Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.12 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 2661 326518 317886 2026-07-22T15:50:41Z Kåre-Olav 25 Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland 326518 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Henrik |etternavn = Wergeland |beskrivelse = Norsk lyriker }} == Tekster == ===Poesi=== * ''[[Digte, 1ste Ring|Digte. Første Ring]]'' (1829) * ''Skabelsen, Mennesket og Messias'' (1830) {{Indeks|Skabelsen, Mennesket og Messias.djvu}} * ''Blaamyra'' (1832) * ''Spaniolen'' (1833) ** Gjennemseet Udgave med Musik af P. C. Langballe (1840) * ''Digte. Anden Ring'' (1833) * ''Jan van Huysums Blomsterstykke'' (1840) * ''Svalen'' (1841) * ''Jøden'' (1842) * ''Langeleiken'' (1842) * ''Den engelske Lods'' (1844) * ''Jødinden'' (1844) * ''Normandens Katechisme'' (1845) * ''Mennesket'' (1845) ===Skuespill=== * ''Sinclairs Død'' (1828) * ''Irreparabile tempus'' (1828) * ''Opium'' (1831) * ''Barnemordersken'' (1835) * ''Campbellerne eller Den hjemkomne Søn'' (1837) * ''Hytten eller Kristian IIdens Afreise fra Norge'' (1837) * ''Venetianerne eller Venskab og Kjærlighed'' (1843) * ''Søkadetterne iland'' (1848) ====Farser under pseudonymet «Siful Sifadda»==== * ''Phantasmer eller Ravnekrog-Poetens Manuscript'' (1829) * ''Harlequin Virtuos'' (1830) * ''De sidste Kloge'' (1835) * ''Papegøien'' (1835) * ''Selskabet «Kringla» eller «Norske Almacks»'' (1839) * ''[[«Verden tilhører Os Jurister!»]]'' (1840) * ''Vinægers Fjeldeventyr'' (1841) ===Prosa=== * ''For Almuen'' ** [[For Almuen/1|Første Hefte]] ** [[For Almuen/2|Andet Hefte]] ** [[For Almuen/3|Tredie Hefte]]. ''Den norske Bondes nyttige Kundskab om de Læge-, Farve-, Garve-, samt Gift-Planter, der voxe paa hans Jord'' (1831) ** [[For Almuen/4|Fjerde Hefte]]. ''Læsebog for den lærelystne tilvoxende Ungdom'' ** [[For Almuen/5|Femte Hefte]] (1831) ** [[For Almuen/7|Syvende Hefte]]. ''Norges Historie''. Første Deel (1834) ** [[For Almuen/8|Ottende Hefte]]. ''Norges Historie''. Anden Deel (1834) ** [[For Almuen/9|Niende Hefte]]. ''Læsebog for Almu-Ungdommen'' (1839) * ''[[Kong Carl Johans Historie]]'' (1837) * ''Norges Konstitutions Historie'' (1841–1843) * ''Jødesagen i det norske Storthing'' (1842) * ''Storthingsmanden, Gudbrandsdølen Ole Haagenstad'' (1842) * ''Ole Bull'' (1843) * ''[[Hassel-Nødder]]'' (1845) ====Taler==== * ''Tale ved Afsløringen af Christian Krohgs Minde 17de Mai 1833'' * ''[[Tale ved en Borgerfest i Eidsvoll „til Forfædrenes Minde“]]'' (1834) * ''[[Tale i det norske Studentersamfund den syttende Mai 1835]]'' (1835) * ''Henrik Wergelands Dimiss-Prædiken i Opsloe Kirke, Hellig Trefoldigheds Fest 1833 og hans Tale i vor Frelsers Kirke til Aftensang 3die Søndag i Advent 1834'' (1835) * ''Den Tale, Jeg vilde holde paa et Prøvevalg for Akershus Amt 15de Aug. 1841'' ====Artikler==== * «Asylet og Skolen», i ''Norske Intelligentssedler'' 7. juni 1839 ===Utgivelser=== * ''Samling af Sange og Digte for den norske Sjømand'' (1839) * ''Indlæg i Jødesagen'' (1841) * ''Læsebog for den norske Ungdom'', med U. J. Wessel Berg (1844) ===Utgaver ved andre=== ====Samleutgaver==== * {{forfatterl|Nils Nilssøn Dahl|N. Dal}} og {{forfatterl|Conrad Nicolai Schwach|C. N. Schwach}}: ''[[Udvalgte lyriske Digte]]'' (1846) * {{forfatterl|Hartvig Lassen}}: ''Henrik Wergelands Samlede Skrifter'' (1852) * Hartvig Lassen: ''Digterværker og prosaiske Skrifter'' (1882) * {{forfatterl|Carl Nærup}}: ''Skrifter i Udvalg'' (1896) * Herman Jæger og Didrik Arup Seip: ''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' (1918–1940) * Leiv Amundsen og Didrik Arup Seip: ''Henrik Wergelands skrifter'' (1957–1962) ====Brev==== * Hartvig Lassen: ''Breve fra Henrik Wergeland'' (1867) * {{forfatterl|Ludvig Daae}}: [[Et utrykt Brev fra Henrik Wergeland]], i ''[[Vidar]]'' (1887) ==Litteratur== * [[Morgenbladet/1845/194|Nekrolog]] i ''[[Morgenbladet]]'' 13. juli 1845, nr. 194. ===Anmeldelser=== * {{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}: [[Søkadetterne i Land, Lystspil med Sang i tre Akter af Henrik Wergeland]], i ''[[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]]'' (1848) ===Artikler=== * {{forfatterl|Edvard Mørch}}: [[Da Kristiania var smaaby/11|Wergeland]], i ''[[Da Kristiania var smaaby]]'' (1901) * {{forfatterl|Ole Vig}}: [[Henrik Wergeland – Fædrelandskjærlighed]], i ''[[Folkevennen]]'' (1852) * {{forfatterl|Daniel Thrap}}: [[Henrik Wergeland som Embedsansøger]], i ''[[Historisk Tidsskrift]] (1904) ===Biografier=== * {{forfatterl|Hartvig Lassen}}: ''Henrik Wergeland og hans Samtid'' (1866) * {{forfatterl|Hans Tønsager}}: ''[[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland]]'' (1897) ===Dikt=== *[[Henrik Wergeland (Janson)|Henrik Wergeland]] (1881) av [[Forfatter:Kristofer Janson|Kristofer Janson]] *[[Henrik Wergeland (Bull)|Henrik Wergeland]] (1928) av [[Forfatter:Olaf Bull|Olaf Bull]] {{PD-old}} [[Kategori:Norske lyrikere]] [[Kategori:Forfattere fra Eidsvoll]] [[Kategori:Forfattere fra Kristiansand]] [[Kategori:Forfattere-W]] mv2cqo84vriio6fykjk8eos2tscq5f4 10 4070 326517 326237 2026-07-22T15:48:14Z Kåre-Olav 25 Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland 326517 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña (novelle)|Prosper Mérimée|1921|tittel=Don Juan de Maraña}} {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Venusstatuen|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} {{ny tekst|Nat. Digte i prosa|Vilhelm Krag|1892}} {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} {{ny tekst|Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur|Carl Nærup|1897}} {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> De Knyttede Næver (1911).djvu|page=1|link=[[De Knyttede Næver]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[De Knyttede Næver]]'', 1911 Guldaaren (1912).djvu|page=5|link=[[Guldaaren]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[Guldaaren]]'', 1912 De Sorte Gribbe (1913).djvu|page=5|link=[[De Sorte Gribbe]]|'''{{forfatterl|Øvre Richter Frich}}''',{{br}}''[[De Sorte Gribbe]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 71ow9t8ju4ll8vxd88me2epaezmfcx3 106 54700 326377 126107 2026-07-21T18:35:49Z ~2026-40340-25 6280 326377 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ordbog over det gamle norske Sprog]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Johan Fritzner|Johan Fritzner]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1886 |Sorter=Ordbog over det gamle norske Sprog |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=2 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 1=portrett 2=tittel 3=trykkeri 4=1 4to15="roman" 16=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 4bw1lqlfp0vfzhe0vbs17pq7a8n2b8t 104 67338 326532 182125 2026-07-22T15:57:05Z Kåre-Olav 25 formatering 326532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Indhold}}.}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | colspan=2 class="_toc-afsn" | '''Første Afsnit.''' |- | colspan=2 class="_toc-afsnbesk" | Indledende Forklaringer. |- | || {{liten|Side.}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/1|§ 1.]] '''''Om Retsbegrebet.''''' |- | '''1.''' Definition. ({{sperret|Anmærkning}}: om Brugen af Ordet «Ret»). '''2.''' Ret er uafhængig af den Enkeltes vedtagelse '''3.''' Retsreglerne ere i Almindelighed aftvingelige. '''4.''' Forholdet mellem Ret og Moral. '''5.''' Forholdet mellem Ret og Religion. ({{sperret|Anm}}. 1: Historiske Oplysninger om opfattelsen af Bibelen som Retskilde; Anm. 2: Hvorvidt Kirkeretten bør kaldes «Ret»). '''6.''' Om Inddelingen i positiv og almindelig (naturlig) Ret; al Ret er positiv. ({{sperret|Anmærkning}}: Dogmehistoriske Oplysninger angaaende «Naturretten») || 1–18 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/2|§ 2.]] '''''Om Retskildernes Begreb og Inddeling.''''' |- | '''1.''' Om Retskildernes Begreb. '''2.''' Om Retskildemes Inddeling; skreven og uskreven Ret. ({{sperret|Anm}}. 1: Om den forskjellige Brug af Udtrykkene «skreven» og «uskreven Ret.» {{sperret|Anm}}. 2: Kontrakter ere ikke Retskilder) || 18–21 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/3|§ 3.]] '''''Offentlig Ret og Privatret.''''' |- | '''1.''' Den positive Rets Inddeling i offentlig og privat Ret; de forskjellige Dele af den offentlige Ret. '''2.''' Hvorvidt der i Henseende til Gyldighed er nogen Rangorden mellem de forskjellige Dele af Retssystemet eller de forskjellige Retskilder; Folkeret, grundlovsbestemt Ret. '''3.''' Retsomraadets forskjellige Udstrækning for forskjellige Dele af Retssystemet. ({{sperret|Anm}}. Om Traktaters Egenskab af Retskilde) || 21–24 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/4|§ 4.]] '''''Den norske Privatrets almindelige Del. Literatur.''''' |- | '''1.''' Om Betydningen og Begrænsningen af «Privatrettens almindelige Del». '''2.''' Den norske og danske Privatrets almindelige Del; dens Literatur. '''3.''' Fremmed Literatur. || 24–27 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> spknivvmal6mgxs1sk5orp3sy90fouo 326546 326532 2026-07-22T16:25:55Z Kåre-Olav 25 m>rn 326546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Indhold}}.}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | colspan=2 class="_toc-afsn" | '''Første Afsnit.''' |- | colspan=2 class="_toc-afsnbesk" | Indledende Forklaringer. |- | || {{liten|Side.}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/1|§ 1.]] '''''Om Retsbegrebet.''''' |- | '''1.''' Definition. ({{sperret|Anmærkning}}: om Brugen af Ordet «Ret»). '''2.''' Ret er uafhængig af den Enkeltes vedtagelse '''3.''' Retsreglerne ere i Almindelighed aftvingelige. '''4.''' Forholdet mellem Ret og Moral. '''5.''' Forholdet mellem Ret og Religion. ({{sperret|Anm}}. 1: Historiske Oplysninger om opfattelsen af Bibelen som Retskilde; Anm. 2: Hvorvidt Kirkeretten bør kaldes «Ret»). '''6.''' Om Inddelingen i positiv og almindelig (naturlig) Ret; al Ret er positiv. ({{sperret|Anmærkning}}: Dogmehistoriske Oplysninger angaaende «Naturretten») || 1–18 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/2|§ 2.]] '''''Om Retskildernes Begreb og Inddeling.''''' |- | '''1.''' Om Retskildernes Begreb. '''2.''' Om Retskildernes Inddeling; skreven og uskreven Ret. ({{sperret|Anm}}. 1: Om den forskjellige Brug af Udtrykkene «skreven» og «uskreven Ret.» {{sperret|Anm}}. 2: Kontrakter ere ikke Retskilder) || 18–21 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/3|§ 3.]] '''''Offentlig Ret og Privatret.''''' |- | '''1.''' Den positive Rets Inddeling i offentlig og privat Ret; de forskjellige Dele af den offentlige Ret. '''2.''' Hvorvidt der i Henseende til Gyldighed er nogen Rangorden mellem de forskjellige Dele af Retssystemet eller de forskjellige Retskilder; Folkeret, grundlovsbestemt Ret. '''3.''' Retsomraadets forskjellige Udstrækning for forskjellige Dele af Retssystemet. ({{sperret|Anm}}. Om Traktaters Egenskab af Retskilde) || 21–24 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/4|§ 4.]] '''''Den norske Privatrets almindelige Del. Literatur.''''' |- | '''1.''' Om Betydningen og Begrænsningen af «Privatrettens almindelige Del». '''2.''' Den norske og danske Privatrets almindelige Del; dens Literatur. '''3.''' Fremmed Literatur. || 24–27 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> gbhj84e28d7wujeg8feuccxf7wrimwo 104 67339 326543 182126 2026-07-22T16:22:40Z Kåre-Olav 25 x-mindre 326543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI.}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> oazajcqmwb2x49q2shoovwal404rvms 104 67340 326544 182127 2026-07-22T16:23:46Z Kåre-Olav 25 overskrift 326544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|FORORD}}.}}}} {{--}} {{stor initial|D}}en Fremstilling af vor nuværende Rets skrevne Kilder, som Forfatteren i det Følgende har søgt at give, er nærmest udarbejdet for at afhjælpe de Studerendes Trang til en Lærebog. Samtidig har imidlertid denne, som andre Lærebøger i vor Literatur, til Hensigt at fremme den videnskabelige Behandling af sit Emne, og det saameget hellere, som en stor Del af dette tidligere har været lidet gransket. Særlig har Forf. ønsket i denne Bog at meddele Resultaterne af de langvarige Undersøgelser, han har havt Lejlighed til at anstille over nogle af vore vigtigste Retskilder, især Christian V.s Lovbog. Som Følge heraf har han heller ikke kunnet lade sig binde af Hensynet til det for de Studerende i Almindelighed passende Maal. Adskillige af de Oplysninger, Forf. har havt at give, vare imidlertid for vidtløftige til at kunne faa sin Plads i Hoved-Fremstillingen, og de ere derfor meddelte som Tillæg til Bogen i særskilte Afhandlinger. Herved har en Del af den i §§ 8 og 11, samt den p. 243–46 givne Behandling faaet Charakteren af et Uddrag af de i Tillæg I–III indeholdte Resultater; men forhaabentlig vil den herved fremkaldte Gjentagelse findes forsvarlig. Andre Oplysninger, der fandtes bedst at kunne gives i Sammenhæng med den øvrige Fremstilling, men dog vare for specielle til at optages i denne selv og for udførlige til at meddeles i Noter, ere trykte med mindre Typer, i Flugt med selve Texten eller som «Anmærkninger». Det Første er ogsaa Tilfældet med Udviklingen af de hidtilværende Regler Om Loves Kundgjørelse i § 29 og p. 282–8, der har maattet gives ved Siden af den fra 1 Januar 1877 gjeldende Rets Behandling.<noinclude><references/></noinclude> fap9x1p3xgewaejz7hv3dshffp1ljqw 104 67341 326545 182128 2026-07-22T16:24:43Z Kåre-Olav 25 avstand 326545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|VI}}</noinclude>Forf. beklager, at han først under Trykningen forstod, hvor meget Rum den p. 161–76 givne Oversigt vilde optage; ellers skulde ogsaa den være bleven trykt som Tillæg. – At danske Retskilder tildels have faaet en ligesaa udførlig Behandling som vore egne, tiltrænger ingen Forklaring for dem, der kjende noget til Sammenhængen mellem dem. Forfatteren har Mange at takke for Hjælp ved denne Bogs Istandbringelse. Hvor Hjælpen har bestaaet i Meddelelse af bestemte Oplysninger, vil dette paa sine Steder sees anført; dog finder Forf. ogsaa her at burde fremhæve de i Tillæg IV nærmere omhandlede, af Prof. {{sperret|Bergfalk}} med en sjelden opofrelse alene for dette Værks Skyld foretagne Granskninger i det svenske Rigsarchiv. Forøvrigt er det Forf. en kjær Pligt herved at frembære sin Tak til D.Hrr. Konferentsraad {{sperret|Wegener}}, Justitsraad {{sperret|Bruun}} og Kontorchef {{sperret|Grundtvig}} for den velvillige Imødekommen, hvormed de have sat Forf. i Stand til her i Christiania at benytte saamange vigtige Haandskrifter fra de af dem bestyrede danske Samlinger. Denne Benyttelse er skeet i det norske Rigsarchiv, hvis Tjenestemænd Forf. ogsaa har at takke for megen anden Bistand. Særlig har Hr. Rigsarchivar {{sperret|Birkeland}} stedse stillet sine righoldige Optegnelser til Forf.s Raadighed og tillige givet ham mangt et nyttigt Vink. Prof. {{sperret|Maurers}} mindeværdige Besøg ved vort Universitet skylder Forf. ogsaa megen Vejledning. Og endelig har Forf. ogsaa under dette Værks Udarbejdelse paa forskjellig Maade nydt godt af sine ærede ældre Kolleger, D.Hrr. {{sperret|Aschehougs}} og {{sperret|Brandts}} altid redebonne Hjælp. {{luft|1em}} ::Christiania i December 1876. {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> hq9pmraz3yl0zla0do2jka852gu97my 0 67353 326534 182142 2026-07-22T16:00:41Z Kåre-Olav 25 from/to 326534 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" header=1 from=4 to=22 /> {{PD-old}} [[Kategori:Rettsvitenskap]] [[Kategori:Tekster fra 1879]] [[Kategori:P. T. Mallings Forlag]] dkapgtzwf5h8yjkmmvyoosa012ev3ua 326560 326534 2026-07-22T21:39:39Z Kåre-Olav 25 1877 326560 wikitext text/x-wiki <pages index="Aubert - De norske Retskilder.djvu" header=1 from=4 to=22 /> {{PD-old}} [[Kategori:Rettsvitenskap]] [[Kategori:Tekster fra 1877]] [[Kategori:P. T. Mallings Forlag]] gbp5pe09iw4k5dqa0ppvpl2e6l3qz4a 104 72419 326559 189618 2026-07-22T21:34:34Z Kåre-Olav 25 nop 326559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|13}}</noinclude>Ret, maatte det først afgjøres, hvilken retsfilosofisk Skoles Theori skulde have forbindende Kraft. Der er altsaa ingen «almindelig, naturlig Ret«, naar man, som rigtigt er for at undgaa Forvirring, ved «Ret« fastholder Begrebet om umiddelbar Gyldighed. Al Ret er altsaa positiv.<ref>Vistnok ser man, st der ogsaa om Indholdet af store Dele af den positive Ret hersker megen uenighed blandt dens Fremstillere; men foruden st dette ikke i nogen Ende kan lignes ned Uenigheden em den „naturlige Rets“ Indhold, viser det kun, dels at Videnskaben ikke endnu er kommen til fuld Klarhed, og dels, st den positive Ret endnu har mange Huller, hvor der ikke er anerkjendte Retsregler.</ref> Der er kun en «almindelig {{sperret|Retslære}}«, en «Retsfilosofi« eller, som man stundom ogsaa siger, «en Naturret« i Betydning af en Videnskab, som søger at vise, hvad der uafhængigt af det Bestaaende i sig selv maa ansees som ret og retfærdigt og derfor {{sperret|burde}} være Ret. Og denne Videnskab kan naturligvis have Indflydelse paa den positive Ret, gjennem Lovgivning og Sædvane. Men dette er noget ganske Andet end, at der skulde være en {{sperret|gjeldende}} almindelig Ret. Og naar det nu stundom siges om enkelte gjeldende Retssætninger, at de ere «naturlige Retssætninger« eller «Naturens egen Ret«, saa menes det ikke, at de som saadanne af sig selv gjelde, men at de derfor have fundet Indgang i den positive Ret og gjelde gjennem denne. Naar Udtrykket almindelig Rein o. s. v. fremdeles bruges, maa det altsaa vel fastholdes, at hermed blot kan forstaaes en i {{sperret|ideal}} Ret.<ref>Da „Ret“ som ovenfor forklaret stundom bruges om den enkelte Retssætning, heder det oftere om disse Retssætninger, at de ere „almindelig Ret“, i den Forstand, et de overalt ere anerkjendte i den positive Ret (f. Ex. Kontrakters Gyldighed).</ref> Noget ganske Andet end Anerkjendelsen af en saadan almengyldig Naturret er det ogsaa, naar Videnskaben eller Domstolene i et Tilfælde, for hvilket der mangler gjeldende Retsregler, undersøger {{sperret|Retsforholdets}} Natur og søger at udfinde de Sætninger, som mest stemme hermed. Foruden at her Udgangspunktet er et andet, bliver heller ikke disse Sætninger virkelige Retsregler uden gjennem Domstolenes fortsatte Anerkjendelse eller gjennem en anden retsstiftende Kjendsgjerning. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> luokk3cm841ksjarj365roz5svje87x 104 72421 326558 189620 2026-07-22T21:33:26Z Kåre-Olav 25 anf. tegn 326558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|15}}</noinclude>{{sperret|delige subsidiære Ret}}, til hvilken den Danske og Norske Jurist har at henvende sig, naarsomhelst Noget skal afgjøres, som i Lovene er uafgjort». Dette var saameget rigtigere, som der neppe gaves nogen Stat i Verden «hvis Love er saa nøje indrettede efter Naturen som de Danske og Norske« (l. c.). Og ikke blot ved utydelige Love, men ogsaa ved Lovstrid (p. 51), henviser han til Naturretten, hvorefter de naturlige Love endog bør foretrækkes de borgerlige. {{sperret|Schlegel}}, som forresten tilhørte en senere retsfilosofisk Skole (Kant), siger dog i sin Naturret (2den Udg. 1805) I. 22–3, at «Naturretten» eller «den almindelige Retslære« er særdeles vigtig «for den Lovkyndige, fordi alle positive Love ber være grundede paa den, og fordi man, ej alene, hvor de udtrykkelig henvise til den, men ogsaa hvor de enten tie eller ere tvetydige, maa tage sin Tilflugt til den, som til en Hjelperet (jus subsidiarium)«, hvortil han dog føjer en Advarsel mod «at tilsidesætte de borgerlige Loves tydelige og bestemte Forskrifter under Paaskud, at de ere i Strid med Naturens almengyldige Lovgivning«.<ref>Schlegel henviser ogsaa til sin Afhandling „om Nytten af den almindelige Retslæres grundige Studium“. Skand. Musæum 1800 I. 68–83.</ref> Ja, endnu i sin Encyclopædi (af 1825) p. 80–1 gjentager Schlegel den samme Lære, som dog da allerede begyndte at blive forældet, støttende sig blandt Andet derpaa, at vore Love udtrykkelig henviste til «den almindelige Retslære« (Exempler: 5. 1. 2. og andre ikke synderligt mere bevisende Lovsteder, deriblandt Krigsretsinstr. 1683 Art. 6). Og en lignende opfattelse ser man tillige i den danske Retslærde C. F. {{sperret|Lassens}} Afhandling «om Grundreglerne for Lovfortolkning« i N. j. A. XVI. 99–100 (Separataftrykket samme Pagina) fra 1816: «Fortolkningen kan under visse Betingelser begrundes ved den af Fornuften foreskrevne for alle stater gjeldende Lovgivning«. – – «Men gives der saaledes en almindelig Lovgivning, der har sin Autoritet fra sig selv, saa er det jo klart, at, hvad der i Følge samme Lovgivning maa erklæres for Ret, ogsaa maa vedblive at være det, saalænge den positive Lovgiver ikke deri har derogeret«. Det er vel skikket til at vække Forundring, at en saadan Lære længe kunde hyldes af forskjellige Landes Lovfortolkere, ja til en vis Grad endog af Lovgiveren, idet den østerrigske Lovbog af 1811 henviser til unaturlige Retsgrundsætningere, hvor «Loven eller dens Analogi« ikke hjælper, et Tillæg, der forresten har gjort Reglen ganske upraktisk. At underkaste sig Naturretten var jo – omend Forfatterne her ere noget uklare – at underordne sig den Videnskab, som fremstillede Naturretten, Retsfilosofien, og man skulde tro, at dette var det samme som med aabne Øjne at give sig vilkaarligheden i Vold. Men faktisk stillede Tingen sig længe ikke saaledes. Naturfilosofien var i sine Resultater ikke saa farlig som i sit Princip, fordi den ikke gjorde Alvor af dette. Saa uenige som Filosoferne vare om Udgangs-<noinclude> <references/></noinclude> s36z7jb8h9ru00pbfjkvjbkjmuksipo 104 72591 326542 189875 2026-07-22T16:20:21Z Kåre-Olav 25 s>f 326542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|71}}</noinclude>munkes og St. Olafs-Pilegrimes fordums Vandringer.<ref>Om Munkes grove Tiggeri i 15de Aarh. se f. Ex. R. Keyser, Den norske Kirkes Historie, {{antikva|II.}} S.489. (Forbud af Aslak Bolt 1435). At tigge hed i Datidens Latin {{antikva|terminare}}.</ref> Peder Hersleb, Biskop i Akershus Stift, skriver saaledes i en Forestilling „om Betleriets Afskaffelse i dette Stift“ den 18de Decbr. 1736: „Saa maatte og til ubesindede Giftermaal nogenledes at hindre forbydes den Uskik, som paa nogle Steder i Stiftet længe har været brugelig, men nu begynder at tage Overhaand, at slige Nygifte skaffe sig strax en Hest og Slæde, fare dermed omkring den første Vinter i nogle Præstegjeld, hver paa sin Side, at bede til Bøling, det er at tigge til Husholdning, Uld, Lin, Boskab, Sædekorn, hvilket de kalde at munke, og det som er forunderligt, disse faa rigelig, saa at de fare hjem som ofteste at tømme Læsset og fare ud igjen, og med det samme faar deres Hest Vinter-Foderet, hvilken Hest de til Sommeren sælge, og Bønderne holde det for en Religion at give saadanne rigelig, thi saa kan deres Børn, naar de gifte sig, vente det samme. Men de Fleste, som faa det, have hverken Avling eller Plads, ikkun hugge sig en Hytte op i Skoven, æde op i Ladhed det, de har samlet, og siden ere de Betlere.“ Lignende Beretninger haves fra adskillige svenske Bygder. Saaledes var det i Smaaland for omtrent hundrede Aar siden almindeligt, at Fæstemøen før Brylluppet drog om i Hjemsognet og Nabosognene, ledsaget af en ældre Kone, der førte Ordet for hende, og der indsamlede Hamp, Lin, Uld o. s. v. Fæstemanden reiste om før Jul for at samle Havre og hed derfor ogsaa Havretigger, medens Bruden kaldtes Tona-Tiggerske (To ɔ: Hamp og Lin). De, som modtog saadan Hjelp, ansaaes forpligtede<noinclude> <references/></noinclude> 9rad6p9tnezi1thptqcwv9l68y8m7zh 104 72592 326539 189876 2026-07-22T16:17:12Z Kåre-Olav 25 f>s 326539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til at give Andre igjen, men de, der ikke selv havde foretaget saadanne Reiser, kunde sige Nei til dem, der kom i saadant Ærinde. Ogsaa i Nerike reiste Fæstemøen om, ledsaget af en ældre kvindelig Slægtning. Lignende Fortællinger har man fra Østergøtland. Fæstemøen bar her et lidet „Spø“ i Haanden, hvormed hun slog paa Døren, uden at gaa ind, og Husmoderen, der godt forstod Tegnet, bar saa Gaven ud uden at indbyde hende til at træde indenfor. I Dalarne fandt lignende Vandringer Sted, og der streifede Brud og Brudgom ogsaa ind i de norske Nabobygder, hvorfra saa atter skede tilsvarende Besøg til Sverige. Paa sine Steder i Sverige hændte det ogsaa, at Piger, uden virkelig at være forlovede, reiste om og udgave sig for Fæstemøer for at kunne drive dette privilegerede Tiggeri. Ved et „sockenstemna“ i 1691 blev det derfor i Nordre Vig i Østergøtland vedtaget, at ingen maatte drage om uden at være „præstfast“ (ɔ: trolovet). Saavel i Norge som i Sverige blev denne Skik eller Uskik paa flere Steder formelig afskaffet dels ved Øvrighedens Paabud dels ved Bøndernes egen Beslutning. Paa Søndmøre fik Amtmand Solgaard 1730 Bustegangen standset; i Christianssands Stift forbødes den ved en af Kongen approberet Plan til ny Indretning af Fattigvæsenet af 5te Mai 1786. Gamle Skikke og Forestillinger ere imidlertid seige hos Almuen, og en Præst (fhv. Sognepræst Hertzberg i Haus) har meddelt mig, at endnu for ganske faa Aar siden Bustegangen enkeltvis har været forsøgt i Bergens Stift. I Bergens By findes et Fattighus, der benævnes „Bustehuset“. Man har villet forklare dette Navn af en Person Mauritz Bosted, der havde en Befatning dermed,<ref>Norske Stiftelser, {{antikva|III.}} S. 1033.</ref> men ligesaa rimeligt tør det dog<noinclude> <references/></noinclude> 4ebtm3l04z4tk7l1whyw78okjqu3oiy 104 72593 326540 189877 2026-07-22T16:18:16Z Kåre-Olav 25 liten blokk 326540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>være, at det staar i Forbindelse med Bustevæsenet, der kan have været et almindeligt Udtryk for Tiggeri og Fattigdom i det Hele. I senere Tid synes den Skik „at give i Skaalen“ („Skaalebryllupper“) at være traadt i Stedet for Bustegangen. Der er ogsaa den Overensstemmelse mellem disse Skikke, at den modtagende ansees bestemt forpligtet til i Fremtiden at gjøre Gjengjeld, saa at Skaalegaverne idetmindste i visse Bygder næsten kunne ansees som et rentefrit Laan. Man har endog havt Exempler paa, at man af Folk, der ville udvandre kort efter at have holdt Skaalebryllup, har forlangt Skaalepengene tilbage. Naar Skaalebryllupper først ere blevne brugelige, vides ikke. I Sverige omtales de i en akademisk Disputats fra 1726. Brudesvendene, heder det her, ombare Brudeskaal eller Brudetallerken, hvori Penge lægges til de Nygifte. Undertiden bar Bruden Skaalen om, just som Gjesterne skulde drikke paa den nye Dannemands og Dannekvindes Velgaaende. Overtroen mente, at de indkomne Penge aldrig maatte udbetales Vedkommende samme Dag, som de vare ydede i Skaalen. {{liten blokk/s}} Christen Jensens norske {{antikva|Dictionarium}}, S. 19, 21. Bustemanden benævnes hos ham ogsaa Bureising. Han kalder Skikken „et Alphabet til Trygleri“. Politik og Historie (et Tidsskr. udg. af J. K. Høst), 1, S. 44–45. Folkevennen, 8. Aarg., S. 288. Strøm, Søndmøres Beskrivelse, 1, S. 535. Korte Underretninger om Jedderens Provsti, sammenskrevne af Provst Johan Grøn Lund, efter hans Død ordnede af Peter Ludvig Lund, Sognepræst til Valle i Sætersdal (Mskpt. i Christianssands Kathedralskoles Bibliothek). Herslebs Forestilling i Rigsarkivet. Beskrifning om Swenska Allmogens Sinnelag, Seder etc. Stockh. 1774. 4. S. 11–12. {{antikva|Hofberg, Nerikes gamla}} {{antikva|Minnen}}, S. 198. {{antikva|Saml. och Anteckningar till en Beskrifning}} {{antikva|öfver Ydre Härad i Östergötland}}, D. 1. Linköping 1836. S. 109.<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> fjzi9w796nkpjln1a5by8su6eyftp8h 104 72594 326541 189878 2026-07-22T16:19:46Z Kåre-Olav 25 liten blokk 326541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|74}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Bustemanden"/>{{antikva|Diss. Acad. de Dalekarlia, P.}} 1. {{antikva|autore Z. Holmio, Ups.}} 1721. 4. {{antikva|p.}} 134–135. {{antikva|Diss. de ritibus nuptiarum apud Sveo-Gothos,}} {{antikva|præs. Hermansson, Ups.}} 1726. 4. {{antikva|p.}} 37. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Bustemanden"/> <section begin="Trælasthandel paa Søndmøre i gamle Dage"/>{{midtstilt|{{større|'''Trælasthandel paa Søndmøre i gamle Dage.'''}}}} I fordums Tid drev Skotterne og Hollænderne livlig Handel paa Søndmøre. Gaardene Søholt og Langskibet i Ørskog Sogn vare deres fornemste Ladningspladse. Paa Skolteskjæret havde de sit Oplagssted for Bord og Tjære, og ved Braabænken, et andet Skjær, lagdes Skibene til, naar de skulde dødes eller brændes. Nogle Berghammere tæt i Syd for Søholts Huse kaldes endnu Talbordbergene, fordi man her talte de Bord, som de Fremmede kjøbte. En Bonde, som solgte megen Last, var Olaf Valgjerdmo. Han forstod sig ikke stort paa Regning, men var vant til hvert Aar at faa sin store Pose fuld af Sølvpenge og lagede da til saa meget Trælast, som han vilde levere for den Pris, og naar saa Posen blev fuld, var han fornøiet. Men et Aar fik han dog baade Posen og sin Lammeskindshue fulde af Sølv, saa at han den Gang maatte gaa hjem barhovedet. {{liten blokk|P. Fylling i Møringen, 1869, No. 42.}} {{---}} <section end="Trælasthandel paa Søndmøre i gamle Dage"/><noinclude> <references/></noinclude> iasmc19wyoau0859u4jx962lvt5kp2x 104 74098 326561 202438 2026-07-22T21:42:21Z Kåre-Olav 25 støy 326561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|504|SMAASTYKKER.}}</noinclude>selve Reisebeskrivelsen antyder, at det offentlige Hverv, hvori Collin reiste, angik de i Østerdalens Almindinger foretagne Rydninger. Som bekjendt havde Regjeringen under 6 Mai 1754 udgivet en, som det senere viste sig, yderst uheldig Forordning, ved hvilken en General-Landmaaler i Forening med vedkommende Lensmand og fire Lagrettesmænd skulde opmaale og udvise hvem, der ønskede det, pladse til Rydning i Almindingerne, hvorhos Rydningsmændene skulde nyde frit Bygningstømmer, Skattefrihed og Frihed for militær Udskrivning i 20 Aar, samt efter Omstændighederne en liden Sum til Anskaffelse af Besætning. Regjeringen var i den Grad forvisset om Foranstaltningens store Nytte, at der i Sagens Anledning blev slaaet en Medalje, paa hvis Averse saaes Frederik den femtes Brystbillede med Omskriften „Landets Fader“, medens Reversen, der forestillede et bjergfuldt Land, hvor der blev bygget, pløiet og gravet, havde Devisen „Landets Børns Fordeel“. Men Udfaldet svarede ikke til de store Forventninger. Bønderne i Bygderne klagede med Føie over, at de paa den Maade mistede sine Sætre og overhoved berøvedes Brugen af Almindingen, og Colonisterne selv vare ikke tjente med sine Pladse. Det var fornemmelig i Østerdalen, at Pladse bleve udviste, og det heder, at 700 saadanne bleve opmaalte, men kun 300 bortbygslede, hvis Opsiddere for den største Del siden igjen droge bort. Ogsaa i Gudbrandsdalen skulle lignende Foranstaltninger være trufne. Til General-Landmaaler var antagen capitain F. C. Knoff, der skal have været lidet skikket til sin Plads og have havt megen Skyld i Sagens uheldige Gang. Den Commission, hvoraf Collin var Medlem, var foranlediget ved disse snart fremtrædende Misligheder, og det hele Rydningsværk blev derpaa standset ved en ny Forordning af 15 Nov. 1760.<ref>Om denne for Datidens Landøkonomi ikke uinteressante Sag kunne vi iøvrigt henvise til: Chr. Sommerfeldts Forsøg om Rydnings-Værket i Norge, Kbhvn. 1768, Danm. og Norges økonomiske Magazin, B. 5. Kbhvn. (1761), Fortalen, samt G. L. Baden, K. Frederik den Femtes Regjerings Aarbog, Kbh. 1732, S. 127–128.</ref> Om Reiseoptegnelsernes Forfatter hidsættes forøvrigt (efter Nyerups Literaturlexicon samt Langes haandskrevne Embedskalender i Rigsarchivet) følgende: Nils Hanssøn Collin var født 1717, rimeligvis i Throndhjem, og blev Amtmand i Romsdals Amt 1760 med 400 Rdl. i Gage. Ved Rescr. af 19 Sept. 1769 fik han Lov til at bo<noinclude> <references/></noinclude> 0t9dzellupbv0al2kn4q88f6493k6ki 104 98085 326538 236913 2026-07-22T16:16:21Z Kåre-Olav 25 rettelse: manglende punktum 326538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = Kleiven - I gamle Daagaa Fig 1.png | width = 400px | align = center | cap = {{liten|Fig 1. Sjolikampen.}} | capalign = center | alt = }} {{midtstilt/s}} {{x-større|{{antikva|I.}}}} {{br}} {{x-større|'''Hulder og Onde-Buandes.'''}} {{br}} {{stor|'''Huldre i Sjoli’n.'''}} {{midtstilt/e}} Midt ne-onde Sjolikampe ligg de tvæ einstaakaa<ref>Einstaakaa: einbølt, som ligg einsleg.</ref> Sætre som kallas Sjoli-Sætrinn. Fraa {{korreksjon|gaamol|gomol|425}} Ti heitte<ref>Heitte, uttaalaas: eitte.</ref> døm Steinbru-Sætrinn taa di Steinbrue og Riddersprange er beint ut-onde Sætrom. Eine Sætre høyre te Ner-Bjønnsta paa Lalm og langt att-i Verd’n{{rettelse||.}} Eingong va de ein Tenestgut paa Garde, som va burti Sætre kome og skulde slø’e Møkje um Vaar’n. Guten tykte nok, de va baade stusle<ref>Stusle, utt.: stu’hle.</ref> og otyle<ref>Otyle: ohogleg; tyle: hogleg.</ref> aa vera der moande einsle i stinne Maarken<ref>Maark (Mork): Skog, Skogvidd.</ref> og mest gavst han for di, naar Kvell’n kom og han skulde leggje se. Han ha’ høyrt gjete, maa’ta, at de ha’ ikje vore heilt fritt for Hulder i Sjoli’n, att-igjønom {{korreksjon|Ti-inn|Ti’inn|425}}. Da han la se fyste Kvell’n reiste han eit gjillt Eldsmaal paa<noinclude> <references/></noinclude> t6scxzvnf82cnlfyvjxrdzcsp9respc 104 104967 326553 249114 2026-07-22T21:29:15Z Kåre-Olav 25 anf. tegn 326553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|194|D. THRAP.}}</noinclude>(i 1834) at studere Medicin.“ Det var maaske paa Grund af denne Ytring, der paa det sidste nær Intet har med Virkeligheden at gjøre, at M. Birkeland for adskillige Aar tilbage bad mig undersøge Henrik Wergelands Forhold som Embedsansøger. Skal dette ske, maa man nødvendigvis komme ind paa Ting, som Lassen har sprunget over. {{---}} Det var 1819 Henrik Wergeland blev sat i Kristiania Latinskole. Han kom da i Huset til sin Onkel, General Aubert, hvor han havde det godt. Imidlertid vilde han, da han voxede til, have mere Frihed og fandt saa paa at klage til Faderen over, at de 6 Fættere mishandlede ham. Det var en paatagelig Umulighed, da han var en Kjæmpe, som ingen af dem vovede at fornærme, men det har neppe været Wergeland ubekjendt, at hans Fader aldrig kunde fordrage denne Svoger, i hvis Hus han havde faaet sin Hustru, og Faderen var svag nok til at høre paa ham. Han fik da Lov at skaffe sig Logis ude i Byen og kom saaledes altfor tidlig til at føre et frit Liv<ref>Professor L. C. M. Auberts Meddelelse.</ref>. Han fortæller selv derom i „Hasselnødder“, hvor de 2 Studenter, han fik Logis med, var Gert Rubach, død 1848 som Assessor i Bergens Overret, og Hans Tornøe Krohn, der døde i 1860-Aarene som Kjøbmand i Bergen. De var begge bekjendte som lystige Fættere<ref>Provst W. F. Korens Meddelelse.</ref>. Den, som han imidlertid nærmest sluttede sig til, var Fredrik Georg Lerche<ref>Prof. L. C. M. Auberts Meddelelse.</ref>, hans Klassekammerat i Skolen. Det er mig fortalt af Wergelands Samtidige, at denne var den, der<noinclude> <references/></noinclude> 4q811huvn28uc5a3tcders8j4cmgti0 102 127286 326375 320902 2026-07-20T12:42:26Z Øystein Tvede 3938 326375 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} == Tekster == == På dansk Wikisource == * [http://da.wikisource.org/wiki/"Døden i Venedig"] (1913) n903vesbw46ri8ey3b4asfgkl4i0a90 326376 326375 2026-07-20T13:25:52Z Øystein Tvede 3938 326376 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} == Tekster == == På dansk Wikisource == * [http://da.wikisource.org/wiki/Døden_i_Venedig Døden i Venedig] nr4dqs2yr5q4ppm4difrjwt7oq7ui7s 104 128505 326536 303635 2026-07-22T16:14:21Z Kåre-Olav 25 -T 326536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||{{sperret|Elektra}}|273}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| {person} <> {{sperret|KRYSOTEMI|S}}. :Ved vore fædres arne, nei, hvad jeg har sagt, var sandt og ingen spøk. Jeg vet han er her selv. {person} <> {{sperret|ELEKTR|A}}. :Aa stakkars dig! Hvem er det som har bildt dig ind det du har hørt og stoler paa saa fuldt og fast? {person} <> {{sperret|KRYSOTEMI|S}}. :Av ingen anden har jeg hørt det; men jeg selv har set saa sikre kjendetegn at jeg er tryg. {person} <> {{sperret|ELEKTR|A}}. :Hvad gjør dig, arme søster, tryg? Hvad har du set naar du kan varme dig ved slik en haabløs gnist? {person} <> {{sperret|KRYSOTEMI|S}}. :Ved alle guder, hør mig! Døm saa siden selv om du skal kalde mig uvittig eller klok. {person} <> {{sperret|ELEKTR|A}}. :Hvis det kan glæde dig, saa tal. Fortæl mig alt. {person} <> {{sperret|KRYSOTEMI|S}}. :Ja, alt som jeg har set, skal jeg fortælle dig. Da jeg kom hen til ættens gravhaug, hvor vor far er stedt til hvile, saa jeg der fra haugens top en strøm av nylig ofret melk, og rundt hans grav var alskens friske blomster strødd med kjærlig haand. Jeg undret mig ved dette syn og speidet rundt om kanske noget øienvidne stod mig nær. Men da jeg intet saa, og egnen rundt omkring var ganske tyst og stille, gik jeg haugen nær og saa paa gravens rand en nys avklippet lok, og da jeg arme saa den, stod som i et blink et velkjendt billed for min sjel: Jeg saa et tegn fra ham, vor bror Orestes, ham jeg elsker mest. }}<noinclude> <references/> {{liten|18 — Sofokles: Tragedier.}}</noinclude> o4qeiys2tsc42m45qmwf63kf8fkvvfw 104 128507 326537 303637 2026-07-22T16:14:45Z Kåre-Olav 25 -T 326537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||{{sperret|Elektra}}|275}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|KRYSOTEMI|S}}. :Hvor er han? Aa jeg blir saa underlig tilsinds! {person} <> {{sperret|ELEKTR|A}}. :Han er derinde. For vor mor en velset gjest. {person} <> {{sperret|KRYSOTEMI|S}}. :Aa ve! Men hvem kan da ha hædret nys vor far og lagt de rike offergaver paa hans grav? {person} <> {{sperret|ELEKTR|A}}. :Jeg skulde nærmest tro at en har lagt dem ned som gaver til Orestes, til vor døde bror. {person} <> {{sperret|KRYSOTEMI|S}}. :Aa stakkars bror! Og jeg som skyndte mig saa glad med dette glædesbudskap! Ak, jeg visste ei hvor ilde vi var stedt, men fandt, da jeg kom hit at gammelt vanheld nu var øket med et nyt. {person} <> {{sperret|ELEKTR|A}}. :Saa er det; men saafremt du nu vil lyde mig, saa kan du fri os fra den kval som tynger os. {person} <> {{sperret|KRYSOTEMI|S}}. :Kan jeg faa kaldt de døde ut av deres grav? {person} <> {{sperret|E|L}} EKTRA. :Det var ei mine ord. Saa vetløs er jeg ei. {person} <> {{sperret|KRYSOTEMI|S}}. :Hvad er det da du kræver? Staar det i min magt? {person} <> {{sperret|ELEKTR|A}}. :At du skal modig vaage det jeg ber dig om. {person} <> {{sperret|KRYSOTEMI|S}}. :Ja, dersom det er gavnlig, skal jeg ei si nei. }}<noinclude> <references/></noinclude> 01b61jl0xoz917d30cg5b8q32dz2s6t 104 140231 326378 2026-07-22T15:07:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{x-mindre|{{midtstilt|Centraltrykkeriet — Christiania 1897.}}}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> f8k5akek4k4yx53yjyq4j1zp9eo2up4 326512 326378 2026-07-22T15:37:27Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ avstand 326512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{x-mindre|{{midtstilt|Centraltrykkeriet — Christiania 1897.}}}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> sbgqnh8aqo70t2r11iqbdkpt3vd0b7g 104 140232 326379 2026-07-22T15:07:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Som den, der først har opfordret ''Hans Tønsager'' til at nedskrive og offentliggjøre disse sine barndoms- og ungdomserindringer om Henrik Wergeland, skal jeg tillade mig at forudskikke nogle faa ord. Det var paa vore fælles jagtture for nogle aar siden, naar vi om kvelden lunt og godt sad ved peisen og fortalte alle slags historier, at jeg først hørte min ven Hans Tønsager, — kjæk og undgomsfrisk trods sine hvide haar, — fortælle om Henrik Wergeland, med hvem han i sin opvækst havde været meget sammen, og for hvem han nærede lige stor kjærlighed som beundring. Det var ikke langt fra, at Hans blev rent forfærdet, da jeg sagde, at han burde nedskrive disse sine erindringer og lade dem udkomme i trykken. Dertil var de, mente han, altfor ubetydelige og kunde ingen interesse have for et større publikum, — «det var jo bare smaatterier». Det var først efter mange overtalelser og forsikringer om, at selv «smaatterier» har sin interesse, naar de angaar en mand som Henrik Wergeland, hvis karakter ogsaa de tjener til at belyse, at han endelig lod sig bevæge til at følge min opfordring, dog paa den betingelse, at jeg skulde gjennemse og «rette» hans manuskript. Det første har jeg gjort. Det andet kunde aldrig falde mig ind. Hvad Hans Tønsager har skrevet, staar efter min mening godt og karakteristisk, just som det staar. Jeg tilføier den oplysning, at Hans Tønsager, der nu har fyldt sine 80 aar, først i de sidste par-tre aar har nedskrevet og samlet disse sine erindringer. Han er søn af ''Lars Tønsager'', der i 1814 var medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold. Kristiania oktober 1897. {{høyre|''Kristian Gløersen.''|2em}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> iiwu3hq3bw1avhg3n0l7kwdou57c3dl 104 140233 326380 2026-07-22T15:08:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indhold.'''}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | 1. || Fra Henrik Wergelands barndom || side || 1 |- | 2. || Henrik Wergeland og franskmanden Montbar paa jagt i Eidsvold || » || 12 |- | 3. || En Odalstur || » || 23 |- | 4. || Duel med Mellbye || » || 31 |- | 5. || Fest til fædrenes minde || » || 37 |- | 6. || Paa fodvandring || » || 44 |- | 7. || Henrik Wergeland feirer 17. mai 1833 || » || 55 |- | 8. || Stiftelse af sogneselskab. Strid med prokurator Praëm. Andre smaastykker || » || 65 |- | 9. || Henrik Wergeland og englænderen || » || 81 |- | 10. || Søndagsskole i Eidsvold m. m. || » || 87 |- | 11. || 17. mai i Eidsvold || » || 100 |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 6zdq4lobwhlpytgrzu9yocxp9kqbicv 326495 326380 2026-07-22T15:31:58Z Kåre-Olav 25 lenker 326495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indhold.'''}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/1|1.]] || Fra Henrik Wergelands barndom || side || 1 |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/2|2.]] || Henrik Wergeland og franskmanden Montbar paa jagt i Eidsvold || » || 12 |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/3|3.]] || En Odalstur || » || 23 |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/4|4.]] || Duel med Mellbye || » || 31 |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/5|5.]] || Fest til fædrenes minde || » || 37 |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/6|6.]] || Paa fodvandring || » || 44 |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/7|7.]] || Henrik Wergeland feirer 17. mai 1833 || » || 55 |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/8|8.]] || Stiftelse af sogneselskab. Strid med prokurator Praëm. Andre smaastykker || » || 65 |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/9|9.]] || Henrik Wergeland og englænderen || » || 81 |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/10|10.]] || Søndagsskole i Eidsvold m. m. || » || 87 |- | [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/11|11.]] || 17. mai i Eidsvold || » || 100 |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> a4wf1xriipyf7nztpibzqsegdtknftm 104 140234 326381 2026-07-22T15:08:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Fra Henrik Wergelands barndom.'''}}}} {{--}} Henrik Wergeland kom til Eidsvold fra Christiansand i 1817, da han var i sit niende aar. I det aar blev nemlig hans far forflyttet som sogneprest til Eidsvold. Henrik var allerede som smaagut munter og livlig og havde en ubændig T lyst til at slaas. Men aldrig angreb han den, der var mindre end ham selv. Altid vilde han ikast med større gutter, men fik derfor ofte en banket trøie. Herover beklagede han sig aldrig for sine forældre og var forresten snart igjen forlig med sin overmand. Henrik Wergelands første lærer var en skolelærer Dahl. Denne havde stor lyst til at streife om i skog og berg, og altid skulde Henrik være med. En af de første længere udflugter var til Misberget nord i Eidsvold. Henriks mor forsynede ham nu med niste, som hun pakkede i en randsel. Da han fik denne paa, var han ikke<noinclude> <references/> {{liten|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland.}} 1</noinclude> oagspsuhl880w5lrgm0b110ufft8jqc 326514 326381 2026-07-22T15:44:49Z Kåre-Olav 25 -T 326514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Fra Henrik Wergelands barndom.'''}}}} {{--}} Henrik Wergeland kom til Eidsvold fra Christiansand i 1817, da han var i sit niende aar. I det aar blev nemlig hans far forflyttet som sogneprest til Eidsvold. Henrik var allerede som smaagut munter og livlig og havde en ubændig lyst til at slaas. Men aldrig angreb han den, der var mindre end ham selv. Altid vilde han ikast med større gutter, men fik derfor ofte en banket trøie. Herover beklagede han sig aldrig for sine forældre og var forresten snart igjen forlig med sin overmand. Henrik Wergelands første lærer var en skolelærer Dahl. Denne havde stor lyst til at streife om i skog og berg, og altid skulde Henrik være med. En af de første længere udflugter var til Misberget nord i Eidsvold. Henriks mor forsynede ham nu med niste, som hun pakkede i en randsel. Da han fik denne paa, var han ikke<noinclude> <references/> {{liten|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland.}} 1</noinclude> beu8zc4h0qfrsf0t4vkjy4u3o7dwybm 104 140235 326382 2026-07-22T15:08:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|2}}</noinclude>lidet kry. Læreren tilbød sig at bære den for ham, men hertil svarede Henrik: «Jeg er ikke rigtig turist, naar jeg ikke har en randsel at bære, og jeg gaar lige let for det.» Veien fra prestegaarden til Misbergets top er omtrent en mil lang, men de var begge saa ivrige for at komme snart frem, at de ikke stansede mere end nødvendigt, og det var for at faa en veiviser med. Straks de var kommen paa toppen, tog Henrik fat paa randselens indhold uden at se sig om. Da hans appetit var tilfredsstillet, begyndte han at fare omkring. Især blev han opmærksom paa nogle store, løse stene, som laa paa toppen. Han spurgte Dahl, hvorledes disse var komne der. Denne gav ham et svar, men det tilfredsstillede ham ikke. Læreren gjorde ham opmærksom paa den vakre udsigt, men Henrik svarede: «Bygderne ligger saa langt borte, at vi ikke kan se et menneske». De var paa fjeldet, til solen var høit oppe. Da begav de sig paa hjemveien. Henrik strøg i forveien, Dahl og veiviseren et stykke efter. Da de kom til hytten, hvorfra veien gaar til toppen paa berget, var Henrik ikke kommen. Dahl blev forskrækket. Baade han og veiviseren begyndte at lede efter ham, men kunde ingen Henrik finde. Omsider maatte Dahl begive sig viderne paa hjemveien. Da han<noinclude> <references/></noinclude> kqcju3lcwrmqs9mnr8mpmv42axguk1g 104 140236 326383 2026-07-22T15:08:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|3}}</noinclude>kom til Aassæteren, fik han høre, at Henrik havde gaaet der forbi for omtrent 2 timer siden. Dahl traskede saa videre hjemover og fandt Henrik i godt behold hjemme paa prestegaarden. Dahl gjorde Henrik opmærksom paa, at han ikke oftere fik lov til at være med ham paa hans udflugter, naar han saaledes strøg ivei, uden at nogen vidste det. Men Henrik lovede at bedre sig i saa henseende. Den samme Dahl blev senere lærer hos Nilsen paa Dar, hvor ogsaa jeg var med paa skolen. Da var det, han fortalte om sin første udflugt til nævnte berg med Henrik Wergeland. Det er forøvrigt ogsaa denne lærer Dahl, som har fortalt mig om Wergelands smaagutdage. Da denne fortalte mig derom, var Henrik Wergeland allerede student og bekjendt som en fremragende digter. Dahl var ikke lidet stolt over at have været Wergelands lærer. Hvorfor han til enhver tid var villig til at fortælle om de dage. Engang senere skulde Dahl gaa en tur til Guldverket og Brustadgruben, som ligger to mil fra prestegaarden. Henrik vilde absolut være med; han fik ogsaa lov, men paa den betingelse, at han ikke maatte gaa fra læreren uden hans tilladelse. Henrik holdt sit løfte, men hans videlyst var det ikke godt for læreren at tilfreds-<noinclude> <references/></noinclude> 7citzr5xykp724e9ra2fhrag2y5i18y 104 140237 326384 2026-07-22T15:08:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|4}}</noinclude>stille. Men nu kom de til en stor multemyr; da kunde han ikke styre Henrik længere, og han maatte lade ham gaa ud paa myren. Omsider kom Henrik tilbage, men saa tilsølet, at de maatte tage ind paa en plads nær ved, hvor hans klæder blev vaskede og tørrede. Men her blev Henrik saa forlibt i en gjedebuk, at han endelig vilde have den med hjem. Dahl maatte da spørge, om de vilde sælge bukken, og hvad den kostede, for det tilfælde at Henriks far vilde kjøbe den. Da Henriks klæder var blevne tørre, gik de afsted til Guldverket, hvor de skulde overnatte. Her vilde han, at Dahl skulde finde guld til ham. Han fandt da ogsaa nogle stene til ham, hvori var svovlkis, som er nok af der. Disse vilde endelig Henrik have med hjem, for han mente, det matte gaa an at vinde guld ud af dem. Saa fortsatte de turen til Brustadgruben, der ligger en halv mil fra Guldverket. Paa veien fik Henrik se Røisesæteren; der maatte han ind, for han havde hørt omtale sætre, men havde aldrig været inde paa nogen. Dahl kjøbte en melkeringe eller et traug. Henrik var hele veien fra sæteren taus. Dahl spurgte ham, om han var syg, for han havde spist meget tyk fløde, som ikke alle taaler. «Nei,» svarede han, «men jeg gaar og grunder paa forskjelligt, saasom<noinclude> <references/></noinclude> 0dmpwpqboayw18d6ea2d3ug6ylrc7gm 104 140238 326385 2026-07-22T15:08:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|5}}</noinclude>hvormeget guld, der findes i stenene mine, paa gjedebukken og paa sæteren, vi var indom. Jeg har altid hørt, at der var jenter paa sætrene, men her var jo en gammel kjærring, og hun kom med fløden i en kløvet stok og havde ikke saameget, som en ringe eller et fad». Da de var komne frem til førnævnte grube, vilde han naturligvis undersøge, om ikke ogsaa der var guld at finde. Vi gik indover i grubegangen, til det begyndte at blive aldeles mørkt. Da vilde Dahl vende om, men Henrik vilde endelig gaa grubegangen til ende. Læren sagde, at det muligens var farligt at gaa længere i mørket og maatte bruge sin myndighed for at faa Henrik til at gaa tilbage. Derpaa samlede Henrik rigtig mange blanke svovelkis-stene og syntes, det var bedrøveligt, at saamange efter hans mening, værdifulde stene skulde blive liggende igjen. Saa gik de ind paa pladsen Brustadgruben for at spise, førend de skulde begive sig paa hjemveien. Her spurgte Henrik, om de havde nogle gjedebukker. Hertil blev svaret, at de havde mange, men at de var i skogen. Da sagde Henrik: «Slipper dere saadanne vakre dyr til skogs?» «{{rettelse|I|J}}a, de kommer ikke hjem før sent om kvelden». Men vilde Henrik vente, til gjederne kom hjem saa — — Men Dahl svarede, at imor-<noinclude> <references/></noinclude> 734ti1ojlmcc5d4bitalsdur7atzbat 104 140239 326386 2026-07-22T15:09:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>gen var skole, og at de maatte gaa straks, skulde de naa hjem til prestegaarden inden aftenen kom. Lidt senere ytrede Henrik, at han skulde faa Ingebrekt Prestebakken med sig herop igjen, og da, mente han de nok skulde tage sig tid baade til at se paa gjedebukkene og til at samle mange vakre stene. Denne Ingebrekt var noget ældre end Henrik og hans bedste ven. Da de havde gaat en halv mil, begyndte stenene, Henrik havde taget med, at blive tunge, og han spurgte, om de ikke snart skulde hvile. Dahl svarede, at de skulde gaa til første hus, de traf. Nu fik læreren ogsaa lov at bære Henriks randsel, dog ikke længere end ned til bygden; da vilde han bære den selv, ellers saa han ikke ud som turist, mente han. Aldrig saasnart var Henrik kommen hjem, før han maatte fortælle om gjedebukken, om hvor stor den var, hvilke prægtige horn den havde, og hvor snil den var. Provsten spurgte, om den ikke havde flere dyder? «Jo», svarede Henrik, «det kan nok være, men jeg havde for kort tid til at opdage alle. Du kan spørge læreren, om det ikke er et prægtigt dyr». Dahl maatte indrømme, at bukken var et prakteksemplar, men han kunde ikke indestaa for dens godmodighed. Da Henrik hørte,<noinclude> <references/></noinclude> ee27vqefs4gjevt0qdv7sq9ee03vgl2 104 140240 326387 2026-07-22T15:09:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|7}}</noinclude>at faderen vilde kjøbe den, blev han saa glad, at han straks ifølge med sin gode ven Ingebrekt vilde afsted for at hente den. Men det fik han naturligvis ikke lov til. Den blev imidlertid hentet dagen efter. En høst satte Henrik og Ingebrekt ud doner til at fange trost i. De fik imidlertid næsten ingen, medens andre smaagutter rundt omkring fangede en mængde, som de solgte til prestegaarden. Henrik forstod om en stund, at dette ikke hang rigtig sammen. For at faa rigtig rede derpaa, klippede han kløerne af nogle fangede troster og hængte dem saa op i sine doner. Og ganske rigtig. Om et par dage kom en gut til prestegaarden for at sælge trost. Henrik betragtede dem nøie og opdagede, at ogsaa trostene med de afklippede klør var med. Nu havde han da syn for sagen. Han holdt da en ordentlig straffeprædiken for den unge forbryder og endte med, at han skulde melde historien til lensmanden, saa gutten kunde faa ris. Gutten blev forskrækket og begyndte at græde, og Henriks hjerte var snart rørt, saa han lovede, at han ikke skulde melde ham, naar bare gutten for fremtiden ikke vilde gjøre saadant mere. Dette lovede han og fik saa betaling for alle trostene ogsaa de med afklippede klør.<noinclude> <references/></noinclude> 2fw7i0fk9oxxit6bd62pg30jcu62wxi 104 140241 326388 2026-07-22T15:09:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|8}}</noinclude>Siden den dag fik Henrik og Ingebrekt ogsaa trost i sine doner. Senere fik Henrik en løitnant Andersen til lærer, fordi Dahl ikke kunde fremmede sprog. Andersen var en munter og beleven herre, saa han og Henrik gjorde mange ture sammen i skog og mark, og de saa ofte indom bønderne, saa Henrik tidlig lærte dem at kjende og vandt blandt dem sine bedste venner. Andersen var en flink svømmer, og noget af det første, han lærte Henrik, var svømning, og heri blev han snart en hel mester. En dag fik han med sig en skræddergut til Andelven for at bade. Gutten kunde ikke svømme. Henrik svømte tvers over elven. Gutten syntes, dette gik saa letvindt og vilde ogsaa svømme over. Han kastede sig i elven, men gik lige tilbunds. I elven laa der en tømmerstok, der havde et øie eller hul i den ene ende af stokken. Henrik griber med den ene haand i hullet og fører stokken did, hvor gutten gik tilbunds, fik med den anden haand fat i guttens ene ben og svømmede tillands med ham. De enedes om at fortie det hele. Men da gutten havde siddet og syet en stund, blev han syg og maatte tilsengs. Mesteren spurgte, hvad det feilede ham. Gutten fortalte saa hele historien. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qffsfd001i813sq05oui1cti661qynp 104 140242 326389 2026-07-22T15:09:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|9}}</noinclude>Næste dag kom Henrik igjen for at faa gutten med for at bade, men herpaa vilde han ikke indlade sig mere. Mesteren advarede Henrik fra at vove sig slig oftere, som han havde gjort dagen før. Henrik svarede, at det var ingen fare: «Jeg holdt i stokken med den ene haand og i gutten med den anden og svømmede med benene. Jeg kunde da ikke lade ham ligge der!» Henrik var da en 12 à 13 aar. Paa denne tid brændtes brændevin omkring paa gaardene, ogsaa paa prestegaarden. En dag kom Henrik med gjedebukken sin bort i brænderiet, og han lod bukken faa saa meget brændevin, den vilde have. Om en stund blev bukken saa lystig, at den vilde prøve sine horn paa alt, som kom den nær. Dette vakte naturligvis støi og latter, og provsten kom derfor ud. Han spurgte, hvad der var iveien med bukken. Henrik vidste det jo, men turde ikke fortælle det. Nu kom bukken ogsaa bortover til provsten. Han kjendte straks lugten af brændevin og sagde: «Du Henrik, du Henrik! hvad har du nu gjort igjen? Du har jo skjenket bukken drukken? Hvorledes kunde du faa gjort det?» «Bukken drak selv, indtil pigen kom og jagede den væk», svarede Henrik. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 58xtiyd7fdff1r06axffva41pfls4av 104 140243 326390 2026-07-22T15:09:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|10}}</noinclude>Bukken blev nu saa rent vild, især paa Henrik, at han maatte klatre opover en stige, der stod opreist ved en ny oprøstet, men ikke tækket ladebygning. Men bukken satte efter opover stigen og jagede Henrik rundt paa stilladsen saa han maatte ty til stigen igjen. Nedover stigen kunde dog ikke bukken klatre. Derimod begyndte den at spadsere paa aasene saa beruset som den var, dog ikke svimmel af høiden. Tilslut lagde den sig til at sove paa stilladsen og sov flere timer. Endelig vaagnede den og var nu rolig. Henrik fik to mand til at heise den ned med et taug. Næste dag bød ogsaa Henrik bukken brændevin; men den rystede paa hodet og gik sin vei. Henrik var elleve aar, da han reiste til Kristiania for at begynde paa latinskolen. Arbeidsfolkene beklagede meget hans bortreise; thi naar det var en ting, de ønskede af provsten, var altid Henrik deres talsmand, for han vilde ikke give sig, før han fik, hvad de ønskede. Indtil han blev student var Henrik kun hjemme i julen og sommerferierne. Han besøgte flittig sine venner blandt bønderne i ferierne og var blandt dem en meget velkommen gjest.<noinclude> <references/></noinclude> h58mnga7qyzdfjz34rw783smzoli0d9 104 140244 326391 2026-07-22T15:09:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|11}}</noinclude>Efter hvad jeg hørte, interesserede han sig allerede i denne unge alder for vort politiske liv og tog gjerne del i diskussionen derom, naar leilighed dertil gaves. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 23ugiy4it3yieuvyre0ua1iwo5huvvl 104 140245 326392 2026-07-22T15:10:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} '''Henrik Wergeland og franskmanden Montbar''' '''paa jagt i Eidsvold.''' {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{--}} Efter julidagene 1830 var der i flere aar franske misfornøiede i Christiania. Disse opsøgte alle Henrik Wergeland, og de fleste var med ham i Eidsvold, hvor hans fader, rigsdagsmanden provst Nikolai Wergeland, boede som sogneprest; han holdt et mere end almindelig gjestfrit hus. Blandt disse franskmænd var en kaptein Montbar. Han var en meget ivrig og dygtig jæger. Uagtet Henrik Wergeland ikke var skytter, maatte han følge franskmanden, thi han kunde ikke det mindste norsk. De kom til Tønsager, for der var jægere, det vidste Wergeland, og at der var meget gode jagthunde. Medens der blev gjort færdigt til en eftermiddagsjagt, stod jeg som 14 aars gammel gut og betragtede franskmandens udmærket fine dob-<noinclude> <references/></noinclude> kwjz85b8twqiasik3iizmjls7cs9q2n 104 140246 326393 2026-07-22T15:10:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|13}}</noinclude>beltløb; thi saadant gevær havde jeg aldrig set før. Dette fik Wergeland se. Han bad mig om at vise franskmanden, at man i Norge kan bruge riflen, om en bare er smaagut. Wergeland vidste, jeg fra frihaand kunde skyde smaafugl med riflen. Men jeg kom da i knibe, for jeg vidste, hvor let det er at skyde feil paa noget saa lidet som en spurv. Saa nødig jeg vilde indlade mig paa at skyde, kunde jeg ikke sige nei, naar Henrik Wergeland bad mig derom. Som man ved, er smaagutten ængstelig, naar han skal vise sin kunst ligeoverfor sin overmand, for jeg fik høre af Wergeland, at franskmanden skulde være Frankriges bedste skytter. Imidlertid maatte jeg prøve, og saa ængstelig jeg var, gik det heldigt, for en spurv faldt for det første skud; da blev jeg tryggere. Senere maatte jeg skyde paa en 4 à 6 tommers jernfløi, som var anbragt paa klokkespiret. Denne fløi rundt for hvert skud. Wergeland havde moret sig flere gange ved at se paa denne skydning. Det gik fremdeles heldigt; uagtet det var paa lang afstand, traf jeg dog hver gang. Wergeland fortalte, at han sagde til franskmanden: «Der ser du, hvorledes smaagutter her<noinclude> <references/></noinclude> j23hmpsxgcjg9umsdckxhvsyfms43mr 104 140247 326394 2026-07-22T15:10:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|14}}</noinclude>kan bruge riflen; tænk dig da de voksne». Hertil svarede franskmanden, at vi var en meget farlig nation. Nu var alt færdigt til en eftermiddagsjagt. Min ældste broder Torsten og Johannes Elstad fulgte Montbar, og jeg maatte uden gevær følge Wergeland og min fader for at bære provianten, thi stigningen fra Vormen og did, jagten skulde begynde, er 600 fod. Vi kom da op paa en udsigt, senere kaldet Breidablik. Her gjorde de to sidstnævnte holdt, for efter en saadan opstigning maatte noget til for at slukke tørsten. De satte sig paa en braate for at beundre den smukke udsigt og for at vente, til losen begyndte, for derfra kunde den høres langt borte, og det varede heller ikke længe, førend hunden «Hei» tog ud haren, og tispen «Diana» slog straks til, og der blev en klingende duet, for de var begge udmerket gode harehunde. Wergeland reiste sig op, og idet han som sædvanligt lettede paa sine briller, sagde han: «Dette er jo herligt at høre, Lars! Vi drikker et glas for jagtlivet. Lad imidlertid Hans faa dit gevær, jeg vil se, om han er saa dygtig til at skyde hare som til at bruge riflen». {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ol0uktba8gxs82xav5tajakkkjmnf8u 104 140248 326395 2026-07-22T15:10:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|15}}</noinclude>Men deri var jeg mindre øvet, og jeg var glad over, at ingen hare kom til mig dengang. Haren tog en meget stor tur, saa uagtet vi var paa et meget høit punkt hørte vi hundene blot en gang imellem. Wergeland sagde: «Denne hare kommer aldrig tilbage mere». Men om en times tid hørte vi hundene nærme sig. De egentlige jægere, franskmanden og de andre to, vidste vi ikke, hvor var, men hundene nærmede sig stadig, og om en stund hørte vi et skud. Da raabte min broder Thorsten «Dodt!» thi han var allerede en øvet jæger. Wergeland vilde ikke tro, at haren allerede kunde være der, hvor skuddet faldt, saasom hundene endnu var en halv fjerding borte. Vi maatte holde os ganske stille, for Wergeland vilde høre, om virkelig hundene af sig selv kom did, hvor skuddet faldt. Jo «Hei» kom først, og den blev hans yndling. Da det var forsent at jage flere harer den dag, saa tog vi veien ned til Tønsager. Der skulde franskmanden tillave haren paa fransk maade. Wergeland maatte forklare mor, hvad han vilde have. Mor havde efter den tids brug et alsidigt speceriskrin, og det blev da godt besøgt; thi franskmanden lavede en meget sterk saus.<noinclude> <references/></noinclude> fvyyxinmz27lq3mqbtju97wqkrnv00t 104 140249 326396 2026-07-22T15:10:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|16}}</noinclude>Da haren forøvrigt var færdig, bad han om at faa kognak, hvoraf blev slaat i sausen en halv flaske. Man satte sig nu til bordet, og franskmanden skar haren istykker, han kløvede hovedet og tog hjernen forsigtig ud og lagde den til min søster, for det skulde være det bedste af haren, sagde han. Wergeland holdt ved bordet en lovtale over baade skytterne og kokken, thi haren smagte ham godt. Da jagthunden «Hei» for sin raskhed havde vundet Wergelands gunst, saa skulde den have et navn til. Senere om aftenen ved punschen fik den navnet «Hurrom Hei». Ud paa aftenen ved et glas blev talt politik. Den maatte altid være med der, hvor Wergeland var. For franskmanden skildrede han vor frihed og grundloven med lyse farver. Før man skiltes om aftenen bestemtes, at næste dag skulde være hviledag, men dagen derefter skulde der foretages en længere jagttur paa to dage, og ved Wergelands mellemkomst fik jeg tilladelse at være med; thi hverken far eller min bror havde tid den dag; det var for mig en stor glæde, da jeg med de to hunde og gevær drog afsted. Til jagtselskabets mødested blev<noinclude> <references/></noinclude> lyo5hn6j73cqm3x61r6cezpyv5ix0dt 104 140250 326397 2026-07-22T15:10:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|17}}</noinclude>bestemt gaarden Dar som er en mil længer nord i Eidsvold. En meget dygtig jæger, Gunder Strand, var tilkaldt (den samme som Wergeland nævner blandt polskpaskarene i Styrmobryllupet). Gaardbruger Christen Dar maatte ogsaa være med, uagtet han ikke var jæger, for der hvor Henrik Wergeland var, vilde gjerne alle være med. Enhver undtagen jeg havde forsynet sig med jagtflasker, som desværre jevnlig blev smagt paa, og naar en hare blev skudt, kom alle flasker frem. Da vi kom et stykke op i skogen, fik franskmanden se, hvad vi her kalder sleiper (snegler). Han sagde til Wergeland, at disse var meget gode til fricassée. «Ja, det tror jeg nok», sagde denne, «de ser saa deilige ud, saa man kunde fristes til at smage paa dem uden videre». Wergeland spurgte franskmanden, om han vilde lave en ret, naar der kunde blive skaffet en del af disse krabbedyr. Ja, det vilde han gjerne. Henrik Wergeland gik ind i en husmandsplads og fik et par smaagutter til at finde en del af disse snegler og møde frem paa Dar med dem næste eftermiddag. Som sagt saa gjort. Smaagutterne havde fundet en hel del af disse krabbedyr. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland.}} 2</noinclude> h76nw09k70ibp0bjq93aqo4koytjcse 104 140251 326398 2026-07-22T15:11:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|18}}</noinclude>Da Wergeland var alles trøster og hjælper, og husmanden beklagede sig over, at han var opsagt fra pladsen, og han vilde faa raad og hjælp af Wergeland, fulgte han straks manden til verten for at forsøge sagen ordnet. Og som sædvanlig lykkedes ogsaa dette, for folk havde vanskeligt for at sige Wergeland nei. Straks Wergeland havde forladt os, tog «Hurrom Hei» ud en hare. Den blev skudt af Strand, inden Wergeland og husmanden kom efter. Han spurgte straks, om man havde taget dodtsup; hertil blev svaret ja. Det maatte ogsaa han have fortjent, da han havde faat istand et heldigt forlig. Han drak med husmanden og raadede denne til herefter at opfylde sine pligter bedre end hidtil. Det lovede denne. Imod sedvane tog Diana ud den anden hare. Denne tog saa forfærdelig langt ud, at den blev jaget i flere timer. Men endelig kom den til franskmanden, han fældte den. Et skud til hørte vi straks efter. Da vi var samlede, spurgte Gunder Strand, hvem af os havde skudt. Hertil svarede Christen Dar, at han havde trukket op hanen, da den første hare blev jaget; men da fik han «sont» den ned igjen (ɔ: fik sat hanen pent i ro, uden at den slog an). Men nu var<noinclude> <references/></noinclude> 3mf96c3wgn51kazjowkyf32fgxygz11 104 140252 326399 2026-07-22T15:11:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|19}}</noinclude>han ikke saa heldig, derfor maatte skuddet gaa! Samtlige brast i latter, og Wergeland sa’, dette var værd en dram. Selskabet besluttede nu at gaa til Langsetsæter til aftenen. Vi tog saaledes retning mod denne. Vi kom til at gaa længe uden los, men af og til blev der af hundene opjaget fugl. Af disse fældte franskmanden en aarhane i flugten. Vi nærmede os sætren, og Gunder Strand foreslog, at vi skulde gaa rundt sætervolden; dette blev vedtaget. Derved fik vi atter ud en hare. Denne gik igjennem et tæt krat og fik paa reisen 3 à 4 skud, hvoraf den blev lidt saaret, og derved blev den vanskeligere at jage. Den gik kun i tæt skog, men aldrig frem paa sletter eller stiger. Jeg saa lidt i den engang og gav den et skud, ligesaa gjorde Strand, men uden synlig virkning. Den blev mod sæterløkken tabt en lang stund, men den maatte atter gaa igjen, og da kom den ind paa sæterløkken. Wergeland, som allerede havde gaaet ind paa sæteren fik den moro saavel som sæterjenterne, at se haren dreven af hundene lige forbi sæterdøren, men inden den kom af løkken, tog «Hurrom Hei» den. Datteren paa gaarden var en af sæterjenterne.<noinclude> <references/></noinclude> fgscqeonedda8vrzqwjj26iymjglkkh 104 140253 326400 2026-07-22T15:11:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|20}}</noinclude>Hun var en meget vakker pige og havde en god forstand, saa franskmanden forundrede sig over at se en saadan kvinde i en norsk sæter. Da vi samledes i sæteren, havde allerede Wergeland aftalt med pigen, hvad vi skulde ha til aftensmad. Det var ikke mindre end flødegrød, og den smagte efter dagens besvær meget godt. At sove den nat var ikke at tænke paa, thi nu skulde det være punsch, jagthistorier og lignende prat hele natten. Wergeland gav franskmanden underretning om det norske sæterbrug og dets fordele. Forøvrigt blev natten brugt som digteren siger med vittig skjemt og munterhed. Ved dagens frembrud begyndte til alles ærgrelse ordentligt skylregn, saa med jagten var intet at gjøre. Stemningen blev mindre munter, og man blev enig om at sove i to timer. Jeg, som ikke havde deltaget i drikken og havde sovet en del af natten, paatog mig at vække til bestemt tid. Men det blev for mig som beskeden smaagut et vanskeligt hverv; thi alle var trætte efter nattens munterhed. Endelig fik jeg ved sæterjentens hjelp Gunder Strand vaagen. Han fik snart liv i leiren. Da regnveiret fremdeles varede, var intet andet at gjøre end at<noinclude> <references/></noinclude> ast8wnszs5h1gatrw13sqz0qbfd7owq 104 140254 326401 2026-07-22T15:11:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|21}}</noinclude>tage veien hjemover, thi det ansaaes umuligt at faa ud flere harer i saadant veir. Wergeland sagde med nogle ord sæterjenterne tak for den venlige modtagelse og gode beværtning, de havde ydet jagtselskabet, samt ønskede dem vel hjem fra sæteren, og at den frygtede skogkonge bjørnen ikke maatte skade hverken sæterjentene eller buskapen. Vi sagde farvel og begav os paa hjemveien. Da vi var komne et godt stykke hjemover, stødte hundene paa en hare, men denne tog saa langt afsted, saa vi kun enkelte gange hørte losen, og vi maatte tilsidst gaa, da hundene blev borte i flere timer. Da vi kom til Dar, skulde franskmanden tillave en hare paa samme maade, som han havde gjort paa Tønsager. Denne blev meget god. Til dessert skulde de omtalte sleiper eller snegler laves. Men de fleste af jagtselskabet saavelsom jeg havde den fordom, at disse krabbedyr ikke var spiselige. Vi deltog saaledes ikke i desserten. Men Wergeland og franskmanden spiste godt, og vi fik den besked af Wergeland, at det smagte som forloren skilpadde, ja endnu bedre. Selskabet kunde ikke — som ordsproget siger — skilles med tør mund, men til afsked<noinclude> <references/></noinclude> 55di976pojw5hb0ure4nyeodg61l2r8 104 140255 326402 2026-07-22T15:11:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|22}}</noinclude>maatte der være et glas punsch. Da jeg i de dage ikke smagte slige sager, forlod jeg selskabet og gik med hundene som da var komne efter. Senere fortalte Wergeland, at franskmanden havde holdt lovtaler over den maade, hvorpaa jagten blev drevet her i Norge og over vore meget gode jagthunde. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> p9qcel3dxg38tv64mshelv55b1d1p1u 104 140256 326403 2026-07-22T15:11:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''En Odalstur.'''}}}} {{--}} En dag kom Henrik Wergeland til Tønsager med et cirkulære, paa hvilket han havde optegnet 8 gaardbrugere af sine mest intime venner, som han vilde have med til Odalen for at se en henrettelse. I cirkulæret stod der: «De anmodes om at deltage i en fodvandring over til Odalen for at se paa henrettelsen af den grove forbryder, der merkværdig nok har kunnet vokse op blandt de godmodige og fredsommelige odølinger. Da vi skal gaa over det høie fjeld (1 mil over), maa hver mand have niste med; naturligvis maa lommelærker med brændevin ikke forsømmes. De, som er jægere, maa ikke glemme at tage gevær og hunde med, for at turen kan blive alsidig». De indbudne, saavidt jeg erindrer, mødte til bestemt tid og sted, for cirkulæret var sendt uopholdelig til sidste mand. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> t01fmxhe2wdorpaxy8x06qtjmr2t6ia 104 140257 326404 2026-07-22T15:12:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|24}}</noinclude>De indbudne og flere mødte op efter Wergelands Opfordring paa Tønsager. Han kom en hel time, før turen skulde begynde, da han var bange for, at noget skulde glemmes af de ting, der burde haves med. Før vi drog afsted, sagde Wergeland til far: «Du ved, jeg ikke er nogen skytter, men da bjørnen nylig har dræbt en hest paa den skovstrækning, vi skal passere, burde vel jeg ogsaa have et gevær, thi det vilde dog være for galt, om jeg skulde træffe den stolte skovmajestæt og ikke kunne hilse paa ham med et skud.» Da vi havde gaaet en {{brøk|1|4}} mil, sagde gamle Olav Grue: «Jeg synes, vi nu skulde have fortjent en dram, jeg, Wergeland!» hvortil denne svarede, at dette ikke var fortidligt, og Grue tog saa op af sin randsel en stor flaske, (klonkeflaske kaldet) som mindst indeholdt en liter, og et gammelt lukket sølvbæger, som han skjænkede fuldt, idet han sagde: «Jeg gjør som Jakob skomager, da han skjenkede i til Jeppe paa bjerget: skaal Jeppe!» og han tømte bægeret i et drag. Han paalagde andre at følge sit eksempel, og hertil var de fleste nok villige. Da de næste gang gjorde holdt, var de komne saa høit, at en stor del af bygden kunde oversees med en gang. Det var Paul Jøndal,<noinclude> <references/></noinclude> h3oxny9vy9jxrpgrcw3ntycciiw0n2a 104 140258 326405 2026-07-22T15:12:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|25}}</noinclude>som denne gang skjenkte. Han fyldte en liden neverskrukke og rakte den til Wergeland først. Wergeland holdt da en skaaltale, hvori han dvælte ved de historiske minder, der knyttede sig til de steder, som her laa udbredt for hans blik. Derpaa spurgte han, hvorlangt det var til nærmeste sæter, hvorpaa jeg svarede, at det var knapt en fjerndels mil. Saa befalede Wergeland: «Ingen flaske tages op, før vi er fremme». Ved sæteren gjordes holdt, og sæterjenten maatte saa opvarte med melk; der blev omsendt en stor træbolle. Saa fortsattes turen til Vilberg sæter, hvor der blev længere holdt. Da vi kom nær til sæteren, fik hundene los paa en hare. Wergeland, Gunder Strand og jeg stillede os paa post ved sæteren. Da Wergeland kom frem, satte han geværet fra sig ved gjærdet og begyndte at stelle med sin pibe. Hundene kom jagende mod sæteren, men det agtede han ikke paa. Da haren kom springende lige imod Wergeland, lod han fremdeles sit gevær staa og raabte blot til Gunder Strand: «Her er haren!» Denne gjorde da helt om og havde ikke tid til at vente paa, at Gunder Strand skulde komme. Haren gjorde derpaa en lang tur. Paa denne fik den to skud, men bom blev det. Da den atter kom til sæteren, blev den endelig fældt<noinclude> <references/></noinclude> mfmkghzoa9fmb3c8ff9rt68j9cyqamt 104 140259 326406 2026-07-22T15:12:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|26}}</noinclude>af Strand. Nu samledes hele selskabet paa sæteren, tog sig en dodtsup og fortalte sine jagteventyr. Uheldigvis var sæterjenten ikke hjemme, og vi maatte da bide i det sure æble at gaa nok {{brøk|1|2}} mil til næste sæter. Sæterens eier var i følget, han skrev paa en papirlap, hvad tid vi kunde ventes tilbage og paalagde jenten da at være tilstede. Paa den næste sæter, Galteruds-sæteren, var sæterjenten tilstede, og vi fik endelig kjøbt den melk, vi trængte, rigtignok først, da sæterjenten hørte, at Henrik Wergeland var med i følget. Ogsaa ved denne sæter fik hundene op en hare, og efter nogle bomskud blev endelig haren skudt paa sæterløkken. Wergeland spurgte sæterjenten, om der var set bjørn i trakten. Hun svarede, at hun vistnok ikke havde set bjørnen, men at den en dag havde jaget hendes kjør nord i dalen, men hun skræmte den med sin kauen. Wergeland bad hende da kaue lidt, saa han kunde faa høre den lyd, der var istand til at skræmme bjørnen. Hun gik ud et stykke bort paa sætervolden og begyndte sin lokkesang; den var baade kraftig og vakker, og den gav gjenklang rundt om i granlierne. Da pigen kom tilbage, ytrede Wergeland:<noinclude> <references/></noinclude> afkw9qrv864p3yp5zgby0b1a5blo8ao 104 140260 326407 2026-07-22T15:12:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|27}}</noinclude>«Med denne lokkesang tænkte du at skræmme bjørnen? Den var saa vakker, at bjørnen snarere maatte faa lyst til at komme dig nærmere». Efter at have udhvilet drog vi i samlet følge nedover til Odalen. Den første gaard i Odalen, man tog ind paa, var Løkker. Mange var godt kjendte her, og alle var velkommne. Wergeland havde nærmest tænkt at reise samme aften til presten Dahl paa Sands prestegaard, men da vi var naaede frem til Løkker, var det alt mørkt, og han slog sig derfor til ro med det øvrige selskab. Til Løkker kom en gammel kone for at se Wergeland. Da han hørte det, gik han straks konen imøde og spurgte, om hun vilde tale med ham. Hun svarede, at hun ikke egentlig havde noget at tale med ham om, men at hun havde hørt ham meget omtale og tillige læst mange af hans skrifter, hvorfor hun havde lyst til ogsaa at se ham. Wergeland bad hende sætte sig, og de to talte længe sammen om gamle dage. Hun kunde fortælle mange ting fra den tid, Norge var forenet med Danmark om embeds og bestillingsmænd, om at bondelivet var trykket af disse o. s. v. Fra krigens tid vidste hun ogsaa at berette adskillige ting. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> sv5jsxcennjny193iq3vxssjg7oj1sq 104 140261 326408 2026-07-22T15:12:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|28}}</noinclude>Da svenskerne rykkede ind i Norge, skulde en afdeling drage igjennem Solør og Odalen, for efter aftale at møde med en anden svensk trop, der marscherede gjennem Vinger. Det bestemte mødested var Eidsvolds Sundgaard. Did var altsaa det vaabendygtige mandskab fra Odalen kommanderet, og der var saaledes intet mandskab hjemme, der kunde verge Odalen, klagede den gamle. Da det spurgtes, at Henrik Wergeland var kommen til Løkker, samledes en hel del fra nabolaget, saa at der om aftenen var et stort selskab. Samtalen var livlig. Wergeland fik spørgsmaal, saa han som sædvanlig i selskaber kom til at udbrede sig over politiske emner; dette varede til langt udpaa natten. Tidlig næste morgen reiste Wergeland til presten. Samme dag skulde henrettelsen foregaa. En masse mennesker ikke alene fra Odalen, men fra alle tilgrænsende bygder var fra tidlig om morgenen samlet. Rundt retterstedet stod et kompagni soldater opstillet i en firkant. Indenfor firkanten stod befalet. Presten, fulgt af Wergeland, og morderen gik ind. Da auditøren havde oplæst Dommen, og presten havde udtalt nogle ord til den dødsdømte, forlod Wergeland stedet en stund, til eksekusionen var forbi, og<noinclude> <references/></noinclude> ln7v53xj5edexnz93ioy3osfoda7hwp 104 140262 326409 2026-07-22T15:12:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|29}}</noinclude>den gik meget daarligt, thi skarpretteren hug flere gange. Derefter modtog Wergeland med følge indbydelse til at besøge en mand ved navn Anders Fusker. Det var mange fremmede der om kvelden, og stemningen belivet. Wergeland maatte efter opfordring holde flere taler, deriblandt en for dem, der havde kjæmpet for friheden og grundloven i 1814; af disse var nemlig flere tilstede i selskabet. Næste dag drog vi hjemover. Før afreisen mødte en del bønder for at sige farvel, og nogle fulgte os paa veien helt til Galteruds-sæter (ca. {{brøk|1|2}} mil), hvor et afskedslag holdtes. Mange taler blev her holdte baade af Wergeland og andre. En af disse var for Wergeland; det var et ønske om, at han maatte have lykke og fremgang i sit arbeide for det norske folks udvikling. Endelig sagdes farvel, og hver drog sin vei. Hele følget fra Eidsvold gjorde dernæst holdt paa Vilbergsæter, hvor middag indtoges, bestaaende af flødegrød og anden sæterkost. Olav Grues store klonkeflaske blev flittig omsendt og omsider tømt. Det begyndte allerede at mørkne, før vi forlod sæteren. Hertil kom, at luften var meget taaget. Det blev derfor snart vanskeligt at komme frem paa de smale skogstiger, hvorfor<noinclude> <references/></noinclude> 5cw1ib0lx524mp2nwqnqmyqoxaq1g2g 104 140263 326410 2026-07-22T15:13:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|30}}</noinclude>der af og til gjordes holdt, for at efternølerne skulde komme med, og da blev ikke flasken glemt. Af andre fataliteter kan nævnes, at Wergeland tabte sine briller. Man havde den tid ikke fyrstikker, men ved hjælp af flint, fyrstaal og knusk fik man tændt ild i nogle stikker, og efter nogen søgen blev brillerne fundne. Snart var vi ude af skogstigen og havde et slags kjørevei resten af vandringen. Ved Tønsager skulde selskabet skilles. Men Olav Grue sagde, at det var et gammelt ordsprog, som sagde: «Det er ikke bra at skilles med tørre munde». «Du har ret Olav Grue», sagde Wergeland, «vi reiser jo aldrig her forbi ellers uden at se indom, hvorfor skulde vi saa ikke gjøre det denne gang, da vi virkelig trænger til hvile og vederkvægelse?» Derpaa tog hele følget ind paa Tønsager hvor de blev til langt udover natten. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 5oakbe46docsmoecqstca0l46r56u7a 104 140264 326411 2026-07-22T15:13:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Duel med Mellbye.'''}}}} {{--}} Henrik Wergeland fik den tid, han var hjemme i Eidsvolds prestegaard, istand fester ved flere leiligheder, saaledes ogsaa en for professor Sverdrup i anledning af mødet paa Eidsvold verk 16 februar 1814. I festen for Sverdrup hørte jeg Wergeland holde tale, men efter saa lang tid erindrer jeg kun lidt af denne, men texten var, at Sverdrups møde var det første frøkorn til grundlovens fremvekst. Han talte ligeledes skarpt imod danskernes fremfærd her i Norge under foreningen med dem. I selskabet var ogsaa en overlærer Mellbye, som var født dansk. Han taalte ikke det, Wergeland sagde om hans fædreland, for han havde fornærmet det danske folks nationalitet. Mellbye sagde, at han ansaa sig som fornærmet paa sit fædrelands vegne, hvorfor han udfordrede Wergeland til duel. Flere sagde til Mellbye, at han<noinclude> <references/></noinclude> rhx60rmp4oln3kaq76wzqypnpixepwg 104 140265 326412 2026-07-22T15:13:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|32}}</noinclude>maatte tilbagekalde udfordringen, men naar Wergeland ikke vilde gjøre undskyldning for hvad han i sin tale havde sagt, saa vilde han ikke tage udfordringen tilbage. Den samme Mellbye var en videnskabsmand, men holdt sig formeget til flasken, som han ogsaa denne gang havde gjort. Wergeland svarede ikke paa udfordringen før langt paa natten, da havde han talt med Jes Anker og en gaardbruger Nissen. Begge disse var muntre herrer og skulde ordne det hele. Wergeland skulde nu modtage udfordringen og forlange, det maatte ske den aften, for der var paa stedet anledning til at faa pistoler, og disse skulde uden Mellbyes vidende lades med løst krudt uden kugler. Henrik Wergeland henvendte sig nu til Mellbye og sagde: «Jeg modtager udfordringen paa betingelse af, at vi duellerer i aften, og da jeg er udfordret, har jeg ret til at vælge vaaben; det skal være pistoler. For skulde vi bruge sabler, kunde jeg risikere at blive hugget i benene, og dem har jeg andet brug for. Jeg vil heller modtage en kugle i brystet eller i benene end at skjæres med kjødkniv i en danskes haand; thi jeg ved, I danske nok sætter stor pris paa at have en ved duel kløvet næse, men denne ære kan de beholde for sig selv.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> bpq1k40ssuni2la72d5ob2l0zp9wz5w 104 140266 326413 2026-07-22T15:13:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|33}}</noinclude>Nu blev Mellbye uforsonlig, for hvad Wergeland havde sagt var atter en fornærmelse imod danskerne. De fleste af selskabet var allerede reist, da duellen skulde foregaa, thi de kjendte ikke til, hvordan duellen var planlagt; de troede heller ikke, at det skulde blive noget af. Anker var en meget dygtig jæger og saaledes flink til at haandtere vaaben; han havde ogsaa to pistoler færdige. Da der ikke skulde bruges kugler, lagdes der i dobbelt krudtladning, for det maatte smelde godt. For at faa passe afstand, benyttedes to værelser. De slog op en dobbeltdør, saa afstanden blev mindst 20 alen. De enedes om, at alt skulde være op- og afgjort, om ingen af dem blev fældet, men hvis en af dem faldt, saa skulde drabsmanden straks forlade Norge; «thi om du fælder mig, faar jeg ikke ro i min grav, hvis du skulde træde paa mit fædrelands jord,» sagde Wergeland. Sekundanterne lovede at melde til vedkommende øvrighed det passerede, hvis nogen af dem faldt. Anker kom med pistolerne, lagde dem paa et bord og bekræftede, at de var lige gode og ligedan ladte; han opfordrede Mellbye til at tage, hvilken han vilde. En af de tilstedeværende gjorde sig vittig og foreholdt de kjæmpende, at de endnu kunde<noinclude> <references/> {{liten|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland}} 3</noinclude> 29pmz1chglans75qazicm7ck8vpei2n 104 140267 326414 2026-07-22T15:13:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|34}}</noinclude>blive forligte, for det var en alvorlig stund at se døden saa lige i øinene. Wergeland svarede: «Nei, jeg er ingen kujon, og det er vel heller ikke Mellbye; thi han er en videnskabsmand, der vel som saadan ved, hvad han gjør. For mig kan det vel være farligt, saasom Mellbye anser sig fornærmet og vel vil skyde først, og han anser sig vel sikker paa haanden, naar han vil afgjøre sagen ved duel, og naar det gjælder for ham at forsvare sit fædrelands ære, vil jeg heller ikke forlange, at han skal have medlidenhed med mig i en for ham saa vigtig sag, thi jeg frafalder ikke noget af, hvad jeg har sagt.» Da den mands forligsforslag blev fremsat, lod det til, at Mellbye for et godt ord vilde have opgivet duellen, men af hvad Wergeland svarede, blev han saa irriteret, at han sagde, det maatte ske. Man havde ordnet det saaledes, at Wergelands hest stod færdig, og han skulde falde naar Mellbyes skud gik af. Dørene mellem værelserne skulde med det samme slaaes igjen. I den forvirring, som herved opstod, skulde Wergeland reise. De traadte nu frem med hver sin pistol i haanden, og naar en af sekundanterne sagde: Giv akt! kunde Mellbye fyre. Da skudet faldt<noinclude> <references/></noinclude> ikggz9oozgpl5juorgktr213lbgtkjq 104 140268 326415 2026-07-22T15:13:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|35}}</noinclude>var krudtladningen saa sterk, at pistolen fløi ud af Mellbyes haand og lige mod væggen tæt forbi hans øre. Denne spas kunde let have skaffet Mellbye af med det øie, han havde igjen, thi han havde før mistet det ene. Ved det alvorlige tryk, pistolen gav, blev han saa fortumlet, at han ikke saa, at Wergeland faldt, og man fik saaledes god tid til at fuldføre den anlagte plan. Da Mellbye kom ind i det værelse, som Wergeland havde forladt, var der ikke andet at se end pistolen, som laa paa gulvet, og ved siden af den et haandklæde, som de opfindsomme personer havde faaet tyttebærsaft paa, saa det saa blodigt ud. Wergeland var borte. Mellbye blev meget forskrækket, men saa fortalte man ham, at Wergeland kun var saaret som vel fortjent, og at det ikke var nogen fare for livet. Herved fik man tilfredsstillet Mellbye; thi de sagde, at Wergeland vilde reise hjem straks for at komme sig efter skrækken, som havde virket for sterkt paa ham, hvorfor Nissen maatte følge ham til prestegaarden. Da Mellbye var færdig med skolen næste dag, reiste han til prestegaarden for at høre, hvorledes det stod til med Wergeland. Da han kom ind paa Wergelands værelse, sad denne<noinclude> <references/></noinclude> imewprewzin3tyatpf38px6p9qnbdt0 104 140269 326416 2026-07-22T15:14:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|36}}</noinclude>som sædvanlig og arbeidede. Han reiste sig, gik Mellbye imøde og spurgte, hvorledes det stod til med ham. «End med dig», svarede denne, «man fortalte mig, du var saaret.» Nu forstod Wergeland, at Mellbye intet havde faaet vide om den hele spas. «Kom og sid ned», sagde Wergeland, «saa skal jeg fortælle dig det hele. Man fortalte mig, at du paa ingen maade vilde frafalde udfordringen, saa enedes vi om at bruge løst krudt, for du ved, at jeg hverken som jæger eller paa anden maade har øvet mig i vaabenbrug, saa jeg ikke for alvor havde villet modtaget din udfordring.» Nu blev Mellbye opbragt. Han reiste sig og vilde gaa og sagde, de fortjente at straffes alle tre for denne komedie. «Vent lidt», sagde Wergeland, «lad os tales ved. Du ved, at skulde jeg duelleret med dig, saa havde jeg rimeligvis blit fældet, og jeg tror ikke, du havde været tilfreds dermed.» Han fik da tilfredsstillet Mellbye, saa de i fremtiden var gode venner. Anker og Nissen kunde Mellbye for fremtiden ikke taale. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> b3ste983b4t2oik4oyzsdzyw4tfqdmw 104 140270 326417 2026-07-22T15:14:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Fest til fædrenes minde.'''}}}} {{--}} Paa de vakre sletter som tilhører gaardene Tønsager og Elstad laa for mange aar siden 6 kjæmpehouge. 3 af disse var paa Wergelands tid allerede udkjørte, kun 3 stod igjen, og af disse havde blot den ene beholdt sin oprindelige skikkelse. Dens høide var omtrent 7 alen og den havde saa bratte sider, at det var vanskeligt at komme paa toppen. Den var forresten ikke den største i omfang, men vel no. 2 af de 6. Ingen af de først udkjørte houge blev ordentlig undersøgte, hvorfor heller ingen oldsager blev fundne. Som smaagut var jeg med og kjørte ud en af de mindre hauge. Dette syntes Wergeland mindre godt om. «I ødelægger mindesmærket om en stor helt af vore forfædre; thi ikke over enhver falden kriger opkastede man slige houge. Men», lagde han til, «naar hougen endelig skal udkjø-<noinclude> <references/></noinclude> kscag7m8iv7ltlpjyrjth8m4hjx0154 104 140271 326418 2026-07-22T15:14:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|38}}</noinclude>res, saa skal I undersøge den grundig.» Vi fandt da ogsaa i en af de mindste houge en hjelm og et afbrukket sværd og nogle brændte sten. Wergeland fik disse oldsager, og han syntes, det var en herlighed. En tid efter kom Wergeland tidlig en morgen hjem til Tønsager og spurgte efter far. Vi forstod straks, at det var noget ekstra, han havde fore, ellers pleiede han ikke komme før over middag. Jo ganske rigtig, nu gjaldt det en fest til fædrenes minde, og den skulde holdes ved den største af kjæmpehougene. Hertil vilde han have fars hjælp, der ogsaa straks blev ham lovet. Næste dag kom Wergeland igjen. Han vilde da have hjælp til at faa sammen et stort baal, der skulde brændes paa festdagens aften. Endskjønt det var travleste skuraantid, fik han alle fars arbeidsfolk til hjælp, og vi holdt paa til langt paa kvælden, thi Wergeland trodde aldrig at baalet blev stort nok. I nærheden af kjæmpehougen, hvorfra festtalen skulde holdes, laa en meget stor bautasten. Denne vilde Wergeland endelig have reist paa kjæmpehougens top. Stenen blev straks kjørt til hougens fod. Nu skulde vi hale den op, men<noinclude> <references/></noinclude> rbkou28b40v2tcswg8d9dsxtwpppbx4 104 140272 326419 2026-07-22T15:14:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|39}}</noinclude>uagtet vi var saa mange, som kunde rummes, fik vi ikke stenen op, end sige reist den. Wergeland var misfornøiet dermed og lod os forstaa, at vi ikke var af nogen kjæmpeslægt. Men han haabede, at stenen nok skulde blive reist, naar festdagen kom. Men nei, en bygmester, som kom til festen, sagde til ham, at den ikke kunde reises uden med taljer. Atter følgende dag kom Henrik Wergeland igjen, og da blev dagen for festens afholdelse bestemt. Saavidt jeg erindrer, blev det Mikelsdag 29 september. Nu fik Wergeland det travelt med at budsende venner og kjendte baade i Eidsvold og nabobygderne for at indbyde dem til at deltage i den sjeldne fest. Storvolds klarinetmusik, som Wergeland rosende har omtalt i et digt, blev ogsaa anmodet om at komme, uagtet man havde lignende musik i Eidsvold. Et restaurationslokale blev reist, men Wergeland var bange for, at det, i tilfælde det blev regnveir, skulde blive for lidet. Dagen kom med smukt veir, saa lokalet blev stort nok. Da festens dag nærmede sig, kom Wergeland atter hjem, og nu vilde han have min broder og mig med til kjæmpehougen. Kommen did, stillede han os op et stykke fra hougen for<noinclude> <references/></noinclude> ikh4vg8pt3fy6ilm5pqz4tnuyywd532 104 140273 326420 2026-07-22T15:14:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|40}}</noinclude>at vi skulde høre, hvor høit han behøvede at tale for at kunne høres. Vi stod omtrent 100 alen fra hougen. Men han talte saa høit, at vi godt kunde hørt ham dobbelt saa langt. Da han havde talt en stund, fik han uventet nogle tilhørere, som morede ham meget. Det var nemlig fire heste, som gik og græssede paa jordet. De kom og stillede sig lige ind til hougen, spidsede ørene og saa paa Wergeland. Men da han kom til at vifte med et papir, han holdt i haanden, blev de rædde og fløi langt bort. Men da Wergeland begyndte at tale igjen, kom de ganske sagte og stillede sig paa samme sted. Wergeland undrede sig herover og sagde: «Det synes, som om at hestene vil høre, hvad jeg siger.» Han gjentog talen for at se, hvorlænge de vilde holde paa hermed. Men de fortsatte paa samme vis, til talen var endt. Han fortalte dette til far, som ogsaa syntes, det var besynderligt. Wergeland havde faaet høre, at der skulde komme en mængde mennesker fra Næs og var derfor bange for, at restauratøren var daarlig forsynet, og han maatte paa Wergelands anmodning gjøre nyt indkjøb. Dagen før festen gjorde han atter forsøg med bautastenen, men med<noinclude> <references/></noinclude> 42g166xry21r5o2e33cy9dbu8xj2kk6 104 140274 326421 2026-07-22T15:14:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|41}}</noinclude>samme resultat. Nu for tiden ligger stenen i en kjælder paa Tønsager. Festdagen oprandt med smukt veir. Allerede straks over middagen var mange komne, og restauratøren fik det meget travelt. Festtalen, der holdtes af Henrik Wergeland, begyndte kl. 3. Da var vistnok 2000 mennesker ankomne. Endskjønt han talte hurtigt, varede talen dog til kl. 4{{brøk|1|2}}. Før talen spillede musikkorpset «For Norgekjæmpers fødeland». Talen skal jeg efter saa lang tids forløb, ikke forsøge at gjengive. Den findes vel i Wergelands samlede skrifter. En del af talen handlede om en kamp før slaget ved Laaka stod mellem Skules vaarbælger og en liden del af Haakons birkebeinere, som skal have fundet sted i Eidsvold etsteds og sandsynligvis paa Tønsagers grund, hvor saa mange kjæmpehouge er opkastede, ikke mindre end 6 paa et lidet stykke. Wergeland troede, at birkebeinerne havde lidt et nederlag, saasom de trak sig tilbage. Den haug, han stod paa, mente han maatte være en anførers. Forresten dvælede han især ved vore forfædres store bedrifter i fremmede lande. Ved talens slutning ytrede kandidat Georg Krogh, en den tid bekjendt forfatter, at Wergelands tale var ret storslagen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> sser26b379ewcloek0h4wkiiakydla9 104 140275 326422 2026-07-22T15:15:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|42}}</noinclude>Saa spillede musiken: «Hvor herligt er mit fødeland», og en stor del af forsamlingen sang med. Derefter talte Ole Valstad for Henrik Wergeland. Han udtalte ønske om, at vort storthing maatte komme til at eie en mand som Wergeland, for da vilde vor udvikling gaa i de rette spor. Herpaa fulgte et stormende hurra for Henrik Wergeland. Efterpaa var det musik og sang en lang stund. Da mørket faldt paa, blev baalet tændt, og ungdommen begyndte at more sig med dans, og Wergeland foregik dem ogsaa her med sit eksempel. Da baalet var udbrændt, og ingen anden belysning dengang fandtes, talte Wergeland med eieren til nærmeste gjærde og fik lov til at tage en del deraf til brændsel. Wergeland ønskede at se en rigtig halling eller springdans og spurgte derfor, om nogen kunde disse danse, hvortil flere svarede ja. Wergeland opmuntrede flere til at lære den, da den var en prægtig legemsøvelse og desuden var en af vore forfædres nationaldanse. Han traf en gammel kone og spurgte, om man ikke brugte meget springdans i hendes ungdom? Hertil svarede hun ja og lagde til {{rettelse|»|«}}Vi bruger den nok endnu paa vore Kanter.» (Hun var fra Moskogen i Eidsvold). Den gamle<noinclude> <references/></noinclude> dztg2xssur71g4ug0u3fbjttfrkonlp 104 140276 326423 2026-07-22T15:15:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|43}}</noinclude>kone maatte da paa opfordring af Wergeland danse sammen med en mand ogsaa fra Moskogen, for at vise sine kunster i springdans, og de gjorde det saa godt, at de vandt forsamlingens udelte bifald. Da Wergeland forlod ungdomslaget raabtes der: længe leve! og hurra! {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> k67s5yvcwmfvhgnz8vr0s5rm61g6921 104 140277 326424 2026-07-22T15:15:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Paa fodvandring.'''}}}} {{--}} En dag tidligere end sædvanlig kom Henrik Wergeland til far og vilde have ham med paa en udflugt til Nes, Odalen, Vinger og Solør; men far havde ikke tid til at være med. Wergeland bad ham møde paa Fusker, naar de kom tilbage; det lovede far. Han skulde blive underrettet om, naar de skulde mødes hos den gamle hædersmand Anders Fusker. En kandidat fra Christiania, hvis {{rettelse|N|n}}avn jeg ikke erindrer, skulde være med Wergeland paa udflugten. De bestemte sig til at reise med baadskyds nedover Vormen til Nes. Jørgen Baadshougtangen skulde ro dem til Fundfossen. Tidlig næste morgen drog de afsted. Men da de var komne saa langt som til Grinder, maatte Wergeland op og hilse paa Olav Grinder, en meget ivrig oppositionsmand. De blev der hele dagen, og om aftenen blev der selskab hos Olav<noinclude> <references/></noinclude> 8kf2qqn48j0nwudx6ahjwghg3gac2pb 104 140278 326425 2026-07-22T15:15:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|45}}</noinclude>Grinder. Følgende aften var de ogsaa i selskab hos Ole Valstad. Her opholdt sig for tiden Georg Krogh, der skulde uddanne Ole Valstad til storthingsmand. Han var som Wergeland en radikal politiker, og politik blev her samtaleemnet. Fra nu af førte Wergelands reisekammerat dagbog paa reisen. Fra Valstad reiste de til Nes prestegaard, hvor dengang gamle provst Finkenhagen bestyrede kaldet. Wergeland fortalte ham om de to selskaber, de havde været i paa reisen, hvortil provsten bemærkede, at bønderne i Nes havde god raad og levede flottere, end han havde leilighed til; «men,» lagde han til, «naar det gjælder at honorere for de kirkelige forretninger, er de knebne nok.» Hertil svarede Wergeland, at det ikke var fortidligt, at bønderne ogsaa vilde have noget at sige. De behøvede nu ikke længere at lade sig styre af embedsaristokratiet o. s. v. Han drog saa skarpt ivei, at den gamle provst blev stødt derover og taug stille en lang stund. Wergeland begyndte da at tale om noget andet, som han vidste, gammelen likte. Den aften samledes nogle af provstens venner paa prestegaarden. Da disse var af andre politiske anskuel-<noinclude> <references/></noinclude> 6yr4o3n5z4a7b702sw23kobxjc95hes 104 140279 326426 2026-07-22T15:15:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|46}}</noinclude>ser end Wergeland og hans reisefælle, saa blev der varm politisk diskussion udover kvelden. Næste dag drog de over til Odalen og tog ind hos Olav Dysterud, der var varm beundrer af Henrik Wergeland. O. Dysterud var dengang en ung mand med efter den tid meget gode kundskaber og haabede med tiden at blive storthingsmand. Han skrev ofte i Solvolds blad «Statsborgeren», under et fingeret navn, nemlig Olaf Graatrøie. Ogsaa her blev det selskab for disse rare gjester, og her blev serveret god drikke, som ikke blev sparet af gjesterne, og krydderier paa det hele var politiken. Selskabet varede, til solen randt. Herrerne sov da til imod middag. Da vilde Wergeland afsted straks, men Olav Dysterud vilde paa ingen maade tillade dette. Først skulde de spise middag, og saa skulde han selv skydse dem til til gaarden Os. Her blev de ogsaa gjestfrit modtaget af gaardens eier. Da det var sent paa aftenen, de kom frem, blev intet selskab den aften. Man fordrev tiden, saa godt man kunde, med passiar ved et glas. Den aften gik Wergeland og hans reisefælle tilsengs i borgerlig tid. Næste morgen, da frokosten var holdt, vilde Wergeland afsted. Men verten bad dem endelig at blive og fortalte, at han allerede tidlig havde<noinclude> <references/></noinclude> sj16tfdph4mxb3duinodi4i4b04citq 104 140280 326427 2026-07-22T15:15:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|47}}</noinclude>været ude og inviteret venner og bekjendte til middag. De tog med tak imod hans venlige indbydelse. Imedens de ventede paa middagen, fik Wergeland fat paa baad og rorsmand og roede omkring paa den vakre Storsjø og kunde ikke nok faa rost og beundret denne sjø med de smukke omgivelser. Mange gjester var allerede ankomne, da Wergeland og kandidaten kom tilbage fra roturen. Ved det flotte middagsbord blev holdt flere skaaltaler. Wergeland talte om folkets fortid, nutid og hvad det kunde blive i de kommende dage, hvis det ret forstod at benytte sig af den frihed, vor grundlov hjemler os. Derefter talte verten Hagerup for Wergeland, omtalte den kjærlighed og tillid, han nød af en stor del af det norske folk og ønskede, at han ikke maatte gjøre som mange havde gjort, der gik embedsveien, forlade folkets sag for at blive forfremmede. Selskabet varede langt udover natten, thi verten var en munter selskabsmand. Først efter at have spist middag næste dag blev Hagerup selv med og kjørte Wergeland og hans reisekammerat til Odals verk. Dette var dengang i betydelig drift. De blev hos verkets bestyrer natten over og fik nu sove ud efter flere nætters vaagen. Næste dag gik de langs Glommen til<noinclude> <references/></noinclude> fq8b1wt24br5phlmspvdwrhxtb9geqs 104 140281 326428 2026-07-22T15:16:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|48}}</noinclude>Kongsvinger. Her besaa de først den gamle fæstning. Kun et par uniformerede soldater var at se i fæstningen. Ogsaa her havde Wergeland flere bekjendte og blev derfor i byen et par dage. Her traf de eieren af den store Skousgaarden i Vinger, Sagen. Den vakre gaard ligger paa østsiden af Vingersjøen. Paa denne gaard var i anledning af Wergelands nærværelse et stort selskab, hvor gjester var mødt frem baade fra Vinger og Solør. Ved middagsbordet talte Wergeland som saa ofte for folket og fædrelandet. Desuden talte han efter opfordring af flere for en konstitueret foged, Kyhn, som ogsaa var tilstede. Talen var ikke lang men saftig; den lød saaledes: «Hans Kyhn, reis til helvede eller by’n. Gjør et af to, saa Solør og Odalen kan faa fred og ro!» Kyhn var nemlig bekjendt som en meget streng inkassator. Mange drak ikke denne skaal. Men Kyhn drak og takkede Wergeland for det gode raad. Jeg hørte fortælle, at Kyhn havde været rimeligere, siden han fik denne besked. Wergeland var i flere selskaber der i bygden. I et af disse var der en mand tilstede, som havde været med i træfningerne ved Lier og Matrand i 1814. Kandidaten berettede, at det<noinclude> <references/></noinclude> 3h3pbwdtbto8scadgh26hpptgvpjv5j 104 140282 326429 2026-07-22T15:16:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|49}}</noinclude>var meget interessant at høre den gamle sergeants fortælling om slagene. Han oplyste, at svenskerne ved Matrand indehavde en fordelagtig stilling, saa det kostede nordmændene et alvorligt basketag, før de fik svenskerne ud af stillingen og jaget dem paa flugt hjem igjen. Da den gamle kriger havde endt sin fortælling, talte Wergeland for de tapre soldater, der havde kjæmpet for fædreland og frihed og adresserede talen til den tilstedeværende nævnte sergeant. Talen blev modtaget med sterkt bifald og den gamle soldat var dybt rørt. Før de forlod Vinger, var de endnu engang oppe paa den gamle fæstning, som saa ofte har været svensken iveien. Derfra havde man en udmerket udsigt over hele Vinger. Wergeland gav sig i samtale med de to soldater, som holdt vagt der. Han spurgte dem, om de troede, at svenskerne var istand til at tage fæstningen. Hertil svarede de, at derpaa havde svenskerne ofte prøvet, men uden at kunne gjøre fæstningen noget, saa de vist ikke oftere havde lyst til at prøve herpaa, naar der vel at merke var kanoner og soldater paa fæstningen. Wergeland spurgte videre, om de havde tillid til svenskerne nu. «Nei,» svarede de, «dertil har de<noinclude> <references/> {{liten|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland.}} 4</noinclude> ie7024j6j8ubm4b3egx10tflh485skx 104 140283 326430 2026-07-22T15:16:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|50}}</noinclude>altfor ofte været her som fiender, saa vi aldrig tror dem mere.» Da Wergeland tog farvel med soldaterne, ytrede han: «Ja, pas vel paa, du mand, thi jeg tror dem heller ikke.» Herfra tog Wergeland og hans reisekammerat nord{{rettelse|ver|over}} gjennem Solør en mils vei og tog saa ind hos en ven af Wergeland. Hos denne blev de til næste dag. Derpaa skydsede manden dem selv til en anden bekjendt af Wergeland. Da han ikke vilde overnatte her, fulgte begge mændene med til det næste sted, hvor Wergeland agtede at stanse lidt. Hid kom flere fremmede den aften, deriblandt den før omtalte Kyhn. Da der iblandt gjesterne herskede forskjellige meninger i politiske sager, kom diskussionen snart igang, og Wergeland var ikke den, der sad som taus tilhører, men som altid talte han frihedens sag. Efter at have sovet ud vilde de straks drage afsted, men verten tillod ikke det, før de havde spist middag. Nu gjaldt turen over fjeldet, den over 2 mil lange vei til Stormoen i nordre Odalen. De fik en veiviser med over skogen. Kommen halvveis tog de ind paa en vakker sæter, som tilhørte den sidst forladte gaard. Her blev de om natten og blev trakteret paa befaling fra eieren med det bedste, sæterfolkene havde,<noinclude> <references/></noinclude> qdpbgyrwsbop8u7z70yxgnnkpr3w24l 104 140284 326431 2026-07-22T15:16:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|51}}</noinclude>uden at de vilde modtage nogen betaling. Paa sæteren var to piger, den ene var munter og pen, til denne skrev Wergeland et lidet digt paa bekjendt melodi. Tidlig næste morgen forlod de sæteren. Paa veien nedover var de inde paa en sæter og fik kjøbt melk. Det var den eneste gang paa denne tur, de fik lov at betale. Den gaard, de først kom til, var Stormoen. De blev der som overalt paa turen gjestfrit modtagne og blev der til næste dag. Om aftenen kom der nogle fremmede tilgaards. Wergeland var den aften muntrere end sædvanlig, for han og verten, fanejunker Stormoen, førte mangen løierlig passiar med hinanden udover kvelden. Da de over middagen følgende dag tog afsted, fulgte Stormoen med. De bestemte sig til at se indom den gamle hædersmand Anders Fusker. Der skulde ogsaa L. Tønsager fra Eidsvold møde dem, om han havde faaet brevet. Komne ind her, fandt de flere tømmerhandlere fra Christiania; gamle Fusker var nemlig tømmermærker. Om kvelden kom flere fremmede, der havde tømmer at sælge. Men tømmerhandel blev der ikke noget af den kveld; thi Wergeland holdt dem i aande allesammen den aften. Dagen efter drog de over Odalsskogen til Eidsvold. Paa veien tog de ind paa Vilbergs<noinclude> <references/></noinclude> jylxe43lbtjhzkqh007f921dbzjn241 104 140285 326432 2026-07-22T15:16:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|52}}</noinclude>sæter for at hvile en stund, men den blev nok lidt længere end paatænkt. Samme dag kom Wergelands søskendebarn Nicolai Storm Wergeland (senere general) og prestegaardens jæger, C. Fransrud til Tønsager for at gaa paa jagt, og jeg fik lov at være med. Jagten gik godt hele dagen. Nattelogi tænkte vi at faa paa Vilbergssæter. Da vi kom did, vaagnede Henrik Wergeland og hans følge kandidaten og vilde straks ivei hjemover, og som de talte herom, kom netop sætrens eier, gamle David Vilberg og kone. Nu var der ikke tale om at komme afsted straks. Nei da, de maatte da vente og spise flødegrød, sagde gamle mor Vilberg. Medens de ventede paa flødegrøden, sagde Wergeland til kandidaten: «Saavidt jeg forstod lagde Anders Fusker en flaske m. m. i din randsel, og nu, naar vi træffer Vilbergs her, maa vi se efter, hvad han har sendt med os.» Jo ganske rigtig; det var en flaske gammel kognak, og det lod til, den smagte godt, thi det blev ikke nok med en dram; nei, de maatte have to ben at staa paa, naar de skulde gaa den lange og ujevne vei fra sæteren og ned til bygden, mente Wergeland, men jeg tror, de tog en kjep eller to ogsaa. Da grøden var færdig, bad mor Vilberg dem tilbords og sagde, at de nu<noinclude> <references/></noinclude> is2lade208cchtbtgxpfc8w7s5ex6ya 104 140286 326433 2026-07-22T15:16:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|53}}</noinclude>maatte tage det paa sætervis, spise med træskeer og til grøden havrefladbrød. Efter at have spist og drukket godt skulde Wergeland og kandidaten afsted. Men nu var det alt blevet mørke kvelden, og jeg maatte da, saa nødig jeg vilde, forlade jagtselskabet for at følge dem. Paa sæteren fik vi to fakler med. Da en af disse var tændt, bar det endelig ivei med mig som fører. Baade Wergeland og hans reisekammerat glædede sig paa veien over den deilige granskog, der tager sig saa vakker ud ved ildslys. Veien til Tønsager gik baade fort og godt, saa vi kom frem, før de havde lagt sig om kvelden. Da de havde hvilet en stund, tog Wergelands reisekammerat frem sin dagbog for at fuldføre den. Da dette var gjort, maatte han oplæse den hele reisebeskrivelse for Wergeland og os; den var temmelig lang. Han bemærkede forud, at dersom han tænkte at udgive den i trykken maatte han vel lade Wergeland gjennemse og muligt rette, hvad som kunde være feilagtigt, da han var bedre kjendt. Men da oplæsningen var endt, maatte Wergeland erkjende, at dagbogen var ført med stor nøiagtighed. Han lagde den derpaa fra sig, og jeg fik anledning til at gjennemlæse den. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ph0h928ievdfoppwcqrsnnt9fdgjkx9 104 140287 326434 2026-07-22T15:17:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|54}}</noinclude>Det, jeg nu har nedskrevet, er naturligvis bare brudstykker af den hele dagbog; thi det er omtrent umuligt at kunne gjengive nøiagtigt en længere reisebeskrivelse efter saa mange aars forløb, naar man ikke har andet at støtte sig til end sin egen hukommelse. Før Wergelands reisekammerat bød farvel, ytrede han skjemtende, at han vilde raade alle, som tænkte paa en lignende turisttur at slaa følge med Henrik Wergeland, thi da vil de faa skyds og diæt frit paa reisen. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 05rksrjtix045apwujw6vhnurlxxuzb 104 140288 326435 2026-07-22T15:17:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Henrik Wergeland feirer 17. mai 1833.'''}}}} {{---}} 1 1833 havde Henrik Wergeland allerede arbeidet meget paa det politiske omraade baade ved skrifter og taler, og især for at faa frisindede folk paa storthinget. Denne hans virksomhed viste sig ved sidste valg at have baaret frugter, thi langt flere venstremænd baade af embedsmænd og bønder blev indvalgt i storthinget dette aar end ved foregaaende valg. Den forfølgelse, authoriteterne før havde an vendt mod dem, som feirede 17. mai, var ved Henrik Wergelands utrættelige virksomhed og dygtighed for største delen ophørt. I tyveaarene blev der ogsaa ført en kamp i Christiania om, hvilken dag vor frihed blev født; thi mange troede, det skulde være den dag, da rigsdagsmændene underskrev protokollen, men Henrik Wergeland mente, at det var den dag, da grundloven blev færdig og beslutningen tagen om, at<noinclude> <references/></noinclude> 0sejdoxjj598nzf8zxxru6bouykwyip 326515 326435 2026-07-22T15:46:29Z Kåre-Olav 25 kort strek 326515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Henrik Wergeland feirer 17. mai 1833.'''}}}} {{--}} I 1833 havde Henrik Wergeland allerede arbeidet meget paa det politiske omraade baade ved skrifter og taler, og især for at faa frisindede folk paa storthinget. Denne hans virksomhed viste sig ved sidste valg at have baaret frugter, thi langt flere venstremænd baade af embedsmænd og bønder blev indvalgt i storthinget dette aar end ved foregaaende valg. Den forfølgelse, authoriteterne før havde anvendt mod dem, som feirede 17. mai, var ved Henrik Wergelands utrættelige virksomhed og dygtighed for største delen ophørt. I tyveaarene blev der ogsaa ført en kamp i Christiania om, hvilken dag vor frihed blev født; thi mange troede, det skulde være den dag, da rigsdagsmændene underskrev protokollen, men Henrik Wergeland mente, at det var den dag, da grundloven blev færdig og beslutningen tagen om, at<noinclude> <references/></noinclude> 0b7maddsudn6tlp5cxil4yk92u4b3kl 104 140289 326436 2026-07-22T15:17:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|56}}</noinclude>dette skal være Norges grundlov. Henrik Wergeland seirede ogsaa her med sin paastand, og det var, som bekjendt, siden ikke saa sjelden at høre paa Christiania Gader, at der raabtes hurra for Henrik Wergeland som stifter af 17 mai. Som ung mand, ikke engang myndig, blev han valgt af festkomiteen til at holde tale ved Krohgstøttens afsløring 17 mai 1833. Uagtet Henrik Wergeland skulde optræde næste dag i et saa vigtigt hverv, maatte han som sædvanligt være oppe, naar 17. mai begyndte kl. 12 om natten. For ikke at forsove sig gik han ud om eftermiddagen den 16 mai for at fordrive tiden, til den saa forgudede dag skulde komme. Paa denne udflugt traf Henrik Wergeland en ung løitnant Carl B. R., der sværmede for friheden ligesom han selv. Denne unge mand var rent fortvilet; thi han havde af general Vedel faaet ordre til, at han den 17 mai kl. 12 middag skulde melde sig til tjeneste paa Fredrikstens fæstning. Løitnanten troede, at det var for hans politiske anskuelsers skyld, at han skulde sendes bort fra Christiania den 17. mai, da Krohgstøtten skulde afsløres. Henrik Wergeland foreslog, at de skulde<noinclude> <references/></noinclude> o7bj5kfl3ui5hrx8er8kx62kp1t55by 104 140290 326437 2026-07-22T15:17:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|57}}</noinclude>samle en del venner og begynde at feire dagen kl. 12 midnat. «Du behøver ikke,» sagde han, «at reise herfra før kl. 2; du kommer endda tidsnok til Fredrikshald.» Dette gik løitnanten straks ind paa. Nu satte de sig øieblikkelig i bevægelse for at faa ordnet alt til festen. De gik til et hotel for at bestille værelse og rekvirere drikkevarer samt til en vognmand for at bestille skyds præcis kl. 2 om natten. Da de var færdige med dette, saa var det gjesterne, som skulde indbydes. De to herrer kom da til min far, som i Thingtiden boede hos en fru Jakobsen i Grændsen, og fortalte, hvorledes de havde ordnet sig. Løitnanten spurgte far: «Naar jeg reiser herfra kl. 2 inat, kommer {{rettelse||jeg}}<ref>[Wikikildens note: Den trykte originalen har her et tomrom. Det ser ut til at ordet «jeg» er falt ut.]</ref> da tidsnok til Fredrikshald?» Han svarede: «Ja, hvis du faar raske heste, gaar det nok an.» Henrik Wergeland gjorde hertil den bemærkning: «Skulde du komme lidt forsent, saa faar du vel blot nogle rap; thi generalen bruger jo ved enhver leilighed tampen. Men gjør da du, som jeg gjorde 18. mai 1829, da jeg den 17. mai havde faaet rap paa torvet. Jeg skrev et brev til generalen og sendte min trøie med budet. Brevet<noinclude> <references/></noinclude> mvxdqvcuzt6s6q5msjfy6vyvyepgtsb 104 140291 326438 2026-07-22T15:17:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|58}}</noinclude>havde følgende indhold: Jeg sender Dem herved min trøie, som De af hjertens lyst nu kan slaa løs paa, saalænge De behager, men forbyder Dem for fremtiden at lade den banke, naar den sidder paa, som De lod gjøre igaar.» Carl B. R. svarede hertil: «Det kunde du gjøre, Wergeland, men for mig at handle saaledes kunde gjælde hele min fremtid. Jeg hader den militære strenghed og beklager, at jeg valgte den vei.» Henrik Wergeland bad min far at deltage i selskabet. «Glassene skal staa fyldte, naar klokken slaar 12 inat. Du bør ogsaa feire frihedsdagen paa denne maade.» Men han kunde ikke bestemt love at komme, fordi det skulde være storthing, og han vidste ikke, hvorlænge dette blev varende. Til at feire dagen fra dens begyndelse blev der mange flere med, end man fra først af havde tænkt sig, for ogsaa mange af Henrik Wergelands misundere kom til at deltage. Da det nærmede sig til kl. 2, blev Carl B. R. underrettet om, at skydshesten var kommen. Henrik Wergeland foreslog da, at man burde følge ham et stykke paa veien, for eksempel ud til Ekeberg. Hertil var flere af selskabet villige. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> kj12o3dhud99n7sfs0ytx28ykzc1ehp 104 140292 326439 2026-07-22T15:17:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|59}}</noinclude>De drog nu afsted, og uagtet gaden udover Grønland var temmelig rummelig, var den ved denne leilighed for smal. Paa tilbageveien fra Ekeberg traf man nogle af dem, som i selskabet havde lagt an paa at drikke Henrik Wergeland saa drukken, at han ikke skulde kunne holde talen ved Krohgstøtten den dag. Dette forstod han bedst nu ved sammentræffet ude i Gamlebyen, da de begyndte med kranglerier og slagsmaal for paa denne maade at faa ham hindret fra at holde talen ved afsløringen. De havde allerede revet istykker hans klæder m. m., da kandidat Lærke fra Trondhjem kom tilstede. Denne var en god ven af Henrik Wergeland, og han var bekjendt som en kjæmpe, saa han ryddede snart valpladsen. Henrik Wergeland, Ludvig Christensen Daae og Lærke var tre bekjendte størrelser i det politiske liv i Christiania i de dage, og de to sidste havde ogsaa tilnavnene: Konstitutions-Daae og Friheds-Lærke. Kl. 4 om morgenen kom Henrik Wergeland til far. Han var dygtig beruset. Far bebreidede ham, at han var saa uforsigtig at være oppe hele natten, naar han havde et saa vigtigt hverv at udføre, som at tale ved den berømte mands mindestøtte. Han sagde videre: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> i3avt3c9az7be6jvuv1oom6aszfx1vj 104 140293 326440 2026-07-22T15:18:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|60}}</noinclude>«Jeg mener, de har revet klæderne af dig!» «Ja, Lars», sagde Wergeland, «men de fik ikke skadet mig ellers; thi min gode ven Lærke kom, og vi gik af med seiren. Saa galt det var, maatte vi le, da to fiskere begyndte at slaas om stykkerne af skjorten min.» Han fortalte videre en hel del af nattens begivenheder. «Gaa nu hjem og læg dig», sagde far, «thi kl. er allerede 4, saa du har høist fire timer at sove paa.» «Jeg vil faa ligge en stund paa din sofa i stuen.» «Ja, gjør saa da», sagde far. Jeg maatte op af sofaen; thi jeg benyttede denne som seng, naar jeg var i byen nogle nætter i storthingstiden. Wergeland lagde sig straks, og neppe havde han lagt hodet ned, før han sov. Han laa ikke, som mange andre vilde ha gjort, og studerede paa talen, han skulde holde om nogle timer. Klokken henimod ni kom en af festkomiteens medlemmer, saavidt jeg erindrer, var det Bjerregaard, ind til far og fortalte, at han havde søgt efter Henrik Wergeland i hans logis og hos flere af hans venner, som han pleiede at være hos. «Da jeg ved, han ofte besøger dig, saa<noinclude> <references/></noinclude> 9ljb3mawht2lw6i89x1lpofflrezbuv 104 140294 326441 2026-07-22T15:18:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|61}}</noinclude>maatte jeg ogsaa høre ind her, om du kan gi mig nogen besked om, hvor jeg kan træffe ham, for jeg skulde talt med ham før han holder talen{{rettelse|,|.}}» «Jo, her skal du træffe ham», sagde far, «han kom her klokken fire imorges, han var da dygtig beruset, saa jeg tror, det vil være umuligt for ham at forsøge paa at holde nogen tale idag. Men jeg skal forsøge at faa ham vaagen.» Det var snart gjort. «Hvordan gaar det, kan du holde talen ved Krohgstøtten idag, som du har lovet?» Han strakte sig og svarede: «Det skal nok gaa!» og var straks oppe. «Du, Lars», sagde han, «jeg ved, at fru Jakobsen laver god æggedosis; aa bed hende lave mig en nu, og skaf mig et bud, som kan gaa til storthingsmand Haakenstad. Af ham {{rettelse|aar|faar}} jeg hjemmevævede klær. Det vil jeg ogsaa ha ved denne leilighed.» Budet kom straks igjen med en mørkeblaa vadmelskjole og en rudet verkensvest. Da han fik disse klæder paa, sagde han: «I denne dragt finder jeg mig mere berettiget til at holde tale ved denne frihedshelts mindestøtte end i klædesklær.» Æggedosisen var nu kommen, og det lod<noinclude> <references/></noinclude> 0yxno9kccm2ivbwrgsl1x8vrejnnhx8 104 140295 326442 2026-07-22T15:18:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|62}}</noinclude>til, den smagte godt, for efter som den minkede i glasset, erstattedes det tomme rum med kognak, og Wergeland kom snart i ligevegt og tillige i godt humør. Frokosten var færdig, men til den sagde han nei tak. Det var nu snart tiden, da festen skulde begynde. Wergeland sagde, at han maatte drikke ud den gode æggedosis, før han begav sig paa vandr{{rettelse|igen|ingen}}. Allerede da vi kom et stykke ind i Storgaden, begyndte det at blive trængsel. Men alle kjendte Wergeland og gav plads, hvor han kom. Bjerregaard, far og min søster Mathea fulgte ham lige til støtten, men jeg, som de saa var en bondegut fra landet, skubbedes snart tilside, naar trængselen blev stor; dog kom jeg saa nær, at jeg hørte den berømte tale. Af og til hørtes bifaldsytringer i løbet af talen, men ved dens slutning blev disse endeløse, saa jeg, som ikke havde hørt eller set noget saadant før, troede, de var gale allesammen. Om eftermiddagen kom Henrik Wergeland igjen, og efter at de havde drukket et par glas vin, sagde han, at han maatte ud om kvelden. Men dette raadede far ham fra. «Bliv hos mig i aften, for jeg tror, at storthingsmand Haagenstad og mulig flere kommer<noinclude> <references/></noinclude> 159stfc1wb2fxd3rlooklzmno59jx3y 104 140296 326443 2026-07-22T15:18:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|63}}</noinclude>til mig. Gaar du nu ud, kan de mange laurbær, du høstede ved støtten idag, blive ødelagt.» «Nei, Lars, der skal ikke være nogen fare derfor nu; thi jeg skal i aften være blandt gode venner, og du ved, jeg maa holde 17. mai helt ud til kl. 12 inat, men da vil jeg gaa hjem og slutte frihedsdagen denne gang. Næste aar er ogsaa du hjemme, da skal vi feire 17 mai i Eidsvold, hvor konstitutionens vugge stod, derpaa drikker vi et glas!» Dermed var dette bestemt, og det skede ogsaa. Den 18de mai kom atter Henrik Wergeland til far. Han sendte da bud til storthingsmændene Haagenstad, Fauchal og flere. Da fortalte Wergeland selv, hvad jeg ovenfor har berettet om gaardsdagen, og at der paa de to timer mindst blev drukket ti skaaler og holdt taler, nogle gode, men mange dumme. Selskabet havde været meget morsomt, saa han var veltilfreds med dagen. Henrik Wergeland og de andre herrer der hos far, begyndte snart med et glas, og ved dette kom politiken igang, men efter saa mange aars forløb kan jeg ikke gjengive stort af, hvad der blev talt. En ting erindrer jeg, at Henrik Wergeland fremholdt, at rigsforsamlingens mænd havde<noinclude> <references/></noinclude> ip29n419orc75olgqs0uu38werysxyq 104 140297 326444 2026-07-22T15:18:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|64}}</noinclude>begaaet en feil, da de ikke havde gjort Norge til en republik istedetfor kongedømme; thi grundloven var jo anlagt paa saadan styrelse, og det skulde været saa herligt at seet i den norske historie beretning om republiken af 17. mai 1814. Han for sin del skulde have givet alle de bidrag, som det havde været ham muligt for at hævde republikens verd. En af de storthingsmænd, som var tilstede, gjorde den bemærkning, at man da ikke havde faaet saadan forening med Sverige, som vi nu har, hvis rigsforsamlingen havde gaaet saa vidt, og han gjorde gjældende ords{{rettelse|d|p}}roget som siger: jo høiere du stiger, desto dybere bliver faldet. Henrik Wergeland sagde, at Carl Johan selv havde været republikaner, saa han kunde ikke lagt hindringer iveien for at faa foreningen istand af den grund. Selskabet var samlet til kl. 12, og de havde af Henrik Wergeland faaet mange politiske emner at debattere den kveld. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> m4c4i996jkbkbugbg9atbv0rphgguk7 104 140298 326445 2026-07-22T15:18:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Sogneselskab stiftes. Prokurator Praëm med mere.'''}}}} {{--}} Henrik Wergeland tilkaldte 3 mænd af dem, han havde mest tiltro til, Olav Grue, Peder Bentsen Rønsen og Lars Tønsager for at høre, hvad de troede om en plan, han havde udarbeidet. Han vilde stifte et sogneselskab, som skulde afgjøre bygdens anliggender. Planen blev gjennemgaaet og antaget af disse mænd, og de enedes om at sammenkalde et møde. De udstedte da hver i sin kreds indbydelse til et møde, og da folk hørte, at Henrik Wergeland var indbyder, blev mødet talrigt. Henrik Wergeland holdt da en tale, hvori han fremhævede, at man i disse sammenkomster skulde lære hverandre jordbrug og andre nyttige ting, og her kunde foreløbig afgjøres alle kommunens valg m. m. Da der i stortinget havde været fremsat forslag om et folkestyre, som endnu ikke havde vundet bifald, saa kunde imid-<noinclude> <references/> {{liten|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland.}} 5</noinclude> fbj8rgi2jpnc09d7fc5f57sdjgxuzir 104 140299 326446 2026-07-22T15:19:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|66}}</noinclude>lertid sogneselskabet tage beslutninger, som kunde være nyttige for bygden. Han foreslog, at den første beslutning skulde være at koste en bogsamling. Kontingenten blev bestemt, og forslaget gik enstemmig gjennem. Der valgtes bestyrelse og Wergeland som formand. Han skaffede straks mange bøger uden betaling, og den aarlige kontingent brugtes først til bøger og siden til nye agerdyrknings{{shy}}redskaber. Sogneselskabet vedblev sin virksomhed længe, efterat formandskabsloven var traadt ikraft. Sogneselskabet gjorde megen nytte; thi jordbruget gik betydelig frem ved ny opdyrkning. Wergeland fik ogsaa agronomer til at holde foredrag om jordbrug og kreaturstel. Senere begyndte politiken i møderne at blive det vigtigste, og da Jaabæk havde stiftet bondeforeninger, blev der fremsat forslag om at bytte navn. I dette møde var stor kamp; thi det gamle sogneselskabs medlemmer vilde ikke bytte navn, især fordi Wergeland havde stiftetselskabet,og jeg erindrer, at en gammel mand sagde, at Jaabæk sent gjør saa meget for folket, som Wergeland gjorde, medens han levede og boede i Eidsvold. Da der i sogneselskabet nu var indmeldt mange unge medlemmer, blev med knapt flertal<noinclude> <references/></noinclude> 18zj293ijj2qlvek42f22mdb9xdg9ug 326551 326446 2026-07-22T21:27:43Z Kåre-Olav 25 mellomrom 326551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|66}}</noinclude>lertid sogneselskabet tage beslutninger, som kunde være nyttige for bygden. Han foreslog, at den første beslutning skulde være at koste en bogsamling. Kontingenten blev bestemt, og forslaget gik enstemmig gjennem. Der valgtes bestyrelse og Wergeland som formand. Han skaffede straks mange bøger uden betaling, og den aarlige kontingent brugtes først til bøger og siden til nye agerdyrknings{{shy}}redskaber. Sogneselskabet vedblev sin virksomhed længe, efterat formandskabsloven var traadt ikraft. Sogneselskabet gjorde megen nytte; thi jordbruget gik betydelig frem ved ny opdyrkning. Wergeland fik ogsaa agronomer til at holde foredrag om jordbrug og kreaturstel. Senere begyndte politiken i møderne at blive det vigtigste, og da Jaabæk havde stiftet bondeforeninger, blev der fremsat forslag om at bytte navn. I dette møde var stor kamp; thi det gamle sogneselskabs medlemmer vilde ikke bytte navn, især fordi Wergeland havde stiftet selskabet, og jeg erindrer, at en gammel mand sagde, at Jaabæk sent gjør saa meget for folket, som Wergeland gjorde, medens han levede og boede i Eidsvold. Da der i sogneselskabet nu var indmeldt mange unge medlemmer, blev med knapt flertal<noinclude> <references/></noinclude> tuv97u8dtc7kt1c2v8hmc59bzk7cco0 104 140300 326447 2026-07-22T15:19:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|67}}</noinclude>det nye navn vedtaget. Mange af de gamle medlemmer gik ud; for det blev herefter kun politik i møderne. Bogsamlingen var længesiden gaaet over til formandskabets styrelse og ligger nu med sine meget gode bøger ganske forglemt. {{---}} Henrik Wergeland fik ofte ubehageligheder for sin velgjørenhed, saaledes ogsaa med prokurator Praëm. De var gode venner, og som naboer omgikkes de ofte. Denne Praëm var bekjendt som streng inkassator og urimelig i sine sportler. Saaledes naar nogen fandt, at Praëm var for haard, gik de til Henrik Wergeland. Han skrev til Praëm, og derved fik de udsættelse eller afslag paa honoraret. Dette blev bekjendt, saa flere og flere, som blev sagsøgt af Praëm, kom til Wergeland og klagede over hans glubskhed, og da havde Wergeland skrevet til prokuratoren, at han havde begaaet ulovlige handlinger. Saa fik han det svar af Praëm, at det for fremtiden ikke nyttede at bede om udsættelser eller eftergivelse af sportler; for det var noget, som ikke kom Wergeland ved. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 9hlty9qc0ix7x6xhjgqwsrk3he4n6uo 104 140301 326448 2026-07-22T15:19:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|68}}</noinclude>Nu var venskabet hævet; men alle, som blev haardt behandlet af Praëm, maatte dog til Wergeland og klage sin nød, og om en af disse ublue handlinger skrev Wergeland nogle vers paa bekjendt melodi, som Praëm snart fik høre. Han begyndte at skrive i aviserne, og det blev en langvarig avisfeide mellem dem. Men der fik p Han snart fliser i fingrene. Da Wergeland skulde reise til Paris, havde Praëm skrevet noget mod ham, og han svarede følgende i samme avis: «Ved min gjennemreise i Kristiania møder jeg prokurator Praëms skumle skrivelse mod mig, og skal denne forbryder mod stat og menneskehed ved min hjemkomst blive stemplet som fortjent.» Ved Wergelands hjemkomst anlagde Praëm injurieproces mod ham, og den varede længe, og da denne stod paa, fik Wergeland det indfald at male Praëm, hvor djævelen stod og holdt ham i haaret. Wergeland havde nemlig ogsaa et vist anlæg som portrætmaler; thi uagtet han ikke havde personen for sig, var det saa godt truffet, at enhver kunde kjende ham. Dette maleri var indhængt i prokurator Praëms stald. Da han kom i stalden, fik han se dette. Han spurgte stalddrengen: «Hvad skal dette være?» Gutten svarte noksaa troskyldig: «Det er tydeligt at se, det er prokuratoren; for dette<noinclude> <references/></noinclude> kerljxdhqwdrzsgrqnvtkml4jz8th32 326552 326448 2026-07-22T21:28:25Z Kåre-Olav 25 H>h 326552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|68}}</noinclude>Nu var venskabet hævet; men alle, som blev haardt behandlet af Praëm, maatte dog til Wergeland og klage sin nød, og om en af disse ublue handlinger skrev Wergeland nogle vers paa bekjendt melodi, som Praëm snart fik høre. Han begyndte at skrive i aviserne, og det blev en langvarig avisfeide mellem dem. Men der fik han snart fliser i fingrene. Da Wergeland skulde reise til Paris, havde Praëm skrevet noget mod ham, og han svarede følgende i samme avis: «Ved min gjennemreise i Kristiania møder jeg prokurator Praëms skumle skrivelse mod mig, og skal denne forbryder mod stat og menneskehed ved min hjemkomst blive stemplet som fortjent.» Ved Wergelands hjemkomst anlagde Praëm injurieproces mod ham, og den varede længe, og da denne stod paa, fik Wergeland det indfald at male Praëm, hvor djævelen stod og holdt ham i haaret. Wergeland havde nemlig ogsaa et vist anlæg som portrætmaler; thi uagtet han ikke havde personen for sig, var det saa godt truffet, at enhver kunde kjende ham. Dette maleri var indhængt i prokurator Praëms stald. Da han kom i stalden, fik han se dette. Han spurgte stalddrengen: «Hvad skal dette være?» Gutten svarte noksaa troskyldig: «Det er tydeligt at se, det er prokuratoren; for dette<noinclude> <references/></noinclude> tdze4d94uqod1r6w6z5xokb6therqz1 104 140302 326449 2026-07-22T15:19:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|69}}</noinclude>ligner bedre end det, De har hængende paa væggen i storstuen.» — «Hvorfra er det kommet?» — «Det ved jeg ikke; her hang det, da jeg kom her kl. 5 idagmorges for at give hestene.» — «Hvorfor har du ikke brændt det op?» — «Nei, jeg troede, De vilde se det.» Gutten tog det og gik til bryggerhuset for at brænde maleriet. Men Praëm kaldte ham tilbage og sagde: «Jeg har lidt brug for det først; gjem det saalænge, til jeg forlanger det; men lad det ikke hænge der i stalden, saa alle mennesker ser det.» Injuriesagen mod Wergeland skulde procederes paa høstthinget. Nu tog Praëm maleriet med. Det skulde forevises som bevis for, at Wergeland fremdeles forfulgte ham. Sorenskriveren spurgte, om han havde noget bevis for, at det var Wergeland, som havde malet portrættet. «Nei, men jeg er overbevist om, at det ikke er nogen anden», sagde Praëm. «Men De, som selv er jurist, ved, at her maa vidner til, om dette skal have nogen indflydelse paa sagen, som jeg ikke tror», sagde sorenskriveren. Han tog maleriet, betragtede det og sagde: «Har han malet dette, og De ikke har siddet for ham, saa er han ligesaa god maler som digter; for dette ligner meget godt, saa man ikke<noinclude> <references/></noinclude> 2fzq45npkqgvdf0ibwcrqlgvm1gcd51 104 140303 326450 2026-07-22T15:19:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|70}}</noinclude>kan tage feil af, hvem det er; men denne andre figur har jeg intet bekjendtskab til, saa jeg ved ikke, om den ligner djævelen.» Og hele folkemængden brast i latter. Paa thinget var en mængde folk, saa portrættet blev almindelig bekjendt. I Christiania marked straks efter var baade Wergeland, Praëm og mange flere af os fra Eidsvold, som havde seet maleriet, i theatret, og der blev «Jægerbruden» spillet. Da skovaanden Samiel kom op paa scenen og forsvandt igjen gjennem flammer og røg, da raabte Wergeland: «Saa du ham, Praëm?» Thi paa det maleri, som Wergeland havde malet, der saa man ogsaa uhyret fremstillet gjennem ild og røg. Maleriet havde følgende underskrift: «Kan du se, at du staar paa afgrundens rand?» {{---}} Wergeland havde stor lyst til at male. Saaledes har han malet to billeder i Eidsvoldbakken. I det ene fremstilles en filosof, som gaar og læser i en stor bog og er saa fordybet heri, at han ikke ved af, at han gaar i vand til knæerne. Her har Wergeland skrevet under paa pladen: «Jeg vil gaa tilbunds i dette problem, før jeg gaar videre.» Dette var sat over den ene dør<noinclude> <references/></noinclude> git2ba6yv9yrurd2iyj9rgn9b5jz7tl 104 140304 326451 2026-07-22T15:19:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|71}}</noinclude>paa Rødsalen, og over den anden dør havde han malet en kjæmpemæssig sjømand, som sidder i en baad, som han i bredden fylder ud. Under dette har han skrevet: «Hal ud, manne, der gaar dampen!» Eierinden af Eidsvoldbakken, fru Hiis, tog dem forsigtig ned, da den gamle bygning blev nedreven, og har anbragt dem i sin dagligstue; for hun erindrer Wergeland og hans handlinger i Eidsvold meget godt. Wergeland fandt ogsaa jernvandkilden i Eidsvoldbakken. Med dette havde han meget bryderi; thi man troede endda ikke saa meget paa vandkure som nu. Det var i den tid, han studerede medicin. Endelig fik han professor Heiberg med sig til Eidsvoldbakken, og denne fandt ogsaa, at kilden var god. Endda maatte han faa apotheker Thaulow herop for at faa vandet kemisk undersøgt, og da blev Eidsvolds bad efter meget stræv af Wergeland anlagt. Kilden kaldes Wergelandskilden. {{---}} Som dengang almindelig bekjendt havde en person gaaet paa Hedemarken og betlet og vist<noinclude> <references/></noinclude> 2gzppqjauz4t1jpmhla1gmp3rfz3483 104 140305 326452 2026-07-22T15:20:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|72}}</noinclude>sig mere fremme i oplysningen, end {{rettelse|saadann|saadanne}} personer pleier at være. Saaledes havde nogle faaet den tro, det maatte være Henrik Wergeland, som vilde undersøge om det rygte var sandt, som betlere havde sagt om Hedemarken, at de der var slemme mod fattige folk. Men jeg hørte, min far spurgte ham herom, og Henrik Wergeland sagde, det var usandhed, paa det nær, at han engang i julen var hos Paulsen paa Vig, «og du ved, at mor Korsegaarden, som vi begge kjender godt, var med sin rigdom ikke den bedste mod omstreifende, især geseller og tatere. Da fik jeg det indfald at gaa som gesel til Korsegaarden. Jeg bad Paulsen om at lade mig faa de daarligste klæder, som fandtes paa gaarden, og jeg fik paa mig nogle lappede klæder. Da jeg kom ind i skjænkestuen, var mutter selv der, og jeg bad om hus for natten. Hun svarede, at hun nødig gav slige unge, friske personer nattelogis; men nu, det var julen, fik jeg lov at ligge paa en bænk i stuen, og saa spurgte jeg, om jeg kunde faa lidt julekost. Dette svarede hun intet paa, men saa betænkelig paa mig.» Det var blevet en lang passiar mellem dem, som jeg ikke erindrer noget af. Men resultatet blev, at hun kjendte ham, og de havde da siddet og drukket<noinclude> <references/></noinclude> 7s5qqqxlllalhqbnrlutym0y1m2jtcd 104 140306 326453 2026-07-22T15:20:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|73}}</noinclude>grog baade Wergeland og mutter til langt paa natten. {{---}} Wergeland tog ofte fodvandringer. Paa en saadan til Nes, fortalte Carl Altenborg mig, at W. var kommet ind paa en gaard, hvor der holdtes bryllup, og han havde ukjendt gaaet ind i kjøkkenet, hvor der var bare kvinder. De bad ham sidde ned og bød ham øl. Han havde spurgt om navnene paa brudeparret, som han fik vide, og datteren i huset kom med en dram og bød ham, som han drak, og hun lagde da merke til, at han med blyant skrev noget paa bænken, hvor han sad. Alle gjesterne havde i den tid, han var der, været i anden etage, hvor de dansede. Da Wergeland var gaaet, gik datteren hen og saa paa, hvad denne fremmede havde skrevet. Men det var utydeligt skrevet, saa hun ikke forstod alt; men da hun saa, at underskriften var Henrik Wergeland, fløi hun op til gjesterne og fortalte, at Henrik Wergeland havde været i kjøkkenet og skrevet et vers til brudeparret paa bænken, hvor han havde sat sig. Da dette blev berettet, maatte alle gjesterne ned<noinclude> <references/></noinclude> diimcsk33fn39aejf07en8zqlst0r1n 104 140307 326454 2026-07-22T15:20:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|74}}</noinclude>for om muligt at faa se den uventede gjest; han var allerede borte og kun verset var igjen. Af dette tog flere afskrift. Altenborg fortalte, at verset kunde synges paa melodien «Hvor herligt er mit fødeland», og det blev sunget til brudeparret samme aften. {{---}} Der er udkommet blandt folk mange beretninger om Wergelands gjøremaal, deriblandt om, at han havde taget en af sin fars gjæs og ladet en konfirmand faa — thi han var bortvist fra konfirmanderne — og sagt til gutten: «Gaa til far med den, saa blir du konfirmeret ihøst.» Thi det var i provst Wergelands tid brugeligt, at enhver konfirmand forærede noget til provstens kjøkken. Om de ikke havde noget andet, saa pillede konfirmanden bær og forærede. Saaledes kom ogsaa en gut med en levende gaas og forærede. Men den var fra guttens forældre, og ikke givet gutten af Henrik. Jeg troede ikke, denne fortælling kunde være sand, naar jeg kjendte, hvilken ærbødig agtelse, Henrik viste ligeoverfor sin far. Da folk begyndte at fortælle denne streg, Henrik skulde gjort mod sin far,<noinclude> <references/></noinclude> i5qlx7xt6x7fksgo6bkvx38h327c4y5 104 140308 326455 2026-07-22T15:20:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|75}}</noinclude>spurgte jeg Marte husholderske, som havde rede paa alle ting i prestegaarden, herom. Hun sagde, det var usandhed, «og det bedste bevis, man kan have herfor, er, at den gaas, som blev foræret hid, holder sig endnu i ærbødig afstand fra den øvrige gaaseflok», sagde hun. Jeg tror heller ikke, provst Wergeland fik vide, hvad der blev foræret til kjøkkenet. {{---}} Da Wergeland baade i tide og utide brugte at bade sig, og jeg kom ifølge med ham over den vinterbro, som den tid var over Vormen, spurgte han mig, om jeg vilde være med at bade mig. Men det var i Marts maaned, saaledes havde vandet vinterkulden endda, saa jeg vovede ikke at være med. Veiret var godt, og solen ganske varm efter aarstiden og det speilklare Vormenvand saa noksaa indbydende ud; man saa sandbunden, om vandet var 3 à 4 alen dybt. Vi gik ind paa Sundgaarden til garver Eng, som Wergeland spurgte, om han vilde være med. Denne var villig hertil, og de tog sig en dram og lagde ned paa broen, klædte sig af og stupte fra broen ud i elven. Wergeland svømmede langt; men da han kom tilbage,<noinclude> <references/></noinclude> qaguf0i3ptlu78jlobshiz0q1hmplg2 104 140309 326456 2026-07-22T15:20:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|76}}</noinclude>sagde han, at vandet var vel koldt endnu. Eng var ikke længe i vandet; men han fik endda en alvorlig lungebetændelse efter det kolde bad, hvorimod det intet gjorde Wergeland. {{---}} I slutten af trediveaarene var Wergeland mere i Kristiania; men naar han imellem kom til Eidsvold, maatte han besøge sine gamle venner, og naar de havde været samlet paa et sted, saa blev Wergeland og samtlige budne til et andet; for alle vilde have denne kjære gjest til sig, samt være med ham, hvor han var. Disse 6 à 8 bønder var af Wergelands bedste venner og er dem, jeg ofte har nævnt i, hvad jeg før i denne bog har skrevet om Wergelands selskabsliv i Eidsvold. Selskaberne hos bønderne var ikke da som nu; de brugte, hvad de selv tilvirkede paa gaarden; det var kraftfuldt, men ikke rariteter som nu; de brændte den tid selv sit brændevin og bryggede øl. I Eidsvolds prestegaard var ofte videnskabsmænd fra Kristiania. Saaledes kom Henrik Wergeland til Tønsager og bad far til middag næste dag, og saavidt jeg erindrer, nævnte han<noinclude> <references/></noinclude> echnxb10ffbb3rw6z5utwqmosh5liiq 104 140310 326457 2026-07-22T15:20:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|77}}</noinclude>professor Aubert med flere, som skulde komme der. Wergeland blev som sædvanlig til kl. mellem 11 og 12, og de drak et par glas grog, saa han slet ikke blev beruset der. Men hans far mødte ham, da han kom hjem til prestegaarden kl. 6 om morgenen og saa da, at han havde noget i hodet. Han spurgte: «Hvor har du været?» Han svarede: «Jeg har været paa Tønsager.» Mere blev ikke talt derom. Da far kom til prestegaarden, spurgte provst Wergeland: «Var Henrik hos dig inat?» — {{rettelse|»|«}}Ja, han var der til lidt udpaa aftenen.» I det samme kom Henrik og fik høre, hvad der blev talt om, og han svarede: «Nei, far, jeg var ikke længe der; men det var selskab hos Evensen i Eidsvoldbakken. Der blev jeg indbuden og kom lige derfra, da du mødte mig idag.» Provsten var grætten; thi han var streng afholdsmand, saaledes syntes han ikke om, at nogen drak for meget. «Far», sagde Henrik, «her skal du se, at jeg ikke har været ørkesløs idag; for jeg gik til Baarlidalen for at bade mig, og da jeg kom op i bakken igjen og saa de høie grantoppe, syntes jeg, et flag skulde være herligt at have saa høit, og jeg fik da det indfald at skrive en ny flagsang, her er den.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> gy7dy6ebladnuw01si18v9zn8gn26an 104 140311 326458 2026-07-22T15:21:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|78}}</noinclude>Da provsten havde læst den, var alt vel igjen, og han bad Henrik deklamere den ved middagsbordet, som han ogsaa gjorde. Den havde vundet meget bifald blandt gjesterne. Dette digt fik ogsaa en meget vakker melodi og blev ofte sunget i Eidsvold i de dage, Henrik Wergeland var der. Det begynder saaledes: «Du engang var en flammesky.» {{---}} Høsten 1834 reiste Henrik Wergeland til Kristiania og blev der 6 à 7 uger, og straks han havde reist, fik «Freia» 5 hvalper. Disse turde de ikke slaa ihjel, før Wergeland kom igjen. Da han kom og fik se disse fede unger, syntes han, det var galt ikke at benytte kjødet. Han fik gaardsfuldmægtigen til at dræbe og tage skindet af disse smaadyr, som han kaldte killinger. For lam af gjeder har mange steder i landet dette navn, og de er som bekjendt en god ret mad. Wergeland indbød sine gamle venner til selskab. Han skulde traktere med killingsteg og en dram. Saadan lød indbydelsen. Wergeland bad Marte husholderske, om hun vilde stege hvalpene; men hun vilde ikke ind-<noinclude> <references/></noinclude> pe0ouwlm5c8wg6bff4e2k50b945kp3z 104 140312 326459 2026-07-22T15:21:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|79}}</noinclude>lade sig herpaa. Nu kom Henrik i forlegenhed; for gjesterne var budne og havde lovet at komme. Han henvendte sig til sin mor og klagede sin nød. Han fortalte, at gjester var indbudne paa killingsteg, og blandt disse var gamle Olav Grue. Ham vilde han paa ingen maade narre. «Thi jeg ved, han ikke har nogen fordom, saa om han ved, hvad det er, gjerne spiser dem.» Fruen gik da ind i kjøkkenet og fik overtalt husholdersken til at lave denne raritet til Henrik. Marte sagde til fruen: «Vi har jo alle slags steger her; kan jeg ikke tage af disse?» — «Jo, tag gjødkalvsteg med det samme. Men disse smaadyr skal være en ekstraret, derfor maa de laves til, og lav en godt krydret saus til denne ret.» Stegen blev færdig i god tid. Paa hans eget værelse blev dækket færdigt bord, til gjesterne kom, og Henrik som vert var særdeles munter den aften. Begge slags steg blev først omsendt; men senere holdt de sig alle sammen til killingstegen, den smagte bedst. Kun min broder Thorstein og jeg, som vidste, hvad slags steg det var, lod den i fred. Alle roste killingstegen, og Wergeland selv spiste ikke andet den aften. Der blev drukket mange drammer til maaltidet. Da de var færdige med spisingen, sagde Wergeland: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 4p3c3u4vqzt0jblsw4m1qu2z0jfj3je 104 140313 326460 2026-07-22T15:21:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|80}}</noinclude>»Vi skal tage os en dram, saa vil jeg sige lidt om, hvilken magt fordomme har over en del mennesker, som ikke lader smagen raade». Han ønskede, at oplysningen maatte drive fordommen bort fra folket ved slige leiligheder som idag. «Er I enige med mig heri?» Samtlige sagde ja. «Nu skal I høre, hvad slags steg det er, I har rost saa meget, det er «Freias» hvalper.» To af selskabet vilde gaa ud; men Wergeland sagde: «Vent og tag en dram.» Den ene kom tilbage og tog en dram til og afgjorde sagen derved. Wergeland bad jomfruen komme op med en mugge kogt vand og sukker. Jo mere punsch de drak, desmere blev stegen rost. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> lb2kxbu440s9v11mcb9vlo0ta8k59xd 326516 326460 2026-07-22T15:47:20Z Kåre-Olav 25 anf. tegn 326516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|80}}</noinclude>{{rettelse|»|«}}Vi skal tage os en dram, saa vil jeg sige lidt om, hvilken magt fordomme har over en del mennesker, som ikke lader smagen raade». Han ønskede, at oplysningen maatte drive fordommen bort fra folket ved slige leiligheder som idag. «Er I enige med mig heri?» Samtlige sagde ja. «Nu skal I høre, hvad slags steg det er, I har rost saa meget, det er «Freias» hvalper.» To af selskabet vilde gaa ud; men Wergeland sagde: «Vent og tag en dram.» Den ene kom tilbage og tog en dram til og afgjorde sagen derved. Wergeland bad jomfruen komme op med en mugge kogt vand og sukker. Jo mere punsch de drak, desmere blev stegen rost. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> cx29c13f3xq2j0cieqdwbpkk7es5om6 104 140314 326461 2026-07-22T15:21:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Henrik Wergeland og englænderen.'''}}}} {{--}} Aarene 1833 og 34 opholdt Henrik Wergeland sig hos sin fader paa Eidsvold prestegaard. Her havde han et værelse, han selv havde valgt; det var ikke til solsiden, men med udsigt over Vormen og størstedelen af østsiden i Eidsvold. Denne udsigt var sjelden vakker og til begge sider indrammet af meget store birketrær. Her paa dette sted og i denne tid skrev Henrik Wergeland mange af sine smukke digte; for hele formiddagen og en del af eftermiddagen var han at træffe paa dette værelse beskjæftiget med at skrive, men næsten hver aften var han ude i besøg. Man skulde tro, at disse udflugter var til de mange embedsmænd, som den tid boede i Eidsvold, men det var sjelden nogen af disse havde den ære at se ham i sit hus, for det var bønderne, han helst vilde have selskab med. Saaledes gjaldt disse Wergelands udflugter næsten<noinclude> <references/> {{liten|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland.}} 6</noinclude> b0wqcl7bi9b60792z0p14crg2cho14k 104 140315 326462 2026-07-22T15:21:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|82}}</noinclude>bestandig bønderne og han var hos alle en velkommen gjest, for de fandt, der var noget belærende i alt, hvad han sagde, og saaledes hørte de paa hans beretninger med spændt opmærksomhed, naar han fortalte dem om verdens begivenheder, og hvilke følger disse vilde have paa folkets frihed og velvære. Den tid Wergeland boede i Eidsvolds prestegaard i sin faders gjestfrie hus, havde han meget ofte besøg af ligesindede fra Christiania og til dels ogsaa af udenlandske politikere. Fra en tur til Christiania havde han engang med sig tilbage en englænder, Pope. Denne havde han lovet at følge nordover Gudbrandsdalen og om muligt til Trondhjem. Engelskmanden kunde intet norsk og var saaledes glad over at faa saadant følge; han skulde betale alle udgifter baade frem og tilbage. Før afreisen maatte Henrik Wergeland ogsaa vise denne mand udsigten Breidablik, han syntes ogsaa at udsigten var meget vakker. Wergeland sagde til Pope: «Synes du ikke, her burde bygges et lysthus hvor man kunde ligge om natten og være oppe kl. 3 om morgenen, for den tid kommer solen op her midtsommers?» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lb4l2pi21n9zfsuvgcjgm27suq9mylg 104 140316 326463 2026-07-22T15:21:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|83}}</noinclude>Engelskmanden sagde, at hvis han boede her i Eidsvold, vilde han koste et saadant paa dette fremragende sted. Paa hjemveien blev dagen bestemt til Gudbrandsdals-reisen; men den tid var det ikke saa letvindt at komme frem som nu, thi der var ikke dampskibsfart paa Mjøsen; den kom først mange aar senere. Saaledes maatte de drage afsted i en gammel reisekjærre, som engelskmanden kjøbte til reisen. De tog veien over Hedemarken, hvor Wergeland havde mange bekjendtskaber, især blandt gaardbrugerne i Stange. Der blev de i otte dage, men endda fik de ikke besøgt alle, som Henrik Wergeland havde bekjendtskab med. Paa to steder i Stange blev der holdt stort selskab for disse herrer, og i et af disse selskaber var en gammel kone, som altid førte tonen ved slige leiligheder. Jeg hørte, hun senere fortalte, at hun havde anmodet Henrik Wergeland om at hjælpe hende med at faa afskaffet den skik, som der brugtes, at naar en pige noksaa ung blev gift, skulde hun straks bruge en hovedpynt, kaldet skrulue. Wergeland havde svaret hende herpaa, sagde hun, at hvis de havde havt nationaldragt ved siden af luen, vilde han ikke være med at afskaffe den, men naar de ellers<noinclude> <references/></noinclude> 08t42i7lg3pqjnulrxi7gr060pibwkp 104 140317 326464 2026-07-22T15:22:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|84}}</noinclude>klæder sig paa nyeste mode, da passer denne lue ilde. Wergeland havde efter konens opfordring talt i selskabet til de kvinder, som var tilstede, og det havde især paa de unge havt den virkning, at de paa stedet lagde luen af. Engelskmanden var forundret over det smukke landskab, han i flere dage havde seet, hvor han kom paa Hedemarken, og ikke mindre forundret over den gjestfrihed, der var, hvor han kom hen. Engelskmanden vilde nu fortsætte reisen nordover, men Wergeland paastod, at Pope maatte se det smukke Hovindsholm; dette gik han ind paa. Wergeland fik besørget reisetøiet sendt til Hamar gaard, thi de skulde derom for at bese ruinerne. De tog veien nedover til Gillund, hvor de roede over Mjøsen til Hovindsholm. Paa Hovindsholm blev de i to dage, og den sidste aften, de var der, var det selskab, og i dette havde der været politisk kamp hele aftenen; thi af dem, man nu kalder høire, var der paa den tid over hele Nes og Helgøen et ikke saa lidet parti, og naar de traf Wergeland, maatte de prøve ham, for de vidste, han var deres modstander i politiken. Men de fik vist<noinclude> <references/></noinclude> cfu2dntxoe9epd9nupehho0dcxvpd33 104 140318 326465 2026-07-22T15:22:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|85}}</noinclude>fliser i fingrene, naar de indlod sig i feide med Henrik Wergeland paa det politiske felt. Næste dag skulde de i en liden let baad reise over til Hamar gaard. Da Henrik Wergeland næsten bestandig efter at have været i selskab, hvor der havde vanket stærke drikke, maatte have sig et bad, og da det nu var en varm solskinsdag, vilde han benytte leiligheden og begyndte at klæde sig af for at kaste sig i vandet. Det lagde ikke engelskmanden merke til, for han sad og betragtede Mjøsens vakre omgivelser. Da Wergeland var færdig med afklædningen, kastede han sig ud af baaden paa den ene side, og engelskmanden, som ikke var varskod, faldt ud paa den anden side fuldt paaklædt. Wergeland, som var en udmerket svømmer, var straks færdig til at yde hjælp, men engelskmanden hjalp sig selv op i baaden. Det værste for ham var, at han i Christiania havde vekslet til sig papirpenge til hele reisen, og en hel del af disse blev ødelagt, saasom de ikke straks blev lagt fra hverandre; tilstanden blev nemlig først opdaget, da de kom iland og Pope skulde skifte klæder, og da han tog tegnebogen op, randt vandet ud af den. Al mulig forsigtighed blev anvendt for at redde, hvad reddes kunde; men mindst det halve af sedlerne gik tabt. I taushed<noinclude> <references/></noinclude> hr97olltlvx8rbxfxif6wfgwtkbqe5u 104 140319 326466 2026-07-22T15:22:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|86}}</noinclude>besaa de ruinerne, men engelskmanden var og blev fremdeles umulig længere. Wergeland forsøgte at undskylde sig, men intet hjalp, hvorfor han gjorde kort proces og sagde: «Skjæbnen har skilt os; farvel!» Wergeland fortalte selv om reisen og det indtrufne uheld, da han kom hjem. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> g071ikm7yoly7ezu3z0d9hztpmbpaho 104 140320 326467 2026-07-22T15:22:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Søndags-skole i Eidsvold m. m.'''}}}} {{--}} I oktober 1833 var Henrik Wergeland i selskab hos den før nævnte gaardbruger i Eidsvold, Olav Grue; han var som sædvanlig i selskaber ved godt humør. Gjesterne forøvrigt var allesammen gaardbrugere. De leirede sig snart om Wergeland for at høre ham udtale sig paa det politiske omraade. Med begeistring talte han om fædrelandets fremskridt i selvstændighed og udtalte særlig sin glæde over, at mange dygtige bønder havde faaet sæde i storthinget, thi derved, mente han, var den fare ryddet af veien, som i flere aar havde truet grundlovens vigtigste bestemmelser. Han troede ogsaa, at bondesønnerne nu lagde sig efter kundskaber, og at bondepartiet herefter vilde blive det raadende i storthinget. En af de tilstedeværende, en gammel gaardbruger, der var i besiddelse af flere kundskaber end folk flest paa den tid, mente, at det<noinclude> <references/></noinclude> k6kusd8bygdgi6b6wymjgdzac6qw137 104 140321 326468 2026-07-22T15:22:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|88}}</noinclude>stod maadeligt til med kundskaber hos bondesønner i almindelighed. Da Wergeland hørte, at denne mening deltes af flere af de tilstedeværende bønder, sagde han: «Jeg skal være hjemme i Eidsvold den hele vinter og vil gaa igang med at holde skole for voksne bondegutter.» Naar Henrik Wergeland fik et indfald, maatte det straks sættes i verk. Han fik nu fat paa et par gutter i selskabet og spurgte dem, om de troede, der vilde blive mange elever, om han forsøgte at holde skole kommende vinter, naar eleverne slap at betale skolepenge. En af dem svarede, at han ikke troede, at mange bondegutter havde tid til at gaa paa skole hver dag. Da foreslog Wergeland at holde skole om søndagen. De to nævnte gutter udsendte da en indbydelse til et møde, hvor omtrent 20 gutter mødte og erklærede at ville deltage i den paatænkte søndagsskole, forudsat, at Wergeland vilde holde skolen en gang hos hver af eleverne, thi derved slap man at leie skolelokale, og ligeledes undgik man ogsaa, at enkelte af eleverne bestandig havde lang vei til skolen. Det blev overdraget til indbyderen af mødet at forhøre sig hos Wergeland, om han var villig til at holde skole paa denne maade; men hvis han<noinclude> <references/></noinclude> r7apyo2xgyw9rj6jogofhoq64lze68j 104 140322 326469 2026-07-22T15:22:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|89}}</noinclude>ikke var villig hertil, da skulde der leies et fast lokale i kredsen. Da Wergeland erklærede sig villig til at holde skolen paa omgang, begyndte skolen første søndag hos min fader paa Tønsager. Hverken første eller anden skoledag var der efter elevernes beslutning nogen bevertning. Men 3die skoledag, som holdtes hos Olav Grue, blev baade lærere og elever bevertede; thi gamle mor Grue kunde ikke lade nogen gaa ud af huset, uden at han skulde bevertes. Senere fulgtes eksemplet fra Grue af alle, som senere havde skolen, saa at der stadig efter endt skoletid var gjestebud, der ofte varede til langt udover midnat. Jeg har oftere nævnt, at Wergeland tog sig et glas, og man kunde muligens heraf faa det indtryk, at han var en dranker{{rettelse||.}} Men saa var imidlertid ikke tilfældet. Han drak kun i selskaber, men disse var rigtignok i den tid meget almindeligere da end nu. At han ikke var blind for den skade, sterke drikke afstedkom især hos unge, derom vidner blandt andet en samtale, jeg hørte han havde med kandidat Georg Krogh, der som bekjendt var meget henfalden til drik. Henrik Wergeland foreholdt ham, hvorledes han allerede for en del havde ødelagt sin fremtid ved sin drikfældighed,<noinclude> <references/></noinclude> bdl7etx0t6k336rlp2srx37wbmd353y 104 140323 326470 2026-07-22T15:23:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|90}}</noinclude>og efter en længere samtale endte det med, at begge fældte taarer. Den gang skolen holdtes hos Olav Grue, havde Wergeland med sig en engelsk sproglærer. Denne blev igjen hos Olav Grue, der havde indbudt flere gaardbrugere; de havde vist drukket adskilligt. Da engelskmanden henimod slutningen af skoletiden kom ind i skolen, saa Wergeland, at han havde drukket en del og spurgte: «Naar er du rigtig drukken?» Engelskmanden svarede: «Naar jeg ikke kan ligge paa gulvet.» Wergeland tog fat i denne sætning og spurgte en af de yngre, om der var nogen feil i, hvad han havde svaret. Denne, om han end kunde, vilde ikke svare for den fremmedes skyld, derimod gav en af de ældre besked om feilen. Wergeland forklarede engelskmanden dette paa hans sprog, hvorpaa fulgte latter. Denne unge lærer satte sig derpaa ned blandt eleverne og hørte opmærksomt til, og Wergeland fortsatte med sproglæren. Mange af de yngre havde vanskeligt for at følge med i undervisningen, og følgelig kunde de heller ikke give rigtige svar. Derover blev Wergeland ærgerlig og spurgte en, om han vidste hvad et kaalhode var for noget. Denne svarede, at de<noinclude> <references/></noinclude> e5m9fm6ka5wecgz0zoce1f07xudxz53 104 140324 326471 2026-07-22T15:23:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|91}}</noinclude>vokser i haven hver sommer og bliver ofte meget store. Da Wergeland lo og rystede paa hodet, spurgte den fremmede, om svaret ikke var rigtigt. Wergeland forklarede ham det hele, og der begyndte en ordveksel mellem dem, og det lod til, at engelskmanden syntes, svaret var godt, og tilslut lo de begge. Da skolen var endt, sluttede Wergeland sig til de andre gjester og det varede ikke længe, før han som sædvanlig kom ind paa sit yndlingsthema: politiken. Her lod det til, at engelskmanden ogsaa var godt hjemme, men han havde vanskeligt for at gjøre sig forstaaelig paa norsk, saa Wergeland ofte maatte være tolk. Da selskabet langt udover natten var endt, og Wergeland skulde reise hjem, lagde han sig i sin sluffeslæde, der var bygget som en baad og havde en flagstang bagerst med det rene flag. Engelskmanden satte sig paa sædet ved flagstangen, hvor ingen anden støtte var end denne. Wergeland havde en liden brun hest, som han altid benyttede paa sine kjøre- og rideture. Naar Wergeland sagde: Naa, Brunen! saa drog den afsted og stansede ikke før man bød den at stanse. Føret var godt, men glat. Nede ved Vormen var veiene skakke, men derom brød Wergeland sig ikke det mindste. Han lod<noinclude> <references/></noinclude> sxoc33b47ysbrhl286w9mf0bkjkozak 104 140325 326472 2026-07-22T15:23:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|92}}</noinclude>det gaa i fuld fart. Følgen var, at engelskmanden faldt af slæden og blev liggende igjen, for han gav ikke nogen lyd fra sig. Wergeland, som ikke merkede, at hans reisekamerat var falden af, fortsatte, til han kom til prestegaarden. Straks efter kom nogle af skoleeleverne engelskmanden til hjælp. Da Wergeland savnede sin kamerat, vendte han hurtig samme vei tilbage for at finde den tabte og vendte saa hjem med ham til prestegaarden. Engelskmanden spurgte Wergeland: «Er det saaledes, man kjører julekut her i Norge, som du fortalte om?» Hertil svarede Wergeland, at det ikke hører til julekuten at kjøre bort engelskmænd i almindelighed, men kun en gang imellem. En skoledag senere udtalte Wergeland, at af hensyn til den korte tid, skolen havde til raadighed, var det bedst at drive paa med sproglæren, og ved analyser og skriftlige øvelser at indøve denne, og saaledes lade de andre fag, saasom historie og geografi fare; thi disse fag kunde vi lettere lære paa egen haand, medens sproget vanskelig læres uden grundig undervisning. Han opmuntrede os derfor til alvorlig at lægge os efter færdighed i at behandle vort<noinclude> <references/></noinclude> t8jkvb7r1mplju6tnphkv8qpq4g6umq 104 140326 326473 2026-07-22T15:23:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|93}}</noinclude>modersmaal saavel skriftlig som mundtlig, saa vi kunde være nogenlunde selvhjulpne i saa henseende og slippe at gaa til sagførerne for at faa skrevet de mest brugelige dokumenter. Derfor drev Wergeland senere næsten udelukkende paa med modersmaalet. Det viste sig ogsaa, at hans bestræbelser i saa henseende kronedes med held, thi en del af hans elever indehavde senere de vigtigste kommunehverv, og dygtigheden til at kunne udføre dem, havde de for en stor del Henrik Wergeland at takke for. Efter endt skole blev jeg en kveld i følge med Wergeland og en del gaardbrugere paa hjemveien. Man havde drukket vel meget, og de fleste var berusede; blandt disse var ogsaa en gammel mand, løitnant Møller paa Vilberg. Han hørte til Wergelands mest intime venner. Alligevel spillede Wergeland ham et puds paa hjemturen. Da vi kom til et sted, hvor veien gjorde en skarp bøining, og hvor der tillige var en brat styrtning 4 à 5 alen høi, stansede Wergeland pludselig sin hest og tog i Møllers hest, svingede den til øvre kant af veien og raabte: «Kjør da ikke op i slæden til mig!» Løitnanten tog brat og haardt i tømmerne, saa hesten ryggede udover stupet baade med<noinclude> <references/></noinclude> 4jopk1q5sgfdvcpnh8z676t1pkzos1z 104 140327 326474 2026-07-22T15:23:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|94}}</noinclude>løitnant Møller og slæden. Wergeland og de øvrige i følget fik sig en god latter paa løitnantens bekostning. Wergeland bad først Gunder Strand hjælpe Møller op paa veien, men denne svor paa, at han havde nok med sig selv og saaledes var det ogsaa med de andre i følget. «Du, Hans», sagde Wergeland, «faar hjælpe ham.» Jeg var en smaagut, og opover en saadan brat skraaning var dette ingen let sag, for han var baade tyk og tung. Jeg fik dog draget ham op paa veikanten, saa reiste han sig og sagde tak, men tabte nu balancen og tog mig med ned i sneen, saa vi blev begravede begge. Atter maatte jeg drage ham op, men han lovede nu ikke at reise sig, før han kom til slæden; han krøb paa alle fire derhen. Saadanne streger havde Wergeland moro af, især naar han var sikker paa, at ingen kom til nogen skade derved. En af følget spurgte mig, om det var morsomt at følge Møller ned i sneen. Det ærgrede mig, hvorfor jeg svarede, at naar ingen af alle fem, var saa rørige, at de kunde hjælpe Møller op, var det lidet ved at de raabte hurra. Jeg tog nu tømmerne og kjørte Møller til Vilberg, for at ikke flere katastrofer skulde ske. Men hele selskabet fulgte med og begyndte her at drikke igjen. Mærkværdig nok blev Møller<noinclude> <references/></noinclude> 7p4hyya79gtvetn8vp4m52p13bn3ijy 104 140328 326475 2026-07-22T15:23:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|95}}</noinclude>af snebadene næsten ganske ædru igjen. Da jeg bød farvel, sagde Wergeland til løitnanten: «Nu maa du takke Hans; for det er han, som har reddet dit liv. For uden ham var du bleven liggende i sneen, til du havde frosset ihjel.» Da blev Møller heftig og mente, at han skulde hjulpet sig selv, han havde nok ligget ude en vinternat før i den tid, han var med i felten. Wergeland arbeidede fremdeles flittig med skolen vinteren udover. Men da skolen efter tur var holdt en gang hos hver af eleverne, var vinteren tilende, og vaaren kommen. Skolen afsluttedes med en fest. Paa festen talte Wergeland flere gange. I en af disse taler lagde han de yngre af eleverne alvorligt paa hjertet at fortsætte med sin uddannelse i sproglig retning. De ældre, som havde vundet større herredømme over sproget, opmuntrede han til flittig deltagelse i det offentlige liv, thi her var det høilig brug for dem. Tilslut beklagede han, at skolen alt nu maatte slutte, han havde faaet den kjær og havde havt mangen hyggelig time sammen med sine elever. Før festen var endt, kom skolens ældste elev, Ole Baadshaug, frem med et digt til Henrik Wergeland. Digtet i sin helhed har jeg<noinclude> <references/></noinclude> 2wbrubs9ou9d3a82ze6yf2mfk31krk5 104 140329 326476 2026-07-22T15:24:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|96}}</noinclude>glemt, kun et vers erindrer jeg endnu. Det lød saaledes: {{ppoem|style=font-size:83%| Hurra for mand i kald og stand, som fremmer held for bondemand! Thi derved fremmes sikkert vel for fædreland, :::hurra, hurra! En saadan mand er Henrik Wergeland. }} En anden af de ældre medlemmer, Ole Bjerke, takkede Wergeland paa sine og medelevers vegne for hans arbeide med dem. Hertil svarede Wergeland, at det var ham kjært at bidrage hvad han kunde, til den opvoksende slægts oplysning og dygtiggjørelse; thi derved betryggedes fædrelandets frihed og selvstændighed. Da festen var endt, og Henrik Wergeland skulde reise hjem, stillede eleverne sig i en række paa tunet og en raabte: Længe leve Henrik Wergeland! Hav tak for hvad du har gjort for os og for det hele folk. Derpaa raabtes hurra. {{---}} I 30-aarene var der misvekst og der var nød blandt fattige i Eidsvold; thi dengang var der ingen ordentlig fattigforsørgelse i bygden.<noinclude> <references/></noinclude> 9j53zks5a1u3ksn09nyk3y2rt4n90h3 104 140330 326477 2026-07-22T15:24:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|97}}</noinclude>Henrik Wergeland læste den tid med en del studerende ungdom, hvoriblandt afdøde amtmand Kyhn og min broder Olaf med flere. For den løn, han skulde have for dette sit arbeide, gav Henrik Wergeland anvisninger til fattige paa levnetsmidler hos elevernes forældre, saaledes da ogsaa hos min far. Engang hørte jeg Wergeland spurgte min far, om han ikke syntes, der var anvist formeget hos ham. Andre havde sendt anvisningerne tilbage med den bemerkning, at der var anvist altfor meget. «Men du», sagde han til i far, «du tier stille, endskjønt jeg har anvist mest hos dig. Derfor turde jeg ikke andet end høre med dig, om du var villig til at overlade mere, før jeg giver nye anvisninger paa dig. Der kommer idelig fattige til mig, siden de har faaet høre, at jeg tager mig af dem. Idag maatte to gaa uhjulpne fra mig. Jeg vovede nemlig ikke at anvise noget, før jeg havde talt med dig.» Far svarede, at han godt kunde fortsætte med sine anvisninger, der skulde nok blive raad til hjælp, «thi naar du anvender dit tilkommende paa denne maade, vil jeg gjerne være med.» Næste dag kom ikke alene de to, som Wergeland forrige dag havde maattet vise bort,<noinclude> <references/> {{liten|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland.}} 7</noinclude> jh8caog9xr0xlu2o57e15ryxassxrma 104 140331 326478 2026-07-22T15:24:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|98}}</noinclude>men endda flere med sine anvisninger, og alle blev hjulpne. {{---}} Engang var Henrik Wergeland i et bryllup, som holdtes hos Halvor Styren. I den anledning skrev han et længere digt, Styren-visen kaldet, hvori han ogsaa skildrer nissens bedrifter, hvorledes han holder heste og kvæg istand med puds og i det hele taget øger gaardens velstand, ja Wergeland gjør ham endog til brudetjener og lader ham fæste en blomst ved den gjæve bruds bryst. Desuden omtaler Wergeland i nævnte vise en hel del af sine venner og bekjendte. I regelen var Wergeland munter i selskaber, men i dette br{{rettelse|u|y}}llup var han muntrere end sædvanligt; thi her var han midt i sine bedste venners kreds. Før han reiste til bryllupet, havde han lovet sin far, at han skulde prædike paafølgende søndag i Eidsvolds kirke. Da han ikke var kommen hjem til lørdag middag, sendte provsten bud til ham og mindede ham om, hvad han havde lovet. Men dette var Henrik Wergeland meget uvel-<noinclude> <references/></noinclude> lmoikfsu3x7tajhhjgpugt3vykz3e4n 104 140332 326479 2026-07-22T15:24:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|99}}</noinclude>komment, thi munterheden i laget var da paa sit høieste. Han bad derfor budet om at komme med Veslebrunen om kvelden kl. 9. Men det blev midnat, før Wergeland blev færdig til at reise. Da han saa var stegen tilhest, lod han Veslebrunen gaa trappen op til anden etage, aabner døren til dansesalen, og siger farvel til selskabet, fremdeles siddende paa hesten, og rider saa trappen ned igjen. Mange af bryllups{{shy}}gjesterne gik i kirken den søndag for at høre, hvorledes Henrik Wergeland kunde klare sin prædiken efter et sligt gjestebud; men de var enige om, at han aldrig havde talt bedre fra prædikestolen end netop da. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> ov5puc35m6mfiv20vangc8m4956m9mb 104 140333 326480 2026-07-22T15:24:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Syttende mai i Eidsvold.'''}}}} {{--}} Eidsvold var vel en af de første steder i landet, hvor man feirede 17. mai. Saaledes erindrer jeg, at de mere fremmelige gaardbrugere tidlig i 20-aarene var samlede den dag og talte om begivenhederne i rigsforsamlingen. Men om dette var efter tilskyndelse af Henrik Wergeland, der tidlig begyndte at virke for dagen, eller disse enkelte fra galleriet havde faaet indtryk fra rigsforsamlingen, hvor flere af dem daglig var tilstede som skydsbønder, ved jeg ikke. Rigsdagsmændene var spredte over en stor del af bygden, og derved kunde gaardbrugerne have god anledning til at høre, hvad grundloven havde at betyde for folket. Nogen folkefest blev ikke holdt, førend Henrik Wergeland begyndte at opfordre folket dertil. Saaledes blev den første, hvori mange mennesker<noinclude> <references/></noinclude> bn0vvigo6bp1l5u5tgqy4iecop20l8s 104 140334 326481 2026-07-22T15:24:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|101}}</noinclude>deltog, holdt 1827 den: 17. mai paa Eidsvolds verk. Efter det der nedlagte jernverk havde de et helt batteri af store kanoner, som brugtes flittig fra tidlig om morgenen til langt paa natten den 7. mai. Da det den tid var sjelden at høre saadan kanonade, undrede mange sig over, hvad dette skulde betyde. Saaledes erindrer jeg, at en gammel husmandskone, Guri Berget, kom ned til gaarden for at høre, hvad der var paafærde. Saadanne skud havde hun ikke hørt, siden svenskerne holdt paa at tage Vingers fæstning. Hun spurgte os smaagutter efter far. Han var ogsaa paa Eidsvolds verk, det vidste vi; men hvad de bestilte der, kunde vi ikke give hende nogen besked om. Hun traf en gammel mand, som svarede hende, at det var Henrik Wergeland, der vilde tale med bønderne om frihedsdagen, «saa da er det vel ingen fare, for jeg har inte hørt no’ ondt om ham.» Henrik Wergeland var hos min far flere gange om ugen; naar han var hjemme fra Christiania. Saaledes kjendte han os smaagutter godt. Han spurgte engang, om vi brændte baal paa udsigten 17. mai. Hertil svarede jeg: «Nei, men det gjør vi sankthansaften.» «Herefter maa du faa med dig alle smaa-<noinclude> <references/></noinclude> 5tgwwp6zdl9wm7y219n3uqk000258s6 326554 326481 2026-07-22T21:29:46Z Kåre-Olav 25 støy 326554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|101}}</noinclude>deltog, holdt 1827 den 17. mai paa Eidsvolds verk. Efter det der nedlagte jernverk havde de et helt batteri af store kanoner, som brugtes flittig fra tidlig om morgenen til langt paa natten den 7. mai. Da det den tid var sjelden at høre saadan kanonade, undrede mange sig over, hvad dette skulde betyde. Saaledes erindrer jeg, at en gammel husmandskone, Guri Berget, kom ned til gaarden for at høre, hvad der var paafærde. Saadanne skud havde hun ikke hørt, siden svenskerne holdt paa at tage Vingers fæstning. Hun spurgte os smaagutter efter far. Han var ogsaa paa Eidsvolds verk, det vidste vi; men hvad de bestilte der, kunde vi ikke give hende nogen besked om. Hun traf en gammel mand, som svarede hende, at det var Henrik Wergeland, der vilde tale med bønderne om frihedsdagen, «saa da er det vel ingen fare, for jeg har inte hørt no’ ondt om ham.» Henrik Wergeland var hos min far flere gange om ugen; naar han var hjemme fra Christiania. Saaledes kjendte han os smaagutter godt. Han spurgte engang, om vi brændte baal paa udsigten 17. mai. Hertil svarede jeg: «Nei, men det gjør vi sankthansaften.» «Herefter maa du faa med dig alle smaa-<noinclude> <references/></noinclude> hchjj3pqxoewyxc1svp7imjui6it5nz 104 140335 326482 2026-07-22T15:25:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|102}}</noinclude>gutterne og tænde et stort baal næste 17. mai, for da sees det over hele Eidsvold, at smaagutterne paa Tønsager feirer frihedsdagen», sagde Henrik Wergeland. Denne opfordring var vi villige til at efterkomme, og vi samledes tidlig den dag til forberedelser. Da vi havde tændt baalet, kom ikke alene flere smaagutter, men ogsaa al den voksne ungdom i nærheden. Der har hvert aar siden 1828 været brændt baal eller tjæretønder paa denne udsigt (som S. Siversen paa Henrik Wergelands anmodning døbte med navnet Breidablik). Skikken at brænde baal er efterfulgt paa flere steder i Eidsvold, saa man ofte ser blus paa ti forskjellige bergtoppe hver 17. mai. Siden den til erindring om Henrik Wergeland i Eidsvold reiste bautasten blev færdig, brændes ogsaa paa nævnte udsigt hver 17de juni, som er hans fødselsdag, blus eller tjæretønder. I 1834 den 15de mai fik vi musikere en skrivelse fra Henrik Wergeland, om vi vilde møde ham paa gaarden Vilberg ved solopgang 17. mai og tage med vore klarinetter. Det var den tid de mest brugelige instrumenter paa landet, og under den dygtige instruktør organist Ole Bjerkes veiledning blæste vi firstemmig. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> k6wyccfhyx6z8c2tyj6zijt79w7hg3l 104 140336 326483 2026-07-22T15:25:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|103}}</noinclude>For at give svar at vi skulde møde, gik jeg til Wergeland den 16. mai. «Det var herligt», sagde han, «vi skal faa en morsom tur.» Straks fik han fat i gaardsfuldmægtigen, for at han skulde tilsige Jørgen Baadshaugtangen, at han maatte møde i Eidsivia kl. 3 næste morgen med sin baad for at ro ham med flere til Minne, der ligger en mil længere nord i Eidsvold. Han paalagde ogsaa ham at sige fra{{rettelse|.|,}} naar klokken slog 12 om natten; «thi jeg har faaet istand en folkefest paa Holshøiden imorgen aften. Der vil jeg blive til langt paa natten, saa jeg behøver at sove en stund.» Dette havde han neppe gjort, siden torveslaget i Christiania 1829; thi efter den tid maatte han sagtens være paa vagt, forat ikke general Vedels jægere med sine skarpladte pistoler og slebne sabler skulde overrumple ham. Det kunde synes, som om Henrik Wergeland tabte dette slag, da hans vaaben kun var munden og pennen; dog har man aldrig siden vovet at bruge militære mod dem, der feirer 17de mai. Her synes digterens ord at være rigtige, naar han siger, at tungen er det skarpeste vaaben. Klokken 3 var vi musikere samlede paa Vilberg. Henrik Wergeland havde været hos<noinclude> <references/></noinclude> k4nmwtfey5ke9zsg8ejvnw62nq2s93d 104 140337 326484 2026-07-22T15:25:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|104}}</noinclude>Mads Evensen i Eidsvoldsbakken siden klokken 12, og med ham havde han taget det første glas for 17. mai dette {{rettelse|ar|aar}}. Da vi havde ventet en stund, saa vi baaden komme ud af Eidsevjen, og i det samme solen begyndte at skinne paa havfladen, kastede Wergeland sig ud af baaden og svømmede til landet i det iskolde vand. Han kom derefter op til Vilberg og gik ind til sin gamle ven løitnant Møller, hvor han tog sig et glas eller to efter det kolde bad. Det var en af de vakreste solskinsmorgener, vi nogensinde havde seet. Vandet var aldeles stille, og temperaturen var efter aarstiden mild. Da vi var komne i baaden, begyndte vi at blæse melodien «Sønner af Norge» og Wergeland blev i meget godt humør. Da det var plougaannen, saa var folk tidlig om morgenen ude paa ageren. De stansede hestene for at høre, thi paa de tider var det sjelden her paa landet at høre firstemmig musik. Det var to af tilhørerne, der var et stykke fra hinanden, saa vi hørte godt, den ene raabte: «Haake er detta?» Den anden svarede: «Det maa vera Henrik Wergeland, som har med sig musik fra byen, han skal nok holde 17. mai idag.» Henrik Wergeland morede sig godt over<noinclude> <references/></noinclude> s2hj6gkrxoam1xjajsrihotyweb5oto 104 140338 326485 2026-07-22T15:25:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|105}}</noinclude>dette og ligeledes ved at se, at der fra alle gaarde langs elven kom folk ud paa bakkerne fot at høre og se, hvem dette var. For at imødekomme disse nysgjerrige blæste vi næsten hele elven nordover. Da det var et lidet ophold, sagde Wergeland til Jørgen Baadshaugtangen: «Hvorfor har du denne stygge hat idag det er høitidsdag?» Jørgen svarede: «Jeg har ingen anden.» «Vil du ødelægge denne, skal du faa en anden af mig», sagde Wergeland. Henrik Wergeland havde med sig et gevær af temmelig grovt kaliber, med dette saluterede han ofte opover elven. Saa fik han det indfald, at nævnte Jørgens hat, som var mindst en halv alen høi, lettest kunde blive ødelagt ved, at man paa to alens afstand gav den et skud løst krudt i øverste kant. Dette lykkedes. Hatten reiste i elven, men Jørgen havde ingen skade deraf. Hans hode var paa det nærmeste lige godt, og han fik en ny hat istedetfor den gamle af Wergeland. En af musikens medlemmer gjorde ham opmærksom paa, at det var farligt for øinene at sidde lige mod ham, naar han manøvrerede saaledes med geværet. Wergeland svarede herpaa: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> m81wl7vk1h197qtsh6f8inbot2ld9rb 104 140339 326486 2026-07-22T15:25:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|106}}</noinclude>«Nu er det sletikke nogen fare længere, for Jørgens hat fik det sidste af mit krudt, og nu skal han selv faa min sidste dram, saa er jeg aldeles afvæbnet.» Der blev paa Wergelands vemodige svar almindelig latter. Da vi kom til et sted, som kaldes Julsruddals-Evjen, hvor Stenbyaaen med sit klare vand fra Misberget falder ned i Vormen, sagde Wergeland: «For at tage alt med paa høitidsdagen, maa vi se indom en saa smuk natur som denne Evje.» Det maa enhver indrømme, at der er smukt; thi det speilblanke vand omringes af bratte lier, hvor en mængde birketrær speiler sig i det klare vand. Sydbakkerne var hin morgen allerede fuldkomment grønne, og birketrærne havde løv saa stort som tyttebærblade. Da vi kom ind i evjen et stykke, sagde Wergeland til rorskaren: «Nu kan du stanse, her er det vakreste sted.» Vi blæste nogle nummere blandt andet «Hvor herligt er mit fødeland», og Wergeland talte smukt om den norske naturs storhed. Vi fortsatte herfra nordover til Minne. Da vi nærmede os dette, begyndte Wergeland at klæde sig af igjen, og i det samme vi fik se<noinclude> <references/></noinclude> h78baweegbopaacr25ujz9nslhk069u 104 140340 326487 2026-07-22T15:25:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|107}}</noinclude>frem til gaarden, kastede han sig ud af baaden. Medens han laa og svømmede, blæste vi en nationalsang. Da Wergeland var kommen i baaden igjen og havde klædt sig paa, satte vi iland. Her blev Wergeland, da han steg ud af baaden, modtagen af gaardens folk og en del tilreisende med hurra og kanonsalut. I Minne skulde man ogsaa have 17. mai fest den dag, hvorfor de flere gange forsøgte at overtale Wergeland til at blive der for at holde festtale om aftenen. Men han svarede, at skjønt han gjerne vilde være overalt, hvor man feirede dagen, saa kunde han ikke dennegang blive der den dag, fordi han selv havde faaet istand folkefesten paa Holshøiden og lovet at holde talen der. De vilde imidlertid gjerne beholde Wergeland saalænge som muligt, og saaledes kom vi først til at reise fra Minne langt ud paa eftermiddagen. Paa baadreisen tilbage udover elven tog baade Wergeland og vi lidt hvile. Men da vi kom saalangt, at vi kunde se stedet, hvor folkefesten skulde holdes, vrimlede det allerede af mennesker der. Ved Henrik Wergelands ankomst til stedet, blev der salut og langvarig hurra. Tilstrømnin-<noinclude> <references/></noinclude> krv445br1j0z6e0gop0pkbzhnynvlmo 104 140341 326488 2026-07-22T15:26:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|108}}</noinclude>gen af mennesker vedvarede, derfor ventedes en tid, før Wergeland holdt talen. Da det blev lidt stille, kom en gammel kone, som hvor hun var, bad om tobak. Nu henvendte hun sig til Wergeland herom. Han vidste, hun ikke burde tigge, da hun; som man siger, var velstaaende, ellers havde han givet hende den sidste skilling. «Du skal denne gang faa et langt stykke; løs op tobakvesken min og tag saameget du vil.» «Tak», sagde: hun og griber nedi vesken med begjærlighed. Men istedetfor tobak faar hun en ihjelslaaet slange i haanden. Der var endda saameget liv i den, at den slyngede sig, da den kom op. Hun skreg høit, saa hele forsamlingen løb til, for at se, hvad der var paa færde, og der blev megen latter. Wergeland sagdeL «Nu lidt alvor efter denne spøg!» Han begyndte festtalen. Denne var som alle hans 17. mai taler udmerket god. Han fremstillede vor frihed med de skjønneste farver og sikre, forhaabninger om dens varighed, thi truslerne mod grundlovens vigtigste paragrafer<noinclude> <references/></noinclude> ivfy5z80p4ar56jjm5l2zrzf2i5rbdw 104 140342 326489 2026-07-22T15:26:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|109}}</noinclude>var nu forgjæves; fordi mange dygtige bønder havde faaet sæde i storthinget. Efter talen blev dagens skaal drukket, hvorpaa fulgte tre gange tre hurra, fanfare af musiken og ni skud. Derefter fik Wergeland ungdommen til at danse paa en dertil anbragt platform af planker. Den dag kunde Wergeland ingenting forsømme. Han gik omkring og talte med de fleste bønder. Især underholdt han sig længe med gamle Olav Grue; thi denne mand havde læst meget, saa jeg tror, han kunde alle Holbergs skrifter udenad, men havde liden eller ingen tillid til vor friheds varighed, fordi han syntes, man havde havt altfor mange skuffelser af danskerne, og svenskerne havde han endnu mindre tro paa vilde staa ved sit ord. Denne mand havde Henrik Wergeland lyst til at tale med, thi han kom ofte med vittigheder, som var morsomme at høre. Mod aftenen begyndte det at blive skyer, og klokken ni kom nogle regndraaber. Wergeland tog anledning heraf til at berette, at dette var de første regndraaber, som var komne 17. mai siden 1814. Han holdt en tale med ønske om, at dette ikke maatte være noget forbud til uveir paa den politiske horisont, at det før<noinclude> <references/></noinclude> n3vdzd7qu9rx4m8nekole9dvoaniaio 104 140343 326490 2026-07-22T15:26:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|110}}</noinclude>maatte betyde frugtbargjørelse og vor friheds fremskridt. Gaardbruger Amund Hol bad Wergeland og en del af forsamlingen med sig hjem, da regnet blev for stridt at være ude i. Blandt disse var en mængde unge mennesker. De begyndte at danse paa en stor sal. Wergeland kom ogsaa ind her for at deltage. Han fik straks se min søster Mathea og spurgte, om hun ikke kjendte nationalfarverne, hvortil hun svarede: «Aa jo.» — «Men hvorfor har du da idag, det er 17. mai, gult og blaat halstørklæde? det er svensk, og det hader vor frihed.» Han tog tørklædet af hende og sagde: «Gjem det vel, saa det ikke er synbart idag! og i en balsal er pigerne penere med bar hals.» Dette hørte flere af dem, og snart var halstørklæderne af alle jenterne i salen; thi naar Wergeland havde sagt det, tvilede ingen af dem paa, at det maatte være i sin orden. De dansende holdt paa til lyse dagen. Wergeland og en stor del af gaardbrugerne, der for største delen af natten havde holdt sig til glasset og politiken, sluttede, da klokken var noget over 12. Henrik Wergeland havde beordret dem til at komme med Veslebrunen den<noinclude> <references/></noinclude> psfdccmzw443djyfk3po1c3d4i4ytu6 104 140344 326491 2026-07-22T15:26:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|111}}</noinclude>tid, og naar Wergeland reiste ved slige leiligheder, blev det gjerne slutning. En gaardbruger opfordrede Wergeland til at drikke en reisesup, og han takkede ham for de mange vakre ord, han havde talt den dag. Wergeland svarede, at det var den hyggeligste 17. mai han havde levet og bad de tilstedeværende, at om han ikke var med her, de altid maatte feire 17. mai i Eidsvold, hvor saamange minder knytter sig til dagen. Ved Wergelands afreise, kom hele forsamlingen ud, og da han steg i sadelen, fik han til afsked et stormende hurra. Paa dette svarede han paa den maade, at han viftede med hatten saa længe vi kunde se ham. Reisen havde gaaet hurtig og godt til Eidsvold sundsted; her red han lige ind paa færgen uden at stige af hesten, medens sundmanden roede over elven. Denne fortalte senere, at det var et godt stykke fra landet, hvor færgen stødte mod en tømmerstok. Da det endnu var mørkt, og Wergeland var lidt omtaaget, troede han, det var landgangen, saa sagde han: «Nu, Brun!» og denne var straks færdig til at gaa lige i elven. Sundmanden blev forskrækket for Wergeland, greb en hage for at hjælpe ham op<noinclude> <references/></noinclude> 6ljpj5gbn6nc5chjz1iyhtd4c4h9exz 104 140345 326492 2026-07-22T15:26:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|112}}</noinclude>igjen, men istedetfor at ty til færgen svømmede baade Wergeland og Veslebrunen lige mod landet. Det var det tredie bad, Henrik Wergeland tog den dag, og alt gik vel. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 9bx44c739xpnixoszio4qvvukjmdtjy 106 140346 326493 2026-07-22T15:29:47Z Kåre-Olav 25 Ny side: ._toc { margin:auto; } ._toc td:first-child { text-align: right; vertical-align: top; } ._toc td:nth-child(2) { padding-left:1.5em; text-indent:-1em; } ._toc td:nth-child(3) { padding-left:0.5em; text-align: center; vertical-align: bottom; } ._toc td:last-child { text-align: right; vertical-align: bottom; } 326493 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; } ._toc td:first-child { text-align: right; vertical-align: top; } ._toc td:nth-child(2) { padding-left:1.5em; text-indent:-1em; } ._toc td:nth-child(3) { padding-left:0.5em; text-align: center; vertical-align: bottom; } ._toc td:last-child { text-align: right; vertical-align: bottom; } pjac9zxj1xxrvaz1d5ny7tvlidnhe7j 106 140347 326494 2026-07-22T15:30:07Z Kåre-Olav 25 Ny side: 326494 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Hans Tønsager}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyers forlag |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1897 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=tittel 2=trykkeri 3=forord 4=innhold 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu/4}} }} mg0wf5xrady3zybrhvp0b7rrzkoq8xs 0 140348 326496 2026-07-22T15:32:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326496 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=5 to=15 header=1 /> ja475a3ko4hyjq0duqlvfbvn8o7goav 326504 326496 2026-07-22T15:33:38Z Kåre-Olav 25 Kåre-Olav flyttet siden [[Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland/1]] til [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/1]] 326496 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=5 to=15 header=1 /> ja475a3ko4hyjq0duqlvfbvn8o7goav 0 140349 326497 2026-07-22T15:32:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326497 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=16 to=26 header=1 /> mculo4w2re9edygl4d7h1kcoix8yb9f 0 140350 326498 2026-07-22T15:32:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326498 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=27 to=34 header=1 /> k1nupkxdtbqx9xi7f6fhza3x053u26q 0 140351 326499 2026-07-22T15:33:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326499 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=35 to=40 header=1 /> 3b39ifdd8rgxq561hnh36purigt88cm 104 140352 326500 2026-07-22T15:33:07Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 326500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''BARNDOMS- OG UNGDOMSMINDER'''}} {{liten|OM}} {{xx-større|'''{{sperret|HENRIK WERGELAND|a=0.1}}'''}} {{sperret|FORTALTE}} {{liten|AF}} {{større|'''HANS TØNSAGER'''}} {{luft|6em}} ALB. CAMMERMEYERS FORLAG {{br}} {{liten|LARS SWANSTRØM}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> qp1713xocxez4zdqotrpxbzullgvdkw 0 140353 326501 2026-07-22T15:33:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326501 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=41 to=47 header=1 /> 70osw4m0oe5xo0vv0exogfg59l8wrtu 0 140354 326502 2026-07-22T15:33:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326502 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=48 to=58 header=1 /> 184iwz03e7o8dza04en56ghg61nq4eu 0 140355 326503 2026-07-22T15:33:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326503 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=59 to=68 header=1 /> 1jirzjjnwcnvn7lv49h6wj0ydf5pxla 0 140356 326505 2026-07-22T15:33:39Z Kåre-Olav 25 Kåre-Olav flyttet siden [[Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland/1]] til [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/1]] 326505 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland/1]] rm1a08bbhjrrcu97jbhituixnnjnp5o 0 140357 326506 2026-07-22T15:33:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326506 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=69 to=84 header=1 /> esfvxzt5mzsdwwycx1l6cctx65lqyub 0 140358 326507 2026-07-22T15:33:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326507 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=85 to=90 header=1 /> m3gmlwrw0spjrjbtuxz4hnbitb8m5fl 0 140359 326508 2026-07-22T15:34:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326508 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=91 to=103 header=1 /> jzeufd4s84um3tuvic30jaeucimvumq 0 140360 326509 2026-07-22T15:34:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326509 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=104 to=116 header=1 /> htt99he145nw1xl9p1n8zd2xs6l537w 0 140361 326510 2026-07-22T15:36:39Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=1 to=4 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1897]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] 326510 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans Tønsager - Barndoms- og Ungdomsminder om Henrik Wergeland.djvu" from=1 to=4 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1897]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] pzs4sct41gfifznxqiqbptmz6rjhody 14 140362 326511 2026-07-22T15:36:57Z Kåre-Olav 25 Ny side: [[Kategori:Tekster etter forlag]] 326511 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tekster etter forlag]] eelsngo73260q60ipj8zpd1laac6clm 102 140363 326513 2026-07-22T15:40:35Z Kåre-Olav 25 Ny side: {{forfatter | beskrivelse = norsk gårdbruker }} == Tekster == * [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland]] (1897) {{PD-old}} 326513 wikitext text/x-wiki {{forfatter | beskrivelse = norsk gårdbruker }} == Tekster == * [[Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland]] (1897) {{PD-old}} rcke8prfevmv0frj4ihng075thqqf4y 104 140364 326519 2026-07-22T15:51:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|VIII}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}}</noinclude>|- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/5|§ 5.]] '''''Kort Udsigt over de norske Retskilders Historie.''''' '''1.''' Den ældste Retstilstand, Landskabslovene. '''2.''' Magnus Lagabøters Lovgivning og Retsenheden. '''3.''' Den skrevne Rets Kilder mellem Magnus Lagabøter og 1687; Christian IV.s Norske Lov; fælles dansk-norske Love. '''4.''' Retsfællesskabet med Danmark forberedes, især ved Retsbrugen 1536—1687. '''5.''' Christian V.s Norske Lov og Retsfællesskabet med Danmark indtil 1814. '''6.''' Tidsrummet siden 1814. || 28—42 |- | style="height:1em" | |- | colspan=2 class="_toc-afsn" | '''Andet Afsnit.''' |- | colspan=2 class="_toc-afsnbesk" | '''Den skrevne Rets Kilder.''' |- | colspan=2 class="_toc-kap" | 1ste Kapitel. |- | colspan=2 class="_toc-kapbesk" | Christian den Femtes Lovbog. |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/6|§ 6.]] '''''Fremstillingens Orden. Lovbogens Plads blandt vore Retskilder.''''' |- | '''1.''' Fremstillingen begynder med de skrevne Retskilder som de hos os vigtigste; Lovbogen danner her det naturlige Udgangsrpunkt som den vigtigste og nogetnær ældste gjeldende Lov. '''2.''' Paa Grund af Lovbogens Forhold til den ældre Ret maa dog det forudgaaende Tidsrums danske og norske Retskilder først nærmere behandles. || 43—45 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/7|§ 7.]] '''''Kort Udsigt over de danske Retskilder før Christian V.s Lov.''''' |- | '''1.''' Middelalderen; Landskabslove og Kjøbstadsretter. '''2.''' Retsenheden forberedes ved Lovgivningen i 16de og 17de Aarhundrede. '''3.''' Trangen til en ny Lovbog for Danmark. || 45—52 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/8|§ 8.]] '''Forfattelsen af Christian V.s Danske Lov.''''' |- | '''1.''' Lovarbejdet under Fredrik III.; Vindings første Udkast af 1667 (Codex Fredericius). '''2.''' Fortsættelse; Vindings andet Udkast af 1669. '''3.''' Lovarbejdet under Christian V.; Vindings tredje og sidste Udkast. '''4.''' Fortsættelse; de fire Revisioner af Udkastet. '''5.''' Lovbogens Trykning og Ikrafttræden. '''6.''' Danske Lovs Udgaver. ({{sperret|Anmærkning}}: Danske Lovs Omraade; den ældre danske Rets Afskaffelse i de til Sverige afstaaede Provinser). || 52—60 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/9|§ 9.]] '''''Nærmere Skildring af de norske Retskilders Tilstand i Tidsrummet næst før Christian V.s Lovbog.''''' |- | '''1.''' Den norske Rets fremadskridende Opløsning i det 16de Aarhundrede; Mangelen paa national Lovgivning og fast Retsbrug.<noinclude> |} <references/></noinclude> mgsh7wb8l476lpylwrfd5rhdiyu0un2 326547 326519 2026-07-22T16:26:55Z Kåre-Olav 25 ny rad 326547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|VIII}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}}</noinclude>|- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/5|§ 5.]] '''''Kort Udsigt over de norske Retskilders Historie.''''' |- | '''1.''' Den ældste Retstilstand, Landskabslovene. '''2.''' Magnus Lagabøters Lovgivning og Retsenheden. '''3.''' Den skrevne Rets Kilder mellem Magnus Lagabøter og 1687; Christian IV.s Norske Lov; fælles dansk-norske Love. '''4.''' Retsfællesskabet med Danmark forberedes, især ved Retsbrugen 1536—1687. '''5.''' Christian V.s Norske Lov og Retsfællesskabet med Danmark indtil 1814. '''6.''' Tidsrummet siden 1814. || 28—42 |- | style="height:1em" | |- | colspan=2 class="_toc-afsn" | '''Andet Afsnit.''' |- | colspan=2 class="_toc-afsnbesk" | '''Den skrevne Rets Kilder.''' |- | colspan=2 class="_toc-kap" | 1ste Kapitel. |- | colspan=2 class="_toc-kapbesk" | Christian den Femtes Lovbog. |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/6|§ 6.]] '''''Fremstillingens Orden. Lovbogens Plads blandt vore Retskilder.''''' |- | '''1.''' Fremstillingen begynder med de skrevne Retskilder som de hos os vigtigste; Lovbogen danner her det naturlige Udgangsrpunkt som den vigtigste og nogetnær ældste gjeldende Lov. '''2.''' Paa Grund af Lovbogens Forhold til den ældre Ret maa dog det forudgaaende Tidsrums danske og norske Retskilder først nærmere behandles. || 43—45 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/7|§ 7.]] '''''Kort Udsigt over de danske Retskilder før Christian V.s Lov.''''' |- | '''1.''' Middelalderen; Landskabslove og Kjøbstadsretter. '''2.''' Retsenheden forberedes ved Lovgivningen i 16de og 17de Aarhundrede. '''3.''' Trangen til en ny Lovbog for Danmark. || 45—52 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/8|§ 8.]] '''Forfattelsen af Christian V.s Danske Lov.''''' |- | '''1.''' Lovarbejdet under Fredrik III.; Vindings første Udkast af 1667 (Codex Fredericius). '''2.''' Fortsættelse; Vindings andet Udkast af 1669. '''3.''' Lovarbejdet under Christian V.; Vindings tredje og sidste Udkast. '''4.''' Fortsættelse; de fire Revisioner af Udkastet. '''5.''' Lovbogens Trykning og Ikrafttræden. '''6.''' Danske Lovs Udgaver. ({{sperret|Anmærkning}}: Danske Lovs Omraade; den ældre danske Rets Afskaffelse i de til Sverige afstaaede Provinser). || {{nowrap|52—60}} |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/9|§ 9.]] '''''Nærmere Skildring af de norske Retskilders Tilstand i Tidsrummet næst før Christian V.s Lovbog.''''' |- | '''1.''' Den norske Rets fremadskridende Opløsning i det 16de Aarhundrede; Mangelen paa national Lovgivning og fast Retsbrug.<noinclude> |} <references/></noinclude> it46hxi7d405n59vfvhuqb04oh3p0av 104 140365 326520 2026-07-22T15:52:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|IX}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}}</noinclude>'''2.''' De gamle Lovtexters sørgelige Tilstand; Christian IV.s Norske Lov af 1604. '''3.''' Den særlig norske Lovgivning i 17de Aarhundrede; den mislykkede Række af Forsøg paa «Norske Lovs Revision» 1632—1668. '''4.''' Norges Udygtighed til at skaffe sig en ny Lov; den danske Regjerings forsigtige Holdning ligeoverfor Sammensmeltningen. || 60—73 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/10|§ 10.]] '''''Fortsættelse. Dansk og anden fremmed Rets Indtrængen gjennem Lov og Sædvane.''''' |- | '''1.''' Den fælles dansk-norske Lovgivning i 16de—17de Aarh. '''2.''' Norske Domstoles Anvendelse af de særligt danske Love. '''3.''' Særskilt om Christian IV.s Store Reces og dens Anvendelse i Norge. '''4.''' Den udstrakte Anvendelse af særlig danske Love efter Midten af 17de Aarhundrede. '''5.''' Anden fremmed Rets Indtrængen gjennem Retsbrugen. '''6.''' Hvad der af den ældre norske Ret endnu var i Kraft lige til Christian V.s Norske Lov. '''7.''' Hin Optagelse af fremmed Ret gjennem Sædvanen var i disse Tider almindelig ogsaa i andre Lande. || 73—90 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/11|§ 11.]] '''''Forfattelsen af Christian V.s Norske Lov.''''' |- | '''1.''' Trangen til en ny Lovbog i N orge; Nødvendigheden af Hjælp hertil fra Danmark; det danske Lovarbejde maatte fremkalde Tanken om en Sammensmeltning. '''2.''' Tanken om at benytte Danske Lovs Udkast som Grundlag opstaar dog først 1680; den danske Regjerings vaklende Planer; uventede norske Bestræbelser for en selvstændig Revision af den norske Lovgivning. '''3.''' Den første norske Lovkommission i Christiania af 1680; dens Arbejde trækker i Langdrag. '''4.''' Kommissionens Medlemmer kaldes 1682 til Kjøbenhavn; Kommissoriet for den {{sperret|norske Hoved}}{{shy}}kommission, hvorved Retsforfatningens Sammensmeltning paa Grundlag af Danske Lov fastslaaes. '''5.''' Den norske Hovedkommissions mærkelige, selvstændige Lovudkast af 1682; Christian Stochfleth. '''6.''' Den {{sperret|danske Revisions}}{{shy}}kommission af 1683; den gaar altfor vidt i at udslette det norske Udkasts Ejendommeligheder. '''7.''' Den {{sperret|norske Revisions}}{{shy}}kommission i Christiania. '''8.''' Den danske Revisionskommissions sidste Læsning; denne afsluttes først i Juli 1687; Lovbogen dateres dog 15 April 1687. '''9.''' Lovbogen indføres i Norge fra Mikkelsdag 1688. '''10.''' Norske Lovs Udgaver. || 90—104 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/12|§ 12{{rettelse|,|.}}]] '''''Om Forholdet mellem Christian V.s Danske og Norske Lov.''''' |- | '''1.''' Norske Lovs væsentlige Overensstemmelse med Danske Lov, idet den for største Delen er fremkommen gjennem en Afskrift af denne. '''2.''' Nærmere Paavisning af Forskjellighederne; deres almindelige Grund i «Norges Beskaffenhed,» hvorved dog ej blot maa tænkes paa naturlige Forholde. '''3.''' «Uniformiteten»<noinclude>|} <references/></noinclude> 924xd8ivf0wvdt0srgp64fkwnyqhfc0 326556 326520 2026-07-22T21:31:54Z Kåre-Olav 25 -mellomrom 326556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|IX}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |-</noinclude>'''2.''' De gamle Lovtexters sørgelige Tilstand; Christian IV.s Norske Lov af 1604. '''3.''' Den særlig norske Lovgivning i 17de Aarhundrede; den mislykkede Række af Forsøg paa «Norske Lovs Revision» 1632—1668. '''4.''' Norges Udygtighed til at skaffe sig en ny Lov; den danske Regjerings forsigtige Holdning ligeoverfor Sammensmeltningen. || 60—73 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/10|§ 10.]] '''''Fortsættelse. Dansk og anden fremmed Rets Indtrængen gjennem Lov og Sædvane.''''' |- | '''1.''' Den fælles dansk-norske Lovgivning i 16de—17de Aarh. '''2.''' Norske Domstoles Anvendelse af de særligt danske Love. '''3.''' Særskilt om Christian IV.s Store Reces og dens Anvendelse i Norge. '''4.''' Den udstrakte Anvendelse af særlig danske Love efter Midten af 17de Aarhundrede. '''5.''' Anden fremmed Rets Indtrængen gjennem Retsbrugen. '''6.''' Hvad der af den ældre norske Ret endnu var i Kraft lige til Christian V.s Norske Lov. '''7.''' Hin Optagelse af fremmed Ret gjennem Sædvanen var i disse Tider almindelig ogsaa i andre Lande. || 73—90 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/11|§ 11.]] '''''Forfattelsen af Christian V.s Norske Lov.''''' |- | '''1.''' Trangen til en ny Lovbog i Norge; Nødvendigheden af Hjælp hertil fra Danmark; det danske Lovarbejde maatte fremkalde Tanken om en Sammensmeltning. '''2.''' Tanken om at benytte Danske Lovs Udkast som Grundlag opstaar dog først 1680; den danske Regjerings vaklende Planer; uventede norske Bestræbelser for en selvstændig Revision af den norske Lovgivning. '''3.''' Den første norske Lovkommission i Christiania af 1680; dens Arbejde trækker i Langdrag. '''4.''' Kommissionens Medlemmer kaldes 1682 til Kjøbenhavn; Kommissoriet for den {{sperret|norske Hoved}}{{shy}}kommission, hvorved Retsforfatningens Sammensmeltning paa Grundlag af Danske Lov fastslaaes. '''5.''' Den norske Hovedkommissions mærkelige, selvstændige Lovudkast af 1682; Christian Stochfleth. '''6.''' Den {{sperret|danske Revisions}}{{shy}}kommission af 1683; den gaar altfor vidt i at udslette det norske Udkasts Ejendommeligheder. '''7.''' Den {{sperret|norske Revisions}}{{shy}}kommission i Christiania. '''8.''' Den danske Revisionskommissions sidste Læsning; denne afsluttes først i Juli 1687; Lovbogen dateres dog 15 April 1687. '''9.''' Lovbogen indføres i Norge fra Mikkelsdag 1688. '''10.''' Norske Lovs Udgaver. || 90—104 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/12|§ 12{{rettelse|,|.}}]] '''''Om Forholdet mellem Christian V.s Danske og Norske Lov.''''' |- | '''1.''' Norske Lovs væsentlige Overensstemmelse med Danske Lov, idet den for største Delen er fremkommen gjennem en Afskrift af denne. '''2.''' Nærmere Paavisning af Forskjellighederne; deres almindelige Grund i «Norges Beskaffenhed,» hvorved dog ej blot maa tænkes paa naturlige Forholde. '''3.''' «Uniformiteten»<noinclude>|} <references/></noinclude> gi150ndvg32iqcndlh69y06395pvvtd 104 140366 326521 2026-07-22T15:52:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|X}} {| class="_toc" |-</noinclude>er for meget gjennemført paa de norske Ejendommeligheders Bekostning. 4. Der er dog ogsaa andre Afvigelser, der have sin dybeste Grund i, at de ere Lovbøger for forskjellige Riger. '''5.''' Hvorvidt den ene Lovbog kan anvendes i det andet Rige. '''6.''' Om Betydningen af Retsfællesskabets Indførelse ved Lovbogen; hvorledes denne Forandring maatte føles i Norge. || 105—120 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/13|§ 13.]] '''''Christian V.s Lovbøger i deres Forhold til den ældre danske og norske Ret. {{liten|I. Hvad der er Nyt i Lovbogen.}}''''' |- | '''1.''' Det er begge Lovbøgers fælles Indhold, som her især maa haves for Øie. '''2.''' Dette er i det Væsentlige en revideret Kodifikation af ældre dansk Ret. '''3.''' Fortalens Oplysninger om, hvad der af den ældre Ret er ophævet. '''4.''' Hjælpemidler til at afgjøre, hvad der er positivt Nyt i Lovbogen. '''5.''' Oversigt over det Vigtigere af dette. '''6.''' Desuden er der meget Nyt i Formen og Bearbejdelsen || 120—127 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/14|§ 14.]] '''''Fortsættelse. {{liten|II. Lovbogens Kilder i ældre danske og norske Love.}}''''' |- | '''1.''' De ældre norske Love som Kilder for Christian V.s Norske Lovs særlige Indhold; Forfatterne have benyttet Magnus Lagabøters Landslov og ikke blot Christian IV.s N. L. '''2.''' De ældre norske Love som Kilder for Lovbøgernes fælles Indhold. '''3.''' De danske Landskabslove o. s. v. som Kilder for dette. '''4.''' Den danske og dansk-norske Lovgivning fra 16de og 17de Aarh. ligesaa. '''5.''' Ældre danske Domme ligesaa. || 127—134 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/15|§ 15.]] '''''Christian V.s Lovbøger i deres Forhold til fremmed Ret.''''' |- | '''1.''' Ældre Forfatteres overdrevne Tanker om Lovbogens nationalt danske Karakter; de have sin Grund i en uhistorisk Betragtning; Danske Lovs Kilder og deres Forhold til fremmed Ret maa især her undersøges. '''2.''' Denne Undersøgelses særegne Vanskeligheder; man maa ej slutte for meget af Lovbudenes Lighed med fremmede Retssætninger; denne Ligheds forskjellige Aarsager; Ligheden vidner ikke om Indflydelse udenfra, medmindre Retsreglen er opkommen i en Tid, da saadan Indflydelse overhovedet kan have fundet Sted; man maa derfor undersøge de Veje, paa hvilke fremmed (ɔ: ikke dansk eller norsk) Ret i Almindelighed kan være kommen ind. '''3.''' Allerede i Middelalderen var der, især gjennem Kongedømmet og Kirken, Forbindelser med andre Lande, hvorved fremmed Ret kunde faa Indflydelse; denne kan især spores fra det 13de Aarhundrede. '''4.''' Fra Middelalderens Slutning bliver her især Danmarks Forbindelse med Tyskland af stor Betydning; særligt om Slesvig som et Mellemled. '''5.''' Studierejsernes Betydning; Studierne ved Kjøbenhavns Universitet; Fremmedes Ansættelse i Embeder<noinclude>|} <references/></noinclude> focvz815bhxxfxth8qywrx4q135nzhk 104 140367 326522 2026-07-22T15:52:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XI}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}}</noinclude>eller Benyttelse ved Lovarbejde. '''6.''' Særskilt Undersøgelse for hvert af de vigtigste fremmede Retssystemer; den kanoniske Rets Indflydelse paa Lovbogen og dens Kilder. '''7.''' Den romerske Ret. '''8.''' Den tyske Ret. '''9.''' Anden fremmed Ret. '''10.''' Almindelige Bemærkninger om Lovbogens Forhold til den fremmede Ret; denne er i det Hele godt sammensmeltet med Lovbogens nationale Indhoid. '''11.''' Oversigt over de Bestemmelser i Lovbogen, som formodes at være af fremmed (ikke dansk eller norsk) Oprindelse || 135—176 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/16|§ 16.]] '''''Bemærkninger om Lovbøgernes Værd.''''' |- | '''1.''' Lovbogen har store Fortrin fra lovgivnings-politisk Standpunkt. '''2.''' Mindre fra et rent juridisk Standpunkt || 177—181 |- | style="height:1em" | |- | colspan=2 class="_toc-kap" | Andet Kapitel. |- | colspan=2 class="_toc-kapbesk" | Den nuværende skrevne Rets andre Kilder indtil 1814. |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/17|§ 17.]] '''''De ældre Retskilder, der paa Grund af sit Indhold ikke bleve ophævede ved Lovbogen.''''' |- | '''1.''' Christian V.s Lov ophævede ikke hele den ældre Ret; Vejledning til at udfinde de uophævede Dele af denne maa ikke blot søges i Fortalens ophævende Klausul, men især i Lovbogens eget Indhold. '''2.''' De forskjellige Dele af den uophævede Ret: a) Politilovgivningen; dens udstrakte Omfang efter hin Tids Opfattelse; dens forskjellige Dele og herhen hørende, endnu gjeldende Love: den egentlige Politilovgivning, Næringslovgivningen, Lovg. om almennyttige Indretninger. '''3.'''<ref>Dette Tal er ved en Uagtsomhed udeladt i Texten p. 187 nederste Linje.</ref>) Fortsættelse; Lovbogens Inkonsekventse i dette Stykke; den har selv meget Politilovstof; Forsøgene paa at istandbringe en ny «Politiordning.» '''4.''' b) Privilegier, lokale Lovbud; c) kirkelige Lovbud, Kirkeritualet; d) den militære Ret; e) Skattelovgivningen; f) Statsret og Statsforvaltningsret; Traktater. '''5.''' De fleste uophævede ældre Love vare fra Christian V.s egen Tid; det er nu vanskeligt at finde noget gjeldende Lovbud ældre end Store Reces; noget bestemt Tidspunkt, bag hvilket alle ældre Lovbud hævedes, kan dog ikke opstilles. '''6.''' Lovbogen hævede i Almindelighed ikke den ældre {{sperret|uskrevne}} Ret. ({{sperret|Anm}}. 1. Spørgsmaalet om, hvilke Dele af den ældre Lovgivning, der bleve uophævede af Lovbogen, er af Interesse for Begrænsningen af vor nuværende Straffelovs Omraade. {{sperret|Anm}}. 2. Om fremmed Rets Indflydelse paa den udenfor Lovbogen liggende Del af den ældre Lovgivning). || 181—197 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> po0cftign3w49wpk6fjahtorht2gdf5 104 140368 326523 2026-07-22T15:52:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XII}} {| |- | || {{liten|Side}}</noinclude>|- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/18|§ 18.]] '''''Fra hvilken Tid Lovbogen indenfor sin Ramme hæver ældre Lovbud.''''' |- | '''1.''' Fortalens Bestemmelse; den kan ikke tages paa Ordet. '''2.''' De ældre Forfatteres indskrænkende Fortolkning heraf; de forskjellige af dem opstillede Tidspunkter forkastes. '''3.''' Norske Lov ophævede for Norge ogsaa de efter Danske Lov givne Fælleslove. '''4.''' Norske Lov ophævede alle Love, der ere ældre end Lovbogens Ikrafttræden, Mikkelsdag 1688. || 197—204 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/19|§ 19.]] '''''De forskjellige Arter af skrevne Retskilder i Tidsrummet før 1814.''''' |- | '''1.''' Formerne for Lovgivningsmagtens Udøvelse under Enevældet. '''2.''' Formerne for Lovenes Udfærdigelse; Inddelingen i Forordninger og Reskripter; denne er ældre end Enevældet. || 204—206 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/20|§ 20.]] '''''Fortsættelse. Forordninger.''''' |- | '''1.''' Om Betydningen af «Forordninger» som et Fællesnavn; deres fælles Kjendemærker. '''2.''' De to forskjellige Former for Forordningernes Udfærdigelse. || 206—209 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/21|§ 21.]] '''''Fortsættelse. Reskripter.''''' |- | '''1.''' Betydningen af «Reskripter» som et Fællesnavn; deres fælles Kjendemærker. '''2.''' Hvorvidt Reskripter offentliggjordes: de to forskjellige Former for Reskripternes Udfærdigelse. '''3.''' Reskriptformens oprindelige Tanke; denne Tanke er ikke fastholdt, idet der ingensomhelst fast Grænse er mellem Forordningers og Reskripters Indhold. 4. Reskriptformen bruges hyppigst ved almindelige Love, naar disse ere givne for enkelte Landsdele eller Borgerklasser, men ogsaa, hvor de gjelde hele Riget. '''5.''' Grunden til Sammenblandingen af de to Former ligger især i Enevoldskongens Samling af al Statsmagt paa en Haand; men der er ogsaa en ydre Aarsag dertil. '''6.''' Reskripternes forskjellige Navne. || 209—218 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/22|§ 22.]] '''''Fortsættelse. Kollegialbreve. Norske Regjeringsmyndigheders Forskrifter.''''' |- | '''1.''' Kollegialbreves almindelige Betydning. '''2.''' Nogle af dem have Lovskraft, dels fordi de stundom indeholde Kongebud, dels fordi Kollegierne havde en af Kongen overdragen, øverste administrativ Myndighed. '''3.''' De fleste Kollegialbreve af privatretsligt Indhold ere ikke i sig selv forbindende for Domstolene; mange af de heri udtalte Lovfortolkninger have, endog hvor de i sig selv ere urigtige eller tvivlsomme, faaet Retskraft ved Sædvanen. '''4.''' Norske Regjeringsmyndigheders Forskrifter have stundom havt Lovskraft. || 218—222 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 9cbqatisxkhrkr0x9qiebfgebkbez4n 104 140369 326524 2026-07-22T15:52:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XIII}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}}</noinclude>|- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/23|§ 23.]] '''''Almindelige Bemærkninger om de skrevne Side Retskilder mellem Lovbogen og 1814. Historisk Oversigt.''''' |- | '''1.''' Almindelig Charakteristik af Tidsrummets tidligere Del; Lovgivningens Overflødighed og Indblanding paa alle Omraader; Lovgivningsmaskineriets Lethed under Enevoldsmagten og den skadelige Indflydelse heraf; Vaklen endog i vigtige Spørgsmaal og Mangel paa Enhed. '''2.''' Lovgivningen gav sig dog mindst af med Privatretten; hvilke Dele af denne, der mest var Gjenstand for dens Omsorg. '''3.''' De vigtigste Afsnit indenfor dette Tidsrum; Christian VI. og Andreas Højer; under Fredrik V. begynder Lovgivningen at komme i bedre Spor; Henrik Stampe. '''4.''' Fortsættelse; Struensee og Oplysningens Tidsalder; den Guldbergske Modsætning. '''5.''' Fredrik VI.s Tid (1784—1814); Christian Colbjørnsen; A. S. Ørsted. '''6.''' Lovgivningen var i Almindelighed fælles for begge Riger; der er ogsaa en Del særlig norske Love, ogsaa i fælles Emner; den særligt norske Lovgivnings Charakter; den forbedres mod Tidsrummets Slutning. '''7.''' Ved Spørgsmaalet om Retsfællesskabets Udstrækning maa der ogsaa i dette Tidsrum tages særligt Hensyn til Retsbrugen; det var mere udstrakt ved dets Slutning end ved dets Begyndelse. ({{sperret|Anmærkning}}. Om Forsøgene paa en Lovrevision i 18de Aarhundrede) || 222—236 |- | style="height:1em" | |- | colspan=2 class="_toc-kap" | Tredje Kapitel. |- | colspan=2 class="_toc-kapbesk" | De skrevne Retskilder siden Adskillelsen fra Danmark. |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/24|§ 24.]] '''''Oversigt over Lovgivningen siden 1814.''''' |- | '''1.''' Grundlovens § 94. '''2.''' Rigsforsamlingens Beslutning om en ny civil Lovbog var lidet overvejet og grundet i en overfladisk Betragtning af Lovenes Tilstand. '''3.''' Især har den sin Grund i den da herskende Kodifikationstheori og fremmede Landes Exempel; Savignys Skrift og Reaktionen. '''4.''' Forskjellen mellem Norge og hine Lande; vor Retsvidenskabs umodne Standpunkt var en afgjørende Hindring for et gunstigt Resultat; ved Strafferetten var Beslutningen dog velgrundet. '''5.''' I disse Omstændigheder laa Spiren til Lovarbejlets senere uheldige Gang; Rigsforsamlingen giver ogsaa et altfor vidtstrakt Kommissorium; Lovkomiteen arbejder planløst for at tilfredsstille den øjeblikkelige Trang. '''6.''' Kriminallovarbejdet. '''7.''' Civillovarbejdet begynder først planmæssig 1827; Hjelm og Lovkommissionen; denne opløses 1843; Civillovarbejdets Udbytte. '''8.''' I 1845 opgav man den direkte Opfyldelse af Grdl.s § 94 og begyndte i Stedet at arbejde paa Dele af en Civillov; ogsaa dette<noinclude>|} <references/></noinclude> tkfnv5hfg7hrib6ewnd0lyqzbjn5zji 104 140370 326525 2026-07-22T15:52:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XIV}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- |</noinclude>er senere ophørt. '''9.''' Oversigt over de siden 1814 foretagne Lovforandringer. '''10.''' Christian V.s Norske Lov er altsaa ikke afløst af nogen hel ny Lovbog; hvad der endnu af Norske Lov er gjeldende. '''11.''' Lovgivningens Egenskaber i dette Tidsrum. '''12.''' Hvorvidt Retsfællesskabet med Danmark fremdeles er bevaret. || 236—254 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/25|§ 25.]] '''''De forskjellige Arter af skrevne Retskilder efter 1814.''''' |- | '''1.''' Ogsaa i dette Tidsrum er der forskjellige Arter af skrevne Retskilder. '''2.''' De forskjellige Arter: a) Grundlove. '''3.''' b) almindelige Love (Privatlove). '''4.''' c) provisoriske Anordninger. '''5.''' d) kongelige Resolutioner; højeste Resolutioner. '''6.''' Departementsskrivelser. '''7.''' Underordnede Myndigheders Forskrifter. || 254—258 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/26|§ 26.]] '''''Fortsættelse. Vedtægter.''''' |- | '''1.''' De ældre norske Vedtægter før Enevoldsmagtens Indførelse som Udtryk for de enkelte Landsdeles selvstændige Lovgivningsmagt. '''2.''' De nyere Vedtægter udstedte i Kraft af en i Lovgivningen indeholdt Bemyndigelse; deres Oprindelse og Udvikling især efter dansk Forbillede. '''3.''' Hvilke Samfund især have faaet Myndighed til at udstede Vedtægter; hvorvidt de tiltrænge Approbation. || 258—263 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/27|§ 27.]] '''''Gjeldende Traktater.''''' |- | '''1.''' Traktater kunne være Retskilder ogsaa for Privatretten. '''2.''' Fremdeles gjeldende Traktater ældre end 1814. '''3.''' Traktater yngre end 1814. || 263—264 |- | style="height:1em" | |- | colspan=2 class="_toc-kap" | Fjerde Kapitel. |- | colspan=2 class="_toc-kapbesk" | Om de skrevne Retskilders Kundgjørelse. |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/28|§ 28.]] '''''Almindelige Bemærkninger om Kundgjørelse af Love.''''' |- | '''1.''' Nutidens Samfundsforholde kræve en Kundgjørelse af Lovene. '''2.''' Nødvendigheden heraf er anerkjendt i de fleste Lande; den ældre Kundgjørelses{{shy}}maade; den nu sædvanlige Kundgjørelses{{shy}}maade, der ogsaa hos os er indført ved L. 1 April 1876; den eldre maa dog først fremstilles. || 265—267 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/29|§ 29.]] '''Den hidtilværende Kundgj{{rettelse|ö|ø}}relse af Love.''''' |- | '''1.''' Vor hidtil gjeldende Kundgjørelsesmaade er Thinglysning; Nødvendigheden heraf hviler dels paa Lov, dels og især paa Sædvane. '''2.''' Fremgangsmaaden ved Thinglysning af Love. '''3.''' Lovenes Trykning i en officiel Udgave. '''4.''' Overordentlig Kundgjørelsesmaade i enkelte Tilfælde; den tidligere Læsning fra Prædikestolen; L. 24 Juli 1827. || 267—275 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> ebz712xur8d358twfvmk6g5qi4j1mye 326548 326525 2026-07-22T16:27:49Z Kåre-Olav 25 nowrap 326548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XIV}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- |</noinclude>er senere ophørt. '''9.''' Oversigt over de siden 1814 foretagne Lovforandringer. '''10.''' Christian V.s Norske Lov er altsaa ikke afløst af nogen hel ny Lovbog; hvad der endnu af Norske Lov er gjeldende. '''11.''' Lovgivningens Egenskaber i dette Tidsrum. '''12.''' Hvorvidt Retsfællesskabet med Danmark fremdeles er bevaret. || 236—254 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/25|§ 25.]] '''''De forskjellige Arter af skrevne Retskilder efter 1814.''''' |- | '''1.''' Ogsaa i dette Tidsrum er der forskjellige Arter af skrevne Retskilder. '''2.''' De forskjellige Arter: a) Grundlove. '''3.''' b) almindelige Love (Privatlove). '''4.''' c) provisoriske Anordninger. '''5.''' d) kongelige Resolutioner; højeste Resolutioner. '''6.''' Departementsskrivelser. '''7.''' Underordnede Myndigheders Forskrifter. || 254—258 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/26|§ 26.]] '''''Fortsættelse. Vedtægter.''''' |- | '''1.''' De ældre norske Vedtægter før Enevoldsmagtens Indførelse som Udtryk for de enkelte Landsdeles selvstændige Lovgivningsmagt. '''2.''' De nyere Vedtægter udstedte i Kraft af en i Lovgivningen indeholdt Bemyndigelse; deres Oprindelse og Udvikling især efter dansk Forbillede. '''3.''' Hvilke Samfund især have faaet Myndighed til at udstede Vedtægter; hvorvidt de tiltrænge Approbation. || 258—263 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/27|§ 27.]] '''''Gjeldende Traktater.''''' |- | '''1.''' Traktater kunne være Retskilder ogsaa for Privatretten. '''2.''' Fremdeles gjeldende Traktater ældre end 1814. '''3.''' Traktater yngre end 1814. || 263—264 |- | style="height:1em" | |- | colspan=2 class="_toc-kap" | Fjerde Kapitel. |- | colspan=2 class="_toc-kapbesk" | Om de skrevne Retskilders Kundgjørelse. |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/28|§ 28.]] '''''Almindelige Bemærkninger om Kundgjørelse af Love.''''' |- | '''1.''' Nutidens Samfundsforholde kræve en Kundgjørelse af Lovene. '''2.''' Nødvendigheden heraf er anerkjendt i de fleste Lande; den ældre Kundgjørelses{{shy}}maade; den nu sædvanlige Kundgjørelses{{shy}}maade, der ogsaa hos os er indført ved L. 1 April 1876; den eldre maa dog først fremstilles. || 265—267 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/29|§ 29.]] '''Den hidtilværende Kundgj{{rettelse|ö|ø}}relse af Love.''''' |- | '''1.''' Vor hidtil gjeldende Kundgjørelsesmaade er Thinglysning; Nødvendigheden heraf hviler dels paa Lov, dels og især paa Sædvane. '''2.''' Fremgangsmaaden ved Thinglysning af Love. '''3.''' Lovenes Trykning i en officiel Udgave. '''4.''' Overordentlig Kundgjørelsesmaade i enkelte Tilfælde; den tidligere Læsning fra Prædikestolen; L. 24 Juli 1827. || {{nowrap|267—275}} |-<noinclude>|} <references/></noinclude> awj9s3qtiseokkukg7ziztnjkx9cnit 104 140371 326526 2026-07-22T15:53:05Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XV}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}}</noinclude>|- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/30|§ 30.]] '''''Den ved Lov af 1ste April 1876 indførte Kundgjørelse af Love.''''' |- | '''1.''' Ulemperne ved den hidtil brugelige Thinglysning af Love. '''2.''' Den nye Kundgjørelse gjennem en «Lovtidende»; dennes Indretning og Uddeling; Thinglysningen bortfalder. '''3.''' Særligt om mellemrigske Love. || 274—276 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/31|§ 31.]] '''''Om Retsvirkningen af Loves Kundgjørelse.''''' |- | '''1.''' Fra Lovens Kundgjørelse maa i Almindelighed Enhver følge den, og Uvidenhed hjælper ikke. '''2.''' Det afgjørende Tidspunkt for Lovens Ikrafttræden er nu i Regelen 4 Ugers Forløb fra Lovtidendens Udgivelse. '''3.''' Dette gjelder dog kun, forsaavidt den enkelte Lov ikke selv bestemmer et andet Tidspunkt; hvorvidt en Lov træder i Kraft til den i den selv fastsatte Tid, naar den ikke forinden er bleven thinglyst — eller nu de 4 Uger ere forløbne. '''4.''' Loven gjelder ikke mod Nogen før det i L. 1876 opstillede Tidsrum, selv om han kjender Loven — forudsat at ikke den enkelte Lov har sagt noget Andet. '''5.''' Det Samme burde antages under den ældre Rets Herredømme, skjønt Meningerne derom have været meget delte. '''6.''' Er Loven ved en Fejl ikke bleven kundgjort, vil den alligevel efter nogen Tids Forløb i Almindelighed ansees gjeldende. || 277—289 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/32|§ 32.]] '''''Om Kundgjørelse af de andre skrevne Retskilder.''''' |- | '''1.''' Grundlovsbestemmelser. '''2.''' Provisoriske Anordninger. '''3.''' Kongelige Resolutioner, der skulle indføres i Lovtidenden; Fortolkning af L. 1 April 1876 § 1 d. '''4.''' Fortsættelse; andre Myndigheders Forskrifter og Vedtægter, forsaavidt de skulle indføres i Lovtidenden. '''5.''' Fortsættelse; Nærmere Regler for disse Retskilders Ikrafttræden. '''6.''' Lovtidendens anden Afdeling og dens Indhold; Optagelsen deri har i Alm. ingen Retsvirkning; '''7.''' Om den nødvendige Kundgjørelse af de Retskilder, der ikke skulle optages i Lovtidendens første Afdeling efter L. 1876 § 1 d; Lokalbuds Kundgjørelse sker som forhen; administrative Bud trænge ingen Kundgjørelse. '''8.''' Traktater. '''9.''' Skattebeslutninger. || 289—306 |- | class="_toc-para" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/33|§ 33.]] '''''Samlinger af de skrevne Retskilder.''''' |- | '''1.''' Officielle Lovsamlinger for den tidligere Tid findes. Privatsamlinger af den hele gjeldende Lovgivning. '''2.''' Samlinger af Forordninger. '''3.''' Samlinger af Reskripter, Kollegialbreve o. s. v. '''4.''' Samlinger af de skrevne Retskilder efter 1814. || 306—310 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> qt0mj36p9p3ahv5sduleq7733qa8us5 104 140372 326527 2026-07-22T15:53:15Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{x-større|{{sperret|Tillæg}}.}} {| class="_toc" |- | colspan=2 class="_toc-kap" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/Tillæg I|I.]] |- | colspan=2 class="_toc-kap" | '''Om Forarbejderne til Christian V.s Danske Lov.''' |- | || {{liten|Side}} |- | '''1.''' Lovarbejdets ydre Foranledning. Den anden Kommission af 1662; Lassons Udkast om Arv. Lassons Udkast til Lovbogen. Et formentlig privat Udkast af 1668. '''2.''' ''Codex Fredericius'' eller Vindings ''første'' Udkast. Oversigt over dets Indhold. '''3.''' Vindings ''andet'' Udkast; Bevis for at dette foreligger i Kvarthaandskrift i Store kgl. Bibliothek, Gammel kgl. Saml. No. 3237; dette indeholder ogsaa Peder Lassons Anmærkninger. '''4.''' Vindings ''tredje'' Udkast; textkritiske Undersøgelser for at bevise, at det indeholdes i Haandskrift No. 1183 fol. i den Thottske Samling i det Store Kongelige Bibliothek; Rosenvinges Mening herom imødegaaes; nærmere Oplysninger om dette Haandskrift; det er formodentlig skrevet med Vindings egen Haand; Undersøgelser af Tiden for Affattelsen af Vindings tredje Udkast; den maa sættes mellem 1ste og 2den Revision. '''5.''' Oversigt over Indholdet af Vindings 2det og 3dje Udkast: deres indbyrdes Afvigelser og deres Forskjel fra Lovbogen. '''6.''' Udkastets første Revision; om de Haandskrifter, hvori dens Forslag findes; hvorvidt disse ere benyttede. '''7.''' Den anden Revision. '''8.''' Den 3dje Revision; dens Protokol; dens Forslag om Politilovgivningens Udskillelse; dens Forandring af Inddelingen; Oversigt over dens vigtigste øvrige Forandringer; særlig om Geistlighedens Forslag ved anden Bog. '''9.''' Den 4de og sidste Revisionskommission; Grunden til, at ikke flere Forarbejder haves || 313—335 |- | colspan=2 | {{---}} |- | colspan=2 class="_toc-kap" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/Tillæg II|II.]] |- | colspan=2 class="_toc-kap" | '''Nærmere Oplysninger om det norske Lovarbejde 1680—7.''' |- | '''1.''' Den første norske Kommission i Christiania 1680—2. '''2.''' Den norske Hovedkommission i Kjøbenhavn 1682; dens originale Udkast i det danske „Kongerigets Archiv“; Oversigt over de af dettes Afvigelser fra Danske Lov, som ikke gjenfindes i Christian V.s Norske Lov; Kommissionen har rimeligvis kun benyttet et Udkast til Danske Lov<noinclude> |} <references/></noinclude> a4duuyi5kgc934qiqoxnr4tcicrsazv 326549 326527 2026-07-22T16:30:37Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 326549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{| class="_toc" |-</noinclude>|- | style="height:1em" | |- | colspan=2 class="_toc-afsn" | {{større|{{sperret|Tillæg}}.}} |- | colspan=2 class="_toc-kap" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/Tillæg I|I.]] |- | colspan=2 class="_toc-kap" | '''Om Forarbejderne til Christian V.s Danske Lov.''' |- | || {{liten|Side}} |- | '''1.''' Lovarbejdets ydre Foranledning. Den anden Kommission af 1662; Lassons Udkast om Arv. Lassons Udkast til Lovbogen. Et formentlig privat Udkast af 1668. '''2.''' ''Codex Fredericius'' eller Vindings ''første'' Udkast. Oversigt over dets Indhold. '''3.''' Vindings ''andet'' Udkast; Bevis for at dette foreligger i Kvarthaandskrift i Store kgl. Bibliothek, Gammel kgl. Saml. No. 3237; dette indeholder ogsaa Peder Lassons Anmærkninger. '''4.''' Vindings ''tredje'' Udkast; textkritiske Undersøgelser for at bevise, at det indeholdes i Haandskrift No. 1183 fol. i den Thottske Samling i det Store Kongelige Bibliothek; Rosenvinges Mening herom imødegaaes; nærmere Oplysninger om dette Haandskrift; det er formodentlig skrevet med Vindings egen Haand; Undersøgelser af Tiden for Affattelsen af Vindings tredje Udkast; den maa sættes mellem 1ste og 2den Revision. '''5.''' Oversigt over Indholdet af Vindings 2det og 3dje Udkast: deres indbyrdes Afvigelser og deres Forskjel fra Lovbogen. '''6.''' Udkastets første Revision; om de Haandskrifter, hvori dens Forslag findes; hvorvidt disse ere benyttede. '''7.''' Den anden Revision. '''8.''' Den 3dje Revision; dens Protokol; dens Forslag om Politilovgivningens Udskillelse; dens Forandring af Inddelingen; Oversigt over dens vigtigste øvrige Forandringer; særlig om Geistlighedens Forslag ved anden Bog. '''9.''' Den 4de og sidste Revisionskommission; Grunden til, at ikke flere Forarbejder haves || {{nowrap|313—335}} |- | colspan=2 | {{---}} |- | colspan=2 class="_toc-kap" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/Tillæg II|II.]] |- | colspan=2 class="_toc-kap" | '''Nærmere Oplysninger om det norske Lovarbejde 1680—7.''' |- | '''1.''' Den første norske Kommission i Christiania 1680—2. '''2.''' Den norske Hovedkommission i Kjøbenhavn 1682; dens originale Udkast i det danske „Kongerigets Archiv“; Oversigt over de af dettes Afvigelser fra Danske Lov, som ikke gjenfindes i Christian V.s Norske Lov; Kommissionen har rimeligvis kun benyttet et Udkast til Danske Lov<noinclude> |} <references/></noinclude> io3300v4zjvf7d7d3mv2o3j47dwbqdc 104 140373 326528 2026-07-22T15:53:25Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XVII}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- |</noinclude>som sit Grundlag; biografiske Oplysninger om Kommissionens Medlemmer, især om Chr. Stochfleth. '''3.''' Den danske Revisionskommission; dens Protokol; Oversigt over dens Møder og forskjellige Læsninger; dens reviderede Udkast til de 3 første Bøger haves; dens Bestræbelser for at udslette det norske Lovudkasts Afvigelser fra Danske Lov. '''4.''' Den norske Revisionskommission; Oversigt over de af den foretagne Forandringer, især i de 3 første Bøger. '''5.''' Thingtavlens Istandbringelse; store Møder af Embedsmænd i Norge; Hoved{{shy}}kommissionens Forslag og dets Revisjon. '''6.''' Den danske Revisionskommissions sidste Læsning; særligt om L. 3—14. '''7.''' Naar Lovbogen er bleven færdig fra Kommissionen; dens Trykning. '''8.''' Kommissionens Oversendelses-Skrivelse; Pragthaandskriftet af Norske og Danske Lov; dette har ingen authentisk Charakter; Kvartudgaven fortjener Fortrinet ved Valget af Læsemaade; den nyeste Udgave af Lovbogen; ved en vordende Udgave vil der kunne søges god Vejledning i det norske og især i det reviderede Udkast til Norske Lov || 336—370 |- | colspan=2 | {{---}} ||- | colspan=2 class="_toc-kap" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/Tillæg III|III.]] |- | colspan=2 class="_toc-kap" | '''Nærmere Oplysninger om det ifølge Grundl.s § 94 stedfundne Lovarbejde.''' |- | '''1.''' Lovkomiteens Medlemmer; dens første Møder; Skifte af Medlemmer Januar 1815; Komiteen begynder selv paa spredte Love uden Plan; Storthinget 1815—16 leder den videre paa denne Afvej; dens Arbejde indtil 1818; Kriminallovarbejdet planlægges 1818. '''2.''' Christian Krohg; de ham givne Udsættelser indtil 1827; Forhandlinger om hans Arbejde i 1828; Kongen griber ind; Tyvslovkommissionen af 1826; Indstillingen af 1828; Krohgs Død; Lovkommissionen nedsættes; Krohgs Efterladenskaber; rimeligvis har han ødelagt en større Del af sit Udkast. '''3.''' Det civile Lovarbejde indtil 1827; de skiftende Medlemmer; de udarbejdede mindre Lovudkast; først i 1827 fattes en Plan for Civillovbogen; Hjelms Ansættelse som Lovkommissær; Lovkomiteen hæves 1830. '''4.''' Hjelms Arbejde i de første Aar; han drages bort fra Civillovbogen til Procesudkast; en Del heraf indsendes af Lovkommissionen; dennes Medlemmers Skiften 1835—7; forskjellige Forstyrrelser; 1839 nærmede en Del større Udkast sig sin Fuldendelse; Storthingets truende Beslutning i 1842; Hjelm afgaar fra Lovarbejdet og Lovkomiteen hæves 1843; Storthinget 1845 opgiver at arbejde paa en samlet Lovbog. '''5.''' Resultatet af det hidtilværende Lovarbejde; de forskjellige Udkast og deres senere Skjebne: a) Kreditlovudkastet, b) Udk. til en militær Straffelov, c) Udk. til en militær Rettergangslov, d) Udk. til Værnepligtslov, e) Hjelms Udkast til en borgerlig Lovbog, f) Hjelms Udkast til en Rettergangslov. 6. Storthingets Beslutninger 1845 om Lovarbejdets videre Fremme. '''7.''' De i de nærmest følgende Aar {{bindestrek1|ud|udarbejdede}}<noinclude>|} <references/></noinclude> ijyuod9jnks7ly5kguk4xnk7vm0n9cy 326550 326528 2026-07-22T16:32:10Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 326550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XVII}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- |</noinclude>som sit Grundlag; biografiske Oplysninger om Kommissionens Medlemmer, især om Chr. Stochfleth. '''3.''' Den danske Revisionskommission; dens Protokol; Oversigt over dens Møder og forskjellige Læsninger; dens reviderede Udkast til de 3 første Bøger haves; dens Bestræbelser for at udslette det norske Lovudkasts Afvigelser fra Danske Lov. '''4.''' Den norske Revisionskommission; Oversigt over de af den foretagne Forandringer, især i de 3 første Bøger. '''5.''' Thingtavlens Istandbringelse; store Møder af Embedsmænd i Norge; Hoved{{shy}}kommissionens Forslag og dets Revisjon. '''6.''' Den danske Revisionskommissions sidste Læsning; særligt om L. 3—14. '''7.''' Naar Lovbogen er bleven færdig fra Kommissionen; dens Trykning. '''8.''' Kommissionens Oversendelses-Skrivelse; Pragthaandskriftet af Norske og Danske Lov; dette har ingen authentisk Charakter; Kvartudgaven fortjener Fortrinet ved Valget af Læsemaade; den nyeste Udgave af Lovbogen; ved en vordende Udgave vil der kunne søges god Vejledning i det norske og især i det reviderede Udkast til Norske Lov || 336—370 |- | colspan=2 | {{---}} |- | colspan=2 class="_toc-kap" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/Tillæg III|III.]] |- | colspan=2 class="_toc-kap" | '''Nærmere Oplysninger om det ifølge Grundl.s § 94 stedfundne Lovarbejde.''' |- | '''1.''' Lovkomiteens Medlemmer; dens første Møder; Skifte af Medlemmer Januar 1815; Komiteen begynder selv paa spredte Love uden Plan; Storthinget 1815—16 leder den videre paa denne Afvej; dens Arbejde indtil 1818; Kriminallovarbejdet planlægges 1818. '''2.''' Christian Krohg; de ham givne Udsættelser indtil 1827; Forhandlinger om hans Arbejde i 1828; Kongen griber ind; Tyvslovkommissionen af 1826; Indstillingen af 1828; Krohgs Død; Lovkommissionen nedsættes; Krohgs Efterladenskaber; rimeligvis har han ødelagt en større Del af sit Udkast. '''3.''' Det civile Lovarbejde indtil 1827; de skiftende Medlemmer; de udarbejdede mindre Lovudkast; først i 1827 fattes en Plan for Civillovbogen; Hjelms Ansættelse som Lovkommissær; Lovkomiteen hæves 1830. '''4.''' Hjelms Arbejde i de første Aar; han drages bort fra Civillovbogen til Procesudkast; en Del heraf indsendes af Lovkommissionen; dennes Medlemmers Skiften 1835—7; forskjellige Forstyrrelser; 1839 nærmede en Del større Udkast sig sin Fuldendelse; Storthingets truende Beslutning i 1842; Hjelm afgaar fra Lovarbejdet og Lovkomiteen hæves 1843; Storthinget 1845 opgiver at arbejde paa en samlet Lovbog. '''5.''' Resultatet af det hidtilværende Lovarbejde; de forskjellige Udkast og deres senere Skjebne: a) Kreditlovudkastet, b) Udk. til en militær Straffelov, c) Udk. til en militær Rettergangslov, d) Udk. til Værnepligtslov, e) Hjelms Udkast til en borgerlig Lovbog, f) Hjelms Udkast til en Rettergangslov. 6. Storthingets Beslutninger 1845 om Lovarbejdets videre Fremme. '''7.''' De i de nærmest følgende Aar {{bindestrek1|ud|udarbejdede}}<noinclude>|- |} <references/></noinclude> 5f89patj78jsmmqt2boaj0muaacwd85 104 140374 326529 2026-07-22T15:53:35Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|XVIII}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |</noinclude>{{bindestrek2|arbejdede|udarbejdede}} større Lovudkast, der staa i en middelbar Forbindelse med Gr.ll.s § 94, og deres Skjebne: a) Proceslovarbejdet, b) Lovarbejder vedk. Arv og Skifte, e) vedk. Kreditlovgivningen, d) Søfartslov || 371—389 |- | colspan=2 class="_toc-kap" | [[De norske Retskilder og deres Anvendelse/Tillæg IV|IV.]] |- | colspan=2 class="_toc-kap" | '''De norske Retskilder i forhenværende norske Landskaber og Bilande.''' |- | a) ''I forhenværende norske Bilande:'' 1) Færøerne, 2) Island, 3) Grønland, 4) Orknøerne og Shetlandsøerne; b) ''I de forhenværende norske Landskaber i Sverige:'' 5) Bahuslehn, 6) Jemteland og Herjedalen || 390—408 |} {{===}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> pwezlz371x42ptts883vgt3fl22ej2f 104 140375 326530 2026-07-22T15:53:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Rettelser og Tillæg.'''}}}} {{liten blokk/s}} Forfatteren er under Bogens Trykning bleven opmærksom paa flere Fejl, ligesom han benytter Lejligheden til at give nogle Oplysninger, som han har erholdt for sent til at optage i Bogen selv. {{liten blokk/e}} {| class="_errata" |- | Side || 26 || Her bør ogsaa nævnes: J. H. {{sperret|Deuntzer}}. Kort Fremstilling af Retssystemets navnlig Privatrettens almindelige Del (1ste Afsnit). Trykt som Manuskript til Brug ved Forelæsninger. Kjøbenhavn. 1875. 88 pp. (Handler om Retskilderne). |- | — || 41 || 16 L. f. o. staar „væsentlig“ for „i mange Stykker“; det følgende Punktum burde helst have udgaaet; jfr. p. 225. |- | — || 42 || 5 L. f. n. „de“ foran „mange“ bør udgaa. |- | — || 49 || 26 L. f. o. „kun ere givne for Danmark“; jfr. p. 78, tredje Note. |- | — || 51 || i Noten „reviderte“ l. „reviderede“, |- | — || 56 || 7 L. f. n. „sidste“ l. „største“. |- | — || 63 || 3 l. f. o. Her kan mærkes et Andragende til Hertug Christian paa Kongens Vegne fra den norske Adel og Lagmændene af 1529, hvori de ikke blot bede om, at Norges Lov maa blive uforkrænket men ogsaa ansøge om, at „dersom Norges Lov og Privilegier ikke nu i nogle Artikler bruges kan for den Lejlighed, som „sig nu i Riget begive kan, maatte reformeres (sic) efter Eders K. M. gode Vilje og Raads Raad og med Rigets indfødte Edelingers Vilje og Samtykke.“ (Dipl. Norv. VIII. p. 612—13). |- | — || 65 || Noternes Plads er beklageligvis her bleven forbyttet. |- | — || 71 || L. 11 f. o. Nogen egentlig Højesteret vilde han ej gjore den til; se næste Rettelse. |- | — || 85, || 21 L. f. o. Aarstallet 1667 burde vistnok snarere her staa end 1661; vistnok har den første i Højesteret 1661 forhandlede Sag været kaldt norsk; men det er vel tvivlsomt, om den har været norsk uden derved, at Norske Lov ofte paaberaabtes (meddelt af Rigsarchivar {{sperret|Birkeland}}.) Af Gyldenløves Andragende i Meddel. f. Rigsarch. I. 334 synes det ialfald, som om man i 1666 endnu ikke havde anden „Højesteret“ i Norge end Herredagene, idet han foreslog Oprettelsen af en fast Overhofret med Appellation og Revision for Kongen selv i Danmark, hvilket Collegium status mærkeligt nok erklærede sig imod, idet det foretrak hyppigere Herredage i Norge. Først fra Overhofrettens Indførelse 1667 kan formodentlig Fællesskabet i Højesteret regnes. |- | — || 86 || 1 L. f. o. 1667 burde efter dette ombyttes med „samme Aar“, |- | — || 93 || 21 L. f. o. „nedenfor“ ɔ: i Tillæg II. |-<noinclude>|} |- <references/></noinclude> 1a2btdqcyck5wz11dinmzu7c9lwiaqm 326557 326530 2026-07-22T21:32:18Z Kåre-Olav 25 o>ø 326557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Rettelser og Tillæg.'''}}}} {{liten blokk/s}} Forfatteren er under Bogens Trykning bleven opmærksom paa flere Fejl, ligesom han benytter Lejligheden til at give nogle Oplysninger, som han har erholdt for sent til at optage i Bogen selv. {{liten blokk/e}} {| class="_errata" |- | Side || 26 || Her bør ogsaa nævnes: J. H. {{sperret|Deuntzer}}. Kort Fremstilling af Retssystemets navnlig Privatrettens almindelige Del (1ste Afsnit). Trykt som Manuskript til Brug ved Forelæsninger. Kjøbenhavn. 1875. 88 pp. (Handler om Retskilderne). |- | — || 41 || 16 L. f. o. staar „væsentlig“ for „i mange Stykker“; det følgende Punktum burde helst have udgaaet; jfr. p. 225. |- | — || 42 || 5 L. f. n. „de“ foran „mange“ bør udgaa. |- | — || 49 || 26 L. f. o. „kun ere givne for Danmark“; jfr. p. 78, tredje Note. |- | — || 51 || i Noten „reviderte“ l. „reviderede“, |- | — || 56 || 7 L. f. n. „sidste“ l. „største“. |- | — || 63 || 3 l. f. o. Her kan mærkes et Andragende til Hertug Christian paa Kongens Vegne fra den norske Adel og Lagmændene af 1529, hvori de ikke blot bede om, at Norges Lov maa blive uforkrænket men ogsaa ansøge om, at „dersom Norges Lov og Privilegier ikke nu i nogle Artikler bruges kan for den Lejlighed, som „sig nu i Riget begive kan, maatte reformeres (sic) efter Eders K. M. gode Vilje og Raads Raad og med Rigets indfødte Edelingers Vilje og Samtykke.“ (Dipl. Norv. VIII. p. 612—13). |- | — || 65 || Noternes Plads er beklageligvis her bleven forbyttet. |- | — || 71 || L. 11 f. o. Nogen egentlig Højesteret vilde han ej gjøre den til; se næste Rettelse. |- | — || 85, || 21 L. f. o. Aarstallet 1667 burde vistnok snarere her staa end 1661; vistnok har den første i Højesteret 1661 forhandlede Sag været kaldt norsk; men det er vel tvivlsomt, om den har været norsk uden derved, at Norske Lov ofte paaberaabtes (meddelt af Rigsarchivar {{sperret|Birkeland}}.) Af Gyldenløves Andragende i Meddel. f. Rigsarch. I. 334 synes det ialfald, som om man i 1666 endnu ikke havde anden „Højesteret“ i Norge end Herredagene, idet han foreslog Oprettelsen af en fast Overhofret med Appellation og Revision for Kongen selv i Danmark, hvilket Collegium status mærkeligt nok erklærede sig imod, idet det foretrak hyppigere Herredage i Norge. Først fra Overhofrettens Indførelse 1667 kan formodentlig Fællesskabet i Højesteret regnes. |- | — || 86 || 1 L. f. o. 1667 burde efter dette ombyttes med „samme Aar“, |- | — || 93 || 21 L. f. o. „nedenfor“ ɔ: i Tillæg II. |-<noinclude>|} |- <references/></noinclude> s0tuws8e9e1gptt6u71vmy8bkp5ap85 104 140376 326531 2026-07-22T15:53:55Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 326531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| class="_errata"</noinclude>|- | Side || 97 || 23 L. f. o. Om Kommissionen vilde beholde den gamle „Kongsdag“, er dog vel tvivlsomt, se p. 350. |- | — || 107 || 26 L. f. o. „og Overhofretten tredje Instants“ læs: „Lagthinget tredje og Overhofretten fjerde Instants.“ |- | — || 126 || 16 L. f. o. „næsten“ er udeladt foran „helt igjennem“. |- | — || 147 || 18 L. f. n. quarandam l. quarundam. |- | — || 169 || 21 L. f. n. „sees“ l. „eftersees“ |- | — || 170 || 10 L. f. o. Denne Hævdsregel skyldes maaske oprindelig den romerske Ret. |- | — || 183 || 11 L. f. o. „{{sperret|ikke}}“ {{sperret|udgaar}}. |- | — || 187 || 32 L. f. o. Tallet 3 er her udeladt ved Linjens Begyndelse. |- | — || 213 || 28 L. f. o. Datum „13 Aug. 1745“ er udeladt ved dette Reskript om 1. 4. 10. |- | — || 239 || 1 L. f. o. staar „i mosat Retning id“ for „i modsat Retning i“. |- | — || 251 || I anden Note kan ogsaa mærkes L. 13 Septbr. 1830 om Eftertryk, forfattet paa Grund af dansk Fdn. 7 Maj 1828 jfr. p. 379. |- | — || 253 || I anden Note bør mærkes den danske Grundlovs §§ 85 og 86, der indeholde kriminalprocessuelle Regler; det omtalte Udkast til en militær Straffelov er nu fremsat som kgl. Prop. for Rigsdagen. |- | — || 271 || 14 L. f. o. staar „2 Septbr. 1864“ for „2 {{sperret|Juli}} 1864. |- | — || 310 || 310 3. L. f. o. staar 18{{mellomrom}}—62 for 1837—62. |} {{liten blokk/s}} Foruden de Trykfejl, der ere nævnte i ovenstaaende Rettelser, er der ogsaa 10 hjellige andre, som Forf. maa bede undskyldte, men som han ikke har fundet at burde gjøre opmærksom paa, da de vistnok, saavidt han har kunnet se, maa henregnes til de uskadelige. {{liten blokk/e}} {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> 5ad6yg6ogcg2w93nhs81ccvj08ecwpl 326555 326531 2026-07-22T21:30:46Z Kåre-Olav 25 -310 326555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| class="_errata"</noinclude>|- | Side || 97 || 23 L. f. o. Om Kommissionen vilde beholde den gamle „Kongsdag“, er dog vel tvivlsomt, se p. 350. |- | — || 107 || 26 L. f. o. „og Overhofretten tredje Instants“ læs: „Lagthinget tredje og Overhofretten fjerde Instants.“ |- | — || 126 || 16 L. f. o. „næsten“ er udeladt foran „helt igjennem“. |- | — || 147 || 18 L. f. n. quarandam l. quarundam. |- | — || 169 || 21 L. f. n. „sees“ l. „eftersees“ |- | — || 170 || 10 L. f. o. Denne Hævdsregel skyldes maaske oprindelig den romerske Ret. |- | — || 183 || 11 L. f. o. „{{sperret|ikke}}“ {{sperret|udgaar}}. |- | — || 187 || 32 L. f. o. Tallet 3 er her udeladt ved Linjens Begyndelse. |- | — || 213 || 28 L. f. o. Datum „13 Aug. 1745“ er udeladt ved dette Reskript om 1. 4. 10. |- | — || 239 || 1 L. f. o. staar „i mosat Retning id“ for „i modsat Retning i“. |- | — || 251 || I anden Note kan ogsaa mærkes L. 13 Septbr. 1830 om Eftertryk, forfattet paa Grund af dansk Fdn. 7 Maj 1828 jfr. p. 379. |- | — || 253 || I anden Note bør mærkes den danske Grundlovs §§ 85 og 86, der indeholde kriminalprocessuelle Regler; det omtalte Udkast til en militær Straffelov er nu fremsat som kgl. Prop. for Rigsdagen. |- | — || 271 || 14 L. f. o. staar „2 Septbr. 1864“ for „2 {{sperret|Juli}} 1864“. |- | — || 310 || 3. L. f. o. staar 18{{mellomrom}}—62 for 1837—62. |} {{liten blokk/s}} Foruden de Trykfejl, der ere nævnte i ovenstaaende Rettelser, er der ogsaa 10 hjellige andre, som Forf. maa bede undskyldte, men som han ikke har fundet at burde gjøre opmærksom paa, da de vistnok, saavidt han har kunnet se, maa henregnes til de uskadelige. {{liten blokk/e}} {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> d0jq8rf8o0ya336fpphz37cty04bhvz 14 140377 326533 2026-07-22T16:00:16Z Kåre-Olav 25 Ny side: {{Vedlikeholdskategori}} [[Kategori:Vedlikehold]] 326533 wikitext text/x-wiki {{Vedlikeholdskategori}} [[Kategori:Vedlikehold]] g1bxkd7wwytdw0qgsczs6xvdhkxeuvl 106 140378 326535 2026-07-22T16:11:53Z Kåre-Olav 25 Ny side: ._toc { margin:auto; font-size:83%; } ._toc td:nth-child(2){ text-align: right; vertical-align: bottom; } ._toc-para { font-size:120%; padding-left:5em; text-indent:-3em; } ._toc-afsn { text-align: center; font-size:144%; } ._toc-afsnbesk { text-align: center; font-size:144%; } ._toc-kap { text-align: center; font-size:144%; } ._toc-kapbesk { text-align: center; font-size:144%; } ._errata { margin:auto; font-size:83%; } ._errata td:nth-child(1){ text-alig… 326535 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; font-size:83%; } ._toc td:nth-child(2){ text-align: right; vertical-align: bottom; } ._toc-para { font-size:120%; padding-left:5em; text-indent:-3em; } ._toc-afsn { text-align: center; font-size:144%; } ._toc-afsnbesk { text-align: center; font-size:144%; } ._toc-kap { text-align: center; font-size:144%; } ._toc-kapbesk { text-align: center; font-size:144%; } ._errata { margin:auto; font-size:83%; } ._errata td:nth-child(1){ text-align: center; vertical-align: top; } ._errata td:nth-child(2){ text-align: right; vertical-align: top; } rer81il3ksnp1vwyamv03k4gv584gg0