Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.48.0-wmf.1 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 106 145909 341044 2026-11-03T01:45:26Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 341044 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed |Undertittel=En poetisk Oversættelse af den fjerde Bog i Virgils Æneide |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Vergil|Vergil]] |Oversetter=[[Forfatter:Claus Frimann|Claus Frimann]] |Utgiver=R. Dahls Efterleverske |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1818 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} ry25auhw8v5ztpimco5afwr0v4kmk9q 341045 341044 2026-11-03T01:46:08Z Øystein Tvede 3938 341045 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed]] |Undertittel=En poetisk Oversættelse af den fjerde Bog i Virgils Æneide |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Vergil|Vergil]] |Oversetter=[[Forfatter:Claus Frimann|Claus Frimann]] |Utgiver=R. Dahls Efterleverske |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1818 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 1ki0y31vle3xwtr0mfkjvyagjoo3trk 104 145910 341046 2026-11-03T01:50:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|Dido,}} {{xx-mindre|eller}} {{x-større|den ulykkelige Kjærlighed.}} {{---}} En poetisk Oversættelse af {{x-større|Virgils Æneide}} {{xx-mindre|ved}} Claus Freimann. {{xx-mindre|{{sp|Bergen, 1818.}}}} {{xx-mindre|Trykt hos og forlagt af R. Dahls Enke og Søn.}}}}<noinclude><references/></noinclude> 4qf2psoddobpswfkc4deyxfecbah31m 104 145911 341047 2026-11-03T01:51:18Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145912 341048 2026-11-03T01:58:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Selskabet til de skjønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse i Kjøbenhavn udsatte i Aaret 1808 blandt andre Præmier en Sølvmedaille fot en poetisk Oversættelse af Æneidens fjerde Bog. Æskningstiden var udrunben, uden at jeg havde følet noget Kald til det Slags Arbejde; hvilket jeg tillige troede, vilde lykkes andre bedre end mig, der kun yderst sjelden havde betrædet Oversætterbanen. Mangel paa<noinclude><references/></noinclude> oqf5en03tgjfn3aoflg5xtukuebqccw 104 145913 341049 2026-11-03T02:05:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden Aandsbeskjæstigelse bevægede mig dog siden til, i bemeldte Anledning at prøve mit Held som Overssætter, Men neppe var jeg bleven færdig med mit Forsøg, da en Bekjendts gjørelse fra Selskabet af 16de Marts 1810 meldte: “at fire Oversættelser af Æneidens fjerde Bog vare indkomne, men ingen kunne komme i Betragtning.” Ikke destomindre sendte jeg dog min ned til Prosessor T. Baden; men enten den lom til sin Bestemmelse eller ikke, er jeg uvidende om. Først i dette Aars Foraar kom Concept-Exemplaret mig for Øje igjen, efterat have hvilet roligt og næsten forglemt i sex til syv Aar. Under gjentagne Revisioner gav jeg mit fille Arbejde de Forbedringer, der stode i min Magt at give det. Hvad enten det nu er en ond eller god Aand, som giver mig Indskydel-<noinclude><references/></noinclude> fbyhpftt5im6vrz4mc0wp309fcoi7gn 341050 341049 2026-11-03T02:05:49Z Øystein Tvede 3938 341050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden Aandsbeskjæstigelse bevægede mig dog siden til, i bemeldte Anledning at prøve mit Held som Overssætter, Men neppe var jeg bleven færdig med mit Forsøg, da en Bekjendts gjørelse fra Selskabet af 16de Marts 1810 meldte: “at fire Oversættelser af Æneidens fjerde Bog vare indkomne, men ingen kunne komme i Betragtning.” Ikke destomindre sendte jeg dog min ned til Prosessor T. Baden; men enten den lom til sin Bestemmelse eller ikke, er jeg uvidende om. Først i dette Aars Foraar kom Concept-Exemplaret mig for Øje igjen, efterat have hvilet roligt og næsten forglemt i sex til syv Aar. Under gjentagne Revisioner gav jeg mit lille Arbejde de Forbedringer, der stode i min Magt at give det. Hvad enten det nu er en ond eller god Aand, som giver mig Indskydel-<noinclude><references/></noinclude> d0e5vvp6yhol5aqqygwwirykgnmlomy 104 145914 341051 2026-11-03T02:11:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sen, saa har jeg nu bestemt mig til at lade Overssættelsen træde frem for Lyset. Salig Prahl lod os i Bladet Tiden (1810) læse en af ham saakaldet Paraphrase over denne samme Bog: Den var, som saadan, ret nydelig; men deels blev den ikke fuldført eller fuldstændig udgivet, deels ligesaa hastig glemt, som Bladet selv. Prosfessor Schønbeider i Kjøbenhavn skal have oversat hele Æneidens; men, saavidt jeg erindrer, ikke paa heroiske Vers; uden hvilken Versart et saa ærværdigt Epos, som Æneiden (i det mindste efter min Smag) betydelig taber sig. At jeg valgte Alexandriner, og endydermere, rimede, haaber jeg altsaa, vil finde Bifald. Hvorvidt ellers denne min Oversættelse kan have noget æsthetisk Værd, derom maaae Kjendere dømme. Paa flydende og let Versification troer jeg dog at kunde gjøre Paastand.<noinclude><references/></noinclude> lxb5j47mznhtm8ili8u9e9d32brvgwa 104 145915 341052 2026-11-03T02:13:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og saaledes være, da min Dido den gustige Læser og Læserinde tjenstlig anbefalet! Davigs Præstegaard, den xste August 1877. Oversætteren. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 1ov457eefpehv91wt29f07iqe5jw32p 341053 341052 2026-11-03T02:14:46Z Øystein Tvede 3938 341053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og saaledes være, da min Dido den gunstige Læser og Læserinde tjenstlig anbefalet! Davigs Præstegaard, den xste August 1877. {{høyre|{{sp|Oversætteren.{{gap|2em}}}}}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> lhohtf6jniahu9fgkqfplus3751taug 104 145916 341054 2026-11-03T02:15:43Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145917 341055 2026-11-03T02:21:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men Dronningen sit Saar alt meer’ og mere nærer, Og en forborgen Ild det arme Hjerte tærer; En Mand af saadant Værd, — et Folk af saadant Ry, For Tanken stiller sig hvert Øjeblik paa ny, Hvert Ansigtstræk, hvert Ord sig dybere indpræge; Her Natten alt for svag med Ro at vederqvæge. Aurora hilsed’ nu den mørke Jord igjen, Og for dens høje Blus nu flygter Taagen hen, For søsterlige Barm sig aabner saa den Svage: Hvad, Søster Anna! hvad for Drømme, som mig plage! Hvo er den Fremmede, som gjestet har vort Land? Af Aasyn, Vaaben, Bryst! — nej, Søster! hviken Mand! Vist er han Guders Slægt, — ej Trællebyrd det viser Hvad han i Skjoldet bær, hvad ham af Øje lyser — Hvor han er tumlet om, den Mand! — bevar os Gud! Og hvilke Krige dog, som han har staaet ud! — Hvis ej mig stod saa fast, saa klippefast, isinde, At seg til ingen Mand mig mere vilde binde, Alt fra det Øjeblik ubroderlige Haand Saa voldsom sønderrev mit førsie Ægtebaand;<noinclude><references/></noinclude> pk5ai0osq6s2hs89zaxcn8kgem84yq5 341056 341055 2026-11-03T02:22:27Z Øystein Tvede 3938 341056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem| Men Dronningen sit Saar alt meer’ og mere nærer, Og en forborgen Ild det arme Hjerte tærer; En Mand af saadant Værd, — et Folk af saadant Ry, For Tanken stiller sig hvert Øjeblik paa ny, Hvert Ansigtstræk, hvert Ord sig dybere indpræge; Her Natten alt for svag med Ro at vederqvæge. Aurora hilsed’ nu den mørke Jord igjen, Og for dens høje Blus nu flygter Taagen hen, For søsterlige Barm sig aabner saa den Svage: Hvad, Søster Anna! hvad for Drømme, som mig plage! Hvo er den Fremmede, som gjestet har vort Land? Af Aasyn, Vaaben, Bryst! — nej, Søster! hviken Mand! Vist er han Guders Slægt, — ej Trællebyrd det viser Hvad han i Skjoldet bær, hvad ham af Øje lyser — Hvor han er tumlet om, den Mand! — bevar os Gud! Og hvilke Krige dog, som han har staaet ud! — Hvis ej mig stod saa fast, saa klippefast, isinde, At seg til ingen Mand mig mere vilde binde, Alt fra det Øjeblik ubroderlige Haand Saa voldsom sønderrev mit førsie Ægtebaand;}}<noinclude><references/></noinclude> 5b9kyzk3lv20hca3r886ygqqjypfvdw 104 145918 341057 2026-11-03T02:29:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem| Da maaskee her, kun her, jeg kunde mig forglemme — Ja, Søster!— thi din Barm, din hulde Barm, kan gjemme Hvad jeg ej dølge vil — fra min Sichæus's Fald Har jeg til Ægteseng ej følet mindste Kald, Kun denne ene Mand har gamle Ild oppustet, Mod ham jeg føler mig kun altfor slet udrustet; Men Jordens dybe Svælg langt før mit Lejested! Og Guders Fader før med Lyn mig styrte ned Til mørke Helveds Nat og blege Skyggers Rige, Før dig, du Ærbarhed! jeg krænkende skal svige! Han, hvem med denne Haand jeg først mit Hjerte gav Kun han skal eje det, og gjemme i sin Grav — Saa talende sit Skjød med Taarer hun opfylder. O! — svarer Anna: du, hvem jeg mit Hjerte skylder, Skal hele Ungdomstid i Sorg hentæres saa? Skal du, alene du, ej see de søde Smaa! Og Saadant, troer du, kan de Døde hist fornøje? Lad være, ingen Mand dig før har kundet bøje, Ei nogen libysk Helt, ej hiin Järbas, (han, Den hadeværdig’ Sjel) ej stoltest Afrikan, O!— bør du da saa kjær en Elskov undertvinge? Erindrer du dig ej, hvad Lande dig omringe? Getulske Byer hist, — (det Ufreds Nabolav) Numiders vilde Folk, og Syrtis (Sømands Grav) Hist et fortørret Land, og de Barcæer grumme — Med hine mørke Ting, som alt vi see at komme, Og Broders Trudseler, — med det jeg tie vil — De høje Guder selv forvist har raadet til, Og Juno skyndet paa, at de trojanske Stavne Hid maatte bøje hen, og søge vore Havne; —}}<noinclude><references/></noinclude> efvqrebteclnel9oe5oxwvochab4cjw 341058 341057 2026-11-03T02:29:45Z Øystein Tvede 3938 341058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem| Da maaskee her, kun her, jeg kunde mig forglemme — Ja, Søster! — thi din Barm, din hulde Barm, kan gjemme Hvad jeg ej dølge vil — fra min Sichæus's Fald Har jeg til Ægteseng ej følet mindste Kald, Kun denne ene Mand har gamle Ild oppustet, Mod ham jeg føler mig kun altfor slet udrustet; Men Jordens dybe Svælg langt før mit Lejested! Og Guders Fader før med Lyn mig styrte ned Til mørke Helveds Nat og blege Skyggers Rige, Før dig, du Ærbarhed! jeg krænkende skal svige! Han, hvem med denne Haand jeg først mit Hjerte gav Kun han skal eje det, og gjemme i sin Grav — Saa talende sit Skjød med Taarer hun opfylder. O! — svarer Anna: du, hvem jeg mit Hjerte skylder, Skal hele Ungdomstid i Sorg hentæres saa? Skal du, alene du, ej see de søde Smaa! Og Saadant, troer du, kan de Døde hist fornøje? Lad være, ingen Mand dig før har kundet bøje, Ei nogen libysk Helt, ej hiin Järbas, (han, Den hadeværdig’ Sjel) ej stoltest Afrikan, O!— bør du da saa kjær en Elskov undertvinge? Erindrer du dig ej, hvad Lande dig omringe? Getulske Byer hist, — (det Ufreds Nabolav) Numiders vilde Folk, og Syrtis (Sømands Grav) Hist et fortørret Land, og de Barcæer grumme — Med hine mørke Ting, som alt vi see at komme, Og Broders Trudseler, — med det jeg tie vil — De høje Guder selv forvist har raadet til, Og Juno skyndet paa, at de trojanske Stavne Hid maatte bøje hen, og søge vore Havne; —}}<noinclude><references/></noinclude> h57q439hiyp5bvv5wuy8xzr2lrld40d 104 145919 341059 2026-11-03T02:38:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem| Ved saadant Giftermaal hvad seer du for en By! Hvad Riger at opstaae! — hvor himmelhøjt i Sky Skal fælles Folkes Roes ved fælles Kraft sig hæve!— Gak! offre Guderne! (du veed hvad disse kræve,) Og smigre blid din Gjæst! og mael ham stedse for: At Vinteren endnu med Svøber Havet slaaer, At Orion endnu de fulde Strømme spruder, Og Flaaden taaler slet den Storm, endnu som tuder — Saa puster hun end meer den før optændte Brand, Bortrydder alle Tvivl og sporer vældig an. Til Helligdommene paa lovbefalet Maade Nu følges Begge for at bede Gunst og Naade; Alt bløde Offerne: de vel udsøgte Lam, For Moder Ceres, samt for Bachus, og for ham, Der skaber Dagens Lys, — dog først og sidst for hende, Som Hjertets ømme Sag saa gunstig veed at vende. Med Offerskaal i Haand selv skjønne Dido staaer, Og mellem Ørnene paa hvide Ko den slaaer, For Guders Aasyn frem mod Alterne hun svæver Og offrer der paa ny, — hver Offerqvægets Lever, Som endnu ryger varm, tilraads hun spørger den, Og dybt indkigende affordrer Svar igjen — Men hvad kan Offringer og hvad kan Templer gavne, Imedens Vid og Sands saa reent hun monne savne? Imidlertid det Saar kun samler Liv paa ny, Og for den skjulte Ild er ingensteds at fly — Den Ulyksalige! hvor ynkelig hun brænder! Fortvivlet, rasende hun gjennem Staden render, Ej ulig stakkels Hind, som uforsigtig blev Med Vilen saaret af en Svend, som Hjorden drev,}}<noinclude><references/></noinclude> rk5ynbgviclvk1q1i0mnew20d3u3ogo 0 145920 341060 2026-11-03T02:42:35Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Vergil Dido.pdf" from=1 to=40 header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1818]] 341060 wikitext text/x-wiki <pages index="Vergil Dido.pdf" from=1 to=40 header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1818]] qum55z8zqgeaez487jvjff8dvooo73t 104 145921 341061 2026-11-03T11:24:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem| Og lod det vinged’ Jern i Dyrets Krop tilbage Igjennem Mark og Skov den sees Flugten tage Mens dødelige Rør i Siden hænger der; Saa gjennem Murene hun med sig fører her; Æneas, byder ham kun see de stolte Skatte, Og Byen og det Alt, som Murene omfatte, Begynder Talen vel, men standser midt i den — Ej hælder Dagen, før et Gjæstebud igjen Hun laver, og paa ny ham nøder at gjentage Hans mange Hændelser og Trojas sidste Dage, Og hænger atter i hans Aasyn og hans Ord; Nu er da Foden sat fra fyrstelige Bord, De blanke Stjerner, som til Nattero indbyde, I maaneløse Nat alt dalende de glide, Tung, eene, slet fortabt, da Gjæsten borte er, Naa Hyndet, hvor han laae, hun ned sig kaster her, Ham seer, ham hører hun, og for sin Lyst at stille, I Skjødet leger med Ascan, den søde Lille, De kjære Billede, og halv Æneas selv — Men nys anlagte By mon den sig rejser selv? Begyndte Taarne sig ej meer en Tomme højne, Den raske Ungdom har ej Øren eller Øjne For nogen nyttig Daad; ej tages Spyd i Haand, Havn, Skandser, Mure, Alt er uden Liv og Aand. De stolte Prydelser, som skulde Byen skjærme, Af Frygt for deres Fald tør Ingen dem sig nærme. Da Himlens Dronning saae den ublu Rasenhed, Som denne Lidende saa voldsom søndersled, Til Venus taler da Saturnia saalunde: Jo, ret et herligt Navn, som aldrig gaaer tilgrunde}}<noinclude><references/></noinclude> otg7bsq9hupazt6u8awyf4hczhptn9f 104 145922 341062 2026-11-03T11:30:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem| I Eder stifte vill’, du og din kjære Søn, Og riigt det Bytte er for Underdaad saa skjøn: Om I, Guddomme to, af himmelsk Byrd og Vælde, En Qvinde, ja kun een, formaae ved List at fælde! Ej er mig ubekjendt, at du, kun lidet glad, Har seet rejse sig Carthago, vores Stad; Men er ej Grændse for en saa langvarig Trætte? Bedst: vi en evig Fred, en Ægtepagt oprette — Min Didos Elskovsbrand jo alt dit Ønske var, Og dette Ønske du jo fuldt opnaaet har, Kom lad os fælles Folk med fælles Magt regjere! Lad mine Tyrier en Brudegave være, Og din den Phrygier modtage Didos Haand! Men Venus mærkende den hele Tales Aand: Italisk Rige kun til libysk Kyst at drage, Gjenmæler: hvilken Klog kan slige Ting forsage ? Og hvilket Raseri med dig at ville Strid, Hvis det, du taler om, kun Tykken fulgte blid; Men jeg, som lidet kun med Skjæbnen er fortrolig, For mig den Sag er mørk, om een og samme Bolig For det tyrenske Folk og den trojanske Slægt Kan vinde Jovis Gunst og hulde Varetægt, Og, om han tvende Folk og tvende Folkes Helte Vil taale, de til Eet saa ganske sammensmælte; Du, Jovis Hustrue selv, hans Sind du grandsker let, Far fort! — jeg følge vil — Da Juno: Sørg for det Skal ene være min; hør nu: paa hvilken Maade Jeg Værket drive vil, om ellers jeg maa raade: Æneas, — Dido med, sig lave til en Jagt I tætte Skov, saasnart udi sin Morgendragt}}<noinclude><references/></noinclude> orzllji7i9zuvvf0wuny7kgo64jwcq8