Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.9 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 325712 325604 2026-07-06T21:19:06Z Øystein Tvede 3938 325712 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña (novelle)|Prosper Mérimée|1921|tittel=Don Juan de Maraña}} {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Venusstatuen|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} {{ny tekst|Nat. Digte i prosa|Vilhelm Krag|1892}} {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} {{ny tekst|Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur|Carl Nærup|1897}} {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Conrad Taifun.pdf|page=5|link=[[Taifun]]|'''{{forfatterl|Joseph Conrad}}''',{{br}}''[[Taifun]]'', 1930 Riverton Lys og Skygge.pdf|page=5|link=[[Et Mennesketyveri]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Et Mennesketyveri]]'', 1908 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> g91x4z86on2sj08carul2efgvuj0jxd 102 111661 325645 321144 2026-07-06T19:13:35Z Øystein Tvede 3938 325645 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Den Gaadefulde]]. En Kjærlighedshistorie fra Nordland'' (1877) * [[Et Gjensyn]], episk dikt (1878) * [[Bjørger]] (1878) * [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]], artikler (1889) * [[Sult]] (1890) * [[Mysterier]] (1892) * [[Redaktør Lynge]] (1893) * [[Ny jord]] (1893) * [[Pan]] (1894) * [[Ved Rigets Port]], skuespill (1895) * [[Livets Spil]], skuespill (1896) * [[Hamsun Siesta|Siesta]], noveller (1897) * [[Aftenrøde]], skuespill (1898) * [[Victoria]] (1898) * [[Munken Vendt]], skuespill (1902) * [[Kratskog]], noveller (1903) * [[Dronning Tamara]], skuespill (1903) * [[I Æventyrland]], reisebrev (1903) * [[Det vilde Kor]], dikt (1904) * [[Sværmere]] (1904) * [[Stridende Liv]], noveller (1905) * [[Under Høststjærnen]] (1906) * [[Benoni]] (1908) * [[Rosa]] (1908) * [[En Vandrer spiller med Sordin]] (1909) * [[Livet ivold]], skuespill (1910) * [[Den siste Glæde]] (1912) * [[Børn av Tiden]] (1913) * [[Segelfoss by]] (1915) * [[Markens Grøde]] (1917) * [[Sproget i Fare]], pamflett (1918) * [[Konerne ved Vandposten]] (1920) * [[Siste Kapitel]] (1923) * [[Landstrykere]] (1927) * [[August]] (1930) * [[Men Livet lever]] (1933) * [[Ringen sluttet]] (1936 * [[Om „På Guds Veje“]], bokessay i [[Samtiden]] (1890) * [[Fra det ubevidste Sjæleliv]], artikkel i ''[[Samtiden]]'' (1890). * ''[[Det vilde kor]]. Digte.'' (1904) == Om Hamsun == * Olaf Bull: [[Knut Hamsun]] * Carl Nærup: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] {{PD-old}} tq0ggawzct258mnrwaseoj99ff8d56h 106 139925 325605 2026-07-06T16:48:16Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 325605 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den Gaadefulde]] |Undertittel=En Kjærlighedshistorie fra Nordland |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver=R. Urdal |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Tromsø |Ar=1877 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} gg7j89o0ilb7wrhf3fd64ytddtkbcv3 325606 325605 2026-07-06T16:48:37Z Øystein Tvede 3938 325606 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den Gaadefulde]] |Undertittel=En Kjærlighedshistorie fra Nordland |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver=R. Urdal |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Tromsø |Ar=1877 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 4zgypog49yhk173gr9msbzww88ar4sb 325643 325606 2026-07-06T19:11:01Z Øystein Tvede 3938 325643 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den Gaadefulde]] |Undertittel=En Kjærlighedshistorie fra Nordland |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver=M. Urdal |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Tromsø |Ar=1877 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} lhe7wwcie97lt7qbkbop58f7fenafbb 325648 325643 2026-07-06T19:23:30Z Øystein Tvede 3938 325648 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den Gaadefulde]] |Undertittel=En Kjærlighedshistorie fra Nordland |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver=M. Urdal |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Tromsø |Ar=1877 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Den Gaadefulde/1|1ste Kapitel]], [[Den Gaadefulde/2|2det Kapitel]], [[Den Gaadefulde/3|3die Kapitel]], [[Den Gaadefulde/4|4de Kapitel]], [[Den Gaadefulde/5|5te Kapitel]], [[Den Gaadefulde/6|6te Kapitel]], [[Den Gaadefulde/7|7de Kapitel]], [[Den Gaadefulde/8|8de Kapitel]]. }} abqjw13kgvhkmn9flpbx97jax5agr1p 325677 325648 2026-07-06T19:50:18Z Øystein Tvede 3938 325677 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den Gaadefulde]] |Undertittel=En Kjærlighedshistorie fra Nordland |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver=Mikal Urdal |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Tromsø |Ar=1877 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Den Gaadefulde/1|1ste Kapitel]], [[Den Gaadefulde/2|2det Kapitel]], [[Den Gaadefulde/3|3die Kapitel]], [[Den Gaadefulde/4|4de Kapitel]], [[Den Gaadefulde/5|5te Kapitel]], [[Den Gaadefulde/6|6te Kapitel]], [[Den Gaadefulde/7|7de Kapitel]], [[Den Gaadefulde/8|8de Kapitel]]. }} g42shy55488giftbkqg47pbbtnsrgc7 325711 325677 2026-07-06T21:17:52Z Øystein Tvede 3938 325711 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Den Gaadefulde]] |Undertittel=En Kjærlighedshistorie fra Nordland |Bind= |Forfatter=Knud Pedersen alias [[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver=Mikal Urdal |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Tromsø |Ar=1877 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Den Gaadefulde/1|1ste Kapitel]], [[Den Gaadefulde/2|2det Kapitel]], [[Den Gaadefulde/3|3die Kapitel]], [[Den Gaadefulde/4|4de Kapitel]], [[Den Gaadefulde/5|5te Kapitel]], [[Den Gaadefulde/6|6te Kapitel]], [[Den Gaadefulde/7|7de Kapitel]], [[Den Gaadefulde/8|8de Kapitel]]. }} 8zll21sgu78nn38e8x9ktl8y5pdfnia 104 139926 325607 2026-07-06T16:49:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den Gaadefulde. En Kjærlighedshistorie fra Nordland. Af Kn. Pedersen. Tromssø. 1877.<noinclude><references/></noinclude> 2g4q0ck0u3q5i5fmjbxggaihk9mab9x 325608 325607 2026-07-06T16:52:57Z Øystein Tvede 3938 325608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den Gaadefulde. {{---}} En Kjærlighedshistorie fra Nordland. Af Kn. Pedersen. Pris 40 Øre Tromsø. Forlagt af R. Urdal G. Fjeldseths Bogtrykkeri 1877.<noinclude><references/></noinclude> 29q7zux1adlnzel6s7x862g58z4m6x4 325644 325608 2026-07-06T19:12:29Z Øystein Tvede 3938 325644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den Gaadefulde. {{---}} En Kjærlighedshistorie fra Nordland. Af Kn. Pedersen. Pris 40 Øre Tromsø.<br> Forlagt af M. Urdal<br> G. Fjeldseths Bogtrykkeri<br> 1877.<noinclude><references/></noinclude> 8ibf2urcgh6bxfm2p1n6fsg47l6y870 325674 325644 2026-07-06T19:47:24Z Øystein Tvede 3938 325674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xxx-større|Den Gaadefulde.}} {{---}} {{stor|En Kjærlighedshistorie}} {{sp|fra Nordland.}} Af Kn. Pedersen. Pris 40 Øre {{stor|'''Tromsø.'''}}<br> Forlagt af M. Urdal<br> G. {{sp|Kjeldseth|s}} Bogtrykkeri<br> 1877.}}<noinclude><references/></noinclude> 09zxs6ouno880tn98ibs071c1pcztpb 325675 325674 2026-07-06T19:47:36Z Øystein Tvede 3938 325675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xxx-større|Den Gaadefulde.}} {{---}} {{stor|En Kjærlighedshistorie}}<br> {{sp|fra Nordland.}} Af Kn. Pedersen. Pris 40 Øre {{stor|'''Tromsø.'''}}<br> Forlagt af M. Urdal<br> G. {{sp|Kjeldseth|s}} Bogtrykkeri<br> 1877.}}<noinclude><references/></noinclude> gvbnokuy9huzhg5tv8apawr2mm5ob7x 325676 325675 2026-07-06T19:48:08Z Øystein Tvede 3938 325676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xxx-større|Den Gaadefulde.}} {{---}} {{stor|En Kjærlighedshistorie}}<br> {{sp|fra Nordland.}} {{--}} Af Kn. Pedersen. Pris 40 Øre {{luft|3em}} {{stor|'''Tromsø.'''}}<br> Forlagt af M. Urdal<br> G. {{sp|Kjeldseth|s}} Bogtrykkeri<br> 1877.}}<noinclude><references/></noinclude> atuplcwxzaldrmaqr4uzjwvtal977vd 104 139927 325609 2026-07-06T16:57:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> 1ste Kapitel. Aabakken. Tæt ved en liden skovbekrandset Høi, ved hvis Fod en lille Aa snoede sig gjennem den fagre Eng, laa en prægtig Bondegaard. Den tilhørte Bygdens rigeste Mand Ole Aae. Fra umindelige Tider har Gaarden . . Aabakken kaldet — tilhørt Bønderne Aae, snart var det Per, saa Knud og saa videre indtil nu — som sagt Ole Aae var dens Eier. For at Læseren kan danne sig et Begreb om dens Storhed og Herligheder, vil vi først skynde os med at fortælle at en rig Bymand havde budt 18,000 Spds., for Aabakken. Men Ole var ikke den Mand, som trodsede sine gjæve, gode Forfædres Ord, hvilke vare: "Aaslægten skal stedse eie Aabakken". Under Aabakken stod 21 a 22 Huusmænd, som svarede sine Arbeidsdage med Punktlighed — hvilket Ole fordrede; derimod var han ikke saa nøie om Pengene af Husmænderne kom paa Prikken, thi som han sagde: Det kan være fult for dem at skrabe en sex á syv Spd. tilveie; derimod, naar de ere friske er det en Bagatel at svare sine Arbeidsdage". Saaledes lød gamle Ole Aae's Ord, de fleste Husmænd havde gjort sig fortrolig med disse Ord. En var det dog, som ikke efterkom disse Ole's Ord.<noinclude><references/></noinclude> m0gdgo6w2xj3rimfhnemfunmrqnoswj 325652 325609 2026-07-06T19:27:12Z Øystein Tvede 3938 325652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''1ste Kapitel.'''<br> {{sp|Aabakken.}}}} Tæt ved en liden skovbekrandset Høi, ved hvis Fod en lille Aa snoede sig gjennem den fagre Eng, laa en prægtig Bondegaard. Den tilhørte Bygdens rigeste Mand Ole Aae. Fra umindelige Tider har Gaarden . . Aabakken kaldet — tilhørt Bønderne Aae, snart var det Per, saa Knud og saa videre indtil nu — som sagt Ole Aae var dens Eier. For at Læseren kan danne sig et Begreb om dens Storhed og Herligheder, vil vi først skynde os med at fortælle at en rig Bymand havde budt 18,000 Spds., for Aabakken. Men Ole var ikke den Mand, som trodsede sine gjæve, gode Forfædres Ord, hvilke vare: "Aaslægten skal stedse eie Aabakken". Under Aabakken stod 21 a 22 Huusmænd, som svarede sine Arbeidsdage med Punktlighed — hvilket Ole fordrede; derimod var han ikke saa nøie om Pengene af Husmænderne kom paa Prikken, thi som han sagde: Det kan være fult for dem at skrabe en sex á syv Spd. tilveie; derimod, naar de ere friske er det en Bagatel at svare sine Arbeidsdage". Saaledes lød gamle Ole Aae's Ord, de fleste Husmænd havde gjort sig fortrolig med disse Ord. En var det dog, som ikke efterkom disse Ole's Ord.<noinclude><references/></noinclude> nchk4a970sp0krhc55kj0pl91ycs6j8 325679 325652 2026-07-06T19:54:00Z Øystein Tvede 3938 325679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''1ste Kapitel.'''<br> {{sp|Aabakken.}}}} Tæt ved en liden skovbekrandset Høi, ved hvis Fod en lille Aa snoede sig gjennem den fagre Eng, laa en prægtig Bondegaard. Den tilhørte Bygdens rigeste Mand Ole Aae. Fra umindelige Tider har Gaarden — Aabakken kaldet — tilhørt Bønderne Aae, snart var det Per, saa Knud og saa videre indtil nu — som sagt Ole Aae var dens Eier. For at Læseren kan danne sig et Begreb om dens Storhed og Herligheder, vil vi først skynde os med at fortælle at en rig Bymand havde budt 18,000 Spds., for Aabakken. Men Ole var ikke den Mand, som trodsede sine gjæve, gode Forfædres Ord, hvilke vare: "Aaslægten skal stedse eie Aabakken". Under Aabakken stod 21 a 22 Huusmænd, som svarede sine Arbeidsdage med Punktlighed — hvilket Ole fordrede; derimod var han ikke saa nøie om Pengene af Husmænderne kom paa Prikken, thi som han sagde: Det kan være fult for dem at skrabe en sex á syv Spd. tilveie; derimod, naar de ere friske er det en Bagatel at svare sine Arbeidsdage". Saaledes lød gamle Ole Aae's Ord, de fleste Husmænd havde gjort sig fortrolig med disse Ord. En var det dog, som ikke efterkom disse Ole's Ord.<noinclude><references/></noinclude> lgiufieikk3kqh8dw5ym8lezkmzkhkl 325680 325679 2026-07-06T19:55:59Z Øystein Tvede 3938 325680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''1ste Kapitel.'''<br> {{sp|Aabakken.}}}} Tæt ved en liden skovbekrandset Høi, ved hvis Fod en lille Aa snoede sig gjennem den fagre Eng, laa en prægtig Bondegaard. Den tilhørte Bygdens rigeste Mand Ole Aae. Fra umindelige Tider har Gaarden — Aabakken kaldet — tilhørt Bønderne Aae, snart var det Per, saa Knud og saa videre indtil nu — som sagt Ole Aae var dens Eier. For at Læseren kan danne sig et Begreb om dens Storhed og Herligheder, vil vi først skynde os med at fortælle at en rig Bymand havde budt 18,000 Spds., for Aabakken. Men Ole var ikke den Mand, som trodsede sine gjæve, gode Forfædres Ord, hvilke vare: „Aaslægten skal stedse eie Aabakken“. Under Aabakken stod 21 a 22 Huusmænd, som svarede sine Arbeidsdage med Punktlighed — hvilket Ole fordrede; derimod var han ikke saa nøie om Pengene af Husmænderne kom paa Prikken, thi som han sagde: „Det kan være fult for dem at skrabe en sex á syv Spd. tilveie; derimod, naar de ere friske er det en Bagatel at svare sine Arbeidsdage“. Saaledes lød gamle Ole Aae's Ord, de fleste Husmænd havde gjort sig fortrolig med disse Ord. En var det dog, som ikke efterkom disse Ole’s Ord.<noinclude><references/></noinclude> bohxfevlk3ng07fsvu0uc3sliq6w1fr 104 139928 325610 2026-07-06T17:00:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han var en lad stivsindig Karl, ved Navn Jens Klæp. Sjelden stod bemeldte Jens tilbage med mindre Arbeidsdage end det halve af det fastsatte, - for hvært Aar. Forgjæves søgte Aae at udfinde et Middel til at blive denne Jens's "Uvane" kvit men dette var ikke noget godt Arbeide. Endelig gik det saavidt at Ole Aae saa sig nødt til at fra- sige sig Manden, hvorefter en anden overtog dennes Plads. Ole Aae havde nemlig aldrig andre Kontracter mellem sig og sine Husmænd end mundlig Accord i 2de Mænds Overvær. Disse 2de Mænd som vare Vidner mellem ham og Jens Klæp vare døde og var Kontracten saaledes, at hvis en af Parterne fandt forgodt at benægte Sandheden af den andens Paastand, kunde dette meget let ske. {{---}} Vi maa forlade saavel Jens Klæp, som hans Efterfølgere paa Pladsen - for en Tid, og benytte Leiligheden til at overse alle Aabakkens Herligheder og Besiddelser. Det kostbareste og rareste og vakreste Klenodie paa Aabakken, var dog Ole Aae's Datter - Rønnaug blot 15 Aar gammel. Ja Du kan tro hun var vakker den Tingesten. Ja uagtet hun som sagt var blot 15 aar gammel saa var der dog en hel Del Friere ude og gik om Natten - af disse vel bekjendt Natteløbere. Men alle disse gik dog ikke blot efter Pigen i og for sig; men Du maa vide hun var jo Gaardgjenten paa Aabakken og dette var vel nok til at gjøre sig den Uma-<noinclude><references/></noinclude> ala6w95ae9akxviy6wns62zr7yynkw4 325681 325610 2026-07-06T19:58:48Z Øystein Tvede 3938 325681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han var en lad stivsindig Karl, ved Navn Jens Klæp. Sjelden stod bemeldte Jens tilbage med mindre Arbeidsdage end det halve af det fastsatte, — for hvært Aar. Forgjæves søgte Aae at udfinde et Middel til at blive denne Jens’s „Uvane“ kvit men dette var ikke noget godt Arbeide. Endelig gik det saavidt at Ole Aae saa sig nødt til at frasige sig Manden, hvorefter en anden overtog dennes Plads. Ole Aae havde nemlig aldrig andre Kontracter mellem sig og sine Husmænd end mundlig Accord i 2de Mænds Overvær. Disse 2de Mænd som vare Vidner mellem ham og Jens Klæp vare døde og var Kontracten saaledes, at hvis en af Parterne fandt forgodt at benægte Sandheden af den andens Paastand, kunde dette meget let ske. {{---}} Vi maa forlade saavel Jens Klæp, som hans Efterfølgere paa Pladsen - for en Tid, og benytte Leiligheden til at overse alle Aabakkens Herligheder og Besiddelser. Det kostbareste og rareste og vakreste Klenodie paa Aabakken, var dog Ole Aae’s Datter — Rønnaug blot 15 Aar gammel. Ja Du kan tro hun var vakker den Tingesten. Ja uagtet hun som sagt var blot 15 aar gammel saa var der dog en hel Del Friere ude og gik om Natten — af disse vel bekjendt Natteløbere. Men alle disse gik dog ikke blot efter Pigen i og for sig; men Du maa vide hun var jo Gaardgjenten paa Aabakken og dette var vel nok til at gjøre sig den Uma-<noinclude><references/></noinclude> no34h7a3stff97r3upyr0xrdwr44qbu 104 139929 325611 2026-07-06T17:03:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ge at vaage en Nat for. Denne Rønnaug havde 2 Brødre, der begge døde i den rasende Feber, der bortrev næsten alle kraftige Ynglinger – paa den Tid. Saaledes var den vakre Rønnaug Gaardens tilkommende Eierinde. - {{---}} 2det Kapitel. Bekjendskabet. En lummerhed Eftermiddag - strax efter at Jens Klæp havde forladt sin Husmandsplads for at gjøre Plads for en anden - stod ved Gjærdet som stødte op til Aabakken en ung Bondegut. Han var iført en gammel Bukse og en do. luvslidt Trøie, som ved nøiere Eftersyn bagentil viste sig var en afklippet "Spælkjole", d.v.s. Frakken, der er skabt som en almindelig Rundtrøie eller Korttrøie dog bagtil forsynet med en bladformig Lap - som det syntes, paasat efterat det øvrige er ferdigt. Dette Skjød manglede dog Guttens Trøie. Hans store blaa Øine dvælede med et drømmende Udtryk paa den Gjenstand, der fængslede hans Opmærksomhed. Paa Hovedet havde han en udslidt Straahat der engang i Tiden bar Farverne Sort og Hvidt. Nu derimod var det sorte ved Regn og Slid, gaaet over paa det hvide og Hattens Farve var nu flammet graa. Endelig et Par Begsømsko — og alt dette udgjorde Guttens ydre Paaklædning. Som han der stod, lænet til Gjerdet, medens hans mørke blonde Haar flagrede for den lille kjølige Vind, der var paa Høien, med den blaa Himmel og nedgaa-<noinclude><references/></noinclude> ia9yb7568bbkp4p8jj0wk7u23hqiub1 325649 325611 2026-07-06T19:25:27Z Øystein Tvede 3938 325649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ge at vaage en Nat for. Denne Rønnaug havde 2 Brødre, der begge døde i den rasende Feber, der bortrev næsten alle kraftige Ynglinger – paa den Tid. Saaledes var den vakre Rønnaug Gaardens tilkommende Eierinde. - {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|''2det Kapitel. {{sp|Bekjendskabet.}} En lummerhed Eftermiddag - strax efter at Jens Klæp havde forladt sin Husmandsplads for at gjøre Plads for en anden - stod ved Gjærdet som stødte op til Aabakken en ung Bondegut. Han var iført en gammel Bukse og en do. luvslidt Trøie, som ved nøiere Eftersyn bagentil viste sig var en afklippet "Spælkjole", d.v.s. Frakken, der er skabt som en almindelig Rundtrøie eller Korttrøie dog bagtil forsynet med en bladformig Lap - som det syntes, paasat efterat det øvrige er ferdigt. Dette Skjød manglede dog Guttens Trøie. Hans store blaa Øine dvælede med et drømmende Udtryk paa den Gjenstand, der fængslede hans Opmærksomhed. Paa Hovedet havde han en udslidt Straahat der engang i Tiden bar Farverne Sort og Hvidt. Nu derimod var det sorte ved Regn og Slid, gaaet over paa det hvide og Hattens Farve var nu flammet graa. Endelig et Par Begsømsko — og alt dette udgjorde Guttens ydre Paaklædning. Som han der stod, lænet til Gjerdet, medens hans mørke blonde Haar flagrede for den lille kjølige Vind, der var paa Høien, med den blaa Himmel og nedgaa- <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 9l2d2hpbbheygceizl4ey5eqkitf4zn 325650 325649 2026-07-06T19:25:49Z Øystein Tvede 3938 325650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ge at vaage en Nat for. Denne Rønnaug havde 2 Brødre, der begge døde i den rasende Feber, der bortrev næsten alle kraftige Ynglinger – paa den Tid. Saaledes var den vakre Rønnaug Gaardens tilkommende Eierinde. - {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|''2det Kapitel.<br> {{sp|Bekjendskabet.}}}} En lummerhed Eftermiddag - strax efter at Jens Klæp havde forladt sin Husmandsplads for at gjøre Plads for en anden - stod ved Gjærdet som stødte op til Aabakken en ung Bondegut. Han var iført en gammel Bukse og en do. luvslidt Trøie, som ved nøiere Eftersyn bagentil viste sig var en afklippet "Spælkjole", d.v.s. Frakken, der er skabt som en almindelig Rundtrøie eller Korttrøie dog bagtil forsynet med en bladformig Lap - som det syntes, paasat efterat det øvrige er ferdigt. Dette Skjød manglede dog Guttens Trøie. Hans store blaa Øine dvælede med et drømmende Udtryk paa den Gjenstand, der fængslede hans Opmærksomhed. Paa Hovedet havde han en udslidt Straahat der engang i Tiden bar Farverne Sort og Hvidt. Nu derimod var det sorte ved Regn og Slid, gaaet over paa det hvide og Hattens Farve var nu flammet graa. Endelig et Par Begsømsko — og alt dette udgjorde Guttens ydre Paaklædning. Som han der stod, lænet til Gjerdet, medens hans mørke blonde Haar flagrede for den lille kjølige Vind, der var paa Høien, med den blaa Himmel og nedgaa- <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> dkegsxay79qokyxcw7ukkwoga7bdie3 325651 325650 2026-07-06T19:26:02Z Øystein Tvede 3938 325651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ge at vaage en Nat for. Denne Rønnaug havde 2 Brødre, der begge døde i den rasende Feber, der bortrev næsten alle kraftige Ynglinger – paa den Tid. Saaledes var den vakre Rønnaug Gaardens tilkommende Eierinde. - {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''2det Kapitel.'''<br> {{sp|Bekjendskabet.}}}} En lummerhed Eftermiddag - strax efter at Jens Klæp havde forladt sin Husmandsplads for at gjøre Plads for en anden - stod ved Gjærdet som stødte op til Aabakken en ung Bondegut. Han var iført en gammel Bukse og en do. luvslidt Trøie, som ved nøiere Eftersyn bagentil viste sig var en afklippet "Spælkjole", d.v.s. Frakken, der er skabt som en almindelig Rundtrøie eller Korttrøie dog bagtil forsynet med en bladformig Lap - som det syntes, paasat efterat det øvrige er ferdigt. Dette Skjød manglede dog Guttens Trøie. Hans store blaa Øine dvælede med et drømmende Udtryk paa den Gjenstand, der fængslede hans Opmærksomhed. Paa Hovedet havde han en udslidt Straahat der engang i Tiden bar Farverne Sort og Hvidt. Nu derimod var det sorte ved Regn og Slid, gaaet over paa det hvide og Hattens Farve var nu flammet graa. Endelig et Par Begsømsko — og alt dette udgjorde Guttens ydre Paaklædning. Som han der stod, lænet til Gjerdet, medens hans mørke blonde Haar flagrede for den lille kjølige Vind, der var paa Høien, med den blaa Himmel og nedgaa- <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 5uv895ydjp74ca50hw15g7msife7zei 325682 325651 2026-07-06T19:59:18Z Øystein Tvede 3938 325682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ge at vaage en Nat for. Denne Rønnaug havde 2 Brødre, der begge døde i den rasende Feber, der bortrev næsten alle kraftige Ynglinger – paa den Tid. Saaledes var den vakre Rønnaug Gaardens tilkommende Eierinde. — {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''2det Kapitel.'''<br> {{sp|Bekjendskabet.}}}} En lummerhed Eftermiddag - strax efter at Jens Klæp havde forladt sin Husmandsplads for at gjøre Plads for en anden - stod ved Gjærdet som stødte op til Aabakken en ung Bondegut. Han var iført en gammel Bukse og en do. luvslidt Trøie, som ved nøiere Eftersyn bagentil viste sig var en afklippet "Spælkjole", d.v.s. Frakken, der er skabt som en almindelig Rundtrøie eller Korttrøie dog bagtil forsynet med en bladformig Lap - som det syntes, paasat efterat det øvrige er ferdigt. Dette Skjød manglede dog Guttens Trøie. Hans store blaa Øine dvælede med et drømmende Udtryk paa den Gjenstand, der fængslede hans Opmærksomhed. Paa Hovedet havde han en udslidt Straahat der engang i Tiden bar Farverne Sort og Hvidt. Nu derimod var det sorte ved Regn og Slid, gaaet over paa det hvide og Hattens Farve var nu flammet graa. Endelig et Par Begsømsko — og alt dette udgjorde Guttens ydre Paaklædning. Som han der stod, lænet til Gjerdet, medens hans mørke blonde Haar flagrede for den lille kjølige Vind, der var paa Høien, med den blaa Himmel og nedgaa- <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> iu06rihe7fcyzfl00e3yvz6gevpd0kq 325683 325682 2026-07-06T20:01:26Z Øystein Tvede 3938 325683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ge at vaage en Nat for. Denne Rønnaug havde 2 Brødre, der begge døde i den rasende Feber, der bortrev næsten alle kraftige Ynglinger – paa den Tid. Saaledes var den vakre Rønnaug Gaardens tilkommende Eierinde. — {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''2det Kapitel.'''<br> {{sp|Bekjendskabet.}}}} En lummerhed Eftermiddag — strax efter at Jens Klæp havde forladt sin Husmandsplads for at gjøre Plads for en anden — stod ved Gjærdet som stødte op til Aabakken en ung Bondegut. Han var iført en gammel Bukse og en do. luvslidt Trøie, som ved nøiere Eftersyn bagentil viste sig var en afklippet „Spælkjole“, d.v.s. Frakken, der er skabt som en almindelig Rundtrøie eller Korttrøie dog bagtil forsynet med en bladformig Lap — som det syntes, paasat efterat det øvrige er ferdigt. Dette Skjød manglede dog Guttens Trøie. Hans store blaa Øine dvælede med et drømmende Udtryk paa den Gjenstand, der fængslede hans Opmærksomhed. Paa Hovedet havde han en udslidt Straahat der engang i Tiden bar Farverne Sort og Hvidt. Nu derimod var det sorte ved Regn og Slid, gaaet over paa det hvide og Hattens Farve var nu flammet graa. Endelig et Par Begsømsko — og alt dette udgjorde Guttens ydre Paaklædning. Som han der stod, lænet til Gjerdet, medens hans mørke blonde Haar flagrede for den lille kjølige Vind, der var paa Høien, med den blaa Himmel og nedgaa- <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> ng59obogfibs2ej2u5iydlljmmv6l06 104 139930 325612 2026-07-06T17:20:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ende Sol til Baggrund, dannede han et maleriskt Stykke. — Han syntes fordybet i en eller anden Tanke, da pludselig en Stemme lød, saa blid og barnlig: „God Dag. — Hvor er Du fra?“ „Aa god Dag igjen“ svarede Bondegutten idet han rødmende, maaske ved Lyden af Stemmen, hurtig kastede Hovedet til side, og opdagede en lille Hob af unge Piger og deriblandt Rønnaug Aae. „Fra Husmandspladsen Grankveen“ svarede han. „Naa! Er Du maaske Søn af den nyankomne Mand der nede?“ spurgte Rønnaug igjen. „Ja“ svarede Gutten med et Suk, maaske hidkaldt ved Tanken paa hans fattige Paaklædning, der han stod, lige overfor hine vakre, smuktklædte Bondepiger. „Bare Husmandsgut“ sagde Rønnaug til sig selv; men høit sagde hun: „Saa vil jeg haabe at det ikke gaar saa med Far din, som det gik, med Jens Klæp.“ „Det vil ogsaa jeg selv haabe;“ svarede Gutten med et underligt Smil; „men skulde Du imidlertid erfare, at Anders Grankveen og Sønnen hans, ikke svarede sine Arbeidsdage og betalte Terminerne, er enten jeg eller Far ikke med alle Fem.“ „Det kunde jeg lide“ svarede Rønnaug og lavede sig til at gaa bort til de andre Smaapiger, der ved Rønnaugs Tale havde fjernet sig lidt bort. „Tag mig i Haand, og sig at vi vil være Venner“ sagde derpaa Rønnaug. Under andre Omstændigheder havde vist ikke Rønnaug været saa brav „for sig,“ Nu da hun stod lige overfor dette undseelige og vakre Men-<noinclude><references/></noinclude> rbdb9ebyerqawqt36vsx9pwlbu7ra6g 104 139931 325613 2026-07-06T17:29:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>neske, syntes hun at han ikke kunde tage det ilde op selv om hun havde forlangt et Kys. Undselig gav han hende Haanden. To mere fine og bløde Bønderhænder havde vist sjelden lagt i hinandens. Hun saa paa ham; han saa paa hende. Hans mørke Øine havde atter antaget dette drømmende Udiryk; dog kunde man se en Ild funkle i det. „Men hvad staar vi her aa glor paa hverandre for, vil du være min Ven?“ sagde Rønnaug, som det syntes løsrivende sig fra den dæmoniske Magt som fængslede hende. Hun saa paa ham med et ubeskriveligt ømt Udiryk. „Ja gjerne det, hvis mit Venskab interesserer dig;“ svarede han. „Hvad er Dit Navn, vakre Pige?“ spurgte han. Nu syntes det som han ved Rønnaugs Ligefremhed var kommen sig lidt af sin Undselighed. „Rønnaug Aae,“ svarede hun, bestandig holdende Guttens Haand i sin. „Hva er dit Navn min Ven?“ „Rolf Andersen.“ „Det var da merkverdigt: Rolf og Rønnaug, Aae og Andersen. Har Du hørt Magen. Ja vi sees vel snart igjen?“ Et langt Blik — og Rønnaug var ved sin Venindes Side. {{---}} 3die Kapitel. Gisninger om Rolf Andersen. Gaarden Aabakken laa, som sagt, ved en Bakke eller Høi, hvorfra man havde den deiligste Udsigt over, de<noinclude><references/></noinclude> jzl8y5jpfntgqkd0lkvdev7fuhechbm 325653 325613 2026-07-06T19:28:05Z Øystein Tvede 3938 325653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>neske, syntes hun at han ikke kunde tage det ilde op selv om hun havde forlangt et Kys. Undselig gav han hende Haanden. To mere fine og bløde Bønderhænder havde vist sjelden lagt i hinandens. Hun saa paa ham; han saa paa hende. Hans mørke Øine havde atter antaget dette drømmende Udiryk; dog kunde man se en Ild funkle i det. „Men hvad staar vi her aa glor paa hverandre for, vil du være min Ven?“ sagde Rønnaug, som det syntes løsrivende sig fra den dæmoniske Magt som fængslede hende. Hun saa paa ham med et ubeskriveligt ømt Udiryk. „Ja gjerne det, hvis mit Venskab interesserer dig;“ svarede han. „Hvad er Dit Navn, vakre Pige?“ spurgte han. Nu syntes det som han ved Rønnaugs Ligefremhed var kommen sig lidt af sin Undselighed. „Rønnaug Aae,“ svarede hun, bestandig holdende Guttens Haand i sin. „Hva er dit Navn min Ven?“ „Rolf Andersen.“ „Det var da merkverdigt: Rolf og Rønnaug, Aae og Andersen. Har Du hørt Magen. Ja vi sees vel snart igjen?“ Et langt Blik — og Rønnaug var ved sin Venindes Side. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''3die Kapitel.'''<br> {{sp|Gisninger om Rolf Andersen.}}}} Gaarden Aabakken laa, som sagt, ved en Bakke eller Høi, hvorfra man havde den deiligste Udsigt over, de <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> i5v7s2ol02z2h3px7g1hx0t81okntxq 325654 325653 2026-07-06T19:28:25Z Øystein Tvede 3938 325654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>neske, syntes hun at han ikke kunde tage det ilde op selv om hun havde forlangt et Kys. Undselig gav han hende Haanden. To mere fine og bløde Bønderhænder havde vist sjelden lagt i hinandens. Hun saa paa ham; han saa paa hende. Hans mørke Øine havde atter antaget dette drømmende Udtryk; dog kunde man se en Ild funkle i det. „Men hvad staar vi her aa glor paa hverandre for, vil du være min Ven?“ sagde Rønnaug, som det syntes løsrivende sig fra den dæmoniske Magt som fængslede hende. Hun saa paa ham med et ubeskriveligt ømt Udiryk. „Ja gjerne det, hvis mit Venskab interesserer dig;“ svarede han. „Hvad er Dit Navn, vakre Pige?“ spurgte han. Nu syntes det som han ved Rønnaugs Ligefremhed var kommen sig lidt af sin Undselighed. „Rønnaug Aae,“ svarede hun, bestandig holdende Guttens Haand i sin. „Hva er dit Navn min Ven?“ „Rolf Andersen.“ „Det var da merkverdigt: Rolf og Rønnaug, Aae og Andersen. Har Du hørt Magen. Ja vi sees vel snart igjen?“ Et langt Blik — og Rønnaug var ved sin Venindes Side. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''3die Kapitel.'''<br> {{sp|Gisninger om Rolf Andersen.}}}} Gaarden Aabakken laa, som sagt, ved en Bakke eller Høi, hvorfra man havde den deiligste Udsigt over, de <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> eoblyobgt2ynx39wxj1ow78r1j55d61 325684 325654 2026-07-06T20:05:07Z Øystein Tvede 3938 325684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>neske, syntes hun at han ikke kunde tage det ilde op selv om hun havde forlangt et Kys. Undselig gav han hende Haanden. To mere fine og bløde Bønderhænder havde vist sjelden lagt i hinandens. Hun saa paa ham; han saa paa hende. Hans mørke Øine havde atter antaget dette drømmende Udtryk; dog kunde man se en Ild funkle i det. „Men hvad staar vi her aa glor paa hverandre for, vil du være min Ven?“ sagde Rønnaug, som det syntes løsrivende sig fra den dæmoniske Magt som fængslede hende. Hun saa paa ham med et ubeskriveligt ømt Udtryk. „Ja gjerne det, hvis mit Venskab interesserer dig;“ svarede han. „Hvad er Dit Navn, vakre Pige?“ spurgte han. Nu syntes det som han ved Rønnaugs Ligefremhed var kommen sig lidt af sin Undselighed. „Rønnaug Aae,“ svarede hun, bestandig holdende Guttens Haand i sin. „Hva er dit Navn min Ven?“ „Rolf Andersen.“ „Det var da merkverdigt: Rolf og Rønnaug, Aae og Andersen. Har Du hørt Magen. Ja vi sees vel snart igjen?“ Et langt Blik — og Rønnaug var ved sin Venindes Side. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''3die Kapitel.'''<br> {{sp|Gisninger om Rolf Andersen.}}}} Gaarden Aabakken laa, som sagt, ved en Bakke eller Høi, hvorfra man havde den deiligste Udsigt over, de <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> t5k1gmxd6wbmzopb0szf3gsym40lkwc 104 139932 325614 2026-07-06T17:33:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>omkringliggende Bøndergaarde, samt Kirken og Præstegaarden, som laa omtrent en Fjerdings Vei fra Aabakken. En Eftermiddag medens de øvrige Karle laa og hvilte lidt efter Middagsmaden, gik der en ung Mand grundende paa Veien fra Aabakken til Præstegaarden. Maaske var denne Ungdom os ikke ubekjendt. Det var Rolf Andersen. Kun paa Ansigtet kunde vi kjende ham igjen; thi hans Klædedragt, som vi før har fortalt bestod af en afklippet „Spælfrakke", en luvslidt Bukse og en do. Hat samt de svære jernbeslaaede Begsømstøvler — var noget for nye, mere moderne snittet Vadmelsklæder samt et nyt par Læderstøvler og paa Hovedet en sort fladpullet Filthat om hvis Silkebaand de skjønneste orglemmigeier vare omviklede, Vesten i hvis høire Lomme et stort gammeldags Sølvsylinderuhr kom tilsyne var af hjemmevirket rødrudet Stof. Han bevægede sig langsomt hen ad Veien, undertiden standsede han, ligesom for at lytte. Ofte mumlede han nogle afbrudte Sætninger mellem Tænderne. Pludselig standsede han igjen, stod en Stund stille, vendte sig derpaa raskt om og gik tilbage paa den støvede Landevei hvorfra var knapt 20 Skridt tilbage til Præstegaarden. En Stund gik han raskt og med Hovedet stolt kneiset og stedse seende fremad, men pludselig fik han høre en Lyd, som bragte ham af Undselighed at slaa Hovedet ned og hans Kinder antog en høirød Farve. Strax derpaa saa han med et stjaalent Blik en Skygge paa Landeveien og derefter to smaa Fødder at træde paa samme. Det var Rønnaug Aae. Hun nynnede paa en Vise indtil hun fik Øie paa<noinclude><references/></noinclude> ttvddxp3zg9t7lps2by4cndkhj2ve7d 325685 325614 2026-07-06T20:07:37Z Øystein Tvede 3938 325685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>omkringliggende Bøndergaarde, samt Kirken og Præstegaarden, som laa omtrent en Fjerdings Vei fra Aabakken. En Eftermiddag medens de øvrige Karle laa og hvilte lidt efter Middagsmaden, gik der en ung Mand grundende paa Veien fra Aabakken til Præstegaarden. Maaske var denne Ungdom os ikke ubekjendt. Det var Rolf Andersen. Kun paa Ansigtet kunde vi kjende ham igjen; thi hans Klædedragt, som vi før har fortalt bestod af en afklippet „Spælfrakke“, en luvslidt Bukse og en do. Hat samt de svære jernbeslaaede Begsømstøvler — var noget for nye, mere moderne snittet Vadmelsklæder samt et nyt par Læderstøvler og paa Hovedet en sort fladpullet Filthat om hvis Silkebaand de skjønneste Forglemmigeier vare omviklede, Vesten i hvis høire Lomme et stort gammeldags Sølvsylinderuhr kom tilsyne var af hjemmevirket rødrudet Stof. Han bevægede sig langsomt hen ad Veien, undertiden standsede han, ligesom for at lytte. Ofte mumlede han nogle afbrudte Sætninger mellem Tænderne. Pludselig standsede han igjen, stod en Stund stille, vendte sig derpaa raskt om og gik tilbage paa den støvede Landevei hvorfra var knapt 20 Skridt tilbage til Præstegaarden. En Stund gik han raskt og med Hovedet stolt kneiset og stedse seende fremad, men pludselig fik han høre en Lyd, som bragte ham af Undselighed at slaa Hovedet ned og hans Kinder antog en høirød Farve. Strax derpaa saa han med et stjaalent Blik en Skygge paa Landeveien og derefter to smaa Fødder at træde paa samme. Det var Rønnaug Aae. Hun nynnede paa en Vise indtil hun fik Øie paa<noinclude><references/></noinclude> 8146d3fsgfko1p8ba89qswix8b6ln9e 104 139933 325615 2026-07-06T17:35:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rolf, men da taug hun. Hun kjendte vist ikke Rolf, og intet Under heller, thi han var jo et helt andet Menneske. Han havde dog kjendt Rønnaugs Stemme da hun nynnede Visen, men gjorde dog som om han ingen Ting ahnede. Hun havde søgt Blomster, hvoraf hun havde en veldig Bouket i Haanden. Rolf havde sagtnet paa Marchen og Rønnaug indhentede ham. Hun skyndte sig fremom, men blev idetsamme var hvem Manden var. Han udstødte en hæs Strubetone, derpaa rakte hun Haanden ud og sagde: „Rolf —.“ „Rønnaug — Du her,“ svarede Rolf idet han modtog den fremstrakte Haand. Han trykkede den varmt og ømt. „Jeg har søgt Blomster, heroppe i Bakken. Søndag Aften skal vi have Bal og saa kommer der vist lidt Fremmedfolk fra Byen af Faders Slægtninge. Blomsterne skal sættes i Vasen og holdes friske til de kommer", sagde Rønnaug forklarende. Hun følte vist at hun stod langt ovenfor Rolf i Folkeskik. Rolf var og blev undselig og skamfuld. Han drog atter et af disse tunge Sukke, som trængte Rønnaug ind gjennem Sjælen, som tydelig sagde at han var en uvidende simpel Gut der kun forstod at kjøre, pløie, saa og grave og udrette lignende Bondearbeider. „Vær nu ikke saa undselig“ sagde Rønnaug derpaa. „Lad os paa hiemveien prate lidt sammen; eller,“ sagde hun, lige som fornøiet over sin opfundne Ide, „lad os sætte os paa denne Tue en Stund.“ „Nei det gaar ikke an — .“ „Og hvorfor?“ sagde hun sørgmodigt. „For-<noinclude><references/></noinclude> mq0ubb4numa3z1kvl1p3oc9n9py8cql 325686 325615 2026-07-06T20:10:03Z Øystein Tvede 3938 325686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rolf, men da taug hun. Hun kjendte vist ikke Rolf, og intet Under heller, thi han var jo et helt andet Menneske. Han havde dog kjendt Rønnaugs Stemme da hun nynnede Visen, men gjorde dog som om han ingen Ting ahnede. Hun havde søgt Blomster, hvoraf hun havde en veldig Bouket i Haanden. Rolf havde sagtnet paa Marchen og Rønnaug indhentede ham. Hun skyndte sig fremom, men blev idetsamme var hvem Manden var. Han udstødte en hæs Strubetone, derpaa rakte hun Haanden ud og sagde: „Rolf —.“ „Rønnaug — Du her,“ svarede Rolf idet han modtog den fremstrakte Haand. Han trykkede den varmt og ømt. „Jeg har søgt Blomster, heroppe i Bakken. Søndag Aften skal vi have Bal og saa kommer der vist lidt Fremmedfolk fra Byen af Faders Slægtninge. Blomsterne skal sættes i Vasen og holdes friske til de kommer“, sagde Rønnaug forklarende. Hun følte vist at hun stod langt ovenfor Rolf i Folkeskik. Rolf var og blev undselig og skamfuld. Han drog atter et af disse tunge Sukke, som trængte Rønnaug ind gjennem Sjælen, som tydelig sagde at han var en uvidende simpel Gut der kun forstod at kjøre, pløie, saa og grave og udrette lignende Bondearbeider. „Vær nu ikke saa undselig“ sagde Rønnaug derpaa. „Lad os paa hiemveien prate lidt sammen; eller,“ sagde hun, lige som fornøiet over sin opfundne Ide, „lad os sætte os paa denne Tue en Stund.“ „Nei det gaar ikke an — .“ „Og hvorfor?“ sagde hun sørgmodigt. „For-<noinclude><references/></noinclude> q1gl27iwpj3phae94tl7ycj9n2bv7m3 104 139934 325616 2026-07-06T17:37:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>di — ja fordi. Far venter paa mig heime,“ svarede Rolf. Rønnaug kunde tydelig se at dette blot var en Undskyldning, — han havde jo ikke Arbeids— klæderne paa og hun kunde ligeledes se at han kom i For— legenhed, ved at udfinde en Undskyldning. „Aa Sludder, kom kjære Rolf.“ „Nei“ svarede Rolf bestemt. „En anden Gang ved bedre Leilighed skal jeg give dig den fulde Grund at vide.“ Rønnaug kunde ikke forstaa denne Bestemthed — før syntes hun Rolf ikke negtede hende noget af hendes Ønsker, nu vilde han ikke sidde sammen med hende heller. Hellerikke kunde hun skjønne, eller blive klog paa Rolf. Han havde idet han sidst talede forkastet sin sædvanlige langtrukne Dialect og givet Plads for en ny; mere dannet og blødt var Tonefaldet og han havde i det hele antaget en fornem Mands Holdning og Gebærder. Bondegutten var forvandlet til en Bymand, eller saa. Var han ikke Bondegut? Og isaafald hvorfor var han nu en Husmandssøn? Dette var Tanker som beskjeftigede Rønnaug paa Tilbageveien til sit Hjem. {{---}} 4de Kapitel. Kvitteringen. Det var temmelig sent paa Aftenen da Rolf traadte ind ad Døren til sin Faders Husmandshytte. Solen var da næsten gaaet ned og Skovfuglene sang sin Aftentak til den algode Skaber som sørgede for dem. „Hvor har Du været saa længe?. „Aa jeg tog mig blot en Tour",<noinclude><references/></noinclude> k59jxj7sfmibjnkrkigyk9682uuuy1n 325655 325616 2026-07-06T19:29:29Z Øystein Tvede 3938 325655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>di — ja fordi. Far venter paa mig heime,“ svarede Rolf. Rønnaug kunde tydelig se at dette blot var en Undskyldning, — han havde jo ikke Arbeids— klæderne paa og hun kunde ligeledes se at han kom i For— legenhed, ved at udfinde en Undskyldning. „Aa Sludder, kom kjære Rolf.“ „Nei“ svarede Rolf bestemt. „En anden Gang ved bedre Leilighed skal jeg give dig den fulde Grund at vide.“ Rønnaug kunde ikke forstaa denne Bestemthed — før syntes hun Rolf ikke negtede hende noget af hendes Ønsker, nu vilde han ikke sidde sammen med hende heller. Hellerikke kunde hun skjønne, eller blive klog paa Rolf. Han havde idet han sidst talede forkastet sin sædvanlige langtrukne Dialect og givet Plads for en ny; mere dannet og blødt var Tonefaldet og han havde i det hele antaget en fornem Mands Holdning og Gebærder. Bondegutten var forvandlet til en Bymand, eller saa. Var han ikke Bondegut? Og isaafald hvorfor var han nu en Husmandssøn? Dette var Tanker som beskjeftigede Rønnaug paa Tilbageveien til sit Hjem. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''4de Kapitel.'''<br> {{sp|Kvitteringen.}}}} Det var temmelig sent paa Aftenen da Rolf traadte ind ad Døren til sin Faders Husmandshytte. Solen var da næsten gaaet ned og Skovfuglene sang sin Aftentak til den algode Skaber som sørgede for dem. „Hvor har Du været saa længe?. „Aa jeg tog mig blot en Tour", <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> jpmnq8y2fa3ma8d1oi07k1swa1n65xy 325687 325655 2026-07-06T20:10:49Z Øystein Tvede 3938 325687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>di — ja fordi. Far venter paa mig heime,“ svarede Rolf. Rønnaug kunde tydelig se at dette blot var en Undskyldning, — han havde jo ikke Arbeidsklæderne paa og hun kunde ligeledes se at han kom i Forlegenhed, ved at udfinde en Undskyldning. „Aa Sludder, kom kjære Rolf.“ „Nei“ svarede Rolf bestemt. „En anden Gang ved bedre Leilighed skal jeg give dig den fulde Grund at vide.“ Rønnaug kunde ikke forstaa denne Bestemthed — før syntes hun Rolf ikke negtede hende noget af hendes Ønsker, nu vilde han ikke sidde sammen med hende heller. Hellerikke kunde hun skjønne, eller blive klog paa Rolf. Han havde idet han sidst talede forkastet sin sædvanlige langtrukne Dialect og givet Plads for en ny; mere dannet og blødt var Tonefaldet og han havde i det hele antaget en fornem Mands Holdning og Gebærder. Bondegutten var forvandlet til en Bymand, eller saa. Var han ikke Bondegut? Og isaafald hvorfor var han nu en Husmandssøn? Dette var Tanker som beskjeftigede Rønnaug paa Tilbageveien til sit Hjem. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''4de Kapitel.'''<br> {{sp|Kvitteringen.}}}} Det var temmelig sent paa Aftenen da Rolf traadte ind ad Døren til sin Faders Husmandshytte. Solen var da næsten gaaet ned og Skovfuglene sang sin Aftentak til den algode Skaber som sørgede for dem. „Hvor har Du været saa længe?. „Aa jeg tog mig blot en Tour", <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> lxb4xr5yrwph6vzj078l4m3vbyzx12s 325688 325687 2026-07-06T20:12:44Z Øystein Tvede 3938 325688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>di — ja fordi. Far venter paa mig heime,“ svarede Rolf. Rønnaug kunde tydelig se at dette blot var en Undskyldning, — han havde jo ikke Arbeidsklæderne paa og hun kunde ligeledes se at han kom i Forlegenhed, ved at udfinde en Undskyldning. „Aa Sludder, kom kjære Rolf.“ „Nei“ svarede Rolf bestemt. „En anden Gang ved bedre Leilighed skal jeg give dig den fulde Grund at vide.“ Rønnaug kunde ikke forstaa denne Bestemthed — før syntes hun Rolf ikke negtede hende noget af hendes Ønsker, nu vilde han ikke sidde sammen med hende heller. Hellerikke kunde hun skjønne, eller blive klog paa Rolf. Han havde idet han sidst talede forkastet sin sædvanlige langtrukne Dialect og givet Plads for en ny; mere dannet og blødt var Tonefaldet og han havde i det hele antaget en fornem Mands Holdning og Gebærder. Bondegutten var forvandlet til en Bymand, eller saa. Var han ikke Bondegut? Og isaafald hvorfor var han nu en Husmandssøn? Dette var Tanker som beskjeftigede Rønnaug paa Tilbageveien til sit Hjem. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''4de Kapitel.'''<br> {{sp|Kvitteringen.}}}} Det var temmelig sent paa Aftenen da Rolf traadte ind ad Døren til sin Faders Husmandshytte. Solen var da næsten gaaet ned og Skovfuglene sang sin Aftentak til den algode Skaber som sørgede for dem. „Hvor har Du været saa længe?“ „Aa jeg tog mig blot en Tour“, <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> s5fo5smidq7a5lv616sg4mpoyddvx9d 104 139935 325617 2026-07-06T17:56:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svarede Rolf adspredt. „Nu er Pengeterminens Tid kommet. Maaske vil Du gaa over til Aac med Pengene?“ „Ja, kom blot med dem, jeg skal nok gaa.“ Med hurtige Skridt gik Rolf opover Bakken mod Aabakken til. Han gik ind i Kjøkkenet, traf Rønnaug og sagde „Tak for sidst.“ „Jeg skulde nok faa snakke lidt med Far din jeg. Jeg medbringer Terminpengene for Pladsen. “ „Du er da svært punktlig Du Rolf. “ „Ja det har jeg og Far lovet — og vi ere ikke Løgnere.“ „Det troede jeg forresten ikke, hverken om Dig eller Far din.“ „Nei, nei. Om Forladelse“ „Aa forladt, forladt“ sagde Rønnaug med glædestraalende Øine. „Din Far?“ „Her, gaa ind — Jovist — han er jo alene.“ Rolf var neppe at bevæge til at gaa ind til Far Aae. Han rødmede da Rønnaug rakte Stol frem til ham. „Jeg kommer til Jer med Pengene.“ „Hvilke Penge?“ „Terminpengene for Husmandspladsen, Grankveen.“ „Aa, Du er nok den første Betaler for denne Fjerding.“ Gamlingen bladede i en stor Bog; Fandt „Grankveen“ med forrige Rest efter Jens Klæp, smilede og sagde; „Det lader til Grankveen har faaet en anden Besidder nu.“ „Aa ja, det kan hende!“ Gamle Aae saa paa denne beskedne og vakre Mand og spurgte — efter først at have aftaget sine sølvspændte Briller, pudset disse og igjen sat dem paa: „Hvor er Du ifra?“ Rolf syntes forvirret ved dette Spørgsmaal, men fattede sig og svarede: „Fra „Bjellelid i Nørstad". „Nørstad Præstegjeld?“ „Ja — Far er egentlig barnefødt længere syd paa, nærmere Byen.“ „Jasaa! Hvad er Dit<noinclude><references/></noinclude> 3ups9most6ypzrvvwcwd34ix4t67gh5 325689 325617 2026-07-06T20:13:13Z Øystein Tvede 3938 325689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svarede Rolf adspredt. „Nu er Pengeterminens Tid kommet. Maaske vil Du gaa over til Aae med Pengene?“ „Ja, kom blot med dem, jeg skal nok gaa.“ Med hurtige Skridt gik Rolf opover Bakken mod Aabakken til. Han gik ind i Kjøkkenet, traf Rønnaug og sagde „Tak for sidst.“ „Jeg skulde nok faa snakke lidt med Far din jeg. Jeg medbringer Terminpengene for Pladsen. “ „Du er da svært punktlig Du Rolf. “ „Ja det har jeg og Far lovet — og vi ere ikke Løgnere.“ „Det troede jeg forresten ikke, hverken om Dig eller Far din.“ „Nei, nei. Om Forladelse“ „Aa forladt, forladt“ sagde Rønnaug med glædestraalende Øine. „Din Far?“ „Her, gaa ind — Jovist — han er jo alene.“ Rolf var neppe at bevæge til at gaa ind til Far Aae. Han rødmede da Rønnaug rakte Stol frem til ham. „Jeg kommer til Jer med Pengene.“ „Hvilke Penge?“ „Terminpengene for Husmandspladsen, Grankveen.“ „Aa, Du er nok den første Betaler for denne Fjerding.“ Gamlingen bladede i en stor Bog; Fandt „Grankveen“ med forrige Rest efter Jens Klæp, smilede og sagde; „Det lader til Grankveen har faaet en anden Besidder nu.“ „Aa ja, det kan hende!“ Gamle Aae saa paa denne beskedne og vakre Mand og spurgte — efter først at have aftaget sine sølvspændte Briller, pudset disse og igjen sat dem paa: „Hvor er Du ifra?“ Rolf syntes forvirret ved dette Spørgsmaal, men fattede sig og svarede: „Fra „Bjellelid i Nørstad". „Nørstad Præstegjeld?“ „Ja — Far er egentlig barnefødt længere syd paa, nærmere Byen.“ „Jasaa! Hvad er Dit<noinclude><references/></noinclude> ef4490wtvlsvhs1qa4xwidi3wpm7l8k 325690 325689 2026-07-06T20:15:57Z Øystein Tvede 3938 325690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svarede Rolf adspredt. „Nu er Pengeterminens Tid kommet. Maaske vil Du gaa over til Aae med Pengene?“ „Ja, kom blot med dem, jeg skal nok gaa.“ Med hurtige Skridt gik Rolf opover Bakken mod Aabakken til. Han gik ind i Kjøkkenet, traf Rønnaug og sagde „Tak for sidst.“ „Jeg skulde nok faa snakke lidt med Far din jeg. Jeg medbringer Terminpengene for Pladsen.“ „Du er da svært punktlig Du Rolf.“ „Ja det har jeg og Far lovet — og vi ere ikke Løgnere.“ „Det troede jeg forresten ikke, hverken om Dig eller Far din.“ „Nei, nei. Om Forladelse!“ „Aa forladt, forladt“ sagde Rønnaug med glædestraalende Øine. „Din Far?“ „Her, gaa ind — Jovist — han er jo alene.“ Rolf var neppe at bevæge til at gaa ind til Far Aae. Han rødmede da Rønnaug rakte Stol frem til ham. „Jeg kommer til Jer med Pengene.“ „Hvilke Penge?“ „Terminpengene for Husmandspladsen, Grankveen.“ „Aa, Du er nok den første Betaler for denne Fjerding.“ Gamlingen bladede i en stor Bog; Fandt „Grankveen“ med forrige Rest efter Jens Klæp, smilede og sagde; „Det lader til Grankveen har faaet en anden Besidder nu.“ „Aa ja, det kan hende!“ Gamle Aae saa paa denne beskedne og vakre Mand og spurgte — efter først at have aftaget sine sølvspændte Briller, pudset disse og igjen sat dem paa: „Hvor er Du ifra?“ Rolf syntes forvirret ved dette Spørgsmaal, men fattede sig og svarede: „Fra „Bjellelid i Nørstad“. „Nørstad Præstegjeld?“ „Ja — Far er egentlig barnefødt længere syd paa, nærmere Byen.“ „Jasaa! Hvad er Dit<noinclude><references/></noinclude> bkdcytfmj1q08ypa1swz9xuad8jqolu 104 139936 325618 2026-07-06T17:57:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Navn?“ „Rolf Andersen,“ seende over paa Rønnaug, der, da han nævnte disse Ord, havde antaget en rød Farve i Kinderne. Dette bemærkede Faderen tilfældigvis, der saa over paa Datteren. „Dere synes at være kjendte fra før af dere?“ sagde han. „Nei langtfra“ svarede Rønnaug raskt. „Men det forkom mig saa rart at jeg og Rolf havde samme Forbogstav til begge Navne. “ Faderen tænkte sig om, han opdagede ogsaa at Rolf var blodrød over hele Ansigtet. Undseelig sad han og plukkede paa Fryndserne paa sin Halseklud, idet han nu og da saa over til Rønnaug. Pludselig hævede Rolf sig op og sagde: „I Ungdommen har man let for at stifte Bekjendtskaber: de fleste kan dog være korte, men endel gaa over til Ven— skab.“ Idet han talede disse Ord der snarere lignede en Præsts end en Bondes, havde han atter antaget en fornem Mands Holdning og Dialect, men pludselig var han — ligesom vækket af en Drøm — igjen den samme uvidende Bondegut. Hans Ord havde en magisk Virkning. Rønnaug havde atter fattet sig og kommet sig af sin Forlegenhed og atter stod hun der og grundede paa hvad Rolf egentlig var for en Fyr, som agerede baade By— og Bondemand. Hans Ord vare imidlertid godt anlagte; de skulde tjene til to Ting, først at hjelpe Rønnaug ud af Forlegenheden, dernæst at sætte hende og Faderen i diverse Tanker angaaende ham selv. Disse blev virkelig diverse, da Rolf ved sin Afreise forlangte Kvittering for det Beløb han havde betalt.<noinclude><references/></noinclude> 4z9a4fbmummcrvrxvm759ta30j89wxc 325691 325618 2026-07-06T20:18:12Z Øystein Tvede 3938 325691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Navn?“ „Rolf Andersen,“ seende over paa Rønnaug, der, da han nævnte disse Ord, havde antaget en rød Farve i Kinderne. Dette bemærkede Faderen tilfældigvis, der saa over paa Datteren. „Dere synes at være kjendte fra før af dere?“ sagde han. „Nei langtfra“ svarede Rønnaug raskt. „Men det forkom mig saa rart at jeg og Rolf havde samme Forbogstav til begge Navne.“ Faderen tænkte sig om, han opdagede ogsaa at Rolf var blodrød over hele Ansigtet. Undseelig sad han og plukkede paa Fryndserne paa sin Halseklud, idet han nu og da saa over til Rønnaug. Pludselig hævede Rolf sig op og sagde: „I Ungdommen har man let for at stifte Bekjendtskaber: de fleste kan dog være korte, men endel gaa over til Venskab.“ Idet han talede disse Ord der snarere lignede en Præsts end en Bondes, havde han atter antaget en fornem Mands Holdning og Dialect, men pludselig var han — ligesom vækket af en Drøm — igjen den samme uvidende Bondegut. Hans Ord havde en magisk Virkning. Rønnaug havde atter fattet sig og kommet sig af sin Forlegenhed og atter stod hun der og grundede paa hvad Rolf egentlig var for en Fyr, som agerede baade By- og Bondemand. Hans Ord vare imidlertid godt anlagte; de skulde tjene til to Ting, først at hjelpe Rønnaug ud af Forlegenheden, dernæst at sætte hende og Faderen i diverse Tanker angaaende ham selv. Disse blev virkelig diverse, da Rolf ved sin Afreise forlangte Kvittering for det Beløb han havde betalt.<noinclude><references/></noinclude> os4q0pa66s6olzhkbkeqofkymb6jdu3 104 139937 325619 2026-07-06T17:58:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Kvittering?“ svarede Ole Aae med Forundring, „Du er den eneste Person, som har forlangt Kvittering for Termin— summen.“ „Kan saa være, men disse kan være gode at have; hvilket Husmænd vistnok ikke har betænkt.“ „Ja, hvem kan nu sidde og ramse op en Kvittering for det Søleri?“ „Vær saa snild at laane mig Blæk og Pen; Papir har jeg, naar jeg river en Lap af min „Notes", og jeg kan selv skrive den, saa er I saa snild blot at underskrive den". Rønnaug bragte det forlangte Skrivemateriale og Rolf lavede sig til at skrive. Han begyndie paa Ordet „Kvitering“ øverst paa Papiret; men fik det ikke udskrevet førend Ole Aae spurgte „Er du, min Ven, en Bonde?“ „Hvad bevæger Jer til at spørge om det, vidner ikke baade min Klædedragt og alt derom.“ „Ja Du skriver jo saa pent og hurtigt. Du er vist en Kontorist", tilføiede Ole derefter med et rart Smil. „Nei desværre“ svarede Rolf, med et Suk. Atter et af disse Sukke, der ere deltagende. Rolf havde under Talen stedse ført Pennen over Papiret, og da han havde udsendt dette Suk var Kvitteringen færdig, fremlagde den paa Bordet og bad Ole Aae underskrive samme. Denne saa paa den. En mere fuldstændig og en mere pent skrevet Kvittering havde han aldrig seet, uagtet han hos sine Slægtninge i Byen havde seet en hel Del. Og den Lethed og Zirlighed, hvormed han fremlagde Kvitteringen. Sjelden skulde Du dertil seet saa fine, hvide og bløde Fingre. De vare vist ikke brugte til at udføre grove Bønderarbeider med.<noinclude><references/></noinclude> ovz3m69rq0mf524judfiy0q7tre8y4e 325692 325619 2026-07-06T20:20:41Z Øystein Tvede 3938 325692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Kvittering?“ svarede Ole Aae med Forundring, „Du er den eneste Person, som har forlangt Kvittering for Terminsummen.“ „Kan saa være, men disse kan være gode at have; hvilket Husmænd vistnok ikke har betænkt.“ „Ja, hvem kan nu sidde og ramse op en Kvittering for det Søleri?“ „Vær saa snild at laane mig Blæk og Pen; Papir har jeg, naar jeg river en Lap af min „Notes“, og jeg kan selv skrive den, saa er I saa snild blot at underskrive den“. Rønnaug bragte det forlangte Skrivemateriale og Rolf lavede sig til at skrive. Han begyndte paa Ordet „Kvitering“ øverst paa Papiret; men fik det ikke udskrevet førend Ole Aae spurgte „Er du, min Ven, en Bonde?“ „Hvad bevæger Jer til at spørge om det, vidner ikke baade min Klædedragt og alt derom.“ „Ja Du skriver jo saa pent og hurtigt. Du er vist en Kontorist“, tilføiede Ole derefter med et rart Smil. „Nei desværre“ svarede Rolf, med et Suk. Atter et af disse Sukke, der ere deltagende. Rolf havde under Talen stedse ført Pennen over Papiret, og da han havde udsendt dette Suk var Kvitteringen færdig, fremlagde den paa Bordet og bad Ole Aae underskrive samme. Denne saa paa den. En mere fuldstændig og en mere pent skrevet Kvittering havde han aldrig seet, uagtet han hos sine Slægtninge i Byen havde seet en hel Del. Og den Lethed og Zirlighed, hvormed han fremlagde Kvitteringen. Sjelden skulde Du dertil seet saa fine, hvide og bløde Fingre. De vare vist ikke brugte til at udføre grove Bønderarbeider med.<noinclude><references/></noinclude> b75knw1haf9h9i00dhhyim13rvxim7i 104 139938 325620 2026-07-06T18:01:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rolf gik. Saalænge hun kunde øine ham, stod hun i vinduet, og saa efter ham. {{---}} 5te Kapitel. Byfolkene. Det var temmeligt sent paa Kvælden førend Rønnaug forlod Vinduet. Da hun saa Rolf forsvinde for sine Øine udstødte hun et Suk, der langtfra var saa smertelig som Rolfs, uagtet hun tænkte at efterabe det. Pludselig gik Døren op, ind traadte Faderen, som saa temmlig bitter ud. Han syntes at lede efter Noget; da han pludeslig fik Øine paa Rønnaug, gik han tæt bortil hende, saa hende ind i Øinene og sa temmelig barskt: „Hvad staar du her og glor ud for?“ „Jeg staar her og tænker". „Paa Rømlinger eller Fantepak?“ Rønnaug så nok hvad Faderen tilsigtede, men svarede: „Ingen af Delene". „Ja du har Arbeide i Kjøkkenet, pas paa det". Nølende efterkom Rønnaug Opfordringen. Hun havde saa gjerne villet staa og se paa den Pletten hvor Rolf forsvandt, men Faderens Bud var hende en Lov og den maatte adlydes. Den Kvelden var hun rar. Det var saa mangslags Tanker som gjennemkrydsede hendes lille, skjønne Hoved. Hun blev lidt lettere om Hjertet da hun hørte Klokken ringe til „Kvælværd.“ Lættet ilede hun ind i Drængestuen, hvor hun modtages med et Smil fra hver Mands Læber. De – Karene – sad og aad af et fældes Grødfad med Melk til. Da Rønnaug fortalte at der skulde blive Dans „imorgenaften“ gjorde Mændene det<noinclude><references/></noinclude> 83ego3gawwingz44rt3gza5rjc4gl9o 325656 325620 2026-07-06T19:30:24Z Øystein Tvede 3938 325656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rolf gik. Saalænge hun kunde øine ham, stod hun i vinduet, og saa efter ham. {{---}} <section begin="2"/>{{c|'''5te Kapitel.'''<br> {{sp|Byfolkene.}}}} Det var temmeligt sent paa Kvælden førend Rønnaug forlod Vinduet. Da hun saa Rolf forsvinde for sine Øine udstødte hun et Suk, der langtfra var saa smertelig som Rolfs, uagtet hun tænkte at efterabe det. Pludselig gik Døren op, ind traadte Faderen, som saa temmlig bitter ud. Han syntes at lede efter Noget; da han pludeslig fik Øine paa Rønnaug, gik han tæt bortil hende, saa hende ind i Øinene og sa temmelig barskt: „Hvad staar du her og glor ud for?“ „Jeg staar her og tænker". „Paa Rømlinger eller Fantepak?“ Rønnaug så nok hvad Faderen tilsigtede, men svarede: „Ingen af Delene". „Ja du har Arbeide i Kjøkkenet, pas paa det". Nølende efterkom Rønnaug Opfordringen. Hun havde saa gjerne villet staa og se paa den Pletten hvor Rolf forsvandt, men Faderens Bud var hende en Lov og den maatte adlydes. Den Kvelden var hun rar. Det var saa mangslags Tanker som gjennemkrydsede hendes lille, skjønne Hoved. Hun blev lidt lettere om Hjertet da hun hørte Klokken ringe til „Kvælværd.“ Lættet ilede hun ind i Drængestuen, hvor hun modtages med et Smil fra hver Mands Læber. De – Karene – sad og aad af et fældes Grødfad med Melk til. Da Rønnaug fortalte at der skulde blive Dans „imorgenaften“ gjorde Mændene det <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> mp56n50dxb9ou8tq6sydd7ab1j6n39s 325665 325656 2026-07-06T19:39:13Z Øystein Tvede 3938 325665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Rolf gik. Saalænge hun kunde øine ham, stod hun i vinduet, og saa efter ham. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''5te Kapitel.'''<br> {{sp|Byfolkene.}}}} Det var temmeligt sent paa Kvælden førend Rønnaug forlod Vinduet. Da hun saa Rolf forsvinde for sine Øine udstødte hun et Suk, der langtfra var saa smertelig som Rolfs, uagtet hun tænkte at efterabe det. Pludselig gik Døren op, ind traadte Faderen, som saa temmlig bitter ud. Han syntes at lede efter Noget; da han pludeslig fik Øine paa Rønnaug, gik han tæt bortil hende, saa hende ind i Øinene og sa temmelig barskt: „Hvad staar du her og glor ud for?“ „Jeg staar her og tænker". „Paa Rømlinger eller Fantepak?“ Rønnaug så nok hvad Faderen tilsigtede, men svarede: „Ingen af Delene". „Ja du har Arbeide i Kjøkkenet, pas paa det". Nølende efterkom Rønnaug Opfordringen. Hun havde saa gjerne villet staa og se paa den Pletten hvor Rolf forsvandt, men Faderens Bud var hende en Lov og den maatte adlydes. Den Kvelden var hun rar. Det var saa mangslags Tanker som gjennemkrydsede hendes lille, skjønne Hoved. Hun blev lidt lettere om Hjertet da hun hørte Klokken ringe til „Kvælværd.“ Lættet ilede hun ind i Drængestuen, hvor hun modtages med et Smil fra hver Mands Læber. De – Karene – sad og aad af et fældes Grødfad med Melk til. Da Rønnaug fortalte at der skulde blive Dans „imorgenaften“ gjorde Mændene det <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> cbhbqndihf1vwkt0qs3lz0e94i10nuz 325693 325665 2026-07-06T20:23:45Z Øystein Tvede 3938 325693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Rolf gik. Saalænge hun kunde øine ham, stod hun i vinduet, og saa efter ham. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''5te Kapitel.'''<br> {{sp|Byfolkene.}}}} Det var temmeligt sent paa Kvælden førend Rønnaug forlod Vinduet. Da hun saa Rolf forsvinde for sine Øine udstødte hun et Suk, der langtfra var saa smertelig som Rolfs, uagtet hun tænkte at efterabe det. Pludselig gik Døren op, ind traadte Faderen, som saa temmlig bitter ud. Han syntes at lede efter Noget; da han pludeslig fik Øine paa Rønnaug, gik han tæt bortil hende, saa hende ind i Øinene og sa temmelig barskt: „Hvad staar du her og glor ud for?“ „Jeg staar her og tænker“. „Paa Rømlinger eller Fantepak?“ Rønnaug saa nok hvad Faderen tilsigtede, men svarede: „Ingen af Delene“. „Ja du har Arbeide i Kjøkkenet, pas paa det“. Nølende efterkom Rønnaug Opfordringen. Hun havde saa gjerne villet staa og se paa den Pletten hvor Rolf forsvandt, men Faderens Bud var hende en Lov og den maatte adlydes. Den Kvelden var hun rar. Det var saa mangslags Tanker som gjennemkrydsede hendes lille, skjønne Hoved. Hun blev lidt lettere om Hjertet da hun hørte Klokken ringe til „Kvælværd.“ Lættet ilede hun ind i Drængestuen, hvor hun modtages med et Smil fra hver Mands Læber. De – Karene – sad og aad af et fældes Grødfad med Melk til. Da Rønnaug fortalte at der skulde blive Dans „imorgenaften“ gjorde Mændene det <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 4fwx7lkps0aa3cxqxg67w27ip4wi2zf 104 139939 325621 2026-07-06T18:02:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ene Rundkast efter det andet bortover det store Drengestuegulv, af bare Henrykkelse. De vare traurige om at gaa tilsengs den Kvelden; men Jenterne fordrede „Fred for denne Støien.“ Medens dette gik for sig i Drengestuen tildrog der sig noget inde i Gaarden, der er værd Omtale. Flere Vogner, hvoriblandt en Kariol, var komne ind gjennem den hvitmalede Port, og holdt ved Døren. Staldkarlen var paa sin Post, modtog og vandede, samt fodrede Hestene, der efter den lange Marsch paa den støvede Landevei vare udmattede og trængte til Vederkvægelse. Han grinede dog, naar han saa at han af de Kjørende ikke blev ydet nogen „Drikkeskilling.“ Det var en hel Mængde Vogne. Hele sex Stykker. Fine og stadselige var de ogsaa. Fine Herrer og Damer steg udav dem og med den ene af Herrerne fulgte endog en bitte lille Hundhvalp riktig en New Foundlænder, som viste Staldkarlen sine kridhvide Tænder, da han uden hans Herres Befaling var saa fri at give den et lille Spark. Byfolket, thi det var slige — gik ind Gadedøren, i hvilken Ole Aae i egen høie Person, hans kone Bodil og hans Datter Rønnaug stod for at hilse paa de Fremmede og sige dem velkommen. Deres syv Kudske kom bagefter med Herrernes Madsækker og Reisekufferter. Den der kjørte i Kariolen var en ung, men yderst hæslig og spinkel Mand. Hans store Næsebor udvidede sig og trak sig sammen ved hvert Aandedræt, omtrent som paa en Hest. Hans Øine vare glandsløse, og saa ud omtrent som en kokt Fisk og endelig kommer Hans Næse og Mund.<noinclude><references/></noinclude> 4teui8t2spk1ah8ex83sbxpdie887aw 104 139940 325622 2026-07-06T18:04:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den første havde mange Egenskaber, blandt andre den, at den havde atskillige Extrabøininger, hvoraf en utmærkede sig fremfor de andre ved sin Sjeldenhed. Fra Panden gik den tværs ned, saa op igjen, saaat derved dannedes et dybt Hak. Saa fortsattes den lige ud, gik derpaa langslut udad. Derved dannedes en uhyre Pukkel. Den manglede fuldstændig Tip, den saa ud til engang i Tiden at have haft, men skilt fra ved et Hug. Munden vare forsynet med nogle Dusker, der lignede en Kats „Værhaar.“ Disse vare visst anbragte, forat skjule de store nedhængende Læber, men kunde dette paa Grund af Skjæggets Tyndhed ikke riktig lade sig gjøre. Han blev præsenteret for Rønnaug, som Student Horn, der for Fornøielsens Skyld var draget med til Aabakken. Han forsøkte at se meget indtagende ud, hvilket naturligvis ikke kunde være Tale om. Da det var temmelig sent paa Aftenen da disse Frem— mede kom til Aabakken, blev der strax anrettet Aftensmad og da denne var nydt skulde Gjæsterne begive sig tilsengs. Alle de øvrige gik da, men den omtale Horn sad fremdeles stille og ubevægelig, ligesom fortabt i Beskuelsen af en eller anden Gjenstand. Denne hans Gjenstand var Rønnaug. Han havde valgt sig en Plads ligeovenfor Rønnaug, der hun sad, med sit Strikketøi, som var en Strømpe. Han foreslog derfor Rønnaug, da han saa at det ingen Ende vilde tage med hendes Strikken, at spadsere i Haven. Rønnaug var saa adspredt og tankeløs, at hun ikke hørte eller rettere vilde høre Opfordringen. Faderen sagde da: „Rønnaug kast væk denne<noinclude><references/></noinclude> pu3qnocgulvuvt3rxtbdzu7zgm39kr9 325694 325622 2026-07-06T20:27:41Z Øystein Tvede 3938 325694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den første havde mange Egenskaber, blandt andre den, at den havde atskillige Extrabøininger, hvoraf en utmærkede sig fremfor de andre ved sin Sjeldenhed. Fra Panden gik den tværs ned, saa op igjen, saaat derved dannedes et dybt Hak. Saa fortsattes den lige ud, gik derpaa langslut udad. Derved dannedes en uhyre Pukkel. Den manglede fuldstændig Tip, den saa ud til engang i Tiden at have haft, men skilt fra ved et Hug. Munden vare forsynet med nogle Dusker, der lignede en Kats „Værhaar.“ Disse vare visst anbragte, forat skjule de store nedhængende Læber, men kunde dette paa Grund af Skjæggets Tyndhed ikke riktig lade sig gjøre. Han blev præsenteret for Rønnaug, som Student Horn, der for Fornøielsens Skyld var draget med til Aabakken. Han forsøkte at se meget indtagende ud, hvilket naturligvis ikke kunde være Tale om. Da det var temmelig sent paa Aftenen da disse Fremmede kom til Aabakken, blev der strax anrettet Aftensmad og da denne var nydt skulde Gjæsterne begive sig tilsengs. Alle de øvrige gik da, men den omtale Horn sad fremdeles stille og ubevægelig, ligesom fortabt i Beskuelsen af en eller anden Gjenstand. Denne hans Gjenstand var Rønnaug. Han havde valgt sig en Plads ligeovenfor Rønnaug, der hun sad, med sit Strikketøi, som var en Strømpe. Han foreslog derfor Rønnaug, da han saa at det ingen Ende vilde tage med hendes Strikken, at spadsere i Haven. Rønnaug var saa adspredt og tankeløs, at hun ikke hørte eller rettere vilde høre Opfordringen. Faderen sagde da: „Rønnaug kast væk denne<noinclude><references/></noinclude> p6f2vmcfnqoanp0mrvpqwkejr6id6lp 104 139941 325623 2026-07-06T18:05:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hosen nu. Studenten vil se sig om i Haven, Følg ham du.“ Huf hvor kjedelig var ikke hendes Far dengang. Hellere vilde hun gaa en Mils Vei, end gaa de Skridt i Haven med en sådan Karl. Hun maatte alligevel være høflig, tog sit Schawl – det som hun selv havde strikket – og belaget sig paa at gaa. „Vær saa god Herr Horn, nu er jeg til Tjeneste med at veilede Jer om i Haven", sagde Rønnaug. Man skulde næsten ikke have tiltroet hende sa megen Takt. Jo! hun var jo kjendt med Folk fra Byen, og disse havde hun lært atskilligt af. Kommen i Haven satte Horn sig paa en Bænk, uden at ændse Blomsterne og Frugterne. Han bød også Rønnaug Plads, hvilken hun afslaaede. En land Stund sat han der og saa paa Rønnaug uden at sige et Ord. Da han endelig fik Munden op var det noget Tøv om Bylivet, og om at Rønnaug skulde reise til Byen for at lære „Folkeskik.“ Rønnaug svarede med et Skuldertræk: „Som Bondepige trænger jeg ikke mere Dannelse og Folkeskik end jeg har.“ Dette sagde hun naturligvis overilet og uden nærmere Eftertanke. Folkeskik kan man aldrig faa formeget af, hverken paa Land eller i Byen. Horn blev mere og mere nærgaaende mot Rønnaug. Han bød hende tilslut at sidde i hans Fang; men Rønnaug vægrede sig paa det bestemteste. Læseren vil maaske forundre sig over alle Horns Artigheder mot Rønnaug, men Sagen var den at Horn var aldeles forlibt i hende. Dette skjønte Rønnaug altfor godt, men lod som hun intet forstod. „Vil I maaske gaa tilsengs nu?“ spurgte Rønnaug.<noinclude><references/></noinclude> bprrwo1sm6o6n0e5tvqdlepb5kfodvq 325657 325623 2026-07-06T19:30:56Z Øystein Tvede 3938 325657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hosen nu. Studenten vil se sig om i Haven, Følg ham du.“ Huf hvor kjedelig var ikke hendes Far dengang. Hellere vilde hun gaa en Mils Vei, end gaa de Skridt i Haven med en saadan Karl. Hun maatte alligevel være høflig, tog sit Schawl – det som hun selv havde strikket – og belaget sig paa at gaa. „Vær saa god Herr Horn, nu er jeg til Tjeneste med at veilede Jer om i Haven", sagde Rønnaug. Man skulde næsten ikke have tiltroet hende sa megen Takt. Jo! hun var jo kjendt med Folk fra Byen, og disse havde hun lært atskilligt af. Kommen i Haven satte Horn sig paa en Bænk, uden at ændse Blomsterne og Frugterne. Han bød også Rønnaug Plads, hvilken hun afslaaede. En land Stund sat han der og saa paa Rønnaug uden at sige et Ord. Da han endelig fik Munden op var det noget Tøv om Bylivet, og om at Rønnaug skulde reise til Byen for at lære „Folkeskik.“ Rønnaug svarede med et Skuldertræk: „Som Bondepige trænger jeg ikke mere Dannelse og Folkeskik end jeg har.“ Dette sagde hun naturligvis overilet og uden nærmere Eftertanke. Folkeskik kan man aldrig faa formeget af, hverken paa Land eller i Byen. Horn blev mere og mere nærgaaende mot Rønnaug. Han bød hende tilslut at sidde i hans Fang; men Rønnaug vægrede sig paa det bestemteste. Læseren vil maaske forundre sig over alle Horns Artigheder mot Rønnaug, men Sagen var den at Horn var aldeles forlibt i hende. Dette skjønte Rønnaug altfor godt, men lod som hun intet forstod. „Vil I maaske gaa tilsengs nu?“ spurgte Rønnaug.<noinclude><references/></noinclude> ts9r2g0jyypy3lgru4apic5mzo07907 325695 325657 2026-07-06T20:29:52Z Øystein Tvede 3938 325695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hosen nu. Studenten vil se sig om i Haven, Følg ham du.“ Huf hvor kjedelig var ikke hendes Far dengang. Hellere vilde hun gaa en Mils Vei, end gaa de Skridt i Haven med en saadan Karl. Hun maatte alligevel være høflig, tog sit Schawl – det som hun selv havde strikket – og belaget sig paa at gaa. „Vær saa god Herr Horn, nu er jeg til Tjeneste med at veilede Jer om i Haven“, sagde Rønnaug. Man skulde næsten ikke have tiltroet hende sa megen Takt. Jo! hun var jo kjendt med Folk fra Byen, og disse havde hun lært atskilligt af. Kommen i Haven satte Horn sig paa en Bænk, uden at ændse Blomsterne og Frugterne. Han bød også Rønnaug Plads, hvilken hun afslaaede. En lang Stund sat han der og saa paa Rønnaug uden at sige et Ord. Da han endelig fik Munden op var det noget Tøv om Bylivet, og om at Rønnaug skulde reise til Byen for at lære „Folkeskik.“ Rønnaug svarede med et Skuldertræk: „Som Bondepige trænger jeg ikke mere Dannelse og Folkeskik end jeg har.“ Dette sagde hun naturligvis overilet og uden nærmere Eftertanke. Folkeskik kan man aldrig faa formeget af, hverken paa Land eller i Byen. Horn blev mere og mere nærgaaende mot Rønnaug. Han bød hende tilslut at sidde i hans Fang; men Rønnaug vægrede sig paa det bestemteste. Læseren vil maaske forundre sig over alle Horns Artigheder mot Rønnaug, men Sagen var den at Horn var aldeles forlibt i hende. Dette skjønte Rønnaug altfor godt, men lod som hun intet forstod. „Vil I maaske gaa tilsengs nu?“ spurgte Rønnaug.<noinclude><references/></noinclude> 84xdu638mlv0utexoorp8pv7bsmaron 104 139942 325624 2026-07-06T18:06:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>„Om jeg vil. Ja jeg faar vel lytte til det, bedste Pige“ svarede Horn; stedse forsøgende at vise sig fra den fordelsagtigste Side. „Jeg vil nu gaa ind og lægge mig. Vil I være saa snild at følge med, saa skal jeg vise Jer Værelset.“ „Tak! Kommer strax. Uagtet han nødig gjorde det, maatte han nu følge med for at lægge sig. „Godnat“ sagde han, da Rønnaug vendte sig for at gaa igjen, „og sov godt". „I lige Maade.“ Glad over at være sluppet fra Hr. Horn for at faa godt Kjøb, iler Rønnaug ned gjennem Trappen fra Horns Værelse og løb ut i det Frie. Himlen var klar, Solen var neppe synlig, kun Straalerne tilkjendegav at den var ved sit „natlige Leie". I Skoven hørtes Fuglekvidder af forskjellig Slags. Haveblomsternes Duften udbredte sig for den lille Luftning som kom og Rønnaug syntes denne Aften var saa deilig, saa underskjøn. Uden at gjøre sig selv Rede hvorfor, sprang Rønnaug ud i Skoven. Hun nynnede paa den Sang, som hun nynnede paa sidst vi saa hende i Skoven, og maaske tænkte hun paa den, hun tænkte paa da. Hvem var det? {{---}} 6te Kapitel. Natlige Eventyr i Skoven. Da Rolf var kommet hjem til Husmandspladsen, saa Faderen ham ind i Øinene og sagde: „Temmelig længe, Gutten min.“ „Ja! lange Forretninger ogsaa.“ „Hvorledes?“ spurgte Fader Anders med Forundring. „Han<noinclude><references/></noinclude> 7rst57bi85gqayffzrggldc87vh13kd 325658 325624 2026-07-06T19:31:28Z Øystein Tvede 3938 325658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>„Om jeg vil. Ja jeg faar vel lytte til det, bedste Pige“ svarede Horn; stedse forsøgende at vise sig fra den fordelsagtigste Side. „Jeg vil nu gaa ind og lægge mig. Vil I være saa snild at følge med, saa skal jeg vise Jer Værelset.“ „Tak! Kommer strax. Uagtet han nødig gjorde det, maatte han nu følge med for at lægge sig. „Godnat“ sagde han, da Rønnaug vendte sig for at gaa igjen, „og sov godt". „I lige Maade.“ Glad over at være sluppet fra Hr. Horn for at faa godt Kjøb, iler Rønnaug ned gjennem Trappen fra Horns Værelse og løb ut i det Frie. Himlen var klar, Solen var neppe synlig, kun Straalerne tilkjendegav at den var ved sit „natlige Leie". I Skoven hørtes Fuglekvidder af forskjellig Slags. Haveblomsternes Duften udbredte sig for den lille Luftning som kom og Rønnaug syntes denne Aften var saa deilig, saa underskjøn. Uden at gjøre sig selv Rede hvorfor, sprang Rønnaug ud i Skoven. Hun nynnede paa den Sang, som hun nynnede paa sidst vi saa hende i Skoven, og maaske tænkte hun paa den, hun tænkte paa da. Hvem var det? {{---}} <section begin="2"/>{{c|'''6te Kapitel.'''<br> {{sp|Natlige Eventyr i Skoven.}}}} Da Rolf var kommet hjem til Husmandspladsen, saa Faderen ham ind i Øinene og sagde: „Temmelig længe, Gutten min.“ „Ja! lange Forretninger ogsaa.“ „Hvorledes?“ spurgte Fader Anders med Forundring. „Han <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 5ksmjei5nvgapumv2ccgt8b5op75y9q 325667 325658 2026-07-06T19:40:10Z Øystein Tvede 3938 325667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>„Om jeg vil. Ja jeg faar vel lytte til det, bedste Pige“ svarede Horn; stedse forsøgende at vise sig fra den fordelsagtigste Side. „Jeg vil nu gaa ind og lægge mig. Vil I være saa snild at følge med, saa skal jeg vise Jer Værelset.“ „Tak! Kommer strax. Uagtet han nødig gjorde det, maatte han nu følge med for at lægge sig. „Godnat“ sagde han, da Rønnaug vendte sig for at gaa igjen, „og sov godt". „I lige Maade.“ Glad over at være sluppet fra Hr. Horn for at faa godt Kjøb, iler Rønnaug ned gjennem Trappen fra Horns Værelse og løb ut i det Frie. Himlen var klar, Solen var neppe synlig, kun Straalerne tilkjendegav at den var ved sit „natlige Leie". I Skoven hørtes Fuglekvidder af forskjellig Slags. Haveblomsternes Duften udbredte sig for den lille Luftning som kom og Rønnaug syntes denne Aften var saa deilig, saa underskjøn. Uden at gjøre sig selv Rede hvorfor, sprang Rønnaug ud i Skoven. Hun nynnede paa den Sang, som hun nynnede paa sidst vi saa hende i Skoven, og maaske tænkte hun paa den, hun tænkte paa da. Hvem var det? {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''6te Kapitel.'''<br> {{sp|Natlige Eventyr i Skoven.}}}} Da Rolf var kommet hjem til Husmandspladsen, saa Faderen ham ind i Øinene og sagde: „Temmelig længe, Gutten min.“ „Ja! lange Forretninger ogsaa.“ „Hvorledes?“ spurgte Fader Anders med Forundring. „Han <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> flc7x2aaqsk5h84ql781nvt4p340ygx 325696 325667 2026-07-06T20:31:57Z Øystein Tvede 3938 325696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>„Om jeg vil. Ja jeg faar vel lytte til det, bedste Pige“ svarede Horn; stedse forsøgende at vise sig fra den fordelsagtigste Side. „Jeg vil nu gaa ind og lægge mig. Vil I være saa snild at følge med, saa skal jeg vise Jer Værelset.“ „Tak! Kommer strax. Uagtet han nødig gjorde det, maatte han nu følge med for at lægge sig. „Godnat“ sagde han, da Rønnaug vendte sig for at gaa igjen, „og sov godt“. „I lige Maade.“ Glad over at være sluppet fra Hr. Horn for at faa godt Kjøb, iler Rønnaug ned gjennem Trappen fra Horns Værelse og løb ut i det Frie. Himlen var klar, Solen var neppe synlig, kun Straalerne tilkjendegav at den var ved sit „natlige Leie“. I Skoven hørtes Fuglekvidder af forskjellig Slags. Haveblomsternes Duften udbredte sig for den lille Luftning som kom og Rønnaug syntes denne Aften var saa deilig, saa underskjøn. Uden at gjøre sig selv Rede hvorfor, sprang Rønnaug ud i Skoven. Hun nynnede paa den Sang, som hun nynnede paa sidst vi saa hende i Skoven, og maaske tænkte hun paa den, hun tænkte paa da. Hvem var det? {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''6te Kapitel.'''<br> {{sp|Natlige Eventyr i Skoven.}}}} Da Rolf var kommet hjem til Husmandspladsen, saa Faderen ham ind i Øinene og sagde: „Temmelig længe, Gutten min.“ „Ja! lange Forretninger ogsaa.“ „Hvorledes?“ spurgte Fader Anders med Forundring. „Han <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> r5qt5g2uzx88ay9sn2my6edt7kw2sv1 104 139943 325625 2026-07-06T18:07:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var ingen Forretningsmand denne Husbonden. Tænk han vilde ikke give mig Kvittering, førend jeg selv bød mig til at skrive den.“ „Skrev du den da?“ „Ja. Hvorfor ikke.“ „Nesten ikke raadeligt. Du er for dumdristig. Vakte dette ikke Mistanke?“ „Aa nei.“ „Skal være sidste Gang du faar gaa med Termin— pengerne,“ sagde Anders med Vægt, idet han bad Hus— holdersken — hans Kone var nemlig død — om at give Rolf sin Mad. „Tak, jeg vil ikke have", sagde Rolf. „Naanaa. Hvad er i Veien?“ „Ingenting.“ „Saa gaa tilsengs da.“ „Ikke strax. Jeg gaar mig først en liden Tour". Med disse Ord gik Rolf ud gjennem Døren og styrede sine Skridt hen ad Præstegaarden til. Idag — eller rettere i Aften — havde Rolf atter en anden Klædning paa end forrige Gang. Dennegang vare de af graat Vadmel. De bestode af: en Frakke, eller Jakke, Benklæder, messing— spændte Skindsko og en dobbeltknappet Væst, og endelig en Fløiels Kaschethue med Skygge for, alt af det mest moderne Snit. Rolf saa ud i denne Dragt, der passede ham godt, som en Gentleman, og bevægede han sig henad Veien ogsaa som en saadan. Da han var kommen paa Toppen af Høien ved Aabakken, satte han sig ned paa en blomsterbevokset Plads og samlede sig nogle af de peneste, hvoriblandt han foretrak de blaa Forglemmigeier. Disse ordnede han sammen og lavede deraf en Bouket. Det var saa deilig Bouket man kunde ønske. En Levkøie dannede Middelpunktet. Da Bouketten var ferdig, stak han den i sin Kaschets Gumirem paa venstre side. Nu klæ-<noinclude><references/></noinclude> oyf79huiswqi8436prtgyoz59ssriqv 325628 325625 2026-07-06T18:10:10Z Øystein Tvede 3938 325628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var ingen Forretningsmand denne Husbonden. Tænk han vilde ikke give mig Kvittering, førend jeg selv bød mig til at skrive den.“ „Skrev du den da?“ „Ja. Hvorfor ikke.“ „Nesten ikke raadeligt. Du er for dumdristig. Vakte dette ikke Mistanke?“ „Aa nei.“ „Skal være sidste Gang du faar gaa med Termin— pengerne,“ sagde Anders med Vægt, idet han bad Hus— holdersken — hans Kone var nemlig død — om at give Rolf sin Mad. „Tak, jeg vil ikke have", sagde Rolf. „Naanaa. Hvad er i Veien?“ „Ingenting.“ „Saa gaa tilsengs da.“ „Ikke strax. Jeg gaar mig først en liden Tour". Med disse Ord gik Rolf ud gjennem Døren og styrede sine Skridt hen ad Præstegaarden til. Idag — eller rettere i Aften — havde Rolf atter en anden Klædning paa end forrige Gang. Dennegang vare de af graat Vadmel. De bestode af: en Frakke, eller Jakke, Benklæder, messing— spændte Skindsko og en dobbeltknappet Væst, og endelig en Fløiels Kaschethue med Skygge for, alt af det mest moderne Snit. Rolf saa ud i denne Dragt, der passede ham godt, som en Gentleman, og bevægede han sig henad Veien ogsaa som en saadan. Da han var kommen paa Toppen af Høien ved Aabakken, satte han sig ned paa en blomsterbevokset Plads og samlede sig nogle af de peneste, hvoriblandt han foretrak de blaa Forglemmigeier. Disse ordnede han sammen og lavede deraf en Bouket. Det var saa deilig Bouket man kunde ønske. En Levkøie dannede Middelpunktet. Da Bouketten var ferdig, stak han den i sin Kaschets Gumirem paa venstre side. Nu klæd-<noinclude><references/></noinclude> daga6v09wqxr3xqfnxtprl1zk0vgogv 325697 325628 2026-07-06T20:33:55Z Øystein Tvede 3938 325697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var ingen Forretningsmand denne Husbonden. Tænk han vilde ikke give mig Kvittering, førend jeg selv bød mig til at skrive den.“ „Skrev du den da?“ „Ja. Hvorfor ikke.“ „Nesten ikke raadeligt. Du er for dumdristig. Vakte dette ikke Mistanke?“ „Aa nei.“ „Skal være sidste Gang du faar gaa med Terminpengerne,“ sagde Anders med Vægt, idet han bad Husholdersken — hans Kone var nemlig død — om at give Rolf sin Mad. „Tak, jeg vil ikke have“, sagde Rolf. „Naanaa. Hvad er i Veien?“ „Ingenting.“ „Saa gaa tilsengs da.“ „Ikke strax. Jeg gaar mig først en liden Tour“. Med disse Ord gik Rolf ud gjennem Døren og styrede sine Skridt hen ad Præstegaarden til. Idag — eller rettere i Aften — havde Rolf atter en anden Klædning paa end forrige Gang. Dennegang vare de af graat Vadmel. De bestode af: en Frakke, eller Jakke, Benklæder, messingspændte Skindsko og en dobbeltknappet Væst, og endelig en Fløiels Kaschethue med Skygge for, alt af det mest moderne Snit. Rolf saa ud i denne Dragt, der passede ham godt, som en Gentleman, og bevægede han sig henad Veien ogsaa som en saadan. Da han var kommen paa Toppen af Høien ved Aabakken, satte han sig ned paa en blomsterbevokset Plads og samlede sig nogle af de peneste, hvoriblandt han foretrak de blaa Forglemmigeier. Disse ordnede han sammen og lavede deraf en Bouket. Det var saa deilig Bouket man kunde ønske. En Levkøie dannede Middelpunktet. Da Bouketten var ferdig, stak han den i sin Kaschets Gumirem paa venstre side. Nu klæd-<noinclude><references/></noinclude> gnc2xvrdkcmbqjo2yez99xp1nv04f50 104 139944 325626 2026-07-06T18:09:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>te Huen ham langt bedre end før. Han saa ud som en Verituos, krandsbepyntet af en Dame. Han satte sig derpaa med Hovedet i Haanden, stirrede bent frem for sig og tænkte paa den Gang han sidst var der og hvem han da traf. Som han sad, faldt Bouketten ned fra Huen. Han saa paa den. Han sagde ved sig selv: Støv, af Støv ere vi komne og til det skal vi blive. Det skal gaa os som disse Blomster, en Stund florere og blomstre, men visne og falde i Graven. O! den som da „Var forberedt!“ Ikke længe havde han siddet førend han hørte en Lyd som af en Syngende. Han stod op og tog Bouketten, hvilken han heftede fast i Faldet paa sin Jakke. Han gik efter Lyden. Da han kom nærmere hørte han tydeligt at det var en som sang, og han kjendte endog Stemmen. Det var Rønnaug. Han spurgte sig selv, om han skulde gaa eller staa. Hvorfor ikke gaa bent frem? Rønnaug tog det vist ikke ilde op om hun blev forstyrret. Hun saa saa sørgmodig, dog saa blid ud, han lyttede nærmere til Sangen, det var de Ord han hørte! <poem> "Ene jeg gaar og vandrer her, bestandig jeg tænker paa Dig. Kommer du aldrig til Rønnaug mer? Det maa du sige mig.“ </poem> Hans Hjerte blødte da han hørte disse Ord. Han opfyldtes af Jalousi mod Rønnaug. Men hvad Grund kunde han have dertil? Han traadte fort frem, rømmede sig en Gang og da Rønnaug derved saa op, saa hun den, hun sang om. „Rolf". „Rønnaug". Og de laa i hinandens Arme. Han trykkede et Kys paa hendes<noinclude><references/></noinclude> d2x77oaxcpe0htujx01ryqwsbkdqh5r 325627 325626 2026-07-06T18:09:59Z Øystein Tvede 3938 325627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>te Huen ham langt bedre end før. Han saa ud som en Verituos, krandsbepyntet af en Dame. Han satte sig derpaa med Hovedet i Haanden, stirrede bent frem for sig og tænkte paa den Gang han sidst var der og hvem han da traf. Som han sad, faldt Bouketten ned fra Huen. Han saa paa den. Han sagde ved sig selv: Støv, af Støv ere vi komne og til det skal vi blive. Det skal gaa os som disse Blomster, en Stund florere og blomstre, men visne og falde i Graven. O! den som da „Var forberedt!“ Ikke længe havde han siddet førend han hørte en Lyd som af en Syngende. Han stod op og tog Bouketten, hvilken han heftede fast i Faldet paa sin Jakke. Han gik efter Lyden. Da han kom nærmere hørte han tydeligt at det var en som sang, og han kjendte endog Stemmen. Det var Rønnaug. Han spurgte sig selv, om han skulde gaa eller staa. Hvorfor ikke gaa bent frem? Rønnaug tog det vist ikke ilde op om hun blev forstyrret. Hun saa saa sørgmodig, dog saa blid ud, han lyttede nærmere til Sangen, det var de Ord han hørte! <poem> "Ene jeg gaar og vandrer her, bestandig jeg tænker paa Dig. Kommer du aldrig til Rønnaug mer? Det maa du sige mig.“ </poem> Hans Hjerte blødte da han hørte disse Ord. Han opfyldtes af Jalousi mod Rønnaug. Men hvad Grund kunde han have dertil? Han traadte fort frem, rømmede sig en Gang og da Rønnaug derved saa op, saa hun den, hun sang om. „Rolf“. „Rønnaug“. Og de laa i hinandens Arme. Han trykkede et Kys paa hendes<noinclude><references/></noinclude> 3nom8xkuumsm5hzmpup9r5gweq1mhvl 325629 325627 2026-07-06T18:10:36Z Øystein Tvede 3938 325629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>te Huen ham langt bedre end før. Han saa ud som en Verituos, krandsbepyntet af en Dame. Han satte sig derpaa med Hovedet i Haanden, stirrede bent frem for sig og tænkte paa den Gang han sidst var der og hvem han da traf. Som han sad, faldt Bouketten ned fra Huen. Han saa paa den. Han sagde ved sig selv: Støv, af Støv ere vi komne og til det skal vi blive. Det skal gaa os som disse Blomster, en Stund florere og blomstre, men visne og falde i Graven. O! den som da „Var forberedt!“ Ikke længe havde han siddet førend han hørte en Lyd som af en Syngende. Han stod op og tog Bouketten, hvilken han heftede fast i Faldet paa sin Jakke. Han gik efter Lyden. Da han kom nærmere hørte han tydeligt at det var en som sang, og han kjendte endog Stemmen. Det var Rønnaug. Han spurgte sig selv, om han skulde gaa eller staa. Hvorfor ikke gaa bent frem? Rønnaug tog det vist ikke ilde op om hun blev forstyrret. Hun saa saa sørgmodig, dog saa blid ud, han lyttede nærmere til Sangen, det var de Ord han hørte! <poem> „Ene jeg gaar og vandrer her, bestandig jeg tænker paa Dig. Kommer du aldrig til Rønnaug mer? Det maa du sige mig.“ </poem> Hans Hjerte blødte da han hørte disse Ord. Han opfyldtes af Jalousi mod Rønnaug. Men hvad Grund kunde han have dertil? Han traadte fort frem, rømmede sig en Gang og da Rønnaug derved saa op, saa hun den, hun sang om. „Rolf“. „Rønnaug“. Og de laa i hinandens Arme. Han trykkede et Kys paa hendes<noinclude><references/></noinclude> kb9h5g2mnpgby8qa547gux1welekni5 104 139945 325630 2026-07-06T18:12:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kind og lod hende sætte sig i hans Fang. Hun tog Huen af, ordnede hans mørke bløde Haar, medens hun paa samme Tid opfordrede ham til at fortælle hende om, hvorfor han ikke — uagtet hendes Opfordring – dvælede hos hende en lille Stund forige Gang de mødtes. Han svarede at han frygtede for at hendes Fader kunde opdage det fra Vin— duerne og at han ikke rigtig likede slige Sammenkomster. Hun var enig med ham deri og takkede ham endog for hans Omtanke med Hensyn til hende. „Ser ikke Din Far os nu?“ „Det tror jeg ikke, han er vist i Seng nu.“ „Og hvis ikke, saa ser han os godt og dette kunde ikke finde rigtig god Gjenklang. For mig er det det samme, men det er værre for — „Tys". Hun tog Rolfs Haand og trykkede den. Den anden Haand havde hun slynget om Rolfs Hals. „Der kommer nogen hertil.“ Han klappede hende paa Kinden, og satte hende ned ved siden af sig. „Se saa,“ sagde han derpaa. Lyden kom nærmere, og med den kom ogsaa Rønnaugs Fader. Han kom lige hen til Rønnaug, saa hende med et af sine vredeste Blikke ind i Ansigtet, greb hende ved Armen og førte hende — uden at sige mange Ord med sig bort. Rolf sad grundende igjen. Det mærkeligste var, at Ole Aae ikke sagde et ondt Ord, hverken til Rønnaug eller Rolf; den sidste, syntes han endog ikke at ville bemærke. Hvad skulde nu Rolf gjøre? Han syntes det var leit at en kunde gjøre sligt „midt for Næsen“ for ham og det smertede ham at skille sig fra Rønnaug uden at sige hende et kjærligt Ord og et Farvel. Op for han og strøg med Hurtighed efter dem. Kommen<noinclude><references/></noinclude> 38421v02cv5htanlo7a37zh7qujbava 325698 325630 2026-07-06T20:38:31Z Øystein Tvede 3938 325698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kind og lod hende sætte sig i hans Fang. Hun tog Huen af, ordnede hans mørke bløde Haar, medens hun paa samme Tid opfordrede ham til at fortælle hende om, hvorfor han ikke — uagtet hendes Opfordring – dvælede hos hende en lille Stund forige Gang de mødtes. Han svarede at han frygtede for at hendes Fader kunde opdage det fra Vinduerne og at han ikke rigtig likede slige Sammenkomster. Hun var enig med ham deri og takkede ham endog for hans Omtanke med Hensyn til hende. „Ser ikke Din Far os nu?“ „Det tror jeg ikke, han er vist i Seng nu.“ „Og hvis ikke, saa ser han os godt og dette kunde ikke finde rigtig god Gjenklang. For mig er det det samme, men det er værre for —“ „Tys“. Hun tog Rolfs Haand og trykkede den. Den anden Haand havde hun slynget om Rolfs Hals. „Der kommer nogen hertil.“ Han klappede hende paa Kinden, og satte hende ned ved siden af sig. „Se saa,“ sagde han derpaa. Lyden kom nærmere, og med den kom ogsaa Rønnaugs Fader. Han kom lige hen til Rønnaug, saa hende med et af sine vredeste Blikke ind i Ansigtet, greb hende ved Armen og førte hende — uden at sige mange Ord med sig bort. Rolf sad grundende igjen. Det mærkeligste var, at Ole Aae ikke sagde et ondt Ord, hverken til Rønnaug eller Rolf; den sidste, syntes han endog ikke at ville bemærke. Hvad skulde nu Rolf gjøre? Han syntes det var leit at en kunde gjøre sligt „midt for Næsen“ for ham og det smertede ham at skille sig fra Rønnaug uden at sige hende et kjærligt Ord og et Farvel. Op for han og strøg med Hurtighed efter dem. Kommen<noinclude><references/></noinclude> at7ajayungpeull8t0u4onvo27yc55m 104 139946 325631 2026-07-06T18:19:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ned paa Veien hørte han Rønnaugs Faders vrede Stemme og han frygtede for at Faderen i sin Heftighed skulde være haard mod Rønnaug, ja det vilde, uagtet Rønnaug var femten Aar, være en Lethed for Faderen at give hende bogstavelig „Juling". Rolf pilede avsted, lyttede saa igjen og atter afsted som en Rasende. Han indhentede dem just som de dreiede ind til Aabakken fra Hovedveien. Nu sagtnede Rolf paa sin Marsch. Ole Aae saa bag om sig hvem det vel kunde være som sprængte afsted slig, og han opdagede det var Rolf. Denne tog af Høflighed til Huen, men hans Hilsen blev dog ikke af den forbitrede Gamle besvaret. „Har jeg fornærmet Jer?“ spurgte Rolf, idet han søgte at komme sig efter Spranget. „Hvad gaar du her og forlokker Rønnaug for?“ „Forlokker? Vi traf hverandre i Skoven.“ „Traf. Du lurede dig efter hende – jeg saa det nok!“ „Fordømt Løgn", svarede Rolf opbragt. „Nei Far, det er ikke sandt. Rolf er undskyldt.“ De vare nu komne til Porten – den store hvidmalede, som der sad eller laa en Løve paa, hvis gulmalede Ansigt dannede en herlig Modsætning til det tjærede Skjeg eller Faks. „Ja saa lad han være undskyldt nu da; men Du gaar ind og lægger Dig øieblikkelig, — og dermed Punctum.“ „Kom Rolf sig mig Godnat.“ „Godnat og sov godt.“ Rolf belavede sig til at gaa. Rønnaugs Fader fulgte merkelig nok med. Kommen paa Landeveien igjen, brød Ole Aae Tausheden. „Hvorlænge skal du være hos Far din paa Grankven?“ „Saa længe som han.“ „Og, hvorlænge er det?“ „Var det ikke kun til Høstthings— leite?“ „Naa. Hvor reiser du<noinclude><references/></noinclude> o6dr8ug0k40vi2fn3q8upkok0zq4guw 325699 325631 2026-07-06T20:40:18Z Øystein Tvede 3938 325699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ned paa Veien hørte han Rønnaugs Faders vrede Stemme og han frygtede for at Faderen i sin Heftighed skulde være haard mod Rønnaug, ja det vilde, uagtet Rønnaug var femten Aar, være en Lethed for Faderen at give hende bogstavelig „Juling“. Rolf pilede avsted, lyttede saa igjen og atter afsted som en Rasende. Han indhentede dem just som de dreiede ind til Aabakken fra Hovedveien. Nu sagtnede Rolf paa sin Marsch. Ole Aae saa bag om sig hvem det vel kunde være som sprængte afsted slig, og han opdagede det var Rolf. Denne tog af Høflighed til Huen, men hans Hilsen blev dog ikke af den forbitrede Gamle besvaret. „Har jeg fornærmet Jer?“ spurgte Rolf, idet han søgte at komme sig efter Spranget. „Hvad gaar du her og forlokker Rønnaug for?“ „Forlokker? Vi traf hverandre i Skoven.“ „Traf. Du lurede dig efter hende – jeg saa det nok!“ „Fordømt Løgn“, svarede Rolf opbragt. „Nei Far, det er ikke sandt. Rolf er undskyldt.“ De vare nu komne til Porten – den store hvidmalede, som der sad eller laa en Løve paa, hvis gulmalede Ansigt dannede en herlig Modsætning til det tjærede Skjeg eller Faks. „Ja saa lad han være undskyldt nu da; men Du gaar ind og lægger Dig øieblikkelig, — og dermed Punctum.“ „Kom Rolf sig mig Godnat.“ „Godnat og sov godt.“ Rolf belavede sig til at gaa. Rønnaugs Fader fulgte merkelig nok med. Kommen paa Landeveien igjen, brød Ole Aae Tausheden. „Hvorlænge skal du være hos Far din paa Grankven?“ „Saa længe som han.“ „Og, hvorlænge er det?“ „Var det ikke kun til Høstthingsleite?“ „Naa. Hvor reiser du<noinclude><references/></noinclude> oj3pfa6urewew771rnbzx39egazdjkm 104 139947 325632 2026-07-06T18:29:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa hen?“ „Til Nørstad, tænker jeg.“ „Gaar Du til Kirke i Morgen?“ spurgte Ole, pludselig forandrende Samtaleemnet. „Nei, jeg gaar ikke.“ „Vil Du komme og danse hos os i Morgenaften?“ spurgte han. „Ja tak!“ svarede Rolf. „Godnat Aae!“ „Godnat!“ Begge gik nu sin Vei, Ole Aae hjem til sin store Bondegaard og Rolf hjem til sin fattige Husmandshytte. Paa Hjemveien grundede han paa hvad det vel kunde være som bevægede Ole Aae, til at være saa skaansom imod ham, da det tegnede sig ganske anderledes fra først af — ja endog bede han at deltage i Dansen. {{---}} 7de Kapitel. Hemmeligheden aabenbared. Morgenen oprandt. Solen skinnede saa smukt. I Træerne sad Hundreder af Smaafugle og sang, Himmelen var saa blank og blaa. Ikke et Vindpust bevægede Bladene. Midt under denne Stilhed i Naturen sad to Elskende ved den lille Aa ved Foden af Aabakken. Det var Rolf og Rønnaug. Tidlig vare de oppe og da de saa at Veiret var saa godt, Solen stod saa varmt, saa maatte de ud forat beundre denne deilige Morgen. Havde Ole Aae seet dem, havde han nok sagt at Rolf havde „luret sig efter hende“ igjen; men dette var ikke Tilfældet. Forsynets mægtige Hænder havde ført dem sammen ved denne Aa. Her sad de. Rolf glædestraalende over at kunne have sin elskede Skat i sit Fang, Rønnaug paa sin Side, fuldstændig henrykt over Natu-<noinclude><references/></noinclude> 1vcuqp0tnwplw39ene0w4qhdmuhixds 325659 325632 2026-07-06T19:32:20Z Øystein Tvede 3938 325659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa hen?“ „Til Nørstad, tænker jeg.“ „Gaar Du til Kirke i Morgen?“ spurgte Ole, pludselig forandrende Samtaleemnet. „Nei, jeg gaar ikke.“ „Vil Du komme og danse hos os i Morgenaften?“ spurgte han. „Ja tak!“ svarede Rolf. „Godnat Aae!“ „Godnat!“ Begge gik nu sin Vei, Ole Aae hjem til sin store Bondegaard og Rolf hjem til sin fattige Husmandshytte. Paa Hjemveien grundede han paa hvad det vel kunde være som bevægede Ole Aae, til at være saa skaansom imod ham, da det tegnede sig ganske anderledes fra først af — ja endog bede han at deltage i Dansen. {{---}} <section begin="2"/>{{c|'''7de Kapitel.'''<br> {{sp|Hemmeligheden aabenbared.}}}} Morgenen oprandt. Solen skinnede saa smukt. I Træerne sad Hundreder af Smaafugle og sang, Himmelen var saa blank og blaa. Ikke et Vindpust bevægede Bladene. Midt under denne Stilhed i Naturen sad to Elskende ved den lille Aa ved Foden af Aabakken. Det var Rolf og Rønnaug. Tidlig vare de oppe og da de saa at Veiret var saa godt, Solen stod saa varmt, saa maatte de ud forat beundre denne deilige Morgen. Havde Ole Aae seet dem, havde han nok sagt at Rolf havde „luret sig efter hende“ igjen; men dette var ikke Tilfældet. Forsynets mægtige Hænder havde ført dem sammen ved denne Aa. Her sad de. Rolf glædestraalende over at kunne have sin elskede Skat i sit Fang, Rønnaug paa sin Side, fuldstændig henrykt over Natu- <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> twgy7s0728vdnlf8j3cho2iqci7k0sb 325669 325659 2026-07-06T19:41:57Z Øystein Tvede 3938 325669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>saa hen?“ „Til Nørstad, tænker jeg.“ „Gaar Du til Kirke i Morgen?“ spurgte Ole, pludselig forandrende Samtaleemnet. „Nei, jeg gaar ikke.“ „Vil Du komme og danse hos os i Morgenaften?“ spurgte han. „Ja tak!“ svarede Rolf. „Godnat Aae!“ „Godnat!“ Begge gik nu sin Vei, Ole Aae hjem til sin store Bondegaard og Rolf hjem til sin fattige Husmandshytte. Paa Hjemveien grundede han paa hvad det vel kunde være som bevægede Ole Aae, til at være saa skaansom imod ham, da det tegnede sig ganske anderledes fra først af — ja endog bede han at deltage i Dansen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''7de Kapitel.'''<br> {{sp|Hemmeligheden aabenbared.}}}} Morgenen oprandt. Solen skinnede saa smukt. I Træerne sad Hundreder af Smaafugle og sang, Himmelen var saa blank og blaa. Ikke et Vindpust bevægede Bladene. Midt under denne Stilhed i Naturen sad to Elskende ved den lille Aa ved Foden af Aabakken. Det var Rolf og Rønnaug. Tidlig vare de oppe og da de saa at Veiret var saa godt, Solen stod saa varmt, saa maatte de ud forat beundre denne deilige Morgen. Havde Ole Aae seet dem, havde han nok sagt at Rolf havde „luret sig efter hende“ igjen; men dette var ikke Tilfældet. Forsynets mægtige Hænder havde ført dem sammen ved denne Aa. Her sad de. Rolf glædestraalende over at kunne have sin elskede Skat i sit Fang, Rønnaug paa sin Side, fuldstændig henrykt over Natu- <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> tojrz70vekxxh4mp694u96vpxgwbv3r 325700 325669 2026-07-06T20:43:37Z Øystein Tvede 3938 325700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>saa hen?“ „Til Nørstad, tænker jeg.“ „Gaar Du til Kirke i Morgen?“ spurgte Ole, pludselig forandrende Samtaleemnet. „Nei, jeg gaar ikke.“ „Vil Du komme og danse hos os i Morgenaften?“ spurgte han. „Ja tak!“ svarede Rolf. „Godnat Aae!“ „Godnat!“ Begge gik nu sin Vei, Ole Aae hjem til sin store Bondegaard og Rolf hjem til sin fattige Husmandshytte. Paa Hjemveien grundede han paa hvad det vel kunde være som bevægede Ole Aae, til at være saa skaansom imod ham, da det tegnede sig ganske anderledes fra først af — ja endog bede han at deltage i Dansen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''7de Kapitel.'''<br> {{sp|Hemmeligheden aabenbared.}}}} Morgenen oprandt. Solen skinnede saa smukt. I Træerne sad Hundreder af Smaafugle og sang, Himmelen var saa blank og blaa. Ikke et Vindpust bevægede Bladene. Midt under denne Stilhed i Naturen sad to Elskende ved den lille Aa ved Foden af Aabakken. Det var Rolf og Rønnaug. Tidlig vare de oppe og da de saa at Veiret var saa godt, Solen stod saa varmt, saa maatte de ud forat beundre denne deilige Morgen. Havde Ole Aae seet dem, havde han nok sagt at Rolf havde „luret sig efter hende“ igjen; men dette var ikke Tilfældet. Forsynets mægtige Hænder havde ført dem sammen ved denne Aa. Her sad de. Rolf glædestraalende over at kunne have sin elskede Skat i sit Fang, Rønnaug paa sin Side, fuldstændig henrykt over Natu-<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> njlkxf9ze00ie4ta710n5u68riur3sj 104 139948 325633 2026-07-06T18:30:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rens, men mest over Rolfs Yndighed og glad over at faa være i Besiddelse af sit kjære Klenodie. „Hvordan sov Du atpaa Strabadsen?“ spurgte Rolf. „Aa — paa Morgensiden godt.“ De sad derpaa en Stund stille. Saa tog Rolf begge Rønnaugs Hænder og holdt dem i sine. Og saa sagde han: „Siden vi nu skal være Venner, i Liv og Død, har jeg valgt denne Dag til at fortælle dig hvem du har stiftet Bekjendtskab med, hvem Du elsker og endelig, hvem Du taler med.“ Saa begyndte han; „Jeg er født i Byen. Mine Forældre boede der, og vare rige Kjøbmandsfolk. Min Fader besluttede — efter at jeg var kommet til Skjelsaar og Alder, som man siger, at jeg skulde blive hans Compagnon. Jeg havde aldrig rigtig Lyst til Handelen, derimod sværmede jeg meget for Studering. Far vilde ikke føie mig heri. Han sagde at jeg havde „Skolt for andet end blive en Præste— mand,“ og jeg tror gjerne jeg ikke havde saa galt Hoved til Handelen heller. Men jeg vilde det jeg vilde og studere maatte jeg. Paa engang døde min kjære og elskede Moder". (Her standsede Rolf og tørrede bort med Trøieærmet en Taare som uvilkaarlig stjal sig ned over hans Kinder.) „Da Moder var død,“ fortsatte han igjen, „kom jeg atter hjem til Far. Det var som om al Lyst til Læsning vare forsvundet med Moder, da de lagde hende i Graven. Jeg kan ikke sige hvor— for, men jeg følte en hemmelig Afsky baade for Universitetet og Professorerne ja endog den hele Præstestand. Nu lagde jeg mig med Alvor efter Handelen. Det jeg før foragtede blev nu mit Hu og Sind henvendt til. Fader<noinclude><references/></noinclude> 3879ml6ydnjo4wjdt9f5k9ro9h5qyt8 325701 325633 2026-07-06T20:45:29Z Øystein Tvede 3938 325701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rens, men mest over Rolfs Yndighed og glad over at faa være i Besiddelse af sit kjære Klenodie. „Hvordan sov Du atpaa Strabadsen?“ spurgte Rolf. „Aa — paa Morgensiden godt.“ De sad derpaa en Stund stille. Saa tog Rolf begge Rønnaugs Hænder og holdt dem i sine. Og saa sagde han: „Siden vi nu skal være Venner, i Liv og Død, har jeg valgt denne Dag til at fortælle dig hvem du har stiftet Bekjendtskab med, hvem Du elsker og endelig, hvem Du taler med.“ Saa begyndte han; „Jeg er født i Byen. Mine Forældre boede der, og vare rige Kjøbmandsfolk. Min Fader besluttede — efter at jeg var kommet til Skjelsaar og Alder, som man siger, at jeg skulde blive hans Compagnon. Jeg havde aldrig rigtig Lyst til Handelen, derimod sværmede jeg meget for Studering. Far vilde ikke føie mig heri. Han sagde at jeg havde „Skolt for andet end blive en Præstemand,“ og jeg tror gjerne jeg ikke havde saa galt Hoved til Handelen heller. Men jeg vilde det jeg vilde og studere maatte jeg. Paa engang døde min kjære og elskede Moder“. (Her standsede Rolf og tørrede bort med Trøieærmet en Taare som uvilkaarlig stjal sig ned over hans Kinder.) „Da Moder var død,“ fortsatte han igjen, „kom jeg atter hjem til Far. Det var som om al Lyst til Læsning vare forsvundet med Moder, da de lagde hende i Graven. Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg følte en hemmelig Afsky baade for Universitetet og Professorerne ja endog den hele Præstestand. Nu lagde jeg mig med Alvor efter Handelen. Det jeg før foragtede blev nu mit Hu og Sind henvendt til. Fader<noinclude><references/></noinclude> c327bv1702hldshqi4pl8cbid62ugl2 104 139949 325634 2026-07-06T18:32:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var en stor Forretnings— mand. Han havde store Affairer i Udlandene med flere Handelshuse. Han var ikke lidet stolt af sin Søn, naar denne gav ham et eller andet fortræffeligt Svar paa hans idelige Spørgen. Det var hans største Tragten at uddanne mig, til ligesaa flink og stortdrivende Kjøbmand, som han selv var. Paa engang forandrede Handelsaffairerne sig. Min Fader havde store Summer ude i forskjelligt. Snart var det i en Bank, snart Actier i flere Dampskibe. Saa gik der flere af de smaatdrivende Kjøbmænd i Byen fallit og Fader stod inde for meget af dette. Kort: han havde ved uheldige Speculationer aldeles ruineret sig. Han tænkte frem og tilbage, snart at stoppe alle de fordømte Vexler, ligesaa ofte at melde Handelshuset „Sonnenfield & Comp“ fallit; men dette kunde dog hans Stolthed ikke tillade ham. Saa kom en Dag en Sagfører ned paa vort Kontoir. Jeg stod netop og arbeidede til Sveden løb mig nesten ned ad Kinderne — med at besvare en Fordring fra et Udenlandsk Handelshus. Han bragte en protesteret Vexel. „Vi har ikke Penge", sagde Fader. Sag— føreren gik. Da saa jeg Fader næsten gaa under af For— tvivlelse. „Knud,“ sagde han (jeg — hedder ikke Rolf.) „Hvad vil Du kjære Far?“ „Høre hvad Du tænker?“ „At tilfredsstille Kreditorerne saalænge vi kan,“ svarede jeg. „Det er ikke min Tanke.“ „Hvad er saa din Tanke?“ „Det vil du tidsnok faa at vide.“ Jeg arbeidede atter rastløs og feberagtigt. Da jeg kom ind hørte jeg Fader laa syg. Jeg ilede op paa hans Værelse og fandt ham feberhed og fantaserende. Jeg beordrede strax Lægen tilkaldt;<noinclude><references/></noinclude> 14rbi46h567oc0zxy21gtqljqu5onxq 325702 325634 2026-07-06T20:47:22Z Øystein Tvede 3938 325702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var en stor Forretningsmand. Han havde store Affairer i Udlandene med flere Handelshuse. Han var ikke lidet stolt af sin Søn, naar denne gav ham et eller andet fortræffeligt Svar paa hans idelige Spørgen. Det var hans største Tragten at uddanne mig, til ligesaa flink og stortdrivende Kjøbmand, som han selv var. Paa engang forandrede Handelsaffairerne sig. Min Fader havde store Summer ude i forskjelligt. Snart var det i en Bank, snart Actier i flere Dampskibe. Saa gik der flere af de smaatdrivende Kjøbmænd i Byen fallit og Fader stod inde for meget af dette. Kort: han havde ved uheldige Speculationer aldeles ruineret sig. Han tænkte frem og tilbage, snart at stoppe alle de fordømte Vexler, ligesaa ofte at melde Handelshuset „Sonnenfield & Comp“ fallit; men dette kunde dog hans Stolthed ikke tillade ham. Saa kom en Dag en Sagfører ned paa vort Kontoir. Jeg stod netop og arbeidede til Sveden løb mig nesten ned ad Kinderne — med at besvare en Fordring fra et Udenlandsk Handelshus. Han bragte en protesteret Vexel. „Vi har ikke Penge“, sagde Fader. Sagføreren gik. Da saa jeg Fader næsten gaa under af Fortvivlelse. „Knud,“ sagde han (jeg — hedder ikke Rolf.) „Hvad vil Du kjære Far?“ „Høre hvad Du tænker?“ „At tilfredsstille Kreditorerne saalænge vi kan,“ svarede jeg. „Det er ikke min Tanke.“ „Hvad er saa din Tanke?“ „Det vil du tidsnok faa at vide.“ Jeg arbeidede atter rastløs og feberagtigt. Da jeg kom ind hørte jeg Fader laa syg. Jeg ilede op paa hans Værelse og fandt ham feberhed og fantaserende. Jeg beordrede strax Lægen tilkaldt;<noinclude><references/></noinclude> qhpiui0y23sm98636nfelxgt6ki6htm 104 139950 325635 2026-07-06T18:34:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men denne sagde det var forsent. Fader laa dødssyg af Slagtilfælde. Jeg vaagede hos ham Natten og lige til Middag andre Dagen da sov min Fader med fulde Sandser — ind i Evigheden.“ Her standsede Rolf — vi vil kalde ham saa atter og tørrede nok en Taare af sine Øine. Rønnaug strøg ham paa Kinden og gav ham sin Haand. En lang Stund sad de og saa paa hverandre. Hans Øine brændte af en sælsom Ild. Dog var han saa mild og kjærlig. „Hvordan gik det saa?“ spurgte Rønnaug neppe hørligt. Det var som hun var bange for Svaret. „Ja lad mig ende Fortællingen. Trøstesløs gik jeg atter ned paa Butikken og afskedigede vore Folk. Jeg var hungrig, tørst og træt, men kunde paa Grund af Sorg og Græmmelse ikke nyde noget. — Det første mine Øine faldt paa da jeg kom ind i Kontoret var en firkantet Kasse, godt og smukt jernbeslaaet med Laas for. Nøglen var bundet fast til Hanken med en Silkesnor og forseglet i Knuden. Kassen var mærket: „Knud Sonnenfield". Den var altsaa til mig. Jeg skar Baandet over, som fastholdt Nøglen og aabnede Laasen med Hast. Det første jeg saa var et Brev adresseret til mig. (Med disse Ord tog Rolf ind i sin Trøielomme og fremtog en Lommebog; han bladede i den og udtog et Brev.) „Her er det og hør, saa skal jeg sige dig hvad Fader ønskede.“ <poem> „„At aabne, efter min Død! Knud Sonnenfield! </poem> Jeg føler nu at jeg skal faa vandre efter Din salige Moder. Mit Ønske er at se dig forsørget i Verden.<noinclude><references/></noinclude> 8x3t5seskmxgny8ofv2yzcokmndtpvj 325703 325635 2026-07-06T20:49:17Z Øystein Tvede 3938 325703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men denne sagde det var forsent. Fader laa dødssyg af Slagtilfælde. Jeg vaagede hos ham Natten og lige til Middag andre Dagen da sov min Fader med fulde Sandser — ind i Evigheden.“ Her standsede Rolf — vi vil kalde ham saa atter og tørrede nok en Taare af sine Øine. Rønnaug strøg ham paa Kinden og gav ham sin Haand. En lang Stund sad de og saa paa hverandre. Hans Øine brændte af en sælsom Ild. Dog var han saa mild og kjærlig. „Hvordan gik det saa?“ spurgte Rønnaug neppe hørligt. Det var som hun var bange for Svaret. „Ja lad mig ende Fortællingen. Trøstesløs gik jeg atter ned paa Butikken og afskedigede vore Folk. Jeg var hungrig, tørst og træt, men kunde paa Grund af Sorg og Græmmelse ikke nyde noget. — Det første mine Øine faldt paa da jeg kom ind i Kontoret var en firkantet Kasse, godt og smukt jernbeslaaet med Laas for. Nøglen var bundet fast til Hanken med en Silkesnor og forseglet i Knuden. Kassen var mærket: „Knud Sonnenfield“. Den var altsaa til mig. Jeg skar Baandet over, som fastholdt Nøglen og aabnede Laasen med Hast. Det første jeg saa var et Brev adresseret til mig. (Med disse Ord tog Rolf ind i sin Trøielomme og fremtog en Lommebog; han bladede i den og udtog et Brev.) „Her er det og hør, saa skal jeg sige dig hvad Fader ønskede.“ <poem> „„At aabne, efter min Død! Knud Sonnenfield! </poem> Jeg føler nu at jeg skal faa vandre efter Din salige Moder. Mit Ønske er at se dig forsørget i Verden.<noinclude><references/></noinclude> 7jy96n9xd6rqrhtrhruptqfx41j1oq6 104 139951 325636 2026-07-06T18:35:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I Kassen vil du finde 15,000 Spd. Disse skal sikre Dig Udkommet. For at ikke de Fordrende skal faa Bugt med Dig, reis paa Landet en Tid, og faar du da Øine paa nogen „Daleskjønhed“ saa tag den til „Livsledsagerinde,“ forudsat at hun svarer til Fordringerne dine. Henvend dig til min Ven Hr. Advokat Lombe. Gjør ham til din fortrolige og hent Raad hos ham hvordan du skal optræde. Paa Landet kan du antage et Bondenavn f. Ex. Rolf Andersen, og faa med en som du kan have til Compagnon, hvis du f. Ex. — for at fralede al Mis— tanke mod dig — gjorde dig til Husmand, under en eller anden Gaard for en Tid. Denne Mand maatte du fortælle alt og bede ikke at røbe dig. Giv ham nogle Penge derfor. Min Tid er kort, og jeg maa anbefale min Sjæl i Guds Haand. Farvel! Farvel! Farvel Knud! Gid du altid havde Guds beskyttende Haand over Dig. Gid du kunde finde Anledning til at lyde mit Raad og det var mig kjært. Farvel Knud! og glem ei din døende Faders Advarsel og Raad. Jeg gaar nu ind i Evigheden med din Velsignelse paa Læben. Gud hjelpe baade dig og Din døende Fader Riech. Sonnenfield.“ P...... Juni 18.. Her standsede Rolf, paa Grund af Graaden, der tvang ham dertil. Rønnaug trøstede ham med at han jo havde gjort som hans salige Fader havde bedet ham. „Jeg har ikke gjort alt, hvad Far har bedet om.“ „Maaske finder du det ikke tjenligt for<noinclude><references/></noinclude> b12hiru111fzf4ovrhsm4ijg05jvgk2 325704 325636 2026-07-06T20:51:52Z Øystein Tvede 3938 325704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I Kassen vil du finde 15,000 Spd. Disse skal sikre Dig Udkommet. For at ikke de Fordrende skal faa Bugt med Dig, reis paa Landet en Tid, og faar du da Øine paa nogen „Daleskjønhed“ saa tag den til „Livsledsagerinde,“ forudsat at hun svarer til Fordringerne dine. Henvend dig til min Ven Hr. Advokat Lombe. Gjør ham til din fortrolige og hent Raad hos ham hvordan du skal optræde. Paa Landet kan du antage et Bondenavn f. Ex. Rolf Andersen, og faa med en som du kan have til Compagnon, hvis du f. Ex. — for at fralede al Mistanke mod dig — gjorde dig til Husmand, under en eller anden Gaard for en Tid. Denne Mand maatte du fortælle alt og bede ikke at røbe dig. Giv ham nogle Penge derfor. Min Tid er kort, og jeg maa anbefale min Sjæl i Guds Haand. Farvel! Farvel! Farvel Knud! Gid du altid havde Guds beskyttende Haand over Dig. Gid du kunde finde Anledning til at lyde mit Raad og det var mig kjært. Farvel Knud! og glem ei din døende Faders Advarsel og Raad. Jeg gaar nu ind i Evigheden med din Velsignelse paa Læben. Gud hjelpe baade dig og {{høyre|Din døende Fader{{gap|3em}} Riech. Sonnenfield.““{{gap|3em}}}} P...... Juni 18.. Her standsede Rolf, paa Grund af Graaden, der tvang ham dertil. Rønnaug trøstede ham med at han jo havde gjort som hans salige Fader havde bedet ham. „Jeg har ikke gjort alt, hvad Far har bedet om.“ „Maaske finder du det ikke tjenligt for<noinclude><references/></noinclude> 85pshkhxg32fqdcr2gvacysn7l7eqbc 325705 325704 2026-07-06T20:52:05Z Øystein Tvede 3938 325705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I Kassen vil du finde 15,000 Spd. Disse skal sikre Dig Udkommet. For at ikke de Fordrende skal faa Bugt med Dig, reis paa Landet en Tid, og faar du da Øine paa nogen „Daleskjønhed“ saa tag den til „Livsledsagerinde,“ forudsat at hun svarer til Fordringerne dine. Henvend dig til min Ven Hr. Advokat Lombe. Gjør ham til din fortrolige og hent Raad hos ham hvordan du skal optræde. Paa Landet kan du antage et Bondenavn f. Ex. Rolf Andersen, og faa med en som du kan have til Compagnon, hvis du f. Ex. — for at fralede al Mistanke mod dig — gjorde dig til Husmand, under en eller anden Gaard for en Tid. Denne Mand maatte du fortælle alt og bede ikke at røbe dig. Giv ham nogle Penge derfor. Min Tid er kort, og jeg maa anbefale min Sjæl i Guds Haand. Farvel! Farvel! Farvel Knud! Gid du altid havde Guds beskyttende Haand over Dig. Gid du kunde finde Anledning til at lyde mit Raad og det var mig kjært. Farvel Knud! og glem ei din døende Faders Advarsel og Raad. Jeg gaar nu ind i Evigheden med din Velsignelse paa Læben. Gud hjelpe baade dig og {{høyre|Din døende Fader{{gap|3em}}<br> Riech. Sonnenfield.““{{gap|3em}}}} P...... Juni 18.. Her standsede Rolf, paa Grund af Graaden, der tvang ham dertil. Rønnaug trøstede ham med at han jo havde gjort som hans salige Fader havde bedet ham. „Jeg har ikke gjort alt, hvad Far har bedet om.“ „Maaske finder du det ikke tjenligt for<noinclude><references/></noinclude> jtjwpeqp69xdn0rwcoz5hdumtqh90u3 104 139952 325637 2026-07-06T18:36:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dig?“ „Jo tjenligt for os begge, forudsat at du vil være den „Dalskjønhed“ som Fader har talt om.“ „Jo, ak jo!,“ svarede Rønnaug med Henrykkelse, og tog et fastere Tag omkring Rolfs Hals. „Skal Du virkelig?“ „Ja hvis du vil?“ „Hvor kan du spørge derom, min egen, kjære Rønnaug. Saa er min jordiske Lykke fuldkommen; naar du tilhører mig;“ „Ja i Tid og Evighed.“ En inderlig Omfavnelse fulgte derpaa og for første Gang trykkede Rolf et Kys paa Rønnaugs Læber. En saligere Stund havde de aldrig kjendt og gid alle elskende kjendte den Stund. Himmelen, Marken, Veiret og den lille sølvklare Aa; alt, alt var underskjønt omkring, over og under de to Elskende. Men det varede ikke saa længe at Rolf og Rønnaug fik være i hinandens Arme og betragte og nyde den underskjønne og herlige Guds Natur. Klokken var slagen otte paa Aabakken, og hun vilde snart blive savnet ved Bordet. Hun gjorde — uagtet hun nødig vilde — Rolf opmærk— som herpaa og han sagde sørgmodigt at hun maatte gaa. „Endnu dette; Jeg maa reise.“ „Hvorhen, hvad Tid reise fra mig,“ udbrød Rønnaug nedslaaet. „Nu, maaske i Aften.“ „Store Gud,“ sagde Rønnaug og sank ned paa Græsset. Rolf tog hende op, og skildrede i velvalgte Ord en Reise til Advokat Lombe som uopsættelig. „Men,“ sluttede han, „bryd Dig ikke derom, jeg er her igjen om en Maaned og da tager jeg Dig med som min Brud.“ Uagtet hun blev noget beroliget ved disse Ord, var hun dog sørgmodig ved Tanken paa Adskillelsen; men det maatte være saa. „Maaske træffes vi ikke for at sige hverandre Farvel mere, saa vil jeg gjøre det nu.“ Hermed tog<noinclude><references/></noinclude> 2t6fhefa0mzw5i0pmfb66jyf89w9877 325706 325637 2026-07-06T20:54:11Z Øystein Tvede 3938 325706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dig?“ „Jo tjenligt for os begge, forudsat at du vil være den „Dalskjønhed“ som Fader har talt om.“ „Jo, ak jo!,“ svarede Rønnaug med Henrykkelse, og tog et fastere Tag omkring Rolfs Hals. „Skal Du virkelig?“ „Ja hvis du vil?“ „Hvor kan du spørge derom, min egen, kjære Rønnaug. Saa er min jordiske Lykke fuldkommen; naar du tilhører mig;“ „Ja i Tid og Evighed.“ En inderlig Omfavnelse fulgte derpaa og for første Gang trykkede Rolf et Kys paa Rønnaugs Læber. En saligere Stund havde de aldrig kjendt og gid alle elskende kjendte den Stund. Himmelen, Marken, Veiret og den lille sølvklare Aa; alt, alt var underskjønt omkring, over og under de to Elskende. Men det varede ikke saa længe at Rolf og Rønnaug fik være i hinandens Arme og betragte og nyde den underskjønne og herlige Guds Natur. Klokken var slagen otte paa Aabakken, og hun vilde snart blive savnet ved Bordet. Hun gjorde — uagtet hun nødig vilde — Rolf opmærksom herpaa og han sagde sørgmodigt at hun maatte gaa. „Endnu dette; Jeg maa reise.“ „Hvorhen, hvad Tid reise fra mig,“ udbrød Rønnaug nedslaaet. „Nu, maaske i Aften.“ „Store Gud,“ sagde Rønnaug og sank ned paa Græsset. Rolf tog hende op, og skildrede i velvalgte Ord en Reise til Advokat Lombe som uopsættelig. „Men,“ sluttede han, „bryd Dig ikke derom, jeg er her igjen om en Maaned og da tager jeg Dig med som min Brud.“ Uagtet hun blev noget beroliget ved disse Ord, var hun dog sørgmodig ved Tanken paa Adskillelsen; men det maatte være saa. „Maaske træffes vi ikke for at sige hverandre Farvel mere, saa vil jeg gjøre det nu.“ Hermed tog<noinclude><references/></noinclude> 3q6bh97z9i5p4t7uwh9iefj11o4viw7 104 139953 325638 2026-07-06T18:42:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han Rønnaug i Favn og gav hende et langt brændende Kys. „Farvel min egen Rønnaug! Elsk mig ligesaa meget som nu hele Tiden, mig kan du stole paa.“ „Ja altid. Stol ogsaa paa mig.“ „Ja. – Vi sees om en Maaned.“ {{---}} 8de Kapitel. Store forandringer. Hjemkomsten. Men et Aar er hengaaet siden disse Ord vare udtalte af Rolf. Enda havde ikke Rønnaug seet noget til ham. Alligevel er hun sit Løfte tro. Mange fornemme og rige Gutter havde budt hende sin Haand, men Rønnaug ihukom da stedse, „Du kan stole paa mig. —Vi sees om en Maaned.“ Faderen likte ikke rigtig at Rønnaug blindthen afviste alle. „Du maa for— beholde dig en Rønnaug,“ sagde han da gjerne. Og hun for— beholdt sig en. Mon han ikke snart skulde komme? {{---}} ????<noinclude><references/></noinclude> b9zpcwadig5z69whqh9w17gdy1qub2h 325640 325638 2026-07-06T18:47:52Z Øystein Tvede 3938 325640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han Rønnaug i Favn og gav hende et langt brændende Kys. „Farvel min egen Rønnaug! Elsk mig ligesaa meget som nu hele Tiden, mig kan du stole paa.“ „Ja altid. Stol ogsaa paa mig.“ „Ja. – Vi sees om en Maaned.“ {{---}} 8de Kapitel. Store forandringer. Hjemkomsten. Men et Aar er hengaaet siden disse Ord vare udtalte af Rolf. Enda havde ikke Rønnaug seet noget til ham. Alligevel er hun sit Løfte tro. Mange fornemme og rige Gutter havde budt hende sin Haand, men Rønnaug ihukom da stedse, „Du kan stole paa mig. —Vi sees om en Maaned.“ Faderen likte ikke rigtig at Rønnaug blindthen afviste alle. „Du maa for— beholde dig en Rønnaug,“ sagde han da gjerne. Og hun for— beholdt sig en. Mon han ikke snart skulde komme? {{---}} J Crantocen var vegdenige Forandringer pongaaet bol geneundne Aar. Anders og Rort vare resste¬ Sandenigere Depodere af Granlsen, haar jog aldig pleiede Die aae at nge naar Koet og Anders, ar gane var paa Lale. Og det var handt. Der var commen en anden Hand paa Grantsen paa var nogaa præbtone og albetostegen, men Eiattur, gen var paa fallig. paa maatte tede saa rænge elter Eaingerne, for at saa Gammensteaper, Lecinvengerne. Eie vae occo unost comærtsom gerpaa ved Konnand, som goxöre Mandens<noinclude><references/></noinclude> rlm45k6g28233htnxw4xyzlt3iv82sa 325660 325640 2026-07-06T19:33:04Z Øystein Tvede 3938 325660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han Rønnaug i Favn og gav hende et langt brændende Kys. „Farvel min egen Rønnaug! Elsk mig ligesaa meget som nu hele Tiden, mig kan du stole paa.“ „Ja altid. Stol ogsaa paa mig.“ „Ja. – Vi sees om en Maaned.“ {{---}} <section begin="2"/>{{c|'''8de Kapitel.'''<br> {{sp|Store forandringer. Hjemkomsten.}}}} Men et Aar er hengaaet siden disse Ord vare udtalte af Rolf. Enda havde ikke Rønnaug seet noget til ham. Alligevel er hun sit Løfte tro. Mange fornemme og rige Gutter havde budt hende sin Haand, men Rønnaug ihukom da stedse, „Du kan stole paa mig. —Vi sees om en Maaned.“ Faderen likte ikke rigtig at Rønnaug blindthen afviste alle. „Du maa for— beholde dig en Rønnaug,“ sagde han da gjerne. Og hun for— beholdt sig en. Mon han ikke snart skulde komme? {{---}} J Crantocen var vegdenige Forandringer pongaaet bol geneundne Aar. Anders og Rort vare resste¬ Sandenigere Depodere af Granlsen, haar jog aldig pleiede Die aae at nge naar Koet og Anders, ar gane var paa Lale. Og det var handt. Der var commen en anden Hand paa Grantsen paa var nogaa præbtone og albetostegen, men Eiattur, gen var paa fallig. paa maatte tede saa rænge elter Eaingerne, for at saa Gammensteaper, Lecinvengerne. Eie vae occo unost comærtsom gerpaa ved Konnand, som goxöre Mandens <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 7uebfe3akbd9z5wgceb81cmghxi2bb2 325671 325660 2026-07-06T19:43:25Z Øystein Tvede 3938 325671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>han Rønnaug i Favn og gav hende et langt brændende Kys. „Farvel min egen Rønnaug! Elsk mig ligesaa meget som nu hele Tiden, mig kan du stole paa.“ „Ja altid. Stol ogsaa paa mig.“ „Ja. – Vi sees om en Maaned.“ {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''8de Kapitel.'''<br> {{sp|Store forandringer. Hjemkomsten.}}}} Men et Aar er hengaaet siden disse Ord vare udtalte af Rolf. Enda havde ikke Rønnaug seet noget til ham. Alligevel er hun sit Løfte tro. Mange fornemme og rige Gutter havde budt hende sin Haand, men Rønnaug ihukom da stedse, „Du kan stole paa mig. —Vi sees om en Maaned.“ Faderen likte ikke rigtig at Rønnaug blindthen afviste alle. „Du maa for— beholde dig en Rønnaug,“ sagde han da gjerne. Og hun for— beholdt sig en. Mon han ikke snart skulde komme? {{---}} J Crantocen var vegdenige Forandringer pongaaet bol geneundne Aar. Anders og Rort vare resste¬ Sandenigere Depodere af Granlsen, haar jog aldig pleiede Die aae at nge naar Koet og Anders, ar gane var paa Lale. Og det var handt. Der var commen en anden Hand paa Grantsen paa var nogaa præbtone og albetostegen, men Eiattur, gen var paa fallig. paa maatte tede saa rænge elter Eaingerne, for at saa Gammensteaper, Lecinvengerne. Eie vae occo unost comærtsom gerpaa ved Konnand, som goxöre Mandens <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> gif81gioazk09u84jwuchxnuh64awgn 325707 325671 2026-07-06T21:02:58Z Øystein Tvede 3938 325707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>han Rønnaug i Favn og gav hende et langt brændende Kys. „Farvel min egen Rønnaug! Elsk mig ligesaa meget som nu hele Tiden, mig kan du stole paa.“ „Ja altid. Stol ogsaa paa mig.“ „Ja. – Vi sees om en Maaned.“ {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''8de Kapitel.'''<br> {{sp|Store forandringer. Hjemkomsten.}}}} Men et Aar er hengaaet siden disse Ord vare udtalte af Rolf. Enda havde ikke Rønnaug seet noget til ham. Alligevel er hun sit Løfte tro. Mange fornemme og rige Gutter havde budt hende sin Haand, men Rønnaug ihukom da stedse, „Du kan stole paa mig. — Vi sees om en Maaned.“ Faderen likte ikke rigtig at Rønnaug blindthen afviste alle. „Du maa forbeholde dig en Rønnaug,“ sagde han da gjerne. Og hun forbeholdt sig en. Mon han ikke snart skulde komme? {{---}} I Grankveen var betydelige Forandringer foregaaet i det henrundne Aar. Anders og Rorf vare reiste. „Punktligere Desidere af Grankven, faar jeg aldrig,“ pleiede Ole Aae at sige naar Rolf og Anders, Far hans var paa Tale. Og det var sandt. Der var kommen en anden Mand paa Grankven. Han var noksaa stræbsom og arbeidslysten, men Stakkar, han var saa fattig. Han maatte lede saa længe elter Skillingerne, for at faa sammenskrapet „Terminpengerne“. Ole Aae blev tilsidst opmærksom herpaa ved Rønnaug, som kjendte Mandens<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> pmpfmsgt5dm6ddgme8gf59hm94150rd 325708 325707 2026-07-06T21:03:25Z Øystein Tvede 3938 325708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>han Rønnaug i Favn og gav hende et langt brændende Kys. „Farvel min egen Rønnaug! Elsk mig ligesaa meget som nu hele Tiden, mig kan du stole paa.“ „Ja altid. Stol ogsaa paa mig.“ „Ja. – Vi sees om en Maaned.“ {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''8de Kapitel.'''<br> {{sp|Store forandringer. Hjemkomsten.}}}} Men et Aar er hengaaet siden disse Ord vare udtalte af Rolf. Enda havde ikke Rønnaug seet noget til ham. Alligevel er hun sit Løfte tro. Mange fornemme og rige Gutter havde budt hende sin Haand, men Rønnaug ihukom da stedse, „Du kan stole paa mig. — Vi sees om en Maaned.“ Faderen likte ikke rigtig at Rønnaug blindthen afviste alle. „Du maa forbeholde dig en Rønnaug,“ sagde han da gjerne. Og hun forbeholdt sig en. Mon han ikke snart skulde komme? {{---}} I Grankveen var betydelige Forandringer foregaaet i det henrundne Aar. Anders og Rolf vare reiste. „Punktligere Desidere af Grankven, faar jeg aldrig,“ pleiede Ole Aae at sige naar Rolf og Anders, Far hans var paa Tale. Og det var sandt. Der var kommen en anden Mand paa Grankven. Han var noksaa stræbsom og arbeidslysten, men Stakkar, han var saa fattig. Han maatte lede saa længe elter Skillingerne, for at faa sammenskrapet „Terminpengerne“. Ole Aae blev tilsidst opmærksom herpaa ved Rønnaug, som kjendte Mandens<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 6ywm9jfn4z5mlw5h1iuc34wn4luhi36 104 139954 325639 2026-07-06T18:46:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pronomisle Euding, og eie aal gaa gam orose oor da pan game det. ban gjorde, Edbör paa Manden. {{---}} En Aften efter en hed Sommerdag, sad Rønnaug Aae paa Havemuren. Hun havde sit Syarbeide paa Fanget og de smaa bløde Fingre arbeidede rastløst hen. Hun blev træt og afmægtig. „Hvad om jeg gik en Tour,“ tænkte hun, og som tænkt saa gjort. Hun gik paa den Vei som gik til Præstegaarden. Til Bakken, hvor der voxede saa mange Blomster begav hun sig, tog nogle op og gjorde sig en Bouket deraf. Rønnaug var smuk denne Aften. Hun havde sit rødrandede Snørlivskjørt paa og Haaret hang udslaaet ned over Skuldrene. Lidt bleg var hun dog, men „Daleskjønhed“ den Dag i Dag. Hun nynnede paa en Sang og denne var den, hun sang sidst hun traf Rolf her. Den lød: <poem> "Endnu jeg gaar og vandrer her, bestandig jeg tænker paa dig. Kommer du aldrig til Rønnaug mer, Det maa du sige mig.“ — </poem> Hun for op. Lyden af Hestetrampen naaed hendes Øren. Hun saa ned paa Landeveien og saa – en Vogn. Hun gik ned paa Veien. Vognen holdt og ud steg en smuk, ung Herre i fin Dragt. Han ilede mot Rønnaug. Et Skrig — og Rønnaug laa ved Rolfs Fødder i Græsset. Han tog hende op og bar hende ind i Vognen. Her kom hun til Bevisthed og en lang hjertelig Omfavnelse— og Pagten var beseglet. Hun var igjen Rolfs<noinclude><references/></noinclude> trc94f6nsogr7dnhz2c3wekp84ra75r 325709 325639 2026-07-06T21:07:33Z Øystein Tvede 3938 325709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>økonomiske Stilling, og Ole Aae gav ham disse efter, da han hørte det. Han gjorde „Selbot“ paa Manden. {{---}} En Aften efter en hed Sommerdag, sad Rønnaug Aae paa Havemuren. Hun havde sit Syarbeide paa Fanget og de smaa bløde Fingre arbeidede rastløst hen. Hun blev træt og afmægtig. „Hvad om jeg gik en Tour,“ tænkte hun, og som tænkt saa gjort. Hun gik paa den Vei som gik til Præstegaarden. Til Bakken, hvor der voxede saa mange Blomster begav hun sig, tog nogle op og gjorde sig en Bouket deraf. Rønnaug var smuk denne Aften. Hun havde sit rødrandede Snørlivskjørt paa og Haaret hang udslaaet ned over Skuldrene. Lidt bleg var hun dog, men „Daleskjønhed“ den Dag i Dag. Hun nynnede paa en Sang og denne var den, hun sang sidst hun traf Rolf her. Den lød: <poem> „Endnu jeg gaar og vandrer her, bestandig jeg tænker paa dig. Kommer du aldrig til Rønnaug mer, Det maa du sige mig.“ — </poem> Hun for op. Lyden af Hestetrampen naaed hendes Øren. Hun saa ned paa Landeveien og saa — en Vogn. Hun gik ned paa Veien. Vognen holdt og ud steg en smuk, ung Herre i fin Dragt. Han ilede mot Rønnaug. Et Skrig — og Rønnaug laa ved Rolfs Fødder i Græsset. Han tog hende op og bar hende ind i Vognen. Her kom hun til Bevisthed og en lang hjertelig Omfavnelse — og Pagten var beseglet. Hun var igjen Rolfs<noinclude><references/></noinclude> p7fpo5f83hhqiv51sy5gc6kydwdp50d 104 139955 325641 2026-07-06T18:48:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>„egen kjære Rønnaug". „Hvorfor blev du saa længe?“ spurgte hun med en vis bebreidende Tone. „Fordi Rønnaug — fordi — jeg —. Aa ja du skal nok faa vide det.“ De vare nu komne til Porten. Ud steg de. Fader Aae stod igjen i Gadedøren, men ikke hans Kone Bodil. Hvor var hun? hos sine Fædre. „Fader! Fader! Jeg har forbeholdt mig en,“ raabte Rønnaug aldeles henrykt. „Det er Rolf Grankveen, eller Knud Sonnenfield.“ „Hvad,“ raabte den forbausede Fader. Rolf tog til Orde: „Forudsat at De indvilger, have jeg og Rønnaug svoret hinanden gjensidig Kjærlighed. Maa jeg udbede mig Jers Tilgivelse derfor?“ „Tilgivelse? Elsk kun hverandre mens I lever, som denne Aften. Kom ind og I skal, hvis det ellers kan gavne Eder noget, faa min Velsignelse atpaa.“ Saaledes lød gamle Ole Aaes Ord. Aftenen hengik i al Inderlighed, ja endog lidt med af Natten. Da Morgenen – som var en Søndagsmorgen — brød frem, gik gamle Ole Aae selv til Præstegaarden. Dennegang skulde han faa begjert „Lysning“ for Knud Sonnenfield og Datter Rønnaug. Knud Sonnenfield, — han havde nu antaget sit rette Navn — opholdt sig endnu to Maaneder paa Aabakken med sin lykkelige Hustru. Derpaa flyttede han til sin Fødeby ledsaget af sin Kone og hendes Faders Velsignelse. Han havde ikke været i Byen længere end en Maaneds Tid førend der kom Brev fra Fader Aae om at han snarest muligt maatte komme med Rønnaug til ham. De kom tidsnok for at faa modtage Testamentet og det sidste Farvel af den døende Gamle. Efterat de i Stil-<noinclude><references/></noinclude> ks609gjweda4p7w73ljn62eb164pnl0 325710 325641 2026-07-06T21:09:36Z Øystein Tvede 3938 325710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>„egen kjære Rønnaug“. „Hvorfor blev du saa længe?“ spurgte hun med en vis bebreidende Tone. „Fordi Rønnaug — fordi — jeg —. Aa ja du skal nok faa vide det.“ De vare nu komne til Porten. Ud steg de. Fader Aae stod igjen i Gadedøren, men ikke hans Kone Bodil. Hvor var hun? hos sine Fædre. „Fader! Fader! Jeg har forbeholdt mig en,“ raabte Rønnaug aldeles henrykt. „Det er Rolf Grankveen, eller Knud Sonnenfield.“ „Hvad,“ raabte den forbausede Fader. Rolf tog til Orde: „Forudsat at De indvilger, have jeg og Rønnaug svoret hinanden gjensidig Kjærlighed. Maa jeg udbede mig Jers Tilgivelse derfor?“ „Tilgivelse? Elsk kun hverandre mens I lever, som denne Aften. Kom ind og I skal, hvis det ellers kan gavne Eder noget, faa min Velsignelse atpaa.“ Saaledes lød gamle Ole Aaes Ord. Aftenen hengik i al Inderlighed, ja endog lidt med af Natten. Da Morgenen — som var en Søndagsmorgen — brød frem, gik gamle Ole Aae selv til Præstegaarden. Dennegang skulde han faa begjert „Lysning“ for Knud Sonnenfield og Datter Rønnaug. Knud Sonnenfield, — han havde nu antaget sit rette Navn — opholdt sig endnu to Maaneder paa Aabakken med sin lykkelige Hustru. Derpaa flyttede han til sin Fødeby ledsaget af sin Kone og hendes Faders Velsignelse. Han havde ikke været i Byen længere end en Maaneds Tid førend der kom Brev fra Fader Aae om at han snarest muligt maatte komme med Rønnaug til ham. De kom tidsnok for at faa modtage Testamentet og det sidste Farvel af den døende Gamle. Efterat de i Stil-<noinclude><references/></noinclude> 7b1pdtnrbvyez1xnc6qvhvxe700y4na 104 139956 325642 2026-07-06T18:49:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 325642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hed havde lagt det afsjælede Legeme i Graven forlod de Aabakken med alt sit og flyttede til Byen, hvor de kunde leve uafhengigt, formedelst Knuds Penge og Rønnaugs Arv. Her begyndte de en udstrakt Handel og levede siden i Kjerlighed og Rigdom, velgjørende og gavmilde mod Fattige og Trengende, stedse ihukommende Knuds Ankomst, hans Ophold og Afreise fra Aabakken samt hans længe ventede Ankomst, forat medtage Rønnaug som sin Brud og Rønnaug aldrig forglemmende hans gaadefulde Opførsel. Ende.<noinclude><references/></noinclude> d8qen1kn0oti5b2l1muzkb1rc43dnkj 325673 325642 2026-07-06T19:44:41Z Øystein Tvede 3938 325673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hed havde lagt det afsjælede Legeme i Graven forlod de Aabakken med alt sit og flyttede til Byen, hvor de kunde leve uafhengigt, formedelst Knuds Penge og Rønnaugs Arv. Her begyndte de en udstrakt Handel og levede siden i Kjerlighed og Rigdom, velgjørende og gavmilde mod Fattige og Trengende, stedse ihukommende Knuds Ankomst, hans Ophold og Afreise fra Aabakken samt hans længe ventede Ankomst, forat medtage Rønnaug som sin Brud og Rønnaug aldrig forglemmende hans gaadefulde Opførsel. {{c|{{sp|Ende.}}}}<noinclude><references/></noinclude> pou8870iidk9lzxs6zxklk6ybqj1iff 0 139957 325646 2026-07-06T19:15:43Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=3 to=3 header=1 /> 325646 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=3 to=3 header=1 /> gc24uf95ywmby52qhb9ibn4007cevmr 325647 325646 2026-07-06T19:22:39Z Øystein Tvede 3938 325647 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=3 to=3 header=1 /> {{AuxTOC| * [[Den Gaadefulde/1|1ste Kapitel]], [[Den Gaadefulde/2|2det Kapitel]], [[Den Gaadefulde/3|3die Kapitel]], [[Den Gaadefulde/4|4de Kapitel]], [[Den Gaadefulde/5|5te Kapitel]], [[Den Gaadefulde/6|6te Kapitel]], [[Den Gaadefulde/7|7de Kapitel]], [[Den Gaadefulde/8|8de Kapitel]].}} 08wd8yrdl4e9nz2blcy3zriteeb9mzy 325678 325647 2026-07-06T19:51:36Z Øystein Tvede 3938 325678 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" next="[[Den Gaadefulde/1|1ste Kapitel]]" from=3 to=3 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Den Gaadefulde/1|1ste Kapitel]], [[Den Gaadefulde/2|2det Kapitel]], [[Den Gaadefulde/3|3die Kapitel]], [[Den Gaadefulde/4|4de Kapitel]], [[Den Gaadefulde/5|5te Kapitel]], [[Den Gaadefulde/6|6te Kapitel]], [[Den Gaadefulde/7|7de Kapitel]], [[Den Gaadefulde/8|8de Kapitel]].}} p47vu43e825850grji6m70xy9j2ddvh 0 139958 325661 2026-07-06T19:35:40Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=4 to=6 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 325661 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=4 to=6 fromsection="" tosection="1" header=1 /> iufg9nb4d2g18ajpyp1dqaruccnjoy1 0 139959 325662 2026-07-06T19:36:16Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=6 to=8 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 325662 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=6 to=8 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> i962ntyo5sv0nhklpwhofj5jd46vwz9 0 139960 325663 2026-07-06T19:36:39Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=8 to=11 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 325663 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=8 to=11 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> hzmpp0hu2rtpejnmsxemamo3ug89ihq 0 139961 325664 2026-07-06T19:38:53Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=11 to=15 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 325664 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=11 to=15 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> cyriiqfpq0i8vlt8wrtcs1kk4b4y6c6 0 139962 325666 2026-07-06T19:39:49Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=15 to=19 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 325666 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=15 to=19 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> le6iyug6hclsaaqfq94rqgz31oejaw7 0 139963 325668 2026-07-06T19:41:38Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=19 to=24 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 325668 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=19 to=24 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 32qim7w1p4jtybq0xt89bspllmsiaww 0 139964 325670 2026-07-06T19:43:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=24 to=30 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 325670 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=24 to=30 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 6wiapwaq0lk5y7lqh6l3ee3dpr2nit4 0 139965 325672 2026-07-06T19:44:13Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=30 to=33 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 325672 wikitext text/x-wiki <pages index="Den Gaadefulde.pdf" from=30 to=33 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> dwoxc6vhdr7us9gawfbwjrc7ix58upc