Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.48.0-wmf.3 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 145918 341164 341070 2026-11-06T00:46:30Z Øystein Tvede 3938 341164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Da maaskee her, kun her, jeg kunde mig forglemme — Ja, Søster! — thi din Barm, din hulde Barm, kan gjemme Hvad jeg ej dølge vil — fra min Sichæus’s Fald Har jeg til Ægteseng ej følet mindste Kald, Kun denne ene Mand har gamle Ild oppustet, Mod ham jeg føler mig kun altfor slet udrustet; Men Jordens dybe Svælg langt før mit Lejested! Og Guders Fader før med Lyn mig styrte ned Til mørke Helveds Nat og blege Skyggers Rige, Før dig, du Ærbarhed! jeg krænkende skal svige! Han, hvem med denne Haand jeg først mit Hjerte gav Kun han skal eje det, og gjemme i sin Grav — Saa talende sit Skjød med Taarer hun opfylder. O! — svarer Anna: du, hvem jeg mit Hjerte skylder, Skal hele Ungdomstid i Sorg hentæres saa? Skal du, alene du, ej see de søde Smaa! Og Saadant, troer du, kan de Døde hist fornøje? Lad være, ingen Mand dig før har kundet bøje, Ei nogen libysk Helt, ej hiin Järbas, (han, Den hadeværdig’ Sjel) ej stoltest Afrikan, O!— bør du da saa kjær en Elskov undertvinge? Erindrer du dig ej, hvad Lande dig omringe? Getulske Byer hist, — (det Ufreds Nabolav) Numiders vilde Folk, og Syrtis (Sømands Grav) Hist et fortørret Land, og de Barcæer grumme — Med hine mørke Ting, som alt vi see at komme, Og Broders Trudseler, — med det jeg tie vil — De høje Guder selv forvist har raadet til, Og Juno skyndet paa, at de trojanske Stavne Hid maatte bøje hen, og søge vore Havne; —}}<noinclude><references/></noinclude> 3zhcx6xoajhotkq934eulz0xim5gbv4 104 145933 341165 341089 2026-11-06T11:53:02Z Øystein Tvede 3938 341165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| (Mig altfor arme nu, ― et Maal for Spot og Spee) Ved hiin vor deelte Seng og nye Hymenee! Hvis Godt jeg har forskyldt, ― hvis dig jeg tækkes kunde, See til mit armee Huus, som ellers gaaer tilgrunde! Hør denne sidste Bøn (om Bøn har endnu Sted) Fat dog et andet Sind! læg saadant Forsæt ned! For din Skyld Libyer, Nomader, og de Flere, Ja selv de Tyrier saa hadske paa mig ere, For din Skyld Løvte brudt, og tabt det Navn og Ry, Hvormed jeg glimred før, og hævet blev til Sky — Forladt og døende hvem skal jeg nu tilfalde? Svar! Gjæst! ― thi Ægtemand tør jeg dig meer ej kalde — Saa skal Pygamalion nu bryde Alting ned? Järbas slæbe mig i Fangenskab afsted? — Hvis endnu, før du drog, mig skjænket var en Pode, Hvormed jeg kunde mig saa gjøre lidt tilgode, En lille legende Æneas, — og han kun Dig selv, dig selv var liig i Øjne eller Mund, Da endnu slet forladt jeg skulde mig ej vide Ej heller fangen slet — Æneas, som itide Af Himlen varslet var, med Øjne ned for Fod, Skjøndt selv i Hjertet varm, saa stiv som Støtten stod, — Omsider mæler han: Alt, hvad den længste Tale Formaaer at regne op, og bedste Farver male, At du har det fortjent, naar kan jeg nægte det? At en Elisa var, jeg glemmer ej saa let, Før glemmer jeg mig selv; nej, aldrig mig fortryder}}<noinclude><references/></noinclude> q7fzq3ytpmdol8rj0j909jghqsm53wm 104 145950 341166 341149 2026-11-06T11:53:51Z Øystein Tvede 3938 341166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Nu brat hun kalder paa: gak, hent mig, Barce kjære! Min Søster Anna! — siig: at snart hun her maa være Med helligt Offerqveg og Andet, som hun veed Til en Forsoningsfest at burde tages med! Du selv det hvide Baand om Tindingerne binde! Thi hvad jeg har begynt, mig er nu fast i sinde At see fuldbyrdet snart: før frilles (??) ej min Haand — Paa Gammel Kones Viis sig stakkels Barce stunder, Og stønnende hvert Ord Prindsessen hun forkynder; Men Dido skjælvende ved disse grumme Ting, Og Øjne rød’ som Blod vildt drejende omkring, Tidt Farver skiftende, og bleg, som den der strider Med Døden selv, — i Fart nu rasende hun bryder Ind der, hvor Baalet staaer, — og med en Fod saa let Som Fuglen, har hun alt opsvinget sig paa det: Her sees hun nu først det skjønne Sværd at drage Af Skeden ud, som var i hine bedre Dage Vel givet, men hvor lidt til saadant Brug, som her: Saa den Trojanske Dragt, — saa Sengen hun beseer — (Og hvo kan undre paa, at Taarer her hun fælder?) Tilsidst med disse ord hun sig paa Torus hælder. I kjære Levninger! mens Lykken straaled’ blid Modtager denne Sjel! og ender nu min Strid! Fuldkomment er mit Løb, — Alt færdig staaer at stige Min store Skygge ned i Underverdens Rige: En By jeg stiftet har, — stolt saae jeg paa den ned, Min Mand jeg hævnet har, — skjønt nok jeg derfor leed. O! altfor lykkelig, hvis kun Trojanske Stavne}}<noinclude><references/></noinclude> 1d1k2l7lm284k6bpa1ljao4whly5w3n