffenhet: et tydelig nag, som endnu<noinclude><references/></noinclude> 6zw0my45p3agqxtifu3eu2it7j618o3 325277 325276 2026-07-04T18:23:13Z Øystein Tvede 3938 325277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og krænket stolthet bemerket en mig høist ubehagelig og uvelkommen hjertelighet i hans væsen samtidig som han ikke sparte paa sine vanlige motsigelser og spydigheter. Jeg kunde ikke ta denne besynderlige opførsel for andet end utslag av et utrolig hovmod, som skjulte sig bak en maske av beskyttende venlighet og nedladenhet. Sandsynligvis var det dette sidste træk ved Wilsons opførsel sammen med navnefællesskapet og det tilfældige træf, at vi var kommet ind i skolen paa samme dag, som fik eleverne i akademiets høiere klasser til at anse os for brødre. De ældre pleier jo ikke interessere sig synderlig for sine yngre meddisciple. Nu har jeg visst allerede bemerket, at Wilsen ikke paa nogensomhelst vis stod i slegtskapsforhold til min familie. Men det er sikkert, hadde vi været brødre, maatte vi være tvillinger, ti da jeg kom ut av dr. Bransbys skole fik jeg ganske tilfældig vite, at min navnefætter var født den 19de januar 1813 — hvilket unegtelig er et pudsig træf, for det er akkurat min egen fødselsdag. Det kan synes besynderlig, at jeg tiltrods for Wilsons stadige rivalisering med mig og hans utaalelige oppositionslyst dog ikke kunde bringe det over mit hjerte at forfølge ham med mit had. Vistnok hadde vi omtrent hver dag vor strid, hvor han lot mig beholde seirens paimer, samtidig som han passet paa at la mig forståa, at han hadde fortjent dem. Men dette hindret os ikke i stadig at omgaaes, vi maatte jo ogsaa indrømme, at vi hadde saa meget tilfælles i temperament og tankegang, at det ene og alene var vort skjulte fiendskap, som hindret os fra at bli venner. Det er imidlertid yderst vanskeJig at definere eller blot beskrive mine virkelige følelser for ham. De var av en meget blandet og indbyrdes motsigende beskaffenhet: et tydelig nag, som endnu<noinclude><references/></noinclude> jn4ixz69civt14xkg9aaodfc2ba9dsd 325278 325277 2026-07-04T18:23:54Z Øystein Tvede 3938 325278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og krænket stolthet bemerket en mig høist ubehagelig og uvelkommen hjertelighet i hans væsen samtidig som han ikke sparte paa sine vanlige motsigelser og spydigheter. Jeg kunde ikke ta denne besynderlige opførsel for andet end utslag av et utrolig hovmod, som skjulte sig bak en maske av beskyttende venlighet og nedladenhet. Sandsynligvis var det dette sidste træk ved Wilsons opførsel sammen med navnefællesskapet og det tilfældige træf, at vi var kommet ind i skolen paa samme dag, som fik eleverne i akademiets høiere klasser til at anse os for brødre. De ældre pleier jo ikke interessere sig synderlig for sine yngre meddisciple. Nu har jeg visst allerede bemerket, at Wilsen ikke paa nogensomhelst vis stod i slegtskapsforhold til min familie. Men det er sikkert, hadde vi været brødre, maatte vi være tvillinger, ti da jeg kom ut av dr. Bransbys skole fik jeg ganske tilfældig vite, at min navnefætter var født den 19de januar 1813 — hvilket unegtelig er et pudsig træf, for det er akkurat min egen fødselsdag. Det kan synes besynderlig, at jeg tiltrods for Wilsons stadige rivalisering med mig og hans utaalelige oppositionslyst dog ikke kunde bringe det over mit hjerte at forfølge ham med mit had. Vistnok hadde vi omtrent hver dag vor strid, hvor han lot mig beholde seirens paimer, samtidig som han passet paa at la mig forstaa, at han hadde fortjent dem. Men dette hindret os ikke i stadig at omgaaes, vi maatte jo ogsaa indrømme, at vi hadde saa meget tilfælles i temperament og tankegang, at det ene og alene var vort skjulte fiendskap, som hindret os fra at bli venner. Det er imidlertid yderst vanskeJig at definere eller blot beskrive mine virkelige følelser for ham. De var av en meget blandet og indbyrdes motsigende beskaffenhet: et tydelig nag, som endnu<noinclude><references/></noinclude> fbc3vu3xniz1ncor9e1w2nigynpddir 325279 325278 2026-07-04T18:25:42Z Øystein Tvede 3938 325279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og krænket stolthet bemerket en mig høist ubehagelig og uvelkommen hjertelighet i hans væsen samtidig som han ikke sparte paa sine vanlige motsigelser og spydigheter. Jeg kunde ikke ta denne besynderlige opførsel for andet end utslag av et utrolig hovmod, som skjulte sig bak en maske av beskyttende venlighet og nedladenhet. Sandsynligvis var det dette sidste træk ved Wilsons opførsel sammen med navnefællesskapet og det tilfældige træf, at vi var kommet ind i skolen paa samme dag, som fik eleverne i akademiets høiere klasser til at anse os for brødre. De ældre pleier jo ikke interessere sig synderlig for sine yngre meddisciple. Nu har jeg visst allerede bemerket, at Wilsen ikke paa nogensomhelst vis stod i slegtskapsforhold til min familie. Men det er sikkert, hadde vi været brødre, maatte vi være tvillinger, ti da jeg kom ut av dr. Bransbys skole fik jeg ganske tilfældig vite, at min navnefætter var født den 19de januar 1813 — hvilket unegtelig er et pudsig træf, for det er akkurat min egen fødselsdag. Det kan synes besynderlig, at jeg tiltrods for Wilsons stadige rivalisering med mig og hans utaalelige oppositionslyst dog ikke kunde bringe det over mit hjerte at forfølge ham med mit had. Vistnok hadde vi omtrent hver dag vor strid, hvor han lot mig beholde seirens palmer, samtidig som han passet paa at la mig forstaa, at han hadde fortjent dem. Men dette hindret os ikke i stadig at omgaaes, vi maatte jo ogsaa indrømme, at vi hadde saa meget tilfælles i temperament og tankegang, at det ene og alene var vort skjulte fiendskap, som hindret os fra at bli venner. Det er imidlertid yderst vanskeJig at definere eller blot beskrive mine virkelige følelser for ham. De var av en meget blandet og indbyrdes motsigende beskaffenhet: et tydelig nag, som endnu<noinclude><references/></noinclude> td4vglfqd7lbz8wd4zj8qpxm77g66sq 325280 325279 2026-07-04T18:26:12Z Øystein Tvede 3938 325280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og krænket stolthet bemerket en mig høist ubehagelig og uvelkommen hjertelighet i hans væsen samtidig som han ikke sparte paa sine vanlige motsigelser og spydigheter. Jeg kunde ikke ta denne besynderlige opførsel for andet end utslag av et utrolig hovmod, som skjulte sig bak en maske av beskyttende venlighet og nedladenhet. Sandsynligvis var det dette sidste træk ved Wilsons opførsel sammen med navnefællesskapet og det tilfældige træf, at vi var kommet ind i skolen paa samme dag, som fik eleverne i akademiets høiere klasser til at anse os for brødre. De ældre pleier jo ikke interessere sig synderlig for sine yngre meddisciple. Nu har jeg visst allerede bemerket, at Wilsen ikke paa nogensomhelst vis stod i slegtskapsforhold til min familie. Men det er sikkert, hadde vi været brødre, maatte vi være tvillinger, ti da jeg kom ut av dr. Bransbys skole fik jeg ganske tilfældig vite, at min navnefætter var født den 19de januar 1813 — hvilket unegtelig er et pudsig træf, for det er akkurat min egen fødselsdag. Det kan synes besynderlig, at jeg tiltrods for Wilsons stadige rivalisering med mig og hans utaalelige oppositionslyst dog ikke kunde bringe det over mit hjerte at forfølge ham med mit had. Vistnok hadde vi omtrent hver dag vor strid, hvor han lot mig beholde seirens palmer, samtidig som han passet paa at la mig forstaa, at han hadde fortjent dem. Men dette hindret os ikke i stadig at omgaaes, vi maatte jo ogsaa indrømme, at vi hadde saa meget tilfælles i temperament og tankegang, at det ene og alene var vort skjulte fiendskap, som hindret os fra at bli venner. Det er imidlertid yderst vanskelig at definere eller blot beskrive mine virkelige følelser for ham. De var av en meget blandet og indbyrdes motsigende beskaffenhet: et tydelig nag, som endnu<noinclude><references/></noinclude> k5keezjq4an3daxs0bu8ufwwpo52s0l 104 139731 325281 2026-07-04T18:27:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke var vokset til had, adskillig agtelse, endnu mere respekt, megen frygt og dertil en utrolig nysgjerrighet. Efter at ha tilstaat alt vil den virkelige menneskekjender blandt mine læsere ikke være i tvil om, at Wilson og jeg var uadskillelige kammerater. Utvilsomt var det dette besynderlige forhold mellem os, som fik mig til at gi mine mange aapne og fordækte utfald mot ham et anstrøk av godmodig skjæmt og spøkefuldhet, — istedenfor at de fra min side var ment at skulle efterlate en brodd og dog ta sig ut som pudsmageri og smaaærting. Men mine forsøk i denne retning blev ikke altid kronet med held, seiv ikke der, hvor de var utpønsket med megen kløgt og beregning, ti min navnefætter udmerket sig nu engang ved et medfødt naturligt og roligt alvor, som gjør sin indehaver absolut usaarbar. Han vilde ikke paa nogen maate taale, at man lo av ham. Jeg kunde ikke finde mer end et eneste svakt punkt hos ham, og da det var en legemsfeil, som maaske skyldtes sygdom, vilde det vel blit skaanet av enhver motstander, som ikke var ganske renons paa angrepsvaaben. Wilson led under en defekt ved stemmebaandet som ikke tillot ham seiv i det yderste sindsoprør, at hæve sin røst over en næsten uhørlig hvisken. Og denne hans talefeil holdt jeg mig ikke for god til at ta til indtægt saa godt jeg kunde. Wilson forsømte ikke paa sin side at øve gjengjæld efter evne, og der var i særdeleshet et enkelt av hans paafund, som satte mig i vildt raseri. Hvordan han først hadde fundet ut, at jeg var saa ubodelig såar paa dette punkt, lyktes det mig aldrig at komme efter, men da han forstod, hvilket overtak han her hadde, sparte han mig ikke en eneste gang for sine velturnerede spydigheter. Jeg hadde altid ærgret mig og følt mig forpint over mit tarvelige<noinclude><references/></noinclude> n95i4zzuou62wwa6w6bhygdostziyfo 325309 325281 2026-07-04T19:16:32Z Øystein Tvede 3938 325309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke var vokset til had, adskillig agtelse, endnu mere respekt, megen frygt og dertil en utrolig nysgjerrighet. Efter at ha tilstaat alt vil den virkelige menneskekjender blandt mine læsere ikke være i tvil om, at Wilson og jeg var uadskillelige kammerater. Utvilsomt var det dette besynderlige forhold mellem os, som fik mig til at gi mine mange aapne og fordækte utfald mot ham et anstrøk av godmodig skjæmt og spøkefuldhet, — istedenfor at de fra min side var ment at skulle efterlate en brodd og dog ta sig ut som pudsmageri og smaaærting. Men mine forsøk i denne retning blev ikke altid kronet med held, selv ikke der, hvor de var utpønsket med megen kløgt og beregning, ti min navnefætter udmerket sig nu engang ved et medfødt naturligt og roligt alvor, som gjør sin indehaver absolut usaarbar. Han vilde ikke paa nogen maate taale, at man lo av ham. Jeg kunde ikke finde mer end et eneste svakt punkt hos ham, og da det var en legemsfeil, som maaske skyldtes sygdom, vilde det vel blit skaanet av enhver motstander, som ikke var ganske renons paa angrepsvaaben. Wilson led under en defekt ved stemmebaandet som ikke tillot ham selv i det yderste sindsoprør, at hæve sin røst over en næsten uhørlig hvisken. Og denne hans talefeil holdt jeg mig ikke for god til at ta til indtægt saa godt jeg kunde. Wilson forsømte ikke paa sin side at øve gjengjæld efter evne, og der var i særdeleshet et enkelt av hans paafund, som satte mig i vildt raseri. Hvordan han først hadde fundet ut, at jeg var saa ubodelig såar paa dette punkt, lyktes det mig aldrig at komme efter, men da han forstod, hvilket overtak han her hadde, sparte han mig ikke en eneste gang for sine velturnerede spydigheter. Jeg hadde altid ærgret mig og følt mig forpint over mit tarvelige<noinclude><references/></noinclude> t86ou2b4tjzm8s4fuo57mvcrfsq4wo1 325322 325309 2026-07-04T19:49:59Z Øystein Tvede 3938 325322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke var vokset til had, adskillig agtelse, endnu mere respekt, megen frygt og dertil en utrolig nysgjerrighet. Efter at ha tilstaat alt vil den virkelige menneskekjender blandt mine læsere ikke være i tvil om, at Wilson og jeg var uadskillelige kammerater. Utvilsomt var det dette besynderlige forhold mellem os, som fik mig til at gi mine mange aapne og fordækte utfald mot ham et anstrøk av godmodig skjæmt og spøkefuldhet, — istedenfor at de fra min side var ment at skulle efterlate en brodd og dog ta sig ut som pudsmageri og smaaærting. Men mine forsøk i denne retning blev ikke altid kronet med held, selv ikke der, hvor de var utpønsket med megen kløgt og beregning, ti min navnefætter udmerket sig nu engang ved et medfødt naturligt og roligt alvor, som gjør sin indehaver absolut usaarbar. Han vilde ikke paa nogen maate taale, at man lo av ham. Jeg kunde ikke finde mer end et eneste svakt punkt hos ham, og da det var en legemsfeil, som maaske skyldtes sygdom, vilde det vel blit skaanet av enhver motstander, som ikke var ganske renons paa angrepsvaaben. Wilson led under en defekt ved stemmebaandet som ikke tillot ham selv i det yderste sindsoprør, at hæve sin røst over en næsten uhørlig hvisken. Og denne hans talefeil holdt jeg mig ikke for god til at ta til indtægt saa godt jeg kunde. Wilson forsømte ikke paa sin side at øve gjengjæld efter evne, og der var i særdeleshet et enkelt av hans paafund, som satte mig i vildt raseri. Hvordan han først hadde fundet ut, at jeg var saa ubodelig saar paa dette punkt, lyktes det mig aldrig at komme efter, men da han forstod, hvilket overtak han her hadde, sparte han mig ikke en eneste gang for sine velturnerede spydigheter. Jeg hadde altid ærgret mig og følt mig forpint over mit tarvelige<noinclude><references/></noinclude> gmpcfxinkihbr09oxxb0dkckwc0gya8 104 139732 325282 2026-07-04T18:28:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>slegtsnavn med tilhørende fornavn. Lyden av mine navne var som giftdrypp i mit øre, og da det nu ovenikjøpet paa selve dagen for min ankomst til skolen dukket op endnu en William Wilson, følte jeg straks en heftig vrede mot ham. Navnet blev mig dobbelt forhadt, og jeg gruet mig til i fremtiden at skulle høre det gjentat atter og atter, og særlig var det mig en uutholdelig tanke, at vi to skulde bli forvekslet med hinanden paa grund av navnefællesskapet. Denne følelse økedes sterkt hos mig, da jeg fik øinene oplatt for de forskjellige legemlige og sjælelige træk, som utgjorde likhetspunkter os imellem. Dengang hadde jeg endnu ikke fundet ut, at vi var akkurat like gamle; men jeg saa, at vi var av samme hoide, og jeg maatte indrømme, at vi ogsaa var besynderlig like av legemsbygning og i ansigtsform. Følgelig pinte det mig i høi grad at høre nævnt det rygte om vort slegtskap, som hadde vundet almindelig tiltro i de høiere klasser. Kort sagt, intet kunde bringe mig slik i harnisk (skjønt jeg var yderst ængstelig for at røbe det) som en hentydning til vor formentlige likhet, det være sig i retning av karakter og intelligens, eller med hensyn til vor stilling i samfundet. Imidlertid hadde jeg ingen grund til at tro, at disse likheter var blit opdaget av nogen, eller at de blev gjort til gjenstand for samtaler blandt vore klassekammerater. At han var ganske klar over forholdet med alle dets konsekvenser var aabenbart, — han forstod det hele like godt som jeg. Men at han evnet at utnytte disse træk og tilfældigheter til at skaffe mig grusomme ærgrelser og fortrædeligheter kan kun tilskrives hans usedvanlige gløgghet og vid. Han hadde sat sig til maal at efterligne mig i ord saavelsom i handling, og han spilte sin rolle<noinclude><references/></noinclude> 80wsbyvejqbzopr8mfva07jup278671 325324 325282 2026-07-04T19:52:09Z Øystein Tvede 3938 325324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>slegtsnavn med tilhørende fornavn. Lyden av mine navne var som giftdrypp i mit øre, og da det nu ovenikjøpet paa selve dagen for min ankomst til skolen dukket op endnu en William Wilson, følte jeg straks en heftig vrede mot ham. Navnet blev mig dobbelt forhadt, og jeg gruet mig til i fremtiden at skulle høre det gjentat atter og atter, og særlig var det mig en uutholdelig tanke, at vi to skulde bli forvekslet med hinanden paa grund av navnefællesskapet. Denne følelse økedes sterkt hos mig, da jeg fik øinene oplatt for de forskjellige legemlige og sjælelige træk, som utgjorde likhetspunkter os imellem. Dengang hadde jeg endnu ikke fundet ut, at vi var akkurat like gamle; men jeg saa, at vi var av samme høide, og jeg maatte indrømme, at vi ogsaa var besynderlig like av legemsbygning og i ansigtsform. Følgelig pinte det mig i høi grad at høre nævnt det rygte om vort slegtskap, som hadde vundet almindelig tiltro i de høiere klasser. Kort sagt, intet kunde bringe mig slik i harnisk (skjønt jeg var yderst ængstelig for at røbe det) som en hentydning til vor formentlige likhet, det være sig i retning av karakter og intelligens, eller med hensyn til vor stilling i samfundet. Imidlertid hadde jeg ingen grund til at tro, at disse likheter var blit opdaget av nogen, eller at de blev gjort til gjenstand for samtaler blandt vore klassekammerater. At han var ganske klar over forholdet med alle dets konsekvenser var aabenbart, — han forstod det hele like godt som jeg. Men at han evnet at utnytte disse træk og tilfældigheter til at skaffe mig grusomme ærgrelser og fortrædeligheter kan kun tilskrives hans usedvanlige gløgghet og vid. Han hadde sat sig til maal at efterligne mig i ord saavelsom i handling, og han spilte sin rolle<noinclude><references/></noinclude> rnnqftaqj5lyatojn1qlkz45s9ho3uz 104 139733 325283 2026-07-04T18:32:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ganske beundringsværdig. Min dragt var det jo ingen sak at kopiere, min gang og mine manerer greiet han uten vanskelighet, ja tiltrods for den talefeil, han led under, lyktes det ham endogsaa at tilegne sig min stemme. Selvfølgelig orket han ikke tale saa høit som jeg, men tonefaldet klarte han storartet, og hans besynderlige hvisken lød som et ekko av min egen. Hvor forfærdelig hans glimrende portrættering (jeg kan jo ikke godt kalde det karikering) av min person pinte mig, skal jeg ikke nu gaa nærmere ind paa. Jeg hadde kun den tvilsomme trøst, at saavidt jeg kunde skjønne, var jeg det eneste menneske, som opfattet efterligningen, den eneste, som forstod den hemmelige betydning av min navnefætters underfundige spottende smil. Tifreds med at ha latt mig forstaa, hvad han mente, syntes han i stilhet at godte sig over de krænkelser og den smerte han hadde tilføiet mig; derimot lot han til at nære absolut ringeagt for den applaus fra de andres side, som hans talentfulde præstationer med lethet vilde sikret ham. At vore kammerater intet forstod av hans hensigter og følgelig aldrig kunde delta i hans sarkastiske latter paa min bekostning, var mig i mange angstfulde maaneder en uløselig gaade. Grunden var maaske den, at han kun langsomt og efterhaanden utarbeidet enkeltheterne i billedet, og at han foragtet bokstaven (hvad der er det eneste de sløve og uimottagelige ser i kunstverket), mens han med fuldendt mesterskap gjengav originalens aand — ene og alene til bedrøvelig og pinefuld beskuelse for min person. Jeg har allerede flere ganger nævnt hans motbydelige protegerende mine overfor mig, likesom hans hyppige krydsning av mine planer og obstruktion mot mit regime. Denne motstand fik fra hans side tidt karakter av raad — aldrig aapent fremførte raad,<noinclude><references/></noinclude> h0gykgor0tqhv6hsa11r8xo5y5tipev 325327 325283 2026-07-04T19:56:47Z Øystein Tvede 3938 325327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ganske beundringsværdig. Min dragt var det jo ingen sak at kopiere, min gang og mine manerer greiet han uten vanskelighet, ja tiltrods for den talefeil, han led under, lyktes det ham endogsaa at tilegne sig min stemme. Selvfølgelig orket han ikke tale saa høit som jeg, men tonefaldet klarte han storartet, og hans besynderlige hvisken lød som et ekko av min egen. Hvor forfærdelig hans glimrende portrættering (jeg kan jo ikke godt kalde det karikering) av min person pinte mig, skal jeg ikke nu gaa nærmere ind paa. Jeg hadde kun den tvilsomme trøst, at saavidt jeg kunde skjønne, var jeg det eneste menneske, som opfattet efterligningen, den eneste, som forstod den hemmelige betydning av min navnefætters underfundige spottende smil. Tilfreds med at ha latt mig forstaa, hvad han mente, syntes han i stilhet at godte sig over de krænkelser og den smerte han hadde tilføiet mig; derimot lot han til at nære absolut ringeagt for den applaus fra de andres side, som hans talentfulde præstationer med lethet vilde sikret ham. At vore kammerater intet forstod av hans hensigter og følgelig aldrig kunde delta i hans sarkastiske latter paa min bekostning, var mig i mange angstfulde maaneder en uløselig gaade. Grunden var maaske den, at han kun langsomt og efterhaanden utarbeidet enkeltheterne i billedet, og at han foragtet bokstaven (hvad der er det eneste de sløve og uimottagelige ser i kunstverket), mens han med fuldendt mesterskap gjengav originalens aand — ene og alene til bedrøvelig og pinefuld beskuelse for min person. Jeg har allerede flere ganger nævnt hans motbydelige protegerende mine overfor mig, likesom hans hyppige krydsning av mine planer og obstruktion mot mit regime. Denne motstand fik fra hans side tidt karakter av raad — aldrig aapent fremførte raad,<noinclude><references/></noinclude> 9o20sjaygm9eqay5n69vfd5qe7ay3tb 104 139734 325284 2026-07-04T18:34:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men snarere vink og antydninger, der ikke maatte komme frem i dagens fulde lys. Jeg lyttet med stadig stigende uvilje til, hvad han saaledes betrodde mig, men naar jeg nu mindes hine første tider av vort samvær, er det min simple pligt at erkjende, at jeg ikke husker et eneste tilfælde, der min medbeilers raad var influert av de vildfarelser eller daarskaper, som hjemsøker vor umodne alder. Og jeg maa medgi, at hans moralske sans i hvert fald var meget skarpere end min egen, — i intellektuel begavelse og verdslig visdom var vel jeg hans overmand. Men sikkert er det, at jeg nu vilde ha været et bedre og altsaa lykkeligere menneske, saasandt jeg ikke saa tidt hadde slaat vrak paa de retledninger og advarsler, han dengang med dulgt mening hvisket mig i øret. Som det gik blev jeg mer og mer sta og ubøielig overfor hans protegerende formynderagtige væsen og stadig dypere forbitret over hans i mine øine utaalelige hovmod. Jeg sa før, at mine følelser for ham i den første tid av vort samvær godt kunde ha utviklet sig til venskap. Men eftersom aarene gik, blev det tydelig, at min dulgte uvilje og bitterhet mot ham var vokset til had — og det tiltrods for at han paa sin side ikke længer var saa utæskende mot mig som tilforn. Jeg har et indtryk av, at han ved en enkelt leilighet forstod, hvordan det var fat med mig, og at han sidenhen undgik, eller ialfald lot som han vilde undgaa mig. Mindes jeg ret, var det omkring denne tid, at vi hadde et voldsomt sammenstøt med ham, hvorunder han lot fare sin vanlige forsigtighet og optraadte med en aapenhet, som var ham fremmed. Ved denne leilighet blev jeg slaat av visse egenheter ved hans tonefald og holdning, som vakte min dypeste interesse. Der steg op for min sjæls øie store uklare visioner fra min tidligste barndom,<noinclude><references/></noinclude> afb0z9uxqh2wqdbcu7ankata3cbjhqf 104 139735 325285 2026-07-04T18:36:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ifølge med dem kom myldrende minder om en tid forut for al erindring {{. . .}} Jeg kan bedst beskrive den knugende følelse, som i dette øieblik la sig over mig, ved at si, at jeg blot med vanskelighet kunde bli kvit det indtryk, at jeg hadde kjendt det væsen, som stod foran mig, i en endeløst fjern fortid, ja det syntes mig, at dette tidspunkt tapte sig i uendeligheten. Denne pludselige synsvildelse svandt imidlertid like fort som den var kommen, og jeg nævner den bare, for bedst at kunne fastholde mindet om dagen, da jeg hadde min sidste samtale med min merkværdige navnefætter. Der fandtes i den gamle uhyre skolebygning med dens utallige avdelinger og fløie en mængde av store, indbyrdes forbundne rum, hvor størsteparten av eleverne sov. Men der laa ogsaa hist og her i krokene en hel del smaa kott og kammerser, som den meget paaholdne dr. Bransby ikke vilde la staa übenyttet; ogsaa disse avlukker hadde han indrettet til soveværelser, skjønt de bare saavidt gav plads til ett menneske. Et slikt kammers sov Wilson i. En nat henimot slutuingen av mit femte skoleaar fandt jeg paa at staa op av min seng — det var kort etter vort sammenstøt —, og med min lampe i haanden snek jeg mig gjennem en labyrint av ganger og trappeavsatser til min fiendes værelse. Jeg hadde længe gaat og utponsket en av mine ondskapsfulde streker, som jeg mente skulde skaffe ham en ordentlig ærgrelse paa halsen, men som rigtignok hittil bestandig var gaat utover mig seiv. Nu skulde jeg endelig vise ham, at jeg var kar for at salte ham ind med hele min opsparte djævelske ondskap, jeg skulde øse av mig al den gift og galde, mit sind var fyldt til randen av. Jeg aapnet lydløst døren til hans kammers, lampen anbragte jeg utenfor paa gangen. Saa gjorde jeg et par skridt frem, alt mens jeg lyttet til<noinclude><references/></noinclude> ft7cudu6voftwla73qwhmhattn8jrgt 325286 325285 2026-07-04T18:36:49Z Øystein Tvede 3938 325286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ifølge med dem kom myldrende minder om en tid forut for al erindring {{. . .}} Jeg kan bedst beskrive den knugende følelse, som i dette øieblik la sig over mig, ved at si, at jeg blot med vanskelighet kunde bli kvit det indtryk, at jeg hadde kjendt det væsen, som stod foran mig, i en endeløst fjern fortid, ja det syntes mig, at dette tidspunkt tapte sig i uendeligheten. Denne pludselige synsvildelse svandt imidlertid like fort som den var kommen, og jeg nævner den bare, for bedst at kunne fastholde mindet om dagen, da jeg hadde min sidste samtale med min merkværdige navnefætter. Der fandtes i den gamle uhyre skolebygning med dens utallige avdelinger og fløie en mængde av store, indbyrdes forbundne rum, hvor størsteparten av eleverne sov. Men der laa ogsaa hist og her i krokene en hel del smaa kott og kammerser, som den meget paaholdne dr. Bransby ikke vilde la staa ubenyttet; ogsaa disse avlukker hadde han indrettet til soveværelser, skjønt de bare saavidt gav plads til ett menneske. Et slikt kammers sov Wilson i. En nat henimot slutuingen av mit femte skoleaar fandt jeg paa at staa op av min seng — det var kort etter vort sammenstøt —, og med min lampe i haanden snek jeg mig gjennem en labyrint av ganger og trappeavsatser til min fiendes værelse. Jeg hadde længe gaat og utponsket en av mine ondskapsfulde streker, som jeg mente skulde skaffe ham en ordentlig ærgrelse paa halsen, men som rigtignok hittil bestandig var gaat utover mig seiv. Nu skulde jeg endelig vise ham, at jeg var kar for at salte ham ind med hele min opsparte djævelske ondskap, jeg skulde øse av mig al den gift og galde, mit sind var fyldt til randen av. Jeg aapnet lydløst døren til hans kammers, lampen anbragte jeg utenfor paa gangen. Saa gjorde jeg et par skridt frem, alt mens jeg lyttet til<noinclude><references/></noinclude> 5cgstbrgkm93l2q0r4vwcw9e6p81jag 325310 325286 2026-07-04T19:17:18Z Øystein Tvede 3938 325310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ifølge med dem kom myldrende minder om en tid forut for al erindring {{. . .}} Jeg kan bedst beskrive den knugende følelse, som i dette øieblik la sig over mig, ved at si, at jeg blot med vanskelighet kunde bli kvit det indtryk, at jeg hadde kjendt det væsen, som stod foran mig, i en endeløst fjern fortid, ja det syntes mig, at dette tidspunkt tapte sig i uendeligheten. Denne pludselige synsvildelse svandt imidlertid like fort som den var kommen, og jeg nævner den bare, for bedst at kunne fastholde mindet om dagen, da jeg hadde min sidste samtale med min merkværdige navnefætter. Der fandtes i den gamle uhyre skolebygning med dens utallige avdelinger og fløie en mængde av store, indbyrdes forbundne rum, hvor størsteparten av eleverne sov. Men der laa ogsaa hist og her i krokene en hel del smaa kott og kammerser, som den meget paaholdne dr. Bransby ikke vilde la staa ubenyttet; ogsaa disse avlukker hadde han indrettet til soveværelser, skjønt de bare saavidt gav plads til ett menneske. Et slikt kammers sov Wilson i. En nat henimot slutuingen av mit femte skoleaar fandt jeg paa at staa op av min seng — det var kort etter vort sammenstøt —, og med min lampe i haanden snek jeg mig gjennem en labyrint av ganger og trappeavsatser til min fiendes værelse. Jeg hadde længe gaat og utponsket en av mine ondskapsfulde streker, som jeg mente skulde skaffe ham en ordentlig ærgrelse paa halsen, men som rigtignok hittil bestandig var gaat utover mig selv. Nu skulde jeg endelig vise ham, at jeg var kar for at salte ham ind med hele min opsparte djævelske ondskap, jeg skulde øse av mig al den gift og galde, mit sind var fyldt til randen av. Jeg aapnet lydløst døren til hans kammers, lampen anbragte jeg utenfor paa gangen. Saa gjorde jeg et par skridt frem, alt mens jeg lyttet til<noinclude><references/></noinclude> 40fblhd9vo5xnofi0nw9apq605pqbtt 325328 325310 2026-07-04T20:01:07Z Øystein Tvede 3938 325328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ifølge med dem kom myldrende minder om en tid forut for al erindring {{. . .}} Jeg kan bedst beskrive den knugende følelse, som i dette øieblik la sig over mig, ved at si, at jeg blot med vanskelighet kunde bli kvit det indtryk, at jeg hadde kjendt det væsen, som stod foran mig, i en endeløst fjern fortid, ja det syntes mig, at dette tidspunkt tapte sig i uendeligheten. Denne pludselige synsvildelse svandt imidlertid like fort som den var kommen, og jeg nævner den bare, for bedst at kunne fastholde mindet om dagen, da jeg hadde min sidste samtale med min merkværdige navnefætter. Der fandtes i den gamle uhyre skolebygning med dens utallige avdelinger og fløie en mængde av store, indbyrdes forbundne rum, hvor størsteparten av eleverne sov. Men der laa ogsaa hist og her i krokene en hel del smaa kott og kammerser, som den meget paaholdne dr. Bransby ikke vilde la staa ubenyttet; ogsaa disse avlukker hadde han indrettet til soveværelser, skjønt de bare saavidt gav plads til ett menneske. Et slikt kammers sov Wilson i. En nat henimot slutningen av mit femte skoleaar fandt jeg paa at staa op av min seng — det var kort etter vort sammenstøt —, og med min lampe i haanden snek jeg mig gjennem en labyrint av ganger og trappeavsatser til min fiendes værelse. Jeg hadde længe gaat og utpønsket en av mine ondskapsfulde streker, som jeg mente skulde skaffe ham en ordentlig ærgrelse paa halsen, men som rigtignok hittil bestandig var gaat utover mig selv. Nu skulde jeg endelig vise ham, at jeg var kar for at salte ham ind med hele min opsparte djævelske ondskap, jeg skulde øse av mig al den gift og galde, mit sind var fyldt til randen av. Jeg aapnet lydløst døren til hans kammers, lampen anbragte jeg utenfor paa gangen. Saa gjorde jeg et par skridt frem, alt mens jeg lyttet til<noinclude><references/></noinclude> 96thq9zr9bb0aqcsk39w8f3rcrtgogd 104 139736 325287 2026-07-04T18:40:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans rolige aandedrag. Da jeg hadde forvisset mig om, at han sov trygt og stille, gik jeg ut efter lampen og nærmet mig hans seng. Langsomt og forsigtig trak jeg omhængene tilside, indtil den sovende laa der helt belyst av det klare lampeskin. Jeg blev staaende og stirre paa ham, og pludselig jog der en kulde, en dødelig mathet gjennem mit legeme. Mit bryst hævet sig tungt, knæerne slog mot hverandre, og langsomt seg der over mig en gru, en ufattelig, en utaalelig rædsel. Det var som jeg skulde kvæles, mens jeg holdt lampen like ned paa Wilsons ansigt. Var dette — var det virkelig William Wilsons træk? Jeg saa jo, at det var ham, og dog rystet jeg som i feber av den fantastiske indbildning, at det ikke var ham. Hvad var der ved denne sovende skikkelse, som kunde bringe mig slik ut av fatning? Jeg stirret og stirret, mens der jog en hvirvel av vilde tanker gjennem mit hode. Aa nei, slik saa han ikke ut, naar han bevæget sig mellem os andre i dagens sanddru lys. Samme navn, samme legemsbygning, samme ankomstdag til akademiet {{. . .}} og saa denne forrykte ihærdige efterapning av min gang og stemme, av min klædedragt og min maate at være paa. Kunde det virkelig tænkes, at det jeg nu saa var et produkt av hans tilvante spodske gaaen op i min person og mine særegenheter? Gysende av gru og forfærdelse slukket jeg lampen, listet mig stille ut paa gangen og forlot for altid det gamle akademi. Jeg dovnet mig nogen maaneder i mine forældres hjem og drog dernæst til Eton. Paa den korte tid hadde jeg allerede saa omtrent glemt det mangt og meget, jeg gik igjennem paa dr. Bransbys skole, ihvertfald saa jeg nu helt anderledes paa min store oplevelse der. Den stod ikke længer for mig i tragisk skjær. Jeg begyndte at nære tvil om mine sansers vidnesbyrd, og kunde knapt mindes det forefaldne<noinclude><references/></noinclude> nrvnad9fub56xvsktfg9vzgjhsxcoxd 104 139737 325288 2026-07-04T18:42:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uten at undres over den menneskelige lettroenhet, uten at smile av min medfødte yderst levende og voldsomme indbildningskraft. Min tvil og vantro skulde heller ikke avsvækkes ved det liv, jeg førte i Eton. Ti her kastet jeg mig fra første dag ind i en hvirvel av tomme fornøielser og daarskaper og døivet alle minder fra min fortid. Intet gjorde længer noget alvorlig eller dypere indtryk paa mig, jeg levet for øieblikket og dagen, og naar jeg stundevis tænkte mig tilbake, var det blot alskens bagateller og letsindigheter jeg mindtes. Jeg skal imidlertid ikke gaa nærmere ind paa mit liv i Eton — mine utsvævelser og min ryggesløshet var oprorende i sin frække trods mot alle menneskelige og guddommelige love, og dog lyktes det mig at holde det meste skjult for autoriteterne. Tre aar slængt væk i sus og dus hadde forhærdet mig i lasten, men ellers kun øket mit legemlige omfang. Jeg husker en dag i denne periode av min tilværelse, hvor jeg efter en ukes uavbrudt sindssvak rangel fandt paa at invitere et selskap av de værste svirebrødre blandt studenterne til en intim sammenkomst paa mine værelser. Vi møttes i en sen nattetime, for det var meningen at vi skulde drive paa med bakkanalet til den lyse morgen. Vinen fløt i strømme, og der fattedes heller ikke anden vistnok endnu farligere fristelse, saa den graa morgendæmring sivet ind til os, mens vi befandt os paa høidepunktet av delirerende ekstase. Helt fra mig seiv av vinens og spillets forenede rus, skulde jeg netop til at utbringe en skaal av mer end vanlig blasfemisk indhold, da jeg med ett blev opmerksom paa, at døren hastig aapnedes paa gløtt, samtidig som en av tjenerne forsøkte at faa den larmende forsamling til at ta imot en besked. Meningen var nok, at en<noinclude><references/></noinclude> 2w0f4f4je73za21dyjh4rs6xrnwkhe8 325311 325288 2026-07-04T19:17:43Z Øystein Tvede 3938 325311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uten at undres over den menneskelige lettroenhet, uten at smile av min medfødte yderst levende og voldsomme indbildningskraft. Min tvil og vantro skulde heller ikke avsvækkes ved det liv, jeg førte i Eton. Ti her kastet jeg mig fra første dag ind i en hvirvel av tomme fornøielser og daarskaper og døivet alle minder fra min fortid. Intet gjorde længer noget alvorlig eller dypere indtryk paa mig, jeg levet for øieblikket og dagen, og naar jeg stundevis tænkte mig tilbake, var det blot alskens bagateller og letsindigheter jeg mindtes. Jeg skal imidlertid ikke gaa nærmere ind paa mit liv i Eton — mine utsvævelser og min ryggesløshet var oprorende i sin frække trods mot alle menneskelige og guddommelige love, og dog lyktes det mig at holde det meste skjult for autoriteterne. Tre aar slængt væk i sus og dus hadde forhærdet mig i lasten, men ellers kun øket mit legemlige omfang. Jeg husker en dag i denne periode av min tilværelse, hvor jeg efter en ukes uavbrudt sindssvak rangel fandt paa at invitere et selskap av de værste svirebrødre blandt studenterne til en intim sammenkomst paa mine værelser. Vi møttes i en sen nattetime, for det var meningen at vi skulde drive paa med bakkanalet til den lyse morgen. Vinen fløt i strømme, og der fattedes heller ikke anden vistnok endnu farligere fristelse, saa den graa morgendæmring sivet ind til os, mens vi befandt os paa høidepunktet av delirerende ekstase. Helt fra mig selv av vinens og spillets forenede rus, skulde jeg netop til at utbringe en skaal av mer end vanlig blasfemisk indhold, da jeg med ett blev opmerksom paa, at døren hastig aapnedes paa gløtt, samtidig som en av tjenerne forsøkte at faa den larmende forsamling til at ta imot en besked. Meningen var nok, at en<noinclude><references/></noinclude> gy15wkshkgsjupnj8m4e1t1s0zg5e0d 325333 325311 2026-07-04T20:05:48Z Øystein Tvede 3938 325333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uten at undres over den menneskelige lettroenhet, uten at smile av min medfødte yderst levende og voldsomme indbildningskraft. Min tvil og vantro skulde heller ikke avsvækkes ved det liv, jeg førte i Eton. Ti her kastet jeg mig fra første dag ind i en hvirvel av tomme fornøielser og daarskaper og døivet alle minder fra min fortid. Intet gjorde længer noget alvorlig eller dypere indtryk paa mig, jeg levet for øieblikket og dagen, og naar jeg stundevis tænkte mig tilbake, var det blot alskens bagateller og letsindigheter jeg mindtes. Jeg skal imidlertid ikke gaa nærmere ind paa mit liv i Eton — mine utsvævelser og min ryggesløshet var oprørende i sin frække trods mot alle menneskelige og guddommelige love, og dog lyktes det mig at holde det meste skjult for autoriteterne. Tre aar slængt væk i sus og dus hadde forhærdet mig i lasten, men ellers kun øket mit legemlige omfang. Jeg husker en dag i denne periode av min tilværelse, hvor jeg efter en ukes uavbrudt sindssvak rangel fandt paa at invitere et selskap av de værste svirebrødre blandt studenterne til en intim sammenkomst paa mine værelser. Vi møttes i en sen nattetime, for det var meningen at vi skulde drive paa med bakkanalet til den lyse morgen. Vinen fløt i strømme, og der fattedes heller ikke anden vistnok endnu farligere fristelse, saa den graa morgendæmring sivet ind til os, mens vi befandt os paa høidepunktet av delirerende ekstase. Helt fra mig selv av vinens og spillets forenede rus, skulde jeg netop til at utbringe en skaal av mer end vanlig blasfemisk indhold, da jeg med ett blev opmerksom paa, at døren hastig aapnedes paa gløtt, samtidig som en av tjenerne forsøkte at faa den larmende forsamling til at ta imot en besked. Meningen var nok, at en<noinclude><references/></noinclude> ne1zlkxjwfwnhd7ney1jajc9gccqp6b 104 139738 325289 2026-07-04T18:43:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>herre ventet mig ute i hall’en og ønsket at faa mig i tale — øieblikkelig. Sterkt beruset og fortumlet, som jeg var, blev jeg ikke det mindste overrasket over at faa besøk paa denne tid av natten, det gav mig en velkommen anledning til at røre litt paa mig. Jeg vaklet avsted, og befandt mig i næste øieblik i vestibulen. Det var et lite lavt rum; lampen var sluknet, og det eneste lys som spredte mørket, var et mat skimt av den frembrydende morgendæmring tittende ned gjennem det halvrunde vindu oppe i taket. Da jeg satte foten over dørstokken, fik jeg øie paa en ung mand omtrent av min egen høide og iført en hvit kachemirs slobrok av samme nymodens snit, som den jeg seiv hadde paa. Saa meget kunde jeg straks se, men hans ansigtstræk var det mig umulig at skjelne i det svake lysskjær. Ikke før var jeg kommet tilsyne, saa grep han mig med en utaalmodig gestus i armen og hvisket ''William Wilson'' i mit øre. I samme nu var rusen dunstet av mig. Der var noget i mandens væsen, i den maate, hvorpaa han bevæget sin opløftede finger like op i mit ansigt, en egen underlig patos, som baade ængstet og forbauset mig, men det var allikevel ikke dette, som gav det sterkeste indtryk. Nei, ''det'' kom fra den dype, varslende undertone i hans røst; ''det'' laa i den tyste hvislende stønnen, hvormed disse to navne blev fremhvisket . . . den naadde mit øre med tusen minder om svundne dage og rammet mig i sjælen som et støt fra et galvanisk batteri. Før jeg gjenvandt min fatning, var den fremmede forsvundet. Skjønt denne hændelse virket sterkt paa mine opskakede nerver, varte det dog ikke længe, før den formed sig som en vag taaket erindring. Ganske vist var jeg en fjorten dages tid optat med alvorlige<noinclude><references/></noinclude> 844vw1fa5lsahs3z2mgahw7m9km6803 325312 325289 2026-07-04T19:18:07Z Øystein Tvede 3938 325312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>herre ventet mig ute i hall’en og ønsket at faa mig i tale — øieblikkelig. Sterkt beruset og fortumlet, som jeg var, blev jeg ikke det mindste overrasket over at faa besøk paa denne tid av natten, det gav mig en velkommen anledning til at røre litt paa mig. Jeg vaklet avsted, og befandt mig i næste øieblik i vestibulen. Det var et lite lavt rum; lampen var sluknet, og det eneste lys som spredte mørket, var et mat skimt av den frembrydende morgendæmring tittende ned gjennem det halvrunde vindu oppe i taket. Da jeg satte foten over dørstokken, fik jeg øie paa en ung mand omtrent av min egen høide og iført en hvit kachemirs slobrok av samme nymodens snit, som den jeg selv hadde paa. Saa meget kunde jeg straks se, men hans ansigtstræk var det mig umulig at skjelne i det svake lysskjær. Ikke før var jeg kommet tilsyne, saa grep han mig med en utaalmodig gestus i armen og hvisket ''William Wilson'' i mit øre. I samme nu var rusen dunstet av mig. Der var noget i mandens væsen, i den maate, hvorpaa han bevæget sin opløftede finger like op i mit ansigt, en egen underlig patos, som baade ængstet og forbauset mig, men det var allikevel ikke dette, som gav det sterkeste indtryk. Nei, ''det'' kom fra den dype, varslende undertone i hans røst; ''det'' laa i den tyste hvislende stønnen, hvormed disse to navne blev fremhvisket . . . den naadde mit øre med tusen minder om svundne dage og rammet mig i sjælen som et støt fra et galvanisk batteri. Før jeg gjenvandt min fatning, var den fremmede forsvundet. Skjønt denne hændelse virket sterkt paa mine opskakede nerver, varte det dog ikke længe, før den formed sig som en vag taaket erindring. Ganske vist var jeg en fjorten dages tid optat med alvorlige<noinclude><references/></noinclude> gd694tl8v1hwasx572iystmt3x3hzsw 104 139739 325290 2026-07-04T18:45:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>undersøkelser og foresporsler i sakens anledning, mens jeg forøvrig begrov mig i sindssyke grublerier og reflektioner. Det faldt mig ikke ind at nære nogen tvil om, hvem dette besynderlige menneske var, som ustanselig blandet sig i mine affærer og forfulgte mig med paatrængende advarsler og raad. Men hvad skulde det bety ? Hvem var denne Wilson, og hvor kom han fra? Hvad i al verden vilde han mig? Ingen av disse spørsmaal kunde jeg faa besvart. Jeg fik ikke vite andet, end at en pludselig indtruffen ulykke i hans hjem hadde tvunget ham til at forlate dr. Bransbys akademi — dagen efter at jeg seiv var strøket min vei. Men det varte ikke længe, før jeg slog hele historien av tanke, — jeg var bestemt paa at dra til Oxford og hadde nok at bestille med mine forberedelser til reisen. Mine forældre hadde i sin utrolige forfængelighet og letsindighet git mig et utstyr og sikret mig en aarlig sum, der tillot mig i fuldt maal at hengi mig til de livsvaner, som var blit mig uundværlige — jeg kunde kaste penger ut av vinduet med samme hovmodige frækhet og übekymrethet som arvingerne til Englands fornemste navne. Saa overdaadig utrustet med midler til at føre et utsvævende liv, som jeg nu var, slog al medfødt daarligdom og lastefuldhet i min karakter ut med fordoblet styrke; — jeg gad ikke længer iagtta endog de simpleste regler for borgerligt dekorum, naar jeg drev paa som værst med mine galskaper. Men der er ingen grund til at gaa ind paa alle enkeltheter ved mit forargelige og excentriske levnet. La det være nok at si, at jeg overgik Herodes som ødeland, og at det lyktes mig at øke utallet av skamløsheter og daarskaper — de blomstret i overflødighet dengang ved Europas mest fordærvede universitet! — med en smuk række nye dødssynder.<noinclude><references/></noinclude> nivjy05nav12j8fd463twjp4qhmkiwh 325291 325290 2026-07-04T18:45:26Z Øystein Tvede 3938 325291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>undersøkelser og foresporsler i sakens anledning, mens jeg forøvrig begrov mig i sindssyke grublerier og reflektioner. Det faldt mig ikke ind at nære nogen tvil om, hvem dette besynderlige menneske var, som ustanselig blandet sig i mine affærer og forfulgte mig med paatrængende advarsler og raad. Men hvad skulde det bety? Hvem var denne Wilson, og hvor kom han fra? Hvad i al verden vilde han mig? Ingen av disse spørsmaal kunde jeg faa besvart. Jeg fik ikke vite andet, end at en pludselig indtruffen ulykke i hans hjem hadde tvunget ham til at forlate dr. Bransbys akademi — dagen efter at jeg selv var strøket min vei. Men det varte ikke længe, før jeg slog hele historien av tanke, — jeg var bestemt paa at dra til Oxford og hadde nok at bestille med mine forberedelser til reisen. Mine forældre hadde i sin utrolige forfængelighet og letsindighet git mig et utstyr og sikret mig en aarlig sum, der tillot mig i fuldt maal at hengi mig til de livsvaner, som var blit mig uundværlige — jeg kunde kaste penger ut av vinduet med samme hovmodige frækhet og übekymrethet som arvingerne til Englands fornemste navne. Saa overdaadig utrustet med midler til at føre et utsvævende liv, som jeg nu var, slog al medfødt daarligdom og lastefuldhet i min karakter ut med fordoblet styrke; — jeg gad ikke længer iagtta endog de simpleste regler for borgerligt dekorum, naar jeg drev paa som værst med mine galskaper. Men der er ingen grund til at gaa ind paa alle enkeltheter ved mit forargelige og excentriske levnet. La det være nok at si, at jeg overgik Herodes som ødeland, og at det lyktes mig at øke utallet av skamløsheter og daarskaper — de blomstret i overflødighet dengang ved Europas mest fordærvede universitet! — med en smuk række nye dødssynder.<noinclude><references/></noinclude> 9nfxv4l0mtm3ngq8b5i7cztu4rhey8e 325292 325291 2026-07-04T18:45:45Z Øystein Tvede 3938 325292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>undersøkelser og foresporsler i sakens anledning, mens jeg forøvrig begrov mig i sindssyke grublerier og reflektioner. Det faldt mig ikke ind at nære nogen tvil om, hvem dette besynderlige menneske var, som ustanselig blandet sig i mine affærer og forfulgte mig med paatrængende advarsler og raad. Men hvad skulde det bety? Hvem var denne Wilson, og hvor kom han fra? Hvad i al verden vilde han mig? Ingen av disse spørsmaal kunde jeg faa besvart. Jeg fik ikke vite andet, end at en pludselig indtruffen ulykke i hans hjem hadde tvunget ham til at forlate dr. Bransbys akademi — dagen efter at jeg selv var strøket min vei. Men det varte ikke længe, før jeg slog hele historien av tanke, — jeg var bestemt paa at dra til Oxford og hadde nok at bestille med mine forberedelser til reisen. Mine forældre hadde i sin utrolige forfængelighet og letsindighet git mig et utstyr og sikret mig en aarlig sum, der tillot mig i fuldt maal at hengi mig til de livsvaner, som var blit mig uundværlige — jeg kunde kaste penger ut av vinduet med samme hovmodige frækhet og ubekymrethet som arvingerne til Englands fornemste navne. Saa overdaadig utrustet med midler til at føre et utsvævende liv, som jeg nu var, slog al medfødt daarligdom og lastefuldhet i min karakter ut med fordoblet styrke; — jeg gad ikke længer iagtta endog de simpleste regler for borgerligt dekorum, naar jeg drev paa som værst med mine galskaper. Men der er ingen grund til at gaa ind paa alle enkeltheter ved mit forargelige og excentriske levnet. La det være nok at si, at jeg overgik Herodes som ødeland, og at det lyktes mig at øke utallet av skamløsheter og daarskaper — de blomstret i overflødighet dengang ved Europas mest fordærvede universitet! — med en smuk række nye dødssynder.<noinclude><references/></noinclude> tv3pt1mzmaj1u5f4m8pa4t609ct2cch 325293 325292 2026-07-04T18:47:07Z Øystein Tvede 3938 325293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>undersøkelser og forespørsler i sakens anledning, mens jeg forøvrig begrov mig i sindssyke grublerier og reflektioner. Det faldt mig ikke ind at nære nogen tvil om, hvem dette besynderlige menneske var, som ustanselig blandet sig i mine affærer og forfulgte mig med paatrængende advarsler og raad. Men hvad skulde det bety? Hvem var denne Wilson, og hvor kom han fra? Hvad i al verden vilde han mig? Ingen av disse spørsmaal kunde jeg faa besvart. Jeg fik ikke vite andet, end at en pludselig indtruffen ulykke i hans hjem hadde tvunget ham til at forlate dr. Bransbys akademi — dagen efter at jeg selv var strøket min vei. Men det varte ikke længe, før jeg slog hele historien av tanke, — jeg var bestemt paa at dra til Oxford og hadde nok at bestille med mine forberedelser til reisen. Mine forældre hadde i sin utrolige forfængelighet og letsindighet git mig et utstyr og sikret mig en aarlig sum, der tillot mig i fuldt maal at hengi mig til de livsvaner, som var blit mig uundværlige — jeg kunde kaste penger ut av vinduet med samme hovmodige frækhet og ubekymrethet som arvingerne til Englands fornemste navne. Saa overdaadig utrustet med midler til at føre et utsvævende liv, som jeg nu var, slog al medfødt daarligdom og lastefuldhet i min karakter ut med fordoblet styrke; — jeg gad ikke længer iagtta endog de simpleste regler for borgerligt dekorum, naar jeg drev paa som værst med mine galskaper. Men der er ingen grund til at gaa ind paa alle enkeltheter ved mit forargelige og excentriske levnet. La det være nok at si, at jeg overgik Herodes som ødeland, og at det lyktes mig at øke utallet av skamløsheter og daarskaper — de blomstret i overflødighet dengang ved Europas mest fordærvede universitet! — med en smuk række nye dødssynder.<noinclude><references/></noinclude> qil22nn00cg9zfoy47wwuz1lsk5m9dv 104 139740 325294 2026-07-04T18:48:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Allikevel skulde det synes utrolig, at jeg paa dette selvsamme sted kunde synke saa haabløst under en gentlemans niveau, at jeg søkte omgang med de mest berygtede falskspillere, og at jeg, efter hos disse at ha tilegnet mig de laveste knep og underfundigheter tok paa at øke mine allerede enorme indtægter ved at lokke de mere ubegavede og velstaaende blandt studenterne til spil. Og dog er dette ikke destomindre den rene sandhet, men det var vel ogsaa denne himmelraabende krænkelse av alle menneskelige æresbegreper, som bevirket, at jeg slap fra det nogenlunde ustraffet. Ti hvem, endog blandt mine mest ilde ansete kammerater, vilde ikke, paa trods av de klareste kjendsgjerninger, sat sit liv i pant paa, at den noble og aapenhjertige og letsindig spendable William Wilson, Oxfords mest beundrede og vennesæle student {{. . .}} aldrig kunde nedlate sig til en saa bundløs sjofelhet, som at gi gjesteroller som falskspiller. Herregud — dette sa snyltegjesterne — hans daarskaper og letsindigheter var jo ikke andet end ungdoms letsind og forargelyst, hans feil en original naturs excentriske paafund, hans værste utskeielser utslag av en overmodig, seirsikker livsfølelse {{. . .}} I to aar hadde jeg med held drevet denne farlige trafik, da universitetet fik besøk av en parvenu av en adelsmand ved navn Glendinning. Rygtet visste at fortælle, at han var rik som Herodes Atticus, og hans rigdomme skulde nok ogsaa være erhvervet paa lignende vis som den græske talers. Jeg skjønte snart, at det var temmelig smaat bevendt med hans aandsevner, og at han følgelig vilde bli et letvint bytte for mine djævelske kunster. Jeg fik ham overtalt til at spille med mig, og det var mig den letteste sak av verden at ordne det slik, at han flere ganger vandt betydelige summer. Omsider fandt jeg<noinclude><references/></noinclude> dlav899cm5slv9gb7wd8t05ziy2w4ba 104 139741 325295 2026-07-04T18:50:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham moden til plukning. Vi skulde møtes hos en fælles ven ved navn Preston, om hvem det forøvrig er min pligt at oplyse, at han ikke hadde den fjerneste anelse om mine hensigter. For yderligere at dække mig hadde jeg ordnet det saa, at der blev indbudt en 8—10 andre studenter, og jeg fik det maket saa, at det blev den arme Glendinning som bragte kortene i forslag. Kort sagt, ingen av de vanlige tarvelige knep, som forekommer ved slike leiligheter, blev latt übenyttet, det er bare übegripelig, at der endnu findes folk dumme nok til at hoppe paa denslags grove bondefangerfif. Det var blit sent paa natten, og det hadde endelig lyktes mig at faa Glendinning til eneste motspiller. Vi spillet ovenikjøpet ecarté, mit yndlingsspil. De øvrige tilstedeværende hadde kastet kortene og stod samlet omkring os og saa til i aandeløs spænding. Glendinning, som jeg i løpet av aftenen hadde faat til at tømme adskillige glas, blandet og gav kort og spillet paa en saa underlig febrilsk og fortumlet maate, at det blev mig litt uhyggelig, — jeg kunde ikke forklare mig hans ophidselse bare som følge av hans beruselse. Paa mindre end en halvtime var han blit mig skyldig et stort beløp, hvorefter han tømte et drabelig glas portvin og øieblikkelig — hvad jeg koldblodig hadde ventet paa — foreslog, at vi skulde fordoble vor allerede svimlende høie indsats. Jeg fremhyklet et meget bestemt avslag og motsatte mig saa længe og vedholdende hans propos, at han blev rasende, og for at forsone ham gav jeg sluttelig efter. Resultatet viste, hvor haabløst han var indspundet i mine garn: paa mindre end en time hadde han firedoblet sin gjæld. Hans ansigt hadde efterhaanden mistet det røde skjær, som skyldtes vinen, nu opdaget jeg til min forfærdelse, at han var blit uhyggelig blek. Ja,<noinclude><references/></noinclude> 530v632c0ilr8a4y3tc9yv1dinvqp85 325339 325295 2026-07-04T20:15:48Z Øystein Tvede 3938 325339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham moden til plukning. Vi skulde møtes hos en fælles ven ved navn Preston, om hvem det forøvrig er min pligt at oplyse, at han ikke hadde den fjerneste anelse om mine hensigter. For yderligere at dække mig hadde jeg ordnet det saa, at der blev indbudt en 8—10 andre studenter, og jeg fik det maket saa, at det blev den arme Glendinning som bragte kortene i forslag. Kort sagt, ingen av de vanlige tarvelige knep, som forekommer ved slike leiligheter, blev latt ubenyttet, det er bare ubegripelig, at der endnu findes folk dumme nok til at hoppe paa denslags grove bondefangerfif. Det var blit sent paa natten, og det hadde endelig lyktes mig at faa Glendinning til eneste motspiller. Vi spillet ovenikjøpet ecarté, mit yndlingsspil. De øvrige tilstedeværende hadde kastet kortene og stod samlet omkring os og saa til i aandeløs spænding. Glendinning, som jeg i løpet av aftenen hadde faat til at tømme adskillige glas, blandet og gav kort og spillet paa en saa underlig febrilsk og fortumlet maate, at det blev mig litt uhyggelig, — jeg kunde ikke forklare mig hans ophidselse bare som følge av hans beruselse. Paa mindre end en halvtime var han blit mig skyldig et stort beløp, hvorefter han tømte et drabelig glas portvin og øieblikkelig — hvad jeg koldblodig hadde ventet paa — foreslog, at vi skulde fordoble vor allerede svimlende høie indsats. Jeg fremhyklet et meget bestemt avslag og motsatte mig saa længe og vedholdende hans propos, at han blev rasende, og for at forsone ham gav jeg sluttelig efter. Resultatet viste, hvor haabløst han var indspundet i mine garn: paa mindre end en time hadde han firedoblet sin gjæld. Hans ansigt hadde efterhaanden mistet det røde skjær, som skyldtes vinen, nu opdaget jeg til min forfærdelse, at han var blit uhyggelig blek. Ja,<noinclude><references/></noinclude> ir342hq36y1n5d7ix93yxw1io8sha7y 104 139742 325296 2026-07-04T18:52:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg maatte virkelig bli forfærdet, ti Olendinning var blit mig skildret som umaadelig rik, og de summer, han nu hadde tapt, kunde ikke med nogen rimelighet bringe ham i forlegenhet, end si slåa ham til jorden. Jeg kom derfor tilbake til min første tanke at det var vinen, som omtumlet ham, og jeg stod netop i begrep med at kræve spillet avbrudt, mere av hensyn til mine kammeraters eventuelle misbilligende holdning overfor mig end av medlidenhet med mit offer, da et par løsrevne ord fra en av de nærmest staaende og et fortvilelsesutbrudd fra Glendinning lot mig forstaa, at jeg hadde ruinert ham totalt. Og det under omstændigheter, som sikret ham alles medlidenhet, og som burde beskyttet ham mot selve djævelens efterstræbelser {{. . .}} ! Det er vanskelig at si, hvordan jeg skulde ha klart denne situation. Den ulykke, som hadde rammet mit offer, gjorde os alle mørke og forstemte, i nogen sekunder hersket dødsstilhet i rummet, og jeg følte mine kinder brænde av skamrødme, mens foragtfulde og anklagende øiekast stenet mig fra alle kanter. Forsaavidt maa jeg tilstaa, at det besynderlige og skandaløse optrin, som nu fulgte, føltes befriende, ti det lettet mig for den knugende tyngsel over mit sind {{. . .}} De svære fløidøre var pludselig gaat op paa vid gap og med saa voldsom fart, at alle lys blaastes ut som med et eneste pust. Ved det sidste skjær av de døende lysflammer hadde vi saavidt faat et skimt av den indtrædende, en mand omtrent paa min høide, tæt indhyllet i en kappe. I dette øieblik var mørket uigjennemtrængelig, og vi kunde bare føle os til den fremmedes nærhet. Men før nogen av os kunde komme til mæle efter den lammende forbauselse, som denne brutale optræden hensatte alle i, tok den übudne gjest ordet: „Mine herrer,“ lød det med en lav, men tydelig<noinclude><references/></noinclude> plmhu90284w3e4o7wqm2x5ui1m5ud8l 325297 325296 2026-07-04T18:54:05Z Øystein Tvede 3938 325297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg maatte virkelig bli forfærdet, ti Glendinning var blit mig skildret som umaadelig rik, og de summer, han nu hadde tapt, kunde ikke med nogen rimelighet bringe ham i forlegenhet, end si slåa ham til jorden. Jeg kom derfor tilbake til min første tanke at det var vinen, som omtumlet ham, og jeg stod netop i begrep med at kræve spillet avbrudt, mere av hensyn til mine kammeraters eventuelle misbilligende holdning overfor mig end av medlidenhet med mit offer, da et par løsrevne ord fra en av de nærmest staaende og et fortvilelsesutbrudd fra Glendinning lot mig forstaa, at jeg hadde ruinert ham totalt. Og det under omstændigheter, som sikret ham alles medlidenhet, og som burde beskyttet ham mot selve djævelens efterstræbelser {{. . .}} ! Det er vanskelig at si, hvordan jeg skulde ha klart denne situation. Den ulykke, som hadde rammet mit offer, gjorde os alle mørke og forstemte, i nogen sekunder hersket dødsstilhet i rummet, og jeg følte mine kinder brænde av skamrødme, mens foragtfulde og anklagende øiekast stenet mig fra alle kanter. Forsaavidt maa jeg tilstaa, at det besynderlige og skandaløse optrin, som nu fulgte, føltes befriende, ti det lettet mig for den knugende tyngsel over mit sind {{. . .}} De svære fløidøre var pludselig gaat op paa vid gap og med saa voldsom fart, at alle lys blaastes ut som med et eneste pust. Ved det sidste skjær av de døende lysflammer hadde vi saavidt faat et skimt av den indtrædende, en mand omtrent paa min høide, tæt indhyllet i en kappe. I dette øieblik var mørket uigjennemtrængelig, og vi kunde bare føle os til den fremmedes nærhet. Men før nogen av os kunde komme til mæle efter den lammende forbauselse, som denne brutale optræden hensatte alle i, tok den übudne gjest ordet: „Mine herrer,“ lød det med en lav, men tydelig<noinclude><references/></noinclude> nfqhbbfbd4hn3w5vtfjepwf42ur7k4a 325340 325297 2026-07-04T20:17:23Z Øystein Tvede 3938 325340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg maatte virkelig bli forfærdet, ti Glendinning var blit mig skildret som umaadelig rik, og de summer, han nu hadde tapt, kunde ikke med nogen rimelighet bringe ham i forlegenhet, end si slaa ham til jorden. Jeg kom derfor tilbake til min første tanke at det var vinen, som omtumlet ham, og jeg stod netop i begrep med at kræve spillet avbrudt, mere av hensyn til mine kammeraters eventuelle misbilligende holdning overfor mig end av medlidenhet med mit offer, da et par løsrevne ord fra en av de nærmest staaende og et fortvilelsesutbrudd fra Glendinning lot mig forstaa, at jeg hadde ruinert ham totalt. Og det under omstændigheter, som sikret ham alles medlidenhet, og som burde beskyttet ham mot selve djævelens efterstræbelser {{. . .}} ! Det er vanskelig at si, hvordan jeg skulde ha klart denne situation. Den ulykke, som hadde rammet mit offer, gjorde os alle mørke og forstemte, i nogen sekunder hersket dødsstilhet i rummet, og jeg følte mine kinder brænde av skamrødme, mens foragtfulde og anklagende øiekast stenet mig fra alle kanter. Forsaavidt maa jeg tilstaa, at det besynderlige og skandaløse optrin, som nu fulgte, føltes befriende, ti det lettet mig for den knugende tyngsel over mit sind {{. . .}} De svære fløidøre var pludselig gaat op paa vid gap og med saa voldsom fart, at alle lys blaastes ut som med et eneste pust. Ved det sidste skjær av de døende lysflammer hadde vi saavidt faat et skimt av den indtrædende, en mand omtrent paa min høide, tæt indhyllet i en kappe. I dette øieblik var mørket uigjennemtrængelig, og vi kunde bare føle os til den fremmedes nærhet. Men før nogen av os kunde komme til mæle efter den lammende forbauselse, som denne brutale optræden hensatte alle i, tok den ubudne gjest ordet: „Mine herrer,“ lød det med en lav, men tydelig<noinclude><references/></noinclude> hj9srtm14qgkzfuejdydshj5wtjzc4i 104 139743 325298 2026-07-04T18:56:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvisken, som gik mig til marv og ben, og som jeg aldrig vil kunne glemme — „jeg gjør Dem ingen undskyldning, fordi jeg trænger mig ind i Deres selskap paa denne maate, ti det er min simple pligt. De har sikkert ingen anelse om, hvem den person er, som i nat har vundet en stor sum penger av lord Glendinning. Jeg skal derfor anvise Dem et letvint og ufeilbarlig middel til at avsløre hans sande karakter. Behag at undersøke foret paa hans venstre ærmeopslag og de forskjellige smaapakker, som vil iindes i de rummelige lommer paa hans broderede slobrok.“ Mens han talte, var det saa stilt i rummet, at man kunde hørt en naal falde paa gulvet. I samme øieblik røsten forstummet, var han borte. Er det nødvendig at beskrive mine følelser? Rehøver jeg forsikre, at mit sind var opfyldt av al den kval og rædsel, som den dødsdømte gjennemlever foran skafottet? Men det blev ikke git mig lang tid til eftertanke. Mange hænder hadde straks slaat klørne i mig, og der blev øieblikkelig bragt lys ind. Og saa gav de sig til at ransake mig. I foret paa mit ærmeopslag fandtes alle herrekortene i ecarté og i lommerne paa slobrokken adskillige kortstokker av nøiagtig samme form, som dem vi brugte under spillet, med een undtagelse, mine var nemlig av dem, man kalder „avrundede“, honnørkortene var litt utbuet paa enderne, smaakortene übetydelig indbuet paa siderne. Naar kortene er stokket paa denne maate, vil den bedragne spiller, der sedvanlig tar av paa langs i stokken, uvægerlig komme til at vende et honnørkort op til motstanderen, mens falskspilleren, som tar av paa tvers, likesaa sikkert bare vender et værdiløst kort op til sit offer. Ethvert utbrudd av harme og forbitrelse ovenpaa konstateringen av min bedragerske adfærd vilde pint<noinclude><references/></noinclude> 096vorztpe05vu7a1o2vwuicvc7o4pu 325341 325298 2026-07-04T20:25:18Z Øystein Tvede 3938 325341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvisken, som gik mig til marv og ben, og som jeg aldrig vil kunne glemme — „jeg gjør Dem ingen undskyldning, fordi jeg trænger mig ind i Deres selskap paa denne maate, ti det er min simple pligt. De har sikkert ingen anelse om, hvem den person er, som i nat har vundet en stor sum penger av lord Glendinning. Jeg skal derfor anvise Dem et letvint og ufeilbarlig middel til at avsløre hans sande karakter. Behag at undersøke foret paa hans venstre ærmeopslag og de forskjellige smaapakker, som vil iindes i de rummelige lommer paa hans broderede slobrok.“ Mens han talte, var det saa stilt i rummet, at man kunde hørt en naal falde paa gulvet. I samme øieblik røsten forstummet, var han borte. Er det nødvendig at beskrive mine følelser? Behøver jeg forsikre, at mit sind var opfyldt av al den kval og rædsel, som den dødsdømte gjennemlever foran skafottet? Men det blev ikke git mig lang tid til eftertanke. Mange hænder hadde straks slaat klørne i mig, og der blev øieblikkelig bragt lys ind. Og saa gav de sig til at ransake mig. I foret paa mit ærmeopslag fandtes alle herrekortene i ecarté og i lommerne paa slobrokken adskillige kortstokker av nøiagtig samme form, som dem vi brugte under spillet, med een undtagelse, mine var nemlig av dem, man kalder „avrundede“, honnørkortene var litt utbuet paa enderne, smaakortene ubetydelig indbuet paa siderne. Naar kortene er stokket paa denne maate, vil den bedragne spiller, der sedvanlig tar av paa langs i stokken, uvægerlig komme til at vende et honnørkort op til motstanderen, mens falskspilleren, som tar av paa tvers, likesaa sikkert bare vender et værdiløst kort op til sit offer. Ethvert utbrudd av harme og forbitrelse ovenpaa konstateringen av min bedragerske adfærd vilde pint<noinclude><references/></noinclude> iwlczomwd9gne0hdxwyldtskzoc13eh 104 139744 325299 2026-07-04T18:58:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig mindre end den tause foragt og haanlige ro, som nu indtraadte. „Hr. Wilson,“ lød det endelig fra verten, idet han bøiet sig ned og tok en dyrebar pelskappe op fra gulvet. „Værsgo, dette er Deres eiendom.“ (Det var koldt i luften den dag, saa jeg hadde kastet en pels over skuldrene, da jeg forlot mit værelse, og lagt den fra mig paa en stol). „Jeg antar, det er overflødig at søke yderligere beviser for Deres talent her — han saa flygtig med et spottende smil paa kappens folder. „Vi tør nok si, at vi har set tilstrækkelig. Og jeg haaber, De vil forståa, at De nu bør forlate Oxford — ihvertfald maa De øieblikkelig fjerne Dem fra min leilighet.“ Tilintetgjort, ydmyget til døden, som jeg følte mig, vilde jeg hvorsomhelst i verden i dette øieblik styrtet løs paa min fornærmer, men her blev jeg stanset av en iagttagelse, som jeg gjorde i samme nu, og som komplet lammet min handlekraft. Min pelskappe var sydd av et overordentlig sjeldent og kostbart skind, av snit var den utsøgt og enstaaende — i alle slike ting moret det mig at være en ren laps. Da nu hr. Preston rakte mig det klædningsstykke, som han samlet op fra gulvet, saa jeg med rædselsblandet forbauselse, at min egen kappe allerede hang paa min arm (hvor jeg i min forfjamselse hadde anbragt den), og at den som nu blev mig rakt, var i ett og alt dens nøiagtige sidestykke. Den besynderlige fremmede, som hadde tat en saa forfærdelig hævn over mig, var, det husket jeg pludselig, indhyllet i en pelskappe, men ellers hadde ingen i selskapet med undtagelse av mig baaret et slikt plagg. Med et svagt forsøk paa at vise mig i besiddelse av aandsnærværelse og ro tok jeg mot kappen, la den over min egen og forlot værelset med et trodsig og hadefuldt blik paa samtlige tilstedeværende. Næste<noinclude><references/></noinclude> cil271sztx279stbnb4f2cjguo9dvrx 325342 325299 2026-07-04T20:26:57Z Øystein Tvede 3938 325342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig mindre end den tause foragt og haanlige ro, som nu indtraadte. „Hr. Wilson,“ lød det endelig fra verten, idet han bøiet sig ned og tok en dyrebar pelskappe op fra gulvet. „Værsgo, dette er Deres eiendom.“ (Det var koldt i luften den dag, saa jeg hadde kastet en pels over skuldrene, da jeg forlot mit værelse, og lagt den fra mig paa en stol). „Jeg antar, det er overflødig at søke yderligere beviser for Deres talent her — han saa flygtig med et spottende smil paa kappens folder. „Vi tør nok si, at vi har set tilstrækkelig. Og jeg haaber, De vil forstaa, at De nu bør forlate Oxford — ihvertfald maa De øieblikkelig fjerne Dem fra min leilighet.“ Tilintetgjort, ydmyget til døden, som jeg følte mig, vilde jeg hvorsomhelst i verden i dette øieblik styrtet løs paa min fornærmer, men her blev jeg stanset av en iagttagelse, som jeg gjorde i samme nu, og som komplet lammet min handlekraft. Min pelskappe var sydd av et overordentlig sjeldent og kostbart skind, av snit var den utsøgt og enstaaende — i alle slike ting moret det mig at være en ren laps. Da nu hr. Preston rakte mig det klædningsstykke, som han samlet op fra gulvet, saa jeg med rædselsblandet forbauselse, at min egen kappe allerede hang paa min arm (hvor jeg i min forfjamselse hadde anbragt den), og at den som nu blev mig rakt, var i ett og alt dens nøiagtige sidestykke. Den besynderlige fremmede, som hadde tat en saa forfærdelig hævn over mig, var, det husket jeg pludselig, indhyllet i en pelskappe, men ellers hadde ingen i selskapet med undtagelse av mig baaret et slikt plagg. Med et svagt forsøk paa at vise mig i besiddelse av aandsnærværelse og ro tok jeg mot kappen, la den over min egen og forlot værelset med et trodsig og hadefuldt blik paa samtlige tilstedeværende. Næste<noinclude><references/></noinclude> acq44wpitikv6phr05zb1cqjcw7z10t 104 139745 325300 2026-07-04T19:02:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>morgen begav jeg mig endnu før daggry, overvældet av smerte og skam, avsted til fastlandet. ''Men forgjæves var al flugt''. Min onde skjæbne fulgte mig hoverende i hælene; det var, som om min forfølger vilde faa mig til at forstaa, at han bare saavidt hadde begyndt paa sit mystiske arbeide med at se mig efter i sømmene. Ikke før hadde jeg sat min fot i Paris, saa fik jeg overflødig vidnesbyrd om, med hvilken alt opslukende interesse den modbydelige Wilson beskjæftiget sig med mine anliggender. Aarene gik sin hvirvlende gang uten at bringe mig hjælp eller redning. Aa den kjæltring! — hvordan lurte han sig ikke ind paa mig i Rom, dukket op som et spøkelse, ydmyget min stolthet og tilintetgjorde alle mine planer! Og derefter akkurat paa samme vis i Wien, i Berlin, i Moskva! Hvor i den hele verden skulde jeg finde et fredelig sted der jeg slap at forbande ham i mit hjerte? Hver gang flygtet jeg i panisk skræk — som var han pestsmittet! — fra hans nærvær. Jeg drog til klodens fjerneste egne, men forgjæves! Atter og atter maatte jeg i stille enrum med mig selv opkaste de evindelige spørsmaal: hvem er han, hvor kommer han fra, hvad vil han? Men noget svar kunde jeg ikke finde. Jeg gav mig til at gjennemtænke til de mindste træk den metode, han fulgte, naar han utsatte mig for sit uforskammede spioneri. Men heller ikke ad denne vei kom jeg til noget holdbart resultat. Det var let at skjønne, at han ikke grep ind ved nogen av de mangfoldige leiligheter, da han krydset mine planer, uten for at hindre mig i handlinger, som vilde bragt mig ulykke og fortræd. Men det var saavidt ingen tilstrækkelig undskyldning for en gaadefuld ubekjendt, som tiltvang sig tyrannisk myndighet over et andet menneske. Hvordan kunde nogen indbilde sig at endog<noinclude><references/></noinclude> h476ryyhvweo2i65n9qo6f6c3m9wj0f 104 139746 325301 2026-07-04T19:04:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de ædleste og bedste bestræbelser for en andens vel kunde undskylde en saa ihærdig og fornærmelig fornegtelse av menneskets naturlige ret til at indrette sit liv efter eget tykke? Det var blit mig paafaldende, at min plageaand i længere tid maket det saa, at det var umulig at faa øie paa hans ansigt, naar han paa sin vanlige vis kom iveien for min vilje, — samtidig forstod han med underbar efterligningskunst at hævde sig indtil i de mindste smaating, som min dobbeltgjænger. Hvem nu end Wilson monne være, saa maa enhver medgi, at hans forsøk paa at skjule sine ansigtstræk var den pure affektation, for ikke at si den rene taapelighet. Ikke for et øieblik kunde ''han'' være i tvil om, at jeg gjenkjendte ham som min formaner i Eton, som min æreskjænder i Oxford, som den ene og samme, der stillet sig iveien for min karrière i Rom, for min hævnfølelse i Paris, for min lidenskabelige kjærlighet i Neapel, likesom for hvad han falskelig benævnte mit pengebegjær i Ægypten —: William Wilson, min navne, klassekammerat og medbeiler, min hatede og frygtede modstander, min dødsfiende og onde genius! Nei, det var umulig! Men lad mig nu i al hast se at komme til dramaets sidste begivenhetsrike akt. Jeg hadde hittil ligget under for hans tyranniske magtvilje. Den følelse av ærefrygt, hvormed jeg av vane saa op til Wilsons rene karakter, dype visdom og aapenbare almagt og allestedsnærværelse — tilligemed en viss rædsel, som andre egenskaper hos ham indgjød mig, hadde grundfæstet en forestilling hos mig om min egen yderlige avmagt og fuldkomne hjælpeløshet, hvilket gjorde at jeg bøiet mig blindt, om end med bitter motstræben under hans suveræne overlegenhet. Men i den sidste tid hadde jeg git mig til at drikke som gal, og vinens ophid-<noinclude><references/></noinclude> p9lwzfegiifdpzln68tobs5blubeme9 104 139747 325302 2026-07-04T19:07:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sende indflydelse paa mit let omtumlelige og sensible sind reiste til nyt liv alt det rebelske og oppositionelle i min natur. Jeg tok paa at murre invektiver mellem tænderne, og snart var jeg fuld av motstand og gjenstridighet. Og mon det bare var indbildning av mig, naar jeg syntes at merke, at min plageaand blev svak og vikende i samme mon, som jeg blev fast og sterk. Det være nu som det vil, sikkert er det, at der i mig var vakt et ubetvingelig haab til live, og snart var der i mit indre modnet en mørk og fortvilet beslutning —: jeg vilde ikke længer være Wilsons slave. Det var i Rom under Karnevalet 18—, og jeg var indbudt til maskebal i den neapolitanske hertug Di Broglios palads. Jeg hadde drukket noget ganske forfærdelig og var omtrent kvalt og ganske ødelagt av den trykkende luft i de overfyldte rum. Det evindelige besvær, jeg hadde med at trænge mig frem gjennem den samrnenpakkede menneskemængde, irriterte mig over al maate, ti jeg var optat av en hidsig jagt efter den unge muntre og smukke dame, som var gift med den gamle aandssvake hertug. Hun hadde været saa ubetænksom paa forhaand at betro mig, hvilken dragt hun vilde bære, — jeg hadde netop faat et glimt av hendes skikkelse og satte fuld stim paa for at naa frem i hendes nærhet, da med ett en haand strøk let over min skulder, og hin kun altfor velkjendte lave hvisken lød i mit øre. I fuldkommen avsindig raseri stod jeg i samme øieblik ansigt til ansigt med min dødsfiende og grep ham brutalt i kraven. Han var, som jeg hadde ventet, iført nøiagtig samme kostyme som jeg selv, en spansk kappe av blaat fløiel, purpurrødt bælte om livet og kaarde ved siden. En sort silkemaske skjulte helt hans ansigt. „Slyngel!“ skrek jeg med en stemme, hæs av<noinclude><references/></noinclude> iir6hlci9nh0r97yysjy8moo8xhnagq 104 139748 325303 2026-07-04T19:09:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forbitrelse, og hver stavelse, jeg fremstødte, var som ny ved kastet paa min vredes baal, — „skurk, bedrager, fordømte kjeltring, nei, det skal ikke lykkes dig at pine mig tildøde! Følg mig, eller jeg gjennemborer dig paa stedet.“ Med disse ord ilte jeg ut av salen og ind i et litet forværelse, mens han motstandsløst lot sig slæpe med. Ikke før var vi kommen derind, saa slængte jeg ham rasende fra mig. Han tumlet mot væggen, jeg slog døren i med en ed og brølte til ham, at han skulde trække blank. Et øieblik betænkte han sig, saa drog han med et stille suk sit værge av skeden og satte sig i forsvarsstilling. Det blev ingen lang kamp. Min rasende forbitrelse, som skyldtes mange aarsaker, gjorde mig sterk som en løve. Paa et par sekunder hadde jeg drevet ham op mot væggen, og da han saaledes var git min naade og barmhjertighet i vold, boret jeg med djævelsk vellyst gang paa gang min kaarde i hans bryst. I dette øieblik var der nogen, som grep i dørens haandtak. Jeg vred nøklen om, og vendte tilbake til min døende motstander. Men hvilket menneskelig tungemaal kan tilfulde uttrykke den gysende forfærdelse, som isnet gjennem mig ved det syn, jeg nu saa! Det forsvindende korte øieblik jeg hadde været borte ved døren, hadde været langt nok til at omkalfatre gjenstandones orden og rummets utseende. Et stort speil — saa syntes det for mit forvirrede blik — dækket den før helt nakne væg, og da jeg skjælvende av rædsel nærmet mig, traadte min egen skikkelse mig i møte med kraftløs vaklende gang og bleke blodplettede træk. Ja saadan forekom det mig, men saadan var det ikke. Det var min motstander, det var Wilson, som nu stod for mig i dødskampens sidste trækninger.<noinclude><references/></noinclude> q3qqh8xn54oibdbkxrqwfxx50x13mnk 325343 325303 2026-07-04T20:36:27Z Øystein Tvede 3938 325343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forbitrelse, og hver stavelse, jeg fremstødte, var som ny ved kastet paa min vredes baal, — „skurk, bedrager, fordømte kjeltring, nei, det skal ikke lykkes dig at pine mig tildøde! Følg mig, eller jeg gjennemborer dig paa stedet.“ Med disse ord ilte jeg ut av salen og ind i et litet forværelse, mens han motstandsløst lot sig slæpe med. Ikke før var vi kommen derind, saa slængte jeg ham rasende fra mig. Han tumlet mot væggen, jeg slog døren i med en ed og brølte til ham, at han skulde trække blank. Et øieblik betænkte han sig, saa drog han med et stille suk sit værge av skeden og satte sig i forsvarsstilling. Det blev ingen lang kamp. Min rasende forbitrelse, som skyldtes mange aarsaker, gjorde mig sterk som en løve. Paa et par sekunder hadde jeg drevet ham op mot væggen, og da han saaledes var git min naade og barmhjertighet i vold, boret jeg med djævelsk vellyst gang paa gang min kaarde i hans bryst. I dette øieblik var der nogen, som grep i dørens haandtak. Jeg vred nøklen om, og vendte tilbake til min døende motstander. Men hvilket menneskelig tungemaal kan tilfulde uttrykke den gysende forfærdelse, som isnet gjennem mig ved det syn, jeg nu saa! Det forsvindende korte øieblik jeg hadde været borte ved døren, hadde været langt nok til at omkalfatre gjenstandenes orden og rummets utseende. Et stort speil — saa syntes det for mit forvirrede blik — dækket den før helt nakne væg, og da jeg skjælvende av rædsel nærmet mig, traadte min egen skikkelse mig i møte med kraftløs vaklende gang og bleke blodplettede træk. Ja saadan forekom det mig, men saadan var det ikke. Det var min motstander, det var Wilson, som nu stod for mig i dødskampens sidste trækninger.<noinclude><references/></noinclude> bhta5pfgu7p4zzyk689a95try7pf8pv 104 139749 325304 2026-07-04T19:11:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hans maske og kappe laa foran ham nede paa gulvet. Der var ikke en traad i hans dragt, ikke en linje i hans eiendommelige markerte og uttryksfulde ansigt, som ikke til den yderste grad av identitet var min egen. Det var Wilson, men han hvisket ikke længer, og jeg kunde godt tænke mig, det var min egen røst jeg hørte, da han talte: „Du har seiret, og jeg viker. Men herefter er ogsaa du død — død for verden, for himlen og for haabet. 1 mig hadde du din tilværelse, og i speilbilledet der, som er dit eget, kan du se, hvor fuldkommen du har dræpt dig selv ved at tilføie mig døden!“<noinclude><references/></noinclude> raj9by40bw3dl4gav9fq9lu59lej2hd 325305 325304 2026-07-04T19:11:37Z Øystein Tvede 3938 325305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hans maske og kappe laa foran ham nede paa gulvet. Der var ikke en traad i hans dragt, ikke en linje i hans eiendommelige markerte og uttryksfulde ansigt, som ikke til den yderste grad av identitet var min egen. Det var Wilson, men han hvisket ikke længer, og jeg kunde godt tænke mig, det var min egen røst jeg hørte, da han talte: „Du har seiret, og jeg viker. Men herefter er ogsaa du død — død for verden, for himlen og for haabet. I mig hadde du din tilværelse, og i speilbilledet der, som er dit eget, kan du se, hvor fuldkommen du har dræpt dig selv ved at tilføie mig døden!“ {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dtcwowtznu6l6xz3rfrbkesff1dfq65 0 139750 325306 2026-07-04T19:12:13Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Poe Den røde døds maske.pdf" from=54 to=81 header=1 /> 325306 wikitext text/x-wiki <pages index="Poe Den røde døds maske.pdf" from=54 to=81 header=1 /> 2nuwoef4ryc69n9gkux5mqaf37qflqw 104 139751 325344 2026-07-04T20:44:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der ikke behøves saa stor opmerksomhet, kan de fordele, som en av parterne opnaar, kun være indvundet ved overlegen skarpsindighet. Lad os for at være mindre abstrakt tænke os et damparti, hvor der bare er fire ~dammer" tilbake, og hvor der altsaa neppe kan begaaes nogen feil ved uagtsomhet. Forutsat, at spillerne i enhver henseende staar paa like fot, er det klart, at i dette tilfælde kan partiet kun avgjøres ved et eller andet fint planlagt træk, resultatet av en sterk anspændelse av tanken. Naar de direkte hjælpemidler er utnyttet, tænker analytikeren sig i sin motstanders sted, identificerer sig med ham, og ofte vil han da med et eneste blik kunne se den fremgangsmaate — som undertiden kan være ganske unmelig enkel — hvorved han kan vildlede motparten eller drive ham til at forregne sig. Whistspillets indflydelse paa evnen til at beregne, har længe været anerkjendt, og man kjender nok av eksempler paa, at høit intelligente mennesker har fundet en tilsyneladende aldeles übegnpelig fornøielse ved det, paa samme tid som de har foragtet schak som en ørkesløs beskjæftigelse. Der findes utvilsomt heller ikke noget spil av lignende art som i den arad sysselsætter evnen til analyse. Den bedste schakspiller i hele kristenheten er den bedste schakspiller og intet desforuten. Men mesterskap i whist indebærer mulighet for held i alle de langt mere betydningsfulde idrætter, hvor aand kjæmper mot aand. Naar jeg sier mesterskap, mener jeg den fuldstændige færdighet i spillet, som beror paa et absolut kjendskap til alle de hjælpekilder, hvorvedman kan opnaa retmæssig fordel. Disse hjælpekilder er ikke bare mangfoldige, men ogsaa høist forskjelhgartede, og de ligger ofte saa fjernt fra tankens almindelige veie, at de er ganske utilgjængelige for den almindelige fatteevne. Den som iagttar opmerksomt,<noinclude><references/></noinclude> r7t38iubfdnyaih4n47210goecp3fuh 325411 325344 2026-07-05T00:54:22Z Øystein Tvede 3938 325411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der ikke behøves saa stor opmerksomhet, kan de fordele, som en av parterne opnaar, kun være indvundet ved overlegen skarpsindighet. Lad os for at være mindre abstrakt tænke os et damparti, hvor der bare er fire ~dammer" tilbake, og hvor der altsaa neppe kan begaaes nogen feil ved uagtsomhet. Forutsat, at spillerne i enhver henseende staar paa like fot, er det klart, at i dette tilfælde kan partiet kun avgjøres ved et eller andet fint planlagt træk, resultatet av en sterk anspændelse av tanken. Naar de direkte hjælpemidler er utnyttet, tænker analytikeren sig i sin motstanders sted, identificerer sig med ham, og ofte vil han da med et eneste blik kunne se den fremgangsmaate — som undertiden kan være ganske urimelig enkel — hvorved han kan vildlede motparten eller drive ham til at forregne sig. Whistspillets indflydelse paa evnen til at beregne, har længe været anerkjendt, og man kjender nok av eksempler paa, at høit intelligente mennesker har fundet en tilsyneladende aldeles übegnpelig fornøielse ved det, paa samme tid som de har foragtet schak som en ørkesløs beskjæftigelse. Der findes utvilsomt heller ikke noget spil av lignende art som i den arad sysselsætter evnen til analyse. Den bedste schakspiller i hele kristenheten er den bedste schakspiller og intet desforuten. Men mesterskap i whist indebærer mulighet for held i alle de langt mere betydningsfulde idrætter, hvor aand kjæmper mot aand. Naar jeg sier mesterskap, mener jeg den fuldstændige færdighet i spillet, som beror paa et absolut kjendskap til alle de hjælpekilder, hvorvedman kan opnaa retmæssig fordel. Disse hjælpekilder er ikke bare mangfoldige, men ogsaa høist forskjelhgartede, og de ligger ofte saa fjernt fra tankens almindelige veie, at de er ganske utilgjængelige for den almindelige fatteevne. Den som iagttar opmerksomt,<noinclude><references/></noinclude> 19q7be15qhgkhptumjd1ikrwrv43rwn 325413 325411 2026-07-05T00:58:31Z Øystein Tvede 3938 325413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der ikke behøves saa stor opmerksomhet, kan de fordele, som en av parterne opnaar, kun være indvundet ved overlegen skarpsindighet. Lad os for at være mindre abstrakt tænke os et damparti, hvor der bare er fire „dammer“ tilbake, og hvor der altsaa neppe kan begaaes nogen feil ved uagtsomhet. Forutsat, at spillerne i enhver henseende staar paa like fot, er det klart, at i dette tilfælde kan partiet kun avgjøres ved et eller andet fint planlagt træk, resultatet av en sterk anspændelse av tanken. Naar de direkte hjælpemidler er utnyttet, tænker analytikeren sig i sin motstanders sted, identificerer sig med ham, og ofte vil han da med et eneste blik kunne se den fremgangsmaate — som undertiden kan være ganske urimelig enkel — hvorved han kan vildlede motparten eller drive ham til at forregne sig. Whistspillets indflydelse paa evnen til at beregne, har længe været anerkjendt, og man kjender nok av eksempler paa, at høit intelligente mennesker har fundet en tilsyneladende aldeles ubegnpelig fornøielse ved det, paa samme tid som de har foragtet schak som en ørkesløs beskjæftigelse. Der findes utvilsomt heller ikke noget spil av lignende art som i den arad sysselsætter evnen til analyse. Den bedste schakspiller i hele kristenheten er den bedste schakspiller og intet desforuten. Men mesterskap i whist indebærer mulighet for held i alle de langt mere betydningsfulde idrætter, hvor aand kjæmper mot aand. Naar jeg sier mesterskap, mener jeg den fuldstændige færdighet i spillet, som beror paa et absolut kjendskap til alle de hjælpekilder, hvorvedman kan opnaa retmæssig fordel. Disse hjælpekilder er ikke bare mangfoldige, men ogsaa høist forskjelhgartede, og de ligger ofte saa fjernt fra tankens almindelige veie, at de er ganske utilgjængelige for den almindelige fatteevne. Den som iagttar opmerksomt,<noinclude><references/></noinclude> 41aagk0azq5q0k2uizmhxlird880sn9 325421 325413 2026-07-05T11:42:18Z Øystein Tvede 3938 325421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der ikke behøves saa stor opmerksomhet, kan de fordele, som en av parterne opnaar, kun være indvundet ved overlegen skarpsindighet. Lad os for at være mindre abstrakt tænke os et damparti, hvor der bare er fire „dammer“ tilbake, og hvor der altsaa neppe kan begaaes nogen feil ved uagtsomhet. Forutsat, at spillerne i enhver henseende staar paa like fot, er det klart, at i dette tilfælde kan partiet kun avgjøres ved et eller andet fint planlagt træk, resultatet av en sterk anspændelse av tanken. Naar de direkte hjælpemidler er utnyttet, tænker analytikeren sig i sin motstanders sted, identificerer sig med ham, og ofte vil han da med et eneste blik kunne se den fremgangsmaate — som undertiden kan være ganske urimelig enkel — hvorved han kan vildlede motparten eller drive ham til at forregne sig. Whistspillets indflydelse paa evnen til at beregne, har længe været anerkjendt, og man kjender nok av eksempler paa, at høit intelligente mennesker har fundet en tilsyneladende aldeles ubegnpelig fornøielse ved det, paa samme tid som de har foragtet schak som en ørkesløs beskjæftigelse. Der findes utvilsomt heller ikke noget spil av lignende art som i den grad sysselsætter evnen til analyse. Den bedste schakspiller i hele kristenheten er den bedste schakspiller og intet desforuten. Men mesterskap i whist indebærer mulighet for held i alle de langt mere betydningsfulde idrætter, hvor aand kjæmper mot aand. Naar jeg sier mesterskap, mener jeg den fuldstændige færdighet i spillet, som beror paa et absolut kjendskap til alle de hjælpekilder, hvorvedman kan opnaa retmæssig fordel. Disse hjælpekilder er ikke bare mangfoldige, men ogsaa høist forskjelhgartede, og de ligger ofte saa fjernt fra tankens almindelige veie, at de er ganske utilgjængelige for den almindelige fatteevne. Den som iagttar opmerksomt,<noinclude><references/></noinclude> 979ajvymqe6cqhl68jij0zn7sux87ef 325422 325421 2026-07-05T11:43:41Z Øystein Tvede 3938 325422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der ikke behøves saa stor opmerksomhet, kan de fordele, som en av parterne opnaar, kun være indvundet ved overlegen skarpsindighet. Lad os for at være mindre abstrakt tænke os et damparti, hvor der bare er fire „dammer“ tilbake, og hvor der altsaa neppe kan begaaes nogen feil ved uagtsomhet. Forutsat, at spillerne i enhver henseende staar paa like fot, er det klart, at i dette tilfælde kan partiet kun avgjøres ved et eller andet fint planlagt træk, resultatet av en sterk anspændelse av tanken. Naar de direkte hjælpemidler er utnyttet, tænker analytikeren sig i sin motstanders sted, identificerer sig med ham, og ofte vil han da med et eneste blik kunne se den fremgangsmaate — som undertiden kan være ganske urimelig enkel — hvorved han kan vildlede motparten eller drive ham til at forregne sig. Whistspillets indflydelse paa evnen til at beregne, har længe været anerkjendt, og man kjender nok av eksempler paa, at høit intelligente mennesker har fundet en tilsyneladende aldeles ubegnpelig fornøielse ved det, paa samme tid som de har foragtet schak som en ørkesløs beskjæftigelse. Der findes utvilsomt heller ikke noget spil av lignende art som i den grad sysselsætter evnen til analyse. Den bedste schakspiller i hele kristenheten er den bedste schakspiller og intet desforuten. Men mesterskap i whist indebærer mulighet for held i alle de langt mere betydningsfulde idrætter, hvor aand kjæmper mot aand. Naar jeg sier mesterskap, mener jeg den fuldstændige færdighet i spillet, som beror paa et absolut kjendskap til alle de hjælpekilder, hvorvedman kan opnaa retmæssig fordel. Disse hjælpekilder er ikke bare mangfoldige, men ogsaa høist forskjelligartede, og de ligger ofte saa fjernt fra tankens almindelige veie, at de er ganske utilgjængelige for den almindelige fatteevne. Den som iagttar opmerksomt,<noinclude><references/></noinclude> nln0hg65ymdd04ss8pr2l1p1vfgsubn 104 139752 325345 2026-07-04T20:45:54Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: vil ogsaa kunne erindre klart; og forsaavidt vil den opmerksomme schakspiller ogsaa kunne gjøre det godt i whist, al den stund Hoyles regler, som udelukkende er bygget paa spillets mekanisme, er tilstrækkelige og let fattelige. At kunne fastholde spillets gang i erindringen og ellers følge reglerne, er jo færdigheter, som i almindelighet betragtes som det høieste, man kan drive det til i retning av fint spil. Men det er i tilfælde, som ligger utenfor de faste reglers grænse,… 325345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil ogsaa kunne erindre klart; og forsaavidt vil den opmerksomme schakspiller ogsaa kunne gjøre det godt i whist, al den stund Hoyles regler, som udelukkende er bygget paa spillets mekanisme, er tilstrækkelige og let fattelige. At kunne fastholde spillets gang i erindringen og ellers følge reglerne, er jo færdigheter, som i almindelighet betragtes som det høieste, man kan drive det til i retning av fint spil. Men det er i tilfælde, som ligger utenfor de faste reglers grænse, at analytikkeren skal lægge sin dygtighet for dagen. I al stilhet gjør han en mængdeiagttagelser og trækker av dem sine slutninger. Det samme gjør kanske ogsaa hans medspillere, og forskjellen paa hvor meget den ene og hvor meget den anden paa denne maate kan komme til kundskap om, beror ikke saa meget paa gyldigheten av deres slutninger, som paa arten av deres iagttagelser. Først og fremst maa man vite, hvad det er man skal iagtta. Analytikeren begrænser sig ikke. Fordi det er spillet, det dreier sig om, indskrænker han ikke sine iagt tagelser til det alene. Han gir nøie agt paa sin makkers holdning og sammenligner det omhyggelig med motspillernes. Han lægger merke til, hvor ledes hver især ordner og holder sine kort, og ved samtidig at følge deres blikke, kan han ofte tælle hvormange trumfer og grandkort hver enkelt sitter inde med. Han merker sig enhver forandring i deres minespil, eftersom spillet skrider frem, og samler sig en sum av iagttagelser ved at se de forskjellige ansigtsuttryk veksle mellem sikkerhet, overraskelse, triumf eller ærgrelse. Av den maate, hvorpaa spilleren stryker til sig et stik, kan han se, om han kan ta et til i samme farve. Av maaten, hvorpaa et kort spilles ut, forstaar han om det er spillerens hensigt at vildlede. Et tilfældig eller uforsigtig ord, et tilfældig tapt kort og den iver eller likegyldighet, man viser,<noinclude><references/></noinclude> nh2f06spmn5l19v8xhkd1ke2lewb05t 325346 325345 2026-07-04T20:46:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil ogsaa kunne erindre klart; og forsaavidt vil den opmerksomme schakspiller ogsaa kunne gjøre det godt i whist, al den stund Hoyles regler, som udelukkende er bygget paa spillets mekanisme, er tilstrækkelige og let fattelige. At kunne fastholde spillets gang i erindringen og ellers følge reglerne, er jo færdigheter, som i almindelighet betragtes som det høieste, man kan drive det til i retning av fint spil. Men det er i tilfælde, som ligger utenfor de faste reglers grænse, at analytikkeren skal lægge sin dygtighet for dagen. I al stilhet gjør han en mængdeiagttagelser og trækker av dem sine slutninger. Det samme gjør kanske ogsaa hans medspillere, og forskjellen paa hvor meget den ene og hvor meget den anden paa denne maate kan komme til kundskap om, beror ikke saa meget paa gyldigheten av deres slutninger, som paa arten av deres iagttagelser. Først og fremst maa man vite, hvad det er man skal iagtta. Analytikeren begrænser sig ikke. Fordi det er spillet, det dreier sig om, indskrænker han ikke sine iagt tagelser til det alene. Han gir nøie agt paa sin makkers holdning og sammenligner det omhyggelig med motspillernes. Han lægger merke til, hvor ledes hver især ordner og holder sine kort, og ved samtidig at følge deres blikke, kan han ofte tælle hvormange trumfer og grandkort hver enkelt sitter inde med. Han merker sig enhver forandring i deres minespil, eftersom spillet skrider frem, og samler sig en sum av iagttagelser ved at se de forskjellige ansigtsuttryk veksle mellem sikkerhet, overraskelse, triumf eller ærgrelse. Av den maate, hvorpaa spilleren stryker til sig et stik, kan han se, om han kan ta et til i samme farve. Av maaten, hvorpaa et kort spilles ut, forstaar han om det er spillerens hensigt at vildlede. Et tilfældig eller uforsigtig ord, et tilfældig tapt kort og den iver eller likegyldighet, man viser,<noinclude><references/></noinclude> srpe3mbh3vtlrn3rok0530dgump7yl9 325423 325346 2026-07-05T11:45:00Z Øystein Tvede 3938 325423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil ogsaa kunne erindre klart; og forsaavidt vil den opmerksomme schakspiller ogsaa kunne gjøre det godt i whist, al den stund Hoyles regler, som udelukkende er bygget paa spillets mekanisme, er tilstrækkelige og let fattelige. At kunne fastholde spillets gang i erindringen og ellers følge reglerne, er jo færdigheter, som i almindelighet betragtes som det høieste, man kan drive det til i retning av fint spil. Men det er i tilfælde, som ligger utenfor de faste reglers grænse, at analytikkeren skal lægge sin dygtighet for dagen. I al stilhet gjør han en mængde iagttagelser og trækker av dem sine slutninger. Det samme gjør kanske ogsaa hans medspillere, og forskjellen paa hvor meget den ene og hvor meget den anden paa denne maate kan komme til kundskap om, beror ikke saa meget paa gyldigheten av deres slutninger, som paa arten av deres iagttagelser. Først og fremst maa man vite, hvad det er man skal iagtta. Analytikeren begrænser sig ikke. Fordi det er spillet, det dreier sig om, indskrænker han ikke sine iagttagelser til det alene. Han gir nøie agt paa sin makkers holdning og sammenligner det omhyggelig med motspillernes. Han lægger merke til, hvorledes hver især ordner og holder sine kort, og ved samtidig at følge deres blikke, kan han ofte tælle hvormange trumfer og grandkort hver enkelt sitter inde med. Han merker sig enhver forandring i deres minespil, eftersom spillet skrider frem, og samler sig en sum av iagttagelser ved at se de forskjellige ansigtsuttryk veksle mellem sikkerhet, overraskelse, triumf eller ærgrelse. Av den maate, hvorpaa spilleren stryker til sig et stik, kan han se, om han kan ta et til i samme farve. Av maaten, hvorpaa et kort spilles ut, forstaar han om det er spillerens hensigt at vildlede. Et tilfældig eller uforsigtig ord, et tilfældig tapt kort og den iver eller likegyldighet, man viser,<noinclude><references/></noinclude> dg03ybi6411nq7nksrexdvzakdb1o8d 104 139753 325347 2026-07-04T21:25:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>idet man skal skjule det, maaten at tælle og ordne stikkene paa; forlegenhet, nølen, iver eller skjælven — alt dette angir ham spillernes virkelige stilling, som han tilsyneladende opfatter intuitivt. Efter to eller tre utspil vet han nøiagtig, hvad de andre har paa haanden, og fra nu av kan han spille ut sine kort likesaa sikkert og maalbevisst, som om de øvrige spillere hadde spillet med aapne kort. Evnen til analytisk tænkning maa ikke forveksles med begavelse i det store og hele tat. For mens analytikeren nødvendigvis maa være begavet, er det geniale menneske ofte i paafaldende grad ute av stand til at tænke analytisk. Den konstruktive eller kombinerende evne, ved hvilken geniet i almindelighet gir sig tilkjende, og som frenologerne — jeg tror med urette — henviser til et eget organ, eftersom de regner den for en elementær evne, er saa ofte iagttat hos individer, hvis sjælelige tilstand paa andre felter grænser til idioti, at det har vakt almindelig opmerksomhet blandt psykologer. Paa geni og analytisk evne er der i virkeligheten langt større forskjel, end der er mellem fantasi og indbildningskraft, men en forskjel av fuldstændig analog art. Det viser sig, at det geniale menneske altid har megen fantasi, og at den, hos hvem en virkelig indbildningskraft er særlig fremherskende, altid har analytisk evne. Den fortælling, som følger, vil fremstille sig for læseren som en slags kommentar til de paastande, jeg her har fremført. Da jeg tilbragte vaaren og en del av sommeren 18.. i Paris, blev jeg kjendt med en viss hr. C. Auguste Dupin. Det var en ung mand av meget god, ja endog berømt familie; men ved mangeslags motgang var han tilslut blit saa fattig, at hans viljekraft var blit knækket. Han orket ikke mere at foreta sig noget og brydde sig ikke engang om at gjenvinde<noinclude><references/></noinclude> 4rrysbwzgftqqlphe4w48rvd3cjaxp2 325424 325347 2026-07-05T11:45:57Z Øystein Tvede 3938 325424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>idet man skal skjule det, maaten at tælle og ordne stikkene paa; forlegenhet, nølen, iver eller skjælven — alt dette angir ham spillernes virkelige stilling, som han tilsyneladende opfatter intuitivt. Efter to eller tre utspil vet han nøiagtig, hvad de andre har paa haanden, og fra nu av kan han spille ut sine kort likesaa sikkert og maalbevisst, som om de øvrige spillere hadde spillet med aapne kort. Evnen til analytisk tænkning maa ikke forveksles med begavelse i det store og hele tat. For mens analytikeren nødvendigvis maa være begavet, er det geniale menneske ofte i paafaldende grad ute av stand til at tænke analytisk. Den konstruktive eller kombinerende evne, ved hvilken geniet i almindelighet gir sig tilkjende, og som frenologerne — jeg tror med urette — henviser til et eget organ, eftersom de regner den for en elementær evne, er saa ofte iagttat hos individer, hvis sjælelige tilstand paa andre felter grænser til idioti, at det har vakt almindelig opmerksomhet blandt psykologer. Paa geni og analytisk evne er der i virkeligheten langt større forskjel, end der er mellem fantasi og indbildningskraft, men en forskjel av fuldstændig analog art. Det viser sig, at det geniale menneske altid har megen fantasi, og at den, hos hvem en virkelig indbildningskraft er særlig fremherskende, altid har analytisk evne. Den fortælling, som følger, vil fremstille sig for læseren som en slags kommentar til de paastande, jeg her har fremført. Da jeg tilbragte vaaren og en del av sommeren 18 {{. . .|2}} i Paris, blev jeg kjendt med en viss hr. C. Auguste Dupin. Det var en ung mand av meget god, ja endog berømt familie; men ved mangeslags motgang var han tilslut blit saa fattig, at hans viljekraft var blit knækket. Han orket ikke mere at foreta sig noget og brydde sig ikke engang om at gjenvinde<noinclude><references/></noinclude> k5b196p8c8tysltdrv03o0k4unku5md 0 139754 325348 2026-07-04T21:54:40Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Poe Den røde døds maske.pdf" from=82 to=127 header=1 /> 325348 wikitext text/x-wiki <pages index="Poe Den røde døds maske.pdf" from=82 to=127 header=1 /> 3ap1tx7u5zxstw28ahu5ja1i2hjyxla 0 139755 325349 2026-07-04T21:55:32Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Poe Den røde døds maske.pdf" from=128 to=148 header=1 /> 325349 wikitext text/x-wiki <pages index="Poe Den røde døds maske.pdf" from=128 to=148 header=1 /> tkyx554qdvc2k7rwbdv08j4jrs46kaz 104 139756 325350 2026-07-04T21:57:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sin formue. Av sine kreditorers godhet fik han beholde en liten rest av sin farsarv, og ved streng sparsommelighet kunde han med de indtægter, den gav ham, skaffe sig det nødvendige. Det overflødige bekymret han sig ikke om. Hans eneste luksusbehov var bøker, og det er det let at skaffe sig i Paris. Vi traf hverandre første gang i et underlig litet bibliotek i Rue Montmartre, og det var den tilfældighet, at vi begge søkte efter den samme meget sjeldne og merkværdige bok, som gav anledning til at vi stiftet bekjendtskap. Vi møttes gjentagne ganger. Han fortalte mig sin historie med al den fortrolighet, en franskmand hengir sig til, naar han taler om sig selv, og den vakte min dypeste interesse. Hans umaadelig utstrakte læsning imponerte mig ogsaa; og fremfor alt — jeg følte min sjæl opflammet ved hans indbildningskrafts vilde inderlighet og levende friskhet. Paa grund av de særlige interesser, jeg den gang næret, vilde en saadan mands selskap være av uvurderlig betydning for mig; det følte jeg med en gang, og det betrodde jeg ham aapent. Tilslut blev vi enige om, at vi skulde bo sammen, saa længe jeg opholdt mig der i byen, og da mine vilkaar ikke var fuldt saa vanskelige som hans, tillot han mig at bære omkostningerne ved at leie et veirbidt og forunderlig hus og at indrette det paa en maate, som passet til det temmelig fantastiske tungsind, som var fælles for os begge. Det faldefærdige hus laa i en avsides og ødslig del av Faubourg St. Germain, og hadde længe staat ubebodd paa grund av en eller anden overtroisk historie, som vi ikke gad forhøre os nærmere om. Var vort daglige liv paa dette sted blit folk bekjendt, vilde vi sikkert blit betragtet som gale — skjønt sandsynligvis som gale av ufarlig art. Vi hadde isolert os fuldstændig, vi tok ikke imot besøk,<noinclude><references/></noinclude> fpmt6xfox449en7v5d5za2r7h9wvlke 104 139757 325351 2026-07-04T21:59:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og for mine tidligere bekjendte hadde jeg omhyggelig undgaat at nævne, hvor vi bodde. Hvad Dupin angaar, saa var det mange aar siden han hadde holdt op at kjende nogen eller at være kjendt av nogen i Paris. Vi var ikke til for andre end os selv. Min ven hadde det fantastiske lune — for hvad skal jeg ellers kalde det? — at elske natten for dens egen skyld, og denne særhet som alle hans andre gik jeg uten videre med paa. Med en fuldstændig selvopgivelse føiet jeg mig efter alle hans vilde indfald. Den mørke gudinde vilde ikke altid være hos os; men vi kunde fremkalde hendes billede. Ved den første lysning av dag, lukket vi alle de massive skodder i det gamle hus. Saa tændte vi et par sterkt parfymerte vokslys, som kun spredte et svakt, spøkelsesagtig lys. I dette lys kunde vi drømme — læse, skrive eller snakke sammen, til klokken meldte, at nu var det natten seiv, som kom. Saa gik vi ut paa gaten, arm i arm, og fortsatte med dagens samtale, eller vi streifet om langt og længe, til sent paa nat. Og i de heftige lys og skygger, som den folkerike by har, søkte vi den uendelighet av sjælelig ophidselse, som stille beskuelse kan gi. 1 saadanne øieblikke kunde jeg ikke undgaa at lægge merke til og at beundre Dupins paafaldende evne til analytisk tænkning, skjønt jeg jo maatte vente at finde denne evne hos en mand med hans sterke indbildningskraft og store idérigdom. Man kunde ogsaa merke, at det var ham en nydelse at utfolde denne evne, om end ikke netop at stille den til skue. og han betænkte sig ikke paa at tilstaa det. Med en dæmpet men inderlig latter skrøt han av, at det forekom ham, at de fleste mennesker gik omkring med vinduer i sin barm, og han pleiet at ledsage denslags paastande med likefremme og særdeles forbløffende beviser paa sit indgaaende kjendskap til<noinclude><references/></noinclude> 9sis289yccp8z4m9iv81frgz1r0fy9e 325404 325351 2026-07-05T00:50:01Z Øystein Tvede 3938 325404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og for mine tidligere bekjendte hadde jeg omhyggelig undgaat at nævne, hvor vi bodde. Hvad Dupin angaar, saa var det mange aar siden han hadde holdt op at kjende nogen eller at være kjendt av nogen i Paris. Vi var ikke til for andre end os selv. Min ven hadde det fantastiske lune — for hvad skal jeg ellers kalde det? — at elske natten for dens egen skyld, og denne særhet som alle hans andre gik jeg uten videre med paa. Med en fuldstændig selvopgivelse føiet jeg mig efter alle hans vilde indfald. Den mørke gudinde vilde ikke altid være hos os; men vi kunde fremkalde hendes billede. Ved den første lysning av dag, lukket vi alle de massive skodder i det gamle hus. Saa tændte vi et par sterkt parfymerte vokslys, som kun spredte et svakt, spøkelsesagtig lys. I dette lys kunde vi drømme — læse, skrive eller snakke sammen, til klokken meldte, at nu var det natten selv, som kom. Saa gik vi ut paa gaten, arm i arm, og fortsatte med dagens samtale, eller vi streifet om langt og længe, til sent paa nat. Og i de heftige lys og skygger, som den folkerike by har, søkte vi den uendelighet av sjælelig ophidselse, som stille beskuelse kan gi. 1 saadanne øieblikke kunde jeg ikke undgaa at lægge merke til og at beundre Dupins paafaldende evne til analytisk tænkning, skjønt jeg jo maatte vente at finde denne evne hos en mand med hans sterke indbildningskraft og store idérigdom. Man kunde ogsaa merke, at det var ham en nydelse at utfolde denne evne, om end ikke netop at stille den til skue. og han betænkte sig ikke paa at tilstaa det. Med en dæmpet men inderlig latter skrøt han av, at det forekom ham, at de fleste mennesker gik omkring med vinduer i sin barm, og han pleiet at ledsage denslags paastande med likefremme og særdeles forbløffende beviser paa sit indgaaende kjendskap til<noinclude><references/></noinclude> jkejknm17a2bmjyib7micgs4cfwqwkk 325417 325404 2026-07-05T01:11:22Z Øystein Tvede 3938 325417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og for mine tidligere bekjendte hadde jeg omhyggelig undgaat at nævne, hvor vi bodde. Hvad Dupin angaar, saa var det mange aar siden han hadde holdt op at kjende nogen eller at være kjendt av nogen i Paris. Vi var ikke til for andre end os selv. Min ven hadde det fantastiske lune — for hvad skal jeg ellers kalde det? — at elske natten for dens egen skyld, og denne særhet som alle hans andre gik jeg uten videre med paa. Med en fuldstændig selvopgivelse føiet jeg mig efter alle hans vilde indfald. Den mørke gudinde vilde ikke altid være hos os; men vi kunde fremkalde hendes billede. Ved den første lysning av dag, lukket vi alle de massive skodder i det gamle hus. Saa tændte vi et par sterkt parfymerte vokslys, som kun spredte et svakt, spøkelsesagtig lys. I dette lys kunde vi drømme — læse, skrive eller snakke sammen, til klokken meldte, at nu var det natten selv, som kom. Saa gik vi ut paa gaten, arm i arm, og fortsatte med dagens samtale, eller vi streifet om langt og længe, til sent paa nat. Og i de heftige lys og skygger, som den folkerike by har, søkte vi den uendelighet av sjælelig ophidselse, som stille beskuelse kan gi. I saadanne øieblikke kunde jeg ikke undgaa at lægge merke til og at beundre Dupins paafaldende evne til analytisk tænkning, skjønt jeg jo maatte vente at finde denne evne hos en mand med hans sterke indbildningskraft og store idérigdom. Man kunde ogsaa merke, at det var ham en nydelse at utfolde denne evne, om end ikke netop at stille den til skue. og han betænkte sig ikke paa at tilstaa det. Med en dæmpet men inderlig latter skrøt han av, at det forekom ham, at de fleste mennesker gik omkring med vinduer i sin barm, og han pleiet at ledsage denslags paastande med likefremme og særdeles forbløffende beviser paa sit indgaaende kjendskap til<noinclude><references/></noinclude> hzpekdof9u7cjmffl58nyi7coygcl82 104 139758 325352 2026-07-04T22:01:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine lønligste egenskaper. Hans maate at uttrykke sig paa var ved slike leiligheter kjølig og abstrakt, hans øine var uttryksløse, og hans stemme, som i almindelighet hadde en fyldig tenors klang, steg til en skarp diskant, som vilde ha lydt irriterende, hvis ikke hans ord var blit uttalt saa absolut rolig og klart. Naar han var i dette hjørne, maatte jeg ofte tænke paa den gamle lære om dobbeltsjælen, og jeg moret mig med at forestille mig Dupin som en dobbeltpersonlighet, en skapende og en opløsende. Efter det, jeg nu har sagt, maa man ikke gaa ut fra, at jeg vil gi tilbedste nogen mystisk eller romantisk historie. De træk, jeg har meddelt om min franske ven, var kun utslag av en ophidset eller kanske en syk sjæl. Men om den særegne form for hans uttalelser i den slags tilfælde, som jeg her er kommet ind paa, vil et eksempel bedst kunne fortælle. En nat drev vi nedover en lang skidden gate i nærheten av Palais Royal. Vi begge gik tilsyneladende og tænkte hver paa vort, og ingen av os hadde sagt et ord paa mindst et kvarters tid. Da utbrød pludselig Dupin: „Nei, han er sandelig ikke videre storvoksen. Han vilde gjøre sig meget bedre paa Théâtre des Variétés.“ „Ja selvfølgelig,“ svarte jeg uvilkaarlig. Og i den grad hadde jeg vært optat av mine egne tanker, at jeg i første øieblik ikke la merke til, hvor paafaldende hans ord faldt sammen med det, jeg tænkte paa. 1 næste nu gik det op for mig, og jeg var ganske overvældet av forbauselse. „Dupin,“ sa jeg alvorlig, „dette er mere, end jeg kan begripe. Jeg tilstaar bent frem, at jeg er ganske forbløffet, og jeg ved ikke, om jeg kan tro<noinclude><references/></noinclude> 17s3u2edqmpmy46nntz2f5oo8o8jhb6 325418 325352 2026-07-05T01:11:52Z Øystein Tvede 3938 325418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine lønligste egenskaper. Hans maate at uttrykke sig paa var ved slike leiligheter kjølig og abstrakt, hans øine var uttryksløse, og hans stemme, som i almindelighet hadde en fyldig tenors klang, steg til en skarp diskant, som vilde ha lydt irriterende, hvis ikke hans ord var blit uttalt saa absolut rolig og klart. Naar han var i dette hjørne, maatte jeg ofte tænke paa den gamle lære om dobbeltsjælen, og jeg moret mig med at forestille mig Dupin som en dobbeltpersonlighet, en skapende og en opløsende. Efter det, jeg nu har sagt, maa man ikke gaa ut fra, at jeg vil gi tilbedste nogen mystisk eller romantisk historie. De træk, jeg har meddelt om min franske ven, var kun utslag av en ophidset eller kanske en syk sjæl. Men om den særegne form for hans uttalelser i den slags tilfælde, som jeg her er kommet ind paa, vil et eksempel bedst kunne fortælle. En nat drev vi nedover en lang skidden gate i nærheten av Palais Royal. Vi begge gik tilsyneladende og tænkte hver paa vort, og ingen av os hadde sagt et ord paa mindst et kvarters tid. Da utbrød pludselig Dupin: „Nei, han er sandelig ikke videre storvoksen. Han vilde gjøre sig meget bedre paa Théâtre des Variétés.“ „Ja selvfølgelig,“ svarte jeg uvilkaarlig. Og i den grad hadde jeg vært optat av mine egne tanker, at jeg i første øieblik ikke la merke til, hvor paafaldende hans ord faldt sammen med det, jeg tænkte paa. I næste nu gik det op for mig, og jeg var ganske overvældet av forbauselse. „Dupin,“ sa jeg alvorlig, „dette er mere, end jeg kan begripe. Jeg tilstaar bent frem, at jeg er ganske forbløffet, og jeg ved ikke, om jeg kan tro<noinclude><references/></noinclude> i4y1zdj3k7u6qhqmdcu9towqbji14vi 104 139759 325353 2026-07-04T22:05:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine egne øren. Hvorledes kunde De vite, at jeg tænkte paa . . .?“ Her brøt jeg av, for at forvisse mig om, hvorvidt han virkelig visste, hvem jeg tænkte paa. „— paa Chantiily?“ sa han. „Hvorfor stanser De? — De gik netop og tænkte paa, at hans altfor lille skikkelse gjorde ham uskikket for tragedien.“ Det var netop det, jeg hadde tænkt paa. Chantiily var en forhenværende lappeskomaker fra Rue St. Denis, som var blit teatergal og hadde forsøkt sig i titelrollen i Crébillons tragedie „Xerxes“, og som til tak for umaken var blit ordentlig utskjældt i aviserne. „Men for Guds skyld,“ ropte jeg, „forklar mig metode, hvis der da er nogen metode, som sætter Dem istand til at trænge ind i mine tanker slik!“ Og igrunden var jeg mere overrasket, end jeg gjerne vilde vedgaa. „Det var frugthandleren,“ sa min ven, „som bragte Dem paa den tanke, at skoflikkeren ikke var høi nok til at spille Xerxes eller i det hele tat nogen av den genre. „Frugthandleren!" — men jeg fatter ingen ting, jeg vet ikke av nogen frugthandler.“ „Han, som rendte paa Dem, da vi dreiet om hjørnet. Det kan vel være for et kvarters tid siden.“ Og nu husket jeg, at der ganske rigtig var en frugthandler med en stor kurv med epler paa hodet, som nær hadde løpet mig overende, da vi fra Rue C— dreiet ind i den gate, vi nu var i. Men hvad denne frugthandler hadde med Chantiily at gjøre, kunde jeg ikke paa nogen mulig maate begripe. Der fandtes ikke spor av humbug ved Dupin. „Jeg skal forklare Dem altsammen,“ sa han, „og forat De kan fatte alt klart, vil vi først gjenopta Deres tankerække fra det øieblik, da jeg snakket til<noinclude><references/></noinclude> fq89u2egp5rk5htr0aasv14821hvxfl 325425 325353 2026-07-05T11:47:59Z Øystein Tvede 3938 325425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine egne øren. Hvorledes kunde De vite, at jeg tænkte paa {{. . .}}?“ Her brøt jeg av, for at forvisse mig om, hvorvidt han virkelig visste, hvem jeg tænkte paa. „— paa Chantilly?“ sa han. „Hvorfor stanser De? — De gik netop og tænkte paa, at hans altfor lille skikkelse gjorde ham uskikket for tragedien.“ Det var netop det, jeg hadde tænkt paa. Chantilly var en forhenværende lappeskomaker fra Rue St. Denis, som var blit teatergal og hadde forsøkt sig i titelrollen i Crébillons tragedie „Xerxes“, og som til tak for umaken var blit ordentlig utskjældt i aviserne. „Men for Guds skyld,“ ropte jeg, „forklar mig metode, hvis der da er nogen metode, som sætter Dem istand til at trænge ind i mine tanker slik!“ Og igrunden var jeg mere overrasket, end jeg gjerne vilde vedgaa. „Det var frugthandleren,“ sa min ven, „som bragte Dem paa den tanke, at skoflikkeren ikke var høi nok til at spille Xerxes eller i det hele tat nogen av den genre. „Frugthandleren!“ — men jeg fatter ingen ting, jeg vet ikke av nogen frugthandler.“ „Han, som rendte paa Dem, da vi dreiet om hjørnet. Det kan vel være for et kvarters tid siden.“ Og nu husket jeg, at der ganske rigtig var en frugthandler med en stor kurv med epler paa hodet, som nær hadde løpet mig overende, da vi fra Rue C– dreiet ind i den gate, vi nu var i. Men hvad denne frugthandler hadde med Chantiily at gjøre, kunde jeg ikke paa nogen mulig maate begripe. Der fandtes ikke spor av humbug ved Dupin. „Jeg skal forklare Dem altsammen,“ sa han, „og forat De kan fatte alt klart, vil vi først gjenopta Deres tankerække fra det øieblik, da jeg snakket til<noinclude><references/></noinclude> 6tky5q8khpkpzvikqxy8h2gsc2lhgwk 325426 325425 2026-07-05T11:49:04Z Øystein Tvede 3938 325426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine egne øren. Hvorledes kunde De vite, at jeg tænkte paa {{. . .}}?“ Her brøt jeg av, for at forvisse mig om, hvorvidt han virkelig visste, hvem jeg tænkte paa. „— paa Chantilly?“ sa han. „Hvorfor stanser De? — De gik netop og tænkte paa, at hans altfor lille skikkelse gjorde ham uskikket for tragedien.“ Det var netop det, jeg hadde tænkt paa. Chantilly var en forhenværende lappeskomaker fra Rue St. Denis, som var blit teatergal og hadde forsøkt sig i titelrollen i Crébillons tragedie „Xerxes“, og som til tak for umaken var blit ordentlig utskjældt i aviserne. „Men for Guds skyld,“ ropte jeg, „forklar mig metode, hvis der da er nogen metode, som sætter Dem istand til at trænge ind i mine tanker slik!“ Og igrunden var jeg mere overrasket, end jeg gjerne vilde vedgaa. „Det var frugthandleren,“ sa min ven, „som bragte Dem paa den tanke, at skoflikkeren ikke var høi nok til at spille Xerxes eller i det hele tat nogen av den genre. „Frugthandleren!“ — men jeg fatter ingen ting, jeg vet ikke av nogen frugthandler.“ „Han, som rendte paa Dem, da vi dreiet om hjørnet. Det kan vel være for et kvarters tid siden.“ Og nu husket jeg, at der ganske rigtig var en frugthandler med en stor kurv med epler paa hodet, som nær hadde løpet mig overende, da vi fra Rue C– dreiet ind i den gate, vi nu var i. Men hvad denne frugthandler hadde med Chantilly at gjøre, kunde jeg ikke paa nogen mulig maate begripe. Der fandtes ikke spor av humbug ved Dupin. „Jeg skal forklare Dem altsammen,“ sa han, „og forat De kan fatte alt klart, vil vi først gjenopta Deres tankerække fra det øieblik, da jeg snakket til<noinclude><references/></noinclude> ruy9z6bb2b6rck8juvlxuavnun4het7 104 139760 325354 2026-07-04T22:08:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem og bakover til det øieblik, da vi passerte frugthandleren. Hovedleddene i kjæden kommer slik: Chantilly, Orion, dr. Nichols. Epikur, stereotomi, brostenene, frugthandleren.“ Der er vistnok faa menneskei, som ikke ved en eller anden leilighet har moret sig med skridtvis at folge tilbake den tankerække, som har ledet til en eller anden konklusion. Denne beskjæftigelse kan ofte være meget interessant, og den som forsøker det for første gang, vil forbauses over den tilsyneladende grænseløse avstand og mangel paa forbindelse mellem det oprindelige utgangspunkt og det endelige maal. Hvor stor maatte da ikke min overraskelse være, da jeg horte hvad franskmanden hadde sagt og maatte erkjende, at han hadde ret. Han fortsatte: „Hvis jeg ikke tar feil, saa snakket vi om hester, netop for vi forlot Rue C—. Det var det sidste, vi talte om. Da vi dreiet ind i denne gate, fór der forbi os en frugthandler med en stor kurv med epler paa hodet, og han puffet Dem mot en haug med brosten, som var opstablet paa et sted, hvor gatelegemet er under reparation. De kom til at træde paa en av de lose stenblokker, saa at De gled og forvred foten litt. De saa ærgerlig ut, kastet et blik tilbake paa stenhopen og gik videre uten at si noget. Jeg la ikke netop særlig merke til det, De gjorde; men at iagtta, hvad der foregaar omkring mig, er i den senere tid blit mig en slags nødvendighet. De stirret med et mut uttryk ned mot hullerne og uregelmæssigheterne i brolægningen, saa jeg kunde se, at De fremdeles tænkte paa brostenene, indtil vi kom til den lille passage, som er opkaldt efter Lamartine. Denne passage er forsøksvis brolagt med blokker som er sammenstykket og fæstet til hverandre med nagler. Nu lot det til at De hadde forvundet<noinclude><references/></noinclude> hsbfaaq9u4drmcu03enypmzci8dkggp 325355 325354 2026-07-04T22:09:22Z Øystein Tvede 3938 325355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem og bakover til det øieblik, da vi passerte frugthandleren. Hovedleddene i kjæden kommer slik: Chantilly, Orion, dr. Nichols. Epikur, stereotomi, brostenene, frugthandleren.“ Der er vistnok faa mennesker, som ikke ved en eller anden leilighet har moret sig med skridtvis at følge tilbake den tankerække, som har ledet til en eller anden konklusion. Denne beskjæftigelse kan ofte være meget interessant, og den som forsøker det for første gang, vil forbauses over den tilsyneladende grænseløse avstand og mangel paa forbindelse mellem det oprindelige utgangspunkt og det endelige maal. Hvor stor maatte da ikke min overraskelse være, da jeg horte hvad franskmanden hadde sagt og maatte erkjende, at han hadde ret. Han fortsatte: „Hvis jeg ikke tar feil, saa snakket vi om hester, netop for vi forlot Rue C—. Det var det sidste, vi talte om. Da vi dreiet ind i denne gate, fór der forbi os en frugthandler med en stor kurv med epler paa hodet, og han puffet Dem mot en haug med brosten, som var opstablet paa et sted, hvor gatelegemet er under reparation. De kom til at træde paa en av de løse stenblokker, saa at De gled og forvred foten litt. De saa ærgerlig ut, kastet et blik tilbake paa stenhopen og gik videre uten at si noget. Jeg la ikke netop særlig merke til det, De gjorde; men at iagtta, hvad der foregaar omkring mig, er i den senere tid blit mig en slags nødvendighet. De stirret med et mut uttryk ned mot hullerne og uregelmæssigheterne i brolægningen, saa jeg kunde se, at De fremdeles tænkte paa brostenene, indtil vi kom til den lille passage, som er opkaldt efter Lamartine. Denne passage er forsøksvis brolagt med blokker som er sammenstykket og fæstet til hverandre med nagler. Nu lot det til at De hadde forvundet<noinclude><references/></noinclude> af2zui4dnmpezuur35cv9a81jepp7mr 325416 325355 2026-07-05T01:04:06Z Øystein Tvede 3938 325416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem og bakover til det øieblik, da vi passerte frugthandleren. Hovedleddene i kjæden kommer slik: Chantilly, Orion, dr. Nichols. Epikur, stereotomi, brostenene, frugthandleren.“ Der er vistnok faa mennesker, som ikke ved en eller anden leilighet har moret sig med skridtvis at følge tilbake den tankerække, som har ledet til en eller anden konklusion. Denne beskjæftigelse kan ofte være meget interessant, og den som forsøker det for første gang, vil forbauses over den tilsyneladende grænseløse avstand og mangel paa forbindelse mellem det oprindelige utgangspunkt og det endelige maal. Hvor stor maatte da ikke min overraskelse være, da jeg horte hvad franskmanden hadde sagt og maatte erkjende, at han hadde ret. Han fortsatte: „Hvis jeg ikke tar feil, saa snakket vi om hester, netop for vi forlot Rue C–. Det var det sidste, vi talte om. Da vi dreiet ind i denne gate, fór der forbi os en frugthandler med en stor kurv med epler paa hodet, og han puffet Dem mot en haug med brosten, som var opstablet paa et sted, hvor gatelegemet er under reparation. De kom til at træde paa en av de løse stenblokker, saa at De gled og forvred foten litt. De saa ærgerlig ut, kastet et blik tilbake paa stenhopen og gik videre uten at si noget. Jeg la ikke netop særlig merke til det, De gjorde; men at iagtta, hvad der foregaar omkring mig, er i den senere tid blit mig en slags nødvendighet. De stirret med et mut uttryk ned mot hullerne og uregelmæssigheterne i brolægningen, saa jeg kunde se, at De fremdeles tænkte paa brostenene, indtil vi kom til den lille passage, som er opkaldt efter Lamartine. Denne passage er forsøksvis brolagt med blokker som er sammenstykket og fæstet til hverandre med nagler. Nu lot det til at De hadde forvundet<noinclude><references/></noinclude> cxnw4pf92bqodh7cjsxk6ex08z2y56m 325427 325416 2026-07-05T11:49:42Z Øystein Tvede 3938 325427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem og bakover til det øieblik, da vi passerte frugthandleren. Hovedleddene i kjæden kommer slik: Chantilly, Orion, dr. Nichols. Epikur, stereotomi, brostenene, frugthandleren.“ Der er vistnok faa mennesker, som ikke ved en eller anden leilighet har moret sig med skridtvis at følge tilbake den tankerække, som har ledet til en eller anden konklusion. Denne beskjæftigelse kan ofte være meget interessant, og den som forsøker det for første gang, vil forbauses over den tilsyneladende grænseløse avstand og mangel paa forbindelse mellem det oprindelige utgangspunkt og det endelige maal. Hvor stor maatte da ikke min overraskelse være, da jeg hørte hvad franskmanden hadde sagt og maatte erkjende, at han hadde ret. Han fortsatte: „Hvis jeg ikke tar feil, saa snakket vi om hester, netop for vi forlot Rue C–. Det var det sidste, vi talte om. Da vi dreiet ind i denne gate, fór der forbi os en frugthandler med en stor kurv med epler paa hodet, og han puffet Dem mot en haug med brosten, som var opstablet paa et sted, hvor gatelegemet er under reparation. De kom til at træde paa en av de løse stenblokker, saa at De gled og forvred foten litt. De saa ærgerlig ut, kastet et blik tilbake paa stenhopen og gik videre uten at si noget. Jeg la ikke netop særlig merke til det, De gjorde; men at iagtta, hvad der foregaar omkring mig, er i den senere tid blit mig en slags nødvendighet. De stirret med et mut uttryk ned mot hullerne og uregelmæssigheterne i brolægningen, saa jeg kunde se, at De fremdeles tænkte paa brostenene, indtil vi kom til den lille passage, som er opkaldt efter Lamartine. Denne passage er forsøksvis brolagt med blokker som er sammenstykket og fæstet til hverandre med nagler. Nu lot det til at De hadde forvundet<noinclude><references/></noinclude> osumr35n45vn5167ksnw0a2jcrh5tg8 104 139761 325356 2026-07-04T22:12:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ærgrelsen, og da jeg saa Dem bevæge læberne, var jeg ikke i tvil om at De mumlet ordet ''stereotomi'', et uttryk, som man noksaa malplacert bruker om den slags brolægning. Jeg visste, at De ikke kunde nævne dette ord uten at komme til at tænke paa atomer og saaledes ogsaa paa Epikurs teorier. Men nu er det ikke længe siden vi talte sammen om Epikur, og jeg gjorde Dem opmerksom paa, hvor paafaldende denne store grækers vage antydninger er blit bekræftet ved den sidst fremsatte nebularteori, og hvor litet paaagtet dette forhold er. Og derfor gik jeg ut fra, at De ikke kunde la være at se op mot den store taake i Orion. De gjorde det virkelig, og nu var jeg sikker paa, at jeg nøiagtig hadde fulgt Deres tankegang. Men i de bitende linjer om Chantilly, som stod i gaardsnummeret av „Musée“, kom den spodske anmelder med en tarvelig hentydning til at skomakeren hadde forandret sit navn, da han gik til scenen, og han citerte en latinsk verslinje, som vi flere ganger harsnakket om. Jeg mener denne linje: „Perdidit antiquum litera prima sonum.“<ref>Det første bokstav har tapt sin oprindelige lyd. O. a.</ref> Jeg hadde fortalt Dem, at disse ord refererer sig til, at Orion tidligere blev stavet Urion. Vor samtale om dette var blit noksaa hidsig, saa jeg var viss paa, at De ikke kunde ha glemt den. Det var altsaa tydelig, at De ikke kunde undgaa at forbinde de to "ideer Orion og Chantilly. At De virkelig gjorde det, saa jeg paa det smil, som gik hen over Deres læber. De tænkte paa den medfart den arme skomaker hadde faat. Indtil nu hadde De gaat lutende; men nu strakte De Dem i Deres fulde høide. Følgelig var det sikkert, at De tænkte paa Chantillys bittelille skikkelse. Paa dette punkt avbrøt jeg Deres betragtninger med den bemerkning, at han var en<noinclude><references/></noinclude> rtyutt0digaf4o3a5plrxln83ezvrto 325357 325356 2026-07-04T22:12:44Z Øystein Tvede 3938 325357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ærgrelsen, og da jeg saa Dem bevæge læberne, var jeg ikke i tvil om at De mumlet ordet ''stereotomi'', et uttryk, som man noksaa malplacert bruker om den slags brolægning. Jeg visste, at De ikke kunde nævne dette ord uten at komme til at tænke paa atomer og saaledes ogsaa paa Epikurs teorier. Men nu er det ikke længe siden vi talte sammen om Epikur, og jeg gjorde Dem opmerksom paa, hvor paafaldende denne store grækers vage antydninger er blit bekræftet ved den sidst fremsatte nebularteori, og hvor litet paaagtet dette forhold er. Og derfor gik jeg ut fra, at De ikke kunde la være at se op mot den store taake i Orion. De gjorde det virkelig, og nu var jeg sikker paa, at jeg nøiagtig hadde fulgt Deres tankegang. Men i de bitende linjer om Chantilly, som stod i gaardsnummeret av „Musée“, kom den spodske anmelder med en tarvelig hentydning til at skomakeren hadde forandret sit navn, da han gik til scenen, og han citerte en latinsk verslinje, som vi flere ganger harsnakket om. Jeg mener denne linje: „Perdidit antiquum litera prima sonum.“<ref>Det første bokstav har tapt sin oprindelige lyd. O. a.</ref> Jeg hadde fortalt Dem, at disse ord refererer sig til, at Orion tidligere blev stavet Urion. Vor samtale om dette var blit noksaa hidsig, saa jeg var viss paa, at De ikke kunde ha glemt den. Det var altsaa tydelig, at De ikke kunde undgaa at forbinde de to ideer Orion og Chantilly. At De virkelig gjorde det, saa jeg paa det smil, som gik hen over Deres læber. De tænkte paa den medfart den arme skomaker hadde faat. Indtil nu hadde De gaat lutende; men nu strakte De Dem i Deres fulde høide. Følgelig var det sikkert, at De tænkte paa Chantillys bittelille skikkelse. Paa dette punkt avbrøt jeg Deres betragtninger med den bemerkning, at han var en<noinclude><references/></noinclude> 1dpudonzvy7fu3oieypp8gmy8bgc324 325428 325357 2026-07-05T11:50:03Z Øystein Tvede 3938 325428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ærgrelsen, og da jeg saa Dem bevæge læberne, var jeg ikke i tvil om at De mumlet ordet ''stereotomi'', et uttryk, som man noksaa malplacert bruker om den slags brolægning. Jeg visste, at De ikke kunde nævne dette ord uten at komme til at tænke paa atomer og saaledes ogsaa paa Epikurs teorier. Men nu er det ikke længe siden vi talte sammen om Epikur, og jeg gjorde Dem opmerksom paa, hvor paafaldende denne store grækers vage antydninger er blit bekræftet ved den sidst fremsatte nebularteori, og hvor litet paaagtet dette forhold er. Og derfor gik jeg ut fra, at De ikke kunde la være at se op mot den store taake i Orion. De gjorde det virkelig, og nu var jeg sikker paa, at jeg nøiagtig hadde fulgt Deres tankegang. Men i de bitende linjer om Chantilly, som stod i gaardsnummeret av „Musée“, kom den spodske anmelder med en tarvelig hentydning til at skomakeren hadde forandret sit navn, da han gik til scenen, og han citerte en latinsk verslinje, som vi flere ganger har snakket om. Jeg mener denne linje: „Perdidit antiquum litera prima sonum.“<ref>Det første bokstav har tapt sin oprindelige lyd. O. a.</ref> Jeg hadde fortalt Dem, at disse ord refererer sig til, at Orion tidligere blev stavet Urion. Vor samtale om dette var blit noksaa hidsig, saa jeg var viss paa, at De ikke kunde ha glemt den. Det var altsaa tydelig, at De ikke kunde undgaa at forbinde de to ideer Orion og Chantilly. At De virkelig gjorde det, saa jeg paa det smil, som gik hen over Deres læber. De tænkte paa den medfart den arme skomaker hadde faat. Indtil nu hadde De gaat lutende; men nu strakte De Dem i Deres fulde høide. Følgelig var det sikkert, at De tænkte paa Chantillys bittelille skikkelse. Paa dette punkt avbrøt jeg Deres betragtninger med den bemerkning, at han var en<noinclude><references/></noinclude> f1l3ncyvrahc661n4cehn0j174i0t9y 104 139762 325358 2026-07-04T22:15:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svært liten fyr denne Chantilly, saa han vilde ta sig bedre ut paa „Théâtre des Variétés“. Ikke lang tid efter dette sat vi og saa gjennem aftenutgaven av „Gazette des Tribuneaux“, da følgende beretning vakte vor opmerksomhet: „Gaadefuldt mord. Ved tretiden mat blev beboerne av kvarteret St. Roch vækket ved en række forfærdelige skrik, som syntes at komme fra fjerde etage i et hus i Rue Morgue, som kun beboes av en fru L'Espanaye og hendes datter frøken Camille L'Espanaye. Efterat nogen tid var blit spildt ved forgjæves forsøk paa at laase op porten, blev den brudt op med et brækjern og otte —ti av naboerne trængte ind i følge med to gendarmen Paa dette tidspunkt var skrikene stanset; men da man stormet op ad den første trappe, hørte man to eller flere grove stemmer i heftig trætte, og lyden syntes at komme fra en av de øverste etager. Da mændene naadde tredie etage, var ogsaa denne lyd forstummet, og alt var fuldstændig stille. De spredte sig og ilte avsted fra værelse til værelse. I fjerde etage brøt de op en dør, som var laast indvendig, og kom ind i et stort bakværelse. Her viste der sig et syn, som slog alle de tilstedeværende baade med forbauselse og rædsel. Værelset var i den vildeste uorden, møblerne var brudt istykker og kastet omkring hulter til bulter. Der fandtes bare en seng, sengklærne var tat ut av den og slængt hen midt paa gulvet. Paa en stol laa en blodig barberkniv. Paa kaminplaten laa to-tre lange og tykke tjavser av graat menneskehaar, som likeledes var tilsølet med blod, og som syntes at være rykket op med rot. Paa gulvet fandtes fire tyve-francsstykker, en ørenring med topas, tre sølvskeer, tre forsølvcde teskeer og to poser, som inde-<noinclude><references/></noinclude> gu69xwkzedk0lxk85ma0l72tqmq8e7y 325429 325358 2026-07-05T11:50:59Z Øystein Tvede 3938 325429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svært liten fyr denne Chantilly, saa han vilde ta sig bedre ut paa „Théâtre des Variétés“. Ikke lang tid efter dette sat vi og saa gjennem aftenutgaven av „Gazette des Tribuneaux“, da følgende beretning vakte vor opmerksomhet: „Gaadefuldt mord. Ved tretiden i nat blev beboerne av kvarteret St. Roch vækket ved en række forfærdelige skrik, som syntes at komme fra fjerde etage i et hus i Rue Morgue, som kun beboes av en fru L'Espanaye og hendes datter frøken Camille L'Espanaye. Efterat nogen tid var blit spildt ved forgjæves forsøk paa at laase op porten, blev den brudt op med et brækjern og otte-ti av naboerne trængte ind i følge med to gendarmer. Paa dette tidspunkt var skrikene stanset; men da man stormet op ad den første trappe, hørte man to eller flere grove stemmer i heftig trætte, og lyden syntes at komme fra en av de øverste etager. Da mændene naadde tredie etage, var ogsaa denne lyd forstummet, og alt var fuldstændig stille. De spredte sig og ilte avsted fra værelse til værelse. I fjerde etage brøt de op en dør, som var laast indvendig, og kom ind i et stort bakværelse. Her viste der sig et syn, som slog alle de tilstedeværende baade med forbauselse og rædsel. Værelset var i den vildeste uorden, møblerne var brudt istykker og kastet omkring hulter til bulter. Der fandtes bare en seng, sengklærne var tat ut av den og slængt hen midt paa gulvet. Paa en stol laa en blodig barberkniv. Paa kaminplaten laa to-tre lange og tykke tjavser av graat menneskehaar, som likeledes var tilsølet med blod, og som syntes at være rykket op med rot. Paa gulvet fandtes fire tyve-francsstykker, en ørenring med topas, tre sølvskeer, tre forsølvcde teskeer og to poser, som inde-<noinclude><references/></noinclude> 2vp4hm1zemduupayidlk3hmwase8kr2 325430 325429 2026-07-05T11:51:25Z Øystein Tvede 3938 325430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svært liten fyr denne Chantilly, saa han vilde ta sig bedre ut paa „Théâtre des Variétés“. Ikke lang tid efter dette sat vi og saa gjennem aftenutgaven av „Gazette des Tribuneaux“, da følgende beretning vakte vor opmerksomhet: „Gaadefuldt mord. Ved tretiden i nat blev beboerne av kvarteret St. Roch vækket ved en række forfærdelige skrik, som syntes at komme fra fjerde etage i et hus i Rue Morgue, som kun beboes av en fru L'Espanaye og hendes datter frøken Camille L'Espanaye. Efterat nogen tid var blit spildt ved forgjæves forsøk paa at laase op porten, blev den brudt op med et brækjern og otte-ti av naboerne trængte ind i følge med to gendarmer. Paa dette tidspunkt var skrikene stanset; men da man stormet op ad den første trappe, hørte man to eller flere grove stemmer i heftig trætte, og lyden syntes at komme fra en av de øverste etager. Da mændene naadde tredie etage, var ogsaa denne lyd forstummet, og alt var fuldstændig stille. De spredte sig og ilte avsted fra værelse til værelse. I fjerde etage brøt de op en dør, som var laast indvendig, og kom ind i et stort bakværelse. Her viste der sig et syn, som slog alle de tilstedeværende baade med forbauselse og rædsel. Værelset var i den vildeste uorden, møblerne var brudt istykker og kastet omkring hulter til bulter. Der fandtes bare en seng, sengklærne var tat ut av den og slængt hen midt paa gulvet. Paa en stol laa en blodig barberkniv. Paa kaminplaten laa to-tre lange og tykke tjavser av graat menneskehaar, som likeledes var tilsølet med blod, og som syntes at være rykket op med rot. Paa gulvet fandtes fire tyve-francsstykker, en ørenring med topas, tre sølvskeer, tre forsølvede teskeer og to poser, som inde-<noinclude><references/></noinclude> 8wl0jsql5wlvr4ufdpbdy5x0k20vg6n 104 139763 325359 2026-07-04T22:24:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>holdt henimot 4000 francs i guld. Skufferne i en kommode, som stod i det ene hjørne, var aapne og øiensynlig plyndret, skjønt der fremdeles laa mange ting igjen i dem. Et litet pengeskrin blev opdaget under sengklærne — ikke under sengen. Det var aapent, og nøklen stod endnu i laasen. Det indeholdt bare nogen faa gamle breve og andre papirer av liten betydning. Fru L'Espanaye saa man ikke det mindste til; men da der var usedvanlig meget sot i kaminen, blev den undersøkt, og — det er frygtelig bare at fortælle det! — datterens legeme blev trukket frem. Med hodet nedad var det blit presset temmelig høit op igjennem den snævre aapning. Legemet var endnu ganske varmt. Huden var flere steder skrapet av, uten tvil som følge av den vold, det var blit utsat for, da det blev trykket op i skorstenen og tat ned igjen. Paa ansigtet saaes flere alvorlige skrammer, og paa strupen mørke pletter og dype merker efter negler, som om den avdøde var blit kvalt. Efter at ha undersøkt hele huset nøiagtig uten at kunne opdage noget mere, gik mændene ned i et litet brolagt gaardsrum bak huset- Der laa liket av den gamle dame med halsen saa fuldstændig overskaaret, at hodet faldt av, da man forsøkte at løfte hende. Kroppen saavelsom hodet var frygtelig lemlæstet, særlig var kroppen i den grad skamfert, at den næsten ikke hadde beholdt nogen menneskelig form. Til dette frygtelige mysterium findes der, saavidt vi vet, hittil ikke den mindste nøgle.“ Næste dags nummer tilføiet disse nye enkeltheter: „''Tragedien i Rue Morgue.'' Adskillige personer er blit avhørt i anledning av denne eksempelløse og rædselsfulde tildragelse;<noinclude><references/></noinclude> 1cjgjtv9wntr9r0l7b6synpgbkv7svu 325360 325359 2026-07-04T22:25:26Z Øystein Tvede 3938 325360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>holdt henimot 4000 francs i guld. Skufferne i en kommode, som stod i det ene hjørne, var aapne og øiensynlig plyndret, skjønt der fremdeles laa mange ting igjen i dem. Et litet pengeskrin blev opdaget under sengklærne — ikke under sengen. Det var aapent, og nøklen stod endnu i laasen. Det indeholdt bare nogen faa gamle breve og andre papirer av liten betydning. Fru L’Espanaye saa man ikke det mindste til; men da der var usedvanlig meget sot i kaminen, blev den undersøkt, og — det er frygtelig bare at fortælle det! — datterens legeme blev trukket frem. Med hodet nedad var det blit presset temmelig høit op igjennem den snævre aapning. Legemet var endnu ganske varmt. Huden var flere steder skrapet av, uten tvil som følge av den vold, det var blit utsat for, da det blev trykket op i skorstenen og tat ned igjen. Paa ansigtet saaes flere alvorlige skrammer, og paa strupen mørke pletter og dype merker efter negler, som om den avdøde var blit kvalt. Efter at ha undersøkt hele huset nøiagtig uten at kunne opdage noget mere, gik mændene ned i et litet brolagt gaardsrum bak huset. Der laa liket av den gamle dame med halsen saa fuldstændig overskaaret, at hodet faldt av, da man forsøkte at løfte hende. Kroppen saavelsom hodet var frygtelig lemlæstet, særlig var kroppen i den grad skamfert, at den næsten ikke hadde beholdt nogen menneskelig form. Til dette frygtelige mysterium findes der, saavidt vi vet, hittil ikke den mindste nøgle.“ Næste dags nummer tilføiet disse nye enkeltheter: „''Tragedien i Rue Morgue.'' Adskillige personer er blit avhørt i anledning av denne eksempelløse og rædselsfulde tildragelse;<noinclude><references/></noinclude> 38lalolz1my9vvw43tdcazexkgw8rf8 104 139764 325361 2026-07-04T22:28:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men intetsomhelst har bidrat til at kaste noget lys over den. Vi gjengir nedenfor alle vidnesbyrd av nogen betydning, som er fremkommet. ''Pauline Dubourg'', vaskerkone, erklærer, at hun har kjendt begge de avdøde i tre aar, Idet hun i hele den tid har vasket for dem. Den gamle dame og hendes datter syntes at staa i godt forhold til hverandre og at være hverandre meget hengivne. De betalte godt og sikkert. Vidnet kunde intet bestemt uttale om deres maate at leve paa eller deres indtægter; men hun antok, at fru L'Espanaye levet av at spaa. Folk sa, at hun hadde penger. Vidnet hadde aldrig mødt nogen i huset, naar hun hentet vasketøiet, og hun var viss paa, at de ikke hadde noget tyende. Det var nok bare femte etage, som var møblert. ''Pierre Moreau'', tobakshandler, erklærer, at han i henimot fire aar til stadighet har levert tobak og snus i smaa partier til fru L'Espanaye. Han er født i nabolaget og har altid bodd der. Fru L'Espanaye og hendes datter hadde bodd i det hus, hvor deres lik blev fundet, i over seks aar. Tidligere bodde der en guldsmed, som leiet ut værelserne i de ovre etager til forskjellige personer. Huset var fru L'Espanayes eiendom. Hun blev misfornøiet over at guldsmeden misligholdt leiekontrakten, og hun flyttet seiv ind i huset og vilde ikke leie bort noget av det. Den gamle dame var temmelig barnagtig. Vidnet hadde kun set datteren en fem-seks ganger i løpet av de seks aar. De to kvinder levet yderst tilbaketrukkent. Man sa, at de hadde penger. Han hadde hørt naboerne snakke om, at fru L'Espanaye gav sig av med at spaa; men han trodde det ikke. Han hadde aldrig set nogen gaa ind i huset uten den gamle dame selv og hendes datter, og en eller to gangsr et bybud, og en læge otte—ti ganger. Flere av naboerne avgav lignende vidnesbyrd.<noinclude><references/></noinclude> rvq004pa49rlzeb4teqpgui77zt3f53 325405 325361 2026-07-05T00:50:47Z Øystein Tvede 3938 325405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men intetsomhelst har bidrat til at kaste noget lys over den. Vi gjengir nedenfor alle vidnesbyrd av nogen betydning, som er fremkommet. ''Pauline Dubourg'', vaskerkone, erklærer, at hun har kjendt begge de avdøde i tre aar, Idet hun i hele den tid har vasket for dem. Den gamle dame og hendes datter syntes at staa i godt forhold til hverandre og at være hverandre meget hengivne. De betalte godt og sikkert. Vidnet kunde intet bestemt uttale om deres maate at leve paa eller deres indtægter; men hun antok, at fru L'Espanaye levet av at spaa. Folk sa, at hun hadde penger. Vidnet hadde aldrig mødt nogen i huset, naar hun hentet vasketøiet, og hun var viss paa, at de ikke hadde noget tyende. Det var nok bare femte etage, som var møblert. ''Pierre Moreau'', tobakshandler, erklærer, at han i henimot fire aar til stadighet har levert tobak og snus i smaa partier til fru L'Espanaye. Han er født i nabolaget og har altid bodd der. Fru L'Espanaye og hendes datter hadde bodd i det hus, hvor deres lik blev fundet, i over seks aar. Tidligere bodde der en guldsmed, som leiet ut værelserne i de ovre etager til forskjellige personer. Huset var fru L'Espanayes eiendom. Hun blev misfornøiet over at guldsmeden misligholdt leiekontrakten, og hun flyttet selv ind i huset og vilde ikke leie bort noget av det. Den gamle dame var temmelig barnagtig. Vidnet hadde kun set datteren en fem-seks ganger i løpet av de seks aar. De to kvinder levet yderst tilbaketrukkent. Man sa, at de hadde penger. Han hadde hørt naboerne snakke om, at fru L'Espanaye gav sig av med at spaa; men han trodde det ikke. Han hadde aldrig set nogen gaa ind i huset uten den gamle dame selv og hendes datter, og en eller to gangsr et bybud, og en læge otte—ti ganger. Flere av naboerne avgav lignende vidnesbyrd.<noinclude><references/></noinclude> ar40d63yicisfkmzz635nnfh3cg6v6q 325431 325405 2026-07-05T11:53:11Z Øystein Tvede 3938 325431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men intetsomhelst har bidrat til at kaste noget lys over den. Vi gjengir nedenfor alle vidnesbyrd av nogen betydning, som er fremkommet. ''Pauline Dubourg'', vaskerkone, erklærer, at hun har kjendt begge de avdøde i tre aar, idet hun i hele den tid har vasket for dem. Den gamle dame og hendes datter syntes at staa i godt forhold til hverandre og at være hverandre meget hengivne. De betalte godt og sikkert. Vidnet kunde intet bestemt uttale om deres maate at leve paa eller deres indtægter; men hun antok, at fru L'Espanaye levet av at spaa. Folk sa, at hun hadde penger. Vidnet hadde aldrig mødt nogen i huset, naar hun hentet vasketøiet, og hun var viss paa, at de ikke hadde noget tyende. Det var nok bare femte etage, som var møblert. ''Pierre Moreau'', tobakshandler, erklærer, at han i henimot fire aar til stadighet har levert tobak og snus i smaa partier til fru L'Espanaye. Han er født i nabolaget og har altid bodd der. Fru L'Espanaye og hendes datter hadde bodd i det hus, hvor deres lik blev fundet, i over seks aar. Tidligere bodde der en guldsmed, som leiet ut værelserne i de øvre etager til forskjellige personer. Huset var fru L'Espanayes eiendom. Hun blev misfornøiet over at guldsmeden misligholdt leiekontrakten, og hun flyttet selv ind i huset og vilde ikke leie bort noget av det. Den gamle dame var temmelig barnagtig. Vidnet hadde kun set datteren en fem-seks ganger i løpet av de seks aar. De to kvinder levet yderst tilbaketrukkent. Man sa, at de hadde penger. Han hadde hørt naboerne snakke om, at fru L'Espanaye gav sig av med at spaa; men han trodde det ikke. Han hadde aldrig set nogen gaa ind i huset uten den gamle dame selv og hendes datter, og en eller to ganger et bybud, og en læge otte-ti ganger. Flere av naboerne avgav lignende vidnesbyrd.<noinclude><references/></noinclude> rbw31czlnvve3x5z64qn817kcee0u2w 104 139765 325362 2026-07-04T22:32:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Man kjendte ikke nogen, som pleiet at komme i huset, og ingen visste, om fru L'Espanaye eller hendes datter hadde nogen slegtninger i live. Skodderne for vinduerne til gaten blev sjelden aapnet, og for vinduerne mot gaarden var de altid lukket, naar undtages vinduerne i det store bakværelse i fjerde etage. Huset var ganske værdifuldt og ikke videre gammelt. ''Isidore Maset'', gendarm, erklarer, at han blev tilkaldt omkring klokken tre om morgenen, og utenfor porten var der da stimlet sammen en tyve-tredive personer, som gjorde forsøk paa at komme ind. Han fik da brudt op porten med sin bajonet — ikke med brækjern. Han hadde ingen vanskelig heter med at faa den op, det var en almindelig dobbeltport, og hverken den øvre eller nedre slaa var skudt ind. Skrikene hørtes like til det øieblik, da porten blev stormet. Da holdt de pludselig op. Skrikene syntes at komme fra et menneske — eller mennesker — i dødsangst. De var høie og lang trukne — ikke korte og hurtige. Vidnet gik foran de andre op trapperne. Da han hadde naadd op i anden etage, hørte han to stemmer i høirøstet og voldsom trætte. Den ene stemme var grov, den anden mere skingrende — en meget besynderlig stemme. Han kunde skjelne enkelte ord fra den første, den tilhørte en franskmand. Han var over bevist om, at det ikke kunde være nogen kvinde. Han opfattet ordene ''sacré'' og ''diable''. Den skingrende stemme tilhørte et menneske av fremmed nationalitet. Han kunde ikke avgjøre, om det var en kvinde- eller mandsstemme. Det var ham heller ikke mulig at opfatte, hvad vedkommende sa; men han antok, at sproget maatte være spansk. Av væ relsets og likenes forfatning gav vidnet en skildring, som stemmer med vor beretning fra igaar. ''Henri Duval'', en nabo, sølvsmed, erklærer, at<noinclude><references/></noinclude> cnmpfuufx6a756kteln1i0vrorgppdz 325432 325362 2026-07-05T11:54:01Z Øystein Tvede 3938 325432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Man kjendte ikke nogen, som pleiet at komme i huset, og ingen visste, om fru L'Espanaye eller hendes datter hadde nogen slegtninger i live. Skodderne for vinduerne til gaten blev sjelden aapnet, og for vinduerne mot gaarden var de altid lukket, naar undtages vinduerne i det store bakværelse i fjerde etage. Huset var ganske værdifuldt og ikke videre gammelt. ''Isidore Maset'', gendarm, erklærer, at han blev tilkaldt omkring klokken tre om morgenen, og utenfor porten var der da stimlet sammen en tyve-tredive personer, som gjorde forsøk paa at komme ind. Han fik da brudt op porten med sin bajonet — ikke med brækjern. Han hadde ingen vanskeligheter med at faa den op, det var en almindelig dobbeltport, og hverken den øvre eller nedre slaa var skudt ind. Skrikene hørtes like til det øieblik, da porten blev stormet. Da holdt de pludselig op. Skrikene syntes at komme fra et menneske — eller mennesker — i dødsangst. De var høie og langtrukne — ikke korte og hurtige. Vidnet gik foran de andre op trapperne. Da han hadde naadd op i anden etage, hørte han to stemmer i høirøstet og voldsom trætte. Den ene stemme var grov, den anden mere skingrende — en meget besynderlig stemme. Han kunde skjelne enkelte ord fra den første, den tilhørte en franskmand. Han var overbevist om, at det ikke kunde være nogen kvinde. Han opfattet ordene ''sacré'' og ''diable''. Den skingrende stemme tilhørte et menneske av fremmed nationalitet. Han kunde ikke avgjøre, om det var en kvinde- eller mandsstemme. Det var ham heller ikke mulig at opfatte, hvad vedkommende sa; men han antok, at sproget maatte være spansk. Av værelsets og likenes forfatning gav vidnet en skildring, som stemmer med vor beretning fra igaar. ''Henri Duval'', en nabo, sølvsmed, erklærer, at<noinclude><references/></noinclude> gsu1novd3g7b9n564of5mvy8d2yu041 325434 325432 2026-07-05T11:55:37Z Øystein Tvede 3938 325434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Man kjendte ikke nogen, som pleiet at komme i huset, og ingen visste, om fru L'Espanaye eller hendes datter hadde nogen slegtninger i live. Skodderne for vinduerne til gaten blev sjelden aapnet, og for vinduerne mot gaarden var de altid lukket, naar undtages vinduerne i det store bakværelse i fjerde etage. Huset var ganske værdifuldt og ikke videre gammelt. ''Isidore Muset'', gendarm, erklærer, at han blev tilkaldt omkring klokken tre om morgenen, og utenfor porten var der da stimlet sammen en tyve-tredive personer, som gjorde forsøk paa at komme ind. Han fik da brudt op porten med sin bajonet — ikke med brækjern. Han hadde ingen vanskeligheter med at faa den op, det var en almindelig dobbeltport, og hverken den øvre eller nedre slaa var skudt ind. Skrikene hørtes like til det øieblik, da porten blev stormet. Da holdt de pludselig op. Skrikene syntes at komme fra et menneske — eller mennesker — i dødsangst. De var høie og langtrukne — ikke korte og hurtige. Vidnet gik foran de andre op trapperne. Da han hadde naadd op i anden etage, hørte han to stemmer i høirøstet og voldsom trætte. Den ene stemme var grov, den anden mere skingrende — en meget besynderlig stemme. Han kunde skjelne enkelte ord fra den første, den tilhørte en franskmand. Han var overbevist om, at det ikke kunde være nogen kvinde. Han opfattet ordene ''sacré'' og ''diable''. Den skingrende stemme tilhørte et menneske av fremmed nationalitet. Han kunde ikke avgjøre, om det var en kvinde- eller mandsstemme. Det var ham heller ikke mulig at opfatte, hvad vedkommende sa; men han antok, at sproget maatte være spansk. Av værelsets og likenes forfatning gav vidnet en skildring, som stemmer med vor beretning fra igaar. ''Henri Duval'', en nabo, sølvsmed, erklærer, at<noinclude><references/></noinclude> gqgisvucnoew6fy956nlt4oeehh2oqi 104 139766 325363 2026-07-04T22:36:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han var en av de første, som trængte ind i huset. Han bekræfter i det store og hele tat Musete vidneprov. Saasnart de var kommet ind, lukket de paany porten, for at holde ute mængden, som samlet sig meget hurtig, uagtet det var langt paa nat. Dette vidne mener, at den skingrende stemme maatte være en italieners. Det var ialfald ingen franskmands. Det var ikke sikkert, at det var en mands stemme, det kunde like godt ha været en kvindes. Vidnet kjendte ikke det italienske sprog. Han kunde ikke skjelne de enkelte ord; men tonefaldet overbeviste ham om, at den som talte, maatte være italiener. Han kjendte baade fru L'Espanaye og hendes datter og hadde ofte talt med dem begge. Han var overbevist om, at den skingrende stemme ikke tilhørte nogen av de avdøde. Odenheimer, restauratør, meldte sig frivillig som vidne. Da han ikke taler fransk, blev han avhørt ved tolk. Han er født i Amsterdam. Han gik forbi, netop da skrikene hørtes. De varte adskillige minutter, antagelig omkring 10 minutter. De var lange og vedholdende — forfærdelige nødrop. Vidnet var en av dem, som gik med ind i huset. Han bekræftet de foregaaende vidnesbyrd, undtagen paa et punkt. Han var sikker paa, at den skingrende stemme tilhørte en mand — og en franskmand, men hadde ikke kunnet skjelne de enkelte ord. De lød høit og raskt, faldt uregelmæssig og røbet baade frygt og vrede. Stemmen vai skurrende, snarere skurrende end skingrende. Han kunde ikke egentlig kalde det en skingrende stemme. Den grove stemme gjentok flere ganger ordene ''sacre'' og ''diable'' og en gang ''mon dieu''. ''Jules Mignaud'', bankier av firmaet ''Mignaud & son'', Rue Deboraine. Vidnet er den ældre Mignaud. Fru L'Espanaye hadde nogen formue. Hun var<noinclude><references/></noinclude> 3ta0ncqeimjldv8z6vrpat63xqsbul1 325365 325363 2026-07-04T22:40:04Z Øystein Tvede 3938 325365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han var en av de første, som trængte ind i huset. Han bekræfter i det store og hele tat Musete vidneprov. Saasnart de var kommet ind, lukket de paany porten, for at holde ute mængden, som samlet sig meget hurtig, uagtet det var langt paa nat. Dette vidne mener, at den skingrende stemme maatte være en italieners. Det var ialfald ingen franskmands. Det var ikke sikkert, at det var en mands stemme, det kunde like godt ha været en kvindes. Vidnet kjendte ikke det italienske sprog. Han kunde ikke skjelne de enkelte ord; men tonefaldet overbeviste ham om, at den som talte, maatte være italiener. Han kjendte baade fru L'Espanaye og hendes datter og hadde ofte talt med dem begge. Han var overbevist om, at den skingrende stemme ikke tilhørte nogen av de avdøde. ''Odenheimer'', restauratør, meldte sig frivillig som vidne. Da han ikke taler fransk, blev han avhørt ved tolk. Han er født i Amsterdam. Han gik forbi, netop da skrikene hørtes. De varte adskillige minutter, antagelig omkring 10 minutter. De var lange og vedholdende — forfærdelige nødrop. Vidnet var en av dem, som gik med ind i huset. Han bekræftet de foregaaende vidnesbyrd, undtagen paa et punkt. Han var sikker paa, at den skingrende stemme tilhørte en mand — og en franskmand, men hadde ikke kunnet skjelne de enkelte ord. De lød høit og raskt, faldt uregelmæssig og røbet baade frygt og vrede. Stemmen vai skurrende, snarere skurrende end skingrende. Han kunde ikke egentlig kalde det en skingrende stemme. Den grove stemme gjentok flere ganger ordene ''sacré'' og ''diable'' og en gang ''mon dieu''. ''Jules Mignaud'', bankier av firmaet ''Mignaud & søn'', Rue Deboraine. Vidnet er den ældre Mignaud. Fru L'Espanaye hadde nogen formue. Hun var<noinclude><references/></noinclude> r2du0jrgbtdm2l58e5x735vbjg55me8 325366 325365 2026-07-04T22:40:37Z Øystein Tvede 3938 325366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han var en av de første, som trængte ind i huset. Han bekræfter i det store og hele tat Musets vidneprov. Saasnart de var kommet ind, lukket de paany porten, for at holde ute mængden, som samlet sig meget hurtig, uagtet det var langt paa nat. Dette vidne mener, at den skingrende stemme maatte være en italieners. Det var ialfald ingen franskmands. Det var ikke sikkert, at det var en mands stemme, det kunde like godt ha været en kvindes. Vidnet kjendte ikke det italienske sprog. Han kunde ikke skjelne de enkelte ord; men tonefaldet overbeviste ham om, at den som talte, maatte være italiener. Han kjendte baade fru L'Espanaye og hendes datter og hadde ofte talt med dem begge. Han var overbevist om, at den skingrende stemme ikke tilhørte nogen av de avdøde. ''Odenheimer'', restauratør, meldte sig frivillig som vidne. Da han ikke taler fransk, blev han avhørt ved tolk. Han er født i Amsterdam. Han gik forbi, netop da skrikene hørtes. De varte adskillige minutter, antagelig omkring 10 minutter. De var lange og vedholdende — forfærdelige nødrop. Vidnet var en av dem, som gik med ind i huset. Han bekræftet de foregaaende vidnesbyrd, undtagen paa et punkt. Han var sikker paa, at den skingrende stemme tilhørte en mand — og en franskmand, men hadde ikke kunnet skjelne de enkelte ord. De lød høit og raskt, faldt uregelmæssig og røbet baade frygt og vrede. Stemmen vai skurrende, snarere skurrende end skingrende. Han kunde ikke egentlig kalde det en skingrende stemme. Den grove stemme gjentok flere ganger ordene ''sacré'' og ''diable'' og en gang ''mon dieu''. ''Jules Mignaud'', bankier av firmaet ''Mignaud & søn'', Rue Deboraine. Vidnet er den ældre Mignaud. Fru L'Espanaye hadde nogen formue. Hun var<noinclude><references/></noinclude> ln5fk1oqu5v4nfrpwdq5ow4xtk0p7i4 325433 325366 2026-07-05T11:54:36Z Øystein Tvede 3938 325433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han var en av de første, som trængte ind i huset. Han bekræfter i det store og hele tat Masets vidneprov. Saasnart de var kommet ind, lukket de paany porten, for at holde ute mængden, som samlet sig meget hurtig, uagtet det var langt paa nat. Dette vidne mener, at den skingrende stemme maatte være en italieners. Det var ialfald ingen franskmands. Det var ikke sikkert, at det var en mands stemme, det kunde like godt ha været en kvindes. Vidnet kjendte ikke det italienske sprog. Han kunde ikke skjelne de enkelte ord; men tonefaldet overbeviste ham om, at den som talte, maatte være italiener. Han kjendte baade fru L'Espanaye og hendes datter og hadde ofte talt med dem begge. Han var overbevist om, at den skingrende stemme ikke tilhørte nogen av de avdøde. ''Odenheimer'', restauratør, meldte sig frivillig som vidne. Da han ikke taler fransk, blev han avhørt ved tolk. Han er født i Amsterdam. Han gik forbi, netop da skrikene hørtes. De varte adskillige minutter, antagelig omkring 10 minutter. De var lange og vedholdende — forfærdelige nødrop. Vidnet var en av dem, som gik med ind i huset. Han bekræftet de foregaaende vidnesbyrd, undtagen paa et punkt. Han var sikker paa, at den skingrende stemme tilhørte en mand — og en franskmand, men hadde ikke kunnet skjelne de enkelte ord. De lød høit og raskt, faldt uregelmæssig og røbet baade frygt og vrede. Stemmen vai skurrende, snarere skurrende end skingrende. Han kunde ikke egentlig kalde det en skingrende stemme. Den grove stemme gjentok flere ganger ordene ''sacré'' og ''diable'' og en gang ''mon dieu''. ''Jules Mignaud'', bankier av firmaet ''Mignaud & søn'', Rue Deboraine. Vidnet er den ældre Mignaud. Fru L'Espanaye hadde nogen formue. Hun var<noinclude><references/></noinclude> s13cffy1ky46qz1hmwvtvhpd1dieqk5 325435 325433 2026-07-05T11:56:22Z Øystein Tvede 3938 325435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han var en av de første, som trængte ind i huset. Han bekræfter i det store og hele tat Musets vidneprov. Saasnart de var kommet ind, lukket de paany porten, for at holde ute mængden, som samlet sig meget hurtig, uagtet det var langt paa nat. Dette vidne mener, at den skingrende stemme maatte være en italieners. Det var ialfald ingen franskmands. Det var ikke sikkert, at det var en mands stemme, det kunde like godt ha været en kvindes. Vidnet kjendte ikke det italienske sprog. Han kunde ikke skjelne de enkelte ord; men tonefaldet overbeviste ham om, at den som talte, maatte være italiener. Han kjendte baade fru L'Espanaye og hendes datter og hadde ofte talt med dem begge. Han var overbevist om, at den skingrende stemme ikke tilhørte nogen av de avdøde. ''Odenheimer'', restauratør, meldte sig frivillig som vidne. Da han ikke taler fransk, blev han avhørt ved tolk. Han er født i Amsterdam. Han gik forbi, netop da skrikene hørtes. De varte adskillige minutter, antagelig omkring 10 minutter. De var lange og vedholdende — forfærdelige nødrop. Vidnet var en av dem, som gik med ind i huset. Han bekræftet de foregaaende vidnesbyrd, undtagen paa et punkt. Han var sikker paa, at den skingrende stemme tilhørte en mand — og en franskmand, men hadde ikke kunnet skjelne de enkelte ord. De lød høit og raskt, faldt uregelmæssig og røbet baade frygt og vrede. Stemmen var skurrende, snarere skurrende end skingrende. Han kunde ikke egentlig kalde det en skingrende stemme. Den grove stemme gjentok flere ganger ordene ''sacré'' og ''diable'' og en gang ''mon dieu''. ''Jules Mignaud'', bankier av firmaet ''Mignaud & søn'', Rue Deboraine. Vidnet er den ældre Mignaud. Fru L'Espanaye hadde nogen formue. Hun var<noinclude><references/></noinclude> d3uwrt8aos7p2rozsym29mxq5n0imk4 104 139767 325364 2026-07-04T22:39:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>traadt i forbindelse med hans bank vaaren 18 . ., for otte aar siden. Hun satte ofte ind mindre summer, men hadde aldrig hævet noget beløp før tre dage før sin død. Da hadde hun personlig hævet 4000 francs. Pengene blev utbetalt i guld, og et bud blev sendt til hendes hjem med dem. ''Adolphe Lebon'', kontorist hos ''Mignaud & søn'', erklærer, at han den omtalte dag ved tolvtiden fulgte fru L'Espanaye hjem med 4000 francs fordelt i to poser. Da døren blev aapnet, viste frøken L'Espanaye sig og tok mot den ene av poserne, mens fruen tok den anden. Saa hilste han og gik. Han saa ingen mennesker paa gaten. Det er en sidegate med ganske liten trafik. ''William Bird'', skrædder, erklærer, at han var blandt dem, som trængte ind i huset. Vidnet er englænder og har bodd i Paris i to aar. Han var en av de første, som gik op trapperne. Han hørte de omtalte stemmer. Den grove stemme tilhørte en franskmand. Han hadde hørt adskillige ord, men kunde ikke nu erindre alle. Han hadde tydelig hørt ordene ''sacré'' og ''mon dieu''. Samtidig hadde han ogsaa hørt en larm, som om flere personer var kommet i haandgemæng, en skrapende og forvirret larm. Den skingrende stemme var meget sterk sterkere end den grove. Det kunde ikke være nogen englænders stemme. Det var rimeligvis en tyskers. Kunde godt være en kvindes. Vidnet forstaar ikke tysk. Fire av de ovennævnte vidner blev paany indkaldt og erklærte, at døren til det værelse, hvor frøken L'Espanayes lik blev fundet, var laast indenfra, da man naadde frem til den. Alt var fuldkommen stille, der hørtes ingen stønnen eller overhode nogen slags lyd. Da man brøt op døren, saa man ikke et menneske. Vinduerne baade i bakværelset<noinclude><references/></noinclude> qbmdvfr3cgv34utle5t4p154nq5cyhh 325436 325364 2026-07-05T11:58:18Z Øystein Tvede 3938 325436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>traadt i forbindelse med hans bank vaaren 18 . ., for otte aar siden. Hun satte ofte ind mindre summer, men hadde aldrig hævet noget beløp før tre dage før sin død. Da hadde hun personlig hævet 4000 francs. Pengene blev utbetalt i guld, og et bud blev sendt til hendes hjem med dem. ''Adolphe Lebon'', kontorist hos ''Mignaud & søn'', erklærer, at han den omtalte dag ved tolvtiden fulgte fru L'Espanaye hjem med 4000 francs fordelt i to poser. Da døren blev aapnet, viste frøken L'Espanaye sig og tok mot den ene av poserne, mens fruen tok den anden. Saa hilste han og gik. Han saa ingen mennesker paa gaten. Det er en sidegate med ganske liten trafik. ''William Bird'', skrædder, erklærer, at han var blandt dem, som trængte ind i huset. Vidnet er englænder og har bodd i Paris i to aar. Han var en av de første, som gik op trapperne. Han hørte de omtalte stemmer. Den grove stemme tilhørte en franskmand. Han hadde hørt adskillige ord, men kunde ikke nu erindre alle. Han hadde tydelig hørt ordene ''sacré'' og ''mon dieu''. Samtidig hadde han ogsaa hørt en larm, som om flere personer var kommet i haandgemæng, en skrapende og forvirret larm. Den skingrende stemme var meget sterk, sterkere end den grove. Det kunde ikke være nogen englænders stemme. Det var rimeligvis en tyskers. Kunde godt være en kvindes. Vidnet forstaar ikke tysk. Fire av de ovennævnte vidner blev paany indkaldt og erklærte, at døren til det værelse, hvor frøken L'Espanayes lik blev fundet, var laast indenfra, da man naadde frem til den. Alt var fuldkommen stille, der hørtes ingen stønnen eller overhode nogen slags lyd. Da man brøt op døren, saa man ikke et menneske. Vinduerne baade i bakværelset<noinclude><references/></noinclude> t8d5cq3aqpczhlmmstvnnqtwgo55tb1 104 139768 325367 2026-07-04T22:42:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og værelset til gaten var trukket ned og fast lukket indenfra. Døren mellem de to værelser var lukket, men ikke laast. Den dør, som førte fra det forreste værelse og ut til gangen, var laast med nøklen paa indsiden. Et litet værelse (til gaten i fjerde etage) ved enden av gangen, stod aapent med døren paa klem. Dette værelse var fuldt av gamle sengklær, kasser og lignende. Disse saker blev baaret ut og omhyggelig undersøkt. Der var ikke en krok i hele huset, som ikke var grundig undersøkt. Feiekoster var blit ført op og ned gjennem skorstenspiperne. Huset hadde fem etager og en loftsetage. En lem, som førte op til loftsetagen var forsvarlig spikret fast og saa ut til ikke at ha været aapnet paa mange aar. Den tid, som gik hen fra det øieblik, da man hørte de omtalte stemmer, og til døren blev sprængt, blev angit forskjellig av de forskjellige vidner. Nogen anslog den til tre minutter, andre til fem. Det hadde været temmelig vanskelig at faa døren op. ''Alfonzo Garcio'', bedemand, erklærer, at han bor i Rue Morgue. Han er spanier av fødsel. Var med ind i huset, men gik ikke op trapperne. Han er meget nervøs og var bange for følgerne av en sterk sindsbevægelse. Hørte de omtalte stemmer. Den grove stemme tilhørte en franskmand. Kunde ikke opfatte, hvad han sa. Den skingrende stemme tilhørte en englænder, det var han sikker paa. Han kan ikke engelsk, men dømmer efter tonefaldet. ''Alberta Montani'', konditor, erklærer, at han var en av de første, som løp op over trapperne. Hørte de omtalte stemmer. Den grove tilhørte en franskmand. Opfattet adskillige ord. Det hørtes som om franskmanden bebreidet den anden noget eller heftig beklaget sig. Vidnet kunde ikke skjelne de enkelte ord i den skingrende stemme. Den lød hurtig og ujevn. Han antok, at sproget var russisk. Bekræfter<noinclude><references/></noinclude> 8lhqyzoy062tt2zprze6gc2g6l6ijng 104 139769 325368 2026-07-04T22:45:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forøvrig de andre vidnesbyrd. Er italiener, har aldrig talt med nogen russer. Flere vidner blev kaldt ind paany og forklarte, at i alle værelser i fjerde etage var skorstenene altfor snævre til, at noget menneske kunde komme gjennem dem. Med „feiekoster“ mente man cylinderformede „soplimer“ av dem, som skorstensfeiere bruker. Slike koster hadde man ført op og ned gjennem alle skorstener i huset. Der findes ingen baktrapper, hvor nogen kunde ha gaat ned, mens de indtræn gende gik op trapperne. Frøken L'Espanayes lik var presset saa fast op i skorstenen, at man ikke fik det løs, før fire eller fem mand tok i paa en gang. ''Paul Dumas'', læge, erklærer, at han ved daggry blev hentet for at besigtige likene. De laa da begge paa bunden av sengen i det værelse, hvor frøken L'Espanaye blev fundet. Den unge dames legeme var sterkt kvæstet og huden mange steder skavet av. Den omstændighet, at det var blit presset op gjennem skorstenen, var nok til at forklare dette. Strupen var sterkt opsvulmet. Der var flere dype skrammer like under haken. Desuten var der en række blaa-sorte flækker, øiensynlig merker efter tryk av fingre. Ansigtet hadde helt forandret farve, øienæblerne var sprængt ut, og tungen delvis gjennembidt. En svær læsion blev opdaget ved hjertekulen, antagelig frembragt ved trykket av et knæ. Efter hr. Dumas’ mening var frøken L'Espanaye blit kvalt (av en eller flere ukjendte personer). Morens lik var frygtelig lemlæstet. Alle knokler i høire ben og arm var mer eller mindre knust. Det venstre skinneben saavelsom alle ribben paa venstre side var aldeles splintret. Hele legemet var frygtelig kvæstet og plettet. Det var umulig at si, hvorledes mishandlingen var blit utført. En tung trækølle, en svær jernstang, en stol, et eller andet stort, tungt og<noinclude><references/></noinclude> 0jhishaigkl1izzw2pjtnl96l7ybrsu 104 139770 325369 2026-07-04T22:48:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stumpt vaapen kunde ha frembragt den slags læsioner, om det var ført av en meget sterk mands hænder. Ingen kvinde kunde ha tilføiet nogen like slag med nogetsomhelst vaaben. Da vidnet saa avdødes hode, var det fuldstændig skilt fra kroppen. Det var likeledes ilde tilredt. Halsen var øiensynlig skaaret over med et meget skarpt instrument, sandsynligvis en barberkniv. ''Alexandre Etienne'', kirurg, var tilkaldt sammen med dr. Dumas for at undersøke likene. Bekræfter dr. Dumas’ vidnesbyrd og deler hans opfatning. Intet yderligere av interesse kom frem, uagtet adskillige andre personer blev tat i forhør. Et mord saa gaadefuldt, saa ufattelig i alle enkeltheter er aldrig før begaat i Paris — hvis det da er et mord. Politiet befinder sig i den største forlegenhet, hvad der er temmelig usedvanlig i tilfælder av denne art. Der er imidlertid ikke fremkommet antydning av noget spor at gaa efter.“ Avisens aftenutgave meddelte, at der fremdeles hersket den største ophidselse i kvarteret St. Roch, at huset paany var blit omhyggelig gjennemsøkt, og nye forhør optat, men alt til ingen nytte. En notis melddelte imidlertid, at Adolphe Lebon var blit arrestert, uagtet intet kunde bidra til at kaste mistanke paa ham, undtagen det, som allerede var fremkommet imot ham. Dupin lot til at være sterkt interessert i sakens gang. Det sluttet jeg mig ialfald til av hans væsen, for han talte ikke om den. Først da meddelelsen kom, at Lebon var arrestert, spurte han mig om min mening om mordet. jeg kunde ikke andet end erklære mig enig med hele Paris i, at det var et uløselig mysterium. Jeg saa ingen midler til at efterspore morderen. „Efter den overfladiske undersøkelse, som er<noinclude><references/></noinclude> 1wgifaveuxi0se5fc47cjywiyv5k693 325370 325369 2026-07-04T22:49:05Z Øystein Tvede 3938 325370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stumpt vaapen kunde ha frembragt den slags læsioner, om det var ført av en meget sterk mands hænder. Ingen kvinde kunde ha tilføiet nogen like slag med nogetsomhelst vaaben. Da vidnet saa avdødes hode, var det fuldstændig skilt fra kroppen. Det var likeledes ilde tilredt. Halsen var øiensynlig skaaret over med et meget skarpt instrument, sandsynligvis en barberkniv. ''Alexandre Etienne'', kirurg, var tilkaldt sammen med dr. Dumas for at undersøke likene. Bekræfter dr. Dumas’ vidnesbyrd og deler hans opfatning. Intet yderligere av interesse kom frem, uagtet adskillige andre personer blev tat i forhør. Et mord saa gaadefuldt, saa ufattelig i alle enkeltheter er aldrig før begaat i Paris — hvis det da er et mord. Politiet befinder sig i den største forlegenhet, hvad der er temmelig usedvanlig i tilfælder av denne art. Der er imidlertid ikke fremkommet antydning av noget spor at gaa efter.“ Avisens aftenutgave meddelte, at der fremdeles hersket den største ophidselse i kvarteret St. Roch, at huset paany var blit omhyggelig gjennemsøkt, og nye forhør optat, men alt til ingen nytte. En notis melddelte imidlertid, at Adolphe Lebon var blit arrestert, uagtet intet kunde bidra til at kaste mistanke paa ham, undtagen det, som allerede var fremkommet imot ham. Dupin lot til at være sterkt interessert i sakens gang. Det sluttet jeg mig ialfald til av hans væsen, for han talte ikke om den. Først da meddelelsen kom, at Lebon var arrestert, spurte han mig om min mening om mordet. Jeg kunde ikke andet end erklære mig enig med hele Paris i, at det var et uløselig mysterium. Jeg saa ingen midler til at efterspore morderen. „Efter den overfladiske undersøkelse, som er<noinclude><references/></noinclude> 9e6v9lrrsn80jz2aw8h1akxvgn69b8s 104 139771 325371 2026-07-04T22:52:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>foretat, kan vi umulig dømme om, hvilke midler, vi har,“ sa Dupin. „Det parisiske politi, som er saa sterkt rost for sin skarpsindighet, er til en viss grad fiffigt, men heller ikke mere. Det lar sin fremgangsmaate for meget bestemme av hvert enkelt foreliggende tilfælde; der er ingen gjemført metode i dets arbeide. Det tar en mængde prægtige forholdsregler; men ikke sjelden er disse saa litet hensigtsmæssige, at man maa tænke paa monsieur Jourdain, som bad om at faa hentet sin slobrok, forat han kunde høre musikken bedre. De resultater, politiet naar, er ofte overraskende; men i almindelighet er de opnaadd ved simpel flid og foretagsomhet. Og naar disse egenskaper ikke længer er tilstrækkelige, slaar dets planer feil. Vidocq, for eksempel, var flink til at gjætte rigtig, og han var en energisk mand. Men da han ikke hadde nogen opøvet tankeevne, tok han uavladelig feil netop paa grund av sin ihærdighet. Han svækket sin evne til at se ved at holde sig gjenstanden for sin undersøkelse for nær. Han kunde kanske se en eller to enkeltheter ualmindelig skarpt og klart; men mens han gjorde det, tapte han nødvendigvis sakens helhet avsyne. Paa den maate kan man være for dyp. Sandheten findes ikke altid paa bunden av en brønd. Jeg tror fuldt og fast, at al betydelig viden uten undtagelse er av overfladisk natur. Det dype er i dalene, hvor vi søker efter det og ikke paa fjeldtoppen, hvor vi finder det. Denne slags forfeilede iagttagelser er av en oprindelse og av en art, som er let at forstaa, naar vi tænker paa, hvorledes vi iagttar himmellegemerne. Hvis man ser paa en stjerne uten at vende blikket ret mot den, opfanges dens billede av nethindens perifere dele, som er langt mere mottagelige for svake lysindtryk end dens centrale felt. Ved et saadant blik faar man derfor det tydeligste og rigtigste<noinclude><references/></noinclude> kahs3ulzz4ct58bskwvtk7sfqnwx8nu 104 139772 325372 2026-07-04T22:55:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>indtryk av stjernens lys, og dette lys blir mere taaket, jo mere direkte vi vender øinene mot det. Visstnok falder der i dette tilfælde flere lysstraaler paa nethinden; men i førstnævnte tilfælde virker straalerne paa nerver, som har en finere evne til at opfatte dem. Ved for megen og uhensigtsmæssig grundig het forvirrer og svækker vi tankeevnen, og det er mulig at utslette endog Venus fra firmamentet ved at se paa den for længe, for fast eller for direkte. Hvad nu dette mord angaar, saa lad os anstille nogen undersøkelser for egen regning, før vi gjør os op nogen mening om det. Det vil sikkert bli morsomt.“ Jeg syntes det var en besynderlig maate at uttrykke sig paa; men jeg sa ingenting. „Desuten har Lebon en gang gjort mig en tjeneste, som jeg har grund til at være ham taknemmelig for. Vi vil gaa hen og se stedet med vore egne øine. Jeg kjender G., politipræfekten, saa det blir ikke vanskelig at faa tilladelse.“ Tilladelsen fik vi, og vi begav os straks til Rue Morgue, en av de usle tvergater mellem Rue Richelieu og St. Roch. Det var sent paa eftermiddagen, da vi kom frem; det var nemlig lang vei hit, fra det sted, der vi bodde. Huset fandt vi straks; for paa den anden side av gaten stod der endnu mange mennesker og stirret op mot de lukkede skodder med en ganske meningsløs nysgjerrighet. Det var et almindelig parisisk hus med en indgang, hvor der paa den ene side var et vindn med en skyvbar glugg. Der var altsaa portnerens avlukke. Vi gik ikke straks ind, men gik endnu litt videre, og gjennem en passage kom vi saa ind i gaardsrummet. Hele tiden betragtet Dupin baade selve huset og nabolaget med en interesse, hvis formaal jeg ikke kunde opdage.<noinclude><references/></noinclude> q3e9e9gaxgtmffe5oe5f68awmqai0xg 104 139773 325373 2026-07-04T23:02:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vi gik tilbake igjen til porten, ringte paa og slap ind efter at ha vist frem vore papirer for de vagthavende politikonstabler. Vi gik op trapperne og ind i det værelse, hvor frøken L'Espanayes lik blev fundet, og hvor begge de avdøde fremdeles laa. Som sedvanlig i slike tilfælde hadde man latt alt forbli urørt i værelset. Jeg saa ikke andet, end hvad jeg hadde læst om i „Gazette des Tribuneaux“. Dupin undersøkte det hele med største omhu — ogsaa likene. Derefter gik vi igjennem de øvrige rum og ned i gaarden. En gendarm fulgte os hele tiden. Undersøkelserne optok os, indtil det begyndte at bli mørkt. Da gik vi. Paa hjemveien var Dupin et øieblik indom ekspeditionskontoret i en avis. Jeg har allerede sagt, at min vens luner var mangfoldige, og at jeg lempet mig efter dem. Fra nu av og helt til næste dags middag undveg han enhver samtale, som angik mordet. Da spurgte han mig pludselig, om jeg ikke hadde lagt merke til noget paafaldende paa mordstedet. Der var noget ved den maate, hvorpaa han betonet ordet „paafaldende“, som fik mig til at fare sammen, jeg vet ikke hvorfor. „Nei, ikke noget paafaldende“, sa jeg, „iallefald ikke noget andet, end det, vi begge læste om i avisen“. „Jeg er bange for at „Gazette des Tribuneaux“ ikke er kommet ind paa det særlige, som er saa ualmindelig rædselsfuldt ved tingen. Men lad os ikke hæfte os ved dette blads likegyldige meninger. Det forekommer mig, at man betragter dette mysterium som uforklarligt, netop av den grund som burde gjøre det lettere forstaaelig — nemlig det overdrevne ved maaten, det hele er gjort paa. Politiet har latt sig forvirre av den tilsyneladende mangel paa motiv<noinclude><references/></noinclude> lstwessl7vnbntsz88o0yl346y0pgnj 104 139774 325374 2026-07-04T23:06:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— ikke til selve mordet, men til den grusomhet, hvormed det er utført. Man staar ogsaa ganske forlegen overfor det tilsyneladende umulige ved at tilveiebringe overensstemmelse mellem følgende kjendsgjerninger: Der hørtes stemmer ovenpaa; men ''der'' fandtes ingen anden, end den myrdede frøken L'Espanaye, og ingen kunde paa nogen mulig maate slippe ut, uten at bli opdaget av dem, som kom op trapperne. Den vilde uorden i værelset, liket, som med hodet nedad var presset op i skorstenen, den frygtelige lemlæstelse av den gamle dames legeme — alle disse omstændigheter, tillikemed dem, jeg netop har nævnt, og andre, som jeg ikke behøver at nævne, har været nok til at lamme politiet aldeles, og sætte dets berømte skarpsindighet ut av virksomhet. Det har gjort sig skyldig i den grove, men almindelige vildfarelse at forveksle det usedvanlige med det uforstaaelige. Men det er netop ved den slags avvikelser fra det almindelige, at tanken finder vei paa sin søken efter sandheten. Ved den slags efterforskninger, som vi nu foretar, burde man ikke saa meget spørge: Hvad er hændt? — som: Hvad er det usædvanlige, som her er hændt? Den lethet, hvormed jeg skal finde — eller allerede har fundet løsningen paa denne gaate — staar virkelig i direkte forhold til dens tilsynelatende uløselighet i politiets øine“. Jeg stirret paa Dupin i stum forbauselse. Han saa imot døren og fortsatte: „Jeg venter nu et menneske, som kanske ikke selv har utført disse slagterier, men som allikevel paa en maate maa ha været med paa dem. I den værste del av forbrydelsen er han sandsynligvis uskyldig. Jeg haaber, at denne formodning er rigtig; for det er paa den, jeg bygger mit haab om at kunne løse hele gaaden. Jeg venter manden her<noinclude><references/></noinclude> 3u5edf73mkkcya7v2uv296erqshjufy 104 139775 325375 2026-07-04T23:09:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— i dette værelse — hvert øieblik. Det kan nok hænde, at han ikke kommer; men det er ikke sandsynlig. Skulde han komme, saa blir vi nødt til at ta vare paa ham. Her er pistoler. Vi begge vet jo, hvorledes vi skal bruke dem, naar omstændigheterne kræver det“. Jeg tok imot pistolerne; men jeg visste neppe, hvad jeg gjorde, og trodde knapt, hvad jeg hørte. Dupin fortsatte, næsten som om han snakket med sig selv. Jeg har allerede fortalt om hans aandsfraværende væsen ved saadanne leiligheter. Hans tale var rettet til mig; men skjønt han slet ikke talte særlig høit, hadde hans ord den betoning, man pleier at gi dem, naar man forhandler med nogen paa stor avstand. Hans øine saa bare ret frem mot væggen og hadde intet uttryk. „Det blev fastslaat ved vidneforklaringerne, at de stemmer, som folkene hørte, da de gik op trapperne, ikke skrev sig fra nogen av de myrdede. Av denne grund er det udelukket, at den gamle dame først kunde ha dræpt sin datter og derpaa begaat selvmord. Dette punkt nævner jeg væsentlig for metodens skyld. Desuten kunde fru L'Espanaye paa ingen maate ha kræfter nok til at presse datterens legeme op i skorstenen, slik som man fandt det. Og endelig var hendes saar av saadan beskaffenhet, at hun umulig kan ha tilføiet sig dem seiv. Der er altsaa begaat mord, og de stemmer, man har hørt, var mordernes. Lad os nu henvende opmerksomheten — ikke paa det hele vidneutsagn angaaende disse stemmer, men paa det som var paafaldende ved denne del av vidneprovene. La De merke til noget paafaldende ved dem?“ Jeg bemerker, at mens alle vidner var enige om, at den grove stemme var en franskmands, saa raadet der stor uenighet med hensyn til den sking-<noinclude><references/></noinclude> b0axui7w4o41g0xiib95621dl7x2ufn 325406 325375 2026-07-05T00:51:15Z Øystein Tvede 3938 325406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— i dette værelse — hvert øieblik. Det kan nok hænde, at han ikke kommer; men det er ikke sandsynlig. Skulde han komme, saa blir vi nødt til at ta vare paa ham. Her er pistoler. Vi begge vet jo, hvorledes vi skal bruke dem, naar omstændigheterne kræver det“. Jeg tok imot pistolerne; men jeg visste neppe, hvad jeg gjorde, og trodde knapt, hvad jeg hørte. Dupin fortsatte, næsten som om han snakket med sig selv. Jeg har allerede fortalt om hans aandsfraværende væsen ved saadanne leiligheter. Hans tale var rettet til mig; men skjønt han slet ikke talte særlig høit, hadde hans ord den betoning, man pleier at gi dem, naar man forhandler med nogen paa stor avstand. Hans øine saa bare ret frem mot væggen og hadde intet uttryk. „Det blev fastslaat ved vidneforklaringerne, at de stemmer, som folkene hørte, da de gik op trapperne, ikke skrev sig fra nogen av de myrdede. Av denne grund er det udelukket, at den gamle dame først kunde ha dræpt sin datter og derpaa begaat selvmord. Dette punkt nævner jeg væsentlig for metodens skyld. Desuten kunde fru L'Espanaye paa ingen maate ha kræfter nok til at presse datterens legeme op i skorstenen, slik som man fandt det. Og endelig var hendes saar av saadan beskaffenhet, at hun umulig kan ha tilføiet sig dem selv. Der er altsaa begaat mord, og de stemmer, man har hørt, var mordernes. Lad os nu henvende opmerksomheten — ikke paa det hele vidneutsagn angaaende disse stemmer, men paa det som var paafaldende ved denne del av vidneprovene. La De merke til noget paafaldende ved dem?“ Jeg bemerker, at mens alle vidner var enige om, at den grove stemme var en franskmands, saa raadet der stor uenighet med hensyn til den sking-<noinclude><references/></noinclude> su61y2mqaan7gz9u17p7ftq8lahnd5a 104 139776 325376 2026-07-04T23:16:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rende eller skurrende stemme, som et vidne kaldte den. „Det var selve vidneutsagnet“, sa Dupin, „men det var ikke det paafaldende ved det. De har ikke sondret skarpt. Men der ''var'' noget at lægge merke til. Vidnerne var, som De siger, enige med hensyn til den grove stemme. Om den var vidnemaalet enstemmig. Men hvad den skingrende stemme angaar, er det paafaldende ikke dette, at vidnerne var uenige, men at en italiener, en englænder, en spanier, en hollænder og en franskmand hver for sig forsøkte at beskrive den, og at alle betegnet den som en utlændings stemme. Enhver av dem er sikker paa, at den ikke kunde tilhøre nogen landsniand av ham. Enhver især sammenligner dens sprog — ikke med noget sprog han kjender, men med et eller andet, som er ham absolut fremmed. Franskmanden tror, at det maa ha været en spanier, som talte, og at han muligens kunde ha skjelnet nogen ord, ''hvis han hadde kunnet spansk''. Hollænderen hævder, at det maa ha været en franskmand; men vi finder det anfort, at ''da han ikke taler fransk, blev han avhørt ved tolk''. Englænderen mener, at det maa ha været en tysker, og ''forstaar ikke tysk''. Spanieren er „sikker“ paa, at det var en englænder, men dømmer ''efter tonefaldet, for han kan ikke engelsk''. Italieneren tror, det er en russer; men ''har aldrig talt med nogen russer''. En anden franskmand er desuten uenig med den første. Han er sikker paa, at det var en italiener; men ''vidnet kjendte ikke det italienske sprog'' og dømmer derfor likesom spanieren efter „tonefaldet“. Hvor paafaldende fremmedartet maa ikke denne stemme ha været, naar man har kunnet avgi den slags vidnesbyrd om den; — naar repræsentanter fra fem store europæiske sprogsam-<noinclude><references/></noinclude> hxntdl7jffg1cvwoq46c1d4txkgfrf6 325377 325376 2026-07-04T23:17:17Z Øystein Tvede 3938 325377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rende eller skurrende stemme, som et vidne kaldte den. „Det var selve vidneutsagnet“, sa Dupin, „men det var ikke det paafaldende ved det. De har ikke sondret skarpt. Men der ''var'' noget at lægge merke til. Vidnerne var, som De siger, enige med hensyn til den grove stemme. Om den var vidnemaalet enstemmig. Men hvad den skingrende stemme angaar, er det paafaldende ikke dette, at vidnerne var uenige, men at en italiener, en englænder, en spanier, en hollænder og en franskmand hver for sig forsøkte at beskrive den, og at alle betegnet den som en utlændings stemme. Enhver av dem er sikker paa, at den ikke kunde tilhøre nogen landsniand av ham. Enhver især sammenligner dens sprog — ikke med noget sprog han kjender, men med et eller andet, som er ham absolut fremmed. Franskmanden tror, at det maa ha været en spanier, som talte, og at han muligens kunde ha skjelnet nogen ord, ''hvis han hadde kunnet spansk''. Hollænderen hævder, at det maa ha været en franskmand; men vi finder det anført, at ''da han ikke taler fransk, blev han avhørt ved tolk''. Englænderen mener, at det maa ha været en tysker, og ''forstaar ikke tysk''. Spanieren er „sikker“ paa, at det var en englænder, men dømmer ''efter tonefaldet, for han kan ikke engelsk''. Italieneren tror, det er en russer; men ''har aldrig talt med nogen russer''. En anden franskmand er desuten uenig med den første. Han er sikker paa, at det var en italiener; men ''vidnet kjendte ikke det italienske sprog'' og dømmer derfor likesom spanieren efter „tonefaldet“. Hvor paafaldende fremmedartet maa ikke denne stemme ha været, naar man har kunnet avgi den slags vidnesbyrd om den; — naar repræsentanter fra fem store europæiske sprogsam-<noinclude><references/></noinclude> fqu18xc5bj7c2mnjhuxmkkn706yzzix 104 139777 325378 2026-07-04T23:24:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fund ikke engang i dens tonefald har kunnet finde nogensomhelst likhet med deres eget sprog! De kan indvende, at det kan ha været en asiat eller afrikaner. Hverken av asiater eller afrikanere er der mange i Paris; men uten at benegte muligheten av noget saadant, vil jeg bare be Dem lægge merke til tre ting. Stemmen blev av et vidne karakterisert som „mere skurrende end skingrende“. Den beskrives av to andre som „hurtig og ujevn“. Ingen av vidnerne har kunnet opfatte noget utbrudd eller nogen lyd, som lignet ord. „Jeg vet ikke,“ fortsatte Dupin, „hvilket indtryk mine betragtninger kan ha gjort paa Dem; men jeg betænker mig ikke paa at si, at de slutninger, som man er berettiget til at utlede bare fra den del av vidneforklaringerne, som angaar den grove og den skingrende stemme, i og for sig er tilstrækkelige til at vække en bestemt mistanke, en mistanke, som kan angi retningen for alt videre arbeide med utforskningen av gaaden. Jeg sa: de slutninger, som man er berettiget til at utlede — men det er ikke noget uttømmende uttryk for min mening. Jeg mente, at av de slutninger, som er de ''eneste'' mulige, opstaar mistanken som ''uundgaaelig'' konsekvens. Hvad denne mistanke gaar ut paa, vil jeg foreløbig ikke si. Jeg vil bare be Dem ta i betragtning, at for mig var den tilstrækkelig sterk til at gi mine undersøkelser paa aastedet en nøiagtig plan, en bestemt retning. Lad os tænke os, at vi for øieblikket befinder os i mordværelset. Hvad skal vi først søke her? — Jo, den vei morderne slap ut. Det er vel ikke for meget sagt, at ingen av os tror paa overnaturlige begivenheter. Fru og frøken L'Espanaye blev ikke dræbt av aander. Gjerningsmændene var av kjøt og blod og undslap paa naturlig maate. Altsaa hvorledes?<noinclude><references/></noinclude> 3lon4aejcdttvvcivfu1fzton197krm 104 139778 325379 2026-07-04T23:29:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Heldigvis kan man ikke ta dette spørsmaal paa mere end en maate, og den maa føre til en bestemt avgjørelse. Vi maa undersøke de aapninger, det kunde være mulig at komme ut gjennem, en efter en. Det følger av sig selv, at morderne befandt sig i det værelse, hvor frøken L'Espanaye blev fundet eller i hvert fald i værelset ved siden av, da de tililende løp op over trapperne. Det er altsaa bare i disse to værelser, vi skal lete efter utgang. Politiet hadde avdækket gulvene, takene og væggenes murverk overalt. Ingen hemmelig utgang kunde ha undgaat dets opmerksomhet. Men da jeg ikke engang paa dette punkt vilde stole paa politiets undersøkelse, saa jeg efter selv. Der var ingen hemmelig utgang. Begge de døre, som førte fra værelserne ut i gangen, var forsvarlig laast med nøklerne paa indsiden. Saa vil vi se paa skorstenene. Indtil en høide av otte eller ti fot over ildstederne er de av almindelig vidde; men høiere oppe er de saa snevre, at en stor kat ikke vil kunne slippe gjennem dem, Det er altsaa absolut umulig at slippe ut paa nogen av de maater, vi hittil har prøvd. Bare vinduerne har vi endnu tilbake. Gjennem vinduerne i det forreste værelse kunde ingen undslippe uten at bli bemerket av folkestimlen paa gaten. Altsaa ''maa'' morderne ha flygtet gjennem vinduerne i bakværelset. Da vi nu er kommet til dette resultat paa en saa uimotsigelig maate, kan vi ikke som tænkende mennesker forkaste det paa grund av dets tilsyneladende umulighet. Vi har bare at bevise, at umuligheten kun er tilsyneladende. Der er to vinduer i værelset. Det ene er synligt i sin helhet, og der staar ingen møbler foran det. Den nederste del av det andet er skjult av hovedgjærdet paa den store seng, som er placert like ind til det. Det frje vindu fandt man forsvar-<noinclude><references/></noinclude> 23o1ru3w1cmffqjefe1gegw6jhu2g93 104 139779 325380 2026-07-04T23:31:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lig lukket indenfra. Man anstrengte sig forgjæves for at faa det op. I rammens venstre list var der boret et stort hui, hvor en meget tyk spiker var drevet næsten helt ind. Da man undersøkte det andet vindu, fandt man ogsaa der en lignende spiker fæstet paa samme maate, og man anstrengte sig likeledes forgjæves for at aapne dette vindu. Politiet var nu fuldstændig paa det rene med, at flugten ikke hadde foregaat denne vei. Og derfor fandt man, at det var mere end pligten fordret at trække ut spikerne og at aapne vinduerne. Min egen undersøkelse var litt mere indgaaende av den grund, jeg netop har angit: Jeg visste, at nu gjaldt det at bevise, at det tilsyneladende umulige var mulig. Ved mine iagttagelser var jeg kommet til dette resultat. Morderne ''var'' undsluppet gjennem et av disse vinduer. Som følge derav hadde de ikke kunnet lukke vinduerne indenfra. Men man fandt dem lukket indenfra. Det var netop dette ræsonnement, som var saa indlysende, at det satte en stopper for politiets videre uudersøkelser paa dette punkt. Imidlertid var vinduerne lukket. De maatte altsaa kunne lukkes automatisk. Det var ikke mulig at komme utenom dette ræsonnement. Med nogen vanskelighet fik jeg trukket ut spikeren i det fritstaaende vindu og forsøkte at skyve det op. Det viste sig at være umulig, hvad jeg da ogsaa havde ventet. Jeg visste nu, at der maatte findes en skjult fjær. En saadan fandt jeg ogsaa efter en nøiagtig undersøkelse, og denne bekræftelse av min idé overbeviste mig om, at ialfald mine forutsætninger var rigtige, hvor gaadefuld endnu spikernes betydning kunde synes at være. Jeg trykket paa fjæren; men jeg lot være at aapne vinduet, da min opdagelse var nok for mig.<noinclude><references/></noinclude> cxqu7b3mdhzf5y5u2iuokdql2vvofvp 325415 325380 2026-07-05T01:02:31Z Øystein Tvede 3938 325415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lig lukket indenfra. Man anstrengte sig forgjæves for at faa det op. I rammens venstre list var der boret et stort hul, hvor en meget tyk spiker var drevet næsten helt ind. Da man undersøkte det andet vindu, fandt man ogsaa der en lignende spiker fæstet paa samme maate, og man anstrengte sig likeledes forgjæves for at aapne dette vindu. Politiet var nu fuldstændig paa det rene med, at flugten ikke hadde foregaat denne vei. Og derfor fandt man, at det var mere end pligten fordret at trække ut spikerne og at aapne vinduerne. Min egen undersøkelse var litt mere indgaaende av den grund, jeg netop har angit: Jeg visste, at nu gjaldt det at bevise, at det tilsyneladende umulige var mulig. Ved mine iagttagelser var jeg kommet til dette resultat. Morderne ''var'' undsluppet gjennem et av disse vinduer. Som følge derav hadde de ikke kunnet lukke vinduerne indenfra. Men man fandt dem lukket indenfra. Det var netop dette ræsonnement, som var saa indlysende, at det satte en stopper for politiets videre uudersøkelser paa dette punkt. Imidlertid var vinduerne lukket. De maatte altsaa kunne lukkes automatisk. Det var ikke mulig at komme utenom dette ræsonnement. Med nogen vanskelighet fik jeg trukket ut spikeren i det fritstaaende vindu og forsøkte at skyve det op. Det viste sig at være umulig, hvad jeg da ogsaa havde ventet. Jeg visste nu, at der maatte findes en skjult fjær. En saadan fandt jeg ogsaa efter en nøiagtig undersøkelse, og denne bekræftelse av min idé overbeviste mig om, at ialfald mine forutsætninger var rigtige, hvor gaadefuld endnu spikernes betydning kunde synes at være. Jeg trykket paa fjæren; men jeg lot være at aapne vinduet, da min opdagelse var nok for mig.<noinclude><references/></noinclude> bxsg8je57t9ee85btahvhwxs62gf52s 104 139780 325381 2026-07-04T23:33:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg anbragte atter spikeren i hullet og betragtet den nøie. Man kunde godt gaa ut gjennem vinduet og trække det ned igjen utenfra. Fjæren vilde da virke og hake det ganske fast. Men spikeren vilde man ikke derefter kunne bringe paa plass utenfra. Følgen av dette var tydelig nok, og omraadet for mine undersøkelser var atter indsnevret. Morderne ''maatte'' ha undsluppet gjennem det andet vindu. Jeg gik ut fra, at fjærene i begge vinduer ''maatte'' være av samme beskaffenhet. Da dette viste sig at holde stik, maatte der være en forskjel ved spikerne, eller i det mindste ved den maate, de var fæstet paa. Jeg gik op paa sengen og undersøkte nøiagtig det andet vindu. Fjæren fandt jeg med en gang. Den hadde akkurat samme mekanisme, som den anden. Nu saa jeg paa spikeren. Den var av samme tykkelse, som den anden og tilsyneladende indpasset paa samme maate — slaat ind næsten like til hodet. Hvis De tror, at dette bragte mig i forlegenhet, saa har De ikke forstaat den metodiske fremgangsmaates principer. Med et pralende uttryk kan jeg si, at jeg ikke et øieblik hadde været paa galt spor. Der manglet ikke noget led i kjæden. Jeg hadde fulgt sporet til det sidste punkt: Spikeren. I enhver henseende lignet den spikeren i det andet vindu. Men hvor avgjørende dette kunde synes, saa hadde det for mig absolut ingen betydning i sammenligning med den ting, at her, ved dette punkt, endte sporet. Jeg sa til mig selv: Der maa være noget aparte ved spikeren. Jeg trak i den, og hodet og omtrentlig en kvart tomme av stilken løsnet. Resten av den sat fast i hullet, hvor den var blit brutt av. Bruddet var gammelt, for bruddflaterne var rustne, og det var øiensynlig gjort med et slag av en hammer. Jeg indpasset atter omhyggelig den løse del av<noinclude><references/></noinclude> fxq5qfadkmghulpkz3dp23q93i96gfr 104 139781 325382 2026-07-04T23:50:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>spikeren i hullet. Bruddet kunde ikke sees, og man maatte tro, at spikeren var hel. Nu trykket jeg paa fjæren og skjøv forsigtig vinduet nogen tommer op. Spikerhodet fulgte med og stod fremdeles fast. Jeg lukket atter vinduet, og det saa stadig ut, som om spikeren var hel. Forsaavidt var gaaden nu løst. Morderen hadde sluppet ut gjennem vinduet bak sengen. Efter at han var gaat ut, var vinduet enten glidd ned av sig seiv, eller det var med forsæt trukket ned utenfra. Fjæren hadde saa virket automatisk. Det var fjærens motstand, som politiet feilagtig hadde tilskrevet spikeren, og dermed hadde man fundet videre undersøkelser paa dette punkt overflødige. Hvorledes nedstigningen hadde foregaat, var det næste spørsmaal, som meldte sig. Paa dette hadde jeg allerede fundet en tilfredsstillende løsning, da vi besaa bygningen utenfra. Omtrent fem og en halv fot fra vinduet løper der en lynavleder. Fra denne lynavleder vilde det ha været umulig at naa selve vinduet, for ikke at tale om at komme ind gjennem det. Men jeg la merke til, at vindusskodderne i femte etage var av en særlig slags. Bygningssnekkere i Paris kalder dem ''ferrades''. De brukes sjelden nu for tiden; men man kan ofte finde dem paa gamle hus i Lyon og Bordeaux. De er av façon som en almindelig enkelt dør (i motsætning til almindelige skodder, som ligner dobbeltdøre), naar undlages, at deres nedre halvdel bestaar av aapne tremmer, som altsaa gir udmerket tak for hænderne. Skodderne er her fulde tre og en halv fot brede. Da vi saa dem fra gaarden, var de halvt aapne, det vil si, de stod i ret vinkel fra muren. Det er nok sandsynlig, at ogsaa politiet har undersøkt baksiden av huset. Men om de har gjort det, og om de har set disse skodder i deres<noinclude><references/></noinclude> 9wox67608r5fpbtt9hrq1zxc09ybbqp 325407 325382 2026-07-05T00:51:37Z Øystein Tvede 3938 325407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>spikeren i hullet. Bruddet kunde ikke sees, og man maatte tro, at spikeren var hel. Nu trykket jeg paa fjæren og skjøv forsigtig vinduet nogen tommer op. Spikerhodet fulgte med og stod fremdeles fast. Jeg lukket atter vinduet, og det saa stadig ut, som om spikeren var hel. Forsaavidt var gaaden nu løst. Morderen hadde sluppet ut gjennem vinduet bak sengen. Efter at han var gaat ut, var vinduet enten glidd ned av sig selv, eller det var med forsæt trukket ned utenfra. Fjæren hadde saa virket automatisk. Det var fjærens motstand, som politiet feilagtig hadde tilskrevet spikeren, og dermed hadde man fundet videre undersøkelser paa dette punkt overflødige. Hvorledes nedstigningen hadde foregaat, var det næste spørsmaal, som meldte sig. Paa dette hadde jeg allerede fundet en tilfredsstillende løsning, da vi besaa bygningen utenfra. Omtrent fem og en halv fot fra vinduet løper der en lynavleder. Fra denne lynavleder vilde det ha været umulig at naa selve vinduet, for ikke at tale om at komme ind gjennem det. Men jeg la merke til, at vindusskodderne i femte etage var av en særlig slags. Bygningssnekkere i Paris kalder dem ''ferrades''. De brukes sjelden nu for tiden; men man kan ofte finde dem paa gamle hus i Lyon og Bordeaux. De er av façon som en almindelig enkelt dør (i motsætning til almindelige skodder, som ligner dobbeltdøre), naar undlages, at deres nedre halvdel bestaar av aapne tremmer, som altsaa gir udmerket tak for hænderne. Skodderne er her fulde tre og en halv fot brede. Da vi saa dem fra gaarden, var de halvt aapne, det vil si, de stod i ret vinkel fra muren. Det er nok sandsynlig, at ogsaa politiet har undersøkt baksiden av huset. Men om de har gjort det, og om de har set disse skodder i deres<noinclude><references/></noinclude> gcd08bveycj6l2rpxnt2fn3b7b8zye7 104 139782 325383 2026-07-04T23:52:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fulde bredde ~ og det maa de ha gjort — saa har de ikke fæstet sig ved selve ''bredden'' av skodderne, eller de har i alle fald ikke tat den tilbørlig i be tragtning. Da de nu engang var sikker paa, at ingen kunde ha kommet ut gjennem vinduerne, er det bare rimelig, at de paa dette punkt nøiet sig med en meget overfladisk undersøkelse. Jeg for min del var straks paa det rene med, at skodden ved vinduet bak sengen ikke vilde være mere end to fot fra lynavlederen, naar den blev svinget helt tilbake mot muren. Det var saaledes tydelig, at man kunde komme ind gjennem vinduet fra lynavlederen, om det end vilde kræve en usedvanlig utfoldelse av behændighet og mot. Hvis skodden stod helt aapen, kunde en mand faa fast tak i tremmeverket ved at strække sig to og en halv fot. Slipper han saa taket i lynavlederen og spænder fra, saa kan han svinge skodden ind mot vinduet, og hvis det staar aapent, kan han klatre ind. Hele tiden maa De huske, at jeg har paapekt nødvendigheten av en særdeles usedvanlig grad av behændighet, forat et saa dumdristig og vanskelig foretagende skulde kunne lykkes. Det er først min hensigt at vise Dem, at det kan gjøres. Men dernæst og fornemmelig ønsker jeg at fremhæve den høist ualmindelige, næsten overnaturlige behændighet, det vilde kræve. Nu vil De naturligvis si, at til støtte for mit ræsonnement, skulde jeg hellere søke at se bort fra denne side av saken end fremhæve den. Slikt kan være almindelig praksis ved procedure, men det er ikke noget gyldig princip for tænkning. Mit sidste maal er kun sandheten. Min foreløbige hensigt er, at faa Dem til at tænke samtidig paa den ganske usedvanlige behændighet og paa den høist eiendommelige skingrende (eller skurrende) og ujevne<noinclude><references/></noinclude> hucneemsgd3xu0lp0g2rxblbfp8lzc0 325384 325383 2026-07-04T23:53:30Z Øystein Tvede 3938 325384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fulde bredde — og det maa de ha gjort — saa har de ikke fæstet sig ved selve ''bredden'' av skodderne, eller de har i alle fald ikke tat den tilbørlig i be tragtning. Da de nu engang var sikker paa, at ingen kunde ha kommet ut gjennem vinduerne, er det bare rimelig, at de paa dette punkt nøiet sig med en meget overfladisk undersøkelse. Jeg for min del var straks paa det rene med, at skodden ved vinduet bak sengen ikke vilde være mere end to fot fra lynavlederen, naar den blev svinget helt tilbake mot muren. Det var saaledes tydelig, at man kunde komme ind gjennem vinduet fra lynavlederen, om det end vilde kræve en usedvanlig utfoldelse av behændighet og mot. Hvis skodden stod helt aapen, kunde en mand faa fast tak i tremmeverket ved at strække sig to og en halv fot. Slipper han saa taket i lynavlederen og spænder fra, saa kan han svinge skodden ind mot vinduet, og hvis det staar aapent, kan han klatre ind. Hele tiden maa De huske, at jeg har paapekt nødvendigheten av en særdeles usedvanlig grad av behændighet, forat et saa dumdristig og vanskelig foretagende skulde kunne lykkes. Det er først min hensigt at vise Dem, at det kan gjøres. Men dernæst og fornemmelig ønsker jeg at fremhæve den høist ualmindelige, næsten overnaturlige behændighet, det vilde kræve. Nu vil De naturligvis si, at til støtte for mit ræsonnement, skulde jeg hellere søke at se bort fra denne side av saken end fremhæve den. Slikt kan være almindelig praksis ved procedure, men det er ikke noget gyldig princip for tænkning. Mit sidste maal er kun sandheten. Min foreløbige hensigt er, at faa Dem til at tænke samtidig paa den ganske usedvanlige behændighet og paa den høist eiendommelige skingrende (eller skurrende) og ujevne<noinclude><references/></noinclude> sx7xzv1s8s3gnixdyia1c13sfutnu4k 104 139783 325385 2026-07-04T23:55:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stemme, om hvis sprog ikke to mennesker kunde bli enige, og i hvis tale man ikke kunde skjelne nogen artikulation.“ Ved disse ord fik jeg en vag og übestemt forestilling om Dupins tanke. Den syntes at befinde sig paa tærskelen av min bevissthet uten at overskride den — paa samme maate som man til tider kan merke, at man er meget nær ved at huske en ting, uten at man kan faa den til at træde klart frem i erindringen. Min ven fortsatte sin utvikling: „De vil være opmerksom paa, at jeg har vendt op og ned paa spørsmaalet, og at jeg nu taler om muligheten av at komme ind i værelset istedenfor ut av det- jeg mente at vise, at veien kunde være den samme i begge tilfælde. Lad os nu vende tilbake til det indre av værelset, og lad os se efter, hvad vi finder her. Kommodeskufferne var efter politiets opfatning plyndret, skjønt mange klædesplagg var blit liggende igjen der. Denne uttalelse er ganske absurd. Det er en blot og bar gjætning — en meget taabelig gjætning — og intet mere. Hvorledes kan vi vite, at de ting, som blev fundet i skufferne, ikke var alt, hvad der oprindelig hadde været i dem? Fru L'Espanaye og hendes datter levet yderst tilbaketrukkent, de mottok aldrig besøk og pik sjelden ut. De hadde altsaa liten bruk for mange kjoler til ombytte. De man fandt, var i alle fald saa gode som man kunde vente at finde hos disse damer. Hvis en tyv hadde tat nogen, hvorfor hadde han da ikke tat de bedste — hvorfor tok han ikke alle? Kort sagt: hvorfor lot han fire tusen francs i guld bli liggende for at belemre sig med en bylt linned? — Guldet var blit liggende- Næsten hele den sum, bankchef Mignaud nævnte, blev fundet i poserne paa gulvet. De kan derfor ganske rolig neyligere den dosmeragtige forestilling om ''motivet'', som er<noinclude><references/></noinclude> 3ohevb5l9xablum6x478zzpy93tukvd 325386 325385 2026-07-04T23:56:16Z Øystein Tvede 3938 325386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stemme, om hvis sprog ikke to mennesker kunde bli enige, og i hvis tale man ikke kunde skjelne nogen artikulation.“ Ved disse ord fik jeg en vag og übestemt forestilling om Dupins tanke. Den syntes at befinde sig paa tærskelen av min bevissthet uten at overskride den — paa samme maate som man til tider kan merke, at man er meget nær ved at huske en ting, uten at man kan faa den til at træde klart frem i erindringen. Min ven fortsatte sin utvikling: „De vil være opmerksom paa, at jeg har vendt op og ned paa spørsmaalet, og at jeg nu taler om muligheten av at komme ind i værelset istedenfor ut av det- jeg mente at vise, at veien kunde være den samme i begge tilfælde. Lad os nu vende tilbake til det indre av værelset, og lad os se efter, hvad vi finder her. Kommodeskufferne var efter politiets opfatning plyndret, skjønt mange klædesplagg var blit liggende igjen der. Denne uttalelse er ganske absurd. Det er en blot og bar gjætning — en meget taabelig gjætning — og intet mere. Hvorledes kan vi vite, at de ting, som blev fundet i skufferne, ikke var alt, hvad der oprindelig hadde været i dem? Fru L'Espanaye og hendes datter levet yderst tilbaketrukkent, de mottok aldrig besøk og pik sjelden ut. De hadde altsaa liten bruk for mange kjoler til ombytte. De man fandt, var i alle fald saa gode som man kunde vente at finde hos disse damer. Hvis en tyv hadde tat nogen, hvorfor hadde han da ikke tat de bedste — hvorfor tok han ikke alle? Kort sagt: hvorfor lot han fire tusen francs i guld bli liggende for at belemre sig med en bylt linned? — Guldet var blit liggende. Næsten hele den sum, bankchef Mignaud nævnte, blev fundet i poserne paa gulvet. De kan derfor ganske rolig negligere den dosmeragtige forestilling om ''motivet'', som er<noinclude><references/></noinclude> fohgcal7yx0r32l17i4jcq4w4ljfqnv 325403 325386 2026-07-05T00:48:44Z Øystein Tvede 3938 325403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stemme, om hvis sprog ikke to mennesker kunde bli enige, og i hvis tale man ikke kunde skjelne nogen artikulation.“ Ved disse ord fik jeg en vag og übestemt forestilling om Dupins tanke. Den syntes at befinde sig paa tærskelen av min bevissthet uten at overskride den — paa samme maate som man til tider kan merke, at man er meget nær ved at huske en ting, uten at man kan faa den til at træde klart frem i erindringen. Min ven fortsatte sin utvikling: „De vil være opmerksom paa, at jeg har vendt op og ned paa spørsmaalet, og at jeg nu taler om muligheten av at komme ind i værelset istedenfor ut av det. Jeg mente at vise, at veien kunde være den samme i begge tilfælde. Lad os nu vende tilbake til det indre av værelset, og lad os se efter, hvad vi finder her. Kommodeskufferne var efter politiets opfatning plyndret, skjønt mange klædesplagg var blit liggende igjen der. Denne uttalelse er ganske absurd. Det er en blot og bar gjætning — en meget taabelig gjætning — og intet mere. Hvorledes kan vi vite, at de ting, som blev fundet i skufferne, ikke var alt, hvad der oprindelig hadde været i dem? Fru L'Espanaye og hendes datter levet yderst tilbaketrukkent, de mottok aldrig besøk og pik sjelden ut. De hadde altsaa liten bruk for mange kjoler til ombytte. De man fandt, var i alle fald saa gode som man kunde vente at finde hos disse damer. Hvis en tyv hadde tat nogen, hvorfor hadde han da ikke tat de bedste — hvorfor tok han ikke alle? Kort sagt: hvorfor lot han fire tusen francs i guld bli liggende for at belemre sig med en bylt linned? — Guldet var blit liggende. Næsten hele den sum, bankchef Mignaud nævnte, blev fundet i poserne paa gulvet. De kan derfor ganske rolig negligere den dosmeragtige forestilling om ''motivet'', som er<noinclude><references/></noinclude> ts83z0vjaz74h2jry2qubryh2tcdqte 325412 325403 2026-07-05T00:57:26Z Øystein Tvede 3938 325412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stemme, om hvis sprog ikke to mennesker kunde bli enige, og i hvis tale man ikke kunde skjelne nogen artikulation.“ Ved disse ord fik jeg en vag og ubestemt forestilling om Dupins tanke. Den syntes at befinde sig paa tærskelen av min bevissthet uten at overskride den — paa samme maate som man til tider kan merke, at man er meget nær ved at huske en ting, uten at man kan faa den til at træde klart frem i erindringen. Min ven fortsatte sin utvikling: „De vil være opmerksom paa, at jeg har vendt op og ned paa spørsmaalet, og at jeg nu taler om muligheten av at komme ind i værelset istedenfor ut av det. Jeg mente at vise, at veien kunde være den samme i begge tilfælde. Lad os nu vende tilbake til det indre av værelset, og lad os se efter, hvad vi finder her. Kommodeskufferne var efter politiets opfatning plyndret, skjønt mange klædesplagg var blit liggende igjen der. Denne uttalelse er ganske absurd. Det er en blot og bar gjætning — en meget taabelig gjætning — og intet mere. Hvorledes kan vi vite, at de ting, som blev fundet i skufferne, ikke var alt, hvad der oprindelig hadde været i dem? Fru L'Espanaye og hendes datter levet yderst tilbaketrukkent, de mottok aldrig besøk og pik sjelden ut. De hadde altsaa liten bruk for mange kjoler til ombytte. De man fandt, var i alle fald saa gode som man kunde vente at finde hos disse damer. Hvis en tyv hadde tat nogen, hvorfor hadde han da ikke tat de bedste — hvorfor tok han ikke alle? Kort sagt: hvorfor lot han fire tusen francs i guld bli liggende for at belemre sig med en bylt linned? — Guldet var blit liggende. Næsten hele den sum, bankchef Mignaud nævnte, blev fundet i poserne paa gulvet. De kan derfor ganske rolig negligere den dosmeragtige forestilling om ''motivet'', som er<noinclude><references/></noinclude> 1ax196zqvxxlij2agza7ay2rtpdjcnd 104 139784 325387 2026-07-05T00:04:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>opstaat i politimændenes hoder, fordi de har heftet sig ved den del av vidneforklaringen, som handler om utlevering av penger til fru L'Espanaye. Sammentræf, som er ti ganger saa merkværdige som dette — at en pengesum blir utlevert, og at mottageren blir myrdet tre dage efter — hænder os alle, hver time saa længe vi lever, uten at vi endog bare et øieblik skjænker dem nogen opmerksomhet. Til fældige sammentræf av omstændigheter er i det hele tat den sten, som de snubler over, alle den slags tænkere, som ikke kjender sandsynlighetsteorien — denne teori, som de mest ophøiede emner for menneskelig forskning skylder sin mest straalende belysning. Var guldet blit tat, saa kunde det været mere end et tilfælde. Det vilde bekræftet politiets mening om bevæggrunden. Men som saken nu forholder sig, kan vi ikke tænke os guldet som motiv til denne skjændselsgjerning, uten at bli nødt til at tænke os morderen idiotisk nok til at glemme baade sit bytte og sin bevæggrund. Vi vil nu stadig holde os for øie de ting, jeg har henledet Deres opmerksomhet paa: den besynderlige stemme, den usedvanlige behændighet, den forbausende mangel paa motiv til et mord, saa enestaaende grusomt som dette, og saa vil vi se litt paa selve slagteriet. Vi finder en kvinde kvalt og trykket op i en skorsten med hodet nedad. Almindelige mordere bærer sig aldrig slik ad. De vil indrømme, at ved den maate, liket var trykket op i skorstenen, var der noget umaadelig overdrevet, noget som absolut strider mot vore almindelige begreper om menneskelig adfærd, selv om vi tænker os gjerningsmændene saa fordærvet, som mennesker kan være. Forestil Dem ogsaa, hvor sterk den mand maatte være, som kunde ha presset liket saa tæt op gjennem en slik aapning, at flere mand hadde den største møie med at trække det ''ned''.<noinclude><references/></noinclude> 95dc2qib6t4q7e6qmcbd62jip4ogcid 104 139785 325388 2026-07-05T00:05:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der er ogsaa andre ting, som tyder paa, at der er anvendt ufattelige kræfter. Paa ildstedet fandt man tykke totter — meget tykke totter av graat menneskehaar. De var slitt ut med rot. De vet, hvor stor styrke der kræves for at rykke ut bare en tyve-tredive haar paa en gang. De saa ogsaa disse haartufser. Det var et gyselig syn. Ved røtterne hang der klumper og trevler av hodets hud og kjød — sikre tegn paa den uhyre styrke, som var anvendt til at slite ut kanske en halv million haar paa en gang. Den gamle dames strupe var ikke bare skaaret over; men hodet var fuldstændig skilt fra kroppen. Vaabenet var bare en almindelig barberkniv. Jeg ber Dem ogsaa lægge merke til den dyriske grusomhet ved det hele. Om kvæstelserne paa fru L'Espanayes legeme taler jeg ikke. Dr. Dumas og hans fortræffelige kollega hr. Etienne har uttalt, at de var tilføiet hende med et eller andet stumpt instrument, og forsaavidt har disse herrer fuldstændig ret. Det stumpe instrument var nemlig stenbrolægningen i gaardsrummet, hvor den myrdede var kastet ned fra vinduet i fjerde etage. Saa selvfølgelig dette nu kan synes, faldt det ikke politiet ind. Det faldt dem heller ikke ind at lægge merke til vindusskoddernes bredde. Alt av samme grund. Da de fandt spikerne, opgav de straks at tænke sig muligheten av at vinduerne i det hele tat var blit aapnet. Saafremt De nu ogsaa har tænkt tilstrækkelig paa den utrolige uorden i værelset, er vi kommet saa langt, at vi kan forbinde forestillingerne om en forbausende behændighet, en overmenneskelig styrke, en dyrisk grusomhet, et hensigtsløst slagteri, en fabelagtig og fantastisk overdrivelse av det rædselsfulde, som er menneskenaturen absolut fremmed og en stemme, hvis klang er ukjendt for flere personer av forskjellig nationalitet, og blottet for al tyde-<noinclude><references/></noinclude> k6b6bsir26p2d6xltd0wunzyow7aopm 104 139786 325389 2026-07-05T00:10:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lig eller forstaaelig artikulation. Hvad kommer der ut av dette? Hvilket indtryk gjør det paa Deres fantasi?“ Jeg følte en heftig gysen, da Dupin stillet mig dette spørsmaal. „En vanvittig,“ sa jeg, „har gjort dette — en eller anden rasende, som er undveget fra det nærmeste sindssykeasyl.“ „I enkelte henseender“, svarte han, „er Deres tanke ikke umulig. Men stemmen hos vanvittige er, endog under deres heftigste anfald, aldrig slik som den besynderlige stemme, man hørte fra trapperne. Selv gale folk tilhøier en eller anden nationalitet, og deres sprog har altid sammenhængende stavelser, hvor liten sammenhæng der end kan være mellem deres ord. Desuten har ikke en gal mand den slags haar, som det, jeg her holder i min haand. Jeg plukket denne lille dot ut av fru L'Espanayes stivt knyttede haand. Sig mig, hvad mener De om det?“ „Dupin,“ svarte jeg helt rædselsslagen, „dette er ikke almindeligt haar — dette er ikke menneskehaar!“ „Det har jeg heller ikke paastaat,“ sa han, „men for vi avgjør noget paa dette punkt, vil jeg be Dem se litt paa det lille rids, jeg har tegnet her. Det er en nøiagtig tegning av det, som i et av vidneprovene beskrives som „mørke pletter og dype merker efter negler“ paa frøken L'Espanayes hals, og i et andet (av d'hrr. Dumas og Etienne) som „en række blaa-sorte flækker, øiensynlig merker efter tryk av fingre.“ „De vil se,“ fortsatte han, idet han bredte papiret ut paa bordet foran os, „at denne tegning gir en forestilling om et fast og uløseligt grep. Der er ingen merker, som skulde tyde paa, at det har glidd ut. Hver eneste finger har beholdt sit frygtelige tak, der<noinclude><references/></noinclude> gux1c8zmipvhfw7mvw52upoka58lgsn 104 139787 325390 2026-07-05T00:13:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den først trykket sig ind, sandsynligvis helt til døden indtraadte. Forsøk nu at anbringe Deres fingre, alle paa en gang paa de tilsvarende merker.“ Jeg forsøkte det forgjæves. „Vi har kanske ikke prøvd paa den rette maate,“ sa han. „Papiret er bredt ut over en plan flate; men menneskets hals er cylinderformet. Her er et stykke ved, som har omtrentlig samme omfang som menneskets hals. Siaa papiret omkring det, og forsøk om igjen.“ Jeg gjorde saa; men vanskeligheten var endnu større end første gang. „Dette er ikke merker efter nogen menneskehaand,“ sa jeg. „Læs nu dette avsnit av Cuvier,“ sa Dupin. Det var en nøiagtig anatomisk og almindelig beskrivende avhandling om den store gulbrune orangutang fra de ostindiske øer. Disse pattedyrs vældige skikkelse, deres utrolige styrke og behændighet, deres utæmmelige vildskap og tilbøielighet til at efter ligne alt de ser for sig er almindelig kjendt. Og nu forstod jeg mordet i hele dets rædsel. „Beskrivelsen av fingrene,“ sa jeg, da jeg var færdig med læsningen, „stemmer nøiagtig overens med tegningen. Det er let at se, at ikke noget andet dyr end en orang-utang av den art, som her er beskrevet, kunde ha efterlatt sig slike merker, som paa tegningen her. Denne gulbrune haardot passer og saa til Cuviers dyr. Men jeg kan ikke begripe enkeltheterne ved denne grufulde gaade. Desuten var det to stemmer som blev hørt, og den ene av dem var utvilsomt en franskmands. „Ganske rigtig, og De vil huske, at der var et uttryk, som vidnerne næsten enstemmig tilla den. Det var ordene ''Mon dieu''. Og et av vidnerne, konditoren Montani, karakteriserte dem ganske rigtig som et uttryk for skarp irettesættelse eller for-<noinclude><references/></noinclude> nan1llxgyln1dpxsu9wvew3sjmdwchg 104 139788 325391 2026-07-05T00:17:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tvilet bebreidelse. Særlig paa disse to ord har jeg grundet mit haab om at kunne løse gaaden fuldstændig. En franskmand var vidne til mordet. Det er mulig, eller rettere, det er mer end sandsynlig, at han ikke selv har tat nogen del i bloddaaden, Orang-utangen kan være løpet fra ham. Han kan saa ha fulgt efter den like til værelset; men under den paafølgende forvirring, har det sikkert været umulig for ham at faa fat paa den igjen. Den er fremdeles i frihet. Jeg vil ikke fortsætte disse gisninger; jeg har ikke ret til at kalde dem mere end gisninger, siden de flygtige indfald og tankeglimt som de er bygget paa, knapt er saapas tydelige, at jeg selv kan greie dem, endsi at jeg skulde kunne gjøre dem forstaaelige for andre. Vi vil kalde dem gisninger, og som saadanne vil vi behandle dem. Hvis vedkommende franskmand, hvad jeg formoder, virkelig er uskyldig, saa vil dette avertissement, som jeg igaar aftes paa hjemveien indleverte i „Le Monde“, faa ham til at indfinde sig her. („Le Monde“ er en avis, som særlig befatter sig med sjøfartsanlig gender, og som er meget læst blandt sjøfolk).“ Han rakte mig en avis, og jeg læste følgende: „Indfanget. Tidlig om morgenen den — ds. (morgenen efter mordnatten) blev en meget stor gulbrun orang-utang av Borneo-arten indfangel i Boulogneskogen. Eieren (om hvem man vet, at han er matros paa et maltesisk skib) kan faa dyret tilbake mot at bevise sin eiendomsret og dække omkostningerne ved dets indfangning og forvaring. Man henvende sig i tredje etage i Rue — nr. — Faubourg St. Germain.“ „Hvorledes kan De vite, at manden er matros paa et maltesisk skib?“ spurte jeg. „Jeg vet det slet ikke,“ svarte Dupin, „jeg er ikke sikker paa det. Men her har jeg et lite stykke av<noinclude><references/></noinclude> gsg6oqx7r3w00o2ds1j1865rqlbs4ta 104 139789 325392 2026-07-05T00:19:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et baand, som at dømme efter farven og dets fettede utseende, tydeligvis er blit brukt til at fæste haaret i en slik pisk, som sjøfolk pleier gaa med. Desuten er det knyttet paa en maate, som næsten bare sjømænd, og særlig maltesiske sjømænd bruker. Jeg fandt baandet ved foten av lynavlederen. Det har ikke tilhørt nogen av de myrdede. Selv om jeg ikke kan være sikker paa, at franskmanden er matros paa et maltesisk skib, kan det som staar i avertissementet, ikke gjøre nogen skade. Hvis jeg tar feil, vil han bare gaa ut fra, at jeg har ladt mig vildlede av en eller anden tilfældighet, som han ikke engang vil bry sig om at tænke paa. Men hvis jeg har ret, saa har jeg opnaadd meget. Da han vet om mordet, seiv om han ikke har nogen skyld i det, vil han naturligvis betænke sig paa, om han skal svare paa avertissementet og spørge efter sin orang-utang. Han vil ræsonnere som saa: Jeg er uskyldig. Jeg er fattig. Min orang-utang er av stor værdi; for en mand i mine kaar er den en liten formue. Skulde jeg saa la den gaa tapt paa grund av en taapelig frygt? — Nu kan jeg faa fat paa den. Den blev fundet i Boulogneskogen — langt borte fra mordstedet. Hvorledes skulde mistanken kunne falde paa et umælende dyr? Politiet er paa vildspor. Det har ikke noget at holde sig til. Seiv om de skulde faa fat paa dyret, vilde det være umulig at bevise, at jeg visste noget om mordet, likesaa at erklære mig skyldig paa grund av mit kjendskap til det. En ting er sikker: ''Jeg'' er kjendt! Den averterende angir mig som dyrets eier. Jeg vet ikke, hvor langt hans viden rækker. Hvis jeg undlater at gjøre fordring paa en saa værdifuld ting, som man vet er min eiendom, vil jeg vælte mistanken over paa dyret. Det vilde ikke være klokt av mig at henlede nogen opmerksomhet hverken paa mig<noinclude><references/></noinclude> hs7278ywllpseee73n1s2fgidd8117f 325408 325392 2026-07-05T00:52:08Z Øystein Tvede 3938 325408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et baand, som at dømme efter farven og dets fettede utseende, tydeligvis er blit brukt til at fæste haaret i en slik pisk, som sjøfolk pleier gaa med. Desuten er det knyttet paa en maate, som næsten bare sjømænd, og særlig maltesiske sjømænd bruker. Jeg fandt baandet ved foten av lynavlederen. Det har ikke tilhørt nogen av de myrdede. Selv om jeg ikke kan være sikker paa, at franskmanden er matros paa et maltesisk skib, kan det som staar i avertissementet, ikke gjøre nogen skade. Hvis jeg tar feil, vil han bare gaa ut fra, at jeg har ladt mig vildlede av en eller anden tilfældighet, som han ikke engang vil bry sig om at tænke paa. Men hvis jeg har ret, saa har jeg opnaadd meget. Da han vet om mordet, selv om han ikke har nogen skyld i det, vil han naturligvis betænke sig paa, om han skal svare paa avertissementet og spørge efter sin orang-utang. Han vil ræsonnere som saa: Jeg er uskyldig. Jeg er fattig. Min orang-utang er av stor værdi; for en mand i mine kaar er den en liten formue. Skulde jeg saa la den gaa tapt paa grund av en taapelig frygt? — Nu kan jeg faa fat paa den. Den blev fundet i Boulogneskogen — langt borte fra mordstedet. Hvorledes skulde mistanken kunne falde paa et umælende dyr? Politiet er paa vildspor. Det har ikke noget at holde sig til. Selv om de skulde faa fat paa dyret, vilde det være umulig at bevise, at jeg visste noget om mordet, likesaa at erklære mig skyldig paa grund av mit kjendskap til det. En ting er sikker: ''Jeg'' er kjendt! Den averterende angir mig som dyrets eier. Jeg vet ikke, hvor langt hans viden rækker. Hvis jeg undlater at gjøre fordring paa en saa værdifuld ting, som man vet er min eiendom, vil jeg vælte mistanken over paa dyret. Det vilde ikke være klokt av mig at henlede nogen opmerksomhet hverken paa mig<noinclude><references/></noinclude> i5ag2yjp1hnqfvxgdvhxwsfmcvxu4wy 104 139790 325393 2026-07-05T00:24:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller paa apen. Jo, jeg vil gaa efter avertissementet og faa fat paa orang-utangen og holde den vel forvaret, indtil saken er glemt. I dette øieblik hørtes der skridt i trappen. „Hold Deres pistoler parat,“ sa Dupin, „men bruk dem ikke, og vis dem ikke engang, for jeg gir Dem et tegn.“ Gatedøren hadde staat aapen, og manden var kommet ind uten at ringe paa, — nu var han kommet et stykke op trappen. Men saa syntes han at betænke sig, og pludselig hørte vi ham gaa ned igjen. Dupin gik hurtig henimot døren, — i samme øieblik hørte vi ham paany komme opover. Denne gang gik han ikke ned igjen, men fortsatte med faste skridt og banket med kraftig haand paa døren til vort værelse. „Kom ind,“ ropte Dupin i en munter og jovial tone. En mand traadte ind. Han var aabenbart sjømand, en høi, før og sterk fyr med et visst fandenivoldsk ansigtsuttryk, som slet ikke klædte ham ikle. Hans ansigt var sterkt solbrændt og næsten helt skjult av kindskjeg og barter. Han hadde en svær eketræs stok, men saa ellers ut til at være ubevæbnet. Han bukket keitet og sa goddag. Han hadde litt schweizisk akcent; men man kunde godt høre, at han egentlig var pariser. „Vær saa god at ta plads,“ sa Dupin. „Jeg antar, at De er kommet for at spørre efter Deres orang-utang. Den maa jeg oprigtig talt si, jeg næsten kunde misunde Dem. Det er et pragtfuldt dyr — og sikkert meget kostbar. Hvor gammel tror De den kan være?“ Manden drog et langt suk, som om han var blit befriet for en eller anden utaalelig byrde; saa svarte han tillidsfuldt: „Ja, jeg vet ikke rigtig, men den kan neppe<noinclude><references/></noinclude> clmevlpgadqa8cm5kq7haxa2aa5q5sg 104 139791 325394 2026-07-05T00:28:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>være mere end en fire-fem aar gammel. Har De den her?“ „Nei, nei! Her hadde vi ikke noget sted at ha den. Den befinder sig i en stald i Rue Dubourg her i nærheten. De kan hente den imorgen tidlig. De er naturligvis forberedt paa at legitimere Dem som eier?“ „Ja, naturligvis.“ „Jeg tror næsten, jeg helst ikke vil bli av med den,“ sa Dupin. „Det er selvfølgelig ikke min mening, at De skal ha alt dette bryderi for ingenting,“ sa manden, „det kunde jeg jo ikke vente. Jeg vil gjerne betale findeløn — det vil si saa meget som med ret og rimelighet kan forlanges.“ „Godt,“ sa min ven, „saa er jo alt i orden. Lad mig nu se — hvor meget skal jeg si? — Jo, hør her: til gjengjæld for det bryderi, jeg har hat, skal De fortælle mig alt, hvad De vet om mordet i Rue Morgue.“ Dupin sa de sidste ord ganske dæmpet og meget rolig. Og like rolig gik han hen til doren, laaste den og ståk nøklen i lommen. Saa tok han en pistol frem fra brystlommen og la den uten det mindste hastverk paa bordet. Matrosens ansigt blev blodrødt, som om han holdt paa at kvæles. Han for op og grep sin stok; men i næste øieblik faldt han tilbake i stolen. Han skalv voldsomt, og han saa ut som døden selv. Han sa ikke et ord. Jeg hadde den inderligste medlidenhet med ham. „Kjære Dem,“ sa Dupin venlig, „De har ingen grund til at forskrækkes. Vi vil Dem ikke paa nogen maate noget ondt. Som hæderlig menneske og som franskmand gir jeg Dem mit ord paa, at vi ikke vil gjøre Dem nogen fortræd. Jeg vet meget godt, at De er uskyldig i rædsels-forbrydelsen i Rue Morgue. Men det<noinclude><references/></noinclude> 48n64svw4a2kvdhd2qpf46lurs5bvdo 104 139792 325395 2026-07-05T00:30:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil allikevel ikke nytte Dem at negte, at De paa sæt og vis er indviklet i den. Av det, som jeg allerede har sagt, maa De forstaa, at jeg har midler til at skaffe mig kundskap om denne sak — midler, som De aldrig kunde ha drømt om. Nu staar saken slik: De har ikke gjort noget, som De kunde ha undgaat. De har sikkert ikke begaat noget, som gjør Dem fortjent til straf. De gjorde Dem ikke engang skyldig i tyveri, da De kunde stjæle ustraffet. De har ingen ting at holde hemmelig, og De har ingen grund til at skjule noget. Men som hæderligt menneske er De forpligtet til at si alt, De vet. I dette øieblik sitter en uskyldig i fængsel, anklaget for en forbrydelse, som De kan utpeke gjerningsmanden til." Matrosen hadde nogenlunde gjenvundet sin fatning, mens Dupin talte; men hans oprindelige freidighet var helt væk. „Saasandt hjælpe mig Gud," sa han efter en kort pause, »jeg skal fortælle Dem alt, hvad jeg vet om saken. Men jeg venter ikke, at De skal tro halvdelen av det, jeg sier, og jeg vilde være en dumrian om jeg gjorde det. Allikevel er jeg uskyldig. Og jeg vil tale ut, seiv om det skal koste mig livet. Hovedindholdet av det han fortalte, var følgende: Han hadde nylig reist til de ostindiske øer. Sammen med nogen av mandskapet var han gaat i land paa Borneo, og selskapet foretok for sin fornøielses skyld en utflugt til det indre av oen. Der hadde han sammen med en av sine kammerater fanget orang-utangen. Hans kammerat døde, og apen tilfaldt da ham alene. Paa hjemreisen hadde han hat adskillig besvær med den paa grund av dens utæmmelige vildskap; men endelig hadde han faat den vel anbragt i sin leilighet i Paris. Her holdt han den omhyggelig indelukket, for ikke at paadra<noinclude><references/></noinclude> mj6x9iiv1wrif73onfrvynns8gdyplu 325396 325395 2026-07-05T00:31:22Z Øystein Tvede 3938 325396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil allikevel ikke nytte Dem at negte, at De paa sæt og vis er indviklet i den. Av det, som jeg allerede har sagt, maa De forstaa, at jeg har midler til at skaffe mig kundskap om denne sak — midler, som De aldrig kunde ha drømt om. Nu staar saken slik: De har ikke gjort noget, som De kunde ha undgaat. De har sikkert ikke begaat noget, som gjør Dem fortjent til straf. De gjorde Dem ikke engang skyldig i tyveri, da De kunde stjæle ustraffet. De har ingen ting at holde hemmelig, og De har ingen grund til at skjule noget. Men som hæderligt menneske er De forpligtet til at si alt, De vet. I dette øieblik sitter en uskyldig i fængsel, anklaget for en forbrydelse, som De kan utpeke gjerningsmanden til.“ Matrosen hadde nogenlunde gjenvundet sin fatning, mens Dupin talte; men hans oprindelige freidighet var helt væk. „Saasandt hjælpe mig Gud,“ sa han efter en kort pause, „jeg skal fortælle Dem alt, hvad jeg vet om saken. Men jeg venter ikke, at De skal tro halvdelen av det, jeg sier, og jeg vilde være en dumrian om jeg gjorde det. Allikevel er jeg uskyldig. Og jeg vil tale ut, selv om det skal koste mig livet. Hovedindholdet av det han fortalte, var følgende: Han hadde nylig reist til de ostindiske øer. Sammen med nogen av mandskapet var han gaat i land paa Borneo, og selskapet foretok for sin fornøielses skyld en utflugt til det indre av oen. Der hadde han sammen med en av sine kammerater fanget orang-utangen. Hans kammerat døde, og apen tilfaldt da ham alene. Paa hjemreisen hadde han hat adskillig besvær med den paa grund av dens utæmmelige vildskap; men endelig hadde han faat den vel anbragt i sin leilighet i Paris. Her holdt han den omhyggelig indelukket, for ikke at paadra<noinclude><references/></noinclude> ahgfli4n63t6z2hon3pkdkbxsccok6w 104 139793 325397 2026-07-05T00:33:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig nogen ubehagelig nysgjerrighet fra naboernes side. Han hadde tænkt at sælge den, naar den var blit frisk igjen efter et saar i foten, som den hadde faat av en træsplint ombord paa skuten. Den nat, eller rettere den morgen, da mordet blev begaat, var han kommet hjem fra et lystigt gilde og hadde da fundet orang-utangen i sit soveværelse, som den hadde brudt sig ind i fra et avlukke ved siden av, hvor han hadde trodd den vel forvaret. Med en barberkniv i haanden og fuldt indsaapet sat den foran speilet og forsøkte at barbere sig, noget den uten tvil gjennem nøklehullet hadde set sin herre gjøre. Da han saa barberkniven i hænderne paa dette vilde dyr, som jo med største lethet kunde gjøre en frygtelig bruk av den, blev han saa forskrækket, at han et øieblik ikke visste, hvad han skulde finde paa. Imidlertid var han vant til at tæmme dyret med en pisk, seiv under dets vildeste raseri, og denne grep han nu ogsaa til. Men da orang-utangen fik se pisken, for den pludselig ut av døren, ned trapperne og derefter gjennem et vindu, som ulykkeligvis stod aapent, og ut paa gaten. Manden fulgte fortvilet efter. Nu og da stanset apen, stadig med barberkniven i haanden, for at se sig om og gjøre fagter til sin forfølger, indtil han var like ved at naa den igjen. Saa for den atter avsted. Paa denne maate fortsatte jagten en lang stund. Gaterne var fuldstændig tomme, for klokken var snart tre. Da flygtningen passerte en bakgate bak husrækken i Rue Morgue, blev den opmerksom paa lyset fra det aapne vindu i fru L'Espanayes leilighet. Den styrtet hen imot huset, fik øie paa lynavlederen, klatret opover den med übegripelig behændighet, grep fat i vindusskodden, som var slaat helt tilbake mot muren, og svang sig like op paa<noinclude><references/></noinclude> dvsx0hby9f7axozd5ri3laod4utho3k 325398 325397 2026-07-05T00:33:41Z Øystein Tvede 3938 325398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig nogen ubehagelig nysgjerrighet fra naboernes side. Han hadde tænkt at sælge den, naar den var blit frisk igjen efter et saar i foten, som den hadde faat av en træsplint ombord paa skuten. Den nat, eller rettere den morgen, da mordet blev begaat, var han kommet hjem fra et lystigt gilde og hadde da fundet orang-utangen i sit soveværelse, som den hadde brudt sig ind i fra et avlukke ved siden av, hvor han hadde trodd den vel forvaret. Med en barberkniv i haanden og fuldt indsaapet sat den foran speilet og forsøkte at barbere sig, noget den uten tvil gjennem nøklehullet hadde set sin herre gjøre. Da han saa barberkniven i hænderne paa dette vilde dyr, som jo med største lethet kunde gjøre en frygtelig bruk av den, blev han saa forskrækket, at han et øieblik ikke visste, hvad han skulde finde paa. Imidlertid var han vant til at tæmme dyret med en pisk, seiv under dets vildeste raseri, og denne grep han nu ogsaa til. Men da orang-utangen fik se pisken, for den pludselig ut av døren, ned trapperne og derefter gjennem et vindu, som ulykkeligvis stod aapent, og ut paa gaten. Manden fulgte fortvilet efter. Nu og da stanset apen, stadig med barberkniven i haanden, for at se sig om og gjøre fagter til sin forfølger, indtil han var like ved at naa den igjen. Saa fór den atter avsted. Paa denne maate fortsatte jagten en lang stund. Gaterne var fuldstændig tomme, for klokken var snart tre. Da flygtningen passerte en bakgate bak husrækken i Rue Morgue, blev den opmerksom paa lyset fra det aapne vindu i fru L'Espanayes leilighet. Den styrtet hen imot huset, fik øie paa lynavlederen, klatret opover den med übegripelig behændighet, grep fat i vindusskodden, som var slaat helt tilbake mot muren, og svang sig like op paa<noinclude><references/></noinclude> 86y2q7fmhfjj72amg5r4r9rvwtu18tc 325409 325398 2026-07-05T00:52:35Z Øystein Tvede 3938 325409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig nogen ubehagelig nysgjerrighet fra naboernes side. Han hadde tænkt at sælge den, naar den var blit frisk igjen efter et saar i foten, som den hadde faat av en træsplint ombord paa skuten. Den nat, eller rettere den morgen, da mordet blev begaat, var han kommet hjem fra et lystigt gilde og hadde da fundet orang-utangen i sit soveværelse, som den hadde brudt sig ind i fra et avlukke ved siden av, hvor han hadde trodd den vel forvaret. Med en barberkniv i haanden og fuldt indsaapet sat den foran speilet og forsøkte at barbere sig, noget den uten tvil gjennem nøklehullet hadde set sin herre gjøre. Da han saa barberkniven i hænderne paa dette vilde dyr, som jo med største lethet kunde gjøre en frygtelig bruk av den, blev han saa forskrækket, at han et øieblik ikke visste, hvad han skulde finde paa. Imidlertid var han vant til at tæmme dyret med en pisk, selv under dets vildeste raseri, og denne grep han nu ogsaa til. Men da orang-utangen fik se pisken, for den pludselig ut av døren, ned trapperne og derefter gjennem et vindu, som ulykkeligvis stod aapent, og ut paa gaten. Manden fulgte fortvilet efter. Nu og da stanset apen, stadig med barberkniven i haanden, for at se sig om og gjøre fagter til sin forfølger, indtil han var like ved at naa den igjen. Saa fór den atter avsted. Paa denne maate fortsatte jagten en lang stund. Gaterne var fuldstændig tomme, for klokken var snart tre. Da flygtningen passerte en bakgate bak husrækken i Rue Morgue, blev den opmerksom paa lyset fra det aapne vindu i fru L'Espanayes leilighet. Den styrtet hen imot huset, fik øie paa lynavlederen, klatret opover den med übegripelig behændighet, grep fat i vindusskodden, som var slaat helt tilbake mot muren, og svang sig like op paa<noinclude><references/></noinclude> h1vja1r05bsivtvjrk41xwk50jz3tbo 325414 325409 2026-07-05T00:59:09Z Øystein Tvede 3938 325414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig nogen ubehagelig nysgjerrighet fra naboernes side. Han hadde tænkt at sælge den, naar den var blit frisk igjen efter et saar i foten, som den hadde faat av en træsplint ombord paa skuten. Den nat, eller rettere den morgen, da mordet blev begaat, var han kommet hjem fra et lystigt gilde og hadde da fundet orang-utangen i sit soveværelse, som den hadde brudt sig ind i fra et avlukke ved siden av, hvor han hadde trodd den vel forvaret. Med en barberkniv i haanden og fuldt indsaapet sat den foran speilet og forsøkte at barbere sig, noget den uten tvil gjennem nøklehullet hadde set sin herre gjøre. Da han saa barberkniven i hænderne paa dette vilde dyr, som jo med største lethet kunde gjøre en frygtelig bruk av den, blev han saa forskrækket, at han et øieblik ikke visste, hvad han skulde finde paa. Imidlertid var han vant til at tæmme dyret med en pisk, selv under dets vildeste raseri, og denne grep han nu ogsaa til. Men da orang-utangen fik se pisken, for den pludselig ut av døren, ned trapperne og derefter gjennem et vindu, som ulykkeligvis stod aapent, og ut paa gaten. Manden fulgte fortvilet efter. Nu og da stanset apen, stadig med barberkniven i haanden, for at se sig om og gjøre fagter til sin forfølger, indtil han var like ved at naa den igjen. Saa fór den atter avsted. Paa denne maate fortsatte jagten en lang stund. Gaterne var fuldstændig tomme, for klokken var snart tre. Da flygtningen passerte en bakgate bak husrækken i Rue Morgue, blev den opmerksom paa lyset fra det aapne vindu i fru L'Espanayes leilighet. Den styrtet hen imot huset, fik øie paa lynavlederen, klatret opover den med ubegripelig behændighet, grep fat i vindusskodden, som var slaat helt tilbake mot muren, og svang sig like op paa<noinclude><references/></noinclude> 8xgtulsk0spyyafifsfnr1z5dlrlpec 104 139794 325399 2026-07-05T00:34:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sengegavlen. Det hele tok ikke et tninut. Skodden stødte den tilbake igjen, da den klatret ind i værelset. Manden blev paa en gang baade glad og bestyrtet. Han hadde godt haab om at faa fat paa apen igjen, da den neppe kunde slippe ut av den fælde, den var gaat i, uten at klatre ned igjen langs lynavlederen, og da kunde han gripe den, naar den kom ned. Men paa den anden side, var der al grund til at være bange for, hvad den kunde finde paa at foreta sig inde i huset. Denne tanke drev ham til at folge efter. En lynavleder er det ingen vanskelighet at klatre opover, i livert fald ikke for en sjømand. Men da han var kommet op i hoide med vinduet, som var et godt stykke tilvenstre for ham, kunde han ikke komme længer. Det ytterste han kunde drive det til, var at strække sig, saa han saavidt kunde titte ind i værelset. Det han da fik se, hadde nær faat ham til at slippe sit tak av skræk. Og nu var det, disse gyselige skrik lød gjennem natten og vækket beboerne av Rue Morgue. Fru UEspanaye og hendes datter, som begge var klædt i natkjoler, hadde formodentlig været optat med at ordne nogen papirer i det omtalte pengeskrin, som var trukket frem midt paa gulvet. Det var aapent, og dets indhold laa strødd ut over gulvet. De ulykkelige maatte ha sittet med ryggen mot vinduet, og da der var forløpet nogen øieblikke fra det tidspunkt, da apen klatret ind og til skrikene lød, later det til, at de ikke straks har været opmerksom paa faren. At skodden slog mot muren, kunde komme av vinden. Da sjømanden saa ind i værelset, hadde det kjæmpemæssige dyr grepet fru L'Espanaye i haaret — det var utslaat, som om hun netop hadde kjæmmet det — og nu stod den og svinget barberkniven frem og tilbake over hendes ansigt, som om den<noinclude><references/></noinclude> 1w5hb6drs6vikedqaotr9358cc0gxxp 325400 325399 2026-07-05T00:35:56Z Øystein Tvede 3938 325400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sengegavlen. Det hele tok ikke et minut. Skodden stødte den tilbake igjen, da den klatret ind i værelset. Manden blev paa en gang baade glad og bestyrtet. Han hadde godt haab om at faa fat paa apen igjen, da den neppe kunde slippe ut av den fælde, den var gaat i, uten at klatre ned igjen langs lynavlederen, og da kunde han gripe den, naar den kom ned. Men paa den anden side, var der al grund til at være bange for, hvad den kunde finde paa at foreta sig inde i huset. Denne tanke drev ham til at følge efter. En lynavleder er det ingen vanskelighet at klatre opover, i hvert fald ikke for en sjømand. Men da han var kommet op i høide med vinduet, som var et godt stykke tilvenstre for ham, kunde han ikke komme længer. Det ytterste han kunde drive det til, var at strække sig, saa han saavidt kunde titte ind i værelset. Det han da fik se, hadde nær faat ham til at slippe sit tak av skræk. Og nu var det, disse gyselige skrik lød gjennem natten og vækket beboerne av Rue Morgue. Fru L'Espanaye og hendes datter, som begge var klædt i natkjoler, hadde formodentlig været optat med at ordne nogen papirer i det omtalte pengeskrin, som var trukket frem midt paa gulvet. Det var aapent, og dets indhold laa strødd ut over gulvet. De ulykkelige maatte ha sittet med ryggen mot vinduet, og da der var forløpet nogen øieblikke fra det tidspunkt, da apen klatret ind og til skrikene lød, later det til, at de ikke straks har været opmerksom paa faren. At skodden slog mot muren, kunde komme av vinden. Da sjømanden saa ind i værelset, hadde det kjæmpemæssige dyr grepet fru L'Espanaye i haaret — det var utslaat, som om hun netop hadde kjæmmet det — og nu stod den og svinget barberkniven frem og tilbake over hendes ansigt, som om den<noinclude><references/></noinclude> 18snwfb5zovei31jtd2x59wud7llro2 104 139795 325401 2026-07-05T00:37:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skulde til at barbere hende. Datteren laa paa gulvet uten at røre sig, hun var besvimet. Orang-utangens hensigter var vistnok til at begynde med fredelige; men da den gamle dame skrek og satte sig til motværge, slik at haaret blev slitt av hende, blev den ophidset, og med et eneste snit av kniven, skilte den næsten hendes hode fra kroppen. Ved synet av blod steg dens ophidselse til raseri. Den skar tænder, det gnistret i øinene paa den, og den kastet sig over datterens legeme og klemte sine frygtelige hænder mot hendes strupe og slåp ikke taket, før hun var død. Dens vilde, flakkende blik streifet vinduer, hvor den saa sin herres ansigt, som var stivt av skræk. Dyrets raseri slog øieblikkelig om til frygt. Apen husket uten tvil sin herres frygtelige pisk, og da den nu forstod, at den hadde gjort noget galt, lot det til, at den vilde forsøke at skjule sporene av sin udaad. Og nu sprang den omkring i værelset i den heftigste angst. Den væltet overende og knuste møblerne paa sin vei, den rev sengklærne ut av sengen og kastet dem fra sig paa gulvet. Tilslut grep den datterens lik og presset det op i skorstenen slik, som det blev fundet, og derpaa morens, som den kastet ut gjennem vinduer. Da dyret nærmet sig vinduet med sin lemlæstede byrde, trak manden sig forfærdet tilbake til lynavlederen. Han gled mere, end han klatret ned ad den, og skyndte sig straks hjem. I sin skræk for følgerne av det, som var hændt, opgav han aldeles at tænke paa, hvor det kunde bli av orang-utangen. De ord som vidnerne hadde hørt, var franskmandens utrop av rædsel, avbrudt av apens infernalske skravl og skraal. Jeg har ikke meget at tilføie. Orang-utangen maa være sluppet ut av værelset samme vei, som den kom, umiddelbart før doren blev brudt op. Den maa ha trukket vinduet ned efter sig. Siden blev<noinclude><references/></noinclude> f7dnhcm6qm22p0ut82q3p8zhygekq8c 104 139796 325402 2026-07-05T00:41:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den indfanget av eieren selv, som solgte den til Jardin des Plantes for en meget betydelig sum. Lebon blev øieblikkelig løsladt, da vi avgav vor forklaring for politiet og samtidig leverte præfekten et brev fra Dupin. Den velvise øvrighedsperson var visstnok en ven av Dupin; men han orket ikke skjule sin ærgrelse over den vending, saken hadde tat, og han kunde ikke negte sig den tilfredsstillelse at komme med nogen spydige bemerkninger om det fornuftige i, at enhver passer sine egne saker. „Lad ham bare snakke,“ sa Dupin, som ikke fandt det paakrævet at svare, „lad ham lægge ut; det vil berolige hans samvittighet. Jeg er fornøid med at ha slaat ham paa hans egen domæne. At han ikke evnet at løse denne gaade, er forøvrig slet ikke saa forunderlig, som han seiv finder det; for, sandt at si, saa er vor ven præfekten litt for listig til at stikke dypt. Der er ingen holdning i hans tankegang. Alt er hode uten krop som paa billederne av gudinden Laverna, eller der er ialfald for meget hode, som paa en tosk. Men han er en bra mand allikevel. Jeg liker ham særlig paa grund av en høit utviklet evne han har, og som har skaffet ham ry for skarpsindighet. Jeg mener hans evne til at fornegte det faktisk eksisterende og forklare det, som ikke findes til.“<ref>Rousseau: Nouvelle Heloïse.</ref><noinclude><references/></noinclude> 6xn7hgs06hf00u0w7wb2idyh16iwa7z 325410 325402 2026-07-05T00:53:15Z Øystein Tvede 3938 325410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den indfanget av eieren selv, som solgte den til Jardin des Plantes for en meget betydelig sum. Lebon blev øieblikkelig løsladt, da vi avgav vor forklaring for politiet og samtidig leverte præfekten et brev fra Dupin. Den velvise øvrighedsperson var visstnok en ven av Dupin; men han orket ikke skjule sin ærgrelse over den vending, saken hadde tat, og han kunde ikke negte sig den tilfredsstillelse at komme med nogen spydige bemerkninger om det fornuftige i, at enhver passer sine egne saker. „Lad ham bare snakke,“ sa Dupin, som ikke fandt det paakrævet at svare, „lad ham lægge ut; det vil berolige hans samvittighet. Jeg er fornøid med at ha slaat ham paa hans egen domæne. At han ikke evnet at løse denne gaade, er forøvrig slet ikke saa forunderlig, som han selv finder det; for, sandt at si, saa er vor ven præfekten litt for listig til at stikke dypt. Der er ingen holdning i hans tankegang. Alt er hode uten krop som paa billederne av gudinden Laverna, eller der er ialfald for meget hode, som paa en tosk. Men han er en bra mand allikevel. Jeg liker ham særlig paa grund av en høit utviklet evne han har, og som har skaffet ham ry for skarpsindighet. Jeg mener hans evne til at fornegte det faktisk eksisterende og forklare det, som ikke findes til.“<ref>Rousseau: Nouvelle Heloïse.</ref><noinclude><references/></noinclude> iakn6aww5lfhar0z514axza0po3a5id