Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.11 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 34901 326267 242162 2026-07-19T16:48:00Z Øystein Tvede 3938 326267 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = John |etternavn = Utheim |beskrivelse = Norsk teolog og politiker (V) }} ==Tekster== *[[ Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]] (1880) *[[Folkets Husbondsret]] (1884) {{PD-old|nb}} 43xvxxeygihure6z7ttbu23emciv96z 326268 326267 2026-07-19T16:48:10Z Øystein Tvede 3938 326268 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = John |etternavn = Utheim |beskrivelse = Norsk teolog og politiker (V) }} ==Tekster== *[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]] (1880) *[[Folkets Husbondsret]] (1884) {{PD-old|nb}} 0q6cpc2r386iqfwh4338ypdyqdh9dnh 106 34994 326266 326254 2026-07-19T16:46:51Z Øystein Tvede 3938 326266 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]] |Undertittel= |Bind=I |Forfatter={{forfatterl|John Utheim}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1880 |Sorter=Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (55S— 529 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] }} r2ug56qz7ovpgowpadx4o8isn2g476t 326342 326266 2026-07-19T23:23:19Z Øystein Tvede 3938 326342 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]] |Undertittel= |Bind=I |Forfatter={{forfatterl|John Utheim}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1880 |Sorter=Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (55S— 529 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] [[De østerlandske Folk/13|13. Dareios, Hystaspes' Sen (521—485)]] }} 7dnmxuyfv2fxf9l5wuee2v80e2upvv0 326343 326342 2026-07-19T23:24:14Z Øystein Tvede 3938 326343 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]] |Undertittel= |Bind=I |Forfatter={{forfatterl|John Utheim}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyer |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1880 |Sorter=Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (55S— 529 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] [[De østerlandske Folk/13|13. Dareios, Hystaspes' Søn (521—485)]] }} 5szyq99exq5kzv4epo2jkuxmjup4rde 104 138384 326269 322972 2026-07-19T17:07:38Z Øystein Tvede 3938 326269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Indholdsliste. De østerlandske Folk. Side [[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] i [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] 4 [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] 4 [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] 7 [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] 8 [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] 10 [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] 11 [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (55S— 529 f. Kr.)]] 14 [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] 25 [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] 28 [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] , 38 [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] 51 [[De østerlandske Folk/13|13. Dareios, Hystaspes' Sen (521—485)]] 53 Hellenerne. [[Hellenerne/14|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion]] 69 [[Hellenerne/15|15. Sagnene om Io og Danaiderne]] 71 [[Hellenerne/16|16. Sagnet om Perseus]] 72 17. Sagnet om Sisyphos 76 18. Sagnet om Daphne 77 19. Sagnene om Herakles 80 20. Sagnene om Theseus 98 21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt 102 22. Sagnet om Ødipus 105 23. De syv mod Theben 108 24. Sagnet om Iason og Argonautertoget 112 25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne 116 26. Den troiske Krig. Iliaden 120<noinclude><references/></noinclude> a2in7ngr2wbwnyndrwfxbdhb0i8i2y7 326344 326269 2026-07-19T23:24:39Z Øystein Tvede 3938 326344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Indholdsliste. De østerlandske Folk. Side [[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] i [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] 4 [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] 4 [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] 7 [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] 8 [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] 10 [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] 11 [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (55S— 529 f. Kr.)]] 14 [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] 25 [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] 28 [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] , 38 [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] 51 [[De østerlandske Folk/13|13. Dareios, Hystaspes' Søn (521—485)]] 53 Hellenerne. [[Hellenerne/14|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion]] 69 [[Hellenerne/15|15. Sagnene om Io og Danaiderne]] 71 [[Hellenerne/16|16. Sagnet om Perseus]] 72 17. Sagnet om Sisyphos 76 18. Sagnet om Daphne 77 19. Sagnene om Herakles 80 20. Sagnene om Theseus 98 21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt 102 22. Sagnet om Ødipus 105 23. De syv mod Theben 108 24. Sagnet om Iason og Argonautertoget 112 25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne 116 26. Den troiske Krig. Iliaden 120<noinclude><references/></noinclude> fvk0k3qsrqtejvv3j3ensxmioq6pzf3 0 138413 326257 322981 2026-07-19T16:08:52Z Øystein Tvede 3938 326257 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=15 to=18 fromsection=2 tosection=1 header=1 /> gmfbsldu7d39zyjsafaw31ihyi4q1qq 106 139966 326256 326046 2026-07-19T14:48:17Z ~2026-40340-25 6280 326256 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fyrsten]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Niccolò Machiavelli|Niccolò Machiavelli]] |Oversetter=[[Forfatter:Fredrik Weisse|Fredrik Weisse]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Det norske aktieforlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1to8=- 9=1 9to19=roman 21=- 23=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=* [[Fyrsten/00|Indledning]] * [[Fyrsten/01a|FYRSTEN]] * [[Fyrsten/01b|Niccolò Machiavelli til Den Ophøiede Lorenzo de' Medici, Pieros søn.]] * [[Fyrsten/01c|Kapitel I. Om de forskjellige arter af fyrstevælder og de maader hvorpaa man erhverver sig dem.]] * [[Fyrsten/02|Kapitel II. Om de arvelige fyrstevælder.]] * [[Fyrsten/03|Kapitel III. Om blandede fyrstevælder.]] * [[Fyrsten/04|Kapitel IV. Hvorfor Darius' rige, som var erobret af Alexander, ikke efter Alexanders død gjorde oprør mod hans efterfølgere.]] * [[Fyrsten/05|Kapitel V. Hvorledes man skal styre de stæder og fyrstevælder som før de blev erobrede havde egne love.]] * [[Fyrsten/06|Kapitel VI. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved egne vaaben og personlig dygtighed.]] * [[Fyrsten/07|Kapitel VII. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved fremmede vaaben og ved lykkens hjælp.]] * [[Fyrsten/08|Kapitel VIII. Om dem der ved forbrydelser har naaet tronen.]] * [[Fyrsten/09|Kapitel IX. Om borger-monarkiet.]] * [[Fyrsten/10|Kapitel X. Hvorledes alle monarkiers kraft skal maales.]] * [[Fyrsten/11|Kapitel XI. Om de geistlige monarkier.]] * [[Fyrsten/12|Kapitel XII. Hvor mange slags hære der er, og om leiesoldater.]] * [[Fyrsten/13|Kapitel XIII. Om hjælpetropper, blandede tropper og egne tropper.]] * [[Fyrsten/14|Kapitel XIV. Fyrstens opgave i hæren.]] * [[Fyrsten/15|Kapitel XV. Hvad der skaffer menneskene, og især fyrsterne, ros eller dadel.]] * [[Fyrsten/16|Kapitel XVI. Om gavmildhed og gjerrighed.]] * [[Fyrsten/17|Kapitel XVII. Om grusomhed og mildhed, og om det er bedre at elskes end at frygtes.]] * [[Fyrsten/18|Kapitel XVIII. Hvorledes fyrster bør holde tro og love.]] * [[Fyrsten/19|Kapitel XIX. Man maa undgaa ringeagt og had.]] * [[Fyrsten/20|Kapitel XX. Om fæstninger og meget andet som fyrster pleier at tage sin tilflugt til, er til nytte eller skade.]] * [[Fyrsten/21|Kapitel XXI. Hvorledes en fyrste skal optræde for at vinde anseelse.]] * [[Fyrsten/22|Kapitel XXII. Om fyrsternes sekretærer.]] * [[Fyrsten/23|Kapitel XXIII. Hvorledes man skal undgaa smigrere.]] * [[Fyrsten/24|Kapitel XXIV. Hvorfor Italiens fyrster har tabt sine stater.]] * [[Fyrsten/25|Kapitel XXV. Hvad lykken formaar i de menneskelige anliggender, og hvorledes man kan kjæmpe mod den.]] * [[Fyrsten/26|Kapitel XXVI. Opfordring til at befri Italien fra barbarerne.]] * [[Fyrsten/27|Louis XII af Frankrige i Italien.]] * [[Fyrsten/28|Cesare Borgia.]] }} 1cwm267gn7aox1uix1bgso0oq079vlg 104 140170 326258 326239 2026-07-19T16:21:37Z Øystein Tvede 3938 326258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>egtede hans Datter og optraadte i alt som Storkongens Arving og Eftermand. Kyros' Oldefader hed {{sp|Achæmene|s}}, som i sin Tid (omtr. 660) havde befriet Perserne fra Assyrernes Aag. Perserne havde imidlertid kun i faa Aar hevdet sin Selvstændighed, idet de snart efter havde maattet bøie sig for Medernes Overmagt. Achæmenes var Stamfader for den berømte achæmenidiske Familie, hvortil alle persiske Konger hørte. {{--}} Som Tilfældet har været med saamange andre berømte Mænd, der ligesom Kyros i en fjern Oldtid har grundlagt store Riger, saaledes er ogsaa hans Barndom indhyllet i Sagn. Af de mange Fortællinger, hans Historieskrivere har givet tilbedste, er følgende af Herodot, som gjør ham til Astyages' Dattersøn, den mest kjendte, men ikke synderlig paalidelig: Astyages plagedes af urolige Drømme, der af Magerne blev udlagte paa den Maade, at hans Dattersøn skulde støde ham fra Thronen. Magerne, saa kaldte man de mediske Prester, gav sig nemlig meget af med Drømmeudtydning. Astyages giftede derfor sin Datter, der hed {{sp|Mandan|e}}, med en Perser {{sp|Kambyse|s}}, der vistnok var en fornem Mand, men som han dog satte langt under en Meder af Middelstanden, og hvis mulige Afkom han derfor troede at have mindre Grund til at være bange for. En Tid efter dette Giftermaal drømte Kongen, at der af hans Datters Fang voksede frem en Vinstok, der overskyggede hele Asien. Da Magerne holdt fast ved sin forrige Fortolkning, lod han sin dengang frugtsommelige Datter hente fra Persien for at dræbe det Barn, hun fødte. Straks Kyros var født, befalede Astyages sin Slegtning og fortrolige Ven {{sp|Harpago|s}} at tage Barnet og dræbe det. Men Harpagos tænkte som saa, at da Astyages<noinclude><references/></noinclude> 1ty0ibhdv7b6h7p8f2r4x4zqec0v7ns 104 140171 326259 326240 2026-07-19T16:26:18Z Øystein Tvede 3938 326259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var gammel og uden mandlige Arvinger, vilde Magten snart gaa over til Mandane, som da naturligvis vilde hevne sit Barns Død paa Harpagos. Han vilde derfor ialfald velte Skylden herfor paa en anden og lod hente en af Kongens Hyrder, som boede i den nordlige Del af Landet; denne befalede han at sætte Barnet ud, hvor Bjergene var vildest. Hyrden, som af Harpagos' Tjener havde faaet vide, hvem Barnet var, lod sig af sin Kone, der netop havde bragt et dødfødt Barn til Verden, overtale til at sætte dette ud istedenfor Kyros, men opdrage det kongelige Barn som sit eget. Da Harpagos senere sendte en af sine Folk for at undersøge, om Befalingen var bleven udført, fik Hyrdens Barn den Begravelse, som var Kyros tiltænkt og passede for hans Stand. Saaledes voksede Kyros op blandt Hyrderne i ti Aar, indtil et Tilfælde bragte den hele Sag for Dagens Lys. I en Leg valgte hans Kamerater ham engang til Konge, da han var en stor og vakker Gut. Nogle gjorde han til Dørvogtere, en skulde være »Kongens Øie«<ref>De øverste Embedsmænd ved Hoffet kaldtes »Kongens Øine og Øren«.</ref>, en anden Budbringer, kort sagt, enhver havde sin Bestilling, og alt, hvad Kyros paalagde dem, blev udført. Men da en af dem, som var Søn af en fornem Meder Artembares, ikke vilde lystre, lod Kyros de andre Gutter holde ham mellem sig, medens han selv gav ham en dygtig Dragt Prygl. Gutten løb hjem og klagede for sin Fader over den lidte Behandling; denne gik til Kongen og fortalte, hvor skammelig hans Søn var bleven behandlet af en simpel Hyrdes Søn. Hyrden og hans formentlige Søn blev hentede, og Astyages sagde til Gutten: »Hvorledes har du, en ringe Hyrdes Søn, dristet dig til en saadan Behandling af en Mands Søn, der er i stor Gunst hos mig?« Kyros<noinclude><references/></noinclude> 6hgtpv7s2d00ip202zgafpdhzxcj0qu 104 140174 326260 326243 2026-07-19T16:32:39Z Øystein Tvede 3938 326260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af Guderne, satte han Harpagos til Anfører over den. Harpagos gik med sine Tilhængere over til Fienden, og Resten af den mediske Hær blev overvunden og flygtede. Kongen lod derpaa korsfeste de Magere, som havde raadet ham til at slippe Kyros fri, opbød Hovedstadens Befolkning og rykkede i Marken, men tabte Slaget og blev fangen. Hoverende traadte Harpagos hen til den fangne Konge og spurgte ham, hvorledes Trældommen smagte ham i Modsætning til Kongemagten; det var nu den Ret, han til Gjengjeld havde tilberedt Kongen. Denne svarede, at var dette Harpagos' Verk, da maatte han jo være det taabeligste og uretfærdigste af alle Mennesker, det taabeligste, fordi han ikke selv havde taget Kongemagten, og det uretfærdigste, fordi han lod de uskyldige Medere lide for deres Konges Brøde. Dette er Herodots Beretning om Kyros' Barndom og om Maaden, hvorpaa Herredømmet gik over fra Mederne til Perserne. {{--}} Det af Kyros stiftede persiske Rige var fra først af ikke større, end det mediske havde været; men det naaede snart en Magt og et Omfang, som intet af de tidligere Verdensriger havde havt. Hele Kyros' Liv optoges næsten udelukkende af Krige og Erobringer. I Aaret 549 underlagde han sig det lydiske Rige, som dengang indbefattede Størsteparten af Lilleasien<ref>Om Erobringen af Lydien skal der blive talt udførligere i Stykke 10, Side 34—35.</ref>. Paa Lilleasiens Vestkyst havde der fra gammel Tid af boet græske Kolonister. De fleste af disse tilhørte den ioniske Stamme, hvorfor ogsaa Navnet {{sp|Ioner|e}} blev en felles Benævnelse for alle de der boende Grækere. Den<noinclude><references/></noinclude> 9by2g8kikquke8aw6s2thjmtj97a38j 104 140175 326261 326244 2026-07-19T16:35:35Z Øystein Tvede 3938 326261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lydiske Konge {{sp|Krøsos}} (Stykke 10) havde i sin Velmagtstid lagt dem under sit Rige, og under Krigen mod ham havde Kyros sendt Gesandter til dem med Opfordring til at falde fra Krøsos, hvilket de afslog. Nu derimod, da Lydiens Hovedstad {{sp|Sardes}} var tagen, kom der Tilbud fra de græske Stæder til Kyros om, at de vare villige til at underkaste sig ham paa de samme Vilkaar, som de havde havt under Krøsos. Da Kongen havde hørt deres Udsendingers Forslag, fortalte han disse et Eventyr om en Fløitespiller, som satte sig ved Strandbredden paa et Sted, hvor der var meget Fisk, og spillede i det Haab, at Fiskene skulde hoppe iland. Men da hans Forventning slog ham feil, tog han et Garn, fangede en Mængde Fisk deri og trak det op paa Strandbredden. Da han saa dem sprelle, sagde han til dem: »Nu kan I gjerne holde op med at danse, naar I ikke vilde hoppe iland, da jeg spillede for eder«. Dette var Kyros' Svar til Ionerne. De forsøgte da, saa godt de kunde, at forsvare sig og sine Rettigheder; men deres Stæder blev erobrede den ene efter den anden af Storkongens Hærfører Harpagos, »skjønt Indvaanerne«, som Herodot siger, »stred som tapre Mænd, enhver for sin Stad.« Ioniens Erobring var tilendebragt i Aaret 545. {{--}} Efter at have ordnet Forholdene i Lilleasien drog Kyros mod Babylon, som var den største og mægtigste By paa den Tid. Den dannede en Firkant med et Omfang af tilsammen ni à tolv Mile. Den laa paa begge Sider af Euphrat, som i betydelig Bredde strømmede gjennem Byen og delte den i to Dele, som var forbundne med hinanden ved en stor og kostbar Stenbro. Midt i den vestlige Del af Byen laa det kongelige Palads, i en anden hævede sig Bels prægtige Tempel, som var bleven istand sat og fuldført af en af Babylons senere Konger, {{sp|Nebu}}-<noinclude><references/></noinclude> 37bfel9hub3uxmdaczpp7sztldmpf6q 104 140176 326262 326246 2026-07-19T16:39:06Z Øystein Tvede 3938 326262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|kadnesar}} (604—561). Den kvadratformede Tempelgaard omgaves af en høi Mur, 1200 Fod lang paa hver Kant. Kobberporte førte didind. Selve Templet var 600 Fod bredt og langt og bestod af otte Etager. Høiden skal ogsaa have været henimod 600 Fod. Paa Udsiden gik en spiralformig Trappe op til Toppen. I øverste Stokverk stod et Alter af Guld og en pragtfuld Seng for Guden, som efter Presternes Udsagn undertiden besøgte Templet og hvilede sig paa Leiet, hvad jeg forresten ikke finder troligt, siger Herodot. Paa Gudens Fest ofredes blandt andet tusinde Pund Røgelse. I den til Templet hørende hellige Lund stod der en Billedstøtte af purt Guld, tolv Alen høi; den blev efter Herodots Beretning senere borttagen af Perserkongen Xerxes. Babylon var omgiven af tvende svære Mure, hvoraf den yderste var den høieste; dens Høide angives forskjellig fra 80 til 330 Fod og Bredden fra 32 til 80 Fod. Ialfald kunde et Firspand have Rum nok til at vende i mellem de Taarne, som var byggede parvis paa Murens Kanter. Taarnenes Antal var 250. Imellem de to Mure gik der en dyb og bred Voldgrav, fyldt med Vand. Man kom ind i Byen gjennem hundrede kobberbeslaaede Porte. Om Babylons Storhed og Magt tales der ofte af de jødiske Profeter (Jes. 14, 13; Jer. 51, 53—58). Paa Toget mod Babylon kom Kyros til Floden {{sp|Gynde|s}}, og da han forsøgte at gaa over denne Flod, blev en af de hvide hellige Heste, som brugtes til at trække Solens Vogn, sky og sprang ud i Floden; den blev reven bort af den stride Strøm og omkom. Kyros vrededes over Flodens Dristighed og truede med at ville gjøre den saa liden, at for Fremtiden skulde endog Kvinder kunne vade over den, uden at Vandet gik dem tilknæs. Han stansede Fremmarschen mod Babylon og ledede Vandet i Floden udover Landet gjennem 360 Kanaler. Til dette Arbeide medgik<noinclude><references/></noinclude> 83zm0lw7tjhy76l1tvo2j223nmfay4l 104 140177 326263 326248 2026-07-19T16:41:14Z Øystein Tvede 3938 326263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der en hel Sommer. Derpaa fortsatte han sin Fremrykken mod Babylon. Indbyggerne gjorde et Udfald, men blev slagne af Marken i aaben Kamp, og derpaa begyndte Beleiringen. Kongen, {{sp|Nabonahi|d}}, kastede sig ind i Babylons Forstad {{sp|Borsipp|a}}, medens Kongens Søn {{sp|Belsarossor}} skulde forsvare selve Hovedstaden. Der var bragt en Mængde Levnetsmidler ind i Staden, og desuden fandtes der indenfor Murens vidtstrakte Marker, skikkede for Kornavl og Kvæghold, saa at Babylonierne kunde udholde mange Aars Beleiring. De tog sig derfor heller ikke synderlig nær af Kyros' Angreb. Da han intet kunde udrette ligeoverfor de høie og sterke Mure, ledede han Vandet fra Euphrat ud i et uhyre stort Vandbassin, som Babylonierne tidligere havde gravet, forat det kunde regulere Vandstanden i Flomtiden og være en gavnlig Vandbeholder, hvortil man kunde ty hen i Tørketiden. Dette, som før havde været til Velsignelse for Landet, blev altsaa nu dets Ulykke. Perserne vadede efter Flodsengen ind i Byen en Nat, da Babylonierne holdt en stor Fest. I Byens Yderkanter var Perserne allerede Herrer, medens Dansen og Festens Jubel endnu vedvarede i dens Midte; thi formedelst Byens uhyre Størrelse vidste Beboerne af de mere centrale Dele intet om, hvad der var skeet i Udkanterne. Belsarossor faldt; men Nabonahid selv fik sig anvist Opholdssted i en anden Provins af Kyros' Rige. Babylons Fald indtraf i Aaret 538. {{--}} Om Kyros' sidste Dage tindes der mange Beretninger. Herodot har om hans Død følgende Fortælling, der dog er upaalidelig ligesom de andre Frasagn, der gaar om hans Endeligt: I Nord for det kaspiske Hav boede et vildt Folk {{sp|Massagetern|e}}. Kyros beilede til deres Dronning To-<noinclude><references/></noinclude> eagqca30ew7u2u6fsdt4g7u2i7ottrz 104 140178 326264 326249 2026-07-19T16:43:56Z Øystein Tvede 3938 326264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>myris, fik nei og rykkede ind i hendes Land. Efter Krøsos<ref>Den tidligere Lyderkonge Krøsos var nemlig i stor Anseelse hos Kyros (Side 37).</ref> Raad gik han over Floden Jaxartes, men sendte dog først sin Søn Kambyses under Krøsos' Opsyn tilbage til Persien, idet han paalagde sin Søn at ære Krøsos og gjøre vel mod ham, hvis Toget mod Massageterne skulde løbe uheldig af. Den første Nat efter Overgangen over Floden saa Kyros i Drømme sin Slegtning {{sp|Dareio|s}}, Hystaspes' ældste Søn, med to store Vinger paa Skuldrene, af hvilke den ene overskyggede Asien, den anden Europa. Dareios var dengang tyve Aar gammel og var forbleven hjemme i Persien; men hans Fader, der var en af Persernes syv Fyrster og Hovedet for den yngre Gren af Achæmenidernes Familie, fulgte med Hæren. Kyros kaldte om Morgenen {{sp|Hystaspe|s}} for sig, fortalte ham Drømmen og paalagde ham skyndsomst at vende tilbage til Persien og tage vare paa sin Søn, forat Kongen efter endt Felttog kunde forhøre ham. Thi han ansaa det for givet, at Dareios pønsede paa Oprør mod ham. Hystaspes reiste hjem, idet han lovede at overgive sin Søn i Kongens Hænder, naar denne var vendt tilbage. »Men Guderne«, siger Herodot, »vilde ved denne Drøm kun i Forveien underrette Kyros om, at han skulde dø der i Landet, og at Dareios senere engang skulde bestige den persiske Throne.« Efter nogle mindre Træfninger kom det til et blodigt Slag mellem Perserne og Massageterne, hvori største Delen af den persiske Hær tilligemed Kyros selv satte Livet til. Kyros' Lig lod Dronningen mishandle, afhuggede dets Hoved og kastede dette i et Kar, fyldt med Blod, med de Ord: »Nu skal jeg da endelig mætte dig med Blod, som jeg har truet med.«<noinclude><references/></noinclude> 06pqu6u8b5eubdpsixz42y7ju36h8wk 104 140179 326265 326252 2026-07-19T16:45:50Z Øystein Tvede 3938 326265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det eneste paalidelige, vi ved om Kyros' Død, er, at han virkelig faldt paa et Krigstog i Aaret 529. Hans Lig maa imidlertid være bleven bragt hjem til Persien, da der senere blev paastaaet, at det laa forvaret i en Kiste af Guld i en Marmorbygning tæt ved Persernes ældgamle Hovedstad Pasargadæ. Denne Grav var meget berømt og meget besøgt i Oldtiden. Dag og Nat stod der en Vagt af Magere om den. Dens Indskrift lød: »O Menneske, jeg er Kyros, Kambyses' Søn, som grundede Persernes Vælde, Asiens Konge. Misund mig ikke dette Mindesmerke«. Kyros' verdenshistoriske Betydning ligger deri, at han samlede under én Styrelse alle de Lande i Vestasien, hvor der fandtes nogen Kultur. Han maa have besiddet Evnen til at faa Folk med paa sine Anskuelser, og mange saa i hans Gjerning et Verk af den guddommelige Styrelse. I det Lys bliver han betragtet og skildret af den store og klartseende jødiske Profet Jesaja, der siger: »Herren siger om Koresch<ref>ɔ:Kyros.</ref>: Han er min Hyrde og skal fuldkomme al min Vilje, saa der baade skal siges til Jerusalem: du skal bygges, og til Templet: du skal grundfæstes. Saa siger Herren til sin salvede, til Koresch, hvem jeg fører ved hans høire for at styrte Folkeslag for hans Ansigt og afvæbne Konger, for at aabne Dørene for ham og lade Portene ikke blive lukkede: Jeg, jeg vil gaa foran dit Ansigt og jevne de krogede Veie, Kobberportene vil jeg sprænge og skyve Jernslaaerne tilside. Og jeg giver dig de Skatte, som er i Mørket, og de Rigdomme, som er gjemte væk«. (Kap. 44, 28; 45, 1—3). {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 3d0lxlrgyogx8mflsydmv3swl0940pc 104 140181 326270 2026-07-19T19:45:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|9. Sagnene om Kong Midas.}}}} {{--}} Langt oppe i Tiden levede der engang i {{sp|Phrygie|n}} i Lilleasien en fattig Bonde ved Navn {{sp|Gordio|s}}, som kun eiede to Par Okser. Han fik en Søn {{sp|Mida|s}}, om hvem det fortaltes, at »Myrerne lagde Korn i hans Mund, medens han var Barn«. Paa den Tid herskede der Uenighed mellem Phrygerne indbyrdes, og Guderne havde forkyndt, at de skulde tåge den til Voldgiftsmand, som kom kjørende paa en Bondevogn. Da nu Gordios engang med sin voksne Søn kjørte til Byen paa sin Lastvogn, tog Phrygerne Sønnen til Opmand i sine Stridigheder, og saaledes blev Midas Phrygernes Konge. Han byggede sig en Hovedstad og kaldte den {{sp|Gordio|n}} efter sin Fader. Lastvognen lod han høitidelig indvie og opstille paa Stadens Borg. Aaget bandt Faderen fast til Vog nstangen paa en saa kunstig og indviklet Maade, at der senere gik det Sagn, at »den, som var istand til at løse denne Knude, skulde blive hele Asiens Herre«. Som bekjendt huggede Alexander den store den over med sit Sverd. Men Midas var ingen vis og forstandig Konge; han var i høi Grad forfengelig og gjerrig. Underet fra hans Barndom, der var bleven opfattet som et Varsel om store Rigdomme, havde jo i fornuftige Folks Øine faaet sin Opfyldelse derved, at han var bleven Konge; men dette var ham ikke nok. Engang havde han faaet Anledning til at vise Vinens Gud {{sp|Dionyso|s}} eller {{sp|Bakcho|s}} en Tjeneste ved at bringe ham en af hans fordrukne Ledsagere tilbage, og da Guden til Tak herfor bad ham gjøre et Ønske, vidste han intet bedre end at forlange, at alt, hvad han rørte ved, maatte blive til Guid, endskjønt Dionysos bad ham vælge fornuftig og tænke nøie efter først. Han holdt imidlertid fast paa sin Begjæring; denne blev da opfyldt,<noinclude><references/></noinclude> nw5gaz2aa7wzlyaogfbwve03on4uj86 326275 326270 2026-07-19T19:57:08Z Øystein Tvede 3938 326275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|9. Sagnene om Kong Midas.}}}} {{--}} Langt oppe i Tiden levede der engang i {{sp|Phrygie|n}} i Lilleasien en fattig Bonde ved Navn {{sp|Gordio|s}}, som kun eiede to Par Okser. Han fik en Søn {{sp|Mida|s}}, om hvem det fortaltes, at »Myrerne lagde Korn i hans Mund, medens han var Barn«. Paa den Tid herskede der Uenighed mellem Phrygerne indbyrdes, og Guderne havde forkyndt, at de skulde tage den til Voldgiftsmand, som kom kjørende paa en Bondevogn. Da nu Gordios engang med sin voksne Søn kjørte til Byen paa sin Lastvogn, tog Phrygerne Sønnen til Opmand i sine Stridigheder, og saaledes blev Midas Phrygernes Konge. Han byggede sig en Hovedstad og kaldte den {{sp|Gordio|n}} efter sin Fader. Lastvognen lod han høitidelig indvie og opstille paa Stadens Borg. Aaget bandt Faderen fast til Vog nstangen paa en saa kunstig og indviklet Maade, at der senere gik det Sagn, at »den, som var istand til at løse denne Knude, skulde blive hele Asiens Herre«. Som bekjendt huggede Alexander den store den over med sit Sverd. Men Midas var ingen vis og forstandig Konge; han var i høi Grad forfengelig og gjerrig. Underet fra hans Barndom, der var bleven opfattet som et Varsel om store Rigdomme, havde jo i fornuftige Folks Øine faaet sin Opfyldelse derved, at han var bleven Konge; men dette var ham ikke nok. Engang havde han faaet Anledning til at vise Vinens Gud {{sp|Dionyso|s}} eller {{sp|Bakcho|s}} en Tjeneste ved at bringe ham en af hans fordrukne Ledsagere tilbage, og da Guden til Tak herfor bad ham gjøre et Ønske, vidste han intet bedre end at forlange, at alt, hvad han rørte ved, maatte blive til Guid, endskjønt Dionysos bad ham vælge fornuftig og tænke nøie efter først. Han holdt imidlertid fast paa sin Begjæring; denne blev da opfyldt,<noinclude><references/></noinclude> 2r7bt96rrzh34jntc1ws340gmh06zf8 326276 326275 2026-07-19T19:59:42Z Øystein Tvede 3938 326276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|9. Sagnene om Kong Midas.}}}} {{--}} Langt oppe i Tiden levede der engang i {{sp|Phrygie|n}} i Lilleasien en fattig Bonde ved Navn {{sp|Gordio|s}}, som kun eiede to Par Okser. Han fik en Søn {{sp|Mida|s}}, om hvem det fortaltes, at »Myrerne lagde Korn i hans Mund, medens han var Barn«. Paa den Tid herskede der Uenighed mellem Phrygerne indbyrdes, og Guderne havde forkyndt, at de skulde tage den til Voldgiftsmand, som kom kjørende paa en Bondevogn. Da nu Gordios engang med sin voksne Søn kjørte til Byen paa sin Lastvogn, tog Phrygerne Sønnen til Opmand i sine Stridigheder, og saaledes blev Midas Phrygernes Konge. Han byggede sig en Hovedstad og kaldte den {{sp|Gordio|n}} efter sin Fader. Lastvognen lod han høitidelig indvie og opstille paa Stadens Borg. Aaget bandt Faderen fast til Vognstangen paa en saa kunstig og indviklet Maade, at der senere gik det Sagn, at »den, som var istand til at løse denne Knude, skulde blive hele Asiens Herre«. Som bekjendt huggede Alexander den store den over med sit Sverd. Men Midas var ingen vis og forstandig Konge; han var i høi Grad forfengelig og gjerrig. Underet fra hans Barndom, der var bleven opfattet som et Varsel om store Rigdomme, havde jo i fornuftige Folks Øine faaet sin Opfyldelse derved, at han var bleven Konge; men dette var ham ikke nok. Engang havde han faaet Anledning til at vise Vinens Gud {{sp|Dionyso|s}} eller {{sp|Bakcho|s}} en Tjeneste ved at bringe ham en af hans fordrukne Ledsagere tilbage, og da Guden til Tak herfor bad ham gjøre et Ønske, vidste han intet bedre end at forlange, at alt, hvad han rørte ved, maatte blive til Guld, endskjønt Dionysos bad ham vælge fornuftig og tænke nøie efter først. Han holdt imidlertid fast paa sin Begjæring; denne blev da opfyldt,<noinclude><references/></noinclude> 3atfuy0cmogxdpvf32i4331wibrwr86 104 140182 326271 2026-07-19T19:48:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og alt forvandledes til Guld, saasnart han berørte det, hans Klæder, hans Palads, Trærne i hans Have, Vandet, hvori han badede sig. Fuld af Glæde lader han anrette et rigeligt Maaltid. Bordet er besat med lækre Retter og duftende Vin. Men straks han tager Brødet i Haanden, er det vegtigt Guld. Naar han faar Kjødet i Munden, tygger han paa Metal, saa det klirrer under Tænderne, Fisken forvandles til den deiligste Guldfisk. Han blander sig Vin og Vand og faar flydende Guld nedigjennem Struben. Paa den Maade maatte han jo de Hungersdøden. Forskrækket over sin Ulykke forbander han sit taabelige Ønske, og da han ikke længer kan udholde sin Hunger og Tørst, strækker han Hænderne mod Himmelen og raaber i sin Angst: Forlad mig, Fader Dionysos, jeg har syndet og anraaber dig nu, forbarm dig over mig og tag den gyldne Jammer fra mig. Den venlige Gud forbarmede sig over den angrende Daare, hørte hans Bøn og bød ham vaske sig i Floden {{sp|Paktolo|s}}<ref>Paktolos er en liden Elv, der fra Bjerget Tmolos løber mod Nord gjennem Sardes og ud i Floden Hermos.</ref>. Dette gjorde han; den guldskabende Evne veg fra Kongens Legeme og meddelte sig til Elven, som paa den Maade blev guldholdig, hvilken Egenskab den beholdt i lange Tider. Men Midas var og blev en Daare. Han dyrkede ivrig Hyrdeguden Pan. Denne formastede sig engang til at opfordre Sangens Gud {{sp|Apollo|n}} til en Veddekamp i Spil paa Bjerget {{sp|Tmolo|s}}. Bjergets gamle Guddom, der ogsaa hed {{sp|Tmolo|s}}, var tilstede som Dommer; rundt om stod Nymfer og andre landlige Guddomme for at lytte til Spillet, ogsaa Kong Midas var der. Først spillede den bukkefodede Pan paa sin Rørfløite, og Midas hørte med Henrykkelse paa hans falske Toner. Derpaa steg Apollon frem i sin straalende<noinclude><references/></noinclude> kn6eeqzd5dhdelzoc783d8n4uwi9tjp 326277 326271 2026-07-19T20:05:41Z Øystein Tvede 3938 326277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og alt forvandledes til Guld, saasnart han berørte det, hans Klæder, hans Palads, Trærne i hans Have, Vandet, hvori han badede sig. Fuld af Glæde lader han anrette et rigeligt Maaltid. Bordet er besat med lækre Retter og duftende Vin. Men straks han tager Brødet i Haanden, er det vegtigt Guld. Naar han faar Kjødet i Munden, tygger han paa Metal, saa det klirrer under Tænderne, Fisken forvandles til den deiligste Guldfisk. Han blander sig Vin og Vand og faar flydende Guld nedigjennem Struben. Paa den Maade maatte han jo dø Hungersdøden. Forskrækket over sin Ulykke forbander han sit taabelige Ønske, og da han ikke længer kan udholde sin Hunger og Tørst, strækker han Hænderne mod Himmelen og raaber i sin Angst: Forlad mig, Fader Dionysos, jeg har syndet og anraaber dig nu, forbarm dig over mig og tag den gyldne Jammer fra mig. Den venlige Gud forbarmede sig over den angrende Daare, hørte hans Bøn og bød ham vaske sig i Floden {{sp|Paktolo|s}}<ref>Paktolos er en liden Elv, der fra Bjerget Tmolos løber mod Nord gjennem Sardes og ud i Floden Hermos.</ref>. Dette gjorde han; den guldskabende Evne veg fra Kongens Legeme og meddelte sig til Elven, som paa den Maade blev guldholdig, hvilken Egenskab den beholdt i lange Tider. Men Midas var og blev en Daare. Han dyrkede ivrig Hyrdeguden Pan. Denne formastede sig engang til at opfordre Sangens Gud {{sp|Apollo|n}} til en Veddekamp i Spil paa Bjerget {{sp|Tmolo|s}}. Bjergets gamle Guddom, der ogsaa hed {{sp|Tmolo|s}}, var tilstede som Dommer; rundt om stod Nymfer og andre landlige Guddomme for at lytte til Spillet, ogsaa Kong Midas var der. Først spillede den bukkefodede Pan paa sin Rørfløite, og Midas hørte med Henrykkelse paa hans falske Toner. Derpaa steg Apollon frem i sin straalende<noinclude><references/></noinclude> p49r1nmnxa582w92vzs82vds1piijy4 104 140183 326272 2026-07-19T19:51:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Glans, med Parnassets<ref>Parnassos er et Bjerg i Landskabet Phokis i Mellemgrækenland. Det var indviet til Apollon og Muserne og var Skuepladsen for deres Sang og Spil. Billedlig siger man derfor om Digterne, at de har »besteget Parnasset.«</ref> Laurbær om sine skjønne Lokker og det statelige Legeme indhyllet i en lang Purpurdragt; i den venstre Haand holdt han en af Guld og Elfenben lysende Cithar, i den høire Plektret<ref>Plektron kaldtes hos de gamle det Redskab, hvormed de slog Citharens Strenge. Det var en liden tynd Pinde, der var forarbeidet af Træ, Elfenben eller Guld.</ref>. Med øvet Haand slog han Strengene og fremtryllede saa liflige Toner af dem, at Tmolos uden Betænkning tilkjendte ham Prisen. Alle Tilhørere og Tilhørerinder tiltraadte med Begeistring hans Dom. Midas alene var smagløs nok til at klandre Apollons Spil og erklærede Tmolos' Dom for partisk. Apollon vrededes over saadan uforstandig Tale, og forat ikke saadanne enfoldige Øren skulde have menneskeligt Udseende, halede han ham derfor i Ørene med de Ord, at det var rettest at give dem det Udseende, der bedst passede for en saadan Smagsdommer. Saaledes fik da den stakkels Midas sine Eselsøren. For at skjule denne sin Skam lod han sig gjøre høie Huer, og da hans Hofmænd optog denne Mode, blev dette Oprindelsen til de høie phrygiske Huer. Længe holdt Midas sin Forsmædelse skjult; men han maatte tilslut faa sit Haar klippet, og paa den Maade blev altsaa hans Barber indviet i Hemmeligheden. I Begyndelsen var Barberen ikke lidet stolt over at sidde inde med en kongelig Hemmelighed; men da han havde svoret en dyr Ed paa, at han ikke skulde fortælle noget, medens han af Naturen var meget meddelsom af sig, kom han snart i den pinligste Stilling. Da han ikke længere kunde bære paa sin Hemmelighed, gik han en Aften langt ind i<noinclude><references/></noinclude> 4jvssel7ir38z3bur92hz6nfllg7qaq 104 140184 326273 2026-07-19T19:54:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Skoven, grov paa et sumpigt Sted et Hul i Jorden og hviskede ganske sagte: »Kong Midas har Eselsøren, lange, lange Eselsøren skjulte under sin Hues. Derpaa tilkastede han Hullet og vendte med lettet Hjerte tilbage. Men efter en Tids Forløb voksede der paa dette Sted op en hel Masse Siv, og hvergang Vinden susede forbi, kunde man høre de samme Ord, som den ulykkelige Barber havde udtalt, men nu troede var vel forvarede i Jorden. Saaledes har desværre Alverden faaet vide om Midas' Æselsøren. Disse Sagn om Midas er opstaaede blandt Grækerne, og der er flere andre, hvori de paa samme Vis lader sin Vittighed gaa ud over Phrygerne og deres Indretninger<ref>De gamle phrygiske Konger hed vekselvis Midas og Gordios. Den første Konge med Navnet Midas sættes til omkring Aaret 800 f. Kr.</ref>. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge}} (563—549 f. Kr.).}} {{--}} I Kyros' Tid regjerede Alyattes' Søn {{sp|Krøso|s}} i {{sp|Lydie|n}}. (Side 13). Efter sin Fader havde han arvet store Rigdomme og en velrustet Hær, og han blev af andre og sig selv anseet for at være det lykkeligste Menneske, ligesom hans Navn senere er bleven brugt for at betegne den største Rigdom.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> fwca8ro597q5wkdiuc4ngn1ktq4u29h 326294 326273 2026-07-19T21:05:57Z Øystein Tvede 3938 326294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Skoven, grov paa et sumpigt Sted et Hul i Jorden og hviskede ganske sagte: »Kong Midas har Eselsøren, lange, lange Eselsøren skjulte under sin Hues. Derpaa tilkastede han Hullet og vendte med lettet Hjerte tilbage. Men efter en Tids Forløb voksede der paa dette Sted op en hel Masse Siv, og hvergang Vinden susede forbi, kunde man høre de samme Ord, som den ulykkelige Barber havde udtalt, men nu troede var vel forvarede i Jorden. Saaledes har desværre Alverden faaet vide om Midas' Æselsøren. Disse Sagn om Midas er opstaaede blandt Grækerne, og der er flere andre, hvori de paa samme Vis lader sin Vittighed gaa ud over Phrygerne og deres Indretninger<ref>De gamle phrygiske Konger hed vekselvis Midas og Gordios. Den første Konge med Navnet Midas sættes til omkring Aaret 800 f. Kr.</ref>. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge}} (563—549 f. Kr.).}} {{--}} I Kyros' Tid regjerede Alyattes' Søn {{sp|Krøsos}} i {{sp|Lydie|n}}. (Side 13). Efter sin Fader havde han arvet store Rigdomme og en velrustet Hær, og han blev af andre og sig selv anseet for at være det lykkeligste Menneske, ligesom hans Navn senere er bleven brugt for at betegne den største Rigdom.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 681xq3f7949kr8yeehe4hwom7w4rhp4 0 140185 326274 2026-07-19T19:56:11Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=29 to=32 tosection=1 header=1 /> 326274 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=29 to=32 tosection=1 header=1 /> n4q22r5dzsl37q68r795ckt2tqw4rid 104 140186 326278 2026-07-19T20:16:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Krosos var en Ynder af hellenisk<ref>Grækerne kaldte sig selv Hellenere, medens Navnet Grækere blev brugt om dem af andre Folk, navnlig af Romerne.</ref> Dannelse, og mange af den Tids vise og fremragende Mænd besøgte ham, deriblandt ogsaa den græske Vismand {{sp|Solo|n}}, der blev modtagen med aabne Arme og bevertet paa det bedste i Kongens pragtfulde Palads. Krøsos viste ham alle sine Skatte og Rigdomme og spurgte ham endelig en Dag, hvem han, som dog havde seet saameget i Verden, ansaa for den lykkeligste. Det anser jeg Atheneren {{sp|Tello|s}} for, o Konge! svarede Solon. Da Kongen undrede sig herover og spurgte, hvorfor han satte Tellos høiest, svarede Vismanden: »Tellos levede paa en Tid, da hans Fædrenestad var i god Stand; han havde brave Børn og Børnebørn og fik Glæde af dem alle, og ingen af dem døde før ham. Og paa dette lykkelige Liv fulgte den skjønneste Død, idet han faldt for Fædrelandet i en seierrig Kamp, hvorefter hans Landsmænd begrov ham paa offentlig Bekostning paa det samme Sted, hvor han var falden<<. Kongen, der ei havde ventet et saadant Svar, spurgte noget stødt, hvem han efter Tellos ansaa for den lykkeligste blandt dødelige. Han mente, at han dog idetmindste maatte faa den anden Plads. »Den anden Pris«, svarede Solon, tilkjender jeg Brødrene {{sp|Kleobi|s}} og {{sp|Bito|n}} fra Argos, der begge havde sit gode Udkomme og derhos besad en saa stor Legemsstyrke, at de begge vandt Laurbærkransen i de offentlige Lege. Og da engang deres Moder, som var Heras Prestinde, skulde kjøre til Gudindens Tempel, men Okserne, som skulde trække hendes Vogn, ikke var komne, spændte Sønnerne sig selv under Aaget og trak Vognen 45 Stadier<ref>En Stadie er 600 Fod.</ref> lige til Templet,<noinclude><references/></noinclude> sgwkop6ngbqwy71tr3crqm98t47rd6e 326299 326278 2026-07-19T21:13:31Z Øystein Tvede 3938 326299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Krosos var en Ynder af hellenisk<ref>Grækerne kaldte sig selv Hellenere, medens Navnet Grækere blev brugt om dem af andre Folk, navnlig af Romerne.</ref> Dannelse, og mange af den Tids vise og fremragende Mænd besøgte ham, deriblandt ogsaa den græske Vismand {{sp|Solo|n}}, der blev modtagen med aabne Arme og bevertet paa det bedste i Kongens pragtfulde Palads. Krøsos viste ham alle sine Skatte og Rigdomme og spurgte ham endelig en Dag, hvem han, som dog havde seet saameget i Verden, ansaa for den lykkeligste. Det anser jeg Atheneren {{sp|Tello|s}} for, o Konge! svarede Solon. Da Kongen undrede sig herover og spurgte, hvorfor han satte Tellos høiest, svarede Vismanden: »Tellos levede paa en Tid, da hans Fædrenestad var i god Stand; han havde brave Børn og Børnebørn og fik Glæde af dem alle, og ingen af dem døde før ham. Og paa dette lykkelige Liv fulgte den skjønneste Død, idet han faldt for Fædrelandet i en seierrig Kamp, hvorefter hans Landsmænd begrov ham paa offentlig Bekostning paa det samme Sted, hvor han var falden«. Kongen, der ei havde ventet et saadant Svar, spurgte noget stødt, hvem han efter Tellos ansaa for den lykkeligste blandt dødelige. Han mente, at han dog idetmindste maatte faa den anden Plads. »Den anden Pris«, svarede Solon, tilkjender jeg Brødrene {{sp|Kleobi|s}} og {{sp|Bito|n}} fra Argos, der begge havde sit gode Udkomme og derhos besad en saa stor Legemsstyrke, at de begge vandt Laurbærkransen i de offentlige Lege. Og da engang deres Moder, som var Heras Prestinde, skulde kjøre til Gudindens Tempel, men Okserne, som skulde trække hendes Vogn, ikke var komne, spændte Sønnerne sig selv under Aaget og trak Vognen 45 Stadier<ref>En Stadie er 600 Fod.</ref> lige til Templet,<noinclude><references/></noinclude> aeww43jciy17qeibkgkn6g116wtieh9 104 140187 326279 2026-07-19T20:19:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som de naaede i rette Tid. Og Argiverne prisede i høie Ord Ynglingerne for deres Styrke, og Argiverinderne Moderen, som havde saadanne Sønner. Men den stolte og lykkelige Moder gik ind i Helligdommen og bad foran Gudindens Billede om, at denne vilde skjænke hendes Sønner, der havde hædret hende saa høit, det bedste, der kunde falde i et Menneskes Lod. Da Offeret var bragt og Fest- maaltidet holdt, sovnede begge Sønnerne ind i selve Helligdommen og vaagnede ikke mere. Og derved lagde Guddommen for Dagen, hvor langt bedre det er for Menne- sket at dø end at leve<<. Men Krosos blev fornærmet over Solons ligefremme Ord, der stod i skarp Modsætning til Lyderhoffets Smiger, og sagde: »Gjesteven fra Athen, sætter du da vor Lykke saa lavt, at du ikke engang agter os lige med borgerlige Mænd? Herpaa gav Solon hint berømte Svar: »Menne- skets Liv sætter jeg til sytti Aar. Det gjør mange Dage; men ingen Dag er den anden lig; enhver bringer noget nyt. Derfor, Kong Krøsos, er Mennesket givet Tilfældet i Vold. Vistnok er du meget rig og er Herre over mange Folk; men lykkelig kan jeg ikke kalde dig, før jeg faar høre, at du lykkelig har endt dine Dage. Den rigeste er ikke lykkeligere end den, som har dagligt Brød, naar det ikke gaar ham godt til Enden. Derfor vogte man sig for at kalde nogen lykkelig, før han har naaet sit Livs Ende; thi mangen en, hvem Guderne har stillet Lykken for Oinene, har de siden gjort i Bund og Grund ulykkelig. Ved enhver Ting maa man nemlig se efter, hvad Enden bliver. Kongen tog Solon dette ilde op og ansaa ham for et udannet Menneske. Men den stolte Konge fik senere sande den vises Ord. Under Solons Ophold i Sardes skal ogsaa den græske Fabeldigter Æsopos<ref>Den ældste græske Fabeldigter og den, som egentlig opfandt Fabel-</ref> have været Kong Krøsos' Gjest<noinclude><references/></noinclude> rxhkh9lr9owupdkp6rd314tjakdzsbc 326281 326279 2026-07-19T20:21:22Z Øystein Tvede 3938 326281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som de naaede i rette Tid. Og Argiverne prisede i høie Ord Ynglingerne for deres Styrke, og Argiverinderne Moderen, som havde saadanne Sønner. Men den stolte og lykkelige Moder gik ind i Helligdommen og bad foran Gudindens Billede om, at denne vilde skjænke hendes Sønner, der havde hædret hende saa høit, det bedste, der kunde falde i et Menneskes Lod. Da Offeret var bragt og Festmaaltidet holdt, sovnede begge Sønnerne ind i selve Helligdommen og vaagnede ikke mere. Og derved lagde Guddommen for Dagen, hvor langt bedre det er for Mennesket at dø end at leve«. Men Krosos blev fornærmet over Solons ligefremme Ord, der stod i skarp Modsætning til Lyderhoffets Smiger, og sagde: »Gjesteven fra Athen, sætter du da vor Lykke saa lavt, at du ikke engang agter os lige med borgerlige Mænd? Herpaa gav Solon hint berømte Svar: »Menneskets Liv sætter jeg til sytti Aar. Det gjør mange Dage; men ingen Dag er den anden lig; enhver bringer noget nyt. Derfor, Kong Krøsos, er Mennesket givet Tilfældet i Vold. Vistnok er du meget rig og er Herre over mange Folk; men lykkelig kan jeg ikke kalde dig, før jeg faar høre, at du lykkelig har endt dine Dage. Den rigeste er ikke lykkeligere end den, som har dagligt Brød, naar det ikke gaar ham godt til Enden. Derfor vogte man sig for at kalde nogen lykkelig, før han har naaet sit Livs Ende; thi mangen en, hvem Guderne har stillet Lykken for Øinene, har de siden gjort i Bund og Grund ulykkelig. Ved enhver Ting maa man nemlig se efter, hvad Enden bliver. Kongen tog Solon dette ilde op og ansaa ham for et udannet Menneske. Men den stolte Konge fik senere sande den vises Ord. Under Solons Ophold i Sardes skal ogsaa den græske Fabeldigter Æsopos<ref>Den ældste græske Fabeldigter og den, som egentlig opfandt Fabeldigtningen, er {{sp|Æsopo|s}} fra Phrygien, hvis Levetid falder i det 6te Aarh. f. Kr. </ref> have været Kong Krøsos' Gjest<noinclude><references/></noinclude> 86qdspwqrbs4sm18z80myj9vxk8rs51 104 140188 326280 2026-07-19T20:19:30Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 31 og skal have staaet i stor Gunst hos ham. Det for telles, at han syntes Synd i Solon, fordi Krøsos efter sin Samtale med ham viste ham saa liden Venlighed. Han sagde derfor en Dag til ham: »Kjære Solon, med Konger maa man tale saa sjelden eller saa behagelig som mu ligt«, men fik til Svar: »Ikke saa, men saa sjelden eller saa godt som muligt«. Krøsos hørte til en Familie, paa hvem der hvilede Blodskyld, og som derfor truedes af en ulykkelig Skjebne. Hans Tipold… 326280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>31 og skal have staaet i stor Gunst hos ham. Det for telles, at han syntes Synd i Solon, fordi Krøsos efter sin Samtale med ham viste ham saa liden Venlighed. Han sagde derfor en Dag til ham: »Kjære Solon, med Konger maa man tale saa sjelden eller saa behagelig som mu ligt«, men fik til Svar: »Ikke saa, men saa sjelden eller saa godt som muligt«. Krøsos hørte til en Familie, paa hvem der hvilede Blodskyld, og som derfor truedes af en ulykkelig Skjebne. Hans Tipoldefader Gy ges*) havde snigmyrdet sin Herre og Velgjører Kandaules, den sidste af Sandonidernes Konge æt, der i over 500 Aar skulde have hersket over Lyderne og ansaaes for at nedstamme fra Solguden Sand o n. Der paa egtede Gyges den dræbtes Enke; men [en stor Del af Folket vilde ikke anerkjende Kongemorderen, og Af gjørelsen blev overdraget til den græske Solgud Apollons Orakel i Delphi.**) Guden svarede, at de burde tåge Gyges til Konge; men Forbrydelsen skulde straffes paa hans Etterkommer i femte Led. Denne Forbandelse, som altsaa, skjønt endnu skjult, hvilede over Slegten, søgte Gyges og hans Etterkommere, de saakaldte M erm nåde r, af al Kraft at afvende. De sendte kostbare Foræringer til Apollon i Delphi, ved hvis Naade de jo igrunden sad paa Lydiens Throne, og anstil lede store Ofringer til Sandons Ære. Især viste Krøsos stor Iver heri for om muligt derved at formilde Gudernes •) Efter Herodots Beretning, hvorfra hele denne med Sagn udsmykkede Fortælling er tågen, skal Gyges have regjeret mellem Aarene 719 og 681 f. Kr. **) Om det delphiske Orakel vil der blive talt i et senere Stykke.<noinclude><references/></noinclude> eulfasimdhzt5ura50qfnl7oq544fp9 326282 326280 2026-07-19T20:29:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og skal have staaet i stor Gunst hos ham. Det fortælles, at han syntes Synd i Solon, fordi Krøsos efter sin Samtale med ham viste ham saa liden Venlighed. Han sagde derfor en Dag til ham: »Kjære Solon, med Konger maa man tale saa sjelden eller saa behagelig som muligt, men fik til Svar: Ikke saa, men saa sjelden eller saa godt som muligt« {{--}} Krøsos hørte til en Familie, paa hvem der hvilede Blodskyld, og som derfor truedes af en ulykkelig Skjebne. Hans Tipoldefader {{sp|Gyge|s}}<ref>Efter Herodots Beretning, hvorfra hele denne med Sagn udsmykkede Fortælling er tagen, skal Gyges have regjeret mellem Aarene 719 og 681 f. Kr.</ref> havde snigmyrdet sin Herre og Velgjører Kandaules, den sidste af Sandonidernes Kongeæt, der i over 500 Aar skulde have hersket over Lyderne og ansaaes for at nedstamme fra Solguden {{sp|Sando|n}}. Derpaa egtede Gyges den dræbtes Enke; men en stor Del af Folket vilde ikke anerkjende Kongemorderen, og Afgjørelsen blev overdraget til den græske Solgud Apollons Orakel i Delphi.<ref>Om det delphiske Orakel vil der blive talt i et senere Stykke.</ref> Guden svarede, at de burde tage Gyges til Konge; men Forbrydelsen skulde straffes paa hans Efterkommer i femte Led. Denne Forbandelse, som altsaa, skjønt endnu skjult, hvilede over Slegten, søgte Gyges og hans Efterkommere, de saakaldte {{sp|Mermnade|r}}, af al Kraft at afvende. De sendte kostbare Foræringer til Apollon i Delphi, ved hvis Naade de jo igrunden sad paa Lydiens Throne, og anstillede store Ofringer til Sandons Ære. Især viste Krøsos stor Iver heri for om muligt derved at formilde Gudernes digtningen, er Æsopos fra Phrygien, hvis Levetid falder i det 6te Aarh. f. Kr.<noinclude><references/></noinclude> q26ivncjfxvjktjp0mwhkicfa1k04pn 326283 326282 2026-07-19T20:32:14Z Øystein Tvede 3938 326283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og skal have staaet i stor Gunst hos ham. Det fortælles, at han syntes Synd i Solon, fordi Krøsos efter sin Samtale med ham viste ham saa liden Venlighed. Han sagde derfor en Dag til ham: »Kjære Solon, med Konger maa man tale saa sjelden eller saa behagelig som muligt, men fik til Svar: Ikke saa, men saa sjelden eller saa godt som muligt« {{--}} Krøsos hørte til en Familie, paa hvem der hvilede Blodskyld, og som derfor truedes af en ulykkelig Skjebne. Hans Tipoldefader {{sp|Gyge|s}}<ref>Efter Herodots Beretning, hvorfra hele denne med Sagn udsmykkede Fortælling er tagen, skal Gyges have regjeret mellem Aarene 719 og 681 f. Kr.</ref> havde snigmyrdet sin Herre og Velgjører Kandaules, den sidste af Sandonidernes Kongeæt, der i over 500 Aar skulde have hersket over Lyderne og ansaaes for at nedstamme fra Solguden {{sp|Sando|n}}. Derpaa egtede Gyges den dræbtes Enke; men en stor Del af Folket vilde ikke anerkjende Kongemorderen, og Afgjørelsen blev overdraget til den græske Solgud Apollons Orakel i Delphi.<ref>Om det delphiske Orakel vil der blive talt i et senere Stykke.</ref> Guden svarede, at de burde tage Gyges til Konge; men Forbrydelsen skulde straffes paa hans Efterkommer i femte Led. Denne Forbandelse, som altsaa, skjønt endnu skjult, hvilede over Slegten, søgte Gyges og hans Efterkommere, de saakaldte {{sp|Mermnade|r}}, af al Kraft at afvende. De sendte kostbare Foræringer til Apollon i Delphi, ved hvis Naade de jo igrunden sad paa Lydiens Throne, og anstillede store Ofringer til Sandons Ære. Især viste Krøsos stor Iver heri for om muligt derved at formilde Gudernes<noinclude><references/></noinclude> nxqzkoczu3tmhwqbp97uwcx8i395w0d 104 140189 326284 2026-07-19T20:35:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vrede, saa de lod Hevnen fare eller ialfald udsatte den igjen. Kong Krøsos havde desuden gjennem en anstillet Prøve faaet sikkert Bevis for Apollons store Magt og Alvidenhed. Han vilde nemlig undersøge, hvilket Orakel der var det mest tilforladelige, og sendte derfor Sendebud til forskjellige Orakler med det Paalæg, at de skulde holde noie Regning med Dagene og paa den hundrede Dag efter Afreisen fra Sardes spørge Oraklerne, hvad Lydernes Konge, Alyattes' Søn Krøsos, netop tog sig fore paa den Dag; siden skulde de bringe ham Svarene skriftlig tilbage. Der haves ingen Efterretning om, hvad de øvrige Orakler svarede; men straks Lyderne kom ind i Gudens Tempel i Delphi for at faa Svar paa sin Forespørgsel, tiltalte Pythia<ref>Pythia kaldte man den Prestinde ved Oraklet, som gav Svarene.</ref> dem i følgende Vers: <poem> <small> »Tallet jeg kjender paa Sandet, og Havene selv jeg udmaaler, Ogsaa den stumme jeg fatter, og den, som ei taler, jeg hører. Lugten opsteg mig i Næsen af vældig bepansrede Padde, Hisset med Kjødet af slagtede Lam den i Kobberkar sydes. Bunden derunder er Kobber, men og den er dækket med Kobbers.« </small> </poem> Dette Svar optegnede Lyderne og vendte dermed tilbage til Sardes. Da alle Sendebud havde indfundet sig, læste Krøsos igjennem de Svar, de bragte; men intet behagede ham undtagen det Svar, der bragtes ham fra det delphiske Orakel. Dette derimod erkjendte han for at være det eneste Orakel, der fortjente Tiltro, da det rigtig havde udfundet, hvad han den bestemte Dag havde været sysselsat med. Efterat han nemlig hin Dag længe havde grundet paa, hvad der kunde være mindst Rimelighed for vilde blive gjettet, fik han endelig det Indfald at hugge et Lam og en Skildpadde istykker. Stykkerne kogte han derpaa selv sammen i en Kobberkjedel og lagde et Kobber-<noinclude><references/></noinclude> i84qahy5gy4qpa8edfzpvfdfq8hp2zh 326300 326284 2026-07-19T21:22:25Z Øystein Tvede 3938 326300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vrede, saa de lod Hevnen fare eller ialfald udsatte den igjen. Kong Krøsos havde desuden gjennem en anstillet Prøve faaet sikkert Bevis for Apollons store Magt og Alvidenhed. Han vilde nemlig undersøge, hvilket Orakel der var det mest tilforladelige, og sendte derfor Sendebud til forskjellige Orakler med det Paalæg, at de skulde holde nøie Regning med Dagene og paa den hundrede Dag efter Afreisen fra Sardes spørge Oraklerne, hvad Lydernes Konge, Alyattes' Søn Krøsos, netop tog sig fore paa den Dag; siden skulde de bringe ham Svarene skriftlig tilbage. Der haves ingen Efterretning om, hvad de øvrige Orakler svarede; men straks Lyderne kom ind i Gudens Tempel i Delphi for at faa Svar paa sin Forespørgsel, tiltalte Pythia<ref>Pythia kaldte man den Prestinde ved Oraklet, som gav Svarene.</ref> dem i følgende Vers: <poem><small> »Tallet jeg kjender paa Sandet, og Havene selv jeg udmaaler, Ogsaa den stumme jeg fatter, og den, som ei taler, jeg hører. Lugten opsteg mig i Næsen af vældig bepansrede Padde, Hisset med Kjødet af slagtede Lam den i Kobberkar sydes. Bunden derunder er Kobber, men og den er dækket med Kobber.« </small></poem> Dette Svar optegnede Lyderne og vendte dermed tilbage til Sardes. Da alle Sendebud havde indfundet sig, læste Krøsos igjennem de Svar, de bragte; men intet behagede ham undtagen det Svar, der bragtes ham fra det delphiske Orakel. Dette derimod erkjendte han for at være det eneste Orakel, der fortjente Tiltro, da det rigtig havde udfundet, hvad han den bestemte Dag havde været sysselsat med. Efterat han nemlig hin Dag længe havde grundet paa, hvad der kunde være mindst Rimelighed for vilde blive gjettet, fik han endelig det Indfald at hugge et Lam og en Skildpadde istykker. Stykkerne kogte han derpaa selv sammen i en Kobberkjedel og lagde et Kobber-<noinclude><references/></noinclude> ifc4mn6dxu9172badtlrwuud711pud9 104 140190 326285 2026-07-19T20:40:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>laag over. Intet Under derfor, at han senere søgte at indynde sig hos den delphiske Gud, der saaledes kunde gjette de underligste Ting. Apollon fik Gaver af en Værdi, der var aldeles uhørt i Grækenland, f. Eks. et Løvebillede af purt Guld, der veiede ti Talenter<ref>En Talnt var i Vegt omtrent 50 Pund.</ref>, en Vinbolle ligeledes af purt Guld og af otte à ni Talenters Vegt, samt en anden kolossal Sølvbolle, der rummede 600 Amphorer (over 16,000 Potter), foruden flere andre kostbare Gaver. Den lydiske Solgud Sandon blev heller ikke forsømt. Der slagtedes saaledes ved en enkelt Leilighed tre tusinde Offerdyr, og et uhyre stort Baal af alleslags kostbare Sager tændtes til hans Ære. Over hele Lydien udgik der den Befaling, at enhver efter Evne skulde ofre til Sandon. Huslige Sorger havde allerede begyndt at ramme Krøsos. Han havde to Sønner, af hvilke den ene var stum; men den anden, som hed {{sp|Aty|s}}, var en rask Yngling. Om denne sidste drømte Kongen, at han skulde blive dræbt af et Jernspyd. Han lod derfor Sønnen blive hjemme og ikke som før drage ud i Krigen. Tillige blev alle Vaaben fjernede fra Kongeboligen. I Phrygien herskede dengang under lydisk Overherredømme Kong Gordios af Midas' Æt. Han havde to Sønner, hvoraf den ene, {{sp|Adrasto|s}}, ved et Ulykkestilfælde blev sin Broders Drabsmand. Forbandet af sin Fader drog han til Krøsos, som optog ham ved sit Hof, efterat han i Forveien høitidelig havde renset ham fra den Brøde, som uforskyldt klæbede ved ham. Paa den Tid hændte det, at Myserne sendte Bud til Sardes med Ben om, at Kongen maatte sende dem Jægere og Hunde til Hjælp mod et stort Vildsvin, som herjede deres Marker. Atys bad sin Fader saalænge om Lov til at være med paa denne Jagt, indtil Faderen endelig gav efter eg sendte Adrastos<noinclude><references/></noinclude> t1lzvymrmoz5jrce5ytgprr6mrmobi4 326301 326285 2026-07-19T21:26:29Z Øystein Tvede 3938 326301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>laag over. Intet Under derfor, at han senere søgte at indynde sig hos den delphiske Gud, der saaledes kunde gjette de underligste Ting. Apollon fik Gaver af en Værdi, der var aldeles uhørt i Grækenland, f. Eks. et Løvebillede af purt Guld, der veiede ti Talenter<ref>En Talnt var i Vegt omtrent 50 Pund.</ref>, en Vinbolle ligeledes af purt Guld og af otte à ni Talenters Vegt, samt en anden kolossal Sølvbolle, der rummede 600 Amphorer (over 16,000 Potter), foruden flere andre kostbare Gaver. Den lydiske Solgud Sandon blev heller ikke forsømt. Der slagtedes saaledes ved en enkelt Leilighed tre tusinde Offerdyr, og et uhyre stort Baal af alleslags kostbare Sager tændtes til hans Ære. Over hele Lydien udgik der den Befaling, at enhver efter Evne skulde ofre til Sandon. Huslige Sorger havde allerede begyndt at ramme Krøsos. Han havde to Sønner, af hvilke den ene var stum; men den anden, som hed {{sp|Aty|s}}, var en rask Yngling. Om denne sidste drømte Kongen, at han skulde blive dræbt af et Jernspyd. Han lod derfor Sønnen blive hjemme og ikke som før drage ud i Krigen. Tillige blev alle Vaaben fjernede fra Kongeboligen. I Phrygien herskede dengang under lydisk Overherredømme Kong Gordios af Midas' Æt. Han havde to Sønner, hvoraf den ene, {{sp|Adrasto|s}}, ved et Ulykkestilfælde blev sin Broders Drabsmand. Forbandet af sin Fader drog han til Krøsos, som optog ham ved sit Hof, efterat han i Forveien høitidelig havde renset ham fra den Brøde, som uforskyldt klæbede ved ham. Paa den Tid hændte det, at Myserne sendte Bud til Sardes med Bøn om, at Kongen maatte sende dem Jægere og Hunde til Hjælp mod et stort Vildsvin, som herjede deres Marker. Atys bad sin Fader saalænge om Lov til at være med paa denne Jagt, indtil Faderen endelig gav efter og sendte Adrastos<noinclude><references/></noinclude> qmrn1m6az5dklf7wwy42q0n3oh3fam6 326302 326301 2026-07-19T21:27:56Z Øystein Tvede 3938 326302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>laag over. Intet Under derfor, at han senere søgte at indynde sig hos den delphiske Gud, der saaledes kunde gjette de underligste Ting. Apollon fik Gaver af en Værdi, der var aldeles uhørt i Grækenland, f. Eks. et Løvebillede af purt Guld, der veiede ti Talenter<ref>En Talent var i Vegt omtrent 50 Pund.</ref>, en Vinbolle ligeledes af purt Guld og af otte à ni Talenters Vegt, samt en anden kolossal Sølvbolle, der rummede 600 Amphorer (over 16,000 Potter), foruden flere andre kostbare Gaver. Den lydiske Solgud Sandon blev heller ikke forsømt. Der slagtedes saaledes ved en enkelt Leilighed tre tusinde Offerdyr, og et uhyre stort Baal af alleslags kostbare Sager tændtes til hans Ære. Over hele Lydien udgik der den Befaling, at enhver efter Evne skulde ofre til Sandon. Huslige Sorger havde allerede begyndt at ramme Krøsos. Han havde to Sønner, af hvilke den ene var stum; men den anden, som hed {{sp|Aty|s}}, var en rask Yngling. Om denne sidste drømte Kongen, at han skulde blive dræbt af et Jernspyd. Han lod derfor Sønnen blive hjemme og ikke som før drage ud i Krigen. Tillige blev alle Vaaben fjernede fra Kongeboligen. I Phrygien herskede dengang under lydisk Overherredømme Kong Gordios af Midas' Æt. Han havde to Sønner, hvoraf den ene, {{sp|Adrasto|s}}, ved et Ulykkestilfælde blev sin Broders Drabsmand. Forbandet af sin Fader drog han til Krøsos, som optog ham ved sit Hof, efterat han i Forveien høitidelig havde renset ham fra den Brøde, som uforskyldt klæbede ved ham. Paa den Tid hændte det, at Myserne sendte Bud til Sardes med Bøn om, at Kongen maatte sende dem Jægere og Hunde til Hjælp mod et stort Vildsvin, som herjede deres Marker. Atys bad sin Fader saalænge om Lov til at være med paa denne Jagt, indtil Faderen endelig gav efter og sendte Adrastos<noinclude><references/></noinclude> infu4gm1xs7oc3mtsvd5k88cx2d4v0v 104 140191 326286 2026-07-19T20:47:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med for at verne om Sønnen. Men Adrastos var netop det udkaarne Redskab til at fremkalde Ulykken; thi paa Jagten forfeilede Adrastos' Jagtspyd Dyret, men traf Atys, som døde af Saaret. Da Kongen fik sin Søns Død at vide, kaldte han Guderne til Hevn. Men da Adrastos selv ledsagede Liget til Sardes og bad Krøsos om at ofre ham til Soneoffer for den døde, var Krøsos menneskelig nok til at vægre sig herfor og tilgav ham. Adrastos kunde dog ikke selv tilgive sig, og da han ansaa sig for det ulyksaligste Menneske, eftersom han havde dræbt baade sin egen Broder og sin Velgjørers Son, gav han sig selv Døden paa Atys' Gravhøi. Saaledes udslukkedes den gamle phrygiske Kongeæt, der nedstammede fra Midas, hvorpaa Landet forenedes med Lydien. Efter sin Sons Død hengav Kresos sig til den dybeste Sorg, af hvilken han dog blev reven ud ved Efterretningen om, at hans Svoger Astyages<ref>Astyages var gift med Krøsos' Søster (Side 13).</ref> var stødt fra Thronen af Kyros. Han vilde nu tage Hevn over denne og tænkte at gaa over Halys og angribe Perserne; muligens var det ogsaa kun Selvforsvar. Men han var plaget af Frygt og Betænkeligheder. Thi det var jo ham, som var Gyges' Efterkommer i femte Led og altsaa den, over hvem Hev- nens Time skulde slaa. I sin Angst henvendte han sig til det delphiske Orakel og spurgte, om han skulde angribe Perserne. Svaret lød, at han ved at angribe Perserne vilde omstyrte et stort Rige. Dette Svar udlagde den forblindede Konge til Fordel for sig selv. For at være end mere tryg spurgte han derpaa, om han længe skulde beholde Herredømmet over Lydien, og fik til Svar: <poem> <small> »Men naar et Muldyr engang som Drot over Mederne hersker, Flygt da, forkjælede Lyder, kun langs med det stenede Hermos,<ref>Hermos var en Elv, der gik i Nærheden af Sardes, optog Paktolos og faldt derpaa ud i Archipelagos.</ref> Dvæl ikke længer og undse dig ei ved at røbe din Feighed.« <small> </poem><noinclude><references/></noinclude> bmk1ayj20w35z494ns55ozo244cxpoh 326287 326286 2026-07-19T20:48:29Z Øystein Tvede 3938 326287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med for at verne om Sønnen. Men Adrastos var netop det udkaarne Redskab til at fremkalde Ulykken; thi paa Jagten forfeilede Adrastos' Jagtspyd Dyret, men traf Atys, som døde af Saaret. Da Kongen fik sin Søns Død at vide, kaldte han Guderne til Hevn. Men da Adrastos selv ledsagede Liget til Sardes og bad Krøsos om at ofre ham til Soneoffer for den døde, var Krøsos menneskelig nok til at vægre sig herfor og tilgav ham. Adrastos kunde dog ikke selv tilgive sig, og da han ansaa sig for det ulyksaligste Menneske, eftersom han havde dræbt baade sin egen Broder og sin Velgjørers Son, gav han sig selv Døden paa Atys' Gravhøi. Saaledes udslukkedes den gamle phrygiske Kongeæt, der nedstammede fra Midas, hvorpaa Landet forenedes med Lydien. Efter sin Sons Død hengav Kresos sig til den dybeste Sorg, af hvilken han dog blev reven ud ved Efterretningen om, at hans Svoger Astyages<ref>Astyages var gift med Krøsos' Søster (Side 13).</ref> var stødt fra Thronen af Kyros. Han vilde nu tage Hevn over denne og tænkte at gaa over Halys og angribe Perserne; muligens var det ogsaa kun Selvforsvar. Men han var plaget af Frygt og Betænkeligheder. Thi det var jo ham, som var Gyges' Efterkommer i femte Led og altsaa den, over hvem Hevnens Time skulde slaa. I sin Angst henvendte han sig til det delphiske Orakel og spurgte, om han skulde angribe Perserne. Svaret lød, at han ved at angribe Perserne vilde omstyrte et stort Rige. Dette Svar udlagde den forblindede Konge til Fordel for sig selv. For at være end mere tryg spurgte han derpaa, om han længe skulde beholde Herredømmet over Lydien, og fik til Svar: <poem> <small> »Men naar et Muldyr engang som Drot over Mederne hersker, Flygt da, forkjælede Lyder, kun langs med det stenede Hermos,<ref>Hermos var en Elv, der gik i Nærheden af Sardes, optog Paktolos og faldt derpaa ud i Archipelagos.</ref> Dvæl ikke længer og undse dig ei ved at røbe din Feighed.« <small> </poem><noinclude><references/></noinclude> hnt7ob49f42cbk5mn2ybx24jhmetg69 326295 326287 2026-07-19T21:08:10Z Øystein Tvede 3938 326295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med for at verne om Sønnen. Men Adrastos var netop det udkaarne Redskab til at fremkalde Ulykken; thi paa Jagten forfeilede Adrastos' Jagtspyd Dyret, men traf Atys, som døde af Saaret. Da Kongen fik sin Søns Død at vide, kaldte han Guderne til Hevn. Men da Adrastos selv ledsagede Liget til Sardes og bad Krøsos om at ofre ham til Soneoffer for den døde, var Krøsos menneskelig nok til at vægre sig herfor og tilgav ham. Adrastos kunde dog ikke selv tilgive sig, og da han ansaa sig for det ulyksaligste Menneske, eftersom han havde dræbt baade sin egen Broder og sin Velgjørers Son, gav han sig selv Døden paa Atys' Gravhøi. Saaledes udslukkedes den gamle phrygiske Kongeæt, der nedstammede fra Midas, hvorpaa Landet forenedes med Lydien. Efter sin Sons Død hengav Kresos sig til den dybeste Sorg, af hvilken han dog blev reven ud ved Efterretningen om, at hans Svoger Astyages<ref>Astyages var gift med Krøsos' Søster (Side 13).</ref> var stødt fra Thronen af Kyros. Han vilde nu tage Hevn over denne og tænkte at gaa over Halys og angribe Perserne; muligens var det ogsaa kun Selvforsvar. Men han var plaget af Frygt og Betænkeligheder. Thi det var jo ham, som var Gyges' Efterkommer i femte Led og altsaa den, over hvem Hevnens Time skulde slaa. I sin Angst henvendte han sig til det delphiske Orakel og spurgte, om han skulde angribe Perserne. Svaret lød, at han ved at angribe Perserne vilde omstyrte et stort Rige. Dette Svar udlagde den forblindede Konge til Fordel for sig selv. For at være end mere tryg spurgte han derpaa, om han længe skulde beholde Herredømmet over Lydien, og fik til Svar: <poem> <small> »Men naar et Muldyr engang som Drot over Mederne hersker, Flygt da, forkjælede Lyder, kun langs med det stenede Hermos,<ref>Hermos var en Elv, der gik i Nærheden af Sardes, optog Paktolos og faldt derpaa ud i Archipelagos.</ref> Dvæl ikke længer og undse dig ei ved at røbe din Feighed.« </small> </poem><noinclude><references/></noinclude> byw3qnhz0x6yjl8wghyq6xxcnwdprtq 326297 326295 2026-07-19T21:09:46Z Øystein Tvede 3938 326297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med for at verne om Sønnen. Men Adrastos var netop det udkaarne Redskab til at fremkalde Ulykken; thi paa Jagten forfeilede Adrastos' Jagtspyd Dyret, men traf Atys, som døde af Saaret. Da Kongen fik sin Søns Død at vide, kaldte han Guderne til Hevn. Men da Adrastos selv ledsagede Liget til Sardes og bad Krøsos om at ofre ham til Soneoffer for den døde, var Krøsos menneskelig nok til at vægre sig herfor og tilgav ham. Adrastos kunde dog ikke selv tilgive sig, og da han ansaa sig for det ulyksaligste Menneske, eftersom han havde dræbt baade sin egen Broder og sin Velgjørers Son, gav han sig selv Døden paa Atys' Gravhøi. Saaledes udslukkedes den gamle phrygiske Kongeæt, der nedstammede fra Midas, hvorpaa Landet forenedes med Lydien. Efter sin Sons Død hengav Kresos sig til den dybeste Sorg, af hvilken han dog blev reven ud ved Efterretningen om, at hans Svoger Astyages<ref>Astyages var gift med Krøsos' Søster (Side 13).</ref> var stødt fra Thronen af Kyros. Han vilde nu tage Hevn over denne og tænkte at gaa over Halys og angribe Perserne; muligens var det ogsaa kun Selvforsvar. Men han var plaget af Frygt og Betænkeligheder. Thi det var jo ham, som var Gyges' Efterkommer i femte Led og altsaa den, over hvem Hevnens Time skulde slaa. I sin Angst henvendte han sig til det delphiske Orakel og spurgte, om han skulde angribe Perserne. Svaret lød, at han ved at angribe Perserne vilde omstyrte et stort Rige. Dette Svar udlagde den forblindede Konge til Fordel for sig selv. For at være end mere tryg spurgte han derpaa, om han længe skulde beholde Herredømmet over Lydien, og fik til Svar: <poem><small> »Men naar et Muldyr engang som Drot over Mederne hersker, Flygt da, forkjælede Lyder, kun langs med det stenede Hermos,<ref>Hermos var en Elv, der gik i Nærheden af Sardes, optog Paktolos og faldt derpaa ud i Archipelagos.</ref> Dvæl ikke længer og undse dig ei ved at røbe din Feighed.« </small></poem><noinclude><references/></noinclude> 7g1qq71hw7m67ebszh20dntgbcfoex1 326303 326297 2026-07-19T21:30:31Z Øystein Tvede 3938 326303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med for at verne om Sønnen. Men Adrastos var netop det udkaarne Redskab til at fremkalde Ulykken; thi paa Jagten forfeilede Adrastos' Jagtspyd Dyret, men traf Atys, som døde af Saaret. Da Kongen fik sin Søns Død at vide, kaldte han Guderne til Hevn. Men da Adrastos selv ledsagede Liget til Sardes og bad Krøsos om at ofre ham til Soneoffer for den døde, var Krøsos menneskelig nok til at vægre sig herfor og tilgav ham. Adrastos kunde dog ikke selv tilgive sig, og da han ansaa sig for det ulyksaligste Menneske, eftersom han havde dræbt baade sin egen Broder og sin Velgjørers Søn, gav han sig selv Døden paa Atys' Gravhøi. Saaledes udslukkedes den gamle phrygiske Kongeæt, der nedstammede fra Midas, hvorpaa Landet forenedes med Lydien. Efter sin Søns Død hengav Krøsos sig til den dybeste Sorg, af hvilken han dog blev reven ud ved Efterretningen om, at hans Svoger Astyages<ref>Astyages var gift med Krøsos' Søster (Side 13).</ref> var stødt fra Thronen af Kyros. Han vilde nu tage Hevn over denne og tænkte at gaa over Halys og angribe Perserne; muligens var det ogsaa kun Selvforsvar. Men han var plaget af Frygt og Betænkeligheder. Thi det var jo ham, som var Gyges' Efterkommer i femte Led og altsaa den, over hvem Hevnens Time skulde slaa. I sin Angst henvendte han sig til det delphiske Orakel og spurgte, om han skulde angribe Perserne. Svaret lød, at han ved at angribe Perserne vilde omstyrte et stort Rige. Dette Svar udlagde den forblindede Konge til Fordel for sig selv. For at være end mere tryg spurgte han derpaa, om han længe skulde beholde Herredømmet over Lydien, og fik til Svar: <poem><small> »Men naar et Muldyr engang som Drot over Mederne hersker, Flygt da, forkjælede Lyder, kun langs med det stenede Hermos,<ref>Hermos var en Elv, der gik i Nærheden af Sardes, optog Paktolos og faldt derpaa ud i Archipelagos.</ref> Dvæl ikke længer og undse dig ei ved at røbe din Feighed.« </small></poem><noinclude><references/></noinclude> l4mmxnok69lczpivwh9njc3vyh63ukf 104 140192 326288 2026-07-19T20:51:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dette kunde Krøsos ikke opfatte anderledes end som et Tilsagn om, at Kongedømmet altid skulde forblive hos ham og hans Slegt ;' thi et Muldyr kunde dog aldrig blive Konge over Mederne. Sikker i sin Sag satte han derfor over Halys, Lyderrigets Grænse mod Øst. Der var dog dem, som fraraadede Kongen denne Krig. En fornem Lyder ved Navn {{sp|Sandoni|s}} sagde saaledes: »Du ruster dig til Krig, o Konge, imod Mænd, som bærer Benklæder af Læder, og hvis øvrige Dragt ogsaa er af samme Stof, Folk, som ikke spiser, hvad der behager dem, men hvad de har, og som bor i et raat og ufrugtbart Land. Desuden drikker de ikke Vin, men kun Vand. De har ingen Figener eller andre lækre Frugter at spise. Om du nu overvinder dem, hvad vil du da tåge fra dem, da de jo intet eier? Men sæt, at du selv bliver overvunden, betænk da alle de Goder, du bortkaster. Thi faar de først Smag paa vore Nydelser, saa slipper de dem ikke, og vi bliver dem aldrig kvit. Hvad mig angaar, da takker jeg Guderne for, at det ikke er faldet Perserne ind at bekrige Lyderne «. Stolende paa Oraklet lod dog Krøsos sig ikke afholde fra sit Forehavende. Men Udfaldet gik tvertimod hans Forventninger ; hans Land blev erobret, og Sardes faldt efter fjorten Dages Beleiring i Seierherrens Hænder Aar 549 f. Kr. Angaaende sin stumme Søn havde Krøsos ogsaa engang forhørt sig i Delphi og faaet til Svar: <poem> <small> »Mægtige Konge, du lydiske Herre, afsindige Krøsos, Ønskede Stemme af talende Barn kræv ikke at høre Hos dig i Hjemmet. Du heller maa ønske, du dette maa savne. Vid, at han paa en ulykkelig Dag først Mælet skal bryde«. </small> </poem> Under Indtagelsen af Sardes hændte det nu, at en Perser, der ikke kj endte Krøsos, for ham ind paa Livet for at dræbe ham. Vistnok lagde Kongen Merke til, at han blev angreben, men var i sin daværende Ulykke ligegyl-<noinclude><references/></noinclude> mvanvjv219o5kpbnwrfnqaq5wknkbtf 326296 326288 2026-07-19T21:08:58Z Øystein Tvede 3938 326296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} Dette kunde Krøsos ikke opfatte anderledes end som et Tilsagn om, at Kongedømmet altid skulde forblive hos ham og hans Slegt ;' thi et Muldyr kunde dog aldrig blive Konge over Mederne. Sikker i sin Sag satte han derfor over Halys, Lyderrigets Grænse mod Øst. Der var dog dem, som fraraadede Kongen denne Krig. En fornem Lyder ved Navn {{sp|Sandoni|s}} sagde saaledes: »Du ruster dig til Krig, o Konge, imod Mænd, som bærer Benklæder af Læder, og hvis øvrige Dragt ogsaa er af samme Stof, Folk, som ikke spiser, hvad der behager dem, men hvad de har, og som bor i et raat og ufrugtbart Land. Desuden drikker de ikke Vin, men kun Vand. De har ingen Figener eller andre lækre Frugter at spise. Om du nu overvinder dem, hvad vil du da tåge fra dem, da de jo intet eier? Men sæt, at du selv bliver overvunden, betænk da alle de Goder, du bortkaster. Thi faar de først Smag paa vore Nydelser, saa slipper de dem ikke, og vi bliver dem aldrig kvit. Hvad mig angaar, da takker jeg Guderne for, at det ikke er faldet Perserne ind at bekrige Lyderne «. Stolende paa Oraklet lod dog Krøsos sig ikke afholde fra sit Forehavende. Men Udfaldet gik tvertimod hans Forventninger ; hans Land blev erobret, og Sardes faldt efter fjorten Dages Beleiring i Seierherrens Hænder Aar 549 f. Kr. Angaaende sin stumme Søn havde Krøsos ogsaa engang forhørt sig i Delphi og faaet til Svar: <poem> <small> »Mægtige Konge, du lydiske Herre, afsindige Krøsos, Ønskede Stemme af talende Barn kræv ikke at høre Hos dig i Hjemmet. Du heller maa ønske, du dette maa savne. Vid, at han paa en ulykkelig Dag først Mælet skal bryde«. </small> </poem> Under Indtagelsen af Sardes hændte det nu, at en Perser, der ikke kj endte Krøsos, for ham ind paa Livet for at dræbe ham. Vistnok lagde Kongen Merke til, at han blev angreben, men var i sin daværende Ulykke ligegyl-<noinclude><references/></noinclude> mc883dd3omvvsbibjqec0j7i44i4ncu 326298 326296 2026-07-19T21:10:28Z Øystein Tvede 3938 326298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{Uten innrykk|Dette kunde Krøsos ikke opfatte anderledes end som et Tilsagn om, at Kongedømmet altid skulde forblive hos ham og hans Slegt ;' thi et Muldyr kunde dog aldrig blive Konge over Mederne. Sikker i sin Sag satte han derfor over Halys, Lyderrigets Grænse mod Øst.}} Der var dog dem, som fraraadede Kongen denne Krig. En fornem Lyder ved Navn {{sp|Sandoni|s}} sagde saaledes: »Du ruster dig til Krig, o Konge, imod Mænd, som bærer Benklæder af Læder, og hvis øvrige Dragt ogsaa er af samme Stof, Folk, som ikke spiser, hvad der behager dem, men hvad de har, og som bor i et raat og ufrugtbart Land. Desuden drikker de ikke Vin, men kun Vand. De har ingen Figener eller andre lækre Frugter at spise. Om du nu overvinder dem, hvad vil du da tåge fra dem, da de jo intet eier? Men sæt, at du selv bliver overvunden, betænk da alle de Goder, du bortkaster. Thi faar de først Smag paa vore Nydelser, saa slipper de dem ikke, og vi bliver dem aldrig kvit. Hvad mig angaar, da takker jeg Guderne for, at det ikke er faldet Perserne ind at bekrige Lyderne «. Stolende paa Oraklet lod dog Krøsos sig ikke afholde fra sit Forehavende. Men Udfaldet gik tvertimod hans Forventninger ; hans Land blev erobret, og Sardes faldt efter fjorten Dages Beleiring i Seierherrens Hænder Aar 549 f. Kr. Angaaende sin stumme Søn havde Krøsos ogsaa engang forhørt sig i Delphi og faaet til Svar: <poem> <small> »Mægtige Konge, du lydiske Herre, afsindige Krøsos, Ønskede Stemme af talende Barn kræv ikke at høre Hos dig i Hjemmet. Du heller maa ønske, du dette maa savne. Vid, at han paa en ulykkelig Dag først Mælet skal bryde«. </small> </poem> Under Indtagelsen af Sardes hændte det nu, at en Perser, der ikke kj endte Krøsos, for ham ind paa Livet for at dræbe ham. Vistnok lagde Kongen Merke til, at han blev angreben, men var i sin daværende Ulykke ligegyl-<noinclude><references/></noinclude> r9n2prmzmwmelnupdbo7x3h8ub9oa19 326304 326298 2026-07-19T21:31:15Z Øystein Tvede 3938 326304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{Uten innrykk|Dette kunde Krøsos ikke opfatte anderledes end som et Tilsagn om, at Kongedømmet altid skulde forblive hos ham og hans Slegt; thi et Muldyr kunde dog aldrig blive Konge over Mederne. Sikker i sin Sag satte han derfor over Halys, Lyderrigets Grænse mod Øst.}} Der var dog dem, som fraraadede Kongen denne Krig. En fornem Lyder ved Navn {{sp|Sandoni|s}} sagde saaledes: »Du ruster dig til Krig, o Konge, imod Mænd, som bærer Benklæder af Læder, og hvis øvrige Dragt ogsaa er af samme Stof, Folk, som ikke spiser, hvad der behager dem, men hvad de har, og som bor i et raat og ufrugtbart Land. Desuden drikker de ikke Vin, men kun Vand. De har ingen Figener eller andre lækre Frugter at spise. Om du nu overvinder dem, hvad vil du da tåge fra dem, da de jo intet eier? Men sæt, at du selv bliver overvunden, betænk da alle de Goder, du bortkaster. Thi faar de først Smag paa vore Nydelser, saa slipper de dem ikke, og vi bliver dem aldrig kvit. Hvad mig angaar, da takker jeg Guderne for, at det ikke er faldet Perserne ind at bekrige Lyderne «. Stolende paa Oraklet lod dog Krøsos sig ikke afholde fra sit Forehavende. Men Udfaldet gik tvertimod hans Forventninger ; hans Land blev erobret, og Sardes faldt efter fjorten Dages Beleiring i Seierherrens Hænder Aar 549 f. Kr. Angaaende sin stumme Søn havde Krøsos ogsaa engang forhørt sig i Delphi og faaet til Svar: <poem> <small> »Mægtige Konge, du lydiske Herre, afsindige Krøsos, Ønskede Stemme af talende Barn kræv ikke at høre Hos dig i Hjemmet. Du heller maa ønske, du dette maa savne. Vid, at han paa en ulykkelig Dag først Mælet skal bryde«. </small> </poem> Under Indtagelsen af Sardes hændte det nu, at en Perser, der ikke kj endte Krøsos, for ham ind paa Livet for at dræbe ham. Vistnok lagde Kongen Merke til, at han blev angreben, men var i sin daværende Ulykke ligegyl-<noinclude><references/></noinclude> 4l4t1uj7pwcu0wdtdy3xiv8k627seb5 326305 326304 2026-07-19T21:33:12Z Øystein Tvede 3938 326305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{Uten innrykk|Dette kunde Krøsos ikke opfatte anderledes end som et Tilsagn om, at Kongedømmet altid skulde forblive hos ham og hans Slegt; thi et Muldyr kunde dog aldrig blive Konge over Mederne. Sikker i sin Sag satte han derfor over Halys, Lyderrigets Grænse mod Øst.}} Der var dog dem, som fraraadede Kongen denne Krig. En fornem Lyder ved Navn {{sp|Sandoni|s}} sagde saaledes: »Du ruster dig til Krig, o Konge, imod Mænd, som bærer Benklæder af Læder, og hvis øvrige Dragt ogsaa er af samme Stof, Folk, som ikke spiser, hvad der behager dem, men hvad de har, og som bor i et raat og ufrugtbart Land. Desuden drikker de ikke Vin, men kun Vand. De har ingen Figener eller andre lækre Frugter at spise. Om du nu overvinder dem, hvad vil du da tage fra dem, da de jo intet eier? Men sæt, at du selv bliver overvunden, betænk da alle de Goder, du bortkaster. Thi faar de først Smag paa vore Nydelser, saa slipper de dem ikke, og vi bliver dem aldrig kvit. Hvad mig angaar, da takker jeg Guderne for, at det ikke er faldet Perserne ind at bekrige Lyderne«. Stolende paa Oraklet lod dog Krøsos sig ikke afholde fra sit Forehavende. Men Udfaldet gik tvertimod hans Forventninger; hans Land blev erobret, og Sardes faldt efter fjorten Dages Beleiring i Seierherrens Hænder Aar 549 f. Kr. Angaaende sin stumme Søn havde Krøsos ogsaa engang forhørt sig i Delphi og faaet til Svar: <poem><small> »Mægtige Konge, du lydiske Herre, afsindige Krøsos, Ønskede Stemme af talende Barn kræv ikke at høre Hos dig i Hjemmet. Du heller maa ønske, du dette maa savne. Vid, at han paa en ulykkelig Dag først Mælet skal bryde«. </small></poem> Under Indtagelsen af Sardes hændte det nu, at en Perser, der ikke kjendte Krøsos, for ham ind paa Livet for at dræbe ham. Vistnok lagde Kongen Merke til, at han blev angreben, men var i sin daværende Ulykke ligegyl-<noinclude><references/></noinclude> evp9mkqdjlh463tgvonvy5i2r6qkpri 104 140193 326289 2026-07-19T20:56:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dig for, hvad der hændte ham, ønskede vel ogsaa at faa Ende paa sit ulykkelige Liv saa hurtig som muligt Men da den stumme Søn saa Perseren styrte løs paa Faderen, løste Skræk og Bedrøvelse hans Tunges Baand, og han udbrød: »O Menneske! dræb dog ikke Krøsos«. Disse var hans første Ord, og efter den Tid beholdt han Mælet, saa længe han levede. {{--}} Under Indtagelsen af Sardes blev Krøsos fangen, hvorpaa Kyros efter Herodots Beretning lod ham med fjorten unge Lydere bestige Baalet.<ref>Hvis der virkelig er noget sandt i dette, at Kresos nogensinde har besteget Baalet, er det rimeligere at forklare det saaledes, at han selv har villet opbrænde sig, men er bleven hindret deri af Kyros. Der gives nemlig mange Eksempler hos de gamle paa, at de, for at undgaa at falde i Fiendernes Hænder, frivillig lod sig opbrænde. Se om Dido (Stykke 4) og Sardanapal og Simri (Stykke 6). Det samme gjorde Hamilkar fra Karthago (Herodot 7,167). Denne Opbrænden foregik da med saa stor Pragt som muligt. De brændte sig med alt, hvad de havde, og med saa stort Følge, de kunde faa med sig.</ref> I denne sin Ulykkesstund erindrede den lænkede Konge Solons Ord, sukkede dybt og nævnte tre Gange hans Navn. Seierherren sendte Tolke hen til den fangne for at faa at vide, hvem han paakaldte. I Førstningen skal Krøsos ikke have givet noget Svar herpaa; men da man trængte ind paa ham, svarede han, »at det var en Mand, hvis Ord han satte langt høiere end alle Kongers store Rigdomme«. Dette kunde Tolkene ikke forstaa, og først efter gjentagne Spørgsmaal fortalte han om sin Sammenkomst med Solon og om alt, hvad denne havde sagt ham. Da Kyros hørte dette, betænkte han, at ogsaa han selv, der nu vilde brænde et andet Menneske, som havde været ham lig i Magt og Lykke, kun var en dødelig, hvem samme Skjebne kunde times. Han befalede derfor straks at slukke Ilden; men alle For-<noinclude><references/></noinclude> 1zyk2j3r2m0y2s3ru19qx3myidi0ptg 326290 326289 2026-07-19T20:57:14Z Øystein Tvede 3938 326290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dig for, hvad der hændte ham, ønskede vel ogsaa at faa Ende paa sit ulykkelige Liv saa hurtig som muligt Men da den stumme Søn saa Perseren styrte løs paa Faderen, løste Skræk og Bedrøvelse hans Tunges Baand, og han udbrød: »O Menneske! dræb dog ikke Krøsos«. Disse var hans første Ord, og efter den Tid beholdt han Mælet, saa længe han levede. {{--}} Under Indtagelsen af Sardes blev Krøsos fangen, hvorpaa Kyros efter Herodots Beretning lod ham med fjorten unge Lydere bestige Baalet.<ref>Hvis der virkelig er noget sandt i dette, at Kresos nogensinde har besteget Baalet, er det rimeligere at forklare det saaledes, at han selv har villet opbrænde sig, men er bleven hindret deri af Kyros. Der gives nemlig mange Eksempler hos de gamle paa, at de, for at undgaa at falde i Fiendernes Hænder, frivillig lod sig opbrænde. Se om Dido (Stykke 4) og Sardanapal og Simri (Stykke 6). Det samme gjorde Hamilkar fra Karthago (Herodot 7,167). Denne Opbrænden foregik da med saa stor Pragt som muligt. De brændte sig med alt, hvad de havde, og med saa stort Følge, de kunde faa med sig.</ref> I denne sin Ulykkesstund erindrede den lænkede Konge Solons Ord, sukkede dybt og nævnte tre Gange hans Navn. Seierherren sendte Tolke hen til den fangne for at faa at vide, hvem han paakaldte. I Førstningen skal Krøsos ikke have givet noget Svar herpaa; men da man trængte ind paa ham, svarede han, »at det var en Mand, hvis Ord han satte langt høiere end alle Kongers store Rigdomme«. Dette kunde Tolkene ikke forstaa, og først efter gjentagne Spørgsmaal fortalte han om sin Sammenkomst med Solon og om alt, hvad denne havde sagt ham. Da Kyros hørte dette, betænkte han, at ogsaa han selv, der nu vilde brænde et andet Menneske, som havde været ham lig i Magt og Lykke, kun var en dødelig, hvem samme Skjebne kunde times. Han befalede derfor straks at slukke Ilden; men alle For-<noinclude><references/></noinclude> eh3683dekcz5ur31e7xmwta6zmf754q 326306 326290 2026-07-19T21:34:51Z Øystein Tvede 3938 326306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dig for, hvad der hændte ham, ønskede vel ogsaa at faa Ende paa sit ulykkelige Liv saa hurtig som muligt. Men da den stumme Søn saa Perseren styrte løs paa Faderen, løste Skræk og Bedrøvelse hans Tunges Baand, og han udbrød: »O Menneske! dræb dog ikke Krøsos«. Disse var hans første Ord, og efter den Tid beholdt han Mælet, saa længe han levede. {{--}} Under Indtagelsen af Sardes blev Krøsos fangen, hvorpaa Kyros efter Herodots Beretning lod ham med fjorten unge Lydere bestige Baalet.<ref>Hvis der virkelig er noget sandt i dette, at Kresos nogensinde har besteget Baalet, er det rimeligere at forklare det saaledes, at han selv har villet opbrænde sig, men er bleven hindret deri af Kyros. Der gives nemlig mange Eksempler hos de gamle paa, at de, for at undgaa at falde i Fiendernes Hænder, frivillig lod sig opbrænde. Se om Dido (Stykke 4) og Sardanapal og Simri (Stykke 6). Det samme gjorde Hamilkar fra Karthago (Herodot 7,167). Denne Opbrænden foregik da med saa stor Pragt som muligt. De brændte sig med alt, hvad de havde, og med saa stort Følge, de kunde faa med sig.</ref> I denne sin Ulykkesstund erindrede den lænkede Konge Solons Ord, sukkede dybt og nævnte tre Gange hans Navn. Seierherren sendte Tolke hen til den fangne for at faa at vide, hvem han paakaldte. I Førstningen skal Krøsos ikke have givet noget Svar herpaa; men da man trængte ind paa ham, svarede han, »at det var en Mand, hvis Ord han satte langt høiere end alle Kongers store Rigdomme«. Dette kunde Tolkene ikke forstaa, og først efter gjentagne Spørgsmaal fortalte han om sin Sammenkomst med Solon og om alt, hvad denne havde sagt ham. Da Kyros hørte dette, betænkte han, at ogsaa han selv, der nu vilde brænde et andet Menneske, som havde været ham lig i Magt og Lykke, kun var en dødelig, hvem samme Skjebne kunde times. Han befalede derfor straks at slukke Ilden; men alle For-<noinclude><references/></noinclude> ee649rhqlespu7s46y3f59o9esc1fun 326307 326306 2026-07-19T21:36:15Z Øystein Tvede 3938 326307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dig for, hvad der hændte ham, ønskede vel ogsaa at faa Ende paa sit ulykkelige Liv saa hurtig som muligt. Men da den stumme Søn saa Perseren styrte løs paa Faderen, løste Skræk og Bedrøvelse hans Tunges Baand, og han udbrød: »O Menneske! dræb dog ikke Krøsos«. Disse var hans første Ord, og efter den Tid beholdt han Mælet, saa længe han levede. {{--}} Under Indtagelsen af Sardes blev Krøsos fangen, hvorpaa Kyros efter Herodots Beretning lod ham med fjorten unge Lydere bestige Baalet.<ref>Hvis der virkelig er noget sandt i dette, at Kresos nogensinde har besteget Baalet, er det rimeligere at forklare det saaledes, at han selv har villet opbrænde sig, men er bleven hindret deri af Kyros. Der gives nemlig mange Eksempler hos de gamle paa, at de, for at undgaa at falde i Fiendernes Hænder, frivillig lod sig opbrænde. Se om Dido (Stykke 4) og Sardanapal og Simri (Stykke 6). Det samme gjorde Hamilkar fra Karthago (Herodot 7,167). Denne Opbrænden foregik da med saa stor Pragt som muligt. De brændte sig med alt, hvad de havde, og med saa stort Følge, de kunde faa med sig.</ref> I denne sin Ulykkesstund erindrede den lænkede Konge Solons Ord, sukkede dybt og nævnte tre Gange hans Navn. Seierherren sendte Tolke hen til den fangne for at faa at vide, hvem han paakaldte. I Førstningen skal Krøsos ikke have givet noget Svar herpaa; men da man trængte ind paa ham, svarede han, »at det var en Mand, hvis Ord han satte langt høiere end alle Kongers store Rigdomme«. Dette kunde Tolkene ikke forstaa, og først efter gjentagne Spørgsmaal fortalte han om sin Sammenkomst med Solon og om alt, hvad denne havde sagt ham. Da Kyros hørte dette, betænkte han, at ogsaa han selv, der nu vilde brænde et andet Menneske, som havde været ham lig i Magt og Lykke, kun var en dødelig, hvem samme Skjebne kunde times. Han befalede derfor straks at slukke Ilden; men alle For-<noinclude><references/></noinclude> d97qb7lbqbcc3mrie7oky4b0uya3gnf 104 140194 326291 2026-07-19T20:59:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>søg herpaa var frugtesløse. Da skal Kresos med høi Rest have anraabt Apollon og bedet ham hjælpe ham ud af hans ulykkelige Stilling, hvis han nogensinde havde fundet Behag i hans Gaver. Straks trak der Skyer op over den klare Himmel, og der brød løs en voldsom Regn, som slukkede Ilden. Kyros, som forstod, at Krøsos var elsket af Guderne og en retskaffen Mand, lod ham straks stige ned. Senere spurgte han ham, hvorfor han havde begyndt Krig mod ham, hvortil Krøsos svarede, at det var altsammen Apollons Skyld, som havde egget ham dertil. Da Krosos saa, hvorledes Perserne plyndrede Sardes, spurgte han Kyros, hvad alle disse Folk havde det saa travlt med. «De plyndrer din Stad og bortslæber dine Rigdomme, sagde Kyros. Det er ikke min Stad«, svarede Krosos, »heller ikke mine Rigdomme, som de plyndrer; thi ingen af disse Ting vedkommer længer mig; men det er altsammen dit, som de raner og ødelægger«. Da skal Kyros have stanset Plyndringen. Ved denne Anledning som ogsaa ellers gavnede Krøsos sit Folk, da Kyros næsten i alt fulgte hans Raad. Resten af sine Dage tilbragte han ved Storkongens Hof, hvor han var i stor Yndest baade hos Kyros og hans Son Kambyses. Sine Lænker sendte Krøsos til Delphi med Spørgsmaal, om ikke Apollon skammede sig over saaledes at føre Folk i Ulykke og over ved sit Orakelsvar at have egget ham til den skjebnesvangre Krig mod Perserne; han havde lovet ham Seier over Perserne, medens disse Lænker var Førstegrøden af hans Angreb. Tillige skulde Sendebudene spørge, om de græske Guder havde for Skik at være utaknemmelige. Oraklet svarede: »Skjebnens Bestemmelse kan ingen, selv ikke en Gud, undgaa. Krøsos har lidt for sin Stamfaders Brøde, der myrdede sin Herre og Konge. Vistnok havde Apollon villet skaane Krøsos og faa Hevnen udsat til hans Børn; men han havde trods<noinclude><references/></noinclude> t3va6db2wezamaa16mdcqdyakrijexk 326308 326291 2026-07-19T21:39:11Z Øystein Tvede 3938 326308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>søg herpaa var frugtesløse. Da skal Krøsos med høi Røst have anraabt Apollon og bedet ham hjælpe ham ud af hans ulykkelige Stilling, hvis han nogensinde havde fundet Behag i hans Gaver. Straks trak der Skyer op over den klare Himmel, og der brød løs en voldsom Regn, som slukkede Ilden. Kyros, som forstod, at Krøsos var elsket af Guderne og en retskaffen Mand, lod ham straks stige ned. Senere spurgte han ham, hvorfor han havde begyndt Krig mod ham, hvortil Krøsos svarede, at det var altsammen Apollons Skyld, som havde egget ham dertil. Da Krøsos saa, hvorledes Perserne plyndrede Sardes, spurgte han Kyros, hvad alle disse Folk havde det saa travlt med. «De plyndrer din Stad og bortslæber dine Rigdomme, sagde Kyros. Det er ikke min Stad«, svarede Krosos, »heller ikke mine Rigdomme, som de plyndrer; thi ingen af disse Ting vedkommer længer mig; men det er altsammen dit, som de raner og ødelægger«. Da skal Kyros have stanset Plyndringen. Ved denne Anledning som ogsaa ellers gavnede Krøsos sit Folk, da Kyros næsten i alt fulgte hans Raad. Resten af sine Dage tilbragte han ved Storkongens Hof, hvor han var i stor Yndest baade hos Kyros og hans Søn Kambyses. Sine Lænker sendte Krøsos til Delphi med Spørgsmaal, om ikke Apollon skammede sig over saaledes at føre Folk i Ulykke og over ved sit Orakelsvar at have egget ham til den skjebnesvangre Krig mod Perserne; han havde lovet ham Seier over Perserne, medens disse Lænker var Førstegrøden af hans Angreb. Tillige skulde Sendebudene spørge, om de græske Guder havde for Skik at være utaknemmelige. Oraklet svarede: »Skjebnens Bestemmelse kan ingen, selv ikke en Gud, undgaa. Krøsos har lidt for sin Stamfaders Brøde, der myrdede sin Herre og Konge. Vistnok havde Apollon villet skaane Krøsos og faa Hevnen udsat til hans Børn; men han havde trods<noinclude><references/></noinclude> 0kog7w7xkm0j26h02nelqkczwbvbefi 104 140195 326292 2026-07-19T21:03:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>sin bedste Vilje ikke kunnet bøie Skjebnen. Dog havde han faaet Sardes' Indtagelse udsat i tre Aar. Endvidere havde han kommet ham til Hjælp, da han stod paa Baalet. I Henseende til Spaadommen havde Krøsos ingen Grund til Klage. Thi vel havde Apollon forudsagt ham, at han ved at paaføre Perserne Krig vilde omstyrte et stort Rige; men havde han været en forsigtig Mand, burde han have spurgt paany, om Apollon havde ment hans eget Rige eller Kyros. Men da han nu hverken forstod Varslet eller spurgte paany, maatte han give sig selv Skylden for, hvad der var skeet. Det samme var ogsaa Tilfældet med, hvad Guden havde sagt om Muldyret; ogsaa det havde han misforstaaet. Thi Mulæslet var Kyros, hvis Moder var en fornem Kvinde, nemlig den mediske Konges Datter, medens Faderen var en Perser af lav Stand og Kongens Undersaat. Da Gesandterne bragte Krøsos dette Svar, erkjendte han, at Skylden var hans egen og ikke Solgudens. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|11. Kambyses, Persernes Konge (529-322).}}}} Efter Kyros' Død besteg {{sp|Kambyse|s}} Faderens Throne. Kort Tid efter gjorde han et Tog til Ægypten. Efter Herodots Beretning fortalte Perserne selv, at følgende Begivenhed var Anledningen til dette Tog. Nekos Sønnesøn {{sp|Hophr|a}} (594-570), som Herodot kalder Apries, var bleven stødt fra Thronen i Ægypten af en Mand af simpel Herkomst ved Navn {{sp|Amasi|s}} (570-528). Denne blev<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 88e0aic7h2a39w9p01pjpgliunf3utr 326323 326292 2026-07-19T22:27:51Z Øystein Tvede 3938 326323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>sin bedste Vilje ikke kunnet bøie Skjebnen. Dog havde han faaet Sardes' Indtagelse udsat i tre Aar. Endvidere havde han kommet ham til Hjælp, da han stod paa Baalet. I Henseende til Spaadommen havde Krøsos ingen Grund til Klage. Thi vel havde Apollon forudsagt ham, at han ved at paaføre Perserne Krig vilde omstyrte et stort Rige; men havde han været en forsigtig Mand, burde han have spurgt paany, om Apollon havde ment hans eget Rige eller Kyros. Men da han nu hverken forstod Varslet eller spurgte paany, maatte han give sig selv Skylden for, hvad der var skeet. Det samme var ogsaa Tilfældet med, hvad Guden havde sagt om Muldyret; ogsaa det havde han misforstaaet. Thi Mulæslet var Kyros, hvis Moder var en fornem Kvinde, nemlig den mediske Konges Datter, medens Faderen var en Perser af lav Stand og Kongens Undersaat. Da Gesandterne bragte Krøsos dette Svar, erkjendte han, at Skylden var hans egen og ikke Solgudens. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|11. Kambyses, Persernes Konge (529-322).}}}} {{--}} Efter Kyros' Død besteg {{sp|Kambyse|s}} Faderens Throne. Kort Tid efter gjorde han et Tog til Ægypten. Efter Herodots Beretning fortalte Perserne selv, at følgende Begivenhed var Anledningen til dette Tog. Nekos Sønnesøn {{sp|Hophr|a}} (594-570), som Herodot kalder Apries, var bleven stødt fra Thronen i Ægypten af en Mand af simpel Herkomst ved Navn {{sp|Amasi|s}} (570-528). Denne blev<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 9ys975xv9p1i75lzf00enpgeeeussea 326324 326323 2026-07-19T22:29:18Z Øystein Tvede 3938 326324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>sin bedste Vilje ikke kunnet bøie Skjebnen. Dog havde han faaet Sardes' Indtagelse udsat i tre Aar. Endvidere havde han kommet ham til Hjælp, da han stod paa Baalet. I Henseende til Spaadommen havde Krøsos ingen Grund til Klage. Thi vel havde Apollon forudsagt ham, at han ved at paaføre Perserne Krig vilde omstyrte et stort Rige; men havde han været en forsigtig Mand, burde han have spurgt paany, om Apollon havde ment hans eget Rige eller Kyros. Men da han nu hverken forstod Varslet eller spurgte paany, maatte han give sig selv Skylden for, hvad der var skeet. Det samme var ogsaa Tilfældet med, hvad Guden havde sagt om Muldyret; ogsaa det havde han misforstaaet. Thi Mulæslet var Kyros, hvis Moder var en fornem Kvinde, nemlig den mediske Konges Datter, medens Faderen var en Perser af lav Stand og Kongens Undersaat. Da Gesandterne bragte Krøsos dette Svar, erkjendte han, at Skylden var hans egen og ikke Solgudens. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|11. Kambyses, Persernes Konge (529-322).}}}} {{--}} Efter Kyros' Død besteg {{sp|Kambyse|s}} Faderens Throne. Kort Tid efter gjorde han et Tog til Ægypten. Efter Herodots Beretning fortalte Perserne selv, at følgende Begivenhed var Anledningen til dette Tog. Nekos Sønnesøn {{sp|Hophr|a}} (594—570), som Herodot kalder Apries, var bleven stødt fra Thronen i Ægypten af en Mand af simpel Herkomst ved Navn {{sp|Amasi|s}} (570—528). Denne blev<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> h6zwx8eqehin2ncxyu2znmlijh1eyld 326325 326324 2026-07-19T22:31:00Z Øystein Tvede 3938 326325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>sin bedste Vilje ikke kunnet bøie Skjebnen. Dog havde han faaet Sardes' Indtagelse udsat i tre Aar. Endvidere havde han kommet ham til Hjælp, da han stod paa Baalet. I Henseende til Spaadommen havde Krøsos ingen Grund til Klage. Thi vel havde Apollon forudsagt ham, at han ved at paaføre Perserne Krig vilde omstyrte et stort Rige; men havde han været en forsigtig Mand, burde han have spurgt paany, om Apollon havde ment hans eget Rige eller Kyros. Men da han nu hverken forstod Varslet eller spurgte paany, maatte han give sig selv Skylden for, hvad der var skeet. Det samme var ogsaa Tilfældet med, hvad Guden havde sagt om Muldyret; ogsaa det havde han misforstaaet. Thi Mulæslet var Kyros, hvis Moder var en fornem Kvinde, nemlig den mediske Konges Datter, medens Faderen var en Perser af lav Stand og Kongens Undersaat. Da Gesandterne bragte Krøsos dette Svar, erkjendte han, at Skylden var hans egen og ikke Solgudens. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|11. Kambyses, Persernes Konge (529—322).}}}} {{--}} Efter Kyros' Død besteg {{sp|Kambyse|s}} Faderens Throne. Kort Tid efter gjorde han et Tog til Ægypten. Efter Herodots Beretning fortalte Perserne selv, at følgende Begivenhed var Anledningen til dette Tog. Nekos Sønnesøn {{sp|Hophr|a}} (594—570), som Herodot kalder Apries, var bleven stødt fra Thronen i Ægypten af en Mand af simpel Herkomst ved Navn {{sp|Amasi|s}} (570—528). Denne blev<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 3ngzhf5wbmfi1ygsomeqnp6la06s8aw 0 140196 326293 2026-07-19T21:04:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=32 to=42 fromsection=2 tosection=1 header=1 /> 326293 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=32 to=42 fromsection=2 tosection=1 header=1 /> cez5e33uiejrsbx4jiz6u89f04o3l73 104 140197 326309 2026-07-19T21:47:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anmodet af Kambyses om at sende ham den dygtigste Øienlæge, som fandtes i Ægypten. Landet var nemlig berømt for sine udmerkede Læger. Denne Begjæring var ogsaa Amasis rede til at opfylde; men den Læge, som blev udseet til at afsendes til Persien, vilde nødig forlade sit Land og sin Familie. Da hans Bønner imidlertid intet hjalp, besluttede han at hevne sig, og efter sin Ankomst til det persiske Hof gjorde han dette paa den Maade, at han fik overtalt Kambyses til at forlange Amasis' Datter tilegte. Amasis kom nu i stor Nød; thi han vidste vel, at Kambyses ikke vilde tage hende til sin Gemalinde, men kun til Medhustru; men paa den anden Side var han ogsaa bange for at støde Perserkongen ved et Afslag. Da fandt han paa at sende sin Formands Datter isteden og give hende ud for sin egen. Men hun robede Sagens sande Sammenhæng for Kambyses, der i sin Forbitrelse besluttede at tage Hevn over Amasis. Saaledes begyndte han da det Tog, der skulde blive saa skjebnesvangert for ham selv. Da Kambyses med sin Hær naaede til Egypten, var Amasis allerede død og Thronen i hans Søn {{sp|Psammenit|s}} Besiddelse. Mellem denne og Kambyses kom der ved {{sp|Pelusio|n}}, som ligger ved den østligste Nilarm, til et Hovedslag, hvori Ægypterne efter en morderisk Kamp tog Flugten. Dette skede i Aaret 527. Ifølge en anden Beretning, som dog ikke omtales af Herodot, skal Kambyses have sikret sig Seiren ved foran sin Hær at stille en Mængde af de Dyr, som Ægyterne ansaa for hellige. Af Frygt for at skade disse vovede Ægypterne derfor ikke at forsvare sig. Efter Slaget ved Pelusion rykkede Kambyses mod Memphis, der efter ti Dages Beleiring faldt i hans Hænder tilligemed Kong Psammenit og hele det ægyptiske Hof. I Forveien havde Kambyses sendt et Skib med en Besætning af 200 Mand og en Herold til Mem-<noinclude><references/></noinclude> dc6bhyufvvnuo6cuhqggqxq8e5cprfy 104 140198 326310 2026-07-19T21:50:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>phis for at forlange Stadens Overgivelse. Disse havde Folket i blindt Raseri nedhugget til sidste Mand. Persernes »kongelige Dommere« fældte nu den Dom, at for hver af de dræbte Persere skulde der dø ti Ægyptere af de bedste Familier. To tusinde unge adelige Mænd med Kongens Son i Spidsen, enhver med Strikke om Halsen og Bidsel i Munden, blev førte forbi den fangne Konge for at henrettes. Ved dette Syn sænkede Kongen kun Blikket sørgmodig mod Jorden, medens de øvrige fangne Ægyptere, der sad rundt om sin Konge, græd og jamrede sig. Den samme Fasthed havde Psammenit vist, da hans Datter tilligemed andre af de fornemste unge Piger i Træledragt var gaaede forbi for paa Perserkongens Befaling at hente Vand. Men da han saa en gammel Mand, en af sine Bordfæller fra tidligere Tid, som havde mistet alt, gaa omkring og tigge hos de persiske Soldater, kaldte han ham ved Navn og græd høit. Da dette blev meldt Kambyses, lod han spørge Ægypternes Konge, hvorfor han ikke græd og jamrede sig over sine Børns Ulykke, men tog sig denne Tiggers Skjebne saa nær, skjønt han slet ikke kom ham ved. »Mine huslige Ulykker«, svarede Psammenit, »er for tunge til, at jeg kan græde over dem; men min Vens Ulykke er Taarer værd, da han nu paa Alderdommens Terskel har mistet hele sin Eiendom og er bleven Tigger«. Dette syntes den store Konge var smukt sagt. Baade {{sp|Krøso|s}} og de tilstedeværende Persere græd derover, og endog Kambyses selv følte et Slags Medlidenhed med den haardt prøvede Ægypterkonge og gav straks Befaling til at skaane hans Søn. Denne Ytring af Mildhed fra Kambyses' Side kom dog forsent; thi Kongesønnen var bleven henrettet først af alle. Psammenit selv derimod blev optagen ved Perserkongens Hof, og han vilde efter Herodots Formening sikkerlig have faaet Ægypten igjen som Statholder, dersom han havde artet sig vel; thi de persiske Erobrere<noinclude><references/></noinclude> hmx2sdmeeifjtk1el5oyhpr1hx2zcqg 326311 326310 2026-07-19T21:51:04Z Øystein Tvede 3938 326311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>phis for at forlange Stadens Overgivelse. Disse havde Folket i blindt Raseri nedhugget til sidste Mand. Persernes »kongelige Dommere« fældte nu den Dom, at for hver af de dræbte Persere skulde der dø ti Ægyptere af de bedste Familier. To tusinde unge adelige Mænd med Kongens Søn i Spidsen, enhver med Strikke om Halsen og Bidsel i Munden, blev førte forbi den fangne Konge for at henrettes. Ved dette Syn sænkede Kongen kun Blikket sørgmodig mod Jorden, medens de øvrige fangne Ægyptere, der sad rundt om sin Konge, græd og jamrede sig. Den samme Fasthed havde Psammenit vist, da hans Datter tilligemed andre af de fornemste unge Piger i Træledragt var gaaede forbi for paa Perserkongens Befaling at hente Vand. Men da han saa en gammel Mand, en af sine Bordfæller fra tidligere Tid, som havde mistet alt, gaa omkring og tigge hos de persiske Soldater, kaldte han ham ved Navn og græd høit. Da dette blev meldt Kambyses, lod han spørge Ægypternes Konge, hvorfor han ikke græd og jamrede sig over sine Børns Ulykke, men tog sig denne Tiggers Skjebne saa nær, skjønt han slet ikke kom ham ved. »Mine huslige Ulykker«, svarede Psammenit, »er for tunge til, at jeg kan græde over dem; men min Vens Ulykke er Taarer værd, da han nu paa Alderdommens Terskel har mistet hele sin Eiendom og er bleven Tigger«. Dette syntes den store Konge var smukt sagt. Baade {{sp|Krøso|s}} og de tilstedeværende Persere græd derover, og endog Kambyses selv følte et Slags Medlidenhed med den haardt prøvede Ægypterkonge og gav straks Befaling til at skaane hans Søn. Denne Ytring af Mildhed fra Kambyses' Side kom dog forsent; thi Kongesønnen var bleven henrettet først af alle. Psammenit selv derimod blev optagen ved Perserkongens Hof, og han vilde efter Herodots Formening sikkerlig have faaet Ægypten igjen som Statholder, dersom han havde artet sig vel; thi de persiske Erobrere<noinclude><references/></noinclude> 9ulne0zmu4wg3lhqoh5oxtjp0zxqwkw 104 140199 326312 2026-07-19T21:55:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pleiede ofte at lade de overvundne Lande styre af de afsatte Konger eller deres Sønner. Idetmindste nød de afsatte Fyrstehuse som oftest god Behandling. Men Psammenit ponsede paa Oprør og maatte drikke Okseblod<ref>Efter de gamles Mening bevirkede Drikning af Okseblod Døden. Saaledes beretter Plutarchos, at Themistokles døde paa den Maade.</ref>, og dette Traktement bekom ham saa ilde, at han døde paa Stedet. Forat Kambyses ogsaa kunde faa Hevn over Amasis, der jo egentlig var den, som havde vakt hans Vrede, blev dennes Lig opgravet og mishandlet paa det værste og tilsidst brændt. Herved forhaanede Kambyses ikke blot Ægypternes Religion, men syndede endog mod Persernes egen, da disse aldrig lod et Lig brænde. Til de længelevende<ref>De kaldtes saa, fordi de i Almindelighed skal have naaet en Alder af 120 Aar.</ref> {{sp|Æthioper|e}}, som boede i det nuværende Abessinien, sendte Perserkongen under sit Ophold i Egypten Sendebud med Gaver og Tilbud om Gjestevenskab, men i Virkeligheden for at speide. Men Æthiopernes Konge gjennemskuede deres sande Hensigt og sendte Kambyses en Bue med de Ord, sat Persernes Konge kunde vente med at angribe de længelevende Æthiopere, indtil Perserne med Lethed kunde spænde deres store Buer; indtil da kunde han takke Guderne, fordi de ikke havde indgivet Æthioperne den Tanke at erobre fremmede Lande«. Nu kunde vistnok ikke en eneste Mand i hele den persiske Hær spænde Æthiopernes Bue; men alligevel gjorde Kambyses i stor Forbitrelse over det modtagne Svar et Hærtog mod Ethiopien, men uden at have truffet de Forberedelser, som var nødvendige til en saa lang og besværlig Ekspedition. Provianten slap op; Lastdyrene blev slagtede og opspiste; men alligevel fortsattes Marschen. Soldaterne fristede imidlertid Livet paa en kummerlig Maade ved Græs og Urter, indtil de naaede<noinclude><references/></noinclude> b3dr8cef2yzb54asjrcyqa180yq4nia 326326 326312 2026-07-19T22:38:29Z Øystein Tvede 3938 326326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pleiede ofte at lade de overvundne Lande styre af de afsatte Konger eller deres Sønner. Idetmindste nød de afsatte Fyrstehuse som oftest god Behandling. Men Psammenit pønsede paa Oprør og maatte drikke Okseblod<ref>Efter de gamles Mening bevirkede Drikning af Okseblod Døden. Saaledes beretter Plutarchos, at Themistokles døde paa den Maade.</ref>, og dette Traktement bekom ham saa ilde, at han døde paa Stedet. Forat Kambyses ogsaa kunde faa Hevn over Amasis, der jo egentlig var den, som havde vakt hans Vrede, blev dennes Lig opgravet og mishandlet paa det værste og tilsidst brændt. Herved forhaanede Kambyses ikke blot Ægypternes Religion, men syndede endog mod Persernes egen, da disse aldrig lod et Lig brænde. Til de længelevende<ref>De kaldtes saa, fordi de i Almindelighed skal have naaet en Alder af 120 Aar.</ref> {{sp|Æthioper|e}}, som boede i det nuværende Abessinien, sendte Perserkongen under sit Ophold i Egypten Sendebud med Gaver og Tilbud om Gjestevenskab, men i Virkeligheden for at speide. Men Æthiopernes Konge gjennemskuede deres sande Hensigt og sendte Kambyses en Bue med de Ord, sat Persernes Konge kunde vente med at angribe de længelevende Æthiopere, indtil Perserne med Lethed kunde spænde deres store Buer; indtil da kunde han takke Guderne, fordi de ikke havde indgivet Æthioperne den Tanke at erobre fremmede Lande«. Nu kunde vistnok ikke en eneste Mand i hele den persiske Hær spænde Æthiopernes Bue; men alligevel gjorde Kambyses i stor Forbitrelse over det modtagne Svar et Hærtog mod Ethiopien, men uden at have truffet de Forberedelser, som var nødvendige til en saa lang og besværlig Ekspedition. Provianten slap op; Lastdyrene blev slagtede og opspiste; men alligevel fortsattes Marschen. Soldaterne fristede imidlertid Livet paa en kummerlig Maade ved Græs og Urter, indtil de naaede<noinclude><references/></noinclude> pdf3brm07micug5rv72xi3myfl3wgxz 104 140200 326313 2026-07-19T21:58:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selve Sandørkenen. Da greb Hæren for at opholde Livet til den rædselsfulde Udvei at slagte og fortære hver tiende Mand, som blev udtagen ved Lodkastning. Af Frygt for, at de skulde opæde hverandre aldeles, opgav nu Kambyses Toget efter at have mistet mange Folk. En anden Hærafdeling paa femti tusinde Mand, der var sendt mod Ammonierne i Libyens Ørken, blev fuldstændig borte. Man mente, at de var blevne aldeles begravne under en voldsom Sandstorm. Da Kongen endelig kom tilbage til Memphis, var der stor Jubel i Staden. En ny Apis<ref>Denne Apis var en Okse, der dyrkedes som en Gud i Ægypten. Den skulde være ganske sort med en hvid trekantet Flek i Panden, Billedet af en Ørn paa Ryggen, en Udvekst lig en Torbist under Tungen og flere andre særegne Merker. Den boede i et pragtfuldt Tempel i Memphis og opvartedes af Prester. Ved dens Død sørgede hele Egypten, indtil man havde fundet en ny.</ref> var nemlig bleven funden, og alle Indbyggerne var i Festdragt. Kambyses mente, at Glæden gjaldt hans Uheld, og kom i stort Raseri. Han lod hente Byens Embedsmænd og spurgte, hvorfor de ingen Festligheder havde holdt, da han første Gang kom til Memphis, medens de nu jublede, da han havde mistet sin Hær. Da de forklarede ham Sagens Sammenhæng, sagde han, at de loi, og dømte dem som Løgnere til Døden. At en Gud skulde kunne komme til Jorden i en Okses Skikkelse, forekom ham at være et løgnagtigt Paafund. Da Presterne gav den samme Forklaring, svarede Kongen, at han nok skulde faa at vide, hvad Slags Gud der var kommen til dem. Apis blev efter Befaling ført frem for Kongen, der trak sit Sverd for at støde det i Dyrets Liv, men traf kun Laaret. Da lo han og sagde til Presterne: »O I Dumhoveder, er det Guder, som har Kjød og Ben, og som Jern bider<noinclude><references/></noinclude> 6oeua6rwtdqclut6ri7za4sq3nktoc1 326327 326313 2026-07-19T22:41:44Z Øystein Tvede 3938 326327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selve Sandørkenen. Da greb Hæren for at opholde Livet til den rædselsfulde Udvei at slagte og fortære hver tiende Mand, som blev udtagen ved Lodkastning. Af Frygt for, at de skulde opæde hverandre aldeles, opgav nu Kambyses Toget efter at have mistet mange Folk. En anden Hærafdeling paa femti tusinde Mand, der var sendt mod Ammonierne i Libyens Ørken, blev fuldstændig borte. Man mente, at de var blevne aldeles begravne under en voldsom Sandstorm. Da Kongen endelig kom tilbage til Memphis, var der stor Jubel i Staden. En ny Apis<ref>Denne Apis var en Okse, der dyrkedes som en Gud i Ægypten. Den skulde være ganske sort med en hvid trekantet Flek i Panden, Billedet af en Ørn paa Ryggen, en Udvekst lig en Torbist under Tungen og flere andre særegne Merker. Den boede i et pragtfuldt Tempel i Memphis og opvartedes af Prester. Ved dens Død sørgede hele Egypten, indtil man havde fundet en ny.</ref> var nemlig bleven funden, og alle Indbyggerne var i Festdragt. Kambyses mente, at Glæden gjaldt hans Uheld, og kom i stort Raseri. Han lod hente Byens Embedsmænd og spurgte, hvorfor de ingen Festligheder havde holdt, da han første Gang kom til Memphis, medens de nu jublede, da han havde mistet sin Hær. Da de forklarede ham Sagens Sammenhæng, sagde han, at de løi, og dømte dem som Løgnere til Døden. At en Gud skulde kunne komme til Jorden i en Okses Skikkelse, forekom ham at være et løgnagtigt Paafund. Da Presterne gav den samme Forklaring, svarede Kongen, at han nok skulde faa at vide, hvad Slags Gud der var kommen til dem. Apis blev efter Befaling ført frem for Kongen, der trak sit Sverd for at støde det i Dyrets Liv, men traf kun Laaret. Da lo han og sagde til Presterne: »O I Dumhoveder, er det Guder, som har Kjød og Ben, og som Jern bider<noinclude><references/></noinclude> a3pexu510a9dwfmhhq925o2kduxk2uu 104 140201 326314 2026-07-19T22:01:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa? Forresten er den god nok for Ægypterne; men I skal ikke faa Glæde af at have havt mig til Nar«. Presterne lod han derpaa piske og truede enhver med Døden, som viste sig festlig antrukken. Apis sygnede hen og døde i Templet af sit Saar. Presterne lod den bisætte i Hemmelighed. De afdøde Apisokser blev nemlig lagte i svære Ligkister i et eget Tempel; disse opstilledes ved Siden af hinanden i kronologiske Rækker, hvoraf man i vor Tid har fundet flere. Kambyses vedblev at holde Hof i Memphis. Sin Broder {{sp|Bardija}} (hos Herodot kaldes han {{sp|Smerde|s}}) sendte han hjem til Persien, da han ikke likte at have ham i sin Nærhed. Han skal have været den eneste Perser, som orkede at spænde Æthiopernes Bue paa to Fingerbredder nær. Senere drømte Kambyses, at der kom et Bud fra Persien med Underretning om, at Smerdes sad paa den kongelige Throne og berørte Himmelen med sit Hoved. Forskrækket herover sendte han sin paalideligste Yndling {{sp|Prexaspe|s}} hjem til Susa for at dræbe Smerdes, hvilket Mord ogsaa virkelig blev udført, uden at dog nogen fik det at vide. {{--}} Følgende mere anekdotmæssige Fortællinger om Kambyses, der skyldes Herodot, er vistnok i og for sig kun lidet paalidelige, men indeholder dog mange Træk, der kaster Lys over Tidens Seder, Kambyses og hans Omgivelser, saa de kan læses med Interesse: Kambyses var engang bleven forelsket i en af sine Søstre og tænkte paa at tage hende tilegte. I den Anledning spurgte han de kongelige Dommere, om der var nogen Lov, der tillod nogen at egte sin Søster. Efter en Tids Betænkning gav de det Svar, at de vistnok ikke kunde finde nogen Lov, der udtrykkelig tillod en Broder at egte sin Søster; men<noinclude><references/></noinclude> hf91jncu3jv4kfytz19pg12ngmc79ji 104 140202 326315 2026-07-19T22:03:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>derimod havde de stødt paa en anden Lov, der gav Persernes Konge Ret til at gjøre, hvad han vilde. Ligesaa behændigt, men ikke saa krybende var det Svar, som ved en anden Leilighed blev givet Kambyses af Krøsos. Kongen spurgte nemlig sine Raadsherrer om, hvorvidt han kunde ansees for at hamle op mod sin Fader. Perserne svarede paa Træles Vis, at han langt overgik Kyros, da han ikke alene besad alt, hvad denne havde havt, men desuden havde forskaffet sig Magten baade over Ægypten og Havet<ref>Ved Havet forstod man Kyststrækningen vestover fra Egypten f. Eks Libyen samt forskjellige Øer i den østlige Del af Middelhavet, hvilke Landsdele Kambyses havde underlagt sig.</ref>. Men Krosos kunde, saa gammel han var, og med sin Livserfaring ikke bekvemme sig til at smigre Tyrannen og sagde derfor: Kyros' Søn, jeg for min Del synes ikke, at du ligner din Fader; thi du har endnu ikke en saadan Son som den, han efterlod sig. Dette syntes Kambyses var godt sagt og roste i høi Grad Kresos' Dom. Kambyses tog endnu en af sine Søstre til Hustru. Han skal i hendes Paasyn engang have hidset sammen en Løveunge og en Hundehvalp. Da den sidste blev liggende under, sled en anden Hvalp, som stod bunden i Nærheden, og som var dens Broder, sig løs og ilede sin i Nød stedte Broder til Undsætning; i Fællesskab fik de derpaa Bugt med Løveungen. Dette morede Kongen i høi Grad; men hans Hustru græd derover. Paa Spørgsmaal om, hvorfor hun græd, svarede hun, at hun vel maatte græde, naar hun saa den ene Hvalp hjælpe den anden, medens der ikke var nogen, som kunde tage Hevn over Smerdes' Morder. I Forbitrelse over dette Svar skal Kongen have sparket til hende, saa hun blev syg og døde. Da en af de kongelige Dommere engang havde ladet<noinclude><references/></noinclude> guarmnyd0ewqwou8psoxjhyhmwljw7o 326328 326315 2026-07-19T22:46:26Z Øystein Tvede 3938 326328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>derimod havde de stødt paa en anden Lov, der gav Persernes Konge Ret til at gjøre, hvad han vilde. Ligesaa behændigt, men ikke saa krybende var det Svar, som ved en anden Leilighed blev givet Kambyses af Krøsos. Kongen spurgte nemlig sine Raadsherrer om, hvorvidt han kunde ansees for at hamle op mod sin Fader. Perserne svarede paa Træles Vis, at han langt overgik Kyros, da han ikke alene besad alt, hvad denne havde havt, men desuden havde forskaffet sig Magten baade over Ægypten og Havet<ref>Ved Havet forstod man Kyststrækningen vestover fra Egypten f. Eks Libyen samt forskjellige Øer i den østlige Del af Middelhavet, hvilke Landsdele Kambyses havde underlagt sig.</ref>. Men Krøsos kunde, saa gammel han var, og med sin Livserfaring ikke bekvemme sig til at smigre Tyrannen og sagde derfor: »Kyros' Søn, jeg for min Del synes ikke, at du ligner din Fader; thi du har endnu ikke en saadan Søn som den, han efterlod sig«. Dette syntes Kambyses var godt sagt og roste i høi Grad Kresos' Dom. Kambyses tog endnu en af sine Søstre til Hustru. Han skal i hendes Paasyn engang have hidset sammen en Løveunge og en Hundehvalp. Da den sidste blev liggende under, sled en anden Hvalp, som stod bunden i Nærheden, og som var dens Broder, sig løs og ilede sin i Nød stedte Broder til Undsætning; i Fællesskab fik de derpaa Bugt med Løveungen. Dette morede Kongen i høi Grad; men hans Hustru græd derover. Paa Spørgsmaal om, hvorfor hun græd, svarede hun, at hun vel maatte græde, naar hun saa den ene Hvalp hjælpe den anden, medens der ikke var nogen, som kunde tage Hevn over Smerdes' Morder. I Forbitrelse over dette Svar skal Kongen have sparket til hende, saa hun blev syg og døde. Da en af de kongelige Dommere engang havde ladet<noinclude><references/></noinclude> 4l1ge9zjrcynqjy447wwmtn7h672bl2 326373 326328 2026-07-20T00:24:31Z Øystein Tvede 3938 326373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>derimod havde de stødt paa en anden Lov, der gav Persernes Konge Ret til at gjøre, hvad han vilde. Ligesaa behændigt, men ikke saa krybende var det Svar, som ved en anden Leilighed blev givet Kambyses af Krøsos. Kongen spurgte nemlig sine Raadsherrer om, hvorvidt han kunde ansees for at hamle op mod sin Fader. Perserne svarede paa Trælers Vis, at han langt overgik Kyros, da han ikke alene besad alt, hvad denne havde havt, men desuden havde forskaffet sig Magten baade over Ægypten og Havet<ref>Ved Havet forstod man Kyststrækningen vestover fra Egypten f. Eks Libyen samt forskjellige Øer i den østlige Del af Middelhavet, hvilke Landsdele Kambyses havde underlagt sig.</ref>. Men Krøsos kunde, saa gammel han var, og med sin Livserfaring ikke bekvemme sig til at smigre Tyrannen og sagde derfor: »Kyros' Søn, jeg for min Del synes ikke, at du ligner din Fader; thi du har endnu ikke en saadan Søn som den, han efterlod sig«. Dette syntes Kambyses var godt sagt og roste i høi Grad Kresos' Dom. Kambyses tog endnu en af sine Søstre til Hustru. Han skal i hendes Paasyn engang have hidset sammen en Løveunge og en Hundehvalp. Da den sidste blev liggende under, sled en anden Hvalp, som stod bunden i Nærheden, og som var dens Broder, sig løs og ilede sin i Nød stedte Broder til Undsætning; i Fællesskab fik de derpaa Bugt med Løveungen. Dette morede Kongen i høi Grad; men hans Hustru græd derover. Paa Spørgsmaal om, hvorfor hun græd, svarede hun, at hun vel maatte græde, naar hun saa den ene Hvalp hjælpe den anden, medens der ikke var nogen, som kunde tage Hevn over Smerdes' Morder. I Forbitrelse over dette Svar skal Kongen have sparket til hende, saa hun blev syg og døde. Da en af de kongelige Dommere engang havde ladet<noinclude><references/></noinclude> 8ak9drlc1vty5kigk45zjyzkd3pplas 104 140203 326316 2026-07-19T22:06:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig bestikke og for Penge ladet sig forlede til at fælde en urigtig Dom, lod Kambyses ham henrette, og efter at have flaaet Skindet af den døde betrak han dermed den Stol, hvorpaa Dommeren havde siddet. Derpaa udnævnte han den dræbtes Son til Dommer i Faderens Sted og befalede ham at erindre sig, paa hvilket Sæde han sad tildoms. En anden Gang lod Kambyses tolv af de fornemste Persere for en ringe Forseelses Skyld gribe og levende nedgrave saaledes, at kun Hovedet var over Jorden. Da tog den gamle Krøsos Mod til sig og advarede ham. »Styr dit Sind«, sagde han; det er klogt at være forsigtig. Du myrder dine Landsmænd og dræber deres Sønner; men vogt dig, at ikke Perserne gjør Opstand mod dig. Dette siger jeg, fordi din Fader paalagde mig indstændig at advare dig og raade dig til det, som godt er«. »Vover ogsaa du«, for Kambyses op, at give mig Raad, du, som har passet saa deilig paa dit eget Land, og som ved dine Raad bragte min Fader i Ulykke (Side 23)? Men du skal ikke gjøre det ustraffet, da jeg længe har ønsket at komme i Kast med dig, og med disse Ord greb han sin Bue for at skyde ham ned. Men Krosos undkom. Kongen befalede da sine Tjenere at hugge ham ned, hvor de traf ham. Men disse kjendte sin Herres Luner og vidste, at han ofte angrede, hvad han havde gjort i Vrede. De holdt derfor Krøsos i Forvaring og mente at blive rigelig belønnede, om Kongen senere udtalte Længsel efter ham. Da dette kort Tid efter skede, fortalte Tjenerne, at den gamle Konge endnu var ilive. Kambyses sagde da, at det var ham meget kjært, at Krosos levede, men at de skulde faa sin Len, som havde vovet at være ulydige mod hans Bud, hvorpaa han lod Tjenerne henrette. Under alt dette ønskede Kambyses at gaa for en stor og god Hersker. Sin troeste Tjener Prexaspes spurgte<noinclude><references/></noinclude> cjf4mvq8bly16s4uodfh03kxz210n1h 326329 326316 2026-07-19T22:48:36Z Øystein Tvede 3938 326329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig bestikke og for Penge ladet sig forlede til at fælde en urigtig Dom, lod Kambyses ham henrette, og efter at have flaaet Skindet af den døde betrak han dermed den Stol, hvorpaa Dommeren havde siddet. Derpaa udnævnte han den dræbtes Søn til Dommer i Faderens Sted og befalede ham at erindre sig, paa hvilket Sæde han sad tildoms. En anden Gang lod Kambyses tolv af de fornemste Persere for en ringe Forseelses Skyld gribe og levende nedgrave saaledes, at kun Hovedet var over Jorden. Da tog den gamle Krøsos Mod til sig og advarede ham. »Styr dit Sind«, sagde han; det er klogt at være forsigtig. Du myrder dine Landsmænd og dræber deres Sønner; men vogt dig, at ikke Perserne gjør Opstand mod dig. Dette siger jeg, fordi din Fader paalagde mig indstændig at advare dig og raade dig til det, som godt er«. »Vover ogsaa du«, for Kambyses op, at give mig Raad, du, som har passet saa deilig paa dit eget Land, og som ved dine Raad bragte min Fader i Ulykke (Side 23)? Men du skal ikke gjøre det ustraffet, da jeg længe har ønsket at komme i Kast med dig, og med disse Ord greb han sin Bue for at skyde ham ned. Men Krøsos undkom. Kongen befalede da sine Tjenere at hugge ham ned, hvor de traf ham. Men disse kjendte sin Herres Luner og vidste, at han ofte angrede, hvad han havde gjort i Vrede. De holdt derfor Krøsos i Forvaring og mente at blive rigelig belønnede, om Kongen senere udtalte Længsel efter ham. Da dette kort Tid efter skede, fortalte Tjenerne, at den gamle Konge endnu var ilive. Kambyses sagde da, at det var ham meget kjært, at Krøsos levede, men at de skulde faa sin Løn, som havde vovet at være ulydige mod hans Bud, hvorpaa han lod Tjenerne henrette. Under alt dette ønskede Kambyses at gaa for en stor og god Hersker. Sin troeste Tjener Prexaspes spurgte<noinclude><references/></noinclude> jzqqfjv86l15x3hhte60u71d9ossf1k 104 140204 326317 2026-07-19T22:10:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han engang: »Hvad siger Perserne om mig?« »I alt andet roser de dig meget, Herre« svarede Yndlingen, »men siger, at du elsker Vinen for meget«. »Ja saa«, sagde Kongen, »saa Perserne siger altsaa, at jeg drikker Sans og Samling bort i Vin. Det var altsaa Løgn, hvad de sagde om mig tidligere. Men du skal selv dømme, om Perserne taler Sandhed, eller om det ikke snarere er dem, som er fra Forstanden, nåar de siger sligt. Derude i Forgemakket staar din Søn. Dersom jeg med min Pil træffer ham midt i Hjertet, er det klart, at der ikke er noget i det, som Perserne siger; men dersom jeg skyder feil, vil det deraf sees, at de taler sandt«. Med disse Ord befalede han Gutten at stille sig op ved Dørterskelen og række sin venstre Haand iveiret; derpaa spændte han sin Bue og skjød den stakkels Gut, medens Faderen i slavisk Nederdrægtighed var en stum Tilskuer, uden at det faldt ham ind at gribe Tyrannen i Armen og stanse ham. Kambyses lod nu Liget skjære op og besigtige Skuddet, og da Pilen fandtes siddende midt i Hjertet, raabte han med triumferende Latter: »At det er Perserne, som er Daarer, og ikke mig, det har jeg nu bevist dig, Prexaspes! Men sig mig nu, om du nogensinde har seet nogen gjøre et saa sikkert Skud?« Og den skjælvende Hofmand stammede fuld af Forskrækkelse : »Herre, jeg tror ikke, Guden selv kan træffe saa sikkert «. »Gid Guderne straffe den Usling «, siger den romerske Forfatter {{sp|Senek|a}} († 65 e. Kr.), »han burde have givet et Svar, hvorved han kunde have egget Tyrannen til at gjentage Skuddet og vise sin Sikkerhed i Bueskydning ogsaa paa ham selv.« Kambyses var en mistænkelig og grusom Karakter og desuden i Besiddelse af et umaadeligt Hovmod, der var bleven næret af et krybende Hof saavel under hans Opvekst, saavidt vi kan skjønne, som især efterat han var bleven Storkonge. Dette Hovmod ledede ham til de største Vil-<noinclude><references/></noinclude> 5xgfrxs5xsinbuo66gpxxygjlhpc2wk 326330 326317 2026-07-19T22:50:27Z Øystein Tvede 3938 326330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han engang: »Hvad siger Perserne om mig?« »I alt andet roser de dig meget, Herre« svarede Yndlingen, »men siger, at du elsker Vinen for meget«. »Ja saa«, sagde Kongen, »saa Perserne siger altsaa, at jeg drikker Sans og Samling bort i Vin. Det var altsaa Løgn, hvad de sagde om mig tidligere. Men du skal selv dømme, om Perserne taler Sandhed, eller om det ikke snarere er dem, som er fra Forstanden, naar de siger sligt. Derude i Forgemakket staar din Søn. Dersom jeg med min Pil træffer ham midt i Hjertet, er det klart, at der ikke er noget i det, som Perserne siger; men dersom jeg skyder feil, vil det deraf sees, at de taler sandt«. Med disse Ord befalede han Gutten at stille sig op ved Dørterskelen og række sin venstre Haand iveiret; derpaa spændte han sin Bue og skjød den stakkels Gut, medens Faderen i slavisk Nederdrægtighed var en stum Tilskuer, uden at det faldt ham ind at gribe Tyrannen i Armen og stanse ham. Kambyses lod nu Liget skjære op og besigtige Skuddet, og da Pilen fandtes siddende midt i Hjertet, raabte han med triumferende Latter: »At det er Perserne, som er Daarer, og ikke mig, det har jeg nu bevist dig, Prexaspes! Men sig mig nu, om du nogensinde har seet nogen gjøre et saa sikkert Skud?« Og den skjælvende Hofmand stammede fuld af Forskrækkelse : »Herre, jeg tror ikke, Guden selv kan træffe saa sikkert«. »Gid Guderne straffe den Usling «, siger den romerske Forfatter {{sp|Senek|a}} († 65 e. Kr.), »han burde have givet et Svar, hvorved han kunde have egget Tyrannen til at gjentage Skuddet og vise sin Sikkerhed i Bueskydning ogsaa paa ham selv.« Kambyses var en mistænkelig og grusom Karakter og desuden i Besiddelse af et umaadeligt Hovmod, der var bleven næret af et krybende Hof saavel under hans Opvekst, saavidt vi kan skjønne, som især efterat han var bleven Storkonge. Dette Hovmod ledede ham til de største Vil-<noinclude><references/></noinclude> rmynavuzkyl3qgtpjc2065zjsuvvyw7 104 140205 326318 2026-07-19T22:15:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kaarligheder og Grusomheder, ofte til de største Naragtigheder. Den Ydmygelse, som hans Nederlag (ide 42) tilføiede ham, i Forbindelse med Samvittighedsnag og Mistro hensatte ham i en Sindstilstand, der har gjort ham til en af de frygteligste Tyranner, Historien kjender. For at døve sine Samvittighedsnag vænnede han sig til sterke Drikke, som kun end mere forøgede hans Hidsighed og Raseri. Herodot siger, at naar Kambyses forstyrrede de dødes Fred og rasede mod Folks Tro og Vedtægter, da er dette kun et Bevis paa, at Manden maa have været rent gal. Imidlertid maa man lægge Merke til, at hvad Herodot fortæller om Kambyses og hans Ugjerninger, det har han hørt af de ægyptiske Prester, som af Had mod det persiske Aag og mod den Mand, som paalagde dem dette, har skildret ham med de sorteste Farver<ref>Saa forhadt Kambyses og hans Minde end var i Ægypten, er det næsten komisk at lægge Merke til, hvorledes Egypterne i sin Ulykke dog søgte et Slags Trøst deri, at Kambyses var af ægyptisk Herkomst. De foregav nemlig efter Herodots Beretning, at han var en Søn af Kyros og den før nævnte ægyptiske Prinsesse (Side 39), og at Kyros altsaa var den Perserkonge, til hvis Harem hun var bleven sendt.</ref>. Saameget er dog sikkert, at han var en grusom Tyran, hvilket man ogsaa kan forstaa deraf, at Perserne pleiede at sige, at Kyros havde været dem en Fader, men Kambyses en Herre<. {{--}} Efter flere Aars Ophold langt borte fra sit Riges Midtpunkt brød endelig Perserkongen med sin Hær op fra Memphis for at begive sig hjem, efterat han havde ladet en Statholder tilbage for at styre Ægypten. Da han var naaet til Syrien, kom der et Sendebud fra Susa med Melding<noinclude><references/></noinclude> ijwh2uwlf0vm6z6gwyfimoxlk4jayd5 326331 326318 2026-07-19T22:53:03Z Øystein Tvede 3938 326331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kaarligheder og Grusomheder, ofte til de største Naragtigheder. Den Ydmygelse, som hans Nederlag (ide 42) tilføiede ham, i Forbindelse med Samvittighedsnag og Mistro hensatte ham i en Sindstilstand, der har gjort ham til en af de frygteligste Tyranner, Historien kjender. For at døve sine Samvittighedsnag vænnede han sig til sterke Drikke, som kun end mere forøgede hans Hidsighed og Raseri. Herodot siger, at naar Kambyses forstyrrede de dødes Fred og rasede mod Folks Tro og Vedtægter, da er dette kun et Bevis paa, at Manden maa have været rent gal. Imidlertid maa man lægge Merke til, at hvad Herodot fortæller om Kambyses og hans Ugjerninger, det har han hørt af de ægyptiske Prester, som af Had mod det persiske Aag og mod den Mand, som paalagde dem dette, har skildret ham med de sorteste Farver<ref>Saa forhadt Kambyses og hans Minde end var i Ægypten, er det næsten komisk at lægge Merke til, hvorledes Egypterne i sin Ulykke dog søgte et Slags Trøst deri, at Kambyses var af ægyptisk Herkomst. De foregav nemlig efter Herodots Beretning, at han var en Søn af Kyros og den før nævnte ægyptiske Prinsesse (Side 39), og at Kyros altsaa var den Perserkonge, til hvis Harem hun var bleven sendt.</ref>. Saameget er dog sikkert, at han var en grusom Tyran, hvilket man ogsaa kan forstaa deraf, at Perserne pleiede at sige, »at Kyros havde været dem en Fader, men Kambyses en Herre«. {{--}} Efter flere Aars Ophold langt borte fra sit Riges Midtpunkt brød endelig Perserkongen med sin Hær op fra Memphis for at begive sig hjem, efterat han havde ladet en Statholder tilbage for at styre Ægypten. Da han var naaet til Syrien, kom der et Sendebud fra Susa med Melding<noinclude><references/></noinclude> t4khszjrlmohsqv44boyy8kkbr06ufc 326374 326331 2026-07-20T00:25:13Z Øystein Tvede 3938 326374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kaarligheder og Grusomheder, ofte til de største Naragtigheder. Den Ydmygelse, som hans Nederlag (Side 42) tilføiede ham, i Forbindelse med Samvittighedsnag og Mistro hensatte ham i en Sindstilstand, der har gjort ham til en af de frygteligste Tyranner, Historien kjender. For at døve sine Samvittighedsnag vænnede han sig til sterke Drikke, som kun end mere forøgede hans Hidsighed og Raseri. Herodot siger, at naar Kambyses forstyrrede de dødes Fred og rasede mod Folks Tro og Vedtægter, da er dette kun et Bevis paa, at Manden maa have været rent gal. Imidlertid maa man lægge Merke til, at hvad Herodot fortæller om Kambyses og hans Ugjerninger, det har han hørt af de ægyptiske Prester, som af Had mod det persiske Aag og mod den Mand, som paalagde dem dette, har skildret ham med de sorteste Farver<ref>Saa forhadt Kambyses og hans Minde end var i Ægypten, er det næsten komisk at lægge Merke til, hvorledes Egypterne i sin Ulykke dog søgte et Slags Trøst deri, at Kambyses var af ægyptisk Herkomst. De foregav nemlig efter Herodots Beretning, at han var en Søn af Kyros og den før nævnte ægyptiske Prinsesse (Side 39), og at Kyros altsaa var den Perserkonge, til hvis Harem hun var bleven sendt.</ref>. Saameget er dog sikkert, at han var en grusom Tyran, hvilket man ogsaa kan forstaa deraf, at Perserne pleiede at sige, »at Kyros havde været dem en Fader, men Kambyses en Herre«. {{--}} Efter flere Aars Ophold langt borte fra sit Riges Midtpunkt brød endelig Perserkongen med sin Hær op fra Memphis for at begive sig hjem, efterat han havde ladet en Statholder tilbage for at styre Ægypten. Da han var naaet til Syrien, kom der et Sendebud fra Susa med Melding<noinclude><references/></noinclude> q5nqxbzk5th2rpg04ve5vi7iukbjcu0 104 140206 326319 2026-07-19T22:19:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om, at alle Lande og Hæren skulde hylde Kyros' Søn {{sp|Smerde|s}}, der nu havde besteget den persiske Throne. Ved denne Tidende kaldte Kongen Prexaspes for sig, saa stivt paa ham og sagde: »Er det paa den Maade, du har røgtet det Erende, jeg gav dig?« »Herre«, svarede han, »det er ikke sandt, at din Broder Smerdes nogensinde har gjort Opstand mod dig, eller at du har noget at frygte af ham mere; thi jeg har selv udrettet, hvad du befalede mig, og derpaa begravet ham med disse mine Hænder. Men jeg raader dig til at lade sætte efter Herolden, forat vi kan faa høre, hvem der har sendt ham for at forkynde os, at vi skal adlyde Smerdes«. Dette blev gjort, og Herolden fortalte, at han ikke selv havde seet Kyros' Søn Smerdes, men at han havde modtaget Befa lingen af den Mager, som Kambyses ved sin Afreise havde sat til at have Overopsynet med Hoffet i hans Fravær. Da Kongen overbevist om, at Smerdes virkelig var død, nu undrede sig over, hvem den Perser vel kunde være, der havde gjort sig til Herre, fremkom Prexaspes med en Gjetning, som ogsaa var den rette, at det var Magerne, som havde gjort Opstand, og at Hovedmændene var Slotsforstanderen {{sp|Oropaste|s}}, der kjendte til Smer des' Død, og hans Broder {{sp|Gaumat|a}}, som efter Herodots Beretning skal have hedt Smerdes ligesom den dræbte Kongeson. Da Kambyses hørte Navnet Smerdes, slog det ham straks, at denDrøm, han havde havt i Ægypten, nu var gaaet i Opfyldelse. Han begræd nu sin Broder, som han altsaa havde dræbt uden Grund og uden Nytte, og gav straks Ordre til Opbrud for snarest muligt at naa Susa. Men da han svang sig op paa Hesten, faldt Skeden af hans Sverd, og han kom til at saare sig i det høire Ben. Da han blev var, at det netop var paa samme Sted paa Laaret, hvor han havde truffet Apis, blev han ræd og spurgte, hvad den By hed, hvor han netop nu var. Da<noinclude><references/></noinclude> gem2kr8p8svzq9zl01bk0ngtslxaw4s 326332 326319 2026-07-19T22:55:30Z Øystein Tvede 3938 326332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om, at alle Lande og Hæren skulde hylde Kyros' Søn {{sp|Smerde|s}}, der nu havde besteget den persiske Throne. Ved denne Tidende kaldte Kongen Prexaspes for sig, saa stivt paa ham og sagde: »Er det paa den Maade, du har røgtet det Erende, jeg gav dig?« »Herre«, svarede han, »det er ikke sandt, at din Broder Smerdes nogensinde har gjort Opstand mod dig, eller at du har noget at frygte af ham mere; thi jeg har selv udrettet, hvad du befalede mig, og derpaa begravet ham med disse mine Hænder. Men jeg raader dig til at lade sætte efter Herolden, forat vi kan faa høre, hvem der har sendt ham for at forkynde os, at vi skal adlyde Smerdes«. Dette blev gjort, og Herolden fortalte, at han ikke selv havde seet Kyros' Søn Smerdes, men at han havde modtaget Befalingen af den Mager, som Kambyses ved sin Afreise havde sat til at have Overopsynet med Hoffet i hans Fravær. Da Kongen overbevist om, at Smerdes virkelig var død, nu undrede sig over, hvem den Perser vel kunde være, der havde gjort sig til Herre, fremkom Prexaspes med en Gjetning, som ogsaa var den rette, at det var Magerne, som havde gjort Opstand, og at Hovedmændene var Slotsforstanderen {{sp|Oropaste|s}}, der kjendte til Smerdes' Død, og hans Broder {{sp|Gaumat|a}}, som efter Herodots Beretning skal have hedt Smerdes ligesom den dræbte Kongesøn. Da Kambyses hørte Navnet Smerdes, slog det ham straks, at den Drøm, han havde havt i Ægypten, nu var gaaet i Opfyldelse. Han begræd nu sin Broder, som han altsaa havde dræbt uden Grund og uden Nytte, og gav straks Ordre til Opbrud for snarest muligt at naa Susa. Men da han svang sig op paa Hesten, faldt Skeden af hans Sverd, og han kom til at saare sig i det høire Ben. Da han blev var, at det netop var paa samme Sted paa Laaret, hvor han havde truffet Apis, blev han ræd og spurgte, hvad den By hed, hvor han netop nu var. Da<noinclude><references/></noinclude> azfaaw2pqbbra9syy4wlj0tr8l5olbi 104 140207 326320 2026-07-19T22:22:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man svarede, at dens Navn var {{sp|Ekbatan|a}}, sagde han: »Her er det altsaa beskikket, at Kyros' Son Kambyses skal ende sine Dage.« Det var nemlig spaaet ham af et ægyptisk Orakel, at han skulde ende sine Dage i Ekbatana. Dengang havde han forstaaet dette saaledes, at han skulde dø i Fred og Ro i sin Hovedstad Ekbatana i Medien. Men nu stod det klart for ham, at Guden havde ment Ekbatana i Syrien. Kambyses blev nu liggende syg af sit Saar, der forværredes, og tilsidst gik der Koldbrand i det. Efter tyve Dages Sygdom følte Kongen Enden nærme sig; da kaldte han de fornemste af de tilstedeværende Persere til sit Dødsleie og talte saaledes: »Persere, det er nu kommet saavidt med mig, at jeg maa kundgjøre eder det, som jeg fremfor alt har søgt at skjule. Medens jeg var i Ægypten, havde jeg en ulyksalig Drøm; jeg drømte nemlig, at Smerdes sad paa den kongelige Throne og berørte Himmelen med sit Hoved. Af Frygt for at miste Thronen ved min Broder handlede jeg med mere Hidsighed end Klogskab. I min Ubesindighed sendte jeg nemlig Prexaspes til Susa for at dræbe Smerdes. Efterat denne Ulykkesgjerning var udført, levede jeg uden Frygt, da det jo ikke faldt mig ind, at noget Menneske skulde kunne gjøre Opstand mod mig efter Smerdes' Død. Men Skjebnen har gaaet mig imod, da jeg baade er bleven Brodermorder, hvad jeg ikke burde, og desuagtet alligevel er bleven skilt ved Magten; thi det var den mediske Mager Smerdes, som Guden mente i hin Drøm. I maa derfor ikke tro, at I endnu har Kyros' Son Smerdes blandt eder; men det er to Magere, der har taget Magten. Og den, hvis Pligt det nærmest skulde være at tage Hevn over Magerne, er paa en skammelig Maade tagen afdage af sine allernærmeste. Døende besverger jeg derfor ved de kongelige Guder saavel eder alle som især de her tilstedeværende Achæmenider, at I ikke finder eder i, at<noinclude><references/></noinclude> aocetugrc5rog54v48mnq50tsdncs1j 326333 326320 2026-07-19T22:57:50Z Øystein Tvede 3938 326333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man svarede, at dens Navn var {{sp|Ekbatan|a}}, sagde han: »Her er det altsaa beskikket, at Kyros' Søn Kambyses skal ende sine Dage.« Det var nemlig spaaet ham af et ægyptisk Orakel, at han skulde ende sine Dage i Ekbatana. Dengang havde han forstaaet dette saaledes, at han skulde dø i Fred og Ro i sin Hovedstad Ekbatana i Medien. Men nu stod det klart for ham, at Guden havde ment Ekbatana i Syrien. Kambyses blev nu liggende syg af sit Saar, der forværredes, og tilsidst gik der Koldbrand i det. Efter tyve Dages Sygdom følte Kongen Enden nærme sig; da kaldte han de fornemste af de tilstedeværende Persere til sit Dødsleie og talte saaledes: »Persere, det er nu kommet saavidt med mig, at jeg maa kundgjøre eder det, som jeg fremfor alt har søgt at skjule. Medens jeg var i Ægypten, havde jeg en ulyksalig Drøm; jeg drømte nemlig, at Smerdes sad paa den kongelige Throne og berørte Himmelen med sit Hoved. Af Frygt for at miste Thronen ved min Broder handlede jeg med mere Hidsighed end Klogskab. I min Ubesindighed sendte jeg nemlig Prexaspes til Susa for at dræbe Smerdes. Efterat denne Ulykkesgjerning var udført, levede jeg uden Frygt, da det jo ikke faldt mig ind, at noget Menneske skulde kunne gjøre Opstand mod mig efter Smerdes' Død. Men Skjebnen har gaaet mig imod, da jeg baade er bleven Brodermorder, hvad jeg ikke burde, og desuagtet alligevel er bleven skilt ved Magten; thi det var den mediske Mager Smerdes, som Guden mente i hin Drøm. I maa derfor ikke tro, at I endnu har Kyros' Søn Smerdes blandt eder; men det er to Magere, der har taget Magten. Og den, hvis Pligt det nærmest skulde være at tage Hevn over Magerne, er paa en skammelig Maade tagen afdage af sine allernærmeste. Døende besverger jeg derfor ved de kongelige Guder saavel eder alle som især de her tilstedeværende Achæmenider, at I ikke finder eder i, at<noinclude><references/></noinclude> fda2vvniqcyvyp1acblmrldjniy5gv8 104 140208 326321 2026-07-19T22:25:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Herredømmet gjennem hine Magere igjen kommer i Medernes Hænder. Hvis hine har taget det med List, tag det da med List tilbage; men har de faaet det med Magt, maa I igjen rive det fra dem med Magt. Hvis I gjør dette, da skal Jorden bære eder sin Frugt, eders Kvinder og Hjorder være frugtbare, og I skal altid blive frie Mænd. Men hvis I ikke igjen vinder Magten tilbage, da beder jeg Guderne, at det modsatte maa blive eders Lod og desuden, at enhver Perser maa ende sine Dage paa samme ulykkelige Vis som jeg«. Med disse Ord beklagede Kambyses sine Gjerninger og brast derpaa i Graad over sin ulykkelige Stilling. Og da Perserne saa sin Konge græde, senderrev de sine Klæder og opløftede et høit Jammerskrig. Kort Tid efter døde Kambyses<ref>Kambyses' Død fortælles paa mange forskjellige Maader, og det er ikke paa det rene, hvorledes det egentlig gik til. Sikkert er det imidlertid, at han døde under den Opstand, som reiste sig mod ham. Det er ifølge Dareios' Indskrift (Side 54) ikke saa usandsynligt, at han tog sig selv afdage.</ref>. De tilstedeværende Persere fandt det dog aldeles utroligt, at Magerne skulde have bemægtiget sig Herredømmet, og mente, at Kambyses' sidste Ord var en Løgn beregnet paa at ophidse Perserne imod hans Broder. De troede derfor, at det var Kyros' Søn, der sad paa Thronen, især da ogsaa Prexaspes heit og dyrt forsikrede, at han ikke havde dræbt Smerdes. Thi han var bange for, at det ikke nu vilde bekomme ham vel, hvis han tilstod, at han havde taget Kyros' Søn afdage.<noinclude><references/></noinclude> 31xonsub6nqpr1c1bls4j4swyokzgs9 326334 326321 2026-07-19T22:59:40Z Øystein Tvede 3938 326334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Herredømmet gjennem hine Magere igjen kommer i Medernes Hænder. Hvis hine har taget det med List, tag det da med List tilbage; men har de faaet det med Magt, maa I igjen rive det fra dem med Magt. Hvis I gjør dette, da skal Jorden bære eder sin Frugt, eders Kvinder og Hjorder være frugtbare, og I skal altid blive frie Mænd. Men hvis I ikke igjen vinder Magten tilbage, da beder jeg Guderne, at det modsatte maa blive eders Lod og desuden, at enhver Perser maa ende sine Dage paa samme ulykkelige Vis som jeg«. Med disse Ord beklagede Kambyses sine Gjerninger og brast derpaa i Graad over sin ulykkelige Stilling. Og da Perserne saa sin Konge græde, senderrev de sine Klæder og opløftede et høit Jammerskrig. Kort Tid efter døde Kambyses<ref>Kambyses' Død fortælles paa mange forskjellige Maader, og det er ikke paa det rene, hvorledes det egentlig gik til. Sikkert er det imidlertid, at han døde under den Opstand, som reiste sig mod ham. Det er ifølge Dareios' Indskrift (Side 54) ikke saa usandsynligt, at han tog sig selv afdage.</ref>. De tilstedeværende Persere fandt det dog aldeles utroligt, at Magerne skulde have bemægtiget sig Herredømmet, og mente, at Kambyses' sidste Ord var en Løgn beregnet paa at ophidse Perserne imod hans Broder. De troede derfor, at det var Kyros' Søn, der sad paa Thronen, især da ogsaa Prexaspes høit og dyrt forsikrede, at han ikke havde dræbt Smerdes. Thi han var bange for, at det ikke nu vilde bekomme ham vel, hvis han tilstod, at han havde taget Kyros' Søn afdage.<noinclude><references/></noinclude> svlzdhejilco3tkjfbdwndrp6118ht8 326335 326334 2026-07-19T23:00:07Z Øystein Tvede 3938 326335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Herredømmet gjennem hine Magere igjen kommer i Medernes Hænder. Hvis hine har taget det med List, tag det da med List tilbage; men har de faaet det med Magt, maa I igjen rive det fra dem med Magt. Hvis I gjør dette, da skal Jorden bære eder sin Frugt, eders Kvinder og Hjorder være frugtbare, og I skal altid blive frie Mænd. Men hvis I ikke igjen vinder Magten tilbage, da beder jeg Guderne, at det modsatte maa blive eders Lod og desuden, at enhver Perser maa ende sine Dage paa samme ulykkelige Vis som jeg«. Med disse Ord beklagede Kambyses sine Gjerninger og brast derpaa i Graad over sin ulykkelige Stilling. Og da Perserne saa sin Konge græde, senderrev de sine Klæder og opløftede et høit Jammerskrig. Kort Tid efter døde Kambyses<ref>Kambyses' Død fortælles paa mange forskjellige Maader, og det er ikke paa det rene, hvorledes det egentlig gik til. Sikkert er det imidlertid, at han døde under den Opstand, som reiste sig mod ham. Det er ifølge Dareios' Indskrift (Side 54) ikke saa usandsynligt, at han tog sig selv afdage.</ref>. De tilstedeværende Persere fandt det dog aldeles utroligt, at Magerne skulde have bemægtiget sig Herredømmet, og mente, at Kambyses' sidste Ord var en Løgn beregnet paa at ophidse Perserne imod hans Broder. De troede derfor, at det var Kyros' Søn, der sad paa Thronen, især da ogsaa Prexaspes høit og dyrt forsikrede, at han ikke havde dræbt Smerdes. Thi han var bange for, at det ikke nu vilde bekomme ham vel, hvis han tilstod, at han havde taget Kyros' Søn afdage. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> k4jrun19e9qmoer58meej0koacb7uhg 0 140209 326322 2026-07-19T22:27:27Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=42 to=54 fromsection=2 tosection= header=1 /> 326322 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=42 to=54 fromsection=2 tosection= header=1 /> rl20qigs248ca6l0pd27usasulytvyj 326372 326322 2026-07-20T00:24:08Z Øystein Tvede 3938 326372 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=42 to=54 fromsection=2 tosection="" header=1 /> eqasqxaxfsaq7jlqm9cd830evca6lm1 104 140210 326336 2026-07-19T23:08:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|12. Magernes Herredømme (522—521).}}}} Efter Kong Kambyses' Død hyldede alle Provinser, ja endog den fra Ægypten hjemvendende Hær den nye Hersker, og i syv Maaneder førte de to {{sp|Mager|e}} (Side 48) Regjeringen i Smerdes' Navn. De viste en stor Mildhed mod alle sine Undersaatter og fritog dem for alle Skatter og al Krigstjeneste i tre Aar. Det blev dog snart meget paafaldende, at den nye Konge aldrig kom udenfor sit Palads og ikke viste sig for nogen. Selv Persiens »syv Fyrster«, der var Rigets første Mænd og Kongens fornemste Raadgivere, og som efter tidligere Skik og Brug havde fri Adgang til Kongen, blev nu afviste. En af disse havde en Datter, der var i Kongens Harem. Hende befalede han at faa udforsket, om Kongen havde Øren eller ikke; thi hvis det var Oropastes' Broder, som var Konge, hvilket Fyrsten havde Mistanke om, da maatte han mangle Øren, eftersom Kyros engang for en stor Forseelses Skyld havde klippet disse af ham. Hun meldte snart sin Fader, at Kongen var uden øren. Nu sammensvor de syv Fyrster sig om at styrte Magerne. Blandt Fyrsterne var ogsaa Hystaspes, der var Statholder i Persien og efter Kong Kambyses' Død Hovedet for Achæmenidernes Familie; men da han allerede var en gammel Mand og selv for svag til at deltage i Sammen svergelsen, sendte han sin ældste Søn {{sp|Dareio|s}} til Susa i sit Sted. Dareios var især den, der drev ivrigst paa straks at udføre Gjerningen. De sammensvorne forpligtede sig til hellere allesammen at lade sit Liv end finde sig i, at en Mager, som ikke engang havde Øren, herskede over Perserne. Samtidig med, at dette skede, lod de to Magere Prexaspes<noinclude><references/></noinclude> t7a5ixeybcr40eihuppy5akhgnpf3qt 104 140211 326337 2026-07-19T23:14:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hente til sig og lovede ham Guld og grønne Skove, hvis han offentlig vilde forkynde, at Kongen virkelig var Kyros' Son; thi der var kommet Rygter i Omløb om, at Smerdes skulde være bleven ryddet afveien i sin Broders Dage, og at dette var udført netop af Prexaspes. For at modarbeide disse Rygter talte Magerne derfor aabent med Prexaspes og søgte at vinde ham for sig, da han var den eneste eller ialfald en af de meget faa, der foruden Magerne selv havde fuld Vished om den virkelige Smerdes' Død. Desuden nød Prexaspes stor Anseelse hos Perserne. Han lod, som han gik ind paa Magernes Forslag, og efterat disse havde forsamlet Folket foran Slottet i Susa, besteg Prexaspes et af dets Taarne for derfra at tale til Folket. Men istedenfor at give den lovede Erklæring fortalte han alt om Smerdes' Død og om den Del, han selv havde havt deri, oplyste om, at det var to Magere, der nu herskede over Perserne, og opflammede Folkets Raseri mod hine end mere ved at fremhæve Achæmenidernes og især Kyros' ærefulde Fortjenester, og han endte med de Ord: >Hvad jeg før har skjult af Frygt, det forkynder jeg eder nu, og jeg forbander Perserne, hvis de ikke tager Hevn over Magerne. Med disse Ord styrtede han sig ned af Taarnet og mistede paa den Maade Livet. De syv sammensvorne var allerede paa Veien til Paladset, da dette indtraf. De vilde af den Grund udsætte sit Forehavende; men Dareios holdt fast paa, at det skulde ske straks. I denne deres Raadvildhed sendte Himlen dem et Varsel; de saa syv Par Høge overfalde og beseire to Par Gribbe, og i Tillid til dette Varsel, der kun kunde udlægges paa én Maade, gik de seks Fyrster over til Dareios' Mening, og de fortsatte sin Gang til Kongeborgen. Vagterne gav ærbødig Plads for Persernes Fyrster; men Gildingerne, som var i den indre Slotsgaard, og som bragte Kongen Budskaber, stansede dem. De sammen-<noinclude><references/></noinclude> l2kfotqc7ftswh85f10hwh4psero03b 104 140212 326338 2026-07-19T23:18:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svorne trak sine Sverd og stødte dem ned; derpaa styrtede de hurtig ind i Kongens Værelse, hvor de to Magere sad og raadslog om, hvad de skulde gjøre efter Tildragelsen med Prexaspes. Efter en kort Kamp blev de begge nedhuggede, efterat dog to af Fyrsterne var blevne saarede. Den ene af Magerne løb ind i et mørkt Sideværelse og forsøgte at stænge Døren; men Dareios og hans Svigerfader {{sp|Gobrya|s}} fulgte straks efter ham. Gobryas fik fat i Mageren og holdt ham fast, og da Dareios nølede med at støde ham ned med sit Sverd af Frygt for i Mørket ogsaa at træffe sin Svigerfader, raabte denne: »Stød til, selv om du skal gjennembore os begges. Dareios adlød, men traf heldigvis kun Mageren. Fyrsterne løb nu ud og fremviste for Folket de afhugne Hoveder. Da Perserne merkede, at de var blevne bedragne, trak de sine Sverd og nedhug alle Magere, som de traf, og hvis ikke Natten var faldet paa«, siger Herodot, vilde ingen Mager være bleven ilive i Susa«. Siden pleiede Perserne at festligholde denne Dag til Erindring om Magerdrabet, og da maatte alle Magere holde sig inde i sine Huse. {{---}} {{c|{{sp|13. Dareios, Hystaspes' Søn (521—485).}}}} {{--}} Efter de to Mageres Død, fortæller Herodot, holdt de syv Fyrster, som havde styrtet dem, en lang Raadslagning, under hvilken de tilslut blev enige om at lade<noinclude><references/></noinclude> 7vy9ncnxxdt9gnh0h334vxdazj51xd6 326341 326338 2026-07-19T23:22:09Z Øystein Tvede 3938 326341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>svorne trak sine Sverd og stødte dem ned; derpaa styrtede de hurtig ind i Kongens Værelse, hvor de to Magere sad og raadslog om, hvad de skulde gjøre efter Tildragelsen med Prexaspes. Efter en kort Kamp blev de begge nedhuggede, efterat dog to af Fyrsterne var blevne saarede. Den ene af Magerne løb ind i et mørkt Sideværelse og forsøgte at stænge Døren; men Dareios og hans Svigerfader {{sp|Gobrya|s}} fulgte straks efter ham. Gobryas fik fat i Mageren og holdt ham fast, og da Dareios nølede med at støde ham ned med sit Sverd af Frygt for i Mørket ogsaa at træffe sin Svigerfader, raabte denne: »Stød til, selv om du skal gjennembore os begges. Dareios adlød, men traf heldigvis kun Mageren. Fyrsterne løb nu ud og fremviste for Folket de afhugne Hoveder. Da Perserne merkede, at de var blevne bedragne, trak de sine Sverd og nedhug alle Magere, som de traf, og hvis ikke Natten var faldet paa«, siger Herodot, vilde ingen Mager være bleven ilive i Susa«. Siden pleiede Perserne at festligholde denne Dag til Erindring om Magerdrabet, og da maatte alle Magere holde sig inde i sine Huse. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|13. Dareios, Hystaspes' Søn (521—485).}}}} {{--}} Efter de to Mageres Død, fortæller Herodot, holdt de syv Fyrster, som havde styrtet dem, en lang Raadslagning, under hvilken de tilslut blev enige om at lade <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> fnsik8k8vq4b1zwctnzxqzwnicsov11 0 140213 326339 2026-07-19T23:20:52Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=54 to=57 fromsection= tosection=1 header=1 /> 326339 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=54 to=57 fromsection= tosection=1 header=1 /> dkl6isb6g8xg1qt4x7ztkz9nu6b4w1p 326340 326339 2026-07-19T23:21:36Z Øystein Tvede 3938 326340 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=55 to=57 fromsection="" tosection=1 header=1 /> eh3big1sek6kcq80xgferdtlgleo9bk 104 140214 326345 2026-07-19T23:28:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Hoved, og en af de store Fyrster skal lede Hesten gjennem Staden og raabe: Saaledes skal der gjøres med den Mand, som Kongen vil hædre«. Kongen sagde: »Skynd dig, gjør saa med Jøden Mardokai«. Haman maatte altsaa føre Mardokai i Triumf gjennem Gaderne med al den Pomp og Pragt, han selv havde foreslaaet. Men end større Ulykke ventede der ham ved Gildet, hvor Esther bad for sit Folk og klagede over ham. Haman blev hængt i den Galge, han havde reist for Mardokai, og denne fik Kongens Ring, medens Befalingen om Jødernes Udryddelse blev ophævet paa den Maade, at det blev dem tilladt at verge sig og dræbe sine Fiender. Til Minde om denne Dag feirede Jøderne Purimsfesten«. Man ved ikke med Sikkerhed, hvilken af de persiske Storkonger det er, som i Esthers Bog kaldes Ahasveros. Den almindeligste Antagelse er, at det er Kong Xerxes<ref>Kong Dareios' senere Liv og hans Tog mod Grækenland vil blive skildret senere hen i Forbindelse med samtidige Begivenheder i Grækernes Historie.</ref>.<noinclude><references/></noinclude> 2rrp3d6x5ux45gvxjf004aqhydk8371 326363 326345 2026-07-20T00:04:52Z Øystein Tvede 3938 326363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Hoved, og en af de store Fyrster skal lede Hesten gjennem Staden og raabe: Saaledes skal der gjøres med den Mand, som Kongen vil hædre«. Kongen sagde: »Skynd dig, gjør saa med Jøden Mardokai«. Haman maatte altsaa føre Mardokai i Triumf gjennem Gaderne med al den Pomp og Pragt, han selv havde foreslaaet. Men end større Ulykke ventede der ham ved Gildet, hvor Esther bad for sit Folk og klagede over ham. Haman blev hængt i den Galge, han havde reist for Mardokai, og denne fik Kongens Ring, medens Befalingen om Jødernes Udryddelse blev ophævet paa den Maade, at det blev dem tilladt at verge sig og dræbe sine Fiender. Til Minde om denne Dag feirede Jøderne Purimsfesten«. Man ved ikke med Sikkerhed, hvilken af de persiske Storkonger det er, som i Esthers Bog kaldes Ahasveros. Den almindeligste Antagelse er, at det er Kong Xerxes<ref>Kong Dareios' senere Liv og hans Tog mod Grækenland vil blive skildret senere hen i Forbindelse med samtidige Begivenheder i Grækernes Historie.</ref>. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> mwbliuwfzidrgb6e17y4wzuzb6vsm00 104 140215 326346 2026-07-19T23:31:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skjebnen raade for, hvem af dem der skulde blive Konge. De tog nemlig den Beslutning, at de en bestemt Dag skulde stige tilhest ved Solens Opgang, og den skulde være Konge, hvis Hest først vrinskede. Natten før den bestemte Dag førte Dareios' Staldmester sin Herres Hest ud til et Sted, der laa paa den Vei, de syv Fyrster skulde ride, og lod den der være sammen med en anden af Dareios' Heste, som den godt kjendte. Da nu de syv Fyrster Morgenen efter kom til samme Sted, vrinskede Dareios' Hest. I samme Øieblik skal det have lynet og tordnet, skjønt Himmelen var klar. De seks andre sprang af sine Heste og kastede sig til Jorden for sin nye Konge. Dareios var 28 Aar gammel, da han besteg Kyros' Throne. Mere sandsynligt end denne Beretning er det, at Da- reios som Hovedet for Achæmenidernes kongelige Familie uimodsagt blev hyldet som Konge af alle, da det viste sig, at den ældre Linje virkelig var udded. Dette bekræf- tes ogsaa af en Indskrift, der hidrører fra Dareios. Den stemmer ellers i alt væsentligt med Herodots Beretning om disse Begivenheder. I Indskriften staar der blandt andet: Da {{sp|Kambyse|s}} havde dræbt {{sp|Smerde|s}}, vidste Folket ikke, at Smerdes var død. Medens Kambyses var i Ægypten, gjorde Folket Oprør. Der var dengang en Mager ved Navn {{sp|Gaumat|a}}. Han skuffede Folket med de Ord: »Jeg er Smerdes, Kyros' Søn, Kambyses' Bro- der. Da vendte hele Riget sig til ham, baade Persien, Medien og de andre Landskaber. Derefter døde Kamby- ses ved at saare sig selv. Dette Rige, som Gaumata rø- vede, havde fra gammel Tid af tilhørt vor Slegt. Folket var ræd for Mageren formedelst hans Grumhed. Han vilde have dræbt alle dem, som havde kjendt den rette Smerdes. Ingen vovede at sige Sandheden, før jeg kom. Jeg bad til den store Gud {{sp|Ormuz|d}}, og han bragte mig<noinclude><references/></noinclude> 0ffjk3j2oww613b9aber2ubk5s1smyg 326364 326346 2026-07-20T00:06:44Z Øystein Tvede 3938 326364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skjebnen raade for, hvem af dem der skulde blive Konge. De tog nemlig den Beslutning, at de en bestemt Dag skulde stige tilhest ved Solens Opgang, og den skulde være Konge, hvis Hest først vrinskede. Natten før den bestemte Dag førte Dareios' Staldmester sin Herres Hest ud til et Sted, der laa paa den Vei, de syv Fyrster skulde ride, og lod den der være sammen med en anden af Dareios' Heste, som den godt kjendte. Da nu de syv Fyrster Morgenen efter kom til samme Sted, vrinskede Dareios' Hest. I samme Øieblik skal det have lynet og tordnet, skjønt Himmelen var klar. De seks andre sprang af sine Heste og kastede sig til Jorden for sin nye Konge. Dareios var 28 Aar gammel, da han besteg Kyros' Throne. Mere sandsynligt end denne Beretning er det, at Dareios som Hovedet for Achæmenidernes kongelige Familie uimodsagt blev hyldet som Konge af alle, da det viste sig, at den ældre Linje virkelig var udded. Dette bekræftes ogsaa af en Indskrift, der hidrører fra Dareios. Den stemmer ellers i alt væsentligt med Herodots Beretning om disse Begivenheder. I Indskriften staar der blandt andet: Da {{sp|Kambyse|s}} havde dræbt {{sp|Smerde|s}}, vidste Folket ikke, at Smerdes var død. Medens Kambyses var i Ægypten, gjorde Folket Oprør. Der var dengang en Mager ved Navn {{sp|Gaumat|a}}. Han skuffede Folket med de Ord: »Jeg er Smerdes, Kyros' Søn, Kambyses' Broder. Da vendte hele Riget sig til ham, baade Persien, Medien og de andre Landskaber. Derefter døde Kambyses ved at saare sig selv. Dette Rige, som Gaumata røvede, havde fra gammel Tid af tilhørt vor Slegt. Folket var ræd for Mageren formedelst hans Grumhed. Han vilde have dræbt alle dem, som havde kjendt den rette Smerdes. Ingen vovede at sige Sandheden, før jeg kom. Jeg bad til den store Gud {{sp|Ormuz|d}}, og han bragte mig<noinclude><references/></noinclude> bwwdx000a96zkg81x7nwrpuuz7ssk5o 104 140216 326347 2026-07-19T23:33:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hjælp. Ledsaget af troe Mænd dræbte jeg Mageren og hans Hjælpere. Jeg gjenoprettede Riget, som Mageren havde frarøvet vor Æt«. {{--}} Straks efter Dareios' Thronbestigelse gjorde {{sp|Babylo|n}} et Oprør, som havde været forberedt under Magerne. Indbyggerne valgte sig til Konge en af {{sp|Nebukadnesar|s}} Æt. Dareios samlede mange Tropper og beleirede Byen, men kunde intet udrette. Babylonierne stolede paa sine sterke Mure og tilbragte Tiden tildels med Lystighed. De haanede Perserne og sagde: »Hvorfor slaar Perserne sig til Ro her istedenfor at pakke sig bort? Før skal Mulæslerne føde, før I skal tage Babylon<. Storkongen havde allerede ligget næsten to Aar foran Staden, og Stillingen begyndte at blive farlig for Beleirerne selv, da ogsaa andre Lande gjorde Oprør. Da hændte det, at der blev meldt {{sp|Zopyro|s}}, som var Søn af en af syv, der styrtede Mageren, at et af hans Mulæsler havde faaet Føl. Han overbeviste sig selv om Rigtigheden heraf og befalede alle sine Tjenere at tie stille hermed. Han ansaa sig nu af Himlen kaldet til at indtage den store Stad. Efter en Tid at have tænkt over dette fremstillede han sig en Dag for Kongens Throne med afskaarne Øren og Næse, med afraget Haar og mishandlet af Piskeslag. Kongen spurgte fortørnet, hvem der havde vovet at tilføie en af Rigets fornemste Mænd en saadan Beskjæmmelse. Zopyros svarede, at en saadan Magt kunde ingen uden Kongen alene have. Heller ikke var det nogen fremmed, der havde rakket ham saaledes til, men ham selv,<noinclude><references/></noinclude> sg20q1y0r4022un7db2ma4bd9rw2b23 326369 326347 2026-07-20T00:10:49Z Øystein Tvede 3938 326369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hjælp. Ledsaget af troe Mænd dræbte jeg Mageren og hans Hjælpere. Jeg gjenoprettede Riget, som Mageren havde frarøvet vor Æt«. {{--}} Straks efter Dareios' Thronbestigelse gjorde {{sp|Babylo|n}} et Oprør, som havde været forberedt under Magerne. Indbyggerne valgte sig til Konge en af {{sp|Nebukadnesar|s}} Æt. Dareios samlede mange Tropper og beleirede Byen, men kunde intet udrette. Babylonierne stolede paa sine sterke Mure og tilbragte Tiden tildels med Lystighed. De haanede Perserne og sagde: »Hvorfor slaar Perserne sig til Ro her istedenfor at pakke sig bort? Før skal Mulæslerne føde, før I skal tage Babylon«. Storkongen havde allerede ligget næsten to Aar foran Staden, og Stillingen begyndte at blive farlig for Beleirerne selv, da ogsaa andre Lande gjorde Oprør. Da hændte det, at der blev meldt {{sp|Zopyro|s}}, som var Søn af en af syv, der styrtede Mageren, at et af hans Mulæsler havde faaet Føl. Han overbeviste sig selv om Rigtigheden heraf og befalede alle sine Tjenere at tie stille hermed. Han ansaa sig nu af Himlen kaldet til at indtage den store Stad. Efter en Tid at have tænkt over dette fremstillede han sig en Dag for Kongens Throne med afskaarne Øren og Næse, med afraget Haar og mishandlet af Piskeslag. Kongen spurgte fortørnet, hvem der havde vovet at tilføie en af Rigets fornemste Mænd en saadan Beskjæmmelse. Zopyros svarede, at en saadan Magt kunde ingen uden Kongen alene have. Heller ikke var det nogen fremmed, der havde rakket ham saaledes til, men ham selv,<noinclude><references/></noinclude> 8oykgnv9bo1gddwn40dj14xmp6v2kjv 104 140217 326348 2026-07-19T23:35:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordi han ikke længer kunde taale, at Babylonierne spottede Perserne. Kongen irettesatte ham derpaa for en saadan vederstyggelig Gjerning, men Zopyros svarede: »Dersom jeg først havde fortalt dig, hvad jeg agtede at gjøre, vilde du ikke have tilladt mig det; derfor har jeg gjort det paa egen Haand, og nu staar det til dig, om vi skal tage Babylon. Som jeg nu er, vil jeg gaa over til de beleirede og sige, at du har ladet mig lide denne Medfart, og jeg antager, at de da vil tro dette og betro mig en Del af Hæren. Men paa den tiende Dag, efterat jeg er kommen ind i Byen, skal du mod den saakaldte Semiramis' Port sende 1000 Mand af de Tropper, hvis Tab der ligger mindst Vegt paa. Send syv Dage derefter 2000 Mand mod den saakaldte niniske Port og saa igjen efter tyve Dages Forløb 4000 Mand mod Kaldæernes Port. Alle disse maa være slet rustede, saa de ingen Modstand kan gjøre. Men efter den tyvende Dag maa du befale hele den øvrige Hær at storme frem mod Staden fra alle Kanter. Thi efter saadanne Heltegjerninger vil vist Babylonierne give alt, selv Portnøglerne, i mine Hænder, og da skal vi nok, jeg og Perserne, faa Ende paa Sagen«. Derpaa løb Zopyros hen til en af den beleirede Stads Porte og saa sig om nu og da som en virkelig Overløber. Da Taarnvægterne saa ham, løb de ned, aabnede Porten paa Klem og spurgte, hvem han var, og hvad han vilde. Han sagde, at han var Zopyros, og at han kom som Overløber. Derpaa førtes han frem for Babyloniernes Raad, hvor han fortalte, at Dareios havde mishandlet ham saaledes, som de selv saa, og det af den Grund, at han havde raadet ham til at føre Hæren bort, da man saa alligevel ikke kom nogen Vei med Erobringen af Byen. »Og nu, Babyloniere, er jeg kommen hid til største Fordel for eder, men Dareios og hans Hær til største Mén.<noinclude><references/></noinclude> e7tv6wc7lpbkkfgkqkh5l5xlxyrwl2q 104 140218 326349 2026-07-19T23:38:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han skal ikke have tilføiet mig en saadan Skam og Skade for ingen Ting; thi jeg kjender alle hans Planer.« Det var hans Ord. Men da Babylonierne saa, at en af Persernes Fyrster havde mistet Næse og Øren og var saa græsselig mishandlet, tvivlede de ikke et Øieblik paa, at han talte den rene Sandhed, og at han var kommen for at staa dem bi. De indrømmede ham derfor alt, hvad han bad om. Han forlangte en Hærafdeling og handlede i et og alt efter den med Dareios trufne Aftale. For hver Gang slog han de Tropper, som Kongen sendte mod Byen, og hans Ros var paa alles Munde. Og efterat han havde drevet de fire tusinde paa Flugt, satte Babylonierne ham til sin Hærfører og til øverste Befalingsmand over hele sin By. Men da Dareios efter Aftale stormede Byen, og Babylonierne steg op paa Murene for at verge den, aab- nede Zopyros to af Portene og slap Perserne ind. Babylonierne var forraadte, og Staden faldt for anden Gang i Persernes Hænder i Aaret 518. Omtrent tre tusinde af Stadens fornemste Mænd blev naglede til Korset. Murene blev for en stor Del sleifede og Portene nedrevne. Zopyros fik Statholderskabet over Babylon uden nogen Afgift, og Dareios skai have sagt om ham, at han ved sin Daad overgik alle Persere undtagen Kyros. Over en af de Porte i Babylon, som der gik størst Færdsel igjennem, fandtes der et Gravmæle, hvor efter Sagnet Nebukadnesars Dronning hvilede. Det havde følgende Indskrift: »Skulde en af mine Efterfølgere blandt Kongerne i Babylon mangle Penge, da aabne han denne Grav og tage saamange, han lyster. Men dersom han ikke virkelig lider Nød, da aabne han den ikkethi han skal i saa Fald ikke befinde sig vel derved«. Denne Grav blev urørt, indtil Dareios kom paa Thronen. Han lod den aabne, men fandt intet andet end Liget og en<noinclude><references/></noinclude> i8703azbvra7blx92axhvntx6gulmat 326365 326349 2026-07-20T00:07:14Z Øystein Tvede 3938 326365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han skal ikke have tilføiet mig en saadan Skam og Skade for ingen Ting; thi jeg kjender alle hans Planer.« Det var hans Ord. Men da Babylonierne saa, at en af Persernes Fyrster havde mistet Næse og Øren og var saa græsselig mishandlet, tvivlede de ikke et Øieblik paa, at han talte den rene Sandhed, og at han var kommen for at staa dem bi. De indrømmede ham derfor alt, hvad han bad om. Han forlangte en Hærafdeling og handlede i et og alt efter den med Dareios trufne Aftale. For hver Gang slog han de Tropper, som Kongen sendte mod Byen, og hans Ros var paa alles Munde. Og efterat han havde drevet de fire tusinde paa Flugt, satte Babylonierne ham til sin Hærfører og til øverste Befalingsmand over hele sin By. Men da Dareios efter Aftale stormede Byen, og Babylonierne steg op paa Murene for at verge den, aabnede Zopyros to af Portene og slap Perserne ind. Babylonierne var forraadte, og Staden faldt for anden Gang i Persernes Hænder i Aaret 518. Omtrent tre tusinde af Stadens fornemste Mænd blev naglede til Korset. Murene blev for en stor Del sleifede og Portene nedrevne. Zopyros fik Statholderskabet over Babylon uden nogen Afgift, og Dareios skai have sagt om ham, at han ved sin Daad overgik alle Persere undtagen Kyros. Over en af de Porte i Babylon, som der gik størst Færdsel igjennem, fandtes der et Gravmæle, hvor efter Sagnet Nebukadnesars Dronning hvilede. Det havde følgende Indskrift: »Skulde en af mine Efterfølgere blandt Kongerne i Babylon mangle Penge, da aabne han denne Grav og tage saamange, han lyster. Men dersom han ikke virkelig lider Nød, da aabne han den ikkethi han skal i saa Fald ikke befinde sig vel derved«. Denne Grav blev urørt, indtil Dareios kom paa Thronen. Han lod den aabne, men fandt intet andet end Liget og en<noinclude><references/></noinclude> 1z6r7uqkqkjufuhm4q52ulowrosodmz 104 140219 326350 2026-07-19T23:40:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Indskrift af følgende Indhold: »Hvis du ikke havde været det mest gjerrige og havesyge af alle Mennesker, vilde du ikke have aabnet de dødes Grave«. {{--}} Om en anden af de syv, som styrtede Magerne, nemlig {{sp|Intapherne|s}} fortæller Herodot, at Dareios havde ham mistænkt for at ponse paa Oprør. Han lod ham derfor fængsle tilligemed alle Mandspersoner i hans Slegt og dømte dem alle fra Livet. Intaphernes' Gemalinde kom daglig til Kongens Palads og anraabte med Graad og Hyl om Naade for sin Slegt. Da Dareios ikke kunde blive hende kvit, sendte han Bud til hende og lod sige: »Kong Dareios viser dig den Gunst, Kvinde, at frigive en af dine paarørende, hvilken du selv maatte ønskes. Efter at have betænkt sig svarede hun: »Hvis Kongen skjænker mig ens Liv, foretrækker jeg at frelse min Broder fremfor nogen andene. Dareios undrede sig over dette Valg og sendte atter Bud: Kong Dareios spørger dig, Kvinde, hvad der bevæger dig til at gaa din Mand og dine Børn forbi, men vælge din Broder til at leve med dig, skjønt han er dig mere fremmed end dine Børn og maa være dig mindre kjær end din Mand«. »Konge«, svarede hun, »jeg kan vel, om Gud vil, faa en anden Mand, ligeledes andre Børn, dersom jeg skulde miste disse. Men da begge mine Forældre er døde, vil det ikke paa nogen Maade være mig muligt at faa en anden Broders. I dette Svar fandt Kongen Behag og løslod ikke alene den, hun havde bedet om, men ogsaa hendes ældste Søn. De øvrige derimod tog han alle afdage. {{--}}<noinclude><references/></noinclude> f8ia1ecowf57zpyadhjztq0tmbf49lr 104 140220 326351 2026-07-19T23:42:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dareios vilde ogsaa ligesom sine Formænd være Erobrer. Han valgte mod enkelte forstandigeres Raad at angribe {{sp|Skythern|e}} for at tage Hevn over dem for den Ødelæggelse, de i sin Tid havde anrettet i Asien (Side 12-14). Han lod slaa en Bro over Bosporos og drog med den største Hær, som nogen persisk Konge indtil da havde samlet (Størrelsen anslaaes til 700,000 Mand), over fra Asien til Europa i Aaret 515. Over Donau byggedes ligeledes en Bro, og der lod han endel græske Anførere og Stormænd blive tilbage til Broens Bevogtning. Han gav dem en Rem med seksti Knuder paa, bad dem hver Dag løse op én, og hvis han ikke var kommen tilbage, naar de var færdige dermed, da kunde de reise hjem igjen. Hans Hensigt var vel altsaa i visse Tilfælde at vende tilbage over Kaukasus. Skytherne indlod sig ikke i Kamp med Perserne, men trak sig altid længer og længer tilbage, idet de lagde alt Landet øde efter sig. Paa den Maade kom Perserne tilslut flere Dagsreiser østenfor Don. Da Dareios sendte en Rytter til en af Skythernes Konger for at forlange Jord og Vand som Tegn paa Underkastelse, skal der istedenfor det forlangte være bleven sendt ham en Fugl, en Mus, en Frosk og fem Pile med de Ord, at Perserne selv maatte se til at finde ud Meningen med disse Foræringer. Vistnok fortolkede nu Storkongen selv dette som Tegn paa Underkastelse; men den gamle Gobryas (Side 53) var af en anden Mening, der ogsaa syntes de fleste andre at træffe det rette; han antog nemlig, at Skytherne dermed vilde sige: »Hvis I Persere ikke kan flyve under Himmelen som Fugle, smutte ned i Jorden som Mus eller hoppe ud i Søerne som Froske, da vil I ligge under for Skythernes Piles. Perserne blev paa sin Marsch stadig angrebne af det skythiske Rytteri og led store Nederlag. Hele Dareios' Feltplan gik derfor tilslut kun ud paa igjen at naa Donau.<noinclude><references/></noinclude> h6vmwblhs4hnmmpjce72oy2uawnxqce 326366 326351 2026-07-20T00:07:47Z Øystein Tvede 3938 326366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dareios vilde ogsaa ligesom sine Formænd være Erobrer. Han valgte mod enkelte forstandigeres Raad at angribe {{sp|Skythern|e}} for at tage Hevn over dem for den Ødelæggelse, de i sin Tid havde anrettet i Asien (Side 12—14). Han lod slaa en Bro over Bosporos og drog med den største Hær, som nogen persisk Konge indtil da havde samlet (Størrelsen anslaaes til 700,000 Mand), over fra Asien til Europa i Aaret 515. Over Donau byggedes ligeledes en Bro, og der lod han endel græske Anførere og Stormænd blive tilbage til Broens Bevogtning. Han gav dem en Rem med seksti Knuder paa, bad dem hver Dag løse op én, og hvis han ikke var kommen tilbage, naar de var færdige dermed, da kunde de reise hjem igjen. Hans Hensigt var vel altsaa i visse Tilfælde at vende tilbage over Kaukasus. Skytherne indlod sig ikke i Kamp med Perserne, men trak sig altid længer og længer tilbage, idet de lagde alt Landet øde efter sig. Paa den Maade kom Perserne tilslut flere Dagsreiser østenfor Don. Da Dareios sendte en Rytter til en af Skythernes Konger for at forlange Jord og Vand som Tegn paa Underkastelse, skal der istedenfor det forlangte være bleven sendt ham en Fugl, en Mus, en Frosk og fem Pile med de Ord, at Perserne selv maatte se til at finde ud Meningen med disse Foræringer. Vistnok fortolkede nu Storkongen selv dette som Tegn paa Underkastelse; men den gamle Gobryas (Side 53) var af en anden Mening, der ogsaa syntes de fleste andre at træffe det rette; han antog nemlig, at Skytherne dermed vilde sige: »Hvis I Persere ikke kan flyve under Himmelen som Fugle, smutte ned i Jorden som Mus eller hoppe ud i Søerne som Froske, da vil I ligge under for Skythernes Piles. Perserne blev paa sin Marsch stadig angrebne af det skythiske Rytteri og led store Nederlag. Hele Dareios' Feltplan gik derfor tilslut kun ud paa igjen at naa Donau.<noinclude><references/></noinclude> bn68zar7mrbg8dba0bwhi3a2xt9pfl6 104 140221 326352 2026-07-19T23:44:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>For at opnaa dette raadede Gobryas til at opofre en Del af Hæren. Alle syge og svage tilligemed Trosset skulde blive tilbage i Leiren for at bringe Skytherne paa den Tro, at Kongen endnu holdt sig der; i Virkeligheden skulde han derimod med den kraftigste Del af Hæren søge at vinde et Forsprang for Skytherne paa Veien til Donau. Listen lykkedes. Skytherne merkede først, hvorledes det hang sammen, da de havde taget Leiren, og satte nu efter de flygtende. Da den skythiske Hær kun bestod af Ryttere, vilde den snart have indhentet dem. Men Perserne havde taget feil af Veien, saa at Skytherne naaede Donau før Dareios. De opfordrede de græske Anførere til at bryde Broen af, hvorved de vilde blive det persiske Herredømme kvit og kunde derfor takke Guderne og Skytherne. Da Skytherne stillede denne Opfordring til de ved Donau staaende Grækere, var den for Perserkongens Tilbagevenden fastsatte Termin allerede udløben, og Miltiades, en af de græske Tyranner<ref>Tyran kaldtes hos de gamle, navnlig hos Grækerne, i Almindelighed enhver, der havde opkastet sig til uindskrænket Hersker over et tidligere frit Folk, uden at man med den Benævnelse vilde have ham betegnet som grusom.</ref> under Storkongens Overhøihed, raadede indtrængende til at afbryde Broen og befri Ionien. (Side 19—20). Men da viste det sig, hvilke kloge Beregninger Kyros havde gjort, da han overalt i de græske Stæder, som stod under hans Herredømme, havde ladet indsætte Tyranner. Histiæos, Tyran i Miletos, anførte nemlig mod Miltiades' Raad: »Vi, Grækernes Ferere og Byernes Tyranner, har Dareios alene at takke for vor Magt; kun ved hans Hjælp hersker enhver af os i sin By. Bliver hans Magt ødelagt, saa vil hverken jeg vedblive at være Herre i Miletos eller I i eders Byer; thi alle<noinclude><references/></noinclude> frf2q0ucmpd76yw9z8qoifu6lzr64kf 104 140222 326353 2026-07-19T23:46:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil foretrække Folkestyre for Enevoldsmagt«. Alle de andre undtagen Miltiades tiltraadte Histiæos' Mening, og de besluttede at lade Broen staa og kun afbryde en Del af den paa den Side, som vendte mod Skytherne. Disse indbildte de derimod, at de vilde afkaste hele Broen, og imens skulde da Skytherne selv drage nordover igjen for at opsøge og tilintetgjøre Dareios og hans Hær. Men de traf ham ikke. Dareios kom om Natten til Donau og fandt Broen borte. Alle troede nu, at Ionerne var afreiste. At komme over den brede Strøm var en Umulighed, og ogsaa Resten af Hæren troede sig viet til Undergang. Da befalede Kongen en Ægypter, som havde en meget sterk Stemme, at træde hen til Flodbredden og raabe paa Milesieren Histiæos. Raabet blev besvaret, Ionerne kom seilende over med sine Skibe, satte Broen istand igjen, og Dareios var reddet. Resultatet af det store Tog var kun, at de thrakiske Folkeslag og nogle græske Kolonier paa den thrakiske Halvø blev tvungne til at erkjende den store Konges Overherredømme. Fra Skythertoget har vi om Dareios følgende Fortælling, som viser, hvilken Grusomhed og Raahed der herskede selv hos de bedre Regenter paa den Tid: En Perser ved Navn Øobazos bad Kongen om, at den ene af hans tre Sønner maatte slippe fri for at deltage i Felttoget. »De skal slippe alle tre«, svarede Kongen. Øobazos jublede af Glæde, der dog fik en brat Ende, da han kort efter fik Øie paa sine Sønners Lig. Ved Døden havde Storkongen forskaanet hans Sønner for Felttogets Farer. {{--}} Den Luksus og Overdaadighed, som herskede ved det mediske Hof paa Aftyages' Tid (Side 14), naaede ved det<noinclude><references/></noinclude> 8dkvdt1j5fiv51rljussnsa9mchls7l 104 140223 326354 2026-07-19T23:48:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>persiske en endnu større Høide. Selve Kroningen foregik vistnok med stor Simpelhed; den nye Hersker drog til Persiens gamle Hovedstad Pasargadæ, iførte sig den Dragt og Hovedbedækning, som Kyros havde baaret, og spiste nogle Figener samt drak et Bæger Melk for at erindre sig Persernes gamle Levesæt. Men efterat Kongen var kommen tilbage fra denne Færd, viste han sig yderst sjelden offentlig, og det var meget vanskeligt at faa Adgang til ham. Der fordredes lang Tid og meget Besvær for at trænge igjennem den talrige Skare af Livvagter, Gildinger og Tjenere af alle Slags for endelig at blive meldt af Overdørvogteren. Den, som vovede uanmeldt at træde frem for Kongen, straffedes med Døden, hvis Kongen ikke af særegen Gunst tilgav ham (Esther 4, 11). Den samme Straf rammede den, som, selv af Vanvare, satte sig paa Kongens Sæde. Enhver, som fik Adgang til Kongen, maatte kaste sig næsegrus ned og kysse Jorden. At vise Kongen selv de simpleste Tjenester ansaaes som den største Hædersbevisning, og Rigets fornemste Mænd kappedes om at være hans personlige Opvartere. Kongens særlige Taffel forsynedes fra visse bestemte Steder. Brødkornet kom fra Eolien<ref>Æolien kaldtes den nordvestlige Del af Lilleasien.</ref>, Saltet fra Jupiter-Ammons Oase<ref>Jupiter-Ammons Oase laa i den libyske Ørken, vest for Ægypten.</ref>, Vinen fra Chalybon i Syrien. Det Vand, Kongen drak, maatte være fra Floden Choaspes i Susiana; naar han var paa Reiser, førtes en Forsyning deraf med i Sølvkar. Hoffets Personale var overordentlig stort; det levede helt og holdent paa Kongens Bekostning, og Hofbetjentenes Antal anslaaes til op imod 15,000 Personer. Hver Dag slagtedes der til Kongens Bord 1000 Stykker stort og smaat Kvæg, og den daglige Udgift til Hoffets Un-<noinclude><references/></noinclude> 1m3ozlevvv207cwzccft8qo65sappj4 326355 326354 2026-07-19T23:49:39Z Øystein Tvede 3938 326355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>persiske en endnu større Høide. Selve Kroningen foregik vistnok med stor Simpelhed; den nye Hersker drog til Persiens gamle Hovedstad {{sp|Pasargad|æ}}, iførte sig den Dragt og Hovedbedækning, som Kyros havde baaret, og spiste nogle Figener samt drak et Bæger Melk for at erindre sig Persernes gamle Levesæt. Men efterat Kongen var kommen tilbage fra denne Færd, viste han sig yderst sjelden offentlig, og det var meget vanskeligt at faa Adgang til ham. Der fordredes lang Tid og meget Besvær for at trænge igjennem den talrige Skare af Livvagter, Gildinger og Tjenere af alle Slags for endelig at blive meldt af Overdørvogteren. Den, som vovede uanmeldt at træde frem for Kongen, straffedes med Døden, hvis Kongen ikke af særegen Gunst tilgav ham (Esther 4, 11). Den samme Straf rammede den, som, selv af Vanvare, satte sig paa Kongens Sæde. Enhver, som fik Adgang til Kongen, maatte kaste sig næsegrus ned og kysse Jorden. At vise Kongen selv de simpleste Tjenester ansaaes som den største Hædersbevisning, og Rigets fornemste Mænd kappedes om at være hans personlige Opvartere. Kongens særlige Taffel forsynedes fra visse bestemte Steder. Brødkornet kom fra Eolien<ref>Æolien kaldtes den nordvestlige Del af Lilleasien.</ref>, Saltet fra Jupiter-Ammons Oase<ref>Jupiter-Ammons Oase laa i den libyske Ørken, vest for Ægypten.</ref>, Vinen fra Chalybon i Syrien. Det Vand, Kongen drak, maatte være fra Floden Choaspes i Susiana; naar han var paa Reiser, førtes en Forsyning deraf med i Sølvkar. Hoffets Personale var overordentlig stort; det levede helt og holdent paa Kongens Bekostning, og Hofbetjentenes Antal anslaaes til op imod 15,000 Personer. Hver Dag slagtedes der til Kongens Bord 1000 Stykker stort og smaat Kvæg, og den daglige Udgift til Hoffets Un-<noinclude><references/></noinclude> 5p1phkxl613ho42vjrquf5xfjlrmfjd 104 140224 326356 2026-07-19T23:51:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>derhold skal have beløbet sig til 1,600,000 Kroner. Skjønt disse Angivelser muligens er noget overdrevne, navnlig i Henseende til de daglige Udgifter, var dog i ethvert Tilfælde Hofpersonalet særdeles stort. Livvagten alene bestod af 10,000 Mand. Selv naar Kongen var paa Reiser, fulgte omtrent hele Hoffet med, og der krævedes 1200 Kameler alene til Transport af den kongelige Bagage. I den sidste Perserkonges Hofleir tog Alexander af Makedonien tilfange 277 Kokke, 66 Kransebindere, 40 Salvelavere o. s. v. Værdien af de senere Storkongers Festdragt og de Smykker, de bar, angives til den fabelagtige Sum af 48 Millioner Kroner. Aldrig var Kongen at se tilfods; gik han engang imellem gjennem de indre Slotsgaarde, blev der foran ham udbredt Tepper fra Sardes, som ingen anden Fod turde betræde. Dareios inddelte sit Rige i tyve Provinser eller Satrapier. I Spidsen for hvert Satrapi sattes en Styrer, Satrap, hvis Magt indenfor Provinsen var ligesaa uindskrænket som Storkongens i det hele Rige. Ethvert Satrapi skulde svare Kongen en aarlig Skat, der for største Delen bestod i Landets egne Frembringelser saasom Korn, Vin, Guld, Elfenben, Heste, Kvæg, Træler o. s. v. Desuden udskrev Satrapen Skatter til sit eget Behov, og at det ikke var Smaating, der gik med hertil, skjønner man lettest af Herodots Fortælling om, at Satrapen i Babylon holdt 800 Hingste og 16,000 Hopper og saamange indiske Jagthunde, at fire store Byer maatte til for at underholde dem. Ligeledes fortælles der, at da Atheneren Themistokles var flygtet til Perserkongen Artaxerxes den langhaandede (465-425), gav denne ham tre Byer i Lilleasien til hans Underhold, Magnesia til Brød, Myos til Kjød og Lampsakos til Vin. Satraperne var i Almindelighed fornemme Persere eller Medere, ofte af Achæmenidernes Hus; der var dog ogsaa<noinclude><references/></noinclude> 0q0c1oxj162a2ke6z5mzy1454lv3i7f 326367 326356 2026-07-20T00:08:29Z Øystein Tvede 3938 326367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>derhold skal have beløbet sig til 1,600,000 Kroner. Skjønt disse Angivelser muligens er noget overdrevne, navnlig i Henseende til de daglige Udgifter, var dog i ethvert Tilfælde Hofpersonalet særdeles stort. Livvagten alene bestod af 10,000 Mand. Selv naar Kongen var paa Reiser, fulgte omtrent hele Hoffet med, og der krævedes 1200 Kameler alene til Transport af den kongelige Bagage. I den sidste Perserkonges Hofleir tog Alexander af Makedonien tilfange 277 Kokke, 66 Kransebindere, 40 Salvelavere o. s. v. Værdien af de senere Storkongers Festdragt og de Smykker, de bar, angives til den fabelagtige Sum af 48 Millioner Kroner. Aldrig var Kongen at se tilfods; gik han engang imellem gjennem de indre Slotsgaarde, blev der foran ham udbredt Tepper fra Sardes, som ingen anden Fod turde betræde. Dareios inddelte sit Rige i tyve Provinser eller Satrapier. I Spidsen for hvert Satrapi sattes en Styrer, Satrap, hvis Magt indenfor Provinsen var ligesaa uindskrænket som Storkongens i det hele Rige. Ethvert Satrapi skulde svare Kongen en aarlig Skat, der for største Delen bestod i Landets egne Frembringelser saasom Korn, Vin, Guld, Elfenben, Heste, Kvæg, Træler o. s. v. Desuden udskrev Satrapen Skatter til sit eget Behov, og at det ikke var Smaating, der gik med hertil, skjønner man lettest af Herodots Fortælling om, at Satrapen i Babylon holdt 800 Hingste og 16,000 Hopper og saamange indiske Jagthunde, at fire store Byer maatte til for at underholde dem. Ligeledes fortælles der, at da Atheneren Themistokles var flygtet til Perserkongen Artaxerxes den langhaandede (465—425), gav denne ham tre Byer i Lilleasien til hans Underhold, Magnesia til Brød, Myos til Kjød og Lampsakos til Vin. Satraperne var i Almindelighed fornemme Persere eller Medere, ofte af Achæmenidernes Hus; der var dog ogsaa<noinclude><references/></noinclude> igk35710wwy62l9yqghcvlrdtqqy94c 104 140225 326357 2026-07-19T23:54:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Provinser f. Eks. Kilikien, der styredes af indfødte arvelige Satraper. Til de fjerneste Egne i sit store Rige anlagde Dareios Veie og indrettede en kongelig Post med Stationer i tre til fire Miles Afstand fra hverandre. Paa hver Station stod Heste og Ryttere færdige til Befordring af de kongelige Breve og Budskaber. Grækerne sagde om disse kongelige Postryttere, »at de fløi hurtigere end Ørne«, og Herodot siger, »at intet i Verden er rappere end disse Ryttere«. Veien fra Sardes til Susa, som er 337 Mile lang fordelt paa III Stationer, tilbagelagdes paa syv Dage. I endnu kortere Tid kunde Udbrud af Oprør meldes selv fra de fjerneste Egne; man havde i dette Øiemed opreist Rækker af Varder paa fremtrædende Punkter, og ved at tænde Baal paa disse kunde Vardens ensomme Vogter, der aldrig maatte forlade sin Post, melde Storkongen, at en af hans uhyre Riges Provinser havde vovet at reise sig mod hans Vælde. Det persiske Riges egentlige Hovedstad var {{sp|Sus|a}}; men Kongen holdt ofte Hofi andre Byer f. Eks. om Sommeren idet høiere liggende kjølige {{sp|Ekbatan|a}}, Mediens gamle Hovedstad, om Vinteren i det lune Babylon. Dareios anlagde desuden en ny Hovedstad, {{sp|Persepoli|s}}, i det egentlige Persien, hvis gamle Hovedstad, {{sp|Pasargad|æ}}, dog vedblev at være Kroningsstad. Sardes var ogsaa en vigtig By, hvor Storkongen residerede, naar han var paa de Kanter. At Kambyses sin længste Tid holdt Hof i Memphis, er tidligere nævnt (Side 43). Persernes og Medernes Religionsstifter eller idetmindste den, som har samlet deres religiose Forestillinger i deres hellige Skrift, {{sp|Zend-Avest|a}}, er {{sp|Zoroaste|r}}, hvis Levetid er ubekjendt, men som man i Almindelighed har hensat til det 13de Aarhundrede f. Kr. Ifølge Zend-Avestas Verdensanskuelse var Verden delt i to Riger, Lysets og<noinclude><references/></noinclude> c3t8s2v53ybgkvy9ciwpxzkabd9n1rj 326358 326357 2026-07-19T23:55:39Z Øystein Tvede 3938 326358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Provinser f. Eks. Kilikien, der styredes af indfødte arvelige Satraper. Til de fjerneste Egne i sit store Rige anlagde Dareios Veie og indrettede en kongelig Post med Stationer i tre til fire Miles Afstand fra hverandre. Paa hver Station stod Heste og Ryttere færdige til Befordring af de kongelige Breve og Budskaber. Grækerne sagde om disse kongelige Postryttere, »at de fløi hurtigere end Ørne«, og Herodot siger, »at intet i Verden er rappere end disse Ryttere«. Veien fra Sardes til Susa, som er 337 Mile lang fordelt paa III Stationer, tilbagelagdes paa syv Dage. I endnu kortere Tid kunde Udbrud af Oprør meldes selv fra de fjerneste Egne; man havde i dette Øiemed opreist Rækker af Varder paa fremtrædende Punkter, og ved at tænde Baal paa disse kunde Vardens ensomme Vogter, der aldrig maatte forlade sin Post, melde Storkongen, at en af hans uhyre Riges Provinser havde vovet at reise sig mod hans Vælde. Det persiske Riges egentlige Hovedstad var {{sp|Sus|a}}; men Kongen holdt ofte Hofi andre Byer f. Eks. om Sommeren idet høiere liggende kjølige {{sp|Ekbatan|a}}, Mediens gamle Hovedstad, om Vinteren i det lune Babylon. Dareios anlagde desuden en ny Hovedstad, {{sp|Persepoli|s}}, i det egentlige Persien, hvis gamle Hovedstad, {{sp|Pasargad|æ}}, dog vedblev at være Kroningsstad. {{sp|Sarde|s}} var ogsaa en vigtig By, hvor Storkongen residerede, naar han var paa de Kanter. At Kambyses sin længste Tid holdt Hof i Memphis, er tidligere nævnt (Side 43). Persernes og Medernes Religionsstifter eller idetmindste den, som har samlet deres religiose Forestillinger i deres hellige Skrift, {{sp|Zend-Avest|a}}, er {{sp|Zoroaste|r}}, hvis Levetid er ubekjendt, men som man i Almindelighed har hensat til det 13de Aarhundrede f. Kr. Ifølge Zend-Avestas Verdensanskuelse var Verden delt i to Riger, Lysets og<noinclude><references/></noinclude> ic1mlobhefxsct9ncxw83bs0sgflu0o 104 140226 326359 2026-07-19T23:58:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mørkets. Over det første herskede {{sp|Ormuz|d}}, og under ham stod alt godt, Solen, Lyset, Ilden, de milde Vinde og den klare Luft, Kvæget, Hesten, Hunden og de andre Husdyr o. s. v. Under {{sp|Ahrima|n}}, Mørkets Fyrste, derimod hørte Nat og Kulde, Snestorm og Ørkenvind, Orme og Rovdyr o. s. v. Efter Døden gaar Aanden til Salighed eller retfærdig Straf; dog skal Ahrimans Rige fuldstændig gaa tilgrunde i en sidste, afgjørende Kamp, og i Verden skal der tilslut herske idel Lys og Salighed. {{--}} Et anskueligt og paalideligt Billede af saavel Perserkongens Hofliv som den Maade, hvorpaa Landet styredes, finder vi i Esthers Bog, hvis væsentligste Indhold er følgende: »{{sp|Ahasvero|s}}, som herskede fra Indien til Morland<ref>Ved Morland forstaaes egentlig de i den gamle Tid bekjendte Egne af Afrika og Arabien, hvor Indbyggernes Hudfarve var sort. Her og i Almindelighed ellers menes Æthiopien.</ref> over 127 Landskaber, gjorde i Susa et Gilde for alle sine Fyrster og Tjenere og viste sit Riges herlige Rigdom og sin Storheds pragtfulde Glans i 180 Dage, og da disse var omme, gjorde han et Gilde i syv Dage i Forgaarden til Haven foran Kongeborgen for hele Folket, som fandtes i Susa, baade store og smaa. Brogede Tepper var ophængte i Sølvringe paa Marmorsøiler, Bænke af Sølv og Guld stod paa et Gulv, der var indlagt med Porfyr, hvidt Marmor, Perlemor og Skildpadde. Drikkevarerne bares ind i Guldskaaler, kongelig Vin var der i rig Mængde, og<noinclude><references/></noinclude> m0fan8n5w80rk6k56xeo2o3w1se1lr4 104 140227 326360 2026-07-20T00:00:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det var fastsat, at ingen skulde nøde nogen; thi Kongen havde befalet alle Stormænd i sit Rige, at enhver skulde have sin frie Vilje. Dronning {{sp|Vast|i}} gjorde ogsaa et Gjestebud for Kvinderne i det kongelige Hus. Paa den syvende Dag, da Kongen var lystig af Vinen, sagde han til syv Hofmænd (Gildinger), at de skulde føre Dronningen frem for ham med den kongelige Krone paa, forat han kunde vise hendes Skjønhed for Folket og Fyrsterne. Men Dronningen vægrede sig ved at efterkomme Kongens Ord. Da blev Kongen vred, kaldte de vise og de syv Fyrster i Persien og Medien, som skuede Kongens Ansigt og sad øverst i Riget og forstod sig paa Lov og Ret, og spurgte dem, hvad man skulde gjøre med den ulydige. Af Frygt for, at hun ved sit Eksempel skulde bringe de andre Kvinder til at være sine Mænd ulydige, bestemte de, at hun skulde forskydes. Derpaa samlede man saamange skjønne Kvinder, man kunde finde, og bragte dem til Kongens Harem, forat han kunde vælge, hvem der skulde være Dronning efter Vasti. Blandt dem var {{sp|Esthe|r}}, hvis Pleiefader hed {{sp|Mardoka|i}}, begge af jødisk Herkomst. De unge Piger, der var bragte til Susa, blev i tolv Maaneder salvede med Myrrha og vellugtende Urter. Derpaa førtes de én for én til Kongen; men ingen kom anden Gang til ham, uden han særlig forlangte det. Da Raden kom til Esther, som havde fundet Naade for alles Øine, elskede Kongen hende. mere end alle de andre Kvinder. Hun vandt hans Yndest og Kjærlighed fremfor alle Piger, og han satte den kongelige Krone paa hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vastis Sted. Efter Mardokais Raad havde hun ikke fortalt, af hvad Slegt og Folk hun var. Mardokai sad stadig i Kongens Port og opdagede engang et Forræderi<noinclude><references/></noinclude> jpso3q5zi84sp3ynsk9inyfbgpy23q9 104 140228 326361 2026-07-20T00:03:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod Kongen. Forbryderne blev hængte og Begivenheden optegnet i Aarbogen. Haman, som Kongen havde ophøiet over alle Fyrster i Riget, syntes ikke om, at Mardokai ikke vilde knæle for ham, naar han gik forbi. For at hevne sig fik han Kongen overtalt til at lade udgaa en Befaling om, at alle Jøder skulde udryddes paa én Dag. Mardokai og Esther var dybt bedrøvede herover; men hun vovede ikke at gaa til Kongen, da der var den Lov, at hver den, som gaar ind til Kongen i den inderste Hal uden at være kaldet, han skal miste Livet, medmindre Kongen rækker Guldspiret mod ham, og Esther havde ikke været kaldet til Kongen i tredive Dage. Mardokai bebreidede hende hendes Frygt og sagde: »Hvem kan vide, om det ikke er for denne Tids Skyld, at du er kommen paa Thronen?« Da tog hun Mod til sig, fastede først i tre Dage, klædte sig i sin kongelige Dragt og gik saa ind til Kongen. Hun fandt Naade for hans Oine, saa han udrakte Guldspiret mod hende og sagde: »Hvad begjærer du, Dronning Esther? Var det end Halvdelen af mit Rige, skal det gives dig! Men hun bad blot om, at Kongen og Haman vilde spise hos hende den næste Dag. Dette skede, og mod Slutten af Gildet bad hun dem til sig ogsaa den følgende Dag. Den Nat kunde Kongen ikke sove og lod læse for sig af Aarbogen; saaledes fik han vide, at Mar- dokai ingen Løn havde faaet for sin Troskab. Haman pønsede imidlertid paa Mardokais Undergang og gik den næste Dag til Kongen for at bede om Lov til at hænge ham i en femti Alen høi Galge, som han havde ladet opreise. Kongen modtog ham med de Ord: »Hvad skal der gjøres med den Mand, som Kongen vil hædre?« Det er sikkert mig, Kongen mener, tænkte Haman og svarede: »Man skal iføre ham den kongelige Dragt, lade ham ride paa Kongens egen Hest og sætte Kongens Krone paa<noinclude><references/></noinclude> bekbc2pa53xe40tndsiglicvtjx5ryz 326368 326361 2026-07-20T00:09:02Z Øystein Tvede 3938 326368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod Kongen. Forbryderne blev hængte og Begivenheden optegnet i Aarbogen. Haman, som Kongen havde ophøiet over alle Fyrster i Riget, syntes ikke om, at Mardokai ikke vilde knæle for ham, naar han gik forbi. For at hevne sig fik han Kongen overtalt til at lade udgaa en Befaling om, at alle Jøder skulde udryddes paa én Dag. Mardokai og Esther var dybt bedrøvede herover; men hun vovede ikke at gaa til Kongen, da der var den Lov, at hver den, som gaar ind til Kongen i den inderste Hal uden at være kaldet, han skal miste Livet, medmindre Kongen rækker Guldspiret mod ham, og Esther havde ikke været kaldet til Kongen i tredive Dage. Mardokai bebreidede hende hendes Frygt og sagde: »Hvem kan vide, om det ikke er for denne Tids Skyld, at du er kommen paa Thronen?« Da tog hun Mod til sig, fastede først i tre Dage, klædte sig i sin kongelige Dragt og gik saa ind til Kongen. Hun fandt Naade for hans Oine, saa han udrakte Guldspiret mod hende og sagde: »Hvad begjærer du, Dronning Esther? Var det end Halvdelen af mit Rige, skal det gives dig! Men hun bad blot om, at Kongen og Haman vilde spise hos hende den næste Dag. Dette skede, og mod Slutten af Gildet bad hun dem til sig ogsaa den følgende Dag. Den Nat kunde Kongen ikke sove og lod læse for sig af Aarbogen; saaledes fik han vide, at Mardokai ingen Løn havde faaet for sin Troskab. Haman pønsede imidlertid paa Mardokais Undergang og gik den næste Dag til Kongen for at bede om Lov til at hænge ham i en femti Alen høi Galge, som han havde ladet opreise. Kongen modtog ham med de Ord: »Hvad skal der gjøres med den Mand, som Kongen vil hædre?« Det er sikkert mig, Kongen mener, tænkte Haman og svarede: »Man skal iføre ham den kongelige Dragt, lade ham ride paa Kongens egen Hest og sætte Kongens Krone paa<noinclude><references/></noinclude> 92tzd89b244b6oh4zm0gwhcp3vpc6vf 326370 326368 2026-07-20T00:11:44Z Øystein Tvede 3938 326370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod Kongen. Forbryderne blev hængte og Begivenheden optegnet i Aarbogen. Haman, som Kongen havde ophøiet over alle Fyrster i Riget, syntes ikke om, at Mardokai ikke vilde knæle for ham, naar han gik forbi. For at hevne sig fik han Kongen overtalt til at lade udgaa en Befaling om, at alle Jøder skulde udryddes paa én Dag. Mardokai og Esther var dybt bedrøvede herover; men hun vovede ikke at gaa til Kongen, da der var den Lov, at hver den, som gaar ind til Kongen i den inderste Hal uden at være kaldet, han skal miste Livet, medmindre Kongen rækker Guldspiret mod ham, og Esther havde ikke været kaldet til Kongen i tredive Dage. Mardokai bebreidede hende hendes Frygt og sagde: »Hvem kan vide, om det ikke er for denne Tids Skyld, at du er kommen paa Thronen?« Da tog hun Mod til sig, fastede først i tre Dage, klædte sig i sin kongelige Dragt og gik saa ind til Kongen. Hun fandt Naade for hans Øine, saa han udrakte Guldspiret mod hende og sagde: »Hvad begjærer du, Dronning Esther? Var det end Halvdelen af mit Rige, skal det gives dig! Men hun bad blot om, at Kongen og Haman vilde spise hos hende den næste Dag. Dette skede, og mod Slutten af Gildet bad hun dem til sig ogsaa den følgende Dag. Den Nat kunde Kongen ikke sove og lod læse for sig af Aarbogen; saaledes fik han vide, at Mardokai ingen Løn havde faaet for sin Troskab. Haman pønsede imidlertid paa Mardokais Undergang og gik den næste Dag til Kongen for at bede om Lov til at hænge ham i en femti Alen høi Galge, som han havde ladet opreise. Kongen modtog ham med de Ord: »Hvad skal der gjøres med den Mand, som Kongen vil hædre?« Det er sikkert mig, Kongen mener, tænkte Haman og svarede: »Man skal iføre ham den kongelige Dragt, lade ham ride paa Kongens egen Hest og sætte Kongens Krone paa<noinclude><references/></noinclude> brb82m8saqe26u2u18ptzc6085mgxb3 0 140229 326362 2026-07-20T00:04:26Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=57 to=72 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 326362 wikitext text/x-wiki <pages index="Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie.djvu" from=57 to=72 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 6m1q7uqb6i783omjs9sy7v2mk09g37g 104 140230 326371 2026-07-20T00:22:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 326371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>neskealdre været mennesketomme og berygtede for sin usunde Luft. Ingensteds er der Spor af den fordums Glans. Det store Zeustempel med Pheidias Zeusstatue blev ødelagt af en Ildebrand i det 5te Aarh. e. Kr. I Aarhundredernes Løb er ogsaa de øvrige Bygninger og Mindesmerker blevne forstyrrede, og Levningerne af dem har lig get begravne under det Dynd og Grus, som Alpheios har opskyllet, ligesom for at gjemme dem for Nutidens Forskning. Siden 1875 har der været foretaget Udgravninger i stor Maalestok, og der er allerede gjort rige Fund. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 1dzobeja4yed2ccjq01ojz62d3ayyxy