Mal:Nye tekster

Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.48.0-wmf.3 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon Mal:Nye tekster 10 4070 341174 341039 2026-11-06T12:49:00Z Øystein Tvede 3938 341174 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks">  {{ny tekst|Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed|Vergil|1818|tittel=Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed. En poetisk Oversættelse af den fjerde Bog i Virgils Æneide}} {{ny tekst|Sinklartoget|Rudolf Muus|1898}} {{ny tekst|Betragtninger en Middelhavskveld|Sven Elvestad|1927|tittel=Betragtninger en Middelhavskveld. Brev til „Tidens Tegn“}} {{ny tekst|Sproget i Fare|Knut Hamsun|1918}} {{ny tekst|Fra det moderne Amerikas Aandsliv|Knut Hamsun|1889}} {{ny tekst|Digte (Lie)|Jonas Lie|1866|tittel=Digte}} {{ny tekst|Ny Jord|Knut Hamsun|1893}} {{ny tekst|Pan|Knut Hamsun|1894}} {{ny tekst|Victoria|Knut Hamsun|1898}} {{ny tekst|Siesta (Hamsun)|Knut Hamsun|1897|tittel=Siesta}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}}  <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Machiavelli Fyrsten.pdf|page=7|link=[[Fyrsten]]|'''{{forfatterl|Niccolò Machiavelli}}''',{{br}}''[[Fyrsten]]'', 1898 Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf|page=1|link=[[Novellen. En Novelle]]|'''{{forfatterl|Maurits Hansen}}''',{{br}}''[[Novellen. En Novelle]]'', 1827 Platon Gjestebodet.pdf|page=5|link=[[Gjestebodet]]|'''{{forfatterl|Platon}}''',{{br}}''[[Gjestebodet]]'', 1939 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> hqe2uhbeohjeg599ho5l9zjtlliqwrx 341175 341174 2026-11-06T12:49:56Z Øystein Tvede 3938 341175 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks">  {{ny tekst|Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed|Vergil|1818|tittel=Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed. En poetisk Oversættelse af den fjerde Bog i Virgils Æneide ved Claus Frimann}} {{ny tekst|Sinklartoget|Rudolf Muus|1898}} {{ny tekst|Betragtninger en Middelhavskveld|Sven Elvestad|1927|tittel=Betragtninger en Middelhavskveld. Brev til „Tidens Tegn“}} {{ny tekst|Sproget i Fare|Knut Hamsun|1918}} {{ny tekst|Fra det moderne Amerikas Aandsliv|Knut Hamsun|1889}} {{ny tekst|Digte (Lie)|Jonas Lie|1866|tittel=Digte}} {{ny tekst|Ny Jord|Knut Hamsun|1893}} {{ny tekst|Pan|Knut Hamsun|1894}} {{ny tekst|Victoria|Knut Hamsun|1898}} {{ny tekst|Siesta (Hamsun)|Knut Hamsun|1897|tittel=Siesta}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}}  <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Machiavelli Fyrsten.pdf|page=7|link=[[Fyrsten]]|'''{{forfatterl|Niccolò Machiavelli}}''',{{br}}''[[Fyrsten]]'', 1898 Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf|page=1|link=[[Novellen. En Novelle]]|'''{{forfatterl|Maurits Hansen}}''',{{br}}''[[Novellen. En Novelle]]'', 1827 Platon Gjestebodet.pdf|page=5|link=[[Gjestebodet]]|'''{{forfatterl|Platon}}''',{{br}}''[[Gjestebodet]]'', 1939 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> cjlscixf66qat0pjfq45qn5apjg1626 Indeks:Vergil Dido.pdf 106 145909 341176 341115 2026-11-06T12:51:59Z Øystein Tvede 3938 341176 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed]] |Undertittel=En poetisk Oversættelse af den fjerde Bog i Virgils Æneide |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Vergil|Vergil]] |Oversetter=[[Forfatter:Claus Frimann|Claus Frimann]] |Utgiver=R. Dahls Efterleverske |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1818 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 1=tittelside 3=1 3to6=roman 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 9ogh9czoxm9myrs1bi7x2qwzuq8gqor Side:Vergil Dido.pdf/13 104 145924 341167 341113 2026-11-06T12:40:23Z Øystein Tvede 3938 341167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Er hiin den Selskabstrop, blandt hvilken med sin Søn Æneas, Helten selv, hvor glimrende, hvor skjøn! Just saadan, som du seer hiin Tonekunstens Fader, Naar kolde Lycien og Xanthus han forlader, Og moderlige Øe besøgende igjen, Fornyer Chorene, — og naar de stimle hen Til Alterne i Sang, — og der sig sammenhober Hiin broget Agathyrs med Creter og Dryoper; Paa Cynthus’s høye Aas guddommelig han gaaer, Og sit det bølgende og vellugtsvangre Haar Omflætter myge Løv, og ind i Guldbaand tvinger, Mens Koggeret af Guld paa høje Skulder klinger, — Med samme raske Fod, med samme lyse Blik, Halv Mand og halv en Gud, Æneas Helten gik. Da nu til Bjergene og uvejbare Steder Der kommet er, see da, hvor hine vilde Geeder Fra Klippespidserne med sine vante Spring Sig kaste ned og op Bjergaasene omkring, — Hist Hjorteflokkene, — hvor skarpt afsted de sætte, Saa Støvet ryger op fra gjennemstrøgne Slætte! Men Ynglingen Ascan, for hvem en dobbelt Fest Det er at tumle sig paa sin den raske Hest, Hvor varmt det Ønske ham; at, da saa lidet tapper Hver anden Skovens Slægt — den vraadefulde Aper, Hvad heller han, som Navn af Skovens Konge bær, At en af disse snart til Kamp nu mødte her! — En Susen midlertid en skræksom Dag anmælder — Et haggelblandet Skyll fra mørke Sky udvælder, Tungt styrte Elve ned; — At søge Skjul og Ly}}<noinclude><references/></noinclude> b1og7ht76wmp0bd45te5inxpgsz4z75 Side:Vergil Dido.pdf/32 104 145945 341168 341138 2026-11-06T12:41:40Z Øystein Tvede 3938 341168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Nu hviled’ Skov og Nat, ja stormefulde Hav: Den hele Mark, hvert Træ, hver Slægt paa Marken tav: Hver hoppende paa Qvist, hver Fugl, som sang i Lunden Var taus, og ventede i Fred paa Morgenstunden: I Søvnens milde Skjød blev Dagens Møje glemt, Og hvad, som trættet var, til Liv og Qvikhed stemt — Men, ak! — saa heldig ej er vor Phæniserinde; Thi intet Øjeblik vil søvnen sig indfinde, Ej mærker hun til Nat; thi Havets Bølge liig, Som med fordoblet Magt paa nye oprejser sig, Saa tumler denne Sjel, saa bruser dette Hjerte, Hvor Intet stille kan fordoblet Elskovs Smerte. Af tusind Tanker fuld nu standsende hun staaer, — Hvad skal jeg gjøre dog? (saa med sig selv hun gaaer I Raad) — hvad om maaskee jeg Forsøg skulde gjøre, Om fordums Bejlere mig atter vilde høre? Men det Vanhæder er, til nye Ægtebaand Om jeg, end ogsaa selv, tilbydet dem min Haand, Dem, som, — desværre! — før kun haanlig jeg forsmaaede? Hvad heller skal jeg tye til de Trojaners Flaade Og følge deres Bud? — (den forhen hjulpne Mand Ham jo det Glæde er, at han gjengjelde kan) Men (sæt: jeg vilde) mon de mig vel høre skulde? — Du Arme! kjender du dem endnu ej tilfulde? Hvad da? — saa blot at flye med denne stolte Trop? Hva heller om jeg skal bevæpnet byde op De mine Tyrier, som tunge nok at rive Fra deres Sidon var’? — mon disse jeg skal drive}}<noinclude><references/></noinclude> kxyx0u17re34q7so9a0v5y9s95s4jeu Side:Vergil Dido.pdf/34 104 145947 341169 341141 2026-11-06T12:42:43Z Øystein Tvede 3938 341169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Op! op! til Søes vi skal; — til Søes vi skal paa Stand — En Guddom driver paa, at hurtig vi os rappe, Og klare Sejlene og Ankertouge kappe — Ja, Guddom! hvo du er, — som før, saa atter nu Dig glade følge vi, — kun med os være du! Saa talt, i samme Blik selv første Mand han svinger Det lynildblanke Sværd, og kappet Touget springer: Den samme Iver strax angriber en og hver, I Fyr og Flamme nu det hele Mandskab er, Alt Stranden er forladt, alt Flaaden Havet skjuler; Men for at hjælpe paa den gode Vind, som kuler, Med Aarene i Arm de feje Søen frem, Saa varme, hvide Skum sig brejer rundt om dem. Aurora saaes alt af Purpurlejet flige, Og med sit første Smiil at hilse Jorderige. Saasnart nu Dronningen, som kiger frem faa tidt, Fornemmer spæde Dag af Lys at hvidne lidt, Og seer med jævne Sejl Trojanske Flaade drage, Men Strand og Havn at staae udtømmede tilbage, Med tre Gang’ løftet Haand sit skjønne Bryst hun slaaer, Og ubarmhjertig grum mod lysegule Haar, I Raab hun bryder ud: o, høje Himmelfader! Mon denne Fremmede, den Stripper, du tillader At spotte saa vort Land? Bør Vaaben hvile her? Mon Hævnen ej endnu kan ham indhente der? Bør ej vor hele By sig reise at forfølge Uhyret? — taaler ej vor Søemand og en Bølge?}}<noinclude><references/></noinclude> jpd8o6y0g30gi6ako7zka8ubzqyjxiy Side:Vergil Dido.pdf/36 104 145949 341170 341146 2026-11-06T12:43:35Z Øystein Tvede 3938 341170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| O! At min stolte Bøn I ville gunstig høre! Skal den fordømte Sjel (da Skjæbnen byder saa Det ham bestemte Land da endelig opnaae, La da et krigersk Folk ham snart igjen uddrive! Lad i hans Fadernavn Ascan ej gammel blive! Paa Sines Liv og Død han skue Sorg og Skam! Lad ham anraabe Hjælp, men Ingen høre ham! Om skammeligt Forliig ham undes at indtræde Da skuffe ham hvert Haab om noget varigt Sæde! Ham styrte Uheldstund! ― og uden Grav og Steen Før Ørkens vilde Dyr han blodig kastes hen! Men hør, I Tyrier! hvad Eder nu jeg byder: Hvis engang nogen Green fra denne Stamme skyder, Forfølger den med Had! — (min Aske i sin Grav Blandt ti Slags Offere man intet bedre gav) Afskyer det folk! — med det ej mindste Baand I binde! Men gid at vore Been en Hævner maatte finde, Der kunde saa med Ild og Staal forfølge dem, At intet Landskab meer dem laante Huus og Hjem! Nu og i Tiden ned, om de skal Kræfter sanke, Sig væbne Kyst (?) mod Kyst (?)! og Bølge Bølge banke Sig hæve Sværd mod Sværd! — selv Børnebørn og Smaa Betids sig hærde (?) til Kamp mod dem at gaae! — Saa flammer hendes Sind af Hads og Hævnens Lue Tilfreds, hun Dagens Lys ej mere maatte skue. Sichæus’s Amme, som ved Haanden hendes var, (Thi hendes egen selv forlængst i Graven var) }}<noinclude><references/></noinclude> ceh69xe7jxd7bnzugbyvx8yv0x2pvu7 341171 341170 2026-11-06T12:44:43Z Øystein Tvede 3938 341171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| O! At min stolte Bøn I ville gunstig høre! Skal den fordømte Sjel (da Skjæbnen byder saa Det ham bestemte Land da endelig opnaae, La da et krigersk Folk ham snart igjen uddrive! Lad i hans Fadernavn Ascan ej gammel blive! Paa Sines Liv og Død han skue Sorg og Skam! Lad ham anraabe Hjælp, men Ingen høre ham! Om skammeligt Forliig ham undes at indtræde Da skuffe ham hvert Haab om noget varigt Sæde! Ham styrte Uheldstund! ― og uden Grav og Steen Før Ørkens vilde Dyr han blodig kastes hen! Men hør, I Tyrier! hvad Eder nu jeg byder: Hvis engang nogen Green fra denne Stamme skyder, Forfølger den med Had! — (min Aske i sin Grav Blandt ti Slags Offere man intet bedre gav) Afskyer det folk! — med det ej mindste Baand I binde! Men gid at vore Been en Hævner maatte finde, Der kunde saa med Ild og Staal forfølge dem, At intet Landskab meer dem laante Huus og Hjem! Nu og i Tiden ned, om de skal Kræfter sanke, Sig væbne Kyst mod Kyst! og Bølge Bølge banke Sig hæve Sværd mod Sværd! — selv Børnebørn og Smaa Betids sig hærde til Kamp mod dem at gaae! — Saa flammer hendes Sind af Hads og Hævnens Lue Tilfreds, hun Dagens Lys ej mere maatte skue. Sichæus’s Amme, som ved Haanden hendes var, (Thi hendes egen selv forlængst i Graven var) }}<noinclude><references/></noinclude> a5z08dbd541lk3ud2tnazusc3k4ycvi Side:Vergil Dido.pdf/37 104 145950 341172 341166 2026-11-06T12:45:02Z Øystein Tvede 3938 341172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Nu brat hun kalder paa: gak, hent mig, Barce kjære! Min Søster Anna! — siig: at snart hun her maa være Med helligt Offerqveg og Andet, som hun veed Til en Forsoningsfest at burde tages med! Du selv det hvide Baand om Tindingerne binde! Thi hvad jeg har begynt, mig er nu fast i sinde At see fuldbyrdet snart: før frilles ej min Haand — Paa Gammel Kones Viis sig stakkels Barce stunder, Og stønnende hvert Ord Prindsessen hun forkynder; Men Dido skjælvende ved disse grumme Ting, Og Øjne rød’ som Blod vildt drejende omkring, Tidt Farver skiftende, og bleg, som den der strider Med Døden selv, — i Fart nu rasende hun bryder Ind der, hvor Baalet staaer, — og med en Fod saa let Som Fuglen, har hun alt opsvinget sig paa det: Her sees hun nu først det skjønne Sværd at drage Af Skeden ud, som var i hine bedre Dage Vel givet, men hvor lidt til saadant Brug, som her: Saa den Trojanske Dragt, — saa Sengen hun beseer — (Og hvo kan undre paa, at Taarer her hun fælder?) Tilsidst med disse ord hun sig paa Torus hælder. I kjære Levninger! mens Lykken straaled’ blid Modtager denne Sjel! og ender nu min Strid! Fuldkomment er mit Løb, — Alt færdig staaer at stige Min store Skygge ned i Underverdens Rige: En By jeg stiftet har, — stolt saae jeg paa den ned, Min Mand jeg hævnet har, — skjønt nok jeg derfor leed. O! altfor lykkelig, hvis kun Trojanske Stavne}}<noinclude><references/></noinclude> nbkyq94qzvtp4sm1eca3a4m2li0tfzr Side:Vergil Dido.pdf/38 104 145951 341173 341154 2026-11-06T12:47:00Z Øystein Tvede 3938 341173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Ej hadde rørt vor Kyst, ei naaet vore Havne! (Henover Torus nu hun strækker blottet Barm) — Men, var da ingen Hævn? — ak! altfor bittre Harm! Dag, — døe vi maae; — men saa? — ja saa vi os indvie Blandt hine Skyggers Tal) som efter os kun bie: Just her gaaer Vejen ned; — men han: Dardaneren Paa høje Bølge hist med sine Følgemænd — O, sliig mod Skyen op, du mørke Rædselslue! Og lad ham Didos Død med egne Øjne skue! Saa talt, da hvilket Syn! — selv der hun tumler om, Af Brystet spruder Blod, af Sværdet ryger Skum; Op løftes nu et Skrig, ud vælder nu et Bulder, Som gjennem Salene i hule Bølger ruller: Omkring den hele By alt strejfer Fama varm, Og fylder hvert et Huus med Graad og Skrig og Larm Ej værre Nattens Fugl end Qvindeskaren tuder, Nu bankes varme Bryst, nu kaldes alle Guder, Ret som at kommen var Carthagos sidste Stund; At Fienden brudt ind nedstyrted Alt i Grund, Og Luer vælted, sig nu frem og nu tilbage Paa Gudeboligers og andre mindre Tage: Ej længe er det før til Dronningsøster naaer Den samme Torden, som saa mange Andre slaaer: En Gru det er at see, hvor rasende hun render, Med Næver Brystet slaaer, med Negle Kinden skjænder: Var dette det du drev? selv mig at blinde saa!}}<noinclude><references/></noinclude> 6u9j4gl51452u80s3uy6t248z4eue2u