Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.48.0-wmf.1 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 341039 340629 2026-10-29T01:23:01Z Øystein Tvede 3938 341039 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Sinklartoget|Rudolf Muus|1898}} {{ny tekst|Betragtninger en Middelhavskveld|Sven Elvestad|1927|tittel=Betragtninger en Middelhavskveld. Brev til „Tidens Tegn“}} {{ny tekst|Sproget i Fare|Knut Hamsun|1918}} {{ny tekst|Fra det moderne Amerikas Aandsliv|Knut Hamsun|1889}} {{ny tekst|Digte (Lie)|Jonas Lie|1866|tittel=Digte}} {{ny tekst|Ny Jord|Knut Hamsun|1893}} {{ny tekst|Pan|Knut Hamsun|1894}} {{ny tekst|Victoria|Knut Hamsun|1898}} {{ny tekst|Siesta (Hamsun)|Knut Hamsun|1897|tittel=Siesta}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Machiavelli Fyrsten.pdf|page=7|link=[[Fyrsten]]|'''{{forfatterl|Niccolò Machiavelli}}''',{{br}}''[[Fyrsten]]'', 1898 Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf|page=1|link=[[Novellen. En Novelle]]|'''{{forfatterl|Maurits Hansen}}''',{{br}}''[[Novellen. En Novelle]]'', 1827 Platon Gjestebodet.pdf|page=5|link=[[Gjestebodet]]|'''{{forfatterl|Platon}}''',{{br}}''[[Gjestebodet]]'', 1939 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> mxg5mdlf4iar9alut61uoc518eiukud 104 74157 340908 337993 2026-10-28T21:04:43Z Kåre-Olav 25 u>a 340908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''I.'''}}}} {{liten blokk|Udvandringer fra Norge i Almindelighed. Næsten ukjendte i den senere Middelalder. Amerikas Opdagelse gjør heri ingen Forandring, medens Hollands store Skibsfart bliver af desto større Betydning.}} {{stor initial|T}}ales der om Udvandringer fra Norge, da tænker strax Enhver først paa vore Landsmænds Deltagelse i Normannertogene og deres Colonisation af Island og andre fordums norske Øer, derefter paa Emigrationen til Amerika i vor egen Samtid, medens kun de færreste vide eller erindre, at denne Side af vor Fortid ogsaa har flere Capitler. Ganske vist staa disse i historisk Betydning langt tilbage for hine almenbekjendte, men de ere derfor ingenlunde uden Interesse. En saadan vil et Lands Udvandringshistorie aldrig savne, thi for det første har Udvandring altid sine eiendommelige Aarsager i Hjemlandets Tilstande, som det vel er værd at kjende, og for det andet følger<noinclude> <references/></noinclude> ltazd65wb0uvok4ljnb3mp6t8eq5twz 104 74259 340909 337988 2026-10-28T21:05:10Z Kåre-Olav 25 o>O 340909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''VI.'''}}}} {{blank linje}} {{liten blokk|Norske Søfolk i engelsk Tjeneste. Den norske Coloni i London. Den norsk-danske Kirke sammesteds. Det nordiske Selskab. Menighed i Dublin. Slutning.}} {{stor initial|E}}n Assessor i den norske Overhofret i Christiania, Christian Gram, foretog i Aaret 1757, altsaa paa en Tid, da de fleste europæiske Magter vare indviklede enten i Syvaarskrigen eller i den med denne samtidige Sø- og Colonialkrig, en Reise til England og Frankrige, hvilken han selv har beskrevet i en nu overordentlig sjelden Bog. Medens vor norske Reisende opholdt sig i Dover, »arriverede« der ham, for at bruge hans egne Ord, »en artig Hændelse«. Et hollandsk saakaldet Fløitskib blev bragt ind til den nysnævnte Søstad af en britisk Kaper. Vel var, som bekjendt, den nederlandske Republik neutral i denne Krig, men Hollænderne havde gjort Vanskeligheder ved den af den engelske Kaper fordrede Visitation, og det<noinclude> <references/></noinclude> 8nvgam828ey6bpfjazsefhf26f6avpu 104 74264 340910 338002 2026-10-28T21:05:45Z Kåre-Olav 25 nop 340910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|100}}</noinclude>øvede en kjendelig Indflydelse paa Moderlandets Cultur og i det Hele have efterladt et kjendeligere Spor i Historien, end de — langt talrigere Landsmænd formaaede, der droge til Holland. I de første Menneskealdre efter vor Trælasthandels Opblomstring have udentvivl Skotterne i langt større Grad end Englænderne været Kunder for vore Skovprodukter og navnlig hyppig indfundet sig ved Siden af Hollænderne paa Kysten af Bergens Stift, ja ikke sjelden ogsaa nedsat sig i Bergen. I denne By toge saaledes i Aarene 1613—1644 ikke mindre end 77 Personer fra det egentlige Skotland Borgerskab, hvortil kom endnu flere fra de Norge fordum tilhørende Øer, nemlig 75 fra Orknøerne og 5 fra Hetland. Englændere forekomme derimod kun yderst sjelden.<ref>Bergens Borgerbog, udg. af N. Nicolaysen. Kra. 1878. S. 28 fgg.</ref>1 Eftermanden begyndte imidlertid ogsaa Englænderne at hente Trælast fra Norge og da fornemmelig fra Østlandet, hvis Skove vare de bedste og rigeste. Allerede i Christianias første Aar finde vi Udførsel herfra til England, og om denne Forbindelse har man blandt andet endog en Erindring hos en af Samtidens største Forfattere, nemlig det Sted hos Milton, hvor det heder: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> iqqqjgco3keb6elgm73qw03mjk9fuxg 104 74274 340912 338009 2026-10-28T21:06:34Z Kåre-Olav 25 flytter sidetall 340912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|110}}</noinclude>var kommen til Norge fra England med Pas fra den danske Gesandt der, Iver Rosenkrands, og nu opholdt sig paa en Gaard »Tossou« paa øvre Ro- merike’ rimeligvis altsaa Thorshof i Gjerdrum. Da man imidlertid fandt svenske Breve hos ham, blev han arresteret og ført til Christiania, og man kom her snart paa det rene med, at Personen var Nils Gram, og at han, der havde efterladt en.I—Ius- tru i Tønsberg, foruden alt det andet havde gjort sig skyldig i Bigami. Enden blev, at han kom paa Bremerholm, hvor han døde i Slaveriet.<ref>Pontoppidans Annales Eccl. Dan. IV. p. 719—730, hvor der meddeles to meget udførlige og interessante latinske Breve om Grams Streger. De findes oversatte i O. Wolffs Journal for 1811. II. S. 157—174. Løvendals Indberetning findes blandt norske Indlæg for 1712 i Rigsarchivet.</ref> Imidlertid besluttede den norske eller dansk-norske Menighed i London at opføre en ordentlig Kirkebygning, og en Tomt blev ogsaa indkjøbt i Marine eller Wellclose Sqvare, der overlodes Menigheden i Fæste paa 999 Aar, hvorefter William III. og Dronning Maria meddelte Nordmændene Lionfeld og Weggersløff den fornødne Tilladelse til at bygge. Trods disses, især den førstnævntes, Opofrelser vare dog Midlerne til at bygge ikke tilstede, der maatte derfor gribes til Collecter i<noinclude> <references/></noinclude> pqo3xtuic61dxa47h3jk2woepnpeuj5 104 79459 340762 212140 2026-10-28T20:02:38Z KåreBot 479 større overskrift 340762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Innehald}}.'''}}}} {{linje|10%}} {| width="100%" |- | colspan="2"; style="text-align:center;" | '''Fraa Valdres. |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Hr. Lars]] || I |- | [[Per Neste]] || V |- | [[Tuvaskrubben]] || XV |- | [[Han Lars Bakke]] || XVI |- | [[Han Ola Moing]] || XIX |- | [[Hallingpresten]] || XX |- | [[Hurdabaken]] || XXI |- | [[Huldraslekte paa Kjøs]] || XXV |- | [[Ho Larsemari]] || XXVII |- | [[Svænesen]] || XXX |- | [[Dei tryaa Valdrissadn]] || XXXIII |- | [[Han Knut Bergi]] || XXXVI |- | [[Fiskaradn o Haugafølke|Fiskaradn {{rettelse|aa|o}} Haugafølke]] || XL |- | [[Ungin hennar Ragnhild i Haga]] || XLII |- | [[Svineskrymsla]] || XLIV |- | [[Bjødn ifraa Uppdal|Bjødn {{rettelse|fraa|ifraa}} Uppdal]] || XLV |- | [[Tyskeklukkaren]] || XLVI |- | [[Han Andris Spelemann]] || XLIX |- | [[Fanteladda]] || LI |- | [[Gamle Hansegara]] || LII |- | [[Han Ola Prestguten]] || LIII |- | [[Dansen i Vikenn]] || LIV |- | <nowiki>[</nowiki>[[Olberg o Hambrissløtte]]<ref>Wikikildens note: Mangler i originalens innholdsfortegnelse.</ref> || LV] |- | colspan="2" | {{linje|20%}} |- | [[Ho Aaste]] || 1 |- | [[Han Skrulle]] || 5 |- | [[Ho Stutarkari]] || 7 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> s1r0wuzt3dtu49z7jf4s75ti8ikgmtl 340847 340762 2026-10-28T20:17:58Z KåreBot 479 lange tankestreker 340847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Innehald}}.'''}}}} {{linje|10%}} {| width="100%" |- | colspan="2"; style="text-align:center;" | '''Fraa Valdres. |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Hr. Lars]] || I |- | [[Per Neste]] || V |- | [[Tuvaskrubben]] || XV |- | [[Han Lars Bakke]] || XVI |- | [[Han Ola Moing]] || XIX |- | [[Hallingpresten]] || XX |- | [[Hurdabaken]] || XXI |- | [[Huldraslekte paa Kjøs]] || XXV |- | [[Ho Larsemari]] || XXVII |- | [[Svænesen]] || XXX |- | [[Dei tryaa Valdrissadn]] || XXXIII |- | [[Han Knut Bergi]] || XXXVI |- | [[Fiskaradn o Haugafølke|Fiskaradn {{rettelse|aa|o}} Haugafølke]] || XL |- | [[Ungin hennar Ragnhild i Haga]] || XLII |- | [[Svineskrymsla]] || XLIV |- | [[Bjødn ifraa Uppdal|Bjødn {{rettelse|fraa|ifraa}} Uppdal]] || XLV |- | [[Tyskeklukkaren]] || XLVI |- | [[Han Andris Spelemann]] || XLIX |- | [[Fanteladda]] || LI |- | [[Gamle Hansegara]] || LII |- | [[Han Ola Prestguten]] || LIII |- | [[Dansen i Vikenn]] || LIV |- | <nowiki>[</nowiki>[[Olberg o Hambrissløtte]]<ref>Wikikildens note: Mangler i originalens innholdsfortegnelse.</ref> || LV] |- | colspan="2" | {{---}} |- | [[Ho Aaste]] || 1 |- | [[Han Skrulle]] || 5 |- | [[Ho Stutarkari]] || 7 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 8ffq6lg0vatos97l9p2pvwe2iglv2j0 340870 340847 2026-10-28T20:25:19Z Kåre-Olav 25 klasse 340870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''{{sperret|Innehal|d}}.'''}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | colspan="2"; style="text-align:center;" | '''Fraa Valdres. |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Hr. Lars]] || {{antikva|I}} |- | [[Per Neste]] || {{antikva|V}} |- | [[Tuvaskrubben]] || {{antikva|XV}} |- | [[Han Lars Bakke]] || {{antikva|XVI}} |- | [[Han Ola Moing]] || {{antikva|XIX}} |- | [[Hallingpresten]] || {{antikva|XX}} |- | [[Hurdabaken]] || {{antikva|XXI}} |- | [[Huldraslekte paa Kjøs]] || {{antikva|XXV}} |- | [[Ho Larsemari]] || {{antikva|XXVII}} |- | [[Svænesen]] || {{antikva|XXX}} |- | [[Dei tryaa Valdrissadn]] || {{antikva|XXXIII}} |- | [[Han Knut Bergi]] || {{antikva|XXXVI}} |- | [[Fiskaradn o Haugafølke|Fiskaradn {{rettelse|aa|o}} Haugafølke]] || {{antikva|XL}} |- | [[Ungin hennar Ragnhild i Haga]] || {{antikva|XLII}} |- | [[Svineskrymsla]] || {{antikva|XLIV}} |- | [[Bjødn ifraa Uppdal|Bjødn {{rettelse|fraa|ifraa}} Uppdal]] || {{antikva|XLV}} |- | [[Tyskeklukkaren]] || {{antikva|XLVI}} |- | [[Han Andris Spelemann]] || {{antikva|XLIX}} |- | [[Fanteladda]] || {{antikva|LI}} |- | [[Gamle Hansegara]] || {{antikva|LII}} |- | [[Han Ola Prestguten]] || {{antikva|LIII}} |- | [[Dansen i Vikenn]] || {{antikva|LIV}} |- | <nowiki>[</nowiki>[[Olberg o Hambrissløtte]]<ref>Wikikildens note: Mangler i originalens innholdsfortegnelse.</ref> || {{antikva|LV}}] |- | colspan="2" | {{---}} |- | [[Ho Aaste]] || 1 |- | [[Han Skrulle]] || 5 |- | [[Ho Stutarkari]] || 7 |-<noinclude>|} {{Export TOC/e}} <references/></noinclude> oiyj72uyimc1qs0zto4lushq7mtscqb 104 79460 340849 212150 2026-10-28T20:18:18Z KåreBot 479 lange tankestreker 340849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| width="100%" |- | || {{liten|Side.}} |-</noinclude> | [[Jutulhatten]] || 8 |- | [[Klukketjuvadn]] || 9 |- | [[Ein stytthugsa Prestmann]] || 13 |- | [[Haugabru’e|Haugabru{{rettelse||’}}e]] || 14 |- | [[Presten som kjøpte se Gli’a|Presten som kjøpte {{rettelse|Glia|se Gli’a}}]] || 22 |- | [[Han Thor Skyttar|{{rettelse||Han&nbsp;}}Thor Skyttar]] || 23 |- | [[Bergsgjenta]] || 26 |- | [[Han Kaftins Knut]] || 28 |- | [[Luddeguten aa Fysstro’n|Luddeguten aa Fysstro’{{rettelse|e||}}n]] || 29 |- | [[Fillefjell]] || 32 |- | [[Dystatrumma]] || 32 |- | [[Jutulstaupe]] || 33 |- | [[Bergsormen]] || 34 |- | [[Krististølen]] || 35 |- | [[Frjøsken]] || 36 |- | [[Ski’akaren]] || 37 |- | [[Paallssonbroke]] || 37 |- | colspan="2" | {{---}} |- | colspan="2" style="text-align:center" | '''{{sperret|Fraa Hallingdal}}.''' |- | [[Um Haugafolk]] || 39 |- | [[Lindormen aa Finnen]] || 48 |- | [[Ormen i Stølsvøtno]] || 51 |- | [[Rabben aa Kjos’en]] || 53 |- | [[Trøllkønudn]] || 55 |- | [[Store-Stime|Store{{rettelse| |-}}Stime]] || 56 |- | [[Store Hallvord]] || 58 |- | [[Bryllaupsskikkidn i Aal]] || 67 |- | [[Eit Festarøl]] || 74 |- | [[Ait Gravarøl]] || 79 |- | [[Imist]] || 88 |- | [[Aatgjerdi|Aatgjerd{{rettelse|er|i}}]] || 109 |- | [[Nokre Stev aa Visu|Nokre Stev {{rettelse|og|aa}} Vis{{rettelse|or|u}}]] || 110 |- | colspan="2" | {{---}} |-<noinclude>|} <references/></noinclude> a0uwkqhqz5reiax1qve4ctb1hwa0su4 104 79461 340851 232427 2026-10-28T20:18:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|143}} {| width="100%" |-</noinclude>|- | colspan="2" style="text-align:center" | '''Fraa Gudbrandsdalen og Gausdal.''' |- | [[Brure fraa Ransverk]] || 121 |- | [[Huldergarden paa Glombakka]] || 124 |- | [[Riddarspranget]] || 128 |- | [[Stasbakkjen]] || 180 |- | [[Anne Kleppe]] || 181 |- | [[Jutulen i Prestbergje]] || 134 |- | [[Jutulen i Holbergje]] || 137 |} {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> h6unt9jeqo80wnqzn4wbne97piryy6x 340871 340851 2026-10-28T20:26:51Z Kåre-Olav 25 klasse 340871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|143}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |-</noinclude>|- | colspan="2" style="text-align:center" | '''Fraa Gudbrandsdalen og Gausdal.''' |- | [[Brure fraa Ransverk]] || 121 |- | [[Huldergarden paa Glombakka]] || 124 |- | [[Riddarspranget]] || 128 |- | [[Stasbakkjen]] || 180 |- | [[Anne Kleppe]] || 181 |- | [[Jutulen i Prestbergje]] || 134 |- | [[Jutulen i Holbergje]] || 137 |} {{Export TOC/e}} {{---}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> bdlbcwnojkm9c4orz2uvemfhmlq8stb 104 79463 340864 212145 2026-10-28T20:20:48Z KåreBot 479 lange tankestreker 340864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{sperret|Fyreord}}.}} {{stor initial|D}}en fyrste Luten av desse Segnom, „fraa Valdres,“ hever Samlaget fenget fraa Hr. Student H. {{sperret|Hande}}, som hever skrivet dei upp i si Heimbygd vestre Slidre. Samningi hans hadde alt voret ætlad til Utgjeving fyre nokre Aar sidan, men so høvde det so uheppeleg, at Forleggjaren til Boki vardt busliten; Trykkingi stadnade, og imedan kom det burt ein stor Lut av Uppskrifti. Samlaget vardt sidan Eigar av det, som var atter; men detta var for litet til ei serskild Bok, og me totte det var høvelegast aa lata det koma saman med nokra andra Segner me hadde liggjande. Det var ymist i Skrivemaaten som me vilde hava umbrøytt; men Uppskrivaren var inkje i Byen, so at me inkje hadde Heve til aa samraadast med honom. Etterat det alt var teket til med Trykkingi, fingo me vita, at han kunde faa uppatterskrivet det, som fyrr hadde komet burt; men daa detta kom fram, var det alt trykt try Ark — eit Stykki inn i Segnerna fraa Hallingdal; — og me saago inkje onnor Raad en aa setja det, som me sidst hadde fenget fraa Valdres, fyrst og merka Sidorna med romerske Tal. Det var ymse Avbrigde i Skrivemaaten, som Forteljaren inkje vilde samtykkja i, og difyre er det nokon Skilnad i detta Stykket millom Segnerna S. {{antikva|I—LV}} og S. 1—39. Skulde daa Valdresarne tykkja, at det er ymist, som inkje høver so grannt etter deira Uttala, so fær Samlaget taka Skuldi paa seg. Um Uttala er det merkande, at '''k''' og '''g''' laata mjukt fyre '''i''' og '''y''', Ex. {{sperret|kinne}}, {{sperret|Kyrkja}}, {{sperret|gift}}, {{sperret|gyne}}; men det er Undantak med Substantiva {{antikva|masc.}} paa '''ge''' og '''ke'''; i dei laata '''g''' og '''k''' altid hardt, som {{sperret|Omage}}, {{sperret|Omag’in}}, {{sperret|Bakke}}, {{sperret|Bakk’in}}, {{sperret|Hage}}, {{sperret|Hag’in}}. Nær '''k''' og '''g''' laata mjukt fyre '''e''', er det skrivet '''kj''' og '''gj'''. — Open '''o''' læter javnast som '''ø''': og '''al''' som '''æl''', nær ein annan Consonant fylgjer etter '''l''', som, {{sperret|Mælm}}, {{sperret|Hælm}}, {{sperret|Sælm}}, {{sperret|hælv}}, {{sperret|Kælv}}, {{sperret|hælt}}. Soleides ogso i Vang. — Infinitivendingen '''e''' læter som '''i''' etter '''kj''' og '''gj''', Ex. {{sperret|tenkji tyggji}}, og det<noinclude> <references/></noinclude> npkygfwapce80acj5t1sa955iae4h3g 340873 340864 2026-10-28T20:29:04Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 340873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Fyreord}}.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}en fyrste Luten av desse Segnom, „fraa Valdres,“ hever Samlaget fenget fraa Hr. Student H. {{sperret|Hande}}, som hever skrivet dei upp i si Heimbygd vestre Slidre. Samningi hans hadde alt voret ætlad til Utgjeving fyre nokre Aar sidan, men so høvde det so uheppeleg, at Forleggjaren til Boki vardt busliten; Trykkingi stadnade, og imedan kom det burt ein stor Lut av Uppskrifti. Samlaget vardt sidan Eigar av det, som var atter; men detta var for litet til ei serskild Bok, og me totte det var høvelegast aa lata det koma saman med nokra andra Segner me hadde liggjande. Det var ymist i Skrivemaaten som me vilde hava umbrøytt; men Uppskrivaren var inkje i Byen, so at me inkje hadde Heve til aa samraadast med honom. Etterat det alt var teket til med Trykkingi, fingo me vita, at han kunde faa uppatterskrivet det, som fyrr hadde komet burt; men daa detta kom fram, var det alt trykt try Ark — eit Stykki inn i Segnerna fraa Hallingdal; — og me saago inkje onnor Raad en aa setja det, som me sidst hadde fenget fraa Valdres, fyrst og merka Sidorna med romerske Tal. Det var ymse Avbrigde i Skrivemaaten, som Forteljaren inkje vilde samtykkja i, og difyre er det nokon Skilnad i detta Stykket millom Segnerna S. {{antikva|I—LV}} og S. 1—39. Skulde daa Valdresarne tykkja, at det er ymist, som inkje høver so grannt etter deira Uttala, so fær Samlaget taka Skuldi paa seg. {{uten innrykk/e}} Um Uttala er det merkande, at '''k''' og '''g''' laata mjukt fyre '''i''' og '''y''', Ex. {{sperret|kinne}}, {{sperret|Kyrkja}}, {{sperret|gift}}, {{sperret|gyne}}; men det er Undantak med Substantiva {{antikva|masc.}} paa '''ge''' og '''ke'''; i dei laata '''g''' og '''k''' altid hardt, som {{sperret|Omage}}, {{sperret|Omag’in}}, {{sperret|Bakke}}, {{sperret|Bakk’in}}, {{sperret|Hage}}, {{sperret|Hag’in}}. Nær '''k''' og '''g''' laata mjukt fyre '''e''', er det skrivet '''kj''' og '''gj'''. — Open '''o''' læter javnast som '''ø''': og '''al''' som '''æl''', nær ein annan Consonant fylgjer etter '''l''', som, {{sperret|Mælm}}, {{sperret|Hælm}}, {{sperret|Sælm}}, {{sperret|hælv}}, {{sperret|Kælv}}, {{sperret|hælt}}. Soleides ogso i Vang. — Infinitivendingen '''e''' læter som '''i''' etter '''kj''' og '''gj''', Ex. {{sperret|tenkji tyggji}}, og det<noinclude> <references/></noinclude> 6gafx8nakxw58qisucxqxm99uldm3qc 104 79464 340867 212155 2026-10-28T20:21:18Z KåreBot 479 lange tankestreker 340867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|4}}</noinclude>sama gjelder um '''e''' som Samansetningsvocal etter '''kj''' og '''gj''', Ex. {{sperret|Ryggjitak}}, {{sperret|Kyrkjigard}}. Det er komet inn nokre Mistak, som me serleg ljota beda Lesaren retta; Sida 33 Rad 13 og 14 ovan stend, '''Si’e''', fyre '''Su’e''' (Su = Sida); Sida 34, Rad 16 ovan, han '''ska ’ki seta''' '''væl taa di''', skal vera, '''han ska ’ki sita væl taa di;''' Sida 35 Rad 11 nedan, '''laag i Lego''', fyre, '''laag baadnklen;''' Sida 37 Rad 11 nedan, '''vil e ’ki gjera uppatt''', fyre, '''vil e gjera uppatt.''' Ordtydingarne ero attvedsette av den som hever fyrestadet Utgjevingi og etter Upplysningar av Forteljaren um ymse Ord, som inkje ero aalgjengde. Hallingsegnerna ero uppskrivna av {{sperret|Sander Rø’o}}, {{sperret|Eirik Sand}}, {{sperret|Guttorm Kaupang}} og {{sperret|Olav Solheim}}. {{sperret|Bryllaupsskikkidn i Aal}} og {{sperret|Bjødnen paa Smettbakstøle}} ero av Skulelærar H. S., han hever inkje sett meir en Fyrebokstavarne sine under. {{sperret|Eit Festarøl}} og {{sperret|ait Gravarøl}} hava fyrr stadet i „Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie“ 4de og 5te B. Desse Stykki vaaro innsende fraa Soknarprest {{sperret|Caspar Hansen}}, og han hever medgjevet Vitnesmaal um, at dei ero skrivne av Hallingar. — Det er nokot Aatskil i Uttala millom Hole og Aal, med di at i Hole læter '''ei''' som '''ai''' og open '''o''' og javnan '''aa''' som '''ø;''' men i Aal læter det '''ei''' og rein '''o''' og '''aa;''' Ex. Hole, {{sperret|gødt}}, {{sperret|difør}}, {{sperret|kømin}}, {{sperret|kvørven}}, {{sperret|Børu}}; Aal, {{sperret|godt}}, {{sperret|difor}}, {{sperret|komin}}, {{sperret|kvorven}}, {{sperret|Baaru}} (Bylgja). I dei fyrre Søgnom stend jamt, {{sperret|difyr}}, {{sperret|tvaa}}, {{sperret|kaa}}; men det er rettare etter Uttala (i Hole) aa skriva, {{sperret|difør}}, {{sperret|tvo}} og {{sperret|ko}}. — Dativ av {{sperret|ho}} skal heita {{sperret|henna}} eller {{sperret|hena}}; ifraa Aal er uppgjevet baada {{sperret|henna}} og {{sperret|henne}}. Genitiv av {{sperret|dei}} heiter {{sperret|deires}}, {{sperret|daires}} i Aal og Hole; {{sperret|dairre}} skal høyra heime i Torpo. {{sperret|Nær}} (ner) og {{sperret|naar}} brukast ymist. Av Segnom fraa Gudbrandsdalen og Gausdal hava „{{sperret|Brure fraa Ransverk}}“ og „{{sperret|Huldergarden paa Glombakka}}“ fyrr stadet i „Folkevennen;“ Forteljaren kallar seg {{sperret|Stein Fjellheim}}. „{{sperret|Jutulen i Holbergje}}“ er fortalt av O. {{sperret|Kjenslie}}, likaso i „Folkevennen.“ „{{sperret|Anne Kleppe}},“ „{{sperret|Stasdakkjen}}“ og „{{sperret|Jutulen i Prestbergje}}“ hava stadet i „Dølen.“ ::Februar 1871.<noinclude> <references/></noinclude> 42e6mdutdb6n76hobz45flar2d5z8w6 340874 340867 2026-10-28T20:29:44Z Kåre-Olav 25 avstand 340874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|4}}</noinclude>sama gjelder um '''e''' som Samansetningsvocal etter '''kj''' og '''gj''', Ex. {{sperret|Ryggjitak}}, {{sperret|Kyrkjigard}}. Det er komet inn nokre Mistak, som me serleg ljota beda Lesaren retta; Sida 33 Rad 13 og 14 ovan stend, '''Si’e''', fyre '''Su’e''' (Su = Sida); Sida 34, Rad 16 ovan, han '''ska ’ki seta''' '''væl taa di''', skal vera, '''han ska ’ki sita væl taa di;''' Sida 35 Rad 11 nedan, '''laag i Lego''', fyre, '''laag baadnklen;''' Sida 37 Rad 11 nedan, '''vil e ’ki gjera uppatt''', fyre, '''vil e gjera uppatt.''' Ordtydingarne ero attvedsette av den som hever fyrestadet Utgjevingi og etter Upplysningar av Forteljaren um ymse Ord, som inkje ero aalgjengde. Hallingsegnerna ero uppskrivna av {{sperret|Sander Rø’o}}, {{sperret|Eirik Sand}}, {{sperret|Guttorm Kaupang}} og {{sperret|Olav Solheim}}. {{sperret|Bryllaupsskikkidn i Aal}} og {{sperret|Bjødnen paa Smettbakstøle}} ero av Skulelærar H. S., han hever inkje sett meir en Fyrebokstavarne sine under. {{sperret|Eit Festarøl}} og {{sperret|ait Gravarøl}} hava fyrr stadet i „Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie“ 4de og 5te B. Desse Stykki vaaro innsende fraa Soknarprest {{sperret|Caspar Hansen}}, og han hever medgjevet Vitnesmaal um, at dei ero skrivne av Hallingar. — Det er nokot Aatskil i Uttala millom Hole og Aal, med di at i Hole læter '''ei''' som '''ai''' og open '''o''' og javnan '''aa''' som '''ø;''' men i Aal læter det '''ei''' og rein '''o''' og '''aa;''' Ex. Hole, {{sperret|gødt}}, {{sperret|difør}}, {{sperret|kømin}}, {{sperret|kvørven}}, {{sperret|Børu}}; Aal, {{sperret|godt}}, {{sperret|difor}}, {{sperret|komin}}, {{sperret|kvorven}}, {{sperret|Baaru}} (Bylgja). I dei fyrre Søgnom stend jamt, {{sperret|difyr}}, {{sperret|tvaa}}, {{sperret|kaa}}; men det er rettare etter Uttala (i Hole) aa skriva, {{sperret|difør}}, {{sperret|tvo}} og {{sperret|ko}}. — Dativ av {{sperret|ho}} skal heita {{sperret|henna}} eller {{sperret|hena}}; ifraa Aal er uppgjevet baada {{sperret|henna}} og {{sperret|henne}}. Genitiv av {{sperret|dei}} heiter {{sperret|deires}}, {{sperret|daires}} i Aal og Hole; {{sperret|dairre}} skal høyra heime i Torpo. {{sperret|Nær}} (ner) og {{sperret|naar}} brukast ymist. Av Segnom fraa Gudbrandsdalen og Gausdal hava „{{sperret|Brure fraa Ransverk}}“ og „{{sperret|Huldergarden paa Glombakka}}“ fyrr stadet i „Folkevennen;“ Forteljaren kallar seg {{sperret|Stein Fjellheim}}. „{{sperret|Jutulen i Holbergje}}“ er fortalt av O. {{sperret|Kjenslie}}, likaso i „Folkevennen.“ „{{sperret|Anne Kleppe}},“ „{{sperret|Stasdakkjen}}“ og „{{sperret|Jutulen i Prestbergje}}“ hava stadet i „Dølen.“ ::Februar 1871. {{---}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> e17q4c9z58xc7xg4fohc2mlr7lpf9pe 340918 340874 2026-10-28T21:11:07Z Kåre-Olav 25 d>b 340918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|4}}</noinclude>sama gjelder um '''e''' som Samansetningsvocal etter '''kj''' og '''gj''', Ex. {{sperret|Ryggjitak}}, {{sperret|Kyrkjigard}}. Det er komet inn nokre Mistak, som me serleg ljota beda Lesaren retta; Sida 33 Rad 13 og 14 ovan stend, '''Si’e''', fyre '''Su’e''' (Su = Sida); Sida 34, Rad 16 ovan, han '''ska ’ki seta''' '''væl taa di''', skal vera, '''han ska ’ki sita væl taa di;''' Sida 35 Rad 11 nedan, '''laag i Lego''', fyre, '''laag baadnklen;''' Sida 37 Rad 11 nedan, '''vil e ’ki gjera uppatt''', fyre, '''vil e gjera uppatt.''' Ordtydingarne ero attvedsette av den som hever fyrestadet Utgjevingi og etter Upplysningar av Forteljaren um ymse Ord, som inkje ero aalgjengde. Hallingsegnerna ero uppskrivna av {{sperret|Sander Rø’o}}, {{sperret|Eirik Sand}}, {{sperret|Guttorm Kaupang}} og {{sperret|Olav Solheim}}. {{sperret|Bryllaupsskikkidn i Aal}} og {{sperret|Bjødnen paa Smettbakstøle}} ero av Skulelærar H. S., han hever inkje sett meir en Fyrebokstavarne sine under. {{sperret|Eit Festarøl}} og {{sperret|ait Gravarøl}} hava fyrr stadet i „Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie“ 4de og 5te B. Desse Stykki vaaro innsende fraa Soknarprest {{sperret|Caspar Hansen}}, og han hever medgjevet Vitnesmaal um, at dei ero skrivne av Hallingar. — Det er nokot Aatskil i Uttala millom Hole og Aal, med di at i Hole læter '''ei''' som '''ai''' og open '''o''' og javnan '''aa''' som '''ø;''' men i Aal læter det '''ei''' og rein '''o''' og '''aa;''' Ex. Hole, {{sperret|gødt}}, {{sperret|difør}}, {{sperret|kømin}}, {{sperret|kvørven}}, {{sperret|Børu}}; Aal, {{sperret|godt}}, {{sperret|difor}}, {{sperret|komin}}, {{sperret|kvorven}}, {{sperret|Baaru}} (Bylgja). I dei fyrre Søgnom stend jamt, {{sperret|difyr}}, {{sperret|tvaa}}, {{sperret|kaa}}; men det er rettare etter Uttala (i Hole) aa skriva, {{sperret|difør}}, {{sperret|tvo}} og {{sperret|ko}}. — Dativ av {{sperret|ho}} skal heita {{sperret|henna}} eller {{sperret|hena}}; ifraa Aal er uppgjevet baada {{sperret|henna}} og {{sperret|henne}}. Genitiv av {{sperret|dei}} heiter {{sperret|deires}}, {{sperret|daires}} i Aal og Hole; {{sperret|dairre}} skal høyra heime i Torpo. {{sperret|Nær}} (ner) og {{sperret|naar}} brukast ymist. Av Segnom fraa Gudbrandsdalen og Gausdal hava „{{sperret|Brure fraa Ransverk}}“ og „{{sperret|Huldergarden paa Glombakka}}“ fyrr stadet i „Folkevennen;“ Forteljaren kallar seg {{sperret|Stein Fjellheim}}. „{{sperret|Jutulen i Holbergje}}“ er fortalt av O. {{sperret|Kjenslie}}, likaso i „Folkevennen.“ „{{sperret|Anne Kleppe}},“ „{{sperret|Stasbakkjen}}“ og „{{sperret|Jutulen i Prestbergje}}“ hava stadet i „Dølen.“ ::Februar 1871. {{---}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 0up4xexhr28khuvkl46qtuqhkrbceh9 104 79465 340642 212151 2026-10-28T16:13:42Z KåreBot 479 overskrift 340642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Fraa Valdres.'''}} {{midtstilt|'''Hr. Lars.'''}}}} Før tvo ell try Manneminno si’a va de ein Prest i Slidre, som dei kalla Hr. Lars. Han va ein fælt høglærd Mann; han hadde gange paa Vittenbergskulunn maaveta, o de va so nær, at han ’ki hadde sløppe utatt derifraa, so lærd va han vørtin. De tokst inn der tølv isenne, korki meir ell mindre; de skulde vera jamt likeso mange, som Jesus hadde Apostla. Ner<ref>nær, naar, gamalnorsk {{antikva|nær}}.</ref> dei tølv hadde sta’e ut Læra, vørto dei provde, o den, som va best, laut vera att o lære dei nye, som komo inn. Men de va no ingi Godaga, dei hadde der, kann ein sagte veta, o difør va heldan inki han Lars myki huga te o vera der lenger; o de slapp han daa ogso; før han va so lærd, at han vann over Meistaradn si. Daa Læregutadn hadde sta’e ut Læra, vørto dei uppstelte o overhøyrde, o de va sagte ’ki ty’e Sporna’a, dei fingo. De va ’ki greidt vera den, som svara skulde; svara ein for klent, so laut han bli att der o lære uppatt; svara ein oversle godt, so laut han bli att o lære dei nye. Men han Lars visste Raa. Han tok<noinclude> <references/></noinclude> ra1v67030alakwu3qhcg4bsv610qz7o 340772 340642 2026-10-28T20:04:18Z KåreBot 479 større overskrift 340772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Fraa Valdres.'''}} {{midtstilt|{{større|'''Hr. Lars.'''}}}}}} Før tvo ell try Manneminno si’a va de ein Prest i Slidre, som dei kalla Hr. Lars. Han va ein fælt høglærd Mann; han hadde gange paa Vittenbergskulunn maaveta, o de va so nær, at han ’ki hadde sløppe utatt derifraa, so lærd va han vørtin. De tokst inn der tølv isenne, korki meir ell mindre; de skulde vera jamt likeso mange, som Jesus hadde Apostla. Ner<ref>nær, naar, gamalnorsk {{antikva|nær}}.</ref> dei tølv hadde sta’e ut Læra, vørto dei provde, o den, som va best, laut vera att o lære dei nye, som komo inn. Men de va no ingi Godaga, dei hadde der, kann ein sagte veta, o difør va heldan inki han Lars myki huga te o vera der lenger; o de slapp han daa ogso; før han va so lærd, at han vann over Meistaradn si. Daa Læregutadn hadde sta’e ut Læra, vørto dei uppstelte o overhøyrde, o de va sagte ’ki ty’e Sporna’a, dei fingo. De va ’ki greidt vera den, som svara skulde; svara ein for klent, so laut han bli att der o lære uppatt; svara ein oversle godt, so laut han bli att o lære dei nye. Men han Lars visste Raa. Han tok<noinclude> <references/></noinclude> e2xfb8bphgmj0rcffnmpkvce3iaeind 340875 340772 2026-10-28T20:31:18Z Kåre-Olav 25 strek 340875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|'''Fraa Valdres.'''}} {{--}} {{større|'''Hr. Lars.'''}} {{midtstilt/e}} Før tvo ell try Manneminno si’a va de ein Prest i Slidre, som dei kalla Hr. Lars. Han va ein fælt høglærd Mann; han hadde gange paa Vittenbergskulunn maaveta, o de va so nær, at han ’ki hadde sløppe utatt derifraa, so lærd va han vørtin. De tokst inn der tølv isenne, korki meir ell mindre; de skulde vera jamt likeso mange, som Jesus hadde Apostla. Ner<ref>nær, naar, gamalnorsk {{antikva|nær}}.</ref> dei tølv hadde sta’e ut Læra, vørto dei provde, o den, som va best, laut vera att o lære dei nye, som komo inn. Men de va no ingi Godaga, dei hadde der, kann ein sagte veta, o difør va heldan inki han Lars myki huga te o vera der lenger; o de slapp han daa ogso; før han va so lærd, at han vann over Meistaradn si. Daa Læregutadn hadde sta’e ut Læra, vørto dei uppstelte o overhøyrde, o de va sagte ’ki ty’e Sporna’a, dei fingo. De va ’ki greidt vera den, som svara skulde; svara ein for klent, so laut han bli att der o lære uppatt; svara ein oversle godt, so laut han bli att o lære dei nye. Men han Lars visste Raa. Han tok<noinclude> <references/></noinclude> 7z8fmiesdweebj88gpbxd4wyusy2oc0 104 79466 340814 211855 2026-10-28T20:12:28Z KåreBot 479 lange tankestreker 340814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|II}}}}</noinclude>Penkniven sin o stakk han i Veggen. „Svara før me du!“ sa han, o sjøl stelte han se baka Døre. Daa no dei elleve vøro overhøyrde, va han Lars att. Men paa fyste Sporna’en, han fekk, ga han Svar att, so de sat i dei. „Jau,“ tenkte Meistaradn, „du ska nok faa bli att her du Kar.“ O so leto dei alle hene gaa; men han Lars passa paa o snart<ref>skunda seg, nøyta seg; snerte, snart snørto, snørte.</ref> ut igjeno Døragløtten me dei. Daa Meistaradn saago te, va de ’ki anna en ein’ Penkniv, dei svalla ve. So vørto dei no harme, kann ein veta, o sette se te o mana han Lars att te se alle samne. Daa kjende han Lars, at de tok te dra i Haare hass. Men han va so go, at han fekk dei te o taka miste o dra i Haare paa Skreppunn hass. Um ei liti Ri va Skreppa haarlaus. Daa vart de for hardt før hono Lars, o de va ’ki an Raa, han laut sleppe Skreppunn, o soleine frelste han se. Men han miste manga taa Kønsto sene, som voro i Skreppunn. De e ’ki for di; han hadde nok att. De va ovandt før hono o truge Fan o Engladn hass te o gjera, ko han vilde, — plent soso han Peder Dass. De gaar den Seigne um han, at han hadde fordrygt se, ei Gaang han skulde gjera ei Reise, so att han ikki kunna koma te Tiars. So tok han te mana. Den Stygge kom. „Skaff me Skjuss!“ skreik han Peder. „Hasta de?“ sa Fan. „Ja,“ svara Peder. „Vil du ha ein, som ser som Gneistrin, ell ein, som fer som Nordavinden?“ — „Som Nordavinden,“ svara Peder Dass. So kom de fram ein svart Fant;, de va ein taa dei Djævelo, som tene unde sjølvo Stygge. Han Peder kasta se<noinclude> <references/></noinclude> 22c5ivugz01qulxpi04lwugkwvd7tqb 104 79467 340828 211856 2026-10-28T20:14:48Z KåreBot 479 lange tankestreker 340828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|III}}}}</noinclude>skrevs over han, o so flaug han i Vegen me hono, so de suste ikringo Øyro hass. Men Fantebøygen vart no snart leidt. „E ska faa Presten te fortala se, so ska e kaste han taa,“ tenkte Styggen. „Hvad beder Hr. Peder til Morgenbøn idag?“ sa han, — dei voro komne beint uppyvi eit Vatn, o so seilte han se tett ne’aat Vassmaale. „Højere op og fortere frem, din Djævel!“ svara Peder Dass, — han va ’ki go narre han. Ner Hr. Lars vilde ha hogge Ve ell Timber, so gikk han aat Skoge me ei erliti Oks i Ølbøgskreki. Alle dei Trjøne, han vilde ha ne, merkte han bere lite med Oksenibbunn; Fan laut støra ne, o de gjorde han um Natte. Um Mørgo’en, ner Husmennadn komo aat Skoge me Hesta o Sle’a, laago Trjøne kvista o uppreidde. Men han fekk no ’ki ha denna Magte før inki, han Lars heldan. Kor einaste Thorsdagskveld gikk han aat Kyrkjunn o va der ei go Ri; men ko han gjorde der, va de ingin, som visste. Ner han kom innatt, va han sneitt o bleik o va ’ki go te tala paa ei lang Stund. Prestfruga baade gret o ba o truga o lokka; men fekk ho veta de daa! Ho heltst me allo dei Tenaro, ho hadde, at dei skulde gaa ette Preste o lure; men dei akta se vel; sjøl va ho den ræddaste. Jau te all Slutt hadde ho faatt se ei Tenestgjente, som va hjartognar en hene; men de va no ’ki anna en Einfoldigheite, før ho tok Øling<ref>d. e. let seg lokka; Øling, av øla, ølte (tjukk l), lokka, telja til nokot (galet). Den som tek Øling heiter „eit Øle.“</ref>. Prestfruga vende ’ki att me o eggje ho upp ø løva baade søtt o gødt, baade etand o slitand, te ho fekk henne ette. Men fyst hadde ho løte sverja paa, at ho skulde ’ki uppedaga se ell<noinclude> <references/></noinclude> jigyllgc4thk9045gijuuyvy41c57vl 104 79468 340836 211857 2026-10-28T20:16:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|IV}}}}</noinclude>segja, kem ho va utgjord ifraa. — Daa Presten kom utatt or Kyrkjunn, saag han denna Døtten burtimyljo Krøsso paa Kyrkjegarde. „E de Følk, ell e de Fansdom?“ sa han. Gjenta tagde still, som Fruga hadde be’e ho. „Svara trast, ell ogso mana e de ne,“ sa Hr. Lars. Alder knatt de i henne. So mana han ho ne aat Knjøno; aanei, de let alder i henne ei Gaang. So mana han henne ne aat Mjærmo. Endaa svara ho ’ki. So mana han henne ne radt uppunde Hoko. Daa tala ho, — gret o ba, at han skulde sleppe ho uppatt; men de va vel seint, ho va komi so djupt, at de ’ki sto i hass Magt aa taka ho uppatt. „Men soleine kann du likevel ikki staa,“ sa Hr. Lars; „les Fadervaare ditt, so faar e støyte de ne.“ Ho les, soso ho va go te, — likesom den, so heng ette ei Hønd i Isbrun’n o kjenne, at han trast lyt søkke. Daa ho hadde sagt Amen, lykta Tørva se over ho. Si’a den Kvelden fekk Presten Fre før Frugunn seno<ref>Dativ av sin. Soleides ogso, meno og heno.</ref>. Hr. Lars va Meister te o aka. Ner han for te ell ifraa Anekskyrkjo si, reiste han som ein Skimt um Gardadn. Ein Synndag um Sumaren va de Messe ve Fystrokyrkja. Daa Messa va ute o Hr. Lars va rei’og. heimatt, kasta han se uppi Kjerra o garta te Heste, o i Vegen bar de, so at Skjussmannen mest ikki va go te hange paa. Kyrkjeølmugin, som sto o stirde ette hono, syntist, at Hesten ikki rørde ve Jorde, anna en paa ender o einkort Bakkerese. Før Mann, som sat attapaa, fekk set se um, vøro dei alt paa Einangskleivenn beint før dei Grøn’n, som staar i yttre Vegabradde<noinclude> <references/></noinclude> n1z79j1hvldgf18q5pj3vqkenekq87z 104 79469 340788 211858 2026-10-28T20:06:58Z KåreBot 479 større overskrift 340788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|V}}}}</noinclude><section begin="Hr. Lars" /> midt paa høgste Kleivenn. (Ho va grøn o frodig daa; no e ho reint burttødna o stygg taa allo dei Tanneverki, som e mana i ho)<ref>Tannverkmanararne hogde ei Øks i Treet, og det manade dei Tannverken inn. Han vart daa kvitt honom, den som hadde havt illt fyrr, og Verken skulde syna seg i Treet ved det, at det tytte Kvoda ut (Etter Upplysning av Forteljaren).</ref>. Daa slaksa de ei Kraake ut or tettaste Greino, tok Hatten taa Huvue aat Preste, flaug tryaa Gaange ikring i Vere me hono, skreik noko illhervele Ljø, o sette Hatten beint ne’att paa Huvue hass. „Hjelpe Krist!“ sa Hr. Lars, „no e de gjort Mannslegt<ref>Manndraap, gamaln. {{antikva|mannslekt}}, anglsax. {{antikva|manslyht}}, engl. {{antikva|manslaughter}}.</ref> paa Fystrokyrkjegarde.“ De hadde Kraaka sagt hono, før han skjønte Fuglemaale maaveta. Den, som va i Fikten den Gaange, va den sama, som va i Fikten so mangei Gaang, – det va han <section end="Hr. Lars" /> {{midtstilt|{{større|'''Per Neste.'''}}}} <section begin="Per Neste" /> Der sto de no ette Messa paa Kyrkjegarde mange spræki Kara. Fyst o framst daa han Per Neste, Sjølmann paa Neste vesta Fjorden. Han va ’ki myki stor, men senaberr o beinfrøk<ref>frøk, tyder (i Vang) sterk, før, diger Ein Lykill er frøk nær han er for stor og inkje høver vel i Laasen; likaso um Skaft til Øks og Grev o. dl.</ref>, han va heldan ’ki myki tjukklagd; men frisk o sprettin va han som ein Leikfisk. Betænkt o orhittog va han ogso, so han va ’ki go o maalbinde. Alle dei Gokara, som vøro i Bygdenn hadde takist me hono; men dei hadde kome te seta Nakkin i Galden. Der sto no ogso Summelengiskaradn, store vøro dei o sterki, sleipe o skobeitte<ref>biten, illskjen, atall; vel upphavleg, „skarpskodd, “ um Hestar; som beiter Skoen.</ref>. Dei hadde <section end="Per Neste" /><noinclude> <references/></noinclude> 2dx0h2q63w33ag4ddtysu77oc3dx8t6 340854 340788 2026-10-28T20:19:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|V}}}}</noinclude><section begin="Hr. Lars" /> midt paa høgste Kleivenn. (Ho va grøn o frodig daa; no e ho reint burttødna o stygg taa allo dei Tanneverki, som e mana i ho)<ref>Tannverkmanararne hogde ei Øks i Treet, og det manade dei Tannverken inn. Han vart daa kvitt honom, den som hadde havt illt fyrr, og Verken skulde syna seg i Treet ved det, at det tytte Kvoda ut (Etter Upplysning av Forteljaren).</ref>. Daa slaksa de ei Kraake ut or tettaste Greino, tok Hatten taa Huvue aat Preste, flaug tryaa Gaange ikring i Vere me hono, skreik noko illhervele Ljø, o sette Hatten beint ne’att paa Huvue hass. „Hjelpe Krist!“ sa Hr. Lars, „no e de gjort Mannslegt<ref>Manndraap, gamaln. {{antikva|mannslekt}}, anglsax. {{antikva|manslyht}}, engl. {{antikva|manslaughter}}.</ref> paa Fystrokyrkjegarde.“ De hadde Kraaka sagt hono, før han skjønte Fuglemaale maaveta. Den, som va i Fikten den Gaange, va den sama, som va i Fikten so mangei Gaang, — det va han <section end="Hr. Lars" /> {{midtstilt|{{større|'''Per Neste.'''}}}} <section begin="Per Neste" /> Der sto de no ette Messa paa Kyrkjegarde mange spræki Kara. Fyst o framst daa han Per Neste, Sjølmann paa Neste vesta Fjorden. Han va ’ki myki stor, men senaberr o beinfrøk<ref>frøk, tyder (i Vang) sterk, før, diger Ein Lykill er frøk nær han er for stor og inkje høver vel i Laasen; likaso um Skaft til Øks og Grev o. dl.</ref>, han va heldan ’ki myki tjukklagd; men frisk o sprettin va han som ein Leikfisk. Betænkt o orhittog va han ogso, so han va ’ki go o maalbinde. Alle dei Gokara, som vøro i Bygdenn hadde takist me hono; men dei hadde kome te seta Nakkin i Galden. Der sto no ogso Summelengiskaradn, store vøro dei o sterki, sleipe o skobeitte<ref>biten, illskjen, atall; vel upphavleg, „skarpskodd, “ um Hestar; som beiter Skoen.</ref>. Dei hadde <section end="Per Neste" /><noinclude> <references/></noinclude> 2k9pb9ho5wjsp0idbhq525yjdvk6x70 340876 340854 2026-10-28T20:32:03Z Kåre-Olav 25 overskrift 340876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|V}}}}</noinclude><section begin="Hr. Lars"/>midt paa høgste Kleivenn. (Ho va grøn o frodig daa; no e ho reint burttødna o stygg taa allo dei Tanneverki, som e mana i ho)<ref>Tannverkmanararne hogde ei Øks i Treet, og det manade dei Tannverken inn. Han vart daa kvitt honom, den som hadde havt illt fyrr, og Verken skulde syna seg i Treet ved det, at det tytte Kvoda ut (Etter Upplysning av Forteljaren).</ref>. Daa slaksa de ei Kraake ut or tettaste Greino, tok Hatten taa Huvue aat Preste, flaug tryaa Gaange ikring i Vere me hono, skreik noko illhervele Ljø, o sette Hatten beint ne’att paa Huvue hass. „Hjelpe Krist!“ sa Hr. Lars, „no e de gjort Mannslegt<ref>Manndraap, gamaln. {{antikva|mannslekt}}, anglsax. {{antikva|manslyht}}, engl. {{antikva|manslaughter}}.</ref> paa Fystrokyrkjegarde.“ De hadde Kraaka sagt hono, før han skjønte Fuglemaale maaveta. Den, som va i Fikten den Gaange, va den sama, som va i Fikten so mangei Gaang, — det va han <section end="Hr. Lars"/> <section begin="Per Neste"/>{{midtstilt|{{større|'''Per Neste.'''}}}} Der sto de no ette Messa paa Kyrkjegarde mange spræki Kara. Fyst o framst daa han Per Neste, Sjølmann paa Neste vesta Fjorden. Han va ’ki myki stor, men senaberr o beinfrøk<ref>frøk, tyder (i Vang) sterk, før, diger Ein Lykill er frøk nær han er for stor og inkje høver vel i Laasen; likaso um Skaft til Øks og Grev o. dl.</ref>, han va heldan ’ki myki tjukklagd; men frisk o sprettin va han som ein Leikfisk. Betænkt o orhittog va han ogso, so han va ’ki go o maalbinde. Alle dei Gokara, som vøro i Bygdenn hadde takist me hono; men dei hadde kome te seta Nakkin i Galden. Der sto no ogso Summelengiskaradn, store vøro dei o sterki, sleipe o skobeitte<ref>biten, illskjen, atall; vel upphavleg, „skarpskodd, “ um Hestar; som beiter Skoen.</ref>. Dei hadde <section end="Per Neste"/><noinclude> <references/></noinclude> 0bbhuvr3q5j5gsv21ga7d6d2ktk5x72 104 79470 340795 211859 2026-10-28T20:09:15Z KåreBot 479 lange tankestreker 340795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|VI}}}}</noinclude>røke før hono Per ein o ein o tvo o tvo; de va dei inki bli’e før; taa di de ga eit klent Ord ikringo Bygde. Rett som de va, reso dei beint paa han Per alle ihop. I Fystningenn saag de ’ki hugnarsle ut før hono; men han tok se snart att. Ein tumla hit, hin tumla dit, — ein an ein tumla ne’aat, so han alder sto uppatt meir. Detta hadde ’ki han Per vilja; men i Sinne hadde han kome te o gjort Nevin før tung. No vart de Gaul o Jammer, o heile Hopen størma inn paa han Per o vilde taka han. Jau, ta Toreskimten me! I eit einaste Høpp sette han Per over Kongsvegen o baae Gotogardadn, o so te Sprangs aat Strøndenn te Baate seno. Han starta ’ki lengi før han fekk han paa Vatne, kasta se paa Tøfte, fata Aaridn o rodde i Motvinde beint imot Nestislande, so de føssa ikringo Baaten. Mange Baata me vaksne Kara sette ette hono, men han fekk større o større Undaamun. Daa dei vøro paa Nestissande, va han i Stogodørenn seno. Kjeringi hass kvakk alti, daa ho saag, han kom so illhervele; men ho fekk ’ki Stunde te aa jøye se. „Skunde de paa Stabure o før i Skreppa mi Neste, slekt som gaar; — e lyt nok strjøke paa Tølvmilskogen,“ sa han te Kjeringenn. Ho va ’ki sein te o gjera, som han ba ho. Han Per kasta no Skreppa paa Nakkin, ba Belleva med Kjeringenn me di snøggaste o kilte teskogs. I dei Ti’enn va de ei fæl Røvarbørg paa Tølvmilskoge austve Lina. Dei stølo se inn i nemmaste Bygdadn um Natte, røva o drepo o toko me se alt dei vilde. Mangein Mann laut læta Live sitt i Hælvsvevne midt paa Nattenn i si eigje Stogo, i si eigje Seng, utme si eigje Kjering, o mangei Gjente miste<noinclude> <references/></noinclude> r6m7x2nfy0xvlmilqh9opn3yr5if3ye 104 79471 340799 211860 2026-10-28T20:09:58Z KåreBot 479 lange tankestreker 340799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|VII}}}}</noinclude>Æra si. De va verre en i Krien. Ner Følk sto o gjætte paa med Handøvlo i Hendo, daa komo dei alder, o ner dei gjorde Mannegard ikringo Skogadn o vilde taka dei, so fønno dei ’ki Trølle; men gikk de ein o ein inni Skogen, kom han alder utatt. Stortjuven sjøl, som va over alle hene, eitte Truls. De va ein Husul<ref>stor og sterk Kar.</ref> so stor o stygg, at ein kunna gaa ifraa Vete taa bere Fælke, ner ein saag han. O slek ei ovsterk Kjempe va han, at dei allebeste Karadn vøro bere som Smaaguta imot hono. Han hadde ei Syste, o ho va ’ki stort vænar. Ho kunna trølle, o ho hadde trølla over Svære hass Truls, so at kor Gaang de drogst or Slirenn, laut de springe Liv. Men de sat ogso so fast i, at ingin an en han Truls va Kar te o dra de or. No vart de lyst over alle Lønd, at um nokon hadde gjort alder so gale, skulde han faa Naae o Heir o Ære attpaa, resso han kunna skaffe fram Huvue taa hono Truls. Mange hadde alt freista, men gange te inkis. Han Per va no slet ikki ræddar han en dei are. „E faar vel freiste e ogso, — de e ’ki større Farin ve,“ tenkte han Per. „Anti e læt Live mitt her ell der, so e de slekt Slag. O kor so va, de e alti bære o misse de før Svære hass Truls en før Rettarbilunn.“ Han tørde ’ki gaa breie Ølmannvegen; men han smaug se fram stoglei’is o fjellei’is um Natte. Um Dagen laag han mest gjøymd. Lykka va no, at de va Sumars Ti’e, so at ein kunna liggje ute, kor de treffte. Daa han hadde gange i tryaa Veko, kom han aat<noinclude> <references/></noinclude> cogg5nhct7ppkz31dy622fn8qm5sclk 104 79472 340801 211861 2026-10-28T20:10:17Z KåreBot 479 lange tankestreker 340801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|VIII}}}}</noinclude> Tølvmilskoge;<ref>Tolvmilskogen finnst umrødd i Munchs det norske Folks Historie 4de D. S. 68. (Upplyst av Forteljaren).</ref> men daa va ogso Nesteskreppa tom. Men de e uvandt no, tenkte han Per; ner e æ komin hit, so æ e framsødd. Men de gikk ’ki so radt, som han hadde meint. Han vingla, eit hit, anna dit, heile Dagen; men Røvaradn fann han inki. Um Natte laag han unde ei Luddegrøn, svøltin som han va. Are Dagen leitte han ogso te inkis; den tre’a gikk de hono inki mætar. No hadde han gange matlaus tre’a Dagen te Kvelde, o no va han so trøytt o førsvøltin, so fotmo o mergstølin, at han ga se over, la se unde ei Grøn o ynskte te Gud, at Dau’en skulde koma. Men likevel so søvna han. Um Mørgo’en i Degningenn vakna han taa ein Leven burti Skoge. Han upp; de va so vidt, han va go te reise se. Der saag han heile Tjuvehøkle; de va ei Skrei mest so stor som ein Dansarly, men bere Kara, o dei, som ’ki saago før vænt ut. Han Per ga se te o skyggle<ref>renna hit og dit til aa sleppa undan.</ref>, o lest vera rædd, før o saa eggt dei ette se. Dei komo ogso rennandis o gjorde Manngard ikringo han. Ein stor, fælskin, breieksla Gælgi kom fram or Hope o skreik te hono Per, at han skulde fli hono Skreppa si o alt anna, som han hadde paa se. „Der har du ho,“ sa han Per, kasta Skreppa beint paa han Truls, so de klass; „o der har du Knivambøe me; de e alt e har, de kunne gjedne faa Live attpaa; e æ like nøygd me di, e svelt so ihel kor so va.“ Tjuvadn støndo o einstirde paa han; dei voro vante te o høyre Folk graate o be’a før Live seno, o inki slekt Svall. — „Ko e du vil her daa Miniski?“<noinclude> <references/></noinclude> emaki07itxdeugqtqjxvdkcp4ywe40s 104 79473 340803 211862 2026-10-28T20:10:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|IX}}}}</noinclude>sa han Truls. „Aa e kom te i Sinne o slaa ihel ein Mann paa Kyrkjegarde,“ sa han Per, „o so vilde dei endele ha Huvu mitt for de; men e har ’ki Hug te misse de, for de e vist fælt au’le o vera føruta Huvu.“ „O’ so vil du heldan svelte ihel?“ sa han Truls. „Ja no e de fjorde Dagen, som e ’ki ha smakt Saae,“ sa han Per, „o hjaa Røvara o Morara e de vel ’ki væntandis Hjølp.“ — „E du sterk?“ sa han Truls. „Aa, inki de viare heldan,“ sa han Per. „Ko mange Kara tek du?“ — „Aa, e de snertne, javngoe Kara, so tek e Tylfte.“ Daa saago Tjuvadn paa hinan, o Glisen va strøkin taa Munne deiris. „E du ful?“ sa han Truls. „Aa nei, e æ nok altfor einføldig,“ sa han Per, „for stødt ha Folke sete ette me o vilja gjort Ende paa me; men e ha alder lete dei kome te.“ — „Vil du slaa de i Lag me uss?“ sa han Truls. Ja, meinte han Per, de skulde endaa vera fælsle gildt o faa vera i Lag me sleke Kara. So toko dei han me se lenger inn i Skogen. Der hadde dei noko Kjellara o noko Hi’o, — de va Husvære deiris. Men lite derifraa hadde dei ein ulagle djup Kjellar te o stupe Folk nie. Tett ve denne Kjellarstrupin laag de ein stor Stein, den va vel eit snertint Maralass. Dei, som vilde bli Røvara, løto lyfte denne Stein. Men støndo dei kruka o starta o ’ki vøro go te lyfte Stein radt, so toko Røvaradn dei i Brokebøtten o stikka dei paa Huvu te aat Kjellare; det løto dei røtne, isamen me andre daue Skrøtta. — Denna Stein skulde no han Per ogso lyfte. „De e ’ki anna ell Olika<ref>som inkje er likt til nokot, som illa høver; gamaln. {{antikva|olikindi}}.</ref> de,“ sa han Per, „at e tek te o starte<noinclude> <references/></noinclude> 7xyy1ogqqx9e8n5l0ve3yje266qmwmu 104 79474 340807 211863 2026-10-28T20:11:18Z KåreBot 479 lange tankestreker 340807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|X}}}}</noinclude>o lyfte paa denna Stein, e, som e so utsvelt, at e gaar her o tvingla o mest ’ki e Kar te o bera me sjøl.“ — „Kanskje du heldan vil gaa denna Vegen me di sama,“, sa han Truls o peikte burti Kjellarstrupin; „e du svøltin paa Kjøt, so e de Nøygde der.“ — De sto ei rar, slet ikki go Kjøtmust<ref>Lukt, Tev.</ref> or dessa Høle, syntist han Per. „Ja, ner de endele vilja soleine hava de, so lyt e vel freiste de vesle e æ go te daa,“ sa han Per. „Men fløte dikkan lite; e æ ’ki vand te lyfte, ner nokon staar innpaa Nevo mi.“ Dei tukka se ifraa. O dæme lutte han se ne, treiv i Stein me bæ’o dei senaberre Hendo si, lyfte han upp, vogga han paa Hendo o grytte han te langt ifraa se, so de gol i Galde. De va ’ki sikkert anna en Tjuvadn kvøkko lite; de va ingin taa dei som dugde te gjera hono de ette, an en han Truls. Men han Truls tok han trufast i Hønde o leidde han me se aat Huse seno, o daa traut de ’ki go Mat o Drikke. So skulde daa han Per vera me o røva. Men de va ’ki anna han gissa ette<ref>lura paa.</ref> han, en kost han skulde faa Huvu taa hono Truls. O de va ’ki so radt; han laut vera der lengi før, o gjera mangei Røvarferd burti Bygdadn me dei. Ein Dag, dei luska umkring i Skogamuna’e<ref>Skogabruni, Skogatrømen.</ref>, komo dei stums innpaa, ein stor Hop me Kara, som voro utgjorde før o taka dei. Men i di sama toko Røvaradn Flugte innatti Skogen kor paa si Lei. Han Per gikk o synte ette hono Truls, o de træffte se so, at han vart aleine me hono. Sole skjein braaende<noinclude> <references/></noinclude> mpr7wo6uub4pbpym66m3o952cr75ir9 104 79478 340825 211867 2026-10-28T20:14:18Z KåreBot 479 lange tankestreker 340825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XIV}}}}</noinclude>store græske Garde, gikk han inn o ba um Hus snøggaste Natte over. Va de likt se de daa! Nei, han kunna reise hin o den i Vøld! — „De vilja vel ’ki kjøpe feskt heldan veit e?“ sa han Per. Utbygdingadn era haskar ette feskt en Kørpen. — Jau daa bo’o dei han ganske blidsle stane, o Kjeringi, ei brei feit Rulte, snudde se te Mann seno, ein tjukk, stormaga Gris, o tala laagt ve han. Mann vart me hono Per ut. Tynna vart uppslegi, Kjøte va meisterle, Prisen va ’ki før høg. „Jaja, du kann faa bli te imørgo, — me sko nok bli førlikte,“ sa Mann. Nei, meinte han Per; han hadde den Skikken, at han alder ba um ein Ting meir en ei Gaang; han vilde reise eit Stykki lenger um Kvelden. Tynna vart att; han Per fekk Pe’ingadn o reiste. Men paa Garde vart de Gjestebø trast, o ete vart de Natt o Dag so lengi Tynna vara; men Rova e Slutten paa Enda, o de va ho her me. Sprækaste Karadn i Bygdenn voro no paa Garde; dei vøro kjeike o kaate o svoro paa, at Valdrissen skulde faa Juling ei Gaang før Ølvøro, ner han kom att ifraa Byen, — sette se so te o drikke o spela. Trast derette kom de ein an Valdris farandis der førbi. Dei bo’o han helse hono Per o be’a han vera velkomin att; dei vilde daa tala ve han. Daa denna Valdrissen va komin vel utum Garden, møtte han hono Per. „Bære, uss! kost gaar de no me de!“ sa han. „Her paa desse Garde sit de full Stogo me spræki Kara o stunde paa de. Faa dei Tak i de, so skamslaa dei de. Fulg me te Byen att, so sko me laga de so, at de bli mange i Fulgie heimatte. — „Aa, alder rædd!“ sa han Per. „De e ’ki fale. Vilja dei tala ve me, sko dei faa.<noinclude> <references/></noinclude> 6tvj081gey2jjl3j3pzpk8asc0ow1db 104 79479 340658 211868 2026-10-28T16:37:17Z KåreBot 479 overskrift 340658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XV}}}}</noinclude><section begin="Per Neste" /> Reis du i Gusnam!“ – De va klene Kara te o passe paa. Daa han Per kom paa Garden, sto han lite ute, – ingin kom de. „E faar gaa inn obe’in,“ tenkte han Per, tok Uksepeisen sin i Hønde, glytte inn i Døre; „her e han Per Neste, vilja de tala ve han?“ – Daa reso dei upp o rende imot hono, som noko Skrubba. Den fyste fekk taa Uksepeise, so han tumla aat Gølve; de sama fekk den are, de sama fekk den tre’a, de sama fingo alle, o si’a reiste han Per, som han va komin. {{---}} <section end="Per Neste" /> <section begin="Tuvaskrubben" /> {{midtstilt|'''Tuvaskrubben.'''}} De va ein Mann paa Tuv, som va so heirsle sterk, at ingin sto hono. Men han va ogso ein Herjastrupe<ref name="pXV">Navn paa hardhendte Folk, som, fara fram med Sliting og Riving.</ref> o ein Græl<ref name="pXV" /> so fæl, at han bar se meir aat som ein Skrubb, en som eit skikkele Miniski; difør kalla dei han ogso Tuvaskrubben. Ei Gaang va han o Grannin hass be’in aat eit Bryllaup austa Aasen. De va ’ki so myki før Skyldunn Skuld, som før di, at Austræsingadn hadde Hug te o faa te se ei Par taa gildaste Vestræsingkjempo, so dei kunna sleppe te jule dei upp. Men daa Skrubben sto midt imyljo dei, vørto Karadn ohuga. Dei vilde fyst skjenkje, han full, før dei rørde ve han; men Skrubben akta se vel; han drakk ’ki meir, en som høvele va o gødt kunna gjera. Daa fingo dei Grannin hass, som dei trudde se me, te o fulgje se uppaa ei Løftstogo, o der gjorde dei hono alla <section end="Tuvaskrubben" /><noinclude> <references/></noinclude> 6gbc83ykv5zmvk7dc8cxripcysnc9m6 340707 340658 2026-10-28T16:57:00Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XV}}}}</noinclude><section begin="Per Neste" /> Reis du i Gusnam!“ – De va klene Kara te o passe paa. Daa han Per kom paa Garden, sto han lite ute, – ingin kom de. „E faar gaa inn obe’in,“ tenkte han Per, tok Uksepeisen sin i Hønde, glytte inn i Døre; „her e han Per Neste, vilja de tala ve han?“ – Daa reso dei upp o rende imot hono, som noko Skrubba. Den fyste fekk taa Uksepeise, so han tumla aat Gølve; de sama fekk den are, de sama fekk den tre’a, de sama fingo alle, o si’a reiste han Per, som han va komin. {{---}} <section end="Per Neste" /> <section begin="Tuvaskrubben" /> {{midtstilt|'''Tuvaskrubben.'''}} De va ein Mann paa Tuv, som va so heirsle sterk, at ingin sto hono. Men han va ogso ein Herjastrupe<ref name="pXV">Navn paa hardhendte Folk, som, fara fram med Sliting og Riving.</ref> o ein Græl<ref name="pXV" /> so fæl, at han bar se meir aat som ein Skrubb, en som eit skikkele Miniski; difør kalla dei han ogso Tuvaskrubben. Ei Gaang va han o Grannin hass be’in aat eit Bryllaup austa Aasen. De va ’ki so myki før Skyldunn Skuld, som før di, at Austræsingadn hadde Hug te o faa te se ei Par taa gildaste Vestræsingkjempo, so dei kunna sleppe te jule dei upp. Men daa Skrubben sto midt imyljo dei, vørto Karadn ohuga. Dei vilde fyst skjenkje, han full, før dei rørde ve han; men Skrubben akta se vel; han drakk ’ki meir, en som høvele va o gødt kunna gjera. Daa fingo dei Grannin hass, som dei trudde se me, te o fulgje se uppaa ei Løftstogo, o der gjorde dei hono alla <section end="Tuvaskrubben" /><noinclude> <references/></noinclude> igf5hoxegzisosjm0hqquhsroy50okc 340757 340707 2026-10-28T20:01:48Z KåreBot 479 større overskrift 340757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XV}}}}</noinclude><section begin="Per Neste" /> Reis du i Gusnam!“ – De va klene Kara te o passe paa. Daa han Per kom paa Garden, sto han lite ute, – ingin kom de. „E faar gaa inn obe’in,“ tenkte han Per, tok Uksepeisen sin i Hønde, glytte inn i Døre; „her e han Per Neste, vilja de tala ve han?“ – Daa reso dei upp o rende imot hono, som noko Skrubba. Den fyste fekk taa Uksepeise, so han tumla aat Gølve; de sama fekk den are, de sama fekk den tre’a, de sama fingo alle, o si’a reiste han Per, som han va komin. {{---}} <section end="Per Neste" /> <section begin="Tuvaskrubben" /> {{midtstilt|{{større|'''Tuvaskrubben.'''}}}} De va ein Mann paa Tuv, som va so heirsle sterk, at ingin sto hono. Men han va ogso ein Herjastrupe<ref name="pXV">Navn paa hardhendte Folk, som, fara fram med Sliting og Riving.</ref> o ein Græl<ref name="pXV" /> so fæl, at han bar se meir aat som ein Skrubb, en som eit skikkele Miniski; difør kalla dei han ogso Tuvaskrubben. Ei Gaang va han o Grannin hass be’in aat eit Bryllaup austa Aasen. De va ’ki so myki før Skyldunn Skuld, som før di, at Austræsingadn hadde Hug te o faa te se ei Par taa gildaste Vestræsingkjempo, so dei kunna sleppe te jule dei upp. Men daa Skrubben sto midt imyljo dei, vørto Karadn ohuga. Dei vilde fyst skjenkje, han full, før dei rørde ve han; men Skrubben akta se vel; han drakk ’ki meir, en som høvele va o gødt kunna gjera. Daa fingo dei Grannin hass, som dei trudde se me, te o fulgje se uppaa ei Løftstogo, o der gjorde dei hono alla <section end="Tuvaskrubben" /><noinclude> <references/></noinclude> 6hjvqdi986khj8sdzefvy0pmzn4ulfm 340829 340757 2026-10-28T20:14:58Z KåreBot 479 lange tankestreker 340829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XV}}}}</noinclude><section begin="Per Neste" /> Reis du i Gusnam!“ — De va klene Kara te o passe paa. Daa han Per kom paa Garden, sto han lite ute, — ingin kom de. „E faar gaa inn obe’in,“ tenkte han Per, tok Uksepeisen sin i Hønde, glytte inn i Døre; „her e han Per Neste, vilja de tala ve han?“ — Daa reso dei upp o rende imot hono, som noko Skrubba. Den fyste fekk taa Uksepeise, so han tumla aat Gølve; de sama fekk den are, de sama fekk den tre’a, de sama fingo alle, o si’a reiste han Per, som han va komin. {{---}} <section end="Per Neste" /> <section begin="Tuvaskrubben" /> {{midtstilt|{{større|'''Tuvaskrubben.'''}}}} De va ein Mann paa Tuv, som va so heirsle sterk, at ingin sto hono. Men han va ogso ein Herjastrupe<ref name="pXV">Navn paa hardhendte Folk, som, fara fram med Sliting og Riving.</ref> o ein Græl<ref name="pXV" /> so fæl, at han bar se meir aat som ein Skrubb, en som eit skikkele Miniski; difør kalla dei han ogso Tuvaskrubben. Ei Gaang va han o Grannin hass be’in aat eit Bryllaup austa Aasen. De va ’ki so myki før Skyldunn Skuld, som før di, at Austræsingadn hadde Hug te o faa te se ei Par taa gildaste Vestræsingkjempo, so dei kunna sleppe te jule dei upp. Men daa Skrubben sto midt imyljo dei, vørto Karadn ohuga. Dei vilde fyst skjenkje, han full, før dei rørde ve han; men Skrubben akta se vel; han drakk ’ki meir, en som høvele va o gødt kunna gjera. Daa fingo dei Grannin hass, som dei trudde se me, te o fulgje se uppaa ei Løftstogo, o der gjorde dei hono alla <section end="Tuvaskrubben" /><noinclude> <references/></noinclude> 38fa097pibs8obw9ibz5e8vq0krm3ke 104 79480 340661 211869 2026-10-28T16:37:47Z KåreBot 479 overskrift 340661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XVI}}}}</noinclude><section begin="Tuvaskrubben" /> dei Preino o Pek, som dei upp kunna tenkje. Dei hadde jamvel Snus i Øle aat hono, o han laut drikke de. Skrubben syntist daa, de va best o sjaa ette, kost de gikk me Granna hass, o lakka ette uppaa Løftstogo. Der saag han hin sat som ein førskjemd Hund. Han tok Øle o smakte paa de; men daa tok ogso Sinne han. Han treiv Bordkrakken, braut han i tvo imyljo Hendo si o sto me Stubbo, so de flakna ikringo han. Dei som vønno utpaa Svale, voro sæle dei toko Døre fat, men mange stuste inne, kor aat si Ron. Daa han hadde gjort rødigt inne, rende han utpaa Svale o gjorde sama Leiken der, so at de, røste<ref>av røsja, røs, røste.</ref> ne likesom Maur. Daa han hadde masa ut; sette han se paa ein Kubbe midt i Garde. Daa hadde Austræsingadn faatt smaka Vestræsingkjempudn. De vart gjort ei Vise um detta Bryllaupe, o i dei reknast de upp alle dei Gokaradn, som voro me i Lage, o som Tuvaskrubben skamslo. Visa enda soleine: <poem> – „Han Tøstein Høldal o han Ljøsengknut; – Men Tuvaskrubben jaga alle ut.“ </poem> {{---}} <section end="Tuvaskrubben" /> <section begin="Han Lars Bakke" /> {{midtstilt|'''Han Lars Bakke.'''}} Ein Dag Kjeringi paa Summelengi helt paa hengje uppaa Dugurdsevne, kom de inn ein Kraamkar me Skreppunn seno“. „Du maa ha ein stor Husly du,“ sa han, „som koka so stor ein Graut.“ – „Aa denna Grauten e daa ’ki so stor,“ sa hona; „de e ’ki meir en ein snertin Kar kan eta i eit Maal detta,“ sa {{bindestrek1|Sum|Summelengiskjeringi}} <section end="Hans Lars Bakke" /><noinclude> <references/></noinclude> 6umwj19ri1tqmgtjbkl19l5sgjsl8au 340710 340661 2026-10-28T16:57:30Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XVI}}}}</noinclude><section begin="Tuvaskrubben" /> dei Preino o Pek, som dei upp kunna tenkje. Dei hadde jamvel Snus i Øle aat hono, o han laut drikke de. Skrubben syntist daa, de va best o sjaa ette, kost de gikk me Granna hass, o lakka ette uppaa Løftstogo. Der saag han hin sat som ein førskjemd Hund. Han tok Øle o smakte paa de; men daa tok ogso Sinne han. Han treiv Bordkrakken, braut han i tvo imyljo Hendo si o sto me Stubbo, so de flakna ikringo han. Dei som vønno utpaa Svale, voro sæle dei toko Døre fat, men mange stuste inne, kor aat si Ron. Daa han hadde gjort rødigt inne, rende han utpaa Svale o gjorde sama Leiken der, so at de, røste<ref>av røsja, røs, røste.</ref> ne likesom Maur. Daa han hadde masa ut; sette han se paa ein Kubbe midt i Garde. Daa hadde Austræsingadn faatt smaka Vestræsingkjempudn. De vart gjort ei Vise um detta Bryllaupe, o i dei reknast de upp alle dei Gokaradn, som voro me i Lage, o som Tuvaskrubben skamslo. Visa enda soleine: <poem> – „Han Tøstein Høldal o han Ljøsengknut; – Men Tuvaskrubben jaga alle ut.“ </poem> {{---}} <section end="Tuvaskrubben" /> <section begin="Han Lars Bakke" /> {{midtstilt|'''Han Lars Bakke.'''}} Ein Dag Kjeringi paa Summelengi helt paa hengje uppaa Dugurdsevne, kom de inn ein Kraamkar me Skreppunn seno“. „Du maa ha ein stor Husly du,“ sa han, „som koka so stor ein Graut.“ – „Aa denna Grauten e daa ’ki so stor,“ sa hona; „de e ’ki meir en ein snertin Kar kan eta i eit Maal detta,“ sa {{bindestrek1|Sum|Summelengiskjeringi}} <section end="Hans Lars Bakke" /><noinclude> <references/></noinclude> icc4xw3lwizf54uv4jkw5v225ugm6q4 340761 340710 2026-10-28T20:02:28Z KåreBot 479 større overskrift 340761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XVI}}}}</noinclude><section begin="Tuvaskrubben" /> dei Preino o Pek, som dei upp kunna tenkje. Dei hadde jamvel Snus i Øle aat hono, o han laut drikke de. Skrubben syntist daa, de va best o sjaa ette, kost de gikk me Granna hass, o lakka ette uppaa Løftstogo. Der saag han hin sat som ein førskjemd Hund. Han tok Øle o smakte paa de; men daa tok ogso Sinne han. Han treiv Bordkrakken, braut han i tvo imyljo Hendo si o sto me Stubbo, so de flakna ikringo han. Dei som vønno utpaa Svale, voro sæle dei toko Døre fat, men mange stuste inne, kor aat si Ron. Daa han hadde gjort rødigt inne, rende han utpaa Svale o gjorde sama Leiken der, so at de, røste<ref>av røsja, røs, røste.</ref> ne likesom Maur. Daa han hadde masa ut; sette han se paa ein Kubbe midt i Garde. Daa hadde Austræsingadn faatt smaka Vestræsingkjempudn. De vart gjort ei Vise um detta Bryllaupe, o i dei reknast de upp alle dei Gokaradn, som voro me i Lage, o som Tuvaskrubben skamslo. Visa enda soleine: <poem> – „Han Tøstein Høldal o han Ljøsengknut; – Men Tuvaskrubben jaga alle ut.“ </poem> {{---}} <section end="Tuvaskrubben" /> <section begin="Han Lars Bakke" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Lars Bakke.'''}}}} Ein Dag Kjeringi paa Summelengi helt paa hengje uppaa Dugurdsevne, kom de inn ein Kraamkar me Skreppunn seno“. „Du maa ha ein stor Husly du,“ sa han, „som koka so stor ein Graut.“ – „Aa denna Grauten e daa ’ki so stor,“ sa hona; „de e ’ki meir en ein snertin Kar kan eta i eit Maal detta,“ sa {{bindestrek1|Sum|Summelengiskjeringi}} <section end="Hans Lars Bakke" /><noinclude> <references/></noinclude> f847nf44ri4uva763vw6c3f2pn8zpep 340843 340761 2026-10-28T20:17:18Z KåreBot 479 lange tankestreker 340843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XVI}}}}</noinclude><section begin="Tuvaskrubben" /> dei Preino o Pek, som dei upp kunna tenkje. Dei hadde jamvel Snus i Øle aat hono, o han laut drikke de. Skrubben syntist daa, de va best o sjaa ette, kost de gikk me Granna hass, o lakka ette uppaa Løftstogo. Der saag han hin sat som ein førskjemd Hund. Han tok Øle o smakte paa de; men daa tok ogso Sinne han. Han treiv Bordkrakken, braut han i tvo imyljo Hendo si o sto me Stubbo, so de flakna ikringo han. Dei som vønno utpaa Svale, voro sæle dei toko Døre fat, men mange stuste inne, kor aat si Ron. Daa han hadde gjort rødigt inne, rende han utpaa Svale o gjorde sama Leiken der, so at de, røste<ref>av røsja, røs, røste.</ref> ne likesom Maur. Daa han hadde masa ut; sette han se paa ein Kubbe midt i Garde. Daa hadde Austræsingadn faatt smaka Vestræsingkjempudn. De vart gjort ei Vise um detta Bryllaupe, o i dei reknast de upp alle dei Gokaradn, som voro me i Lage, o som Tuvaskrubben skamslo. Visa enda soleine: <poem> — „Han Tøstein Høldal o han Ljøsengknut; — Men Tuvaskrubben jaga alle ut.“ </poem> {{---}} <section end="Tuvaskrubben" /> <section begin="Han Lars Bakke" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Lars Bakke.'''}}}} Ein Dag Kjeringi paa Summelengi helt paa hengje uppaa Dugurdsevne, kom de inn ein Kraamkar me Skreppunn seno“. „Du maa ha ein stor Husly du,“ sa han, „som koka so stor ein Graut.“ — „Aa denna Grauten e daa ’ki so stor,“ sa hona; „de e ’ki meir en ein snertin Kar kan eta i eit Maal detta,“ sa {{bindestrek1|Sum|Summelengiskjeringi}} <section end="Hans Lars Bakke" /><noinclude> <references/></noinclude> cn72k0ui9cnqx3i4s7ywscse7xuatcw 106 79481 340872 212000 2026-10-28T20:27:55Z Kåre-Olav 25 lenke 340872 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Segner fraa Bygdom]]'' |Undertittel=utgjevna av det norske Samlaget |Bind=[[Segner fraa Bygdom I|I]] |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=H. E. Larsen |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1871 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 5to60=roman 61=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Segner fraa Bygdom I.djvu/201}} {{Side:Segner fraa Bygdom I.djvu/202}} {{Side:Segner fraa Bygdom I.djvu/203}} }} r5uvb6envvxpdh2cnq3kkv6z1qtyb4a 340919 340872 2026-10-28T21:12:11Z Kåre-Olav 25 Samlaget er forlaget 340919 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Segner fraa Bygdom]]'' |Undertittel=utgjevna av det norske Samlaget |Bind=[[Segner fraa Bygdom I|I]] |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Det norske Samlaget |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1871 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NN |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 5to60=roman 61=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Segner fraa Bygdom I.djvu/201}} {{Side:Segner fraa Bygdom I.djvu/202}} {{Side:Segner fraa Bygdom I.djvu/203}} }} lg12yh3nmko9boekiz4psxg3lv6jn2y 104 79482 340855 211871 2026-10-28T20:19:18Z KåreBot 479 lange tankestreker 340855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XVII}}}}</noinclude>{{bindestrek2|melengiskjeringi|Summelengiskjeringi}}. „Ja kann du skaffe Kar, som et upp denna Grauten i ei Gaang, so vaaga e Skreppa mi o tie Dalar attpaa e,“ sa Kraamkaren. Kjeringi sette tie Dalar imot, o dei handslogost paa detta. No skikka ho Bø te hono Lars Bakke, de va fælaste Ovnøyta<ref>Storetar.</ref> te o eta, som fannst i Grendenn. Han hadde ete upp Garden sin paa ein liten Plass nær, o no va han rei’og te gaa ifraa hono me. Men aat han som ein Hest, so sleit han ogso som ein Hest. Dei segja, at han fekk Styrkin sin taa di, at Mor hass ga hono Maramjølk, de fyste som han fekk, daa han va komin te Verd’n. O ner han vart lite full o tok te skaka se o modde se, brukte han ogso o segja: „Gud signe ho Mor,“ som ga me fyste Drykken!“ Han va kleis<ref>lesp.</ref>, so at de va reint løgle o høyre paa han, ner han hadde lite i Huvue o va vortin svøllog<ref>maalug.</ref>. Tok de daa nokre taa gildaste Karo i Armadn hass o vilde halde Styr paa hono, so skok han dei, so dei tvingla eit hit anna dit. Jau han Lars kom te Summelengi; men han fekk ’ki veta Vaagilse. Kjeringi auste upp Grauten i eit Trøg o sette han paa Bordsendin. Støste Fate, ho hadde, sette ho utme, fullt me Grautevæte<ref>Suvl til Grauten, Mjølk eller Brim.</ref>. „Set de burti Hægsæte o dugurde du Lars,“ sa ho. „Du faar eta Mettin din no, for e vil faa de te o gaa paa Stølen ette ei Brimkløv; de ha vørte slut paa Grautesuvle meno.“ — Jau, han Lars sette se te o eta. Kraamkaren sat o saag paa. Men han Lars la<noinclude> <references/></noinclude> saz10lxqgc8z8os1i70cisum2r1lqqm 104 79483 340857 211872 2026-10-28T20:19:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XVIII}}}}</noinclude> ’ki Skjeie ifraa se, før Fate vøro tømde. Daa rugga han Lars testøls uppigjeno dei stupande bratte Bakkadn. „Tvy før eit Høltrølll<ref>Storetar.</ref>!“ sa Kraamkaren; han kasta upp Pe’ingbole si. „Aa e vil nok ikki ha korki Skreppa ell Pe’ingadn di e,“ sa Summelengiskjeringi. „Men du kann læta me faa eit taa finaste Sylkipløggo di;“ O te di vart de. Daa han Lars va komin uppi Grønmørki mest uppaa Flataasen, møtte de hono Make; de va ein Bjødn. Ingin va rædd, ingin vilde gaa taa Vegi. So stana Bjødn, so stana han Lars me. So gliste Bjødn, so gliste han Lars me. So reis Bjødn upp paa Bakføtadn o slo ut me Framlabbo; ja han Lars fæmde<ref>femnde; av Famn.</ref> ogso ut me Armo, o so gingo dei imot hinan o toko Ryggjetak. Bjødn klemde sterkt; men han Lars klemde endaa sterkar. So nuppa Bjødn han Lars te aat eine Vegabradde; men so nuppa han Lars Bjødn, atte aat heno Vegabradde. „Hurrurrurrr!“ grurde<ref>bura, brumla.</ref> Bjødn. „Hurrurrurrr!“ grurde han Lars me. Teslutte fleste Bjødn, o so fleste han Lars me. So sette dei se ein paa kor Sie aat Vegi o saago paa hinan. Um ei liti Ri luska Bjødn ne’over, o han Lars lakka sin Veg vestover paa Stølen ette Brimkløvenn o kom heimatte ruggandis me henne paa Ekslo si um Kvelden. Ei Brimkløv held um Lag 80 Pøtta o veg um Lag 170 Skaalpund me Flæsko o alt.<noinclude>{{---}} <references/></noinclude> j0u76fa6vq8h1mfw56xc8pm5bbhgfuy 340877 340857 2026-10-28T20:33:04Z Kåre-Olav 25 ;>. 340877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XVIII}}}}</noinclude> ’ki Skjeie ifraa se, før Fate vøro tømde. Daa rugga han Lars testøls uppigjeno dei stupande bratte Bakkadn. „Tvy før eit Høltrølll<ref>Storetar.</ref>!“ sa Kraamkaren; han kasta upp Pe’ingbole si. „Aa e vil nok ikki ha korki Skreppa ell Pe’ingadn di e,“ sa Summelengiskjeringi. „Men du kann læta me faa eit taa finaste Sylkipløggo di.“ O te di vart de. Daa han Lars va komin uppi Grønmørki mest uppaa Flataasen, møtte de hono Make; de va ein Bjødn. Ingin va rædd, ingin vilde gaa taa Vegi. So stana Bjødn, so stana han Lars me. So gliste Bjødn, so gliste han Lars me. So reis Bjødn upp paa Bakføtadn o slo ut me Framlabbo; ja han Lars fæmde<ref>femnde; av Famn.</ref> ogso ut me Armo, o so gingo dei imot hinan o toko Ryggjetak. Bjødn klemde sterkt; men han Lars klemde endaa sterkar. So nuppa Bjødn han Lars te aat eine Vegabradde; men so nuppa han Lars Bjødn, atte aat heno Vegabradde. „Hurrurrurrr!“ grurde<ref>bura, brumla.</ref> Bjødn. „Hurrurrurrr!“ grurde han Lars me. Teslutte fleste Bjødn, o so fleste han Lars me. So sette dei se ein paa kor Sie aat Vegi o saago paa hinan. Um ei liti Ri luska Bjødn ne’over, o han Lars lakka sin Veg vestover paa Stølen ette Brimkløvenn o kom heimatte ruggandis me henne paa Ekslo si um Kvelden. Ei Brimkløv held um Lag 80 Pøtta o veg um Lag 170 Skaalpund me Flæsko o alt. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> gmiyet22hop2ib4ykeeogme5do5toc5 104 79484 340640 212152 2026-10-28T16:13:21Z KåreBot 479 overskrift 340640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|XIX}}}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Han Ola Moing.'''}}}} Han Ola Moing laag i Trætte me ein taa Skyldingo si i Hemsedal um ein Gard. Daa Hemsedølen saag, at han ’ki kunna faa trætt te se Garden, laga han se te me fem spræki Kara; alle hadde dei skarpslipte Kniva, o sette austover Fjelle te Slidregjeld før o gjeste han Ola Moing. Men de va ein Slidregjelding i Hallingdal, som dei kalla Veslemann-Knut, han hadde faatt Nysen um detta o sprang heimatt te hono Ola Moing o ba han akte se; de kom obe’in Fremmand te hono. De va i Skømingenn um Kvelden. Han Ola Moing laga se daa te o taka imot dei paa beste Maatin. „Ta Hæltydna<ref>fyre, Hælvtydna, eit Slags Øks; i Hallingdal, Haltydna (tykk l), gamalnorsk, {{antikva|halfþynna}}.</ref> mi du!“ sa han te hono Veslemann-Knut, „legg de so unde Benken ova Borde o rek ho upp te me, ner du ser, e trøng te henne.“ Han Knut gjorde, som han Ola ba han. Sjøl sette Moingen se i Hægsæte me Krus o Kanne frammafør se paa Bordsenda. Rett som de va, komo Hallingadn høppandis innigjeno Døre me blankslipte Knivo i Vere. Daa kva han Ola Moing: <poem> „O høyre de Menn ifraa Hemsedals Bygd! vilja de no halde dikka stille; so sko de faa Brennevin o Øl alt ette dikka eigje Vilje.“ </poem> Men Hemsedølidn vilde alder lye paa detta, o so bar de te me o kjastast o hundelaatast. „E undrast paa de e, Moingen, at du vil trætte mæ me um denna Garden, som du veit, at du alder faar, so lengi du e te!“<noinclude> <references/></noinclude> g1gnzklnmgzv4j3fdyoxkdahkxz10bm 104 79485 340662 211874 2026-10-28T16:37:57Z KåreBot 479 overskrift 340662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XX}}}}</noinclude><section begin="Han Ola Moing" /> sa Hemsedølen. „E undrast paa de e, Møsodølen!“ sa han Ola Moing, „at du vil rengje te de denna Garden, so vel som du veit, at du ’ki har Rett te hono.“ Daa skøvo<ref>bykste, skuto seg, rennde; av skøve, skyv, skauv, skøvo.</ref> dei imot hono Ola med Knivo i Vere; men han Ola spratt upp, treiv Tak i Bordkruna<ref>ei Hylla midt uppyver Bordet.</ref> me baa’o Hendo, o der hekk han o trumpa o spennte ikringo se te alla Leie, so dei fingo skjele mangein go Tryst taa Hælo hass. Men likevel hadde dei snørte inni Leggjo hass me Knivo si, so at Blo rann over Matborde. Daa rak han Veslemann-Knut Hæltydna upp te hono. Den kom maate; han treiv ho o slo o hoggde rund umkring se, so de va ’ki lengi før Hemsedølidn laago o stanka<ref>stynja.</ref>. i Bloe seno paa Gølve ikring Borde. Dei løto kjørast taa Garde atte. Men si’a den Kvelden fekk han Ola, Moing ha Garden sin i Fre. {{---}} <section end="Han Ola Moing" /> <section begin="Hallingpresten" /> {{midtstilt|'''Hallingpresten.'''}} I Hallingdal va de ei Gaang ein Prest, som va so sterk, at dei beste Hallingadn ’ki vøro anna en som Smaaguta imot hono i Krefto. Men so va han ogso so snøggsinna o tintrin<ref>Andre Ord som tyda d. s. ero, kvessin, rimsin, gryttin;. snefsin (Hall), ill aa eigast ved. „Ein Ting e so hard at de tintra taa hono,“ nær det støkker ut Smaastykki, nær ein slær paa.</ref>, at han spraka i taa ingin Ting, o difør va Folk so rædde hono vørte, at dei <section end="Hallingpresten" /><noinclude> <references/></noinclude> 0bosl164t70miaydobvtk1mtylglygd 340711 340662 2026-10-28T16:57:40Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XX}}}}</noinclude><section begin="Han Ola Moing" /> sa Hemsedølen. „E undrast paa de e, Møsodølen!“ sa han Ola Moing, „at du vil rengje te de denna Garden, so vel som du veit, at du ’ki har Rett te hono.“ Daa skøvo<ref>bykste, skuto seg, rennde; av skøve, skyv, skauv, skøvo.</ref> dei imot hono Ola med Knivo i Vere; men han Ola spratt upp, treiv Tak i Bordkruna<ref>ei Hylla midt uppyver Bordet.</ref> me baa’o Hendo, o der hekk han o trumpa o spennte ikringo se te alla Leie, so dei fingo skjele mangein go Tryst taa Hælo hass. Men likevel hadde dei snørte inni Leggjo hass me Knivo si, so at Blo rann over Matborde. Daa rak han Veslemann-Knut Hæltydna upp te hono. Den kom maate; han treiv ho o slo o hoggde rund umkring se, so de va ’ki lengi før Hemsedølidn laago o stanka<ref>stynja.</ref>. i Bloe seno paa Gølve ikring Borde. Dei løto kjørast taa Garde atte. Men si’a den Kvelden fekk han Ola, Moing ha Garden sin i Fre. {{---}} <section end="Han Ola Moing" /> <section begin="Hallingpresten" /> {{midtstilt|'''Hallingpresten.'''}} I Hallingdal va de ei Gaang ein Prest, som va so sterk, at dei beste Hallingadn ’ki vøro anna en som Smaaguta imot hono i Krefto. Men so va han ogso so snøggsinna o tintrin<ref>Andre Ord som tyda d. s. ero, kvessin, rimsin, gryttin;. snefsin (Hall), ill aa eigast ved. „Ein Ting e so hard at de tintra taa hono,“ nær det støkker ut Smaastykki, nær ein slær paa.</ref>, at han spraka i taa ingin Ting, o difør va Folk so rædde hono vørte, at dei <section end="Hallingpresten" /><noinclude> <references/></noinclude> it0zy4q74fplweby5xogh02fzvtis8z 340763 340711 2026-10-28T20:02:48Z KåreBot 479 større overskrift 340763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XX}}}}</noinclude><section begin="Han Ola Moing" /> sa Hemsedølen. „E undrast paa de e, Møsodølen!“ sa han Ola Moing, „at du vil rengje te de denna Garden, so vel som du veit, at du ’ki har Rett te hono.“ Daa skøvo<ref>bykste, skuto seg, rennde; av skøve, skyv, skauv, skøvo.</ref> dei imot hono Ola med Knivo i Vere; men han Ola spratt upp, treiv Tak i Bordkruna<ref>ei Hylla midt uppyver Bordet.</ref> me baa’o Hendo, o der hekk han o trumpa o spennte ikringo se te alla Leie, so dei fingo skjele mangein go Tryst taa Hælo hass. Men likevel hadde dei snørte inni Leggjo hass me Knivo si, so at Blo rann over Matborde. Daa rak han Veslemann-Knut Hæltydna upp te hono. Den kom maate; han treiv ho o slo o hoggde rund umkring se, so de va ’ki lengi før Hemsedølidn laago o stanka<ref>stynja.</ref>. i Bloe seno paa Gølve ikring Borde. Dei løto kjørast taa Garde atte. Men si’a den Kvelden fekk han Ola, Moing ha Garden sin i Fre. {{---}} <section end="Han Ola Moing" /> <section begin="Hallingpresten" /> {{midtstilt|{{større|'''Hallingpresten.'''}}}} I Hallingdal va de ei Gaang ein Prest, som va so sterk, at dei beste Hallingadn ’ki vøro anna en som Smaaguta imot hono i Krefto. Men so va han ogso so snøggsinna o tintrin<ref>Andre Ord som tyda d. s. ero, kvessin, rimsin, gryttin;. snefsin (Hall), ill aa eigast ved. „Ein Ting e so hard at de tintra taa hono,“ nær det støkker ut Smaastykki, nær ein slær paa.</ref>, at han spraka i taa ingin Ting, o difør va Folk so rædde hono vørte, at dei <section end="Hallingpresten" /><noinclude> <references/></noinclude> cvr4mdpgm7fhrfi4xqmkdn36kbdh2vl 104 79486 340651 212153 2026-10-28T16:26:57Z KåreBot 479 overskrift 340651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXI}}}}</noinclude><section begin="Hallingpresten"/>gjedne vilde bli kvitte hono. Dei prøvde daa te o gjera han ibeit paa eingon Maatin, so han kunna bli aavsett. Ein Synndag som han sto for Altare, o ein taa Mehjølparo kom innum Ringen te hono me Messehukule o vilde klæ’e paa han, mulla han laagt inni Øyra paa Preste: „Prrro – Blakken! Prororo –! Statt, me e faar lagt paa de ditt heligne Skaberak!“ Sinne tok daa Presten, som ’ki anna væntandis va. Han smorde te Mehjølpare me knytte Neva unde Øyra, so han stuste ende ikøll neme Altare. Si’a rende han ut paa Kyrkjegarden; men her kringsa Følke se um han, o dei ha hatt go Hug te o freista no alle samne, um dei ’ki skulde vøre go te dengt han skjele indele vel upp. De da Baatveg te Kyrkje, o Baaten aat Preste sto paa Strøndenn beint ne før Kyrkjunn. Presten rende daa nepaa Stronde, treiv Baaten sin, grytte han uppaa Eksladn si, rugga uppaa Kyrkjegarden me hono midt inniblandt Ølmuga, o so tok han te o springe ikring o ikring. Daa va Folke sæle, dei tukka se undaa. Daa Kyrkjegarden va rødd, gikk han neattpaa Strønde, kasta Baaten paa Vatne, so de klass, sette se i o rodde heimatt. <section end="Hallingpresten"/ ><section begin="Hurdabaken"/ {{linje|20%}} {{midtstilt|'''Hurdabaken.'''}} De e ’ki lenger si’a de e tegange dette Stelle me Hurdabake<ref>Navnet kjem vonleg av Hallingordet, „Hurd,“ (gamaln. {{antikva|hurð}}) ei Dør.</ref>, en at de for nokre Aar si’a levde att taa dei, som hadde vøre me i di. <section end="Hurdabaken"/><noinclude> <references/></noinclude> mnuwaxbel3tqvx5p80iscb5jngptqi9 340695 340651 2026-10-28T16:47:31Z KåreBot 479 overskrift 340695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXI}}}}</noinclude><section begin="Hallingpresten"/>gjedne vilde bli kvitte hono. Dei prøvde daa te o gjera han ibeit paa eingon Maatin, so han kunna bli aavsett. Ein Synndag som han sto for Altare, o ein taa Mehjølparo kom innum Ringen te hono me Messehukule o vilde klæ’e paa han, mulla han laagt inni Øyra paa Preste: „Prrro – Blakken! Prororo –! Statt, me e faar lagt paa de ditt heligne Skaberak!“ Sinne tok daa Presten, som ’ki anna væntandis va. Han smorde te Mehjølpare me knytte Neva unde Øyra, so han stuste ende ikøll neme Altare. Si’a rende han ut paa Kyrkjegarden; men her kringsa Følke se um han, o dei ha hatt go Hug te o freista no alle samne, um dei ’ki skulde vøre go te dengt han skjele indele vel upp. De da Baatveg te Kyrkje, o Baaten aat Preste sto paa Strøndenn beint ne før Kyrkjunn. Presten rende daa nepaa Stronde, treiv Baaten sin, grytte han uppaa Eksladn si, rugga uppaa Kyrkjegarden me hono midt inniblandt Ølmuga, o so tok han te o springe ikring o ikring. Daa va Folke sæle, dei tukka se undaa. Daa Kyrkjegarden va rødd, gikk han neattpaa Strønde, kasta Baaten paa Vatne, so de klass, sette se i o rodde heimatt. {{---}} <section end="Hallingpresten"/> ><section begin="Hurdabaken"/> {{midtstilt|'''Hurdabaken.'''}} De e ’ki lenger si’a de e tegange dette Stelle me Hurdabake<ref>Navnet kjem vonleg av Hallingordet, „Hurd,“ (gamaln. {{antikva|hurð}}) ei Dør.</ref>, en at de for nokre Aar si’a levde att taa dei, som hadde vøre me i di. <section end="Hurdabaken"/><noinclude> <references/></noinclude> m79vmwhckrszut95gid3xrr72tjmszv 340700 340695 2026-10-28T16:51:46Z KåreBot 479 fjerner overflødig > 340700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXI}}}}</noinclude><section begin="Hallingpresten"/>gjedne vilde bli kvitte hono. Dei prøvde daa te o gjera han ibeit paa eingon Maatin, so han kunna bli aavsett. Ein Synndag som han sto for Altare, o ein taa Mehjølparo kom innum Ringen te hono me Messehukule o vilde klæ’e paa han, mulla han laagt inni Øyra paa Preste: „Prrro – Blakken! Prororo –! Statt, me e faar lagt paa de ditt heligne Skaberak!“ Sinne tok daa Presten, som ’ki anna væntandis va. Han smorde te Mehjølpare me knytte Neva unde Øyra, so han stuste ende ikøll neme Altare. Si’a rende han ut paa Kyrkjegarden; men her kringsa Følke se um han, o dei ha hatt go Hug te o freista no alle samne, um dei ’ki skulde vøre go te dengt han skjele indele vel upp. De da Baatveg te Kyrkje, o Baaten aat Preste sto paa Strøndenn beint ne før Kyrkjunn. Presten rende daa nepaa Stronde, treiv Baaten sin, grytte han uppaa Eksladn si, rugga uppaa Kyrkjegarden me hono midt inniblandt Ølmuga, o so tok han te o springe ikring o ikring. Daa va Folke sæle, dei tukka se undaa. Daa Kyrkjegarden va rødd, gikk han neattpaa Strønde, kasta Baaten paa Vatne, so de klass, sette se i o rodde heimatt. {{---}} <section end="Hallingpresten"/> <section begin="Hurdabaken"/> {{midtstilt|'''Hurdabaken.'''}} De e ’ki lenger si’a de e tegange dette Stelle me Hurdabake<ref>Navnet kjem vonleg av Hallingordet, „Hurd,“ (gamaln. {{antikva|hurð}}) ei Dør.</ref>, en at de for nokre Aar si’a levde att taa dei, som hadde vøre me i di. <section end="Hurdabaken"/><noinclude> <references/></noinclude> ijay27q1kdjawv2kdmmjawh04aag0v0 340764 340700 2026-10-28T20:02:58Z KåreBot 479 større overskrift 340764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXI}}}}</noinclude><section begin="Hallingpresten"/>gjedne vilde bli kvitte hono. Dei prøvde daa te o gjera han ibeit paa eingon Maatin, so han kunna bli aavsett. Ein Synndag som han sto for Altare, o ein taa Mehjølparo kom innum Ringen te hono me Messehukule o vilde klæ’e paa han, mulla han laagt inni Øyra paa Preste: „Prrro – Blakken! Prororo –! Statt, me e faar lagt paa de ditt heligne Skaberak!“ Sinne tok daa Presten, som ’ki anna væntandis va. Han smorde te Mehjølpare me knytte Neva unde Øyra, so han stuste ende ikøll neme Altare. Si’a rende han ut paa Kyrkjegarden; men her kringsa Følke se um han, o dei ha hatt go Hug te o freista no alle samne, um dei ’ki skulde vøre go te dengt han skjele indele vel upp. De da Baatveg te Kyrkje, o Baaten aat Preste sto paa Strøndenn beint ne før Kyrkjunn. Presten rende daa nepaa Stronde, treiv Baaten sin, grytte han uppaa Eksladn si, rugga uppaa Kyrkjegarden me hono midt inniblandt Ølmuga, o so tok han te o springe ikring o ikring. Daa va Folke sæle, dei tukka se undaa. Daa Kyrkjegarden va rødd, gikk han neattpaa Strønde, kasta Baaten paa Vatne, so de klass, sette se i o rodde heimatt. {{---}} <section end="Hallingpresten"/> <section begin="Hurdabaken"/> {{midtstilt|{{større|'''Hurdabaken.'''}}}} De e ’ki lenger si’a de e tegange dette Stelle me Hurdabake<ref>Navnet kjem vonleg av Hallingordet, „Hurd,“ (gamaln. {{antikva|hurð}}) ei Dør.</ref>, en at de for nokre Aar si’a levde att taa dei, som hadde vøre me i di. <section end="Hurdabaken"/><noinclude> <references/></noinclude> r1crrt9xu8tipy4f4cy8qs8upqyzyfr 340859 340764 2026-10-28T20:19:58Z KåreBot 479 lange tankestreker 340859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXI}}}}</noinclude><section begin="Hallingpresten"/>gjedne vilde bli kvitte hono. Dei prøvde daa te o gjera han ibeit paa eingon Maatin, so han kunna bli aavsett. Ein Synndag som han sto for Altare, o ein taa Mehjølparo kom innum Ringen te hono me Messehukule o vilde klæ’e paa han, mulla han laagt inni Øyra paa Preste: „Prrro — Blakken! Prororo —! Statt, me e faar lagt paa de ditt heligne Skaberak!“ Sinne tok daa Presten, som ’ki anna væntandis va. Han smorde te Mehjølpare me knytte Neva unde Øyra, so han stuste ende ikøll neme Altare. Si’a rende han ut paa Kyrkjegarden; men her kringsa Følke se um han, o dei ha hatt go Hug te o freista no alle samne, um dei ’ki skulde vøre go te dengt han skjele indele vel upp. De da Baatveg te Kyrkje, o Baaten aat Preste sto paa Strøndenn beint ne før Kyrkjunn. Presten rende daa nepaa Stronde, treiv Baaten sin, grytte han uppaa Eksladn si, rugga uppaa Kyrkjegarden me hono midt inniblandt Ølmuga, o so tok han te o springe ikring o ikring. Daa va Folke sæle, dei tukka se undaa. Daa Kyrkjegarden va rødd, gikk han neattpaa Strønde, kasta Baaten paa Vatne, so de klass, sette se i o rodde heimatt. {{---}} <section end="Hallingpresten"/> <section begin="Hurdabaken"/> {{midtstilt|{{større|'''Hurdabaken.'''}}}} De e ’ki lenger si’a de e tegange dette Stelle me Hurdabake<ref>Navnet kjem vonleg av Hallingordet, „Hurd,“ (gamaln. {{antikva|hurð}}) ei Dør.</ref>, en at de for nokre Aar si’a levde att taa dei, som hadde vøre me i di. <section end="Hurdabaken"/><noinclude> <references/></noinclude> mosajzwf6b47dccdpbhwixf6og04zcr 104 79489 340861 211878 2026-10-28T20:20:18Z KåreBot 479 lange tankestreker 340861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXIII}}}}</noinclude>hadde tegange, o sette vestover o vilde taka Tjuven. De va no raakint o faa Tak i han, de laut daa vera eingor Gaange, han hadde gløymt seta paa se Huldrahatten. Dessa Mennadn la se daa paa Lur ikringo Høle, o dei lovde hinan, at dei vilde ’ki gjeva se, før dei hadde faatt Klønadn i han. Men dei gjætte te inkis i mange Daga. Jau, endele saago dei ein Dag, at han gikk sta vatne Heste si; daa hadde han gløymt Hatte. Dei rende daa paa han o te o baka paa han o dengje han, som dei ha vilja tynt han me di sama. Men so hugste dei se, at dei ’ki skulde drepa han, før dei hadde truga han te o gjeva dei alt han hadde. De vart daa inki noko taa di, kost dei handska han o foro aat me hono; han vilde ’ki ei Gaang segja dei Gjøymsludn, som han hadde Rikdomen sin i. So bøndo dei eit Tøg over Uvle’idn hass o innatti Hesterova o drogo han soleine ne’aat Fjorde likesom ein Slo’e<ref>Den Luten av eit Bar- eller Beitalass som er attast og henger ned paa og slæpar.</ref>, o si’a bøndo dei han i Baathempa o leto han slæpast i Vatne ette Baate, me dei rodde over Fjorden, te han rauk te. Før han andast, hadde han bø’e dei eit Pe’ingskrin i Hydale, vess dei vilde sleppe hono att; men dei vilde hava meir. O de fingo dei ogso; men inki slekt, som dei hadde be’e um. I di sama han skulde te gjeva upp Anden, førbanna han dei o sa, at dei skulde ’ki bli snikkislause<ref>lytelaus, jf. usnikka (Hall).</ref> te niende o tiende Le. — Dei grovo han ne paa ein liten Fet imyljo tvær Myra, o paa Gravenn hass ha de alder vilja vøkse eit Grasstraa. No<noinclude> <references/></noinclude> f3mycs7isz6wogh8t32htssyd264zyt 104 79490 340863 211879 2026-10-28T20:20:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXIV}}}}</noinclude>sette dei aat Hurdabakhøle o meinte, dei skulde ta Medelen hass; men de va ’ki stort dei fingo fat i. De va no alti noko førgylte Sylvstaup o Sylvkanno, Sulgjo o Belto, Sylkihøgjende<ref>andre Stader uttalat, Høiende; gamaln. {{antikva|høgindi}}.</ref> o sleke Ting; men inni te sjølvo Medele va de ’ki Raa o koma; Ljøse sløkkna i Lykto, o dei skulde ogso støytt imot noko Jødngrinda, som ’ki gingo upp. Men taa di, som dei fønno, ska de enno finnast att ender o einkort Stykki heime paa Gardo. Dei hadde daa vissa meint, dei skulde fønne Pe’ingskrine i Hydale; men der leitte dei reint te inkis. Ein Halling kom skraklandis hin Vaaren o fann de. — Daa laag de i ein Bekkjebradd; Jorde va utrønt<ref>{{antikva|præt part}} av rynja ut, drysja, falla.</ref> ifraa di, so de laag reint bert. Den Domen, som Hurdabaken hadde utsagt over Moraradn si i sidste Andetako, ska ogso ha heppa ette. De ha ra’e si’a vøre eingon i Ættenn aat dei Menno, som ’ki ha vore skjele rettig. Hurdabaken ha daa heldan ikki faatt søve i Ro i Gravenn seno. Mangein ha vore sta vilja mana han uppatt o faa han te segja se, kor han har Medelen sin, o kost ein skulde faa Tak i den. Men de ha alder gange vel. De va nokre go’e Manara, som samlaga se paa o freiste de, dei kunna. Dei stelte se paa Grave hass ein Kveld o toko te mana alle i ei Gaang. Daa dei hadde lese upp vel de Hælve taa Bøno si, tok Jorde te skjølve, heile Fjelle sto o gidda, o de gikk ein førfærdele Dør lengst igjeno Dalen. Si’a tok de te kvine, o snykte o unke se o bera se so syndele illt rund um-<noinclude> <references/></noinclude> 9ipa8tehbshr0kk3euvad3t0xui8kbu 104 79491 340663 211880 2026-10-28T16:38:07Z KåreBot 479 overskrift 340663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXV}}}}</noinclude><section begin="Hurdabaken" /> kring dei baade i Jord’n o i Luft’n, at de va inki morosamt o staa der midt i di. De va ingi Under, at Karadn vørto rædde o toko Flugte. Men hadde dei vøre hjartogne nok te o drygt lite enno o lese alla Bønidn si, so hadde han nok kome. {{---}} <section end="Hurdabaken" /> <section begin="Huldraslekte paa Kjøs" /> {{midtstilt|'''Huldraslekte paa Kjøs.'''}} Daa dei paa Kjøs i Hørisbygdenn skulde bufløta heimatt taa Langstøle um Hausten, bar de so te, at dei ’ki fingo kokt ihop sidste Brimsødningen, før dei skulde reise. Kjeringi vilde daa sita att Dagen ette Bufardage o koke Brim, o so skulde Mann snerte se<ref>nøyta seg.</ref> uppattpaa me Salhest ette henne. Ho hadde att hjaa se ein liten Gut, Son hennar, før at de ’ki skulde vera so au’le. Som ho no sat der ve Peisla’e<ref>Skorsteinsmur. „Peisla’blome“ um Ungmenne, som jamt vilja sitja aa lata seg ved Peisla’e.</ref> o rørde i Brimgrytunn o vesle Gutekroken tulla o stelte paa Gølve, kom de inn te dei ei Kjering me ei liti Gjente, som heldt i Stakke hennar. Kjøsakjeringi tenkte ve se: „Ska tru de e nokon som gaar att her o leite ette Krøter no dette Bel.“ Ho undrast paa detta, o tes meir taa di, at Kjeringi heldan ikki sporde ette noko Krøter. „De faa seta dikkan frampaa,“ sa Kjøsakjeringi. Ja, Fremandkvendfølke gjorde de; ho sette se paa Krakken hjaa henne o sat o svalla ve ho um eit o anna, som paa Tunga kunna falle. Vesle Gjenta ga se te me Gute paa Aurgølve. Gutungin jaala no paa o smatt aav <section end="Huldraslekte paa Kjøs" /><noinclude> <references/></noinclude> bnlp5iint10yvn8ipsciwvl0l6550ni 340712 340663 2026-10-28T16:57:50Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXV}}}}</noinclude><section begin="Hurdabaken" /> kring dei baade i Jord’n o i Luft’n, at de va inki morosamt o staa der midt i di. De va ingi Under, at Karadn vørto rædde o toko Flugte. Men hadde dei vøre hjartogne nok te o drygt lite enno o lese alla Bønidn si, so hadde han nok kome. {{---}} <section end="Hurdabaken" /> <section begin="Huldraslekte paa Kjøs" /> {{midtstilt|'''Huldraslekte paa Kjøs.'''}} Daa dei paa Kjøs i Hørisbygdenn skulde bufløta heimatt taa Langstøle um Hausten, bar de so te, at dei ’ki fingo kokt ihop sidste Brimsødningen, før dei skulde reise. Kjeringi vilde daa sita att Dagen ette Bufardage o koke Brim, o so skulde Mann snerte se<ref>nøyta seg.</ref> uppattpaa me Salhest ette henne. Ho hadde att hjaa se ein liten Gut, Son hennar, før at de ’ki skulde vera so au’le. Som ho no sat der ve Peisla’e<ref>Skorsteinsmur. „Peisla’blome“ um Ungmenne, som jamt vilja sitja aa lata seg ved Peisla’e.</ref> o rørde i Brimgrytunn o vesle Gutekroken tulla o stelte paa Gølve, kom de inn te dei ei Kjering me ei liti Gjente, som heldt i Stakke hennar. Kjøsakjeringi tenkte ve se: „Ska tru de e nokon som gaar att her o leite ette Krøter no dette Bel.“ Ho undrast paa detta, o tes meir taa di, at Kjeringi heldan ikki sporde ette noko Krøter. „De faa seta dikkan frampaa,“ sa Kjøsakjeringi. Ja, Fremandkvendfølke gjorde de; ho sette se paa Krakken hjaa henne o sat o svalla ve ho um eit o anna, som paa Tunga kunna falle. Vesle Gjenta ga se te me Gute paa Aurgølve. Gutungin jaala no paa o smatt aav <section end="Huldraslekte paa Kjøs" /><noinclude> <references/></noinclude> 4xvv4xy0ua609erqycazspc259hqc78 340765 340712 2026-10-28T20:03:08Z KåreBot 479 større overskrift 340765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXV}}}}</noinclude><section begin="Hurdabaken" /> kring dei baade i Jord’n o i Luft’n, at de va inki morosamt o staa der midt i di. De va ingi Under, at Karadn vørto rædde o toko Flugte. Men hadde dei vøre hjartogne nok te o drygt lite enno o lese alla Bønidn si, so hadde han nok kome. {{---}} <section end="Hurdabaken" /> <section begin="Huldraslekte paa Kjøs" /> {{midtstilt|{{større|'''Huldraslekte paa Kjøs.'''}}}} Daa dei paa Kjøs i Hørisbygdenn skulde bufløta heimatt taa Langstøle um Hausten, bar de so te, at dei ’ki fingo kokt ihop sidste Brimsødningen, før dei skulde reise. Kjeringi vilde daa sita att Dagen ette Bufardage o koke Brim, o so skulde Mann snerte se<ref>nøyta seg.</ref> uppattpaa me Salhest ette henne. Ho hadde att hjaa se ein liten Gut, Son hennar, før at de ’ki skulde vera so au’le. Som ho no sat der ve Peisla’e<ref>Skorsteinsmur. „Peisla’blome“ um Ungmenne, som jamt vilja sitja aa lata seg ved Peisla’e.</ref> o rørde i Brimgrytunn o vesle Gutekroken tulla o stelte paa Gølve, kom de inn te dei ei Kjering me ei liti Gjente, som heldt i Stakke hennar. Kjøsakjeringi tenkte ve se: „Ska tru de e nokon som gaar att her o leite ette Krøter no dette Bel.“ Ho undrast paa detta, o tes meir taa di, at Kjeringi heldan ikki sporde ette noko Krøter. „De faa seta dikkan frampaa,“ sa Kjøsakjeringi. Ja, Fremandkvendfølke gjorde de; ho sette se paa Krakken hjaa henne o sat o svalla ve ho um eit o anna, som paa Tunga kunna falle. Vesle Gjenta ga se te me Gute paa Aurgølve. Gutungin jaala no paa o smatt aav <section end="Huldraslekte paa Kjøs" /><noinclude> <references/></noinclude> fcdujnhsxy3gm3h0igdh2zqnc9jemaz 104 79493 340664 211882 2026-10-28T16:38:17Z KåreBot 479 overskrift 340664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXVII}}}}</noinclude><section begin="Huldraslekte paa Kjøs" /> derette sto Kvene full me stora, væna, kølluta, brandsi’utta Kyra. Taa dei Krøterslage e de enno paa Kjøs. {{---}} <section end="Huldraslekte paa Kjøs" /> <section begin="Ho Larsemari" /> {{midtstilt|'''Ho Larsemari.'''}} Ho Larsemari va uppe o stelte um Sumaren hjaa dei paa Vøle. Ein Dag hona gjætte Sau’o burtimyljo Haugo, fell ho i ein svær Tunge, so at ho søvna der ho sat. Daa ho slo Augo uppatt, va ho inni ei fin Stogo. Ova Borde sat de ein Gut o skreiv, o han va so græsk som ein Faut. Mor aat desse Gute sat o svalla ve hona Mari o gjorde henne tegoe me Spekikjøt o søt Mjølk. De va so mange Tenara o so myki Følk der, at dei rende Um hinan, mest likesom Maur i ei Tubbe. Stort o grepa va de altsama. De va ’ki vandt o sjaa, at de va Manndom der i Garde. Daa dei hadde sete svalla ei Stund, bar Kjeringi upp Maale o sa, at de nok va Meiningi, at ho Larsemari skulde bli Sonkono hennar. Ho Larsemari va ei nausin Gjente maaveta. Son hennar, sa ho, hadde østo set ho, ner ho gikk ette Krøtøro i Fjelle, o han va komin te halde so taa henne, at han vilde truløva se me henne ress ho sjøl inki hadde noko imot di. O nei! slek ein Kar va vel ikki misbøand henne. Ho Mari syntist skjele naugødt um Guten. De gikk som ein Varme igjeno ho, før kor Gaang han saag paa ho. Han tytte daa ogso, de va reint undele, at de skulde vera laga henne so gødt, ho som ’ki va anna en ein Husmannsomage. Daa More hadde kviskra te Gute, at ho Mari heldt taa hono, vart han so sæl, at han ’ki kunna løyne di. Han <section end="Ho Larsemari" /><noinclude> <references/></noinclude> 4fir4k08r4a9qghf2thujb5yrsojidn 340713 340664 2026-10-28T16:58:00Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXVII}}}}</noinclude><section begin="Huldraslekte paa Kjøs" /> derette sto Kvene full me stora, væna, kølluta, brandsi’utta Kyra. Taa dei Krøterslage e de enno paa Kjøs. {{---}} <section end="Huldraslekte paa Kjøs" /> <section begin="Ho Larsemari" /> {{midtstilt|'''Ho Larsemari.'''}} Ho Larsemari va uppe o stelte um Sumaren hjaa dei paa Vøle. Ein Dag hona gjætte Sau’o burtimyljo Haugo, fell ho i ein svær Tunge, so at ho søvna der ho sat. Daa ho slo Augo uppatt, va ho inni ei fin Stogo. Ova Borde sat de ein Gut o skreiv, o han va so græsk som ein Faut. Mor aat desse Gute sat o svalla ve hona Mari o gjorde henne tegoe me Spekikjøt o søt Mjølk. De va so mange Tenara o so myki Følk der, at dei rende Um hinan, mest likesom Maur i ei Tubbe. Stort o grepa va de altsama. De va ’ki vandt o sjaa, at de va Manndom der i Garde. Daa dei hadde sete svalla ei Stund, bar Kjeringi upp Maale o sa, at de nok va Meiningi, at ho Larsemari skulde bli Sonkono hennar. Ho Larsemari va ei nausin Gjente maaveta. Son hennar, sa ho, hadde østo set ho, ner ho gikk ette Krøtøro i Fjelle, o han va komin te halde so taa henne, at han vilde truløva se me henne ress ho sjøl inki hadde noko imot di. O nei! slek ein Kar va vel ikki misbøand henne. Ho Mari syntist skjele naugødt um Guten. De gikk som ein Varme igjeno ho, før kor Gaang han saag paa ho. Han tytte daa ogso, de va reint undele, at de skulde vera laga henne so gødt, ho som ’ki va anna en ein Husmannsomage. Daa More hadde kviskra te Gute, at ho Mari heldt taa hono, vart han so sæl, at han ’ki kunna løyne di. Han <section end="Ho Larsemari" /><noinclude> <references/></noinclude> o55ex2f9iip7xrvsp4buem0xw9fhpqx 340766 340713 2026-10-28T20:03:18Z KåreBot 479 større overskrift 340766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXVII}}}}</noinclude><section begin="Huldraslekte paa Kjøs" /> derette sto Kvene full me stora, væna, kølluta, brandsi’utta Kyra. Taa dei Krøterslage e de enno paa Kjøs. {{---}} <section end="Huldraslekte paa Kjøs" /> <section begin="Ho Larsemari" /> {{midtstilt|{{større|'''Ho Larsemari.'''}}}} Ho Larsemari va uppe o stelte um Sumaren hjaa dei paa Vøle. Ein Dag hona gjætte Sau’o burtimyljo Haugo, fell ho i ein svær Tunge, so at ho søvna der ho sat. Daa ho slo Augo uppatt, va ho inni ei fin Stogo. Ova Borde sat de ein Gut o skreiv, o han va so græsk som ein Faut. Mor aat desse Gute sat o svalla ve hona Mari o gjorde henne tegoe me Spekikjøt o søt Mjølk. De va so mange Tenara o so myki Følk der, at dei rende Um hinan, mest likesom Maur i ei Tubbe. Stort o grepa va de altsama. De va ’ki vandt o sjaa, at de va Manndom der i Garde. Daa dei hadde sete svalla ei Stund, bar Kjeringi upp Maale o sa, at de nok va Meiningi, at ho Larsemari skulde bli Sonkono hennar. Ho Larsemari va ei nausin Gjente maaveta. Son hennar, sa ho, hadde østo set ho, ner ho gikk ette Krøtøro i Fjelle, o han va komin te halde so taa henne, at han vilde truløva se me henne ress ho sjøl inki hadde noko imot di. O nei! slek ein Kar va vel ikki misbøand henne. Ho Mari syntist skjele naugødt um Guten. De gikk som ein Varme igjeno ho, før kor Gaang han saag paa ho. Han tytte daa ogso, de va reint undele, at de skulde vera laga henne so gødt, ho som ’ki va anna en ein Husmannsomage. Daa More hadde kviskra te Gute, at ho Mari heldt taa hono, vart han so sæl, at han ’ki kunna løyne di. Han <section end="Ho Larsemari" /><noinclude> <references/></noinclude> fvjfvdk2o2ll2gjcmqfyt2kwse0ep0f 104 79494 340865 211883 2026-10-28T20:20:58Z KåreBot 479 lange tankestreker 340865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXVIII}}}}</noinclude>kom burtaat te henne o leidde henne um i allo Stogo o Klevo o uppaa Løfto o synte henne alle dei sine Tingi, som no skulde bli hennar. O rett so de va, ner ingin saag de, figna<ref>kjæla, skripa.</ref> han henne, so ho vart reint bljug. Me’a laga dei paa Borde nere i Stogunn. Men daa dei komo tebords, va ’ki ho Mari go te eta ei Grand, so sæl va ho. Men slek Mat o slek Bordstell so græsk o gild hadde ho alder set før. Daa de lei paa Kvelden, hugste ho ette, at ho laut heimatt paa Stølen o mjølke o stelle. Hona syntist ho kunna ’ki gaa ifraa Buskape soleine, men stelle te ho kunna faa Bø heimatt ette ei i Sta’en sin. Ja de vart heldan inki nekka henne, endaa de saag ut te, at dei hadde illt taa dessa. Ho ba daa Belleva, o Guten fulde henne ut o sa, at han vilde koma te henne paa Støle. Kost de no gikk te, visste ho ’ki, men i di sama sat ho paa sama Hauge som ho hadde sete paa, daa ho søvna. Daa ho kom paa Stølen att, va de seint, o Kydn støndo paa Kve’nn o rautte. Men de e eit gamalt Ord, at „de kjem Graat ette Skripelaat.“ Me’a ho’ Mari sat mjølka, tok ho te tenkje ette, at ho snart skulde fløta inni Fjelle o alder koma utatt meir, alder koma heimatti Bygde, alder sjaa Slekt o Vene øftar; — o ko fint ho syntist de va inne hjaa Haugafolki, so hadde de likevel ei Fælke me se, ner ho kom ihug, at dei ’ki vøro kristne Følk, o alt anna styggt, ho hadde høyrt um dei. Ho fekk heldan slite o træle kost ho kunna; men gifte se me Haugakare; nei, de laut ho be’a Gud bevare se ifraa. O likevel hadde ho paa ein Maate Hug te di;<noinclude> <references/></noinclude> abfwgbzzdn63jwhc9j5ki411ujp7o7q 104 79495 340866 211884 2026-10-28T20:21:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXIX}}}}</noinclude>ho likte han so indele vel. Ho gikk daa tesengs; men ho fekk ikke søva. Ho hadde faatt ein forunderle Agg innfør Bringunn, so ho ’ki va go te halde se anna en ho gret. Daa de vel va vørte kurrast Natt, høyrde ho Felelæte, so mjukt o fint va de, so ho vart reint einly’and paa de; ja de va skjele, so Fela ha baade graate o legi i ei Gaang. Rett som de va, kom Haugakaren inn o burtaat Sængenn te henne. Trast ho saag han, vart ho gla; men so hugste ho se, fauk upp o sette se paa Krakken utme Peise. So krøssa ho se o sa Jøsøsnam. Daa kvarv Guten burt, o Felelæte vart meir o meir grøtele o vekjømele, te de reint døydde burt i Luftenn. — Men trast ho hadde lagt se att, tok de atte, o Guten kom att. Ho uppatt or Sængenn — o soleine gikk de heile Natte, o Natt ette Natt i ei heil Veko. Men alder hadde Krøtøre hennar vøre so snille ell mjølka so myki før, som i dei Vekunu. Stølsgrannin hennar, ho gamle Barbro i Brøta, saag nok vonost at de va noko tiss me Gjentunn, o ho ga se ’ki, før ho hadde faatt veta, ko de va. Ho ga daa Gjentunn den Raae, at ho skulde leggje Sælmeboke si unde Høvdegjerde o lesa Fadervaare tryaa Gaange me lykt Munn, ner Guten kom att, so skulde han ingi Magt hava me henne. Jau, Natte der ette høyrde ho sama fine Læte att, o daa ho høyrde Guten va ve Døre, les ho Fadervaare tryaa Gaange me lykt Munn, soleine som ho va teraadd. Daa kom ’ki Guten inn; men no vart Ljø’e i Felunn so igjeno grøtele, at de va reint illt høyre de. Ho syntist, ho høyrde Karen gret; de va skjele, sem de skulde gange tvert igjeno ho. Men um ei Stund fekk ho Ro o søv gødt te Sole spratt. Si’a<noinclude> <references/></noinclude> qlhfux551witg8qmqomhcitqgspbfsn 104 79496 340665 211885 2026-10-28T16:38:27Z KåreBot 479 overskrift 340665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXX}}}}</noinclude><section begin="Ho Larsemari" /> kom ’ki Guten att. Men Krøtøre slogo se otor o vilde ’ki passe se heimatt te Kvelde. Draatten vart ussel o tjonin, o ho Mari sjøl vart klen o skrangli o faadna<ref>bleikna og magrast.</ref> burt meir o meir. Daa dei bufløtte heimatt um Hausten, va ho so otorkomi, at han Store-Tøstein Vøle greifte rund um Live paa henne, daa han lyfte henne ne or Sale. Før Veten kom, laag ho unde Tørvunn. {{---}} <section end="Ho Larsemari" /> <section begin="Svænesen" /> {{midtstilt|'''Svænesen.'''}} De fannst ingin, som sto gamle Svænese i o mana o gjera ette o slekt; difør gingo no Folk te hono allestan ifraa, ner de va noko leidt paafære. Ei Gaang vart de støle noko ifraa ein Mann nordi Bygdenn. Han gikk daa te Svænese o fekk han te gjera ette. Han hadde alti Svartekunstboke, so de va uvandt me di. Men denne Gaange va de lite meint likevel, taa di Tjuven ogso hadde Svartekunstboke. Svænesen løyste fyst tvo taa Englo si o sende ette hono. Men Tjuven kom inki. So løyste han fire o sende ette hono. Aa nei, de munte inki. So løyste han aatte. Men endaa kom ’ki Tjuven. „Ja detta bli ein fale Leik,“ sa han. „Ska e løyse allesamne, so bli de ei heit Hære<ref>Herding, Herdsla, (Hørdsla) av Jarn og annat Metal. gamaln. {{antikva|herða}} og {{antikva|herði}}.</ref>, før e faar bønde dei att. De e fale; men de faar ’ki hjølpe, e faar vaage de lel.“ O derme løyste han allesamne. Men, daa vart de varmt ikringo han. Heile Stogo rugga, de knaka i kor einaste Nøv, Stokkadn <section end="Svænesen" /><noinclude> <references/></noinclude> ntka258oz7f0a66hjwhxbbvxpj03t4u 340714 340665 2026-10-28T16:58:10Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXX}}}}</noinclude><section begin="Ho Larsemari" /> kom ’ki Guten att. Men Krøtøre slogo se otor o vilde ’ki passe se heimatt te Kvelde. Draatten vart ussel o tjonin, o ho Mari sjøl vart klen o skrangli o faadna<ref>bleikna og magrast.</ref> burt meir o meir. Daa dei bufløtte heimatt um Hausten, va ho so otorkomi, at han Store-Tøstein Vøle greifte rund um Live paa henne, daa han lyfte henne ne or Sale. Før Veten kom, laag ho unde Tørvunn. {{---}} <section end="Ho Larsemari" /> <section begin="Svænesen" /> {{midtstilt|'''Svænesen.'''}} De fannst ingin, som sto gamle Svænese i o mana o gjera ette o slekt; difør gingo no Folk te hono allestan ifraa, ner de va noko leidt paafære. Ei Gaang vart de støle noko ifraa ein Mann nordi Bygdenn. Han gikk daa te Svænese o fekk han te gjera ette. Han hadde alti Svartekunstboke, so de va uvandt me di. Men denne Gaange va de lite meint likevel, taa di Tjuven ogso hadde Svartekunstboke. Svænesen løyste fyst tvo taa Englo si o sende ette hono. Men Tjuven kom inki. So løyste han fire o sende ette hono. Aa nei, de munte inki. So løyste han aatte. Men endaa kom ’ki Tjuven. „Ja detta bli ein fale Leik,“ sa han. „Ska e løyse allesamne, so bli de ei heit Hære<ref>Herding, Herdsla, (Hørdsla) av Jarn og annat Metal. gamaln. {{antikva|herða}} og {{antikva|herði}}.</ref>, før e faar bønde dei att. De e fale; men de faar ’ki hjølpe, e faar vaage de lel.“ O derme løyste han allesamne. Men, daa vart de varmt ikringo han. Heile Stogo rugga, de knaka i kor einaste Nøv, Stokkadn <section end="Svænesen" /><noinclude> <references/></noinclude> obss7ipujl4gqut2nmxpt3rzwqxbib5 340767 340714 2026-10-28T20:03:28Z KåreBot 479 større overskrift 340767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXX}}}}</noinclude><section begin="Ho Larsemari" /> kom ’ki Guten att. Men Krøtøre slogo se otor o vilde ’ki passe se heimatt te Kvelde. Draatten vart ussel o tjonin, o ho Mari sjøl vart klen o skrangli o faadna<ref>bleikna og magrast.</ref> burt meir o meir. Daa dei bufløtte heimatt um Hausten, va ho so otorkomi, at han Store-Tøstein Vøle greifte rund um Live paa henne, daa han lyfte henne ne or Sale. Før Veten kom, laag ho unde Tørvunn. {{---}} <section end="Ho Larsemari" /> <section begin="Svænesen" /> {{midtstilt|{{større|'''Svænesen.'''}}}} De fannst ingin, som sto gamle Svænese i o mana o gjera ette o slekt; difør gingo no Folk te hono allestan ifraa, ner de va noko leidt paafære. Ei Gaang vart de støle noko ifraa ein Mann nordi Bygdenn. Han gikk daa te Svænese o fekk han te gjera ette. Han hadde alti Svartekunstboke, so de va uvandt me di. Men denne Gaange va de lite meint likevel, taa di Tjuven ogso hadde Svartekunstboke. Svænesen løyste fyst tvo taa Englo si o sende ette hono. Men Tjuven kom inki. So løyste han fire o sende ette hono. Aa nei, de munte inki. So løyste han aatte. Men endaa kom ’ki Tjuven. „Ja detta bli ein fale Leik,“ sa han. „Ska e løyse allesamne, so bli de ei heit Hære<ref>Herding, Herdsla, (Hørdsla) av Jarn og annat Metal. gamaln. {{antikva|herða}} og {{antikva|herði}}.</ref>, før e faar bønde dei att. De e fale; men de faar ’ki hjølpe, e faar vaage de lel.“ O derme løyste han allesamne. Men, daa vart de varmt ikringo han. Heile Stogo rugga, de knaka i kor einaste Nøv, Stokkadn <section end="Svænesen" /><noinclude> <references/></noinclude> jj8ikgt5shumpggvwe0tw6bkyml4n01 104 79500 340666 211889 2026-10-28T16:38:38Z KåreBot 479 overskrift 340666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXXIII}}}}</noinclude><section begin="Svænesen" /> „De muna ingi Lesing her; ho gjeve dei bere verre. Men e veit nok, ko som muna e,“ sa han, o so sette han se te o banne Bøn i Bøn upp i Haug. Han sat o engla<ref>aa engle, brukast berre saman med, banna og sverja, vonleg, kalla paa vonde Englar.</ref> o svor, so ein syntist de sængra<ref>sængre, um Utev av nokot som et brennt eller svidet.</ref> ikringo han. Men de va heldan ikki anna som te vilde. Ifraa dei Dage hadde Folk paa Plasse Fre o trevost gødt. {{---}} <section end="Svænesen" /> <section begin="Dei tryaa Valdrissadn" /> {{midtstilt|'''Dei tryaa Valdrissadn.'''}} Den Ti Sylateradn laago ute, vart de øfto matlaust hjaa dei, so dei svelte i mange Daga. Daa va de ’ki godt o vera lite før se. Ner de vart utdelt Mat ell Brennevin, so fingo dei, som fyst komo framaat; men aat dei sidste naadde de ’ki. Mengdin trykte se so fram, at dei mest klemde hinan ihel. Men Valdrissadn komo fram lel dei; ja um dei vøro dei alleættaste. Va de ingi ønnor Raa, so la dei se paa Knjødn o Ølbøgadn o krabba fram imyljv Føto paa heno o gjorde se Veg likesom Grisen. De som ’ki gikk tesi’is vart lyft ende upp. Den Gaange dei laago ve Blakjer, vart tryaa Valdrissa kummederte burt i ei Bergstør. Der skulde det liggje i mange Daga o sjaa ette, um Fiinde kom. Men Mat fingo dei inki. Sjølvo Hære va matlaus, so de va ingi Under. Dei skulde mest te svelte ihel allesamne. Te kor Dag kom de ein Lytman te desse tryaa <section end="Dei tryaa Valdrissadn" /><noinclude> <references/></noinclude> eusbuaivg8hkeup9gq50eye3f9lzy71 340715 340666 2026-10-28T16:58:20Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXXIII}}}}</noinclude><section begin="Svænesen" /> „De muna ingi Lesing her; ho gjeve dei bere verre. Men e veit nok, ko som muna e,“ sa han, o so sette han se te o banne Bøn i Bøn upp i Haug. Han sat o engla<ref>aa engle, brukast berre saman med, banna og sverja, vonleg, kalla paa vonde Englar.</ref> o svor, so ein syntist de sængra<ref>sængre, um Utev av nokot som et brennt eller svidet.</ref> ikringo han. Men de va heldan ikki anna som te vilde. Ifraa dei Dage hadde Folk paa Plasse Fre o trevost gødt. {{---}} <section end="Svænesen" /> <section begin="Dei tryaa Valdrissadn" /> {{midtstilt|'''Dei tryaa Valdrissadn.'''}} Den Ti Sylateradn laago ute, vart de øfto matlaust hjaa dei, so dei svelte i mange Daga. Daa va de ’ki godt o vera lite før se. Ner de vart utdelt Mat ell Brennevin, so fingo dei, som fyst komo framaat; men aat dei sidste naadde de ’ki. Mengdin trykte se so fram, at dei mest klemde hinan ihel. Men Valdrissadn komo fram lel dei; ja um dei vøro dei alleættaste. Va de ingi ønnor Raa, so la dei se paa Knjødn o Ølbøgadn o krabba fram imyljv Føto paa heno o gjorde se Veg likesom Grisen. De som ’ki gikk tesi’is vart lyft ende upp. Den Gaange dei laago ve Blakjer, vart tryaa Valdrissa kummederte burt i ei Bergstør. Der skulde det liggje i mange Daga o sjaa ette, um Fiinde kom. Men Mat fingo dei inki. Sjølvo Hære va matlaus, so de va ingi Under. Dei skulde mest te svelte ihel allesamne. Te kor Dag kom de ein Lytman te desse tryaa <section end="Dei tryaa Valdrissadn" /><noinclude> <references/></noinclude> cj9ig1jlys782zs41p2nwfgffi1ujzj 340768 340715 2026-10-28T20:03:38Z KåreBot 479 større overskrift 340768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXXIII}}}}</noinclude><section begin="Svænesen" /> „De muna ingi Lesing her; ho gjeve dei bere verre. Men e veit nok, ko som muna e,“ sa han, o so sette han se te o banne Bøn i Bøn upp i Haug. Han sat o engla<ref>aa engle, brukast berre saman med, banna og sverja, vonleg, kalla paa vonde Englar.</ref> o svor, so ein syntist de sængra<ref>sængre, um Utev av nokot som et brennt eller svidet.</ref> ikringo han. Men de va heldan ikki anna som te vilde. Ifraa dei Dage hadde Folk paa Plasse Fre o trevost gødt. {{---}} <section end="Svænesen" /> <section begin="Dei tryaa Valdrissadn" /> {{midtstilt|{{større|'''Dei tryaa Valdrissadn.'''}}}} Den Ti Sylateradn laago ute, vart de øfto matlaust hjaa dei, so dei svelte i mange Daga. Daa va de ’ki godt o vera lite før se. Ner de vart utdelt Mat ell Brennevin, so fingo dei, som fyst komo framaat; men aat dei sidste naadde de ’ki. Mengdin trykte se so fram, at dei mest klemde hinan ihel. Men Valdrissadn komo fram lel dei; ja um dei vøro dei alleættaste. Va de ingi ønnor Raa, so la dei se paa Knjødn o Ølbøgadn o krabba fram imyljv Føto paa heno o gjorde se Veg likesom Grisen. De som ’ki gikk tesi’is vart lyft ende upp. Den Gaange dei laago ve Blakjer, vart tryaa Valdrissa kummederte burt i ei Bergstør. Der skulde det liggje i mange Daga o sjaa ette, um Fiinde kom. Men Mat fingo dei inki. Sjølvo Hære va matlaus, so de va ingi Under. Dei skulde mest te svelte ihel allesamne. Te kor Dag kom de ein Lytman te desse tryaa <section end="Dei tryaa Valdrissadn" /><noinclude> <references/></noinclude> 5dzi146lv89p6331w4cxxj347hxkq27 104 79504 340745 211893 2026-10-28T19:57:00Z KåreBot 479 overskrift 340745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXXVI}}}}</noinclude><section begin="Dei tryaa Valdrissadn" /> dei se kor si Tynne Kødn o komo like goe aat Hæren me di atte. {{---}} <section end="Dei tryaa Valdrissadn" /> <section begin="Han Knut Bergi" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Knut Bergi.'''}}}} De e ’ki lenger si’a denna Knuten Bergi i Skrautvølsbygdenn levde, en gamle Folk minnast han. Ner Svænesen o han komo samen, so vanta de ’ki Tissførdriv; for sælar Spøkidoktør en den Knuten fannst vel ’ki i heile Verd’n. Noko førsnjodigt va han go te finne paa, anti han so, va heime ell burte. Vilde nokon gaa ifraa ein Ende aat Bygdenn te heno, ja igjeno manga Bygda o spyrja upp Spøke hass Knut Bergi o skrive dei, so vørte de vist ei drjug Bok. De e bere nokre, som her sko førteljast, de fyste o de siste o ei Par are. Han kunna vera ei tvo-try Aar gamall, daa Far hass ein Sumar hadde Snikkara paa Garde. Ein Dag trast fere Dugurden stelte dei o lima. Guten sto daa o saag paa. Daa dei hadde dugurda, gingo dei utpaa Marki o la se te kvile. Guten tok daa Limpøtta, o Limkvosten, gikk ut te Snikkaro, som laago røto o søvo, dytte Kvosten nie Lime o smeta vel over Augo deiris. Daa han syntist, han hadde gjort dette førsvarle nok, sette han Pøtta o Kvosten der, som han hadde take de. Snikkaradn laago no i Solenn o turka vel inni Lime, før dei vakna. Men daa dei ørrette se uppatt, vørto dei reint fortumla. Dei va ’ki Kara te faa upp Augo, ikki kost dei knudde o revo. Dei skreko te hinan, um kost de va me dei. O inki fønno dei innatt sjølvo se heldan. Teslutte fingo dei skreki ut te <section end="Han Knut Bergi" /><noinclude> <references/></noinclude> 2708anhuwh29wq9oiby1roz8wbkfbcv 104 79505 340868 211894 2026-10-28T20:21:28Z KåreBot 479 lange tankestreker 340868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXXVII}}}}</noinclude>se Mann sjøl. Han laut leie dei innatt, o no løto dei sita radt tekvelds me kor si lunka vaat Fille v bløyte paa Augo si, før dei fingo dei uppatt. Han Knut Bergi vart ein velhaldin Mann; han va nanmgjetin i Bygdenn taa Manndome seno. Stabur o Kjellar va alder tome hjaa hono. No toko Storkaradn deruti Aurdal, — Presten o Skrivaren o Lesmann o Fauten o dei, —, no toko dei se fere o reise te Bergi te hono Knut obedne te Gjestebøs ei Gaang i Aare, taa di dei fyste stundo paa gamall Mat. Han gjorde dei daa tegoe me Spekiflesk o Spekikjøt o Rakfisk, gamalt Øl o Brennevin o meir slekt, so myki som dei vilde hava. Men dei vøro so obljuge te o øyeleggje, at han teslutte ’ki brydde se um halde Gjestebø aat, dei meir. Ein Sumar, dei komo attrekand, sette han dei te Bords paa Spekiflesk som va so ramt, at de va gular en de gulaste Smør, Spekikjøt, som va so hardt o turt, at de va Oraa baade skjera o tyggje de, Rakfisk, som va so gamall o ul, at de teva langa Lei’e taa hono. Gamalløst, som va so sterk, at de kvein attme Øyro, ner ein smakte paa han, o, Flatbrø, som va so hellesteikt, at de va, som ein skulde tøgge paa ein Skosole. Istan før Brennevin skjenkte han dei skire Gamalløstlakin. Men neimen um dei førde se meir en høvele den Gaange. Daa dei hadde ete, sette dei aav burti Bjørlehaugadn te o skjøte Hara. Han Knut va me. Børsa si hadde han sjøl laga vel te fereaat. Te Flint hadde han sett i ei Østeskørpe, o te Fengikrut hadde han lagt paa ein turr Fesosøpp. Men han skulde ’ki faa Løv skjøte han, anna en ner Storkaradn hadde skøte miste. Hara va de fullt taa; men de va ’ki fale før<noinclude> <references/></noinclude> mhhunmpoiet6mit24yxp5jw03zabq8o 104 79506 340804 211895 2026-10-28T20:10:47Z KåreBot 479 lange tankestreker 340804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXXVIII}}}}</noinclude>Live deiris. Storkaradn raakte inki. Vissa hadde Presten gange klakka o skøte miste alt i eit. No kom de ein Hare høppandis tett um dei att. Presten la an o klemde laust; men de klikka for hono. „Knut, Knut! skyt no Knut!“ — „Ja her e Børse, som ”ki klikka her,“ sa han Knut, sette Børserøtten beint imot Bringunn aat Preste o smelte laust, so Røyken gauv taa Fesosøppe. Presten datt ende’ ne’ o laag som han ha vøre dau, o hene Karadn kvøkko so dei ’ki fingo Maale upp, dei trudde, han Knut hadde skøte Presten lykt ihel. Men han Knut sto bere saag paa Børsa si han, stelte me Fesosøppe o me Østeskorpunn. Dei fingo daa snart Greie paa, ko Slags Skøt de va, o Presten va daa ’ki reint dau heldan; dei reiste han uppatt o leidde han atte Husann. Trast toko dei Velleva o kjøyrde sin Kos: men Presten laag klen i lang Ti ette. Si’a komo dei alder te Bergi o eta gamall Mat meir. — I dei Ti’enn brukte ingin Husko her i Bygdenn; men dei gjorde rae Nar taa Vangsgjeldingo, taa di dei gingo me Husko o Kælskinntrøye. De e no skjele ei undele Greie me før dei, som ’ki eta vande ve de. Ner so, nokon Vangsgjelding for igjeno Bygdadn her, anti paa Byvegi ell lel, so vart de øfto gjort Fulheite de dei um Kveldadn, ner dei hadde løyst taa se Fetskodn. Fetsko ko Husko e de sama. Dei era ihopsveipte taa Hu”enn taa Fote aat Naute, soleine at de bli ein heil Belg te o seta Foten inni. Dei innbeisast me Tjøromeist, so at Haare ’ki sko sleppe, o Lakklauvidn snu soleine, at dei halde atti ve Hælen, ner ein gaar nefør Bakke, so han inki glett. De høyre fjurta Skokluta te eit Par Fetsko. Dei Klutadn sveipe dei ikringo Føtadn, før dei binde Fet-<noinclude> <references/></noinclude> o9hb5cbvwc4ad6zzwk4811upced25mf 104 79508 340806 211897 2026-10-28T20:11:07Z KåreBot 479 lange tankestreker 340806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXXIX}}}}</noinclude>skoen paa, o um Kvelden, ner dei ha løyst dei taa se, hengje dei dei upp ikringo Peisen, so dei sko vera turre te um Mørgo’en ette. Men e de no mange Huskokara i Fulgie, kann de lett bli misstake ell ogso suvsa burt eingon Skokluten. De e daa, noko te Spark um Mørgo’en i Graalysingenn, ner alle sko ha Greie paa Kluto si. Difør e de eit gjengs Ord: „anti e de Tjuva i {{rettelse|i|}} Huse ell Tjuva i Fulgje; e ha mista den fjurtande Skokluten min, segje Vangsgjeldingen.“ Ei Gaang um Veten kom de ein Sildekræmar rekandis igjeno Skrautvølsbygde o vart liggjandis paa Bergi. Han Knut log daa aat dessa Skono, dei voro blaute som noko Lefso. Um Morgo’en hakka han Skodn, kokte dei, laga dei te te Pulse o ga Sildekræmare dei te Bisk. Daa Vangsgjeldjngen vilde te reise, fekk han slekt Leit ette Skono si, at han førfor i kor Ron. Teslutte sa han: „E meina e ha ete upp Skodn mi e.“ — „Ja,“ sa han Knut, „e vilde traktere de me Pulse te Bisk, o so syntist e Skodn di maatte vera meisterle te di, derme laga e dei te.“ — Vangsgjeldingen vart alti ’ki vi’ar bli taa dessa; men han Knut va so snodig, at de ’ki gikk an bli skjele sint paa han heldan. Han gjorde hono no ogso gødt før de si’a. Han Knut vart ein gamall Mann; men sidst paa fekk han Hoste o Kvæve o vart klen te o gaa. Ein Dag vilde han inni Stogo te noko Kjeringa, som seto hekla Harp<ref>Hamp.</ref>. Dei leidde han daa derinn o leto han seta se paa ein Stol hjaa dessa Kjeringo. Daa han hadde sete ei Stund o veimt o spøkt me dei, ba han ei<noinclude> <references/></noinclude> hsir9xe2633o146e2d2bsxhv5pomg18 340878 340806 2026-10-28T20:34:44Z Kåre-Olav 25 unngår rettelse først på linjen 340878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XXXIX}}}}</noinclude>skoen paa, o um Kvelden, ner dei ha løyst dei taa se, hengje dei dei upp ikringo Peisen, so dei sko vera turre te um Mørgo’en ette. Men e de no mange Huskokara i Fulgie, kann de lett bli misstake ell ogso suvsa burt eingon Skokluten. De e daa, noko te Spark um Mørgo’en i Graalysingenn, ner alle sko ha Greie paa Kluto si. Difør e de eit gjengs Ord: „anti e de Tjuva {{rettelse|i|}} i Huse ell Tjuva i Fulgje; e ha mista den fjurtande Skokluten min, segje Vangsgjeldingen.“ Ei Gaang um Veten kom de ein Sildekræmar rekandis igjeno Skrautvølsbygde o vart liggjandis paa Bergi. Han Knut log daa aat dessa Skono, dei voro blaute som noko Lefso. Um Morgo’en hakka han Skodn, kokte dei, laga dei te te Pulse o ga Sildekræmare dei te Bisk. Daa Vangsgjeldjngen vilde te reise, fekk han slekt Leit ette Skono si, at han førfor i kor Ron. Teslutte sa han: „E meina e ha ete upp Skodn mi e.“ — „Ja,“ sa han Knut, „e vilde traktere de me Pulse te Bisk, o so syntist e Skodn di maatte vera meisterle te di, derme laga e dei te.“ — Vangsgjeldingen vart alti ’ki vi’ar bli taa dessa; men han Knut va so snodig, at de ’ki gikk an bli skjele sint paa han heldan. Han gjorde hono no ogso gødt før de si’a. Han Knut vart ein gamall Mann; men sidst paa fekk han Hoste o Kvæve o vart klen te o gaa. Ein Dag vilde han inni Stogo te noko Kjeringa, som seto hekla Harp<ref>Hamp.</ref>. Dei leidde han daa derinn o leto han seta se paa ein Stol hjaa dessa Kjeringo. Daa han hadde sete ei Stund o veimt o spøkt me dei, ba han ei<noinclude> <references/></noinclude> 0xldd8d1erdmn7fyb9jxv2c5kzeyvwu 104 79509 340667 211898 2026-10-28T16:38:48Z KåreBot 479 overskrift 340667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Han Knut Bergi" /> taa dei tende i ei Spik o gjeva hono, so han kunna faa tendt attpaa Pipa si. Ho gjorde de o rette hono Spiki, o sette se atte hekle. Daa han hadde tendt paa Pipa si, rak han Spiki burtunde Hekla aat Kjeringenn o tende lys Eld i Strjue hennar. Kjeringadn skreko ende over se; upp o te sløkkje. Han Knut skrasla o log aat dessa; men daa dei hadde sløkt Strjue att o vørto stirde paa han, sat han dau paa Stole. {{---}} <section end="Han Knut Bergi" /> <section begin="Fiskaradn o Haugafølke" /> {{midtstilt|'''Fiskaradn o Haugafølke.'''}} Han gamle Knut Ulvesta laag ein Haust paa Støle o fiska, ette dei voro bufløtte heimatt me Krøtøro. Han o den Karen, han hadde me se, laago inn Netadn i dei gamle Sele hass Knut, som sto paa ein Haug nørdst paa Svenskestøle. Ein Kveld, dei hadde ifraa se gjort, vøro innattkomne, hadde lagt dygtigt paa Peisen o faatt se Mat, la dei se paa kor sin Krakk utme Peise. Han Knut tok daa upp Munnhørpa si o laag o let utover Kvelden te eit Tissførdriv. Rett som de va, høyrde han noko tusla o dansa frampaa Aurgølve. Han vart førundra og stakk Hørpa aat Lummunn att. Men daa va de skjele, som ein ha take han ikringo Hælsen o klemt so sterkt, at han vilde te sløkkne otor. No slefte de att; men de va so illt, at de va ei go Ri, før han va go te tala. Han kom se no att lite isenn, o trast han vart so mæt, tok han uppatt Hørpa o atte laate. O i di sama tok de atte danse paa Gølve, o han let, o dei dansa te langt paa Natt. Daa han Knut slutta laate o vart stird burtpaa Borde, sto de der eit stort <section end="Fiskaradn o Haugafølke" /><noinclude> <references/></noinclude> 2dvrlerk1ripkxr25kstmjwpt65gjr2 340716 340667 2026-10-28T16:58:30Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Han Knut Bergi" /> taa dei tende i ei Spik o gjeva hono, so han kunna faa tendt attpaa Pipa si. Ho gjorde de o rette hono Spiki, o sette se atte hekle. Daa han hadde tendt paa Pipa si, rak han Spiki burtunde Hekla aat Kjeringenn o tende lys Eld i Strjue hennar. Kjeringadn skreko ende over se; upp o te sløkkje. Han Knut skrasla o log aat dessa; men daa dei hadde sløkt Strjue att o vørto stirde paa han, sat han dau paa Stole. {{---}} <section end="Han Knut Bergi" /> <section begin="Fiskaradn o Haugafølke" /> {{midtstilt|'''Fiskaradn o Haugafølke.'''}} Han gamle Knut Ulvesta laag ein Haust paa Støle o fiska, ette dei voro bufløtte heimatt me Krøtøro. Han o den Karen, han hadde me se, laago inn Netadn i dei gamle Sele hass Knut, som sto paa ein Haug nørdst paa Svenskestøle. Ein Kveld, dei hadde ifraa se gjort, vøro innattkomne, hadde lagt dygtigt paa Peisen o faatt se Mat, la dei se paa kor sin Krakk utme Peise. Han Knut tok daa upp Munnhørpa si o laag o let utover Kvelden te eit Tissførdriv. Rett som de va, høyrde han noko tusla o dansa frampaa Aurgølve. Han vart førundra og stakk Hørpa aat Lummunn att. Men daa va de skjele, som ein ha take han ikringo Hælsen o klemt so sterkt, at han vilde te sløkkne otor. No slefte de att; men de va so illt, at de va ei go Ri, før han va go te tala. Han kom se no att lite isenn, o trast han vart so mæt, tok han uppatt Hørpa o atte laate. O i di sama tok de atte danse paa Gølve, o han let, o dei dansa te langt paa Natt. Daa han Knut slutta laate o vart stird burtpaa Borde, sto de der eit stort <section end="Fiskaradn o Haugafølke" /><noinclude> <references/></noinclude> 203yj4zxgdm5cbjrnnnk7ca3rtfy7ws 340769 340716 2026-10-28T20:03:48Z KåreBot 479 større overskrift 340769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Han Knut Bergi" /> taa dei tende i ei Spik o gjeva hono, so han kunna faa tendt attpaa Pipa si. Ho gjorde de o rette hono Spiki, o sette se atte hekle. Daa han hadde tendt paa Pipa si, rak han Spiki burtunde Hekla aat Kjeringenn o tende lys Eld i Strjue hennar. Kjeringadn skreko ende over se; upp o te sløkkje. Han Knut skrasla o log aat dessa; men daa dei hadde sløkt Strjue att o vørto stirde paa han, sat han dau paa Stole. {{---}} <section end="Han Knut Bergi" /> <section begin="Fiskaradn o Haugafølke" /> {{midtstilt|{{større|'''Fiskaradn o Haugafølke.'''}}}} Han gamle Knut Ulvesta laag ein Haust paa Støle o fiska, ette dei voro bufløtte heimatt me Krøtøro. Han o den Karen, han hadde me se, laago inn Netadn i dei gamle Sele hass Knut, som sto paa ein Haug nørdst paa Svenskestøle. Ein Kveld, dei hadde ifraa se gjort, vøro innattkomne, hadde lagt dygtigt paa Peisen o faatt se Mat, la dei se paa kor sin Krakk utme Peise. Han Knut tok daa upp Munnhørpa si o laag o let utover Kvelden te eit Tissførdriv. Rett som de va, høyrde han noko tusla o dansa frampaa Aurgølve. Han vart førundra og stakk Hørpa aat Lummunn att. Men daa va de skjele, som ein ha take han ikringo Hælsen o klemt so sterkt, at han vilde te sløkkne otor. No slefte de att; men de va so illt, at de va ei go Ri, før han va go te tala. Han kom se no att lite isenn, o trast han vart so mæt, tok han uppatt Hørpa o atte laate. O i di sama tok de atte danse paa Gølve, o han let, o dei dansa te langt paa Natt. Daa han Knut slutta laate o vart stird burtpaa Borde, sto de der eit stort <section end="Fiskaradn o Haugafølke" /><noinclude> <references/></noinclude> tjeugper8kh6x9z9i87ygxrh8krw929 104 79510 340808 211899 2026-10-28T20:11:28Z KåreBot 479 lange tankestreker 340808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLI}}}}</noinclude>Fat fullt me Rjumegraut, som va so nyst komin or Grytnnn, at de gøva taa hono. Ve Bradden sto de tvær fina gula Skjei’e. Det skjønte daa Meiningi, sette se burtaat Borde o aato upp Grauten; men so go Rjumegraut hadde dei alder smakt før. Daa Fate va tomt, la dei fesk Fisk atti de. Um Mørgo’en, daa dei vakna, va Fate o Fisken burte. De va ein an Fiskar, som de hende mest de sama ei Gaang han laag paa Støle seinhøystis. Um Kvelden han laag i Sængenn o ’ki fekk søva, tok han upp Munnhørpa si o tok te laate. Daa kom de frampaa Gølve noko unga sina Gjente o toko te danse ette Hørpunn. Men de va myki Søpl paa Gølve, so at dei vilde dette ikøll i di. Dæme heldo dei upp danse o vørto burte att. Men trast derette komo dei att me kor sin Sopling o toko te sope Gølve. Daa dei hadde gjort de, kasta dei Soplingadn uti Skøte. No tok Fiskaren atte laate, o dei atte danse, o me dessa heltst de paa, te han va so trøytt, at han ’ki va go te meir. Han la daa Hørpa paa Sængiskøre o søvna. Men um Morgo’en, daa han vakna, laag de ei Hørpe me Massingtønn i o 12 Skilling attaat iftan før Hørpa hass eigje, som va ei Skarvehørpe. Men denne Massinghørpa va de slekt oversle fint Ljø i, at ingin hadde høyrt hennar Make. No laut han laate aat dessa Haugakvendfølko te kor Kveld, endaa fekk han alder søva. O kor Mørgo laag de Spelepe’inga paa Sængiskørenn. — Daa han reiste heimatt hadde han tent se snille Skillinga. Slekt som detta ska ha hendt øfto. Men ner Hørpespelaradn ’ki ha vilja laate, ell dei ha søvna før tile, før Haugafølke ha faatt danse Nøje sitt, ha de<noinclude> <references/></noinclude> mmmsfq3hzehmjov2w656d21cz2bqx46 104 79511 340668 211900 2026-10-28T16:38:57Z KåreBot 479 overskrift 340668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLII}}}}</noinclude><section begin="Fiskaradn o Haugafølke" /> ra’e vørte gjort eingor Preina ve dei. Ein; som søvna me Hørpunn før Munne, vakna um Mørgon uppaa Baglaaso, fastskruva i Trøngrymdenn uppunde Take. Ein an ein vakna uppaa Take. O endaa ein an ein vakna unde eit Trøg uti Skøte. Ein Fiskar hadde vørte so vel kjend me noko sleke Haugakvendfølk, at han hadde dei hjaa se te kor Kveld o umgikk dei mest likesom are Følk, o ga dei taa Mate seno. Ein Kveld, de va eit slekt Kvendfølk hjaa hono, sette han se utme Peisla’e te o steikje Flesk paa Gløno. Denna Fyrkja sette se daa ogso utme heno, Peisla’e. Ho dro se so vel innpaa Brandadn, som ho kunna koma, dro Døse si uppaa Knjøne o sette se soleine te o flikje beint før Augo paa hono. Detta svntist han va ljøtt; han va snøgg, treiv Fleskemolo taa Gløno so heit, at de sau i henne, o skikka ho te innunde Døse aat Haugafyrkjunn. Ho upp o utigjeno Døre. Men uti Skøte knisla de o log so nisammele<ref>log lengje og hjarteleg godt. </ref> maaveta, o eit grannt Maal sa: „fekk du Flesk, Siri?“ Si’a komo dei alder te hono meir nokon Kveld. {{---}} <section end="Fiskaradn o Haugafølke" /> <section begin="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /> {{midtstilt|'''Ungin hennar Ragnhild i Haga.'''}} Her ein Sumaren bar de so te ei Natt at de kom noko Øyki ne or Aase o nie Aakeren hennar Ragnhild i Haga. Ho hadde yngste Gjenta si liti daa; hona va endaa ’ki aarsgamal. Ho Ragnhild vende daa ut o dreiv Øykidn uppatt igjeno Aasen. Detta tok slek Ti, <section end="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /><noinclude> <references/></noinclude> 22w4fpf3qe3ekrmzw5kdsqalvx9fpon 340717 340668 2026-10-28T16:58:40Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLII}}}}</noinclude><section begin="Fiskaradn o Haugafølke" /> ra’e vørte gjort eingor Preina ve dei. Ein; som søvna me Hørpunn før Munne, vakna um Mørgon uppaa Baglaaso, fastskruva i Trøngrymdenn uppunde Take. Ein an ein vakna uppaa Take. O endaa ein an ein vakna unde eit Trøg uti Skøte. Ein Fiskar hadde vørte so vel kjend me noko sleke Haugakvendfølk, at han hadde dei hjaa se te kor Kveld o umgikk dei mest likesom are Følk, o ga dei taa Mate seno. Ein Kveld, de va eit slekt Kvendfølk hjaa hono, sette han se utme Peisla’e te o steikje Flesk paa Gløno. Denna Fyrkja sette se daa ogso utme heno, Peisla’e. Ho dro se so vel innpaa Brandadn, som ho kunna koma, dro Døse si uppaa Knjøne o sette se soleine te o flikje beint før Augo paa hono. Detta svntist han va ljøtt; han va snøgg, treiv Fleskemolo taa Gløno so heit, at de sau i henne, o skikka ho te innunde Døse aat Haugafyrkjunn. Ho upp o utigjeno Døre. Men uti Skøte knisla de o log so nisammele<ref>log lengje og hjarteleg godt. </ref> maaveta, o eit grannt Maal sa: „fekk du Flesk, Siri?“ Si’a komo dei alder te hono meir nokon Kveld. {{---}} <section end="Fiskaradn o Haugafølke" /> <section begin="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /> {{midtstilt|'''Ungin hennar Ragnhild i Haga.'''}} Her ein Sumaren bar de so te ei Natt at de kom noko Øyki ne or Aase o nie Aakeren hennar Ragnhild i Haga. Ho hadde yngste Gjenta si liti daa; hona va endaa ’ki aarsgamal. Ho Ragnhild vende daa ut o dreiv Øykidn uppatt igjeno Aasen. Detta tok slek Ti, <section end="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /><noinclude> <references/></noinclude> f9tddtayfzpwoo0muf00nvntcjfr4ai 340770 340717 2026-10-28T20:03:58Z KåreBot 479 større overskrift 340770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLII}}}}</noinclude><section begin="Fiskaradn o Haugafølke" /> ra’e vørte gjort eingor Preina ve dei. Ein; som søvna me Hørpunn før Munne, vakna um Mørgon uppaa Baglaaso, fastskruva i Trøngrymdenn uppunde Take. Ein an ein vakna uppaa Take. O endaa ein an ein vakna unde eit Trøg uti Skøte. Ein Fiskar hadde vørte so vel kjend me noko sleke Haugakvendfølk, at han hadde dei hjaa se te kor Kveld o umgikk dei mest likesom are Følk, o ga dei taa Mate seno. Ein Kveld, de va eit slekt Kvendfølk hjaa hono, sette han se utme Peisla’e te o steikje Flesk paa Gløno. Denna Fyrkja sette se daa ogso utme heno, Peisla’e. Ho dro se so vel innpaa Brandadn, som ho kunna koma, dro Døse si uppaa Knjøne o sette se soleine te o flikje beint før Augo paa hono. Detta svntist han va ljøtt; han va snøgg, treiv Fleskemolo taa Gløno so heit, at de sau i henne, o skikka ho te innunde Døse aat Haugafyrkjunn. Ho upp o utigjeno Døre. Men uti Skøte knisla de o log so nisammele<ref>log lengje og hjarteleg godt. </ref> maaveta, o eit grannt Maal sa: „fekk du Flesk, Siri?“ Si’a komo dei alder te hono meir nokon Kveld. {{---}} <section end="Fiskaradn o Haugafølke" /> <section begin="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /> {{midtstilt|{{større|'''Ungin hennar Ragnhild i Haga.'''}}}} Her ein Sumaren bar de so te ei Natt at de kom noko Øyki ne or Aase o nie Aakeren hennar Ragnhild i Haga. Ho hadde yngste Gjenta si liti daa; hona va endaa ’ki aarsgamal. Ho Ragnhild vende daa ut o dreiv Øykidn uppatt igjeno Aasen. Detta tok slek Ti, <section end="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /><noinclude> <references/></noinclude> 19rx1x2s4lpgyje3nsrvin3sck224m8 104 79513 340669 211902 2026-10-28T16:39:07Z KåreBot 479 overskrift 340669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLIV}}}}</noinclude><section begin="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /> da sprønge taa Unga i di sama Skrellen gikk. Han tok te graate, o no saag ho, at detta va Ungin hennar eigje. Men han va sterkt klen i lang Ti ette. {{---}} <section end="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /> <section begin="Svineskrymsla" /> {{midtstilt|'''Svineskrymsla.'''}} Ei taa dei Skrymslo, som Folk javnast ha vørte ute før, e Svineskrymsla. Ner eingon gaar ette ein Veg seint um Kvelden ell tile um Mørgo’en, e de nemmast han faar høyre ho. De tek daa te laate, stundo tett innve han stunde eit Stykki ifraa hono, stundo som de vore nie Jord’n, stundo som de vøre ovapaa Jord’n. Fyst høyrist de, som ein snykta o graate; so e de som noko Katto sete kvæst aat hinan; Ljøe bli no høgre o høgre; Snyktegraaten bli te Baadnskrik, Kattekvæsingi te Jammer o saare Skrik: so blandast de attve fleire o fleire stygge Ljø: Skjøreskratt o Kjeringtrætte o Ungegaul; men teslutte høyrist de mest som ei heil Kven full me Svin, som rene o grurt slekt dei vøre go te, o de paa alle Maata, ifraa dei minnste Grisunga te støste Galta me grøvste Maale, Gragalta o o’a Purko. De gaar ’ki an o springe ifraa dessa Trølleskrymslunn heldan; hona fulgi me, sagte o fort, ette som ein gaar te, jamsi’is me Vegi ell ogso lengst ette Hallbakko. Sume ha vøre reint ibeit før dessa Skrymslunn. Men no ska de nok ’ki vera mange, som høyre ho, imot i gamal Ti. <section end="Svineskrymsla" /><noinclude> <references/></noinclude> 5uuou3rhet2db0oivgort83bdgzi4bt 340718 340669 2026-10-28T16:58:50Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLIV}}}}</noinclude><section begin="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /> da sprønge taa Unga i di sama Skrellen gikk. Han tok te graate, o no saag ho, at detta va Ungin hennar eigje. Men han va sterkt klen i lang Ti ette. {{---}} <section end="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /> <section begin="Svineskrymsla" /> {{midtstilt|'''Svineskrymsla.'''}} Ei taa dei Skrymslo, som Folk javnast ha vørte ute før, e Svineskrymsla. Ner eingon gaar ette ein Veg seint um Kvelden ell tile um Mørgo’en, e de nemmast han faar høyre ho. De tek daa te laate, stundo tett innve han stunde eit Stykki ifraa hono, stundo som de vore nie Jord’n, stundo som de vøre ovapaa Jord’n. Fyst høyrist de, som ein snykta o graate; so e de som noko Katto sete kvæst aat hinan; Ljøe bli no høgre o høgre; Snyktegraaten bli te Baadnskrik, Kattekvæsingi te Jammer o saare Skrik: so blandast de attve fleire o fleire stygge Ljø: Skjøreskratt o Kjeringtrætte o Ungegaul; men teslutte høyrist de mest som ei heil Kven full me Svin, som rene o grurt slekt dei vøre go te, o de paa alle Maata, ifraa dei minnste Grisunga te støste Galta me grøvste Maale, Gragalta o o’a Purko. De gaar ’ki an o springe ifraa dessa Trølleskrymslunn heldan; hona fulgi me, sagte o fort, ette som ein gaar te, jamsi’is me Vegi ell ogso lengst ette Hallbakko. Sume ha vøre reint ibeit før dessa Skrymslunn. Men no ska de nok ’ki vera mange, som høyre ho, imot i gamal Ti. <section end="Svineskrymsla" /><noinclude> <references/></noinclude> nq4it4r8s7oy5gqrqohulxqqpn43bxo 340771 340718 2026-10-28T20:04:08Z KåreBot 479 større overskrift 340771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLIV}}}}</noinclude><section begin="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /> da sprønge taa Unga i di sama Skrellen gikk. Han tok te graate, o no saag ho, at detta va Ungin hennar eigje. Men han va sterkt klen i lang Ti ette. {{---}} <section end="Ungin hennar Ragnhild i Haga" /> <section begin="Svineskrymsla" /> {{midtstilt|{{større|'''Svineskrymsla.'''}}}} Ei taa dei Skrymslo, som Folk javnast ha vørte ute før, e Svineskrymsla. Ner eingon gaar ette ein Veg seint um Kvelden ell tile um Mørgo’en, e de nemmast han faar høyre ho. De tek daa te laate, stundo tett innve han stunde eit Stykki ifraa hono, stundo som de vore nie Jord’n, stundo som de vøre ovapaa Jord’n. Fyst høyrist de, som ein snykta o graate; so e de som noko Katto sete kvæst aat hinan; Ljøe bli no høgre o høgre; Snyktegraaten bli te Baadnskrik, Kattekvæsingi te Jammer o saare Skrik: so blandast de attve fleire o fleire stygge Ljø: Skjøreskratt o Kjeringtrætte o Ungegaul; men teslutte høyrist de mest som ei heil Kven full me Svin, som rene o grurt slekt dei vøre go te, o de paa alle Maata, ifraa dei minnste Grisunga te støste Galta me grøvste Maale, Gragalta o o’a Purko. De gaar ’ki an o springe ifraa dessa Trølleskrymslunn heldan; hona fulgi me, sagte o fort, ette som ein gaar te, jamsi’is me Vegi ell ogso lengst ette Hallbakko. Sume ha vøre reint ibeit før dessa Skrymslunn. Men no ska de nok ’ki vera mange, som høyre ho, imot i gamal Ti. <section end="Svineskrymsla" /><noinclude> <references/></noinclude> pj4z7pfyb854kf9yhl8pm7q2lyn0ok8 340879 340771 2026-10-28T20:35:34Z Kåre-Olav 25 strek 340879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLIV}}}}</noinclude><section begin="Ungin hennar Ragnhild i Haga"/>da sprønge taa Unga i di sama Skrellen gikk. Han tok te graate, o no saag ho, at detta va Ungin hennar eigje. Men han va sterkt klen i lang Ti ette. {{---}} <section end="Ungin hennar Ragnhild i Haga"/> <section begin="Svineskrymsla"/>{{midtstilt|{{større|'''Svineskrymsla.'''}}}} Ei taa dei Skrymslo, som Folk javnast ha vørte ute før, e Svineskrymsla. Ner eingon gaar ette ein Veg seint um Kvelden ell tile um Mørgo’en, e de nemmast han faar høyre ho. De tek daa te laate, stundo tett innve han stunde eit Stykki ifraa hono, stundo som de vore nie Jord’n, stundo som de vøre ovapaa Jord’n. Fyst høyrist de, som ein snykta o graate; so e de som noko Katto sete kvæst aat hinan; Ljøe bli no høgre o høgre; Snyktegraaten bli te Baadnskrik, Kattekvæsingi te Jammer o saare Skrik: so blandast de attve fleire o fleire stygge Ljø: Skjøreskratt o Kjeringtrætte o Ungegaul; men teslutte høyrist de mest som ei heil Kven full me Svin, som rene o grurt slekt dei vøre go te, o de paa alle Maata, ifraa dei minnste Grisunga te støste Galta me grøvste Maale, Gragalta o o’a Purko. De gaar ’ki an o springe ifraa dessa Trølleskrymslunn heldan; hona fulgi me, sagte o fort, ette som ein gaar te, jamsi’is me Vegi ell ogso lengst ette Hallbakko. Sume ha vøre reint ibeit før dessa Skrymslunn. Men no ska de nok ’ki vera mange, som høyre ho, imot i gamal Ti. {{---}}<section end="Svineskrymsla"/><noinclude> <references/></noinclude> laxfmgzz2yqqrqbe6okmrhw0ihr437g 104 79514 340641 211903 2026-10-28T16:13:33Z KåreBot 479 overskrift 340641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLV}}}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Bjørn ifraa Uppdal.'''}}}} De va i lang Ti so ufre’ogt burti Summelengisaase, at dei miste ei tvo-try Naut te kor Sumar paa kor Gard burti Øyebygdenn. O endaa fannst de ’ki meir Trøll i Aase en ein einaste Bjødn. Men den Bjødn va ogso lite umframt arg. Dei gildra aat hono, o dei jagta ette hono; men de va skjele som han hadde Følkevet, han akta se vel. Men ein Sumar vart han burte taa se sjøl, o de va no ingin som sakna hono. Um Hausten for ein taa Summelengismenno nordum Fjelle paa Fehandel. Han kom daa ogso te ei Bygd eite Uppdal. Paa ein Gard der kom Mann o rette hono Hønde o takka før sidst, ba han inn o sette han te Bords o gjorde hono tegoe me allo Slago, o daa denne vilde gaa att, fekk han ’ki Løv o bitala før se. Detta undrast han paa, han hugste ’ki, han hadde set denna go’gjerandis Mann før. Men daa han gikk, fulde Mann hono lite burtpaa Vegen o sa: „Du kjenne me nok ikki att, o de e inki Under; men e kjenne dei de; e ha ete me mangei Gaang mett hjaa de obe’in e; men e kunna ’ki før di,“ sa han. „Den Bjødn,“ sa han,“ „som heldt se uppi Aase dikka o tynte ne Krøtøre dikka, de va e.“ I so o so mange Aar hadde han vøre Bjødn, sa han: so o so mange Naut hadde han drepe, so o so manga Bjøllkyra hadde han take, o Bjolludn taa dei hadde han lagt alla samna paa ein Sta unde ei Tyrilaag, som han sa so greidt kor ho laag, at Mann kunna finne ho. Men han kunna ’ki for di, sa han, o ba Summelengismann, at han inki skulde bera illt te hono før dessa. Daa Mann kom<noinclude> <references/></noinclude> qf45zfia00m63zkvnyo7o1dqejkpan2 104 79515 340670 211904 2026-10-28T16:39:18Z KåreBot 479 overskrift 340670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLVI}}}}</noinclude><section begin="Bjødn ifraa Uppdal" /> heimatt, gikk han uppi Aasen o fann Bjølludn, der som Uppdølen hadde sagt. {{---}} <section end="Bjødn ifraa Uppdal" /> <section begin="Tyskeklukkaren" /> {{midtstilt|'''Tyskeklukkaren.'''}} Sidst i Dansketi’enn fingo me ein tysk Klukkar, som eitte Kjørner. Rarar Kar, en de va, ha vel alder vøre her i Bygdenn. Han va no inki noko tes, anna en te o reka ikringo Gardadn o eta o drikke o veime<ref>vima, kvema, jf. gamaln. {{antikva|hvimsi}} og {{antikva|hvimleiðr}} og engl. {{antikva|whim}}.</ref>. Inki va han go skjøne heldan, o mangei Herme e de ette hono. I dei Ti’enn va de Skikk, at ner Følke skulde fram te Altars, sto Klukkaren i Kordørenn o rofte dei fram ette Navne, ein o ein. Men ner Kjørner skreik, va de ’ki greidt o kjenne att Navne sitt. O inki va de gødt vera stø heldan, so ein inki log. Barbro Bjellbøle vart te „Perepore Pelepøle,“ Synnev vart „Sennep,“ o soleine heile Vegen. Han heldt i lang Ti te i ei gamal liti Stogo burtpaa Neste. Der laga han se te ein liten Hage, som han rota o stelte me ra’e, ner han va heime. Han hadde ingi Krøtør, o soleine va han ibeit te Hevd aat Haga si. Men han va likesom Gjeite. De fyste han gjorde te kor Mørgo, ner han va uppstandin, va de, at han gikk bakum Huse, der saago dei han gikk paa Knjøno o plukka Mannel..t i Natthuva si o bar burti Hagin sin. O so manga Natthuvo fulla ønna han taa di Slage um Aare, at Hagin vart vel hevda. Han dyrka Kaalrot o Gulrot o Næpo. Han va ogso den fyste som dyrka <section end="Tyskeklukkaren" /><noinclude> <references/></noinclude> o97ri515iezvyrcqei6p4ogsppv5bc3 340719 340670 2026-10-28T16:59:00Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLVI}}}}</noinclude><section begin="Bjødn ifraa Uppdal" /> heimatt, gikk han uppi Aasen o fann Bjølludn, der som Uppdølen hadde sagt. {{---}} <section end="Bjødn ifraa Uppdal" /> <section begin="Tyskeklukkaren" /> {{midtstilt|'''Tyskeklukkaren.'''}} Sidst i Dansketi’enn fingo me ein tysk Klukkar, som eitte Kjørner. Rarar Kar, en de va, ha vel alder vøre her i Bygdenn. Han va no inki noko tes, anna en te o reka ikringo Gardadn o eta o drikke o veime<ref>vima, kvema, jf. gamaln. {{antikva|hvimsi}} og {{antikva|hvimleiðr}} og engl. {{antikva|whim}}.</ref>. Inki va han go skjøne heldan, o mangei Herme e de ette hono. I dei Ti’enn va de Skikk, at ner Følke skulde fram te Altars, sto Klukkaren i Kordørenn o rofte dei fram ette Navne, ein o ein. Men ner Kjørner skreik, va de ’ki greidt o kjenne att Navne sitt. O inki va de gødt vera stø heldan, so ein inki log. Barbro Bjellbøle vart te „Perepore Pelepøle,“ Synnev vart „Sennep,“ o soleine heile Vegen. Han heldt i lang Ti te i ei gamal liti Stogo burtpaa Neste. Der laga han se te ein liten Hage, som han rota o stelte me ra’e, ner han va heime. Han hadde ingi Krøtør, o soleine va han ibeit te Hevd aat Haga si. Men han va likesom Gjeite. De fyste han gjorde te kor Mørgo, ner han va uppstandin, va de, at han gikk bakum Huse, der saago dei han gikk paa Knjøno o plukka Mannel..t i Natthuva si o bar burti Hagin sin. O so manga Natthuvo fulla ønna han taa di Slage um Aare, at Hagin vart vel hevda. Han dyrka Kaalrot o Gulrot o Næpo. Han va ogso den fyste som dyrka <section end="Tyskeklukkaren" /><noinclude> <references/></noinclude> crrlz9574b3hk5aai853rrbx7f6lf7w 340773 340719 2026-10-28T20:04:28Z KåreBot 479 større overskrift 340773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLVI}}}}</noinclude><section begin="Bjødn ifraa Uppdal" /> heimatt, gikk han uppi Aasen o fann Bjølludn, der som Uppdølen hadde sagt. {{---}} <section end="Bjødn ifraa Uppdal" /> <section begin="Tyskeklukkaren" /> {{midtstilt|{{større|'''Tyskeklukkaren.'''}}}} Sidst i Dansketi’enn fingo me ein tysk Klukkar, som eitte Kjørner. Rarar Kar, en de va, ha vel alder vøre her i Bygdenn. Han va no inki noko tes, anna en te o reka ikringo Gardadn o eta o drikke o veime<ref>vima, kvema, jf. gamaln. {{antikva|hvimsi}} og {{antikva|hvimleiðr}} og engl. {{antikva|whim}}.</ref>. Inki va han go skjøne heldan, o mangei Herme e de ette hono. I dei Ti’enn va de Skikk, at ner Følke skulde fram te Altars, sto Klukkaren i Kordørenn o rofte dei fram ette Navne, ein o ein. Men ner Kjørner skreik, va de ’ki greidt o kjenne att Navne sitt. O inki va de gødt vera stø heldan, so ein inki log. Barbro Bjellbøle vart te „Perepore Pelepøle,“ Synnev vart „Sennep,“ o soleine heile Vegen. Han heldt i lang Ti te i ei gamal liti Stogo burtpaa Neste. Der laga han se te ein liten Hage, som han rota o stelte me ra’e, ner han va heime. Han hadde ingi Krøtør, o soleine va han ibeit te Hevd aat Haga si. Men han va likesom Gjeite. De fyste han gjorde te kor Mørgo, ner han va uppstandin, va de, at han gikk bakum Huse, der saago dei han gikk paa Knjøno o plukka Mannel..t i Natthuva si o bar burti Hagin sin. O so manga Natthuvo fulla ønna han taa di Slage um Aare, at Hagin vart vel hevda. Han dyrka Kaalrot o Gulrot o Næpo. Han va ogso den fyste som dyrka <section end="Tyskeklukkaren" /><noinclude> <references/></noinclude> bcywjiwrqbna4ic8v28tv3dcqzjm7az 0 79517 340914 212161 2026-10-28T21:08:26Z Kåre-Olav 25 displayed_from 340914 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=1 to=4 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=201 to=204 /> {{PD-old}} [[Kategori:Sagnsamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1871]] [[Kategori:Det norske Samlaget]] 2afl2gzjmvdfxbzgoibuyksihk87dqj 104 79519 340671 211908 2026-10-28T16:39:28Z KåreBot 479 overskrift 340671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLIX}}}}</noinclude><section begin="Tyskeklukkaren" /> sønne, o lite ette Hand kom han te o skjøne, at de va hass eigje Kagge. {{---}} <section end="Tyskeklukkaren" /> <section begin="Han Andris Spelemann" /> {{midtstilt|'''Han Andris Spelemann.'''}} Før i Ti’enn va de mangein go Spelemann her i Bygdenn; men no e de mest ’ki anna en eingon Slarken, som tek se fere laate paa Fela, o endaa lære dei ’ki dei gamle Laattadn; men dei dra inni Bygde meir o meir taa dessa skarve Utbygdinglaatto, som era so stusligne<ref>uroleg, hoppande; likasom ein Skusle (Skutel) i eit Led, som ein skyter att og fram.</ref> o ende ut, at de e ingin Tingen høyre paa. De leve vel ingin no, so ha høyrt han Andris Spelemann; men so fælsle lengi si’a han døyde e de heldan inki. Ner han tok i Fela, va de plent, som ho ha faatt Liv. De va Læte, som ein hadde Hugna taa, baade te danse ette o te høyre paa. Men de va mest bere i Bryllaupo han let. Ner dei hadde gjort ifraa se me Bruskaalenn o vøro komne attifraa Borde, som ’ki vart før seint paa Natt; Brue hadde vøre framme o dansa, o dei are me, som hadde Hug te, o so Kjeringa o Ungdom hadde roa se paa Løfte o Bue, o Brue va leid aat Kleva o aavskrøyvd; ner de va take taa Bordo, sonær som Grovmaten<ref>Grovmat var langa Remsor av Spikjekjyt og Flesk skorna so langa som heile Lemen, og dei vordo lagda i Haugar tvert yver Bordet. Brukast inkje lenger no i Gjestebod. (Etter Uppl. av Forteljaren).</ref>; ner no Karmennadn seto att o svalla o hadde Brennevin o Bite’i før se, daa va han Andris i rette Løte te o laate. Daa vart <section end="Han Andris Spelemann" /><noinclude> <references/></noinclude> ngrf01i1jo2y3iclvkwpv9u8uxyb9iy 340720 340671 2026-10-28T16:59:10Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLIX}}}}</noinclude><section begin="Tyskeklukkaren" /> sønne, o lite ette Hand kom han te o skjøne, at de va hass eigje Kagge. {{---}} <section end="Tyskeklukkaren" /> <section begin="Han Andris Spelemann" /> {{midtstilt|'''Han Andris Spelemann.'''}} Før i Ti’enn va de mangein go Spelemann her i Bygdenn; men no e de mest ’ki anna en eingon Slarken, som tek se fere laate paa Fela, o endaa lære dei ’ki dei gamle Laattadn; men dei dra inni Bygde meir o meir taa dessa skarve Utbygdinglaatto, som era so stusligne<ref>uroleg, hoppande; likasom ein Skusle (Skutel) i eit Led, som ein skyter att og fram.</ref> o ende ut, at de e ingin Tingen høyre paa. De leve vel ingin no, so ha høyrt han Andris Spelemann; men so fælsle lengi si’a han døyde e de heldan inki. Ner han tok i Fela, va de plent, som ho ha faatt Liv. De va Læte, som ein hadde Hugna taa, baade te danse ette o te høyre paa. Men de va mest bere i Bryllaupo han let. Ner dei hadde gjort ifraa se me Bruskaalenn o vøro komne attifraa Borde, som ’ki vart før seint paa Natt; Brue hadde vøre framme o dansa, o dei are me, som hadde Hug te, o so Kjeringa o Ungdom hadde roa se paa Løfte o Bue, o Brue va leid aat Kleva o aavskrøyvd; ner de va take taa Bordo, sonær som Grovmaten<ref>Grovmat var langa Remsor av Spikjekjyt og Flesk skorna so langa som heile Lemen, og dei vordo lagda i Haugar tvert yver Bordet. Brukast inkje lenger no i Gjestebod. (Etter Uppl. av Forteljaren).</ref>; ner no Karmennadn seto att o svalla o hadde Brennevin o Bite’i før se, daa va han Andris i rette Løte te o laate. Daa vart <section end="Han Andris Spelemann" /><noinclude> <references/></noinclude> gbwjzyzoxfvh2c7qdvydt58wcpyd97w 340774 340720 2026-10-28T20:04:38Z KåreBot 479 større overskrift 340774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|XLIX}}}}</noinclude><section begin="Tyskeklukkaren" /> sønne, o lite ette Hand kom han te o skjøne, at de va hass eigje Kagge. {{---}} <section end="Tyskeklukkaren" /> <section begin="Han Andris Spelemann" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Andris Spelemann.'''}}}} Før i Ti’enn va de mangein go Spelemann her i Bygdenn; men no e de mest ’ki anna en eingon Slarken, som tek se fere laate paa Fela, o endaa lære dei ’ki dei gamle Laattadn; men dei dra inni Bygde meir o meir taa dessa skarve Utbygdinglaatto, som era so stusligne<ref>uroleg, hoppande; likasom ein Skusle (Skutel) i eit Led, som ein skyter att og fram.</ref> o ende ut, at de e ingin Tingen høyre paa. De leve vel ingin no, so ha høyrt han Andris Spelemann; men so fælsle lengi si’a han døyde e de heldan inki. Ner han tok i Fela, va de plent, som ho ha faatt Liv. De va Læte, som ein hadde Hugna taa, baade te danse ette o te høyre paa. Men de va mest bere i Bryllaupo han let. Ner dei hadde gjort ifraa se me Bruskaalenn o vøro komne attifraa Borde, som ’ki vart før seint paa Natt; Brue hadde vøre framme o dansa, o dei are me, som hadde Hug te, o so Kjeringa o Ungdom hadde roa se paa Løfte o Bue, o Brue va leid aat Kleva o aavskrøyvd; ner de va take taa Bordo, sonær som Grovmaten<ref>Grovmat var langa Remsor av Spikjekjyt og Flesk skorna so langa som heile Lemen, og dei vordo lagda i Haugar tvert yver Bordet. Brukast inkje lenger no i Gjestebod. (Etter Uppl. av Forteljaren).</ref>; ner no Karmennadn seto att o svalla o hadde Brennevin o Bite’i før se, daa va han Andris i rette Løte te o laate. Daa vart <section end="Han Andris Spelemann" /><noinclude> <references/></noinclude> s4a5hqxhal093ujmx4ek3wle0dx52xy 104 79520 340810 211909 2026-10-28T20:11:48Z KåreBot 479 lange tankestreker 340810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|L}}}}</noinclude>de bere Brulaatta o Huldralaatta; men dei som fine voro, so vist alder nokon faar høyre dei sleki meir. Men daa trilla Taaridn neover Kjakadn hass Andris. O daa løto dei taka Fela taa hono o leggje ho burti eit Skaapkast; men endaa let ho sjølvo se ei Stund. Dei syntist de vart so rart ikringo dei, ner han tok te soleine, difør toko dei Fela taa hono. De segjest, at ner han sat soleine ve ættre Bordsendin o let um Natte, tok Sylvstaupe fullt me Brennevin paa fremste Bordsenda te o røre se o dro se sagte burtigjeno Borde, te de kom radt burtaat hono. Paa ein Gard hadde Spjelde uppi Peispipunn sett se fast, so ingin kunna faa rikka de. Paa dessa Garde vart de eit Bryllaup o han Andris Spelemann va der o let. Daa de lei te i Graalysingenn are Bryllaupsnatte, o meste Følke hadde lægra se, o bere noko Kara sat att inne, vilde ’ki han Andris slutte laate; men ner han va komin aat Enda paa eine Laatte, tok han att ein an, som va endaa finar, o so heldt han paa. Rett som de va, tok Spjelde uppi Pipunn te o danse upp o att ette Laatte. De for me di, at de hadde vørte laust att. Men daa vørto Følke hælvrædde, dei syntist detta va sæmble<ref>„fæmble“ er det, som seter Grysk eller Rædsla i Folk. „Han er fæmble“ d. e. han er fæl aa sjaa til, so at han setter Kvekk i Folk; dei segja ogso med sama Meiningi, „de fulgi hono ei Fælke;“ i Hallingdal: „de følgi ill Kome me hono.“ Jf. gamaln. {{antikva|felmta}} og {{antikva|felmsfull}}.</ref> o toko Fela taa hono.<noinclude> {{---}} <references/></noinclude> p0k7l5265b9cetywxzyjgikc744ac2h 340880 340810 2026-10-28T20:36:15Z Kåre-Olav 25 ordner strek 340880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|L}}}}</noinclude>de bere Brulaatta o Huldralaatta; men dei som fine voro, so vist alder nokon faar høyre dei sleki meir. Men daa trilla Taaridn neover Kjakadn hass Andris. O daa løto dei taka Fela taa hono o leggje ho burti eit Skaapkast; men endaa let ho sjølvo se ei Stund. Dei syntist de vart so rart ikringo dei, ner han tok te soleine, difør toko dei Fela taa hono. De segjest, at ner han sat soleine ve ættre Bordsendin o let um Natte, tok Sylvstaupe fullt me Brennevin paa fremste Bordsenda te o røre se o dro se sagte burtigjeno Borde, te de kom radt burtaat hono. Paa ein Gard hadde Spjelde uppi Peispipunn sett se fast, so ingin kunna faa rikka de. Paa dessa Garde vart de eit Bryllaup o han Andris Spelemann va der o let. Daa de lei te i Graalysingenn are Bryllaupsnatte, o meste Følke hadde lægra se, o bere noko Kara sat att inne, vilde ’ki han Andris slutte laate; men ner han va komin aat Enda paa eine Laatte, tok han att ein an, som va endaa finar, o so heldt han paa. Rett som de va, tok Spjelde uppi Pipunn te o danse upp o att ette Laatte. De for me di, at de hadde vørte laust att. Men daa vørto Følke hælvrædde, dei syntist detta va sæmble<ref>„fæmble“ er det, som seter Grysk eller Rædsla i Folk. „Han er fæmble“ d. e. han er fæl aa sjaa til, so at han setter Kvekk i Folk; dei segja ogso med sama Meiningi, „de fulgi hono ei Fælke;“ i Hallingdal: „de følgi ill Kome me hono.“ Jf. gamaln. {{antikva|felmta}} og {{antikva|felmsfull}}.</ref> o toko Fela taa hono. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 3w5srw400a6ljxf30cksyitpscb0gsw 104 79521 340643 212154 2026-10-28T16:13:52Z KåreBot 479 overskrift 340643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LI}}}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Fanteladda.'''}}}} De va ei Gaang ei Gjente her i Bygdenn, som dei kalla Fanteladda. Ho va so kaat, at ho ’ki visste, kost ho skulde bera se; ho va so vill ette Dans, at ho dansa rae o alder trøytna; o so va ho so ørski ette Guto, at alle følkele Kara vørto rædde henne; difør vart ho heldan alder gift, ko gjedne ho vilde. De va ein Laatt, som ho hadde kome te vørte so gali ette, at dei si’a ha kalla han Fanteladda. Ner dei leto den aat henne, va ho ’ki go te halde se, um de ha gølde Live, ho laut danse, o ho slutta daa ’ki, so lengi de let, um de so ha laate rae. De vart ogso gjort ei Vise um Fanteladda, som gikk ette sama Laatte. No e ho burtattgløymd so nær som desse Verse: <poem> Fanteladda e like sæl, um ho dansa se spennt ihel. Fanteladda, Fanteladda. Fanteladda vil hava Mann, um ho ska hente han, kor ho kann. Fanteladda e like go, um ho dansa føruta Sko. Fanteladda har Naal o Traa, kann ’ki sjøl seta Bote paa. Fanteladda vil hava Mann, um ho ska ta han or eit anna Land. Fanteladda vil gifte se, um ho ska seta Live te. Fanteladda, Fanteladda! </poem><noinclude> <references/></noinclude> dh7pojtme0gekokcsd0pj7siskynqct 104 79522 340672 211911 2026-10-28T16:39:37Z KåreBot 479 overskrift 340672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LII}}}}</noinclude><section begin="Fanteladda" /> {{blank linje}} So va de i ein Dans, ho va komi te danse ette dessa Laatte, o alder vilde ho slutte. Ner den eine Karen hadde dansa me henne, te han ’ki va go te meir, treiv ein an ein henne att, o soleine heldt de paa, te ho hadde trøytta alle Karadn, som voro i dei Danse. Daa den sidste va rei’og te sleppe henne, kom de inn ein Kar, som ingin kjende, treiv ho, o tok te danse me henne. Daa dei hadde gange nokre Ringa, tok han te snu henne so nisammele, at ho gikk som ein Kvednakall; teslutte snudde han ho lykt uppi Take, o der hekk ho – dau. Si’a vart de forboe o laate denna Laatten; men de finnst daa eingon enno, som kann einkort Veke taa hono. {{---}} <section end="Fanteladda" /> <section begin="Gamle Hansegara" /> {{midtstilt|'''Gamle Hansegara.'''}} Karslignar Kvennfølk en gamle Hansegara ha de vel ’ki fønnist her i Bygdenn, endaa de ha vøre mangei, som ha, vøre før se. Stor o sterk va ho, brei’eksla o storhenda som nokon Kar. Unde Stakke hadde ho semska Bukkeskinnsknebrok, o ve Belte Kniv o Kni’skjei. Gjera Spenninga, Høveldre<ref>Høveldre heiter Vidja, som ein lukar Klaven med.</ref> Klava o slekt, som fell ein Kar te o gjera nefere paa ein Gard, de va Hansegara likeso go te som nokon skørin i Kars Klæ’o. Hona gjorde Sko ogso; dei va alti ’ki myki sine; men sterki va dei vissa. Um Sumaren gikk ho burti Fjello o stanga Finntøpp<ref>Finntopp er eit Slags Fjellgras, som ein slær, (stangar) med snøgge og harde Hogg.</ref>. Ho hadde daa me se ein Mjølpøse o eit Vasspann, o so kokte ho {{bindestrek1|Vel|Velling}} <section end="Gamle Hansegara" /><noinclude> <references/></noinclude> mhgk9ulfprrjowlj851nvi0y1lhru17 340721 340672 2026-10-28T16:59:20Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LII}}}}</noinclude><section begin="Fanteladda" /> {{blank linje}} So va de i ein Dans, ho va komi te danse ette dessa Laatte, o alder vilde ho slutte. Ner den eine Karen hadde dansa me henne, te han ’ki va go te meir, treiv ein an ein henne att, o soleine heldt de paa, te ho hadde trøytta alle Karadn, som voro i dei Danse. Daa den sidste va rei’og te sleppe henne, kom de inn ein Kar, som ingin kjende, treiv ho, o tok te danse me henne. Daa dei hadde gange nokre Ringa, tok han te snu henne so nisammele, at ho gikk som ein Kvednakall; teslutte snudde han ho lykt uppi Take, o der hekk ho – dau. Si’a vart de forboe o laate denna Laatten; men de finnst daa eingon enno, som kann einkort Veke taa hono. {{---}} <section end="Fanteladda" /> <section begin="Gamle Hansegara" /> {{midtstilt|'''Gamle Hansegara.'''}} Karslignar Kvennfølk en gamle Hansegara ha de vel ’ki fønnist her i Bygdenn, endaa de ha vøre mangei, som ha, vøre før se. Stor o sterk va ho, brei’eksla o storhenda som nokon Kar. Unde Stakke hadde ho semska Bukkeskinnsknebrok, o ve Belte Kniv o Kni’skjei. Gjera Spenninga, Høveldre<ref>Høveldre heiter Vidja, som ein lukar Klaven med.</ref> Klava o slekt, som fell ein Kar te o gjera nefere paa ein Gard, de va Hansegara likeso go te som nokon skørin i Kars Klæ’o. Hona gjorde Sko ogso; dei va alti ’ki myki sine; men sterki va dei vissa. Um Sumaren gikk ho burti Fjello o stanga Finntøpp<ref>Finntopp er eit Slags Fjellgras, som ein slær, (stangar) med snøgge og harde Hogg.</ref>. Ho hadde daa me se ein Mjølpøse o eit Vasspann, o so kokte ho {{bindestrek1|Vel|Velling}} <section end="Gamle Hansegara" /><noinclude> <references/></noinclude> krs0ttuigzabsqdrqm6vigrs9xx16qy 340775 340721 2026-10-28T20:04:48Z KåreBot 479 større overskrift 340775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LII}}}}</noinclude><section begin="Fanteladda" /> {{blank linje}} So va de i ein Dans, ho va komi te danse ette dessa Laatte, o alder vilde ho slutte. Ner den eine Karen hadde dansa me henne, te han ’ki va go te meir, treiv ein an ein henne att, o soleine heldt de paa, te ho hadde trøytta alle Karadn, som voro i dei Danse. Daa den sidste va rei’og te sleppe henne, kom de inn ein Kar, som ingin kjende, treiv ho, o tok te danse me henne. Daa dei hadde gange nokre Ringa, tok han te snu henne so nisammele, at ho gikk som ein Kvednakall; teslutte snudde han ho lykt uppi Take, o der hekk ho – dau. Si’a vart de forboe o laate denna Laatten; men de finnst daa eingon enno, som kann einkort Veke taa hono. {{---}} <section end="Fanteladda" /> <section begin="Gamle Hansegara" /> {{midtstilt|{{større|'''Gamle Hansegara.'''}}}} Karslignar Kvennfølk en gamle Hansegara ha de vel ’ki fønnist her i Bygdenn, endaa de ha vøre mangei, som ha, vøre før se. Stor o sterk va ho, brei’eksla o storhenda som nokon Kar. Unde Stakke hadde ho semska Bukkeskinnsknebrok, o ve Belte Kniv o Kni’skjei. Gjera Spenninga, Høveldre<ref>Høveldre heiter Vidja, som ein lukar Klaven med.</ref> Klava o slekt, som fell ein Kar te o gjera nefere paa ein Gard, de va Hansegara likeso go te som nokon skørin i Kars Klæ’o. Hona gjorde Sko ogso; dei va alti ’ki myki sine; men sterki va dei vissa. Um Sumaren gikk ho burti Fjello o stanga Finntøpp<ref>Finntopp er eit Slags Fjellgras, som ein slær, (stangar) med snøgge og harde Hogg.</ref>. Ho hadde daa me se ein Mjølpøse o eit Vasspann, o so kokte ho {{bindestrek1|Vel|Velling}} <section end="Gamle Hansegara" /><noinclude> <references/></noinclude> auqg9l3mybru8jfkl3cxlyeoo3knpm6 340812 340775 2026-10-28T20:12:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LII}}}}</noinclude><section begin="Fanteladda" /> {{blank linje}} So va de i ein Dans, ho va komi te danse ette dessa Laatte, o alder vilde ho slutte. Ner den eine Karen hadde dansa me henne, te han ’ki va go te meir, treiv ein an ein henne att, o soleine heldt de paa, te ho hadde trøytta alle Karadn, som voro i dei Danse. Daa den sidste va rei’og te sleppe henne, kom de inn ein Kar, som ingin kjende, treiv ho, o tok te danse me henne. Daa dei hadde gange nokre Ringa, tok han te snu henne so nisammele, at ho gikk som ein Kvednakall; teslutte snudde han ho lykt uppi Take, o der hekk ho — dau. Si’a vart de forboe o laate denna Laatten; men de finnst daa eingon enno, som kann einkort Veke taa hono. {{---}} <section end="Fanteladda" /> <section begin="Gamle Hansegara" /> {{midtstilt|{{større|'''Gamle Hansegara.'''}}}} Karslignar Kvennfølk en gamle Hansegara ha de vel ’ki fønnist her i Bygdenn, endaa de ha vøre mangei, som ha, vøre før se. Stor o sterk va ho, brei’eksla o storhenda som nokon Kar. Unde Stakke hadde ho semska Bukkeskinnsknebrok, o ve Belte Kniv o Kni’skjei. Gjera Spenninga, Høveldre<ref>Høveldre heiter Vidja, som ein lukar Klaven med.</ref> Klava o slekt, som fell ein Kar te o gjera nefere paa ein Gard, de va Hansegara likeso go te som nokon skørin i Kars Klæ’o. Hona gjorde Sko ogso; dei va alti ’ki myki sine; men sterki va dei vissa. Um Sumaren gikk ho burti Fjello o stanga Finntøpp<ref>Finntopp er eit Slags Fjellgras, som ein slær, (stangar) med snøgge og harde Hogg.</ref>. Ho hadde daa me se ein Mjølpøse o eit Vasspann, o so kokte ho {{bindestrek1|Vel|Velling}} <section end="Gamle Hansegara" /><noinclude> <references/></noinclude> qds25r4043jnnymaq8ybasw4c0mhan1 104 79523 340673 211912 2026-10-28T16:39:48Z KåreBot 479 overskrift 340673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LIII}}}}</noinclude><section begin="Gamle Hansegara" /> {{bindestrek2|lling|Velling}} paa dei Maata, at ho heta ein Stein, slepte nie Vatne i Spanne o rørde paa me Mjøl. Mann hennar pusla o stelte me Lagging. Ei Gaang sto ho saag paa han lagga, segja dei. Ho syntist, at de bar skjeivt i Vegen, tok Kjeralde taa hono o la Vinkelen paa. „E de ette Vinkel detta, din Hund?“ sa ho o la te hono unde Øyra me Kjeralde, so han tvingla. Stakkarskroken va no ’ki so mæt, at han dugde te jule henne upp, dæme laut han taale de. Men ei Gaang gjorde ho eit Karsstrek, som ho ’ki slapp so vel taa. De va daa ho ei Natt sette over Fjorden, braut se inni Stabure paa Nesja o stal; daa laut ho paa Tukthuse ei Vende. {{---}} <section end="Gamle Hansegara" /> <section begin="Han Ola Prestguten" /> {{midtstilt|'''Han Ola Prestguten.'''}} De tente ei Gaang i Prestgarde ein Gut som eitte Ola. Han hadde kome te faa slek Hug te ei Gjente, som eitte Jartru<ref>i gamle Kalvskinnbrev finnst imist {{antikva|Jarðþrud}} og {{antikva|Geirþrud}}. Nær det læter „Jartru“ er det urett aa skriva „Gjertrud,“ som elles er vanlegt.</ref>, at han vilde ha ho, kost han skulde bera se aat. Men Olykka va, at ho slett ikki vilde veta taa hono. So fann han paa den Raae, at han gikk fere henne teskogs ei Gaang, ho skulde sta leite ette noko Krøtør. Daa ho kom gangandis ein Stig igjeno Skogen i si Einvørdsleheit, laag han burtunde noko Busko, slo eit ukjennele Maal i se o rofte: „Gift de Jartru!“ Ho stansa lite o lydde; men si’a gikk ho like radt. „Gift de Jartru!“ sa de <section end="Han Ola Prestguten" /><noinclude> <references/></noinclude> 0oemmqt2nuggwkg48h1m0vorukkzl7z 340722 340673 2026-10-28T16:59:30Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LIII}}}}</noinclude><section begin="Gamle Hansegara" /> {{bindestrek2|lling|Velling}} paa dei Maata, at ho heta ein Stein, slepte nie Vatne i Spanne o rørde paa me Mjøl. Mann hennar pusla o stelte me Lagging. Ei Gaang sto ho saag paa han lagga, segja dei. Ho syntist, at de bar skjeivt i Vegen, tok Kjeralde taa hono o la Vinkelen paa. „E de ette Vinkel detta, din Hund?“ sa ho o la te hono unde Øyra me Kjeralde, so han tvingla. Stakkarskroken va no ’ki so mæt, at han dugde te jule henne upp, dæme laut han taale de. Men ei Gaang gjorde ho eit Karsstrek, som ho ’ki slapp so vel taa. De va daa ho ei Natt sette over Fjorden, braut se inni Stabure paa Nesja o stal; daa laut ho paa Tukthuse ei Vende. {{---}} <section end="Gamle Hansegara" /> <section begin="Han Ola Prestguten" /> {{midtstilt|'''Han Ola Prestguten.'''}} De tente ei Gaang i Prestgarde ein Gut som eitte Ola. Han hadde kome te faa slek Hug te ei Gjente, som eitte Jartru<ref>i gamle Kalvskinnbrev finnst imist {{antikva|Jarðþrud}} og {{antikva|Geirþrud}}. Nær det læter „Jartru“ er det urett aa skriva „Gjertrud,“ som elles er vanlegt.</ref>, at han vilde ha ho, kost han skulde bera se aat. Men Olykka va, at ho slett ikki vilde veta taa hono. So fann han paa den Raae, at han gikk fere henne teskogs ei Gaang, ho skulde sta leite ette noko Krøtør. Daa ho kom gangandis ein Stig igjeno Skogen i si Einvørdsleheit, laag han burtunde noko Busko, slo eit ukjennele Maal i se o rofte: „Gift de Jartru!“ Ho stansa lite o lydde; men si’a gikk ho like radt. „Gift de Jartru!“ sa de <section end="Han Ola Prestguten" /><noinclude> <references/></noinclude> 7ksfigwxxyxq4i1fjgdgdh2snhczddk 340776 340722 2026-10-28T20:04:58Z KåreBot 479 større overskrift 340776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LIII}}}}</noinclude><section begin="Gamle Hansegara" /> {{bindestrek2|lling|Velling}} paa dei Maata, at ho heta ein Stein, slepte nie Vatne i Spanne o rørde paa me Mjøl. Mann hennar pusla o stelte me Lagging. Ei Gaang sto ho saag paa han lagga, segja dei. Ho syntist, at de bar skjeivt i Vegen, tok Kjeralde taa hono o la Vinkelen paa. „E de ette Vinkel detta, din Hund?“ sa ho o la te hono unde Øyra me Kjeralde, so han tvingla. Stakkarskroken va no ’ki so mæt, at han dugde te jule henne upp, dæme laut han taale de. Men ei Gaang gjorde ho eit Karsstrek, som ho ’ki slapp so vel taa. De va daa ho ei Natt sette over Fjorden, braut se inni Stabure paa Nesja o stal; daa laut ho paa Tukthuse ei Vende. {{---}} <section end="Gamle Hansegara" /> <section begin="Han Ola Prestguten" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Ola Prestguten.'''}}}} De tente ei Gaang i Prestgarde ein Gut som eitte Ola. Han hadde kome te faa slek Hug te ei Gjente, som eitte Jartru<ref>i gamle Kalvskinnbrev finnst imist {{antikva|Jarðþrud}} og {{antikva|Geirþrud}}. Nær det læter „Jartru“ er det urett aa skriva „Gjertrud,“ som elles er vanlegt.</ref>, at han vilde ha ho, kost han skulde bera se aat. Men Olykka va, at ho slett ikki vilde veta taa hono. So fann han paa den Raae, at han gikk fere henne teskogs ei Gaang, ho skulde sta leite ette noko Krøtør. Daa ho kom gangandis ein Stig igjeno Skogen i si Einvørdsleheit, laag han burtunde noko Busko, slo eit ukjennele Maal i se o rofte: „Gift de Jartru!“ Ho stansa lite o lydde; men si’a gikk ho like radt. „Gift de Jartru!“ sa de <section end="Han Ola Prestguten" /><noinclude> <references/></noinclude> eia5wevngb34eo0gigqu2qkf41z20bo 104 79524 340674 211913 2026-10-28T16:39:58Z KåreBot 479 overskrift 340674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LIV}}}}</noinclude><section begin="Han Ola Prestguten" /> ei Gaang te burti Skoge. Ho vart daa standand lite, eintenkt paa detta; men so sa ho: „Kem ska e ha daa?“ „Han Ola Prestguten,“ svara de burti Skoge. Aa ja ner de e so laga, so faar de vel ’ki hjølpe, tenkte ho Jartru; o daa Guten si’a fridde uppatt, fekk han ho me. {{---}} <section end="Han Ola Prestguten" /> <section begin="Dansen i Vikenn" /> {{midtstilt|'''Dansen i Vikenn.'''}} <poem> De sto ein Dans burti Vikenn i Kveld; alt va utaa Maata. Gutadn voro so ville som Fe, o Gjentudn vøro kaata. Spelemann kunna laate bra, de kunna me førnemja, baade so som Kraaka gjæl, o Bergulven han remja. Fela va gjord føruta Kniv o Bøgin taa ei Vi’o; de ljøma utover heile vaar Bygd, o svara i Berg o i Li’o. Stallen va gjord taa eit Bekarhødn, va krokutt i baa’o Endo; Hælsen va gjord taa ein Bikkjefot, der prilla dei paa me Hendo. Rett som han paa Basen strauk, so prilla han paa Kvinten me Fingo; de let som Ulven um Vintersti, ner Svulten han mon tvinge. </poem> <section end="Dansen i Vikenn" /><noinclude> <references/></noinclude> jwaywt1bsdptn43cj2gpz1klnmy234y 340723 340674 2026-10-28T16:59:40Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LIV}}}}</noinclude><section begin="Han Ola Prestguten" /> ei Gaang te burti Skoge. Ho vart daa standand lite, eintenkt paa detta; men so sa ho: „Kem ska e ha daa?“ „Han Ola Prestguten,“ svara de burti Skoge. Aa ja ner de e so laga, so faar de vel ’ki hjølpe, tenkte ho Jartru; o daa Guten si’a fridde uppatt, fekk han ho me. {{---}} <section end="Han Ola Prestguten" /> <section begin="Dansen i Vikenn" /> {{midtstilt|'''Dansen i Vikenn.'''}} <poem> De sto ein Dans burti Vikenn i Kveld; alt va utaa Maata. Gutadn voro so ville som Fe, o Gjentudn vøro kaata. Spelemann kunna laate bra, de kunna me førnemja, baade so som Kraaka gjæl, o Bergulven han remja. Fela va gjord føruta Kniv o Bøgin taa ei Vi’o; de ljøma utover heile vaar Bygd, o svara i Berg o i Li’o. Stallen va gjord taa eit Bekarhødn, va krokutt i baa’o Endo; Hælsen va gjord taa ein Bikkjefot, der prilla dei paa me Hendo. Rett som han paa Basen strauk, so prilla han paa Kvinten me Fingo; de let som Ulven um Vintersti, ner Svulten han mon tvinge. </poem> <section end="Dansen i Vikenn" /><noinclude> <references/></noinclude> sac5grkucphz26rfmd47iwncepvls07 340777 340723 2026-10-28T20:05:08Z KåreBot 479 større overskrift 340777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LIV}}}}</noinclude><section begin="Han Ola Prestguten" /> ei Gaang te burti Skoge. Ho vart daa standand lite, eintenkt paa detta; men so sa ho: „Kem ska e ha daa?“ „Han Ola Prestguten,“ svara de burti Skoge. Aa ja ner de e so laga, so faar de vel ’ki hjølpe, tenkte ho Jartru; o daa Guten si’a fridde uppatt, fekk han ho me. {{---}} <section end="Han Ola Prestguten" /> <section begin="Dansen i Vikenn" /> {{midtstilt|{{større|'''Dansen i Vikenn.'''}}}} <poem> De sto ein Dans burti Vikenn i Kveld; alt va utaa Maata. Gutadn voro so ville som Fe, o Gjentudn vøro kaata. Spelemann kunna laate bra, de kunna me førnemja, baade so som Kraaka gjæl, o Bergulven han remja. Fela va gjord føruta Kniv o Bøgin taa ei Vi’o; de ljøma utover heile vaar Bygd, o svara i Berg o i Li’o. Stallen va gjord taa eit Bekarhødn, va krokutt i baa’o Endo; Hælsen va gjord taa ein Bikkjefot, der prilla dei paa me Hendo. Rett som han paa Basen strauk, so prilla han paa Kvinten me Fingo; de let som Ulven um Vintersti, ner Svulten han mon tvinge. </poem> <section end="Dansen i Vikenn" /><noinclude> <references/></noinclude> sdhoque2yp7hipfcbhif84agmk8qiig 340882 340777 2026-10-28T20:39:28Z Kåre-Olav 25 ppoem 340882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LIV}}}}</noinclude><section begin="Han Ola Prestguten"/>ei Gaang te burti Skoge. Ho vart daa standand lite, eintenkt paa detta; men so sa ho: „Kem ska e ha daa?“ „Han Ola Prestguten,“ svara de burti Skoge. Aa ja ner de e so laga, so faar de vel ’ki hjølpe, tenkte ho Jartru; o daa Guten si’a fridde uppatt, fekk han ho me. {{---}} <section end="Han Ola Prestguten"/> <section begin="Dansen i Vikenn"/>{{midtstilt|{{større|'''Dansen i Vikenn.'''}}}} {{ppoem|start=open|end=stanza| De sto ein Dans burti Vikenn i Kveld; alt va utaa Maata. Gutadn voro so ville som Fe, o Gjentudn vøro kaata. Spelemann kunna laate bra, de kunna me førnemja, baade so som Kraaka gjæl, o Bergulven han remja. Fela va gjord føruta Kniv o Bøgin taa ei Vi’o; de ljøma utover heile vaar Bygd, o svara i Berg o i Li’o. Stallen va gjord taa eit Bekarhødn, va krokutt i baa’o Endo; Hælsen va gjord taa ein Bikkjefot, der prilla dei paa me Hendo. Rett som han paa Basen strauk, so prilla han paa Kvinten me Fingo; de let som Ulven um Vintersti, ner Svulten han mon tvinge. }} <section end="Dansen i Vikenn"/><noinclude> <references/></noinclude> p56p27qcpmmjuma3lrd4lx0rrxtehav 104 79526 340675 212136 2026-10-28T16:40:08Z KåreBot 479 overskrift 340675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Dansen i Vikenn"/><poem> {{blank linje}} O Gutadn vaare vøro der, dei syntist dei vøro Kara; o Gjentudn høppa upp o ne, som andra kaata Mara. </poem> {{---}} <section end="Dansen i Vikenn"/> <section begin="Olberg o Hambrissløtte"/>{{midtstilt|{{liten|(Fortalt av K. Throndsson i 2dre Aarg. av Folkevennen. Segni er teki inn her til aa fylla Romet paa denne og den næste Sida, som elles hadde komet til aa stadet tomt).}}}} Beint vestasør Slidrekyrkjunn e de ein lang smal Bergtange, som stikke se ut i Slidrefjorden. Denne Tangin kalle dei Hambrissløtte, taa di de ska ha vøre eit Sløtt der i ellgamal Ti. O de e no ’ki so reint omogele heldan, før e ha sjøl vøre der o set noko møsavøksna Røyse som de segjest sko vera atte taa Muro, o so e de ei gamal Seign um ein Nesakonge, som ska ha budt der, som e ska fortelja. No ligg’e de lenger inn paa Tanga ein røsele Gard, som eite Hambre, o beint ovafør Hambre e de eit mange hundre Fot høgt Berg, som e reint hoggbratt som ein Husvegg paa Fjordsi’unn, o rund umkring e de tevøkse me tjukk Grønskog, men i Vest e de javdnhøgt me Skogaaso som grense inn aat Fjello. Men de va tett paa e hadde gløymt o sagt dikkan, at detta Berge eite Olberg, o at de staar ein hælrøtin Varde der, som ein Mengde me kaat Ungdom før Moro Skuld ha vilja tendt Eld paa ei Jønsoknatt, taa di dei meinte han va ’ki noko tess kor so va. Men so va de ein gamall Mann som sa, at de kunna vera rart han sto der te eit Minnismerki, o so leto<ref>fyre, lito; av lite, leit, lyda.</ref> {{midtstilt|'''Olberg o Hambrissløtte.'''}} dei hono o gingo ut paa Hambrissløtte o brende Tjørotynno att i Sta’n. Hellist so ly’e no Seigne um Nesakongin nokoleine so. I gamal Ti va de ein Nesakonge paa Hambre som <section end="Olberg o Hambrissløtte"/><noinclude> <references/></noinclude> 4h4zmsa0w5mvv58pkfc7rb51sd9on48 340724 340675 2026-10-28T16:59:50Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Dansen i Vikenn"/><poem> {{blank linje}} O Gutadn vaare vøro der, dei syntist dei vøro Kara; o Gjentudn høppa upp o ne, som andra kaata Mara. </poem> {{---}} <section end="Dansen i Vikenn"/> <section begin="Olberg o Hambrissløtte"/>{{midtstilt|{{liten|(Fortalt av K. Throndsson i 2dre Aarg. av Folkevennen. Segni er teki inn her til aa fylla Romet paa denne og den næste Sida, som elles hadde komet til aa stadet tomt).}}}} Beint vestasør Slidrekyrkjunn e de ein lang smal Bergtange, som stikke se ut i Slidrefjorden. Denne Tangin kalle dei Hambrissløtte, taa di de ska ha vøre eit Sløtt der i ellgamal Ti. O de e no ’ki so reint omogele heldan, før e ha sjøl vøre der o set noko møsavøksna Røyse som de segjest sko vera atte taa Muro, o so e de ei gamal Seign um ein Nesakonge, som ska ha budt der, som e ska fortelja. No ligg’e de lenger inn paa Tanga ein røsele Gard, som eite Hambre, o beint ovafør Hambre e de eit mange hundre Fot høgt Berg, som e reint hoggbratt som ein Husvegg paa Fjordsi’unn, o rund umkring e de tevøkse me tjukk Grønskog, men i Vest e de javdnhøgt me Skogaaso som grense inn aat Fjello. Men de va tett paa e hadde gløymt o sagt dikkan, at detta Berge eite Olberg, o at de staar ein hælrøtin Varde der, som ein Mengde me kaat Ungdom før Moro Skuld ha vilja tendt Eld paa ei Jønsoknatt, taa di dei meinte han va ’ki noko tess kor so va. Men so va de ein gamall Mann som sa, at de kunna vera rart han sto der te eit Minnismerki, o so leto<ref>fyre, lito; av lite, leit, lyda.</ref> {{midtstilt|'''Olberg o Hambrissløtte.'''}} dei hono o gingo ut paa Hambrissløtte o brende Tjørotynno att i Sta’n. Hellist so ly’e no Seigne um Nesakongin nokoleine so. I gamal Ti va de ein Nesakonge paa Hambre som <section end="Olberg o Hambrissløtte"/><noinclude> <references/></noinclude> a0f1jsx6lsjpb8cn84y94qr05f55q35 340778 340724 2026-10-28T20:05:18Z KåreBot 479 større overskrift 340778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Dansen i Vikenn"/><poem> {{blank linje}} O Gutadn vaare vøro der, dei syntist dei vøro Kara; o Gjentudn høppa upp o ne, som andra kaata Mara. </poem> {{---}} <section end="Dansen i Vikenn"/> <section begin="Olberg o Hambrissløtte"/>{{midtstilt|{{liten|(Fortalt av K. Throndsson i 2dre Aarg. av Folkevennen. Segni er teki inn her til aa fylla Romet paa denne og den næste Sida, som elles hadde komet til aa stadet tomt).}}}} Beint vestasør Slidrekyrkjunn e de ein lang smal Bergtange, som stikke se ut i Slidrefjorden. Denne Tangin kalle dei Hambrissløtte, taa di de ska ha vøre eit Sløtt der i ellgamal Ti. O de e no ’ki so reint omogele heldan, før e ha sjøl vøre der o set noko møsavøksna Røyse som de segjest sko vera atte taa Muro, o so e de ei gamal Seign um ein Nesakonge, som ska ha budt der, som e ska fortelja. No ligg’e de lenger inn paa Tanga ein røsele Gard, som eite Hambre, o beint ovafør Hambre e de eit mange hundre Fot høgt Berg, som e reint hoggbratt som ein Husvegg paa Fjordsi’unn, o rund umkring e de tevøkse me tjukk Grønskog, men i Vest e de javdnhøgt me Skogaaso som grense inn aat Fjello. Men de va tett paa e hadde gløymt o sagt dikkan, at detta Berge eite Olberg, o at de staar ein hælrøtin Varde der, som ein Mengde me kaat Ungdom før Moro Skuld ha vilja tendt Eld paa ei Jønsoknatt, taa di dei meinte han va ’ki noko tess kor so va. Men so va de ein gamall Mann som sa, at de kunna vera rart han sto der te eit Minnismerki, o so leto<ref>fyre, lito; av lite, leit, lyda.</ref> {{midtstilt|{{større|'''Olberg o Hambrissløtte.'''}}}} dei hono o gingo ut paa Hambrissløtte o brende Tjørotynno att i Sta’n. Hellist so ly’e no Seigne um Nesakongin nokoleine so. I gamal Ti va de ein Nesakonge paa Hambre som <section end="Olberg o Hambrissløtte"/><noinclude> <references/></noinclude> 5do3khe6u9rcd43atxfu1x3vnaj20ir 340881 340778 2026-10-28T20:38:49Z Kåre-Olav 25 liten blokk 340881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Dansen i Vikenn"/>{{ppoem|start=stanza|end=close| O Gutadn vaare vøro der, dei syntist dei vøro Kara; o Gjentudn høppa upp o ne, som andra kaata Mara. }} {{---}} <section end="Dansen i Vikenn"/> <section begin="Olberg o Hambrissløtte"/>{{midtblokk/s|align-last=center}} {{liten blokk|(Fortalt av K. Throndsson i 2dre Aarg. av Folkevennen. Segni er teki inn her til aa fylla Romet paa denne og den næste Sida, som elles hadde komet til aa stadet tomt).}} {{midtblokk/e}} Beint vestasør Slidrekyrkjunn e de ein lang smal Bergtange, som stikke se ut i Slidrefjorden. Denne Tangin kalle dei Hambrissløtte, taa di de ska ha vøre eit Sløtt der i ellgamal Ti. O de e no ’ki so reint omogele heldan, før e ha sjøl vøre der o set noko møsavøksna Røyse som de segjest sko vera atte taa Muro, o so e de ei gamal Seign um ein Nesakonge, som ska ha budt der, som e ska fortelja. No ligg’e de lenger inn paa Tanga ein røsele Gard, som eite Hambre, o beint ovafør Hambre e de eit mange hundre Fot høgt Berg, som e reint hoggbratt som ein Husvegg paa Fjordsi’unn, o rund umkring e de tevøkse me tjukk Grønskog, men i Vest e de javdnhøgt me Skogaaso som grense inn aat Fjello. Men de va tett paa e hadde gløymt o sagt dikkan, at detta Berge eite Olberg, o at de staar ein hælrøtin Varde der, som ein Mengde me kaat Ungdom før Moro Skuld ha vilja tendt Eld paa ei Jønsoknatt, taa di dei meinte han va ’ki noko tess kor so va. Men so va de ein gamall Mann som sa, at de kunna vera rart han sto der te eit Minnismerki, o so leto<ref>fyre, lito; av lite, leit, lyda.</ref> {{midtstilt|{{større|'''Olberg o Hambrissløtte.'''}}}} dei hono o gingo ut paa Hambrissløtte o brende Tjørotynno att i Sta’n. Hellist so ly’e no Seigne um Nesakongin nokoleine so. I gamal Ti va de ein Nesakonge paa Hambre som <section end="Olberg o Hambrissløtte"/><noinclude> <references/></noinclude> 6mtj6nt5yzdjw8sgo26kdeh2v1pzqwy 340883 340881 2026-10-28T20:40:02Z Kåre-Olav 25 ordner overskrift 340883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Dansen i Vikenn"/>{{ppoem|start=stanza|end=close| O Gutadn vaare vøro der, dei syntist dei vøro Kara; o Gjentudn høppa upp o ne, som andra kaata Mara. }} {{---}} <section end="Dansen i Vikenn"/> <section begin="Olberg o Hambrissløtte"/>{{midtstilt|{{større|'''Olberg o Hambrissløtte.'''}}}} {{midtblokk/s|align-last=center}} {{liten blokk|(Fortalt av K. Throndsson i 2dre Aarg. av Folkevennen. Segni er teki inn her til aa fylla Romet paa denne og den næste Sida, som elles hadde komet til aa stadet tomt).}} {{midtblokk/e}} Beint vestasør Slidrekyrkjunn e de ein lang smal Bergtange, som stikke se ut i Slidrefjorden. Denne Tangin kalle dei Hambrissløtte, taa di de ska ha vøre eit Sløtt der i ellgamal Ti. O de e no ’ki so reint omogele heldan, før e ha sjøl vøre der o set noko møsavøksna Røyse som de segjest sko vera atte taa Muro, o so e de ei gamal Seign um ein Nesakonge, som ska ha budt der, som e ska fortelja. No ligg’e de lenger inn paa Tanga ein røsele Gard, som eite Hambre, o beint ovafør Hambre e de eit mange hundre Fot høgt Berg, som e reint hoggbratt som ein Husvegg paa Fjordsi’unn, o rund umkring e de tevøkse me tjukk Grønskog, men i Vest e de javdnhøgt me Skogaaso som grense inn aat Fjello. Men de va tett paa e hadde gløymt o sagt dikkan, at detta Berge eite Olberg, o at de staar ein hælrøtin Varde der, som ein Mengde me kaat Ungdom før Moro Skuld ha vilja tendt Eld paa ei Jønsoknatt, taa di dei meinte han va ’ki noko tess kor so va. Men so va de ein gamall Mann som sa, at de kunna vera rart han sto der te eit Minnismerki, o so leto<ref>fyre, lito; av lite, leit, lyda.</ref> dei hono o gingo ut paa Hambrissløtte o brende Tjørotynno att i Sta’n. Hellist so ly’e no Seigne um Nesakongin nokoleine so. I gamal Ti va de ein Nesakonge paa Hambre som <section end="Olberg o Hambrissløtte"/><noinclude> <references/></noinclude> q85p9lx5vhi48hy0vuqmznlxtjufb5m 104 79527 340816 211916 2026-10-28T20:12:47Z KåreBot 479 lange tankestreker 340816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LVI}}}}</noinclude>laag i Kri me ein Konge i Hemsedal. De støste Slage dei heldo sto paa noko stora Sletto langt vestasør Olberg, som eite Dingladn. Der slogost dei førfærdele ein heil’e Dag; men Hambriskongin laut gjeva se te Slutte lel maaveta, taa di han hadde færre Følk; han rymde heimatt me nokre faae, o mangfoldigne taa dei andre vørto ihelslegne o noko vørto fanga. No va de daa frele o role ei Stund; men de vara ’ki lengi, før Hemsedalskongin vilde gjedne ha fat i Hambrissløtte. No va de ein taa Fango som bau se te o vise hono Vegen beint heimover Olberg um Natte, so at han kunna overfelle Kongin o Hambrissløtte ovæntand. Ja dette syntist Kongin godt um, o so gjorde han i Vegen Hesta o Følk, o dei sette heimover de fortast dei kunna, so de ramla o skramla i Milebeislo o Skramlegrimo, o fere rei Vegvisaren. De va i Haustmyrki seint ein Kveld dei komo te Olberg, o Vegvisaren laut hava ei Lykt, so at dei andre som inki korki visste sø en nord kunna ri’e ette Ljøse. Daa dei no voro komne skjele yttast paa Pynten taa Olberg, so skreik Vegvisaren: „no ljøte de halde lite Kara; de e ein liten Bakke her, men de faa sjaa vel ette Ljøse o ri’e beint fram.“ Ja Hemsedølidn vøro ’ki burte, men meinte so te, dei skulde freiste i Vegen. „No kunne de smyrja paa Skarvemaradn dikka, Kara!“. skreik Slidregjeldingen so de ljøma i Mørkenn; o me di sama kasta han Lykte utover Olberg o stakk se tesi’is. O dæme so smorde Hemsedølidn paa o foro utover Olberg alle samne huvustup ovapaa inan skjele som ei Skre’o, o slogo se spennt i Hel. — No fekk daa Hambriskongin Fre o Hemsedal attpaa, so han vart ein megtig’e Nesakonge. Kosdan Løn Vegvisaren fekk, ha e alder faatt sport; men han vart no alti ein stor Herre me maatele Velde. De e ’ki meir en umkring tie Aar si’a dei paa Hambre fønno Jødnspjut o Milebeisl ette Hemsedølo ne’unde Olberg.<noinclude>{{---}} <references/></noinclude> 1wgz67g8cyz6m663rxf29dm7jr6gync 340884 340816 2026-10-28T20:40:49Z Kåre-Olav 25 strek 340884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|LVI}}}}</noinclude>laag i Kri me ein Konge i Hemsedal. De støste Slage dei heldo sto paa noko stora Sletto langt vestasør Olberg, som eite Dingladn. Der slogost dei førfærdele ein heil’e Dag; men Hambriskongin laut gjeva se te Slutte lel maaveta, taa di han hadde færre Følk; han rymde heimatt me nokre faae, o mangfoldigne taa dei andre vørto ihelslegne o noko vørto fanga. No va de daa frele o role ei Stund; men de vara ’ki lengi, før Hemsedalskongin vilde gjedne ha fat i Hambrissløtte. No va de ein taa Fango som bau se te o vise hono Vegen beint heimover Olberg um Natte, so at han kunna overfelle Kongin o Hambrissløtte ovæntand. Ja dette syntist Kongin godt um, o so gjorde han i Vegen Hesta o Følk, o dei sette heimover de fortast dei kunna, so de ramla o skramla i Milebeislo o Skramlegrimo, o fere rei Vegvisaren. De va i Haustmyrki seint ein Kveld dei komo te Olberg, o Vegvisaren laut hava ei Lykt, so at dei andre som inki korki visste sø en nord kunna ri’e ette Ljøse. Daa dei no voro komne skjele yttast paa Pynten taa Olberg, so skreik Vegvisaren: „no ljøte de halde lite Kara; de e ein liten Bakke her, men de faa sjaa vel ette Ljøse o ri’e beint fram.“ Ja Hemsedølidn vøro ’ki burte, men meinte so te, dei skulde freiste i Vegen. „No kunne de smyrja paa Skarvemaradn dikka, Kara!“. skreik Slidregjeldingen so de ljøma i Mørkenn; o me di sama kasta han Lykte utover Olberg o stakk se tesi’is. O dæme so smorde Hemsedølidn paa o foro utover Olberg alle samne huvustup ovapaa inan skjele som ei Skre’o, o slogo se spennt i Hel. — No fekk daa Hambriskongin Fre o Hemsedal attpaa, so han vart ein megtig’e Nesakonge. Kosdan Løn Vegvisaren fekk, ha e alder faatt sport; men han vart no alti ein stor Herre me maatele Velde. De e ’ki meir en umkring tie Aar si’a dei paa Hambre fønno Jødnspjut o Milebeisl ette Hemsedølo ne’unde Olberg. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jdeepe1bohhnnhjsfppsoveaqfn6eaa 104 79528 340644 211917 2026-10-28T16:14:02Z KåreBot 479 overskrift 340644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Fraa Valdres.'''}} {{midtstilt|'''Ho Aaste.'''}}}} De va ei Gjente som eitte Aaste, ei nausin Gjente; ho va rundlagd aa rau som ein Blome, aa alle syntest dei godt um henne. Um Sumaren va ho paa Støle me Mor sinar<ref>soleides i Uppskrifti her og fleire Stader. Elles synes Dativformi aa vera “sino, mino“ o. s. v. i alle try Kyn.</ref>. So va de ein Kveld, at ho skulde gaa aat Fjelle ette Kyro, aa daa ho va komi burt me Haugo, møtte de henne ein Fremandkar, han va so sin aa gresk<ref>gild.</ref>, at ho alder hadde set so fin Gut fyrr; han hadde stora Sylvspenno i Skono, de glittra i Skaalo aa Bello, aa greskje Hengsleknappa hadde han baade i Trøyunn aa i Veste. „Kom aa bli mæ me du, du e so fin,“ sa’e han te henne Aaste. „Aa nei e faar nok inki bli me de“ svara hona, „du har før langt heimatte te di.“ – „Jau du lyt endele vera me, e bur nemmar de en du trur,“ sa’e Fremandkaren. „De e ’ki sannt,“ sa’e ho Aaste, „e kjenne vel Gutadn paa dei nemmaste Stølo; no lyt e gaa;“ – „Du faar<noinclude> <references/></noinclude> 55wmhxw6ybvo72ee3qpzw8knmyfmasc 340779 340644 2026-10-28T20:05:28Z KåreBot 479 større overskrift 340779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Fraa Valdres.'''}} {{midtstilt|{{større|'''Ho Aaste.'''}}}}}} De va ei Gjente som eitte Aaste, ei nausin Gjente; ho va rundlagd aa rau som ein Blome, aa alle syntest dei godt um henne. Um Sumaren va ho paa Støle me Mor sinar<ref>soleides i Uppskrifti her og fleire Stader. Elles synes Dativformi aa vera “sino, mino“ o. s. v. i alle try Kyn.</ref>. So va de ein Kveld, at ho skulde gaa aat Fjelle ette Kyro, aa daa ho va komi burt me Haugo, møtte de henne ein Fremandkar, han va so sin aa gresk<ref>gild.</ref>, at ho alder hadde set so fin Gut fyrr; han hadde stora Sylvspenno i Skono, de glittra i Skaalo aa Bello, aa greskje Hengsleknappa hadde han baade i Trøyunn aa i Veste. „Kom aa bli mæ me du, du e so fin,“ sa’e han te henne Aaste. „Aa nei e faar nok inki bli me de“ svara hona, „du har før langt heimatte te di.“ – „Jau du lyt endele vera me, e bur nemmar de en du trur,“ sa’e Fremandkaren. „De e ’ki sannt,“ sa’e ho Aaste, „e kjenne vel Gutadn paa dei nemmaste Stølo; no lyt e gaa;“ – „Du faar<noinclude> <references/></noinclude> tbrasvd2yi4efz9rehhwzs71s5gsp40 340818 340779 2026-10-28T20:13:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Fraa Valdres.'''}} {{midtstilt|{{større|'''Ho Aaste.'''}}}}}} De va ei Gjente som eitte Aaste, ei nausin Gjente; ho va rundlagd aa rau som ein Blome, aa alle syntest dei godt um henne. Um Sumaren va ho paa Støle me Mor sinar<ref>soleides i Uppskrifti her og fleire Stader. Elles synes Dativformi aa vera “sino, mino“ o. s. v. i alle try Kyn.</ref>. So va de ein Kveld, at ho skulde gaa aat Fjelle ette Kyro, aa daa ho va komi burt me Haugo, møtte de henne ein Fremandkar, han va so sin aa gresk<ref>gild.</ref>, at ho alder hadde set so fin Gut fyrr; han hadde stora Sylvspenno i Skono, de glittra i Skaalo aa Bello, aa greskje Hengsleknappa hadde han baade i Trøyunn aa i Veste. „Kom aa bli mæ me du, du e so fin,“ sa’e han te henne Aaste. „Aa nei e faar nok inki bli me de“ svara hona, „du har før langt heimatte te di.“ — „Jau du lyt endele vera me, e bur nemmar de en du trur,“ sa’e Fremandkaren. „De e ’ki sannt,“ sa’e ho Aaste, „e kjenne vel Gutadn paa dei nemmaste Stølo; no lyt e gaa;“ — „Du faar<noinclude> <references/></noinclude> bxvhlbo8u0ozrwsot0tcuckx3353dp2 340885 340818 2026-10-28T20:41:42Z Kåre-Olav 25 strek 340885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|'''Fraa Valdres.'''}} {{--}} {{større|'''Ho Aaste.'''}} {{midtstilt/e}} De va ei Gjente som eitte Aaste, ei nausin Gjente; ho va rundlagd aa rau som ein Blome, aa alle syntest dei godt um henne. Um Sumaren va ho paa Støle me Mor sinar<ref>soleides i Uppskrifti her og fleire Stader. Elles synes Dativformi aa vera “sino, mino“ o. s. v. i alle try Kyn.</ref>. So va de ein Kveld, at ho skulde gaa aat Fjelle ette Kyro, aa daa ho va komi burt me Haugo, møtte de henne ein Fremandkar, han va so sin aa gresk<ref>gild.</ref>, at ho alder hadde set so fin Gut fyrr; han hadde stora Sylvspenno i Skono, de glittra i Skaalo aa Bello, aa greskje Hengsleknappa hadde han baade i Trøyunn aa i Veste. „Kom aa bli mæ me du, du e so fin,“ sa’e han te henne Aaste. „Aa nei e faar nok inki bli me de“ svara hona, „du har før langt heimatte te di.“ — „Jau du lyt endele vera me, e bur nemmar de en du trur,“ sa’e Fremandkaren. „De e ’ki sannt,“ sa’e ho Aaste, „e kjenne vel Gutadn paa dei nemmaste Stølo; no lyt e gaa;“ — „Du faar<noinclude> <references/></noinclude> ohrqi4nk2hd64c96bgi79d2rddavkbx 104 79529 340820 211918 2026-10-28T20:13:27Z KåreBot 479 lange tankestreker 340820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|2}}</noinclude>bli me likevæl,“ sa’e Karen, aa so tok han Hatten sin aa svinga han trjaa Gaange over se i Vere, aa daa ho Aaste, vart stird<ref>kom til aa sjaa. I Fyretidom hava dei væl sagt: henne vart stirt; jf. gamalnorsk: {{antikva|honum varð litit}}.</ref> um se, støndo dei i ein stor fin Gard; alle Huse voro blaamaala aa høge aa brei’e, so de kunna vore paa ein Kungsgard. Guten tok daa ho Aaste i Hønde aa vilde lei’e henne inn. I Dørenn sto de ein gamall Mann, de va Far aat Gute, aa han sa’e, „du e vælkomi inn, men ille kjem du utatt.“ — „Ver inki rædd,“ sa’e Guten, „de e berre ei rau Jødnstaang, som dei kaste ette kor einaste Kristenmanns-Sæl som gaar utatt, men du ska skvette snøggt tesi’is aat høgre Dørski’unn, trast du kjem ut over Dørstokken, so naar ho de ’ki.“ No vaagde ho Aaste se te bli me inn, aa ho vart no gildt mottaki daa maa veta, skile som ho hadde kome aat eit Gjestebø. De va mange Folk inne baade unge aa gamle, sume nau’ande fine men sume fælande stygge. Mor aat Gute fulde henne rundt umkring i allo Stogo aa Klevo aa synte henne alt som fannst; de va fullt me Sylvstaup aa ann’ Sylvstas i allo Skaapo aa Gjøymslo, aa de laag store Hauga me alleslags rare Dvergasteina<ref>Bergkrystall.</ref>. Dei toko no te aa ha paa Tale, at ho skulde vera der; men daa tok ho Aaste te aa graate aa vilde springe utatt, men Guten tok henne att paa Dørstokke, aa daa ho no saag, at de va Ølvøro, at han vilde gifte se me henne, so slo ho se te der, taa di ho syntest, at gildar Kar kunna alder bli tebø’ands<noinclude> <references/></noinclude> c7kc60u0ly7gekgjwyzf17aswcf9n10 104 79530 340822 211919 2026-10-28T20:13:48Z KåreBot 479 lange tankestreker 340822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|3}}</noinclude>hennar. So vart de laga te Bryllaups, aa de vart drøkke baade væl aa lengi. Mor aat Gjentunn vart no ille ve kann ein tenkje, daa ho Aaste ’ki kom att. De vart leitt ikringo alle Haugo aa Hovdo<ref>eit Hovda, ei Høgd.</ref> dei krossa alt som va baade Mjølkespønne aa Silingkjørølde; dei sette Tjørokross over Selsdøre aa Fjøsdøre aa i Skallin paa allo Kyro; dei segja endaa, at dei ringde ette henne, aa at Presten va der; men de hjølpte ’ki ei Dust. Seint ein Kveld um Veten, daa de hadde li’e over Aare, kom de kjøyrandis ein Mann heim i Garden te Foreldro hennar Aaste, han hadde svart Hest aa den so spræk, at de fannst ’ki Make te hono i Bygdenn, aa Sle’in va ogso umfram. Han gikk inn aa helsa aa sette se paa ein Stol. More laag te Sængs taa Sorg, men Faren skrangla paa Føto, endaa han va ’ki stort likare han. Daa Fremandkaren hadde faatt Øl drikke, sa’e han: „de undrast væl, kor de e vorte taa henne Aaste de, men de staar væl te me henne, e ska helse dikkan ifraa henne.“ „Nei kjære — kor e ho Aaste no daa?“ sa’e More; ho tok te graate taa Gle’e, aa de va ’ki fritt anna ell Faren ogso støkk<ref>fella Taarer.</ref> Taare. „Ho Aaste e hjaa me hona,“ svara Mannen, „de sko ’ki syrgje; Lykka hennar e større en de hava Vet paa; men no vil ho gjedne faa tala ve Mor sinar; e du go te krusle de, upp aa bli mæ me?“ No skynte dei ko Mann de va, men dei løto vera gla’e likevæl, ja More va so gla, at ho fauk upp som ei ung Gjente, gikk<noinclude> <references/></noinclude> 91n3p1sy0d3t9z8cf9q4pphp5l8h7tj 104 79533 340676 211922 2026-10-28T16:40:17Z KåreBot 479 overskrift 340676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|5}}</noinclude><section begin="Ho Aaste" /> Baadne paa Arme aa skulde be’a farvæl me Mor sinar, – „e har de so godt, at e vilde ’ki byte me nokon. Men nær vesle Guten min bli so stor, at e faar sett han aav, so ska e koma te dikka som snøggast aa sjaa te dikka, men alder før aa vera. Lykka ska fulgje dikkan baade heime aa paa Støle, aa de ska synast paa Sumardraatte, at de era komne i go Skylde.“ No skildest dei, aa Maagen skjussa ho Gamle heimatt; ho va ’ki lengi paa Vegi; de gikk like so fort som daa ho reiste. No e de ’ki meir te segja um Foreldro hennar Aaste, enn at dei levde godt aa vorto gamle; alt treivst gildt hjaa dei, aa Rikdom vart de so fort, at dei visste ’ki kor han kom ifraa. Ei Gaang um Veten kom ho Aaste te dei. Daa ho va komi te Bords, løto dei skrapa Krossen taa Smørstette, fyrr ho torde eta. Ho va der nokre Daga, men daa tok ho te aa ilengjast so ette vesle Gute sino, – ein veit koss de e me unga Møra – at ho laut reise att. Men um Sumradn, nær Mor hennar va paa Støle saago dei ina’n ofto. {{---}} <section end="Ho Aaste" /> <section begin="Han Skrulle" /> {{midtstilt|'''Han Skrulle.'''}} Paa Kvam i Vang va de ei Gaang ein Mann som eitte Skrulle, han va so gamall, at ingin visste Alderen hass, han hadde fulgt me Garde Mann ette Mann fraa uminnele Ti. Han tala inki; de va ingin som hadde høyrt han segja eit einaste Ord; han sat berre utme Peisla’e<ref>Skorsteinsmuren.</ref> aa rugga se aa letst ikki korki <section end="Han Skrulle" /><noinclude> <references/></noinclude> 9at4grliqfz6ry9w0n7p5xnnyi4apza 340725 340676 2026-10-28T17:00:00Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|5}}</noinclude><section begin="Ho Aaste" /> Baadne paa Arme aa skulde be’a farvæl me Mor sinar, – „e har de so godt, at e vilde ’ki byte me nokon. Men nær vesle Guten min bli so stor, at e faar sett han aav, so ska e koma te dikka som snøggast aa sjaa te dikka, men alder før aa vera. Lykka ska fulgje dikkan baade heime aa paa Støle, aa de ska synast paa Sumardraatte, at de era komne i go Skylde.“ No skildest dei, aa Maagen skjussa ho Gamle heimatt; ho va ’ki lengi paa Vegi; de gikk like so fort som daa ho reiste. No e de ’ki meir te segja um Foreldro hennar Aaste, enn at dei levde godt aa vorto gamle; alt treivst gildt hjaa dei, aa Rikdom vart de so fort, at dei visste ’ki kor han kom ifraa. Ei Gaang um Veten kom ho Aaste te dei. Daa ho va komi te Bords, løto dei skrapa Krossen taa Smørstette, fyrr ho torde eta. Ho va der nokre Daga, men daa tok ho te aa ilengjast so ette vesle Gute sino, – ein veit koss de e me unga Møra – at ho laut reise att. Men um Sumradn, nær Mor hennar va paa Støle saago dei ina’n ofto. {{---}} <section end="Ho Aaste" /> <section begin="Han Skrulle" /> {{midtstilt|'''Han Skrulle.'''}} Paa Kvam i Vang va de ei Gaang ein Mann som eitte Skrulle, han va so gamall, at ingin visste Alderen hass, han hadde fulgt me Garde Mann ette Mann fraa uminnele Ti. Han tala inki; de va ingin som hadde høyrt han segja eit einaste Ord; han sat berre utme Peisla’e<ref>Skorsteinsmuren.</ref> aa rugga se aa letst ikki korki <section end="Han Skrulle" /><noinclude> <references/></noinclude> 03e3q426aobhzdo2qou39tmt0bx2c7r 340780 340725 2026-10-28T20:05:38Z KåreBot 479 større overskrift 340780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|5}}</noinclude><section begin="Ho Aaste" /> Baadne paa Arme aa skulde be’a farvæl me Mor sinar, – „e har de so godt, at e vilde ’ki byte me nokon. Men nær vesle Guten min bli so stor, at e faar sett han aav, so ska e koma te dikka som snøggast aa sjaa te dikka, men alder før aa vera. Lykka ska fulgje dikkan baade heime aa paa Støle, aa de ska synast paa Sumardraatte, at de era komne i go Skylde.“ No skildest dei, aa Maagen skjussa ho Gamle heimatt; ho va ’ki lengi paa Vegi; de gikk like so fort som daa ho reiste. No e de ’ki meir te segja um Foreldro hennar Aaste, enn at dei levde godt aa vorto gamle; alt treivst gildt hjaa dei, aa Rikdom vart de so fort, at dei visste ’ki kor han kom ifraa. Ei Gaang um Veten kom ho Aaste te dei. Daa ho va komi te Bords, løto dei skrapa Krossen taa Smørstette, fyrr ho torde eta. Ho va der nokre Daga, men daa tok ho te aa ilengjast so ette vesle Gute sino, – ein veit koss de e me unga Møra – at ho laut reise att. Men um Sumradn, nær Mor hennar va paa Støle saago dei ina’n ofto. {{---}} <section end="Ho Aaste" /> <section begin="Han Skrulle" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Skrulle.'''}}}} Paa Kvam i Vang va de ei Gaang ein Mann som eitte Skrulle, han va so gamall, at ingin visste Alderen hass, han hadde fulgt me Garde Mann ette Mann fraa uminnele Ti. Han tala inki; de va ingin som hadde høyrt han segja eit einaste Ord; han sat berre utme Peisla’e<ref>Skorsteinsmuren.</ref> aa rugga se aa letst ikki korki <section end="Han Skrulle" /><noinclude> <references/></noinclude> tiqorbk0fepyyiz5j3qdzm09cn8wp3t 340824 340780 2026-10-28T20:14:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|5}}</noinclude><section begin="Ho Aaste" /> Baadne paa Arme aa skulde be’a farvæl me Mor sinar, — „e har de so godt, at e vilde ’ki byte me nokon. Men nær vesle Guten min bli so stor, at e faar sett han aav, so ska e koma te dikka som snøggast aa sjaa te dikka, men alder før aa vera. Lykka ska fulgje dikkan baade heime aa paa Støle, aa de ska synast paa Sumardraatte, at de era komne i go Skylde.“ No skildest dei, aa Maagen skjussa ho Gamle heimatt; ho va ’ki lengi paa Vegi; de gikk like so fort som daa ho reiste. No e de ’ki meir te segja um Foreldro hennar Aaste, enn at dei levde godt aa vorto gamle; alt treivst gildt hjaa dei, aa Rikdom vart de so fort, at dei visste ’ki kor han kom ifraa. Ei Gaang um Veten kom ho Aaste te dei. Daa ho va komi te Bords, løto dei skrapa Krossen taa Smørstette, fyrr ho torde eta. Ho va der nokre Daga, men daa tok ho te aa ilengjast so ette vesle Gute sino, — ein veit koss de e me unga Møra — at ho laut reise att. Men um Sumradn, nær Mor hennar va paa Støle saago dei ina’n ofto. {{---}} <section end="Ho Aaste" /> <section begin="Han Skrulle" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Skrulle.'''}}}} Paa Kvam i Vang va de ei Gaang ein Mann som eitte Skrulle, han va so gamall, at ingin visste Alderen hass, han hadde fulgt me Garde Mann ette Mann fraa uminnele Ti. Han tala inki; de va ingin som hadde høyrt han segja eit einaste Ord; han sat berre utme Peisla’e<ref>Skorsteinsmuren.</ref> aa rugga se aa letst ikki korki <section end="Han Skrulle" /><noinclude> <references/></noinclude> 9f89annkwf4i4c887r4t91s07waox8b 104 79534 340886 211923 2026-10-28T20:42:10Z Kåre-Olav 25 strek 340886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|6}}</noinclude>høyre ell sjaa. Dei hadde fønne paa alt som tenkjast kunna, før aa faa han te aa tala, men de va Uraa. So kom ei Gaang ei Finnekjering paa Garden, aa hona sa’e dei, koss dei skulde bera se aat, før aa faa han Skrulle te aa tala. Dei innbilte hono, at Kongen skulde koma, aa so la’e ein se unde Sængi te aa lure paa, ko Gamlen skulde segja. Dei andre sprøngo daa i Annsemdenn fram aa attende aa letost skulde laga te Mat aa rette for Kongen. Ein taa {{korreksjon|dai|dei|204}} tok ei Eggjeskudn<ref>Eggjaskal, gamalnorsk, {{antikva|eggjaskurn}}.</ref> aa halla Vatn i ho, aa detta sette han paa Glønadn aa sa’e: „e lyt nok snøgge me e, ska e faa kokt te Kongen kjem.“ No gingo dei ut alle nemme so den som laag unde Sængenn. „Hahaha,“ lo han Skrulle, „no er e so gamall, at e minnest Hugakollen skogavøksin aa ne’attføllin trjaa Gaange, men alder ha e set slikt fyrr, at dei ha retta før Kongen i ei Eggjeskudn.“ De hadde se nok soleine me hono, at han ’ki skulde sleppe taa Verd’nn, fyrr han hadde tala. Sama Dagen som detta hende vart de eit fælt Uver; de kom kvervandis ein Snjøkave so tjukk aa stri, at de va Uraa aa sjaa fram fere se. „Skrulle!“ skreik de burte i ein Haug; daa lyfte han Skrulle paa Huvu aa lydde. „Skrulle!“ skreik de. „Ja,“ svara han Skrulle. „Skrulle, kom no!“ ropte de. „Ja no kjem e,“ sa’e han Skrulle, smette paa se Skodn aa gikk. Ingin visste, {{korreksjon|ko|kor|204}} de vart taa hono; dei saago han inki meir. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> dsf2gug2dl7c91oig7nveozenl66zzv 104 79536 340645 211925 2026-10-28T16:14:13Z KåreBot 479 overskrift 340645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Ho Stutarkari.'''}}}} De va ei Kjering paa Fødnes som eitte Kari, ho va so go te aa stute<ref>laata paa Stut, ein Slags Lur.</ref>, difør kalla dei ho Stutarkari. Um Sumaren va ho paa Støle, aa Døtte hennar ein liten Gjenteomage<ref>Omage; Ungmenne, gamaln. {{antikva|umagi}}.</ref> va me henne. Daa de lei inn imot Ønn’n<ref>Dativ av Ønn ({{antikva|ønn}}), Onn (Vaaronn, Plogonn).</ref>, vilde ho Kari reise heimatt aa baka aa bryggje. Me’a skulde Gjenteomagin stelle eileine paa Støle, aa de va ’ki nok me di, men ho skulde ogso passe vesle Ungin, som More laut seta att, før skulde ho take me han, so hadde ho ingin Ting faatt gjort heime. Aa ja ho Kari kom heimatt aa fann alting aafaatt<ref>vanstellt, i Ulag. I Uppskr. ofaatt.</ref>, aa ho va ’ki den Kjeringi som gikk ifraa di, fyrr alt va som de skulde; difør vart ho lenger heime, en ho hadde meint se te. Dei fysste Dagadn gikk de eingorleine paa Støle, men so vart Gjenta skjersett<ref>uppraadd.</ref> baade te Mjøl aa Brø, aa vesle Gutungin sinna se aa va so annsam, at de va Uraa aa faa hugga han. Ho stunda dagstødt paa Mor si, men teslutt tok ho Stuten aa gikk heim paa Vardaasen som e beint over før Fødnes; de kan væl vera ei Mil imyljo. Ho hadde lært stute taa Mor sino, aa ho let ’ki henne gjera Skam taa se. No stellte ho se paa høgste Knausen paa Vardaasen aa stuta: <poem> De vanta me Mjøl, aa de {{korreksjon|vante|vanta|204}} me Brø, </poem><noinclude> <references/></noinclude> 2xhstnl7kmowu0vd40p4cenm7cdximn 340887 340645 2026-10-28T20:43:03Z Kåre-Olav 25 ppoem 340887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|7}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Ho Stutarkari.'''}}}} De va ei Kjering paa Fødnes som eitte Kari, ho va so go te aa stute<ref>laata paa Stut, ein Slags Lur.</ref>, difør kalla dei ho Stutarkari. Um Sumaren va ho paa Støle, aa Døtte hennar ein liten Gjenteomage<ref>Omage; Ungmenne, gamaln. {{antikva|umagi}}.</ref> va me henne. Daa de lei inn imot Ønn’n<ref>Dativ av Ønn ({{antikva|ønn}}), Onn (Vaaronn, Plogonn).</ref>, vilde ho Kari reise heimatt aa baka aa bryggje. Me’a skulde Gjenteomagin stelle eileine paa Støle, aa de va ’ki nok me di, men ho skulde ogso passe vesle Ungin, som More laut seta att, før skulde ho take me han, so hadde ho ingin Ting faatt gjort heime. Aa ja ho Kari kom heimatt aa fann alting aafaatt<ref>vanstellt, i Ulag. I Uppskr. ofaatt.</ref>, aa ho va ’ki den Kjeringi som gikk ifraa di, fyrr alt va som de skulde; difør vart ho lenger heime, en ho hadde meint se te. Dei fysste Dagadn gikk de eingorleine paa Støle, men so vart Gjenta skjersett<ref>uppraadd.</ref> baade te Mjøl aa Brø, aa vesle Gutungin sinna se aa va so annsam, at de va Uraa aa faa hugga han. Ho stunda dagstødt paa Mor si, men teslutt tok ho Stuten aa gikk heim paa Vardaasen som e beint over før Fødnes; de kan væl vera ei Mil imyljo. Ho hadde lært stute taa Mor sino, aa ho let ’ki henne gjera Skam taa se. No stellte ho se paa høgste Knausen paa Vardaasen aa stuta: {{ppoem|start=open|end=follow| De vanta me Mjøl, aa de {{korreksjon|vante|vanta|204}} me Brø, }}<noinclude> <references/></noinclude> ead3jk38a91y3x3f5a0n53ur37178j0 104 79537 340677 211926 2026-10-28T16:40:28Z KåreBot 479 overskrift 340677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|8}}</noinclude><section begin="Ho Stutarkari" /> <poem> de vanta me Salt, aa de vanta me alt. E ska halde paa, aa vesle Guten græt’e daa! </poem> Ho Kari sat i Eldhuse aa trinsa paa ein Leiv, daa ho høyrde Stuten. Ho la’e Kjevle or Fange aa sto upp aa gikk ut i Døre aa svara me Stute, so de ljømde i Aaseggjo: <poem> Gjenta mi du! skunde de skunde de vestatte du! Mjølki renn aa Leiven brenn – Sulle du Baadne te Mamma kjem! </poem> Hin Dagen i Graalysingenn sette ho te Støls me ei Matklyv. {{---}} <section end="Ho Stutarkari" /> <section begin="Jutulhatten" /> {{midtstilt|'''Jutulhatten.'''}} Um Lag ei Fjordungslengd nordafør Uneskyrkjunn staar de upp or Fjorde ein stor Sein paa Skapna som ein Hatt; dei kalle han Jutulhatten, aa de gaar ei Segn um han, som e her ska fortelja. De va i gamal Ti tvær Jomfrugo som bygde upp Uneskyrkja. Men de va ein Jutul i Bygdenn som va so usnyrtele stor, at han ’ki fekk Rum te aa gaa aleis, en han laut va’ midt ette Fjorde, daa naadde Vatne uppaa’ Oklo, aa paa Smalleggen der de va djupast; men nær han kom aat Vangsmjøsenn, naadde de uppaa Kne. Detta Trølle gjorde myki Mein, han syntest de va løgle aa preinast<ref>gjera Prettor.</ref> me Folk aa gjera <section end="Jutulhatten" /><noinclude> <references/></noinclude> 58lfbc30qdwv0edjdzzbkry7z12serm 340726 340677 2026-10-28T17:00:10Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|8}}</noinclude><section begin="Ho Stutarkari" /> <poem> de vanta me Salt, aa de vanta me alt. E ska halde paa, aa vesle Guten græt’e daa! </poem> Ho Kari sat i Eldhuse aa trinsa paa ein Leiv, daa ho høyrde Stuten. Ho la’e Kjevle or Fange aa sto upp aa gikk ut i Døre aa svara me Stute, so de ljømde i Aaseggjo: <poem> Gjenta mi du! skunde de skunde de vestatte du! Mjølki renn aa Leiven brenn – Sulle du Baadne te Mamma kjem! </poem> Hin Dagen i Graalysingenn sette ho te Støls me ei Matklyv. {{---}} <section end="Ho Stutarkari" /> <section begin="Jutulhatten" /> {{midtstilt|'''Jutulhatten.'''}} Um Lag ei Fjordungslengd nordafør Uneskyrkjunn staar de upp or Fjorde ein stor Sein paa Skapna som ein Hatt; dei kalle han Jutulhatten, aa de gaar ei Segn um han, som e her ska fortelja. De va i gamal Ti tvær Jomfrugo som bygde upp Uneskyrkja. Men de va ein Jutul i Bygdenn som va so usnyrtele stor, at han ’ki fekk Rum te aa gaa aleis, en han laut va’ midt ette Fjorde, daa naadde Vatne uppaa’ Oklo, aa paa Smalleggen der de va djupast; men nær han kom aat Vangsmjøsenn, naadde de uppaa Kne. Detta Trølle gjorde myki Mein, han syntest de va løgle aa preinast<ref>gjera Prettor.</ref> me Folk aa gjera <section end="Jutulhatten" /><noinclude> <references/></noinclude> 2qsncywjt7zuy7tx51lps3aeg4gq5ut 340781 340726 2026-10-28T20:05:48Z KåreBot 479 større overskrift 340781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|8}}</noinclude><section begin="Ho Stutarkari" /> <poem> de vanta me Salt, aa de vanta me alt. E ska halde paa, aa vesle Guten græt’e daa! </poem> Ho Kari sat i Eldhuse aa trinsa paa ein Leiv, daa ho høyrde Stuten. Ho la’e Kjevle or Fange aa sto upp aa gikk ut i Døre aa svara me Stute, so de ljømde i Aaseggjo: <poem> Gjenta mi du! skunde de skunde de vestatte du! Mjølki renn aa Leiven brenn – Sulle du Baadne te Mamma kjem! </poem> Hin Dagen i Graalysingenn sette ho te Støls me ei Matklyv. {{---}} <section end="Ho Stutarkari" /> <section begin="Jutulhatten" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulhatten.'''}}}} Um Lag ei Fjordungslengd nordafør Uneskyrkjunn staar de upp or Fjorde ein stor Sein paa Skapna som ein Hatt; dei kalle han Jutulhatten, aa de gaar ei Segn um han, som e her ska fortelja. De va i gamal Ti tvær Jomfrugo som bygde upp Uneskyrkja. Men de va ein Jutul i Bygdenn som va so usnyrtele stor, at han ’ki fekk Rum te aa gaa aleis, en han laut va’ midt ette Fjorde, daa naadde Vatne uppaa’ Oklo, aa paa Smalleggen der de va djupast; men nær han kom aat Vangsmjøsenn, naadde de uppaa Kne. Detta Trølle gjorde myki Mein, han syntest de va løgle aa preinast<ref>gjera Prettor.</ref> me Folk aa gjera <section end="Jutulhatten" /><noinclude> <references/></noinclude> cy32gd0g7j3gvpc160jmeor1m7l5icf 340826 340781 2026-10-28T20:14:28Z KåreBot 479 lange tankestreker 340826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|8}}</noinclude><section begin="Ho Stutarkari" /> <poem> de vanta me Salt, aa de vanta me alt. E ska halde paa, aa vesle Guten græt’e daa! </poem> Ho Kari sat i Eldhuse aa trinsa paa ein Leiv, daa ho høyrde Stuten. Ho la’e Kjevle or Fange aa sto upp aa gikk ut i Døre aa svara me Stute, so de ljømde i Aaseggjo: <poem> Gjenta mi du! skunde de skunde de vestatte du! Mjølki renn aa Leiven brenn — Sulle du Baadne te Mamma kjem! </poem> Hin Dagen i Graalysingenn sette ho te Støls me ei Matklyv. {{---}} <section end="Ho Stutarkari" /> <section begin="Jutulhatten" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulhatten.'''}}}} Um Lag ei Fjordungslengd nordafør Uneskyrkjunn staar de upp or Fjorde ein stor Sein paa Skapna som ein Hatt; dei kalle han Jutulhatten, aa de gaar ei Segn um han, som e her ska fortelja. De va i gamal Ti tvær Jomfrugo som bygde upp Uneskyrkja. Men de va ein Jutul i Bygdenn som va so usnyrtele stor, at han ’ki fekk Rum te aa gaa aleis, en han laut va’ midt ette Fjorde, daa naadde Vatne uppaa’ Oklo, aa paa Smalleggen der de va djupast; men nær han kom aat Vangsmjøsenn, naadde de uppaa Kne. Detta Trølle gjorde myki Mein, han syntest de va løgle aa preinast<ref>gjera Prettor.</ref> me Folk aa gjera <section end="Jutulhatten" /><noinclude> <references/></noinclude> m2bduzlm717nbixl1jqcs664exyhie1 340888 340826 2026-10-28T20:43:54Z Kåre-Olav 25 ppoem 340888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|8}}</noinclude><section begin="Ho Stutarkari"/>{{ppoem|start=follow|end=close| de vanta me Salt, aa de vanta me alt. E ska halde paa, aa vesle Guten græt’e daa! }} {{uten innrykk|Ho Kari sat i Eldhuse aa trinsa paa ein Leiv, daa ho høyrde Stuten. Ho la’e Kjevle or Fange aa sto upp aa gikk ut i Døre aa svara me Stute, so de ljømde i Aaseggjo:}} {{ppoem| Gjenta mi du! skunde de skunde de vestatte du! Mjølki renn aa Leiven brenn — Sulle du Baadne te Mamma kjem! }} {{uten innrykk|Hin Dagen i Graalysingenn sette ho te Støls me ei Matklyv.}} {{---}} <section end="Ho Stutarkari"/> <section begin="Jutulhatten"/>{{midtstilt|{{større|'''Jutulhatten.'''}}}} Um Lag ei Fjordungslengd nordafør Uneskyrkjunn staar de upp or Fjorde ein stor Sein paa Skapna som ein Hatt; dei kalle han Jutulhatten, aa de gaar ei Segn um han, som e her ska fortelja. De va i gamal Ti tvær Jomfrugo som bygde upp Uneskyrkja. Men de va ein Jutul i Bygdenn som va so usnyrtele stor, at han ’ki fekk Rum te aa gaa aleis, en han laut va’ midt ette Fjorde, daa naadde Vatne uppaa’ Oklo, aa paa Smalleggen der de va djupast; men nær han kom aat Vangsmjøsenn, naadde de uppaa Kne. Detta Trølle gjorde myki Mein, han syntest de va løgle aa preinast<ref>gjera Prettor.</ref> me Folk aa gjera <section end="Jutulhatten"/><noinclude> <references/></noinclude> f799r0lg0psghre2imssryeertgnlxx 104 79538 340678 211927 2026-10-28T16:40:38Z KåreBot 479 overskrift 340678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|9}}</noinclude><section begin="Jutulhatten" /> Vanbenko<ref>Vanbeinka; Meingjerd.</ref>, kor han kunna. Dei Jomfrugudn som bygde Kyrkja, fingo heldan inki hava Fre før hono, men dei varde se no væl, taa di dei voro reina aa kunna myki. Daa Kyrkja va mest rei’og, de va ’ki att anna ell Torne, so vaagde Jutullen me dei, at han skulde dra ein Stein paa Jødndrøgenn<ref>ei Drog, ein stutt Slede til Timberkjøyring.</ref> sino or Ravnbergo like so stor som Kyrkja aa reise han upp attaat te aa skyggje før henne; detta skulde han ha gjort, fyrr Kyrkja va taabygd. Ja, han gikk aat Ravnbergo aa støkkte<ref>støkkja, faa til aa springa ut, slita, riva ut.</ref> taa ein Stein fullt so stor som ei Kyrkje aa la’e han paa Drøge, aa rugga me hono, so Vatne skvelja ikringo han. Men daa han hadde drage han ei Mil aa hadde att berre ein Fjordung, so ringde de i Uneskyrkjunn. Daa Jutullen høyrde Klukkudn, braastana han so tvert, at Drøghumulen<ref>Tvertreet i „Drøgenn.“</ref> datt aav, aa Steinen sprakk i {{korreksjon|tvau|tvo|204}} Stykko. Han vart so sinna, att han valt attende aa rivna; Hatten hass trilla inn paa ein Grunne, der vart han liggjandis me de halve taa Pølle over Vatsmaale, aa der ligg han enno. {{---}} <section end="Jutulhatten" /> <section begin="Klukketjuvadn" /> {{midtstilt|'''Klukketjuvadn.'''}} Slidreklukkudn era beste Klukkudn som finnast paa lang Lei; dei hava slikt Ljø at de gjere godt aa høyre dei, men dei era ’ki lika i Ljø’e; den eine e meir blaut aa vekjømele<ref>grøteleg, melancholsk; (væl av det gamle„ {{antikva|at komast við}}).</ref> en hi, som læt hardare aa sterkare. <section end="Klukketjuvadn" /><noinclude> <references/></noinclude> t6q0ly7c8xz84mj37t07r5kloloks39 340727 340678 2026-10-28T17:00:20Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|9}}</noinclude><section begin="Jutulhatten" /> Vanbenko<ref>Vanbeinka; Meingjerd.</ref>, kor han kunna. Dei Jomfrugudn som bygde Kyrkja, fingo heldan inki hava Fre før hono, men dei varde se no væl, taa di dei voro reina aa kunna myki. Daa Kyrkja va mest rei’og, de va ’ki att anna ell Torne, so vaagde Jutullen me dei, at han skulde dra ein Stein paa Jødndrøgenn<ref>ei Drog, ein stutt Slede til Timberkjøyring.</ref> sino or Ravnbergo like so stor som Kyrkja aa reise han upp attaat te aa skyggje før henne; detta skulde han ha gjort, fyrr Kyrkja va taabygd. Ja, han gikk aat Ravnbergo aa støkkte<ref>støkkja, faa til aa springa ut, slita, riva ut.</ref> taa ein Stein fullt so stor som ei Kyrkje aa la’e han paa Drøge, aa rugga me hono, so Vatne skvelja ikringo han. Men daa han hadde drage han ei Mil aa hadde att berre ein Fjordung, so ringde de i Uneskyrkjunn. Daa Jutullen høyrde Klukkudn, braastana han so tvert, at Drøghumulen<ref>Tvertreet i „Drøgenn.“</ref> datt aav, aa Steinen sprakk i {{korreksjon|tvau|tvo|204}} Stykko. Han vart so sinna, att han valt attende aa rivna; Hatten hass trilla inn paa ein Grunne, der vart han liggjandis me de halve taa Pølle over Vatsmaale, aa der ligg han enno. {{---}} <section end="Jutulhatten" /> <section begin="Klukketjuvadn" /> {{midtstilt|'''Klukketjuvadn.'''}} Slidreklukkudn era beste Klukkudn som finnast paa lang Lei; dei hava slikt Ljø at de gjere godt aa høyre dei, men dei era ’ki lika i Ljø’e; den eine e meir blaut aa vekjømele<ref>grøteleg, melancholsk; (væl av det gamle„ {{antikva|at komast við}}).</ref> en hi, som læt hardare aa sterkare. <section end="Klukketjuvadn" /><noinclude> <references/></noinclude> kcr6znktrd7umde6j90i0p8dkwbc8gc 340782 340727 2026-10-28T20:05:58Z KåreBot 479 større overskrift 340782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|9}}</noinclude><section begin="Jutulhatten" /> Vanbenko<ref>Vanbeinka; Meingjerd.</ref>, kor han kunna. Dei Jomfrugudn som bygde Kyrkja, fingo heldan inki hava Fre før hono, men dei varde se no væl, taa di dei voro reina aa kunna myki. Daa Kyrkja va mest rei’og, de va ’ki att anna ell Torne, so vaagde Jutullen me dei, at han skulde dra ein Stein paa Jødndrøgenn<ref>ei Drog, ein stutt Slede til Timberkjøyring.</ref> sino or Ravnbergo like so stor som Kyrkja aa reise han upp attaat te aa skyggje før henne; detta skulde han ha gjort, fyrr Kyrkja va taabygd. Ja, han gikk aat Ravnbergo aa støkkte<ref>støkkja, faa til aa springa ut, slita, riva ut.</ref> taa ein Stein fullt so stor som ei Kyrkje aa la’e han paa Drøge, aa rugga me hono, so Vatne skvelja ikringo han. Men daa han hadde drage han ei Mil aa hadde att berre ein Fjordung, so ringde de i Uneskyrkjunn. Daa Jutullen høyrde Klukkudn, braastana han so tvert, at Drøghumulen<ref>Tvertreet i „Drøgenn.“</ref> datt aav, aa Steinen sprakk i {{korreksjon|tvau|tvo|204}} Stykko. Han vart so sinna, att han valt attende aa rivna; Hatten hass trilla inn paa ein Grunne, der vart han liggjandis me de halve taa Pølle over Vatsmaale, aa der ligg han enno. {{---}} <section end="Jutulhatten" /> <section begin="Klukketjuvadn" /> {{midtstilt|{{større|'''Klukketjuvadn.'''}}}} Slidreklukkudn era beste Klukkudn som finnast paa lang Lei; dei hava slikt Ljø at de gjere godt aa høyre dei, men dei era ’ki lika i Ljø’e; den eine e meir blaut aa vekjømele<ref>grøteleg, melancholsk; (væl av det gamle„ {{antikva|at komast við}}).</ref> en hi, som læt hardare aa sterkare. <section end="Klukketjuvadn" /><noinclude> <references/></noinclude> ttgw3zn5smuksexyrrj6pqmxjov1m1x 104 79539 340830 211928 2026-10-28T20:15:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|10}}</noinclude>Den eine Klukka e berre harde Malmen, men den are har Sylv i se. Um dessa Klukkudn gaar de ei Segn. Nær dei i gamal Ti hadde bygt se upp ei ny Kyrkje, so va de ingi grei Sak aa faa se Klukko. De va ingin i Lande so mæt, at han kunna støype dei, før dei hadde ’ki faatt Kønste endaa. Difør løto dei leige Støypara ne’alands ifraa me dyre Domo. No hadde dei i Hallingdal bygt se upp ei Kyrkje., men koss skulde dei væl bera se aat te Klukko? Nær dei endaa hadde ei, so fingo dei hjølpe se me di; dei fingo sjaa te aa stela se ei, dei visste se ’ki bere Raa. Trjaa Hallinga laga se daa te um Hausten aa reiste over Fjelle te Valdris aa vilde stela ei taa Slidreklukko. Midt paa Nattenn brøto dei se inn i Stupullen aa stølo eine Klukka. De gikk lett me aa faa ho ne aat Fjorde aa over, men upp igjeno dei bratte Bakkadn paa hino Si’unn gikk de seint aa traatt, aa dei saago, at dei kunna ’ki koma ut or Bygdenn fyrr Dagen rann; difør grovo dei Klukka ne uppi Aase i ein Brøte, som kallast Saltmannbrøtin. Daa detta va gjort baade fint aa væl, sette dei paa Heimvegen. De verste va no overstande; dei {{korreksjon|kunne|kunna|204}} reise ette Klukkunn nær dei vilde, aa dei hadde inki Bo aa forskunde se syntest dei. Men den Klukka som va att sakna Syste sino, aa so tok ho te aa ringje taa se sjølv. De va Nattars Ti’e, aa Folke i Prestgarde sovo; men Presten vakna taa Ringingenn, aa høyrde tydele, at Klukka søng so syrgjele aa ve’kjømele: <poem> Syste mi ligg’e i Aasmosa i Saltmannbrota — Tjuvadn finne de paa Dinglo. </poem><noinclude> <references/></noinclude> ts85tuoftoquhdhbxsq6jg91txfk1hf 340889 340830 2026-10-28T20:44:46Z Kåre-Olav 25 ppoem 340889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|10}}</noinclude>Den eine Klukka e berre harde Malmen, men den are har Sylv i se. Um dessa Klukkudn gaar de ei Segn. Nær dei i gamal Ti hadde bygt se upp ei ny Kyrkje, so va de ingi grei Sak aa faa se Klukko. De va ingin i Lande so mæt, at han kunna støype dei, før dei hadde ’ki faatt Kønste endaa. Difør løto dei leige Støypara ne’alands ifraa me dyre Domo. No hadde dei i Hallingdal bygt se upp ei Kyrkje., men koss skulde dei væl bera se aat te Klukko? Nær dei endaa hadde ei, so fingo dei hjølpe se me di; dei fingo sjaa te aa stela se ei, dei visste se ’ki bere Raa. Trjaa Hallinga laga se daa te um Hausten aa reiste over Fjelle te Valdris aa vilde stela ei taa Slidreklukko. Midt paa Nattenn brøto dei se inn i Stupullen aa stølo eine Klukka. De gikk lett me aa faa ho ne aat Fjorde aa over, men upp igjeno dei bratte Bakkadn paa hino Si’unn gikk de seint aa traatt, aa dei saago, at dei kunna ’ki koma ut or Bygdenn fyrr Dagen rann; difør grovo dei Klukka ne uppi Aase i ein Brøte, som kallast Saltmannbrøtin. Daa detta va gjort baade fint aa væl, sette dei paa Heimvegen. De verste va no overstande; dei {{korreksjon|kunne|kunna|204}} reise ette Klukkunn nær dei vilde, aa dei hadde inki Bo aa forskunde se syntest dei. Men den Klukka som va att sakna Syste sino, aa so tok ho te aa ringje taa se sjølv. De va Nattars Ti’e, aa Folke i Prestgarde sovo; men Presten vakna taa Ringingenn, aa høyrde tydele, at Klukka søng so syrgjele aa ve’kjømele: {{ppoem| Syste mi ligg’e i Aasmosa i Saltmannbrota — Tjuvadn finne de paa Dinglo. }} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> j31mvtaum6fy24h5o0n56x73n5cisf1 104 79540 340890 211929 2026-10-28T20:45:09Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 340890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|11}}</noinclude>{{uten innrykk/s}} Presten reis upp or Sængenn, fata Byrsa si som sto skarpladd atta Hovdegjerde, aa vekte Karadn sine. So sette dei over Fjorden skrappast dei vønno, fingo se Hesta aa ri’o ette Tjuvo. Daa dei komo upp aa Flataasen, ljøsna de taa Dage so myki, at dei kunna sjaa Fare ette dei; men dei naadde dei ’ki att, fyrr dei komo aat ei stor Hei som eite Dingladn trast heima Knippesætstølen. Der skaut Presten ein skile i Li’amuna’e<ref>Bruni eller Trømen paa Lidi.</ref>, so han stupte dau aat Galde. Dei tvo hine sette daa te Sprangs aa bykste so fort dei orka, men daa dei saago at dei inki kunna koma unda, sprøngo dei inn i ei Lø’o som staar midt paa Dinglo. Der vorto dei fakka, aa dei komo ’ki taa Dinglo att meir; dei grovo dei ne eit lite Stykki fraa ina’n paa noko smaae Fete i Li’amuna’e, som den Dag i Dag eite Tjuvesetidn. Over Greftidn la’e dei store Steina, aa dei liggje der enno i høgre Vegabradde<ref>Bradd, Rand Kant Bard; ogso um Kanten paa eit Kjerald.</ref>, nær ein gaar paa Stølen, so ’at kem som vil kan sjaa dei. Men Klukka ligg ogso i Aasmosa i Saltmannbrota den Dag i Dag, før Tjuvadn hadde gjøymt ho so væl, at ingin va Kar te aa finne ho att. {{uten innrykk/e}} No løto dei faa tvo Engelsmenna te aa koma upp aa støype att ei Klukke. Desse vilde ’ki, at nokon skulde stela Kønst taa dei; difør laga dei se te ei stumenve murk<ref>u fyre y; soleides ogso i andre Ord: burg, fulgje, Sulgje o. fl.</ref> Haustnatt i ein djup trong Dal paa Mossgjerdo; der vilde dei støype, so at ingin saag de. Men no hende de, at ein Fekar fraa Halligdal kom<noinclude> <references/></noinclude> oryof4zufw9jp5wzifxkwhqdjy7s8fa 104 79543 340679 211932 2026-10-28T16:40:47Z KåreBot 479 overskrift 340679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|13}}</noinclude><section begin="Klukketjuvadn" /> i Vegen um Joleftan, aa endaa løto dei skunde se, skulde dei koma te Ti’ars. Ein Joledag voro dei ’ki komne lenger en paa Slidreaasen, daa de ringde sidste Gaange. Daa søngo Klukkudn so heile Ølmugin inn i Kyrkjunn høyrde de: <poem> Lang Veg ha Beitadn; seint koma Skjeladn. </poem> Men Beitadn aa Skjeladn vorto so skamfulle, at dei snudde umkring aa reiste heimatt. {{---}} <section end="Klukketjuvadn" /> <section begin="Ein stytthugsa Prestmann" /> {{midtstilt|'''Ein stytthugsa Prestmann.'''}} Mest alle Presta so era dei stytthugsa, de har se taa di, at dei ha studert for myki. De va ein Prestmann som hadde so klent Minne, at han ’ki va istand te aa halde Dagarekningi, han hjølpte se soleine, at han gjorde ein Sopling te kor Dag, aa nær han hadde seks Soplinga so visste han, at han skulde messe hin Dagen. No va de ei Gaang, at Stogogjenta trøng ein Sopling, aa so stal ho ein ifraa Preste. Um Synndagsmorgon daa Presten kanna Soplingadn, hadde han ’ki meir en fem, difør meinte han, at de va Laurdagen, aa so sette han se te aa gjera paa sette Soplingen. Me’a han sat aa spikka paa Soplingrise, kom Klukkaren, han vart forfæld taa Preste, som arbeidde um Synndagen. „Vil inki Far snart aat Kyrkjunn? Folke staa aa stunde,“ sa’e Klukkaren. Presten rende innunde Sængi aa reiv fram Soplingadn sine aa kanna dei ei Gaang te. „E ska væl ’ki messe um Laurdagen, veit e,“ sa’e han, „e har ’ki meir en fem Soplinga.“ Klukkaren meinte, at de va Synndagen likevæl, men Presten <section end="Ein stytthugsa Prestmann" /><noinclude> <references/></noinclude> l2sl9judp6hfrzgftsrclt5xlorrjbz 340728 340679 2026-10-28T17:00:30Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|13}}</noinclude><section begin="Klukketjuvadn" /> i Vegen um Joleftan, aa endaa løto dei skunde se, skulde dei koma te Ti’ars. Ein Joledag voro dei ’ki komne lenger en paa Slidreaasen, daa de ringde sidste Gaange. Daa søngo Klukkudn so heile Ølmugin inn i Kyrkjunn høyrde de: <poem> Lang Veg ha Beitadn; seint koma Skjeladn. </poem> Men Beitadn aa Skjeladn vorto so skamfulle, at dei snudde umkring aa reiste heimatt. {{---}} <section end="Klukketjuvadn" /> <section begin="Ein stytthugsa Prestmann" /> {{midtstilt|'''Ein stytthugsa Prestmann.'''}} Mest alle Presta so era dei stytthugsa, de har se taa di, at dei ha studert for myki. De va ein Prestmann som hadde so klent Minne, at han ’ki va istand te aa halde Dagarekningi, han hjølpte se soleine, at han gjorde ein Sopling te kor Dag, aa nær han hadde seks Soplinga so visste han, at han skulde messe hin Dagen. No va de ei Gaang, at Stogogjenta trøng ein Sopling, aa so stal ho ein ifraa Preste. Um Synndagsmorgon daa Presten kanna Soplingadn, hadde han ’ki meir en fem, difør meinte han, at de va Laurdagen, aa so sette han se te aa gjera paa sette Soplingen. Me’a han sat aa spikka paa Soplingrise, kom Klukkaren, han vart forfæld taa Preste, som arbeidde um Synndagen. „Vil inki Far snart aat Kyrkjunn? Folke staa aa stunde,“ sa’e Klukkaren. Presten rende innunde Sængi aa reiv fram Soplingadn sine aa kanna dei ei Gaang te. „E ska væl ’ki messe um Laurdagen, veit e,“ sa’e han, „e har ’ki meir en fem Soplinga.“ Klukkaren meinte, at de va Synndagen likevæl, men Presten <section end="Ein stytthugsa Prestmann" /><noinclude> <references/></noinclude> pncnr5bt8sm2vxtnm8lhzj8e57u0vka 340783 340728 2026-10-28T20:06:08Z KåreBot 479 større overskrift 340783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|13}}</noinclude><section begin="Klukketjuvadn" /> i Vegen um Joleftan, aa endaa løto dei skunde se, skulde dei koma te Ti’ars. Ein Joledag voro dei ’ki komne lenger en paa Slidreaasen, daa de ringde sidste Gaange. Daa søngo Klukkudn so heile Ølmugin inn i Kyrkjunn høyrde de: <poem> Lang Veg ha Beitadn; seint koma Skjeladn. </poem> Men Beitadn aa Skjeladn vorto so skamfulle, at dei snudde umkring aa reiste heimatt. {{---}} <section end="Klukketjuvadn" /> <section begin="Ein stytthugsa Prestmann" /> {{midtstilt|{{større|'''Ein stytthugsa Prestmann.'''}}}} Mest alle Presta so era dei stytthugsa, de har se taa di, at dei ha studert for myki. De va ein Prestmann som hadde so klent Minne, at han ’ki va istand te aa halde Dagarekningi, han hjølpte se soleine, at han gjorde ein Sopling te kor Dag, aa nær han hadde seks Soplinga so visste han, at han skulde messe hin Dagen. No va de ei Gaang, at Stogogjenta trøng ein Sopling, aa so stal ho ein ifraa Preste. Um Synndagsmorgon daa Presten kanna Soplingadn, hadde han ’ki meir en fem, difør meinte han, at de va Laurdagen, aa so sette han se te aa gjera paa sette Soplingen. Me’a han sat aa spikka paa Soplingrise, kom Klukkaren, han vart forfæld taa Preste, som arbeidde um Synndagen. „Vil inki Far snart aat Kyrkjunn? Folke staa aa stunde,“ sa’e Klukkaren. Presten rende innunde Sængi aa reiv fram Soplingadn sine aa kanna dei ei Gaang te. „E ska væl ’ki messe um Laurdagen, veit e,“ sa’e han, „e har ’ki meir en fem Soplinga.“ Klukkaren meinte, at de va Synndagen likevæl, men Presten <section end="Ein stytthugsa Prestmann" /><noinclude> <references/></noinclude> cjuk6fhjzdj108qirx5u6q7qfbx0j40 340891 340783 2026-10-28T20:46:02Z Kåre-Olav 25 ppoem 340891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|13}}</noinclude><section begin="Klukketjuvadn"/>i Vegen um Joleftan, aa endaa løto dei skunde se, skulde dei koma te Ti’ars. Ein Joledag voro dei ’ki komne lenger en paa Slidreaasen, daa de ringde sidste Gaange. Daa søngo Klukkudn so heile Ølmugin inn i Kyrkjunn høyrde de: {{ppoem| Lang Veg ha Beitadn; seint koma Skjeladn. }} {{uten innrykk|Men Beitadn aa Skjeladn vorto so skamfulle, at dei snudde umkring aa reiste heimatt.}} {{---}} <section end="Klukketjuvadn"/> <section begin="Ein stytthugsa Prestmann"/>{{midtstilt|{{større|'''Ein stytthugsa Prestmann.'''}}}} Mest alle Presta so era dei stytthugsa, de har se taa di, at dei ha studert for myki. De va ein Prestmann som hadde so klent Minne, at han ’ki va istand te aa halde Dagarekningi, han hjølpte se soleine, at han gjorde ein Sopling te kor Dag, aa nær han hadde seks Soplinga so visste han, at han skulde messe hin Dagen. No va de ei Gaang, at Stogogjenta trøng ein Sopling, aa so stal ho ein ifraa Preste. Um Synndagsmorgon daa Presten kanna Soplingadn, hadde han ’ki meir en fem, difør meinte han, at de va Laurdagen, aa so sette han se te aa gjera paa sette Soplingen. Me’a han sat aa spikka paa Soplingrise, kom Klukkaren, han vart forfæld taa Preste, som arbeidde um Synndagen. „Vil inki Far snart aat Kyrkjunn? Folke staa aa stunde,“ sa’e Klukkaren. Presten rende innunde Sængi aa reiv fram Soplingadn sine aa kanna dei ei Gaang te. „E ska væl ’ki messe um Laurdagen, veit e,“ sa’e han, „e har ’ki meir en fem Soplinga.“ Klukkaren meinte, at de va Synndagen likevæl, men Presten <section end="Ein stytthugsa Prestmann"/><noinclude> <references/></noinclude> 55y2x75dooody1djmkcucp52m4akfql 104 79544 340680 212163 2026-10-28T16:40:58Z KåreBot 479 overskrift 340680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|14}}</noinclude><section begin="Ein stytthugsa Prestmann"/>kanna aa kanna aa nemde ein Dag for kor Sopling han hadde i Høndenn, men han kom inki lenger en te Laurdag. Klukkaren {{korreksjon|sto paa|paasto|204}}, at de va Synndag, men Presten vilde ’ki tru; teslutt vart han sinna aa vilde jaga Klukkaren ut. „Men Far maa ein Dag ha gløymt aa gjera Soplingen,“ sa’e Klukkaren; daa sto Presten me Soplingi i Vere over han. Ja Presten syntest de va ’ki so utrule, aa so vart han me te Kyrkjunn likevæl. {{---}} <section end="Ein stytthugsa Prestmann"/> <section begin="Haugabru’e"/>De va ei Gjente som eitte Anne; ko Gard ho va taa kann e ’ki visst segja, den eine nevne ein Gard aa den are ein ann’. Ho va Einbenn<ref>einaste Barn ({{antikva|einberni}}).</ref> aa skulde hava Garden ette Far sino. Ho va so oversle fin denna Gjenta, maa veta; ein fekk leite ette Maka hennar baade i Vang aa i Slidre aa langt utigjeno Aurdal ogso. Nett va ho voksi, de va skile som ho hadde vore spikka, aa friskdæmd va ho som ei Soløye; kor ho gikk, so fulde de eit Tekke me henne, so at alle som saago ho fingo godt te henne. Snill va ho baade mot fatik aa rik, inki va ho taa dei som tala ette alle Snota<ref>framande Motar.</ref>, aa vilja vera burga aa lauta; aldri høyrde nokon ho kve’a paa Rekarviso<ref>ogso Øllmannvise, Bygdavise; ei Spottvisa, som gjeng rundt i Bygdi, og som kor legg nokot til.</ref> ell bruke Ordtøkjo; men te aa syngje fina Viso fannst de ’ki hennar Make. Alle dei gildaste Gutadn i Bygdenn hadde fritt te henne, men<section end="Haugabru’e"/><noinclude> {{midtstilt|'''Haugabru’e.'''}} <references/></noinclude> euuazltvqr9whbuxuvpi6ddo23odnh4 340729 340680 2026-10-28T17:00:40Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|14}}</noinclude><section begin="Ein stytthugsa Prestmann"/>kanna aa kanna aa nemde ein Dag for kor Sopling han hadde i Høndenn, men han kom inki lenger en te Laurdag. Klukkaren {{korreksjon|sto paa|paasto|204}}, at de va Synndag, men Presten vilde ’ki tru; teslutt vart han sinna aa vilde jaga Klukkaren ut. „Men Far maa ein Dag ha gløymt aa gjera Soplingen,“ sa’e Klukkaren; daa sto Presten me Soplingi i Vere over han. Ja Presten syntest de va ’ki so utrule, aa so vart han me te Kyrkjunn likevæl. {{---}} <section end="Ein stytthugsa Prestmann"/> <section begin="Haugabru’e"/>De va ei Gjente som eitte Anne; ko Gard ho va taa kann e ’ki visst segja, den eine nevne ein Gard aa den are ein ann’. Ho va Einbenn<ref>einaste Barn ({{antikva|einberni}}).</ref> aa skulde hava Garden ette Far sino. Ho va so oversle fin denna Gjenta, maa veta; ein fekk leite ette Maka hennar baade i Vang aa i Slidre aa langt utigjeno Aurdal ogso. Nett va ho voksi, de va skile som ho hadde vore spikka, aa friskdæmd va ho som ei Soløye; kor ho gikk, so fulde de eit Tekke me henne, so at alle som saago ho fingo godt te henne. Snill va ho baade mot fatik aa rik, inki va ho taa dei som tala ette alle Snota<ref>framande Motar.</ref>, aa vilja vera burga aa lauta; aldri høyrde nokon ho kve’a paa Rekarviso<ref>ogso Øllmannvise, Bygdavise; ei Spottvisa, som gjeng rundt i Bygdi, og som kor legg nokot til.</ref> ell bruke Ordtøkjo; men te aa syngje fina Viso fannst de ’ki hennar Make. Alle dei gildaste Gutadn i Bygdenn hadde fritt te henne, men<section end="Haugabru’e"/><noinclude> {{midtstilt|'''Haugabru’e.'''}} <references/></noinclude> 13qoc6fbvjtxs0ads5h7p2i3xt46hpz 340741 340729 2026-10-28T19:47:31Z KåreBot 479 overskrift 340741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|14}}</noinclude><section begin="Ein stytthugsa Prestmann"/>kanna aa kanna aa nemde ein Dag for kor Sopling han hadde i Høndenn, men han kom inki lenger en te Laurdag. Klukkaren {{korreksjon|sto paa|paasto|204}}, at de va Synndag, men Presten vilde ’ki tru; teslutt vart han sinna aa vilde jaga Klukkaren ut. „Men Far maa ein Dag ha gløymt aa gjera Soplingen,“ sa’e Klukkaren; daa sto Presten me Soplingi i Vere over han. Ja Presten syntest de va ’ki so utrule, aa so vart han me te Kyrkjunn likevæl. {{---}} <section end="Ein stytthugsa Prestmann"/> <section begin="Haugabru’e"/> {{midtstilt|{{større|'''Haugabru’e.'''}}}} De va ei Gjente som eitte Anne; ko Gard ho va taa kann e ’ki visst segja, den eine nevne ein Gard aa den are ein ann’. Ho va Einbenn<ref>einaste Barn ({{antikva|einberni}}).</ref> aa skulde hava Garden ette Far sino. Ho va so oversle fin denna Gjenta, maa veta; ein fekk leite ette Maka hennar baade i Vang aa i Slidre aa langt utigjeno Aurdal ogso. Nett va ho voksi, de va skile som ho hadde vore spikka, aa friskdæmd va ho som ei Soløye; kor ho gikk, so fulde de eit Tekke me henne, so at alle som saago ho fingo godt te henne. Snill va ho baade mot fatik aa rik, inki va ho taa dei som tala ette alle Snota<ref>framande Motar.</ref>, aa vilja vera burga aa lauta; aldri høyrde nokon ho kve’a paa Rekarviso<ref>ogso Øllmannvise, Bygdavise; ei Spottvisa, som gjeng rundt i Bygdi, og som kor legg nokot til.</ref> ell bruke Ordtøkjo; men te aa syngje fina Viso fannst de ’ki hennar Make. Alle dei gildaste Gutadn i Bygdenn hadde fritt te henne, men<section end="Haugabru’e"/><noinclude> <references/></noinclude> gldbmcwka7p3fczet1aklk4gwkr3xhi 104 79547 340832 211936 2026-10-28T20:15:28Z KåreBot 479 lange tankestreker 340832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|16}}</noinclude>Budeigje hulle Bulaattadn finar en du, aa e ha alder set nokor som ha trø’e nettare paa Steinadn en du, nær du e i Fjelle. E ha stunda ette aa faa tala ve de, men e kann inki koma te de fyrr kurrast Natt.“ Dei tala myki samen, men Sumarnatte e stytt. Nett som de va reiste han se upp, — „no kreta Fugladn,“ sa’ han, aa so va han burte; men han gikk ikki igjeno Døre. Ho høyrde han rei sin Veg i dragandis Tan, so de dundra i Jord’n; men daa de lei um ei liti Ri va de like kurt. Graaten kom att, aa ho sovna me Taaro paa Kjako. Soleine gikk de Natt ette Natt. Ho Anne misste Dæme, vart bleik aa mjaa. Men i nemmaste Sele va ei gamal Kjering, som eitte Guro, ho saag, at ho Anne kom otor se<ref>magrast, {{sperret|otorkomin}}, mager.</ref>, aa at ho fall i Tanka, nær ho tala te henne. „Ko e de som e de daa, Gjente,“ sa’e ho Guro, „de e grove Spøk ko du fer ille.“ „Aa de e me ingin Ting,“ sa’e ho Anne. „De e ’ki verdt du dylgje di,“ sa’e ho Guro, „men e skyne de nok; de e noko som hange ette de; men du ska ’ki læta dei faa Magt me de.“ Ho Anne laut no fortelja koss de va me henne, aa ho løynde ingin Ting. Ho Guro gav henne den Raa’e, at ho skulde lesa Fadervaare trjaa Gaange me lykt Munn baade um Morgon ve Dugurdsbel aa um Kvelden, aa so skulde ho leggje Salmeboke si unde Huvugjerde; detta skulde ho gjera trjaa Daga ette hinann’, so skulde de ingin Fare ha. Ho Anne vilde gjera ko de skulde vera, res de kunna muna noko, so at ho kunna bli kvitt dei saare i Otta, ho gikk me før Bringunn. Sama Kvelden tok<noinclude> <references/></noinclude> m7n4iv2wl2aa603jmamhyz1mg9xq17d 104 79549 340834 211938 2026-10-28T20:15:48Z KåreBot 479 lange tankestreker 340834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|18}}</noinclude>paa, stundo va de Gjeita i Jorde, — ra’e va de noko aa springe ette. Daa Kydn komo i Soglingenn<ref>Solaglading.</ref>, hadde endaa ’ki ho Anne lese. No mjølka ho Kydn aa sette dei paa Kvene, aa no hadde ho daa gjort ifraa se altsama, so ho kunna faa ei liti Ti te aa lesa aa syngje ein Kveldsalm. Men daa ho skulde taka Boke ne taa Hyllunn, vart ho stird ut igjeno Glase; daa vart ho vare, at Gjentudn paa Støle hadde flokka se isamen paa ein liten Fet trast utafør Jordisgarde; der heldo dei paa aa dansa aa leikte, aa ei gamal Kjering sat paa ein Stein aa slo paa Hørpa. So trøytt som ho va, stakk de henne, at ho hadde Hug te aa vera me; so lett aa glad, som ho idag va, hadde ho ’ki vore paa lengi; aa svinge se aa dansa me dei are Gjento ei Stund utover ljøse Kvelden, de skulde vera myki so morosamt. Ho va ’ki lengi aat, fyrr ho va burte paa Fete hjaa dei; men so som den Kjeringi kunna laate paa Hørpa, de va reint makalaust! Ho va ’ki go te staa still aa høyre paa; ho laut vera me aa danse aa snu se aa kverve se me hino Gjento, aa dei slutta ’ki, so lengi Kjeringi va go te laate. Men ho vart daa trøytt teslutt, aa so spurde ho paa Hopen, kem som vilde laane henne Hus. Ingi taa dei hadde set henne fyrr, men ho Anne hadde alder nekka nokon fatik Stakkar Hus fyrr, aa inki gjorde ho de no heldan. Kjeringi vart me henne inn; dei kvelda tesamen, aa si’a la’e dei se. Men Kjeringi fekk alder Hovdegjerde te Lags aat se; ho grov aa skubba, aa ve de reiv ho burt Salmeboke, som laag unde Hovdegjerd’n, aa no tok ho te aa<noinclude> <references/></noinclude> o7vc88fyb4eburq8cr4k2t9si2680d9 104 79553 340838 212157 2026-10-28T20:16:28Z KåreBot 479 lange tankestreker 340838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|21}}</noinclude>aste Ord, men no e de burtgløymt de meste, e ha ’ki høyrt meir en desse fire Veki; <poem> „— aa tre’a Thorsdagskvelden so ska mitt Bryllaup staa — De gjere me so illt for hono gamle Far som e alder meir faar sjaa.“ </poem> Daa han Thor høyrde detta, spratt han høgt i Vere, so sæl vart han. Han meinte han skulde frelse henne endaa. Nær Brufulgje rei te Kyrkje, vilde han leggje se attaat Vegi aa skjøte over Bru’e, so hadde dei ingi Magt me henne meir. Han rende daa einstrengt<ref>snøggt og i Eining.</ref> heimatt aa ladde Byrsa si aa legg te Fjells att. Um Thorsdagskvelden, de va den tre’a ette Gjenta va inntaki, la’e han se paa ein Haug tett attaat Vegi, som gaar aat Klante. Daa de va kurrast Natt, saag han de kom eit Brufulgje ifraa Fjelle aa stemnde te aat Klante. So fint Brufulgje ha væl inki vore set korki fyrr ell si’a. Fere rei Spelemannen; Brulaattadn fløto or Felunn, Ljøe krulla aa kvervde se i Luftenn, so han Thor berre vart liggjand aa høyre paa Fela aa so nær hadde gløymt baade Byrsunn aa Bru’nn. Ette Spelemanne rei Bru’pare paa tvo svarte spræki Hesta, dei voro so høge, at Mune<ref>Maan.</ref> flaksa uppi Skyidn, aa dei gingo skile so paa digt, at de va nettupp Skaalidn i Gullkrununn paa Huvu’e aat Bru’nn rørde se. Ette Brupare rei de eit Fulgje paa svarte Hesta, de va baade unge aa gamle, aa Gjentudn voro so fina aa so greskt klædda, at dei kunna gjedne vore Bru’e alla<noinclude> <references/></noinclude> hrai3h64bv5o5wkmf1x2a20q9kvjtq2 104 79554 340681 211969 2026-10-28T16:41:08Z KåreBot 479 overskrift 340681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|22}}</noinclude><section begin="Haugabru’e"/>før di. Men rund umkring rei de ei Ra me svarte Kara, som hadde rau’a Jødnstenga i Hendo, aa lite attimyljo slogo dei Jødnstengadn isamen so at de gneistra umkring heile Fulgje. Daa dei voro komne beint før Hauge, der han Thor laag, klemde han laust over Bru’e; de va no skile so, at han hiksta ette Ande daa maa veta, aa i di sama de small, va heile Bru’fulgje burte. Men han visste at Bru’e laut bli att; han sprang daa ne paa Vegen, aa der laag ho; men ho laag Lik i Bru’stase sino, – Hesten va so høg at Anden hadde førgange henne, fyrr ho kom paa Jorde. Hadde han Thor hatt fleire Ladninga, so hadde han væl skote se sjølv attpaa, {{korreksjon|skik|slik|204}} Hjartesorg fekk han. Men daa ho Anne va fari te Gravenn, hadde han ’ki lengi att aa leva han heldan. Faren døydde ogso um Hausten. {{---}} <section end="Haugabru’e"/> <section begin="Presten som kjøpte se Gli’a"/>De va ei Gaang ein Prest, som skulde aat Kyrkjunn aa messe, men han hadde so klen Hest te aa ri’e paa, at han kom mest ikki taa Flekki, ko han skreik aa spende aa nødta paa han. Daa han va komin eit Stykki paa Veg, saag han ein Mann som sto aa kokte Tjøro aat Baate sino. „Ko e de du vil hava detta te som du har i Grytunn?“ spurde Presten. „E vil hava de aat Baate mino, te at han ska gli’e bære,“ sa’e Mannen. „Kann du ’ki læta me faa kjøpt noko taa sama Slage aat desse Fillegampe mino?“ sa’e Presten. „Jau de va Raa te di daa,“ sa’e Tjørokaren, –“ „ko myki vil du hava?“ „Før aatte Skilling,“ sa’e Presten. Mannen tok ei Fille aa dytte ho ne i den kokandis<section end="Presten som kjøpte se Gli’a"/><noinclude> {{midtstilt|'''Presten som kjøpte se Gli’a.'''}} <references/></noinclude> 67u3unicvvsray9i34zjqtks6b7gc4s 340730 340681 2026-10-28T17:00:50Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|22}}</noinclude><section begin="Haugabru’e"/>før di. Men rund umkring rei de ei Ra me svarte Kara, som hadde rau’a Jødnstenga i Hendo, aa lite attimyljo slogo dei Jødnstengadn isamen so at de gneistra umkring heile Fulgje. Daa dei voro komne beint før Hauge, der han Thor laag, klemde han laust over Bru’e; de va no skile so, at han hiksta ette Ande daa maa veta, aa i di sama de small, va heile Bru’fulgje burte. Men han visste at Bru’e laut bli att; han sprang daa ne paa Vegen, aa der laag ho; men ho laag Lik i Bru’stase sino, – Hesten va so høg at Anden hadde førgange henne, fyrr ho kom paa Jorde. Hadde han Thor hatt fleire Ladninga, so hadde han væl skote se sjølv attpaa, {{korreksjon|skik|slik|204}} Hjartesorg fekk han. Men daa ho Anne va fari te Gravenn, hadde han ’ki lengi att aa leva han heldan. Faren døydde ogso um Hausten. {{---}} <section end="Haugabru’e"/> <section begin="Presten som kjøpte se Gli’a"/>De va ei Gaang ein Prest, som skulde aat Kyrkjunn aa messe, men han hadde so klen Hest te aa ri’e paa, at han kom mest ikki taa Flekki, ko han skreik aa spende aa nødta paa han. Daa han va komin eit Stykki paa Veg, saag han ein Mann som sto aa kokte Tjøro aat Baate sino. „Ko e de du vil hava detta te som du har i Grytunn?“ spurde Presten. „E vil hava de aat Baate mino, te at han ska gli’e bære,“ sa’e Mannen. „Kann du ’ki læta me faa kjøpt noko taa sama Slage aat desse Fillegampe mino?“ sa’e Presten. „Jau de va Raa te di daa,“ sa’e Tjørokaren, –“ „ko myki vil du hava?“ „Før aatte Skilling,“ sa’e Presten. Mannen tok ei Fille aa dytte ho ne i den kokandis<section end="Presten som kjøpte se Gli’a"/><noinclude> {{midtstilt|'''Presten som kjøpte se Gli’a.'''}} <references/></noinclude> ggi4a3lrxhonx86xm22s7d70jwudsto 340742 340730 2026-10-28T19:48:13Z KåreBot 479 overskrift 340742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|22}}</noinclude><section begin="Haugabru’e"/>før di. Men rund umkring rei de ei Ra me svarte Kara, som hadde rau’a Jødnstenga i Hendo, aa lite attimyljo slogo dei Jødnstengadn isamen so at de gneistra umkring heile Fulgje. Daa dei voro komne beint før Hauge, der han Thor laag, klemde han laust over Bru’e; de va no skile so, at han hiksta ette Ande daa maa veta, aa i di sama de small, va heile Bru’fulgje burte. Men han visste at Bru’e laut bli att; han sprang daa ne paa Vegen, aa der laag ho; men ho laag Lik i Bru’stase sino, – Hesten va so høg at Anden hadde førgange henne, fyrr ho kom paa Jorde. Hadde han Thor hatt fleire Ladninga, so hadde han væl skote se sjølv attpaa, {{korreksjon|skik|slik|204}} Hjartesorg fekk han. Men daa ho Anne va fari te Gravenn, hadde han ’ki lengi att aa leva han heldan. Faren døydde ogso um Hausten. {{---}} <section end="Haugabru’e"/> <section begin="Presten som kjøpte se Gli’a"/> {{midtstilt|{{større|'''Presten som kjøpte se Gli’a.'''}}}} De va ei Gaang ein Prest, som skulde aat Kyrkjunn aa messe, men han hadde so klen Hest te aa ri’e paa, at han kom mest ikki taa Flekki, ko han skreik aa spende aa nødta paa han. Daa han va komin eit Stykki paa Veg, saag han ein Mann som sto aa kokte Tjøro aat Baate sino. „Ko e de du vil hava detta te som du har i Grytunn?“ spurde Presten. „E vil hava de aat Baate mino, te at han ska gli’e bære,“ sa’e Mannen. „Kann du ’ki læta me faa kjøpt noko taa sama Slage aat desse Fillegampe mino?“ sa’e Presten. „Jau de va Raa te di daa,“ sa’e Tjørokaren, –“ „ko myki vil du hava?“ „Før aatte Skilling,“ sa’e Presten. Mannen tok ei Fille aa dytte ho ne i den kokandis<section end="Presten som kjøpte se Gli’a"/><noinclude> <references/></noinclude> 4sfdi7ix4qz381cza1n8xsfoll421ws 340840 340742 2026-10-28T20:16:48Z KåreBot 479 lange tankestreker 340840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|22}}</noinclude><section begin="Haugabru’e"/>før di. Men rund umkring rei de ei Ra me svarte Kara, som hadde rau’a Jødnstenga i Hendo, aa lite attimyljo slogo dei Jødnstengadn isamen so at de gneistra umkring heile Fulgje. Daa dei voro komne beint før Hauge, der han Thor laag, klemde han laust over Bru’e; de va no skile so, at han hiksta ette Ande daa maa veta, aa i di sama de small, va heile Bru’fulgje burte. Men han visste at Bru’e laut bli att; han sprang daa ne paa Vegen, aa der laag ho; men ho laag Lik i Bru’stase sino, — Hesten va so høg at Anden hadde førgange henne, fyrr ho kom paa Jorde. Hadde han Thor hatt fleire Ladninga, so hadde han væl skote se sjølv attpaa, {{korreksjon|skik|slik|204}} Hjartesorg fekk han. Men daa ho Anne va fari te Gravenn, hadde han ’ki lengi att aa leva han heldan. Faren døydde ogso um Hausten. {{---}} <section end="Haugabru’e"/> <section begin="Presten som kjøpte se Gli’a"/> {{midtstilt|{{større|'''Presten som kjøpte se Gli’a.'''}}}} De va ei Gaang ein Prest, som skulde aat Kyrkjunn aa messe, men han hadde so klen Hest te aa ri’e paa, at han kom mest ikki taa Flekki, ko han skreik aa spende aa nødta paa han. Daa han va komin eit Stykki paa Veg, saag han ein Mann som sto aa kokte Tjøro aat Baate sino. „Ko e de du vil hava detta te som du har i Grytunn?“ spurde Presten. „E vil hava de aat Baate mino, te at han ska gli’e bære,“ sa’e Mannen. „Kann du ’ki læta me faa kjøpt noko taa sama Slage aat desse Fillegampe mino?“ sa’e Presten. „Jau de va Raa te di daa,“ sa’e Tjørokaren, —“ „ko myki vil du hava?“ „Før aatte Skilling,“ sa’e Presten. Mannen tok ei Fille aa dytte ho ne i den kokandis<section end="Presten som kjøpte se Gli’a"/><noinclude> <references/></noinclude> hv9k2owkhr60ncujamyfvbkyj29how1 104 79555 340682 211944 2026-10-28T16:41:17Z KåreBot 479 overskrift 340682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|23}}</noinclude><section begin="Presten som kjøpte se Gli’a" /> Tjørogryta aa smeiste ho innunde Rova paa Filleheste. Aa jau, no bar de i Vegen, so de va snaudt Presten va go te hange paa. Daa han kom aat Kyrkjunn, vilde ’ki Hesten stane men rende {{korreksjon|framum|um|204}} me Preste. Kyrkjeaalmugin undrast paa detta aa strøymde ut aat Vegi; men Presten skreik aa rei. „Prottabia! prottabia! e kjøpte me Gli’a, for aatte Skilling; de hadde vore nok før fire.“ E ’ki Fillegampen stupt, so ri’e væl Presten enno. {{---}} <section end="Presten som kjøpte se Gli’a" /> <section begin="Han Thor Skyttar" /> {{midtstilt|'''Han Thor Skyttar.'''}} De va ein gamall Ungkar som eitte Thor; han laag i Fjello paa Veidn um Haustadn aa langt utover Veten, difør kalla dei han ’ki anna ell Thor Skyttar. Han heldt te i einkort Øy’esele, aa han sulla se sjøl einsle, nær han laag der i Peise um Kveldadn aa Nætadn, aa snudde ymsekor Si’e imot dei sprakalause Løsteelde<ref>ei Løste er eit Vedatre av Bjørk eller annan Lauvskog, og som Borken er avflekt paa; av losta, flekkja løypa Bork ({{antikva|ljosta}}).</ref>. Men va de manga Veko, at han ’ki saag Folk, so va de mest inki ein einaste Dag, at han ikki saag Haugafolk aa Underjordiske. Um Kveldadn, nær han laag i Halvsvevne i Peise, komo Huldridn i Katteham krjøpandis over Føtadn aa Eksladn paa hono; – ei Gaang kom de ei stor gamal graa Kjette aa sette se framafør hono so tett innpaa Brandadn, at han syntest de kunna fata i henne. „Akte de Pus so du <section end="Han Thor Skyttar" /><noinclude> <references/></noinclude> p2964c7a9n7h6agkkovvz728l49gjji 340731 340682 2026-10-28T17:01:00Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|23}}</noinclude><section begin="Presten som kjøpte se Gli’a" /> Tjørogryta aa smeiste ho innunde Rova paa Filleheste. Aa jau, no bar de i Vegen, so de va snaudt Presten va go te hange paa. Daa han kom aat Kyrkjunn, vilde ’ki Hesten stane men rende {{korreksjon|framum|um|204}} me Preste. Kyrkjeaalmugin undrast paa detta aa strøymde ut aat Vegi; men Presten skreik aa rei. „Prottabia! prottabia! e kjøpte me Gli’a, for aatte Skilling; de hadde vore nok før fire.“ E ’ki Fillegampen stupt, so ri’e væl Presten enno. {{---}} <section end="Presten som kjøpte se Gli’a" /> <section begin="Han Thor Skyttar" /> {{midtstilt|'''Han Thor Skyttar.'''}} De va ein gamall Ungkar som eitte Thor; han laag i Fjello paa Veidn um Haustadn aa langt utover Veten, difør kalla dei han ’ki anna ell Thor Skyttar. Han heldt te i einkort Øy’esele, aa han sulla se sjøl einsle, nær han laag der i Peise um Kveldadn aa Nætadn, aa snudde ymsekor Si’e imot dei sprakalause Løsteelde<ref>ei Løste er eit Vedatre av Bjørk eller annan Lauvskog, og som Borken er avflekt paa; av losta, flekkja løypa Bork ({{antikva|ljosta}}).</ref>. Men va de manga Veko, at han ’ki saag Folk, so va de mest inki ein einaste Dag, at han ikki saag Haugafolk aa Underjordiske. Um Kveldadn, nær han laag i Halvsvevne i Peise, komo Huldridn i Katteham krjøpandis over Føtadn aa Eksladn paa hono; – ei Gaang kom de ei stor gamal graa Kjette aa sette se framafør hono so tett innpaa Brandadn, at han syntest de kunna fata i henne. „Akte de Pus so du <section end="Han Thor Skyttar" /><noinclude> <references/></noinclude> kdh6m7opqd5ck9dggueni3tk5leomx2 340784 340731 2026-10-28T20:06:18Z KåreBot 479 større overskrift 340784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|23}}</noinclude><section begin="Presten som kjøpte se Gli’a" /> Tjørogryta aa smeiste ho innunde Rova paa Filleheste. Aa jau, no bar de i Vegen, so de va snaudt Presten va go te hange paa. Daa han kom aat Kyrkjunn, vilde ’ki Hesten stane men rende {{korreksjon|framum|um|204}} me Preste. Kyrkjeaalmugin undrast paa detta aa strøymde ut aat Vegi; men Presten skreik aa rei. „Prottabia! prottabia! e kjøpte me Gli’a, for aatte Skilling; de hadde vore nok før fire.“ E ’ki Fillegampen stupt, so ri’e væl Presten enno. {{---}} <section end="Presten som kjøpte se Gli’a" /> <section begin="Han Thor Skyttar" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Thor Skyttar.'''}}}} De va ein gamall Ungkar som eitte Thor; han laag i Fjello paa Veidn um Haustadn aa langt utover Veten, difør kalla dei han ’ki anna ell Thor Skyttar. Han heldt te i einkort Øy’esele, aa han sulla se sjøl einsle, nær han laag der i Peise um Kveldadn aa Nætadn, aa snudde ymsekor Si’e imot dei sprakalause Løsteelde<ref>ei Løste er eit Vedatre av Bjørk eller annan Lauvskog, og som Borken er avflekt paa; av losta, flekkja løypa Bork ({{antikva|ljosta}}).</ref>. Men va de manga Veko, at han ’ki saag Folk, so va de mest inki ein einaste Dag, at han ikki saag Haugafolk aa Underjordiske. Um Kveldadn, nær han laag i Halvsvevne i Peise, komo Huldridn i Katteham krjøpandis over Føtadn aa Eksladn paa hono; – ei Gaang kom de ei stor gamal graa Kjette aa sette se framafør hono so tett innpaa Brandadn, at han syntest de kunna fata i henne. „Akte de Pus so du <section end="Han Thor Skyttar" /><noinclude> <references/></noinclude> rwrmntq81af51z5853jquencu3j56kt 340842 340784 2026-10-28T20:17:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|23}}</noinclude><section begin="Presten som kjøpte se Gli’a" /> Tjørogryta aa smeiste ho innunde Rova paa Filleheste. Aa jau, no bar de i Vegen, so de va snaudt Presten va go te hange paa. Daa han kom aat Kyrkjunn, vilde ’ki Hesten stane men rende {{korreksjon|framum|um|204}} me Preste. Kyrkjeaalmugin undrast paa detta aa strøymde ut aat Vegi; men Presten skreik aa rei. „Prottabia! prottabia! e kjøpte me Gli’a, for aatte Skilling; de hadde vore nok før fire.“ E ’ki Fillegampen stupt, so ri’e væl Presten enno. {{---}} <section end="Presten som kjøpte se Gli’a" /> <section begin="Han Thor Skyttar" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Thor Skyttar.'''}}}} De va ein gamall Ungkar som eitte Thor; han laag i Fjello paa Veidn um Haustadn aa langt utover Veten, difør kalla dei han ’ki anna ell Thor Skyttar. Han heldt te i einkort Øy’esele, aa han sulla se sjøl einsle, nær han laag der i Peise um Kveldadn aa Nætadn, aa snudde ymsekor Si’e imot dei sprakalause Løsteelde<ref>ei Løste er eit Vedatre av Bjørk eller annan Lauvskog, og som Borken er avflekt paa; av losta, flekkja løypa Bork ({{antikva|ljosta}}).</ref>. Men va de manga Veko, at han ’ki saag Folk, so va de mest inki ein einaste Dag, at han ikki saag Haugafolk aa Underjordiske. Um Kveldadn, nær han laag i Halvsvevne i Peise, komo Huldridn i Katteham krjøpandis over Føtadn aa Eksladn paa hono; — ei Gaang kom de ei stor gamal graa Kjette aa sette se framafør hono so tett innpaa Brandadn, at han syntest de kunna fata i henne. „Akte de Pus so du <section end="Han Thor Skyttar" /><noinclude> <references/></noinclude> glek0472jhlp1skckzvgvxvfwxw6ke9 104 79556 340844 211945 2026-10-28T20:17:28Z KåreBot 479 lange tankestreker 340844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|24}}</noinclude>’ki brenne de,“ sa’e han Thor. I di sama vart Kjetta huld, men han høyrde de knisla aa log uta i Veggi, aa ei som va so grann i Maale sa’e detta: „akte de Pus, so du ’ki brenne de, sa’e han Thor Skyttar te me.“ Ei Natt laag han Thor aa sov aa raut; Løstudn hadde bronne aav, aa Endadn rulla attiende, so at de heldt paa aa taka Varme i Brokebotn hass Thor. „Akte de Thor so du ’ki brenne de,“ sa’e hona me di granne Maale. Daa vakna han Thor, men han saag ingin. — Ein Kveld sat han aa steikte Flesk paa Gløno. Me’a han sat der aa smatta aa snudde paa Fleskemolo, kom de ei gamal stygg Kjering aa sette se ve hitt Peisla’e tett innaat Eldsta’e, aa der gav ho se te aa sita aa flikje aa dubbe; Han Thor saag se leidt paa ho, aa tok Fleskemolo si taa Glono so heit so de sau i henne, aa skikka ho te innunde Døse paa Trølle; men daa va ho ’ki sein or Peise; — de stratta atta i Veggi, dei syntest de va løgle, Fantetye. Ein Kveld um Hausten han Thor Skyttar gikk i Fjelle, kom han stums innpaa ein stor feit Bjødn, som sto ne me ein Haug aa snusa i Mosa. Han Thor tok Byrsa si aa vilde skjøte han, men daa skreik de inni Hauge: „Ragnhild! lokke innatt Gjødslegaltin, han Thor vil skjøte han,“ aa i di sama va Bjødnen huld. De va gjednastner, at han Thor tapte burt Dagarekningi, so at han inki visste ko langt de lei. Men nær han trudde, at de lei te Jol, so laga han se heimatt, før i Fjelle fekk han ’ki vera i Jolehelgenn før Trøllo. Ein Kveld um Veten saag han de lyste burte i ein Kamp skile som de hadde vore igjeno ei opi Dør. Han gikk burtaat, aa daa saag han; at Hau-<noinclude> <references/></noinclude> f6cbaer4gezvg3dpwwywaqb0ae8nyqe 104 79559 340683 211948 2026-10-28T16:41:27Z KåreBot 479 overskrift 340683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|26}}</noinclude><section begin="Han Thor Skyttar" /> saag han, at de brann Ljøs i kor einaste Hytte; daa fysste skynte han, at de va Joleftasnatte. {{---}} <section end="Han Thor Skyttar" /> <section begin="Bergsgjenta" /> {{midtstilt|'''Bergsgjenta.'''}} Sy i Garde paa Bergi budde de ein Mann som eitte Jahas; han va endaa so svær te aa laate paa Hørpa; de e ’ki mange Aare si’a han døyde. Denne Jahas’en hadde ei liti Døtte, som eitte Marit, ho va ei Smaagjente paa ein seks-sjau Aar. Ein Dag skulde ho aa Bror hennar som va nokre Aar eldre gaa upp paa Marki eit Stykki ova Huse aa ropa heim te Maals Far deiris, som stelte der me noko Jordarbeid. Daa dei gingo ne’att, vart Gjenta burte før Gute; han visste ’ki meir kor de va vorte taa henne en alder so va. Han sprang daa ne’att aa meinte, at ho va komi fere hono, men ho va ’ki de heldan. Daa Faren kom, spurde dei han, um han hadde set ho, – nei. So sette dei upp igjeno te aa leite, fysst Foreldro aa Systkine hennar se’a alle som voro go te røre se i Bergsgardo, men dei fønno inki Gjenta. Daa vart de likesom ein Dugna, Folk komo te dei otor heile Bygdenn, før dei syntest Synd i dei, aa dei gingo skile i Manngard aa leitte aa forforo upp heile Aasen unde kor einaste Buske, men Gjenta fønno dei ’ki att. Paa ein Haug trast ova Huse fønno dei ein Kjepp som ho hadde bore i Høndenn, daa ho vart burte, aa dei kunna daa inki anna skyne, en ho va vorti inntaki. Dei freista no alla dei Raa’e som upp kunna tenkjast, te aa faa henne utatt, men de hjølpte inki. Dei reiste upp ein Gælgi uppaa Hauge, aa fingo laant sø ei taa <section end="Bergsgjenta" /><noinclude> <references/></noinclude> aiitbmwk2ebl7u06nset4aigkbqr61x 340732 340683 2026-10-28T17:01:10Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|26}}</noinclude><section begin="Han Thor Skyttar" /> saag han, at de brann Ljøs i kor einaste Hytte; daa fysste skynte han, at de va Joleftasnatte. {{---}} <section end="Han Thor Skyttar" /> <section begin="Bergsgjenta" /> {{midtstilt|'''Bergsgjenta.'''}} Sy i Garde paa Bergi budde de ein Mann som eitte Jahas; han va endaa so svær te aa laate paa Hørpa; de e ’ki mange Aare si’a han døyde. Denne Jahas’en hadde ei liti Døtte, som eitte Marit, ho va ei Smaagjente paa ein seks-sjau Aar. Ein Dag skulde ho aa Bror hennar som va nokre Aar eldre gaa upp paa Marki eit Stykki ova Huse aa ropa heim te Maals Far deiris, som stelte der me noko Jordarbeid. Daa dei gingo ne’att, vart Gjenta burte før Gute; han visste ’ki meir kor de va vorte taa henne en alder so va. Han sprang daa ne’att aa meinte, at ho va komi fere hono, men ho va ’ki de heldan. Daa Faren kom, spurde dei han, um han hadde set ho, – nei. So sette dei upp igjeno te aa leite, fysst Foreldro aa Systkine hennar se’a alle som voro go te røre se i Bergsgardo, men dei fønno inki Gjenta. Daa vart de likesom ein Dugna, Folk komo te dei otor heile Bygdenn, før dei syntest Synd i dei, aa dei gingo skile i Manngard aa leitte aa forforo upp heile Aasen unde kor einaste Buske, men Gjenta fønno dei ’ki att. Paa ein Haug trast ova Huse fønno dei ein Kjepp som ho hadde bore i Høndenn, daa ho vart burte, aa dei kunna daa inki anna skyne, en ho va vorti inntaki. Dei freista no alla dei Raa’e som upp kunna tenkjast, te aa faa henne utatt, men de hjølpte inki. Dei reiste upp ein Gælgi uppaa Hauge, aa fingo laant sø ei taa <section end="Bergsgjenta" /><noinclude> <references/></noinclude> jrlxhtihoaq1uw0u2ih3n69ft6bi76r 340785 340732 2026-10-28T20:06:28Z KåreBot 479 større overskrift 340785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|26}}</noinclude><section begin="Han Thor Skyttar" /> saag han, at de brann Ljøs i kor einaste Hytte; daa fysste skynte han, at de va Joleftasnatte. {{---}} <section end="Han Thor Skyttar" /> <section begin="Bergsgjenta" /> {{midtstilt|{{større|'''Bergsgjenta.'''}}}} Sy i Garde paa Bergi budde de ein Mann som eitte Jahas; han va endaa so svær te aa laate paa Hørpa; de e ’ki mange Aare si’a han døyde. Denne Jahas’en hadde ei liti Døtte, som eitte Marit, ho va ei Smaagjente paa ein seks-sjau Aar. Ein Dag skulde ho aa Bror hennar som va nokre Aar eldre gaa upp paa Marki eit Stykki ova Huse aa ropa heim te Maals Far deiris, som stelte der me noko Jordarbeid. Daa dei gingo ne’att, vart Gjenta burte før Gute; han visste ’ki meir kor de va vorte taa henne en alder so va. Han sprang daa ne’att aa meinte, at ho va komi fere hono, men ho va ’ki de heldan. Daa Faren kom, spurde dei han, um han hadde set ho, – nei. So sette dei upp igjeno te aa leite, fysst Foreldro aa Systkine hennar se’a alle som voro go te røre se i Bergsgardo, men dei fønno inki Gjenta. Daa vart de likesom ein Dugna, Folk komo te dei otor heile Bygdenn, før dei syntest Synd i dei, aa dei gingo skile i Manngard aa leitte aa forforo upp heile Aasen unde kor einaste Buske, men Gjenta fønno dei ’ki att. Paa ein Haug trast ova Huse fønno dei ein Kjepp som ho hadde bore i Høndenn, daa ho vart burte, aa dei kunna daa inki anna skyne, en ho va vorti inntaki. Dei freista no alla dei Raa’e som upp kunna tenkjast, te aa faa henne utatt, men de hjølpte inki. Dei reiste upp ein Gælgi uppaa Hauge, aa fingo laant sø ei taa <section end="Bergsgjenta" /><noinclude> <references/></noinclude> 6dxodv7874a718u85w9s60nv9ujbmlg 340846 340785 2026-10-28T20:17:47Z KåreBot 479 lange tankestreker 340846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|26}}</noinclude><section begin="Han Thor Skyttar" /> saag han, at de brann Ljøs i kor einaste Hytte; daa fysste skynte han, at de va Joleftasnatte. {{---}} <section end="Han Thor Skyttar" /> <section begin="Bergsgjenta" /> {{midtstilt|{{større|'''Bergsgjenta.'''}}}} Sy i Garde paa Bergi budde de ein Mann som eitte Jahas; han va endaa so svær te aa laate paa Hørpa; de e ’ki mange Aare si’a han døyde. Denne Jahas’en hadde ei liti Døtte, som eitte Marit, ho va ei Smaagjente paa ein seks-sjau Aar. Ein Dag skulde ho aa Bror hennar som va nokre Aar eldre gaa upp paa Marki eit Stykki ova Huse aa ropa heim te Maals Far deiris, som stelte der me noko Jordarbeid. Daa dei gingo ne’att, vart Gjenta burte før Gute; han visste ’ki meir kor de va vorte taa henne en alder so va. Han sprang daa ne’att aa meinte, at ho va komi fere hono, men ho va ’ki de heldan. Daa Faren kom, spurde dei han, um han hadde set ho, — nei. So sette dei upp igjeno te aa leite, fysst Foreldro aa Systkine hennar se’a alle som voro go te røre se i Bergsgardo, men dei fønno inki Gjenta. Daa vart de likesom ein Dugna, Folk komo te dei otor heile Bygdenn, før dei syntest Synd i dei, aa dei gingo skile i Manngard aa leitte aa forforo upp heile Aasen unde kor einaste Buske, men Gjenta fønno dei ’ki att. Paa ein Haug trast ova Huse fønno dei ein Kjepp som ho hadde bore i Høndenn, daa ho vart burte, aa dei kunna daa inki anna skyne, en ho va vorti inntaki. Dei freista no alla dei Raa’e som upp kunna tenkjast, te aa faa henne utatt, men de hjølpte inki. Dei reiste upp ein Gælgi uppaa Hauge, aa fingo laant sø ei taa <section end="Bergsgjenta" /><noinclude> <references/></noinclude> 0xiw0b8j0t3chnusi830cbyaq5otp0d 104 79560 340848 211949 2026-10-28T20:18:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|27}}</noinclude>Tornklukko i Slidrekyrkjunn aa hengde ho upp der, aa dei ringde alla Næta aa Folk komo te dei aa hjølpte dei, so at de gikk Byte paa. De va so underle aa ve’kjømele aa høyre Klukkeljø’e Nattars Ti’e, nær Folk laago i Svevne umkring i Bygdenn. Dei hadde smaae Unga upp der te aa lesa Fadervaare, men alt sama hjølpte like myki. Foreldro hennar toko se slik Sorg taa di, at dei voro mest tullutte. So va de ei Natt, at de kom eit Trøllkvendfolk te ei gamal Kjering som budde paa ein Plass nord me Aase, aa ba ho gaa sø te Bergi aa be’a dei, „at dei heldo upp aa ramle paa denna Skarvebjølla no; de skulde ’ki gjera nokor Hjølp likevæl.“ Men Kjeringi kvidde se før aa gaa; daa kasta Trølle se over ho aa vilde kvæve ho, aa de beit ho over Andlete me dei fæle Hoggetenno sino, so ho fekk tvo styggi Saar, eit paa kor Si’e taa Munne, aa dei vara so lengi Kjeringi vara. Daa va ho sæl ho gikk aa gjorde som Trollkjeringi ba ho. Men endaa vilde dei ’ki halde upp aa ringje, dei slutta ’ki, fyrr Klukka tok te syngje; „de faa ho ’ki att — uskadd; de faa ho ’ki att— uskadd!“ Daa løto dei slutte{{rettelse|l | l}}ikevæl, før dei vilde no heldan, at ho skulde vera der ho va aa hava de godt, en dei vilde hava ho att Kryppling aa helselaus all si Ti. Faren reiste nok te ein Visgut ute i Land ogso aa spurde hono ette Raa; men han sa’e de sama han, — dei kunna nok faa ho att, men daa va ho so tereidd, at dei vilde ’ki hava nokon Gle’e taa henne likevæl; de va best dei leto ho vera der ho va. Far hennar saag ho ei Gaang si’a. De va ei Natt i Støle han laag eileine paa Krakke framafør<noinclude> <references/></noinclude> c2ai84n56hb40co8gih6kt4bx49nvbz 104 79561 340684 211950 2026-10-28T16:41:38Z KåreBot 479 overskrift 340684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|28}}</noinclude><section begin="Bergsgjenta" /> Peise me Trøyunn unde Huvu’e; de glittra aa brann paa Varma; han Jahas fekk ikki sova, aa so tok han upp Hørpa si aa laag aa let før se sjøl i sin Einvørdsleheit<ref>tyder væl, einslege Tilstand, (jf. gamalnorsk {{antikva|einvorðum}}).</ref> utover Natte. Me’a han let som best, kom de nokra Smaagjento fram paa Golve, aa dei dansa ette Hørpunn so fint, at de va undele aa sjaa. Ei taa desse Gjenta va ho Marit Døtte hass; ho hadde inki vøkse, men ho va myki finare, en daa ho vart burte. „Aa nei, e ’ki der ho vesle Marit daa!“ sa’e han Jahas aa vilde kasta Hørpa over ho, men daa vorto dei burte skile som ein Skimt. Men hadde han faatt kasta Staal over ho, so hadde han væl faatt ho att endaa. {{---}} <section end="Bergsgjenta" /> <section begin="Han Kaftins Knut" /> {{midtstilt|'''Han Kaftins Knut.'''}} De va ei Gaang ein Mann her ovate, som tente i Kongens Kumpeni i Kjøpenhamn. De va ein stor vælvøksin fin Kar; men ha va dan<ref>hugad paa, fus etter.</ref> ette Fyll aa nær han stuka i Drykkjelago, so hadde alle Moro taa hono, før han va ordhittog aa snodig, aa alder va de noko leidt me hono. Bissmi<ref>Kiv, Trætta.</ref> aa Slagsmaal brydde han se ’ki um. Kongen syntest fælt godt um han, aa ein Kveld so tok han paa se noko Arbeidsklæ’o, so at ingin kjende han, aa, so slo han se i Lag me hono Knut, – han eitte so denne norske Mannen. So gingo dei ifraa eit Vertshus aa aat hino aa drøkko aa stulla, aa Kongen syntest, at so morosam Drykkjekall hadde <section end="Han Kaftins Knut" /><noinclude> <references/></noinclude> k4phegrjlbmpubftozoy1ciylaakkdy 340733 340684 2026-10-28T17:01:20Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|28}}</noinclude><section begin="Bergsgjenta" /> Peise me Trøyunn unde Huvu’e; de glittra aa brann paa Varma; han Jahas fekk ikki sova, aa so tok han upp Hørpa si aa laag aa let før se sjøl i sin Einvørdsleheit<ref>tyder væl, einslege Tilstand, (jf. gamalnorsk {{antikva|einvorðum}}).</ref> utover Natte. Me’a han let som best, kom de nokra Smaagjento fram paa Golve, aa dei dansa ette Hørpunn so fint, at de va undele aa sjaa. Ei taa desse Gjenta va ho Marit Døtte hass; ho hadde inki vøkse, men ho va myki finare, en daa ho vart burte. „Aa nei, e ’ki der ho vesle Marit daa!“ sa’e han Jahas aa vilde kasta Hørpa over ho, men daa vorto dei burte skile som ein Skimt. Men hadde han faatt kasta Staal over ho, so hadde han væl faatt ho att endaa. {{---}} <section end="Bergsgjenta" /> <section begin="Han Kaftins Knut" /> {{midtstilt|'''Han Kaftins Knut.'''}} De va ei Gaang ein Mann her ovate, som tente i Kongens Kumpeni i Kjøpenhamn. De va ein stor vælvøksin fin Kar; men ha va dan<ref>hugad paa, fus etter.</ref> ette Fyll aa nær han stuka i Drykkjelago, so hadde alle Moro taa hono, før han va ordhittog aa snodig, aa alder va de noko leidt me hono. Bissmi<ref>Kiv, Trætta.</ref> aa Slagsmaal brydde han se ’ki um. Kongen syntest fælt godt um han, aa ein Kveld so tok han paa se noko Arbeidsklæ’o, so at ingin kjende han, aa, so slo han se i Lag me hono Knut, – han eitte so denne norske Mannen. So gingo dei ifraa eit Vertshus aa aat hino aa drøkko aa stulla, aa Kongen syntest, at so morosam Drykkjekall hadde <section end="Han Kaftins Knut" /><noinclude> <references/></noinclude> pgfa7jb77rk3h0z28a1zmu5xkr9j971 340786 340733 2026-10-28T20:06:38Z KåreBot 479 større overskrift 340786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|28}}</noinclude><section begin="Bergsgjenta" /> Peise me Trøyunn unde Huvu’e; de glittra aa brann paa Varma; han Jahas fekk ikki sova, aa so tok han upp Hørpa si aa laag aa let før se sjøl i sin Einvørdsleheit<ref>tyder væl, einslege Tilstand, (jf. gamalnorsk {{antikva|einvorðum}}).</ref> utover Natte. Me’a han let som best, kom de nokra Smaagjento fram paa Golve, aa dei dansa ette Hørpunn so fint, at de va undele aa sjaa. Ei taa desse Gjenta va ho Marit Døtte hass; ho hadde inki vøkse, men ho va myki finare, en daa ho vart burte. „Aa nei, e ’ki der ho vesle Marit daa!“ sa’e han Jahas aa vilde kasta Hørpa over ho, men daa vorto dei burte skile som ein Skimt. Men hadde han faatt kasta Staal over ho, so hadde han væl faatt ho att endaa. {{---}} <section end="Bergsgjenta" /> <section begin="Han Kaftins Knut" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Kaftins Knut.'''}}}} De va ei Gaang ein Mann her ovate, som tente i Kongens Kumpeni i Kjøpenhamn. De va ein stor vælvøksin fin Kar; men ha va dan<ref>hugad paa, fus etter.</ref> ette Fyll aa nær han stuka i Drykkjelago, so hadde alle Moro taa hono, før han va ordhittog aa snodig, aa alder va de noko leidt me hono. Bissmi<ref>Kiv, Trætta.</ref> aa Slagsmaal brydde han se ’ki um. Kongen syntest fælt godt um han, aa ein Kveld so tok han paa se noko Arbeidsklæ’o, so at ingin kjende han, aa, so slo han se i Lag me hono Knut, – han eitte so denne norske Mannen. So gingo dei ifraa eit Vertshus aa aat hino aa drøkko aa stulla, aa Kongen syntest, at so morosam Drykkjekall hadde <section end="Han Kaftins Knut" /><noinclude> <references/></noinclude> 9n1nzw25b3e6jatl05r258cu6o9burr 340850 340786 2026-10-28T20:18:28Z KåreBot 479 lange tankestreker 340850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|28}}</noinclude><section begin="Bergsgjenta" /> Peise me Trøyunn unde Huvu’e; de glittra aa brann paa Varma; han Jahas fekk ikki sova, aa so tok han upp Hørpa si aa laag aa let før se sjøl i sin Einvørdsleheit<ref>tyder væl, einslege Tilstand, (jf. gamalnorsk {{antikva|einvorðum}}).</ref> utover Natte. Me’a han let som best, kom de nokra Smaagjento fram paa Golve, aa dei dansa ette Hørpunn so fint, at de va undele aa sjaa. Ei taa desse Gjenta va ho Marit Døtte hass; ho hadde inki vøkse, men ho va myki finare, en daa ho vart burte. „Aa nei, e ’ki der ho vesle Marit daa!“ sa’e han Jahas aa vilde kasta Hørpa over ho, men daa vorto dei burte skile som ein Skimt. Men hadde han faatt kasta Staal over ho, so hadde han væl faatt ho att endaa. {{---}} <section end="Bergsgjenta" /> <section begin="Han Kaftins Knut" /> {{midtstilt|{{større|'''Han Kaftins Knut.'''}}}} De va ei Gaang ein Mann her ovate, som tente i Kongens Kumpeni i Kjøpenhamn. De va ein stor vælvøksin fin Kar; men ha va dan<ref>hugad paa, fus etter.</ref> ette Fyll aa nær han stuka i Drykkjelago, so hadde alle Moro taa hono, før han va ordhittog aa snodig, aa alder va de noko leidt me hono. Bissmi<ref>Kiv, Trætta.</ref> aa Slagsmaal brydde han se ’ki um. Kongen syntest fælt godt um han, aa ein Kveld so tok han paa se noko Arbeidsklæ’o, so at ingin kjende han, aa, so slo han se i Lag me hono Knut, — han eitte so denne norske Mannen. So gingo dei ifraa eit Vertshus aa aat hino aa drøkko aa stulla, aa Kongen syntest, at so morosam Drykkjekall hadde <section end="Han Kaftins Knut" /><noinclude> <references/></noinclude> pdf4bh1ypjespr713gq19injq4m0a9s 104 79562 340685 211951 2026-10-28T16:41:47Z KåreBot 479 overskrift 340685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|29}}</noinclude><section begin="Han Kaftins Knut" /> han alder hatt fyrr. Daa Pungen hass Knut vart tom, bitalte Kongen te han inki hadde att ein Halvskilling. „De va leidt detta,“ sa’e Kongen, daa dei hadde sete ei Stund, – „e har ikki so myki som te ein Dram ei Gaang.“ – „Aa de ska du ’ki bry de um,“ sa’e han Knut, „e veit ei Raa, e,“ sa’e han, „e set i Pant Sabilen min.“ Detta gjorde han. Kongen syntest, de va meisterle godt paahitta, aa so drøkko dei so lengi de vara; si’a skildest dei aat. Dagen derette so befala Kongen, at heile Kumpenie skulde koma fram før hono Mann før Mann aa vise fram Sabilen sin. Han Knut hadde ’ki faatt att sin, men han va ’ki raa’laus; han skunda se skar ein Sabil taa Tre aa sette den i Slire si. Daa han no kom fram te Kongen, sa’e han de: „no vil e syne Kongen ko Kar e er. Nær e dreg upp Sabilen min, so ska han førvanle se te Tre, so sannt som du sit der,“ sa’e han te Kongen, aa so dro han Tresabilen upp aa helt hono tett framafør Nasa paa Kongen. Alle dei Høgovseradn, som støndo der, vorto no fælt førundra; men Kongen syntest de va so godt gjort, at han gjorde han te Kaftin sama Dagen. Si’a kalla dei han ’ki anna, ell Kaftins-Knut. {{---}} <section end="Han Kaftins Knut" /> <section begin="Luddeguten aa Fysstro’n" /> {{midtstilt|'''Luddeguten aa Fysstro’n.'''}} De va ein Gut som dei kalla Luddeguten, de va taa di, at han va ’ki myki høg, men so ulagle tjukk aa ferdig aa luddin. Alt han gjorde, so gjorde han de strjuvillt<ref>Strju, Stry. strjuvillt tyder væl reint villt, galet; jf. „aa narra ein upp i Stry.“</ref>, <section end="Luddeguten aa Fysstro’n" /><noinclude> <references/></noinclude> i8mjhuyvwczytailpytwcog991mucar 340734 340685 2026-10-28T17:01:30Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|29}}</noinclude><section begin="Han Kaftins Knut" /> han alder hatt fyrr. Daa Pungen hass Knut vart tom, bitalte Kongen te han inki hadde att ein Halvskilling. „De va leidt detta,“ sa’e Kongen, daa dei hadde sete ei Stund, – „e har ikki so myki som te ein Dram ei Gaang.“ – „Aa de ska du ’ki bry de um,“ sa’e han Knut, „e veit ei Raa, e,“ sa’e han, „e set i Pant Sabilen min.“ Detta gjorde han. Kongen syntest, de va meisterle godt paahitta, aa so drøkko dei so lengi de vara; si’a skildest dei aat. Dagen derette so befala Kongen, at heile Kumpenie skulde koma fram før hono Mann før Mann aa vise fram Sabilen sin. Han Knut hadde ’ki faatt att sin, men han va ’ki raa’laus; han skunda se skar ein Sabil taa Tre aa sette den i Slire si. Daa han no kom fram te Kongen, sa’e han de: „no vil e syne Kongen ko Kar e er. Nær e dreg upp Sabilen min, so ska han førvanle se te Tre, so sannt som du sit der,“ sa’e han te Kongen, aa so dro han Tresabilen upp aa helt hono tett framafør Nasa paa Kongen. Alle dei Høgovseradn, som støndo der, vorto no fælt førundra; men Kongen syntest de va so godt gjort, at han gjorde han te Kaftin sama Dagen. Si’a kalla dei han ’ki anna, ell Kaftins-Knut. {{---}} <section end="Han Kaftins Knut" /> <section begin="Luddeguten aa Fysstro’n" /> {{midtstilt|'''Luddeguten aa Fysstro’n.'''}} De va ein Gut som dei kalla Luddeguten, de va taa di, at han va ’ki myki høg, men so ulagle tjukk aa ferdig aa luddin. Alt han gjorde, so gjorde han de strjuvillt<ref>Strju, Stry. strjuvillt tyder væl reint villt, galet; jf. „aa narra ein upp i Stry.“</ref>, <section end="Luddeguten aa Fysstro’n" /><noinclude> <references/></noinclude> drp4li55b4r66izw37c80v9sifpcqw3 340787 340734 2026-10-28T20:06:48Z KåreBot 479 større overskrift 340787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|29}}</noinclude><section begin="Han Kaftins Knut" /> han alder hatt fyrr. Daa Pungen hass Knut vart tom, bitalte Kongen te han inki hadde att ein Halvskilling. „De va leidt detta,“ sa’e Kongen, daa dei hadde sete ei Stund, – „e har ikki so myki som te ein Dram ei Gaang.“ – „Aa de ska du ’ki bry de um,“ sa’e han Knut, „e veit ei Raa, e,“ sa’e han, „e set i Pant Sabilen min.“ Detta gjorde han. Kongen syntest, de va meisterle godt paahitta, aa so drøkko dei so lengi de vara; si’a skildest dei aat. Dagen derette so befala Kongen, at heile Kumpenie skulde koma fram før hono Mann før Mann aa vise fram Sabilen sin. Han Knut hadde ’ki faatt att sin, men han va ’ki raa’laus; han skunda se skar ein Sabil taa Tre aa sette den i Slire si. Daa han no kom fram te Kongen, sa’e han de: „no vil e syne Kongen ko Kar e er. Nær e dreg upp Sabilen min, so ska han førvanle se te Tre, so sannt som du sit der,“ sa’e han te Kongen, aa so dro han Tresabilen upp aa helt hono tett framafør Nasa paa Kongen. Alle dei Høgovseradn, som støndo der, vorto no fælt førundra; men Kongen syntest de va so godt gjort, at han gjorde han te Kaftin sama Dagen. Si’a kalla dei han ’ki anna, ell Kaftins-Knut. {{---}} <section end="Han Kaftins Knut" /> <section begin="Luddeguten aa Fysstro’n" /> {{midtstilt|{{større|'''Luddeguten aa Fysstro’n.'''}}}} De va ein Gut som dei kalla Luddeguten, de va taa di, at han va ’ki myki høg, men so ulagle tjukk aa ferdig aa luddin. Alt han gjorde, so gjorde han de strjuvillt<ref>Strju, Stry. strjuvillt tyder væl reint villt, galet; jf. „aa narra ein upp i Stry.“</ref>, <section end="Luddeguten aa Fysstro’n" /><noinclude> <references/></noinclude> imz9ozsjvj0aucsi6lzkycifslu5qn1 340852 340787 2026-10-28T20:18:47Z KåreBot 479 lange tankestreker 340852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|29}}</noinclude><section begin="Han Kaftins Knut" /> han alder hatt fyrr. Daa Pungen hass Knut vart tom, bitalte Kongen te han inki hadde att ein Halvskilling. „De va leidt detta,“ sa’e Kongen, daa dei hadde sete ei Stund, — „e har ikki so myki som te ein Dram ei Gaang.“ — „Aa de ska du ’ki bry de um,“ sa’e han Knut, „e veit ei Raa, e,“ sa’e han, „e set i Pant Sabilen min.“ Detta gjorde han. Kongen syntest, de va meisterle godt paahitta, aa so drøkko dei so lengi de vara; si’a skildest dei aat. Dagen derette so befala Kongen, at heile Kumpenie skulde koma fram før hono Mann før Mann aa vise fram Sabilen sin. Han Knut hadde ’ki faatt att sin, men han va ’ki raa’laus; han skunda se skar ein Sabil taa Tre aa sette den i Slire si. Daa han no kom fram te Kongen, sa’e han de: „no vil e syne Kongen ko Kar e er. Nær e dreg upp Sabilen min, so ska han førvanle se te Tre, so sannt som du sit der,“ sa’e han te Kongen, aa so dro han Tresabilen upp aa helt hono tett framafør Nasa paa Kongen. Alle dei Høgovseradn, som støndo der, vorto no fælt førundra; men Kongen syntest de va so godt gjort, at han gjorde han te Kaftin sama Dagen. Si’a kalla dei han ’ki anna, ell Kaftins-Knut. {{---}} <section end="Han Kaftins Knut" /> <section begin="Luddeguten aa Fysstro’n" /> {{midtstilt|{{større|'''Luddeguten aa Fysstro’n.'''}}}} De va ein Gut som dei kalla Luddeguten, de va taa di, at han va ’ki myki høg, men so ulagle tjukk aa ferdig aa luddin. Alt han gjorde, so gjorde han de strjuvillt<ref>Strju, Stry. strjuvillt tyder væl reint villt, galet; jf. „aa narra ein upp i Stry.“</ref>, <section end="Luddeguten aa Fysstro’n" /><noinclude> <references/></noinclude> 36qmyqfimqcz52cphgn2nlosd2ssdhi 104 79563 340856 211952 2026-10-28T20:19:28Z KåreBot 479 lange tankestreker 340856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|30}}</noinclude>aa ein galin Ende fekk han ogso. Ei Gaang ungl<ref>fiska med Ongul, Krok.</ref> han i eit lite Tjedn, daa fann han paa at han vilde ause Vatne or Tjedne, so at Fisken vart liggjand atte paa Botte, so kunna han taka han me Høndenn. No rann de ein Bekk ne i Tjedne aa ein utatt, men Luddeguten skynte ’ki de, at nær han hadde aust ei Stund, so rann de att i likeso fort som han auste ut. Han auste so Sveiten rann, te de vart murke Natte, aa Dagen ette tok han atte paanytt; — res ’ki Folk hadde tala han fraa di, so hadde han væl stande der aa aust enno. Ein Sumar va han paa Krististøle aa slo, men Sole stakk so varmt, at Luddeguten seig isamen. Han tenkte se upp ei Raa; gikk uppatt i Sele aa dro paa se trjaa Par Sokka aa Raggelabba, trjaa Brøka taa tvær tjukka Vødmaalstrøyo; utapaa detta sette han Gjeitskinnskjolen, aa so gikk han att sta aa slaa; men daa vyrde han ’ki, ko Sole stakk, meir en de hadde vore midt paa Vete. Ei Gaang ei Sumarnatt gikk Luddeguten igjeno Fysstro-Gardadn. Uppi Bakka tett ova Huse hadde Fysstro’n ei gild Næpekven. Luddeguten fann no paa, at han vilde ha se ei Næpe, men daa han klauv over Ski’garden, va han før tung, Garden rauk ne me hono, so de braka. Detta høyrde Fysstro’n, han laag inni Kleva. „Ti no!“ sa’e han te Kjeringenn, „e {{korreksjon|meine|meina|204}} Bjødnen e komin aat Kaalhaga, e.“ Derme sprang han upp, legg ut i Garden aa fann se ein gild rund Hallstein<ref>gamalnorsk {{antikva|hall}} tyder Stein.</ref> i kor Hønd, aa so gikk han upp igjeno Bakkin<noinclude> <references/></noinclude> 4qapkhjehogls0902h1zljzc02qg430 104 79585 340686 211976 2026-10-28T16:41:57Z KåreBot 479 overskrift 340686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|32}}</noinclude><section begin="Luddeguten aa Fysstro’n" /> rivne, aa so steig han i Skjæki aa dro Kubbin radt uppaa Aasen, fyrr han kvilte. Merre gikk ette. Si’a spennte han Merre fere att aa kjøyrde Kubbin ne i Garden. {{---}} <section end="Luddeguten aa Fysstro’n" /> <section begin="Fillefjell" /> {{midtstilt|'''Fillefjell.'''}} Daa Folke hadde take te aa vekse te att i Bygdo ette Svartedau’e, vilde Nordfjellingadn seta over Fjelle te Valdris aa taka heile Dalen. Men dei komo ’ki lenger en midt uppaa Fjelle, der møtte Valdrisadn dei, aa de va ’ki noko godt Mot dei fingo. Mange vorto liggjand att paa Flekki, aa dei are fingo so myki Juling som dei orka bera. Pløggefilludn laago atte taa dei i mange Aar, aa um Vaaren komo dei rekand ne i Bygde me Flaume. De va ette allo desse Fillo, at Fjelle kom te aa eite Fillefjell. {{---}} <section end="Fillefjell" /> <section begin="Dystatrumma" /> {{midtstilt|'''Dystatrumma.'''}} I Ofredsti’o era dei underjordiske go’e aa hava. Dei fulgje me aat Ofre’e maa veta, aa i Slago gaa dei fere. Sidst me slogost me Svensko, hadde me væl ’ki vønne so lett, hadde me ’ki hatt dei te Hjølp. Dei stellte se upp tett framafør Svensko, aa nær dei daa skulde skjøte, lyfte dei upp Byrsepipa; difør va de, at Svenskadn ra’e skøto ivi. De va ein taa Svensko som va framsynt, som sa’e de te dei Ofsere som kumederte, at de va ’ki verdt aa kri me Nordmanne, „de e fleire taa dei usynlege en dei synlege,“ sa’e han. De ha nok ogso hendt stundo, at dei ha vist se før Folk i i Bygdo <section end="Dystatrumma" /><noinclude> <references/></noinclude> h6pnxhiny58c2hvko43nq10p796fdr9 340735 340686 2026-10-28T17:01:40Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|32}}</noinclude><section begin="Luddeguten aa Fysstro’n" /> rivne, aa so steig han i Skjæki aa dro Kubbin radt uppaa Aasen, fyrr han kvilte. Merre gikk ette. Si’a spennte han Merre fere att aa kjøyrde Kubbin ne i Garden. {{---}} <section end="Luddeguten aa Fysstro’n" /> <section begin="Fillefjell" /> {{midtstilt|'''Fillefjell.'''}} Daa Folke hadde take te aa vekse te att i Bygdo ette Svartedau’e, vilde Nordfjellingadn seta over Fjelle te Valdris aa taka heile Dalen. Men dei komo ’ki lenger en midt uppaa Fjelle, der møtte Valdrisadn dei, aa de va ’ki noko godt Mot dei fingo. Mange vorto liggjand att paa Flekki, aa dei are fingo so myki Juling som dei orka bera. Pløggefilludn laago atte taa dei i mange Aar, aa um Vaaren komo dei rekand ne i Bygde me Flaume. De va ette allo desse Fillo, at Fjelle kom te aa eite Fillefjell. {{---}} <section end="Fillefjell" /> <section begin="Dystatrumma" /> {{midtstilt|'''Dystatrumma.'''}} I Ofredsti’o era dei underjordiske go’e aa hava. Dei fulgje me aat Ofre’e maa veta, aa i Slago gaa dei fere. Sidst me slogost me Svensko, hadde me væl ’ki vønne so lett, hadde me ’ki hatt dei te Hjølp. Dei stellte se upp tett framafør Svensko, aa nær dei daa skulde skjøte, lyfte dei upp Byrsepipa; difør va de, at Svenskadn ra’e skøto ivi. De va ein taa Svensko som va framsynt, som sa’e de te dei Ofsere som kumederte, at de va ’ki verdt aa kri me Nordmanne, „de e fleire taa dei usynlege en dei synlege,“ sa’e han. De ha nok ogso hendt stundo, at dei ha vist se før Folk i i Bygdo <section end="Dystatrumma" /><noinclude> <references/></noinclude> e81jdvx3vwzl6byyiw4xdcr14q790mi 340789 340735 2026-10-28T20:07:08Z KåreBot 479 større overskrift 340789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|32}}</noinclude><section begin="Luddeguten aa Fysstro’n" /> rivne, aa so steig han i Skjæki aa dro Kubbin radt uppaa Aasen, fyrr han kvilte. Merre gikk ette. Si’a spennte han Merre fere att aa kjøyrde Kubbin ne i Garden. {{---}} <section end="Luddeguten aa Fysstro’n" /> <section begin="Fillefjell" /> {{midtstilt|{{større|'''Fillefjell.'''}}}} Daa Folke hadde take te aa vekse te att i Bygdo ette Svartedau’e, vilde Nordfjellingadn seta over Fjelle te Valdris aa taka heile Dalen. Men dei komo ’ki lenger en midt uppaa Fjelle, der møtte Valdrisadn dei, aa de va ’ki noko godt Mot dei fingo. Mange vorto liggjand att paa Flekki, aa dei are fingo so myki Juling som dei orka bera. Pløggefilludn laago atte taa dei i mange Aar, aa um Vaaren komo dei rekand ne i Bygde me Flaume. De va ette allo desse Fillo, at Fjelle kom te aa eite Fillefjell. {{---}} <section end="Fillefjell" /> <section begin="Dystatrumma" /> {{midtstilt|{{større|'''Dystatrumma.'''}}}} I Ofredsti’o era dei underjordiske go’e aa hava. Dei fulgje me aat Ofre’e maa veta, aa i Slago gaa dei fere. Sidst me slogost me Svensko, hadde me væl ’ki vønne so lett, hadde me ’ki hatt dei te Hjølp. Dei stellte se upp tett framafør Svensko, aa nær dei daa skulde skjøte, lyfte dei upp Byrsepipa; difør va de, at Svenskadn ra’e skøto ivi. De va ein taa Svensko som va framsynt, som sa’e de te dei Ofsere som kumederte, at de va ’ki verdt aa kri me Nordmanne, „de e fleire taa dei usynlege en dei synlege,“ sa’e han. De ha nok ogso hendt stundo, at dei ha vist se før Folk i i Bygdo <section end="Dystatrumma" /><noinclude> <references/></noinclude> b7ql19ngvygq4sds192dmwek17kwkzw 104 79586 340687 211977 2026-10-28T16:42:08Z KåreBot 479 overskrift 340687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|33}}</noinclude><section begin="Dystatrumma" /> desse underjordiske Sylateradn“. Soleine va de ei Gaang ein Mann sy i Bygdenn – han leve enno – som va nyss attekomin or Ofre’e. Um Vaaren va han paa Støle aa gjerde. Ein Kveld han sat inni Sele kom de inn te hono trjaa Sylatera i full Mundering. „Du faar hava Takk før sidst du,“ sa’e dei te hono som dei skulde vera gamle Kjenninga. Men han vart forundra; „kor i Guds Namn koma de ifraa daa?“ sa’e han. Daa saag han ’ki Liknils te dei meir. Nær de ska bli Ofre, so høyrest Dystatrumma um Kveldadn aa Mednadn<ref>Fleirtal av Morgon.</ref>. Ho gaar ut paa Ringeriki paa ein Gard som eite Dysta; der tek ho te unde Laavetrøppenn, fer so nord over {{korreksjon|alle|alla|204}} Bygda, uppover paa eine {{korreksjon|Si’e|Su’e|204}} aa utattover paa hi {{korreksjon|Si’e|Su’e|204}}, daa døra de i Fjello skile som de vore Tora. De e {{korreksjon|Tekn|Teikn|204}} paa, at alle sko gjera se rei’oge te aa draga ut, aa nær dei daa era rei’oge aa massere utover, so e de slik ein Trummeraml, at de e fælande. {{---}} <section end="Dystatrumma" /> <section begin="Jutulstaupe" /> {{midtstilt|'''Jutulstaupe.'''}} Nær ein gaar aust over Aasen aa kjem ne imot Røe, so e de ei Bugt paa Vegi som kallast {{korreksjon|Rossbugen|Røsbugen|204}}. Her va dei gamle Daga myki Trøllskap baade Skrymslo aa Haugafolk. Ein Mann som va vortin drepin der gikk att me Huvu’e unde Høndenn aa skræmde Folk. De va ingin som fekk mana han ne, fyrr Hr. Lars kom; men daa han hadde tala te hono, viste han se ’ki meir. Ei Gaang han gamle Jigjer<ref>væl det gamle {{antikva|Jogeir}}.</ref> Øvrehande <section end="Jutulstaupe" /><noinclude> <references/></noinclude> gnartu3cn5hikjzl98vmeh73vszoo4g 340736 340687 2026-10-28T17:01:50Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|33}}</noinclude><section begin="Dystatrumma" /> desse underjordiske Sylateradn“. Soleine va de ei Gaang ein Mann sy i Bygdenn – han leve enno – som va nyss attekomin or Ofre’e. Um Vaaren va han paa Støle aa gjerde. Ein Kveld han sat inni Sele kom de inn te hono trjaa Sylatera i full Mundering. „Du faar hava Takk før sidst du,“ sa’e dei te hono som dei skulde vera gamle Kjenninga. Men han vart forundra; „kor i Guds Namn koma de ifraa daa?“ sa’e han. Daa saag han ’ki Liknils te dei meir. Nær de ska bli Ofre, so høyrest Dystatrumma um Kveldadn aa Mednadn<ref>Fleirtal av Morgon.</ref>. Ho gaar ut paa Ringeriki paa ein Gard som eite Dysta; der tek ho te unde Laavetrøppenn, fer so nord over {{korreksjon|alle|alla|204}} Bygda, uppover paa eine {{korreksjon|Si’e|Su’e|204}} aa utattover paa hi {{korreksjon|Si’e|Su’e|204}}, daa døra de i Fjello skile som de vore Tora. De e {{korreksjon|Tekn|Teikn|204}} paa, at alle sko gjera se rei’oge te aa draga ut, aa nær dei daa era rei’oge aa massere utover, so e de slik ein Trummeraml, at de e fælande. {{---}} <section end="Dystatrumma" /> <section begin="Jutulstaupe" /> {{midtstilt|'''Jutulstaupe.'''}} Nær ein gaar aust over Aasen aa kjem ne imot Røe, so e de ei Bugt paa Vegi som kallast {{korreksjon|Rossbugen|Røsbugen|204}}. Her va dei gamle Daga myki Trøllskap baade Skrymslo aa Haugafolk. Ein Mann som va vortin drepin der gikk att me Huvu’e unde Høndenn aa skræmde Folk. De va ingin som fekk mana han ne, fyrr Hr. Lars kom; men daa han hadde tala te hono, viste han se ’ki meir. Ei Gaang han gamle Jigjer<ref>væl det gamle {{antikva|Jogeir}}.</ref> Øvrehande <section end="Jutulstaupe" /><noinclude> <references/></noinclude> lpk9wnke67acv627o6zb796pvtk9btf 340790 340736 2026-10-28T20:07:18Z KåreBot 479 større overskrift 340790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|33}}</noinclude><section begin="Dystatrumma" /> desse underjordiske Sylateradn“. Soleine va de ei Gaang ein Mann sy i Bygdenn – han leve enno – som va nyss attekomin or Ofre’e. Um Vaaren va han paa Støle aa gjerde. Ein Kveld han sat inni Sele kom de inn te hono trjaa Sylatera i full Mundering. „Du faar hava Takk før sidst du,“ sa’e dei te hono som dei skulde vera gamle Kjenninga. Men han vart forundra; „kor i Guds Namn koma de ifraa daa?“ sa’e han. Daa saag han ’ki Liknils te dei meir. Nær de ska bli Ofre, so høyrest Dystatrumma um Kveldadn aa Mednadn<ref>Fleirtal av Morgon.</ref>. Ho gaar ut paa Ringeriki paa ein Gard som eite Dysta; der tek ho te unde Laavetrøppenn, fer so nord over {{korreksjon|alle|alla|204}} Bygda, uppover paa eine {{korreksjon|Si’e|Su’e|204}} aa utattover paa hi {{korreksjon|Si’e|Su’e|204}}, daa døra de i Fjello skile som de vore Tora. De e {{korreksjon|Tekn|Teikn|204}} paa, at alle sko gjera se rei’oge te aa draga ut, aa nær dei daa era rei’oge aa massere utover, so e de slik ein Trummeraml, at de e fælande. {{---}} <section end="Dystatrumma" /> <section begin="Jutulstaupe" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulstaupe.'''}}}} Nær ein gaar aust over Aasen aa kjem ne imot Røe, so e de ei Bugt paa Vegi som kallast {{korreksjon|Rossbugen|Røsbugen|204}}. Her va dei gamle Daga myki Trøllskap baade Skrymslo aa Haugafolk. Ein Mann som va vortin drepin der gikk att me Huvu’e unde Høndenn aa skræmde Folk. De va ingin som fekk mana han ne, fyrr Hr. Lars kom; men daa han hadde tala te hono, viste han se ’ki meir. Ei Gaang han gamle Jigjer<ref>væl det gamle {{antikva|Jogeir}}.</ref> Øvrehande <section end="Jutulstaupe" /><noinclude> <references/></noinclude> 637d9x6xbkq3ef5rwbi0wre0l9d4ov3 340858 340790 2026-10-28T20:19:48Z KåreBot 479 lange tankestreker 340858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|33}}</noinclude><section begin="Dystatrumma" /> desse underjordiske Sylateradn“. Soleine va de ei Gaang ein Mann sy i Bygdenn — han leve enno — som va nyss attekomin or Ofre’e. Um Vaaren va han paa Støle aa gjerde. Ein Kveld han sat inni Sele kom de inn te hono trjaa Sylatera i full Mundering. „Du faar hava Takk før sidst du,“ sa’e dei te hono som dei skulde vera gamle Kjenninga. Men han vart forundra; „kor i Guds Namn koma de ifraa daa?“ sa’e han. Daa saag han ’ki Liknils te dei meir. Nær de ska bli Ofre, so høyrest Dystatrumma um Kveldadn aa Mednadn<ref>Fleirtal av Morgon.</ref>. Ho gaar ut paa Ringeriki paa ein Gard som eite Dysta; der tek ho te unde Laavetrøppenn, fer so nord over {{korreksjon|alle|alla|204}} Bygda, uppover paa eine {{korreksjon|Si’e|Su’e|204}} aa utattover paa hi {{korreksjon|Si’e|Su’e|204}}, daa døra de i Fjello skile som de vore Tora. De e {{korreksjon|Tekn|Teikn|204}} paa, at alle sko gjera se rei’oge te aa draga ut, aa nær dei daa era rei’oge aa massere utover, so e de slik ein Trummeraml, at de e fælande. {{---}} <section end="Dystatrumma" /> <section begin="Jutulstaupe" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulstaupe.'''}}}} Nær ein gaar aust over Aasen aa kjem ne imot Røe, so e de ei Bugt paa Vegi som kallast {{korreksjon|Rossbugen|Røsbugen|204}}. Her va dei gamle Daga myki Trøllskap baade Skrymslo aa Haugafolk. Ein Mann som va vortin drepin der gikk att me Huvu’e unde Høndenn aa skræmde Folk. De va ingin som fekk mana han ne, fyrr Hr. Lars kom; men daa han hadde tala te hono, viste han se ’ki meir. Ei Gaang han gamle Jigjer<ref>væl det gamle {{antikva|Jogeir}}.</ref> Øvrehande <section end="Jutulstaupe" /><noinclude> <references/></noinclude> n3z1j6qo3js6onzo3cf51aioqo52u8l 104 79587 340688 211978 2026-10-28T16:42:17Z KåreBot 479 overskrift 340688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|34}}</noinclude><section begin="Jutulstaupe" /> Gofar aat dei Jigjere som me minnast, rei igjeno Rossbugen, kom de fram ein stor Jutul me eit Sylvstaup i Høndenn, han vilde skjenkje hono Jigjer. Men han Jigjer va ’ki so einføldig at han drakk; han tok imot Staupe aa skvette Drykken attover Oksle si aa rei me di i dragande Tan. Daa skreik Jutulen: „Einbein, tak han du!“ I di sama kom de fram ein Mann som hadde berre ein Fot, aa han hoppa aa skaut se rund umkring han Jigjer, so at han inki kunna koma derifraa, han rei berre ikring aa ikring. Men teslutte va de ein burte i ein Haug, som anti vilde hono Jigjer væl ell Jutule ille, han skreik: „Ri paa det ala aa inki paa de harde.“ Daa rei han Jigjer aav inn paa ein Rugaaker, aa paa den hadde ’ki Einbein Magt te aa koma. „Aa ja, so læt han hava de daa!“ skreik Jutulen burte i i ein Haug, „han ska ’ki {{korreksjon|seta væl|sita sæl|204}} taa di kor so va.“ Daa vart han Einbein burte, aa han Jigjer rei sin Veg me Staupe. Men dei ha ’ki hatt skile nokor go Lykke me se dei, som ha hatt Eigne over detta Staupe. De finnst enno, aa unde Botte paa di staar de noko underle Stempla som ingin ha kunna lese.“ {{---}} <section end="Jutulstaupe" /> <section begin="Bergsormen" /> {{midtstilt|'''Bergsormen.'''}} Midt uppaa Bergsaase e de eit lite Tjedn. I desse Tjedne va de ein Orm, aa han hadde vøkse aa vorte so stor, at han fyllde heile Tjedne. Teslutte vart de so trongt, at han fekk ikki Rum. Daa kraup han upp aa rann neover Aasen. Han va so digar som ein gilde Timberstokk, aa Lengde hadde han derette. De va heirsle aa sjaa, koss han lekkja se neover Reinudn <section end="Bergsormen" /><noinclude> <references/></noinclude> 08ufv0ex3etb950849btgd3z8fc59px 340737 340688 2026-10-28T17:02:00Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|34}}</noinclude><section begin="Jutulstaupe" /> Gofar aat dei Jigjere som me minnast, rei igjeno Rossbugen, kom de fram ein stor Jutul me eit Sylvstaup i Høndenn, han vilde skjenkje hono Jigjer. Men han Jigjer va ’ki so einføldig at han drakk; han tok imot Staupe aa skvette Drykken attover Oksle si aa rei me di i dragande Tan. Daa skreik Jutulen: „Einbein, tak han du!“ I di sama kom de fram ein Mann som hadde berre ein Fot, aa han hoppa aa skaut se rund umkring han Jigjer, so at han inki kunna koma derifraa, han rei berre ikring aa ikring. Men teslutte va de ein burte i ein Haug, som anti vilde hono Jigjer væl ell Jutule ille, han skreik: „Ri paa det ala aa inki paa de harde.“ Daa rei han Jigjer aav inn paa ein Rugaaker, aa paa den hadde ’ki Einbein Magt te aa koma. „Aa ja, so læt han hava de daa!“ skreik Jutulen burte i i ein Haug, „han ska ’ki {{korreksjon|seta væl|sita sæl|204}} taa di kor so va.“ Daa vart han Einbein burte, aa han Jigjer rei sin Veg me Staupe. Men dei ha ’ki hatt skile nokor go Lykke me se dei, som ha hatt Eigne over detta Staupe. De finnst enno, aa unde Botte paa di staar de noko underle Stempla som ingin ha kunna lese.“ {{---}} <section end="Jutulstaupe" /> <section begin="Bergsormen" /> {{midtstilt|'''Bergsormen.'''}} Midt uppaa Bergsaase e de eit lite Tjedn. I desse Tjedne va de ein Orm, aa han hadde vøkse aa vorte so stor, at han fyllde heile Tjedne. Teslutte vart de so trongt, at han fekk ikki Rum. Daa kraup han upp aa rann neover Aasen. Han va so digar som ein gilde Timberstokk, aa Lengde hadde han derette. De va heirsle aa sjaa, koss han lekkja se neover Reinudn <section end="Bergsormen" /><noinclude> <references/></noinclude> 8cpm654p972vc6ukxit9pb41kzn8fig 340791 340737 2026-10-28T20:07:28Z KåreBot 479 større overskrift 340791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|34}}</noinclude><section begin="Jutulstaupe" /> Gofar aat dei Jigjere som me minnast, rei igjeno Rossbugen, kom de fram ein stor Jutul me eit Sylvstaup i Høndenn, han vilde skjenkje hono Jigjer. Men han Jigjer va ’ki so einføldig at han drakk; han tok imot Staupe aa skvette Drykken attover Oksle si aa rei me di i dragande Tan. Daa skreik Jutulen: „Einbein, tak han du!“ I di sama kom de fram ein Mann som hadde berre ein Fot, aa han hoppa aa skaut se rund umkring han Jigjer, so at han inki kunna koma derifraa, han rei berre ikring aa ikring. Men teslutte va de ein burte i ein Haug, som anti vilde hono Jigjer væl ell Jutule ille, han skreik: „Ri paa det ala aa inki paa de harde.“ Daa rei han Jigjer aav inn paa ein Rugaaker, aa paa den hadde ’ki Einbein Magt te aa koma. „Aa ja, so læt han hava de daa!“ skreik Jutulen burte i i ein Haug, „han ska ’ki {{korreksjon|seta væl|sita sæl|204}} taa di kor so va.“ Daa vart han Einbein burte, aa han Jigjer rei sin Veg me Staupe. Men dei ha ’ki hatt skile nokor go Lykke me se dei, som ha hatt Eigne over detta Staupe. De finnst enno, aa unde Botte paa di staar de noko underle Stempla som ingin ha kunna lese.“ {{---}} <section end="Jutulstaupe" /> <section begin="Bergsormen" /> {{midtstilt|{{større|'''Bergsormen.'''}}}} Midt uppaa Bergsaase e de eit lite Tjedn. I desse Tjedne va de ein Orm, aa han hadde vøkse aa vorte so stor, at han fyllde heile Tjedne. Teslutte vart de so trongt, at han fekk ikki Rum. Daa kraup han upp aa rann neover Aasen. Han va so digar som ein gilde Timberstokk, aa Lengde hadde han derette. De va heirsle aa sjaa, koss han lekkja se neover Reinudn <section end="Bergsormen" /><noinclude> <references/></noinclude> q291q2mbyyt3qeezski0p4ix96rpzj1 104 79588 340689 211979 2026-10-28T16:42:28Z KåreBot 479 overskrift 340689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|35}}</noinclude><section begin="Bergsormen" /> jaa Bakkadn; han braut ne Skigardadn aa velte ne Gotomuradn; de va skile som de hadde gange ei Skre’o. Daa han kom ne i Handedalen, skoto dei paa han, men de saag ’ki ut te, at de gjorde noko; han rann lykt ne i Fjorden, aa der vart han burte. Men han hadde nok faatt Dau’en sin taa di Skote likevæl, aa Vaaren derette rak de Stykkjo taa Hame hass um paa alla Strenda, dei voro store som Møkjaløss. {{---}} <section end="Bergsormen" /> <section begin="Krististølen" /> {{midtstilt|'''Krististølen.'''}} Tjukkar me Haugafolk en de e paa Krististøle kann de væl alder finnast paa nokon Støl; de e ei heile Grend taa dei. Fysst e de no Langebergpresten i Langeberg; dei ha høyrt han messe inni Bergi; so e de, Klukkaren han bur i Pikhaug; der ha dei høyrt, at han ha sønge aa gjølma se; han e kvell i Maale; – aa so e de Lesmannen ve Trummesteinadn, der trumma aa hamra han me Aktionshamare, so de tralla i Steino. I Skurvehovda’e bur de ogso noko Folk, aa desse era godsligne. Ei Gaang Kjeringi aat Fysstro’e {{korreksjon|laag i Lego|laag baadnklen|204}} paa Støle, kom de ei fremand Kjering, som ho inki kjende, te henne me Rjumegraut. Fysstrokjeringi sende henne ei Ause me søt Mjølk aa drikke; men fyrr ho sette Ausa te Munne, stirde ho unde Botn. Der vart ho vare, at de sto ein Kross, aa derme sette ho Ausa burtatt paa Skiva. Daa skynte dei ko Kjering de va. Nokra Veko derette kom de Bo te Fysstrokjeringenn, at Kjeringi i Skurvehaug hadde vorte baadnklen. Ho laga se daa te me Rjumegrautsending aa gikk aat Skurvehaug, aa daa saag ho, at de va sama Kjeringi, <section end="Krististølen" /><noinclude> <references/></noinclude> 0965ny5abjgprx5qgtoeo1mrq7eilt5 340738 340689 2026-10-28T17:02:10Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|35}}</noinclude><section begin="Bergsormen" /> jaa Bakkadn; han braut ne Skigardadn aa velte ne Gotomuradn; de va skile som de hadde gange ei Skre’o. Daa han kom ne i Handedalen, skoto dei paa han, men de saag ’ki ut te, at de gjorde noko; han rann lykt ne i Fjorden, aa der vart han burte. Men han hadde nok faatt Dau’en sin taa di Skote likevæl, aa Vaaren derette rak de Stykkjo taa Hame hass um paa alla Strenda, dei voro store som Møkjaløss. {{---}} <section end="Bergsormen" /> <section begin="Krististølen" /> {{midtstilt|'''Krististølen.'''}} Tjukkar me Haugafolk en de e paa Krististøle kann de væl alder finnast paa nokon Støl; de e ei heile Grend taa dei. Fysst e de no Langebergpresten i Langeberg; dei ha høyrt han messe inni Bergi; so e de, Klukkaren han bur i Pikhaug; der ha dei høyrt, at han ha sønge aa gjølma se; han e kvell i Maale; – aa so e de Lesmannen ve Trummesteinadn, der trumma aa hamra han me Aktionshamare, so de tralla i Steino. I Skurvehovda’e bur de ogso noko Folk, aa desse era godsligne. Ei Gaang Kjeringi aat Fysstro’e {{korreksjon|laag i Lego|laag baadnklen|204}} paa Støle, kom de ei fremand Kjering, som ho inki kjende, te henne me Rjumegraut. Fysstrokjeringi sende henne ei Ause me søt Mjølk aa drikke; men fyrr ho sette Ausa te Munne, stirde ho unde Botn. Der vart ho vare, at de sto ein Kross, aa derme sette ho Ausa burtatt paa Skiva. Daa skynte dei ko Kjering de va. Nokra Veko derette kom de Bo te Fysstrokjeringenn, at Kjeringi i Skurvehaug hadde vorte baadnklen. Ho laga se daa te me Rjumegrautsending aa gikk aat Skurvehaug, aa daa saag ho, at de va sama Kjeringi, <section end="Krististølen" /><noinclude> <references/></noinclude> 94icxwr3t3apjc4jjy9mtkrxo1cb2qk 340792 340738 2026-10-28T20:07:38Z KåreBot 479 større overskrift 340792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|35}}</noinclude><section begin="Bergsormen" /> jaa Bakkadn; han braut ne Skigardadn aa velte ne Gotomuradn; de va skile som de hadde gange ei Skre’o. Daa han kom ne i Handedalen, skoto dei paa han, men de saag ’ki ut te, at de gjorde noko; han rann lykt ne i Fjorden, aa der vart han burte. Men han hadde nok faatt Dau’en sin taa di Skote likevæl, aa Vaaren derette rak de Stykkjo taa Hame hass um paa alla Strenda, dei voro store som Møkjaløss. {{---}} <section end="Bergsormen" /> <section begin="Krististølen" /> {{midtstilt|{{større|'''Krististølen.'''}}}} Tjukkar me Haugafolk en de e paa Krististøle kann de væl alder finnast paa nokon Støl; de e ei heile Grend taa dei. Fysst e de no Langebergpresten i Langeberg; dei ha høyrt han messe inni Bergi; so e de, Klukkaren han bur i Pikhaug; der ha dei høyrt, at han ha sønge aa gjølma se; han e kvell i Maale; – aa so e de Lesmannen ve Trummesteinadn, der trumma aa hamra han me Aktionshamare, so de tralla i Steino. I Skurvehovda’e bur de ogso noko Folk, aa desse era godsligne. Ei Gaang Kjeringi aat Fysstro’e {{korreksjon|laag i Lego|laag baadnklen|204}} paa Støle, kom de ei fremand Kjering, som ho inki kjende, te henne me Rjumegraut. Fysstrokjeringi sende henne ei Ause me søt Mjølk aa drikke; men fyrr ho sette Ausa te Munne, stirde ho unde Botn. Der vart ho vare, at de sto ein Kross, aa derme sette ho Ausa burtatt paa Skiva. Daa skynte dei ko Kjering de va. Nokra Veko derette kom de Bo te Fysstrokjeringenn, at Kjeringi i Skurvehaug hadde vorte baadnklen. Ho laga se daa te me Rjumegrautsending aa gikk aat Skurvehaug, aa daa saag ho, at de va sama Kjeringi, <section end="Krististølen" /><noinclude> <references/></noinclude> hxalwde1fjmk63hwmxzuu5zz82mwq6o 340860 340792 2026-10-28T20:20:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|35}}</noinclude><section begin="Bergsormen" /> jaa Bakkadn; han braut ne Skigardadn aa velte ne Gotomuradn; de va skile som de hadde gange ei Skre’o. Daa han kom ne i Handedalen, skoto dei paa han, men de saag ’ki ut te, at de gjorde noko; han rann lykt ne i Fjorden, aa der vart han burte. Men han hadde nok faatt Dau’en sin taa di Skote likevæl, aa Vaaren derette rak de Stykkjo taa Hame hass um paa alla Strenda, dei voro store som Møkjaløss. {{---}} <section end="Bergsormen" /> <section begin="Krististølen" /> {{midtstilt|{{større|'''Krististølen.'''}}}} Tjukkar me Haugafolk en de e paa Krististøle kann de væl alder finnast paa nokon Støl; de e ei heile Grend taa dei. Fysst e de no Langebergpresten i Langeberg; dei ha høyrt han messe inni Bergi; so e de, Klukkaren han bur i Pikhaug; der ha dei høyrt, at han ha sønge aa gjølma se; han e kvell i Maale; — aa so e de Lesmannen ve Trummesteinadn, der trumma aa hamra han me Aktionshamare, so de tralla i Steino. I Skurvehovda’e bur de ogso noko Folk, aa desse era godsligne. Ei Gaang Kjeringi aat Fysstro’e {{korreksjon|laag i Lego|laag baadnklen|204}} paa Støle, kom de ei fremand Kjering, som ho inki kjende, te henne me Rjumegraut. Fysstrokjeringi sende henne ei Ause me søt Mjølk aa drikke; men fyrr ho sette Ausa te Munne, stirde ho unde Botn. Der vart ho vare, at de sto ein Kross, aa derme sette ho Ausa burtatt paa Skiva. Daa skynte dei ko Kjering de va. Nokra Veko derette kom de Bo te Fysstrokjeringenn, at Kjeringi i Skurvehaug hadde vorte baadnklen. Ho laga se daa te me Rjumegrautsending aa gikk aat Skurvehaug, aa daa saag ho, at de va sama Kjeringi, <section end="Krististølen" /><noinclude> <references/></noinclude> 43gu5h3jqkyqpf7urhhfxkvgzt6jmt3 104 79589 340746 211980 2026-10-28T19:57:21Z KåreBot 479 overskrift 340746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|36}}</noinclude><section begin="Krististølen" /> som hadde vore hjaa henne, som no hadde kome i sama Ferde, – ja hona hadde nok skynt de fyrr ogso. Ho vart væl imottaki aa gjord te go’e me Mat aa Drikke taa di allegildaste. {{---}} <section end="Krististølen" /> <section begin="Frjøsken" /> {{midtstilt|{{større|'''Frjøsken.'''}}}} De va ei Gaang ei Kjering som sto i Aakre aa skar um Sumaren. Der hoppa de ein Frjøsk framafør Føto paa henne, aa denna Frjøsken va nærbuin<ref>fremmeleg og daglaus.</ref>. „Aa stakkar du daa,“ sa’e Kjeringi, „du har væl ingi Nærkono du, nær du dett ikoll. Men du kan gjera Bo ette me,“ sa’e ho, detta skulde no vera som ein’ Spøk. Jau, daa de lei ut paa Hausten, kom de midt paa Nattenn Bø ette Kjeringenn, at ho skulde sta aa vera. Nærkono. Ho laga se daa te de snøggaste ho va go te aa vart me Gute, som tom me Bø’nn. Daa dei hadde gange ei liti Ri, visste ’ki Kjeringi Orde taa fyrr ho va inni ei gilde nye Stogo. De brann paa Peise, aa Tenestgjenta hennar sto der aa bryggja te Barsøls, so Sveiten rann taa henne. Kjeringi gikk ut i Klevin te Barsængkjeringenn. De va nok ingin Frjøsk daa, de va ei unge Haugakjering som laag i Barsæng fysste Gaange. De sto væl over me henne, so Kjeringi slapp te aa gaa heimatte ogso, fyrr de dagast. Dagen etteaat va Tenestgjenta hennar so trøytt, at ho mest ikki dugde te aa gaa paa Føto, ho va som ho hadde vore staurslegi all igjeno. „Aa ja de e ’ki undrast paa,“ sa’e Matmor hennar, „du sleit me dessa <section end="Frjøsken" /><noinclude> <references/></noinclude> 1srx5tdf0ztbgthi506r9mi4899fu89 340862 340746 2026-10-28T20:20:28Z KåreBot 479 lange tankestreker 340862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|36}}</noinclude><section begin="Krististølen" /> som hadde vore hjaa henne, som no hadde kome i sama Ferde, — ja hona hadde nok skynt de fyrr ogso. Ho vart væl imottaki aa gjord te go’e me Mat aa Drikke taa di allegildaste. {{---}} <section end="Krististølen" /> <section begin="Frjøsken" /> {{midtstilt|{{større|'''Frjøsken.'''}}}} De va ei Gaang ei Kjering som sto i Aakre aa skar um Sumaren. Der hoppa de ein Frjøsk framafør Føto paa henne, aa denna Frjøsken va nærbuin<ref>fremmeleg og daglaus.</ref>. „Aa stakkar du daa,“ sa’e Kjeringi, „du har væl ingi Nærkono du, nær du dett ikoll. Men du kan gjera Bo ette me,“ sa’e ho, detta skulde no vera som ein’ Spøk. Jau, daa de lei ut paa Hausten, kom de midt paa Nattenn Bø ette Kjeringenn, at ho skulde sta aa vera. Nærkono. Ho laga se daa te de snøggaste ho va go te aa vart me Gute, som tom me Bø’nn. Daa dei hadde gange ei liti Ri, visste ’ki Kjeringi Orde taa fyrr ho va inni ei gilde nye Stogo. De brann paa Peise, aa Tenestgjenta hennar sto der aa bryggja te Barsøls, so Sveiten rann taa henne. Kjeringi gikk ut i Klevin te Barsængkjeringenn. De va nok ingin Frjøsk daa, de va ei unge Haugakjering som laag i Barsæng fysste Gaange. De sto væl over me henne, so Kjeringi slapp te aa gaa heimatte ogso, fyrr de dagast. Dagen etteaat va Tenestgjenta hennar so trøytt, at ho mest ikki dugde te aa gaa paa Føto, ho va som ho hadde vore staurslegi all igjeno. „Aa ja de e ’ki undrast paa,“ sa’e Matmor hennar, „du sleit me dessa <section end="Frjøsken" /><noinclude> <references/></noinclude> tevnoc78fkhv5h8k5f4xbaw8jufqqt2 104 79590 340690 211981 2026-10-28T16:42:37Z KåreBot 479 overskrift 340690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|37}}</noinclude><section begin="Frjøsken" /> tunge Bryggi i Natt.“ Men Gjenta visste ’ki taa noko hona. {{---}} <section end="Frjøsken" /> <section begin="Ski’akaren" /> {{midtstilt|'''Ski’akaren.'''}} Paa Fødnes va de ei Gaang ein Mann som va so go te aa aka paa Ski’o, at de fannst ikki hass Make. Fødnes ligg uppaa Aassi’unn beint upp for Strønd, men de e so hengjande bratte Bakka upp, at de mest e Uraa aa krabbe se fram Sumarstie. Ein Vet va de blanke Skare aa Haalke utover alle Bakka. Daa va de nokre som vaagde fem Pøtta Brennevin me Fødnes’e, at han ’ki skulde vera go te aa aka stavlaust ne i Strøndagarden. Men Fødnes’en steig paa Ski’udn me ein Brennevinbutill i eine Høndenn aa eit Glas som va dørgend fullt i hino Høndenn, aa so slepte han se te. Daa han kom ne i Strøndagarden, va Glase like fullt, so stødt hadde han stande. „Men denna Aken {{korreksjon|vil e ’ki gjera uppatt|vil e gjera uppatt|204}},“ sa’e han. Som han væl va komin uppatt i Fødnesgarden, tok han ei Tynne Kodn paa Eksladn aa ok i Vegen me dei. Men endaa sto han so han alder blega<ref>ragade, rikkade paa seg.</ref>. {{---}} <section end="Ski’akaren" /> <section begin="Paallssonbroke" /> {{midtstilt|'''Paallssonbroke.'''}} Paa ein Gard i Vang som eite Li’e’ va de før mindre en eit Mannsminne si’a ein Mann som eitte Jahas. Han hadde Svartekunstboke aa kunna baade eit aa anna, men han vart ibeit teslutte likevæl. Han vaagde se te aa løyse Fan sjøl, men han va ’ki Kar te aa faa bønde han atte. Fre va de ’ki aa faa korki <section end="Paallssonbroke" /><noinclude> <references/></noinclude> noo4f8148vtpp86huqbggvs2tepvny1 340739 340690 2026-10-28T17:02:20Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|37}}</noinclude><section begin="Frjøsken" /> tunge Bryggi i Natt.“ Men Gjenta visste ’ki taa noko hona. {{---}} <section end="Frjøsken" /> <section begin="Ski’akaren" /> {{midtstilt|'''Ski’akaren.'''}} Paa Fødnes va de ei Gaang ein Mann som va so go te aa aka paa Ski’o, at de fannst ikki hass Make. Fødnes ligg uppaa Aassi’unn beint upp for Strønd, men de e so hengjande bratte Bakka upp, at de mest e Uraa aa krabbe se fram Sumarstie. Ein Vet va de blanke Skare aa Haalke utover alle Bakka. Daa va de nokre som vaagde fem Pøtta Brennevin me Fødnes’e, at han ’ki skulde vera go te aa aka stavlaust ne i Strøndagarden. Men Fødnes’en steig paa Ski’udn me ein Brennevinbutill i eine Høndenn aa eit Glas som va dørgend fullt i hino Høndenn, aa so slepte han se te. Daa han kom ne i Strøndagarden, va Glase like fullt, so stødt hadde han stande. „Men denna Aken {{korreksjon|vil e ’ki gjera uppatt|vil e gjera uppatt|204}},“ sa’e han. Som han væl va komin uppatt i Fødnesgarden, tok han ei Tynne Kodn paa Eksladn aa ok i Vegen me dei. Men endaa sto han so han alder blega<ref>ragade, rikkade paa seg.</ref>. {{---}} <section end="Ski’akaren" /> <section begin="Paallssonbroke" /> {{midtstilt|'''Paallssonbroke.'''}} Paa ein Gard i Vang som eite Li’e’ va de før mindre en eit Mannsminne si’a ein Mann som eitte Jahas. Han hadde Svartekunstboke aa kunna baade eit aa anna, men han vart ibeit teslutte likevæl. Han vaagde se te aa løyse Fan sjøl, men han va ’ki Kar te aa faa bønde han atte. Fre va de ’ki aa faa korki <section end="Paallssonbroke" /><noinclude> <references/></noinclude> axg5s0mmm53no30qa809wcfy08thafb 340793 340739 2026-10-28T20:07:48Z KåreBot 479 større overskrift 340793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|37}}</noinclude><section begin="Frjøsken" /> tunge Bryggi i Natt.“ Men Gjenta visste ’ki taa noko hona. {{---}} <section end="Frjøsken" /> <section begin="Ski’akaren" /> {{midtstilt|{{større|'''Ski’akaren.'''}}}} Paa Fødnes va de ei Gaang ein Mann som va so go te aa aka paa Ski’o, at de fannst ikki hass Make. Fødnes ligg uppaa Aassi’unn beint upp for Strønd, men de e so hengjande bratte Bakka upp, at de mest e Uraa aa krabbe se fram Sumarstie. Ein Vet va de blanke Skare aa Haalke utover alle Bakka. Daa va de nokre som vaagde fem Pøtta Brennevin me Fødnes’e, at han ’ki skulde vera go te aa aka stavlaust ne i Strøndagarden. Men Fødnes’en steig paa Ski’udn me ein Brennevinbutill i eine Høndenn aa eit Glas som va dørgend fullt i hino Høndenn, aa so slepte han se te. Daa han kom ne i Strøndagarden, va Glase like fullt, so stødt hadde han stande. „Men denna Aken {{korreksjon|vil e ’ki gjera uppatt|vil e gjera uppatt|204}},“ sa’e han. Som han væl va komin uppatt i Fødnesgarden, tok han ei Tynne Kodn paa Eksladn aa ok i Vegen me dei. Men endaa sto han so han alder blega<ref>ragade, rikkade paa seg.</ref>. {{---}} <section end="Ski’akaren" /> <section begin="Paallssonbroke" /> {{midtstilt|{{større|'''Paallssonbroke.'''}}}} Paa ein Gard i Vang som eite Li’e’ va de før mindre en eit Mannsminne si’a ein Mann som eitte Jahas. Han hadde Svartekunstboke aa kunna baade eit aa anna, men han vart ibeit teslutte likevæl. Han vaagde se te aa løyse Fan sjøl, men han va ’ki Kar te aa faa bønde han atte. Fre va de ’ki aa faa korki <section end="Paallssonbroke" /><noinclude> <references/></noinclude> jed9hgrqzkqyibmeh8m4k0ncucptn7a 104 79593 340794 212105 2026-10-28T20:07:58Z KåreBot 479 større overskrift 340794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|39}}</noinclude><section begin="Paallssonbroke"/>ikringo Sle’in, Hesten lyftest i Skjæko, aa Guten laut halde se fast i Sle’akarre me bæ’o Hendo, endaa va de so nær, at han hadde vorte slitin aav. Daa han kom aat nemmaste Garde, laut han gaa inn i Fjøse, me’a Vere let ifraa se. Men de vart eit Hus de. Kort einaste Naut sleit se laust, aa dei strøymde ut paa Garden me slik Belg aa Raut, at de va verre en noko Belgjarbol. De vart ikki stillt, fyrr Guten va taa Garde atte. Sidst paa Nattenn kom Nøkrei’en ette, aa han va so go, at han fekk bønde Djævelsbøygen; men harde Tak vart de no fysst, so at Sveiten laut ut paa Nøkrei’e. <section end="Paallssonbroke"/> {{midtstilt|{{større|'''Fraa Hallingdal.'''}}}} {{midtstilt|{{større|'''Um Haugafolk.'''}}}} <section begin="Um Haugafolk"/>{{sperret|Haugabryllaupe}}. Ain Haust me’a Folke voro burti Aase aa toko upp Mose te Vetrars, hende de ain Dag, me’a dai voro haimatte te Maals aa kvilte se paa ain Stol ve Middagsbel, at de vart slik ain Stuk aa Svaal uti Mjølkeskjole, so at Mosafolke vorto se raine førgrunig, ko dette skulde hava paa se. Dai ottast myki før, at de maatte vera Haugafolk, som hadde se noko fyri der, aa so stilte dai se burti ai Glesu<ref>Opning millom Stakkom.</ref> paa Veggi i Bu’nn te aa endeseta, ko de va før Grai’e dai stuka me.<section end="Um Haugafolk"/><noinclude> <references/></noinclude> p7t746cjkzv1m37764ggwim1do19h7n 340892 340794 2026-10-28T20:48:00Z Kåre-Olav 25 strek 340892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|39}}</noinclude><section begin="Paallssonbroke"/>ikringo Sle’in, Hesten lyftest i Skjæko, aa Guten laut halde se fast i Sle’akarre me bæ’o Hendo, endaa va de so nær, at han hadde vorte slitin aav. Daa han kom aat nemmaste Garde, laut han gaa inn i Fjøse, me’a Vere let ifraa se. Men de vart eit Hus de. Kort einaste Naut sleit se laust, aa dei strøymde ut paa Garden me slik Belg aa Raut, at de va verre en noko Belgjarbol. De vart ikki stillt, fyrr Guten va taa Garde atte. Sidst paa Nattenn kom Nøkrei’en ette, aa han va so go, at han fekk bønde Djævelsbøygen; men harde Tak vart de no fysst, so at Sveiten laut ut paa Nøkrei’e. {{===}} <section end="Paallssonbroke"/> <section begin="Um Haugafolk"/>{{midtstilt/s}} {{x-større|'''Fraa Hallingdal.'''}} {{--}} {{større|'''Um Haugafolk.'''}} {{midtstilt/e}} {{sperret|Haugabryllaupe}}. Ain Haust me’a Folke voro burti Aase aa toko upp Mose te Vetrars, hende de ain Dag, me’a dai voro haimatte te Maals aa kvilte se paa ain Stol ve Middagsbel, at de vart slik ain Stuk aa Svaal uti Mjølkeskjole, so at Mosafolke vorto se raine førgrunig, ko dette skulde hava paa se. Dai ottast myki før, at de maatte vera Haugafolk, som hadde se noko fyri der, aa so stilte dai se burti ai Glesu<ref>Opning millom Stakkom.</ref> paa Veggi i Bu’nn te aa endeseta, ko de va før Grai’e dai stuka me.<section end="Um Haugafolk"/><noinclude> <references/></noinclude> jffc8zwt9kmju6vj58q0ft0swe1wg5e 104 79598 340796 211989 2026-10-28T20:09:25Z KåreBot 479 lange tankestreker 340796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|44}}</noinclude>“di, at ho ingin hadde lovt slikt. „Du fær draga te Minnes ko som hende de i Haust,“ sa’e Mannen. De hugste nok Kønu, men ho vilde lell inki bi me hono. „Ja vil du inki ettekoma Løvu di, so ska de gaa uheppele me de aa di Aigedaild all di Ti,“ sa’e Mannen, i Vraiski som de saag ut te. No høyrde Kønu, at ingin Motebaaru<ref>Motmæle, Motlegg, ogso Hindring, Mein. Av Baara, Bylgja.</ref> lenger munte; ho laut daa vera me Manne, aa um ait Augeblek sto ho inne hjaa Nefallskønunn. Der vart ho gjølele gildt fagna, aa Nefallskønu aa alle hine i Haugi gle’a se oversle ve de ho kom. Ait lite Bel ette, at ho va innkomin, aatte Hangakønu ait Gutebaadn. No skulde Mannen ut aa faa bytt de, men fysste Venda gikk de inki godt me hono aa held inki den are; men tre’a Venda han kom att, daa hadde de gingi godt, sa’e han. Daa hadde han kome inn te ai Konu, som hadde reki ifraa se Baadne sitt i slik Braahast, før ho skulde bjerge ai Mjølkegryte som vilde sjø’e ne i Eldsta’en, at ho hadde gløymt sagt Jøsu Namn over de. Hadde ’ki de vore gløymt, so hadde Haugamannen vonle faatt gingi te inkis denne Gøngi me. Daa alt dette va oversta’e, fekk Nærkønu Haimløv. Me di sama ho reiste, sa’e Haugakønu ve ho, at daa ho va utkomin maatte ho vera illsnøgg te skvette se bakum Hurde, „før Malmen kasta ette de ait haitt Jødn, aa paa dai Stellunn han raaka me di bi du nømen all di Ti,“ sa’e ho. Kønu gjorde ette Fyrisøgn’n, aa Jødne nauvde henne ’ki; ho kom haimatt hailskap. — Paa Borde i Nyestugunn aat Kønunn va noko Daga ette kome ai stor Korg mett-<noinclude> <references/></noinclude> mjx60irdqb2ala3uojj00rd0lqr60q3 104 79599 340797 211990 2026-10-28T20:09:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|45}}</noinclude>stappa me graa Ull. Ette dai Ti’enn va de alder nokon Uhivil paa Krytyro henna, aa de gikk ette dai Ordo som vorto sagd fyriaat, „at ho skulde hava go Like for sitt Bry;“ ho fekk de ette Løvunn i alle Luti. {{sperret|Muse}}. De va ain Haust ai Gjente helt paa aa skar i ain Aaker, aa me’a ho draiv paa som mest, kom de ai digar Mus te henne. Denne Muse gikk berre tvilla atfør henne so ho inki fekk skjera. Ho skruma<ref>skræma.</ref> ette henne, men lel so vart ho inki kvitt henne. Som ho no inki kunna faa Muse ifraa se, so sa’ ho de: „vil du no pakke de her ifraa, so ska e vera hjaa de daa du bli liggjand paa Sængenn;“ daa kvarv Muse burt før Augo henna. Gjenta tenkte inki mair over detta. — Noko lengi ette kom de ain Mann te desse Gjentunn aa sa’e de: “„e skulde gaa te de før Kønunn mina aa be’a de koma te henne; du hadde lova henne aa vera hjaa henne, daa ho vart liggjand paa Sængenn, aa no ha ho vorte so tuskjen taa se. Gjenta vart førgrunig, for ho visste ho hadde inki lova nokon Kønu de han sa’e. Endele maatte han se’a, at den Muse, som hadde vore hjaa henne i Aakre, va Kønu hass, aa daa hugste ho paa de. So laut ho fylgje me Manne, aa de bar burt i ain Haug aa ne igjøno ait Hol, aa sidstpaa komo dai aat ai Verd<ref>ein Heim.</ref>; der va ljøst aa der va ait Hus. Hona vart hjaa dai Folko noko lengi. Daa ho so fekk Haimattløv, sa’e dai te henne dessa Folki: „de staar ait Kvartil me Pe’ing burte i dessa Ro’nn: der kan du taka so mange Skjelinga du vil<noinclude> <references/></noinclude> 7vzqcqgfcfv51l1x6h2ek8g0y5qkdq2 104 79601 340798 211992 2026-10-28T20:09:48Z KåreBot 479 lange tankestreker 340798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|47}}</noinclude>Ingigjerd vore uppe aa kokt Graut aat henne, te ho kom att. Daa ho hadde sett Grauten paa Borde aa lagt se paa Sængi att, kom de inn ai Fatikønu te henne aa fala ette Mat. „De staar Mat paa Borde, du fær eta,“ sa’e ho Ingigjerd. Kønu let væl aa sette se aat Borde te aa eta, aa syntest eta gildt me. Me’a ho aat spurde ho Ingigjerd kor ho va ifraa; „e er or søre Bergi,“ svara ho. Daa ho hadde ete, takka ho før Maten aa strauk te Dynns. — Um Kvelden daa ho Anne kom att me Mjølkenn, fortalde ho Ingigjerd, at de hadde vore ai Fatikønu der aa fala ette Mat. „E let ho eta taa Grautfate som staar paa Borde, so de væl ’ki e att noko aat de kanskje,“ sa’e ho. „E du i Ørskunn,“ sa’e ho Anne, „de syne ’ki noko paa Mate.“ Men ho Ingigjerd sto paa sitt, at ai Kønu va inne “hjaa henne; aa de va væl den sama, som ho Anne hadde svalla me paa Aase. Ho Ingigjerd va ain Sumar fyrr uppi noko Bergsskøri aa slo, aa ho hadde me se Døtte si ai vesal Gjente. Han sette Gjenta i ai Skør, daa ho tok te aabua. Nett som de va syntest de sita tvær Smaagjentu i Skørenn so nauende like korare, at ho Ingigjerd eva se paa, kem som va henna taa dai. Te all Lykke hugste ho paa, at Døtte henna hadde ain Ring i Bringunn, som va vigt Sylv i. Ette di tok ho Baadne sitt att, aa i di sama kvarv hitt burt. De va ait vandt Augeblek før henne Ingigjerd detta; hadde ho ’ki tiki sitt aigi Baadn, so hadde ho faat drigi me ain Byting all si Ti. {{sperret|Koss Haugafolki komo te}}. De e ai gjengile Søgn, ette som dai øldruge se’a, at Adam hadde tvær<noinclude> <references/></noinclude> nuvrgdd2yjfx4alsphl1didoagliing 104 79603 340743 211994 2026-10-28T19:56:21Z KåreBot 479 overskrift 340743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|48}}</noinclude> <section begin="Um Haugafolk" /> Kjeringa, aa den fysste taa dai aitte Lillis. Ho fekk fælt myki Bødn Guta aa Gjentu, aa ve de vart ho utolig aa ill aa brydde se lite baade um Mannen sin aa um dai; ho plaga han jamt aa samt me alt som gale va. Teslutte vart ho so sinna paa han, at ho ’ki tola sjaa han men vilde raise sin Veg. Han ba ho aa sa’e: „bi aa li aa slit di Ti, so bi du aa dine før Sorg aa Motgang fri.“ Ho lydde ’ki ette desse men raiste me alle sine, aa i di sama vart hona aa alle Bødne nestoytte i Jorde. Taa henne era Haugafolki komne. {{---}} <section end="Um Haugafolk" /> <section begin="Lindormen aa Finnen" /> {{midtstilt|{{større|'''Lindormen aa Finnen.'''}}}} Paa ai Stelle norda Fjelle som aite Næroyne va de i Fyriti’o so usturtele myki forgiftig Hoggorm, aa detta va serle Tefelle paa dai aine Le’enn aat Sjøpolle, som gaar inn i Bygdalage der Folke i desse Grendenn visste inki se ævele Raa koss dai skulde laga se te aa faa tyne aav all denne Hoggormen, som va te stor Uheppe baade paa Folk aa Krytyr, før dai vorto tidt aa jamt stungne i Hel. Dai raadspurde {{korreksjon|se|si|204}} vidt braidt i Sta aa Bygd hjaa lærd aa ulærd; men ingin kunna gjeva Raa’bot for Orme, som va Aalmuga te slik Nau aa Nøgg. Langt um ser kom de farande ain Trøllfinn, som hadde fengje Nysn um detta, aa de de fysste han frega ette va um nokon hadde set Visormen der; „han e skapa som ain lang aa knututt aa grov Hyssing, aa han e drivande kvit aa har rau Skalle, men helles e han mainlaus,“ sa’e Finnen. Men dersom nokon hadde for- <section end="Lindormen aa Finnen" /><noinclude> <references/></noinclude> hwnhkdvjtlz6ckuoc1f1ajy4ml5bwo9 340893 340743 2026-10-28T20:48:35Z Kåre-Olav 25 fjerner blank linje 340893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|48}}</noinclude><section begin="Um Haugafolk"/>Kjeringa, aa den fysste taa dai aitte Lillis. Ho fekk fælt myki Bødn Guta aa Gjentu, aa ve de vart ho utolig aa ill aa brydde se lite baade um Mannen sin aa um dai; ho plaga han jamt aa samt me alt som gale va. Teslutte vart ho so sinna paa han, at ho ’ki tola sjaa han men vilde raise sin Veg. Han ba ho aa sa’e: „bi aa li aa slit di Ti, so bi du aa dine før Sorg aa Motgang fri.“ Ho lydde ’ki ette desse men raiste me alle sine, aa i di sama vart hona aa alle Bødne nestoytte i Jorde. Taa henne era Haugafolki komne. {{---}} <section end="Um Haugafolk"/> <section begin="Lindormen aa Finnen"/>{{midtstilt|{{større|'''Lindormen aa Finnen.'''}}}} Paa ai Stelle norda Fjelle som aite Næroyne va de i Fyriti’o so usturtele myki forgiftig Hoggorm, aa detta va serle Tefelle paa dai aine Le’enn aat Sjøpolle, som gaar inn i Bygdalage der Folke i desse Grendenn visste inki se ævele Raa koss dai skulde laga se te aa faa tyne aav all denne Hoggormen, som va te stor Uheppe baade paa Folk aa Krytyr, før dai vorto tidt aa jamt stungne i Hel. Dai raadspurde {{korreksjon|se|si|204}} vidt braidt i Sta aa Bygd hjaa lærd aa ulærd; men ingin kunna gjeva Raa’bot for Orme, som va Aalmuga te slik Nau aa Nøgg. Langt um ser kom de farande ain Trøllfinn, som hadde fengje Nysn um detta, aa de de fysste han frega ette va um nokon hadde set Visormen der; „han e skapa som ain lang aa knututt aa grov Hyssing, aa han e drivande kvit aa har rau Skalle, men helles e han mainlaus,“ sa’e Finnen. Men dersom nokon hadde for- <section end="Lindormen aa Finnen"/><noinclude> <references/></noinclude> 1cml1dkxlwzpquep8xi9sit5c5cty74 104 79606 340646 212109 2026-10-28T16:25:23Z KåreBot 479 overskrift 340646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|51}}</noinclude><section begin="Lindormen aa Finnen"/>igjøno Berge. Han vart burte i aatte Daga aa daa kom han fysst utatte paa Voss; han hadde endaa slæpa taa se Haare paa baa’a Le’o taa di han hadde skubbast attaat Bergsveggi inni Hole. Ette dai Ti’enn har alder nokon set ain ainaste Orm paa desse Le’enn aat Sjøpolle; men Folk ha fraista ofto aa hatt me se i Baata Orma taa hina Le’enn; men desse ha jamt dau’a, nær dai ha vore komne te Mevatnes paa Sjøe. <section end="Lindormen aa Finnen"/ ><section begin="Ormen i Stølsvøtno"/ {{midtstilt|'''Ormen i Stølsvøtno.'''}} I gamle Daga skulde de ette Søgn’n vore ain ovstor Orm i Stølsvøtno. Han laag der aa aat upp all Fisken, so at Aignaren te Vøtno inki fekk i mange Aar. Tesidst vart han teraadd aa raise te Viskønunn paa Kungsberg. De gjorde han, aa Viskønu raadde hono te aa kjøpe se Bøvergjeld aa so noko Linu so lange, at dai kunna naa over haile Vatne; paa dai skulde han hengje tryaa smaae Taatu aa hava noko Bøvergjeld inni desse aa so ro me desse ette Vatne fraa Innfallsose te Utsallsose; daa vontest hona, at Ormen laut ut or Vatne. Denne Ormen va sjelda aa alder te Synes, uta ainstaka Gøngu i Hundedøgo nær de va godt Ver; daa raakte de stundo, at han laag i Bugti uppi Vatskave, likesom de hadde liggi Øltunnui ai Ra ette korare. Men ai Gøng høvde de, at ain Mann va ute paa desse Vatne paa Staalise inn Hausten, aa daa fekk han bi vare tain stor rund Ring ne paa Botte i Vatne. Han vontest daa ko de va, aa te aa aathuga de bære,<section end="Ormen i Stølsvøtno"/><noinclude> <references/></noinclude> 5m7wa1e7sevjt8g9l1qcs3s5tfzs0zt 340740 340646 2026-10-28T17:06:18Z KåreBot 479 overskrift 340740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|51}}</noinclude><section begin="Lindormen aa Finnen"/>igjøno Berge. Han vart burte i aatte Daga aa daa kom han fysst utatte paa Voss; han hadde endaa slæpa taa se Haare paa baa’a Le’o taa di han hadde skubbast attaat Bergsveggi inni Hole. Ette dai Ti’enn har alder nokon set ain ainaste Orm paa desse Le’enn aat Sjøpolle; men Folk ha fraista ofto aa hatt me se i Baata Orma taa hina Le’enn; men desse ha jamt dau’a, nær dai ha vore komne te Mevatnes paa Sjøe. {{---}} <section end="Lindormen aa Finnen"/> <section begin="Ormen i Stølsvøtno"/> {{midtstilt|'''Ormen i Stølsvøtno.'''}} I gamle Daga skulde de ette Søgn’n vore ain ovstor Orm i Stølsvøtno. Han laag der aa aat upp all Fisken, so at Aignaren te Vøtno inki fekk i mange Aar. Tesidst vart han teraadd aa raise te Viskønunn paa Kungsberg. De gjorde han, aa Viskønu raadde hono te aa kjøpe se Bøvergjeld aa so noko Linu so lange, at dai kunna naa over haile Vatne; paa dai skulde han hengje tryaa smaae Taatu aa hava noko Bøvergjeld inni desse aa so ro me desse ette Vatne fraa Innfallsose te Utsallsose; daa vontest hona, at Ormen laut ut or Vatne. Denne Ormen va sjelda aa alder te Synes, uta ainstaka Gøngu i Hundedøgo nær de va godt Ver; daa raakte de stundo, at han laag i Bugti uppi Vatskave, likesom de hadde liggi Øltunnui ai Ra ette korare. Men ai Gøng høvde de, at ain Mann va ute paa desse Vatne paa Staalise inn Hausten, aa daa fekk han bi vare tain stor rund Ring ne paa Botte i Vatne. Han vontest daa ko de va, aa te aa aathuga de bære,<section end="Ormen i Stølsvøtno"/><noinclude> <references/></noinclude> 2hounv11yw2k6nh0xlyishsjq0hdo0s 340747 340740 2026-10-28T20:00:07Z KåreBot 479 større overskrift 340747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|51}}</noinclude><section begin="Lindormen aa Finnen"/>igjøno Berge. Han vart burte i aatte Daga aa daa kom han fysst utatte paa Voss; han hadde endaa slæpa taa se Haare paa baa’a Le’o taa di han hadde skubbast attaat Bergsveggi inni Hole. Ette dai Ti’enn har alder nokon set ain ainaste Orm paa desse Le’enn aat Sjøpolle; men Folk ha fraista ofto aa hatt me se i Baata Orma taa hina Le’enn; men desse ha jamt dau’a, nær dai ha vore komne te Mevatnes paa Sjøe. {{---}} <section end="Lindormen aa Finnen"/> <section begin="Ormen i Stølsvøtno"/> {{midtstilt|{{større|'''Ormen i Stølsvøtno.'''}}}} I gamle Daga skulde de ette Søgn’n vore ain ovstor Orm i Stølsvøtno. Han laag der aa aat upp all Fisken, so at Aignaren te Vøtno inki fekk i mange Aar. Tesidst vart han teraadd aa raise te Viskønunn paa Kungsberg. De gjorde han, aa Viskønu raadde hono te aa kjøpe se Bøvergjeld aa so noko Linu so lange, at dai kunna naa over haile Vatne; paa dai skulde han hengje tryaa smaae Taatu aa hava noko Bøvergjeld inni desse aa so ro me desse ette Vatne fraa Innfallsose te Utsallsose; daa vontest hona, at Ormen laut ut or Vatne. Denne Ormen va sjelda aa alder te Synes, uta ainstaka Gøngu i Hundedøgo nær de va godt Ver; daa raakte de stundo, at han laag i Bugti uppi Vatskave, likesom de hadde liggi Øltunnui ai Ra ette korare. Men ai Gøng høvde de, at ain Mann va ute paa desse Vatne paa Staalise inn Hausten, aa daa fekk han bi vare tain stor rund Ring ne paa Botte i Vatne. Han vontest daa ko de va, aa te aa aathuga de bære,<section end="Ormen i Stølsvøtno"/><noinclude> <references/></noinclude> 3jct4qdc9dljr6v6z4inmu37isvjcmh 104 79608 340652 211999 2026-10-28T16:35:54Z KåreBot 479 overskrift 340652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|53}}</noinclude><section begin="Ormen i Stølsvøtno" /> laag me Skalla uppaa ai stor Furulaag. Randin stilte se te attafyri me dai svære Halvtydnunn<ref>ei Øks ({{antikva|halfþynna}}). Ogso i Valdres.</ref> sina aa va so heppen, at han kabba Skallin taa hono i ait ainaste Høgg. Skallin va taa Storlaiki som ain stor Kalveskalle aa Skrotten som ai lang Ræle, aa ette Manka hadde han Hengifaks, aa Halsen va digar som ain Kars Arm. Randin hadde Skallin me se te Bygdars; han kom fysst te Sletto, aa daa va Skallin so fæl te aa sjaa, at Folke der paa Garde nøggo aa rymde te Skogs; aa jamvæl Katta tok Laupe upp igjøno Paispipa, taa di Randin hadde lagt Ormeskallin paa Durstokken. {{---}} <section end="Ormen i Stølsvøtno" /> <section begin="Rabben aa Kjos’en" /> {{midtstilt|'''Rabben aa Kjos’en.'''}} Me’a Rabben livde va de ain a’n Kar i Hole sam dai kalla Kjos’en, som me vilde vera Trøllkar. Desse tvo Karadn raaktest ai Gøng, aa daa toko dai te svalle ve korare um noko taa korjo; iblandt dessa Svalle komo dai ut paa kaim som va best te aa gjera ette, aa loyse den ljøte, aa kverve Syne, aa te gjera a’n Trøllskap. No vilde dai vera gjøle Trøllkara baa’e tvo. Rabben sette se go te, at han skulde faa Kyrkjeklukkudn te aa taka te laate midt paa Naattenn, aa Kjos’en vaaga imot, at han de inki va go te gjera. Karadn skulde daa fraiste aa nemnde te ko Naatt de skulde vera. Daa den Kvelden kom, gikk Kjos’en te dai Manne, som hadde Kyrkje-Lykillen aa fekk laane den; so gikk han aat Kyrkjunn aa læste ’upp aa klauv upp i Torne te Klukko aa sat der aa helt i dai. Daa de lai <section end="Rabben aa Kjos’en" /><noinclude> <references/></noinclude> paeg865wylw73n6di69eevgyvveklev 340701 340652 2026-10-28T16:56:00Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|53}}</noinclude><section begin="Ormen i Stølsvøtno" /> laag me Skalla uppaa ai stor Furulaag. Randin stilte se te attafyri me dai svære Halvtydnunn<ref>ei Øks ({{antikva|halfþynna}}). Ogso i Valdres.</ref> sina aa va so heppen, at han kabba Skallin taa hono i ait ainaste Høgg. Skallin va taa Storlaiki som ain stor Kalveskalle aa Skrotten som ai lang Ræle, aa ette Manka hadde han Hengifaks, aa Halsen va digar som ain Kars Arm. Randin hadde Skallin me se te Bygdars; han kom fysst te Sletto, aa daa va Skallin so fæl te aa sjaa, at Folke der paa Garde nøggo aa rymde te Skogs; aa jamvæl Katta tok Laupe upp igjøno Paispipa, taa di Randin hadde lagt Ormeskallin paa Durstokken. {{---}} <section end="Ormen i Stølsvøtno" /> <section begin="Rabben aa Kjos’en" /> {{midtstilt|'''Rabben aa Kjos’en.'''}} Me’a Rabben livde va de ain a’n Kar i Hole sam dai kalla Kjos’en, som me vilde vera Trøllkar. Desse tvo Karadn raaktest ai Gøng, aa daa toko dai te svalle ve korare um noko taa korjo; iblandt dessa Svalle komo dai ut paa kaim som va best te aa gjera ette, aa loyse den ljøte, aa kverve Syne, aa te gjera a’n Trøllskap. No vilde dai vera gjøle Trøllkara baa’e tvo. Rabben sette se go te, at han skulde faa Kyrkjeklukkudn te aa taka te laate midt paa Naattenn, aa Kjos’en vaaga imot, at han de inki va go te gjera. Karadn skulde daa fraiste aa nemnde te ko Naatt de skulde vera. Daa den Kvelden kom, gikk Kjos’en te dai Manne, som hadde Kyrkje-Lykillen aa fekk laane den; so gikk han aat Kyrkjunn aa læste ’upp aa klauv upp i Torne te Klukko aa sat der aa helt i dai. Daa de lai <section end="Rabben aa Kjos’en" /><noinclude> <references/></noinclude> 1fwen8xmitgi3dwe1fpg4kwbrs8f3yf 340748 340701 2026-10-28T20:00:18Z KåreBot 479 større overskrift 340748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|53}}</noinclude><section begin="Ormen i Stølsvøtno" /> laag me Skalla uppaa ai stor Furulaag. Randin stilte se te attafyri me dai svære Halvtydnunn<ref>ei Øks ({{antikva|halfþynna}}). Ogso i Valdres.</ref> sina aa va so heppen, at han kabba Skallin taa hono i ait ainaste Høgg. Skallin va taa Storlaiki som ain stor Kalveskalle aa Skrotten som ai lang Ræle, aa ette Manka hadde han Hengifaks, aa Halsen va digar som ain Kars Arm. Randin hadde Skallin me se te Bygdars; han kom fysst te Sletto, aa daa va Skallin so fæl te aa sjaa, at Folke der paa Garde nøggo aa rymde te Skogs; aa jamvæl Katta tok Laupe upp igjøno Paispipa, taa di Randin hadde lagt Ormeskallin paa Durstokken. {{---}} <section end="Ormen i Stølsvøtno" /> <section begin="Rabben aa Kjos’en" /> {{midtstilt|{{større|'''Rabben aa Kjos’en.'''}}}} Me’a Rabben livde va de ain a’n Kar i Hole sam dai kalla Kjos’en, som me vilde vera Trøllkar. Desse tvo Karadn raaktest ai Gøng, aa daa toko dai te svalle ve korare um noko taa korjo; iblandt dessa Svalle komo dai ut paa kaim som va best te aa gjera ette, aa loyse den ljøte, aa kverve Syne, aa te gjera a’n Trøllskap. No vilde dai vera gjøle Trøllkara baa’e tvo. Rabben sette se go te, at han skulde faa Kyrkjeklukkudn te aa taka te laate midt paa Naattenn, aa Kjos’en vaaga imot, at han de inki va go te gjera. Karadn skulde daa fraiste aa nemnde te ko Naatt de skulde vera. Daa den Kvelden kom, gikk Kjos’en te dai Manne, som hadde Kyrkje-Lykillen aa fekk laane den; so gikk han aat Kyrkjunn aa læste ’upp aa klauv upp i Torne te Klukko aa sat der aa helt i dai. Daa de lai <section end="Rabben aa Kjos’en" /><noinclude> <references/></noinclude> bhm5sxgspe77rla9u09sojyr5u6zbew 104 79610 340653 212002 2026-10-28T16:36:04Z KåreBot 479 overskrift 340653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|55}}</noinclude><section begin="Rabben aa Kjos’en" /> Nætadn laag han aa trætta me se sjøl, snupt som hadde hatt ait Menniski aa trætta me. Men ai Naatt imot Dagi va han utkomin or Fjøse, aa den Bonde va komin te hono aa vilde taka han. Rabben ropte paa Hjølp, so Folke kom ut, aa daa sogo dai at den Vonde hadde faatt Rabben so høgt i Vere at han va jamhøgt me Laavetaki. Dai maatte daa te hjølpe hono, aa endele føngo dai han ut or Klono paa dai Ljøte. Rabben fortalde daa, at han hadde løyst den Ljøte, aa han hadde kome so stums paa han, at han inki fekk Stundi te binde han atte. {{---}} <section end="Rabben aa Kjos’en" /> <section begin="Trøllkønudn" /> {{midtstilt|'''Trøllkønudn.'''}} Um Jonsok-Kvelden sku alle Trøllkønu samlast fraa alle Sokno, aa daa hava dai me se Trøllkattadn sine. Samlage møtest gjednast ve Huvukyrkja te aa samraa’ast me korare, ko stor Krinsill kor taa dai sku hava te aa trølle i den Sumaren, aa so te aa kvaikje Trøllkattadn sine atte ette Vetretvala<ref>Tvale-, = Dvale.</ref>. Te desse Kvaikingenn ha kor Trøllkjering gjoymt litevætta taa Brøe aa Vine, som ho fær nær hona gaar te Alters, aa dette giv hona Trøllkatte sino; men fysst ette at hona ha signa aa mulla paa de noko Ord. Nær dette e gjort, tek kor Trøllkjering fram sin Sopelime, aa so set hona se paa Limen aa Trøllkatten attafør henna. Derette seta dai te gaule aa se’a uti Vere solaise: „hiss hai te Hekkenfjell,“ aa me di sama rie dai tvert over Kyrkja aa kverve burt før Augo paa dai, som ha <section end="Trøllkønudn" /><noinclude> <references/></noinclude> 6x6y0jssqh3ppanihyc13kg5qb8l65i 340702 340653 2026-10-28T16:56:10Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|55}}</noinclude><section begin="Rabben aa Kjos’en" /> Nætadn laag han aa trætta me se sjøl, snupt som hadde hatt ait Menniski aa trætta me. Men ai Naatt imot Dagi va han utkomin or Fjøse, aa den Bonde va komin te hono aa vilde taka han. Rabben ropte paa Hjølp, so Folke kom ut, aa daa sogo dai at den Vonde hadde faatt Rabben so høgt i Vere at han va jamhøgt me Laavetaki. Dai maatte daa te hjølpe hono, aa endele føngo dai han ut or Klono paa dai Ljøte. Rabben fortalde daa, at han hadde løyst den Ljøte, aa han hadde kome so stums paa han, at han inki fekk Stundi te binde han atte. {{---}} <section end="Rabben aa Kjos’en" /> <section begin="Trøllkønudn" /> {{midtstilt|'''Trøllkønudn.'''}} Um Jonsok-Kvelden sku alle Trøllkønu samlast fraa alle Sokno, aa daa hava dai me se Trøllkattadn sine. Samlage møtest gjednast ve Huvukyrkja te aa samraa’ast me korare, ko stor Krinsill kor taa dai sku hava te aa trølle i den Sumaren, aa so te aa kvaikje Trøllkattadn sine atte ette Vetretvala<ref>Tvale-, = Dvale.</ref>. Te desse Kvaikingenn ha kor Trøllkjering gjoymt litevætta taa Brøe aa Vine, som ho fær nær hona gaar te Alters, aa dette giv hona Trøllkatte sino; men fysst ette at hona ha signa aa mulla paa de noko Ord. Nær dette e gjort, tek kor Trøllkjering fram sin Sopelime, aa so set hona se paa Limen aa Trøllkatten attafør henna. Derette seta dai te gaule aa se’a uti Vere solaise: „hiss hai te Hekkenfjell,“ aa me di sama rie dai tvert over Kyrkja aa kverve burt før Augo paa dai, som ha <section end="Trøllkønudn" /><noinclude> <references/></noinclude> 4ckg8jexjg9m5p1ly8ldj10qaene0m3 340749 340702 2026-10-28T20:00:28Z KåreBot 479 større overskrift 340749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|55}}</noinclude><section begin="Rabben aa Kjos’en" /> Nætadn laag han aa trætta me se sjøl, snupt som hadde hatt ait Menniski aa trætta me. Men ai Naatt imot Dagi va han utkomin or Fjøse, aa den Bonde va komin te hono aa vilde taka han. Rabben ropte paa Hjølp, so Folke kom ut, aa daa sogo dai at den Vonde hadde faatt Rabben so høgt i Vere at han va jamhøgt me Laavetaki. Dai maatte daa te hjølpe hono, aa endele føngo dai han ut or Klono paa dai Ljøte. Rabben fortalde daa, at han hadde løyst den Ljøte, aa han hadde kome so stums paa han, at han inki fekk Stundi te binde han atte. {{---}} <section end="Rabben aa Kjos’en" /> <section begin="Trøllkønudn" /> {{midtstilt|{{større|'''Trøllkønudn.'''}}}} Um Jonsok-Kvelden sku alle Trøllkønu samlast fraa alle Sokno, aa daa hava dai me se Trøllkattadn sine. Samlage møtest gjednast ve Huvukyrkja te aa samraa’ast me korare, ko stor Krinsill kor taa dai sku hava te aa trølle i den Sumaren, aa so te aa kvaikje Trøllkattadn sine atte ette Vetretvala<ref>Tvale-, = Dvale.</ref>. Te desse Kvaikingenn ha kor Trøllkjering gjoymt litevætta taa Brøe aa Vine, som ho fær nær hona gaar te Alters, aa dette giv hona Trøllkatte sino; men fysst ette at hona ha signa aa mulla paa de noko Ord. Nær dette e gjort, tek kor Trøllkjering fram sin Sopelime, aa so set hona se paa Limen aa Trøllkatten attafør henna. Derette seta dai te gaule aa se’a uti Vere solaise: „hiss hai te Hekkenfjell,“ aa me di sama rie dai tvert over Kyrkja aa kverve burt før Augo paa dai, som ha <section end="Trøllkønudn" /><noinclude> <references/></noinclude> pcp5m9zisxnbdghulzvsi2xmckb9w1b 104 79611 340744 212003 2026-10-28T19:56:40Z KåreBot 479 overskrift 340744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|56}}</noinclude><section begin="Trøllkønudn" /> set paa dai. Trollkatten hava dai te suge Mjølk aat se taa Krytyro aat are Folk, aa dette ska gaa før se kor Naatt haile Sumaren. Dai Kønudn som kunne denne Kønste faa tryaa Gøngu so myki Smør taa jammange Ky som are Folk. {{---}} <section end="Trøllkønudn" /> <section begin="Store-Stime" /> {{midtstilt|{{større|'''Store-Stime.'''}}}} Før umkring hundre Aar se’a va de helde ait Stim paa Hamarsbøen i Kvislenn, som d’e enno gaar Ord um, aa som dai kalle store Stime taa di, at de va innbe’e Folk or alle Reppo der umkring. Spelemannen aitte Lisabet-Per, aa va ifraa Aurland norda Fjelle, aa han va slik Ovkar te aa laate paa Hardangfele. Daa han kom raisandes aa vilde te aa spela i dessa Stime, for han over Hardangfjelle aa ut gjøno Ustedalen, aa daa han va komin so langt haim te som paa Ti’urseggi, ai Høgd myljo Kvislenn aa Li’enn, so hoyrde Folke Omen taa Felunn hass radt te Hamarsbøen, aa dette ligg no væl ain Fjordung fraa desse Høgdenn. Men daa han kom paa Markehaugen, som ligg noko norda Kvisle, kunna dai skille hoyre kort ævele Veke<ref>Toneskifte. Aa veka Laatten d. e. variere Melodien.</ref> i Laatte hass radt te Hamarsbøen. Som han daa røkk fram paa Tune, so sto dette fullt me Folk, aa daa dailte de se te, noko paa Laava aa noko inne i Setustugunn, aa Spelemannen sto midt ute i Tune aa let so høgt, at de hoyrdest stille Laatten paa baae desse Stello, aa so tok daa sjølve Dansarly’en te laike se ette Laatto baade paa Laava aa i Setustugunn. Fysst <section end="Store-Stime" /><noinclude> <references/></noinclude> n6h6i66rdxew3cvucnh56ok2n2fow34 104 79612 340800 212004 2026-10-28T20:10:08Z KåreBot 479 lange tankestreker 340800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|57}}</noinclude>tek Umegde<ref>Umagarne, Ungdomen.</ref> Guta aa Gjentu te aa danse, me Fylgi<ref>eit Slags Dans.</ref> aa Lausdans attimyljo; dette vara daa nokstund lengi ut paa Naatte; men so toko baade gifte aa ugifte, unge aa gamle te danse alle ihop, aa jamvæl Lensmannen, som budde paa desse Garde, dansa i Brokenn aa Skjurtunn aa ænsa ’ki, at han va halt. Ingin orka lenger aa vera role. Inne i Setustugunn laag de endaa ai øldrug Kønu; ho hadde paa se Undestakken aa krafsa se or Sængenn aa tok Tak i den aine Sængjestolpin aa so te aa hysse se me Skrotte sino upp aa ne ette Stolpa aa le’a se ette Laatto de likaste ho orka. Umegde helt paa dansa haile Naatte te lengsto ut paa Morgonen Dagen ette, aa dai hadde dansa so, at Døggi sto utapaa Pløggo daires, aa sume hadde roynt se so ut, at dai orka inki arbaie noko paa mangfelte Viku. Daa dette Stime skulde endast, sa’e Spelemannen: „no faa me inni Stugu, me’a e fær laat, e Skiljarlaatten<ref>Afskeds-Melodien.</ref> aat dikka;“ daa bar de aat Stugunn; me haile Dansarly’e, aa Spelemannen sette se i Hægsæte aa tok te laate, so at de dansa alt ihop, Bord aa Krakka aa Grytu aa alt som laust fannst i Huse. Dette va Endin aat store Stime paa Hamarsbøen, aa derette for kor haimatte te se. Han Lisabet-Per gikk se se’a ne paa ain Is aa blaiv, aa daa laag Fela hass uppaa Ise, men de klunka aa ljø’a se i henna endaa, daa Folk komo te aa sokna han uppatte.<noinclude> {{---}} <references/></noinclude> dakv45ikvrgc6tn84s4hqqwajuhqt9e 340894 340800 2026-10-28T20:49:26Z Kåre-Olav 25 strek 340894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|57}}</noinclude>tek Umegde<ref>Umagarne, Ungdomen.</ref> Guta aa Gjentu te aa danse, me Fylgi<ref>eit Slags Dans.</ref> aa Lausdans attimyljo; dette vara daa nokstund lengi ut paa Naatte; men so toko baade gifte aa ugifte, unge aa gamle te danse alle ihop, aa jamvæl Lensmannen, som budde paa desse Garde, dansa i Brokenn aa Skjurtunn aa ænsa ’ki, at han va halt. Ingin orka lenger aa vera role. Inne i Setustugunn laag de endaa ai øldrug Kønu; ho hadde paa se Undestakken aa krafsa se or Sængenn aa tok Tak i den aine Sængjestolpin aa so te aa hysse se me Skrotte sino upp aa ne ette Stolpa aa le’a se ette Laatto de likaste ho orka. Umegde helt paa dansa haile Naatte te lengsto ut paa Morgonen Dagen ette, aa dai hadde dansa so, at Døggi sto utapaa Pløggo daires, aa sume hadde roynt se so ut, at dai orka inki arbaie noko paa mangfelte Viku. Daa dette Stime skulde endast, sa’e Spelemannen: „no faa me inni Stugu, me’a e fær laat, e Skiljarlaatten<ref>Afskeds-Melodien.</ref> aat dikka;“ daa bar de aat Stugunn; me haile Dansarly’e, aa Spelemannen sette se i Hægsæte aa tok te laate, so at de dansa alt ihop, Bord aa Krakka aa Grytu aa alt som laust fannst i Huse. Dette va Endin aat store Stime paa Hamarsbøen, aa derette for kor haimatte te se. Han Lisabet-Per gikk se se’a ne paa ain Is aa blaiv, aa daa laag Fela hass uppaa Ise, men de klunka aa ljø’a se i henna endaa, daa Folk komo te aa sokna han uppatte. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 05o3jktnde702nahcfqwcgn26uhjhnw 104 79613 340638 212005 2026-10-28T16:13:01Z KåreBot 479 overskrift 340638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|58}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Store Hallvord.'''}}}} Store Hallvord kom ut fraa Foreldro sine, daa han va aatjan Aar gamall aa sette se fysst i Aarstenest hjaa Lensmanne hono Torkjell Sundre. De va endaa i dai Ti’o Torkjell hadde hoggje Timbere te Tingstugunn, som no staar paa Sundre. Noko taa desse, som skulde vera te Sperru i Stuguhimlingenn, voro so drjuge, at dai ’ki funnost arestane en sy i Nupgardsstogo. Desse hadde Torkjell lete hoggje Aare fyrr aa firtelgt dai, taa di han trudde inki, at tvo Hesta drogo dai, uta dai voro solais laga, før dai era sume taa dai ai Ale i Tvermaal, som me kunne sjaa i Bygna’e. Hallvord vart daa fysst sett te aa kjøyre haim desse Sperrudn. Daa han skulde i Vegen fysste Dagen, sa’e Torkjell de: „Gulen min e nok go Hallvord, men du lyt faa de ain Hest te.“ Hallvord svara: „du har væl ait Raip aa ain Haki, Torkjell, som e fær slaa i Stokken, so ska e nuppe ti me Gule e me, før ain evle de inki.“ Fysste Venda gikk godt aa hine likeso, aa alle Sperrudn era komne i Tingstugo, aa kor ain kann sjaa, at de ha vore tvo Hesteavla te kor Sperre før aa faa dai fram. Daa Hallvord va komin i Tenest paa Sundre, toko Kjempudn i Aal te aa ottast før dai Ovdigra<ref>Digre, Subst, m., Digrleik.</ref> hass, men likevæl hadde dai Hug te aa ama me hono, før aa koma i flengjand me hono aa royne Avlen hass. Ain Sunndagskveld va de noko Kjempefanta fyri i Aasegarde (paa Sundre) aa dai soto der aa drukko. Hallvord hoyrde Svaalen taa dai aa gikk inn aa vilde<noinclude> <references/></noinclude> pet5rcsclkdaz8ydtsj3f0naz50l6al 104 79618 340802 212010 2026-10-28T20:10:27Z KåreBot 479 lange tankestreker 340802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|63}}</noinclude>midt over Raipsulenn<ref>Hegd, Reiphelde.</ref>. Elling sa’e berre de: „de va ait Raam; Raipe va gamalt, men slit du de som e bak i aa e nytt, so ska e se’a du e Kar.“ Hallvord svara: „de vil sterkt te, ska de halde me i Dag Elling, for du ha elda me so godt denne Jole;“ aa derme gjorde han sama Spike som ve hitt. Daa sa’e Elling: „aa du e ai Tremens Kyr so evlug.“ Inki lengi ette desse Tehøvo kom store Halvord att taa Skogi me ait Baitalass som han hadde vore ette. I Bakka norda myljo-Foss møtte han tryaa taa dai likaste Karo i Li’enn, aa han gikk daa i Attendin paa Lasse. Daa dai møttest, tok han unde Bjørketoppadn aa sløngde haile Lasse or Vegi, aa so sa’e han: „no ser e, e møte tryaa Kara, men e tru held de e tryaa L —; de vilja væl hava Vegen fri?“ Men ingin taa dai torde la de knuste ti se. {{sperret|Hallvord aa Asle flo’o ait Naut}}. De hende paa Nerhol, at store Hallvord aa Asle slagta ait Naut aa flo’o de. Daa dai hadde rist upp Hu’e paa alle fire Kantadn, aa losa, so de va Tak før Nevo daires baa’e tvo, so rende dai i ain paa kor Le aa flette Hu’e radt te Ryggjebaine kor paa si Si’e. So skulde dai te aa flaa Føtadn aa skjera taa Fetidn. Asle skar daa over Le’en me Knive aa la’e so Foten over Ølbogstriken sin aa vilde brjøte sund Le’en. Han nuppa te, men braut av sjølve Baindokka<ref>Beinet imillom tvo Ledar.</ref> i Sta’en for at Foten skulde rokje i Le’e. Ve dette vart Hallvord augundsjuk aa sa’e: „detta vil vera ain før Mann ser e;“<noinclude> <references/></noinclude> dh40l3fyiq8sy8ofq1n62ojgq7tefey 104 79622 340654 212014 2026-10-28T16:36:38Z KåreBot 479 overskrift 340654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|67}}</noinclude> <section begin="Store Hallvord" /> Hallvord visste um kor ho laag. Tvo Skalka hadde faatt Nysn um, at Hallvord vilde te desse Gjentunn, aa dai tenkte se te aa gjera ai Praine ve han aa la’e se paa Skugl te aa sjaa ette, nær han kom. Hallvord kom aa tasla uppaa Treve; han strauk radt inn igjøno Dydne aa kurra se der. Daa alt va stillt, hækte desse Skalkadn se fram aat Hurdenn aa toko ain Hardtre-Strangi so tjukk som ai Skaak aa la’e tvert over Dydne aa spennte ain Vidjuspenning umkring Bøngi<ref>d. e. Strangen. Ei Tverbøng = Tverslaa.</ref> inni ain Ring i Hurdenn, aa so la’e dai se atte paa Skugling te Hallvord skulde koma ut atte. De va role ait noko Bel, men so hoyrde dai han tok te grøsja<ref>rækja, grynte.</ref>. Dai kvokko aa skvette se lenger burt paa Marki. Trast derette tok Hurde te aa bende se, aa dai sogo i Fingadn hass Hallvord. Derme gjorde han ait Tverroynand so at Hardtre-bøngi<ref>Tverstaangi.</ref> sprang tvert aav, aa Gutadn te Laups aa torde ’ki mair sko’a paa han. Hallvord sto att aa trappa aa skyrpte paa dai. {{---}} <section end="Store Hallvord" /> <section begin="Bryllaupsskikkidn i Aal" /> {{midtstilt|'''Bryllaupsskikkidn i Aal.'''}} Alle Folk hava stor Stri me desse Giftingenn aa Aalsgjeldingadn inki minnst. E hadde difor Hug te aa rø’a lite um, koss dei hava de nær dei sko giftast. Ko me sjaa aa ko me høyre umkring Øyrudn e ’ki stort anna ell Giftingsgrei’e aa Giftingssvall, aa de krafsa alle kor i sin Krok i denne Vegen. Um sume høyre e <section end="Bryllaupsskikkidn i Aal" /><noinclude> <references/></noinclude> c56gakrwe9ssn1a0p1fkgdsyfgim2pq 340703 340654 2026-10-28T16:56:20Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|67}}</noinclude> <section begin="Store Hallvord" /> Hallvord visste um kor ho laag. Tvo Skalka hadde faatt Nysn um, at Hallvord vilde te desse Gjentunn, aa dai tenkte se te aa gjera ai Praine ve han aa la’e se paa Skugl te aa sjaa ette, nær han kom. Hallvord kom aa tasla uppaa Treve; han strauk radt inn igjøno Dydne aa kurra se der. Daa alt va stillt, hækte desse Skalkadn se fram aat Hurdenn aa toko ain Hardtre-Strangi so tjukk som ai Skaak aa la’e tvert over Dydne aa spennte ain Vidjuspenning umkring Bøngi<ref>d. e. Strangen. Ei Tverbøng = Tverslaa.</ref> inni ain Ring i Hurdenn, aa so la’e dai se atte paa Skugling te Hallvord skulde koma ut atte. De va role ait noko Bel, men so hoyrde dai han tok te grøsja<ref>rækja, grynte.</ref>. Dai kvokko aa skvette se lenger burt paa Marki. Trast derette tok Hurde te aa bende se, aa dai sogo i Fingadn hass Hallvord. Derme gjorde han ait Tverroynand so at Hardtre-bøngi<ref>Tverstaangi.</ref> sprang tvert aav, aa Gutadn te Laups aa torde ’ki mair sko’a paa han. Hallvord sto att aa trappa aa skyrpte paa dai. {{---}} <section end="Store Hallvord" /> <section begin="Bryllaupsskikkidn i Aal" /> {{midtstilt|'''Bryllaupsskikkidn i Aal.'''}} Alle Folk hava stor Stri me desse Giftingenn aa Aalsgjeldingadn inki minnst. E hadde difor Hug te aa rø’a lite um, koss dei hava de nær dei sko giftast. Ko me sjaa aa ko me høyre umkring Øyrudn e ’ki stort anna ell Giftingsgrei’e aa Giftingssvall, aa de krafsa alle kor i sin Krok i denne Vegen. Um sume høyre e <section end="Bryllaupsskikkidn i Aal" /><noinclude> <references/></noinclude> 4kywvvgu5qqzh5z5s8dvt8we8d1tfwr 340750 340703 2026-10-28T20:00:38Z KåreBot 479 større overskrift 340750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|67}}</noinclude> <section begin="Store Hallvord" /> Hallvord visste um kor ho laag. Tvo Skalka hadde faatt Nysn um, at Hallvord vilde te desse Gjentunn, aa dai tenkte se te aa gjera ai Praine ve han aa la’e se paa Skugl te aa sjaa ette, nær han kom. Hallvord kom aa tasla uppaa Treve; han strauk radt inn igjøno Dydne aa kurra se der. Daa alt va stillt, hækte desse Skalkadn se fram aat Hurdenn aa toko ain Hardtre-Strangi so tjukk som ai Skaak aa la’e tvert over Dydne aa spennte ain Vidjuspenning umkring Bøngi<ref>d. e. Strangen. Ei Tverbøng = Tverslaa.</ref> inni ain Ring i Hurdenn, aa so la’e dai se atte paa Skugling te Hallvord skulde koma ut atte. De va role ait noko Bel, men so hoyrde dai han tok te grøsja<ref>rækja, grynte.</ref>. Dai kvokko aa skvette se lenger burt paa Marki. Trast derette tok Hurde te aa bende se, aa dai sogo i Fingadn hass Hallvord. Derme gjorde han ait Tverroynand so at Hardtre-bøngi<ref>Tverstaangi.</ref> sprang tvert aav, aa Gutadn te Laups aa torde ’ki mair sko’a paa han. Hallvord sto att aa trappa aa skyrpte paa dai. {{---}} <section end="Store Hallvord" /> <section begin="Bryllaupsskikkidn i Aal" /> {{midtstilt|{{større|'''Bryllaupsskikkidn i Aal.'''}}}} Alle Folk hava stor Stri me desse Giftingenn aa Aalsgjeldingadn inki minnst. E hadde difor Hug te aa rø’a lite um, koss dei hava de nær dei sko giftast. Ko me sjaa aa ko me høyre umkring Øyrudn e ’ki stort anna ell Giftingsgrei’e aa Giftingssvall, aa de krafsa alle kor i sin Krok i denne Vegen. Um sume høyre e <section end="Bryllaupsskikkidn i Aal" /><noinclude> <references/></noinclude> hho2yidf5vdsaipex8rlg9ma08y2t3n 104 79628 340805 212020 2026-10-28T20:10:57Z KåreBot 479 lange tankestreker 340805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|73}}</noinclude>Brugomen taka Bru’e aa danse Hetta paa; kann han inki danse sjaalv, lyt han leigje for se. Si’a danse dei aa drikke aa eta heile Naatte, te de ber atte te ljøsne; daa bi noko taa Gjestebosfolki burtbedne aat are Garda, aa noko roa se i Gjestebosgarde. Are Dagen bi det utsendt ein Be’armann atte, aa han ska be’a att te Gjestebo’s dei, som voro der fysste Dagen aa are te. Nær dei koma att are Dagen, faa dei sama Fagningi aa Moro som fyrr. Nær de li ut paa Kvelden, sko alle baade unge aa gamle paa Stolen. Dei stelle daa te tvaa Stola nemme korare, aa so pare dei ihop ein Gut aa ei Gjente, som fysst sko seta se paa Stoladn aa gjeva Spelepe’ing; si’a sko dei staa uppaa Stolo aa drikke ein Dram kor; nær dei de ha gjort, sko dei tvau danse ein Dans me korare, aa daa sko dei saa vera eisemall paa Golve me. Paa sama Maaten pare dei samen gamle Folk me. Gutadn halde se no mest der som Gjentudn era, aa bi ængon vare, at ein taa Guto held se mest me ei taa Gjento, so bi dei tvau {{sperret|rulla paa Stabba}} me korare; dei hava ein Stabbe ell ein Tronubb burte i ei Ron, aa so taka dei Guten aa Gjenta aa føre burti Rone aa ne paa Stabben; men daa kjem de ofto Slagsmaal ettepaa taa di Guten inki lika aa bli lagd paa Stabben og vil hebne se ettepaa. Nær alle ha vore paa Stole aa gjeve Spelepe’ing, so danse dei fritt heile Kvelden aa meste Luten taa Naattenn me. Tre’a Dagen bi de me oftast attebe’e, aa daa gaar de te paa sama Haatten som are Dagen; e de store Gjestebo, halde dei paa so ei fire fem Daga, aa stundo jamvæl heile aatte Dagadn.<noinclude> {{---}} <references/></noinclude> ddlvuuxw6ugxzqbcwhv4aym6bcckcpm 340895 340805 2026-10-28T20:50:01Z Kåre-Olav 25 strek 340895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|73}}</noinclude>Brugomen taka Bru’e aa danse Hetta paa; kann han inki danse sjaalv, lyt han leigje for se. Si’a danse dei aa drikke aa eta heile Naatte, te de ber atte te ljøsne; daa bi noko taa Gjestebosfolki burtbedne aat are Garda, aa noko roa se i Gjestebosgarde. Are Dagen bi det utsendt ein Be’armann atte, aa han ska be’a att te Gjestebo’s dei, som voro der fysste Dagen aa are te. Nær dei koma att are Dagen, faa dei sama Fagningi aa Moro som fyrr. Nær de li ut paa Kvelden, sko alle baade unge aa gamle paa Stolen. Dei stelle daa te tvaa Stola nemme korare, aa so pare dei ihop ein Gut aa ei Gjente, som fysst sko seta se paa Stoladn aa gjeva Spelepe’ing; si’a sko dei staa uppaa Stolo aa drikke ein Dram kor; nær dei de ha gjort, sko dei tvau danse ein Dans me korare, aa daa sko dei saa vera eisemall paa Golve me. Paa sama Maaten pare dei samen gamle Folk me. Gutadn halde se no mest der som Gjentudn era, aa bi ængon vare, at ein taa Guto held se mest me ei taa Gjento, so bi dei tvau {{sperret|rulla paa Stabba}} me korare; dei hava ein Stabbe ell ein Tronubb burte i ei Ron, aa so taka dei Guten aa Gjenta aa føre burti Rone aa ne paa Stabben; men daa kjem de ofto Slagsmaal ettepaa taa di Guten inki lika aa bli lagd paa Stabben og vil hebne se ettepaa. Nær alle ha vore paa Stole aa gjeve Spelepe’ing, so danse dei fritt heile Kvelden aa meste Luten taa Naattenn me. Tre’a Dagen bi de me oftast attebe’e, aa daa gaar de te paa sama Haatten som are Dagen; e de store Gjestebo, halde dei paa so ei fire fem Daga, aa stundo jamvæl heile aatte Dagadn. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 9fcecapgnvlqbmpzpmnvon5el7l9enr 104 79629 340639 212021 2026-10-28T16:13:11Z KåreBot 479 overskrift 340639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|74}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Eit Festarøl.'''}}}} E ha vore i fleire Lag i Vet, men Festarøle hjaa hono Sveidn<ref>gamalnorsk {{antikva|Sveinn}}, ogso uttalat {{antikva|Sveiðn}}. Det er skamfullt aa sjaa Navnet vanskapat til „Svend,“ som er eit Jute-Navn.</ref> i hina Vikunn va eit gjøle Gjestebo. De gikk so aabusamt<ref>skal tyda, flust, rikleg.</ref> te taa alle Slago, so de va Umraaln<ref>stend soleides; skal tyda, oversleg, framifraa.</ref>. Vil du ly’e ette, ska e fortelja de taa alt ifraa de fysste te de sidste. E kom som Skikken e, nær de e so langt burte, Dagen fyriaat. Um Morgon, endaa e va tile uppe, va Bru’e alt reidd<ref>pyntad, fjelgad.</ref>. Ho hadde so grume Buna aa Reidna, som nokon kunna hava, anna ell ho hadde ’ki Skospennu men rau Troye aa Korilstein-Haarlag aa rosutt Fyreklæ’ aa overmaatele væn Dust<ref>Haardusk.</ref>. Som de lei ut paa Morgon litevætta, for Folki te aa koma, aa Kjømeisteren sto uti Dydne stødt te aa be’a dei inn, te Stugo da mett. Bru aa Brugom soto paa fremre Bordkrakkenda nemmast Skaapi, aa dei gamle sjølve-Folki i Hægsæte, aa dei skulde alle som komo helse paa i Haande aa ynskje dei te Lykke. Daa de va taahelsa, kom de ein Kjellarmann aa skjekkte uss ein Dram, Rei’ekjeringi kom me ei Rjumebrølesse, aa radt ette hena den are Kjellarmannen me sino Øltankar aa gav uss ein Ølskjenk i ein liten Trebolle kringum ein Pæl. Som alle hadde taa-ete detta vesle dei hadde Faatt, sto’o Brufolki, uppatt taa Krakki aa svivo att aa<noinclude> <references/></noinclude> j559u4iquxepai0t3m2xz1qkdk4zg42 104 79634 340655 212026 2026-10-28T16:36:48Z KåreBot 479 overskrift 340655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|79}}</noinclude><section begin="Eit Festarøl" /> sto’o kor me sin Brennevinsbutill, aa Folki, som daa toko te aa be’a væl leva, maatte drikke ein Dram hjaa kor aa attpaa ein hjaa gamle Manne. So reiste kor heimatt te se, som høyrde Bygdenn te. Fremandfolki som voro or are Bygda reiste inki fyrr um Morgon. {{---}} <section end="Eit Festarøl" /> <section begin="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /> {{midtstilt|'''Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl.'''}} {{sperret|Møkjal}}. God Dag Granne, Gud signe de. No ha du vore nyle i ait Gravarøl ette Skyldingi dino i Ustedale, aa koss va Skikken der. Fortel me no haile Grai’a, so fær e hoyre, um de inki e Aatskil, anna de e skile som me hava de. {{sperret|Sjugurd}}. Daa e kom fram i Garden aat Stugudydne, møtte Kjømaisteren aa ba me inn; som e daa kom innum Hurde, sto Like der paa ain Krakk; over Kista laag ait rosutt Plagg aa langs ette Kistunn ain kvit Huvuklut aa te tverken ain, so de va ain Kross taa dessa Pløggo; der uppaa sto de tvau Ljøs. E gikk burt aat Liki aa les stille Fadervaare, aa tok so me Fingi ne paa Kisteloke aa gjorde ain Kross. So snudde e me te Folki aa helsa, Goddag uti Bere, se’a helsa e’ paa alle i Hønde, aa som e de hadde gjort, ba Kjømaisteren e skulde seta me Krakken. {{sperret|Møkjal}}. Men du gløymde sannele ait me Liki. {{sperret|Sjugurd}}. Nai, de vait e inki taa. {{sperret|Møkjal}}. Men ko Verd’n va de te Skikk der, nær dai inki hadde ai Bok paa Liki? {{sperret|Sjugurd}}. Jau de va rettig sannt. Imyljo Ljøso laag ai vi’open Salmebok. Som e hadde siti ait <section end="Samtele imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /><noinclude> <references/></noinclude> 4nf8ib14wv5g1tmjs8tkp17wd5wngcf 340704 340655 2026-10-28T16:56:30Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|79}}</noinclude><section begin="Eit Festarøl" /> sto’o kor me sin Brennevinsbutill, aa Folki, som daa toko te aa be’a væl leva, maatte drikke ein Dram hjaa kor aa attpaa ein hjaa gamle Manne. So reiste kor heimatt te se, som høyrde Bygdenn te. Fremandfolki som voro or are Bygda reiste inki fyrr um Morgon. {{---}} <section end="Eit Festarøl" /> <section begin="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /> {{midtstilt|'''Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl.'''}} {{sperret|Møkjal}}. God Dag Granne, Gud signe de. No ha du vore nyle i ait Gravarøl ette Skyldingi dino i Ustedale, aa koss va Skikken der. Fortel me no haile Grai’a, so fær e hoyre, um de inki e Aatskil, anna de e skile som me hava de. {{sperret|Sjugurd}}. Daa e kom fram i Garden aat Stugudydne, møtte Kjømaisteren aa ba me inn; som e daa kom innum Hurde, sto Like der paa ain Krakk; over Kista laag ait rosutt Plagg aa langs ette Kistunn ain kvit Huvuklut aa te tverken ain, so de va ain Kross taa dessa Pløggo; der uppaa sto de tvau Ljøs. E gikk burt aat Liki aa les stille Fadervaare, aa tok so me Fingi ne paa Kisteloke aa gjorde ain Kross. So snudde e me te Folki aa helsa, Goddag uti Bere, se’a helsa e’ paa alle i Hønde, aa som e de hadde gjort, ba Kjømaisteren e skulde seta me Krakken. {{sperret|Møkjal}}. Men du gløymde sannele ait me Liki. {{sperret|Sjugurd}}. Nai, de vait e inki taa. {{sperret|Møkjal}}. Men ko Verd’n va de te Skikk der, nær dai inki hadde ai Bok paa Liki? {{sperret|Sjugurd}}. Jau de va rettig sannt. Imyljo Ljøso laag ai vi’open Salmebok. Som e hadde siti ait <section end="Samtele imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /><noinclude> <references/></noinclude> oou1nnwwx3xrhwv9x6glha0t5sintgi 340751 340704 2026-10-28T20:00:48Z KåreBot 479 større overskrift 340751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|79}}</noinclude><section begin="Eit Festarøl" /> sto’o kor me sin Brennevinsbutill, aa Folki, som daa toko te aa be’a væl leva, maatte drikke ein Dram hjaa kor aa attpaa ein hjaa gamle Manne. So reiste kor heimatt te se, som høyrde Bygdenn te. Fremandfolki som voro or are Bygda reiste inki fyrr um Morgon. {{---}} <section end="Eit Festarøl" /> <section begin="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /> {{midtstilt|{{større|'''Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl.'''}}}} {{sperret|Møkjal}}. God Dag Granne, Gud signe de. No ha du vore nyle i ait Gravarøl ette Skyldingi dino i Ustedale, aa koss va Skikken der. Fortel me no haile Grai’a, so fær e hoyre, um de inki e Aatskil, anna de e skile som me hava de. {{sperret|Sjugurd}}. Daa e kom fram i Garden aat Stugudydne, møtte Kjømaisteren aa ba me inn; som e daa kom innum Hurde, sto Like der paa ain Krakk; over Kista laag ait rosutt Plagg aa langs ette Kistunn ain kvit Huvuklut aa te tverken ain, so de va ain Kross taa dessa Pløggo; der uppaa sto de tvau Ljøs. E gikk burt aat Liki aa les stille Fadervaare, aa tok so me Fingi ne paa Kisteloke aa gjorde ain Kross. So snudde e me te Folki aa helsa, Goddag uti Bere, se’a helsa e’ paa alle i Hønde, aa som e de hadde gjort, ba Kjømaisteren e skulde seta me Krakken. {{sperret|Møkjal}}. Men du gløymde sannele ait me Liki. {{sperret|Sjugurd}}. Nai, de vait e inki taa. {{sperret|Møkjal}}. Men ko Verd’n va de te Skikk der, nær dai inki hadde ai Bok paa Liki? {{sperret|Sjugurd}}. Jau de va rettig sannt. Imyljo Ljøso laag ai vi’open Salmebok. Som e hadde siti ait <section end="Samtele imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /><noinclude> <references/></noinclude> 0svap2f56gqf8igs8ouizlczq2mbhki 104 79643 340656 212035 2026-10-28T16:36:57Z KåreBot 479 overskrift 340656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|88}}</noinclude><section begin="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /> haimte ait Stykki, aa dai hadde me se Brennevin so me føngo ain Dram, fyrr me skildest aat. Vi’are kann e ’ki minnast, anna e ha fortalt de, som du ba me, haile Grai’a. {{sperret|Møkjal}}. Ja du ska hava Takk, de va morott aa hoyre Skikken der; de e ofto Aatskil um de e sama Annexe, men der va de som me bruke de me Mate, men me Drykk e de imist; stundo bi de for myki allestane. No tukka<ref>lider.</ref> de te dai Ti’enn me ljøte leggje uss, aa du fær hava Takk før Samvære i Kveld. God Natt. {{---}} <section end="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /> <section begin="Imist" /> {{midtstilt|'''Imist.'''}} {{sperret|Rau’e Haakon aa Bjødnen}}. Ain Bjødnaskyttar som hadde Uppnabne rau’e Haakon hadde i Lagi me tvo are Kara innholma<ref>innkvervt.</ref> ain Bjødn i sino Vetrehi’e, aa ain væn Dag raiste dai dit aa vilde felle Bjødnen. Nær dai hadde røkkje fram te Hi’emunningi, krulla dai se umkring de kor me si Byrse fullt rai’ug aa so te aa hute aa ome paa Bjøduen. Ve de tok no han te aa ruste se upp inni Hi’e aa kom fram ytandes fyri se me ain Baitakost, som han hadde tannla<ref>gnaget, tygget.</ref> ne um Hausten aa lagt fyri Munningen, aa han kom me slik Avle, at Snjøen gauv som taa ai Snjøgyrve<ref>ei Snjoskrida.</ref>. Daa han hadde rykkje ut, hov han se upp paa Bak- <section end="Imist" /><noinclude> <references/></noinclude> scg1jsxzyzqmri8qvalo1iowl9njc46 340705 340656 2026-10-28T16:56:40Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|88}}</noinclude><section begin="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /> haimte ait Stykki, aa dai hadde me se Brennevin so me føngo ain Dram, fyrr me skildest aat. Vi’are kann e ’ki minnast, anna e ha fortalt de, som du ba me, haile Grai’a. {{sperret|Møkjal}}. Ja du ska hava Takk, de va morott aa hoyre Skikken der; de e ofto Aatskil um de e sama Annexe, men der va de som me bruke de me Mate, men me Drykk e de imist; stundo bi de for myki allestane. No tukka<ref>lider.</ref> de te dai Ti’enn me ljøte leggje uss, aa du fær hava Takk før Samvære i Kveld. God Natt. {{---}} <section end="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /> <section begin="Imist" /> {{midtstilt|'''Imist.'''}} {{sperret|Rau’e Haakon aa Bjødnen}}. Ain Bjødnaskyttar som hadde Uppnabne rau’e Haakon hadde i Lagi me tvo are Kara innholma<ref>innkvervt.</ref> ain Bjødn i sino Vetrehi’e, aa ain væn Dag raiste dai dit aa vilde felle Bjødnen. Nær dai hadde røkkje fram te Hi’emunningi, krulla dai se umkring de kor me si Byrse fullt rai’ug aa so te aa hute aa ome paa Bjøduen. Ve de tok no han te aa ruste se upp inni Hi’e aa kom fram ytandes fyri se me ain Baitakost, som han hadde tannla<ref>gnaget, tygget.</ref> ne um Hausten aa lagt fyri Munningen, aa han kom me slik Avle, at Snjøen gauv som taa ai Snjøgyrve<ref>ei Snjoskrida.</ref>. Daa han hadde rykkje ut, hov han se upp paa Bak- <section end="Imist" /><noinclude> <references/></noinclude> 3hjbzdwi53e6xudwa5ewoi6tiv0lkam 340752 340705 2026-10-28T20:00:58Z KåreBot 479 større overskrift 340752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|88}}</noinclude><section begin="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /> haimte ait Stykki, aa dai hadde me se Brennevin so me føngo ain Dram, fyrr me skildest aat. Vi’are kann e ’ki minnast, anna e ha fortalt de, som du ba me, haile Grai’a. {{sperret|Møkjal}}. Ja du ska hava Takk, de va morott aa hoyre Skikken der; de e ofto Aatskil um de e sama Annexe, men der va de som me bruke de me Mate, men me Drykk e de imist; stundo bi de for myki allestane. No tukka<ref>lider.</ref> de te dai Ti’enn me ljøte leggje uss, aa du fær hava Takk før Samvære i Kveld. God Natt. {{---}} <section end="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" /> <section begin="Imist" /> {{midtstilt|{{større|'''Imist.'''}}}} {{sperret|Rau’e Haakon aa Bjødnen}}. Ain Bjødnaskyttar som hadde Uppnabne rau’e Haakon hadde i Lagi me tvo are Kara innholma<ref>innkvervt.</ref> ain Bjødn i sino Vetrehi’e, aa ain væn Dag raiste dai dit aa vilde felle Bjødnen. Nær dai hadde røkkje fram te Hi’emunningi, krulla dai se umkring de kor me si Byrse fullt rai’ug aa so te aa hute aa ome paa Bjøduen. Ve de tok no han te aa ruste se upp inni Hi’e aa kom fram ytandes fyri se me ain Baitakost, som han hadde tannla<ref>gnaget, tygget.</ref> ne um Hausten aa lagt fyri Munningen, aa han kom me slik Avle, at Snjøen gauv som taa ai Snjøgyrve<ref>ei Snjoskrida.</ref>. Daa han hadde rykkje ut, hov han se upp paa Bak- <section end="Imist" /><noinclude> <references/></noinclude> 7vptxowjumf4zfta02y1l3xx7rdoc2y 104 79645 340809 212037 2026-10-28T20:11:37Z KåreBot 479 lange tankestreker 340809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|90}}</noinclude>være der Naatte over aa um Løv te aa seta Hesten sin burt i Mørki. Gastgivaren aatvara hono som han hadde gjort ve hine aa fortalde um Slagbjødnen. „Aa ja e de so fat,“ sa’e Mannen, „so lyt du fysst laane me Hamar aa Tøng so e fær skjerpe uppatte Skodn paa Borka mino; so vaaga e Gubben, e,“ sa’e han. Gastgivaren gjorde som han va be’en, aa derette sette dai Hesten aat Mørkenn. Daa de lai ut paa Kvelden trast ette dai hadde kurra se, føngo dai hoyre, at Hesten aa Bjødnen voro komne i Baskarlag; Hesten rain aa kneggja aa Bjødnen brumla aa, let; dette vara ait Bel, aa so vart alt turt aa stillt. Gastgivaren gikk burt i ait Kammers der den raisandes laag aa fortalde dette ve han; men han iddest<ref>gad.</ref> inki royve se or Sængenn, han berre velte paa se lite aa svara: „de har ingin Nau; e vaaga Borkin atte endaa e“ sa’e han, aa me di sama raut han aa svav atte like godt. — Um Morgonen daa han hadde matsnaassa se, sa’e han te Gjastgivare: „no faa me sjaa te Heste aa Bjødne daa Far, kaim som ha vorte Maister taa dai;“ daa desse Karadn komo aat Mørkenn, sto Hesten der role paa ai Stelle, aa daa dai gingo dit, laag Bjødnen tett inn tei Bakføto aat Heste stokkdau. Den aine Skoren taa Bakføto aat Heste sto fast Augnes-myljo i Bjødnaskalla, aa helles va haile Felden hass so uppsligin taa Heste, at de va ingin Nytte ti hono. {{sperret|Kyre aa Skrubben}}. Skrubben kom ai Gøng te ain Bøling som va dyrolm, aa trast denne fekk Vøsen i Nasadn taa Skrubbe, stellte han se i ai Ra so de<noinclude> <references/></noinclude> b3xdjdens16en2x4c824grsu6etce51 104 79649 340811 212041 2026-10-28T20:11:57Z KåreBot 479 lange tankestreker 340811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|94}}</noinclude>gen min kneggja?“ Han snøgga se rei’ug te reise dit, men han kom for seint. Daa Stø’ingen va,reist fraa Bu’nn, tok Bjødnen te aa vilde brjøte se inn. Fysst slo han eit Stykki or Bu’ahurdenn aa vilde inn der, men so hadde Kjeringi ein stor Mysukitill paa Peise, aa so tok ho ei Sleiv me sjø’andes Mysu aa skvette paa Bjødnen, so han inki slapp inn. Men teslut klauv han uppaa Take aa vilde smette ne Ljøren, men so lengi de va sjø’andes Mysu i Kitille aa Kjeringi skvette paa han, vaaga han se inki ne der helde. Daa de va Ende paa Mysunu i Kitille, va ho reint raa’laus. Endele hugsa ho paa, at de laag noko Næver unde Sængjehjalle, ho tok aa kveikte i desse Nævradn aa sette dei paa ein Stav aa rak de upp aat Bjødne; han aabudde no paa aa vidke ut Ljøren, so han kunna sleppe ne igjøno. De vart Ende paa Nævrenn me, aa no visste Kjeringi ingin a’n Raa en aa gaa ut te Bjødne, at han inki skulde koma inn aa tyne Baadne henna. Fyrr ho gikk ut, tok ho ein Rjumeembar aa ein Brøleiv aa sette burt i Sængi te Baadno, at dei skulde hava noko aa moroe se me, aa inki sakne hena so snøggt. So gikk ho ut, aa daa Bjødnen høyrde, at Hurde kom upp, sprang han ne, taa Taki, aa reiv Kjeringi sund. — Daa Mannen kom paa Stolen, raus<ref>rjøse raus ({{antikva|hrjoss, hraus}}), draga sidste Andadraatten.</ref> de berre i hena; Bjødnen va burte. Ette dei Dagi sogo dei inki meir te dei Bjødne paa Smettbak. Men try Aar ette vart de skote ein Bjødn i ein stor Graanskog inki langt fraa Heimbyg-<noinclude> <references/></noinclude> 9owq6w748ex1911fbbqp19avansa6v0 104 79662 340813 212054 2026-10-28T20:12:17Z KåreBot 479 lange tankestreker 340813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|107}}</noinclude>e bø’e hono fem Dalar for; Tremen kome i me ska ’ki den bi min.“ — Ait noko Tak ette stal Knut Bukken. Ai Gong hadde han Torgjair Timbrekara, aa so vart han øllaus. So sa’e han te Karo, „no bi de gale, de e Ende paa Øle, men e ska sjaa te de bi Øl atte.“ So sette han Kønu si te aa tette Bryggjekjørølde, aa um Kvelden traiv han Baaten sin aa rodde sy igjøno ette Fjorde aa stal ai halv Tunne Malt i Prestgarde. Daa han kom attende, møtte han ain Kar, aa denne la’e te aa banne, at han skulde uppedaga, at han hadde vore burte aa stole. Torgjair vart forfæld aa ba Karen inki gjera de, „vil du lova me de, inki aa forføre me, so ska du faa ai halv Tunne Malt are Naatt. De vorto dai samde um. Um Naatte ette va Torgjair i Prestgarde atte aa stal ai Halvtunne te, aa den fekk hin Karen. Han Torgjair fekk ain stussle Ende. Siste Venda han va ute aa stal, va han paa Nøs; her va han inne i Stolpehuse aa snugga umkring; men so va de gildra, aa Gildringi gikk laus, aa han vart skamskoten. Han krafsa se der ifraa aa kom aat Ba’stugunn paa Sandaaker; der doyde han. Kønu hass tok han i Fangane sitt aa drog han haimatt paa ain Kjølki. Se’a va ho hjaa Skrivare aa klaga dai som hadde gildra, men Skrivaren sa’e de te henna, at dai skuto ain gild Bjødn; dai burde hava Skotpe’ing. {{sperret|Ai Lensmanns Utnebning}}. Umkring melungis taa fyrre Aarhundre, me’a Storkjempudn, Villandadn paa ai Le aa Skottadn paa dai are, govo paa aa slaast som alleglupast me kor’are, va her Lensmanns-<noinclude> <references/></noinclude> 3dxe43y2xadut97r4i3abpgokfb3ffq 104 79663 340896 212055 2026-10-28T20:50:45Z Kåre-Olav 25 strek 340896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|108}}</noinclude>loyse, aa ingin va huga te aa bi Lensmann<ref>uttal. Lesmann.</ref> taa Ræddhug taa desse Kjempesæ’o’<ref>Dativ Flt. Eintalet heiter vonleg Kjempesæ’e, fyre Kjempesæde (av Saad), ei Kjempeætt.</ref>. Men so fannst de ain ovsterk Mann som aitte Airik Olsson Nerhol; han va ai Gøng paa Tingi, aa Fauten aa Skrivaren kalla han te se paa Tingstugutramenn aa bo’o han vænt, um han vilde taka se paa aa vera Lensmann, „før me ha hoyrt,“ sa’e Øvrehaite, „at dn e slik ain ovsterk Mann aa nokolaine kann tru de te aa grai’e me desse Kjempeføro her uppe.“ Han Airik svara daa so, han va so kringsvallandes; „aa kjære mi Øvrehait, e fær be’a vænt um aa sleppe di Stræve, daa e slet inki kann skrive ain ainaste Bokstav aa inki lesa held.“ So svara Øvrehaite: „aa me sku ’ki vera nau’reknande me de Airik me Skrivingenn, berre me faa Løv te taka de, fordi du ska vera slik sterk Mann. De finnst daa væl ængor som kann tekne upp lite aat de aa hjølpe de solaise.“ „Aa ja,“ sa’e han Airik, „e fær daa lova Øvrehaite de, nær ho be so nauvænt um de.“ Aa me di sama va han Lensmann. {{sperret|Ait Reknestykki}}. Paa Vi’haim va de tolv Stugu, aa tolv Røna i kor Stugu, aa tolv Paisa i kor Ron, aa tolv Stola i kor Pais, aa tolv Kønu i kor Stol, aa tolv Høkju<ref>Stav med krokutt Handtak ({{antikva|høkja}}).</ref> ve kor Kønu, aa tolv Kroka paa kor Høkje, aa tolv Punga paa kor Krok, aa tolv Rum i kor Pung, aa tolv Skilling i kort Rum. Ko myki bi taa allo desse Slago ihop? {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> gw2e5qeqony14yzw1042vtwdnygtdpr 104 79664 340637 212056 2026-10-28T16:12:05Z KåreBot 479 overskrift 340637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|109}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Aatgjerdi (Aatjæli).'''}}}} Før {{sperret|Mosott}}. „N N, e mæle de før Mosott før Gulsott te Svinesott; ifraa nie te aatte, ifraa aatte te sjau, ifraa sjau te seks, fraa seks te febdn, fraa febdn te fire, fraa fire te try, fraa try te tvau, aa derifraa te ait aa so te inkivætta. Detta ska ain taka attende tryaa Gøngu aa se’a: no stig du or Mosott te Gulsott te Svinesott.“ Me’a ain sigi fram desse Orde, mæle ain den, som Mosotte har, me ain tviuna Traa paa baa’a Si’u aa kringum alle Le’amote; aa bi daa Traa’en for stutt, nær ain mæle, so har han, som Mosotte har, hatt Sotte i so mange Viku som Traa’en inki røkk te paa dai aine Le’nn; aa de reknast ette Tumemaal; men dersom Traa’en toygje (taaiji) te, so ede inki Mosott men ain a’n Uhivil. Nær detta e gjort, ska ain vira Traa’en ihop paa Lova i ain Krinsill, aa so sputte igjøno Krinsillen aa sløngje han baklengjes i Elden. Før {{sperret|Antuselde}}. „Vaar Herre sat i Kyrkjedydne:“ „e nupe<ref>luta med Hovudet.</ref>, e drupe, e ha fanga Sø’eld, e ha fanga Austeld, e ha fanga alle Verdsens Elda, som fara aa smjøge i Kjøt aa Blo myljo Himel aa Jord.“ So kom Jamfruge Maria hass vælsignade Mor: „e ska meta<ref>plukka.</ref> taa de Sø’eld, e ska meta taa de Vesteld aa Austeld aa Nordeld, e ska te me meta taa de alle Verdsens Elda, dai som fara aa smjøge i Kveki aa i Blo’e imyljo Himel aa Jord.“ Dette les ain uppatt tryaa Vendu ette korare aa pesa Orde ne paa vesalt Grjøn-<noinclude> <references/></noinclude> 8oenon23n30wst23ofia8jx1658uu28 104 79665 340647 212144 2026-10-28T16:25:57Z KåreBot 479 overskrift 340647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|110}}</noinclude><section begin="Aatgjerdi"/>Brennevin i ait Glasbidne ell ait anna Ilaat. Ette dessa smyr han se taa di Brennevine den som Antuselden ha fanga, aa bli daa go atte, um han berre har ai stø Lit te desse Aatgjerdenn. {{sperret|Blodemming}}. Ain set Veslefingen aat der som ai Aar e skadd aa sigi solaise: „I Jysu Nabn, støgge Blo, som Vatne sto i Jordans Flo.“ Desse Orde ska ain mulle uppatt trenne Gøngu ette korare, aa daa støgge nok Blo’e, um ain har True go. <section end="Aatgjerdi"/ ><section begin="Nokre Stev aa Visu"/ {{linje|20%}} {{midtstilt|'''Nokre Stev aa Visu.'''}} {{midtstilt|1.}} <poem> Halvtydna me sitt krokutt Skaft, de va so tett me Raima lagt aa Massingspiker i Mote; kor ain gjeng aa kor ain fer, so lyt Halvtydna sløngje me, daa tikkist ain vera ain Knope. </poem> {{midtstilt|2.}} <poem> Du vil ’ki tru kor ljøtt han let, han let no som han ’ki hadde Vet, e grunast han fekk ’ki Tremen; kor ain e aa kor ain ser, so lyt Halvtydna sløngje me, daa tikkist ain vera ain Knope. </poem> <section end="Nokre Stev aa Visu"/><noinclude> <references/></noinclude> mxntqxoc32d7023cmwhr7w68tv2r05s 340691 340647 2026-10-28T16:46:51Z KåreBot 479 overskrift 340691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|110}}</noinclude><section begin="Aatgjerdi"/>Brennevin i ait Glasbidne ell ait anna Ilaat. Ette dessa smyr han se taa di Brennevine den som Antuselden ha fanga, aa bli daa go atte, um han berre har ai stø Lit te desse Aatgjerdenn. {{sperret|Blodemming}}. Ain set Veslefingen aat der som ai Aar e skadd aa sigi solaise: „I Jysu Nabn, støgge Blo, som Vatne sto i Jordans Flo.“ Desse Orde ska ain mulle uppatt trenne Gøngu ette korare, aa daa støgge nok Blo’e, um ain har True go. {{---}} <section end="Aatgjerdi"/> ><section begin="Nokre Stev aa Visu"/> {{midtstilt|'''Nokre Stev aa Visu.'''}} {{midtstilt|1.}} <poem> Halvtydna me sitt krokutt Skaft, de va so tett me Raima lagt aa Massingspiker i Mote; kor ain gjeng aa kor ain fer, so lyt Halvtydna sløngje me, daa tikkist ain vera ain Knope. </poem> {{midtstilt|2.}} <poem> Du vil ’ki tru kor ljøtt han let, han let no som han ’ki hadde Vet, e grunast han fekk ’ki Tremen; kor ain e aa kor ain ser, so lyt Halvtydna sløngje me, daa tikkist ain vera ain Knope. </poem> <section end="Nokre Stev aa Visu"/><noinclude> <references/></noinclude> 4rio48f0d8ysz0inzv32b1yqugbgpx8 340696 340691 2026-10-28T16:51:06Z KåreBot 479 fjerner overflødig > 340696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|110}}</noinclude><section begin="Aatgjerdi"/>Brennevin i ait Glasbidne ell ait anna Ilaat. Ette dessa smyr han se taa di Brennevine den som Antuselden ha fanga, aa bli daa go atte, um han berre har ai stø Lit te desse Aatgjerdenn. {{sperret|Blodemming}}. Ain set Veslefingen aat der som ai Aar e skadd aa sigi solaise: „I Jysu Nabn, støgge Blo, som Vatne sto i Jordans Flo.“ Desse Orde ska ain mulle uppatt trenne Gøngu ette korare, aa daa støgge nok Blo’e, um ain har True go. {{---}} <section end="Aatgjerdi"/> <section begin="Nokre Stev aa Visu"/> {{midtstilt|'''Nokre Stev aa Visu.'''}} {{midtstilt|1.}} <poem> Halvtydna me sitt krokutt Skaft, de va so tett me Raima lagt aa Massingspiker i Mote; kor ain gjeng aa kor ain fer, so lyt Halvtydna sløngje me, daa tikkist ain vera ain Knope. </poem> {{midtstilt|2.}} <poem> Du vil ’ki tru kor ljøtt han let, han let no som han ’ki hadde Vet, e grunast han fekk ’ki Tremen; kor ain e aa kor ain ser, so lyt Halvtydna sløngje me, daa tikkist ain vera ain Knope. </poem> <section end="Nokre Stev aa Visu"/><noinclude> <references/></noinclude> 9c9hbaemnr2fktn5j5isnyqsb2og8pa 340753 340696 2026-10-28T20:01:08Z KåreBot 479 større overskrift 340753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|110}}</noinclude><section begin="Aatgjerdi"/>Brennevin i ait Glasbidne ell ait anna Ilaat. Ette dessa smyr han se taa di Brennevine den som Antuselden ha fanga, aa bli daa go atte, um han berre har ai stø Lit te desse Aatgjerdenn. {{sperret|Blodemming}}. Ain set Veslefingen aat der som ai Aar e skadd aa sigi solaise: „I Jysu Nabn, støgge Blo, som Vatne sto i Jordans Flo.“ Desse Orde ska ain mulle uppatt trenne Gøngu ette korare, aa daa støgge nok Blo’e, um ain har True go. {{---}} <section end="Aatgjerdi"/> <section begin="Nokre Stev aa Visu"/> {{midtstilt|{{større|'''Nokre Stev aa Visu.'''}}}} {{midtstilt|1.}} <poem> Halvtydna me sitt krokutt Skaft, de va so tett me Raima lagt aa Massingspiker i Mote; kor ain gjeng aa kor ain fer, so lyt Halvtydna sløngje me, daa tikkist ain vera ain Knope. </poem> {{midtstilt|2.}} <poem> Du vil ’ki tru kor ljøtt han let, han let no som han ’ki hadde Vet, e grunast han fekk ’ki Tremen; kor ain e aa kor ain ser, so lyt Halvtydna sløngje me, daa tikkist ain vera ain Knope. </poem> <section end="Nokre Stev aa Visu"/><noinclude> <references/></noinclude> 08294mhmhfx3jf1t8yymvt5mq4rd0u4 104 79666 340815 212058 2026-10-28T20:12:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|111}}</noinclude> {{midtstilt|3.}} <poem> Broki mi e no vi aa lang, ho tjøkk fraa Liningo unde Hønd me store vi’e Skrukku; aa Broki e no vi aa si me femtan Alni Vadmaal uti, aa difør stend ho i Rukku. </poem> {{---}} <poem> Gumor’n mi gjæve go’ Kona, enno hava me Øle de sama; e stend i Hugna-ro spretten som ain’ Glo. {{sperret|Thor vere ævele lova}}; rettno ha me faatt Uppi Huva. </poem> {{---}} {{midtstilt|1.}} <poem> De fysste som me raise ut, so e de allebeste aa i kort ævele Vegamot so bjø’e me byte Hesta. Kaupskaale inn paa Borde stend me ain Pott Brennevin um be’a, den aine Marki or Pungi gjeng, den are stend te rai’a. </poem> {{midtstilt|2.}} <poem> Aa nær me koma no atte haim aa ha daa vore so lengi, snøggt kjem so Bondin no der en, vil krevja sine Penga; </poem><noinclude> <references/></noinclude> klfbpxnuvltan84g9e49i25re5flm1r 104 79667 340817 212059 2026-10-28T20:12:57Z KåreBot 479 lange tankestreker 340817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|112}}</noinclude> <poem> „aa staute Bonde du giv me Dag, e laut no Gampen borge, aa Barudn sette e ne ain Sta, dai vilde inki golde.“ </poem> {{---}} {{midtstilt|1.}} <poem> No era me samla i Hugna aa i Gle’e aa alle go’e Vini umkring uss era her; me drikke Glase ut, aa saa uss ait godt Rus, aa alle go’e Vini era gla’e i vaart Hus. {{midtstilt|2.}} Aa lat uss no gle’ast ime’a de e Sumar, aa lat uss no gle’ast me’ me era unge, før nær me gamle bi, aa inki maire sjaa, so e Gle’en burte, me kve’a inki daa. </poem> {{---}} <poem> Ai Vise vilja me te aa kve’a taa di me inki ha anna gjera, men kor sin me no bejynde fysst; no vil e kve’a te de bi ljøst. De e so fint nær ain gjeng aa tralla aa høyre ette ko Folke svalla, daa fær ain nemja myki aa mangt, som fer i Bygdo aa gjeng før sannt. De e no mange som alting veta, men ko dai aite, me ’ki vilja gjeta; </poem><noinclude> <references/></noinclude> apzudcsj4o12uog8wfzf3nqviyw30bv 104 79669 340819 212132 2026-10-28T20:13:17Z KåreBot 479 lange tankestreker 340819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|114}}</noinclude><poem> {{blank linje}} Her i Bygdenn e rare Kara som umkring Gardadn so jamle fara, ette Mat aa Drikke dai jamle snaa<ref>snikja, snaka.</ref> aa Smør aa Ost maa dai la dai faa. Faa dai de inki i fysste Orde, dai sjølve stelle se te aat Borde; dai truge jamvæl te skaffe fram Mat aa Drikke aa so ain Dram. De e no flaire ell som haitast vilja, som ette Mate ha liggi gildra, men dai som inki ha noko faatt dai synast no de ’ki e før godt. {{---}} Nær ai Kønu bi tile Ekkje, ho lyt no graate de kan du tenkje, ho ofto læt som ho vore ønin<ref>galen, „hjaalin.“ ønast, vera galen, tullutt, „svalla villt.“</ref>; men kjem de snart bert ain Friar te’ enn’, ja Dagen ette i Sutaferdenn e tore banne paa ho svara ja. Ekkjemannen tok te aa graate, me ljøte ynkjast ho’ paa ain Maate; ve Grefte tenkje han ut ai Gjente paa Hoten aatjan ell tjuge Aar. Aa de va no Synd laut han lenger vænte fyrr han ai Bru att i Sængi faar. </poem><noinclude> <references/></noinclude> 5v2xlqn8phmh2k23jn6m6muj48tqh1r 104 79670 340821 212133 2026-10-28T20:13:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|115}}</noinclude><poem> {{blank linje}} Me Folk dai rime aa myki se’a, Me Lygn dai fara aa Slarvegrai’e, men um du Gunhild vil hava me, so ska du sjaa e ’ki e so lai’e; e gruva slet inki før aa ta de, taa di e vait du e gild aa aige. E de di Ølvøru, vil du ha me før de e er, ja so kann du ta me, men um du held me før ai Gofjolle so Tremen i me tek du ’ki i Mist; e mair ’ki lova ell e kan halde, men de e lova ska vera vist. Lat Folk um Kvendfolki ille svalle, me fraiste dat um de ber te halle. Um du bi snarp<ref>kvass, illskjen. Gamaln. {{antikva|snarp}}.</ref>, vil e de en tola, nær du berre helles e snill aa bli, aa søte Gunhild e ska ’ki skraale aa ingin Skarvord før Smaating gi. Ja Folk lyt svalle so mangt dai vilja, aa um dai gifte stødt laate ille; att Vandord sumeti’o skar no inki, men me sku halde uss fraa Kjaftestri, um ain taa uss bi no rai maa tenkje, so lyt den are vera mjuk aa bli<ref>Desse seks sidste Versi ero lagade etter Klukkar H. Allum si Visa „Guten aa Gjenta um Sundagseftan.“ Me hava inkje fenget meir av Visa paa Hallingmaal.</ref>. </poem> {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> b4fue6k6mx0sz8plwasg8tl73m9906m 104 79671 340823 212131 2026-10-28T20:13:57Z KåreBot 479 lange tankestreker 340823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|116}}</noinclude><poem> Aa um e gaar aa luve aa kve’e paa ain Sang; tar ’ki e spyrja hine, um han ska bi lang. E skriv de no ’ki e; e har de inne hjaa me, men ko hine fe’a um de, de vait no ’ki e. Aa vilja de no veta kaim Visa dikta ha, so va de denne Guten som for her aa kva. Aa Guten aitte sjøl; han rita paa ai Fjøl, han rita aa han skraiv, aa de me Orekøl. </poem> {{---}} {{midtstilt|1.}} <poem> Den Ti daa e va femtan Aar, daa va e lett paa Foten; aa fletta va mitt gule Haar paa allaahøgste Moten. Daa tott’st e inki vera tung, men alt e kaatt me’ de e ungt; daa e ain mjuk i Skrotten. </poem> {{midtstilt|2.}} <poem> Foreldro mine rike va, aa alt va grust aa løgle, nær e saag Ting e vilde ha, e Pe’ing fekk te nøgje. E klædde me paa høgste Vis, Sylvknappa glima nett som Is i alle mine Troyu. </poem><noinclude> <references/></noinclude> 2r98eaa17m25cbda7gsrstofkeexurk 104 79676 340657 212068 2026-10-28T16:37:08Z KåreBot 479 overskrift 340657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|121}}</noinclude> <section begin="Nokre Stev aa Visu" /> <poem> sjaa de væl før, aa lær taa me, du snøgt kann taka Skvale. Ja de va all Uhepva mi; e hadde nok te velja i, men endaa tok e Rake<ref>Visa er fyrr trykt i „norske Folkeviser“ utg. av H. Ross, etter Uppskrift fraa Ullensvang. Det syner ogsaa paa Maalet i Visa her, at ho er komi nordantil.</ref>. </poem> {{---}} <section end="Nokre Stev aa Visu" /> <section begin="Brure fraa Ransverk" /> {{midtstilt|'''Fraa Gudbrandsdalen og Gausdal.'''}} {{midtstilt|'''Brure fraa Ransverk.'''}} Langt burti Fjellom millom Gudbrandsdale aa Valdres ligg ei Sæter, som eite Ransverk, aa som høyre te nogre Garde paa Vaagaa, aa derfraa e de so langt te Bygdenn, at ein ikkje kann vinnast aa reise de paa ein Dag. De hende se ein Gaang langt atti Verd’n, at ein Tenestgut va att ei Stund den Dagen døm reiste heim me Krytyrom, aa han skulde kjøre ut nogre Mykjalass aa stelle te einkort anna, fyrr han reiste ette. Da de lei over høgst Dags, hadde Guten gjort fraa se aa skulde te leggje upp Pankeklyve si; men han fell ikkje upp meir en ein Meis, for naar han skulde taa’ den andre, so va de likesom nugun skulde tiki unda att Klyvstaven, so Meisen rulla ne att, aa soles gjekk de te Guten vart reint uppgjeven. Han kvilte se, aa han tok te stræve me Klyvenn att mange Gaange; men da de lei lite over None, tykte han de vilde bli for seint <section end="Brure fraa Ransverk" /><noinclude> <references/></noinclude> ablkcx4d4492605r3n2o1ih8ffspzen 340706 340657 2026-10-28T16:56:50Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|121}}</noinclude> <section begin="Nokre Stev aa Visu" /> <poem> sjaa de væl før, aa lær taa me, du snøgt kann taka Skvale. Ja de va all Uhepva mi; e hadde nok te velja i, men endaa tok e Rake<ref>Visa er fyrr trykt i „norske Folkeviser“ utg. av H. Ross, etter Uppskrift fraa Ullensvang. Det syner ogsaa paa Maalet i Visa her, at ho er komi nordantil.</ref>. </poem> {{---}} <section end="Nokre Stev aa Visu" /> <section begin="Brure fraa Ransverk" /> {{midtstilt|'''Fraa Gudbrandsdalen og Gausdal.'''}} {{midtstilt|'''Brure fraa Ransverk.'''}} Langt burti Fjellom millom Gudbrandsdale aa Valdres ligg ei Sæter, som eite Ransverk, aa som høyre te nogre Garde paa Vaagaa, aa derfraa e de so langt te Bygdenn, at ein ikkje kann vinnast aa reise de paa ein Dag. De hende se ein Gaang langt atti Verd’n, at ein Tenestgut va att ei Stund den Dagen døm reiste heim me Krytyrom, aa han skulde kjøre ut nogre Mykjalass aa stelle te einkort anna, fyrr han reiste ette. Da de lei over høgst Dags, hadde Guten gjort fraa se aa skulde te leggje upp Pankeklyve si; men han fell ikkje upp meir en ein Meis, for naar han skulde taa’ den andre, so va de likesom nugun skulde tiki unda att Klyvstaven, so Meisen rulla ne att, aa soles gjekk de te Guten vart reint uppgjeven. Han kvilte se, aa han tok te stræve me Klyvenn att mange Gaange; men da de lei lite over None, tykte han de vilde bli for seint <section end="Brure fraa Ransverk" /><noinclude> <references/></noinclude> 1qzal6xnoh98p9huqlg7ows06heroti 340754 340706 2026-10-28T20:01:18Z KåreBot 479 større overskrift 340754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|121}}</noinclude> <section begin="Nokre Stev aa Visu" /> <poem> sjaa de væl før, aa lær taa me, du snøgt kann taka Skvale. Ja de va all Uhepva mi; e hadde nok te velja i, men endaa tok e Rake<ref>Visa er fyrr trykt i „norske Folkeviser“ utg. av H. Ross, etter Uppskrift fraa Ullensvang. Det syner ogsaa paa Maalet i Visa her, at ho er komi nordantil.</ref>. </poem> {{---}} <section end="Nokre Stev aa Visu" /> <section begin="Brure fraa Ransverk" /> {{midtstilt|{{større|'''Fraa Gudbrandsdalen og Gausdal.'''}}}} {{midtstilt|{{større|'''Brure fraa Ransverk.'''}}}} Langt burti Fjellom millom Gudbrandsdale aa Valdres ligg ei Sæter, som eite Ransverk, aa som høyre te nogre Garde paa Vaagaa, aa derfraa e de so langt te Bygdenn, at ein ikkje kann vinnast aa reise de paa ein Dag. De hende se ein Gaang langt atti Verd’n, at ein Tenestgut va att ei Stund den Dagen døm reiste heim me Krytyrom, aa han skulde kjøre ut nogre Mykjalass aa stelle te einkort anna, fyrr han reiste ette. Da de lei over høgst Dags, hadde Guten gjort fraa se aa skulde te leggje upp Pankeklyve si; men han fell ikkje upp meir en ein Meis, for naar han skulde taa’ den andre, so va de likesom nugun skulde tiki unda att Klyvstaven, so Meisen rulla ne att, aa soles gjekk de te Guten vart reint uppgjeven. Han kvilte se, aa han tok te stræve me Klyvenn att mange Gaange; men da de lei lite over None, tykte han de vilde bli for seint <section end="Brure fraa Ransverk" /><noinclude> <references/></noinclude> sn7qu61p3aeenfw0h2venfzpqt4gaf4 340897 340754 2026-10-28T20:52:01Z Kåre-Olav 25 dobbel strek 340897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|121}}</noinclude> <section begin="Nokre Stev aa Visu"/><poem> sjaa de væl før, aa lær taa me, du snøgt kann taka Skvale. Ja de va all Uhepva mi; e hadde nok te velja i, men endaa tok e Rake<ref>Visa er fyrr trykt i „norske Folkeviser“ utg. av H. Ross, etter Uppskrift fraa Ullensvang. Det syner ogsaa paa Maalet i Visa her, at ho er komi nordantil.</ref>. </poem> {{===}} <section end="Nokre Stev aa Visu"/> <section begin="Brure fraa Ransverk"/>{{midtstilt/s}} {{x-større|'''Fraa Gudbrandsdalen og Gausdal.'''}} {{større|'''Brure fraa Ransverk.'''}} {{midtstilt/e}} Langt burti Fjellom millom Gudbrandsdale aa Valdres ligg ei Sæter, som eite Ransverk, aa som høyre te nogre Garde paa Vaagaa, aa derfraa e de so langt te Bygdenn, at ein ikkje kann vinnast aa reise de paa ein Dag. De hende se ein Gaang langt atti Verd’n, at ein Tenestgut va att ei Stund den Dagen døm reiste heim me Krytyrom, aa han skulde kjøre ut nogre Mykjalass aa stelle te einkort anna, fyrr han reiste ette. Da de lei over høgst Dags, hadde Guten gjort fraa se aa skulde te leggje upp Pankeklyve si; men han fell ikkje upp meir en ein Meis, for naar han skulde taa’ den andre, so va de likesom nugun skulde tiki unda att Klyvstaven, so Meisen rulla ne att, aa soles gjekk de te Guten vart reint uppgjeven. Han kvilte se, aa han tok te stræve me Klyvenn att mange Gaange; men da de lei lite over None, tykte han de vilde bli for seint <section end="Brure fraa Ransverk"/><noinclude> <references/></noinclude> 9res8e9lvtjgpl3atxz2oace5xcpqia 104 79677 340827 212069 2026-10-28T20:14:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|122}}</noinclude>aa reise lel den Dagen, so han laut gjeva se ivi te andre Morgon. Um Kvelden, da han helt paa vilde leggje se, kom de inn ei gomol stygg Kjering me ein spøkje lang Naasaa, aa ho leidde me se ei ung ofsa fager Gjente. Kjeringje spurde Guten, um Gjenta skulde faa Hus der aa faa liggje framve honom um Natte. Guten vart da reint handfallen<ref>handfallen er den, som stend og bisnar og undrast og læter Henderna siga eller falla ned. Gamalnorsk, {{antikva|honom fallast hendr}}.</ref> paa detta, for so fagert Kvinnfolk hadde han alder set fyrr; aa so sa’e han de, at de kunna fell ikkje vera Aalvore lel, at den Gjenta vilde liggje framve honom. „Jau ho vil nok,“ sa’e Kjeringje, aa derme gjekk ho att, men Gjenta la’e se aa laag nok so role um Natte. Tile um Morgon kom Kjeringje att aa spurde Guten, kaa han likte Gjenta, aa sa e de ve han, at dersom han vilde haa ho te Kjering, so skulde han faa taa’ ho me se aat Bygdenn trast, aa dersom han va snill ve ho aa alder sa’e nogo illt Ord aat henne, so skulde han leva fælt væl me henne, aa de skulde ikkje fela korkje paa Rikdom ell Visdom aat honom aa hass Avkjøme te niande Le. Ja, Guten gjorde som oss fell hadde kome te gjort, kem de hadde vore taa oss; han kasta att Klyve aa sette Gjenta paa Hesten. Trast han kom te Bygdenn, sa’e han upp Teneste aa gjekk sta aa kjøpte ein gild Gard som va fal — men kaa de va, Høilbø ell Austrheim, veit e ikkje; ein Gard i Sjaardale va de no, aa Guten va enda go for bitala han trast, for han va ikkje peninglaus da maa du tru, aa so tok han te laagaa te Gjestebo’e. Kvelden firi Gjestebo’e skulde vera<noinclude> <references/></noinclude> j6mah0jn2nkuxlwo0mds2gqdvmf7is9 104 79679 340648 212143 2026-10-28T16:26:12Z KåreBot 479 overskrift 340648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|124}}</noinclude><section begin="Brure fraa Ransverk"/>de laut kvessast upp att. Skulde døm te rivi unda, som Sme’enn plæga bruke de, so hadde de tiki so lang Ti aav, at døm hadde vorte for seint ferdoge. Men Kjeringje visste Raa ho; ho la’e sjøl aat Smi’unn me Gampe aa tok ein Fot um Senn aa stakk fram i Avlen; so slapp ho rive unda. E er viss paa, at de e sannt dette, for e ha sjøl høyrt de taa honom gamle Jør’n Jønndale, aa han hadde høyrt de me’ han va ung taa’ ei Korkjering der, som eitte Ragnhild aa ho laut veta de, for ho va kome fraa Lalm. <section end="Brure fraa Ransverk"/ ><section begin="Huldergarden paa Glombakka"/ {{linje|20%}} {{midtstilt|'''Huldergarden paa Glombakka.'''}} Har du vore so langt upp igjenom Dalen som aat Sætrom, so lyt du haa set Glombakkjen, der han ligg paa ein aarliten Haug tett ne ve Elve, aa du kjøm visst i Hug de me, at de ligg tri Steine, store som gilde Laave, tett framve Sele der. Paa dessa Glombakka e de ein Huldergard, som e no ska fortelja de lite um. Du ha fell høyrt gjete di, at han Bestefar brukte Granngarden, som har Sæter tett framve Glombakka. De va soles han vandest uppover dit<ref>fekk Vane til aa ferdast dit.</ref>, aa Glombakkjen ha no høyrt Garde vaare te si’a. Men han Bestefar sette Sæterhuse uppi Bakka, aa der e de so laakt te Toft, at Huse vilde berre sige, aa derfor vilde han Far, da han va ikring tjuge Aar, endele flytja dem nepaa Haugen, der dem no staar. Han va da uppe <section end="Huldergarden paa Glombakka"/><noinclude> <references/></noinclude> lejhkixdrvm42wzoha49pfk4o54us7n 340692 340648 2026-10-28T16:47:01Z KåreBot 479 overskrift 340692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|124}}</noinclude><section begin="Brure fraa Ransverk"/>de laut kvessast upp att. Skulde døm te rivi unda, som Sme’enn plæga bruke de, so hadde de tiki so lang Ti aav, at døm hadde vorte for seint ferdoge. Men Kjeringje visste Raa ho; ho la’e sjøl aat Smi’unn me Gampe aa tok ein Fot um Senn aa stakk fram i Avlen; so slapp ho rive unda. E er viss paa, at de e sannt dette, for e ha sjøl høyrt de taa honom gamle Jør’n Jønndale, aa han hadde høyrt de me’ han va ung taa’ ei Korkjering der, som eitte Ragnhild aa ho laut veta de, for ho va kome fraa Lalm. {{---}} <section end="Brure fraa Ransverk"/> ><section begin="Huldergarden paa Glombakka"/> {{midtstilt|'''Huldergarden paa Glombakka.'''}} Har du vore so langt upp igjenom Dalen som aat Sætrom, so lyt du haa set Glombakkjen, der han ligg paa ein aarliten Haug tett ne ve Elve, aa du kjøm visst i Hug de me, at de ligg tri Steine, store som gilde Laave, tett framve Sele der. Paa dessa Glombakka e de ein Huldergard, som e no ska fortelja de lite um. Du ha fell høyrt gjete di, at han Bestefar brukte Granngarden, som har Sæter tett framve Glombakka. De va soles han vandest uppover dit<ref>fekk Vane til aa ferdast dit.</ref>, aa Glombakkjen ha no høyrt Garde vaare te si’a. Men han Bestefar sette Sæterhuse uppi Bakka, aa der e de so laakt te Toft, at Huse vilde berre sige, aa derfor vilde han Far, da han va ikring tjuge Aar, endele flytja dem nepaa Haugen, der dem no staar. Han va da uppe <section end="Huldergarden paa Glombakka"/><noinclude> <references/></noinclude> cac8d7zhkbqfraunqputgg3wk8oy11p 340697 340692 2026-10-28T16:51:16Z KåreBot 479 fjerner overflødig > 340697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|124}}</noinclude><section begin="Brure fraa Ransverk"/>de laut kvessast upp att. Skulde døm te rivi unda, som Sme’enn plæga bruke de, so hadde de tiki so lang Ti aav, at døm hadde vorte for seint ferdoge. Men Kjeringje visste Raa ho; ho la’e sjøl aat Smi’unn me Gampe aa tok ein Fot um Senn aa stakk fram i Avlen; so slapp ho rive unda. E er viss paa, at de e sannt dette, for e ha sjøl høyrt de taa honom gamle Jør’n Jønndale, aa han hadde høyrt de me’ han va ung taa’ ei Korkjering der, som eitte Ragnhild aa ho laut veta de, for ho va kome fraa Lalm. {{---}} <section end="Brure fraa Ransverk"/> <section begin="Huldergarden paa Glombakka"/> {{midtstilt|'''Huldergarden paa Glombakka.'''}} Har du vore so langt upp igjenom Dalen som aat Sætrom, so lyt du haa set Glombakkjen, der han ligg paa ein aarliten Haug tett ne ve Elve, aa du kjøm visst i Hug de me, at de ligg tri Steine, store som gilde Laave, tett framve Sele der. Paa dessa Glombakka e de ein Huldergard, som e no ska fortelja de lite um. Du ha fell høyrt gjete di, at han Bestefar brukte Granngarden, som har Sæter tett framve Glombakka. De va soles han vandest uppover dit<ref>fekk Vane til aa ferdast dit.</ref>, aa Glombakkjen ha no høyrt Garde vaare te si’a. Men han Bestefar sette Sæterhuse uppi Bakka, aa der e de so laakt te Toft, at Huse vilde berre sige, aa derfor vilde han Far, da han va ikring tjuge Aar, endele flytja dem nepaa Haugen, der dem no staar. Han va da uppe <section end="Huldergarden paa Glombakka"/><noinclude> <references/></noinclude> 01uflf2bbci122bzfuktviyako8avq9 340755 340697 2026-10-28T20:01:28Z KåreBot 479 større overskrift 340755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|124}}</noinclude><section begin="Brure fraa Ransverk"/>de laut kvessast upp att. Skulde døm te rivi unda, som Sme’enn plæga bruke de, so hadde de tiki so lang Ti aav, at døm hadde vorte for seint ferdoge. Men Kjeringje visste Raa ho; ho la’e sjøl aat Smi’unn me Gampe aa tok ein Fot um Senn aa stakk fram i Avlen; so slapp ho rive unda. E er viss paa, at de e sannt dette, for e ha sjøl høyrt de taa honom gamle Jør’n Jønndale, aa han hadde høyrt de me’ han va ung taa’ ei Korkjering der, som eitte Ragnhild aa ho laut veta de, for ho va kome fraa Lalm. {{---}} <section end="Brure fraa Ransverk"/> <section begin="Huldergarden paa Glombakka"/> {{midtstilt|{{større|'''Huldergarden paa Glombakka.'''}}}} Har du vore so langt upp igjenom Dalen som aat Sætrom, so lyt du haa set Glombakkjen, der han ligg paa ein aarliten Haug tett ne ve Elve, aa du kjøm visst i Hug de me, at de ligg tri Steine, store som gilde Laave, tett framve Sele der. Paa dessa Glombakka e de ein Huldergard, som e no ska fortelja de lite um. Du ha fell høyrt gjete di, at han Bestefar brukte Granngarden, som har Sæter tett framve Glombakka. De va soles han vandest uppover dit<ref>fekk Vane til aa ferdast dit.</ref>, aa Glombakkjen ha no høyrt Garde vaare te si’a. Men han Bestefar sette Sæterhuse uppi Bakka, aa der e de so laakt te Toft, at Huse vilde berre sige, aa derfor vilde han Far, da han va ikring tjuge Aar, endele flytja dem nepaa Haugen, der dem no staar. Han va da uppe <section end="Huldergarden paa Glombakka"/><noinclude> <references/></noinclude> diddabzh90p7gk4ud7bul1xumnzanvw 104 79683 340649 212075 2026-10-28T16:26:33Z KåreBot 479 overskrift 340649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|128}}</noinclude><section begin="Huldergarden paa Glombakka" /> Uppi Klæbberbergje, som du veit e beint ogofor Glombakka, budde de fere lengje si’a ein gamall Jutul, aa paa Glombakka va ein ung aa staut Hulderkall. No vart baae dessa tvaa huga paa Dotter aat Kvanndalsbøygje<ref>Dativ av Kvanndalsbøygen.</ref>; ho va baade sin aa fager, aa da Jutulen skynte, at ho likte bære Hulderkallen, so vart han sinna aa tok te kasta paa Garden hass; men han va nok laag te sikte, for han raakte ikkje me di tri fysste Steinom, aa so hadde han ikkje Magt te kaste fleire. <section end="Huldergarden paa Glombakka" / ><section begin="Riddarspranget" / {{linje|20%}} {{midtstilt|'''Riddarspranget.'''}} I gamle Daagaa budde de paa Vaagaa ei gjæv gamal Riddarslekt som heitte Gjæslingarne. Dessa Riddarne hadde budt Son ette Far i lang Ti paa Sandbu. De va ein taa døm som heitte Ivar. Han hadde lengje helde paa aa kranglast me ein Riddar fraa Valdres um eit Fiskevatn aa ein Dal som heiter Himdalen. Valdresen gjorde Sandburiddare all den Ska’en han kunna komaa te me. No hadde Sandburiddaren ei Dotter, som Valdresen hadde faatt Hug te. Denna Gjenta va so reint ska’vakker, at ho kallast Skaarvangssole, aa de va ette ein Gard, som Sandburiddaren aatte lengst uppi ein Krok taa Vaagaa. Han likte inkje denna Friingje aat Valdresriddare, men Gjenta dessmeir. Da Valdresen kom aa ba um henna sjaa Riddare, sa’e Sandbu’en, at de skulde alder ske me hass Vili. Friaren laut da gaa; men han lovaa de, at Sandbu’en skulde komaa te aa angre de. <section end="Riddarspranget" /><noinclude> <references/></noinclude> 1yjsohcssje7ubnrsyjgvddqyxxqkud 340693 340649 2026-10-28T16:47:11Z KåreBot 479 overskrift 340693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|128}}</noinclude><section begin="Huldergarden paa Glombakka" /> Uppi Klæbberbergje, som du veit e beint ogofor Glombakka, budde de fere lengje si’a ein gamall Jutul, aa paa Glombakka va ein ung aa staut Hulderkall. No vart baae dessa tvaa huga paa Dotter aat Kvanndalsbøygje<ref>Dativ av Kvanndalsbøygen.</ref>; ho va baade sin aa fager, aa da Jutulen skynte, at ho likte bære Hulderkallen, so vart han sinna aa tok te kasta paa Garden hass; men han va nok laag te sikte, for han raakte ikkje me di tri fysste Steinom, aa so hadde han ikkje Magt te kaste fleire. {{---}} <section end="Huldergarden paa Glombakka" /> ><section begin="Riddarspranget" / > {{midtstilt|'''Riddarspranget.'''}} I gamle Daagaa budde de paa Vaagaa ei gjæv gamal Riddarslekt som heitte Gjæslingarne. Dessa Riddarne hadde budt Son ette Far i lang Ti paa Sandbu. De va ein taa døm som heitte Ivar. Han hadde lengje helde paa aa kranglast me ein Riddar fraa Valdres um eit Fiskevatn aa ein Dal som heiter Himdalen. Valdresen gjorde Sandburiddare all den Ska’en han kunna komaa te me. No hadde Sandburiddaren ei Dotter, som Valdresen hadde faatt Hug te. Denna Gjenta va so reint ska’vakker, at ho kallast Skaarvangssole, aa de va ette ein Gard, som Sandburiddaren aatte lengst uppi ein Krok taa Vaagaa. Han likte inkje denna Friingje aat Valdresriddare, men Gjenta dessmeir. Da Valdresen kom aa ba um henna sjaa Riddare, sa’e Sandbu’en, at de skulde alder ske me hass Vili. Friaren laut da gaa; men han lovaa de, at Sandbu’en skulde komaa te aa angre de. <section end="Riddarspranget" /><noinclude> <references/></noinclude> f7d6tg1he9nlssv9ms98v4drklo78dn 340698 340693 2026-10-28T16:51:26Z KåreBot 479 fjerner overflødig > 340698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|128}}</noinclude><section begin="Huldergarden paa Glombakka" /> Uppi Klæbberbergje, som du veit e beint ogofor Glombakka, budde de fere lengje si’a ein gamall Jutul, aa paa Glombakka va ein ung aa staut Hulderkall. No vart baae dessa tvaa huga paa Dotter aat Kvanndalsbøygje<ref>Dativ av Kvanndalsbøygen.</ref>; ho va baade sin aa fager, aa da Jutulen skynte, at ho likte bære Hulderkallen, so vart han sinna aa tok te kasta paa Garden hass; men han va nok laag te sikte, for han raakte ikkje me di tri fysste Steinom, aa so hadde han ikkje Magt te kaste fleire. {{---}} <section end="Huldergarden paa Glombakka" /> <section begin="Riddarspranget" / > {{midtstilt|'''Riddarspranget.'''}} I gamle Daagaa budde de paa Vaagaa ei gjæv gamal Riddarslekt som heitte Gjæslingarne. Dessa Riddarne hadde budt Son ette Far i lang Ti paa Sandbu. De va ein taa døm som heitte Ivar. Han hadde lengje helde paa aa kranglast me ein Riddar fraa Valdres um eit Fiskevatn aa ein Dal som heiter Himdalen. Valdresen gjorde Sandburiddare all den Ska’en han kunna komaa te me. No hadde Sandburiddaren ei Dotter, som Valdresen hadde faatt Hug te. Denna Gjenta va so reint ska’vakker, at ho kallast Skaarvangssole, aa de va ette ein Gard, som Sandburiddaren aatte lengst uppi ein Krok taa Vaagaa. Han likte inkje denna Friingje aat Valdresriddare, men Gjenta dessmeir. Da Valdresen kom aa ba um henna sjaa Riddare, sa’e Sandbu’en, at de skulde alder ske me hass Vili. Friaren laut da gaa; men han lovaa de, at Sandbu’en skulde komaa te aa angre de. <section end="Riddarspranget" /><noinclude> <references/></noinclude> 6k0jl2sewlctyl7oft609qqo6xf3hiu 340756 340698 2026-10-28T20:01:38Z KåreBot 479 større overskrift 340756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|128}}</noinclude><section begin="Huldergarden paa Glombakka" /> Uppi Klæbberbergje, som du veit e beint ogofor Glombakka, budde de fere lengje si’a ein gamall Jutul, aa paa Glombakka va ein ung aa staut Hulderkall. No vart baae dessa tvaa huga paa Dotter aat Kvanndalsbøygje<ref>Dativ av Kvanndalsbøygen.</ref>; ho va baade sin aa fager, aa da Jutulen skynte, at ho likte bære Hulderkallen, so vart han sinna aa tok te kasta paa Garden hass; men han va nok laag te sikte, for han raakte ikkje me di tri fysste Steinom, aa so hadde han ikkje Magt te kaste fleire. {{---}} <section end="Huldergarden paa Glombakka" /> <section begin="Riddarspranget" / > {{midtstilt|{{større|'''Riddarspranget.'''}}}} I gamle Daagaa budde de paa Vaagaa ei gjæv gamal Riddarslekt som heitte Gjæslingarne. Dessa Riddarne hadde budt Son ette Far i lang Ti paa Sandbu. De va ein taa døm som heitte Ivar. Han hadde lengje helde paa aa kranglast me ein Riddar fraa Valdres um eit Fiskevatn aa ein Dal som heiter Himdalen. Valdresen gjorde Sandburiddare all den Ska’en han kunna komaa te me. No hadde Sandburiddaren ei Dotter, som Valdresen hadde faatt Hug te. Denna Gjenta va so reint ska’vakker, at ho kallast Skaarvangssole, aa de va ette ein Gard, som Sandburiddaren aatte lengst uppi ein Krok taa Vaagaa. Han likte inkje denna Friingje aat Valdresriddare, men Gjenta dessmeir. Da Valdresen kom aa ba um henna sjaa Riddare, sa’e Sandbu’en, at de skulde alder ske me hass Vili. Friaren laut da gaa; men han lovaa de, at Sandbu’en skulde komaa te aa angre de. <section end="Riddarspranget" /><noinclude> <references/></noinclude> f4w4bqm7tbcttgz6j1uftait1t1c2we 340898 340756 2026-10-28T20:54:02Z Kåre-Olav 25 ordner seksjoner 340898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|128}}</noinclude><section begin="Huldergarden paa Glombakka"/>Uppi Klæbberbergje, som du veit e beint ogofor Glombakka, budde de fere lengje si’a ein gamall Jutul, aa paa Glombakka va ein ung aa staut Hulderkall. No vart baae dessa tvaa huga paa Dotter aat Kvanndalsbøygje<ref>Dativ av Kvanndalsbøygen.</ref>; ho va baade sin aa fager, aa da Jutulen skynte, at ho likte bære Hulderkallen, so vart han sinna aa tok te kasta paa Garden hass; men han va nok laag te sikte, for han raakte ikkje me di tri fysste Steinom, aa so hadde han ikkje Magt te kaste fleire. {{---}} <section end="Huldergarden paa Glombakka"/> <section begin="Riddarspranget"/>{{midtstilt|{{større|'''Riddarspranget.'''}}}} I gamle Daagaa budde de paa Vaagaa ei gjæv gamal Riddarslekt som heitte Gjæslingarne. Dessa Riddarne hadde budt Son ette Far i lang Ti paa Sandbu. De va ein taa døm som heitte Ivar. Han hadde lengje helde paa aa kranglast me ein Riddar fraa Valdres um eit Fiskevatn aa ein Dal som heiter Himdalen. Valdresen gjorde Sandburiddare all den Ska’en han kunna komaa te me. No hadde Sandburiddaren ei Dotter, som Valdresen hadde faatt Hug te. Denna Gjenta va so reint ska’vakker, at ho kallast Skaarvangssole, aa de va ette ein Gard, som Sandburiddaren aatte lengst uppi ein Krok taa Vaagaa. Han likte inkje denna Friingje aat Valdresriddare, men Gjenta dessmeir. Da Valdresen kom aa ba um henna sjaa Riddare, sa’e Sandbu’en, at de skulde alder ske me hass Vili. Friaren laut da gaa; men han lovaa de, at Sandbu’en skulde komaa te aa angre de. <section end="Riddarspranget"/><noinclude> <references/></noinclude> 9yyasx2m7d0errtgsaeano0j2l90jpm 104 79685 340659 212077 2026-10-28T16:37:27Z KåreBot 479 overskrift 340659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|130}}</noinclude><section begin="Riddarspranget" /> aa so e de berre ein liten Flekk som de e flatt, aa kjem ein inkje nettupp dit, so dett ein n’i, aa derifraa kjøm ein alder uppatt. Riddaren sprang te me Gjenta unde Arme aa kom over. Men Sveinen hass naadde inkje fram; han bleiv der. Gjæsling vaaga seg ikkje ette men snudde heim. Si’a kom de te Forlik millom Riddarom soless, at Valdresen fekk ha Kjeringje si i Fre, men han laut gjeva Gjæsling baade Himdalen aa Fiskevatne, som døm hadde trætta um. {{---}} <section end="Riddarspranget" /> <section begin="Stasbakkjen" /> {{midtstilt|'''Stasbakkjen.'''}} Paa Sandbu paa Vaagaa budde eingong ei gumul Fruge, som heitte Gjaartru Gjæsling. Mann henna va ein taa di Riddarom, som aatte Sandbu ei lang, Ti, aa hann va dau i Kongens Tenest, for myki lengje si’a. Gjaartru hadde sjau Syne, men ingen taa døm va som ho vilde døm skulde veta, for ho va eit gudele Kvinnfolk, aa døm va naagaa grove Kluvare allesamen. Ingen taa døm vørde Lov ell Rett, ingor Gjente va trygg naar døm hadde kasta Augun sine paa hena, aa ingen Mann va viss paa Live sitt, dessom Sandbuskarann hadde faatt veta, han hadde naagaa paa Kistebotte. Men tesist gjekk dette Staake for vidt, aa døm vart drepne allesamen. Saa sto gamle Gjaartru sonlaus, ho som hadde hatt saa mange. Da tok ho te aa tenkje se um, um ho hadde vore, som ho skulde, mot døm. De vilde ho <section end="Stasbakkjen" /><noinclude> <references/></noinclude> ogsui3xqv9cgv7ulskm75ampf9gxlva 340708 340659 2026-10-28T16:57:10Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|130}}</noinclude><section begin="Riddarspranget" /> aa so e de berre ein liten Flekk som de e flatt, aa kjem ein inkje nettupp dit, so dett ein n’i, aa derifraa kjøm ein alder uppatt. Riddaren sprang te me Gjenta unde Arme aa kom over. Men Sveinen hass naadde inkje fram; han bleiv der. Gjæsling vaaga seg ikkje ette men snudde heim. Si’a kom de te Forlik millom Riddarom soless, at Valdresen fekk ha Kjeringje si i Fre, men han laut gjeva Gjæsling baade Himdalen aa Fiskevatne, som døm hadde trætta um. {{---}} <section end="Riddarspranget" /> <section begin="Stasbakkjen" /> {{midtstilt|'''Stasbakkjen.'''}} Paa Sandbu paa Vaagaa budde eingong ei gumul Fruge, som heitte Gjaartru Gjæsling. Mann henna va ein taa di Riddarom, som aatte Sandbu ei lang, Ti, aa hann va dau i Kongens Tenest, for myki lengje si’a. Gjaartru hadde sjau Syne, men ingen taa døm va som ho vilde døm skulde veta, for ho va eit gudele Kvinnfolk, aa døm va naagaa grove Kluvare allesamen. Ingen taa døm vørde Lov ell Rett, ingor Gjente va trygg naar døm hadde kasta Augun sine paa hena, aa ingen Mann va viss paa Live sitt, dessom Sandbuskarann hadde faatt veta, han hadde naagaa paa Kistebotte. Men tesist gjekk dette Staake for vidt, aa døm vart drepne allesamen. Saa sto gamle Gjaartru sonlaus, ho som hadde hatt saa mange. Da tok ho te aa tenkje se um, um ho hadde vore, som ho skulde, mot døm. De vilde ho <section end="Stasbakkjen" /><noinclude> <references/></noinclude> ii51qkcxi8vfirp8lu5qjpev0hfp7ou 340758 340708 2026-10-28T20:01:58Z KåreBot 479 større overskrift 340758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|130}}</noinclude><section begin="Riddarspranget" /> aa so e de berre ein liten Flekk som de e flatt, aa kjem ein inkje nettupp dit, so dett ein n’i, aa derifraa kjøm ein alder uppatt. Riddaren sprang te me Gjenta unde Arme aa kom over. Men Sveinen hass naadde inkje fram; han bleiv der. Gjæsling vaaga seg ikkje ette men snudde heim. Si’a kom de te Forlik millom Riddarom soless, at Valdresen fekk ha Kjeringje si i Fre, men han laut gjeva Gjæsling baade Himdalen aa Fiskevatne, som døm hadde trætta um. {{---}} <section end="Riddarspranget" /> <section begin="Stasbakkjen" /> {{midtstilt|{{større|'''Stasbakkjen.'''}}}} Paa Sandbu paa Vaagaa budde eingong ei gumul Fruge, som heitte Gjaartru Gjæsling. Mann henna va ein taa di Riddarom, som aatte Sandbu ei lang, Ti, aa hann va dau i Kongens Tenest, for myki lengje si’a. Gjaartru hadde sjau Syne, men ingen taa døm va som ho vilde døm skulde veta, for ho va eit gudele Kvinnfolk, aa døm va naagaa grove Kluvare allesamen. Ingen taa døm vørde Lov ell Rett, ingor Gjente va trygg naar døm hadde kasta Augun sine paa hena, aa ingen Mann va viss paa Live sitt, dessom Sandbuskarann hadde faatt veta, han hadde naagaa paa Kistebotte. Men tesist gjekk dette Staake for vidt, aa døm vart drepne allesamen. Saa sto gamle Gjaartru sonlaus, ho som hadde hatt saa mange. Da tok ho te aa tenkje se um, um ho hadde vore, som ho skulde, mot døm. De vilde ho <section end="Stasbakkjen" /><noinclude> <references/></noinclude> jl2v4zv1h6dpodlpcgocc2phr4jp5m2 104 79686 340660 212078 2026-10-28T16:37:37Z KåreBot 479 overskrift 340660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|131}}</noinclude><section begin="Stasbakkjen" /> no bøte paa, aa defor gav ho Kjyrkja ein Gard, som heite Stade, for i den Ti’e trudde Folk, de va de saamaa, kaa gale dom gjorde, naar døm berre gav myki aat Kyrkjunn. Men so kom de ein ny Prest aat Vaagaabygdenn. Han tok te me Messunn tiligar um Sunndaagaan ell Gaamallpresten hadde gjort, aa Gjaartru Gjæsling kom forseint aat Kyrkjunn di fyste Gongenn. Detta tykte ho va ei stor Skam for hena – denn rikaste Fruga i Bygdenn – aa ho hadde no alder vore vand ve aa staa tile up um Morgon, allevis no ho va vurte gumul, so de vilde ho inkje no held. For aa sleppe den Skamme fekk ho da taalaa de so me Preste, at han inkje skulde samringje, fyrr ho va kome paa ein Bakkje tett de Kyrkja. For de han gjorde ette henna Vili, gav ho Kyrkja ein stor gild Gard, som heite Sande, aa som høyre Prestgarde te enno. Si’a um Helgjedaagaan laut Presten setja ein taa Husmennom sine te aa sjaa ette, naar ho Gjaartru kom paa Bakkjen sin. Naar han da fekk sjaa hena, ropte han uppi Stupulen aat Ringjarom: „No kjøm Stasen, no kann døkk laagaa døkk te aa ringje!“ Si’a den Ti heite Bakkjen „Stasbakkjen,“ men i di siste Aarom e Veigen vurte umlagd, aa no e den gamle Stasbakkjen ein fin Aaker. {{---}} <section end="Stasbakkjen" /> <section begin="Anne Kleppe" /> {{midtstilt|'''Anne Kleppe.'''}} Inkje rett langt fraa Hugukyrkjunn i Vaagaa, ligg de ein Gard, som kallast Kleppe. Der ha de i gamle Daagaa livt nokre taa dessa Storfolkom, som aatte di <section end="Anne Kleppe" /><noinclude> <references/></noinclude> hginu518k9xukg5829h1y2ufzc2csa5 340709 340660 2026-10-28T16:57:20Z KåreBot 479 fjerner overflødig blank linje 340709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|131}}</noinclude><section begin="Stasbakkjen" /> no bøte paa, aa defor gav ho Kjyrkja ein Gard, som heite Stade, for i den Ti’e trudde Folk, de va de saamaa, kaa gale dom gjorde, naar døm berre gav myki aat Kyrkjunn. Men so kom de ein ny Prest aat Vaagaabygdenn. Han tok te me Messunn tiligar um Sunndaagaan ell Gaamallpresten hadde gjort, aa Gjaartru Gjæsling kom forseint aat Kyrkjunn di fyste Gongenn. Detta tykte ho va ei stor Skam for hena – denn rikaste Fruga i Bygdenn – aa ho hadde no alder vore vand ve aa staa tile up um Morgon, allevis no ho va vurte gumul, so de vilde ho inkje no held. For aa sleppe den Skamme fekk ho da taalaa de so me Preste, at han inkje skulde samringje, fyrr ho va kome paa ein Bakkje tett de Kyrkja. For de han gjorde ette henna Vili, gav ho Kyrkja ein stor gild Gard, som heite Sande, aa som høyre Prestgarde te enno. Si’a um Helgjedaagaan laut Presten setja ein taa Husmennom sine te aa sjaa ette, naar ho Gjaartru kom paa Bakkjen sin. Naar han da fekk sjaa hena, ropte han uppi Stupulen aat Ringjarom: „No kjøm Stasen, no kann døkk laagaa døkk te aa ringje!“ Si’a den Ti heite Bakkjen „Stasbakkjen,“ men i di siste Aarom e Veigen vurte umlagd, aa no e den gamle Stasbakkjen ein fin Aaker. {{---}} <section end="Stasbakkjen" /> <section begin="Anne Kleppe" /> {{midtstilt|'''Anne Kleppe.'''}} Inkje rett langt fraa Hugukyrkjunn i Vaagaa, ligg de ein Gard, som kallast Kleppe. Der ha de i gamle Daagaa livt nokre taa dessa Storfolkom, som aatte di <section end="Anne Kleppe" /><noinclude> <references/></noinclude> 033nylw7hniupaodmemr7tgdcskj8zo 340759 340709 2026-10-28T20:02:08Z KåreBot 479 større overskrift 340759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|131}}</noinclude><section begin="Stasbakkjen" /> no bøte paa, aa defor gav ho Kjyrkja ein Gard, som heite Stade, for i den Ti’e trudde Folk, de va de saamaa, kaa gale dom gjorde, naar døm berre gav myki aat Kyrkjunn. Men so kom de ein ny Prest aat Vaagaabygdenn. Han tok te me Messunn tiligar um Sunndaagaan ell Gaamallpresten hadde gjort, aa Gjaartru Gjæsling kom forseint aat Kyrkjunn di fyste Gongenn. Detta tykte ho va ei stor Skam for hena – denn rikaste Fruga i Bygdenn – aa ho hadde no alder vore vand ve aa staa tile up um Morgon, allevis no ho va vurte gumul, so de vilde ho inkje no held. For aa sleppe den Skamme fekk ho da taalaa de so me Preste, at han inkje skulde samringje, fyrr ho va kome paa ein Bakkje tett de Kyrkja. For de han gjorde ette henna Vili, gav ho Kyrkja ein stor gild Gard, som heite Sande, aa som høyre Prestgarde te enno. Si’a um Helgjedaagaan laut Presten setja ein taa Husmennom sine te aa sjaa ette, naar ho Gjaartru kom paa Bakkjen sin. Naar han da fekk sjaa hena, ropte han uppi Stupulen aat Ringjarom: „No kjøm Stasen, no kann døkk laagaa døkk te aa ringje!“ Si’a den Ti heite Bakkjen „Stasbakkjen,“ men i di siste Aarom e Veigen vurte umlagd, aa no e den gamle Stasbakkjen ein fin Aaker. {{---}} <section end="Stasbakkjen" /> <section begin="Anne Kleppe" /> {{midtstilt|{{større|'''Anne Kleppe.'''}}}} Inkje rett langt fraa Hugukyrkjunn i Vaagaa, ligg de ein Gard, som kallast Kleppe. Der ha de i gamle Daagaa livt nokre taa dessa Storfolkom, som aatte di <section end="Anne Kleppe" /><noinclude> <references/></noinclude> bab9vcw7a4v8qtmjwy10qlg01v1hcz6 340831 340759 2026-10-28T20:15:18Z KåreBot 479 lange tankestreker 340831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|131}}</noinclude><section begin="Stasbakkjen" /> no bøte paa, aa defor gav ho Kjyrkja ein Gard, som heite Stade, for i den Ti’e trudde Folk, de va de saamaa, kaa gale dom gjorde, naar døm berre gav myki aat Kyrkjunn. Men so kom de ein ny Prest aat Vaagaabygdenn. Han tok te me Messunn tiligar um Sunndaagaan ell Gaamallpresten hadde gjort, aa Gjaartru Gjæsling kom forseint aat Kyrkjunn di fyste Gongenn. Detta tykte ho va ei stor Skam for hena — denn rikaste Fruga i Bygdenn — aa ho hadde no alder vore vand ve aa staa tile up um Morgon, allevis no ho va vurte gumul, so de vilde ho inkje no held. For aa sleppe den Skamme fekk ho da taalaa de so me Preste, at han inkje skulde samringje, fyrr ho va kome paa ein Bakkje tett de Kyrkja. For de han gjorde ette henna Vili, gav ho Kyrkja ein stor gild Gard, som heite Sande, aa som høyre Prestgarde te enno. Si’a um Helgjedaagaan laut Presten setja ein taa Husmennom sine te aa sjaa ette, naar ho Gjaartru kom paa Bakkjen sin. Naar han da fekk sjaa hena, ropte han uppi Stupulen aat Ringjarom: „No kjøm Stasen, no kann døkk laagaa døkk te aa ringje!“ Si’a den Ti heite Bakkjen „Stasbakkjen,“ men i di siste Aarom e Veigen vurte umlagd, aa no e den gamle Stasbakkjen ein fin Aaker. {{---}} <section end="Stasbakkjen" /> <section begin="Anne Kleppe" /> {{midtstilt|{{større|'''Anne Kleppe.'''}}}} Inkje rett langt fraa Hugukyrkjunn i Vaagaa, ligg de ein Gard, som kallast Kleppe. Der ha de i gamle Daagaa livt nokre taa dessa Storfolkom, som aatte di <section end="Anne Kleppe" /><noinclude> <references/></noinclude> izurktzbujfgqudhqk21pzr1b5smh33 104 79689 340650 212122 2026-10-28T16:26:47Z KåreBot 479 overskrift 340650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|134}}</noinclude><section begin="Anne Kleppe"/>greip da Økse,“ men han va so tulle i Hugue, at han høgg i Mist. Fysst de tre’a Høgge gjorde de aav me henna. So kasta han Økse like i Elve aa la uppover aat Skagsnebb (eit høgt Fjell tett ve Kyrkja). Der sat han lite aa saag neover aat Kyrkjunn, so stupte han seg utover, for han tykte, naar han hadde drepe den, han helt mest taa, so hadde han inkje meir aa {{rettelse|aa|}} leva ette. Men paa Gravenn henna Anne Kleppe voks de upp tri Tre, soless som ho ba um, aa Kyrkjemuren e for lengje sia flytt, so Grave hennar no e paa Kyrkjegarde. Men no e Tree burte; de taalaast so smaatt um, at ein ell an’ taa den stolte Slekte ha ti døm burt, for de han inkje vilde haa, slikt Minne paa Slekte si. Men la døm taa’ Tre’e! keim Anne Kleppe va, gløymest inkje paa Vaagaa so snart! De livi Folk paa Vaagaa enno, som forsikra, døm ha set Tre’e paa Gravenn henna Anne, da døm va Baan. <section end="Anne Kleppe"/ ><section begin="Jutulen i Prestbergje"/ {{linje|20%}} {{midtstilt|'''Jutulen i Prestbergje.'''}} Tett ve Kyrkjunn paa Vaagaa e de eit stort Berg, som e undele aa sjaa te for døm, som ser de for fysste Gongen. Detta Berge endast nesti i tvo dubbelte Døra – slike som ein notedags kann sjaa i Byom aa sjaa store Folk hellest au. Aa store Folk ha de livt der i gamle Daagaa, de e visst, for der budde ein Jutul, som va reint namnspurd. Han va snill aa viljug mot Folk, naar døm berre inkje gjorde honom imot, men, gjekk døm iveigen for honom, saa kunde døm like saa <section end="Jutulen i Prestbergje"/><noinclude> <references/></noinclude> a4g1tdqh6x7v7ys5dnk4bjlvjpcr5m6 340694 340650 2026-10-28T16:47:21Z KåreBot 479 overskrift 340694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|134}}</noinclude><section begin="Anne Kleppe"/>greip da Økse,“ men han va so tulle i Hugue, at han høgg i Mist. Fysst de tre’a Høgge gjorde de aav me henna. So kasta han Økse like i Elve aa la uppover aat Skagsnebb (eit høgt Fjell tett ve Kyrkja). Der sat han lite aa saag neover aat Kyrkjunn, so stupte han seg utover, for han tykte, naar han hadde drepe den, han helt mest taa, so hadde han inkje meir aa {{rettelse|aa|}} leva ette. Men paa Gravenn henna Anne Kleppe voks de upp tri Tre, soless som ho ba um, aa Kyrkjemuren e for lengje sia flytt, so Grave hennar no e paa Kyrkjegarde. Men no e Tree burte; de taalaast so smaatt um, at ein ell an’ taa den stolte Slekte ha ti døm burt, for de han inkje vilde haa, slikt Minne paa Slekte si. Men la døm taa’ Tre’e! keim Anne Kleppe va, gløymest inkje paa Vaagaa so snart! De livi Folk paa Vaagaa enno, som forsikra, døm ha set Tre’e paa Gravenn henna Anne, da døm va Baan. {{---}} <section end="Anne Kleppe"/> ><section begin="Jutulen i Prestbergje"/> {{midtstilt|'''Jutulen i Prestbergje.'''}} Tett ve Kyrkjunn paa Vaagaa e de eit stort Berg, som e undele aa sjaa te for døm, som ser de for fysste Gongen. Detta Berge endast nesti i tvo dubbelte Døra – slike som ein notedags kann sjaa i Byom aa sjaa store Folk hellest au. Aa store Folk ha de livt der i gamle Daagaa, de e visst, for der budde ein Jutul, som va reint namnspurd. Han va snill aa viljug mot Folk, naar døm berre inkje gjorde honom imot, men, gjekk døm iveigen for honom, saa kunde døm like saa <section end="Jutulen i Prestbergje"/><noinclude> <references/></noinclude> fnh8avkjcnlg9hut3rmtj2ou93vemny 340699 340694 2026-10-28T16:51:36Z KåreBot 479 fjerner overflødig > 340699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|134}}</noinclude><section begin="Anne Kleppe"/>greip da Økse,“ men han va so tulle i Hugue, at han høgg i Mist. Fysst de tre’a Høgge gjorde de aav me henna. So kasta han Økse like i Elve aa la uppover aat Skagsnebb (eit høgt Fjell tett ve Kyrkja). Der sat han lite aa saag neover aat Kyrkjunn, so stupte han seg utover, for han tykte, naar han hadde drepe den, han helt mest taa, so hadde han inkje meir aa {{rettelse|aa|}} leva ette. Men paa Gravenn henna Anne Kleppe voks de upp tri Tre, soless som ho ba um, aa Kyrkjemuren e for lengje sia flytt, so Grave hennar no e paa Kyrkjegarde. Men no e Tree burte; de taalaast so smaatt um, at ein ell an’ taa den stolte Slekte ha ti døm burt, for de han inkje vilde haa, slikt Minne paa Slekte si. Men la døm taa’ Tre’e! keim Anne Kleppe va, gløymest inkje paa Vaagaa so snart! De livi Folk paa Vaagaa enno, som forsikra, døm ha set Tre’e paa Gravenn henna Anne, da døm va Baan. {{---}} <section end="Anne Kleppe"/> <section begin="Jutulen i Prestbergje"/> {{midtstilt|'''Jutulen i Prestbergje.'''}} Tett ve Kyrkjunn paa Vaagaa e de eit stort Berg, som e undele aa sjaa te for døm, som ser de for fysste Gongen. Detta Berge endast nesti i tvo dubbelte Døra – slike som ein notedags kann sjaa i Byom aa sjaa store Folk hellest au. Aa store Folk ha de livt der i gamle Daagaa, de e visst, for der budde ein Jutul, som va reint namnspurd. Han va snill aa viljug mot Folk, naar døm berre inkje gjorde honom imot, men, gjekk døm iveigen for honom, saa kunde døm like saa <section end="Jutulen i Prestbergje"/><noinclude> <references/></noinclude> kdex7h2dgyjcwq3974a393mxw7tyn4s 340760 340699 2026-10-28T20:02:18Z KåreBot 479 større overskrift 340760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|134}}</noinclude><section begin="Anne Kleppe"/>greip da Økse,“ men han va so tulle i Hugue, at han høgg i Mist. Fysst de tre’a Høgge gjorde de aav me henna. So kasta han Økse like i Elve aa la uppover aat Skagsnebb (eit høgt Fjell tett ve Kyrkja). Der sat han lite aa saag neover aat Kyrkjunn, so stupte han seg utover, for han tykte, naar han hadde drepe den, han helt mest taa, so hadde han inkje meir aa {{rettelse|aa|}} leva ette. Men paa Gravenn henna Anne Kleppe voks de upp tri Tre, soless som ho ba um, aa Kyrkjemuren e for lengje sia flytt, so Grave hennar no e paa Kyrkjegarde. Men no e Tree burte; de taalaast so smaatt um, at ein ell an’ taa den stolte Slekte ha ti døm burt, for de han inkje vilde haa, slikt Minne paa Slekte si. Men la døm taa’ Tre’e! keim Anne Kleppe va, gløymest inkje paa Vaagaa so snart! De livi Folk paa Vaagaa enno, som forsikra, døm ha set Tre’e paa Gravenn henna Anne, da døm va Baan. {{---}} <section end="Anne Kleppe"/> <section begin="Jutulen i Prestbergje"/> {{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Prestbergje.'''}}}} Tett ve Kyrkjunn paa Vaagaa e de eit stort Berg, som e undele aa sjaa te for døm, som ser de for fysste Gongen. Detta Berge endast nesti i tvo dubbelte Døra – slike som ein notedags kann sjaa i Byom aa sjaa store Folk hellest au. Aa store Folk ha de livt der i gamle Daagaa, de e visst, for der budde ein Jutul, som va reint namnspurd. Han va snill aa viljug mot Folk, naar døm berre inkje gjorde honom imot, men, gjekk døm iveigen for honom, saa kunde døm like saa <section end="Jutulen i Prestbergje"/><noinclude> <references/></noinclude> 5wbwegjbvfn0be028t00hlyyd4b20d3 340833 340760 2026-10-28T20:15:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|134}}</noinclude><section begin="Anne Kleppe"/>greip da Økse,“ men han va so tulle i Hugue, at han høgg i Mist. Fysst de tre’a Høgge gjorde de aav me henna. So kasta han Økse like i Elve aa la uppover aat Skagsnebb (eit høgt Fjell tett ve Kyrkja). Der sat han lite aa saag neover aat Kyrkjunn, so stupte han seg utover, for han tykte, naar han hadde drepe den, han helt mest taa, so hadde han inkje meir aa {{rettelse|aa|}} leva ette. Men paa Gravenn henna Anne Kleppe voks de upp tri Tre, soless som ho ba um, aa Kyrkjemuren e for lengje sia flytt, so Grave hennar no e paa Kyrkjegarde. Men no e Tree burte; de taalaast so smaatt um, at ein ell an’ taa den stolte Slekte ha ti døm burt, for de han inkje vilde haa, slikt Minne paa Slekte si. Men la døm taa’ Tre’e! keim Anne Kleppe va, gløymest inkje paa Vaagaa so snart! De livi Folk paa Vaagaa enno, som forsikra, døm ha set Tre’e paa Gravenn henna Anne, da døm va Baan. {{---}} <section end="Anne Kleppe"/> <section begin="Jutulen i Prestbergje"/> {{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Prestbergje.'''}}}} Tett ve Kyrkjunn paa Vaagaa e de eit stort Berg, som e undele aa sjaa te for døm, som ser de for fysste Gongen. Detta Berge endast nesti i tvo dubbelte Døra — slike som ein notedags kann sjaa i Byom aa sjaa store Folk hellest au. Aa store Folk ha de livt der i gamle Daagaa, de e visst, for der budde ein Jutul, som va reint namnspurd. Han va snill aa viljug mot Folk, naar døm berre inkje gjorde honom imot, men, gjekk døm iveigen for honom, saa kunde døm like saa <section end="Jutulen i Prestbergje"/><noinclude> <references/></noinclude> 2xuq62fy1hb7lw1osygbjmwsyig8tgc 104 79690 340835 212082 2026-10-28T20:15:57Z KåreBot 479 lange tankestreker 340835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|135}}</noinclude>snart slagte Krytyre sine trast, for døm miste døm likevæl. Naar nugun kom aa skulde laane naagaa taa Jutule, kasta han berre ein liten Stein i Døre aa sa: „Læt upp, Jutul!“ saa kom Jutulen trast ut. Ein taa di siste, som saag han, va Jehans sy-i-Gard Blessom. Han va paa ei Reise i Kjøpenhamn, sjaa Kongen. Det va um ei Sak, han hadde me ein taa Grannom sine, han hadde vore der; for de va inkje Rett aa faa paa slike Ting i Norig den Tie. Dagen firi Julkvelden va han komen saa langt paa Heimveigen som aat Kristian. Der laag han da um Natte. Um Morgon da han strauk iveigen, tenkte han paa kaa tyle de skulde vore, um han kunde kome heimatt idag. Me de saamaa strauk ein Vaagver framum, som Blessommen kjende paa den sie Graavesten aa Knappann so store aa blanke som Sylvdale. „Du gaar fort, du!“ sa Blessommen. „Ja e fæ nok skunde me, dersom e ska naa aat Vaagaa ikveld.“ — „E skulde au aat Vaagaa, men e kjøm nok inkje dit ikveld.“ — „Vil du staa paa mæ me? E har ein Hest, som træ tolv Steg i Milenn.“ Blessommen vart lite fortutta men steig da paa Meiann. De gjekk saa fort, at han inkje va go te aa veta kor han va. Ein Sta’n kvilte døm, men Blessommen saag inkje Folk der; over Grinde vart han var eit Dauinghugu. Da døm va kome ein liten Stubb paa Veigen, tok Blessommen te aa frjose; men Jutulen sa: „du lyt traatte de, for oss e snart heimatt.“ Da døm kom aat Finbru’nn, skulde døm skyljast. Blessommen takka for Skjoten. Jutulen sa da: „No maa du lovaa me, at du inkje ser de attende, um du fæ<noinclude> <references/></noinclude> mkgnqowtwoy89bkei3fid32jikuydx7 104 79691 340837 212083 2026-10-28T20:16:18Z KåreBot 479 lange tankestreker 340837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|136}}</noinclude>høyre nugun Dunder ell sjaa nugun Ljoskje.“ Blessommen skulde nok inkje gløyme detta, aa saa tok han uppigjønom Bakkjen aat Heime sine. Litegrann ette tok de te aa dundre burte i Prestbergje. Da hadde han gløymt, kaa Jutulen sa, aa snudde lite paa Hugue. So saag han baae Jutuldørann paa vi Vegg aa Jutulen midt i Dørenn — de da Mannen, som hadde skjussa han. Men si’a den Tie sat Hugue skakt paa Jehans Blessom, for de han inkje hadde akta meir paa Ordom aat Jutule. Ein Gong kom Sante Ola aat Vaagaa aa kristna Folke. Da døm for te aa kjøre Timber aat Kyrkjunn, vart Jutulen sinna aa vilde øyeleggje alt samen. Vaagveren laut gjera de Forlike me Jutule, at døm skulde faa Lov te aa byggje Kyrkja upp; men so skulde Jutulen kaste tri Steine ette Kyrkjetorne, aa raaka han de, skulde de inkje byggjast upp att. Julkvelden vart Kyrkja ferdog. So for døm te aa time Helgje inn. Da Jutulen høyrde de, da han inkje sein. Han greip ein stor Stein, som han ha lagt ferdog for aa kaste. Men Steinen gjekk reint for langt, like over Finna. Andre Gongen skulde han vera varare, men da naadde inkje Steinen fram. So vart Jutulen fysst rigtogt sinna. Kjeringje hass hadde netupp kinna Smør, aa saa treiv han heile Smørknoa aa kasta ette Torne. Men Smøre vart te ein Stein paa Veigje, aa den Steinen staar enno paa høgre Sia taa Kyrkjeporte paa Vaagaa. Men Jutulen saag ingen naagaa meire te, han flutte fell, førde han inkje kunde traatte Laate taa Kyrkjeklukkom.<noinclude>{{---}} <references/></noinclude> na53df9itd1gtzdm2r0w1x6e59yspbp 340899 340837 2026-10-28T20:54:37Z Kåre-Olav 25 strek 340899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|136}}</noinclude>høyre nugun Dunder ell sjaa nugun Ljoskje.“ Blessommen skulde nok inkje gløyme detta, aa saa tok han uppigjønom Bakkjen aat Heime sine. Litegrann ette tok de te aa dundre burte i Prestbergje. Da hadde han gløymt, kaa Jutulen sa, aa snudde lite paa Hugue. So saag han baae Jutuldørann paa vi Vegg aa Jutulen midt i Dørenn — de da Mannen, som hadde skjussa han. Men si’a den Tie sat Hugue skakt paa Jehans Blessom, for de han inkje hadde akta meir paa Ordom aat Jutule. Ein Gong kom Sante Ola aat Vaagaa aa kristna Folke. Da døm for te aa kjøre Timber aat Kyrkjunn, vart Jutulen sinna aa vilde øyeleggje alt samen. Vaagveren laut gjera de Forlike me Jutule, at døm skulde faa Lov te aa byggje Kyrkja upp; men so skulde Jutulen kaste tri Steine ette Kyrkjetorne, aa raaka han de, skulde de inkje byggjast upp att. Julkvelden vart Kyrkja ferdog. So for døm te aa time Helgje inn. Da Jutulen høyrde de, da han inkje sein. Han greip ein stor Stein, som han ha lagt ferdog for aa kaste. Men Steinen gjekk reint for langt, like over Finna. Andre Gongen skulde han vera varare, men da naadde inkje Steinen fram. So vart Jutulen fysst rigtogt sinna. Kjeringje hass hadde netupp kinna Smør, aa saa treiv han heile Smørknoa aa kasta ette Torne. Men Smøre vart te ein Stein paa Veigje, aa den Steinen staar enno paa høgre Sia taa Kyrkjeporte paa Vaagaa. Men Jutulen saag ingen naagaa meire te, han flutte fell, førde han inkje kunde traatte Laate taa Kyrkjeklukkom. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 30cqytsnt6kg9fnh84w1kxo2hsu3qzs 104 79692 340839 212084 2026-10-28T20:16:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|137}} {{midtstilt|{{sperret|Jutullen i Holbergje}}.}}</noinclude> {{midtstilt|{{liten|(Segn fraa Gausdal).}}}} De e visst inte mange her i Dala, som inte ha hørt giti Jutulla i Holbergje; men de e fell faae som ha hørt heile Sagne, aa da de kanskje kann vera fleire, som ha Hug te høre de, so ska e no fortelja de slikt som e ha hørt de. Trast ogofør Svatsom-Kyrkjenn e de ein Gard, som eite Hole. Eit lite Stykki lenger uppi Dala e de ein Bergjesnabbe, som skyt so langt fram, at han mest stengje Dalen; de Berge kalle døm Holberge. Her budde de ein Jutul langt atti Verd’n. Han hadde faatt Dotter deres paa Hole te. Kjering, aa solessen da han my’e der. Ein Gaang da han me Versar sine aa slo nepaa ein Voll der. Døm tok te midt paa Volla, aat snart tok døm te aa gaa i Ring. Mannen gjekk fyri, aa Jutullen som gjekk ette fekk solessen den lengste Skora. Han slo no alt han orka, men enda saag han, at de inte va Botvon aa fylgje me. Han tok da te aa bera se ille: „nei du gaar so ringomskaar du, at han bli spyttand Blo den som ette gaar,“ sa’e han. — De va godt Ver, aa so laut døm snart te aa høye. „E skyne inte di Aatferd,“ sa’e Jutullen, „du slær naar de e godt Ver, du høye naar de e godt Ver, aa de brenn alder upp Fore ditt; men e slær, naar de regne, aa høye, naar de regne, aa e skvette paa de Vatn; enda brenn de upp.“ Ein Gaang hadde Jutullen lotsaadt<ref>i Orig. laatsaat; av saa og Lut; jf. Lutbruk og „aa setja te Lutars“ f. Ex. Jordeple.</ref> paa Hole.<noinclude> <references/></noinclude> geflv0moocrqkrgzmtp66tdganukg28 340900 340839 2026-10-28T20:56:05Z Kåre-Olav 25 overskrift 340900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|137}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''{{sperret|Jutullen i Holbergje}}.'''}} {{liten blokk|(Segn fraa Gausdal).}} {{midtstilt/e}} De e visst inte mange her i Dala, som inte ha hørt giti Jutulla i Holbergje; men de e fell faae som ha hørt heile Sagne, aa da de kanskje kann vera fleire, som ha Hug te høre de, so ska e no fortelja de slikt som e ha hørt de. Trast ogofør Svatsom-Kyrkjenn e de ein Gard, som eite Hole. Eit lite Stykki lenger uppi Dala e de ein Bergjesnabbe, som skyt so langt fram, at han mest stengje Dalen; de Berge kalle døm Holberge. Her budde de ein Jutul langt atti Verd’n. Han hadde faatt Dotter deres paa Hole te. Kjering, aa solessen da han my’e der. Ein Gaang da han me Versar sine aa slo nepaa ein Voll der. Døm tok te midt paa Volla, aat snart tok døm te aa gaa i Ring. Mannen gjekk fyri, aa Jutullen som gjekk ette fekk solessen den lengste Skora. Han slo no alt han orka, men enda saag han, at de inte va Botvon aa fylgje me. Han tok da te aa bera se ille: „nei du gaar so ringomskaar du, at han bli spyttand Blo den som ette gaar,“ sa’e han. — De va godt Ver, aa so laut døm snart te aa høye. „E skyne inte di Aatferd,“ sa’e Jutullen, „du slær naar de e godt Ver, du høye naar de e godt Ver, aa de brenn alder upp Fore ditt; men e slær, naar de regne, aa høye, naar de regne, aa e skvette paa de Vatn; enda brenn de upp.“ Ein Gaang hadde Jutullen lotsaadt<ref>i Orig. laatsaat; av saa og Lut; jf. Lutbruk og „aa setja te Lutars“ f. Ex. Jordeple.</ref> paa Hole.<noinclude> <references/></noinclude> 4gbjc93rrz3pllavo9g48kkwvvc2g68 104 79693 340841 212085 2026-10-28T20:16:58Z KåreBot 479 lange tankestreker 340841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|138}}</noinclude>De fysste Aare saadde han Rog. Um Hausten da døm skulde te aa byte Avlinga, sa’e han de ve Mannen: „no kann du se’a taa, um du“ vil ha Rot ell Topp, so tek vi haar sin Ende.“ „Ja, e vil nok ha Toppen e da,“ sa’e Mannen. So fekk no Jutullen ei maatele Avling han da, som fekk berre Halmstubben. — De andre Aare vart de saadt Næpe. „Ja no vil nok e ha Toppen,“ sa’e Jutullen, da de vart Hausten; „e taugg me reint forderva paa dessa Røtom ifjor,“ sa’e han De va no Mannen væl fornøgd me, aa so fekk Jutullen berre Kaalen taa Næpom.{{rettelse|.|}} Naar Kjeringa hass aatte Baan, so laut no ho gamle-Kari Mor hennes vera uppi der aa passe ho. So va de ein Gaang døm inte hadde slikt Mjøl, at døm kunne koke Mat taa aat Baane, aa so skulde da Jutullen gaa ne paa Stabure paa Hole ette lite. Da han kom der, so va de fullt eit Kar me Mjøl, men de va korsa paa de, so han inte kunne faa naa’ taa di, men han laut ta heile Kare. De va so digert, at han inte fekk de ut igjenom Døra, fyrr han tok taa di Lauggjurda<ref>d e. Logg-Gjurda, den nedste Gjordi ved Loggi eller Botnen paa Kjeraldet.</ref>, aa den ska hengje paa Stabursvegga der enno. Jutullen va no fælt gla taa Vermor fine, men enda laut han skote ette henne, naar ho gjekk att. De hadde Dotter hennes fortalt henne aa lært henne, at ho skulde skvette se bakum Døra, so han inte skulde raake ho. „Han vilde nok inte gjera de, men han e inte istand te aa brote Arten,“ sa’e ho. Naar Gamla<noinclude> <references/></noinclude> mcj3m71qyclb5xubeeo0wqrc3vg4rsf 104 79695 340845 212087 2026-10-28T20:17:38Z KåreBot 479 lange tankestreker 340845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|140}}</noinclude>dem Holbergann enno da?“ sa’e han. „Nei Haran ha hakka døm ne,“ sa’e Mannen. — „Ja de kann e tru, e hørde han hukkra aa bar se so ille stødt. Renn ho der denna Elva enno da?“ — „Nei, ho brann upp ifjor ho.“! — Ja e saag de rauk so taa henne stødt baade tile aa seint; de va Under ho inte brann upp fyrr au,“ sa’e Jutullen. „Har døkk di Kyrkjedinglunn enno da?“ spurde han. „Aa vi ha faatt mange fleire, som skrangla enda meir,“ sa’e Mannen. „Ja da kjem e nok alder aat Svatsom meir,“ sa’e Jutullen. So skildest døm aat, aa si’a ha nok ingen hørt ell set naa’ te Jutulla, som va i Holbergje.<noinclude>{{---}} <references/></noinclude> 1togfkz6ute0tqzh06ywp3azoc8ybdi 340901 340845 2026-10-28T20:56:30Z Kåre-Olav 25 dobbel strek 340901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|140}}</noinclude>dem Holbergann enno da?“ sa’e han. „Nei Haran ha hakka døm ne,“ sa’e Mannen. — „Ja de kann e tru, e hørde han hukkra aa bar se so ille stødt. Renn ho der denna Elva enno da?“ — „Nei, ho brann upp ifjor ho.“! — Ja e saag de rauk so taa henne stødt baade tile aa seint; de va Under ho inte brann upp fyrr au,“ sa’e Jutullen. „Har døkk di Kyrkjedinglunn enno da?“ spurde han. „Aa vi ha faatt mange fleire, som skrangla enda meir,“ sa’e Mannen. „Ja da kjem e nok alder aat Svatsom meir,“ sa’e Jutullen. So skildest døm aat, aa si’a ha nok ingen hørt ell set naa’ te Jutulla, som va i Holbergje. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> j18xtud29vkwjcuysqhnguhan03s39d 340902 340901 2026-10-28T20:56:57Z Kåre-Olav 25 -! 340902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|140}}</noinclude>dem Holbergann enno da?“ sa’e han. „Nei Haran ha hakka døm ne,“ sa’e Mannen. — „Ja de kann e tru, e hørde han hukkra aa bar se so ille stødt. Renn ho der denna Elva enno da?“ — „Nei, ho brann upp ifjor ho.“ — Ja e saag de rauk so taa henne stødt baade tile aa seint; de va Under ho inte brann upp fyrr au,“ sa’e Jutullen. „Har døkk di Kyrkjedinglunn enno da?“ spurde han. „Aa vi ha faatt mange fleire, som skrangla enda meir,“ sa’e Mannen. „Ja da kjem e nok alder aat Svatsom meir,“ sa’e Jutullen. So skildest døm aat, aa si’a ha nok ingen hørt ell set naa’ te Jutulla, som va i Holbergje. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> hpiedgt0fgvme4um5g2p1wkoe8wh9cb 104 79733 340853 212141 2026-10-28T20:18:58Z KåreBot 479 lange tankestreker 340853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>'''{{midtstilt|{{sperret|Rettingar}}.}}''' {| width="100%" |- | Sida || 6 || Rad || 9 || ovan, || dai || skal vera, || dei. |- | — || || — || 1 || nedan, || ko || — || kor. |- | — || 7 || — || 1. || — || vante || — || vanta |- | — || 9 || — || 9 || — || tvau || — || tvo. |- | — || 10 || — || 10 || — || kunne || — || kunna. |- | — || 12 || — || 4 || ovan, || tye || — || betye. |- | — || 14 || — || 3 || — || sto paa || — || paasto. |- | — || 15 || — || 17 || — || se || — || si. |- | — || 17 || — || 6 || — || meine || — || meina. |- | — || 22 || — || 13 || — || skik || — || slik. |- | — || 23 || — || 4 || — || framum || — || um. |- | — || 30 || — || 4 || nedan, || meine || — || meina. |- | — || 33 || — || 13 og 14 || ovan, || Si’e || — || Su’e. |- | — || — || — || 13 || — || alle || — || alla. |- | — || — || — || 15 || — || Tekn || — || Teikn. |- | — || — || — || 7 || nedan, || Rossbugen, || skal vera, || Røsbugen. |- | — || 34 || — || 16 || ovan, || seta væl || — || sita sæl. |- | — || 35 || — || 11 || nedan, || laag i Lego, || skal vera, || laag baadnklen. |- | — || 37 || — || 11 || — || vil e ’ki gjera uppatt, || skal vera, || vil e gjera uppatt |- | — || 38 || — || 11 || ovan, || smaae Pjoko, || skal vera, || smaa’a Pjoko. |- | — || 46 || — || 2 || nedan, || flaugsa, || skal vera, || flangsa. |- | — || 48 || — || 13 || — || se || — || si. |- | — || 72 || — || 7 || — || Nræ || — || Nær. |- | — || 85 || — || 4 || ovan, || me || — || men. |- | — || 106 || — || 9 || — || vere || — || vera. |}<noinclude><references/></noinclude> pcwedpuf0swa51heb0q87ia8uwqcvxd 340903 340853 2026-10-28T20:58:44Z Kåre-Olav 25 klasse 340903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Rettingar}}.'''}}}} {{--}} {| class="_errata" |- | Sida || 6 || Rad || 9 || ovan, || dai || skal vera, || dei. |- | — || || — || 1 || nedan, || ko || — || kor. |- | — || 7 || — || 1. || — || vante || — || vanta |- | — || 9 || — || 9 || — || tvau || — || tvo. |- | — || 10 || — || 10 || — || kunne || — || kunna. |- | — || 12 || — || 4 || ovan, || tye || — || betye. |- | — || 14 || — || 3 || — || sto paa || — || paasto. |- | — || 15 || — || 17 || — || se || — || si. |- | — || 17 || — || 6 || — || meine || — || meina. |- | — || 22 || — || 13 || — || skik || — || slik. |- | — || 23 || — || 4 || — || framum || — || um. |- | — || 30 || — || 4 || nedan, || meine || — || meina. |- | — || 33 || — || 13 og 14 || ovan, || Si’e || — || Su’e. |- | — || — || — || 13 || — || alle || — || alla. |- | — || — || — || 15 || — || Tekn || — || Teikn. |- | — || — || — || 7 || nedan, || Rossbugen, || skal vera, || Røsbugen. |- | — || 34 || — || 16 || ovan, || seta væl || — || sita sæl. |- | — || 35 || — || 11 || nedan, || laag i Lego, || skal vera, || laag baadnklen. |- | — || 37 || — || 11 || — || vil e ’ki gjera uppatt, || skal vera, || vil e gjera uppatt |- | — || 38 || — || 11 || ovan, || smaae Pjoko, || skal vera, || smaa’a Pjoko. |- | — || 46 || — || 2 || nedan, || flaugsa, || skal vera, || flangsa. |- | — || 48 || — || 13 || — || se || — || si. |- | — || 72 || — || 7 || — || Nræ || — || Nær. |- | — || 85 || — || 4 || ovan, || me || — || men. |- | — || 106 || — || 9 || — || vere || — || vera. |}<noinclude><references/></noinclude> aiwib1jv0bbfh8zguxifrppxir2mvpg 102 104484 341042 313410 2026-10-29T01:28:06Z Øystein Tvede 3938 341042 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Rudolf |etternavn = Muus |alternative_navn = Julius |sorter = Muus |beskrivelse = Norsk forfatter }} ==Tekster== * ''[[Sinklartoget]]'' (1898) * ''[[Ole Høilands Penge]]'' (1898) * ''[[Kongesønnen fra Færøerne]]'' (cirka 1901) * ''[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]]'' (1914) * [[Stjerneskud paa Ekeberg]] (opprinnelig publisert i 1892) ** ''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'' (1918) ** ''[[I hovedstadens malstrøm]]'' (1919) ** ''[[Paa jagt efter Blenda Svanholm]]'' (1919) ** ''[[Nemesis]]'' (1919) {{PD-old}} 4x5ts21agtiupzdpf35kdll389h9079 104 108036 340907 340307 2026-10-28T21:04:18Z Kåre-Olav 25 b>d 340907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|224|Norsk Bibliographi. 1848. Marts — Mai.}}</noinclude>{{blank linje}} (Ogsaa under Titel: Oehlenschlägers samlede Værker. 2det Supplement ind.) '''Platous, L. S.''' kortfattede Jordbeskrivelse for Almueskoler. Udgiven tidligere efter Foranstaltning af den norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet ved C. N. S. Platou. 6te af Forfatteren gjennemseede og forbedrede Oplag. Chra. 1848. 8. 60. S. Cappelen. Indb. 12 ß. '''Qvellmann, W.''' Min Reise fra Lübeck til Rio di Janeiro i Aaret 1840 og mit femaarige Ophold i denne Stad. Tilligemed nogle velmeente Raad til dem, der agte at udvandre til Brasilien. Chra. 1848. 16. 27 S. Tr. hos Malling. Forfatteren 24 ß. '''Ræder, J. C.''' Motiveret Klage over den kongl. norske Regjering i Almindelighed og Armeedepartementets Chef, Hr. Statsraad m. m Fleischer i Særdeleshed, deels for at have i Regjeringens Forslag til Chefspostens sidste Besættelse i Ingenieurbrigaden hverken befulgt Anciennetetens eller Duelighedens Princip, deels for at have anseet flere ældre Love, hvoriblandt Anciennetetslovene og det gamle Tjenestereglement, for at være hævede ved kongl. Resolutioner, istedetfor ved constitutionelt givne nye Love 3 med Fordring om fuld Erstatning for den herved skadelidte Forfatter, tilegnet og tilsendt med 3de Bilage Norges 12te ordentlige Storthing, til constitutionel Undersøgelse, Behandling og Paakjendelse. Chra. 1848. 8. 16 S. Kommission hos Dahl 8 ß. ('''Schwach, C. N.'''). Genrebilleder af forskjellige Mestere. Oversatte af Cornelius Svendsen. Trondhjem 1848. 12. 21 S. Kom. hos Cappelen. 12 ß. '''Tvethe, M. Braun.''' Norges Statistik. 1ste Hefte Chra. 1848. 8. {{antikva|VI}} og 202 S. Tønsberg. 60 ß. '''Valeur, C. H.''' og '''F. F. v. Krogh'''{{rettelse||.}} Lærebog i Sømandskab. Udarbeidet til Brug for de sømilitære Skoler. D. 1—3. Chra. 1847. (ɔ: 1848). 12 C. A. Wulfsberg. Kom. hos Wulfsberg & Co., indb. 1 Spd. 48 ß. {{hengende innrykk/e}} {{uten innrykk|{{liten blokk|(D. 1. indeholdende Takkellofts-Arbeider. Af C. H. Valeur. 156 S. D. 2., indeholdende Bradbænks-, Equiperings- og Desarmerings-Arbeider. Af F. H. Valeur og F. F. v. Krogh. 188 S. med 1 stentr. Tavle. D. 3. Manøvre. Forskjellige Arbeider og Forholdsregler ombord. Af C. H. Valeur og F. F. v. Krogh. 147 S. med 2 stentr. Tavler.)}}}} {{hengende innrykk/s}} ('''Vibe, F. L.'''). Morgenbladet og universitetet. Et Bidrag til en retmæssig Bedømmelse saavel af Universitetets som af Morgenbladets Virksomhed. udg. af det Norske Studentersamfund. Chra. 1848. 12. {{antikva|VI.}} og 54 S. Kom. hos Wulfsberg & Co. 12 ß. '''Wergeland, Henr.''' Fjeldstuen, Skuespil med Sang i tre Akter. H. Wergelands sidste Værk, skrevet faa Dage før hans Død. Chra. 1848. 12. 60 S. med 1 Blad Noder. Kom. hos Feilberg & Landmark 36 ß. '''Wergeland, Nikolai.''' Tanker og Bekjendelser. Chra. 1848. 8. 210 S. Johan Dahl. 72 ß. '''Wulfsberg, Chr. A.''' Kort Fremstilling af Turnipsdyrkningen. (2den Udgave.) Chra. 1847 (ɔ: 1848) 8. 8 S. Kom. hos Wulfsberg & Co. 4 ß. {{hengende innrykk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> kksjo8havxik8b7lfyhgxynfrmg1a67 104 127696 340905 302324 2026-10-28T21:02:33Z Kåre-Olav 25 ? 340905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||{{sperret|Kong Oidipus}}|53}}</noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| {person} <> {{sperret|OIDIPU|S}}. >> Aa, du mit folk, mit folk! {person} <> {{sperret|KREO|N}}. Jeg vender mig til dette folk med samme ret. {person} <> {{sperret|KO|R}}. :Hold op, I ædle herrer, just i rette tid ser jeg at Iokaste kommer. Nu bør hun faa mæglet mindelig forlik i denne strid. {person} <> {{sperret|IOKAST|E}}. :Men hvorfor har I yppet, ulyksalige en saa uvittig ordstrid? Skammer I jer ei for kiv, naar landet herjes av saa grufuld sott? Gaa ind i huset du, og, Kreon, gaa du hjem: La ei den mindste smaating volde værste ve! {person} <> {{sperret|KREO|N}}. :Aa, søster! Oidipus, din mand vil gjøre mig den værste uret, ett av to, faa jaget mig fra landet eller gripe mig og ta mit liv. {person} <> {{sperret|OIDIPU|S}}. :Saa er det, hustru. Jeg har grepet ham fornys i lumske svikraad. ''Han'' har villet ta ''mit'' liv. {person} <> {{sperret|KREO|N}}. :Maa ingen glæde bli mig undt; men maa jeg dø som hvermands niding, har jeg gjort dig noget ondt. {person} <> {{sperret|IOKAST|E}}. :Ved alle guder, Oidipus, aa tro ham dog: av sky for eden først og fremst, den dyre ed, men og for mig og disse her som hos dig staar. {person} <> {{sperret|KO|R}}. :Jeg ber dig, herre, tænk dig om, vær villig, lyd! }}<noinclude> <references/></noinclude> b8kyjymtplt1ds338d3a34w03f02cag 104 131155 340906 310736 2026-10-28T21:03:15Z Kåre-Olav 25 f>s 340906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|299|{{sperret|Anden Bog}}, 21 {{sperret|Capitel}}.|300}}</noinclude><section begin="20"/>{{NL-artikkel|'''6.'''|2|20|6}} Ingen Spaa-Calender maa her i Riget sammenskrivis og trykkis, ej heller nogen Spaadom om Krig, dyr Tid, Pestilentze, eller andre saadanne Tilfælde, derudi indføris; Hvorfor og ingen Bogtrykker maa nogle saadanne Calender under et hundred Lod Sølvs Straf trykke, eller oplegge. <section end="20"/> <section begin="21"/>{{midtstilt/s}} '''21 Capitel.''' {{x-større blokk|'''Om Kirkernis Tilsyn, Indkomster,''' '''Udgifter, Bygning.'''}} {{midtstilt/e}} {{NL-artikkel|'''1''' {{sperret|Art}}.|2|21|1}} De, som Kongen haver forordnet til at have Tilsyn med Kirkerne, og være deris Forsvar, skulle aarligen, saa vit mueligt er, Kirkerne besøge, og ramme deris Gavn, og see til, at de holdis ved Hævd og Bygning, og at med deris Indtægter sparsom og rigtig omgaais; De skulle og handthæve og forsvare Kirkernis Jorder og Indkomme, og dersom noget er frakommet, skulle de det ved Dom igienkalde. {{NL-artikkel|'''2.'''|2|21|2}} De skulle aarligen i Kiøbstæderne og paa Landet i det ringeste hvert tredie Aar i egen Person høre Kirkernis Regnskaber, og dem tillige med Herrets Provsten underskrive, som de tilsammen agte at forsvare, om urigtigen med Kirkens Regnskaber omgaais: Forsømme de dem paa bemælte Tider at høre, og enten Kirkerne, eller Kirkeværgerne derover tager Skade, stande dem til Rette derfor. Udi et hvert Provsti skal Aaremaalene til alle Kirkerne paa et Aar endis og begyndis, paa det Kirke-Regnskaberne paa een Tid kunde høris. {{NL-artikkel|'''3.'''|2|21|3}} De saaledis, som før er mælt, udi hvert Provsti forhørte Regnskaber skulle siden strax til Stigtsamptmændene forskikkis; Og hvis Kirkeværgerne derpaa skyldig blive, derfor tager Kirkens Forsvar <section end="21"/><noinclude> <references/></noinclude> kojhas7be9bayjarbccunrihyl4niht 106 145846 340869 2026-10-28T20:21:52Z Kåre-Olav 25 stil 340869 sanitized-css text/css ._toc { width:100%; } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; } owp4oc712if353jo3bu2zwpmx236c0v 340904 340869 2026-10-28T21:01:35Z Kåre-Olav 25 _errata 340904 sanitized-css text/css ._toc { width:100%; } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; } ._errata { margin:auto; font-size:83%; } ._errata td:nth-child(1) { text-align: center; } ._errata td:nth-child(2) { text-align: right; } ._errata td:nth-child(3) { text-align: center; } ._errata td:nth-child(4) { text-align: right; } ._errata td:nth-child(5) { text-align: center; } ._errata td:nth-child(7) { text-align: center; } 46dh0f5cevc5fd8eva0xnhrbifoo3wb 106 145847 340911 2026-10-28T21:06:13Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 340911 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Sinklartoget |Undertittel=Historisk Fortælling |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rudolf Muus|Rudolf Muus]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} nsjwrhza3z1uwa3n3mao8d96itjn845 340913 340911 2026-10-28T21:07:38Z Øystein Tvede 3938 340913 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Sinklartoget |Undertittel=Historisk Fortælling |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rudolf Muus|Rudolf Muus]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} l3ma58rf5o8pytclbywop0nujcfcrok 340916 340913 2026-10-28T21:09:31Z Øystein Tvede 3938 340916 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Sinklartoget |Undertittel=Historisk Fortælling |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rudolf Muus|Rudolf Muus]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Sophus Kriedts Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} ri9d3kahgrwfi7kbltbfcrys84jqepy 340971 340916 2026-10-28T22:56:55Z Øystein Tvede 3938 340971 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sinklartoget]] |Undertittel=Historisk Fortælling |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rudolf Muus|Rudolf Muus]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Sophus Kriedts Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} toi20fz39ys36ydv39qsv9rcjfsheft 340980 340971 2026-10-28T23:12:49Z Øystein Tvede 3938 340980 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sinklartoget]] |Undertittel=Historisk Fortælling |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rudolf Muus|Rudolf Muus]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Sophus Kriedts Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} n12861gjs7xkqb9bnv3oir4lrkb1u4y 341023 340980 2026-10-29T01:05:12Z Øystein Tvede 3938 341023 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sinklartoget]] |Undertittel=Historisk Fortælling |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Rudolf Muus|Rudolf Muus]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Sophus Kriedts Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1898 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Sinklartoget/01|1ste Kapitel. Onde Planer]] [[Sinklartoget/02|2det Kapitel. Paa Dødens Tærskel]] [[Sinklartoget/03|3dje Kapitel. Dennis presses]] [[Sinklartoget/04|4de Kapitel. Afseilingen]] [[Sinklartoget/05|5te Kapitel. Skotterne i Norge]] [[Sinklartoget/06|6te Kapitel. Pillar-Guris Løfte]] [[Sinklartoget/07|7de Kapitel. Paa Maange]] [[Sinklartoget/08|8de Kapitel. Kjeld og Guri]] [[Sinklartoget/09|9de Kapitel. I Gudbrandsdalen]] [[Sinklartoget/10|10de Kapitel. Slaget ved Kringen]] }} gijuy50z5fofeqch1myrtjs9chevx5b 104 145848 340915 2026-10-28T21:09:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|{{sp|Sinklartoget.}}}} {{--}} Historisk Fortælling af Su—um. {{---}} Kristiania. Sophus Kriedts Forlag.}}<noinclude><references/></noinclude> ker3llgy4ljnrnyyrt0gxpyy38c6wri 341037 340915 2026-10-29T01:20:48Z Øystein Tvede 3938 341037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|{{sp|Sinklartoget.}}}} {{--}} {{sp|Historisk Fortælling}} af {{sp|Su—um.}} {{---}} '''Kristiania.''' {{sp|Sophus Kriedts Forlag.}}}}<noinclude><references/></noinclude> fhhyhortmulqok131hjzws8bcozy1ga 341038 341037 2026-10-29T01:21:20Z Øystein Tvede 3938 341038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|{{sp|Sinklartoget.}}}} {{--}} {{sp|Historisk Fortælling}} af {{sp|'''Su — um.'''}} {{---}} '''Kristiania.''' {{sp|Sophus Kriedts Forlag.}}}}<noinclude><references/></noinclude> spirsxnesjalfyhiygqqsb8ar0sh3bd 104 145849 340917 2026-10-28T21:10:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|S. & Jul Sørensens Bogtrykkeri, Kristiania.}}<noinclude><references/></noinclude> oocefeog15sq8aiblupg8zzngqxhe74 104 145850 340920 2026-10-28T21:12:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|1ste Kapitel. Onde Planer.}} Nær Grevskabet Caithness i Skotland laa Sinklarernes Stamgods. I en Lund af vældige Egetrær ragede Slottet op med Taarne og Spir. Nedenfor laa en deilig Have med en blank, liden Sjø, længere ned var yppige Enge, og saa sænkede Tærennet sig jevnt nedover mod den sønderrevne Klippekyst ud mod det vilde Hav. Det var en straalende Juledag Aar 1216. I den store Slotssal sad sem Mænd om et Bord og stirrede paa et Laagkort, som laa udbredt imellem dem. Det ene var en prægtigt klædt, yngre Mand med ravnsort Haar og et vakkert Ansigt med underlige, vilde, mørkeblaa Øine. Det var Slottets Herre, Kaptein Georg Sinklar. Overfor ham sad en høi, statelig Herre med mørkt Helskjæg og et koldt, hovmodigt Ansigt. Han bar skotsk Oberstuniform og hed Alexander Ramsay. Saa var det en rødnæset, lysskjægget Herre ved Navn Løitnant Bruce og en bleg, udlevet Løitnant ved Navn Moneypenny. Den semte Person bar rødligt Helskjæg og et djærvt, ganske tiltalende Ansigt. Det var Løitnant Henrik Scott. Vi skal nu erfare, hvad Officerernes Raadslagning gik ud paa. Der var fortiden Krig mellem Danmark, som var forenet med Norge, og Sverige. Danskerne beleirede nu Elfsborg Fæstning. Den svenske Konge Gustav Adolf havde givet Oberst Ramsay i Opdrag at hverve en større Trop Soldater i Skotland, at føre dem over Havet til Norge og rykke gjennem dette Land ind i Sverige og falde den danske Hær, der beleirede Elssborg, i Ryggen. Den svenske Konge havde lovet Ramsay en anseelig Pengesum i Sold for de skotske<noinclude><references/></noinclude> rmds639ojrthiqlyrhy1gdfw6g01um9 340921 340920 2026-10-28T21:13:21Z Øystein Tvede 3938 340921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|1ste Kapitel. ''Onde Planer''.}} Nær Grevskabet Caithness i Skotland laa Sinklarernes Stamgods. I en Lund af vældige Egetrær ragede Slottet op med Taarne og Spir. Nedenfor laa en deilig Have med en blank, liden Sjø, længere ned var yppige Enge, og saa sænkede Tærennet sig jevnt nedover mod den sønderrevne Klippekyst ud mod det vilde Hav. Det var en straalende Juledag Aar 1216. I den store Slotssal sad sem Mænd om et Bord og stirrede paa et Laagkort, som laa udbredt imellem dem. Det ene var en prægtigt klædt, yngre Mand med ravnsort Haar og et vakkert Ansigt med underlige, vilde, mørkeblaa Øine. Det var Slottets Herre, Kaptein Georg Sinklar. Overfor ham sad en høi, statelig Herre med mørkt Helskjæg og et koldt, hovmodigt Ansigt. Han bar skotsk Oberstuniform og hed Alexander Ramsay. Saa var det en rødnæset, lysskjægget Herre ved Navn Løitnant Bruce og en bleg, udlevet Løitnant ved Navn Moneypenny. Den semte Person bar rødligt Helskjæg og et djærvt, ganske tiltalende Ansigt. Det var Løitnant Henrik Scott. Vi skal nu erfare, hvad Officerernes Raadslagning gik ud paa. Der var fortiden Krig mellem Danmark, som var forenet med Norge, og Sverige. Danskerne beleirede nu Elfsborg Fæstning. Den svenske Konge Gustav Adolf havde givet Oberst Ramsay i Opdrag at hverve en større Trop Soldater i Skotland, at føre dem over Havet til Norge og rykke gjennem dette Land ind i Sverige og falde den danske Hær, der beleirede Elssborg, i Ryggen. Den svenske Konge havde lovet Ramsay en anseelig Pengesum i Sold for de skotske<noinclude><references/></noinclude> 2dk0tr0vvbcs4qoyynpdriqo3t0qvrg 340922 340921 2026-10-28T21:13:58Z Øystein Tvede 3938 340922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|1ste Kapitel. '''Onde Planer'''.}} Nær Grevskabet Caithness i Skotland laa Sinklarernes Stamgods. I en Lund af vældige Egetrær ragede Slottet op med Taarne og Spir. Nedenfor laa en deilig Have med en blank, liden Sjø, længere ned var yppige Enge, og saa sænkede Tærennet sig jevnt nedover mod den sønderrevne Klippekyst ud mod det vilde Hav. Det var en straalende Juledag Aar 1216. I den store Slotssal sad sem Mænd om et Bord og stirrede paa et Laagkort, som laa udbredt imellem dem. Det ene var en prægtigt klædt, yngre Mand med ravnsort Haar og et vakkert Ansigt med underlige, vilde, mørkeblaa Øine. Det var Slottets Herre, Kaptein Georg Sinklar. Overfor ham sad en høi, statelig Herre med mørkt Helskjæg og et koldt, hovmodigt Ansigt. Han bar skotsk Oberstuniform og hed Alexander Ramsay. Saa var det en rødnæset, lysskjægget Herre ved Navn Løitnant Bruce og en bleg, udlevet Løitnant ved Navn Moneypenny. Den semte Person bar rødligt Helskjæg og et djærvt, ganske tiltalende Ansigt. Det var Løitnant Henrik Scott. Vi skal nu erfare, hvad Officerernes Raadslagning gik ud paa. Der var fortiden Krig mellem Danmark, som var forenet med Norge, og Sverige. Danskerne beleirede nu Elfsborg Fæstning. Den svenske Konge Gustav Adolf havde givet Oberst Ramsay i Opdrag at hverve en større Trop Soldater i Skotland, at føre dem over Havet til Norge og rykke gjennem dette Land ind i Sverige og falde den danske Hær, der beleirede Elssborg, i Ryggen. Den svenske Konge havde lovet Ramsay en anseelig Pengesum i Sold for de skotske<noinclude><references/></noinclude> nmlb6x6m6zpoa6aw6o21mw10d6exgcc 340973 340922 2026-10-28T23:00:57Z Øystein Tvede 3938 340973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|1ste Kapitel. '''Onde Planer'''.}} Nær Grevskabet Caithness i Skotland laa Sinklarernes Stamgods. I en Lund af vældige Egetrær ragede Slottet op med Taarne og Spir. Nedenfor laa en deilig Have med en blank, liden Sjø, længere ned var yppige Enge, og saa sænkede Tærennet sig jevnt nedover mod den sønderrevne Klippekyst ud mod det vilde Hav. Det var en straalende Juledag Aar 1216. I den store Slotssal sad fem Mænd om et Bord og stirrede paa et Laagkort, som laa udbredt imellem dem. Det ene var en prægtigt klædt, yngre Mand med ravnsort Haar og et vakkert Ansigt med underlige, vilde, mørkeblaa Øine. Det var Slottets Herre, Kaptein Georg Sinklar. Overfor ham sad en høi, statelig Herre med mørkt Helskjæg og et koldt, hovmodigt Ansigt. Han bar skotsk Oberstuniform og hed Alexander Ramsay. Saa var det en rødnæset, lysskjægget Herre ved Navn Løitnant Bruce og en bleg, udlevet Løitnant ved Navn Moneypenny. Den femte Person bar rødligt Helskjæg og et djærvt, ganske tiltalende Ansigt. Det var Løitnant Henrik Scott. Vi skal nu erfare, hvad Officerernes Raadslagning gik ud paa. Der var fortiden Krig mellem Danmark, som var forenet med Norge, og Sverige. Danskerne beleirede nu Elfsborg Fæstning. Den svenske Konge Gustav Adolf havde givet Oberst Ramsay i Opdrag at hverve en større Trop Soldater i Skotland, at føre dem over Havet til Norge og rykke gjennem dette Land ind i Sverige og falde den danske Hær, der beleirede Elfsborg, i Ryggen. Den svenske Konge havde lovet Ramsay en anseelig Pengesum i Sold for de skotske<noinclude><references/></noinclude> is9n6ul6m2xzcgvcfdtj1z85o87rqv7 104 145851 340923 2026-10-28T21:16:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Soldater. Nu var snart det fornødne Antal Soldater samlede. Ved Hvervningen havde Oberst Ramsay gaaet temmelig hensynsløst tilværks. Mange rovlystne Skotter havde givet sig under hans Fane for Vindings Skyld, men da Tallet ikke var fuldt med dem, havde Ramsay uden videre ladet presse og føre ombord paa Skibene endel af Grændselandskabernes Indbyggere, tildels bedre Folks Sønner. Løitnanterne Bruce, Moneypenny og Scott skulde følge med som Underanførere for de enkelte Kompanier. Nu havde just Kaptein Georg Sinklar gaaet ind paa at medsølge Toget som Næstkommanderende. Ramsay pegte med Fingeren paa Kortet og sagde: „Jnderst i hin Fjord, Isfjorden, stiger vi iland. Saa drager vi opover Romsdalen og Gudbrandsdalen ned.“ „Hvorlænge vil det saa vare, før vi naar Elfsborg Fæstning?“ spurgte Løitnant Scott. „Det kommer an paa vor Marsch,“ svarede Obersten. „Mener I kanske, at Folket i de norske Dale vil gjøre os Modstand““ fortsatte Scott. „Ingenlunde,“ lo Ramsay koldt. „Betænk, at den danske Konge har trukket alt vaabendygtigt Mandskab ned til Grændsen for at kjæmpe mod de Svenske. I Bygderne finder vi næsten kun Oldinger, Kvinder, Børn og Halvvoxne. Hvad skulde vi vel have at frygte af dem? Men nu en anden Sag. Der skal sindes betydelige Rigdomme i disse Dale, Kirkerne har og Kostbarheder og Klenodier. Hvorfor skulde vi lade alt dette gaa vore Næser forbi?“ „Vist ikke!” raabte Sinklar ivrig. „Den svenske Konges Sold er sandelig noksaa kneben. Vi gjør Bytte, hvor det kan ske.“ „Men vi udgyder ikke Bøndernes Blod,“ indvendte Scott. „Ikke uden det viser sig fornødent,“ svarede Ramsay. „Jeg mener, at vi ikke skal forhaste os med Marschen. Vi tager med, hvad der falder i vor Vei.“<noinclude><references/></noinclude> hq3h1jdlvvefis0c2e38x1etn1xdtr7 340974 340923 2026-10-28T23:03:13Z Øystein Tvede 3938 340974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Soldater. Nu var snart det fornødne Antal Soldater samlede. Ved Hvervningen havde Oberst Ramsay gaaet temmelig hensynsløst tilværks. Mange rovlystne Skotter havde givet sig under hans Fane for Vindings Skyld, men da Tallet ikke var fuldt med dem, havde Ramsay uden videre ladet presse og føre ombord paa Skibene endel af Grændselandskabernes Indbyggere, tildels bedre Folks Sønner. Løitnanterne Bruce, Moneypenny og Scott skulde følge med som Underanførere for de enkelte Kompanier. Nu havde just Kaptein Georg Sinklar gaaet ind paa at medfølge Toget som Næstkommanderende. Ramsay pegte med Fingeren paa Kortet og sagde: „Inderst i hin Fjord, Isfjorden, stiger vi iland. Saa drager vi opover Romsdalen og Gudbrandsdalen ned.“ „Hvorlænge vil det saa vare, før vi naar Elfsborg Fæstning?“ spurgte Løitnant Scott. „Det kommer an paa vor Marsch,“ svarede Obersten. „Mener I kanske, at Folket i de norske Dale vil gjøre os Modstand?“ fortsatte Scott. „Ingenlunde,“ lo Ramsay koldt. „Betænk, at den danske Konge har trukket alt vaabendygtigt Mandskab ned til Grændsen for at kjæmpe mod de Svenske. I Bygderne finder vi næsten kun Oldinger, Kvinder, Børn og Halvvoxne. Hvad skulde vi vel have at frygte af dem? Men nu en anden Sag. Der skal findes betydelige Rigdomme i disse Dale, Kirkerne har og Kostbarheder og Klenodier. Hvorfor skulde vi lade alt dette gaa vore Næser forbi?“ „Vist ikke!” raabte Sinklar ivrig. „Den svenske Konges Sold er sandelig noksaa kneben. Vi gjør Bytte, hvor det kan ske.“ „Men vi udgyder ikke Bøndernes Blod,“ indvendte Scott. „Ikke uden det viser sig fornødent,“ svarede Ramsay. „Jeg mener, at vi ikke skal forhaste os med Marschen. Vi tager med, hvad der falder i vor Vei.“<noinclude><references/></noinclude> rrmkjq8nlflc1ng0bfb6sjac953fydn 104 145852 340924 2026-10-28T21:18:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Ja, alt Guld og Sølv,“ svarede Sinklar. „Vi drikker deres Øl og Nost,“ mente Bruce. „Og elsker deres vakre Jenter,“ faldt Moneypenny ind med et vellystigt Smil. „Nuvel, Norges Land ligger aabent for os, og jeg skal aldeles ikke overanstrenge Eder med haarde Dagsmarsche,“ sagde Ramsay. „Vi giver os Tid til at undersøge Bøndernes Kister, og det er mit Haab, at de har skrabet sammen en Mængde Mammon, som kan komme os tilgode. Faar vi Vind, saa letter vore Skibe iovermorgen.“ Kaptein Sinklar gjorde en Undskyldning for sine Gjæster og forlod dem. Ude i Korridoren mødte han sin Hustru, en smuk, ung Kvinde med lyst, bølgende Haar og et deiligt, uskyldigt Aasyn. Der mødte ham et ængsteligt bedende Blik fra hendes blaa Barneøine. „Hvad fattes dig, Anna?“ spurgte han, idet han strøg Haanden over hendes blonde Lokker. „Aa, Georg,“ sukkede hun. „Er det sandt, at du vil fare paa Krigstog til Sverige med Ramsay og hans Fæller?“ Han nikkede. „Det er fast afgjort. Iovermorgen kommer vi vel til at fare herfra.“ Hendes blaa Øine fyldtes med Taarer, og hun jagde med bævende Røst: „O, Georg, du vil forlade mig for at drage ud og kjæmpe for Fremmede. Og jeg skal sidde hjemme i Skræk for, hvad ondt der kan times dig.“ „Hør nu, Anna,“ sagde han smilende. „Du skal ikke ræddes for min Skyld. Undrer det dig, at jeg længes ud mod Eventyr? Længe nok har Ørnen siddet med Vingerne stækkede, nu maa den prøve dem i vilden Flugt. Siden kommer jeg rask og glad hjem til fagert Gjensyn med dig, min elskede Anna.“ „Om du kun ikke drog ud i dette Følge. Ramsay og hans Fæller er ikke gode Folk.“ „Djærve og tapre er de.“<noinclude><references/></noinclude> pgwyed18t0y0eo510pswc6pn35ddh5h 340975 340924 2026-10-28T23:05:20Z Øystein Tvede 3938 340975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Ja, alt Guld og Sølv,“ svarede Sinklar. „Vi drikker deres Øl og Most,“ mente Bruce. „Og elsker deres vakre Jenter,“ faldt Moneypenny ind med et vellystigt Smil. „Nuvel, Norges Land ligger aabent for os, og jeg skal aldeles ikke overanstrenge Eder med haarde Dagsmarsche,“ sagde Ramsay. „Vi giver os Tid til at undersøge Bøndernes Kister, og det er mit Haab, at de har skrabet sammen en Mængde Mammon, som kan komme os tilgode. Faar vi Vind, saa letter vore Skibe iovermorgen.“ Kaptein Sinklar gjorde en Undskyldning for sine Gjæster og forlod dem. Ude i Korridoren mødte han sin Hustru, en smuk, ung Kvinde med lyst, bølgende Haar og et deiligt, uskyldigt Aasyn. Der mødte ham et ængsteligt bedende Blik fra hendes blaa Barneøine. „Hvad fattes dig, Anna?“ spurgte han, idet han strøg Haanden over hendes blonde Lokker. „Aa, Georg,“ sukkede hun. „Er det sandt, at du vil fare paa Krigstog til Sverige med Ramsay og hans Fæller?“ Han nikkede. „Det er fast afgjort. Iovermorgen kommer vi vel til at fare herfra.“ Hendes blaa Øine fyldtes med Taarer, og hun jagde med bævende Røst: „O, Georg, du vil forlade mig for at drage ud og kjæmpe for Fremmede. Og jeg skal sidde hjemme i Skræk for, hvad ondt der kan times dig.“ „Hør nu, Anna,“ sagde han smilende. „Du skal ikke ræddes for min Skyld. Undrer det dig, at jeg længes ud mod Eventyr? Længe nok har Ørnen siddet med Vingerne stækkede, nu maa den prøve dem i vilden Flugt. Siden kommer jeg rask og glad hjem til fagert Gjensyn med dig, min elskede Anna.“ „Om du kun ikke drog ud i dette Følge. Ramsay og hans Fæller er ikke gode Folk.“ „Djærve og tapre er de.“<noinclude><references/></noinclude> pssi5nm0lthqzaywtfk4h69hhbvy7l1 104 145853 340925 2026-10-28T21:21:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Den eneste af dem, der eier Hjertelag, er Scott. Ak, Georg, jeg bønfalder dig — drag ikke med dem.“ „Jeg har givet mit Ord — det staar ikke til at rokfke.“ Hun taug et BØieblik, saa brød hun lidenskabelig ud: „Tag mig med, Georg — tag mig med!“ Hans Blik blev mørkt, og han svarede barskt: „Det kan jeg ikke. Her gjælder hin norske Vikings Ord: Mø er fredlyst ombord.“ „Tag mig med!“ hulkede hun. „For Jomfru Marias Skyld!” „Kan ikke, Anna!“ brød han af. Hunu strøg Taarerne væk og sukkede tungt. „Gud give, det gaar godt,“ mumlede hun. „Jeg har onde Anelser.“ I det fjerne klang et Horusignal, der besvaredes af Taarnvagten. Lige efter hørte de nogle Ryttere galloppere ind i Borggaarden. „Du har ladet Maaltid berede for mine Gjæster?“ spurgte Sinklar. „Det vil strax være rede.“ En Svend kom ind og meldte: „Herre, Jarlen af Caithnes er her og ønsker Eder itale under fire Øine.“ „Jarlen!“ for Sinklar livlig op. „Vis ham ind i mit Gemak.“ Ved sin Indtræden fandt Sinklar sin Farbroder Jarlen siddende magelig tilbagelænet i en Stol. Det var en mager, rynket, aldrende Mand med et sandt Rævefjæs. „Saa du agter dig paa Krigstog, Georg*“ ytrede Jarlen smilende. „Ja, Onkel, herhjemme er lidet at vinde.“ Hm — ved Kløgt kan meget vindes. Ved du, at Lord Maxwell er vendt tilbage fra Skotland?“ „Hvad siger du!“ „for Sinklar op. „Hvor tør han driste sig til — —“ „Det er nu to Aar, siden Lord Maxwell blev<noinclude><references/></noinclude> hvdq7d592qsraztelc8t09jbns1rl3l 340976 340925 2026-10-28T23:07:21Z Øystein Tvede 3938 340976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Den eneste af dem, der eier Hjertelag, er Scott. Ak, Georg, jeg bønfalder dig — drag ikke med dem.“ „Jeg har givet mit Ord — det staar ikke til at rokkke.“ Hun taug et Øieblik, saa brød hun lidenskabelig ud: „Tag mig med, Georg — tag mig med!“ Hans Blik blev mørkt, og han svarede barskt: „Det kan jeg ikke. Her gjælder hin norske Vikings Ord: Mø er fredlyst ombord.“ „Tag mig med!“ hulkede hun. „For Jomfru Marias Skyld!” „Kan ikke, Anna!“ brød han af. Hun strøg Taarerne væk og sukkede tungt. „Gud give, det gaar godt,“ mumlede hun. „Jeg har onde Anelser.“ I det fjerne klang et Hornsignal, der besvaredes af Taarnvagten. Lige efter hørte de nogle Ryttere galloppere ind i Borggaarden. „Du har ladet Maaltid berede for mine Gjæster?“ spurgte Sinklar. „Det vil strax være rede.“ En Svend kom ind og meldte: „Herre, Jarlen af Caithnes er her og ønsker Eder itale under fire Øine.“ „Jarlen!“ for Sinklar livlig op. „Vis ham ind i mit Gemak.“ Ved sin Indtræden fandt Sinklar sin Farbroder Jarlen siddende magelig tilbagelænet i en Stol. Det var en mager, rynket, aldrende Mand med et sandt Rævefjæs. „Saa du agter dig paa Krigstog, Georg?“ ytrede Jarlen smilende. „Ja, Onkel, herhjemme er lidet at vinde.“ „Hm — ved Kløgt kan meget vindes. Ved du, at Lord Maxwell er vendt tilbage fra Skotland?“ „Hvad siger du!“ „for Sinklar op. „Hvor tør han driste sig til — —“ „Det er nu to Aar, siden Lord Maxwell blev<noinclude><references/></noinclude> dyb6wqh4uozfiq0cfdtz0vs48y3ml20 104 145854 340926 2026-10-28T21:23:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>landsforvist, fordi han i Tvekamp havde fældet Lairden af Johnstone. Kong Jakob er endnu lige harm paa Maxwell, og fik han vide, at denne havde vist sig inden Rigets Grændser, vilde Kongen ikke være sen om at lade ham gribe. Isaafald blev Maxwell uden Naade dømt tildøde og henrettet. Imidlertid er nu alligevel Maxwell og hans Søn Dennis kommen til Skotland. Han har nok sat sig i Hovedet, at jeg skal tale hans Sag hos Kongen.“ „Og det gjør du kke?“ „Aldrig!“ lo Jarlen lunt. „Dengang Maxwell maatte flygte fra Skotland, reddede han sine Diamanter — du ved nok, Maxwellernes Familiediamanter udgjør en hel Formue. Sine Diamanter medfører han nu i en Lædertaske, som Dennis stadig bærer paa sit Bryst. Hvad, om vi fik Fingre i dem, Georg?“ „Kunde vi bare det!“ raabte Sinklar med funk- lende Øine. „Hvor er han, Onkel? „Han dvæler nu hos mig paa Caithness. Jeg har nok et godt Øie til hans Diamanter, men alene kan jeg ikke klare denne Sag. Vil du være med om at dele Maxwellernes Diamanter, Georg?“ „Gudsdød, det vil jeg? Men vor Afreise er bestemt til at foregaa iovermorgen.“ „Gjør intet til Sagen. Du kan hjemføre Diamanterne inat.“ „Hvorledes?“ udbrød Sinklar. Lord Maxwell og hans Søn dvæler nu hos mig paa Caithness. Nu har jeg indbildt ham, at Rygtet om hans Hjemkomst er sluppet ud blandt Folk, og at han saaledes ikke længere er i Sikkerhed paa Caithness. Derfor maa han søge sig et andet Tilholdssted, sagde jeg til ham; jeg raadede ham til at søge Beskyttelse hos dig. Men det afslog han paa det bestemteste og bad mig indstændig ikke at nævne for dig om hans Hjemkomst til Skotland.“ „Tror jeg vel,“ lo Sinklar ondt. „Maxwell vogter sig nok for at komme i min Nærhed.“<noinclude><references/></noinclude> 2zkaitmeivk4dn7gqs4bhnnpt1ad0bp 340977 340926 2026-10-28T23:08:51Z Øystein Tvede 3938 340977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>landsforvist, fordi han i Tvekamp havde fældet Lairden af Johnstone. Kong Jakob er endnu lige harm paa Maxwell, og fik han vide, at denne havde vist sig inden Rigets Grændser, vilde Kongen ikke være sen om at lade ham gribe. Isaafald blev Maxwell uden Naade dømt tildøde og henrettet. Imidlertid er nu alligevel Maxwell og hans Søn Dennis kommen til Skotland. Han har nok sat sig i Hovedet, at jeg skal tale hans Sag hos Kongen.“ „Og det gjør du ikke?“ „Aldrig!“ lo Jarlen lunt. „Dengang Maxwell maatte flygte fra Skotland, reddede han sine Diamanter — du ved nok, Maxwellernes Familiediamanter udgjør en hel Formue. Sine Diamanter medfører han nu i en Lædertaske, som Dennis stadig bærer paa sit Bryst. Hvad, om vi fik Fingre i dem, Georg?“ „Kunde vi bare det!“ raabte Sinklar med funklende Øine. „Hvor er han, Onkel?“ „Han dvæler nu hos mig paa Caithness. Jeg har nok et godt Øie til hans Diamanter, men alene kan jeg ikke klare denne Sag. Vil du være med om at dele Maxwellernes Diamanter, Georg?“ „Gudsdød, det vil jeg? Men vor Afreise er bestemt til at foregaa iovermorgen.“ „Gjør intet til Sagen. Du kan hjemføre Diamanterne inat.“ „Hvorledes?“ udbrød Sinklar. Lord Maxwell og hans Søn dvæler nu hos mig paa Caithness. Nu har jeg indbildt ham, at Rygtet om hans Hjemkomst er sluppet ud blandt Folk, og at han saaledes ikke længere er i Sikkerhed paa Caithness. Derfor maa han søge sig et andet Tilholdssted, sagde jeg til ham; jeg raadede ham til at søge Beskyttelse hos dig. Men det afslog han paa det bestemteste og bad mig indstændig ikke at nævne for dig om hans Hjemkomst til Skotland.“ „Tror jeg vel,“ lo Sinklar ondt. „Maxwell vogter sig nok for at komme i min Nærhed.“<noinclude><references/></noinclude> 999q5q3tb0mfg55kr82mbyh7jtgccln 104 145855 340927 2026-10-28T21:26:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hendes Mand. Hans skjændige Fremfærd mod Maxwellerne havde vakt alle brave Folks Afsky mod ham, og hans triste Endeligt i Norge blev kun betragtet som Himlens Straffeddm over hans Niddingdaad. Fru Mary Sinklar paa Stirkoke modtog Dennis og hans Hustru med overstrømmende Hjertelighed. Efter den gamle Dames Død blev han Eier af det herlige Gods, og her levede Dennis og Bergljot de skjønneste, lykkeligste Øage. Nær syv Aarhundreder er henrundne, siden hine Begivenheder fandt Sted, men end er Slaget ved Kringen Gudbrandsdølernes kjæreste, stolteste Minder, som de aldrig bliver kjed af at tage frem. Da Jernbanen fra Lillehammer til Sel Høsten 1896 under store Festligheder aabnedes, da lyste en Baune fra Pillar-Guris Høi, og Lurtoner blæstes derfra, hvor hun engang havde siddet og spillet, da Skotterne rykkede frem. Minderne om hine gjæve Gudbrandsdølers Fædrelandskjærlighed stod lysende for dem, der fulgte Jernbanetoget. De vil lyse manende over Norge, saalænge Dovre staar. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> mstyg21znfkh6p7b99ouasa4p9cw48c 341018 340927 2026-10-29T00:49:54Z Øystein Tvede 3938 341018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hendes Mand. Hans skjændige Fremfærd mod Maxwellerne havde vakt alle brave Folks Afsky mod ham, og hans triste Endeligt i Norge blev kun betragtet som Himlens Straffedom over hans Niddingdaad. Fru Mary Sinklar paa Stirkoke modtog Dennis og hans Hustru med overstrømmende Hjertelighed. Efter den gamle Dames Død blev han Eier af det herlige Gods, og her levede Dennis og Bergljot de skjønneste, lykkeligste Dage. Nær syv Aarhundreder er henrundne, siden hine Begivenheder fandt Sted, men end er Slaget ved Kringen Gudbrandsdølernes kjæreste, stolteste Minder, som de aldrig bliver kjed af at tage frem. Da Jernbanen fra Lillehammer til Sel Høsten 1896 under store Festligheder aabnedes, da lyste en Baune fra Pillar-Guris Høi, og Lurtoner blæstes derfra, hvor hun engang havde siddet og spillet, da Skotterne rykkede frem. Minderne om hine gjæve Gudbrandsdølers Fædrelandskjærlighed stod lysende for dem, der fulgte Jernbanetoget. De vil lyse manende over Norge, saalænge Dovre staar. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> k3fo8azjnmeoet2b5i7mh40uognep62 104 145856 340928 2026-10-28T21:28:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Nu, saa raadede jeg ham til at drage til sin Halvtante paa Godset Stirkoke — Dennis er jo hendes nærmeste Arving.“ Sinklar rynkede Panden. „Jeg fik overtalt Maxwell hertil. Sent iaften forlader Lord Maxwell og hans Søn mit Slot og begiver sig til Stirkoke med flere af mine Svende i Følge. Du maa ligge i Baghold paa Veien og opsnappe de to Maxweller.“ „Hm, hvordan skal dette gaa for sig?“ spurgte Sinklar. „Du tager endel Folk med dig og lægger dig som sagt i Baghold. Naar Maxmæellerne viser sig, sprænger du frem og raaber: „I Kongens Navn.“ Saa vil mine Tjenere strax forlade Maxwellerne, og du overmander dem let. Lord Maxwell sender du uden Ophold under Bevogtning til Edinburg og overgiver ham til Kong Jakob, som just nu opholder sig der. Du vinder herved Kongens Yndest og saar en pen Belønning — og Lord Maxwell mister sit Hoved,“ tillagde Jarlen med et afskyeligt Smil. „Ikke mere end han har fortjent,“ lo Sinklar. „Men Sønnen?“ „Dennis Maxwell bærer Diamanterne paa sig. Dem maa du skille ham af med — og kanske lidt mere.“ „Hvad mener du*“ „Dennis er for sin Del hverken fredløs eller landsforvist. Men han er nærmeste Arving til det herlige Gods Stirkoke.“ „Jeg ved det!” mumlede Sinklar med knyttede Næver og rynkede Bryn. „Var ikke denne Grønskolling til, vilde Stirkoke efter min Tantes Død tilsalde mig.“ „Ja ja,“ lo Jarlen. „Men naar Dennis nu falder i dine Hænder, er det jo en smal Sag at skille dig af med ham. Det var det bedste for os begge — saa kan jo hellerikke Knøsen sladre af Skole om at Diamanterne er ham frastjaalne.“ Sinklar gned fornøiet Hænderne sammen og sva-<noinclude><references/></noinclude> rapm5lk217k3ibryw5gjk9fsci1gh2y 340978 340928 2026-10-28T23:10:32Z Øystein Tvede 3938 340978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Nu, saa raadede jeg ham til at drage til sin Halvtante paa Godset Stirkoke — Dennis er jo hendes nærmeste Arving.“ Sinklar rynkede Panden. „Jeg fik overtalt Maxwell hertil. Sent iaften forlader Lord Maxwell og hans Søn mit Slot og begiver sig til Stirkoke med flere af mine Svende i Følge. Du maa ligge i Baghold paa Veien og opsnappe de to Maxweller.“ „Hm, hvordan skal dette gaa for sig?“ spurgte Sinklar. „Du tager endel Folk med dig og lægger dig som sagt i Baghold. Naar Maxwellerne viser sig, sprænger du frem og raaber: „I Kongens Navn.“ Saa vil mine Tjenere strax forlade Maxwellerne, og du overmander dem let. Lord Maxwell sender du uden Ophold under Bevogtning til Edinburg og overgiver ham til Kong Jakob, som just nu opholder sig der. Du vinder herved Kongens Yndest og saar en pen Belønning — og Lord Maxwell mister sit Hoved,“ tillagde Jarlen med et afskyeligt Smil. „Ikke mere end han har fortjent,“ lo Sinklar. „Men Sønnen?“ „Dennis Maxwell bærer Diamanterne paa sig. Dem maa du skille ham af med — og kanske lidt mere.“ „Hvad mener du?“ „Dennis er for sin Del hverken fredløs eller landsforvist. Men han er nærmeste Arving til det herlige Gods Stirkoke.“ „Jeg ved det!” mumlede Sinklar med knyttede Næver og rynkede Bryn. „Var ikke denne Grønskolling til, vilde Stirkoke efter min Tantes Død tilfalde mig.“ „Ja ja,“ lo Jarlen. „Men naar Dennis nu falder i dine Hænder, er det jo en smal Sag at skille dig af med ham. Det var det bedste for os begge — saa kan jo hellerikke Knøsen sladre af Skole om at Diamanterne er ham frastjaalne.“ Sinklar gned fornøiet Hænderne sammen og sva-<noinclude><references/></noinclude> 77s2k7w0j2wprrti4utkx5ceppfn461 104 145857 340929 2026-10-28T21:30:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rede: „Gudsdød, vi skal nok sørge godt for dem begge. Naar Maxwell er paa Veien til Cdingburg, tager jeg Knægten Dennis med mig hjem og expederer ham ud af Verden, før han kan pibe eller skrige. Saa stilt skal det gaa for sig, at ingen saar Nys derom.“ „Men Diamanterne deler du med mig, Georg,“ sagde Jarlen. „Jeg giver dig mit Ord paa det.“ Han rakte Jarlen Haanden. „Og du faar den anden Halvpart af Diamanterne og ydermere Kongens Yndest, Belønning og Stirkake, naar den gamle Hex derover takker af. Det er mange Fluer i en Smæk.“ „Du er en prægtig Onkel,“ lo Sinklar. „Du spiser til Middag med Officererne og mig, ikke sandt.“ „Takker — og du maa huse mig inat, saa saar jeg Diamanterne med mig hjem imorgen.“ Arm i Arm gik de værdige Slægtninger ind i Slotssalen. {{---}} {{c|'''2det Kapitel.''' Paa Dødens Tærskel.}} Udpaa Dagen begyndte Himlen at overskyes, og ved Kveldstid brød der løs et Skylregn, ledsaget af heftig Storm. Ved Elvetiden red en liden Trop opover Landeveien. Det var Lord Maxvell og hans Søn og fire as Jarlens Svende, der skulde følge dem til Stirkoke. Lorden selv, en gammel Mand med graasprængt Haar og Skjæg og et ærværdigt Ansigt red ved Siden af Sønnen Dennis, en velskabt tyveaars Yngling med et ædelt, smukt Ansigt. De var tæt indhyllede i sine Kapper. „Sig, Far, tror du, at Kong Jakob er saa uforsonlig, at han skulde nægte dig at henleve Resten af<noinclude><references/></noinclude> 2j81rhpadjudv21cynm02gtamz22efe 340930 340929 2026-10-28T21:31:05Z Øystein Tvede 3938 340930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rede: „Gudsdød, vi skal nok sørge godt for dem begge. Naar Maxwell er paa Veien til Cdingburg, tager jeg Knægten Dennis med mig hjem og expederer ham ud af Verden, før han kan pibe eller skrige. Saa stilt skal det gaa for sig, at ingen saar Nys derom.“ „Men Diamanterne deler du med mig, Georg,“ sagde Jarlen. „Jeg giver dig mit Ord paa det.“ Han rakte Jarlen Haanden. „Og du faar den anden Halvpart af Diamanterne og ydermere Kongens Yndest, Belønning og Stirkake, naar den gamle Hex derover takker af. Det er mange Fluer i en Smæk.“ „Du er en prægtig Onkel,“ lo Sinklar. „Du spiser til Middag med Officererne og mig, ikke sandt.“ „Takker — og du maa huse mig inat, saa saar jeg Diamanterne med mig hjem imorgen.“ Arm i Arm gik de værdige Slægtninger ind i Slotssalen. {{---}} {{c|'''2det Kapitel.''' Paa Dødens Tærskel.}} Udpaa Dagen begyndte Himlen at overskyes, og ved Kveldstid brød der løs et Skylregn, ledsaget af heftig Storm. Ved Elvetiden red en liden Trop opover Landeveien. Det var Lord Maxvell og hans Søn og fire af Jarlens Svende, der skulde følge dem til Stirkoke. Lorden selv, en gammel Mand med graasprængt Haar og Skjæg og et ærværdigt Ansigt red ved Siden af Sønnen Dennis, en velskabt tyveaars Yngling med et ædelt, smukt Ansigt. De var tæt indhyllede i sine Kapper. „Sig, Far, tror du, at Kong Jakob er saa uforsonlig, at han skulde nægte dig at henleve Resten af<noinclude><references/></noinclude> q1w5a52px4wassbjnvw02vhw43wud7b 340979 340930 2026-10-28T23:12:00Z Øystein Tvede 3938 340979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>rede: „Gudsdød, vi skal nok sørge godt for dem begge. Naar Maxwell er paa Veien til Edingburg, tager jeg Knægten Dennis med mig hjem og expederer ham ud af Verden, før han kan pibe eller skrige. Saa stilt skal det gaa for sig, at ingen saar Nys derom.“ „Men Diamanterne deler du med mig, Georg,“ sagde Jarlen. „Jeg giver dig mit Ord paa det.“ Han rakte Jarlen Haanden. „Og du faar den anden Halvpart af Diamanterne og ydermere Kongens Yndest, Belønning og Stirkake, naar den gamle Hex derover takker af. Det er mange Fluer i en Smæk.“ „Du er en prægtig Onkel,“ lo Sinklar. „Du spiser til Middag med Officererne og mig, ikke sandt.“ „Takker — og du maa huse mig inat, saa faar jeg Diamanterne med mig hjem imorgen.“ Arm i Arm gik de værdige Slægtninger ind i Slotssalen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|'''2det Kapitel.''' '''Paa Dødens Tærskel.'''}} Udpaa Dagen begyndte Himlen at overskyes, og ved Kveldstid brød der løs et Skylregn, ledsaget af heftig Storm. Ved Elvetiden red en liden Trop opover Landeveien. Det var Lord Maxvell og hans Søn og fire af Jarlens Svende, der skulde følge dem til Stirkoke. Lorden selv, en gammel Mand med graasprængt Haar og Skjæg og et ærværdigt Ansigt red ved Siden af Sønnen Dennis, en velskabt tyveaars Yngling med et ædelt, smukt Ansigt. De var tæt indhyllede i sine Kapper. „Sig, Far, tror du, at Kong Jakob er saa uforsonlig, at han skulde nægte dig at henleve Resten af <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> nrpdw5b4bxvf8fp6ngznsnedkp8oea9 104 145858 340931 2026-10-28T21:33:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dine Dage her i Skotland, naar du bønfalder ham derom?“ spurgte Sønnen halvhøit. „Ved ikke, Dennis. Jakob er stivsindet. Men hvor det nu end gaar, tror jeg dog at vi skal finde et sikkert Tilflugtssted paa Stirkoke. Fru Mary Sinklar har altid været venlig stemt mod mig. Jeg føler godt paa mig — jeg lever ikke til næste Vaar. Nu ønsker jeg kun at dø og jordes i mit fjære Fædreland. Og dig, Dennis, ved jeg vel forsørget som Herre paa Stirkoke. Du vil komme til at lide for det, man regner mig til Brøde.“ „Far, se hvor det blinker og lyser fra Sinklars Slot,“ sagde Dennis og pegte ud i det fjerne. „Skal tro, han holder Gilde inat?“ „Ser saa ud,“ mente Lord Maxwell med et Blik mod det straalende oplyste Slot. „Georg Sinklar har havt Lykken med sig, men han er intet godt Menneske. Lige fra han var Gut, har han været begjærlig efter at tilsnige sig, hvad Næstens er. Og jeg raader dig, Dennis, hav aldrig noget med Georg Sinklar at bestille.“ „Jeg skal nok vogte mig for ham,“ mumlede Dennis halvt for sig selv. De var komne langt forbi Slottet. Her gjorde Veien en Bøining ind gjennem den tætte Egeskog, hvor der var saa mørkt, at en neppe kunde se en Haand for sig. Lord Maxwell bød dem at tænde Faklerne. De gjorde saa, og de røde Blus blafrede for Vinden og kastede deres slakkende Skin over de løvrige Træer paa begge Sider af Veien. Pludselig lød en gjennemtrængende Piben, som bragte Lord Maxwell og hans Søn til at fare sammen. Lorden lod gjøre Huldt og bad Svendene have sine Haaben rede. I det samme dukkede der frem fra begge Sider af Veien formummede Skikkelser med sorte Masker for Ansigterne, og en dyb Stemme raabte: „I Kongens Navn, Lord Maxwell, overgiv dig!”<noinclude><references/></noinclude> 87us61iovt7ee7t4csrh5k1xwkkk2lv 340981 340931 2026-10-28T23:14:59Z Øystein Tvede 3938 340981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dine Dage her i Skotland, naar du bønfalder ham derom?“ spurgte Sønnen halvhøit. „Ved ikke, Dennis. Jakob er stivsindet. Men hvor det nu end gaar, tror jeg dog at vi skal finde et sikkert Tilflugtssted paa Stirkoke. Fru Mary Sinklar har altid været venlig stemt mod mig. Jeg føler godt paa mig — jeg lever ikke til næste Vaar. Nu ønsker jeg kun at dø og jordes i mit kjære Fædreland. Og dig, Dennis, ved jeg vel forsørget som Herre paa Stirkoke. Du vil komme til at lide for det, man regner mig til Brøde.“ „Far, se hvor det blinker og lyser fra Sinklars Slot,“ sagde Dennis og pegte ud i det fjerne. „Skal tro, han holder Gilde inat?“ „Ser saa ud,“ mente Lord Maxwell med et Blik mod det straalende oplyste Slot. „Georg Sinklar har havt Lykken med sig, men han er intet godt Menneske. Lige fra han var Gut, har han været begjærlig efter at tilsnige sig, hvad Næstens er. Og jeg raader dig, Dennis, hav aldrig noget med Georg Sinklar at bestille.“ „Jeg skal nok vogte mig for ham,“ mumlede Dennis halvt for sig selv. De var komne langt forbi Slottet. Her gjorde Veien en Bøining ind gjennem den tætte Egeskog, hvor der var saa mørkt, at en neppe kunde se en Haand for sig. Lord Maxwell bød dem at tænde Faklerne. De gjorde saa, og de røde Blus blafrede for Vinden og kastede deres slakkende Skin over de løvrige Træer paa begge Sider af Veien. Pludselig lød en gjennemtrængende Piben, som bragte Lord Maxwell og hans Søn til at fare sammen. Lorden lod gjøre Huldt og bad Svendene have sine Haaben rede. I det samme dukkede der frem fra begge Sider af Veien formummede Skikkelser med sorte Masker for Ansigterne, og en dyb Stemme raabte: „I Kongens Navn, Lord Maxwell, overgiv dig!”<noinclude><references/></noinclude> 6iunar2za78z0pwr9yliycv7q1p7i57 104 145859 340932 2026-10-28T21:35:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Just som disse Ord var udtalte, vendte de fire Svende sine Heste og gallopperede ivei. „Ha, troløse Jarl!” raabte Lorden smerteligt. „Lad os skyde dem ned og sprænge os gjennem Rækken,“ hviskede Dennis. „Overgiv Eder frivillig!” lød Stemmen paany. De formummede Skikkelser havde med hævede Pistoler slaaet Kreds om de to Ryttere. „Hvem er I, som farer saadan frem*“ spurgte nu Lorden. „Kongens Tjenere,“ lød Svaret. „I føres nu til Kong Jakob i Edingburg, Lord Maxwell.“ „Min Søn ogsaa““ „Han gaar fri.“ „Gud velsigne dig, min Søn!” sagde Lorden og omfavnede ham. „Farvel, om vi ikke sees mere. Glem aldrig den Niddingstreg af — — —” Mere sik han ikke sagt, baade han og Sønnen blev revet af Hestene og bagbundne og kneblede. Dennis blev endog bunden for Øinene. Han sølte en Haand stikfes ind paa hans Bryst og rive Skindtasken, der indeholdt Diamanterne, fra ham. Snart efter hørte han en Hest trave ivei og sluttede sig til, at det var Faderen, de førte bort. I vild Fortvilelse ønskede Ynglingen sig Døden og udtalte i sit stille Sind de værste Forbandelser mod den onde Jarl. Han følte en Haand paa sin Nakke, og en raa Stemme tilraabe ham: „Fremad!“ Han blev nu ledet henover Veien et langt Stykke, derpaa førtes han ind paa en smal Sti, hvor Trærnes Kvister fort væk slog ham i Ansigtet. Han kunde ikke gjøre sig noget Be- greb om Retningen, saa fortumlet han nu var, men det syntes ham, at han gik en overmaade lang Vei. Saa bød hans Vogter ham gjøre Holdt. Der blev blæst i et Horn, og Signalet besvaredes, som det lød, indefra en Borg. Nu hørte han Vindebroen nedheises. „Fremad!“ befalte Vogteren, og Dennis blev ført over Broen, gjennem den stenlagte Borggaard og<noinclude><references/></noinclude> r0zogskelkyluljrwc8yjh4qjiga9sz 340982 340932 2026-10-28T23:16:52Z Øystein Tvede 3938 340982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Just som disse Ord var udtalte, vendte de fire Svende sine Heste og gallopperede ivei. „Ha, troløse Jarl!” raabte Lorden smerteligt. „Lad os skyde dem ned og sprænge os gjennem Rækken,“ hviskede Dennis. „Overgiv Eder frivillig!” lød Stemmen paany. De formummede Skikkelser havde med hævede Pistoler slaaet Kreds om de to Ryttere. „Hvem er I, som farer saadan frem?“ spurgte nu Lorden. „Kongens Tjenere,“ lød Svaret. „I føres nu til Kong Jakob i Edingburg, Lord Maxwell.“ „Min Søn ogsaa?“ „Han gaar fri.“ „Gud velsigne dig, min Søn!” sagde Lorden og omfavnede ham. „Farvel, om vi ikke sees mere. Glem aldrig den Niddingstreg af — — —” Mere fik han ikke sagt, baade han og Sønnen blev revet af Hestene og bagbundne og kneblede. Dennis blev endog bunden for Øinene. Han følte en Haand stikkes ind paa hans Bryst og rive Skindtasken, der indeholdt Diamanterne, fra ham. Snart efter hørte han en Hest trave ivei og sluttede sig til, at det var Faderen, de førte bort. I vild Fortvilelse ønskede Ynglingen sig Døden og udtalte i sit stille Sind de værste Forbandelser mod den onde Jarl. Han følte en Haand paa sin Nakke, og en raa Stemme tilraabe ham: „Fremad!“ Han blev nu ledet henover Veien et langt Stykke, derpaa førtes han ind paa en smal Sti, hvor Trærnes Kvister fort væk slog ham i Ansigtet. Han kunde ikke gjøre sig noget Begreb om Retningen, saa fortumlet han nu var, men det syntes ham, at han gik en overmaade lang Vei. Saa bød hans Vogter ham gjøre Holdt. Der blev blæst i et Horn, og Signalet besvaredes, som det lød, indefra en Borg. Nu hørte han Vindebroen nedheises. „Fremad!“ befalte Vogteren, og Dennis blev ført over Broen, gjennem den stenlagte Borggaard og<noinclude><references/></noinclude> 9c16glh2lohofq3jzjlw7wooo0scaig 104 145860 340933 2026-10-28T21:37:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>opover en smal Vindeltrappe, der ingen Ende syntes at vilde tage. Endelig blev en Dør aabnet, og han stødtes ind i et Værelse. Bindet løstes fra hans Øine, og han saa nu, at han befandt sig i et Taarnkammer med panelede Vægge og et lidet Vindu oppe i Taget. De to maskerede Mænd løste nu hans Hænder og tog Knevlen af Munden paa ham. „Hvor er jeg?“ spurgte Dennis. „I sikker Varetægt,“ lo den ene. „Men hvad har I da isinde med mig?“ spurgte Ynglingen heftigt. „I vil snart faa vide det.“ Dermed forlod de Fangen og smældte den svære Egetræs Dør i Laas efter sig. Dennis saa sig om med et haabløst Blik og undrede sig, hvor han besandt sig. Paa Caithness kunde han ikke være, dertil laa det i altfor lang Distance fra det Sted, hvor de var blevne angrebne. Men han følte sig overbevist om, at det hele var skeet paa Foranledning af den onde Jarl, hans Begjærlighed var bleven vakt efter Diamanterne. En af Egnens Godsbesiddere maatte have bistaaet Jarlen dermed, og hos ham befandt altsaa Dennis sig. Dermed var han paa det rene. Men han kunde ikke begribe, af hvilken Grund man skulde søre ham hid som Fange. Dennis saa sig omkring i Kammeret. Foruden det Bord, som Lyset stod paa, sandtes der intet andet Bohave end en Løibænk. Til Vinduet oppe i Taget vilde det være ham umuligt at naa op. Ingen Udsigt til Flugt frembød sig her for ham. Pludselig viste den ene maskerede Tjener sig atter og sagde langsomt: „I har en halv Times grist til at berede Eder til Døden.“ Dennis for sammen. „Berede mig til Døden,“ mumlede han. „Sig mig, i hvad har jeg da forbrudt mig?“ „Nyt Tiden,“ svarede den anden med et Skuldertræk. „Sig mig, hvad er din Herre for en lumsk Snig-<noinclude><references/></noinclude> 7mrggglolia33sxewc2rx1fi3k0qh3m 340983 340933 2026-10-28T23:18:19Z Øystein Tvede 3938 340983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>opover en smal Vindeltrappe, der ingen Ende syntes at vilde tage. Endelig blev en Dør aabnet, og han stødtes ind i et Værelse. Bindet løstes fra hans Øine, og han saa nu, at han befandt sig i et Taarnkammer med panelede Vægge og et lidet Vindu oppe i Taget. De to maskerede Mænd løste nu hans Hænder og tog Knevlen af Munden paa ham. „Hvor er jeg?“ spurgte Dennis. „I sikker Varetægt,“ lo den ene. „Men hvad har I da isinde med mig?“ spurgte Ynglingen heftigt. „I vil snart faa vide det.“ Dermed forlod de Fangen og smældte den svære Egetræs Dør i Laas efter sig. Dennis saa sig om med et haabløst Blik og undrede sig, hvor han besandt sig. Paa Caithness kunde han ikke være, dertil laa det i altfor lang Distance fra det Sted, hvor de var blevne angrebne. Men han følte sig overbevist om, at det hele var skeet paa Foranledning af den onde Jarl, hans Begjærlighed var bleven vakt efter Diamanterne. En af Egnens Godsbesiddere maatte have bistaaet Jarlen dermed, og hos ham befandt altsaa Dennis sig. Dermed var han paa det rene. Men han kunde ikke begribe, af hvilken Grund man skulde føre ham hid som Fange. Dennis saa sig omkring i Kammeret. Foruden det Bord, som Lyset stod paa, sandtes der intet andet Bohave end en Løibænk. Til Vinduet oppe i Taget vilde det være ham umuligt at naa op. Ingen Udsigt til Flugt frembød sig her for ham. Pludselig viste den ene maskerede Tjener sig atter og sagde langsomt: „I har en halv Times frist til at berede Eder til Døden.“ Dennis for sammen. „Berede mig til Døden,“ mumlede han. „Sig mig, i hvad har jeg da forbrudt mig?“ „Nyt Tiden,“ svarede den anden med et Skuldertræk. „Sig mig, hvad er din Herre for en lumsk Snig-<noinclude><references/></noinclude> fh0r5dik6571l51gspth8hw21rl5q2x 104 145861 340934 2026-10-28T21:39:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>morder,“ bruste Ynglingen op. „En feig Usling er han og, siden hverken han eller hans Tjener tør vise sit Aasyn for mig.“ Uden at svare, fjernede Tjeneren sig. „Saa det skal være forbi det Hele nu,“ mumlede Dennis sørgmodig. „Jarlen frygter for, at jeg skal anklage ham for Rovet af Diamanterne, og saa sinder han det klogest at lade mig snigmyrde og siden nedgrave mig som en Hund. Og min stakkels, gamle Far fører de til Skafottet. Aa du troløse Jarl, kunde bare min Dolk finde Veien til dit falske Hjerte!” skreg han med funklende Øine. Med lange Skridt drev han rundt i Taarnkammeret. „Om en halv Time,“ mumlede han med Haanden paa Brystet, „saa bliver det stilt herinde, og mit Liv ophører, just som jeg skulde til at begynde det for Alvor. O har du da forudbestemt dette, Gud? Om du vil, kan du endnu ændre det — jeg ved det forvist.“ Han knælte ned i heftig, lidenskabelig Bøn til Vorherre om Redning. Som hans høire Albu berørte Væggen, var det som denne pludselig gav efter, og han saa en smal Dør aabne sig i Panelet. Glad og overrasket for Dennis op. Han saa ind i en mørk Gang, tydeligvis en Løngang, som havde aabnet sig ved, at han ved Albuen var kommen til at trykke paa en Knap i Panelingen. Ivrig greb han Lyset og traadte ud af Løndøren. Han saa foran sig en smal Vindeltrappe. Uden at betænke sig, slog han Døren i efter sig og begyndte at stige nedover Trappen, de syntes ingen Ende at ville tage. Endelig naaede han frem til en Dør, som han lukkede op. En klam Kjælderluft slog ham imøde, og han befandt sig i et stort, hvælvet Rum uden Vinduer. Væggene var hvidkalkede, her stod et firkantet Bord med grønt Tæppe og Skrivesager. Dennis forstod, at han maatte besinde sig i Slotskjælderen, hvor Besidderen antagelig havde sit Lønkammer. Han undersøgte Papirerne paa Bordet og fandt blandt dem et brudt Brev. De bar Udpaaskriften:<noinclude><references/></noinclude> hs1y0m00flfc24r2qhm0jx6qa3ttjaq 340984 340934 2026-10-28T23:19:54Z Øystein Tvede 3938 340984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>morder,“ bruste Ynglingen op. „En feig Usling er han og, siden hverken han eller hans Tjener tør vise sit Aasyn for mig.“ Uden at svare, fjernede Tjeneren sig. „Saa det skal være forbi det Hele nu,“ mumlede Dennis sørgmodig. „Jarlen frygter for, at jeg skal anklage ham for Rovet af Diamanterne, og saa finder han det klogest at lade mig snigmyrde og siden nedgrave mig som en Hund. Og min stakkels, gamle Far fører de til Skafottet. Aa du troløse Jarl, kunde bare min Dolk finde Veien til dit falske Hjerte!” skreg han med funklende Øine. Med lange Skridt drev han rundt i Taarnkammeret. „Om en halv Time,“ mumlede han med Haanden paa Brystet, „saa bliver det stilt herinde, og mit Liv ophører, just som jeg skulde til at begynde det for Alvor. O har du da forudbestemt dette, Gud? Om du vil, kan du endnu ændre det — jeg ved det forvist.“ Han knælte ned i heftig, lidenskabelig Bøn til Vorherre om Redning. Som hans høire Albu berørte Væggen, var det som denne pludselig gav efter, og han saa en smal Dør aabne sig i Panelet. Glad og overrasket for Dennis op. Han saa ind i en mørk Gang, tydeligvis en Løngang, som havde aabnet sig ved, at han ved Albuen var kommen til at trykke paa en Knap i Panelingen. Ivrig greb han Lyset og traadte ud af Løndøren. Han saa foran sig en smal Vindeltrappe. Uden at betænke sig, slog han Døren i efter sig og begyndte at stige nedover Trappen, de syntes ingen Ende at ville tage. Endelig naaede han frem til en Dør, som han lukkede op. En klam Kjælderluft slog ham imøde, og han befandt sig i et stort, hvælvet Rum uden Vinduer. Væggene var hvidkalkede, her stod et firkantet Bord med grønt Tæppe og Skrivesager. Dennis forstod, at han maatte besinde sig i Slotskjælderen, hvor Besidderen antagelig havde sit Lønkammer. Han undersøgte Papirerne paa Bordet og fandt blandt dem et brudt Brev. De bar Udpaaskriften:<noinclude><references/></noinclude> qosrffnk9cate97vp1jx0bi7c6ansz6 104 145862 340935 2026-10-28T21:41:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Til Kaptein Georg Sinklar. „Oho!“ raabte Ynglingen hesftigt. „ Du er Mand for disse onde Rænker. Ja, det ligner dig fuldstændig. Du udstrækker dine gridske Næver efter Stirkoke Gods.“ Dennis saa sig om i Rummet. „Her maa dog sindes en Udgang, der sører udenfor Borgmuren,“ jagde han. Saadanne Røversjæle som Georg Sinklar, pleier at grave sig Jordgange ligesom Mulvarpen.“ Nu fik han Øie paa en lav Dør paa den ene Væg. Han aabnede den og lyste ned. Her saa han nogle Trappetrin indhugne i Fjeldet. Han steg ned af dem og besandt sig nu i en hvælvet Gang, der syntes at føre i en Bue. Dennis skred frem gjennem Gangen. Nu følte han sig lettere tilmode; thi han var overbevist om, at denne Gang maatte føre ham udensor den ydre Borgmur, og inden hans Flugt blev opdaget, skulde han nok være i Sikkerhed, mente han. Det forekom Dennis, at han havde gaaet en overmaade lang Vandring, da han tilsidst saa, at Gangen stansede, og han befandt sig imod en Trælem. Han stemte Hænderne mod den, Lemmen gav efter, den friske Luft strømmede ham imøde, og han kom ud i et Krat. Uveiret var gaaet over, det var klarnet til, og Maanen skinnede fredlig over de grønne Marker, hvor en Bæk buldrede nedover, han befandt sig et Stykke udenfor Borgmuren. Nu fuldt det ham ind, at Sinklar ikke vilde være sen om at forfølge ham. Antagelig vilde han sætte sine Blodhunde til at opspore Flygtningen. Dennis mindedes, hvad den skotske Konge Robert Bruce havde gjort sor at vildlede sine Forfølgeres Blodhunde. Raskt vadede han ud i Bækken og fulgte dens Leie et godt Stykke nedover. Men saa gjorde den en Bøining og skummede nedover en brat Klippe. Dennis mattte forlade den. Han tog Veien nedover Klippernes Skraaninger mod Sjøen. Det var hans Agt at finde en Baad og ro langsester Kysten, indtil han kom udenom sine Fienders Enemærker. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 863t83ck5bcq7z5x351rewrfqizn667 340985 340935 2026-10-28T23:20:29Z Øystein Tvede 3938 340985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{sp|Til Kaptein Georg Sinklar.}} „Oho!“ raabte Ynglingen hesftigt. „ Du er Mand for disse onde Rænker. Ja, det ligner dig fuldstændig. Du udstrækker dine gridske Næver efter Stirkoke Gods.“ Dennis saa sig om i Rummet. „Her maa dog sindes en Udgang, der sører udenfor Borgmuren,“ jagde han. Saadanne Røversjæle som Georg Sinklar, pleier at grave sig Jordgange ligesom Mulvarpen.“ Nu fik han Øie paa en lav Dør paa den ene Væg. Han aabnede den og lyste ned. Her saa han nogle Trappetrin indhugne i Fjeldet. Han steg ned af dem og besandt sig nu i en hvælvet Gang, der syntes at føre i en Bue. Dennis skred frem gjennem Gangen. Nu følte han sig lettere tilmode; thi han var overbevist om, at denne Gang maatte føre ham udensor den ydre Borgmur, og inden hans Flugt blev opdaget, skulde han nok være i Sikkerhed, mente han. Det forekom Dennis, at han havde gaaet en overmaade lang Vandring, da han tilsidst saa, at Gangen stansede, og han befandt sig imod en Trælem. Han stemte Hænderne mod den, Lemmen gav efter, den friske Luft strømmede ham imøde, og han kom ud i et Krat. Uveiret var gaaet over, det var klarnet til, og Maanen skinnede fredlig over de grønne Marker, hvor en Bæk buldrede nedover, han befandt sig et Stykke udenfor Borgmuren. Nu fuldt det ham ind, at Sinklar ikke vilde være sen om at forfølge ham. Antagelig vilde han sætte sine Blodhunde til at opspore Flygtningen. Dennis mindedes, hvad den skotske Konge Robert Bruce havde gjort sor at vildlede sine Forfølgeres Blodhunde. Raskt vadede han ud i Bækken og fulgte dens Leie et godt Stykke nedover. Men saa gjorde den en Bøining og skummede nedover en brat Klippe. Dennis mattte forlade den. Han tog Veien nedover Klippernes Skraaninger mod Sjøen. Det var hans Agt at finde en Baad og ro langsester Kysten, indtil han kom udenom sine Fienders Enemærker. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dn1cvnk7o0f4kfxrj0qly15iyshnsn3 340986 340985 2026-10-28T23:23:58Z Øystein Tvede 3938 340986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{sp|Til Kaptein Georg Sinklar.}} „Oho!“ raabte Ynglingen hesftigt. „ Du er Mand for disse onde Rænker. Ja, det ligner dig fuldstændig. Du udstrækker dine gridske Næver efter Stirkoke Gods.“ Dennis saa sig om i Rummet. „Her maa dog sindes en Udgang, der fører udenfor Borgmuren,“ jagde han. Saadanne Røversjæle som Georg Sinklar, pleier at grave sig Jordgange ligesom Mulvarpen.“ Nu fik han Øie paa en lav Dør paa den ene Væg. Han aabnede den og lyste ned. Her saa han nogle Trappetrin indhugne i Fjeldet. Han steg ned af dem og befandt sig nu i en hvælvet Gang, der syntes at føre i en Bue. Dennis skred frem gjennem Gangen. Nu følte han sig lettere tilmode; thi han var overbevist om, at denne Gang maatte føre ham udenfor den ydre Borgmur, og inden hans Flugt blev opdaget, skulde han nok være i Sikkerhed, mente han. Det forekom Dennis, at han havde gaaet en overmaade lang Vandring, da han tilsidst saa, at Gangen stansede, og han befandt sig imod en Trælem. Han stemte Hænderne mod den, Lemmen gav efter, den friske Luft strømmede ham imøde, og han kom ud i et Krat. Uveiret var gaaet over, det var klarnet til, og Maanen skinnede fredlig over de grønne Marker, hvor en Bæk buldrede nedover, han befandt sig et Stykke udenfor Borgmuren. Nu fuldt det ham ind, at Sinklar ikke vilde være sen om at forfølge ham. Antagelig vilde han sætte sine Blodhunde til at opspore Flygtningen. Dennis mindedes, hvad den skotske Konge Robert Bruce havde gjort for at vildlede sine Forfølgeres Blodhunde. Raskt vadede han ud i Bækken og fulgte dens Leie et godt Stykke nedover. Men saa gjorde den en Bøining og skummede nedover en brat Klippe. Dennis mattte forlade den. Han tog Veien nedover Klippernes Skraaninger mod Sjøen. Det var hans Agt at finde en Baad og ro langsefter Kysten, indtil han kom udenom sine Fienders Enemærker. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> prildt7imklh1o69r3g0zxkmpcz83ao 104 145863 340936 2026-10-28T21:42:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|3dje Kapitel. '''Dennis presses.'''}} Tidlig næste Morgen, mens Skodden endnu hvilede over Sjøen, kunde man se en bleg, udmattet Yngling ro sig fremover i en liden Baad et godt Stykke søndensor Grevskabet Caithness. Det var Dennis Maxwell. Hans Kræfter var nu næsten udtømte, men han ansaa sig frelst nu da han var udenfor Jarlens Omraade. Han havde bestemt sig til at drage til Edingburg og søge Kong Jakob i Tale. Han vilde anraabe Kongen om Naade for sin gamle Far og anklage Jarlen af Lathness og Georg Sinklar for Rovet af Diamanterne. Da Solen kom op over Horizonten, bestemte Dennis sig til at ro iland og søge op til en Bondegaard for at vederkvæge sig. Just som han dreiede om en Pynt saa han lige foran sig et Skib, hvor de holdt paa at heise Seil. Der var mange Folk ombord. Dennis blev betænkelig og vilde vende bag Pynten igjen. Men idetsamme saa han en Jolle blive firet ned fra Skibet og to væbnede Mænd steg ned i den. Dennis, der frygtede at denne Manøvre gjaldt ham, roede bag Fjeldpynten og søgte at lægge til for at komme iland og redde sig med Flugten. Efter nogen Anstrængelse lykkedes det ham at faa Fodfæste paa den bratte Klippe. „Rør dig ikke, eller du er Dødsens!” skreg en raa Stemme ind i Øret paa ham. Dennis vendte sig og saa en Pistol rettet lige mod sig af en af Mændene i Jollen, hvormed de havde lagt bi. „Hvad vil I mig?“ spurgte han heftigt. „Kaptein Hay vil tale med dig — kom ombord til os,“ bad den ene Soldat. „Jeg kjender ham ikke — jeg er en fredelig Mand,“ svarede Dennis. „Stig strax op i vor Baad!“ lød det barskt.<noinclude><references/></noinclude> aw4kla1s7obhib4jgfqjugyh64qzh5z 340987 340936 2026-10-28T23:26:14Z Øystein Tvede 3938 340987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|3dje Kapitel. '''Dennis presses.'''}} Tidlig næste Morgen, mens Skodden endnu hvilede over Sjøen, kunde man se en bleg, udmattet Yngling ro sig fremover i en liden Baad et godt Stykke søndenfor Grevskabet Caithness. Det var Dennis Maxwell. Hans Kræfter var nu næsten udtømte, men han ansaa sig frelst nu da han var udenfor Jarlens Omraade. Han havde bestemt sig til at drage til Edingburg og søge Kong Jakob i Tale. Han vilde anraabe Kongen om Naade for sin gamle Far og anklage Jarlen af Lathness og Georg Sinklar for Rovet af Diamanterne. Da Solen kom op over Horizonten, bestemte Dennis sig til at ro iland og søge op til en Bondegaard for at vederkvæge sig. Just som han dreiede om en Pynt saa han lige foran sig et Skib, hvor de holdt paa at heise Seil. Der var mange Folk ombord. Dennis blev betænkelig og vilde vende bag Pynten igjen. Men idetsamme saa han en Jolle blive firet ned fra Skibet og to væbnede Mænd steg ned i den. Dennis, der frygtede at denne Manøvre gjaldt ham, roede bag Fjeldpynten og søgte at lægge til for at komme iland og redde sig med Flugten. Efter nogen Anstrængelse lykkedes det ham at faa Fodfæste paa den bratte Klippe. „Rør dig ikke, eller du er Dødsens!” skreg en raa Stemme ind i Øret paa ham. Dennis vendte sig og saa en Pistol rettet lige mod sig af en af Mændene i Jollen, hvormed de havde lagt bi. „Hvad vil I mig?“ spurgte han heftigt. „Kaptein Hay vil tale med dig — kom ombord til os,“ bad den ene Soldat. „Jeg kjender ham ikke — jeg er en fredelig Mand,“ svarede Dennis. „Stig strax op i vor Baad!“ lød det barskt.<noinclude><references/></noinclude> jxq354o0cjo79m2nrr10ijwxsosn90z 104 145864 340937 2026-10-28T21:59:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dennis fulgte Befalingen og gik ombord til dem. De roede tilbage til Skibet, hvor Fangen blev ført frem for Kaptein Hay, en middelaldrende Mand i skotsk Uniform og med Pistoler i Bæltet. „Hvem er du, og hvad fører dig hid?“ spurgte han barskt. Dennis nævnte sit Navn og Ærinde. Han trak paa Skuldrene. „Du er kommen for at udspeide os?“ skreg han. „Tal sandt, eller du skal dingle i Raanokken.“ „Ved Gud, jeg taler sandt. Edingburg til Kong Jakob. Jeg agter mig til Jeg kjender hverken Eder eller Eders Forehavende. Om I ønsker, skal jeg tilsværge Eder Taushed.“ Kapteinen syntes beroliget og spurgte saa: „Du kan tale norsk?“ „Tilfulde. Der er mange Nordmænd bosatte paa mit Fødested.“ „Nuvel, da kan du gjøre din Lykke og vinde baade Guld og Hæder ved at følge os over Havet og kjæmpe mod Danskerne.“ „Tak, Hr. Kaptein, men dette Tilbud maa jeg desværre afslaa, da jeg som sagt skal til Edingburg.“ „Du følger. os til Norge,“ skreg den anden. „Som sagt, kan jeg ikke, og ingen kan tvinge en Adelsmand som mig til at følge paa fremmed Krigstog.“ „Det skal han faa se, vi kan, Grønskolling,“ lo Kapteinen haanlig. „Her ombord har jeg Magten.“ „I drister Eder ei dertil — eller jeg klager til Hans Majestæt, Kong Jakob.“ „Klag saameget du lyster.“ Han vendte sig til Soldaterne og sagde: „Bind Knægten og før ham ned i Rummet.“ Dennis gjorde Indvendinger, men det hjalp lidet. Under raa Latter bandt Soldaterne ham paa Hænder og Fødder og slæbte ham ned i Rummet og satte Lemmen over. Der laa Dennis i afmægtig Harme mod den røverske Kaptein, der imod Lov og Ret havde presset ham for at gjøre ham til Leiesoldat. Fortvilet<noinclude><references/></noinclude> 1u1kg4y3sq0301mr7j5n2thudf4o4o7 340988 340937 2026-10-28T23:28:07Z Øystein Tvede 3938 340988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dennis fulgte Befalingen og gik ombord til dem. De roede tilbage til Skibet, hvor Fangen blev ført frem for Kaptein Hay, en middelaldrende Mand i skotsk Uniform og med Pistoler i Bæltet. „Hvem er du, og hvad fører dig hid?“ spurgte han barskt. Dennis nævnte sit Navn og Ærinde. Han trak paa Skuldrene. „Du er kommen for at udspeide os?“ skreg han. „Tal sandt, eller du skal dingle i Raanokken.“ „Ved Gud, jeg taler sandt. Jeg agter mig til Edingburg til Kong Jakob. Jeg kjender hverken Eder eller Eders Forehavende. Om I ønsker, skal jeg tilsværge Eder Taushed.“ Kapteinen syntes beroliget og spurgte saa: „Du kan tale norsk?“ „Tilfulde. Der er mange Nordmænd bosatte paa mit Fødested.“ „Nuvel, da kan du gjøre din Lykke og vinde baade Guld og Hæder ved at følge os over Havet og kjæmpe mod Danskerne.“ „Tak, Hr. Kaptein, men dette Tilbud maa jeg desværre afslaa, da jeg som sagt skal til Edingburg.“ „Du følger os til Norge,“ skreg den anden. „Som sagt, kan jeg ikke, og ingen kan tvinge en Adelsmand som mig til at følge paa fremmed Krigstog.“ „Det skal han faa se, vi kan, Grønskolling,“ lo Kapteinen haanlig. „Her ombord har jeg Magten.“ „I drister Eder ei dertil — eller jeg klager til Hans Majestæt, Kong Jakob.“ „Klag saameget du lyster.“ Han vendte sig til Soldaterne og sagde: „Bind Knægten og før ham ned i Rummet.“ Dennis gjorde Indvendinger, men det hjalp lidet. Under raa Latter bandt Soldaterne ham paa Hænder og Fødder og slæbte ham ned i Rummet og satte Lemmen over. Der laa Dennis i afmægtig Harme mod den røverske Kaptein, der imod Lov og Ret havde presset ham for at gjøre ham til Leiesoldat. Fortvilet<noinclude><references/></noinclude> 0k0ik56ibbdd0pdzoofcdf1miifom85 104 145865 340938 2026-10-28T22:01:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tænkte han paa sin stakkars Far, som nu sad paa Edingburg Fæstning i Bolt og Jern og ventede Kong Jakobs blodige Dom. Aldrig mere skulde de komme til at gjense hinanden i denne Verden. Han havde neppe ligget en halv Time paa sit haarde Leie, før han mærkede, at Skibet satte sig i Bevægelse. {{---}} {{c|4de Kapitel. '''Afseilingen.'''}} Den næste Morgen kom en Soldat ned i Rummet til Dennis, løste hans Baand og bad ham stige op. Da han kom op paa Dækket, saa han, at de befandt sig ude paa det aabne Hav, kun svagt skimtede han Skotlands Kyster i det fjerne. Kaptein Hay kom hen til ham og sagde: „Som Du ser, er vi afskaarne fra Land, og du maa finde dig i at dele Kaar med os andre.“ „Det ser saa ud,“ mumlede Dennis. „Nu vil vi snart mødes med vore Staldbrødre, og saa sætter vi Kursen mod Norge, gjennem dette Land drager vi til Sverige. Viser du dig djerv og tapper, vil nok den svenske Konge paaskjønne dig.“ „Daarligt kjæmper en for en tvungen Sag — og det Guld frister mig ikke,“ svarede Ynglingen mørkt. „Ifør ham Uniform,“ bød Hay en Soldat. Dennis gjorde ingen Indvending, men trak Klæderne af og iførte sig Leiesoldaternes simple Antræk. I sit Indre lovte han paa, at han nok engang skulde trække Kaptein Hay til Ansvar for hans lovstridige Fremfærd. Henimod Middag nærmede de sig Øen Dundee. Inde i Bugten laa fortøiet et større Skib, der hilste<noinclude><references/></noinclude> 4bt28uqx4m9f3o50op1r8vntfg544lm 340989 340938 2026-10-28T23:29:32Z Øystein Tvede 3938 340989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>tænkte han paa sin stakkars Far, som nu sad paa Edingburg Fæstning i Bolt og Jern og ventede Kong Jakobs blodige Dom. Aldrig mere skulde de komme til at gjense hinanden i denne Verden. Han havde neppe ligget en halv Time paa sit haarde Leie, før han mærkede, at Skibet satte sig i Bevægelse. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4de Kapitel. '''Afseilingen.'''}} Den næste Morgen kom en Soldat ned i Rummet til Dennis, løste hans Baand og bad ham stige op. Da han kom op paa Dækket, saa han, at de befandt sig ude paa det aabne Hav, kun svagt skimtede han Skotlands Kyster i det fjerne. Kaptein Hay kom hen til ham og sagde: „Som Du ser, er vi afskaarne fra Land, og du maa finde dig i at dele Kaar med os andre.“ „Det ser saa ud,“ mumlede Dennis. „Nu vil vi snart mødes med vore Staldbrødre, og saa sætter vi Kursen mod Norge, gjennem dette Land drager vi til Sverige. Viser du dig djerv og tapper, vil nok den svenske Konge paaskjønne dig.“ „Daarligt kjæmper en for en tvungen Sag — og det Guld frister mig ikke,“ svarede Ynglingen mørkt. „Ifør ham Uniform,“ bød Hay en Soldat. Dennis gjorde ingen Indvending, men trak Klæderne af og iførte sig Leiesoldaternes simple Antræk. I sit Indre lovte han paa, at han nok engang skulde trække Kaptein Hay til Ansvar for hans lovstridige Fremfærd. Henimod Middag nærmede de sig Øen Dundee. Inde i Bugten laa fortøiet et større Skib, der hilste <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> duvsnoe8m6m5jkxeoh4t885b66skvld 104 145866 340939 2026-10-28T22:04:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dem ved at heise skotsk Flag. Dennis forstod, at det var deres Bundsforvandte. Snart var Skibene lige ind mod hinanden. Der blev lagt et Bret mellem dem, og tre Osfficerer steg ombord og hilste paa Kaptein Hay. Dennis stod bag Stormasten. Som Officererne passerede forbi ham, vak han i, da han i en af dem gjenkjendte Georg Sinklar. Han kom i saa heftigt Oprør, at han neppe kunde styre sig. Nu faldt Sinklars Blik paa Dennis. Han for sammen og blegnede. „Denne Vei, mine Herrer,“ sagde Hay og førte dem ned i sit Rum, hvor de ved et Bæger Vin begyndte deres Raadslagning. „Jeg kneb en ung Fyr imorges — jeg mistænkte ham for at udspeide os,“ sagde Hay i Samtalens Løb. „Men dette var dog en Feiltagelse af mig. Dog fandt jeg, at jeg gjerne kunde tage ham med og saa pressede vi ham. Det er en Søn af den fredløse Lord Maxwell.“ Sinklar havde skiftet Farve. Han var bleven rasende, da man igaar Nat meddelte ham at Dennis var undsluppen. Nu var han ganske tilfreds ved at vide ham her og tænkte i sit stille Sind, at han nok underveis skulde sinde Leilighed til at skille sig af med denne unge Mand. „Vel gjorde du der, Hay,“ sagde Sinklar. „Maxwells Søn er en forvorpen Knægt, en Landstryger, der kan trænge til at komme ud i Felten og lære Mandstugt. Lad han komme i min Afdeling, saa skal jeg selv tage mig af hans Opdragelse.“ „Du maa gjerne faa ham,“ svarede Hay. „Sandt at sige, finder jeg noget oprørende i dette, at unge Mænd tvinges til at være med i Krig,“ indvendte Løitnant Scott. „Jeg mener, det er til deres eget Bedste, at de kommer ud og faar se sig om,“ sagde Bruce. En Time senere styrede begge Fartøier tilhavs. Der blæste en frisk Bris, og som Maager med udspændte Vinger skar de lette Skibe Sjøen.<noinclude><references/></noinclude> 4k4ni3tju60bm8nsug2xgthsoxl8wai 340990 340939 2026-10-28T23:31:04Z Øystein Tvede 3938 340990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dem ved at heise skotsk Flag. Dennis forstod, at det var deres Bundsforvandte. Snart var Skibene lige ind mod hinanden. Der blev lagt et Bret mellem dem, og tre Osfficerer steg ombord og hilste paa Kaptein Hay. Dennis stod bag Stormasten. Som Officererne passerede forbi ham, vak han i, da han i en af dem gjenkjendte Georg Sinklar. Han kom i saa heftigt Oprør, at han neppe kunde styre sig. Nu faldt Sinklars Blik paa Dennis. Han for sammen og blegnede. „Denne Vei, mine Herrer,“ sagde Hay og førte dem ned i sit Rum, hvor de ved et Bæger Vin begyndte deres Raadslagning. „Jeg kneb en ung Fyr imorges — jeg mistænkte ham for at udspeide os,“ sagde Hay i Samtalens Løb. „Men dette var dog en Feiltagelse af mig. Dog fandt jeg, at jeg gjerne kunde tage ham med og saa pressede vi ham. Det er en Søn af den fredløse Lord Maxwell.“ Sinklar havde skiftet Farve. Han var bleven rasende, da man igaar Nat meddelte ham at Dennis var undsluppen. Nu var han ganske tilfreds ved at vide ham her og tænkte i sit stille Sind, at han nok underveis skulde finde Leilighed til at skille sig af med denne unge Mand. „Vel gjorde du der, Hay,“ sagde Sinklar. „Maxwells Søn er en forvorpen Knægt, en Landstryger, der kan trænge til at komme ud i Felten og lære Mandstugt. Lad han komme i min Afdeling, saa skal jeg selv tage mig af hans Opdragelse.“ „Du maa gjerne faa ham,“ svarede Hay. „Sandt at sige, finder jeg noget oprørende i dette, at unge Mænd tvinges til at være med i Krig,“ indvendte Løitnant Scott. „Jeg mener, det er til deres eget Bedste, at de kommer ud og faar se sig om,“ sagde Bruce. En Time senere styrede begge Fartøier tilhavs. Der blæste en frisk Bris, og som Maager med udspændte Vinger skar de lette Skibe Sjøen.<noinclude><references/></noinclude> 20f5c1fsm22husbstybm75t5b4v9tnq 341040 340990 2026-10-29T01:26:09Z Øystein Tvede 3938 341040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dem ved at heise skotsk Flag. Dennis forstod, at det var deres Bundsforvandte. Snart var Skibene lige ind mod hinanden. Der blev lagt et Bret mellem dem, og tre Osfficerer steg ombord og hilste paa Kaptein Hay. Dennis stod bag Stormasten. Som Officererne passerede forbi ham, vak han i, da han i en af dem gjenkjendte Georg Sinklar. Han kom i saa heftigt Oprør, at han neppe kunde styre sig. Nu faldt Sinklars Blik paa Dennis. Han for sammen og blegnede. „Denne Vei, mine Herrer,“ sagde Hay og førte dem ned i sit Rum, hvor de ved et Bæger Vin begyndte deres Raadslagning. „Jeg kneb en ung Fyr imorges — jeg mistænkte ham for at udspeide os,“ sagde Hay i Samtalens Løb. „Men dette var dog en Feiltagelse af mig. Dog fandt jeg, at jeg gjerne kunde tage ham med og saa pressede vi ham. Det er en Søn af den fredløse Lord Maxwell.“ Sinklar havde skiftet Farve. Han var bleven rasende, da man igaar Nat meddelte ham at Dennis var undsluppen. Nu var han ganske tilfreds ved at vide ham her og tænkte i sit stille Sind, at han nok underveis skulde finde Leilighed til at skille sig af med denne unge Mand. „Vel gjorde du der, Hay,“ sagde Sinklar. „Maxwells Søn er en forvorpen Knægt, en Landstryger, der kan trænge til at komme ud i Felten og lære Mandstugt. Lad han komme i min Afdeling, saa skal jeg selv tage mig af hans Opdragelse.“ „Du maa gjerne faa ham,“ svarede Hay. „Sandt at sige, finder jeg noget oprørende i dette, at unge Mænd tvinges til at være med i Krig,“ indvendte Løitnant Scott. „Jeg mener, det er til deres eget Bedste, at de kommer ud og faar se sig om,“ sagde Bruce. En Time senere styrede begge Fartøier tilhavs. Der blæste en frisk Bris, og som Maager med udspændte Vinger skar de lette Skibe Sjøen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dk0ilky8yj2i6mobkpykngw1dcy8r7b 104 145867 340940 2026-10-28T22:06:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|5te Kapitel. '''Skotterne i Norge.'''}} Lige ned mod Isfjorden i Romsdalen laa en liden Gaard, som hed Klognæs. Den 20de August 1612 stod Manden paa Gaarden, Per Klognæs, ude paa Tunet og hug Ved. Det var en kraftig, graasprængt Karl langt over sytti. Som han stod her, kom en gammel Husmand opover Bakken og sagde: „Du, Per, der kommer Skibe seilende.“ „Hvad!“ for Per livlig op. Han saa udover Sjøen. Langt ude øinede han flere hvide Seil. „Det er Kornskibe!” raabte han. „De kommer sandelig i god Tid, saa opraad jeg staar for Mel. Jeg maa ned og kjøbe Korn.“ Han gik ind i Stuen, hvor hans Kone og Tjenestepige sad og spandt. Per nævnte, hvad Ærinde han skulde ud i, skiftede Trøie og tog ud af Skjænken en Pengepung med 3 Rigsdaler i. Saa gav han sig ivei ned til en Vig, hvor han havde sin Baad liggende. Han roede udover Sjøen, som laa kruset af en let Bris. En Klippeø skjulte nu Skibene for ham. Han maatte ro rundt den. Da Per dreiede om Odden, og fik Syn paa Skibene, blev han rent Fælen. Ombord paa Dækket vrimlede det af væbnede Mænd med vilde, skjæggede Ansigter, der var iførte røde Kjortler og korte Buxer. Skyndsomt vilde Per vende, med det var forsent. En Jolle blev siret ned fra Skibet, og roet at sire kraftige Arme stevnede den raskt mod ham. Per havde trukket Aarene ind og sad rolig afventende, hvad nu vilde ske, mens han lynsnart overveiede Situationen. Det stod med engang klart for ham, at disse Krigsmænd kom hid med fiendtlige Hensigter mod hans Land, og med Gru tænkte han paa Dalene, hvor alle Unggutterne var borttrukne til Krigen, saa Oldinger, Kvinder og Børn sad alene hjemme paa Gaardene. Og<noinclude><references/></noinclude> qf0wx7i3qrqn0l9lrft4oycavjmavi7 340991 340940 2026-10-28T23:33:37Z Øystein Tvede 3938 340991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|5te Kapitel. '''Skotterne i Norge.'''}} Lige ned mod Isfjorden i Romsdalen laa en liden Gaard, som hed Klognæs. Den 20de August 1612 stod Manden paa Gaarden, Per Klognæs, ude paa Tunet og hug Ved. Det var en kraftig, graasprængt Karl langt over sytti. Som han stod her, kom en gammel Husmand opover Bakken og sagde: „Du, Per, der kommer Skibe seilende.“ „Hvad!“ for Per livlig op. Han saa udover Sjøen. Langt ude øinede han flere hvide Seil. „Det er Kornskibe!” raabte han. „De kommer sandelig i god Tid, saa opraad jeg staar for Mel. Jeg maa ned og kjøbe Korn.“ Han gik ind i Stuen, hvor hans Kone og Tjenestepige sad og spandt. Per nævnte, hvad Ærinde han skulde ud i, skiftede Trøie og tog ud af Skjænken en Pengepung med 3 Rigsdaler i. Saa gav han sig ivei ned til en Vig, hvor han havde sin Baad liggende. Han roede udover Sjøen, som laa kruset af en let Bris. En Klippeø skjulte nu Skibene for ham. Han maatte ro rundt den. Da Per dreiede om Odden, og fik Syn paa Skibene, blev han rent Fælen. Ombord paa Dækket vrimlede det af væbnede Mænd med vilde, skjæggede Ansigter, der var iførte røde Kjortler og korte Buxer. Skyndsomt vilde Per vende, med det var forsent. En Jolle blev firet ned fra Skibet, og roet at fire kraftige Arme stevnede den raskt mod ham. Per havde trukket Aarene ind og sad rolig afventende, hvad nu vilde ske, mens han lynsnart overveiede Situationen. Det stod med engang klart for ham, at disse Krigsmænd kom hid med fiendtlige Hensigter mod hans Land, og med Gru tænkte han paa Dalene, hvor alle Unggutterne var borttrukne til Krigen, saa Oldinger, Kvinder og Børn sad alene hjemme paa Gaardene. Og<noinclude><references/></noinclude> cyhx1rqu5woop3aceaf5zk7cwrxveep 104 145868 340941 2026-10-28T22:07:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ingen kjendte til de truende Farer, som nærmede sig deres Boliger — ingen var der til at varsko dem, jaa de kunde komme sig væk. Den ene af Matroserne bad ved Miner Per at stige ombord i Jollen til dem. Han gjorde saa og sørtes ombord paa det nærmeste Skib, hvor strax to Officerer traadte hen til ham. Det var Sir Ramsay og Løitnant Moneypenny. „Tal du til ham og sig ham, at han maa lodse os ind til Bunden af Fjorden,“ bad Ramsay paa skotsk Løitnanten. „Hør, Bonde!” sagde Moneypenny. „Du skal være vor Lods videre ind gjennem Fjorden. Vægrer du dig, skyder vi dig ned som en Hund.“ „Jeg hører saa daarligt!“ skreg Per, for at vinde Tid og tænke sig om. Løitnanten gjentog høirøstet sin Ordre. Per rystede paa Hovedet og svarede: „I kan ikke komme længere ind i Fjorden med Skibene.“ „Snak, Bonde! Hvorfor skulde vi ikke kunne det?“ „Gjerne skal jeg lodse Cder, men det vil ikke vare længe, før Skibene staar fast paa Grund.“ „Hvad siger han?“ spurgte Ramsay. Løitnanten repeterede det. De raadslog en liden Stund. De fandt ingen Grund til at tvile om, at Bonden talte sandt, naar han sagde, at det ikke lod sig gjøre at seile længere ind. „Du slipper ikke derfor. Du skal alligevel føre os frem til Dalen,“ sagde Løitnanten til ham. „Hvor agter de Karle sig hen?“ spurgte Per. „Op gjennem Romsdalen til Gudbrandsdalen,” lød Svaret. „Det er vel Raad til. Men didhen findes ingen Storvei. Dog er jeg godt kfjendt i Ødemarken og skal nok føre Eder vel frem.“ „Vogt dig, Graaskjæg, at du ikke farer med Svig,” advarede Løitnanten ham. „Cllers gjør vi kort Proces med dig.“<noinclude><references/></noinclude> 6yrg3xq24ozed9e3ru55qk09ukuqvof 340992 340941 2026-10-28T23:35:11Z Øystein Tvede 3938 340992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ingen kjendte til de truende Farer, som nærmede sig deres Boliger — ingen var der til at varsko dem, saa de kunde komme sig væk. Den ene af Matroserne bad ved Miner Per at stige ombord i Jollen til dem. Han gjorde saa og førtes ombord paa det nærmeste Skib, hvor strax to Officerer traadte hen til ham. Det var Sir Ramsay og Løitnant Moneypenny. „Tal du til ham og sig ham, at han maa lodse os ind til Bunden af Fjorden,“ bad Ramsay paa skotsk Løitnanten. „Hør, Bonde!” sagde Moneypenny. „Du skal være vor Lods videre ind gjennem Fjorden. Vægrer du dig, skyder vi dig ned som en Hund.“ „Jeg hører saa daarligt!“ skreg Per, for at vinde Tid og tænke sig om. Løitnanten gjentog høirøstet sin Ordre. Per rystede paa Hovedet og svarede: „I kan ikke komme længere ind i Fjorden med Skibene.“ „Snak, Bonde! Hvorfor skulde vi ikke kunne det?“ „Gjerne skal jeg lodse Eder, men det vil ikke vare længe, før Skibene staar fast paa Grund.“ „Hvad siger han?“ spurgte Ramsay. Løitnanten repeterede det. De raadslog en liden Stund. De fandt ingen Grund til at tvile om, at Bonden talte sandt, naar han sagde, at det ikke lod sig gjøre at seile længere ind. „Du slipper ikke derfor. Du skal alligevel føre os frem til Dalen,“ sagde Løitnanten til ham. „Hvor agter de Karle sig hen?“ spurgte Per. „Op gjennem Romsdalen til Gudbrandsdalen,” lød Svaret. „Det er vel Raad til. Men didhen findes ingen Storvei. Dog er jeg godt kjendt i Ødemarken og skal nok føre Eder vel frem.“ „Vogt dig, Graaskjæg, at du ikke farer med Svig,” advarede Løitnanten ham. „Ellers gjør vi kort Proces med dig.“<noinclude><references/></noinclude> biad7hexlcidpabgdfiaa04a5amga0y 104 145869 340942 2026-10-28T22:11:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ikke længe efter lagde Skibene til inde i en liden Bugt, og man steg iland. Officererne samlede sig til Raadslagning oppe paa en Høide, mens Soldaterne havde leiret sig nede ved Stranden. Her sad ogsaa Per Klognæs. Ved Siden af ham laa Sinklars store, raggede Blodhund og syntes at holde Vagt over ham, idet den ufravendt stirrede paa ham med de røde Øine. Det var en vel beregnet Løgn af Per Klognæs, at Skibene formedelst grundt Vand ikke kunde komme længere ind i Fjorden. De kunde have seilet lige til Veblungsnæs. Men issaafald vilde Skotterne være komne lige ned i Bygden, saa at Bønderne og alt deres Gods vilde være prisgivne Fiendens røverske Hænder. Det var nu Per Klognæs's Plan at føre de ubudne Gjæster ad en lang Omvei ind i Ødemarken og paa en eller anden Maade saa sine Landsmænd varskoede om Fiendens Ankomst, saa de kunde komme sig undaf og redde sine Ciendele. Som han sad og grundede paa, hvordan han skulde gaa frem hermed, spurgte en ham med venlig Røst! „Har du hjemme langt herfra, Bonde?“ Per saa op; hans Blik faldt paa Dennis”s tiltalende Ansigt. „Ikke mange Skridt herfra,“ svarede han. Men der kan alligevel gaa lang Tid, før jeg fommer hjem nu, da jeg skal gjøre en slig en nødtvungen Færd.“ „Jeg gjør og nødtvungen Færd hid,“ svarede Ynglingen bittert. Per saa sforbauset paa Dennis og troede ham med engang. „Jeg er kommen ilde ud,“ sagde han. „Konen min sidder hjemme og ved intet. Om jeg kun sik Lov til at bede Farvel med hende. Men det bliver mig neppe tilstedet — og kanske det er vovsomt at bede derom.“ „Desværre har jeg ikke stort at sige her,“ svarede Dennis. Han saa Løitnant Scott komme nedover Skrænten og nærmede sig ham. Scott havde under Overfarten været den eneste af Officererne, der viste<noinclude><references/></noinclude> f8ljzhaf9drpawnqpaojle9r66xjouk 340993 340942 2026-10-28T23:37:18Z Øystein Tvede 3938 340993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ikke længe efter lagde Skibene til inde i en liden Bugt, og man steg iland. Officererne samlede sig til Raadslagning oppe paa en Høide, mens Soldaterne havde leiret sig nede ved Stranden. Her sad ogsaa Per Klognæs. Ved Siden af ham laa Sinklars store, raggede Blodhund og syntes at holde Vagt over ham, idet den ufravendt stirrede paa ham med de røde Øine. Det var en vel beregnet Løgn af Per Klognæs, at Skibene formedelst grundt Vand ikke kunde komme længere ind i Fjorden. De kunde have seilet lige til Veblungsnæs. Men isaafald vilde Skotterne være komne lige ned i Bygden, saa at Bønderne og alt deres Gods vilde være prisgivne Fiendens røverske Hænder. Det var nu Per Klognæs's Plan at føre de ubudne Gjæster ad en lang Omvei ind i Ødemarken og paa en eller anden Maade saa sine Landsmænd varskoede om Fiendens Ankomst, saa de kunde komme sig undaf og redde sine Eiendele. Som han sad og grundede paa, hvordan han skulde gaa frem hermed, spurgte en ham med venlig Røst! „Har du hjemme langt herfra, Bonde?“ Per saa op; hans Blik faldt paa Dennis's tiltalende Ansigt. „Ikke mange Skridt herfra,“ svarede han. Men der kan alligevel gaa lang Tid, før jeg kommer hjem nu, da jeg skal gjøre en slig en nødtvungen Færd.“ „Jeg gjør og nødtvungen Færd hid,“ svarede Ynglingen bittert. Per saa forbauset paa Dennis og troede ham med engang. „Jeg er kommen ilde ud,“ sagde han. „Konen min sidder hjemme og ved intet. Om jeg kun fik Lov til at bede Farvel med hende. Men det bliver mig neppe tilstedet — og kanske det er vovsomt at bede derom.“ „Desværre har jeg ikke stort at sige her,“ svarede Dennis. Han saa Løitnant Scott komme nedover Skrænten og nærmede sig ham. Scott havde under Overfarten været den eneste af Officererne, der viste<noinclude><references/></noinclude> cvs95dsdjk42lwemsm43716axbtmn0p 104 145870 340943 2026-10-28T22:12:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dennis Venlighed. Derfor havde han vovet at aabne sit Hjerte for Scott og meddelte ham om Jarlen af Caithness og Georg Sinklars skjændige Fremfærd mod hans Far og ham. Scott havde med Deltagelse hørt paa ham, han erklærede, at han vel kjendte Jarlens onde Sindelag, men han kunde ikke tro Georg Sinklar til saadan Niddingsdaad. Nu bad Dennis Scott, at han maatte lægge et Ord ind hos Ramsay for Per Klognæs, saa han fik Lov at gaa hjemom og tage Afsked med sin Hustru. „Han faar selv bede derom, saa skal jeg se at overtale Ramsay dertil, lød Scotts Svar. Imidlertid havde Per Klognæs opdaget et Stykke Træ, som laa tætved ham i Sandet. Da han saa sig ubemærket, tog han Træstykket til sig, trak sin Kniv og gav sig til at indsnitte endel Bogstaver i det. Det var en Advarsel til hans Bygdefolk, om at Fienden var kommen til Landet og en Opfordring til dem om at sende Budstikken fra Gaard til Gaard og tænde Varden paa Fjeldene. Oppe hos Officererne gik Samtalen livligt. Georg Sinklar stod med Blikket rettet udover den øde, golde Tjeldegn. „Her er jo bare Berg og Klipper,“ sagde han. „Her kan vi sagtens ikke vente os videre Bytte.“ „Nede i Dalene sindes der nok rige Bønder, der har baade Sølv og Guldi Kisterne,“ mente Kaptein Hay. „Og snart er vi fremme i hin blomstrende Egn, der bærer Navnet Hedemarken,“ sagde Oberst Ramsay. „Der lever Bønder rige som Smaakonger — de skal nok vakkert ud med sine Kostbarheder.“ „Og vi kommer til større Byer, hvor alle skal salde os tilfode,“ fortsatte Moneypenny. „De smukke, norske Piger skal fylde vore Bægre og med Smil og Elskov forlyste vort Ophold.“ „Men her dvæler vi ei længere,“ faldt Ramsay ind. „Tilsjøs kan vi ikke komme videre, efter hvad Bonden meldte. Vi maa drage videre tilfods med ham som Veiviser. Det gjælder at have et vaagent Øie med Gamlen, saa han ikke undslipper os.“<noinclude><references/></noinclude> 5fnqq1nujngbjdcc6vc7olxcdqqil75 340994 340943 2026-10-28T23:39:21Z Øystein Tvede 3938 340994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dennis Venlighed. Derfor havde han vovet at aabne sit Hjerte for Scott og meddelte ham om Jarlen af Caithness og Georg Sinklars skjændige Fremfærd mod hans Far og ham. Scott havde med Deltagelse hørt paa ham, han erklærede, at han vel kjendte Jarlens onde Sindelag, men han kunde ikke tro Georg Sinklar til saadan Niddingsdaad. Nu bad Dennis Scott, at han maatte lægge et Ord ind hos Ramsay for Per Klognæs, saa han fik Lov at gaa hjemom og tage Afsked med sin Hustru. „Han faar selv bede derom, saa skal jeg se at overtale Ramsay dertil, lød Scotts Svar. Imidlertid havde Per Klognæs opdaget et Stykke Træ, som laa tætved ham i Sandet. Da han saa sig ubemærket, tog han Træstykket til sig, trak sin Kniv og gav sig til at indsnitte endel Bogstaver i det. Det var en Advarsel til hans Bygdefolk, om at Fienden var kommen til Landet og en Opfordring til dem om at sende Budstikken fra Gaard til Gaard og tænde Varden paa Fjeldene. Oppe hos Officererne gik Samtalen livligt. Georg Sinklar stod med Blikket rettet udover den øde, golde Fjeldegn. „Her er jo bare Berg og Klipper,“ sagde han. „Her kan vi sagtens ikke vente os videre Bytte.“ „Nede i Dalene findes der nok rige Bønder, der har baade Sølv og Guld i Kisterne,“ mente Kaptein Hay. „Og snart er vi fremme i hin blomstrende Egn, der bærer Navnet Hedemarken,“ sagde Oberst Ramsay. „Der lever Bønder rige som Smaakonger — de skal nok vakkert ud med sine Kostbarheder.“ „Og vi kommer til større Byer, hvor alle skal falde os tilfode,“ fortsatte Moneypenny. „De smukke, norske Piger skal fylde vore Bægre og med Smil og Elskov forlyste vort Ophold.“ „Men her dvæler vi ei længere,“ faldt Ramsay ind. „Tilsjøs kan vi ikke komme videre, efter hvad Bonden meldte. Vi maa drage videre tilfods med ham som Veiviser. Det gjælder at have et vaagent Øie med Gamlen, saa han ikke undslipper os.“<noinclude><references/></noinclude> hamfm6hk8rlzxtnq7632zz0v5z8h171 104 145871 340944 2026-10-28T22:14:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Min gode Max Sporhund skal gjæte Bonden — fra den slipper han ikke,“ sagde Sinklar. „Godt,” svarede Ramsay. „Lad os nu faa Gamlingen hid.“ Per Klognæs blev kaldt op. Da Moneypenny spurgte, om der ikke laa Gaarde i Nærheden, svarede Per, at med Undtagelse af hans ringe Hytte sandtes der ingen Gaard paa flere Mils Afstand, før de kom ned i den bebyggede Del af Romsdalen. Nu bad Per indtrængende om, at han, sørend han fulgte dem, maatte gaa hjemom og bede Farvel med sin Hustru. Ramsay sagde Nei hertil, og Sinklar fraraadede det, han mente, at Bonden derved kun søgte Leilighed til at undslippe demn. Men nu tog Scott Ordet. Han mente, det var klogest at stelle sig vel med Bonden og indrømme ham, hvad han bad om, saa blev han dem en desto villigere Veiviser, og de havde jo ingen anden at holde sig til end ham. For at være trygge paa ham, kunde de jo give ham to Soldater med som Vogtere. Ramsay gav efter for disse Bevisgrunde, han indrømmede Per hvad denne bad om, og Bonden takkede med fremhyklet Varme. Det kan vel hænde, at Mor Klognæs blev forsærdet, da hun saa sin Mand komme hjem med to væbnede, vildt udseende Mænd og med et glubende Vilddyr i Hælene paa sig. Han fortalte hende med faa Ord, hvad var hændt og bad hende være ved godt Mod. Hans Bogtere forstod ikke Norsk. Per sik smuglet Træstykket til sin Hustru og nævnte hende en slu Plan, han havde. lagt for at faa det afsendt, saa det kom forud for Skotterne. Saa tog Per Afsked med hende og fulgte sine Vogtere tilbage, hvor Skotterhæren stod opstillet i sire Afdelinger rede til Afmarsch. En Snor blev nu flettet ind i Pers lange Haar, og en Skotte sørte ham foran Fortroppen. Musikanterne blæste en Marsch paa sine Sækkepiber, og Toget satte sigi Bevægelse nedover den llippesulde Egn mens Kveldssolen bredte sit rødlige Skjær<noinclude><references/></noinclude> fajlclbccynzzuw89quj0swc5777vsn 340995 340944 2026-10-28T23:44:39Z Øystein Tvede 3938 340995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Min gode Max Sporhund skal gjæte Bonden — fra den slipper han ikke,“ sagde Sinklar. „Godt,” svarede Ramsay. „Lad os nu faa Gamlingen hid.“ Per Klognæs blev kaldt op. Da Moneypenny spurgte, om der ikke laa Gaarde i Nærheden, svarede Per, at med Undtagelse af hans ringe Hytte fandtes der ingen Gaard paa flere Mils Afstand, før de kom ned i den bebyggede Del af Romsdalen. Nu bad Per indtrængende om, at han, førend han fulgte dem, maatte gaa hjemom og bede Farvel med sin Hustru. Ramsay sagde Nei hertil, og Sinklar fraraadede det, han mente, at Bonden derved kun søgte Leilighed til at undslippe demn. Men nu tog Scott Ordet. Han mente, det var klogest at stelle sig vel med Bonden og indrømme ham, hvad han bad om, saa blev han dem en desto villigere Veiviser, og de havde jo ingen anden at holde sig til end ham. For at være trygge paa ham, kunde de jo give ham to Soldater med som Vogtere. Ramsay gav efter for disse Bevisgrunde, han indrømmede Per hvad denne bad om, og Bonden takkede med fremhyklet Varme. Det kan vel hænde, at Mor Klognæs blev forfærdet, da hun saa sin Mand komme hjem med to væbnede, vildt udseende Mænd og med et glubende Vilddyr i Hælene paa sig. Han fortalte hende med faa Ord, hvad var hændt og bad hende være ved godt Mod. Hans Vogtere forstod ikke Norsk. Per sik smuglet Træstykket til sin Hustru og nævnte hende en slu Plan, han havde lagt for at faa det afsendt, saa det kom forud for Skotterne. Saa tog Per Afsked med hende og fulgte sine Vogtere tilbage, hvor Skotterhæren stod opstillet i fire Afdelinger rede til Afmarsch. En Snor blev nu flettet ind i Pers lange Haar, og en Skotte førte ham foran Fortroppen. Musikanterne blæste en Marsch paa sine Sækkepiber, og Toget satte sig i Bevægelse nedover den klippefulde Egn mens Kveldssolen bredte sit rødlige Skjær<noinclude><references/></noinclude> nbu16s7bficlbeymu8uoxdzpdses4rl 104 145872 340945 2026-10-28T22:15:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>udover Skog, Fjeld og Ødemarker med skinnende Snefjelde høinende i Horizonten. Dennis vandrede mørk og indesluttet i Troppen ikke langt ester Oberst Sinklar. Dag og Nat, siden de for fra Skotland, havde Ynglingens Sind været i det voldsomste Oprør. Han tænkte med Sorg paa sin gamle Far, som nu sad i Bolt og Jern paa Cdingburg Fæstning eller maaske allerede havde lidt Skjændselsdøden paa Skafottet. Ved Synet af Sinklar kunde Dennis neppe lægge Baand paa sig. Flere Gange havde hans Haand famlet efter Dolken for at støde den i Skurkens falske Hjerte, men han havde betvunget sig. Nu gik han bare og higede mod en Stund, da han kunde blive alene med Sinklar og faa opgjort sit Regnskab med ham. Længe havde ikke Hæren marscheret, før de saa en gammel, laset Kvinde komme nedover en Sti. Hun blev stanset og spurgt, hvor hun skulde hen. Den Gamle svarede dem med meningsløse Ord og en vanvittig Latter. Ramsay troede, hun var sindsvag, og hun fik uhindret gaa sin Vei. Per Klognæs lo tilfreds i Skjægget. Den Gamle var ingen anden end hans Tjenestepige, der havde klædt sig i Laser og anstillet sig fjantet forat slippe sorbi Skotterne. Hun bar med sig Træstykket, der indeholdt Budskabet til Dalens Folk. Det var en underlig Vei, Per Klognæs førte Skotterne. Det bar frem over steile Klipper, over Aaser og gyngende Mosemyrer, hvor Vandet steg dem høit over Anklerne, fortvæk kom de til rivende Bække og brede Elve uden Klop eller Bro, hvor de maatte vade over. Skotterne brugte nok Mund over slig en Vei, men Per sagde, at det var den beneste og korteste Retning frem til den bebyggede Dal. Da Kvelden kom, og Skumringen indtraadte, drog de frem gjennem mørk Skog, hvor Træerne paa sine Steder voxte saa tæt, at de formelig maatte bryde sig gjennem. Soldaterne, som havde været ude paa mangeslags Færd, erklærede sig imellem, at dette var den besværligste Marsch, de i sit Liv havde havt. Per, som<noinclude><references/></noinclude> dbayd3xrboc004hyclva7dwn3nhcxi3 340996 340945 2026-10-28T23:46:37Z Øystein Tvede 3938 340996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>udover Skog, Fjeld og Ødemarker med skinnende Snefjelde høinende i Horizonten. Dennis vandrede mørk og indesluttet i Troppen ikke langt efter Oberst Sinklar. Dag og Nat, siden de for fra Skotland, havde Ynglingens Sind været i det voldsomste Oprør. Han tænkte med Sorg paa sin gamle Far, som nu sad i Bolt og Jern paa Edingburg Fæstning eller maaske allerede havde lidt Skjændselsdøden paa Skafottet. Ved Synet af Sinklar kunde Dennis neppe lægge Baand paa sig. Flere Gange havde hans Haand famlet efter Dolken for at støde den i Skurkens falske Hjerte, men han havde betvunget sig. Nu gik han bare og higede mod en Stund, da han kunde blive alene med Sinklar og faa opgjort sit Regnskab med ham. Længe havde ikke Hæren marscheret, før de saa en gammel, laset Kvinde komme nedover en Sti. Hun blev stanset og spurgt, hvor hun skulde hen. Den Gamle svarede dem med meningsløse Ord og en vanvittig Latter. Ramsay troede, hun var sindsvag, og hun fik uhindret gaa sin Vei. Per Klognæs lo tilfreds i Skjægget. Den Gamle var ingen anden end hans Tjenestepige, der havde klædt sig i Laser og anstillet sig fjantet forat slippe forbi Skotterne. Hun bar med sig Træstykket, der indeholdt Budskabet til Dalens Folk. Det var en underlig Vei, Per Klognæs førte Skotterne. Det bar frem over steile Klipper, over Aaser og gyngende Mosemyrer, hvor Vandet steg dem høit over Anklerne, fortvæk kom de til rivende Bække og brede Elve uden Klop eller Bro, hvor de maatte vade over. Skotterne brugte nok Mund over slig en Vei, men Per sagde, at det var den beneste og korteste Retning frem til den bebyggede Dal. Da Kvelden kom, og Skumringen indtraadte, drog de frem gjennem mørk Skog, hvor Træerne paa sine Steder voxte saa tæt, at de formelig maatte bryde sig gjennem. Soldaterne, som havde været ude paa mangeslags Færd, erklærede sig imellem, at dette var den besværligste Marsch, de i sit Liv havde havt. Per, som<noinclude><references/></noinclude> sua5kp1fvl11d2mb0adb5qu1gczai0w 104 145873 340946 2026-10-28T22:16:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trods sin Alder var rask og haardfør, glædede sig hemmelig over sine Fienders Lidelser, og at det var lykkes ham at narre dem ind paa disse Afveie. Dog pintes han af en vis Ængstelse. Han tænktte paa en liden Gaard, som laa for sig selv paa disse Kanter, og hvor han havde kjære Kjendte. Om Skotterne skulde komme til denne Gaard, frygtede han for den Skjæbne, hans Venner vilde gaa imøde. Men han haabede, at Mørket vilde begunstige ham, saa han uformærkt kunde føre sine Fiender forbi Gaarden. {{c|6te Kapitel. '''Pillar-Guris Løfte.'''}} Gaarden Thorvig laa midt i vilde Skogen med et Engstykke og nogle Akerstumper. Familien havde allerede spist tilkvelds. Mørket var indtraadt, og fra Peisen kastede et Baal sit flammende Skjær over den lave Bjælkestue og de Personer, som der var forsamlede. Manden selv, Lars Thorvig, en alderstegen Kal, sad paa en Krak og snittede paa en Træske, ind mod Væggen laa hans gamle Hustru til- sengs, lam i den ene Side og havde ligget i flere Aar. Svigerdatteren Sigrid, en staut, ung Kone, sad med et maanedsgammelt Spædbarn ved Brystet og ved Siden af hende sad en velvoxen, ualmindelig vakker, attenaars Jente med blaa Øine og tindrende lyst Haar. Hun var iført rødt Liv med hvide Ærmer og kort, sort Skjørt. Hun hed Guri Kruke og var Sigrids Søster, ikveld var hun kommen hid paa Besøg. Sønnen i Huset, Odd, var for nogle Maaneder siden trukket ned mod Grændsen for at krige mod Svenskerne. „Nu skal vi snart se at faa Kornet ind,“ ytrede Mrs. „Det er ikke greit at være alene om alt Slidet. Laen naar Kongen befaler, maa vi lyde.“<noinclude><references/></noinclude> nyioz82xk53jxfa1aoyqt2vfv3zqnmj 340947 340946 2026-10-28T22:17:03Z Øystein Tvede 3938 340947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trods sin Alder var rask og haardfør, glædede sig hemmelig over sine Fienders Lidelser, og at det var lykkes ham at narre dem ind paa disse Afveie. Dog pintes han af en vis Ængstelse. Han tænktte paa en liden Gaard, som laa for sig selv paa disse Kanter, og hvor han havde kjære Kjendte. Om Skotterne skulde komme til denne Gaard, frygtede han for den Skjæbne, hans Venner vilde gaa imøde. Men han haabede, at Mørket vilde begunstige ham, saa han uformærkt kunde føre sine Fiender forbi Gaarden. {{---}} {{c|6te Kapitel. '''Pillar-Guris Løfte.'''}} Gaarden Thorvig laa midt i vilde Skogen med et Engstykke og nogle Akerstumper. Familien havde allerede spist tilkvelds. Mørket var indtraadt, og fra Peisen kastede et Baal sit flammende Skjær over den lave Bjælkestue og de Personer, som der var forsamlede. Manden selv, Lars Thorvig, en alderstegen Kal, sad paa en Krak og snittede paa en Træske, ind mod Væggen laa hans gamle Hustru til- sengs, lam i den ene Side og havde ligget i flere Aar. Svigerdatteren Sigrid, en staut, ung Kone, sad med et maanedsgammelt Spædbarn ved Brystet og ved Siden af hende sad en velvoxen, ualmindelig vakker, attenaars Jente med blaa Øine og tindrende lyst Haar. Hun var iført rødt Liv med hvide Ærmer og kort, sort Skjørt. Hun hed Guri Kruke og var Sigrids Søster, ikveld var hun kommen hid paa Besøg. Sønnen i Huset, Odd, var for nogle Maaneder siden trukket ned mod Grændsen for at krige mod Svenskerne. „Nu skal vi snart se at faa Kornet ind,“ ytrede Mrs. „Det er ikke greit at være alene om alt Slidet. Laen naar Kongen befaler, maa vi lyde.“<noinclude><references/></noinclude> g24a5fz2h5jnm3usej8dernuq86tqks 340997 340947 2026-10-28T23:56:01Z Øystein Tvede 3938 340997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>trods sin Alder var rask og haardfør, glædede sig hemmelig over sine Fienders Lidelser, og at det var lykkes ham at narre dem ind paa disse Afveie. Dog pintes han af en vis Ængstelse. Han tænkte paa en liden Gaard, som laa for sig selv paa disse Kanter, og hvor han havde kjære Kjendte. Om Skotterne skulde komme til denne Gaard, frygtede han for den Skjæbne, hans Venner vilde gaa imøde. Men han haabede, at Mørket vilde begunstige ham, saa han uformærkt kunde føre sine Fiender forbi Gaarden. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6te Kapitel. '''Pillar-Guris Løfte.'''}} Gaarden Thorvig laa midt i vilde Skogen med et Engstykke og nogle Akerstumper. Familien havde allerede spist tilkvelds. Mørket var indtraadt, og fra Peisen kastede et Baal sit flammende Skjær over den lave Bjælkestue og de Personer, som der var forsamlede. Manden selv, Lars Thorvig, en alderstegen Kal, sad paa en Krak og snittede paa en Træske, ind mod Væggen laa hans gamle Hustru tilsengs, lam i den ene Side og havde ligget i flere Aar. Svigerdatteren Sigrid, en staut, ung Kone, sad med et maanedsgammelt Spædbarn ved Brystet og ved Siden af hende sad en velvoxen, ualmindelig vakker, attenaars Jente med blaa Øine og tindrende lyst Haar. Hun var iført rødt Liv med hvide Ærmer og kort, sort Skjørt. Hun hed Guri Kruke og var Sigrids Søster, ikveld var hun kommen hid paa Besøg. Sønnen i Huset, Odd, var for nogle Maaneder siden trukket ned mod Grændsen for at krige mod Svenskerne. „Nu skal vi snart se at faa Kornet ind,“ ytrede Mrs. „Det er ikke greit at være alene om alt Slidet. Laen naar Kongen befaler, maa vi lyde.“<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> rr3oprmxaqeo9xa1b8g1y82qzimu3rl 104 145874 340948 2026-10-28T22:21:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Aa ja, aa ja!“ sukkede den gamle Kone henne i Sengen. „Gid Odd var her uskadt tilbage!” „Odd vil blive glad, naar han ser Gutten din,“ sagde Guri til Søsteren. „Hvor jeg glæder mig!” svarede denne med et lyst Smil. „Du, Guri, er det nu fast bestemt, at du og Kjeld skal giftes ihøst?” „Ja. Kjeld slap at drage i Krigen, fordi han sik en ond Fod. Far Paal vil, at vort Bryllup skal staa paa Fjerdinggren inden en Maaned. Og Krigen er slut, haaber jeg, før Kjeld blir aldeles karsk i Foden.“ Der blev talt endel frem og tilbage om dette Bryllup, da Sigrid sagde: „Det er længe siden jeg hørte dig spille paa Pillar nu, Guri. Kunde du ikke blæse en liden Slaat? „Gjerne det,“ svarede Guri. „Men da gaar jeg ud paa Tunet og blæser, saa giver det vakker Gjenlyd i Aaserne.“ Hun tog ned fra Væggen et Bukkehorn med sire runde Huller. Det var en saakaldt Pillar eller Stut. Guri var saa flink til at spille paa dette Instrument, at Bygdefolket havde hædret hende ved Navnet Pillar- Guri. Hun gik nu ud paa Tunet, satte Hornet sor Munden og spillede en Slaat. De klare, vemodige Toner klang udover Skogen, og Ekkoet svarede vent fra Aaserne. Stakkars Guri, hun anede ikke, hvilke skjæbnesvangre Følger hendes Spil skulde have for den lille Familie paa Thorvig. Pludselig for hun sammen og holdt inde med sit Spil. Fra Skogen lød der besynderlig, gjennemtrængende Musik, der uvilkaarlig bragte hende til at tænke paa de Underjordiske. Hun blev staaende som fsjetret og lyttede hertil. Da skar der et tindrende rødt Skin frem mellem Træerne, og hun hørte en hel Del Røster tale i Munden paa hverandre. Hun blev staaende forfærdet og kunde ikke komme af Flækken. Lysningen tiltog, og et stort, loddent Dyr kom ulende frem af Skogen ind<noinclude><references/></noinclude> fsgs7hwziknmvqbtu6amfty33nz1yzi 340998 340948 2026-10-28T23:59:07Z Øystein Tvede 3938 340998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Aa ja, aa ja!“ sukkede den gamle Kone henne i Sengen. „Gid Odd var her uskadt tilbage!” „Odd vil blive glad, naar han ser Gutten din,“ sagde Guri til Søsteren. „Hvor jeg glæder mig!” svarede denne med et lyst Smil. „Du, Guri, er det nu fast bestemt, at du og Kjeld skal giftes ihøst?” „Ja. Kjeld slap at drage i Krigen, fordi han fik en ond Fod. Far Paal vil, at vort Bryllup skal staa paa Fjerdinggren inden en Maaned. Og Krigen er slut, haaber jeg, før Kjeld blir aldeles karsk i Foden.“ Der blev talt endel frem og tilbage om dette Bryllup, da Sigrid sagde: „Det er længe siden jeg hørte dig spille paa Pillar nu, Guri. Kunde du ikke blæse en liden Slaat? „Gjerne det,“ svarede Guri. „Men da gaar jeg ud paa Tunet og blæser, saa giver det vakker Gjenlyd i Aaserne.“ Hun tog ned fra Væggen et Bukkehorn med fire runde Huller. Det var en saakaldt Pillar eller Stut. Guri var saa flink til at spille paa dette Instrument, at Bygdefolket havde hædret hende ved Navnet Pillar-Guri. Hun gik nu ud paa Tunet, satte Hornet for Munden og spillede en Slaat. De klare, vemodige Toner klang udover Skogen, og Ekkoet svarede vent fra Aaserne. Stakkars Guri, hun anede ikke, hvilke skjæbnesvangre Følger hendes Spil skulde have for den lille Familie paa Thorvig. Pludselig for hun sammen og holdt inde med sit Spil. Fra Skogen lød der besynderlig, gjennemtrængende Musik, der uvilkaarlig bragte hende til at tænke paa de Underjordiske. Hun blev staaende som fjetret og lyttede hertil. Da skar der et tindrende rødt Skin frem mellem Træerne, og hun hørte en hel Del Røster tale i Munden paa hverandre. Hun blev staaende forfærdet og kunde ikke komme af Flækken. Lysningen tiltog, og et stort, loddent Dyr kom ulende frem af Skogen ind<noinclude><references/></noinclude> 2yiiwl42mpcetytlv2d158sl3oo2am1 104 145875 340949 2026-10-28T22:23:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Tunet. I sin Angst mistvilede Guri om at komme tidsnok rundt Bygningen og ind. Hun for hen til en Gran, der voxte tæt ind mod det ene Vindu, og svang sig behændig op i den. Neppe var det gjort, før hun saa Tunet tykkes med Krigsfolk med Fakler i Hænderne. Hun tænkte ikke paa sig selv, men blev greben af en forfærdelig Gru for dem, som sad inde i Stuen. Imidlertid havde gamle Lars lukket op Døren for at se efter Guri. Da han sfik Øie paa hele den væbnede Skare, slog han forfærdet Døren i og satte Vommen for. Han søgte at berolige de ængstelige Kvinder, idet han ladede sin Luntebøsse. Der blev hamret paa Døren, og en Stemme raabte: „Luk op!“ „Hold Fred, ellers skyder jeg!” skreg Lars. Strax ester sparkedes den tynde Breddedør ind. Den Skotte, der først satte Foden ind, faldt sor et Skud af Lars's Bøsse. Men som hau greb efter Øxen, kom en anden Skotte indstyrtende og stødte sin lauge Kniv dybt ind i Brystet paa Lars, saa han rallende styrtede død om. Kvinderne skreg høit af Angst. Ramsay, Sinklar og Moneypenny traadte nu ind med Pistoler i Haand fulgt af slere Soldater, saa Stuen blev fuld. „Frem med Kostbarhederne!” skreg Moneypenny. Da traadte Sigrid bleg og skjælvende frem med Barnet ved Brystet og bad: „Tag alt, hvad vi eier, men skjænk os Kvinder Fred. Hist i Skjænken sinder I vort Sølv.“ Gridsk kastede Ramsay sig over Skjænken. Sigrid vilde trænge sig frem mellem Soldaterne sor at slippe ud, men Moneypenny greb hende i Armen og sagde med en raa Latter: „Nei, min Smukke, du tilhører mig. Men dette Tilbehør skiller jeg dig af med.“ Han stak sin Dolk dybt ind i Spædbarnet. Moderen gav iet skjærende fortvilet Skrig, vaklede tilbage mod Væggen, og halvt afmægtig holdt hun det døende Barn trykket ind til sig. Synet af dets røde Blod, som flød ud, virkede æggende paa Sinklar. Han hævede sin Pistol og skjød Sigrid ned. „Hun kunde let sladre af Skole,“ mumlede han.<noinclude><references/></noinclude> jjn9z6gc1bmerfzzzbh3w0v0drdq6vu 340999 340949 2026-10-29T00:02:31Z Øystein Tvede 3938 340999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Tunet. I sin Angst mistvilede Guri om at komme tidsnok rundt Bygningen og ind. Hun for hen til en Gran, der voxte tæt ind mod det ene Vindu, og svang sig behændig op i den. Neppe var det gjort, før hun saa Tunet tykkes med Krigsfolk med Fakler i Hænderne. Hun tænkte ikke paa sig selv, men blev greben af en forfærdelig Gru for dem, som sad inde i Stuen. Imidlertid havde gamle Lars lukket op Døren for at se efter Guri. Da han fik Øie paa hele den væbnede Skare, slog han forfærdet Døren i og satte Bommen for. Han søgte at berolige de ængstelige Kvinder, idet han ladede sin Luntebøsse. Der blev hamret paa Døren, og en Stemme raabte: „Luk op!“ „Hold Fred, ellers skyder jeg!” skreg Lars. Strax efter sparkedes den tynde Breddedør ind. Den Skotte, der først satte Foden ind, faldt for et Skud af Lars's Bøsse. Men som han greb efter Øxen, kom en anden Skotte indstyrtende og stødte sin lange Kniv dybt ind i Brystet paa Lars, saa han rallende styrtede død om. Kvinderne skreg høit af Angst. Ramsay, Sinklar og Moneypenny traadte nu ind med Pistoler i Haand fulgt af flere Soldater, saa Stuen blev fuld. „Frem med Kostbarhederne!” skreg Moneypenny. Da traadte Sigrid bleg og skjælvende frem med Barnet ved Brystet og bad: „Tag alt, hvad vi eier, men skjænk os Kvinder Fred. Hist i Skjænken finder I vort Sølv.“ Gridsk kastede Ramsay sig over Skjænken. Sigrid vilde trænge sig frem mellem Soldaterne for at slippe ud, men Moneypenny greb hende i Armen og sagde med en raa Latter: „Nei, min Smukke, du tilhører mig. Men dette Tilbehør skiller jeg dig af med.“ Han stak sin Dolk dybt ind i Spædbarnet. Moderen gav i et skjærende fortvilet Skrig, vaklede tilbage mod Væggen, og halvt afmægtig holdt hun det døende Barn trykket ind til sig. Synet af dets røde Blod, som flød ud, virkede æggende paa Sinklar. Han hævede sin Pistol og skjød Sigrid ned. „Hun kunde let sladre af Skole,“ mumlede han.<noinclude><references/></noinclude> 4jwri1oe3du12wat4362iuaid6g9m8e 104 145876 340950 2026-10-28T22:24:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Ret gjort, Sinklar! raabte Ramsay, som havde trukket et svært Sølvkrus frem af Skjænken. „Skal jeg fyre paa den gamle Hex?“ spurgte en Soldat, idet han pegte paa den lamme Kone. Sinklar nikkede og et Skud endte den gamles Lidelser. Dennis og Scott havde fra Døren fulde af Gru og Afsky været Vidner til det passerede, uden de fik Tid at lægge sig imellen. „Nu tror jeg Sinklar til alt muligt ondt,“ sagde Scott. Soldaterne sværmede nu fra Loft til Kjælder. Forskjellige Fødevarer og en Anker stærkt Øl blev trukket frem, ude paa Tunet var nogle Soldater beskjæftigede med at slagte en Oxe, mens andre fyrede et vældigt Baal op for at stege den. Fra Granen, hvor Guri sad, kunde hun se ind gjennem Vinduet og var bleven Vidne til dette forfærdelige Myrderi. Mere død end levende sad hun der med Hænderne krampeagtigt klynget til en Gren i Halvsvime og saa sin Søster, hendes lille Barn og Svigermoder myrdes. Hun hørte den ene Öfficer benævnes Sinklar og antog strax ham for Høvdingen. Midt i hendes sønderrivende Sorg og Fortvilelse var det noget, som indeni hende skreg efter Hævn over disse hjerteløse Blodmænd. Mellem Soldaterne opdagede hun nu gamle Per Klognæs, som hun godt kjendte. Løitnant Moneypenny kom hen og slog til Per med den flade Klinge over Skulderen, idet han skreg: „Hvor kunde du Slyngel paastaa, at her ingen Gaard fandtes i Trakten?“ „Jeg huskede feil, Herre,“ undskyldte Per sig. „Se til, at du sanser dig da, og fører du os ikke rigtig frem nu, skal du faa en Klump Bly i Livet, gamle Graaskjæg.“ Atter slog han til ham, saa Per jamrede sig af Smerte. Guri tænkte paa alle Dalens Gaarde, hvor Beboerne sad trygge og intet vidste om de Rædsler der forestod dem. Hun ønskede sig Vinger sor at kunne svinge sig høit over Skogen og vare Dalens Folk ad. Men hun maatte nok for det første blive, hvor hun var.<noinclude><references/></noinclude> frtkdp3d9hey2d7qan6prqj9ijor8a4 341000 340950 2026-10-29T00:05:12Z Øystein Tvede 3938 341000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Ret gjort, Sinklar! raabte Ramsay, som havde trukket et svært Sølvkrus frem af Skjænken. „Skal jeg fyre paa den gamle Hex?“ spurgte en Soldat, idet han pegte paa den lamme Kone. Sinklar nikkede og et Skud endte den gamles Lidelser. Dennis og Scott havde fra Døren fulde af Gru og Afsky været Vidner til det passerede, uden de fik Tid at lægge sig imellem. „Nu tror jeg Sinklar til alt muligt ondt,“ sagde Scott. Soldaterne sværmede nu fra Loft til Kjælder. Forskjellige Fødevarer og en Anker stærkt Øl blev trukket frem, ude paa Tunet var nogle Soldater beskjæftigede med at slagte en Oxe, mens andre fyrede et vældigt Baal op for at stege den. Fra Granen, hvor Guri sad, kunde hun se ind gjennem Vinduet og var bleven Vidne til dette forfærdelige Myrderi. Mere død end levende sad hun der med Hænderne krampeagtigt klynget til en Gren i Halvsvime og saa sin Søster, hendes lille Barn og Svigermoder myrdes. Hun hørte den ene Officer benævnes Sinklar og antog strax ham for Høvdingen. Midt i hendes sønderrivende Sorg og Fortvilelse var det noget, som indeni hende skreg efter Hævn over disse hjerteløse Blodmænd. Mellem Soldaterne opdagede hun nu gamle Per Klognæs, som hun godt kjendte. Løitnant Moneypenny kom hen og slog til Per med den flade Klinge over Skulderen, idet han skreg: „Hvor kunde du Slyngel paastaa, at her ingen Gaard fandtes i Trakten?“ „Jeg huskede feil, Herre,“ undskyldte Per sig. „Se til, at du sanser dig da, og fører du os ikke rigtig frem nu, skal du faa en Klump Bly i Livet, gamle Graaskjæg.“ Atter slog han til ham, saa Per jamrede sig af Smerte. Guri tænkte paa alle Dalens Gaarde, hvor Beboerne sad trygge og intet vidste om de Rædsler der forestod dem. Hun ønskede sig Vinger for at kunne svinge sig høit over Skogen og vare Dalens Folk ad. Men hun maatte nok for det første blive, hvor hun var.<noinclude><references/></noinclude> 1d360urqtwv1z9zdfy1dpuv8g2mi84v 104 145877 340951 2026-10-28T22:25:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Officerer og Soldater gjorde sig tilgode med den stegte Oxe og Øllet. De talte om sin Bedrift og glædede sig til det tilkommende. De havde nu faaet Blod paa Tand, og ingen tænkte paa Søvn. Da det begyndte at lysne af Dagen, beredte de sig til Opbrud. Paa Ramsays Befaling blev der tændt Ild paa Sengehalmen i Stuen og samtidig paa Straataget. Under Scækkepibernes Musik rykkede Skotterne ivei, mens Skjæret fra det brændende Hus bredte sig straalende rødt ud over de sorte Skoge. Det var ogsaa paa høi Tid, at Guri kom ned af Træet. Hun var næsten halvkvalt af Røgen. Hendes første Tanke var at styrte ind i Huset og slæbe sine Kjæres Lig ud. Men det var for sent. Da hun kom til Døren, laa hele Stuen i et Hav af Flammer. Hendes Smerte løsnedes i en voldsom Graat. Lidt efter lidt kom der Ro over hende. Med soldede Hænder og de fagre, blaa Øine rettede opad sagde hun: „Elskede Søster, dit Blod damper op mod Vorherres Domstol, skrigende om Hævn over dine Mordere. Og jeg skal ikke slaa mig tilro, før jeg har opflammet Dalens Folk til at samle sig i Masse og knuse vore Fredsforstyrrere.“ Uden at føle Spor af Træthed, gik hun ind i Skogen og fandt snart en kfjendt Sti, som hun fulgte. {{---}} {{c|7de Kapitel. '''Paa Maange.'''}} Under Skotternes natlige Maaltid paa Thorvig havde Løitnant Scott alvorlig læst Ramsay og Sinklar Texten for deres hjerteløse Fremfærd, men begge lo ham ud. Scott erklærede da, at han var draget over Havet for at kjæmpe mod Danskerne, men ikke for at<noinclude><references/></noinclude> 4jkaefdmd3tqk6j70jx9vafn5tnjlqq 341001 340951 2026-10-29T00:07:54Z Øystein Tvede 3938 341001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Officerer og Soldater gjorde sig tilgode med den stegte Oxe og Øllet. De talte om sin Bedrift og glædede sig til det tilkommende. De havde nu faaet Blod paa Tand, og ingen tænkte paa Søvn. Da det begyndte at lysne af Dagen, beredte de sig til Opbrud. Paa Ramsays Befaling blev der tændt Ild paa Sengehalmen i Stuen og samtidig paa Straataget. Under Sækkepibernes Musik rykkede Skotterne ivei, mens Skjæret fra det brændende Hus bredte sig straalende rødt ud over de sorte Skoge. Det var ogsaa paa høi Tid, at Guri kom ned af Træet. Hun var næsten halvkvalt af Røgen. Hendes første Tanke var at styrte ind i Huset og slæbe sine Kjæres Lig ud. Men det var for sent. Da hun kom til Døren, laa hele Stuen i et Hav af Flammer. Hendes Smerte løsnedes i en voldsom Graat. Lidt efter lidt kom der Ro over hende. Med foldede Hænder og de fagre, blaa Øine rettede opad sagde hun: „Elskede Søster, dit Blod damper op mod Vorherres Domstol, skrigende om Hævn over dine Mordere. Og jeg skal ikke slaa mig tilro, før jeg har opflammet Dalens Folk til at samle sig i Masse og knuse vore Fredsforstyrrere.“ Uden at føle Spor af Træthed, gik hun ind i Skogen og fandt snart en kjendt Sti, som hun fulgte. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7de Kapitel. '''Paa Maange.'''}} Under Skotternes natlige Maaltid paa Thorvig havde Løitnant Scott alvorlig læst Ramsay og Sinklar Texten for deres hjerteløse Fremfærd, men begge lo ham ud. Scott erklærede da, at han var draget over Havet for at kjæmpe mod Danskerne, men ikke for at <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> n953m2ph0p74bak9ro2ys6hzw8jybkx 104 145878 340952 2026-10-28T22:27:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>overfalde, plyndre og myrde fredlige Bønder. Ramsay svarede, at saadan havde Krigsfolk Ret til at fare frami et fiendtligt Land. Vilde ikke Scott være med om at hjemsøge Bønderne, fik han ingen Del i Byttet. Scott var ligeglad hermed. Helst havde han strax forladt Skotterhæren. Men dette indsaa han, vilde være et farligt Skridt af ham. Thi drog han alene ned over Dalen, vilde Bønderne anse ham jevngod med de andre Skotter og lade deres Raseri gaa ud over ham. Paa Omdalsnæsset udhvilede Skotterne sig efter Strabadserne og drog saa videre nedover mod den bebyggede Del af Romsdalen med Per Klognæs som Veiviser. Affæren paa Thorvig var kun en Begyndelse. De drog uhindret videre, og Gaard efter Geard de kom til, gik de frem med samme Grusomhed. Oldinger og Børn blev dræbte, Piger og unge Koner blev skjændede og efterpaa lemlæstede. Alt, hvad de fandt af Penge og Kostbarheder tog Skotterne med sig, Aker og Eng blev nedtraakkede og Gaarde afbrændte. Rygtet om Skotternes grusomme Fremfærd udbredte sig med Lynets Hurtighed nedover Dalen og vakte Rædsel og Forfærdelse blandt Beboerne. Mange Bønder flygtede med hele sin Husstand og alt, hvad de eiede af Værdi, tilfjelds, saa Skotterne, naar de kom, fandt deres Gaarde tomme. Befolkningens Raseri var stor mod deres Lykkes Forstyrrere. Romsdølerne forsøgte at samle sig til Modstand, men Antallet af deres vaabendygtige Mænd var lidet, og de manglede en Anfører. Høit oppe i Romsdalen laa en Gaard, der hed Maange. Her boede en gammel, rig Enke ved Navn Birgit. Hun havde just Besøg af sin Søsterdatter Bergljot Sejelstad. Hid naaede snart Rygtet om Skotternes Blodtog. Gamle Birgit kom i stor Angst. Tredie Dag efter Skotternes Landstigning kom en liden Pige ned til Maange og meddelte hæseblæsende, at Fienden nærmede sig Gaarden. Birgit, der var alene hjemme med Bergljot og en gammel Tjenestepige, vidste ikke sin arme Raad. „Lad os pakke sammen og trække tilfjelds,“ raadede Bergljot hende. Hun var en kjæk, ung, sextenaars Pige<noinclude><references/></noinclude> ht804iz4uihiudhaolak9qet37yao67 341002 340952 2026-10-29T00:10:05Z Øystein Tvede 3938 341002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>overfalde, plyndre og myrde fredlige Bønder. Ramsay svarede, at saadan havde Krigsfolk Ret til at fare fram i et fiendtligt Land. Vilde ikke Scott være med om at hjemsøge Bønderne, fik han ingen Del i Byttet. Scott var ligeglad hermed. Helst havde han strax forladt Skotterhæren. Men dette indsaa han, vilde være et farligt Skridt af ham. Thi drog han alene ned over Dalen, vilde Bønderne anse ham jevngod med de andre Skotter og lade deres Raseri gaa ud over ham. Paa Omdalsnæsset udhvilede Skotterne sig efter Strabadserne og drog saa videre nedover mod den bebyggede Del af Romsdalen med Per Klognæs som Veiviser. Affæren paa Thorvig var kun en Begyndelse. De drog uhindret videre, og Gaard efter Gaard de kom til, gik de frem med samme Grusomhed. Oldinger og Børn blev dræbte, Piger og unge Koner blev skjændede og efterpaa lemlæstede. Alt, hvad de fandt af Penge og Kostbarheder tog Skotterne med sig, Aker og Eng blev nedtraakkede og Gaarde afbrændte. Rygtet om Skotternes grusomme Fremfærd udbredte sig med Lynets Hurtighed nedover Dalen og vakte Rædsel og Forfærdelse blandt Beboerne. Mange Bønder flygtede med hele sin Husstand og alt, hvad de eiede af Værdi, tilfjelds, saa Skotterne, naar de kom, fandt deres Gaarde tomme. Befolkningens Raseri var stor mod deres Lykkes Forstyrrere. Romsdølerne forsøgte at samle sig til Modstand, men Antallet af deres vaabendygtige Mænd var lidet, og de manglede en Anfører. Høit oppe i Romsdalen laa en Gaard, der hed Maange. Her boede en gammel, rig Enke ved Navn Birgit. Hun havde just Besøg af sin Søsterdatter Bergljot Sejelstad. Hid naaede snart Rygtet om Skotternes Blodtog. Gamle Birgit kom i stor Angst. Tredie Dag efter Skotternes Landstigning kom en liden Pige ned til Maange og meddelte hæseblæsende, at Fienden nærmede sig Gaarden. Birgit, der var alene hjemme med Bergljot og en gammel Tjenestepige, vidste ikke sin arme Raad. „Lad os pakke sammen og trække tilfjelds,“ raadede Bergljot hende. Hun var en kjæk, ung, sextenaars Pige<noinclude><references/></noinclude> smd4lwsgefcbj4egnjxdhettwta4s29 104 145879 340953 2026-10-28T22:28:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med lysebrunt Haar og mørkeblaa Øine, og det røde Silkeliv sad henrivende om hendes deilige, slanke Skikkelse. „Vi faar gjøre, som Bergljot siger,“ sukkede hendes gamle Møster. Kister og Skab blev aabnede, og deres Indhold stoppet i Sækker, og de bedste Sengklæder blev pakket sammen. Ude paa Tunet blev der dækket et stort Bord, hvor de bedste Madvarer, Huset kunde opbyde, blev fremsatte, og ligeved blev stillet tre svære Ankere med stærkt Øl, for at Skotterne, naar de kom, skulde gjøre sig tilgode og blive mildelig stemte, saa de ikke brændte Gaarden af efter dem. De tre Kvinder slæbte afsted med svære Bylter ind gjennem Skogen og opover et Fjeldskar. Her fandtes en Hule, som de bragte Sagerne ind i, mens de selv steg lidt høiere op og med ængstelige Blikke stirrede ned mod Gaarden, hvor de ventede snart at se deres graadige Fiender myldre frem. Men det lod nok til, at det drog ud hermed. „I Jesu Navn !” skreg pludselig gamle Birgit. „Jeg glemte Brudekronen.“ „Hvad siger du, Moster — Sølvkronen!” raabte den unge Pige bestyrtet. „Ja — den du skal have, naar du engang staar Brud. Dern ligger i Kottet, og nu tager Røverne den.“ „Lad mig løbe efter den, Moster,“ bad Bergljot. „Er du gal. Bed du ikke, hvor slemme Skotterne er mod de unge Piger.“ „Da gaar jeg heller,“ mente den gamle Tjenestepige. „Nei, Kari, du er for tung paa Foden. Men jeg løber raskt. Fienden er jo endnu ikke i sigte. Brudefronen maa reddes,“ mente Bergljot. Hun bortfeiede raskt de andrcs Indvendinger. Let som en Ren satte hun paa Sprang nedover Klipperne, gjennem Skogen og frem paa Tunet. Hun for ind gjennem Kjøkkenet, ind i Stuen, rev Kottet op og tog den i Tøi indpakkede Sølvkrone frem. Da for hun sammen, hun hørte Musik og høirøstede Stemmer. Forfærdet tittede hun ud gjennem Vinduet og saa hele Gaarden fuld af Krigsfolk. Bergljot stod bleg og vidste hverken ud eller ind. Hun hørte Skridt paa Trap-<noinclude><references/></noinclude> ft8p524f8t05i1w12f9okpvv87bnv0v 341003 340953 2026-10-29T00:12:39Z Øystein Tvede 3938 341003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med lysebrunt Haar og mørkeblaa Øine, og det røde Silkeliv sad henrivende om hendes deilige, slanke Skikkelse. „Vi faar gjøre, som Bergljot siger,“ sukkede hendes gamle Moster. Kister og Skab blev aabnede, og deres Indhold stoppet i Sækker, og de bedste Sengklæder blev pakket sammen. Ude paa Tunet blev der dækket et stort Bord, hvor de bedste Madvarer, Huset kunde opbyde, blev fremsatte, og ligeved blev stillet tre svære Ankere med stærkt Øl, for at Skotterne, naar de kom, skulde gjøre sig tilgode og blive mildelig stemte, saa de ikke brændte Gaarden af efter dem. De tre Kvinder slæbte afsted med svære Bylter ind gjennem Skogen og opover et Fjeldskar. Her fandtes en Hule, som de bragte Sagerne ind i, mens de selv steg lidt høiere op og med ængstelige Blikke stirrede ned mod Gaarden, hvor de ventede snart at se deres graadige Fiender myldre frem. Men det lod nok til, at det drog ud hermed. „I Jesu Navn !” skreg pludselig gamle Birgit. „Jeg glemte Brudekronen.“ „Hvad siger du, Moster — Sølvkronen!” raabte den unge Pige bestyrtet. „Ja — den du skal have, naar du engang staar Brud. Dern ligger i Kottet, og nu tager Røverne den.“ „Lad mig løbe efter den, Moster,“ bad Bergljot. „Er du gal. Ved du ikke, hvor slemme Skotterne er mod de unge Piger.“ „Da gaar jeg heller,“ mente den gamle Tjenestepige. „Nei, Kari, du er for tung paa Foden. Men jeg løber raskt. Fienden er jo endnu ikke i sigte. Brudekronen maa reddes,“ mente Bergljot. Hun bortfeiede raskt de andres Indvendinger. Let som en Ren satte hun paa Sprang nedover Klipperne, gjennem Skogen og frem paa Tunet. Hun for ind gjennem Kjøkkenet, ind i Stuen, rev Kottet op og tog den i Tøi indpakkede Sølvkrone frem. Da for hun sammen, hun hørte Musik og høirøstede Stemmer. Forfærdet tittede hun ud gjennem Vinduet og saa hele Gaarden fuld af Krigsfolk. Bergljot stod bleg og vidste hverken ud eller ind. Hun hørte Skridt paa Trap-<noinclude><references/></noinclude> 3f9v7wsdjs4y79oov7ne3r6lw4mmqff 104 145880 340954 2026-10-28T22:31:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pen, og uden at betænke sig smuttede hun ind i Kottet og traf Døren til efter sig. Øieblikket efter hørte hun mange Mænd komme trampende ind. Hun stod i Kottet aldeles stiv af Rædsel. Hun hørte dem rumstere i Kister og Skaber, de yrede fra Loft til Kjælder og udstødte høilydte Cder, da de mærkede, at alle Værdisager var bortførte. Døren til det Kot, hvor Bergljot stod, sluttede sig saa nøie sammen med Væggen, at det undgik deres Blikke. „Her er ikke saameget som en Traastump,” sagde en Stemme. „Nu, velan Gutter, lad os komme ud og holde Maaltid.“ Bergljot trak Aanden lettere, da hun hørte dem fjerne sig, og alt blev stilt. Ude paa Tunet hørte hun dem synge og skraale. Skotterne havde drukket tæt paa de nærmeste Gaarde, og nu tyllede de i sig Birgits stærke Øl, der strax gik dem til Hovedet. Ramsay, Sinklar, Moneypenny, Hay og Bruce pralede af sine Bedrifter og mente, at det skulde være en smal Sag for dem at erobre hele Norge, om de vilde. Under alt dette stod Bergljot i Kottet. Tiden gled hen, og Mørket faldt paa. Hun følte sig nu næsten tryg og mærkede ikke, at en Soldat sagte kom ind med Fakkel i Haand og tog Plads paa Bænken. Tilsidst dristede Bergljot sig til at aabne Døren paa Klem for at titte ud. Da for Soldaten op, rev Kotdøren helt op, og hun saa Dennis's mandige Skikkelse for sig. „I Guds Navn, hvor tør du dvæle der *“ sagde han, henreven ved Synet af den fagre, unge Pige. „Ak spar mig!“ bad hun, skjælvede af Angst. „Mig behøver du ikke at frygte,“ mente han smilende. „Skotterne har tvunget mig til at følge dem hin til Norge.“ Hun stirrede forundret paa Ynglingen, og hans tvilende Ansigt bragte hendes Frygt til at forsvinde. Han gøs ved Tanken om, at denne henrivende, unge Pige skulde faldei hans raa Staldbrødres Hænder. „Jeg mener, du faar gaa ind i dit Skab igjen,“ sagde Dennis. „Om ikke længe drager vi afsted, og saa kan du søge til dine Venner.“ „Tak, tak, Herre, du er god — jeg vil aldrig glemme<noinclude><references/></noinclude> 6s5fbcrhojftwd4u0f3hh1nwxax5qtt 341004 340954 2026-10-29T00:14:33Z Øystein Tvede 3938 341004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pen, og uden at betænke sig smuttede hun ind i Kottet og traf Døren til efter sig. Øieblikket efter hørte hun mange Mænd komme trampende ind. Hun stod i Kottet aldeles stiv af Rædsel. Hun hørte dem rumstere i Kister og Skaber, de yrede fra Loft til Kjælder og udstødte høilydte Eder, da de mærkede, at alle Værdisager var bortførte. Døren til det Kot, hvor Bergljot stod, sluttede sig saa nøie sammen med Væggen, at det undgik deres Blikke. „Her er ikke saameget som en Traastump,” sagde en Stemme. „Nu, velan Gutter, lad os komme ud og holde Maaltid.“ Bergljot trak Aanden lettere, da hun hørte dem fjerne sig, og alt blev stilt. Ude paa Tunet hørte hun dem synge og skraale. Skotterne havde drukket tæt paa de nærmeste Gaarde, og nu tyllede de i sig Birgits stærke Øl, der strax gik dem til Hovedet. Ramsay, Sinklar, Moneypenny, Hay og Bruce pralede af sine Bedrifter og mente, at det skulde være en smal Sag for dem at erobre hele Norge, om de vilde. Under alt dette stod Bergljot i Kottet. Tiden gled hen, og Mørket faldt paa. Hun følte sig nu næsten tryg og mærkede ikke, at en Soldat sagte kom ind med Fakkel i Haand og tog Plads paa Bænken. Tilsidst dristede Bergljot sig til at aabne Døren paa Klem for at titte ud. Da for Soldaten op, rev Kotdøren helt op, og hun saa Dennis's mandige Skikkelse for sig. „I Guds Navn, hvor tør du dvæle der?“ sagde han, henreven ved Synet af den fagre, unge Pige. „Ak spar mig!“ bad hun, skjælvede af Angst. „Mig behøver du ikke at frygte,“ mente han smilende. „Skotterne har tvunget mig til at følge dem hin til Norge.“ Hun stirrede forundret paa Ynglingen, og hans tvilende Ansigt bragte hendes Frygt til at forsvinde. Han gøs ved Tanken om, at denne henrivende, unge Pige skulde falde i hans raa Staldbrødres Hænder. „Jeg mener, du faar gaa ind i dit Skab igjen,“ sagde Dennis. „Om ikke længe drager vi afsted, og saa kan du søge til dine Venner.“ „Tak, tak, Herre, du er god — jeg vil aldrig glemme<noinclude><references/></noinclude> cb4dzdv9nfjt8kayunbydrgs5iqkyz1 104 145881 340955 2026-10-28T22:34:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dig,“ sagde hun med et straalende Blik fra de mørkeblaa Øine, der bragte en henrykt Skjælven gjennem Ynglingens Bryst. „Hvad heder du, min Pige*“ spurgte han. Hun nævnte det. „Bergljot!” gjentog han i en drømmende Tone. „Sælsomt klinger dit Navn. Jeg skal heller aldrig glemme dig.“ Neppe var Ordet udtalt, før Ramsay og Moneypenny traadte ind i Stuen røde og ophidsede af Øllet. „Hallo!” skreg Løitnanten med tykt Mæle. „Holder man Stevnemøder her ?“ Han maalte Pigen med glødende Blikke og spurgte: „Hvorfra kommer du, mit smukke Barn?“ „Tydeligvis fra Aflukket der, hvilket vi ei før har bemærket,” svarede Ramsay og tillagde, henvendt til Dennis: „Han kan gaa!“ Dennis gik, men ikke længere end ud i Kjøkkenet. Han vilde gjøre, hvad der stod i hans Magt for at frelse Pigen. „Hvad har du der?“ spurgte Løitnanten, rev Pakken fra hende og viklede Klædet af. „Gudsdød, en Sølvkrone! Tag den, Oberst, og lad mig beholde Pigebarnet.“ Men selv den kolde, rolige Ramsay var bleven betagen af Bergljots usædvanlige Skjønhed. „Tag I Kronen — Pigen er min,“ svarede han. „Nei, min Sjæl om jeg gjør!“ skreg Løitnanten. „Dennegang vil jeg vælge min Del af Byttet. I har altid før faaet raade, som I vil. Pigebarnet er mit.“ Nu opstod der en heftig Trætte mellem de to Officerer, om hvem den fagre Pige skulde tilhøre. Endelig kom de overens om at spille Terningspil om Bergljot og Sølvkronen. Ramsay kaldte en Soldat ind for at bevogte Pigen. Han og Ramsay gik ud i Kjøkkenet, satte sig paa Peiskanten og fik Terningerne frem. Soldaten holdt Bergljot med et Jerngreb om Armen. Dennis stod i en Krog i Kjøkkenet med sydende Blod og saa Ramsay ryste Terningerne i Haanden til det første Kast. Han lovte med sig selv, at han før skulde offre sit Liv, end lade nogen af dem faa Bergljot. Han sneg sig forbi Officeren ind i Stuen, kom bagpaa Soldaten og borede sin Dolk dybt ind i hans Bryst; denne gav en svag Ynken fra sig og vaklede død tilbage mod<noinclude><references/></noinclude> lzfbdt61lk9rrn0u5qi60w6rpp336bq 341005 340955 2026-10-29T00:16:06Z Øystein Tvede 3938 341005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dig,“ sagde hun med et straalende Blik fra de mørkeblaa Øine, der bragte en henrykt Skjælven gjennem Ynglingens Bryst. „Hvad heder du, min Pige?“ spurgte han. Hun nævnte det. „Bergljot!” gjentog han i en drømmende Tone. „Sælsomt klinger dit Navn. Jeg skal heller aldrig glemme dig.“ Neppe var Ordet udtalt, før Ramsay og Moneypenny traadte ind i Stuen røde og ophidsede af Øllet. „Hallo!” skreg Løitnanten med tykt Mæle. „Holder man Stevnemøder her?“ Han maalte Pigen med glødende Blikke og spurgte: „Hvorfra kommer du, mit smukke Barn?“ „Tydeligvis fra Aflukket der, hvilket vi ei før har bemærket,” svarede Ramsay og tillagde, henvendt til Dennis: „Han kan gaa!“ Dennis gik, men ikke længere end ud i Kjøkkenet. Han vilde gjøre, hvad der stod i hans Magt for at frelse Pigen. „Hvad har du der?“ spurgte Løitnanten, rev Pakken fra hende og viklede Klædet af. „Gudsdød, en Sølvkrone! Tag den, Oberst, og lad mig beholde Pigebarnet.“ Men selv den kolde, rolige Ramsay var bleven betagen af Bergljots usædvanlige Skjønhed. „Tag I Kronen — Pigen er min,“ svarede han. „Nei, min Sjæl om jeg gjør!“ skreg Løitnanten. „Dennegang vil jeg vælge min Del af Byttet. I har altid før faaet raade, som I vil. Pigebarnet er mit.“ Nu opstod der en heftig Trætte mellem de to Officerer, om hvem den fagre Pige skulde tilhøre. Endelig kom de overens om at spille Terningspil om Bergljot og Sølvkronen. Ramsay kaldte en Soldat ind for at bevogte Pigen. Han og Ramsay gik ud i Kjøkkenet, satte sig paa Peiskanten og fik Terningerne frem. Soldaten holdt Bergljot med et Jerngreb om Armen. Dennis stod i en Krog i Kjøkkenet med sydende Blod og saa Ramsay ryste Terningerne i Haanden til det første Kast. Han lovte med sig selv, at han før skulde offre sit Liv, end lade nogen af dem faa Bergljot. Han sneg sig forbi Officeren ind i Stuen, kom bagpaa Soldaten og borede sin Dolk dybt ind i hans Bryst; denne gav en svag Ynken fra sig og vaklede død tilbage mod<noinclude><references/></noinclude> pvb0f0s6gk6fx4m7qybyfxr3qkdrgp4 104 145882 340956 2026-10-28T22:35:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Væggen. Dennis greb ham i det samme og lagde ham uden Støi ned paa Gulvet. „Er der nogen anden Udgang““ spurgte han hviskende Bergljot. „Gjennem Kjælderen,“” svarede hun og løftede en Lem i Gulvet op. Dennis rev Hjelmen af den døde Soldat, satte den paa hendes Hoved og tog sin Kappe af og iførte hende den. „Kom!“ hviskede han. Hun steg ned gjennem Aabningen, og han fulgte efter og lukkede forsigtigt Lemmen efter sig. De to Officerer var saa optagne af sit djævelske Spil, at de intet hørte. Bergljot holdt Dennis's Haand i sin ag famlede sig frem i Mørket til en Dør, der førte ud paa Husets Bagside. Ude var det halvmørkt. Med bankende Hjerte fulgte Dennis Pigen ned forbi Fjøset. Her sad endel Soldater og drak, men Parret slap forbi dem og stevnede lige ind i Skogen. De havde ikke gaaet langt, før der lød larmende Raab fra Gaarden. Bergljots Flugt var opdaget. „De kommer efter os,“ hviskede hun skjælvende af Angst. „Frygt ikke,“ sagde han. „Løber her ikke en Bæk nær ved?“ „Lige ned for Skrænten,“ svarede hun. „Den er din Redning.“ De styrede nedover Skrænten, og han trak hende med ud i den brede Bæk, hvor Vandet var temmelig grundt. Strax efter hørte de Blodhundenes Ulen ikke langt borte. Dennis havde valgt det rette. De fulgte nu skyndsomt Bækkeleiet ind gjennem Tykningen. Maanen var kommen op og dens blege Skin faldt paa Skogbækkens mørke Vand og Dennis og hans fagre Ledsagerinde. Han følte et sælsomt Velvære ved at vandre alene med hende her. „Nu er du snart i Sikkerhed,“ sagde han. „Du har frelst mit Liv — aldrig kan jeg fuldtakke dig,“ sagde Bergljot inderlig bevæget. Dennis smilte tungsindig. Da de havde fulgt Bækkeleiet en lang Vei, steg de iland og gik opover Skogen. De hørte intet mere til<noinclude><references/></noinclude> nk3pi5x72789nw4onldpl8m7ganwxh6 341006 340956 2026-10-29T00:17:26Z Øystein Tvede 3938 341006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Væggen. Dennis greb ham i det samme og lagde ham uden Støi ned paa Gulvet. „Er der nogen anden Udgang?“ spurgte han hviskende Bergljot. „Gjennem Kjælderen,” svarede hun og løftede en Lem i Gulvet op. Dennis rev Hjelmen af den døde Soldat, satte den paa hendes Hoved og tog sin Kappe af og iførte hende den. „Kom!“ hviskede han. Hun steg ned gjennem Aabningen, og han fulgte efter og lukkede forsigtigt Lemmen efter sig. De to Officerer var saa optagne af sit djævelske Spil, at de intet hørte. Bergljot holdt Dennis's Haand i sin ag famlede sig frem i Mørket til en Dør, der førte ud paa Husets Bagside. Ude var det halvmørkt. Med bankende Hjerte fulgte Dennis Pigen ned forbi Fjøset. Her sad endel Soldater og drak, men Parret slap forbi dem og stevnede lige ind i Skogen. De havde ikke gaaet langt, før der lød larmende Raab fra Gaarden. Bergljots Flugt var opdaget. „De kommer efter os,“ hviskede hun skjælvende af Angst. „Frygt ikke,“ sagde han. „Løber her ikke en Bæk nær ved?“ „Lige ned for Skrænten,“ svarede hun. „Den er din Redning.“ De styrede nedover Skrænten, og han trak hende med ud i den brede Bæk, hvor Vandet var temmelig grundt. Strax efter hørte de Blodhundenes Ulen ikke langt borte. Dennis havde valgt det rette. De fulgte nu skyndsomt Bækkeleiet ind gjennem Tykningen. Maanen var kommen op og dens blege Skin faldt paa Skogbækkens mørke Vand og Dennis og hans fagre Ledsagerinde. Han følte et sælsomt Velvære ved at vandre alene med hende her. „Nu er du snart i Sikkerhed,“ sagde han. „Du har frelst mit Liv — aldrig kan jeg fuldtakke dig,“ sagde Bergljot inderlig bevæget. Dennis smilte tungsindig. Da de havde fulgt Bækkeleiet en lang Vei, steg de iland og gik opover Skogen. De hørte intet mere til<noinclude><references/></noinclude> f380lcon6dp3quvkzodraj44uiuqyc7 104 145883 340957 2026-10-28T22:37:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Forfølgere og kunde nu anse sig sikre. Paa en Hei satte de sig ned og hvilte. Som Maanen gjød sit Sølverskin over Bergljots fagre Skikkelse, forekom hun Dennis at være et Væsen fra en anden Verden. Al hans Sorg og Modgang var i denne Stund glemt. Han havde ikke Tanker for andet end hende, og den herlige Maaneskinsnat førte deres Hjerter sammen. „Hvor kom du sammen med disse Mænd ““ spurgte hun. Dennis fortalte hende alt, og hun hørte til med sterk Deltagelse. „O vend ikke tilbage til disse onde Mænd — følg mig hjem til mine Skyldfolk!” bad hun. Dennis forklarede hende, at han som Skotte neppe vilde være velkommen hos hendes Bygdefolk. Hun sænkede bedrøvet Hovedet og sagde troskyldig: „Saa skal vi skilles for evig.“ „Nei, Bergljot, vi maa ses igjen — det maa vi!“ raabte han lidenskabelig. „Nu ved jeg, hvad jeg gjør. Naar vi kommer til Grændsen for at slaas med de Danske, løber jeg over i Danskehæren og byder Kong Kristian min Tjeneste — han skal være saa god en Herre. Og om Aar og Dag kommer jeg hidop i Dalen til dig.“ „Ja kom!” bad hun med straalende Øine. „Og er du da fri, vil jeg spørge dig, om du vil vorde min Hustru.“ „Du har frelst mit Liv. Dig tilhører jeg,“ jublede Bergljot og sank i hans Arme, og begge følte en sød svimlende Lykke. Saaledes havde den tungsindige skotske Yngling fæstet den fagre, norske Fjeldjente. De kunde ikke blive trætte af at tale sammen. De fulgtes opover Fjeldet, mens Øagglansen bredte sig over den øde Egn. Snart øinede Bergljot i det fjerne Gaarden Fiva, hvor hun var vel kjendt. Efter en lidenskabelig Omfavnelse og glødende Forsikringer om at blive hinanden tro, skildtes de Elskende. Ynglingen styrede Kursen nedover mod Maange, hvor han antog, at Skotterne efter deres stærke Svir havde slaaet Leir om Natten. Saa var det ogsaa. Ingen vidste om, at Dennis havde hjulpet Bergljot til at undkomme, heller ingen spurgte ham, hvor han havde tilbragt Natten.<noinclude><references/></noinclude> 8m3yyyovkq17pitahee92sw16hl700q 341007 340957 2026-10-29T00:19:22Z Øystein Tvede 3938 341007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Forfølgere og kunde nu anse sig sikre. Paa en Hei satte de sig ned og hvilte. Som Maanen gjød sit Sølverskin over Bergljots fagre Skikkelse, forekom hun Dennis at være et Væsen fra en anden Verden. Al hans Sorg og Modgang var i denne Stund glemt. Han havde ikke Tanker for andet end hende, og den herlige Maaneskinsnat førte deres Hjerter sammen. „Hvor kom du sammen med disse Mænd?“ spurgte hun. Dennis fortalte hende alt, og hun hørte til med sterk Deltagelse. „O vend ikke tilbage til disse onde Mænd — følg mig hjem til mine Skyldfolk!” bad hun. Dennis forklarede hende, at han som Skotte neppe vilde være velkommen hos hendes Bygdefolk. Hun sænkede bedrøvet Hovedet og sagde troskyldig: „Saa skal vi skilles for evig.“ „Nei, Bergljot, vi maa ses igjen — det maa vi!“ raabte han lidenskabelig. „Nu ved jeg, hvad jeg gjør. Naar vi kommer til Grændsen for at slaas med de Danske, løber jeg over i Danskehæren og byder Kong Kristian min Tjeneste — han skal være saa god en Herre. Og om Aar og Dag kommer jeg hidop i Dalen til dig.“ „Ja kom!” bad hun med straalende Øine. „Og er du da fri, vil jeg spørge dig, om du vil vorde min Hustru.“ „Du har frelst mit Liv. Dig tilhører jeg,“ jublede Bergljot og sank i hans Arme, og begge følte en sød svimlende Lykke. Saaledes havde den tungsindige skotske Yngling fæstet den fagre, norske Fjeldjente. De kunde ikke blive trætte af at tale sammen. De fulgtes opover Fjeldet, mens Dagglansen bredte sig over den øde Egn. Snart øinede Bergljot i det fjerne Gaarden Fiva, hvor hun var vel kjendt. Efter en lidenskabelig Omfavnelse og glødende Forsikringer om at blive hinanden tro, skildtes de Elskende. Ynglingen styrede Kursen nedover mod Maange, hvor han antog, at Skotterne efter deres stærke Svir havde slaaet Leir om Natten. Saa var det ogsaa. Ingen vidste om, at Dennis havde hjulpet Bergljot til at undkomme, heller ingen spurgte ham, hvor han havde tilbragt Natten.<noinclude><references/></noinclude> kct5rpl1lz29lrevgqcp83yecq6g8ac 341041 341007 2026-10-29T01:26:58Z Øystein Tvede 3938 341041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Forfølgere og kunde nu anse sig sikre. Paa en Hei satte de sig ned og hvilte. Som Maanen gjød sit Sølverskin over Bergljots fagre Skikkelse, forekom hun Dennis at være et Væsen fra en anden Verden. Al hans Sorg og Modgang var i denne Stund glemt. Han havde ikke Tanker for andet end hende, og den herlige Maaneskinsnat førte deres Hjerter sammen. „Hvor kom du sammen med disse Mænd?“ spurgte hun. Dennis fortalte hende alt, og hun hørte til med sterk Deltagelse. „O vend ikke tilbage til disse onde Mænd — følg mig hjem til mine Skyldfolk!” bad hun. Dennis forklarede hende, at han som Skotte neppe vilde være velkommen hos hendes Bygdefolk. Hun sænkede bedrøvet Hovedet og sagde troskyldig: „Saa skal vi skilles for evig.“ „Nei, Bergljot, vi maa ses igjen — det maa vi!“ raabte han lidenskabelig. „Nu ved jeg, hvad jeg gjør. Naar vi kommer til Grændsen for at slaas med de Danske, løber jeg over i Danskehæren og byder Kong Kristian min Tjeneste — han skal være saa god en Herre. Og om Aar og Dag kommer jeg hidop i Dalen til dig.“ „Ja kom!” bad hun med straalende Øine. „Og er du da fri, vil jeg spørge dig, om du vil vorde min Hustru.“ „Du har frelst mit Liv. Dig tilhører jeg,“ jublede Bergljot og sank i hans Arme, og begge følte en sød svimlende Lykke. Saaledes havde den tungsindige skotske Yngling fæstet den fagre, norske Fjeldjente. De kunde ikke blive trætte af at tale sammen. De fulgtes opover Fjeldet, mens Dagglansen bredte sig over den øde Egn. Snart øinede Bergljot i det fjerne Gaarden Fiva, hvor hun var vel kjendt. Efter en lidenskabelig Omfavnelse og glødende Forsikringer om at blive hinanden tro, skildtes de Elskende. Ynglingen styrede Kursen nedover mod Maange, hvor han antog, at Skotterne efter deres stærke Svir havde slaaet Leir om Natten. Saa var det ogsaa. Ingen vidste om, at Dennis havde hjulpet Bergljot til at undkomme, heller ingen spurgte ham, hvor han havde tilbragt Natten. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> c66vkuw54jy7wcfg2lkhftx0z3ku7su 104 145884 340958 2026-10-28T22:39:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|8de Kapitel. '''Kjeld og Guri.'''}} Imidlertid havde Baunen lyst fra Varde til Varde nedover til Gudbrandsdalen og varslede Bønderne om, at Fienden var kommen til Landet, samtidig som Budstikken gik fra Grande til Grande, og Rygtet om Skotternes vilde Fremfærd vakte en Storm af Afsky og Forbitrelse. De gjæve Gudbrandsdøler begyndte at samle sig for at give dem en varm Modtagelse, naar de kom ned i Dalen. Lars Hage, Lensmand i Dovre Sogn, traadte om Søndagen ind i Dovre Kirke, meldte Menigheden, at Fienden var iLandet, og opfordrede dem til at drage hjem og ruste sig for siden at mødes paa et bestemt Sted, hvor andre Bygders Bønder ogsaa var stevnede til at møde. Guri havde, siden hun forlod Thorvig, paa sin Fod vandret over Fjeldet mod Hedalen. Paa alle Gaarde og Pladse, der laa i hendes Vei, var hun inde og fortalte de rædselsfulde Scener, hun paa Thorvig var bleven Vidne til, og æggede Bønderne til at samle sig og angribe Skotterne. Paa en Gaard nær ind mod Hedalen stødte hun sammen med sin Kjæreste Kjeld Fjerdinggren og dennes Far, Paal. Det var Dagen efter at Skotterne havde gjæstet Maange. I Kjøkkenet sad gamle Paal Fjerdinggren ved Peisen, mens Guri og Kjeld, der var en staut Bondegut paa nogle og tyve Aar, sad Side om Side paa Bænken. De to Mænd havde allerede samme Morgen faaet Bud fra Lensmanden i Dovre om at ruste sig og møde i Bredenbygd for at modtage den fremrykkende Fiende, men vidste intet nærmere om det hele. Da Guri nu i stærke Farver stildrede for dem de rædselsfulde Optrin paa Thorvig, kom begge i Fyr og Flamme og lovte høit og dyrt paa, at Skotterne skulde faa undgjælde det. „Det er fælt, alt en skal høre,“ ytrede gamle Paal. „Jeg kjender dig neppe igjen, Guri — saa forandret du er bleven, siden jeg sidst saa dig, sagde Kjeld. „Kan det undre dig, efter falt det forfærdelige, jeg<noinclude><references/></noinclude> qjf2uqyrec7hoaw5fjpr9blg6jz3hfv 341008 340958 2026-10-29T00:23:19Z Øystein Tvede 3938 341008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|8de Kapitel. '''Kjeld og Guri.'''}} Imidlertid havde Baunen lyst fra Varde til Varde nedover til Gudbrandsdalen og varslede Bønderne om, at Fienden var kommen til Landet, samtidig som Budstikken gik fra Grande til Grande, og Rygtet om Skotternes vilde Fremfærd vakte en Storm af Afsky og Forbitrelse. De gjæve Gudbrandsdøler begyndte at samle sig for at give dem en varm Modtagelse, naar de kom ned i Dalen. Lars Hage, Lensmand i Dovre Sogn, traadte om Søndagen ind i Dovre Kirke, meldte Menigheden, at Fienden var i Landet, og opfordrede dem til at drage hjem og ruste sig for siden at mødes paa et bestemt Sted, hvor andre Bygders Bønder ogsaa var stevnede til at møde. Guri havde, siden hun forlod Thorvig, paa sin Fod vandret over Fjeldet mod Hedalen. Paa alle Gaarde og Pladse, der laa i hendes Vei, var hun inde og fortalte de rædselsfulde Scener, hun paa Thorvig var bleven Vidne til, og æggede Bønderne til at samle sig og angribe Skotterne. Paa en Gaard nær ind mod Hedalen stødte hun sammen med sin Kjæreste Kjeld Fjerdinggren og dennes Far, Paal. Det var Dagen efter at Skotterne havde gjæstet Maange. I Kjøkkenet sad gamle Paal Fjerdinggren ved Peisen, mens Guri og Kjeld, der var en staut Bondegut paa nogle og tyve Aar, sad Side om Side paa Bænken. De to Mænd havde allerede samme Morgen faaet Bud fra Lensmanden i Dovre om at ruste sig og møde i Bredenbygd for at modtage den fremrykkende Fiende, men vidste intet nærmere om det hele. Da Guri nu i stærke Farver stildrede for dem de rædselsfulde Optrin paa Thorvig, kom begge i Fyr og Flamme og lovte høit og dyrt paa, at Skotterne skulde faa undgjælde det. „Det er fælt, alt en skal høre,“ ytrede gamle Paal. „Jeg kjender dig neppe igjen, Guri — saa forandret du er bleven, siden jeg sidst saa dig, sagde Kjeld. „Kan det undre dig, efter alt det forfærdelige, jeg<noinclude><references/></noinclude> hwvhiw5euihk45bnslyh23l4rhgaqt0 104 145885 340959 2026-10-28T22:41:51Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: har seet. Ak min arme Søster og hendes Barn. Aldrig glemmer jeg det Syn,“ ytrede hun gysende. „Snart faar du andet at tænke paa, Jente,“ mente Paal. „Vi er allerede begyndt at lage til Bryllup.“ „Bryllup nu, da hele Dalen vaander sig i Jammer og Smerte — nei, jeg kan ikke tænke derpaa,“ svarede hun med feberagtigt glødende Øine. „Der ligger som en Tyngsel over Bringen paa mig. Snart vil Skotterne være komne ned i Gudbrandsdalen og fortsætter der sine Skj… 340959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har seet. Ak min arme Søster og hendes Barn. Aldrig glemmer jeg det Syn,“ ytrede hun gysende. „Snart faar du andet at tænke paa, Jente,“ mente Paal. „Vi er allerede begyndt at lage til Bryllup.“ „Bryllup nu, da hele Dalen vaander sig i Jammer og Smerte — nei, jeg kan ikke tænke derpaa,“ svarede hun med feberagtigt glødende Øine. „Der ligger som en Tyngsel over Bringen paa mig. Snart vil Skotterne være komne ned i Gudbrandsdalen og fortsætter der sine Skjændselsgjerninger. Nu maa Bønderne handle raskt, samle sig og anfalde Fienden, om ikke hele Dalen skal ødelægges. Disse vilde Skotter kunde jo drive sit herjende Værk hele Landet over. Stanses og ødelægges maa de — det gjælder hele Norges Velfærd. „Du har Ret, Jente,“ svarede Paal. „Ikveld giver jeg og Kjeld os med flere Hedøler ned til Bredenbygd, hvor Bønderne stevner sammen.“ „Var bare vort unge Mandskab hjemme nu! Hvor vi skulde tyne Skotterne da,“ mente Kjeld ivrig. „Vi gamle maa nok lægge vore Kræfter til,“ svarede Paal. „I Berdon Sejelstad, Peder Ranklev og Lars Gram har vi dygtige Mænd til at lede os. Jeg tænker nok, at vore Øxer skal bide paa Skotterskallerne.“ „Jeg følger med Cder til Bredenbygd,“ sagde Guri. „Og naar Slaget skal staa, vil jeg være med.“ „Du!“ udbrød Kjeld. „Du vil da ikke stride mod Skotterne?“ „Ikke med Vaaben. Men dog vil jeg bistaa Eder mod vort Fædrelands Fiender. Jeg vil se hin onde Mand, jom skjød min Søster ned, svømme i sit Blod. Han er Skotternes Høvding og heder Sinklar.“ „Jeg skulde inderlig ønske at blive hans Banemand,“ ytrede Kjeld. „Herren styre alt til det Bedste,” sagde Paal. Ole, Manden i Huset, traadte nu ind med en Luntebøsse i Haanden og viste den frem til Kjeld og Paal. Den sidste udtalte det Ønske, at de havde mange slige. Huskonen kom nu ind og sagde: „Der kommer rare<noinclude><references/></noinclude> fxn3szqrpc6yh86zx7fj20q8tqow6lq 340960 340959 2026-10-28T22:42:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har seet. Ak min arme Søster og hendes Barn. Aldrig glemmer jeg det Syn,“ ytrede hun gysende. „Snart faar du andet at tænke paa, Jente,“ mente Paal. „Vi er allerede begyndt at lage til Bryllup.“ „Bryllup nu, da hele Dalen vaander sig i Jammer og Smerte — nei, jeg kan ikke tænke derpaa,“ svarede hun med feberagtigt glødende Øine. „Der ligger som en Tyngsel over Bringen paa mig. Snart vil Skotterne være komne ned i Gudbrandsdalen og fortsætter der sine Skjændselsgjerninger. Nu maa Bønderne handle raskt, samle sig og anfalde Fienden, om ikke hele Dalen skal ødelægges. Disse vilde Skotter kunde jo drive sit herjende Værk hele Landet over. Stanses og ødelægges maa de — det gjælder hele Norges Velfærd. „Du har Ret, Jente,“ svarede Paal. „Ikveld giver jeg og Kjeld os med flere Hedøler ned til Bredenbygd, hvor Bønderne stevner sammen.“ „Var bare vort unge Mandskab hjemme nu! Hvor vi skulde tyne Skotterne da,“ mente Kjeld ivrig. „Vi gamle maa nok lægge vore Kræfter til,“ svarede Paal. „I Berdon Sejelstad, Peder Ranklev og Lars Gram har vi dygtige Mænd til at lede os. Jeg tænker nok, at vore Øxer skal bide paa Skotterskallerne.“ „Jeg følger med Cder til Bredenbygd,“ sagde Guri. „Og naar Slaget skal staa, vil jeg være med.“ „Du!“ udbrød Kjeld. „Du vil da ikke stride mod Skotterne?“ „Ikke med Vaaben. Men dog vil jeg bistaa Eder mod vort Fædrelands Fiender. Jeg vil se hin onde Mand, jom skjød min Søster ned, svømme i sit Blod. Han er Skotternes Høvding og heder Sinklar.“ „Jeg skulde inderlig ønske at blive hans Banemand,“ ytrede Kjeld. „Herren styre alt til det Bedste,” sagde Paal. Ole, Manden i Huset, traadte nu ind med en Luntebøsse i Haanden og viste den frem til Kjeld og Paal. Den sidste udtalte det Ønske, at de havde mange slige. Huskonen kom nu ind og sagde: „Der kommer rare<noinclude><references/></noinclude> 8me7z8dqm6uc3xrwsj13p9g45pu9kw9 341009 340960 2026-10-29T00:26:56Z Øystein Tvede 3938 341009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har seet. Ak min arme Søster og hendes Barn. Aldrig glemmer jeg det Syn,“ ytrede hun gysende. „Snart faar du andet at tænke paa, Jente,“ mente Paal. „Vi er allerede begyndt at lage til Bryllup.“ „Bryllup nu, da hele Dalen vaander sig i Jammer og Smerte — nei, jeg kan ikke tænke derpaa,“ svarede hun med feberagtigt glødende Øine. „Der ligger som en Tyngsel over Bringen paa mig. Snart vil Skotterne være komne ned i Gudbrandsdalen og fortsætter der sine Skjændselsgjerninger. Nu maa Bønderne handle raskt, samle sig og anfalde Fienden, om ikke hele Dalen skal ødelægges. Disse vilde Skotter kunde jo drive sit herjende Værk hele Landet over. Stanses og ødelægges maa de — det gjælder hele Norges Velfærd. „Du har Ret, Jente,“ svarede Paal. „Ikveld giver jeg og Kjeld os med flere Hedøler ned til Bredenbygd, hvor Bønderne stevner sammen.“ „Var bare vort unge Mandskab hjemme nu! Hvor vi skulde tyne Skotterne da,“ mente Kjeld ivrig. „Vi gamle maa nok lægge vore Kræfter til,“ svarede Paal. „I Berdon Sejelstad, Peder Ranklev og Lars Gram har vi dygtige Mænd til at lede os. Jeg tænker nok, at vore Øxer skal bide paa Skotterskallerne.“ „Jeg følger med Eder til Bredenbygd,“ sagde Guri. „Og naar Slaget skal staa, vil jeg være med.“ „Du!“ udbrød Kjeld. „Du vil da ikke stride mod Skotterne?“ „Ikke med Vaaben. Men dog vil jeg bistaa Eder mod vort Fædrelands Fiender. Jeg vil se hin onde Mand, som skjød min Søster ned, svømme i sit Blod. Han er Skotternes Høvding og heder Sinklar.“ „Jeg skulde inderlig ønske at blive hans Banemand,“ ytrede Kjeld. „Herren styre alt til det Bedste,” sagde Paal. Ole, Manden i Huset, traadte nu ind med en Luntebøsse i Haanden og viste den frem til Kjeld og Paal. Den sidste udtalte det Ønske, at de havde mange slige. Huskonen kom nu ind og sagde: „Der kommer rare<noinclude><references/></noinclude> t235yr8zbgzwsvf3r3ywqtcyp8lj3ln 104 145886 340961 2026-10-28T22:44:01Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Fremmedfolk til Gaarden.“ Alle gik til Vinduet. Ude paa Tunet viste sig tre Personer, den ene var en Bondei romsdalsk Dragt, den anden en ung, lyshaaret Kvinde med et ædelt, tiltalende Ansigt, hun var prægtigt klædt. Efter hende fulgte en ældre, finklædt Mand, bærende en stor Vidjekurv i Haanden. „Men det er jo Ivar Helland fra Romsdal,“ sagde Ole og gik mod Døren. Den blev aabnet og Romsdølen viste sig og hilste. „Kors for Følge du kommer i, Jvar,“ sagde Ole.… 340961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fremmedfolk til Gaarden.“ Alle gik til Vinduet. Ude paa Tunet viste sig tre Personer, den ene var en Bondei romsdalsk Dragt, den anden en ung, lyshaaret Kvinde med et ædelt, tiltalende Ansigt, hun var prægtigt klædt. Efter hende fulgte en ældre, finklædt Mand, bærende en stor Vidjekurv i Haanden. „Men det er jo Ivar Helland fra Romsdal,“ sagde Ole og gik mod Døren. Den blev aabnet og Romsdølen viste sig og hilste. „Kors for Følge du kommer i, Jvar,“ sagde Ole. „Det er Fremmedfolk, som er gaaet sig vild i Fjeldet og bedet om at faa hvile og vederkvæge sig lidt hos dig. Fruen er kommen lige fra Skotland.“ „Ha, Skotterne!“ bruste Ole op. „Da skal de nok faa den Vederkvægelse, de fortjener.“ „Disse har intet ondt gjort. Fruen er god og uskyldig som en af Guds Engle. Hun er kommen over Havet for at søge sin Husbond, som er blandt vore Fiender. Underveis har hun født et Guttebarn. Kvinder og Børn maa vi dog være skaansomme mod.“ „Er Skotten skaansom mod vore Kvinder og Børn*“ skreg Paal iltert. „Det er de ikke“ svarede Guri. „Men alligevel maa vi te os som Kristne.“ „Den gode Frue er dybt bedrøvet ved at høre om sine Landsmænds vilde Røverfærd,“ fortalte Ivar. „Nu higer hun kun efter at træffes med dem og tale dem tilrette.“ Man raadslog lidt herom, og Husfolkene enedes om at modtage den skotske Frue og hendes Tjener. Ivar gik nu ud og meddelte dem dette, og de traadte ind i Stuen. Den skotske Frue hilste venligt paa Husfolkene og sagde med blid Stemme; „Tilgiv, at jeg uroer Eder, men jeg trænger saare nogen Hvile. Siden vil jeg fortsætte min Færd ned mod Gudbrandsdalen og finde min Husbond.“ Der var noget ved hendes Aasyn og hele Optræden, der uvilkaarlig indtog dem alle. Huskonen bad hende træde ind i Stuen. Fruen takkede, aabnede Vidjekurven og tog op et vakkert, sovende Barn.<noinclude><references/></noinclude> 5h7ktbkdr2kqsx83dwtxbdys675pr0b 340962 340961 2026-10-28T22:44:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fremmedfolk til Gaarden.“ Alle gik til Vinduet. Ude paa Tunet viste sig tre Personer, den ene var en Bondei romsdalsk Dragt, den anden en ung, lyshaaret Kvinde med et ædelt, tiltalende Ansigt, hun var prægtigt klædt. Efter hende fulgte en ældre, finklædt Mand, bærende en stor Vidjekurv i Haanden. „Men det er jo Ivar Helland fra Romsdal,“ sagde Ole og gik mod Døren. Den blev aabnet og Romsdølen viste sig og hilste. „Kors for Følge du kommer i, Jvar,“ sagde Ole. „Det er Fremmedfolk, som er gaaet sig vild i Fjeldet og bedet om at faa hvile og vederkvæge sig lidt hos dig. Fruen er kommen lige fra Skotland.“ „Ha, Skotterne!“ bruste Ole op. „Da skal de nok faa den Vederkvægelse, de fortjener.“ „Disse har intet ondt gjort. Fruen er god og uskyldig som en af Guds Engle. Hun er kommen over Havet for at søge sin Husbond, som er blandt vore Fiender. Underveis har hun født et Guttebarn. Kvinder og Børn maa vi dog være skaansomme mod.“ „Er Skotten skaansom mod vore Kvinder og Børn*“ skreg Paal iltert. „Det er de ikke“ svarede Guri. „Men alligevel maa vi te os som Kristne.“ „Den gode Frue er dybt bedrøvet ved at høre om sine Landsmænds vilde Røverfærd,“ fortalte Ivar. „Nu higer hun kun efter at træffes med dem og tale dem tilrette.“ Man raadslog lidt herom, og Husfolkene enedes om at modtage den skotske Frue og hendes Tjener. Ivar gik nu ud og meddelte dem dette, og de traadte ind i Stuen. Den skotske Frue hilste venligt paa Husfolkene og sagde med blid Stemme; „Tilgiv, at jeg uroer Eder, men jeg trænger saare nogen Hvile. Siden vil jeg fortsætte min Færd ned mod Gudbrandsdalen og finde min Husbond.“ Der var noget ved hendes Aasyn og hele Optræden, der uvilkaarlig indtog dem alle. Huskonen bad hende træde ind i Stuen. Fruen takkede, aabnede Vidjekurven og tog op et vakkert, sovende Barn.<noinclude><references/></noinclude> 2clvijlx63n4jisxqdvcq94heez9euu 341010 340962 2026-10-29T00:28:44Z Øystein Tvede 3938 341010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fremmedfolk til Gaarden.“ Alle gik til Vinduet. Ude paa Tunet viste sig tre Personer, den ene var en Bonde i romsdalsk Dragt, den anden en ung, lyshaaret Kvinde med et ædelt, tiltalende Ansigt, hun var prægtigt klædt. Efter hende fulgte en ældre, finklædt Mand, bærende en stor Vidjekurv i Haanden. „Men det er jo Ivar Helland fra Romsdal,“ sagde Ole og gik mod Døren. Den blev aabnet og Romsdølen viste sig og hilste. „Kors for Følge du kommer i, Ivar,“ sagde Ole. „Det er Fremmedfolk, som er gaaet sig vild i Fjeldet og bedet om at faa hvile og vederkvæge sig lidt hos dig. Fruen er kommen lige fra Skotland.“ „Ha, Skotterne!“ bruste Ole op. „Da skal de nok faa den Vederkvægelse, de fortjener.“ „Disse har intet ondt gjort. Fruen er god og uskyldig som en af Guds Engle. Hun er kommen over Havet for at søge sin Husbond, som er blandt vore Fiender. Underveis har hun født et Guttebarn. Kvinder og Børn maa vi dog være skaansomme mod.“ „Er Skotten skaansom mod vore Kvinder og Børn?“ skreg Paal iltert. „Det er de ikke“ svarede Guri. „Men alligevel maa vi te os som Kristne.“ „Den gode Frue er dybt bedrøvet ved at høre om sine Landsmænds vilde Røverfærd,“ fortalte Ivar. „Nu higer hun kun efter at træffes med dem og tale dem tilrette.“ Man raadslog lidt herom, og Husfolkene enedes om at modtage den skotske Frue og hendes Tjener. Ivar gik nu ud og meddelte dem dette, og de traadte ind i Stuen. Den skotske Frue hilste venligt paa Husfolkene og sagde med blid Stemme; „Tilgiv, at jeg uroer Eder, men jeg trænger saare nogen Hvile. Siden vil jeg fortsætte min Færd ned mod Gudbrandsdalen og finde min Husbond.“ Der var noget ved hendes Aasyn og hele Optræden, der uvilkaarlig indtog dem alle. Huskonen bad hende træde ind i Stuen. Fruen takkede, aabnede Vidjekurven og tog op et vakkert, sovende Barn.<noinclude><references/></noinclude> hw6jivyo5pc912pganuftoi0lew0jny 104 145887 340963 2026-10-28T22:45:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Herregud, hvor fager!“ smilte Huskonen. „Han ligner sin Far, Georg Sinklar,“ svarede den unge Moder. Guri for sammen og blegnede, og Kjeld og hans Far blev underlige. Fruen saa paa dem og sagde: „Kanhænde I har seet og talt med min Husbond?“ „Ja, Gud bedre mig,“ svarede Guri i det stærkeste Oprør og fortalte nu uden Skaansel om Sinklars Optræden paa Thorvig. Ligbleg hørte Fruen paa hende, og fra hendes Øine brød en Taarestrøm, der truede med at kvæle hende. „Almægtige Gud!” stønnede hun. „Hans onde Staldbrødre har forledet ham. Da har jeg liden Tid at raste her, snart maa vi fare videre og ikke hvile, før vi naar Hæren. Tale vil jeg til min Husbond og hans Fæller — med Guds Hjælp kan endnu meget rettes.“ Folkene følte Medlidenhed med hende. Huskonen førte hende ind i Kammeret. „Stakkels Frue,“ mumlede Ivar Helland. „Hvordan kan virkelig en Engel som hun være gift med en Djævel som Sinklar?“ sagde Kjeld. „Hun er dybt at beklage,“ mente Guri. „Jeg har lovet at føre hende ned til Skotterne, det skal jeg ogsaa holde,“ mente Ivar. Huskonen viste sig nu atter og ytrede troskyldig: „Den gode Frue vil nu søge ned til sin Mand og tale Skotterne tilrette — siden farer de fredlig sin Vei.“ „Selv om Skotterne gjorde det, hjalp det dem ikke,“ svarede Guri med funklende Øine. „Sinklar og hele Skotterhæren er allerede indviet til Døden.“ Vel en Time senere gav Fru Sinklar sig ivei, ledsaget af Tjeneren, der bar Kurven med Barnet, og Ivar Helland. Udpaa Eftermiddagen brød Paal, Kjeld og Guri op og drog nedover mod Bredenbygd. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bxi75xvs3oh03g16dj7ye26u5euc1ge 104 145888 340964 2026-10-28T22:47:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|9de Kapitel. '''I Gudbrandsdalen.'''}} Da Skotterne nærmede sig den øverste Del af Romsdalen, havde Ramsay spurgt, at Bønderne samlede sig for at angribe dem, og at de agtede at lægge sig i Skjul bag en eller anden Fjeldknaus ved Veien og derfra anfalde dem. Skjønt Skotterne var vel rustede og stridbare, havde Ramsay al Respekt for et saadant hovedkulds Overfald, hvor Bønderne vilde vide med Fordel at benytte sig af sit Lands Beskaffenhed. Naar de nu nærmede sig en saadan Bergtflev, lod han Sinklars Sporhund løbe foran Fortroppen og snuse. Saasnart den mærkede noget mistænkeligt, vilde det kloge Dyr straks varsle dem ved dens Gjøen. Dette gjorde den ogsaa ved Kyllingklev i Romsdal, hvor endel Bønder havde lagt sig i Baghold og ventede Skotterne. Da Bønderne saa Fiendens overlegne Antal, tog de strax Flugten. Men Ramsay tog Skotterne tilfjelds og kom ned i Lessje i Gudbrandsdalen, her kom de til Gaarden Skouge, hvorfra Beboerne var flygtede og kun Mandens gamle Bedstemor bleven tilbage, da hun tænkte, at Skotterne paa Grund af hendes høie Alder intet ondt vilde gjøre hende. Men Ramsay lod hende binde til en Pæl, og Soldaterne fik den grusomme Fornøielse at benytte hende til Skydeskive. Da de endelig fik gjort det af med den gamle Stakkar, brændte Skotterne Gaarden og for videre. Stedse mere blodtørstige og rovgridske syntes baade Officerer og Soldater at blive, og desto mere forfærdelig og oprørende var det for Scott og Dennis at følge dette Blodtog. Dennis for sin Del taalte næsten ikke Synet af Sinklar. Tidlig og sent mindedes han dennes skjændige Fremfærd mod ham og hans Far, han følte det som sin Pligt at tage Hævn over Umennesket, og Nat og Dag gik han og lurede paa en Leilighed til at blive alene med ham og tage hans Liv. Gamle Per Klognæs led haardt under Færden. Ramsay var yderst mistænksom mod ham, især naar de<noinclude><references/></noinclude> 0yu0p1ru6esazh8qlain5j46miait73 341011 340964 2026-10-29T00:33:13Z Øystein Tvede 3938 341011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|9de Kapitel. '''I Gudbrandsdalen.'''}} Da Skotterne nærmede sig den øverste Del af Romsdalen, havde Ramsay spurgt, at Bønderne samlede sig for at angribe dem, og at de agtede at lægge sig i Skjul bag en eller anden Fjeldknaus ved Veien og derfra anfalde dem. Skjønt Skotterne var vel rustede og stridbare, havde Ramsay al Respekt for et saadant hovedkulds Overfald, hvor Bønderne vilde vide med Fordel at benytte sig af sit Lands Beskaffenhed. Naar de nu nærmede sig en saadan Bergtklev, lod han Sinklars Sporhund løbe foran Fortroppen og snuse. Saasnart den mærkede noget mistænkeligt, vilde det kloge Dyr straks varsle dem ved dens Gjøen. Dette gjorde den ogsaa ved Kyllingklev i Romsdal, hvor endel Bønder havde lagt sig i Baghold og ventede Skotterne. Da Bønderne saa Fiendens overlegne Antal, tog de strax Flugten. Men Ramsay tog Skotterne tilfjelds og kom ned i Lessje i Gudbrandsdalen, her kom de til Gaarden Skouge, hvorfra Beboerne var flygtede og kun Mandens gamle Bedstemor bleven tilbage, da hun tænkte, at Skotterne paa Grund af hendes høie Alder intet ondt vilde gjøre hende. Men Ramsay lod hende binde til en Pæl, og Soldaterne fik den grusomme Fornøielse at benytte hende til Skydeskive. Da de endelig fik gjort det af med den gamle Stakkar, brændte Skotterne Gaarden og for videre. Stedse mere blodtørstige og rovgridske syntes baade Officerer og Soldater at blive, og desto mere forfærdelig og oprørende var det for Scott og Dennis at følge dette Blodtog. Dennis for sin Del taalte næsten ikke Synet af Sinklar. Tidlig og sent mindedes han dennes skjændige Fremfærd mod ham og hans Far, han følte det som sin Pligt at tage Hævn over Umennesket, og Nat og Dag gik han og lurede paa en Leilighed til at blive alene med ham og tage hans Liv. Gamle Per Klognæs led haardt under Færden. Ramsay var yderst mistænksom mod ham, især naar de<noinclude><references/></noinclude> 364392r6lglekq3pzgyu2vzmjn3l9yh 104 145889 340965 2026-10-28T22:48:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom til Broer og Korsveie, da frygtede han, at Per vilde føre dem paa Afveie, og der vankede baade Hug og Slag. Men værst led den gamle ved at se sine Landsfolk martres tildøde eller skydes ned for Fode. Der samlede sig hos ham et saa voldsomt Overmaal af Raseri mod disse grusomme Fiender, at det stundom forekom ham, som han funde koæles derved, og med hele sin Sjæl vaandede han efter Hævn. Den femte Dag finder vi Skotterne om Kvelden forsamlede paa en Klynge Gaarde i Nordre Sel. Folkene var bortflygtede, men havde bundet Oxer ved Gjærdet, forat Skotterne ikke skulde afbrænde deres Gaarde. Sinklar havde ikke seet sin Sporhund siden tidlig denne Morgen og var urolig derover. Han anede ikke, at en Gudbrandsdøl havde ligget skjult i en Aker med Bøsse i Haanden og skudt Hunden, idet den løb forbi. En hel Del stærkt Øl fandtes paa Gaardene, og Officerer og Soldater gjorde sig tilgode. Dennis havde taget sig en ensom Skogvandring. Da han ved Kveldstid vendte tilbage til Leiren, fandt han Officererne forsamlede til Drikkelag om et stort Bord ude paa Tunet til en Gaard, der hed Olstad, de fleste var temmelig anløbne, mens Soldaterne sad hist og her i Klynger og drak. Dennis saa ikke Sinklar blandt Officererne, heraf sluttede han, at denne var gaaet tilro, og som et Lyn for den Tanke gjennem ham, at nu var Hævnens Time kommen. Han skyndte sig hen til den anden Gaard, hvor han formodede, at Sinklar havde taget Kvarter. Der brændte Lys i Stuen. Dennis kløv op og tittede ind gjennem Stuen. Et sælsomt Syn frembød sig for ham. Paa Bænken sad Kaptein Sinklar, øiensynlig dybt bevæget, med Armen slynget om en blond, smuk Kvinde, der havde et Spædbarn paa Skjødet. „Hans Hustru er kommen,“ mumlede Ynglingen underlig berørt. „Da maa jeg vente.“ — Vi fører vore Læsere ned i Bredenbygd i Sels Annex. Laagens brede, grønlige Strøm bugter sig gjennem Dalen. Paa Laagens østre Bred løb i hine Tider en smal Ridevei, paa den ene Side af denne stupte Fjeldet brat ned i Elven,<noinclude><references/></noinclude> 8nyjt5mkrke1lvok0pjwb3ty0f38y3f 341012 340965 2026-10-29T00:36:00Z Øystein Tvede 3938 341012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom til Broer og Korsveie, da frygtede han, at Per vilde føre dem paa Afveie, og der vankede baade Hug og Slag. Men værst led den gamle ved at se sine Landsfolk martres tildøde eller skydes ned for Fode. Der samlede sig hos ham et saa voldsomt Overmaal af Raseri mod disse grusomme Fiender, at det stundom forekom ham, som han kunde kvæles derved, og med hele sin Sjæl vaandede han efter Hævn. Den femte Dag finder vi Skotterne om Kvelden forsamlede paa en Klynge Gaarde i Nordre Sel. Folkene var bortflygtede, men havde bundet Oxer ved Gjærdet, forat Skotterne ikke skulde afbrænde deres Gaarde. Sinklar havde ikke seet sin Sporhund siden tidlig denne Morgen og var urolig derover. Han anede ikke, at en Gudbrandsdøl havde ligget skjult i en Aker med Bøsse i Haanden og skudt Hunden, idet den løb forbi. En hel Del stærkt Øl fandtes paa Gaardene, og Officerer og Soldater gjorde sig tilgode. Dennis havde taget sig en ensom Skogvandring. Da han ved Kveldstid vendte tilbage til Leiren, fandt han Officererne forsamlede til Drikkelag om et stort Bord ude paa Tunet til en Gaard, der hed Olstad, de fleste var temmelig anløbne, mens Soldaterne sad hist og her i Klynger og drak. Dennis saa ikke Sinklar blandt Officererne, heraf sluttede han, at denne var gaaet tilro, og som et Lyn for den Tanke gjennem ham, at nu var Hævnens Time kommen. Han skyndte sig hen til den anden Gaard, hvor han formodede, at Sinklar havde taget Kvarter. Der brændte Lys i Stuen. Dennis kløv op og tittede ind gjennem Stuen. Et sælsomt Syn frembød sig for ham. Paa Bænken sad Kaptein Sinklar, øiensynlig dybt bevæget, med Armen slynget om en blond, smuk Kvinde, der havde et Spædbarn paa Skjødet. „Hans Hustru er kommen,“ mumlede Ynglingen underlig berørt. „Da maa jeg vente.“ — Vi fører vore Læsere ned i Bredenbygd i Sels Annex. Laagens brede, grønlige Strøm bugter sig gjennem Dalen. Paa Laagens østre Bred løb i hine Tider en smal Ridevei, paa den ene Side af denne stupte Fjeldet brat ned i Elven,<noinclude><references/></noinclude> np9jfemk4r5gkukhpgymxn6vpiw22aw 104 145890 340966 2026-10-28T22:49:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa den anden hævede sig en vældig Fjeldhøide. Dette Sted, der kaldes Kringen, havde Bønderne udseet til at modtage Skotterne. Kringen udgjorde denne Kveld et overmaade livligt Skue. En myldrende Skare af Bønder var her forsamlede, de kunde vel beløbe sig til femhundrede Mand og var stevnede sammen fra de gudbrandsdalske Bygder og Dovre og Vaage. Næsten alle var alderstegne Mænd og mindre vel rustede, men der var Marv i disse Oldinger, og de var rede til at ofre sit Liv i Kampen mod Fædrelandets Fiender. Endel Bønder var beskjæftigede med at fælde Træer, andre slæbte Tømmeret op paa Klippeknausen over Veien, atter andre bar digre Stene didop, og lidt efter lidt voxte det til svære Forskandsninger, der hvilede paa Tømmervælter, sommenholdtes med Tauge og understøttedes med Støtter. Naar Taugene paa et givet Signal blev overskaaren og Støtterne borttagne, vilde denne Mur af Stene og Stokke rulle ned over Fjeldet og knuse dem, der befandt sig i Veien. Dette Signal skulde Pillar-Guri give fra en Fjeldhøide paa Vestsiden af Elven, der kaldtes Seljordskampen. Bøndernes tre Førere, Lensmand Lars Haga, Peder Ranklev og Berdon Sejelstad havde trukket sig tilbage fra de andre i ivrig Raadslagning. Nær ved stod Berdons Datter Bergljot og samtalte med Guri og Kjeld Fjerdinggren. Bergljot turde ikke for sine Venner røbe den Rædsel, hun nærede for Morgendagen. Hendes Hjertenskjær var jo blandt Skotterne. Hun gruede for den Stjæbne, der kunde blive Dennis tildel. Intet kunde hun gjøre for at redde ham. Som Guri stod her, mindedes hun pludselig Sinklars Frue, og Tanken om, at denne gode Kvinde og hendes uskyldige Barn skulde omkomme med de andre, gjorde hende ondt. Hun bad nu indtrængende Kjeld at forsøge at redde Fru Sinklar og Barnet. Han lovede at gjøre, hvad han kunde for at frelse dem. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> a47jvio0s94uted8w8w4nheplfeojxl 341013 340966 2026-10-29T00:38:14Z Øystein Tvede 3938 341013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa den anden hævede sig en vældig Fjeldhøide. Dette Sted, der kaldes Kringen, havde Bønderne udseet til at modtage Skotterne. Kringen udgjorde denne Kveld et overmaade livligt Skue. En myldrende Skare af Bønder var her forsamlede, de kunde vel beløbe sig til femhundrede Mand og var stevnede sammen fra de gudbrandsdalske Bygder og Dovre og Vaage. Næsten alle var alderstegne Mænd og mindre vel rustede, men der var Marv i disse Oldinger, og de var rede til at ofre sit Liv i Kampen mod Fædrelandets Fiender. Endel Bønder var beskjæftigede med at fælde Træer, andre slæbte Tømmeret op paa Klippeknausen over Veien, atter andre bar digre Stene didop, og lidt efter lidt voxte det til svære Forskandsninger, der hvilede paa Tømmervælter, sommenholdtes med Tauge og understøttedes med Støtter. Naar Taugene paa et givet Signal blev overskaaren og Støtterne borttagne, vilde denne Mur af Stene og Stokke rulle ned over Fjeldet og knuse dem, der befandt sig i Veien. Dette Signal skulde Pillar-Guri give fra en Fjeldhøide paa Vestsiden af Elven, der kaldtes Seljordskampen. Bøndernes tre Førere, Lensmand Lars Haga, Peder Ranklev og Berdon Sejelstad havde trukket sig tilbage fra de andre i ivrig Raadslagning. Nær ved stod Berdons Datter Bergljot og samtalte med Guri og Kjeld Fjerdinggren. Bergljot turde ikke for sine Venner røbe den Rædsel, hun nærede for Morgendagen. Hendes Hjertenskjær var jo blandt Skotterne. Hun gruede for den Skjæbne, der kunde blive Dennis tildel. Intet kunde hun gjøre for at redde ham. Som Guri stod her, mindedes hun pludselig Sinklars Frue, og Tanken om, at denne gode Kvinde og hendes uskyldige Barn skulde omkomme med de andre, gjorde hende ondt. Hun bad nu indtrængende Kjeld at forsøge at redde Fru Sinklar og Barnet. Han lovede at gjøre, hvad han kunde for at frelse dem. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 96rdu8voy19gvqohvmmthbxiaeqozdo 104 145891 340967 2026-10-28T22:51:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|10de Kapitel. '''Slaget ved Kringen.'''}} Næste Dag, den 26de August, oprandt med straalende Solskinsveir. Skotterne var tidlig paa Benene. Ramsay havde spurgt, at en Bondehær havde samlet sig for at møde dem etsteds nede i Dalen. Obersten udtalte sig spottende herom og mente, at han med sine velrustede trehundrede Skotter nok skulde tyne Bønderne ordentlig. Dog fandt han det fornødent at have Øinene med sig. Tidlig paa Dagen rykkede Skotterne i fuld Orden ud fra Gaardene, og langsomt bar det nu ned mod Bredenbygd. Dalen syntes at hvile i en velsignet Ro, ikke et Skymt af Bønderne var at se. Da Skotterne nærmede sig Kringen, skulde de ikke kunne øine, at her laa Fiender paa Lur, thi hele den vældige Sten og Tømmerlægning oppe paa Fjeldet var skjult af Løv og Furutrær, bag laa Bønderne og ventede sine Fiender. Fortroppen paa femti Mand, der førtes af Ramsay, naaede Passet ved Kringen. Efter dem fulgte Hovedtroppen, der førtes af Sinklar, i nogen Afstand fra ham gik Dennis, bagerst kom Fru Sinklar med sit Barn paa Armen. Fortroppen drog rolig gjennem det snevre Pas. Da Hovedafdelingen nærmede sig Passet, klang klare, vemodige Toner over til dem fra den anden Side af Laagen, og de saa en fager Pige sidde paa en Klippehøide derover og spille paa Pillar. „Spil op, Pibere!“ raabte Sinklar oprømt. Musikanterne spillede en Marsch paa deres Sækkepiber. Nu dukkede nogle alderstegne Bønder frem ude paa Storøen og gav sig til at fyre efter Skotterne, men Afstanden var for stor. Skotterne lo hjerteligt ad dette efter deres Mening feige Angreb. De anede ikke, at dette kun skeede for at aslede deres Opmærksomhed fra dette Sted, hvor Bønderne laa i Skjul. „Det er min Tro tapre Krigsfolk,“ lo Sinklar. Hovedtroppen passerede frem gjennem Passet. Fra Selsjordskampen lød fremdeles Guris Spil. Sinklar og endel<noinclude><references/></noinclude> 8ewqn3n7utmn02zcykgpdgkonaac2rc 341014 340967 2026-10-29T00:41:14Z Øystein Tvede 3938 341014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|10de Kapitel. '''Slaget ved Kringen.'''}} Næste Dag, den 26de August, oprandt med straalende Solskinsveir. Skotterne var tidlig paa Benene. Ramsay havde spurgt, at en Bondehær havde samlet sig for at møde dem etsteds nede i Dalen. Obersten udtalte sig spottende herom og mente, at han med sine velrustede trehundrede Skotter nok skulde tyne Bønderne ordentlig. Dog fandt han det fornødent at have Øinene med sig. Tidlig paa Dagen rykkede Skotterne i fuld Orden ud fra Gaardene, og langsomt bar det nu ned mod Bredenbygd. Dalen syntes at hvile i en velsignet Ro, ikke et Skymt af Bønderne var at se. Da Skotterne nærmede sig Kringen, skulde de ikke kunne øine, at her laa Fiender paa Lur, thi hele den vældige Sten og Tømmerlægning oppe paa Fjeldet var skjult af Løv og Furutrær, bag laa Bønderne og ventede sine Fiender. Fortroppen paa femti Mand, der førtes af Ramsay, naaede Passet ved Kringen. Efter dem fulgte Hovedtroppen, der førtes af Sinklar, i nogen Afstand fra ham gik Dennis, bagerst kom Fru Sinklar med sit Barn paa Armen. Fortroppen drog rolig gjennem det snevre Pas. Da Hovedafdelingen nærmede sig Passet, klang klare, vemodige Toner over til dem fra den anden Side af Laagen, og de saa en fager Pige sidde paa en Klippehøide derover og spille paa Pillar. „Spil op, Pibere!“ raabte Sinklar oprømt. Musikanterne spillede en Marsch paa deres Sækkepiber. Nu dukkede nogle alderstegne Bønder frem ude paa Storøen og gav sig til at fyre efter Skotterne, men Afstanden var for stor. Skotterne lo hjerteligt ad dette efter deres Mening feige Angreb. De anede ikke, at dette kun skeede for at aflede deres Opmærksomhed fra dette Sted, hvor Bønderne laa i Skjul. „Det er min Tro tapre Krigsfolk,“ lo Sinklar. Hovedtroppen passerede frem gjennem Passet. Fra Selsjordskampen lød fremdeles Guris Spil. Sinklar og endel<noinclude><references/></noinclude> rd316e0pj4j3ne8qbshudv74jyqumab 104 145892 340968 2026-10-28T22:53:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af hans Mænd var allerede forbi Passet, da Guri deroverfra lod et hvidt Tørklæde flagre i Veiret. Pludselig dukkede Berdon Sejelstad med Bøsse i Haand frem af Skogen, og der smaldt et Skud, som strakte Sinklar død til Jorden. I samme BØieblik lød der en rædsom tordenlignende Drønnen, og ned fra Fjeldet rasede med voldsomt Vælde en hel Flom af Sten og Tømmer nedover Skotternes Hovedafdeling og knuste dem eller feiede dem ned i Elven, samtidig som Bønderne brød frem af deres forskjellige Baghold og med Mod og Hurtighed kastede sig over de rædselsslagne Skotter, der blev aldeles spærrede inde i det snevre Pas. Bønderne hug Skotterne ned for Fode, førend de kunde gjøre videre Modstand. Ligene dyngedes op i Hobevis og Laagen gik rød af Skotternes Blod. Nu kastede Guri Stutten over sit Hoved og steg ned af Kampen. Hendes Hverv var fuldført. Hun steg ud paa en Flaade og satte over Laagen. En hel Del Skotter havde strukket Vaaben og givet sig til Fanger. Da Fortroppen mærkede deres Fællers Nederlag, tog de skyndfomt Flugten, men de blev indhentede, endel af dem blev nedhugne, Resten blev tagne tilfange. Slaget havde kun vedvareti temmelig tort Tid. Nu gjenlød over Kringen Bøndernes rungende Seiersraab, og de kappedes om at hylde deres gjæve Anførere, Berdon Sejelstad, Lars Haga og Peder Ranklev. Da Slaget var endt, kom Kjeld Fjerdinggren sit Løfte til Guri ihu og gik hen for at søge Fru Sinklar, i Haanden bar han sin blodige Øxe. Længe søgte han forgjæves, men fandt saa ind mod et Skogholdt Fru Sinklar liggende afmægtig med Barnet ved Siden af sig. Kjeld bøiede sig ned for at løfte Barnet op. Da vaagnede Fruen af sin Afmagt, forstyrret stirrede hun paa Ynglingen, der med den blodige Øxe i Haanden bøiede sig over hendes Barn. Hun tænkte, at han vilde myrde Barnet, og raskt rev hun en Dolk frem og borrede den ind i hans Bryst. Med et Smerteskrig styrtede Kjeld om, og Fruen fjernede sig med Barnet, uden Anelse om det sørgelige Feilgreb, hun havde gjort. Snart efter kom Guri opover til Holtet. Hun gav i et Rædselsskrig ved Synet af Kjeld<noinclude><references/></noinclude> q0qgb7w6bekx02rivxm30eezjhfonax 341015 340968 2026-10-29T00:43:47Z Øystein Tvede 3938 341015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af hans Mænd var allerede forbi Passet, da Guri deroverfra lod et hvidt Tørklæde flagre i Veiret. Pludselig dukkede Berdon Sejelstad med Bøsse i Haand frem af Skogen, og der smaldt et Skud, som strakte Sinklar død til Jorden. I samme Øieblik lød der en rædsom tordenlignende Drønnen, og ned fra Fjeldet rasede med voldsomt Vælde en hel Flom af Sten og Tømmer nedover Skotternes Hovedafdeling og knuste dem eller feiede dem ned i Elven, samtidig som Bønderne brød frem af deres forskjellige Baghold og med Mod og Hurtighed kastede sig over de rædselsslagne Skotter, der blev aldeles spærrede inde i det snevre Pas. Bønderne hug Skotterne ned for Fode, førend de kunde gjøre videre Modstand. Ligene dyngedes op i Hobevis og Laagen gik rød af Skotternes Blod. Nu kastede Guri Stutten over sit Hoved og steg ned af Kampen. Hendes Hverv var fuldført. Hun steg ud paa en Flaade og satte over Laagen. En hel Del Skotter havde strukket Vaaben og givet sig til Fanger. Da Fortroppen mærkede deres Fællers Nederlag, tog de skyndsomt Flugten, men de blev indhentede, endel af dem blev nedhugne, Resten blev tagne tilfange. Slaget havde kun vedvaret i temmelig kort Tid. Nu gjenlød over Kringen Bøndernes rungende Seiersraab, og de kappedes om at hylde deres gjæve Anførere, Berdon Sejelstad, Lars Haga og Peder Ranklev. Da Slaget var endt, kom Kjeld Fjerdinggren sit Løfte til Guri ihu og gik hen for at søge Fru Sinklar, i Haanden bar han sin blodige Øxe. Længe søgte han forgjæves, men fandt saa ind mod et Skogholdt Fru Sinklar liggende afmægtig med Barnet ved Siden af sig. Kjeld bøiede sig ned for at løfte Barnet op. Da vaagnede Fruen af sin Afmagt, forstyrret stirrede hun paa Ynglingen, der med den blodige Øxe i Haanden bøiede sig over hendes Barn. Hun tænkte, at han vilde myrde Barnet, og raskt rev hun en Dolk frem og borrede den ind i hans Bryst. Med et Smerteskrig styrtede Kjeld om, og Fruen fjernede sig med Barnet, uden Anelse om det sørgelige Feilgreb, hun havde gjort. Snart efter kom Guri opover til Holtet. Hun gav i et Rædselsskrig ved Synet af Kjeld<noinclude><references/></noinclude> 251n56xiwpq8nr1rn4md1f2zzwvwpx4 104 145893 340969 2026-10-28T22:54:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svømmende i sit Blod. Han smilte til sin Elskede og udaandede, uden at faa et Ord frem. Stakkars Guri, hvor haardt havde ikke Skotterne herjet hendes fagre Lykke! Per Klognæs, der havde fulgt Fortroppen, var nær bleven nedhuggen af sine Landsmænd, men undgik dog Faren. Efter alt, hvad han havde lidt af Skotterne, frydede han sig nu inderlig over deres Nederlag og kunde nu glæde sig til et snarligt Gjensyn med sin Hustru. 166 Skotter var faldne, deriblandt foruden Sinklar kun endnu en Offieer, nemlig Kaptein Hay, de andre Officerer befandt sig blandt Fangerne. Paa Bøndernes Side var kun sex faldne. Samme Dag førte endel Bønder de 134 skotske Fanger med sig nedover Dalen, det var Meningen at de skulde eskorteres til Akershus Fæstning. Ramsay, Bruce og Moneypenny havde nu tabt en hel Del af sit stolte Mod, og temmelig nedslagne bebreidede de sig, at de havde gaaet ud paa denne Færd. De havde nu faaet al mulig Respekt for Gudbrandsdølerne. Scott og Dennis tog det roligt. Overalt, hvor Toget viste sig, strømmede Beboerne sammen for at nyde Synet af deres overvundne Fiender. Næste Dag holdt Toget Nast paa Gaarden Solheim i Kvam. Her blev Fangerne installerede i en Lade, mens endel af deres Vogtere satte sig til at drikke med Bygdefolk, der var strøommede sammen, og der blev talt vidt og bredt om Affæren ved Kringen. Skotternes grusomme Fremsærd blev ogsaa omtalt, og som Øllet gik Bønderne til Skallen, voxte deres Forbitrelse mod de Fanger, de førte med sig. Nogle Bønder begyndte at ymte om, at det ikke var Umagen værd at trække Landet rundt med disse Fanger, det var bedre at skyde dem ned, hvilket de vel fortjente. Og saa enedes man om denne skjændige Beslutning, som endnu i Gudbrandsdalen nævnes med Afsky. Sex Skotter ad Gangen blev trukne ud af Laden, opstillede paa Tunet og skudte ned af de forbitrede Bønder. Inde i Laden herskede tiltagende Rædsel og Fortvilelse, eftersom Bønderne stadig hentede nye Offere, og de hørte Skuddene udenfor. Officererne syntes man at vilde gjemme tilsidst.<noinclude><references/></noinclude> hotrri3vam6ryore6vwvhnwd6f1b3dj 341016 340969 2026-10-29T00:46:15Z Øystein Tvede 3938 341016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svømmende i sit Blod. Han smilte til sin Elskede og udaandede, uden at faa et Ord frem. Stakkars Guri, hvor haardt havde ikke Skotterne herjet hendes fagre Lykke! Per Klognæs, der havde fulgt Fortroppen, var nær bleven nedhuggen af sine Landsmænd, men undgik dog Faren. Efter alt, hvad han havde lidt af Skotterne, frydede han sig nu inderlig over deres Nederlag og kunde nu glæde sig til et snarligt Gjensyn med sin Hustru. 166 Skotter var faldne, deriblandt foruden Sinklar kun endnu en Officer, nemlig Kaptein Hay, de andre Officerer befandt sig blandt Fangerne. Paa Bøndernes Side var kun sex faldne. Samme Dag førte endel Bønder de 134 skotske Fanger med sig nedover Dalen, det var Meningen at de skulde eskorteres til Akershus Fæstning. Ramsay, Bruce og Moneypenny havde nu tabt en hel Del af sit stolte Mod, og temmelig nedslagne bebreidede de sig, at de havde gaaet ud paa denne Færd. De havde nu faaet al mulig Respekt for Gudbrandsdølerne. Scott og Dennis tog det roligt. Overalt, hvor Toget viste sig, strømmede Beboerne sammen for at nyde Synet af deres overvundne Fiender. Næste Dag holdt Toget Rast paa Gaarden Solheim i Kvam. Her blev Fangerne installerede i en Lade, mens endel af deres Vogtere satte sig til at drikke med Bygdefolk, der var strømmede sammen, og der blev talt vidt og bredt om Affæren ved Kringen. Skotternes grusomme Fremfærd blev ogsaa omtalt, og som Øllet gik Bønderne til Skallen, voxte deres Forbitrelse mod de Fanger, de førte med sig. Nogle Bønder begyndte at ymte om, at det ikke var Umagen værd at trække Landet rundt med disse Fanger, det var bedre at skyde dem ned, hvilket de vel fortjente. Og saa enedes man om denne skjændige Beslutning, som endnu i Gudbrandsdalen nævnes med Afsky. Sex Skotter ad Gangen blev trukne ud af Laden, opstillede paa Tunet og skudte ned af de forbitrede Bønder. Inde i Laden herskede tiltagende Rædsel og Fortvilelse, eftersom Bønderne stadig hentede nye Offere, og de hørte Skuddene udenfor. Officererne syntes man at vilde gjemme tilsidst.<noinclude><references/></noinclude> glke9ytf7f6qqp76h1qqm0867olfbux 104 145894 340970 2026-10-28T22:55:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Stadig tyndedes Flokken, og tilsidst var der kun atten Skotter tilbage i Laden. Officererne stod med Rædselen malet i deres blege Træk, da Laddøren atter aabnedes, og to Bønder traadte ind. Sex Soldater blev udtagne, deriblandt Dennis. De førtes ud paa Tunet. Nogle af Soldaterne graat og bar sig ilde. Bønderne lo bare ad dem og bandt dem for Øinene. Bøssepiberne hævedes mod Ofrene, og en gammel Bonde skulde just give Signalet til at fyre. „Holder inde!”“ skreg en kraftig Stemme, og Berdon Sejelstad og hans Datter viste sig paa Tunet. Med haarde Ord bebreidede han Bønderne deres grusomme Fremfærd. „Far, her er han!” raabte Bergljot straalende, idet hun pegte paa Dennis. „Ham der tar jeg til min Sienestearl. “sagde Berdon, idet han slog Dennis paa Skulderen. „De andre Fanger fører I til Akershus og overgir dem til Statholderen.“ Usigelig glad tilmode fulgte Dennis sin Elskede og hendes Far hjem, og den skotske Adelsmand blev Tjenestekarl hos den gudbrandsdalske Bonde. De øvrige Fanger førtes til Akershus og blev senere puttet ind i et dansk Regimente. Rygtet om Gudbrandsdølernes Storverk ved Kringen gik som en Løbeild over hele Norge. Den dansk-norske Konge Kristian den Fjerde fandt at burde paaskjønne Bonde- anførernes Dygtighed og Tapperhed. Berdon Sejelstad, Peder Ranklev og Lars Haga fik af Kongen hver sin Gaard i Belønning. De andre Deltagere fandt visselig Løn nok i at kunne sige, at de havde været med ved Kringen. Fru Sinklar og hendes Barn blev boende i Sel Vinteren over og vendte om Vaaren tilbage til Skotland ifølge med Dennis Maxwell og hans fagre Brud Bergljot. Ved Ankomsien til Skotland erfarede Dennis til sin store Sorg, at hans Far nogle Maaneder iforveien var bleven henrettet i Edingburg. Dennis havde isinde at tage Hævn over Jarlen af Caitness, men Forsynet havde allerede straffet den onde Jarl, han var bleven afsindig. Foruden Fru Sinklar var der vel neppe nogen, der sørgede over<noinclude><references/></noinclude> p61wixdyiqnjbate6c2byzi7gcfb1nx 341017 340970 2026-10-29T00:48:29Z Øystein Tvede 3938 341017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Stadig tyndedes Flokken, og tilsidst var der kun atten Skotter tilbage i Laden. Officererne stod med Rædselen malet i deres blege Træk, da Laddøren atter aabnedes, og to Bønder traadte ind. Sex Soldater blev udtagne, deriblandt Dennis. De førtes ud paa Tunet. Nogle af Soldaterne graat og bar sig ilde. Bønderne lo bare ad dem og bandt dem for Øinene. Bøssepiberne hævedes mod Ofrene, og en gammel Bonde skulde just give Signalet til at fyre. „Holder inde!”“ skreg en kraftig Stemme, og Berdon Sejelstad og hans Datter viste sig paa Tunet. Med haarde Ord bebreidede han Bønderne deres grusomme Fremfærd. „Far, her er han!” raabte Bergljot straalende, idet hun pegte paa Dennis. „Ham der tar jeg til min Tienestkarl.“ sagde Berdon, idet han slog Dennis paa Skulderen. „De andre Fanger fører I til Akershus og overgir dem til Statholderen.“ Usigelig glad tilmode fulgte Dennis sin Elskede og hendes Far hjem, og den skotske Adelsmand blev Tjenestekarl hos den gudbrandsdalske Bonde. De øvrige Fanger førtes til Akershus og blev senere puttet ind i et dansk Regimente. Rygtet om Gudbrandsdølernes Storverk ved Kringen gik som en Løbeild over hele Norge. Den dansk-norske Konge Kristian den Fjerde fandt at burde paaskjønne Bondeanførernes Dygtighed og Tapperhed. Berdon Sejelstad, Peder Ranklev og Lars Haga fik af Kongen hver sin Gaard i Belønning. De andre Deltagere fandt visselig Løn nok i at kunne sige, at de havde været med ved Kringen. Fru Sinklar og hendes Barn blev boende i Sel Vinteren over og vendte om Vaaren tilbage til Skotland ifølge med Dennis Maxwell og hans fagre Brud Bergljot. Ved Ankomsten til Skotland erfarede Dennis til sin store Sorg, at hans Far nogle Maaneder iforveien var bleven henrettet i Edingburg. Dennis havde isinde at tage Hævn over Jarlen af Caitness, men Forsynet havde allerede straffet den onde Jarl, han var bleven afsindig. Foruden Fru Sinklar var der vel neppe nogen, der sørgede over<noinclude><references/></noinclude> 5yyp26m8pynka6le00blf740u2l9l0l 0 145895 340972 2026-10-28T22:58:03Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" next="[[]]" from=7 to=53 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 340972 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" next="[[]]" from=7 to=53 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> qj4gato9xdrlegn21ypivoxqug944x8 341019 340972 2026-10-29T01:01:03Z Øystein Tvede 3938 341019 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" next="[[Sinklartoget/01|1ste Kapitel. Onde Planer]]" from=7 to=53 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Sinklartoget/01|1ste Kapitel. Onde Planer]] * [[Sinklartoget/02|2det Kapitel. Paa Dødens Tærskel] * [[Sinklartoget/03|3dje Kapitel. Dennis presses]] * [[Sinklartoget/04|4de Kapitel. Afseilingen]] * [[Sinklartoget/05|5te Kapitel. Skotterne i Norge]] * [[Sinklartoget/06|6te Kapitel. Pillar-Guris Løfte]] * [[Sinklartoget/07|7de Kapitel. Paa Maange]] * [[Sinklartoget/08|8de Kapitel. Kjeld og Guri]] * [[Sinklartoget/09|9de Kapitel. I Gudbrandsdalen]] * [[Sinklartoget/10|10de Kapitel. Slaget ved Kringen]] }} glua9z3k2x0sk6cj5omqqi28r39c4le 341020 341019 2026-10-29T01:01:28Z Øystein Tvede 3938 341020 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" next="[[Sinklartoget/01|1ste Kapitel. Onde Planer]]" from=7 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Sinklartoget/01|1ste Kapitel. Onde Planer]] * [[Sinklartoget/02|2det Kapitel. Paa Dødens Tærskel] * [[Sinklartoget/03|3dje Kapitel. Dennis presses]] * [[Sinklartoget/04|4de Kapitel. Afseilingen]] * [[Sinklartoget/05|5te Kapitel. Skotterne i Norge]] * [[Sinklartoget/06|6te Kapitel. Pillar-Guris Løfte]] * [[Sinklartoget/07|7de Kapitel. Paa Maange]] * [[Sinklartoget/08|8de Kapitel. Kjeld og Guri]] * [[Sinklartoget/09|9de Kapitel. I Gudbrandsdalen]] * [[Sinklartoget/10|10de Kapitel. Slaget ved Kringen]] }} 61vnavyi9a24iup4z5q9oh65n0feg6i 341021 341020 2026-10-29T01:02:17Z Øystein Tvede 3938 341021 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" next="[[Sinklartoget/01|1ste Kapitel. Onde Planer]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Sinklartoget/01|1ste Kapitel. Onde Planer]] * [[Sinklartoget/02|2det Kapitel. Paa Dødens Tærskel]] * [[Sinklartoget/03|3dje Kapitel. Dennis presses]] * [[Sinklartoget/04|4de Kapitel. Afseilingen]] * [[Sinklartoget/05|5te Kapitel. Skotterne i Norge]] * [[Sinklartoget/06|6te Kapitel. Pillar-Guris Løfte]] * [[Sinklartoget/07|7de Kapitel. Paa Maange]] * [[Sinklartoget/08|8de Kapitel. Kjeld og Guri]] * [[Sinklartoget/09|9de Kapitel. I Gudbrandsdalen]] * [[Sinklartoget/10|10de Kapitel. Slaget ved Kringen]] }} 87dm903k43okxwwz6e5t4tepima11cr 341034 341021 2026-10-29T01:16:57Z Øystein Tvede 3938 341034 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" next="[[Sinklartoget/01|1ste Kapitel. Onde Planer]]" from=5 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Sinklartoget/01|1ste Kapitel. Onde Planer]] * [[Sinklartoget/02|2det Kapitel. Paa Dødens Tærskel]] * [[Sinklartoget/03|3dje Kapitel. Dennis presses]] * [[Sinklartoget/04|4de Kapitel. Afseilingen]] * [[Sinklartoget/05|5te Kapitel. Skotterne i Norge]] * [[Sinklartoget/06|6te Kapitel. Pillar-Guris Løfte]] * [[Sinklartoget/07|7de Kapitel. Paa Maange]] * [[Sinklartoget/08|8de Kapitel. Kjeld og Guri]] * [[Sinklartoget/09|9de Kapitel. I Gudbrandsdalen]] * [[Sinklartoget/10|10de Kapitel. Slaget ved Kringen]] }} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] ikekpbykfj33zps597rf9wztvnatltr 0 145896 341022 2026-10-29T01:03:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=9 to=15 tosection=1 header=1 /> 341022 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=9 to=15 tosection=1 header=1 /> rngiljjx0s4fs13om7sj3r93sou0ibb 0 145897 341024 2026-10-29T01:06:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=15 to=20 fromsection=2 header=1 /> 341024 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=15 to=20 fromsection=2 header=1 /> 01yz42hsrp7gsi8kglv1o0qnqds02qn 0 145898 341025 2026-10-29T01:07:14Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=21 to=23 tosection=1 header=1 /> 341025 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=21 to=23 tosection=1 header=1 /> rion0voyvfe6tv6furmmci3w982y2ow 0 145899 341026 2026-10-29T01:07:57Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=23 to=24 fromsection=2 header=1 /> 341026 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=23 to=24 fromsection=2 header=1 /> o8greuqj8g0rl4ctpqibe6clnor6enj 0 145900 341027 2026-10-29T01:09:25Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=25 to=31 tosection=1 header=1 /> 341027 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=25 to=31 tosection=1 header=1 /> tn70k5e47eik9ldiiv2a6k5p6mpxv7d 0 145901 341028 2026-10-29T01:10:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=31 to=35 fromsection=2 tosection=1 header=1 /> 341028 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=31 to=35 fromsection=2 tosection=1 header=1 /> pwly3vivn7pk71r7vd8g4fzgdn7bihs 0 145902 341029 2026-10-29T01:12:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=35 to=41 fromsection=2 tosection= header=1 /> 341029 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=35 to=41 fromsection=2 tosection= header=1 /> lgbi5t9hog0y43j7irlvzwsepmszbrp 341030 341029 2026-10-29T01:13:10Z Øystein Tvede 3938 341030 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=35 to=41 fromsection=2 header=1 /> dlnhyjcnr4eofrpdpa5pq9qrifve958 0 145903 341031 2026-10-29T01:14:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=42 to=45 tosection=1 header=1 /> 341031 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=42 to=45 tosection=1 header=1 /> 9y41hlx84sjlow7bd5tz6t6jktez4dh 0 145904 341032 2026-10-29T01:15:14Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=45 to=48 fromsection=1 header=1 /> 341032 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=45 to=48 fromsection=1 header=1 /> 14wh0zbcp5sbbc2e18r68rckw0jh7p8 0 145905 341033 2026-10-29T01:15:44Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=49 to=53 header=1 /> 341033 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Sinklartoget.pdf" from=49 to=53 header=1 /> 6xk5x7ks50ro07tqn1kwhr1pq83gghu 104 145906 341035 2026-10-29T01:19:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{clear}} [[File:Muus Sinklartoget.pdf|page=5|500px|center]] {{clear}}<noinclude><references/></noinclude> 0wcevb9n2485fs1vrk9d27yvpfdqjpg 104 145907 341036 2026-10-29T01:19:36Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio