Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.9 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 325604 325046 2026-07-05T23:41:29Z Øystein Tvede 3938 325604 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña (novelle)|Prosper Mérimée|1921|tittel=Don Juan de Maraña}} {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Venusstatuen|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} {{ny tekst|Nat. Digte i prosa|Vilhelm Krag|1892}} {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} {{ny tekst|Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur|Carl Nærup|1897}} {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Conrad Taifun.pdf|page=5|link=[[Taifun]]|'''{{forfatterl|Joseph Conrad}}''',{{br}}''[[Taifun]]'', 1930 Riverton Lys og Skygge.pdf|page=5|link=[[Et Mennesketyveri]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Et Mennesketyveri]]'', 1908 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> jifwgx1xmxvk1yourt14yg88ob0um5l 104 41613 325587 200434 2026-07-05T15:32:27Z Johshh 5303 /* Validert */ 325587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Johshh" /></noinclude><center><big>Apostel-gjerningar</big></center><noinclude> <references/></noinclude> fh45a113603ezoc6bjfgvxkwjxdfwq3 104 139705 325540 325231 2026-07-05T12:46:56Z Øystein Tvede 3938 325540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av en sagte dtirende eller klagende lyd. I løpet av et par miniliter hadde reklanglet forvand lei sig til en rhombe. Men forvandlingen var ikke avsluttet hermed, hvad jeg forøvrig hverken haabet paa eller ønsket. Jeg kunde ha spændt armene om de røde vægger, skjult mig i deres luefolder, latt mig bæres til den himmelske freds evige pauluner {{. . .}} hvilkensomhelst død, sa jeg, skal være mig velkommen, naar jeg bare slipper rædselsdøden i brønden! O jeg daare, som ikke forstod, at det var dit ned de rødglødende jernvægger skulde drive mig! Kunde jeg kanske motstaa dette sviende ildpust, og selv om det skulde lykkes mig, kunde jeg saa motstaa trykket? Tættere og tættere presset rhomben sig sammen, der var ikke tid, ikke sted til at tænke. Dens centrum, som faldt sammen med dens største vidde, laa like over det gapende dyp. Jeg vred mig gysende tilbake, men de fremglidende vægger skjøv mig motstandsløst videre mot aabningen. Tilsidst hadde mit arme forbrændte legeme knapt en tommebred stripe stengulv at staa paa. Jeg stred ikke længer mot, min dødsmartrede sjæl gav sig luft i et sidste sønderrivende rædselens og fortvilelsens skrik. Jeg følte, at jeg sjanglet utover avgrunden, — jeg hikket øinene {{. . .}} Da lød der i mine øren et forvirret surr av mange menneskerøster. Og over dem en skingrende trompetfanfare og et brak som fra tusen tordnende kanoner. De rødglødende vægger drog sig indover. En sterk arm hugg tak i mig i samme øieblik som jeg avmægtig sank sammen over dypet. Det var general Lasalle. Den franske hær hadde stormet Toledo. Inkvisitionen var i sine fienders vold.<noinclude><references/></noinclude> jznw16qb4hrqiovj5qvljph67tr0kgu 325541 325540 2026-07-05T12:47:12Z Øystein Tvede 3938 325541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av en sagte durende eller klagende lyd. I løpet av et par miniliter hadde reklanglet forvand lei sig til en rhombe. Men forvandlingen var ikke avsluttet hermed, hvad jeg forøvrig hverken haabet paa eller ønsket. Jeg kunde ha spændt armene om de røde vægger, skjult mig i deres luefolder, latt mig bæres til den himmelske freds evige pauluner {{. . .}} hvilkensomhelst død, sa jeg, skal være mig velkommen, naar jeg bare slipper rædselsdøden i brønden! O jeg daare, som ikke forstod, at det var dit ned de rødglødende jernvægger skulde drive mig! Kunde jeg kanske motstaa dette sviende ildpust, og selv om det skulde lykkes mig, kunde jeg saa motstaa trykket? Tættere og tættere presset rhomben sig sammen, der var ikke tid, ikke sted til at tænke. Dens centrum, som faldt sammen med dens største vidde, laa like over det gapende dyp. Jeg vred mig gysende tilbake, men de fremglidende vægger skjøv mig motstandsløst videre mot aabningen. Tilsidst hadde mit arme forbrændte legeme knapt en tommebred stripe stengulv at staa paa. Jeg stred ikke længer mot, min dødsmartrede sjæl gav sig luft i et sidste sønderrivende rædselens og fortvilelsens skrik. Jeg følte, at jeg sjanglet utover avgrunden, — jeg hikket øinene {{. . .}} Da lød der i mine øren et forvirret surr av mange menneskerøster. Og over dem en skingrende trompetfanfare og et brak som fra tusen tordnende kanoner. De rødglødende vægger drog sig indover. En sterk arm hugg tak i mig i samme øieblik som jeg avmægtig sank sammen over dypet. Det var general Lasalle. Den franske hær hadde stormet Toledo. Inkvisitionen var i sine fienders vold.<noinclude><references/></noinclude> id9ot2t4az4w1i1hqbk8ec1x4lkxn05 325603 325541 2026-07-05T23:20:21Z Øystein Tvede 3938 325603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av en sagte durende eller klagende lyd. I løpet av et par minutter hadde reklanglet forvandlet sig til en rhombe. Men forvandlingen var ikke avsluttet hermed, hvad jeg forøvrig hverken haabet paa eller ønsket. Jeg kunde ha spændt armene om de røde vægger, skjult mig i deres luefolder, latt mig bæres til den himmelske freds evige pauluner {{. . .}} hvilkensomhelst død, sa jeg, skal være mig velkommen, naar jeg bare slipper rædselsdøden i brønden! O jeg daare, som ikke forstod, at det var dit ned de rødglødende jernvægger skulde drive mig! Kunde jeg kanske motstaa dette sviende ildpust, og selv om det skulde lykkes mig, kunde jeg saa motstaa trykket? Tættere og tættere presset rhomben sig sammen, der var ikke tid, ikke sted til at tænke. Dens centrum, som faldt sammen med dens største vidde, laa like over det gapende dyp. Jeg vred mig gysende tilbake, men de fremglidende vægger skjøv mig motstandsløst videre mot aabningen. Tilsidst hadde mit arme forbrændte legeme knapt en tommebred stripe stengulv at staa paa. Jeg stred ikke længer mot, min dødsmartrede sjæl gav sig luft i et sidste sønderrivende rædselens og fortvilelsens skrik. Jeg følte, at jeg sjanglet utover avgrunden, — jeg lukket øinene {{. . .}} Da lød der i mine øren et forvirret surr av mange menneskerøster. Og over dem en skingrende trompetfanfare og et brak som fra tusen tordnende kanoner. De rødglødende vægger drog sig indover. En sterk arm hugg tak i mig i samme øieblik som jeg avmægtig sank sammen over dypet. Det var general Lasalle. Den franske hær hadde stormet Toledo. Inkvisitionen var i sine fienders vold. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> q8uhcbmhcl9ve8xu573ecjrmky3vh6h 104 139769 325437 325368 2026-07-05T11:59:10Z Øystein Tvede 3938 325437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forøvrig de andre vidnesbyrd. Er italiener, har aldrig talt med nogen russer. Flere vidner blev kaldt ind paany og forklarte, at i alle værelser i fjerde etage var skorstenene altfor snævre til, at noget menneske kunde komme gjennem dem. Med „feiekoster“ mente man cylinderformede „soplimer“ av dem, som skorstensfeiere bruker. Slike koster hadde man ført op og ned gjennem alle skorstener i huset. Der findes ingen baktrapper, hvor nogen kunde ha gaat ned, mens de indtrængende gik op trapperne. Frøken L'Espanayes lik var presset saa fast op i skorstenen, at man ikke fik det løs, før fire eller fem mand tok i paa en gang. ''Paul Dumas'', læge, erklærer, at han ved daggry blev hentet for at besigtige likene. De laa da begge paa bunden av sengen i det værelse, hvor frøken L'Espanaye blev fundet. Den unge dames legeme var sterkt kvæstet og huden mange steder skavet av. Den omstændighet, at det var blit presset op gjennem skorstenen, var nok til at forklare dette. Strupen var sterkt opsvulmet. Der var flere dype skrammer like under haken. Desuten var der en række blaa-sorte flækker, øiensynlig merker efter tryk av fingre. Ansigtet hadde helt forandret farve, øienæblerne var sprængt ut, og tungen delvis gjennembidt. En svær læsion blev opdaget ved hjertekulen, antagelig frembragt ved trykket av et knæ. Efter hr. Dumas’ mening var frøken L'Espanaye blit kvalt (av en eller flere ukjendte personer). Morens lik var frygtelig lemlæstet. Alle knokler i høire ben og arm var mer eller mindre knust. Det venstre skinneben saavelsom alle ribben paa venstre side var aldeles splintret. Hele legemet var frygtelig kvæstet og plettet. Det var umulig at si, hvorledes mishandlingen var blit utført. En tung trækølle, en svær jernstang, en stol, et eller andet stort, tungt og<noinclude><references/></noinclude> 7i200nfl86x1n96qk071cclqkllyuaz 104 139772 325438 325372 2026-07-05T12:01:01Z Øystein Tvede 3938 325438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>indtryk av stjernens lys, og dette lys blir mere taaket, jo mere direkte vi vender øinene mot det. Visstnok falder der i dette tilfælde flere lysstraaler paa nethinden; men i førstnævnte tilfælde virker straalerne paa nerver, som har en finere evne til at opfatte dem. Ved for megen og uhensigtsmæssig grundighet forvirrer og svækker vi tankeevnen, og det er mulig at utslette endog Venus fra firmamentet ved at se paa den for længe, for fast eller for direkte. Hvad nu dette mord angaar, saa lad os anstille nogen undersøkelser for egen regning, før vi gjør os op nogen mening om det. Det vil sikkert bli morsomt.“ Jeg syntes det var en besynderlig maate at uttrykke sig paa; men jeg sa ingenting. „Desuten har Lebon en gang gjort mig en tjeneste, som jeg har grund til at være ham taknemmelig for. Vi vil gaa hen og se stedet med vore egne øine. Jeg kjender G., politipræfekten, saa det blir ikke vanskelig at faa tilladelse.“ Tilladelsen fik vi, og vi begav os straks til Rue Morgue, en av de usle tvergater mellem Rue Richelieu og St. Roch. Det var sent paa eftermiddagen, da vi kom frem; det var nemlig lang vei hit, fra det sted, der vi bodde. Huset fandt vi straks; for paa den anden side av gaten stod der endnu mange mennesker og stirret op mot de lukkede skodder med en ganske meningsløs nysgjerrighet. Det var et almindelig parisisk hus med en indgang, hvor der paa den ene side var et vindn med en skyvbar glugg. Der var altsaa portnerens avlukke. Vi gik ikke straks ind, men gik endnu litt videre, og gjennem en passage kom vi saa ind i gaardsrummet. Hele tiden betragtet Dupin baade selve huset og nabolaget med en interesse, hvis formaal jeg ikke kunde opdage.<noinclude><references/></noinclude> dwjgfni8vyf6i2xslk23ygl2qfr7ub1 104 139778 325439 325379 2026-07-05T12:02:02Z Øystein Tvede 3938 325439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Heldigvis kan man ikke ta dette spørsmaal paa mere end en maate, og den maa føre til en bestemt avgjørelse. Vi maa undersøke de aapninger, det kunde være mulig at komme ut gjennem, en efter en. Det følger av sig selv, at morderne befandt sig i det værelse, hvor frøken L'Espanaye blev fundet eller i hvert fald i værelset ved siden av, da de tililende løp op over trapperne. Det er altsaa bare i disse to værelser, vi skal lete efter utgang. Politiet hadde avdækket gulvene, takene og væggenes murverk overalt. Ingen hemmelig utgang kunde ha undgaat dets opmerksomhet. Men da jeg ikke engang paa dette punkt vilde stole paa politiets undersøkelse, saa jeg efter selv. Der var ingen hemmelig utgang. Begge de døre, som førte fra værelserne ut i gangen, var forsvarlig laast med nøklerne paa indsiden. Saa vil vi se paa skorstenene. Indtil en høide av otte eller ti fot over ildstederne er de av almindelig vidde; men høiere oppe er de saa snevre, at en stor kat ikke vil kunne slippe gjennem dem, Det er altsaa absolut umulig at slippe ut paa nogen av de maater, vi hittil har prøvd. Bare vinduerne har vi endnu tilbake. Gjennem vinduerne i det forreste værelse kunde ingen undslippe uten at bli bemerket av folkestimlen paa gaten. Altsaa ''maa'' morderne ha flygtet gjennem vinduerne i bakværelset. Da vi nu er kommet til dette resultat paa en saa uimotsigelig maate, kan vi ikke som tænkende mennesker forkaste det paa grund av dets tilsyneladende umulighet. Vi har bare at bevise, at umuligheten kun er tilsyneladende. Der er to vinduer i værelset. Det ene er synligt i sin helhet, og der staar ingen møbler foran det. Den nederste del av det andet er skjult av hovedgjærdet paa den store seng, som er placert like ind til det. Det frie vindu fandt man forsvar-<noinclude><references/></noinclude> iitedre943l3s3zs36nbiwz4jgu0cgd 104 139781 325440 325407 2026-07-05T12:02:48Z Øystein Tvede 3938 325440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>spikeren i hullet. Bruddet kunde ikke sees, og man maatte tro, at spikeren var hel. Nu trykket jeg paa fjæren og skjøv forsigtig vinduet nogen tommer op. Spikerhodet fulgte med og stod fremdeles fast. Jeg lukket atter vinduet, og det saa stadig ut, som om spikeren var hel. Forsaavidt var gaaden nu løst. Morderen hadde sluppet ut gjennem vinduet bak sengen. Efter at han var gaat ut, var vinduet enten glidd ned av sig selv, eller det var med forsæt trukket ned utenfra. Fjæren hadde saa virket automatisk. Det var fjærens motstand, som politiet feilagtig hadde tilskrevet spikeren, og dermed hadde man fundet videre undersøkelser paa dette punkt overflødige. Hvorledes nedstigningen hadde foregaat, var det næste spørsmaal, som meldte sig. Paa dette hadde jeg allerede fundet en tilfredsstillende løsning, da vi besaa bygningen utenfra. Omtrent fem og en halv fot fra vinduet løper der en lynavleder. Fra denne lynavleder vilde det ha været umulig at naa selve vinduet, for ikke at tale om at komme ind gjennem det. Men jeg la merke til, at vindusskodderne i femte etage var av en særlig slags. Bygningssnekkere i Paris kalder dem ''ferrades''. De brukes sjelden nu for tiden; men man kan ofte finde dem paa gamle hus i Lyon og Bordeaux. De er av façon som en almindelig enkelt dør (i motsætning til almindelige skodder, som ligner dobbeltdøre), naar undtages, at deres nedre halvdel bestaar av aapne tremmer, som altsaa gir udmerket tak for hænderne. Skodderne er her fulde tre og en halv fot brede. Da vi saa dem fra gaarden, var de halvt aapne, det vil si, de stod i ret vinkel fra muren. Det er nok sandsynlig, at ogsaa politiet har undersøkt baksiden av huset. Men om de har gjort det, og om de har set disse skodder i deres<noinclude><references/></noinclude> 80tr23nyag4ega9jds4aaftkfp9b2k8 104 139782 325441 325384 2026-07-05T12:03:19Z Øystein Tvede 3938 325441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fulde bredde — og det maa de ha gjort — saa har de ikke fæstet sig ved selve ''bredden'' av skodderne, eller de har i alle fald ikke tat den tilbørlig i betragtning. Da de nu engang var sikker paa, at ingen kunde ha kommet ut gjennem vinduerne, er det bare rimelig, at de paa dette punkt nøiet sig med en meget overfladisk undersøkelse. Jeg for min del var straks paa det rene med, at skodden ved vinduet bak sengen ikke vilde være mere end to fot fra lynavlederen, naar den blev svinget helt tilbake mot muren. Det var saaledes tydelig, at man kunde komme ind gjennem vinduet fra lynavlederen, om det end vilde kræve en usedvanlig utfoldelse av behændighet og mot. Hvis skodden stod helt aapen, kunde en mand faa fast tak i tremmeverket ved at strække sig to og en halv fot. Slipper han saa taket i lynavlederen og spænder fra, saa kan han svinge skodden ind mot vinduet, og hvis det staar aapent, kan han klatre ind. Hele tiden maa De huske, at jeg har paapekt nødvendigheten av en særdeles usedvanlig grad av behændighet, forat et saa dumdristig og vanskelig foretagende skulde kunne lykkes. Det er først min hensigt at vise Dem, at det kan gjøres. Men dernæst og fornemmelig ønsker jeg at fremhæve den høist ualmindelige, næsten overnaturlige behændighet, det vilde kræve. Nu vil De naturligvis si, at til støtte for mit ræsonnement, skulde jeg hellere søke at se bort fra denne side av saken end fremhæve den. Slikt kan være almindelig praksis ved procedure, men det er ikke noget gyldig princip for tænkning. Mit sidste maal er kun sandheten. Min foreløbige hensigt er, at faa Dem til at tænke samtidig paa den ganske usedvanlige behændighet og paa den høist eiendommelige skingrende (eller skurrende) og ujevne<noinclude><references/></noinclude> d09r2pbstcr2369mb5g2q1k80k1emna 104 139784 325442 325387 2026-07-05T12:04:23Z Øystein Tvede 3938 325442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>opstaat i politimændenes hoder, fordi de har heftet sig ved den del av vidneforklaringen, som handler om utlevering av penger til fru L'Espanaye. Sammentræf, som er ti ganger saa merkværdige som dette — at en pengesum blir utlevert, og at mottageren blir myrdet tre dage efter — hænder os alle, hver time saa længe vi lever, uten at vi endog bare et øieblik skjænker dem nogen opmerksomhet. Tilfældige sammentræf av omstændigheter er i det hele tat den sten, som de snubler over, alle den slags tænkere, som ikke kjender sandsynlighetsteorien — denne teori, som de mest ophøiede emner for menneskelig forskning skylder sin mest straalende belysning. Var guldet blit tat, saa kunde det været mere end et tilfælde. Det vilde bekræftet politiets mening om bevæggrunden. Men som saken nu forholder sig, kan vi ikke tænke os guldet som motiv til denne skjændselsgjerning, uten at bli nødt til at tænke os morderen idiotisk nok til at glemme baade sit bytte og sin bevæggrund. Vi vil nu stadig holde os for øie de ting, jeg har henledet Deres opmerksomhet paa: den besynderlige stemme, den usedvanlige behændighet, den forbausende mangel paa motiv til et mord, saa enestaaende grusomt som dette, og saa vil vi se litt paa selve slagteriet. Vi finder en kvinde kvalt og trykket op i en skorsten med hodet nedad. Almindelige mordere bærer sig aldrig slik ad. De vil indrømme, at ved den maate, liket var trykket op i skorstenen, var der noget umaadelig overdrevet, noget som absolut strider mot vore almindelige begreper om menneskelig adfærd, selv om vi tænker os gjerningsmændene saa fordærvet, som mennesker kan være. Forestil Dem ogsaa, hvor sterk den mand maatte være, som kunde ha presset liket saa tæt op gjennem en slik aapning, at flere mand hadde den største møie med at trække det ''ned''.<noinclude><references/></noinclude> 003tvq5dd26pyo5nsyw0z0bwwznl0l6 104 139786 325443 325389 2026-07-05T12:04:58Z Øystein Tvede 3938 325443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lig eller forstaaelig artikulation. Hvad kommer der ut av dette? Hvilket indtryk gjør det paa Deres fantasi?“ Jeg følte en heftig gysen, da Dupin stillet mig dette spørsmaal. „En vanvittig,“ sa jeg, „har gjort dette — en eller anden rasende, som er undveget fra det nærmeste sindssykeasyl.“ „I enkelte henseender“, svarte han, „er Deres tanke ikke umulig. Men stemmen hos vanvittige er, endog under deres heftigste anfald, aldrig slik som den besynderlige stemme, man hørte fra trapperne. Selv gale folk tilhøier en eller anden nationalitet, og deres sprog har altid sammenhængende stavelser, hvor liten sammenhæng der end kan være mellem deres ord. Desuten har ikke en gal mand den slags haar, som det, jeg her holder i min haand. Jeg plukket denne lille dot ut av fru L'Espanayes stivt knyttede haand. Sig mig, hvad mener De om det?“ „Dupin,“ svarte jeg helt rædselsslagen, „dette er ikke almindeligt haar — dette er ikke menneskehaar!“ „Det har jeg heller ikke paastaat,“ sa han, „men før vi avgjør noget paa dette punkt, vil jeg be Dem se litt paa det lille rids, jeg har tegnet her. Det er en nøiagtig tegning av det, som i et av vidneprovene beskrives som „mørke pletter og dype merker efter negler“ paa frøken L'Espanayes hals, og i et andet (av d'hrr. Dumas og Etienne) som „en række blaa-sorte flækker, øiensynlig merker efter tryk av fingre.“ „De vil se,“ fortsatte han, idet han bredte papiret ut paa bordet foran os, „at denne tegning gir en forestilling om et fast og uløseligt grep. Der er ingen merker, som skulde tyde paa, at det har glidd ut. Hver eneste finger har beholdt sit frygtelige tak, der<noinclude><references/></noinclude> 3pyg21ne1uignrb0v09d0ydxo9apl1b 104 139787 325444 325390 2026-07-05T12:06:11Z Øystein Tvede 3938 325444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den først trykket sig ind, sandsynligvis helt til døden indtraadte. Forsøk nu at anbringe Deres fingre, alle paa en gang paa de tilsvarende merker.“ Jeg forsøkte det forgjæves. „Vi har kanske ikke prøvd paa den rette maate,“ sa han. „Papiret er bredt ut over en plan flate; men menneskets hals er cylinderformet. Her er et stykke ved, som har omtrentlig samme omfang som menneskets hals. Slaa papiret omkring det, og forsøk om igjen.“ Jeg gjorde saa; men vanskeligheten var endnu større end første gang. „Dette er ikke merker efter nogen menneskehaand,“ sa jeg. „Læs nu dette avsnit av Cuvier,“ sa Dupin. Det var en nøiagtig anatomisk og almindelig beskrivende avhandling om den store gulbrune orang-utang fra de ostindiske øer. Disse pattedyrs vældige skikkelse, deres utrolige styrke og behændighet, deres utæmmelige vildskap og tilbøielighet til at efterligne alt de ser for sig er almindelig kjendt. Og nu forstod jeg mordet i hele dets rædsel. „Beskrivelsen av fingrene,“ sa jeg, da jeg var færdig med læsningen, „stemmer nøiagtig overens med tegningen. Det er let at se, at ikke noget andet dyr end en orang-utang av den art, som her er beskrevet, kunde ha efterlatt sig slike merker, som paa tegningen her. Denne gulbrune haardot passer ogsaa til Cuviers dyr. Men jeg kan ikke begripe enkeltheterne ved denne grufulde gaade. Desuten var det to stemmer som blev hørt, og den ene av dem var utvilsomt en franskmands. „Ganske rigtig, og De vil huske, at der var et uttryk, som vidnerne næsten enstemmig tilla den. Det var ordene ''Mon dieu''. Og et av vidnerne, konditoren Montani, karakteriserte dem ganske rigtig som et uttryk for skarp irettesættelse eller for-<noinclude><references/></noinclude> ltwjhuioj13kev0tsrn1hy2iri013cv 104 139788 325445 325391 2026-07-05T12:07:31Z Øystein Tvede 3938 325445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tvilet bebreidelse. Særlig paa disse to ord har jeg grundet mit haab om at kunne løse gaaden fuldstændig. En franskmand var vidne til mordet. Det er mulig, eller rettere, det er mer end sandsynlig, at han ikke selv har tat nogen del i bloddaaden, Orang-utangen kan være løpet fra ham. Han kan saa ha fulgt efter den like til værelset; men under den paafølgende forvirring, har det sikkert været umulig for ham at faa fat paa den igjen. Den er fremdeles i frihet. Jeg vil ikke fortsætte disse gisninger; jeg har ikke ret til at kalde dem mere end gisninger, siden de flygtige indfald og tankeglimt som de er bygget paa, knapt er saapas tydelige, at jeg selv kan greie dem, endsi at jeg skulde kunne gjøre dem forstaaelige for andre. Vi vil kalde dem gisninger, og som saadanne vil vi behandle dem. Hvis vedkommende franskmand, hvad jeg formoder, virkelig er uskyldig, saa vil dette avertissement, som jeg igaar aftes paa hjemveien indleverte i „Le Monde“, faa ham til at indfinde sig her. („Le Monde“ er en avis, som særlig befatter sig med sjøfartsanliggender, og som er meget læst blandt sjøfolk).“ Han rakte mig en avis, og jeg læste følgende: „Indfanget. Tidlig om morgenen den — ds. (morgenen efter mordnatten) blev en meget stor gulbrun orang-utang av Borneo-arten indfanget i Boulogneskogen. Eieren (om hvem man vet, at han er matros paa et maltesisk skib) kan faa dyret tilbake mot at bevise sin eiendomsret og dække omkostningerne ved dets indfangning og forvaring. Man henvende sig i tredje etage i Rue — nr. — Faubourg St. Germain.“ „Hvorledes kan De vite, at manden er matros paa et maltesisk skib?“ spurte jeg. „Jeg vet det slet ikke,“ svarte Dupin, „jeg er ikke sikker paa det. Men her har jeg et lite stykke av<noinclude><references/></noinclude> 90mdkkya3j6lywwmwrebrwmc6yeytkt 104 139790 325446 325393 2026-07-05T12:08:56Z Øystein Tvede 3938 325446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller paa apen. Jo, jeg vil gaa efter avertissementet og faa fat paa orang-utangen og holde den vel forvaret, indtil saken er glemt. I dette øieblik hørtes der skridt i trappen. „Hold Deres pistoler parat,“ sa Dupin, „men bruk dem ikke, og vis dem ikke engang, før jeg gir Dem et tegn.“ Gatedøren hadde staat aapen, og manden var kommet ind uten at ringe paa, — nu var han kommet et stykke op trappen. Men saa syntes han at betænke sig, og pludselig hørte vi ham gaa ned igjen. Dupin gik hurtig henimot døren, — i samme øieblik hørte vi ham paany komme opover. Denne gang gik han ikke ned igjen, men fortsatte med faste skridt og banket med kraftig haand paa døren til vort værelse. „Kom ind,“ ropte Dupin i en munter og jovial tone. En mand traadte ind. Han var aabenbart sjømand, en høi, før og sterk fyr med et visst fandenivoldsk ansigtsuttryk, som slet ikke klædte ham ilde. Hans ansigt var sterkt solbrændt og næsten helt skjult av kindskjeg og barter. Han hadde en svær eketræs stok, men saa ellers ut til at være ubevæbnet. Han bukket keitet og sa goddag. Han hadde litt schweizisk akcent; men man kunde godt høre, at han egentlig var pariser. „Vær saa god at ta plads,“ sa Dupin. „Jeg antar, at De er kommet for at spørre efter Deres orang-utang. Den maa jeg oprigtig talt si, jeg næsten kunde misunde Dem. Det er et pragtfuldt dyr — og sikkert meget kostbar. Hvor gammel tror De den kan være?“ Manden drog et langt suk, som om han var blit befriet for en eller anden utaalelig byrde; saa svarte han tillidsfuldt: „Ja, jeg vet ikke rigtig, men den kan neppe<noinclude><references/></noinclude> tqxlyzb63yi101xpfx8jm5xndx6kgx1 104 139791 325447 325394 2026-07-05T12:09:53Z Øystein Tvede 3938 325447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>være mere end en fire-fem aar gammel. Har De den her?“ „Nei, nei! Her hadde vi ikke noget sted at ha den. Den befinder sig i en stald i Rue Dubourg her i nærheten. De kan hente den imorgen tidlig. De er naturligvis forberedt paa at legitimere Dem som eier?“ „Ja, naturligvis.“ „Jeg tror næsten, jeg helst ikke vil bli av med den,“ sa Dupin. „Det er selvfølgelig ikke min mening, at De skal ha alt dette bryderi for ingenting,“ sa manden, „det kunde jeg jo ikke vente. Jeg vil gjerne betale findeløn — det vil si saa meget som med ret og rimelighet kan forlanges.“ „Godt,“ sa min ven, „saa er jo alt i orden. Lad mig nu se — hvor meget skal jeg si? — Jo, hør her: til gjengjæld for det bryderi, jeg har hat, skal De fortælle mig alt, hvad De vet om mordet i Rue Morgue.“ Dupin sa de sidste ord ganske dæmpet og meget rolig. Og like rolig gik han hen til døren, laaste den og stak nøklen i lommen. Saa tok han en pistol frem fra brystlommen og la den uten det mindste hastverk paa bordet. Matrosens ansigt blev blodrødt, som om han holdt paa at kvæles. Han fór op og grep sin stok; men i næste øieblik faldt han tilbake i stolen. Han skalv voldsomt, og han saa ut som døden selv. Han sa ikke et ord. Jeg hadde den inderligste medlidenhet med ham. „Kjære Dem,“ sa Dupin venlig, „De har ingen grund til at forskrækkes. Vi vil Dem ikke paa nogen maate noget ondt. Som hæderlig menneske og som franskmand gir jeg Dem mit ord paa, at vi ikke vil gjøre Dem nogen fortræd. Jeg vet meget godt, at De er uskyldig i rædsels-forbrydelsen i Rue Morgue. Men det<noinclude><references/></noinclude> n85wiroq3oe552wdoy1blmjpr6thlct 104 139792 325448 325396 2026-07-05T12:10:31Z Øystein Tvede 3938 325448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil allikevel ikke nytte Dem at negte, at De paa sæt og vis er indviklet i den. Av det, som jeg allerede har sagt, maa De forstaa, at jeg har midler til at skaffe mig kundskap om denne sak — midler, som De aldrig kunde ha drømt om. Nu staar saken slik: De har ikke gjort noget, som De kunde ha undgaat. De har sikkert ikke begaat noget, som gjør Dem fortjent til straf. De gjorde Dem ikke engang skyldig i tyveri, da De kunde stjæle ustraffet. De har ingen ting at holde hemmelig, og De har ingen grund til at skjule noget. Men som hæderligt menneske er De forpligtet til at si alt, De vet. I dette øieblik sitter en uskyldig i fængsel, anklaget for en forbrydelse, som De kan utpeke gjerningsmanden til.“ Matrosen hadde nogenlunde gjenvundet sin fatning, mens Dupin talte; men hans oprindelige freidighet var helt væk. „Saasandt hjælpe mig Gud,“ sa han efter en kort pause, „jeg skal fortælle Dem alt, hvad jeg vet om saken. Men jeg venter ikke, at De skal tro halvdelen av det, jeg sier, og jeg vilde være en dumrian om jeg gjorde det. Allikevel er jeg uskyldig. Og jeg vil tale ut, selv om det skal koste mig livet. Hovedindholdet av det han fortalte, var følgende: Han hadde nylig reist til de ostindiske øer. Sammen med nogen av mandskapet var han gaat i land paa Borneo, og selskapet foretok for sin fornøielses skyld en utflugt til det indre av øen. Der hadde han sammen med en av sine kammerater fanget orang-utangen. Hans kammerat døde, og apen tilfaldt da ham alene. Paa hjemreisen hadde han hat adskillig besvær med den paa grund av dens utæmmelige vildskap; men endelig hadde han faat den vel anbragt i sin leilighet i Paris. Her holdt han den omhyggelig indelukket, for ikke at paadra<noinclude><references/></noinclude> 5z5fw49n9mwnrpoxbyj8b1oy30yxc5q 104 139795 325449 325401 2026-07-05T12:11:20Z Øystein Tvede 3938 325449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skulde til at barbere hende. Datteren laa paa gulvet uten at røre sig, hun var besvimet. Orang-utangens hensigter var vistnok til at begynde med fredelige; men da den gamle dame skrek og satte sig til motværge, slik at haaret blev slitt av hende, blev den ophidset, og med et eneste snit av kniven, skilte den næsten hendes hode fra kroppen. Ved synet av blod steg dens ophidselse til raseri. Den skar tænder, det gnistret i øinene paa den, og den kastet sig over datterens legeme og klemte sine frygtelige hænder mot hendes strupe og slap ikke taket, før hun var død. Dens vilde, flakkende blik streifet vinduer, hvor den saa sin herres ansigt, som var stivt av skræk. Dyrets raseri slog øieblikkelig om til frygt. Apen husket uten tvil sin herres frygtelige pisk, og da den nu forstod, at den hadde gjort noget galt, lot det til, at den vilde forsøke at skjule sporene av sin udaad. Og nu sprang den omkring i værelset i den heftigste angst. Den væltet overende og knuste møblerne paa sin vei, den rev sengklærne ut av sengen og kastet dem fra sig paa gulvet. Tilslut grep den datterens lik og presset det op i skorstenen slik, som det blev fundet, og derpaa morens, som den kastet ut gjennem vinduer. Da dyret nærmet sig vinduet med sin lemlæstede byrde, trak manden sig forfærdet tilbake til lynavlederen. Han gled mere, end han klatret ned ad den, og skyndte sig straks hjem. I sin skræk for følgerne av det, som var hændt, opgav han aldeles at tænke paa, hvor det kunde bli av orang-utangen. De ord som vidnerne hadde hørt, var franskmandens utrop av rædsel, avbrudt av apens infernalske skravl og skraal. Jeg har ikke meget at tilføie. Orang-utangen maa være sluppet ut av værelset samme vei, som den kom, umiddelbart før døren blev brudt op. Den maa ha trukket vinduet ned efter sig. Siden blev<noinclude><references/></noinclude> a5vogqsclpplkbfxtc94r2297jsb054 104 139797 325450 2026-07-05T12:13:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa ogsaa i et øieblik av vanvittig angst de sorte draperier, som dækket rummets vægger, flagre sagte, næsten utnerkelig som for et pludselig luftdrag. Saa faldt mit blik paa de syv lys, som brændte i høie staker paa bordet. I første øieblik smilte de mig imøte som varmende straaler avbarmhjertighet og godhet, de mindet mig om hvite, slanke frelsende engler, som kom svævende ned fra skyen. Men i næste nu gjennemtrængtes jeg av en altutslettende modbydelighet, hver fiber, hver nerve i min krop skalv, som om jeg hadde rørt ved et galvanisk batteri, de skinnende engleskikkelser forvandlet sig til tomme spøkelser med flammehoder, og jeg forstod med ett, at fra dem vilde jeg ikke faa nogen hjælp. Men nu fyldte forestillingen om gravens fred og hvile mit hjerte som en herlig tonende akkord. Denne tanke kom stille listende, det varte længe, før jeg blev mig den helt bevisst, men i samme øieblik som den stod for mig i fuld klarhet, gled dommernes skikkelser som ved et trylleslag ut av synsfeltet, de høie lysflammer sluknet, det sorteste mulm omsluttet mig, alle fornemmelser opslugtes av en hvirvlende larmende strøm som i vildt vanvittig fald styrtet sjælen underverdenen i vold {{. . .}} Og saa var alt stilhet og mørke, øde og tomhet. Jeg var faldt i avmagt, men min bevissthet var ikke ganske utslukket. Hvor meget jeg hadde i behold av den, skal jeg ikke kunne si, lad det være nok: den var ikke helt borte. Det er den heller ikke i den dypeste søvn, ikke i febervildelsen, ikke i besvimelsen, ikke i døden. Ja ikke engang i graven er al saus eller medviden tapt. Ti var den det, vilde mennesket ikke være udødelig. Naar vi vaagner av vor dypeste søvn, flænger vi altid det skjøre spind av en drøm. Men et sekund efterpaa kan vi umulig huske, at vi har drømt, saa fint og luftig var<noinclude><references/></noinclude> 02tcjl9bv26u6gaqay1dlnmdhfgy9eo 325588 325450 2026-07-05T23:00:23Z Øystein Tvede 3938 325588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa ogsaa i et øieblik av vanvittig angst de sorte draperier, som dækket rummets vægger, flagre sagte, næsten utnerkelig som for et pludselig luftdrag. Saa faldt mit blik paa de syv lys, som brændte i høie staker paa bordet. I første øieblik smilte de mig imøte som varmende straaler av barmhjertighet og godhet, de mindet mig om hvite, slanke frelsende engler, som kom svævende ned fra skyen. Men i næste nu gjennemtrængtes jeg av en altutslettende modbydelighet, hver fiber, hver nerve i min krop skalv, som om jeg hadde rørt ved et galvanisk batteri, de skinnende engleskikkelser forvandlet sig til tomme spøkelser med flammehoder, og jeg forstod med ett, at fra dem vilde jeg ikke faa nogen hjælp. Men nu fyldte forestillingen om gravens fred og hvile mit hjerte som en herlig tonende akkord. Denne tanke kom stille listende, det varte længe, før jeg blev mig den helt bevisst, men i samme øieblik som den stod for mig i fuld klarhet, gled dommernes skikkelser som ved et trylleslag ut av synsfeltet, de høie lysflammer sluknet, det sorteste mulm omsluttet mig, alle fornemmelser opslugtes av en hvirvlende larmende strøm som i vildt vanvittig fald styrtet sjælen underverdenen i vold {{. . .}} Og saa var alt stilhet og mørke, øde og tomhet. Jeg var faldt i avmagt, men min bevissthet var ikke ganske utslukket. Hvor meget jeg hadde i behold av den, skal jeg ikke kunne si, lad det være nok: den var ikke helt borte. Det er den heller ikke i den dypeste søvn, ikke i febervildelsen, ikke i besvimelsen, ikke i døden. Ja ikke engang i graven er al sans eller medviden tapt. Ti var den det, vilde mennesket ikke være udødelig. Naar vi vaagner av vor dypeste søvn, flænger vi altid det skjøre spind av en drøm. Men et sekund efterpaa kan vi umulig huske, at vi har drømt, saa fint og luftig var<noinclude><references/></noinclude> 3l072u6ig3mfb5mfx7hm6e3840jjkg8 104 139798 325451 2026-07-05T12:14:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drømmespindet. Paa vor tilbakekomst til livet fra en avmagt, passerer vi altid to stadier, først fornemmer vi paany vor sjælelige eller aandelige tilværelse, dernæst vor legemlige. Det synes sandsynlig at vi — hvis vi ved begyndelsen av det andet stadium kunde gjenkalde vore indtryk fra det første — da vilde op dage i dem en fundgrube av erindringer fra avgrunden hinsides. Og avgrunden selv — hvad er mon den i sin dype hemmelighetsfuldhet? Hvordan skal vi vel kunne skjelne dens skygger fra gravens? Men om vi ikke vilkaarlig kan tilbakekalde i vor erindring indtrykkene fra hvad jeg har kaldt det første stadium, saa kan det allikevel hænde, at de efter lang tids forløp indfinder sig übudne, mens vi sitter og undres paa, hvor de stammer fra. Den som aldrig har faldt i avmagt, sitter ikke og stirrer ind i et ulmende kulbaal for der at opdage sælsomme paladser og underlige kjendte ansigter, han ser ikke sorgfulde fatamorganer tone frem paa den høie middagshimmel, han hensynker ikke i fantasier over duften av en ukjendt blomst, han henrykkes ikke ved klangen av et par musiktakter, som pludselig fanger hans øre. Under mine hyppige og energiske forsøk paa at gjenkalde i mindet tapte øieblikke, kunde der dukke op et haab om, at jeg skulde faa tegn fra den verden av øde og tomhet, hvor min sjæl hadde færdedes. Der kom flygtige glimt av klarhet, ved hvis lys jeg magtet at fremkalde erindringer, dem min vaakne forstand maatte godkjende som stammende fra min übevissthets mørke dyp. Disse erindringsskygger tegner i übestemte omrids høie skikkelser, som løfter mig og i taushet bærer mig ned, længer ned, til en kvalmende svimmelhet fylder mig med forestillingen om en endeløs synken, et evigt fald. De taler ogsaa om en dunkel rædsel i mit<noinclude><references/></noinclude> 5m6yfw5d3uuai7jzjbr4hkna8hmrz5x 325542 325451 2026-07-05T12:48:03Z Øystein Tvede 3938 325542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drømmespindet. Paa vor tilbakekomst til livet fra en avmagt, passerer vi altid to stadier, først fornemmer vi paany vor sjælelige eller aandelige tilværelse, dernæst vor legemlige. Det synes sandsynlig at vi — hvis vi ved begyndelsen av det andet stadium kunde gjenkalde vore indtryk fra det første — da vilde op dage i dem en fundgrube av erindringer fra avgrunden hinsides. Og avgrunden selv — hvad er mon den i sin dype hemmelighetsfuldhet? Hvordan skal vi vel kunne skjelne dens skygger fra gravens? Men om vi ikke vilkaarlig kan tilbakekalde i vor erindring indtrykkene fra hvad jeg har kaldt det første stadium, saa kan det allikevel hænde, at de efter lang tids forløp indfinder sig ubudne, mens vi sitter og undres paa, hvor de stammer fra. Den som aldrig har faldt i avmagt, sitter ikke og stirrer ind i et ulmende kulbaal for der at opdage sælsomme paladser og underlige kjendte ansigter, han ser ikke sorgfulde fatamorganer tone frem paa den høie middagshimmel, han hensynker ikke i fantasier over duften av en ukjendt blomst, han henrykkes ikke ved klangen av et par musiktakter, som pludselig fanger hans øre. Under mine hyppige og energiske forsøk paa at gjenkalde i mindet tapte øieblikke, kunde der dukke op et haab om, at jeg skulde faa tegn fra den verden av øde og tomhet, hvor min sjæl hadde færdedes. Der kom flygtige glimt av klarhet, ved hvis lys jeg magtet at fremkalde erindringer, dem min vaakne forstand maatte godkjende som stammende fra min übevissthets mørke dyp. Disse erindringsskygger tegner i ubestemte omrids høie skikkelser, som løfter mig og i taushet bærer mig ned, længer ned, til en kvalmende svimmelhet fylder mig med forestillingen om en endeløs synken, et evigt fald. De taler ogsaa om en dunkel rædsel i mit<noinclude><references/></noinclude> 67qe2bibd31b8r9svhvpp9m34nn6wfj 325543 325542 2026-07-05T12:48:29Z Øystein Tvede 3938 325543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drømmespindet. Paa vor tilbakekomst til livet fra en avmagt, passerer vi altid to stadier, først fornemmer vi paany vor sjælelige eller aandelige tilværelse, dernæst vor legemlige. Det synes sandsynlig at vi — hvis vi ved begyndelsen av det andet stadium kunde gjenkalde vore indtryk fra det første — da vilde op dage i dem en fundgrube av erindringer fra avgrunden hinsides. Og avgrunden selv — hvad er mon den i sin dype hemmelighetsfuldhet? Hvordan skal vi vel kunne skjelne dens skygger fra gravens? Men om vi ikke vilkaarlig kan tilbakekalde i vor erindring indtrykkene fra hvad jeg har kaldt det første stadium, saa kan det allikevel hænde, at de efter lang tids forløp indfinder sig ubudne, mens vi sitter og undres paa, hvor de stammer fra. Den som aldrig har faldt i avmagt, sitter ikke og stirrer ind i et ulmende kulbaal for der at opdage sælsomme paladser og underlige kjendte ansigter, han ser ikke sorgfulde fatamorganer tone frem paa den høie middagshimmel, han hensynker ikke i fantasier over duften av en ukjendt blomst, han henrykkes ikke ved klangen av et par musiktakter, som pludselig fanger hans øre. Under mine hyppige og energiske forsøk paa at gjenkalde i mindet tapte øieblikke, kunde der dukke op et haab om, at jeg skulde faa tegn fra den verden av øde og tomhet, hvor min sjæl hadde færdedes. Der kom flygtige glimt av klarhet, ved hvis lys jeg magtet at fremkalde erindringer, dem min vaakne forstand maatte godkjende som stammende fra min ubevissthets mørke dyp. Disse erindringsskygger tegner i ubestemte omrids høie skikkelser, som løfter mig og i taushet bærer mig ned, længer ned, til en kvalmende svimmelhet fylder mig med forestillingen om en endeløs synken, et evigt fald. De taler ogsaa om en dunkel rædsel i mit<noinclude><references/></noinclude> 0y1f2xdyzrdzkzk9u123v8yadwaemdz 325589 325543 2026-07-05T23:02:48Z Øystein Tvede 3938 325589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drømmespindet. Paa vor tilbakekomst til livet fra en avmagt, passerer vi altid to stadier, først fornemmer vi paany vor sjælelige eller aandelige tilværelse, dernæst vor legemlige. Det synes sandsynlig at vi — hvis vi ved begyndelsen av det andet stadium kunde gjenkalde vore indtryk fra det første — da vilde opdage i dem en fundgrube av erindringer fra avgrunden hinsides. Og avgrunden selv — hvad er mon den i sin dype hemmelighetsfuldhet? Hvordan skal vi vel kunne skjelne dens skygger fra gravens? Men om vi ikke vilkaarlig kan tilbakekalde i vor erindring indtrykkene fra hvad jeg har kaldt det første stadium, saa kan det allikevel hænde, at de efter lang tids forløp indfinder sig ubudne, mens vi sitter og undres paa, hvor de stammer fra. Den som aldrig har faldt i avmagt, sitter ikke og stirrer ind i et ulmende kulbaal for der at opdage sælsomme paladser og underlige kjendte ansigter, han ser ikke sorgfulde fatamorganer tone frem paa den høie middagshimmel, han hensynker ikke i fantasier over duften av en ukjendt blomst, han henrykkes ikke ved klangen av et par musiktakter, som pludselig fanger hans øre. Under mine hyppige og energiske forsøk paa at gjenkalde i mindet tapte øieblikke, kunde der dukke op et haab om, at jeg skulde faa tegn fra den verden av øde og tomhet, hvor min sjæl hadde færdedes. Der kom flygtige glimt av klarhet, ved hvis lys jeg magtet at fremkalde erindringer, dem min vaakne forstand maatte godkjende som stammende fra min ubevissthets mørke dyp. Disse erindringsskygger tegner i ubestemte omrids høie skikkelser, som løfter mig og i taushet bærer mig ned, længer ned, til en kvalmende svimmelhet fylder mig med forestillingen om en endeløs synken, et evigt fald. De taler ogsaa om en dunkel rædsel i mit<noinclude><references/></noinclude> cq6wt15ryw9jr5zdnr3ngwyjl9d6qlh 104 139799 325452 2026-07-05T12:17:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjerte, fordi dette hjerte staar saa unaturlig stille. Dernæst en fornemmelse, som var al bevægelse i tingene pludselig ophørt, og som om de der bærer mig — et gyseligt følge! — har naadd tvers gjennem avgrunden og er trængt ned til uendelighetens inderste utilgjængelige riker, hvor de nu hviler ut efter al strid og møie. Saa mindes jeg bare, at jeg ligger fladt utstrakt i fugtig, dampende luft, og alt, alt er vanvid — det tankens vanvid, som søker at nærme sig forbudne mysterier. Med ett vaagner min sjæl til bevægelse og lyd, — hjertet slaar i vildt oprør, og det stormer i mit øre. Saa en pause, hvor alt er tomhet. Derefter igjen lyd og bevægelse og berørelse, en kriblende prikken gjennem hele kroppen. Saa den blotte og bare bevissthet om tilværelse uten en tanke — dette varte længe. Nu — flammende op som et nakent lyn: ''tanken'', og med den en isnende rædsel og en voldsom anspændelse for at opfatte min sande stilling. Dernæst: et heftig begjær efter at synke tilbake i ubevissthetens nat. Derpaa: sjælens hastige gjenopvaagnen, og et forsøk paa at bevæge mig, hvilket lyktes. Og nu mindedes jeg klart forhøret, dommerne, de sorte draperier, domsavsigelsen, besvimelsen. Saa en absolut iorglemmelse av hvad der fulgte efter, av hele den række begivenheter, som først tiden og en anstrengt gjennemsøkning av min erindiingsverden har git mig vage billeder av. Endnu hadde jeg ikke aapnet mine øine. Jeg merket, at jeg laa utstrakt paa ryggen, og at jeg var lost av mine lænker. Jeg grep med haanden ut i luften, og den faldt tungt mot noget fugtigt og haardt. Der lot jeg den ligge længe, medens jeg strævet med at utfinde, hvor jeg var, og hvad her gik for sig. Jeg stund et inderlig efter at kunne se mig om, og dog vovet jeg ikke at aapne øinene.<noinclude><references/></noinclude> da1n1fg3d6321ni7esbgr8korbdgesm 325590 325452 2026-07-05T23:03:49Z Øystein Tvede 3938 325590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjerte, fordi dette hjerte staar saa unaturlig stille. Dernæst en fornemmelse, som var al bevægelse i tingene pludselig ophørt, og som om de der bærer mig — et gyseligt følge! — har naadd tvers gjennem avgrunden og er trængt ned til uendelighetens inderste utilgjængelige riker, hvor de nu hviler ut efter al strid og møie. Saa mindes jeg bare, at jeg ligger fladt utstrakt i fugtig, dampende luft, og alt, alt er vanvid — det tankens vanvid, som søker at nærme sig forbudne mysterier. Med ett vaagner min sjæl til bevægelse og lyd, — hjertet slaar i vildt oprør, og det stormer i mit øre. Saa en pause, hvor alt er tomhet. Derefter igjen lyd og bevægelse og berørelse, en kriblende prikken gjennem hele kroppen. Saa den blotte og bare bevissthet om tilværelse uten en tanke — dette varte længe. Nu — flammende op som et nakent lyn: ''tanken'', og med den en isnende rædsel og en voldsom anspændelse for at opfatte min sande stilling. Dernæst: et heftig begjær efter at synke tilbake i ubevissthetens nat. Derpaa: sjælens hastige gjenopvaagnen, og et forsøk paa at bevæge mig, hvilket lyktes. Og nu mindedes jeg klart forhøret, dommerne, de sorte draperier, domsavsigelsen, besvimelsen. Saa en absolut forglemmelse av hvad der fulgte efter, av hele den række begivenheter, som først tiden og en anstrengt gjennemsøkning av min erindringsverden har git mig vage billeder av. Endnu hadde jeg ikke aapnet mine øine. Jeg merket, at jeg laa utstrakt paa ryggen, og at jeg var løst av mine lænker. Jeg grep med haanden ut i luften, og den faldt tungt mot noget fugtigt og haardt. Der lot jeg den ligge længe, medens jeg strævet med at utfinde, hvor jeg var, og hvad her gik for sig. Jeg stund et inderlig efter at kunne se mig om, og dog vovet jeg ikke at aapne øinene.<noinclude><references/></noinclude> 6dddyfaj49inozkcxlga3oo01gnqzsc 325591 325590 2026-07-05T23:05:07Z Øystein Tvede 3938 325591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjerte, fordi dette hjerte staar saa unaturlig stille. Dernæst en fornemmelse, som var al bevægelse i tingene pludselig ophørt, og som om de der bærer mig — et gyseligt følge! — har naadd tvers gjennem avgrunden og er trængt ned til uendelighetens inderste utilgjængelige riker, hvor de nu hviler ut efter al strid og møie. Saa mindes jeg bare, at jeg ligger fladt utstrakt i fugtig, dampende luft, og alt, alt er vanvid — det tankens vanvid, som søker at nærme sig forbudne mysterier. Med ett vaagner min sjæl til bevægelse og lyd, — hjertet slaar i vildt oprør, og det stormer i mit øre. Saa en pause, hvor alt er tomhet. Derefter igjen lyd og bevægelse og berørelse, en kriblende prikken gjennem hele kroppen. Saa den blotte og bare bevissthet om tilværelse uten en tanke — dette varte længe. Nu — flammende op som et nakent lyn: ''tanken'', og med den en isnende rædsel og en voldsom anspændelse for at opfatte min sande stilling. Dernæst: et heftig begjær efter at synke tilbake i ubevissthetens nat. Derpaa: sjælens hastige gjenopvaagnen, og et forsøk paa at bevæge mig, hvilket lyktes. Og nu mindedes jeg klart forhøret, dommerne, de sorte draperier, domsavsigelsen, besvimelsen. Saa en absolut forglemmelse av hvad der fulgte efter, av hele den række begivenheter, som først tiden og en anstrengt gjennemsøkning av min erindringsverden har git mig vage billeder av. Endnu hadde jeg ikke aapnet mine øine. Jeg merket, at jeg laa utstrakt paa ryggen, og at jeg var løst av mine lænker. Jeg grep med haanden ut i luften, og den faldt tungt mot noget fugtigt og haardt. Der lot jeg den ligge længe, medens jeg strævet med at utfinde, hvor jeg var, og hvad her gik for sig. Jeg stundet inderlig efter at kunne se mig om, og dog vovet jeg ikke at aapne øinene.<noinclude><references/></noinclude> pbnepzh8u133ukw2fiu73eu52sxsvtl 104 139800 325453 2026-07-05T12:19:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg grudde for det første blik paa tingene omkring mig. — Det var ikke mest frygt for de rædselssyner, som skulde møte mit blik, nei jeg gyste for, at muligens slet ingen ting var at se. Endelig slog jeg med en desperat viljesanstrengelse øinene op. Min frygteligste anelse hadde bekræftet sig. En evig nats mørke laa over mig, Jeg snappet efter pusten, dette tette, uigjennemtrængelige mørke vilde kvæle mig. Luften var uutholdelig tung og trykkende. Jeg laa dog fremdeles stille og søkte at tugte min forstand til lydighet. Jeg gjennemgik i min hukommelse, hvad der var skedd under forhøret, og prøvde paa den maate at komme til klarhet over, hvad skjæbne som ventet mig. Dommen var faldt, og det forekom mig, at der var gaat en lang tid hen siden den blev mig forkyndt. Og dog tænkte jeg mig ikke et eneste øieblik, at jeg virkelig var død. En slik antagelse er, tiltrods for hvad vi læser i romaner, umulig saa længe vi er i live. Men hvor var jeg, og i hvilken tilstand befandt jeg mig? Jeg visste, at de dødsdømte i regelen blev ombragt ved autodaféerne, og at en slik henrettelse hadde fundet sted om kvelden samme dag min sak var fore i retten. Var jeg kanske blit ført tilbake til fængslet for at avvente den næste kjætterbrænding, som først skulde iverksættes om nogen maaneder? Dette skjønte jeg straks var umulig. De maatte ha sine ofre rede i øieblikket. Desuten var der stengulv i min celle, som i alle fangeceller i Toledo, og der var adgang til dagslyset. En skrækkelig tanke jog i samme nu alt mit blod til hjertet, og i næste øieblik faldt jeg i en kort avmagt. Da jeg atter kom til mig selv, fór jeg hastig op, mens hele mit legeme skalv i krampe trækninger, jeg fegtet vildt omkring med armene, men skjønt jeg ikke kunde merke nogen hindring<noinclude><references/></noinclude> s13ijmxh91wy4ngnhfn0neic5o1r4ry 325592 325453 2026-07-05T23:05:27Z Øystein Tvede 3938 325592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg grudde for det første blik paa tingene omkring mig. — Det var ikke mest frygt for de rædselssyner, som skulde møte mit blik, nei jeg gyste for, at muligens slet ingen ting var at se. Endelig slog jeg med en desperat viljesanstrengelse øinene op. Min frygteligste anelse hadde bekræftet sig. En evig nats mørke laa over mig, Jeg snappet efter pusten, dette tette, uigjennemtrængelige mørke vilde kvæle mig. Luften var uutholdelig tung og trykkende. Jeg laa dog fremdeles stille og søkte at tugte min forstand til lydighet. Jeg gjennemgik i min hukommelse, hvad der var skedd under forhøret, og prøvde paa den maate at komme til klarhet over, hvad skjæbne som ventet mig. Dommen var faldt, og det forekom mig, at der var gaat en lang tid hen siden den blev mig forkyndt. Og dog tænkte jeg mig ikke et eneste øieblik, at jeg virkelig var død. En slik antagelse er, tiltrods for hvad vi læser i romaner, umulig saa længe vi er i live. Men hvor var jeg, og i hvilken tilstand befandt jeg mig? Jeg visste, at de dødsdømte i regelen blev ombragt ved autodaféerne, og at en slik henrettelse hadde fundet sted om kvelden samme dag min sak var fore i retten. Var jeg kanske blit ført tilbake til fængslet for at avvente den næste kjætterbrænding, som først skulde iverksættes om nogen maaneder? Dette skjønte jeg straks var umulig. De maatte ha sine ofre rede i øieblikket. Desuten var der stengulv i min celle, som i alle fangeceller i Toledo, og der var adgang til dagslyset. En skrækkelig tanke jog i samme nu alt mit blod til hjertet, og i næste øieblik faldt jeg i en kort avmagt. Da jeg atter kom til mig selv, fór jeg hastig op, mens hele mit legeme skalv i krampetrækninger, jeg fegtet vildt omkring med armene, men skjønt jeg ikke kunde merke nogen hindring<noinclude><references/></noinclude> 8dqcywoi3q6r40k457rnqd55xy74zpb 104 139801 325454 2026-07-05T12:21:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for mine bevægelser, vovet jeg ikke at flytte en fot — av rædsel for at skulle støte mot væggene i en grav. Sved brast frem av alle mine porer og samlet sig i store kolde draaper paa min pande, tilslut blev denne uvisshetens kval uudholdelig, jeg bevæget mig forsigtig fremover med utstrakte arme, mens øinene var nær ved at springe ut av sine huler i anspændt stirren efter det svakeste skimt av lys. Saaledes gjorde jeg mange steg fremover, men stadig det samme mørke og øde. Jeg aandet friere. Allerede nu var det klart, at der var tiltænkt mig den skrækkeligste skjæbne, et menneske kunde møte {{. . .}} Og som jeg blev ved at liste mig videre med smaa forsigtige skridt, mindedes jeg et utal av historier, som jeg hadde hørt om Toledos rædsler. Om fængslerne der hadde man fortalt mig de utroligste ting; jeg hadde vistnok anset det meste for fabler, men saa grufulde var disse beretninger, at man bare vovet at nævne dem med lav hviskende stemme. Var det meningen, at jeg skulde dø hungersdøden i denne svarte underverden, eller ventet der mig kanske en endnu værre skjæbne ? At døden var endemaalet, og det en besk og bitter død, det forstod jeg bare altfor vel, — jeg kjendte mine dommere. Det var alene maaten og øieblikket, som beskjæftiget mine tanker. Omsider støtte mine utstrakte hænder mot en fast hindring. Det var en mur, en mur av sten lot det til, glat og vaat og kold at røre ved. Jeg skridtet ut, idet jeg holdt mig langs med den og bevæget mig med al den agtpaagivende mistænksomhet, som visse gamle beretninger hadde indprentet mig var nødvendigt. Men paa denne maate fik jeg stadig ingen rede paa mit fængsels dimensioner. Muren syntes at være saa jevn og ensartet, at jeg kunde følge den rundt og atter rundt uten at faa en anelse<noinclude><references/></noinclude> 17uspmx6k322wdnet1d95p4ofwcwlfu 104 139802 325455 2026-07-05T12:23:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om, naar jeg var vendt tilbake til utgangspunktet. Jeg ledte i lommen efter kniven, jeg hadde paa mig, da jeg blev ført frem for inkvisitorerne, men den var væk; mine klær var blit ombyttet med en graa ulden kappe. Knivsbladet vilde jeg nemlig stikke ind i en spræk i muren, saa jeg hadde et fast punkt at holde mig til i mine undersøkelser. Saa nedtrykt og forvirret følte jeg mig nu, at det syntes mig umulig at komme over denne lille vanskelighet, og dog fandt jeg snart paa en ny utvei. Jeg rev en flærre av kappen og la den utover gulvet i ret vinkel mot muren. Naar jeg saa famlet mig rundt i mit fængsel, kunde jeg ikke undgaa at røre ved tøistykket, i samme øieblik jeg naadde tilbake til mit utgangspunkt. Saa tænkte jeg i det mindste, men jeg hadde ikke regnet med fængslets omfang, saa litt som med min egen svakhet. Gulvet var vaatt og sleipt. Efter at ha stavret avsted i nogen minutter stupte jeg overende. Jeg var saa træt og utmattet, at jeg simpelthen ikke orket reise mig, jeg laa næsegrus paa gulvet, og snart sovnet jeg. Da jeg vaagnet og strakte haanden frem for mig, fandt jeg et brød og en krukke med vand ved min side. Jeg var altfor slap og utkjørt til at tænke videre herover, jeg spiste og drak begjærlig. Derefter fortsatte jeg min vandring gjennem fængselsrummet, og med adskillig besvær naadde jeg omsider kappe-strimlen. Da jeg faldt, hadde jeg gaat 52 skridt, og nu da jeg var kommen tilbake til mit utgangspunkt, var det blit 48 skridt til. Alt i alt hadde jeg altsaa tat hundrede skridt, — to skridt regnet jeg til tre fot, og paa den maate skulde rummets omfang kunne anslaaes til hundre og femti fot. Jeg hadde imidlertid støtt paa mange hjørner i muren, saa jeg ikke kunde danne mig nogen for-<noinclude><references/></noinclude> rnjndsn3zfe8oa15qgm7pqeij6873qg 104 139803 325456 2026-07-05T12:24:08Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>8 dette paa? for eger gamalt, og > Josef av Davids Hus; og Myi Kona mi er komi ut i Alderen." 19. Og Engelen svarade og sagde til honom: „Eg er Ga briel, som stend framfyre Gud; og eg er fend til aa tala med deg og bera deg dette gode Bod. 20. Og sjåa, du stal Vera maallaus og ikkje kunna tala, "" til den Dagen, daa dette hen- "3 der, fyredi du ikkje trudde mine '^. Ord, som stulo verta uppfyllte , ' i si Tid. h." 21. Og Folket ventade paa Sakarias og undradest paa, at han drygde i Templet. 22. Men daa han kom ut, kunde han ikkje tala til deim, og dei stynade, at han hadde feet ei Syn i Templet: og han nik kade til deim og var maallaus. 23. Og det hende seg, daa Tenestedagarne hans var til Ende, so gjekk han heim til sitt Hus. 24. Men etter dei Dagarne var t Elisabet, Kona hans, med Barn, og ho heldt seg i Lsyn rom i fem Maanadar og sagde: 25. „So heve Herren gjort med meg i dei Dagom, daa han faag til aa burttaka min Van heider millom Folk." 26. Men i den sette Maana den vart Engelen Gabriel send av Gud til ein By i Galilcea, som heiter Nasaret, 27. til ei Moy, som var tru lovad med ein Mann ved Namn heitte Maria. 28. Og Engelen kom inn til henne og sagde: „Heil deg, du som heve fenget Naade! Herren er med deg, velsignad er du millom Kvinnor." 29. Men daa ho saag honom, vart ho forfcerd yver hans Ord og grundade paa, kvat dette var for ei Helsing. 30. Og Engelen sagde til henne: „Ver ikkje rcedd, Ma ria, for du heve funnet Naade hjaa Gud. 31. Og sjåa, du stal verta med Barn og fpda ein Son, og du stal kalla hans Namn Jesus. 32. Han stal Vera stor og kallad Son til den Høgste; og Gud Herren stal giva honom hans Fader Davids Kongsstol, 33. og han stal Vera Konge yver Jakobs Hus til ceveleg Tid, og der stal ingen Ende vera paa hans Kongerike." 34. Men Maria fagde til Engelen : „Kor stal dette ganga til, daa eg ikkje kjenner til Mann?" 35. Og Engelen fvarade og sagde til henne: „Den Heilage Ande stal koma yver deg, og Krafti av den Hogste stal yver styggja deg; difyre stal og det Heilage, fom vert ftdt, vera kallat Guds Son. 36. Og sjåa, Elisabet, Frenka di, er og barnad med ein Son<noinclude><references/></noinclude> ej694k24xlx1tokdbxo2v6tgaxs3xmu 104 139804 325457 2026-07-05T12:24:20Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>9 i sin Alderdom, og dette er den sette Maanaden fyre henne, forn er kallad uftr til Barneign; 37. for ingen Ting stal vera umogleg fyre Gud." 38. Men Maria sagde: „Sjaa, eg er Herrens Teneste kvinna; lat det ganga meg etter ditt Ord." Og Engelen gjekk burt fraa henne. 39. Men Maria stod upp i dei same Dagom og stundade seg upp i Berglandet til ein By i luda. 40.OghokominniHu set hans Sakarias og helsade til Elisabet. 41. Og det hende seg, daa Elisabet hsyrde Helsingi hennar Maria, hoppade Fostret i hennar Liv; og Elisabet vart fyllt med den Heilage Ande 42. og ropade med hog RMt og sagde: „Velsignad er du millom Kvinnor, og vel signad er ditt Livs Frukt. 43. Og kor timest dette meg, at Moder til min Herre kjem til meg? 44. For sjåa, daa Ljoden av di Helsing naadde Dyro mine, hoppade Fostret av Fagnad i mitt Liv. 45. Og scel er ho, som trudde; for det stal verta full fort, det forn er fagt henne fraa Herren." 46. Og Maria sagde : Saal upphsgjer Herren, 47. og min Ande fagnast i Gud, min Frelsar; 48. for han saag til si Te nestekvinna i hennar lange Stand ; for sjåa, heretter stulo alle Mi ter prisa meg scel. 49. For den Megtuge heve gjort store Ting imot meg, og heilagt er hans Namn, 50. og hans Miskunn er fraa Mt til Mtt mot deim, som ottast honom. 51. Han heve gjort veldigt Verk med sin Arm, han heve spreidt deim sunder, som ero storvorne i sin Hjartans Tanke. 52. Han heve stoytt dei Vel duge ned av Kongsstolom og lyst dei Laage upp. 53. Dei Hungrige heve han fyllt med gode Gaavor og fendt dei Rike tomhendte burt. 54. Han heve hjelpt Israel, sin Tenar, at han kunde min nast si Miskunn 55. (so som han talade til Federne vaare) mot Abraham og Mtti hans til ceveleg Tid." 56. Men Maria drygde hjaa henne umkring tri Macmadar og vende so heim til sitt Hus. 57. Men Tidi var fulltomi, !at Elifabet skulde ftda, og ho fodde ein Son. 58. Og Grannarne og Fren darne hennar høyrde, at Her ! ren hadde gjort si Mistunn stor imot henne, og dei gledde feg „Mi med henne. 59. Og det hende feg den<noinclude><references/></noinclude> 7ecpollzn3rb4bxxu1v5vtb4v0ry40p 104 139805 325458 2026-07-05T12:24:36Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>12 22. Og daa hennar Rein singsdagar etter Mose Log var fullkomne, forde dei honom upp til Jerusalem til aa stella honom fram fyre Herren 23. (so som det er skrivet i Herrens Log: „Alt Mcmntyn, som opnar Moderliv, stal heita heilagt fyre Herren"). 24. og til aa giva Offer etter det, forn er fagt i Herrens Log: eit Par Turtelduvor elder tvo Duveungar. 25. Og fjaa, der var ein Mann i Jerusalem, som heitte Simeon; og denne Mann var rettferdig og gudeleg og ventade Israels Trsyst, og den Heilage Ande var yver honom. 26. Og det var honom kunn gjort av den Heilage Ande, at han ikkje stulde fjaa Dauden, fyrr han hadde feet Herrens Salvade. 27. Og driven av Anden kom han inn i Templet; og daa Foreldri forde Barnet Jesus inn, til aa gjera med honom so forn vanlegt var etter Logi, 28. so tot han det paa sine Armar og lovade Gud og sagde : 29. „No let du din Tenar fara i Fred, Herre, etter ditt Ord ; 30. for Augo mine hava feet di Frelsa, 31. forn du heve tilreidt fyre alle Folks Aafyn, 32. eit Ljos til Openberring fyre Heidningar og ein Herleg dom fyre ditt Folk Israel." 33. Og Josef og hans Mo der undrade feg yver det, forn vart talat um honom. 34. Og Simeon velsignade deim og sagde til Maria, Mo der hans: „Sjaa, denne er sett til Fall og til Uppreising fyre mange i Israel og til eit Teikn, forn vert motfagt, 35. (men ogfo di eigi Saal stal eit Sverd fara igjenom), so Tankarne or mange Hjarto stulo opendaga seg." 36. Og der var ei Profet kvinna, Anna, Fanuels Dotter, av Åsers 2Btt; ho var komi langt ut i Alderen og hadde livt med Mannen sjau Aar etter sitt Gjentestand, 37. og var no ei Enkja paa ei fire og aatteti Aar og gjekk aldri fraa Templet, men dyrtade Gud med Fasting og Voner Natt og Dag. 38. Og ho steig fram i same Stundi, lovade Herren og talade um honom til alle deim, som ventade Utlsysning i Jerusalem. 39. Og daa dei hadde full fort alt etter Herrens Log, vende dei atter til Galilea, til sin By Nasaret. 40. Men Barnet voks og vart sterkt i Anden og fyllt med Visdom; og Guds Naade var yver honom. 41. Og hans Foreldre foor kvart Aar til lerufalem i Paa stehelgi. 42. Og daa han var tolv<noinclude><references/></noinclude> 03c26h0fh6o74x5t0vcomub1rxbw47p 104 139806 325459 2026-07-05T12:24:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mening om hvælvingens form, for at det var en hvælving, følte jeg mig ganske sikker paa. Jeg forbandt ingen hensigt, ihvertfald hadde jeg ikke noget haab med disse undersøkelser, men en uklar nysgjerrighet drev mig til at fortsætte dem. Jeg fjernet mig litt fra muren og bestemte mig til at gaa efter en ret strek tvers over gulvet. I begyndelsen var jeg yderlig forsigtig, ti skjønt gulvet tilsynelatende var av solid materiale, var det som nævnt noksaa sleipt og farlig. Men jeg tok mot til mig og steg raskt fremad, idet jeg søgte at gaa i en saa ret linje som mulig. Paa denne maate kunde jeg vel ha tat en ti-tolv steg, da jeg fik kappen floket ind mellem mine ben, jeg kom til at træ paa den og faldt tungt forover med ansigtet mot gulvet. I min bedøvelse efter faldet ænset jeg ikke en ganske besynderlig omstændighet, men som rigtignok i de følgende minutter skaffet mig nok at tænke paa. Saken var denne, med haken laa jeg paa gulvet, men mine læber og den øvrige del av mit ansigt, som syntes at befinde sig lavere end haken, rørte ikke ved noget. Dertil kom at der mot min pande gøy en klam kold luftning, medens den særegne skarpe lugt av raatlen sop pirret mig i næseborene. Jeg strakte en arm ut og — gyste av angst: Jeg maatte være faldt om like paa randen av et rundt hui, hvis vidde jeg ikke nu kunde bli klar over, men jeg gjorde et grep ind i murverket like under aapningen, saa jeg fik revet løs litt grus og sten og lot det falde i dypet. I mange sekunder kunde jeg opfatte en fort skrapende lyd mot væggene i sjakten, saa kom der langt om længe et litet plask mot et vandspeil uendelig dypt nede og et flerfoldigt gjentat ekko. I samme nu lød tre skræll som av en dør, der blir hurtig aapnet og lukket over mit hode, medens et svakt lysglimt flag-<noinclude><references/></noinclude> p4jkjozj5dgjsppm0nmmid8mt7svt7w 325593 325459 2026-07-05T23:09:35Z Øystein Tvede 3938 325593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mening om hvælvingens form, for at det var en hvælving, følte jeg mig ganske sikker paa. Jeg forbandt ingen hensigt, ihvertfald hadde jeg ikke noget haab med disse undersøkelser, men en uklar nysgjerrighet drev mig til at fortsætte dem. Jeg fjernet mig litt fra muren og bestemte mig til at gaa efter en ret strek tvers over gulvet. I begyndelsen var jeg yderlig forsigtig, ti skjønt gulvet tilsynelatende var av solid materiale, var det som nævnt noksaa sleipt og farlig. Men jeg tok mot til mig og steg raskt fremad, idet jeg søgte at gaa i en saa ret linje som mulig. Paa denne maate kunde jeg vel ha tat en ti-tolv steg, da jeg fik kappen floket ind mellem mine ben, jeg kom til at træ paa den og faldt tungt forover med ansigtet mot gulvet. I min bedøvelse efter faldet ænset jeg ikke en ganske besynderlig omstændighet, men som rigtignok i de følgende minutter skaffet mig nok at tænke paa. Saken var denne, med haken laa jeg paa gulvet, men mine læber og den øvrige del av mit ansigt, som syntes at befinde sig lavere end haken, rørte ikke ved noget. Dertil kom at der mot min pande gøv en klam kold luftning, medens den særegne skarpe lugt av raatten sop pirret mig i næseborene. Jeg strakte en arm ut og — gyste av angst: Jeg maatte være faldt om like paa randen av et rundt hul, hvis vidde jeg ikke nu kunde bli klar over, men jeg gjorde et grep ind i murverket like under aapningen, saa jeg fik revet løs litt grus og sten og lot det falde i dypet. I mange sekunder kunde jeg opfatte en fort skrapende lyd mot væggene i sjakten, saa kom der langt om længe et litet plask mot et vandspeil uendelig dypt nede og et flerfoldigt gjentat ekko. I samme nu lød tre skræll som av en dør, der blir hurtig aapnet og lukket over mit hode, medens et svakt lysglimt flag-<noinclude><references/></noinclude> gp52mz8r60fgw4oquuruu2grfkdu3z5 104 139807 325460 2026-07-05T12:24:44Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>13 Aar gamalt, gjekk dei upp til lerufalem, som det var Sed vane paa Hogtidi. 43. Og daa dei hadde hal det dei Dagarne til Ende og foor heim, vart Barnet lefus atterverande i lerufalem, og lofef og Moder hans visste ikkje um det. 44. Men daa dei trudde, at han var i Ferdafylgjet, foor dei ei Dagsleid fram, og dei leitade etter honom millom Skyld ingar og Kjenningar. 45. Men daa dei ikkje fann honom, vende dei atter til le rufalem og leitade etter honom. 46. Og det hende seg tri Dagar deretter, daa fann dei honom i Templet, sitjande midt imillom Lcerarom, der han høyrde paa deim og spurde deim. 47. Men alle dei, forn hchrde honom, vart reint undruge ved hans Skynfemd og Svar. 48. Og daa dei faag honom, fall dei i Undring, og Moder hans fagde til honom: „Barn, kvi gjorde du fo mot os? Fader din og eg heve leitat faart etter deg." 49. Og han sagde til deim: „Kvi leitade de etter meg? vis ste de ikkje, at eg maa vera i min Faders Hus?" 50. Men dei stynade ikkje det Ordet, han talade til deim. 51. Og han gjekk ned med deim og kom til Nasaret og var deim lydug. Og Moder hans gjoymde alle desfe Ord i sitt Hjarta. 52. Og lefus gjekk fram i Visdom og Alder og Naade fyre Gud og Mennestjor. 3dje Kapitlet. Wen i Keisar Tiberius' femtande Styringsaar, daa Pon tius Pilatus var Landshovding i Judea, og Herodes Fjordungs syrste i Galilea, og Filippus, Broder hans, Fjordungsfyrste i Iturea og Tratonitis-Landet, og Lyfanias Fjordungsfyrste i Abilene, 2. den Tid Annas og Ka jafas var øvsteprestar, daa kom Guds Ord til Johannes, Sa karias' Son. i Aydemarki. 3. Og- han kom til heile Umkvervet um Jordan og for kynte Daup med Umvending til Forlating fyre Synderna, 4. fo forn det er skrivet i Profeten Efaias' Talebok, der han fegjer: „Det er RMti av Ein, som ropar i Aydemarki: Rydje Herrens Veg, gjere Stig ! arne hans jamne; 5. kvar Dal stal verta fyllt, og kvart Berg og kvar Haug stal verta nedjamnad; og det Krokutte stal verta beint, og dei uflette Vegar verta flette. 6. Og alt KM stal fjaa Guds Frelfa." 7. Han fagde difyre til Fol ket, forn kom ut og vilde verta !doHpt av honom: „De Onne-<noinclude><references/></noinclude> t222ssoinhte7zrkwm09xo2yd4ir3jn 104 139808 325461 2026-07-05T12:24:50Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>14 ungar, kven lerde dykker aa fly fyre den tilkomande Vreide? 8. Bere difyre Frukter, som hova med Umvendingi; og take ikkje til aa segja: Me hava Abraham til Fader; for eg feg jer dykker, at Gud karm vekkja upp Born aat Abraham av desse Steinom. 9. Men Mi ligg alt ved Roti paa Treom, og difyre stal kvart Tre, som ikkje ber god Frukt, verta avhugget og kastat paa Elden." 10. Og Folket spurde honom og sagde: „Kvat stulo me daa gjera?" 11. Men han fvarade og sagde til deim: „Den, som heve tvo Kjolar, stal giva den med seg, som ikkje heve; vg den, som heve Mat, stal gjera lika eins." 12. Men det kom og Toll- >Ve, menner og vilde dsyvast og j sagde til honom: „Meister, kvat att stulo me gjera?" 13. Men han sagde til deim: > „Krevje ikkje meir, enn de hava M Rett til." s„- 14. Men Stridsmennerne og spurde honom og fagde: „Og me, kvat stulo me gjera?" Og han fagde til deim: „Herje In gen med Vald, og aagcmge In gen med Ustil, og vere nogde med dykkar Lon." 15. Men daa Folket ventade med Lengting, og alle tenkte um Johannes i sine Hjarto, um ikkje han skulde vera Kristus, 16. so fvarade Johannes og sagde til deim alle: „Eg dopper dykker med Vatn ; men det kjem den, som er sterkare enn eg, og eg er ikkje verdig til aa loysa upp Storeimi hans; han stal doypa dykker med den Heilage Ande og med Eld; 17. og han heve si Kaste- i Handi og stal reinsta ! Laaven sin heilt igjenom, og han stal samla Kornet inn i LFda si, men brenna Agnerna upp i ustjMjcmde Eld." 18. Og mangt cmnat lagde ! han deim no paa Hjarta og i forkynte Folket Evangeliet. 19. Men daa Herodes, Fjor i dungsfyrsten, var t låstad av ! honom fyre Herodias' Skuld, forn var Kona til Filippus, Broder hans, og fyre alt det Vonde, som Herodes gjorde, 20. so lagde han ogso dette attaat alt det andre og stengde Johannes inn i Fangehuset. 21. Men det hende feg, daa alt Folket let seg doypa, og Je sus var doypt og bad, daa opnade Himmelen seg, 22. og den Heilage Ande foor i litamleg Skapnad som ei Duva ned paa honom, og der kom ei Royst fraa Himme len, forn fagde: „Du er min Son, den elstade; i deg heve eg Hugnad." 23. Og lefus var umtring<noinclude><references/></noinclude> 92ngufh8tl9i4bos84pvkriqvl1shtq 104 139809 325462 2026-07-05T12:25:03Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>15 tretti Aar, daa han tok til aa lem; og han var, etter som dei trudde, Son til Josef, Son til Eli, 24. Son til Mattat, Son til Levi, Son til Melki, Son til lanna, Son til Josef, 25. Son til Mattatias, Son til Amos, Son til Naum, Son til Esli, Son til Naggai. 26. Son til Ma'at, Son til Mattatias, Son til Semei, Son til lofef, Son til luda, 27. Son til lohcmas, Son til Refa, Son til Sorobabel, Son til Salatiel, Son til Neri, 28. Son til Melki, Son til Addi, Son til Kosam, Son til Elmodam, Son til Er, 29. Son til Joses, Son til Elieser, Son til lorim, Son til Mattat, Son til Levi, 30. Son til Simeon, Son til luda, Son til Josef, Son til lonan, Son til Eljakim, 31. Son til Meleas, Son til Maincm, Son til Mattata, Son til Natcm, Son til David, 32. Son til Ifai, Son til Obed, Son til Boas, Son til Salmon, Son til Na'asfon, 33. Son til Aminadab, Son til Aram, Son til Esrom, Son til Fares, Son til luda, 34. Son til Jakob, Son til Isak, Son til Abraham, Son til Tara, Son til Nator, 35. Son til Saruk, Son til Ragau, Son til Falet, Son til Eber, Son til Sala, 36. Son til Kainam, Son til Arpaksad, Son til Sem, Son til Noa, Son til Lamek, 37. Son til Matusala, Son til Enok, Son til lared, Son til Malaleel, Son til Kaincm, 38. . Son til Enos, Son til Set, Son til Adam, Son til Gud. 4de Kapitlet. Men Jesus gjekk fraa Jor dan atter, full av den Heilage Ande og vart ford av Anden ut i Aydemarki, 2. og han vart freistad av Djevelen i fyrti Dagar. Og han aat ingen Ting i dei Da gom, og daa dei var til Ende, var t han hungrig umsider. 3. Og Djevelen sagde til honom: „Dersom du er Guds Son, so feg til denne Steinen, at han stal verta til Braud." 4. Og lefus fvarade honom og fagde: „Det er strivet: Menneskja stal ikkje liva berre av Braud, men av kvart eit Guds Ord." 5. Og Djevelen forde honom uppaa eit hogt Berg og fynte honom alle Heimfens Rike i ein Augneblink. 6. Og Djevelen sagde til honom: „Deg vil eg giva all denne Magti og all denne Her legdomen; for meg er det yver gjevet, og eg giv det til den, forn eg vil. 7. Derfom du no vil tilbeda<noinclude><references/></noinclude> gs6q3jtt37hmcf248knssauzwr93qua 104 139810 325463 2026-07-05T12:25:11Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>16 fyre mi Aafyn, so stal det vera ditt alt saman" 8. Og Jesus fvarade og fagde til honom : „Vik bak meg, Satan ; det er flrivet : Du stal tilbeda Herren din Gud og dyrka honom aaleine." 9. Og han forde honom til Jerusalem og sette honom paa Tempel-Rlluftet og sagde til honom: „Derfom du er Guds Son, fo kasta deg ned herifraa; 10. for det er strivet: Han stal bjoda fine Englar um deg, at dei stulo vakta deg 11. og bera deg paa Hender so du ikkje stal stoyta Foten din paa nokon Stein." 12. Og Jesus fvarade og sagde til honom : „Det er sagt : Du stal ikkje freista Herren din Gud." 13. Og daa Djevelen hadde fullendat all Freistingi, gjekk han fraa honom fyre ei Tid. 14. Og Jesus vende i An dens Kraft atter til Galilea, og Ordet um honom kom ut yver heile Grannelaget der umlring. 15. Og han lerde i Stem nestova deira og vart prisad av alle. 16. Og han kom til Nasa ret, der han var uppalen, og etter sin Sedvane gjekk han um Kviledagen inn i Stemnestova, og stod upp og stulde lesa fyre deim. 17. Og dei gav honom Pro feten Esaias Bot, og daa han slo Boki upp, fann han den Staden, der det var skrivet: og 18. „Herrens Ande er yver eg, meg, difyre salvade han meg; kal han heve sendt meg til aa for og tynna Evangelium fyre dei Fatige, til aa lcekja deim, som hava eit til sundergnutt Hjarta, til aa for na lynna dei Fangade, at dei stulo til sleppa frie, og dei Blinde, at ds dei stulo faa si Syn atter, til a; aa senda dei Undertrykte ut i an Fridom, 19. til aa forkynna Herrens hugsame Aar." 20. Og han lagde Bokifamcm, gav Tenaren henne og sette seg. Og alle Augo deira, som var i Stemnestova, stirde paa honom. 21. Og han tok til og sagde til deim: „Idag er dette Skrift ord uppfyllt fyreAyrom dykkar." 22. Og alle gav honom Lovord og undrade feg yver dei sele Ord, som gjekk ut or hans Munn; og dei sagde: Er denne ikkje Son til Josef?" 23. Og han sagde til deim: „De vilja visst segja til meg det Ordtaket: Lekjar, lek deg Mv; gjer ogso her i ditt Fed raland so store Ting, som me hava hoyrt ero gjorde i Kaper naum." 24. Men han fagde: „Snn nelege segjer eg dytter, at ingen Profet er vellitnd i sitt Fedrn land. 25. Men eg fegjer dykker i Sanning: det var mange Enk<noinclude><references/></noinclude> 4a3ksj9iuveqip0zal3wa0nkjr4qmnm 104 139811 325464 2026-07-05T12:25:21Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>17 jor i Israel " Elias' Dagar, daa Himmelen var tilslengd i tri Aar og seks Maanadar, daa det vart ein stor Hunger yver heile Landet, 26. og til ingi av deim vart Elias send, men berre til Sarepta ved Sidon, til ei Enkja. 27. Og der var mange Spi telste i Israel i Profeten Elisas' Tid, og ingen av deim vart reinfad, men berre Syraren Naamcm." 28. Og Alle forn var i Stemnestova, vart fulle av Harme, daa dei høyrde dette; 29. og dei foor upp og dreiv honom utanfyre Byen og forde honom utpaa Bruni av det Ber get, forn Byen deira var bygd paa, og vilde Dypa honom utyver. 30. Men han kom undan midt imillom deim og gjekk. 31. Og han kom ned til Kapernaum, ein By i Galilea, og Icerde deim paa Kviledagom. 32. Og dei fall i Undring yver Lera hans; for hans Tale var megtug. 33. Og der var i Stemne stova ei Menneskja med ein urein Djevels-Ande, og han ropade med hog Rsyst 34. og sagde: „Ei! kvat hava me med deg, Jesus fraa Nasaret? er du komen og vil øydeleggja ofs? eg kjenner deg og veit, kven du er, du Guds Heilage." 35. Og lefus trugade honom og fagde: „Teg still og far ut or honom." Og den vonde An den taftade honom fram midt imillom deim og foor ut or honom og gjorde honom inkje Mein. 36. Og det kom ein StM paa alle, og dei talade med kvarandre og fagde: „Kvat er dette for ein Tale; for han byd dei ureine Andar med Velde og Kraft, og dei fara ut." 37. Og det gjett Gitordet av honom ut yver alle Stader i Grannelaget. 38. Men han stod upp og gjekk ut or Stemnestova, inn i Huset til Simon. Men Ver moder til Simon lang fjuk i ei hard Sott, og dei bad honom fyre henne. 39. Og han gjekk burt til henne, trugade Sotti, og ho flepte henne ; men ho stod strakst upp og gjorde Tenesta fyre deim. 40. Men daa Soli gjekk ned, fo kom alle, forn hadde fjuke Folk med ymfe Sykjor, til honom med deim. Men han lagde Henderna paa kvar ein av deim og lekte deim. 41. Men vonde Andar foor og ut or mange, ropade og fagde: „Du er Kristus, Guds Son." Og han trugade deim og let deim ikkje tala; for dei visste, at han vnr Kristus. 42. Men daa det vart Dag, gjett han ut og foor til ein Aydestad ; og Folket leitade etter<noinclude><references/></noinclude> 6v6vu0imkhtlasbby9ypkrsn59l5wie 104 139812 325465 2026-07-05T12:25:28Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>18 honom, og dei kom til honom og vilde halda honom atter, at han ikkje skulde ganga fraa deim. 43. Men han fagde til deim : „Eg maa ogfo forkynna dei andre Byom Evangeliet um Guds Rike ; for til det er eg utsend." 44. Og han forkynte i Stem nestovom i Galilea. ste Kapitlet. Ulen det hende seg, Folket trengde seg innpaa honom til aa hsyrn Guds Ord, og han c var ved Sjoen Genefaret, s 2. daa saag han tvo Vantar, l som laag ved Sjoen; men Fi- j „ stnrnrne var gjengne utor deim !<5 og reinskade Garni. f 3. Menhansteiginni ein! av Baatom, forn tilhsyrde Si-! i mon, og bad honom leggja eit! f litet Stykke fraa Land. Og hnn fette feg og lerde Folket frna j h Vanten. d 4. Men dan han heldt upp^ aa tala, fagde han til Simon:! „Legg ut paa Djupet, og setje! dyttar Garn ut til Fiskedrette."! 5. Og Simon fvarade og! fagde til honom: „Meister, me! hava strevat i all Natt og Inkje ! fenget; men paa ditt Ord vil! eg setja Garni." 6. Og daa dei det gjorde, > fangade dei ei stor Mengd med' Fist, men Garnet deira rivnade. i 7. Og dei vittade til fine Lagsmenner paa den andre Van ten, nt dei stulde koma og taka nom i med deim; og dei kom og , at fyllde baade Baatarne, fo dei eim. vilde soAn. im: 8. Men daa Simon Petrus rdre saag det, fall hnn ned fyre le like; fus og fagde: „Gntk ut ifran meg, Herre: for eg er ein syn em- dug Mann:" 9. for der kom ein Stokk paa honom og paa alle deim, som var med honom, fyre det daa Fiskedrettet, forn dei hadde fenget, rom 10. Og litaeins paa Jakob han og Johannes, Sebedeus' Soner, som var Lagsmenner til Simon, tar, Og Jesus sagde til Simon: Fi- j „Ver ikkje redd; fraa denne eim ! Stundi stal du fanga Menne skjor." ein! 11. Og dei rodde Baatarne ! i Land og uppgav alt saman og 'fylgde honom. 12. Og det hende feg, medan ! han var i ein av Byom, fjaa, dan vnr det ein Mann, som var ! full av Spillfytja; og daa han snag Jesus, fall hnn ned pnn ! Andlitet og bad honom og Usagde: „Herre, derfom du vil, !fo karm du reinfa meg." 13. Og han rette ut Handi ! og rprde ved honom og sagde: i „Eg vil, vert du rein;" og ! strakst slepte Spillfytja honom. 14. Og han baud honom aa ! ikkje fegja nokon det: „men gakk !og syn deg fram fyre Presten, ! og ofra fyre di Reinsing, fo forn ! Moses heve paabodet, til Vitne fyre deim."<noinclude><references/></noinclude> pobrp8sd0pi2y2oncxu6ec4xw7xtof5 104 139813 325466 2026-07-05T12:25:34Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>19 15. Men Ordet um honom kom endaa meir utyver ; og myket Folk kom saman og vilde hoyrn og verta lekte nv honom nv sine Sjukdomar. 16. til yndestader og bad. 17. Og det hende ein av Dngom, at han heldt paa og lerde, og der sat Farisearar og Loglerarar, som var komne fraa alle Byom i Galilea og Judea og fraa Jerusalem. Og Her rens Kraft var i honom til aa lekja deim. 18. Og fjaa, nokre Menner bar i ei Seng ein Mann, forn var verkbroten: og dei fotte aa bera honom inn og leggja honom framfyre honom. 19. Og daa dei ikkje visste, kvat Veg dei skulde bern honom inn, fyre Folket Skuld, gjekk dei uppna Taket og let honom med Sengi siga ned gjcnom Taket midt imillom deim framfyre lefus. 20. Og daa han saag deira Tru, sagde hnn til honom: „Mennestjn, dine Synder ero deg forlatne". 21. Og dei Skriftlcerde og Farisearne byrjnde aa tenkja og fagde-. „Kven er denne, som tnlnr Spottingnr? kven karm for lata Synder utan Gud aaleine?" 22. Men daa Jesus merkade Tnnknrne deira, svnrnde hnn og sagde til deim: „Kvat er det, de tenkja i dykkar Hjarto? 23. Kvat er lettast aa segja: Men han drog feg undan > paa dine Synder ero deg forlatne, elder aa segja: statt upp og gatt? 24. Men so de kunna vita, at Mennestjefonen heve Magt Jordi til aa forlata Syn- der" — so sagde han til den Verkbrotne — „eg segjer deg, statt upp, tak Sengi di og gakk heim." 25. Og hnn stod strakst upp fyre deira Augo og tok det, som han laag paa, og gjekk heim, og lovade Gud. 26. Og Redsla kom yver deim alle, og dei lovade Gud, og dei vart fulle av Otte og fagde: „Idag hava me feet utrulege Ting." 27. Og deretter gjekk han ut og faag ein Tallmann ved Namn Levi, som sat paa Toll budi, og han sagde til honom: „Fylg meg". 28. Og han uppgcw alt og stod upp og fylgde honom. 29. Og Levi gjorde stort Gjestebod fyre honom i sitt Hus ; og det var ei stor Mengd med Tollmenner og andre, som sat til Bords med deim. 30. Og deira Skriftlcerde og Farifearne tnurrnde mot deim og sagde til Lcerefveinarne hans : „Kvi eta og drikka de med Toll menner og Syndarar?" 31. Og Jesus fvarade og sagde til deim: „Dei, som ero friste, trenga ikkje til Lekjar, men dei forn hava Vondt.<noinclude><references/></noinclude> rhyj9833bzk7sq98dedejix8e4d7jn0 104 139814 325467 2026-07-05T12:25:43Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>20 32. Eg er ikkje komen til det na kalla Rettferdige, men Syndarar til Umvending." 33. Men dei sagde til honom : „Kvi fasta Leresveinarne til Jo hannes so ofta og halda BM, og litaeins Leresveinarne til Farise arne, men dine eta og drikka?" 34. Men han sagde til deim: „Kunna de daa lata Brudsveinarne fasta, medan Brud gumen er med deim? 35. Men der vil koma Da gar, daa Brudgumen vert teten fraa deim, daa stulo dei fasta i dei Dagom." 36. Men han sagde og ein Liknad til deim: „Ingen set ei Bot av nytt Klede paa eit gamalt Plagg; elles vil baade det nye riva det gamle sunder, og Boti av det nye vil ikkje hova til det gamle. 37. Og ingen ster ny Vin paa gamle Lederflaftor : elles vil den nye Vinen sprengja Flast orna, og han vil sjplv verta fpillt, og Flastorna oydelagde. 38. Men ny Vin stal Ein slaa paa nye Flaskor, so vilja baade verta bergade. 39. Og ingen, som heve druk ket gamalt Vin, vil strakst hava ny; for han segjer: den gamle er betre." 6te Kapitlet. Ivlen det hende seg paa den andre av dei tvo Kvile dagom, at han gjekk gjenom ein Aaker, og Leresveinarne hans pluktade Aks og gnudde deim i Hend erna og nat. 2. Men nokre av Farisearom sagde til deim: „Kvi gjera de det, som de ikkje hava Lov til aa gjera paa Kviledagen? 3. Og Jesus fvarade deim og fagde: „Hava de daa ikkje leset dette, som David gjorde, daa han var hungrig, han og dei som var med honom, 4. torleides han gjekk inn i Guds Hus og tot Synebraudi og aat og gav deim og, som var med honom? og deim heve ingen utan Prestarne Lov til aa eta." 5. Og han sagde til deim: „Mennestjesonen er Herre yver Kviledagen med " 6. Men det hende seg ein annan Kviledag, at han gjekk inn i Stemnestova og lerde. Og det var ei Menneskja der, og den hogre Handi hans varvisnad. 7. Men dei Skriftlcerde og Farisearne gjette paa honom, um han vilde lekja paa Kvile dagen, so dei kunde faa Klaga paa honom. «. Men han visste Tantarne deira og sagde til den Menne skja, som hadde den visne Handi: „Reis deg upp og stig fram;" og han stod upp og steig fram. 9. Jesus sagde daa til deim : „Eg vil spyrja dykker, kvat som er rett paa Kviledagen aa gjera Godt elder aa gjera Vondt, aa berga Liv elder aa spilla det."<noinclude><references/></noinclude> 4yrjcdi2hwrpmtgyfuz3x7s0k5bamfp 104 139815 325468 2026-07-05T12:25:49Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>21 10. Og han faag umkring paa deim alle og sagde til den Menneskja: „Rett Handi ut." Men han gjorde so, og Handi hans vart frist som den andre. 11. Men dei vardt reint galne av Illsta og talade med kvarandre um, kvat dei stulde gjera med Jesus. 1 2. Men det, hende feg i dei Dagom, at han gjett ut til Ver get og vilde beda; og han var der heile Natti i BM til Gud. 13. Og daa det vart Dag, kallade han sine Leresv einar til seg og valde ut tolv av deim, som han og kallade Apostlar: 14. Simon, som han og kallade Petrus, og Andreas, faa rora ved honom; for det gjekk ei Kraft ut fraa honom og lette deim alle. 20. Og han lyfte Augo upp yver Lcerafveinarne sine og sagde : „Sele ero de Fatige; for dyk kar er Guds Rite. 21. Sele ero de, som hungra no; for de stulo mettast; fele ero de, forn graata no ; for de stulo leja. 22. Sele ero de, naar Men nestjorna hata dykker, og nåar dei stoNta dykker ut og heda dytter og tasta Namnet dykkar ut som notot vondt, fyre Men nestjefonen Skuld. 23. Gledje dytter den Da gen og hoppe; for fjaa, Loni Broder hans, Jakob og Johan- ! dykkar stal vera stor i Himme nes, Filippus og Bartolomeus, 15. Matteus og Tomas, Jakob Alfeus Son og Simon, forn er tallad Selotes, 16. Judas, Jakobs Broder, og Judas Istariot, forn og var t Forraadar. 17. Og han gjekk ned med deim og stod nede paa ei Sletta og ein heil Flott av hans Le refveinar og ei stor Mengd med Folk fraa heile Judea og le rufalem og fraa Havstrcmdi ved Tyrus og Sidon, 18. forn var komne og vilde bFyra paa honom og verta lekte ny fine Sjukdomar, og flike forn var plaagade av ureine Andar; og dei vart lette. 19. Og alt Folket ftkte aa len; for litaeins gjorde Federne deira ved Profetarne. 24. Men ufele de, forn ero rike; for de hava alt fenget dykkar TrMst. 25. Ufele de, forn ero vel mettade; for de stulo hungra. Ufele de, forn le no; for de stulo fyrgja og graata. 26. Usele de, nåar alle Folk tala vel um dykker; for litaeins gjorde Federne deira ved dei falske Profetarne. 27. Men til dytter, forn hsyra, fegjer eg: Elste dyttar Fiendar: gjere vel mot deim, som hata dykker, 28. velsigne deim, som banna dykker; bede syre deim, som vilja gjera dykker Forfang.<noinclude><references/></noinclude> s6fo31k1drdjj8jeu8fy6z9qd3ifsme 104 139816 325469 2026-07-05T12:25:55Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>22 29. Naar Ein ster deg paa den eine Kinni, so bjod og den andre fram: og nåar Ein tek Kaapa di, so forhalt» honom ittje Kjolen helder. 30. Men giv kvar den, forn bed deg: og tek Ein det, forn ditt er, so krev det ikkje atter. 31. Og forn de vilja, at Mennestjorna stulo gjera mot dykker, so stulo de og gjera mot deim. 32. Og um de elsta deim, som eista dykker, kvat er det aa takka dykker fyre? for ogso Synd arar elska deim, som deim elsta. 33. Og um de gjera vel mot deim, som gjera vel mot dylter, kvat er det aa takka dykker fyre? for ogso Syndarar gjera det fåme. 34. Og um de lacma deim, forn de vona aa faa notot atter av, kvat er det aa takka dykker fyre? for ogso Syndarar lacma til Syndarar, at dei kunna faa Likt atter. 35. Men elske dykkar Fien dar, og gjere vel, og laane burt utan aa venta notot atter: og Loni dykkar stal vera stor, og de stulo vera Borni til den Hsgste; for han er god mot dei Utakksame og Vonde. 36. Vere difyre mistunnsame, litfom og Fader dyttar er mistunn fam; 37. og dsme ikkje, fo stulo de ikkje verta domde; fordpme ikkje, so stulo de ikkje verta for- domde. Forlate, fo stulo de fan Forlating. 38. Give, fo stal det verta dykker gjevet: eit godt, stappat, sitkat og yverfullt Maal stulo dei giva dykker i Fanget; for med det fåme Maalet, forn de mela med, stal det verta melt dykker atter." 39. Men han sagde deim ein Liknad: „Karm ein Blind ing visa ein Blinding Vegen? vilja dei ikkje baade falla i Veita? 40. Ein Lerefvein er ikkje yver Meisteren sin; men kvar, forn er fullkomen, stal vera forn Meisteren hans. 41. Men tvi ser du Boset i Augat paa Broder din, men Bjelken i ditt eiget Auga vert du ikkje var? 42. Elder kor karm du segja til Broder din : Broder, lat meg draga Boset utor Augat ditt, du som ikkje ser Bjelken i ditt eiget Auga? Du Skrymtar! drag fyrst Bjelken utor ditt eiget Auga, og so karm du fjaa til aa draga Boset utor Augat paa Broder din. 43. For der er inkje godt Tre, som ber roti Frukt, og inkje rotet Tre, som ber god Frukt; 44. for kvart Tre kjennest paa si eigi Frukt; for Ein fan tar ikkje Fiten av Tornar, og Ein plukkar ikkje Druvor av Klunger.<noinclude><references/></noinclude> mx4g408t2sl426ys9e7invkz5i69sxo 104 139817 325470 2026-07-05T12:26:02Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>23 45. Den gode Mennestja ber fram Godt av den gode Skatten i sitt Hjarta, og den vonde Mennestja ber fram Vondt av den vonde Skatten i sitt Hjarta; for av Hjartans Over fylla talar Munnen hans. 46. Men kvi kalla de meg Herre, Herre og gjera ikkje det, forn eg fegjer? 47. Eg stal syna dykker, kven den er lik, fom kjem til meg og hsyrer mine Ord og gjerer etter deim; 48. han er lik ei Menne stja, forn bygde Hus og grov djupt i Tufti og lagde Grunn steinen paa Berget. Men daa Vatsflaumen kom, flo Elvi inn paa det Hufet, og vann ikkje rikka det; for det var grunn fest paa Berget. 49. Men den, forn lMrer og ikkje gjerer, han er lik ei Mennestja, som bygde Hus paa berre Jordi utan Grunnstein, og Elvi slo inn paa det, og det fall strakst; og Fallet av det Hus vart stort." 7de Kapitlet. Ulen daa han hadde full endat alle sine Ord fyre Folk sens Ayro, gjekk han inn i Ka pernaum. 2. Men ein Hovudsmann hadde ein Tenar, som var sjuk og laag fyre Dauden: og han var honom tjer. 3. Men daa han hMrde um Jesus, sende han til honom nokre av dei Eldste fyre IMom og bad, at han maatte koma og frelsa Tenaren hans. 4. Men daa dei tom til Jesus, bad dei honom inder lege og sagde: „Han er det vel verd, at du gjerer dette fyre honom; 5. for han elskar Folket vaar t og heve bygt Stemne stova til oss." 6. Men lefus gjekk med deim; men daa han ikkje hadde langt atter til Huset, sende Ho vudsmannen nokre Vener til honom og sagde: „Herre, umaka deg ikkje; for eg er ikkje verdig til, at du stal ganga inn under mitt Tat; 7. difyre heve eg helder ikkje haldet meg sjplv verd aa koma til deg. Men seg du eit Ord, og Drengen min vil verta lett. 8. ForegerogeiMenne stja, som stend under Styremagt, men heve Stridsmenner under meg, og eg segjer til den eine: Gntk, og hnn gjeng, og til ein nnnnn: Kom, og han kjem, og til Tenaren min: Gjer dette, og han gjerer det." 9. Men daa Jesus hsyrde dette, undrade han seg yver honom, og han vende feg til Folket, forn fylgde honom, og fagde: „Eg fegjer dykker, ikkje i Israel eingong heve eg fun net f o stor ei Tru." 10. Og daa dei, som var<noinclude><references/></noinclude> 6vmelg0acp33js6r1lacvpmosudvv50 104 139818 325471 2026-07-05T12:26:09Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>24 utsende, kom heimatter, fann dei den fjuke Tenaren frist. 11. Og det hende seg Da gen etter, at han gjett til ein By, som heitte Nain, og mange av Leresveinom hans gjett med honom, og myket Folk. 12. Men daa han kom ner til Byporten, sjåa, daa vart det utboret ein Daud, som var eina ste Son til Moder si, og ho var Enkja. Og myket Folk fraa Byen var med henne. 13. Og daa Herren saag henne, yntadest han yver henne og fagde til henne: „Graat ittje!" 14. Og han gjett burtaat og rorde ved Baari — men dei, forn bar, stadnade — og han sagde: „Du unge Mann, eg fegjer deg: statt upp!" 15. Og den Daude reiste seg og tok til aa tala Og han gav honom til Moder hans. 16. Men Redsla tot deim alle, og dei lovade Gud og sagde: „Ein stor Profet er uppstaden imillom oss, og Gud heve gje stat sitt Folk." 17. Og dette Ordet um honom kom utyver i heile Ju dea og i heile Grannelaget. 18. Og Leresveinarne til Johannes fortalde honom um alt dette. 19. Og Johannes kallade til feg tvo av Leresveinom sine og fende deim til Jesus med dei Ord: „Er du den, som stal koma, elder maa me venta ein nnnnn?" 20. Men dan Mennerne kom til honom, sagde dei: „lohan nes Dsyvar sende oss til deg med deiOrd: Erduden,som stal koma, elder maa me venta ein annan?" 21. Men i den same Stundi lekte han mange av Sjukdomar og Mein og vonde Andar, og mange Blinde gav han Sym. 22. Og Jesus svarade og sagde til deim: „Gange avstad og fortelje Johannes det, fom de hava feet og hsyrt: Blinde fjaa, Halte ganga, Spitelste verta reinsade, Dauve hsyra, Daude standa upp atter, Evan geliet vert forkynt fyre Fatige. 23. Og sel er den, som ittje styggjest ved meg." 24. Men daa Johannes' Sendebod gjekk burt, tot han til aa tala til Folket um Jo hannes: „Kvat gjekk de ut i Aydemarki til at sjåa? Eit Royrstraa som svagar fyre Vin den? 25. Elder kvat gjett de ut til at fjaa? Ein Mann kledd i mjuke Klede? Sjåa, dei som ganga i herleg Klednad og liva i Kjela, dei ero i Kongsgar dom. 26. Men kvat gjekk de ut til aa fjaa? Ein Profet? Ja eg fegjer dykker, enndaa meir enn ein Profet. 27. Denne er den, som det<noinclude><references/></noinclude> kza15wmbklhmn5yuth0b3owclmza7qk 104 139819 325472 2026-07-05T12:26:15Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>25 er skrivet um: Sjåa, eg sender min Engel fyre di Aafyn; han stal rydja Vegen din fyre deg. 28. For eg fegjer dytter, millom deim, forn ero fpdde av Kvinnor, er ingen storre Profet enn Johannes Døypar; men den Mindste i Guds Rike er stprre enn han." 29. Og alt Folket, som hoyrde honom, og Tollmennerne med, gav Gud Rett, daa dei vart doypte med Johannes' Dauv. 30. Men Farisearne og dei Loglerde gjorde Guds Raad gagnlaus fyre seg sjplve, daa dei ittje vart doypte av honom. 31. Men Herren sagde: „Kven stal eg daa likna Men nestjornll i denne Mtti med, og kven ero dei like? 32. Dei ero like dei Smaa born, som sitja paa Torget og ropa til kvarandre og segja: Me bles paa Floyta fyre dyt ter, og de vilde ikkje dansa; me song Syrgjesongar fyre dyk ker, og de vilde itkje graata. 33. For Johannes Dsypar kom og aat ittje Braud og dratt ittje Vin, og de segja: Han heve ein vond Ande i seg. 34. Mennestjesonen tom og aat og drakk, og de segja: Sjåa, den Mennestja er ein Etar og Vindritkar, ein Ven av Tall menner og Syndarar. 35. Og Visdomen er rett ferdiggjord av alle fine Born." 36. Men ein av Farisearom han ! hjaa bad honom, at han vilde eta hjaa honom; og han gjett inn i Huset til Farisearen og sette seg til Bords. 37. Og sjåa, der var i Byen ei syndefull Kvinna, og daa ho fekk vita, at han fat til Bords i Huset hjaa Farisearen, tom ho med ei Alabastertrukka med Salve : 38. og ho stod attanfyre ved Forerne hans og gret og tok til aa veta Fpterne hans med Taaror og turtade deim med sitt Hovudhaar og tyste Fe terne hans og fmurde deim med Salven. 39. Men daa Farisearen, som hadde bedet honom, saag det, talade han med seg fjplv og sagde: „Var denne ein Profet, so maatte han vita, tven det er og kvat Slags Kvinna, som rprer honom, for ho er ei syndefull Kvinna." 40. Og Jesus svarade og sagde til honom: S imon, eg heve nokot aa segja deg." Men han sagde: „la, seg du det, Meister!" 41. „Det var tvo, som stod i Stuld til ein Utlacmar; den eine var fem hundrad Penin gar stuldug, den andre femti. 42. Men daa dei ittje hadde nokot aa betala med, ettergav han deim baade tvo. Seg meg, tven av deim stal daa elsta honom mest?" 43. Men Simon svarade og<noinclude><references/></noinclude> bevxkrhvkfzge22494y8vkgj5a3i29f 104 139820 325473 2026-07-05T12:26:23Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>26 sagde: „Eg tenkjer den, forn han ettergav mest." Men han sagde til honom: „Du doNlde rett." 44. Og han vende seg til Kvinna og fagde til Simon: Ser du denne Kvinna? eg kom i ditt Hus: du gav meg ikkje Vatn til Feterne mine, men denne her vette Feterne mine med Taaror og turtade deim med sitt Hovudhaar; 45. du gav meg ingen Kyfs ; men ho heve, alt fraa ho kom inn, unnlatande kyst Feterne mine; 46. du smurde ikkje Hovu det mitt med Olje; men ho smurde Feterne mine med Salve. 47. Fyre den Skuld fegjer eg deg: dei mange Synderna hennar ero forlatne; for ho elstade myket: men den, forn litet er forlatet, elskar litet." 48. Men han sagde til henne: „Synderna dine ero forlatne " 49. Og dei, som sat med til Bords, tot til aa fegja seg imil lom: „Kven er denne, som og forlet Synder?" 50. Men han sagde til Kvinna: „Di Tru heve frelst deg; far i Fred!" Bde Kapitlet. det hende seg deretter, at han foor gjenom Byar og Landsbyar og talade og forkynte Evangeliet um Guds Rite: og dei tolv med honom, 2. og litaeins nokre Kvin nor, som var lekte fyre vonde Andar og Sjukdomar: Maria, som var kallad Magdalena, som fjau vonde Andar var farne ut or; 3. og Johanna, Kona til Kusas, forn var Herodes Aar mann; og Sufanna og mange andre Kvinnor, forn tente honom med det, dei aatte. 4. Men daa der kom myket Folk saman, og dei fraa Byom gjekk ut til honom, sagde han i ein Liknad: 5. „Ein Saamcmn gjekk ut og stulde saa Sedet sitt; og daa han saadde, fall nokot ned ved Vegen og vart nedtrattat, og Fuglarne under Himmelen aat det upp. 6. Og sumt fall paa Berg, og daa det voks upp, visnade det, avdi det ikkje hadde Veta. 7. Og sumt fall midt imil lom Klunger, og Klungren voks upp med og kjsvde det. 8. Og sumt fall i god Jord og voks upp og gav Groda i hundrad Foll." Daa han fagde dette, ropade han: „Den, forn heve Ayro til aa hoyra med, han hoyre!" 9. Men Leresveinarne hans spurde honom og sagde: „Kvat stal denne Liknaden tyda?" 10. Men han fagde: lyk ker er det gjevet aa kjenna Loyndomarne i Guds Rite; men fyre dei andre vert det i Lik-<noinclude><references/></noinclude> 8y79nj1sktgvpvl9kdz18vu958fkrh6 104 139821 325474 2026-07-05T12:26:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rer gjennem mørket og dør hen like saa pludselig. Jeg saa nu klart, hvilken skjæbne der var blit mig beredt, og lykønsket mig med det betimelige uheld, som hadde frelst mig. Et steg til før faldet, og jeg vilde været utslettet av de levendes tal. Og den død, jeg hadde sluppet for, var netop den som jeg, naar talen kom paa inkvisitionen, hadde stemplet som fabel og letsindig opdigtelse. Inkvisitionens ofre hadde kun valget mellem en død under de frygteligste legemlige pinsler — og en død under de grusomste sjælekvaler. Mig hadde man altsaa forbeholdt den sidste. Gjennem lange lidelser var mine nervers motstandskraft brudt, saa jeg skalv ved lyden av min egen stemme, — jeg var i enhver henseende blit et taknemmeligt objekt for den specielle tortur, som ventet mig. Rystende og skjælvende i alle lemmer famlet jeg mig tilbake til muren, — jeg var fast besluttet paa at lægge mig til at dø heller end at utsætte mig for de rædsler, som ventet mig i dypet. At der fandtes flere slike mystiske brønde i dette fængsel, var jeg absolut sikker paa. Under andre omstændigheter hadde jeg nok hat mot til at gjøre en rask ende paa min elendighet, men i denne stund var jeg den usleste kujon under solen. Heller ikke kunde jeg glemme, hvad jeg hadde læst om disse fængselsbrønde, — det var nok slet ikke meningen, at menneskeliv skulde slukkes hurtigst mulig i deres dyp. Mit voldsomme sindsoprør holdt mig vaaken i lange timer, men omsider faldt jeg dog paany i søvn. Da jeg vaagnet, fandt jeg som før et brød og en krukke med vand sat hen til mig. Jeg plagedes av en brændende tørst og slugte vandet i et eneste drag. Utvilsonit hadde de blandet gift i<noinclude><references/></noinclude> di8sh58p1t4ejxemywec3yxkre27nrf 325545 325474 2026-07-05T12:50:40Z Øystein Tvede 3938 325545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rer gjennem mørket og dør hen like saa pludselig. Jeg saa nu klart, hvilken skjæbne der var blit mig beredt, og lykønsket mig med det betimelige uheld, som hadde frelst mig. Et steg til før faldet, og jeg vilde været utslettet av de levendes tal. Og den død, jeg hadde sluppet for, var netop den som jeg, naar talen kom paa inkvisitionen, hadde stemplet som fabel og letsindig opdigtelse. Inkvisitionens ofre hadde kun valget mellem en død under de frygteligste legemlige pinsler — og en død under de grusomste sjælekvaler. Mig hadde man altsaa forbeholdt den sidste. Gjennem lange lidelser var mine nervers motstandskraft brudt, saa jeg skalv ved lyden av min egen stemme, — jeg var i enhver henseende blit et taknemmeligt objekt for den specielle tortur, som ventet mig. Rystende og skjælvende i alle lemmer famlet jeg mig tilbake til muren, — jeg var fast besluttet paa at lægge mig til at dø heller end at utsætte mig for de rædsler, som ventet mig i dypet. At der fandtes flere slike mystiske brønde i dette fængsel, var jeg absolut sikker paa. Under andre omstændigheter hadde jeg nok hat mot til at gjøre en rask ende paa min elendighet, men i denne stund var jeg den usleste kujon under solen. Heller ikke kunde jeg glemme, hvad jeg hadde læst om disse fængselsbrønde, — det var nok slet ikke meningen, at menneskeliv skulde slukkes hurtigst mulig i deres dyp. Mit voldsomme sindsoprør holdt mig vaaken i lange timer, men omsider faldt jeg dog paany i søvn. Da jeg vaagnet, fandt jeg som før et brød og en krukke med vand sat hen til mig. Jeg plagedes av en brændende tørst og slugte vandet i et eneste drag. Utvilsomt hadde de blandet gift i<noinclude><references/></noinclude> k0yfkacuoaos0saagvxfxrsxj4trtyf 104 139822 325475 2026-07-05T12:26:30Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>27 nådar, so dei sjauande ikkje stulo sjnn og hoyrnnde ikkje fkynn. 11. Men dette er Liknaden: Sedet er Guds Ord. 12. Men dei ved Vegen ero dei, som hMrn det, og so kjem Djevelen og tek Ordet utor deira Hjarta, so dei ikkje stulo tru og verta frelste. heve, fraa honom stal verta tetet jamvel det, som han tykk jest hava." 19. Men hans Moder og Brpder kom til honom, og dei kunde ikkje koma i Tale med honom fyre Folket. 20. Men det vart honom fortalt av nokre, forn fagde: 13. Men dei paa Berget ero j „Moder di og Brpderne dine dei, som mottaka Ordet med z standa utanfyre og vilja fjaa deg." Gleda, nåar dei hoyra det, og z 21. Men han svarade og desse hava ittje Rot: dei tru sagde til deim: „Mvder mi og til ei Tid, men falla fraa i BrMerne mine ero desfe, forn Freistings Tid. 14. Men det forn fall mil lom Klunger, det er dei, forn hoyra ; men daa dei vandra i dette Livs Umsuter og Rikdom og Lyfter, fo verta dei kjpvde og bera ikkje fullmatad Groda. 15. Men det forn fall i god Jord, det er flike, forn hoyra Ordet og gjMma det i eit fnildt og godt Hjarta og bera GrMa i Tolmpde. 16. Men ingen, som tendrar eit Ljos, skyler det med eit Kjer ald elder set det under Benken; men han set det i ein State, so dei, som koma inn, kunna fjaa Ljofet. 17. For der er ingen Ting lMnd, som ikkje stal ver ta open dagar» : og inkje er gjoymt, forn ikkje stal verta kjent og koma fyre Dagen. 18. Sjåa difyre til, torlei des de hoyra; for den forn heve, han stal faa, og den forn ittje hoyra Guds Ord og gjera etter ! det." 22. Men det hende seg ein av Dagom, at han og Leresveinarne hans steig inn i ein Vaat, og han sagde til deim: Lat oss fara yver paa hi Sida aat Vat net." Og dei lagde fraa Land. 23. Men daa dei siglde, sovnade han. Og ei Vindflaga fall ned paa Vatnet, og dei fekk Baaten full og var i Faare. 24. Men dei gjett og vekte honom og sagde: . .Meister, Meister, me setja til!" Men han reiste seg og agade Vinden og Sjobaara, og det spatnade og vart Stilla. 25 Men han fagde til deim: „Kvar er Trui dyttar?" Men dei vart redde og undrade feg og fagde til- kvarandre : „Kvat er dan dette for Ein, nt hnn endna byd yver Vind og Vatn, og dei lyda honom?" 26. Og dei siglde fram til<noinclude><references/></noinclude> s9xix62gngx0jrk4pgitc8331557zg5 104 139823 325476 2026-07-05T12:26:37Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>28 Gardarenar-Lcmdet, som er beint imot Galilea. 27. Men daa han steig i Land, kom det imot honom ein Mann fraa Byen, forn i lang Tid hadde havt vonde Andar og ittje kledde feg paa og ikkje var i Hus, men i Gravom. 28. Men daa han saag le fus, streik han og fall ned fyre honom og sagde med ho^Royst: .. Kvat heve eg med deg, lefus, den hsgste Guds Son? eg bed deg, at du ittje maa pina meg." 29. For han baud den ureine Anden aa fara ut or Mannen: for i lange Tider hadde han gripet honom, og han hadde voret bunden med Lettjor og Fotband og voret vaktad; og han hadde flitet Bandi sunder og voret driven ut i Aydemarti av den vonde Ande. 30. Men Jesus spurde honom og sagde: „Kvat er Namnet ditt?" Men han sagde; „Le gion"; for det var mange vonde Andar farne i honom. 31. Og han bad honom, at han vilde bjoda deim fara ned i Avgrunnen. 32. Men der gjett ein stor Flott Svin paa Beite der paa Berget; og dei bad honom, at han stulde giva deim Lov til nn fara inn i deim; og han gav deim Lov. 33. Men daa dei vonde An darne foor ut or Mannen, foor dei inn i Svim, og Flokken stupte seg utyver Bakken ned i Vatnet og drutnade. 34. Men daa Gjetararne saag det, som hendt var, flydde dei, og dei gjett avstad og for talde det i Byen og i Bygdi. 35. Men dei gjett ut og vilde fjaa det. som hendt var; og dei tom til Jesus og fann den Menneskja, som dei vonde Andarne var farne ut or, han sat paatledd og fullvitug ved Jesu Foter. Og dei vart redde. 36. Men dei, som hadde seet paa, fortalde deim, torleides den Forgjorde var vorten frelst. 37. Og heile Aalmugeu umtring i Gadarenar-Grendi bad honom ganga fraa deim; for dei var reint overtekne av Otte. Men han steig i Baaten og foor burt atter. 38. Men den Mannen, forn dei vonde Andarne var farne ut or, bad honom um aa faa vera med honom. Men Jesus viste honom ifraa seg og sagde: 39. „Gatt heim atter til ditt Hus og fortel, kor store Ting Gud heve gjort fyre deg." Og han gjett burt og kunn gjorde yver heile Byen, kor store Ting lefus hadde gjort fyre honom. 40. Men det hende seg, daa Jesus tom atter, tot Fol ket imot honom : for alle ventade paa honom. 41. Og fjaa. det tom ein Mann, forn heitte lairus og<noinclude><references/></noinclude> 7iltflwdfymxtim7s7zqnvqn4pya6ya 104 139824 325477 2026-07-05T12:26:45Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>20 var Raadsmcmn fyre Stemne stova ; og hnn fall ned fyre Jesu Wter og bad honom koma til hans Hus. 49. Medan han endaa talade, tom det Ein heiman fraa Raads mannen fyre Stemnestova og fagde til honom: „Dotter di er daud ; umaka ikkje Meisteren" 42. For han hadde ei ein bernd Dotter, ikring tolv Aar gamall, og ho drogst med Dau den. Men daa han gjett avstad, trengde Folket honom. 43. Og ei Kvinna, som hadde havt Blodsott i tolv Aar og hadde tostat burt paa Letjarar all fin Livsmidel, men ittje tun nat verta lett av nokon, 50. Men daa Jesus hMrde det, svarade han honom og sagde: „Ittje ottast, berre tru, so stal ho verta frelst." 51. Men daa han kom inn i Huset, let han ingen koma inn utan Petrus og Jakob og Johannes og Fader og Moder til Gjenta. 44. ho kom fram attantil «n « . ' A. 52. Men alle aret og bar og rorde ved Saumen paa Kled- «,„^ - r. «v> «. «^ .. s^ ! ""de seg fyre henne. Men han nåden hans, og med det same stadnade Blodgangen hennar. 45. Og lefus sagde: „Kven var det, som rorde ved meg? Men daa alle neittade, sagde Petrus og dei, forn var med honom: „Meister, Folket tryk kjer og trengjer deg, og so fegjer du: kven var det, som rorde ved meg?" 46 Men Jesus sagde: „Det rorde nokon ved meg; for eg kjende, ei Kraft gjekk ut ifraa meg." 47. Men daa Kvinna saag, nt det ikkje vnr dult, kom ho stjelvnnde og fall ned fyre honom og fortalde honom, fo alt Fol ket hsyrde det, kvi ho rorde sagde: „Graate ikkje: ho er ikkje daud, men ho sov." 53. Og dei log aat honom, daa dei visste, at ho var daud. 54. Men han dreiv alle ut og tok henne i Handi og ropade og sagde: „Gjenta, statt upp!" 55. Og hennar Ande kom atter, og ho stod upp med det same; og hnn baud deim giva henne nokot nn eta. 56. Og Foreldri hennar vart forferde: men han baud deim, at dei ikkje stulde fegja nokon det, som hendt var. 9de Kapitlet. Ulen han kallade dei tolv ved honom, og torleides ho ! Leresveinarne fine faman og vart lett med det fåme. gav deim Magt og Velde yver 48. Men han fagde til alle vonde Andar og til aa henne: „ Ver hugheil, Dotter, di lekja Sjukdomar. Tru heve frelst deg; far i Fred!" 2. Og han fende deim til<noinclude><references/></noinclude> 1zr9yrdg2ov5a86lrmwvl24w4xfm5i6 104 139825 325478 2026-07-05T12:26:54Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>30 aa fortynna Guds Rike og letja dei Sjuke. 3. Og hnn sagde til deim: „Take ittje nokot med dytter paa Vegen, korkje Stavar elder Skreppa elder Braud elder Pen gar; og de stulo ittje hava tvo Kjolar tvar. 4. Og tvar helst de ganga inn i eit Hus, so drygje der, og ganga derifraa ut. 5. Og um nokon ikkje vil mottaka dytter, so gange fraa den Byen, og riste jamvel Dusti av Fotom dyttar til Vitne mot deim." 6. Men dei gjett ut og foor fram igjenom Byarne og for kynte Evangeliet og lette Folk alle Stader. 7. Men Fjordungsfyrsten Herodes høyrde um alt, som var gjort av honom, og han var reint raadvill; for det var t fagt av sume: „lohannes er uppstaden fraa dei Daude", 8. men ny sume: „ Elins heve fynt seg" men ny andre: „Ein Profet av dei gamle er uppstaden." 9. Og Herodes fagde: „lo hannes let eg halshogga; men tven er denne, forn eg hpyrer Slitt um?" Og han freistade aa faa fjaa honom. 10. Og Apostlarne tom atter og fortalde honom alt det, forn dei hadde gjort. Og han tok deim med og drog seg tilsides til ein übygd Stad ved ein By, forn heiter Betfaida. 11. Men daa Folket fett vita det, fylgde dei etter honom; og han tot imot deim og talade til deim um Guds Rike og lekte deim, forn trengde til Letjedom. 12. Men Dagen tok til nn hnlln, og dei Tolv tom og sagde til honom: „Lat Folket fara, so dei tunna ganga burt til Landsbyarne og Bygdi herum lring og faa feg Herbyrge og firma Fpda; for her ero me paa ein übygd Stad." 13. Men han fagde til deim: „Give de deim aa eta/' Men dei fagde: „Me hava ittje meir enn fem Braud og tvo Fiftar, utan me stulo ganga burt og kaupa Mat til alt dette Folket." 14. For dei var umtring fem tufund Mann. Men han fagde til fine Lerefveinnr : „Lnt deim fetjn seg ned i Setelng pnn femti Mann." 15. Og dei gjorde fo og let alle setja seg. 16. Men han tok dei fem Braudi og dei tvo Fistarne og saag upp mot Himmelen og vel fignnde og braut deim og gav Leresveinom til nn leggja fyre Folket. 17. Og dei aat og vart alle mette. Og det vart uppteket det, som var atter av Smular etter deim, tolv Korger fulle. 18. Og det hende feg, daa<noinclude><references/></noinclude> mwa6kdxk5uf7ls1wj840002ebiyr0es 104 139826 325479 2026-07-05T12:27:00Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>31 hnn vnr nnleine og bad, var Leresveinarne hans med honom; og han spurde deim og sagde: „Kven segja Folk, at eg er?" 19. Men dei svarade og sagde : „lohannes Dpypnr, men andre: Elias, men andre, at ein Profet av dei gamle er upp staden." vnr i domen sin og Herlegdomen av un:^ Faderen og dei heilage Englar. de:> 27. Men eg fegjer dytter " ! fyre Sanning, nt nokre ny deim, og i som standa her, ittje stulo smaka nen ! Dauden, fyrr dei sjan Guds nt Rite." 28. Men det hende feg umkring natte Dagar etter desse Talar, daa tok han med feg Petrus og Johannes og Jakob og gjett uppaa Berget og vilde beda. 20. Men han sagde til deim : „Men de, tven segja de, at eg er?" Men Petrus svarade og sagde: „Guds Kristus." 21. Men han bad deim strengt og baud deim, at dei ittje skulde fegja nokon det, 29. Og det hende seg, daa han bad, fett hans Andlit ein annan Svip, og hans Klednad vart kvit og skinande som Ljonet. 30. Og fjaa, tvo Menner talade med honom, og det vnr Moses og Elins; 22. og sagde: „Mennestje fonen stal lida myket og verta forkastat» av dei Eldste og av Avsteprestom og dei Skriftlcerde og verta ihelflegen og standa upp den tridje Dagen." 23. Men han sagde til deim alle: „Um nokon vil fylgja etter meg, man hnn nvsegja seg Mv og daglege taka Krossen sin paa og fylgja meg. 24. For den. forn vil berga sitt Liv, han stal missa det; men den, som misser sitt Liv fyre mi Stuld, hnn stal berga det. 31. og dei synte seg i Her legdom og talade um hans Ut gang, som han stulde fullfsra i Jerusalem. 32. Men Petrus og dei som var med honom, var tyngde ny Svevn. Men dan dei vntnnde, sang dei hans Herlegdom og dei tvo Mennerne, forn stod saman med honom. 33. Og det hende seg, dan dei skildest frnn honom, daa sagde Petrus til Jesus: „ Meister, her er oss godt an vern ; lat oss gjem tri Buder her: ei nat deg og ei nat Moses og ei nat 25. For kvat Gagn heve ei Menneskja, um ho vinn all Verdi, men misser seg sj^lv elder tek Stade paa feg Mv? 26. For den, som skjemmest i Elins ;" hnn visste daa ittje, ved meg og mine Ord, honom stal Mennestjesonen og skjemmast ved, nåar han kjem i Herleg- tvat han sagde. 34. Men daa han sagde dette, kom ei Sky og stygde<noinclude><references/></noinclude> oune533pq7kvkt94kd2nny1o7knvhof 104 139827 325480 2026-07-05T12:27:09Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>32 yv<er deim. Men dei var t redde, daa dei tom inn i Skyi. 35. OgutorSkyikomei Rsyst, som sagde: „ Dette er min Son, den elstade; hoyre honom!" 36. Og daa RMsti kom, vart lefus funnen aaleine. Og dei tagde og fortalde ingen i dei Dagom notot av det, forn dei hadde seet. 37. Men det hende feg Dagen etter, daa dei kom ned av Ber- get, daa tom mytet Folk imot honom. 38. Og fjaa, ein Mann av Folket ropade og fagde: „Mei ster, eg bed deg, fjaa til Son min ; for han er einaste Barnet mitt; 39. og fjaa, ein Ande tet honom, og strakst strik han; og han rykkjer i honom, so han frodar, og det er knapt han stepper honom, nåar han heve rivet honom. 40. Og eg bad Lerefvein arne dine, at dei stulde driva honom ut, og dei kunde ittje." 41. Men lefus fvarade og fagde: „Aa du vantruande og rangfnudde 3Ett, kor lenge stal eg vera hjaa dytter og tola dytter? FM Son din hit." 42. Men endaa medan han gjett burtaat honom, sleit den I 50. vonde Ande honom og rykte i i honom honom. Men lefus trugade! for dei den ureine Ande og lekte Gu- han er ten og gav honom atter til Fa der hans. 43. Men alle fall i Undnng yver Guds Stor velde. 44. Men daa alle undrade seg yver alt det, forn lefus gjorde, sagde han til Leresvein arne sine: „Leggje Ayro dykkar til desse Ord; for Menneske sonen stal verta yvergjeven i Menneskehender." 45. Men dei stynade ikkje det Ord, og det var loynt fyre deim, so dei ittje fatade det; og dei var redde fyre aa fpyrja honom um dette Ordet. 46. Men der tom ein Tanke upp i deim: tven som var den storste av deim. 47. Men daa lefus faag deira Hjartans Tante, tok han eit Barn og sette hjaa seg; 48. og han sagde til deim: „Den som tek imot dette Bar net i mitt Namn, han tet imot meg; og den som tet imot meg, han tet imot honom, som sende meg; for den forn er den min ste millom dytter alle, han stal vera stor." 49. Men Johannes svarade og sagde: „Meister, me saag Ein, som dreiv vonde Andar ut i ditt Namn; og me forbaud honom det, avdi han ittje fyl gjer med oss." 50. Men Jesus sagde til nom: „Forbjode honom ikkje; for den, som ittje er imot oss, han er med oss." 51. Men det hende seg, daa dei Dagarne leid til Fullen-<noinclude><references/></noinclude> 9358ivvz7d94xqcq1ohmn4eg82pkccj 104 139828 325481 2026-07-05T12:27:16Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>33 ding, daa han stulde verta upp teken, fo vende han stMt si Aasyn til aa fara til lerufa lem. 52. Og han fende Bod fyre seg, og dei gjett avstad og kom til ein By hjaa Samaritcmom og stulde laga til aat honom. 53. Og dei tok ittje imot honom, avdi hans Aasyn var vend til aa fara til lerufalem. 54. Men daa hans Lere fveinar Jakob og Johannes faag det, fagde dei: „Herre, vil du, me stulo fegja, at Eld stal falla ned fraa Himmelen og leggja deim i Dyde, liksom Elias og gjorde?" 55. Men han vende seg um og trugade deim og sagde: „De vita ittje, kvat for Ande de ero av : 56. for Mennestjesonen er ittje komen til det nn fortjonn Mennestjesnaler, men til na frelsa." Og dei gjekk til ein nnnnn By. 57. Men det hende feg, dan dei gjett fram paa Vegen, sagde Ein til honom: „Herre, eg vil fylgja deg, kvar du fo gjeng." 58. Og lefus fagdetil honom: „Revnrne havn Hide og Fug lnrne under Himmelen Reid; men Mennestjefonen heve inkje, som hnn karm halla Hovudet pna." 59. Men han sagde til ein annan: „Fylg meg;" men han sagde: „Herre, lat meg fyrst faa ganga og jorda Fader min." 60. Men lefus sagde til honom: „Lat dei Daude jorda sine Daude; men gatt du og forkynn Guds Rike." 61. Men ein annan fagde: „Eg vil fylgja deg, Herre; men lat meg fyrst faa bjoda Velfar med deim, fom ero i mitt Hus." 62. Men Jesus sagde til honom: „Ingen, som legg Handi paa Plogen og ser attum seg, er vellagad fyre Guds Rike." 10de Kapitlet. Ulen deretter nemnde Her ren ogso ut sjautti andre og sende deim fyre si Aafyn tvo og tvo til kvar By og tvar Stad, der han Wlv vilde koma. 2. Han sagde difyre til deim : „Hausten er stor; men Vinne folti ero faa. Bede difyre Hau stens Herre, at han driv ut Vinnefolk til fin Haust. 3. Gange ut; sjåa, eg sen der dytter liksom Lamb millom Ulvar. 4. Bere ittje Pung, ittje Skreppa og ittje Sto, og helse ingen paa Vegen! 5. Men kvar helst de ganga inn i eit Hus, so segje fyrst: Fred med dette Hus! 6. Og dersom der er nokon Freds Son, so stal dyttar Fred ver ta kvilande paa honom ; men dersom der ingen er, stal han venda atter til dytter. 7. Men drygje de i dette Huset, og ete og dritte det, som<noinclude><references/></noinclude> 5g0c3s0giisppdkgv17ldiup1nzu1wh 104 139829 325482 2026-07-05T12:27:23Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>34 dei hava; for Vinnemannen er! si LM verd; gange ittje fraa! Hus til Hus! 8. Og tvar helst de ganga inn i ein By, og dei taka imot dytter, fo ete det, forn ver t sett fram fyre dytter; 9. Og lekje dei Sjuke, forn ero der, og fegje deim: Guds Rike er komet ner til dytter. 10. Men kvar helst de ganga inn i ein By, og dei ittje taka imot dytter, so gange ut paa Gatorna der og fegje: 11. Jamvel Dusti, som heng med oss av dyttar By, strjuta me av oss fyre dytter; men det stulo de vita, at Guds Rike er komet ner til dytter. 12. Men eg fegjer dytter, at paa hin Dagen stal det ganga Sodoma tollegare enn den Byen. 13. Ufel du, Korasin, usel du, Betsaida; for var dei kraf tige Verk gjorde i Tyrus og Sidon, som ero gjorde i dytter, so hadde dei lenge sidan umvendt seg sitjande i Sett og Osta. 14. Men det stal ganga Tyrus og Sidon tollegare enn dytter i Domen. 15. Og du Kapernaum, som er upplMd til Himmelen, du stal verta nedstsytt heilt til Hel heimen. 16. Den, som hMrer dytter, hMrer meg; og den, forn for smaar dytter, forfmaar meg ; men den, som forfmaar meg, forfmaar honom, som sende meg." 17. Men dei sytti kom atter med Gleda og sagde: „Herre, jamvel dei vonde Andar ero ofs undergjevne i ditt Namn." 18. Men han fagde til deim : „Eg saag Satan fallande forn eit Ljon fraa Himmelen. 19. Sjåa, eg giv dytter Magt til aa treda paa Ormar og Skorpionar og alt Fiendens Velde, og ingen Ting stal stada dytter. 20. Men gledje dytter ittje yver dette, at Andarne ero dyk ker undergjevne; men gledje dytter helder yver, at Namni dyttar ero uppstrivne i Himlom." 21. I den same Stundi feg nadest Jesus i Anden og sagde : „Eg lovar deg Fader, Herre yver Himmelen og Jordi, at du lsynde dette fyre dei Vife og Kloke og openberrade det fyre dei Umynduge. Ja Fader, for solei des var det hugnadsamt fyre deg. 22. Alle Ting ero meg over gjevne av min Fader, og ingen kjenner til, kven Sonen er, utan Faderen, og kven Faderen er, utan Sonen og den, som Sonen vil openberra det." 23. Og han vende seg ser lege til Leresveinarne og sagde til deim: „Sele dei Augo, som fjaa det, som de sjåa; 24. for eg fegjer dykker, at mange Profetar og Kongar vilde fjaa det, forn de fjaa, og saag det ittje, og hMra det, som de hoyra, og hsyrde det ittje."<noinclude><references/></noinclude> jifwv0ycyf1sccqhw23resw65ccg86c 104 139830 325483 2026-07-05T12:27:31Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>35 25. Og fjaa, ein Loglerd stod upp og freistade honom og sagde: „Meister, kvat stal eg gjem, so eg karm erva evelegt Liv?" 26. Men hnn sagde til honom : „Kvat er skrivet i Logi? korleides les du?" 27. Men han svarade og sagde: „Du stal elsta Herren din Gud ny alt ditt Hjarta og nyalldiSaalogavalldi Magt og av all din Hug og Nesten din som deg Mv." 28. Men han sagde til honom : „Du svarade rett; gjer det, so stal du liva." 29. Men han vilde gjem seg Mv rettferdig og fagde til lefus: „Kven er daa min Neste?" 30. Men Jesus svarade og fngde: „Ein Mann gjett fraa lerufalem ned til Jeriko og fall i Henderna pnn Rsvarar, forn kledde honom av og flo honom og gjett burt og let honom liggja halvdaud atter. 31. Men det hMde fo til, nt ein Prest gjett den same Ve gen, og dan hnn sang honom, gjekk hnn frnn honom. 32. Men litaeins og ein Levit, daa han kom til Staden, gjett han og saag honom og gjett fraa honom. 33. Men ein Samaritan, som foor etter Vegen, tom til honom, og daa han saag honom, yntadest han; 34. og han gjett burtaat honom og batt yver Saari hans og hellte Olje og Vin paa og lyfte honom uppaa sitt eiget Dyr og forde honom til ein Gjestgivargard og fyrgde vel fyre honom. 35. Og um Morgonen daa han drog burt, tok han tvo Pe ningnr upp og gav Gjestgivaren og sagde til honom: Syt vel fyre honom; og um du legg meir ut, stal eg giva deg det atter, nåar eg kjem tilbaka. 36. Kven av desfe tri synest , so du no vart hans Neste, som vnr fallen millom Rsvarar?" ljern 37. Men han fagde: „Den, 5 til forn gjordeMistunn mot honom." min Difyre sagde Jesus til honom: „Gatt du og gjer lika eins." og 38. Men det hende seg, fraa medan dei var pan Ferdi, at fall han gjett inn i ein By; men forn ei Kvinna ved Namn Marta nom mottok honom i sitt Hus. nom 39. Og ho hadde ei Syster, forn heitte Maria, og ho fette til, seg ved Jesu Forer og lydde Ve- paa hans Ord. rom, 40. Men Marta hefte feg med myki Tenesta. Og ho gjett ein fram og fagde: „Herre, vyrder sen, du ittje um, at Syster mi let og meg stella aaleine? seg daa til henne, at ho stal hjelpa meg." itan, 41. Men Jesus fvarade og i til fagde til henne: „ Marta, Marta, som, du heve Umfut og Strev med mange Ting.<noinclude><references/></noinclude> qujatbz3mfnlniwadf7bzki7ew1nueg 104 139831 325484 2026-07-05T12:27:39Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>36 42. Men Eit er naudsyn legt. Men Maria heve valt den beste Luten, som ikkje stal verta teken ifraa henne." 1 1te Kapitlet. »»^g det hende seg, at han var paa ein Stad og bad; og daa han heldt upp, sagde ein av hans Leresveinar til honom : „Herre, ler oss aa beda, liksom og Johannes lerde fine Lere fveinar." 2. Men han sagde til deim: „Naar de beda, stulo de segja: Fader våar, du som er i Him lom, helgat verte ditt Namn, tilkome ditt Rite, ver te din Vilje som i Himmelen so og paa Jordi ; 3. giv oss vaart daglege Braud fyre Dagen, 4. og forlat oss vaare Syn der ; for me og forlata kvar den, som er oss stuldug; og for oss ittje inn i Freisting: men frels oss fraa det Vonde." 5. Og han fagde til deim: „Kven av dytter heve ein Ven og gjeng til honom um Mid natt og fegjer til honom: Kjere, lacm meg tri Brand; 6. for ein Ven er komen til meg fraa ei Ferd, og eg heve ingen Ting aa setja fyre honom; 7. og han der inne svarar og fegjer : Gjer meg ikkje MMa ; for Dyrri er alt lest, og mine Smaaborn ero i Seng med meg; eg karm ittje standa upp og giva deg? 8. Eg fegjer dytter, at um han endaa ittje vil standa upp og giva honom,, avdi han er hans Ven, so vil han daa standa upp fyre hans Traasptnads Skuld og giva honom alt det, han treng til. 9. Og eg fegjer dytter: bede, fo stulo de faa; leite, fo stulo de sinna; banke paa, fo stal det verta upplatet fyre dytter. 10. For tvar den forn bed, han fer, og den forn leitar, han sinn, og den som bankar paa, vert det upplatet fyre. 11. Men kven av dytter, forn er Fader, vil giva Son sin ein Stein, nåar han bed um Braud, elder nåar han bed um Fist, giva honom ein Orm i Staden fyre Fisken, 12. elder nåar han bed um eit Egg, giva honom ein Skor pion? 13. Men dersom daa de, som ero vonde, vita aa giva Bornom dyttar gode Gaavor, kor myket helder stal daa ikkje Faderen i Himmelen giva den Heilage Ande til deim, som beda honom." 14. Og han dreiv ein vond Ande ut, og han var maallaus. Men det hende seg, daa den vonde Ande var utfaren, talade den Maallaufe. Og Folket und rade seg. 15. Men nokre av deim fagde: „Det er ved Beelfebul,<noinclude><references/></noinclude> 9ntc0fz1y0kuw0ut5z8wl4qpcxn9o8r 104 139832 325485 2026-07-05T12:27:49Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>37 Hovdingen fyre dei vonde An dar, at han driv dei vonde Andar ut." 16. Men andre freistade honom og sMe Teikn fraa Himmelen av honom. 17. Men daa han visste Tantarne deira, fagde han til deim: Kvart Rike, forn ver t usamt med seg sjplv, ver t lagt i Ayde, og Hus fell paa Hus. 18. Men derfom Satan og er vorten usamd med seg sjslv, lorleides karm so Riket hans standa? for de fegja, at eg driv dei vonde Andar ut ved Beel febul. 19. Men derfom eg driv dei vonde Andar ut ved Beel sebul, kven driva daa dyttar Soner deim ut ved? Difyre stulo dei vera dyttar Domarar. 20. Men derfom eg driv dei vonde Andar ut ved Guds Finger, fo er Guds Rike alt komet til dytter. 21. Naar den Sterke med Vaapen vaktar sin eigen Gard, fo er hans Eigedom i Fred. 22. Men kjem der den, som er sterkare enn han, og vinn Siger yver honom, so tet han heile hans Vaapning, som han sette si Lit til, og stifter hans Herfcmg ut. 23. Den forn ittje er med meg, han er imot meg, og den som ittje sankar med meg, han spreider. 24. Naar den ureine Ande er faren ut or Mennestja, gjeng han gjenom vetelaufe Stader og fttjer Kvila, og nåar han ittje finn det, fegjer han: Eg vil venda atter til Huset mitt, der eg gjett ut ifraa. 25. Og nåar han kjem, finn han det sopat og fjelgat. 26. So gjeng han og tek fjau andre Andar med, verre enn han sMv, og nåar dei ero komne inn, bu dei der; og det Sidste ver t verre med den Men» nestja enn det Fyrste." 27. Men det hende feg, daa han fagde dette, lyfte ei Kvinna millom Folket Rsysti og fagde til honom: „Selt er det Mo derliv, som bar deg, og dei Brjost, som du saug." 28. Men han fngde: „la, sele ero dei, som hpyra Guds Ord og taka Vare paa dei." 29. Men daa Folket flott adest til, tot han til aa segja: „Denne TEtti er vond; Teikn Mjer ho, og Teikn stal ittje verta henne gjevet utan Pro feten Jonas Teikn. 30. For liksom Jonas var t eit Teikn fyre Folket i Ninive, fo stal og lefus vera fyre denne Mtti. 31. Drotningi fraa Sudland stal standa upp i Domen med Mennerne av denne Mtti og fordsma deim ; for ho kom fraa Endom av Jordi til nn hoyra Snlomons Visdom: og fjaa, her er meir enn Salomon.<noinclude><references/></noinclude> resnmcmnvshrxu31h1ycbr1educic7t 104 139833 325486 2026-07-05T12:27:57Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>38 32. Mennerne fraa Ninive stulo standa upp i Domen med denne Mtti og fordsma henne; for dei umvende seg etter Jonas' Forkynning ; og sjåa, her er meir enn Jonas. 33. Men ingen, som tend rar eit Ljos, set det i Skyle elder under Skjeppa, men i Sta ken, so dei som koma inn, kunna sjåa Skinet. 34. Ljoset i Litamen er Au gat. Difyre, nåar ditt Auga er reint, fo er heile din Litam ljos; men dersom det er vondt, so er og Litamen din myrt. 35. Sjåa daa til, at ittje det, som er i deg, er Myrter. 36. Derfom daa heile din Litam er ljos, so Inkje derav er myrkt, so ver t han ljos all igjenom, liksom nåar Ljoset lyser paa deg med straalcmde Skin." 37. Men medan han talade, bad ein Farisear honom, at han stulde eta Middag hjaa honom; men han gjett inn og fette feg til Bords. 38. Men daa Farisearen saag det, undrade han seg yver, at han ikkje fyrst tvo seg fyre Mid dagsmaten. 39. Men Herren fagde til honom: „De Farisearar reinska no Utsida av Skaali og Fatet, men Innsida er full av dyttar Rsvarstav og Vondstap. 40. Uvitingar, han forn gjorde Utsida, gjorde itte han Innsida med? 41. Men give det, som er inni, til Olmosa; og fjaa, so er alt reint fyre dykker. 42. Men ufele de Farise arar; for de giva Tiend av Mynta og Ruta og all Slags Urter, men fpringn yver Domen og Guds Kjerleike. Desse Ting stulde ein gjera og ittje lata dei andre ugjorde. 43. Usele de Farisearar; for de vilja gjema hava dei fremste Seti i Stemnestovom og Helsingar paa Torgom. 44. Usele de Skriftlcerde og Farifearar, Strymtarar! for de ero liksom dei usynlege Graverna, og Folk ganga umkring ovcm paa og vita det ittje." 45. Men ein av dei Log lerde svarar og segjer til honom: «Meister, nåar du segjer dette, so krenkjer du oss." 46. Men han sagde: „Usele daa de Skriftlcerde og for de tyngja Mennestjorna med Byr dor, forn ero vande aa bera; og Mye rsra de ittje Byrdorna med ein av Fingrom dyttar. 47. Usele de! for de byggja upp Gravminni fyre Profetom: men Federne dyttar slo deim i Hel. 48. So vitna de daa med og samtykkja i dei Verk, som dyttar Feder gjorde; for dei sto deim i Hel, og de byggja Grav minni deira. 49. Difyre fegjer og Guds Visdom: Eg vil senda til deim Profetar og Apostlar; og fume<noinclude><references/></noinclude> 0ct7eq7wfq9ieupleczo0zq52t0091d 104 139834 325487 2026-07-05T12:28:06Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>39 au deim vilja dei staa i Hel og forfylgja, 50. fo at Blodet av alle Profetom karm verta kravt av denne 3Etti, det forn er uthellt, frnn Verdi vart grunnlagd: 51. fraa Blodet av Abel til Blodet av Sakarias, forn vart drepen millom Altaret og Templet ; ja eg fegjer dytter, det stal verta kravt av denne Mtti. 52. Ufele de Striftlerde; for de hava telet Kunnstaps- Lykelen til dytter; Mye gjett de ittje inn, og hindrade deim, forn vilde ganga inn." 53. Men daa han fagde dette til deim, tok dei Strift lerde og Farifearne til aa trengja hardt inn paa honom og frega honom ut um mange Ting; 54. og dei gjette paa honom og sMe aa faa lura notot ut or hans Munn, fo dei kunde faa Klaga pna honom. 12te Kapitlet. U!en daa Folket fnmstun des hadde samlat feg til i Tu sundtal, so dei tredde paa kvar andre, tok han til aa segja til Lerefveinarne sine: „Vnre dyk ker fyrst og fremst fyre Surdeigi til Farifearne, forn er Strymting. 2. Men inkje er dult, forn ittje stal verta openberrar; og inkje er lsynt, forn ittje stal verta kjent. 3. Difyre, alt det forn de fegjn i Myrlret, det stal verta hsyrt i Ljofet; og det som de tala inn i Ayrat i Lsynromom, det stal verta forkynt paa Takom. 4. Men eg fegjer dytter, mine Vener, vere ittje redde fyre deim, forn flan Liknmen i Hel og ittje havn Magt til na gjem meir. 5. Men eg stal syna dytter, kven de stulo vera redde: vere redde fyre den, forn nåar han heve steget i Hel, heve Magt til aa tasta i Helvite; ja eg segjer dykker, vere redde fyre honom! 6. Verta ittje fem Sporvar felde fyre tvo Peningar? og ittje ein ny deim er glMmd fyre Guds Aafyn. 7. Ja endaa Haari paa dyk kar Hovud ero alle talde. Di fyre vere ittje redde; de ero meir enn mange Sporvar. 8. Men eg fegjer dykker, at kvar den, forn vedkjennest meg fyre Mennestjom, honom vil og Mennestjefonen vedkjennast fyre Guds Englar. 9. Men den forn neittar meg fyre Mennestjom, han stal verta neittad fyre Guds Englar. 10. Og kvar den, forn feg jer eit Ord imot Mennestjefonen, honom stal det verta forlatet; men den, forn fvottar den heilage Ande, stal det ittje verta forlatet. 11. Men nåar dei fora dyk ker fram fyre Stemnestovor og Raadsherrar og Styremagter, so syte ittje fyre, torleides elder<noinclude><references/></noinclude> 6gkcixx6erkhxi0u3r4megw3i9rokw1 104 139835 325488 2026-07-05T12:28:18Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>40 kvat de stulo svara fyre dytter, elder kvat de stulo segja. 12. For den heilage Ande stal lcera dytter i same Stundi det, som de stulo segja." 13. Men ein av Folket sagde til honom: „ Meister, seg til Broder min, at han stal stifta Arven med meg." 14. Men han fagde til honom: „Mennestja, kven heve sett meg til Domar elder Utskiftar fyre dytter?" 1 5. Men han sagde til deim : „Sjaa til, og vare dytter fyre Havesykja; for ein Manns Liv ligg ittje i Dvermaalet av det, som han eig." 16. Men han fortalde deim ein Liknad og sagde: „Ein rik Manns Jord hadde boret godt ; 17. og han tenkte med seg! Mv og sagde: Kvat stal eg' gjera? for eg heve inkje Rom, der eg karm samla mi Avling, inn; 18. og hnn sagde: Dette vil eg gjera: eg vil riva mine Lpdor ned og byggja deim stsrre og samla der all mi Avling og alt mitt Gods. 19. Og eg vil segja til Saali mi: Saal, du heve myket Gods! upplagt fyre mange Aar; giv! deg til Ro, et, dritt, ver glad ! ! 20. Men Gud sagde til honom: Din Uviting, i Natt! ver t di Saal kravd av deg;! men kven stal so hava det, som! du heve lagat til? 21. So gjeng det med den, som samlar seg Liggjandefe og ittje er rik fyre Gud." 22. Men han sagde til Le resveinarne fine: „Difyre segjer eg dykker, syte ittje fyre dyttar Liv, kvat de stulo eta, og ittje fyre Litamen, kvat de stulo kleda dytter med. 23. Livet er meir enn Ma ten og Litamen meir enn Klcrdi. 24. Sjåa til Ramnarne, dei saa ittje og hausta ittje inn, og dei hava ittje Matbud og ittje LMa ; og Gud fMer deim. Kor myket meir ero ittje de verde enn Fuglarne. 25. Men kven av dytter karm med all si Umsut leggja ei einaste Alen til si Livslengd ? 26. Men dersom de daa ittje eingong kunna det Minste, tvi syta de so fyre det andre? 27. Sjåa til Liljorna, kor leides dei veksa: dei arbeida ittje og spinna ittje ; men eg segjer dytter, jamvel Salomon i all sin Prydnad vnr ittje kledd som ei ny deim. 28. Men nåar Gud kleder Graset paa Marki so, det som er i Dag, og i Morgon vert tastat i Omnen, kor myket hel der stulde han ittje kleda dyk ker, de faa-truande. 29. So sptje helder ittje de, kvat de stulo eta, elder kvat de stulo drikka: og vere ittje hugville. 30. For alle desse Ting<noinclude><references/></noinclude> exaua30em3xpgrbg8c5vts6v05deh7a 104 139836 325489 2026-07-05T12:28:24Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>41 fttja Heidningarne i Verdi; men dyttar Fader veit, at de trenga til dette. 31. Men fptje helder Guds Rike, so stal alt dette ver ta gjevet dytter attpaa. 32. Ver ittje redd, du vesle Hjord; for det var Fader dyttar til Hugnad aa giva dytter Ritet. 33. Selje det, som de eiga, og giva Olmosa. Gjere dytter Pungar, som ittje eldast, eit Liggjcmdefe forn aldri tryt, i Himlom, der Tjov ikkje kjem ner, og Mol ittje Pyder. 34. For der dyttar Liggjcm defe er, der vil og dyttar Hjarta vera. 35. Lat dyttar Lender vera umbundne og dyttar Ljos bren nande; 36. og vere de liksom dei Folk, som venta paa sin Herre, nåar han vil fara heim fraa Brudlaupet, fo dei tunna lata upp fyre honom strakst, nåar han kjem og bankar paa. 37. Sele dei Tenarar, som Herren sinn vakande, nåar han kjem. Sannelege segjer eg dyk ker, han stal bindn um feg og fetjn deim til Bords og ganga fram og tena deim. 38. Ogumhankjemiden andre Vntti og um hnn kjem i den tridje Vntti, og hnn sinn det fo, daa ero dei Tenarar fele. 39. Men det maa de vita, at derfom Husbonden visste, kvat Time Tjuven vilde koma, fo vakte han og let honom ittje faa brjota inn i sitt Hus. 40. Difyre vere de og rei duge; for Mennestjefonen kjem i den Time, som de ittje tenkja." 41. Men Petrus sagde til honom: „Herre, segjer du denne Liknaden fyre oss elder og fyre alle" ? 42. Men Herren fagde: „Kven er daa den tru og kloke Hushaldar, som Husbonden vil setja yver Tenestefolket sitt til aa giva deim den tilmelte Mat i rett Tid? 43. Sel den Tenar, forn Husbonden sinn so gjerande, nåar han kjem. 44. Sannelege segjer eg dyk ker, han stal setja honom yver all sin Eigedom. 45. Men dersom den Te naren segjer i sitt Hjarta: Min Herre drygjer med aa koma, og han so tet til aa slaa Drengjerne og Gjentorna og eta og drikka og fylla seg, 46. so stal Herren til den Tenaren koma ein Dag, som han ittje ventar, og ein Time som han ittje veit, og han stal hogga honom i tvo og giva honom sin Lut med dei Utrue. 47. Men den Tenaren som veit Viljen til Herren sin, og ikkje lagar og ittje gjerer etter hans Vilje, han stal faa myket Slag.<noinclude><references/></noinclude> lo75gdm1hi48gbxp8yzwypjz6ml9msn 104 139837 325490 2026-07-05T12:28:33Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>42 46. Men den, som ittje veit, og gjerer det, som er Slag verdt, han stal faa litet Slag. Men kvar den, forn myket er gjevet, av honom stal myket verta kravt; og den, som mytet er yverlatet, honom stal Ein spyrja etter meir. 49. Til aa kasta Eld paa Jordi er eg komen; og kor gjema eg vilde, at han alt var upptveikt ! 50. Men ein Daup maa eg dSypast med; og tor eg ottast, til han vert fullfsrd! 51. Tenkja de, at eg er komen til det aa giva Fred paa Jordi? nei, segjer eg dytter, men helder Usamnad. 52. For heretter stulo fem i same Huset vera usamde, tri med tvo og tvo med tri; 53. Fader stal vera usamd med Son og Son med Fader, Moder med Dotter og Dotter med Moder, Vermoder med si Sonatona og Sonatona med si Vermoder." 54. Men han sagde og til Folket: „Naar de fjaa Skyi stigande upp i Vest, segja de strakst: Det kjem Regn; og det vert so. 55. Og nnnr de sjåa det bles Sunnanvind, segja de: Det vert Hite; og det vert so. 56. Strymtarar, Bragdi paa Jordi og Himmelen vita de vel an tyda: men kvi tyda de ittje denne Tidi? 57. Men kvi dsma de ittje og av dytter sjslve det, forn rett er? 58. For nåar du gjeng med din Motmann til Raadsherren, fo legg Vinn paa aa kvitta deg fraa honom paa Vegen, so han ittje stal draga deg fram fyre Domaren, og Domaren stal yvergiva deg til Rettarfveinen, og Rettarfveinen stal kasta deg i Fangehuset. 59. Eg segjer deg, du stal ittje koma ut derifraa, fyrr du betalar endaa den sidste Skjerv." I3de Kapitlet. Ulen same Gongen var der nokre til Stadar, som for talde honom um dei Galilearar, som Pilatus hadde blcmdat deira Blod faman med deira Offer. 2. Og Jesus svarade og sagde til deim: „Tentja de, at desse Galilear var Syndarar framfyre alle andre Galilear, sidan dei hava lidet slitt? 3. Nei, fegjer eg dytter; men derfom de ittje umvenda dytter, stulo de alle fameleides fortomast. 4. Elder dei attan, forn Tornet i Siloam fall ned yver og flo i Hel, tenkja de, at desse var satade framfyre alle andre Menneskjor, som bu i Jerusa lem? 5. Nei, fegjer eg dytter ; men dersom de ittje umvenda dytter, stulo de alle lita eins forto mast."<noinclude><references/></noinclude> om7x2z6ubvdw7wdwkz7m87mxmbnglwi 104 139838 325491 2026-07-05T12:28:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vandet, for jeg hadde knapt drukket ut, saa overfaldtes jeg av en uoverkommelig døsighet. Jeg faldt i dyp søvn — en dødlignende dvale. Hvor længe den varte, vet jeg ikke, men da jeg atter kunde aapne mine øine, saa jeg gjenstandene omkring mig i klart omrids. Ved skjæret av en flakkende fosforflamme, som jeg til en begyndelse ikke kunde skjønne hvor kom fra, lyktes det mig at skjelne fængslets omfang og utseende. Jeg hadde tat storlig feil av dets størrelse. Murenes længde var neppe mer end omkring fem og sytti fot. Denne kjendsgjerning skaffet mig en mangfoldighet av taapelige bekymringer, — ti hvad kunde være mere frugtesløst for et menneske i min grufulde situation end at gi sig til at spekulere over fængslets dimensioner? Men min sjæl klamret sig lidenskabelig til alskens smaating, og jeg anspændte alle mine aandsnerver for at utforske aarsaken til min feilmaaling. Sandheten gik omsider op for mig. Under mit første forsøk paa at bli klar over fængslets utstrækning hadde jeg naadd til tallet 52 skridt, da jeg stupte over ende. Jeg hadde befundet mig i et eller to skridts avstand fra tøistykket, altsaa var jeg omtrent naadd rundt fængselshvælvet. Saa faldt jeg i søvn, og da jeg vaaknet maa jeg ha gaat samme vei tilbake, og paa den maate blev altsaa rummets omkreds næsten dobbelt saa stor som den var i virkeligheten. I min forvirring har jeg ikke husket, at jeg begyndte min vandring med muren paa venstre haand og endte den med muren paa høire. Desuten hadde jeg tat feil av rummets form. Ved at famle mig frem hadde jeg støtt paa mange hjørner og derav sluttet mig til megen uregelmæssighet og ugreie, — den som vaakner av dyp søvn eller endnu dypere besvimelse, vil bli helt fortumlet av et slikt tæt mørke. De kroker og fremspring som<noinclude><references/></noinclude> n4pehawk4910rmaa3b14ej7glg9jit4 104 139839 325492 2026-07-05T12:28:45Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>43 6. Men han sagde denne Liknaden: „Ein Mann hadde eit Fikentre plantat i Vingar den sin; og han kom og leitade etter Frukt paa det og fann ittje. 7. Men han fagde til Vin gardsmannen: Sjåa, no heve eg i tri Aar komet og leitat etter Frukt paa dette Fikentreet og ittje funnet: hogg det ned! Kvi stal det taka burt Jordi til Ugagns? 8. Men han svarade og sagde til honom: Herre lat det standa dette Aaret og, til eg fer gravet umkring det og lagt Gjødning paa, 9. um det daa vil bera Frukt; men vil det ittje, tann du neste Aar hogga det ned." 10. Men han lerde i ei av Stemnestovom paa Kviledagen. 11. Og sjåa, det var ei Kvinna, som hadde havt ein Sjukdoms Ande i attan Aar, og ho var ihovkrM og kunde ittje retta seg heilt upp. 12. Men daa Jesus saag henne, kallade han paa henne og sagde til henne: „Kvinna, ver fri fyre Sjukdomen din." 13. Og han lagde Henderna pnn henne, og strakst rettade ho seg upp atter og lovade Gud. 14. Men Raadsmannen yver Stemnestova, som vart harm yver, nt lefus lette um Kvile dagen, fvarade og fagde til Folket: „Det er sets Dagar, daa Ein karm arbeida; kome difyre paa deim og verte lette og ittje paa Kviledagen." 15. Difyre svarade Herren honom og sagde: „Din Strym tar, lsyfer ittje kvar ein av dyk ker Uksen sin elder Asnet sitt av Baasen og fMer deim burt og vatnar deim paa Kviledagen? 16. Men denne, som er Abrahams Dotter, og som Sa tan heve bundet — tenk — i attan Aar, stulde ittje ho verta lMst ut or detta Bandet paa Kviledagen?" 17. Og daa han fagde dette, stjemdest alle dei, som stod honom imot; og alt Folket gledde seg yver alle dei herlege Gjerningar, som var t gjorde av honom. 18. Men han sagde: „Kvat er Guds Rike likt og kvat stal eg likna det ved? 19. Det er likt eit Senaps korn, som ei Menneskja tok og saadde i Hagen fin; og det voks og vart til eit stort Tre, og Fuglarne under Himmelen bygde Neid i Greinom paa det." 20. Og atter sagde han: „Kvat stal eg likna Guds Rike ved? 21. Det er likt ei Surdeig, forn ei Kvinna tok og gjMmde i tri Maal VM, til det heile vart fyrt." 22. Og hnn foor gjenom Byar og Landsbyar og lerde; og han tok Vegen til lerufalem.<noinclude><references/></noinclude> k5mw9di6f904lk9021btq2fsbjugcce 104 139840 325493 2026-07-05T12:28:53Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>44 23. Men Ein sagde til honom: „Herre er det faa, forn verta frelste?" Men han sagde til deim: 24. „Streve hardt etter nn koma inn gjenom den tronge Porten; for eg segjer dytter: mange stulo sstja aa koma inn, men ittje tunna. 25. Etter at Husbonden er uppstaden og heve lest Dyrri, stulo de giva dytter til aa standa utcmfyre og banka paa Dyrri 31. Same Dagen kom der nokre Farifcear og sagde til honom: „Gatt ut og far her ifraa; for Herodes vil staa deg i Hel." 32. Og han sagde til deim: „ Gange og fegje til den Reven: fjaa eg driv vonde Andar ut og fullfsrer Letningar i Dag og i Morgon, og den tridje Dag er eg til Ende komen. 33. Men endaa maa eg vandra i Dag og i Morgon og segja: Herre, Herre, lat upp ! og i Ivermorgon; for det tann fyre ofs ! Og han stal svara og segja til dytter: eg kjenner dyt ter ittje, tvar de ero ifraa. 26. Daa stulo de taka til aa segja: me aat og dratt fyre Augom dine, og du lerde paa Gatom vaare. 27. Og han stal fegja: eg segjer dytter, eg kjenner dytter ittje, kvar de ero ifraa; gange burt fraa meg, alle som gjera! vilde ittje. Urett. 28. Der stal det vera Graat og Tanngnistring, nåar de sjåa Abraham og Isak og Jakob og alle Profetarne i Guds Rite, men dytter Mye tastade utcm fyre. 29. Og dei stulo koma fraa Aust og Vest og fraa Nord og Sud og sitja til Bords i Guds Rike. 30. Og fjaa, der er dei Sidste, som stulo verta dei Fyr ste, og der er dei Fyrste, som stulo verta dei Sidste." ittje ganga fyre feg, at ein Profet misfer Livet utcmfyre lerufalem. 34. Jerusalem, lerufalem, forn ster Profetarne i Hel og steinar deim, som ero sende til deg. Kor ofta vilde eg ittje famla Borni dine saman, lik som Hsna samlar Kjutlin garne sine under Vengjerne; og de 35. Sjåa, Huset dyttar stal ver ta standande audt etter dyk ker. Sannelege segjer eg dyt ter, de stulo ittje fjaa meg, fyrr enn den Tid kjem, daa de segja: velsignat» den, som kjem i Herrens Namn!" 14de Kapitlet. det hende seg, daa han gjett inn i Huset til ein av Formennerne fyre Farise nrom pnn ein Kviledag og skulde !faa Mat, og dei gjette pan ! honom,<noinclude><references/></noinclude> f6jvfr121s0javl338hwm3pq9i8ckyp 104 139841 325494 2026-07-05T12:28:59Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>45 2. sjnn, dan vnr der fram fyre honom ei Mennestja, forn hadde Vatsfott. 3. Og lefus tot til Ords og talade til dei Loglerde og Farifearne og fagde: „Er det rett an lekjn pnn Kvile dagen?" 4. Men dei tagde. Og han <ok i honom og lekte honom og let honom ganga burt. 5. Og han svarade og sagde til deim: „Kven av dytter vil ikkje, nåar hans Asen elder Ukse fell i ein Brunn, strakst draga deim upp paa Kvileda gen?" 6. Og dei kunde ittje fvara honom paa dette. 7. Men han sagde ein Lik nad til Gjesterne, dan hnn mer tnde, kor dei valde seg dei ovste Sete, og sagde til deim: 8. Naar du ver t beden til Brudlaups av nokon, fo fet deg ittje i Hsgsetet, at ingen gjev are enn du stulde vern beden av honom, 9. og hnn forn bad deg og honom, stulde koma og fegjn til deg: giv denne Rom, og du fo med Skam stulde koma til aa faa det nedste Romet. 10. Men nåar du vert beden, so gatt og set deg paa det ned ste Romet, so han som bad deg, maa segja til deg, nåar han kjem: Ven, gatt lenger upp; daa stal du hava Mm syre deim, som sitja med deg til Bords. 11. For kvar den, som hsg rnr seg Mv, hnn stal verta nedrad ; og den som nedrar seg sMv, han stal verta hpgrad." 12. Men han sagde og til den, som hadde bedet honom: „Naar du held Middag elder Nattverd, so bed ittje dine Ve ner elder dine BrMer elder dine Frendar elder rike Gran nar, at ikkje dei og stulo beda deg atter og du stal fan Veder lag. 13. Men nåar du gjerer Gjestebod, so bed Fatige, Vcm fsre, Halte og Blinde, 14. og fel stal du vera; for dei havn inkje til nn giva deg atter; men det stal verta deg attergjevet, nåar dei Rett ferduge standa upp." 15. Men daa ein av deim, forn fat med til Bords, høyrde dette, fagde han til honom: „Sel den, forn et Braud i Guds Rite!" 16. Men han sagde til honom: „Ein Mann gjorde ein stor Nattverd og bad mange. 17. Og ved Nattverdtidi sende han Tenaren sin til na fegja til dei bedne: „Kome! for no er alt reidugt." 18. Og dei tot alle som ein til aa orsaka seg. Den fyrste sagde til honom; Eg heve kjsypt ein Aaker, og eg er naudsatad til aa ganga ut<noinclude><references/></noinclude> lkbpbu2v2qfn5t2larm55ox8qgm5hj8 104 139842 325495 2026-07-05T12:29:06Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>46 og fjaa paa honom. Eg bed deg, hav meg orfatad! 19. Og ein annan sagde: Eg heve kjMpt meg fem Par Utfar, og eg gjeng ut aa prsva deim. Hav meg orfatad! 20. Og ein annan sagde: Eg tok meg ei Kona, og difyre tann eg ittje koma. 21. Og Tenaren kom og fortalde fin Herre dette. Dan vart Husbonden vreid og sagde til Tenaren sin: Gatt snsgt ut pnn Gator og Strete i Byen, og fpr her inn dei Fatige og VcmfMe og Halte og Blinde. 22. Og Tenaren fagde: Herre, det er gjort, forn du baud, og der er Rom enno. 23. Og Herren sagde til Tenaren: Gatt ut paa Veg arne og til Gjerdi, og «Md deim til aa koma inn, at Hu set mitt maa verta fullt. 24. For eg segjer dytter, at ingen av hine Menner, som var bedne, stal smaka min Natt verd." 25. Men myket Folk gjett saman med honom; og han vende seg og fagde til deim: 26. „Dersom nokon kjem til meg og ittje hatar Fader og Moder og Kona og Born og Broder og Syster, ja tilmed sitt eiget Liv, han tann ittje vera min Leresvein; 27. og den som ittje tek Krossen sin upp og kjem etter meg, han karm ittje vera min Lerefvein. 28. Kven av dytter, som vil byggja eit Torn, set seg ikkje fyrst til og retnar etter Kostnaden, um han heve nog til aa fullfsra det med? 29. at han ittje stal leggja Grunnmuren til det og ittje kunna fullenda det, og fo alle. dei, forn fjaa det, stulo taka til aa fpea honom og segja: 30. Denne Mannen byrjade aa byggja og kunde ittje full enda. 3 1 . Elder kvat for ein Konge, som fer ut til aa mMst med ein annan Konge til Strid, fet feg ittje fyrst til aa raadleggja, um han med tie Tusund er i Stand til nn mM den, som kjem imot honom med tjuge Tusund? 32. Men karm han ittje det, so sender han Sendebod til honom, medan han er langt undcm, og tingar um Fred. 33. Soleides karm dan kvar den av dytter, som ittje giv upp alt det, som han eig, hel der ittje vera min Leresvein. 34. Saltet er godt; men dersom Saltet vert dauvt, kvat stal daa det verta saltat med? 35. Det duger korkje pna Jordi elder pnn Mokdungen; dei kasta det ut. Den som heve Ayro til aa hsyra med, han hMre!"<noinclude><references/></noinclude> pqlw1u90tbu86ih3g47106o722f91n1 104 139843 325496 2026-07-05T12:29:14Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>47 15de Kapitlet. Ulen alle Tallmenner og Syndarar heldt feg ner til honom til aa hsyra paa honom. 2. Og Farifearne og dei Skriftlcerde knurrede og fagde: „Denne tek imot Syndarar og et famcm med deim." 3. Men han fortalde deim denne Liknaden og fagde: 4. „Kvat Mennestja millom dytter, forn heve hundrad Sau der og heve mist ein av deim, forlet ittje dei niognitti i Ay demarti og gjeng etter den, forn var mist, til han sinn honom? 5. Og nåar han sinn honom, tek han honom glad paa Ats lerna; 6. og nåar han kjem heim, bed han Venerne og Grannarne faman og fegjer til deim : Gledje dytter med meg; for eg heve funnet den Sauden, forn var mist. 7. Eg fegjer dytter, at so stal det vera Gleda i Himmelen yver ein einaste Syndar, forn umvender feg, meir enn yver niognitti Rettferdige, forn ittje trenga til Umvending. 8. Elder kvat Kvinna, som hev tie Peningar og misser ein Pening, tendrar ittje Ljos og sopar Huset og leitar grann samt, til ho sinn honom? 9. Og nåar ho heve funnet honom, bed ho Venerne og Grannkvinnorna faman og segjer: Gledje dytter med meg; for eg fann den Peningen, forn eg miste. 10. Soleides segjer eg dyk ker, vert det Gleda fyre Guds Englar yver ein einaste Syn dar, forn umvender feg." 11. Men han fagde: „Ein Mann hadde tvo SMer. 12. Og den yngste av deim sagde til Faderen: Fader, giv meg den Lut av Buet, som fell paa meg. Og han stifte Midelen millom deim. 13. Og nokre snn Dngnr etter samlade den yngste Sonen alt sitt og foor ut til eit Land langt burte; og der Mdde han upp sitt Bu i Ulivnad. 14. Men daa han hadde fumlat burt all si Eiga, vart det ein hard Hunger i det Lan det, og han tok til an lida Naud. 1 5. Og han gjett og trengde seg inn hjaa ein av Borgarom i det Landet: og han sende honom ut i Marki til na gjeta Svin; 16. og han vilde gjema fylla Magen fin med dei Skol mer, forn Svim aat; og ingen gav honom. 17. Men daa han tok til Vitet, sagde han: Kor mange Leigefolk hjaa Fader min hava ittje fullt upp med Braud ; men eg fet Livet til av Hunger. 18. Eg vil standa upp og ganga til Fader min og fegja<noinclude><references/></noinclude> mucsjd80v7qdpgby4zmxh8z32gsl96x 104 139844 325497 2026-07-05T12:29:21Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>48 til honom: Fader, eg heve syn- hon dat mot Himmelen og fyre deg, og 19. og eg er ittje verdig kalv lenger til aa kallast Son din; åtte lat meg vera som ein av Leige- 2 folket ditt. ogi 20. Og han stod upp og der gjett til Fader sin. Men medan hon han endaa var langt burte, 2 saag hans Fader honom og sagd yntadest og fprang og fall um man Halsen paa honom og kysste og honom. og' 21. Men Sonen sagde til eing honom: Fader, eg heve syndat med mot Himmelen og fyre deg; eg 3 er ittje verdig lenger til aa Sor kallast Son din. heve 22. Men Faderen fagde til sine Tenarar: Faa fram den beste Klednaden og have paa honom, og give honom Ring paa Handi og Sko paa Fsrerne, 23. og hente (Wdtalven og flagte honom, og lat oss eta og vera glade. 24. For denne Son min var daud og er livnad upp atter, og han var mist og er funnen. Og dei gav seg til aa gledja seg. 25. Men den eldste Son hans vnr ute pna Marki; og daa han tom og var ner ved Huset, hMrde han Spel og Dans. 26. Og han kallade til seg ein av Tenarom og spurde etter, kvat dette var. 27. Men han sagde til honom: Broder din er komen, og Fader din flagtade Gjø kalven, llvdi han fett honom atter frist. 28. Men han var t harm og vilde ittje ganga inn. Fa der hans gjett daa ut og bad honom. 29. Men han fvarade og sagde til Fader fin: Sjåa, fo mange Aar heve eg tent deg og aldri gjort imot ditt Bod, og du gav meg aldri eit Kid eingong, so eg kunde vera glad med mine Vener. 30. Men no daa denne Son din er tomen, han som heve etet upp din Midel i Lag med SMjor, daa slagtar du Gjsdtalven aat honom. 31. Men han sagde til honom: Barn, du er alltid hjaa meg, og alt mitt er ditt. 32. Men Ein stulde vera fegen og glad; for denne Bro der din var daud og er livnad upp atter, og han var mist og er funnen." 16de Kapitlet. Ulen han sagde og til sine Leresveinar: „Det var ein rik Mann, som hadde ein Hus haldar, og denne vart forklagad fyre honom, at han Mdde Ei gedomen hans. 2. Og han kallade honom til feg og fagde til honom: Kvi hsyrer eg dette um deg? gjer Rekneskap fyre ditt Hus-<noinclude><references/></noinclude> ta6pnmlrt5jp3axkzydf1wi35sni1e1 104 139845 325498 2026-07-05T12:29:32Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>49 hald; for du karm ittje lenger vera Hushaldar. 3. Men Hushaldaren fagde ved feg Mv: Kvat stal eg gjera, sidan min Herre tet Hus haldet ifraa meg? grava ortar eg ittje, og tigga skjemmest eg ved. 4. Eg veit, kvat eg vil gjem, fo dei stulo mottaka meg i sine Hus, nåar eg vert avfett fraa Hushaldet. 5. Og han kallade til feg kvar ein av deim, forn stod i Skuld til hans Herre, og sagde til den fyrste: Kor myket er du min Herre stuldug? 6. Men han sagde: Hund rnd Kaggar Olje. Og han sagde til honom: Tnt Skuld brevet ditt og set deg ned strakst og skriv femti. 7. Sidan fagde hnn til ein annan : Kor mytet er du stul dug? Men han fagde: Hund rad Mele Kveite. Hnn fegjer til honom: Tnt Skuldbrevet ditt og striv natteti. 8. Og Herren rosade den urettferdige Hushaldaren, fyredi han hadde gjort det klokt; for Borni av denne Verdi ero klok are mot si eigi Astt enn Borni ny Ljoset. 9. Og eg fegjer dytter, gjere dytter Vener ved den urettfer dige Mammon, fo dei kunna mottaka dytter i dei evelege Bustadom, nåar de fara her ifraa. 10. Den, forn er tru i det Minste, er og tru i myket; og den, som er urettferdig i det Minste, er og urettferdig i myket. 11. Derfom de daa ittje hava voret tru i den urettferdige Mammon, kven vil daa yverlatn dytter den fnnne? 12. Og derfom de ittje hava voret tru i det, forn hsyrde andre til, kven vil fo giva dyt ter notot til Eiga? 13. Ingen Dreng karm tena tvo Herrar; for anten vil han hata den eine og eista den andre, elder han vil halda feg til den eine og vanvyrda den andre. De kunna ittje tena Gud og Mammon." 14. Men alt dette hMrde og Farifearne, forn var penge tjere, og dei fpottade honom. 15. Og han sagde til deim: „De ero dei, som gjera dytter Mye rettferdige fyre Menne stjom; men Gud kjenner Hjarto dyttar; for det, forn er hFgt millom Menneskjor, er ei Styg gja fyre Gud. 16. Logi og Profetarne hadde si Tid alt til Johannes; fraa den Tid vert Guds Rite for kynt, og kvar ein vil trengja feg inn i det. 17. Men det er lettare, at Himmelen og Jordi forgangast, enn nt ein einaste Tytel av Logi fell burt. 18. Kvar den, som stil feg ved Kona si og gifter feg med 4<noinclude><references/></noinclude> idqicz285ddhx571gpkzes5x0jso6xv 104 139846 325499 2026-07-05T12:29:38Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>50 ei onnor, han driv Hor; og kvar den, som gifter seg med ei, forn er stild fraa Mann, han driv Hor. 19. Men det var ein rik Mann, og han kledde seg i Purpur og kostelegt Linty og livde tvar Dag i Gledstap og Glans. 20. Men der var ein Fa tigmann med Namnet Lasarus, forn var tastad fyre Dyrri hans, og han var full av Saar; 21. og han vilde gjema metta feg med dei Smular, forn fall fraa den rike Manns Bord. Men jamvel Hundarne tom og steikte Saari hans. 22. Men det hende feg, at den Fatige dsndde, og han vart boren av Englom til Abrahams Fang. Men den Rite dMdde ogso og vart gravlagd. 23. Og daa han slo sine Augo upp i Helheimen, der han var i Pina, saag han Abraham langt burte og Lasarus i Fan get hans. 24. Og han ropade og sagde: Fader Abraham, miskunna meg og send Lasarus, so han karm duppa Fingergomen sin i Vatn og svala Tunga mi; for eg lid faart i denne Logen. 25. Men Abraham sagde: Barn, tom i Hug, at du tok dine gode Ting i di Livetid, og Lasarus lika eins dei vonde; men no vert han huggad, men du lid såart. 26. Og attaat alt dette er det eit stort Gap grunnfest imillom oss og dykker, so at dei, som vilja ganga her ifraa yver til dytter, kunna ittje, og dei kunna helder ittje fara der ifraa yver til ofs. 27. Men han sagde: So bed eg deg, Fader, at du sen der honom til min Faders Hus, 28. — for eg heve fem Breder — at han karm vitna fyre deim, fo ittje dei og stulo koma til denne Pinestaden. 29. Men Abraham segjer til honom: Dei hava Moses og Pro fetarne, lat deim hoyra deim. 30. Men han fagde: Nei Fader Abraham; men kom det nokon fraa dei Daude til deim, fo vilde dei umvenda seg. 31. Men han sagde til honom: H^yra dei ittje Moses og Profetarne, so vilja dei hel der ittje tru, um det stod nokon upp fraa dei Demde." 17de Kapitlet. Ulen han sagde til Lere sveinarne: „Det er umoglegt, atAvstyggjingar ittje stulde koma ; men usel den, forn dei koma fraa! 2. Det var honom betre, um det var hengt ein Kvern stein kring Halsen hans, og han var låstad i Havet, enn at han stulde avstyggja ein einaste ny desse Smnn. 3. Vare dytter Mye! Men<noinclude><references/></noinclude> mkv21i04k11u2i17u55ala28c8zsowc 104 139847 325500 2026-07-05T12:29:48Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>51 dersom Broder din syndar imot deg, so tel fyre honom, og der fom han umvender feg, fo til giv honom. 4. Og derfom han fjcm Gonger um Dagen fyndade mot deg og fjau Gonger um Dagen tom atter til deg og sagde: Eg angrar det, so stal du tilgiva honom." 5. Og Apostlarne sagde til Herren: „Auta du våar Tru!" 6. Men Herren sagde: „Der som de hadde Tru som eit Se napstorn, so stulde de segja til dette Morbertreet: Rytt deg upp med Roti, og planta deg i Havet; og det skulde lyda dytter. 7. Men kven av dytter, som heve ein Tenar, forn plFgjer elder gjeter, vil strakst segja til honom, nåar han kjem inn fraa Marki: Gatt og fett deg til Bords? 8. Vil han ittje helder segja til honom: Laga til notot, forn eg tann eta til Kvelds, og bitt upp um deg og gjer meg Te nesta, medan eg et og dritt; deretter tann du eta og drikka? 9. Vil han daa takta den ' Tenaren fyre det, at han gjerer ! det, forn var honom paalagt?! Eg trur ikkje det. 10. Soleides de og: nåar de hava gjort det, forn er dyk ker paalagt, so fegje: Me ero facmyttuge Tenarar; for' me hava gjort det, som me var stylduge til aa gjera." 11. Og det hende feg, daa han drog til lerufalem, at han foor midt igjenom Samaria og Galilea. 12. Og daa han kom til ein By, mMc det honom tie fpitelste Menner, som stod langt burte. 13. Og dei lyfte RMsti og fagde: „lesus, Meister, miftunna oss." 14. Og daa han saag deim, sagde han til deim: „ Gange og syne dykker fram fyre Pre stom." Og det hende, medan dei gjett burt, vart dei reinfade. 15. Men daa den eine av deim faag, at han var lekt, vende han atter og lovade Gud med hsg Rsyst; 16. og han fall ned paa si Aasyn fyre Feterne hans og tattade honom. Og han var ein Samaritanar. 17. Men Jesus svarade og sagde: „Vart ittje dei tie rein fade? kvar ero daa dei nie? 18. fanst der ittje andre, som vende atter til aa giva Gud 3Lra, utan denne Fram ande?" 19. Og han sagde til honom : „Statt upp og gatt; di Tru heve frelst deg." 20. Men daa han vart spurd av Farifearne um, nåar Guds Rike stulde koma, svarade han deim og fagde: „Guds Rike<noinclude><references/></noinclude> gs8bjsnackpvoxuy8sozklq35o9mesr 104 139848 325501 2026-07-05T12:29:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg trodde at ha opdaget, var simpelthen smaa fordypninger, nicher, som hist og her var hugget ind i muren. Fængslet var firkantet. Hvad jeg hadde tat for murverk, viste sig at være jern, eller kanske et andet metal, som i form av svære plater dækket fængslets vægger, — ved sammenføiningen av disse plater var de nævnte fordypninger fremkornmet. Alle vægflater var bemalt med raa og avskyelige billeder — fostre av munkenes smudsige fantasi og pestbefængte overtro. Her stritte! djævleskikkelser med truende gebærder, grinende skeletter og andre enduu uhyggeligere skræmselssyner mig imøte, hvor jeg saa hen. Jeg la merke til, at alle disse figurers konturer var forholdsvis velbevarte, mens farverne var anløpne og matte, sandsynligvis som en følge av den altid fugtige luft. Nu saa jeg ogsaa, at gulvet var solid stensat. Midt paa det gapte den runde aapning, hvis svælg jeg lykkelig var undsluppet. Alt dette bare saavidt skjelnet jeg, det tok tid og besvær før jeg blev klar over mine omgivelser, for under søvnen var der foregaat en stor forandring med mig. Nu laa jeg paa ryggen i min fulde længde oppaa en lav træbriks, som jeg var surret fast til med en lang rem, som lignet en sadelgjord. Den snoet sig i mange bugtninger om lemmer og krop, bare hodet og venstre arm var saavidt fri, at jeg med megen møie kunde forsyne mig med mat av en lerskaal, som var sat hen til mig paa gulvet. Jeg saa til min skræk, at vandkruset nu var fjernet. Ja, det var en uhyggelig opdagelse, ti jeg plagedes av en ulidelig tørst. Og det var aabenbart mine forfølgeres hensigt yderligere at opflamme min tørst, ti den føde man. gav mig, var en sterkt krydret kjøtret. Jeg kastet et blik op mot fængslets loft. Det befandt sig en 30-40 fot over mit hode og saa ut til at være av samme emne og sammensat paa samme<noinclude><references/></noinclude> fijw0cig3tsztvphegmzc2yroi0qael 325594 325501 2026-07-05T23:10:59Z Øystein Tvede 3938 325594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg trodde at ha opdaget, var simpelthen smaa fordypninger, nicher, som hist og her var hugget ind i muren. Fængslet var firkantet. Hvad jeg hadde tat for murverk, viste sig at være jern, eller kanske et andet metal, som i form av svære plater dækket fængslets vægger, — ved sammenføiningen av disse plater var de nævnte fordypninger fremkornmet. Alle vægflater var bemalt med raa og avskyelige billeder — fostre av munkenes smudsige fantasi og pestbefængte overtro. Her strittet djævleskikkelser med truende gebærder, grinende skeletter og andre endnu uhyggeligere skræmselssyner mig imøte, hvor jeg saa hen. Jeg la merke til, at alle disse figurers konturer var forholdsvis velbevarte, mens farverne var anløpne og matte, sandsynligvis som en følge av den altid fugtige luft. Nu saa jeg ogsaa, at gulvet var solid stensat. Midt paa det gapte den runde aapning, hvis svælg jeg lykkelig var undsluppet. Alt dette bare saavidt skjelnet jeg, det tok tid og besvær før jeg blev klar over mine omgivelser, for under søvnen var der foregaat en stor forandring med mig. Nu laa jeg paa ryggen i min fulde længde oppaa en lav træbriks, som jeg var surret fast til med en lang rem, som lignet en sadelgjord. Den snoet sig i mange bugtninger om lemmer og krop, bare hodet og venstre arm var saavidt fri, at jeg med megen møie kunde forsyne mig med mat av en lerskaal, som var sat hen til mig paa gulvet. Jeg saa til min skræk, at vandkruset nu var fjernet. Ja, det var en uhyggelig opdagelse, ti jeg plagedes av en ulidelig tørst. Og det var aabenbart mine forfølgeres hensigt yderligere at opflamme min tørst, ti den føde man gav mig, var en sterkt krydret kjøtret. Jeg kastet et blik op mot fængslets loft. Det befandt sig en 30-40 fot over mit hode og saa ut til at være av samme emne og sammensat paa samme<noinclude><references/></noinclude> 2emqe56zmiyh9n0d49t1646uaxdcvvv 104 139849 325502 2026-07-05T12:30:05Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>52 kjem ittje so, som fyre Augne fyni; 21. og de stulo ittje fegja: Sjåa, her er det, elder fjaa der; for fjaa, Guds Rite er innan til i dytter." 22. Men han fagde til Le resveinarne: „Det stal koma Dagar, daa de gjema vilde sjåa ein av Mennestjesonens Dagar, og ittje faa fjaa. 23. Og dei stulo segja til dytter: Sjåa, her er han, elder: sjåa der! Gange ittje etter det, og fylgje ittje med. 24. For litfom Ljonet, nåar det tjonar, stin fraa den eine Leid under Himmelen til den andre, fo stal og Mennestjefonen vera paa fin Dag. 25. Men fyrst stal han lida mytet og verta forkastat» av denne AAti. 26. Og liksom det gjett i Noas Dagar, so stal det og vera i Mennestjefonens Dagar, 27. dei aat, dratt, gifte feg og vart burtgifte alt til den Dagen, daa Noa gjett inn i Arti og Storflodi tom og oyde lagde deim alle. 28. Lika eins og som det gjett i Lots Dagar: dei aat, dratt, kjMpte, selde, plantade og bygde. 29. Men den Dagen, daa Lot gjett ut or Sodoma, rignde det Eld og Brennestein fraa Himmelen og sydelngde deim alle. 30. Paa same Maaten stal det vera den Dagen, daa Men nestjefonen ver t openberrad. 31. Den forn er paa Ta ket den Dagen og heve Buna den sin i Hufet, han stige ittje ned til aa taka honom. Og lika eins, den som er ute paa Marki, han vende seg ittje etter det, forn er attanfyre. 32. Kome Lots Kona i Hug. 33. Den forn fttjer aa berga sitt Liv, han stal missa det; og den som misser det, han stal berga det. 34. Eg segjer dytter, i den Natt stal det vera tvo i ei Seng; og den eine stal verta teten, og den andre stal verta atter. 35. Tvo Kvinnor stulo mala saman; den eine stal verta teki, men den andre stal verta atter. 36. Det stal vera tvo utpaa Marki ; den eine stal verta teten, og den andre stal verta atter." 37. Og dei svarade og sagde til honom: „Kvar, Herre?" men han sagde til deim : „Der Skrot ten er, der vilja Drnnrne sam last." 18de Kapitlet. Ulen han fagde deim og ein Liknad um, nt dei alltid stulde beda og ittje trsyttna, 2. og han sagde: „Der var ein Domar i ein By, som kor kje ottadest fyre Gud elder blyg dest fyre Mennestja.<noinclude><references/></noinclude> 63jz5sobmfq0vo9lxhdmz8ppycynzym 104 139850 325503 2026-07-05T12:30:16Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>53 3. Men der var ei Enkja i den Byen, og ho kom til honom og sagde: Lat meg faa Rett paa min Motmann. 4. Og fyre ei Tid vilde han ittje. Men sidan sagde han ved seg sjslv: endaa eg korkje ottast fyre Gud elder blygjest fyre Mennestja, 5. fo vil eg daa fyre den MMa, som denne Enkja gjerer meg, lata henne fna Rett, fo ho ittje allstpdt stal koma og aagcmga meg." 6. MenHerren sagde : „Hsyre, kvat den urettferdige Domaren fegjer ! 7. Men stulde daa ittje Gud lata fine Utvalde faa Rett, dei som kalla pan honom Dag og Natt, endaa han er Icmgdrsg med deim? 8. Eg fegjer dytter, han stal fnnrlege lntn deim snn Rett. Men nnnr Mennestjefo nen kjem, vil hnn daa finna Trui paa Jordi?" 9. Men han sagde og denne Liknaden til nokre, forn leit paa feg sjslve, at dei var rettferdige, og vanvyrde dei andre: 10. „Tvo Menneskjor gjett upp i Templet til na beda; den eine var Farisear og den andre Tallmann. 11. Farisearen stod og bad fyre seg Mv soleides: Gud, eg tattar deg, at eg ittje er som dei andre Menneskjor: RF varar, Urettferdige, Horkallar elder og forn denne Tallmannen. 12. Eg fastar tvo Gonger i Vita og giv Tiend av alt det, eg eig. 13. Og Tallmannen stod langt burte og vilde ittje ein gong lyfta Augo til Himmelen, men flo seg fyre Bringa og sagde: Gud vere meg Syndar naadig ! 14. Eg segjer dytter, denne gjett ned til sitt Hus rettfer diggjort framfyre hin. For tvar den forn hsgrar seg fMv, han stal verta nedrad; og den forn nedrar seg sjplv, han stal verta hFgrad." 15. Men dei forde og Smaa born til honom, at han stulde rora ved deim. Men daa Le resveinarne saag det, trugade dei deim. 16. Men Jesus kallade deim til seg og sagde: „Lat Smaa borni koma til meg, og hindre deim ittje ; for Guds Rite hM rer stike til. 17. Sannelege segjer eg dyk ker, den som ittje tek imot Guds Rike som eit litet Barn, han stal ittje koma inn i det." 18. Og ein Raadsmann spurde honom og sagde: „Gode Meister, kvat stal eg gjera, so eg karm erva evelegt Liv?" 19. Men Jesus sagde til honom: „Kvi kallar du meg god? Ingen er god utan Ein, det er Gud.<noinclude><references/></noinclude> 35h4zp45ddtaz2vlvy0hhoo5ana9101 104 139851 325504 2026-07-05T12:30:29Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>54 20. Du kjenner Bodordi: du stal ittje driva Hor, du stal ittje staa i Hel, du stal ittje stela, du stal ittje bera falskt Vitne, heidra Fader din og Moder di." 21. Men han fagde: „Alt dette heve eg haldet, fraa eg var ung." 22. Men daa lefus hMrde dette, fagde han til honom: „Eitt vantar deg endaa: fel alt det, du eig, og giv ut til dei Fatige; so stal du hava ein Statt i Himmelen; og tom, fylg meg!" 23. Men daa han hpyrde det, vart han reint sorgall; for han var mytet rit. 24. Men daa lefus saag, at han vart sorgfull, fagde han : „Kor vandt det er fyre deim, som hava Rikdom, aa koma inn i Guds Rite! 25. for det er lettare fyre ein Kamel aa ganga inn igje nom eit Naalauga enn fyre ein Riking aa koma inn i Guds Rite." 26. Men dei, som hpyrde det, sagde: „Kven tann daa verta frelst?" 27. Men han fagde: „Det, forn er umoglegt fyre Menne skjor, er moglegt fyre Gud." 28. Men Petrus fagde: „Sjaa, me hava uppgjevet alt og fylgt deg." 29. Men han fagde til deim: „ Sannelege fegjer eg dytter, det er ingen forn heve uppgjevet Hus elder Foreldre elder BrMer elder Kona elder Born fyre Guds Rite Skuld, 30. som ittje her i Tidi stal faa det mangfaldt atter og i den komande Verdi eit eve legt Liv." 31. Men han tot dei tolv rde til feg og sagde til deim: m: „Sjaa, me ganga upp til le alt rufalem, og alt det, forn er dei strivet ved Profetarne, stal verta ein fullfort paa Mennestjefonen. »m, 32. For han stal verta yver gjeven til Heidningarne og verta rde!fpottad og svivyrd og tilsputtad ; for! 33. og dei stulo hudflengjn jog flåa honom i Hel: og den aa,! tridje Dagen stal han standa upp atter." 34. Og dei fatade ingen Ting av dette; og det Ordet var lsynt fyre deim, og dei stynade ittje det, som vart sagt. 35. Men det hende seg, daa han tom ner til Jeriko, daa sat der ein blind Mann ved Vegen og tiggade. 36. Men daa han hMrde, at der foor Folk framum, spurde han etter, kvat det var. 37. Men dei fortalde honom, at Jesus fraa Nasaret gjett framum. 38. Og han ropade og sagde : „lesus, du Davids Son, miskunna meg!" 39. Og dei, som gjett fyre, trugade honom, at han stulde<noinclude><references/></noinclude> dlcyl1mveea2va2fnxk067h5k0p1yop 104 139852 325505 2026-07-05T12:30:37Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>55 tegja; men han ropade myket: „Du Davids Son, miskunna meg !" 40. Men Jesus stadnade og baud deim fMa honom til feg. Men daa han tom ner, spurde han honom og fagde: 41. „Kvat vil du, nt eg stal gjera ved deg?" Men han sagde: „Herre, at eg maa faa Syni atter." 42. Og Jesus sagde til honom: „Hnv du Syni atter; di Tru heve frelst deg." 43. Og strakst fett han Syni atter og fylgde honom og lovade Gud. Og alt Folket, forn saag det, prisade Gud. 19de Kapitlet. >^)g han drog inn og gjett igjenom Jeriko. 2. Og sjåa, der vnr ein Mann, som heitte Sakens og han var Ivertollmcmn og var rik. 3. Og han traadde etter aa faa fjaa Jesus, kven han var; og han kunde ittje fyre Folket; for han var liten paa Vokster. 4. Og han sprang i Fyre vegen og steig upp i eit Mor bertre, so han kunde fna fjaa honom; for han stulde fara fram den Vegen. 5. Og daa lefus kom til den Staden, faag han upp og vart honom var og fagde til honom: „Sakeus, stunda deg og stig ned; for i Dag stal eg stadna i ditt Hus." 6. Og han stundade feg og steig ned og tot imot honom med Gleda. 7. Og dei, som saag det, tnurrade alle og sagde: „Hcm gjeng inn til Herbyrge hjaa ein Syndar." 8. Men Sakens steig fram og sagde til Herren: „Sjan Herre, Helvti av mitt Gods giv eg dei Fatige; og derfom eg heve dreget notot under meg med Ustil, so giv eg det firfaldt atter." 9. Men Jesus fagde til honom: „I Dag er Frelsa komi til dette Huset, avdi han og er ein Abrahams Son. 10. For Mennestjefonen er komen til det aa fttjn og aa frelsa det Fortjono.de." 11. Men daa dei hMrde paa dette, heldt han ved og sagde ein Liknad, fyredi han var ner Jerusalem, og dei tenkte, at Guds Rite stulde koma til Synes med det fåme. 12. Han fagde daa: „Ein hsgettnd Mann foor til eit Land langt burte til aa tatn ved eit Rite og so venda heim atter. 13. Men han kallade tilseg tie av Tenarom sine og gav deim tie Pund og sagde til deim: Handle med det, til eg kjem atter. 14. Men Borgararne i hans Rike hatade honom og sende etter honom Sendebod og sagde:<noinclude><references/></noinclude> jjuw7cep22p35vam7vy9mhlyzsp396h 104 139853 325506 2026-07-05T12:30:45Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>56 Me vilja ittje, nt denne stal vern Konge yver oss. 15. Og det hende seg, dan hnn hadde telet ved Ritet og kom atter, so sagde han, at dei stulde kalla til honom dei Te narar, som han hadde gjevet Pengarne, so han kunde faa vita, kvat tvar hadde vunnet. 16. Men den fyrste kom og sagde: Herre, ditt Pund heve gjevet tie Pund av seg. 17. Og han sagde til honom: Vel, du gode Tenar; avdi du heve voret tru i det Minste, so stal du hava Velde yver tie Byar. 18. Og den andre kom og sagde: Herre, ditt Pund heve gjevet fem Pund. 19. Men han sagde og til denne: Du stal og vera yver fem Byar. 20. Og ein annan kom og fagde: Herre, fjaa, her er ditt Pund, forn eg heve havt lig gjande i ein Klut; 21. for eg var redd deg, nvdi du er ein streng Mann: du tek upp det, som du ittje lagde ned, og haustar det, som du ittje snadde. 22. Men han segjer til honom: Etter din Munn dsmer eg deg, du vonde Tenar; visste du, nt eg er ein streng Mann, som tek upp det, som eg ittje lagde ned, og haustar det, som eg ittje saadde, 23. tvi sette du daa ittje mine Pengar i ein Bank, so eg kunde faa deim atter med Renta, nnnr eg kom? 24. Og hnn sagde til deim, som stod der: Take Pundet fraa honom, og give det til honom, som heve tie Pund; 25. — og dei sagde til honom: Herre, han heve tie Pund —, 26. for eg fegjer dytter, at kvar den, som heve, han stal faa; men fraa den, som ittje heve, stal verta tetet jamvel det, som han heve. 27. Men desse Fiendarne mine, som ittje vilde, at eg stulde vera Konge yver deim, fore deim hit, og staa deim ned fyre Augom mine!" 28. Og daa han hadde sagt dette, drog han fram og gjett upp til Jerusalem. 29. Og det hende seg, daa han kom ner til Betfage og Betania, til det Berget forn er tallat Oljeberget, sende han tvo av Lerefveinom sine og sagde: 30. „ Gange inn i Byen der rett framfyre. Og nåar de koma inn der, stulo de sinna ein Fole bunden, forn aldri nokor Men nestja heve setet paa. Lsyse honom, og leide honom hit. 31. Og spyr nokon dytter: Kvi lsysa de honom? so fegje foleides til honom : Herren treng til honom." 32. Men dei, som var sende,<noinclude><references/></noinclude> gig3gszxkjil7bepeaiww25cneq1w42 104 139854 325507 2026-07-05T12:30:51Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>5? gjett burt og fann det so, som han hadde sagt til deim. 33. Men daa dei iMste Fo len, sagde hans Eigarar til deim : „Kvi lMsa de Folen?" 34. Men dei sagde: „Her ren treng til honom." 35. Og dei leidde honom til Jesus. Og dei lagde Kledi sine paa Folen og fette Jesus pnn honom. 36. Men daa han drog fram, breidde dei Kledi fine under paa Vegen. 37. Men daa han no kom nerre, ved Nedgangen fraa Olje berget, tot heile Mengdi av Le resveinom til aa lova Gud glad lege med hsg Rsyst fyre alle dei kraftige Verk, som dei hadde seet, og sagde: 38. „ Velsignat» vera Kongen, forn kjem i Herrens Namn ! Fred i Himmelen og Wra i det Høg ste!" 39. Og nokre av Farife arom or Folkehopen sagde til honom: „Meister, agn Lere sveinarne dine!" 40. Og han svarade og sagde til deim: „Eg segjer dytter, nt um desse tagde, so skulde Stein arne ropa." 41. Og daa han tom ner og saag Byen, gret han yver honom og sagde: 42. „Aa giv, du ogfo endaa paa denne din Dag visste det, forn tener til din Fred! Men no er det iMnt fyre Augom dine. 43. For det stal koma dei Dagar yver deg, daa dine Fi endar stulo reisa ein Stolpe gard um deg og kringsetja deg og trengja deg fraa alle Sidor. 44. Og dei stulo stsyta deg ned i Grunnen, og Borni dine i deg og ittje lata Stein paa Stein vera atter i deg, avdi du ikkje kjende di Gjestings Tid." 45. Og han gjett inn i Templet og tok til aa driva ut deim, som felde og tjoypte der; 46. og han fagde til deim: „Det stend strivet: Mitt Hus er eit BMehus; men de hava gjort det til eit Rovarbol." 47. Og han lerde kvar Dag i Templet. Men Avsteprestarne og dei Skriftlcerde og Formen nerne fyre Folket sMe aa gjera av med honom. 48. Og dei fann ittje ut, kvat dei stulde gjera; for alt Folket hett ved honom og hMrde honom. 20de Kapitlet. »-)g det hende seg ein av dei Dagom, daa han lerde Fol ket i Templet og forkynte Evan geliet, daa kom Prestarne og dei Skriftlcerde med dei Eldste til honom 2. og talade til honom og fagde: „Seg ofs, av kvat Magt gjerer du dette, elder kven er<noinclude><references/></noinclude> ibpqtjsrfgi9lmwxu3yp6xdaihmxebe 104 139855 325508 2026-07-05T12:31:00Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>58 det, som heve gjevet deg denne Magti?" 3. Men han svarade og sagde til deim: „Eg vil og spyrja dytter um ein Ting; og fegje de meg det: 4. Johannes' Demp, var den av Himmelen elder av Menneskjor?" 5. Men dei tenkte etter med seg Mye og sagde: um me segja: av Himmelen, so vil han segja: tvi trudde de honom daa ittje? 6. men segja me: av Men neskjor, so vil alt Folket steina oss; for det trur fullvisst, at Johannes er ein Profet. 7. Og dei fvarade, at dei ittje visste, tvar han var ifraa. 8. Og Jesus fagde til deim : „So fegjer helder ittje eg dyt ter, av kvat Magt eg gjerer dette." 9. Men han tok til aa fegja denne Liknaden til Folket: „Ei Mennestja plantade ein Vin gard, og leigde honom burt til Vingardsmenner og foor utan lands i lang Tid. 10. Og daa Tidi tom, fende han ein Tenar til Vingards mennerne, at dei stulde giva honom notot Frukt av Vingar den. Men Vingardsmennerne flo honom og sende honom tom hendt av. 11. Og han heldt ved og sende ein annan Tenar; men dei flo honom ogso og svivyrde ! Stundi, honom og fende honom tom hendt av. 12. Og han heldt ved og fende den tridje. Men dei faarade ogfo denne og tastade honom ut. 13. Men Vingardsherren sagde: Kvat stal eg gjera? Eg vil senda Son min, den elskade ; tannhenda dei vilja hava Age, nåar dei fjaa honom. 14. Men daa Vingards mennerne saag honom, tenkte dei ved seg Mye og sagde: Dette er Ervingen: tome, lat oss slaa honom i Hel, at Arven tann verta våar. 15. Og dei tastade honom ut or Vingarden og flo honom i Hel. Kvat stal dan Vingards herren gjera ved deim? 16. Han stlll lomll og gjera av med desse Vingardsmennerne og giva Vingarden til andre." Men daa dei hMrde det, sagde dei: „Giv. det aldri hendast!" 17. Men han saag paa deim og sagde: „Kvat er daa dette, som er strivet: Den Steinen som Bygningsmennerne forta stade, han vart til Hyrnestein? 18. tvar den forn fell paa den Steinen, han stal verta funderslegen : men den, som han fell ned paa, honom stal han tnafa." 19. Og Avsteprestarne og dei Striftlerde fMe aa leggja Hand paa honom i den fåme og dei var redde fyre<noinclude><references/></noinclude> 1bmttgije2d100byxf9gyxnp27hcnfh 104 139856 325509 2026-07-05T12:31:08Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>59 Folket; for dei stynade, at han sagde denne Liknaden mot deim. 20. Og dei gjette paa honom og sende ut Lurarar, som letst vera rettferdige, at dei kunde fanga honom i Ord, fo dei kunde yvergiva honom til Raadet og Landshøvdingens Magt. 21. Og dei fpurde honom og fagde: „Meister, me vita, at du talar og lerer rett og gjerer ingen Mcmnamun, men lerer Guds Veg i Sanning. 22. Er det rett, at me giva Keisaren Skatt elder ei?" 23. Men daa han mertade deira Meinraad, sagde han til deim: „Kvi freista de meg? 24. Syne meg ein Pening. Kven er Biletet og Paastrifti ny, som hnn heve?" Men dei svarade og sagde: „Av Keisa ren." 25. Men han sagde til deim : „So give daa Keisaren det, som hsyrer Keisaren til, og Gud det, som hsyrer Gud til." 26. Og dei kunde ittje fanga honom i Ord i Nervere af Folket. Og dei undrade feg yver hans Svar og tagde. 27. Men nokre av Sadu cearom, som segja at der er ingi Uppstoda, tom til honom og spurde honom og sagde: 28. „ Meister, Mofes heve strivet fyre oss, at dersom ein Manns Broder dsyr, forn heve Kona, og han dsyr barnlaus, so stal Broder hans taka Kona og reisa sin Broder Avkoma. 29. No var det sjau Bre der; og den fyrste tot ei Kona og dMdde barnlaus. 30. Og den andre tok Kona, og han dsydde og barnlaus. 31. Og den tridje tot henne, og litaeins og alle dei sjau; og dei let ittje Born etter feg og dsydde. 32. Men sidst av deim alle dsydde Kona og. 33. Men no i Uppstoda, kven av deim stal ho daa vera Kona til? for dei sjau hadde henne alle til Kona." 34. Og Jesus fvarade og sagde til deim: „Borni av denne Verdi dei gifta seg og verta burtgifte. 35. Men dei, forn ero haldne verduge til aa vera deilhavande i hi Verdi og i Uppstoda fraa dei Daude, dei korkje gifta seg elder verta burtgifte; 36. for dei tunna ittje dsy meir; for dei ero Englar lite og ero Guds Born, daa dei ero Born av Uppstoda. 37. Men at dei Daude verta uppvekte, det heve og Moses synt paa den Staden um Klun geren, der han tallar Herren Abrahams Gud og Ifats Gud og Jakobs Gud; " 38. men han er ittje Gud fyre Daude men Livande; for alle liva fyre honom." 39. Men nokre av dei Skrift-<noinclude><references/></noinclude> 22axhp7gqsebtb9vcifmf85d4uaryx1 104 139857 325510 2026-07-05T12:31:15Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>60 lerde svarade og sagde: „Mei ster, du talade vel." 40. Men dei vaagade ittje meir aa spyrja honom um notot. 41. Men han fagde til deim: „Kor kunna dei fegja, at Kristus er Davids Son? 42. og David segjer daa sMv i Salmeboti: Set deg ved mi hsgre Hand, 43. til eg legg dine Fiendar til Skammel under dine FKer. 44. So tallar daa David honom Herre, og tor karm han so vera Son hans?" 45. Men medan alt Folket hsyrde paa, sagde han til Le resveinarne sine: 46. „Vare dytter fyre dei Skriftlcerde, som gjema vilja ganga um i side Kjolar, og tykkja so vel um aa faa Hel singar van Torgom og fremste Seti i Stemnestovom og Høg setet i Gildom, 47. dei forn eta upp Husi fyre Enkjor og halda lange Bsner fyre ei Syn Stuld. Dei stulo faa fo mytet strengare Dom." 21de Kapitlet. Ulen dan hnn sang upp, sang hnn dei Rike, som lagde sine Gaavor i Tempelkistn. 2. Men hnn snag og ei fntig Enkja, som lagde tvo Skjervar. 3. Og han sagde: „Sanne lege segjer eg dytter, at denne fatige Enkja lagde meir enn alle; 4. for alle desfe lagde av si rike Nsgd til Gaavor fyre Gud; men ho lagde av si fatige Raad alt det, ho hadde na livn ny." 5. Og daa nokre sagde um Templet, at det var prydt med fagre Steinar og heilage Eig nating, sagde han: 6. „Desse Ting, som de sjnn — der stal koma dei Dagar, daa der ittje stal ver ta ntter liggjcmde Stein paa Siein, som ittje stal verta nedriven." 7. Men dei spurde honom og sagde: „Meister, nåar stal dette verta, og kvat stal Teiknet vera, nåar alt dette stal henda?" 8. Men han fagde: „Sjaa til, at de ittje ver ta daarade; for der stal koma mange i mitt Namn og fegja : Eg er Kristus, og Tidi er ner. Gange dan ittje etter deim. 9. Men nnnr de hsyrn um Herstrid og Uppstyr, so verte ittje forferde: for dette man tomn fyrst; men Enden er ittje strakst." 10. Daa sagde han til deim : „Folk stal reisa seg mot Folk og Rike mot Rite; 11. og der stal vera store Jordskjelvar paa den eine Stad etter den andre og Hunger og Landfarsotter; og der stal ver ta stremelege Ting og store Teikn fraa Himmelen.<noinclude><references/></noinclude> adgi3be59a02amaicv7ybh29qvic8q5 104 139858 325511 2026-07-05T12:31:22Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>61 12. Men fyrr enn alt dette kjem, stulo dei leggja Hand paa dytter og forfylgja dykker og yvergivn dytter til Stemne stovor og Fnngehus; og de stulo verta framferde fyre Kon gar og Lcmdshovdingar fyre mitt Namns Stuld. 13. Men dette stal venda seg til Vitne fyre dytter. 14. Leggje dytter difyre paa Hjarta, at de ittje fyreaat stulo grunda paa, korleides de stulo fvara fyre dytter; 15. for eg stal giva dytter Munn og Visdom, forn alle dyttar Motstandarar ittje stulo kunna fegja imot elder standa imot. 16. Men de stulo og verta forraadde av Foreldre og Bre der og Frendar og Vener; og dei stulo slaa fume av dyk ker i Hel. 17. Og de stulo ver ta hatade ny alle fyre mitt Namns Stuld. 18. Og ittje eit Håar av dyttar Hovud stal forkomast. 19. Og ved dyttar TolmMe stulo de vinna dyttar Saaler. 20. Men nåar de fjaa le rufalem kringsett av Stridsherar, daa stulo de vita, at Pydeleg gingi av det er komi ner. 21. Dan man dei, forn ero i Judea, fly tilfjells, og dei, som ero midt inni Byen, man roma ut, og dei, som ero pan Landet, maa ittje ganga inn i honom. 22. For dette er Hemns Dagar, at det stal verta upp fyllt, alt som er skrivet. 23. Men usele dei, som ero med Barn, og dei forn giva Brjost i dei Dagom! for det stal vera stor Naud paa Jordi og Vreide yver dette Folket. 24. Og dei stulo falla fyre Sverd-eggi og verta forde som Fangar til alle Heidningar, og Jerusalem stal verta nedtrattat av Heidningar, til Tiderna fyre Heidningom ero fullkomne. 25. Og der stal verta Teikn i Sol og Maane og Stjernor, og pan Jordi stal Folk vera i Redsla med Raadlsysa, dan Hav og Bnnror stulo dynja, 26. og Menneskjor stulo verta nndslopne ny Otte og Kvida fyre dei Ting, forn stulo koma yver Mannheimen ; for Himmel trafterna stulo stakast. 27. Og daa stulo dei fjaa Mennestjefonen komande i Skyi med stor Magt og 3Lra. 28. Men nanr desse Ting tnkn til nn koma, so sjnn upp og lyfte dyttar Hovud, avdi det lid mot Lsysingi dyttar." 29. Og han fagde deim ein Liknad: „Sjan Fikentreet og dei andre Tre; 30. nåar dei alt lauvast, og de fjaa det, fo styna de av dytter Mye, at Sumaren alt er ner. 31. Solsides og de, nåar de fjaa desfe Ting henda, fo<noinclude><references/></noinclude> 5c8rz3dp6mela6wcay0l5w1tjjflpvc 104 139859 325512 2026-07-05T12:31:29Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>62 styna de, at Guds Rike er ner. 32. Sannelege fegjer eg dytter, at denne 3Etti stal ittje forgangnst, fyrr alt dette gjeng fyre feg. 33. Himmelen og Jordi stulo forgangast; men mine Ord stulo aldri forgangast. 34. Men vare dytter Mye, at dyttar Hjarto ittje nokor Tid verta tyngde med Ovfylling og Dritting og Umfuter fyre Fssa, fo hin Dagen stulde koma uven tande paa dytter. 35. For han stal koma forn ei Snara paa alle deim, forn bu yver heile lordkringen. 36. Vake difyre alltid og bede, at de maa haldast verduge til aa koma undcm alle desfe Ting, forn stulo henda, og verta standande framfyre Mennestje fonen." 37. Men um Dagarne lerde han i Templet. Men um Ne terna gjett han ut og var Natti yver paa det Berget, forn er tallat Oljeberget. 38. Og alt Folket kom tid lege um Morgonen til honom i Templet til aa hMra honom. 22de Kapitlet. Ulen det usyrde Brauds Helg, forn er tallad Paaske, var ner. 2. Og Avsteprestarne og dei Skriftlcerde Me ei Raad til aa slaa honom i Hel; for dei var redde fyre Folket. 3. Men Satan foor inn i Judas, forn var tallad Istariot, og som var ein av dei tolv. 4. Og han gjett burt og talade med Avsteprestarne og Hovudsmennerne um, korleides han kunde forraada honom til deim. 5. Og dei vart- glade og ! lovade honom Pengar. 6. Og han famtytte; og han fttte eit godt HMe til aa forraada honom til deim utan Tillaup av Folk. 7. Men det ufyrde Brauds Dag tom, daa Paastelambet i stulde verta flagtat. 8. Og han sende Petrus ! og Johannes og sagde: „Gange !og lage Paastelambet til aat !oss, so me tunna eta det." 9. Men dei sagde til honom. -„Kvar vil du me stulo laga til?" 10. Men han fagde til deim: „Sjaa, nåar de koma inn i j Byen, stal det mM dytter ei Mennestja, som ber ei Vatskrutta: fylgje honom til det Hus, der han gjeng inn, 11. og fegje til Husbonden i Huset: Meisteren segjer til deg: Kvar er Herbyrget, der eg karm eta Paastelambet med Leresveinom mine? 12. Og han stal syna dyk i ker ein stor Sal, forn er reidd med Bentjer; der tunna de ! laga til."<noinclude><references/></noinclude> fys6okit3nw70i02lq2djwq3769ln0j 104 139860 325513 2026-07-05T12:31:37Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>63 13. Men dei gjett og fann det fo, forn han hadde fagt deim. Og dei lagade Paaste lambet til. 14. Og daa Tidi kom, fette han seg, og dei tolv Avostlnrne med honom. 15. Og han sagde til deim: „Eg heve hjartelege lengtat etter aa eta dette Paastelambet med dytter, fyrr eg stal lida; 16. for eg segjer dytter, at eg stal ikkje meir eta av det, fyrr enn det vert fullkomet i Guds Rite." 17. Og han tot Kalken, dyti tattade og sagde: „Take dette og og skifte det millom dytter; and 18. for eg fegjer dytter, at 2 eg stal ittje drikka av Frukti som paa Vintreet, fyrr enn Guds tene Rite kjem." til ! 19. Og han tot Brcmdet, dytt tattade og braut det og gav 2 deim og fagde: „Dette er min hav< Litam, forn vert gjeven fyre Frei dytter: gjere dette til Minne 2 um meg." 20. Litaeins tot han og Kalken, daa dei hadde etet Natt verden, og sagde: „Denne Kal ken er den nye Patt i mitt Blod, som vert uthellt fyre dytter. 21. Men fjaa, Handi hans, som forrnnder meg, er med meg yver Bordet. 22. Og Mennestjefonen gjeng so, som det er fyrestipat; men usel den Mennestja, som han vert forraadd av!" 23. Og dei tok til aa spyria seg imillom, tven av deim det daa stulde vera, forn stulde gjera det. 24. Men det vardt og ein Strid imillom deim um, tven av deim, som skulde gjelda fyre aa vera den Stsrste. 25. Men han sagde til deim : „Kongarne yver Folki valda yver deim; og dei, som hava Magt yver deim, verta kallade Vel gjerdsmenner. 26. Men ittje so med dyk ker; men den Største millom dytter stal vera som den Ingste, og den Styrande forn den Ten ande. 27. For kven er Drst? den som sit til Bords elder den som tener? Er det ittje den som sit til Bords? men eg er imillom dytter som den Tenande. 28. Men de ero dei, som hava haldet ut med meg i mine Freistingar ; 29. og eg giv dytter Riket, som min Fader gav meg det, 30. at de stulo eta og drikka ved mitt Bord i mitt Rike og sitja paa Stolar og dsma dei tolv Israels Mtgreiner." 31. Men Herren sagde : „Si mon, Simon, fjaa, Satan stod etter dytter til aa seida dytter som Kveiten. 32. Men eg bad fyre deg, at di Tru ittje maatte trjotn; og nnnr du eingong umvender deg, so styrt du dine Broder."<noinclude><references/></noinclude> 4em088cd7a4ua7wdf5lldogbqs0xc9z 104 139861 325514 2026-07-05T12:31:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maate som væggene. I et av felterne var der malt en underlig figur, som straks tiltrak sig min opmerksomhet. Det var et billede av tiden, som den vanlig fremstilles, kun at den istedenfor en ljaa holdt en ting i haanden, som jeg ved første øiekast tok for en avbildning av et mægtig pendel, av dem man ser paa gamle klokker. Imidlertid var der noget paafaldende ved omridset av gjenstanden, som fik mig til at se nøiere paa den. Og som jeg nu laa og stirret ditop — billedet stod nemlig ret over mit hode — fik jeg det indtryk, at det rørte sig. I næste nu var jeg viss i min sak. Det svinget en kort strek frem og en tilbake — meget langsomt. Et par minutter fulgte jeg dets bevægelser, de fyldte mig med frygt, men endnu mere med undren. Snart blev jeg dog træt av at glo og henvendte min opmerksomhet paa andre ting i cellen. En let støi fik mig til at se ned paa gulvet, hvor jeg nu bemerket flere kjæmpestore rotter, som for avsted i forskjellige retninger. De var kommen op fra brønden, som laa like ved mig paa min høire haand. De myldret frem i flokkevis med griske øine, lokket av kjøtlugten. Og jeg hadde ikke lite mas med at holde dem paa avstand fra min mat. Der kunde vel være gaat en halv, kanske en hel time (min beregning av tiden maatte nødvendigt vis bli meget usikker), da jeg paany gav mig til ase op i taket. Det jeg nu saa, forvirret og forfærdet mig. Pendelets svingvidde var øket med omtrentre fot. Og som følge herav var farten blit betydet lig større. Men hvad der fortumlet mig mest, var at det tydelig var kommet mig nærmere. Jeg saa ogsaa — unødig at fortælle, hvor det indgjød mig rædsel! — at pendelets nederste ende dannet en halvmaane av funklende staal, der maalte omtrent en fot mellem hornene, disse saavel som rundingen,<noinclude><references/></noinclude> r9ue2vw7awiw0fhfcxcgujy6zra49xj 325595 325514 2026-07-05T23:13:24Z Øystein Tvede 3938 325595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maate som væggene. I et av felterne var der malt en underlig figur, som straks tiltrak sig min opmerksomhet. Det var et billede av tiden, som den vanlig fremstilles, kun at den istedenfor en ljaa holdt en ting i haanden, som jeg ved første øiekast tok for en avbildning av et mægtig pendel, av dem man ser paa gamle klokker. Imidlertid var der noget paafaldende ved omridset av gjenstanden, som fik mig til at se nøiere paa den. Og som jeg nu laa og stirret ditop — billedet stod nemlig ret over mit hode — fik jeg det indtryk, at det rørte sig. I næste nu var jeg viss i min sak. Det svinget en kort strek frem og en tilbake — meget langsomt. Et par minutter fulgte jeg dets bevægelser, de fyldte mig med frygt, men endnu mere med undren. Snart blev jeg dog træt av at glo og henvendte min opmerksomhet paa andre ting i cellen. En let støi fik mig til at se ned paa gulvet, hvor jeg nu bemerket flere kjæmpestore rotter, som fór avsted i forskjellige retninger. De var kommen op fra brønden, som laa like ved mig paa min høire haand. De myldret frem i flokkevis med griske øine, lokket av kjøtlugten. Og jeg hadde ikke lite mas med at holde dem paa avstand fra min mat. Der kunde vel være gaat en halv, kanske en hel time (min beregning av tiden maatte nødvendigt vis bli meget usikker), da jeg paany gav mig til at se op i taket. Det jeg nu saa, forvirret og forfærdet mig. Pendelets svingvidde var øket med omtrent tre fot. Og som følge herav var farten blit betydelig større. Men hvad der fortumlet mig mest, var at det tydelig var kommet mig nærmere. Jeg saa ogsaa — unødig at fortælle, hvor det indgjød mig rædsel! — at pendelets nederste ende dannet en halvmaane av funklende staal, der maalte omtrent en fot mellem hornene, disse saavel som rundingen,<noinclude><references/></noinclude> 8g0cl5on95w39jykvtl7ahcrbgbvv3a 104 139862 325515 2026-07-05T12:31:45Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>64 33. Men han fagde til honom : „Herre, eg er reidug til na ganga med deg bande i Fnnge hus og i Daude." 34. Men han fagde: „Eg segjer deg, Petrus, Hanen stal ittje gala i Dag, fyrr du tri Gonger stal neitta aa kjenna meg." 35. Og han sagde til deim : „Daa eg sende dytter utan Pung og Skreppa og Sto, vantade de nokot dan?" Men dei sagde: „Nei ingen Ting." 36. Han sagde difyre til deim: „Men no, den forn heve ein Pung, han take honom, og litaeins ei Skreppa, og den forn inkje heve, han selje Kledi sine og tnupe seg eit Sverd. 37. For eg segjer dytter, at enno stal dette, som er skri vet, verta uppfyllt paa meg: Og han vart retnad millom lll gjerdsmenner. For ogso det som gjeld meg, lid til Ende." 38. Men dei sagde: „Herre, fjaa, her er tvo Sverd". Men han sagde til deim: „Det er nog". 39. Og han gjett ut og gjett etter Sedvane til Olje berget; men hans Lerefveinar fylgde honom og. 40. Men daa han kom dit, fagde han til deim: „Bede, at de ittje maa koma i Freisting." 41. Og han drog seg fraa deim fo langt forn eit Stein kast og fall paa Kne og bad og sagde : 42. „Fader, um du vilde tatn denne Stnnli fraa meg ! — men lat ittje min, men din Vilje verta." 43. Men ein Engel frnn Himmelen synte seg fyre honom og styrkte honom. 44. Og dan hnn drogst med Dnudsens Kvida, bad han endaa inderlegare: men Sveiten hans vart som Blodsdropar, som draup paa Jordi. 45. Og daa han stod upp fraa BMi og kom til fine Lerefveinar, fann han deim fovande av Sorg. 46. Og han sagde til deim: „Kvi sova de? stande upp og bede, at de ittje maa koma i Freisting." 47. Men medan han endaa talade, fjaa, daa tom det ein Folkehop, og han som heitte Judas, ein av dei Tolv, gjett fram fyre deim og tom ner til lefus og vilde kysfa honom. 48. Men lefus fagde til honom: „ludas, forraader du Mennestjefonen med ein Kyss?" 49. Men daa dei, som var kring honom, saag kvat som vilde henda, sagde dei: „Herre, stulo me hogga til med Sverd?" 50. Og ein av deim hogg til øvsteprestens Tenar og tok det hsgre Ayrat av honom. 51. Men Jesus svarade og sagde: „Lat deim ganga so<noinclude><references/></noinclude> r5eqpcvsumv0anrj0b9ya3hh4lkl1kc 104 139863 325516 2026-07-05T12:31:52Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>65 vidt". Og han rsrde ved Ayrat hans og lekte honom. 52. Men lefus fagde til Avsteprestarne og Hovudmen nerne fyre Templet og dei Eld ste, forn var komne til honom: „De ero gjengne ut med Sverd og Staurar liksom mot ein RMar. 53. Daa eg daglege var med dytter i Templet, rette de ittje Henderna ut imot meg. Men dette er dykkar Time og Myr ters Magt." 54. Men dei tot honom til Fange og forde honom burt og forde honom inn i Huset til øvstepresten. Men Petrus fylgde langt attcmfyre. 55. Men daa dei hadde kveikt upp ein Eld midt paa Garden og sett seg saman, sat Petrus midt imillom deim. 56. Men ei Tenestegjenta saag honom, der han sat ved Ljoset, og stirde paa honom og sagde: „Denne var og med honom." 57. Men han neittade honom og sagde: „Kvinna, eg kjenner honom ittje." 58. Og snart etter saag ein annan honom og sagde: „Du er og ein av deim." Men Petrus sagde: „Mennestja, eg er ittje." 59. Og umkring ein Time seinare stadfeste ein annan det fullstM og fagde: „I San ning, denne var og med honom; for han er og ein Galilear." 60. Men Petrus fagde: . Mennestja, eg veit ittje, kvat du fegjer". Og strakst medan han enno talade, gol Hanen; 61. og Herren vende seg og saag paa Petrus. Og Petrus hugfade Herrens Ord, torleides han sagde til honom: Fyrr Hanen gjel, stal du neitta meg tri Gonger. 62. Og han gjett ut og gret såart. 63. Og dei Mennerne, som heldt Jesus, spottade honom og flo honom. 64. Og dei breidde Klede yver honom og flo honom i Andlitet og spurde honom og sagde: „Spaa: tven er det, som flo deg?" 65. Og mangt annat fagde dei spottande til honom. 66. Og daa det var t Dag, kom dei Eldste fyre Folket faman og Avsteprestarne og dei Skrift lerde; og dei fsrde honom fram fyre sitt Raad 67. og sagde: „Er du Kri stus? feg ofs det." Men han fagde til deim: „Um eg feg jer dytter det, fo tru de itte; 68. men um eg fpyrr, fo fvara de meg ittje elder lata meg laus. 69. Men heretter stal Men nestjefonen sitja ved hMre Handi av Guds Kraft." 70. Men dei fagde alle: „Er du daa Guds Son?" Men<noinclude><references/></noinclude> eok288gwwpi9j58o9mja5ni51wq5tzl 104 139864 325517 2026-07-05T12:32:00Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>66 han sagde til deim: „De segja det; for eg er det." 71. Men dei sagde: „Kvat trenga me meir til Vitnemaal? for me hava Mye hMrt det av hans Munn." 23de Kapitlet. dei stod upp, heile Hopen, og fsrde honom til Pi latus. 2. Men dei tok til aa fsra Klagemaal imot honom og sagde : „Me hava funnet, at denne forvender Folket og forbyd aa giva Keisaren Statt og segjer, at han iMv er Kristus, ein Konge." 3. Men Pilatus spurde honom og sagde: Er du Isbekongen? Men han svarade honom og sagde: „Du segjer det." 4. Men Pilatus sagde til Avsteprestarne og til Folket: „Eg sinn ingi Sat hjaa denne Menneskja". 5. Men dei tot sterkare i og sagde: „Hcm sfer upp Fol let, med di han lerer yver heile Judea fraa Galilea, der han byrjade, og alt hit." 6. Men daa Pilatus hMrde Galilea nemnt, spurde han, um den Menneskja var Galilear. 7. Og daa han fett vita, at han hMrde under Herodes Velde, fende han honom til Herodes, forn og var i Jerusa lem i dei Dagom. 8. Men daa Herodes saag Jesus, var t han storo glad; for han hadde i lang Tid gjema viljat fjaa honom, avdi han hadde hMrt mytet um honom, og han vonade aa faa fjaa eit Teikn av honom. 9. Men han spurde honom med mange Ord; men han sva rade honom inkje. 10. Men Ovsteprestarne og dei Skriftlcerde stod og tlagade hardt paa honom. 11. Men Herodes med sine Hermenner vanvyrde og spottade honom; og dei hengde paa honom ein flinande kvit Klednad og sende honom atter til Pilatus. 12. Men den Dagen vart Herodes og Pilatus Vener med einannan; for dei laag fyrr i Fiendskap med kvarandre. 13. Men Pilatus kallade Avsteprestarne og Raadsherrarne og Folket saman 14. og sagde til deim: „De hava fsrt denne Mennestja til meg so som ein, som forvender Folket; og fjaa, eg heve forhsyrt honom i dyttar Nervere og ingi Skuld funnet hjaa denne Mennestja i det, som de klaga honom fyre; 15. og ittje Herodes helder; for eg sende dytter til honom, og sjåa, han heve ingen Ting gjort, som er Dauden verdt. 16. Difyre vil eg refsa honom og lata honom laus." 17. Men han var nsndd til<noinclude><references/></noinclude> r2d09x71vfx5ocxkbas619rna7y7a42 104 139865 325518 2026-07-05T12:32:14Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>5^ 6? 27. Men det fylgde honom ei stor Mengd med Folk, og Kvinnor som barmade seg og gret yver honom. aa lata deim ein Fange laus i Hpgtidi. 18. Men dei ropade alle i Hop og sagde : „Tat denne burt; men lat oss Barabbas laus;" 19. men han var tastad i Fangehuset fyre eit Upprsr, forn var gjort i Byen, og fyre Mord. 20. Pilatus ropade daa atter til deim og vilde lata lefus laus." 28. Men Jesus vende seg til deim og sagde: „lerusalems Dstter, grante ittje fyre meg; men grante helder fyre dytter fjslve og fyre Borni dyttar. 29. For fjaa, det stal koma Dagar, daa dei stulo fegja: Sele dei Barnlause og dei Liv, som ittje ftdde, og dei Brjost, forn ittje gav Suga. 30. Daa stulo dei taka til aa fegja til Bergi: Falle yver oss! og til Haugarne: GMme oss! 21. Men dei ropade imot og fagde: „Krofsfest, krossfest honom!" 22. Men han sagde tridje Gongen til deim : „Kvat Vondt heve daa denne gjort? eg heve ingen Ting funnet hjaa honom, forn er Dauden verdt. Difyre vil eg reffa honom og lata honom laus." 23. Men dei trengde feg innpaa honom med hsge Rop og bad, at han stulde verta trofsfest. Og Ropet av deim og av tot Iverhcmd. 24. Og Pilatus domde, at det stulde verta gjort, som dei bad um. 31. "For nåar dei gjera dette med det grMe Treet, kvat stal daa verta gjort med det turre?" 32. Men det vart og tvo andre, tvo Illgjerdsmenner, forde ut med honom til aa verta avlivade. 33. Og daa dei tom til den Staden, som heiter Stalle-Sta den, so krossfeste dei honom der, og Illgjerdsmennerne, den eine paa lMre og den andre paa vinstre Sida. 34. Men Jesus sagde : „Fa der, forlat deim; for dei vita ittje, kvat dei gjera." Men dei stifte Kledi hans og tastade Lut um deim. 25. Og han gav deim honom laus, forn dei bad um, og forn var tastad i Fangehufet fyre Upprsr og Mord. Men lefus overgav han etter deira Vilje. 26. Og daa dei fsrde honom burt, tot dei Fat paa ein Si mon fraa Kyrene, forn tom fraa Marki; og dei lagde Krosfen paa honom, at han fluide bera honom etter lefus. 35. Og Folket stod og faag paa. Men Raadsherrarne svot tade honom ogfo faman med<noinclude><references/></noinclude> juipamk52bklgphg6mljsvgaekzf3i1 104 139866 325519 2026-07-05T12:32:22Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>68 deim og sagde: „Andre frelste han; lat honom no frelsa seg sjplv, dersom han er Kristus, den Guds Utvalde." 36. Men Stridsmennerne speade honom og, medan dei gjett fram og rette honom Mdit og fagde: 37. „Er du Isdetongen. fo frels deg Mv!" 38. Men det var og sett ei Iverstrift yver honom, skrivi paa Grest og Latin og Hebraisk: „Denne er Ipdetongen." 39. Men ein av dei hengde Illgjerdsmennerne spottade ho nom og fagde: „Er du Kristus, so frels deg Mv og ofs." 40. Men den andre fvarade og lastade honom og fagde: „Er du ittje eingong redd fyre Gud, daa du er under fåme Domen? 41. og me med full Rett; for me faa Lita fyre det, me hava gjort; men denne heve ittje gjort notot Ulitt." 42. Og han fagde til le fus: „Herre, tom meg i Hug, nåar du kjem i ditt Rite!" 43. Og Jesus sagde til honom: „Scmnelege segjer eg deg, i Dag stal du vera med meg i Paradiset. " 44. Men det var umtring den sette Timen, og det vart eit Myrter yver heile Landet alt til den niande Timen, 45. og Soli vart formyrtt og Fyrehenget i Templet riv nade midt i tvo. 46. Og Jesus ropade med hsg Rsyst og fagde: „Fader, i dine Hender yvergiv eg min Ande!" Og daa han sagde det, andadest han. 47. Men daa Hovudsman nen saag det, som hende, lovade han Gud og sagde: „I San ning, denne Menneskja var rett ferdig!" 48. Og alt Folket, som var komet saman til denne Syni, daa dei saag det som hende, slo dei seg fyre Brjostet og vende atter. 49. Men alle Kjenningarne hans stod langt ifraa, og dei Kvinnorna, som hadde fylgt honom frnn Galilea, og saag dette. 50. Og fjaa, ein Mann med Namnet Josef, som var Raadsmann, ein god og rett ferdig Mann, 51. "(venne var ittje famtykt i deira Raad og Vert), fraa Arimatea, ein jpdist By, ein Mann forn og Mv ventade paa Guds Rite, 52. denne gjett til Pilatus, og bad um Jesu Litam. 53. Og han tok honom ned og sveipte honom i eit Linklede og lagde honom i ei Grav, forn var hoggi i Berget, der Ingen endaa var lagd. 54. Og dette var Tilreid ingsdagen, og det leid til Kvi ledagen. 55. Men Kvinnorna, som<noinclude><references/></noinclude> b9pz1a6wfsmrnkl4wtfeptg6gob17f8 104 139867 325520 2026-07-05T12:33:02Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>69 var komne med honom fraa Galilea, fylgde ogfo med og saag Gravi, og torleides hans Litam vart nedlagd. 56. Og dei gjett burt atter og tilreidde angande Urter og Myrra. Men Kviledagen yver heldt dei seg stille etter Logi. 24de Kapitlet. Ulen den fyrste Dagen i Vita, tidlege i Dagningi tom dei til Gravi berande angande Urter, som dei hadde lagat til, og nokre andre med deim. 2. Men dei fann Steinen burtvelt fraa Gravi. 3. Og dei gjett inn og fann ittje Herren Jesu Litam. 4. Men det hende seg, daa dei stod raadlause ved dette, sjåa daa stod det tvo Menner hjaa deim i flinande Klede. 5. Men daa dei vart redde og bMgde Andlitet mot Jordi, sagde dei til deim: „Kvi fttja de den Livande millom dei Daude? 6. Han er ittje her; men han er uppstaden. Kome i Hug, torleides han talade til dytter, medan han endaa var i Galilea, og sagde: 7. Mennestjefonen stal verta yvergjeven i Henderna paa fyn duge Menneskjor og verta kross fest og standa upp den tridje Dagen." 8. Og dei tom Ordi hans i Hug. 9. Og dei gjett fraa Gravi atter og fortalde alt dette til dei elleve og alle dei andre. 10. Men det var Maria Magdalena og Johanna og Ma ria, Jakobs Moder, og dei andre Kvinnor med deim, som fortalde Apostlarne um desfe Ting. 11. Men deira Ord tyktest deim nn vera laus Tale, og dei trudde deim ikkje. 12. Men Petrus stod upp og sprang til Gravi og lutte seg ned og saag Lintledi lig gjande aaleine, og gjett heim atter og undrade seg yver det, som var hendt. 13. Og sjåa, tvo ny deim gjett same Dagen til ein By, som lang seksti Stadier fraa Jerusalem og heitte Emmaus. 14. Og dei talade med kvar andre um alle desse Ting, som hadde hendt. 15 Og det hende seg, medan dei talade saman og spurde kvarandre, daa tom Jesus Mv til deim og gjett i Lag med deim. 16. Men Augo deira var meinhaldne, so dei ittje kjende honom. 17. Men han sagde til denn: „Kvat er dette for Tale, som de fMa med kvarandre, medan de ganga og ero so sturne?" 18. Men den eine, som heitte Kleofas, svarade og sagde til honom: „Er du aaleine<noinclude><references/></noinclude> icjajgr5yfan2iduvaq6donoa5mm4jz 104 139868 325521 2026-07-05T12:33:08Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>70 framand i lerufalem og kjenner ittje til dei Ting, forn hava hendt der i desfe Dagom?" 19. Og han sagde til deim: „Kvat daa?" Men dei fagde til honom: „Dette med Jesus fraa Nasaret, som var ein Pro fet, megtug i Gjerning og Ord fyre Gud og alt Folket; 20. og torleides vnnre øv steprestar og Raadsherrar yver gav honom til Dcmdsdom og krossfeste honom. 21. Men me vonade, at han var den, forn stulde utlsysa Israel. Men med alt dette fo er det idag tridje Dagen, sidan dette hende. 22. Men fo hava og nokre av Kvinnom vaare gjort oss fortenkte, med di dei var tid lege ved Gravi; 23. og daa dei ittje fann Litamen hans, tom dei og fagde, at dei hadde feet ei Syn av Englar, forn fegja at han liver. 24. Og nokre av deim, forn ero med ofs, gjett burt til Gravi og fann det fo, forn Kvinnorna hadde fagt. Men honom faag dei ittje." 25. Og han fagde til deim : „Aa de Daarar og feinfsre i Hjartat til aa tru paa alt det, som Profetarne hava talat. 26. Skulde ittje Kristus lida dette og ganga inn til sin Her- legdom?" 27. Og hnn tot til frnn Mofes og frnn alle Profetom og lagde ut fyre deim i alle Striftom det, forn var fagt um honom. 28. Og dei tom ner til Byen, forn dei gjett til, og han letst vilja ganga vidare. 29. Og dei naudbad honom og sagde: „Ver med oss; for det stundar til Kvelds og Dagen hallar". Og han gjett inn og vilde vera med deim. 30. Og det hende seg, daa han sat til Bords med deim, daa tot han Braudet, velsig nade og braut det og gav deim. 31. Men Augo deira opna dest, og dei kjende honom. Og han var t usynleg fyre deim. 32. Og dei fagde til kvar andre: „Var ittje vaart Hjarta brennande i ofs, daa han talade til ofs paa Vegen og let Strift erna upp fyre ofs?" 33. Og dei stod upp i fåme Stundi og vende atter til Je rusalem og fann dei elleve fam lade, og deim forn var med deim : og desfe fagde: 34. ..Herren er i Sanning uppstaden og er fedd av Simon." 35. Og dei fortalde det, forn hadde hendt paa Vegen, og torleides han vart kjend av !deim, daa han braut Braudet. 36. Men medan dei talade um dette, stod lefus Mv midt imillom deim og fegjer til deim : „Fred med dytter!" 37. Men dei vart forferde og redde og trudde, at dei fang ein Ande.<noinclude><references/></noinclude> p1r8r50hjvye2rl2yn5ssiqa2zy5ott 104 139869 325522 2026-07-05T12:33:16Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>71 38. Og han sagde til deim: „Kvi ero de so forskremde? og tvi stig det slike Tantar upp i dyttar Hjarto? 39. Sjåa Henderna og Fet erne mine, at det er eg Mv; kjenne paa meg og fjaa; for ein Ande heve ittje Kjpt og Bein, fo fom de fjaa, at eg heve." 40. Og daa han sagde det, synte han deim Henderna og Fpterne. 41. Men daa dei endaa ittje trudde fyre Gleda og undrade seg, sagde han til deim: „Hava de notot etande her?" 42. Men dei gav honom eit Stytte steikt Fist og notot av ei Honingtata. 43. Og han tot og aat fyre Augom paa deim. 44. Men han sagde til deim : „Dette er dei Ordi, som eg talade til dytter, medan eg endaa var hjaa dytter, at det maa vertn uppfyllt, alt det forn er skrivet um meg i Mose Log og Profetom og Salmom." 45. Daa opnade han deira Hug, so dei stynade Strifterna. 46. Og han sagde til deim: „Soleides er det skrivet, og soleides skulde Kristus lida og standa upp fraa dei Daude den tridje Dagen, 47. og Umvending og For lating fyre Synderna verta for kynt i hans Namn fyre alle Folk, fo at det skulde byrja fraa Jerusalem. 48. Men de ero Vitne um alt dette. 49. Og sjåa, eg sender min Faders Lovnad yver dytter. Men de stulo vera stille i Jerusalems By, til de verta ikledde Kraft fraa det Hsge." 50. Men han fsrde deim ut til Betania, og han lyfte sine Hender upp og velsignade deim. 51. Og det hende feg, daa n: han velsignade deim, skildest han eg fraa deim og foor upp til Him aa melen. 52. Og dei tilbad honom og vende atter til Jerusalem med stor Gleda. 53. Og dei var altid i Templet, lovande og prisande Gud. Amen.<noinclude><references/></noinclude> 9vyq596oh4q93ah7lxn53guvq3movjh 104 139870 325523 2026-07-05T12:33:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der sænket sig mot mig, var øiensynlig skarp som eggen paa en barberkniv. Den mindet ogsaa om en barberkniv derved at den svællet ut opover til en bred massiv ryg. Det hele hang i en solid metalstang og bevæget sig med hvislende lyd gjennem luften. Jeg kunde ikke længer være i tvil om, hvilken skjæbne munkene, torturkunstens mestre, hadde beredt mig. Inkvisitionens kreaturer hadde faat nys om mit kjendskap til ''Brønden'', hvis rædsler og gru vilde være den eneste passende straf for en saa fræk kjætter og fornegter som mig {{. . .}} Brønden var helvedes uttrykte avbillede og hadde i det almindelige omdømme faat ord for at være munkenes mesterstykke i retning av raffinert tortur. Ved det reneste tilfælde hadde jeg undgaat min skjæbne. Det var mig ikke ubekjendt, at lumsk overrumpling og lønlige mordforsøk spillet en betydningsfuld rolle i den intrikate bøddelkunst, som praktisertes i disse skumle fængsler. Jeg hadde ikke, som beregnet, faldt i dypet. Da det ikke hørte med til mine djævelske plageaanders bestilling seiv at kaste mig derned, ventet der mig nu en anden og mildere død. Mildere —! Trods mine forfærdelige lidelser maatte jeg næsten smile av ordet, naar jeg saa mig rundt {{. . .}} Men hvad nytter det til at skildre de lange, lange timer av angst og kval, hvor jeg !aa og talte pendelets hvislende sving frem og tilbake. Tomme for tomme, linje for linje sænket det sig, og stadig med sigte paa mig, — men saa langsomt at den nedadgaaende bevægelse bare kunde merkes med lange mellemrum, uendelige som evigheter. Der gik dage hen, kanske endog mange dage, før jeg merket dets kolde strøk gjennem luften like over mit hode. Snart hadde jeg en fornemmelse av, at det skarpe staal pirret mig i næsen. Jeg bad — jeg mumlet<noinclude><references/></noinclude> 9mzqg0h9uq4fanmwzm9p1cev82fchdt 325537 325523 2026-07-05T12:45:33Z Øystein Tvede 3938 325537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der sænket sig mot mig, var øiensynlig skarp som eggen paa en barberkniv. Den mindet ogsaa om en barberkniv derved at den svællet ut opover til en bred massiv ryg. Det hele hang i en solid metalstang og bevæget sig med hvislende lyd gjennem luften. Jeg kunde ikke længer være i tvil om, hvilken skjæbne munkene, torturkunstens mestre, hadde beredt mig. Inkvisitionens kreaturer hadde faat nys om mit kjendskap til ''Brønden'', hvis rædsler og gru vilde være den eneste passende straf for en saa fræk kjætter og fornegter som mig {{. . .}} Brønden var helvedes uttrykte avbillede og hadde i det almindelige omdømme faat ord for at være munkenes mesterstykke i retning av raffinert tortur. Ved det reneste tilfælde hadde jeg undgaat min skjæbne. Det var mig ikke ubekjendt, at lumsk overrumpling og lønlige mordforsøk spillet en betydningsfuld rolle i den intrikate bøddelkunst, som praktisertes i disse skumle fængsler. Jeg hadde ikke, som beregnet, faldt i dypet. Da det ikke hørte med til mine djævelske plageaanders bestilling selv at kaste mig derned, ventet der mig nu en anden og mildere død. Mildere —! Trods mine forfærdelige lidelser maatte jeg næsten smile av ordet, naar jeg saa mig rundt {{. . .}} Men hvad nytter det til at skildre de lange, lange timer av angst og kval, hvor jeg !aa og talte pendelets hvislende sving frem og tilbake. Tomme for tomme, linje for linje sænket det sig, og stadig med sigte paa mig, — men saa langsomt at den nedadgaaende bevægelse bare kunde merkes med lange mellemrum, uendelige som evigheter. Der gik dage hen, kanske endog mange dage, før jeg merket dets kolde strøk gjennem luften like over mit hode. Snart hadde jeg en fornemmelse av, at det skarpe staal pirret mig i næsen. Jeg bad — jeg mumlet<noinclude><references/></noinclude> 11bw4flv63loin5fq3qflc8kyrynzvh 325596 325537 2026-07-05T23:14:02Z Øystein Tvede 3938 325596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der sænket sig mot mig, var øiensynlig skarp som eggen paa en barberkniv. Den mindet ogsaa om en barberkniv derved at den svællet ut opover til en bred massiv ryg. Det hele hang i en solid metalstang og bevæget sig med hvislende lyd gjennem luften. Jeg kunde ikke længer være i tvil om, hvilken skjæbne munkene, torturkunstens mestre, hadde beredt mig. Inkvisitionens kreaturer hadde faat nys om mit kjendskap til ''Brønden'', hvis rædsler og gru vilde være den eneste passende straf for en saa fræk kjætter og fornegter som mig {{. . .}} Brønden var helvedes uttrykte avbillede og hadde i det almindelige omdømme faat ord for at være munkenes mesterstykke i retning av raffinert tortur. Ved det reneste tilfælde hadde jeg undgaat min skjæbne. Det var mig ikke ubekjendt, at lumsk overrumpling og lønlige mordforsøk spillet en betydningsfuld rolle i den intrikate bøddelkunst, som praktisertes i disse skumle fængsler. Jeg hadde ikke, som beregnet, faldt i dypet. Da det ikke hørte med til mine djævelske plageaanders bestilling selv at kaste mig derned, ventet der mig nu en anden og mildere død. Mildere —! Trods mine forfærdelige lidelser maatte jeg næsten smile av ordet, naar jeg saa mig rundt {{. . .}} Men hvad nytter det til at skildre de lange, lange timer av angst og kval, hvor jeg laa og talte pendelets hvislende sving frem og tilbake. Tomme for tomme, linje for linje sænket det sig, og stadig med sigte paa mig, — men saa langsomt at den nedadgaaende bevægelse bare kunde merkes med lange mellemrum, uendelige som evigheter. Der gik dage hen, kanske endog mange dage, før jeg merket dets kolde strøk gjennem luften like over mit hode. Snart hadde jeg en fornemmelse av, at det skarpe staal pirret mig i næsen. Jeg bad — jeg mumlet<noinclude><references/></noinclude> r5a7sawtojgl48pv036udpmrgd4tylq 104 139871 325524 2026-07-05T12:33:36Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Evangeliet etter Johannes. Iste Kapitlet. (^ Upphavet var Ordet, og Ordet var hjna Gud, og Ordet vnr Gud. 2. Dette vnr i Upphavet hjan Gud. 3. Alle Ting var t til ved det, og utan det vart ittje til ein einaste Ting, forn til er vor ten. 4. I det var Liv, og Livet var Ljofet fyre Mennestjom. 5. Og Ljoset skin i Myrtret, og Myrtret tok det ittje til feg. 6. Der kom ei Mennestja, ut fend ifraa Gud, han heitte Jo hannes. 7. Denne kom til Vitnemnnl, at hnn stulde vitna um Ljofet, fo alle stulde tru ved honom. 8. Hnn vnr ikkje Ljofet, men tom fyre di, at han stulde vitna um Ljofet. 9. Det fnnne Ljofet vnr der, det, forn upplyfer tvar Mennestja, forn kjem til Verdi. 10. Hnn var i Verdi, og Verdi hadde vortet til ved honom, og Verdi kjende honom ittje. 11. Hnn kom til sitt eiget, og hans eigne tok ittje imot honom. 12. Men fo mange, forn tok imot honom, deim gav han Magt til nn ver ta Guds Born, deim, forn tru pnn hans Namn, 13. som ittje vart fsdde av Blod, og ikkje av Kjots Vilje, og ikkje av Manns Vilje, men av Gud. 14. Og Ordet vart Kjst og budde imillom ofs, og me stodade Herlegdomen hans, ein Herlegdom, forn hover den einborne fraa Fa deren, full av Naade og Sanning. 15. Johannes vitnar um ho nom og ropar, fegjnnde: „Det var um denne eg fagde fo : Den, forn kjem etter meg, er komen fyre meg; for han var fyrr enn eg". 16. Og av hans Fullnad hava me alle fenget og jamvel Naade yver Naade. 17. For Logi vart gjevi ved Mofes, Naaden og Sanningi var t til ved lefus Kristus. 18. Gud heve ingen nokot Sinn feet; den einborne Son, forn er i Fanget til Faderen, heve uttydt honom. 19. Og dette er Vitnemnnlet ny Johannes, daa lodarne fende Prestar og Levitar frnn lerufa lem, nt dei stulde fpyrjn honom: „Kven er du?" 20. Og hnn tilstod og neittnde ikkje, og hnn tilstod: „Eg er ittje Kristus". 21. Og dei fpurde honom: „Kvat daa? Er du Elias?" Og han fagde: „Eg er ittje". „Er<noinclude><references/></noinclude> 3dsu725j8bqfyyl8x8305nvlvt2zdih 104 139872 325525 2026-07-05T12:33:42Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 1 6 du Profeten?" Og han fvarade „Nei". 22. Dei fagde daa ti! honom : „Kven er du? — fo me tunna giva Svar til deim, forn fende ofs — kvat fegjer du um deg fjolv?" 23. Han fagde: „Eg er Rsyfti av den, forn ropar i Oydemarti: Jamne Herrens Veg ! fo forn Pro feten Efaias heve fagt". 24. Og Utfendingarne var av Farifcearom. 25. Og dei fpurde honom og fagde til honom : „Kvifyre doyper du daa, derfom du ittje er Kristus og ittje Elias og ittje Profeten?" 26. Johannes fvarade deim og fagde: „Eg doyper med Vatn; men midt imillom dytter stend han, forn de ittje kjenna. 27. Han er den, som kjem etter meg, som er komen fyre meg, han, forn eg ittje er verdug til aa lsyfa Skoreimi aat". 28. Dette hende feg i Beta bara paa hi Sida aat Jordan, der Johannes doypte. 29. Dagen deretter faag Jo hannes lefus komande til honom og fagde: „Sjaa der Guds Lamb, forn tek paa feg Syndi til Verdi! 30. Det er um denne, eg fagde fo: Etter meg kjem ein Mann, forn er tomen fyre meg; for han var fyrr enn eg. 31. Og eg kjende honom ittje ; men fyre di, at han stulde ver ta openberrad fyre Israel, difyre er eg komen og doyper med Vatn". 32. Og Johannes vitnade og fagde: „Eg faag, Anden for ned forn ei Duva fraa Himmelen og vart verande yver honom. 33. Og eg kjende honom ittje ; men den, forn fende meg til aa doypa med Vatn, han sagde til meg: Den, forn du ser Anden fer ned yver og vert verande yver, han er den, forn doyper med den heilage Ande; 34. og eg heve feet det, og eg heve vitnat, at denne er Guds Son". 35. Dagen deretter stod Jo hannes der atter, og tvo av Lere sveinom hans; 36. Og han faag paa lefus, forn kom gangande, og fagde: „Sjaa der Guds Lamb!" 37. Og dei tvo Lerefveinar hoyrde, han talade fo, og dei fylgde etter lefus. 38. Men lefus vende feg um og faag, at dei fylgde etter, og sagde til deim: 39. „Kvat fotja de?" Men dei fagde til honom: „Rabbi" — forn utlagt tyder Meister — „Kvar bur du?" 40. Han fagde til deim : „Kome og fjaa!" Dei kom og faag, kvar han budde. Og dei vart verande hjaa honom den Dagen; men det var umtring den tiande Timen. 41. Ein av dei tvo, forn hoyrde dette av Johannes og fylgde honom, var Andreas, Bro der til Simon Petrus. 42. Denne fann fyrst Simon,<noinclude><references/></noinclude> 9h5a9mfj6vabij4zr898psifsgya62w 104 139873 325526 2026-07-05T12:33:49Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 1 7 Broder fin, og fagde til honom: „Me hava funnet Messias, det er utlagt: Kristus". 43. Og han forde honom til lefus; men Jesus saag paa honom og sagde: „Du er Simon, Jonas' Son, du stal heita Kefas, det er utlagt: Petrus, (det er: Berg). 44. Dagen deretter vilde lefus fara av til Galilea, og han fann Filippus og fagde til honom: „Fylg meg!" 45. Men Filippus var fraa Betfaida, fraa fåme Byen forn Andreas og Petrus. 46. Filippus fann Natanael og fagde til honom: „Me hava funnet den, forn Mofes i Logi, og Profetarne, hava strivet um: lefus, lofefs Son, fraa Nafaret". 47. Og Natanael fagde til honom: „Karm det koma nokot Godt fraa Nafaret?" Filippus fagde til honom: „Kom og fjaa!" 48. lefus faag, at Natanael tom til honom, og fagde um honom: „Sjaa, det er i Sanning ein Israelit, forn det ikkje er Svik i". 49 . Nntnnnel fagde til honom : „Kvar kjenner du meg ifraa?" lefus fvarade og fagde til honom: „Fyrr enn Filippus kallade paa deg, daa du var under Fikentreet, saag eg deg". 50. Natanael fvarade og fagde til honom: „Rabbi, du er Guds Son, du er Israels Konge". 51. lefus fvarade og fagde til honom: „Trur du, nvdi eg fagde til deg : Eg faag deg under Fikentreet? Du stal fjnn storre Ting enn desfe". 52. Og hnn fagde til honom : „Scmnelege, fannelege fegjer eg dykker: Heretter ftulo de fjaa Himmelen opnnd og Guds Englar stigande upp og stigande ned yver Mennestjefonen". 2dre Kapitlet. Dg den tridje Dagen stod der eit Brudlaup i Kana i Gali lea, og lefu Moder vnr der. 2. Men lefus og Leresvein arne hans var og bedne til Brud laupet. 3. Og daa det vcmtade Vin, fagde lefu Moder til honom: „Dei hava ittje Vin". 4. Jesus fagde til henne: „Kvinna, kvat heve eg med deg aa gjera? enno er ikkje min Time komen". 5. Moder hans sagde til Tenararne: „Kvat han fo fegjer til dytter, fo gjere det!" 6. Men det var fets Vatskar av Stein, fette der etter Rein fings-Seden til lodarne, kvar t pna tvo elder tri Anker. 7. lefus fagde til deim: „Fylle Vatstnri med Vatn!" Og dei fyllte deim heilt upp. 8. Og han fagde til deim: „Aufe no upp og bere til Kjøk meisteren!" Og dei bar. 9. Men dan Kjskmeistercn fmatade Vatnet, forn hadde vortet til Vin, og ittje visste, kvar det<noinclude><references/></noinclude> izvjkj0w7gquhn92iy3b6xbn8vc7uuz 104 139874 325527 2026-07-05T12:33:58Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>8 Kap. 2 tom ifraa — men Tennrarne, forn hadde aust upp Vatnet, dei visste det — , so kallade Kjsk meisteren pnn Brudgumen 10. og fagde til honom: „Kvar Mennestja set fyrst fram den gode Vinen, og fo, nåar dei ero drukne, den laatare; du heve gsymt den gode Vinen til no". 11. Denne Byrjing paa sine Teitn gjorde Jesus i Kana i Galilea og openberrade Herleg domen sin, og hans Lerefveinar trudde paa honom. 12. Deretter gjett han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans Broder og hans lerefveinar, og dei drygde der ittje mange Dagar. 13. Og Paasken til lodarne var ner; og lefus gjett upp til Jerusalem. 14. Og han fann i Templet deim, forn felde Utfar og Sauder og Duvor, og Vetslararne sit jande der. 15. Og han gjorde ei Svipa au Snore og dreiv deim alle ut or Templet, baade Sauderne og Uk jurne, og han fpillte Pengarne fyre Vekslnrom og velte Bordi. 16. Og til deim, forn felde Duvor, fagde han: „Tate desfe Ting her ifrnn! gjere ittje min Faders Hus til ei Krambud!" 17. Men Leresveinarne hans hugfade, at det er skrivet: „Ann hug fyre ditt Hus heve tert meg upp". 18. Dan tok lodarne til Ords og fagde til honom: „Kvat Teikn fyner du oss, med di du gjerer dette?" 19. Jesus svarade og fagde til deim: „Rive ned dette Temp let, og eg stal reisa det uppatter paa tri Dagar". 20. Difyre fagde lodarne: „I fets og fyrti Aar heve det voret bygt paa dette Tempel, og paa tri Dagar vil du reifa det uppatter!" 21. Men han talade um sin Litams Tempel. 22. Difyre, daa han var upp staden fraa dei daude, hugfade Lerefueinarne hans, at han hadde sagt dette til deim, og dei trudde Strifti og det Ord, forn lefus hadde sagt. 23. Mendaahanvarile rufalem i Paasten paa Hogtidi, trudde mange paa hans Namn, daa dei faag hans Teikn, som han gjorde. 24. Men lefus, han trudde feg ittje til deim, avdi han kjende alle, 25. og fyredi han ittje trengde til, at nokon skulde vitna um Mennestja, for han visste fjolv, kvat forn budde i Mennestja. 3dje Kapitlet. Men der var ein Mann ny Farifearom, forn heitte Nitodemus, ein Raadsherre fyre lodom. 2. Denne kom til lefus um Natti og fagde til honom: „Mei fter, me vita, nt du er ein Lcerar,<noinclude><references/></noinclude> icpjjbirzog0d30jmz3bdu3f3f2cje2 104 139875 325528 2026-07-05T12:34:08Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 3 9 forn er tomen fraa Gud; for ingen karm gjera dei Teikn, forn du gjerer, utan Gud er med honom". 3. lefus fvarade og fagde til honom: „ Sannelege, sannelege fegjer eg deg: Utan at ein vert sodd paa nytt, karm han ittje fjaa Guds Rite". 4. Nitodemus fegjer til honom : „Korleides karm ei Mennestja, forn er gamalt, verta fodd? Karm ho andre Gongen koma inn i Moders Liv og ver ta fodd?" 5. lefus svarade : „Sannelegc, sannelege segjer ey deg: Utan nt ein vert fodd no Vatn og Ande, tann hnn ikkje koma inn i Guds Rike; 6. Det, forn er fodt ny Kjotet, er Kjot, og det, forn er fodt av Anden, er Ande. me hava feet; og de taka ittje imot vaart Vitnemaal. 12. Derfom eg fagde dytter dei jordiste Ting, og de ittje tru, kor stulo de daa tru, um eg segjer dytter dei himmelste Ting? 13. Og ingen er stigen upp til Himmelen, utan han, forn steig ned fraa Himmelen, Mennestje fonen, forn er i Himmelen. 14. Og litfom Mofes upp hsgde Ormen i Oydemarki, fo maa Mennestjefonen og ver ta upp hogd, 15. at kvar den, som trur paa honom, ittje stal verta for tjonad, men hava evelegt Liv. 16. For so elflade Gud Verdi, at han gav sin Son, den ein borne, at kvar den, som trur paa honom, ittje stal verta fortjonad, men hava evelegt Liv. 17. For ittje sende Gud Son sin til Verdi, at han stulde doma Verdi, men nt Verdi stulde verta frelst ved honom. 7. Undrast ittje paa, at eg sagde til deg: De maa verta fsdde paa nytt; 8. Vinden bles, tvar han vil, og du hoyrer Ljoden ny honom; men du veit ittje, kvar hnn kjem ifraa, og kvar han fer av; fo er det med kvar den, forn er fodd av Anden". 18. Den, som trur paa honom, vert ittje dsmd; men den, som ittje trur, er alt domd, avdi han ikkje heve trutt paa Guds ein borne Sons Namn. forn > ikkje 9. Nitodemus fvarade og fagde til honom: „Korleides tann dette ganga til?" 10. lefus fvarade og fagde til honom : „Er du Lceraren fyre Israel og stynnr ittje dette? 11. Sannelege, fannelege fegjer eg deg: Me tala um det, forn me vita, og vitna um det, forn 19. Men dette er Domen, at Ljofet er komet til Verdi, og Mennestjorna elftade Myrtret meir enn Ljofet; for deira Gjer ningar var vonde. 20. For kvar den, forn gjerer illt, hatar Ljofet og kjem ikkje til Ljofet, at hans Gjerningar ikkje stulo ver ta refste.<noinclude><references/></noinclude> 2v0zwn6hoqtsgia374fza8rzt7d5yga 104 139876 325529 2026-07-05T12:34:16Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>10 Kap. 3 21. Men den, forn gjerer Sanningi, kjem til Ljoset, at hans Gjerningar stulo verta openber rclde; for dei ero gjorde i Gud". 22. Deretter kom lefus og Leresveinarne hans til ludea- Landet, og der drygde han med deim og doypte. 23. Men Johannes doypte og i 2Enon, ner ved Salim, for der var myket Vatn; og dei tom dit og let feg doypa. 24. For Johannes var endaa ikkje tastad i Fcmgehuset. 25. Men der tom daa upp ei Tretta imillom Johannes' Lerefveinar og nokre Jodar mn Reinsing. 26. Og dei tom til Johannes og fagde til honom: „Rabbi, han, forn var hjaa deg pnn hi Sidn nat Jordan, han, forn du vitnade um, fjaa, han doyper, og alle koma til honom". 27. Johannes fvarade og fagde : „Ei Mennestja tann ingen Ting taka, utan det vert gjevet henne fraa Himmelen. 28. De ero fjslve mine Vitne paa, at eg fagde: Eg er ittje Kristus, men eg er send fyre honom. 29. Den, som heve Brudi, er Brudgum; men Venen til Brud gumen, som stend og hsyrer honom, gled feg storlege ved Rsysti til Brudgumen ; denne Gleda mi heve dermed vortet fullkomi. 30. Han maa vekfa, men eg maa minka. 31. Den, forn kjem ovantil, er yver alle; den, som er av Jordi, han er av Jordi og talar av Jordi; den, forn kjem fraa Himmelen, er yver alle. 32. Og det, forn han heve feet og hourt, det vitnar han, og ingen tet imot hans Vitnemaal. 33. Den, forn tet imot hans Vitnemaal, heve innsiglat, at Gud er sannordig. 34. For den, forn Gud heve fendt, talar Guds Ord, for Gud giv ittje Anden etter Maal. 35. Faderen elstar Sonen og heve gjevet alle Ting i hans Hand. 36. Den, forn trur paa Sonen, heve evelegt Liv; men den, forn ittje vil tru paa Sonen, stal ittje fjaa Livet; men Guds Vreide ver t verande yver honom. 4de Kapitlet. Vaa Herren no fett vita, at Farifeararne hadde hsyrt, at lefus gjorde fleire Lerefveinar og doypte fleire enn Johannes, 2. — endaa lefus fjolv ittje doypte, men Leresveinarne hans —, 3. daa forlet han Judea og for atter til Galilea. 4. Men han maatte fara igjenom Samaria. 5. SokomhantileinBy i Samaria, som var tallad Sikar, ner ved det Landstykket, som Jakob gav lofef, Son fin. 6. Men der var Jakobs Brunn. Daa fo Jesus var troytt<noinclude><references/></noinclude> 2z350j77121jvogthsirymn6fg7wzqk 104 139877 325530 2026-07-05T12:35:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uavladelig bønner op mot himlen, for at faa pendelet til at falde fortere. Jeg var rent forrykt, i avsindig fortvilelse prøvde jeg at strække mig op til den blinkende krumkniv. Men saa faldt der ro over mig, og jeg laa stille og smilte til døden, som nærmet sig mig i saa straalende en skikkelse, jeg glædet mig som et litet barn, der ler henrykt og med fremstrakte armer til en pragtfuld saapeboble. Jeg tapte atter bevisstheten, men denne gang varte det ikke længe, før jeg kom til mig selv igjen, — det lot ikke til, at pendelet hadde nærmet sig mig merkbart. Kanske var der allikevel gaat lang tid hen — jeg visste jo, at mine bødler lurte paa mig, og de kunde jo ha stanset knivens omdreining en tid. Ihvertfald følte jeg mig usigelig mat og daarlig, som efter en langvarig bevisstløshet, — dog, seiv under slike tilstande av uavladelig kval gjør menneskenaturen sin ret pjældende. Jeg maatte ha mat. Med en pinefuld anstrengelse strakte jeg ut min venstre haand og fik fat paa de faa kjøtsmuler, som rotterne hadde levnet mig. Idet jeg puttet den sidste lille bit i munden, dukket en halvtænkt tanke, svanger med glæde og haab, op i mit sind. Men ak, hvad hadde jeg med glæde at bestille, og hvordan kunde jeg tænke paa haab? Nu, det var en halvtænkt tanke — der fødes mange slike i vort sind, som aldrig blir tænkt tilende. Jeg følte, at den lovte mig glæde og haab, men jeg forstod ogsaa, at den allerede var borte, før jeg hadde faat tak i den. Forgjæves anspændte jeg mig for at kalde den frem igjen. Mine endeløse lidelser hadde utslukket mine aandsevner. Jeg var blit sløv, rent idiot. Pendelets svingning gik paatvers av mit legeme. Jeg saa, at halvmaanen hadde tat sigte paa hjertet. Den vilde flaa ulden av min kappe — og svinge frem og tilbake, frem og tilbake. Trods dens uhygge-<noinclude><references/></noinclude> fnfjm1zj9yw6xwo2hyhclb50tb5qkx1 325538 325530 2026-07-05T12:45:58Z Øystein Tvede 3938 325538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uavladelig bønner op mot himlen, for at faa pendelet til at falde fortere. Jeg var rent forrykt, i avsindig fortvilelse prøvde jeg at strække mig op til den blinkende krumkniv. Men saa faldt der ro over mig, og jeg laa stille og smilte til døden, som nærmet sig mig i saa straalende en skikkelse, jeg glædet mig som et litet barn, der ler henrykt og med fremstrakte armer til en pragtfuld saapeboble. Jeg tapte atter bevisstheten, men denne gang varte det ikke længe, før jeg kom til mig selv igjen, — det lot ikke til, at pendelet hadde nærmet sig mig merkbart. Kanske var der allikevel gaat lang tid hen — jeg visste jo, at mine bødler lurte paa mig, og de kunde jo ha stanset knivens omdreining en tid. Ihvertfald følte jeg mig usigelig mat og daarlig, som efter en langvarig bevisstløshet, — dog, selv under slike tilstande av uavladelig kval gjør menneskenaturen sin ret pjældende. Jeg maatte ha mat. Med en pinefuld anstrengelse strakte jeg ut min venstre haand og fik fat paa de faa kjøtsmuler, som rotterne hadde levnet mig. Idet jeg puttet den sidste lille bit i munden, dukket en halvtænkt tanke, svanger med glæde og haab, op i mit sind. Men ak, hvad hadde jeg med glæde at bestille, og hvordan kunde jeg tænke paa haab? Nu, det var en halvtænkt tanke — der fødes mange slike i vort sind, som aldrig blir tænkt tilende. Jeg følte, at den lovte mig glæde og haab, men jeg forstod ogsaa, at den allerede var borte, før jeg hadde faat tak i den. Forgjæves anspændte jeg mig for at kalde den frem igjen. Mine endeløse lidelser hadde utslukket mine aandsevner. Jeg var blit sløv, rent idiot. Pendelets svingning gik paatvers av mit legeme. Jeg saa, at halvmaanen hadde tat sigte paa hjertet. Den vilde flaa ulden av min kappe — og svinge frem og tilbake, frem og tilbake. Trods dens uhygge-<noinclude><references/></noinclude> 1mr49oetsz4uvvk2ycf6f1q0qny5ir3 325597 325538 2026-07-05T23:14:33Z Øystein Tvede 3938 325597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uavladelig bønner op mot himlen, for at faa pendelet til at falde fortere. Jeg var rent forrykt, i avsindig fortvilelse prøvde jeg at strække mig op til den blinkende krumkniv. Men saa faldt der ro over mig, og jeg laa stille og smilte til døden, som nærmet sig mig i saa straalende en skikkelse, jeg glædet mig som et litet barn, der ler henrykt og med fremstrakte armer til en pragtfuld saapeboble. Jeg tapte atter bevisstheten, men denne gang varte det ikke længe, før jeg kom til mig selv igjen, — det lot ikke til, at pendelet hadde nærmet sig mig merkbart. Kanske var der allikevel gaat lang tid hen — jeg visste jo, at mine bødler lurte paa mig, og de kunde jo ha stanset knivens omdreining en tid. Ihvertfald følte jeg mig usigelig mat og daarlig, som efter en langvarig bevisstløshet, — dog, selv under slike tilstande av uavladelig kval gjør menneskenaturen sin ret gjældende. Jeg maatte ha mat. Med en pinefuld anstrengelse strakte jeg ut min venstre haand og fik fat paa de faa kjøtsmuler, som rotterne hadde levnet mig. Idet jeg puttet den sidste lille bit i munden, dukket en halvtænkt tanke, svanger med glæde og haab, op i mit sind. Men ak, hvad hadde jeg med glæde at bestille, og hvordan kunde jeg tænke paa haab? Nu, det var en halvtænkt tanke — der fødes mange slike i vort sind, som aldrig blir tænkt tilende. Jeg følte, at den lovte mig glæde og haab, men jeg forstod ogsaa, at den allerede var borte, før jeg hadde faat tak i den. Forgjæves anspændte jeg mig for at kalde den frem igjen. Mine endeløse lidelser hadde utslukket mine aandsevner. Jeg var blit sløv, rent idiot. Pendelets svingning gik paatvers av mit legeme. Jeg saa, at halvmaanen hadde tat sigte paa hjertet. Den vilde flaa ulden av min kappe — og svinge frem og tilbake, frem og tilbake. Trods dens uhygge-<noinclude><references/></noinclude> eub149abmivk4jiyh3xo5futl2s54uw 104 139878 325531 2026-07-05T12:37:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lige svingvidde — vel 30 fot eller mere — og trods det vældige sus, hvormed den sænket sig mot mig, en kraft som med lethet kunde splintre fængslets jernvægger, saa var jeg viss paa, at den vilde bruke adskillige minutter bare til at skjære gjennem min kappe. Jeg stanset ved denne tanke. Jeg vovet ikke at gaa videre. Jeg klamret mig til den, som om jeg kunde stanse staalets fald paa dette punkt. Jeg tvang mig til at tænke paa den lyd, hvormed halvmaanen vilde hugge ind i min dragt; — jeg fordypet mig i forutfølelsen av den særegne gysen, som sitrer gjennem nerverne, naar et stykke tøi rives over. Jeg gjennemtænkte disse latterlige muligheter, til jeg skar tænder av raseri. Dypere, altid dypere krummet halvmaanen sig. Jeg fandt en sindssvak fornøielse i at sammenligne dens faldhastighet med dens svingfart. Den fór til høire og venstre, den fløi frem og tilbake med et verop som en fordømt sjæl; den nærmet sig mit hjerte med en tigers listende og lydløse trin. Og jeg lo av fryd, jeg hakket tænder av fortvilelse, eftersom den ene eller anden mulighet hadde magten over min tanke. Dypere sank den, uhjælpelig, ustanselig dypere. Nu dirret den i tre tommers avstand fra mit bryst. Jeg halte og slet med anspændelse av al min kraft for at faa min venstre arm fri. Den sat nemlig fast fra albuen opefter. Kun med stort besvær kunde jeg naa skaalen ved min side og føre haanden op til munden — al anden bevægelse var udelukket. Hadde det været mig mulig at slite remmen av over albuen, vilde jeg prøvd at stanse pendelet. Men ak! jeg kunde like godt tenkt paa at stanse et sneskred i dets fald utover fjeldvæggen. Ned — uophørlig, ustanselig ned! Jeg snappet efter luft for hver ny svingning av halvmaanen, jeg<noinclude><references/></noinclude> s1yx1uftvzunhstp9hv7pb2n78jfjye 104 139879 325532 2026-07-05T12:38:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fór krampagtig sammen for hver ny omdreining av den skinnende staaltingest, mine øine fulgte dens stigning og fald med ufordulgt angst og fortvilelse, — de lukket sig automatisk, hvergang det blanke knivblad skar ind mot min hals, skjønt døden vilde være en usigelig lindring for mig. Og dog skalv jeg i hver nerve ved at tænke paa, hvor forsvindende lite det nu skulde til, før det kolde huggende staal stod plantet i mit bryst. Det var haabet, som endnu levet og hadde kraft til at triumfere midt i pinebænkens kvaler, kraft til at hviske en vanvittig trøst i øret paa den dødsdømte, som tilbringer sine sidste timer i inkvisitionens fangehuler. Jeg indsaa, at en ti-tolv omdreininger ville bringe staalet i kontakt med min kappe og ved denne iagttagelse fyldtes mit sind pludselig av fortvilelsens klare og dristige sikkerhet. For første gang paa mange timer eller vel heller dage, tænkte jeg en tanke. Det slog mig at remmen eller gjorden, som var slynget omkring mig, var én og hel, den var ikke knyttet sammen av flere stykker. Det første hugg av den skarpe halvmaane vilde, hvor den end traf, skjære remmen over, saa jeg kunde gjøre mig løs med venstre haand. Men samtidig vilde jeg komme saa truende nær staalet, at den mindste bevægelse kunde bringe mig døden. Og var det desuten tænkelig, at mine bødler ikke skulde ha forutset og forebygget denne mulighet? Var det sandsynlig, at remmen krydset pendelets spor? I angst for at se mit svake — og sidste! — haab tilintetgjort, løftet jeg hodet saavidt, at jeg kunde se nedover brystet. Gjorden bugtet sig i mangfoldige slyngninger om kroppen og lemmene, — men slik at den ingen steder kom i veien for det dræpende staal. Ikke før var mit hode faldt tilbake i sin oprindelige stilling, før det lysnet i min bevissthet av — ja<noinclude><references/></noinclude> 79y4qzfe314155rvwpm4h1g3vzzhdre 104 139880 325533 2026-07-05T12:40:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg kan ikke finde noget bedre ord for det! den anden halvdel av hin tanke, hvis første halvdel dunkelt foresvævet mig, da jeg førte de sidste kjøtsmuler over mine brændende læber. Nu tonte den frem, den frelsende tanke — hadde den end ikke naadd logisk klarhet og bestemthet, saa var den dog kraftig og magtfuld og jeg gav mig straks med for tvilelsens vilde energi til at sætte den i verk. Den lave Iræbriks, jeg laa paa, var hele tiden bogstavelig oversaadd av rotter. De var utrolig djærve og graadige, med sine røde funklende øine stirret de paa mig; jeg forstod, at de ventet bare paa, jeg skulde bli rigtig stille, saa de uforstyrret kunde gjøre mig til sit bytte. Og jeg spurte mig seiv: Montro hvad føde de er vant til nede i brønden? Trods alt mit stræv med at skræmme dem bort hadde de fortært omtrent alt kjøtet i lerskaalen. Jeg hadde alt i ett veivet min ledige haand over skaalen, men bevægelsens automatiske ensformighet gjorde den snart virkningsløs. Saa glubske var bæsterne, at de tidt og ofte hugg mig i fingrene med sine skarpe tænder. Med de faa oljede og sterkt krydrede kjøtbiter, som nu var igjen, indsmurte jeg gjorden, saalangt jeg rakk. Derpaa trak jeg haanden til mig og blev liggende dørg stille. Først blev de griske dyr aabenbart ængstelige og forfærdet over min pludselige übevægelighet. De drog sig mistænksomt tilbake, og mange listet sig ned i brønden. Men dette varte ikke længe. Jeg hadde ikke forgjæves gjort regning paa deres umættelige graadighet. Da de merket, at jeg blev ved at ligge stille, sprang et par av de dristigste op paa briksen og gav sig til at snuse paa gjorden. Det blev signalet til en almindelig fremrykning. Op fra<noinclude><references/></noinclude> 0eyn1p2hg4dhfre04oum78vjam1hvm2 325539 325533 2026-07-05T12:46:27Z Øystein Tvede 3938 325539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg kan ikke finde noget bedre ord for det! den anden halvdel av hin tanke, hvis første halvdel dunkelt foresvævet mig, da jeg førte de sidste kjøtsmuler over mine brændende læber. Nu tonte den frem, den frelsende tanke — hadde den end ikke naadd logisk klarhet og bestemthet, saa var den dog kraftig og magtfuld og jeg gav mig straks med for tvilelsens vilde energi til at sætte den i verk. Den lave Iræbriks, jeg laa paa, var hele tiden bogstavelig oversaadd av rotter. De var utrolig djærve og graadige, med sine røde funklende øine stirret de paa mig; jeg forstod, at de ventet bare paa, jeg skulde bli rigtig stille, saa de uforstyrret kunde gjøre mig til sit bytte. Og jeg spurte mig selv: Montro hvad føde de er vant til nede i brønden? Trods alt mit stræv med at skræmme dem bort hadde de fortært omtrent alt kjøtet i lerskaalen. Jeg hadde alt i ett veivet min ledige haand over skaalen, men bevægelsens automatiske ensformighet gjorde den snart virkningsløs. Saa glubske var bæsterne, at de tidt og ofte hugg mig i fingrene med sine skarpe tænder. Med de faa oljede og sterkt krydrede kjøtbiter, som nu var igjen, indsmurte jeg gjorden, saalangt jeg rakk. Derpaa trak jeg haanden til mig og blev liggende dørg stille. Først blev de griske dyr aabenbart ængstelige og forfærdet over min pludselige übevægelighet. De drog sig mistænksomt tilbake, og mange listet sig ned i brønden. Men dette varte ikke længe. Jeg hadde ikke forgjæves gjort regning paa deres umættelige graadighet. Da de merket, at jeg blev ved at ligge stille, sprang et par av de dristigste op paa briksen og gav sig til at snuse paa gjorden. Det blev signalet til en almindelig fremrykning. Op fra<noinclude><references/></noinclude> h0q1ns2u7upu96dolk5g4ou08tpc1t2 325544 325539 2026-07-05T12:48:54Z Øystein Tvede 3938 325544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg kan ikke finde noget bedre ord for det! den anden halvdel av hin tanke, hvis første halvdel dunkelt foresvævet mig, da jeg førte de sidste kjøtsmuler over mine brændende læber. Nu tonte den frem, den frelsende tanke — hadde den end ikke naadd logisk klarhet og bestemthet, saa var den dog kraftig og magtfuld og jeg gav mig straks med for tvilelsens vilde energi til at sætte den i verk. Den lave Iræbriks, jeg laa paa, var hele tiden bogstavelig oversaadd av rotter. De var utrolig djærve og graadige, med sine røde funklende øine stirret de paa mig; jeg forstod, at de ventet bare paa, jeg skulde bli rigtig stille, saa de uforstyrret kunde gjøre mig til sit bytte. Og jeg spurte mig selv: Montro hvad føde de er vant til nede i brønden? Trods alt mit stræv med at skræmme dem bort hadde de fortært omtrent alt kjøtet i lerskaalen. Jeg hadde alt i ett veivet min ledige haand over skaalen, men bevægelsens automatiske ensformighet gjorde den snart virkningsløs. Saa glubske var bæsterne, at de tidt og ofte hugg mig i fingrene med sine skarpe tænder. Med de faa oljede og sterkt krydrede kjøtbiter, som nu var igjen, indsmurte jeg gjorden, saalangt jeg rakk. Derpaa trak jeg haanden til mig og blev liggende dørg stille. Først blev de griske dyr aabenbart ængstelige og forfærdet over min pludselige ubevægelighet. De drog sig mistænksomt tilbake, og mange listet sig ned i brønden. Men dette varte ikke længe. Jeg hadde ikke forgjæves gjort regning paa deres umættelige graadighet. Da de merket, at jeg blev ved at ligge stille, sprang et par av de dristigste op paa briksen og gav sig til at snuse paa gjorden. Det blev signalet til en almindelig fremrykning. Op fra<noinclude><references/></noinclude> f54bmfzcn2cxfbtispvx2yxpfyv8wfj 325598 325544 2026-07-05T23:15:55Z Øystein Tvede 3938 325598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg kan ikke finde noget bedre ord for det! den anden halvdel av hin tanke, hvis første halvdel dunkelt foresvævet mig, da jeg førte de sidste kjøtsmuler over mine brændende læber. Nu tonte den frem, den frelsende tanke — hadde den end ikke naadd logisk klarhet og bestemthet, saa var den dog kraftig og magtfuld og jeg gav mig straks med fortvilelsens vilde energi til at sætte den i verk. Den lave træbriks, jeg laa paa, var hele tiden bogstavelig oversaadd av rotter. De var utrolig djærve og graadige, med sine røde funklende øine stirret de paa mig; jeg forstod, at de ventet bare paa, jeg skulde bli rigtig stille, saa de uforstyrret kunde gjøre mig til sit bytte. Og jeg spurte mig selv: Montro hvad føde de er vant til nede i brønden? Trods alt mit stræv med at skræmme dem bort hadde de fortært omtrent alt kjøtet i lerskaalen. Jeg hadde alt i ett veivet min ledige haand over skaalen, men bevægelsens automatiske ensformighet gjorde den snart virkningsløs. Saa glubske var bæsterne, at de tidt og ofte hugg mig i fingrene med sine skarpe tænder. Med de faa oljede og sterkt krydrede kjøtbiter, som nu var igjen, indsmurte jeg gjorden, saalangt jeg rakk. Derpaa trak jeg haanden til mig og blev liggende dørg stille. Først blev de griske dyr aabenbart ængstelige og forfærdet over min pludselige ubevægelighet. De drog sig mistænksomt tilbake, og mange listet sig ned i brønden. Men dette varte ikke længe. Jeg hadde ikke forgjæves gjort regning paa deres umættelige graadighet. Da de merket, at jeg blev ved at ligge stille, sprang et par av de dristigste op paa briksen og gav sig til at snuse paa gjorden. Det blev signalet til en almindelig fremrykning. Op fra<noinclude><references/></noinclude> b4ewsx468x0unio88j0gssv3p30tn2u 104 139881 325534 2026-07-05T12:41:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>brønden kom de styrtende i flokkevis. De haket sis fast til briksen, myldret over den. hoppet op løp i hundredevis omkring paa min krop. Pendelets taktfaste svingning frem og tilbake forstyrret dem ikke i ringeste maate. De veg kun tilside, naar halvmaanen truet med at hugge efter dem, ellers hadde de ikke sans for andet end den indoljede rem. De vrimlet over mig, dækket mig ned med sine stadig økende, sorte masser. De krøp over halsen paa mig, deres kolde læber rørte ved mine, det var som jeg skulde kvæles under vegten av dette kravlende utøi, en unævnelig, usigelig lede og vammelhet krympet mine indvolde og jog rislende frostgysninger gjennem mit bryst. Nu, ett minut bare — sa jeg til mig selv — og jeg følte, at pinen vilde være over. Jeg kjendte tydelig, at remmen løsnet, jeg visste, at den allerede maatte være bidt av paa flere steder. Med overmenneskelig viljestyrke holdt jeg mig stadig ubevægelig. Jeg hadde heller ikke tat feil i mine beregninger, ikke baaret mine lidelser forgjæves. Endelig følte jeg, at jeg var fri. Remmen hang i filler om mit legeme. Men pendelets ljaa skar sig allerede ind i mit bryst. Den hadde hugget en flænge i min kappe. Og gaat gjennem tøiet under. Nu svang den sig ut og atter tilbake, og et isnende smertestik boret sig gjennem alle mine nerver. Men befrielsens stund var inde. Med en haandbevægelse hadde jeg jaget mine befriere paa flugt. Og i næste øieblik smøg jeg mig langsomt og forsigtig utenfor krumknivens svingvidde. Jeg var frelst, jeg var fri {{. . .}} Fri — og i inkvisitionens vold ! Ikke før var jeg fra mit rædselsleie paa briksen naadd ned paa fængslets stengulv, før det djævelske apparat stanset i sin flugt, og jeg saa det hæve sig langsomt og<noinclude><references/></noinclude> 5rb3wy9vh4jdxuooimdd36646atu1hr 325599 325534 2026-07-05T23:17:05Z Øystein Tvede 3938 325599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>brønden kom de styrtende i flokkevis. De haket sig fast til briksen, myldret over den, hoppet og løp i hundredevis omkring paa min krop. Pendelets taktfaste svingning frem og tilbake forstyrret dem ikke i ringeste maate. De veg kun tilside, naar halvmaanen truet med at hugge efter dem, ellers hadde de ikke sans for andet end den indoljede rem. De vrimlet over mig, dækket mig ned med sine stadig økende, sorte masser. De krøp over halsen paa mig, deres kolde læber rørte ved mine, det var som jeg skulde kvæles under vegten av dette kravlende utøi, en unævnelig, usigelig lede og vammelhet krympet mine indvolde og jog rislende frostgysninger gjennem mit bryst. Nu, ett minut bare — sa jeg til mig selv — og jeg følte, at pinen vilde være over. Jeg kjendte tydelig, at remmen løsnet, jeg visste, at den allerede maatte være bidt av paa flere steder. Med overmenneskelig viljestyrke holdt jeg mig stadig ubevægelig. Jeg hadde heller ikke tat feil i mine beregninger, ikke baaret mine lidelser forgjæves. Endelig følte jeg, at jeg var fri. Remmen hang i filler om mit legeme. Men pendelets ljaa skar sig allerede ind i mit bryst. Den hadde hugget en flænge i min kappe. Og gaat gjennem tøiet under. Nu svang den sig ut og atter tilbake, og et isnende smertestik boret sig gjennem alle mine nerver. Men befrielsens stund var inde. Med en haandbevægelse hadde jeg jaget mine befriere paa flugt. Og i næste øieblik smøg jeg mig langsomt og forsigtig utenfor krumknivens svingvidde. Jeg var frelst, jeg var fri {{. . .}} Fri — og i inkvisitionens vold! Ikke før var jeg fra mit rædselsleie paa briksen naadd ned paa fængslets stengulv, før det djævelske apparat stanset i sin flugt, og jeg saa det hæve sig langsomt og<noinclude><references/></noinclude> hvl7jrn0u8udynp5vdkmdkvncaycjmv 104 139882 325535 2026-07-05T12:43:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forsvinde gjennem en aapning i loftet. Det var en alvorlig lektion, som ordentlig gik mig til hjerte. Nu kunde der ikke længer være tvil om, at hver eneste av mine bevægelser blev fulgt med speidende oprnerksomhet For en frihet! — jeg hadde undsluppet døden i én forfærdelig skikkelse for at hjemfalde til en anden endda forfærdeligere. Og jeg stirret paa de jernmure, som omsluttet mig. Det var aabenbart skedd noget nyt og underlig, der var foregaat en forandring med rummet, men straks var det mig ikke mulig at bli klar over, hvad det var. Jeg stod længe fortapt i vage, forvildende grublerier, da det pludselig gik op for mig, hvorfra det fosforagtige lys i cellen stammet. Det kom fra en tynd spræk, som løp langs foten av fengselsmuren, denne var, hvad der først nu kom tilsyne, fuldstændig adskilt fra gulvet. Jeg prøvde, men naturligvis forgjæves, at titte ut gjennem aapningen. Da jeg reiste mig, blev jeg pludselig klar over, hvad det var for en mystisk forandring som var foregaat i rummet. Jeg har før sagt, at figurerne paa murene var tegnet med nogenlunde klare og sikre linjer, men de var utviskede og matte av farve. Nu hadde imidlertid disse farver faat en skinnende og funklende glans, som stadig syntes at tilta i styrke, og som gav de spøkelsesagtige, dæmoniske ansigter et uttryk, der maatte bringe de sterkeste nerver til at skjælve. Djævleøine, som gnistret av selve helvedes ild, lyste mig imøte fra alle kanter — endog hvor der før intet hadde været at se; de stirret paa mig — saa vedholdende og med en slik fortærende flammeglod i blikket, at det var mig umulig at opfatte dem som tomme, uvirkelige fantasifostre. Uvirkelige! — ved hvert aandedrag fornam mine næsebor en varmedunst av ophetet jern. En kvælende damp begyndte at fylde fengslet, mens de lueblik-<noinclude><references/></noinclude> injuabeny1fn7ai9joy9j70rsrahsmi 325600 325535 2026-07-05T23:17:31Z Øystein Tvede 3938 325600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forsvinde gjennem en aapning i loftet. Det var en alvorlig lektion, som ordentlig gik mig til hjerte. Nu kunde der ikke længer være tvil om, at hver eneste av mine bevægelser blev fulgt med speidende oprnerksomhet For en frihet! — jeg hadde undsluppet døden i én forfærdelig skikkelse for at hjemfalde til en anden endda forfærdeligere. Og jeg stirret paa de jernmure, som omsluttet mig. Det var aabenbart skedd noget nyt og underlig, der var foregaat en forandring med rummet, men straks var det mig ikke mulig at bli klar over, hvad det var. Jeg stod længe fortapt i vage, forvildende grublerier, da det pludselig gik op for mig, hvorfra det fosforagtige lys i cellen stammet. Det kom fra en tynd spræk, som løp langs foten av fengselsmuren, denne var, hvad der først nu kom tilsyne, fuldstændig adskilt fra gulvet. Jeg prøvde, men naturligvis forgjæves, at titte ut gjennem aapningen. Da jeg reiste mig, blev jeg pludselig klar over, hvad det var for en mystisk forandring som var foregaat i rummet. Jeg har før sagt, at figurerne paa murene var tegnet med nogenlunde klare og sikre linjer, men de var utviskede og matte av farve. Nu hadde imidlertid disse farver faat en skinnende og funklende glans, som stadig syntes at tilta i styrke, og som gav de spøkelsesagtige, dæmoniske ansigter et uttryk, der maatte bringe de sterkeste nerver til at skjælve. Djævleøine, som gnistret av selve helvedes ild, lyste mig imøte fra alle kanter — endog hvor der før intet hadde været at se; de stirret paa mig — saa vedholdende og med en slik fortærende flammeglød i blikket, at det var mig umulig at opfatte dem som tomme, uvirkelige fantasifostre. Uvirkelige! — ved hvert aandedrag fornam mine næsebor en varmedunst av ophetet jern. En kvælende damp begyndte at fylde fengslet, mens de lueblik-<noinclude><references/></noinclude> 2d6wwkozbjp1gzbm4qkl9osljuuhly8 104 139883 325536 2026-07-05T12:44:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kende øine, som fra alle murene bevogtet mine dødskvaler, kom stadig uærmere og nærmere. Et dypt blodigt purpurskjær bredte sig over rædselsbillederne. Jeg stønnet. Jeg snappet efter luft. Jeg skjønte fuldt vel mine bødlers hensigter — aa, hvor de var blottet for medlidenhet, disse djævle! Skræmt av tanken paa den truende ilddød, trak jeg mig hen til midten av cellen. Jeg prøvde at nærme mig brønden, tanken om dens svale kjølighet faldt som lindrende balsam paa min forpinte sjæl. Jeg naadde randen av dypet og stirret anspændt derned. Gjenskinnet fra det flammende loft oplyste sjakten helt ned til bunden — og dog i dette ene vanvittige øieblik vægret min sjæl sig ved at fatte meningen av, hvad jeg saa, men omsider tvang det sig ind paa mig, brændte sig ind i min rædde bevissthet. O, ingen menneskelig stemme formaar at nævne denne gru, — alle rædsler kan utsiges i ord, kun ikke denne! Med et skrik styrtet jeg bort fra brønden, jeg begrov ansigtet i mine hænder og graat bitterlig. Heten i rummet øket med frygtelig hast, og da jeg igjen saa op, rystet jeg av kuldegysninger som i feber. Cellen hadde paany undergaat en forandring, — nu hadde den faat en anden form. Imidlertid var det denne gang likesaa umulig som for at forstaa, hvad der egentlig foregik omkring mig. Jeg blev dog ikke længe holdt i tvil angaa ende dette punkt. To ganger hadde jeg forspildt inkvisitionens vel uttænkte hevn, flere ganger lot torturkunstnerne sig ikke ta ved næsen. Cellen var, som tidligere meddelt, en regulær firkant av form. Men nu saa jeg, at to av hjørnerne hadde snevret sig ind til spisse vinkler, mens de to andre følgelig var blit stumpe. Og denne gaadefulde ændring av rummets geometriske proportioner fyldbyrdedes under ledsagelse<noinclude><references/></noinclude> qign4a0wd71woysq4v5neou37froao8 325601 325536 2026-07-05T23:17:51Z Øystein Tvede 3938 325601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kende øine, som fra alle murene bevogtet mine dødskvaler, kom stadig nærmere og nærmere. Et dypt blodigt purpurskjær bredte sig over rædselsbillederne. Jeg stønnet. Jeg snappet efter luft. Jeg skjønte fuldt vel mine bødlers hensigter — aa, hvor de var blottet for medlidenhet, disse djævle! Skræmt av tanken paa den truende ilddød, trak jeg mig hen til midten av cellen. Jeg prøvde at nærme mig brønden, tanken om dens svale kjølighet faldt som lindrende balsam paa min forpinte sjæl. Jeg naadde randen av dypet og stirret anspændt derned. Gjenskinnet fra det flammende loft oplyste sjakten helt ned til bunden — og dog i dette ene vanvittige øieblik vægret min sjæl sig ved at fatte meningen av, hvad jeg saa, men omsider tvang det sig ind paa mig, brændte sig ind i min rædde bevissthet. O, ingen menneskelig stemme formaar at nævne denne gru, — alle rædsler kan utsiges i ord, kun ikke denne! Med et skrik styrtet jeg bort fra brønden, jeg begrov ansigtet i mine hænder og graat bitterlig. Heten i rummet øket med frygtelig hast, og da jeg igjen saa op, rystet jeg av kuldegysninger som i feber. Cellen hadde paany undergaat en forandring, — nu hadde den faat en anden form. Imidlertid var det denne gang likesaa umulig som for at forstaa, hvad der egentlig foregik omkring mig. Jeg blev dog ikke længe holdt i tvil angaa ende dette punkt. To ganger hadde jeg forspildt inkvisitionens vel uttænkte hevn, flere ganger lot torturkunstnerne sig ikke ta ved næsen. Cellen var, som tidligere meddelt, en regulær firkant av form. Men nu saa jeg, at to av hjørnerne hadde snevret sig ind til spisse vinkler, mens de to andre følgelig var blit stumpe. Og denne gaadefulde ændring av rummets geometriske proportioner fyldbyrdedes under ledsagelse<noinclude><references/></noinclude> g762x9bybd7fy2k1o65htqh50envpq5 325602 325601 2026-07-05T23:19:03Z Øystein Tvede 3938 325602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kende øine, som fra alle murene bevogtet mine dødskvaler, kom stadig nærmere og nærmere. Et dypt blodigt purpurskjær bredte sig over rædselsbillederne. Jeg stønnet. Jeg snappet efter luft. Jeg skjønte fuldt vel mine bødlers hensigter — aa, hvor de var blottet for medlidenhet, disse djævle! Skræmt av tanken paa den truende ilddød, trak jeg mig hen til midten av cellen. Jeg prøvde at nærme mig brønden, tanken om dens svale kjølighet faldt som lindrende balsam paa min forpinte sjæl. Jeg naadde randen av dypet og stirret anspændt derned. Gjenskinnet fra det flammende loft oplyste sjakten helt ned til bunden — og dog i dette ene vanvittige øieblik vægret min sjæl sig ved at fatte meningen av, hvad jeg saa, men omsider tvang det sig ind paa mig, brændte sig ind i min rædde bevissthet. O, ingen menneskelig stemme formaar at nævne denne gru, — alle rædsler kan utsiges i ord, kun ikke denne! Med et skrik styrtet jeg bort fra brønden, jeg begrov ansigtet i mine hænder og graat bitterlig. Heten i rummet øket med frygtelig hast, og da jeg igjen saa op, rystet jeg av kuldegysninger som i feber. Cellen hadde paany undergaat en forandring, — nu hadde den faat en anden form. Imidlertid var det denne gang likesaa umulig som for at forstaa, hvad der egentlig foregik omkring mig. Jeg blev dog ikke længe holdt i tvil angaaende dette punkt. To ganger hadde jeg forspildt inkvisitionens vel uttænkte hevn, flere ganger lot torturkunstnerne sig ikke ta ved næsen. Cellen var, som tidligere meddelt, en regulær firkant av form. Men nu saa jeg, at to av hjørnerne hadde snevret sig ind til spisse vinkler, mens de to andre følgelig var blit stumpe. Og denne gaadefulde ændring av rummets geometriske proportioner fyldbyrdedes under ledsagelse<noinclude><references/></noinclude> 9uk7nwyzae8mycjquj00hvb0z8mw4i4 104 139884 325546 2026-07-05T15:26:50Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 4 11 av Ferdi, so sette han seg ned ved Brunnen. Det var umkring den fette Timen. 7. Daa kom ei Kvinna fraa Samaria og ftulde draga upp Vatn. lefus fagde til henne: „Giv meg aa drikka!" 8. For hans Lerefveinar hadde gjenget til Byen aa kaupa Mat. 9. Den samaritanske Kvinna sagde dan til honom : „Kor tann du, som er Isde, beda um Drikka av meg, som er ei famaritcmst Kvinna?" For lodarne hava ittje Snmtveme med Samaritanar. 10. lefus fvarade og fagde til henne: „Derfom du kjende Guds Gnnvn og visste, tven det er, som fegjer til deg: Giv meg an drikka, so vilde du beda honom, og hnn ftulde givn deg livande Vatn". 11. Kvinna fagde til honom: „tzerre, du heve dan inkje Kjerald aa draga upp med, og Brunnen er djup; kvar heve daa du det livande Vatnet ifraa? 12. Skulde daa du vera storre enn vnar Fader Jakob, forn gav ofs Brunnen? og han dratt fjslv av honom, og hans Soner og hans Bustap". 13. Jesus svarade og fagde til henne: „Kvar den, forn dritt nv dette Vatnet, stal ver ta tyrst atter; 14. men den, forn dritt av det Vatnet, som eg vil giva honom, stal i all 2Evn ittje verta tyrst; men det Vatnet, som eg vil givn > honom, stal i honom verta ei ! Kjelda med Vatn, forn vell til evelegt Liv". 15. Kvinna fagde til honom: „Herre, giv meg dette Vatnet, at eg ittje stal ver ta tyrst og ikkje koma hit aa draga upp Vatn!" 16. Jesus sagde til henne: ! „Gatt og talla Mannen din og tom hit!" 17. Kvinna fvarade og fagde: „Eg heve ingen Mann". Jesus fagde til henne: „Med retto fagde du: Eg heve ingen Mann; 18. for du heve hnvt fem Menner, og den, forn du hev? no, er ikkje din Mann; det fagde du fant". 19. Kvinna fngde til honom: „Herre eg fer, nt du er ein Profet. 20. Federne vnnre tilbad pnn dette Berg, og de fegja, at i le rufalem er den Staden, der ein stal tilbeda. 21. lefus fagde til henne: „Kvinna, tru meg, det kjem ei Tid, dan de korkje pnn dette Berg elder i lerufalem stulo tilbeda Faderen. 22. De tilbeda det, som de ittje kjenna; me tilbeda det, forn me kjenna; for Frelfa kjem fraa Isdom. 23. Men det kjem ei Tid, og ho er alt no, dan dei fnnne Tilbedarar stulo tilbeda Faderen i Ande og Sanning ; for Faderen fokjer og stike, som tilbeda honom fo. 24. Gud er ein Ande, og<noinclude><references/></noinclude> t387444wjf8vlijuj0t149hle3azhr5 104 139885 325547 2026-07-05T15:26:57Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>12 Kap. 4 dei, som tilbeda honom, stulo til beda i Ande og i Sanning". 25. Kvinna segjer til honom: „Eg veit, at Messias kjem (som ver t tallad Kristus), nåar han kjem, stal han forkynna ofs alle Ting". 26. lefus fegjer til henue: „Eg, forn talar med deg, eg er han". 27. Og med det same kom Lerefveinarne hans og undradest paa, at han talade med ei Kvinna ; men endaa fagde ingen: „Kvat fotjer du? elder kvi talar du med henne?" 28. Daa let Kvinna Vats taret sitt standa og gjekk til Byen og sagde til Folket: 29. „Kome, sjåa ei Menne skja, som sagde meg alt det, eg heve gjort; hnn stulde vel ikkje vera Kristus?" 30. Daa gjett dei ut fraa Byen og tom til honom. 31. Men i Millomtidi bad Leresveinarne honom og sagde: „Rabbi, et!" 32. Men han sagde til deim : „Eg heve ein Mat aa eta, som de ittje kjenna". 33. Leresveinarne sagde dan til kvarandre: „Stulde nokon hava boret Mat til honom?" 34. lefus fagde til deim: „Min Mat er det, at eg gjerer hans Vilje, forn fende meg, og fullforer hans Gjerning. 35. Segja de ikkje, at det er fire Maanadar til, fo kjem Hausten? Sjåa, eg fegjer dytter : Lyfte upp dyttar Augo, og fjaa Marterna. Tor dei alt ero kvite til Hausten! 36. Og den, som haustar, tet Lon og sankar Frukt til evelegt Liv, at baade den, som snar, og den, som haustar, stulo gledja seg saman. 37. For i dette er det Ord sant, at ein er den, som faar, og ein annan den, som haustar. 38. Eg sende dytter til an hausta det, som de ittje hava havt Arbeid med; andre hava havt Arbeid, og de ero komne inn i deira Arbeid". 39. Men mange av Samari tcmom fraa den Byen trudde paa honom fyre det, forn Kvinna talade, daa ho vitnade: „tzan fagde meg alt det, forn eg heve gjort". 40. Daa no Samaritcmarne tom til honom, bad dei honom drygja hjaa deim; og han drygde der tvo Dagar. 41. Og mange fleire trudde fyre hans Ords Stuld. 42. Og dei fagde til Kvinna: „No tru me ittje lenger fyre din Tale Stuld; for me hava fjolve hoyrt og vita, at denne i Sanning er Frelfaren fyre Verdi, Kristus. 43. Men etter dei tvo Dag arne gjett han burt der ifraa og kom til Galilea. 44. For Jesus vitnade fjolv, at ein Profet fer ingen Vyrdnad i sitt eiget Fedreland.<noinclude><references/></noinclude> qj127ixrm9hp7niqd4h2rf14exij1ok 104 139886 325548 2026-07-05T15:27:04Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 4. 13 45. Daa han fo tom til Galilea, tot Galileararne imot honom, avdi dei hadde feet alt det, forn han gjorde i Jerusalem! paa Hsgtidi; for dei var og^ komne til Hogtidi. 46. lefus kom daa atter til Kana i Galilea, der han hadde gjort Vatnet til Vin. Og der var ein Kongsmann, og Son hans laag fjuk i Kapernaum. 47. Daa denne hoyrde, at lefus tom fraa Judea til Gali lea, gjett han til honom og bad honom koma ned og lekja Son hans; for han lang fyre Dauden. 48. lefus fagde daa til honom : „Utlln de fjaa Teikn og Under, tru de ittje". 49. Kongsmannen sagde til! honom: „Herre, kom ned, fyrr! Barnet mitt dsyr!" 50. lefus fagde til honom: Sj Gatt, Son din liver"; og Mannen trudde det Ord, forn der Jesus sagde til honom, og gjett, og . 51. Men medan han endaa > var pnn Vegen nedetter, motte lig< hans Tenarar honom og forkynte alt og fagde: „Son din liver". fag 52. Han fpurde deim daa ut ver um Timen, daa det var t betre! med honom; og dei fagde til „H honom: „I Gaar den fjaunde>fon Timen slepte Sotti honom. nm 53. Daa visste Faderen, at det var den fåme Timen, daa lefus hadde fagt til honom: „Son din liver". Og han trudde sjolv og heile hans Hus. 54. Dette andre Teiknet gjorde Jesus atter, daa han var tomen fraa Judea til Galilea. ste Kapitlet. Heretter var det ei Hsgtid til lodarne, og Jesus gjett upp til Jerusalem. 2. Men i lerufalem ved Saudeporten er det ein Dam, forn paa Hebraisk heiter Bethesda og heve fem Svalgangar. 3. I deim lang der ei stor Mengd med fjuke: blinde, halte, visne, forn ventade paa, at Vatnet stulde verta rort. 4. For ein Engel for til visfe Tider ned i Dammen og ! rorde upp Vatnet, og den, som ! daa steig fyrst ned, etter at Vatnet !var rort, han vart frist, kvat ! Sjukdom han fo leid av. 5. Men det var ei Mennestja der, forn hadde voret fjuk i cmtte og tretti Aar. 6. Daa Jesus saag denne liggjande der og visste, at han alt hadde voret sjuk i lang Tid, sagde han til honom: „Vil du verta frist?" 7. Den fjute svarade honom: „Herre, eg heve ingi Menneskja, som karm kasta meg i Dammen, nåar Vatnet ver t rort; men med det same eg kjem, stig ein annan ned fyre meg". 8. lefus fagde til honom: „Statt upp, tak Sengi di og gatt!" 9. Og strakst vart Mannen<noinclude><references/></noinclude> kgtyiwjj2ympsttjc9n2d5th0gwk6wr 104 139887 325549 2026-07-05T15:27:11Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>14 Kap. 5 frist og tot Sengi si og gjett; men det var Kviledag den Dagen. 10. Difyre fagde lodarne til den, forn var lett: „Det er Kviledag; du heve ikkje Lov til aa taka Sengi". 11. Han svarade deim : „Den, som gjorde meg frist, han fagde til meg: Tat Sengi di og gatt!" 12. Daa spurde dei honom: ,Flven er den Mennestja, som sagde til deg: Tak Sengi di og gatt?" 13. Men han, som var lett, visste ikkje, kven det var; for lefus hadde dreget feg undcm, avdi det var myket Folk paa Staden. . 14. Deretter fann lefus honom i Templet og fagde til honom: „Sjaa, du er vorten frist! Synda ittje meir, at ittje notot verre stal henda deg!" 15. Mennestja gjett burt og forkynte Isdom, at det var Jesus, forn hadde gjort honom frist. 16. Og difyre forfylgde lo darne lefus og fotte aa flåa honom i Hel, avdi han hadde gjort dette paa ein Kviledag. 1 7. Men Jesus fvarade deim : Min Fader arbeider til no, og eg arbeider". 18. Difyre fotte daa lodarne endaa meir aa flåa lefus i Hel, avdi han ittje berre braut Kvile dags-Helgi, men og kallade Gud sin eigen Fader og dermed gjorde seg sjolv lik Gud. 19. Jesus svarade daa og fagde til deim: „Sannelege, fanne- lege fegjer eg dytter: Sonen tann ingen Ting gjera av seg sjolv, utan det, som han ser Faderen gjera; for dei Ting, forn han gjerer, dei same gjerer og Sonen lika eins; 20. for Faderen elstar Sonen og syner honom alt det, som han sjolv gjerer; og han stal fyna honom storre Gjerningar enn desse, fo de stulo undra dytter. 2 1 . For liksom Faderen vekkjer upp dei daude og gjerer livande, foleides gjerer og Sonen livande deim, forn han vil. 22. For Faderen domer helder ikkje nokon, men heve gjevet Sonen heile Domen, 23. at alle stulo era Sonen, liksom dei era Faderen. Den, som ittje erar Sonen, cerar ittje Faderen, som sende honom. ' 24. Sannelege, sannelege segjer eg dytter: Den. som hoyrer mitt Ord og trur den, som sende meg, han heve evelegt Liv og tjern ittje til Doms, men er yvergjengen fraa Dauden til Livet. 25. Sannelege, fannelege fegjer eg dytter: Det kjem ein Time, og han er alt no, daa dei daude stulo hoyra Rsysti av Guds Son, og dei, forn hoyra, stulo liva; 26. for liksom Faderen heve Liv i seg sjolv, foleides heve han og gjevet Sonen aa hava Liv i seg Mv; 27. og han heve og gjevet honom Magt til aa halda Dom, avdi han er ein Mennestjeson.<noinclude><references/></noinclude> jmg4zcpes64m49pdh5opbbjh9qwf8p8 104 139888 325550 2026-07-05T15:27:17Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>15 Kap. 5 28. Undre dykker ittje yver dette; for det kjem ein Time, daa alle dei, forn ero i Gravom, stulo hoyra hans Royst, 29. og dei stulo ganga fram dei, forn hava gjort det gode, til Uppstoda til Liv, men dei, forn hava gjort det vonde, til Uppstoda til Dom. 30. Eg tann ingen Ting gjera av meg Mv; forn eg hoyrer, fo domer eg, og min Dom er rett ferdig; for eg fskjer ikkje min Vilje, men Viljen til Faderen, som sende meg. 31. Dersom eg vitnar um meg sjolv, er mitt Vitnemaal ittje sant. 32. Det er ein annan, forn vitnar um meg, og eg veit, at det Vitnemaal er fant, forn han vitnar um meg. 33. De hava fendt Bod til Johannes, og han heve vitnat fyre Sanningi. 34. Men eg tet ittje Vitne mlllllet av ei Mennestja; men dette fegjer eg, fo at de stulo ver ta frelste. 35. Han var det brennande og flinande Ljos; men de vilde berre til ei Tid gledja dytter i hans Ljos. 36. Men eg heve det Vitne maal, forn er storre enn Johannes' ; for dei Gjerningar, forn Faderen heve gjevet meg, at eg stal full fora deim, fjslve dei Gjerningar, forn eg gjerer, vitna um meg, at Faderen heve fendt meg. 37. Og Faderen, som sende meg, han heve sjolv vitnat um meg. De hava korkje nokot Sinn hsyrt hans Royst elder feet hans Aafyn; 38. og hans Ord havn de ittje verande i dytter; for den, forn han fende, honom tru de ikkje. 39. De ransaka Skrifterna, avdi de tenkja aa hava evelegt Liv i deim, og det er dei, forn vitna um meg. 40. Og de vilja ittje koma til meg, at de kunde hava Liv. 41. Eg tek ittje 3Era av Mennestjor. 42. Men eg kjenner dytter, at de hava ittje Kjerleiten til Gud i dykker. 43. Eg er komen i min Faders Namn, dg de taka ikkje imot meg ; um ein annan kjem i sitt eiget Namn, honom vilja de taka imot. 44. Kor kunna de tru, daa de taka 2Era au kvarandre og ikkje fokja den 3Era, forn er av den einaste Gud? 45. Tenkje ittje, at eg vil klaga paa dytter fyre Faderen! Der er den, forn klagar paa dytter, Mofes, forn de hava fett Voni til. 46. For trudde de Mofes, fo trudde de meg; for han heve skrivet um meg. 47. Men tru de ikkje hans Skrifter, kor stulo de daa tru mine Ord?"<noinclude><references/></noinclude> kqg3l9ahqh1kxobq7qbl57xefs7597w 104 139889 325551 2026-07-05T15:27:27Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>16 Kap. 6 deim, forn fat der. likeins og av dei fmane Fistom, so myket dei vilde. 6te Kapitlet. Deretter for lefus yver Gnlilen-Sjoen, Sjoen ved Ti berias. 12. Men daa dei var mette, fagde han til sine Lerefveinar: „Scmke upp dei Smular, forn ero leivde, fo ittje nokot vert spillt !" 13. Dei fantnde daa upp og fyllte tolv Korger med Smular, forn var leivde av dei fem Bygg braud, etter deim, forn hadde etet. 14. Daa no Folket faag det Teiknet, forn Jesus gjorde, sagde dei: „Dette er fannelege den Profeten, som kjem til Verdi". 15. Dan fo lefus visste, nt dei vilde koma og taka honom med Magt og gjera honom til Konge, drog han seg undan upp 2. Og myket Folk fylgde honom, nvdi dei fang hans Teikn, som han gjorde med dei sjuke. 3. Men lefus gjett upp paa Berget og fette feg der med fine Lerefveinar. 4. Men Paaflen, Hogtidi til lodarne, var ner. 5. Daa no lefus lyfte upp Augo og faag, at der kom myket Folk til honom, fagde han til Filippus: „Kvar stulo me kaupa Braud, fo desse kunna faa eta?" 6. (Men dette fagde han til visste ! paa Berget atter cm prova honom; for fjolv , han sjolv aaleine. han, kvat han vilde gjera). 7. Filippus svarade honom: „Braud fyre tvo hundrad Peningar er ittje nog aat deim, so at kvar ein au deim karm faa litet Grand". 8. Ein av hans Lerefveinar, Andreas, Broder til Simon Pe trus, fagde til honom: 9. „Her er ein Smaagut, forn heve fem Vyggbraud og tvo fmaae Fistar; — men kvat er dette aat fo mange?" 16. Men daa det var t Kveld, gjett hans Lerefveinar ned til Sjoen. 17. Og dei steig inn i Baaten og for yver Sjoen til Kaper naum; og det hadde alt vor tet myrkt, og lefus var ittje komen til deim. 18. Og daa det bles ein stert Vind, gjett Sjoen hogt. 19. Daa dei fo hadde rott ei fem og tjuge elder tretti Stadier, saag dei Jesus gangande paa Sjoen og komande ner Baaten; og dei var t redde. 10. Men Jesus sagde: „Faa Folket til aa setja seg". Men det var myket Gras paa den Staden. So sette daa Mennerne seg ned, umkring fem tusund i Talet. 11. Men lefus tok Braudi og tattade og stifte ut til Lere fueinarne; men Lerefveinarne til 20. Men han sagde til deim : „Det er eg, vere ittje redde!" 21. Dei vilde daa taka honom inn i Baaten ; og strakst kom Baaten til Landet, som dei stulde til. til i til<noinclude><references/></noinclude> 7zmsmp29jvcueip8aoo1n9r6incu487 104 139890 325552 2026-07-05T15:27:35Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 6 17 22. Dagen deretter, daa Folket, som stod paa hi Sidn aat Sjoen, saag, at det ikkje var annan Bant der enn den eine, som hans Lere fveinar hadde stiget inn i, og nt lefus ittje hadde gjenget med fine Lerefveinar inn i Vanten, men nt hans Lerefveinar var burtfarne aaleine, — 23. men der kom og andre Vantar fraa Tiberias ner til den Staden, der dei hadde fenget Mat, etter at Herren hadde haldet Tnttebsn, — 24. dan no Folket fang, at lefus ittje var der og ikkje hans Lerefveinar helder, daa steig dei og i Baatarne og kom til Kaper naum og fotte etter lefus. 25. Og daa dei fann honom paa hi Sida aat Sjoen, fagde dei til honom: „3tabbi, nåar er du komen hit?" 26. lefus fvarade deim og fagde : „Sannelege, fannelege fegjer eg dytter: De fokja meg, ikkje avdi de faag Teikn, men avdi de aat av Braudom og vart mette. 27. Verke ittje fyre den Maten, forn forgjengst, men fyre den Maten, forn varar til evelegt Liv, den, forn Mennestjefonen stal giva dytter; for honom heve Faderen, Gud, innsiglat". 28. Daa fagde dei til honom: „Kvat stulo me gjera, at me tunna verka Guds Verk". 29. Jesus svarade og fagde til deim: „Dette er Guds Verk, Evangeliet etter Johannes. nt de tru pna den, forn han fende". 30. Dei fagde daa til honom : „Kvat Teikn gjerer du dan, nt me tunna fjnn det og tru deg? Kvat verkar du? 31. Federne vaare aat Manna i Oydemarki, forn strivet er: Han gav deim Braud fraa Himmelen aa eta". 32. lefus fagde daa til deim : „Sllnnelege, fannelege fegjer eg dytter: Ittje heve Moses gjevet dytter Braudet fraa Himmelen: men min Fader giv dytter det fånne Braudet fraa Himmelen. 33. For Guds Braud er det. forn stig ned fraa Himmelen og giv Verdi Liv". 34. Dei fagde daa til honom : „Herre, giv ofs alltid dette Braud !" 35. Men lefus fagde til deim : „Eg er Livfens Braud; den forn kjem til meg, stal visst ittje ver ta hungrig, og den, som trur paa meg, stal aldri verta tyrst. 36. Men eg sagde dytter, at de hava feet meg, og tru dan ikkje. 37. Alt, forn Faderen giv meg, stal koma til meg. og den, forn kjem til meg, stal eg visst ikkje stsytll ut. 38. For eg er nedstigen fraa Himmelen, ittje til aa gjera min Vilje, men hans Vilje, som sende meg. 39. Men dette er Viljen til Faderen, som sende meg, at eg inkje stal missa av alt det, forn 2<noinclude><references/></noinclude> azd6al2ilkktgj9z3cs43enweybr0bt 104 139891 325553 2026-07-05T15:27:44Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 6. 18 han heve gjevet meg, men at eg stal uppreisa det den yttarste Dagen. 40. Men dette er hans Vilje, forn sende meg, at kvar den, som fer Sonen og trur paa honom, stal hava evelegt Liv, og eg stal uppreifa honom den yttarste Dagen". 41. Daa tnurrade lodarne um honom, avdi han sagde: „Eg er det Braud, som steig ned fraa Himmelen". 42. Og dei fagde: „Er ittje dette Jesus, Josefs Son, forn me kjenna Fader og Moder til? Korleides segjer daa han: Eg er nedstigen fraa Himmelen?" 43. Daa fvarade lefus og fagde til deim: „Knurre ittje imillom kvarandre ! 44. Ingen karm koma til meg, utan at Faderen, forn fende meg, fer dreget honom, og eg stal upp reifa honom den yttarste Dagen. 45. Det er skrivet hjaa Pro fetom: Og dei stulo alle verta upplerde av Gud. Kvar den daa, forn hoyrer av Faderen og lerer, han kjem til meg. 46. Ittje foleides, at nokon heve feet Faderen, utan den, forn er fraa Gud; han heve feet Fa deren. 47. Sannelege, fannelege fegjer eg dytter: Den, forn trur paa meg, heve evelegt Liv. 48. Eg er Livfeus Braud. 49. Federne dyttar aat Manna i Aydemarki og dsydde. 50. Dette er det Braudet, forn stig ned fraa Himmelen, nt ein stal eta av det og ittje doy. 51. Eg er det livande Braud, forn er nedstigen fraa Himmelen; um nokon et av dette Brand, han stal liva i all 3Eva; og det Braud, som eg vil gina, er mitt Kjot, som eg vil giva fyre Liv aat Verdi". 52. Daa stridde lodarne med kvarandre og sagde: „Kor karm denne giva ofs sitt Kjot aa eta?" 53. Jesus fagde daa til deim : „ Sannelege, fannelege fegjer eg dytter : Dersom de ittje eta Kjstet til Mennestjefonen og drikka Blodet hans, so hava de ittje Liv i dytter ! 54. Den, forn et mitt Kjot og dritt mitt Blod, han heve evelegt Liv, og eg stal uppreifa honom den yttarste Dagen. 55. For mitt Kjot er i San ning Mat, og mitt Blod er i Sanning Drytt. 56. Den, forn et mitt Kjot og dritt mitt Blod, han vert verande i meg, og eg i honom. 57. Litfom den livande Fader sende meg, og eg liver ved Faderen, fo stal og den, forn et meg, liva ved meg. 58. Dette er det Braud, forn steig ned fraa Himmelen, ikkje som Federne dykkar aat Manna og doydde; den, som et dette Braudet, stal liva i all 3Eva". 59. Dette fagde han i Stemne stova, daa han lerde i Kapernaum.<noinclude><references/></noinclude> i2nebwwqg69svzzalvs96gfoiscmsr3 104 139892 325554 2026-07-05T15:27:53Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 6 19 60. Difyre fagde mange au hans Lerefveinar, daa dei hoyrde dette: „Denne Tale er utalande, tven tann hoyra honom?" 61. Men daa lefus visste med feg sjolv, at hans Lere fveinar tnurrade yver dette, fo fagde han til deim: „Avftyggjer dette dytter? 62. Enn nåar de saa sjåa Mennestjefonen stigande upp dit, forn han var fyrr? 63. Det er Anden, forn gjerer livande, Kjstet gagnar ingen Ting; dei Ord, forn eg talar til dytter, ero Ande og ero Liv. 64. Men det er fume av dytter, forn ittje tru". For lefus visste frau Upphavet, kven det var, forn ittje trudde, og tven det var, forn stulde forraada honom. 65. Og han fagde: „Difyre heve eg fagt dytter dette, at ingen tann koma til meg, utan det er honom gjevet av min Fader". 66. Fraa den Tid drog mange av hans Lerefveinar feg tilbaka og gjett ittje meir umkring med honom. 67. lefus fagde daa til dei tolv: „Vilja daa de og ganga burt?" 68. Daa fvarade Simon Petrus honom: „Herre, kven stulo me ganga til? Du heve det «velege Livs Ord! 69. Og me hava trutt og fcmnkjent, at du er Kristus, den livande Guds Son". 70. Jesus svarade deim: „Heve eg ittje valt meg dytter tolv, og ein ny dytter er ein Djevel?" 71. Men han talade um Judas, Simons Son, Istariot; for denne vilde forraada honom, endaa han var ein av dei tolv. 7de Kapitlet. Og deretter gjett lefus um kring i Galilea; for han vilde ittje ganga umkring i Judea, avdi lodarne fotte aa staa honom i Hel. 2. Men Hsgtidi til lodarne, Lauvfals-Helgi, var ner. 3. Daa sagde hans Broder til honom: „Gatt her ifraa og far til Judea, at dine Lere fveinar og kunna fjaa dine Verk, forn du gjerer; 4. for ingen gjerer nokot i Lsyndom og sstjer sjolv aa vera aalkjend; dersom du gjerer desse Ting, fo openberra deg fjolv fyre Verdi!" 5. For ittje ein Gong hans Broder trudde paa honom. 6. lefus fagde daa til deim: „Mi Tid er enno ittje komi; men dyttar Tid er alltid til Reida. 7. Verdi karm ittje hata dytter ; men meg hatar ho, avdi eg vitnar um henne, at hennar Verk ero vonde. 8. Gange de upp til denne Hogtidi! eg gjeng enno ittje upp til denne Hogtidi; for mi Tid er enno ittje uppfyllt". 9. Men daa han hadde fagt<noinclude><references/></noinclude> etdqdh51leh9pvpisp7elm9n379jrl5 104 139893 325555 2026-07-05T15:28:01Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>20 Kap. 7 dette til deim, drygde hnn i Galilea. 10. Men daa hans. Broder vnr gjengne upp, dan gjekk hnn og fjolv upp til Hogtidi, ikkje openberrlege, men forn i Lsyndom. 1 1 . Dan leitade lodnrne etter honom pnn Hogtidi og fagde: „Kvar er hnn?" 12. Og det vnr myket Knurr um honom imillom Folket; fume sagde: „Hnn er god;" men andre fagde: „Nei, men han daarar Folket". 13. Men litvel talade ingen fritt ut um honom av Otte fyre Isdom. 14. Men daa Hogtidi alt var halvlidi, gjett Jesus upp i Temp let og lerde. 15. Og lodarne undrade seg og sagde : „Korleides kjenner denne til Skriftlerdomen, daa han ikkje er lerd?" 16. lefus fvarade deim og sagde: „Mi Lera er ittje mi, men hans, forn fende meg. 17. Derfom nokon vil gjera hans Vilje, fo stal han kjenna, um Lera er av Gud, elder um eg talar av meg fjolv. 18. Den, forn talar av feg sjolv, fokjer si eigi 2Era; men den, som sotjer hans 3Era, som sende honom, han er sannordig, og det er ittje Urett i honom. 19. Heve ittje Moses gjevet dytter Logi? og ingen av dykker held Logi? Kvi sstja de aa staa meg i Hel?" 20. Folket fvarade og fagde: „Du heve ein vond Ande, kven fskjer nn stan deg i Hel?" 21. Jesus svarade og fagde til deim: „Ei Gjerning gjorde eg, og de undrade dytter alle. 22. Difyre heve Moses gjevet dytter Umstjeringi, — ittje at ho er fraa Mofes, men fraa Fedrom. — og de umstjera ei Mennestja paa Kviledagen. 23. Dersom ei Mennestja fer Umstjering paa Kviledagen, at ittje Mofe Log stal verta broti, argast de daa paa meg, avdi eg gjorde ei heil Mennestja frist paa Kviledagen ? 24. Dome ikkje etter Synet, men dome den rettferdige Domen!" 25. Daa fagde nokre av deim fraa lerufalem: „Er det ittje denne, som dei sokja aa staa i Hel? 26. Og fjaa, han talar fritt ut, og dei fegja inkje til honom. Skulde daa Raadsherrarne verke leg hava stynat, at denne i San ning er Kristus? 27. Men um denne vita me, kvar han er ifraa; men nåar Kristus kjem, kjenner ingen til, kuar han er ifraa". 28. Difyre ropade lefus, dan han lerde i Templet, og sagde: „Baade kjenna de meg og vita, tvar eg er ifraa; og av meg fjolv er eg ittje komen; men han, forn fende meg, er den fånne, han forn oe ikkje kjenna. 29. Men eg kjenner honom;<noinclude><references/></noinclude> eyrxkskr5sr8a05xwsuysrtr66fo2yp 104 139894 325556 2026-07-05T15:28:12Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 7 21 for eg er fraa honom, og han fende meg". 30. Difyre fotte dei aa gripa honom; og ingen lagde Hand paa honom; for hans Time var endaa ittje komen. 31. Men mange av Folket trudde paa honom og fagde: ,>Nnnr Kristus kjem, stulde daa han gjera fleire Teikn enn deim, forn denne heve gjort?" 32. Farifeararne hoyrde, nt Folket mullade dette um honom; og Farifeararne og Ovsteprestnrne sende Tenarar til aa gripa honom. 33. Jesus sagde daa til deim : „Enno ei kort Tid er eg hjaa dytter, og eg gjeng til den, som sende meg. 34. De stulo leita etter meg og ittje sinna, og der, eg er, tunna ittje de koma". 35. Daa fagde lodarne til kvarandre: „Kvar vil denne fara av, sidan me ittje stulo sinna honom? Skulde hnn vilja fara til deim, som ero spreidde millom Grekarom, og lera Gretararne? 36. Kvat er det for eit Ord, han fagde: De stulo leita etter meg og ittje sinna, og der, eg er, tunna ittje de koma?" 37. Men paa den fidste, den store Dagen i Hogtidi, stod lefus og ropade og fagde: „Um nokon er tyrst, fo tome han til meg og dritte! 38. Den, forn trur paa meg, or hans Liv stal der, forn Skrifti fegjer, renna Elvar med livande Vatn". 39. Men dette fagde hnn um Anden, forn dei stulo fan, forn tru pnn honom; for den heilage Ande vnr endnn ittje, avdi lefus vnr endnn ittje herleggjord. 40. Dan no mange av Folket hoyrde den Tale, sagde dei: „Dette er i Sanning Profeten". Andre fagde: „Det er Kristus". 41. Men andre sagde: „Stulde dan Kristus koma fraa Galilea? 42. Segjer ittje Skrifti, at Kristus kjem av Davids 3Ett og frnn Betlehem, den Byen, der David var?" 43. Daa var t det Tvidrag imillom Folket fyre hans Skuld. 44. Men nokre av deim vilde gripa honom; men ingen lagde Hand paa honom. 45. Tenararne kom daa til Vvsteprestarne og Farifeararne ; og desfe fagde til deim: „Kvi forde de honom ittje hit?" 46. Tenararne svarade: „Al dri heve ei Mennestja talat fo leides forn denne Mennestja". 47. Dan fvarade Farifear arne deim: „ Skulde de og vera daarade? 48 . Heve daa nokon av Raads herrom trutt paa honom, elder nokon av Fnrifenrom? 49. Men denne Hopen, forn ittje kjenner Logi, er forbnnnad". 50. Nitodemus, han, forn var komen til honom um Natti, og forn vnr ein ny deim, hnn fngde til deim: 51. „Dsmer daa Logi våar<noinclude><references/></noinclude> lnss3fe7hmgn6nfwt8rqs3aw08q727g 104 139895 325557 2026-07-05T15:28:21Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>22 Kap. 7 ei Mennestja, utan at ein fyrst hoyrer honom og fer vitn, kvat han gjerer?" 52. Dei fvarade og fagde til honom: „Er daa du og fraa Galilea? Rcmfaka og fjaa, at ingen Profet er upptomen fraa Galilea". 53. Og dei gjett kvar til sitt Hus. Bde Kapitlet Vien Jesus gjett til Olje berget. 2. Men um Morgonen kom han atter til Templet, og alt Folket tom til honom, og han sette seg og lerde deim. 3. Men dei striftlerde og Farifeararne forde til honom ei Kvinna, forn var gripi i Hor, og stelte henne fram 4. og fagde til honom: „Meister, denne Kvinna er gripi paa ferst Gjerning i Hor. 5. Men Moses baud oss i Logi, at slite stulo verta stemnde ; kvat segjer no du?" 6. Men dette sagde dei til aa freista honom, at dei kunde hava nokot aa klaga honom fyre. Men lefus bsygde feg ned og streiu med Fingren paa Jordi. 7. Men daa dei heldt ved aa fpyrja honom, rette han seg upp og sagde til deim: „Den av dykker, som er fyndefri, han kaste Steinen fyrst paa henne!" 8. Og han boygde feg atter ned og streiv paa Jordi. 9. Men daa dei hoyrde det og kjende seg satade ny Samvitet, tok dei til an gnngn, den eine etter den andre, fraa dei eldste lika til dei sidste; og lefus var t laten aaleine og Kvinna standande der framme. 10. Men daa Jesus rette seg upp og faag ingen utan Kvinna, fagde han til henne: „Kvinna. kvar ero dine Klagarar? Heve ingen fordomt deg?" 11. Men ho fagde: „Nei. Herre, ingen". Men lefus fagde til henne: „Eg fordsmer deg helder ittje. Gatt, og fynda ittje meir!" 12. Daa talade lefus atter til deim og fagde : „Eg er Ljofet til Verdi; den, forn fylgjer meg, stal ikkje ganga i Myrtret, men hava Livsens Ljos". 13. Farifeararne sagde daa til honom: „Du vitnar um deg sjolv; ditt Vitnemaal er ittje fant". 14. lefus fvarade og fagde til deim: „Um eg og vitnar um meg fjolv, fo er mitt Vitnemaal fant; for eg veit, kvar eg kom ifraa, og kvar eg fer av. Men de vita ikkje, kvar eg kjem ifraa, elder kvar eg fer av. 15. De dsma etter Kjotet; eg domer ingen. 16. Men um eg og domer, fo er min Dom fann; for eg er ittje aaleine, men eg og Faderen, fom fende meg. 17. Men ogfo i dyttar Log<noinclude><references/></noinclude> h0omcnlrq8wgbyjh37ulmgsjotnzr92 104 139896 325558 2026-07-05T15:28:28Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 8 23 er det skrivet, at Vitnemaal av tvo Menneskjor er fant. 18. Eg er den, forn vitnar um meg fjolv, og Faderen, forn fende meg, vitnar um meg". 19. Dei fagde daa til honom: „Kvar er din Fader?" lefus fvarade: „De kjenna korkje meg elder min Fader; derfom de kjende meg, fo kjende de og min Fader". 20. Desfe Ord talade lefus til deim ved Tempelkista, dna han lerde i Templet, og ingen greip honom, avdi hans Time endaa ittje var komen. 21. Daa fagde lefus atter til deim: „Eg gjeng burt, og de stulo leita etter meg, og de stulo doy i Syndi dyttar ; dit, forn eg gjeng, tunna ikkje de koma". 22. Daa fagde lodarne: Vil han daa drepa feg sjolv, sidan han segjer: dit, forn eg gjeng, tunna ittje de koma?" 23. Og han sagde til deim: „De ero nedanfraa, eg er ovan fraa; de ero av denne Verdi, eg er ikkje av denne Verdi. 24. Difyre fagde eg dytter, at de stulo doy i Syndom dyttar; for derfom de ikkje tru, at eg er han, fo stulo de doy i Syndom dyttar". 25. Dei fagde daa til honom : „Kven er du?" Og lefus fagde til deim: „Det, forn eg fraa Upphavet heve talat til dytter. 26. Eg heve mangt aa taln og domn um dytter; men hnn, forn fende meg, er den fnnne, og det, forn eg heve hsyrt av honom, det talar eg til Verdi". 27. Dei stynade ittje, at det var um Faderen han talade til deim. 28. lefus fagde dan til deim: „Naar de hava upphogt Mennestje fonen, daa stulo de kjenna, at eg er han, og at eg ingen Ting gjerer av meg fjolv; men likfom Faderen lerde meg, fo talar eg. 29. Og den, forn fende meg. er med meg. Faderen heve ittje latet meg aaleine, avdi eg alltid gjerer det, forn er honom til Hugnad". 30. Daa han talade dette, trudde mange paa honom. 31. Daa fagde lefus til dei Jodar, som trudde paa honom: „Derfom de ver ta verande i mitt Ord, ero de i Sanning mine Lerefveinar, 32. og de stulo kjenna Sann ingi, og Sanningi stal gjera dykker frie". 33. Dei fvarade honom : „Me ero Abrahams Avtjome og hava aldri voret Trelar fyre nokon, kor tann du daa fegja: de stulo ver ta frie?" 34. lefus fvarade deim: „Scmnelege, sannelege fegjer eg dytter: Den, forn gjerer Synd, er Trel til Syndi; 35. Men Trelen vert ikkje verande i Huset til eveleg Tid; Sonen ver t verande til eveleg Tid. 36. Dersom daa Sonen fer gjort dytter frie. stulo de i Sanning vera frie.<noinclude><references/></noinclude> m8mp7vaivla6keqt5hqioni2chruj4g 104 139897 325559 2026-07-05T15:28:35Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>24 Kap. 8 37. Eg veit, at de ero Abra hams Avkjsme; men de sokja aa slaa meg i Hel, avdi mitt Ord ittje fer Rom hjaa dytter. 38. Eg talar det, som eg heve feet av min Fader; fo gjera og de det, som de hava seet av dyttar Fader". 39. Dei fvarade og fagde til honom: „Vaar Fader er Abra ham". Jesus sagde til deim: „Derfom de var Abrahams Born, fo gjorde de Abrahams Gjerningar. 40. Men no fotja de aa staa meg i Hel, ei Mennestja, forn heve fagt dytter Sanningi, forn eg heve hoyrt av Gud; dette hadde ittje Abraham gjort. 41. De gjera dykkar Faders Gjerningar". Dei sagde daa til honom : „Me ero ittje avlade i Hor ; ein Fader hava me, det er Gud". 42. Jesus sagde daa til deim: „Dersom Gud var dyttar Fader, so elstade de meg; for eg er ut gjengen og komen fraa Gud; for eg er ikkje komen av meg sjolv, men han heve sendt meg. 43. Kvifyre styna de ittje min Tale? Fyre di de ittje kunna hoyra mitt Ord. 44. Men de hava Djevelen til Fader, og de vilja gjera dyttar Faders Lyster. Han var ein Mllnndraapar fraa Upphavet, og han stend ittje i Sanningi; for det er ittje Sanning i honom; nåar han talar Lygn, so talar han av sitt eiget; for han er ein Ljugar og Faderen til Lygni. 45. Men avdi eg segjer Sanningi, tru de meg ikkje. 46. Kven av dytter karm yvertyda meg um nokor Synd? Men segjer eg Sanning, kvi tru de meg ittje daa? 47. Den, som er ny Gud, hoyrer Guds Ord; difyre hoyrn ittje de, fyre di de ittje ero nu Gud". 48. Dan fvnrnde lodarne og fagde til honom: „Segja me ittje med Sanning, at du er ein Sama ritan og heve ein vond Ande?" 49. Jesus svarade: „Eg heve ittje ein vond Ande; men eg «rar min Fader, og de vanera meg. 50. Men eg sokjer ittje mi 3Era; det er ein, som fotjer henne og domer. 5 1 . Sannelege, sannelege segjer eg dytter: Dersom nokon held mitt Ord. so stal han i all 3Eva ittje sjåa Dauden". 52. Daa sagde lodarne til honom: „No flyna me, at du heve ein vond Ande, Abraham doydde, og Profetarne, og du segjer: Dersom nokon held' mitt Ord, stal han i all ZEva ittje smaka Dauden. 53. Skulde du vera storre enn våar Fader Abraham, forn doydde? og Profetarne dsydde, kven gjerer du deg sjolv til?" 54. Jesus svarade: „Dersom eg erar meg fjolv, so er mi 3Era ingen Ting. Det er min Fader, forn ernr meg, hnn, forn de fegjn er dyttar Gud.<noinclude><references/></noinclude> atlx8aaka61fzc5ajn1wkowsnzua3fm 104 139898 325560 2026-07-05T15:28:42Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 8 25 55. Og de hava ittje kjent honom, men eg kjenner honom; og derfom eg fegjer, at eg ittje kjenner honom, so vert eg ein Ljugar liksom de. Men eg kjenner honom og held hans Ord. 56. Abraham, dyttar Fader, fllgnade feg, at han stulde faa fjaa min Dag, og han faag honom og gledde feg". 57. Daa fagde lodarne til honom: „Du er ittje femti Aar enno, og du heve feet Abraham!" 58. lefus fagde til deim: „Sannelege, fannelege fegjer eg dytter: Fyrr enn Abraham kom til, var eg". 59. Daa tok dei Steinar og vilde kasta paa honom. Men Jesus loynde seg og gjett ut or Templet; og han gjett midt imillom deim og kom foleides undcm. 9de Kapitlet. Og daa han gjett frametter, faag han ei Mennestja, forn var blindfsdd. 2. Og hans Lerefveinar fpurde honom og fagde: „Rabbi, kven heve fyndat, denne elder Foreldri hans, at han er blindfsdd?" 3. lefus fvarade: „Korkje denne heve fyndat elder Foreldri hans; men at Guds Gjerningar stulde verta openberrade paa honom. 4. Eg maa gjera hans Gjer ningar, forn fende meg, fo lenge det er Dag; det kjem ei Natt, dan ingen karm arbeida. 5. Medan eg er i Verdi, er eg Ljoset til Verdi". 6. Daa han hadde sagt dette, fputtade han paa Jordi og gjorde Rora av Sputtet og smurde Rora paa Augo til den blinde; 7. og han fagde til honom: „Gatt og vastll deg i Dammen Siloam — det tyder : utsendt. — Daa gjett han og vastade seg og kom atter sjaaande. 8. Daa fagde Grannarne og dei, forn fyrr hadde feet, at han var blind: „Er ittje dette han, som sat og tiggade?" 9. Andre sagde: „Det er han". Men andre sagde: „Han er lik honom". Sjolv sagde han: „Det er eg". 10. Dei fagde daa til honom: „Korleides vart dine Augo op nade?" 11. Han svarade og sagde: „Ei Mennestja, som er tallad Jesus, gjorde Rora og smurde paa Augo mine og fagde til meg : Gatt til Dammen Siloam og vaska deg! Men eg gjett og vastade meg og fett Syni atter". 12. Dei fagde daa til honom: „Kvar er han?" Han fagde: „Eg veit ittje". 13. Daa forde dei honom, forn fyrr var blind, til Farifear- arne. 14. Men det var Kviledag, daa Jesus gjorde Rora og ov unde Augo hans. 15. Difyre fpurde og Fari feararne honom atter, torleides<noinclude><references/></noinclude> glyo6ldu39rs7uqj9jgk7p8kvgu16bz 104 139899 325561 2026-07-05T15:28:49Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>26 Kap. 9 han hadde fenget Syni atter. Men han fagde til deim: „Han lagde Rora paa Augo mine, og eg vastade meg, og eg ser". 16. Daa sagde nokre av Fari searom: „Denne Menneskja er ittje av Gud, sidan han ittje held Kviledagen". Andre sagde: „Kor karm ei fyndug Mennestja gjera flike Teikn?" Og der var Tvi drag imillom deim. 17. Dei fagde atter til den blinde : „Kvat segjer du um honom, sidan han opnade Augo dine?" Men han fagde: „Hcm er ein Profet". 18. Daa trudde ikkje lodarne um honom, at han hadde voret blind og fenget Syni atter, fyrr enn dei hadde tilkallat Foreldri til honom, forn hadde fenget Syni atter. 19. Og dei fpurde deim og fagde: „Er dette dyttar Son, forn de fegja vart fodd blind? Korleides karm han daa fjaa no?" 20. Foreldri hans svarade deim og sagde: „Me vita, at han er våar Son, og at han vart fodd blind; 21. men korleides han no karm fjaa, det vita me ittje ; elder tven, forn heve opnat hans Augo, det vita me helder ittje; han heve Alderen, fpyrje honom ! han karm sjolv tala fyre seg". 22. Dette fagde Foreldri hans, avdi dei ottadest fyre Iodom ; for lodarne. var alt samraadde um, at dersom nokon medsannade, nt han var Kristus, so stulde han ver ta bannlyst. 23. Difyre fagde Foreldri hans: „Hnn heve Alderen, fpyrje honom!" 24. Dan tilknllnde dei andre Gongen den Mennestja, forn hadde voret blind, og sagde til honom: „Giv Gud 3Era! me vita, nt denne Menneskja er ein Syndar". 25. Dan svarade han og sngde: „Um han er ein Syndar, veit eg ittje; eit veit eg: nt eg, som var blind, ser no". 26. Men dei sagde atter til honom: „Kvat gjorde han ved deg? Korleides opnade han Augo dine?" 27. Hnn fvnrnde deim: „Eg heve alt fagt dytter det, og de hoyrde ittje etter. Kvi vilja de hoyra det upp atter? Vilja daa de og ver ta hans Lerefveinar?" 28. Dei skjelte honom daa ut og sagde : „Du er hans Lere fvein; men me ero Mofe Lere fveinar. 29. Me vita, at Gud heve talat til Mofes; men um denne vita me ittje, kvar han er ifraa". 30. Mannen fvarade og fagde til deim: „I dette er der daa nokot undarlegt, at de ittje vita, kvar han er ifraa, og han heve opnat Augo mine. 31. Men me vita. at Gud hoyrer ittje Syndarar; men der fom nokon er gudleg og gjerer hans Vilje, honom hoyrer han. 32. Fraa eveleg Tid er det<noinclude><references/></noinclude> 7b9okf3nsbngq5nf3u2ifyppela9yad 104 139900 325562 2026-07-05T15:29:09Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 9 27 ittje hoyrt, nt nokon opnade Augo pnn ein blindfsdd. 33. Derfom denne ittje vnr av Gud, fo kunde han ingen Ting gjera". 34. Dei fvarade og fagde til honom: „Du er fodd i Synder heil og halden, og du lerer ofs!" Og dei stoytte honom ut. 35. lefus hsyrde, at dei hadde stoytt honom ut, og daa han fann honom, fagde han til honom: „Trur du paa Guds Son?" 36. Han fvarade og fagde: „Kven e/ han, Herre, at eg karm tru paa honom?" 37. Men lefus fagde til honom: „Baade heve du feet honom, og den, forn talar med deg, han er det". 38. Og han fagde: „Eg trur, Herre". Og han tilbad honom. 39. Og lefus fagde: „Til Dom er eg komen til denne Verdi, at dei, forn ittje fjaa, stulo fjaa, og dei, forn fjaa, stulo ver ta blinde". 40. Og dei av Farisearom, forn var hjaa honom, hoyrde dette, og dei fagde til honom: „Ero daa me og blinde?" 41. lefus fagde til deim: „ Derfom de var blinde, fo hadde de ingi Synd; men no fegja de: Me fjaa; difyre vert dyttar Synd vedvarande". 10de Kapitlet. „Sannelege, fannelege fegjer eg dytter: Den som ittje gjeng inn gjenom Dyrri til Scmdegarden, men stig yver annanstad, han er ein Tjuv og Rsvar. 2. Men den, forn gjeng inn gjenom Dyrri, er Hyrding til Sauderne. 3. Fyre honom let Dyrr vaktaren upp, og Sauderne hoyra hans Royst, og han tallar sine eigne Sauder med Namn og forer deim ut. 4. Og uaar han heve drivet fine eigne Sauder ut, gjeng han fram fyre deim; og Sauderne fylgja honom, avdi dei kjenna hans Royst. 5. Men ein framand vilja dei ittje fylgja, men fly fraa honom, avdi dei ikkje kjenna Rsysti til dei framande". 6. Denne Liknaden fagde lefus til deim; men dei stynade ittje, kvat det var, han talade til deim. 7. Jesus sagde daa atter til deim: „Sannelege, sannelege segjer eg dytter: Eg er Dyrri til Sau derne. 8. Alle dei, som ero komne fyre meg, ero Tjuvar og Rsvarar; men Sauderne hoyrde deim ittje. 9. Eg er Dyrri ; derfom nokon gjeng inn gjenom meg, fo stal hnn verta frelst, og han stal ganga inn og ganga ut og firma Fsda. 10. Tjuven kjem ikkje fyre cmnat enn aa stela og drepa og sydeleggja; eg er tomen fyre det. nt dei stulo hava Liv og havn det ritlege.<noinclude><references/></noinclude> mszwnpvnkbn3uu1tiwo564e97y2uq39 104 139901 325563 2026-07-05T15:29:22Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>28 Kap. 10 11. Eg er den gode Hyrding; den gode Hyrding set sitt Liv til fyre Saudom. 12. Men den, som er Leige svein og ittje Hyrding, og som Sauderne ittje tilhoyra, han ser Ulven kjem, og han forlet Sau derne og flyr, og Ulven rsvar deim og fpreider funder Sauderne. 13. Og Leigefveinen styr, avdi han er ein Leigefvein og ikkje heve Umfut fyre Saudom. 14. Eg er den gode Hyrding, og eg kjenner mine og er kjend av mine. 15. Liksom Faderen kjenner meg, so kjenner og eg Faderen, og eg set mitt Liv til fyre Saudom. 16. Eg heve og andre Sauder, forn ittje ero av denne Gard; deim maa eg og fora hit, og dei stulo hoyra mi Rsyst, og det stal ver ta ei Hjord og ein Hyrding. 17. Difyre elstar Faderen meg, fyredi eg fet mitt Liv til, at eg tann taka det atter. 18. Ingen tek det av meg, men egfetdettilavmegfjolv; eg heve Magt til aa setja det til og Magt til aa taka det atter. Dette Bodet fett eg av min Fader". 19. Det vart daa atter Tvi drag imillom lodom fyre desfe Ordi Skuld. 20. Mange av deim fagde: „Hcm heve ein vond Ande og er vitlaus; kvi hoyra de paa honom?" 21. Andre fagde: „Dette er ittje Ord av ein, forn heve ein vond Ande. Karm daa ein vond Ande opna Augo paa blinde?" 22. Men Vigslehelgi vart haldi i lerufalem, og det var Vetter. 23. Og Jesus gjett umkring i Templet i Salomons Svalgang. 24. Daa kringsette lodarne honom og fagde til honom : „Kor lenge vil du halda vnnr Saal i Uvisfa? Er du Kristus, so seg ofs det beint fram?" 25. Jesus fvarade deim: „Eg heve fagt dytter det, og de tru ittje; dei Gjerningar, som eg gjerer i min Faders Namn, dei vitna um meg. 26. Men de tru ittje, avdi de ero ikkje av mine Sauder, so som eg sagde dytter. 27. Mine Sauder hsyrn mi Noyft, og eg kjenner deim, og dei fylgja meg; 28. og eg giv deim evelegt Liv. og dei stulo ittje i all 3Eva verta fortjonade, og ingen stal riva deim ut or mi Hand. 29. Min Fader, forn heve gjevet meg deim, er stsrre enn alle, og ingen karm riva deim ut or min Faders Hand. 30. Eg og Faderen, me ero eit". 31. Daa tok lodarne atter Steinar upp og vilde steina honom. 32. Jesus svarade deim: „Mange gode Gjerningar viste eg dytter fraa min Fader; kven ny desse Gjerningar steina de meg fyre?"<noinclude><references/></noinclude> ngcc3g2xjisfpxjs628wc7qkrxtq6fk 104 139902 325564 2026-07-05T15:29:30Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>29 Kap. 10 33. lodarne fvarade honom og fagde: „Fyre ei god Gjerning steina me deg ittje; men fyre Spotting og fyre det, nt du, forn er ei Mennestja, gjerer deg fjolv til Gud". 34. lefus fvarade deim: „Er det ittje skrivet i dykkar Log: Eg sagde: De ero Gudar? 35. Knllnr hnn deim Gudar, som Guds Ord kom til, og Skrifti tann ittje verta ugild, 36. fegja de daa til den, forn Faderen helgade og fende til Verdi: Du fpottar, avdi eg fagde: Eg er Guds Son? 37. Derfom eg ikkje gjerer min Faders Gjerningar, so tru meg ittje. 38. Men gjerer eg deim, fo tru daa Gjerningarne, endaa um de ikkje tru meg, at de tunna kjenna og tru, at Faderen er i meg og eg i honom". 39. Daa fotte dei atter aa gripa honom ; og han kom undcm fraa deira Hand. 40. Og han gjekk atter burt til hi Sida av Jordan, til den Staden, der Johannes fyrst doypte, og han drygde der. 41. Og mange tom til honom og sagde: „lohcmnes gjorde vel inkje Teikn; men alt det, forn Johannes fagde um denne, var fant". 42. Og mange trudde paa honom der. 11te Kapitlet. Og det var ein fjuk Mann, Lafarus fraa Betania, den Byen. der Maria og Marta. Syster hennar, var. 2. Men det var Maria, som hadde falvat Herren med Salve og turkat hans Foter med sitt Hnnr, det vnr hennar Broder Lasarus, som var fjuk. 3. Syfternll sende daa Bod til honom og sagde: „Herre, fjaa, den, forn du elstar, er fjuk". 4. Men daa lefus hoyrde det, fagde han: „Denne Sjukdom er ikkje til Dauden, men fyre Guds 2Era, at Guds Son stal verta erad derved". 5. Men lefus elflade Marta og Syster hennar og Lasarus. 6. Daa han no hoyrde, at han var fjuk, drygde han endaa tvo Dagar paa den Staden, der han var. 7. Deretter fo fagde han til Leresveinarne: „Lat ofs fara til Judea atter!" 8. Lerefveinarne fagdel til honom: „Rabbi, no nyst Isdarne aa steina deg, og fo fer du atter dit?" 9. lefus fvarade: „Er ittje Dagen tolv Timar? Dersom nokon gjeng um Dagen, so stoyter han seg ittje, avdi han ser Ljoset til denne Verdi; 10. Men dersom nokon gjeng um Natti, fo stoyter han feg, avdi Ljoset er ittje i honom".<noinclude><references/></noinclude> obovypg1e0m8z85auj72fabj8xckat4 104 139903 325565 2026-07-05T15:29:37Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>30 Kap. 11 11. Dette talade han, og deretter fagde han til deim : „Lasa rus, våar Ven, er fovnad; men eg gjeng og vil vekkja honom or Svevne". 12. Hans Lerefveinar fagde daa: „Herre, er han fovnad, fo vil han vera bergad". 13. Men lefus talade um hans Daude; men dei tenkte, at han talade um den naturlege Svevn. 14. Difyre fagde daa lefus deim beint fram: „Lafarus er daud. 15. Og fyre dyttar Skuld er eg glad, at eg ittje var der, so de stulo tru; men lat ofs fara til honom!" 16. Daa fagde Tomas, forn var tallad Tvilling, til fine Med leresveinar: „Lat ogso oss fara, at me kunna doy med honom!" 17. Daa no Jesus kom, fann han, at han hadde leget sire Dagar i Gravi. 18. Men Betania var ner lerufalem, umkring femtcm Sta dier derifraa. 19. Og mange av lodom var komne til Marta og Maria til aa troysta deim fyre deira Broder. 20. Daa no Marta hoyrde, at lefus tom, gjekk ho ut imot honom; men Maria sat inne i Huset. 21 . Marta sagde daa til Jesus : „Herre, hadde du voret her, fo var ittje Broder min daud; 22. men ogfo no veit eg, at kvat du fo bed Gud om, det vil Gud giva deg". 23. lefus fagde til henne: „Din Broder skal standa upp". 24. Marta sagde til honom: „Eg veit, at han stal standa upp i Uppstoda paa den yttarste Dagen". 25. lefus fagde til henne: „Eg er Uppstoda og Livet; den. som trur paa meg, han stal liva, um han og dsyr; 26. og kuar den, som liver og trur paa meg, han stal i all 3Eva ittje doy. Trur du dette?" 27. Ho sagde til honom: „la, Herre, eg heve trutt, at du er Kristus, Guds Son, som kjem til Verdi". 28. Og daa ho hadde fagt dette, gjett ho burt og kallade loynlege paa Maria, Syster si, og sagde: „Meisteren er her og kallar paa deg". 29. Daa ho hoyrde dette, stod ho snogt upp og gjekk til honom. 30. Men Jesus var endaa ittje komen inn i Vyen, men var paa den Staden, der Marta motte honom. 31. Daa no dei Jodar, som var hjaa henne i Huset og tron stade henne, faag, at Maria stod fnogglege upp og gjekk ut. fylgde dei henne og fagde: „Ho gjeng burt til Gravi til aa graata der". 32. Daa no Maria tom dit, forn lefus var, og faag honom, fall ho ned fyre hans Foter og sagde til honom: „Herre, hadde du voret her, so var ittje Broder min daud".<noinclude><references/></noinclude> eeskk3a7e4a92co4hie83xer5umt4lh 104 139904 325566 2026-07-05T15:29:43Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>31 Kap. 11 33. Daa no lefus saag henne grautande, og dei Jodar, forn var tomne med henne, grautande, daa harmadest han i Anden og tloktest 34. og fagde: „Kvar hava de lagt honom?" Dei fagde til honom: „Herre, kom og fjaa!" 35. Jesus gret. 36. Daa sagde lodarne: „Sjaa, kor han elstade honom!" 37. Men nokre av deim sagde : „Kunde ittje han, som opnade Augo paa den blinde, ogso hava gjort, at denne ittje var daud?" 38. Jesus harmadest daa atter med seg fjolv og kom til Gravi. Men det var ein Hellar, og ein Stein lang yver honom. 39. lefus fagde: „Take Steinen ifraa! „ Marta, Syster til den daude, fagde til honom: „Herre, det tevjar alt av honom; for han heve leget sire Dagar". 40. lefus fagde til henne: „Sagde eg deg ittje, at dersom du trudde, stulde du sjåa Guds Herlegdom?" 41. Dei tot daa Steinen ifraa, der. den daude laag. Men lefus lyfte Augo upp og fagde: „Fader, eg tattar deg, at du heve hoyrt meg! 42. Men eg visste, at du alltid hoyrer meg; men fyre Folket, forn stend umkring, fagde eg det, fo dei stulo tru, at du heve fendt meg". 43. Og daa han hadde fagt dette, ropade han med hog Rsyft: „Lafarus, kom ut!" 44. Og den daude kom ut, umbunden paa Foter og Hender med Likklede, og um hans Andlit var fveipt eiu Sveittedut. lefus fagde til deim: „Lsyfe honom og lat honom ganga!" 45. Daa trudde mange paa honom av dei Jodar, forn var komne til Maria og hadde feet det, forn lefus hadde gjort. 46. Men nokre av deim gjett til Farifeararne og fagde deim det, forn lefus hadde gjort. 47. Daa kallade Ovsteprestarne og Farifeararne Raadet faman og fagde: „Kvat stulo me gjera? for denne Mennestja gjerer mange Teikn? 48. Derfom me lata honom halda fo fram, vilja alle tru paa honom, og Romararne vilja koma og taka baade vaart Land og vaar t Folk". 49. Men ein av deim, Kaja fas, forn var Ovsteprest det Aaret, fagde til deim: „De vita ingen Ting. 50. Helder ittje tenkja de paa, at det er ofs til Gagn, at ei Mennestja dsyr fyre Folket, og at ikkje heile Folket stal ver ta sydelagt". 51. Men dette sagde han ittje av seg fjslv; men avdi han var øvsteprest det Aaret, so fpaadde han, at lefus stulde osy fyre Folket, 52. og ittje berre fyre Folket, men at han og stulde fanta Guds funderfpreidde Born faman til eit.<noinclude><references/></noinclude> 2zp4yd2u076ip44jkjhhkeadhtsydh6 104 139905 325567 2026-07-05T15:29:52Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>32 Kap. 11 53. Fraa den Dagen fam raadde dei feg daa um, nt dei kunde staa honom i Hel. 54. lefus gjett difyre ittje lenger fritt umkring millom deim, men gjett der ifraa til Landet ner ved Oydemarki, til ein By, forn var kallad Efraim, og han drygde der med fine Lerefveinar. 55. Men Paasten til lodarne var ner. Og mange fraa Landet der gjett fyre Paaste upp til Je rusalem til aa reinsa seg. 56. Dei leitade daa atter etter lefus og fagde til kvarandre, daa dei stod i Templet: „Kvat tykkja de um det, at han ittje kjem til Hogtidi?" 57. Men Ovsteprestarne og Farifeararne hadde gjevet Paabod, at derfom nokon visste, tvar han var, stulde han fegja fraa, fo dei kunde gripa honom. 12te Kapitlet. Daa kom Jesus seks Dagar fyre Paaste til Betania, der Lasa rus var, som hadde voret daud, og som han hadde uppvekt fraa dei d^ude. 2. Daa gjorde dei Kveldverd fyre honom, og Marta stelte fyre deim; men Lafarus var ein av deim, forn fat med til Bords med honom. 3. Daa tok Maria eit Pund med ufalstad, kosteleg Nardussalve og falvllde lefu Foter og turtade Fsterne hans med sitt Håar; men Hufet vart fyllt med Angen au Salven. 4. Daa fagde ein av hans Lerefveinar, Judas Simons Son. Istariot, han, som stulde forraada honom : 5. „Kvi vart ittje denne Sal ven feld fyre tri hundrad Peningar og gjeven til dei fatige?" 6. Men dette sagde han, ittje avdi, at han hadde Umsut fyre dei fatige, men avdi han var ein Tjuv og hadde Pungen og bar det, som var lagt i honom. 7. Daa sagde Jesus: „Lat henne vera! ho heve goymt det til min lordferdsdag. 8. For dei fatige hava de alltid hjaa dytter; men meg hava de ittje alltid". 9. Daa fett ei stor Mengd av lodom vita, at han var der; og dei kom, ittje berre fyre lefu Skuld, men at dei og kunde faa fjaa lLasarus, forn han hadde uppvekt fraa dei daude. 10. Men Ovsteprestarne lagde Raad um, at dei og stulde staa Lafarus i Hel; 11. for fyre hans Skuld gjett mange av lodom avstad og trudde paa lefus. 12. Dagen deretter, daa den store Mengdi, som var komi til Hogtidi, hoyrde, at Jesus kom til Jerusalem, 13. tok dei Palmegreiner og gjett ut imot honom og ropade: „HosillNna! velsignad vere han,<noinclude><references/></noinclude> jd35b9asyhfr7mptmiepixgpbpc831x 104 139906 325568 2026-07-05T15:29:59Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 12 33 forn kjem i Herrens Namn, Is raels Konge!" 14. Men Jesus fann eit ungt Afen og fette feg pnn det, forn det er skrivet: 15. „Ottast ittje. Sions Dotter, sjnn din Konge kjem ridande paa sto ein Afenfole!" sit 16. Men dette stynade ikkje ha hans Lerefveinar i Fyrstningi; men daa lefus var herleggjoro, fy! daa hugfade dei, at dette var er, strivet um honom, og at dei hadde og gjort dette fyre honom. Fe 17. Daa vitnade Folket, forn var med honom, daa han kallade og Lafarus ut or Gravi og vekte fre honom upp fraa dei daude. dif 18. Difyre gjett og Folket Ti imot honom, fyredi dei hadde hsyrt, at han hadde gjort dette Ne Teikn. fro 19. Daa sagde Farifeararne til kvarandre: „De fjaa, at de gjera inkje Gagn, fjaa, Verdi gjeng etter honom!" 20. Men der var nokre Grek arar av deim, forn var komne upp og stulde tilbeda paa Hogtidi. 21. Desfe gjett dan til Fi lippus, forn var fraa Betsaida i Galilea, og bad honom og sagde: „Herre, me vilde gjema fjaa lefus". 22. Filippus kom og fagde det til Andreas, og Andreas og Filippus sagde det atter til Jesus. 23. Men Jesus svarade deim og sagde: „ Timen er tomen, at Mennestjefonen stal ver ta her leggjoro. Evangeliet etter Johannes. 24. Sannelege, sannelege fegjer eg dytter: Derfom Kveitekornet ittje fell i Jordi og dsyr, vert det verande aaleine; men derfom det dsyr, ber det myti Frukt. 25. Den. som elstar sitt Liv. stal misfa det: og den. forn hatar sitt Liv i denne Verdi, stal uvp halda det til evelegt Liv. 26. Um nokon tener meg, fo fylgje han meg, og der. forn eg er, der stal og min Tenar vera; og um nokon tener meg, fo stal Faderen era honom. 27. No er mi Saal forferd ; og kvat stal eg fegja? Fader, frels meg fraa denne Time! men difyre er eg daa komen til denne Timen. 28. Fader, herleg-gjer ditt Namn!" Daa kom der ei Royst fraa Himmelen: „Baade heve eg herleggjort og vil atter herleggjera det". 29. Folket, forn stod og hoyrde det, fagde daa, at Tora hadde steget; andre fagde: „Ein Engel heve talat til honom". 30. lefus fvarade og fagde: „Ittje fyre mi Skuld er denne Royst komi, men fyre dykkar Skuld. 31. No gjeng det Dom yver denne Verdi, no stal Hovdingen fyre denne Verdi verta uttastad. 32. Og eg, uaar eg vert upp hsgd fraa Jordi, fo vil eg draga alle til meg". 33. Men dette fagde hnn til nn kunngjera, kvat Daude han stulde doy. 8<noinclude><references/></noinclude> mfndfipu0ofib3zafv3pdxpjuu2jisw 104 139907 325569 2026-07-05T15:30:06Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>34 Kap. 12 34. Folket fvarade honom: „Me hava hoyrt av Logi, at Kristus vert verande i all 3Eva, tor tann daa du fegja, at Menne stjefonen maa verta upphogd? Kven er denne Mennestjefonen?" 35. Daa fagde lefus til deim : „Enno ei kort Tid er Ljoset hjaa dytter; gange, fo lenge de hava Ljoset, at ittje Myrter stal koma yver dytter! Og den, forn gjeng i Myrtret, veit ikkje, tvar han fer. 36. So lenge de hava Ljofet, fo tru paa Ljoset, at de tunna verta Norn av Ljoset!" Dette talade Jesus og gjett burt og lsynde feg fyre deim. 37. Men endaa han hadde gjort fo mange Teikn fyre Augom deira, trudde dei ittje paa honom, 38. at Profeten Efaias' Ord ftulde verta uppfyllt, der han fegjer: „Herre, tven trudde Bod skapen våar? og tven er Herrens Arm openberra! fyre?" 39. Difyre kunde dei ittje tru; for Efaias fegjer atter: 40. „Han heve blindat deira Augo og forherdt deira Hjarto, at dei ittje stulo fjaa med Augom og ftyna med Hjartat og umvenda seg, og eg stulde letja deim". 41. Dette sagde Efaias, daa han faag hans Herlegdom og talade um honom. 42. Men litvel trudde endaa mange av Raadsherrom paa honom; men fyre Farifeararne Skuld medsannade dei det ittje, at dei ittje stulde ver ta bannlyste. 43. For dei elstadc 3Era ny Mennestjom meir enn 3Era ny Gud. 44. Men lefus ropade og fagde: „Den, forn trur paa meg, trur ittje paa meg, men paa den, forn fende meg. 45. Og den, forn fer meg, ser den, som sende meg. 46. Eg er tomen som Ljos til Verdi, at tvar den, forn trur paa meg, ittje stal ver ta verande i Myrtret. 47. Og derfom nokon hoyrer mine Ord og ikkje trur, fo domer ittje eg honom; for eg er ittje komen til det, at eg stal dsma Verdi, men at eg stal frelfa Verdi. 48. Den, forn forfmaar meg og ittje tek imot mine Ord, han heve ein, forn domer honom; det Ord, forn eg heve talat, det stal dsma honom paa den yttarste Dagen. 49. For eg heve ittje talat av meg sjslv; men Faderen, forn fende meg, han heve gjevet meg Bod um, kvat eg stal fegja, og kvat eg stal tala. 50. Og eg veit, at hans Bod er evelegt Liv. Det, forn eg talar, det talar eg difyre fo, forn Faderen heve fagt meg". 13de Kapitlet. Men fyre Paaftehogtidi, daa lefus visste, at hans Time var komen, at han stulde ganga ut or denne Verdi til Faderen: forn han daa hadde elstat fine eigne i<noinclude><references/></noinclude> pvsa4mnqzrwwml8ujsgjigbtk6zo70v 104 139908 325570 2026-07-05T15:30:13Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 13 35 Verdi, so elstade han deim til Enden. 2. Og ved Kveldverden, daa Djevelen alt hadde skotet Judas, Simons Son, Istariot, det inn i Hjartar, nt hnn stulde forraada honom, 3. dan lefus visste, at Fade ren hadde gjevet honom alle Ting t Hender, og at han var komen fraa Gud og gjett til Gud, 4. fo reiste han feg fraa Kveld verden og lagde Kledi av feg og tok eit Linklede og batt um feg. 5. Deretter flog han Vatn i eit Fat og tok til aa tvåa Foterne til Leresveinarne og turka deim med Linkledet, som han var um bunden med. 6. Han kom daa til Simon Petrus, og denne fagde til honom : „Herre, tver du mine Foter?" 7. lefus fvarade og fagde til honom: „Det, forn eg gjerer, reit du ittje no; men heretter stal du styna det". 8. Petrus fagde til honom: „Du stal ittje i all Mva tvan mine Foter". lefus fvarade honom: „Derfom eg ittje tver deg, heve du ingen Deil i meg". 9. Simon Petrus fagde til honom: „Herre, ittje berre Foterne mine, men og Henderna og Ho vudet". 10. lefus sagde til honom: „Den, som er laugad, treng ittje til aa tvåa annat enn Foterne, men er full-rein; og de ero reine, men ittje alle". il 11. For han kjende den, forn forrnndde honom. Difyre fngdc n han: „Itkje alle ero de reine". j, 12. Daa han no hadde tveget i deira Foter og tetet fine Klede a paa, fette han feg atter ned og fagde til deim: „Styna de, kvat !- eg heve gjort med dytter? g 13. De kalla meg Meister og l! Herre, og de fegja rett; for eg er det. 14. Derfom daa eg, forn er Herren og Meisteren, heve tveget dyttar Foter, fo ero og de skyl dige til aa tvåa Foterne til kvar andre. 15. For eg heve gjevet dytter eit Fyredsme, at liksom eg heve gjort med dytter, so stulo og de gjera. 16. Sannelege, sannelege fegjer eg dytter: Ein Tenar er ittje storre enn hans Herre, og ittje ein Sendemann storre enn den, forn fende honom. 17. Derfom de vita dette, so ero de sele, um de gjera det. 18. Eg talar ittje um dytter alle; eg veit, kven eg heve ut valt, — men at Skrifti stulde ver ta uppfyllt: Den, forn et Brau det med meg, han heve lyft sin Hel imot meg. 19. No heretter fegjer eg dytter det, fyrr enn det hender, nt nnnr det er hendt, de daa stulo tru, at eg er han. 20. Sannelege, fannelege fegjer eg dytter : Den, forn tek imot den, forn eg fender, han tek imot<noinclude><references/></noinclude> ij5fu1d140ilvbu8hhdddhzn68ll2va 104 139909 325571 2026-07-05T15:30:20Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Knp. 13 36 meg; men den, forn tek imot meg, han tek imot den, forn sende meg". 21. Dan Jesus hadde fagt dette, vart han klokt i Anden og vitnade og fagde: „Sannelege, fannelege fegjer eg dytter, nt ein nu dytter stal forrnndn meg". 22. Dan fang Lcerefveinnrne pnn kvarandre i Uvisfa, kven han talade um. 23. Men det var ein av hans Lerefveinar, forn ved Bordet laag upp til lefu Fang. hnn forn lefus elflade. 24. Daa nittade Simon Pe trus til honom, at han stulde fpyrja, kven det var, han talade um. 25. Men denne bsygde feg mn til lefu Brjost og fagde til honom: „Herre, kven er det?" 26. Jesus svarade: „Det er han, som eg giv den Biten, eg duppar". Og han duppade Biten og gav honom til Judas, Simons Son, Istariot. 27. Og etter at han hadde fenget Biten, for Satan inn i honom. lefus fagde dan til honom: „Det, forn du gjerer, gjer det snart!" 28. Men ingen av deim, forn fat til Bords, styrmde, tvifyre hnn sagde dette til honom. 29. For avdi ludns hadde Pungen, tenkte fume, nt Jesus vilde segja til honom : „Kaup det, som me trenga til Hogtidi!" elder: nt hnn skulde givn nokot til dei fatige. 30. Dnn hnn hadde tetet Biten, gjett han strakst ut; men det var Natt. 31. Dnn hnn no vnr ut gjengen, fagde lefus: „No er Mennestjefonen herleggjord, og Gud er herleggjord i honom. 32. Derfom Gud er herleg gjord i honom, stal Gud og her leggjern honom i feg fjolv, og hnn stal fnart herleggjera honom. 33. Born, enno ei kort Tid er eg med dykker. De stulo leita etter meg, og forn eg fngde til lodarne: Dit, forn eg gjeng, tunna ittje de koma, fo fegjer eg og no til dytter. 34. Eit nytt Bod giv eg dytter, nt de stulo elsta kvarandre, at liksom eg heve elflat dytter, fo stulo og de elsta kvarandre. 35. Pnn dette stulo alle kjenna, at de ero mine Lerefveinar, um de hava Kjerleite innbyrdes". 36. Simon Petrus fagde til honom: „tzerre, tvar gjeng du?" lefus fvarade honom: „Dit, forn eg gjeng, karm du ittje fylgja meg no; men sidan stal du fylgja meg". 37. Petrus fagde til honom: „Herre, tvi karm eg ittje fylgja deg no? Eg vil fetja mitt Liv ti! fyre deg". 38. lefus fvarade honom: „Vil du fetja ditt Liv til fyre meg? Sannelege, fannelege fegjer eg deg: Hanen stal ittje gala. fyrr enn du heve neittat meg tri Gonger".<noinclude><references/></noinclude> 43elet46etvfss9xobagb5cf364608x 104 139910 325572 2026-07-05T15:30:26Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 14 37 14de Kapitlet. T>yllar Hjarta reddest ittje! tru paa Gud, og tru paa meg! 2. I min Faders Hus er mange Rom; men um ittje fo var, vilde eg hava fagt dytter det. Eg gjeng burt til aa reida dytter Bustad. 3. Og nåar eg er gjengen burt og heve reidt dytter Bustad, kjem eg atter og vil taka dytter til meg, at de og stulo vera der, som eg er. 4. Og tvar eg gjeng, det vita de, og Vegen vita de". 5. Tomas fagde til honom: ,Z»erre, me vita ittje, kvar du gjeng, og kor tunna me daa vita Vegen?" 6. Jesus fagde til honom: „Eg er Vegen og Sanningi og Livet; ingen kjem til Faderen utan ved meg. 7. Derfom de hadde tjent meg, so hadde de og kjent min Fader; og no heretter kjenna de honom og hava seet honom". 8. Filippus sagde til honom: „Herre, vis ofs Faderen, og det er ofs nog!" 9. lefus fagde til honom: „So lang ei Tid heve eg voret hjaa dytter, og du heve ittje kjent meg, Filippus! Den, forn heve seet meg, heve feet Faderen, og tor fegjer du daa: Vis ofs Fa deren? 10. Trur du ittje, at eg er i Faderen, og Faderen i meg? Dei Ord, forn eg talar til dykker, talar eg ittje av meg fjolv; men Faderen, som vert verande i meg, han gjerer Gjerningarne. 11.Trumeg,ategeri Faderen, og Faderen i meg; men um ittje det, so tru meg daa fyre fjolve Gjerningarne Skuld! 12. Sannelege, fannelege fegjer eg dytter : Den, forn trur paa meg, han stal og gjera dei Gjer ningar, forn eg gjerer, og han stal gjera deim, forn er ftsrre enn desfe; for eg gjeng til min Fader. 13. Og kvat de fo beda um i mitt Namn, det vil eg gjera, at Faderen maa ver ta herleggjord i Sonen. 14. Derfom de beda um nokot i mitt Namn, vil eg gjera det. 15. Derfom de elsta meg, fo halde mine Bod! 16. Og eg vil beda Faderen, og han stal giva dytter ein nnnnn Maalsmann, at han stal vera med dytter i all ZEva, 17. den Sannings-Ande, forn Verdi ittje karm tntn imot, avdi ho ikkje fer honom og ittje kjenner honom; men de kjenna honom, avdi hnn ver t verande hjaa dytter og stal vera i dytter. 18. Eg vil ittje lntn dytter fnderlnufe, eg kjem til dytter. 19. Enno er det ei liti Stund, og Verdi ser meg ittje lenger; men de sjnn meg. for eg liver, og de stulo livn. 20. Pnn den Dagen stulo de<noinclude><references/></noinclude> gigq53udhifiv6pes2fhjy1s1df77i1 104 139911 325573 2026-07-05T15:30:38Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>38 Kap. 14 kjenna, at eg er i min Fader, og de i meg, og eg i dytter. 21. Den, som heve imne Bod og held deim, han er den, forn elstar meg; men den, forn elstar meg. stal ver ta elstad au min Fader, og eg stal elsta honom og openberra meg fjolv fyre honom". 22. Judas, ittje Istariot, fagde til honom: „Herre, kor kjem det seg, at du vil openberra deg fyre ofs og ittje fyre Verdi?" 23. lefus fvarade og fagde til honom: „Um nokon elstar meg, stal han halda mitt Ord, og min Fader stal elsta honom, og me stulo koma til honom og festa Bu hjaa honom. 24. Den, forn ikkje elstar meg, held ittje mine Ord, og det Ord, forn de hoyra. er ikkje mitt. men min Faders, forn fende meg. 25. Dette heve eg talat til dytter, medan eg enno var hjaa dytter. 26. Men Maalsmannen, den heilage Ande, forn Faderen stal 4 senda i mitt Namn, han stal lera eg i dytter alle Ting og minna dytter ittje um alle Ting, som eg heve talat utan til dytter. treet 27. Fred let eg vera med at d dytter, min Fred giv eg dykker, 5 ittje so som Verdi giv. giv eg Gre dytter ; dyttar Hjarta reddest ittje i m, og ottest ittje! myk 28. De hoyrde. at eg sagde de i dytter: Eg gjeng burt, og eg 6 kjem til dytter; dersom de elstade i m meg, fo gledde de dytter yver det, Gre nt eg fagde: Eg gjeng til Fa deren; for min Fader er storre enn eg. 29. Og no heve eg fagt dytter det, fyrr enn det hender, nt nåar det er hendt, de daa stulo tru. 30. Heretter stal eg ittje tala myket med dytter; for Hovdingen fyre denne Verdi kjem, og hnn heve ingen Ting med meg. 31. Men nt Verdi stal kjenna, at eg elskar Faderen og gjerer fo, forn Faderen baud meg. Stand? upp. lat ofs ganga her ifraa!" 1 5de Kapitlet. „Eg er det fånne Vintreet, og min Fader er Vingardsmcmnen. 2. Kvar Grein paa meg. forn ittje ber Frukt, henne tet han burt, og tvar ei, forn ber Frukt, henne reinftar han, at ho stal bera meir Frukt. 3. De ero alt reine fyre det Ords Stuld, forn eg heve talat til dytter. 4. Verte verande i meg, og eg vert i dytter! Liksom Greini ittje tann bera Frukt av seg sjolv, utan at ho vert verande i Vin treet, foleides ittje de helder, utan at de ver ta verande i meg. 5. Eg er Vintreet, de ers Greinerna; den, som vert verande i meg, og eg i honom, han ber myki Frukt; for utan meg tunna de ingen Ting gjera. 6. Um nokon ittje vert oerande i meg, so er han utkastad liksom Greini og visnnd; og dei fanta<noinclude><references/></noinclude> gaipl4c6327l4t3t6ogpo4dqe0pue78 104 139912 325574 2026-07-05T15:30:46Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 15 39 deim og kasta deim paa Elden, og dei brenna. 7. Derfom de ver ta verande i meg, og mine Ord verta verande i dytter, fo bede um, kvat de vilja, og det stal timast dytter. 8. I dette vert min Fader herleggjord, at de bera myki Frukt, og de stulo ver ta mine Lerefveinar. 9. Litfom Faderen heve elfiat meg, fo heve og eg elftat dytter, verte verande i min Kjerleite! 10. Derfom de halda mine Bod, stulo de verta verande i min Kjerleite, likfom eg heve haldet min Faders Bod og ver t verande i hans Kjerleite. 11. Desfe Ting heve eg talat til dytter, at mi Gleda karm verta verande i dytter, og dyttar Gleda verta fullkomi. 12. Dette er mitt Bod. at de stulo elsta kvarandre, likfom eg heve elftat dytter. 13. Ingen heve storre Kjer-! leite enn denne, at hnn fet sitt^ Liv til fyre fine Vener. 14. De ero mine Vener, der som de gjera det, som eg byd dytter. 15. Eg kallar dytter ittje lenger Tenarar; for Tenaren veit ittje, kvat hans Herre gjerer; men eg heve kallat dykker Vener; for alt det, forn eg heve hoyrt ny min Fader, heve eg kunngjort dytter. 16. Ittje havn de utvalt meg; baa men eg heve utvalt dytter og fett 5 dytter til det, nt de stulo ganga > det avstad og bern Frukt, og nt dyttar Frukt stal vara ved, at kvat de fo beda Faderen um i mitt Namn, det stal han giva dytter. 17. Dette byd eg dytter, at de stulo elsta kvarandre. 18. Derfom Verdi hatar dytter, so vite det, at ho heve hatat meg fyrr enn dytter. 19. Derfom de var av Verdi, fo vilde Verdi elsta sitt eiget; men fyredi de ittje ero av Verdi, men eg heve utvalt dytter av Verdi, difyre hatar Verdi dytter. 20. Hugfe det Ordet, forn eg sagde til dytter: Ein Tenar er ittje storre enn hans Herre; der fom dei hava forfylgt meg, stulo dei og forfylgja dytter; derfom dei hava haldet mitt Ord, stuls dei og halda dyttar. 21. Men alt dette stulo dei gjera dytter fyre mitt Namns Skuld, avdi dei ittje kjenna den, forn fende meg. 22. Dersom eg ittje var tomen og hadde talat til deim, fo hadde dei ingi Synd; men no hava dei inkje til Orfccking fyre si Synd. 23. Den, forn hatar meg, hnn hatar og min Fader. 24. Derfom eg ittje hadde gjort dei Gjerningar imillom deim. forn ingen nnnnn heve gjort, so hadde dei ingi Synd; men na havn dei seet det og endaa hatat baade meg og min Fader. 25. Men det er so difyre, at det Ord stal verta uppfyllt, forn<noinclude><references/></noinclude> hshkn9rvy9a932ksclb85c73n9mgsl7 104 139913 325575 2026-07-05T15:30:55Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>40 Kap. 15 er firivet i deira Log : Dei yntade meg utan Orfak. 26. Men nåar Maalsmcmnen kjem, forn eg stal fenda dytter fraa Faderen, den Sannings-Ande, forn gjeng ut ifraa Faderen, han stal vitna um meg. 27. Men de og stulo vitna; for de hava voret med meg fraa Fyrftningi". 16de Kapitlet. „Desse Ting heve eg talat til dytter, at de ittje stulo av styggjast. 2. Dei stulo bannlysa dytter; ja det kjem ei Tid, dnn kuar den, som ster dytter i Hel, stal tru, nt han gjerer Gud ei heilag Tenesta. 3. Og dette stulo dei gjera dytter, nvdi dei ittje hava tjent Faderen og helder ittje meg. 4. Men desse Ting heve eg talat til dytter, at de, nåar den Tid kjem, stulo hugsa, at eg sagde dytter deim; men desse Ting sagde eg dytter ittje fraa Fyrftningi. avdi eg var med dytter. 5. Men no gjeng eg til den, forn sende meg, og ingen av dykker spyrr meg: kvar gjeng du? 6. Men avdi eg heve talat dette til dytter, heve Sorg upp fyllt dyttar Hjarta. 7. Men eg segjer dytter Sanningi: Det er dytter til Gagn, at eg gjeng burt; for dersom eg ittje gjeng burt, stal ittje Maals mannen koma til dytter; men derfom eg gjeng burt, so vil eg fendn honom til dytter. 8. Og nåar han kjem. stal han yvertyda Verdi um Synd og um Rettferd og um Dom: 9. um Synd, avdi dei ittje tru paa meg; 10. men um Rettferd, avdi eg gjeng til min Fader, og de ittje fjaa meg lenger; 11. men um Dom, avdi Hov dingen fyre denne Verdi er dsmd. 12. Enno heve eg mangt aa fegjn dytter; men de tunna ittje bera det no. 13. Men nåar han kjem, Sannings-Anden, stal han leida dytter til all Sanningi; for han stal ittje tala av feg fjolv, men alt det, som han hoyrer, stal han tala, og dei tilkomande Ting stal han forkynna dytter. 1 4. Han stal herleggjera meg ; for han stal taka av mitt og for tynna dytter. 15. Alt det, forn Faderen heve, er mitt; difyre fagde eg, at han stal taka au mitt og fortynna dytter. 16. Um ei liti Stund stulo de ittje fjnn meg, og atter um ei liti Stund stulo de fjan meg; for eg gjeng til Faderen". 17. Dan sagde nokre av hans Lerefveinar til kvarandre: „Kvat er dette, forn han fegjer: Um ei liti Stund stulo de ittje fjan meg, og atter um ei liti Stund stulo de fjnn meg, og: eg gjeng til Faderen?"<noinclude><references/></noinclude> j14zpj1738td8bzzza15yp1bltbgi8s 104 139914 325576 2026-07-05T15:31:02Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 16 41 18. Dei sagde daa: „Kvat er dette, forn han fegjer: Um ei liti Stund? Me vita ikkje, kvat han talar". 19. lefus visste daa, at dei vilde fpyrja honom, og han fagde til deim: „Um dette fpyrja de kvarandre, at eg fagde: Um ei liti Stund stulo de ittje fjaa meg, og atter um ei liti Stund stulo de fjaa meg. 20. Sannelege, fannelege fegjer eg dytter: De stulo graata og laata, men Verdi stal gledja seg; de stulo vera sorgfulle, men dyttar Sorg stal ver ta til Gleda. 21. Naar Kvinna foder, heve ho Sorg, avdi hennar Tid er komi; men nåar ho heve fodt Barnet, hugsar ho ittje Trengsla lenger av Gleda yver, at ei Menne stja er fsdd til Verdi. 22. So hava daa de og Sorg no; men eg stal atter fjaa dytter, og dyttar Hjarta stal gledja feg, og ingen tek dyttar Gleda fraa dytter. 23. Og paa den Dag ftulo de ittje fpyrja meg um notot. Sannelege, fannelege fegjer eg dytter, at alt det, forn de beda Faderen um i mitt Namn," det stal han giva dykker. 24. Til denne Stund hava de ittje bedet um notot i mitt Namn; bede, og de stulo faa, at dyttar Gleda karm verta fulltomi. 25. Desfe Ting heve eg talnt til dytter i Liknadar; men det kjem ei Tid, daa eg ittje lenger stal tala til dytter i Liknadar, men beint fram forkynna dytter um Faderen. 26. Paa den Dag stulo de beda i mitt Namn; og eg fegjer dytter ittje, at eg vil beda Fade ren fyre dytter; 27. for Faderen fjolv elstar dykker, avdi de hava elstat meg og trutt, at eg er utgjengen fraa Gud. 28. Eg gjett ut fraa Faderen og er komen til Verdi; eg forlet Verdi atter og gjeng til Faderen". 29. Hans Lerefveinar fagde til honom: „Sjnn, no tnlnr du beint fram og segjer ingen Liknad. 30. No vita me, at du veit alt og ittje treng til, at nokon stal fpyrja deg; difyre tru mc, at du er utgjengen fraa Gud". 31. Jesus fvarade deim : „De tru no! 32. Sjåa det kjem ei Tid. og ho er no komi, daa de stulo verta fpreidde kvar til sitt og la^a meg aaleine; og eg er daa ittjc aaleine; for Faderen er med meg. 33. Dette heve eg talat til dytter, at de stulo hava Fred i meg. I Verdi stulo de hava Trengfla; men vere frihugade! eg heve figrat yver Verdi". 17de Kapitlet. Dette talade lefus, og hnn lyfte fine Augo til Himmelen og fagde: „Fader, Timen er komen, herleg-gjer din Son, nt og din Son tann herleggjera deg,<noinclude><references/></noinclude> s56imls9y41t7dicqeod49ucbue7q2s 104 139915 325577 2026-07-05T15:31:08Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>42 Kap. 17 2. liksom du heve gjevet honom Magt yver alt Kjot, at hnn stal giva evelegt Liv til alle deim, som du heve gjevet honom. 3. Men dette er det evelege Liv, at dei kjenna deg, den einaste fånne Gud, og den, forn du fende, lefus Kristus. 4. Eg heve herleggjort deg paa Jordi; eg heve fullfort den Gjerning, som du heve gjevet meg til aa gjera. 5. Og no, herleg-gjer meg du, Fader, VM deg fjolv med den Herlegdom, forn eg hadde hjaa deg, fyrr enn Verdi var! 6. Eg heve openberra! ditt Namn fyre dei Mennestjor, forn du heve gjevet meg av Verdi; dei var dine, og du heve gjevet meg deim, og dei hava haldet ditt Ord. 7. No vita dei, nt alt det, som du heve gjevet meg, er av deg. 8. For dei Ord, som du heve gjevet meg, heve eg gjevet deim, og dei hava mottetet deim og sanntjennt, at eg gjett ut ifraa deg; og dei hava trutt, at du fende meg. 9. Eg bed fyre deim; eg bed ikkje fyre Verdi, men fyre deim, som du heve gjevet meg; for dei ero dine. 10. Og alt det, forn mitt er, det er ditt, og det, forn ditt er, det er mitt, og eg er herleggjord i deim. 11. Og eg er ittje lenger i Verdi; og desfe ero i Verdi, og eg kjem til deg. Heilage Fader! Hald uppe i ditt Namn deim, som du heve gjevet meg, at dei stulo vera eit liksom me! 12. Daa eg var med deim i Verdi, heldt eg deim uppe i ditt Namn; deim, som du heve gjevet meg, vaktade eg, og ingen av deim vart fortjonad utan det Fortjo nings Barn, at Skrifti stulde verta uppfyllt. 13. Men no kjem eg til deg; og dette talar eg i Verdi, at dei stulo hava mi Gleda fullkomi i seg. 14. Eg heve gjevet deim ditt Ord; og Verdi hatade deim, avdi dei ittje ero av Verdi, liksom eg ikkje er av Verdi. 15. Eg bed ittje, at du stal tntn deim ut or Verdi, men nt du stal vakta deim fyre det vonde. 16. Dei ero ittje av Verdi, likfom eg ittje er av Verdi. 17. Helga deim idi Sanning ! ditt Ord er Sanning. 18. Likfom du fende meg til Verdi, fo fende og eg deim til Verdi. 19. Og fyre deim helgar eg meg fjolv, nt dei og stulo vern helgnde i Sanning. 20. Men eg bed ittje berre fyre desfe, men og fyre deim, forn ved deira Ord stulo tru paa meg, 21. at dei alle stulo vera eit, likfom du, Fader, i meg, og eg i deg, at dei og stulo vern eit i ofs, at Verdi stal tru, nt du fende meg.<noinclude><references/></noinclude> kdlmoyxjpa8gq6x4fjajk19f2e23fgq 104 139916 325578 2026-07-05T15:31:15Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 17 43 22. Og eg heve gjevet deim den Herlegdom, som du heve gjevet meg, at dei stulo vera eit, liksom me ero eit, 23. egideimogduimeg, at dei stulo vera fullendade til eit, og at Verdi stal kjenna, at du fende meg og elstade deim, likfom du elstade meg. 24. Fader, eg vil, at dei, forn du heve gjevet meg, dei stulo og vera med meg der, eg er, at dei ftulo fjaa min Herlegdom, forn du gau meg ; for du elstade meg, fyrr enn Verdi vart grunnlagd. 25. Rettferdige Fader! Verdi kjende deg ittje; men eg kjende deg, og desse kjende, at du sende meg! 26. Og eg kunngjorde deim ditt Namn og vil kunngjera det, at den Kjerleite, forn du heve elftat meg med, stal vera i deim, og eg i deim". 18de Kapitlet. Daa lefus hadde talat dette, gjekk han ut med sine Lerefveinar yver Bekken Kedron, der det var ein Hage, forn han og hans Lere fveinar gjett inn i. 2. Men Judas, forn forraaode honom, kjende og Staden; for der kom lefus ofta faman med fine Lerefveinar. 3. Daa no Judas hadde tetet med feg Herflotten og Tenarar frnn Ovfteprestom og Fnrifenrom, tom hnn dit med Lyfor og Lampor og Vaapen. < 4. Daa lefus no visste alt det, forn stulde koma yver honom, gjett han ut og fagde ti! deim: „Kven leita de etter?" 5. Dei fvarade honom : „lefus fraa Nafaret". lefus fagde til deim: „Det er eg". Men Judas, forn forraaode honom, stod og hjaa deim. 6. Daa han no fagde til deim : „Det er eg", for dei tilbaka og fall til Jordi. 7 . Atter fpurde han deim daa : „Kven leita de etter?" Men dei fagde: „lefus fraa Nafaret". 8. lefus fvarade: „Eg fagde dytter, at det er eg. Derfom de daa leita etter meg, fo lat desfe ganga", 9. at det Ord stulde verta uppfyllt, forn han sagde: „Eg misste ingen av deim, forn du hadde gjevet meg". 10. Simon Petrus, forn hadde eit Sverd, drog det daa ut og flog Tenaren til Ovstepreften og hogg av honom det hsgre Oyrat. Men Tenaren heitte Maltus. 11. Daa fagde lefus til Petrus: „Stitt ditt Sverd i Slidra! Skal eg daa ittje dritt« den Staal, forn Faderen heve gjevet meg?" 12. Daa tot Herflotten og den hogste Herstyraren og Tenararne til lodarne lefus og batt honom. 13. Og dei fsrde honom fyrst til Annas; for han vnr Verfader til Kajafas, forn var Ovsteprest det Aaret.<noinclude><references/></noinclude> 3cjjndqrzopkg3w4005uir6iici6wnc 104 139917 325579 2026-07-05T15:31:21Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 18 44 14. Men det v«r Knjnfns, som hadde gjevet lodom den Raad, at det var til Gagn, at ei Menne stja stulde lata Livet fyre Folket. 15. Men Simon Petrus og den andre Lerefveinen fylgde Je sus; men denne Leresvein var kjend med Ovstepresten og gjett med !lesus inn i Garden til Ovstepresten. 16. Men Petrus stod utcm fyre Dyrri. Daa gjett den andre Lerefveinen, forn var kjend med øvstepresten, ut og talade med henne, som vaktade Dyrri, og forde Petrus inn. 17. Daa fagde Gjenta, forn vaktade Dyrri, til Petrus: „Du ftulde vel ittje og vera ein av Lerefueinom til denne Menne skja?" Han fagde: „Eg er ikkje det". 18. Men Tenararne og Dren gjerne stod og hadde gjort ein Kol-Eld og vermde feg, for det vnr kaldt; men Petrus stod med deim og vermde feg. 19. Daa fpurde Ovstepresten Jesus um hans Lerefveinar og um hans Lera. 20. lefus fvarade honom: „Gg heve talat openberlege fyre Verdi; eg heve alltid lert i Stemnestova og i Templet, der lodarne koma faman ifraa alle Stader, og i Loyndom heve eg ingen Ting talat. 21. Kvi fpyrr du meg ? Spyrr deim, forn hava hourt, kvat eg talade til deim! Sjåa, desse vitn, kvat eg heve sagt". 22. Men daa han fagde dette, gav ein av Drengjom, forn stod der, Jesus eit Slag paa Oyrat og fagde: „Svarar du Ovste presten fo?" 23. Jesus svarade honom: „Heve eg talat rangt, so prova, at det er rangt, men heve eg talat rett, tvi sler du meg daa?" 24. Annas sende honom bunden til Ovstepresten Kajafas. 25. Men Simon Petrus stod og vermde seg. Daa sagde dei til honom: „Du stulde vel ittje og vera ein av hans Lerefveinar?" Han neittade det og fagde: „Eg er ittje det". 26. Ein av Tenarom til Ovste presten, ein Skylding til den, forn Petrus hadde hogget Oyrat av, fagde: „Saag eg deg ittje i Hagen med honom?" 27. Daa neittade Petrus atter; og strakst gol Hanen. 28. Dei forde daa lefus fraa Kajafas til Domhuset; men det var Morgon. Og dei gjett ittje inn i Domhufet, at dei ittje ftulde verta ureine, men kunde eta Paaske maaltid. 29. Pilatus gjett daa ut til deim og fagde: „Kvat Klagemaal fora de mot denne Mennestja?" 30. Dei fvarade og fagde til honom : „Derfom denne ittje var ein Illgjerningsmann, so hadde me ittje yvergjevet honom til deg". 31. Pilatus sagde daa til<noinclude><references/></noinclude> 8wlobxbg12v2o4uzbn00r2td3ieu75f 104 139918 325580 2026-07-05T15:31:28Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 18 45 deim: „Tnke honom de og dome honom etter dyttar Log!" Dan sagde Isdarne til honom: „Me hava ittje Lov til aa avliva nokon", 32. at det lefu Ord skulde ver ta uppfyllt, som han sagde, daa han kunngjorde, kvat Daude hnn stulde doy. 33. Pilatus gjekk dan atter inn i Domhufet og tiltnllade lefus og fagde til honom: „Er du lodekongen?" 34. Jesus svarade honom: „Segjer du dette av deg fjolv? elder hava andre fagt deg det um meg?" 35. Pilatus fvarade: „Er daa eg ein Iode? Ditt Folk og Avsteprestarne hava yvergjevet deg til meg; kvat heve du gjort?" 36. lefus svarade: „Mitt Rite er ittje av denne Verdi; var mitt Rike ny denne Verdi, fo vilde mine Tenarar strida fyre det, at eg ittje stulde verta yver gjeven til lodarne; men no er ikkje mitt Rike der ifrnn". 37. Dnn fagde Pilatus til honom: „Er du daa ittje ein Konge?" lefus fvarade: „Du segjer det, eg er ein Konge. Der til er eg fodd, og dertil er eg tomen til Verdi, at eg stal vitna fyre Sanningi. Kvar den, forn er av Sanningi, hsyrer mi Royst". 38. Pilatus fagde til honom : „Kvat er Sanning?" Og daa han hadde fagt dette, gjett han atter ut til Isdarne og fagde til deim: „Eg sinn ingi Skuld hjaa honom. 39. Men de hava den Sed vane, at eg stal lata dykker ein laus i Paasten; vilja de daa, at eg stal lata dytter Isoekongen laus?" 40. Daa ropade dei atter alle og sagde: „Ittje denne, men Barabbas". Men Barabbas vnr ein Rsvar. 19de Kapitlet. Daa tok difyre Pilatus lefus og let hudflengja honom. 2. Og Stridsmennerne flettade ei Krunn ny Klungrar og fette pan Hovudet hans og hengde um honom ei Purpurtaapa og sagde: 3. „Heil du, lodetonge!" Oa dei gav honom Slag paa Oyrat. 4. Daa gjett Pilatus atter ut til deim og fagde til deim: „Sjaa, eg forer honom ut ti! dykker, fo de stulo vita, at eg ingi Skuld sinn hjaa honom". 5. Daa gjett lefus ut og hadde Klungerlruna og Purpur taapa paa feg. Og han fagde til deim: „Sjaa denne Mennestja!" 6. Daa no Ovstepreftarne og Drengjerne fang honom, ropnde dei og fagde: „Krossfest, kross fest!" Pilatus fagde til deim: „Tllte de og krofsfeste honom: sor eg sinn ingi Skuld hjaa honom". 7. Isdarne svarade honom: „Me hava ei Log, og etter våar Log er han skyldig til aa don.<noinclude><references/></noinclude> 8hf77fx9fmk9abkw4n127zv3roxqpfa 104 139919 325581 2026-07-05T15:31:34Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>46 Kap. 19 avdi hnn heve gjort seg fjolv til Guds Son". 8. Daa no Pilatus hoyrde dette Ordet, vart hnn endaa meir redd. 9. Og han gjett' atter inn i Domhufet og sagde til Jesus: „Kvar er du ifraa?" Men lefus gav honom inkje Svar. 10. Pilatus fagde daa til honom: „Talar du ikkje med meg? Veit du ittje, at eg heve Magt til aa krossfesta deg og Magt til aa lata deg laus?" 11. Jesus svarade: „Du hadde ingi Magt yver meg, dersom det ittje var deg gjevet ovan ifraa. Difyre heve han, forn yvergav meg til deg, storre Synd". 12. Deretter sokte Pilatus aa lata honom laus. Men lodarne ropade og sagde: „Let du denne laus, so er du ittje Ven til Keisaren. Kvar den, som gjerer seg sjolv til Konge, set seg upp imot Keisaren". 13. Dan Pilatus hoyrde dette Ordet, forde han lefus ut og sette seg paa Domstolen paa ein Stad, som er tallad Steinsett, men paa Hebraisk Gabbata. 1 4. Men det var Tilreidings dagen i Paasken umkring den fette Timen; og han fagde til Isdarne: „Sjaa her Kongen dyttar!" 15. Men dei ropade: „Burt med houom, burt med honom, trofsfeft honom!" Pilatus fagde til deim: „Stnl eg trofsfesta Kongen dyttar?" Ovstepreftarue fvarade: „Me hava ingen annan Konge enn Keisaren". 16. Dan yvergav han deim honom til na verta krossfest. 17. Men dei tok Jesus og forde honom burt; og han bar Krossen sin og gjett ut til den Staden, som er tallad Sknlle staden, og paa Hebraisk heiter Golgata. 18. Og der krossfeste dei honom og tvo andre med honom, ein paa tvar Sida, men lefus midt imillom. 19. Men Pilatus skreiv ei Innstrift og fette paa Krosfen; men der var skrivet: „lesus fraa Nafaret, lodetongen". 20. Denne Innstrifti las dan mange av Iodom; for Staden, der lefus var trofsfeft, lang ner ved Byen, og det var strivet paa Hebraist og Greft og Latin. 2 1 . Ovsteprestarne til lodarne fagde daa til Pilatus: „ Skriv ittje: lodetongen; men at han sagde: Eg er lodetonge". 22. Pilatus svarade: „Det, som eg skreiv, det skreiv eg". 23. Daa no Stridsmennerne hadde krossfest Jesus, tok dei Kledi hans og gjorde fire Luter au deim, ein Lut fyre tvar Strids mann, lika eins og Kjolen; men Kjolen var ufaumad, voven fraa det ovste og all igjenom. 24. Dei fagde difyre til kvar andre: „Lat ofs ikkje kloyva honom, men kasta Lut um, tven forn stal hava honom", — nt<noinclude><references/></noinclude> dmizsgcsyaaqlkkrkl6vllnrq11axeg 104 139920 325582 2026-07-05T15:31:44Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 19 47 Skrifti stulde verta uppfyllt, forn segjer: „Dei stifte Kledi mine imillom feg og tastade Lut um Kjolen min". 25. Dette gjorde no Strids mennerne. Men ved lefu Krofs stod hans Moder og hans Moder fyfter, Maria, Kleofas' Kona, og Maria Magdalena. 26. Daa Jesus no faag si Moder og den Leresvein, forn han elstade, standande der, daa fagde han til Moder si: „Kvinna, fjaa der er din Son!" 27. Og so sagde han til Lere fveinen: „Sjan, der er di Mo der!" Og frnn denne Stund tok Lerefveinen henne heim til feg. 28. Deretter, daa lefus visste, at alle Ting no var fullendade, at Skrifti stulde verta uppfyllt, so fagde han: „Eg er tyrst". 29. Der stod daa eit Kjerald, fullt med 3Edit. Men dei fyllte cm Svamp med 3Edik og fette honom paa ein Mopstilk og heldt det upp til hans Munn. 30. Daa no lefus hadde fenget Wdiken, fagde han: „Det er fullendat". Og han boygde Hovudet og gav upp Anden. 31. Fyre det at no Litam arne ittje stulde verta hangande paa Krosfen Kviledagen yver — sidan det var Tilreidingsdagen, for den Kviledagen var stor — , so bad Isdarne Pilatus um, at deira Bein maatte ver ta brotne og dei medtekne. 32. Stridsmennerne tom daa og braut Beini paa den fyrste og den andre, som var krossfeste saman med honom. 33. Men daa dei kom til Jesus og saag, at han alt var daud, braut dei ittje hans Bein. 34. Men ein av Strids mennerne statt honom i Sida med eit Spjot; og strakst kom der ut Blod og Vatn. 35. Og den, som heve seet dette, heve vitnat det, og fant er Vitnemaalet hans; og han veit, at han fegjer fant, fo de stulo tru. 36. For desfe Ting hende feg, fo Skrifti stulde verta upp fyllt: „Der stal ittje verta brotet Bein paa honom". 37. Og atter ein annan Stad segjer Skrifti: „Dei stulo fjaa paa honom, forn dei hava gjenom stunget". 38. Men Josef fraa Arima tea, forn var ein av lefu Lere fveinar, men var det i Lsyndom au Otte fyre lodom, bad der etter Pilatus, at han maatte taka lefu Likam; og Pilatus gav honom Lov til det; han tom daa og tok lefu Likam. 39. Men Nitodemus kom og, han forn fyrr var komen til lefus um Natti, og hadde med feg ei Blanding av Myrra og Aloe, umkring hundrad Pund. 40. Dei tok daa lefu Likam og fveipte honom i Linklede med angande Urter, fo forn Sed er hjaa lodom ved Jordferd.<noinclude><references/></noinclude> ijprifkg6jrlbb6eqd81lss63v929dj 104 139921 325583 2026-07-05T15:31:50Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>48 Kap. 19 41. Men paa den Staden, der han vart krossfest, var der ein Hage, og i den Hagen ei ny Grav, som ingen endaa var lagd i. 42. Der lagde dei daa lefus, avdi det va« Tilreidingsdagen til Isdarne ; for Gravi var ner ved. 20de Kapitlet. Vien paa den fyrste Dagen i Vitn kom Mnrin Magdalena tid lege til Gravi, medan det endaa var myrkt, og ho faag, at Steinen var burtteken fraa Gravi. 2. Daa fprang ho og tom til Simon Petrus og til den andre Lerefveinen, han forn lefus el stade, og sagde til deim: „Dei hava tetet Herren burt or Gravi, og me vita ittje, kvar dei hava lagt honom". 3. Petrus og den andre Lere sveinen gjett daa ut og tom til Gravi. 4. Men dei tvo sprang i Fylgje, og den andre Lerefveinen sprang fyre, fnsggare enn Petrus, og tom fyrst til Gravi. 5. Og daa han lutte seg ned, saag han Linkledi liggjande der; men han gjett ittje inn. 6. Daa tom Simon Petrus etter honom, og han gjett inn i Gravi og saag Linkledi liggjande der, 7. og Sveiteduken, som hadde voret paa hans Hovud, ittje lig gjande saman med Lintledom, men ihopsveipt paa ein Stad fyre feg fjolv. 8. Daa gjett og den andre Lerefveinen inn, hnn forn vnr komen fyrst til Gravi, og han saag og trudde. 9. For dei styrmde endaa ittje Skrifti, at han stulde standa upp fraa dei daude. 10. Lerefveinarne gjett daa heim atter. 11. Men Maria stod utcm fyre ved Gravi og gret; medan ho dnn gret, lutte ho feg og glytte inn i Gravi 12. og faag tvo Englar sit jande i kvite Klede, den eine ved Hovudet og den andre ved Foterne, der forn lefu Likam hadde leget. 13. Og dei sagde til henne: „Kvinna, kvi gret du?" Ho fagde til deim: „Fyredi dei hava tetet min Herre burt, og eg veit ikkje, kvar dei hava lagt honom". 14. Og daa ho hadde fagt dette, vende ho feg um og faag lefus standande der; og ho visste ikkje, at det var Jesus. 15. Jesus sagde til henne: „Kvinna, kvi gret du? Kven leitar du etter?" Ho tenkte, at det var Hagemeisteren, og sagde til honom: „Herre, dersom du heve boret honom burt, so seg meg, kvar du heve lagt honom, so vil eg taka honom". 16. Jesus sagde til henne: „Marill!" Ho vende seg og sagde til honom: „Rllbbuni!" det er utlagt: Meister. 17. Jesus sagde til henne: „Rsr meg ittje! for enno er eg<noinclude><references/></noinclude> ogwsjizd14x1cwqr3nryjuh1ezcxpb5 104 139922 325584 2026-07-05T15:31:59Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 20 49 ittje uppfaren til min Fader ; men gatt til mine Broder og feg deim : eg fer upp til min Fader og dyttar Fader, og til min Gud og dyttar Gud". 18. Marin Magdalena gjett og forkynte Lerefveinom, at ho hadde feet Herren, og at hnn hadde fagt henne dette. 19. Daa det no vnr Kveld den Dagen, den fyrste i Vita, og Dyrrerna der, forn Lerefveinarne vnr komne fnmnn, var stengde av Otte fyre lodom, tom Jesus og stod midt imillom deim og fagde til deim: „Fred vere med dytter!" 20. Og daa han hadde fagt dette, fynte han deim Henderna og Sida si; Lerefveinarne vart daa glade, avdi dei faag Herren. 21. lefus fagde daa atter til deim: „Fred vere med dytter! Likfom Faderen heve fendt' meg, so fender og eg dytter". 22. Og daa han hadde fagt dette, andade han paa deim og sagde til deim: „ Mottake den heilage Ande! 23. Derfom de forlata nokon deira Synder, ero dei deim for latne ; dersom de halda deim atter fyre nokon, ero dei atterhaldne". 24. Men Tomas, ein av dei tolv, han forn var tallad Tvilling, var ittje med deim, daa lefus kom. 25. Difyre fagde dei andre Lerefveinar til honom : „Me hava seet Herren". Men hnn fagde til deim: „Utcm at eg fer fjaa! Nagleholet i hans Hender og! irllNZeliet ciicr Inhannes. leggja min Finger i Nagleholet og leggja mi Hand i hans Sida, vil eg aldri tru". 26. Og natte Dagar deretter vnr hans Lerefveinar atter inne og Tomas med deim. lefus tom, medan Dyrrerna var stengde, og stod midt imillom deim og fagde: „Fred vere med dytter!" 27. Deretter fagde han til Tomas: „Rett din Finger hit, og fjaa mine Hender! og rett di Hand hit og legg henne i mi Sida, og ver ittje vantruande, men truande!" 28. Og Tomas fvarade og fagde til honom: „Min Herre og min Gud!" 29. lefus fagde til honom: „Avdi du heve feet meg, Tomas, heve du trutt. Sele ero dei, forn ittje faag og endaa trudde". 30. Mange andre Teikn, forn ittje ero strivne i denne Bok, gjorde vel lefus og fyre Augom paa sine Lerefveinar. 31. Men desfe ero strivne fyre det, at de stulo tru, at lefus er Kristus, Guds Son, og nt de forn tru, stulo havn Livet i hans Namn. 21de Kapitlet. Deretter openberrade lefus feg atter fyre Lerefveinom ved Tiberias-Sjoen; men han open berrade feg foleides: 2. Simon Petrus og Tomas, forn er tallad Tvilling, og Nata nael fraa Karm i Galilea og 4<noinclude><references/></noinclude> 54urc17eq3chyfu673d5yhv4wi3jy3p 104 139923 325585 2026-07-05T15:32:05Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>50 Kap. 21 Sebedceus' Ssner og tvo andre ao hans Lerefveinar var faman. 3. Simon Petrus fagde til deim: „Eg vil fara ut og sifla". Dei fagde til honom: „Me ganga og med deg". Dei gjett ut og steig strakst inn i Vatten; og den Natti fekk dei ingen Ting. 4. Men daa det alt var Morgon, stod Jesus paa Strandi; men endnn visste Lerefveinarne ikkje, at det vnr lefus. 5. lefus fagde dan til deim: „Born, hava de nokot aa eta?" Dei fvarade honom: „Nei". 6. Men han sagde til deim: „Kafte Garnet pan hogre Sidn nv Bunten, fo stulo de sinna". Dei knstade dnn og vnnn ikkje meir nn draga det fyre Mengdi med Fist. 7. Den Lerefveinen, forn lefus elstade. sagde daa til Petrus: „Det er Herren". Daa no Simon Petrus hoyrde. at det var Herren, batt hnn Kledi um feg — for han vnr naken — og knstade seg i Sjoen. 8. Men dei andre Loeresveinnr tom med Baaten; for dei var ikkje langt ftlln Land, men um kring tvo hundrad Alner; og dei drog Garnet med Fisten. 9. Dnn dei fo steig i Land, snag dei ein Kol-Eld og Fist liggjande paa honom og Braud. 10. lefus sagde til deim: „Nere hit nokot av Fisten, som de fekt no!" 11. Simon Petrus steig upp og drog Garnet paa Land, fullt av store Fistar, eit hundrad tri og femti; og endaa dei var fo mange, rivnade ittje Garnet. 12. lefus fagde til deim: „Kome og ete!" Men ingen av Lerefveinom vaagade aa fpyrja honom: „Kven er du?" dnn dei visste, nt det vnr Herren. 13. lefus kom dnn og tot Braudet og gav deim og Fisken liti eins. 14. Dette var no alt tridje Gongen Jesus openberrade seg fyre sine Lerefveinar, etter nt han vnr uppstaden frnn dei dnude. 15. Daa dei no hadde etet. fagde Jesus til Simon Petrus: „Simon. Jonas' Son, elskar du meg meir enn desse?" Han sagde til honom: „Ia Herre, du veit, at eg heve deg kjer". Han sagde til honom: „Fod mine Lamb!" 16. Atter sagde han til honom andre Gongen: „Simon, Jonas' Son, elstar du meg?" Hnn fagde: „In Herre, du veit, nt eg heve deg kjer!" Hnn fagde til honom: „Vattll mine Sauder!" 17. Han fagde til honom tridje Gongen: „Simon, Jonas' Son, heve du meg kjer?" Petrus vart sorgfull yver, at lefus fpurde honom tridje Gongen: „Heve du meg kjcer?" Og han fagde til honom: „Herre, du veit alle Ting, du veit, at eg heve deg kjer". Jesus fagde til honom: „Fsd mine Sauder. 18. Sannelege, sannelege segjer<noinclude><references/></noinclude> pnqzzrzeoirb6m2yje2e9zm3euijyvm 104 139924 325586 2026-07-05T15:32:14Z Johshh 5303 /* Problematisk */ 325586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kap. 21 51 eg deg: Daa du vnr yngre, batt du upp um deg fjolv og gjett dit, som du vilde; men nnnr du vert -gnmnl, stal du retta ut dine Hender, og ein nnnnn stal binda upp um deg og fora deg dit, forn du ittje vil". 19. Men dette fagde hnn til aa kunngjera, med kvat Daude hnn stulde «ra Gud. Og dan hnn hadde fagt dette, fagde hnn til honom: „Fylg meg!" 20. Men Petrus vende feg og faag, at den Lerefvein, forn Jesus elstade, fylgde etter, hnn forn ved Kveldverden hadde leget upp til hans Brjost og fagt: „Herre, kven er det, fom for raader deg?" 21. Daa Petrus faag denne, fagde hnn til lefus: „Herre, kvat stal dnn denne?" 22. Jesus fagde til honom: „Um eg vil, at hnn stal vera, til defs eg kjem, kvat heve du med det? Fylg du meg!" 23. Difyre kom den Segni ut imillom Brodrom: „Denne Leresvein dsyr ikkje", endaa lefus ikkje hadde fagt til honom: „Han doyr ikkje", men: „Um eg vil, at han stal vern, til dess eg kjem, kvat heve du med det?" 24. Dette er den Lerefveinen, forn vitnar um desfe Ting og heve skrivet dette; og me vita. at hans Vitnemaal er fant. 25. Men der er og mange andre Ting. forn lefus gjorde, so um dei stulde ver ta strivne kvart fyre feg, trur eg. nt jam vel ikkje Verdi vilde roma dei Boker, som maatte ver ta strivne. Amen.<noinclude><references/></noinclude> nbcmdl9bj6zytyinerullpr4l3kf2zr