Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.48.0-wmf.3 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 0 69829 341286 186170 2026-11-07T16:15:54Z Kåre-Olav 25 forside 341286 wikitext text/x-wiki <pages index="Kong Christians norske Lov.djvu" from=2 to=2 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{innholdsfortegnelse| * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Forerindring|Forerindring]] * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Fortalen|Fortalen]] * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Tingfarebolk{{!}}I. Tingfarebolk]] * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Landværnsbolk|II. Landværnsbolk]] * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Mandhelgebolk|III. Mandhelgebolk]] * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Arvebolk|IV. Arvebolk]] * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Odelsbolk|V. Odelsbolk]] * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Landslejebolk|VI. Landslejebolk]] * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Kjøbebolk|VII. Kjøbebolk]] * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Tyvebolk|VIII. Tyvebolk]] * [[Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Indhold|Indhold]] }} {{PD-old}} [[Kategori:Rettsvitenskap]] [[Kategori:Universitetsprogram]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1604]] b2uy3aryvptj2xa3ab6kp6szo7go39e 104 70035 341285 186162 2026-11-07T16:14:19Z Kåre-Olav 25 formatering 341285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''KONG CHRISTIAN DEN FJERDES'''}} {{xxx-større|'''NORSKE LOVBOG'''}} {{x-større|'''af 1604'''}} {{strek|10%|m=3em}} {{mindre blokk/s}} EFTER FORANSTALTNING AF DET AKADEMISKE KOLLEGIUM VED DET KONGELIGE NORSKE FREDERIKS UNIVERSITET {{mindre|UDGIVEN}} {{x-mindre|AF}} {{mindre blokk/e}} {| style="margin:auto;margin-top:2em;margin-bottom:4em" | style="width:12em" | {{x-større|'''Fr. Hallager'''}} || og || style="width:12em" | {{x-større|'''Fr. Brandt'''}} |- | {{x-mindre|Professor.}} || || {{x-mindre|Stipendiat.}} |} {{x-mindre|UNIVERSITETS-PROGRAM FOR ANDET HALVAAR 1855.}} {{luft|4em}} {{dobbel strek|90%}} CHRISTIANIA. {{mindre blokk/s}} TRYKT I C. WERNER & KOMP.S BOGTRYKKERI 1855. {{mindre blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> p48uumeiluolucy3kxqzyhad1m8xvs7 104 72655 341291 189939 2026-11-07T16:21:24Z Kåre-Olav 25 s>f 341291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|135}}</noinclude>med at bygge Frederiksværns Fæstning og derpaa kom til Holsten. Han hørte, som Navnet antyder, til Thelemarkens Slaaskjæmper, og man fortalte, at han var bleven opammet med Hestemelk. Foruden i Holsten skal Nils ogsaa have tjent ved Flaaden under Grev Danneskjold og i mange høie Herrers Nærværelse have aflagt overordentlige Prøver paa sin Styrke.<ref>Wille, Beskr. af Sillejord, S. 230.</ref> For nogle Aar siden ere hans Bedrifter blevne besungne i Bygdens Dialekt af Jørn Telnes i et særskilt udgivet Poem. I 1762, da man ventede Krig med Rusland, stod Nordmanden Christen Knutssøn som Grenader i det Bornholmske Regiment. Regimentet laa dengang i Rendsburg i Holsten og kommanderedes af Prindsen af Bernburg. Engang havde fem tydskfødte Soldater af samme Regiment besluttet sig til at desertere over Volden. De havde taget sine Geværer med og forsynet sine Patrontasker med Krud og Kugler til et mordisk Forsvar, om de bleve angrebne. Christen stod da netop posteret som Skildvagt ved den ene Fæstningsport sammen med en anden Nordmand, Ole Nilssøn. Da de mærkede Tydskernes Flugt, havde de kun tre Skud hver, med skjød alligevel efter dem alle fem. Disse glemte heller ikke at skyde fra sig igjen, og det, saa at Kuglerne peb om Ørerne paa de to Nordmænd, som dog hver fik skudt sin Mand ihjel. To maatte ogsaa overgive sig, men den femte sprang væk det forteste, han kunde, uden at opholde sig med at skyde, svømmede over Vandet og skjulte sig derpaa i en liden Kratskov og kom tilsidst over paa fremmed Grund. Siden skrev han til sine tydske Kammerater i Regimentet, at de maatte tage sig ivare for Nordmændene, og at de ikke vare at stole paa for nogen Desertør. Prindsen af Bernburg<noinclude> <references/></noinclude> jgdoe0h1hf1sf06gcxngda1radxzk8c 104 72935 341295 337327 2026-11-07T16:26:45Z Kåre-Olav 25 s>f 341295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|94}}</noinclude>de Mindestøtter, som have været reiste til hans Ære ved Stiklestad. Fra ældgammel Tid af stod paa en temmelig høi Bakke, omtrent et Par hundrede Skridt fra den nuværende Øvre-Stiklestad Gaard et simpelt tilhugget Kors af Træ. Et Sagn fortalte nemlig, men udentvivl med Urette, at han var falden her<ref>Sammenl. P. A. Munch, N. F. Hist. {{antikva|I}}, 2, S. 812.</ref>. Istedenfor dette Trækors lod en Oberst ved det throndhjemske Dragonregiment Johan Lemfort, (som det antages, fordi hans Hustru var af den katholske Religion) i Aaret 1710 opreise en Støtte af Graasten, fem Alen høi og tre Fjerdedele Alen bred. Paa denne Støtte var igjen anbragt et Jernkors, to Alen høit. Monumentet var forsynet med en Indskrift, som rigtignok vrimlede af historiske Feil. Til Vedligeholdelse af Støtten skjænkede Lemfort et ikke ubetydeligt Jordstykke, der henlagdes til Øvre-Stiklestad, hvis Eier skulde svare Landskyld deraf til Kirken; dennes Eier skulde da igjen mod Landskylden holde Støtten i Hævd. Dette skede ikke paa den Maade, som det burde, Jordstykket blev endog ulovlig bortsolgt, og Støtten blev en Ruin. I Begyndelsen af vort Aarhundrede fornyedes imidlertid Monumentet af Throndhjems Stiftamtmand, Baron Frederik Adeler<ref>Se herom Eiler Hagerup: Om Oluf den hellige Norges Konge. En Læsebog for Menigmand. Kbhvn 1805 S. 255 fgg. Dette Skrift af en siden afsat Præst er et ret characteristisk Arbeide for Rationalismens Tid; man vil nemlig der finde de St. Olaf tillagte Mirakler forklarede i Lighed med de dengang gjængse Forsøg paa at forklare Miraklerne i den hellige Skrift paa naturlig Maade.</ref>.<!-- --><ref follow="p93">Norsk hist. Tidsskr. B. 1, samt min Bog „Krigen nordenfjelds 1564“.</ref> {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> fqqkrx1396kiz0mws6yftve6z9zckjq 104 73414 341297 340410 2026-11-07T16:28:34Z Kåre-Olav 25 baret > har et 341297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 10 —}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indtagelse i berg.'''}}}} Næsten overalt i vort land har man sagn og beretninger om, at de underjordiske har taget mennesker ind til sig i fjeldet, hvorfra de fleste aldrig er komne ud, medens enkelte ved kirkeklokkernes klang, som de underjordiske ikke taaler at høre, er blevne udfriede. Der er vistnok faa bygder, hvor man ikke har et eller andet minde om, at kirkeklokkerne er blevne førte ud i vildmarken for at ringe en forsvunden ud. I afsidesliggende annekssogne og fjeldbygder skal saadanne klokkeringninger være foregaaede endnu i den første halvdel af vort aarhundrede. I Aafjorden skal ifølge sagnet i aaret 1812 et barn være fravristet troldene paa denne vis, og i Kvikne prestegjeld blev omtrent ved samme tid en gut ved navn Richard Trøen, som levede ialfald for faa ar siden, ringet ud af fjeldet. I Kvikne har man ogsaa et sagn om en pige fra gaarden Veen, som pludselig forsvandt, og som man derfor mente maatte være «bergtekin«. Om der blev ringet efter hende med kirkeklokker, skal være usagt; men i lang tid hverken hørte eller spurgte man noget til hende. En dag, da hendes fader gik forbi pladsen Grisebæk, mødte han et følge af underjordiske, og midt iblandt dem var hans datter, der var pyntet som brud. Hun hilsede da sin fader til afsked med de ord: «Idag er jeg brud i Grisebæk bjerg; imorgen er jeg dronning i Meslo bjerg.«<ref>Meslo er en gaard i Rennebu. Varianterne har i stedet for Meslo bjerg Adelons bjerg eller Aaslo bjer i Sverg (Sverige).</ref> I den oftere omtalte optegnelsesbog fra Høienhald omtales en ung karl fra gaarden Damsengen i Sems<noinclude> <references/></noinclude> qudtz7h0tzulezneutge0l30zvl5383 104 73432 341299 190828 2026-11-07T16:30:11Z Kåre-Olav 25 -U 341299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 28 —}}</noinclude>have god grund til at frygte for, at der ad sommeren kunde times buskapen en ulykke af de forheksede udyr. I Selbu har man saaledes en fortælling om en fin ved navn Adrianus, som ikke blot selv kunde «løbe varg«, men ogsaa kastede vargham paa andre. En rig gjerrig knark, som havde fornærmet ham engang, maatte saaledes gaa om som ulv i tre aar, for at han tilgagns skulde faa føle, hvor ulven kunde sulte. Da han saa igjen var bleven menneske, skar det ham altid i hjertet at høre ulvenes hylen, og da gik han bort i fjøset og slap ud en okse eller ko til dem. «For der er ingen, som kan tro, hvor ulven kan sulte», sagde han. Hver julekveld ledede han sin største okse ud til dem for at de i det mindste kunde slippe at sulte den kveld. Adrianus selv skal være bleven skudt af sin egen stedfader, da han som ulv havde brudt ind i hans fjøs og revet hans kreaturer ihjel. Man kjendte ham igjen paa slireremmen, som han bar indenfor varghammen. Udenfor Aafjorden ligger Voksøen eller Linesøen. Her fandtes der i begyndelsen af aarhundredet store flokke af prægtige udgangsfaar eller vilde faar, som bygdefolket gjerne kaldte dem. Den største del af dem tilhørte opsidderen paa gaarden Lines, skjønt enkelte flokke ogsaa eiedes af bønderne paa øens andre gaarde. Paa Lines boede dengang en gammel grætten kall, som hed Kristofer. Han var saa fuld af trættesyge og kranglelyst, at baade naboer og andre gjerne holdt sig borte fra ham. Og saa gjerrig var han, at det var netop saavidt, han selv timedes at æde sig mæt. Engang kom der en tiggerfin over til øen. Først var han indom paa de andre gaarde og fik der baade at tære og bære. Tilsidst kom han indom paa<noinclude> <references/></noinclude> gxom0y1x1iyd1u2sb5ozjb4ap5a9kjw 104 73452 341300 340541 2026-11-07T16:31:30Z Kåre-Olav 25 støy 341300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 48 —}}</noinclude>de store skogstrækninger, især da i almenningerne, hvor de fandt sit livsophold ved jagt og braatebrænding. Folket saa med alt andet end kjærlige øine paa disse uvelkomne gjester, og der vrimler af klagemaal over dem gjennem tiderne. Fra Solør og Østerdalen klages der saaledes i 1673 over, at de »meget dristelig og uforskammet ei alene indfalder i skogene og dem til største upligt og passerne til fordærv med braatehugst og brænden ødelægger, saa og alt vildt skyder og forjager, samt fiskesøerne og smaavand udfisker». Sterkere og sterkere høres ankerne over deres mistænkelige færd. I 1699 kaldes de saaledes «det allerskadeligste ukrud for landet, som nogen tid tænkes kan, da de i ufredstid er de allerstørste spioner og vide alle gjenveie og stier i skogene, saa hver fattig mand maa frygte sig for deres overfald, røveri og tyveri«. Intet under derfor, at nordmændene — som Pontoppidan i sin Norges naturlige historie bemerker — behandlede dem «som man andetsteds behandler de lumpneste jøder«. Besynderlig nok saa den svenske almue paa indflytterfinnerne med ganske de samme øine som den norske, og som det gjerne gaar efter ordsproget, at «frænde er frænde værst», var det især de i det 16de aarhundrede indflyttede Vermlandsfinners had, de senere ankommende fik at føle. De kvæner, som i slutningen af det 17de aarhundrede udvandrede til Sverige og Norge, var derfor ikke istand til at faa fast fod nogensteds. Forsøgte de at rydde sig et bosted i en eller anden almenningsskog, kom bønderne og kvænerne straks over dem og forjagede dem. Hjemløse og forfulgte som skogens vilde dyr hevnede de sig paa det<noinclude> <references/></noinclude> efupbxh5cduiel4hbioega1ovx8a8fq 104 74569 341292 202933 2026-11-07T16:22:50Z Kåre-Olav 25 ppoem 341292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{antikva|III.}}}} {{ppoem|start=open|end=follow|class=ws-poem-smaller| Jeg kan vel erindre for nogen en Tid, adspredtes et Rygte til Helgeland hid. ::at næst ved den Laskestads Fjerding en Djævel opdag’des, som talede ramt adskillige Hændelser uhørligt og grumt ::alt om en udlevede Kierring; da samme Slags Djævel fik Munden paa Gang, var mange, som skjøtted ei, Veien var lang, ::forlysted sig did til at drage, at høre paa Satans Prædiken og Tant, da dog den forbandet bedragelig Fant ::ved Folk vel om Næsen at tage: der blev da fortælled forfærdelig Ting, alt Landet opfyldtes med Sladder omkring, ::hvorom jeg ei Pennen vil røre. Hvad skal man vurdere Beelzebubs Snak, hvorvel den vanvittige Pøbel og Pak ::vil laane til saadant sit Øre? Den talende Aand fik Tilhørere nok, da Folket fra Vaagen og Skraaven i Flok ::fra Fiskeri reiste tilbage. Dem syntes, de vilde fornye sin Mynt at høre, hvor Sproget faldt tykt eller tyndt, ::og smage den fremmede Kage. De komme til Hus og fortalte os det, formenendes, alting var herlig og net, ::slig fremmed en Prest til at høre; men de fik en anden Forklaring herpaa, da Presten paa Prædikestol kom at staa, ::man kasted dem andet for Øre. Vi lod dem alvorlig med Trusel forstaa: hvis nogen herefter arbeidede paa ::sin Fødder did hen til at røre, han skulde skatteres ret lige ved den, der kaster Vor Herre af Tankerne hen ::og har med Afguder at gjøre. Hvad sker her? Det dryed en Maaned {{antikva|à}} tre, }}<noinclude> <references/></noinclude> 9kskaqz06mx1jsbqh67k5lhtg5mdk29 104 74570 341293 203199 2026-11-07T16:24:34Z Kåre-Olav 25 ppoem 341293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Utborden og Barnemordersken i Stegen"/>{{ppoem|start=follow|end=close|class=ws-poem-smaller| der Fanden fik ingen Tilhører at se, ::han skjæmtes at prædike mere Man hørte, det Rygte med Tiden forsvandt; thi Fanden derefter ei Leilighed sandt; ::saa skal man den Abe fixere. }} {{liten blokk|Petter Dass’s Nordlands Trompet (Rektor Erichsens Udgave, Kra. 1874. S. 107 f.)}} <section end="Utborden og Barnemordersken i Stegen"/> <section begin="Spøgelset paa Erstad i Hammers Prestegjeld"/>{{midtstilt|{{større|'''Spøgelset paa Erstad i Hammers Prestegjeld.'''}}}} Der findes i Retsakter fra Slutningen af det 17de Aarhundrede oftere Tegn til, at Utborder har været paa Færde; men deres Magt kom neppe nogensinde tiere til at udvikle sig i den Fylde som i den nys fortalte Kriminalhistorie fra Nordland. Provst Jens {{antikva|à}} Møinichen skulde saaledes efter sin Forflyttelse til Bergen opleve en anden Spøgelseshistorie, som havde stor Lighed med Spøgeriet paa Stegen, skjønt ikke han selv, men hans Søn Rektor Erik {{antikva|à}} Møinichen var den, som fik den nærmeste Befatning med den. Fra gammel Tid af havde Hammers Sognekald ved Bergen været henlagt under Bergens Kathedralskoles Rektor. Med Undtagelse af en kort Tid i Slutningen af det 17de Aarhundrede vedblev dette Forhold at bestaa indtil Prestegjeldets Deling i 1749. Erik {{antikva|à}} Møinichen, der var Rektor i Bergen og Sogneprest til Hammer 1708—1728, skildres vel som en alt andet end duelig Skolemand, men han maa dog have været ret oplyst for sin Tid: mellem Henrettelsen i Stegen og den nedenfor fortalte Begivenhed ligger der kun 23 Aar. I Aaret 1711 spurgtes der i Bergens Omegn, at det spøgte paa Gaarden Erstad i Hammers {{bindestrek1|Preste|Prestegjeld}} <section end="Spøgelset paa Erstad i Hammers Prestegjeld"/><noinclude> <references/></noinclude> pc1hia2oyy3ddn2qckpk4xv77j1rsv3 104 74571 341294 202935 2026-11-07T16:26:22Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 341294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|37}}</noinclude>{{bindestrek2|gjeld|Prestegjeld}}. Som Stedets Sogneprest fik Rektor Møinichen Befaling af Biskopen, {{antikva|Mag.}} Nils Smed, til at undersøge, hvorledes Sagens Sammenhæng var; thi det var ikke frit for, at den havde vakt en uhyggelig Opsigt. Møinichen reiste da strax derhen for at forrette Kirketjeneste den paafølgende Søndag. Med det samme fik han ogsaa Anledning til at underholde sig med Spøgelset i egen Person. Sagens endelige Udgang kjendes ikke. Men Rektors Indberetning med Følgeskrivelse til Biskopen er endnu bevarede. Brevet til Biskopen er dateret Hammers Prestegaard den 22. Oktober 1711 og lyder saaledes: ::Høitærede Fader i Christo! Deres Høiærværdighed fortryder ei paa, at jeg denne Gang ei mere omstændelig kan udføre denne indlagte Sag, hvilken og udi alle sine Punkter ei tør betroes Pennen. Endnu haver jeg ei faaet megen Tid til at meditere til imorgen, og end, efter at indlagte var sluttet, faar jeg hver Time flere Omstændigheder at vide, hvilke alle uden Forsømmelse efter pligtig Lydighed skal refereres. Imidlertid med al Velsignelses Ønske over Deres Høiærværdigheds Familie bedes om Gunst og Bevaagenhed for alt det, som retsindigt kan findes hos {{høyreblokk/s|align=center|offset=2em}} Deres {{br}} velædle Høiærværdigheds {{br}} ydmyge Tjener {{sperret|Erik {{antikva|à}} Møinichen}}. {{høyreblokk/e}} Med denne Skrivelse fulgte følgende Beretning: Anno 1711 den 21de Oktober forføiede jeg mig med Monsieur Leonhard Grøtcher, en Skoleperson<noinclude> <references/></noinclude> a0xfablqc11y0zfhaax7b6a9nhter34 104 74766 341290 203147 2026-11-07T16:20:50Z Kåre-Olav 25 s>f 341290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|57}}</noinclude>ham en Kvinde af Statur tyk og lav, havde et bleggult Ansigt, sorte Øine og Haar, en flad Næse og en stor Mund. Hendes Klædedragt var et blaat Livstykke, et sort Skjørt, grønne Strømper og et hvidt Klæde paa Hovedet. Hun sagde til ham: du skal være med mig. Han svarede nei; men hun satte sig hos ham, sagde, hendes Navn var Graabørgilla; hun var en Enke og boede i nærmeste Fjeld. Han fulgte med hende, da hun viste ham Sølv, Penge og Kreaturer og allehaande Bohave. Der var som en stor Bondegaard. Han reiste hjem og fortalte sin Fader det. Samme Aften, da denne Dreng havde lagt sig iblandt de andre Drenge paa Laaven, førend han søvnede, kom ham fore, at hun stod hos ham. Han sagde det til de andre Drenge, hvilke strax efter deres almindelige Maade at fordrive Satan paa greb til deres Knive og stak i Veiret og Væggene, da blev hun borte. Om Morgenen kom Drengens Fader med ham til mig og fortalte Drengens Bekjendelse, som meldt er, hvilken Drengen selv mange Gange paa samme Maade repeterede. Drengen saa underlig ud af Ansigt, var gulagtig, dorsk og søvnagtig, ligesom de og alle ere, som siges at have Elsk, da han dog baade før og efter er rød i Kinderne og munter til sin Gjerning. Nogle Dage blev han hos mig, da jeg søgte at overbevise ham om denne Daarlighed, som jeg holder for mest at være en Virkning af en forvirret Fantasi, endskjønt det er og trolig, at Satan iblandt er i Spillet med, og derfor tilsidst sagde til ham: Er det saa i Sandhed, at du haver seet noget saadant, da kan du vide deraf, at denne Kvinde ei kunde sees af<noinclude> <references/></noinclude> jralquit9ju6dmhogy7hwbf39oqyh2n 104 79469 341298 340876 2026-11-07T16:29:05Z Kåre-Olav 25 s>f 341298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|V}}}}</noinclude><section begin="Hr. Lars"/>midt paa høgste Kleivenn. (Ho va grøn o frodig daa; no e ho reint burttødna o stygg taa allo dei Tanneverki, som e mana i ho)<ref>Tannverkmanararne hogde ei Øks i Treet, og det manade dei Tannverken inn. Han vart daa kvitt honom, den som hadde havt illt fyrr, og Verken skulde syna seg i Treet ved det, at det tytte Kvoda ut (Etter Upplysning av Forteljaren).</ref>. Daa flaksa de ei Kraake ut or tettaste Greino, tok Hatten taa Huvue aat Preste, flaug tryaa Gaange ikring i Vere me hono, skreik noko illhervele Ljø, o sette Hatten beint ne’att paa Huvue hass. „Hjelpe Krist!“ sa Hr. Lars, „no e de gjort Mannslegt<ref>Manndraap, gamaln. {{antikva|mannslekt}}, anglsax. {{antikva|manslyht}}, engl. {{antikva|manslaughter}}.</ref> paa Fystrokyrkjegarde.“ De hadde Kraaka sagt hono, før han skjønte Fuglemaale maaveta. Den, som va i Fikten den Gaange, va den sama, som va i Fikten so mangei Gaang, — det va han <section end="Hr. Lars"/> <section begin="Per Neste"/>{{midtstilt|{{større|'''Per Neste.'''}}}} Der sto de no ette Messa paa Kyrkjegarde mange spræki Kara. Fyst o framst daa han Per Neste, Sjølmann paa Neste vesta Fjorden. Han va ’ki myki stor, men senaberr o beinfrøk<ref>frøk, tyder (i Vang) sterk, før, diger Ein Lykill er frøk nær han er for stor og inkje høver vel i Laasen; likaso um Skaft til Øks og Grev o. dl.</ref>, han va heldan ’ki myki tjukklagd; men frisk o sprettin va han som ein Leikfisk. Betænkt o orhittog va han ogso, so han va ’ki go o maalbinde. Alle dei Gokara, som vøro i Bygdenn hadde takist me hono; men dei hadde kome te seta Nakkin i Galden. Der sto no ogso Summelengiskaradn, store vøro dei o sterki, sleipe o skobeitte<ref>biten, illskjen, atall; vel upphavleg, „skarpskodd, “ um Hestar; som beiter Skoen.</ref>. Dei hadde <section end="Per Neste"/><noinclude> <references/></noinclude> t46fbbosfb76fm1i2z6es2yle38xvfq 104 85335 341296 218888 2026-11-07T16:27:29Z Kåre-Olav 25 s>f 341296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|117}}</noinclude>Hesteskjærer og selvstændigt Medlem af et andet Fantefølge. Hos dem begge syntes jeg at se den letfærdige Fantenatur udviklet til en fuldstændig Skamløshed. Og dog feiler det ikke, at Livets og Dødens Magter stundom ogsaa kunne gribe Taterens Mange Sind. Men da kan det hænde, at hans Angst bliver af gyselig Art. Den nys omtalte Tater paa Christiania Tugthus fortalte mig hvad han engang havde oplevet af saadan Natur, og efterhvert som han skred frem i Fortællingen, trak hans Ansigtsmuskler sig krampagtigt sammen; Graaden strømmede stridt ud mellem de sammenpressede Øielaag, og hans Stemme blev exstatist bævrende, dæmonisk, om jeg saa tør kalde den. „Jeg kom,“ saa begyndte han, „kjørende forbi en Kirke, hvor Døren stod aaben; saa tænkte jeg paa, at jeg aldrig havde seet en Kirke indvendig, og jeg gik ind medens Kvindfolket mit passede Hesten. Der var Ingen i Kirken uden Klokkeren, og jeg fik Lov til at gaa frem for Alteret for at se. Saa lukkede der sig op en dyb Grav i Gulvet ligefor Alteret, og jeg blev siddende paa Kanten af Graven saaledes, at Fødderne hang ned i. Saa kom der ligesom Ildsluer op af Graven, høie og spidse, den ene høiere og mere toppet og tunget end den anden; nogle vare røde og nogle blaa og gule og grønne og med al Slags Let og med en tyk, sort Røg, og det lugtede som af Svovl og Tjære, og det hvinede og peb og gnistrede og tordnede. Saa raabte jeg paa Klokkeren, at han maatte hjælpe mig af Graven, for jeg kunde ikke faa Fødderne op; men han var gaaet ud af Kirken. Da peb og gnistede alle Luerne endnu værre, og da kom den Stygge og slog Kløerne i Fødderne paa mig og halte. Men da blev jeg saa rent forfærdet og raabte og skreg og sagde: {{ppoem| „O Djævel! begjærer Du Noget af mig – Men tag dit, som er, og pakke Du dig, Til Helvedes evig at svive! Thi Du har forspildt dit Himmerige.“ }} Vildmanden oplevede ligesom sin Vision paany under Fortællingen, og jeg skal aldrig glemme det Indtryk, denne gjorde<noinclude> <references/></noinclude> 5mk0l50mj4pkadv25xgm9ku64od82rw 10 93150 341288 228689 2026-11-07T16:18:57Z Kåre-Olav 25 dokumentasjon på egen side 341288 wikitext text/x-wiki <span id="{{{1}}}">{{{2|}}}</span><noinclude> {{dokumentasjon}}</noinclude> nb0ek2k9smozp37jq8gp26s4befsaou 104 107981 341301 256804 2026-11-07T16:34:01Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 341301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|422|Chr. Lange. Norske Kongers}}</noinclude>i 2 Breve af 12te April 1306 og 20de September 1324<ref>{{antikva|Script. Rer. Dan. II.}} 512 {{antikva|VI.}} 560. Barthol. {{antikva|IV.}} 80.</ref>, med Udtrykket {{sperret|Mandag}} efter {{antikva|Seljuvaka}} d. e. i 1299 den 13de Juli. Da som bekjendt Chronologien i Sagaerne, og det især i Laurentii Saga, oftere er upaalidelig, og det vel er muligt, at Bartholins Afskriver af Bisp Arnes Brev fra 1308 kan have læst {{antikva|tvæim}} for {{antikva|fimm<ref>Undtagelsesviis bruges {{antikva|u}} for {{antikva|v}} som Talbogstavet 5. Kunde man antage, at dette her har været Tilfældet, er altsaa 2 ({{antikva|ii}}) Nætter kun er let forklarlig Læsefeil for 5 ({{antikva|u}}).</ref> náttom}}, saaledes som det staaer aftrykt i {{antikva|Hist. eccles. Isl. I.}} 401, eller Udtrykket {{antikva|tvæim náttom}} kun er en tankeløs Oversættelse af det Latinske {{antikva|feria secunda}} d. e. Mandagen,<ref>Norsk Literaturtidende. S. 37.</ref> er Uovereensstemmelsen i de norske Kilder ikke saa stor som den synes, og 13 {{sperret|Juli}} bliver, efter hvad man hidtil veed, i alle Tilfælde Kong Eriks rimeligste Dødsdag. Tabellen for hans og Broderens Fællesregjering bliver da følgende: {| style="text-align:center;padding-left:2em" |- | colspan=8 | {{sperret|Erik og Haakon Magnussønner}}. |- | 1ste || Aar || fra || 10 Mai || 1280 || til || 10 Mai || 1281. |- | 2 || — || — || — || 1281 || — || — || 1282. |- | 3 || — || — || — || 1282 || — || — || 1283. |- | 4 || — || — || — || 1283 || — || — || 1284. |- | 5 || — || — || — || 1284 || — || — || 1285. |- | 6 || — || — || — || 1285 || — || — || 1286. |- | 7 || — || — || — || 1286 || — || — || 1287. |- | 8 || — || — || — || 1287 || — || — || 1288. |- | 9 || — || — || — || 1288 || — || — || 1289. |- | 10 || — || — || — || 1289 || — || — || 1290. |- | 11 || — || — || — || 1290 || — || — || 1291. |- | 12 || — || — || — || 1291 || — || — || 1292. |- | 13 || — || — || — || 1292 || — || — || 1293. |- | 14 || — || — || — || 1293 || — || — || 1294. |- | 15 || — || — || — || 1294 || — || — || 1295. |- | 16 || — || — || — || 1295 || — || — || 1296. |- | 17 || — || — || — || 1296 || — || — || 1297. |- | 18 || — || — || — || 1297 || — || — || 1298. |-<noinclude>|- |} <references/></noinclude> 7m98wphg8yoa7nha6iaeq5nnavowvw1 104 145953 341177 2026-11-07T15:28:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|FORORD}}}} Denne oversættelse av Magnus Lagabøters landslov hviler væsentlig paa tekstutgaven i Norges gamle Love II. Jeg har dog ikke altid fulgt denne utgaves tekst, men den, som ifølge utgavens variantapparat findes i «de fleste» haandskrifter. Ved valg av tekst har jeg hat stor hjælp av Ólafur Haldorssons utgave av Jónsbok (1904) og av Magnus Lagabøters bylov. Jeg tør naturligvis ikke anse mit tekstvalg for uangripelig. Fuld sikkerhet kan først opnaaes, naar haandskrift{{shy}}materialet er underkastet en ny granskning. Kapiteloverskriftene har jeg ændret for at faa dem til at stemme med indholdet. Paragraftallene i teksten skyldes mig. Naar jeg i teksten har tilsat noget for at faa meningen frem, er det sat i [{{mellomrom}}]; derimot staar ordforklaringer i ({{mellomrom}}). Oversættelsen er utarbeidet under samarbeide med cand. mag. Sigurd Kolsrud, som har oversat landsloven paa landsmaal. Kolsruds oversættelse har ofte hjulpet mig til at finde folkelige ord og uttryk. Jeg haaper, at det vil lykkes for ham at faa den trykt. Jeg har i min oversættelse optat flere gamle retstekniske ord og uttryk. Jeg har tænkt, at disse burde kjendes nu, da der foregaar et bevisst arbeide for at frigjøre vort lovsprog fra den danske kancellistils dragt. Slemdal i februar 1915. {{høyre|''A. T.''|2em}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> epgkp1089nhe2nz54utvsvi2vohdytb 104 145954 341178 2026-11-07T15:28:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="KåreBot" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> 1z236wd5rr79rix37005rcuk0ubn4t2 104 145955 341179 2026-11-07T15:28:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|LANDSLOVENS BOLKER OG KAPITLER}}}} {| class="_toc" |- | || || || || {{liten|Side.}} |- | colspan=4 style="text-align:left" | {{sperret|[[Magnus Lagabøters landslov/Fortale|Fortale]]}}. || 1—4 |- | || colspan=3 style="text-align:left" | Kong Magnus’s brev om bolkeordningen i lovboken s. 1—4. |- | I. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Tingfarebolken}} || 5—16 |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/1/1|1.]] || Her begynder Frostatings-[Gulatings- osv.]mændenes tingfarebolk s. 5—6. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/2|2.]] || Om nævndemændene s. 6—9. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/3|3.]] || Om lagrettemændenes ed s. 9—10. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/4|4.]] || Om lovlige vidner og om domme s. 10—11. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/5|5.]] || Alle mænd skal i grid fare til lagtinget s. 11—12. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/6|6.]] || Om ulovlige søksmaal s. 12—13. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/7|7.]] || Om sysselmændenes ting s. 13. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/8|8.]] || Om domrov og betalingsterminer s. 13—14. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/9|9.]] || Om lagastevninger (varselsfrister for offentlig stevning) s. 14. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/10|10.]] || Naar man skal stevne til lagmanden s. 15. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/11|11.]] || Om nogen blir stevnt til lagmanden s. 15—16. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/12|12.]] || Om nogen ikke faar sin ret hjemme i bygden s. 16. |- | II. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Kristendomsbolken}} || 17—27 |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/2/1|1.]] || Om den rette kristne tro s. 17—18. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/2|2.]] || Om kongens og biskopens vælde s. 18—19. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/3|3.]] || Om falske konger s. 19. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/4|4.]] || At én skal være konge i Norge og i skatlandene S. 20. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/5|5.]] || [Kongearvetallet] s. 20—22. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/6|6.]] || Om kongevalg s. 22—23. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/7|7.]] || Om kvinders arveret s. 23—24. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/8|8.]] || Om kongeløftet s. 24. |-<noinclude> |} <references/></noinclude> im1qts9ktktls5do78z3eq2u0vzbyvv 341269 341179 2026-11-07T15:59:26Z Kåre-Olav 25 nowrap 341269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|LANDSLOVENS BOLKER OG KAPITLER}}}} {| class="_toc" |- | || || || || {{liten|Side.}} |- | colspan=4 style="text-align:left" | {{sperret|[[Magnus Lagabøters landslov/Fortale|Fortale]]}}. || style="text-align:right" | {{nowrap|1—4}} |- | || colspan=3 style="text-align:left" | Kong Magnus’s brev om bolkeordningen i lovboken s. 1—4. |- | I. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Tingfarebolken}} || {{nowrap|5—16}} |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/1/1|1.]] || Her begynder Frostatings-[Gulatings- osv.]mændenes tingfarebolk s. 5—6. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/2|2.]] || Om nævndemændene s. 6—9. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/3|3.]] || Om lagrettemændenes ed s. 9—10. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/4|4.]] || Om lovlige vidner og om domme s. 10—11. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/5|5.]] || Alle mænd skal i grid fare til lagtinget s. 11—12. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/6|6.]] || Om ulovlige søksmaal s. 12—13. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/7|7.]] || Om sysselmændenes ting s. 13. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/8|8.]] || Om domrov og betalingsterminer s. 13—14. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/9|9.]] || Om lagastevninger (varselsfrister for offentlig stevning) s. 14. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/10|10.]] || Naar man skal stevne til lagmanden s. 15. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/11|11.]] || Om nogen blir stevnt til lagmanden s. 15—16. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/1/12|12.]] || Om nogen ikke faar sin ret hjemme i bygden s. 16. |- | II. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Kristendomsbolken}} || {{nowrap|17—27}} |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/2/1|1.]] || Om den rette kristne tro s. 17—18. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/2|2.]] || Om kongens og biskopens vælde s. 18—19. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/3|3.]] || Om falske konger s. 19. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/4|4.]] || At én skal være konge i Norge og i skatlandene S. 20. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/5|5.]] || [Kongearvetallet] s. 20—22. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/6|6.]] || Om kongevalg s. 22—23. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/7|7.]] || Om kvinders arveret s. 23—24. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/8|8.]] || Om kongeløftet s. 24. |-<noinclude> |} <references/></noinclude> e0hfh68532cujphm07fyaknnzkgytbs 104 145956 341180 2026-11-07T15:29:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|II|Landslovens bolker og kapitler.}} {| class="_toc" |- | || || || || {{liten|Side}}</noinclude>|- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/2/9|9.]] || Om hertug- og jarleeden s. 25. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/10|10.]] || Om baroneden s. 25. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/11|11.]] || Om lagmandseden s. 26. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/12|12.]] || Om bondeeden s. 26—27. |- | III. || colspan=3 style="text-align:center" | {{sperret|Landevernsbolken}} || 28—42 |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/3/1|1.]] || Her begynder landevernsbolken. Om ledingsgjerd s. 28—29. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/2|2.]] || Om skibsbygning og arbeidstakster s. 29—30 |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/3|3.]] || Om hærpil og gisling s. 30—31. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/4|4.]] || Om vetevagt s. 31—32. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/5|5.]] || Om hærsagn s. 32. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/6|6.]] || Om nogen unddrar dig leding s. 32—33. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/7|7.]] || Hvor leding skal gjøres s. 33—34. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/8|8.]] || Om styrmand og haaseter s. 34. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/9|9.]] || Om skibsskiping og hyre s. 35. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/10|10.]] || Om vaabenbunad s. 35—36. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/11|11.]] || Om vaabenbunad s. 36—37. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/12|12.]] || Om naar vaabenting skal holdes s. 37—38. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/13|13.]] || Om styrmand eller haasete løper fra skibet og om kostmangel s. 38—30. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/14|14.]] || Om skibets opsætning og bevaring av seil og redskap s. 39—40. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/15|15.]] || Om hesteskyssbud s. 40. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/16|16.]] || Om ransmænd og pilbudstikke s. 40—41. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/17|17.]] || Om nogen handler med ransmænd s. 41. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/18|18.]] || Om landsforræderisak og langskibsbygning i herredet s. 41—42. |- | IV. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Mannhelgebolken}} || 43—71 |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/4/1|1.]] || Her begynder vor mannhelg S. 43. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/2|2.]] || Om drapsmandens gods s. 43—44. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/3|3.]] || Om skjændselsdrap og nidingsverk (ubotamaal) s. 44—45. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/4|4.]] || Om [nyere] ubotamaal s. 46—47. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/5|5.]] || Om nogen finder en mand hos sin kone s. 47. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/6|6.]] || Om arv efter ubotamand s. 47. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/7|7.]] || Om nogen sælger en fri mand s. 48. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/8|8.]] || Om husly og samnøite med utlæg mand s. 48. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/9|9 (8).]]<ref>De i parentes satte tal i denne bolk er kapitelstallene i tekstutgaven.</ref> Om nogen blir hugget paa tinge s. 48—49. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/10|10 (9).]] Om gal mand blir mandsbane s. 49—50. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/11|11 (10).]] Hvem som i drapstilfælde er rette drapsmand s. 50. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 4o6mt3qpkqao43jcj40bhhd17cqz7v2 104 145957 341181 2026-11-07T15:29:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Landslovens bolker og kapitler.|III}} {| class="_toc" |- | || || || || {{liten|Side.}}</noinclude> |- | || Kap. || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/1|12 (11).]] Om viglysing s. 51—52. |- | || || || [Om anstiftelse av drap og vanære] s. 52. || |- | || || || [Om den [uegte] som ikke er kommet i farsæt efter loven] s. 53. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/13|13 (12).]] Kong Magnus’s rettebøter s. 53—54. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/14|14 (13).]] Om vaadeverk s. 54—55. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/15|15 (14).]] Om dolker (knivsting) s. 55—56. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/16|16 (15).]] Om folk slaas og bites s. 57. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/17|17 (16).]] Om arrestering av mandsbane s. 57—58. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/18|18 (17).]] Om alle domme s. 58—-60. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/19|19 (18).]] Om dem som slaas paa gridsteder s. 60—61. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/20|20 (19).]] Om nogen binder fri mand, [om lemstersaar og hugg utenfor gridsted] s. 61—62. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/21|21 (20).]] Om [indtale av bøter og om hævn] s. 63—64. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/22|22 (21).]] Om slagsmaal (bardagar) s. 64—65. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/23|23 (22).]] Om naut eller hest eller andre dyr dræper mennesker s. 65. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/24|24 (23).]] Om skjældsord s. 66—67. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/25|25 (24).]] Om alle baktalere (rógsmenn) s. 67. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/26|26 (25 a).]] Om nidviser (kvæðskapr) s. 67—68. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/27|27 (25 b).]] Om leiermaal (legorð) s. 68. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/28|28 (27).]] Om slagsbrødre s. 68—69. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/29|29 (28).]] Om betlere (gǫngumenn) s. 69. |- | || » || colspan=2 | [[Magnus Lagabøters landslov/4/30|30 (29).]] Om leiermaalsbøter (lagarettr) s. 70—71. |- | V. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Arvetallet}}. || 72—96 |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/5/1|1.]] || Her begynder om kvinders giftermaal s. 72—73. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/2|2.]] || Om en kvinde gifter sig uten frænders raad s. 73—74. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/3|3.]] || Om felag mellem egtefolk s. 74—76. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/4|4.]] || Om skifte efter egtefolk s. 76—77. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/5|5.]] || Hvis en kone ligger hos en anden mand end sin egtemand s. 77—79. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/6|6.]] || Om egteskapshindring opløser egtefællers samliv s. 79—80. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/7|7.]] || Her begynder [arvetallet] s. 80—86. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/8|8.]] || Om ættleding s. 86—87. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/9|9.]] || Om drap i vildelse (paa arvelader) s. 87. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/10|10.]] || Om mænd falder i slag s. 87. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/11|11.]] || Om der ingen arving er til en arv s. 87—88. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/12|12.]] || Om skyldskiping (gjældens avlægning) s. 88. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/13|13.]] || Om umyndiges midler (úmagaeyrir) s. 88—809. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/14|14.]] || Om fordelingen av umyndige (úmagaskipti) s. 89—90. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> bqn14twlgxqsjc3xwvbh2a5pvlo98lu 104 145958 341182 2026-11-07T15:29:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|IV|Landslovens bolker og kapitler.}} {| class="_toc" |- | || || || || || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/5/15|15.]] || Om en bonde forarmes s. 90—91. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/16|16.]] || Om arvesøksmaal s. 91. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/17|17.]] || Om en mand sitter i en arv s. 91—92. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/18|18.]] || Om [arvesøksmaalsfristen og om uteblivelse fra] arveskifte s. 92. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/19|19.]] || Om arvesøksmaal s. 92—93. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/20|20.]] || Om skifte av myndlinger (úmagar) s. 93. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/21|21.]] || Om de gaver som skal holdes s. 93—94. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/22|22.]] || Om en mand kommer i myndlingsskifte (úmagaskipti) s. 94—95. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/23|23.]] || Om nogen for intet fremføder umyndige s. 95. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/24|24.]] || Om bryllupsfester s. 95. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/25|25.]] || Om gravøl s. 96. |- | VI. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Landbrigden}}. || 97—109 |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/6/1|1.]] || Her begynder landbrigden og siges i første kapitel hvorledes brødre skal skifte odlene s. 97. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/2|2.]] || Om odelsjorder s. 98. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/3|3.]] || Hvorledes man skal skifte odlene s. 98—99. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/4|4.]] || Hvorledes man skal byde odel til andre s. 99—100. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/5|5.]] || Hvorledes man skal løse sin odelsjord s. 100—101. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/6|6.]] || Kongen skal opbyde odel som andre mænd s. 101. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/7|7.]] || Saaledes skal kvinder lovbyde odel til karmænd S. 101. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/8|8.]] || Hvorledes man skal brigde sin odel s. 102—103. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/9|9.]] || Hvorledes vergeren skal føre frem sine [hævds]vidner s. 103—104. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/10|10.]] || [Vergerens tredje svar] s. 104. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/11|11.]] || Hvorledes jorden skal avleveres s. 104. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/12|12.]] || Hvad slags penger der skal betales for jorden s. 105. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/13|13.]] || Om jords lysing s. 106. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/14|14.]] || Hvorledes en mand skal si kvinde ut av jord s. 106. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/15|15.]] || Hvis vergeren ikke er tilstede s. 106—107. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/16|16.]] || Om jordgravet gods s. 107—108. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/6/17|17.]] || Om ombudsmand misfarer med jorden s. 108—109. |- | VII. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Landsleiebolken}}. || 110—161 |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/7/1|1.]] || Hvorledes man skal leie jord av jorddrotten s. 110—111. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/2|2.]] || Om husavtale med leilænding s. 111. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/3|3.]] || Hvorledes leilændingen skal vedlikeholde husene S. 111—112. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> d2tmfo87jb4wanfi79hd09l4mrkyws5 104 145959 341183 2026-11-07T15:29:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Landslovens bolker og kapitle|. V}} {| class="_toc" |- | || || || || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/7/4|4.]] || Om leilændingen er paalagt at opføre gammelt hus s. 112. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/5|5.]] || Ingen skal bortbygsle sin jord ulovlig s. 112. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/1|6.]] || Om en mand bortbygsler én jord til 2 mænd s. 113. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/7|7.]] || Om kongens ombudsmænd tar muter (bestikkelser) for at bygsle bort jord og gjør kaldakol s. 113—114. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/8|8.]] || Om huseskifte ved faredagene s. 114—115. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/9|9.]] || Hvorledes jorden skal gjødsles s. 115—116. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/10|10.]] || Hvorledes man skal skilles fra sit leiebol S. 116—117. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/11|11.]] || Om en mand sitter paa uleiet jord, hvad ansvar det medfører s. 117. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/12|12.]] || Om [salg og] skifte av korn og høi s. 117. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/13|13.]] || Om ransaking efter korn s. 118. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/14|14.]] || Om bøgarden (stǫðugarðr) s. 118—119. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/15|15.]] || Om skifte av hus og jord s. 119—120. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/16|16.]] || At en mand skal bo paa sin odelsjord s. 120. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/17|17.]] || Om spildeverk s. 121. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/18|18.]] || Om skifte av aker og eng s. 121—122. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/19|19.]] || Om lovfæste (fredlysing) s. 122. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/20|20.]] || Hvor stor landnamsbot hver skal ha s. 123. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/21|21.]] || Hvorledes [sameiere og] kvinder skal ta landnam s. 124. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/22|22.]] || Om hugst i uskiftet skog og i nødsfald S. 124—125. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/23|23.]] || Om skibdraging [og bergeløn] s. 125. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/24|24.]] || Om lovfæste (forbud) til femtestevne s. 126. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/25|25.]] || Om [forspildt femtestevne og] om bøter for range domme s. 126. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/26|26.]] || Om ombudsmands skyldighet s. 127. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/27|27.]] || Om ansvar for ild, om den blir løs s. 127—128. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/28|28.]] || Om brandstiftelse s. 128—129. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/29|29.]] || Om lovlige gjærder og [gjærdepligtens] utskiftning mellem folk s. 129—130. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/30|30.]] || Om granners grindpligt og om grannestevnet s. 130. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/31|31.]] || Om folks gjærder mellem gaardene s. 130—131. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/32|32.]] || Hvorledes [indsat] bufæ skal løses ut s. 131—132. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/33|33.]] || Om en fattig mand trænger at utløse sit bufæ s. 132. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> hyzdurmeo4fy142o60h9icfq7kn9fp5 104 145960 341184 2026-11-07T15:29:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|VI|Landslovens bolker og kapitler.}} {| class="_toc" |- | || || || || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/7/34|34.]] || Om nogen spilder folks gjærder s. 132—133. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/35|35.]] || Om en mands hest skader hest s. 133—134. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/36|36.]] || Om folk egger andres hingster til hestekamp s. 134. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/37|37.]] || Om fæføling paa anden mands bufæ s. 135—136. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/38|38.]] || Om hund biter folks bufæ s. 136—137. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/39|39.]] || Om nogen omkommer med sit laan s. 137—138. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/40|40.]] || Om folks sæterfærd s. 138. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/41|41.]] || Om folks sætermærker s. 138—139. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/42|42.]] || Hvorledes fæet skal vogtes s. 139. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/43|43.]] || Om landeveier og haandran og brohold s. 139—140. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/44|44.]] || Om lovbestemte stevner til veiarbeide s. 140. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/45|45.]] || Om brohold paa landevei s. 140—141. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/46|46.]] || Om veisyn (baugreið) s. 141—142. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/47|47.]] || Om folks flytning over tjodelver s. 142—143. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/48|48.]] || Om lakselver og fangstgreier, som folk opfører s. 143—145. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/49|49.]] || Om folk gjør skade under vaarsildfiske s. 145. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/50|50.]] || Om [retsferier under sildfiske og om] folk [der] tar noget fra andre med avind s. 146. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/51|51.]] || Om utrormænds fiskefærd s. 146—148. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/52|52.]] || Om falkefangst og leilændings bruksrettigheter (ábúð jarðar) s. 148. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/53|53.]] || Om budbæring fra rydningspladser s. 148—149. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/54|54.]] || Om budbæring mellem gaardene s. 149—150. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/55|55.]] || Om [budpligtens utligning] s. 150—151. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/56|56.]] || Hvorledes bønderne skal søke ting s. 151—152. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/57|57.]] || Om fattigfolks flytning s. 152—153. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/58|58.]] || Hvorledes man skal veide bjørn og ulv s. 153—154. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/59|59.]] || Om dyreveide s. 154—155. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/60|60.]] || Om elgveide s. 155. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/61|61.]] || Om folk tvistes om almenning s. 155—156. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/62|62.]] || Hvorledes man skal ha (bruke) sit [almennings]bruk (bœli) s. 156—157. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/63|63.]] || Om veidevél efter dyr s. 157—158. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/64|64.]] || Om hvalrekst og hvalfund s. 158—160. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/7/65|65.]] || Om sælveide s. 160—161. |- | VIII. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Kjøpebolken}} || 162—182 |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/8/1|1.]] || Her begynder kjøpebolken og i første kapitel omtales, at nogen tar ulovlig fra en anden s. 162. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> b8kxei04dd31ilgmoongb7aua9jgu5b 104 145961 341185 2026-11-07T15:29:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Landslovens bolker og kapitler.|VII}} {| class="_toc" |- | || || || || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/8/2|2.]] || Om folks vidnesbyrd og om pengesøksmaal S. 163—164. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/3|3.]] || Hvorledes man skal søke sine penger efter loven (ɔ: søksmaal om vitterlig gjæld) s. 164. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/4|4.]] || Om vedgaaelse av gjæld [og betaling] s. 165. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/5|5.]] || Om nogen har gjæld [staaende] hos fattigfolk s. 165—166. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/6|6.]] || Hvorledes arving skal svare til den dødes gjæld s. 166. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/7|7.]] || Hvorledes man skal søke [gjæst og] løskar (einleypismaðr, firraflein) s. 167. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/8|8.]] || Naar søksmaal skal hvile [og om sakførere] s. 167—168. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/9|9.]] || Kongen har førstekjøp til alle ting s. 168. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/10|10.]] || Om nogen sælger en anden falskt s. 169—170. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/11|11.]] || Om brevbevis (skilvisi) som folk gjør for kjøp S. 170. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/12|12.]] || Hvorledes man skal bære vidne om andres kjøp s. 170—171. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/13|13.]] || Om en mand [sælger eller] pantsætter en ting til to eller uhjemlet s. 171—172. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/14|14.]] || Om man bortleier sin ko s. 172. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/15|15.]] || Om handvomm paa vinterfóringsfæ (fulgufé) s. 173—174. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/16|16.]] || Om [kjør som lovlig betalingsmiddel og om] nogen sælger kvæg med lønlige lyter s. 174. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/17|17.]] || Om uset kjøp s. 174. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/18|18.]] || Om skifte [av sameieting] s. 175. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/19|19.]] || Om aabyrgd for laan s. 175—176. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/20|20.]] || Om pantsættelse (veð) s. 176. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/21|21.]] || Om transport av fordringer (skuldskeyting) og om kvinders kjøp s. 177. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/22|22.]] || Om en husbonde ikke vil holde avtale med sine arbeidsfolk s. 177—178. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/23|23.]] || Om uformuende folk seiler [i kjøpfærd] s. 178—179. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/24|24.]] || Om styrmand tar paa sit skib altfor mange folk s. 170. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/25|25.]] || Om nogen seiler mot forbud s. 179. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/26|26.]] || Om straf for paaseiling [og om vrakretten] s. 180. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/27|27.]] || Om fuldretsskade s. 180. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/28|28.]] || Om spil (dubl) [og om væddemaal] s. 181. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/8/29|29.]] || Om vegter og maalekar s. 181—182. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> aqve81ud5y375hr1rbwd5ctep5cd5j9 104 145962 341186 2026-11-07T15:30:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|VIII|Landslovens bolker og kapitler.}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | IX. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Tyvebolken}} || 183—190 |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/9/1|1.]] || Her begynder tyvebolken og handles om tyveri s. 183—184. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/2|2.]] || Om tyvers fængsling s. 184. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/3|3.]] || Om nogen [frigjør tyver og utlæge folk eller] tar imot sit stjaalne gods s. 184—185. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/4|4.]] || Om nogen finder sit stjaalne gods hos en anden s. 185. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/5|5.]] || Om nogen anklager en anden for tyveri s. 186. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/6|6.]] || Om ransaking s. 186. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/7|7.]] || Om nogen finder sit stjaalne gods [men tyven følger ikke, om hæleri og om erstatning for tyveri m. m.] s. 186—187. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/8|8.]] || Om [uhjemlet salg av kongsjord og om] flytning av merkestener s. 187. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/9|9.]] || Om nogen [drikker andres kjør eller] stjæler av frugthager s. 188. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/10|10.]] || Om naskeri (hvinska) s. 188. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/11|11.]] || Om høitak s. 188. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/12|12.]] || Hvorledes hittegods (fyndr) skal medfares s. 188—189. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/13|13.]] || Om tylvtered s. 180. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/14|14.]] || Om settered s. 189. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/15|15.]] || Om lyrittered s. 190. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/16|16.]] || Om range eder s. 190. |- | X. || colspan=3 | {{sperret|Rettebøter}} || 191—195 |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/10/1|1.]] || Her siges om de rettebøter som kong Haakon gav alle Norges mænd [1260] s. 191—192. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/10/2|2.]] || Disse rettebøter gav kong Magnus alle Norges mænd [1271] s. 192—194. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/10/1|3.]] || Her siges om kong Magnus’s skiping og naar boken var lovtagen s. 194—195. |- | || colspan=3 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/11|Magnus Lagabøters landslov som kilde for Kristian IV’s og Kristian V’s lovbøker]] || 197—200 |- | || colspan=3 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/12|Ordregister, utarbeidet av Kristian Østberg]] || 201—206 |- | || colspan=3 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/13|Trykfeil]] || 207 |}<noinclude> <references/></noinclude> cksoy0lb8h1mmkl9apmm7hdjmbbjuje 104 145963 341187 2026-11-07T15:30:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{xx-større blokk|FORTALE.}} {{x-større blokk|'''Kong Magnus’s brev'''}} {{større blokk|om bolkeordningen i lovboken.}} {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|M}}agnus med Guds miskund Norges konge, søn av kong Haakon, sønnesøn av kong Sverre, sender den værdige herre og aandelige fader erkebiskop Jon [varianter: biskop Andres i Oslo, biskop Torfin i Bergen], og alle Guds og sine venner i Frostatingslagen [Gulatingslagen, Eidsivatingslagen, Borgatingslagen] Guds og sin hilsen. I vet, at de skjelrikeste (viseste) mænd av Frosta [Gula-, Eidsiva-, Borgar-]tingslagen idelig har talt til os om, at I har spurt, at vi holder paa med at bøte noget paa de fleste lovbøker i landet med de bedste mænds raad, og bedt os, at eders bok ikke maatte bli udelagtig i disse ombøter [var.: og tyktes os at det neppe kunde ventes at Frostatingsboken skulde være udelagtig i slike ombøter, som alle andre lovbøker i landet har faat saa stor andel i]. Men I skal vite for visst, at vi burde se os vel fore før, men særlig nu da I har trøstet saa meget paa vort forsyn, at I har dømt den hele [lovbok] at være i vor skiping, saa vi kunde ta fra og sætte til, hvad vi fandt mest passende, med de bedste mænds raad. Og derfor har vi nu en tidlang idelig gransket den, og tykkes det os, at der mangfoldige steder kunde<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/> {{liten|1 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> cyv2qya1t9f4xg55dj8qxorudm6wekr 341283 341187 2026-11-07T16:11:25Z Kåre-Olav 25 lukker blokk 341283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{xx-større blokk|FORTALE.}} {{x-større blokk|'''Kong Magnus’s brev'''}} {{større blokk|om bolkeordningen i lovboken.}} {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|M}}agnus med Guds miskund Norges konge, søn av kong Haakon, sønnesøn av kong Sverre, sender den værdige herre og aandelige fader erkebiskop Jon [varianter: biskop Andres i Oslo, biskop Torfin i Bergen], og alle Guds og sine venner i Frostatingslagen [Gulatingslagen, Eidsivatingslagen, Borgatingslagen] Guds og sin hilsen. {{uten innrykk/e}} I vet, at de skjelrikeste (viseste) mænd av Frosta [Gula-, Eidsiva-, Borgar-]tingslagen idelig har talt til os om, at I har spurt, at vi holder paa med at bøte noget paa de fleste lovbøker i landet med de bedste mænds raad, og bedt os, at eders bok ikke maatte bli udelagtig i disse ombøter [var.: og tyktes os at det neppe kunde ventes at Frostatingsboken skulde være udelagtig i slike ombøter, som alle andre lovbøker i landet har faat saa stor andel i]. Men I skal vite for visst, at vi burde se os vel fore før, men særlig nu da I har trøstet saa meget paa vort forsyn, at I har dømt den hele [lovbok] at være i vor skiping, saa vi kunde ta fra og sætte til, hvad vi fandt mest passende, med de bedste mænds raad. Og derfor har vi nu en tidlang idelig gransket den, og tykkes det os, at der mangfoldige steder kunde<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/> {{liten|1 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> jhb6tegr9obcli4lm4qfelhtc1ngbhq 104 145964 341188 2026-11-07T15:30:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|2|Fortale.}}</noinclude>gives fuld orskurd (avgjørelse) med færre ord, hvor den før bruker overflødig mange ord. Men somme steder trængte den sandelig tillæg, der hvor den ingenlunde er saa klar, som mange faakundige trængte det. Uagtet vi nu føler os meget udygtig til et slikt storverk, har vi dog latt skrive denne bok, som vi sender eder, paa den maate, som den selv vidner, stolende paa vor herres Jesu Kristi miskund og den hellige Marias og den hellige kong Olavs forbøn og [den] retledning [vi har faat] av de skjønsomste mænd, som hos os var. Men forat I bedre skal forstaa, hvorfor vi har skipet bolkene i den saaledes, som de nu er, saa gives eder herom følgende utredning: Tingfarebolken er nu som før fra begyndelsen av skrevet fremst, før selve boken begynder; ti det er høvelig, at først blir tinget skipet og nævndene (fuldmagtene) prøvet, lagrettemænd valgt, eder avlagt, grid sat og sedsømderne<ref name="p2">Sedsømderne (siðsemdir) indeholdes i den tale, hvormed lagmanden «sætter lagtinget». De er overlevert i optegnelser fra det 16. aarh., hvorav den utførligste findes i Stavangerlagmanden Morten Nilssons lovbok fra 1597 (Kr.a universitetsbibl. 5 fol.) og lyder i oversættelse saaledes: <p>«Fred og velsignelse fra vor herre Jesus Kristus, som er sand Gud i hellig Treenighet, være med os alle, N. tingmænd nu og altid, amen!</p> <p>Jeg N. lagmand sætter her idag almindelig lagting, med al den hæder og værdighet, som et fuldmægtig lagting efter loven bør at ha. Dermed sætter jeg grid og fuld fred mellem alle mænd, som her er kommet og komme kan, imedens lagtinget staar og indtil hver kommer til sit hjem. Saa forbyr jeg hermed hver mand at volde drap eller vanraad eller at skjænde folk med ord eller verk. Men den som bryter denne grid eller ikke overholder den efter loven, skal ha forbrutt fæ og fred, land og løsøre og aldrig bli botamand igjen. Nu tilbyr jeg mig paa lovens vegne at gjøre hver mand lov og ret, som lovlig vil sin ret kræve. Sitt da dette lagting som alle andre med sømd og god fred og sed, saa det kan være Gud til tække, men alle os til nytte. Amen!»</p> <p>[Ved lagtingets slutning sier han]:</p> <p>«Det samme ting, som jeg her har satt, det sier jeg op, ute og endt. Saa har nu hver dannemand godt orlov til bortfærd eller heimridt dit, hvor det best høver for enhver. Men grid skal staa efter gammel og god vane, til hver kommer til sit hjem. Ha I alle tak, som hit har søkt og lagt godvilje for dagen. Det forbyr jeg hver mand at gjøre noget lønlig forlik, saa at</ref><noinclude> <references/></noinclude> bun1om5hxnic1fre7usknx0z47wopcp 104 145965 341189 2026-11-07T15:30:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Fortale.|3}}</noinclude>lyst; forat der siden des bedre skal lyttes til bokens [oplæsning] og stoles paa dommene, naar tinget er bedre ordnet og sedet. Første del av boken er kristendomsbolken, forat folket skal forstaa, at den kristelige tro er grundvold og ophav til alle gode ting [var.: verk], og lydighet mot den hellige kirke og dennes formænd er lys og veiledning til al retfærd og miskundsom sedsømd. Næst kristendomsbolken er utfarebolken, forat almuen skal forstaa, at den samme Gud har skipet kongedømmet til verdslig ombud som biskopen til aandelig. Efter utfarebolken følger mannhelgen; ti næst efter dette høver det sig for høvdinger og alle andre nedover fra dem at overholde og la overholde Guds fred og gode mænds frihet mellem kristne mænd, og at revse efter loven og dog med maate [var.: efter sakens omstændigheter] dem, som blir overbevist om det motsatte. Næst mannhelgen er arvetallet med mere, som dertil hører, og begynder det med kvinders giftermaal; ti det er av stor vigtighet for dem, som reiser arvekrav, at de er avlet i et lovlig egteskap. Efter arvetallet kommer landbrigden (odelsbolken); ti den tid en mand arver nogen jorder, da høver det sig for ham at undersøke om sin og andre mænds odel, at han ikke forholder nogen mand hans lovlig søkte odel, og at han selv med loven kan brigde (løse) sin egen odel. Efter landbrigden følger landsleiebolken; ti efter loven tilkommer det dem at bortbygsle sine jorder, som med loven har erhvervet dem.<!-- --><ref follow="p2">min herre kongens ret derved hindres. Likesaa forbyr jeg bønderne at ta de mænd ind i bygdene, som løper søndenfra, nordenfra, østen- eller vestenfra og de ikke har nogen greie paa. Lyser og lovhjemler jeg mit navn M. N. (Morten Nielsson) med alle de gode mænd, som hos mig har sittet paa dette lagting, for alt det som her efter loven er gjort. Og paabyr jeg dithen at skipe og flytte de vanraadsmænd, hvor man nu skal ta imot dem efter loven. Gaa i god grid og Jesu Kristi fred. Amen!»</p> <p>Se NgL. IV 711—12 note 1, 395 note 1, 540 note 1, 542 note 1 og 569 note 1.</p></ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> tp4zbd34l6viaog3dnozrf1kl7fgjnr 104 145966 341190 2026-11-07T15:30:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|4|Fortale.}}</noinclude>Efter landsleiebolken følger kjøpebolken; ti saaledes skal man med lagasokn løsøre søke som med landabrigd land og jordegods. Efter<ref>Jonsbok har her: «Efter kjøpebolken er farmannaloven (sjøretten); ti de bør fare med rette kaupskil (retskaffenhet i handel og vandel), som vil øke sit gods i kjøpfærd».</ref> kjøpebolken følger tyvebolken; ti ingen bør fordærve for nogen det, som eieren med rette har erhvervet. Men den, som handler anderledes, maa derfor taale lovens revsing (straf). Sidst i boken er kongenes rettebøter, for at den konge som er sat til at haandhæve lovene efter sine forgjængeres beslutninger, ikke mindre skal sørge for sine sedsomme tegner (lovlydige undersaatter) med lindring og rettebøter (lovforbedring), end holde de uspake i age ved tugt og lovlige revsinger. Om falden arv og om jordbrigd, manddrapsfeider [var.: og kvinders giftermaal] og om alle andre lovlige søksmaal, under hvilken lov de end reises, da skal de avgjøres efter den lov, som gik i landet, da disse retsforhold blev stiftet, hvis der ikke før er faldt lovlig dom i dem, eller de er skipet paa anden lovlig maate. Ber vi eder, at I bær over med os i det, som skorter; ti det skyldes mere vore mange pligter (fjǫlskylda) og vankunna eller gaaløysa end viljeløysa som man nok kan tænke sig, selv om vi hadde paatat os et mindre ansvar og dette emne hadde optat os mindre end det gjør. Findes deri ogsaa noget nyttig, da la os derfor takke Jesus Kristus, hvis navn være velsignet i al evighet. Amen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> gmt5c34thzwnyeefjrr9nruvalqysah 104 145967 341191 2026-11-07T15:30:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{x-større blokk|I. TINGFAREBOLKEN.}} {{større blokk/s}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder Frostatings}}-[{{sperret|Gulatings}} osv. {{sperret|mændenes tingfarebolk}}. {{større blokk/e}} Vor herres Jesu Kristi fred og velsignelse, vor frue Sancta Marias og den hellige kong Olavs og alle hellige mænds forbøn være med alle os Frostatingsmænd [Gulatingsmænd osv.] nu og altid! Vi skal ha vort lagting hvert aar paa botolfssokaften<ref>16. juni; almindelig lagtingsdag vedtat paa Frostating 1269, se Isl. Ann. s. 138.</ref> [var.: en halvmaaned før jonsok<ref>c. 10. juni; lagtingstid i Jæmtland, se Kr. IV NL. I 1.</ref>, petersokaften<ref>28. juni; lagtingsdag i Borgartingslagen, se DN. II no. 809; indført af Magnus Erlingson 1163, se G. 3.</ref>] paa Frosta tingsted [Gula tingsted, Eidsiva tingsted, Borga tingsted]. Der skal alle de møtes, som er opnævnt til tinget og ikke har forfald. Men lendmand [baron] eller sysselmand eller aarmand eller disses lovlige ombudsmænd skal paa midfastetinget ha nævnt saa mange mænd av hvert fylke, som her siges i næste kapitel, og nævne de mænd, som holder arbeidsfolk og som synes dem at være de forstandigste (vænastir til skila), saa de kan sande det med sin ed. Men den ed skal de sverge den første svergedag efter de er kommet til Frostating [Gulating osv.] efter denne edsformular: At derpaa lægger han haand paa bok<noinclude> <references/></noinclude> 7x6pm3xopv163zamn3bgdblwvdtrrfi 341276 341191 2026-11-07T16:06:34Z Kåre-Olav 25 midtstilt 341276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større blokk|I. TINGFAREBOLKEN.}} {{større blokk/s}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder Frostatings}}-[{{sperret|Gulatings}} osv. {{sperret|mændenes tingfarebolk}}. {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} Vor herres Jesu Kristi fred og velsignelse, vor frue Sancta Marias og den hellige kong Olavs og alle hellige mænds forbøn være med alle os Frostatingsmænd [Gulatingsmænd osv.] nu og altid! Vi skal ha vort lagting hvert aar paa botolfssokaften<ref>16. juni; almindelig lagtingsdag vedtat paa Frostating 1269, se Isl. Ann. s. 138.</ref> [var.: en halvmaaned før jonsok<ref>c. 10. juni; lagtingstid i Jæmtland, se Kr. IV NL. I 1.</ref>, petersokaften<ref>28. juni; lagtingsdag i Borgartingslagen, se DN. II no. 809; indført af Magnus Erlingson 1163, se G. 3.</ref>] paa Frosta tingsted [Gula tingsted, Eidsiva tingsted, Borga tingsted]. Der skal alle de møtes, som er opnævnt til tinget og ikke har forfald. Men lendmand [baron] eller sysselmand eller aarmand eller disses lovlige ombudsmænd skal paa midfastetinget ha nævnt saa mange mænd av hvert fylke, som her siges i næste kapitel, og nævne de mænd, som holder arbeidsfolk og som synes dem at være de forstandigste (vænastir til skila), saa de kan sande det med sin ed. Men den ed skal de sverge den første svergedag efter de er kommet til Frostating [Gulating osv.] efter denne edsformular: At derpaa lægger han haand paa bok<noinclude> <references/></noinclude> 30h4ioqgtihavwws49ro1x10xwp03mj 104 145968 341192 2026-11-07T15:31:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|6|I. Tingfarebolken kap. 1—2.}}</noinclude><section begin="1" /> og det kalder han Gud til vidne paa, at han har nævnt de mænd til Frostating [Gulating osv.], som efter hans samvittighet syntes ham at være de forstandigste og ikke tok han derved andre hensyn. Og saaledes skal han altid gjøre, saa længe han har dette hverv. Men denne ed skal ingen sverge mere end én gang. {{liten blokk|Kilde: Js. I 1 (1); jfr. G. 3.}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap}}. 2. {{sperret|Om nævndemændene}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1a}} '''1 a.''' Nu er saa mælt, at nævnes skal til Frostatinget 60 bønder fra hvert fylke i Uttrøndelagen, men 40 fra hvert fylke i Indtrøndelagen. Men 2 mænd skal nævnes fra hvert skiprede i Namdalen og i Romsdalen til Frostatinget. De skal ha 6 veiede ører i tingfarepenger, hver som er nævnt til tinget. Men fra Nordmøre skal der nævnes til Frostatinget 3 mænd fra hvert skiprede og likesaa fra Opdal, og hver av dem skal i reisepenger ha {{brøk|1|2}} mark sølv. Men hver nævndemand indenfjords skal overalt ha 2 ører sølv til Frostatingsfærden. De skal hæve disse penger i Nidaros av bondekassen hos lagmanden og dem, som forvalter bondekassen. {{anker|1b}} '''1 b.''' Nu er saa mælt, at nævnes skal fra Egdafylke 12 mænd og hver nævndemand derfra skal ha i reisepenger 10 ører sølv<ref>Jfr. NgL. IV 588, note 1.</ref>. Men fra Ryfylke skal der nævnes 30 mænd og hver nævndemand derfra skal ha 1 mark sølv søndenfjords (ɔ: fra den søndre del av Boknfjorden) og 7 ører nordentjords (ɔ: fra den nordre del av Boknfjorden). Fra Hordafylke skal der nævnes 40 mænd og skal hver nævndemand av Søndhorderne ha 5 ører sølv og fra Nordhordland 3 ører. Fra Sygnafylke skal der nævnes 20 mænd og skal hver nævndemand ha 53 ører sølv. Fra Firdafylke skal der nævnes 20 mænd og skal hver nævndemand fra Søndtjord ha 6 ører sølv og 7 ører fra Nordfjord. Fra Søndmørefylke skal nævnes 12 mænd og hver nævndemand fra den søndre del skal ha 1 <section end="1" /><noinclude> <references/></noinclude> c2zibguroixlrmqoyb9f1k983k9z5vc 104 145969 341193 2026-11-07T15:31:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 2.|7}}</noinclude>mark sølv og fra den nordre del 10 ører sølv. Fra Valdres skal der nævnes 4 mænd, fra Hallingdal 4 mænd, fra Sætersdalen (ɔ: Valle prestegjæld) 2 mænd, fra Otradalen (ɔ: Byglands prestegjeld) 4 mænd, og hver nævndemand skal ha 53 maanedsmat smør [var.: 1 mark sølv] i reisepenger. Dette skal bønderne utrede efter formuens størrelse. Disse penger skal betales av bondekassen i Bergen av lagmanden og dem, som forvalter bondekassen. {{anker|1c}} '''1 c.''' Nu skal lendmænd og sysselmænd nævne paa midfastetinget til Eidsivatinget saa mange mænd, som her siges: fra Gudbrandsdalen 4 mænd nordenfor Rosten<ref>Grænsepunktet mellem Nordre og Søndre Gudbrandsdalen, et brat veistykke ved skillet mellem Kvam og Sødorp sogne i Nordre Fron, paa østsiden av Laagen. {{sperret|Rygh}}: Norske gaardnavne IV 93 f. under grdno. 265 og 266 i Vaage. Ikke at forveksle med Vágarost, Rosten nordenfor Sells anneks til Vaage. NgL. V 823.</ref> og bønderne skal lægge ut 6 ører til hver nævndemand. Men søndenfor Rosten til Humla<ref>Grænsen mellem Gudbrandsdalir og Heiðmork paa grænsen mellem Lillehammer og Brøttum sogn. Ngl. V 806.</ref> 8 mænd og skal bønderne lægge ut {{brøk|1|2}} mark til hver nævndemand. Fra Heinafylke 2 tylvter og bønderne skal lægge ut til hver nævndemand 3 ører. Fra Hadafylke 2 tylvter og bønderne skal lægge ut til hver nævndemand 3 ører. Fra Raumafylke skal nævnes 2 tylvter og bønderne skal lægge ut til hver nævndemand 2 ører. Fra Østerdalen skal nævnes 2 mænd nordenfor Aamot og bønderne skal lægge ut til hver nævndemand 6 ører; men søndenfor Aamot 4 mænd og bønderne skal lægge ut til hver nævndemand {{brøk|1|2}} mark. {{anker|1d}} '''1 d.''' Nu er saa mælt, at nævnes skal til lagtinget [i Borgartings{{shy}}lagen] saaledes som sedvanlig er og hver skal efter gammel sedvane ha sine reisepenger fra hvert fylke eller bygdelag. (Tilføielse i en Skienslovbok)<ref>NgL. IV 478.</ref>: Av Hovin rider 2 mænd. Av Grenland 4 mænd. Av Bamble 2 mænd. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 4151tw2lnwxvevas5t7wr63z68dnq9f 104 145970 341194 2026-11-07T15:31:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|8|I. Tingfarebolken kap. 2.}}</noinclude>Av hvert prestegjeld i Skatlandet (Ø. Telemarken) 2 mænd; hver skal ha i tingfareører 6 ører. Av Numedal 2 mænd. {{anker|1e}} '''1 e.''' (Optegnelse i Færøenes lovbok)<ref>Stockholms kgl. bibl. C. 20 kv. NgL. IV 666, note 1.</ref>: Saa var skipet paa lagtinget, at hver nævndemand i Sudrøy skal ha i tingfaretold 20 alen [vadmel] søndenfor Mannaskard, men 15 alen nordenfor. Item fra Skuføy skal de ha 12 alen. Item i Sandøy skal hver nævndemand ha 10 alen. Item i Mykines skal hver nævndemand ha 15 alen. Item i Vágum (Vaagø) skal hver nævndemand utenfor vandet ha 12 alen, men i Austr-Vágum 10 alen. I Koltri 8 alen, i Kviguvik og Vestmannahofn hver nævndemand 8 alen, og 8 [alen hver] nævndemand fra Sagehofn. Item fra Kollafjǫrdr og Ragtangi og Norsøy skal hver nævndemand ha 53 alen. Item i Funningr skal hver nævndemand ha 12 alen. Item [av] Eyndarfjǫrdr (Ondafjord) og Fuglafjǫrdr og begge Gǫtur skal hver nævndemand ha 10 alen. Item i Nordøene nordenfor fjeldet skal hver nævndemand ha 15 alen og søndenfor fjeldet 12 alen. {{anker|2}} '''2.''' Nu hvis lendmand [baron] eller sysselmand eller aarmand [var: ombudsmand, deres ombudsmand] ikke saaledes nævner mænd til tings, som nu er mælt, da er de saket (sekkr) 1 mark sølv for hver, som unævnt er [1 var.: og likesaa hvis der er opnævnt for mange]. Ingen skal nævnes med ret til avløsning og kun da skal omskifte gjøres, naar lovlig forfald hindrer den, som først var opnævnt. Men hver nævndemand, som uten nødsfald kommer senere til lagtinget end edene er avlagt, er saket 1 mark sølv. Men lagmanden og lagrettemændene skal avgjøre, om forfaldet er gyldig. Og enhver, som ikke utreder til nævndemændene deres reisepenger, saaledes som skilt er, da er han saket 1 mark sølv [var.: til kongen]. {{anker|3}} '''3.''' Nu er lendmænd [var.: baroner] og sysselmænd og ombudsmænd [aarmænd], baade kongens og biskopens, alle skyldig at komme til lagtinget, men de som uteblir {{bindestrek1|for|forfaldsløst}}<noinclude> <references/></noinclude> 63psl90rt394y24i8tw8mpqn9h7tsma 104 145971 341195 2026-11-07T15:31:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 2—3.|9}}</noinclude> <section begin="2" />{{bindestrek2|faldsløst|forfaldsløst}}, hver av dem er saket 3 mark sølv og mere til, eftersom kongen vurderer deres saker. {{liten blokk|Kilde: Js. I (2), jfr. G. 3, F. I 2 (NgL. IV 16{{sup|3}}),}} <section end="2" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Om lagrettemændenes ed}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Tinget skal staa, saalænge lagmanden vil og han finder det heldig av hensyn til sakene og lagrettemændene samtykker. {{anker|2}} '''2.''' Det er dernæst, at lagmanden skal la gjøre vebaand i Frosta paa rette tingsted [i Guløy paa rette tingsted, paa Eidsiva tingsted, paa Borgarting] saa vidt, at de har rum indenfor som skal være i lagretten. Men det skal være 3 tylvter mænd og dog fordelt saaledes, at der nævnes nogen fra hvert fylke [skiprede], dem som synes velskikket dertil. Men de som er nævnt til lagrettemænd, skal sverge ed efter denne edsformular, før de gaar i lagretten: At han kalder Gud til vidne paa, at han i hver mands sak skal stemme saa, som han vet er sandest for Gud efter loven og sin samvittighet, saavel mot fiende som mot frænde (svá með sakaðum sem með sifjaðum), og saaledes skal han altid gjøre, saasnart han er nævnt til lagretten. Den første gang en mand gaar i lagretten, skal han sverge denne ed, men ikke oftere, om han blir opnævnt. Saa er og mælt, at ingen av de mænd, som ikke er nævnt [til lagretten] skal sætte sig indenfor vebaandene uten lov. Men hvis han sætter sig der og ikke gaar ut, naar han blir tilsagt, da er han saket en halv mark sølv. {{anker|3}} '''3.''' Folk skal gaa fastende til tings og søke tinget, naar solen staar i øst<ref>ɔ: omkring kl. 6 om morgenen.</ref> og være paa tinget til non<ref>ɔ: kl. 3 eftermiddag.</ref>. Men lagmanden skal la ringe med den største [kirke]klokke, naar han vil gaa med boken til tings. Men med den klokke skal der ikke ringes til noget andet, saalænge tinget staar. Men hvis nogen slaar sig paa mat eller mungaat (øl) og agter det mere end tinget, hans sak skal ikke behandles den dag, hvilken sak han end maatte ha <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> ao0mqubpvd15rxp53icr55gj3w9k8yl 341277 341195 2026-11-07T16:07:30Z Kåre-Olav 25 ordner seksjon 341277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 2—3.|9}}</noinclude><section begin="2"/>{{bindestrek2|faldsløst|forfaldsløst}}, hver av dem er saket 3 mark sølv og mere til, eftersom kongen vurderer deres saker. {{liten blokk|Kilde: Js. I (2), jfr. G. 3, F. I 2 (NgL. IV 16{{sup|3}}),}} <section end="2"/> <section begin="3"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Om lagrettemændenes ed}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Tinget skal staa, saalænge lagmanden vil og han finder det heldig av hensyn til sakene og lagrettemændene samtykker. {{anker|2}} '''2.''' Det er dernæst, at lagmanden skal la gjøre vebaand i Frosta paa rette tingsted [i Guløy paa rette tingsted, paa Eidsiva tingsted, paa Borgarting] saa vidt, at de har rum indenfor som skal være i lagretten. Men det skal være 3 tylvter mænd og dog fordelt saaledes, at der nævnes nogen fra hvert fylke [skiprede], dem som synes velskikket dertil. Men de som er nævnt til lagrettemænd, skal sverge ed efter denne edsformular, før de gaar i lagretten: At han kalder Gud til vidne paa, at han i hver mands sak skal stemme saa, som han vet er sandest for Gud efter loven og sin samvittighet, saavel mot fiende som mot frænde (svá með sakaðum sem með sifjaðum), og saaledes skal han altid gjøre, saasnart han er nævnt til lagretten. Den første gang en mand gaar i lagretten, skal han sverge denne ed, men ikke oftere, om han blir opnævnt. Saa er og mælt, at ingen av de mænd, som ikke er nævnt [til lagretten] skal sætte sig indenfor vebaandene uten lov. Men hvis han sætter sig der og ikke gaar ut, naar han blir tilsagt, da er han saket en halv mark sølv. {{anker|3}} '''3.''' Folk skal gaa fastende til tings og søke tinget, naar solen staar i øst<ref>ɔ: omkring kl. 6 om morgenen.</ref> og være paa tinget til non<ref>ɔ: kl. 3 eftermiddag.</ref>. Men lagmanden skal la ringe med den største [kirke]klokke, naar han vil gaa med boken til tings. Men med den klokke skal der ikke ringes til noget andet, saalænge tinget staar. Men hvis nogen slaar sig paa mat eller mungaat (øl) og agter det mere end tinget, hans sak skal ikke behandles den dag, hvilken sak han end maatte ha <section end="3"/><noinclude> <references/></noinclude> cjrduzc9fzm9ch7skshamxciefr6wab 104 145972 341196 2026-11-07T15:31:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|10|I. Tingfarebolken kap. 3—4.}}</noinclude><section begin="3" /> at fremme paa Frostatinget [Gulatinget osv.). Drik skal ingen bære til tings hverken til salg eller paa anden maate. Men hvis det sker, da er drikken optøk (upptœkr, konfiskabel) og tingmændene eier den. Alle de mænd, som dertil er opnævnt, skal sitte i lagretten saalænge som nu er mælt, medmindre nogen maa gaa ut i nødvendig erinde. Men hvis nogen uten nødsfald gaar ut av lagretten utenfor vebaandene, da er han saket 2 ører sølv. De mænd, som er utenfor vebaandene, og der gjør staak og styr (hark ok hárœysti), saa lagrettemændene ikke i ro kan agte paa sin dommergjerning, eller de paakjære sine saker, som dertil har lagmandens og lagrettemændenes lov, de er saket I øre sølv, enhver som deri blir kjendt sandskyldig, hvis han er advart paa forhaand. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. I 2, 3 (NgL. IV 26). Js. I 3 (3).}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 4. Om lovlige vidner og om domme}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Efter «gǫgn»<ref>Gǫgn = «gavnlige ting» betyr, hvad der kommer til nytte i en retssak: bevisligheter, processuelle fordeler, utspringende av rettergangsførelsen, motpartens feil o. lign.</ref> og vidnesbyrd skal hver sak (mál) dømmes. Saa er det, om én bær vidne med en mand, som ingen bær, men to er som ti, hvis man ikke frygter motvidner. {{anker|2}} '''2.''' Nu er der disse vidner, som der ikke skal komme motvidner imot: Det er heimstevne{{shy}}vidner og tingstevne{{shy}}vidner, kvadavidner og nødsfalds{{shy}}vidner, utsigelses{{shy}}vidner (ved odelsløsning) og de vidnesbyrd, som mænd bær om strid (slagsmaal) i gildelag. {{anker|3}} '''3.''' De mænd som er opnævnt til lagretten, skal dømme lov om de saker, som er henskutt til den og der er rettelig frembaaret. De saker skal først paadømmes, som er henlagt til lagtinget efter lovbokens regler og som er de største; derefter de, som er indstevnet for lagtinget og [endelig] alle de saker, som partene under haandslag for to vidner [har henlagt til lagtinget], hvis dette vidnesbyrd kom- mer frem paa tinget. {{anker|4}} '''4.''' Men alt det, som lovboken ikke <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> igbd6rtjxjxt970u5oehjm01g3p084i 104 145973 341197 2026-11-07T15:31:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 4—5.|11}}</noinclude><section begin="4" /> avgjør, da skal det gjælde i hver sak, som alle lagrettemænd blir enig om. Men hvis de er uenige, da raade lagmanden og de [lagrettemænd] som samtykker med ham, med mindre kongen med de skjønsomste mænds raad finder andet at være mere lovlig. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 = G. 59, Js. VII 2 (111); §§ 3—4 = F. I 2; jfr. Js. I 3 (3).}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 5. Alle mænd skal i grid fare til lagtinget}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Alle de mænd, som er opnævnt til Frostatings-[Gulatings-osv.] færd, skal være i grid med hverandre, indtil de atter kommer til sit hjem. Men om nogen bryter denne grid, saa at han dræper en mand eller saarer ham lemstersaar, da har han forbrutt fæ og fred, land (ɔ: jordegods) og løsøre og komme aldrig til landet igjen. Men om nogen blir saaret paa Frostatinget [Gulatinget osv.] eller faar nogen anden mishandling ved mands vold (ɔ: forvoldelse) og vilje, da vokser deres ret til det dobbelte, men kongen skal ha 8 ørtuger og 13 mark. Likesaa om nogen bær vaaben paa Frostatinget [Gulatinget osv.), da bøte han en halv mark og utlevere vaabnene; kongen eier halvdelen av vaabnene og halvdelen av bøterne, men tingmændene halvdelen; ti paa alle steder høver det sig at folk iagttar spakfærd og sedsømd, men dog mest paa de steder, som fra oldtiden av er skipet til at fremme spakfærd og skjønsomhet og hvor det blir de fleste til størst skade, hvis der skorter noget paa det. {{anker|2}} '''2.''' Naarsomhelst folk blir ilagt bøter paa Frostatinget [Gulatinget osv.], da eier kongen i det gods halvdelen, men lovfællene var.: lagmanden og alle lagrettemænd] halvdelen, undtagen tegngjæld og fredkjøp, som kongen eier alene. Men alle tingbøter, som forfalder og ikke utredes paa det ting, da dømme lagtingsmændene, at de skal utredes paa næste Frostating [Gulating osv.], og sysselmændene skal ta imot dem og føre dem til Frostatinget [Gulatinget osv.]. Men de som av trods ikke utreder dette, skal være selvstevnt til næste Frostating [Gulating osv.] og svare <section end="5" /><noinclude> <references/></noinclude> 2go3abinyz4x7kfvlj21f562xl5h7ug 341278 341197 2026-11-07T16:08:03Z Kåre-Olav 25 nowiki 341278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 4—5.|11}}</noinclude><section begin="4"/>avgjør, da skal det gjælde i hver sak, som alle lagrettemænd blir enig om. Men hvis de er uenige, da raade lagmanden og de [lagrettemænd] som samtykker med ham, med mindre kongen med de skjønsomste mænds raad finder andet at være mere lovlig. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 <nowiki>=</nowiki> G. 59, Js. VII 2 (111); §§ 3—4 <nowiki>=</nowiki> F. I 2; jfr. Js. I 3 (3).}} <section end="4"/> <section begin="5"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 5. Alle mænd skal i grid fare til lagtinget}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Alle de mænd, som er opnævnt til Frostatings-[Gulatings-osv.] færd, skal være i grid med hverandre, indtil de atter kommer til sit hjem. Men om nogen bryter denne grid, saa at han dræper en mand eller saarer ham lemstersaar, da har han forbrutt fæ og fred, land (ɔ: jordegods) og løsøre og komme aldrig til landet igjen. Men om nogen blir saaret paa Frostatinget [Gulatinget osv.] eller faar nogen anden mishandling ved mands vold (ɔ: forvoldelse) og vilje, da vokser deres ret til det dobbelte, men kongen skal ha 8 ørtuger og 13 mark. Likesaa om nogen bær vaaben paa Frostatinget [Gulatinget osv.), da bøte han en halv mark og utlevere vaabnene; kongen eier halvdelen av vaabnene og halvdelen av bøterne, men tingmændene halvdelen; ti paa alle steder høver det sig at folk iagttar spakfærd og sedsømd, men dog mest paa de steder, som fra oldtiden av er skipet til at fremme spakfærd og skjønsomhet og hvor det blir de fleste til størst skade, hvis der skorter noget paa det. {{anker|2}} '''2.''' Naarsomhelst folk blir ilagt bøter paa Frostatinget [Gulatinget osv.], da eier kongen i det gods halvdelen, men lovfællene var.: lagmanden og alle lagrettemænd] halvdelen, undtagen tegngjæld og fredkjøp, som kongen eier alene. Men alle tingbøter, som forfalder og ikke utredes paa det ting, da dømme lagtingsmændene, at de skal utredes paa næste Frostating [Gulating osv.], og sysselmændene skal ta imot dem og føre dem til Frostatinget [Gulatinget osv.]. Men de som av trods ikke utreder dette, skal være selvstevnt til næste Frostating [Gulating osv.] og svare <section end="5"/><noinclude> <references/></noinclude> lkjtsg0w010s87ni4fm9pu4y08fs4g3 104 145974 341198 2026-11-07T15:32:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|12|I. Tingfarebolken kap. 5—6.}}</noinclude><section begin="5" /> der sektene og domrovene, hvis der ikke da betales, og bruke den halvdel, som tingmændene eier, til slike formaal, som kongen tilraader. {{anker|3}} '''3.''' Nu om nogen bryter den dom som er dømt paa Frostating [Gulating osv.] og har faat vaabentak indenfor og utenfor vebaandene [var.: lagretten], da er han saket 4 mark sølv til kongen, men 1 mark til saksøkeren (sakaráberi). Derfor skal ogsaa hver sysselmand lyse paa Frostatinget [Gulatinget osv.), hvor mange manddrabere eller andre udaadsmænd der blev i hans syssel de sidste 12 maaneder og gi besked om deres vekst og utseende, som skadet den anden, for at de kan bli kjendt efter likheterne (signalementet), hvor de maatte indfinde sig. {{liten blokk|Kilde: § 1, 1. og 2. punktum = F. I 5; (NgL. IV 265) § 1 jfr. Js. I 4 (4). 3, I. p jfr. F. V 46, Js. I 5 (5).}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 6. Om ulovlige søksmaal}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Men hvis nogen part klager over sin lod, naar søksmaalet kommer hjem i herredet og paastaar, at det er rangt frembaaret for lagrettemændene, da skal dog dommen ikke sakløst brigdes. Men han kan stevne den, som er hans motpart, næste aar derefter til Frostating [Gulating osv.] og fremme da begge parter sine søksmaal. Men hvis saken. (mál) prøves med samme utfald som før, da skal han ha sin kostnad fordoblet hos den, som beskyldte ham for rangt søksmaal (rangs máls), og søke det som andre gjældssøksmaal (fjársoknir). {{anker|2}} '''2.''' Proves det derimot, at hin, som først vandt saken (málit), har frembaaret den rangt for lagrettemændene, og den anden faar dom for sig, da skal han ha sin kostnad fordoblet, men kongen 1 mark sølv og søke det saaledes, som før er sagt. Og saaledes skal det altid være, naar lagmanden og andre skjønsomme mænd ser, at folk blir ulovlig og rangt saksøkt (sotter) og stevnet for loven, hvad enten det er til lagmanden eller tingstevning eller andre lovsøksmaal (lagasoknir) og han ikke faar dom hverken paa penger eller [benegtelses]eder, medmindre den, som <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> lx5rlxlfn15aio587q3j27rs844oi7r 341279 341198 2026-11-07T16:08:42Z Kåre-Olav 25 nowiki 341279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|12|I. Tingfarebolken kap. 5—6.}}</noinclude><section begin="5"/>der sektene og domrovene, hvis der ikke da betales, og bruke den halvdel, som tingmændene eier, til slike formaal, som kongen tilraader. {{anker|3}} '''3.''' Nu om nogen bryter den dom som er dømt paa Frostating [Gulating osv.] og har faat vaabentak indenfor og utenfor vebaandene [var.: lagretten], da er han saket 4 mark sølv til kongen, men 1 mark til saksøkeren (sakaráberi). Derfor skal ogsaa hver sysselmand lyse paa Frostatinget [Gulatinget osv.), hvor mange manddrabere eller andre udaadsmænd der blev i hans syssel de sidste 12 maaneder og gi besked om deres vekst og utseende, som skadet den anden, for at de kan bli kjendt efter likheterne (signalementet), hvor de maatte indfinde sig. {{liten blokk|Kilde: § 1, 1. og 2. punktum <nowiki>=</nowiki> F. I 5; (NgL. IV 265) § 1 jfr. Js. I 4 (4). 3, 1. p jfr. F. V 46, Js. I 5 (5).}} <section end="5"/> <section begin="6"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 6. Om ulovlige søksmaal}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Men hvis nogen part klager over sin lod, naar søksmaalet kommer hjem i herredet og paastaar, at det er rangt frembaaret for lagrettemændene, da skal dog dommen ikke sakløst brigdes. Men han kan stevne den, som er hans motpart, næste aar derefter til Frostating [Gulating osv.] og fremme da begge parter sine søksmaal. Men hvis saken. (mál) prøves med samme utfald som før, da skal han ha sin kostnad fordoblet hos den, som beskyldte ham for rangt søksmaal (rangs máls), og søke det som andre gjældssøksmaal (fjársoknir). {{anker|2}} '''2.''' Proves det derimot, at hin, som først vandt saken (málit), har frembaaret den rangt for lagrettemændene, og den anden faar dom for sig, da skal han ha sin kostnad fordoblet, men kongen 1 mark sølv og søke det saaledes, som før er sagt. Og saaledes skal det altid være, naar lagmanden og andre skjønsomme mænd ser, at folk blir ulovlig og rangt saksøkt (sotter) og stevnet for loven, hvad enten det er til lagmanden eller tingstevning eller andre lovsøksmaal (lagasoknir) og han ikke faar dom hverken paa penger eller [benegtelses]eder, medmindre den, som <section end="6"/><noinclude> <references/></noinclude> dgbo20td15haiaou2wc3zh95gukuo2q 104 145975 341199 2026-11-07T15:32:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 6—8.|13}}</noinclude><section begin="6" /> søkte, sverger ensed paa, at han trodde, han søkte en retfærdig sak (mál). {{liten blokk|Kilde: § 1 = F. V 46 slutn.; § 2 jfr. Js. I 5 (5) slutn.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 7. Om sysselmændenes ting}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Saa er og mælt, at sysselmændene skal ha ting inden 3 uker, efter at de er kommet hjem fra Frostatinget [Gulatinget osv.] og lyse for folket det, som var talt paa Frostatinget [Gulatinget osv.] og særlig hvilket utfald deres saker (mál) fik, som var fra hans syssel. {{anker|2}} '''2.''' Nu skal ogsaa sysselmanden lyse det, at lagtinget skal holdes hver sommer til Botolfsvaka [var.: en halv maaned før Jonsmesse; til Petersvaka]. Da skal han ogsaa lyse det, at folk i bygdene ikke skal ta til sig de mænd, som løper østen- eller vestenfra, norden- eller søndenfra, medmindre de vet, at de er skjelamænd (ɔ: som gjør rede for sig); ti slike folk er vant til at være nogenlunde nyttige én vinter eller to eller tre og gjør sig saaledes tilvens med folk. Siden skilles de ikke bedre fra dem end at de enten stjæler folks penger eller løper bort med deres hustruer eller frændkoner eller gjør andre ugjerninger. Men hver som anderledes tar [imot dem], da er han saket 1 mark sølv til kongen, hvis hin proves at være et umenneske. {{liten blokk|Kilde: § 1 = Js. I 5 (5), 2. punktum. § 2 ny.}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Om domrov og betalingsterminer}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Alle de domme, som skal sættes i feidesaker (vigaferðir) eller [i saker] om leiermaal med de kvinder, som skal bøtes med fuld mandsbot eller halv, de skal alle sættes med lov og grid til første betalingstermin (sal) Men den som bryter lovmæssig dom før terminen, eller i første termin, da forbryter han sin grid og er trygdsbryter og har forbrutt fæ og fred. Men dette er dens forfald, som skal betale: at han er syk eller saar eller har nogen saadanne <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> 6x93bzthlvirbhlekx7jau7ck6ocual 341280 341199 2026-11-07T16:09:15Z Kåre-Olav 25 nowiki 341280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 6—8.|13}}</noinclude><section begin="6"/>søkte, sverger ensed paa, at han trodde, han søkte en retfærdig sak (mál). {{liten blokk|Kilde: § 1 <nowiki>=</nowiki> F. V 46 slutn.; § 2 jfr. Js. I 5 (5) slutn.}} <section end="6"/> <section begin="7"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 7. Om sysselmændenes ting}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Saa er og mælt, at sysselmændene skal ha ting inden 3 uker, efter at de er kommet hjem fra Frostatinget [Gulatinget osv.] og lyse for folket det, som var talt paa Frostatinget [Gulatinget osv.] og særlig hvilket utfald deres saker (mál) fik, som var fra hans syssel. {{anker|2}} '''2.''' Nu skal ogsaa sysselmanden lyse det, at lagtinget skal holdes hver sommer til Botolfsvaka [var.: en halv maaned før Jonsmesse; til Petersvaka]. Da skal han ogsaa lyse det, at folk i bygdene ikke skal ta til sig de mænd, som løper østen- eller vestenfra, norden- eller søndenfra, medmindre de vet, at de er skjelamænd (ɔ: som gjør rede for sig); ti slike folk er vant til at være nogenlunde nyttige én vinter eller to eller tre og gjør sig saaledes tilvens med folk. Siden skilles de ikke bedre fra dem end at de enten stjæler folks penger eller løper bort med deres hustruer eller frændkoner eller gjør andre ugjerninger. Men hver som anderledes tar [imot dem], da er han saket 1 mark sølv til kongen, hvis hin proves at være et umenneske. {{liten blokk|Kilde: § 1 <nowiki>=</nowiki> Js. I 5 (5), 2. punktum. § 2 ny.}} <section end="7"/> <section begin="8"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Om domrov og betalingsterminer}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Alle de domme, som skal sættes i feidesaker (vigaferðir) eller [i saker] om leiermaal med de kvinder, som skal bøtes med fuld mandsbot eller halv, de skal alle sættes med lov og grid til første betalingstermin (sal) Men den som bryter lovmæssig dom før terminen, eller i første termin, da forbryter han sin grid og er trygdsbryter og har forbrutt fæ og fred. Men dette er dens forfald, som skal betale: at han er syk eller saar eller har nogen saadanne <section end="8"/><noinclude> <references/></noinclude> g4dirpxbw3zjmhtdec38n4voixyhspk 104 145976 341200 2026-11-07T15:32:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|14|I. Tingfarebolken kap. 8—9.}}</noinclude><section begin="8" /> storforfald, som gode mænd bær vidne om, at han ikke kunde komme paa forfaldsdag. Men den første termin skal betales inden den samme maaned og føres hjem til ham og tilbydes ham med 2 vidner; men hin ta imot eller hans ombudsmand, medmindre mottageren vil gjøre ham (yderen) indrømmelser. {{anker|2}} '''2.''' Men i alle andre søksmaal, hvor folk sætter lovdomme (lǫgdoma) sig imellem, da er den, som bryter dommen, saket 1 mark sølv til saksøkeren og holde dommen som før, men til kongen 4 mark sølv; og sysselmanden søke det paa begges vegne, og ta hin først ut sin fordring saaledes, som dommen dømte. Men bøterne (sekt) til begge (ɔ: saksøkeren og kongen) fordeles siden mellem dem efter kravets størrelse (eptir fjármagni), hvis der ikke er nok til begge. {{anker|3}} '''3.''' Men hvis han endnu ikke vil holde dommen, da skal sysselmanden stevne ham ting og gjøre ham utlægg, medmindre han [i retten] betaler det, som nu er mælt. {{liten blokk|Kilde: Magnus Erlingssons landefredslov 1163 i F. V 46 (jfr. G. 32), Js. I 6 (6).}} <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 9. Om lagastevninger}} ({{sperret|varselsfrister for offentlig stevning}}).}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Altid naar man skal gjøre en mand lagastevning (lagastefnor) paa tinge eller hjemme til lagmanden, da skal der gives halv maaneds varsel inden fylket og utenfor fjerdingen, maaneds varsel utenfor fylket og indenfor lagdømmet, to maaneders varsel indenlands og utenfor lagdømmet, tolv maaneders varsel, hvis manden er utenlands. Men arving eller ombudsmand skal svare til hans søksmaal, hvis han er utenlands. {{anker|2}} '''2.''' Nu er arving skyldig at sende ham bud, eller tingmænd, hvis der ingen arving er paa tinget. Gjenmæle er hver mand værdig til. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 = G. 102 beg.; jfr. Js. VII 3 (112); begge mangler: «eller hjemme» i § 1.}} {{nop}} <section end="9" /><noinclude> <references/></noinclude> h0pni2l9c3htqmx10qgrf2xdknc1mwb 341281 341200 2026-11-07T16:09:44Z Kåre-Olav 25 nowiki 341281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|14|I. Tingfarebolken kap. 8—9.}}</noinclude><section begin="8"/>storforfald, som gode mænd bær vidne om, at han ikke kunde komme paa forfaldsdag. Men den første termin skal betales inden den samme maaned og føres hjem til ham og tilbydes ham med 2 vidner; men hin ta imot eller hans ombudsmand, medmindre mottageren vil gjøre ham (yderen) indrømmelser. {{anker|2}} '''2.''' Men i alle andre søksmaal, hvor folk sætter lovdomme (lǫgdoma) sig imellem, da er den, som bryter dommen, saket 1 mark sølv til saksøkeren og holde dommen som før, men til kongen 4 mark sølv; og sysselmanden søke det paa begges vegne, og ta hin først ut sin fordring saaledes, som dommen dømte. Men bøterne (sekt) til begge (ɔ: saksøkeren og kongen) fordeles siden mellem dem efter kravets størrelse (eptir fjármagni), hvis der ikke er nok til begge. {{anker|3}} '''3.''' Men hvis han endnu ikke vil holde dommen, da skal sysselmanden stevne ham ting og gjøre ham utlægg, medmindre han [i retten] betaler det, som nu er mælt. {{liten blokk|Kilde: Magnus Erlingssons landefredslov 1163 i F. V 46 (jfr. G. 32), Js. I 6 (6).}} <section end="8"/> <section begin="9"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 9. Om lagastevninger}} ({{sperret|varselsfrister for offentlig stevning}}).}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Altid naar man skal gjøre en mand lagastevning (lagastefnor) paa tinge eller hjemme til lagmanden, da skal der gives halv maaneds varsel inden fylket og utenfor fjerdingen, maaneds varsel utenfor fylket og indenfor lagdømmet, to maaneders varsel indenlands og utenfor lagdømmet, tolv maaneders varsel, hvis manden er utenlands. Men arving eller ombudsmand skal svare til hans søksmaal, hvis han er utenlands. {{anker|2}} '''2.''' Nu er arving skyldig at sende ham bud, eller tingmænd, hvis der ingen arving er paa tinget. Gjenmæle er hver mand værdig til. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 <nowiki>=</nowiki> G. 102 beg.; jfr. Js. VII 3 (112); begge mangler: «eller hjemme» i § 1.}} {{nop}} <section end="9"/><noinclude> <references/></noinclude> qaopvwnsafx35ivb1j2m1642xsb6eys 104 145977 341201 2026-11-07T15:32:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 10—11.|15}}</noinclude><section begin="10" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 10. Naar man skal stevne til lagmanden}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Paa disse tider skal man ikke stevne til [retsmøte for] lagmanden: fra marimesse i fasten (25. mars), og naar d. falder nær paaske, da skal ikke holdes stevne senere end en halv maaned før paaske, og fremover til halvardsmesse (15. mai); fra seljemændenes messe (8. juli) og fremover til korsmesse om høsten (14. september); ikke nærmere jul end at indstævnte faar tid til at være 3 nætter hos lagmanden og kommer hjem igjen til jul i farbart veir; ikke skal man [holde] stevne i julen. Men andre tider end de, som nu er undtagne, er rette til stevner (ɔ: retsmøter). {{anker|2}} '''2.''' Men hver som forfaldsløst bryter lagmands orskurd, er saket 4 mark sølv til kongen. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 11. Om nogen blir stevnt til lagmanden}}{{rettelse|,|.}}}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Nu dersom den stevner en mand, som har lovlig søksmaal mot ham, til lagmanden med ret lagastevning, eller hans fuldmægtige ombudsmand [gjør det], da er indstevnte saket 1 mark sølv til kongen, om han forfaldsløst uteblir. Men om indstevnte kommer og ikke stevneren, da er han saket det samme til kongen som indstevnte, hvis ikke lovlig forfald har hindret ham, eller hans ombudsmand kommer eller er der tilstede i lovlig tid (i retta lagastefnu). {{anker|2}} '''2.''' Nu den som taper saken (felzt at mále) skal holde alt det som lagmanden har skilt dem imellem og betale til den, som vandt saken (sem mál sagðezt), dobbelt al den kostnad, han hadde i denne sak, siden lagmanden første gang skilte (skilaði) mellem dem. {{anker|3}} '''3.''' Nu skyter nogen sin sak (mál) fra lagmanden til Frostating [Gulating osv.], da skal lagrettemændene nøie ransake den sak; og selv om de alle synes, at den orskurd lagmanden har sagt, ikke er lovlig, da skal de ikke bryte lagmandens orskurd, men de skal skrive til kongen om, hvad de finder sandest i den sak og slik ransakning (bevisligheter), <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> 6b5slrewv9hrhhgi4hebgxiy7c3vpb2 104 145978 341202 2026-11-07T15:32:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|16|I. Tingfarebolken kap. 11—12.}}</noinclude><section begin="11" /> som de efter provene finder sandest. Ti den orskurd, som lagmanden gir, kan ingen bryte, medmindre kongen skulde finde, at vor lovbok vidner imot, eller kongen selv med vise mænds samtykke skulde se at noget andet er sandere; ti han er sat over lovene. {{liten blokk|De sisste ord minder om den romerske retsregel «princeps {{korreksjon|legbus|legibus|221}} solutus est», hvorom se A. {{sperret|Esmein i Vinogradoff}}, Essays in Legal History (1913) s. 201 ff.}} <section end="11" /> <section begin="12" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 12. Om nogen ikke faar sin ret hjemme i bygden}}.}} {{midtstilt/e}} Nu hvis nogen ikke faar sin ret hjemme i bygdene eller hos lagmanden, da skal saksøkeren (sakaráberi) stevne den, som han ikke faar ret av, til Frostating [Gulating osv.], og hvis han har sandt vidne paa, at han har stevnt den han har sak (mál) mot dit og dernæst, at saken (málit) har gaat saaledes, som han har berettet, da skal tingmændene lovgyldig (at lǫgfullu) dømme den sak, hvad enten begge er tilstede eller alene den, som bær saken frem, og lagmanden og lagrettemændene synes, at han har fortrinnet, medmindre indstevnte hindres av fuldt nødsfald; og det selv om saken hjemme er stevnet til lagmanden (ok svá þo at heima se til logmanz stefnt). {{liten blokk|Kilde: Js. I 6 (6) slutn. «ok þo svá etc.» etc. er nyt; om dets fortolkning, se {{sperret|Hertzberg}}, Gloss. under {{sperret|heima}} in fine. Lagmanden pleiet ret paa de «stevner», som han i lagtingsbyerne holdt til forskjellige tider sammen med byens raadmænd, og i aasteds- og større straffesaker paa stevner omkring i bygdene. Av de faste «lagmandstevner» har utviklet sig de flere «lagting» som er opført i Kr. IV.s NL. I 1 og likesaa «raadsturetten» i lagtingsbyene.}} {{nop}} <section end="12" /><noinclude> <references/></noinclude> hurs3wpob6lzkrw1zh4upq2b7i99dod 104 145979 341203 2026-11-07T15:32:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større blokk|II KRISTENDOMSBOLKEN.}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 1. Om den rette kristne tro}}.}} {{midtstilt/e}} Det er ophavet til vore, Frostatingsmændenes [Gulatings{{shy}}mændenes osv.], love, som er ophav til alt godt, at vi skal holde og have den kristne tro. Vi skal tro paa Gud Fader, himmelens og jordens almægtige skaper. Vi skal tro paa vor herre Jesus Kristus, hans enbaarne Søn, som er undfangen av den Helligaands kraft, født av jomfru Maria, pint under Pilatusvældet, korsfæstet, død og begravet, nedfor til helvede og løste derfra alle sine venner. Tredje dag efter at han var dræpt i sin manddom (ɔ: som menneske), men med uskadd guddom, stod han op fra de døde og var siden med sine discipler i 40 dager, fra paaskedag til himmelfartsdag, og opfor da til himmels og derfra skal han komme igjen paa denne verdens sidste dag for at dømme enhver efter hans verdleik. Vi skal tro paa den Helligaand, at han er sand Gud som Faderen og Sønnen og disse tre personer (skilningar egtl. begreper) er én Gud. Vi skal tro alt det, som alt kristenfolket (ǫll kristilig þjóð) tror, og de hellige mænds samband og den hellige kirke før har samtykt med ubrigdelig stadfæsting. Vi skal tro, at synderne forlates ved daab og anger og skriftegang, ved vor Herres legeme og<noinclude> <references/> {{liten|2 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> sf9pa7lovowaff5dpknbnll6thrz4o0 104 145980 341204 2026-11-07T15:33:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|18|II. Kristendomsbolken kap. 1—2.}}</noinclude><section begin="1" /> blod, som helliges i messen, ved bønnehold, ved almissegiving og ved alt andet godt, som folk gjør, tænker eller taler<ref>I et Gulatingshaandskrift fra 16. aarh. er den lutherske lære kommet til orde, idet dette avsnit har faat følgende form: «at syndene forlates av Guds naade og miskund for Jesu Kristi verdskyld, men ikke ved vore gode verker».</ref>. Vi skal tro, at hvert menneskes legeme, som er kommet til verden eller kan komme før dommedag, skal da opstaa, og derefter skal de, som gjorde ondt og ikke angret med bot i dette liv, ha uendelig ufagnad med fienden (djævelen) og hans tjenere i helvede; men de som har gjort godt i dette liv, skal da faa og ha evig fagnad hos Gud og hans hellige mænd i himmerike. {{liten blokk|Kilde: NGkr. 1, jfr. Mkr. 1 (NgL. II 326), NFkr. 1 (NgL. IV 50) Js. II 1 (7).}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 2. Om kongens og biskopens vælde}}.}} {{midtstilt/e}} Nu, fordi Guds miskund ser til den store daglige trang hos de utallige mennesker og ymse folkeslag, da har han befalet sine to tjenere at være hans synlige ombudsmænd for denne hellige tro og hans hellige lovbud, gode mennesker til vern og retfærd, men onde mennesker til revsing og utrensing. Disse to er: den ene kongen og den anden biskopen. Kongen har av Gud verdslig vælde til verdslige formaal, men biskopen aandelig vælde til aandelige formaal; og hver av dem skal styrke den andens vælde i rette og lovlige saker og kjende med sig, at de har sit vælde og overbefaling (vald ok yfirbóð) av Gud og ikke av sig selv. Og fordi de er Guds ombudsmænd, og dernæst fordi alle mennesker indser det, at dem kan vi paa ingen maate undvære, og for det tredje, fordi Gud selv værdiges at kalde sig med deres navne, da er den sandelig i stort ansvar for Gud, som ikke med fuldkommen kjærlighet og frygt styrker dem i det vælde, som Gud har sat dem til, naar de bær saa stor omsorg for landsfolket og aabyrgd (ábyrgð) for Gud, allerhelst naar <section end="2" /><noinclude> <references/></noinclude> lhe9nhr5p2exocy3jrzylt3x1r2ntwq 104 145981 341205 2026-11-07T15:33:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 2—3.|19}}</noinclude><section begin="2" /> loven sætter faste grænsemerker, saa hverken høvdingene, naar de følger dem, kan plage eller tynge folket med for stor havesyke, og ei heller kan uvidende mennesker negte høvdingene lovlig tegnskyld paa grund av trods eller kortsynt vankundighet. {{liten blokk|Kilde: NGkr. 2, Mkr. 2, Js. II 2 (8) Jfr. Cod. 1, 1 (de summa Trinitate et fide catholica) og c. 1 N 1, 1 (de summa Trinitate et fide catholica).}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Om falske konger}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Nu da landsfolket har at yde kongen stor lydskyld, vil det være nødvendig, at folk tar sig ivare for den store vildfarelsens taake, som største delen av dette lands folk saa harmelig har været blindet av, saa der ikke i noget andet land findes døme paa slikt, idet ymse mænd har været antat og kaldt konger urettelig imot de rette konger, og den hellige kong Olavs love og al den ret, som hver bonde vilde ha av den anden med hensyn til sin arv; tjente ofte velbaarne mænd dem, som neppe kunde være deres knaper, som [de] endnu den dag idag kan bevidne, om de [selv] mistet mest odelsgods eller hine, som de kaldte sine konger; og likesaa med hensyn til mennesketap. {{anker|2}} '''2.''' Nu, for at man ikke med famlende hænder eller letende skal trænge til at undersøke, hvem der rettelig skal være konge i Norges kongevælde [Norgesvælde], da være det kundgjort for alle Frostatingsmænd [Gulatingsmænd osv.] og alle Norgesmænd (Nordmænd): At kong Magnus, kong Haakons søn, stadfæstet saaledes og lot i bok sætte, hvem der efter ret arvegang skal være Norgesvældes konge efter lovene, og dertil sa alle Norgesmænd ja og samtykte for sig og sit avkom med ret tingtak, at denne skiping (skipan) skal staa evindelig, som da var gjort og nu følger her: {{liten blokk|Kilde: Kong Magnus’s tronfølgelov vedtat paa riksmøte i Bergen 1273. Jfr. Js. II 3 (9) som dog har kg. Haakons tronfølgelov av 1260.}} {{nop}} <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> 7rk8kjqk6druc1oiooo6nsroutqfr7s 104 145982 341206 2026-11-07T15:33:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|20|II. Kristendomsbolken kap. 4—5.}}</noinclude><section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 4 At én skal være konge i Norge og i skatlandene}}.}} {{midtstilt/e}} I Faderens og Sønnens og den Helligaands navn, én Gud i hellig Treenighet, skal én hans tjener være konge over alt Norges kongevælde, baade indenlands og likesaa [over] skatlandene. <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 5. [Kongearvetallet]. Første arv}}.}} {{midtstilt/e}} Men efter vor konges frafald, da er det den første arv, at den skal være konge over Norges kongevælde, som er Norges konges egtefødte søn, den ældste alene. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 2den arv}}.}}}} Det er den anden arv, at kongens sønnesøn skal være konge, den som er egtefødt, den ældste alene, naar hans far ogsaa var egtefødt. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 3dje arv}}.}}}} Det er den tredje arv, at kongens egtefødte bror, den ældste alene, skal være konge, den som er samfædre med kongen, hvis ingen av dem er til, som før er opregnet. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 4de arv}}.}}}} Det er den fjerde arv, at kongens samfædre og egtefødte farbror, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var egtefødt. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 5te arv}}.}}}} Det er den femte arv, at kongens egtefødte brorsøn, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var egtefødt og samfædre med kongen, hvis ingen av de andre er til. {{midtstilt|{{større blokk||{{sperret|Den 6te arv}}.}}}} Det er den sjette arv, at kongens brødrung (ɔ: farbrorssøn), som er egtefødt, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var kongens samfædre og egtefødte farbror, hvis ingen av dem er til, som før var opregnet. {{nop}} <section end="5" /><noinclude> <references/></noinclude> 17856jfh2nasnylvqz283ligi2weyga 341284 341206 2026-11-07T16:13:01Z Kåre-Olav 25 fjerner blanke linjer 341284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|20|II. Kristendomsbolken kap. 4—5.}}</noinclude><section begin="4"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 4 At én skal være konge i Norge og i skatlandene}}.}} {{midtstilt/e}} I Faderens og Sønnens og den Helligaands navn, én Gud i hellig Treenighet, skal én hans tjener være konge over alt Norges kongevælde, baade indenlands og likesaa [over] skatlandene. <section end="4"/> <section begin="5"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 5. [Kongearvetallet]. Første arv}}.}} {{midtstilt/e}} Men efter vor konges frafald, da er det den første arv, at den skal være konge over Norges kongevælde, som er Norges konges egtefødte søn, den ældste alene. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 2den arv}}.}}}} Det er den anden arv, at kongens sønnesøn skal være konge, den som er egtefødt, den ældste alene, naar hans far ogsaa var egtefødt. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 3dje arv}}.}}}} Det er den tredje arv, at kongens egtefødte bror, den ældste alene, skal være konge, den som er samfædre med kongen, hvis ingen av dem er til, som før er opregnet. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 4de arv}}.}}}} Det er den fjerde arv, at kongens samfædre og egtefødte farbror, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var egtefødt. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 5te arv}}.}}}} Det er den femte arv, at kongens egtefødte brorsøn, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var egtefødt og samfædre med kongen, hvis ingen av de andre er til. {{midtstilt|{{større blokk||{{sperret|Den 6te arv}}.}}}} Det er den sjette arv, at kongens brødrung (ɔ: farbrorssøn), som er egtefødt, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var kongens samfædre og egtefødte farbror, hvis ingen av dem er til, som før var opregnet. {{nop}} <section end="5"/><noinclude> <references/></noinclude> f157eyg1lipisngvlomw0zc0lbuvx2f 341302 341284 2026-11-07T16:38:46Z Kåre-Olav 25 -| 341302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|20|II. Kristendomsbolken kap. 4—5.}}</noinclude><section begin="4"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 4 At én skal være konge i Norge og i skatlandene}}.}} {{midtstilt/e}} I Faderens og Sønnens og den Helligaands navn, én Gud i hellig Treenighet, skal én hans tjener være konge over alt Norges kongevælde, baade indenlands og likesaa [over] skatlandene. <section end="4"/> <section begin="5"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 5. [Kongearvetallet]. Første arv}}.}} {{midtstilt/e}} Men efter vor konges frafald, da er det den første arv, at den skal være konge over Norges kongevælde, som er Norges konges egtefødte søn, den ældste alene. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 2den arv}}.}}}} Det er den anden arv, at kongens sønnesøn skal være konge, den som er egtefødt, den ældste alene, naar hans far ogsaa var egtefødt. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 3dje arv}}.}}}} Det er den tredje arv, at kongens egtefødte bror, den ældste alene, skal være konge, den som er samfædre med kongen, hvis ingen av dem er til, som før er opregnet. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 4de arv}}.}}}} Det er den fjerde arv, at kongens samfædre og egtefødte farbror, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var egtefødt. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 5te arv}}.}}}} Det er den femte arv, at kongens egtefødte brorsøn, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var egtefødt og samfædre med kongen, hvis ingen av de andre er til. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 6te arv}}.}}}} Det er den sjette arv, at kongens brødrung (ɔ: farbrorssøn), som er egtefødt, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var kongens samfædre og egtefødte farbror, hvis ingen av dem er til, som før var opregnet. {{nop}} <section end="5"/><noinclude> <references/></noinclude> spaor9cbtju3rhr6eqxtk1t8sput7st 104 145983 341207 2026-11-07T15:33:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 5.|21}}</noinclude> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 7de arv}}.}}}} Det er den syvende arv, at kongssøn skal være konge, den ældste alene, selv om han ikke er egtefødt, dog den, som hverken er avlet i hor eller i slegtskap eller svogerskap, og kongen selv har vedgaat farskapen, og selv sagt fra til skjelrike mænd om sin von paa grund av samlivet med hans mor, og den stund, da barnet blev født, svarer til den beregning, som tilhører, og moren ikke har opgit dobbelt barnefar, efter den maate som lovboken foreskriver om slike saker. Dette skal de, som vet om det, ikke dølge over én maaned, medmindre de frygter for vold; dog skal de si det til en eller flere skjelrike mænd, for at vidne kan bæres, om det trænges. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 8de arv}}.}}}} Det er den ottende arv, at kongens egtefødte dattersøn, den ældste alene, skal være konge, naar hans mor var egtefødt, hvis ingen av hine er til. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 9de arv}}.}}}} Det er den niende arv, at kongens egtefødte søstersøn, den ældste alene, skal være konge, naar hans mor var egtefødt og samfædre med kongen, hvis ingen av hine er til. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 10de arv}}.}}}} Det er den tiende arv, at den skal være konge, den ældste alene, som er næst efter brorsøn til kongen (ɔ: kongens tremenning) og egtefødt og hans far var egtefødt og kommen av samfædre og egtefødte brødre, hvis ingen av hine er til. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 11te arv}}.}}}} Det er den ellevte arv, at den skal være konge, den ældste alene, egtefødt, som er syskinsøn (nedstammer fra søster) med kongen, kommet av de sysken, som baade var samfædre og egtefødt, og kommet av den rette kongeætt, hvis ingen av hine er til, som før er opregnet. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> eihi8dgpjh0mpcsnkd1nk3xscm830mo 104 145984 341208 2026-11-07T15:33:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|22|II. Kristendomsbolken kap. 5—6.}}</noinclude><section begin="5" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 12te arv}}.}}}} Det er den tolvte arv, at den skal være konge, den ældste alene, egtefødt, som er systrung („: fasters søn) til kongen og deres mødre var samfædre og egtefødt og kommet av ret kongeætt, hvis ingen av hine er til. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 13de arv}}.}}}} Men hvis ingen av disse er til, som nu er regnet op, da skal den være konge i Norge, den ældste alene, som da er nærmeste arving, eftersom Frostatingsboken [Gulatingsboken, landsboken] vidner i arvetallet, karl men ikke kvinde, og kommet av rette kongeætt. {{liten blokk|Se kilde til kap, 3; jfr. G. 2, F. II 1. (NgL. IV 31—32), Js. II 4 (10).}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 6. Om kongevalg}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu, hvis det sørgelige kan hænde, at ingen av disse er til, da er hertug og jarl, hvis de er til, alle biskoper og abbeder, alle lendmænd [baroner] og hirdstjorer med hele hirden selvstevnet til at søke nord til Nidaros til den hellige kong Olav til samraad med erkebiskopen; og nævne hver biskop av sit biskopsdømme og kongens sysselmænd, som er der, 12 av de, efter deres samvittighet viseste mænd, og de skal tiltræde reisen inden utgangen av den maaned, som de spør kongens frafald. {{anker|2}} '''2.''' Saa skal og hver biskop og sysselmand efterlate folk til vern og vagt hos bønderne at vogte landet for tyver og ugjerningsmænd, nemlig saa mange av lendmændene [baronene] og sysselmændene i hvert lagdømme, som de ser bedst høver. Skal de, som blir hjemme, ha samme hjemmel til vagthold i andre sysler som i sine egne, ellers er de sande landraademænd, om freden ikke holdes i landet paa grund av deres vangjæting (vangæzla). {{anker|3}} '''3.''' Men paa den tid, da de, som er opnævnt, er kommet der nord, skal lægmændene gaa til denne forretning med svoren ed paa, at de skal ta den til konge, som de for Gud synes bedst skikket dertil. Men denne ed skal biskopene {{bindestrek1|aabyr|aabyrges}} <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> ohhvmfn4uinx4lemdm4ocgkfecgw54r 104 145985 341209 2026-11-07T15:33:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 6—7.|23}}</noinclude><section begin="6" /> {{bindestrek2|ges|aabyrges}} overfor Gud, uagtet de ikke sverger, likesaa fuldt som dem, som sverger, at de vil gi et sandhets raad i denne sak, eftersom Gud gir dem evne til at se det rigtigste. Men hvis de ikke blir enige, da skal de ha avgjørelsen som er de fleste og de forstandigste og som erkebiskopen og de andre biskoper følger, og som sander det med sin ed. Men hvis nogen lar sig anderledes ta til konge, end nu er mælt, da har han forbrutt fæ og fred og være i pavens og alle hellige mænds forbud (ɔ: mindre bann) og han skal ikke begraves i kirkegaard, og likesaa enhver, som støtter ham i dette. {{anker|4}} '''4.''' Nu, hvis hirdstjorene eller hirden forsømmer denne færd, da er de landsforrædere mot kongen, medmindre fuldt nødsfald hindrer dem. Men hver bonde, som forsømmer denne færd, er saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen. Men kongen skal bedømme nødsfaldene med skjønsomme mænds raad. Men i denne færd skal enhver reise paa sin egen bekostning. Men kongen skal erstatte alle dem, som ikke før hadde kongsgods (ɔ: i len eller veitsle), deres omkostninger. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 nyt. §§ 3—4; jfr. Magnus Erlingssons tronfølgelov 1163 (G. 2, F. II 1 i NgL. IV 31); Haakons av 1260 i Js. II 4 (10), anden del.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 7. Om kvinders arveret}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Men om datter eller sønnedatter eller søster eller mor eller de andre kvinder, som er regnet op i arvetallet efter landsboken, saa og de karmænd, som staar i arvetallet og ikke er kommet av kongeætten, og om disse mænd eller kvinder efter skyldskapen er nærmest til anden arv end kongedømmet, efter som det almindelige arvetal vidner, da skal hver [av disse] ta arv efter det, som loven vidner i det almindelige arvetal, og for at gjøre dette saa meget klarere, da kan disse arve følgende: først de faste eiendommer kongen arver efter sine andre frænder, eller det som han kjøper for løsøre, og dog saaledes, at han ikke dertil sælger kongedømmets jordegods eller makeskifter dette med hint. Likesaa skal de ogsaa arve løsøre og de kostbarheter, som <section end="7" /><noinclude> <references/></noinclude> au1thoagqj8dc83xvi3ieaq6631za1q 104 145986 341210 2026-11-07T15:34:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|24|II. Kristendomsbolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7" /> ikke hører kronen til, medmindre kongen kan ha truffet anden bestemmelse med skjellige vidner og bevisligheter til sjælebot og sømd for sig og sine tro mænd efter gode mænds raad. {{anker|2}} '''2.''' Og derfor er det et hovedraad at hver skal gjøre vel for sig selv og for sine tro mænd i sin levetid og heller frisk end syk med gode mænds raad; ti usikker er andres venskap og eftergjerd (efter en avdød), selv om de har en ubetinget pligt til det; der findes ogsaa flere døme paa, at arvinger heller har avkortet end øket deres testament (skipan), som hadde eiet og erhvervet [godset] ofte ved tro tjeneste og livsfare, eller under ymse anstrengelser og prøvelser. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Om kongeløftet}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu for at kongen skal vite sig saa meget mere skyldig til at holde loven og bedre den for sine tegner, da skal han love sit folk dette med fuld stadfæsting, efterat han er tat til konge: «Det lover jeg Gud og hans hellige mænd og dette hans folk, som jeg uværdig er sat over, at jeg skal holde de kristne love, som den hellige kong Olav først satte og andre hans rette eftermænd nu har samtykt mellem kongen og dem, som landet bygger, med begge parters samtykke, og med gode mænds raad at bøte paa dem efter det vet Gud gir mig». {{anker|2}} '''2.''' Men kongen er ikke alene skyldig at holde dette overfor dem, som da er paa tinget hos ham, men heller overfor alle dem, som er i hans tegnskyld, fødte og ufødte. {{anker|3}} '''3.''' Men den tid han blir kronet, da skal han sverge folket lov og ret efter den edsformular, som følger kongevigslen<ref name="p24">Kong Erik Magnussons kroningsed, som var avfattet baade paa latin og oldnorsk, lyder i oversættelse saaledes: <p>«Det lover jeg Gud og hans hellige mænd, at jeg skal haandhæve fred og ret for den hellige kirke og det folk, som jeg uværdig er sat over. Biskoper og lærde mænd skal jeg vise en sømmelig hæder, eftersom jeg er skyldig og Gud gir mig skjønsomhet til, og holde ubrigdelig det, som av</ref>. {{liten blokk|Kilde: § 1 = Js. II 5 (11). §§ 2—3 nyt.}} {{nop}} <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> d7e113uegp7yccm1ox1rseiwnd6g1ti 341275 341210 2026-11-07T16:05:35Z Kåre-Olav 25 nowiki 341275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|24|II. Kristendomsbolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7"/>ikke hører kronen til, medmindre kongen kan ha truffet anden bestemmelse med skjellige vidner og bevisligheter til sjælebot og sømd for sig og sine tro mænd efter gode mænds raad. {{anker|2}} '''2.''' Og derfor er det et hovedraad at hver skal gjøre vel for sig selv og for sine tro mænd i sin levetid og heller frisk end syk med gode mænds raad; ti usikker er andres venskap og eftergjerd (efter en avdød), selv om de har en ubetinget pligt til det; der findes ogsaa flere døme paa, at arvinger heller har avkortet end øket deres testament (skipan), som hadde eiet og erhvervet [godset] ofte ved tro tjeneste og livsfare, eller under ymse anstrengelser og prøvelser. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="7"/> <section begin="8"/>{{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Om kongeløftet}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu for at kongen skal vite sig saa meget mere skyldig til at holde loven og bedre den for sine tegner, da skal han love sit folk dette med fuld stadfæsting, efterat han er tat til konge: «Det lover jeg Gud og hans hellige mænd og dette hans folk, som jeg uværdig er sat over, at jeg skal holde de kristne love, som den hellige kong Olav først satte og andre hans rette eftermænd nu har samtykt mellem kongen og dem, som landet bygger, med begge parters samtykke, og med gode mænds raad at bøte paa dem efter det vet Gud gir mig». {{anker|2}} '''2.''' Men kongen er ikke alene skyldig at holde dette overfor dem, som da er paa tinget hos ham, men heller overfor alle dem, som er i hans tegnskyld, fødte og ufødte. {{anker|3}} '''3.''' Men den tid han blir kronet, da skal han sverge folket lov og ret efter den edsformular, som følger kongevigslen<ref name="p24">Kong Erik Magnussons kroningsed, som var avfattet baade paa latin og oldnorsk, lyder i oversættelse saaledes: <p>«Det lover jeg Gud og hans hellige mænd, at jeg skal haandhæve fred og ret for den hellige kirke og det folk, som jeg uværdig er sat over. Biskoper og lærde mænd skal jeg vise en sømmelig hæder, eftersom jeg er skyldig og Gud gir mig skjønsomhet til, og holde ubrigdelig det, som av</ref>. {{liten blokk|Kilde: § 1 <nowiki>=</nowiki> Js. II 5 (11). §§ 2—3 nyt.}} {{nop}} <section end="8"/><noinclude> <references/></noinclude> eyxh848a2lji0rwayzd41neqzrpswpb 104 145987 341211 2026-11-07T15:34:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 9—10.|25}}</noinclude><section begin="8" /> <ref follow="p24">kongene er git og tilbakegit kirken, saaledes som samtykt er mellem kirken og riket. Vrange love og onde sedvaner, særlig saadanne, som strider mot den hellige kirkes frihet, [skal vi] avskaffe og bedre efter det bedste raad vi faar av vore troeste mænd». (Efter DN I no. 69). Efter Haakon V.s forordning om tronfølgen av 1302 synes hans kroningsed at ha hat samme form som kongeløftet, se NgL. III 45.</p></ref> <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 9. Om hertug- og jarleden}}.}}}} Men hertug eller jarl, om de er til, skal paa det ting, hvor kongen blir git kongenavn, sverge denne ed: «Paa det lægger jeg haand paa disse helligdomme og det kalder jeg Gud til vidne paa, at jeg skal være huld og tro mot min herre N., Norges konge, baade aabenbart og lønlig, og det len, som han overlater mig, skal jeg trolig holde med den lydighet og føielighet, som kong Magnus, kong Haakons søn, skipet mellem konge og hertug; vise ham skal jeg al den lydighet, som en god hertug eller jarl bør at vise kongen; styrke skal jeg ham og hans magt (riki) med paalidelige raad og al min styrke; holde skal jeg alle de eder, som kongen har lovet alt landsfolket efter det vet og skjønsomhet som Gud gir mig. Saa være Gud mig huld som jeg sier sandt, gram om jeg lyver.» {{liten blokk|Nyt.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 10. Om baroneden}}.}}}} Nu skal baroner og hirdstjorer sverge denne ed: «Paa det lægger jeg haand paa disse helligdomme og det kalder jeg Gud og den hellige kong Olav til vidne paa, at jeg skal være huld og tro mot min herre N., Norges konge, baade lønlig og aabenbart; styrke skal jeg ham og hans rike baade med mine raad og med al min styrke; holde skal jeg og de eder, som kongen har lovet alt landsfolket efter det vet Gud gir mig. Saa være Gud mig huld som jeg sier sandt, gram om jeg lyver». {{liten blokk|Kilde: Js. II 6 (12).}} {{nop}} <section end="10" /><noinclude> <references/></noinclude> s8idncgguavdgj3c7b98js6hco98afs 104 145988 341212 2026-11-07T15:34:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|26|II. Kristendomsbolken kap. 11—12.}}</noinclude><section begin="11" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 11. Om lagmandseden}}.}}}} Nu skal lagmænd sverge denne ed den tid, kongen vil: «Paa det lægger jeg haand paa helligdommen [var.: hellig bok] og det kalder jeg Gud til vidne paa, at jeg skal være huld og tro mot min herre N., Norges konge; de love, som den hellige kong Olav først satte og andre hans rette eftermænd har samtykt med dem, som landet bygger, skal jeg si de mennesker, som min herre henlægger til mit lagsogn. Men overalt, hvor lovboken ikke klart avgjør saken, der skal jeg saaledes dømme i hver mands sak, som jeg vil svare for Gud paa dommens dag at rettest er efter min samvittighet og dog med de viseste mænds raad, som da er hos mig, saavel mot rik som fattig, ung som gammel, fiende som frænde. Saa være Gud mig huld som jeg sier sandt, gram om jeg lyver». {{liten blokk|Nyt.}} <section end="11" /> <section begin="12" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 12. Om bondeeden}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Men for at bønder og almue skal vite sig desto mere skyldig til huldskap og troskap og lydighet mot kongen, da skal de sverge kongen denne ed, saa mange mænd av hvert fylke, som han synes: «Paa det lægger jeg haand paa disse helligdomme og det kalder jeg Gud til vidne paa, at jeg skal være huld og tro mot min herre N., Norges konge, baade lønlig og aabenbart med al min magt og evne, saa som god tegn skal [være] mot sin konge. Yde ham skal jeg al den lovlige lydskyld med alle de love og rettigheter (lunnendi), som den hellige kong Olav skipet mellem kongen og dem, som landet bygger, og andre hans rette eftermænd nu har stadfæstet mellem kongen og landsfolket med begge parters samtykke. Saa være Gud mig huld som jeg sier sandt, gram om jeg lyver.» Er og ikke bare de, som sverger, skyldig at aabyrges denne ed, men snarere alle, som er i Norges konges <section end="12" /><noinclude> <references/></noinclude> jwj3ktalspn019mrfuhms0os9u04w8f 104 145989 341213 2026-11-07T15:34:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 12.|27}}</noinclude>tegnskyld, fødte og ufødte, de som vil nyde godt av hans ed<ref>I henhold hertil er der i de fleste haandskrifter føiet følgende tillæg til eden: «Denne ed aabyrger jeg mig selv og alle dem, som er i kongens rike og tegnskyld og har ret til at nyde godt av hans ed, fødte og ufødte.»</ref>. Ti Norges konge er likesaa skyldig at hjælpe dem til sin ret, som sitter hjemme, som dem som er paa tinget hos ham. Saa er ogsaa alle, som er i landet, skyldig ham troskap, selv om ikke alle sverger ham troskapsed. Det vet ogsaa alle, at det barn, som fødes i kongens sidste leveaar, er kongen likesaa skyldig at gjøre ret mot, som den mand, som svor ham ed paa det første ting. Saa er ogsaa alle skyldig ham alle lovlige tegnskyldigheter, de som vil nyde godt av lovene og være værdig dertil. {{anker|2}} '''2.''' Men konge og biskoper, lærde mænd og baroner og hele almuen skal siden følge det hellige krusifiks og helligdommene tilbake til kirken. Men siden skal kongen gaa op til alteret og der motta velsignelsen og siden gaa til [sit] herberge og da følger ham alle de bedste mænd. {{liten blokk|Kilde: § 1 til ordet «ed» s. 27 linje 1 er omtrent = Js. II 7 (13). Resten nyt.}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 866e8owfzjl1d5f3m2325bw4aeavmua 341274 341213 2026-11-07T16:04:35Z Kåre-Olav 25 nowiki 341274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 12.|27}}</noinclude>tegnskyld, fødte og ufødte, de som vil nyde godt av hans ed<ref>I henhold hertil er der i de fleste haandskrifter føiet følgende tillæg til eden: «Denne ed aabyrger jeg mig selv og alle dem, som er i kongens rike og tegnskyld og har ret til at nyde godt av hans ed, fødte og ufødte.»</ref>. Ti Norges konge er likesaa skyldig at hjælpe dem til sin ret, som sitter hjemme, som dem som er paa tinget hos ham. Saa er ogsaa alle, som er i landet, skyldig ham troskap, selv om ikke alle sverger ham troskapsed. Det vet ogsaa alle, at det barn, som fødes i kongens sidste leveaar, er kongen likesaa skyldig at gjøre ret mot, som den mand, som svor ham ed paa det første ting. Saa er ogsaa alle skyldig ham alle lovlige tegnskyldigheter, de som vil nyde godt av lovene og være værdig dertil. {{anker|2}} '''2.''' Men konge og biskoper, lærde mænd og baroner og hele almuen skal siden følge det hellige krusifiks og helligdommene tilbake til kirken. Men siden skal kongen gaa op til alteret og der motta velsignelsen og siden gaa til [sit] herberge og da følger ham alle de bedste mænd. {{liten blokk|Kilde: § 1 til ordet «ed» s. 27 linje 1 er omtrent <nowiki>=</nowiki> Js. II 7 (13). Resten nyt.}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> eqnc4iori73v4zh58qjl15lyryl1o0h 104 145990 341214 2026-11-07T15:34:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større blokk|III. LANDEVERNSBOLKEN}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 1. Her begynder landevernsbolken}}. {{br}} Om ledingsgjerd.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Det er ophavet til vor landevernsbolk, at Jesus Kristus, den korsfæstede, Guds og jomfru Marias sande søn, alle kongers konge, av hvem alt vælde og styre er, han være vort vern og alle Norges mænds varetækt (varðveizla) evindelig. {{anker|2}} '''2.''' I det samme Jesu Kristi navn skal vor lovlige Norges konge raade for bud og bann og for vore utfærder og raade efter lov og ikke efter ulov, Gud til ære, sig selv til gagn og os til tarv. Ikke skal vi negte ham leding eller utbud, naar han byder ut efter de regler, som her følger: {{anker|3}} '''3.''' Kongen skal ikke kræve større utbud i fred end halv almenning, medmindre noget saadant nødstilfælde rammer ham, at folket vil yde mere av kjærlighet til ham med gode mænds samtykke, om de møter miskund og godvilje fra hans side. {{anker|4}} '''4.''' Ingen almindelige tolde (avgifter) skal kongen eller hans ombudsmænd paalægge os, hverken gaver eller veitsler eller hestefôr eller vedhugst, der hvor leding gjøres, undtagen skyssfærd og den andre lydskyld, som lovboken foreskriver. {{anker|5}} '''5.''' Nu ældes skib eller naust i herredet eller redskapen forringes, saa den trænger ombøting eller fornyelse, da skal kongen la utbyde i den landsdel saa meget, som han synes passende efter aaringen med de bedste mænds<noinclude> <references/></noinclude> 026nuhus47cbj5y414j5vjfkmj553ea 104 145991 341215 2026-11-07T15:34:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 1—2.|29}}</noinclude><section begin="1" /> raad. Det gods skal lagmanden og en av kongens haandgangne mænd og en troværdig bonde i den landsdel motta til forvaltning (varðveizla) og det skal ikke anvendes til noget andet end det ovenfor bestemte med kongens vidende og vilje. Skal kongens ombudsmænd, som der har syssel, la paa hvert sted det nødvendige arbeide utføre efter den kontrakt (kaup), som de avtaler med dem, som har bondekassen til forvaltning. {{anker|6}} '''6.''' Men i Frostatings-[Gulatings- osv{{rettelse||.}}] lagen skal lagmanden ha for sit arbeide 10 mark av bondekassen og 5 mark hver av de andre om aaret, og de skal være skyldig at gjøre regnskap for disse penger paa hvert Frostating [Gulating osv.], hvad de har oppebaaret og hvad som staar igjen (restanser) og likesaa for det de har betalt ut eller lagt op. {{liten blokk|Kilde: § 2 I. p.; jfr. G. 295 og F. VII r. Resten nyt.}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 2. Om skibsbygning og arbeidstakster}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu ældes skib i herredet, da skal et nyt gjøres efter kongens raad for bondekassens regning og la det reise hvor de vil, saa at hverken aker eller eng spildes; men om de spildes, skal det bøtes (erstattes) av bondekassen efter skjønsomme mænds takst; kongsjord skal man avgi til at reise skibet paa, om den findes inden fylket. Likesaa er kongens skog skyldig at gi trævirke til landevernsskib og alle andre skogeieres skoger efter ligning; ti ikke skal én mands skog ødes. {{anker|2}} '''2.''' Nu skal haandverkere tilsies, alle de som er inden fjerdingsfylket og videre, om det trænges. Hver stavnbygger er saket 1 mark sølv til kongen, om han lar være at fare, men hver bordhugger en halv mark, om han ikke vil fare. Nu har de sat kjølen paa bakkestokkene (stabelen) og begyndt at bygge, om da nogen av dem løper fra bygningen, da er stavnbygger saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, men bordhugger 5 mark sølv, fordi de da nedfælder landevernet for kongen. {{anker|3}} '''3.''' Nu skal haandverkerne ha løn: en stavnbygger 2 ører sølv paa søgnedager mellem søndagene, <section end="2" /><noinclude> <references/></noinclude> eqsuw5kctow7a6e28vj07mx0ipioso8 341303 341215 2026-11-07T16:40:42Z Kåre-Olav 25 1 341303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 1—2.|29}}</noinclude><section begin="1"/>raad. Det gods skal lagmanden og en av kongens haandgangne mænd og en troværdig bonde i den landsdel motta til forvaltning (varðveizla) og det skal ikke anvendes til noget andet end det ovenfor bestemte med kongens vidende og vilje. Skal kongens ombudsmænd, som der har syssel, la paa hvert sted det nødvendige arbeide utføre efter den kontrakt (kaup), som de avtaler med dem, som har bondekassen til forvaltning. {{anker|6}} '''6.''' Men i Frostatings-[Gulatings- osv{{rettelse||.}}] lagen skal lagmanden ha for sit arbeide 10 mark av bondekassen og 5 mark hver av de andre om aaret, og de skal være skyldig at gjøre regnskap for disse penger paa hvert Frostating [Gulating osv.], hvad de har oppebaaret og hvad som staar igjen (restanser) og likesaa for det de har betalt ut eller lagt op. {{liten blokk|Kilde: § 2 1. p.; jfr. G. 295 og F. VII 1. Resten nyt.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 2. Om skibsbygning og arbeidstakster}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu ældes skib i herredet, da skal et nyt gjøres efter kongens raad for bondekassens regning og la det reise hvor de vil, saa at hverken aker eller eng spildes; men om de spildes, skal det bøtes (erstattes) av bondekassen efter skjønsomme mænds takst; kongsjord skal man avgi til at reise skibet paa, om den findes inden fylket. Likesaa er kongens skog skyldig at gi trævirke til landevernsskib og alle andre skogeieres skoger efter ligning; ti ikke skal én mands skog ødes. {{anker|2}} '''2.''' Nu skal haandverkere tilsies, alle de som er inden fjerdingsfylket og videre, om det trænges. Hver stavnbygger er saket 1 mark sølv til kongen, om han lar være at fare, men hver bordhugger en halv mark, om han ikke vil fare. Nu har de sat kjølen paa bakkestokkene (stabelen) og begyndt at bygge, om da nogen av dem løper fra bygningen, da er stavnbygger saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, men bordhugger 5 mark sølv, fordi de da nedfælder landevernet for kongen. {{anker|3}} '''3.''' Nu skal haandverkerne ha løn: en stavnbygger 2 ører sølv paa søgnedager mellem søndagene, <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> ixw0ulrki3jqf1k18hmnww5u8wanzmc 104 145992 341216 2026-11-07T15:35:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|30|III. Landevernsbolken kap. 2—3.}}</noinclude><section begin="2" /> men bordhugger 1 øre, dertil mat og maaldrikke, en halv bolles ydelse pr. dag. {{anker|4}} '''4.''' Nu naar skibet er gjort, da skal det tjærebrædes og sættes i naust, om slikt er til. Men om der ikke er naust, da skal det bygges og virke skaffes fra hver mands skog, som man vil, saaledes som er foreskrevet om skibet; likesaa skal haandverkere tilsiges og faa løn. Seil og anker, baat og al redskap, tjæld og alt det, som trænges til skibet, skal skaffes med kongens raad av bondekassen, saa skibet i alle maater er vel ført. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 306—8; F. VII 1—5.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Om hærpil og gisling}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu om saa tungsomt hænder for menneskenes synders skyld, at hedensk eller kristen hær anfalder Norges kongevælde paa noget sted, og selv om anfaldet gjælder hans skatland, da skal vi ikke negte vor konge fuld almenning av folk og skiber og vaaben, hvis han med vise mænds raad ser at saa meget kræves; men hvis mindre kræves, tar vi med tak imot avslaget. {{anker|2}} '''2.''' Men hvis saa haardelig hænder, at nogen hær gjør anfald eller reises indenlands, da skal de, til hvis hus sandt hærsagn kommer, skjære op hærpiler og la dem fare fra den ene landsende til den anden. Denne pil skal tillands fare efter tjodveiene med tre fuldmyndige mænd i mindste laget; men tilsjøs med bemandet skib. Den skal fare efter tjodleden baade nat og dag. Træpiler skal utskjæres i bygdene fra tjodleden og ind i fjordene og ut til øene og bæres med vidner og bære den ene til den anden. {{anker|3}} '''3.''' Men alle de mænd, til hvis hus pilen kommer, da gjør den dem stevne til skibs ved sjøen, men til samling til lands. Men hvis da nogen blir sittende rolig, da er han utlæg; ti da skal fare tegn og træl, om det trænges; og hver skal selv faa niste (kost) til sig og til sine huskarer, som ikke selv har forraad til at skaffe sig det. Men om nogen stanser hærbudspil eller ikke følger budet, da er han <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> sz0hbx88vr9c4fh5pkf9hvmhyaw5uog 104 145993 341217 2026-11-07T15:35:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 3—4.|31}}</noinclude><section begin="3" /> utlægg og alt det han eier, medmindre nødsfald hindrer; kongen dømmer om disse nødsfald. {{anker|4}} '''4.''' Men om kongen mistror os, at vi ikke vil verge hans land med ham, som vi har magt til, da skal vi stille ham gisler for vor troskap. Men om vi holder vort ord vel og vort landevern med kongen, da skal han gi os vore gisler tilbake ulemlæstet; men om vi svigter, da er utleveringen av gislene forspildt og de er da i kongens miskund og de svare derfor, som efter loven har ansvaret. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 312. F. V 2 (se indholdsfort. NgL. I 176).}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 4. Om vetevagt}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Men om der er krigsvon i vort land, da skal man holde vetevagt. Da skal lendmand [baron] eller kongens ombudsmand la skære bud op, og den er saket {{brøk|1|2}} mark sølv til kongen, som ikke møter frem. Bønderne er skyldig at gjøre vete der, hvor den har været efter gammel sedvane, fjerdedelen av de herredsmænd som bor nærmest, og vagthus med tak paa og fire dører. {{anker|2}} '''2.''' Nu skal stevnes skipredeting for at utbyde vagt; lendmand [baron] eller kongens ombudsmand skal gjøre bønderne lagastevning til at holde vagt. Da skal bønderne sitte paa vagten den 5te nat efter at vagt var paabutt, medmindre det trænges før. Men de som har at holde vagt, og ikke møter frem, da er de saket vagtbot til kongen, det er 1 mark sølv til kongen. Tre nænd skal holde vetevagt. De mænd er alle vagtføre, som har friske øine, øren og føtter, frie mænd og fuldmyndige og vel hærføre, indlændinger og ikke utlændinger fra andre kongers riker. Folk skal gaa paa vagten ved middag og holde [vagt] til næste middag; men om der senere er gaat til eller før av, da er den saket vagtbot til kongen, medmindre én gaar i deres ærende. Paa vagten skal man vaake og ikke sove; men om alle sovner og vete brænder søndenfor eller nordenfor, da er de saket vagtbot til kongen. {{anker|3}} '''3.''' Nu skal vagtmænd tænde veten, naar de ser 3 hærskib eller <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> tupdlu4oohviqws3y2h0esmmvb7jabs 104 145994 341218 2026-11-07T15:35:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||32 III. Landevernsbolken kap. 4|6.}}</noinclude><section begin="4" /> flere. Men om de ikke tænder veten, da er de saket vagtbot til kongen. {{anker|4}} '''4.''' Nu om de er i tvil om det er hærskib eller ikke, da skal de tilkalde de skjønsomste mænd, som er i nærheten og faa deres raad, om veten skal tændes eller ikke. Den vetevagt som er længst mot øst, skal svare kongen 8 ørtuger og 13 mark sølv og likesaa den nærmeste. Saaledes skal ogsaa den nordligste svare 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen og likesaa den nærmeste, hvis hær kommer nordenfra; og saaledes overalt der hvor hær er mest ventendes. Men hver av de andre skal [svare] 1 mark sølv i vagtbot til kongen. Lendmand [baron] eller kongens ombudsmand skal faa skjelrike mænd til at ransake vagten hver dag, saalænge det er nødvendig, og sørge for at vagten gaar i orden; men om de glemmer det, da er de saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, om skade sker. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 311. F. V 1.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 5. Om hærsagn}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu kommer mænd til vort land, som før var gjort utlægg herfra og bær sandt hærsagn, som landsfolket ikke før visste, da er han ilænd med kongens raad og bud, selv om han før var niding. {{anker|2}} '''2.''' Nu bær en mand hærsagn, som ikke er sandt, da er han utlægg, selv om han før var ilænd, medmindre han sværger ensed paa at han gjorde det for det gode og han trodde det var sandt. 3. Nu bær en ilænd mand sandt hærsagn, da skal han ha 3 mark sølv av kongen, men I mark av hvert fylke. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 312. F. V 2.}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 6. Om nogen unddrar sig leding}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu skal alle mænd gjøre sin leding efter ligning (at jamnade). Men, naar leding er utbutt, skal folk utrede sin del (jamnat sin greiða) efter jordskyld (jarðarhǫfn) og formue. Men den leding som gjøres av jordeiendommen, <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> al5sr02e8mtdp15bhx4sos97ppq41ss 104 145995 341219 2026-11-07T15:35:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 6—7.|33}}</noinclude><section begin="6" /> frelser jorden for eieren; da skal den, som bor paa jorden, utrede av sin avling og løsøre, hvem som end eier jorden. {{anker|2}} '''2.''' Nu skal den kræve ligning, som trænger det, hos sine skipredemænd med kongens ombudsmands raad. Men de som ikke møter forfaldsløst, skal betale sin ilignede anpart, selv om det sker senere og dertil svare kongen ledingsfald, det er 6 ører. Men hvis folk kræver ligning med kongens ombudsmands og andre skjelrike mænds raad i et andet skiprede eller i en anden otting eller fjerding eller fylke, da skal det kræves paa tinge; men om de negter ligning, skal man gaa frem, som ovenfor er skilt. {{anker|3}} '''3.''' Nu unddrar en mand sig leding eller ligning og løper mellem skipredene eller fjerdingene eller fylkene og gjør hverken her eller der, da gjøre han leding senere og er saket ledingsfald, 6 ører sølv, til kongen. Hver som gjør sig trodsig og er skaaret paa ledingsstokken og søkt dertil og løper fra søksmaalet (sókn) og ikke gjør leding nogetsteds i tre aar, da skal han gjøre fuld leding senere og er saket 5 mark sølv til kongen. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 296, 298. F. VII 8—10.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 7. Hvor leding skal gjøres}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu skal vi vite, hvor vi skal gjøre vor leding. Om mand eier hus i kjøpstad, men bu (gaardsbruk) i herred og farer der imellem og er der skiftevis, da skal han gjøre leding i herred efter det jordbruk (jarðarhǫfn), han bor paa, efter ligning med andre bønder, men av sine handelsvarer (kaupeyri{{korreksjon||)|221}} og husleieindtækt (garðleigur) i kjøpstad. Saaledes ogsaa om en mand eier 2 bu i herred og i hver sit skiprede, da skal han av hvert gjøre [leding] der, hvor det er, efter jordskyld og ligning. Men om en løskar farer mellem kjøpstad og herred og er født i kjøpstaden og driver sin forretning der og han er i herred om julen, men hele aaret ellers løser han sin skindsæk (ɔ: opholder sig og sover) i kjøpstad, da gjøre han sin leding i kjøpstad av sine handelsvarer. Hver mand som er født i herred og farer til kjøpstad for at handle og ikke <section end="7" /><noinclude> <references/> {{liten|3 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> fehdo6a0t175e81vydut4vvh4iwdx31 104 145996 341220 2026-11-07T15:35:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|34|III. Landevernsbolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7" /> har noget hjem hverken i herred eller i kjøpstad, da skal han gjøre sin leding i herred av sine handelsvarer. Men om en mand opløser (sliter) sit bu i herred og farer til kjøpstad før mandtal og ligning og han siden farer tilbake til herredet, da eier bønderne hans gjerd. {{anker|2}} '''2.''' Nu om en mand gjør leding paa et andet sted end han skal gjøre den, da er det, som om han ikke har gjort, om han selv vet at den er ugjort (var.: hvor han skulde gjøre den). {{liten blokk|Kilde: § I jfr. F. VII 11. G. 298 sidste del. § 2 jfr. G. 301 næstsidste punktum. F. VII 9.}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Om styrmand og haaseter}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Den skal styre skibet, som kongen nævner til eller hans ombudsmand. {{anker|2}} '''2.''' Nu skal styrmanden opnævne haaseter at fare med sig; da skal alle de være skyldig at fare, som er nævnt, medmindre lovlig nødsfald hindrer, og da skal andre nævnes i deres sted. Styrmanden skal for sit arbeide og møie, om han utfører arbeidet vel, ha en halv mark sølv om maaneden av bondekassen, hvis han ikke før har len eller veitsle av kongen, og oppebære det den tid han kommer hjem igjen. Lodsen skal ha en halv mark sølv fra Trondhjem og til Bergen, fra Bergen til Tønsberg en halv mark sølv, fra Tønsberg til landsenden en halv mark sølv, [og] likesaa meget tilbake; dertil mat og drikke. {{anker|3}} '''3.''' Den skal fare, som først blir nævnt og der skal intet omskifte gjøres, medmindre lovlig nødsfald indtræffer. Ingen skal motta løsepenger [av en opnævnt]; men den som mottar, skal bøte 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen for hver han tok løsepenger av; men den som tilbyr, [skal bøte] en mark sølv til kongen. Men den som anklager en anden for slikt og ikke kan bevise det, skal svare derfor saaledes, som loven sier om den, som baktaler en anden. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2, jfr. G. 299. F. VII 7. § 3, jfr. foran I 2 § 2.}} {{nop}} <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> 63zvyh2rwhf8yekro8e8oy2lf4px915 104 145997 341221 2026-11-07T15:35:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 9—10.|35}}</noinclude><section begin="9" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 9. Om skibsskiping og hyre}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu skal styrmanden skjære op bud, naar skibet skal utsættes og stevne folk til i den utstrækning, som han ser nødvendig; og hver som ikke kommer efter bud forfaldsløst, er saket en øre sølv til kongen; og de skal føre skibet i havn; skibet er i deres aabyrgd, til det er fortøiet. Saa skal han og for det utskrevne mandskap (nefndarmenn) sætte en møtedag (eindagi), naar de skal komme til skibet, og da ha mandskapsstevne (skiparastefna) og granske (skoða) mændenes utskrivning (nefnd), vaaben og klær. {{anker|2}} '''2.''' Nu om nogen vaaben mangler, da skal vaaben med styrmandens raad tages der, hvor han ser det høver bedst, og den som har dem, har aabyrgd efter loven. {{anker|3}} '''3.''' Nu skal hver haasete ta en øre sølv i hyre (fararkaup) og hver kok (matgerðarmaðr) likesaa meget som andre haaseter. {{anker|4}} '''4.''' Nu skal bønderne utrede 2 maanedsmat i smør og 3 i mel til hver hamle (aaretol); styrmanden skal ta imot det, saalænge ledingen er ute, og holde derav det utskrevne mandskap (nefndarmonnum) med kost i tre maaneder efter gammelt kosthold (með forni vistataku). Men dette er ret kosthold (rett vistataka) for hver halvmaaned pr. tylvt: 1 [skip]pund bygmel og 3 trepundslauper smør. Men den som ikke utreder dette, svare ledingsfald eftersom før er mælt, og sysselmanden skal søke det og ha selv to deler og styrmanden den tredje del. Men hvis han ikke vil søke det og han er tilsagt paa forhaand, da søke styrmanden og beholde halvdelen, men sysselmanden halvdelen. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 300. F. VII 12.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 10. Om vaabenbunad}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Bue skal ligge ved hver tofte. Den skal 2 mandskaper (sessar), som deltar i færden, skaffe med buestreng eller bøte (gjalde) til kongen en halv øre sølv, og skaffe buen senere; og 2 tylvter skjæftede piler eller brodder (ɔ: piler med firsidet spids) skal bønderne skaffe; men for hver tylvt piler, <section end="10" /><noinclude> <references/></noinclude> 88fnec60vl8wh3dn7zgtalhsz4suqzs 104 145998 341222 2026-11-07T15:36:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|36|III. Landevernsbolken kap. 10—11.}}</noinclude><section begin="10" /> som mangler, skal der bøtes halvanden øre til kongen. Men om kongen vil skipe et større skib, da blir saa mange flere skibreder om det skib, som skal fare, saa at hver haasete skal ha saa stort kosthold som før var sagt. {{anker|2}} '''2.''' Nu farer en mand paa andet skib end han er tilsagt til, da skal han gjøre begge deler, baade ro ledingen og betale boten. {{anker|3}} '''3.''' Nu om fri mand blir kok og farer ilde med matstellet, da skal det meldes til styrmanden og han skal ha mandskapsstevne og revse ham med skjønsomme mænds raad, saaledes at han hverken faar lemstersaar eller bane derav: ti styrmanden skal ha den øverste myndighet indenbords paa hvert skib. {{anker|4}} '''4.''' Nu løser de skibet av fortøiningen og mandskap søker ikke til sit halvrum, bøte en mark sølv til kongen, medmindre lovlig forfald hindrer. Men om en mand forsømmer færden av trods eller ulydighet, han være {{korreksjon|utlægd|utlæg|221}} og alt det han eier; men om nødsfald hindrer, da bedømmes det av kongen efter gode mænds raad og omstændighetene. {{liten blokk|Kilde: § 1, 1. p. jfr. F. VII 13 beg. G. 309 in fine. § 2 = G. 301 in fine. § 3, jfr. F. VII 24. § 4, 1. p. jfr. G. 301 beg.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 11. Om vaabenbunad}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Den mand som eier 6 veiede mark foruten sine klær, han skal eie rødt skjold med jernbeslaat rand paa begge sider (tvibyrðing) og spyd og sverd eller halvtyndet øks. Men den mand som eier 12 veiede mark foruten sine klær, han skal eie skjold og staalhue tillikemed de foran nævnte vaaben. {{anker|2}} '''2.''' Og hver skjoldmaker skal paa de skjold som han gjør, ha et merke som er vedtat paa bymøtet, for at man kan vite, hvem der har gjort det, om der findes fusk i det; men om nogen ikke har, da er skjoldene optøk til kongens haand. {{anker|3}} '''3.''' Men den mand som eier 18 veiede mark foruten sine klær, han skal eie skjold og staalhue og panser eller brynje og alle folkevaaben. Men om nogen mangler disse vaaben, da skal han bøte en øre sølv til kongen for hvert som mangler. {{anker|4}} '''4.''' Men hver ungkar og de mænd, som <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> ce0m2lexkxsrnfx2kaf93p08ovcauxr 104 145999 341223 2026-11-07T15:41:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|96|V. Arvetallet kap. 25.}}</noinclude> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 25. Om gravøl}}.}}}} De gravøl som folk gjør, synes os er mere gjort til opsigt og frasagn end til sælebot for den avdøde, og derfor kundgjør vi alle, at det synes os bedre, at større almisse blir gjort for folks sjele. Men det forbyr vi, at der er noget slags fylderi, mens gravøllet holdes. Men den som gjør anderledes, end nu er mælt, da er han saket 3 ører sølv til kongen, men hver gjest 1 øre sølv. Har disse arveøl ofte og upassende været gjort med stor omkostning, ti midlene er bortødslet med ingen skjønsomhet, men dens gjæld, som eiet midlene, er ubetalt og ofte er store ulykker og manddrap indtruffet paa grund av altfor meget fylderi. {{liten blokk|Nyt.}}<noinclude> <references/></noinclude> g1f441yrcrs7hlnclvvj9ws1uk9sugb 104 146000 341224 2026-11-07T15:41:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større blokk|VI. LANDBRIGDEN}} {{større/s}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder landbrigden, og siges i første kapitel hvorledes brødre skal skifte odlene}}. {{større/e}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Nu skifter 2 eller flere brødre odlene sig imellem eller de kvinder som skal følge odlene, det er datter og sønnedatter, faster og brordatter, da skal odelen tilfalde den ættegren, som loddet træffer, baade med hensyn til lovbydelse og aasæte; kun i det tilfælde skal den lovbydes til en anden gren, at den [første] blir utarmet eller dør ut. Men odelen skilles ikke fra dem [hvis gren den er tilfaldt), førend hver [lovlig] kan egte den andens datter (ɔ: før en mand i den ene gren uten at støte an mot egteskapsforbudene kan egte en kvinde i den anden gren)<ref>Jfr. {{sperret|Hertzberg}}, Gloss. 480.</ref>. Men hvis baade karmand og kvinde er jevnskyldt til odelen, da skal man skifte odelen mellem dem som arv. {{anker|2}} '''2.''' Nu er der 2 eller flere brødre og dør nogen av dem før deres far, og søn eller datter lever efter dem, da skal den av disse som er til, løse fra sine farbrødre den odelspart, som hans far hadde ret til at ta efter sin far, for en femtedel under taksten. Men ingen kan løse, før hans farfar er død. {{liten blokk|Kilde: § 1 G. 282; jfr. 275. § 2 G. 204.}} {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|7 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> ti1rw2acdugjrbmto58we0rl73lb5us 104 146001 341225 2026-11-07T15:41:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|98|VI. Landbrigden kap. 2—3.}}</noinclude><section begin="2" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 2. Om odelsjorder}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu skal de jorder opregnes, som skal følge odlene. Det er den første som omhandles i vor værdige herre kong Magnus den kronedes rettebøter, som han gav alle Norgesmænd til rettens utbedring, at om jord ligger under samme ættlægg 60 vintre eller længre, da blir den jord besidderens odel, saa at ingen kan løse den jord fra ham. {{anker|2}} '''2.''' Det er den anden som en mand faar av kongen, medmindre den er git med andre forord. {{anker|3}} '''3.''' Det er den tredje, som tre forfædre (langfeðgar) har eiet og uten avbrytelse er kommet til den fjerde. {{anker|4}} '''4.''' Det er den fjerde, naar folk skifter odelsjorder sig imellem og det ikke er andre folks odler, og det blir da enhvers odel som han faar i det skifte. {{liten blokk|Kilde: § 1 nyt, jfr. G. 271. F. NII 4, NIV 3 og 7. §§ 2—4, jfr. G. 270.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Hvorledes man skal skifte odlene}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu vil folk skifte sine odler mellem sig og skifte odelsskifte, og de er alle enige, [da kan de] skifte som de vil og trække lod derom; enhver skal ha det som falder paa hans lod og lyse paa tinget, hvad enhver har faat; og om de alle har samtykt heri, da kan det skifte ikke brytes. {{anker|2}} '''2.''' Nu vil folk skifte sine odler og ha herredsmænd med sig, da skal den som vil skifte, stevne alle [dem] til jorden, hvis eiendom støter til, saa længe forut, at tingfolket kan sammenkaldes, mens jorden er aapen og usaadd. Den skal raade, som vil skifte i størst utstrækning. Med stang kan man skifte jord indengards, medmindre maalesnor synes at være bedre, og efter øiemaal utengards. Merkestener skal nedsættes og nedgraves der man blir enig om og lægge ved 3 stener og de kaldes «lyritter» (medsvergere, vidner) {{anker|3}} '''3.''' Nu om nogen ikke vil komme til skiftet, som var stevnet, da skal man allikevel skifte, som nu er mælt<ref>G, 87: sem ec hefi nu talt; jfr. anm. s. 91.</ref>. Vidner skal han føre paa, at han <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> 3fj548fj6aps2ei74ttsb6ub1uybqb5 104 146002 341226 2026-11-07T15:41:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 3—4.|99}}</noinclude><section begin="3" /> stevnet hin dit til jordskifte med sig; lodder skal man da lægge i skjød, saa mange som der er jordeiere. Skjelrike mænd skal se [bu]merket paa deres lodder og vite, hvad hver av dem tilfalder i hus eller jord; andre skal kaste lodder for dem, som ikke selv vil gjøre det. Til tinge skal de da fare og lyse sit odelsskifte; da har de efter loven skiftet sine odler. {{anker|4}} '''4.''' Nu om den mand ikke er indenlands som eier odel sammen med dem, da skal [de] gjøre ham 12 maaneders stevne tilbake til jordskifte med sig. Men om han ikke kommer tilbake inden den tid, da skal [de] stevne hans arving til skifte med sig, og skifte saaledes, som om han selv var tilstede. {{anker|5}} '''5.''' Nu vil han ikke komme til skifte, da skal stevne ham til hovedbolet med 2 vidner og der nyte sine vidner, at han stevnet ham til jordskifte. Den skal raade for skiftet, som vil skifte i størst utstrækning, hele eller halve gaarder, medmindre de finder andet rigtigere (jfr. § 2). Nu skal gode mænd skifte og kaste lod paa tinget, siden merke han selv sin lod, men gode mænd kaste den uteblivendes umerkede lod og lyse der straks hvad hver tilfalder. Det skifte skal siden holdes om alder og om æve. {{anker|6}} '''6.''' Ingen skal negte den anden skifte med maalesnor inden tre vintre; den skal lægge fra sig, som har mere end snoren tilsier, og lægge til hin, som har mindre, og dog skal hver ha den lod som tilfaldt ham. {{liten blokk|Kilde: G. 87 noget omredigert.}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 4. Hvorledes man skal byde odel til andre}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Om nogen vil sælge sin odelsjord, da skal han paa denne maate utbyde odel, som blir fal, at man farer til tinge inden det fylke, hvor jorden ligger, naar sysselmanden er paa tinget, og taler saa høit, at alle hører, som er der og nævner eiendommen ved navn med disse ord: «Denne eiendom som er min odel, og jeg nu vil sælge, den tilbyr jeg alle mine frænder, som har ret til at løse den, og gjør <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> 07b5mitj6lv1tg5jlojdr3qyeh9ingm 104 146003 341227 2026-11-07T15:41:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|100|VI. Landbrigden kap. 4—5.}}</noinclude><section begin="4" /> jeg alle odelsmænd stevne til løsning, dem først som er de nærmeste, og har dog alle odelsmænd ret til at gjøre bud, for at løse den for slikt værd som 6 skjønsomme mænd takserer den for, og jeg gjør lagastevne til pengenes betaling til fulde og efter ret Frosta- (Gula-, Eidsiva-, Borgar-)tingslov». Og saaledes skal lagastevnet være, at de skal ha løst den jord inden 6 maaneder nødsfaldsløst. Vidner paa denne lovbydelse skal han ikke aabyrges længer end 10 vintre. {{anker|2}} '''2.''' Men dette er nødsfaldene: Om en mand er i pengemangel og lyser han det hvert rode aar inden 60 vintre, at han aabenbart er løsningsmand og det er hans odel. Men om han kan faa penger, da tiltræde han sin odel, selv om den har løst som var nærmeste odelsmand efter ham. Det er det andet forfald, om en mand er utenlands og likesaa om kongen sender nogen i sit erinde, eller nogen er syk eller saar, og likesaa om man ikke vet, at den jord var lovbudt. {{anker|3}} '''3.''' Nu om nogen fra disse mænd [som har forfald], har løst sin odel, som de har lovlig ret til at ha og at løse, da skal de løse den igjen inden de 12 maaneder, efterat de kommer hjem til det fylke, som den jord ligger i, og de blir var med at jorden var opbudt. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. F. XII 4, G. 287. § 2 nyt. § 3, jfr. G. 278, 289.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 5. Hvorledes man skal løse sin odelsjord}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu hvis den som odelsmanden stevnet til at løse, har skaffet pengene tilveie, og odelsmanden vil da ikke sælge ham saaledes, som han satte ham stevne til, da skal han (odelsmanden) løse sin jord fra ham (løseren) med kauprovsbøter, I øre for hvert 10-øres kjøp. Men om den, som vil sælge, ytrer mistanke, om hvem der eier de penger, som han vil betale for jorden, da skal kjøperen sverge ensed, at det er hans hensigt at kjøpe til odel for sig selv, men ikke med arvesvik for en andens regning, — ti ingen skal ha andens odel efter avindsbud — og kjøpe saa meget som han da har penger til. Men han skal kjøpe jorden saa dyrt som <section end="5" /><noinclude> <references/></noinclude> ls4gs95q8uclhb0wtns8ljsdc01jj5l 104 146004 341228 2026-11-07T15:41:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 5—7.|101}}</noinclude><section begin="5" /> 6 skjønsomme mænd takserer baade jord og hus og alle herligheter, selv om hin, som ikke var odelsmand, har kjøpt dyrere. 2. Nu vil den, som kjøpte odelen, atter sælge, da skal han tilby den, som han kjøpte av, hvis det var hans odel, og hans frænder, hvis det var deres odel. {{liten blokk|Kilde: F. XII 4, 2den fjerdedel.}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 6. Kongen skal opbyde odel som andre mænd}}.}} {{midtstilt/e}} Saaledes skal vi lovbyde vor konge hans odel, som kommer under os, og som han ikke har git os, saasnart vi vil sælge den, som kongen skal lovbyde os, naar [vor odel] kommer under ham; og saaledes skal han lovbyde alle sine odelsfæller som de skal lovbyde ham, de hvis odel er i odelsfællesskap efter lovbokens regler. {{liten blokk|Kilde: Nyt, jfr. F. XII 4, 3dje fjerdedel, som herved ændres.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 7. Saaledes skal kvinder lovbyde odel til karmænd}}.}} {{midtstilt/e}} Saaledes skal kvinder, som er odelsberettiget, lovbyde karmænd jord som karmænd kvinder. Men søster skal lovbyde jord til søster, om de blir odelsarvinger. Alle de odelsjorder, som kvinder arver efter sine barn eller som er git kvinder i tilgave eller som folk gir i tiendegave eller som ulovlig frakommer folk, dem skal aldrig hævd (fyrnd egtl. forældelse) falde paa, saalænge skjelrike vidner er til; da kan den odelsmand, som har første tilbud, reise odelsbrigd og søke til løsning, naar han vil, efter lovbokens utsagn. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. XII 5, som herved ændres.}} <section end="7" /><noinclude> <references/></noinclude> b4bzvhdw8ara1krmoy2un1kculh0usb 104 146005 341229 2026-11-07T15:42:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|102|VI. Landbrigden kap. 8.}}</noinclude>{{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Hvorledes man skal brigde sin odel}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Det er nu dernæst, at [vergerens] tilsvar styrer odelsbrigdene (ɔ: avgjør odelsprocessens gang). Dom er hver mand værdig at ta for sin jord. {{anker|2}} '''2.''' Men om nogen vil bridge sin odel, da skal han fare til om høsten, mens gjærdet er lukket til<ref>Baade kilden G. 265 og de fleste haandskrifter har «luka um» = lukke til; men da terminen i G. 265 er fra «vinternætterne» (ca. 14de oktober), da gjærdepligten efter G. 82 (= L. VII 29) ophører, har man anset «um» for en skrivfeil; enkelte haandskrifter har ogsaa luka upp. Se {{sperret|Hertzberg}}, Glossar under {{sperret|luka}}.</ref>, med 2 vidner og si den ut av jorden, som han vil brigde jorden fra, hvor han træffer ham; dette skal han ha gjort før julaften. Han skal stevne ham til den jord, som han brigder, tirsdagen næst efter paaskeuken<ref>ɔ: 2den tirsdag efter paaske; den kaldes almindelig þokutyrsdagr (flyttetirsdag), vistnok, fordi den flytter sig med paasken; se K. {{sperret|Østberg}}, Tokketirsdag i Tidssk. f. d. n. landbruk 1911.</ref> at høre der odelsvidner for dommerne og ta der imot slik betaling, som jorden takseres for efter skjønsomme mænds takst. {{anker|3}} '''3.''' Men om hin svarer saa: «Der sier du mig ut fra den jord som har ligget under mine forfædre mere end 60 vintre.» Han kan svare med andre ord, at «det er min odel, men ikke din.» Han kan svare med et tredje ord: «du sier mig ut fra den jord som var lovbudt eder frænder, baade odelsmænd og odelsfæller, trygdet og skjøtet til mit ættlægg, og verger jeg denne jord med lov og dom.» {{anker|4}} '''4.''' Nu kommer de begge til jorden om vaaren, da skal søkeren (sœkjandi) nedsætte en dom av 6 skjelrike mænd paa sin side og tilby vergeren (verjandi) at besætte den halve dom mot ham og opnævne [andre] 6 mænd. I denne dom skal der ikke være frænder eller svogre, firmenninger eller nærmere, og de skal ikke bære vidne, og heller ikke fiender eller avindsmænd. Men om den ene sætter en saadan i dommen, da skal man nævne ham ut av dommen, med to mænds vidnesbyrd og sætte en skjelrik mand i steden. {{anker|5}} '''5.''' Nu skal søkeren lede frem sine vidner:<noinclude> <references/></noinclude> cenvgzdnts51zwz85ofi8dcmrpt6v0t 104 146006 341230 2026-11-07T15:42:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 8—9.|103}}</noinclude><section begin="8" /> først de at han sa ham ut fra jorden før jul og stevnet ham til jorden tirsdag næst efter paaskeuken til vidneførsel og betaling. Dernæst skal han lede frem sine odelsvidner og 3 «árofar», som var 20 aar, da deres far døde og odelbaarne der i fylket, og ha det i eden, at de skal bære sin fars ord og ingen anden mands. Men da skal han ha 3 andre, som skal sande deres vidnesbyrd og som var I5 aar, da deres far døde. {{anker|6}} '''6.''' Nu fuldbyrdes disse vidnesbyrd for ham, da skal han tilby vergeren at lede frem sine vidner; og hvis de vil egge hverandre med motvidner, da skal ingen af dem faa lov til at sverge; til lagmanden skal [saken] da indstevnes og den skal faa lov til at sverge, som lagmanden synes har ret, og der utrede betalingen med samme gyldighet som i dommen, efter som jorden var taksert. Men om lagmanden synes at vergeren hadde ret, da ligger jorden der, hvor den er kommet, indtil den lovlig blir frasøkt ham. {{anker|7}} '''7.''' Nu kommer vergeren ikke til jorden, da skal søkeren la frembære sine stevnevidner, siden sine odelsvidner, da skal dommerne tildømme ham jorden, men hin slik betaling som 6 skjønsomme mænd takserer den for og syne frem pengene og ta dem som laan, indtil hin henter dem, og forvare dem som sit eget. 8. Nu om denne brigd mislykkes av et eller andet nødsfald eller paa grund av vankundighet, som skjønsomme mænd godkjender, da skal han dog brigde jorden, som nu er sagt, selv om det blir senere. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 265—66; F. NII 6—8.}} <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 9. Hvorledes vergeren skal føre frem sine [hævds]vidner}}.}} {{midtstilt/s}} {{anker|1}} '''1.''' Nu om han svarer det, at «denne jord har ligget under vor ættlægg av de frænder som skal følge odlene 60 vintre eller mere og verger jeg denne jord med lov og dom, og gjør jeg dig stevne til at høre mine hævdsvidner tirsdagen næst efter paaskeuken til den samme jord, som du sier mig ut fra.» Da skal vergeren la bære sine hævdsvidner for <section end="9" /><noinclude> <references/></noinclude> 361cu12ccdi3h3x4vp7l3tsqzjophqm 104 146007 341231 2026-11-07T15:42:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|104|VI. Landbrigden kap. 9—11.}}</noinclude><section begin="9" /> domsmændene, og skal de mænd bære dette vidnesbyrd, som kan erindre at denne jord kom under deres ættlægg. Men om saadanne ikke er til, da bære de som var 20 aar, da deres far døde, og bære sin fars utsagn og ingen anden mands. Men om disse vidnesbyrd fuldbyrdes for ham, da blir den jord hans odel, selv om den var hins odel før. {{anker|2}} '''2.''' Men om vergeren ikke fuldbyrder denne bevisbyrde, da nyte søkeren sine odelsvidner som lovboken sier. {{liten blokk|Kilde: Nyt; jfr. G. 266 sidste del.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 10. [Vergerens tredje svar]}}<ref>Originalens overskrift: «Nu om han svarer saa.{{rettelse|«|»}}</ref>.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu om han svarer saa, at «denne jord var lovbuden eder frænder, trygdet og skjøtet til mig og min ættlægg og verger jeg denne jord med lov og dom og gjør jeg dig stevne til den jord, som du sa mig ut fra, tirsdag næst efter paaskeuken, at høre der mine lovbydelses- og skjøtningsvidner.» Da skal vergeren lede frem for dommerne sine vidner, som bær dette [vidnesbyrd], at «der var vi nær, da denne jord var lovbuden og skjøtet til denne mand og hans ættlægg.» {{anker|2}} '''2.''' Nu hvis disse vidnesbyrd fuldbyrdes for ham, da blir den jord ham til odel, medmindre hin fører frem sine forfaldsvidner, at han var pengeløs, da jorden var buden, og det med at han lyste hvert rode aar at han var vitterlig løsningsmand, og la der følge sine odelsvidner. {{liten blokk|Kilde: Nyt; jfr. G. 267—68.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 11. Hvorledes jorden skal avleveres}}.}}}} Slik jord skal hver levere, som han tok; men om den er bedre, da kommer det ham tilgode; om den er værre, da bøte han som 6 skjønsomme mænd takserer. {{liten blokk|Kilde: F. XII 3, men der om «forsǫlujorð».}} <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> p3wgcbwmhdfv42wgmuzb9yylw1tticw 104 146008 341232 2026-11-07T15:42:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 12.|105}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 12. Hvad slags penger der skal betales for jorden}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Nu vil en mand sælge sin jord til gjenløsning efter ret forsalgsavtale. Det er ret forsalgsavtale, at han skal ta igjen slike penger som han betalte. {{anker|2}} '''2.''' Nu vil han løse sin jord, da skal han ha tilbutt ham sine penger før juleaften og efter mikkelsmesse og gjøre alt paa en gang: at stevne ham til jorden tirsdag næst efter paaskeuken og til at ta mot betaling, medmindre hin straks vil ta mot slike penger som vidner vet, at han betalte ham. Men om han negter det, da holde han frem med sit søksmaal (sókn) og nyte sine vidner, hvorledes han sa ham ut fra jorden og hvorledes han stevnet ham til at ta mot betaling, og om det bæres ham tilfulde da skal han nyte sine vidner om, hvor mange penger han eier i denne jord; da skal han tilby ham slike penger, som hans vidner har baaret vidnesbyrd om; han skal betale dem i slikt gods, som han har forhaanden, i guld eller brændt sølv eller gangbar mynt, kjør eller korn, smør og [skind-] varer, saa meget som han kunde kjøpe for det guld og brændte sølv som han da kjøpte jorden med; og 6 skjønsomme mænd skal taksere, at dette gods ikke er værre end det, som var betalt for jorden. Men om han mister de vidner som var hos, da han fik godset for jorden, og er de uenig om hvor meget eller hvad slags gods det var, og har den ikke vidner derpaa som betalte godset, da sande den, som betaler, med ensed, at her er likesaa meget og likesaa godt som der var betalt for jorden, medmindre hin kan fremføre 2 mænds vidnesbyrd om, at godset var mere og bedre. {{anker|3}} '''3.''' Nu om søkeren fuldbyrdes sine vidner og sit søksmaal, da ta han vare paa sin jord, men hin paa sine penger; ti da har han løst sin jord tilbake efter skjel og ret lovmaal. {{anker|4}} '''4.''' Nu om den som har jorden [i pant], vil ha sine penger igjen, søke som vitterlig gjæld. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. XII 2, som herved er meget ændret.}}<noinclude> <references/></noinclude> qicpn95326sbigpd7qkgoo06ho5x0f9 104 146009 341233 2026-11-07T15:42:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|106|VI. Landbrigden kap. 13—15.}}</noinclude><section begin="13" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 13. Om jords lysing}}.}}}} {{anker|1}} '''1.''' Nu ligger jord [til løsning] 10 vintre og der er ingen lysing paa [løsningsretten], da ligger den til fuld betaling for den, som eiet den. Men lysing er til ingen nytte, medmindre baade kjøper og sælger samtykket i den. Men om én av dem negter, da nyte den anden sine vidner, som overvar deres avtale og kjøp. {{anker|2}} '''2.''' Nu har enke eller myndig mø lovbud paa jord, da skal de faa sig ombudsmand av samme stand som vergeren og søke (søke) saaledes som enhver av os [søker] fra den anden. Og saaledes skal enhver av os brigde [jord] fra den anden. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 272, 276 slutn. § 2, jfr. G. 290, 291.}} <section end="13" /> <section begin="14" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 14. Hvorledes en mand skal si kvinde ut av jord}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Nu kommer den jord under kvinde, som mænd har ret til at løse fra hende, da skal de si hende ut av jorden om høsten før juleaften med 2 vidner og stevne hende til den jord, som han vil ha løst, tirsdagen næst efter paaskeuken for at ta mot slik betaling, som 6 skjønsomme mænd takserer den for. {{anker|2}} '''2.''' Nu kommer jord under umage (umyndig), som mænd har ret til at løse, da skal man søke den fra vergen (fjárhaldsmaðr) saaledes som før er sagt. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 274. § 2 nyt.}} <section end="14" /> <section begin="15" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 15. Hvis vergeren ikke er tilstede}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Nu vil en mand løse sin stevnejord eller maalajord og besidderen (sá er hǫnd hefir at) er utenfor vort lagdømme eller utenlands, da skal han løse fra [hans] ombudsmand, om han er til. Men om han ikke er til, da skal jorden løses fra [hans] arving som fra ham selv. {{anker|2}} '''2.''' Nu sælger en mand <section end="15" /><noinclude> <references/></noinclude> jojexx104g3ck3o7gb3w3e100654b0m 104 146010 341234 2026-11-07T15:42:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 15—16.|107}}</noinclude><section begin="15" /> stevnejord [før løsningsdagen]<ref>«Nu selr maðr jǫrd or stefnu», betyr at sælge en jord, hvorpaa der hviler en løsningsret, som skal utøves paa en bestemt tid, f. eks. 15 aar fra salget (se G. 276). Det er en form for pantsættelse.</ref>, da skal han løse fra hvem han vil: den som solgte eller den som er besidder, og paa samme maate med maalajord<ref>Málajord er en jord, som er pantsat «til brukelighet» og som kan løses naarsomhelst. G. 79 (jfr. Js. VI 16 (96)) og 283.</ref>. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 286. § 2, jfr. G. 284 og 283.}} <section end="15" /> <section begin="16" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 16. Om jordgravet gods}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Om nogen finder jordgravet gods, da skal kongen ha en tredjedel, men den en tredjedel, som er nærmeste haugodelsmand<ref>Haugsóðalsmaðr er ifølge {{sperret|Hertzberg}}, Gloss. en som har ret til at paaberope sig «haugs- eller haugaoðal», d. e. odelsret til en gravhaug. Men dette maatte jo være den samme, som har odelsret til vedkommende jord, hvilket ikke er Landslovens fortolkning. «Sá er nest á til haugóðals at telja» maa bety den, som nedstammer fra den mand, som er begravet i haugen. Særlig efter Magnus Lagabøters indførelse av den 60-aarige odelshævd maatte der bli plads for en sondring mellem disse «haugodelsmænd» og andre odelsmænd. Hermed stemmer det da ogsaa, at retteboten om odelsløsning av 1316 gaar ut fra at odelsvidnene altid utgrener ættetavlen (langfæðgatal) «til haugs ok til heiðni». Jfr. {{sperret|Taranger}}, The meaning of the words óðal and skeyting in the old Laws of Norway i Vinogradoff, Essays in Legal History (1913) s. 166.</ref>, og den en tredjedel som finder, om han lyser [sit fund] efter loven, ellers har kongen halvdelen og odelsmanden halvdelen. Men om der ikke er nogen haugodelsmand til, da tilfalder den tredjedel jordeieren. Men om en mand finder gods i sin jord, som han ikke er haugodelsmand til, da ha han halvdelen og kongen halvdelen. {{anker|2}} '''2.''' Nu om en mand finder gods i sin odelsjord, da ha han 2 tredjedeler, men kongen 1 tredjedel. {{anker|3}} '''3.''' Nu finder nogen gods i almenning, da ha finderen 1 tredjedel, men kongen 2 tredjedeler. {{anker|4}} '''4.''' Nu bryter nogen haug eller nogen graver i anden mands jord efter gods uten eierens lov, han skal føre tilbake <section end="16" /><noinclude> <references/></noinclude> nuagvxy0ey8kx9gykz8z1vcffoed8e6 106 146011 341235 2026-11-07T15:43:03Z Kåre-Olav 25 Ny side: 341235 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Magnus Lagabøters landslov]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter={{forfatterl|Absalon Taranger}} |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyers Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1915 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 1=- 2=- 3=tittel 4=trykkeri 5=forord 6=- 7=1 7to14=highroman 15=1 222=- 223=- 224=- 225=- /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Taranger - Magnus Lagabøters landslov.pdf/7}} {{Side:Taranger - Magnus Lagabøters landslov.pdf/8}} {{Side:Taranger - Magnus Lagabøters landslov.pdf/9}} {{Side:Taranger - Magnus Lagabøters landslov.pdf/10}} {{Side:Taranger - Magnus Lagabøters landslov.pdf/11}} {{Side:Taranger - Magnus Lagabøters landslov.pdf/12}} {{Side:Taranger - Magnus Lagabøters landslov.pdf/13}} {{Side:Taranger - Magnus Lagabøters landslov.pdf/14}} }} h4d79hkq6if81810nq3idyux7vx4qa4 104 146012 341236 2026-11-07T15:43:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|108|VI. Landbrigden kap. 16—17.}}</noinclude><section begin="16" /> til grundeieren det som han fandt og betale landnam og jordspilde til grundeieren. {{anker|5}} '''5.''' Nu mistror den som eier odelen, at han har ført tilbake alt, som var der, da negte han med lyrittered. Men om eden falder (mislykkes), da ifalder han slik sekt, som om han hadde stjaalet likesaa meget; men godset skiftes efter de foranstaaende skilord (regler). {{liten blokk|Kilde: Nyt, og herved forandres de rettebøter, som efter G. 148 blev git i Langøsundet paa Nordmør av Magnus den gode 1040 eller 1041) eller av Haakon Toresfostre (Magnus Barfots medregent) eller som ifølge F. XVI 1 blev git av Magnus Barfots sønner (1103—7).}} <section end="16" /> <section begin="17" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 17. Om ombudsmand misfarer med jorden}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Om en mand, som eier jord, er indenlands, men utenfor vort lagdømme, da ha den, som han overdrar det, hans ombud (fuldmagt), saalænge han (eieren) vil. Men om han vil ta ombudet fra ham, da gi han den, han vil, ordre til at ta ombudet fra ham; men denne skal ha 2 mænds vidnesbyrd om at jorddrotten gav ham ordre til at ta ombudet fra den, som før hadde det, og at han kan gi ombudet til den han vil med samme retsvirkning som jorddrotten selv. {{anker|2}} '''2.''' Men om jorddrotten (landsdrottinn) paastaar, at ombudsmanden har tat av hans eiendom til egen nytte, hvad enten det er utengards eller inden og gode mænd har rede paa det, men han paastaar at ha kjøpt av den, som var eier, da han sa sig at kjøpe, da ha han skjelrike vidner paa det, at det er sandt som han sier. Men om disse vidner svigter ham, da taksere 6 skjelrike mænd, hvad han (jorddrotten) har mistet og jorddrotten søke det med utbeizla (obligatorisk søksmaal i vitterlig sak) og ombudsmanden lægge landnam atpaa; her skal ingen præskription (fyrnska) stænge for [søksmaalet]; han kan søke gjerningsmanden eller hans arving [om erstatning og landnam], men {{bindestrek1|eiendom|eiendommen}} <section end="17" /><noinclude> <references/></noinclude> t8e1c5zhi5xq3zabfz6c9ln4h94nkkz 104 146013 341237 2026-11-07T15:43:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 17.|109}}</noinclude>{{bindestrek2|men|eiendommen}} fra den, som da er [eiendoms]besidder (handhafi)<ref>Jfr. {{sperret|Hertzberg}}, Glossar under {{sperret|sœkja}} 2.</ref>. Men om gjerningsmanden sitter paa jorden, da er det som han sitter paa uleiet jord (utekinn jǫrð). Men om en anden bor paa den, da er han sakløs undtagen for landskylden; han skal betale jorddrotten landskyld. 3. Men jorddrotten har adgang til at ta fra ham ombudet, naar han vil; men leiekontrakten skal [overfor leilændingen] holdes likefuldt for det tidsrum han hadde ret til at bortbygsle, det er for tre arder (frugtperioder). Ombudsmand skal ikke fornye et leiemaal, før det andet er utløpet. Men om jorddrotten eller ombudsmanden dør, da holdes [leiekontrakten] ett ardmaal derefter, og likesaa hvis en mand (jorddrot) reiser utenlands, da holdes ombudet i 3 aar, medmindre hin (ɔ: jorddrotten) dør før; da er ombudet selvtat av ham. Men hvis ombudsmanden mistror om jorddrottens død, da skal hans arving ha ett vidne derpaa den tid, som de faar sand efterretning, som vil sverge, at han anser det for sandt at være, og da overta arvingen [jorden]. {{anker|4}} '''4.''' Ombudsmand skal ei tillate [andre] og ikke selv aavirke i holt eller i hage, undtagen dobbelt saa meget som leilændingen kan tillate. Men leilænding kan ikke gi tilladelse, medmindre han har jorddrottens lov dertil. Men jorddrotten kan tillate saa meget, han vil, men dog saaledes at det ikke skader leilændingen i noget, som var avtalt dem imellem. {{liten blokk|Kilde: § 1—3, F. XIV 2. § 4, jfr. F. XIV 3 1ste punktum. Jfr. nedenfor L. VII 26.}}<noinclude> <references/></noinclude> 4dx1eplltnabfzb8oypmfac4ujlelrj 104 146014 341238 2026-11-07T15:43:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større blokk|VII. LANDSLEIEBOLKEN}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 1. Hvorledes man skal leie jord av jorddrotten}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Om en mand vil leie anden mands jord til sit bu, da skal han leie sig bol vel og vandlig (med omsigt) med to skjelrike mænd som vidner og er det saa meget bedre, om de er flere. Men om han leier jord av jorddrotten (landsdrottinn), da skal han bo paa den jord saa længe, som hans vidner vet at han tok sig ardmaal. {{anker|2}} '''2.''' Nu selv om en mand gir bort sin jord eller sælger den eller betale den i bøter eller skifter den ut, da skal den ha sit ardmaal, som leiet<ref>Det er «leie gaar for eie til faredag er ute»; jfr. F. XIII 2: «Men om nogen har maale (leiekontrakt), da skal den opfyldes saalangt den bevises med vidner, selv om jorddrotten sælger jorden.»</ref>. Men om jorddrotten dør, da skal leilændingen ha den ett frugtaar (ǫrð) siden, selv om den var leiet for aldrig saa mange. Men om leilændingen dør, da skal arvingen ha den ett frugtaar derefter, selv om den var leiet for aldrig saa mange. Men ombudsmanden kan ikke bortbygsle for længere tid end 3 vintre. '''3.''' Aabod[spligtens opfyldelse] hjemler ham [jordens besiddelse til] kontraktens faredag, men landskyldens [betaling] hjemler ham avgrøden og al anden avling, som kom i deres avtale (kaup)<ref>Saaledes fortolker jeg sætningen: «ábuð jarðar heimilar tekju (egul. leiekontrakten), en landsleiga (var.: landskyld) heimilar loð ok allan áverka þann er i kaup þeirra kom.» Se nærmere {{sperret|Taranger}}, Ábud jarðar heimilar tekju i Sproglig-hist. studier, tilegnet prof. Unger, s. 108.</ref>. Landskylden skal<noinclude> <references/></noinclude> 7hwcsz96uij8nn51djgzu736660ifyt 104 146015 341239 2026-11-07T15:43:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 1—3.|111}}</noinclude><section begin="1" /> være betalt før sommermaal (14de april), ellers slaar og skjær han for den, som eier jorden. {{anker|4}} '''4.''' Men om jorddrotten blir buslitsmand og vil fare til sin jord, som han før har bygslet til en anden, da skal han løse sin jord fra ham, som før har leiet den, med ett frugtaars leie (arðarleiga), og si ham til før jul, at han er buslitsmand og sande det med sin ed, om leilændingen mistror ham. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—3, jfr. G. 72. F. NIII 1. § 4 fra F. NIII 2 slutn.}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 2. Om husavtale med leilænding}}.}} {{midtstilt/e}} Nu skal hus gjøres, som skilt er; om de ikke er gjort, da eier jorddrotten saa meget i avgrøden, som huset takseres for, og det ansees, som om like meget av landskylden er ubetalt. Men om hus er daarligere gjort end avtalt, da skal 6 skjønsomme mænd taksere huset, men leilændingen bøte efter taksten og avgrøden skal staa i pant, indtil det er betalt. {{liten blokk|Kilde: F. XIII 1 i sidste halvdel; ændret; jfr. G. 73.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Hvorledes leilændingen skal vedlikeholde husene}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Nu skal han (var.: leilændingen) vedlikeholde alle de hus, som paa gaarden er, da han kom til den, tække dem vel og holde dem draapeløse, og han skal ogsaa vedlikeholde torvollene og vindskiene og krokraftene og stelle saa med dem, at der ikke kommer slag (fugtighet) paa væggene; og om de saaledes er tilset, da kan leilændingen ikke aabyrges, at hus ældes. Men om han lar hus raatne ned av vanrøkt, gjøre et andet nyt i steden. {{anker|2}} '''2.''' Men om nogen gjør hus paa anden mands jord, som ikke var paalagt ham i leiekontrakten (skilt á hendr honum) og som ikke begrundet nedslag av leieavgiften for jordens eier, og han tok tømmer og alt tilfang i anden mands skog og sætter huset paa øde {{bindestrek1|tuf|tufter}} <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> 6tulxm218998o7racysmitpyehqxeex 104 146016 341240 2026-11-07T15:43:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|112|VII. Landsleiebolken kap. 3—5.}}</noinclude><section begin="3" /> {{bindestrek2|ter|tufter}} — men det heter alt øde tufter, som ingen hus stod paa, da han kom til gaarden — det kaldes høgendehus (bekvemmelighets{{shy}}hus, luksushus); det skal han med to mænds vidne tilby jorddrotten at kjøpe, naar leilændingen farer av gaarden og han skal kjøpe efter 6 skjønsomme mænds takst. Men om han ikke vil kjøpe, kan han sælge det til hvem han vil eller ha det bortflyttet til korsmesse om vaaren (3dje mai); men om det da ikke er borte, da eier jorddrotten huset. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 73; F. XIII 1 sidste halvdel.}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 4. Om leilændingen er paalagt at opføre gammelt hus}}.}} {{midtstilt/e}} Nu om det er avtalt at opføre et forfaldent (fornt) hus og det ikke blir opført, da skal det bøtes efter 6 skjønsomme mænds takst. Men om hin ikke vil betale, da skal jorddrotten lovfæste hans avgrøde og forelægge ham femtestevne og skal bønderne tildømme jorddrotten like saa meget av hans avgrøde, som huset er taksert for. {{liten blokk|Kilde: F. XIII 1 anden halvdel.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 5. Ingen skal bortbygsle sin jord ulovlig}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Nu overdrar nogen sin jord til leie og vil ikke la den, som leiet, ha [den], da skal leieren lovfæste jorden og forelægge ham femtestevne og nyte sine vidner, hvorledes han har leiet jorden (jǫrð tekit), og om dette vidnesbyrd bæres ham tilfulde, da skal bønderne tildømme ham sin leiejord, eftersom vidnene vidner. {{anker|2}} '''2.''' Nu leier en mand jord og vil ikke ha den, da skal jorddrotten fare til, naar der er forløpet en halv maaned av sommeren (efter 1ste mai) og tilsaa jorden og gjøre sig den saa nyttig, som om hin ikke hadde leiet og bygsle den til en anden, om han saa vil, og kræve dog leien av den som leiet, og svare [han] saavel leding som landskyld. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 79. Js. VI 16 (96). § 2 G. 76.}} <section end="5" /><noinclude> <references/></noinclude> 0q1e6dabb55dv2ks2dhlhlyx8babppc 104 146017 341241 2026-11-07T15:43:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 6—7.|113}}</noinclude><section begin="6" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 6. Om en mand bortbygsler én jord til 2 mænd}}.}} {{midtstilt/e}} Nu overdrar en mand sin jord til 2 mænd til leie, da skal den ha, som leiet først; og overalt hvor en mand overdrar den samme ting til 2 mænd, da skal den ha som først kjøper eller leier; han skal holde skilledom for og nyte sine vidner, at han leiet først; en anden jord skal han skaffe ham (o: leier no. 2), om den er til. Men om han ikke har nogen, da skal jorddrotten erstatte ham like mange penger, som han efter kontrakten hadde betinget sig i landskyld og dermed skal de siden være forlikt. Dette skal de ha prøvd (reynt) inden en halv maaned, efter at jorden er bygslet til to (jfr. VIII 13). {{liten blokk|Kilde: G. 78 = Is. VI 15 (95), jfr. F. NIII 17.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 7. Om kongens ombudsmænd tar muter (bestikkelser) for at bygsle bort jord og gjør kaldakol}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Nu om kongens ombudsmand bygsler bort kongens jorder paa landet paa ardmaal, da skal det holdes med den aabod(besiddelse) og landskyld som leilændingen har vidne paa; ti saaledes skal kongens jorder bortbygsles som skilt er i loven om andre jorder. Selv om der blir ombudsmands{{shy}}skifte, da skal hver beholde sit leiemaal. {{anker|2}} '''2.''' Men om nogen tar muter for at bortbygsle kongens jorder eller andre folks, erstatte (gjalde aptr) det som han tok i mute og bøte (gjalde) det to ganger (dobbelt) til kongen. Men for de jorder som kongen ikke eier, bøte (gjalde) halvt til kongen og halvt til jordeieren (jarðeigandi) og være skilt ved ombudet og hete mindremand (drengr at verri). Men den, som gav mute, bøte slikt som han gav, eftersom før er sagt og være skilt ved jordens besiddelse. {{anker|3}} '''3.''' Nu bygsler en mand dyrere end det har været sedvanlig, da beregnes saa meget høiere leding og landevern, som der er paalagt større {{bindestrek1|land|landskyld}} <section end="7" /><noinclude> <references/> {{liten|8 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> f5aioj71vxaf88lx41r8mydrp4xkwbm 104 146018 341242 2026-11-07T15:44:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|114|VII. Landsleiebolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7" /> {{bindestrek2|skyld|landskyld}}; det skal enten økes for begge, eftersom det bygsles, eller minke for begge. {{anker|4}} '''4.''' Men om kongens ombudsmand lar kongens eiendomme komme bort av viljeløysa og vanrøgt, selv om kongedømmet faar dem tilbake, skal dog ombudsmanden erstatte like meget av sit eget som det som kom bort eller skade blev lidt ved hans vanrøgt, om han visste det. {{anker|5}} '''5.''' Men om nogen ikke frasier sig en mands jord før jul, da skal han ha den jord, om jorddrotten vil la ham beholde den, de [næste] 12 maaneder for slik leie som før. Men efter jul skal jorddrotten tilby ham jorden. Nu vil han ikke ha den, da ha jorddrotten selv sin jord og slik leie av hin, som drog bort, som før var avtalt. {{anker|6}} '''6.''' Men om nogen gjør kaldakol (slukker ilden paa arnen) paa en mands jord, det er, naar han farer fra jorden før jul, saa at ingen mand er efter, da eier jorddrotten alt det, som efter er og [hin] erstatte (gjalde) ham en mark sølv atpaa. {{anker|7}} '''7.''' Men om den mand dør, som bor paa jorden, og jorddrotten paastaar, at landskylden er ubetalt, da nyte den dødes arving sine vidner paa, at den er betalt og likesaa om al aabod[spligt] paa jorden. Men om han ikke har vidner derpaa, da føre jorddrotten [sine vidner]. Men om ingen har, da sverge arvingen og den dødes hustru, at ikke staar landskyld eller aabod saaledes efter, at de har rede paa det. Men om de sverger, da faar jorddrotten dermed la sig nøie, og likesaa (ɔ: det samme gjælder) om leilændingen er i utlægd. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—4 nyt. § 5 F. NIII 3 sidste del. § 6 F. XIII 2, 2den fjerdedel. § 7, jfr. F. XIII 1, slutn.}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Om huseskifte ved faredagene}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|1}} '''1.''' Det er den første faredag i Frostatings-[Gulatings- Eidsivatings- Borgartings-]lagen, som er næste romhelg (ɔ: ikke-helligdag efter loven) efter trettende dag jul. Han som før bor paa jorden, skal la tømme halve husene, indtil han leier sig jord, og en maaned efter at han har leiet jord, skal han ha halve husene. Men faar han ikke leiet sig jord, skal <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> 518fkjis1shq8yua41mlh33ej55yd2p 104 146019 341243 2026-11-07T15:46:43Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 341243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xxx-større blokk/s}} {{sperret|MAGNUS {{br}} LAGABØTERS {{br}} LANDSLOV|a=0.05}} {{xxx-større blokk/e}} {{mindre blokk|OVERSAT AV}} {{x-større blokk|ABSALON TARANGER}} {{mindre blokk/s}} UTGIT MED BIDRAG AV {{br}} UNIVERSITETET {{mindre blokk/e}} {{luft|10em}} KRISTIANIA {{br}} {{mindre|FORLAGT AV CAMMERMEYERS BOGHANDEL}} {{br}} {{x-mindre|(SIGURD PEDERSEN OG EISTEIN RAABE)}} {{br}} {{mindre|1915}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> hj6supci3hiygcesx3w0vcgyeyd7i86 104 146020 341244 2026-11-07T15:47:21Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 341244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-mindre blokk|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 48gmj44hy8odxk0hk4ei75uw79sgc1v 0 146021 341245 2026-11-07T15:50:35Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Taranger - Magnus Lagabøters landslov.pdf" from=3 to=14 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Oversettelser fra norrønt]] [[Kategori:Rettshistorie]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] [[Kategori:Tekster fra 1915]] 341245 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger - Magnus Lagabøters landslov.pdf" from=3 to=14 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Oversettelser fra norrønt]] [[Kategori:Rettshistorie]] [[Kategori:Albert Cammermeyers Forlag]] [[Kategori:Tekster fra 1915]] pyiilqnz57tkrouat56jq3yre3rdhgm 106 146022 341246 2026-11-07T15:53:55Z Kåre-Olav 25 Ny side: ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:nth-child(1) { text-align: right; } ._toc td:nth-child(2) { text-align: center; } ._toc td:nth-child(3) { text-align: right; } ._toc td:nth-child(5) { text-align: right; white-space: nowrap; } 341246 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:nth-child(1) { text-align: right; } ._toc td:nth-child(2) { text-align: center; } ._toc td:nth-child(3) { text-align: right; } ._toc td:nth-child(5) { text-align: right; white-space: nowrap; } ptmni6eo530hz81xb6g88sy9xaih6gc 341257 341246 2026-11-07T15:57:30Z Kåre-Olav 25 vertical-align 341257 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:nth-child(1) { text-align: right; vertical-align: top; } ._toc td:nth-child(2) { text-align: center; vertical-align: top; } ._toc td:nth-child(3) { text-align: right; vertical-align: top; } ._toc td:nth-child(5) { text-align: right; white-space: nowrap; vertical-align: bottom; } 1zav9956kvte8zal0r48xtv68gsfuwx 0 146023 341247 2026-11-07T15:55:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341247 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=19 to=20 tosection="1" header=1 /> 4x01c76m6un69p3166fv0oavmya57kt 0 146024 341248 2026-11-07T15:56:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341248 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=20 to=23 fromsection="2" tosection="2" header=1 /> rrdctfj0cekebhwrn5wq87ovxcjad8h 0 146025 341249 2026-11-07T15:56:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341249 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=23 to=24 fromsection="3" tosection="3" header=1 /> 0ya3slss55xn410cm577a46mg6gehkd 0 146026 341250 2026-11-07T15:56:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341250 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=24 to=25 fromsection="4" tosection="4" header=1 /> p6ju4ehlfnbtwctf6nm3qlos390h5vj 0 146027 341251 2026-11-07T15:56:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341251 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=25 to=26 fromsection="5" tosection="5" header=1 /> g7pgscwskxu640wnv5lheyx4xty1etv 0 146028 341252 2026-11-07T15:56:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341252 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=26 to=27 fromsection="6" tosection="6" header=1 /> sk0u9i7wghyhh5bw6nf4f250geucob5 0 146029 341253 2026-11-07T15:56:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341253 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=27 to=27 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> 0p3suwc99d46xcuj8b5mca6lrbyrniy 0 146030 341254 2026-11-07T15:57:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341254 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=27 to=28 fromsection="8" tosection="8" header=1 /> mdryfqaqmrdkc2fdez4fw2u85rbfl0h 0 146031 341255 2026-11-07T15:57:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341255 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=28 to=28 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> 4azqp04ubw94vxprj4i9i6y3wy8idww 0 146032 341256 2026-11-07T15:57:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341256 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=29 to=29 fromsection="10" tosection="10" header=1 /> l1lmrngtkzjuswm5ayv6e4w6m9gmdqa 0 146033 341258 2026-11-07T15:57:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341258 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=29 to=30 fromsection="11" tosection="11" header=1 /> pyom3zp3jwxnks8k4to09b6md9vuhfb 0 146034 341259 2026-11-07T15:57:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341259 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=30 to=30 fromsection="12" tosection="12" header=1 /> cnc3njcmo3koo4n506a8888gn4hy20k 0 146035 341260 2026-11-07T15:57:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341260 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=31 to=32 tosection="1" header=1 /> gcefsoq2dmuri7i6oou2j3fasru8n2h 0 146036 341261 2026-11-07T15:58:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341261 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=32 to=33 fromsection="2" tosection="2" header=1 /> rvi5814xbvrkw5g4ux7e907f0gfg03c 0 146037 341262 2026-11-07T15:58:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341262 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=33 to=33 fromsection="3" tosection="3" header=1 /> 5qn5a7u8480k0uao8l465csr9s22nt8 0 146038 341263 2026-11-07T15:58:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341263 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=34 to=34 fromsection="4" tosection="4" header=1 /> ky5ynmwu39e2yalp7l8hufw4uwgevj9 0 146039 341264 2026-11-07T15:58:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341264 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=34 to=36 fromsection="5" tosection="5" header=1 /> b56ivxg0pcgpgr4708c5qzy6519didj 0 146040 341265 2026-11-07T15:58:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341265 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=36 to=37 fromsection="6" tosection="6" header=1 /> 0endb5a5gjf5yw5xyfto15yi0znl3h6 0 146041 341266 2026-11-07T15:58:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341266 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=37 to=38 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> mda66gghbkha3zccj7cwvanc8xp95fq 0 146042 341267 2026-11-07T15:59:07Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341267 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=38 to=39 fromsection="8" tosection="8" header=1 /> q9e79tjzbq69cu9mk4lzwcx9ay0ta8s 0 146043 341268 2026-11-07T15:59:17Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341268 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=39 to=39 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> sluenawij1lwtmmc0vp4iwwvqlc42kp 0 146044 341270 2026-11-07T15:59:27Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341270 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=39 to=39 fromsection="10" tosection="10" header=1 /> oqobcn2ex1rx591w65hecvve8y9vyxx 0 146045 341271 2026-11-07T15:59:37Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341271 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=40 to=40 fromsection="11" tosection="11" header=1 /> n3h8yyqz99w0225iaktnreu3dh09dbc 0 146046 341272 2026-11-07T15:59:47Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341272 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=40 to=41 fromsection="12" header=1 /> si0gs8xv4y6cr7iiw0yzus1vuaa26py 0 146047 341273 2026-11-07T15:59:57Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341273 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=42 to=43 tosection="1" header=1 /> 2evxagghn9opnbbemvd4n1x17b27yrm 0 146048 341282 2026-11-07T16:11:02Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=15 to=18 header=1 /> 341282 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=15 to=18 header=1 /> 7mcl27gebprzucd35mmey7w31mfjbiq 10 146049 341287 2026-11-07T16:18:26Z Kåre-Olav 25 Ny side: === Bruk === Malen brukes til å opprette et ankerpunkt i teksten, som gjør det mulig å lenke til dette punktet i teksten ved hjelp av wikilenker. <nowiki>{{anker|punkt}}</nowiki> oppretter et anker kalt ''punkt''. Man kan lenke til dette ankeret fra samme side som inneholder teksten, eller en helt annen side, ved hjelp av wikilenken <nowiki>[[Side#punkt]]</nowiki>, der «Side» er navnet på siden som inneholder ankeret. Malen skaper ikke synlig tekst, den er usynlig. For å l… 341287 wikitext text/x-wiki === Bruk === Malen brukes til å opprette et ankerpunkt i teksten, som gjør det mulig å lenke til dette punktet i teksten ved hjelp av wikilenker. <nowiki>{{anker|punkt}}</nowiki> oppretter et anker kalt ''punkt''. Man kan lenke til dette ankeret fra samme side som inneholder teksten, eller en helt annen side, ved hjelp av wikilenken <nowiki>[[Side#punkt]]</nowiki>, der «Side» er navnet på siden som inneholder ankeret. Malen skaper ikke synlig tekst, den er usynlig. For å lage et synlig anker, bruk malen {{mal|anker+}}. 4zhilb5zger7no9unzqi7kvr93a3jie 14 146050 341289 2026-11-07T16:19:42Z Kåre-Olav 25 Ny side: {{tekster etter år |århundre = 18 |tiår = 1 |år = 8 }} 341289 wikitext text/x-wiki {{tekster etter år |århundre = 18 |tiår = 1 |år = 8 }} g5v8dfrsd3ao50qh2g9b3zw9hmgkxzb