Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.48.0-wmf.4 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 341954 341175 2026-11-11T21:53:15Z Øystein Tvede 3938 341954 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Fra vor by|Dikken Zwilgmeyer|1892}} {{ny tekst|Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed|Vergil|1818|tittel=Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed. En poetisk Oversættelse af den fjerde Bog i Virgils Æneide ved Claus Frimann}} {{ny tekst|Sinklartoget|Rudolf Muus|1898}} {{ny tekst|Betragtninger en Middelhavskveld|Sven Elvestad|1927|tittel=Betragtninger en Middelhavskveld. Brev til „Tidens Tegn“}} {{ny tekst|Sproget i Fare|Knut Hamsun|1918}} {{ny tekst|Fra det moderne Amerikas Aandsliv|Knut Hamsun|1889}} {{ny tekst|Digte (Lie)|Jonas Lie|1866|tittel=Digte}} {{ny tekst|Ny Jord|Knut Hamsun|1893}} {{ny tekst|Pan|Knut Hamsun|1894}} {{ny tekst|Victoria|Knut Hamsun|1898}} {{ny tekst|Siesta (Hamsun)|Knut Hamsun|1897|tittel=Siesta}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Machiavelli Fyrsten.pdf|page=7|link=[[Fyrsten]]|'''{{forfatterl|Niccolò Machiavelli}}''',{{br}}''[[Fyrsten]]'', 1898 Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf|page=1|link=[[Novellen. En Novelle]]|'''{{forfatterl|Maurits Hansen}}''',{{br}}''[[Novellen. En Novelle]]'', 1827 Platon Gjestebodet.pdf|page=5|link=[[Gjestebodet]]|'''{{forfatterl|Platon}}''',{{br}}''[[Gjestebodet]]'', 1939 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> kibx8faobkun49pe1ul54k1txs39msd 102 4696 341985 295974 2026-11-11T22:20:55Z Kåre-Olav 25 oversettelse 341985 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Absalon |etternavn = Taranger |beskrivelse = norsk rettshistoriker }} ==Tekster== === Artikler === ==== ''[[Historisk Tidsskrift]]'' ==== * [[Om Betydningen af Herað og Heraðs-kirkja i de ældre Kristenretter]] (1888) * [[Griffenfeldts død og begravelse]] (1890) * [[De norske Perlefiskerier i ældre Tid]] (1890) * [[Tyske og engelske missionærer i Norge]] (1895) * [[P. Munch, Købstadstyrelsen i Danmark fra Kristian IV’s tid til enevældens ophør]] (1901) * [[Fra Smaaskibe til Storskibe. Fra Baadfiske til Skibsfiske. Reformforslag fra det 16. Aarh.]] (1905) * [[Friedrich Bruns, Die Lübecker Bergenfahrer und ihre Chronistik]] (1905) * [[Harald Haarfagres Tilegnelse af Odelen]] (1907) * [[Alting og lagting]] (1924) ====''[[Vidar]]''==== * [[En Hexeproces fra Østerdalen i det 17de Aarhundrede]] (1887) === Oversettelser === * [[Magnus Lagabøters landslov]] (1915) {{PD-old}} 0tcq2a3p9drgaohie214wvrem1nn6vf 102 51025 342004 332486 2026-11-12T00:25:50Z Øystein Tvede 3938 342004 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Barbara Hendrikke Wind Daae |etternavn = Zwilgmeyer |alternative_navn = Dikken Zwilgmeyer, Inger Johanne |sorter = |beskrivelse = norsk barnebokforfatter |annet = |fødselsdato = 20. september |fødeår = 1853 |fødested = Trondhjem |dødsdato = 28. februar |dødsår = 1913 |dødssted = Kongsberg |bilde = |wikipedia = Dikke Zwilgmeyer |wikiquote = |commons = Category:Dikken Zwilgmeyer |bibsys = Zwilgmeyer, Dikken }} ==Verk== *''[[Vi børn]]'' (1890) *''[[Karsten og jeg]]'' (1891) *''[[Fra vor by]]'' (1892) *[[Som kvinder er]], novellesamling - 1895 {{PD-old|nb}} 5omf43v02xtf0tzzrs6lgf3kt8jpk8e 104 67784 341756 182700 2026-11-11T21:27:11Z Kåre-Olav 25 e>c 341756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{c|XIX}}</noinclude>Dig efter, efter denne Dag udi alle de Sager, for Dig bliver indstævnt, efter samme Lovbog at kjende og dømme, eftersom Du vil ansvare og være bekjendt.“ I Norske Tegnelser III. fol. 215–16, hvor dette Kongebrev findes, er derefter tilføjet: „NB. Hver af Lagmændene i Norge fik forskrevne Missive om forskrevne nye Lov, som ere disse efterskrevne Lagmænd: 1) Jens Kristenssøn, Lagmand udi Vigen, 2) Oluf Holck udi Frederikstad, 3) Jørgen Schrøder udi Tunsberg, 4) Engel Jenssøn udi Skeen, 5) Bendix Olufssøn paa Agdesiden, 6) Mads Skriver udi Stavanger, 7) Jakob Jørgenssøn over Bergen og Guleting, 8) Hans Glad udi Oplandene, 9) Henrik Jørgenssøn over Trondhjem og Jæmteland, 10) Peder Hanssøn udi Nordlandene, 11) Peder Jørgenssøn udi Oslo. Blev og hver Lagstol en Lovbog tilforordnet, som ere foreskrevne 12 Lagstole med Jæmteland, som tilforn har været en sær Lagstol for sig selv, og nu komprehenderes under Trondhjems Lagstol eller Lagmandsdom. Og blev saaledes skreven for i hver forskrevne Lovbøger ut seqvitur: „„Denne Lovbog er opskikket til Norge, og af kongl. Majt. forordnet stedse at blive ved N. Lagstol.““ – Bleve samme Bøger hedenfra Kjøbenhavn forsendt den 6 Juni Anno 1605.“ Endnu kan som et Bidrag til Lovbogens Historie bemærkes en Ytring i et kongeligt Reskript til statholder Jørgen Friis, dateret Kjøbenhavn 7 Oktbr. 1604 (Norske Tegnelser III. fol. 195), hvori det heden „Sammeledes som I udi Eders Skrivelse, Os elskelige Christian Friis til Borreby, vor tro Mand, Raad og Kansler tilskrevet, tilkjendegivet haver om nogle Punkter, I eragter fornøden være udi den Norske Lov at skulle forandres, saavel som og om Strandsiddere at de maatte flytte til Kjøbstæderne og der tage Borgerskab, derom skal blive gjort Forordning i Loven, saavidt man kan betænke fornøden at gjøres, før end den paa Tryk udgaar.“ Hvilke disse Punkter have været, og hvori de af statholderen foreslaaede Forandringer have bestaaet,v vide vi nu ikke. Den foreslaaede Bestemmelse om Strandsiddere er ikke indkommen i Loven, med mindre det muligens skulde være i Kjøbebolken Kap. 23. De trykte Udgaver af Christian den fjerdes Lovbog ere følgende: {{sperret|1ste Oplag af 1604}}; trykt hos Henrich Waldkirch i Kjøbenhavn, hvilket maa betragtes som Originaludgave, da der saa vidt vides ikke existerer noget Manuskript af Loven. Herved er der imidlertid den Mærkelighed, at der gives idetmindste 3 indbyrdes forskjellige Klasser af Exemplarer, hvilke alle bære Trykke-Aarstallet 1604. Da, efter det nys anførte Kongebrev, Trykningen af Lovbogen maa være paabegyndt efter 7 Oktbr. 1604, synes det at være en Umulighed, at der kan have fornødigets flere Oplag endnu i samme Aar. Og Afvigelserne, der for øvrigt uden Undtagelse ere aldeles uvæsentlige, og for største Delen endog blot ortografiske, ere dog af den Beskaffenhed, at de ikke lade sig forklare ved urigtig Rettelse af udfaldne eller afbrukne Bogstaver under Trykningen. Den<noinclude><references/></noinclude> 4g82a5jjrfjbgoyvo7scjgwejlwv1mv 104 69813 341791 186002 2026-11-11T21:31:40Z Kåre-Olav 25 h>b 341791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude><section begin="Landværnsbolk"/>{{blank linje}} Bygger mand lang skib i herrittit, oc giffuer icke tilkiende, huor hand vil der met segle: da skal konningens ombudsmand til hannem fare, oc spørge, huor hand vil heden der met. Vil hand da icke sige det: da maa konningens ombudsmand tage<ref>M. L. {{sperret|kræve}}.</ref> borgen aff hannem for otte ørtuger, oc tretten marck sølff. Vil hand icke borgen sette, da skal de hugge fra huer side køllen fem alne lang boer.<ref>M. L. „fim alna langt bord“ ɔ: et 5 Alen langt Stykke.</ref> Vil icke ombudsmand det giøre, da skal bønderne det giøre, oc tage fra hannem seglit, oc spilde hans reise: Giør de det icke, da gielde huer<ref>M. L. har: {{sperret|de}}.</ref> en marck sølff til konningen, for huer toffte, oc for huer styre homle (som kallis det rum, skipper oc styrmand haffuer til deris redskab)<ref>Denne Forklaring, der ikke findes i Kilden, er urigtig; {{sperret|Styrehamle}} betyder det Vidjebaand, hvori Roret (Styreaaren) gik. Men det bliver da besynderligt at der kan tales om flere slige paa samme Skib.</ref> tre marck sølff, det heder tofftegold. {{---}} <section end="Landværnsbolk"/> <section begin="Mandhelgebolk"/>{{midtstilt/s}} {{x-større|'''Mandhelge Balcken.'''}} {{--}} ''Om nogen dræber hin anden,'' cap. I.<ref>Kilden indtil – „{{sperret|der aff er opbaaret}}“ er M. L. IV. 1 og 2.</ref> {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D}}ræber{{sidenote venstre|1}} mand anden, da [miste hand sin fred, oc<ref>[ mgl. i M. L.</ref> haffuer forbrut alt det hand eyer, vden sin odels jorder allene: [vden det skeer aff vaade eller nødværge.<ref>mgl. i M. L.</ref> Thi odels jord maa ingen forgiøre, vden hand dræber anden forrædelig, eller hand giør nidingsværck. <ref name="p66">Her begynder M. L. IV. 2. Bjelke bemærker: „Tegengjæld er i Danmark 12 Dalers Penge ut i den Jyd. Lov lib. 2 Kap. 13 Men i Norge 8 Ørtuger og 13 Mark. Og fuld Bod for Manddrab (der kan komme til Bod) er 3 Gange 18 Mark Penge i Danmark uden Gjørsum</ref>Skeer drab aff <section end="Mandhelgebolk"/><noinclude>{{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> f0imp9avwtno3qs8zeb5eru29pce3ca 104 69814 341799 185925 2026-11-11T21:32:32Z Kåre-Olav 25 innrykk 341799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{hode|40|Christian den fjerdes Norske Lov}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>vaade eller nøduærge,<ref>Efter M. L. IV. 2 (Retterbod af Kong Haakon Haakonssøn) skulde Kongen aldrig tage mere i Thegngjæld end 8 Ørtuger og 13 Mark, med mindre der var begaaet Skemdervig og Nidingsværk.</ref> da skal konningen icke mere tage aff dræberens gods for tegengield, end otte ørtuger oc tretten marck aff hans løszøre. Er icke løszøre til, oc konningen vdleggis aff dræberens jorder i tegengield: da maa dræberens arffuinger (om de ville) løse det igien inden ti aar, om det er deris odel. Men der som drabsmanden bliffuer fredløs, da maa hans neste arffuinger tage hans odels jorder til sig, emeden hand er fredløs, oc betale der aff hans rette gield: dog maa de det icke selge emeden hand leffuer. {{uten innrykk/e}} Giffuer konningen nogen drabsmand fred,<ref>i M. L. {{sperret|landsvist}}.</ref> for høffdingers eller andre gode mends bøn skyld, eller oc hand kand selff forhuerffe sig fred aff konningen: [da skal hand nyde slig naade, som konningen giør met hannem. Oc stille den dødis arffuinger til frids, effter som konningen siger dennem imellem, oc de bøder vdlegge til de tider, de forenis om.<ref>[ M. L. har: „da skal han kjøbe sig Fred for Kongen saaledes som Kongen i sin Naade bestemmer, og betale hvad der stod tilbage (af Bøderne), – hvis ikke alle Bøder tilforn er betalte, – i slige Terminer som gode Mænd skjønner han kan aarke. Siden skal Sagen bringes til Forlig med de Efterlevende efter Kongens Dom.“</ref> Saa skulle de, hans gods foruarede, emeden hand vaar fredløs, antuorde hannem det igien, de i antuord haffde, foruden landskylden midler tid der aff er opbaarit. <ref>Det følgende til Kapitlets Slutning er taget af Magnus Erikssøns Rb. 8 Jan. 1357.</ref>Den som sagisløsz mand dræber, maa ingen lands vijst giffuis,<ref>Kilden tilf. „før end han forfaldsløst har været i Pavens Gaard.“</ref> vden konningen hannem selff benaade vil for gode mends bøn skyld. Icke maa heller nogen fange fordags breff, offtere end en sinde: vden hand giør beuijsligt, at hand icke haffde saa lang tid, at hand kunde naa sine vidnisbyrd, effter det forrige dags breff.<!-- --><ref follow="p66">dertil, ut lib. 3 Kap. 71. Men i Norge er Mandebod (efter Vedtægt) 30 Rigsdaler gemeenlig eller og 4 Gange 8 Ørtuger og 13 Mark, som gjør 28 Rigsdaler. Dog for Drab, som sker paa hellige Tider, bødes dobbelt og undertiden tredobbelt ex consuetudine, saavelsom og firedobbelt.“</ref><noinclude><references/></noinclude> gqjcq6ar7tk2j8brchriy94k4n7yrjr 104 69882 341776 186003 2026-11-11T21:29:46Z Kåre-Olav 25 punktum 341776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude><section begin="Mandhelgebolk"/>da skal hans verge paa hans vegne optage de bøder for hans fencke som belegen er: vden hun haffuer selff bonde: da tager hand ræt for hinde. Frj quinder, som ey selff haffuer bonde, tage selff ræt for dem: om de met hug eller slag vførmis. {{---}} <section end="Mandhelgebolk"/> <section begin="Arvebolk"/>{{midtstilt/s}} {{x-større|'''Gifftinge, eller Arffue Balcken.'''}} {{--}} ''Om quinde gifftinge, hiemfölge, oc tilgaffue,'' cap. 1.<ref>Kilden M. L. V. 1.</ref> {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|F}}ader{{sidenote venstre|1}} oc moder om de ere til, skulle raade at giffte deris daatter. Ere de icke til: da skal hindis neste fædernis frender<ref>Nogle Codd. af M. L. tilf. og {{sperret|Mødrenefrænder}}.</ref> raade. Oc bør dennem at sige,<ref>M. L. „bestemme efter som de blive forligte derom.“</ref> huad pending oc gaffue samme deris frencke skal haffue: [oc skulle de det føre met sig, naar brøllupit skal vere.<ref>[ mgl. i M. L.</ref> Oc skal berammis huad dag brøllupit skal vere. {{uten innrykk/e}} End om de forligis icke om dagen:<ref>M. L. {{sperret|eindaga}}, men den rette Læsemaade er vistnok {{sperret|máldaga}} (Regnskabet), hvilket ogsaa findes i flere Codd.</ref> da skal festemanden haffue to vidne til, aff de som hos vaare, oc hørde huad loffuit oc talit vaar om hiemgifft. Oc forligis de icke om tilgaffuerne: da skal oc pigens gifftingsmand, haffue der to vidne til, som før er sagd. Icke skal i klæder mere giffuis i hiemgaffue end treding: men det andit skal vere i slig vare, som hand kand affle pending met, som pigen faar.<ref>M. L. tilf. „Giftingsmandens Arving maa ikke rokke nogen Gave der er gjort saaledes, som nu er sagt.“</ref> Om daatter<ref>M. L. {{sperret|Døtre}}.</ref> tager arff effter fader, moder eller broder, eller huem der tagis arff effter, oc somme ere giffte, oc somme vgiffte:<section end="Arvebolk"/><noinclude><references/></noinclude> 2n9q2zt51c9ivsfa31uf6xqq3mb8fwq 341780 341776 2026-11-11T21:30:14Z Kåre-Olav 25 romertall 341780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude><section begin="Mandhelgebolk"/>da skal hans verge paa hans vegne optage de bøder for hans fencke som belegen er: vden hun haffuer selff bonde: da tager hand ræt for hinde. Frj quinder, som ey selff haffuer bonde, tage selff ræt for dem: om de met hug eller slag vførmis. {{---}} <section end="Mandhelgebolk"/> <section begin="Arvebolk"/>{{midtstilt/s}} {{x-større|'''Gifftinge, eller Arffue Balcken.'''}} {{--}} ''Om quinde gifftinge, hiemfölge, oc tilgaffue,'' cap. I.<ref>Kilden M. L. V. 1.</ref> {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|F}}ader{{sidenote venstre|1}} oc moder om de ere til, skulle raade at giffte deris daatter. Ere de icke til: da skal hindis neste fædernis frender<ref>Nogle Codd. af M. L. tilf. og {{sperret|Mødrenefrænder}}.</ref> raade. Oc bør dennem at sige,<ref>M. L. „bestemme efter som de blive forligte derom.“</ref> huad pending oc gaffue samme deris frencke skal haffue: [oc skulle de det føre met sig, naar brøllupit skal vere.<ref>[ mgl. i M. L.</ref> Oc skal berammis huad dag brøllupit skal vere. {{uten innrykk/e}} End om de forligis icke om dagen:<ref>M. L. {{sperret|eindaga}}, men den rette Læsemaade er vistnok {{sperret|máldaga}} (Regnskabet), hvilket ogsaa findes i flere Codd.</ref> da skal festemanden haffue to vidne til, aff de som hos vaare, oc hørde huad loffuit oc talit vaar om hiemgifft. Oc forligis de icke om tilgaffuerne: da skal oc pigens gifftingsmand, haffue der to vidne til, som før er sagd. Icke skal i klæder mere giffuis i hiemgaffue end treding: men det andit skal vere i slig vare, som hand kand affle pending met, som pigen faar.<ref>M. L. tilf. „Giftingsmandens Arving maa ikke rokke nogen Gave der er gjort saaledes, som nu er sagt.“</ref> Om daatter<ref>M. L. {{sperret|Døtre}}.</ref> tager arff effter fader, moder eller broder, eller huem der tagis arff effter, oc somme ere giffte, oc somme vgiffte:<section end="Arvebolk"/><noinclude><references/></noinclude> ozdyzl8vle9fab34q3r2ak22tgo2k52 104 79469 341742 341298 2026-11-11T21:25:29Z Kåre-Olav 25 punktum 341742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{antikva|V}}}}</noinclude><section begin="Hr. Lars"/>midt paa høgste Kleivenn. (Ho va grøn o frodig daa; no e ho reint burttødna o stygg taa allo dei Tanneverki, som e mana i ho)<ref>Tannverkmanararne hogde ei Øks i Treet, og det manade dei Tannverken inn. Han vart daa kvitt honom, den som hadde havt illt fyrr, og Verken skulde syna seg i Treet ved det, at det tytte Kvoda ut (Etter Upplysning av Forteljaren).</ref>. Daa flaksa de ei Kraake ut or tettaste Greino, tok Hatten taa Huvue aat Preste, flaug tryaa Gaange ikring i Vere me hono, skreik noko illhervele Ljø, o sette Hatten beint ne’att paa Huvue hass. „Hjelpe Krist!“ sa Hr. Lars, „no e de gjort Mannslegt<ref>Manndraap, gamaln. {{antikva|mannslekt}}, anglsax. {{antikva|manslyht}}, engl. {{antikva|manslaughter}}.</ref> paa Fystrokyrkjegarde.“ De hadde Kraaka sagt hono, før han skjønte Fuglemaale maaveta. Den, som va i Fikten den Gaange, va den sama, som va i Fikten so mangei Gaang, — det va han <section end="Hr. Lars"/> <section begin="Per Neste"/>{{midtstilt|{{større|'''Per Neste.'''}}}} Der sto de no ette Messa paa Kyrkjegarde mange spræki Kara. Fyst o framst daa han Per Neste, Sjølmann paa Neste vesta Fjorden. Han va ’ki myki stor, men senaberr o beinfrøk<ref>frøk, tyder (i Vang) sterk, før, diger. Ein Lykill er frøk nær han er for stor og inkje høver vel i Laasen; likaso um Skaft til Øks og Grev o. dl.</ref>, han va heldan ’ki myki tjukklagd; men frisk o sprettin va han som ein Leikfisk. Betænkt o orhittog va han ogso, so han va ’ki go o maalbinde. Alle dei Gokara, som vøro i Bygdenn hadde takist me hono; men dei hadde kome te seta Nakkin i Galden. Der sto no ogso Summelengiskaradn, store vøro dei o sterki, sleipe o skobeitte<ref>biten, illskjen, atall; vel upphavleg, „skarpskodd, “ um Hestar; som beiter Skoen.</ref>. Dei hadde <section end="Per Neste"/><noinclude> <references/></noinclude> 9fxd8x8wbsp2tdexzp4bfh8mr4bf77o 104 85335 341761 341296 2026-11-11T21:27:47Z Kåre-Olav 25 Mange>flygtige 341761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|117}}</noinclude>Hesteskjærer og selvstændigt Medlem af et andet Fantefølge. Hos dem begge syntes jeg at se den letfærdige Fantenatur udviklet til en fuldstændig Skamløshed. Og dog feiler det ikke, at Livets og Dødens Magter stundom ogsaa kunne gribe Taterens flygtige Sind. Men da kan det hænde, at hans Angst bliver af gyselig Art. Den nys omtalte Tater paa Christiania Tugthus fortalte mig hvad han engang havde oplevet af saadan Natur, og efterhvert som han skred frem i Fortællingen, trak hans Ansigtsmuskler sig krampagtigt sammen; Graaden strømmede stridt ud mellem de sammenpressede Øielaag, og hans Stemme blev exstatist bævrende, dæmonisk, om jeg saa tør kalde den. „Jeg kom,“ saa begyndte han, „kjørende forbi en Kirke, hvor Døren stod aaben; saa tænkte jeg paa, at jeg aldrig havde seet en Kirke indvendig, og jeg gik ind medens Kvindfolket mit passede Hesten. Der var Ingen i Kirken uden Klokkeren, og jeg fik Lov til at gaa frem for Alteret for at se. Saa lukkede der sig op en dyb Grav i Gulvet ligefor Alteret, og jeg blev siddende paa Kanten af Graven saaledes, at Fødderne hang ned i. Saa kom der ligesom Ildsluer op af Graven, høie og spidse, den ene høiere og mere toppet og tunget end den anden; nogle vare røde og nogle blaa og gule og grønne og med al Slags Let og med en tyk, sort Røg, og det lugtede som af Svovl og Tjære, og det hvinede og peb og gnistrede og tordnede. Saa raabte jeg paa Klokkeren, at han maatte hjælpe mig af Graven, for jeg kunde ikke faa Fødderne op; men han var gaaet ud af Kirken. Da peb og gnistede alle Luerne endnu værre, og da kom den Stygge og slog Kløerne i Fødderne paa mig og halte. Men da blev jeg saa rent forfærdet og raabte og skreg og sagde: {{ppoem| „O Djævel! begjærer Du Noget af mig – Men tag dit, som er, og pakke Du dig, Til Helvedes evig at svive! Thi Du har forspildt dit Himmerige.“ }} Vildmanden oplevede ligesom sin Vision paany under Fortællingen, og jeg skal aldrig glemme det Indtryk, denne gjorde<noinclude> <references/></noinclude> axc7jv70yr01zjd1g1sskiznxdch7q3 0 125280 341305 298925 2026-11-11T18:11:34Z Øystein Tvede 3938 341305 wikitext text/x-wiki <pages index="Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 2.pdf" from=325 to=325 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 2.pdf" from=327 to=338 fromsection=2 /> gl5wf39s1q77oloh88gy6z2kss0zud7 10 130639 341987 310195 2026-11-11T22:28:00Z Kåre-Olav 25 det er dumt å bruke rene tall i ankerne, siden de kan kollidere med de innebygde ankerne på sidetallene. Legger derfor på paragraftegn 341987 wikitext text/x-wiki {{anker|§ {{{4}}}}}<!-- -->{{NoExport|{{sidenote venstre|[[Fil:Codex icon link color-base.svg|12px|link=https://no.wikisource.org/wiki/Kong_Christian_den_Femtes_Norske_Lov/{{{2}}}/{{{3}}}#§_{{{4}}}]]}}}}<!-- -->{{klasseblokk/s|_art}} {{stor blokk/s}} {{midtstilt|{{{1}}}}} {{stor blokk/e}} {{klasseblokk/e}}<!-- --><noinclude> Denne malen brukes for å sette inn et anker ved hver artikkel i ''Norske Lov''. [[Kategori:Spesifikke artikkelmaler]] </noinclude> 9mi5l3b5lbuxo5xukrojgh6dcvqxinn 828 130645 341988 327119 2026-11-11T22:51:58Z Kåre-Olav 25 oppdaterer anker 341988 Scribunto text/plain --[=[ Denne modulen lager en lenke til «Kong Christian den Femtes Norske Lov» med utgangspunkt i en streng på formen "1-2-3" (bok-kapittel-artikkel) Den tillater også formen "1-2" eller "1-2-." (bok-kapittel) eller bare "1" (bok) Den fungerer med både korte og lange bindestreker. ]=] local p = { } local function split_string(inputstr, sep) if sep == nil then sep = "%s" end local t = {} for part in string.gmatch(inputstr, "([^" .. sep .. "]+)") do table.insert(t, part) end return t end function p.do_combine (str, address) -- lenke til fortale, tavle, edenes forklaring if (str == "Fortale" or str == "Tavle") then local linkStr = address .. "/" .. str; return linkStr; elseif (str == "Dommere") then local linkStr = address .. "/" .. "Eeden, som Dommere skulle svære Kongen"; return linkStr; elseif (str == "Vidner") then local linkStr = address .. "/" .. "Vidners Eed"; return linkStr; end -- erstatt lange streker med kort bindestrek str = string.gsub(str, "—", "-"); str = string.gsub(str, "–", "-"); str = string.gsub(str, "%.", "-"); str = string.gsub(str, " ", ""); local t = split_string(str, "-"); local n = # (t); local bk = t[1]; if (n==1) then -- Hverken kapittel eller bok angitt local linkStr = address .. "/" .. bk; return linkStr; end local cap = t[2]; if (string.find(str, "%-%-") or n== 2) then -- Artikkel er ikke angitt local linkStr = address .. "/" .. bk .. "/" .. cap; return linkStr; end local art = t[3]; local linkStr = address .. "/" .. bk .. "/" .. cap .. "#§_" .. art; return linkStr; end function p.combine (frame) local str = frame.args[1] local address = frame.args[2] return p.do_combine(str, address) end return p 6py0wm2wnmwrlxowlxe3mu5doukqv8o 10 130646 341986 309407 2026-11-11T22:23:22Z Kåre-Olav 25 oppdaterer 341986 wikitext text/x-wiki == Bruk == Denne malen oppretter en lenke til et lovsted i Christian V's ''Norske Lov''. Den lenker til siden som inneholder lovstedet og peker på ankeret ved lovstedets begynnelse. == Eksempel == <nowiki>{{NL|1—2—3}}</nowiki> gir {{NL|1—2—3}} Malen fungerer både med korte (-) og lange bindestreker. <nowiki>{{NL|1-2-3}}</nowiki> {{NL|1-2-3}} <includeonly> [[Kategori:Spesifikke artikkelmaler]] </includeonly> reftgia30bsf7w1kchtx2k12s7gh5g7 104 143438 341530 332317 2026-11-11T20:44:15Z Øystein Tvede 3938 341530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{xx-mindre|1891 – ALEX. RASMUSSENS BOGTR.}}}}<noinclude><references/></noinclude> baampjga0ocz6bksd0hal9hel4ic8xw 104 145956 341650 341180 2026-11-11T21:11:09Z Kåre-Olav 25 venstrestilt 341650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|II|Landslovens bolker og kapitler.}} {| class="_toc" |- | || || || || {{liten|Side}}</noinclude>|- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/2/9|9.]] || Om hertug- og jarleeden s. 25. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/10|10.]] || Om baroneden s. 25. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/11|11.]] || Om lagmandseden s. 26. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/2/12|12.]] || Om bondeeden s. 26—27. |- | III. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Landevernsbolken}} || {{nowrap|28—42}} |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/3/1|1.]] || Her begynder landevernsbolken. Om ledingsgjerd s. 28—29. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/2|2.]] || Om skibsbygning og arbeidstakster s. 29—30 |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/3|3.]] || Om hærpil og gisling s. 30—31. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/4|4.]] || Om vetevagt s. 31—32. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/5|5.]] || Om hærsagn s. 32. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/6|6.]] || Om nogen unddrar dig leding s. 32—33. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/7|7.]] || Hvor leding skal gjøres s. 33—34. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/8|8.]] || Om styrmand og haaseter s. 34. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/9|9.]] || Om skibsskiping og hyre s. 35. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/10|10.]] || Om vaabenbunad s. 35—36. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/11|11.]] || Om vaabenbunad s. 36—37. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/12|12.]] || Om naar vaabenting skal holdes s. 37—38. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/13|13.]] || Om styrmand eller haasete løper fra skibet og om kostmangel s. 38—30. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/14|14.]] || Om skibets opsætning og bevaring av seil og redskap s. 39—40. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/15|15.]] || Om hesteskyssbud s. 40. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/16|16.]] || Om ransmænd og pilbudstikke s. 40—41. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/17|17.]] || Om nogen handler med ransmænd s. 41. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/3/18|18.]] || Om landsforræderisak og langskibsbygning i herredet s. 41—42. |- | IV. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Mannhelgebolken}} || {{nowrap|43—71}} |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/4/1|1.]] || Her begynder vor mannhelg S. 43. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/2|2.]] || Om drapsmandens gods s. 43—44. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/3|3.]] || Om skjændselsdrap og nidingsverk (ubotamaal) s. 44—45. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/4|4.]] || Om [nyere] ubotamaal s. 46—47. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/5|5.]] || Om nogen finder en mand hos sin kone s. 47. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/6|6.]] || Om arv efter ubotamand s. 47. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/7|7.]] || Om nogen sælger en fri mand s. 48. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/4/8|8.]] || Om husly og samnøite med utlæg mand s. 48. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | {{gap|0.5em}} [[Magnus Lagabøters landslov/4/9|9 (8).]]<ref>De i parentes satte tal i denne bolk er kapitelstallene i tekstutgaven.</ref> Om nogen blir hugget paa tinge s. 48—49. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/10|10 (9).]] Om gal mand blir mandsbane s. 49—50. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/11|11 (10).]] Hvem som i drapstilfælde er rette drapsmand s. 50. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 6yh8bnalu5plkp4bp4a4g31ww31b23p 104 145957 341661 341181 2026-11-11T21:12:46Z Kåre-Olav 25 venstrestilt 341661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Landslovens bolker og kapitler.|III}} {| class="_toc" |- | || || || || {{liten|Side.}}</noinclude> |- | || Kap. || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/1|12 (11).]] Om viglysing s. 51—52. |- | || || || [Om anstiftelse av drap og vanære] s. 52. || |- | || || || [Om den [uegte] som ikke er kommet i farsæt efter loven] s. 53. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/13|13 (12).]] Kong Magnus’s rettebøter s. 53—54. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/14|14 (13).]] Om vaadeverk s. 54—55. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/15|15 (14).]] Om dolker (knivsting) s. 55—56. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/16|16 (15).]] Om folk slaas og bites s. 57. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/17|17 (16).]] Om arrestering av mandsbane s. 57—58. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/18|18 (17).]] Om alle domme s. 58—-60. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/19|19 (18).]] Om dem som slaas paa gridsteder s. 60—61. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/20|20 (19).]] Om nogen binder fri mand, [om lemstersaar og hugg utenfor gridsted] s. 61—62. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/21|21 (20).]] Om [indtale av bøter og om hævn] s. 63—64. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/22|22 (21).]] Om slagsmaal (bardagar) s. 64—65. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/23|23 (22).]] Om naut eller hest eller andre dyr dræper mennesker s. 65. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/24|24 (23).]] Om skjældsord s. 66—67. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/25|25 (24).]] Om alle baktalere (rógsmenn) s. 67. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/26|26 (25 a).]] Om nidviser (kvæðskapr) s. 67—68. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/27|27 (25 b).]] Om leiermaal (legorð) s. 68. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/28|28 (27).]] Om slagsbrødre s. 68—69. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/29|29 (28).]] Om betlere (gǫngumenn) s. 69. |- | || » || colspan=2 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/4/30|30 (29).]] Om leiermaalsbøter (lagarettr) s. 70—71. |- | V. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Arvetallet}}. || {{nowrap|72—96}} |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/5/1|1.]] || Her begynder om kvinders giftermaal s. 72—73. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/2|2.]] || Om en kvinde gifter sig uten frænders raad s. 73—74. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/3|3.]] || Om felag mellem egtefolk s. 74—76. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/4|4.]] || Om skifte efter egtefolk s. 76—77. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/5|5.]] || Hvis en kone ligger hos en anden mand end sin egtemand s. 77—79. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/6|6.]] || Om egteskapshindring opløser egtefællers samliv s. 79—80. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/7|7.]] || Her begynder [arvetallet] s. 80—86. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/8|8.]] || Om ættleding s. 86—87. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/9|9.]] || Om drap i vildelse (paa arvelader) s. 87. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/10|10.]] || Om mænd falder i slag s. 87. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/11|11.]] || Om der ingen arving er til en arv s. 87—88. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/12|12.]] || Om skyldskiping (gjældens avlægning) s. 88. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/13|13.]] || Om umyndiges midler (úmagaeyrir) s. 88—809. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/5/14|14.]] || Om fordelingen av umyndige (úmagaskipti) s. 89—90. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> oly6tn9inkgnvbx1ir0iz5xwcz5hh0r 104 145962 341674 341186 2026-11-11T21:14:11Z Kåre-Olav 25 venstrestilt 341674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|VIII|Landslovens bolker og kapitler.}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | IX. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Tyvebolken}} || {{nowrap|183—190}} |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/9/1|1.]] || Her begynder tyvebolken og handles om tyveri s. 183—184. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/2|2.]] || Om tyvers fængsling s. 184. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/3|3.]] || Om nogen [frigjør tyver og utlæge folk eller] tar imot sit stjaalne gods s. 184—185. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/4|4.]] || Om nogen finder sit stjaalne gods hos en anden s. 185. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/5|5.]] || Om nogen anklager en anden for tyveri s. 186. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/6|6.]] || Om ransaking s. 186. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/7|7.]] || Om nogen finder sit stjaalne gods [men tyven følger ikke, om hæleri og om erstatning for tyveri m. m.] s. 186—187. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/8|8.]] || Om [uhjemlet salg av kongsjord og om] flytning av merkestener s. 187. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/9|9.]] || Om nogen [drikker andres kjør eller] stjæler av frugthager s. 188. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/10|10.]] || Om naskeri (hvinska) s. 188. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/11|11.]] || Om høitak s. 188. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/12|12.]] || Hvorledes hittegods (fyndr) skal medfares s. 188—189. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/13|13.]] || Om tylvtered s. 180. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/14|14.]] || Om settered s. 189. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/15|15.]] || Om lyrittered s. 190. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/9/16|16.]] || Om range eder s. 190. |- | X. || colspan=3 style="text-align:left" | {{sperret|Rettebøter}} || {{nowrap|191—195}} |- | || Kap. || [[Magnus Lagabøters landslov/10/1|1.]] || Her siges om de rettebøter som kong Haakon gav alle Norges mænd [1260] s. 191—192. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/10/2|2.]] || Disse rettebøter gav kong Magnus alle Norges mænd [1271] s. 192—194. |- | || » || [[Magnus Lagabøters landslov/10/1|3.]] || Her siges om kong Magnus’s skiping og naar boken var lovtagen s. 194—195. |- | || colspan=3 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/11|Magnus Lagabøters landslov som kilde for Kristian IV’s og Kristian V’s lovbøker]] || {{nowrap|197—200}} |- | || colspan=3 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/12|Ordregister, utarbeidet av Kristian Østberg]] || {{nowrap|201—206}} |- | || colspan=3 style="text-align:left" | [[Magnus Lagabøters landslov/13|Trykfeil]] || 207 |}<noinclude> <references/></noinclude> 6fmmdcta8uc1ny0me5sn2tvkpbixz2o 104 145963 341482 341283 2026-11-11T20:34:09Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{xx-større blokk|FORTALE.}} {{x-større blokk|'''Kong Magnus’s brev'''}} om bolkeordningen i lovboken. {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|M}}agnus med Guds miskund Norges konge, søn av kong Haakon, sønnesøn av kong Sverre, sender den værdige herre og aandelige fader erkebiskop Jon [varianter: biskop Andres i Oslo, biskop Torfin i Bergen], og alle Guds og sine venner i Frostatingslagen [Gulatingslagen, Eidsivatingslagen, Borgatingslagen] Guds og sin hilsen. {{uten innrykk/e}} I vet, at de skjelrikeste (viseste) mænd av Frosta [Gula-, Eidsiva-, Borgar-]tingslagen idelig har talt til os om, at I har spurt, at vi holder paa med at bøte noget paa de fleste lovbøker i landet med de bedste mænds raad, og bedt os, at eders bok ikke maatte bli udelagtig i disse ombøter [var.: og tyktes os at det neppe kunde ventes at Frostatingsboken skulde være udelagtig i slike ombøter, som alle andre lovbøker i landet har faat saa stor andel i]. Men I skal vite for visst, at vi burde se os vel fore før, men særlig nu da I har trøstet saa meget paa vort forsyn, at I har dømt den hele [lovbok] at være i vor skiping, saa vi kunde ta fra og sætte til, hvad vi fandt mest passende, med de bedste mænds raad. Og derfor har vi nu en tidlang idelig gransket den, og tykkes det os, at der mangfoldige steder kunde<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/> {{liten|1 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> rbbxjy14dz17gc6isra2w8wwwapvz0g 341728 341482 2026-11-11T21:23:43Z Kåre-Olav 25 større 341728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større blokk|FORTALE.}} {{større|'''Kong Magnus’s brev'''}} {{br}} om bolkeordningen i lovboken. {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|M}}agnus med Guds miskund Norges konge, søn av kong Haakon, sønnesøn av kong Sverre, sender den værdige herre og aandelige fader erkebiskop Jon [varianter: biskop Andres i Oslo, biskop Torfin i Bergen], og alle Guds og sine venner i Frostatingslagen [Gulatingslagen, Eidsivatingslagen, Borgatingslagen] Guds og sin hilsen. {{uten innrykk/e}} I vet, at de skjelrikeste (viseste) mænd av Frosta [Gula-, Eidsiva-, Borgar-]tingslagen idelig har talt til os om, at I har spurt, at vi holder paa med at bøte noget paa de fleste lovbøker i landet med de bedste mænds raad, og bedt os, at eders bok ikke maatte bli udelagtig i disse ombøter [var.: og tyktes os at det neppe kunde ventes at Frostatingsboken skulde være udelagtig i slike ombøter, som alle andre lovbøker i landet har faat saa stor andel i]. Men I skal vite for visst, at vi burde se os vel fore før, men særlig nu da I har trøstet saa meget paa vort forsyn, at I har dømt den hele [lovbok] at være i vor skiping, saa vi kunde ta fra og sætte til, hvad vi fandt mest passende, med de bedste mænds raad. Og derfor har vi nu en tidlang idelig gransket den, og tykkes det os, at der mangfoldige steder kunde<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/> {{liten|1 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 8n1ssuxy4jtoyxzgesp8178lftlh2ea 104 145964 341872 341188 2026-11-11T21:42:35Z Kåre-Olav 25 unngå <p> 341872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|2|Fortale.}}</noinclude>gives fuld orskurd (avgjørelse) med færre ord, hvor den før bruker overflødig mange ord. Men somme steder trængte den sandelig tillæg, der hvor den ingenlunde er saa klar, som mange faakundige trængte det. Uagtet vi nu føler os meget udygtig til et slikt storverk, har vi dog latt skrive denne bok, som vi sender eder, paa den maate, som den selv vidner, stolende paa vor herres Jesu Kristi miskund og den hellige Marias og den hellige kong Olavs forbøn og [den] retledning [vi har faat] av de skjønsomste mænd, som hos os var. Men forat I bedre skal forstaa, hvorfor vi har skipet bolkene i den saaledes, som de nu er, saa gives eder herom følgende utredning: Tingfarebolken er nu som før fra begyndelsen av skrevet fremst, før selve boken begynder; ti det er høvelig, at først blir tinget skipet og nævndene (fuldmagtene) prøvet, lagrettemænd valgt, eder avlagt, grid sat og sedsømderne<ref name="p2">Sedsømderne (siðsemdir) indeholdes i den tale, hvormed lagmanden «sætter lagtinget». De er overlevert i optegnelser fra det 16. aarh., hvorav den utførligste findes i Stavangerlagmanden Morten Nilssons lovbok fra 1597 (Kr.a universitetsbibl. 5 fol.) og lyder i oversættelse saaledes: {{dent/s|0|2em}} «Fred og velsignelse fra vor herre Jesus Kristus, som er sand Gud i hellig Treenighet, være med os alle, N. tingmænd nu og altid, amen! {{dent/e}} {{dent/s|0|2em}} Jeg N. lagmand sætter her idag almindelig lagting, med al den hæder og værdighet, som et fuldmægtig lagting efter loven bør at ha. Dermed sætter jeg grid og fuld fred mellem alle mænd, som her er kommet og komme kan, imedens lagtinget staar og indtil hver kommer til sit hjem. Saa forbyr jeg hermed hver mand at volde drap eller vanraad eller at skjænde folk med ord eller verk. Men den som bryter denne grid eller ikke overholder den efter loven, skal ha forbrutt fæ og fred, land og løsøre og aldrig bli botamand igjen. Nu tilbyr jeg mig paa lovens vegne at gjøre hver mand lov og ret, som lovlig vil sin ret kræve. Sitt da dette lagting som alle andre med sømd og god fred og sed, saa det kan være Gud til tække, men alle os til nytte. Amen!» {{dent/e}} {{dent/s|0|2em}} [Ved lagtingets slutning sier han]: {{dent/e}} {{dent/s|0|2em}} «Det samme ting, som jeg her har satt, det sier jeg op, ute og endt. Saa har nu hver dannemand godt orlov til bortfærd eller heimridt dit, hvor det best høver for enhver. Men grid skal staa efter gammel og god vane, til hver kommer til sit hjem. Ha I alle tak, som hit har søkt og lagt godvilje for dagen. Det forbyr jeg hver mand at gjøre noget lønlig forlik, saa at</ref><noinclude> <references/></noinclude> pkucur9ok2kix5j6qwb9pw59y9j3x35 104 145965 341879 341189 2026-11-11T21:43:31Z Kåre-Olav 25 unngå <p> 341879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Fortale.|3}}</noinclude>lyst; forat der siden des bedre skal lyttes til bokens [oplæsning] og stoles paa dommene, naar tinget er bedre ordnet og sedet. Første del av boken er kristendomsbolken, forat folket skal forstaa, at den kristelige tro er grundvold og ophav til alle gode ting [var.: verk], og lydighet mot den hellige kirke og dennes formænd er lys og veiledning til al retfærd og miskundsom sedsømd. Næst kristendomsbolken er utfarebolken, forat almuen skal forstaa, at den samme Gud har skipet kongedømmet til verdslig ombud som biskopen til aandelig. Efter utfarebolken følger mannhelgen; ti næst efter dette høver det sig for høvdinger og alle andre nedover fra dem at overholde og la overholde Guds fred og gode mænds frihet mellem kristne mænd, og at revse efter loven og dog med maate [var.: efter sakens omstændigheter] dem, som blir overbevist om det motsatte. Næst mannhelgen er arvetallet med mere, som dertil hører, og begynder det med kvinders giftermaal; ti det er av stor vigtighet for dem, som reiser arvekrav, at de er avlet i et lovlig egteskap. Efter arvetallet kommer landbrigden (odelsbolken); ti den tid en mand arver nogen jorder, da høver det sig for ham at undersøke om sin og andre mænds odel, at han ikke forholder nogen mand hans lovlig søkte odel, og at han selv med loven kan brigde (løse) sin egen odel. Efter landbrigden følger landsleiebolken; ti efter loven tilkommer det dem at bortbygsle sine jorder, som med loven har erhvervet dem.<!-- --><ref follow="p2">min herre kongens ret derved hindres. Likesaa forbyr jeg bønderne at ta de mænd ind i bygdene, som løper søndenfra, nordenfra, østen- eller vestenfra og de ikke har nogen greie paa. Lyser og lovhjemler jeg mit navn M. N. (Morten Nielsson) med alle de gode mænd, som hos mig har sittet paa dette lagting, for alt det som her efter loven er gjort. Og paabyr jeg dithen at skipe og flytte de vanraadsmænd, hvor man nu skal ta imot dem efter loven. Gaa i god grid og Jesu Kristi fred. Amen!» {{dent/e}} {{dent/s|0|2em}} Se NgL. IV 711—12 note 1, 395 note 1, 540 note 1, 542 note 1 og 569 note 1.{{dent/e}}</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> f9l5cuazlcs0tamprshg9oehn9mbtbq 104 145967 341736 341276 2026-11-11T21:24:45Z Kåre-Olav 25 større 341736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større blokk|I. TINGFAREBOLKEN.}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder Frostatings}}-[{{sperret|Gulatings}} osv. {{sperret|mændenes tingfarebolk}}. {{midtstilt/e}} Vor herres Jesu Kristi fred og velsignelse, vor frue Sancta Marias og den hellige kong Olavs og alle hellige mænds forbøn være med alle os Frostatingsmænd [Gulatingsmænd osv.] nu og altid! Vi skal ha vort lagting hvert aar paa botolfssokaften<ref>16. juni; almindelig lagtingsdag vedtat paa Frostating 1269, se Isl. Ann. s. 138.</ref> [var.: en halvmaaned før jonsok<ref>c. 10. juni; lagtingstid i Jæmtland, se Kr. IV NL. I 1.</ref>, petersokaften<ref>28. juni; lagtingsdag i Borgartingslagen, se DN. II no. 809; indført af Magnus Erlingson 1163, se G. 3.</ref>] paa Frosta tingsted [Gula tingsted, Eidsiva tingsted, Borga tingsted]. Der skal alle de møtes, som er opnævnt til tinget og ikke har forfald. Men lendmand [baron] eller sysselmand eller aarmand eller disses lovlige ombudsmænd skal paa midfastetinget ha nævnt saa mange mænd av hvert fylke, som her siges i næste kapitel, og nævne de mænd, som holder arbeidsfolk og som synes dem at være de forstandigste (vænastir til skila), saa de kan sande det med sin ed. Men den ed skal de sverge den første svergedag efter de er kommet til Frostating [Gulating osv.] efter denne edsformular: At derpaa lægger han haand paa bok<noinclude> <references/></noinclude> ew1z223f8b5kr8auwnsxmq812z3s2uv 104 145968 341483 341192 2026-11-11T20:34:19Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|6|I. Tingfarebolken kap. 1—2.}}</noinclude><section begin="1" /> og det kalder han Gud til vidne paa, at han har nævnt de mænd til Frostating [Gulating osv.], som efter hans samvittighet syntes ham at være de forstandigste og ikke tok han derved andre hensyn. Og saaledes skal han altid gjøre, saa længe han har dette hverv. Men denne ed skal ingen sverge mere end én gang. {{liten blokk|Kilde: Js. I 1 (1); jfr. G. 3.}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap}}. 2. {{sperret|Om nævndemændene}}. {{midtstilt/e}} {{anker|1a}} '''1 a.''' Nu er saa mælt, at nævnes skal til Frostatinget 60 bønder fra hvert fylke i Uttrøndelagen, men 40 fra hvert fylke i Indtrøndelagen. Men 2 mænd skal nævnes fra hvert skiprede i Namdalen og i Romsdalen til Frostatinget. De skal ha 6 veiede ører i tingfarepenger, hver som er nævnt til tinget. Men fra Nordmøre skal der nævnes til Frostatinget 3 mænd fra hvert skiprede og likesaa fra Opdal, og hver av dem skal i reisepenger ha {{brøk|1|2}} mark sølv. Men hver nævndemand indenfjords skal overalt ha 2 ører sølv til Frostatingsfærden. De skal hæve disse penger i Nidaros av bondekassen hos lagmanden og dem, som forvalter bondekassen. {{anker|1b}} '''1 b.''' Nu er saa mælt, at nævnes skal fra Egdafylke 12 mænd og hver nævndemand derfra skal ha i reisepenger 10 ører sølv<ref>Jfr. NgL. IV 588, note 1.</ref>. Men fra Ryfylke skal der nævnes 30 mænd og hver nævndemand derfra skal ha 1 mark sølv søndenfjords (ɔ: fra den søndre del av Boknfjorden) og 7 ører nordentjords (ɔ: fra den nordre del av Boknfjorden). Fra Hordafylke skal der nævnes 40 mænd og skal hver nævndemand av Søndhorderne ha 5 ører sølv og fra Nordhordland 3 ører. Fra Sygnafylke skal der nævnes 20 mænd og skal hver nævndemand ha 53 ører sølv. Fra Firdafylke skal der nævnes 20 mænd og skal hver nævndemand fra Søndtjord ha 6 ører sølv og 7 ører fra Nordfjord. Fra Søndmørefylke skal nævnes 12 mænd og hver nævndemand fra den søndre del skal ha 1 <section end="1" /><noinclude> <references/></noinclude> h451gj82ydt205viurl93f16vbs3ljb 104 145970 341444 341194 2026-11-11T20:26:47Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|8|I. Tingfarebolken kap. 2.}}</noinclude>Av hvert prestegjeld i Skatlandet (Ø. Telemarken) 2 mænd; hver skal ha i tingfareører 6 ører. Av Numedal 2 mænd. {{anker|1e}} '''1 e.''' (Optegnelse i Færøenes lovbok)<ref>Stockholms kgl. bibl. C. 20 kv. NgL. IV 666, note 1.</ref>: Saa var skipet paa lagtinget, at hver nævndemand i Sudrøy skal ha i tingfaretold 20 alen [vadmel] søndenfor Mannaskard, men 15 alen nordenfor. Item fra Skuføy skal de ha 12 alen. Item i Sandøy skal hver nævndemand ha 10 alen. Item i Mykines skal hver nævndemand ha 15 alen. Item i Vágum (Vaagø) skal hver nævndemand utenfor vandet ha 12 alen, men i Austr-Vágum 10 alen. I Koltri 8 alen, i Kviguvik og Vestmannahofn hver nævndemand 8 alen, og 8 [alen hver] nævndemand fra Sagehofn. Item fra Kollafjǫrdr og Ragtangi og Norsøy skal hver nævndemand ha 53 alen. Item i Funningr skal hver nævndemand ha 12 alen. Item [av] Eyndarfjǫrdr (Ondafjord) og Fuglafjǫrdr og begge Gǫtur skal hver nævndemand ha 10 alen. Item i Nordøene nordenfor fjeldet skal hver nævndemand ha 15 alen og søndenfor fjeldet 12 alen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu hvis lendmand [baron] eller sysselmand eller aarmand [var: ombudsmand, deres ombudsmand] ikke saaledes nævner mænd til tings, som nu er mælt, da er de saket (sekkr) 1 mark sølv for hver, som unævnt er [1 var.: og likesaa hvis der er opnævnt for mange]. Ingen skal nævnes med ret til avløsning og kun da skal omskifte gjøres, naar lovlig forfald hindrer den, som først var opnævnt. Men hver nævndemand, som uten nødsfald kommer senere til lagtinget end edene er avlagt, er saket 1 mark sølv. Men lagmanden og lagrettemændene skal avgjøre, om forfaldet er gyldig. Og enhver, som ikke utreder til nævndemændene deres reisepenger, saaledes som skilt er, da er han saket 1 mark sølv [var.: til kongen]. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu er lendmænd [var.: baroner] og sysselmænd og ombudsmænd [aarmænd], baade kongens og biskopens, alle skyldig at komme til lagtinget, men de som uteblir {{bindestrek1|for|forfaldsløst}}<noinclude> <references/></noinclude> h21wnh2e0xvdia5wnn9jdv3upq54gdg 104 145971 341448 341277 2026-11-11T20:27:07Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 2—3.|9}}</noinclude><section begin="2"/>{{bindestrek2|faldsløst|forfaldsløst}}, hver av dem er saket 3 mark sølv og mere til, eftersom kongen vurderer deres saker. {{liten blokk|Kilde: Js. I (2), jfr. G. 3, F. I 2 (NgL. IV 16{{sup|3}}),}} <section end="2"/> <section begin="3"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Om lagrettemændenes ed}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Tinget skal staa, saalænge lagmanden vil og han finder det heldig av hensyn til sakene og lagrettemændene samtykker. {{anker|§ 2}} '''2.''' Det er dernæst, at lagmanden skal la gjøre vebaand i Frosta paa rette tingsted [i Guløy paa rette tingsted, paa Eidsiva tingsted, paa Borgarting] saa vidt, at de har rum indenfor som skal være i lagretten. Men det skal være 3 tylvter mænd og dog fordelt saaledes, at der nævnes nogen fra hvert fylke [skiprede], dem som synes velskikket dertil. Men de som er nævnt til lagrettemænd, skal sverge ed efter denne edsformular, før de gaar i lagretten: At han kalder Gud til vidne paa, at han i hver mands sak skal stemme saa, som han vet er sandest for Gud efter loven og sin samvittighet, saavel mot fiende som mot frænde (svá með sakaðum sem með sifjaðum), og saaledes skal han altid gjøre, saasnart han er nævnt til lagretten. Den første gang en mand gaar i lagretten, skal han sverge denne ed, men ikke oftere, om han blir opnævnt. Saa er og mælt, at ingen av de mænd, som ikke er nævnt [til lagretten] skal sætte sig indenfor vebaandene uten lov. Men hvis han sætter sig der og ikke gaar ut, naar han blir tilsagt, da er han saket en halv mark sølv. {{anker|§ 3}} '''3.''' Folk skal gaa fastende til tings og søke tinget, naar solen staar i øst<ref>ɔ: omkring kl. 6 om morgenen.</ref> og være paa tinget til non<ref>ɔ: kl. 3 eftermiddag.</ref>. Men lagmanden skal la ringe med den største [kirke]klokke, naar han vil gaa med boken til tings. Men med den klokke skal der ikke ringes til noget andet, saalænge tinget staar. Men hvis nogen slaar sig paa mat eller mungaat (øl) og agter det mere end tinget, hans sak skal ikke behandles den dag, hvilken sak han end maatte ha <section end="3"/><noinclude> <references/></noinclude> ah4rovdnsaued4ilpnspj62o7vpt16t 341485 341448 2026-11-11T20:34:29Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 2—3.|9}}</noinclude><section begin="2"/>{{bindestrek2|faldsløst|forfaldsløst}}, hver av dem er saket 3 mark sølv og mere til, eftersom kongen vurderer deres saker. {{liten blokk|Kilde: Js. I (2), jfr. G. 3, F. I 2 (NgL. IV 16{{sup|3}}),}} <section end="2"/> <section begin="3"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 3. Om lagrettemændenes ed}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Tinget skal staa, saalænge lagmanden vil og han finder det heldig av hensyn til sakene og lagrettemændene samtykker. {{anker|§ 2}} '''2.''' Det er dernæst, at lagmanden skal la gjøre vebaand i Frosta paa rette tingsted [i Guløy paa rette tingsted, paa Eidsiva tingsted, paa Borgarting] saa vidt, at de har rum indenfor som skal være i lagretten. Men det skal være 3 tylvter mænd og dog fordelt saaledes, at der nævnes nogen fra hvert fylke [skiprede], dem som synes velskikket dertil. Men de som er nævnt til lagrettemænd, skal sverge ed efter denne edsformular, før de gaar i lagretten: At han kalder Gud til vidne paa, at han i hver mands sak skal stemme saa, som han vet er sandest for Gud efter loven og sin samvittighet, saavel mot fiende som mot frænde (svá með sakaðum sem með sifjaðum), og saaledes skal han altid gjøre, saasnart han er nævnt til lagretten. Den første gang en mand gaar i lagretten, skal han sverge denne ed, men ikke oftere, om han blir opnævnt. Saa er og mælt, at ingen av de mænd, som ikke er nævnt [til lagretten] skal sætte sig indenfor vebaandene uten lov. Men hvis han sætter sig der og ikke gaar ut, naar han blir tilsagt, da er han saket en halv mark sølv. {{anker|§ 3}} '''3.''' Folk skal gaa fastende til tings og søke tinget, naar solen staar i øst<ref>ɔ: omkring kl. 6 om morgenen.</ref> og være paa tinget til non<ref>ɔ: kl. 3 eftermiddag.</ref>. Men lagmanden skal la ringe med den største [kirke]klokke, naar han vil gaa med boken til tings. Men med den klokke skal der ikke ringes til noget andet, saalænge tinget staar. Men hvis nogen slaar sig paa mat eller mungaat (øl) og agter det mere end tinget, hans sak skal ikke behandles den dag, hvilken sak han end maatte ha <section end="3"/><noinclude> <references/></noinclude> d3al0z7c5s1vjj64zlfxls3euulwaq3 104 145972 341449 341196 2026-11-11T20:27:17Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|10|I. Tingfarebolken kap. 3—4.}}</noinclude><section begin="3" /> at fremme paa Frostatinget [Gulatinget osv.). Drik skal ingen bære til tings hverken til salg eller paa anden maate. Men hvis det sker, da er drikken optøk (upptœkr, konfiskabel) og tingmændene eier den. Alle de mænd, som dertil er opnævnt, skal sitte i lagretten saalænge som nu er mælt, medmindre nogen maa gaa ut i nødvendig erinde. Men hvis nogen uten nødsfald gaar ut av lagretten utenfor vebaandene, da er han saket 2 ører sølv. De mænd, som er utenfor vebaandene, og der gjør staak og styr (hark ok hárœysti), saa lagrettemændene ikke i ro kan agte paa sin dommergjerning, eller de paakjære sine saker, som dertil har lagmandens og lagrettemændenes lov, de er saket I øre sølv, enhver som deri blir kjendt sandskyldig, hvis han er advart paa forhaand. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. I 2, 3 (NgL. IV 26). Js. I 3 (3).}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 4. Om lovlige vidner og om domme}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Efter «gǫgn»<ref>Gǫgn = «gavnlige ting» betyr, hvad der kommer til nytte i en retssak: bevisligheter, processuelle fordeler, utspringende av rettergangsførelsen, motpartens feil o. lign.</ref> og vidnesbyrd skal hver sak (mál) dømmes. Saa er det, om én bær vidne med en mand, som ingen bær, men to er som ti, hvis man ikke frygter motvidner. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er der disse vidner, som der ikke skal komme motvidner imot: Det er heimstevne{{shy}}vidner og tingstevne{{shy}}vidner, kvadavidner og nødsfalds{{shy}}vidner, utsigelses{{shy}}vidner (ved odelsløsning) og de vidnesbyrd, som mænd bær om strid (slagsmaal) i gildelag. {{anker|§ 3}} '''3.''' De mænd som er opnævnt til lagretten, skal dømme lov om de saker, som er henskutt til den og der er rettelig frembaaret. De saker skal først paadømmes, som er henlagt til lagtinget efter lovbokens regler og som er de største; derefter de, som er indstevnet for lagtinget og [endelig] alle de saker, som partene under haandslag for to vidner [har henlagt til lagtinget], hvis dette vidnesbyrd kom- mer frem paa tinget. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men alt det, som lovboken ikke <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> 82d08xy7ndbjqfna5v2lhukdg4b16lo 341486 341449 2026-11-11T20:34:39Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|10|I. Tingfarebolken kap. 3—4.}}</noinclude><section begin="3" /> at fremme paa Frostatinget [Gulatinget osv.). Drik skal ingen bære til tings hverken til salg eller paa anden maate. Men hvis det sker, da er drikken optøk (upptœkr, konfiskabel) og tingmændene eier den. Alle de mænd, som dertil er opnævnt, skal sitte i lagretten saalænge som nu er mælt, medmindre nogen maa gaa ut i nødvendig erinde. Men hvis nogen uten nødsfald gaar ut av lagretten utenfor vebaandene, da er han saket 2 ører sølv. De mænd, som er utenfor vebaandene, og der gjør staak og styr (hark ok hárœysti), saa lagrettemændene ikke i ro kan agte paa sin dommergjerning, eller de paakjære sine saker, som dertil har lagmandens og lagrettemændenes lov, de er saket I øre sølv, enhver som deri blir kjendt sandskyldig, hvis han er advart paa forhaand. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. I 2, 3 (NgL. IV 26). Js. I 3 (3).}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 4. Om lovlige vidner og om domme}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Efter «gǫgn»<ref>Gǫgn = «gavnlige ting» betyr, hvad der kommer til nytte i en retssak: bevisligheter, processuelle fordeler, utspringende av rettergangsførelsen, motpartens feil o. lign.</ref> og vidnesbyrd skal hver sak (mál) dømmes. Saa er det, om én bær vidne med en mand, som ingen bær, men to er som ti, hvis man ikke frygter motvidner. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er der disse vidner, som der ikke skal komme motvidner imot: Det er heimstevne{{shy}}vidner og tingstevne{{shy}}vidner, kvadavidner og nødsfalds{{shy}}vidner, utsigelses{{shy}}vidner (ved odelsløsning) og de vidnesbyrd, som mænd bær om strid (slagsmaal) i gildelag. {{anker|§ 3}} '''3.''' De mænd som er opnævnt til lagretten, skal dømme lov om de saker, som er henskutt til den og der er rettelig frembaaret. De saker skal først paadømmes, som er henlagt til lagtinget efter lovbokens regler og som er de største; derefter de, som er indstevnet for lagtinget og [endelig] alle de saker, som partene under haandslag for to vidner [har henlagt til lagtinget], hvis dette vidnesbyrd kom- mer frem paa tinget. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men alt det, som lovboken ikke <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> rxustraow3jcgm95t2zeifjivb3y1uk 104 145973 341450 341278 2026-11-11T20:27:27Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 4—5.|11}}</noinclude><section begin="4"/>avgjør, da skal det gjælde i hver sak, som alle lagrettemænd blir enig om. Men hvis de er uenige, da raade lagmanden og de [lagrettemænd] som samtykker med ham, med mindre kongen med de skjønsomste mænds raad finder andet at være mere lovlig. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 <nowiki>=</nowiki> G. 59, Js. VII 2 (111); §§ 3—4 <nowiki>=</nowiki> F. I 2; jfr. Js. I 3 (3).}} <section end="4"/> <section begin="5"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 5. Alle mænd skal i grid fare til lagtinget}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Alle de mænd, som er opnævnt til Frostatings-[Gulatings-osv.] færd, skal være i grid med hverandre, indtil de atter kommer til sit hjem. Men om nogen bryter denne grid, saa at han dræper en mand eller saarer ham lemstersaar, da har han forbrutt fæ og fred, land (ɔ: jordegods) og løsøre og komme aldrig til landet igjen. Men om nogen blir saaret paa Frostatinget [Gulatinget osv.] eller faar nogen anden mishandling ved mands vold (ɔ: forvoldelse) og vilje, da vokser deres ret til det dobbelte, men kongen skal ha 8 ørtuger og 13 mark. Likesaa om nogen bær vaaben paa Frostatinget [Gulatinget osv.), da bøte han en halv mark og utlevere vaabnene; kongen eier halvdelen av vaabnene og halvdelen av bøterne, men tingmændene halvdelen; ti paa alle steder høver det sig at folk iagttar spakfærd og sedsømd, men dog mest paa de steder, som fra oldtiden av er skipet til at fremme spakfærd og skjønsomhet og hvor det blir de fleste til størst skade, hvis der skorter noget paa det. {{anker|§ 2}} '''2.''' Naarsomhelst folk blir ilagt bøter paa Frostatinget [Gulatinget osv.], da eier kongen i det gods halvdelen, men lovfællene var.: lagmanden og alle lagrettemænd] halvdelen, undtagen tegngjæld og fredkjøp, som kongen eier alene. Men alle tingbøter, som forfalder og ikke utredes paa det ting, da dømme lagtingsmændene, at de skal utredes paa næste Frostating [Gulating osv.], og sysselmændene skal ta imot dem og føre dem til Frostatinget [Gulatinget osv.]. Men de som av trods ikke utreder dette, skal være selvstevnt til næste Frostating [Gulating osv.] og svare <section end="5"/><noinclude> <references/></noinclude> nwak9mhhck6lgluudf52ghw5xf5e20e 341487 341450 2026-11-11T20:34:49Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 4—5.|11}}</noinclude><section begin="4"/>avgjør, da skal det gjælde i hver sak, som alle lagrettemænd blir enig om. Men hvis de er uenige, da raade lagmanden og de [lagrettemænd] som samtykker med ham, med mindre kongen med de skjønsomste mænds raad finder andet at være mere lovlig. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 <nowiki>=</nowiki> G. 59, Js. VII 2 (111); §§ 3—4 <nowiki>=</nowiki> F. I 2; jfr. Js. I 3 (3).}} <section end="4"/> <section begin="5"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 5. Alle mænd skal i grid fare til lagtinget}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Alle de mænd, som er opnævnt til Frostatings-[Gulatings-osv.] færd, skal være i grid med hverandre, indtil de atter kommer til sit hjem. Men om nogen bryter denne grid, saa at han dræper en mand eller saarer ham lemstersaar, da har han forbrutt fæ og fred, land (ɔ: jordegods) og løsøre og komme aldrig til landet igjen. Men om nogen blir saaret paa Frostatinget [Gulatinget osv.] eller faar nogen anden mishandling ved mands vold (ɔ: forvoldelse) og vilje, da vokser deres ret til det dobbelte, men kongen skal ha 8 ørtuger og 13 mark. Likesaa om nogen bær vaaben paa Frostatinget [Gulatinget osv.), da bøte han en halv mark og utlevere vaabnene; kongen eier halvdelen av vaabnene og halvdelen av bøterne, men tingmændene halvdelen; ti paa alle steder høver det sig at folk iagttar spakfærd og sedsømd, men dog mest paa de steder, som fra oldtiden av er skipet til at fremme spakfærd og skjønsomhet og hvor det blir de fleste til størst skade, hvis der skorter noget paa det. {{anker|§ 2}} '''2.''' Naarsomhelst folk blir ilagt bøter paa Frostatinget [Gulatinget osv.], da eier kongen i det gods halvdelen, men lovfællene var.: lagmanden og alle lagrettemænd] halvdelen, undtagen tegngjæld og fredkjøp, som kongen eier alene. Men alle tingbøter, som forfalder og ikke utredes paa det ting, da dømme lagtingsmændene, at de skal utredes paa næste Frostating [Gulating osv.], og sysselmændene skal ta imot dem og føre dem til Frostatinget [Gulatinget osv.]. Men de som av trods ikke utreder dette, skal være selvstevnt til næste Frostating [Gulating osv.] og svare <section end="5"/><noinclude> <references/></noinclude> p0hhobvc3rcnu2huyn0zs8s958xrdhn 104 145974 341451 341279 2026-11-11T20:27:37Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|12|I. Tingfarebolken kap. 5—6.}}</noinclude><section begin="5"/>der sektene og domrovene, hvis der ikke da betales, og bruke den halvdel, som tingmændene eier, til slike formaal, som kongen tilraader. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om nogen bryter den dom som er dømt paa Frostating [Gulating osv.] og har faat vaabentak indenfor og utenfor vebaandene [var.: lagretten], da er han saket 4 mark sølv til kongen, men 1 mark til saksøkeren (sakaráberi). Derfor skal ogsaa hver sysselmand lyse paa Frostatinget [Gulatinget osv.), hvor mange manddrabere eller andre udaadsmænd der blev i hans syssel de sidste 12 maaneder og gi besked om deres vekst og utseende, som skadet den anden, for at de kan bli kjendt efter likheterne (signalementet), hvor de maatte indfinde sig. {{liten blokk|Kilde: § 1, 1. og 2. punktum <nowiki>=</nowiki> F. I 5; (NgL. IV 265) § 1 jfr. Js. I 4 (4). 3, 1. p jfr. F. V 46, Js. I 5 (5).}} <section end="5"/> <section begin="6"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 6. Om ulovlige søksmaal}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men hvis nogen part klager over sin lod, naar søksmaalet kommer hjem i herredet og paastaar, at det er rangt frembaaret for lagrettemændene, da skal dog dommen ikke sakløst brigdes. Men han kan stevne den, som er hans motpart, næste aar derefter til Frostating [Gulating osv.] og fremme da begge parter sine søksmaal. Men hvis saken. (mál) prøves med samme utfald som før, da skal han ha sin kostnad fordoblet hos den, som beskyldte ham for rangt søksmaal (rangs máls), og søke det som andre gjældssøksmaal (fjársoknir). {{anker|§ 2}} '''2.''' Proves det derimot, at hin, som først vandt saken (málit), har frembaaret den rangt for lagrettemændene, og den anden faar dom for sig, da skal han ha sin kostnad fordoblet, men kongen 1 mark sølv og søke det saaledes, som før er sagt. Og saaledes skal det altid være, naar lagmanden og andre skjønsomme mænd ser, at folk blir ulovlig og rangt saksøkt (sotter) og stevnet for loven, hvad enten det er til lagmanden eller tingstevning eller andre lovsøksmaal (lagasoknir) og han ikke faar dom hverken paa penger eller [benegtelses]eder, medmindre den, som <section end="6"/><noinclude> <references/></noinclude> e75r9v3szm6l6miktuoaaum97adg0ol 341489 341451 2026-11-11T20:34:59Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|12|I. Tingfarebolken kap. 5—6.}}</noinclude><section begin="5"/>der sektene og domrovene, hvis der ikke da betales, og bruke den halvdel, som tingmændene eier, til slike formaal, som kongen tilraader. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om nogen bryter den dom som er dømt paa Frostating [Gulating osv.] og har faat vaabentak indenfor og utenfor vebaandene [var.: lagretten], da er han saket 4 mark sølv til kongen, men 1 mark til saksøkeren (sakaráberi). Derfor skal ogsaa hver sysselmand lyse paa Frostatinget [Gulatinget osv.), hvor mange manddrabere eller andre udaadsmænd der blev i hans syssel de sidste 12 maaneder og gi besked om deres vekst og utseende, som skadet den anden, for at de kan bli kjendt efter likheterne (signalementet), hvor de maatte indfinde sig. {{liten blokk|Kilde: § 1, 1. og 2. punktum <nowiki>=</nowiki> F. I 5; (NgL. IV 265) § 1 jfr. Js. I 4 (4). 3, 1. p jfr. F. V 46, Js. I 5 (5).}} <section end="5"/> <section begin="6"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 6. Om ulovlige søksmaal}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men hvis nogen part klager over sin lod, naar søksmaalet kommer hjem i herredet og paastaar, at det er rangt frembaaret for lagrettemændene, da skal dog dommen ikke sakløst brigdes. Men han kan stevne den, som er hans motpart, næste aar derefter til Frostating [Gulating osv.] og fremme da begge parter sine søksmaal. Men hvis saken. (mál) prøves med samme utfald som før, da skal han ha sin kostnad fordoblet hos den, som beskyldte ham for rangt søksmaal (rangs máls), og søke det som andre gjældssøksmaal (fjársoknir). {{anker|§ 2}} '''2.''' Proves det derimot, at hin, som først vandt saken (málit), har frembaaret den rangt for lagrettemændene, og den anden faar dom for sig, da skal han ha sin kostnad fordoblet, men kongen 1 mark sølv og søke det saaledes, som før er sagt. Og saaledes skal det altid være, naar lagmanden og andre skjønsomme mænd ser, at folk blir ulovlig og rangt saksøkt (sotter) og stevnet for loven, hvad enten det er til lagmanden eller tingstevning eller andre lovsøksmaal (lagasoknir) og han ikke faar dom hverken paa penger eller [benegtelses]eder, medmindre den, som <section end="6"/><noinclude> <references/></noinclude> fihsv09jb2tjj7dcaqbvpxlvi42064a 104 145975 341452 341280 2026-11-11T20:27:47Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 6—8.|13}}</noinclude><section begin="6"/>søkte, sverger ensed paa, at han trodde, han søkte en retfærdig sak (mál). {{liten blokk|Kilde: § 1 <nowiki>=</nowiki> F. V 46 slutn.; § 2 jfr. Js. I 5 (5) slutn.}} <section end="6"/> <section begin="7"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 7. Om sysselmændenes ting}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Saa er og mælt, at sysselmændene skal ha ting inden 3 uker, efter at de er kommet hjem fra Frostatinget [Gulatinget osv.] og lyse for folket det, som var talt paa Frostatinget [Gulatinget osv.] og særlig hvilket utfald deres saker (mál) fik, som var fra hans syssel. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal ogsaa sysselmanden lyse det, at lagtinget skal holdes hver sommer til Botolfsvaka [var.: en halv maaned før Jonsmesse; til Petersvaka]. Da skal han ogsaa lyse det, at folk i bygdene ikke skal ta til sig de mænd, som løper østen- eller vestenfra, norden- eller søndenfra, medmindre de vet, at de er skjelamænd (ɔ: som gjør rede for sig); ti slike folk er vant til at være nogenlunde nyttige én vinter eller to eller tre og gjør sig saaledes tilvens med folk. Siden skilles de ikke bedre fra dem end at de enten stjæler folks penger eller løper bort med deres hustruer eller frændkoner eller gjør andre ugjerninger. Men hver som anderledes tar [imot dem], da er han saket 1 mark sølv til kongen, hvis hin proves at være et umenneske. {{liten blokk|Kilde: § 1 <nowiki>=</nowiki> Js. I 5 (5), 2. punktum. § 2 ny.}} <section end="7"/> <section begin="8"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Om domrov og betalingsterminer}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Alle de domme, som skal sættes i feidesaker (vigaferðir) eller [i saker] om leiermaal med de kvinder, som skal bøtes med fuld mandsbot eller halv, de skal alle sættes med lov og grid til første betalingstermin (sal) Men den som bryter lovmæssig dom før terminen, eller i første termin, da forbryter han sin grid og er trygdsbryter og har forbrutt fæ og fred. Men dette er dens forfald, som skal betale: at han er syk eller saar eller har nogen saadanne <section end="8"/><noinclude> <references/></noinclude> dlyuku1a0c5is096ufbdruw5eeqowfx 341490 341452 2026-11-11T20:35:09Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 6—8.|13}}</noinclude><section begin="6"/>søkte, sverger ensed paa, at han trodde, han søkte en retfærdig sak (mál). {{liten blokk|Kilde: § 1 <nowiki>=</nowiki> F. V 46 slutn.; § 2 jfr. Js. I 5 (5) slutn.}} <section end="6"/> <section begin="7"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 7. Om sysselmændenes ting}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Saa er og mælt, at sysselmændene skal ha ting inden 3 uker, efter at de er kommet hjem fra Frostatinget [Gulatinget osv.] og lyse for folket det, som var talt paa Frostatinget [Gulatinget osv.] og særlig hvilket utfald deres saker (mál) fik, som var fra hans syssel. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal ogsaa sysselmanden lyse det, at lagtinget skal holdes hver sommer til Botolfsvaka [var.: en halv maaned før Jonsmesse; til Petersvaka]. Da skal han ogsaa lyse det, at folk i bygdene ikke skal ta til sig de mænd, som løper østen- eller vestenfra, norden- eller søndenfra, medmindre de vet, at de er skjelamænd (ɔ: som gjør rede for sig); ti slike folk er vant til at være nogenlunde nyttige én vinter eller to eller tre og gjør sig saaledes tilvens med folk. Siden skilles de ikke bedre fra dem end at de enten stjæler folks penger eller løper bort med deres hustruer eller frændkoner eller gjør andre ugjerninger. Men hver som anderledes tar [imot dem], da er han saket 1 mark sølv til kongen, hvis hin proves at være et umenneske. {{liten blokk|Kilde: § 1 <nowiki>=</nowiki> Js. I 5 (5), 2. punktum. § 2 ny.}} <section end="7"/> <section begin="8"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 8. Om domrov og betalingsterminer}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Alle de domme, som skal sættes i feidesaker (vigaferðir) eller [i saker] om leiermaal med de kvinder, som skal bøtes med fuld mandsbot eller halv, de skal alle sættes med lov og grid til første betalingstermin (sal) Men den som bryter lovmæssig dom før terminen, eller i første termin, da forbryter han sin grid og er trygdsbryter og har forbrutt fæ og fred. Men dette er dens forfald, som skal betale: at han er syk eller saar eller har nogen saadanne <section end="8"/><noinclude> <references/></noinclude> 35rwirjbbqroe6acac54xaccpno5g0k 104 145976 341454 341281 2026-11-11T20:27:57Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|14|I. Tingfarebolken kap. 8—9.}}</noinclude><section begin="8"/>storforfald, som gode mænd bær vidne om, at han ikke kunde komme paa forfaldsdag. Men den første termin skal betales inden den samme maaned og føres hjem til ham og tilbydes ham med 2 vidner; men hin ta imot eller hans ombudsmand, medmindre mottageren vil gjøre ham (yderen) indrømmelser. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men i alle andre søksmaal, hvor folk sætter lovdomme (lǫgdoma) sig imellem, da er den, som bryter dommen, saket 1 mark sølv til saksøkeren og holde dommen som før, men til kongen 4 mark sølv; og sysselmanden søke det paa begges vegne, og ta hin først ut sin fordring saaledes, som dommen dømte. Men bøterne (sekt) til begge (ɔ: saksøkeren og kongen) fordeles siden mellem dem efter kravets størrelse (eptir fjármagni), hvis der ikke er nok til begge. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men hvis han endnu ikke vil holde dommen, da skal sysselmanden stevne ham ting og gjøre ham utlægg, medmindre han [i retten] betaler det, som nu er mælt. {{liten blokk|Kilde: Magnus Erlingssons landefredslov 1163 i F. V 46 (jfr. G. 32), Js. I 6 (6).}} <section end="8"/> <section begin="9"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 9. Om lagastevninger}} ({{sperret|varselsfrister for offentlig stevning}}).}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Altid naar man skal gjøre en mand lagastevning (lagastefnor) paa tinge eller hjemme til lagmanden, da skal der gives halv maaneds varsel inden fylket og utenfor fjerdingen, maaneds varsel utenfor fylket og indenfor lagdømmet, to maaneders varsel indenlands og utenfor lagdømmet, tolv maaneders varsel, hvis manden er utenlands. Men arving eller ombudsmand skal svare til hans søksmaal, hvis han er utenlands. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er arving skyldig at sende ham bud, eller tingmænd, hvis der ingen arving er paa tinget. Gjenmæle er hver mand værdig til. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 <nowiki>=</nowiki> G. 102 beg.; jfr. Js. VII 3 (112); begge mangler: «eller hjemme» i § 1.}} {{nop}} <section end="9"/><noinclude> <references/></noinclude> fi3t09m9js7t656edx1bytah8x834o3 341491 341454 2026-11-11T20:35:19Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|14|I. Tingfarebolken kap. 8—9.}}</noinclude><section begin="8"/>storforfald, som gode mænd bær vidne om, at han ikke kunde komme paa forfaldsdag. Men den første termin skal betales inden den samme maaned og føres hjem til ham og tilbydes ham med 2 vidner; men hin ta imot eller hans ombudsmand, medmindre mottageren vil gjøre ham (yderen) indrømmelser. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men i alle andre søksmaal, hvor folk sætter lovdomme (lǫgdoma) sig imellem, da er den, som bryter dommen, saket 1 mark sølv til saksøkeren og holde dommen som før, men til kongen 4 mark sølv; og sysselmanden søke det paa begges vegne, og ta hin først ut sin fordring saaledes, som dommen dømte. Men bøterne (sekt) til begge (ɔ: saksøkeren og kongen) fordeles siden mellem dem efter kravets størrelse (eptir fjármagni), hvis der ikke er nok til begge. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men hvis han endnu ikke vil holde dommen, da skal sysselmanden stevne ham ting og gjøre ham utlægg, medmindre han [i retten] betaler det, som nu er mælt. {{liten blokk|Kilde: Magnus Erlingssons landefredslov 1163 i F. V 46 (jfr. G. 32), Js. I 6 (6).}} <section end="8"/> <section begin="9"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 9. Om lagastevninger}} ({{sperret|varselsfrister for offentlig stevning}}). {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Altid naar man skal gjøre en mand lagastevning (lagastefnor) paa tinge eller hjemme til lagmanden, da skal der gives halv maaneds varsel inden fylket og utenfor fjerdingen, maaneds varsel utenfor fylket og indenfor lagdømmet, to maaneders varsel indenlands og utenfor lagdømmet, tolv maaneders varsel, hvis manden er utenlands. Men arving eller ombudsmand skal svare til hans søksmaal, hvis han er utenlands. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er arving skyldig at sende ham bud, eller tingmænd, hvis der ingen arving er paa tinget. Gjenmæle er hver mand værdig til. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 <nowiki>=</nowiki> G. 102 beg.; jfr. Js. VII 3 (112); begge mangler: «eller hjemme» i § 1.}} {{nop}} <section end="9"/><noinclude> <references/></noinclude> olkwq1xogpcrifm3opzwydpe38tu85m 104 145977 341455 341201 2026-11-11T20:28:07Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 10—11.|15}}</noinclude><section begin="10" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 10. Naar man skal stevne til lagmanden}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Paa disse tider skal man ikke stevne til [retsmøte for] lagmanden: fra marimesse i fasten (25. mars), og naar d. falder nær paaske, da skal ikke holdes stevne senere end en halv maaned før paaske, og fremover til halvardsmesse (15. mai); fra seljemændenes messe (8. juli) og fremover til korsmesse om høsten (14. september); ikke nærmere jul end at indstævnte faar tid til at være 3 nætter hos lagmanden og kommer hjem igjen til jul i farbart veir; ikke skal man [holde] stevne i julen. Men andre tider end de, som nu er undtagne, er rette til stevner (ɔ: retsmøter). {{anker|§ 2}} '''2.''' Men hver som forfaldsløst bryter lagmands orskurd, er saket 4 mark sølv til kongen. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 11. Om nogen blir stevnt til lagmanden}}{{rettelse|,|.}}}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu dersom den stevner en mand, som har lovlig søksmaal mot ham, til lagmanden med ret lagastevning, eller hans fuldmægtige ombudsmand [gjør det], da er indstevnte saket 1 mark sølv til kongen, om han forfaldsløst uteblir. Men om indstevnte kommer og ikke stevneren, da er han saket det samme til kongen som indstevnte, hvis ikke lovlig forfald har hindret ham, eller hans ombudsmand kommer eller er der tilstede i lovlig tid (i retta lagastefnu). {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu den som taper saken (felzt at mále) skal holde alt det som lagmanden har skilt dem imellem og betale til den, som vandt saken (sem mál sagðezt), dobbelt al den kostnad, han hadde i denne sak, siden lagmanden første gang skilte (skilaði) mellem dem. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skyter nogen sin sak (mál) fra lagmanden til Frostating [Gulating osv.], da skal lagrettemændene nøie ransake den sak; og selv om de alle synes, at den orskurd lagmanden har sagt, ikke er lovlig, da skal de ikke bryte lagmandens orskurd, men de skal skrive til kongen om, hvad de finder sandest i den sak og slik ransakning (bevisligheter), <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> qf4bmw9trkw928p7nxdabsi4ugn6pvi 341492 341455 2026-11-11T20:35:29Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||I. Tingfarebolken kap. 10—11.|15}}</noinclude><section begin="10" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 10. Naar man skal stevne til lagmanden}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Paa disse tider skal man ikke stevne til [retsmøte for] lagmanden: fra marimesse i fasten (25. mars), og naar d. falder nær paaske, da skal ikke holdes stevne senere end en halv maaned før paaske, og fremover til halvardsmesse (15. mai); fra seljemændenes messe (8. juli) og fremover til korsmesse om høsten (14. september); ikke nærmere jul end at indstævnte faar tid til at være 3 nætter hos lagmanden og kommer hjem igjen til jul i farbart veir; ikke skal man [holde] stevne i julen. Men andre tider end de, som nu er undtagne, er rette til stevner (ɔ: retsmøter). {{anker|§ 2}} '''2.''' Men hver som forfaldsløst bryter lagmands orskurd, er saket 4 mark sølv til kongen. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 11. Om nogen blir stevnt til lagmanden}}{{rettelse|,|.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu dersom den stevner en mand, som har lovlig søksmaal mot ham, til lagmanden med ret lagastevning, eller hans fuldmægtige ombudsmand [gjør det], da er indstevnte saket 1 mark sølv til kongen, om han forfaldsløst uteblir. Men om indstevnte kommer og ikke stevneren, da er han saket det samme til kongen som indstevnte, hvis ikke lovlig forfald har hindret ham, eller hans ombudsmand kommer eller er der tilstede i lovlig tid (i retta lagastefnu). {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu den som taper saken (felzt at mále) skal holde alt det som lagmanden har skilt dem imellem og betale til den, som vandt saken (sem mál sagðezt), dobbelt al den kostnad, han hadde i denne sak, siden lagmanden første gang skilte (skilaði) mellem dem. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skyter nogen sin sak (mál) fra lagmanden til Frostating [Gulating osv.], da skal lagrettemændene nøie ransake den sak; og selv om de alle synes, at den orskurd lagmanden har sagt, ikke er lovlig, da skal de ikke bryte lagmandens orskurd, men de skal skrive til kongen om, hvad de finder sandest i den sak og slik ransakning (bevisligheter), <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> pehahzabwlgggvnh09oei26qb299naq 104 145978 341493 341202 2026-11-11T20:35:39Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|16|I. Tingfarebolken kap. 11—12.}}</noinclude><section begin="11" /> som de efter provene finder sandest. Ti den orskurd, som lagmanden gir, kan ingen bryte, medmindre kongen skulde finde, at vor lovbok vidner imot, eller kongen selv med vise mænds samtykke skulde se at noget andet er sandere; ti han er sat over lovene. {{liten blokk|De sisste ord minder om den romerske retsregel «princeps {{korreksjon|legbus|legibus|221}} solutus est», hvorom se A. {{sperret|Esmein i Vinogradoff}}, Essays in Legal History (1913) s. 201 ff.}} <section end="11" /> <section begin="12" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 12. Om nogen ikke faar sin ret hjemme i bygden}}. {{midtstilt/e}} Nu hvis nogen ikke faar sin ret hjemme i bygdene eller hos lagmanden, da skal saksøkeren (sakaráberi) stevne den, som han ikke faar ret av, til Frostating [Gulating osv.], og hvis han har sandt vidne paa, at han har stevnt den han har sak (mál) mot dit og dernæst, at saken (málit) har gaat saaledes, som han har berettet, da skal tingmændene lovgyldig (at lǫgfullu) dømme den sak, hvad enten begge er tilstede eller alene den, som bær saken frem, og lagmanden og lagrettemændene synes, at han har fortrinnet, medmindre indstevnte hindres av fuldt nødsfald; og det selv om saken hjemme er stevnet til lagmanden (ok svá þo at heima se til logmanz stefnt). {{liten blokk|Kilde: Js. I 6 (6) slutn. «ok þo svá etc.» etc. er nyt; om dets fortolkning, se {{sperret|Hertzberg}}, Gloss. under {{sperret|heima}} in fine. Lagmanden pleiet ret paa de «stevner», som han i lagtingsbyerne holdt til forskjellige tider sammen med byens raadmænd, og i aasteds- og større straffesaker paa stevner omkring i bygdene. Av de faste «lagmandstevner» har utviklet sig de flere «lagting» som er opført i Kr. IV.s NL. I 1 og likesaa «raadsturetten» i lagtingsbyene.}} {{nop}} <section end="12" /><noinclude> <references/></noinclude> 1unr0ycq9zov0abcu0xvmxi0livinqw 104 145979 341494 341203 2026-11-11T20:35:49Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større blokk|II KRISTENDOMSBOLKEN.}} {{sperret|Kap. 1. Om den rette kristne tro}}. {{midtstilt/e}} Det er ophavet til vore, Frostatingsmændenes [Gulatings{{shy}}mændenes osv.], love, som er ophav til alt godt, at vi skal holde og have den kristne tro. Vi skal tro paa Gud Fader, himmelens og jordens almægtige skaper. Vi skal tro paa vor herre Jesus Kristus, hans enbaarne Søn, som er undfangen av den Helligaands kraft, født av jomfru Maria, pint under Pilatusvældet, korsfæstet, død og begravet, nedfor til helvede og løste derfra alle sine venner. Tredje dag efter at han var dræpt i sin manddom (ɔ: som menneske), men med uskadd guddom, stod han op fra de døde og var siden med sine discipler i 40 dager, fra paaskedag til himmelfartsdag, og opfor da til himmels og derfra skal han komme igjen paa denne verdens sidste dag for at dømme enhver efter hans verdleik. Vi skal tro paa den Helligaand, at han er sand Gud som Faderen og Sønnen og disse tre personer (skilningar egtl. begreper) er én Gud. Vi skal tro alt det, som alt kristenfolket (ǫll kristilig þjóð) tror, og de hellige mænds samband og den hellige kirke før har samtykt med ubrigdelig stadfæsting. Vi skal tro, at synderne forlates ved daab og anger og skriftegang, ved vor Herres legeme og<noinclude> <references/> {{liten|2 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> cx849a5z7e1gkghay26533xqh7nxox1 341699 341494 2026-11-11T21:18:22Z Kåre-Olav 25 større 341699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større blokk|II KRISTENDOMSBOLKEN.}} {{sperret|Kap. 1. Om den rette kristne tro}}. {{midtstilt/e}} Det er ophavet til vore, Frostatings{{shy}}mændenes [Gulatings{{shy}}mændenes osv.], love, som er ophav til alt godt, at vi skal holde og have den kristne tro. Vi skal tro paa Gud Fader, himmelens og jordens almægtige skaper. Vi skal tro paa vor herre Jesus Kristus, hans enbaarne Søn, som er undfangen av den Helligaands kraft, født av jomfru Maria, pint under Pilatusvældet, korsfæstet, død og begravet, nedfor til helvede og løste derfra alle sine venner. Tredje dag efter at han var dræpt i sin manddom (ɔ: som menneske), men med uskadd guddom, stod han op fra de døde og var siden med sine discipler i 40 dager, fra paaskedag til himmelfartsdag, og opfor da til himmels og derfra skal han komme igjen paa denne verdens sidste dag for at dømme enhver efter hans verdleik. Vi skal tro paa den Helligaand, at han er sand Gud som Faderen og Sønnen og disse tre personer (skilningar egtl. begreper) er én Gud. Vi skal tro alt det, som alt kristenfolket (ǫll kristilig þjóð) tror, og de hellige mænds samband og den hellige kirke før har samtykt med ubrigdelig stadfæsting. Vi skal tro, at synderne forlates ved daab og anger og skriftegang, ved vor Herres legeme og<noinclude> <references/> {{liten|2 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 479umn3oi217e68orvpk1yjmckjit3s 104 145980 341495 341204 2026-11-11T20:35:59Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|18|II. Kristendomsbolken kap. 1—2.}}</noinclude><section begin="1" /> blod, som helliges i messen, ved bønnehold, ved almissegiving og ved alt andet godt, som folk gjør, tænker eller taler<ref>I et Gulatingshaandskrift fra 16. aarh. er den lutherske lære kommet til orde, idet dette avsnit har faat følgende form: «at syndene forlates av Guds naade og miskund for Jesu Kristi verdskyld, men ikke ved vore gode verker».</ref>. Vi skal tro, at hvert menneskes legeme, som er kommet til verden eller kan komme før dommedag, skal da opstaa, og derefter skal de, som gjorde ondt og ikke angret med bot i dette liv, ha uendelig ufagnad med fienden (djævelen) og hans tjenere i helvede; men de som har gjort godt i dette liv, skal da faa og ha evig fagnad hos Gud og hans hellige mænd i himmerike. {{liten blokk|Kilde: NGkr. 1, jfr. Mkr. 1 (NgL. II 326), NFkr. 1 (NgL. IV 50) Js. II 1 (7).}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 2. Om kongens og biskopens vælde}}. {{midtstilt/e}} Nu, fordi Guds miskund ser til den store daglige trang hos de utallige mennesker og ymse folkeslag, da har han befalet sine to tjenere at være hans synlige ombudsmænd for denne hellige tro og hans hellige lovbud, gode mennesker til vern og retfærd, men onde mennesker til revsing og utrensing. Disse to er: den ene kongen og den anden biskopen. Kongen har av Gud verdslig vælde til verdslige formaal, men biskopen aandelig vælde til aandelige formaal; og hver av dem skal styrke den andens vælde i rette og lovlige saker og kjende med sig, at de har sit vælde og overbefaling (vald ok yfirbóð) av Gud og ikke av sig selv. Og fordi de er Guds ombudsmænd, og dernæst fordi alle mennesker indser det, at dem kan vi paa ingen maate undvære, og for det tredje, fordi Gud selv værdiges at kalde sig med deres navne, da er den sandelig i stort ansvar for Gud, som ikke med fuldkommen kjærlighet og frygt styrker dem i det vælde, som Gud har sat dem til, naar de bær saa stor omsorg for landsfolket og aabyrgd (ábyrgð) for Gud, allerhelst naar <section end="2" /><noinclude> <references/></noinclude> q2vxzuhf6eu7nr82f5of4eaahr67h07 104 145981 341456 341205 2026-11-11T20:28:17Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 2—3.|19}}</noinclude><section begin="2" /> loven sætter faste grænsemerker, saa hverken høvdingene, naar de følger dem, kan plage eller tynge folket med for stor havesyke, og ei heller kan uvidende mennesker negte høvdingene lovlig tegnskyld paa grund av trods eller kortsynt vankundighet. {{liten blokk|Kilde: NGkr. 2, Mkr. 2, Js. II 2 (8) Jfr. Cod. 1, 1 (de summa Trinitate et fide catholica) og c. 1 N 1, 1 (de summa Trinitate et fide catholica).}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Om falske konger}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu da landsfolket har at yde kongen stor lydskyld, vil det være nødvendig, at folk tar sig ivare for den store vildfarelsens taake, som største delen av dette lands folk saa harmelig har været blindet av, saa der ikke i noget andet land findes døme paa slikt, idet ymse mænd har været antat og kaldt konger urettelig imot de rette konger, og den hellige kong Olavs love og al den ret, som hver bonde vilde ha av den anden med hensyn til sin arv; tjente ofte velbaarne mænd dem, som neppe kunde være deres knaper, som [de] endnu den dag idag kan bevidne, om de [selv] mistet mest odelsgods eller hine, som de kaldte sine konger; og likesaa med hensyn til mennesketap. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu, for at man ikke med famlende hænder eller letende skal trænge til at undersøke, hvem der rettelig skal være konge i Norges kongevælde [Norgesvælde], da være det kundgjort for alle Frostatingsmænd [Gulatingsmænd osv.] og alle Norgesmænd (Nordmænd): At kong Magnus, kong Haakons søn, stadfæstet saaledes og lot i bok sætte, hvem der efter ret arvegang skal være Norgesvældes konge efter lovene, og dertil sa alle Norgesmænd ja og samtykte for sig og sit avkom med ret tingtak, at denne skiping (skipan) skal staa evindelig, som da var gjort og nu følger her: {{liten blokk|Kilde: Kong Magnus’s tronfølgelov vedtat paa riksmøte i Bergen 1273. Jfr. Js. II 3 (9) som dog har kg. Haakons tronfølgelov av 1260.}} {{nop}} <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> k40n5f7gfyqledgzf5eb9n11lv8zevo 341496 341456 2026-11-11T20:36:09Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 2—3.|19}}</noinclude><section begin="2" /> loven sætter faste grænsemerker, saa hverken høvdingene, naar de følger dem, kan plage eller tynge folket med for stor havesyke, og ei heller kan uvidende mennesker negte høvdingene lovlig tegnskyld paa grund av trods eller kortsynt vankundighet. {{liten blokk|Kilde: NGkr. 2, Mkr. 2, Js. II 2 (8) Jfr. Cod. 1, 1 (de summa Trinitate et fide catholica) og c. 1 N 1, 1 (de summa Trinitate et fide catholica).}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 3. Om falske konger}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu da landsfolket har at yde kongen stor lydskyld, vil det være nødvendig, at folk tar sig ivare for den store vildfarelsens taake, som største delen av dette lands folk saa harmelig har været blindet av, saa der ikke i noget andet land findes døme paa slikt, idet ymse mænd har været antat og kaldt konger urettelig imot de rette konger, og den hellige kong Olavs love og al den ret, som hver bonde vilde ha av den anden med hensyn til sin arv; tjente ofte velbaarne mænd dem, som neppe kunde være deres knaper, som [de] endnu den dag idag kan bevidne, om de [selv] mistet mest odelsgods eller hine, som de kaldte sine konger; og likesaa med hensyn til mennesketap. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu, for at man ikke med famlende hænder eller letende skal trænge til at undersøke, hvem der rettelig skal være konge i Norges kongevælde [Norgesvælde], da være det kundgjort for alle Frostatingsmænd [Gulatingsmænd osv.] og alle Norgesmænd (Nordmænd): At kong Magnus, kong Haakons søn, stadfæstet saaledes og lot i bok sætte, hvem der efter ret arvegang skal være Norgesvældes konge efter lovene, og dertil sa alle Norgesmænd ja og samtykte for sig og sit avkom med ret tingtak, at denne skiping (skipan) skal staa evindelig, som da var gjort og nu følger her: {{liten blokk|Kilde: Kong Magnus’s tronfølgelov vedtat paa riksmøte i Bergen 1273. Jfr. Js. II 3 (9) som dog har kg. Haakons tronfølgelov av 1260.}} {{nop}} <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> 6dy6fi0byedk8ezzzomnhw0v9hfd2i6 104 145982 341497 341302 2026-11-11T20:36:19Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|20|II. Kristendomsbolken kap. 4—5.}}</noinclude><section begin="4"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 4 At én skal være konge i Norge og i skatlandene}}. {{midtstilt/e}} I Faderens og Sønnens og den Helligaands navn, én Gud i hellig Treenighet, skal én hans tjener være konge over alt Norges kongevælde, baade indenlands og likesaa [over] skatlandene. <section end="4"/> <section begin="5"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 5. [Kongearvetallet]. Første arv}}. {{midtstilt/e}} Men efter vor konges frafald, da er det den første arv, at den skal være konge over Norges kongevælde, som er Norges konges egtefødte søn, den ældste alene. {{midtstilt|{{sperret|Den 2den arv}}.}} Det er den anden arv, at kongens sønnesøn skal være konge, den som er egtefødt, den ældste alene, naar hans far ogsaa var egtefødt. {{midtstilt|{{sperret|Den 3dje arv}}.}} Det er den tredje arv, at kongens egtefødte bror, den ældste alene, skal være konge, den som er samfædre med kongen, hvis ingen av dem er til, som før er opregnet. {{midtstilt|{{sperret|Den 4de arv}}.}} Det er den fjerde arv, at kongens samfædre og egtefødte farbror, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var egtefødt. {{midtstilt|{{sperret|Den 5te arv}}.}} Det er den femte arv, at kongens egtefødte brorsøn, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var egtefødt og samfædre med kongen, hvis ingen av de andre er til. {{midtstilt|{{sperret|Den 6te arv}}.}} Det er den sjette arv, at kongens brødrung (ɔ: farbrorssøn), som er egtefødt, den ældste alene, skal være konge, naar hans far var kongens samfædre og egtefødte farbror, hvis ingen av dem er til, som før var opregnet. {{nop}} <section end="5"/><noinclude> <references/></noinclude> aygpe5pcdp1p0pjpc7s4a168ncvs615 104 145983 341499 341207 2026-11-11T20:36:29Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 5.|21}}</noinclude> {{midtstilt|{{sperret|Den 7de arv}}.}} Det er den syvende arv, at kongssøn skal være konge, den ældste alene, selv om han ikke er egtefødt, dog den, som hverken er avlet i hor eller i slegtskap eller svogerskap, og kongen selv har vedgaat farskapen, og selv sagt fra til skjelrike mænd om sin von paa grund av samlivet med hans mor, og den stund, da barnet blev født, svarer til den beregning, som tilhører, og moren ikke har opgit dobbelt barnefar, efter den maate som lovboken foreskriver om slike saker. Dette skal de, som vet om det, ikke dølge over én maaned, medmindre de frygter for vold; dog skal de si det til en eller flere skjelrike mænd, for at vidne kan bæres, om det trænges. {{midtstilt|{{sperret|Den 8de arv}}.}} Det er den ottende arv, at kongens egtefødte dattersøn, den ældste alene, skal være konge, naar hans mor var egtefødt, hvis ingen av hine er til. {{midtstilt|{{sperret|Den 9de arv}}.}} Det er den niende arv, at kongens egtefødte søstersøn, den ældste alene, skal være konge, naar hans mor var egtefødt og samfædre med kongen, hvis ingen av hine er til. {{midtstilt|{{sperret|Den 10de arv}}.}} Det er den tiende arv, at den skal være konge, den ældste alene, som er næst efter brorsøn til kongen (ɔ: kongens tremenning) og egtefødt og hans far var egtefødt og kommen av samfædre og egtefødte brødre, hvis ingen av hine er til. {{midtstilt|{{sperret|Den 11te arv}}.}} Det er den ellevte arv, at den skal være konge, den ældste alene, egtefødt, som er syskinsøn (nedstammer fra søster) med kongen, kommet av de sysken, som baade var samfædre og egtefødt, og kommet av den rette kongeætt, hvis ingen av hine er til, som før er opregnet. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> abmbcgr9yinf6dmra4qv29guue3v8on 104 145984 341457 341208 2026-11-11T20:28:27Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|22|II. Kristendomsbolken kap. 5—6.}}</noinclude><section begin="5" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 12te arv}}.}}}} Det er den tolvte arv, at den skal være konge, den ældste alene, egtefødt, som er systrung („: fasters søn) til kongen og deres mødre var samfædre og egtefødt og kommet av ret kongeætt, hvis ingen av hine er til. {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Den 13de arv}}.}}}} Men hvis ingen av disse er til, som nu er regnet op, da skal den være konge i Norge, den ældste alene, som da er nærmeste arving, eftersom Frostatingsboken [Gulatingsboken, landsboken] vidner i arvetallet, karl men ikke kvinde, og kommet av rette kongeætt. {{liten blokk|Se kilde til kap, 3; jfr. G. 2, F. II 1. (NgL. IV 31—32), Js. II 4 (10).}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 6. Om kongevalg}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu, hvis det sørgelige kan hænde, at ingen av disse er til, da er hertug og jarl, hvis de er til, alle biskoper og abbeder, alle lendmænd [baroner] og hirdstjorer med hele hirden selvstevnet til at søke nord til Nidaros til den hellige kong Olav til samraad med erkebiskopen; og nævne hver biskop av sit biskopsdømme og kongens sysselmænd, som er der, 12 av de, efter deres samvittighet viseste mænd, og de skal tiltræde reisen inden utgangen av den maaned, som de spør kongens frafald. {{anker|§ 2}} '''2.''' Saa skal og hver biskop og sysselmand efterlate folk til vern og vagt hos bønderne at vogte landet for tyver og ugjerningsmænd, nemlig saa mange av lendmændene [baronene] og sysselmændene i hvert lagdømme, som de ser bedst høver. Skal de, som blir hjemme, ha samme hjemmel til vagthold i andre sysler som i sine egne, ellers er de sande landraademænd, om freden ikke holdes i landet paa grund av deres vangjæting (vangæzla). {{anker|§ 3}} '''3.''' Men paa den tid, da de, som er opnævnt, er kommet der nord, skal lægmændene gaa til denne forretning med svoren ed paa, at de skal ta den til konge, som de for Gud synes bedst skikket dertil. Men denne ed skal biskopene {{bindestrek1|aabyr|aabyrges}} <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> djhqhwtwiv1jsmu3i26r198jxxtwb7f 341500 341457 2026-11-11T20:36:39Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|22|II. Kristendomsbolken kap. 5—6.}}</noinclude><section begin="5" /> {{midtstilt|{{sperret|Den 12te arv}}.}} Det er den tolvte arv, at den skal være konge, den ældste alene, egtefødt, som er systrung („: fasters søn) til kongen og deres mødre var samfædre og egtefødt og kommet av ret kongeætt, hvis ingen av hine er til. {{midtstilt|{{sperret|Den 13de arv}}.}} Men hvis ingen av disse er til, som nu er regnet op, da skal den være konge i Norge, den ældste alene, som da er nærmeste arving, eftersom Frostatingsboken [Gulatingsboken, landsboken] vidner i arvetallet, karl men ikke kvinde, og kommet av rette kongeætt. {{liten blokk|Se kilde til kap, 3; jfr. G. 2, F. II 1. (NgL. IV 31—32), Js. II 4 (10).}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 6. Om kongevalg}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu, hvis det sørgelige kan hænde, at ingen av disse er til, da er hertug og jarl, hvis de er til, alle biskoper og abbeder, alle lendmænd [baroner] og hirdstjorer med hele hirden selvstevnet til at søke nord til Nidaros til den hellige kong Olav til samraad med erkebiskopen; og nævne hver biskop av sit biskopsdømme og kongens sysselmænd, som er der, 12 av de, efter deres samvittighet viseste mænd, og de skal tiltræde reisen inden utgangen av den maaned, som de spør kongens frafald. {{anker|§ 2}} '''2.''' Saa skal og hver biskop og sysselmand efterlate folk til vern og vagt hos bønderne at vogte landet for tyver og ugjerningsmænd, nemlig saa mange av lendmændene [baronene] og sysselmændene i hvert lagdømme, som de ser bedst høver. Skal de, som blir hjemme, ha samme hjemmel til vagthold i andre sysler som i sine egne, ellers er de sande landraademænd, om freden ikke holdes i landet paa grund av deres vangjæting (vangæzla). {{anker|§ 3}} '''3.''' Men paa den tid, da de, som er opnævnt, er kommet der nord, skal lægmændene gaa til denne forretning med svoren ed paa, at de skal ta den til konge, som de for Gud synes bedst skikket dertil. Men denne ed skal biskopene {{bindestrek1|aabyr|aabyrges}} <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> ihix4zahiny3amyx3mijta9kt84l9lu 104 145985 341458 341209 2026-11-11T20:28:37Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 6—7.|23}}</noinclude><section begin="6" /> {{bindestrek2|ges|aabyrges}} overfor Gud, uagtet de ikke sverger, likesaa fuldt som dem, som sverger, at de vil gi et sandhets raad i denne sak, eftersom Gud gir dem evne til at se det rigtigste. Men hvis de ikke blir enige, da skal de ha avgjørelsen som er de fleste og de forstandigste og som erkebiskopen og de andre biskoper følger, og som sander det med sin ed. Men hvis nogen lar sig anderledes ta til konge, end nu er mælt, da har han forbrutt fæ og fred og være i pavens og alle hellige mænds forbud (ɔ: mindre bann) og han skal ikke begraves i kirkegaard, og likesaa enhver, som støtter ham i dette. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu, hvis hirdstjorene eller hirden forsømmer denne færd, da er de landsforrædere mot kongen, medmindre fuldt nødsfald hindrer dem. Men hver bonde, som forsømmer denne færd, er saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen. Men kongen skal bedømme nødsfaldene med skjønsomme mænds raad. Men i denne færd skal enhver reise paa sin egen bekostning. Men kongen skal erstatte alle dem, som ikke før hadde kongsgods (ɔ: i len eller veitsle), deres omkostninger. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 nyt. §§ 3—4; jfr. Magnus Erlingssons tronfølgelov 1163 (G. 2, F. II 1 i NgL. IV 31); Haakons av 1260 i Js. II 4 (10), anden del.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 7. Om kvinders arveret}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om datter eller sønnedatter eller søster eller mor eller de andre kvinder, som er regnet op i arvetallet efter landsboken, saa og de karmænd, som staar i arvetallet og ikke er kommet av kongeætten, og om disse mænd eller kvinder efter skyldskapen er nærmest til anden arv end kongedømmet, efter som det almindelige arvetal vidner, da skal hver [av disse] ta arv efter det, som loven vidner i det almindelige arvetal, og for at gjøre dette saa meget klarere, da kan disse arve følgende: først de faste eiendommer kongen arver efter sine andre frænder, eller det som han kjøper for løsøre, og dog saaledes, at han ikke dertil sælger kongedømmets jordegods eller makeskifter dette med hint. Likesaa skal de ogsaa arve løsøre og de kostbarheter, som <section end="7" /><noinclude> <references/></noinclude> 5njbq3ogx8ca068p3ryjk9mcf5zu7b5 341501 341458 2026-11-11T20:36:49Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 6—7.|23}}</noinclude><section begin="6" /> {{bindestrek2|ges|aabyrges}} overfor Gud, uagtet de ikke sverger, likesaa fuldt som dem, som sverger, at de vil gi et sandhets raad i denne sak, eftersom Gud gir dem evne til at se det rigtigste. Men hvis de ikke blir enige, da skal de ha avgjørelsen som er de fleste og de forstandigste og som erkebiskopen og de andre biskoper følger, og som sander det med sin ed. Men hvis nogen lar sig anderledes ta til konge, end nu er mælt, da har han forbrutt fæ og fred og være i pavens og alle hellige mænds forbud (ɔ: mindre bann) og han skal ikke begraves i kirkegaard, og likesaa enhver, som støtter ham i dette. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu, hvis hirdstjorene eller hirden forsømmer denne færd, da er de landsforrædere mot kongen, medmindre fuldt nødsfald hindrer dem. Men hver bonde, som forsømmer denne færd, er saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen. Men kongen skal bedømme nødsfaldene med skjønsomme mænds raad. Men i denne færd skal enhver reise paa sin egen bekostning. Men kongen skal erstatte alle dem, som ikke før hadde kongsgods (ɔ: i len eller veitsle), deres omkostninger. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 nyt. §§ 3—4; jfr. Magnus Erlingssons tronfølgelov 1163 (G. 2, F. II 1 i NgL. IV 31); Haakons av 1260 i Js. II 4 (10), anden del.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 7. Om kvinders arveret}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om datter eller sønnedatter eller søster eller mor eller de andre kvinder, som er regnet op i arvetallet efter landsboken, saa og de karmænd, som staar i arvetallet og ikke er kommet av kongeætten, og om disse mænd eller kvinder efter skyldskapen er nærmest til anden arv end kongedømmet, efter som det almindelige arvetal vidner, da skal hver [av disse] ta arv efter det, som loven vidner i det almindelige arvetal, og for at gjøre dette saa meget klarere, da kan disse arve følgende: først de faste eiendommer kongen arver efter sine andre frænder, eller det som han kjøper for løsøre, og dog saaledes, at han ikke dertil sælger kongedømmets jordegods eller makeskifter dette med hint. Likesaa skal de ogsaa arve løsøre og de kostbarheter, som <section end="7" /><noinclude> <references/></noinclude> 7b04nb0o19h0rodriym0sebezo5m4qh 104 145986 341422 341275 2026-11-11T20:23:17Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|24|II. Kristendomsbolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7"/>ikke hører kronen til, medmindre kongen kan ha truffet anden bestemmelse med skjellige vidner og bevisligheter til sjælebot og sømd for sig og sine tro mænd efter gode mænds raad. {{anker|§ 2}} '''2.''' Og derfor er det et hovedraad at hver skal gjøre vel for sig selv og for sine tro mænd i sin levetid og heller frisk end syk med gode mænds raad; ti usikker er andres venskap og eftergjerd (efter en avdød), selv om de har en ubetinget pligt til det; der findes ogsaa flere døme paa, at arvinger heller har avkortet end øket deres testament (skipan), som hadde eiet og erhvervet [godset] ofte ved tro tjeneste og livsfare, eller under ymse anstrengelser og prøvelser. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="7"/> <section begin="8"/>{{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Om kongeløftet}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu for at kongen skal vite sig saa meget mere skyldig til at holde loven og bedre den for sine tegner, da skal han love sit folk dette med fuld stadfæsting, efterat han er tat til konge: «Det lover jeg Gud og hans hellige mænd og dette hans folk, som jeg uværdig er sat over, at jeg skal holde de kristne love, som den hellige kong Olav først satte og andre hans rette eftermænd nu har samtykt mellem kongen og dem, som landet bygger, med begge parters samtykke, og med gode mænds raad at bøte paa dem efter det vet Gud gir mig». {{anker|§ 2}} '''2.''' Men kongen er ikke alene skyldig at holde dette overfor dem, som da er paa tinget hos ham, men heller overfor alle dem, som er i hans tegnskyld, fødte og ufødte. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men den tid han blir kronet, da skal han sverge folket lov og ret efter den edsformular, som følger kongevigslen<ref name="p24">Kong Erik Magnussons kroningsed, som var avfattet baade paa latin og oldnorsk, lyder i oversættelse saaledes: <p>«Det lover jeg Gud og hans hellige mænd, at jeg skal haandhæve fred og ret for den hellige kirke og det folk, som jeg uværdig er sat over. Biskoper og lærde mænd skal jeg vise en sømmelig hæder, eftersom jeg er skyldig og Gud gir mig skjønsomhet til, og holde ubrigdelig det, som av</ref>. {{liten blokk|Kilde: § 1 <nowiki>=</nowiki> Js. II 5 (11). §§ 2—3 nyt.}} {{nop}} <section end="8"/><noinclude> <references/></noinclude> cvvnvpqnkxack16p8nzsv4175zlztca 341502 341422 2026-11-11T20:36:59Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|24|II. Kristendomsbolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7"/>ikke hører kronen til, medmindre kongen kan ha truffet anden bestemmelse med skjellige vidner og bevisligheter til sjælebot og sømd for sig og sine tro mænd efter gode mænds raad. {{anker|§ 2}} '''2.''' Og derfor er det et hovedraad at hver skal gjøre vel for sig selv og for sine tro mænd i sin levetid og heller frisk end syk med gode mænds raad; ti usikker er andres venskap og eftergjerd (efter en avdød), selv om de har en ubetinget pligt til det; der findes ogsaa flere døme paa, at arvinger heller har avkortet end øket deres testament (skipan), som hadde eiet og erhvervet [godset] ofte ved tro tjeneste og livsfare, eller under ymse anstrengelser og prøvelser. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="7"/> <section begin="8"/>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 8. Om kongeløftet}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu for at kongen skal vite sig saa meget mere skyldig til at holde loven og bedre den for sine tegner, da skal han love sit folk dette med fuld stadfæsting, efterat han er tat til konge: «Det lover jeg Gud og hans hellige mænd og dette hans folk, som jeg uværdig er sat over, at jeg skal holde de kristne love, som den hellige kong Olav først satte og andre hans rette eftermænd nu har samtykt mellem kongen og dem, som landet bygger, med begge parters samtykke, og med gode mænds raad at bøte paa dem efter det vet Gud gir mig». {{anker|§ 2}} '''2.''' Men kongen er ikke alene skyldig at holde dette overfor dem, som da er paa tinget hos ham, men heller overfor alle dem, som er i hans tegnskyld, fødte og ufødte. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men den tid han blir kronet, da skal han sverge folket lov og ret efter den edsformular, som følger kongevigslen<ref name="p24">Kong Erik Magnussons kroningsed, som var avfattet baade paa latin og oldnorsk, lyder i oversættelse saaledes: <p>«Det lover jeg Gud og hans hellige mænd, at jeg skal haandhæve fred og ret for den hellige kirke og det folk, som jeg uværdig er sat over. Biskoper og lærde mænd skal jeg vise en sømmelig hæder, eftersom jeg er skyldig og Gud gir mig skjønsomhet til, og holde ubrigdelig det, som av</ref>. {{liten blokk|Kilde: § 1 <nowiki>=</nowiki> Js. II 5 (11). §§ 2—3 nyt.}} {{nop}} <section end="8"/><noinclude> <references/></noinclude> hqxn4zlf7m05dcbl6zzr9c9bn965t9u 104 145987 341503 341211 2026-11-11T20:37:09Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 9—10.|25}}</noinclude><section begin="8" /> <ref follow="p24">kongene er git og tilbakegit kirken, saaledes som samtykt er mellem kirken og riket. Vrange love og onde sedvaner, særlig saadanne, som strider mot den hellige kirkes frihet, [skal vi] avskaffe og bedre efter det bedste raad vi faar av vore troeste mænd». (Efter DN I no. 69). Efter Haakon V.s forordning om tronfølgen av 1302 synes hans kroningsed at ha hat samme form som kongeløftet, se NgL. III 45.</p></ref> <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 9. Om hertug- og jarleden}}.}} Men hertug eller jarl, om de er til, skal paa det ting, hvor kongen blir git kongenavn, sverge denne ed: «Paa det lægger jeg haand paa disse helligdomme og det kalder jeg Gud til vidne paa, at jeg skal være huld og tro mot min herre N., Norges konge, baade aabenbart og lønlig, og det len, som han overlater mig, skal jeg trolig holde med den lydighet og føielighet, som kong Magnus, kong Haakons søn, skipet mellem konge og hertug; vise ham skal jeg al den lydighet, som en god hertug eller jarl bør at vise kongen; styrke skal jeg ham og hans magt (riki) med paalidelige raad og al min styrke; holde skal jeg alle de eder, som kongen har lovet alt landsfolket efter det vet og skjønsomhet som Gud gir mig. Saa være Gud mig huld som jeg sier sandt, gram om jeg lyver.» {{liten blokk|Nyt.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 10. Om baroneden}}.}} Nu skal baroner og hirdstjorer sverge denne ed: «Paa det lægger jeg haand paa disse helligdomme og det kalder jeg Gud og den hellige kong Olav til vidne paa, at jeg skal være huld og tro mot min herre N., Norges konge, baade lønlig og aabenbart; styrke skal jeg ham og hans rike baade med mine raad og med al min styrke; holde skal jeg og de eder, som kongen har lovet alt landsfolket efter det vet Gud gir mig. Saa være Gud mig huld som jeg sier sandt, gram om jeg lyver». {{liten blokk|Kilde: Js. II 6 (12).}} {{nop}} <section end="10" /><noinclude> <references/></noinclude> qxd2g0nmd4iutrkbphskp39fnmdv6bw 104 145988 341424 341212 2026-11-11T20:23:37Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|26|II. Kristendomsbolken kap. 11—12.}}</noinclude><section begin="11" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 11. Om lagmandseden}}.}}}} Nu skal lagmænd sverge denne ed den tid, kongen vil: «Paa det lægger jeg haand paa helligdommen [var.: hellig bok] og det kalder jeg Gud til vidne paa, at jeg skal være huld og tro mot min herre N., Norges konge; de love, som den hellige kong Olav først satte og andre hans rette eftermænd har samtykt med dem, som landet bygger, skal jeg si de mennesker, som min herre henlægger til mit lagsogn. Men overalt, hvor lovboken ikke klart avgjør saken, der skal jeg saaledes dømme i hver mands sak, som jeg vil svare for Gud paa dommens dag at rettest er efter min samvittighet og dog med de viseste mænds raad, som da er hos mig, saavel mot rik som fattig, ung som gammel, fiende som frænde. Saa være Gud mig huld som jeg sier sandt, gram om jeg lyver». {{liten blokk|Nyt.}} <section end="11" /> <section begin="12" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 12. Om bondeeden}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men for at bønder og almue skal vite sig desto mere skyldig til huldskap og troskap og lydighet mot kongen, da skal de sverge kongen denne ed, saa mange mænd av hvert fylke, som han synes: «Paa det lægger jeg haand paa disse helligdomme og det kalder jeg Gud til vidne paa, at jeg skal være huld og tro mot min herre N., Norges konge, baade lønlig og aabenbart med al min magt og evne, saa som god tegn skal [være] mot sin konge. Yde ham skal jeg al den lovlige lydskyld med alle de love og rettigheter (lunnendi), som den hellige kong Olav skipet mellem kongen og dem, som landet bygger, og andre hans rette eftermænd nu har stadfæstet mellem kongen og landsfolket med begge parters samtykke. Saa være Gud mig huld som jeg sier sandt, gram om jeg lyver.» Er og ikke bare de, som sverger, skyldig at aabyrges denne ed, men snarere alle, som er i Norges konges <section end="12" /><noinclude> <references/></noinclude> 8ydd40d889zwwzx8pjyp0sdpejlvqhd 341504 341424 2026-11-11T20:37:19Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|26|II. Kristendomsbolken kap. 11—12.}}</noinclude><section begin="11" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 11. Om lagmandseden}}.}} Nu skal lagmænd sverge denne ed den tid, kongen vil: «Paa det lægger jeg haand paa helligdommen [var.: hellig bok] og det kalder jeg Gud til vidne paa, at jeg skal være huld og tro mot min herre N., Norges konge; de love, som den hellige kong Olav først satte og andre hans rette eftermænd har samtykt med dem, som landet bygger, skal jeg si de mennesker, som min herre henlægger til mit lagsogn. Men overalt, hvor lovboken ikke klart avgjør saken, der skal jeg saaledes dømme i hver mands sak, som jeg vil svare for Gud paa dommens dag at rettest er efter min samvittighet og dog med de viseste mænds raad, som da er hos mig, saavel mot rik som fattig, ung som gammel, fiende som frænde. Saa være Gud mig huld som jeg sier sandt, gram om jeg lyver». {{liten blokk|Nyt.}} <section end="11" /> <section begin="12" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 12. Om bondeeden}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men for at bønder og almue skal vite sig desto mere skyldig til huldskap og troskap og lydighet mot kongen, da skal de sverge kongen denne ed, saa mange mænd av hvert fylke, som han synes: «Paa det lægger jeg haand paa disse helligdomme og det kalder jeg Gud til vidne paa, at jeg skal være huld og tro mot min herre N., Norges konge, baade lønlig og aabenbart med al min magt og evne, saa som god tegn skal [være] mot sin konge. Yde ham skal jeg al den lovlige lydskyld med alle de love og rettigheter (lunnendi), som den hellige kong Olav skipet mellem kongen og dem, som landet bygger, og andre hans rette eftermænd nu har stadfæstet mellem kongen og landsfolket med begge parters samtykke. Saa være Gud mig huld som jeg sier sandt, gram om jeg lyver.» Er og ikke bare de, som sverger, skyldig at aabyrges denne ed, men snarere alle, som er i Norges konges <section end="12" /><noinclude> <references/></noinclude> 1tr5grmb8hmd5xjmhbecj7t5e1b7eh6 104 145989 341426 341274 2026-11-11T20:23:57Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||II. Kristendomsbolken kap. 12.|27}}</noinclude>tegnskyld, fødte og ufødte, de som vil nyde godt av hans ed<ref>I henhold hertil er der i de fleste haandskrifter føiet følgende tillæg til eden: «Denne ed aabyrger jeg mig selv og alle dem, som er i kongens rike og tegnskyld og har ret til at nyde godt av hans ed, fødte og ufødte.»</ref>. Ti Norges konge er likesaa skyldig at hjælpe dem til sin ret, som sitter hjemme, som dem som er paa tinget hos ham. Saa er ogsaa alle, som er i landet, skyldig ham troskap, selv om ikke alle sverger ham troskapsed. Det vet ogsaa alle, at det barn, som fødes i kongens sidste leveaar, er kongen likesaa skyldig at gjøre ret mot, som den mand, som svor ham ed paa det første ting. Saa er ogsaa alle skyldig ham alle lovlige tegnskyldigheter, de som vil nyde godt av lovene og være værdig dertil. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men konge og biskoper, lærde mænd og baroner og hele almuen skal siden følge det hellige krusifiks og helligdommene tilbake til kirken. Men siden skal kongen gaa op til alteret og der motta velsignelsen og siden gaa til [sit] herberge og da følger ham alle de bedste mænd. {{liten blokk|Kilde: § 1 til ordet «ed» s. 27 linje 1 er omtrent <nowiki>=</nowiki> Js. II 7 (13). Resten nyt.}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> h0zj1wmich5bje0lgcoperqkjnjtko3 104 145990 341428 341214 2026-11-11T20:24:17Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større blokk|III. LANDEVERNSBOLKEN}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 1. Her begynder landevernsbolken}}. {{br}} Om ledingsgjerd.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er ophavet til vor landevernsbolk, at Jesus Kristus, den korsfæstede, Guds og jomfru Marias sande søn, alle kongers konge, av hvem alt vælde og styre er, han være vort vern og alle Norges mænds varetækt (varðveizla) evindelig. {{anker|§ 2}} '''2.''' I det samme Jesu Kristi navn skal vor lovlige Norges konge raade for bud og bann og for vore utfærder og raade efter lov og ikke efter ulov, Gud til ære, sig selv til gagn og os til tarv. Ikke skal vi negte ham leding eller utbud, naar han byder ut efter de regler, som her følger: {{anker|§ 3}} '''3.''' Kongen skal ikke kræve større utbud i fred end halv almenning, medmindre noget saadant nødstilfælde rammer ham, at folket vil yde mere av kjærlighet til ham med gode mænds samtykke, om de møter miskund og godvilje fra hans side. {{anker|§ 4}} '''4.''' Ingen almindelige tolde (avgifter) skal kongen eller hans ombudsmænd paalægge os, hverken gaver eller veitsler eller hestefôr eller vedhugst, der hvor leding gjøres, undtagen skyssfærd og den andre lydskyld, som lovboken foreskriver. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu ældes skib eller naust i herredet eller redskapen forringes, saa den trænger ombøting eller fornyelse, da skal kongen la utbyde i den landsdel saa meget, som han synes passende efter aaringen med de bedste mænds<noinclude> <references/></noinclude> 95pcx3c3jhib18urh0bk7r4aejynult 341505 341428 2026-11-11T20:37:29Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større blokk|III. LANDEVERNSBOLKEN}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder landevernsbolken}}. {{br}} Om ledingsgjerd. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er ophavet til vor landevernsbolk, at Jesus Kristus, den korsfæstede, Guds og jomfru Marias sande søn, alle kongers konge, av hvem alt vælde og styre er, han være vort vern og alle Norges mænds varetækt (varðveizla) evindelig. {{anker|§ 2}} '''2.''' I det samme Jesu Kristi navn skal vor lovlige Norges konge raade for bud og bann og for vore utfærder og raade efter lov og ikke efter ulov, Gud til ære, sig selv til gagn og os til tarv. Ikke skal vi negte ham leding eller utbud, naar han byder ut efter de regler, som her følger: {{anker|§ 3}} '''3.''' Kongen skal ikke kræve større utbud i fred end halv almenning, medmindre noget saadant nødstilfælde rammer ham, at folket vil yde mere av kjærlighet til ham med gode mænds samtykke, om de møter miskund og godvilje fra hans side. {{anker|§ 4}} '''4.''' Ingen almindelige tolde (avgifter) skal kongen eller hans ombudsmænd paalægge os, hverken gaver eller veitsler eller hestefôr eller vedhugst, der hvor leding gjøres, undtagen skyssfærd og den andre lydskyld, som lovboken foreskriver. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu ældes skib eller naust i herredet eller redskapen forringes, saa den trænger ombøting eller fornyelse, da skal kongen la utbyde i den landsdel saa meget, som han synes passende efter aaringen med de bedste mænds<noinclude> <references/></noinclude> 1o72n6ox6bzg7onhjj3t02dvkxqmi5x 341705 341505 2026-11-11T21:20:54Z Kåre-Olav 25 større 341705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større blokk|III. LANDEVERNSBOLKEN}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder landevernsbolken}}. {{br}} {{sperret|Om ledingsgjerd}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er ophavet til vor landevernsbolk, at Jesus Kristus, den korsfæstede, Guds og jomfru Marias sande søn, alle kongers konge, av hvem alt vælde og styre er, han være vort vern og alle Norges mænds varetækt (varðveizla) evindelig. {{anker|§ 2}} '''2.''' I det samme Jesu Kristi navn skal vor lovlige Norges konge raade for bud og bann og for vore utfærder og raade efter lov og ikke efter ulov, Gud til ære, sig selv til gagn og os til tarv. Ikke skal vi negte ham leding eller utbud, naar han byder ut efter de regler, som her følger: {{anker|§ 3}} '''3.''' Kongen skal ikke kræve større utbud i fred end halv almenning, medmindre noget saadant nødstilfælde rammer ham, at folket vil yde mere av kjærlighet til ham med gode mænds samtykke, om de møter miskund og godvilje fra hans side. {{anker|§ 4}} '''4.''' Ingen almindelige tolde (avgifter) skal kongen eller hans ombudsmænd paalægge os, hverken gaver eller veitsler eller hestefôr eller vedhugst, der hvor leding gjøres, undtagen skyssfærd og den andre lydskyld, som lovboken foreskriver. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu ældes skib eller naust i herredet eller redskapen forringes, saa den trænger ombøting eller fornyelse, da skal kongen la utbyde i den landsdel saa meget, som han synes passende efter aaringen med de bedste mænds<noinclude> <references/></noinclude> nbljp04g4jllwkkzkjbhhld75nga0vs 104 145991 341430 341303 2026-11-11T20:24:37Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 1—2.|29}}</noinclude><section begin="1"/>raad. Det gods skal lagmanden og en av kongens haandgangne mænd og en troværdig bonde i den landsdel motta til forvaltning (varðveizla) og det skal ikke anvendes til noget andet end det ovenfor bestemte med kongens vidende og vilje. Skal kongens ombudsmænd, som der har syssel, la paa hvert sted det nødvendige arbeide utføre efter den kontrakt (kaup), som de avtaler med dem, som har bondekassen til forvaltning. {{anker|§ 6}} '''6.''' Men i Frostatings-[Gulatings- osv{{rettelse||.}}] lagen skal lagmanden ha for sit arbeide 10 mark av bondekassen og 5 mark hver av de andre om aaret, og de skal være skyldig at gjøre regnskap for disse penger paa hvert Frostating [Gulating osv.], hvad de har oppebaaret og hvad som staar igjen (restanser) og likesaa for det de har betalt ut eller lagt op. {{liten blokk|Kilde: § 2 1. p.; jfr. G. 295 og F. VII 1. Resten nyt.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 2. Om skibsbygning og arbeidstakster}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu ældes skib i herredet, da skal et nyt gjøres efter kongens raad for bondekassens regning og la det reise hvor de vil, saa at hverken aker eller eng spildes; men om de spildes, skal det bøtes (erstattes) av bondekassen efter skjønsomme mænds takst; kongsjord skal man avgi til at reise skibet paa, om den findes inden fylket. Likesaa er kongens skog skyldig at gi trævirke til landevernsskib og alle andre skogeieres skoger efter ligning; ti ikke skal én mands skog ødes. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal haandverkere tilsies, alle de som er inden fjerdingsfylket og videre, om det trænges. Hver stavnbygger er saket 1 mark sølv til kongen, om han lar være at fare, men hver bordhugger en halv mark, om han ikke vil fare. Nu har de sat kjølen paa bakkestokkene (stabelen) og begyndt at bygge, om da nogen av dem løper fra bygningen, da er stavnbygger saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, men bordhugger 5 mark sølv, fordi de da nedfælder landevernet for kongen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal haandverkerne ha løn: en stavnbygger 2 ører sølv paa søgnedager mellem søndagene, <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> qskkdb62o7ophe7508ib58x9ecslgf8 341506 341430 2026-11-11T20:37:39Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 1—2.|29}}</noinclude><section begin="1"/>raad. Det gods skal lagmanden og en av kongens haandgangne mænd og en troværdig bonde i den landsdel motta til forvaltning (varðveizla) og det skal ikke anvendes til noget andet end det ovenfor bestemte med kongens vidende og vilje. Skal kongens ombudsmænd, som der har syssel, la paa hvert sted det nødvendige arbeide utføre efter den kontrakt (kaup), som de avtaler med dem, som har bondekassen til forvaltning. {{anker|§ 6}} '''6.''' Men i Frostatings-[Gulatings- osv{{rettelse||.}}] lagen skal lagmanden ha for sit arbeide 10 mark av bondekassen og 5 mark hver av de andre om aaret, og de skal være skyldig at gjøre regnskap for disse penger paa hvert Frostating [Gulating osv.], hvad de har oppebaaret og hvad som staar igjen (restanser) og likesaa for det de har betalt ut eller lagt op. {{liten blokk|Kilde: § 2 1. p.; jfr. G. 295 og F. VII 1. Resten nyt.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 2. Om skibsbygning og arbeidstakster}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu ældes skib i herredet, da skal et nyt gjøres efter kongens raad for bondekassens regning og la det reise hvor de vil, saa at hverken aker eller eng spildes; men om de spildes, skal det bøtes (erstattes) av bondekassen efter skjønsomme mænds takst; kongsjord skal man avgi til at reise skibet paa, om den findes inden fylket. Likesaa er kongens skog skyldig at gi trævirke til landevernsskib og alle andre skogeieres skoger efter ligning; ti ikke skal én mands skog ødes. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal haandverkere tilsies, alle de som er inden fjerdingsfylket og videre, om det trænges. Hver stavnbygger er saket 1 mark sølv til kongen, om han lar være at fare, men hver bordhugger en halv mark, om han ikke vil fare. Nu har de sat kjølen paa bakkestokkene (stabelen) og begyndt at bygge, om da nogen av dem løper fra bygningen, da er stavnbygger saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, men bordhugger 5 mark sølv, fordi de da nedfælder landevernet for kongen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal haandverkerne ha løn: en stavnbygger 2 ører sølv paa søgnedager mellem søndagene, <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> lcw6zaj5d55jtvk58kr0qh55lowilb4 104 145992 341432 341216 2026-11-11T20:24:57Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|30|III. Landevernsbolken kap. 2—3.}}</noinclude><section begin="2" /> men bordhugger 1 øre, dertil mat og maaldrikke, en halv bolles ydelse pr. dag. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu naar skibet er gjort, da skal det tjærebrædes og sættes i naust, om slikt er til. Men om der ikke er naust, da skal det bygges og virke skaffes fra hver mands skog, som man vil, saaledes som er foreskrevet om skibet; likesaa skal haandverkere tilsiges og faa løn. Seil og anker, baat og al redskap, tjæld og alt det, som trænges til skibet, skal skaffes med kongens raad av bondekassen, saa skibet i alle maater er vel ført. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 306—8; F. VII 1—5.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Om hærpil og gisling}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om saa tungsomt hænder for menneskenes synders skyld, at hedensk eller kristen hær anfalder Norges kongevælde paa noget sted, og selv om anfaldet gjælder hans skatland, da skal vi ikke negte vor konge fuld almenning av folk og skiber og vaaben, hvis han med vise mænds raad ser at saa meget kræves; men hvis mindre kræves, tar vi med tak imot avslaget. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men hvis saa haardelig hænder, at nogen hær gjør anfald eller reises indenlands, da skal de, til hvis hus sandt hærsagn kommer, skjære op hærpiler og la dem fare fra den ene landsende til den anden. Denne pil skal tillands fare efter tjodveiene med tre fuldmyndige mænd i mindste laget; men tilsjøs med bemandet skib. Den skal fare efter tjodleden baade nat og dag. Træpiler skal utskjæres i bygdene fra tjodleden og ind i fjordene og ut til øene og bæres med vidner og bære den ene til den anden. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men alle de mænd, til hvis hus pilen kommer, da gjør den dem stevne til skibs ved sjøen, men til samling til lands. Men hvis da nogen blir sittende rolig, da er han utlæg; ti da skal fare tegn og træl, om det trænges; og hver skal selv faa niste (kost) til sig og til sine huskarer, som ikke selv har forraad til at skaffe sig det. Men om nogen stanser hærbudspil eller ikke følger budet, da er han <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> k2e32qkzlb0k3595moo6r8rvswf4fkq 341507 341432 2026-11-11T20:37:49Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|30|III. Landevernsbolken kap. 2—3.}}</noinclude><section begin="2" /> men bordhugger 1 øre, dertil mat og maaldrikke, en halv bolles ydelse pr. dag. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu naar skibet er gjort, da skal det tjærebrædes og sættes i naust, om slikt er til. Men om der ikke er naust, da skal det bygges og virke skaffes fra hver mands skog, som man vil, saaledes som er foreskrevet om skibet; likesaa skal haandverkere tilsiges og faa løn. Seil og anker, baat og al redskap, tjæld og alt det, som trænges til skibet, skal skaffes med kongens raad av bondekassen, saa skibet i alle maater er vel ført. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 306—8; F. VII 1—5.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 3. Om hærpil og gisling}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om saa tungsomt hænder for menneskenes synders skyld, at hedensk eller kristen hær anfalder Norges kongevælde paa noget sted, og selv om anfaldet gjælder hans skatland, da skal vi ikke negte vor konge fuld almenning av folk og skiber og vaaben, hvis han med vise mænds raad ser at saa meget kræves; men hvis mindre kræves, tar vi med tak imot avslaget. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men hvis saa haardelig hænder, at nogen hær gjør anfald eller reises indenlands, da skal de, til hvis hus sandt hærsagn kommer, skjære op hærpiler og la dem fare fra den ene landsende til den anden. Denne pil skal tillands fare efter tjodveiene med tre fuldmyndige mænd i mindste laget; men tilsjøs med bemandet skib. Den skal fare efter tjodleden baade nat og dag. Træpiler skal utskjæres i bygdene fra tjodleden og ind i fjordene og ut til øene og bæres med vidner og bære den ene til den anden. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men alle de mænd, til hvis hus pilen kommer, da gjør den dem stevne til skibs ved sjøen, men til samling til lands. Men hvis da nogen blir sittende rolig, da er han utlæg; ti da skal fare tegn og træl, om det trænges; og hver skal selv faa niste (kost) til sig og til sine huskarer, som ikke selv har forraad til at skaffe sig det. Men om nogen stanser hærbudspil eller ikke følger budet, da er han <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> mnikaiixrdvp291r3ql4ze3yhs03qt0 104 145993 341434 341217 2026-11-11T20:25:17Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 3—4.|31}}</noinclude><section begin="3" /> utlægg og alt det han eier, medmindre nødsfald hindrer; kongen dømmer om disse nødsfald. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om kongen mistror os, at vi ikke vil verge hans land med ham, som vi har magt til, da skal vi stille ham gisler for vor troskap. Men om vi holder vort ord vel og vort landevern med kongen, da skal han gi os vore gisler tilbake ulemlæstet; men om vi svigter, da er utleveringen av gislene forspildt og de er da i kongens miskund og de svare derfor, som efter loven har ansvaret. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 312. F. V 2 (se indholdsfort. NgL. I 176).}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 4. Om vetevagt}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om der er krigsvon i vort land, da skal man holde vetevagt. Da skal lendmand [baron] eller kongens ombudsmand la skære bud op, og den er saket {{brøk|1|2}} mark sølv til kongen, som ikke møter frem. Bønderne er skyldig at gjøre vete der, hvor den har været efter gammel sedvane, fjerdedelen av de herredsmænd som bor nærmest, og vagthus med tak paa og fire dører. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal stevnes skipredeting for at utbyde vagt; lendmand [baron] eller kongens ombudsmand skal gjøre bønderne lagastevning til at holde vagt. Da skal bønderne sitte paa vagten den 5te nat efter at vagt var paabutt, medmindre det trænges før. Men de som har at holde vagt, og ikke møter frem, da er de saket vagtbot til kongen, det er 1 mark sølv til kongen. Tre nænd skal holde vetevagt. De mænd er alle vagtføre, som har friske øine, øren og føtter, frie mænd og fuldmyndige og vel hærføre, indlændinger og ikke utlændinger fra andre kongers riker. Folk skal gaa paa vagten ved middag og holde [vagt] til næste middag; men om der senere er gaat til eller før av, da er den saket vagtbot til kongen, medmindre én gaar i deres ærende. Paa vagten skal man vaake og ikke sove; men om alle sovner og vete brænder søndenfor eller nordenfor, da er de saket vagtbot til kongen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal vagtmænd tænde veten, naar de ser 3 hærskib eller <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> r8zkqfvx9b35688zigag0nmz0hymif8 341508 341434 2026-11-11T20:37:59Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 3—4.|31}}</noinclude><section begin="3" /> utlægg og alt det han eier, medmindre nødsfald hindrer; kongen dømmer om disse nødsfald. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om kongen mistror os, at vi ikke vil verge hans land med ham, som vi har magt til, da skal vi stille ham gisler for vor troskap. Men om vi holder vort ord vel og vort landevern med kongen, da skal han gi os vore gisler tilbake ulemlæstet; men om vi svigter, da er utleveringen av gislene forspildt og de er da i kongens miskund og de svare derfor, som efter loven har ansvaret. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 312. F. V 2 (se indholdsfort. NgL. I 176).}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 4. Om vetevagt}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om der er krigsvon i vort land, da skal man holde vetevagt. Da skal lendmand [baron] eller kongens ombudsmand la skære bud op, og den er saket {{brøk|1|2}} mark sølv til kongen, som ikke møter frem. Bønderne er skyldig at gjøre vete der, hvor den har været efter gammel sedvane, fjerdedelen av de herredsmænd som bor nærmest, og vagthus med tak paa og fire dører. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal stevnes skipredeting for at utbyde vagt; lendmand [baron] eller kongens ombudsmand skal gjøre bønderne lagastevning til at holde vagt. Da skal bønderne sitte paa vagten den 5te nat efter at vagt var paabutt, medmindre det trænges før. Men de som har at holde vagt, og ikke møter frem, da er de saket vagtbot til kongen, det er 1 mark sølv til kongen. Tre nænd skal holde vetevagt. De mænd er alle vagtføre, som har friske øine, øren og føtter, frie mænd og fuldmyndige og vel hærføre, indlændinger og ikke utlændinger fra andre kongers riker. Folk skal gaa paa vagten ved middag og holde [vagt] til næste middag; men om der senere er gaat til eller før av, da er den saket vagtbot til kongen, medmindre én gaar i deres ærende. Paa vagten skal man vaake og ikke sove; men om alle sovner og vete brænder søndenfor eller nordenfor, da er de saket vagtbot til kongen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal vagtmænd tænde veten, naar de ser 3 hærskib eller <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> laf1inujidd6wdknwn7oben2dbhtrd4 104 145994 341437 341218 2026-11-11T20:25:37Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||32 III. Landevernsbolken kap. 4|6.}}</noinclude><section begin="4" /> flere. Men om de ikke tænder veten, da er de saket vagtbot til kongen. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om de er i tvil om det er hærskib eller ikke, da skal de tilkalde de skjønsomste mænd, som er i nærheten og faa deres raad, om veten skal tændes eller ikke. Den vetevagt som er længst mot øst, skal svare kongen 8 ørtuger og 13 mark sølv og likesaa den nærmeste. Saaledes skal ogsaa den nordligste svare 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen og likesaa den nærmeste, hvis hær kommer nordenfra; og saaledes overalt der hvor hær er mest ventendes. Men hver av de andre skal [svare] 1 mark sølv i vagtbot til kongen. Lendmand [baron] eller kongens ombudsmand skal faa skjelrike mænd til at ransake vagten hver dag, saalænge det er nødvendig, og sørge for at vagten gaar i orden; men om de glemmer det, da er de saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, om skade sker. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 311. F. V 1.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 5. Om hærsagn}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu kommer mænd til vort land, som før var gjort utlægg herfra og bær sandt hærsagn, som landsfolket ikke før visste, da er han ilænd med kongens raad og bud, selv om han før var niding. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu bær en mand hærsagn, som ikke er sandt, da er han utlægg, selv om han før var ilænd, medmindre han sværger ensed paa at han gjorde det for det gode og han trodde det var sandt. 3. Nu bær en ilænd mand sandt hærsagn, da skal han ha 3 mark sølv av kongen, men I mark av hvert fylke. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 312. F. V 2.}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 6. Om nogen unddrar sig leding}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal alle mænd gjøre sin leding efter ligning (at jamnade). Men, naar leding er utbutt, skal folk utrede sin del (jamnat sin greiða) efter jordskyld (jarðarhǫfn) og formue. Men den leding som gjøres av jordeiendommen, <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> qchz4ozqih4maqspyuci04u5n7dof3c 341509 341437 2026-11-11T20:38:09Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||32 III. Landevernsbolken kap. 4|6.}}</noinclude><section begin="4" /> flere. Men om de ikke tænder veten, da er de saket vagtbot til kongen. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om de er i tvil om det er hærskib eller ikke, da skal de tilkalde de skjønsomste mænd, som er i nærheten og faa deres raad, om veten skal tændes eller ikke. Den vetevagt som er længst mot øst, skal svare kongen 8 ørtuger og 13 mark sølv og likesaa den nærmeste. Saaledes skal ogsaa den nordligste svare 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen og likesaa den nærmeste, hvis hær kommer nordenfra; og saaledes overalt der hvor hær er mest ventendes. Men hver av de andre skal [svare] 1 mark sølv i vagtbot til kongen. Lendmand [baron] eller kongens ombudsmand skal faa skjelrike mænd til at ransake vagten hver dag, saalænge det er nødvendig, og sørge for at vagten gaar i orden; men om de glemmer det, da er de saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, om skade sker. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 311. F. V 1.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 5. Om hærsagn}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu kommer mænd til vort land, som før var gjort utlægg herfra og bær sandt hærsagn, som landsfolket ikke før visste, da er han ilænd med kongens raad og bud, selv om han før var niding. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu bær en mand hærsagn, som ikke er sandt, da er han utlægg, selv om han før var ilænd, medmindre han sværger ensed paa at han gjorde det for det gode og han trodde det var sandt. 3. Nu bær en ilænd mand sandt hærsagn, da skal han ha 3 mark sølv av kongen, men I mark av hvert fylke. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 312. F. V 2.}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 6. Om nogen unddrar sig leding}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal alle mænd gjøre sin leding efter ligning (at jamnade). Men, naar leding er utbutt, skal folk utrede sin del (jamnat sin greiða) efter jordskyld (jarðarhǫfn) og formue. Men den leding som gjøres av jordeiendommen, <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> 8lkhjpds2xtiyhub5q0byg49md320lk 104 145995 341439 341219 2026-11-11T20:25:57Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 6—7.|33}}</noinclude><section begin="6" /> frelser jorden for eieren; da skal den, som bor paa jorden, utrede av sin avling og løsøre, hvem som end eier jorden. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal den kræve ligning, som trænger det, hos sine skipredemænd med kongens ombudsmands raad. Men de som ikke møter forfaldsløst, skal betale sin ilignede anpart, selv om det sker senere og dertil svare kongen ledingsfald, det er 6 ører. Men hvis folk kræver ligning med kongens ombudsmands og andre skjelrike mænds raad i et andet skiprede eller i en anden otting eller fjerding eller fylke, da skal det kræves paa tinge; men om de negter ligning, skal man gaa frem, som ovenfor er skilt. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu unddrar en mand sig leding eller ligning og løper mellem skipredene eller fjerdingene eller fylkene og gjør hverken her eller der, da gjøre han leding senere og er saket ledingsfald, 6 ører sølv, til kongen. Hver som gjør sig trodsig og er skaaret paa ledingsstokken og søkt dertil og løper fra søksmaalet (sókn) og ikke gjør leding nogetsteds i tre aar, da skal han gjøre fuld leding senere og er saket 5 mark sølv til kongen. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 296, 298. F. VII 8—10.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 7. Hvor leding skal gjøres}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal vi vite, hvor vi skal gjøre vor leding. Om mand eier hus i kjøpstad, men bu (gaardsbruk) i herred og farer der imellem og er der skiftevis, da skal han gjøre leding i herred efter det jordbruk (jarðarhǫfn), han bor paa, efter ligning med andre bønder, men av sine handelsvarer (kaupeyri{{korreksjon||)|221}} og husleieindtækt (garðleigur) i kjøpstad. Saaledes ogsaa om en mand eier 2 bu i herred og i hver sit skiprede, da skal han av hvert gjøre [leding] der, hvor det er, efter jordskyld og ligning. Men om en løskar farer mellem kjøpstad og herred og er født i kjøpstaden og driver sin forretning der og han er i herred om julen, men hele aaret ellers løser han sin skindsæk (ɔ: opholder sig og sover) i kjøpstad, da gjøre han sin leding i kjøpstad av sine handelsvarer. Hver mand som er født i herred og farer til kjøpstad for at handle og ikke <section end="7" /><noinclude> <references/> {{liten|3 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 41nb6g6m74tst8a3wh3yaxmzm10ouiy 341510 341439 2026-11-11T20:38:19Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 6—7.|33}}</noinclude><section begin="6" /> frelser jorden for eieren; da skal den, som bor paa jorden, utrede av sin avling og løsøre, hvem som end eier jorden. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal den kræve ligning, som trænger det, hos sine skipredemænd med kongens ombudsmands raad. Men de som ikke møter forfaldsløst, skal betale sin ilignede anpart, selv om det sker senere og dertil svare kongen ledingsfald, det er 6 ører. Men hvis folk kræver ligning med kongens ombudsmands og andre skjelrike mænds raad i et andet skiprede eller i en anden otting eller fjerding eller fylke, da skal det kræves paa tinge; men om de negter ligning, skal man gaa frem, som ovenfor er skilt. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu unddrar en mand sig leding eller ligning og løper mellem skipredene eller fjerdingene eller fylkene og gjør hverken her eller der, da gjøre han leding senere og er saket ledingsfald, 6 ører sølv, til kongen. Hver som gjør sig trodsig og er skaaret paa ledingsstokken og søkt dertil og løper fra søksmaalet (sókn) og ikke gjør leding nogetsteds i tre aar, da skal han gjøre fuld leding senere og er saket 5 mark sølv til kongen. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 296, 298. F. VII 8—10.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 7. Hvor leding skal gjøres}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal vi vite, hvor vi skal gjøre vor leding. Om mand eier hus i kjøpstad, men bu (gaardsbruk) i herred og farer der imellem og er der skiftevis, da skal han gjøre leding i herred efter det jordbruk (jarðarhǫfn), han bor paa, efter ligning med andre bønder, men av sine handelsvarer (kaupeyri{{korreksjon||)|221}} og husleieindtækt (garðleigur) i kjøpstad. Saaledes ogsaa om en mand eier 2 bu i herred og i hver sit skiprede, da skal han av hvert gjøre [leding] der, hvor det er, efter jordskyld og ligning. Men om en løskar farer mellem kjøpstad og herred og er født i kjøpstaden og driver sin forretning der og han er i herred om julen, men hele aaret ellers løser han sin skindsæk (ɔ: opholder sig og sover) i kjøpstad, da gjøre han sin leding i kjøpstad av sine handelsvarer. Hver mand som er født i herred og farer til kjøpstad for at handle og ikke <section end="7" /><noinclude> <references/> {{liten|3 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 4xs8wm1uvsgklf3reszjteivxfwcm7f 104 145996 341441 341220 2026-11-11T20:26:17Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|34|III. Landevernsbolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7" /> har noget hjem hverken i herred eller i kjøpstad, da skal han gjøre sin leding i herred av sine handelsvarer. Men om en mand opløser (sliter) sit bu i herred og farer til kjøpstad før mandtal og ligning og han siden farer tilbake til herredet, da eier bønderne hans gjerd. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om en mand gjør leding paa et andet sted end han skal gjøre den, da er det, som om han ikke har gjort, om han selv vet at den er ugjort (var.: hvor han skulde gjøre den). {{liten blokk|Kilde: § I jfr. F. VII 11. G. 298 sidste del. § 2 jfr. G. 301 næstsidste punktum. F. VII 9.}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Om styrmand og haaseter}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Den skal styre skibet, som kongen nævner til eller hans ombudsmand. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal styrmanden opnævne haaseter at fare med sig; da skal alle de være skyldig at fare, som er nævnt, medmindre lovlig nødsfald hindrer, og da skal andre nævnes i deres sted. Styrmanden skal for sit arbeide og møie, om han utfører arbeidet vel, ha en halv mark sølv om maaneden av bondekassen, hvis han ikke før har len eller veitsle av kongen, og oppebære det den tid han kommer hjem igjen. Lodsen skal ha en halv mark sølv fra Trondhjem og til Bergen, fra Bergen til Tønsberg en halv mark sølv, fra Tønsberg til landsenden en halv mark sølv, [og] likesaa meget tilbake; dertil mat og drikke. {{anker|§ 3}} '''3.''' Den skal fare, som først blir nævnt og der skal intet omskifte gjøres, medmindre lovlig nødsfald indtræffer. Ingen skal motta løsepenger [av en opnævnt]; men den som mottar, skal bøte 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen for hver han tok løsepenger av; men den som tilbyr, [skal bøte] en mark sølv til kongen. Men den som anklager en anden for slikt og ikke kan bevise det, skal svare derfor saaledes, som loven sier om den, som baktaler en anden. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2, jfr. G. 299. F. VII 7. § 3, jfr. foran I 2 § 2.}} {{nop}} <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> 8s5mbixye34xy0ccx9joh3yqdrltn61 341511 341441 2026-11-11T20:38:29Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|34|III. Landevernsbolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7" /> har noget hjem hverken i herred eller i kjøpstad, da skal han gjøre sin leding i herred av sine handelsvarer. Men om en mand opløser (sliter) sit bu i herred og farer til kjøpstad før mandtal og ligning og han siden farer tilbake til herredet, da eier bønderne hans gjerd. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om en mand gjør leding paa et andet sted end han skal gjøre den, da er det, som om han ikke har gjort, om han selv vet at den er ugjort (var.: hvor han skulde gjøre den). {{liten blokk|Kilde: § I jfr. F. VII 11. G. 298 sidste del. § 2 jfr. G. 301 næstsidste punktum. F. VII 9.}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 8. Om styrmand og haaseter}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Den skal styre skibet, som kongen nævner til eller hans ombudsmand. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal styrmanden opnævne haaseter at fare med sig; da skal alle de være skyldig at fare, som er nævnt, medmindre lovlig nødsfald hindrer, og da skal andre nævnes i deres sted. Styrmanden skal for sit arbeide og møie, om han utfører arbeidet vel, ha en halv mark sølv om maaneden av bondekassen, hvis han ikke før har len eller veitsle av kongen, og oppebære det den tid han kommer hjem igjen. Lodsen skal ha en halv mark sølv fra Trondhjem og til Bergen, fra Bergen til Tønsberg en halv mark sølv, fra Tønsberg til landsenden en halv mark sølv, [og] likesaa meget tilbake; dertil mat og drikke. {{anker|§ 3}} '''3.''' Den skal fare, som først blir nævnt og der skal intet omskifte gjøres, medmindre lovlig nødsfald indtræffer. Ingen skal motta løsepenger [av en opnævnt]; men den som mottar, skal bøte 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen for hver han tok løsepenger av; men den som tilbyr, [skal bøte] en mark sølv til kongen. Men den som anklager en anden for slikt og ikke kan bevise det, skal svare derfor saaledes, som loven sier om den, som baktaler en anden. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2, jfr. G. 299. F. VII 7. § 3, jfr. foran I 2 § 2.}} {{nop}} <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> atu6hi5cwq0o403vr90lhoe7wia0fo1 341719 341511 2026-11-11T21:22:34Z Kåre-Olav 25 I>1 341719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|34|III. Landevernsbolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7"/>har noget hjem hverken i herred eller i kjøpstad, da skal han gjøre sin leding i herred av sine handelsvarer. Men om en mand opløser (sliter) sit bu i herred og farer til kjøpstad før mandtal og ligning og han siden farer tilbake til herredet, da eier bønderne hans gjerd. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om en mand gjør leding paa et andet sted end han skal gjøre den, da er det, som om han ikke har gjort, om han selv vet at den er ugjort (var.: hvor han skulde gjøre den). {{liten blokk|Kilde: § 1 jfr. F. VII 11. G. 298 sidste del. § 2 jfr. G. 301 næstsidste punktum. F. VII 9.}} <section end="7"/> <section begin="8"/>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 8. Om styrmand og haaseter}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Den skal styre skibet, som kongen nævner til eller hans ombudsmand. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal styrmanden opnævne haaseter at fare med sig; da skal alle de være skyldig at fare, som er nævnt, medmindre lovlig nødsfald hindrer, og da skal andre nævnes i deres sted. Styrmanden skal for sit arbeide og møie, om han utfører arbeidet vel, ha en halv mark sølv om maaneden av bondekassen, hvis han ikke før har len eller veitsle av kongen, og oppebære det den tid han kommer hjem igjen. Lodsen skal ha en halv mark sølv fra Trondhjem og til Bergen, fra Bergen til Tønsberg en halv mark sølv, fra Tønsberg til landsenden en halv mark sølv, [og] likesaa meget tilbake; dertil mat og drikke. {{anker|§ 3}} '''3.''' Den skal fare, som først blir nævnt og der skal intet omskifte gjøres, medmindre lovlig nødsfald indtræffer. Ingen skal motta løsepenger [av en opnævnt]; men den som mottar, skal bøte 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen for hver han tok løsepenger av; men den som tilbyr, [skal bøte] en mark sølv til kongen. Men den som anklager en anden for slikt og ikke kan bevise det, skal svare derfor saaledes, som loven sier om den, som baktaler en anden. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2, jfr. G. 299. F. VII 7. § 3, jfr. foran I 2 § 2.}} {{nop}} <section end="8"/><noinclude> <references/></noinclude> kcr6h2h51bya0qzggoaimswnnx7wlb7 104 145997 341443 341221 2026-11-11T20:26:37Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 9—10.|35}}</noinclude><section begin="9" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 9. Om skibsskiping og hyre}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal styrmanden skjære op bud, naar skibet skal utsættes og stevne folk til i den utstrækning, som han ser nødvendig; og hver som ikke kommer efter bud forfaldsløst, er saket en øre sølv til kongen; og de skal føre skibet i havn; skibet er i deres aabyrgd, til det er fortøiet. Saa skal han og for det utskrevne mandskap (nefndarmenn) sætte en møtedag (eindagi), naar de skal komme til skibet, og da ha mandskapsstevne (skiparastefna) og granske (skoða) mændenes utskrivning (nefnd), vaaben og klær. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om nogen vaaben mangler, da skal vaaben med styrmandens raad tages der, hvor han ser det høver bedst, og den som har dem, har aabyrgd efter loven. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal hver haasete ta en øre sølv i hyre (fararkaup) og hver kok (matgerðarmaðr) likesaa meget som andre haaseter. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu skal bønderne utrede 2 maanedsmat i smør og 3 i mel til hver hamle (aaretol); styrmanden skal ta imot det, saalænge ledingen er ute, og holde derav det utskrevne mandskap (nefndarmonnum) med kost i tre maaneder efter gammelt kosthold (með forni vistataku). Men dette er ret kosthold (rett vistataka) for hver halvmaaned pr. tylvt: 1 [skip]pund bygmel og 3 trepundslauper smør. Men den som ikke utreder dette, svare ledingsfald eftersom før er mælt, og sysselmanden skal søke det og ha selv to deler og styrmanden den tredje del. Men hvis han ikke vil søke det og han er tilsagt paa forhaand, da søke styrmanden og beholde halvdelen, men sysselmanden halvdelen. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 300. F. VII 12.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 10. Om vaabenbunad}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Bue skal ligge ved hver tofte. Den skal 2 mandskaper (sessar), som deltar i færden, skaffe med buestreng eller bøte (gjalde) til kongen en halv øre sølv, og skaffe buen senere; og 2 tylvter skjæftede piler eller brodder (ɔ: piler med firsidet spids) skal bønderne skaffe; men for hver tylvt piler, <section end="10" /><noinclude> <references/></noinclude> 0vanje45ovgiv0jm1ukcow889gx04db 341512 341443 2026-11-11T20:38:39Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 9—10.|35}}</noinclude><section begin="9" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 9. Om skibsskiping og hyre}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal styrmanden skjære op bud, naar skibet skal utsættes og stevne folk til i den utstrækning, som han ser nødvendig; og hver som ikke kommer efter bud forfaldsløst, er saket en øre sølv til kongen; og de skal føre skibet i havn; skibet er i deres aabyrgd, til det er fortøiet. Saa skal han og for det utskrevne mandskap (nefndarmenn) sætte en møtedag (eindagi), naar de skal komme til skibet, og da ha mandskapsstevne (skiparastefna) og granske (skoða) mændenes utskrivning (nefnd), vaaben og klær. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om nogen vaaben mangler, da skal vaaben med styrmandens raad tages der, hvor han ser det høver bedst, og den som har dem, har aabyrgd efter loven. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal hver haasete ta en øre sølv i hyre (fararkaup) og hver kok (matgerðarmaðr) likesaa meget som andre haaseter. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu skal bønderne utrede 2 maanedsmat i smør og 3 i mel til hver hamle (aaretol); styrmanden skal ta imot det, saalænge ledingen er ute, og holde derav det utskrevne mandskap (nefndarmonnum) med kost i tre maaneder efter gammelt kosthold (með forni vistataku). Men dette er ret kosthold (rett vistataka) for hver halvmaaned pr. tylvt: 1 [skip]pund bygmel og 3 trepundslauper smør. Men den som ikke utreder dette, svare ledingsfald eftersom før er mælt, og sysselmanden skal søke det og ha selv to deler og styrmanden den tredje del. Men hvis han ikke vil søke det og han er tilsagt paa forhaand, da søke styrmanden og beholde halvdelen, men sysselmanden halvdelen. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 300. F. VII 12.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 10. Om vaabenbunad}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Bue skal ligge ved hver tofte. Den skal 2 mandskaper (sessar), som deltar i færden, skaffe med buestreng eller bøte (gjalde) til kongen en halv øre sølv, og skaffe buen senere; og 2 tylvter skjæftede piler eller brodder (ɔ: piler med firsidet spids) skal bønderne skaffe; men for hver tylvt piler, <section end="10" /><noinclude> <references/></noinclude> 0afdrmbawugzr1m9clad0aoylb8ki8l 104 145998 341446 341222 2026-11-11T20:26:57Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|36|III. Landevernsbolken kap. 10—11.}}</noinclude><section begin="10" /> som mangler, skal der bøtes halvanden øre til kongen. Men om kongen vil skipe et større skib, da blir saa mange flere skibreder om det skib, som skal fare, saa at hver haasete skal ha saa stort kosthold som før var sagt. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu farer en mand paa andet skib end han er tilsagt til, da skal han gjøre begge deler, baade ro ledingen og betale boten. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om fri mand blir kok og farer ilde med matstellet, da skal det meldes til styrmanden og han skal ha mandskapsstevne og revse ham med skjønsomme mænds raad, saaledes at han hverken faar lemstersaar eller bane derav: ti styrmanden skal ha den øverste myndighet indenbords paa hvert skib. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu løser de skibet av fortøiningen og mandskap søker ikke til sit halvrum, bøte en mark sølv til kongen, medmindre lovlig forfald hindrer. Men om en mand forsømmer færden av trods eller ulydighet, han være {{korreksjon|utlægd|utlæg|221}} og alt det han eier; men om nødsfald hindrer, da bedømmes det av kongen efter gode mænds raad og omstændighetene. {{liten blokk|Kilde: § 1, 1. p. jfr. F. VII 13 beg. G. 309 in fine. § 2 = G. 301 in fine. § 3, jfr. F. VII 24. § 4, 1. p. jfr. G. 301 beg.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 11. Om vaabenbunad}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Den mand som eier 6 veiede mark foruten sine klær, han skal eie rødt skjold med jernbeslaat rand paa begge sider (tvibyrðing) og spyd og sverd eller halvtyndet øks. Men den mand som eier 12 veiede mark foruten sine klær, han skal eie skjold og staalhue tillikemed de foran nævnte vaaben. {{anker|§ 2}} '''2.''' Og hver skjoldmaker skal paa de skjold som han gjør, ha et merke som er vedtat paa bymøtet, for at man kan vite, hvem der har gjort det, om der findes fusk i det; men om nogen ikke har, da er skjoldene optøk til kongens haand. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men den mand som eier 18 veiede mark foruten sine klær, han skal eie skjold og staalhue og panser eller brynje og alle folkevaaben. Men om nogen mangler disse vaaben, da skal han bøte en øre sølv til kongen for hvert som mangler. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men hver ungkar og de mænd, som <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> sa7agirt7yqutx5fnfmwjna7fffij9s 341513 341446 2026-11-11T20:38:49Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|36|III. Landevernsbolken kap. 10—11.}}</noinclude><section begin="10" /> som mangler, skal der bøtes halvanden øre til kongen. Men om kongen vil skipe et større skib, da blir saa mange flere skibreder om det skib, som skal fare, saa at hver haasete skal ha saa stort kosthold som før var sagt. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu farer en mand paa andet skib end han er tilsagt til, da skal han gjøre begge deler, baade ro ledingen og betale boten. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om fri mand blir kok og farer ilde med matstellet, da skal det meldes til styrmanden og han skal ha mandskapsstevne og revse ham med skjønsomme mænds raad, saaledes at han hverken faar lemstersaar eller bane derav: ti styrmanden skal ha den øverste myndighet indenbords paa hvert skib. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu løser de skibet av fortøiningen og mandskap søker ikke til sit halvrum, bøte en mark sølv til kongen, medmindre lovlig forfald hindrer. Men om en mand forsømmer færden av trods eller ulydighet, han være {{korreksjon|utlægd|utlæg|221}} og alt det han eier; men om nødsfald hindrer, da bedømmes det av kongen efter gode mænds raad og omstændighetene. {{liten blokk|Kilde: § 1, 1. p. jfr. F. VII 13 beg. G. 309 in fine. § 2 = G. 301 in fine. § 3, jfr. F. VII 24. § 4, 1. p. jfr. G. 301 beg.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 11. Om vaabenbunad}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Den mand som eier 6 veiede mark foruten sine klær, han skal eie rødt skjold med jernbeslaat rand paa begge sider (tvibyrðing) og spyd og sverd eller halvtyndet øks. Men den mand som eier 12 veiede mark foruten sine klær, han skal eie skjold og staalhue tillikemed de foran nævnte vaaben. {{anker|§ 2}} '''2.''' Og hver skjoldmaker skal paa de skjold som han gjør, ha et merke som er vedtat paa bymøtet, for at man kan vite, hvem der har gjort det, om der findes fusk i det; men om nogen ikke har, da er skjoldene optøk til kongens haand. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men den mand som eier 18 veiede mark foruten sine klær, han skal eie skjold og staalhue og panser eller brynje og alle folkevaaben. Men om nogen mangler disse vaaben, da skal han bøte en øre sølv til kongen for hvert som mangler. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men hver ungkar og de mænd, som <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> b4kfzs64nrj2bnw166quj2pehy190tr 341979 341513 2026-11-11T22:15:25Z Kåre-Olav 25 {{=}} 341979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|36|III. Landevernsbolken kap. 10—11.}}</noinclude><section begin="10"/>som mangler, skal der bøtes halvanden øre til kongen. Men om kongen vil skipe et større skib, da blir saa mange flere skibreder om det skib, som skal fare, saa at hver haasete skal ha saa stort kosthold som før var sagt. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu farer en mand paa andet skib end han er tilsagt til, da skal han gjøre begge deler, baade ro ledingen og betale boten. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om fri mand blir kok og farer ilde med matstellet, da skal det meldes til styrmanden og han skal ha mandskapsstevne og revse ham med skjønsomme mænds raad, saaledes at han hverken faar lemstersaar eller bane derav: ti styrmanden skal ha den øverste myndighet indenbords paa hvert skib. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu løser de skibet av fortøiningen og mandskap søker ikke til sit halvrum, bøte en mark sølv til kongen, medmindre lovlig forfald hindrer. Men om en mand forsømmer færden av trods eller ulydighet, han være {{korreksjon|utlægd|utlæg|221}} og alt det han eier; men om nødsfald hindrer, da bedømmes det av kongen efter gode mænds raad og omstændighetene. {{liten blokk|Kilde: § 1, 1. p. jfr. F. VII 13 beg. G. 309 in fine. § 2 {{=}} G. 301 in fine. § 3, jfr. F. VII 24. § 4, 1. p. jfr. G. 301 beg.}} <section end="10"/> <section begin="11"/>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 11. Om vaabenbunad}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Den mand som eier 6 veiede mark foruten sine klær, han skal eie rødt skjold med jernbeslaat rand paa begge sider (tvibyrðing) og spyd og sverd eller halvtyndet øks. Men den mand som eier 12 veiede mark foruten sine klær, han skal eie skjold og staalhue tillikemed de foran nævnte vaaben. {{anker|§ 2}} '''2.''' Og hver skjoldmaker skal paa de skjold som han gjør, ha et merke som er vedtat paa bymøtet, for at man kan vite, hvem der har gjort det, om der findes fusk i det; men om nogen ikke har, da er skjoldene optøk til kongens haand. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men den mand som eier 18 veiede mark foruten sine klær, han skal eie skjold og staalhue og panser eller brynje og alle folkevaaben. Men om nogen mangler disse vaaben, da skal han bøte en øre sølv til kongen for hvert som mangler. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men hver ungkar og de mænd, som <section end="11"/><noinclude> <references/></noinclude> 6xfm6zuz1v49afmscjil9bh9i2xgoc4 104 145999 341462 341223 2026-11-11T20:30:53Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|96|V. Arvetallet kap. 25.}}</noinclude> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 25. Om gravøl}}.}} De gravøl som folk gjør, synes os er mere gjort til opsigt og frasagn end til sælebot for den avdøde, og derfor kundgjør vi alle, at det synes os bedre, at større almisse blir gjort for folks sjele. Men det forbyr vi, at der er noget slags fylderi, mens gravøllet holdes. Men den som gjør anderledes, end nu er mælt, da er han saket 3 ører sølv til kongen, men hver gjest 1 øre sølv. Har disse arveøl ofte og upassende været gjort med stor omkostning, ti midlene er bortødslet med ingen skjønsomhet, men dens gjæld, som eiet midlene, er ubetalt og ofte er store ulykker og manddrap indtruffet paa grund av altfor meget fylderi. {{liten blokk|Nyt.}}<noinclude> <references/></noinclude> evy5matnfqa3b7jfw93smtpnynebfz5 104 146000 341414 341224 2026-11-11T20:22:05Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større blokk|VI. LANDBRIGDEN}} {{større/s}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder landbrigden, og siges i første kapitel hvorledes brødre skal skifte odlene}}. {{større/e}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skifter 2 eller flere brødre odlene sig imellem eller de kvinder som skal følge odlene, det er datter og sønnedatter, faster og brordatter, da skal odelen tilfalde den ættegren, som loddet træffer, baade med hensyn til lovbydelse og aasæte; kun i det tilfælde skal den lovbydes til en anden gren, at den [første] blir utarmet eller dør ut. Men odelen skilles ikke fra dem [hvis gren den er tilfaldt), førend hver [lovlig] kan egte den andens datter (ɔ: før en mand i den ene gren uten at støte an mot egteskapsforbudene kan egte en kvinde i den anden gren)<ref>Jfr. {{sperret|Hertzberg}}, Gloss. 480.</ref>. Men hvis baade karmand og kvinde er jevnskyldt til odelen, da skal man skifte odelen mellem dem som arv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er der 2 eller flere brødre og dør nogen av dem før deres far, og søn eller datter lever efter dem, da skal den av disse som er til, løse fra sine farbrødre den odelspart, som hans far hadde ret til at ta efter sin far, for en femtedel under taksten. Men ingen kan løse, før hans farfar er død. {{liten blokk|Kilde: § 1 G. 282; jfr. 275. § 2 G. 204.}} {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|7 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> gdgoaz7z71aqnn9wkhbzszx2cfuujcg 341969 341414 2026-11-11T22:01:11Z Kåre-Olav 25 større 341969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større blokk|VI. LANDBRIGDEN}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder landbrigden, og siges i første kapitel hvorledes brødre skal skifte odlene}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skifter 2 eller flere brødre odlene sig imellem eller de kvinder som skal følge odlene, det er datter og sønnedatter, faster og brordatter, da skal odelen tilfalde den ættegren, som loddet træffer, baade med hensyn til lovbydelse og aasæte; kun i det tilfælde skal den lovbydes til en anden gren, at den [første] blir utarmet eller dør ut. Men odelen skilles ikke fra dem [hvis gren den er tilfaldt), førend hver [lovlig] kan egte den andens datter (ɔ: før en mand i den ene gren uten at støte an mot egteskapsforbudene kan egte en kvinde i den anden gren)<ref>Jfr. {{sperret|Hertzberg}}, Gloss. 480.</ref>. Men hvis baade karmand og kvinde er jevnskyldt til odelen, da skal man skifte odelen mellem dem som arv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er der 2 eller flere brødre og dør nogen av dem før deres far, og søn eller datter lever efter dem, da skal den av disse som er til, løse fra sine farbrødre den odelspart, som hans far hadde ret til at ta efter sin far, for en femtedel under taksten. Men ingen kan løse, før hans farfar er død. {{liten blokk|Kilde: § 1 G. 282; jfr. 275. § 2 G. 204.}} {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|7 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 1e3nuh2fqr4r35pdju2jj77vlv41fgl 104 146001 341415 341225 2026-11-11T20:22:15Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|98|VI. Landbrigden kap. 2—3.}}</noinclude><section begin="2" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 2. Om odelsjorder}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal de jorder opregnes, som skal følge odlene. Det er den første som omhandles i vor værdige herre kong Magnus den kronedes rettebøter, som han gav alle Norgesmænd til rettens utbedring, at om jord ligger under samme ættlægg 60 vintre eller længre, da blir den jord besidderens odel, saa at ingen kan løse den jord fra ham. {{anker|§ 2}} '''2.''' Det er den anden som en mand faar av kongen, medmindre den er git med andre forord. {{anker|§ 3}} '''3.''' Det er den tredje, som tre forfædre (langfeðgar) har eiet og uten avbrytelse er kommet til den fjerde. {{anker|§ 4}} '''4.''' Det er den fjerde, naar folk skifter odelsjorder sig imellem og det ikke er andre folks odler, og det blir da enhvers odel som han faar i det skifte. {{liten blokk|Kilde: § 1 nyt, jfr. G. 271. F. NII 4, NIV 3 og 7. §§ 2—4, jfr. G. 270.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Hvorledes man skal skifte odlene}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu vil folk skifte sine odler mellem sig og skifte odelsskifte, og de er alle enige, [da kan de] skifte som de vil og trække lod derom; enhver skal ha det som falder paa hans lod og lyse paa tinget, hvad enhver har faat; og om de alle har samtykt heri, da kan det skifte ikke brytes. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu vil folk skifte sine odler og ha herredsmænd med sig, da skal den som vil skifte, stevne alle [dem] til jorden, hvis eiendom støter til, saa længe forut, at tingfolket kan sammenkaldes, mens jorden er aapen og usaadd. Den skal raade, som vil skifte i størst utstrækning. Med stang kan man skifte jord indengards, medmindre maalesnor synes at være bedre, og efter øiemaal utengards. Merkestener skal nedsættes og nedgraves der man blir enig om og lægge ved 3 stener og de kaldes «lyritter» (medsvergere, vidner) {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om nogen ikke vil komme til skiftet, som var stevnet, da skal man allikevel skifte, som nu er mælt<ref>G, 87: sem ec hefi nu talt; jfr. anm. s. 91.</ref>. Vidner skal han føre paa, at han <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> m87gjhobh0v5rfmiqgm74dnxcb9bhe1 341463 341415 2026-11-11T20:31:13Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|98|VI. Landbrigden kap. 2—3.}}</noinclude><section begin="2" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 2. Om odelsjorder}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal de jorder opregnes, som skal følge odlene. Det er den første som omhandles i vor værdige herre kong Magnus den kronedes rettebøter, som han gav alle Norgesmænd til rettens utbedring, at om jord ligger under samme ættlægg 60 vintre eller længre, da blir den jord besidderens odel, saa at ingen kan løse den jord fra ham. {{anker|§ 2}} '''2.''' Det er den anden som en mand faar av kongen, medmindre den er git med andre forord. {{anker|§ 3}} '''3.''' Det er den tredje, som tre forfædre (langfeðgar) har eiet og uten avbrytelse er kommet til den fjerde. {{anker|§ 4}} '''4.''' Det er den fjerde, naar folk skifter odelsjorder sig imellem og det ikke er andre folks odler, og det blir da enhvers odel som han faar i det skifte. {{liten blokk|Kilde: § 1 nyt, jfr. G. 271. F. NII 4, NIV 3 og 7. §§ 2—4, jfr. G. 270.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 3. Hvorledes man skal skifte odlene}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu vil folk skifte sine odler mellem sig og skifte odelsskifte, og de er alle enige, [da kan de] skifte som de vil og trække lod derom; enhver skal ha det som falder paa hans lod og lyse paa tinget, hvad enhver har faat; og om de alle har samtykt heri, da kan det skifte ikke brytes. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu vil folk skifte sine odler og ha herredsmænd med sig, da skal den som vil skifte, stevne alle [dem] til jorden, hvis eiendom støter til, saa længe forut, at tingfolket kan sammenkaldes, mens jorden er aapen og usaadd. Den skal raade, som vil skifte i størst utstrækning. Med stang kan man skifte jord indengards, medmindre maalesnor synes at være bedre, og efter øiemaal utengards. Merkestener skal nedsættes og nedgraves der man blir enig om og lægge ved 3 stener og de kaldes «lyritter» (medsvergere, vidner) {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om nogen ikke vil komme til skiftet, som var stevnet, da skal man allikevel skifte, som nu er mælt<ref>G, 87: sem ec hefi nu talt; jfr. anm. s. 91.</ref>. Vidner skal han føre paa, at han <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> j3o62wpftjnsvggogjls7dpiop74t0p 104 146002 341416 341226 2026-11-11T20:22:27Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 3—4.|99}}</noinclude><section begin="3" /> stevnet hin dit til jordskifte med sig; lodder skal man da lægge i skjød, saa mange som der er jordeiere. Skjelrike mænd skal se [bu]merket paa deres lodder og vite, hvad hver av dem tilfalder i hus eller jord; andre skal kaste lodder for dem, som ikke selv vil gjøre det. Til tinge skal de da fare og lyse sit odelsskifte; da har de efter loven skiftet sine odler. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om den mand ikke er indenlands som eier odel sammen med dem, da skal [de] gjøre ham 12 maaneders stevne tilbake til jordskifte med sig. Men om han ikke kommer tilbake inden den tid, da skal [de] stevne hans arving til skifte med sig, og skifte saaledes, som om han selv var tilstede. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu vil han ikke komme til skifte, da skal stevne ham til hovedbolet med 2 vidner og der nyte sine vidner, at han stevnet ham til jordskifte. Den skal raade for skiftet, som vil skifte i størst utstrækning, hele eller halve gaarder, medmindre de finder andet rigtigere (jfr. § 2). Nu skal gode mænd skifte og kaste lod paa tinget, siden merke han selv sin lod, men gode mænd kaste den uteblivendes umerkede lod og lyse der straks hvad hver tilfalder. Det skifte skal siden holdes om alder og om æve. {{anker|§ 6}} '''6.''' Ingen skal negte den anden skifte med maalesnor inden tre vintre; den skal lægge fra sig, som har mere end snoren tilsier, og lægge til hin, som har mindre, og dog skal hver ha den lod som tilfaldt ham. {{liten blokk|Kilde: G. 87 noget omredigert.}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 4. Hvorledes man skal byde odel til andre}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om nogen vil sælge sin odelsjord, da skal han paa denne maate utbyde odel, som blir fal, at man farer til tinge inden det fylke, hvor jorden ligger, naar sysselmanden er paa tinget, og taler saa høit, at alle hører, som er der og nævner eiendommen ved navn med disse ord: «Denne eiendom som er min odel, og jeg nu vil sælge, den tilbyr jeg alle mine frænder, som har ret til at løse den, og gjør <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> 1gryoary86r4qzhcbbd4vuhmmt9eais 341464 341416 2026-11-11T20:31:25Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 3—4.|99}}</noinclude><section begin="3" /> stevnet hin dit til jordskifte med sig; lodder skal man da lægge i skjød, saa mange som der er jordeiere. Skjelrike mænd skal se [bu]merket paa deres lodder og vite, hvad hver av dem tilfalder i hus eller jord; andre skal kaste lodder for dem, som ikke selv vil gjøre det. Til tinge skal de da fare og lyse sit odelsskifte; da har de efter loven skiftet sine odler. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om den mand ikke er indenlands som eier odel sammen med dem, da skal [de] gjøre ham 12 maaneders stevne tilbake til jordskifte med sig. Men om han ikke kommer tilbake inden den tid, da skal [de] stevne hans arving til skifte med sig, og skifte saaledes, som om han selv var tilstede. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu vil han ikke komme til skifte, da skal stevne ham til hovedbolet med 2 vidner og der nyte sine vidner, at han stevnet ham til jordskifte. Den skal raade for skiftet, som vil skifte i størst utstrækning, hele eller halve gaarder, medmindre de finder andet rigtigere (jfr. § 2). Nu skal gode mænd skifte og kaste lod paa tinget, siden merke han selv sin lod, men gode mænd kaste den uteblivendes umerkede lod og lyse der straks hvad hver tilfalder. Det skifte skal siden holdes om alder og om æve. {{anker|§ 6}} '''6.''' Ingen skal negte den anden skifte med maalesnor inden tre vintre; den skal lægge fra sig, som har mere end snoren tilsier, og lægge til hin, som har mindre, og dog skal hver ha den lod som tilfaldt ham. {{liten blokk|Kilde: G. 87 noget omredigert.}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 4. Hvorledes man skal byde odel til andre}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om nogen vil sælge sin odelsjord, da skal han paa denne maate utbyde odel, som blir fal, at man farer til tinge inden det fylke, hvor jorden ligger, naar sysselmanden er paa tinget, og taler saa høit, at alle hører, som er der og nævner eiendommen ved navn med disse ord: «Denne eiendom som er min odel, og jeg nu vil sælge, den tilbyr jeg alle mine frænder, som har ret til at løse den, og gjør <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> a3o0w2jaavb8gltpwzepgmhztj56vxm 104 146003 341417 341227 2026-11-11T20:22:37Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|100|VI. Landbrigden kap. 4—5.}}</noinclude><section begin="4" /> jeg alle odelsmænd stevne til løsning, dem først som er de nærmeste, og har dog alle odelsmænd ret til at gjøre bud, for at løse den for slikt værd som 6 skjønsomme mænd takserer den for, og jeg gjør lagastevne til pengenes betaling til fulde og efter ret Frosta- (Gula-, Eidsiva-, Borgar-)tingslov». Og saaledes skal lagastevnet være, at de skal ha løst den jord inden 6 maaneder nødsfaldsløst. Vidner paa denne lovbydelse skal han ikke aabyrges længer end 10 vintre. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men dette er nødsfaldene: Om en mand er i pengemangel og lyser han det hvert rode aar inden 60 vintre, at han aabenbart er løsningsmand og det er hans odel. Men om han kan faa penger, da tiltræde han sin odel, selv om den har løst som var nærmeste odelsmand efter ham. Det er det andet forfald, om en mand er utenlands og likesaa om kongen sender nogen i sit erinde, eller nogen er syk eller saar, og likesaa om man ikke vet, at den jord var lovbudt. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om nogen fra disse mænd [som har forfald], har løst sin odel, som de har lovlig ret til at ha og at løse, da skal de løse den igjen inden de 12 maaneder, efterat de kommer hjem til det fylke, som den jord ligger i, og de blir var med at jorden var opbudt. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. F. XII 4, G. 287. § 2 nyt. § 3, jfr. G. 278, 289.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 5. Hvorledes man skal løse sin odelsjord}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu hvis den som odelsmanden stevnet til at løse, har skaffet pengene tilveie, og odelsmanden vil da ikke sælge ham saaledes, som han satte ham stevne til, da skal han (odelsmanden) løse sin jord fra ham (løseren) med kauprovsbøter, I øre for hvert 10-øres kjøp. Men om den, som vil sælge, ytrer mistanke, om hvem der eier de penger, som han vil betale for jorden, da skal kjøperen sverge ensed, at det er hans hensigt at kjøpe til odel for sig selv, men ikke med arvesvik for en andens regning, — ti ingen skal ha andens odel efter avindsbud — og kjøpe saa meget som han da har penger til. Men han skal kjøpe jorden saa dyrt som <section end="5" /><noinclude> <references/></noinclude> bemtygbvqvpol5orsqfw2msp974cdm7 341466 341417 2026-11-11T20:31:39Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|100|VI. Landbrigden kap. 4—5.}}</noinclude><section begin="4" /> jeg alle odelsmænd stevne til løsning, dem først som er de nærmeste, og har dog alle odelsmænd ret til at gjøre bud, for at løse den for slikt værd som 6 skjønsomme mænd takserer den for, og jeg gjør lagastevne til pengenes betaling til fulde og efter ret Frosta- (Gula-, Eidsiva-, Borgar-)tingslov». Og saaledes skal lagastevnet være, at de skal ha løst den jord inden 6 maaneder nødsfaldsløst. Vidner paa denne lovbydelse skal han ikke aabyrges længer end 10 vintre. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men dette er nødsfaldene: Om en mand er i pengemangel og lyser han det hvert rode aar inden 60 vintre, at han aabenbart er løsningsmand og det er hans odel. Men om han kan faa penger, da tiltræde han sin odel, selv om den har løst som var nærmeste odelsmand efter ham. Det er det andet forfald, om en mand er utenlands og likesaa om kongen sender nogen i sit erinde, eller nogen er syk eller saar, og likesaa om man ikke vet, at den jord var lovbudt. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om nogen fra disse mænd [som har forfald], har løst sin odel, som de har lovlig ret til at ha og at løse, da skal de løse den igjen inden de 12 maaneder, efterat de kommer hjem til det fylke, som den jord ligger i, og de blir var med at jorden var opbudt. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. F. XII 4, G. 287. § 2 nyt. § 3, jfr. G. 278, 289.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 5. Hvorledes man skal løse sin odelsjord}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu hvis den som odelsmanden stevnet til at løse, har skaffet pengene tilveie, og odelsmanden vil da ikke sælge ham saaledes, som han satte ham stevne til, da skal han (odelsmanden) løse sin jord fra ham (løseren) med kauprovsbøter, I øre for hvert 10-øres kjøp. Men om den, som vil sælge, ytrer mistanke, om hvem der eier de penger, som han vil betale for jorden, da skal kjøperen sverge ensed, at det er hans hensigt at kjøpe til odel for sig selv, men ikke med arvesvik for en andens regning, — ti ingen skal ha andens odel efter avindsbud — og kjøpe saa meget som han da har penger til. Men han skal kjøpe jorden saa dyrt som <section end="5" /><noinclude> <references/></noinclude> nzj98jb6xjes9kd881n2cwdtvqgisxe 104 146004 341467 341228 2026-11-11T20:31:49Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 5—7.|101}}</noinclude><section begin="5" /> 6 skjønsomme mænd takserer baade jord og hus og alle herligheter, selv om hin, som ikke var odelsmand, har kjøpt dyrere. 2. Nu vil den, som kjøpte odelen, atter sælge, da skal han tilby den, som han kjøpte av, hvis det var hans odel, og hans frænder, hvis det var deres odel. {{liten blokk|Kilde: F. XII 4, 2den fjerdedel.}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 6. Kongen skal opbyde odel som andre mænd}}. {{midtstilt/e}} Saaledes skal vi lovbyde vor konge hans odel, som kommer under os, og som han ikke har git os, saasnart vi vil sælge den, som kongen skal lovbyde os, naar [vor odel] kommer under ham; og saaledes skal han lovbyde alle sine odelsfæller som de skal lovbyde ham, de hvis odel er i odelsfællesskap efter lovbokens regler. {{liten blokk|Kilde: Nyt, jfr. F. XII 4, 3dje fjerdedel, som herved ændres.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 7. Saaledes skal kvinder lovbyde odel til karmænd}}. {{midtstilt/e}} Saaledes skal kvinder, som er odelsberettiget, lovbyde karmænd jord som karmænd kvinder. Men søster skal lovbyde jord til søster, om de blir odelsarvinger. Alle de odelsjorder, som kvinder arver efter sine barn eller som er git kvinder i tilgave eller som folk gir i tiendegave eller som ulovlig frakommer folk, dem skal aldrig hævd (fyrnd egtl. forældelse) falde paa, saalænge skjelrike vidner er til; da kan den odelsmand, som har første tilbud, reise odelsbrigd og søke til løsning, naar han vil, efter lovbokens utsagn. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. XII 5, som herved ændres.}} <section end="7" /><noinclude> <references/></noinclude> dxbwa177kzkouunxjcwrifl3njwl8th 104 146005 341418 341229 2026-11-11T20:22:47Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|102|VI. Landbrigden kap. 8.}}</noinclude>{{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Hvorledes man skal brigde sin odel}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er nu dernæst, at [vergerens] tilsvar styrer odelsbrigdene (ɔ: avgjør odelsprocessens gang). Dom er hver mand værdig at ta for sin jord. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen vil bridge sin odel, da skal han fare til om høsten, mens gjærdet er lukket til<ref>Baade kilden G. 265 og de fleste haandskrifter har «luka um» = lukke til; men da terminen i G. 265 er fra «vinternætterne» (ca. 14de oktober), da gjærdepligten efter G. 82 (= L. VII 29) ophører, har man anset «um» for en skrivfeil; enkelte haandskrifter har ogsaa luka upp. Se {{sperret|Hertzberg}}, Glossar under {{sperret|luka}}.</ref>, med 2 vidner og si den ut av jorden, som han vil brigde jorden fra, hvor han træffer ham; dette skal han ha gjort før julaften. Han skal stevne ham til den jord, som han brigder, tirsdagen næst efter paaskeuken<ref>ɔ: 2den tirsdag efter paaske; den kaldes almindelig þokutyrsdagr (flyttetirsdag), vistnok, fordi den flytter sig med paasken; se K. {{sperret|Østberg}}, Tokketirsdag i Tidssk. f. d. n. landbruk 1911.</ref> at høre der odelsvidner for dommerne og ta der imot slik betaling, som jorden takseres for efter skjønsomme mænds takst. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om hin svarer saa: «Der sier du mig ut fra den jord som har ligget under mine forfædre mere end 60 vintre.» Han kan svare med andre ord, at «det er min odel, men ikke din.» Han kan svare med et tredje ord: «du sier mig ut fra den jord som var lovbudt eder frænder, baade odelsmænd og odelsfæller, trygdet og skjøtet til mit ættlægg, og verger jeg denne jord med lov og dom.» {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu kommer de begge til jorden om vaaren, da skal søkeren (sœkjandi) nedsætte en dom av 6 skjelrike mænd paa sin side og tilby vergeren (verjandi) at besætte den halve dom mot ham og opnævne [andre] 6 mænd. I denne dom skal der ikke være frænder eller svogre, firmenninger eller nærmere, og de skal ikke bære vidne, og heller ikke fiender eller avindsmænd. Men om den ene sætter en saadan i dommen, da skal man nævne ham ut av dommen, med to mænds vidnesbyrd og sætte en skjelrik mand i steden. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu skal søkeren lede frem sine vidner:<noinclude> <references/></noinclude> p1z7tkdgid4a9dllvacz7xn67a4oy99 341468 341418 2026-11-11T20:31:59Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|102|VI. Landbrigden kap. 8.}}</noinclude>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 8. Hvorledes man skal brigde sin odel}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er nu dernæst, at [vergerens] tilsvar styrer odelsbrigdene (ɔ: avgjør odelsprocessens gang). Dom er hver mand værdig at ta for sin jord. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen vil bridge sin odel, da skal han fare til om høsten, mens gjærdet er lukket til<ref>Baade kilden G. 265 og de fleste haandskrifter har «luka um» = lukke til; men da terminen i G. 265 er fra «vinternætterne» (ca. 14de oktober), da gjærdepligten efter G. 82 (= L. VII 29) ophører, har man anset «um» for en skrivfeil; enkelte haandskrifter har ogsaa luka upp. Se {{sperret|Hertzberg}}, Glossar under {{sperret|luka}}.</ref>, med 2 vidner og si den ut av jorden, som han vil brigde jorden fra, hvor han træffer ham; dette skal han ha gjort før julaften. Han skal stevne ham til den jord, som han brigder, tirsdagen næst efter paaskeuken<ref>ɔ: 2den tirsdag efter paaske; den kaldes almindelig þokutyrsdagr (flyttetirsdag), vistnok, fordi den flytter sig med paasken; se K. {{sperret|Østberg}}, Tokketirsdag i Tidssk. f. d. n. landbruk 1911.</ref> at høre der odelsvidner for dommerne og ta der imot slik betaling, som jorden takseres for efter skjønsomme mænds takst. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om hin svarer saa: «Der sier du mig ut fra den jord som har ligget under mine forfædre mere end 60 vintre.» Han kan svare med andre ord, at «det er min odel, men ikke din.» Han kan svare med et tredje ord: «du sier mig ut fra den jord som var lovbudt eder frænder, baade odelsmænd og odelsfæller, trygdet og skjøtet til mit ættlægg, og verger jeg denne jord med lov og dom.» {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu kommer de begge til jorden om vaaren, da skal søkeren (sœkjandi) nedsætte en dom av 6 skjelrike mænd paa sin side og tilby vergeren (verjandi) at besætte den halve dom mot ham og opnævne [andre] 6 mænd. I denne dom skal der ikke være frænder eller svogre, firmenninger eller nærmere, og de skal ikke bære vidne, og heller ikke fiender eller avindsmænd. Men om den ene sætter en saadan i dommen, da skal man nævne ham ut av dommen, med to mænds vidnesbyrd og sætte en skjelrik mand i steden. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu skal søkeren lede frem sine vidner:<noinclude> <references/></noinclude> 3l51jl9q4qrzjwplizhsedkux0pd1l3 104 146006 341420 341230 2026-11-11T20:22:57Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 8—9.|103}}</noinclude><section begin="8" /> først de at han sa ham ut fra jorden før jul og stevnet ham til jorden tirsdag næst efter paaskeuken til vidneførsel og betaling. Dernæst skal han lede frem sine odelsvidner og 3 «árofar», som var 20 aar, da deres far døde og odelbaarne der i fylket, og ha det i eden, at de skal bære sin fars ord og ingen anden mands. Men da skal han ha 3 andre, som skal sande deres vidnesbyrd og som var I5 aar, da deres far døde. {{anker|§ 6}} '''6.''' Nu fuldbyrdes disse vidnesbyrd for ham, da skal han tilby vergeren at lede frem sine vidner; og hvis de vil egge hverandre med motvidner, da skal ingen af dem faa lov til at sverge; til lagmanden skal [saken] da indstevnes og den skal faa lov til at sverge, som lagmanden synes har ret, og der utrede betalingen med samme gyldighet som i dommen, efter som jorden var taksert. Men om lagmanden synes at vergeren hadde ret, da ligger jorden der, hvor den er kommet, indtil den lovlig blir frasøkt ham. {{anker|§ 7}} '''7.''' Nu kommer vergeren ikke til jorden, da skal søkeren la frembære sine stevnevidner, siden sine odelsvidner, da skal dommerne tildømme ham jorden, men hin slik betaling som 6 skjønsomme mænd takserer den for og syne frem pengene og ta dem som laan, indtil hin henter dem, og forvare dem som sit eget. 8. Nu om denne brigd mislykkes av et eller andet nødsfald eller paa grund av vankundighet, som skjønsomme mænd godkjender, da skal han dog brigde jorden, som nu er sagt, selv om det blir senere. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 265—66; F. NII 6—8.}} <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 9. Hvorledes vergeren skal føre frem sine [hævds]vidner}}.}} {{midtstilt/s}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om han svarer det, at «denne jord har ligget under vor ættlægg av de frænder som skal følge odlene 60 vintre eller mere og verger jeg denne jord med lov og dom, og gjør jeg dig stevne til at høre mine hævdsvidner tirsdagen næst efter paaskeuken til den samme jord, som du sier mig ut fra.» Da skal vergeren la bære sine hævdsvidner for <section end="9" /><noinclude> <references/></noinclude> k7d2qt7b86ndegyehtyxgcvprayafgy 341469 341420 2026-11-11T20:32:09Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 8—9.|103}}</noinclude><section begin="8" /> først de at han sa ham ut fra jorden før jul og stevnet ham til jorden tirsdag næst efter paaskeuken til vidneførsel og betaling. Dernæst skal han lede frem sine odelsvidner og 3 «árofar», som var 20 aar, da deres far døde og odelbaarne der i fylket, og ha det i eden, at de skal bære sin fars ord og ingen anden mands. Men da skal han ha 3 andre, som skal sande deres vidnesbyrd og som var I5 aar, da deres far døde. {{anker|§ 6}} '''6.''' Nu fuldbyrdes disse vidnesbyrd for ham, da skal han tilby vergeren at lede frem sine vidner; og hvis de vil egge hverandre med motvidner, da skal ingen af dem faa lov til at sverge; til lagmanden skal [saken] da indstevnes og den skal faa lov til at sverge, som lagmanden synes har ret, og der utrede betalingen med samme gyldighet som i dommen, efter som jorden var taksert. Men om lagmanden synes at vergeren hadde ret, da ligger jorden der, hvor den er kommet, indtil den lovlig blir frasøkt ham. {{anker|§ 7}} '''7.''' Nu kommer vergeren ikke til jorden, da skal søkeren la frembære sine stevnevidner, siden sine odelsvidner, da skal dommerne tildømme ham jorden, men hin slik betaling som 6 skjønsomme mænd takserer den for og syne frem pengene og ta dem som laan, indtil hin henter dem, og forvare dem som sit eget. 8. Nu om denne brigd mislykkes av et eller andet nødsfald eller paa grund av vankundighet, som skjønsomme mænd godkjender, da skal han dog brigde jorden, som nu er sagt, selv om det blir senere. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 265—66; F. NII 6—8.}} <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 9. Hvorledes vergeren skal føre frem sine [hævds]vidner}}. {{midtstilt/s}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om han svarer det, at «denne jord har ligget under vor ættlægg av de frænder som skal følge odlene 60 vintre eller mere og verger jeg denne jord med lov og dom, og gjør jeg dig stevne til at høre mine hævdsvidner tirsdagen næst efter paaskeuken til den samme jord, som du sier mig ut fra.» Da skal vergeren la bære sine hævdsvidner for <section end="9" /><noinclude> <references/></noinclude> 0oq1udh223gskkkq1prhrzjpccea9dg 341970 341469 2026-11-11T22:02:09Z Kåre-Olav 25 lukker blokk 341970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 8—9.|103}}</noinclude><section begin="8"/>først de at han sa ham ut fra jorden før jul og stevnet ham til jorden tirsdag næst efter paaskeuken til vidneførsel og betaling. Dernæst skal han lede frem sine odelsvidner og 3 «árofar», som var 20 aar, da deres far døde og odelbaarne der i fylket, og ha det i eden, at de skal bære sin fars ord og ingen anden mands. Men da skal han ha 3 andre, som skal sande deres vidnesbyrd og som var I5 aar, da deres far døde. {{anker|§ 6}} '''6.''' Nu fuldbyrdes disse vidnesbyrd for ham, da skal han tilby vergeren at lede frem sine vidner; og hvis de vil egge hverandre med motvidner, da skal ingen af dem faa lov til at sverge; til lagmanden skal [saken] da indstevnes og den skal faa lov til at sverge, som lagmanden synes har ret, og der utrede betalingen med samme gyldighet som i dommen, efter som jorden var taksert. Men om lagmanden synes at vergeren hadde ret, da ligger jorden der, hvor den er kommet, indtil den lovlig blir frasøkt ham. {{anker|§ 7}} '''7.''' Nu kommer vergeren ikke til jorden, da skal søkeren la frembære sine stevnevidner, siden sine odelsvidner, da skal dommerne tildømme ham jorden, men hin slik betaling som 6 skjønsomme mænd takserer den for og syne frem pengene og ta dem som laan, indtil hin henter dem, og forvare dem som sit eget. 8. Nu om denne brigd mislykkes av et eller andet nødsfald eller paa grund av vankundighet, som skjønsomme mænd godkjender, da skal han dog brigde jorden, som nu er sagt, selv om det blir senere. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 265—66; F. XII 6—8.}} <section end="8"/> <section begin="9"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 9. Hvorledes vergeren skal føre frem sine [hævds]vidner}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om han svarer det, at «denne jord har ligget under vor ættlægg av de frænder som skal følge odlene 60 vintre eller mere og verger jeg denne jord med lov og dom, og gjør jeg dig stevne til at høre mine hævdsvidner tirsdagen næst efter paaskeuken til den samme jord, som du sier mig ut fra.» Da skal vergeren la bære sine hævdsvidner for <section end="9"/><noinclude> <references/></noinclude> jpx5j4u5kh7uz6m6b8mikgth42xiqjp 104 146007 341421 341231 2026-11-11T20:23:07Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|104|VI. Landbrigden kap. 9—11.}}</noinclude><section begin="9" /> domsmændene, og skal de mænd bære dette vidnesbyrd, som kan erindre at denne jord kom under deres ættlægg. Men om saadanne ikke er til, da bære de som var 20 aar, da deres far døde, og bære sin fars utsagn og ingen anden mands. Men om disse vidnesbyrd fuldbyrdes for ham, da blir den jord hans odel, selv om den var hins odel før. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om vergeren ikke fuldbyrder denne bevisbyrde, da nyte søkeren sine odelsvidner som lovboken sier. {{liten blokk|Kilde: Nyt; jfr. G. 266 sidste del.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 10. [Vergerens tredje svar]}}<ref>Originalens overskrift: «Nu om han svarer saa.{{rettelse|«|»}}</ref>.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om han svarer saa, at «denne jord var lovbuden eder frænder, trygdet og skjøtet til mig og min ættlægg og verger jeg denne jord med lov og dom og gjør jeg dig stevne til den jord, som du sa mig ut fra, tirsdag næst efter paaskeuken, at høre der mine lovbydelses- og skjøtningsvidner.» Da skal vergeren lede frem for dommerne sine vidner, som bær dette [vidnesbyrd], at «der var vi nær, da denne jord var lovbuden og skjøtet til denne mand og hans ættlægg.» {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu hvis disse vidnesbyrd fuldbyrdes for ham, da blir den jord ham til odel, medmindre hin fører frem sine forfaldsvidner, at han var pengeløs, da jorden var buden, og det med at han lyste hvert rode aar at han var vitterlig løsningsmand, og la der følge sine odelsvidner. {{liten blokk|Kilde: Nyt; jfr. G. 267—68.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 11. Hvorledes jorden skal avleveres}}.}}}} Slik jord skal hver levere, som han tok; men om den er bedre, da kommer det ham tilgode; om den er værre, da bøte han som 6 skjønsomme mænd takserer. {{liten blokk|Kilde: F. XII 3, men der om «forsǫlujorð».}} <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> 1iwoof8uvjf3royntjq5jk8q1pjuyds 341470 341421 2026-11-11T20:32:29Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|104|VI. Landbrigden kap. 9—11.}}</noinclude><section begin="9" /> domsmændene, og skal de mænd bære dette vidnesbyrd, som kan erindre at denne jord kom under deres ættlægg. Men om saadanne ikke er til, da bære de som var 20 aar, da deres far døde, og bære sin fars utsagn og ingen anden mands. Men om disse vidnesbyrd fuldbyrdes for ham, da blir den jord hans odel, selv om den var hins odel før. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om vergeren ikke fuldbyrder denne bevisbyrde, da nyte søkeren sine odelsvidner som lovboken sier. {{liten blokk|Kilde: Nyt; jfr. G. 266 sidste del.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 10. [Vergerens tredje svar]}}<ref>Originalens overskrift: «Nu om han svarer saa.{{rettelse|«|»}}</ref>.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om han svarer saa, at «denne jord var lovbuden eder frænder, trygdet og skjøtet til mig og min ættlægg og verger jeg denne jord med lov og dom og gjør jeg dig stevne til den jord, som du sa mig ut fra, tirsdag næst efter paaskeuken, at høre der mine lovbydelses- og skjøtningsvidner.» Da skal vergeren lede frem for dommerne sine vidner, som bær dette [vidnesbyrd], at «der var vi nær, da denne jord var lovbuden og skjøtet til denne mand og hans ættlægg.» {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu hvis disse vidnesbyrd fuldbyrdes for ham, da blir den jord ham til odel, medmindre hin fører frem sine forfaldsvidner, at han var pengeløs, da jorden var buden, og det med at han lyste hvert rode aar at han var vitterlig løsningsmand, og la der følge sine odelsvidner. {{liten blokk|Kilde: Nyt; jfr. G. 267—68.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 11. Hvorledes jorden skal avleveres}}.}} Slik jord skal hver levere, som han tok; men om den er bedre, da kommer det ham tilgode; om den er værre, da bøte han som 6 skjønsomme mænd takserer. {{liten blokk|Kilde: F. XII 3, men der om «forsǫlujorð».}} <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> fkgpstrpi9hwd035t2n0x2zy4998b2q 104 146008 341423 341232 2026-11-11T20:23:27Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 12.|105}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 12. Hvad slags penger der skal betales for jorden}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu vil en mand sælge sin jord til gjenløsning efter ret forsalgsavtale. Det er ret forsalgsavtale, at han skal ta igjen slike penger som han betalte. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu vil han løse sin jord, da skal han ha tilbutt ham sine penger før juleaften og efter mikkelsmesse og gjøre alt paa en gang: at stevne ham til jorden tirsdag næst efter paaskeuken og til at ta mot betaling, medmindre hin straks vil ta mot slike penger som vidner vet, at han betalte ham. Men om han negter det, da holde han frem med sit søksmaal (sókn) og nyte sine vidner, hvorledes han sa ham ut fra jorden og hvorledes han stevnet ham til at ta mot betaling, og om det bæres ham tilfulde da skal han nyte sine vidner om, hvor mange penger han eier i denne jord; da skal han tilby ham slike penger, som hans vidner har baaret vidnesbyrd om; han skal betale dem i slikt gods, som han har forhaanden, i guld eller brændt sølv eller gangbar mynt, kjør eller korn, smør og [skind-] varer, saa meget som han kunde kjøpe for det guld og brændte sølv som han da kjøpte jorden med; og 6 skjønsomme mænd skal taksere, at dette gods ikke er værre end det, som var betalt for jorden. Men om han mister de vidner som var hos, da han fik godset for jorden, og er de uenig om hvor meget eller hvad slags gods det var, og har den ikke vidner derpaa som betalte godset, da sande den, som betaler, med ensed, at her er likesaa meget og likesaa godt som der var betalt for jorden, medmindre hin kan fremføre 2 mænds vidnesbyrd om, at godset var mere og bedre. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om søkeren fuldbyrdes sine vidner og sit søksmaal, da ta han vare paa sin jord, men hin paa sine penger; ti da har han løst sin jord tilbake efter skjel og ret lovmaal. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om den som har jorden [i pant], vil ha sine penger igjen, søke som vitterlig gjæld. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. XII 2, som herved er meget ændret.}}<noinclude> <references/></noinclude> densyuzfp8kngj952y9kdn76sorjh94 341472 341423 2026-11-11T20:32:39Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 12.|105}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 12. Hvad slags penger der skal betales for jorden}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu vil en mand sælge sin jord til gjenløsning efter ret forsalgsavtale. Det er ret forsalgsavtale, at han skal ta igjen slike penger som han betalte. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu vil han løse sin jord, da skal han ha tilbutt ham sine penger før juleaften og efter mikkelsmesse og gjøre alt paa en gang: at stevne ham til jorden tirsdag næst efter paaskeuken og til at ta mot betaling, medmindre hin straks vil ta mot slike penger som vidner vet, at han betalte ham. Men om han negter det, da holde han frem med sit søksmaal (sókn) og nyte sine vidner, hvorledes han sa ham ut fra jorden og hvorledes han stevnet ham til at ta mot betaling, og om det bæres ham tilfulde da skal han nyte sine vidner om, hvor mange penger han eier i denne jord; da skal han tilby ham slike penger, som hans vidner har baaret vidnesbyrd om; han skal betale dem i slikt gods, som han har forhaanden, i guld eller brændt sølv eller gangbar mynt, kjør eller korn, smør og [skind-] varer, saa meget som han kunde kjøpe for det guld og brændte sølv som han da kjøpte jorden med; og 6 skjønsomme mænd skal taksere, at dette gods ikke er værre end det, som var betalt for jorden. Men om han mister de vidner som var hos, da han fik godset for jorden, og er de uenig om hvor meget eller hvad slags gods det var, og har den ikke vidner derpaa som betalte godset, da sande den, som betaler, med ensed, at her er likesaa meget og likesaa godt som der var betalt for jorden, medmindre hin kan fremføre 2 mænds vidnesbyrd om, at godset var mere og bedre. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om søkeren fuldbyrdes sine vidner og sit søksmaal, da ta han vare paa sin jord, men hin paa sine penger; ti da har han løst sin jord tilbake efter skjel og ret lovmaal. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om den som har jorden [i pant], vil ha sine penger igjen, søke som vitterlig gjæld. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. XII 2, som herved er meget ændret.}}<noinclude> <references/></noinclude> 20bg3hvr1qh46qo875o6upbzf7oisua 104 146009 341425 341233 2026-11-11T20:23:47Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|106|VI. Landbrigden kap. 13—15.}}</noinclude><section begin="13" /> {{midtstilt|{{større blokk|{{sperret|Kap. 13. Om jords lysing}}.}}}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu ligger jord [til løsning] 10 vintre og der er ingen lysing paa [løsningsretten], da ligger den til fuld betaling for den, som eiet den. Men lysing er til ingen nytte, medmindre baade kjøper og sælger samtykket i den. Men om én av dem negter, da nyte den anden sine vidner, som overvar deres avtale og kjøp. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu har enke eller myndig mø lovbud paa jord, da skal de faa sig ombudsmand av samme stand som vergeren og søke (søke) saaledes som enhver av os [søker] fra den anden. Og saaledes skal enhver av os brigde [jord] fra den anden. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 272, 276 slutn. § 2, jfr. G. 290, 291.}} <section end="13" /> <section begin="14" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 14. Hvorledes en mand skal si kvinde ut av jord}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu kommer den jord under kvinde, som mænd har ret til at løse fra hende, da skal de si hende ut av jorden om høsten før juleaften med 2 vidner og stevne hende til den jord, som han vil ha løst, tirsdagen næst efter paaskeuken for at ta mot slik betaling, som 6 skjønsomme mænd takserer den for. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu kommer jord under umage (umyndig), som mænd har ret til at løse, da skal man søke den fra vergen (fjárhaldsmaðr) saaledes som før er sagt. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 274. § 2 nyt.}} <section end="14" /> <section begin="15" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 15. Hvis vergeren ikke er tilstede}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu vil en mand løse sin stevnejord eller maalajord og besidderen (sá er hǫnd hefir at) er utenfor vort lagdømme eller utenlands, da skal han løse fra [hans] ombudsmand, om han er til. Men om han ikke er til, da skal jorden løses fra [hans] arving som fra ham selv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu sælger en mand <section end="15" /><noinclude> <references/></noinclude> nqpacuri31id7aa4fk6bn9r0wvenlxa 341473 341425 2026-11-11T20:32:49Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|106|VI. Landbrigden kap. 13—15.}}</noinclude><section begin="13" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 13. Om jords lysing}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu ligger jord [til løsning] 10 vintre og der er ingen lysing paa [løsningsretten], da ligger den til fuld betaling for den, som eiet den. Men lysing er til ingen nytte, medmindre baade kjøper og sælger samtykket i den. Men om én av dem negter, da nyte den anden sine vidner, som overvar deres avtale og kjøp. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu har enke eller myndig mø lovbud paa jord, da skal de faa sig ombudsmand av samme stand som vergeren og søke (søke) saaledes som enhver av os [søker] fra den anden. Og saaledes skal enhver av os brigde [jord] fra den anden. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 272, 276 slutn. § 2, jfr. G. 290, 291.}} <section end="13" /> <section begin="14" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 14. Hvorledes en mand skal si kvinde ut av jord}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu kommer den jord under kvinde, som mænd har ret til at løse fra hende, da skal de si hende ut av jorden om høsten før juleaften med 2 vidner og stevne hende til den jord, som han vil ha løst, tirsdagen næst efter paaskeuken for at ta mot slik betaling, som 6 skjønsomme mænd takserer den for. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu kommer jord under umage (umyndig), som mænd har ret til at løse, da skal man søke den fra vergen (fjárhaldsmaðr) saaledes som før er sagt. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 274. § 2 nyt.}} <section end="14" /> <section begin="15" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 15. Hvis vergeren ikke er tilstede}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu vil en mand løse sin stevnejord eller maalajord og besidderen (sá er hǫnd hefir at) er utenfor vort lagdømme eller utenlands, da skal han løse fra [hans] ombudsmand, om han er til. Men om han ikke er til, da skal jorden løses fra [hans] arving som fra ham selv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu sælger en mand <section end="15" /><noinclude> <references/></noinclude> 8eitut99uz5b0wluqmiez8w3oi2eqn9 104 146010 341427 341234 2026-11-11T20:24:07Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 15—16.|107}}</noinclude><section begin="15" /> stevnejord [før løsningsdagen]<ref>«Nu selr maðr jǫrd or stefnu», betyr at sælge en jord, hvorpaa der hviler en løsningsret, som skal utøves paa en bestemt tid, f. eks. 15 aar fra salget (se G. 276). Det er en form for pantsættelse.</ref>, da skal han løse fra hvem han vil: den som solgte eller den som er besidder, og paa samme maate med maalajord<ref>Málajord er en jord, som er pantsat «til brukelighet» og som kan løses naarsomhelst. G. 79 (jfr. Js. VI 16 (96)) og 283.</ref>. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 286. § 2, jfr. G. 284 og 283.}} <section end="15" /> <section begin="16" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 16. Om jordgravet gods}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om nogen finder jordgravet gods, da skal kongen ha en tredjedel, men den en tredjedel, som er nærmeste haugodelsmand<ref>Haugsóðalsmaðr er ifølge {{sperret|Hertzberg}}, Gloss. en som har ret til at paaberope sig «haugs- eller haugaoðal», d. e. odelsret til en gravhaug. Men dette maatte jo være den samme, som har odelsret til vedkommende jord, hvilket ikke er Landslovens fortolkning. «Sá er nest á til haugóðals at telja» maa bety den, som nedstammer fra den mand, som er begravet i haugen. Særlig efter Magnus Lagabøters indførelse av den 60-aarige odelshævd maatte der bli plads for en sondring mellem disse «haugodelsmænd» og andre odelsmænd. Hermed stemmer det da ogsaa, at retteboten om odelsløsning av 1316 gaar ut fra at odelsvidnene altid utgrener ættetavlen (langfæðgatal) «til haugs ok til heiðni». Jfr. {{sperret|Taranger}}, The meaning of the words óðal and skeyting in the old Laws of Norway i Vinogradoff, Essays in Legal History (1913) s. 166.</ref>, og den en tredjedel som finder, om han lyser [sit fund] efter loven, ellers har kongen halvdelen og odelsmanden halvdelen. Men om der ikke er nogen haugodelsmand til, da tilfalder den tredjedel jordeieren. Men om en mand finder gods i sin jord, som han ikke er haugodelsmand til, da ha han halvdelen og kongen halvdelen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om en mand finder gods i sin odelsjord, da ha han 2 tredjedeler, men kongen 1 tredjedel. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu finder nogen gods i almenning, da ha finderen 1 tredjedel, men kongen 2 tredjedeler. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu bryter nogen haug eller nogen graver i anden mands jord efter gods uten eierens lov, han skal føre tilbake <section end="16" /><noinclude> <references/></noinclude> k7261kojhp9qdiyo7qa9tzzfxoloez3 341474 341427 2026-11-11T20:32:59Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 15—16.|107}}</noinclude><section begin="15" /> stevnejord [før løsningsdagen]<ref>«Nu selr maðr jǫrd or stefnu», betyr at sælge en jord, hvorpaa der hviler en løsningsret, som skal utøves paa en bestemt tid, f. eks. 15 aar fra salget (se G. 276). Det er en form for pantsættelse.</ref>, da skal han løse fra hvem han vil: den som solgte eller den som er besidder, og paa samme maate med maalajord<ref>Málajord er en jord, som er pantsat «til brukelighet» og som kan løses naarsomhelst. G. 79 (jfr. Js. VI 16 (96)) og 283.</ref>. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 286. § 2, jfr. G. 284 og 283.}} <section end="15" /> <section begin="16" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 16. Om jordgravet gods}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om nogen finder jordgravet gods, da skal kongen ha en tredjedel, men den en tredjedel, som er nærmeste haugodelsmand<ref>Haugsóðalsmaðr er ifølge {{sperret|Hertzberg}}, Gloss. en som har ret til at paaberope sig «haugs- eller haugaoðal», d. e. odelsret til en gravhaug. Men dette maatte jo være den samme, som har odelsret til vedkommende jord, hvilket ikke er Landslovens fortolkning. «Sá er nest á til haugóðals at telja» maa bety den, som nedstammer fra den mand, som er begravet i haugen. Særlig efter Magnus Lagabøters indførelse av den 60-aarige odelshævd maatte der bli plads for en sondring mellem disse «haugodelsmænd» og andre odelsmænd. Hermed stemmer det da ogsaa, at retteboten om odelsløsning av 1316 gaar ut fra at odelsvidnene altid utgrener ættetavlen (langfæðgatal) «til haugs ok til heiðni». Jfr. {{sperret|Taranger}}, The meaning of the words óðal and skeyting in the old Laws of Norway i Vinogradoff, Essays in Legal History (1913) s. 166.</ref>, og den en tredjedel som finder, om han lyser [sit fund] efter loven, ellers har kongen halvdelen og odelsmanden halvdelen. Men om der ikke er nogen haugodelsmand til, da tilfalder den tredjedel jordeieren. Men om en mand finder gods i sin jord, som han ikke er haugodelsmand til, da ha han halvdelen og kongen halvdelen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om en mand finder gods i sin odelsjord, da ha han 2 tredjedeler, men kongen 1 tredjedel. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu finder nogen gods i almenning, da ha finderen 1 tredjedel, men kongen 2 tredjedeler. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu bryter nogen haug eller nogen graver i anden mands jord efter gods uten eierens lov, han skal føre tilbake <section end="16" /><noinclude> <references/></noinclude> oxdtvap5gcnjvr57qm0w5ilyoswqmt1 106 146011 341694 341235 2026-11-11T21:16:51Z Kåre-Olav 25 struktur 341694 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=''[[Magnus Lagabøters landslov]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter= |Oversetter={{forfatterl|Absalon Taranger}} |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Alb. Cammermeyers Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1915 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 1=- 2=- 3=tittel 4=trykkeri 5=forord 6=- 7=1 7to14=highroman 15=1 222=- 223=- 224=- 225=- /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{innholdsfortegnelse| * [[Magnus Lagabøters landslov/Fortale|Fortale]] * I. Tingfarebolken ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/1|I. 1]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/2|I. 2]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/3|I. 3]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/4|I. 4]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/5|I. 5]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/6|I. 6]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/7|I. 7]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/8|I. 8]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/9|I. 9]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/10|I. 10]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/11|I. 11]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/1/12|I. 12]] * II. Kristendomsbolken ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/1|II. 1]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/2|II. 2]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/3|II. 3]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/4|II. 4]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/5|II. 5]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/6|II. 6]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/7|II. 7]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/8|II. 8]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/9|II. 9]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/10|II. 10]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/11|II. 11]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/2/12|II. 12]] * III. Landevernsbolken ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/1|III. 1]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/2|III. 2]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/3|III. 3]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/4|III. 4]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/5|III. 5]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/6|III. 6]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/7|III. 7]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/8|III. 8]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/9|III. 9]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/10|III. 10]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/11|III. 11]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/12|III. 12]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/13|III. 13]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/14|III. 14]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/15|III. 15]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/16|III. 16]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/17|III. 17]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/3/18|III. 18]] * IV. Mannhelgebolken ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/1|IV. 1]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/2|IV. 2]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/3|IV. 3]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/4|IV. 4]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/5|IV. 5]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/6|IV. 6]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/7|IV. 7]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/8|IV. 8]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/9|IV. 9]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/10|IV. 10]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/11|IV. 11]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/12|IV. 12]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/13|IV. 13]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/14|IV. 14]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/15|IV. 15]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/16|IV. 16]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/17|IV. 17]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/18|IV. 18]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/19|IV. 19]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/20|IV. 20]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/21|IV. 21]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/22|IV. 22]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/23|IV. 23]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/24|IV. 24]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/25|IV. 25]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/26|IV. 26]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/27|IV. 27]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/28|IV. 28]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/29|IV. 29]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/4/30|IV. 30]] * V. Arvetallet ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/1|V. 1]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/2|V. 2]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/3|V. 3]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/4|V. 4]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/5|V. 5]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/6|V. 6]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/7|V. 7]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/8|V. 8]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/9|V. 9]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/10|V. 10]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/11|V. 11]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/12|V. 12]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/13|V. 13]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/14|V. 14]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/15|V. 15]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/16|V. 16]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/17|V. 17]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/18|V. 18]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/19|V. 19]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/20|V. 20]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/21|V. 21]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/22|V. 22]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/23|V. 23]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/24|V. 24]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/5/25|V. 25]] * VI. Landbrigden ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/1|VI. 1]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/2|VI. 2]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/3|VI. 3]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/4|VI. 4]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/5|VI. 5]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/6|VI. 6]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/7|VI. 7]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/8|VI. 8]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/9|VI. 9]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/10|VI. 10]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/11|VI. 11]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/12|VI. 12]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/13|VI. 13]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/14|VI. 14]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/15|VI. 15]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/16|VI. 16]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/6/17|VI. 17]] * VII. Landsleiebolken ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/1|VII. 1]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/2|VII. 2]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/3|VII. 3]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/4|VII. 4]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/5|VII. 5]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/6|VII. 6]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/7|VII. 7]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/8|VII. 8]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/9|VII. 9]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/10|VII. 10]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/11|VII. 11]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/12|VII. 12]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/13|VII. 13]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/14|VII. 14]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/15|VII. 15]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/16|VII. 16]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/17|VII. 17]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/18|VII. 18]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/19|VII. 19]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/20|VII. 20]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/21|VII. 21]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/22|VII. 22]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/23|VII. 23]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/24|VII. 24]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/25|VII. 25]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/26|VII. 26]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/27|VII. 27]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/28|VII. 28]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/29|VII. 29]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/30|VII. 30]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/31|VII. 31]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/32|VII. 32]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/33|VII. 33]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/34|VII. 34]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/35|VII. 35]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/36|VII. 36]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/37|VII. 37]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/38|VII. 38]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/39|VII. 39]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/40|VII. 40]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/41|VII. 41]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/42|VII. 42]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/43|VII. 43]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/44|VII. 44]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/45|VII. 45]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/46|VII. 46]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/47|VII. 47]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/48|VII. 48]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/49|VII. 49]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/50|VII. 50]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/51|VII. 51]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/52|VII. 52]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/53|VII. 53]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/54|VII. 54]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/55|VII. 55]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/56|VII. 56]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/57|VII. 57]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/58|VII. 58]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/59|VII. 59]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/60|VII. 60]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/61|VII. 61]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/62|VII. 62]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/63|VII. 63]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/64|VII. 64]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/7/65|VII. 65]] * VIII. Kjøpebolken ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/1|VIII. 1]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/2|VIII. 2]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/3|VIII. 3]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/4|VIII. 4]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/5|VIII. 5]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/6|VIII. 6]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/7|VIII. 7]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/8|VIII. 8]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/9|VIII. 9]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/10|VIII. 10]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/11|VIII. 11]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/12|VIII. 12]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/13|VIII. 13]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/14|VIII. 14]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/15|VIII. 15]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/16|VIII. 16]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/17|VIII. 17]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/18|VIII. 18]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/19|VIII. 19]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/20|VIII. 20]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/21|VIII. 21]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/22|VIII. 22]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/23|VIII. 23]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/24|VIII. 24]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/25|VIII. 25]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/26|VIII. 26]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/27|VIII. 27]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/28|VIII. 28]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/8/29|VIII. 29]] * IX. Tyvebolken ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/1|IX. 1]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/2|IX. 2]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/3|IX. 3]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/4|IX. 4]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/5|IX. 5]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/6|IX. 6]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/7|IX. 7]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/8|IX. 8]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/9|IX. 9]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/10|IX. 10]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/11|IX. 11]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/12|IX. 12]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/13|IX. 13]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/14|IX. 14]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/15|IX. 15]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/9/16|IX. 16]] * X. Rettebøter ** [[Magnus Lagabøters landslov/10/1|X. 1]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/10/2|X. 2]] ** [[Magnus Lagabøters landslov/10/3|X. 3]] * [[Magnus Lagabøters landslov/11|M. L. landslov som kilde]] * [[Magnus Lagabøters landslov/12|Ordregister]] * [[Magnus Lagabøters landslov/13|Trykfeil]] }} }} m9605fapv87svlhmth2swk5w56cdvo8 104 146012 341429 341236 2026-11-11T20:24:27Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|108|VI. Landbrigden kap. 16—17.}}</noinclude><section begin="16" /> til grundeieren det som han fandt og betale landnam og jordspilde til grundeieren. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu mistror den som eier odelen, at han har ført tilbake alt, som var der, da negte han med lyrittered. Men om eden falder (mislykkes), da ifalder han slik sekt, som om han hadde stjaalet likesaa meget; men godset skiftes efter de foranstaaende skilord (regler). {{liten blokk|Kilde: Nyt, og herved forandres de rettebøter, som efter G. 148 blev git i Langøsundet paa Nordmør av Magnus den gode 1040 eller 1041) eller av Haakon Toresfostre (Magnus Barfots medregent) eller som ifølge F. XVI 1 blev git av Magnus Barfots sønner (1103—7).}} <section end="16" /> <section begin="17" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 17. Om ombudsmand misfarer med jorden}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om en mand, som eier jord, er indenlands, men utenfor vort lagdømme, da ha den, som han overdrar det, hans ombud (fuldmagt), saalænge han (eieren) vil. Men om han vil ta ombudet fra ham, da gi han den, han vil, ordre til at ta ombudet fra ham; men denne skal ha 2 mænds vidnesbyrd om at jorddrotten gav ham ordre til at ta ombudet fra den, som før hadde det, og at han kan gi ombudet til den han vil med samme retsvirkning som jorddrotten selv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om jorddrotten (landsdrottinn) paastaar, at ombudsmanden har tat av hans eiendom til egen nytte, hvad enten det er utengards eller inden og gode mænd har rede paa det, men han paastaar at ha kjøpt av den, som var eier, da han sa sig at kjøpe, da ha han skjelrike vidner paa det, at det er sandt som han sier. Men om disse vidner svigter ham, da taksere 6 skjelrike mænd, hvad han (jorddrotten) har mistet og jorddrotten søke det med utbeizla (obligatorisk søksmaal i vitterlig sak) og ombudsmanden lægge landnam atpaa; her skal ingen præskription (fyrnska) stænge for [søksmaalet]; han kan søke gjerningsmanden eller hans arving [om erstatning og landnam], men {{bindestrek1|eiendom|eiendommen}} <section end="17" /><noinclude> <references/></noinclude> kalqtgnqtm96f6vyf34bwln7utm72cl 341475 341429 2026-11-11T20:33:09Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|108|VI. Landbrigden kap. 16—17.}}</noinclude><section begin="16" /> til grundeieren det som han fandt og betale landnam og jordspilde til grundeieren. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu mistror den som eier odelen, at han har ført tilbake alt, som var der, da negte han med lyrittered. Men om eden falder (mislykkes), da ifalder han slik sekt, som om han hadde stjaalet likesaa meget; men godset skiftes efter de foranstaaende skilord (regler). {{liten blokk|Kilde: Nyt, og herved forandres de rettebøter, som efter G. 148 blev git i Langøsundet paa Nordmør av Magnus den gode 1040 eller 1041) eller av Haakon Toresfostre (Magnus Barfots medregent) eller som ifølge F. XVI 1 blev git av Magnus Barfots sønner (1103—7).}} <section end="16" /> <section begin="17" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 17. Om ombudsmand misfarer med jorden}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om en mand, som eier jord, er indenlands, men utenfor vort lagdømme, da ha den, som han overdrar det, hans ombud (fuldmagt), saalænge han (eieren) vil. Men om han vil ta ombudet fra ham, da gi han den, han vil, ordre til at ta ombudet fra ham; men denne skal ha 2 mænds vidnesbyrd om at jorddrotten gav ham ordre til at ta ombudet fra den, som før hadde det, og at han kan gi ombudet til den han vil med samme retsvirkning som jorddrotten selv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om jorddrotten (landsdrottinn) paastaar, at ombudsmanden har tat av hans eiendom til egen nytte, hvad enten det er utengards eller inden og gode mænd har rede paa det, men han paastaar at ha kjøpt av den, som var eier, da han sa sig at kjøpe, da ha han skjelrike vidner paa det, at det er sandt som han sier. Men om disse vidner svigter ham, da taksere 6 skjelrike mænd, hvad han (jorddrotten) har mistet og jorddrotten søke det med utbeizla (obligatorisk søksmaal i vitterlig sak) og ombudsmanden lægge landnam atpaa; her skal ingen præskription (fyrnska) stænge for [søksmaalet]; han kan søke gjerningsmanden eller hans arving [om erstatning og landnam], men {{bindestrek1|eiendom|eiendommen}} <section end="17" /><noinclude> <references/></noinclude> ntqqnybt6bglapveghsleghrlxerdir 104 146013 341431 341237 2026-11-11T20:24:47Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VI. Landbrigden kap. 17.|109}}</noinclude>{{bindestrek2|men|eiendommen}} fra den, som da er [eiendoms]besidder (handhafi)<ref>Jfr. {{sperret|Hertzberg}}, Glossar under {{sperret|sœkja}} 2.</ref>. Men om gjerningsmanden sitter paa jorden, da er det som han sitter paa uleiet jord (utekinn jǫrð). Men om en anden bor paa den, da er han sakløs undtagen for landskylden; han skal betale jorddrotten landskyld. 3. Men jorddrotten har adgang til at ta fra ham ombudet, naar han vil; men leiekontrakten skal [overfor leilændingen] holdes likefuldt for det tidsrum han hadde ret til at bortbygsle, det er for tre arder (frugtperioder). Ombudsmand skal ikke fornye et leiemaal, før det andet er utløpet. Men om jorddrotten eller ombudsmanden dør, da holdes [leiekontrakten] ett ardmaal derefter, og likesaa hvis en mand (jorddrot) reiser utenlands, da holdes ombudet i 3 aar, medmindre hin (ɔ: jorddrotten) dør før; da er ombudet selvtat av ham. Men hvis ombudsmanden mistror om jorddrottens død, da skal hans arving ha ett vidne derpaa den tid, som de faar sand efterretning, som vil sverge, at han anser det for sandt at være, og da overta arvingen [jorden]. {{anker|§ 4}} '''4.''' Ombudsmand skal ei tillate [andre] og ikke selv aavirke i holt eller i hage, undtagen dobbelt saa meget som leilændingen kan tillate. Men leilænding kan ikke gi tilladelse, medmindre han har jorddrottens lov dertil. Men jorddrotten kan tillate saa meget, han vil, men dog saaledes at det ikke skader leilændingen i noget, som var avtalt dem imellem. {{liten blokk|Kilde: § 1—3, F. XIV 2. § 4, jfr. F. XIV 3 1ste punktum. Jfr. nedenfor L. VII 26.}}<noinclude> <references/></noinclude> 7xnj938kru5jblps3zroiel6jrt23oq 104 146014 341433 341238 2026-11-11T20:25:07Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større blokk|VII. LANDSLEIEBOLKEN}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 1. Hvorledes man skal leie jord av jorddrotten}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om en mand vil leie anden mands jord til sit bu, da skal han leie sig bol vel og vandlig (med omsigt) med to skjelrike mænd som vidner og er det saa meget bedre, om de er flere. Men om han leier jord av jorddrotten (landsdrottinn), da skal han bo paa den jord saa længe, som hans vidner vet at han tok sig ardmaal. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu selv om en mand gir bort sin jord eller sælger den eller betale den i bøter eller skifter den ut, da skal den ha sit ardmaal, som leiet<ref>Det er «leie gaar for eie til faredag er ute»; jfr. F. XIII 2: «Men om nogen har maale (leiekontrakt), da skal den opfyldes saalangt den bevises med vidner, selv om jorddrotten sælger jorden.»</ref>. Men om jorddrotten dør, da skal leilændingen ha den ett frugtaar (ǫrð) siden, selv om den var leiet for aldrig saa mange. Men om leilændingen dør, da skal arvingen ha den ett frugtaar derefter, selv om den var leiet for aldrig saa mange. Men ombudsmanden kan ikke bortbygsle for længere tid end 3 vintre. '''3.''' Aabod[spligtens opfyldelse] hjemler ham [jordens besiddelse til] kontraktens faredag, men landskyldens [betaling] hjemler ham avgrøden og al anden avling, som kom i deres avtale (kaup)<ref>Saaledes fortolker jeg sætningen: «ábuð jarðar heimilar tekju (egul. leiekontrakten), en landsleiga (var.: landskyld) heimilar loð ok allan áverka þann er i kaup þeirra kom.» Se nærmere {{sperret|Taranger}}, Ábud jarðar heimilar tekju i Sproglig-hist. studier, tilegnet prof. Unger, s. 108.</ref>. Landskylden skal<noinclude> <references/></noinclude> md8nuvjod4dszqklhtsrlbtg1q6c3sf 341476 341433 2026-11-11T20:33:19Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{x-større blokk|VII. LANDSLEIEBOLKEN}} {{sperret|Kap. 1. Hvorledes man skal leie jord av jorddrotten}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om en mand vil leie anden mands jord til sit bu, da skal han leie sig bol vel og vandlig (med omsigt) med to skjelrike mænd som vidner og er det saa meget bedre, om de er flere. Men om han leier jord av jorddrotten (landsdrottinn), da skal han bo paa den jord saa længe, som hans vidner vet at han tok sig ardmaal. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu selv om en mand gir bort sin jord eller sælger den eller betale den i bøter eller skifter den ut, da skal den ha sit ardmaal, som leiet<ref>Det er «leie gaar for eie til faredag er ute»; jfr. F. XIII 2: «Men om nogen har maale (leiekontrakt), da skal den opfyldes saalangt den bevises med vidner, selv om jorddrotten sælger jorden.»</ref>. Men om jorddrotten dør, da skal leilændingen ha den ett frugtaar (ǫrð) siden, selv om den var leiet for aldrig saa mange. Men om leilændingen dør, da skal arvingen ha den ett frugtaar derefter, selv om den var leiet for aldrig saa mange. Men ombudsmanden kan ikke bortbygsle for længere tid end 3 vintre. '''3.''' Aabod[spligtens opfyldelse] hjemler ham [jordens besiddelse til] kontraktens faredag, men landskyldens [betaling] hjemler ham avgrøden og al anden avling, som kom i deres avtale (kaup)<ref>Saaledes fortolker jeg sætningen: «ábuð jarðar heimilar tekju (egul. leiekontrakten), en landsleiga (var.: landskyld) heimilar loð ok allan áverka þann er i kaup þeirra kom.» Se nærmere {{sperret|Taranger}}, Ábud jarðar heimilar tekju i Sproglig-hist. studier, tilegnet prof. Unger, s. 108.</ref>. Landskylden skal<noinclude> <references/></noinclude> dzc4t6fmpjncxn7nal7ung3mlplhio9 341971 341476 2026-11-11T22:03:11Z Kåre-Olav 25 større 341971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større blokk|VII. LANDSLEIEBOLKEN}} {{sperret|Kap. 1. Hvorledes man skal leie jord av jorddrotten}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om en mand vil leie anden mands jord til sit bu, da skal han leie sig bol vel og vandlig (med omsigt) med to skjelrike mænd som vidner og er det saa meget bedre, om de er flere. Men om han leier jord av jorddrotten (landsdrottinn), da skal han bo paa den jord saa længe, som hans vidner vet at han tok sig ardmaal. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu selv om en mand gir bort sin jord eller sælger den eller betale den i bøter eller skifter den ut, da skal den ha sit ardmaal, som leiet<ref>Det er «leie gaar for eie til faredag er ute»; jfr. F. XIII 2: «Men om nogen har maale (leiekontrakt), da skal den opfyldes saalangt den bevises med vidner, selv om jorddrotten sælger jorden.»</ref>. Men om jorddrotten dør, da skal leilændingen ha den ett frugtaar (ǫrð) siden, selv om den var leiet for aldrig saa mange. Men om leilændingen dør, da skal arvingen ha den ett frugtaar derefter, selv om den var leiet for aldrig saa mange. Men ombudsmanden kan ikke bortbygsle for længere tid end 3 vintre. '''3.''' Aabod[spligtens opfyldelse] hjemler ham [jordens besiddelse til] kontraktens faredag, men landskyldens [betaling] hjemler ham avgrøden og al anden avling, som kom i deres avtale (kaup)<ref>Saaledes fortolker jeg sætningen: «ábuð jarðar heimilar tekju (egul. leiekontrakten), en landsleiga (var.: landskyld) heimilar loð ok allan áverka þann er i kaup þeirra kom.» Se nærmere {{sperret|Taranger}}, Ábud jarðar heimilar tekju i Sproglig-hist. studier, tilegnet prof. Unger, s. 108.</ref>. Landskylden skal<noinclude> <references/></noinclude> 2zhy5jfdqtpqnme9cov0n2xuke2u8jr 104 146015 341435 341239 2026-11-11T20:25:27Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 1—3.|111}}</noinclude><section begin="1" /> være betalt før sommermaal (14de april), ellers slaar og skjær han for den, som eier jorden. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om jorddrotten blir buslitsmand og vil fare til sin jord, som han før har bygslet til en anden, da skal han løse sin jord fra ham, som før har leiet den, med ett frugtaars leie (arðarleiga), og si ham til før jul, at han er buslitsmand og sande det med sin ed, om leilændingen mistror ham. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—3, jfr. G. 72. F. NIII 1. § 4 fra F. NIII 2 slutn.}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 2. Om husavtale med leilænding}}.}} {{midtstilt/e}} Nu skal hus gjøres, som skilt er; om de ikke er gjort, da eier jorddrotten saa meget i avgrøden, som huset takseres for, og det ansees, som om like meget av landskylden er ubetalt. Men om hus er daarligere gjort end avtalt, da skal 6 skjønsomme mænd taksere huset, men leilændingen bøte efter taksten og avgrøden skal staa i pant, indtil det er betalt. {{liten blokk|Kilde: F. XIII 1 i sidste halvdel; ændret; jfr. G. 73.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 3. Hvorledes leilændingen skal vedlikeholde husene}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal han (var.: leilændingen) vedlikeholde alle de hus, som paa gaarden er, da han kom til den, tække dem vel og holde dem draapeløse, og han skal ogsaa vedlikeholde torvollene og vindskiene og krokraftene og stelle saa med dem, at der ikke kommer slag (fugtighet) paa væggene; og om de saaledes er tilset, da kan leilændingen ikke aabyrges, at hus ældes. Men om han lar hus raatne ned av vanrøkt, gjøre et andet nyt i steden. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen gjør hus paa anden mands jord, som ikke var paalagt ham i leiekontrakten (skilt á hendr honum) og som ikke begrundet nedslag av leieavgiften for jordens eier, og han tok tømmer og alt tilfang i anden mands skog og sætter huset paa øde {{bindestrek1|tuf|tufter}} <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> 58ali03rcbzaergmzphlh9f0zqjpitg 341477 341435 2026-11-11T20:33:29Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 1—3.|111}}</noinclude><section begin="1" /> være betalt før sommermaal (14de april), ellers slaar og skjær han for den, som eier jorden. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om jorddrotten blir buslitsmand og vil fare til sin jord, som han før har bygslet til en anden, da skal han løse sin jord fra ham, som før har leiet den, med ett frugtaars leie (arðarleiga), og si ham til før jul, at han er buslitsmand og sande det med sin ed, om leilændingen mistror ham. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—3, jfr. G. 72. F. NIII 1. § 4 fra F. NIII 2 slutn.}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 2. Om husavtale med leilænding}}. {{midtstilt/e}} Nu skal hus gjøres, som skilt er; om de ikke er gjort, da eier jorddrotten saa meget i avgrøden, som huset takseres for, og det ansees, som om like meget av landskylden er ubetalt. Men om hus er daarligere gjort end avtalt, da skal 6 skjønsomme mænd taksere huset, men leilændingen bøte efter taksten og avgrøden skal staa i pant, indtil det er betalt. {{liten blokk|Kilde: F. XIII 1 i sidste halvdel; ændret; jfr. G. 73.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 3. Hvorledes leilændingen skal vedlikeholde husene}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal han (var.: leilændingen) vedlikeholde alle de hus, som paa gaarden er, da han kom til den, tække dem vel og holde dem draapeløse, og han skal ogsaa vedlikeholde torvollene og vindskiene og krokraftene og stelle saa med dem, at der ikke kommer slag (fugtighet) paa væggene; og om de saaledes er tilset, da kan leilændingen ikke aabyrges, at hus ældes. Men om han lar hus raatne ned av vanrøkt, gjøre et andet nyt i steden. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen gjør hus paa anden mands jord, som ikke var paalagt ham i leiekontrakten (skilt á hendr honum) og som ikke begrundet nedslag av leieavgiften for jordens eier, og han tok tømmer og alt tilfang i anden mands skog og sætter huset paa øde {{bindestrek1|tuf|tufter}} <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> 32euterxop8rj01mq2jb0qcxz5nmt5s 341972 341477 2026-11-11T22:03:40Z Kåre-Olav 25 N>X 341972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 1—3.|111}}</noinclude><section begin="1"/>være betalt før sommermaal (14de april), ellers slaar og skjær han for den, som eier jorden. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om jorddrotten blir buslitsmand og vil fare til sin jord, som han før har bygslet til en anden, da skal han løse sin jord fra ham, som før har leiet den, med ett frugtaars leie (arðarleiga), og si ham til før jul, at han er buslitsmand og sande det med sin ed, om leilændingen mistror ham. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—3, jfr. G. 72. F. XIII 1. § 4 fra F. XIII 2 slutn.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 2. Om husavtale med leilænding}}. {{midtstilt/e}} Nu skal hus gjøres, som skilt er; om de ikke er gjort, da eier jorddrotten saa meget i avgrøden, som huset takseres for, og det ansees, som om like meget av landskylden er ubetalt. Men om hus er daarligere gjort end avtalt, da skal 6 skjønsomme mænd taksere huset, men leilændingen bøte efter taksten og avgrøden skal staa i pant, indtil det er betalt. {{liten blokk|Kilde: F. XIII 1 i sidste halvdel; ændret; jfr. G. 73.}} <section end="2"/> <section begin="3"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 3. Hvorledes leilændingen skal vedlikeholde husene}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal han (var.: leilændingen) vedlikeholde alle de hus, som paa gaarden er, da han kom til den, tække dem vel og holde dem draapeløse, og han skal ogsaa vedlikeholde torvollene og vindskiene og krokraftene og stelle saa med dem, at der ikke kommer slag (fugtighet) paa væggene; og om de saaledes er tilset, da kan leilændingen ikke aabyrges, at hus ældes. Men om han lar hus raatne ned av vanrøkt, gjøre et andet nyt i steden. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen gjør hus paa anden mands jord, som ikke var paalagt ham i leiekontrakten (skilt á hendr honum) og som ikke begrundet nedslag av leieavgiften for jordens eier, og han tok tømmer og alt tilfang i anden mands skog og sætter huset paa øde {{bindestrek1|tuf|tufter}} <section end="3"/><noinclude> <references/></noinclude> dfs27vafdmwu9f2c8x0c0ohz751pnny 104 146016 341438 341240 2026-11-11T20:25:47Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|112|VII. Landsleiebolken kap. 3—5.}}</noinclude><section begin="3" /> {{bindestrek2|ter|tufter}} — men det heter alt øde tufter, som ingen hus stod paa, da han kom til gaarden — det kaldes høgendehus (bekvemmelighets{{shy}}hus, luksushus); det skal han med to mænds vidne tilby jorddrotten at kjøpe, naar leilændingen farer av gaarden og han skal kjøpe efter 6 skjønsomme mænds takst. Men om han ikke vil kjøpe, kan han sælge det til hvem han vil eller ha det bortflyttet til korsmesse om vaaren (3dje mai); men om det da ikke er borte, da eier jorddrotten huset. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 73; F. XIII 1 sidste halvdel.}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 4. Om leilændingen er paalagt at opføre gammelt hus}}.}} {{midtstilt/e}} Nu om det er avtalt at opføre et forfaldent (fornt) hus og det ikke blir opført, da skal det bøtes efter 6 skjønsomme mænds takst. Men om hin ikke vil betale, da skal jorddrotten lovfæste hans avgrøde og forelægge ham femtestevne og skal bønderne tildømme jorddrotten like saa meget av hans avgrøde, som huset er taksert for. {{liten blokk|Kilde: F. XIII 1 anden halvdel.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 5. Ingen skal bortbygsle sin jord ulovlig}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu overdrar nogen sin jord til leie og vil ikke la den, som leiet, ha [den], da skal leieren lovfæste jorden og forelægge ham femtestevne og nyte sine vidner, hvorledes han har leiet jorden (jǫrð tekit), og om dette vidnesbyrd bæres ham tilfulde, da skal bønderne tildømme ham sin leiejord, eftersom vidnene vidner. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu leier en mand jord og vil ikke ha den, da skal jorddrotten fare til, naar der er forløpet en halv maaned av sommeren (efter 1ste mai) og tilsaa jorden og gjøre sig den saa nyttig, som om hin ikke hadde leiet og bygsle den til en anden, om han saa vil, og kræve dog leien av den som leiet, og svare [han] saavel leding som landskyld. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 79. Js. VI 16 (96). § 2 G. 76.}} <section end="5" /><noinclude> <references/></noinclude> 43nr72m8fekead6mv89al2ga59i1gvl 341479 341438 2026-11-11T20:33:39Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|112|VII. Landsleiebolken kap. 3—5.}}</noinclude><section begin="3" /> {{bindestrek2|ter|tufter}} — men det heter alt øde tufter, som ingen hus stod paa, da han kom til gaarden — det kaldes høgendehus (bekvemmelighets{{shy}}hus, luksushus); det skal han med to mænds vidne tilby jorddrotten at kjøpe, naar leilændingen farer av gaarden og han skal kjøpe efter 6 skjønsomme mænds takst. Men om han ikke vil kjøpe, kan han sælge det til hvem han vil eller ha det bortflyttet til korsmesse om vaaren (3dje mai); men om det da ikke er borte, da eier jorddrotten huset. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 73; F. XIII 1 sidste halvdel.}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 4. Om leilændingen er paalagt at opføre gammelt hus}}. {{midtstilt/e}} Nu om det er avtalt at opføre et forfaldent (fornt) hus og det ikke blir opført, da skal det bøtes efter 6 skjønsomme mænds takst. Men om hin ikke vil betale, da skal jorddrotten lovfæste hans avgrøde og forelægge ham femtestevne og skal bønderne tildømme jorddrotten like saa meget av hans avgrøde, som huset er taksert for. {{liten blokk|Kilde: F. XIII 1 anden halvdel.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 5. Ingen skal bortbygsle sin jord ulovlig}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu overdrar nogen sin jord til leie og vil ikke la den, som leiet, ha [den], da skal leieren lovfæste jorden og forelægge ham femtestevne og nyte sine vidner, hvorledes han har leiet jorden (jǫrð tekit), og om dette vidnesbyrd bæres ham tilfulde, da skal bønderne tildømme ham sin leiejord, eftersom vidnene vidner. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu leier en mand jord og vil ikke ha den, da skal jorddrotten fare til, naar der er forløpet en halv maaned av sommeren (efter 1ste mai) og tilsaa jorden og gjøre sig den saa nyttig, som om hin ikke hadde leiet og bygsle den til en anden, om han saa vil, og kræve dog leien av den som leiet, og svare [han] saavel leding som landskyld. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 79. Js. VI 16 (96). § 2 G. 76.}} <section end="5" /><noinclude> <references/></noinclude> 3f1mjaaqe60urli7wal34ysrwiid289 104 146017 341440 341241 2026-11-11T20:26:07Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 6—7.|113}}</noinclude><section begin="6" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 6. Om en mand bortbygsler én jord til 2 mænd}}.}} {{midtstilt/e}} Nu overdrar en mand sin jord til 2 mænd til leie, da skal den ha, som leiet først; og overalt hvor en mand overdrar den samme ting til 2 mænd, da skal den ha som først kjøper eller leier; han skal holde skilledom for og nyte sine vidner, at han leiet først; en anden jord skal han skaffe ham (o: leier no. 2), om den er til. Men om han ikke har nogen, da skal jorddrotten erstatte ham like mange penger, som han efter kontrakten hadde betinget sig i landskyld og dermed skal de siden være forlikt. Dette skal de ha prøvd (reynt) inden en halv maaned, efter at jorden er bygslet til to (jfr. VIII 13). {{liten blokk|Kilde: G. 78 = Is. VI 15 (95), jfr. F. NIII 17.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 7. Om kongens ombudsmænd tar muter (bestikkelser) for at bygsle bort jord og gjør kaldakol}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om kongens ombudsmand bygsler bort kongens jorder paa landet paa ardmaal, da skal det holdes med den aabod(besiddelse) og landskyld som leilændingen har vidne paa; ti saaledes skal kongens jorder bortbygsles som skilt er i loven om andre jorder. Selv om der blir ombudsmands{{shy}}skifte, da skal hver beholde sit leiemaal. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen tar muter for at bortbygsle kongens jorder eller andre folks, erstatte (gjalde aptr) det som han tok i mute og bøte (gjalde) det to ganger (dobbelt) til kongen. Men for de jorder som kongen ikke eier, bøte (gjalde) halvt til kongen og halvt til jordeieren (jarðeigandi) og være skilt ved ombudet og hete mindremand (drengr at verri). Men den, som gav mute, bøte slikt som han gav, eftersom før er sagt og være skilt ved jordens besiddelse. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu bygsler en mand dyrere end det har været sedvanlig, da beregnes saa meget høiere leding og landevern, som der er paalagt større {{bindestrek1|land|landskyld}} <section end="7" /><noinclude> <references/> {{liten|8 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 31qusaf75170qr2q8x9ltdxcb1xmzp3 341480 341440 2026-11-11T20:33:49Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 6—7.|113}}</noinclude><section begin="6" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 6. Om en mand bortbygsler én jord til 2 mænd}}. {{midtstilt/e}} Nu overdrar en mand sin jord til 2 mænd til leie, da skal den ha, som leiet først; og overalt hvor en mand overdrar den samme ting til 2 mænd, da skal den ha som først kjøper eller leier; han skal holde skilledom for og nyte sine vidner, at han leiet først; en anden jord skal han skaffe ham (o: leier no. 2), om den er til. Men om han ikke har nogen, da skal jorddrotten erstatte ham like mange penger, som han efter kontrakten hadde betinget sig i landskyld og dermed skal de siden være forlikt. Dette skal de ha prøvd (reynt) inden en halv maaned, efter at jorden er bygslet til to (jfr. VIII 13). {{liten blokk|Kilde: G. 78 = Is. VI 15 (95), jfr. F. NIII 17.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 7. Om kongens ombudsmænd tar muter (bestikkelser) for at bygsle bort jord og gjør kaldakol}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om kongens ombudsmand bygsler bort kongens jorder paa landet paa ardmaal, da skal det holdes med den aabod(besiddelse) og landskyld som leilændingen har vidne paa; ti saaledes skal kongens jorder bortbygsles som skilt er i loven om andre jorder. Selv om der blir ombudsmands{{shy}}skifte, da skal hver beholde sit leiemaal. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen tar muter for at bortbygsle kongens jorder eller andre folks, erstatte (gjalde aptr) det som han tok i mute og bøte (gjalde) det to ganger (dobbelt) til kongen. Men for de jorder som kongen ikke eier, bøte (gjalde) halvt til kongen og halvt til jordeieren (jarðeigandi) og være skilt ved ombudet og hete mindremand (drengr at verri). Men den, som gav mute, bøte slikt som han gav, eftersom før er sagt og være skilt ved jordens besiddelse. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu bygsler en mand dyrere end det har været sedvanlig, da beregnes saa meget høiere leding og landevern, som der er paalagt større {{bindestrek1|land|landskyld}} <section end="7" /><noinclude> <references/> {{liten|8 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> n2q61278m2042rphr74in2wthasvu53 341973 341480 2026-11-11T22:04:26Z Kåre-Olav 25 {{=}} 341973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 6—7.|113}}</noinclude><section begin="6"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 6. Om en mand bortbygsler én jord til 2 mænd}}. {{midtstilt/e}} Nu overdrar en mand sin jord til 2 mænd til leie, da skal den ha, som leiet først; og overalt hvor en mand overdrar den samme ting til 2 mænd, da skal den ha som først kjøper eller leier; han skal holde skilledom for og nyte sine vidner, at han leiet først; en anden jord skal han skaffe ham (o: leier no. 2), om den er til. Men om han ikke har nogen, da skal jorddrotten erstatte ham like mange penger, som han efter kontrakten hadde betinget sig i landskyld og dermed skal de siden være forlikt. Dette skal de ha prøvd (reynt) inden en halv maaned, efter at jorden er bygslet til to (jfr. VIII 13). {{liten blokk|Kilde: G. 78 {{=}} Js. VI 15 (95), jfr. F. NIII 17.}} <section end="6"/> <section begin="7"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 7. Om kongens ombudsmænd tar muter (bestikkelser) for at bygsle bort jord og gjør kaldakol}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om kongens ombudsmand bygsler bort kongens jorder paa landet paa ardmaal, da skal det holdes med den aabod(besiddelse) og landskyld som leilændingen har vidne paa; ti saaledes skal kongens jorder bortbygsles som skilt er i loven om andre jorder. Selv om der blir ombudsmands{{shy}}skifte, da skal hver beholde sit leiemaal. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen tar muter for at bortbygsle kongens jorder eller andre folks, erstatte (gjalde aptr) det som han tok i mute og bøte (gjalde) det to ganger (dobbelt) til kongen. Men for de jorder som kongen ikke eier, bøte (gjalde) halvt til kongen og halvt til jordeieren (jarðeigandi) og være skilt ved ombudet og hete mindremand (drengr at verri). Men den, som gav mute, bøte slikt som han gav, eftersom før er sagt og være skilt ved jordens besiddelse. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu bygsler en mand dyrere end det har været sedvanlig, da beregnes saa meget høiere leding og landevern, som der er paalagt større {{bindestrek1|land|landskyld}} <section end="7"/><noinclude> <references/> {{liten|8 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 704mx8djjzmhhoaer7wawdm610uiyjb 104 146018 341442 341242 2026-11-11T20:26:27Z KåreBot 479 ikke bruk rene tall i anker 341442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|114|VII. Landsleiebolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7" /> {{bindestrek2|skyld|landskyld}}; det skal enten økes for begge, eftersom det bygsles, eller minke for begge. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om kongens ombudsmand lar kongens eiendomme komme bort av viljeløysa og vanrøgt, selv om kongedømmet faar dem tilbake, skal dog ombudsmanden erstatte like meget av sit eget som det som kom bort eller skade blev lidt ved hans vanrøgt, om han visste det. {{anker|§ 5}} '''5.''' Men om nogen ikke frasier sig en mands jord før jul, da skal han ha den jord, om jorddrotten vil la ham beholde den, de [næste] 12 maaneder for slik leie som før. Men efter jul skal jorddrotten tilby ham jorden. Nu vil han ikke ha den, da ha jorddrotten selv sin jord og slik leie av hin, som drog bort, som før var avtalt. {{anker|§ 6}} '''6.''' Men om nogen gjør kaldakol (slukker ilden paa arnen) paa en mands jord, det er, naar han farer fra jorden før jul, saa at ingen mand er efter, da eier jorddrotten alt det, som efter er og [hin] erstatte (gjalde) ham en mark sølv atpaa. {{anker|§ 7}} '''7.''' Men om den mand dør, som bor paa jorden, og jorddrotten paastaar, at landskylden er ubetalt, da nyte den dødes arving sine vidner paa, at den er betalt og likesaa om al aabod[spligt] paa jorden. Men om han ikke har vidner derpaa, da føre jorddrotten [sine vidner]. Men om ingen har, da sverge arvingen og den dødes hustru, at ikke staar landskyld eller aabod saaledes efter, at de har rede paa det. Men om de sverger, da faar jorddrotten dermed la sig nøie, og likesaa (ɔ: det samme gjælder) om leilændingen er i utlægd. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—4 nyt. § 5 F. NIII 3 sidste del. § 6 F. XIII 2, 2den fjerdedel. § 7, jfr. F. XIII 1, slutn.}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|{{sperret|Kap. 8. Om huseskifte ved faredagene}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er den første faredag i Frostatings-[Gulatings- Eidsivatings- Borgartings-]lagen, som er næste romhelg (ɔ: ikke-helligdag efter loven) efter trettende dag jul. Han som før bor paa jorden, skal la tømme halve husene, indtil han leier sig jord, og en maaned efter at han har leiet jord, skal han ha halve husene. Men faar han ikke leiet sig jord, skal <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> msy0kr2r4s85d4lp8rw5a55c4qqzz5m 341481 341442 2026-11-11T20:33:59Z KåreBot 479 mindre overskrifter 341481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|114|VII. Landsleiebolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7" /> {{bindestrek2|skyld|landskyld}}; det skal enten økes for begge, eftersom det bygsles, eller minke for begge. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om kongens ombudsmand lar kongens eiendomme komme bort av viljeløysa og vanrøgt, selv om kongedømmet faar dem tilbake, skal dog ombudsmanden erstatte like meget av sit eget som det som kom bort eller skade blev lidt ved hans vanrøgt, om han visste det. {{anker|§ 5}} '''5.''' Men om nogen ikke frasier sig en mands jord før jul, da skal han ha den jord, om jorddrotten vil la ham beholde den, de [næste] 12 maaneder for slik leie som før. Men efter jul skal jorddrotten tilby ham jorden. Nu vil han ikke ha den, da ha jorddrotten selv sin jord og slik leie av hin, som drog bort, som før var avtalt. {{anker|§ 6}} '''6.''' Men om nogen gjør kaldakol (slukker ilden paa arnen) paa en mands jord, det er, naar han farer fra jorden før jul, saa at ingen mand er efter, da eier jorddrotten alt det, som efter er og [hin] erstatte (gjalde) ham en mark sølv atpaa. {{anker|§ 7}} '''7.''' Men om den mand dør, som bor paa jorden, og jorddrotten paastaar, at landskylden er ubetalt, da nyte den dødes arving sine vidner paa, at den er betalt og likesaa om al aabod[spligt] paa jorden. Men om han ikke har vidner derpaa, da føre jorddrotten [sine vidner]. Men om ingen har, da sverge arvingen og den dødes hustru, at ikke staar landskyld eller aabod saaledes efter, at de har rede paa det. Men om de sverger, da faar jorddrotten dermed la sig nøie, og likesaa (ɔ: det samme gjælder) om leilændingen er i utlægd. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—4 nyt. § 5 F. NIII 3 sidste del. § 6 F. XIII 2, 2den fjerdedel. § 7, jfr. F. XIII 1, slutn.}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 8. Om huseskifte ved faredagene}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er den første faredag i Frostatings-[Gulatings- Eidsivatings- Borgartings-]lagen, som er næste romhelg (ɔ: ikke-helligdag efter loven) efter trettende dag jul. Han som før bor paa jorden, skal la tømme halve husene, indtil han leier sig jord, og en maaned efter at han har leiet jord, skal han ha halve husene. Men faar han ikke leiet sig jord, skal <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> 69e51ab3efxvlg0hgax9qx62latm5xo 341748 341481 2026-11-11T21:26:08Z Kåre-Olav 25 N>X 341748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|114|VII. Landsleiebolken kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7"/>{{bindestrek2|skyld|landskyld}}; det skal enten økes for begge, eftersom det bygsles, eller minke for begge. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om kongens ombudsmand lar kongens eiendomme komme bort av viljeløysa og vanrøgt, selv om kongedømmet faar dem tilbake, skal dog ombudsmanden erstatte like meget av sit eget som det som kom bort eller skade blev lidt ved hans vanrøgt, om han visste det. {{anker|§ 5}} '''5.''' Men om nogen ikke frasier sig en mands jord før jul, da skal han ha den jord, om jorddrotten vil la ham beholde den, de [næste] 12 maaneder for slik leie som før. Men efter jul skal jorddrotten tilby ham jorden. Nu vil han ikke ha den, da ha jorddrotten selv sin jord og slik leie av hin, som drog bort, som før var avtalt. {{anker|§ 6}} '''6.''' Men om nogen gjør kaldakol (slukker ilden paa arnen) paa en mands jord, det er, naar han farer fra jorden før jul, saa at ingen mand er efter, da eier jorddrotten alt det, som efter er og [hin] erstatte (gjalde) ham en mark sølv atpaa. {{anker|§ 7}} '''7.''' Men om den mand dør, som bor paa jorden, og jorddrotten paastaar, at landskylden er ubetalt, da nyte den dødes arving sine vidner paa, at den er betalt og likesaa om al aabod[spligt] paa jorden. Men om han ikke har vidner derpaa, da føre jorddrotten [sine vidner]. Men om ingen har, da sverge arvingen og den dødes hustru, at ikke staar landskyld eller aabod saaledes efter, at de har rede paa det. Men om de sverger, da faar jorddrotten dermed la sig nøie, og likesaa (ɔ: det samme gjælder) om leilændingen er i utlægd. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—4 nyt. § 5 F. XIII 3 sidste del. § 6 F. XIII 2, 2den fjerdedel. § 7, jfr. F. XIII 1, slutn.}} <section end="7"/> <section begin="8"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 8. Om huseskifte ved faredagene}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er den første faredag i Frostatings-[Gulatings- Eidsivatings- Borgartings-]lagen, som er næste romhelg (ɔ: ikke-helligdag efter loven) efter trettende dag jul. Han som før bor paa jorden, skal la tømme halve husene, indtil han leier sig jord, og en maaned efter at han har leiet jord, skal han ha halve husene. Men faar han ikke leiet sig jord, skal <section end="8"/><noinclude> <references/></noinclude> ppi5xxn1plm2n18zjz16iihqymzb8eh 106 146051 341306 2026-11-11T18:32:52Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 341306 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra vor by]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 3v37dz0bu4pw01cfiqfqf1318xs68c2 341308 341306 2026-11-11T18:36:03Z Øystein Tvede 3938 341308 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra vor by]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 6hmjtsbnxj4yji2k3s6ptkudyf2226l 341352 341308 2026-11-11T19:22:59Z Øystein Tvede 3938 341352 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra vor by]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} r61gxh3ejtd755kmqcvngqze76pmlsd 341653 341352 2026-11-11T21:11:28Z Øystein Tvede 3938 341653 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra vor by]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/01|Madam Knolls Skildpadde]]|Side 1}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/02|Vi spiller Komedie]]|21}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/03|Madam Iglands Have]]|35}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/04|Da Mægleren faldt i Vandet]]|55}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/05|Spøgeri]]|69}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/06|Paa Danseskolen]]|85}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/07|Vi flytter]]|97}} }} lqx507oi8rv240tyhrx66an5ikqew47 341936 341653 2026-11-11T21:50:43Z Øystein Tvede 3938 341936 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra vor by]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/01|Madam Knolls Skildpadde]]| Side 1}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/02|Vi spiller Komedie]]| 21}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/03|Madam Iglands Have]]| 35}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/04|Da Mægleren faldt i Vandet]]| 55}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/05|Spøgeri]]| 69}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/06|Paa Danseskolen]]| 85}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/07|Vi flytter]]| 97}} }} qnznasj6y7w3tq17cfzuvajpri51xzh 341939 341936 2026-11-11T21:51:01Z Øystein Tvede 3938 341939 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra vor by]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/01|Madam Knolls Skildpadde]]| 1}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/02|Vi spiller Komedie]]| 21}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/03|Madam Iglands Have]]| 35}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/04|Da Mægleren faldt i Vandet]]| 55}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/05|Spøgeri]]| 69}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/06|Paa Danseskolen]]| 85}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/07|Vi flytter]]| 97}} }} 25tiuh9e6ykbczi7e7go4xhzrnz1il4 342044 341939 2026-11-12T10:16:15Z Øystein Tvede 3938 342044 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra vor by]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Dikken Zwilgmeyer|Dikken Zwilgmeyer]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Fr. Nygaards Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1892 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 13=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/01|Madam Knolls Skildpadde]]| 1}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/02|Vi spiller Komedie]]| 21}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/03|Madam Iglands Have]]| 35}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/04|Da Mægleren faldt i Vandet]]| 55}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/05|Spøgeri]]| 69}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/06|Paa Danseskolen]]| 85}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/07|Vi flytter]]| 97}} }} sxorjvvxmrt16c6l5up3dfku99p2123 104 146052 341307 2026-11-11T18:35:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Fra vor by.pdf|page=7|500px|center]]<noinclude><references/></noinclude> qgacnvliiduvj3tth8hbxxba779u72q 104 146053 341309 2026-11-11T18:36:16Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 146054 341310 2026-11-11T18:37:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FRA VOR BY Af Inger Johanne. BERGEN. Fr. Nygaards Forlag. Kjøbenhavn: Jul. Sehlichtkrull. 1892}}<noinclude><references/></noinclude> c3v34ukokti37wtqr26idfxhykwpvpe 341517 341310 2026-11-11T20:42:39Z Øystein Tvede 3938 341517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|{{SP|FRA VOR BY}}}} {{--}} {{xx-mindre|Af}}<br> '''Inger Johanne,'''<br> {{luft|3em}} {{liten|{{sp|BERGEN.<br> {{SP|Fr. Nygaards Forlag.}}}}}}<br> {{xx-mindre|Kjøbenhavn: Jul. Schlichtkrull.}}}}<noinclude><references/></noinclude> nfmld3zj8iewld91xwdvwndkgf4ege9 341520 341517 2026-11-11T20:42:58Z Øystein Tvede 3938 341520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|{{sp|FRA VOR BY}}}} {{--}} {{xx-mindre|Af}}<br> '''Inger Johanne,'''<br> {{luft|3em}} {{liten|{{sp|BERGEN.<br> {{sp|Fr. Nygaards Forlag.}}}}}}<br> {{xx-mindre|Kjøbenhavn: Jul. Schlichtkrull.}}}}<noinclude><references/></noinclude> rmwd565wne4fubh1p3ttyfmn4l5ovzj 341989 341520 2026-11-11T23:48:34Z Øystein Tvede 3938 341989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|{{sp|FRA VOR BY}}}} {{--}} {{xx-mindre|Af}}<br> '''Inger Johanne.'''<br> {{luft|3em}} {{liten|{{sp|BERGEN.<br> {{sp|Fr. Nygaards Forlag.}}}}}}<br> {{xx-mindre|Kjøbenhavn: Jul. Schlichtkrull.}}}}<noinclude><references/></noinclude> 6g53kmowf791zeotd77r6zzte6jdzsc 104 146055 341311 2026-11-11T18:38:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>1892 — ALEX. RASMUSSENS BOGTR.<noinclude><references/></noinclude> 1udvvmi55nm5gf3h1h7ftnvd3oc21iq 341527 341311 2026-11-11T20:44:02Z Øystein Tvede 3938 341527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{xx-mindre|1892 – ALEX. RASMUSSENS BOGTR.}}}}<noinclude><references/></noinclude> b9kjiro60lk6r5d4w548n7ciihlnpnp 104 146056 341312 2026-11-11T18:38:26Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Tndhuld. Madam: Kuolls Skildpadde 5. 0000 Side 1. Vi spiller Komedie... 6 te 21. T Madam Iolands Have... 08000 » 0. Da Mæsleren faldt i Vandet... DO. POSE 0 RV 2: 09, Paa Danseskolen..… min vr ØR Vi flytter... US Bf 341312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tndhuld. Madam: Kuolls Skildpadde 5. 0000 Side 1. Vi spiller Komedie... 6 te 21. T Madam Iolands Have... 08000 » 0. Da Mæsleren faldt i Vandet... DO. POSE 0 RV 2: 09, Paa Danseskolen..… min vr ØR Vi flytter... US Bf<noinclude><references/></noinclude> jnr20zoqpantjdw146xlaxboj8i72bx 341560 341312 2026-11-11T20:49:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{midtstilt|{{stor|Indhold.}} {{linje|10%|margin-tb=1em}}}} {{TOC begin}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/01|Madam Knolls Skildpadde]]|Side 1}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/02|Vi spiller Komedie]]|21}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/03|Madam Iglands Have]]|23}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/04|Da Mægleren faldt i Vandet]]|35}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/05|Spøgeri]]|55}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/06|Paa Danseskolen]]|81}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/07|Vi flytter]]|101}} {{TOC end}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 0a7cmf2qjkjziylzaaiq9zbjwycbg7e 341566 341560 2026-11-11T20:49:56Z Øystein Tvede 3938 341566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{midtstilt|{{stor|Indhold.}} {{linje|10%|margin-tb=1em}}}} {{TOC begin}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/01|Madam Knolls Skildpadde]]|Side 1}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/02|Vi spiller Komedie]]|21}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/03|Madam Iglands Have]]|35}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/04|Da Mægleren faldt i Vandet]]|55}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/05|Spøgeri]]|69}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/06|Paa Danseskolen]]|85}} {{Innholdsfortegnelse med prikker|[[Fra vor by/07|Vi flytter]]|97}} {{TOC end}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6nvjksek09xg8jl6zpsidjr4mhl9ffa 104 146057 341313 2026-11-11T18:38:35Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 146058 341314 2026-11-11T18:38:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>MADAM KNOLL'S SKILDPADDE.<noinclude><references/></noinclude> eefg88txv54lq8mafv3zcbwkvbj9ggc 341707 341314 2026-11-11T21:21:06Z Øystein Tvede 3938 341707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-større|MADAM KNOLL'S SKILDPADDE.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> 3t2txzjd61jbskjf8l63uy8kgm7imyq 104 146059 341315 2026-11-11T18:40:01Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 146060 341316 2026-11-11T18:41:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Madam Knoll's Skildpadde. Oppe paa kvisten hos skrædder Ljungkvist bor der et morsomt menneske, som hedder madam Knoll. Hun er stor og bred og halter og ler svært af alle mulige ting, men hun blir snart stødt ogsaa. — Men du, hvor madam Knoll kan le — uden lyd, bare etpar hæse kvæk tilslut, naar veiret rent er gaaet fra hende. Det ser næsten ængsteligt ud, inden madam Knoll har faaet pusten igjen og kiler paa med at snakke, der hun slap. For madam Khnoll kan snakke, maa dere tro! Hun siger rigtignok selv, at ordene gaar i ball for hende, og at hun glemmer talens brug, fordi hun sidder saa. meget alene. Men jeg har ikke mærket noget til det — endda ialfald.<noinclude><references/></noinclude> m1j96huy3hjt9o45mdhdvu59xdzyew8 341322 341316 2026-11-11T18:47:31Z Øystein Tvede 3938 341322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Madam Knoll's Skildpadde. Oppe paa kvisten hos skrædder Ljungkvist bor der et morsomt menneske, som hedder madam Knoll. Hun er stor og bred og halter og ler svært af alle mulige ting, men hun blir snart stødt ogsaa. — Men du, hvor madam Knoll kan le — uden lyd, bare etpar hæse kvæk tilslut, naar veiret rent er gaaet fra hende. Det ser næsten ængsteligt ud, inden madam Knoll har faaet pusten igjen og kiler paa med at snakke, der hun slap. For madam Knoll kan snakke, maa dere tro! Hun siger rigtignok selv, at ordene gaar i ball for hende, og at hun glemmer talens brug, fordi hun sidder saa. meget alene. Men jeg har ikke mærket noget til det — endda ialfald.<noinclude><references/></noinclude> bhtrgi07rlmy7c8mxx84eq6o2290jha 341772 341322 2026-11-11T21:29:18Z Øystein Tvede 3938 341772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Madam Knoll's Skildpadde.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|O}}ppe paa kvisten hos skrædder Ljungkvist bor der et morsomt menneske, som hedder madam Knoll. Hun er stor og bred og halter og ler svært af alle mulige ting, men hun blir snart stødt ogsaa. — Men du, hvor madam Knoll kan le — uden lyd, bare etpar hæse kvæk tilslut, naar veiret rent er gaaet fra hende. Det ser næsten ængsteligt ud, inden madam Knoll har faaet pusten igjen og kiler paa med at snakke, der hun slap.{{nodent/e}} For madam Knoll kan snakke, maa dere tro! Hun siger rigtignok selv, at ordene gaar i ball for hende, og at hun glemmer talens brug, fordi hun sidder saa. meget alene. Men jeg har ikke mærket noget til det — endda ialfald.<noinclude><references/></noinclude> 4cibb4rw7eaztry137v692f10850v2t 341990 341772 2026-11-11T23:49:41Z Øystein Tvede 3938 341990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Madam Knoll's Skildpadde.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|O}}ppe paa kvisten hos skrædder Ljungkvist bor der et morsomt menneske, som hedder madam Knoll. Hun er stor og bred og halter og ler svært af alle mulige ting, men hun blir snart stødt ogsaa. — Men du, hvor madam Knoll kan le — uden lyd, bare etpar hæse kvæk tilslut, naar veiret rent er gaaet fra hende. Det ser næsten ængsteligt ud, inden madam Knoll har faaet pusten igjen og kiler paa med at snakke, der hun slap.{{nodent/e}} For madam Knoll kan snakke, maa dere tro! Hun siger rigtignok selv, at ordene gaar i ball for hende, og at hun glemmer talens brug, fordi hun sidder saa meget alene. Men jeg har ikke mærket noget til det — endda ialfald.<noinclude><references/></noinclude> 3ag3wjkddx4x8p8n2raejufzg05ln1r 104 146061 341317 2026-11-11T18:44:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Uf, nu var her rigtig saa trubelt og triskt«, siger madam Khnoll, naar jeg kommer derop, »nu var det rigtig godt du kom«. Jeg er forresten deroppe, ret som det er, for der er megen moro oppe hos madam Knoll. For det første har nu madam Knoll legetøibutik. To store brede borde staar pakkende fulde af alslags legetøi. Opover væggene hænger der sprællemænd og dukker og lyser og griner i solen med røde kinder, og under taget hænger der smaa fuglebure og nisser og alt saadant noget, som det bare paa nogen maade er mulig at hænge under et tag. Og jeg faar lov at gaa omkring og lege med det altsammen. Jeg trækker op spilledaaser og snurrebasser, saa det surrer om ørene med operamelodier, og en hel braate snurrebasser paa gulvet ad gangen — da er der leven oppe paa madam Khnolls kvist, kan dere tro — og madam Kholl sidder paa forhøiningen borte ved vinduet og skjælver i maalet og synger: »Danmark deiligst vang og vænge«, og syr paa ligsvøb, for det handler hun ogsaa med.<noinclude><references/></noinclude> 9i15vki1xif0ikxs8ozps85a9vdmxai 341321 341317 2026-11-11T18:47:09Z Øystein Tvede 3938 341321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Uf, nu var her rigtig saa trubelt og triskt«, siger madam Knoll, naar jeg kommer derop, »nu var det rigtig godt du kom«. Jeg er forresten deroppe, ret som det er, for der er megen moro oppe hos madam Knoll. For det første har nu madam Knoll legetøibutik. To store brede borde staar pakkende fulde af alslags legetøi. Opover væggene hænger der sprællemænd og dukker og lyser og griner i solen med røde kinder, og under taget hænger der smaa fuglebure og nisser og alt saadant noget, som det bare paa nogen maade er mulig at hænge under et tag. Og jeg faar lov at gaa omkring og lege med det altsammen. Jeg trækker op spilledaaser og snurrebasser, saa det surrer om ørene med operamelodier, og en hel braate snurrebasser paa gulvet ad gangen — da er der leven oppe paa madam Knolls kvist, kan dere tro — og madam Knoll sidder paa forhøiningen borte ved vinduet og skjælver i maalet og synger: »Danmark deiligst vang og vænge«, og syr paa ligsvøb, for det handler hun ogsaa med.<noinclude><references/></noinclude> qlladb91duas99rg04u9vfxas5xinyx 104 146062 341318 2026-11-11T18:44:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er forresten faa kunder, der kommer den steile trappen op til madam Knoll. Der kan gaa dage, hvor der ingen andre kunder er end jeg, og jeg kjøber aldrig noget. Madam Knoll har været gift med en dansk glasmester, men navnet Knoll har altid været hende en torn 1 øiet, derfor har madam Knoll aldeles vilkaarlig begyndt at kalde sig madam Hansen. Fordi hun synes, at Hansen er saadant inderlig pent navn. Udenpaa porten hos skrædder Ljungkvist staar paa den ene side med hvide bogstaver paa grøn bund: »Ligsvøb til enhver tid hos madam Hansen« — og paa den anden side: »Nyeste legetøi hos madam Hansen«. Folk læser det, gaar ind og spør efter madam Knoll. Men det er forresten ikke sandt, at man kan faa nyeste legetøl hos madam Knoll, for mellem os sagt, kjøber madam Knoll aldrig noget nyt. »Jeg maatte da være bra dum, om jeg kjøbte noget nyt, før jeg har solgt det gamle«, siger madam Knoll. Men det synes jeg er dumt af madam Khnoll, jeg.<noinclude><references/></noinclude> sajggnpntvvm0e56ddpp5r3ynhaqzwo 341320 341318 2026-11-11T18:46:47Z Øystein Tvede 3938 341320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er forresten faa kunder, der kommer den steile trappen op til madam Knoll. Der kan gaa dage, hvor der ingen andre kunder er end jeg, og jeg kjøber aldrig noget. Madam Knoll har været gift med en dansk glasmester, men navnet Knoll har altid været hende en torn 1 øiet, derfor har madam Knoll aldeles vilkaarlig begyndt at kalde sig madam Hansen. Fordi hun synes, at Hansen er saadant inderlig pent navn. Udenpaa porten hos skrædder Ljungkvist staar paa den ene side med hvide bogstaver paa grøn bund: »Ligsvøb til enhver tid hos madam Hansen« — og paa den anden side: »Nyeste legetøi hos madam Hansen«. Folk læser det, gaar ind og spør efter madam Knoll. Men det er forresten ikke sandt, at man kan faa nyeste legetøl hos madam Knoll, for mellem os sagt, kjøber madam Knoll aldrig noget nyt. »Jeg maatte da være bra dum, om jeg kjøbte noget nyt, før jeg har solgt det gamle«, siger madam Knoll. Men det synes jeg er dumt af madam Knoll, jeg.<noinclude><references/></noinclude> pllxkxnrnyr0nj02kz91kyfgwe1i1lw 341595 341320 2026-11-11T21:00:10Z Øystein Tvede 3938 341595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er forresten faa kunder, der kommer den steile trappen op til madam Knoll. Der kan gaa dage, hvor der ingen andre kunder er end jeg, og jeg kjøber aldrig noget. Madam Knoll har været gift med en dansk glasmester, men navnet Knoll har altid været hende en torn i øiet, derfor har madam Knoll aldeles vilkaarlig begyndt at kalde sig madam Hansen. Fordi hun synes, at Hansen er saadant inderlig pent navn. Udenpaa porten hos skrædder Ljungkvist staar paa den ene side med hvide bogstaver paa grøn bund: »Ligsvøb til enhver tid hos madam Hansen« — og paa den anden side: »Nyeste legetøi hos madam Hansen«. Folk læser det, gaar ind og spør efter madam Knoll. Men det er forresten ikke sandt, at man kan faa nyeste legetøl hos madam Knoll, for mellem os sagt, kjøber madam Knoll aldrig noget nyt. »Jeg maatte da være bra dum, om jeg kjøbte noget nyt, før jeg har solgt det gamle«, siger madam Knoll. Men det synes jeg er dumt af madam Knoll, jeg.<noinclude><references/></noinclude> 6pzda2bq5m80udj6d2x504f58gz9qgp 341823 341595 2026-11-11T21:35:36Z Øystein Tvede 3938 341823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er forresten faa kunder, der kommer den steile trappen op til madam Knoll. Der kan gaa dage, hvor der ingen andre kunder er end jeg, og jeg kjøber aldrig noget. Madam Knoll har været gift med en dansk glasmester, men navnet Knoll har altid været hende en torn i øiet, derfor har madam Knoll aldeles vilkaarlig begyndt at kalde sig madam Hansen. Fordi hun synes, at Hansen er saadant inderlig pent navn. Udenpaa porten hos skrædder Ljungkvist staar paa den ene side med hvide bogstaver paa grøn bund: »Ligsvøb til enhver tid hos madam Hansen« — og paa den anden side: »Nyeste legetøi hos madam Hansen«. Folk læser det, gaar ind og spør efter madam Knoll. Men det er forresten ikke sandt, at man kan faa nyeste legetøi hos madam Knoll, for mellem os sagt, kjøber madam Knoll aldrig noget nyt. »Jeg maatte da være bra dum, om jeg kjøbte noget nyt, før jeg har solgt det gamle«, siger madam Knoll. Men det synes jeg er dumt af madam Knoll, jeg.<noinclude><references/></noinclude> kw8wbsu4svbfgha51fo7najcu0gcgnz 104 146063 341319 2026-11-11T18:46:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ja, saa er det skildpadden. Den er hjemført af en skipper for mange aar siden, og har nu vist gaaet og krabbet paa madam Knolls gulv i mindst ti aar. Den er tung i vendingen, men den har smaa, sorte, levendes øine. Undertiden naar jeg sidder og ser paa den, synes jeg det maa være »triskt« for den, som. madam Knoll siger, at gaa der og krabbe i balvmørke mellem madam Knolls stolben, den som har været vant til straalende sol og varm, blød sand og havet, der er ganske lunkent af solvarmen dernede paa Guineakysten. For det er derfra den er kommet. Men madam Knoll liker ikke, at jeg siger det. »Takke mig til at spadsere i ro paa et renskuret gulv, fremfor at bli slugt af haifisker og stegt i solen«, siger hun. Men jeg er ikke sikker paa, om skildpadden har samme mening, som madam Knoll i den retning. Madam Knoll er forresten gruelig glad i den skildpadden, for »den ligner saa Knoll i øinene«, siger hun. Skrædder Ljungkvist eier huset og bor i første etage. Det er en liden tør mand,<noinclude><references/></noinclude> 0nuu8uwekqo9jw8epze205flqg23f45 341991 341319 2026-11-11T23:54:29Z Øystein Tvede 3938 341991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ja, saa er det skildpadden. Den er hjemført af en skipper for mange aar siden, og har nu vist gaaet og krabbet paa madam Knolls gulv i mindst ti aar. Den er tung i vendingen, men den har smaa, sorte, levendes øine. Undertiden naar jeg sidder og ser paa den, synes jeg det maa være »triskt« for den, som madam Knoll siger, at gaa der og krabbe i halvmørke mellem madam Knolls stolben, den som har været vant til straalende sol og varm, blød sand og havet, der er ganske lunkent af solvarmen dernede paa Guineakysten. For det er derfra den er kommet. Men madam Knoll liker ikke, at jeg siger det. »Takke mig til at spadsere i ro paa et renskuret gulv, fremfor at bli slugt af haifisker og stegt i solen«, siger hun. Men jeg er ikke sikker paa, om skildpadden har samme mening, som madam Knoll i den retning. Madam Knoll er forresten gruelig glad i den skildpadden, for »den ligner saa Knoll i øinene«, siger hun. Skrædder Ljungkvist eier huset og bor i første etage. Det er en liden tør mand,<noinclude><references/></noinclude> b31feh85mn6s2jp2zls7prcfeeeyfd8 104 146064 341323 2026-11-11T18:48:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som stammer, saa han næsten ikke faar et ord frem, derfor har han vænnet sig til en egen lyd mellem hvert ord: »Klak — klak«, siger skrædder Ljungkvist, naar ordene slipper for ham. Det er saa usigelig snodigt at høre paa. Naar det rigtig staar fast, skjærer han forfærdelige ansigter og slaar med knyttet haand i luften — nu kommer det — tænker jeg, men nei, der kommer bare: »Klak — klak, klak«, saa fort: som kjæp i hjul. Skrædder Ljungkvist har en søn, som hedder Kalle; han er aandssvag og kan ikke snakke rigtig. Naar bare ordene begynder med en vokal, saa greier Kalle dem noksaa fint, men begynder de med en konsonant, saa magter han dem ikke. Han sidder altid i den trappe, der gaar op til madam Knoll. — »Øte omfruami ei en — ælling«, raaber Kalle altid efter mig. Men jeg gir ham aldrig en skilling jeg, for jeg synes Kalle Ljungkvist er en ækkel gut. Madam Knoll og Kalle lever i stadig krig. Han skræmmer kunderne væk, fordi<noinclude><references/></noinclude> 01txjmb2wfut0n3q8cumbloa6jycj7v 341992 341323 2026-11-11T23:55:29Z Øystein Tvede 3938 341992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som stammer, saa han næsten ikke faar et ord frem, derfor har han vænnet sig til en egen lyd mellem hvert ord: »Klak — klak«, siger skrædder Ljungkvist, naar ordene slipper for ham. Det er saa usigelig snodigt at høre paa. Naar det rigtig staar fast, skjærer han forfærdelige ansigter og slaar med knyttet haand i luften — nu kommer det — tænker jeg, men nei, der kommer bare: »Klak — klak, klak«, saa fort som kjæp i hjul. Skrædder Ljungkvist har en søn, som hedder Kalle; han er aandssvag og kan ikke snakke rigtig. Naar bare ordene begynder med en vokal, saa greier Kalle dem noksaa fint, men begynder de med en konsonant, saa magter han dem ikke. Han sidder altid i den trappe, der gaar op til madam Knoll. — »Øte omfruami ei en — ælling«, raaber Kalle altid efter mig. Men jeg gir ham aldrig en skilling jeg, for jeg synes Kalle Ljungkvist er en ækkel gut. Madam Knoll og Kalle lever i stadig krig. Han skræmmer kunderne væk, fordi<noinclude><references/></noinclude> 0b347cv2rze2jt2imcoyvrs8ogp0i6z 104 146065 341324 2026-11-11T18:49:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han altid sidder i trappen hendes, siger hun. Ret som det er, halter madam Knoll ud paa gangen og kikker ned ad trappen, om Kalle sidder der. Borte i en krog har hun en gammel svaber, bare for at ha noget ved haanden at dunke Kalle i hovedet med, naar han ikke vil rikke sig fra trappen. »Du vil være snil gut du, Kalle«, siger madam Knoll med svaberen bag paa ryggen, »du gaar din vei du, naar jeg ber dig om det«. »—ei«, siger Kalle nede i trappen. »Er du trossig ogsaa, dit lange rækel, vil du gaa din vei og det lidt fort« — forsvarlige dunk i Kalles hoved med svaberen — »tror du jeg er tjent med det, at du sidder der« — dunk i dunk — »tror du folk bryr sig om at kline sig opefter væggen for at komme frem, naar de skal op og slaa af en handel med en gammel kjending«. Dygtige dunk i Kalles røde hoved. »—ei«, siger Kalle. »Naa saa banker jeg i gulvet til far din.« Madam Knoll har ondt for at gaa<noinclude><references/></noinclude> 3fj0fx485hgui77cxk9186gy1akr8jy 104 146066 341325 2026-11-11T18:50:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trapper, siden dengang hun brak hoften, derfor meddeler hun sig til Ljungkvist ved at banke. Ljungkvist ved godt, hvad det betyder, der kommer nogen underlige lyder dernedenfra: »Kal — Kal — Kal« — siger Ljungkvist og saa »klak — klak«, i en rivende fart. Madam Knoll staar med svaberen i haanden og lytter: »Idag gaar det traat for han Ljungkvist«, siger hun bestandig. Saa springer Ljungkvist ud i trappen og trækker Kalle med magt ind i stuen. Men, mellem os sagt, kommer der nu ikke fler kunder til madam Knoll, fordi om Kalle ikke sidder i trappen. Madam Knoll har boet paa kvisten hos Ljungkvist i sytten aar, men hun har tænkt paa at sige op hver dag i alle aarene, siger hun. Men saa er der en ting, som gjør, at hun ikke kan flytte, og det er, at saa godt varmt gulv baade for hendes egne ben og skildpaddens findes ikke i hele byen, siger madam Knoll. For Ljungkvist gjør ikke andet end fyre i ovnen baade sommer og vinter forat varme persejernene. Der er en foruden mig, som kommer<noinclude><references/></noinclude> k9esa5zoqhxfsw3g454hlkctdmnsc8a 104 146067 341326 2026-11-11T18:51:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svært ofte op til madam Knoll. Det er agent. Kind. Han og jeg er de som kommer der tiest. Agent Kind er fælt fordrukken med rød næse med filipenser paa. Han sidder bestandig borte i kakkelovnskrogen med hænderne mellem knæerne og siger aldrig andet end: »Jo bevars«, naar madam Knoll snakker til ham. Naar han gaar, gir madam Knoll ham altid 10 øre. Jeg tror, at madam Knoll har været forlovet med ham i sin ungdom, men det vil hun ikke være ved, fordi han er saa fæl nu. Undertiden naar Kind vil gjøre sig morsom, saa stiller han sig op paa skildpadden; men da blir madam Khnoll sint: »Jeg mener De er desperat jeg, Kind — pine det arme dyret slig« — ikke fordi, jeg tror ikke det piner skildpadden, at Kind staar paa det tykke skallet; han ser ud som en skjæreving hele Kind, saa der er vist ikke stor tyngde i ham. — Men en dag, kan dere tro, jeg blev forbauset, for langt oppe i Storgaden mødte jeg madam Knoll og politibetjent Weiby. Madam Knoll er næsten aldrig nedenfor trappen sin, ser dere. Hun var rød som<noinclude><references/></noinclude> rsgevchax56hxns4p0urj5bcpr20lsq 341577 341326 2026-11-11T20:51:36Z Øystein Tvede 3938 341577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svært ofte op til madam Knoll. Det er agent. Kind. Han og jeg er de som kommer der tiest. Agent Kind er fælt fordrukken med rød næse med filipenser paa. Han sidder bestandig borte i kakkelovnskrogen med hænderne mellem knæerne og siger aldrig andet end: »Jo bevars«, naar madam Knoll snakker til ham. Naar han gaar, gir madam Knoll ham altid 10 øre. Jeg tror, at madam Knoll har været forlovet med ham i sin ungdom, men det vil hun ikke være ved, fordi han er saa fæl nu. Undertiden naar Kind vil gjøre sig morsom, saa stiller han sig op paa skildpadden; men da blir madam Knoll sint: »Jeg mener De er desperat jeg, Kind — pine det arme dyret slig« — ikke fordi, jeg tror ikke det piner skildpadden, at Kind staar paa det tykke skallet; han ser ud som en skjæreving hele Kind, saa der er vist ikke stor tyngde i ham. — Men en dag, kan dere tro, jeg blev forbauset, for langt oppe i Storgaden mødte jeg madam Knoll og politibetjent Weiby. Madam Knoll er næsten aldrig nedenfor trappen sin, ser dere. Hun var rød som<noinclude><references/></noinclude> hfiqc5dof3szxfdce9tjzun491fnwv8 341993 341577 2026-11-11T23:59:31Z Øystein Tvede 3938 341993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>svært ofte op til madam Knoll. Det er agent Kind. Han og jeg er de som kommer der tiest. Agent Kind er fælt fordrukken med rød næse med filipenser paa. Han sidder bestandig borte i kakkelovnskrogen med hænderne mellem knæerne og siger aldrig andet end: »Jo bevars«, naar madam Knoll snakker til ham. Naar han gaar, gir madam Knoll ham altid 10 øre. Jeg tror, at madam Knoll har været forlovet med ham i sin ungdom, men det vil hun ikke være ved, fordi han er saa fæl nu. Undertiden naar Kind vil gjøre sig morsom, saa stiller han sig op paa skildpadden; men da blir madam Knoll sint: »Jeg mener De er desperat jeg, Kind — pine det arme dyret slig« — ikke fordi, jeg tror ikke det piner skildpadden, at Kind staar paa det tykke skallet; han ser ud som en skjæreving hele Kind, saa der er vist ikke stor tyngde i ham. — Men en dag, kan dere tro, jeg blev forbauset, for langt oppe i Storgaden mødte jeg madam Knoll og politibetjent Weiby. Madam Knoll er næsten aldrig nedenfor trappen sin, ser dere. Hun var rød som<noinclude><references/></noinclude> 67rs2ye1ymejjnxi28hnte724vleunh 104 146068 341327 2026-11-11T18:52:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en kogt hummer i ansigtet og halted og snakked uafladelig. Weibys underlæbe stod frygtelig frem, maven sad endda høiere oppe paa ham end ellers, syntes jeg, han tripped og tripped, for han er gammel, Weiby. Jeg slog naturligvis øieblikkelig følge med dem. »De har tyvstjaalet skildpadden min«, sagde madam Knoll — »aa det deilige arme dyret —« »Hvem har gjort det?« »Ja vidste jeg det«, sagde madam Knoll sint, »saa havde jeg ikke behøvet at hente politi da — har jeg ikke gaaet med det daarlige benet mit helt op i Stubergkleven efter han Weiby — uh det rakkerpakket —.« Weiby undersøgte hele kvisten, pirked med stokken under sengen og komoden og rystede teppet, skildpadden pleiede ligge paa. »Alt det har jeg gjort før, Weiby, far«, sagde madam Knoll fremdeles sint. »Ja padda er væk hu«, sa Weiby, underlæben hans stod saa langt frem, at en gjerne kunde sidde paa den. »Padda«, sagde madam Knoll indigneret, saa hun næsten ikke fik ordet frem.<noinclude><references/></noinclude> 8kzp5upt2097eta4s11lezy0vs58wqn 104 146069 341328 2026-11-11T18:53:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men med engang blev jeg saa gruelig glad alligevel, og jeg begyndte at synge ganske høit paa den gamle melodien — der var ingen, som hørte det, for sjøen bruste saa stærkt: »Vi skal reise, reise, reise —« {{---}}<noinclude><references/></noinclude> h1qe4ugb6l1ou28s192jykz9qls81ov 104 146070 341329 2026-11-11T18:55:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Vi maa aventere etter a«, sagde Weiby. »Aventere, jo det skulde hjælpe stort det«, sagde madam Knoll. »Aa er det De vil polti De da, madam Knoll«, sagde Weiby, »naar De ikke vil gjøre hvad vi siger« — Weiby blev sint. »Aa kald mig madam Hansen, som mit navn er, De far«, sagde madam Knoll, »forresten kan Dere gjerne gaa Deres vei, jeg ser paa Dere, at Dere fandt ikke skildpadden, om Dere snublet i den«. Der var Weiby og madam Knoll rygende uvenner. HEnden blev, at Weiby stabbede nedfor trappen igjen og lovede, at det skulde vare længe, inden han kom {{sp|der}} igjen. »Hvad gir du mig for saadan en«, sa madam Knoll — »at ryste teppet og se under sengen, som det var noget splinternyt, han fandt paa, han kunde da vide, at det havde jeg gjort før — han finder ikke skildpadden, om han gik paa hovedet hele byen gjennem — jeg saa det paa hele laget hans. Aa det stakkars vildfarende dyret — tror du, de som har tat den, ved, at den<noinclude><references/></noinclude> c1x3h0e8e9oy0sz0262rybbydsmqbi4 341994 341329 2026-11-12T00:02:01Z Øystein Tvede 3938 341994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Vi maa aventere etter a«, sagde Weiby. »Aventere, jo det skulde hjælpe stort det«, sagde madam Knoll. »Aa er det De vil polti De da, madam Knoll«, sagde Weiby, »naar De ikke vil gjøre hvad vi siger« — Weiby blev sint. »Aa kald mig madam Hansen, som mit navn er, De far«, sagde madam Knoll, »forresten kan Dere gjerne gaa Deres vei, jeg ser paa Dere, at Dere fandt ikke skildpadden, om Dere snublet i den«. Der var Weiby og madam Knoll rygende uvenner. Enden blev, at Weiby stabbede nedfor trappen igjen og lovede, at det skulde vare længe, inden han kom {{sp|der}} igjen. »Hvad gir du mig for saadan en«, sa madam Knoll — »at ryste teppet og se under sengen, som det var noget splinternyt, han fandt paa, han kunde da vide, at det havde jeg gjort før — han finder ikke skildpadden, om han gik paa hovedet hele byen gjennem — jeg saa det paa hele laget hans. Aa det stakkars vildfarende dyret — tror du, de som har tat den, ved, at den<noinclude><references/></noinclude> swldfa5cynaisim52ti9fqqg7z47949 104 146071 341330 2026-11-11T18:56:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skal ha fire rosiner om dagen kanske — uh hu hu — og en gulerod! Ja det siger jeg«, sagde madam Knoll og tørrede sine smaa øine, »at finder du skildpadden, skal du faa den spilledaasen, som spiller melodien Bim, bam, bilibum, bum, bum — og det med tak til«. Du verden, tænk den nydelige spilledaasen! Saa begyndte den tiden, jeg gik og ledte efter skildpadden. Det var igrunden snodigt, kan dere tro. Akkurat som jeg skulde være en politispion. Folk sagde rigtignok, at jeg ikke duede til spion, for det jeg ikke var klog og betænkt nok, og snakkede formeget. Du, alle de steder, jeg var, og spurgte efter skildpadden. Inde i gaarderne, inde i udhusene, alle steder, snakkede med alle kjærringer og alle barn. Oppe i heierne ledte jeg efter den. Nei, ingen havde seet noget »lignement« til et saadant dyr. »Naa«, sagde madam Knoll spørgende og saa over brillerne paa mig knap jeg havde lukket døren op, »har du faaet noget spurlag paa det deilige dyret?« En dag sagde madam Knoll, at hun troede<noinclude><references/></noinclude> gio58evoe1fyhc8ayidfcd7a3q2tpwn 104 146072 341331 2026-11-11T18:57:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at Kind havde tat den, fordi han ikke havde været oppe hos hende, siden den blev borte. Ikke fordi, jeg troede det ikke, for Kind er altfor red madam Knoll til at han turde gjøre noget sligt, men jeg gik alligevel deropover, hvor han bor en dag. Jeg fik Massa til at følge med mig. Kind bor i et gammelt lysthus med spidst tag, der ligger oppe paa en hei, væggene er bare vinduer. Han har ikke raad at bo andre steder. Jeg turde ikke gaa derind, for det er jeg vis paa mor ikke vilde like, men Massa og jeg kløv op og holdt os i vindussprosserne og keg ind. Der saa ud, kan dere tro. Halm og ølflasker og gamle støvler. Og ikke andre møbler end en gammel havebænk, saa den ligger mDhan vist paa. Jeg havde forfærdelig ondt af Kind, da jeg stod der og kiggede ind, men det er hans egen skyld, siger madam Knoll, fordi han aldrig i sit liv har villet arbeide. I dit ansigts sved skal du æde dit brød, siger madam Knoll bestandig, naar hun sidder og syr ligsvøb. Massa og jeg kløv op og kiggede gjen-<noinclude><references/></noinclude> hgt74p9n5cqq2xqpt9ppgvbdsteu6x2 341995 341331 2026-11-12T00:04:35Z Øystein Tvede 3938 341995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at Kind havde tat den, fordi han ikke havde været oppe hos hende, siden den blev borte. Ikke fordi, jeg troede det ikke, for Kind er altfor red madam Knoll til at han turde gjøre noget sligt, men jeg gik alligevel deropover, hvor han bor en dag. Jeg fik Massa til at følge med mig. Kind bor i et gammelt lysthus med spidst tag, der ligger oppe paa en hei, væggene er bare vinduer. Han har ikke raad at bo andre steder. Jeg turde ikke gaa derind, for det er jeg vis paa mor ikke vilde like, men Massa og jeg kløv op og holdt os i vindussprosserne og keg ind. Der saa ud, kan dere tro. Halm og ølflasker og gamle støvler. Og ikke andre møbler end en gammel havebænk, saa den ligger han vist paa. Jeg havde forfærdelig ondt af Kind, da jeg stod der og kiggede ind, men det er hans egen skyld, siger madam Knoll, fordi han aldrig i sit liv har villet arbeide. I dit ansigts sved skal du æde dit brød, siger madam Knoll bestandig, naar hun sidder og syr ligsvøb. Massa og jeg kløv op og kiggede gjen-<noinclude><references/></noinclude> i8us75b5qvli7yel5rbjv08ecdmurnq 104 146073 341332 2026-11-11T18:58:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nem alle fire vinduer, et vindu paa hver væg, men der var ikke spor at se af skildpadden. Nei det saa ikke ud til, at det var stort haab om, at jeg skulde faa den spilledaasen, som spillede Bim, bam, bilibum, bum, bum. Der var gaaet otte dage siden skildpadden blev borte. Skam at sige, tænkte jeg næsten ikke mere paa den, for en kan da ikke gaa og tænke paa en ting saalænge. Men saa en dag, som jeg gik hjem fra skolen forbi kirkegaarden, fik jeg med engang saadan lyst at hoppe paradis paa. Peder Bentsens gravsten, den er saa udmærket bred og flad at hoppe paradis paa. Mens jeg hoppede der, var der noget, som rørte sig borte ved stengjærdet indi en berberisbusk. Da jeg skulde se efter, var det Kalle Ljungkvist, som sad paa hug der og stelte med noget. Jeg listede mig bag paa ham og — tænk, det var skildpadden, han holdt paa med. Den havde ligget indi gjærdet, kunde jeg skjønne, for han havde taget ud nogle stener deraf. »Kalle, dit asen«, sagde jeg og greb ham i luggen.<noinclude><references/></noinclude> 5egyp8n8cehyt3x2coczammhnxodd98 341996 341332 2026-11-12T00:06:00Z Øystein Tvede 3938 341996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nem alle fire vinduer, et vindu paa hver væg, men der var ikke spor at se af skildpadden. Nei det saa ikke ud til, at det var stort haab om, at jeg skulde faa den spilledaasen, som spillede Bim, bam, bilibum, bum, bum. Der var gaaet otte dage siden skildpadden blev borte. Skam at sige, tænkte jeg næsten ikke mere paa den, for en kan da ikke gaa og tænke paa en ting saalænge. Men saa en dag, som jeg gik hjem fra skolen forbi kirkegaarden, fik jeg med engang saadan lyst at hoppe paradis paa Peder Bentsens gravsten, den er saa udmærket bred og flad at hoppe paradis paa. Mens jeg hoppede der, var der noget, som rørte sig borte ved stengjærdet indi en berberisbusk. Da jeg skulde se efter, var det Kalle Ljungkvist, som sad paa hug der og stelte med noget. Jeg listede mig bag paa ham og — tænk, det var skildpadden, han holdt paa med. Den havde ligget indi gjærdet, kunde jeg skjønne, for han havde taget ud nogle stener deraf. »Kalle, dit asen«, sagde jeg og greb ham i luggen.<noinclude><references/></noinclude> 298rm4s2z1fnz4ktp5blaa5o9990hi8 104 146074 341333 2026-11-11T18:59:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »—ip mig — ip mig«, skreg Kalle; men jeg trak ham ud af berberisbusken, baade ham og skildpadden. Skildpadden var død, det skjønte jeg straks; de smaa, sorte øinene var halvlukkede og brustne. »ÅAa du grusomme Kalle«, sagde jeg, »der har du puttet den indi stengjærdet og ladet den sulte ihjel — men pas dig for madam Knoll du — du faar af madam Knoll du —« Kalle bare lo og gravede med en pind i sandet. Jeg tog skildpadden i forklædet mit og løb sporenstregs ned til madam Knoll. Remmen med skolebøgerne glemte jeg igjen paa Peder Bentsens gravsten. »Nu«, sagde madam Knoll som sædvanlig og saa over brillerne, idetsamme jeg kom i døren. Jeg var saa forpustet, at jeg næsten ikke kunde snakke, jeg bare viste hende, hvad jeg havde i forklædet. Madam Knoll slog hænderne sammen, men da hun saa, den var død, begyndte hun at græde. »Det er Kalle, som har gjort det«, sagde Jeg.<noinclude><references/></noinclude> jwbzcdksb2l3xk1whto7ogzezpyfh9c 341997 341333 2026-11-12T00:06:59Z Øystein Tvede 3938 341997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »—ip mig — ip mig«, skreg Kalle; men jeg trak ham ud af berberisbusken, baade ham og skildpadden. Skildpadden var død, det skjønte jeg straks; de smaa, sorte øinene var halvlukkede og brustne. »Aa du grusomme Kalle«, sagde jeg, »der har du puttet den indi stengjærdet og ladet den sulte ihjel — men pas dig for madam Knoll du — du faar af madam Knoll du —« Kalle bare lo og gravede med en pind i sandet. Jeg tog skildpadden i forklædet mit og løb sporenstregs ned til madam Knoll. Remmen med skolebøgerne glemte jeg igjen paa Peder Bentsens gravsten. »Nu«, sagde madam Knoll som sædvanlig og saa over brillerne, idetsamme jeg kom i døren. Jeg var saa forpustet, at jeg næsten ikke kunde snakke, jeg bare viste hende, hvad jeg havde i forklædet. Madam Knoll slog hænderne sammen, men da hun saa, den var død, begyndte hun at græde. »Det er Kalle, som har gjort det«, sagde Jeg.<noinclude><references/></noinclude> 6qlaazzl5lk6fuul6awb374ss2fdtih 104 146075 341334 2026-11-11T18:59:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Kalle« — raabte madam Knoll — »giv mig svaberen«, raabte hun endda høiere; brillerne hang paa det yderste af KG hendes. Da hun fik svaberen, dunked hun i gulvet og raabte »Ijungkvist«, saa de hørte det langt ned i gaden. Ljungkvist kom farende op med briller paa og syring paa fingeren, og en naal med lang traad holdt han mellem fingrene — han troede mindst huset brændte, saa forfærdet saa han ud. »Se her«. sagde madam Knoll dirrende i maalet, »se her, hvad sønnen Deres har gjort«, hun lagde skildpadden paa ryggen, for at Ljungkvist med engang skulde se, hvor død den var, og presenterede ham den paa den maade. »Hvad — hva — hvad skal det betyde«, spurgte Ljungkvist. » Betyde«, sagde madam Knoll, »det betyder, at jeg flytter imorgen den dag, Ljungkvist, saa kan De ha det saa godt — det betyder, at sønnen Deres har dræbt skildpadden min — ikke har jo han noget vet, og ikke har faderen det hellere, saavidt jeg<noinclude><references/></noinclude> rir0jbxpv8dr4j7wt7bl89olieq6i75 341998 341334 2026-11-12T00:08:50Z Øystein Tvede 3938 341998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Kalle« — raabte madam Knoll — »giv mig svaberen«, raabte hun endda høiere; brillerne hang paa det yderste af næsetippen hendes. Da hun fik svaberen, dunked hun i gulvet og raabte »Ljungkvist«, saa de hørte det langt ned i gaden. Ljungkvist kom farende op med briller paa og syring paa fingeren, og en naal med lang traad holdt han mellem fingrene — han troede mindst huset brændte, saa forfærdet saa han ud. »Se her«, sagde madam Knoll dirrende i maalet, »se her, hvad sønnen Deres har gjort«, hun lagde skildpadden paa ryggen, for at Ljungkvist med engang skulde se, hvor død den var, og presenterede ham den paa den maade. »Hvad — hva — hvad skal det betyde«, spurgte Ljungkvist. »Betyde«, sagde madam Knoll, »det betyder, at jeg flytter imorgen den dag, Ljungkvist, saa kan De ha det saa godt — det betyder, at sønnen Deres har dræbt skildpadden min — ikke har jo han noget vet, og ikke har faderen det hellere, saavidt jeg<noinclude><references/></noinclude> pu60702ao71wl1vbog4xtvthr6prisf 104 146076 341335 2026-11-11T19:00:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kan skjønne —« madam Knoll snakkede høiere og høiere og truede baade med politi og storthing. Ljungkvist slog med knyttede hænder i luften, men han var endda ikke istand til at faa andet frem end: »Klak — klak — — klak —!« Aa for et lurveleven oppe paa madam Knolls kvist den middagsstund. Men — madam Knoll flyttede ikke, som hun truede med, for hun bor der endnu. Skjønt skildpadden var død, da jeg fandt. den, fik jeg alligevel spilledaasen. Den staar foran min seng. Hver aften, naar jeg klæder af mig, trækker jeg den op — om morgenen gaar alt i en saadan flyvende fart, saa da har jeg ikke tid at tænke paa spilledaasen — og sas sovner jeg hver aften, medens den spiller saa fint og uskyldigt Bim, bam, bilibum, bum, bum. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5mao4svz2mphnk0624yoh433t4jquno 341999 341335 2026-11-12T00:09:50Z Øystein Tvede 3938 341999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kan skjønne —« madam Knoll snakkede høiere og høiere og truede baade med politi og storthing. Ljungkvist slog med knyttede hænder i luften, men han var endda ikke istand til at faa andet frem end: »Klak — klak — — klak —!« Aa for et lurveleven oppe paa madam Knolls kvist den middagsstund. Men — madam Knoll flyttede ikke, som hun truede med, for hun bor der endnu. Skjønt skildpadden var død, da jeg fandt den, fik jeg alligevel spilledaasen. Den staar foran min seng. Hver aften, naar jeg klæder af mig, trækker jeg den op — om morgenen gaar alt i en saadan flyvende fart, saa da har jeg ikke tid at tænke paa spilledaasen — og saa sovner jeg hver aften, medens den spiller saa fint og uskyldigt Bim, bam, bilibum, bum, bum. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ncnyhf1jlg0jy5pg1a8c6q5ysdky3n2 104 146077 341336 2026-11-11T19:01:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>VI SPILLER KOMEDIE.<noinclude><references/></noinclude> isstjuaaiimxhaumvabgx3qec6lqay7 341716 341336 2026-11-11T21:22:15Z Øystein Tvede 3938 341716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-større|VI SPILLER KOMEDIE.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> sw77l70yfsn937ybsv3ei3c48qeq8g5 104 146078 341337 2026-11-11T19:02:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vi spiller Komedie. Uf, jeg er saa sint paa Kristen vedhugger! for det var hans skyld, at det ikke blev noget af, da vi vilde spille komedie. Bare fordi han var grætten over at far havde kjøbt saameget raa ved, saa fik ikke vi lov at spille komedie i vedskjulet vort. For bedre theater end vort vedskjul findes ikke i hele byen. Emil Rasmussens sal, hvor alle de omreisende skuespillerselskaberne spiller, kan ikke komme op mod vedskjulet vort, det er sikkert. Ja, jeg mener naturligvis om sommeren, naar der ingen ved er der. Den lille forhøiningen borte i det ene hjørne, hvor den ældgamle, tunge barnevognen staar, og alle de gamle kasserne og alt det andre skrammelet, er<noinclude><references/></noinclude> h4mt8e6wb533yojuczz5t9i2mh3pj1e 341782 341337 2026-11-11T21:30:26Z Øystein Tvede 3938 341782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Vi spiller Komedie.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|U}}f, jeg er saa sint paa Kristen vedhugger! for det var hans skyld, at det ikke blev noget af, da vi vilde spille komedie. Bare fordi han var grætten over at far havde kjøbt saameget raa ved, saa fik ikke vi lov at spille komedie i vedskjulet vort.{{nodent/e}} For bedre theater end vort vedskjul findes ikke i hele byen. Emil Rasmussens sal, hvor alle de omreisende skuespillerselskaberne spiller, kan ikke komme op mod vedskjulet vort, det er sikkert. Ja, jeg mener naturligvis om sommeren, naar der ingen ved er der. Den lille forhøiningen borte i det ene hjørne, hvor den ældgamle, tunge barnevognen staar, og alle de gamle kasserne og alt det andre skrammelet, er<noinclude><references/></noinclude> fazzd64l2202lz9lqwuchwj84fdjr7k 104 146079 341338 2026-11-11T19:03:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den prægtigste scene nogen kan ønske sig, og det lange, smale vedskjulet er tilskuerpladsen. Aftrædelsesværelse for skuespillerne er der ogsaa i det gamle vognskjul; en maa rigtignok krybe gjennem en glugge høit oppe paa væggen for at komme derind fra vedboden, men det gjør jo ingenting, det er værre, at der lige under gluggen staar en stor kasse med rød oker, som vi fordetmeste dumper op i, naar vi kryber ud den veien. Ellers er det gamle vognskjul et aldeles ypperligt aftrædelsesværelse. Der er ingen vinduer paa vedskjulet. Naar vi lukker igjen døren er der ingen anden lysning end gjennem sprækker og huller, og der, hvor det gliser mellem tagstenene. Men der er saa mange sprækker og aabninger, saa der er mere end lyst nok alligevel. Hele aaret igjennem staar Kristen vedhugger der i brune skindbukser med sagmug i haaret og sager og hugger med store, blaarøde hænder med kattenegler paa alle fingrene. Jeg sidder ofte paa en huggestabbe dernede hos ham og fortæller eventyr for ham, som jeg selv finder paa. Jeg<noinclude><references/></noinclude> s9wcx599cftm87ogh04zsat13mub88u 104 146080 341339 2026-11-11T19:04:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har forresten svært lidet igjen for det, for Kristen vedhugger siger aldrig et ord om eventyrene mine, endda jeg gjør dem saa spændende, jeg kan; han ser ikke til den kant, jeg sidder engang — bare spytter langt og brunt udigjennem vedboddøren og siger ikke et muk. Men saa var det dengang, vi skulde spille komedie. Warburgs theaterselskab havde netop været i byen og spillet: »Kusine Lotte« og »Eventyr paa fodreisen«. Vi havde havt fribilletter hver aften, og jeg havde siddet paa første bænk og været i den syvende himmel. Aa dere skulde bare seet Warburg — aa saadanne øine og saadan fin næse, og saa talte han dansk saa yndigt. Alle smaapigerne i vor klasse fulgte ham paa dampskibsbryggen, da han reiste, og Karen Jensen græd, fordi hun ikke skulde faa se ham mere. Ja, hun vil ikke være ved det nu, at hun græd over Warburg, men jeg saa tydelig blanke taarer i de lyseblaa øinene hendes. Da vi gik hjem fra bryggen den gang,<noinclude><references/></noinclude> 08x7yj5brxncbvxerq41uxuvck8ptu3 104 146081 341340 2026-11-11T19:05:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var det, vi bestemte os til, at vi ogsaa vilde spille komedie. Det var Massa, Mina, Karen, Lolla og jeg. Karsten maatte vi ha med, men ingen andre gutter, for de er saa væmmelige allesammen nu. De piber i nøgler og ler og hvisker, naar vi gaar forbi, og det kalder jeg væmmeligt. Men Karsten maatte vi ha med, for han synger saa nydeligt, saa klart, saa klart. Naar Karsten synger »Ja vi elsker«, kildrer det mig bestandig nedover ryggen, og det siger gamle frøken Weyergang er den høieste kunstnydelse, som findes. For frøken Wevergang har engang været i Berlin og hørt Lucca, og da var det akkurat, som hun fik den ene bøtte koldt vand over sig efter den anden. Og deiligere kan det ikke være, siger frøken Weyergang. Derfor maatte vi ha Karsten med. For jeg kan slet ikke synge; naar jeg skal tage høie toner, kommer der saadanne underlige lyder. Akkurat som det høres ud, naar jeg har lukket Karsten inde i den store, tomme melbølen, og han dundrer paa laaget og skriger saa dumpt derindenfra.<noinclude><references/></noinclude> skdayp8enmzfcfcb9du6xgp44yslx18 342000 341340 2026-11-12T00:15:11Z Øystein Tvede 3938 342000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var det, vi bestemte os til, at vi ogsaa vilde spille komedie. Det var Massa, Mina, Karen, Lolla og jeg. Karsten maatte vi ha med, men ingen andre gutter, for de er saa væmmelige allesammen nu. De piber i nøgler og ler og hvisker, naar vi gaar forbi, og det kalder jeg væmmeligt. Men Karsten maatte vi ha med, for han synger saa nydeligt, saa klart, saa klart. Naar Karsten synger »Ja vi elsker«, kildrer det mig bestandig nedover ryggen, og det siger gamle frøken Weyergang er den høieste kunstnydelse, som findes. For frøken Weyergang har engang været i Berlin og hørt Lucca, og da var det akkurat, som hun fik den ene bøtte koldt vand over sig efter den anden. Og deiligere kan det ikke være, siger frøken Weyergang. Derfor maatte vi ha Karsten med. For jeg kan slet ikke synge; naar jeg skal tage høie toner, kommer der saadanne underlige lyder. Akkurat som det høres ud, naar jeg har lukket Karsten inde i den store, tomme melbølen, og han dundrer paa laaget og skriger saa dumpt derindenfra.<noinclude><references/></noinclude> 7mk5s0ejqhw0ai8e2u8vqs7r25b6l67 104 146082 341341 2026-11-11T19:06:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men hvis dere tror, at Karsten godvillig vilde være med at spille komedie, saa tar dere feil. »Tror dere jeg vil være med og lege alene med dere piger«, sagde han — »nei tak san, det kan dere faa saadanne jentegutter som Peder til provsten til, det — og saa kanske dere vilde klæde mig ud, som dere gjorde, da jeg var liden — pyt, nei her er gutten sin her, som er vokset fra sligt.« Her var gode raad dyre, men at tvinge Karsten kunde ikke nytte. Vi maatte lirke. »Hvis du vil være med i theatret, Karsten, skal jeg sprætte af og give dig de to store knapperne bag i den gamle vinterkaaben min — hempeknapper, ved du.« »Ja, men jeg vil ha to af dem, der staar foran i kaaben ogsaa«, sagde Karsten. »Ja, ja, men saa skal du synge fire sange, en for hver knap.« Han mukkede lidt, men saa lovede Massa ham et kræmmerhus svedsker fra butikken deres, og saa gav han sig. Næste dag paa skolen skrev vi programmet borte i en krog af klassen. Alle<noinclude><references/></noinclude> iahskjbgp8hxgv2do4ri7q2s7mtckub 104 146083 341342 2026-11-11T19:08:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de andre smaapigerne stormede paa og vilde vide, hvad det var for hemmeligheder, for Massa og jeg stod foran og puffede dem væk, mens Mina og Karen skrev alt hvad de orkede paa programmet bag os. Aa for et leven! Bestyreren kom i døren og var sint, og saa sladred Anna Brynildsen og sagde, at jeg havde lugget Kima Pirk. Det var forresten sandt, at jeg havde lugget Kima i det stride, rødbrune haaret hendes, men det var bare det rene nødværge, for Kima er meget stærkere end mig. Endelig var programmet færdigskrevet; her er det: {{sp|Første optræden af selskabet Gioja}}<br> i byfogdens vedskjul søndag den 12te. 1. »Ja vi elsker dette landet«,<br> synges af den unge.......Gioja<br> (det var Karsten). 2. Deklamation........frk. Ella Gioja<br> (det var mig). 3. »Kusine Lotte«, frit efter hukommelsen, udføres af hele selskabet.<noinclude><references/></noinclude> 0as27fggopghgieypxc3u7n1xbwbdqv 341868 341342 2026-11-11T21:42:04Z Øystein Tvede 3938 341868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de andre smaapigerne stormede paa og vilde vide, hvad det var for hemmeligheder, for Massa og jeg stod foran og puffede dem væk, mens Mina og Karen skrev alt hvad de orkede paa programmet bag os. Aa for et leven! Bestyreren kom i døren og var sint, og saa sladred Anna Brynildsen og sagde, at jeg havde lugget Kima Pirk. Det var forresten sandt, at jeg havde lugget Kima i det stride, rødbrune haaret hendes, men det var bare det rene nødværge, for Kima er meget stærkere end mig. Endelig var programmet færdigskrevet; her er det: {{sp|Første optræden af selskabet Gioja}}<br> {{gap|1em}}i byfogdens vedskjul søndag den 12te. 1. »Ja vi elsker dette landet«,<br> {{gap|2em}}synges af den unge....... {{sp|Gioj|a}}<br> {{gap|2em}}(det var Karsten). 2. Deklamation........frk. {{sp|Ella Gioj|a}}<br> {{gap|2em}}(det var mig). 3. »Kusine Lotte«, frit efter hukommelsen, {{gap|2em}}udføres af hele selskabet.<noinclude><references/></noinclude> 5wmmxtsq56mwmklgma037nvkdhiwadb 341876 341868 2026-11-11T21:43:06Z Øystein Tvede 3938 341876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de andre smaapigerne stormede paa og vilde vide, hvad det var for hemmeligheder, for Massa og jeg stod foran og puffede dem væk, mens Mina og Karen skrev alt hvad de orkede paa programmet bag os. Aa for et leven! Bestyreren kom i døren og var sint, og saa sladred Anna Brynildsen og sagde, at jeg havde lugget Kima Pirk. Det var forresten sandt, at jeg havde lugget Kima i det stride, rødbrune haaret hendes, men det var bare det rene nødværge, for Kima er meget stærkere end mig. Endelig var programmet færdigskrevet; her er det: {{sp|Første optræden af selskabet Gioja}}<br> {{gap|1em}}i byfogdens vedskjul søndag den 12te. {{Uten innrykk|1. »Ja vi elsker dette landet«,}}<br> {{gap|2em}}synges af den unge....... {{sp|Gioj|a}}<br> {{gap|2em}}(det var Karsten). {{Uten innrykk|2. Deklamation........frk. {{sp|Ella Gioj|a}}}}<br> {{gap|2em}}(det var mig). {{Uten innrykk|3. »Kusine Lotte«, frit efter hukommelsen,}} {{gap|2em}}udføres af hele selskabet.<noinclude><references/></noinclude> 7yrvmd90t1mt9s8mpo54js4n0iv2r9u 341883 341876 2026-11-11T21:43:53Z Øystein Tvede 3938 341883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de andre smaapigerne stormede paa og vilde vide, hvad det var for hemmeligheder, for Massa og jeg stod foran og puffede dem væk, mens Mina og Karen skrev alt hvad de orkede paa programmet bag os. Aa for et leven! Bestyreren kom i døren og var sint, og saa sladred Anna Brynildsen og sagde, at jeg havde lugget Kima Pirk. Det var forresten sandt, at jeg havde lugget Kima i det stride, rødbrune haaret hendes, men det var bare det rene nødværge, for Kima er meget stærkere end mig. Endelig var programmet færdigskrevet; her er det: {{sp|Første optræden af selskabet Gioja}}<br> {{gap|1em}}i byfogdens vedskjul søndag den 12te. {{Uten innrykk|1. »Ja vi elsker dette landet«,}} {{gap|2em}}synges af den unge....... {{sp|Gioj|a}}<br> {{gap|2em}}(det var Karsten). {{Uten innrykk|2. Deklamation........frk. {{sp|Ella Gioj|a}}}} {{gap|2em}}(det var mig). {{Uten innrykk|3. »Kusine Lotte«, frit efter hukommelsen,}} {{gap|2em}}udføres af hele selskabet.<noinclude><references/></noinclude> g3cujlbvk1tc6acild4iyza7pd6n7a2 341888 341883 2026-11-11T21:44:36Z Øystein Tvede 3938 341888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de andre smaapigerne stormede paa og vilde vide, hvad det var for hemmeligheder, for Massa og jeg stod foran og puffede dem væk, mens Mina og Karen skrev alt hvad de orkede paa programmet bag os. Aa for et leven! Bestyreren kom i døren og var sint, og saa sladred Anna Brynildsen og sagde, at jeg havde lugget Kima Pirk. Det var forresten sandt, at jeg havde lugget Kima i det stride, rødbrune haaret hendes, men det var bare det rene nødværge, for Kima er meget stærkere end mig. Endelig var programmet færdigskrevet; her er det: {{sp|Første optræden af selskabet Gioja}}<br> {{gap|1em}}i byfogdens vedskjul søndag den 12te. {{Uten innrykk|1. »Ja vi elsker dette landet«,}} {{gap|1em}}synges af den unge....... {{sp|Gioj|a}}<br> {{gap|1em}}(det var Karsten). {{Uten innrykk|2. Deklamation........frk. {{sp|Ella Gioj|a}}}} {{gap|1em}}(det var mig). {{Uten innrykk|3. »Kusine Lotte«, frit efter hukommelsen,}} {{gap|1em}}udføres af hele selskabet.<noinclude><references/></noinclude> 5d8by3np1sxqea7p7zhx8y1km853ok3 341895 341888 2026-11-11T21:45:37Z Øystein Tvede 3938 341895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de andre smaapigerne stormede paa og vilde vide, hvad det var for hemmeligheder, for Massa og jeg stod foran og puffede dem væk, mens Mina og Karen skrev alt hvad de orkede paa programmet bag os. Aa for et leven! Bestyreren kom i døren og var sint, og saa sladred Anna Brynildsen og sagde, at jeg havde lugget Kima Pirk. Det var forresten sandt, at jeg havde lugget Kima i det stride, rødbrune haaret hendes, men det var bare det rene nødværge, for Kima er meget stærkere end mig. Endelig var programmet færdigskrevet; her er det: {{sp|Første optræden af selskabet Gioja}}<br> {{gap|1em}}i byfogdens vedskjul søndag den 12te. {{Uten innrykk|1. »Ja vi elsker dette landet«,}} synges af den unge....... {{sp|Gioj|a}}<br> (det var Karsten). {{Uten innrykk|2. Deklamation........frk. {{sp|Ella Gioj|a}}}} (det var mig). {{Uten innrykk|3. »Kusine Lotte«, frit efter hukommelsen,}} udføres af hele selskabet.<noinclude><references/></noinclude> jiak3gracc6d9i4ds5x6tjgfiu2swd2 341900 341895 2026-11-11T21:46:12Z Øystein Tvede 3938 341900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de andre smaapigerne stormede paa og vilde vide, hvad det var for hemmeligheder, for Massa og jeg stod foran og puffede dem væk, mens Mina og Karen skrev alt hvad de orkede paa programmet bag os. Aa for et leven! Bestyreren kom i døren og var sint, og saa sladred Anna Brynildsen og sagde, at jeg havde lugget Kima Pirk. Det var forresten sandt, at jeg havde lugget Kima i det stride, rødbrune haaret hendes, men det var bare det rene nødværge, for Kima er meget stærkere end mig. Endelig var programmet færdigskrevet; her er det: {{sp|Første optræden af selskabet Gioja}}<br> {{gap|1em}}i byfogdens vedskjul søndag den 12te. {{Uten innrykk|1. »Ja vi elsker dette landet«,}} synges af den unge....... {{sp|Gioj|a}}<br> {{gap|1em}}(det var Karsten). {{Uten innrykk|2. Deklamation........frk. {{sp|Ella Gioj|a}}}} (det var mig). {{Uten innrykk|3. »Kusine Lotte«, frit efter hukommelsen,}} udføres af hele selskabet.<noinclude><references/></noinclude> 9oag47p7txfr2c89ekvhjrown4sjm16 341929 341900 2026-11-11T21:49:56Z Øystein Tvede 3938 341929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de andre smaapigerne stormede paa og vilde vide, hvad det var for hemmeligheder, for Massa og jeg stod foran og puffede dem væk, mens Mina og Karen skrev alt hvad de orkede paa programmet bag os. Aa for et leven! Bestyreren kom i døren og var sint, og saa sladred Anna Brynildsen og sagde, at jeg havde lugget Kima Pirk. Det var forresten sandt, at jeg havde lugget Kima i det stride, rødbrune haaret hendes, men det var bare det rene nødværge, for Kima er meget stærkere end mig. Endelig var programmet færdigskrevet; her er det: {{sp|Første optræden af selskabet Gioja}}<br> {{gap|1em}}i byfogdens vedskjul søndag den 12te. {{Uten innrykk|1. »Ja vi elsker dette landet«,}} synges af den unge . . . . . . {{sp|Gioj|a}}<br> {{gap|1em}}(det var Karsten). {{Uten innrykk|2. Deklamation . . . . . . . frk. {{sp|Ella Gioj|a}}}} (det var mig). {{Uten innrykk|3. »Kusine Lotte«, frit efter hukommelsen,}} udføres af hele selskabet.<noinclude><references/></noinclude> ncw1115a1suxxac8xay9f080gq0wczx 104 146084 341343 2026-11-11T19:11:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> 4. »En vildand svømmer stille«, den unge ........ {{sp|Gioj|a}} 5. Maaske 2 ekstranummere. Entrée efter behag, dog ikke under 1 øre for hver. Det var sandelig et storartet program og meget for pengene. I næste frikvarter slog vi programmet op paa væggen i klassen, saa alle kunde faa se det. Allesammen vilde de komme, sagde de. Straks over middag om søndagen ryddede Mina og jeg hele vedskjulet. Vi turde ikke røre nogen ting nede i skjulet om lørdagen for Kristen vedhuggers skyld. Han gaar og tusler dernede baade sent og tidlig, ser dere. Men om søndagen pleier han aldrig være der. Dere kan tro vi strævede. Huggestabber og bordender og vedtræer og fliser og økser og sager — bort i krogene med det altsammen. Vi feiede og stelte, men da blev der ogsaa fint, det kan dere lide paa. Kulisser vilde vi ikke ha, nei vi kunde<noinclude><references/></noinclude> 6wq8r31lyian96c0bhw21g3w44ahu6n 341908 341343 2026-11-11T21:47:27Z Øystein Tvede 3938 341908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Uten innrykk|4. »En vildand svømmer stille«,}} den unge ........ {{sp|Gioj|a}} {{Uten innrykk|5. Maaske 2 ekstranummere.}} {{Uten innrykk|Entrée efter behag, dog ikke under 1 øre<br> {{c|for hver.}} Det var sandelig et storartet program og meget for pengene. I næste frikvarter slog vi programmet op paa væggen i klassen, saa alle kunde faa se det. Allesammen vilde de komme, sagde de. Straks over middag om søndagen ryddede Mina og jeg hele vedskjulet. Vi turde ikke røre nogen ting nede i skjulet om lørdagen for Kristen vedhuggers skyld. Han gaar og tusler dernede baade sent og tidlig, ser dere. Men om søndagen pleier han aldrig være der. Dere kan tro vi strævede. Huggestabber og bordender og vedtræer og fliser og økser og sager — bort i krogene med det altsammen. Vi feiede og stelte, men da blev der ogsaa fint, det kan dere lide paa. Kulisser vilde vi ikke ha, nei vi kunde<noinclude><references/></noinclude> kyluvx1gjwo17teclzcifdfnqyup6ho 341911 341908 2026-11-11T21:47:45Z Øystein Tvede 3938 341911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Uten innrykk|4. »En vildand svømmer stille«,}} den unge ........ {{sp|Gioj|a}} {{Uten innrykk|5. Maaske 2 ekstranummere.}} {{Uten innrykk|Entrée efter behag, dog ikke under 1 øre}}<br> {{c|for hver.}} Det var sandelig et storartet program og meget for pengene. I næste frikvarter slog vi programmet op paa væggen i klassen, saa alle kunde faa se det. Allesammen vilde de komme, sagde de. Straks over middag om søndagen ryddede Mina og jeg hele vedskjulet. Vi turde ikke røre nogen ting nede i skjulet om lørdagen for Kristen vedhuggers skyld. Han gaar og tusler dernede baade sent og tidlig, ser dere. Men om søndagen pleier han aldrig være der. Dere kan tro vi strævede. Huggestabber og bordender og vedtræer og fliser og økser og sager — bort i krogene med det altsammen. Vi feiede og stelte, men da blev der ogsaa fint, det kan dere lide paa. Kulisser vilde vi ikke ha, nei vi kunde<noinclude><references/></noinclude> hi1dkhgmpslt770exfaznve84tqvkww 341917 341911 2026-11-11T21:48:24Z Øystein Tvede 3938 341917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Uten innrykk|4. »En vildand svømmer stille«,}} den unge ........ {{sp|Gioj|a}} {{Uten innrykk|5. Maaske 2 ekstranummere.}} {{Uten innrykk|Entrée efter behag, dog ikke under 1 øre for hver.}} Det var sandelig et storartet program og meget for pengene. I næste frikvarter slog vi programmet op paa væggen i klassen, saa alle kunde faa se det. Allesammen vilde de komme, sagde de. Straks over middag om søndagen ryddede Mina og jeg hele vedskjulet. Vi turde ikke røre nogen ting nede i skjulet om lørdagen for Kristen vedhuggers skyld. Han gaar og tusler dernede baade sent og tidlig, ser dere. Men om søndagen pleier han aldrig være der. Dere kan tro vi strævede. Huggestabber og bordender og vedtræer og fliser og økser og sager — bort i krogene med det altsammen. Vi feiede og stelte, men da blev der ogsaa fint, det kan dere lide paa. Kulisser vilde vi ikke ha, nei vi kunde<noinclude><references/></noinclude> aesq339jf5bcp5sfu9gage8o2j334ns 341922 341917 2026-11-11T21:49:10Z Øystein Tvede 3938 341922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Uten innrykk|4. »En vildand svømmer stille«,}} den unge . . . . . . . . . . . . {{sp|Gioj|a}} {{Uten innrykk|5. Maaske 2 ekstranummere.}} {{Uten innrykk|Entrée efter behag, dog ikke under 1 øre for hver.}} Det var sandelig et storartet program og meget for pengene. I næste frikvarter slog vi programmet op paa væggen i klassen, saa alle kunde faa se det. Allesammen vilde de komme, sagde de. Straks over middag om søndagen ryddede Mina og jeg hele vedskjulet. Vi turde ikke røre nogen ting nede i skjulet om lørdagen for Kristen vedhuggers skyld. Han gaar og tusler dernede baade sent og tidlig, ser dere. Men om søndagen pleier han aldrig være der. Dere kan tro vi strævede. Huggestabber og bordender og vedtræer og fliser og økser og sager — bort i krogene med det altsammen. Vi feiede og stelte, men da blev der ogsaa fint, det kan dere lide paa. Kulisser vilde vi ikke ha, nei vi kunde<noinclude><references/></noinclude> 32rs9y8mdkot9a9acg3jap1xwklcz38 104 146085 341344 2026-11-11T19:15:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>krybe ud og ind af gluggen, det var meget bekvemmere. Der er forresten meget stræv for at faa istand saadanne theatergreier. Da det kom til stykket vilde ikke Karsten klæde sig ud. Og det maatte han jo, for ellers blev det jo ikke noget rigtig theater. Ny lirking med Karsten, løfte om nok en knap af vinterkaaben min, og et »sjeldent« frimærke fra Rio Janeiro — endelig gav han sig da. Vi tog trøien af ham, knyttede et rødt skjærf paa skraa over skulderen paa ham, og en gammel, spids filthat satte vi paa hovedet hans. Han saa rasende ud i ansigtet; han likte ikke hele greien, ser dere, men det var det frimærke fra Rio Janeiro, som gjorde udslaget. Naa, der begyndte tilskuerne at komme, vi kiggede gjennem gluggen paa dem — du verden, hele vedskjulet blev snart fuldt. Men uf, der kom gutter ogsaa, Nils og Anton og Ezekiel, uf! Massa stod ved døren og tog imod billetterne, jeg saa hun sloges med nogen, som vilde trænge sig ind uden betaling. Klokken var fem og forestillingen skulde begynde. Jeg ringede med en liden<noinclude><references/></noinclude> puvm4xltjuwslycqwmd2mf51g4bls5h 104 146086 341345 2026-11-11T19:16:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kobjælde i gluggen, og Karsten krøb ind i fuldt kostume. Jeg efter med en harmonika, jeg skulde akkompagnere ham, ser dere. Jeg er ikke videre flink til at spille paa trækspil, men jeg haabede, det skulde gaa alligevel. »Ja vi elsker dette landet«, begyndte Karsten, jeg fulgte med saa godt jeg kunde, men han sang fortere end jeg spilte, saa jeg var ligesom lidt efter fra begyndelsen. »Du spiller galt«, sagde Karsten midt i sangen. »Langtfra, vi kommer nok sammen igjen, syng bare du.« Vi kilte paa igjen. »Hvis du ikke spiller rigtig. saa vil jeg ikke synge mere«, sagde Karsten igjen. »Din vigtigper du er — syng bare du.« Men Karsten sprang hen og dunkede mig rigtig forsvarlig i hovedet, en to-tre gange, jeg greb ham i begge ørene — og nedigjennem hele vedskjulet brølte de af latter og gutterne raabte: »Bravo, bravo!« Isch! Karsten var alt inde igjennem gluggen igjen, jeg saa bare benene paa ham, da jeg<noinclude><references/></noinclude> ortmik6hv353y0bw4p7ywa28uflnsn3 342001 341345 2026-11-12T00:20:31Z Øystein Tvede 3938 342001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kobjælde i gluggen, og Karsten krøb ind i fuldt kostume. Jeg efter med en harmonika, jeg skulde akkompagnere ham, ser dere. Jeg er ikke videre flink til at spille paa trækspil, men jeg haabede, det skulde gaa alligevel. »Ja vi elsker dette landet«, begyndte Karsten, jeg fulgte med saa godt jeg kunde, men han sang fortere end jeg spilte, saa jeg var ligesom lidt efter fra begyndelsen. »Du spiller galt«, sagde Karsten midt i sangen. »Langtfra, vi kommer nok sammen igjen, syng bare du.« Vi kilte paa igjen. »Hvis du ikke spiller rigtig, saa vil jeg ikke synge mere«, sagde Karsten igjen. »Din vigtigper du er — syng bare du.« Men Karsten sprang hen og dunkede mig rigtig forsvarlig i hovedet, en to-tre gange, jeg greb ham i begge ørene — og nedigjennem hele vedskjulet brølte de af latter og gutterne raabte: »Bravo, bravo!« Isch! Karsten var alt inde igjennem gluggen igjen, jeg saa bare benene paa ham, da jeg<noinclude><references/></noinclude> 0obj651acw8lk66iqzecuylorb5spp0 104 146087 341346 2026-11-11T19:17:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vendte mig om for at se efter ham. Jeg krøb efter, der var jo igrunden ikke andet for mig at gjøre. Ude i vedskjulet peb de i fingrene og skreg og raabte. Jeg draperede mig med et sort schawl over hovedet og gjorde min entrée gjennem gluggen paa en saa værdig maade, som det var mig muligt. Lige til det øieblik jeg stod fremme paa scenen, var jeg i den forfærdeligste uvished om, hvad jeg egentlig skulde deklamere. Det var mig umuligt at bestemme mig. Enten »Terje Viken« eller »Asgaardsreien« eller »Kirkeklokken i Farum« eller »Liden ekorn sad«. Der var blikkende stille. »Hmm—m«, jeg kremtede længe. Men du store alverden, der stod Kristen vedhugger i vedboddøren, fornærmet, med umaadelig sid underlæbe. »Aa e detta for noe«, sagde Kristen vedhugger med grov stemme. Jeg anede uraad og gjorde mig saa blid jeg kunde deroppe paa scenen. > »Det er theater, Kristen — gruelig moro, Kristen.« Inden jeg næsten havde snakket ud, skreg<noinclude><references/></noinclude> co4nnhmnriwrob3nffjhcae8pojnz34 341672 341346 2026-11-11T21:13:58Z Øystein Tvede 3938 341672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vendte mig om for at se efter ham. Jeg krøb efter, der var jo igrunden ikke andet for mig at gjøre. Ude i vedskjulet peb de i fingrene og skreg og raabte. Jeg draperede mig med et sort schawl over hovedet og gjorde min entrée gjennem gluggen paa en saa værdig maade, som det var mig muligt. Lige til det øieblik jeg stod fremme paa scenen, var jeg i den forfærdeligste uvished om, hvad jeg egentlig skulde deklamere. Det var mig umuligt at bestemme mig. Enten »Terje Viken« eller »Asgaardsreien« eller »Kirkeklokken i Farum« eller »Liden ekorn sad«. Der var blikkende stille. »Hmm—m«, jeg kremtede længe. Men du store alverden, der stod Kristen vedhugger i vedboddøren, fornærmet, med umaadelig sid underlæbe. »Aa e detta for noe«, sagde Kristen vedhugger med grov stemme. Jeg anede uraad og gjorde mig saa blid jeg kunde deroppe paa scenen. »Det er theater, Kristen — gruelig moro, Kristen.« Inden jeg næsten havde snakket ud, skreg<noinclude><references/></noinclude> 13rjeav3ok44589dct81l2q56mu7p63 104 146088 341347 2026-11-11T19:18:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de i kor alle tilskuerne: »Theater, Kristen« — »theater Kristen«, og før rundt ham og nappede ham bagfra i trøien, Nils udstødte nogen rædsomme indianerhyl, saadan som bare han kan gjøre — det blev et lurveleven med en eneste gang. Pludselig ser jeg Kristen vedhugger skræve bort til vedhaugen henne i krogen og gribe et vedtræ: »Sligt tøis, sligt jaaleri«, raabte Kristen og svang vedtræet i luften, »skal det være slut med i en real vedbod — ud med dere.« Kristen gik rent bersærkergang. »Han skamslaar folk, naar han er sinna«, raabte Karsten oppe fra gluggen. Udigjennem døren snublede, løb alle tilskuerne kant i kant over hverandre, jeg retirerede hurtigst. mulig indigjennem gluggen og udigjennem vognskjuldøren, og opefter bakken styrtede baade tilskuere og skuespillere i vild fart. Hele eftermiddagen gik Kristen vedhugger og rumsterede nede i vedboden og skjændte over uskikkelige unger og verdens daarlighed og raa ved. Hele sommeren efter var Kristen i daar-<noinclude><references/></noinclude> 7fbgoj51z5ic5ve6e0s6hb67x0sgg27 341668 341347 2026-11-11T21:13:30Z Øystein Tvede 3938 341668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de i kor alle tilskuerne: »Theater, Kristen« — »theater Kristen«, og før rundt ham og nappede ham bagfra i trøien, Nils udstødte nogen rædsomme indianerhyl, saadan som bare han kan gjøre — det blev et lurveleven med en eneste gang. Pludselig ser jeg Kristen vedhugger skræve bort til vedhaugen henne i krogen og gribe et vedtræ: »Sligt tøis, sligt jaaleri«, raabte Kristen og svang vedtræet i luften, »skal det være slut med i en real vedbod — ud med dere.« Kristen gik rent bersærkergang. »Han skamslaar folk, naar han er sinna«, raabte Karsten oppe fra gluggen. Udigjennem døren snublede, løb alle tilskuerne kant i kant over hverandre, jeg retirerede hurtigst. mulig indigjennem gluggen og udigjennem vognskjuldøren, og opefter bakken styrtede baade tilskuere og skuespillere i vild fart. Hele eftermiddagen gik Kristen vedhugger og rumsterede nede i vedboden og skjændte over uskikkelige unger og verdens daarlighed og raa ved. Hele sommeren efter var Kristen i daar-<noinclude><references/></noinclude> tldkvh4yra17k9qvvz0p1gqe26ild4l 342002 341668 2026-11-12T00:23:07Z Øystein Tvede 3938 342002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de i kor alle tilskuerne: »Theater, Kristen« — »theater Kristen«, og fór rundt ham og nappede ham bagfra i trøien, Nils udstødte nogen rædsomme indianerhyl, saadan som bare han kan gjøre — det blev et lurveleven med en eneste gang. Pludselig ser jeg Kristen vedhugger skræve bort til vedhaugen henne i krogen og gribe et vedtræ: »Sligt tøis, sligt jaaleri«, raabte Kristen og svang vedtræet i luften, »skal det være slut med i en real vedbod — ud med dere.« Kristen gik rent bersærkergang. »Han skamslaar folk, naar han er sinna«, raabte Karsten oppe fra gluggen. Udigjennem døren snublede, løb alle tilskuerne kant i kant over hverandre, jeg retirerede hurtigst mulig indigjennem gluggen og udigjennem vognskjuldøren, og opefter bakken styrtede baade tilskuere og skuespillere i vild fart. Hele eftermiddagen gik Kristen vedhugger og rumsterede nede i vedboden og skjændte over uskikkelige unger og verdens daarlighed og raa ved. Hele sommeren efter var Kristen i daar-<noinclude><references/></noinclude> axdked7ngo6rm3rurxfb41clee11yf6 104 146089 341348 2026-11-11T19:18:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ligt humør over den historien. Han glemmer det vist aldrig. Men næste dag paa skolen kom alle tilskuerne og vilde ha pengene sine igjen. Det syntes jeg var lumpent, og ikke fik de dem heller, for vi havde kjøbt dem op i citrondrops øieblikkelig. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> chzxt2mfb0438z4xu27conr2kaw1b9f 342003 341348 2026-11-12T00:24:11Z Øystein Tvede 3938 342003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ligt humør over den historien. Han glemmer det vist aldrig. Men næste dag paa skolen kom alle tilskuerne og vilde ha pengene sine igjen. Det syntes jeg var lumpent, og ikke fik de dem heller, for vi havde kjøbt dem op i citrondrops øieblikkelig. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> swy561fnkrfqezqkocf9u8olpb6e32w 104 146090 341349 2026-11-11T19:19:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I MADAM IGLANDS HAVE.<noinclude><references/></noinclude> 3hzpgy0640w5qoidh5ilb20jflbr4dg 341722 341349 2026-11-11T21:22:53Z Øystein Tvede 3938 341722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-større|I MADAM IGLANDS HAVE.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> t2gxm3lo5or9g8zrqshsorlcmbwsovd 104 146091 341350 2026-11-11T19:19:29Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 146092 341351 2026-11-11T19:20:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I Madam Iøland's Have. Madam Iglands have er gruelig stor med et høit plankegjærde omkring. Det er ikke egentlig nogen pen have, det er synd at sige det; hele haven er fuld af senge med gulerødder og persille og kaal og løg, og i den ene ende af haven er der en lang rad ribsbusker og et gammelt, faldefærdigt lysthus, der vender med den ene side ud mod gaden. Madam Igland er nemlig næsten som en gartner, ser dere, og sælger kjøkkensager til hele byen. BSkjønt det er forresten galt sagt, naar jeg siger, at madam Igland er gartner; for madam Igland selv kan ikke gaa, men sidder hele dagen i en rullestol ved vinduet og ser gjennem et sladrespeil ud paa gaden. Jeg kan nu ikke begribe, hvad det er, hun<noinclude><references/></noinclude> ryrkndvtxayjpi88e1aofj0tzpg5gbb 341789 341351 2026-11-11T21:31:24Z Øystein Tvede 3938 341789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|I Madam Igland's Have.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|M}}adam Iglands have er gruelig stor med et høit plankegjærde omkring. Det er ikke egentlig nogen pen have, det er synd at sige det; hele haven er fuld af senge med gulerødder og persille og kaal og løg, og i den ene ende af haven er der en lang rad ribsbusker og et gammelt, faldefærdigt lysthus, der vender med den ene side ud mod gaden. Madam Igland er nemlig næsten som en gartner, ser dere, og sælger kjøkkensager til hele byen. BSkjønt det er forresten galt sagt, naar jeg siger, at madam Igland er gartner; for madam Igland selv kan ikke gaa, men sidder hele dagen i en rullestol ved vinduet og ser gjennem et sladrespeil ud paa gaden. Jeg kan nu ikke begribe, hvad det er, hun<noinclude><references/></noinclude> 6kpjpjakwac9um7oeiraxo941bbkbln 342005 341789 2026-11-12T00:30:32Z Øystein Tvede 3938 342005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|I Madam Igland's Have.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|M}}adam Iglands have er gruelig stor med et høit plankegjærde omkring. Det er ikke egentlig nogen pen have, det er synd at sige det; hele haven er fuld af senge med gulerødder og persille og kaal og løg, og i den ene ende af haven er der en lang rad ribsbusker og et gammelt, faldefærdigt lysthus, der vender med den ene side ud mod gaden. Madam Igland er nemlig næsten som en gartner, ser dere, og sælger kjøkkensager til hele byen. Skjønt det er forresten galt sagt, naar jeg siger, at madam Igland er gartner; for madam Igland selv kan ikke gaa, men sidder hele dagen i en rullestol ved vinduet og ser gjennem et sladrespeil ud paa gaden. Jeg kan nu ikke begribe, hvad det er, hun<noinclude><references/></noinclude> 78mw6iwqge4dmnda0onqbwl5j61b46x 104 146093 341353 2026-11-11T19:23:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ser efter; for hun kjender hvert eneste menneske, hver eneste kat og hver eneste høne paa gaden, det er jeg vis paa. Jeg kan gaa forbi, naar jeg vil, saa sidder madam Iglands umaadelige ansigt 1 vinduet. Nei, det er egentlig Oline, som er gartner og mester for hele haven. Oline er en gruelig gammel pige, saa brun som bark i ansigtet og bare med en eneste tand i munden. Men den er svært lang og gruelig hvid. Før i tiden, saa syntes jeg altid det, at hvis jeg var i Olines sted, saa vilde jeg ogsaa brække den tanden ud; for jeg syntes, den var saå lang, at den bare maatte staa iveilen. Engang spurgte jeg Oline, hvorfor hun ikke gjorde det. »Nei, det vil jeg ikke gjøre, mor«, sa Oline; »for hvis jeg ikke havde den tanden, saa kunde jeg ikke livnære mig«. Siden den tid ser jeg altid med mere respekt paa den tanden, som holder hele Oline til madam Igland ilive. Forresten er Oline forfærdelig tunghørt, og det er hende, som handler med folk; alle de pengene, hun faar for persille og løg, putter hun i en svær<noinclude><references/></noinclude> frn11lfzrsgqq4ueavoe1xer1rnf8ur 341354 341353 2026-11-11T19:23:59Z Øystein Tvede 3938 341354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ser efter; for hun kjender hvert eneste menneske, hver eneste kat og hver eneste høne paa gaden, det er jeg vis paa. Jeg kan gaa forbi, naar jeg vil, saa sidder madam Iglands umaadelige ansigt i vinduet. Nei, det er egentlig Oline, som er gartner og mester for hele haven. Oline er en gruelig gammel pige, saa brun som bark i ansigtet og bare med en eneste tand i munden. Men den er svært lang og gruelig hvid. Før i tiden, saa syntes jeg altid det, at hvis jeg var i Olines sted, saa vilde jeg ogsaa brække den tanden ud; for jeg syntes, den var saå lang, at den bare maatte staa iveilen. Engang spurgte jeg Oline, hvorfor hun ikke gjorde det. »Nei, det vil jeg ikke gjøre, mor«, sa Oline; »for hvis jeg ikke havde den tanden, saa kunde jeg ikke livnære mig«. Siden den tid ser jeg altid med mere respekt paa den tanden, som holder hele Oline til madam Igland ilive. Forresten er Oline forfærdelig tunghørt, og det er hende, som handler med folk; alle de pengene, hun faar for persille og løg, putter hun i en svær<noinclude><references/></noinclude> r94r5igks35wjepilbspw4netdgyc0l 341793 341354 2026-11-11T21:31:42Z Øystein Tvede 3938 341793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ser efter; for hun kjender hvert eneste menneske, hver eneste kat og hver eneste høne paa gaden, det er jeg vis paa. Jeg kan gaa forbi, naar jeg vil, saa sidder madam Iglands umaadelige ansigt i vinduet.{{nodent/e}} Nei, det er egentlig Oline, som er gartner og mester for hele haven. Oline er en gruelig gammel pige, saa brun som bark i ansigtet og bare med en eneste tand i munden. Men den er svært lang og gruelig hvid. Før i tiden, saa syntes jeg altid det, at hvis jeg var i Olines sted, saa vilde jeg ogsaa brække den tanden ud; for jeg syntes, den var saå lang, at den bare maatte staa iveilen. Engang spurgte jeg Oline, hvorfor hun ikke gjorde det. »Nei, det vil jeg ikke gjøre, mor«, sa Oline; »for hvis jeg ikke havde den tanden, saa kunde jeg ikke livnære mig«. Siden den tid ser jeg altid med mere respekt paa den tanden, som holder hele Oline til madam Igland ilive. Forresten er Oline forfærdelig tunghørt, og det er hende, som handler med folk; alle de pengene, hun faar for persille og løg, putter hun i en svær<noinclude><references/></noinclude> pvqrx9r4kteux73qfqpgei6ol6mag5u 342006 341793 2026-11-12T00:31:49Z Øystein Tvede 3938 342006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ser efter; for hun kjender hvert eneste menneske, hver eneste kat og hver eneste høne paa gaden, det er jeg vis paa. Jeg kan gaa forbi, naar jeg vil, saa sidder madam Iglands umaadelige ansigt i vinduet.{{nodent/e}} Nei, det er egentlig Oline, som er gartner og mester for hele haven. Oline er en gruelig gammel pige, saa brun som bark i ansigtet og bare med en eneste tand i munden. Men den er svært lang og gruelig hvid. Før i tiden, saa syntes jeg altid det, at hvis jeg var i Olines sted, saa vilde jeg ogsaa brække den tanden ud; for jeg syntes, den var saa lang, at den bare maatte staa iveien. Engang spurgte jeg Oline, hvorfor hun ikke gjorde det. »Nei, det vil jeg ikke gjøre, mor«, sa Oline; »for hvis jeg ikke havde den tanden, saa kunde jeg ikke livnære mig«. Siden den tid ser jeg altid med mere respekt paa den tanden, som holder hele Oline til madam Igland ilive. Forresten er Oline forfærdelig tunghørt, og det er hende, som handler med folk; alle de pengene, hun faar for persille og løg, putter hun i en svær<noinclude><references/></noinclude> siqtletb0rkp8s33r0i7fl415sh7jdx 104 146094 341355 2026-11-11T19:24:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lomme, som hun har midt paa maven, under forklædet. Ola Silnes hjælper hende i haven. Ola Silnes gaar altid klædt i græsselig skidne, hvide seildugsbukser og trøie; han har den rødeste næse, som jeg nogen gang har seet et menneske have, og naar han snakker, er det ligesom bare æ—æ langt nede i halsen paa ham. Ola Silnes drikker vist meget brændevin; naar han ikke gaar og triller en trillebør inde i madam Iglands have, sidder han hele dagen bag de støvede vinduerne nede i Elen Dranges brændevinssjap. Hele sommerdagen igjennem ligger Oline oppe i gulerodsengene og luger med barkede, brune, bare ben; naar nogen skal have for fem øre græsløg eller sligt, maa man gaa lige hen og ruske i hende; ellers hører hun ingenting. Men dere kan tro, hun er sint; det er nok ikke raadeligt at liste sig ind i haven, naar man ikke netop har noget at gjøre der. Plankegjærdet omkring madam Iglands have er ikke ganske tæt paa bagsiden af haven, ser dere; der er en liden sprække<noinclude><references/></noinclude> 95lri0nly795b2ftnighlvg68ial38l 104 146095 341356 2026-11-11T19:25:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mellem hvert bord, akkurat saa stor, at man kan stikke næsen indimellem og se ind med et øie ad gangen. Men indigjennem de sprækkerne kan man netop se mange store, deilige ribs. Uf, det er ikke noget hyggeligt at staa og kigge gjennem en sprække paa fulde ribsbuske, som en ikke faar noget af. Ja, for vore ribs var. forbi for længe siden; Karsten spiser dem op, bare de er lidt røde paa den ene siden, og de faa, som bliver igjen, skrumper sammen i solstegen; der er græsselig meget sol i vor have, ser dere. Men nede i madam Iglands have er der altid kjøligt og friskt med en sødlig, krydret duft af kaal og løg og frisk muld og stivt, kraftigt græs borte i yderkanterne af haven. Jeg havde længe vidst, at der var et bord i gjærdet, som var løst — ja ikke egentlig løst, men saadan ruggeligt da, skjønner dere. Naar man bare vilde tage lidt haardt i det, vilde det løsne sig, det var sikkert det. Saa var det en eftermiddag. at Mina og jeg ikke havde det grand at gjøre. Lege oppe i heien kunde vi ikke; det var ikke<noinclude><references/></noinclude> 2bd9kuwjn20o1vr3glit3qpn24aienu 342007 341356 2026-11-12T00:34:33Z Øystein Tvede 3938 342007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mellem hvert bord, akkurat saa stor, at man kan stikke næsen indimellem og se ind med et øie ad gangen. Men indigjennem de sprækkerne kan man netop se mange store, deilige ribs. Uf, det er ikke noget hyggeligt at staa og kigge gjennem en sprække paa fulde ribsbuske, som en ikke faar noget af. Ja, for vore ribs var forbi for længe siden; Karsten spiser dem op, bare de er lidt røde paa den ene siden, og de faa, som bliver igjen, skrumper sammen i solstegen; der er græsselig meget sol i vor have, ser dere. Men nede i madam Iglands have er der altid kjøligt og friskt med en sødlig, krydret duft af kaal og løg og frisk muld og stivt, kraftigt græs borte i yderkanterne af haven. Jeg havde længe vidst, at der var et bord i gjærdet, som var løst — ja ikke egentlig løst, men saadan ruggeligt da, skjønner dere. Naar man bare vilde tage lidt haardt i det, vilde det løsne sig, det var sikkert det. Saa var det en eftermiddag, at Mina og jeg ikke havde det grand at gjøre. Lege oppe i heien kunde vi ikke; det var ikke<noinclude><references/></noinclude> d37o90ayqnj6rjzou870wmt3b25bbex 104 146096 341357 2026-11-11T19:26:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at holde ud for varme deroppe; — spille bal i slig hede og solsteg er jo umuligt; desforuden havde broder Karsten kastet bort den bedste ballen; — og hele den flade kirketrappen, som er saa akkurat passe til at spille sten paa, hvor Mina og jeg sidder hver eneste eftermiddag, var pakkende fuld af almugutter. som spillede med knapper. Isch, vi havde ingen ting at gjøre. Med én gang faldt der mig noget ind. »Lad os gaa ned og se, om der er mange ribs i madam Iglands have«, sagde jeg. Ja, Mina var øieblikkelig villig. Der stod vi med næserne indigjennem sprækkerne. Nei, saa store som idag havde da ribsene aldrig været. Og saa modne!. Grenene hang slapt ned mod jorden, saa fulde var de. Ola Silnes var ikke at se, Oline laa midt oppe i en gulerodseng og lugede med tørklædet trukket langt frem for ansigtet for solens skyld: »Du Mina, ved du, at der er et bord løst derborte?« Jeg gik hen for at vise hende det. Jo, ganske rigtigt, det var svært ruggeligt, næsten løst. »Du — du Mina, skal vi tage bordet<noinclude><references/></noinclude> 46a8d25qz4uquikjlgqzdc682hpybe0 104 146097 341358 2026-11-11T19:26:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>væk og krybe ind og spise nogen ribs? — Oline hører ikke det bøs, ved du.« Først et lidet tag i bordet — saa et større; — det bragede lidt; — vi kiggede forskrækket ind; nei, Olines tørklæde laa urørligt derborte i solstegen; hun nuppede og nuppede væk ugræsset. »Kom nu da«, — jeg var alt inde i haven; Mina efter; med lange skridt sprang vi langs gjærdet, hoppede over nogle kaalsenge og bag ribsbuskene. Naa du verden, det var ribs det; -— der var nu vist fjorten bær paa hver klase. Aa, hvor vi spiste; vi blev ganske saar i munden tilslut. Af og til kiggede vi bort paa Oline; hun bare flyttede lidt paa sig, lugede og lugede. »Kan du fatte, at hun kan holde ud at ligge der i varmen?« »Du — det er snodigt; — det skal vi gjøre ofte; det kan ikke sees det spor, at der er taget af bærene, — og saadan mængde, som vi har spist nu.« Nei, nu kunde jeg ikke mere — —, Med en eneste gang hørte vi et brøl udenfor gjærdet og en, som raabte:<noinclude><references/></noinclude> 5ff6rz8s7r7c9ynqolxvkx1rp3lwjhp 341581 341358 2026-11-11T20:52:17Z Øystein Tvede 3938 341581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>væk og krybe ind og spise nogen ribs? — Oline hører ikke det bøs, ved du.« Først et lidet tag i bordet — saa et større; — det bragede lidt; — vi kiggede forskrækket ind; nei, Olines tørklæde laa urørligt derborte i solstegen; hun nuppede og nuppede væk ugræsset. »Kom nu da«, — jeg var alt inde i haven; Mina efter; med lange skridt sprang vi langs gjærdet, hoppede over nogle kaalsenge og bag ribsbuskene. Naa du verden, det var ribs det; — der var nu vist fjorten bær paa hver klase. Aa, hvor vi spiste; vi blev ganske saar i munden tilslut. Af og til kiggede vi bort paa Oline; hun bare flyttede lidt paa sig, lugede og lugede. »Kan du fatte, at hun kan holde ud at ligge der i varmen?« »Du — det er snodigt; — det skal vi gjøre ofte; det kan ikke sees det spor, at der er taget af bærene, — og saadan mængde, som vi har spist nu.« Nei, nu kunde jeg ikke mere — —, Med en eneste gang hørte vi et brøl udenfor gjærdet og en, som raabte:<noinclude><references/></noinclude> mgj10jf19z7fbwvy8mxys0x51vjp3ck 342008 341581 2026-11-12T00:37:11Z Øystein Tvede 3938 342008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>væk og krybe ind og spise nogen ribs? — Oline hører ikke det bøs, ved du.« Først et lidet tag i bordet — saa et større; — det bragede lidt; — vi kiggede forskrækket ind; nei, Olines tørklæde laa urørligt derborte i solstegen; hun nuppede og nuppede væk ugræsset. »Kom nu da«, — jeg var alt inde i haven; Mina efter; med lange skridt sprang vi langs gjærdet, hoppede over nogle kaalsenge og bag ribsbuskene. Naa du verden, det var ribs det; — der var nu vist fjorten bær paa hver klase. Aa, hvor vi spiste; vi blev ganske saar i munden tilslut. Af og til kiggede vi bort paa Oline; hun bare flyttede lidt paa sig, lugede og lugede. »Kan du fatte, at hun kan holde ud at ligge der i varmen?« »Du — det er snodigt; — det skal vi gjøre ofte; det kan ikke sees det spor, at der er taget af bærene, — og saadan mængde, som vi har spist nu.« Nei, nu kunde jeg ikke mere — —. Med en eneste gang hørte vi et brøl udenfor gjærdet og en, som raabte:<noinclude><references/></noinclude> hlskvk0yb9bvq2lq1wi7yxdmy3gd0qa 104 146098 341359 2026-11-11T19:27:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jo, dere er gode — sidder dere der, dere —« Det var Karsten. Vi saa forfærdede op og ned af gjærdet; det var ikke muligti farten at vide, hvor lyden kom fra. »Hys-s, gut, hys —« Der trampede han langs ydersiden af gjærdet; han vidste nok ogsaa om det bordet, der var løst, lod det til. Han sprang lige hen til det, rev det fra; — halve gutten var alt inde i haven; — naa du alverden, der saa Oline ham. »Vil du ud igjen, eller jeg skal give dig ben at gaa paa, din skøierunge, din skarvunge —« »Ja, men der sidder nogen bag ribsbuskene, Oline«, raabte Karsten. Oline hørte ikke det grand af, hvad han sagde, men puffede ham ud gjennem hullet. »Der er nogen, som stjæler ribs, Oline«, raabte Karsten bag gjærdet. »Ja, du skal faa ribs, din skølerunge -—« »Se efter bag ribsbuskene, saa skal du faa se —« »Holder du ikke snavlen din og det fort« —; vi sad som paa gløder; tænk, Oline hørte ikke, hvad han sagde.<noinclude><references/></noinclude> 3v6h362dsbhcjebj0r0jq6fuv8w7mq0 341582 341359 2026-11-11T20:52:57Z Øystein Tvede 3938 341582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jo, dere er gode — sidder dere der, dere —« Det var Karsten. Vi saa forfærdede op og ned af gjærdet; det var ikke muligti farten at vide, hvor lyden kom fra. »Hys-s, gut, hys —« Der trampede han langs ydersiden af gjærdet; han vidste nok ogsaa om det bordet, der var løst, lod det til. Han sprang lige hen til det, rev det fra; — halve gutten var alt inde i haven; — naa du alverden, der saa Oline ham. »Vil du ud igjen, eller jeg skal give dig ben at gaa paa, din skøierunge, din skarvunge —« »Ja, men der sidder nogen bag ribsbuskene, Oline«, raabte Karsten. Oline hørte ikke det grand af, hvad han sagde, men puffede ham ud gjennem hullet. »Der er nogen, som stjæler ribs, Oline«, raabte Karsten bag gjærdet. »Ja, du skal faa ribs, din skøierunge —« »Se efter bag ribsbuskene, saa skal du faa se —« »Holder du ikke snavlen din og det fort« —; vi sad som paa gløder; tænk, Oline hørte ikke, hvad han sagde.<noinclude><references/></noinclude> 26ajchreiggb9ciigpqqdoj0pa8avb7 342009 341582 2026-11-12T00:38:19Z Øystein Tvede 3938 342009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jo, dere er gode — sidder dere der, dere —« Det var Karsten. Vi saa forfærdede op og ned af gjærdet; det var ikke muligt i farten at vide, hvor lyden kom fra. »Hys-s, gut, hys —« Der trampede han langs ydersiden af gjærdet; han vidste nok ogsaa om det bordet, der var løst, lod det til. Han sprang lige hen til det, rev det fra; — halve gutten var alt inde i haven; — naa du alverden, der saa Oline ham. »Vil du ud igjen, eller jeg skal give dig ben at gaa paa, din skøierunge, din skarvunge —« »Ja, men der sidder nogen bag ribsbuskene, Oline«, raabte Karsten. Oline hørte ikke det grand af, hvad han sagde, men puffede ham ud gjennem hullet. »Der er nogen, som stjæler ribs, Oline«, raabte Karsten bag gjærdet. »Ja, du skal faa ribs, din skøierunge —« »Se efter bag ribsbuskene, saa skal du faa se —« »Holder du ikke snavlen din og det fort« —; vi sad som paa gløder; tænk, Oline hørte ikke, hvad han sagde.<noinclude><references/></noinclude> pwmhw7fjay6xp1gyro1ryb045i6x3cv 104 146099 341360 2026-11-11T19:28:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der var Karsten bag gjærdet hos os igjen: »Ja, dette skal dere faa igjen; — det kan dere lide paa; — dette skal dere faa igjen; — fy, fy for en skam; — — jeg skal fortælle det hjemme, jeg.« Der løb han. Mina og jeg saa paa hverandre; uf, dette begyndte at blive lidt ækkelt. Der kom Ola Silnes ind i haven. Oline skreg op og fortalte om Karsten. Olas røde næse saa svært betænkelig ud; de gik begge bort og besigtigede meget nøie det bord, der var løst. Nei, nu har jeg aldrig seet magen; tænk Ola Silnes gik med store spigre i lommen; der tog han nogle op, og klak — klak, bankede han bordet fast med en stor sten. Mina' og jeg saa paa hverandre; der sad vi pentidet! Der var ikke tale om at komme useet ud gjennem porten, saalænge Ola Silnes var i haven. Vort eneste haab var, at han kanske skulde ud i et eller andet erende. Det var ikke spor af godt at spise ribs mere; vi sad bare og kiggede og kiggede<noinclude><references/></noinclude> rtvnrv2x21q8jdfxlg331gwflcyb5sq 342010 341360 2026-11-12T00:40:03Z Øystein Tvede 3938 342010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der var Karsten bag gjærdet hos os igjen: »Ja, dette skal dere faa igjen; — det kan dere lide paa; — dette skal dere faa igjen; — fy, fy for en skam; — — jeg skal fortælle det hjemme, jeg.« Der løb han. Mina og jeg saa paa hverandre; uf, dette begyndte at blive lidt ækkelt. Der kom Ola Silnes ind i haven. Oline skreg op og fortalte om Karsten. Olas røde næse saa svært betænkelig ud; de gik begge bort og besigtigede meget nøie det bord, der var løst. Nei, nu har jeg aldrig seet magen; tænk Ola Silnes gik med store spigre i lommen; der tog han nogle op, og klak — klak, bankede han bordet fast med en stor sten. Mina og jeg saa paa hverandre; der sad vi pent i det! Der var ikke tale om at komme useet ud gjennem porten, saalænge Ola Silnes var i haven. Vort eneste haab var, at han kanske skulde ud i et eller andet erende. Det var ikke spor af godt at spise ribs mere; vi sad bare og kiggede og kiggede<noinclude><references/></noinclude> 4h7gkapwicmfy4t1jzbw3jm5mb2t4du 104 146100 341361 2026-11-11T19:29:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>efter Ola. Neimænd om det saa ud til, at han tænkte paa at gaa; han trillede bort den ene trillebør med ugræs efter den anden. Lige borte ved os veltede han det ud; vi sad hver gang med aanden i halsen, til vi saa ryggen paa seildugstrøien hans igjen. Uf, hvor ræd jeg var, at han skulde se os. Nei, dette tog aldrig nogen ende. »Kom, saa gaar vi frem«, sagde Mina; — hun havde næsten graaden i halsen —; »det var din skyld dette; — det var du, som fandt paa det, mor; — jeg holder ikke ud at sidde her, — og jeg er saa ræd for Ola saa«. »Er du gal du; — sid stille; — sid bare stille.« Endelig, der lod det til at Oline var færdig for idag; hun tog paa sig et par trætøfler og rettede paa hovedplaget; Ola havde intetsomhelst toilet at gjøre; men endda stod de længe borte ved porten. Ola snakkede langt nede i halsen æ—æ—æ, Oline skreg op høiere og høiere; det var Karsten, de snakkede om. »Og det skal være et bedre mands barn —« Ola spyttede langt af bare foragt.<noinclude><references/></noinclude> cmk3swubtv4rolis85ap7rrc8ohhaaq 104 146101 341362 2026-11-11T19:30:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Naa, der gik de; jeg havde havt et lidet haab om, at de skulde glemme at stænge haveporten. Aa langtfra, det var ikke saa vel; jeg hørte livor laasen smekkede igjen, og nøglen dreiedes om. Der krøb Mina og jeg frem. Vi var ganske stive, saa længe havde vi siddet i én stilling der under ribsbusken. Det var godt at røre paa sig; — pyt san, det var ingen sag at komme ud af haven, naar Ola og Oline var vel afveien. Der fandtes nok altid et andet bord i gjærdet, som var løst. Vi sprang langs gjærdet og puffede til hvert eneste bord; nei de sad, som de var spigrede — hvad de jo ogsaa var — ; ikke et eneste bord var det mindste grand ruggeligt engang. Uf, den ækle Ola Silnes, som skulde gaa med spiger i lommen! At klavre over gjærdet var umuligt; det var nu vist halvanden gang saa høit som jeg. Nei, men du alverden, hvad skulde vi gjøre; for vi kunde jo umulig banke paa porten; for saa kom jo folk fra gaden, og saa var hundrede og et ude. Endda én gang gik vi rundt hele gjærdet; nei det var umuligt at komme ud<noinclude><references/></noinclude> qfqcdzdsuks98wx9lvwj3w5uxlhfeao 342011 341362 2026-11-12T00:42:47Z Øystein Tvede 3938 342011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Naa, der gik de; jeg havde havt et lidet haab om, at de skulde glemme at stænge haveporten. Aa langtfra, det var ikke saa vel; jeg hørte hvor laasen smekkede igjen, og nøglen dreiedes om. Der krøb Mina og jeg frem. Vi var ganske stive, saa længe havde vi siddet i én stilling der under ribsbusken. Det var godt at røre paa sig; — pyt san, det var ingen sag at komme ud af haven, naar Ola og Oline var vel afveien. Der fandtes nok altid et andet bord i gjærdet, som var løst. Vi sprang langs gjærdet og puffede til hvert eneste bord; nei de sad, som de var spigrede — hvad de jo ogsaa var — ; ikke et eneste bord var det mindste grand ruggeligt engang. Uf, den ækle Ola Silnes, som skulde gaa med spiger i lommen! At klavre over gjærdet var umuligt; det var nu vist halvanden gang saa høit som jeg. Nei, men du alverden, hvad skulde vi gjøre; for vi kunde jo umulig banke paa porten; for saa kom jo folk fra gaden, og saa var hundrede og et ude. Endda én gang gik vi rundt hele gjærdet; nei det var umuligt at komme ud<noinclude><references/></noinclude> er8nimu1x2pkxj6p16f2u62n40tzqcs 104 146102 341363 2026-11-11T19:31:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den vei. Og saa sultne som vi var. Vi havde nu sikkert siddet der i haven i fire timer; det var umuligt at spise et eneste ribs mere; — men alle gulerødderne da? — men uh saa smaa de var, ikke større end lillefingeren min omtrent; vi maatte spise nogen af dem; ellers havde vi sultet ihjel næsten, tænker jeg. Inde i lysthuset var vi ogsaa. Det var bygget i en ottekant ned spidst tag; — uf for en luft der var derinde, solhed, støvet luft; der var lysegrøn, gammel, sprukken maling paa væggene; paa den ene side laa der en hel haug gamle ertestænger; ellers fandtes der ikke 'det grand derinde. Vinduerne var af kulørt glas. Mina og jeg stod længe og kiggede ud paa gaden gjennem de røde og blaa og gule glas og disputerede om. hvilket var penest. Uf, tænk, om der pludselig blev en saadan blodigrød belysning — saadan, som naar man kigger gjennem et rødt glas! — tænk, om der pludselig blev en saadan belysning over hele verden, tænk, hvor rædde folk vilde blive! I grunden var det noksaa hyggeligt der inde i lysthuset. »Tænk, om vi maatte blive<noinclude><references/></noinclude> kz7lw7aff557uunvh3q76es17odabaf 342012 341363 2026-11-12T00:44:04Z Øystein Tvede 3938 342012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den vei. Og saa sultne som vi var. Vi havde nu sikkert siddet der i haven i fire timer; det var umuligt at spise et eneste ribs mere; — men alle gulerødderne da? — men uh saa smaa de var, ikke større end lillefingeren min omtrent; vi maatte spise nogen af dem; ellers havde vi sultet ihjel næsten, tænker jeg. Inde i lysthuset var vi ogsaa. Det var bygget i en ottekant med spidst tag; — uf for en luft der var derinde, solhed, støvet luft; der var lysegrøn, gammel, sprukken maling paa væggene; paa den ene side laa der en hel haug gamle ertestænger; ellers fandtes der ikke det grand derinde. Vinduerne var af kulørt glas. Mina og jeg stod længe og kiggede ud paa gaden gjennem de røde og blaa og gule glas og disputerede om hvilket var penest. Uf, tænk, om der pludselig blev en saadan blodigrød belysning — saadan, som naar man kigger gjennem et rødt glas! — tænk, om der pludselig blev en saadan belysning over hele verden, tænk, hvor rædde folk vilde blive! I grunden var det noksaa hyggeligt der inde i lysthuset. »Tænk, om vi maatte blive<noinclude><references/></noinclude> 2gx5viou52brqjhtxupvruzof17uptn 104 146103 341364 2026-11-11T19:31:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>her i hele nat«, sagde jeg, »saa kunde vi godt ligge paa ertestængerne her inde i lysthuset: det var ikke værst det, du Mina«. »Uh, nei jeg vil ud, jeg«, sagde Mina. Solen var alt næsten væk fra haven. »Hvis ikke du vil banke paa porten nu«, sagde Mina, »saa gjør jeg det; for nu vil jeg ikke være her længere«. »Nei, nei, vent lidt;« — jeg saa mig fortvilet om for at finde en udvei; — jeg vilde ikke ud paa gaden, at alle mennesker skulde faa vide, at jeg havde været inde i madam Iglands have for at tage ribs. — Kanske, kanske vi kunde klatre op i pæretræet borte i hjørnet, gaa forsigtig udover den lange gren og hoppe ned udenfor gjærdet. Men det var gruelig høit op, til grenene begyndte. Først trak vi Olas trillebør hen under træet; — aa langtfra, jeg rak ikke op paa langt nær. Borte ved lysthuset stod en gammel balje, den trillede vi bort og satte ovenpaa trillebøren. Mina støttede og holdt mig; — hurra, der var jeg oppe paa grenene og skubbede mig langsomt udover. »Bare den ikke knækker«, raabte Mina; »den knækker — den knækker!«<noinclude><references/></noinclude> jo78v41hi5rk1j2i8sdchec8nd3w487 104 146104 341365 2026-11-11T19:32:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nei, den knak ikke; jeg er ikke ræd for nogen ting, jeg, ser dere; der var jeg borte ved gjærdet, hang et øieblik efter armene og hoppede ned paa ydersiden af gjærdet. »Kom nu du, Mina«, raabte jeg ind. Jeg kunde høre, hvor Mina forsøgte og forsøgte; baljen trillede ned af trillebøren, og Mina græd. »Nei, jeg kan ikke; — jeg kan ikke komme op paa den grenen — —« Nei, det havde været meget bedre, at Mina først havde kravlet op. »Ja, vær i ro en liden stund da; jeg skal springe op og faa fat i en stige; — vent bare.« Jeg løb op for at finde Karsten eller nogen af de andre gutter; nei, Karsten var ude og seilede og ingen af de andre gutterne at se nogensteds. Den stigen, jeg havde tænkt paa, var altfor tung for mig alene. Du alverden, hvad skulde jeg gjøre! Jeg løb ned igjen til madam Iglands have. »Mina, Mina!« Ikke en lyd inde i haven. Jeg kiggede<noinclude><references/></noinclude> mlacx6o5sx71rdpxbqnydvv87zwwyng 104 146105 341366 2026-11-11T19:33:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjennem sprækkerne; nei, Mina var ikke at se. »Mina da, Mina!« Nei, hun maatte bestemt være kommen ud, men hvorledes? Kanske hun laa inde i lysthuset og var besvimet for alt det! Jeg blev gruelig lei af mig og sprang rundt haven til porten; — der langt nede i gaden saa jeg Minas blaatøilskjole. Jeg løb efter hende. »Men i alverden, hvorledes kom du ud?« »Jo, da du var gaaet, blev jeg saa fortvilet, fordi jeg var alene, at jeg bankede og hamrede paa porten, alt hvad jeg orkede, og saa var der nogen, som sprang efter Oline, og saa kom liun og lukkede op.« »Var hun sint?« »Ja frygtelig; — jeg sagde, at du ogsaa havde været med.« Naa, dette lod til at blive hyggeligt! Da jeg kom hjem, var Karsten kommen fra seilturen og havde fortalt, at han havde seet Mina og mig bag ribsbuskene i madam Iglands have. At han vilde været derinde selv ogsaa, fortalte han ikke, skøieren. Mor skjændte paa mig. Det er saa sørgeligt, naar mor skjænder; det er ikke<noinclude><references/></noinclude> ks6mivvky98glj1yq9xso9m2hzj7j4z 342013 341366 2026-11-12T00:47:40Z Øystein Tvede 3938 342013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjennem sprækkerne; nei, Mina var ikke at se. »Mina da, Mina!« Nei, hun maatte bestemt være kommen ud, men hvorledes? Kanske hun laa inde i lysthuset og var besvimet for alt det! Jeg blev gruelig lei af mig og sprang rundt haven til porten; — der langt nede i gaden saa jeg Minas blaatøiskjole. Jeg løb efter hende. »Men i alverden, hvorledes kom du ud?« »Jo, da du var gaaet, blev jeg saa fortvilet, fordi jeg var alene, at jeg bankede og hamrede paa porten, alt hvad jeg orkede, og saa var der nogen, som sprang efter Oline, og saa kom hun og lukkede op.« »Var hun sint?« »Ja frygtelig; — jeg sagde, at du ogsaa havde været med.« Naa, dette lod til at blive hyggeligt! Da jeg kom hjem, var Karsten kommen fra seilturen og havde fortalt, at han havde seet Mina og mig bag ribsbuskene i madam Iglands have. At han vilde været derinde selv ogsaa, fortalte han ikke, skøieren. Mor skjændte paa mig. Det er saa sørgeligt, naar mor skjænder; det er ikke<noinclude><references/></noinclude> nr6s6horfgcr7851drv25jdsoz0x172 104 146106 341367 2026-11-11T19:34:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det, hun siger netop; men det er det, at hun ser saa bedrøvet ud, som er saa usigelig sørgeligt at se paa. »Ja, imorgen skal du gaa ned og bede madam Igland om forladelse.« Da jeg kom hjem fra skolen den næste dag, stod Oline i gangen. Huttetu, nu kommer det, tænkte jeg. Hun skulde bede mig se indom til madam Igland, naar min vei faldt slig. Oline saa rasende ud. Om eftermiddagen gik Mina og jeg ind til madam Igland. En bitte liden blaamalet gang og en høi dørterskel. »Du skal banke paa.« —— »Nei, du skal banke paa.« Endelig maatte jeg banke. »Værsgod«, sagde en dyb stemme. »Skal vi løbe igjen?« sagde Mina. Nei, jeg havde alt klinken oppe, og der var vi inde i madam Iglands stue. Jeg havde aldrig været derinde før; men det eneste, jeg saa, var madam Igland i stolen ved vinduet. Hun vendte det store ansigt imod os. »Kom kuns ind, barn; — er det disse to pene smaapigerne, som vil tage fra en<noinclude><references/></noinclude> 8iq1x23j3jm8cj6lt6euv3uw228kzy3 104 146107 341368 2026-11-11T19:35:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gammel, lam kone det eneste, hun har at leve af?« Vi begyndte at græde lidt begge to. »Nei, nei, graat ikke; det er ingenting at graate for, kom og sæt dere her.« »Uh hu, hu, har De ingen anden ting at leve af end ribs og persille, madam Igland?« sagde Mina. »Nei, det er pengene, jeg faar for det da, skjønner du.« »Vi skal aldrig, aldrig gjøre det mer, madam Igland.« »Nei, nei, det gjør dere nok ikke, men sæt dere her og snak lidt med mig.« Der sad vi paa hver vor stol, madam Igland stor og svær i en uhyre rullestol bortved vinduet. I skjødet havde hun en sort kat, og i vinduskarmen sad der nok en: og glippede med grønne øine. »Er det ikke kjedeligt at sidde her hele dagen og se ud af vinduet?« spurgte jeg, da vi havde sundet os lidt. »Aa nei da, en vænner sig til alt; — nu er det snart femten aar siden, at Vorherre tog benene mine fra mig. Først sad<noinclude><references/></noinclude> jpk24tb2aonz73ppncgzbmhp6u6ywjx 342014 341368 2026-11-12T00:49:49Z Øystein Tvede 3938 342014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gammel, lam kone det eneste, hun har at leve af?« Vi begyndte at græde lidt begge to. »Nei, nei, graat ikke; det er ingenting at graate for, kom og sæt dere her.« »Uh hu, hu, har De ingen anden ting at leve af end ribs og persille, madam Igland?« sagde Mina. »Nei, det er pengene, jeg faar for det da, skjønner du.« »Vi skal aldrig, aldrig gjøre det mer, madam Igland.« »Nei, nei, det gjør dere nok ikke, men sæt dere her og snak lidt med mig.« Der sad vi paa hver vor stol, madam Igland stor og svær i en uhyre rullestol bortved vinduet. I skjødet havde hun en sort kat, og i vinduskarmen sad der nok en og glippede med grønne øine. »Er det ikke kjedeligt at sidde her hele dagen og se ud af vinduet?« spurgte jeg, da vi havde sundet os lidt. »Aa nei da, en vænner sig til alt; — nu er det snart femten aar siden, at Vorherre tog benene mine fra mig. Først sad<noinclude><references/></noinclude> pssgs0jggebewkd8fbhn27fqzs51baj 104 146108 341369 2026-11-11T19:37:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg i tolv aar der borte i krogen ved sengen; men saa blev jeg saa træt af det; jeg kjendte hvert spigerhoved i gulvet og hver prik i tapetet; saa flyttede jeg her hen i vinduet; her har jeg siddet i tre aar, og nu gaar det bedre.« Tænk, hun havde siddet der i rullestolen meget længere, end jeg havde levet. Aa saa græsselig sørgeligt det var! »Men hvorledes kommer De i seng, madam Igland?« »Jo, Oline hjælper mig; — ja det er et snilt menneske. Vorherre har sendt hende til mig, ser dere; — ja, alle de snile mennesker der kommer ind og ser til en, der er gammel og lam —« Tænk, at Vorherre havde sendt Oline til madam Igland; nei hvor meget rart der var i verden; det havde aldrig faldt mig ind, at Vorherre tænkte paa Oline. »Ja, hun er tro, — ja hun er tro«, sagde madam Igland og ruggede frem og tilbage. Tænk, at der var nogen, der var glad i den gamle rare Oline ogsaa! Jeg likte i grunden godt at være inde hos madam Igland.<noinclude><references/></noinclude> 3ck3ztw0hhbf39a5n3unn7684q71u3d 104 146109 341370 2026-11-11T19:40:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jeg burde vel have noget at traktere dere med«, sagde hun tilslut, »men skam at sige har jeg ingen ting; men nu faar jeg snart katunger, og da faar dere komme ind; kanske der da kunde være lidt godt at faa ogsaa.« Jeg havde siddet og værket med noget, jeg vilde sige, men fik det ikke frem, før vi var borte ved døren. »Madam Igland, kan jeg ikke faa komme ind undertiden og hjælpe Dem — hjælpe Dem at lægge Dem eller sligt?« »Aa nei da, barn; — jeg er tung, jeg, — jeg er svært tung. Nei; Vorherre har stelt det saa inderlig vel for mig, da han sendte mig Oline. Men Vorherre glemmer nok ikke dig, der har hjerte for en, der er i gammel og lam. Adjø, adjø, barna mine.« Madam Iglands umaadelig store ansigt nikker til os siden, hvergang vi gaar forbi. En dag bankede hun; — saa var katungerne komne. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> tnlo86vanp960hz5vjxpb78a3e100js 104 146110 341371 2026-11-11T19:40:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>DA MÆGLEREN FALDT I VANDET.<noinclude><references/></noinclude> hrezowbpr9i3up28zqab9tvxnit56va 341730 341371 2026-11-11T21:23:53Z Øystein Tvede 3938 341730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-større|DA MÆGLEREN FALDT<br> I VANDET.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> feo6510puxs36wkantbsg6qbd0zsknd 104 146111 341372 2026-11-11T19:40:40Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 146112 341373 2026-11-11T19:41:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da Mæpgleren faldt i Vandet. Der findes vel knapt nok noget saa snodigt i verden, som naar et skib gaar af stabelen. Monstro hvad det skulde være for noget ialfald. Alle børn i byen ved, naar en skude skal gaa, da tigger og tigger vi læreren om at faa fri den timen paa skolen — naar vi har overhængt bestyreren, faar vi altid lov, det ved vi godt — hurra — og saa gjør vi ikke baadveien lang udover til Marcussens øer, eller Buvig, eller Langholmene, maa dere tro. Der skulde gaa et skib af stabelen ude paa øerne. Saadant et fornydeligt veir, som det var den dag! Det er nu forresten altid godt veir, naar en skude gaar paa vandet, ja, jeg har aldrig seet en skude gaa i silende regnveir, men det kan nu vel hænde det<noinclude><references/></noinclude> fas1spi41geldluixnedjpkxj1glqyg 341374 341373 2026-11-11T19:41:40Z Øystein Tvede 3938 341374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da Mægleren faldt i Vandet. Der findes vel knapt nok noget saa snodigt i verden, som naar et skib gaar af stabelen. Monstro hvad det skulde være for noget ialfald. Alle børn i byen ved, naar en skude skal gaa, da tigger og tigger vi læreren om at faa fri den timen paa skolen — naar vi har overhængt bestyreren, faar vi altid lov, det ved vi godt — hurra — og saa gjør vi ikke baadveien lang udover til Marcussens øer, eller Buvig, eller Langholmene, maa dere tro. Der skulde gaa et skib af stabelen ude paa øerne. Saadant et fornydeligt veir, som det var den dag! Det er nu forresten altid godt veir, naar en skude gaar paa vandet, ja, jeg har aldrig seet en skude gaa i silende regnveir, men det kan nu vel hænde det<noinclude><references/></noinclude> okwl003o2uwev32q9dpe92wtj1lyiky 341802 341374 2026-11-11T21:32:54Z Øystein Tvede 3938 341802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Da Mægleren faldt i Vandet.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}er findes vel knapt nok noget saa snodigt i verden, som naar et skib gaar af stabelen. Monstro hvad det skulde være for noget ialfald. Alle børn i byen ved, naar en skude skal gaa, da tigger og tigger vi læreren om at faa fri den timen paa skolen — naar vi har overhængt bestyreren, faar vi altid lov, det ved vi godt — hurra — og saa gjør vi ikke baadveien lang udover til Marcussens øer, eller Buvig, eller Langholmene, maa dere tro.{{nodent/e}} Der skulde gaa et skib af stabelen ude paa øerne. Saadant et fornydeligt veir, som det var den dag! Det er nu forresten altid godt veir, naar en skude gaar paa vandet, ja, jeg har aldrig seet en skude gaa i silende regnveir, men det kan nu vel hænde det<noinclude><references/></noinclude> 4kfiewyjd55k9j6rwrlh279ps4i4oiz 104 146113 341375 2026-11-11T19:42:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa. Solskin og fine makrelskyer høit oppe paa himmelen, og akkurat saa meget vind, at flagene stod ret ud i luften og smeldte, og lidet grand sjø. saa det klukkede under sjægten, da vi reiste udover. Dagen før havde jeg været oppe hos Porsvolds og bedt mægleren om Massa, Mina og jeg kunde faa være med ham udover til øerne. »Hvis vi var pene smaapiger saa«, sagde mægleren. Mægleren er altid med og staar ombord, naar en skude gaar af stabelen. Han bringer lykke, siger folk. Og det tror han selv ogsaa. Har der gaaet en skude uden ham, saa ser Porsvolds lille næse svært betænkelig ud: »Vi faar nu se, hvorledes det gaar da«, siger mægleren tvilende. Da de hørte paa skolen, at Massa, Mina og jeg skulde være med mægleren udover i hans sjægte, saa tiggede de mig allesammen om at faa være med. Ja jeg kunde ikke love nogen ting jeg, vi stillede os bare allesammen op nede ved Sivertsens brygge og ventede paa ham. Det var Massa, Mina, Karen, Amalie, Ingeborg, Alida, Tomine, Andrine og jeg.<noinclude><references/></noinclude> tjaeauq984km36fj2xx2ljzam03bcvh 342015 341375 2026-11-12T00:55:48Z Øystein Tvede 3938 342015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa. Solskin og fine makrelskyer høit oppe paa himmelen, og akkurat saa meget vind, at flagene stod ret ud i luften og smeldte, og lidet grand sjø, saa det klukkede under sjægten, da vi reiste udover. Dagen før havde jeg været oppe hos Porsvolds og bedt mægleren om Massa, Mina og jeg kunde faa være med ham udover til øerne. »Hvis vi var pene smaapiger saa«, sagde mægleren. Mægleren er altid med og staar ombord, naar en skude gaar af stabelen. Han bringer lykke, siger folk. Og det tror han selv ogsaa. Har der gaaet en skude uden ham, saa ser Porsvolds lille næse svært betænkelig ud: »Vi faar nu se, hvorledes det gaar da«, siger mægleren tvilende. Da de hørte paa skolen, at Massa, Mina og jeg skulde være med mægleren udover i hans sjægte, saa tiggede de mig allesammen om at faa være med. Ja jeg kunde ikke love nogen ting jeg, vi stillede os bare allesammen op nede ved Sivertsens brygge og ventede paa ham. Det var Massa, Mina, Karen, Amalie, Ingeborg, Alida, Tomine, Andrine og jeg.<noinclude><references/></noinclude> byn61uulkf7xqa69y2jzty61tebzewq 104 146114 341376 2026-11-11T19:43:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Uh, hvor sen den mægleren altid var. Der reiste fort væk baader udover, sandelig, min hat, kom vi forsent, vi. Endelig der kom mægleren oppe i gaden med altfor liden straahat, et lyserødt øskar i haanden og opbrættede bukseben. De stormede om ham allesammen: »Aa, mægler, lad os ogsaa faa være med.« »Aa søde mægler —« »Aa søde, snille mægler —« »Bevare mig vel«, sagde Porsvold og fægtede med øskarret i luften, »tror dere sjægta rummer halve skolen.« »Aa vakre, vene!« De tiggede og overhængte og lioldt 1 baadkanten. »Ja saa kom da« sagde Porsvold rent overgivet tilslut, og ned i baaden hoppede de allesammen, saa baaden krængede. »Naa, naa, naa«, sagde mægleren betænkelig — »er det slig dere opfører dere«. Porsvold er altid svært forsigtig i baad. Saa tyk som mægleren er, er han endda saa gruelig ræd for alle mulige ting. Det kommer af, at de to søstrene hans, Rasmine og Joakime, tukler saa med ham og forkjæler<noinclude><references/></noinclude> 8e8wcjsxez6sr2acpr71c8otynmocsm 341599 341376 2026-11-11T21:00:39Z Øystein Tvede 3938 341599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Uh, hvor sen den mægleren altid var. Der reiste fort væk baader udover, sandelig, min hat, kom vi forsent, vi. Endelig der kom mægleren oppe i gaden med altfor liden straahat, et lyserødt øskar i haanden og opbrættede bukseben. De stormede om ham allesammen: »Aa, mægler, lad os ogsaa faa være med.« »Aa søde mægler —« »Aa søde, snille mægler —« »Bevare mig vel«, sagde Porsvold og fægtede med øskarret i luften, »tror dere sjægta rummer halve skolen.« »Aa vakre, vene!« De tiggede og overhængte og lioldt i baadkanten. »Ja saa kom da« sagde Porsvold rent overgivet tilslut, og ned i baaden hoppede de allesammen, saa baaden krængede. »Naa, naa, naa«, sagde mægleren betænkelig — »er det slig dere opfører dere«. Porsvold er altid svært forsigtig i baad. Saa tyk som mægleren er, er han endda saa gruelig ræd for alle mulige ting. Det kommer af, at de to søstrene hans, Rasmine og Joakime, tukler saa med ham og forkjæler<noinclude><references/></noinclude> 134me45680zj4rpv1qhaxp2ytj9ox6k 342016 341599 2026-11-12T00:56:29Z Øystein Tvede 3938 342016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Uh, hvor sen den mægleren altid var. Der reiste fort væk baader udover, sandelig, min hat, kom vi forsent, vi. Endelig der kom mægleren oppe i gaden med altfor liden straahat, et lyserødt øskar i haanden og opbrættede bukseben. De stormede om ham allesammen: »Aa, mægler, lad os ogsaa faa være med.« »Aa søde mægler —« »Aa søde, snille mægler —« »Bevare mig vel«, sagde Porsvold og fægtede med øskarret i luften, »tror dere sjægta rummer halve skolen.« »Aa vakre, vene!« De tiggede og overhængte og holdt i baadkanten. »Ja saa kom da« sagde Porsvold rent overgivet tilslut, og ned i baaden hoppede de allesammen, saa baaden krængede. »Naa, naa, naa«, sagde mægleren betænkelig — »er det slig dere opfører dere«. Porsvold er altid svært forsigtig i baad. Saa tyk som mægleren er, er han endda saa gruelig ræd for alle mulige ting. Det kommer af, at de to søstrene hans, Rasmine og Joakime, tukler saa med ham og forkjæler<noinclude><references/></noinclude> 2qchbf59wuctoh2a94vp0n7k1hhtsg8 104 146115 341377 2026-11-11T19:44:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham. Da Mægleren faldt i Vandet. Mægleren maa aldrig gaa ud, naar det er koldt, for da faar han kold luft ned i halsen, og aldrig gaa ud, naar det er glat føre, for da kunde han falde med de smaa, stubbede benene sine, og aldrig gaa i kirke om vinteren, for da trækker det i nakken paa ham. Men i baad maa han, for ellers kan han ikke leve, siger mægleren, saa det siger ikke Rasmine og Joakime noget om. Men naar han blir for længe ude, staar Rasmine og Joakime og ser med kikkert efter ham udigjennem taggluggen. Der roede vi udover hele sjægten fuld af smaapiger, og mægleren midt iblandt. »Nu skulde det bare mangle, at Rasmine og Joakime staar i taggluggen og ser efter os«, sagde mægleren. Sua rasende snodigt dette var! Mina og Karen kjilte hverandre og holdt leven, og borte i forenden sad Alida med øsekarret ned i sjøen og skvætted paa os andre. Baaden krængede baade hid og did. Fra begyndelsen af var Porsvold svært blid: »Neinel, nei-nei — smaapliger —« Alida skvættede endda mere, og Mina<noinclude><references/></noinclude> 7a5jpc8mk40slwirkmrvea1wvs7t3am 342017 341377 2026-11-12T00:58:16Z Øystein Tvede 3938 342017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham. Mægleren maa aldrig gaa ud, naar det er koldt, for da faar han kold luft ned i halsen, og aldrig gaa ud, naar det er glat føre, for da kunde han falde med de smaa, stubbede benene sine, og aldrig gaa i kirke om vinteren, for da trækker det i nakken paa ham. Men i baad maa han, for ellers kan han ikke leve, siger mægleren, saa det siger ikke Rasmine og Joakime noget om. Men naar han blir for længe ude, staar Rasmine og Joakime og ser med kikkert efter ham udigjennem taggluggen. Der roede vi udover hele sjægten fuld af smaapiger, og mægleren midt iblandt. »Nu skulde det bare mangle, at Rasmine og Joakime staar i taggluggen og ser efter os«, sagde mægleren. Saa rasende snodigt dette var! Mina og Karen kjilte hverandre og holdt leven, og borte i forenden sad Alida med øsekarret ned i sjøen og skvætted paa os andre. Baaden krængede baade hid og did. Fra begyndelsen af var Porsvold svært blid: »Nei-nei, nei-nei — smaapiger —« Alida skvættede endda mere, og Mina<noinclude><references/></noinclude> 1qqyblgriaur4simx7c90n9nesps5p6 104 146116 341378 2026-11-11T19:45:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjilte Karen, saa hun kastede sig ned i bunden af baaden. Porsvolds næse blev saa liden og sær med en eneste gang: »Nei saa — forsyne mig — maa dere være rolig — sjægta er rank, hun krænger for et godt ord.« Mina og Karen kravlede op igjen, men satte sig saa uvorrent, at baaden tog en dygtig overhaling. »Sid rolig«, brølte mægleren. »Kjihilili« lo vi agterover — »Kjihilihi« lo de forover, nci saa ræd den mægleren var. Det friskede paa med vinden, det gik næsten lidt sjø. Mægleren strævede og roede græsselig morsk i fjæset; vi som sad i agterenden, sad stille som mus, sparkede hverandre bare lidt paa læggene, men saa gruelig uskyldig ud. Men bag ryggen paa mægleren, borte i forenden, lo de uden lyd, saa de var sprængrøde i ansigtet. Det gik mere og mere sjø, mægleren roede saa han svedede. »Aa hatten min!« — Tomines hat svingede sig i luften nogle gange, faldt ned et stykke borte, vippede og gyngede paa sjøen.<noinclude><references/></noinclude> mna1t1z8vg7snf46w9jj2pdqk779crk 342018 341378 2026-11-12T01:00:00Z Øystein Tvede 3938 342018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kjilte Karen, saa hun kastede sig ned i bunden af baaden. Porsvolds næse blev saa liden og sær med en eneste gang: »Nei saa — forsyne mig — maa dere være rolig — sjægta er rank, hun krænger for et godt ord.« Mina og Karen kravlede op igjen, men satte sig saa uvorrent, at baaden tog en dygtig overhaling. »Sid rolig«, brølte mægleren. »Kjihilili« lo vi agterover — »Kjihilihi« lo de forover, nei saa ræd den mægleren var. Det friskede paa med vinden, det gik næsten lidt sjø. Mægleren strævede og roede græsselig morsk i fjæset; vi som sad i agterenden, sad stille som mus, sparkede hverandre bare lidt paa læggene, men saa gruelig uskyldig ud. Men bag ryggen paa mægleren, borte i forenden, lo de uden lyd, saa de var sprængrøde i ansigtet. Det gik mere og mere sjø, mægleren roede saa han svedede. »Aa hatten min!« — Tomines hat svingede sig i luften nogle gange, faldt ned et stykke borte, vippede og gyngede paa sjøen.<noinclude><references/></noinclude> dhfwj6rcfrnqxsdyz7uzlcjlapzxer5 104 146117 341379 2026-11-11T19:46:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Aa øsekarret —« raabte Mina, hun havde sluppet det; der drev det udover. Mægleren sad som han sad paa gløder paa toften: »Sid rolig, siger jeg — har jeg dere allesammen — en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni — nei saa skam mangler der ikke en, hvem er det, som er gaaet over bord af dere?« »Kjihilihi.« »Forsyne mig var det ti af dere, da vi gik fra bryggen.« Det gik værre og værre sjø. »Hatten min«, sutrede Tomine. »Den faar drage sin kos«, sagde mægleren, »vil du vi skal sætte tilhavs med denne ballasten? — naa, graat ikke da — Jeg graater ikke over øsekarret mit, jeg — du skal faa en hat igjen, en gjild en — sid rolig«, brølte mægleren forover til Alida. »Læg dere ned i bunden af baaden«, sagde mægleren pludselig — »læg dere ned, siger jeg — jeg vil ikke sidde her med livet i hænderne —« Vi havde ikke stor lyst til det nogen af os.<noinclude><references/></noinclude> qjzo4nlm8e488a0b0hc4e17h8pzr00g 104 146118 341380 2026-11-11T19:47:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hvem er det, som kommederer paa denne baaden«, raabte mægleren, »ned: med dere«. Vi var pukked til at gjøre det. Naa der svingede vi om Buviglandet, — der stod den nye skuden høi og rank nede paa vertftet. »Aa er det for en ballast, De har, mægler«, raabte telegrafist Gjemre oppe fra en hei. »Nøit dere mægler, de venter paa dere«, raabte kjøbmand Levorsen fra bryggen. Mægleren spændte ud armene og tog nogle vældige aaretag; nu var vi bare en bnadslængde fra bryggen. »Slig en tur gjør jeg ikke om igjen for fem speci«, sagde mægleren, og reiste sig op i en fart for at tage stød med aaren. Men mægleren er ikke skabt til at gjøre nogen ting i en fart, aaren glap undaf, og mægleren gik paa hovedet i sjøen. Aa for et plask! Og saa rædde vi blev. Det var grundt vand, vi saa hum ligge og krabbe nede paa bunden for at faa fodfæste — der fik han hovedet op.<noinclude><references/></noinclude> cu05mssglu2jyngpm1txha4z5ng58nc 342019 341380 2026-11-12T01:02:51Z Øystein Tvede 3938 342019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hvem er det, som kommederer paa denne baaden«, raabte mægleren, »ned: med dere«. Vi var pukked til at gjøre det. Naa der svingede vi om Buviglandet, — der stod den nye skuden høi og rank nede paa verftet. »Aa er det for en ballast, De har, mægler«, raabte telegrafist Gjemre oppe fra en hei. »Nøit dere mægler, de venter paa dere«, raabte kjøbmand Levorsen fra bryggen. Mægleren spændte ud armene og tog nogle vældige aaretag; nu var vi bare en baadslængde fra bryggen. »Slig en tur gjør jeg ikke om igjen for fem speci«, sagde mægleren, og reiste sig op i en fart for at tage stød med aaren. Men mægleren er ikke skabt til at gjøre nogen ting i en fart, aaren glap undaf, og mægleren gik paa hovedet i sjøen. Aa for et plask! Og saa rædde vi blev. Det var grundt vand, vi saa ham ligge og krabbe nede paa bunden for at faa fodfæste — der fik han hovedet op.<noinclude><references/></noinclude> 3d5m6yo1me16izk0bih49zv97ra2n2i 104 146119 341381 2026-11-11T19:47:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Berg mig«, brølte mægleren. Alle vi smaapiger strakte os ud —- men Levorsen og Nagelsen var ude i en pram i samme sekundet; der fik de tag i ham — holloi — »ta i og dra« — der havde de mægleren oppe. Men slig, som de lo, for det var ikke farligt, ser dere. Alle vi smaapiger skratled i, opefter heierne og bryggerne lo de. Slig som meægleren saa ud. Akkurat som en druknet rotte. Men da Levorsen og Nagelsen havde faaet ham en under hver arm og praktiseret ham opover bryggen, saa maatte mægleren ogsaa le. »Forsyne mig — har jeg ikke saa meget vand i munden, at jeg ikke kan lukke den igjen«, sagde mægleren. Alle vi smaapiger fulgte efter dem. Der randt smaa bækker af mægleren hele veien, stod han stille en stund blev det en hel sjø. Lige ind i Per Buvigs hus fulgte vi efter allesammen, vi maatte se, hvorledes det gik mægleren, skjønner dere. Dette var moro; vi vidste ikke, hvor vi vilde være, løb ud og ind, mægleren var saa rasende snodig at se paa, og retnu gik skibet.<noinclude><references/></noinclude> kw6pk37gasen82br900s4k6rl9e3h6e 341583 341381 2026-11-11T20:53:29Z Øystein Tvede 3938 341583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Berg mig«, brølte mægleren. Alle vi smaapiger strakte os ud — men Levorsen og Nagelsen var ude i en pram i samme sekundet; der fik de tag i ham — holloi — »ta i og dra« — der havde de mægleren oppe. Men slig, som de lo, for det var ikke farligt, ser dere. Alle vi smaapiger skratled i, opefter heierne og bryggerne lo de. Slig som meægleren saa ud. Akkurat som en druknet rotte. Men da Levorsen og Nagelsen havde faaet ham en under hver arm og praktiseret ham opover bryggen, saa maatte mægleren ogsaa le. »Forsyne mig — har jeg ikke saa meget vand i munden, at jeg ikke kan lukke den igjen«, sagde mægleren. Alle vi smaapiger fulgte efter dem. Der randt smaa bækker af mægleren hele veien, stod han stille en stund blev det en hel sjø. Lige ind i Per Buvigs hus fulgte vi efter allesammen, vi maatte se, hvorledes det gik mægleren, skjønner dere. Dette var moro; vi vidste ikke, hvor vi vilde være, løb ud og ind, mægleren var saa rasende snodig at se paa, og retnu gik skibet.<noinclude><references/></noinclude> jz0ce0fjslcvrfr2s5ovotxpnn32j3g 342020 341583 2026-11-12T01:04:13Z Øystein Tvede 3938 342020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Berg mig«, brølte mægleren. Alle vi smaapiger strakte os ud — men Levorsen og Nagelsen var ude i en pram i samme sekundet; der fik de tag i ham — holloi — »ta i og dra« — der havde de mægleren oppe. Men slig, som de lo, for det var ikke farligt, ser dere. Alle vi smaapiger skratled i, opefter heierne og bryggerne lo de. Slig som mægleren saa ud. Akkurat som en druknet rotte. Men da Levorsen og Nagelsen havde faaet ham en under hver arm og praktiseret ham opover bryggen, saa maatte mægleren ogsaa le. »Forsyne mig — har jeg ikke saa meget vand i munden, at jeg ikke kan lukke den igjen«, sagde mægleren. Alle vi smaapiger fulgte efter dem. Der randt smaa bækker af mægleren hele veien, stod han stille en stund blev det en hel sjø. Lige ind i Per Buvigs hus fulgte vi efter allesammen, vi maatte se, hvorledes det gik mægleren, skjønner dere. Dette var moro; vi vidste ikke, hvor vi vilde være, løb ud og ind, mægleren var saa rasende snodig at se paa, og retnu gik skibet.<noinclude><references/></noinclude> rjtvxw3voism53ad48o50njjy8emgg7 104 146120 341382 2026-11-11T19:48:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Bang, bang, bang«, huggede de støtterne derude. Inde i Per Buvigs omhængsseng laa mægleren i hvid skjorte under rødblomstret dyne. Han var blevet svært høitidelig, efter han var kommet i seng og laa med de smaa, tykke hænderne foldet oppe paa dynen. »Bang, bang«, huggede de derude. »Hurra, der gaar hun« — »Hurra for »Excelsior!'« — Jeg løb bort i det aabne vindu, skibet gled udover, den store, røde vimpelen med Excelsior i store, hvide bogstaver stod ret ud i luften. Der dukkede det — dybt — dybere endda — op igjen, ned igjen og vuggede sig stolt paa sjøen. »Hurra, Hurra!« raabte jeg i vinduet. »Vorherre maa vide, hvorledes det gaar dette fartøiet«, sagde Porsvold borte i omhængssengen, »jeg spaar aldrig galt, men rart var det nu ogsaa, at jeg skulde gaa i sjøen netop idag, som aldrig har været der, siden jeg laugede mig som gut«. »Naa, mægler«, raabte Levorsen ind igjennem vinduet, »hvorledes har man det, herr mægler?«<noinclude><references/></noinclude> 8kq22ai3aitzulz97h42k5xz69hitc4 342021 341382 2026-11-12T01:05:31Z Øystein Tvede 3938 342021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Bang, bang, bang«, huggede de støtterne derude. Inde i Per Buvigs omhængsseng laa mægleren i hvid skjorte under rødblomstret dyne. Han var blevet svært høitidelig, efter han var kommet i seng og laa med de smaa, tykke hænderne foldet oppe paa dynen. »Bang, bang«, huggede de derude. »Hurra, der gaar hun« — »Hurra for »Excelsior!« — Jeg løb bort i det aabne vindu, skibet gled udover, den store, røde vimpelen med Excelsior i store, hvide bogstaver stod ret ud i luften. Der dukkede det — dybt — dybere endda — op igjen, ned igjen og vuggede sig stolt paa sjøen. »Hurra, Hurra!« raabte jeg i vinduet. »Vorherre maa vide, hvorledes det gaar dette fartøiet«, sagde Porsvold borte i omhængssengen, »jeg spaar aldrig galt, men rart var det nu ogsaa, at jeg skulde gaa i sjøen netop idag, som aldrig har været der, siden jeg laugede mig som gut«. »Naa, mægler«, raabte Levorsen ind igjennem vinduet, »hvorledes har man det, herr mægler?«<noinclude><references/></noinclude> sgyfcwlfc7gq80s9c0ksmhs5j68oiub 104 146121 341383 2026-11-11T19:53:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jeg ligger her og takker og takker«, sagde mægleren. »Javist ja«, sagde Levorseu, »et glas champagne, mægler«. »De siger noget, Levorsen«, sagde mægleren synlig oplivet; glasset blev rakt ind gjennem vinduet. — »Hip, hip, bip hurra«, raabte mægleren i sengen, »Excelsiors skaal, gid det maa gaa skuda vell« De skaalede med mægleren indigjennem vinduet hele tiden, tilslut laa han i sengen og sang: »Elskede pige, forlad mig ei«. Bud efter tørre klæder fik de paa ingen maade lov at sende; da vilde Rasmine og Joakime gan rent fra viddet af ængstelse, sagde mægleren. Klæderne hans hang i bryggehuset for at tørre, jeg var nede og kjendte paa dem, ret som det var, men alt det, de fyrede, saa tørrede de ikke stort. Tilslut sendte kjøbmand Nagelsen bud hjem efter klæder til mægleren, uden at han vidste om det, for han kunde jo ikke blive liggende i Per Buvigs seng, naar vi reiste vor vei allesammen. For nu drog baadene hjemover igjen i store flokker.<noinclude><references/></noinclude> 7qowbeh6a21eoh44rli4iqnynmyf1dg 342022 341383 2026-11-12T01:09:03Z Øystein Tvede 3938 342022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jeg ligger her og takker og takker«, sagde mægleren. »Javist ja«, sagde Levorsen, »et glas champagne, mægler«. »De siger noget, Levorsen«, sagde mægleren synlig oplivet; glasset blev rakt ind gjennem vinduet. — »Hip, hip, bip hurra«, raabte mægleren i sengen, »Excelsiors skaal, gid det maa gaa skuda vel!« De skaalede med mægleren indigjennem vinduet hele tiden, tilslut laa han i sengen og sang: »Elskede pige, forlad mig ei«. Bud efter tørre klæder fik de paa ingen maade lov at sende; da vilde Rasmine og Joakime gaa rent fra viddet af ængstelse, sagde mægleren. Klæderne hans hang i bryggehuset for at tørre, jeg var nede og kjendte paa dem, ret som det var, men alt det, de fyrede, saa tørrede de ikke stort. Tilslut sendte kjøbmand Nagelsen bud hjem efter klæder til mægleren, uden at han vidste om det, for han kunde jo ikke blive liggende i Per Buvigs seng, naar vi reiste vor vei allesammen. For nu drog baadene hjemover igjen i store flokker.<noinclude><references/></noinclude> pp5gz402gwrguwlgro2279bfgi4um8z 104 146122 341384 2026-11-11T19:53:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men der kom Rasmine og Joakime roenide, forfærdede i ansigtet, saa øinene stod som brikker, og to skift klæder til mægleren havde de med sig. De syntes vel, det var bedst at være forberedt paa alle muligheder. Mægleren maatte tage to skjorter paa, og et tørklæde over maven, og saa roede vi hjemover. Jeg fik lov at være med i baaden hos Porsvold, alle de andre smaapigerne var reist hjem før med nogen andre. Men hele tiden hjemover sad Porsvold med et smørblidt ansigt: »Bare en liden dukkert, Rasmine« — »All right, Joakime«, sagde mægleren. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> glg8cld1m2197ahfvsqxk9c00ghsmuw 341385 341384 2026-11-11T19:54:03Z Øystein Tvede 3938 341385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men der kom Rasmine og Joakime roende, forfærdede i ansigtet, saa øinene stod som brikker, og to skift klæder til mægleren havde de med sig. De syntes vel, det var bedst at være forberedt paa alle muligheder. Mægleren maatte tage to skjorter paa, og et tørklæde over maven, og saa roede vi hjemover. Jeg fik lov at være med i baaden hos Porsvold, alle de andre smaapigerne var reist hjem før med nogen andre. Men hele tiden hjemover sad Porsvold med et smørblidt ansigt: »Bare en liden dukkert, Rasmine« — »All right, Joakime«, sagde mægleren. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> le5rizjjpn4347j0qx7brcrqecebgbx 342023 341385 2026-11-12T01:10:14Z Øystein Tvede 3938 342023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men der kom Rasmine og Joakime roende, forfærdede i ansigtet, saa øinene stod som brikker, og to skift klæder til mægleren havde de med sig. De syntes vel, det var bedst at være forberedt paa alle muligheder. Mægleren maatte tage to skjorter paa, og et tørklæde over maven, og saa roede vi hjemover. Jeg fik lov at være med i baaden hos Porsvold, alle de andre smaapigerne var reist hjem før med nogen andre. Men hele tiden hjemover sad Porsvold med et smørblidt ansigt: »Bare en liden dukkert, Rasmine« — »All right, Joakime«, sagde mægleren. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> q0wpz5vq42oglilfdmwr3930etg2noo 104 146123 341386 2026-11-11T19:54:22Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 146124 341387 2026-11-11T19:54:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>SPØGERI.<noinclude><references/></noinclude> ntsygv0jplxu2mwlb4pdto98a781sqg 341738 341387 2026-11-11T21:24:55Z Øystein Tvede 3938 341738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-større|SPØGERI.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> ht4bqbdn37gstk4mj6rfgrxb9ibwbk0 104 146125 341388 2026-11-11T19:54:49Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 146126 341389 2026-11-11T19:55:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Spøgeri, Nei, der hændte vel noget hjemme nylig, — noget frygtelig noget! — Jeg var saa ræd, saa ræd, at jeg skalv i knæerne, og aldrig i mit liv har jeg skjælvet i knæerne før, saa dere kan vide, at det ikke var smaating heller. Ja, nu skal dere høre. Alle mennesker i byen siger, at det spøger i vort hus. Det er gamle toldkasserer Peckell. der har elet huset før og er død for mange, mange aar siden, som gaar igjen, siger de. Det er et grueligt gammelt hus med et umaadeligt skraat tag, og kvistværelser paa loftet, med mange smaa kot og bælgmørke gange og uventede trappetrin, som ukjendte folk gaar paa hovedet nedad<noinclude><references/></noinclude> fgbdr6c890f8zq3m26ftv3xqyorjmcq 341810 341389 2026-11-11T21:34:01Z Øystein Tvede 3938 341810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Spøgeri.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|N}}ei, der hændte vel noget hjemme nylig, — noget frygtelig noget! — Jeg var saa ræd, saa ræd, at jeg skalv i knæerne, og aldrig i mit liv har jeg skjælvet i knæerne før, saa dere kan vide, at det ikke var smaating heller. Ja, nu skal dere høre.{{nodent/e}} Alle mennesker i byen siger, at det spøger i vort hus. Det er gamle toldkasserer Peckell. der har elet huset før og er død for mange, mange aar siden, som gaar igjen, siger de. Det er et grueligt gammelt hus med et umaadeligt skraat tag, og kvistværelser paa loftet, med mange smaa kot og bælgmørke gange og uventede trappetrin, som ukjendte folk gaar paa hovedet nedad<noinclude><references/></noinclude> hpg5nxj7gr93hmfylko4n72xsllnjil 342024 341810 2026-11-12T09:27:32Z Øystein Tvede 3938 342024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Spøgeri.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|N}}ei, der hændte vel noget hjemme nylig, — noget frygtelig noget! — Jeg var saa ræd, saa ræd, at jeg skalv i knæerne, og aldrig i mit liv har jeg skjælvet i knæerne før, saa dere kan vide, at det ikke var smaating heller. Ja, nu skal dere høre.{{nodent/e}} Alle mennesker i byen siger, at det spøger i vort hus. Det er gamle toldkasserer Peckell, der har eiet huset før og er død for mange, mange aar siden, som gaar igjen, siger de. Det er et grueligt gammelt hus med et umaadeligt skraat tag, og kvistværelser paa loftet, med mange smaa kot og bælgmørke gange og uventede trappetrin, som ukjendte folk gaar paa hovedet nedad<noinclude><references/></noinclude> kyihrbgx8ieje3rwk12r08r88ngstfl 104 146127 341390 2026-11-11T19:56:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— og to mørkeloft, det ene ovenpaa det andet. Og det er paa det øverste loft at gamle toldkassereren gaar og tusler. »Vs-s-s«, siger det deroppefra, ret som det er, og saa en liden stund efter »bum— bum—bum«. Det kan jo nok hænde, at det er vinden, som siger »vs-s-s« indunder tagstenene, men »bum—bum—bum« kan ikke noget menneske forklare. For det er toldkassereren det, ser dere. Pigerne er altid saa rædde for at gaa op paa det øverste loft, naar det er blevet mørkt om aftenerne. . Sandelig om det er noget hyggeligt at gaa derop, naar det er lyst heller. Det er ligesom saa rart — ligesom der altid stod en bag, som vilde gribe en 1 kjolen og fletterne. Karsten er ligesaa ræd som jeg, men han vil aldrig være ved det, han bare blæser. »Pyt san, er det noget da — uf, fruentimmer er nu altid ræd for alle mulige ting — nei, her er gutten sin her, som er stærk, som gjerne kunde kverke syv toldkasserere, om det trængtes —« Uf, Karsten er blevet saa hviske1 det<noinclude><references/></noinclude> oja9pme3jmi8kd3jh4cevvrracxhsjl 341603 341390 2026-11-11T21:01:07Z Øystein Tvede 3938 341603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— og to mørkeloft, det ene ovenpaa det andet. Og det er paa det øverste loft at gamle toldkassereren gaar og tusler. »Vs-s-s«, siger det deroppefra, ret som det er, og saa en liden stund efter »bum— bum—bum«. Det kan jo nok hænde, at det er vinden, som siger »vs-s-s« indunder tagstenene, men »bum—bum—bum« kan ikke noget menneske forklare. For det er toldkassereren det, ser dere. Pigerne er altid saa rædde for at gaa op paa det øverste loft, naar det er blevet mørkt om aftenerne. . Sandelig om det er noget hyggeligt at gaa derop, naar det er lyst heller. Det er ligesom saa rart — ligesom der altid stod en bag, som vilde gribe en i kjolen og fletterne. Karsten er ligesaa ræd som jeg, men han vil aldrig være ved det, han bare blæser. »Pyt san, er det noget da — uf, fruentimmer er nu altid ræd for alle mulige ting — nei, her er gutten sin her, som er stærk, som gjerne kunde kverke syv toldkasserere, om det trængtes —« Uf, Karsten er blevet saa hviske1 det<noinclude><references/></noinclude> 5hgxww5my6pzhxv2wnzoyr3cnqhxovp 342025 341603 2026-11-12T09:30:45Z Øystein Tvede 3938 342025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— og to mørkeloft, det ene ovenpaa det andet. Og det er paa det øverste loft at gamle toldkassereren gaar og tusler. »Vs-s-s«, siger det deroppefra, ret som det er, og saa en liden stund efter »bum— bum—bum«. Det kan jo nok hænde, at det er vinden, som siger »vs-s-s« indunder tagstenene, men »bum—bum—bum« kan ikke noget menneske forklare. For det er toldkassereren det, ser dere. Pigerne er altid saa rædde for at gaa op paa det øverste loft, naar det er blevet mørkt om aftenerne. Sandelig om det er noget hyggeligt at gaa derop, naar det er lyst heller. Det er ligesom saa rart — ligesom der altid stod en bag, som vilde gribe en i kjolen og fletterne. Karsten er ligesaa ræd som jeg, men han vil aldrig være ved det, han bare blæser. »Pyt san, er det noget da — uf, fruentimmer er nu altid ræd for alle mulige ting — nei, her er gutten sin her, som er stærk, som gjerne kunde kverke syv toldkasserere, om det trængtes —« Uf, Karsten er blevet saa forvigtig i det<noinclude><references/></noinclude> jfcgzc8g4w7a07sfby6da99ha70kcuo 104 146128 341391 2026-11-11T19:57:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sidste, at der er ikke maade paa det. Altid kommer han med det, at jeg bare er en liden pige, men han er gut, han. Men det skal du faa igjen, Karsten Vigtigper — stol paa det! Det var ingen sag, hvis jeg ikke af og til var nødt til at gaa op paa det øverste loft. Men det er jeg, ser dere. Oppe i en krog paa det øverste loft ligger der nemlig en stor houg papirer efter gamle Peckell, — gult, stivt, træagtigt papir med toldregnskaber paa. De gamle papirer faar Karsten og jeg lov at tage og klippe af. naar vi trænger noget papir. Og det gjør vi jo næsten hver dag, kan dere vide. Og mor kan nu ikke like, at vi drager formeget ned ad gan gen af det gamle støvede papir, derfor er jeg jo nødt til at gaa derop, ret som det er. Men jeg er som en vind op og ned. Ikke fordi, jeg har aldrig seet gamle Peckell deroppe, men det er ikke videre hyggeligt at tænke paa, at han gaar der og tusler 1 filtsko og med skjærm for øinene. For slig ser han ud, siger folk. Saa var det en aften i forrige uge, at<noinclude><references/></noinclude> hg0ok0yoek0ebo67yodu228vj28e989 341606 341391 2026-11-11T21:01:34Z Øystein Tvede 3938 341606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sidste, at der er ikke maade paa det. Altid kommer han med det, at jeg bare er en liden pige, men han er gut, han. Men det skal du faa igjen, Karsten Vigtigper — stol paa det! Det var ingen sag, hvis jeg ikke af og til var nødt til at gaa op paa det øverste loft. Men det er jeg, ser dere. Oppe i en krog paa det øverste loft ligger der nemlig en stor houg papirer efter gamle Peckell, — gult, stivt, træagtigt papir med toldregnskaber paa. De gamle papirer faar Karsten og jeg lov at tage og klippe af. naar vi trænger noget papir. Og det gjør vi jo næsten hver dag, kan dere vide. Og mor kan nu ikke like, at vi drager formeget ned ad gan gen af det gamle støvede papir, derfor er jeg jo nødt til at gaa derop, ret som det er. Men jeg er som en vind op og ned. Ikke fordi, jeg har aldrig seet gamle Peckell deroppe, men det er ikke videre hyggeligt at tænke paa, at han gaar der og tusler i filtsko og med skjærm for øinene. For slig ser han ud, siger folk. Saa var det en aften i forrige uge, at<noinclude><references/></noinclude> 341w21z52q1veefvi0jga24v8biau4u 342026 341606 2026-11-12T09:34:53Z Øystein Tvede 3938 342026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sidste, at der er ikke maade paa det. Altid kommer han med det, at jeg bare er en liden pige, men han er gut, han. Men det skal du faa igjen, Karsten Vigtigper — stol paa det! Det var ingen sag, hvis jeg ikke af og til var nødt til at gaa op paa det øverste loft. Men det er jeg, ser dere. Oppe i en krog paa det øverste loft ligger der nemlig en stor houg papirer efter gamle Peckell, — gult, stivt, træagtigt papir med toldregnskaber paa. De gamle papirer faar Karsten og jeg lov at tage og klippe af naar vi trænger noget papir. Og det gjør vi jo næsten hver dag, kan dere vide. Og mor kan nu ikke like, at vi drager formeget ned ad gangen af det gamle støvede papir, derfor er jeg jo nødt til at gaa derop, ret som det er. Men jeg er som en vind op og ned. Ikke fordi, jeg har aldrig seet gamle Peckell deroppe, men det er ikke videre hyggeligt at tænke paa, at han gaar der og tusler i filtsko og med skjærm for øinene, For slig ser han ud, siger folk. Saa var det en aften i forrige uge, at<noinclude><references/></noinclude> rv1ycc19j9tnw9gq7irsbu3afooncdp 104 146129 341392 2026-11-11T19:57:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>far og mor var borte i selskab, og Karsten og jeg skulde være alene hjemme, men jeg skulde faa lov at have Massa og Mina hos mig til aftens. Det var forfærdeligt stygt veir den aften. Vinden tog i de gamle lønnetræer rundt huset, og rev og ruskede, saa det knagede i de gamle grene; pæretræet udenfor salsvinduet daskede mod ruden og gnissede mod væggen frem og tilbage, frem og tilbage. Vi havde holdt et grueligt leven aften udover, før det blev mørkt, — havde danset »ritsch, ratsch, fille-bom-bom-bom«, saa salsgulvet rystede, og Maia kokke var kommet op fra kjælderen og spurgte, om vi vilde rive huset ned. Men det brydde vi os aldrig det grand om, for Maia kokke er altid saa sær. Siden ærtede vi Karsten og sprang efter ham gjennem alle værelserne, gjennem salen og forværelset og kabinettet og spisestuen og dagligstuen og udigjennem kjøkkenet — og raabte efter ham: »Karsten klunk ien halv smørdunk« — for det kalder gutterne ham for paa skolen, og det blir han altid saa<noinclude><references/></noinclude> tgc44v36ao5xtefrsxp7r0lkjwfd7eu 342027 341392 2026-11-12T09:36:23Z Øystein Tvede 3938 342027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>far og mor var borte i selskab, og Karsten og jeg skulde være alene hjemme, men jeg skulde faa lov at have Massa og Mina hos mig til aftens. Det var forfærdeligt stygt veir den aften. Vinden tog i de gamle lønnetræer rundt huset, og rev og ruskede, saa det knagede i de gamle grene; pæretræet udenfor salsvinduet daskede mod ruden og gnissede mod væggen frem og tilbage, frem og tilbage. Vi havde holdt et grueligt leven aften udover, før det blev mørkt, — havde danset »ritsch, ratsch, fille-bom-bom-bom«, saa salsgulvet rystede, og Maia kokke var kommet op fra kjælderen og spurgte, om vi vilde rive huset ned. Men det brydde vi os aldrig det grand om, for Maia kokke er altid saa sær. Siden ærtede vi Karsten og sprang efter ham gjennem alle værelserne, gjennem salen og forværelset og kabinettet og spisestuen og dagligstuen og udigjennem kjøkkenet — og raabte efter ham: »Karsten klunk i en halv smørdunk« — for det kalder gutterne ham for paa skolen, og det blir han altid saa<noinclude><references/></noinclude> rqb231a31t6t4b76gwiz21s10eyaepj 104 146130 341393 2026-11-11T19:58:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rasende for. Karstens hvide haar stod ret tilveirs, han var ildrød i ansigtet og vendte sig pludselig om og sprang efter os med et stykke taug med knuder paa, som han sagde var en russisk »knut«. Massa, Mina og jeg hylte som lokomotivpiber, gjemte os bagom dørene og skreg af rædsel, naar Karsten fik fat paa os. Ret som det var, var Maia kokke oppe og skjændte igjen: »Nei, ved dere hvad, barn —. dere skulde ikke holde sligt leven saa sent paa kvelden her i huset, hvor det ikke er trygt — og det i sligt overhændigt veir.« »Pas dig for toldkassereren, Maia kokke, nu er han her snart«, raabte Karsten. Maia truede med haanden: »Snak ikke stygt, gut, han kan være her før du tror.« Jeg ved ikke hvorledes det var, men jeg tabte med en eneste gang lysten til at holde spektakel. Jeg foreslog, at vi skulde gaa ind i salen igjen. Der var nu næsten mørkt, endda det var et slags maaneskin ude. Store, forrevne skyer jagede over himlen, af og til skinnede maanen igjennem og straalede skarpt igjennem de bladløse, svaiende grene og indover salsgulvet.<noinclude><references/></noinclude> 48fb63ogusw8lwbe54gfu4wni5ue5ir 342028 341393 2026-11-12T09:38:13Z Øystein Tvede 3938 342028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rasende for. Karstens hvide haar stod ret tilveirs, han var ildrød i ansigtet og vendte sig pludselig om og sprang efter os med et stykke taug med knuder paa, som han sagde var en russisk »knut«. Massa, Mina og jeg hylte som lokomotivpiber, gjemte os bagom dørene og skreg af rædsel, naar Karsten fik fat paa os. Ret som det var, var Maia kokke oppe og skjændte igjen: »Nei, ved dere hvad, barn — dere skulde ikke holde sligt leven saa sent paa kvelden her i huset, hvor det ikke er trygt — og det i sligt overhændigt veir.« »Pas dig for toldkassereren, Maia kokke, nu er han her snart«, raabte Karsten. Maia truede med haanden: »Snak ikke stygt, gut, han kan være her før du tror.« Jeg ved ikke hvorledes det var, men jeg tabte med en eneste gang lysten til at holde spektakel. Jeg foreslog, at vi skulde gaa ind i salen igjen. Der var nu næsten mørkt, endda det var et slags maaneskin ude. Store, forrevne skyer jagede over himlen, af og til skinnede maanen igjennem og straalede skarpt igjennem de bladløse, svaiende grene og indover salsgulvet.<noinclude><references/></noinclude> 7iu62m9gierihxjuqnqh6kmjzdcnlv8 104 146131 341394 2026-11-11T19:59:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Kom, saa fortæller vi spøgelseshistorier« sagde Massa. Jeg havde rigtignok helst faaet lampen tændt, men da de andre gjerne vilde sidde i mørke, sagde jeg ikke noget. Vi stuvede os sammen i sofaen borte i hjørnet. Maanen var bag en sky nu, — det var ganske mørkt i det store værelse; pæretræet slog mod vinduet; koldt var det inde ogsaa. »Ja, dere har vel hørt om Tollef, som mødte den døde præsten paa kirkegaarden her nylig«, begyndte Massa. »Nei — uh — er det sandt, Massa?« raabte jeg. »Ja, dere ved, Tollef, — den skjævre Tollef — som bor paa den anden side kirkegaarden. Han skulde gaa hjem sent paa aftenen, .og saa tog han en snarvei over kirkegaarden — og midt i den brede alleen mødte han en død præst i fuldt ornat — og i det samme Tollef saa paa ham, videde han ud munden og gren til ham med store gule tænder — og han havde endda rød flølels messehagl med guldkors paa ryggen, saadan som præsterne har for alteret.«<noinclude><references/></noinclude> geaherm5fs784jioymy6yluwh07yci4 341834 341394 2026-11-11T21:37:04Z Øystein Tvede 3938 341834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Kom, saa fortæller vi spøgelseshistorier« sagde Massa. Jeg havde rigtignok helst faaet lampen tændt, men da de andre gjerne vilde sidde i mørke, sagde jeg ikke noget. Vi stuvede os sammen i sofaen borte i hjørnet. Maanen var bag en sky nu, — det var ganske mørkt i det store værelse; pæretræet slog mod vinduet; koldt var det inde ogsaa. »Ja, dere har vel hørt om Tollef, som mødte den døde præsten paa kirkegaarden her nylig«, begyndte Massa. »Nei — uh — er det sandt, Massa?« raabte jeg. »Ja, dere ved, Tollef, — den skjævre Tollef — som bor paa den anden side kirkegaarden. Han skulde gaa hjem sent paa aftenen, .og saa tog han en snarvei over kirkegaarden — og midt i den brede alleen mødte han en død præst i fuldt ornat — og i det samme Tollef saa paa ham, videde han ud munden og gren til ham med store gule tænder — og han havde endda rød fløiels messehagl med guldkors paa ryggen, saadan som præsterne har for alteret.«<noinclude><references/></noinclude> epwgqs4rz09sqaxe69rr2v0bcmtofc6 342029 341834 2026-11-12T09:40:09Z Øystein Tvede 3938 342029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Kom, saa fortæller vi spøgelseshistorier« sagde Massa. Jeg havde rigtignok helst faaet lampen tændt, men da de andre gjerne vilde sidde i mørke, sagde jeg ikke noget. Vi stuvede os sammen i sofaen borte i hjørnet. Maanen var bag en sky nu, — det var ganske mørkt i det store værelse; pæretræet slog mod vinduet; koldt var det inde ogsaa. »Ja, dere har vel hørt om Tollef, som mødte den døde præsten paa kirkegaarden her nylig«, begyndte Massa. »Nei — uh — er det sandt, Massa?« raabte jeg. »Ja, dere ved, Tollef, — den skjæve Tollef — som bor paa den anden side kirkegaarden. Han skulde gaa hjem sent paa aftenen, og saa tog han en snarvei over kirkegaarden — og midt i den brede alleen mødte han en død præst i fuldt ornat — og i det samme Tollef saa paa ham, videde han ud munden og gren til ham med store gule tænder — og han havde endda rød fløiels messehagl med guldkors paa ryggen, saadan som præsterne har for alteret.«<noinclude><references/></noinclude> ivnvudu0kmee2suayle8otbajne6ety 104 146132 341395 2026-11-11T20:00:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Uh, Massa — fortæl ikke mer — jeg blir saa ræd, — jeg maa ha benene op i sofaen.« Allesammen maatte vi have benene op, Karsten ogsaa. »Ja, de siger jo, det spøger paa loftet her ogsaa«, sagde Mina. »Ja men det er noget tøv det«, sagde Karsten. »Vær ikke saa kry, du Karsten far. Du turde ikke gaa op paa det øverste loftet nu, om du fik en million.« »Jo, jeg turde —« »Ja gaa da —« »Ja det skulde være min mindste sag — men det er jo ingenting tes, at gaa der op nu.« »Fy, han er ræd — fy for en skam for en gut at være ræd.« Vi ærtede ham alle tre og pegede lang næse: »Fy-y-y«. »Jeg skal saamænd gjerne gaa derop paa flyende flekken, jeg, hvis det er det, dere vil.« Ja, det var netop det, vi vilde. Endda en lang parlamenteren fra hans side, vi<noinclude><references/></noinclude> iskngr7legnnnavpbi8y7rmua0hpcy2 104 146133 341396 2026-11-11T20:01:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ærtede ham mere og mere. Tilslut blev han kjed. »Ja nu skal jeg gaa, det skal dere faa se — jeg er ingen rædhare jeg« — og ud af døren løb han. Maanen skinnede frem mellem nogle mørke skyer. Vi hørte ham trampe op over loftstrappen og ramle og gjøre al den støl, han kunde bortover det lange loft. Aldrig i mit liv havde jeg beundret Karsten før, han er skam ikke noget at beundre saadan til hverdags heller, men da han sprang op paa det mørke spøgelsesloft den aften, da beundrede jeg ham. Vi lyttede anspændt dernede i sofaen. Der kom et voldsomt vindstød; vi lyttede med aaben mund, — vinden peb nedigjennem piben, men vi hørte ikke en lyd oppe fra Karsten. Du, hvor ræd jeg blev! Tænk om spøgelset kvalte Karsten i dette øieblik, og det var jeg, der havde ærtet ham til at gaa derop. Jeg løb hen til døren: »Aa Karsten — Karsten, kom ned igjen — kom ned igjen —«<noinclude><references/></noinclude> 1y7t287z7rud0iqx86hyxg0wzgjctjf 341838 341396 2026-11-11T21:37:41Z Øystein Tvede 3938 341838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ærtede ham mere og mere. Tilslut blev han kjed. »Ja nu skal jeg gaa, det skal dere faa se — jeg er ingen rædhare jeg« — og ud af døren løb han. Maanen skinnede frem mellem nogle mørke skyer. Vi hørte ham trampe op over loftstrappen og ramle og gjøre al den støi, han kunde bortover det lange loft. Aldrig i mit liv havde jeg beundret Karsten før, han er skam ikke noget at beundre saadan til hverdags heller, men da han sprang op paa det mørke spøgelsesloft den aften, da beundrede jeg ham. Vi lyttede anspændt dernede i sofaen. Der kom et voldsomt vindstød; vi lyttede med aaben mund, — vinden peb nedigjennem piben, men vi hørte ikke en lyd oppe fra Karsten. Du, hvor ræd jeg blev! Tænk om spøgelset kvalte Karsten i dette øieblik, og det var jeg, der havde ærtet ham til at gaa derop. Jeg løb hen til døren: »Aa Karsten — Karsten, kom ned igjen — kom ned igjen —«<noinclude><references/></noinclude> nq742d1phnwkzgtujvjxxg91q9oi7ja 104 146134 341397 2026-11-11T20:03:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Bun-bum-bum«, lød det med skrækkelig tydelighed ned fra loftet. »Hørte dere det? Aa-aa! Karsten — Karsten!« Der kom et nyt vindstød, døren til forværelset sprang op, i samme sekund kom der et rabalder oppe fra loftet, som jeg aldrig i mit liv har hørt mage til. Akkurat som jordskjælv. Ja, der har rigtignok aldrig været jordskjælv i vor by, men jeg kan tænke mig, at det maa være omtrent saadan, som den rammelen paa loftet den aften, det spøgte. Jeg troede, jeg skulde dø af rædsel. Massa, Mina og jeg klamrede os til hinanden: »Åa jeg dør — kjend hvor hjertet mit banker ——« Der hørte vi Karsten. I flyende fart får han gjennem forværelset aldeles forvildet af skræk: »Aa — toldkassereren — han sagde vs-s-s lige i øret paa mig.« Her var ikke tid til lang betænkning, vi stormede allesammen hen til døren til kontoret, der fører ned til salen. Gjennem forværelset turde vi jo ikke løbe, toldkassereren var vist lige i hælene paa Karsten. Det var aldeles bælgmørkt paa<noinclude><references/></noinclude> l00d2nl48ncwk77cgzp56bnofj5h39e 342030 341397 2026-11-12T09:44:58Z Øystein Tvede 3938 342030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Bun-bum-bum«, lød det med skrækkelig tydelighed ned fra loftet. »Hørte dere det? Aa-aa! Karsten — Karsten!« Der kom et nyt vindstød, døren til forværelset sprang op, i samme sekund kom der et rabalder oppe fra loftet, som jeg aldrig i mit liv har hørt mage til. Akkurat som jordskjælv. Ja, der har rigtignok aldrig været jordskjælv i vor by, men jeg kan tænke mig, at det maa være omtrent saadan, som den rammelen paa loftet den aften, det spøgte. Jeg troede, jeg skulde dø af rædsel. Massa, Mina og jeg klamrede os til hinanden: »Aa jeg dør — kjend hvor hjertet mit banker ——« Der hørte vi Karsten. I flyende fart fór han gjennem forværelset aldeles forvildet af skræk: »Aa — toldkassereren — han sagde vs-s-s lige i øret paa mig.« Her var ikke tid til lang betænkning, vi stormede allesammen hen til døren til kontoret, der fører ned til salen. Gjennem forværelset turde vi jo ikke løbe, toldkassereren var vist lige i hælene paa Karsten. Det var aldeles bælgmørkt paa<noinclude><references/></noinclude> t6ly8hclqujux357xp0fr4d3xqmy363 104 146135 341398 2026-11-11T20:04:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kontoret, Mina væltede en stol i farten, og Massa sprang lige paa en boghylde og skreg, benene vilde næsten ikke bære mig, saa skalv jeg i knæerne, da jeg kom ud i kontorgangen. Der er nemlig en egen indgang til kontoret ude fra gaarden. Det gjaldt at faa slaaen fra døren i en fart — aa hvor jeg stræved — der gik den endelig op, og den kolde luft slog imod udenfra. Jeg fik en følelse af, at jeg var reddet, vi stormede ud i den kulsorte aften. »Kom, saa løber vi hjem til os«, sagde Massa. Og nedigjennem bakken i et rasende løb gik det med os allesammen. BSlig som det blæste! Fløien paa kirketaarnet vendte sig hvert øieblik, skreg og hvinte. Ikke et menneske var at se i hele gaden, vi løb som for livet. Og saa holdt vi. til syvende og sidst paa at skræmme livet af Massas mor, da vi allesammen kom farende ind til hende, ligbleg og anpustne. Vi kunde næsten ikke snakke, saa rædde var vi. »Aa det ramlede saa forfærdelig, fru<noinclude><references/></noinclude> b847oe7cd11d1569ebwzmjtx8qvyo7v 342031 341398 2026-11-12T09:46:30Z Øystein Tvede 3938 342031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kontoret, Mina væltede en stol i farten, og Massa sprang lige paa en boghylde og skreg, benene vilde næsten ikke bære mig, saa skalv jeg i knæerne, da jeg kom ud i kontorgangen. Der er nemlig en egen indgang til kontoret ude fra gaarden. Det gjaldt at faa slaaen fra døren i en fart — aa hvor jeg stræved — der gik den endelig op, og den kolde luft slog imod udenfra. Jeg fik en følelse af, at jeg var reddet, vi stormede ud i den kulsorte aften. »Kom, saa løber vi hjem til os«, sagde Massa. Og nedigjennem bakken i et rasende løb gik det med os allesammen. Slig som det blæste! Fløien paa kirketaarnet vendte sig hvert øieblik, skreg og hvinte. Ikke et menneske var at se i hele gaden, vi løb som for livet. Og saa holdt vi til syvende og sidst paa at skræmme livet af Massas mor, da vi allesammen kom farende ind til hende, ligbleg og anpustne. Vi kunde næsten ikke snakke, saa rædde var vi. »Aa det ramlede saa forfærdelig, fru<noinclude><references/></noinclude> dngc9am425qzisgwoqoyl0dheesvnho 104 146136 341399 2026-11-11T20:06:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Peckell«, sagde jeg, »akkurat som Pompeji«. Jeg mente Vesuv, ser dere, men jeg huskede det ikke i farten. Men da vi havde sundet os lidt og faaet syltetøi og figenkage, saa hændte det mærkelige, at Karsten ikke vilde være ved det, at han havde været ræd. »Jeg løb bare forbi dere løb, jeg«, sagde Karsten. »Og dét var bare fordi det var saa mørkt deroppe, at jeg løb ned fra loftet, — endda det ramlede saa forfærdeligt og sagde vs-s-s og bum lige i øret paa mig — det er jo bare katter, som kan se i mørke, — men var toldkassereren selv kommet, skulde han nok faaet sin varme bekomst — for her er gutten sin her —« sagde Karsten. Langt om længe kom Maia kokke med forvildet ansigt og alt vort ydertøi i armene og spurgte efter os. Da hun ikke havde fundet os i noget af værelserne, men kontordøren paa vid gab ud i mørke natten, skjønte hun, vi var væk. Hun havde gaaet og ledt efter os længe, og var frygtelig forfærdet og sint.<noinclude><references/></noinclude> emkor63o4jnolftf5k85xivvu0ggroi 342032 341399 2026-11-12T09:48:16Z Øystein Tvede 3938 342032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Peckell«, sagde jeg, »akkurat som Pompeji«. Jeg mente Vesuv, ser dere, men jeg huskede det ikke i farten. Men da vi havde sundet os lidt og faaet syltetøi og figenkage, saa hændte det mærkelige, at Karsten ikke vilde være ved det, at han havde været ræd. »Jeg løb bare {{rettelse|forbifordi}} dere løb, jeg«, sagde Karsten. »Og dét var bare fordi det var saa mørkt deroppe, at jeg løb ned fra loftet, — endda det ramlede saa forfærdeligt og sagde vs-s-s og bum lige i øret paa mig — det er jo bare katter, som kan se i mørke, — men var toldkassereren selv kommet, skulde han nok faaet sin varme bekomst — for her er gutten sin her —« sagde Karsten. Langt om længe kom Maia kokke med forvildet ansigt og alt vort ydertøi i armene og spurgte efter os. Da hun ikke havde fundet os i noget af værelserne, men kontordøren paa vid gab ud i mørke natten, skjønte hun, vi var væk. Hun havde gaaet og ledt efter os længe, og var frygtelig forfærdet og sint.<noinclude><references/></noinclude> 3ksym4fr6tjvk6r2p2qd7rocqufkvh6 104 146137 341400 2026-11-11T20:07:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Det er jo ikke lignelse til nogen ting at løbe slig«, sagde Maia kokke. Men de, som fik sin varme bekomst, som Karsten sagde, det var nok os det, da far og mor kom hjem. Far vilde øieblikkelig have lys og lygte, og vi maatte følge ham op paa loftet. Lige oppe ved den øverste loftstrap laa det store, gamle skjærmbræt og en badebalje af blik væltet over hinanden. »Her har vi nok jordskjælvet«, sagde far, »Karsten var vel saa ræd, at han løb lige lukt paa skjærmbrættet og rev det overende.« »Ja, jeg kom nok an i noget —«, sagde Karsten. »Du var nok det værste spøgelse selv, du Karsten«, sagde far, »imorgen skal jeg faa en mand op paa taget, for at faa rettet paa tagstenene, saa der kan blive en ende paa alle disse underlige lydene, dere gaar og hører paa«. Tænk at det bare havde været skjærmbrættet og badebaljen, vi havde været saa levende ræd for! Karsten saa yderlig flau ud.<noinclude><references/></noinclude> tbyqm456bttqo9rhe22568vzllerqrs 104 146138 341401 2026-11-11T20:07:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men mor sagde, at de som var døde, havde det saa meget bedre oppe i himmelen, at de nok ikke vilde komme her igjen. Og det er vist sandt. For hvad moro kunde nu, ret betænkt, en død toldkasserer egentlig have af at gaa og somle i mørke oppe paa et gammelt loft. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> f89lju9p8kadqlvzdf6f6jshv9wdp7p 104 146139 341402 2026-11-11T20:08:05Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 146140 341403 2026-11-11T20:08:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>PAA DANSESKOLEN.<noinclude><references/></noinclude> hpf4jxwr35d9x2gby1azpzi7gr4h3md 341743 341403 2026-11-11T21:25:30Z Øystein Tvede 3938 341743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-større|PAA DANSESKOLEN.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> ptor0gkzr3nm19p0mcd754p7ndgj81p 104 146141 341404 2026-11-11T20:08:29Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 146142 341405 2026-11-11T20:09:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paa Danseskolen. Der var kommen en danselærer til byen, og næsten alle børn i byen skulde paa danseskole. Danselæreren hedte Biåklind; han var svensk, og lokale havde han faaet paa madam Pirks sal. Det var et stort værelse, der gik tvert igjennem huset, med store vinduer og bitte smaa ruder baade til gaden og gaarden. Tapetet paa madam Pirks sal forestillede en uendelighed af smaa grønklædte hyrder, der spillede paa gule horn i rød aftenbelysning. Midt paa den ene langvæg stod et uhyre af en gammeldags kakkelovn, saadan en rigtig tykmavet indretning med 1822 paa kakkelovnsdøren og et rør, der gik ret op i taget, — der maatte vel indpaa en<noinclude><references/></noinclude> 12cjd92fywa5xy8db4xq2w92ap1vw1h 341615 341405 2026-11-11T21:02:41Z Øystein Tvede 3938 341615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paa Danseskolen. Der var kommen en danselærer til byen, og næsten alle børn i byen skulde paa danseskole. Danselæreren hedte Bäklind; han var svensk, og lokale havde han faaet paa madam Pirks sal. Det var et stort værelse, der gik tvert igjennem huset, med store vinduer og bitte smaa ruder baade til gaden og gaarden. Tapetet paa madam Pirks sal forestillede en uendelighed af smaa grønklædte hyrder, der spillede paa gule horn i rød aftenbelysning. Midt paa den ene langvæg stod et uhyre af en gammeldags kakkelovn, saadan en rigtig tykmavet indretning med 1822 paa kakkelovnsdøren og et rør, der gik ret op i taget, — der maatte vel indpaa en<noinclude><references/></noinclude> 4z953kaiq1vrhrh71hphk1wvdf0glgj 341816 341615 2026-11-11T21:34:46Z Øystein Tvede 3938 341816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Paa Danseskolen.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|D}}er var kommen en danselærer til byen, og næsten alle børn i byen skulde paa danseskole. Danselæreren hedte Bäklind; han var svensk, og lokale havde han faaet paa madam Pirks sal. Det var et stort værelse, der gik tvert igjennem huset, med store vinduer og bitte smaa ruder baade til gaden og gaarden. Tapetet paa madam Pirks sal forestillede en uendelighed af smaa grønklædte hyrder, der spillede paa gule horn i rød aftenbelysning.{{nodent/e}} Midt paa den ene langvæg stod et uhyre af en gammeldags kakkelovn, saadan en rigtig tykmavet indretning med 1822 paa kakkelovnsdøren og et rør, der gik ret op i taget, — der maatte vel indpaa en<noinclude><references/></noinclude> 9mxjodtkrmohsssa4rjr6z7zu6ygt7h 104 146143 341406 2026-11-11T20:11:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>halv favn ved for at ilde den op, tænker jeg. Heldigvis for madam Pirk eller Bäklind var der ikke tale om nogen slags opvarmning; vi var i begyndelsen af mai, det var søndenvind og dryp-dryp ude fra tagrenderne. Formodentlig har det dog alligevel været noget kjøligt; for Bäklind dansede i vaarfrak, det husker jeg; trængte vi børn en smule mere varme, var det vel meningen, vi skulde danse os den til. Madam Pirk holdt fjøs, levede af melkehandel og solgte fløde, som hun jevnede med potetesmel, forat den skulde se tyk ud. Salen, som vi dansede i, laa i første etage. Lige under i kjelderen havde madam Pirk sit fjøs, og deraf kom det vel, at der altid var en vis ubestemmelig lugt paa madam Pirks sal. Bäklind var en høi, svær mand med lokket haar nedover nakken. Den gang faldt det mig ikke ind, nu er jeg temmelig vis paa, at han krøllede det med tang. Forresten husker jeg ikke andet af ham end benene; men de var bitte smaa i randede strømper og spidse, lakerte sko. Han<noinclude><references/></noinclude> dktorca7pilv4aef0hq02nbfqoshu7w 104 146144 341407 2026-11-11T20:12:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom hver dag med danseskoene i lommen og byttede sko inde paa selve dansesalen, mens vi stod rundt og saa paa. Bäklind agerede selv danseorkester, spillede fiolin, trampede takten, trallede og sang paa sin svensk. Det var vist en glad sjæl, den Bäklind; jeg gad vide, hvor han nu vimser om! Det var vel en tredive børn, som gik paa Bäklinds danseskole. Vi stod opstillede efter høiden, pigerne i en lang række paa den ene side, gutterne paa den anden. Massa var størst, efter hende kom jeg. Nils Trap var størst af gutterne, Massa skulde altsaa have ham til kavaller. Paa min part kom Angemal Terkelsen, en stor, slampet gut, som hverken kunde bukke eller danse og bare vilde svinge rundt, naar han kom i et hjørne af salen. I begyndelsen dansede han nu saa inderlig daarlig, at han maatte danse mutters alene, mens alle vi andre sad og saa paa. Han var stiv som en pind, og saa rasende ud, der han svingede i hjørnerne. Jeg var gruelig fornærmet paa Bäklind,<noinclude><references/></noinclude> hq5bdn8ofzpgeqi1jee7z4ifv4udj7y 104 146145 341408 2026-11-11T20:13:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordi jeg skulde have Angemal til kavaller, endskjønt Båklind jo var aldeles uskyldig 1, at Angemal og jeg passede til hinanden i høiden. Den gang syntes jeg, det var Bäklinds skyld, det husker jeg godt. Bäklind kom hen til mig og strøg mig med haanden først nedad ansigtet: »Medgång«, sagde han — saa opad ansigtet: »motgång — medgång — motgång —« Jeg havde tilfældigvis en knappenaal i kjolelivet, den stak han sig paa, saa blodet randt. Men danse med Angemal Terkelsen maatte jeg to timer hver eneste dag i seks uger. Han blev forresten ikke værst tilslut, enten det nu var mig eller Båklind, som oppede ham. Noksaa hyggelig blev han ogsaa; han opdagede nemlig en dag, at jeg var svært glad i chokoladekager, — og sidenefter havde han hver dag en og undertiden to tykke chokoladekager med til mig. ÅAngemals far var kjøbmand; jeg er stygt bange for, at der forsvandt mange pund chokolade fra butiken den tid, danseskolen stod paa. Hver eneste aften mellem kl. 6 og 8 hang<noinclude><references/></noinclude> qlv9rps3q49dopemk5al4e4i2m9igtm 341409 341408 2026-11-11T20:14:58Z Øystein Tvede 3938 341409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fordi jeg skulde have Angemal til kavaller, endskjønt Bäklind jo var aldeles uskyldig i, at Angemal og jeg passede til hinanden i høiden. Den gang syntes jeg, det var Bäklinds skyld, det husker jeg godt. Bäklind kom hen til mig og strøg mig med haanden først nedad ansigtet: »Medgång«, sagde han — saa opad ansigtet: »motgång — medgång — motgång —« Jeg havde tilfældigvis en knappenaal i kjolelivet, den stak han sig paa, saa blodet randt. Men danse med Angemal Terkelsen maatte jeg to timer hver eneste dag i seks uger. Han blev forresten ikke værst tilslut, enten det nu var mig eller Bäklind, som oppede ham. Noksaa hyggelig blev han ogsaa; han opdagede nemlig en dag, at jeg var svært glad i chokoladekager, — og sidenefter havde han hver dag en og undertiden to tykke chokoladekager med til mig. Angemals far var kjøbmand; jeg er stygt bange for, at der forsvandt mange pund chokolade fra butiken den tid, danseskolen stod paa. Hver eneste aften mellem kl. 6 og 8 hang<noinclude><references/></noinclude> dr47yos0kgk4kwbtij48q15bt21n5wz 104 146146 341410 2026-11-11T20:16:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der fuldt af gadegutter paa madam Pirks havegjærde og kiggede ind paa os, der dansede. De holdt et svare leven derude, rev hverandre ned af gjærdet, lo og raabte, og inde gyngede gulvet under alle vore seksti ben, kjørene brølte i kjelderen, kakkelovnen rystede og klirrede, Bäklind spillede fiolin, slog efter en og anden synder med buen, tællede takten: hop — en -— to — tre, hop — en — to — tre, jeg strævede og trak i Angemal, og hele salen stod i en støvsky, der dryssede ned fra det gamle tag, ud fra krogene, ud fra alle madam Pirks gamle retryggede stole. I pusterummet mellem dansene sad vi og hvilede os ligesom høns paa en pind opigjennem madam Pirks steile, hvidskurede loftstrappe, eller saa lærte Båklind os, hvorledes vi skulde komme ind ad en dør, se ud af et vindu eller andre lignende kunststykker. Den smukkeste, men ogsaa mest indviklede maade at se ud af et vindu paa var følgende: benene overkors, kroppen i en bue, armene let lænede imod vinduskarmen. Det forekommer mig, han lagde til, at naar<noinclude><references/></noinclude> qe62gesn3rxmlnoz6lommx8f6kvdd2x 341584 341410 2026-11-11T20:54:08Z Øystein Tvede 3938 341584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der fuldt af gadegutter paa madam Pirks havegjærde og kiggede ind paa os, der dansede. De holdt et svare leven derude, rev hverandre ned af gjærdet, lo og raabte, og inde gyngede gulvet under alle vore seksti ben, kjørene brølte i kjelderen, kakkelovnen rystede og klirrede, Bäklind spillede fiolin, slog efter en og anden synder med buen, tællede takten: hop — en — to — tre, hop — en — to — tre, jeg strævede og trak i Angemal, og hele salen stod i en støvsky, der dryssede ned fra det gamle tag, ud fra krogene, ud fra alle madam Pirks gamle retryggede stole. I pusterummet mellem dansene sad vi og hvilede os ligesom høns paa en pind opigjennem madam Pirks steile, hvidskurede loftstrappe, eller saa lærte Båklind os, hvorledes vi skulde komme ind ad en dør, se ud af et vindu eller andre lignende kunststykker. Den smukkeste, men ogsaa mest indviklede maade at se ud af et vindu paa var følgende: benene overkors, kroppen i en bue, armene let lænede imod vinduskarmen. Det forekommer mig, han lagde til, at naar<noinclude><references/></noinclude> 6s83jukcf9lez7ig3xt0py7b01rc2z9 341620 341584 2026-11-11T21:03:22Z Øystein Tvede 3938 341620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der fuldt af gadegutter paa madam Pirks havegjærde og kiggede ind paa os, der dansede. De holdt et svare leven derude, rev hverandre ned af gjærdet, lo og raabte, og inde gyngede gulvet under alle vore seksti ben, kjørene brølte i kjelderen, kakkelovnen rystede og klirrede, Bäklind spillede fiolin, slog efter en og anden synder med buen, tællede takten: hop — en — to — tre, hop — en — to — tre, jeg strævede og trak i Angemal, og hele salen stod i en støvsky, der dryssede ned fra det gamle tag, ud fra krogene, ud fra alle madam Pirks gamle retryggede stole. I pusterummet mellem dansene sad vi og hvilede os ligesom høns paa en pind opigjennem madam Pirks steile, hvidskurede loftstrappe, eller saa lærte Bäklind os, hvorledes vi skulde komme ind ad en dør, se ud af et vindu eller andre lignende kunststykker. Den smukkeste, men ogsaa mest indviklede maade at se ud af et vindu paa var følgende: benene overkors, kroppen i en bue, armene let lænede imod vinduskarmen. Det forekommer mig, han lagde til, at naar<noinclude><references/></noinclude> qlrz3udye1nn27y96cju04o26kxhujb 104 146147 341411 2026-11-11T20:17:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man indtog denne stilling, burde man helst vende blikket opad. Jeg undres paa, om Angemal Terkelsen eller nogen af os andre nu staar og ser ud af vinduet paa den maaden. Engang imellem kunde saa Båklind blive rasende paa gadegutterne, der hang udenfor paa havegjærdet og kiggede ind. Aldrig i mit liv har jeg seet et menneske løbe som danselærer Bäklind efter de gutterne. Jeg overdriver ikke: han tog skridt, der var en favn lange; med løftet stok og lokkerne flagrende laa han bogstavelig flad langs madam Pirks havegjærde. Men tænkte Bäklind at faa fat i Stian »til vægterens« eller Jørg »til feierens«, saa gjorde Bäklind feil regning. De var oppe i heien i en lynende fart, de, og pegte fingre og skratlo. »Ta mig tusan, sådanne derre ulfonger, skola en inte bryta nissan af sådanne, derre«, sagde Bäklind, naar han kom anpusten ind igjen. Da vi havde danset en maanedstid, begyndte den gamle, tykke kakkelovn at ryste og dirre paa en aldeles foruroligende maade.<noinclude><references/></noinclude> 5mh73vwqoexx4kovnyzurg50ny0lmgh 341623 341411 2026-11-11T21:03:43Z Øystein Tvede 3938 341623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man indtog denne stilling, burde man helst vende blikket opad. Jeg undres paa, om Angemal Terkelsen eller nogen af os andre nu staar og ser ud af vinduet paa den maaden. Engang imellem kunde saa Bäklind blive rasende paa gadegutterne, der hang udenfor paa havegjærdet og kiggede ind. Aldrig i mit liv har jeg seet et menneske løbe som danselærer Bäklind efter de gutterne. Jeg overdriver ikke: han tog skridt, der var en favn lange; med løftet stok og lokkerne flagrende laa han bogstavelig flad langs madam Pirks havegjærde. Men tænkte Bäklind at faa fat i Stian »til vægterens« eller Jørg »til feierens«, saa gjorde Bäklind feil regning. De var oppe i heien i en lynende fart, de, og pegte fingre og skratlo. »Ta mig tusan, sådanne derre ulfonger, skola en inte bryta nissan af sådanne, derre«, sagde Bäklind, naar han kom anpusten ind igjen. Da vi havde danset en maanedstid, begyndte den gamle, tykke kakkelovn at ryste og dirre paa en aldeles foruroligende maade.<noinclude><references/></noinclude> 2by2vzctd7ksz13z2u0ppky1h0zu4b6 342033 341623 2026-11-12T10:04:20Z Øystein Tvede 3938 342033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man indtog denne stilling, burde man helst vende blikket opad. Jeg undres paa, om Angemal Terkelsen eller nogen af os andre nu staar og ser ud af vinduet paa den maaden. Engang imellem kunde saa Bäklind blive rasende paa gadegutterne, der hang udenfor paa havegjærdet og kiggede ind. Aldrig i mit liv har jeg seet et menneske løbe som danselærer Bäklind efter de gutterne. Jeg overdriver ikke: han tog skridt, der var en favn lange; med løftet stok og lokkerne flagrende laa han bogstavelig flad langs madam Pirks havegjærde. Men tænkte Bäklind at faa fat i Stian »til vægterens« eller Jørg »til feierens«, saa gjorde Bäklind feil regning. De var oppe i heien i en lynende fart, de, og pegte fingre og skratlo. »Ta mig tusan, sådanne derre ulfonger, skola en inte bryta näsan af sådanne, derre«, sagde Bäklind, naar han kom anpusten ind igjen. Da vi havde danset en maanedstid, begyndte den gamle, tykke kakkelovn at ryste og dirre paa en aldeles foruroligende maade.<noinclude><references/></noinclude> rbbh9umaq8f0ypka8e14k1u7r8rt120 104 146148 341412 2026-11-11T20:19:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Stakkars gamlen«, sagde Bäklind, »han tycker inte om så'n der dansning; jag tror, vi får krya upp honom! Vi får alt binda ett tåg om honom«. Det var leven det. Angemal sprang hjem efter et taug, Bäklind satte to stoler op paa hinanden, balancerte sig op paa den øverste og knyttede et stort taug rundt ovnen og bort i nogle store spigre 1 væggene. »Se så, nu tror jag, gubben år nöjd«, sagde Båklind, han hoppede ned af stolen og trak sig tilbage i salen for at se, hvorledes det tog sig ud. Men Bäklind havde den gang gjort regning uden værtinde. Den næste aften presenterede madam Pirk sig i salen med en overordentlig misfornøiet næse, — hun havde næsebor, madam Pirk, der talte bedre end mange ord. »Hvad skal den der opstillingen til?« sagde madam Pirk og pegte paa kakkelovnen, der stod fastsurret. »Jag var råd, gubben skola dåna af«, sagde Bäklind; »jag tänkte, det voro nyttigt att stodja honom lite«. »Nei tak, far«, sagde madam Pirk,<noinclude><references/></noinclude> 1hv3elyjwfvuy42za1h2r7erp595mvy 341610 341412 2026-11-11T21:01:59Z Øystein Tvede 3938 341610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Stakkars gamlen«, sagde Bäklind, »han tycker inte om så'n der dansning; jag tror, vi får krya upp honom! Vi får alt binda ett tåg om honom«. Det var leven det. Angemal sprang hjem efter et taug, Bäklind satte to stoler op paa hinanden, balancerte sig op paa den øverste og knyttede et stort taug rundt ovnen og bort i nogle store spigre i væggene. »Se så, nu tror jag, gubben år nöjd«, sagde Båklind, han hoppede ned af stolen og trak sig tilbage i salen for at se, hvorledes det tog sig ud. Men Bäklind havde den gang gjort regning uden værtinde. Den næste aften presenterede madam Pirk sig i salen med en overordentlig misfornøiet næse, — hun havde næsebor, madam Pirk, der talte bedre end mange ord. »Hvad skal den der opstillingen til?« sagde madam Pirk og pegte paa kakkelovnen, der stod fastsurret. »Jag var råd, gubben skola dåna af«, sagde Bäklind; »jag tänkte, det voro nyttigt att stodja honom lite«. »Nei tak, far«, sagde madam Pirk,<noinclude><references/></noinclude> r2c6xa9viaz5fzm4ejs85pffckwg3cn 341626 341610 2026-11-11T21:04:00Z Øystein Tvede 3938 341626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Stakkars gamlen«, sagde Bäklind, »han tycker inte om så'n der dansning; jag tror, vi får krya upp honom! Vi får alt binda ett tåg om honom«. Det var leven det. Angemal sprang hjem efter et taug, Bäklind satte to stoler op paa hinanden, balancerte sig op paa den øverste og knyttede et stort taug rundt ovnen og bort i nogle store spigre i væggene. »Se så, nu tror jag, gubben år nöjd«, sagde Bäklind, han hoppede ned af stolen og trak sig tilbage i salen for at se, hvorledes det tog sig ud. Men Bäklind havde den gang gjort regning uden værtinde. Den næste aften presenterede madam Pirk sig i salen med en overordentlig misfornøiet næse, — hun havde næsebor, madam Pirk, der talte bedre end mange ord. »Hvad skal den der opstillingen til?« sagde madam Pirk og pegte paa kakkelovnen, der stod fastsurret. »Jag var råd, gubben skola dåna af«, sagde Bäklind; »jag tänkte, det voro nyttigt att stodja honom lite«. »Nei tak, far«, sagde madam Pirk,<noinclude><references/></noinclude> 7hren3dwxk0t5zpz3bowdhccaj5qiwi 342034 341626 2026-11-12T10:05:41Z Øystein Tvede 3938 342034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Stakkars gamlen«, sagde Bäklind, »han tycker inte om så’n der dansning; jag tror, vi får krya upp honom! Vi får alt binda ett tåg om honom«. Det var leven det. Angemal sprang hjem efter et taug, Bäklind satte to stoler op paa hinanden, balancerte sig op paa den øverste og knyttede et stort taug rundt ovnen og bort i nogle store spigre i væggene. »Se så, nu tror jag, gubben år nöjd«, sagde Bäklind, han hoppede ned af stolen og trak sig tilbage i salen for at se, hvorledes det tog sig ud. Men Bäklind havde den gang gjort regning uden værtinde. Den næste aften presenterede madam Pirk sig i salen med en overordentlig misfornøiet næse, — hun havde næsebor, madam Pirk, der talte bedre end mange ord. »Hvad skal den der opstillingen til?« sagde madam Pirk og pegte paa kakkelovnen, der stod fastsurret. »Jag var räd, gubben skola dåna af«, sagde Bäklind; »jag tänkte, det voro nyttigt att stödja honom lite«. »Nei tak, far«, sagde madam Pirk,<noinclude><references/></noinclude> jazhxjfoq0ahfzsn4t1oipv30315iol 342035 342034 2026-11-12T10:07:04Z Øystein Tvede 3938 342035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Stakkars gamlen«, sagde Bäklind, »han tycker inte om så’n der dansning; jag tror, vi får krya upp honom! Vi får alt binda ett tåg om honom«. Det var leven det. Angemal sprang hjem efter et taug, Bäklind satte to stoler op paa hinanden, balancerte sig op paa den øverste og knyttede et stort taug rundt ovnen og bort i nogle store spigre i væggene. »Se så, nu tror jag, gubben är nöjd«, sagde Bäklind, han hoppede ned af stolen og trak sig tilbage i salen for at se, hvorledes det tog sig ud. Men Bäklind havde den gang gjort regning uden værtinde. Den næste aften presenterede madam Pirk sig i salen med en overordentlig misfornøiet næse, — hun havde næsebor, madam Pirk, der talte bedre end mange ord. »Hvad skal den der opstillingen til?« sagde madam Pirk og pegte paa kakkelovnen, der stod fastsurret. »Jag var räd, gubben skola dåna af«, sagde Bäklind; »jag tänkte, det voro nyttigt att stödja honom lite«. »Nei tak, far«, sagde madam Pirk,<noinclude><references/></noinclude> 5wdas7c6piizz4czg0ty3t1ksyv42uq 104 146149 341413 2026-11-11T20:20:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»min ovn kan godt staa alene. Tag det ned øieblikkelig!« »Som gumman vil«, sagde Båklind, steg atter op paa stolen og tog tauget ned. Det kunde vel være et par aftener efter; vi dansede polka-mazurka, saa det stod efter. Bäklind spillede, gulvet gyngede, kakkelovnen rystede og klirrede lige op i røret. Jeg havde hørt Gunnild barnepige hjemme snakke om, at polka-mazurka »med stød« var den morsomste dans, som fandtes. Jeg husker, jeg foreslog for Angemal, at vi skulde danse polka-mazurka med stød; han var øieblikkelig villig; —- vi dansede hen i alle de andre, puffede og stødte. Vi morede os kostelig. Med en gang hørte vi en bragende lyd fra ovnen — en lyd saa stærk, at den overdøvede al den støi, vi gjorde. Vi stoppede op allesammen og stirrede forfærdet bort paa den gamle indretning, — og i samme nu — ja den, der aldrig har seet en ovn styrte sammen, gjør sig bare en svag idé om det, — i samme nu var det, ligesom benene blev slaaet væk under ovnen, den<noinclude><references/></noinclude> k90o9vjg0omuqbnyzes13miwfn2palb 341585 341413 2026-11-11T20:55:34Z Øystein Tvede 3938 341585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»min ovn kan godt staa alene. Tag det ned øieblikkelig!« »Som gumman vil«, sagde Båklind, steg atter op paa stolen og tog tauget ned. Det kunde vel være et par aftener efter; vi dansede polka-mazurka, saa det stod efter. Bäklind spillede, gulvet gyngede, kakkelovnen rystede og klirrede lige op i røret. Jeg havde hørt Gunnild barnepige hjemme snakke om, at polka-mazurka »med stød« var den morsomste dans, som fandtes. Jeg husker, jeg foreslog for Angemal, at vi skulde danse polka-mazurka med stød; han var øieblikkelig villig; — vi dansede hen i alle de andre, puffede og stødte. Vi morede os kostelig. Med en gang hørte vi en bragende lyd fra ovnen — en lyd saa stærk, at den overdøvede al den støi, vi gjorde. Vi stoppede op allesammen og stirrede forfærdet bort paa den gamle indretning, — og i samme nu — ja den, der aldrig har seet en ovn styrte sammen, gjør sig bare en svag idé om det, — i samme nu var det, ligesom benene blev slaaet væk under ovnen, den<noinclude><references/></noinclude> pqpvmemolrjc4syyvg4hnsi0k9v5h49 341629 341585 2026-11-11T21:04:18Z Øystein Tvede 3938 341629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»min ovn kan godt staa alene. Tag det ned øieblikkelig!« »Som gumman vil«, sagde Bäklind, steg atter op paa stolen og tog tauget ned. Det kunde vel være et par aftener efter; vi dansede polka-mazurka, saa det stod efter. Bäklind spillede, gulvet gyngede, kakkelovnen rystede og klirrede lige op i røret. Jeg havde hørt Gunnild barnepige hjemme snakke om, at polka-mazurka »med stød« var den morsomste dans, som fandtes. Jeg husker, jeg foreslog for Angemal, at vi skulde danse polka-mazurka med stød; han var øieblikkelig villig; — vi dansede hen i alle de andre, puffede og stødte. Vi morede os kostelig. Med en gang hørte vi en bragende lyd fra ovnen — en lyd saa stærk, at den overdøvede al den støi, vi gjorde. Vi stoppede op allesammen og stirrede forfærdet bort paa den gamle indretning, — og i samme nu — ja den, der aldrig har seet en ovn styrte sammen, gjør sig bare en svag idé om det, — i samme nu var det, ligesom benene blev slaaet væk under ovnen, den<noinclude><references/></noinclude> l5496ltgr36ctnnjfs4ewh5e7jirv4d 104 146150 341419 2026-11-11T20:22:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aabnede sig paa forskjellige steder, og de store, tunge jernstykkerne tumlede, bragede, styrtede om hinanden og laa med et skrækkeligt smæld i gulvet. Det lange rør kom sidst; det deisede langt ud i værelset, midt ind iblandt os, og en syndflod af sod stod som en tyk røg udi salen. Vi styrtede mod døren allesammen. Båklind midt imellem os; ude i gangen kom madam Pirk og hendes pige styrtende; inde fra salen stod der som en tyk, sort sky af sod udigjennem døren. »Hvad er det?« skreg madam Pirk, »hvad er det, som staur paa? River dere huset ned over hovedet paa mig?« »Ja, nu föll<ref>''Föll'', faldt.</ref> gubben«, sagde Båklind, »han vilde als' inte vara med på dette länger«. Madam Pirk skreg og graat og skjendte — skjendte paa Båklind, skreg til os, at vi skulde pakke os ud af hendes hus; hun vilde ikke se skyggen af os indenfor sine døre mere, skreg hun. Men graat gjorde<noinclude><references/></noinclude> ee6onnpo5hh0cjaov2z6u77fkvmbfxt 341630 341419 2026-11-11T21:04:43Z Øystein Tvede 3938 341630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aabnede sig paa forskjellige steder, og de store, tunge jernstykkerne tumlede, bragede, styrtede om hinanden og laa med et skrækkeligt smæld i gulvet. Det lange rør kom sidst; det deisede langt ud i værelset, midt ind iblandt os, og en syndflod af sod stod som en tyk røg udi salen. Vi styrtede mod døren allesammen. Bäklind midt imellem os; ude i gangen kom madam Pirk og hendes pige styrtende; inde fra salen stod der som en tyk, sort sky af sod udigjennem døren. »Hvad er det?« skreg madam Pirk, »hvad er det, som staur paa? River dere huset ned over hovedet paa mig?« »Ja, nu föll<ref>''Föll'', faldt.</ref> gubben«, sagde Båklind, »han vilde als' inte vara med på dette länger«. Madam Pirk skreg og graat og skjendte — skjendte paa Bäklind, skreg til os, at vi skulde pakke os ud af hendes hus; hun vilde ikke se skyggen af os indenfor sine døre mere, skreg hun. Men graat gjorde<noinclude><references/></noinclude> bd0lsfst4ya2r8gknpcrtvp842fv69p 341631 341630 2026-11-11T21:05:50Z Øystein Tvede 3938 341631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aabnede sig paa forskjellige steder, og de store, tunge jernstykkerne tumlede, bragede, styrtede om hinanden og laa med et skrækkeligt smæld i gulvet. Det lange rør kom sidst; det deisede langt ud i værelset, midt ind iblandt os, og en syndflod af sod stod som en tyk røg udi salen. Vi styrtede mod døren allesammen. Bäklind midt imellem os; ude i gangen kom madam Pirk og hendes pige styrtende; inde fra salen stod der som en tyk, sort sky af sod udigjennem døren. »Hvad er det?« skreg madam Pirk, »hvad er det, som staur paa? River dere huset ned over hovedet paa mig?« »Ja, nu föll<ref>''Föll'', faldt.</ref> gubben«, sagde Bäklind, »han vilde als' inte vara med på dette länger«. Madam Pirk skreg og graat og skjendte — skjendte paa Bäklind, skreg til os, at vi skulde pakke os ud af hendes hus; hun vilde ikke se skyggen af os indenfor sine døre mere, skreg hun. Men graat gjorde<noinclude><references/></noinclude> khxo5bf8r2exk7spo3kfgjvvb3xfkdy 342036 341631 2026-11-12T10:09:28Z Øystein Tvede 3938 342036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aabnede sig paa forskjellige steder, og de store, tunge jernstykkerne tumlede, bragede, styrtede om hinanden og laa med et skrækkeligt smæld i gulvet. Det lange rør kom sidst; det deisede langt ud i værelset, midt ind iblandt os, og en syndflod af sod stod som en tyk røg udi salen. Vi styrtede mod døren allesammen. Bäklind midt imellem os; ude i gangen kom madam Pirk og hendes pige styrtende; inde fra salen stod der som en tyk, sort sky af sod udigjennem døren. »Hvad er det?« skreg madam Pirk, »hvad er det, som staar paa? River dere huset ned over hovedet paa mig?« »Ja, nu föll<ref>''Föll'', faldt.</ref> gubben«, sagde Bäklind, »han vilde als' inte vara med på dette länger«. Madam Pirk skreg og graat og skjendte — skjendte paa Bäklind, skreg til os, at vi skulde pakke os ud af hendes hus; hun vilde ikke se skyggen af os indenfor sine døre mere, skreg hun. Men graat gjorde<noinclude><references/></noinclude> opou7imrwptfmqxigtao00kl6tatur7 104 146151 341436 2026-11-11T20:25:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun over alle de smaa grønklædte hyrder rundt væggene. For det var jo rigtignok at befrygte, at de ikke herefter kom til at spille paa horn i et saa rosenrødt lys som hidtil. »Ja, inte är det mitt fel«, sagde Bäklind; »ni<ref>''Ni'', De.</ref> ville ju inte, vi skola stödja<ref>''Stödja'', støtte.</ref> honom«. Men nu udgjød hele madam Pirks vrede sig over Båklinds lokkede hoved. »Er det arbeide for en voksen mand at fare slig om og trippe?« raabte hun. »Men hvis han ikke paa øieblikket tripper ud af mit hus, skal jeg hente baade byfogden og politi.« Der var ikke noget at gjøre ved det, — vi havde danset vor sidste aften paa madam Pirks sal. De to uger, som. var igjen af kursuset, maatte vi stuve os sammen paa Båklinds værelse paa hotellet. Og Angemal og jeg fik ikke lov til at danse polka-mazurka med stød mere.<noinclude><references/></noinclude> o82j57aru9khco6b5j6cgw56xk2an6p 341632 341436 2026-11-11T21:06:19Z Øystein Tvede 3938 341632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun over alle de smaa grønklædte hyrder rundt væggene. For det var jo rigtignok at befrygte, at de ikke herefter kom til at spille paa horn i et saa rosenrødt lys som hidtil. »Ja, inte är det mitt fel«, sagde Bäklind; »ni<ref>''Ni'', De.</ref> ville ju inte, vi skola stödja<ref>''Stödja'', støtte.</ref> honom«. Men nu udgjød hele madam Pirks vrede sig over Bäklinds lokkede hoved. »Er det arbeide for en voksen mand at fare slig om og trippe?« raabte hun. »Men hvis han ikke paa øieblikket tripper ud af mit hus, skal jeg hente baade byfogden og politi.« Der var ikke noget at gjøre ved det, — vi havde danset vor sidste aften paa madam Pirks sal. De to uger, som. var igjen af kursuset, maatte vi stuve os sammen paa Bäklinds værelse paa hotellet. Og Angemal og jeg fik ikke lov til at danse polka-mazurka med stød mere.<noinclude><references/></noinclude> fakxym0tu0z8218arg06nezpmf8r13h 341697 341632 2026-11-11T21:17:21Z Øystein Tvede 3938 341697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun over alle de smaa grønklædte hyrder rundt væggene. For det var jo rigtignok at befrygte, at de ikke herefter kom til at spille paa horn i et saa rosenrødt lys som hidtil. »Ja, inte är det mitt fel«, sagde Bäklind; »ni<ref>''Ni'', De.</ref> ville ju inte, vi skola stödja<ref>''Stödja'', støtte.</ref> honom«. Men nu udgjød hele madam Pirks vrede sig over Bäklinds lokkede hoved. »Er det arbeide for en voksen mand at fare slig om og trippe?« raabte hun. »Men hvis han ikke paa øieblikket tripper ud af mit hus, skal jeg hente baade byfogden og politi.« Der var ikke noget at gjøre ved det, — vi havde danset vor sidste aften paa madam Pirks sal. De to uger, som. var igjen af kursuset, maatte vi stuve os sammen paa Bäklinds værelse paa hotellet. Og Angemal og jeg fik ikke lov til at danse polka-mazurka med stød mere. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> qhncr9643k1b08vl1jhxyx26dxdigua 104 146152 341445 2026-11-11T20:26:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>VI FLYTTER.<noinclude><references/></noinclude> ruunbuh95mu4jknq26w2e14oxeela3n 341749 341445 2026-11-11T21:26:09Z Øystein Tvede 3938 341749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{x-større|VI FLYTTER.}}}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> 5n3w2jqgy3lod7xhnwo5btwfcseaegu 104 146153 341447 2026-11-11T20:26:59Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 146154 341453 2026-11-11T20:27:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vi flytter. To gange, som jeg kan huske, havde far søgt embeder paa landet. Og hver gang havde jeg været saa sikker paa, vi skulde flytte. Jeg havde tænkt mig saa nølagtig, hvorledes alt skulde være i vort nye hjem. ÉEn stor, gammel gaard, ja for jeg liker rigtig gamle huse, en umaadelig have med alle mulige bær og keiserindepærer, store, røde udhuser, store marker rundtomkring, kjør og kalver, og hester at kjøre med, hvorhen jeg vilde. Helst en rød hest med hvid man, en som saa vild ud, og en let liden kurvevogn. Og jeg skulde kjøre og smelde med svøben — du, hvor jeg skulde smelde! Og en masse høns, som jeg alene skulde stelle, for jeg interesserer mig forfærdelig for høns.<noinclude><references/></noinclude> rju0veyzekp0tkcl63q7hyi9c3junno 341763 341453 2026-11-11T21:27:56Z Øystein Tvede 3938 341763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Vi flytter.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|T}}o gange, som jeg kan huske, havde far søgt embeder paa landet. Og hver gang havde jeg været saa sikker paa, vi skulde flytte. Jeg havde tænkt mig saa nølagtig, hvorledes alt skulde være i vort nye hjem. ÉEn stor, gammel gaard, ja for jeg liker rigtig gamle huse, en umaadelig have med alle mulige bær og keiserindepærer, store, røde udhuser, store marker rundtomkring, kjør og kalver, og hester at kjøre med, hvorhen jeg vilde. Helst en rød hest med hvid man, en som saa vild ud, og en let liden kurvevogn. Og jeg skulde kjøre og smelde med svøben — du, hvor jeg skulde smelde! Og en masse høns, som jeg alene skulde stelle, for jeg interesserer mig forfærdelig for høns.{{nodent/e}}<noinclude><references/></noinclude> 919sg60is4v3xj33vro84coxofm3od1 341844 341763 2026-11-11T21:38:32Z Øystein Tvede 3938 341844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|Vi flytter.}}}} {{--}} {{nodent/s}}{{Innfelt initial|T}}o gange, som jeg kan huske, havde far søgt embeder paa landet. Og hver gang havde jeg været saa sikker paa, vi skulde flytte. Jeg havde tænkt mig saa nøiagtig, hvorledes alt skulde være i vort nye hjem. En stor, gammel gaard, ja for jeg liker rigtig gamle huse, en umaadelig have med alle mulige bær og keiserindepærer, store, røde udhuser, store marker rundtomkring, kjør og kalver, og hester at kjøre med, hvorhen jeg vilde. Helst en rød hest med hvid man, en som saa vild ud, og en let liden kurvevogn. Og jeg skulde kjøre og smelde med svøben — du, hvor jeg skulde smelde! Og en masse høns, som jeg alene skulde stelle, for jeg interesserer mig forfærdelig for høns.{{nodent/e}}<noinclude><references/></noinclude> a81ommqbc7hirzmid7a3wmfuz4bbo9e 104 146155 341459 2026-11-11T20:28:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Engang havde jeg fortalt ude i byen, at vi skulde flytte til Telemarken — jeg troede det virkelig selv, alle mennesker i byen hørte det. Tilslut kom det i avisen, og saa var det slet ikke sandt, og det var mig, der havde sagt det. Den gang blev far lynende sint paa mig. Siden hørte jeg aldrig noget om, at far søgte embeder. De var vel bange, jeg skulde fortælle det igjen, tænker jeg. Derfor blev jeg aldeles, som jeg var faldt ned fra maanen af forbauselse, da mor en dag ved frokostbordet fortalte mig, at far havde faaet embede i Kristiania, og at vi skulde flytte fra byen. »Ja nu maa jeg vel fortælle det?« spurgte jeg. »Ja, nu kan du gjerne fortælle det«, sagde mor. Jeg kunde ikke faa en bid ned, efter at jeg havde hørt det, og skyndte mig paa skolen. Der var ikke kommet et liv, da jeg kom, der maatte jeg gaa fem lange minutter alene med min store nyhed. Den første, som kom efter mig, var Åntonette Wium;<noinclude><references/></noinclude> ezes0nerp4u60admgbovn4yfxzztesz 342045 341459 2026-11-12T10:18:21Z Øystein Tvede 3938 342045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Engang havde jeg fortalt ude i byen, at vi skulde flytte til Telemarken — jeg troede det virkelig selv, alle mennesker i byen hørte det. Tilslut kom det i avisen, og saa var det slet ikke sandt, og det var mig, der havde sagt det. Den gang blev far lynende sint paa mig. Siden hørte jeg aldrig noget om, at far søgte embeder. De var vel bange, jeg skulde fortælle det igjen, tænker jeg. Derfor blev jeg aldeles, som jeg var faldt ned fra maanen af forbauselse, da mor en dag ved frokostbordet fortalte mig, at far havde faaet embede i Kristiania, og at vi skulde flytte fra byen. »Ja nu maa jeg vel fortælle det?« spurgte jeg. »Ja, nu kan du gjerne fortælle det«, sagde mor. Jeg kunde ikke faa en bid ned, efter at jeg havde hørt det, og skyndte mig paa skolen. Der var ikke kommet et liv, da jeg kom, der maatte jeg gaa fem lange minutter alene med min store nyhed. Den første, som kom efter mig, var Antonette Wium;<noinclude><references/></noinclude> ml9kjp4w68hzdbipjrnqnop33lcj8jj 104 146156 341460 2026-11-11T20:29:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun havde ikke lukket døren rigtig op endda, før jeg raabte: »Jeg skal flytte fra byen.« Siden tog jeg fast plads ved døren; hver eneste en, som kom ind, fortalte jeg det til. I første frikvarter vidste hele skolen og alle lærerne, at vi skulde flytte til Kristiania. Jeg var kisteglad. I de første dagene gik jeg bare om og fortalte det nede paa bryggerne og alle steder. Alting i byen blev saa kjedelig med en eneste gang. Jeg brydde mig ikke om, hvad de andre veninderne snakkede om mere, jeg vilde bare tale om Kristiania, bestandig. Naar jeg gik alene sang jeg for mig selv: Vi skal reise, reise, reise — mest paa melodien til »Ja vi elsker«, for den synes jeg er kjækkest. Jeg maa sige, at da først forstod jeg, hvorledes sagfører Cold havde det. Det er nemlig en ung, fed mand fra Kristiania, der har nedsat sig som sagfører i byen, men som er saa fortvivlet over, at han skal bo her. Han kommer op paa kontoret til far og sidder og snakker i timevis og beklager<noinclude><references/></noinclude> q5aouze8ihzb3h4f8fhnvjobrvx7gj5 104 146157 341461 2026-11-11T20:30:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig, og gjør far ogsaa i elendigt humør. Det er Karl Johans gade, som Cold savner saa skrækkeligt, siger han. Men tænk, nu skulde jeg ind til Karl Johan og alle kadetterne og al den moro — nu skjønner jeg saa udmærket sagfører Colds følelser. Du verden, hvor jeg glædede mig! Jeg begyndte straks at gaa rundt og sige farvel, endda vi ikke skulde reise, før om en to-tre maaneder. Jeg var inde i alle hytterne og stuerne rundt omkring. En dag gik jeg forbi Ellef Kulaas hus oppe i heien. Han stod udenfor døren sin. Han er høi og ligesom vindskjæv i hele kroppen, Ellef Kulaas, og ser aldrig paa folk, men bort i alle kroger. »Adjø Ellef, jeg skal reise jeg«, sagde jeg. Ellef svarede ikke, men bare vendte skraaen i munden. »Vi skal til Kristiania«, fortsatte jeg. »Ja, jeg har været der jeg au engang«, sagde Ellef, »det var et farligt Sodoma«. »Der var vel meget gjildt at se, Ellef?« »Aa ja — jeg havde nu mest lyst at se Gausta da, dem sagde til mig, at Jeg maatte<noinclude><references/></noinclude> 2qaqj74yph0bgpe51lr2v6ffihtl884 104 146158 341465 2026-11-11T20:31:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ta hest og vogn derop ——- men saa kom jeg op til gamle provsten, han som har været her før — han boede høit tilveirs, han — naar jeg saa udigjennem taggluggen hos provsten, saa saa jeg altsammen, Gausta og kirkerne og hele sulamitten — jeg sparede mange penge paa den maaden — to gange var jeg oppe og saa i den taggluggen, men saa havde jeg ogsaa seet hele stadsen. Der er vel knapt nogen, som faar se det bedre.« Uf nei, sandelig om jeg vilde nøie mig, ligesom Ellef Kulaas, med at se gjennem provstens tagglugge. Det var flere steder hvor jeg sagde farvel mange gange, tilslut lo de af mig. og saa lo jeg ogsaa. En dag gik jeg forbi madam Guldahls hus. Madam Guldahl staar altid i sin haveport og snakker med folk, som gar forbi. Hun ér gruelig tyk og holder altid det ene øie lukket, det øie, hun holder aabent, ser hun skarpt op og ned ad gaden med, for at ingen skal undgaa hende. »Adjø, madam Guldahl, vi skal reise vi«, sagde jeg. »Ja dere skal jo det, takke mig til at<noinclude><references/></noinclude> f8qex2rjfr4c8dvxo0t3krqu0lrzby9 341586 341465 2026-11-11T20:57:52Z Øystein Tvede 3938 341586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ta hest og vogn derop — men saa kom jeg op til gamle provsten, han som har været her før — han boede høit tilveirs, han — naar jeg saa udigjennem taggluggen hos provsten, saa saa jeg altsammen, Gausta og kirkerne og hele sulamitten — jeg sparede mange penge paa den maaden — to gange var jeg oppe og saa i den taggluggen, men saa havde jeg ogsaa seet hele stadsen. Der er vel knapt nogen, som faar se det bedre.« Uf nei, sandelig om jeg vilde nøie mig, ligesom Ellef Kulaas, med at se gjennem provstens tagglugge. Det var flere steder hvor jeg sagde farvel mange gange, tilslut lo de af mig. og saa lo jeg ogsaa. En dag gik jeg forbi madam Guldahls hus. Madam Guldahl staar altid i sin haveport og snakker med folk, som gar forbi. Hun ér gruelig tyk og holder altid det ene øie lukket, det øie, hun holder aabent, ser hun skarpt op og ned ad gaden med, for at ingen skal undgaa hende. »Adjø, madam Guldahl, vi skal reise vi«, sagde jeg. »Ja dere skal jo det, takke mig til at<noinclude><references/></noinclude> p003138mq2u064yu4feuim45b1vqfvw 342046 341586 2026-11-12T10:22:06Z Øystein Tvede 3938 342046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ta hest og vogn derop — men saa kom jeg op til gamle provsten, han som har været her før — han boede høit tilveirs, han — naar jeg saa udigjennem taggluggen hos provsten, saa saa jeg altsammen, Gausta og kirkerne og hele sulamitten — jeg sparede mange penge paa den maaden — to gange var jeg oppe og saa i den taggluggen, men saa havde jeg ogsaa seet hele stadsen. Der er vel knapt nogen, som faar se det bedre.« Uf nei, sandelig om jeg vilde nøie mig, ligesom Ellef Kulaas, med at se gjennem provstens tagglugge. Det var flere steder hvor jeg sagde farvel mange gange, tilslut lo de af mig. og saa lo jeg ogsaa. En dag gik jeg forbi madam Guldahls hus. Madam Guldahl staar altid i sin haveport og snakker med folk, som gar forbi. Hun er gruelig tyk og holder altid det ene øie lukket, det øie, hun holder aabent, ser hun skarpt op og ned ad gaden med, for at ingen skal undgaa hende. »Adjø, madam Guldahl, vi skal reise vi«, sagde jeg. »Ja dere skal jo det, takke mig til at<noinclude><references/></noinclude> 3h90bk2j5s2megzej0uvcg70erprow3 104 146159 341471 2026-11-11T20:32:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bo her, fremfor derinde«, sagde madam Guldahl. »Hvorfor det da?« »Aa jeg var jo derinde i seks uger for det syge benet mit — sligt jag og sligt rend paa gaderne skulde du aldrig seet — jeg kjendte ikke et liv paa gåderne, mor min, hvad moro skulde der være i det, det spør jeg rigtignok om — en dag saa jeg Ellef Kulaas paa gaden derinde, og jeg blev saa glad, jeg gjerne skulde faldt ham om halsen — folk gik forbi hverandre uden at se paa hverandre engang — det var ikke ligesom det var udødelige sjæle, de gik forbi.« Jeg tænkte lidt paa, om jeg vilde faa lyst at falde Ellef Kulaas om halsen, hvis jeg mødte ham paa Karl Johan; men jeg tror det knapt. Tre afskedsselskaber var der for mig i byen, med stort dessertbord alle steder. Og ved desserten sang de bestandig: »Og dette skal være Inger Johannes skaal. Hurra!« Jeg sang selv med, og det var næsten høitidelig. Det er gruelig moro at blive<noinclude><references/></noinclude> e67l6pmcvu63d1k92wfuhrll8ia2os3 342047 341471 2026-11-12T10:23:12Z Øystein Tvede 3938 342047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bo her, fremfor derinde«, sagde madam Guldahl. »Hvorfor det da?« »Aa jeg var jo derinde i seks uger for det syge benet mit — sligt jag og sligt rend paa gaderne skulde du aldrig seet — jeg kjendte ikke et liv paa gaderne, mor min, hvad moro skulde der være i det, det spør jeg rigtignok om — en dag saa jeg Ellef Kulaas paa gaden derinde, og jeg blev saa glad, jeg gjerne skulde faldt ham om halsen — folk gik forbi hverandre uden at se paa hverandre engang — det var ikke ligesom det var udødelige sjæle, de gik forbi.« Jeg tænkte lidt paa, om jeg vilde faa lyst at falde Ellef Kulaas om halsen, hvis jeg mødte ham paa Karl Johan; men jeg tror det knapt. Tre afskedsselskaber var der for mig i byen, med stort dessertbord alle steder. Og ved desserten sang de bestandig: »Og dette skal være Inger Johannes skaal. Hurra!« Jeg sang selv med, og det var næsten høitidelig. Det er gruelig moro at blive<noinclude><references/></noinclude> 0gfeaatewbo4irqlbtrnkgz3sgjsta0 104 146160 341478 2026-11-11T20:33:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa afgjort. Jeg lovede at skrive til alle veninderne, allesammen vilde tage mig under armen, og være frygtelig gode venner med mig. Hjemme flød alle gulvene af halm og store pakkasser, stoler og sofaer blev surret med bastmatter. Der gik en konstabel og pakkede og greiede i mange dage, mor gik i morgenkjole hele dagen, det var altsammen græsselig uhyggelig og frygtelig moro paa samme tid. Jeg pakkede ned en kasse med stentøl, og det var sandelig meget godt gjort, men konstabelen pakkede det om igjen altsammen. Siden fik jeg ikke lov at gjøre nogen ting, uden gaa ærinder. Paa skolen gav jeg fra mig til erindring penal og viskelær og blyanter og penskafter og et gammelt, fillet kart. Det var en lørdag; vi havde holdt andagt, da sagde bestyreren: »Og saa er der en liden pige her, som snart skal forlade os. Det er Inger Johanne, som vi alle ved. Vi vil savne dig, Inger Johanne, du er en snil pige, trods alle dine<noinclude><references/></noinclude> kd203x1i73r69otim4x6huh3hhmxsut 342048 341478 2026-11-12T10:24:19Z Øystein Tvede 3938 342048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa afgjort. Jeg lovede at skrive til alle veninderne, allesammen vilde tage mig under armen, og være frygtelig gode venner med mig. Hjemme flød alle gulvene af halm og store pakkasser, stoler og sofaer blev surret med bastmatter. Der gik en konstabel og pakkede og greiede i mange dage, mor gik i morgenkjole hele dagen, det var altsammen græsselig uhyggelig og frygtelig moro paa samme tid. Jeg pakkede ned en kasse med stentøi, og det var sandelig meget godt gjort, men konstabelen pakkede det om igjen altsammen. Siden fik jeg ikke lov at gjøre nogen ting, uden gaa ærinder. Paa skolen gav jeg fra mig til erindring penal og viskelær og blyanter og penskafter og et gammelt, fillet kart. Det var en lørdag; vi havde holdt andagt, da sagde bestyreren: »Og saa er der en liden pige her, som snart skal forlade os. Det er Inger Johanne, som vi alle ved. Vi vil savne dig, Inger Johanne, du er en snil pige, trods alle dine<noinclude><references/></noinclude> bvxfclm40qf8dvon114550rd16yrr3u 104 146161 341484 2026-11-11T20:34:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>spillopper. Gid det maa gaa dig godt. Gud velsigne dig.« Det kom saa forfærdelig uventet — aa for en nydelig tale — jeg begyndte at græde, aa, som jeg græd; i samme øieblik bestyreren sagde, at der var en, som skulde forlade dem, blev det saa frygtelig leit altsammen. Tænk, forlade skolen og veninderne og byen og allesammen og aldrig, aldrig komme igjen! Jeg lagde hovedet ned paa pulten og græd og græd, og kunde ikke holde op, jeg havde bare tænkt paa alt det nye, jeg reiste til, og ikke paa det, at jeg aldrig i verden mere skulde komme hid igjen. Og her som jeg havde havt saa megen moro. Aa-aa — gid vi ikke skulde reise, gid vi skulde blive her alle, alle dage. Bestyreren kom tilslut ned og klappede mig paa hovedet og saa græd jeg endda mere. Da jeg kom hjem, kunde de knapt se øinene mine, saa havde jeg grædt. »Der kan du se, Inger Johanne, det er ikke bare moro altsammen heller«, sagde mor.<noinclude><references/></noinclude> 8xm0g0cromo82ltd2mp160aoue0olbg 104 146162 341488 2026-11-11T20:34:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den sidste dag sprang jeg oppe i heien og sagde farvel til alle stederne, vi pleiede at lege, til Rom og Japan, til Kongsberg og Nordkap, alle de steder, vi havde givet navn. »Farvel«, raabte jeg udover stener og lyng og enerbusker, »Farvell« — Jeg løb og løb, for alle de pladse, hvor vi havde leget, vilde jeg se, inden jeg reiste for bestandig. Hjemme i vort gamle hus skrev jeg med blyant udenpaa husvæggen: »Farvel, du mit elskede hjem.« Men græde gjorde jeg ikke, uden den gang paa skolen. For paa dampskibsbryggen, da vi reiste, var det bare moro. Bryggen var fuldpakket af folk, og allesammen vilde tale med os og tog os i haanden, og mor fik buketter, og jeg fik buketter, og der var en trængsel og et liv og et snak og et leven, inden alt tøilet vort kom ombord. Bare en ting var leit, og det var, at Ingeborg barnepige græd saa sørgelig. Hun skulde ikke være med os; hun stod paa bryggen for sig selv og græd og græd.<noinclude><references/></noinclude> 1j3p3660660mec4uk4su1w4on80kieg 342049 341488 2026-11-12T10:26:42Z Øystein Tvede 3938 342049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den sidste dag sprang jeg oppe i heien og sagde farvel til alle stederne, vi pleiede at lege, til Rom og Japan, til Kongsberg og Nordkap, alle de steder, vi havde givet navn. »Farvel«, raabte jeg udover stener og lyng og enerbusker, »Farvel!« — Jeg løb og løb, for alle de pladse, hvor vi havde leget, vilde jeg se, inden jeg reiste for bestandig. Hjemme i vort gamle hus skrev jeg med blyant udenpaa husvæggen: »Farvel, du mit elskede hjem.« Men græde gjorde jeg ikke, uden den gang paa skolen. For paa dampskibsbryggen, da vi reiste, var det bare moro. Bryggen var fuldpakket af folk, og allesammen vilde tale med os og tog os i haanden, og mor fik buketter, og jeg fik buketter, og der var en trængsel og et liv og et snak og et leven, inden alt tøiet vort kom ombord. Bare en ting var leit, og det var, at Ingeborg barnepige græd saa sørgelig. Hun skulde ikke være med os; hun stod paa bryggen for sig selv og græd og græd.<noinclude><references/></noinclude> rqf5tq4l9mvw22f7p4bpatl4xjzq855 104 146163 341498 2026-11-11T20:36:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 341498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ikke græd, Ingeborg, du maa komme og besøge os, — jo du maa, du maa, ikke græd da!« »Jeg er ikke god for andet«, sagde Ingeborg og stortudede. Nu maatte jeg ombord, — og der gik dampskibet. »Adjø da, adjø da« — jeg sprang helt agter paa skibet, lige ved flaget og vifted og vifted. Jeg kjendte Massa og Mina paa bryggen helt til vi var svinget om øerne. Jeg stod og stirrede efter byen. Der forsvandt Peckells store, gule hus — og der forsvandt toldboden — — nu saa jeg ikke andet end det lille, røde hus høit oppe paa heien — der forsvandt tilslut det ogsaa. Jeg blev staaende, saa og saa efter de graa heiene — nedimellem dem havde jeg jo levet hele mit liv!<br> — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — Der kom nye heier og nye holmer og sjøen sprøitede opover dem, men jeg kjendte dem ikke. Hvor rart det var!<noinclude><references/></noinclude> rqhhsca8ci8c3fa3e3kvbon1myzp3ae 341587 341498 2026-11-11T20:58:56Z Øystein Tvede 3938 341587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ikke græd, Ingeborg, du maa komme og besøge os, — jo du maa, du maa, ikke græd da!« »Jeg er ikke god for andet«, sagde Ingeborg og stortudede. Nu maatte jeg ombord, — og der gik dampskibet. »Adjø da, adjø da« — jeg sprang helt agter paa skibet, lige ved flaget og vifted og vifted. Jeg kjendte Massa og Mina paa bryggen helt til vi var svinget om øerne. Jeg stod og stirrede efter byen. Der forsvandt Peckells store, gule hus — og der forsvandt toldboden — — nu saa jeg ikke andet end det lille, røde hus høit oppe paa heien — der forsvandt tilslut det ogsaa. Jeg blev staaende, saa og saa efter de graa heiene — nedimellem dem havde jeg jo levet hele mit liv!<br> {{c|— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —}} Der kom nye heier og nye holmer og sjøen sprøitede opover dem, men jeg kjendte dem ikke. Hvor rart det var!<noinclude><references/></noinclude> kklchymg0gptumozvinoudms997m91l 0 146164 341514 2026-11-11T20:40:10Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra vor by.pdf" from=7 to=119 next="[[Fra vor by/01| Madam Knoll's Skildpadde]]" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1892]] 341514 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=7 to=119 next="[[Fra vor by/01| Madam Knoll's Skildpadde]]" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1892]] 64y23x8w0sxjexebp9n4i2lpc0ikwjp 341633 341514 2026-11-11T21:08:23Z Øystein Tvede 3938 341633 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=7 to=11 next="[[Fra vor by/01| Madam Knoll's Skildpadde]]" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Barne- og ungdomslitteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1892]] pdqqs5a96cft7ewbmpkzdhgau4xyh6s 104 146165 341515 2026-11-11T20:42:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 11—12.|37}}</noinclude><section begin="11" /> eier mindre gods end nu er sagt, hver av disse skal eie skjold og spyd og sverd eller øks. Men bredøkser er gilde og halvtynde økser, som er godt skjæftet og spyd, som er paalidelig skjæftet og forsynt med to spydnagler, eller ialfald en som gaar tvers igjennem og er klinket i begge ender. Gild skal for disse mænd træskjold være, naar tre jernspænger ligger tversover det og der er tre haandtak paa indsiden, som er vel naglet. 5. Men naar en arbeidskar tar sin første tjeneste for fuld løn, da skal han første sommer kjøpe sig øks, den anden skjold og den tredje spyd. Men om han mangler noget av disse tre vaaben, da skal han bøte en øre sølv til kongen for hvert han mangler. Men om han mangler alle, da skal han bøte en øre til kongen og være halvretsmand indtil han faar sig vaaben. {{liten blokk|Kilde: § 4, jfr. G. 309. F. VII 13. 15.}} <section begin="12" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 12. Om naar vaabenting skal holdes}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er der et ting som heter [vaarting og] vaabenting; det skal holdes over hele Norge; det skal ikke ha større omraade (tinglag) end skibredetinget; det skal begynde ved kyndelsmesse (2. februar) og alle ting skal være færdig til midfaste (torsdag før 4. søndag i faste). Der skal [utsendes] budstikke foran dette ting; det skal søke hver bonde, som bygger og bor og bondenavn bær og ha der sine fulde vaaben. Men om nogen sitter hjemme under dette ting, da er han saket 2 ører sølv til kongen og 1 øre sølv for hvert vaaben han der skulde havt. 2. Nu er nogen syk eller saar, da skal hans leiekar bære hans vaaben til tings eller bøte sekt for vaabenfald, 1 øre sølv for hvert som mangler. Men hvis einvirkesmand er syk eller saar, da skal han tilkalde sine granner og syne dem sine vaaben paa den dag tinget er; da er han sakløs, om alle vaaben er tilstede; men om ikke alle er tilstede, saket 1 øre sølv til kongen for hvert som mangler. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu sælger nogen sine vaaben, saa han ikke eier folkevaaben efter det som nu er skilt, da er han <section end="12" /><noinclude> <references/></noinclude> 0m61ke7wb3k0kwosomugczvjjw9nt20 341980 341515 2026-11-11T22:16:47Z Kåre-Olav 25 ordner seksjon 341980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 11—12.|37}}</noinclude><section begin="11"/>eier mindre gods end nu er sagt, hver av disse skal eie skjold og spyd og sverd eller øks. Men bredøkser er gilde og halvtynde økser, som er godt skjæftet og spyd, som er paalidelig skjæftet og forsynt med to spydnagler, eller ialfald en som gaar tvers igjennem og er klinket i begge ender. Gild skal for disse mænd træskjold være, naar tre jernspænger ligger tversover det og der er tre haandtak paa indsiden, som er vel naglet. {{anker|§ 5}} '''5.''' Men naar en arbeidskar tar sin første tjeneste for fuld løn, da skal han første sommer kjøpe sig øks, den anden skjold og den tredje spyd. Men om han mangler noget av disse tre vaaben, da skal han bøte en øre sølv til kongen for hvert han mangler. Men om han mangler alle, da skal han bøte en øre til kongen og være halvretsmand indtil han faar sig vaaben. {{liten blokk|Kilde: § 4, jfr. G. 309. F. VII 13. 15.}} <section end="11"/> <section begin="12"/>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 12. Om naar vaabenting skal holdes}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er der et ting som heter [vaarting og] vaabenting; det skal holdes over hele Norge; det skal ikke ha større omraade (tinglag) end skibredetinget; det skal begynde ved kyndelsmesse (2. februar) og alle ting skal være færdig til midfaste (torsdag før 4. søndag i faste). Der skal [utsendes] budstikke foran dette ting; det skal søke hver bonde, som bygger og bor og bondenavn bær og ha der sine fulde vaaben. Men om nogen sitter hjemme under dette ting, da er han saket 2 ører sølv til kongen og 1 øre sølv for hvert vaaben han der skulde havt. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er nogen syk eller saar, da skal hans leiekar bære hans vaaben til tings eller bøte sekt for vaabenfald, 1 øre sølv for hvert som mangler. Men hvis einvirkesmand er syk eller saar, da skal han tilkalde sine granner og syne dem sine vaaben paa den dag tinget er; da er han sakløs, om alle vaaben er tilstede; men om ikke alle er tilstede, saket 1 øre sølv til kongen for hvert som mangler. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu sælger nogen sine vaaben, saa han ikke eier folkevaaben efter det som nu er skilt, da er han <section end="12"/><noinclude> <references/></noinclude> plba0pkg2ttf7rdi58vg6med8yby18e 104 146166 341516 2026-11-11T20:42:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|38|III. Landevernsbolken kap. 12—13.}}</noinclude><section begin="12" /> saket 1 øre sølv til kongen for hvert som mangler, hvilket det ender. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu skal sysselmanden lyse for folket paa dette ting, hvorledes folket skal gaa frem efter loven. Men da er der gaat frem efter loven, naar der gaar tre mænd i geled og ikke flere og de gaar langsomt, saa at sysselmanden kan vel bese (skoða) deres vaaben. Men haandgangne mænd og veitslemænd er skyldig at bese vaaben med sysselmanden. Men om de marsjerer i tættere geled end nu er sagt og sysselmanden av den grund ikke faar set paa folkets vaaben, da bøte (gjalde) enhver, som det gjør, 1 mark sølv til kongen for sin ulydighet; men hver som ikke har de lovbestemte vaaben, er saket 1 øre sølv til kongen. Men om nogen laaner vaaben til vaabentinget og det blir vidnefast, da eier kongen vaabnene, men laantageren bøte vaabenbot som før. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 309. F. X 3 (vápnaþing = fylkesþing). Resten nyt.}} <section end="12" /> <section begin="13" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 13. Om styrmand eller haasete løper fra skibet og om kostmangel}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu drar styrmanden med sit skib paa vei mot kongen og mandskap løper av skibet, mens kongen ligger ute til landevern, da er han saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen. Men om styrmand løper, da er han ubetinget utlægd og landsforræder mot kongen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu maa ingen hefte ledingshæren længere ute end folket har igjen en halv maanedsmat i mel og smør, og lyse det for andre skib og syne dem sin mat, at de ikke har mere mat. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu farer de hjemover og blir matlæns, da kan de sakløs slagte 2 naut hos en bonde; betale 2 ører for en ku og likemeget for en tredungsokse (treaarsgammel okse), men 2{{brøk|1|2}} øre for en fuldvoksen okse (olldung) og la ligge igjen hode og føtter og hud; da er de sakløs. Men om nogen slagter hos den samme bonde, som andre før har slagtet hos, og hode, føtter og hud ikke blir fremlagt, da slagter de sakløst, om de betaler saa meget, som før er skilt og lar hode og føtter og hud ligge igjen. Men om de slagter anderledes end nu <section end="13" /><noinclude> <references/></noinclude> 1vet7enwqodeo6fi6e9ynam7sfk29cv 341981 341516 2026-11-11T22:17:38Z Kåre-Olav 25 {{=}} 341981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|38|III. Landevernsbolken kap. 12—13.}}</noinclude><section begin="12"/>saket 1 øre sølv til kongen for hvert som mangler, hvilket det ender. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu skal sysselmanden lyse for folket paa dette ting, hvorledes folket skal gaa frem efter loven. Men da er der gaat frem efter loven, naar der gaar tre mænd i geled og ikke flere og de gaar langsomt, saa at sysselmanden kan vel bese (skoða) deres vaaben. Men haandgangne mænd og veitslemænd er skyldig at bese vaaben med sysselmanden. Men om de marsjerer i tættere geled end nu er sagt og sysselmanden av den grund ikke faar set paa folkets vaaben, da bøte (gjalde) enhver, som det gjør, 1 mark sølv til kongen for sin ulydighet; men hver som ikke har de lovbestemte vaaben, er saket 1 øre sølv til kongen. Men om nogen laaner vaaben til vaabentinget og det blir vidnefast, da eier kongen vaabnene, men laantageren bøte vaabenbot som før. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 309. F. X 3 (vápnaþing {{=}} fylkesþing). Resten nyt.}} <section end="12"/> <section begin="13"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 13. Om styrmand eller haasete løper fra skibet og om kostmangel}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu drar styrmanden med sit skib paa vei mot kongen og mandskap løper av skibet, mens kongen ligger ute til landevern, da er han saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen. Men om styrmand løper, da er han ubetinget utlægd og landsforræder mot kongen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu maa ingen hefte ledingshæren længere ute end folket har igjen en halv maanedsmat i mel og smør, og lyse det for andre skib og syne dem sin mat, at de ikke har mere mat. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu farer de hjemover og blir matlæns, da kan de sakløs slagte 2 naut hos en bonde; betale 2 ører for en ku og likemeget for en tredungsokse (treaarsgammel okse), men 2{{brøk|1|2}} øre for en fuldvoksen okse (olldung) og la ligge igjen hode og føtter og hud; da er de sakløs. Men om nogen slagter hos den samme bonde, som andre før har slagtet hos, og hode, føtter og hud ikke blir fremlagt, da slagter de sakløst, om de betaler saa meget, som før er skilt og lar hode og føtter og hud ligge igjen. Men om de slagter anderledes end nu <section end="13"/><noinclude> <references/></noinclude> imylmpynd3v92mgzmz1mz4a79flsc9z 104 146167 341518 2026-11-11T20:42:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 13—14.|39}}</noinclude><section begin="13" /> er mælt, da er styrmanden saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, om der blir slagtet efter hans raad; men hver haasete 1 mark sølv til kongen; og bøte dog først fuld erstatning (bœte—fullum botum) til bonden for hans kvæg, som de slagtet. Men av bøtene skal bonden først ha slik retsbot, som svarer til hans stand, men kongen resten. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu er de anklaget for, at de slagter anderledes end nu er mælt, og de negter det, da skal styrmanden negte med lyrittered (tremandsed) for saa mange mænd han vil; men om han ikke vil sverge for dem, da sverge hver for sig med lyrittered. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu gaar mandskap fra borde før skibet kommer til lunnene og ingen har git ham orlov, da er han saket 1 mark sølv til kongen. {{liten blokk|Kilde: § 1—2 efter G. 302. § 3—5 efter G. 303.}} <section end="13" /> <section begin="14" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 14. Om skibets opsætning og bevaring av seil og redskap}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu kommer skibet hjem til lunnene, da skal styrmanden skjære op budstikke i den utstrækning han finder paakrævet for at faa skibet opsat. Overalt hvor styrmand skjærer op budstikke, da skal alle bære den budstikke, hvad enten de er i det skibrede eller i andre. Men hver den som stanser budstikken, er saket 1 øre sølv til kongen. Men hver som ikke kommer til skibdraatt naar budstikken kommer til hus, da er han saket 1 øre sølv til kongen, med mindre nødsfald hindrer. Men disse sekter, hvad enten det gjælder skibets op- eller utsætning, skal sysselmanden søke og ha derav to deler og styrmanden en tredjedel. Men om sysselmanden ikke vil søke dem, naar han er tilsagt paa forhaand, da skal styrmanden søke dem og beholde halvdelen, men sysselmanden halvdelen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om skibet ikke gaar ut eller op og fjerdingen av skibredet eller halvdelen eller flere forsømmer [at møte], svare de sekter, som mælt er, og skibet være i deres aabyrgd, om det skades. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu kommer folk 5 nætter før eller 5 nætter senere, da skal ingen yde den anden kost. Men om der blir større tidsforskjel, da skal de yde de andre <section end="14" /><noinclude> <references/></noinclude> 4nbbgbtcfnnv7lkw2e8m8o0f4tjo1jb 104 146168 341519 2026-11-11T20:42:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|40|III. Landevernsbolken kap. 14—16.}}</noinclude><section begin="14" /> kost, som efter loven skal utrede den, efter tidens længde. {{anker|§ 4}} '''4.''' De skal ta vare paa seilet som er de mest skjønsomme og bor nærmest den kirke som er nærmest skibet. Men alle haaseter skal følge seilet til kirken og alt redskap og forvare det saa, at det ikke tar skade. Nu om nogen tar det seil eller redskap bort uten kongens eller bøndernes lov, har han hele aabyrgden for det (ábyrgizt at allo), til det kommer tilbake og er saket 8 ørtuger og 13 mark til kongen og bønderne. Men om kirken brænder og seilet er i den, har bønderne selv aabyrgden for sit seil, medmindre nogen sætter ild paa med vilje. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu skal de der ha opsætningsplads (uppsát), som de har hat fra gammel tid. Men om elv bryter opsætningspladsen eller sjø, da skal kongsjord avgi grund dertil, om den findes inden fjerdingsfylket. Men om den ikke findes, da skal tomt kjøpes, hvor de vil, for bondekassen efter skjønsomme mænds takst. {{liten blokk|Kilde: §§ 1— 2, jfr. G. 304. §§ 3—4, jfr. G. 305.}} <section end="14" /> <section begin="15" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 15. Om hesteskyssbud}}.}} Saa er mælt, at bønderne skal gjøre kongen hesteskyss saa meget som trænges. Men kongens ombudsmand skal sende ut hesteskyssbud i den utstrækning han finder [nødvendig] forat kongen ikke skal mangle skyss. Men alle bønder, til hvis hus skyssbudet kommer, de skal gjøre skyss med hver hest, som sadel eller sæle er kommet paa. Men om det skorter kongen paa skyss, da bøte hver bonde, til hvis hus budstikken kom og som ikke utredet skyssen, 1 øre sølv til kongen for hver hest, som ikke forfaldsløst kom til skyssskiftet. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="15" /> <section begin="16" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 16. Om ransmænd og pilbudstikke}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er ransmænd ubotamænd, hvor de blir tat, og hver den, som yder dem hjælp dertil, efter det som siges om ubotamaal i vor mannhelgebolk. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu herjer de, og den <section end="16" /><noinclude> <references/></noinclude> 5zplfnnup3d7j5dion9zbvx1ksmn0rx 104 146169 341521 2026-11-11T20:43:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||III. Landevernsbolken kap. 16—18.|41}}</noinclude><section begin="16" /> som rammes av herjingen, har ikke folkehjælp til at sætte efter dem, da skal han sende ut pilbudstikke, om han vil; da skal enhver fare dit efter hæren, hvor pilen stevner ham. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu sætter de efter dem, da skal alle fare, som er for haanden; men om de ikke vil, da kan deres gods optages, medmindre nødsfald hindrer. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu kommer de dit, hvor han er, som sendte pilen ut, og hvis han har sendt den rigtig ut, da er det vel; men om han har sendt den rangt ut og der er ingen hær kommet til hus, da kan de opta hans gods og skifte det mellem sig. Men om han har sendt pilen ut rigtig, da skal de fare med ham saa langt han vil. Men om de finder hæren og de maa røde odd eller egg for at faa tak i det [ranede] gods, da eier den som før eiet godset, alt det som han kjendes ved; men de andre skifter sig imellem alt det som hærmændene eiet, hvis ikke nogen eiermand kommer til med vidner. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—3, jfr. G. 312. § 4 jfr. G. 314.}} <section end="16" /> <section begin="17" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 17. Om nogen handler med ransmænd}}.}} Nu drar de, som har herjet, langs landet og man kjøper av dem nogen ting, da skal den ha det gods, som før eiet og møter frem med 2 mands vidne. Men den som kjøpte av vikingene, bøte 1 mark sølv til kongen, om han visste det. Men om han ikke kan føre vidner mot den, som har kjøpt [ranet] gods, da skal han stevne ham til tings; da skal tingmændene tildømme ham godset eller lyrittered isteden, {{liten blokk|Kilde: G. 314 (s. 104).}} <section end="17" /> <section begin="18" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 18. Om landsforræderisak og langskibs{{shy}}bygning i herredet}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om kongen anklager nogen for landsforræderi, da skal han negte med tylvtered; men om den ed falder, da falder den til utlægd. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu gjør nogen langskib i herredet og lyser ikke sin færd, da skal lendmand [baron] eller kongens ombudsmand fare til og spørre ham, hvor han vil reise <section end="18" /><noinclude> <references/></noinclude> tbcdrq12h7bn9cs096ijo5vfp0ucq9p 104 146170 341522 2026-11-11T20:43:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|42|III. Landevernsbolken kap. 18.}}</noinclude>hen. Men om han ikke vil si fra, da skal de avkræve ham sikkerhet (tak) for 8 ørtuger og 13 mark. Men om han ikke vil stille sikkerhet (tak), da skal de hugge ut paa begge sider av kjølen et 5 alen langt bord og saaledes lamme deres reise. Men om de ikke gjør det, da er de saket 1 mark sølv til kongen for hver tofte; men for hver styrehamle 3 mark sølv. Det kaldes toftebot (þoftogjǫld). {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. F. VII 25, jfr. IV 4. § 2 G. 314 beg.}}<noinclude> <references/></noinclude> 7duwzpqsleg405tcjdyemq2ifqpfjm5 104 146171 341523 2026-11-11T20:43:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="1" /> {{midtstilt/s}} {{større blokk|IV. MANNHELGEBOLKEN}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder vor mannhelg}}. {{midtstilt/e}} Det er først i vor mannhelg, at hver vor landsmand i Norges kongerike skal være fredhellig for den anden indenlands og udenlands. Men om et menneske dræper et andet menneske, da har det forbrutt alt, hvad det eiet, alene undtagen sine odelsjorder, enten en kar dræper en kvinde eller kvinde dræper karmand, medmindre han har begaat skjændselsdrap (skemdarvig) eller gjort nidingsverk. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. IV 1. Js. III 1 (14).}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 2. Om drapsmandens gods}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men uagtet alt det, som drapsmanden eiet baade i land og løsøre, før faldt under kongen, undtagen odelsjord, saa gjorde dog hin værdige herre kong Haakon, den kronede, den miskund og skiping (skipan) efter raad og bøn av de bedste mænd i landet, at hvad enten der efterlates jordegods eller løsøre, saa skal kongen ikke ta større tegngjæld end 8 ørtuger og 13 mark sølv av løsøre eller fast gods, medmindre han har begaat skjændselsdrap (skemdarvig) eller gjort nidingsverk. Men om jordegods er utredet i tegngjæld, da skal drapsmandens arvinger ha ret til at løse det, om de vil løse det, inden 10 vintre, om det er deres odel. Aldrig skal <section end="2" /><noinclude> <references/></noinclude> 67sea8v2286flpszn3yzt9g12oh4k08 104 146172 341524 2026-11-11T20:43:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|44|IV. Mannhelgebolken kap. 2—3.}}</noinclude><section begin="2" /> arving sælge de jorder, som han har efter den utlæge, saalænge den utlæge lever, men betale al lovlig gjæld med jordegods, om der ikke er løsøre dertil. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu kan det hænde, at kongen gir mandsbane landsvist efter høvdingers eller andre gode mænds forbøn eller han kommer sammen med kongen og faar grid av ham, da skal han paa de vilkaar tilkjøpe sig fred av kongen, som kongens miskund er til og bøte det, som stod igjen [av bøterne til kongen] i slike terminer, som gode mænd ser, at han kan orke, hvis ikke alle bøter allerede er betalt. Siden skal deres sak, som lever efter, gaa til forlik efter kongens dom. Men de mænd som forvaltet hans gods, mens han var i utlægd, de skal erstatte ham slikt som de tok imot i jordegods eller løsøre uten landskyld. {{liten blokk|Kilde: § 1 jfr. F. indl. 1 slutn. og 2, jfr. Js. III 2 (15), 7 (20). § 2, jfr. F. indl. 5. Js. III 4 (17). Kg. Haakons rettebøter er fra 1260, se X 1.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 3. Om skjændselsdrap og nidingsverk (ubotamaal)}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Ingen mand kan forbryte sin jord, medmindre han begaar skjændselsdrap (skemdarvig) eller gjør nidingsverk: Det er det største, hvis en mand forraader land eller tegner fra sin konge. Men om kongen tillægger en mand landsforræderi, da skal han opnævne av sin hird en mand, som er jevnbyrdig med den, som skal svare til saken. Men om en aarbaaren mand skal svare til den sak, da skal bondesøn opnævnes av hirden, om han er til, og ha med sig kongens skrivelse og segl og søke saken efter loven. Men den er aarbaaren, som kommen er til al sin ret. {{anker|§ 2}} '''2.''' Det er og nidingsdrap om man dræper sin trygdmand. Det er og nidingsdrap, om man dræper nogen i grid (leide). Overalt naar en mand skal indkræve bøter for fornærmelser mot sig selv eller mot den umage eller ufuldmyndige person, som han efter loven er formynder for, eller hvis arving han er og alle dem, for hvis fornærmelse han kan kræve bøter efter loven eller <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> gj3hzh0e376urr6eb02cr1byuxl4r6w 104 146173 341525 2026-11-11T20:43:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 3.|45}}</noinclude>ifølge lovlig overtat ombud, da skal han selv tilsi grid og trygd for vidner; er da alle hans frænder under den grid og trygd, som om hver hadde tilsagt den selv. {{anker|§ 3}} '''3.''' Det er og nidingsdrap, hvis nogen dræper lagmand for rigtig lovutsagn, den som dertil er ansat at si folk loven; ti den hugger ned retshaandhævelsen for alle mennesker, fordi han er skyldig til at si alle loven, saavel fattige som rike i den landsdel, hvor han er ansat (har jurisdiktion). {{anker|§ 4}} '''4.''' Det er og nidingsdrap om nogen myrder et menneske. Det er og nidingsdrap, om nogen hævner tyver. Det er og nidingsdrap, om nogen hævner sig paa andre end gjerningsmand eller anstifter. Det er og nidingsdrap, om mand hugger haand eller fot av nogen eller stikker ut nogens øine eller skjærer tungen ut av munden paa nogen [var.: eller kastrerer] eller lemlæster nogen med vilje. Likemeget er de og ubotamænd, som holder nogen for at noget saadant kan gjøres [med ham] som den der gjør det, undtagen naar kongen lar revse (straffe) til landrensing. Men om det sker under vaabenskifte, skal det behandles efter det, som kongen skiper (skipar) med de bedste mænds raad. {{anker|§ 5}} '''5.''' Men om nogen dræper sin far eller søn, bror eller mor, datter eller søster, da er han ubotamand, medmindre det var galmandsdrap. Saaledes og om nogen dræper sin egen kone eller konen sin mand, naar drapsmanden har horet eller tænkt at hore, det er ubotamaal. Saaledes og, om nogen tar livet av sig selv, det er ubotamaal. Det er og ubotamaal, om nogen dræper nogen indenstoks (i bebodd hus) eller ute paa tunet eller indenfor det gjærde, som omgir aker eller eng paa hans bopæl, medmindre det sker i nødverge. Saa og de mænd, som anklages for slike ugjerninger som at løpe bort med folks egtehustruer, da er de ubotamænd baade for konge og karl og kan dræpes og dødes, hvor de træffes. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 178, F. IV 2—5, 31, 32. Js. III 5 (18).}}<noinclude> <references/></noinclude> 1p39s5y1ojwds4z5301s2m4c16oswfh 104 146174 341526 2026-11-11T20:43:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|46|IV. Mannhelgebolken kap. 4.}}</noinclude>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 4. Om [nyere] ubotamaal}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' De mænd som later sit liv for tyveri eller for røvertogt, hvad enten de røver paa skib eller paa land, og likesaa for mord og for trollskap og for alskens spaadomsfærd og for utesidden for at opvække troll og dermed fremme hedenskap; saa og de mænd, som blir snigmordere for at dræpe de mænd, som de ikke har sak med og tar penger for det, medmindre kongen eller hans ombudsmand lar revse til landrensing og fred, saa og de mænd som tar kvinder med ran eller hærfang mot Guds og menneskers lov, hvad enten de tar andre mænds koner eller døtre eller frænker, uten de mænds vilje, som er deres formyndere efter loven, og hvordan end deres (kvindernes) vilje siden blir dertil, naar de lever sammen; saa og de mænd, som hævner disse ubotamænd eller kræver mandebot efter dem, saa at vidner vet det for sandt, da har de forbrutt fæ og fred, land og løsøre, og de er fredhellige, som verger sit gods og sine frænker for dem; men alle hine ugilde, hvad enten de faar saar eller bane, baade for konge og for karl. {{anker|§ 2}} '''2.''' Det er og ubotamaal, om nogen forfalsker vor konges mynt, brev eller segl. Det er og ubotamaal, om nogen dræper den mand, som har vor konges brev og segl for sig til landsvist eller ransaking (forhør), om hin visste det, da han avlivet ham. {{anker|§ 3}} '''3.''' Det er og nidingsdrap, om nogen dræper den mand, som er i kongens herberge eller i hans nærhet eller i kongens gaard eller paa kongens skib, selv om kongen ikke er i gaarden eller paa skibet. Men om det sker inden bygrænsen, naar kongen er i byen eller paa havnen ved den, da avgjøres det, eftersom kongens naade er efter omstændighetene. {{anker|§ 4}} '''4.''' Det er og ubotamaal, om man tar kvinde med vold, om der er 2 lovlige vidner paa, at det er sandt. Nu er der ingen lovlige vidner til, men hun paastaar sig voldtat og hun sier fra derom samme dag, da dømme 12 av de skjønsomste mænd efter det, som de synes er mest sandsynlig og efter den parts forklaring som de finder kommer sandheten nærmest; og selv<noinclude> <references/></noinclude> c1644ojgzz2pnv9u50wstgclj5nh90s 104 146175 341528 2026-11-11T20:44:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 4—6.|47}}</noinclude><section begin="4" /> om kvinden paa grund av sin kvindelige dyd og ærbarhet faar værget sig, saa at han ikke faar fremmet sin vilje, da høver det sig paa ingen maate, at han ingen straf faar efter dom, om det sandproves at han hadde fuld vilje dertil; men dog beholder han livet. {{liten blokk|Kilde: § 1 {{=}} Magnus Erlingsons landefredslov 1163 (G. 32 beg. {{=}} F. V 45), Js. III 6 (19). §§ 2—4 nyt.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 5. Om nogen finder en mand hos sin kone}}.}} Om nogen med lovlige vidner finder en mand hos sin kone, bøte han fuld mandebot til egtemanden, slik som den som laa hos konen, tilkom efter sin stand om han sakløst var blit dræpt; men halv mandebot, om han finder mand hos sin mor eller datter eller søster, om de ikke har egtemænd. Skal disse bøter idømmes av 12 mænd, lovlig opnævnt av retteren. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 160. F. indl. 7, IV 39. B. II 15. Js. III 10 (23).}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 6. Om arv efter ubotamand}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Overalt hvor nogen begaar skjændselsdrap eller gjør nidingsverk, da fare han utlæg og uhellig, forbrutt fæ og fred, land og løsøre og endog sine odelsjorder og komme aldrig tilbake til landet, medmindre han bærer sandt hærsagn, som landsfolket ikke før visste; da kan han opnaa landsvist med slik miskund og fredkjøp, som kongen bestemmer. Men ikke kan nogen forbryte mere gods paa én gang end det, som han da var blit eier av. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om der tilfalder nogen arv, mens han er i utlægd og har hans frænder tat hans arv mens han var i utlægd, da skal hans frænder utlevere ham dette gods med samme avtale og vilkaar, som de tok imot det, og som han eiet det, da han var i utlægd. {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 178 slutn. F. IV 4 slutn. Js. III 5 (18). § 2, jfr. kap. 2.}} <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> kbkc9sco2m0hsnw8fwv68506po153n3 104 146176 341529 2026-11-11T20:44:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|48|IV. Mannhelgebolken kap. 7—9.}}</noinclude><section begin="7" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 7. Om nogen sælger en fri mand}}.}} Om nogen sælger en fri mand bort av landet, saket til kongen 8 ørtuger og 13 mark sølv, og skaffe manden tilbake til landet og bøte til ham efter tolv mands dom, lovlig tilnævnt, slik retsbot, som han er mand til. Men om han ikke kan skaffe ham tilbake, da bøte for den mand fuld mandsbot, som han er mand til; men om han negter, forsvare sig med settered. {{liten blokk|Kilde: F. V 37 (se indholdslisten NgL. I 177 (XXXV).}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 8. Om husly og samnøite med utlæg mand}}.}} Om nogen huser og hæler utlæg mand, æter og drikker med ham, husbonde eller nogen anden mand, da er han saket 1 mark sølv til kongen for 1 nat, men 2 mark for 2 nætter. Men om han er 3 nætter hos ham og er han gjort utlæg inden det fylke, da er han saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, medmindre han var «uviss varg» (ukjendt fredløs) for den, som huset ham. Men sysselmand er skyldig at lyse hans utlæg paa tinge samme dag, saasnart han vet, at han har gjort utlægdsverk. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 202. F. IV 41.}} <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 9 (8). Om nogen blir hugget paa tinge}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om nogen er hugget ned paa tinge, da skal alle rende efter [drapsmanden] tilfjelds eller tilskogs, til tjære eller skib. Men den som ikke render efter, er saket {{brøk|1|2}} mark sølv til kongen, og likesaa den som render efter og vil ikke ta ham, og kan, om han vilde, og der er vidner paa det. Men om ingen vidner er til, da negte med ensed. Firmenninger i slegtskap eller svogerskap eller nærmere skal ikke rende efter, uten de vil. Men hver som yder ham <section end="9" /><noinclude> <references/></noinclude> lwz5jzh60kq23ze97ihqfelxqbli3m3 104 146177 341531 2026-11-11T20:44:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 9—10.|49}}</noinclude><section begin="9" /> redningshjælp, er utlæg, med mindre han var «uviss varg» for ham og sverge derpaa ensed. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen er saaret paa tinge og alle render efter den mand, som reiste striden, til skogs eller tilfjelds eller til fjære [skib], og han blir indhentet og han vil verge sig efter loven, da lægge han ned sine vaaben, da er han fredhellig, saa længe den saarede lever. Binde skal man den mand og føre ham til sysselmanden eller dennes ombudsmand til varetægt. Men om sysselmanden trænger folkehjælp til at vogte ham, da skal opnævnes saa mange bønder til ham, som han trænger. Men om han løper fra sysselmanden og den saarede dør, da er sysselmanden selv i borgen (i veði) til kongens orskurd, og han (kongen) skal avgjøre saken efter dens omstændigheter (eptir málavoxtum) med de bedste mænds raad. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om sysselmanden eller hans ombudsmand negter at ta imot ham, da skal de ha vidner tilstede og sætte ham bunden ned paa hans gulv; da har han samme ansvar, medmindre overmagt tar ham (fangen) fra ham. Men overalt hvor sysselmand tar utlægdsgods, da skal han skaffe mand (bøddel) til at straffe den mand efter tingmændenes dom. Men bønderne er i alle tilfælde skyldig at følge med til straffens fuldbyrdelse; saket en halv mark sølv til kongen er enhver, som ikke følger. {{liten blokk|Kilde: Js. III 13 (26). F. IV, 9, 10 (meget ændret). Jfr. G. 152, 153.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 10 (9). Om gal mand blir mands bane}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu blir nogen saa gal (óðr), at han bryter sig ut av baandene og blir mandsbane, da skal der bøtes fulde bøter av hans gods, om det er til. Men om det ikke er til og han blir frisk, da fare han ut av landet, til han har bøtet fulde bøter for sig. Men om folk ser fuld galskap hos ham, da binde ham hver, som vil, sakløst og ha ham til tinge og tilby frændene ham og løse ham der og frasi sig sin aabyrgd og ta sin kostnad uøket (netto) av den gales gods, om det er til. Men alle gale mennesker skal folk sakløst ta vare paa (veita vorð). {{anker|§ 2}} '''2.''' Men gal mand er sin arvings <section end="10" /><noinclude> <references/> {{liten blokk|4 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> qgtyncn8gvsf9rjvw6epy2dwxmqu526 104 146178 341532 2026-11-11T20:44:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|50|IV. Mannhelgebolken kap. 10—11.}}</noinclude><section begin="10" /> myndling (úmagi) og dog ikke før arvingen vet, at han er gal, og han kan lægge hefte paa ham, om han vil. Men om saksøker (sakaráberi) anklager den gales arving for, at han ikke vil ta vare paa ham, da forsvare han sig med ensed. Men om gal mand saarer nogen, da skal arvingen avstaa saarbøter og lækepenger av den gales gods, men kongen eier intet i dette. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu er det alene i det tilfælde galmandsverk, at han bryter sig ut av baandene og at skjønsomme mænd vet eller skjønner sand galskap hos ham. {{liten blokk|Kilde: § 1—2 omtr. {{=}} F. IV 32 og Js. III 8 (21) sidste del; jfr. G. 164 og F. IV 31, Js. III 8 (21) første del. § 3 {{=}} Js. III 8 (21) slutn. med ændring.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 11 (10). Hvem som i drapstilfælde er rette drapsmand}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Den skal være bane, som nærværende mænd bær vidne om og som disse erklærer for gjerningsmand, om han ikke renser sig med eder, undtagen i det tilfælde at han den dag, drapet blev øvet, har været saa fjernt derfra, at han ikke paa samme dag kunde fare tviveies til og fra drapsstedet; og om han i herredet var tilstede i kirke eller paa ting, i et gildelag eller paa et skib, da skal 12 tegner, fri og fuldmyndige mænd, som der var tilstede hos ham, rense ham med sin ed. Men om han ikke er tilstede paa nogen av disse steder og dog saa fjernt, som nu [ovenfor] er mælt, da forsvare han sig med tylvtered. Men om de nærværende mænd av en eller anden grund ikke kan fare til tinget for at bære vidne derom, da skal 2 mænd frembære og beedige deres utsagn paa tinget. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen er saaret og han kan tale, naar folk finder ham, da skal den være bane, som han først tillægger det, om han taler med fuld bevissthet og han kan gjenkjende ham og hans utsagn kommer beediget paa første ting, medmindre hin renser sig med tylvtered. {{liten blokk|Kilde: Js. III 11 (24), anden del med ændringer.}} <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> qymzmgyno4sk27fi7bpb1pd3gellg79 104 146179 341533 2026-11-11T20:44:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 12.|51}}</noinclude>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 12 (II). Om viglysing}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om nogen slaar en anden ihjel, da skal den være bane, som lyser drapet paa sig selv. Men drapet skal være lyst samme dag inden fylket og [han skal] nævne sit navn og sit natopholdssted og det herred, han er fra og lyse det for en fri og fuldmyndig mand; da skal paa ǫrvartinget fremkomme (bevidnes) hans natopholdssted og husbonden skal sverge, at han var der om natten og han kaldte sig saaledes ved navn. Viglysingen skal ogsaa fremkomme paa tinget. Men om nogen ikke vil bære viglysings{{shy}}vidnesbyrd eller sverge om natopholdssted, da skal den dødes arving fare til ham og gjøre ham femtestevne til tinge for at vidne saaledes som han bedst vet efter sin samvittighet og intet at dølge derav. Men om de ikke vil vidne, bøte hver av dem 1 mark sølv og halvdelen derav skal kongen ha og halvdelen saksøkeren, og dette skal gjælde om alle vidnesbyrd i mannhelgen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal disse bøter betales paa femtetinget; ellers atfærd (eksekutions{{shy}}forretning) for at ta fra ham det dobbelte. {{anker|§ 3}} '''3.''' Ikke skal drapsmanden fare forbi tre gaarder fra den, hvor drapet blev øvet, uten at drapet blir lyst, medmindre den dræptes firmenninger eller nærmere i slegt eller svogerskap bor paa dem eller drapsmandens fiender, som staar ham efter livet. Men om han ikke saaledes lyser drapet, da er han ret morder [og har] forbrutt fæ og fred. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om begge deler kommer frem paa det første ting, baade viglysingen og den saaredes utsagn, baaret saaledes som før var sagt (se II § 2), da skal den saaredes utsagn gjælde, men ikke viglysingen, som dog frigjør drapsmanden for mordklagen, saa han [kun] blir utlæg. Men om den saaredes utsagn ikke kommer frem paa første ting, men der fremkommer øienvidne og viglysings{{shy}}vidne, da skal øienvidnet gjælde, om det efter loven er baaret av 2 fri og fuldmyndige mænd, men ikke viglysings{{shy}}vidnet. {{anker|§ 5}} '''5.''' Men den dødes arving skal fare i det herred, som hin (viglyseren) sa sig at<noinclude> <references/></noinclude> bxc441j99tb8hvn1x0zzq2k9vn70qmb 104 146180 341534 2026-11-11T20:44:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|52|IV. Mannhelgebolken kap. 12.}}</noinclude>være fra, og om han finder den mand, som heter saaledes og som synes at være ham, men denne ikke tilstaar, da skal han stevne ham til tings, og paa det ting skal 12 fri mænd, som ikke er opnævnte vidner (nefndarvitni). vidne ham fri og [deres vidnesbyrd] fremføres der paa tinget. Men om han ikke vil rense sig [paa denne maate], da er han sandskyldig i den sak. {{anker|6}} '''6.''' Nu om han har renset sig, da kan den dødes arving fare til og søke saa mange mænd, som han vil, saadanne som var tilstede [ved drapet] til tylvtered paa den førnævnte maate. {{anker|§ 7}} '''7.''' Men om en mand er slaat eller saaret saa, at han ikke kan tale, da skjære han pilene op (ɔ: stevne til ǫrvarting), saa snart han kan tale; og da skal det ǫrvarting være like gyldig, som om pilene var opskaarne samme dag. Men om han dør, da skjære arving pilene op og la stevne ting, men sysselmand, om arving ikke er til. {{midtstilt|{{sperret|[Om anstiftelse av drap og vanære]}}.}} {{anker|§ 8}} '''8.<ref>Se note 1 s. 53.</ref>''' Men om nogen raader en mand baneraad eller saarraad og alt det, som en mand faar av skam eller vanvyrding [paa grund] av hans raad<ref>Jónsbok tilføier her følgende definition av begrepet «ráð»: «Men det et «raad», om en mand sier de ord eller gjør noget saadant, at hin er sit liv fjernere eller nogen vanære nærmere, om det blir gjort, som han sa, naar han vilde, at det blev fremmet. — — Det er ogsaa «raad», om en mand gildrer til det, at vaaben av sig selv skal falde paa en mand eller fly paa ham eller nogen anden fare, eller viser mand ut paa forað (livsfarlig sted) eller der, hvor der er olme dyr; likesaa om nogen hidser paa en anden olm hund eller tambjørn; likesaa om nogen hidser paa en anden hest eller naut eller andre dyr, saa at han vilde at han fik skam eller skade derav, da bøte han som før er sagt.»</ref>, da bøte han efter lagadom til den, som er ret saksøker i den sak (mál) efter loven og likesaa til kongedømmet, medmindre han renser sig efter loven. Men gjerningsmanden (hann er gerði) skal dog være helansvarlig (haldi upp at ǫllu) for betalingen av alle bøter efter lagadom. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> c0086tw5p7gb6kr27o84bvltpxeelk6 104 146181 341535 2026-11-11T20:45:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 12—13.|53}}</noinclude><section begin="12" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|[Om den [uegte] som ikke er kommet i farsæt efter loven]}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 9}} '''9.<ref>§§ 8 og 9 er Jónsbok nye kapitler (11 og 12) og likesaa i nogen faa haandskrifter. Jeg har derfor gjort dem til egne avsnit med Jónsbokens overskrifter.</ref>''' Men om nogen blir dræpt, som ikke er kommen i farsæt efter loven, selv om han er anset for at være en eller anden mands søn, da eier morsfrændene bøter og likesaa arv efter ham. Men om han er slagen eller saaret eller vanæret, da ta han retsbot efter sin morfars [stand]. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—6 efter F. IV 7 og Js, III 14 (27); jfr. G. 156. § 7 efter F. IV 29 = Js. III 17 (30). § 8 nyt; jfr. dog Grágás II kap. 345 beg. § 9 efter Grágás I kap. 94 (s. 169 e) og II kap. 341 med ændringer.}} <section end="12" /> <section begin="13" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 13 (12). Kong Magnus’s rettebøter}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Disse rettebøter gav kong Magnus, søn av kong Haakon, over hele Norge med raad og samtykke av de bedste mænd i landet og efter almuens bøn, at med hensyn til de mænd, som kommer til at gjøre folk skade, forholdes efter den ældre lov (fare sem áðr vátta lǫg). Men av drapsmands gods tildømme 6 skjelrike mænd, lovlig opnævnt, den dødes arving alene slik mandsbot efter loven, som de anser rettest for Gud efter sakens omstændigheter. Men alle andre frændebøter og saktal bortfalder saa ubetinget, at ingen frænde paa nogen av sidene tar eller bøter mere end nu er skilt. Nu er ikke drapsmandens gods tilstrækkelig baade til tegngjæld og bøter, da skal der efter utregning ske forholdsvis nedslag for begge efter kravets størrelse. Men om nogen overtræder dette, da har han forbrutt fæ og fred, land og løsøre, og bli aldrig botamand; og det samme gjælder alle dem, som lægger raad til at denne skiping (skipan) blir brutt eller overtraadt. {{anker|§ 2}} '''2.''' Disse [følgende] rettebøter og flere til lot kong Magnus følge [de ovenstaaende]: At selv om nidingsverk og skjændselsdrap blir begaat, da <section end="13" /><noinclude> <references/></noinclude> ju7zdw1ulzu5gq6fip0qh2587pdanbl 341955 341535 2026-11-11T21:53:15Z Kåre-Olav 25 {{=}} 341955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 12—13.|53}}</noinclude><section begin="12"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|[Om den [uegte] som ikke er kommet i farsæt efter loven]}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 9}} '''9.<ref>§§ 8 og 9 er Jónsbok nye kapitler (11 og 12) og likesaa i nogen faa haandskrifter. Jeg har derfor gjort dem til egne avsnit med Jónsbokens overskrifter.</ref>''' Men om nogen blir dræpt, som ikke er kommen i farsæt efter loven, selv om han er anset for at være en eller anden mands søn, da eier morsfrændene bøter og likesaa arv efter ham. Men om han er slagen eller saaret eller vanæret, da ta han retsbot efter sin morfars [stand]. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—6 efter F. IV 7 og Js, III 14 (27); jfr. G. 156. § 7 efter F. IV 29 {{=}} Js. III 17 (30). § 8 nyt; jfr. dog Grágás II kap. 345 beg. § 9 efter Grágás I kap. 94 (s. 169 e) og II kap. 341 med ændringer.}} <section end="12"/> <section begin="13"/>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 13 (12). Kong Magnus’s rettebøter}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Disse rettebøter gav kong Magnus, søn av kong Haakon, over hele Norge med raad og samtykke av de bedste mænd i landet og efter almuens bøn, at med hensyn til de mænd, som kommer til at gjøre folk skade, forholdes efter den ældre lov (fare sem áðr vátta lǫg). Men av drapsmands gods tildømme 6 skjelrike mænd, lovlig opnævnt, den dødes arving alene slik mandsbot efter loven, som de anser rettest for Gud efter sakens omstændigheter. Men alle andre frændebøter og saktal bortfalder saa ubetinget, at ingen frænde paa nogen av sidene tar eller bøter mere end nu er skilt. Nu er ikke drapsmandens gods tilstrækkelig baade til tegngjæld og bøter, da skal der efter utregning ske forholdsvis nedslag for begge efter kravets størrelse. Men om nogen overtræder dette, da har han forbrutt fæ og fred, land og løsøre, og bli aldrig botamand; og det samme gjælder alle dem, som lægger raad til at denne skiping (skipan) blir brutt eller overtraadt. {{anker|§ 2}} '''2.''' Disse [følgende] rettebøter og flere til lot kong Magnus følge [de ovenstaaende]: At selv om nidingsverk og skjændselsdrap blir begaat, da <section end="13"/><noinclude> <references/></noinclude> hqx0wrf0yvyhcezjxgbchpratshyfcq 104 146182 341536 2026-11-11T20:45:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|54|IV. Mannhelgebolken kap. 13—14.}}</noinclude>skal dog av drapsmandens gods først betales bøter, og kongen ha det, som er tilovers. Men om dette beløper sig til mindre end tegngjælden, da skal begge taale forholdsvis nedslag efter utregning. {{anker|§ 3}} '''3.''' Likesaa bevilget kong Magnus, at kongen aldrig skal ta drapsmands gods og intet andet utlægdsgods, før al lovlig gjæld, som var stiftet, før drapsmandens gods blev forbrutt i den sak, først er betalt. {{liten blokk|Kilde: Js. III 29 (42); jfr. L. X 2 § 5—7. Med dette kapitel begynder de vigtige ændringer i mannhelgen som blev vedtat paa et riksmøte i Bergen 1271, og som i sin oprindelige form er optat i Járnsida III 29 (42)—36 (49) og i Landsloven IV 13 (12) — 17 (16), 27 (26) — 30 (29). Js. III 29 (42) begynder saa: «Disse rettebøter og enkeltlove (einkamál) var vedtat over hele Norge efter paabud og skiping (forræðe ok skipan) av kong Magnus, søn av kong Haakon med raad og bistand (asján ok tillagu) av erkebiskop Jon og andre biskoper, lendmænd og lærdemænd, stallare og lagmænd og de viseste mænd fra alle iandsluter.» I Isl. Annaler heter det ved 1271: «Hadde kong Magnus «palliment» (parliament) i Bergen med erkebiskop Jon» (Storms utg. s. 138).}} <section end="13" /> <section begin="14" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 14 (13). Om vaadeverk}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Vaadeverk bør med skjønsomhet forklares, paa hvilken maate de kan indtræffe. Ti i alle de tilfælde, hvor folk utfører noget til sit eget tarv eller yder andre hjælp til nyttige ting, da bør disse vaadeverk bedømmes mildere (meir virdandi) end hine, som ikke skyldes noget nødsfald, men gaaløysa og stort stuttsyn. {{anker|§ 2}} '''2.''' Hvis [f. eksempel] to mænd drar til skogs sammen og den enes øks rammer den anden uten dens vilje som holdt i skaftet, og han dør derav, da skal han bøte fjerdingsbøter til den dødes arving og negte sin vilje med settered, at han ikke vilde ha gjort den gjerning; og saaledes skal altid saadant vaadeverk bøtes, om de har sit utspring av nyttige handlinger, hvad enten folk faar mén eller bane mot gjerningsmandens vilje; og dette er sektløst hos kongen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men alle andre vaadeverk, som f. eks. at skyte eller kaste over hus eller skib eller haug eller gjøre noget andet unyttig, og om folk derav faar mén eller bane, da skal han bøte halve bøter og negte sin vilje med <section end="14" /><noinclude> <references/></noinclude> 5kwhb4v73faseomdanifklv592qtkt0 104 146183 341537 2026-11-11T20:45:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 14—15.|55}}</noinclude><section begin="14" /> settered; ogsaa dette er sektløst hos kongen; kongen har [overhode] ingen ret av vaadeverk. {{anker|§ 4}} '''4.''' Det kan ikke kaldes vaadeverk, om nogen hugger eller slaar efter én og det dog rammer en anden end han vilde; ti han vilde gjøre nogen ondt. Men om nogen med vilje gaar til rygtak eller «skinddraging» (repdraging), da aabyrges han helt ut sig selv. Men den anden sverge ensed paa, at det ikke skedde med hans vilje, at den anden fik mén derav, om den skadede mistror ham. {{liten blokk|Kilde: Js. III 30 (43): jfr. Grágás I kap. 92. F. IV 26—28. G. 169, 172—177, 205. Sondringen mellem nyttige og unyttige handlinger stammer fra Gregor IX.s Dekretaler lib. V tit. XII de homicidio voluntario vel casuali (om viljes- eller vaadedrap), hvor der ogsaa i flere kapitler lægges vegt paa om handlingen var «tilladelig» (res licita) eller «utilladelig» (res illicita), se kapitlene 7, 8, 10, 12, 13—16, 23.}} <section end="14" /> <section begin="15" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 15 (14). Om dolker (knivsting)}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er ogsaa de fleste bekjendt, at det er forbudt at bære dolker; men den som bær er saket 3 øre sølv til kongen. Men den, som drar kniv mot nogen og ikke rammer, han skal bøte til den, som han drar mot, fuld retsbot efter lagadom<ref>Lagadom er en «tingdom», hvis 6 eller 12 medlemmer opnævnes av kongens ombudsmand, ikke som tidligere av partene. Denne «offentlige» behandling av drapssakene blev indført av Magnus Erlingsson paa riksmøtet 1163, se G. 32 og F. V 45—46.</ref> [var. 6 mands dom, 12 mands dom], men til kongen 3 ører sølv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om nogen stikker en anden med kniv, da er han utlæg og bøte til den han stak, som 12 skjønsomme mænd dømmer, og de finder at den anden er vel hædret med, og den samme kniv, som han stak med, skal kongens saksøker (soknarmaðr, soknari) la stikke der paa tinget gjennem hans haand, som stak, og skal han saaledes med denne straf kjøpe sin fred, om hin (den av ham saarede) overlever det, og selv ha aabyrgden for sit saar, hvordan det end tar sig til. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om den dør, som sakløs var stukket, da <section end="15" /><noinclude> <references/></noinclude> ihbyvcjp1jkr904m78legr99c9g3pm8 104 146184 341538 2026-11-11T20:45:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|56|IV. Mannhelgebolken kap. 15.}}</noinclude>kan den, som stak, dræpes og dødes. Men om han kommer sig unna, fare han utlæg og komme aldrig til landet igjen, medmindre kongen finder, at noget nødsfald (nauðsyn) har foreligget. Men drapsmandens formue skal behandles efter den tidligere lovbestemmelse<ref>Se L. IV 2 og 13.</ref>, baade tegn og bøter. {{anker|§ 4}} '''4.''' Paa samme maate skal forholdes, om nogen skyter efter en anden, selv om han ikke rammer, da bøte 3 ører til kongen og til den som han skjøt efter fuld retsbot efter lagadom. Men om han saarer nogen med skuddet, da skal den som skjøt, ha slik straf, som den som stak med kniv og være undergit samme regler; og likesaa, om den dør, som blev skutt, da skal den som skjøt være under samme straf, baade med hensyn til betaling av tegn og av bøter. {{liten blokk|Kilde: Js. III 31 (44). Til §§ 1—2 jfr. islandsk altingsvedtægt 1265 (DI. II no. 3 og IV no. 1), Lübecks ret II 93, Ribe ret § 14 (1269), Erik Glippings alm. stadsret § 14 (1269), se Historiske avhandlinger, tilegnet professor dr. J. E. Sars (1905), s. 222—23, hvor de fremmede kildesteder er citert. Begyndelsen av § 1 forutsætter, et almindelig norsk forbud mot dolkebæring, men dette kjender jeg ikke. Forbudet hadde desværre liten virkning, hvilket bl. a. fremgaar av [foged David Gørrisen Klims] Ordsamling fra Robyggelaget under «{{sperret|niifuast}}, {{sperret|niifgangast}} at stickis og slaais med knifue, huilcket af evighed hafuer verit fieldmandens visse brug og vedtegt, naar ringeste vrede dennem paakommen i deres drøckelaug, mens velbyrdig Jürgen Bielcke da hand var lensherre ofuer Augdesiidens ambter (1654—75) udgaf een forordning saaledis, at saa snart de hafde faaet mad, skulle de gifue deris knifue fra sig til een visse persoen, huilket paabud hafuer hiolpet mange menniskers lif; mens nu begynder de at bære een forborgen knif hos sig endten udi strømpen eller buxerne, saa at om deris rette knifue blifuer dennem fratagen, saa hafuer de denne i behold, huilket sckalckegreb hafuer disse aaringer forvoldet mange drab udi Augesidens laugstoel og var meget nøttigt og gaufnligt at samme paabud og anordning blef igjen fornyet og med høyere mult anseet. Det var i alle maade billigt at de effter den Norske Lov (ɔ: Kr. IV.s III 1), som knifsting udgifuer burde dragis knifuen gjennem haanden ud mellom fingrene, og icke løse sig derfra med 8 ørtuger og 13 mark sølf». (Hannaas, Ældre norske sprogminder II 41).}}<noinclude> <references/></noinclude> 8mg3ilk3ewaeh9x5qssq4mpc2hsywp3 104 146185 341539 2026-11-11T20:45:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 16—17.|57}}</noinclude><section begin="16" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 16 (15). Om folk slaas og bites}}.}} Det er utilbørlig, at folk bites som hunder eller hester. Men den som biter nogen, da skal sysselmanden la gripe den mand og føre [ham] til tings og la fremtænderne bryte ut av hans mund; og han være siden sakløs hos kongen med denne revsing for denne sak, medmindre skjønsomme mænd finder at der har foreligget noget nødsfald, saa at han kan slippe med bøter; og bøte dog først til den, som han bet, efter 12 mænds dom, som disse for Gud finder, at den som blir bidt, er vel hædret med. {{liten blokk|Kilde: Js. III 32 (45).}} <section end="16" /> <section begin="17" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 17 (16). Om arrestering av mandsbane}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Saa er mælt og fast vedtat over det hele land, at om nogen dræper et menneske eller tilføier saadan legemsskade eller gjør noget saadant verk, at han derfor skal late liv eller lemmer efter loven, da skal de, som er nærmest, eller de, som først kan naa ham, gripe den mand og føre ham bunden eller lænket til sysselmanden. Men om de ikke gjør dette og de kunde utføre det, uten at faa legemsskade eller overlast av ham, da er enhver saadan saket en halv mark sølv til kongen, undtagen firmenninger i slegt eller svogerskap; de er ikke skyldig at ta ham, medmindre de vil. Sysselmanden er skyldig at ta den mand og føre ham til tings, men bønderne er skyldig at dømme ham paa tinget efter loven, og sysselmanden at la ham revse (straffe) efter loven. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er det saa skipet (skipat), at ingen kan gjøre dette syndefrit, undtagen den dommer som kongen dertil har indsat; ti lovene revser, men ikke han, som kun gjør sin skyldighet efter lovens bud, mens andre gjør det av hævn og avind; og derfor hænder det meget ofte, at de først lider mandskaden og paalægges siden stor skrift (geistlig bod) med svære pengebøter [til geistligheten]. {{anker|§ 3}} '''3.''' Enhver som <section end="17" /><noinclude> <references/></noinclude> 5wsuiekjh5mc4f9sfnh9zb11pel72mk 104 146186 341540 2026-11-11T20:45:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|58|IV. Mannhelgebolken kap. 17—18.}}</noinclude><section begin="17" /> nu gjør anderledes og det bevises, at han kunde gaat denne vei (retsveien), da er han utlæg, indtil kongen træffer sin avgjørelse [av hans sak] efter sakens omstændigheter, hvis nødsfald drev gjerningsmanden [til at hevne sig selv). {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om den som paataler ikke har folkehjælp, da skal han tilsi sysselmanden. Men om sysselmanden kræver folkehjælp med sig, da er den saket 1 mark sølv til kongen, som ikke farer, medmindre det er firmenninger i slegt eller svogerskap til den, som dræpte eller gjorde skade. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu er alle de, som angriper [gjerningsmanden] fredhellige, men alle de, som verger [ham], utlæg, hvad enten de faar mén eller bane. {{liten blokk|Kilde: Js. III 34 (47).}} <section end="17" /> <section begin="18" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 18 (17) Om alle domme}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men da lovboken vidner som saa, at de, som har gjort sig skyldig til revsing, skal føres til tinge og dømmes og efter den dom ilægges straf, da bør de, som er uttat til dommere, omhyggelig ransake og med stort maatehold bedømme, om noget er misgjort mot sakløs mand eller for en ringe sak, men dog for nogen, eller for store saker, men dog ikke nok eller helt nok til at fuldt nødsfald (full nauðsyn) tykkes at ha drevet [gjerningsmanden; dertil. Likesaa om et lovlig tilbud [av bøter] har kommet imellem eller ikke, eller det, som er det haardeste, at den som var krænket (ɔ: gjerningsmanden), har krævet bøter og dog ingen faat. Likesaa om nogen anklage var reist for retteren (rettari, retshaandhæveren, sysselmanden) eller ei, da lovorskurden er selvsagt for dem, som angriper sakløs mand.<ref name="p58">{{sperret|Hertzberg}}, Gloss. under {{sperret|lagaórskurðr}} (jfr. {{sperret|rettari}}): «stedet er merkeligt som indeholdende den ældste almindelige udtalelse om ubetinget offentlig paatale i sag ang. overfald paa (privat) sagesløs mand». Jeg er ikke sikker paa, om det er dette som her er uttalt; jeg opfatter stedet saa,</ref> {{anker|§ 2}} '''2.''' Men derfor er dommen opnævnt, at den skal ransake og vurdere saker og misgjerninger og saaledes lempe dommen efter {{bindestrek1|sak|sakforholdet}} <section end="18" /><noinclude> <references/></noinclude> izuko6ch9hncjr14cg5aifqnep64epp 104 146187 341541 2026-11-11T20:46:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 18.|59}}</noinclude>forholdet, som tingmænd og retter finder rettest for Gud efter sin samvittighet; men ikke saaledes, som mangen daare hertil har svaret, at de dømmer ikke andet end lov; ti sandelig skal de saaledes svare derfor, som loven vidner om dem, som lar ugjerningsmænd undslippe udømt, om der straffes for mildt av dommerne, og likesaa om de, som miskund er verd, straffes for haardt, fordi deres veiledende domsbegrundelse savnes. Der findes ogsaa nok eksempler paa, at de har faat haard hævn av Gud derfor, som dømt for mildt, og dog endnu haardere de, som har dømt for strengt; og derfor skal dommerne altid vælge det mildeste, om begge deler staar for dem som like sikkert (ɔ: om der er like gode grunde for og imot); ti likevegtspunktet (nemlig paa retfærdighetens vegtskaal) er saare fint, men jo finere det er, desto sælere er de, som faar gjort de fire søstre<ref>Om Guds 4 døtre: barmhjertighet, sandhet, retfærdighet og fred, se Zt. für d. Altertum N. F. IX 415 og XVII 43—51. Læren stammer fra Talmud.</ref> tillags, som skal være med i alle retfærdige domme, saa at Gud kan finde behag i dem og de kan være høvelig for mennesker. Men det er Miskund og Sandhet, Retvishet og Fredsemd. Miskund har at vogte paa at der i dommen ikke kommer vrede eller hævn. Sandhet har at passe paa, at løgn ikke blir baaret frem. Retvishet har at vogte paa, at den rette dom ikke blir gjort skjæv ved uretfærdighet. Fredsemd skal sørge for, at ikke en haard fordømmelsesdom blir avsagt i overilelse, før en ret dom kan fældes; og derfor skal dommere ta vare paa disse ting, fordi dette er saa meget mere paakrævet, som saken [paa denne maate] blir bedre belyst i alle domme. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men naar man skal vogte sig vel for vrange domme, da kan man vanskelig vogte sig for det onde, uten at man kjender det; og derfor skal man erindre, at vrange domme blir til paa fire maater: enten<!-- --><ref follow="p58"> at straffen er selvsagt for den, som overfalder sakløs mand, altsaa er en poena latae sententiae. Hele stykket er skrevet av en kanonist, maaske av erkebiskop Jon Raud.</ref><noinclude> <references/></noinclude> j38wzkhzcebrpaj99de22lfbng7idc8 104 146188 341542 2026-11-11T20:46:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|60|IV. Mannhelgebolken kap. 18—19.}}</noinclude><section begin="18" /> av frygt, naar man frygter den, som man skal dømme; eller av pengegriskhet, naar man tilsniker sig en eller anden bestikkelse; eller av fiendskap, naar man hater den som man skal dømme; eller av venskap, naar man vil hjælpe sin lagsbroder<ref>Jfr. Gammelnorsk Homiliubok s. 39 f.: «Paa fire maater forvildes retfærdigheten i dom: av frygt og av pengegriskhet og hat og kjærlighet».</ref>; og da er det ilde stelt, naar disse horebarn faar indgang, mens hine egtefødte søstre, som før er nævnt, blir jaget bort; ti ilde mon den dom ansees i gode mænds øine og aller værst i Guds øine; og derfor er det altid bedst, at dette kapitel oftere blir oplæst, naar dom skal avsiges i store saker. {{anker|§ 4}} '''4.''' Det skal man ogsaa særlig erindre, at skaffe prest til de mænd, som er dømt til at miste liv eller lemmer og dertil gi god tid og leilighet; ti illverk skal man hate, men mennesket skal man elske efter naturens bud, men aller helst sjælen som sin medkristen.<ref>Tillæg i haandskrift i kgl. saml. nr. 3260 kv. Khavns UBibl.: Men naar man paa ting eller stevne skal dømme om liv eller lemmers tap eller andre revsinger eller om tyveri, da skal lagmanden, om han er nær og tilstede, opnævne tolv eller seks mænd til doms, sysselmanden, om lagmanden ikke er tilstede; og de skal paadømme den sak og alle træde sammen (til domsmøte); og naar de blir enige, skal de gaa tilbake til tingmændene og bede dem samtykke denne dom; men om nogen av tingmændene ikke vil samtykke med dem, da maa de sverge, at de ikke vet andet sandere for Gud, ellers skal hver av dem bøte en (halv?) mark sølv til kongen.</ref> {{liten blokk|Kilde: Js. III 35 (47 in fine). Kapitlet er en kodifikation av det syn paa dommeres pligter, som er hævdet i Kongespeilet, se Munchs utgave s. 106—110, 122—28, 139—73.}} <section end="18" /> <section begin="19" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 19 (18). Om dem, som slaas paa gridsteder}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om folk slaas i ledingsfærd med kongen eller paa tinge eller paa stevner for lagmanden eller paa femtestevner, i gilder eller brylluper, i julefreden eller i sildfiske, [fra] skjærtorsdag og til paaskeuken er over, da er der selvsat grid paa alle disse steder. Men deres retsbot fordobles, som <section end="19" /><noinclude> <references/></noinclude> f3t83vavkth95cqwfcu1rdxgk78ejp8 104 146189 341543 2026-11-11T20:46:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 19—20.|61}}</noinclude><section begin="19" /> blir ute for skjændsel (skemdir) eller svie (sársaukar) paa disse tider eller paa disse steder. Kongen skal for hvert saar eller lurkehugg eller stenshugg eller økshammershugg eller kavstøtning (støte nogen ut paa dypet) ha 8 ørtuger og 13 mark sølv; men for pust (knytnæveslag i ansigtet) og alt som dermed følger 4 mark sølv; og for blak (ørefik, kindhest, slag med flat haand) og alt som dermed følger 2 mark sølv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Alle mænd skal være fredhellig i sit hjem; det er ogsaa en mands hjem, som tilhører den husbonde, som han leier hus av. Men om man saarer nogen eller slaar eller skader ham med fuldt retsbotsverk i hans eget hjem, da økes deres retsbot til det dobbelte, som blir ute for skjændsel eller svie. Likesaa skal de bøte dobbelt til kongen, som gjør heimsokn og bryter hjemfreden, om [de angrepne] overlever det; men de er helt utlæg, om de dør. Men om nogen blir dræpt i sit hjem eller i arbeidshus (uthus), i have, paa brygger eller paa gate, som hører til den gaard, eller paa torv, da skal gjerningsmanden bøte dobbelt og fare utlæg. {{liten blokk|Kilde: § 1 nyt; § 2 jfr. Js. III 11 (24) {{=}} F. IV s, og G. 178.}} <section end="19" /> <section begin="20" /> {{sperret|Kap. 20 (19). Om nogen binder fri mand, [om lemstersaar og hugg utenfor gridsted.]}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om nogen urettelig binder fri mand, han bøte 5 mark sølv til kongen og til den, som var bundet, fuldretsbot efter tolvmandsdom. Men man kan straffrit binde tyv og alle, som man anklager for udaadsverk, om man har vidner paa, at man ikke paa anden maate kunde faa ham ført til retteren. Men om vidner ikke er til, sande det med ensed. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen slaar en anden med hevnende haand, hvor der ikke er gridsted, med øks eller lurk eller sten, bøte til kongen 1 mark sølv for det første hugg; men slaar han et andet slag med det samme, bøte til kongen 2 mark sølv; men om han slaar et tredje slag med det samme, bøte til kongen 3 mark sølv; men om han slaar et fjerde slag med det <section end="20" /><noinclude> <references/></noinclude> s6epsoi650gwkomjfaxjl5q3p91xxjd 104 146190 341544 2026-11-11T20:46:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|62|IV. Mannhelgebolken kap. 20.}}</noinclude>samme, bøte til kongen 5 mark sølv; men om han slaar det femte slag med det samme, bøte til kongen 8 ørtuger og 13 mark sølv. Men til den fornærmede bøte han efter tolv mænds dom, lovlig opnævnt av retteren, hvad enten det er et slag eller flere. Men om nogen slaar eller hugger en anden i hode eller støter ham paa dypet eller saarer nogen lemstersaar eller hodesaar, bøte, hvad enten det er slag eller saar, 2 mark sølv til kongen for hvert, men til den fornærmede efter tolv mænds dom, lovlig opnævnt. Men det er lemstersaar, om den fornærmede siden er mindre før end tidligere, eller [saaret] ikke skjules av haar eller av klæderne og altid er synlig. Men om gjerningsmanden ikke vil bøte efter lovlig søksmaal, da fare [han] utlæg. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu vil den fornærmede eller sysselmanden ikke ta imot bøter for krænkelsen, da fredhelger han (ɔ: gjerningsmanden) sig til doms, hvad enten de [da] tar imot eller ikke. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om nogen slaar eller saarer 2 mænd eller flere i ett anfald, da bøte han sine bøter for hver av dem til kongen, saaledes som foran er skilt og likesaa til den fornærmede. Men om 2 mænd eller flere slaar eller saarer én mand, da er hver av dem for sig skyldig at bøte fuld sekt til kongen, eftersom ovenfor er skilt, og likesaa til den fornærmede. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu om den enes saar gror, men den andens ikke, og faar han derav bane, da er den utlæg, som tilføiet de saar, som ikke vil gro. Men han alene skal helt ut tilsvare mandsbøterne, efter som tolv mænd, lovlig opnævnt, dømmer, og likesaa tegn. {{anker|§ 6}} '''6.''' De mænd som yder andre hjælp eller følge, bifalder og samtykker i deres planer om at ta folk av dage, svare derfor til kongedømmet og den dødes arving, som kongedømmets rettere og andre skjønsomme mænd dømmer sammen med ham efter sakens omstændigheter; men deres landsvist være undergit kongens miskund. {{liten blokk|Kilde: Jfr. Js. III 23, 16, 22 36, 29, 35) jfr. F. IV 16—22, Grágás II kap. 272, 358, 360.}}<noinclude> <references/></noinclude> dbydzkjnr14qcgpoe2unuf01kkk7dbh 104 146191 341545 2026-11-11T20:46:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 21.|63}}</noinclude>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 21 (20). Om [indtale av bøter og om hevn]}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu vil gjerningsmanden ikke bøte, da skal den fornærmede klage til kongens ombudsmand, som han (ɔ: kongen) har overdraget sin retshaandhævelses{{shy}}myndighet (rettindavald). Da skal retteren stevne dem begge til sig og op nævne tolv av de skjønsomste mænd til at dømme mellem dem og fastsætte betalingsterminer [for bøterne. Men om gjerningsmanden ikke vil betale saaledes, som dømt var, da søke man det ut med domrov (ɔ: bøter for at sitte dommen overhørig) og atferd (ɔ: eksekution, utpanting). {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu vil gjerningsmanden ikke betale, men kongens ombudsmand forsømmer at gjøre ret, og den fornærmede hevner siden sin krænkelse og hevnen blir større end det, som skulde hevnes; det som da efter skjønsomme mænds dom, naar de forlikes, utgjør forskjellen [mellem den lovlige straf og hevnen], det skal halvt betales av den, som hevner sig, og halvt av kongens ombudsmand baade til kongen og til den fornærmede, fordi han forsømte at gjøre ret. Men om han hevner sig saaledes, at hevnen ikke blev større end forbrydelsen, da er han sakløs overfor kongen, fordi han først hadde krævet at faa sin ret. Men kongens ombudsmand alene skal bøte den ilagte bot, fordi han forsømte at gjøre ret. {{anker|§ 3}} '''3.''' [Nu blir en mand sakløst fornærmet og han hevner sig straks med det samme og der er 2 skjønsomme mænds vidne derpaa, da rammer han ugild mand, og kongen faar intet retskrav derav ei heller han (9: fornærmeren) selv, hvad enten han faar saar eller ben. Men om han dør av det, da være han (hevneren) undergit kongens miskund efter sakens omstændigheter].<ref>§ 3 mangler i Byloven og Jónsboken og i flere haandskrifter av Landsloven.</ref> {{anker|§ 4}} '''4.''' Men altid naar den fornærmede klager til retteren, da skal retteren først skaffe den fornærmede ret, før han oppebær sekt paa kongens vegne. Og altid, naar dommen efter sakens omstændigheter tar hensyn til gjerningsmanden og nedsætter den fornærmedes retskrav, da sømmer det sig<noinclude> <references/></noinclude> 3ae5fbhryymy8vdhsqrtc2r08yxndcq 104 146192 341546 2026-11-11T20:46:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|64|IV. Mannhelgebolken kap. 21—22.}}</noinclude><section begin="21" /> bedst for kongedømmets rettere, at de i samme forhold nedsætter kongens sakøre, om de vil omgaaes ret med saken; ti saaledes gjør kongen selv med hensyn til tegngjælden .<ref>Sakøren blev almindelig oppebaaret av de kongelige ombudsmænd for egen regning; tegngjælden tilfaldt derimot i de allerfleste tilfælde kongen selv.</ref> {{liten blokk|Nyt.}} <section end="21" /> <section begin="22" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 22 (21). Om slagsmaal (bardaga)}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om nogen slaar en anden pust eller nævehugg eller mænd rives eller slaas med nævene eller nogen stikker til en anden med økseskaft eller spydskaft med hævnende haand, da bøte gjerningsmændene til hverandre indbyrdes efter seks mænds dom, men til kongen en halv mark sølv for hver av disse gjerninger. Men om alt andet blak og likesaa, om nogen støter til en mand eller rykker ham til sig eller fra sig eller slaar ham omkuld eller river hans klær og alt som nogen blir tilføiet i avind paa denne maate, om den fornærmede reiser tiltale og skjønsomme mænd har set paa det, da skal gjerningsmanden bøte, hvad skjønsomme mænd, lovlig opnævnt av retteren, dømmer, men til kongen 2 ører sølv. Men selv om der ikke er vidner til, da har han adgang til at kræve (beidazt ut) sin ret, naar han vil. Men om tiltalte negter, da negte han med lyrittered (ɔ: tremandsed), ellers bøte han som ovenfor er skilt. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen springer ind paa nogen og blir holdt (stanset), bøte efter lagadom til den, som han sprang ind paa, men til kongen 2 ører sølv. Men om nogen springer ind paa en anden og stanser sig selv, det kaldes argafas (fjas); ingen retsbot skal kongen ha for det. {{anker|§ 3}} '''3.''' Anklager (sakaráberi) skal der være i enhver straffesak (sǫk); men ikke skal [den offentlige] anklager (soknari) gi sak (gefa sǫk), som gaar ut over nogens sømd eller gods, medmindre heimrygtevidne følger, og dog kun i det tilfælde, at det blir lemstersaar eller andre saar, hvorav <section end="22" /><noinclude> <references/></noinclude> svw9l9wra38kc8e78v5crq3h4bcl8x0 104 146193 341547 2026-11-11T20:47:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 22—23.|65}}</noinclude><section begin="22" /> kongedømmet tilhører samme sekt eller større. Men selv om det er mindre [saker], da har kongen sin retsbot i behold, saasnart den rette saksøker gir sak, selv om han siden indgaar forlik eller lar saken falde, og kongens saksøkere (sóknarar) kan søke det, naar de vil. Men kongen kan ingen retsbot kræve for krænkelse av saadanne, som ikke selv kan kræve retsbot (ɔ: de retløse). {{liten blokk|Kilde: §§) 1—2, jfr. G. 191—195; Js. III 22 (35), F. IV 16—21; Bj. 20—22, 79—83. § 3 nyt.}} <section end="22" /> <section begin="23" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 23 (22). Om naut eller hest eller andre dyr dræper mennesker}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er tyr (þjórr, graokse) regnet for okse, til den er 5 vintre gammel; alt det den gjør siden, skal eieren aabyrges. Men om den skader et menneske, da skal arvingen kræve oksen utlevert, og eieren skal lægge band paa den og gi ham i hænde. Men om han ikke vil og føder oksen siden, bøte 5 mark sølv til arvingen og oksen atpaa; frændebøter og kongens retsbot falder bort. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om hingst (hestr) eller hest (ross) biter eller slaar nogen eller naut stanger eller svin hugger, da bøte dyrets eier halve saarbøter, indtil bøternes værdi er lik værdien av det dyr, som han fik mén av, efter 6 mænds dom, lovlig opnævnt; medmindre mændene synes, at den som mén fik, selv har voldt det, da skal [eieren] ha [bøter] derfor efter dom. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om hund biter nogen, da kræve den, som blev bitt, hunden utlevert, og eieren lægge band paa den og gi ham det i hænde, som blev bitt, medmindre skjønsomme mænd finder, at den som blev bitt selv har voldt det, da skal [eieren] ha (bøter) derfor efter dom. Men om han siden føder hunden og biter den nogen oftere, da bøte han, som om han selv hadde gjort det.<ref name="p65">I nogen haandskrifter findes følgende tillæg: Men om hund biter folks kreaturer, da bøte hundens eier halvt første gang, men siden altid helt, om</ref> {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 165, 147. F. V 16—18 {{=}} Bj. 138—39. (Grágás I kap. 241—43; II kap. 346—48).}}<noinclude> <references/> {{liten blokk|5 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 1kx3ilru3mfj0v1onjf1j3ijzu65kdl 104 146194 341548 2026-11-11T20:47:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|66|IV. Mannhelgebolken kap. 24.}}</noinclude><section begin="23" /> <ref follow="p65"> der er vidner til. Men er der ingen vidner til, forsvare sig med ensed efter sit eget kjendskap for hver saadan anklage. Jfr. G. 217.</ref> <section end="23" /> <section begin="24" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 24 (23). Om skjældsord}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Ingen skal si det paa nogen, at han har tiet til en ærekrænkelse, (þegit skǫmm á ser) hverken sysselmand eller anden mand, medmindre to mand følger ham til tings og sander hans maal saaledes som mælt er i den verdslige lov,<ref>Uttrykket «i logum manna» viser at dette kapitels kilde er F. V 22—24 (se indholdsfort. NgL I 176 og II 505—6), ikke Járnsiða III 24 (Hk. 37), som har: «sem mælt er i logom». I F. brukes «lǫg manna» som motsætning til «Guds lǫg» eller «Kristinn rettr», se F. III 24 og især X 1: «þat er uppsaga laga várra í lǫgum manna at engi skal fyrir ǫðrum taka ertog eða ertog meira». Da Kjøpebolken i G. 34 som har lignende regler, følger like efter Kristenretten, saa ser vi av F. X 1, at ordningen oprindelig har været den samme i F.: Kjøpebolkens regler om civilprocessen har fulgt like efter Kristenretten. F. V 22 beskriver altsaa heimrygtevidnet (juryen) i den «verdslige lov», og denne bestaar av 10 mand: 2 svergere og 8 sandemænd, mens Kristenretten (F. II 29) har en jury med 1 sverger og 2 eller 4 sandemænd, og denne juryregel blev ogsaa optat i Jons Kr. 29. Vi har saaledes baade efter Frostatingsloven og Landsloven en verdslig og en geistlig jury, som holdes klart ut fra hverandre. Se om hele spørsmaalet Jon Skeie, Om ærekrænkelser efter norsk ret, 2den utg. s. 26—53.</ref> at to skal sverge, men de otte sande hans ord, og de to skal ha bok i haand og sverge saa: «Paa det lægger jeg haand paa bok [og det kalder jeg Gud til vidne paa], at dette har vi hørt, men ikke vet vi, om det er sandt». Men om han mangler disse vidner, da skal han bøte 4 mark sølv til kongen og til den fornærmede efter 6 mænds dom, lovlig opnævnt. Men den fornærmede skal dog ha lyrittered til sit forsvar, selv om hin hadde alle disse vidner. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen sier det paa en anden, at han forraader land og tegner fra kongen, det skal hverken sysselmand eller andre si, medmindre heimrygtevidner (heimilis{{shy}}kviðarvitni, d. e. den i § 1 omtalte jury) følger. Men om nogen sier det, da skal han bøte 4 mark sølv til kongen og til hin slik retsbot, som 6 skjønsomme mænd dømmer. 3. Men om nogen paasier nogen mands hustru den skam, at hun har ligget hos en <section end="24" /><noinclude> <references/></noinclude> b673oxllzovz06kq9s91zasccln4z93 104 146195 341549 2026-11-11T20:47:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 24—26.|67}}</noinclude><section begin="24" /> anden mand end sin egtemand, eller beskylder nogen mands datter eller søster for, at hun ligger hos en mand, det skal ingen si, medmindre heimrygtevidner følger; men om nogen sier det, da skal han bøte 4 mark sølv til kongen, men til hin efter 6 mænds dom, lovlig opnævnt. 4. Men om nogen sier ukvemsord (ikvædismal = orð) som rammes av disse bøter, om karl eller kvinde, da skal der dog utredes fuld retsbod til den fornærmede efter 6 mænds dom, selv om hin renser sig med heimrygtevidner, medmindre hin efter loven eier sak (ɔ: bøter) i det maal, da paadrar han sig ingen retsbot; og dette gjælder om alle fjǫlmæli (folkesnak, sladder) og fullrettisorð (ærekrænkelser, som straffes med, fuld retsbot). {{liten blokk|Kilde: F. V 22—24 (NgL II 505). Bj. 152. Js. III 24 (37).}} <section end="24" /> <section begin="25" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 25 (24), Om alle baktalere (rógsmenn)}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Saa er mælt om alle baktalere, at den som blir tiltalt for og sandskyldig i at han baktaler nogen hos konge eller biskop, jarl eller lendmand [baron], skal svare slikt derfor, som den baktalte skulde svare, om han var sandskyldig i det maal, medmindre baktaleren negter og har settered til sit forsvar. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen tiltaler en anden for den baktalelse, at han har faat kongens unaade paa grund av hans ord, da forsvare han sig med ensed eller bøte (gjalde) derfor efter 6 mænds dom til klageren (sakaráberi). {{anker|§ 3}} '''3.''' Men ingen eier sak paa sand tale (en engi á sǫk á sannu). {{liten blokk|Kilde: F. V 30 = Js. III 26 (30).}} <section end="25" /> <section begin="26" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 26 (25 a). Om nidviser ({{korreksjon|kvæðskap|kvæðskapr|221}})}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om nogen digter om en anden det, som folk anser for haan eller nid, en fjerdedels strofe (ɔ: to verslinjer) eller mere, da skal klageren (sakaráberi) begjære tinget sammenkaldt og kvæde [visen] paa tinget, men den anden rense sig med lyrittered, om han kan, eller bøte (gjalde) 4 mark sølv <section end="26" /><noinclude> <references/></noinclude> r69aafcaxovxqb4o0wjusd120yzgzdj 341927 341549 2026-11-11T21:49:43Z Kåre-Olav 25 {{=}} 341927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 24—26.|67}}</noinclude><section begin="24"/>anden mand end sin egtemand, eller beskylder nogen mands datter eller søster for, at hun ligger hos en mand, det skal ingen si, medmindre heimrygtevidner følger; men om nogen sier det, da skal han bøte 4 mark sølv til kongen, men til hin efter 6 mænds dom, lovlig opnævnt. 4. Men om nogen sier ukvemsord (ikvædismal = orð) som rammes av disse bøter, om karl eller kvinde, da skal der dog utredes fuld retsbod til den fornærmede efter 6 mænds dom, selv om hin renser sig med heimrygtevidner, medmindre hin efter loven eier sak (ɔ: bøter) i det maal, da paadrar han sig ingen retsbot; og dette gjælder om alle fjǫlmæli (folkesnak, sladder) og fullrettisorð (ærekrænkelser, som straffes med, fuld retsbot). {{liten blokk|Kilde: F. V 22—24 (NgL II 505). Bj. 152. Js. III 24 (37).}} <section end="24"/> <section begin="25"/>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 25 (24), Om alle baktalere (rógsmenn)}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Saa er mælt om alle baktalere, at den som blir tiltalt for og sandskyldig i at han baktaler nogen hos konge eller biskop, jarl eller lendmand [baron], skal svare slikt derfor, som den baktalte skulde svare, om han var sandskyldig i det maal, medmindre baktaleren negter og har settered til sit forsvar. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen tiltaler en anden for den baktalelse, at han har faat kongens unaade paa grund av hans ord, da forsvare han sig med ensed eller bøte (gjalde) derfor efter 6 mænds dom til klageren (sakaráberi). {{anker|§ 3}} '''3.''' Men ingen eier sak paa sand tale (en engi á sǫk á sannu). {{liten blokk|Kilde: F. V 30 {{=}} Js. III 26 (30).}} <section end="25"/> <section begin="26"/>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 26 (25 a). Om nidviser ({{korreksjon|kvæðskap|kvæðskapr|221}})}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om nogen digter om en anden det, som folk anser for haan eller nid, en fjerdedels strofe (ɔ: to verslinjer) eller mere, da skal klageren (sakaráberi) begjære tinget sammenkaldt og kvæde [visen] paa tinget, men den anden rense sig med lyrittered, om han kan, eller bøte (gjalde) 4 mark sølv <section end="26"/><noinclude> <references/></noinclude> r4q28s1lbzpnomfksemdskgveufed45 104 146196 341550 2026-11-11T20:47:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|68|IV. Mannhelgebolken kap. 26—28.}}</noinclude><section begin="26" /> til kongen og til hin hans retsbot efter 6 mænds dom, lovlig opnævnt. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu enhver sak (maal), som nogen mæler om en anden, saa det blir ham til skam, eller [om han] skylder ham for smaatyveri (hvinnska) eller trolldom (fordœðoskap), og han ikke selv har paatalen (sókn) i den sak (maal) da er han en fjǫlmælismand, medmindre han har heimrygtevidner paa ham, da skal hin sverge settered imot. Men om han mangler heimrygtevidner paa tinget, da er han saket 4 mark sølv til kongen og til hin hans retsbot efter 6 mænds dom. {{liten blokk|Kilde: Js. III 25 (38) sidste del, jfr. G. 138. Grágás II kap. 375—77; I kap. 237—38.}} <section end="26" /> <section begin="27" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 27 (25 b). Om leiermaal (legorð)}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om nogen gjør en saa stor usømmelighet (úhœfuverk), at han ligger hos en andens egtehustru, da skal han bøte til egtemanden hvad 12 mænd dømmer, lovlig opnævnt av retteren; men om han er før til undanførsla (negtelsesed), da negte han med tylvtered. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om nogen indgaar forlik med den, som har ligget hos hans hustru, da skal egtemanden tilsi ham trygd (fred), Men om han atter tar sin hustru til egte, og hin ligger hos hende anden gang, mens deres egteskap bestaar, da er han [like saa stor] trygdsbryter (tryggrofe) som hin, som dræper en mand under uspilt trygd. {{liten blokk|Kilde: § 1 jfr. Js. III 25 (38) første del. F. V 27 (indholdsfort. Ngl. I 176). § 2 fra landefredsloven av 1163 i G. 32 (NgL I 19—20). NB. Kr. 24.}} <section end="27" /> <section begin="28" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 28 (27). Om slagsbrødre}}.<ref name="p68">Landslovens kap. 26 (um jafnaðareiða) mangler i mange haandskrifter og i Byloven og Jonsboken og likesaa i Anders Sæbjørnssons oversættelse og Kr. IV.s NL. Det lyder i oversættelse saaledes:</ref>}} De mænd, som gir sig av med at gaa i folks gjestebud, ubudne av den, som gjør gjestebudet, og sitter der siden <section end="28" /><noinclude> <references/></noinclude> 0pqn0fq12szke79cs09zj6lbkufiaw4 104 146197 341551 2026-11-11T20:47:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 28—20.|69}}</noinclude><section begin="28" /> som snyltegjester, selv om de blir haardelig jaget væk eller noget mishandlet mens de er der, da skal de være halvretsmænd og saket 1 øre sølv til kongen. Men dette er gjort av den grund, at mangen god mand har faat skjændsel og vanskeligheter paa grund av deres usømmelighet. {{liten blokk|Kilde: Riksmøtebeslutning av 1271 i Js. III 33 (46).}}<!-- --><ref follow="p68"> {{midtstilt|{{sperret|Om likhetsed (jafnaðareiðr)}}.}} '''1.''' Saa synes os og andre skjønsomme mænd, at de likhetseder, som man har idømt [saksøkeren] i [draps]forlik, er mere gjort med overmot og umaatehold end med lov og ret. Og da vi har svoret alle mænd lov og ret i landet, da vil vi, at disse eder helt skal falde bort, og kun opretholde de eder, som lovboken vidner om. Men det er duleder (negtelseseder) og [eder] i kjenslamaal (anklageprocesser), hvor ingen lovlige vidner er til. '''2.''' Saa synes os ogsaa at være farlig overfor Gud, at om den mand sverger først, som efter loven skal svare til saken (maalet), da skal de alle sverge efter hans edstav, selv om de ikke vet, om de sverger sandt eller usandt. Nu vil vi gjøre den skiping herpaa, at den sverger fuld ed for sig, som skal svare til saken, men alle andre sander hans ed med det skilord, at de ikke vet andet sandere i denne sak (maal). Kilde: Riksmøtebeslutning av 1271 i Js. III 36 (49), jfr. Bj. 31, 3 2, 90. </ref> <section end="28" /> <section begin="29" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 29 (28), Om betlere (gǫngumenn)}}.}} Hver fuldvoksen mand, som gaar husimellem og tigger almisse, han har ingen retsbot at kræve for sig, saalænge han gaar med betlerstav, selv om han mot sin vilje blir jaget væk, om han er frisk og arbeidsfør, medmindre han søker tjeneste og ikke faar. Men saasnart han selv faar sig mat og klær eller vaaben, eller hans frænde [skaffer ham det], da er han straks retnæm (rettnæmr, rettagende)<ref>Enkelte haandskrifter tilføier: «selv om han ikke kaster stav og skræppe paa tinget. Men kongen eier ingen retsbot for den, som ikke eier nogen for sig selv». Den sidste sats staar i Js. III 27 (40) og begge har kanske staat i kilden F. V 32 (NgL I 176).</ref>. {{liten blokk|Kilde: F. V 32 (indholdsfort. NgL I 176) og Js. III 27 (40).}} <section end="29" /><noinclude> <references/></noinclude> ka0tc3xhd44uejf3yf1zm996tnsd7xp 104 146198 341552 2026-11-11T20:47:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|70|IV. Mannhelgebolken kap. 30.}}</noinclude> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 30 (29). Om leiermaalsbøter (lagarettr)}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Alle<ref>Nogen faa haandskrifter begynder saa: «Saa er mælt og vedtat over hele landet om» osv.; det samme staar i kilden Js. III 35 (48) og viser, at kapitlet hører til riksmøte{{shy}}beslutningene av 1271.</ref> kvinder, som har mandlige skyldfolk, som ikke tar sig av dem, da skal ingen ta mere end lagaret for [leiermaal med] dem, det er 1 mark sølv<ref>Anders Sæbjørnsson gjengir det saaledes: Den quinne, som ikke faar sin ryckt og nødtørft aff deres frender med kost og kleder oc tager ikke hendes frender mere æn en march til bøter efter henne, om hun bliffuer locket.</ref>. Men om kvindens frænder vil lægge til hende en slik medgift (heimanfylgia), som 6 skjønsomme mænd skjønner, at den, som har beligget hende, godt kan ta imot, og vil han endda ikke fæste hende, da skal han bøte (gjalda) slik retsbot for kvinden, som 12 mænd, lovlig opnævnt, vil tildømme [hende]. Men om kvindens frænder ikke vil tillægge [hende medgift], da skal den, som har beligget hende, baade tilbyde og bøte lagaret. Men om den ikke vil ta imot, som efter loven eier den retsbot, og angriper han den mand, som har beligget kvinden, da angriper han sakløs mand og svare derfor saaledes, som loven vidner. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men alle de møer eller koner, som mænd (ɔ: frændene) tar sig av, om disse blir beligget, da skal i det tilfælde (þar) 12 mænd, lovlig tilnævnt, dømme baade om deres retsbot og raadsspilde (giftermaalsspilde), eftersom de ser, at den er vel hædret med, som har at indkræve retsboten. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om en mand skryter av, at han har ligget med en kvinde, selv om hun gjør sin undanførsla efter loven, da skal han allikevel bøte (gjalda) slik retsbot for kvinden, som om han var sandskyldig i den sak, og kaldes mindremand.<ref>«hete snap, og derfor kaldes denne retsbot snapsgjæld» heter det i en marginalnote i enkelte haandskr. og i Jónsboken.</ref> {{anker|§ 4}} '''4.''' Arving skal ta retsbot for hver kvinde, som er beligget, dog karmand, men ikke kvinde, selv om hun er arving, og saavel den umyndige [karmand] som andre<noinclude> <references/></noinclude> sm9me298x1znxpyh94kl9vcrqv32ilh 104 146199 341553 2026-11-11T20:48:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IV. Mannhelgebolken kap. 30.|71}}</noinclude>og hans verge motta den paa hans vegne, medmindre hun har egtemand, da tage han selv retsbot for sin kone. {{anker|§ 5}} '''5.''' Kvinde tar selv sin retsbot, om hun blir banket, og hun ikke har egtemand.<ref>I Jónsboken og 3 Gulatings haandskr. av Landsloven tilføier følgende: «Altid naar en kvinde blir frugtsommelig, da skal den som eier det barn (ɔ: barnefaren), erstatte den, som sørget for kvinden, for [hendes] kost, mens hun var syk og likesaa for barnets opfostring. Nu er den død, som har beligget kvinden, da skal [hans] arvinger svare til den retsbot og omkostning med saa meget gods, som han har tat efter ham, men ikke med mere. Men intet skal han svare, hvor han ingen arv tar.» I et haandskr. av Eidsivatingsboken tilføies et nyt kapitel «om fæstemaal» saalydende: «Gud er mit vidne, og I er opnævnte vidner, at jeg N. lovlig fæster mig N. med den avtale, som nu var fremsagt for vidner, efter Guds og menneskers lov. Skal du være min egtekone, men jeg din egtemand, saalænge vi begge lever, med alt lovlig samband i vort egteskap.»</ref> {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 Riksmøtebeslutning av 1271 i Js. III 35 (48); jfr. F. XI 17. §§ 3—4 nyt.}}<noinclude> <references/></noinclude> 8xg5je92x8apb7pnzzdcwug38hw0tqz 104 146200 341554 2026-11-11T20:48:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{større blokk|V. ARVETALLET}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder om kvinders giftermaal}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Far og mor skal raade for sine døtres giftermaal, om de er til. Men om de er døde, da skal de nærmeste farsfrænder [og morsfrænder]<ref>[{{mellomrom}}] mangler i de fleste haandskr. av Landsloven, men staar i Byloven og Jónsbok; det har vistnok manglet i Landslovens original.</ref> raade for giftermaalene. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men giftingsmanden skal fastsætte (skilja) medgift (heimanfylgja) og tilgave (tilgjǫf)<ref>Heimanfylgja var brudens medgift fra hjemmet, tilgjǫf den gave, brudgommen gav eller tilsikret hende.</ref> for sin frændkone, saaledes som de blir enig om; da skal de ogsaa avtale (eindaga), naar bryllupet skal være. Men hvis de [senere] blir uenig om medgiftsavtalen (máldagi), da la fæstemanden bære 2 mænds vidne som var tilstede, hvad der var avtalt om medgiften. Men om de blir, uenig om tilgaven, da nyte giftingsmanden 2 vidner paa samme maate. Ikke skal der i klær gives en kvinde mere end en tredjedel av medgiften. Men det som giftingsmanden gir mere, skal være i saadanne ting, at det kan være til nytte for den, som faar konen, eller til vinding. Men ingen medgiftsavtale kan giftingsmandens arving omstøte, naar den er gjort saaledes som nu er mælt. {{anker|§ 2}} '''2.<ref>Her begynder kap. 2 i Jónsboken.</ref>''' Men om døtre blir sin fars eller mors eller brors arvinger, [eller] hvis<noinclude> <references/></noinclude> jpcdstvxcc17bmqlxusk4ujjhqalerp 104 146201 341555 2026-11-11T20:48:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 1—2.|73}}</noinclude><section begin="1" /> arvinger de end blir [og] nogen er gift, men andre ugift, da skal de ugifte ta saa meget av den uskiftede arv, som de gifte fik i medgift; og selv om alle er gift, men medgiften ikke er skiftet like mellem dem, da skal de andre ha like saa meget av den uskiftede arv, som den som har faat den største medgift, saalangt boet rækker. {{anker|§ 3}} '''3.''' Alle de ting, som er laant til medgift og er taksert og overlevert i hans hænder, som faar konen, da eier han dem likesaa hjemlet, som om far og mor gav dem i medgift. Men om nogen f[tredjemand] sier, at han laante ikke disse ting ut til dette, da sverge han ensed derpaa, saavel kar som kvinde, og søke siden konens giftingsmand for det samme beløp, og med samme beløp nedsættes hendes tilgave efter rigtig beregning. {{liten blokk|Kilde: Js. IV 1 (50), som har et led til; væsentlig fra F. XI 2—4; jfr. G. 51. NB. Kr. 25.}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 2. Om en kvinde gifter sig uten frænders raad}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om en kvinde gifter sig uten sin fars eller brors eller mors eller dens raad som er giftingsmand for hendes giftermaal, da har hun forbrutt al den arv, som kunde tilfalde hende fra den stund og den som er nærmeste arving, skal ta den arv, som om den kvinde ikke var født til den, medmindre giftingsmanden vilde negte hende jevngifte (jafnræði), da kan hun gifte sig med sine skjønsomme frænders raad, om de finder at partiet er jevnt eller bedre, og de kan sande det med sin ed; men man skal dog først søke giftingsmandens samtykke. — Men giftingsmand er far eller samfædre bror, dernæst egtegift mor; hvis hun ikke er til, da den karmand som er 20 aar eller ældre [og] som er nærmeste arving efter den kvinde som giftes. — Men den [fæstemand], som vover slikt, han skal bøte fuld retsbot til giftingsmanden efter tolv mænds dom, medmindre andre frænder finder partiet jevnt, som før er sagt. {{anker|§ 2}} '''2.''' Enke kan selv gifte sig med hvem hun vil med en eller anden frændes raad. <section end="2" /><noinclude> <references/></noinclude> kjg7s95dlz6o362n1o89psxly4h01j0 104 146202 341556 2026-11-11T20:48:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|74|V. Arvetallet kap. 2—3.}}</noinclude><section begin="2" /> {{anker|§ 3}} '''3.''' Men kvinder, som gir sig av med at lokke folks barn eller frændkoner til slikt eller til anden utugt og det blir vidnefast, da skal de bøte efter tolv mænds dom med penger, den, som har penger, og andre revses (ɔ: paa kroppen) efter dom.<ref>Her følger i nogen faa hdskr. av Landsloven et stykke, som mangler i Byloven og Jónsboken og i de fleste hdskr. av Landsloven: «Mø, som blir arving, hvis arving hun end blir, hun kan gifte sig selv med hvem hun vil, naar hun er 15 aar gammel, med sine frænders raad, dog deres som er nærmest baade i farsætten og i morsætten.» Kilde: F. XI 18.</ref> {{anker|§ 4}} '''4.''' Ingen mø skal ha raadighet over sit gods, før hun er 20 aar gammel, selv om hun har arvet det, medmindre hun er gift med sine frænders raad, og har da den, som faar hende, raadighet over hende og hendes penger (nl. til hun er 20 aar). {{anker|§ 5}} '''5.''' Men enhver som er en kvindes rette giftingsmand, skal la alt være hjemlet i medgiften. Men alt det, som maa søkes med lovsøksmaal, skal der ingen tilgave ydes for. {{anker|§ 6}} '''6.''' Men om enke gifter sig bort og lar andre folks gods indvurderes i sin medgift og eieren utlaaner det til dette, da eier han (hendes egtemand) det likesaa hjemlet som det enken eiet. Men om nogen sier, at han ikke har laant det ut til dette bruk, da negte han med ensed og hendes medgift blir saa meget mindre. {{liten blokk|Kilde: § 1 nyt. § 2, jfr. G. 51; § 3 nyt. § 4, ifr. Js. IV 3 (52): § 5 {{=}} F. X 16, Js. IV 3 (52); § 6 {{=}} Js. IV 1 (50) sidste led {{=}} F. XI 4 sidste led.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 3. Om felag mellem egtefolk}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Sin kones gods skal ingen mand føre ut av landet, medmindre hun vil. Raade skal han for alt deres gods, dem til tarv. Ingen av dem skal forbryte den andens gods hverken med ord eller gjerning. Slik retsbot eier hver mand for sin kone som for sig selv, om hun krænkes av avind. {{anker|§ 2}} '''2.''' Ingen kone skal negte sin mand felag. Og paa den maate kan de lægge felag sig imellem, at hver av dem lægger til felaget alt, hvad de da eier eller eiendes vorder ved arv eller <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> 03xb9grmn54lvc4y3ef0f9puji3mx3k 104 146203 341557 2026-11-11T20:48:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 3.|75}}</noinclude>paa anden maate; tilfalder der siden nogen av dem umager (uforsørgede slegtninger), da skal det like meget (jamt) være deres begges kostnad, selv om ingen falder paa den andens lod. Men om de dør fra hverandre, da skal deres umager tilfalde den, som efter loven har at forsørge dem. Men den av egtefællene, som la mest til felaget, skal ta mest ut eller hans arving; siden deles boet i halvdeler, selv om det er forringet. Men om det er øket, da skal manden eller hans arving ta to tredjedeler av vindingen, men konen én tredjedel; de trænger ikke at spørre nogen mand om saadant felag. Men om de lægger felag paa anden maate, da skal det ikke holdes, selv om arvingen ikke kan eller ikke vil omstøte det; ti loven omstøter det felag. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu er der intet felag mellem egtefællene, da skal den tilgave (tilgjǫf) være hende hjemlet, som til hende var git og vidner vet at lyst var paa bryllupsdagen, om hun overlever ham.<ref>Istedetfor «Og paa den maate — overlever ham» (i §§ 2—3) har Ec. og Bf. følgende: Nu egter nogen en mø eller barnløs enke, da kan de ikke lægge felag sig imellem, medmindre de samtykker, som er deres arvinger. Men om de faar barn til at arve sig, da kan de lægge felag sig imellem, hælvningsfelag, hvis der skal skiftes med deres barn. Men om der skal skiftes med utarvinger, da eier længstlevende 2 tredjedeler, men arvingene 1 tredjedel; men deres odel skal gaa efter som lovboken vidner. Nu egter mand en enke og har hun barn til sin arv og er de umyndige og vil hun da allikevel lægge felag med ham, da skal man tilstevne barnenes nærmeste fædrene frænder (var.: verge) og lægge deres felag efter formuens størrelse, lægge jord mot jord og løsøre mot løsøre. Nu kan det felag ikke omstøtes, som blir lagt saaledes. Men om de lægger sit felag paa anden vis, da kan saavel hans som hendes arvinger omstøte det, hvis de vil, paa den maate, at de farer frem paa tinget og omstøter det felag. Altid naar to egtefæller lægger sit felag sammen, da skal det felag holdes, efter det som lovlige vidner vet. Men om nogen av dem siden faar arv eller umage, da falder det jevnt paa dem begge, eftersom deres felag var lagt; ti de skal paa samme maate fordele tap som vinding. Den gave skal være konen hjemlet, som til hende var git og vidner vet at lyst var paa bryllupsdagen, om hun overlever ham. Kilde: G. 51 med ændringer.</ref> Lyse skal man kvinders giftermaal og tilgaver hvert 10de aar og lyse det i folkeforsamling, hvad enten man vil ved kirken eller til tinge. Men om han overlever hende, da skal hendes<noinclude> <references/></noinclude> s2nywwwxvsyrbqvis8408vu8h0b0cv7 104 146204 341558 2026-11-11T20:48:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|76|V. Arvetallet kap. 3—4.}}</noinclude><section begin="3" /> arvinger ta hendes medgift, og tilgaven falder bort. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om mø er sin brors verge, da skal hun ikke ta noget av hans gods til medgift for sig. Men om arvingen reiser den sak, naar han er blit myndig, at giftingsmand har git hans gods bort med hans søster, da svare han dertil med ensed, som tillægges en slik sak. Men om han blir kjendt skyldig, da skal han utrede slikt til gutten, som han gav av hans [gods], og hete mindremand.<ref>Istedetfor § 4, som stemmer med Byloven og Jónsboken, har mange haandskrifter av Landsloven følgende: «Men om mø er sin brors verge, da skal hun ikke ta av hans gods til medgift for sig, medmindre guttens farsfrænder og morsfrænder utlaaner slikt til medgift for hende av guttens løsøre som de omsorgsfuldt finder passende. Men om de er uenige, da skal de farsfrænder raade, som er deres nærmeste arvinger, om de har forstand dertil, men ikke gi større medgift end døtre skal ha efter jevnet i første arv. Men om en karmand faar sig en kone (kvángazt) og [hans] kone gifter sig (giptizt) uten frænders raad, da har de forbrutt landskylden og renten av sine penger hos arvingen. Men om arvingen reiser den sak, naar han blir myndig, at giftingsmanden har git hans gods med hans søster, da svare han dertil med ensed, som tillægges en saadan sak. Men om han kjendes skyldig deri, da utrede han slikt til gutten, som han gav [av] hans og hete mindremand. Men uten deres raad, som nu er opregnet, skal hun ikke ha ret til at ta sig større medgift, men om hun tar paa anden maate end nu er sagt, da holdes det kun, om hendes bror vil, naar han blir myndig. Men om den ældste bror gifter bort sin søster med sine frænders raad og nogen [brødre] er umyndige, da skal det holdes, som om de havde alle været myndige, om han ikke gir hende større medgift end bestemt i første arv. Efter Js. IV 4 (53). Jfr. F. XI 9—10.</ref> {{liten blokk|Kilde: §§ 1—3, jfr. Js. IV 2 (51), jfr. G. 52—54 og F. XI 8. § 4, jfr. F. XI 9—10 og Js. IV 4 (53).}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 4. Om skifte efter egtefolk}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om den ene av egtefællene dør fra den anden og bryllupsvidner mangler, da skal den længstlevende lægge frem godset og skifte det saaledes som han (hun) vil svare for Gud, at ret er, og efter det som var avtalt ved deres giftermaal, og [at] da er ingen av dem skadelidende, og {{bindestrek1|sver|sverger}} <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> qnp5n9arjxkx2onncpwnxyp6dgncj87 104 146205 341559 2026-11-11T20:49:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 4—5.|77}}</noinclude><section begin="4" /> {{bindestrek2|ger|sverger}} derpaa fuld ed og 2 skjellige mænd med. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om en mand kjøper jord for sin kones kostbarheter eller løsøre eller bufæ og hun overlever ham, da skal hun kun ha det jordegods av hans arving, som hun hadde i medgift og utover det blot saameget, som arvingen vil, selv om han (ɔ: manden) ledte hende til bokarskeyting; ti loven omstøter saadan avtale; og [hun skal ha] det løsøre, som arvingene utreder til hende. Men om hun tar gods i arv, efterat de kom sammen, og det blir betalt for jordegods, da skal den jord være hendes. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om to fattige kommer sammen efter landsloven og deres formue økes, da skal længstlevende ha 2 tredjedeler baade i land og løsøre, hvis der skal skiftes med utarvinger, men halvdelen, hvis der skal skiftes med deres barn.<ref>Marginalnote i Bf.: Hvis der skal skiftes med barn, da er der hælvningsfelag; hvis der skal skal skiftes med utarvinger, da skal man gaa frem efter det tidligere skilord.</ref> {{liten blokk|Kilde: Js. IV 3 (52) {{=}} F. XI 8. § 3 staar i begge disse foran §§ 1—2.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 5. Hvis en kone ligger hos en anden mand end sin egtemand}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om en kone ligger hos en anden mand end sin egtemand eller skiller sig fra ham sakløst mot Guds og menneskers lov, da har hun forbrutt sin tilgave. Men om egtemanden tilbyr hende samliv, men hun vil ikke, da skal han forvalte hele boet, saalænge hun lever, men siden skal hendes nærmeste arving ta medgiften, men ikke tilgaven. Men om de forlikes angaaende sin sak (maal) og han tar mot hende, da være det, som om deres maal (avtale) var uspildt. Men om den synd oftere hænder hende, da skal han forvalte hendes gods, saalænge hun lever, selv om han ikke oftere vil ta hende til sig, men siden (ɔ: efter hendes død) omgaaes, som før er mælt. Men om hun ikke tidligere har været tiltalt for denne synd, og hun lover at gjøre bot for <section end="5" /><noinclude> <references/></noinclude> 00p9hh1ox7hy8qnqmhqigldf4nn1sdp 104 146206 341561 2026-11-11T20:49:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|78|V. Arvetallet kap. 5.}}</noinclude>Gud og sin egtemand og tilbyr sin egtemand samliv, men han vil ikke ha hende, da skal hun ha sin medgift, men ikke tilgaven. Men om hendes egtemand vil berøve hende hendes medgift og sier, at slik synd har hændt hende før, men tiltale (sakargipt) var ikke tidligere reist mot hende fra hans side, saa folk vet om det, da forsvare hun sig med ensed, og beholde sin medgift. Men om han ikke vil ta hende til sig, da skal hun ta sin medgift [med sig], men ikke tilgaven. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om nogen av egtefællene ifalder straffebøter (gjǫld), da skal den, som har misgjort, bøte sine misverk med sit eget gods. Men om de har lagt felag sig imellem, da skal den av dem, som ikke er ifaldt bøterne, eller dennes arvinger, ha like mange penger, men uten renter, av det uskiftede bo den tid, den ene av dem dør eller de lovlig skilles. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu kommer leiermaalssak (legorðssǫk) paa den kvinde, som en mand har fæstet sig (ved fæstemaal efter norsk ret) eller ved haandslag (efter kanonisk ret)<ref name="p78">Begge former er anerkjendt i Jons Krr. 40: «Men hver som vil søke sig en kone, da skal han med eftertanke og godt forsyn beile til den mø eller kone, som der ikke er egteskaps{{shy}}hindringer (meinbuger) ved, og om giftingsmanden enes med beilerens talsmand om at partiet er passende, da skal han ta to vidner med sig paa beilerens vegne og gjøre ham bekjendt med beileren og spørre efter, om hun vil anta det tilbud, som den lægger for hende, som da er hendes formynder efter loven; og om hun sier ja til det, da skal man ta vidner derpaa og imidlertid blir der ransaket, at ingen egteskaps{{shy}}hindringer er tilstede og lyst i kirken, som siden siges og er det da godt, om det gjøres saaledes. Men om de har hastverk og vil gjøre mere, før der lyses, da er det tillatt at avtale under haandslag (handselja), om man vil, paa denne vis: «Dette avtales under vort haandslag, at vi vil forene os i egteskap efter Guds love og de hellige fædres statuter» (setning ɔ: den kanoniske ret). Og om det gjøres saaledes, da er dette rettelig fæstemaal, løfte og ophav til egteskapsbaand, som somme kalder «handfesting» og nu er det nødvendig at lyse, før det fæstes paa anden maate. Nu om der ingen egteskaps{{shy}}hindringer findes, efterat der er lyst og ransaket, da skal den, som vil fæste hende, holde i møens eller konens haand og mæle disse ord: «Det avtales under vort haandslag, at jeg fæster dig N. mig til egtehustru efter Guds lov» eller lignende ord, som tilkjendegiver nutidig samtykke. Men denne festing er ikke blot fæstemaal (festarmál), men snarere egteskaps{{shy}}stiftelse (bundin hjunskap), saa sterk, at selv om en anden senere fæster hende med</ref> for et leiermaal, som var<noinclude> <references/></noinclude> ru76pwa5dz3syxhwwcowog62mjbid3b 104 146207 341562 2026-11-11T20:49:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 5—6.|79}}</noinclude><section begin="5" /> gjort tidligere, og om han egter den kvinde, da eier han raadsspildesboten, men giftingsmanden retsboten. Men om leiermaalet med hende er skedd, efter at han fæstet hende med haandslag eller fæstemaal og han egter hende, da eier han baade retsbot og raadsspildesbot. Men om han ikke egter hende, da eier den karmand, som før er skilt (ɔ: giftingsmanden), begge. Men om en mand gaar i en kvindes seng for at begaa leiermaal med hende, selv om han ikke faar sin vilje frem, da skal han bøte efter 12 mænds dom. {{liten blokk|Kilde: § 1 fra F. N 14 {{=}} Js. IV 5 (54) første del. § 2 fra Grágás I kap. 154 (b s. 46). § 3 jfr. Grágás II kap. 127, 144.}}<!-- --><ref follow="p78"> samme ord og gjør bryllup med fuldbyrdet legemslyst og selv om han før har faat en anden paa denne maate, da skal begge disse opløses, men hint skal holdes efter Guds lov, som før var sagt, om det var frit for hindringer. Høre skal ogsaa gode mænd paa jaordet til den kone eller mø, som blir fæstet, og dens ord, som fæster, fordi det er forbudt av Gud, at nogen mand. fæster mø eller kone nødtvungen. Men om den, som saaledes er fæstet, lægger sit samtykke og jaord i faders gaard og hans vold eller en anden giftingsmands og sier saa: «Dette skal gjøres, om min far vil» eller den mand hun nævner, da skal det samband ikke holdes, før den sier ja, som hun har git sit raad i vold. Og likesaa hvis barn 7 vintre gamle blir sammenbundne med samme ord og nutidig samtykke, da er det fæstemaal, men ikke egteskapsstiftelse, medmindre de gir sit samtykke, naar hun er 12 og han 14 vintre. Da kan det egteskap ikke opløses undtagen i det eneste tilfælde, at den ene gaar i kloster og tjener der Gud evindelig: da kan den som blir tilbake i verden søke sig giftermaal, hvis saa ønskes. Men har de været sammen til legemslyst, da kan de ikke skilles« (først da var egteskapet blit sakrament).</ref> <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 6. Om egteskapshindring opløser egtefællers samliv}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om egteskapshindring (meinleiki) søndrer egtefolks samliv med dens raad, som raade skal efter Guds lov,<ref>I nogen haandskrifter: «efter Guds og menneskenes lov» (at Guðs lagum ok manna) ɔ: efter kirkeret og borgerlig ret; men kilden F. XI 14 og Js. IV 5 (54) har kun «at Guðs lagum», hvilket ogsaa stemmer med Bergens- og Tønsbergs{{shy}}konkordatene § 2, at søksmaal om lovlig egteskap og egtefødsel hører for geistlig ret.</ref> <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> e79074t96hjdqwrodf09112v1vmx9ed 104 146208 341563 2026-11-11T20:49:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|80|V. Arvetallet kap. 6—7.}}</noinclude><section begin="6" /> da skal hver av dem ha sit gods. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om de skilles paa grund av det [illegitime] svogerskap, som manden er skyld i<ref>Nemlig ved leiermaal med en av kvindens slegtninger i de forbudne led (c. 9 X 4, 13).</ref> og han visste det, da han fæstet kvinden, og han dølger det, da bøte han for sin svik efter 12 mænds dom; kvinden skal ha det halve og giftingsmanden det halve. Men for hvilken egteskapshindring de [end] skilles, da gjælder, hvad før er sagt. '''3.<ref>Istedetfor § 2 har Bb.: «Men om karmand gjør kone eller mø svik derved, at han fæster hende og han vet med sig selv, at han intet duer i den henseende, hvormed en mand skal avle barn med en kvinde, da bøte til hende efter 6 mænds dom for sin svik eller sverge ed og 2 mænd med ham, at han trodde sig at være avledygtig.» Jfr. X (ɔ: pave Gregor IX.s Dekretaler) 4, 15.</ref>''' Men om en mand egter en kvinde efter ret landslov og gir hende tilgave og siden falder fra, da skal hun faa utbetalt sine ting og sin medgift av hans eget gods, saalangt det rækker. Men om det ikke rækker til, da skal arvingene ikke betale med sit gods; ti ingen skal kjøpe sig kone med andres penger. {{liten blokk|Kilde: § 1 fra F. XI 14 {{=}} Js. IV 5 (54). § 2 nyt. § 3 jfr. Js. IV 5 (54) slutningen; den sidste sætning er hentet fra G. 115.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 7. [Arvetallet]. Første arv}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er den første arv, at egtefødte barn tar arv efter sin far og sin egtegifte mor efter Guds og menneskers lov, og den sønnesøn som er egtefødt og har egtefødt far, medmindre hans far før har faat hele sin arvelod, og arver dog sønnesøn før arven gaar til anden arv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men saaledes skal gods skiftes efter far eller mor, at to døtre skal ta likt med én søn, og slik lod skal sønnesøn ta av arven som datter, om han er til. Nu er der én søn og én datter, da tar hun en tredjedel, men han to tredjedeler. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om far efterlater sig odel, da skal sønnene gaa til odelsjordene, men døtrene til utjorder og løsøre, om der ikke er jorder, og skal den ældste alene tilegne sig hovedbolet, om hine faar <section end="7" /><noinclude> <references/></noinclude> s66ni3vexhanc7j6j5k6ed9g3c91q8p 104 146209 341564 2026-11-11T20:49:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 7.|81}}</noinclude>andre odelsjorder paa sin lod, saa at de er jevngode efter lovlig vurdering; men sønnesøn [skal] paa sin lod [faa] de odelsjorder, som hans far hadde ret til, indtil han faar likt med datter. Men de odelsjorder, som er mere end det, hans far hadde ret til, da kan han løse dem fra sine farbrødre for en femtedel mindre end de er værd. Men han skal ikke løse fra sine farbrødre, førend hans farfar er død, medmindre hans farfar blir sin søns umage (myndling). {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om far mister sin søn eller datter eller sønnesøn, da tar han arv efter dem, om de ikke har egtefødte barn efter sig. {{anker|§ 5}} '''5.''' Og barn tar arv efter sin far og andre, om det er avlet, men ikke født, om det kommer levende til verden («i lyset») og blir døpt. {{anker|§ 6}} '''6.''' Slikt gods som mor lægger til sine barn, det arver hun alt efter dem, om de dør barnløs. Men om mor dør, da skal hendes egtefødte barn ta det gods før end far. {{anker|§ 7}} '''7.''' Men om datter er beligget i sin fars eller brors gaard, da skal hun hverken ta arv efter far eller mor, men ha slik miskund som far vil ha gjort eller bror, om far ikke er til. Nu er der ingen søn til at arve, men der er sønnesøn med saadan arveret, som før er mælt, og en datter som ikke var beligget, da ta den, som var beligget i fars eller brors gaard, halv lod med hine. Men om ingen av hine er til, som før er opregnet, da tar hun hele arven, som om hendes ret var uspildt. {{anker|§ 8}} '''8.''' Overalt hvor der er felag mellem egtefolk, da skal døtres giftermaal og medgift utredes av deres begges gods, eftersom deres felag var lagt og gjort. Men er der intet felag mellem egtefællene, da skal hver lægge til sine barn efter sin formues størrelse. {{anker|§ 9}} '''9.''' Ikke skal far eller mor bortgifte sin søn eller sin datter med større medgift end at like meget vilde komme paa deres lod, som er ugift, om arven da blev skiftet, medmindre de nærmeste arvinger samtykker. Men om medgiften er større, da utjevnes det, naar arven falder, saalangt arven rækker. Men om arven ikke rækker til, da skal hver som har faat mere end loven vidner, lægge fra sig til utjevning. {{anker|§ 10}} '''10.''' Saa er og stadfæstet over hele landet, at saasnart en mand fæster sig en kvinde efter<noinclude> <references/> {{liten blokk|6 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> azb5mk2gr2nwzfs937tbgrmbjg7o6rs 104 146210 341565 2026-11-11T20:49:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|82|V. Arvetallet kap. 7.}}</noinclude>Guds lov og med deres begges samtykke, da er alle de barn, som han har med den kvinde, lovlig til arv kommet, hvad enten de er avlet før fæstemaalet eller efter. {{liten blokk|Kilde: Stykket er i det hele nyt, og utvilsomt paavirket av dansk og nyere svensk ret, som ved denne tid hadde indført den regel, at kvinden arver halv lod med mand. Regelen blev ifølge Erikskrøniken indført i Sverige ved kong Valdemars bryllup med den danske prinsesse Sofia 1260. Sofias søster Ingebjørg blev 1261 gift med Magnus Lagabøter. Det er rimelig, at de danske prinsesser søkte at faa regelen indført baade i Sverige og Norge; jfr. H. {{sperret|Hildebrand}}, Sveriges Historia II 137, 139. — § 1 jfr. G. 103 og F. VIII 1—2 {{=}} Js. V 1—2 (55—56). S§ 2, jfr. Jydske lov I 5, Valdemars Sjæl. lov I 1 og Birger jarls arvelov i yngre Vestg. lag ÄB. 1 og i Upl. lagen B. XI. § 3 jfr. G. 103, F. VIII 3. § 4 jfr. G. 103, F. VIII 1. § 5 jfr. Grágás II kap. 59 (s. 68): Þá er barnit eigi arfgengt, nema lifanda komi i lios oc matr komiz niðr. § 6 jfr. G. 103; F. VIII 7 jfr. Js. V 4 (58); jfr. ogsaa Grágás II kap. 57 (s. 64—65). § 7 nyt; jfr. Ribes statsret, stadfæstet av Erik Glippig 1269 kap. 27: Et si aliqua puella contra consensum parentum connubium manifestum commiserit volentarie, illicenter, privetur tota bonorum suorum substancia. § 8 jfr. Grágás II kap. 143. § 9 jfr. F. XI 2—3. Grg. II kap. 57 (s. 65). § 10 fra Js. V 14 (68): beslutning paa riksmøtet i 1271.}} {{sperret|Den anden arv}}. Det er den 2den arv, som den ættledte tar, som efter loven er ledet til arv, og egtefødt sønnesøn, selv om hans far var frillesøn, og egtefødt sønnedatter, hvis hendes far er egtefødt, og egtefødt dattersøn, om hans mor var egtefødt, hver av dem sin fjerdedel baade i land og løsøre. Men selv om sønnedatter er én, men de [mandlige medarvinger] mange, da tar hun dog fuld lod med dem. Nu selv om der kun findes én i en mandlig gren, men de andre [mænd og kvinder] er mange, da tar ogsaa han fuld lod, selv om der er flere i den andre ættegren. Men om blot én av disse [arvinger] er til, da tar han (hun) den hele arv. Nu er ingen av disse, som før er opregnet til, da tar egtefødt datterdatter, om hendes mor er egtefødt. Nyt. {{sperret|Den tredje arv}}. Det er den 3dje arv, naar bror blir sin brors arving, og de er samfædre og egtefødt. Men om<noinclude> <references/></noinclude> rj6o9heys245mjr4iq7teh0jhszi774 104 146211 341567 2026-11-11T20:50:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 7.|83}}</noinclude>bror mangler, da tar samfædre og egtefødt søster. Nu er hun ikke til, da har egtegift mor arv efter sit barn. Men om hun ikke er til, da tar frillesøns egtefødte datter og frilledatters egtefødte søn. Men om disse ikke er til, da tar frilledatters egtefødte datter. Nu om hun ikke er til, da tar morfar og farmor egtegiftt. Men om ingen av disse er til, da tar egtegift mormor. {{liten blokk|Jfr. F. VIII 4—5. Js. V 3—4 (57—78).}} {{sperret|Den fjerde arv}}. Det er den 4de arv, som egtefødt samfædre farbror tar, om hans far er egtefødt, og egtefødt samfædre brorsøn, om hans far er egtefødt, og sammødre egtefødt bror, om hans mor er egtefødt, sin tredjedel hver av disse, om alle er til; altid skal den først ta arv, som har egtefødt far eller mor, hvad enten far eller mor leder ham til den arv, dernæst den likenær beslegtede, selv om hans far er frillesøn eller mor frilledatter. Men om farbror er én, men brorsønnene flere, da skal han ta likt med dem. Nu er brorsøn én, men farbrødrene flere, da tar han likt med dem. Samme krav har sammødre bror og saaledes skal det altid være herefter, at den ene i sin gren skal ta likemeget paa sin lod, selv om der er mange i den anden gren. Men om kun én er til, da tar han alene den hele arv. Nu er de ikke til, som før var opregnet, da tar egtefødt samfædre faster og egtefødt brordatter, kommet av samfædre bror, og sammødre egtefødt søster efter foranstaaende skilord. Men altid naar odelsjord er med i skiftet, da skal den ta odel, som er født til den, men hine løsøre. {{liten blokk|Jfr. F. VIII 5. Js. V 4 (58).}} {{sperret|Den femte arv}}. Det er den ste arv, som egtefødt samfædre morbror tar og egtefødt samfædre søstersøn. Men om de ikke er til, da tar egtefødt samfædre moster og egtefødt søsterdatter, kommet av samfædre søstre. {{liten blokk|Jfr. F. VIII 11. Js. V 10 (64).}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 6dnjpo05gdzcm6tl1tdc3izttccc33a 104 146212 341568 2026-11-11T20:50:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|84|V. Arvetallet kap. 7.}}</noinclude>{{sperret|Den sjette arv}}. Det er den 6te arv, som egtefødte brorsønner tar efter hverandre, om deres fædre er egtefødt og samfædre, da dernæst de, hvis fædre er frillesønner. Men om de ikke er til, da tar egtefødte brordøtre efter samme regel. Nu er disse ikke til, da tar egtefødte søskensønner kommet av samfædre). Men om de ikke er til, da tar egtefødte søskendøtre. Nu er disse ikke til, da tar egtefødte søstersønner, kommet av samfædre søstre. Men om de ikke er til, da tar egtefødte søsterdøtre. Nu er ingen av disse til, da tar frillesøn en eller flere, om de er til, og ikke avlet i hor eller i nærmere slegtskap eller svogerskap end tillatt i loven.<ref>Gg. tilføier: Saa og da egtefødt mor ikke før staar i arvetallet efter sit frillebaarne barn, da skal hun herefter ha arv efter det samme barn i sjette arv næst efter frillesøn, hvis det ikke er avlet i hor, slegtskap eller svogerskap. — Marginalnote i Gf, b.: Men om ingen av disse er til, da tar uegte mor arv efter sit barn, som hun avlet i frillelevnet og ikke i hor eller blodskam. Men om hun ikke er til, da tar frilledatter, saaledes tilkommet, som om frillesøn (bestemt). — Marginalnote i Gs.: Nota: Næst efter frillesøn arver mor sit frillebarn, som Haakon Magnusson bestemmer (jfr. isl. rb. 1314 § 11).</ref> {{liten blokk|Jfr. F. VIII 6 og Js. V 5 (59).}} {{sperret|Den syvende arv}}. Det er den 7de arv, som egtefødt sammødre farbror tar og egtefødt brorsøn, kommet av sammødre bror. Nu er de ikke til, da tar egtefødt sammødre faster og egtefødt brordatter, kommen av sammødre brødre. {{liten blokk|Jfr. F. VIII 15. Js. V 15 (609).}} {{sperret|Den ottende arv}}. Det er den 8de arv, som egtefødt sammødre morbror tar og egtefødt søstersøn, kommet av sammødre søster. Nu er de ikke til, da tar egtefødt sammødre moster og egtefødt søsterdatter, kommet av sammødre søster, og de blir hverandres arving; saaledes er det altid, naar to eller flere [mænd] staar til én arv, om ikke den, som først er nævnt, er til. {{liten blokk|Jfr. F. VIII 11. Js. V 10 (64).}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> pt8r1etihsjohruos3ga9l0pf7lsf5u 104 146213 341569 2026-11-11T20:50:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 7.|85}}</noinclude>{{sperret|Den niende arv}}. Det er den ode arv, at en mand tar arv efter sit brødrungsbarn, kommet av samfædre, medmindre en nærmere slegtning findes; ti i denne arv tar den nærmeste. Dernæst tar jevnskyldt, kommet av søsken og der tages før i karleggen end i kvindeleggen. Men om de ikke er til, da tar en mand arv efter sit systrungsbarn. {{liten blokk|Jfr. F. VIII 9. Js. V 8 (62).}} {{sperret|Den tiende arv}}. Det er den lode arv, som de mænd tar, som er egtefødte næstbrødrebarn og kommet av samfædre. Nu er de ikke til, da tar de som er egtefødt næstsøskenbarn. Men om de ikke er til, da tar de mænd, som er egtefødt næstsøstrebarn og tremenninger i slegt, og jevnskyldt karmand tar før end kvinde. {{liten blokk|Jfr. F. VIII 9. Js. V 8 (62).}} {{sperret|Den ellevte arv}}. Det er den 11te arv, som egtefødte brødresønner tar efter hverandre, om deres fædre er egtefødt og sammødre, dernæst de, hvis fædre er frillesønner. Men om de ikke er til, da tar egtefødte brødredøtre efter samme regel. Nu er de ikke til, da tar egtefødte søskensønner [kommet av sammødre søstre]<ref>[] mangler i Bl. og Jb.</ref>; dernæst egtefødte søskendøtre. Men om de ikke er til, da tar egtefødte søstresønner, kommet av sammødre søstre. Men om de ikke er til, da tar egtefødte søstredøtre, kommet av sammødre døtre. {{liten blokk|Ny.}} {{sperret|Den tolvte arv}}. Det er den 12te arv, naar en mand tar arv efter sit brødrungsbarn, kommet av sammødre, medmindre der findes en nærmere slegtning; ti her tar den nærmeste. Dernæst tar jevnskyldte, kommet av sammødre søsken; dernæst tar en mand arv efter sit systrungsbarn, kommet av sammødre; dernæst tar de mænd, som er egtefødt næst brødrebarn, kommet av sammødre. Dernæst de,<noinclude> <references/></noinclude> 98v00kj3s8kghr58ityhfggb43l03j2 104 146214 341570 2026-11-11T20:50:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|86|V. Arvetallet kap. 7—8.}}</noinclude><section begin="7" /> som er egtefødt næstsøskendbarn, kommet av sammødre søsken og før i karleggen end kvindeleggen. Dernæst de, som er egtefødt næstsøstrebarn, kommet av sammødre, tremenninger i slegt, og altid tar karmand før kvinde. {{liten blokk|Nyt.}} {{sperret|Den trettende arv}}. Det er den 13de arv, som frilledatter tar. Nu er hun ikke til, da tar samfædre bror, frillesøn. Men om han ikke er til, da tar samfædre søster, frilledatter. Nu er hun ikke til, da tar side om side samfædre farbror og samfædre brorsøn og sammødre bror, frillesøn; de skal alle ta én arv og hver av dem blir den andens arving. Nu er de ikke til, da tar jevnskylde kvinder. Men om de ikke er til, da tar brødrunger (barn av farbrødre), karmænd før end kvinder. Men om alle disse mangler, da tar de, som er firmenninger i slegt, medmindre der findes nærmere egtefødte, før av samfædre end av sammødre, saaledes som foran utgrenes i arvetallet, førend [arven] gaar til kongen. {{liten blokk|Jfr. F. VIII 15, Js. V 15 (69).}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 8. Om ættleding}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Saaledes kan en mand bøte paa sin søns vilkaar, at han ættleder ham, om han vil, hvis den nærmeste arving samtykker. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om han har egtefødte sønner, da kan hver som er myndig gi samtykke for sig, men ingen for dem som er ufødt eller umyndige, og ættledingen tar da ikke mere arv end der tilkom den, som samtykte i [hans] arveret; den skal samtykke [i hans] odelsret, som eier odelen med dem. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal den som ættleder en mand og den som samtykker i hans arve- eller odelsret og den som ættledes, alle sammen gaa til kirkedør og holde alle paa én bok; da skal den, som ættleder, si saa: «Jeg ættleder denne mand til det gods, som jeg gir ham, til gjald (bøter) og til gave, til sess og til sæte og til al den ret som lovboken vidner og ættleding skal ha efter loven.» Saaledes skal kvinder ættledes <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> hwifzarz5isow7e89728rkmdmz71fmr 104 146215 341571 2026-11-11T20:50:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 8—11.|87}}</noinclude><section begin="8" /> som karmænd. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu kan bror lede bror i ætt og farbror brorsøn. Saaledes kan ogsaa flere mænd ættlede én mand, som nu er sagt, og saavel kvinde som karmand, om den samtykker som er nærmeste arving. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu skal han ha alt det gods som han er ledet til, mens de lever, som ættledde ham, alt indtil arv tilfalder ham; siden bær arven ham vidne om alder og æve (ɔ: for al fremtid). Lyse skal en mand sin ættleding hvert 20de aar, indtil han tar arv. Men enhver som er ættledet anderledes end nu er sagt, da er det som ugjort. {{liten blokk|Kilde: Jfr. Js. V 16 (70) og G. 58. F. IX 1.}} <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 9. Om drap i vildelse (paa arvelader)}}.}} Saa er mælt, at om en mand kommer i den vildelse, at han dræper en mand for at arve ham, da har han forbrutt den arv; men arven skal gaa efter ret arvegang, som om den mand ikke var til, som dræper en mand for at arve ham. {{liten blokk|Kilde: F. VIII 14. Js. V 13 (67).}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 10. Om mænd falder i slag}}.}} Nu om mænd falder i slag, hvorfra ingen undkommer, eller alle drukner eller brænder inde, da skal deres arv gaa, som om de alle samtidig hadde mistet sit liv, medmindre det med lovlige vidner siden bevises, at det gik anderledes til. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. IX 2 {{=}} Js. V 17 (71) 1ste punktum.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 11. Om der ingen arving er til en arv}}.}} Altid naar nogen dør og der ingen arving er i nærheten til at indtale arven, da skal den staa værdsat i dens hjem, hvor manden er død, under fuld borgen i 12 maaneder. Men om der ikke kommer nogen lovlig arving inden <section end="11" /><noinclude> <references/></noinclude> q8dx7lgn3e98lpoimmeciem5snp8i6d 104 146216 341572 2026-11-11T20:50:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|88|V. Arvetallet kap. 11—13.}}</noinclude><section begin="11" /> 12 maaneder, da skal kongen ta den vurderte arv og forvare den og tilegne sig den, om der ikke kommer nogen lovlig arving inden 10 aar. Men utenlandske mænds arv skal ligge, som før er bestemt, det er 1 dag og 12 maaneder, før kongen tar den. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. IX 5. Js. V 17 (71) slutn.}} <section end="11" /> <section begin="12" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 12. Om skyldskiping (gjældens avlægning)}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er nu dernæst, at ingen kan gi bort arv, som tilhører en anden, utover de lovlige gaver. Bedrageri (vélakaup) er ugyldig. Ingen skal gjøre en anden arvesvik. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er en mand død, da skal arvingen sætte sig i [hans] høisæte og han skal indstevne hans kreditorer, at de alle kommer dit til sjonden (begravelsen, egl. «den 7de dag») og hver skal motta sin fordring, saaledes som bevises med vidner. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om der ikke er saa meget gods, da skal alle lide en forholdsvis avkortning; den skal lide størst avkortning, som hadde den største fordring. Men den som ikke kommer til sjonden, han skal søke sit med vidner, om der er gods forhaanden, og stevne arvingen til [at paahøre] vidneførelsen. Men de som paa grund av nødsfald ikke kommer til sjonden, og der er mere gods end de, som først kom, har tat, da skal de lægge fra sig, som tok først, og alle skal lide forholdsvis avkortning; men arvingen er fri, om han gjorde lovlig tilbud. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G{{rettelse|,|.}} 115. Js. V 18 (72) begyndelsen.}} <section end="12" /> <section begin="13" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 13. Om umyndiges midler (úmagaeyrir)}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er der umyndiges midler i boet og hustrus fordring, da er vel, om der er gods nok til begge. Men om der ikke er gods nok, da skal hendes tilgave (gagngjald) og [andre] gaver avkortes. Men om godset ikke strækker til allesteder, da skal den lide størst avkortning, som hadde <section end="13" /><noinclude> <references/></noinclude> 56t6s6zb97n8dv480a824hzyisl0zmb 104 146217 341573 2026-11-11T20:51:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 13—14.|89}}</noinclude><section begin="13" /> mest at fordre hos ham, hans hustru saavelsom andre kreditorerr. Utregning skal man ha herom, medmindre nogen hadde pant i en eller anden ting, da skal han først ha den. Hustru skal heller lide avkortning i sin tilgave end de mænd, som hadde fordring paa ham, før han fik hende; ti ingen skal kjøpe sig kone med en andens gods. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal hun ha sin medgift, og den umyndige sit gods. Nu er der ikke saa meget gods; da skal hver av dem avkortes i forhold til deres fordrings størrelse. {{anker|§ 3}} '''3.''' Ingen mand er forpligtet at betale gjæld, naar han ikke faar arv, hverken søn eller nogen anden. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu har egtefolk felag sammen og en av dem dør, da skal de svare til gjælden saaledes som deres felag var. {{liten blokk|Kilde: Js. V 19 {{=}} G. 115 midten, men § 3 er ændret, da sønnene efter G. 115 var helansvarlige.}} <section end="13" /> <section begin="14" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 14. Om fordelingen av umyndige (úmagaskipti)}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Karle og kjærringer skal man skifte som anden gjæld, men deres børn og gods skal den ta vare paa, som er deres nærmeste arving. Hvad enten kar eller kvinde blir verge, da skal han overta midlene efter takst, og ikke føre den umyndiges midler ut av fylket, medmindre han stiller en forlover (vǫrðzlumaðr) som der eier jordegods, for, at midlene tilbakeleveres der som han tok [imot dem], naar den umyndige blir retsfør (rettnæmr). {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu viser taksten av midlene at der er fuld forsørgelses{{shy}}kapital (instǫðueyrir), nemlig 4 mark [sølv] for hver myndling, — vel er det, om der er mer — da skal han overta disse midler og de skal hverken vokse eller minke; han skal utlevere slikt som han tok imot. Men om myndling eier saa meget jordegods og løsøre, at hans frænder synes, at han ikke anstændig kan underholdes av disse forlagsører, som ovenfor er skilt, da skal der tilstaas ham klædeverd og han skal holdes vel og den faa noget for sit arbeide som er hans verge, saa at han er vel tjent dermed, og da skal myndlingen ha al indtægt av sit gods. Men frændene skal <section end="14" /><noinclude> <references/></noinclude> k7u6hhwubbmuz6uyaz48mgktzjw8315 104 146218 341574 2026-11-11T20:51:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|90|V. Arvetallet kap. 14—15.}}</noinclude><section begin="14" /> undersøke hvert aar, hvorledes det forvaltes, og overgi det til en anden, hvis han (ɔ: vergen) ikke er duelig, under fuld sikkerhet (með fullum vǫrðzlum) fra den, som tar imot [midlene]. 3. Nu om der ikke er forsørgelseskapital, da skal myndlingen nyte en halv mark aarlig, indtil han er 12 aar gammel, da skal han siden være matlønsmand (ɔ: da fortjener han maten). Myndling skal nyte en halv mark av jordleien. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu skal den vurdering av jordleien bli staaende, som den var taksert for det første aar, hvad enten den siden vokser eller minker. Vergen skal ikke overdra vergemaalet til en anden; men om han gjør det, da har myndlingen adgang til at kræve sit hos hvem av dem, han vil. Men om myndling eier et halvt markebol, da er det instoduører. Men om nogen slipper fra sig umyndiges midler, medmindre det er ham fradømt ved dom, da skal han stille sit eget gods i stedet; ti gjæld er ikke betalt, undtagen vidner vet det. Men om han negter, da maa han betale om igjen. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu er en egtemand død, men hans kone overlever ham og der er ikke mere gods end hun skal ha, da skal hun ta vare paa sine uformuende barn; men om hun har andre barn, da skal disse overtages av sine farsfrænder. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—4 G. 115 slutningen og 116. Js. V 25 (79). § 5 G. 117.}} <section end="14" /> <section begin="15" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 15. Om en bonde forarmes}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu forarmes en bonde paa landet, da skal hans umyndige (úmagar) fordeles efter som deres felag var. Mor skal føre sine umyndige over til de frænder, som er nærmeste arvinger, om de har forlagsører til det, for hver myndling 4 mark sølv, det er forlagsørerr. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om der er 4 marks indtægt av formuen, da skal eieren overta én myndling; han skal overta saa mange myndlinger, som han eier forlagsører til; men de overskytende skal gaa videre til den, som da er næste arving, om han har forlagsører til det. Men om han ikke har forlagsører, da skal myndlingene gaa videre i ætten til dem, som har forlagsører. Saaledes skal ogsaa de <section end="15" /><noinclude> <references/></noinclude> o4e1tnmvsoix3z8cqeciz2bsleht1ca 104 146219 341575 2026-11-11T20:51:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 15—17.|91}}</noinclude> <section begin="15" /> ordeles, som følger farsætten. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu fæster en mand en umyndig i tjeneste, da skal det holdes; men om han viser ham av tjenesten og han gaar husimellem, da skal han bøte 6 ører sølv til kongen og ta vare paa ham som før. Saaledes skal ogsaa enhver bøte, som lar sin myndling gaa husimellem, som nu er mælt og talt<ref>Med hvilken pietet Landslovens forfattere behandlet sine kilder har vi her et eksempel paa. G. 70 slutter med den gamle mundtlige lǫgtalas formel: «sem ek hefi nu talt»; den var nu antikvert, men i Landsloven blev den staaende: «sem nu er mælt ok talað»; resten er nyt.</ref>, saasnart han til visse vet, at han er hans myndling. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 G. 118. § 3 G. 70 slutningen.}} <section end="15" /> <section begin="16" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 16. Om arvesøksmaal}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Arv skal man søke i det fylke, hvor arven er falden (arfr er dáinn), Men om han fører sine vidner i et andet fylke end arven er falden, eller efter bymændenes lov, da har han forspildt det. {{anker|§ 2}} '''2.''' Alt det som i by er gjort, skal søkes efter byloven, men alt det som i et herred er gjort og som vi herredsmænd og bymændene blir uenig om, alt det skal søkes efter herredsret. {{liten blokk|Kilde: G. 120.}} <section end="16" /> <section begin="17" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 17. Om en mand sitter i en arv}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om en mand sitter i en arv og lægger dom for den (ɔ: kræver dom før han utleverer den), men en anden sier at den tilkommer ham, da skal denne stevne ham med rigtig heimstevning og kræve arv og utflytning av ham. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu vil han ikke flytte ut, da skal han stevne ham til tinget for ran og [arvens] besiddelse (isæta), og hvis vidnesbyrd og «gagn»<ref>Se L. 14 § 1.</ref> da fuldendes for ham efter tiltalen (til sins máls) og der ikke kommer motvidner imot, da skal tingmændene <section end="17" /><noinclude> <references/></noinclude> 29mdu2yzc3raiumqcczvdz1kms7clff 104 146220 341576 2026-11-11T20:51:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|92|V. Arvetallet kap. 17—19.}}</noinclude><section begin="17" /> tildømme ham arven. Men hin skal bøte til kongen 6 ører sølv for det, at han hadde lagt dom for den arv, som han intet eiede i. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu vil han ikke flytte, da skal han kræve tingmændenes hjælp, saa han blir fuldt mægtig til at føre ham ut av sin arv; men hver skal bøte 1 øre sølv til kongen, som negter at fare med ham. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu kommer de frem og han verger sig med odd eller egg, da er han saket 10 mark sølv til kongen, men enhver som yder motstand med ham, er saket 6 ører sølv til kongen. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu blir der slagsmaal, da falder enhver utlægg som forsvarer fradømt arv, men hine er fredhellige som angriper. {{liten blokk|Kilde: G. 121.}} <section end="17" /> <section begin="18" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 18. Om [arvesøksmaalsfristen og om uteblivelse fra] arveskifte}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Altid naar en mand ikke indtaler sin arv paa grund av uvidenhet og er dog kommet til den, da skal han ha søkt den inden 10 aar, efter at han er kommet indenlands og blit myndig, om han har forstand dertil, medmindre tvingende nødsfald (skyldnauðsyn) hindrer ham. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal folk skifte arv, da er vel om de alle møter frem, som har lod i det arveskifte. Nu om somme ikke vil møte, da skal man stevne dem til skifte. Nu om somme ikke møter, da skal man skifte for vidner og trække lod; da skal han ha den lod, som da tilfalder ham. Nu om han sier at der er misskiftet og paastaar, at han (besidderen) har gjemt gods bort, da skal han (besidderen) negte med lyrittered. {{liten blokk|Kilde: § 1 jfr. F. IX 29, Js. V 23 (77), jfr. G. 122. § 2 {{=}} G. 123.}} <section end="18" /> <section begin="19" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 19. Om arvesøksmaal}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er der tvil om en mand er arveberettiget (arfgengr) eller ikke; da skal han stevne dem til tings, som forholder ham arven; da skal han nyde sine vidner, at han stevnet ham til tings. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal andre vidner avlægge dette vidnesbyrd: «Vi var der hvor hans mor var lovlig <section end="19" /><noinclude> <references/></noinclude> 195q32aflwknrxq6pnly3u76ia8744a 104 146221 341578 2026-11-11T20:51:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 19—21.|93}}</noinclude><section begin="19" /> fæstet paa det sted (og nævne stedet)»<ref>Kilden G. 124 har følgende edsformular: «Vi var der, da hans mor var kjøbt med «mundr» (brudekjøpssum) — og nævne hvor det var — og der var baade brudmænd og brudkoner og den gave given, som til hende var fæstet (nemlig ved fæstemaalet), ikke mindre end 12 ører [som er] fattigmandsmundr.» Nu mæler vergendes (ɔ: indstevntes) vidner saaledes: «Der var vi, hvor du var, [men] ikke var mundr given til hende efter loven.» Dette viser klart forskjellen mellem den gamle (hedenske) formbundne egteskaps{{shy}}stiftelse og den nyere (kristelige) formfrihet i Landsloven.</ref>; da skal tingmændene tildømme ham arven. {{anker|§ 3}} '''3.''' Altid naar en mand vil bevise sin arveret, skal han lede sine vidner frem og stevne den anden, som er nærmeste arving. Men om han ikke tilstevner ham, da er hans vidnesbyrd forspildt. {{anker|§ 4}} '''4.''' Der skal en arvesak paadømmes, hvor arven er faldt eller hvor der er odelsjorder eller dødes bo. {{anker|§ 5}} '''5.''' Ingen mand skal før skifte gods eller arv, end den gir lov til det, som før er eier, medmindre folk ser, at han øder det. Om en mand har sit vet og kan raade for sit bo og sine retshandler og er hestfør og ølfør (gildefør), da skal han selv raade for sit gods og det kan ingen mand skifte. Men selv om nogen skifter, da kan det ikke holdes. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 G. 124 med ændringer. § 5 {{=}} G. 126.}} <section end="19" /> <section begin="20" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 20. Om skifte av myndlinger (úmagar)}}.}} Nu skifter folk sine fattige myndlinge (úmagar félausir) mellem sig; hvordan de da end skifter og derefter kaster lod om dem, da skal det skifte siden holdes dem imellem. Disse skal besidde arveloddene (þeir skolu ǫrfum fylgja), om det er en myndling (magi) som eier formue. {{liten blokk|Kilde: G. 127, jfr. v. {{sperret|Amira}}, OR. II 203.}} <section end="20" /> <section begin="21" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 21. Om de gaver som skal holdes}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal de gaver opregnes som skal holdes. De gaver skal holdes, som kongen gir os eller vi ham. Hver <section end="21" /><noinclude> <references/></noinclude> rsmgxhm3kcxoa100ghupkdk0wtqu5ww 104 146222 341579 2026-11-11T20:51:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|94|V. Arvetallet kap. 21—22.}}</noinclude><section begin="21" /> mand kan ogsaa gi fjerdingsgave av de midler som han har avlet baade i land og løsøre, til hvem han vil, sine egtefødte barn saavelsom andre, til ett alene om han det vil. Men tiendegave av de midler, som han har tat i arv, baade i land og løsøre, selv om han ikke spør arvingen ad, hvad enten han er frisk eller syk. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men av tiendegaven og fjerdingsgaven skal først betales det, som en mand gir til Gud for sin sjæl, hvem han end [ellers] gir sin lovlige gaver. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 129, sidste del; F. IX 3, 4 {{=}} Js. V 17 (71), første del. Kardinal Nikolaus Breakspeares skipan om gaver vedtat paa et riksmøte 1152 og vedtat i Eidsiva- og Borgatingslagen 1224 (NgL I 447—48).}} <section end="21" /> <section begin="22" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 22. Om en mand kommer i myndlingsskifte (úmagaskipti).}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om en mand kommer i myndlingsskifte, da er han myndig naar han er 20 aar gammel; da har han ret til at overta sine midler og gi vergemaalet til den som han vil, om han ikke selv kan forestaa det, og al anden raadighet. Men om [umyndig] mand tar sig hustru eller [umyndig] kvinde gifter sig uten frænders raad, da har de forspildt landskyld og indtægten av sine midler til arvingen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu faar en mand en myndling, som han ikke er forpligtet til at forsørge, da skal han derom heimstevne den, som er pligtig at forsørge ham. Hans vidner skal si saaledes: «Her er den myndling som du skal sørge for, men ikke han, som førte ham hit»; da skal de lægge paa ham aabyrgden for den myndling. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu faar nogen en myndling, da kan han gjøre hvad han vil: la ham fare samme vei tilbake eller til tings, og tingmændene skal bedømme, hvorhen han skal føres. Men om han fører ham samme vei tilbake, da skal han føre ham til de nattesteder, som han fór frem og den er saket 1 øre sølv til kongen som ikke tar imot ham, og bøte efter lagadom fulde [mands]bøter og likesaa tegn om han dør av hjælpeløshet. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu skal folk skifte myndlinger og den ene vil skifte, men den anden ikke, da skal han <section end="22" /><noinclude> <references/></noinclude> alx6u3ljgkq07m0sisnnabxo1j84v8c 104 146223 341580 2026-11-11T20:52:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. Arvetallet kap. 22—24.|95}}</noinclude><section begin="22" /> stevne ham til myndlingsskifte. Nu er det vel, om han kommer; men om han ikke kommer, da lede han frem sine vidner, at han har stevnet ham dit; siden skifte uvillige mænd og kaste lod om disse myndlinger; han skal ta sin lod bort med sig, men lægge aabyrgden for hans lod paa den, som ikke møtte. {{liten blokk|Kilde: G. 130 med ændringer.}} <section end="22" /> <section begin="23" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 23. Om nogen for intet fremføder umyndige}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om nogen føder frem den myndling, som .han efter loven er skyldig til at fremføde, uagtet en anden er arving, og den umyndige siden faar arv eller retsbøter eller hvorledes han end erhverver midler, og om den fremfødte efterlater sig gods, naar han dør, da skal den som fødte ham frem eller dennes arving ta slikt som han la ut for ham uten renter, men arvingen resten. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu hjælper en mand for Guds skyld den som han ikke efter loven er skyldig til at fremføde, da skal Gud lønne ham, men hverken han eller hans arving skal ha penge for det. {{liten blokk|Kilde: § 1 Islandsk nymæle i Grágás II kap. 108. § 2 Grágás II kap. 73, slutn. med vigtig ændring.}} <section end="23" /> <section begin="24" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 24. Om bryllupsfester}}.}} Det er alle folk bekjendt om den store omkostning som folk har hat for vane at gjøre paa bryllupsfester her i dette land mere end i noget andet, saa som mange har erfaring for med megen og stor gjæld, og derfor kundgjør vi alle, at nu er saaledes vedtat over hele landet, at ingen skal gjøre sit bryllup længer end 2 dager. Men den som gjør længer bryllup, han er saket 3 ører sølv til kongen, om han er vert, men enhver anden 1 øre sølv, som er gjester længer end nu er skilt. {{liten blokk|Kilde: Riksmøtebeslutning 1271 eller 1273; jfr. Jb. ab. 35.}} <section end="24" /><noinclude> <references/></noinclude> p6qpjqpr3sz2r9danbypn4egsj5p5ao 104 146224 341588 2026-11-11T20:59:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 8—9.|115}}</noinclude><section begin="8" /> han ha halve husene til sommermaal (14de april), og én fjerdedel til korsmesse (3dje mai), om han er buslitsmand. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men den skal kræve huseskifte, som flytter til jorden, og ha med sig 2 vidner og skirskote under dem (skyte dem til vidner paa), at han kræver huseskifte av ham og sætte ham femt dertil. Men om han ikke da vil skifte, da nævne hin 2 av sine granner og de skifte [husene likt] til lodkastning og kaste siden lod. Men om han siden gjør motstand, bøte (gjalde) i mark sølv til den, som flytter til jorden og ha han sine hus ikke desto mindre; og om han da ikke vil bøte (gjalde), søke det som vitterlig gjæld (vitafé). Men saa snart husene er skiftet, da skal hver raade for sine hus, og selv om han [kun] binder ett naut paa anden mands lod uten lov, er han saket 2 ører sølv til den, som tiltræder jorden. {{liten blokk|Kilde: § 1 fra F. XIII 1, jfr. G. 73 slutn. § 2 nyt.}} <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 9. Hvorledes jorden skal gjødsles}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men av jorden skal en fjerdedel lægges i trod (brak). Al vintermøken skal lægges i troden der, hvor det er ugjødslet, undtagen [fra] den ene nat, da han farer bort morgenen efter. Men om troden er gjødslet, da skal man føre den dit, hvor det mest trænges, og han kan sande det med sin ed, om jorddrotten vil. Men om han ikke vil sverge, da erstatte (gjalde) han al skaden, efter 6 skjønsomme mænds takst, til den, som tilflytter jorden, om han har behandlet den ulovlig. Ett kyrlag i det mindste skal han holde paa hvert halve punds utsæd eller bøte (gjalde) til jorddrotten en halv øre sølv for hvert han mangler. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om en mand saar vinterrug der, hvor der [før] er aker og han [saa] fraflytter jorden, skal han slet intet ha derav. Men om han spader op vold dertil indengards, skal han ha sit frøkorn erstattet. Men om han spader op utengards og gjærder det ind, skal de ha halvdelen hver, den som saadde og den som tilflytter jorden. Men av jorden skal den, som leier, intet overlate [til andre], undtagen 3 læs ved og 2 læs <section end="9" /><noinclude> <references/></noinclude> d91p6m192bwtym8eufopxbqgy5mgbl0 104 146225 341589 2026-11-11T20:59:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|116|VII. Landsleiebolken kap. 9—10.}}</noinclude><section begin="9" /> skav. Men jorddrotten [kan overlate] slikt han vil, dog saa, at det ikke blir den, som leiet, til skade, efter det som var avtalt i deres kontrakt (kaup). {{liten blokk|Kilde: § 1 fra F. XIII 1 med ændringer. § 2 fra G. 75 med ændringer.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 10. Hvorledes man skal skilles fra sit leiebol}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om en mand fraflytter jorden, da skal der staa 3 dører, selv om ingen var, da han kom der: stuedør og bursdør og eldhusdør, og likesaa alle de, som stod der før. Nu om han tar nogen av disse dører og fører bort, da skal han føre den tilbake og betale landnamsbot til jorddrotten, om han har løst den fra. Men om der følger med noget av tærskelen eller overkarmen (ofdyri) eller sidekarmene (gáttartré), selv om det bare er en flis, da er det husbrot; bøte (bœte) derfor 1 mark sølv; kongen skal ha den halve og jordeieren den halve. Men om han bryter setstokker (bænke-, sengestokker) ut av husene eller de bænker (brikr), som er falset sammen, da skal han føre dem tilbake og bøte (gjalde) 1 mark sølv, halvt til kongen og halvt til jordeieren. Men alt husbrot skal bøtes (bœte) med 1 mark sølv, halvdelen til kongen og halvdelen til huseieren, og gjøre huset jevngodt som det var før. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal han flytte bort fra jorden alt det, som han med rette kan flytte bort: sit høi og korn, hvis landskylden er betalt, efter første faredag og alle andre redskaper, naar han vil. Han skal bortflytte laavetilet og vedlad, høistakker og stakkestænger, langtile (løse gulvplan{{shy}}planker) og tvertile (panel) og alt det, som ikke er falset eller naglet til bite eller bjelke; dernæst skal han bortflytte med sig alt sit gavntømmer, naar han vil. Men om en mand gjør sig kvannegaard eller løkgaard (have til grønsaker), skal han ta den bort før korsmesse om vaaren (3dje mai); men alt det, som er igjen sidste faredag (3dje mai), eier jordeieren, medmindre hin har ført det til fjæren eller til <section end="10" /><noinclude> <references/></noinclude> k6q83mgf21rb7trq9lescp6gx7one34 104 146226 341590 2026-11-11T20:59:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 10—12.|117}}</noinclude><section begin="10" /> svaberg utengards, hvortil han ikke behøver at kjøre over aker eller eng, og ha ført det bort til botolfsvaka (17de juni); men om det ligger længer, da eier jorddrotten det. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 75, 1ste del {{=}} Js. VII 2 (91); jfr. F. XIII 2.}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 11. Om en mand sitter paa uleiet jord, hvad ansvar det medfører}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Overalt hvor en mand sitter paa uleiet jord, da eier jorddrotten al avgrøde; men han løse sit ut med landnamsbot til jorddrotten. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu vil han ikke fraflytte jorden, da skal jordeieren stevne ham til tings og be bønderne om hjælp til at føre ham fra sin jord; enhver, som ikke vil være med, er saket 1 øre sølv til kongen. Kongens aarmand [ombudsmand] er pligtig at være med og anføre bønderne og faar derved ret til en halv mark sølv, som tilfalder kongen. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 77 {{=}} Js. VI 15 (94).}} <section end="11" /> <section begin="12" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 12. Om [salg og] skifte av korn og høi}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om en mand har korn eller høi falt i stakk, da skal han tilbyde jorddrotten at kjøpe med 2 vidner og sætte ham halv maaneds frist til betaling av slikt værd, som skjønsomme mænd takserer det for, 3 opnævnt av hver part. Men om han ikke da betaler værdet, kan han sælge det til hvem han vil. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om 2 eller flere mænd eier stakk sammen, hvad enten det er korn eller høi, da skal ingen av dem flytte det bort, før det er skiftet. Men om nogen slaar høi paa anden mands lod, da sakes han ikke, saalænge han har likesaa meget igjen, som han skal lægge imot. Men om han flytter bort alt, sakes han 2 ører sølv til den, som eiet høiet eller kornet, og dertil avlægge ensed paa, at han førte ikke mindre tilbake av det høi eller korn, som hans granne eiet, end han flyttet bort. {{liten blokk|Kilde: § 1 nyt. § 2, jfr. F. XIII 17, sidste del.}} <section end="12" /><noinclude> <references/></noinclude> muq1mrjvzuf3hvke4soddxsfuk124b5 104 146227 341591 2026-11-11T20:59:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|118|VII. Landsleiebolken kap. 13—14.}}</noinclude><section begin="13" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 13. Om ransaking efter korn}}.<ref>Dette er kapitel 14 i tekstutgaven i NgL II 112 og det efterfølgende kapitel 14 er der kap. 13. Men dette er i strid med de allerfleste haandskrifter.</ref> {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu trænger folk at kjøpe frøkorn hjemme i bygdene, da skal den, som trænger at kjøpe, fare til kongens ombudsmand med 2 vidner og be ham stevne ting og opnævne skjønsomme mænd til at ransake alle bygder, saa vidt som det trænges; og der hvor der findes korn til avsætning, skal man først ætle bonden frøkorn og husholdningskorn, indtil de faar nyt korn. Ingen skal heller malte korn til salg hjemme i bygdene under slik stornød, undtagen de som kongen gir lov dertil med sine brev. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu hvor der findes korn eller mel til avsætning, da skal det sælges til dem, som trænger efter den pris, som gaar mellem de fleste. Men den som ikke vil sælge, skal bøte (gjalde) en halv mark sølv til kongen; skal kongens ombudsmand ha de 2 ører, men de andre 2 ører den, som var negtet korn- eller melkjøp, og man kan ta korn eller mel som før uten betaling og skifte mellem dem, som trænger. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu kræver de, at der lukkes op for dem, og det sker ikke, da kan de strafløst bryte op hus eller gjemmer, hvem der end eier [dem]. Men om kongens ombudsmænd forsømmer J[at gjøre sin pligt), da bøte (gjalde) han denne halve mark til dem, som trængte at kjøpe korn eller mel. Men om nogen forsvarer sig med odd eller egg, da skal han være ugild, hvad enten han faar saar eller anden legemsskade; men om han dør, skal saken bero paa kongens miskund. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="13" /> <section begin="14" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 14. Om bøgarden (stǫðugardðr)}}. {{midtstilt/e}} Nu om leilænding flytter fra jorden og har rykket op bøgarden (stǫðugarðr), 5 favner langt eller længer, da skal <section end="14" /><noinclude> <references/></noinclude> mc5r1dg0r337lnqt9j985owwgacaezc 104 146228 341592 2026-11-11T20:59:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 14—15.|119}}</noinclude><section begin="14" /> han gjøre slikt gjærde som der var før og bøte landnams[bot] til jorddrotten. Men om han rykker op bøgarden 10 favner langt eller længre og bærer hjem, det heter bolkebrot (ɔ: gjærdebrot); bøte (gjalde) til jorddrotten 1 mark sølv og gjøre et jevngodt og jevnlangt gjærde, som der var før. Trodgarden (ɔ: gjærde om brakmark) skal han ikke rykke op i den ene halvdel (som vender mot indmarken); men om han rykker den op, gjøre jevngod i steden og bøte landnam til jorddrotten. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. XIII 2, 3dje fjerdedel.}} <section end="14" /> <section begin="15" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 15. Om skifte av hus og jord}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om flere mænd end én bor i hus sammen, hvordan de end skifter husene, da skal alle de dører, som er | uskiftet, være dem jevnhjemlet. Men om nogen hugger flere dører paa husene end der var, da han kom til, bøte (gjalde) 1 mark sølv, halvt til kongen og halvt til jorddrotten, og erstatte (bœte) for huset efter skjønsomme mænds takst. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal en mand ha det tadfald (gjødselmængde) som den mands kvæg har fældet, som bygget der, hvor han har leiet sig bol. Men om en mand tar gjødsel fra anden mands leiebol og fører paa sin aker, da skal han bøte 1 øre sølv til den, som eiet gjødselen, og gjødsle ham jevnstor aker og jevngodt, som han gjødslet for sig selv med dens gjødsel, som han før flyttet fra. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu kommer ikke alle leilændinger samtidig til jorden, da skal den kræve skifte, som vil ha det, med 2 vidner; hvis jorden er ubygslet (úbygð) eller den, som har leiet jorden, ikke er kommet, da maale han sig ut jevnstor teig og jevngodt gjødslet, og gjøre siden, hvad de vil: kaste lod eller ha den [teig], som hver har gjødslet; men leilændingers skifte holdes, saalænge én av dem bor paa jorden. Men om en av dem fraflytter jorden, og en anden kommer til, da skal den, som kommer til, ha de teiger av jorden og de hus, som den hadde, som fór bort, og hver <section end="15" /><noinclude> <references/></noinclude> rmvgdom787uk5srsizga8er71xvcvz4 104 146229 341593 2026-11-11T20:59:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|120|VII. Landsleiebolken kap. 15—16.}}</noinclude><section begin="15" /> nyte sin aabod. Saaledes skal jord skiftes, at alle har jevnbrede og jevnlange og jevngode teiger efter landskylden. Men om en har bredere teig eller længre, da lægge han fra sin aker og til dem som har mindre; lægge fra sig av tilsaadd aker som av usaadd og ha intet for sit arbeide. Men om han ikke vil lægge fra sig, søke (sœke) leilændingen det som vitterlig gjæld (vitafé). {{liten blokk|Kilde: Væsentlig nyt; jfr. G. 81 beg. {{=}} Js. VII 7 (97).}} <section end="15" /> <section begin="16" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 16. At en mand skal bo paa sin odelsjord}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal en mand ha sin odelsjord at bo paa heller end en anden fremmed mand, alt det som ligger samtunt [med hans egen jord). Nu hvis odelsfællene (óðalsnautar) ikke vil bygsle ham [den], da skal han tilby dem leien før faredagene, slik som andre vil betale dog bortset fra avindsbud; ti han skal ikke ha den for en andens avindsbud. Men om nogen anden mand flytter til [jorden], — undtagen naar én, som har pant i jorden, vil bo paa den — da raner han ham, og da skal han forby ham at flytte til. Men om folk flytter til, da skal de forlate jorden og bøte (gjalde) til kongen en halv mark sølv for jordran [græsran]. {{anker|§ 2}} '''2. Nu ligger jorden ikke samtunt, da skal han (ɔ: odelsmand) allikevel ha den, hvis han før har dyrket hele sin egen jord, som han eier og ligger samherreds, og der opbrukt hele avlingen [til fôr). Ikke maa han ha jorden, hvis fjeld eller farlig vei eller fjord eller uføre elver hindrer [samfærdsel med hans egen jord]. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om flere mænd end én bor i hus sammen, da skal de veda (viða, ta brændeved) efter folketallet og ikke efter jordmængden (brukets størrelse); ti det er husfolkene som trænger ild, men ikke jorden<ref>Jfr. kap. 22.</ref>. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2, G. 88, ændret. § 3 nyt.}} <section end="16" /><noinclude> <references/></noinclude> e7jh0mslifrhnukr5rku6dxbhsrp0yx 104 146230 341594 2026-11-11T21:00:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 17—18.|121}}</noinclude><section begin="17" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 17. Om spildeverk}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om nogen dræper øyk for plog eller ard eller harv eller i sæletøi om vaaren, da er den, som blir overbevist herom, saket 5 mark sølv til kongen og erstatte (bœte) eieren den ting, som han spildte, og desuten [bøte] slik avindsbot, som skjønsomme mænd, lovlig opnævnt, dømmer efter sakens omstændigheter. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen stjæler jern av ard eller av plog, tregjælde det stjaalne til eieren og [bøte] 6 ører i tokkabot, men til kongen 2 mark sølv. Men om nogen spilder en mands plog eller ard eller harv, eller overhugger fæst (drag) eller sæle, bidsel eller tømmer eller skaaker eller bøile, hornspændsel (for trækokser), om noget av dette blir spildt, erstatte (bœte) det efter 6 skjønsomme mænds takst og [bøte] 6 ører sølv i avindsbot. Men om han stjæler noget saadant, da kaldes det rapsing (hvinska), tregjælde det stjaalne til eieren, og han kan altid siden ustraffet kaldes «rapser» (hvin). {{anker|§ 3}} '''3.''' Men en mand kan sakløst hugge sig [trævirke] til plog og til ard i hver mands skog, om han vil, selv om han ikke ber om lov dertil. {{liten blokk|Kilde: Nyt eller fra den østlandske lovbok; jfr. G. 92, 96 og F. N 41—44.}} <section end="17" /> <section begin="18" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 18. Om skifte av aker og eng}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal man likesaavel kræve engskifte som akerskifte; av andres [eng eller aker] skal ingen slaa eller skjære eller gjøre sig nyttig. Men om man skjær anden mands aker eller slaar hans eng, da skal eieren fare til og lovfæste (festa lǫg fyrir = fredlyse) akeren eller engen, hvad enten der ligger korn eller høi paa dem og den skal forelægge [den anden] femtestevne, som mest tykkes trænge det. Men om aker eller eng blir dens, som lovfæstet, da skal han kræve (beiðazt) tilbakeførsel, at det føres tilbake inden femt og paalægge [ham] landnam og dertil ensed paa, at han ikke førte mindre tilbake end bort. Men om han ikke fører <section end="18" /><noinclude> <references/></noinclude> 6pfh6qir26e9xdpfu4icxra9ziy2vzl 104 146231 341596 2026-11-11T21:00:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|122|VII. Landsleiebolken kap. 18—19.}}</noinclude><section begin="18" /> tilbake, skal han kræve (beiða) det ut og stevne ham hjem inden halvmaaned, og om han ikke kommer hjem, skal han stevne ham til tinge for ran og lovløshet og la bære sine vidnesbyrd paa tinget, hvorledes han har ført sin sak, og kræve (beiða) av bønderne dom og atfærd for at ta det ut som vitterlig gjæld. {{anker|§ 2}} '''2.''' Leilænding skal ikke gi nogen lov til at gjøre reit (havebed) undtagen sine sønner og arbeidsfolk, og det maa intetsteds gjøres, undtagen hvor det forøker aker eller eng. Men om han gir lov til flere eller gjør anderledes, da eier jorddrotten det, som vokser derpaa og dertil landnam av den som grov. Men leilændingen skal erstatte (bæte) hin alt det, som han forliser til jorddrotten paa grund av hans tilladelse. {{liten blokk|Kilde: § 1 nyt. § 2 1ste punktum fra F. XIII 2, resten nyt.}} <section end="18" /> <section begin="19" /> {{midtstilt|{{sperret|Kap. 19. Om lovfæste ({{korreksjon|fredlysning|fredlysing|221}})}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om en mand lovfæster sin jord inden- eller utengards, holt eller hage eller veidesteder, da skal han lovfæste ved kirken eller paa tinget der, hvor jorden ligger. Men den, som lovfæster, skal tale saa høit, at alle hører, de som er der, om de vil, og mæle saa: «Jeg lovfæster min jord her idag ordfuldt og lovfuldt og i tingsmaals [former]: forbyr jeg hver mand at gjøre sig den nyttig; er Gud og de gode mænd, som hører mine ord, vidner herpaa»<ref>Islandsk variant: «Jeg lovfæster her idag min eiendom, som heter N. akre og tøder (gjødslet eng), enger og skoger, holt og hage, vand og veidesteder og alle landsnyttigheter, som skal følge det land, til de grænser, som andre mænd eier imot mig; baade med fulde ord og ret lovmaal, undtagen med mit lov eller tilladelse; er du vidne N. og du N. og de andre, som hører mine ord.» Disse fredlysnings{{shy}}formularer maa ikke forveksles med de lovfæste{{shy}}formularer, som indleder forbudssaker (femtestevnesaker) og som vi har eksempler paa i NgL. IV 485 f. noten, 510 f. noten, 767 noten. Herom handler kapitel 24.</ref>. Men det lovfæste skal staa de næste 12 maaneder derefter, hvis eieren lovfæster eller hans ombudsmand. {{liten blokk|Kilde: F. XIII 14.}} <section end="19" /><noinclude> <references/></noinclude> q37xohhp9m4q2iyjh8gbxveetjad0i2 104 146232 341597 2026-11-11T21:00:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 20.|123}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 20. Hvor stor landnamsbot hver skal ha}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om der er aavirket i kongsjord, da skal han ha saa stor aaverksbot som aaverket er værd efter skjønsomme mænds takst og landnam jevnstort med aaverksboten, indtil aaverket er værd 3 mark sølv, dobbelt om det er lovfæstet. Men selv om aaverket er mere værd, da skal landnamsboten ikke stige høiere. Men om der er aavirket i erkebiskops eller hertugs jord, da skal de ha aaverksbot efter takst, hvad enten aaverket er større eller mindre, og saaledes skal alle ta aaverksboten; men deres landnamsbot lignes efter aaverket, indtil det er værd 20 ører, dobbelt om det er lovfæstet. Men om der er aavirket i lydbiskops eller jarls jord, da skal de ta landnam efter aaverksboten, indtil aaverket er værd 2 mark sølv, dobbelt om det er lovfæstet. Men om der er aavirket i abbeds eller abbedisses eller andre den hellige kirkes ombudsmænds jord, da skal de ta landnam efter aaverksboten, indtil aaverket er værd 12 ører, dobbelt om det er lovfæstet. Men om der er aavirket i barons eller stallars eller merkesmands jord, da skal hver av dem ta landnam efter aaverksboten, indtil aaverket er værd o ører, dobbelt om det er lovfæstet. Men om der er aavirket i haulds jord, da skal han ta landnam efter aaverksboten, indtil aaverket er værd 6 ører, dobbelt om det er lovfæstet. Men om der er aavirket i bondes jord eller i deres, som er fra andre kongeriker, og har fast bopæl her i landet, da skal de ta landnam efter aaverksboten, indtil aaverket er værd en halv mark (ɔ: 4 ører), dobbelt om det er lovfæstet, medmindre de er av høiere stand. {{anker|§ 2}} '''2.''' Skal ingen mands landnam økes utover, hvad her er sagt, selv om aaverket er mere værd; men alt aaverk paa jord skal 6 skjønsomme mænd taksere. {{liten blokk|Væsentlig nyt, jfr. G. 91; F. XIII 15.}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 0ci8g7g8clk7rrc6ly36b8kblp61wu5 104 146233 341598 2026-11-11T21:00:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|124|VII. Landsleiebolken kap. 21—22.}}</noinclude><section begin="21" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 21. Hvorledes [sameiere og] kvinder skal ta landnam}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om flere mænd eier jord sammen, da skal de alle ta landnam efter den bedste mand, som eier i jorden med dem, hvis jorden er uskiftet, og skifte landnam og aaverksbot efter størrelsen av eiernes lod i jorden. Men mø skal ta landnam efter sin far, og enke efter sin sidste egtemand. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen gir lov til at nytte jorden, men andre ikke, da tar den, som ikke gav lov sit fulde landnam eftersom han er mand til, men av aaverksboten som han eier i jorden til. Men om flere ikke har git lov, da tar alle ett landnam, men slikt av aaverksboten som hver eier i jorden til. Men om jorden er skiftet med odelsskifte, da tar hver fuldt landnam av sin lod, eftersom han er mand til. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu farer nogen i anden mands skog uten eierens lov og hugger i den, da skal eieren lede skjønsomme mænd til stubbene for at se og vurdere skogspilde; da skal han bøte jordeieren landnam og skogspilde eller negte med lyrittered, om eieren ikke har vidner derpaa. Overalt hvor nogen finder aavirke i sin skog, da skal han ustraffet kunne ta det bort. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—2 fra F. XIII 16. § 3 fra F. XIII 10, jfr. G. 91.}} <section end="21" /> <section begin="22" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 22. Om hugst i uskiftet skog og i nødsfald}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om 2 eller flere mænd eier skog eller uthage sammen, da skal ingen aavirke mere end han eier i eiendommen og forholdstallet tilsier, om jorden er uskiftet, undtagen brændeved<ref>Jfr. kap. 16 i. f.</ref>. Men om nogen hugger mere end han tilkommer, da skal man søke dem, som er medeiere, til skifte (utskiftning), eftersom lovboken vidner i odelsskifte [kapitlet]<ref>Se L. VI 3.</ref>; <section end="22" /><noinclude> <references/></noinclude> d253xd6fmvnnt19ud80rtzlq23mxejr 104 146234 341600 2026-11-11T21:00:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 22—23.|125}}</noinclude><section begin="22" /> ti den skal raade for skifte, som skifte vil; ingen skal raade eller gjøre en anden spildeverk eller pengeskade. Men om der virkes mere end tilkommer, naar skogen er uskiftet, da svare slikt derfor til skogeieren, som den skulde svare, som hugg uten lov og intet eiet i jorden, baade aaverksbot og landnam. {{anker|§ 2}} '''2.''' Ingen skal hugge i anden mands skog, undtagen færdefolk til utbedring av sine færdegreier, hvad enten det gjælder slæde eller skib, eller til brændefang, om de ligger ute, for en nat paa samme sted, hvis han ikke kan faa kjøpt eller faa lov og nødsfald foreligger, da hugge han, saameget han trænger, og bøte skogspilde landnamsløst, om eieren paataler eller hans ombudsmand. Men om han bor paa skib, skal han ikke ha mere, end de kan hugge paa en dag. Men om mere hugges, bøte skogspilde og landnam til jorddrotten, medmindre han gir sit lov dertil. {{liten blokk|Kilde: Jfr. Grágás II kap. 424 (s. 472—74), I kap. 199. § 2 optat i Byloven IX 10.}} <section end="22" /> <section begin="23" /> {{sperret|Kap. 23. Om skibdraging [og bergeløn]}}. {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu trænges det at sætte skib op eller ut, da sende styrmanden budstikken saa vidt omkring, at der blir fuldt mandskap til at sætte det skib op eller ut; enhver som ikke kommer til den skibdraging, er saket en halv øre sølv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Overalt hvor folk lider skibbrud og ikke synes, at de selv kan utføre bergingen, da skal de sende budstikken om til de bønder, som bor nærmest, saa mange som de synes at tiltrænge inden det skibrede, og de, som kan, skal komme dit med sine hester; de skal ha 6 ører for hver lest, de faar iland; de skal desuten bjerge skib og redskap. Men hver som ikke følger budet, er saket 6 ører sølv til kongen; kongen skal [derav] ha halvdelen og de skibbrudne halvdelen. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="23" /><noinclude> <references/></noinclude> 19m42tftsaemkn1o0tqt9iw5pwtokqz 341974 341600 2026-11-11T22:05:54Z Kåre-Olav 25 midtstilt 341974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 22—23.|125}}</noinclude><section begin="22"/>ti den skal raade for skifte, som skifte vil; ingen skal raade eller gjøre en anden spildeverk eller pengeskade. Men om der virkes mere end tilkommer, naar skogen er uskiftet, da svare slikt derfor til skogeieren, som den skulde svare, som hugg uten lov og intet eiet i jorden, baade aaverksbot og landnam. {{anker|§ 2}} '''2.''' Ingen skal hugge i anden mands skog, undtagen færdefolk til utbedring av sine færdegreier, hvad enten det gjælder slæde eller skib, eller til brændefang, om de ligger ute, for en nat paa samme sted, hvis han ikke kan faa kjøpt eller faa lov og nødsfald foreligger, da hugge han, saameget han trænger, og bøte skogspilde landnamsløst, om eieren paataler eller hans ombudsmand. Men om han bor paa skib, skal han ikke ha mere, end de kan hugge paa en dag. Men om mere hugges, bøte skogspilde og landnam til jorddrotten, medmindre han gir sit lov dertil. {{liten blokk|Kilde: Jfr. Grágás II kap. 424 (s. 472—74), I kap. 199. § 2 optat i Byloven IX 10.}} <section end="22"/> <section begin="23"/>{{midtstilt|{{sperret|Kap. 23. Om skibdraging [og bergeløn]}}.}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu trænges det at sætte skib op eller ut, da sende styrmanden budstikken saa vidt omkring, at der blir fuldt mandskap til at sætte det skib op eller ut; enhver som ikke kommer til den skibdraging, er saket en halv øre sølv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Overalt hvor folk lider skibbrud og ikke synes, at de selv kan utføre bergingen, da skal de sende budstikken om til de bønder, som bor nærmest, saa mange som de synes at tiltrænge inden det skibrede, og de, som kan, skal komme dit med sine hester; de skal ha 6 ører for hver lest, de faar iland; de skal desuten bjerge skib og redskap. Men hver som ikke følger budet, er saket 6 ører sølv til kongen; kongen skal [derav] ha halvdelen og de skibbrudne halvdelen. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="23"/><noinclude> <references/></noinclude> 2bjfb0v448ttqod1liuzj3ndrbe1rlj 104 146235 341601 2026-11-11T21:00:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|126|VII. Landsleiebolken kap. 24—25.}}</noinclude><section begin="24" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 24. Om lovfæste (forbud) til femtestevne}}.<ref>Jfr. kap. 19 noten.</ref> {{midtstilt/e}} For alt det som folk tvister om aaverk paa aker eller eng, paa holt eller hage, skal der lovfæstes (nedlægges forbud), og den, som mest tykkes trænge det, forelægge [den anden] femtestevne og de skal nævne 6 skjønsomme mænd hver av dem paa stevnet i dom til at bedømme deres vidner og krav (málefni). Men [for] alt det, som en mand aavirker paa aker eller eng indtil femtestevnet, og ikke unddrar det fra lagadommen, da sakes han ikke. Den skal først føre sine vidner for domsmændene, som først forela [den anden] lov og dom, men vergeren siden; og den skal la sine vidner sverge, som domsmændene finder mest sandfærdige og [som] de vil svare for Gud har ret efter deres overbevisning; men ikke skal de la begge [parters vidner] sverge. Men om de (domsmændene) ikke blir enig, da kan saken indankes for lagmanden. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. XIII 23—26.}} <section end="24" /> <section begin="25" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 25. Om [forspildt femtestevne og] bøter for {{korreksjon|vrange|range|221}} domme}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om alle de eiendommer og landskylder, som folk skal gjøre femtestevne til, da skal saksøkerne (sakaráberi) lovfæste og opnævne 2 vidner og derefter forelægge [den anden] femtestevne, og den stevne kan [motparten] ikke spilde for ham). Men om han spilder den, bøte (gjalde) han 6 ører sølv, halvt til kongen og halvt til saksøkeren. Men vidnene skal vidne saaledes, at de holder paa én bok og kalder Gud til vidne paa, at de var nær, da femtestevnet blev forelagt, og sverge ikke yderligere. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om de, som sitter i dommen, blir uenige og ikke samdømmende, da skal de, som har uret, bøte (gjalde) 6 ører sølv, halvt til <section end="25" /><noinclude> <references/></noinclude> 1mxuhhdvgfen78mmthbl5zyaojicxf3 104 146236 341602 2026-11-11T21:01:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 25—27.|127}}</noinclude><section begin="25" /> kongen og halvt til saksøkeren, medmindre de sverger paa, at de ikke visste noget sandere for Gud. {{liten blokk|Kilde: Haakon Haakonssons rettebot 1260 i F indl. 16, 1ste del.}} <section end="25" /> <section begin="26" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 26. Om ombudsmands skyldighet}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Hver mand inden vort lagdømme, som eier jord, skal ha sin ombudsmand inden det fylke, hvor jorden ligger, medmindre han selv er indenfylkes, og selv da kan han ha ombudsmand, om han vil. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men den som har ombud, skal søke (sœkja) landnam for alt aaverk, som om han selv var eier, halvt for landdrotten og halvt for sig selv. Men om han ikke søker ret, skal han slet intet ha [derav]. {{anker|§ 3}} '''3.''' Ombudsmand kan bortbygsle jorder til andre, men ikke til sig selv, og oppebære leien, hvis jorddrotten vil. Men om ombudsmand tar leien og ikke vil la jorddrotten faa den, da kræve (beiði) jorddrotten leien [hos ham] og søke den som vitterlig gjæld. Men om ombudsmanden dølger, at han har overtat ombudet, da ha jorddrotten 2 mænds vidner derpaa. Men om jorddrotten dølger og sier, at han ikke har overdrat ham ombudet, da skal den, som har overtat ombudet, ha 2 mænds vidne paa, at jorddrotten eller hans ombudsmand overdrog ham ombudet, og ha [da] ombudet efter loven. {{liten blokk|Kilde: Jfr. L. VI 17 med kildehenvisninger.}} <section end="26" /> <section begin="27" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 27. Om ansvar for ild, om den blir løs}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Der er tre lovlige aareilder: den ene er den, som en bonde kan ha i de hus, hvor han sitter eller sover. Den anden er den, som brukes til at bake og koke med og den ild som husfolket skal ha til varme indendørs. Det er den tredje, som kaldes kylne- og laaveild (ild i tørrehus og laave). For saadan ild skal ingen aabyrges mere end sit eget [tap], medmindre han bor paa leieland. Alle de hus som er i <section end="27" /><noinclude> <references/></noinclude> j4ldsiurd94817ky53gbqwjng1488i8 104 146237 341604 2026-11-11T21:01:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|128|VII. Landsleiebolken kap. 27—28.}}</noinclude><section begin="27" /> hans leiemaal og som brænder op av vaadeild, da skal leilændingen føre tømmer paa tomten og alt tilfang til slike hus, som før stod der. Men jorddrotten er skyldig at gi arbeidsløn for alle husenes gjenopførelse. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men al utbaaret ild skal den aabyrges, som bær den ut og gaar fra den, naar den er slukket. Men om mennesker faar mén av den ild, da skal han erstatte (gjalda) al den skade, som bær den ut, efter 6 skjønsomme mænds takst; men ingen sekt vedligger; det kaldes vaadeild. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om nogen viser sin umage (myndling) efter ild, da skal den aabyrges alt den umyndiges verk, som eier ham. Men om en fuldmyndig viser en anden mands umage efter ild eller at gjøre noget, som folk faar mén av, da skal den bøte skaden, som skikket umagen, men han løper løs derfra. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 99; F. XIII 2 beg.; Js. VI 3 (83).}} <section end="27" /> <section begin="28" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 28. Om brandstiftelse}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal ingen for en anden opbrænde hus eller lade, sæterbod eller saltkjedelsbod eller skib, med hævnende haand. Men om nogen sætter ild paa og blir overbevist derom, da er han utlæg og uhellig og skal kaldes brændevarg og ha forbrutt hver penning av sit gods i land og løsøre og tvigjælde det, som han brændte op, efter 6 skjønsomme mænds takst og 6 ører i avindsbot og retsbot efter lagadom f(til den skadelidende), før noget tilfalder kongens kasse. Men om det sker paa anden maate, da omgaaes dermed efter skjønsomme mænds raad efter sakens omstændigheter. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om han negter, da skal han (den skadelidende) fare til hans hjem og stevne ham til tinge for utlægd og brandstiftelse, og da skal han fæste (utlove) tylvtered paa det ting; den ed skal han ha svoret inden 10 uker svergedage; falder til utlægd, hvis den falder (ɔ: hvis eden mislykkes). {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu, hvis nogen anstifter brandstiftelse og blir overbevist derom, da skal han tvigjælde igjen halvdelen av det som blev brændt. Men om han negter, rense sig med settered, som falder til halve bøter. <section end="28" /><noinclude> <references/></noinclude> o4hq3caw0za2t6smnsvv5t6e9o6uulg 104 146238 341605 2026-11-11T21:01:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 28.|129}}</noinclude><section begin="28" /> {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om nogen brænder vedstabel eller gjærdefang, tømmer eller takvirke, grinder eller slæde eller andet tilfang, som folk synes det er bedre at ha end at undvære, hver som gjør det, skal bøte 1 mark sølv til kongen og tvigjælde det til den, som han brændte for og avindsbot efter lagadom; men jorddrotten skal altid ha landnam, om det som er brændt, skader ham. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 98; F. XIII 13, jfr. XV 12.}} <section end="28" /> <section begin="29" /> {{sperret|Ka{{rettelse|d|p}}. 29. Om lovlige gjærder og [gjærde{{shy}}pligtens] utskifting mellem folk}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal man skifte ut gjærdene efter jordbrukets størrelse og hele gaardsbruket (eptir jarðarhofn ok allum áverka). {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er gard granners fredsstifer (sættir. Den skal man gjøre saa høi, at den naar op under armen paa en middelshøi mand. Men den gard er gild, som har en alen mellem hver staur og hver tredje staur er hjaastaur (skraastøtte) og alle er jâret (jaðraðr, d. e. fæstet til en overligger) og saa tæt, at man ikke kan kaste en buløks igjennem det; de garder er gilde efter loven og hver skal ha sin gard[part] opført til korsmesse om vaaren (3dje mai) og enhver aabyrges sin gard til vinternatten (14de {{korreksjon|september|oktober|221}}), den som staar om avling. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men der er en anden gard som kaldes rimagard (sprossegjærde); deri skal være 4 rækker og oker paa endene og fæste saa fast med hanker og staurer, at den ikke falder ned for vind eller bufæ. Det er den tredje gard, som heter skigard, og den skal man opføre efter sedvane der, hvor man har godt for trævirke. Det er den fjerde som man kalder hagfællegard, som folk har som merkegard mellem sine eiendomme; den skal gjøres saa tæt, at intet kvæg kan gaa gjennem den; da er den lovlig. {{anker|§ 4}} '''{{rettelse|3|4}}.''' Nu er ofte myr og ufarbare strækninger gjærder om folks eiendomme; det skal man ha som gjærde, saalænge man kan. Men om kvæget farer over, da skal hver holde gjærde om sin aker <section end="29" /><noinclude> <references/> {{liten blokk|9 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 9oiv5a6n7cj6za8cicq3jydgmsoj6y6 341975 341605 2026-11-11T22:06:33Z Kåre-Olav 25 midtstilt 341975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 28.|129}}</noinclude><section begin="28"/>{{anker|§ 4}} '''4.''' Men om nogen brænder vedstabel eller gjærdefang, tømmer eller takvirke, grinder eller slæde eller andet tilfang, som folk synes det er bedre at ha end at undvære, hver som gjør det, skal bøte 1 mark sølv til kongen og tvigjælde det til den, som han brændte for og avindsbot efter lagadom; men jorddrotten skal altid ha landnam, om det som er brændt, skader ham. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 98; F. XIII 13, jfr. XV 12.}} <section end="28"/> <section begin="29"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Ka{{rettelse|d|p}}. 29. Om lovlige gjærder og [gjærde{{shy}}pligtens] utskifting mellem folk}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal man skifte ut gjærdene efter jordbrukets størrelse og hele gaardsbruket (eptir jarðarhofn ok allum áverka). {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er gard granners fredsstifer (sættir. Den skal man gjøre saa høi, at den naar op under armen paa en middelshøi mand. Men den gard er gild, som har en alen mellem hver staur og hver tredje staur er hjaastaur (skraastøtte) og alle er jâret (jaðraðr, d. e. fæstet til en overligger) og saa tæt, at man ikke kan kaste en buløks igjennem det; de garder er gilde efter loven og hver skal ha sin gard[part] opført til korsmesse om vaaren (3dje mai) og enhver aabyrges sin gard til vinternatten (14de {{korreksjon|september|oktober|221}}), den som staar om avling. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men der er en anden gard som kaldes rimagard (sprossegjærde); deri skal være 4 rækker og oker paa endene og fæste saa fast med hanker og staurer, at den ikke falder ned for vind eller bufæ. Det er den tredje gard, som heter skigard, og den skal man opføre efter sedvane der, hvor man har godt for trævirke. Det er den fjerde som man kalder hagfællegard, som folk har som merkegard mellem sine eiendomme; den skal gjøres saa tæt, at intet kvæg kan gaa gjennem den; da er den lovlig. {{anker|§ 4}} '''{{rettelse|3|4}}.''' Nu er ofte myr og ufarbare strækninger gjærder om folks eiendomme; det skal man ha som gjærde, saalænge man kan. Men om kvæget farer over, da skal hver holde gjærde om sin aker <section end="29"/><noinclude> <references/> {{liten blokk|9 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 2xndh6abwju4h3tod67n7hgbtq0lr3d 104 146239 341607 2026-11-11T21:01:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|130|VII. Landsleiebolken kap. 29—31.}}</noinclude><section begin="29" /> eller eng og bøte den skade (bœte skaða þann), som kvæget gjorde hans naboer for hans vangjærdings skyld. {{liten blokk|Kilde: G. 82 {{=}} Js. VI 20 (99); F. XIII 21; begge meget omarbeidet.}} <section end="29" /> <section begin="30" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 30. Om granners grind pligt og om grannestevnet}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om hovedveier løper mot en gard, da skal der være led i den og grind for og [4] sprosser i den og 2 oker paa endene og korsband om, da er grinden gild. Saaledes skal grinden sættes, at den gaar igjen av sig selv. Men om nogen skyter op en grind og kvæget gaar i aker eller eng, bøte den skade, som blir gjort, og landnam atpaa til den som eier korn eller høi eller græs. Men om man nedhugger grindstolper eller vælter fra den sten, som ligger ved, og grinden av den grund staar aapen, bøte al den skade som der blir gjort og landnam atpaa til den, som eier græsset. {{anker|§ 2}} '''2.''' Halvardsmessedag (15de mai) skal der være grannestevne; de garder er gilde, som de da tar for gilde paa grannestevnet. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om gard blir brutt, da skal føre mænd til for at syne garden. Men om gard har været gild, da skal den erstatte skaden (gjalda auslan), som eiet kvæget [som voldte den]. Men om garden ikke har været gild, da skal den erstatte skaden, som eiet garden. '''4.''' Men om der har været merkegard mellem gaardene og den er nedfalden, da skal de som vil ha den, gjærde sin lod og tilbyde dem, som eier til møtes [med dem] at gjærde sin lod. Men den som ikke vil gjærde, aabyrges al den skade, som blir gjort, hvis kvæg det end er, som gjør den, og 2 ører sølv atpaa til den, som faar skaden. {{liten blokk|Kilde: G. 83. Js. VI 23 (102); meget omarbeidet.}} <section end="30" /> <section begin="31" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 31. Om folks gjærder [mellem gaardene]}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om folk vil ha gjærder mellem gaardene, der hvor der ingen har været før, gjærde efter jordmængden (at {{bindestrek1|jarðar|jarðarmagni}} <section end="31" /><noinclude> <references/></noinclude> 7o5i0kw1vu15x4c9affh3ob865vlt83 104 146240 341608 2026-11-11T21:01:45Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 31—32.|131}}</noinclude> <section begin="31" /> {{bindestrek2|magni|jarðarmagni}}), den som vil ha, og likesaa den, som eier til møtes, og efter jordlmængden opholde enhver siden sin lod. Men den som ikke vil opholde gjærdet eller opføre det, bøte al den skade, som derav gjøres. {{anker|§ 2}} '''2.''' Femt skal stevnes til at fordele gjærdepligten og til at kaste lod og ha vidner tilstede, hvad enten han vil eller ei, og aabyrge ham gjærdet og al den skade som kvæget foraarsaker, hvem der end eier det. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men naar gjærde er gjort, da skal alt kvæg og svin heimbydes (sendes til eieren) og kræve lagasekt [for det], det er 2 ører sølv, og bøte skaden (auslan), som 6 skjønsomme mænd takserer den. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 82 {{=}} Js. VI 22 (101).}} <section end="31" /> <section begin="32" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 32. Hvorledes [indsat] bufæ skal løses ut}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om en mand eier bufæ, en anden aker, en tredje ugild gard, men den som eier akeren skal gaa efter mænd og la dem se, at bufæ er kommet i aker eller eng, da skal han føre det bort med vidner og la 6 skjønsomme mænd taksere den skade (ausli), som er gjort, og sætte ind det bufæ, som er kommet deri og drive det løst ind i hus og lægge hverken bast eller band paa det; og selv om det ene stanger det andet, da er det eierens aabyrgd og ikke hans som satte det ind. Men alt det, som eieren av bufæet taper til den, som eier akeren, det skal den, som eiet den ugilde gard, erstatte (gjalda) ham. Der skal sendes bud til eieren samme dag, som bufæet er sat ind. Men om han ikke vil løse det ut, da skal han la det staa inde til femt. Men om det ikke da er løst ut, da blir dens eiendom, som satte det ind, og da siges skadeboten (auslagjold) at være betalt. Men om en mand tar bort det bufæ, som var indsat, og vil ikke løse det ut efter loven, da kaldes det «laakeran»; da er høvdingen (anføreren) saket 1 mark sølv til den, som satte det ind, men enhver anden, som var med ham for at føre det bort, 2 ører sølv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om svin eller andet bufæ kommer i aker eller eng, naar gardene er gilde, da skal det {{bindestrek1|indsæt|indsættes}} <section end="32" /><noinclude> <references/></noinclude> ci78d5gh7mb9drmspfw3g38okc7k716 104 146241 341609 2026-11-11T21:01:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|132|VII. Landsleiebolken kap. 32—33.}}</noinclude><section begin="32" /> {{bindestrek2|tes|indsættes}} til skadebot; men eieren løse det ut efter loven. 3. Men tjorhester eller tjorkjør og alt det bufæ, som bønderne selv sætter indengards, og det kommer løst og gjør skade, det skal sættes ind til skadebot og eieren løse det ut efter loven. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. XIII 21 slutningen om hesters indsætning; forøvrig nyt.}} <section end="32" /> <section begin="33" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 33. Om en fattig mand trænger at utløse sit bufæ}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om en mand har en gardbryter i sit bu og hans granner vet det, heimbyde den, før den gjør nogen skade, men siden kan den altid indsættes til skadebot. Men om den kommer i aker eller eng, da løse eieren den ut efter loven. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu vil en mand utløse sit bufæ og har ikke sølv dertil, da skal han gi pant (leggja veð) eller skaffe borgensmand (vorðzlumaðr) som er jevngod med pantet. Men om hin ikke vil gi [det indsatte bufæ] fra sig, før han har sekten i hænde, da svælter han hans hjord og hjon (husfolk) og er saket 1 mark sølv til den som eier bufæet og allikevel erstatte (bœte) ham butapet efter 6 skjønsomme mænds takst. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu vil han ikke løslate hans bu eller gjalde sekten, da skal han med vidner kræve (krefja) ut sit bufæ og lyse ran paa ham og bueieren skal tilstevne kirkesognsting og kræve (beiða) bønderne til atferd (eksekution) til at ta hans bufæ og sekten med; men hver er saket 1 øre til kongen, som ikke gaar med. Men kongens ombudsmand skal føre an, om nogen saadan er i nærheten, og odles dermed en halv mark sølv for buran. De er alle fredhelge som angriper, men alle hine, som gjør motstand, ugilde, hvad enten de faar ben (farlig saar) eller bane. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="33" /> <section begin="34" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 34. Om nogen spilder folks gjærder}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Alle veier og gardsled skal være saaledes som de har været fra fordums tid. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om en mand rider eller gaar <section end="34" /><noinclude> <references/></noinclude> tmgs6mytwca0p8r64h4huq53zjtjcui 104 146242 341611 2026-11-11T21:02:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 34—35.|133}}</noinclude><section begin="34" /> over aker eller eng og vil ikke fare den rette færdselsvei, den mand er saket 1 mark sølv til den som eier akeren. Men om nogen bryter igjennem en andens gjærde, da skal der bøtes 2 ører for hvert led (aapning); men om nogen bryter eller hugger gjærde i sønder ned til jorden, da skal der bøtes 1 øre sølv. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu kaldes det «led», til det er 10 favner langt; men det kaldes «bolkabrot», som er længre; derfor skal bøtes 1 mark sølv til den, som eier gjærdet, og gjøre gjærdet jevngodt som det var før. {{liten blokk|Kilde: § 1 fra G. 81 {{=}} Js. VI 19 (98), 1ste punktum. § 2—3 nyt; jfr. G. 90.}} <section end="34" /> <section begin="35" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 35. Om en mands hest skader hest}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om en mand eier hingst, da skal han enten kjøpe hoppe til den eller skaffe sig en tillaans; men om han har laant hoppe, da skal han ha vidner paa det. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om de hester bites, som han saaledes har i varetægt, og nogen av dem faar bane derav, da skal den, som blir dræpt, takseres og han skal erstatte dens halve værdi, medmindre hele den, som er i live, er mindre værd end den halve døde, da kan den ikke forbryte mere end sig selv. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om en mand eier hingst, som ikke følger hoppe, og den bites med en anden hingst om dennes stodhoppe, for den f[sidste] hingst skal der bøtes helbot (allgildi, fuld erstatning). Men om den faar bane derav, som løper til, da ligger han død paa sit eget verk og ugild for sin eier. Men om hingst biter hoppe til bane, det er helbot. Men om hoppe biter hingst til bane, det er halvbot (halfgildi). Men om grahest biter gjældhest (jálkr) til bane, det er helbot. Men om gjældhest (jálkr) biter hoppe til bane, det er halvbot. Men om hoppe ligger død ute, da skal man tilkalde mænd og opta syn og om de synes der er hingstverk paa den, da kan han gi tre mænd sak (sǫk), som eier hingster i grænden, til samme retsbot [som hoppen er værd], og kun i det tilfælde den fjerde, at han fører sandt vidne paa [at hans hingst er den skyldige]; <section end="35" /><noinclude> <references/></noinclude> l13k7v60e2b5sy7vo7ku4gwmb7jsk4v 104 146243 341612 2026-11-11T21:02:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|134|VII. Landsleiebolken kap. 35—36.}}</noinclude><section begin="35" /> og enhver av dem sverge ensed efter sin samvittighet for sin hingst. Men om nogen av dem ikke vil sverge for sin hingst, da skal han bøte (gjalde) hoppens værd. Men om hest er drevet ut i dokk (hul) eller dy (sump), utfor fjeld eller uføre (forað, ufremkommelig sted), og man kan se far efter to hester derhen, men efter én derfra, da skal de mænd som eier hester i grænden, tilsvare ham samme ret, som før er skilt. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om hest eller naut dræper smaafæ, da bøtes helbot i alle de tilfælder, hvor overmagt foreligger. {{liten blokk|Nyt eller fra den østlandske lovbok.}} <section end="35" /> <section begin="36" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 36. Om folk egger andres hingster til hestekamp}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Overalt hvor nogen egger andres hingster til kamp uten eierens lov, bøte den skade, som derav følger, og avindsbot efter lagadom til hingstens eier. Men om det blir en halv marks skade, bøte fuld retsbot efter lagadom, som om det var gjort av hævn eller avind. Men enhver aabyrges sig selv i hingstekamp, hvem det end er som egger. Men om nogen uten i nødsfald slaar til en hingst i hestekamp, bøte avindsbot til eieren efter lagadom, men om den faar mén derav, bøte skaden og fuld retsbot til hingstens eier efter lagadom. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu tar nogen tjor av anden mands hest uten lov, bøte eieren efter 6 mænds dom og ha fuld aabyrgd for hesten og dens verk, indtil eieren atter faar den i sin magt, eller negte med ensed, medmindre han sætter den ind til skadebot (auslagjǫld) {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om øyk (trækdyr, lastdyr) eller andet bufæ render efter folk, skal man sætte fæet ind, før det har faret over tre bøer (gaarder), ellers aabyrges man det i alle tilfælde (ábyrgizt at ǫllu). {{liten blokk|Nyt eller fra den østlandske lovbok.}} <section end="36" /><noinclude> <references/></noinclude> t0s6xbuka596r7gndmifpa0cvisc3h2 104 146244 341613 2026-11-11T21:02:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 37.|135}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 37. Om fæføling paa anden mands bufæ}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu blir der fæføling (fjárfœling)<ref>Ordet lar sig ikke oversætte med noget enkelt nutidsord. Hertzberg forklarer det som «hærverk eller skadetilføielse, øvet mot anden mands kvæg i hensigt at forulempe dets eier.» Hægstad og Torp med: «skamfaring, hærverk paa fæ.»</ref> paa en mands bufæ, paa gjeter eller paa sauer, naar en mand dræper det og vil ikke vedgaa. Men om nogen eier en gjødgalt, som er værd en halv mark, da blir der fæføling paa det ene svin. Paa naut og hester blir der fæføling, selv om [bare] ett dræpes<ref>Fjárfœling er en ringere forbrydelse en búhǫgg, som er voldelig nedslagtning av alle en mands kreaturer, hvis han blot eier 1, 2 eller 3 og altid, hvis der slagtes over 3, se Ældre østl. lovbok i NgL II 523 og F. VII 23. Buhogg er ubotaverk.</ref>; og altid er det fæføling paa bufæ, naar føtterne ikke bær [det] hjem til eieren. Men 1 mark sølv er straffeboten for fæføling, halvt til kongen og halvt til fæets eier, og bøte skaden efter 6 skjønsomme mænds vurdering. Men om nogen dræper færre gjeter, svin eller sauer end 4 i tallet, da bøte han efter lagadom og avindsbot til fæets eier. Men nogen dølger sit verk, negte med lyrittered. Men om naut eller hest er saaret eller slaatt og føtterne dog bær [det] hjem til eierens hus, da foreligger ikke fæføling, men bøte dog avindsbot efter lagadom, halvt til kongen og halvt til fæets eier. Men om nogen dræper en andens fæ og vedgaar det og sier selv at være gjerningsmand, da skal den, som dræpte, beholde det døde dyr, men eieren skal han skaffe et levende isteden. Aldrig ganger fæ sig ugildt<ref>{{sperret|Hertzbergs}} Glossar under {{sperret|ugildi}}.</ref> (ɔ: forspilder sin eiers erstatningsret). {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er der ett søksmaal (sókn) paa al slik avindsret. Men om nogen dræper en andens kvæg og gjør fæføling derpaa, da skal eieren stevne herredsting inden 3 nætter; der skal han søke og la det bevise med 2 mænds vidne, medmindre hin vil vedgaa. Han skal føre 2 mænds vidne paa, at de syntes menneskehaands verk at være paa<noinclude> <references/></noinclude> 1mgxlc80ewtw4nb2cfcvjruxsxswj62 104 146245 341614 2026-11-11T21:02:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|136|VII. Landsleiebolken kap. 37—38.}}</noinclude><section begin="37" /> fæet. Da skal tingmændene idømme ham lyrittered derfor; den ed skal han ha avlagt inden en maaned av svergedager. Men om den ed falder, bøte (gjalde) fæet med dets værd og lægge til 1 mark sølv, halvt til kongen og halvt til fæets eier. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om nogen slaar eller saarer en andens fæ, da skal han bøte slaget, som 6 skjønsomme mænd takserer det; ikke er der saarbot for fæ, hvis det blir friskt. Arbeidsspilde og melketap (nytfall) skal bøtes efter 6 skjønsomme mænds takst; 1 øre skal bøtes for øie paa et naut, og likesaa for horn og likesaa for hale. Men fjerdeparten av dens værd skal bøtes for øiet paa en hest. Men om nogen hugger halen av hest, saa at halebenet følger med, han skal bøte I mark sølv, halvt til kongen og halvt til hestens eier, og bøte (gjalde) hestværdet; den som avstumpet, skal beholde den avstumpede hest og kaldes mindremand; men eieren [skal faa] en frisk hest igjen. Men om nogen hugger hale av hest nedenfor halebenet eller skjærer tagl av naut, bøte en halv mark, 2 ører til eieren og 2 ører til kongen. Nu skjærer nogen tagl av 2 eller 3 naut, bøte 1 øre sølv til kongen og 1 øre til nautets eier. Men om han skjærer av flere, bøte 1 mark sølv, en halv til kongen og en halv til nautets eier. Men om nogen melker anden mands bufæ, miste sin hud efter retterens lovlige revsing, medmindre sulten mand melker; dog skal han erstatte eieren melketapet. {{liten blokk|Kilde: Visselig den ældre østlandske lovbok; jfr. NgL II 523 (om buhogg), oversat av T. O. i Ældre Eidsivatingslov, s. 38; jfr. F. X 46, XI 24, 25. Beslegtet hermed er den ældre Vestgötalag I retlosæbolkær 8 og II retlosæbolkær 17; Østgötalagen bygdab. 24. Jfr. til dette kapitel {{sperret|Brandt}}, Retshistorie II 116—17.}} <section end="37" /> <section begin="38" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 38. Om hund biter folks bufæ}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu gaar hele hjorden og hyrden sammen, da skal hyrden vite, hvad der blir av hjorden og bære edfæstet vidnesbyrd (bokarvitni) om det maal, hvis han er vidnefør. Men om okse stanger okse, det er halvbot (halfgildi), men om <section end="38" /><noinclude> <references/></noinclude> 06bjh909w8p5t7pduef06yfyjybcw1k 104 146246 341616 2026-11-11T21:02:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 38—30.|137}}</noinclude>okse stanger ko, det er helbot (algildi), og alle de naut som er yngre end tre vintre, da er helbot for dem og for alle kollete naut. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om naut er stanget, da skal man kalde mænd til for at syne det og om de finder, at naut har stanget, da skal man se efter de naut, og den hjord som de har gaat med. Og om noget naut har gor eller blod eller haar paa hornene, da er det likest til [at være skyldig] og bøte den, som eier dette fæ, efter det, som før siges. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om hund biter folks fæ eller jager det i uføre, bøte hundens eier halvt første gang, men helt altid siden, om der er vidne derpaa. Men om lovlige vidner ikke er til, negte han med ensed efter sit vidende for enhver av disse saker. {{liten blokk|Nyt eller helst fra den østl. lovbok. Om dennes nære slegtskap med Vestgötalagen i denne materie vidner det, at lignende bestemmelser i denne følger like efter kapitlet om fjárfœling, se Vestgötal. I retlosæb. 9 og II retlosæb. 20.}} <section end="38" /> <section begin="39" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 39. Om nogen omkommer med sit laan}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om nogen laaner bort sin grip (løsøreting, res mancipi), da skal hver bringe det laante helt hjem [til eieren] eller bøte (gjalde) til eieren dets værdi efter 6 skjønsomme mænds takst, medmindre hin tynes med det laan, som var laant til ham; ti ikke kan han aabyrges laanet der, hvor han ikke kan [redde] sit eget liv. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal ingen ha laan længre end det var laant; men om han har det længre, da er han saket 1 mark sølv til eieren, om den kræver, som er eier; det kaldes forgriping (fornæmi), hvis ikke lovlige nødsfald hindrer. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu, selv om nogen bruker en andens øyk til laans eller til leie, da skal hestens eier aabyrges, om den gjør nogen skade, hvis det ikke skyldes brukerens «vold» (virkende aarsak, handling) eller vangjæting (vangæzla, manglende agtsomhet). {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om nogen tar en andens grip ulaant, hest eller skib (hvad enten skibet er større eller mindre), øyk eller andre slike ting, skal han bøte efter lagadom til den, som den var tat fra, efter sakens omstændigheter: <section end="39" /><noinclude> <references/></noinclude> lavk7xmuwlgufhnzq0um6zsdoywuzo6 104 146247 341617 2026-11-11T21:02:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|138|VII. Landsleiebolken kap. 39—41.}}</noinclude><section begin="39" /> [f. eks.] den nødstilstand, den som tok, var stedt i, eller den avind som derved blev vist eller den skade, som derved var tilføiet den, som det blev tat fra eller den mands stand, som det blev tat fra; bøte skadebot og slik sekt som 6 skjønsomme mænd takserer (tildømmer) ham og likesaa til kongedømmet, om sakforholdet er av den art. 5. Men om nogen tar en andens skib, da skal han svare én bot (sǫk) for sig og for sin umage (myndling). {{liten blokk|Kilde: § 1, jfr. G. 49. § 2, jfr. F. N 42, 43. §§ 3—5 nyt.}} <section end="39" /> <section begin="40" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 40. Om folks sæterfærd}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Overalt hvor der er sætre til gaardene (til bœa manna), da skal man fare fra hushagen (hjemmehagen) naar 2 maaneder er gaat av sommeren<ref>Da sommeren begynder 4de april, blir sidste termin for sæterfærden 14de juni.</ref>, medmindre de alle finder at noget andet er bedre. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu sitter én længre dernede, da skal man forbyde ham at sitte der. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu sitter han allikevel rolig videre, da skal han (naboen) stevne ham til herredstinget for ran og for hans sæte dernede; da skal tingmændene tildømme kongen en halv mark sølv for græsran, men leilændingen en halv mark sølv for græsværdet. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu skal han kræve bønder og herredsmænd saa mange som han tarv for at føre hans bufæ fra sin hushage; enhver som ikke farer med, skal bøte 1 øre sølv til kongen, hvis han var opnævnt. {{anker|§ 5}} '''5.''' Samme straf rammer den, som farer hjem i hushagen før tvimaaned.<ref>Tvimaaned er maaneden fra 14de august til 4de september. Før midten av august maa ingen føre buskapen ned fra sæteren.</ref> {{liten blokk|Kilde: G. 81, ændret.}} <section end="40" /> <section begin="41" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 41. Om folks sætermerker}}.<ref>Jb. landsleieb. 43: «Om hvor sætre skal gjøres,» viser meningen.</ref> {{midtstilt/e}} Nu skal der til sæteren oppe paa fjeldet være [de] merker, som har været fra gammel tid (at fornu fari); de skal <section end="41" /><noinclude> <references/></noinclude> ldkxl7x0vb4wkw3gm15z4krs7vjfx89 104 146248 341618 2026-11-11T21:03:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 41—43.|139}}</noinclude><section begin="41" /> ikke flyttes, medmindre han flytter dem ingen mand til mén. Saaledes skal der [være] sætre paa samme maate (svá skal þar sætr at somu). Der skal [andres] smale (smaafæ) ikke sendes med heimbud<ref>Heimboð bestod deri, at den som traf fremmed fæ paa sin jord, sendte det hjem igjen til eieren med opfordring til at passe bedre paa det; denne regel gjælder ikke paa sætrene, hvor de forskjellige eieres kvæg græsser om hverandre (horn møter horn og hov [møter] hov).</ref> [til eieren); der skal horn møte horn og hov [møte] hov. {{liten blokk|Kilde: G. 84.}} <section end="41" /> <section begin="42" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 42. Hvorledes fæet skal vogtes}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Hvis 2 mænd eller flere bor paa én gaard og alle saar én gaard, hvis da nogen har skaaret og stakket før de andre og vil straks slippe sin smale i indgjærdet, da skal han paa det vilkaar holde sin smale i gjærdet, at den ikke kommer i hans grannes aker eller eng. Men om den kommer, skal han bøte efter 6 skjønsomme mænds takst og landnam atpaa til den som eiet kornet eller græsset. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu har den, som sidst skar, stakket sit korn, da skal hin fremdeles holde sin smale saaledes, at den ikke kommer i hans grannes haabeite, før det er jevnbeitet, eller bøte (gjalde) landnam til den, som eier græsset; det samme gjælder om en mands fæ gaar i aker eller eng, naar garden er gild. Men om nogen lægger sin brakk [troð] ved anden mands aker eller eng, da skal han sætte gild gard om brakken.<ref>Troden eller brakken blev gjødslet paa den maate at kvæget blev indestængt der.</ref> {{liten blokk|Kilde: Væsentlig nyt; jfr. G. 81 sidste punktum og F. XIII 22.}} <section end="42" /> <section begin="43" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 43. Om landeveier og haandran og brohold}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Landevei (þjóðgata) og sætervei (sætrgata) og alle fæveier (rekstrar) skal være saaledes som de har været fra <section end="43" /><noinclude> <references/></noinclude> h1xvdi203gj1wczgrkaosw37qotqv4p 104 146249 341619 2026-11-11T21:03:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|140|VII. Landsleiebolken kap. 43—45.}}</noinclude><section begin="43" /> gammel tid (at fornu fare). {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu ligger landevei over en mands bø, da kan han flytte den fra sin bø paa det vilkaar, at han anlægger den like god utengards til at fare paa i tørt og vaatt veir; da skal den brukes, selv om den er længre. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal landevei være 8 alen bred. Men om nogen utover dette maal spilder aker eller eng, da skal han bøte efter 6 skjønsomme mænds takst og landnam utpaa. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu raner nogen en anden hans landevei, da skal han bøte (gjalda) en halv mark sølv til kongen; likesaa om nogen raner en anden haandran, og fuld retsbot efter lagadom til den, som blev ranet, eftersom han er mand til. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu bryter nogen en bro av paa landeveien, han gjøre den likesaa god som den var før og lægge 1 mark sølv til den som eiet broen. {{anker|§ 6}} '''6.''' Nu raner nogen en anden hans sætervei eller den fævei, som har været fra gammel tid, han bøte 1 mark sølv til kongen for veiran og hin have sin vei som før. {{liten blokk|Kilde: G. 90, ændret.}} <section end="43" /> <section begin="44" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 44. Om lovbestemte stevner til veiarbeide}}. {{midtstilt/e}} Kongens ombudsmand skal kræve veiarbeide paa midfastetinget og paabyde veiarbeide der hvor bønderne finder det heldigst at bøte paa veiene i herredet, og sætte bønderne lovlig stevne til, fra sneen er av til plogen kommer ut; den anden termin er fra vaaronnen er slut til høislaatten, den tredje begynder, naar grøden er i gaarden og varer til sne kommer paa taksponen. Dette er de lovbestemte stevner til veiarbeide; det kaldes «onnemillom» (onna-i-millum). Alt det som der imellem spildes, det skal bøtes paa i disse terminer. {{liten blokk|Kilde: Visselig fra den østl. lovbok (jfr. onna-i-millum); jfr. F. III 19, 1ste del.}} <section end="44" /> <section begin="45" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 45. Om brohold paa landevei}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Paa midfastetinget skal man kræve veiarbeide som før er sagt, men bønderne er skyldig at gjøre det, hvor de <section end="45" /><noinclude> <references/></noinclude> 2ypbibf7ys3b4gsynqy0k67zlm92z4q 104 146250 341621 2026-11-11T21:03:24Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 45—46.|141}}</noinclude><section begin="45" /> ser at det høver bedst i herredet. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal alle veier bøtes slik at de er farbar baade til at rende og ride, hvad enten det er vinter eller sommer. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu hvis der over landeveien falder slike elver som ikke er farbar med skib, da skal de gjøre veien farbar, som eier jorden paa begge sider, og gjøre bro over, om de magter det, eller flaate og dragtaug i begge land eller pram eller eke. Men om ikke saa er gjort, da er straffen en halv mark sølv til kongen og skaffe farkost allikevel. For alle slike farlige overfarts{{shy}}steder paa landeveiene, hvor hest maa tages paa svøm eller trækkes op med folkehjælp, skal der bøtes en halv mark sølv til kongen. Men for alle dem som maa stige av, ledes eller drives over, da skal der bøtes 2 ører sølv til kongen. For alle de nedfaldne trær som ligger tvers over landevei og hest skal tvispringe (froskleypa) over med mand paa ryggen, skal der bøtes 1 øre sølv til kongen. For hvert træ som ligger tvert over veien og hesten løper ut for, skal man bøte til kongen en halv øre sølv. {{liten blokk|Kilde: Sikkert fra den østlandske lovbok. Jfr. en bemerkning i F. XIII 9 om fløtbare elver (ár flotrennar).}} <section end="45" /> <section begin="46" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 46. Om veisyn (baugreið)}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Baugreid kaldes det, som kongens ombudsmand skal ha, om han vil, mellem onnene og skjære budstikken op for vidner og stevne herredsting; siden skal de først begynde sit ridt der, hvor kongens ombudsmand tykkes, det mest trænges, og ride efter de rette landeveier. {{anker|§ 2}} '''2.''' Det kaldes alt landeveier (þjódvegir, egtl. folkeveier), som løper gjennom bygdene fra ende til anden og de som løper fra fjeld og til fjære. Men alle andre veier, som løper til folks gaarder, de kaldes tverveier, og de ligger ikke under baugreid. {{anker|§ 3}} '''3.''' Man skal maale et spydskaft, som er 8 alen langt, og gjøre 2 vidjehanker dertil, og hænge den ene paa odden og den anden paa skaftet. Herredsmændene skal opnævne den bonde, som de vil; han skal stige tilhest og lægge {{bindestrek1|spyd|spydskaftet}} <section end="46" /><noinclude> <references/></noinclude> 73dosw5uysub4b38ehj1v0i7qttowe7 104 146251 341622 2026-11-11T21:03:34Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|142|VII. Landsleiebolken kap. 46—47.}}</noinclude><section begin="46" /> {{bindestrek2|skaftet|spydskaftet}} foran sig tvers over hesteryggen og ride midt efter landeveien; 1 ørtug sølv skal bøtes til kongen for hvert træ, som river hank av skaftet. Dette har fra gammel tid hedt «baugreid». {{anker|§ 4}} '''4.''' Alle halvmarkssekter for veifald aabyrges den, som eier jorden; men alle andre [sekter], som er mindre, aabyrges leilændingen, og være skyldig at bøte paa veiene og likesaa paa heimrastene. Men heimraster skal være saa lange, som de har været fra gammel tid, til hver mands gaard<ref>Heimrǫst betyr altsaa egentlig veiene fra gaarden til utmarken, vistnok særlig til havneganger, fiskevand og sætre i gaardenes sameie{{shy}}utmark. Derav kommer det, at heimrǫst senere blev betegnelsen for gaardenes eiendoms{{shy}}utmark, motsat almenningen (utrǫst), Paa Østlandet opmaaltes heimrasten med et taug, som kaldes «heimrastartaug», og maalingen begynder ved «bursringen» (ringen paa stabbursdøren) og ender ved almenningsgrænsen. Paa denne maate opmaales «heimrasten» for Bjølstad i Hedalen i 1432 og grænserøsen mot Vaage almenning blev den gang sat der, hvor den staar den dag idag, i nærheten av Kleivsæter sanatorium. Se DN. III no. 717.</ref>. {{anker|§ 5}} '''5.''' Men alle veier som løper over almenninger, da har alle herredsmænd, som bruker og eier den almenning, aabyrgden for dem. {{liten blokk|Kilde: Utvilsomt fra den østlanske lovbok. Jfr. G. 90, F. XII 19.}} <section end="46" /> <section begin="47" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 47. Om folks flytning over tjodelver}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu kaldes det tjodelver (þjóðár, folkeelver), som er saa store, at de er fløtbare (flottrennar), og broer over dem ikke kan vedlikeholdes, selv om de bygges. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu hvis der er landevei (þjóðvegr) over, da skal den ansætte færgemand, som eier nærmeste gaard, men alle, som vil færges over, skal betale færgepenger; det kaldes almenningsfar. Det er den reisendes skyldige færgepenger, 1 penning sølv for hver mand og 1 for hver hest. Men bygdefolket kan træffe særlig avtale med færgemanden, saa godt de kan, om færgeløn for sig og alle fattige, saaledes at han kan være vel tjent dermed. Men almissefolk (betlere) er i bygdefolkets aabyrgd, medmindre bygdefolket gir færgemanden saa meget, at han <section end="47" /><noinclude> <references/></noinclude> 0uosgs5jv2pi2o040xnvth8fdhm749y 104 146252 341624 2026-11-11T21:03:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 47—48.|143}}</noinclude><section begin="47" /> har tilstrækkelig for begge deler (ɔ: fattige og betlere). {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu hvis færgemanden nøder den reisende til større færgeløn end nu er mælt, for det andet hvis han negter at færge den, som tilbyr løn, for det tredje, om færgen er borte mere end ett døgn og færgemanden kjendes skyldig deri, det heter veifald (vegafall), og han er saket en halv mark sølv til kongen, men en anden halv mark til den, som ansatte færgemanden, og det skal man ha til at bøte paa færgen med. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om nogen lar naut færges paa færgen, da betale han efter overenskomst. Men om nogen gaar paa færgemandens skib eller tar det ut av hænderne paa ham, det er forgriping (fornæmi); den som gjør det er saket 1 mark sølv, halvt til kongen og halvt til færgemanden. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu er færgemand ikke skyldig at færge længer end til solnedgang og ikke før solopgang; ti sol skal om sommer raade flytningen, men dag om vinter. Men om han flytter udulgt tyv over, da har han forbrutt sin hud og skal hete tyvs fælle (þjófsnautr). Men om færgemanden forlater sundet, skal jorddrotten eller hans ombudsmand skaffe en anden i hans sted inden 3 nætter eller bøte 1 mark sølv, halvt til kongen og halvdelen lægges til færgens ombot; ti det er reisehindring (fartalmi), naar der ikke er skib i sundet. Men om skibet ældes, saa det ikke er ført, da skal bygdefolket skaffe et andet i steden inden 3 nætter eller bøte (gjalda) 1 mark sølv og allikevel skaffe skib. {{liten blokk|Kilde: Sikkert fra den østlandske lovbok; § 4, jfr. F. N 42, XIII 10; G. 92.}} <section end="47" /> <section begin="48" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 48. Om lakselver og fangstgreier, som folk opfører}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Hver eier vand og veidesteder (fiskesteder, fangststeder) foran sit land, de som har været fra gammel tid, hvis de ikke lovlig er frakommet. Vand skal rende slik som det har rendt fra gammel tid; ingen mand lede det av eller paa anden mands bø, hvis det ikke selv bryter. Men er det ledet, da skal det ledes tilbake og bøte (gjalda) jordspilde til <section end="48" /><noinclude> <references/></noinclude> mkbns1bkwb1k021sj2o3njjb9axx731 104 146253 341625 2026-11-11T21:03:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|144|VII. Landsleiebolken kap. 48.}}</noinclude>eieren og landnam atpaa. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om elv eller bæk render mellem folks bøer og der er fisk i den, da eier hver av dem den halve [elv, bæk], hvis de eier saaledes jord til paa hver side. Men om elv eller bæk render ret og bryter ikke paa nogens land, da gjøre hver veidevél (fangstgreier) fra sit land, saaledes som han har gjort fra gammel tid (at fornu fare). {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om elv bryter av nogens jord, da eier den elven, som eiet den jord, som hun brøt, men hin elvebund og øren (stranden), som er igjen, indtil midten av elven, da den randt ret (ɔ: indtil midt i de gamle elveleie). Men om den bryter mer, da eier den, som eier jorden, baade elv og elvebund indtil midten av den, da den randt ret fra gammel tid. {{anker|§ 4}} '''4.''' Ingen skal for en anden spilde eller forby fangst (veiði) der, hvor nogen har hat det fra gammel tid. Men overalt hvor folk eier lakselv sammen, da skal hver gjøre veidevél i sin elv (ɔ: del) og gjøre det saaledes, at fiskene kan gaa op i hver elvepart; ti Guds gave skal gange til fjelds som til tjære, som den vil. Men om nogen stænger elven, da skal de som eier ovenfor, paa tinget gjøre ham femtestevne til at bryte det ned. Men vil han ikke bryte det ned, da skal de kræve folkehjælp til at bryte det ned; hver bonde som negter at være med, er saket 1 øre sølv til kongen. Men de som sætter gard i elven ulovlig, skal bøte (gjalde) til dem som bor ovenfor 1 mark sølv, hvis de stængte for deres fiske. Ingen skal fare i anden mands elv, medmindre han vil fiske for den, som eier elven, og bøte dog landnam atpaa. Ingen skal forby en anden hans fiskeplads foran sit land og ingen skal spilde en andens fiskeplads. {{anker|§ 5}} '''5.''' Men om folk spilder deres fiske eller bryter ned fiskegard — medmindre det er tvergarder, som er forbutt — eller fiskegreier, da er høvdingen (anføreren) saket 1 mark sølv til kongen for lovbrudd, en anden mark sølv til eieren i avindsbot. Men hver anden som bistaar ham deri, er saket en halv mark sølv til kongen og en anden halv mark sølv til eieren [i avindsbot] og erstatte (bœte) garden og alle redskaper og spildeverket efter 6 skjønsomme mænds takst.<noinclude> <references/></noinclude> 9ygy69lj1m5vn39tym25e4ydftg0hji 104 146254 341627 2026-11-11T21:04:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 48—49.|145}}</noinclude><section begin="48" /> For alt aale- og ørretfiske er den som spilder, saket en halv mark sølv til kongen og en anden halv mark sølv til den, som eiet fisket; det kaldes spildeverk (spellvirki), og skal erstattes (bœta) efter 6 skjønsomme mænds takst, 3 fra hver side. Altid skal 6 skjønsomme mænd taksere, naar en halvmarks sekt følger skadeboten [men 12 mænd naar større sekt følger skadeboten].<ref>Mgl. i flere haandskrifter.</ref> {{liten blokk|Kilde: § 1, 1ste punktum fra G. 93; § 1 forøvrig — § 4 fra G. 85 med ændringer. § 5 nyt eller fra den østl. lovbok.}} <section end="48" /> <section begin="49" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 49. Om folk gjør skade under vaarsildfiske}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Saa er ogsaa mælt, om folk farer i sildfiske, da skal de baade dra op paa aker og paa eng og hvor de vil sakløst og ha det altsammen av igjen til sommermaal (14de april).<ref>Sildfisket er altsaa kun vaarsildfiske.</ref> Men om han ikke da tar alt væk, da eier jorddrotten hvad han vil: landnamsbot eller silden, som ligger der, om han før har varslet ham med femtestevning. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men al anden skade (ausli) som fiskemænd gjør under sildfiske utover det som lovet er i loven, da bøtes al skade efter 6 skjønsomme mænds takst, hvad enten det er indengards eller uten; vil de ikke bøte der paa stedet, da skal landnam lægges til. Men om de ilder med gjærder eller grinder eller gaardsvirke (andvirki) erstatte (gjalde) den skade, som blir taksert, og landnam atpaa, hvad enten de bøter (betaler erstatningen) der eller senere. Men landnam og skadebot (auslabót) deles mellem jorddrotten og leilændingen efter som lovboken før vidner i landbyggingen [var.: landbrigden].<ref>Nogen saadan regel findes ikke i L; landabygging ({{=}} landsleiebolken maa være fra den østl. lovbok; jfr. byggingabolkær i de svenske love.</ref> {{liten blokk|Kilde: § 1 F. XV 5. § 2 vistnok fra den østl. lovbok.}} <section end="49" /><noinclude> <references/> {{liten blokk|10 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> jfh9k93xxniaawmlos4vmmhw1kv7ezz 104 146255 341628 2026-11-11T21:04:14Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|146|VII. Landsleiebolken kap. 50—51.}}</noinclude><section begin="50" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 50. Om [retsferier under sildfiske og om] folk [der] tar noget fra andre med avind}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Alle søksmaal (sóknir) skal hvile under sildfisket. Men om de reiser bort uten at bøte for sig, da er styrmanmanden i borgen (i vðrðzlu) for sit mandskap, hvor han træffes, og styrmanden søke sit igjen hos dem, som først var sakgit, eller forsvare sig med ensed. {{anker|§ 2}} 2. Nu om nogen tar fra hverandre aarer eller tiljer eller øsekar eller anden redskap og fiskegreier og spildes det for den anden, bøte efter 6 skjønsomme mænds takst og avindsbot atpaa efter lagadom. Men gjør man noget saadant, mens eieren er tilstede, bøte fuld retsbot til eieren efter 6 skjønsomme mænds dom, lovlig opnævnt, og skaden efter 6 skjønsomme mænds takst, og kongen en halv mark sølv. {{liten blokk|Nyt; jfr. F. II 27, L. IV 18.}} <section end="50" /> <section begin="51" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 51. Om utrormænds fiskefærd}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu tar nogen sild av folks garn og det er ikke betlere eller eierens husfolk, og det blir vidnefast, da eier garnets eier al den sild som den, som ulovlig tok, før har baaret paa land. Men om nogen river en andens garn eller skjærer det istykker med vilje for at ta sild ut av det, bøte garnspilde og fangstspilde og fuld retsbot til garnets eier efter lagadom, men 1 mark sølv til kongen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Ingen skal gjøre en anden forkast (brigðverpi); den skal ha kastet som først gav ut sit taug og fangsten er dens, som han gjorde forkast. Men om det ikke blir nogen til gagn, bøte styrmanden til den anden styrmand og avindsbot efter lagadom; men hver rorskar (háseti) 1 øre sølv; det skal den andens rorskarer ha. Men om begge samtidig gir ut sit taug og kaster mot hverandre, da ha hver, hvad han faar, om ingen kaster over den anden; men blir det anderledes, da skal det, den ene fisker mere end den anden, deles likt mellem dem. <section end="51" /><noinclude> <references/></noinclude> q0pb9oaicfc4mcltigcwuxjb7ewf0fb 104 146256 341634 2026-11-11T21:08:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 51.|147}}</noinclude>{{anker|§ 3}} '''3.''' Men om folk kaster med not (logn) efter sild, da kan hver, som vil, lægge kavler (kagger, flyteholter) under [noten, naar den vil trykkes under av sildetyngden]<ref>Se {{sperret|Hægstad}} og {{sperret|Torp}} under {{sperret|leggja undir}}; {{sperret|Hertzberg}}, Gloss. under {{sperret|kafli}} gjengir det med: «fæste (garn paa flyteholtene)», hvilket ikke kan være rigtig, uagtet det finder støtte i Anders Sæbjørnsons oversættelse, som er optat i Kr. IV.s NL. VI 48. §§ 3—4 er vistnok nye og et utslag av Magnus Lagabøters almindelige omhu for smaafolk. Situationen er den, at naar et notkast er skedd, strømmer folk til med sine baater og lægger kagger paa noten eller lægger flæerne over kjeiperne eller stavnen paa sin egen baat. Hvis disse yder notfolket hjælp med at faa laaset iland og ikke bortvises av notfolket, har de lov til at øse op i sine baater med kurver og haaver, indtil notfolkene sier stop; øser de da videre, blir det notfolkenes eiendom; likesaa hvis de er saa graadig at de laster sin baat, saa den ikke kan manøvreres og de komme notfolkene tilhjælp, før laaset er stængt. Den sociale aand, som her er kommet til uttryk, har været levende blandt vestkystens sildfiskere like til vore dage.</ref> til ørene [av noten] kommer i land og øse ikke før sild av noten. Men om de ikke blir bortvist, da bjerge hver til sig med kurver og haaver, og dog saaledes at de yder hine (ɔ: notkasterne) fuld berging. Men om hine viser dem bort og de øser sild længer, da eier de, som eier kastet, al silden. Men om de laster til uføres, saa at de ikke kan yde nogen berging, før barmtauget kommer i land, da eier den som har kastet, al den sild som hine bringer i land; men om den gaar til bunds, ha hver hvad han fik. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men hver som lægger sig paa kavlene (ɔ: trykker dem ned) og ikke vil yde berging, men gjør fangstspilde og er bortvist, bøte efter foranstaaende skilord garnspilde og fangstspilde og fuld retsbot til den, som eiet kastet, men til kongen 1 mark sølv. {{anker|§ 5}} '''5.''' Men om not spilder ret garnfangst, saa der kastes over andres kavl, eller skjærer flæerne (fljótendi) fra eller hvad garnspilde eller fangstspilde som følger av hans handvomm (uagtsomme handlinger) utenfor nødstilfælde, da fisker han til den, som han gjorde fangstspilde, og bøte skaden, om der blir nogen, efter lagadom og avindsbot atpaa. {{anker|§ 6}} '''6.''' Men om garn kan løpe sammen paa grund av strøm eller storm, da skal de saaledes<noinclude> <references/></noinclude> t79z3byk1sqimq3y1h48a4e61rm5r8c 104 146257 341635 2026-11-11T21:08:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|148|VII. Landsleiebolken kap. 51—53.}}</noinclude><section begin="51" /> skilles ad, at ingen faar skade derav, om dette er mulig. Men er det ikke mulig, da bøte den skade, som derav følger, hvis ikke begge er tilstede. Men er begge tilstede, ha hver av dem den halve skade, hvis ikke det er den enes forvoldelse. {{liten blokk|Kilde: § 1 fra F. XV 6. Resten nyt eller fra Vikens lovbok.}} <section end="51" /> <section begin="52" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 52. Om falkefangst og leilendings bruksrettigheter ({{korreksjon|ábuð jurðar|ábúð jarðar|221}})}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Alle hønsehøker og alle falker, som hækker i tjeldene, dem eier jorddrotten. Men vil han sælge falker, da skal han først tilby kongen dem før end andre mænd. Kongen kan la falker jage i hver mands skog (mǫrk, skog, utmark), som han vil i Norge. Men enhver anden som tar dem, skal føre dem tilbake og bøte landnam til jorddrotten. {{anker|§ 2}} '''2.''' Leilænding skal ikke gi lov til at sætte skib op længer end 5 nætter i farbart veir. Skog skal leilænding bruke til at bygge sig et skib til sit eget bruk, men dog ikke større end tolværing i løpet av ett leiemaal. Men bygger han mer, da bygger han for den, som jorden eier og [bøte] landnam atpaa. Næver skal ingen løpe til salg, medmindre han trænger at kjøpe matsalt til sit bu [var.: sit hus]. Salt skal han ikke syde mer end han trænger til sit bu, medmindre han trænger at kjøpe taknæver over sig, mens han bor der. Tjære skal han ikke brænde mer end han trænger til at bræ sine skib med. Samkund (gilde, gjestebud) skal ingen gjøre paa anden mands jord{{rettelse|.|,}} medmindre leilænding trænger at holde et [lovbefalt] ølgilde. Men om han gjør, bøte (gjalde) 1 mark sølv til jorddrotten. {{liten blokk|Kilde: § 1 jfr. F. XIII; § 2 G. 75 sidste del og F. XIII 4, 8.}} <section end="52" /> <section begin="53" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 53. Om budbæring fra rydningspladser}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu bygges der rydningsplads i herred (ɔ: bygd) eller i almenning, da skal den, som rydder, ha den 3 vintre fri for leie og alle utbud og ikke være pligtig til budbæring og <section end="53" /><noinclude> <references/></noinclude> 5wc66bqlfjoherbb00uu04r75f8e8eb 104 146258 341636 2026-11-11T21:09:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 53—54.|149}}</noinclude><section begin="53" /> ikke til at underholde og flytte lægdsfolk. Men naar 3 vintre er ledne, da skal 6 skjønsomme mænd avgi skjøn, om den rydningsplads kan taale leie eller leding. {{anker|§ 2}} '''2.''' Siden skal nærmeste nabo bære bud til nybølet; men fra nybølet til næste gaard paa budveien. Men om han forsømmer budbæringen, skal han bøte budfald som andre bønder. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om man er uens om, hvilken gaard er nærmest, da skal man maale med stang, og er en mands lod saa meget værre, jo længre han bær bud utover sin retspligt (aflaga), da han, saa snart han selv vil, kan faa rettet paa det. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om rydningsplads ødes derav, at de la altfor høi leie paa den eller eieren ikke faar den bortleiet og vil dog gjerne, da skal bud bæres og fattigfolk flyttes saaledes som fra gammelt har været, før den rydningsplads blev bygget.<ref>Her tilføier 2 Eidsivating{{shy}}haandskrifter følgende, som atter er overstreket: «Nu den mand som sætter hus ved anden mands eng, han skal gjøre (levne) droperum rundt om [huset] av sin [egen grund] og sætte det saaledes ved gaardsled eller landevei, at han ikke gjør veien ufør. Nu om nogen sætter hus ved en andens aker eller saa nær nautetunet, at han ikke levner droperum, da flytte han det og bøte 1 mark sølv, halvt til kongen og halvt til eieren. Men om han fører det paa anden mands tungaard (gaardsrum), da flytte han det bort og bøte til kongen 1 mark sølv og 1 til eieren, og om han ikke har flyttet inden femt (5 dagers frist), da eier jorden huset.» Herefter tilføier et haandskr. som eget kap. slutningen av mannhelgen kap. 22 fra: «Men om hest osv.»</ref> {{liten blokk|Kilde: Magnus Lagabøters rettebot om aager og rydningspladser. Ngl. II 484—85; jfr. Haakon Haakonsons rettebot 1260 i F. indl. 17—10.}} <section end="53" /> <section begin="54" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 54. Om budbæring mellem gaardene}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Den skal bære bud[stikken] bøene imellem som kan svare for ord og ed (ɔ: er fuldmyndig); husbonden skal man levere den til, om han er hjemme, eller hustruen, om han ikke er hjemme, hans søn, om han er fuldmyndig, hans datter, om hun er voksen, dernæst bryten (gaardskaren) eller den bedste mand som paa gaarden findes. Men om alle husfolkene er gaat fra gaarden, da skal han gaa til {{bindestrek1|husbon|husbondens}} <section end="54" /><noinclude> <references/></noinclude> sewlxfk8xg44gjgicqquz3wt5pqlywz 341976 341636 2026-11-11T22:08:55Z Kåre-Olav 25 0>9 341976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 53—54.|149}}</noinclude><section begin="53"/>ikke til at underholde og flytte lægdsfolk. Men naar 3 vintre er ledne, da skal 6 skjønsomme mænd avgi skjøn, om den rydningsplads kan taale leie eller leding. {{anker|§ 2}} '''2.''' Siden skal nærmeste nabo bære bud til nybølet; men fra nybølet til næste gaard paa budveien. Men om han forsømmer budbæringen, skal han bøte budfald som andre bønder. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om man er uens om, hvilken gaard er nærmest, da skal man maale med stang, og er en mands lod saa meget værre, jo længre han bær bud utover sin retspligt (aflaga), da han, saa snart han selv vil, kan faa rettet paa det. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om rydningsplads ødes derav, at de la altfor høi leie paa den eller eieren ikke faar den bortleiet og vil dog gjerne, da skal bud bæres og fattigfolk flyttes saaledes som fra gammelt har været, før den rydningsplads blev bygget.<ref>Her tilføier 2 Eidsivating{{shy}}haandskrifter følgende, som atter er overstreket: «Nu den mand som sætter hus ved anden mands eng, han skal gjøre (levne) droperum rundt om [huset] av sin [egen grund] og sætte det saaledes ved gaardsled eller landevei, at han ikke gjør veien ufør. Nu om nogen sætter hus ved en andens aker eller saa nær nautetunet, at han ikke levner droperum, da flytte han det og bøte 1 mark sølv, halvt til kongen og halvt til eieren. Men om han fører det paa anden mands tungaard (gaardsrum), da flytte han det bort og bøte til kongen 1 mark sølv og 1 til eieren, og om han ikke har flyttet inden femt (5 dagers frist), da eier jorden huset.» Herefter tilføier et haandskr. som eget kap. slutningen av mannhelgen kap. 22 fra: «Men om hest osv.»</ref> {{liten blokk|Kilde: Magnus Lagabøters rettebot om aager og rydningspladser. Ngl. II 484—85; jfr. Haakon Haakonsons rettebot 1260 i F. indl. 17—19.}} <section end="53"/> <section begin="54"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 54. Om budbæring mellem gaardene}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Den skal bære bud[stikken] bøene imellem som kan svare for ord og ed (ɔ: er fuldmyndig); husbonden skal man levere den til, om han er hjemme, eller hustruen, om han ikke er hjemme, hans søn, om han er fuldmyndig, hans datter, om hun er voksen, dernæst bryten (gaardskaren) eller den bedste mand som paa gaarden findes. Men om alle husfolkene er gaat fra gaarden, da skal han gaa til {{bindestrek1|husbon|husbondens}} <section end="54"/><noinclude> <references/></noinclude> 87r1y3bu3cuu1y9uo8wsx8cvyxsxfsv 104 146259 341637 2026-11-11T21:09:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|150|VII. Landsleiebolken kap. 54—55.}}</noinclude><section begin="54" /> {{bindestrek2|dens|husbondens}} setstue (dagligstue) og sætte budstikken ned i høisætet og støtte den saa, at den ikke falder. Men om han ikke kan komme ind, da skal han binde budstikken over midtdøren, saa at hver, som gaar ind kan se den; da skal husbonden gaa til den, som bar budstikken til ham og spørre, hvad budet sa og bære det siden til næste granne. Herredsmændene skal bestemme natsteder for budstikken; saalangt, som bestemt er, skal budstikken fare første dag og ikke kortere eller senere sende den ut, end at budet kan vel naa natstedet, og likesaa det andet og det tredje. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal den, som tar imot budet, bevise, hvad tid paa dagen budet kom til hans hus, med vidner om de er til. Men om vidner ikke er til, da skal den, som bragte budet, vidne med lyrittered. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu paastaar én, at han har baaret bud til sin granne, men hin, som skulde ha tat imot det, benegter det, da skal den, som bragte budet, vidne med lyrittered, at han ikke bar budet senere end han efter loven skulde bære det; da skal den, som tar imot, bøte (gjalda) budfald til kongen, 1 øre sølv. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu er det budfald, saasnart budstikken ikke naar sit natsted, og dernæst naar den ikke blir baaret; det tredje budfald er, naar man overgir den til umage (umyndig). {{anker|§ 5}} '''5.''' Men om nogen flytter sine hus fra de gamle tomter og paa de tomter indengards, som passer ham bedre, da skal man bære budstikken og flytte fattigfolk til disse [hus]; men om han slipper dem før, da bærer han selv hele aabyrgden. {{anker|§ 6}} '''6.''' Ingen skal bære bud til en anden efter solnedgang om sommer og dagens ende om vinter, og det samme gjælder om fattigfolks flytning. {{liten blokk|Kilde: Vistnok fra den østl. lovbok, se E. I 11, jfr. G. 19, 131; F. II 23.}} <section end="54" /> <section begin="55" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 55. Om [budpligtens utligning]}}.<ref>Grundteksten har til overskrift: «Om aker og eng», hvilket er litet træffende.</ref> {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Overalt hvor nogen saar eller slaar sin jord og der er saadanne hus som folk kan være i, da skal han holde <section end="55" /><noinclude> <references/></noinclude> rccmuxm93uu5wx03ysuyidujd2rsim1 104 146260 341638 2026-11-11T21:09:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 55—56.|151}}</noinclude><section begin="55" /> oppe al budbæring og fattigfolks flytning. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu vil den, som eier en ødegaard, ikke bære bud eller flytte fattigfolk, da flytte den næstboende dem dit, hvor der er budpligtige folk og ha [dermed] hjemmel til den halve avgrøde, medmindre hin (ɔ: eieren) kan træffe anden avtale med ham. Men om flere bor paa samme jord, da skal de efter ligning (at jafnaði) og fri overenskomst mellem bønderne (at bonda vild) utføre baade budbæring og fattigfolks flytning, men ikke efter jordbrukets størrelse (at jarðarmagni). Men paa alle nybygger (nylendi) indenstavs (ɔ: paa privat eiendom, motsat almenning) skal jordeieren eller hans ombudsmand paa tinget kræve budordning av bønderne. {{liten blokk|Kilde: F. II 23, sidste halvdel, jfr. indl. 19; § 2, jfr. E. I 11, slutn.}} <section end="55" /> <section begin="56" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 56. Hvorledes bønderne skal søke ting}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal hver for ting raade, som ting tykkes trænge; det bud skal hver bære og ingen fælde; det bud skal gaa til vinterhusene efter den rette budrute, men ikke om sætrene; men om det fældes, da er man saket 1 øre sølv til kongen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal alle bønder fare til tings, til hvis hus bud kommer, med undtagelse av einvirker alene; de skal være an svarlig for 4 ting: kongsting, manddrapsting, mandtalsting til ligning og vaabenting; disse skal alle retsbottagende (retnæmir) mænd søke. Men fra alle andre ting skal einvirkerne sitte hjemme, om de vil. Den er einvirke, som en yngre mand end 15 vintre følger paa arbeide, hvad enten det er hans egen søn eller anden mand. Men enke eller ufør bonde skal kun fare til tings, hvis de vil; men alle andre bønder skal fare til tings, saasnart bud kommer til hus, eller bøte (gjalde) tingvite, 1 øre sølv til kongen. Men om bud kommer saa sent til bonde og veien er saa lang til tinget, at han ikke kan komme til tings til middag, og han har 2 skjelrike mænd til vidner derpaa, da kan han sakløst sitte hjemme. Men om flere end én tiltales i én sak om {{bindestrek1|ting|tingvite}} <section end="56" /><noinclude> <references/></noinclude> owg7zl21ot1628isgwy1i55bevr1msw 104 146261 341639 2026-11-11T21:09:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|152|VII. Landsleiebolken kap. 56—57.}}</noinclude><section begin="56" /> {{bindestrek2|vite|tingvite}} (verða fyrir einni sǫk um þingviti), da kan budstikken stevne dem til tinge, hvis de for vidner er paalagt [boten]. {{liten blokk|Kilde: G. 131 med ændringer.}} <section end="56" /> <section begin="57" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 57. Om fattigfolks flytning}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Alle fattigfolk, hvis frænder ikke har forlagsøre (forsørgelses{{shy}}penger)<ref>Se L. V 14 § 2.</ref> at utlægge for dem og som ikke selv eier gods at føde sig med og ikke selv er ført til at flytte sig, da er hver bonde pligtig at flytte dem, einvirke saavelsom fuldbonde; ti fattigmand trænger likesaavel til Gud<ref>Heri ligger vel, at den fattige ogsaa skal føres til kirke.</ref> som den mere eier; og alle skal efter budbærirgsreglene flytte dem fra gaarden (or bœ), den først som sitter fremst i budruten, og flytte til næste gaard (bœ); saket 1 øre sølv til kongen, om han ikke flytter saaledes. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om han fører dem til ødegaard (auðn) eller dit, hvor den fattige dør paa grund av hans førsel, eller skjønsomme mænd tykkes, at hans «vold» (gjerning, forvoldelse) har tilkommet, og likesaa om nogen viser fattigmand fra sig og ikke vil huse ham og han dør derav, den som vidnefast overføres slikt verk, hvad Gud bevare alle fra, da skal han bøte for den mand med fulde bøter til den dødes arving efter skjønsomme mænds vurdering efter sakens omstændigheter, og likesaa tegn[gjæld] (til kongen) og agte dog dommerne alvorlig (innvirðuliga) paa sin dom, for at slike illverk (uhœfur) ikke altfor meget maa komme i vane. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om den, som han føres til, ikke vil ta imot ham eller la ham ledes ind, da nævner den, som flyttet ham, vidner derpaa og lægge siden aabyrgden paa hin, som skulde ta imot ham; da er han ansvarsfri. Men om der siden rammer fattigmanden noget, hvad enten han dør av frost eller dyr eller hunder biter ham til bane, da har den bonde, som lot ham ligge ute, aabyrgden. {{anker|§ 4}} '''4.''' Ikke skal man flytte fattigfolk efter solnedgang; sol skal om sommeren raade og <section end="57" /><noinclude> <references/></noinclude> 1tju6pvd378h0xneru33dcw24profzl 104 146262 341640 2026-11-11T21:09:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 57—58.|153}}</noinclude><section begin="57" /> dag om vinter. Men de som flytter sig selv, skal ha ret til hus om vinteren fra fôringstid (at gjaftarmáli, naar kreaturene fôres), eller være saket 2 ører sølv til kongen, medmindre han dør ute, da er han under lagadom, medmindre nogen selv har vist sin umage fra sig, da har han aabyrgden, om han dør ute, hvis han har forlagsøre til at føde ham av. {{anker|§ 5}} '''5.''' Det er særlig paabudt, at om fattigmand blir syk eller saaret og begjærer prest, da skal bonden være skyldig at fare efter presten og ikke at flytte ham fra sit hus, før presten kommer til ham; saket 3 ører sølv til kongen, om han ikke sender bud efter prest, hvis ikke nødsfald hindrer. Men om presten ikke vil fare, skal man aabyrge ham det for vidner. {{anker|§ 6}} '''6.''' Nu skal fattigfolk huses om nætterne og vise dem ikke ut efter solnedgang. Sol skal om sommer raade og dag om vinter.<ref>Se § 4: mangler i Jonsbok, med rette.</ref> {{anker|§ 7}} '''7.''' Men om nogen bryter denne skiping om fattigfolk, da er han saket slikt som før er sagt og gange til skrifte og avbøte hos Gud, at han ikke vilde hjælpe et kristent menneske. {{liten blokk|Nyt; men lignende regler forutsættes i F. indl. 17, II 23.}} <section end="57" /> <section begin="58" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 58. Hvorledes man skal veide bjørn og ulv}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Bjørn og ulv skal i hver mands utmark være veidende for hvem som vil, undtagen der hvor bjørn er ringet i hi; det skal han lyse i folkeforsamling, at det er hans ring. Nu veider andre bjørnen, da veider de for den, som eiet ringen og landnam til jorddrotten. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu eier granner gildremark sammen, da skal den, som gildre vil, kræve utskiftning med vidner. Men vil de ikke skifte, da gildre den, som vil, og nyte sin fangst. Men om han gildrer og ikke har krævet skifte, da eier alle de fangsten, som er sameiere i marken og dele efter jordbruket (jarðarhǫfn). {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu gildrer en mand der, hvor han eier eller har faat lov, og folk stjæler <section end="58" /><noinclude> <references/></noinclude> 2nub7tlzi383bsk3yhrnn4xwgy5w03k 104 146263 341641 2026-11-11T21:09:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|154|VII. Landsleiebolken kap. 58—59.}}</noinclude><section begin="58" /> hans gildre eller hugger den ned, det kaldes spildeverk, og hvis det er vidnefast, bøte (gjalde) en halv mark sølv til kongen og erstatte (bœte) eieren skaden efter 6 skjønsomme mænds takst og avindsbot atpaa. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu stjæler nogen dyr av nogens gildre og det blir vidnefast, da er han saket I mark sølv til kongen for tyveri, og tvigjælde den fangsten, som han stjal fra. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu om nogen gildrer i heimrasten (heimskogen, heimhagen), da skal han sprette (aapne snaren) om dagen, og gildre om natten. Men om fæet gaar i om dagen, da ha den fæet, som eiet snaren, og han erstatte (gjalda) eieren jevngodt fæ efter seks mænds skjøn. {{anker|§ 6}} '''6.''' Nu hvis nogen gildrer utenfor heimrast, f. eks. lægger selvskudd efter bjørn eller andre dyr, da skal han lyse ved herredskirken eller paa tinget, hvor det ligger. Om folk siden gaar i og faar mén av det, da skal hver aabyrges sig selv. Men er der ikke lyst i forveien og nogen faar bane derav, da skal der bøtes 5 mark sølv til kongen; men frændbøter og kongens ret falder bort. Men om han livner op, bøtes der saarbøter efter takst av 6 mænd, 3 for hver part; kongen eier intet i det. {{anker|§ 7}} '''7.''' Ingen skal gildre paa anden mands jord; men om han gildrer, bøte (gjalde) landnam til jorddrotten og veide for den, som eier jorden. {{liten blokk|Kilde § 1 G. 94; F. XIII 6. § 7, jfr. F. XIII 7. Resten nyt eller fra den østl. lovbok, hvilket er sandsynligst (jfr. heimrastir).}} <section end="58" /> <section begin="59" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 59. Om dyreveide}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu farer folk paa dyreveide, da skal hver drive hunder der, hvor han eier utmarken. Den eier dyret, som reiser det, saalænge han vil fare efter det, selv om en anden fælder det. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu kommer dyret paa svøm, da eier den skotbog, som fælder det; løse den ut med skindet eller løse skaar (hul) av skindet. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu render dyret ut av veidestien og andre fælder det, da eier den halvt som fælder, men hin <section end="59" /><noinclude> <references/></noinclude> o488zncrjn5hd6l1r5f9127zz0pbznt 104 146264 341642 2026-11-11T21:10:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 59—61.|155}}</noinclude><section begin="59" /> halvt som reiser. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu farer folk i anden mands mark for at drive med hund efter dyr, da veider de for markens eier, medmindre det er bjørn eller varg. {{liten blokk|Kilde: G. 95.}} <section end="59" /> <section begin="60" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 60. Om elgveide}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om nogen farer over en andens land efter den rette vei, da kan han skyte ekorn, som han ser hundene har spor av. Men utøver han anden sedvane over anden mands land, hvor der er ekornskog, bøte 1 mark sølv, halvt til kongen og halvt til landeieren, og landnam atpaa. Men skogsbod, som en mand eier, og som er tømret med 4 omfar, den er dobbelt saa dyr i landnam. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om nogen gaar i anden mands elgeskog eller hans gildre efter tiur og oter, bøte efter lagadom. Alle elgsdyr skal ha fred for dem, som løper paa ski, indenfor grundeierens takmark (privat{{shy}}eiendoms grænser). Men om folk skyter eller veider elg utenfor takmark, da er det sektløst overfor kongen og likesaa om de veider i [dyre]garder (dyregraver) eller gildrer. Men hver som løper paa ski for at veide elg uten grundeierens lov, bøte (gjalde) efter lagadom. Av hvert dyr skal skytteren ha halvparten og grundeieren halvparten. {{anker|§ 3}} '''3.''' Austmænd skal straffes (sekkjast) likt med dem som bor i Norges kongerike, om de skyter eller fælder noget i Norges kongerike. Denne fredning skal gjælde over hele dette lagsogn og saa langt øst, som Norges kongerike staar. {{liten blokk|Nyt eller fra den østl. lovbok.}} <section end="60" /> <section begin="61" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 61. Om folk tvistes om almenning}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Saa skal alle almenninger være, som de har været fra gammel tid, baade det øvre (ɔ: til fjelds) og det ytre (ɔ: til havs). {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om folk er uenig og én kalder det sit, som en anden kalder almenning, da lovfæste den, som kalder det sit og stevne ting dit, hvor man skal avgjøre det <section end="61" /><noinclude> <references/></noinclude> mqqjym2r3mm1nhcus9950hm1u2mbq9e 104 146265 341643 2026-11-11T21:10:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|156|VII. Landsleiebolken kap. 61—62.}}</noinclude><section begin="61" /> maal, og han maa ha utsendt tingbudet før femt (ɔ: inden 5 dager); men om han ikke gjør saa, da er hans lovfæsting unyttig for den gang. Men paa tinget skal de opnævne 12 haulder eller de bedste bønder, hvis haulder ikke er til, 6 hver av dem, fra det tinglag; og 2 av disse 12 skal de ha til at bære vidnesbyrd og sverge, om det er bondeeiendom eller almenning. Men paa tinget skal den, som kalder jorden sin, lægge femtestevne [til aastedet] og der nyte de vidner som var opnævnt paa tinget.<ref>I flere haandskrifter følger her følgende indskud: Og saaledes som nu er mælt, skal man søke, om 2 mænd eier jord sammen eller uthager og begge paastaar, at det ligger til hans bruk (bœli).</ref> Men om femten indtræffer paa helligdag, da skal stevnet holdes paa næste romhelgedag<ref>Se L. VII 8 § 1.</ref> og da kan disse vidner føres likesaavel som paa femtestevnet. Saadan ed skal vidnene<ref>Det er de 2 av de 12; jfr. L. IV 23.</ref> sverge: «Det har jeg hørt, at dette merke skiller mellem bondeeiendom og almenningen og ikke vet jeg sandere for Gud i dette maal.» Men derefter sættes femtestevne og dette skal tildømme hver det, han skal ha. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om kongens ombudsmand tiltaler nogen for at han er eiendoms{{shy}}besidder (handhafi) til den jord, som har været bygget (ryddet) i almenning uten kongens lov og eiendoms{{shy}}besidderen svarer saa: «Denne jord har jeg hat (ɔ: besiddet) og de som eiet den før mig i 60 vintre eller længre.» Men om kongens ombudsmand tviler paa dette, da skal eiendoms{{shy}}besidderen nyte sine vidner saaledes som ovenfor er skilt om [tvister mellem] privateiendom og almenning. {{liten blokk|Kilde: F. XIV 7.}} <section end="61" /> <section begin="62" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 62. Hvorledes man skal ha (bruke) sit [almennings]bruk (bœli)}}. {{midtstilt/e}} '''1.''' Kongen kan bygsle almenning til hvem han vil. Men den, som leier, skal sætte gard om det første aar — og han <section end="62" /><noinclude> <references/></noinclude> m896xi5mi0b2pkxr4gkvocpvoy7w5bu 104 146266 341644 2026-11-11T21:10:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 62—63.|157}}</noinclude><section begin="62" /> har ikke ret til at flytte garden oftere — og snidelskast<ref>Sniðill er en stor, tung løvkniv, som endnu brukes paa Vestlandet og den dag idag kaldes snidel.</ref> fra garden paa alle kanter til gardsbøter. {{anker|§ 2}} '''2.''' Alle slaatter, som er i almenning, skal den, som først sætter ljaaen i dem, ha i 12 maaneder. {{anker|§ 3}} '''3.''' Sæter skal hver, som vil, gjøre i almenning og sitte der sommersæte. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om nogen saar i almenning og ikke leier av kongens ombudsmand, da eier kongen baade korn og høi, om høi er slaat. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu brænder nogen sæter i almenning eller smidje eller tjærevirke eller veideboder eller hvadslags virke det er, da sakes han til kongen 3 mark sølv, men til den som eiet virket skal han bøte efter lagadom, medmindre det blir vaadeverk, da han dog skal bøte skaden efter 6 skjønsomme mænds takst. {{anker|§ 6}} '''6.''' Men om 2 mænd samtidig gaar i en slaatte, da skal begge ha det de slaar. Men er de uenig om, hvem som først arbeidet der, da skal den vinde, som sander [sin paastand] med ensed, hvis ikke hin har flere vidner imot. {{anker|§ 7}} '''7.''' Alle fiskevand i almenningene er alle jevnhjemlet.<ref>Ett hds. tilføier: «og likesaa dyreveide».</ref> {{anker|§ 8}} '''8.''' Tømmer og bord kan, om det trænges, ligge indtil 12 maaneder i almenning. Men av alt andet maa der kun hugges saa meget, som kan føres bort inden kveld; ellers er det alle jevnhjemlet. Men om det trævirke blir tat inden 12 maaneder, som før var skilt kunde ligge, da er den som tok, saket 6 ører sølv til kongen, men eieren skal ha værdet for det og avindsbot efter lagadom. {{liten blokk|Kilde: F. XIV 8.}} <section end="62" /> <section begin="63" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 63. Om veidevél efter dyr}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Dyregarder og dyregraver skal hver som vil gjøre i almenning, saa at han ikke spilder anden mands veidevon paa den maate som før er skilt om gildre og dyreveide. Ingen skal gjøre den saa nær, at hugg kan høres til næste {{bindestrek1|[dyre]|[dyre]gard}} <section end="63" /><noinclude> <references/></noinclude> 0tv2b5mknhuogse2p5q210wgqjad66r 104 146267 341645 2026-11-11T21:10:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|158|VII. Landsleiebolken kap. 63—64.}}</noinclude><section begin="63" /> {{bindestrek2|gard|[dyre]gard}}, som før staar, eller til tomter som folk vil bygge hus paa. Gjærde kan han fra enden av en anden [dyre]gard, om han vil.<ref>Fra Ingen (S. 157) gjengir Anders Sæbjørnsson saaledes: «Ingen maa dyuregorde eller graffue gøre nermere bygdt en som hug kan høres til neste gordz eller det, som man agter at byggje gord. En dog maa en gøre sin dyuregord oc til sin grannes gordz ende, om han vil.» Dette ligger til grund for Kr. IV NL. VI 60.</ref> Men om rævegard eller spydgard eller dyregraver eller ulvehus eller bjørnebaaser ligger længer ubrukt end 10 vintre, da bygge hvem som vil dem op igjen og nytte dem, mens han holder dem vedlike. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu finder nogen dyr dødt paa land, det eier finderen halvt, men halvt grundeieren, hvad slags dyr det saa er. {{liten blokk|Kilde: § 1. F. XIV 9. §2, jfr. G. 95 sidste punktum, som er ændret; denne § mangler i mange haandskrifter.}} <section end="63" /> <section begin="64" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 64. Om hvalrekst og hvalfund}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Hauld eller bedre mand end hauld er eneeier til funden hval (einfyndr at hval) som er 18 alen lang eller mindre. Men den er hauld, som baade efter far og mor har tat i arv odelsgods, som hans forfædre har eiet før dem og hvortil ikke andre har nogen odelsret, som er erhvervet ved kjøp eller utarv. Men til halvt saa lang funden hval er enhver anden mand eneeier. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu finder nogen enefunds hval, da skal han skjære den op for vidner eller la hele rygraden og hode og spor ligge igjen og det skal bære vidne for ham, om ingen vidner er til. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal han flytte hvalen tillands, hvor han vil, og skjære den op og bære den op paa land. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu om jorddrotten paataler, at de spildte enten aker eller eng, da bøte skaden efter 6 skjønsomme mænds takst og lægge til landnam til den, som eier aker eller eng. Men om hval lægges paa fjeld eller fjære, hvor den ingen skade gjør, kan han upaatalt føre den bort, naar han vil. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu ræker hval paa nogen mands land, enten inden- eller utengards, da eier kongen den halve [og {{bindestrek1|land|landdrotten}} <section end="64" /><noinclude> <references/></noinclude> ihp8cckujd7x1pe5a8biwsgugfrrbzl 0 146268 341646 2026-11-11T21:10:39Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra vor by.pdf" from=13 to=30 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 341646 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=13 to=30 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> b5qtcgvbskrzwp8l7k4dn7i4w8hf50v 342043 341646 2026-11-12T10:15:21Z Øystein Tvede 3938 342043 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=13 to=30 header=1 /> 2ubg4ln9ks9tz3og5pmllo9hojwm8uv 104 146269 341647 2026-11-11T21:10:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 64.|159}}</noinclude>{{bindestrek2|drotten|landdrotten}} den halve],<ref>[] findes i flere haandskrifter og i kilden (G. 149) og i Anders Sæbjørnssons oversættelse og NL VI 61.</ref> undtagen finderspækket, hvad enten hvalen er større eller mindre. {{anker|§ 6}} '''6.''' Nu ræker hval ind i fjord, saa at man kan skyte med pileodd ut om den fra hvert land, da eier begge land hvalen. Men om hval staar paa grund, før folk blir var den, da eier jorddrotten hvalen, selv om det er utgrundt eller den ræker paa en holme, og skifte som før er sagt. {{anker|§ 7}} '''7.''' Nu ræker hval paa markrein (grænsen mellem 2 eiendommer), da eier hver det av hvalen, som ligger paa hans grund. {{anker|§ 8}} '''8.''' Nu kan folk veide hval, hvor de kan, undtagen «sildreki» (silddriver, hvalnavn) i sildfiske. Men om nogen skyter «sildreki» i sildfiske og støter saaledes bort Guds gaver, han er saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen. {{anker|§ 9}} '''9.''' Nu veider nogen hval og den dør paa dypet, da eier han hvalen, enten den er større eller mindre. {{anker|§ 10}} '''10.''' Nu skyter nogen hval og driver den eller lar den ræke op paa land, da eier veideren den halve og grundeieren den halve. {{anker|§ 11}} '''11.''' Nu skyter nogen hval med merket skudd og andre finder den paa dypet, da eier skytteren halvdelen, om han har vidne paa sit skudd, men hine halvdelen, som siden berger den. {{anker|§ 12}} '''12.''' Nu finder nogen større end enefundshval paa fiskeplads, da eier finderen finderspækk og skjærer først av «markhunn» (merkestykket, nemlig paa besiddelsestagelsen) og fare saa og tilsi kongens ombudsmand; da skal han ha finderspækk av den hval, 2 favner hver vei i firkant. 13. Nu hitter mand hval paa land eller nær land, saa at den ikke behøver at flyttes til fæste, da skjære han ut fæsteremser og fæste hvalen med og ha av den finderspækk, 1 favn i hver kant. Men om han trænger nogen til at flytte den i fæste, da skal han ha finderspækk 2 favner i hver kant. Men om hvalen driver ut igjen og der ligger rester igjen paa land, da er han sakløs; og om hvalen hittes, skal han ha finderspækk som før. Men er der ikke noget igjen av fæstet paa land, da er hvalen vangjætet, og han bøte (gjalde) 4 mark<noinclude> <references/></noinclude> qoshd0y9dxml8auwf03bux3i9pgpgh7 104 146270 341648 2026-11-11T21:10:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|160|VII. Landsleiebolken kap. 64—65.}}</noinclude><section begin="64" /> sølv til kongen. {{anker|§ 14}} '''14.''' Nu finder nogen hval paa land, enten større eller mindre, og fæster den ikke men tilsier eieren, da skal han ha finderspækk, {{brøk|1|2}} favn hver kant. Finderspækk skal skjæres ned fra hornet (finnen) og bakover siden, like til benet. {{anker|§ 15}} '''15.''' Nu farer de mænd, som ikke eier i hvalen, til og skjærer hvalen løs fra fæstet om natten, da er de saket 8 øretuger og 13 mark sølv til kongen, men de skal ha hvalen, som eier den. {{anker|§ 16}} '''16.''' Nu driver nogen hval i anden mands hvalvaag og stænger den inde uten vaageierens vilje. Da eier vaageieren hvalen og han unde hin for sit stræv efter 6 skjønsomme mænds takst og som de blir enig om. {{anker|§ 17}} '''17.''' Nu driver nogen hval ind i vaager, som ikke før er hvalvaager; da eier veideren halvdelen og vaageieren halvdelen. {{anker|§ 18}} '''18.''' Nu om nogen hitter hval ute paa fiskepladsene, saa den ikke kan flyttes til land, skjære hurtig av det han kan, men skjære ikke hul og la den saa ræke. {{anker|§ 19}} '''19.''' Nu ræker hval i almenning, da eier kongen halvdelen, men de bønder halvdelen, som eier den almenning sammen med kongen. {{liten blokk|Kilde: G. 149—150: jfr. F. XIV 10 {{=}} Bj. 145. Js. XVI 30 (109){{rettelse||.}}}} <section end="64" /> <section begin="65" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 65. Om sælveide}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu hitter nogen garn i sit sælvær og sæl i, da eier han sæl og garn, indtil eieren løser dem ut med landnam. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu kan man skyte sæl fra skib, naar man farer den rette seilled, enten den er paa vand eller paa land, medmindre sæl ligger paa sælvær, hvor fælder er opstillet; da skal den ha baade sæl og landnam, som eiet fælden. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu om nogen skyter sæl fra land, hvor ingen fælde er opsat, da skal den ha sælen som eier været; men om fælde er opsat, da eier han baade sæl og landnam. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu slaar nogen en sæl og andre finder den, da eier den, som slog, den halve sæl, og finderen den halve, og skytteren eier sin skutel (harpun), hvis den følger. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu hitter nogen sæl eller nise <section end="65" /><noinclude> <references/></noinclude> e185lwligitcy43th73gsojxca18h8x 104 146271 341649 2026-11-11T21:11:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VII. Landsleiebolken kap. 65.|161}}</noinclude>eller andre fisker, undtagen hval, ovenfor marebakken og fører dem til eieren, da skal han derav ha en tredjedel utengards og en fjerdedel indengards; men jorden eier 2 deler utengards og 3 deler indengards. Men fører han det bort, da bringe det tilbake og lægge til landnamsbot. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—4 G. 91. § 5, jfr. slutn. Jfr. F. XIV 11 {{=}} Bj. 146.}}<noinclude> <references/> {{liten blokk|11 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> pvvftv44duaqni14rwapgn9hhhfegio 104 146272 341651 2026-11-11T21:11:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større blokk|VIII. KJØPEBOLKEN}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder kjøpebolken og i første kapitel omtales, at nogen tar ulovlig fra en anden}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er nu dernæst at ingen av os skal ta [noget] fra andre og ikke skal vi gjøre os skyldig i gripdeild (selvtægt); dom er hver mand værdig til at ha for sit gods. Men den som tar fra andre, han skal føre det tilbake og bøte til den, som han har tat fra, fuld retsbot efter lagadom, og til kongen 3 ører sølv for det, at han tok med urette, og siden søke han sit efter loven. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu optar baron eller kongens ombudsmand en bondes bo utællet og udømt eller holder anden utpantning (fjárupptekt) hos ham, da skal han føre det tilbake og allikevel være saket 10 mark sølv til kongen, men hver, som hjalp ham, 1 mark sølv, og til eieren fuld retsbot efter lagadom. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu ror folk paa bemandet skib til en bonde eller en flok gaar mot en gaard og øver vold og bryter op bondens hus og bærer ut hans gods, da er det uáklægdsverk. Enhver av dem, som vil være i landet, skal føre tilbake det, de tok og bøte (gjalde) til kongen 10 mark sølv og til dem, som de røvet, fuld retsbot efter 12 mænds dom eller fare utlæg. {{liten blokk|Kilde: Js. VIII (110). § 1, G. 34 beg.; jfr. F. X I (se s. 66 note 1). §§ 2—3, G. 141—142; jfr. F. IV 50—53.}}<noinclude> <references/></noinclude> 4hemxzmn67s5k9j5cskvbpxdyzr5kcm 104 146273 341652 2026-11-11T21:11:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VIII. Kjøpebolken kap. 2.|163}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 2. Om folks vidnesbyrd og pengesøksmaal}}.<ref>Mange haandskrifter begynder dette kap. med § 1—2 i L. I 4. Dette er tilfælde med de fleste Gulatingsbøker, som da mangler §§ 1—2 i I 4. Dette stemmer ogsaa med kilden G. 59.</ref> {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om nogen kræver penger hos en anden, da kan han saaledes verge sig mot kravet at han paastaar at ha betalt den gjæld til en anden og nævner vidnene derpaa, stund og sted. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om vidnene er indenfylkes, da skal man gi dem varselsfrist efter veilængden. Men om vidnene er utenfylkes, da skal man gjøre dem lagastevning<ref>Se L. I 9.</ref> til at komme dit og bære slikt vidnesbyrd, som de overvar. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu bærer de saadant vidnesbyrd, at «der var vi nær, da han betalte al denne gjæld til den, som skulde ha den, eller hans ombudsmand» (men den er lovlig ombudsmand, som har 2 mænds vidne paa dette ombud), da har han ret verget sig mot kravet. Det kaldes opgjørs{{shy}}vidnesbyrd (ályktarvitni), som intet motvidne kan føres mot. [Men om de (vidnene) ikke er kommet, da er han saket for kravet, halvanden øre for hvert krav].<ref>[] mangler i flere hss. og i Jónsbok; men det stemmer med kilden G. 59.</ref> Firmenninger i slegt eller svogerskap kan ikke bære vidne med folk, medmindre de er jevnskyldt til begge parter. To kan overbringe én mands vidnesbyrd, hvis det er et «frumvitni» (originalvidne), som overvar handlingen og den anden, som var tilstede (det andet frumvitni) ikke er reisefør og hine (de to) har før hørt dennes vidnesbyrd; da er det jevngodt som om de alle hadde været med fra begyndelsen. {{anker|§ 4}} '''4.''' Alle de gjældskrav (fjársoknir), som kan negtes med ed, da skal én benegte 1 øre, men to 2 ører og tre 3 ører. Men selv om gjælden er større, da kommer det aldrig videre end til lyrittered (ɔ: tremandsed). {{anker|§ 5}} '''5.''' Men altid naar folk handler sammen efter loven, da skal<noinclude> <references/></noinclude> 6sj453vl0397p97mv7fobnyt5uwfzzs 104 146274 341654 2026-11-11T21:11:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|164|VIII. Kjøpebolken kap. 2—3.}}</noinclude><section begin="2" /> «ovtalt» (for høit beregnet) nedsættes, men «vantalt» (for lavt beregnet) forhøies, indtil de træffer det rette.<ref>Jfr{{rettelse|,|.}} v. {{sperret|Amira}} OR. II 301 noten og dertil {{sperret|Hertzberg}}, Glossar s. v. tala 2 (s. 638).</ref> {{liten blokk|Kilde: § 1—3 Js. VII 2 (111); G. 59; §§ 4—5 F. V. 42; jfr. G. 37, (s. 23), Js. VII 5 (114) sidste del.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 3. Hvorledes man skal søke sine penger efter loven (ɔ: søksmaal om vitterlig gjæld)}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er det dernæst, om nogen har penger tilgode hos en anden, som der er vidner paa eller er vedgaat, da skal den, som har gjæld at hente, kræve sine penger med 2 vidner, hvor han hitter skyldneren og sætte ham dertil halvmaaneds frist. Men om det ikke er betalt til den tid, da skal søkeren stevne ting og kræve der paany sin gjæld, som han har vidner paa. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er det vel, om han eller hans ombudsmand betaler der eller inden den halve maaned forfaldsløst. Men om da ikke blir betalt, da skal søkeren opnævne saa mange tingmænd, som han vil, at fare til hans hjem, som skal betale gjælden, og tilvurdere ham (ɔ: kreditor) der sine penger og fuld retsbot efter lagadom av den trodsiges gods. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu er alle bønder skyldig at fare denne færd inden det tinglag; den er saket 1 øre sølv til kongen, som ikke farer. Kongens ombudsmand er skyldig at fare med og odles dermed en halv mark sølv til kongen [og 2 ører i hardafang (eksekutionsbot) til den, som søkte].<ref>[] mangler i flere hss. og i Jónsbok.</ref> Men om han ikke vil fare, da fælder han dermed kongens sekt. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu gjør folk (ɔ: debitors) motstand og verger med odd og egg, da falder alle de ugilde og uhelge, som gjør motstand, men alle hine fredhelge, som angriper og vil haandhæve lovene. Men selv om motstanderne ikke falder, da er den saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, som skulde betale gjælden, men enhver anden 1 mark sølv. {{liten blokk|Kilde; Js. VII 4 (113), jfr. G. 35.}} <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> lt7f7r5pj6modpkyy35o22seul5ga0s 104 146275 341655 2026-11-11T21:11:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VIII. Kjøpebolken kap. 4—5.|165}}</noinclude> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 4. Om vedgaaelse av gjæld [og betaling]}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er det laanegjæld og dømt gjæld og al den gjæld som vidner vet om eller som skyldneren vedgaar, det skal man søke saaledes som nu er sagt.<ref>Nemlig i kap. 3; jfr. kap. 19 § 2.</ref> Al den gjæld som man har vidner paa, at den skal betales paa forfaldsdag (eindagi), da skal du kunne føre dine vidner frem (for ham) paa forfaldsdag, som om du hav{{rettelse|dd|d}}e stevnet ham hjem. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu møter ikke den, som skulde ta imot pengene, men den kommer som skal betale: da skal han tilby betaling paa forfaldsdag, [og] om der er nogen tilstede, som for vidner har faat fuldmagt at ta imot disse penger, da skal han utlevere pengene til ham. Men om ingen saadan er der, da skal han frasi sig sin aabyrgd (ansvar for periculum) og den ha pengene, som før hadde dem og aabyrges sine uagtsomme handlinger (ábyrgizt við handvommum sinum), indtil eieren (kreditor) henter pengene, da skal han levere dem til ham. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu har nogen gjæld staaende hos en anden, som vidner ikke vet om, da skal han stevne ham hjem til kvaða (maning) og anmode (kveðja) ham om betaling av pengene. Hin skal da enten vedgaa gjælden (festa fé) eller negte med ed; Men én skal negte 1 øre, to 2 ører, tre 3 ører og selv om det er mere, negte man ikke med mere end lyrittered (tremandsed). Men om vergeren hverken vil vedgaa gjælden eller avlægge eden, da sander han sig gjælden paa hænde efter foregaaende søksmaal (kap. 3). {{liten blokk|Kilde: Js VII 5 (114). § 1—2, G. 36. § 3 G. 37 beg. og slutn. i den av Magnus Erlingsson reviderte tekst 1163.}} <section end="4" /> <section begin="5" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 5. Om nogen har gjæld [staaende] hos fattigfolk}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Men om en eiendomsløs (ǫreigi) er skyldig nogen penger, nemlig en saadan som har mistet sin formue ved <section end="5" /><noinclude> <references/></noinclude> ssrjruswzx3tpvinwoswxkuqzi4kxx9 104 146276 341656 2026-11-11T21:11:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|166|VIII. Kjøpebolken kap. 5—6.}}</noinclude><section begin="5" /> ildsvaade eller ved skibbrudd eller ved andre uheld; han skal, om eieren henter sit, sverge ensed paa, at han skal betale gjælden til eieren, saasnart Gud gir ham evne dertil, om han ikke før har været beskyldt for uredelighet. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu kræver nogen sin gjæld hos en eiendomsløs, som ikke er i et saadant tilfælde, som før er sagt, han skal ta ham i forvaring (arrestere ham) og sammenkalde tinget og la ham gaa løs frem paa tinget og tilby hans frænder, at de løser ham ut av den gjæld, som han skal betale ham. Men om de ikke vil løse ham, da dømme tingmændene, at han arbeider gjælden av sig der, hvor han kan faa arbeide, til fordel for eieren (kreditor), om han er arbeidsfør. Men om han løper bort, skal han revses (straffes) efter lagadom, medmindre man finder, at saadanne omstændigheter foreligger, at han fortjener større miskund og ordne det saaledes som de vil svare for Gud. {{liten blokk|Nyt; jfr. G. 71.}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 6. Hvorledes arving skal svare til den dødes gjæld}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er den død, som hadde gjæld at betale, men den lever igjen som har ret til at hente den, da kommer han ikke til sine penger, hvis han ikke har vidner; ti ingen skal avlægge [negtelses]ed for den dødes bryst (ɔ: paa hans vegne). Men arvingen skal, naar han er myndig, ellers den lovlige verge, sverge denne ed, at ikke var denne gjæld til, saa at han visste det; da sverger han for sit eget bryst og ikke for den dødes. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu staar gjæld i 20 vintre eller længre end 20 vintre, da forældes den gjæld for vidner; men han kan drive ham til [negtelses]ed, om han vil; ti i salt ligger sak, om søkerne duger (þui at i salti liggr sǫk ef sœkendr duga). {{liten blokk|Kilde: Js. VII 6 (115) {{=}} G. 38—39.}} <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> b6exlvembwewcjrptfh2yj5bf8yx8qk 104 146277 341657 2026-11-11T21:12:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VIII. Kjøpebolken kap. 7—8.|167}}</noinclude><section begin="7" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 7. Hvorledes man skal søke [gjæst og] løskar (einleypismadðr, firraflein)}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu kommer den mand i fylket, som du vil saksøke for et eller andet maal og han har ingen arving der i fylket og var der ikke den hellige nat (julenatten), da skal man spørre ham efter hans bopæl (heimili). Men om han nævner sin bopæl, da skal man stevne ham dit; ikke skal han opgi en lendmand [baron], medmindre det er saa. Men om han ingen [bopæl] vil nævne, da skal man ta vidner derpaa og stevne ham til hver gaard, du vil, undtagen til din egen og søke ham der siden. Da er hver mand ret stevnet, naar han stevnes paa forretnings{{shy}}stedet ( kaupreinu), hvor retshandelen blev sluttet (þar sem þeir kœyptuzt við). {{anker|§ 2}} '''2.''' Saaledes skal man heimstevne løskar (einleypr maðr) som bonde, nemlig dit hvor hans arving bor inden fylket; ellers skal man spørre ham efter hans bopæl; der skal den være, som han nævner inden fylket eller fjerdingen, medmindre han opgir en lendmand [baron]. {{anker|§ 3}} '''3.''' Ingen skal gi sak paa andres penger (engi skal gefa sǫk á annars fé). {{liten blokk|Kilde: Js. VII 7 (116), jfr, G. 45.}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 8. Naar søksmaal skal hvile [og om sakførere]}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal søksmaal hvile, mens leding er ute og indtil skibene har været paa lunn 5 nætter. Hvile skal alle søksmaal i langefasten. Kristendomssaker kan altid søkes og nye handlinger, som indtræffer. Intet maa gjøres med søksmaal paa helligdage, undtagen at heimstevne en; det er det eneste. Man kan utføre heimstevning for en anden som for sig selv, om man har vidnefast ombud (fuldmagt). {{anker|§ 2}} '''2.''' Selv skal hver mand, som er frels og fuldmyndig søke sine søksmaal indenlands. Men om han ikke har kundskap (kunnasta) derti eller «mandskap» (menning), da skal kongens ombuds{{rettelse|mandl|mand}} <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> 4u9xbbe6qvm9rgocmrhasw4ttph5m7g 104 146278 341658 2026-11-11T21:12:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|168|VIII. Kjøpebolken kap. 8—9.}}</noinclude><section begin="8" /> søke paa hans vegne og odles dermed den sekt, som vedligger efter loven, men intet mere. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om en mand farer bort fra landet, da skal den være verge for hans gods i 3 aar, som er hans ombudsmand efter loven, og skal denne ha vern (forsvarsret, tilsvareret) og sokn (søksmaalsret) for ham. Men om han er længre borte end 3 vintre, da skal den næste arving ha hans gods i forvaring, og intet øde derav. Men kommer han tilbake, skal han lægge fra sig det, som han tok imot og som han har vidner paa. {{anker|§ 4}} '''4.''' Saaledes skal kvinde søke som karmand, om hun staar alene; men hun kan overdra sin sokn og sin vǫrn til den, hun vil. Ikke skal hun overdra det til lendmand [baron] eller til dens overmand, som er hendes motpart. Mand kan søke hendes sokn som sin egen, om han for vidner har faat fuldmagt dertil. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu vil nogen søke en anden for et eller andet maal, men en anden hadde før anlagt sokn mot ham, da skal den som sidst tok til, først holde op; ti han kan ikke utføre sit tilsvar mot to paa en gang, hvis det ikke er svigesøksmaal (velasókn) mot hin.<ref>Herefter følger i flere haandskrifter sidste punktum i L. I 6.</ref> {{liten blokk|Kilde: Js. VII 8 (117), G. 47; ændret. Jfr{{rettelse||.}} L. I 10; IV, 19.}} <section end="8" /> <section begin="9" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 9. Kongen har førstekjøp til alle ting}}. {{midtstilt/e}} Kongen eller hans ombudsmand har førstekjøp til alle handelsvarer (varningr) og andre nødvendighetsvarer (þarfindi), hvad enten det er indlændinger eller utlændinger, som har dem fal. Da skal de først tilby ham dem og sælge for slikt værd, som andre vil kjøpe for; naar han tykkes trænge kjøpet og det er tilfals, da skal man først tilby og sælge til den av hans ombudsmænd, som han dertil forordner. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="9" /><noinclude> <references/></noinclude> aucaurdu9l8x9jog93kzdf2jefunitb 104 146279 341659 2026-11-11T21:12:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VIII. Kjøpebolken kap. 10.|169}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 10. Om nogen sælger en anden falskt}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Altid naar folk kjøper jorder eller bygaarder eller skifter hus eller skib eller andre griper (værditing) da skal man kjøpe med haandslag og med 2 eller flere vidner og med hjemmels{{shy}}borgensmænd (heimildartakar). {{anker|§ 2}} '''2.''' Ogsaa alle andre kjøp skal holdes, om de er gjort under haandslag (ef handsalat eru) og alle de, som der er vidner paa, hvis de mænd kjøpslaar, som raader for sine kjøp, medmindre nogen sælger uhjemlet eller falsk er deri; da skal det kjøp gaa om igjen, og hin faa sine penger (andvirði, betalingen) igjen. Men om nogen sælger guld eller brændt sølv, enten det er smidd eller usmidd, som skulde være skjært (skirt, rent) og er solgt for skjært, det skal være skjært. Likesaa om nogen sælger honning i tønder eller dunker, malt eller korn i pund, mel i meiser (kurver), smør eller salt i løper eller bælger (skindsækker), lin i bundter eller i bælger eller nogen ting som er i bundt eller bælg, da skal det være jevngodt inden som uten; ti ingen skal sælge en anden fusk eller falsk. Men om sælgeren gjorde forfalskningen, da er han saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, hvis det ikke efter loven ansættes til høiere straf. Men om han solgte slikt som han kjøpte og visste dog at falsk var deri og vilde ikke ta det væk, skal han bøte (gjalde) 5 mark sølv til kongen. Likesaa om nogen sælger klæde eller lærret eller vadmel og det som falsk findes i, da svare sælgeren slikt derfor, som før er sagt, undtagen i det ene tilfælde at han ikke visste, at falsk var deri og verge sig med settered. Siden føre hver frem sin hjemmels{{shy}}borgensmand, indtil det kommer til prov (forhør, vidneførsel) og da svare den for forfalskningen, som svare skal efter loven. Men det er alt falsk, som skjønsomme mænd taksere for falsk. Ikke skal sysselmand eller hans ombudsmand taksere det; ti da kan pengegriskhet (ägirnd) avsi kjendelsen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu er kjøp avsluttet under haandslag og der<noinclude> <references/></noinclude> tj6rpohv4zsz3bxndyegetmaqyx94w8 104 146280 341660 2026-11-11T21:12:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|170|VIII. Kjøpebolken kap. 10—12.}}</noinclude><section begin="10" /> er ingen vidner til, da kan sælgeren negte med ensed, eller deres kjøp holdes. {{liten blokk|Kilde: G. 40 1ste del; jfr. Js. VII 9 (118).}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 11. Om brevbevis (skilvisi) som folk gjør for kjøp}}. {{midtstilt/e}} Alle de skilord, som folk gjør i giftermaal og likesaa naar folk kjøper jorder eller bygaarder og for hvert 10-marks{{shy}}kjøp eller mere, da skal begge parter gjøre brev efter sit kjøp og avtale og nævne de vidner, som var tilstede, stund og sted og ha derfor lagmands indsegl eller sysselsmands eller andre skjelrike mænds, som overvar deres kjøp. Men om de ikke faar indsegl, da gjøre de cirographum,<ref>Cirographum (carta partita, «udskaaren skrift») var to likelydende eksemplarer av samme brev skrevet paa ett pergamentstykke, som derefter blev skaaret i to tvers gjennem ordet cirographnm eller gjennem en bølgelinje. Brevenes egthet blev da bevist, naar bokstavene eller bølgene i snittet passet ihop.</ref> og da bærer det vidnesbyrd om deres kjøp, om vidner ikke er til, hvad enten saken skal paadømmes for lagmanden eller andre rette dommere i den sak. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="11" /> <section begin="12" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 12. Hvorledes man skal bære vidne om andres kjøp}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Hvert maal som en mand er tat til vidne paa, og, selv om han ikke er tat til vidne, hvad en mand har set paa eller hørt, da skal han være skyldig til at frembære det vidnesbyrd, lovlig manet (kvaddr) av retteren. Men om han ikke vil frembære det, da skal saksøkeren (sakaráberi) avkræve (krefja) ham dette vidnesbyrd. Men om han endnu ikke vil frembære det, likesaalitt som før, da er han saket 1 mark sølv til kongen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men saaledes skal han frembære det vidnesbyrd, som han ikke er opnævnt til vidne paa, at han skal vidne om sit nærvær saa godt han kan efter det <section end="12" /><noinclude> <references/></noinclude> 2eisspkgukx1l8o6mjhbixfe6af3low 0 146281 341662 2026-11-11T21:12:48Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra vor by.pdf" from=31 to=44 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 341662 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=31 to=44 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 66fwkkh644iropydk8gahcezb2co4by 342042 341662 2026-11-12T10:15:05Z Øystein Tvede 3938 342042 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=31 to=44 header=1 /> sxrqokph2qx9a6el3b3as6bl3trwez5 104 146282 341663 2026-11-11T21:12:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VIII. Kjøpebolken kap. 12—13.|171}}</noinclude><section begin="12" /> som han saa og hørte. Siden dømmer lagmand og domsmænd, hvor lovlig de synes at det vidnesbyrd er. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="12" /> <section begin="13" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 13. Om en mand [sælger eller] pantsætter en ting til to eller uhjemlet}}.<ref>Jfr. kap. 20 § 5 og VII 6.</ref> {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skal holdes alle under haandslag sluttede avtaler (handsalat mál), som efter loven kan holdes. Det kan ikke holdes, hvis nogen sælger til én, hvad han før har solgt til en anden. Men hvis den, som sidst kjøpte, har faat tingen i hænde (hefir hond at), da kan han kræve dom for sit kjøp (halda skiladomi fyrir kaupi sinu),<ref>Utrykket «skiladomr» betyr hverken her eller i kilden G. 40 den private domstol i ikke{{shy}}vitterlige saker, men er et forsterket uttryk for domr, se {{sperret|Hertzberg}}, Glossar under {{sperret|skiladomr}}.</ref> indtil lagmandens orskurd. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal den, som kjøpte først, beholde sit kjøp, om han faar fuldt vidnesbyrd i dommen; da er den, som kjøpte sidst, sket kjøpefusk; da skal han ha upartiske mænd (valenkunnir menn) til vidne derpaa. Det er [ogsaa] kjøpefusk, hvis nogen kjøper det, som sælgeren intet eier i, medmindre det sælges efter eierens raad. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal han finde den, som solgte til ham og faa sit igjen av ham. Men hvis han ikke vil utlevere det til ham, da skal han heimstevne ham og nyde sine vidner, at han efter loven utleverte tingen og kræve sit gods hos ham og anklage ham for ran. Hvis han da siden utleverer det til en anden, skal han bøte en halv mark sølv til kongen. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu hvis han ikke kan skaffe ham den kjøpte ting eller en anden jevngod, da bøte (gjalda) han 1 øre for hver marks værdi til kjøperen og 1 øre, selv om værdien er mindre, og da skal de være forlikt. Men den som vidende kjøper det, som en anden før har kjøpt, han er saket 1 øre sølv til kongen for hver marks kjøp. 5. Nu kjøper nogen av en utlægg mand, da eier kongen det gods, som han kjøper av ham og han er saket 6 ører sølv til {{bindestrek1|kon|kongen}} <section end="13" /><noinclude> <references/></noinclude> 91ckvckav37nuuuglejnqu401buyee6 104 146283 341664 2026-11-11T21:12:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||172 VIII. Kjøpebolken kap. 13|14.}}</noinclude><section begin="13" /> {{bindestrek2|gen|kongen}} eller negte med lyrittered, at han ikke visste, at han var utlægg. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 10 (119). G. 40, 2den del.}} <section end="13" /> <section begin="14" /> {{midtstilt/s}} {{liten blokk|{{sperret|Kap. 14. Om man bortleier sin ko}}.}} {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu bortleier nogen sin ko, da skal leieren ha aabyrgden for koen i alle tilfælde, undtagen for strandhugg og braasott, kalving og lungesott og alder eller lynslag eller rausott, eller om vind fælder træ paa den. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu dør leieko for en fattig mand, da bøte (gjalde) han i løpet av tre aar værdien efter 6 skjønsomme mænds takst; ti ingen skal betale leie for en ko længer end den lever, medmindre han selv dræper den. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal han efter ret leiekontrakt (at leigumála rettum) ha koen til korsmesse (3dje mai) næste vaar; ti da skal kjørene være paa farten, medmindre de har avtalt en anden termin (eindagi) sig imellem, da han leiet koen. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu er den bortleiede ko død, men han hadde ved (pant) i en anden, da skal han ha den for sin ko; ti ko skal komme i stedenfor ko. Men om den lever, da skal han ha sin egen, selv om den er ældre. Men om der er kommet lyte paa den, selv om [bare] hale er avslitt eller horn avbrutt, da skal han bøte for lytene. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu vil han (leieren) ikke længer leie koen, da skal han finde koens eier, om han er indenfylkes, og tilby ham sin ko med vidner. Men om han ikke er indenfylkes, da skal han føre koen hjem og lede mænd til for at syne koen, at den er frisk og takendes (tok) for eieren; da si han fra sig sin aabyrgd [som leier] og passe koen som sine egne naut og ta melken av den og ha den for sit græs og pass og alene aabyrges sine handvomm. {{anker|§ 6}} '''6.''' Nu er koens eier reist fra landet og har indsat en anden som sin verge, da skal han tilby denne koen om han er indenfylkes, men arving om verge ikke findes, hvis han ikke længer vil leie [den]. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 11 (120); jfr. G. 41.}} <section end="14" /><noinclude> <references/></noinclude> o0m1zq338wzr51qbinfgn14gxioycqb 341977 341664 2026-11-11T22:11:19Z Kåre-Olav 25 ikke liten 341977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||172 VIII. Kjøpebolken kap. 13|14.}}</noinclude><section begin="13"/>{{bindestrek2|gen|kongen}} eller negte med lyrittered, at han ikke visste, at han var utlægg. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 10 (119). G. 40, 2den del.}} <section end="13"/> <section begin="14"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 14. Om man bortleier sin ko}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu bortleier nogen sin ko, da skal leieren ha aabyrgden for koen i alle tilfælde, undtagen for strandhugg og braasott, kalving og lungesott og alder eller lynslag eller rausott, eller om vind fælder træ paa den. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu dør leieko for en fattig mand, da bøte (gjalde) han i løpet av tre aar værdien efter 6 skjønsomme mænds takst; ti ingen skal betale leie for en ko længer end den lever, medmindre han selv dræper den. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu skal han efter ret leiekontrakt (at leigumála rettum) ha koen til korsmesse (3dje mai) næste vaar; ti da skal kjørene være paa farten, medmindre de har avtalt en anden termin (eindagi) sig imellem, da han leiet koen. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu er den bortleiede ko død, men han hadde ved (pant) i en anden, da skal han ha den for sin ko; ti ko skal komme i stedenfor ko. Men om den lever, da skal han ha sin egen, selv om den er ældre. Men om der er kommet lyte paa den, selv om [bare] hale er avslitt eller horn avbrutt, da skal han bøte for lytene. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu vil han (leieren) ikke længer leie koen, da skal han finde koens eier, om han er indenfylkes, og tilby ham sin ko med vidner. Men om han ikke er indenfylkes, da skal han føre koen hjem og lede mænd til for at syne koen, at den er frisk og takendes (tok) for eieren; da si han fra sig sin aabyrgd [som leier] og passe koen som sine egne naut og ta melken av den og ha den for sit græs og pass og alene aabyrges sine handvomm. {{anker|§ 6}} '''6.''' Nu er koens eier reist fra landet og har indsat en anden som sin verge, da skal han tilby denne koen om han er indenfylkes, men arving om verge ikke findes, hvis han ikke længer vil leie [den]. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 11 (120); jfr. G. 41.}} <section end="14"/><noinclude> <references/></noinclude> qyzv9zq570nlenieiniau3j43jznxjb 104 146284 341665 2026-11-11T21:13:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VIII. Kjøpebolken kap. 15.|173}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 15. Om handvomm paa vinter{{shy}}fôrings{{shy}}fæ (fulgufé)}}.<ref>Se til dette kapitel {{sperret|Østberg}}, Norsk bonderet I § 11.</ref> {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu sætter nogen sit bufæ ind hos en anden efter ret vinterfôrings{{shy}}kontrakt (at fulgumála rettum); da skal han ha aabyrgden for alle sine handvomm. Det er handvomm, om han svelter eller dræper eller de mænd, som han skal svare for med ord og ed. Det er ogsaa hans handvomm, om røkteren (haldsmaðr)<ref>{{sperret|Hertzberg}}, Gloss. opfatter haldsmaðr som betegnelse for fôreren, men det maa ogsaa kunne betegne hans tjenere, se Øst berg, Norsk bonderet I 68, note 7.</ref> ikke finder det, før livet er borte. Saa og om bjørn slaar eller varger biter eller det falder utfor berg og hyrde ikke følger. Men om det falder utfor berg og han viser det for folk, før han flaar huden av, da er det ikke hans handvomm. Det er hans handvomm, om det drukner i brønd og ingen gjæter det, saa og om det dør av sult eller kvæles av klave. Men hvis der er hvirvel (hes) i baandet og en stok det kan løpe paa (rennistaur firir),<ref>De gamle kobaand bestod almindelig enten av en træklave med baand i eller av to vidjespenninger, hvorav den ene var klave og den anden fæstet til fjøsvæggen; hesen var en hvirvel mellem disse og rennestauren, en stok, som i baasen var stillet paa skraa mot væggen, og som kobaandet kunde løpe op og ned paa, naar koen bevæget hodet; se nærmere {{sperret|Østberg}}, Norsk bonderet I 70 ff.</ref> da er det ikke hans handvomm. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal han føde det til det kan berge sig ute, da skal han finde eieren og tilby ham at passe sit bufæ og syne ham at det er ført til at skaffe sig mat og si aabyrgden fra sig. {{anker|§ 3}} '''3.''' Men om nogen tar hest paa vinterfôring (á fulgu) eller paa haabeite (á hábit, var. á bit) og varger biter den ute, da er det hans handvomm, hvis ikke andre folks hester er ute. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu tar nogen naut paa fôr (á fóðr),<ref>At ta kreatur á fóðr synes at betegne en kortere vinterfôrings{{shy}}kontrakt end det «rette fulgumaal», som varet til kreaturene kunde berge sig ute (se § 2), se {{sperret|Østberg}}, Norsk bonderet I 63, hvor {{sperret|Hertzbergs}} mening, at taka á fóðr sigter til sommerfôring, forkastes.</ref> da skal han ha samme aabyrgd<noinclude> <references/></noinclude> oenbqmqvfv9w6chkp1segntbke8rv9o 104 146285 341666 2026-11-11T21:13:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|174|VIII. Kjøpebolken kap. 15—17.}}</noinclude><section begin="15" /> som for fulgunaut. Det skal ingen ha aabyrgd for, at ko ikke tar kalv, naar han har graokse blandt sine naut. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 12 (121); jfr. G. 43.}} <section end="15" /> <section begin="16" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 16. Om [kjør som lovlig betalingsmiddel og om] nogen sælger kvæg med lønlige lyter}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu har en mand som betaling for gjæld faat løfte paa en ko (ku skilt i skuld sina), som «hverken mangler noget i værdi eller i leieindtægt,» (þá er hvarke skerði verð ne leigu), da skal den ko ikke være ældre end 8 vintre og ikke yngre end 2den kalv, frisk og helspenet og ha kalvet om vinteren efter paalsmesse (25de januar).<ref>Jfr. {{sperret|Østberg}}, Norsk bonderet I 14 ff. Uttrykket: «þá er hvarke skerdi verð ne leigu» maa opfattes som en kontrakts{{shy}}klausul, som herved faar sin lovlige fortolkning. Jeg har derfor sat den i anførselstegn.</ref> {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu kjøper nogen hos en anden hest eller bufæ; kjøperen har aabyrgden, saasnart han leder det bort. Ved kjøp av levende kvæg, da skal ingen sælge den anden svik eller med lønlige lyter. Det er lønlige lyter paa hest, om den er blind eller døv, sprængt (kviðdrag), vamhalt (halting som er til lyte), sky eller sta; men paa andet kvæg, om det melker sig selv. Da skal sælgeren sverge, at han kjendte ikke den lønlige lyte, hvis den findes der den første maaned, eller beholde det selv. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 13 122); jfr. G. 43, slutn.}} <section end="16" /> <section begin="17" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 17. Om uset kjøp}}. {{midtstilt/e}} Nu kjøper nogen en ting uset hos en anden, da er den i sælgerens aabyrgd, indtil den kommer kjøperen i hænde eller den mand, som han for vidner gav fuldmagt til at ta mot den, medmindre de for vidner har skilt (avtalt) noget andet. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 14 (123) {{=}} G. 45.}} <section end="17" /><noinclude> <references/></noinclude> 4nkriqmdcyzu2bwctfsn50mqze1lrxp 104 146286 341667 2026-11-11T21:13:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VIII. Kjøpebolken kap. 18—19.|175}}</noinclude><section begin="18" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 18. Om skifte [av sameieting]}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Alle de griper, som folk eier sammen, hvad enten det er aker eller eng, hus eller andre ting, som kan skiftes, da skal den raade for skifte, som vil skifte, eftersom før er sagt om odelsskifte.<ref>Se L. VI 3.</ref> Men naar 2 eller flere eier sammen den grip, som ikke kan skiftes, uten at den tar skade, eller som den ene vil ha gagn av, men den anden vanrøgter eller ikke kan røgte, da skal man først tilby sine sameiere tingen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu vil disse ikke kjøpe, da kaste lod om, hvem som skal kjøpe og den som loddet træffer løse den efter 6 skjønsomme mænds takst eller sælge den til hvem han vil og betale hine deres andel i prisen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu vil hine ikke ta imot vederlaget, da ha han det som laan og upaatalt (at usekju), indtil hine henter det, og aabyrges som sit eget gods. Men ingen skal sælge andres ting anderledes end loven mæler. {{anker|§ 4}} '''4.''' Men om folk eier skib sammen, som ingen av dem har raad til at kjøpe og heller ikke vil andre folk kjøpe det, da drive den, som vil, forretning med det og betale sine medeiere (partnere) deres andel i fragten, efter at han først har fratrukket deres andel i omkostningene. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 48 {{=}} Js. VII 15 (124); jfr. Grágás I kap. 164 (I b, s. 63), II kap. 213.}} <section end="18" /> <section begin="19" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 19. Om aabyrgd for laan}}.<ref>Jfr. kap. 4{{rettelse|,|.}}</ref> {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Den skal ha aabyrgd for laan, som faar det, og bringe det helt hjem igjen; men om han ikke vil det, da skal det søkes som vitterlig gjæld (vitafé). {{anker|§ 2}} '''2.''' Men det er alt vitterlig gjæld, som vidner vet om og alt det, som dom tildømmer en mand. Likesaa om lagmand med lovlig orskurd paalægger nogen at betale penger til en anden. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu laaner en eller sælger det, som var laant ham, og det <section end="19" /><noinclude> <references/></noinclude> cbm49siwzlq67udmbz2sxdphturoi2j 104 146287 341669 2026-11-11T21:13:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|176|VIII. Kjøpebolken kap. 19—20.}}</noinclude><section begin="19" /> misfarer, da skal hin hente det hos hvem han vil, sælgeren eller kjøperen; og saaledes altid, naar nogen sælger eller laaner bort anden mands eiendom. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 16 (125) {{=}} G. 49.}} <section end="19" /> <section begin="20" /> {{midtstilt/s}} Kap. 20. Om pantsættelse (veð)}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu stiller nogen en anden [haand]pant (veð) for en grip eller ting, da skal den ha aabyrgd for pantet, som tar imot det. Men om de har avtalt en termin, naar det skal utløses, da skal han tilby det til ham eller hans ombudsmand paa forfaldsdag og ha vidner med. Men om da ingen løser det ut, da gjøre hvad han vil efter skjønsomme mænds vurdering: beholde det selv eller sælge det til en anden og panthaveren skal ha sin fordring, men eieren resten. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er der ikke sat nogen løsningstermin, da løse han det inden 12 maaneder, ellers gaar man frem som ovenfor er skilt. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu har nogen penger at hente hos en anden og han tar pant (veð) for sine penger i en eller anden grip, hvad enten det er i jord eller i andet gods, da skal pantet vurderes [til panthaveren]. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu sælger han (panthaveren) dette pant bort til en mand, da skal pantets eier føre vidner paa at det er hans pant og ha løst det ut i de første 12 maaneder, om han er indenfylkes. Men er han ikke indenfylkes, da skal han ha brigdet (brugðit) det i de første 12 maaneder, efterat han er kommet hjem i fylket, medmindre de forfald hindrer ham, som er mælt i loven. Vidner skal han ha paa, at disse [forfald] er sande, ellers er maalet tapt for altid. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu overdrar nogen ett pant (veð) til to mænd, da eier den pantet, som først tok [pant i det], men det er pantefusk (veðfox) for den, som siden tok, om vidner vet det.<ref>Jfr. kap. 13.</ref> {{liten blokk|Kilde: Jfr. Js. VII 17 (126) {{=}} G. 50.}} <section end="20" /><noinclude> <references/></noinclude> lcmwuoeknog3gav8dr0knxdrt9b8jm0 341978 341669 2026-11-11T22:12:29Z Kåre-Olav 25 sperret 341978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|176|VIII. Kjøpebolken kap. 19—20.}}</noinclude><section begin="19"/>misfarer, da skal hin hente det hos hvem han vil, sælgeren eller kjøperen; og saaledes altid, naar nogen sælger eller laaner bort anden mands eiendom. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 16 (125) {{=}} G. 49.}} <section end="19"/> <section begin="20"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 20. Om pantsættelse (veð)}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu stiller nogen en anden [haand]pant (veð) for en grip eller ting, da skal den ha aabyrgd for pantet, som tar imot det. Men om de har avtalt en termin, naar det skal utløses, da skal han tilby det til ham eller hans ombudsmand paa forfaldsdag og ha vidner med. Men om da ingen løser det ut, da gjøre hvad han vil efter skjønsomme mænds vurdering: beholde det selv eller sælge det til en anden og panthaveren skal ha sin fordring, men eieren resten. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu er der ikke sat nogen løsningstermin, da løse han det inden 12 maaneder, ellers gaar man frem som ovenfor er skilt. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu har nogen penger at hente hos en anden og han tar pant (veð) for sine penger i en eller anden grip, hvad enten det er i jord eller i andet gods, da skal pantet vurderes [til panthaveren]. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu sælger han (panthaveren) dette pant bort til en mand, da skal pantets eier føre vidner paa at det er hans pant og ha løst det ut i de første 12 maaneder, om han er indenfylkes. Men er han ikke indenfylkes, da skal han ha brigdet (brugðit) det i de første 12 maaneder, efterat han er kommet hjem i fylket, medmindre de forfald hindrer ham, som er mælt i loven. Vidner skal han ha paa, at disse [forfald] er sande, ellers er maalet tapt for altid. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu overdrar nogen ett pant (veð) til to mænd, da eier den pantet, som først tok [pant i det], men det er pantefusk (veðfox) for den, som siden tok, om vidner vet det.<ref>Jfr. kap. 13.</ref> {{liten blokk|Kilde: Jfr. Js. VII 17 (126) {{=}} G. 50.}} <section end="20"/><noinclude> <references/></noinclude> 20b8m2ftoy07fi2myj3el6idddgji0v 104 146288 341670 2026-11-11T21:13:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VIII. Kjøpebolken kap. 21—22.|177}}</noinclude> <section begin="21" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 21. Om transport av fordringer (skuldskeyting) og om kvinders kjøp}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu henter nogen gjæld hos en anden, om han er indenfylkes og han tilskjøter ham en fordring paa en anden mand (skuldskeytir hann honum við annan mann), da har han betalt den gjæld for sit vedkommende f(ser af hendi) om der er vidner paa, at han (kreditor) vedtok dette gjældssted (ɔ: den nye debitor).<ref>Et hs tilføies efter Jónsbok kb. 23: «om den, som skal betale (debitor cessus) vil betale eller samtykke (i transporten); men han er ikke skyldig at betale til en anden end den, som først hadde krav paa ham, medmindre han er utenherreds eller kreditor har hentet og ikke faat paa rette forfaldsdag, da er den, som siden ved transport eller kjøp eller gave har erhvervet denne fordring, ret henter og eier til disse penger, og den anden er da fri.» Jónsbok fortsætter: «Likesaa om nogen gir en anden lovlig ombud til at hente sine penger, da skal debitor svare ombudsmanden, men ikke eieren (kreditor), medmindre han med vidner selv har tat ombudet tilbake.»</ref> {{anker|§ 2}} '''2.''' Umyndig (umagi) kan ikke raade for noget kjøp. Det skal vi ogsaa vite, hvor store kjøp koner skal raade for: bondekone for 1 øres kjøp, haulds kone for 2 øres kjøp, lendmands [barons] kone for halv marks kjøp; men om de kjøper større kjøp, da kan det brytes i den første maaned. Men om hendes mand ikke er hjemme, da kan han bryte det i den første maaned, efterat han kommer hjem og han vet om det kjøp. {{liten blokk|Kilde: Jfr. Js. VII (127). § 1. jfr. G. 55. § 2, jfr. G. 56. F. XI 22.}} <section end="21" /> <section begin="22" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 22. Om en husbonde ikke vil holde avtale med sine arbeidsfolk}}. {{midtstilt/e}} '''{{rettelse|.1|1.}}''' Nu kjøper nogen arbeide av en fri mand, da skal alt det holdes, som de blir forlikt om. Men om husbonde ikke vil holde avtalen (máli) med sin leiemand og viser ham bort fra sit hus (visar honum or vist), da skal han kræve sit ophold hos ham med 2 vidner og tilby ham slikt arbeide, som de blev forlikt om. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu hvis husbonden ikke vil det, <section end="22" /><noinclude> <references/> {{liten blokk|12 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> 652l1u9sdzifr9hv8xiv1dp1u3kmg3b 104 146289 341671 2026-11-11T21:13:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|178|VIII. Kjøpebolken kap. 22—23.}}</noinclude><section begin="22" /> da er han saket 3 ører sølv til kongen. Men hin skal ha sin løn (kaup sit) og værdien av den kost (matarverð), som han ikke har nydt. Men om leiemand ikke vil holde avtale (máli) med husbonden, da skal husbonden kræve av ham slikt arbeide, som han haandsolgte (handseldi) ham og tilby ham kost og hus (vist) med vidner. Men vil han ikke det, da er han saket 3 ører sølv til kongen, og husbonden kan hente hos ham saa meget som han skulde gi ham i løn; men kostværdet skal han ikke ha, fordi han selv gir avkald paa maten. Men om nogen vitende leier (tekr) en andens arbeidsmand, da er han saket en halv mark sølv til kongen. Men om han (arbeideren) paatar sig mandsverk<ref>Js. ákvæðisverk {{=}} akkordarbeide; jfr. ákvæðisteigr {{=}} dagsslaatt.</ref> og faar ikke gjort det, da skal mænd vurdere, hvor stort nedslag i lønnen han derfor skal taale. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu lægges leiemand syk eller saar, om han ligger en halv maaned,<ref>I G. 70 er fristen blot 5 nætter, men i Js. {{brøk|1|2}} maaned, som ogsaa findes i Grágás II kap. 240.</ref> da skal han ikke derfor ha nedslag i lønnen hos den husbonde, som skjønsomme mænd finder er formuende nok dertil. Men om han ligger længer, da skal skjønsomme mænd værdsætte arbeidstapet og den kost, han nyter, eller føre ham til hans arving. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 19 (128): G. 70, jfr. F. X 10.}} <section end="22" /> <section begin="23" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 23. Om uformuende folk seiler [i kjøpfærd]}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu da arbeidsfolk er meget vanskelige at faa paa landet og alle nu vil fare i kjøpfærd [var.: til kjøpstaden], da vil vi ganske og aldeles avskaffe, at nogen mand farer i kjøpfærder, som eier mindre end 3 mark veiet [var.: sølv gjældfrit]. Dette forbud skal staa ved magt fra paaske til mikkelsmesse [var.: hvert aar]. Men fra mikkelsmesse og hele vinteren siden fare hvor han vil med det, som Gud har laant ham, hvad enten det er mere eller mindre. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men de <section end="23" /><noinclude> <references/></noinclude> qug3929by95erze7otvpcqpltyhgo1o 104 146290 341673 2026-11-11T21:14:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VIII. Kjøpebolken kap. 23—265.|179}}</noinclude><section begin="23" /> styrmænd som tar folk med paa sine skib med mindre gods end nu er sagt, er saket 2 ører sølv til kongen for hver av dem og likesaa for hver, som lægger felag med dem. {{liten blokk|Kilde: Haakon Haakonssons rettebot 1260 i F. indl. 20.}} <section end="23" /> <section begin="24" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 24. Om styrmand tar paa sit skib altfor mange folk}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu skiper en mand kjøbmandskib hjemme i herredet og folk tar fragt hos ham, da skal han saaledes skipe skibet, at alle, som har fragtet, faar plads. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu om skibet blir overlastet, da skal styrmanden først bære op [paa land igjen] sine varer, men de som leiet fragt, skal ha den. Men om fragtleierne synes, at det er overlastet, da skal de som sidst fragtet, bære sit op [paa land], indtil skibet er seilført; da skal han betale handsalsslit (bot for kontraktsbrudd) til hver, som maa bære [sit op] av [skibet]. {{liten blokk|Kilde: Js. VII 20 (129) {{=}} G. 146.}} <section end="24" /> <section begin="25" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 25. Om nogen seiler mot forbud}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu farer folk mot forbud lande og kjøpestæder imellem, da er styrmanden saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, men hver matros (háseti) 1 mark sølv. Men om nogen farer fra kjøpstad til herred under forbud, han er saket 1 mark sølv til kongen. {{anker|§ 2}} '''2.''' En skal være styrmand paa hvert skib, den som hviler nærmest rælingen paa styrbord. Styrmanden skal søkes for alt, men alle medeiere i det skib som fór under forbud skal bøte (gjalde). {{anker|§ 3}} '''3.''' Ingen skal lægge forbud mot at føre korn eller mat fylkene imellem, uten med kongens raad. Men om de lægger, da er alle fylkesmænd saket 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen; det eier kongen halvt, men halvt alle lovfæller (lǫgunautar). {{liten blokk|Kilde: G. 313, jfr. F. VII 27 (yngre end G. 313).}} <section end="25" /><noinclude> <references/></noinclude> necke4y043c7rvqupiaphwbbxdr7fqm 104 146291 341675 2026-11-11T21:14:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|180|VIII. Kjøpebolken kap. 26—27.}}</noinclude><section begin="26" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 26. Omstraf for paaseiling [og om vrakretten]}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu ror eller seiler folk paa andre, erstatte (gjalde) al den skade, som de gjør, medmindre folk ror foran stavnen paa dem. {{anker|§ 2}} '''2.''' Alt vrak, som ræker i almenning, det eier kongen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu seiler folk langs land eller ind fra havet og bryter sit skib (lider skibbrudd), da eier hver det gods, som han paaviser med vidner, hvem som end eier jorden, som det ræker paa. Alt andet havrak eier kongen. {{liten blokk|Kilde: § 1 G. 144 sidste punktum. § 2—3 G. 145 slutningen.}} <section end="26" /> <section begin="27" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 27. Om fuldretsskade}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu laaner nogen en anden skib eller hest og laantageren vil ha det til sit tarv, men laangiveren farer til og tar laanet fra ham, da bøte (gjalde) han 2 ører sølv i aafangsbot (selvtægtsbot) til den, som har laant skibet eller hesten. Men om hin (laantageren) har det længer end det var laant ham, da bøte (gjalde) han 2 ører sølv i aafangsbot. {{anker|§ 2}} '''2.''' Altid hvor en gjør nogen formuesskade av hævn eller avind, da bøte (bœte) gjerningsmanden fuldretsbot og skaden efter værdsættelse av 6 mænd, lovlig tilnævnt av dommeren og dertil avindsbot, om der er vidner derpaa. Det er alt fuldretsskade, som mændene værdsætter til en halv mark sølv; men om det er mindre, da er det 2 ører sølv i tokkabot<ref>þokkabot, privatbot for uvenlig sindelag eller for at «tækkes» motparten{{rettelse||.}}</ref> til den skadelidende. {{anker|§ 3}} 3. Nu dølger han og der er ikke vidner derpaa, negte med lyrittered, men med settered for fuldretsskade. Men om edene falder, bøte (gjalde) slikt som før er sagt. {{liten blokk|Kilde: § 1 F. N 45. §§ 2—3, jfr. L. VII 36.}} <section end="27" /><noinclude> <references/></noinclude> ht8solcsa3v8rkhk2a4wkdxzoq9fscz 104 146292 341676 2026-11-11T21:14:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||VIII. Kjøpebolken kap. 28—29.|181}}</noinclude><section begin="28" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap 28. Om spil (dubl) [og væddemaal]}}. {{midtstilt/e}} Men om folk spiller eller kaster terninger om penger, da kan kongens ombudsmand konfiskere alt det, som ligger paa bordet, og hver av dem er saket en halv mark sølv til kongen. Men om folk vædder, er det ugyldig (hafi at allzengu) og sektløst hos kongen. {{liten blokk|Nyt.}} <section end="28" /> <section begin="29" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 29. Om vegter og maalekar}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Da det nu er vedtat over hele landet, at samme punder og vegt og met (lod) og stika (alenmaal) og maalekar skal gjælde over hele landet, for at faakundige mennesker saa meget mindre kan bedrages, hvor de saa kommer hen i landet, da er denne skiping gjort, at skippunderen skal være slik som sedvanlig; den skal begynde med et halvt skippund og stige til halvandet skippund paa den maate, at 24 vetter skal utgjøre ett skippund og hver vett skal veie 28{{brøk|1|2}} mark og 8 ørtuger. Dernæst haandpunder og den skal begynde med en halv vett og stige til man kan veie et halvt skippund paa den. Men om man skal veie mindre end en halv vett, da veie i skaaler med met (lod). Smørpunderen skal være som den altid har været: 3 pund smør, saaledes at 24 mark utgjør et smørpund. Men om [3 pund smør] er i løp, da skal den tom ikke veie mer end 8 mark. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men disse maalekar skal være til gryn og anden lignende grøde: Saald, hvorav 2 utgjør et skippund, og mæle, hvorav 6 gjør ett saald, halvmæle, fjerdingsmæle og settung og de prøves (justeres) med rug og strøket. {{anker|§ 3}} '''3.''' Der er andre maalekar til at maale honning og alskens drikkevarer, tran og andet saadant: det er først ask og halvask, bolle og halvbolle, justa; der er to juster i halvbollen, 2 halvboller i bollen, 4 boller i asken. {{anker|§ 4}} '''4.''' Lagmanden skal ha disse pundere, vett og met og maalekar og stike paa Frostatinget [Gula-, Eidsiva-, Borgartinget, lagtinget]. Men derimellem skal de ligge [var.: <section end="29" /><noinclude> <references/></noinclude> 3b1mt2c4rne1l5ee6w5gaa1a2xbgc9x 104 146293 341677 2026-11-11T21:14:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|182|VIII. Kjøpebolken kap. 209.}}</noinclude>i Bergen, Tautra, Nidaros] under lagmandens og de bønders vold, som tar vare paa (varðveitr) bondekassen. Der paa tinget skal hver sysselmand rette sine pundere, vetter og met og stiker og maalekar, men bønderne efter deres pundere osv. {{anker|§ 5}} '''5.''' Merke skal der være paa hvert maalekar, slikt som paasættes paa Frostatinget [Gulatinget, Eidsiva- og Borgartinget, lagtinget]; sysselmanden er pligtig at undersøke dette engang hver 12 maaneder. Men om nogen har umerket [maalekar], bøte (gjalde) 1 mark sølv. Hver husfast mand skal eie mæle og [skip]punder og bismer (smørpunder). Ingen mand skal bortleie skippunder eller andre vegter [var.: men om han bortleier bøte en mark sølv]. Men overalt hvor urigtige maalekar findes, skal de saaledes ødelægges, at de ikke siden kan brukes dertil. Men hver som i dette stykke har noget urigtig eller umerket, er saket 1 mark sølv til kongen, om han vet det. Men ikke sakes bonden, saalænge sysselmanden ikke skaffer ham merke paa punder eller maalekar. {{liten blokk|Kilde: Riksmøtebeslutning 1271 eller 1273.}}<noinclude> <references/></noinclude> jtesmurlo3nfqne8i42o2ss202mpdyz 104 146294 341678 2026-11-11T21:14:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{større blokk|IX. TYVEBOLKEN}} {{sperret|Kap. 1. Her begynder tyvebolken og handles om tyveri}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Det er nu dernæst, at ingen av os skal stjæle fra den anden. {{anker|§ 2}} 2. Nu er det dog at merke, naar en mand stjæler mat, som ikke kan faa arbeide til livsophold, og berger saaledes sit liv under sult, da fortjener det tyveri paa ingen maate revsing (straf) Men om en mand, som er arbeidsfør til sit eget underhold, stjæler til 1 øres værdi og var ikke før tiltalt for slikt, da skal man føre ham til tinget og han skal løse sin hud med 3 mark sølv til kongen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu stjæler han anden gang til 1 øre, løse sin hud med 6 mark sølv. Men om han ikke løser, miste sin hud og brændemerkes med en nøkkel paa kinden. Stjæler han tredje gang til 1 øre, miste huden, men kongen ta av hans gods 6 mark sølv. Men om den samme stjæler oftere, da skal han dræpes. Men om nogen stjæler til en halv mark (4 ører) veiet, en som ikke før var tiltalt for saadant, da skal han føres paa tinget og løse han sig med 8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen eller fare utlæg. Men om han stjæler oftere, da skal han dræpes. Men om tyv stjæler til 1 mark (8 ører) veiet første gang, da har han forbrutt alt sit gods til kongen og ha slik revsing, som den mand lægger paa ham, som indehar den kongelige myndighet til retfærdig revsing og dog<noinclude> <references/></noinclude> 50qvqz92k4mam32qhib2ac84zc24p15 0 146295 341679 2026-11-11T21:14:57Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra vor by.pdf" from=45 to=64 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 341679 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=45 to=64 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 3qmvvmy8px1007642zvxmiwrnjgg79d 342041 341679 2026-11-12T10:14:50Z Øystein Tvede 3938 342041 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=45 to=64 header=1 /> r22s4sb5v17qp29gb96oad97zkxpzk8 104 146296 341680 2026-11-11T21:14:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|184|IX. Tyvebolken kap. 1—3.}}</noinclude><section begin="1" /> beholde han livet. 4. Nu om den samme mand oftere blir tiltalt for tyveri, da har han forbrutt land og løsøre og livet med. {{liten blokk|Kilde: Js. VIII 1 (131), jfr. G. 253, F. XIV 12, indl. 9.}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 2. Om tyvers fængsling}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er tyv fundet, da skal man binde kostene bak paa ham i det fylke, som han er tat, og føre ham bundet til ombudsmanden og ombudsmanden skal holde ham til tinget og fra tinget til fjæren [var.: til draps]. Men ombudsmanden skal skaffe en mand til at dræpe ham og saaledes med alle tyver. Men bønderne er skyldig at følge tyven til døden, da er han ute av deres aabyrgd. Men om de ikke vil følge, er hver saket en halv mark sølv til kongen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men alt det gods som blir tat fra tyven, det eier den, som tar tyven, om det ikke bevidnes at tilhøre andre; men alt andet løsøre eier kongen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Den har aabyrgd for tyven, som binder ham, eller han er saket 4 mark sølv til kongen, indtil han sætter ham bunden paa ombudsmandens gulv og har vidner paa det. Men om tyv vil verge sig, da falder han utlæg. Men om nogen lar tyv løs, da er han saket 4 mark sølv til kongen, og det saavel kongens ombudsmænd som andre. {{anker|§ 4}} '''4.''' Der skal tyv dømmes, som han stjal, hvor han end blir tat. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—3, Js. VIII 2 (132), jfr. F. XIV 12 og G. 253, sidste del (s. 83). § 4 nyt, men jfr. G. 253.}} <section end="2" /> <section begin="3" /> {{sperret|Kap. 3. Om nogen [frigjør tyver og utlæge folk eller] tar imot sit stjaalne gods}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om nogen fraraner en anden en tyv eller en utlæg mand [som han har fakket], svare kongen landraadesak; men hver av de andre, som var i hans følge, [bøte] 1 mark sølv til kongen. Men om én mand fakker en tyv, da skal han intet bøte, om han blir løs. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu gjenkjender nogen <section end="3" /><noinclude> <references/></noinclude> kiuo35q0a032f1hvckxw1rgpu2m456r 341964 341680 2026-11-11T21:56:07Z Kåre-Olav 25 midtstilt 341964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|184|IX. Tyvebolken kap. 1—3.}}</noinclude><section begin="1"/>beholde han livet. 4. Nu om den samme mand oftere blir tiltalt for tyveri, da har han forbrutt land og løsøre og livet med. {{liten blokk|Kilde: Js. VIII 1 (131), jfr. G. 253, F. XIV 12, indl. 9.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 2. Om tyvers fængsling}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er tyv fundet, da skal man binde kostene bak paa ham i det fylke, som han er tat, og føre ham bundet til ombudsmanden og ombudsmanden skal holde ham til tinget og fra tinget til fjæren [var.: til draps]. Men ombudsmanden skal skaffe en mand til at dræpe ham og saaledes med alle tyver. Men bønderne er skyldig at følge tyven til døden, da er han ute av deres aabyrgd. Men om de ikke vil følge, er hver saket en halv mark sølv til kongen. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men alt det gods som blir tat fra tyven, det eier den, som tar tyven, om det ikke bevidnes at tilhøre andre; men alt andet løsøre eier kongen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Den har aabyrgd for tyven, som binder ham, eller han er saket 4 mark sølv til kongen, indtil han sætter ham bunden paa ombudsmandens gulv og har vidner paa det. Men om tyv vil verge sig, da falder han utlæg. Men om nogen lar tyv løs, da er han saket 4 mark sølv til kongen, og det saavel kongens ombudsmænd som andre. {{anker|§ 4}} '''4.''' Der skal tyv dømmes, som han stjal, hvor han end blir tat. {{liten blokk|Kilde: §§ 1—3, Js. VIII 2 (132), jfr. F. XIV 12 og G. 253, sidste del (s. 83). § 4 nyt, men jfr. G. 253.}} <section end="2"/> <section begin="3"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 3. Om nogen [frigjør tyver og utlæge folk eller] tar imot sit stjaalne gods}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu om nogen fraraner en anden en tyv eller en utlæg mand [som han har fakket], svare kongen landraadesak; men hver av de andre, som var i hans følge, [bøte] 1 mark sølv til kongen. Men om én mand fakker en tyv, da skal han intet bøte, om han blir løs. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu gjenkjender nogen <section end="3"/><noinclude> <references/></noinclude> 9o811k1sgv1p1oe6zo4cl8hxbtatfgl 104 146297 341681 2026-11-11T21:15:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IX. Tyvebolken kap. 3—4.|185}}</noinclude><section begin="3" /> sit stjaalne gods i en andens hænder og han tar imot sit gods og erklærer (skilir) saa, at «jeg undertrykker i ingen henseende kongens ret,» og han har vidner derpaa, da er hin strafskyldig (sannr at sǫk), men den sakløs, som tok mot sit gods. Men om han dølger tyven og tar mot sit gods, da er han saket 4 mark sølv til kongen. {{anker|§ 3}} 3. Nu mæler lendmand [baron] eller sysselmand, at bestjaalne og tyven har gjort forlik og har undertrykt kongens ret, da skal bestjaalne negte det med lyrittered, falder til 4 mark, og hin er tyv som før. {{liten blokk|Kilde: G. 256.}} <section end="3" /> <section begin="4" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 4. Om nogen finder sit stjaalne gods hos en anden}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu finder nogen sit stjaalne gods i anden mands hænder, men denne har hjemmelsmand for sig (vænizt heimildarmanni) og kalder det sit kjøp, da skal han kræve borgen (œsta taks) for ham og likesaa for det gods, som han paastaar er sit og fastsætte en dag (eindagi), da han skal føre frem sine vidner paa, at det er hans gods, og at han hverken gjaldt (betalte i bøter) eller gav eller solgte det ved salg og ingen gav han fuldmagt til at sælge det (at þat er hans fé ok hann galt eigi ne gaf ok eigi solum seldi ok engum manni bauð hann um at selja), da er det optagendes for ham (þá er honum uppnæmt); da skal han gjøre hvad han vil: fare bort med sit gods eller prøve hins hjemmelsborgen (heimildartaku). Men om den brister for ham, da er han tyv, medmindre han negter med settered og nævndevidner, at han ikke stjal, men kjøpte; den ed falder til 4 mark, om den falder. {{liten blokk|Kilde: Js. VIII 3 (133) {{=}} G. 254, 1ste del, som dog begge mangler slutningen («medmindre» osv.).}} <section end="4" /><noinclude> <references/></noinclude> 6eiw75ac7qarfaphiwe7vu3wkxeu6o2 341965 341681 2026-11-11T21:56:39Z Kåre-Olav 25 fet 341965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IX. Tyvebolken kap. 3—4.|185}}</noinclude><section begin="3"/>sit stjaalne gods i en andens hænder og han tar imot sit gods og erklærer (skilir) saa, at «jeg undertrykker i ingen henseende kongens ret,» og han har vidner derpaa, da er hin strafskyldig (sannr at sǫk), men den sakløs, som tok mot sit gods. Men om han dølger tyven og tar mot sit gods, da er han saket 4 mark sølv til kongen. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu mæler lendmand [baron] eller sysselmand, at bestjaalne og tyven har gjort forlik og har undertrykt kongens ret, da skal bestjaalne negte det med lyrittered, falder til 4 mark, og hin er tyv som før. {{liten blokk|Kilde: G. 256.}} <section end="3"/> <section begin="4"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 4. Om nogen finder sit stjaalne gods hos en anden}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu finder nogen sit stjaalne gods i anden mands hænder, men denne har hjemmelsmand for sig (vænizt heimildarmanni) og kalder det sit kjøp, da skal han kræve borgen (œsta taks) for ham og likesaa for det gods, som han paastaar er sit og fastsætte en dag (eindagi), da han skal føre frem sine vidner paa, at det er hans gods, og at han hverken gjaldt (betalte i bøter) eller gav eller solgte det ved salg og ingen gav han fuldmagt til at sælge det (at þat er hans fé ok hann galt eigi ne gaf ok eigi solum seldi ok engum manni bauð hann um at selja), da er det optagendes for ham (þá er honum uppnæmt); da skal han gjøre hvad han vil: fare bort med sit gods eller prøve hins hjemmelsborgen (heimildartaku). Men om den brister for ham, da er han tyv, medmindre han negter med settered og nævndevidner, at han ikke stjal, men kjøpte; den ed falder til 4 mark, om den falder. {{liten blokk|Kilde: Js. VIII 3 (133) {{=}} G. 254, 1ste del, som dog begge mangler slutningen («medmindre» osv.).}} <section end="4"/><noinclude> <references/></noinclude> 7ddroc06h1u0d9hw9u4aqwvk7ak3sqh 104 146298 341682 2026-11-11T21:15:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|186|IX. Tyvebolken kap. 5—7.}}</noinclude><section begin="5" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 5. Om nogen anklager en anden for tyveri}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu anklager nogen en anden for tyveri, da skal han gjøre hvad han vil: stevne ham hjem og derfra til tings eller fare til tinget og der efterlyse tyven; da skal tingmændene sætte ham stevne til næste ting, om han er indenfylkes. Men om han ikke er indenfylkes, da skal man gjøre ham lagastevning tilbake til tinget for hver sak (mál) og fastsætte tiden for dette ting. Men om han ikke kommer, da bær han saken paa ryggen (þá berr han á baki sǫk), medmindre nødsfaldsvidner føres for ham. 2. Nu kommer han selv, da skal han fæste (utlove) negtelsesed efter kostenes værdi, som før er skilt; den falder til utlægd, om den falder. {{liten blokk|Kilde: G. 254, sidste del, Js. VIII 3 (133).}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 6. Om ransaking}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er nogen frastjaalet sit gods og ser folkefar ligge derfra, da skal han gaa efter sine herredsmænd og lyse sit tap og kræve hjælp til efterfærd og følge sporet til en mands gaard; da skal de sitte utengards og sende én mand til hus og si fra om sit erende og kræve ransaking (œsta rannsaks); og om han tilbyr det, da gaa han efter sine granner; da skal hine gaa ind i skjorten og uten bælte. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om han tilbyr ransaking og kostene ikke findes hos ham, da skal han negte med settered, om de vil anklage ham; men den ed falder til 4 mark, om den falder. {{liten blokk|Kilde: Js. VIII 5 (135), jfr. G. 255.}} <section end="6" /> <section begin="7" /> {{sperret|Kap. 7. Om nogen finder sit stjaalne gods [men tyven følger ikke, om hæleri og om erstatning for tyveri m. m.]}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu finder nogen sit stjaalne gods og tyven følger ikke, da skal han ha de nærværende mænd med, naar han <section end="7" /><noinclude> <references/></noinclude> sz10gb8xhcih85bblc3hcbk7cz1h3w9 341966 341682 2026-11-11T21:57:29Z Kåre-Olav 25 midtstilt 341966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|186|IX. Tyvebolken kap. 5—7.}}</noinclude><section begin="5"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 5. Om nogen anklager en anden for tyveri}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu anklager nogen en anden for tyveri, da skal han gjøre hvad han vil: stevne ham hjem og derfra til tings eller fare til tinget og der efterlyse tyven; da skal tingmændene sætte ham stevne til næste ting, om han er indenfylkes. Men om han ikke er indenfylkes, da skal man gjøre ham lagastevning tilbake til tinget for hver sak (mál) og fastsætte tiden for dette ting. Men om han ikke kommer, da bær han saken paa ryggen (þá berr han á baki sǫk), medmindre nødsfaldsvidner føres for ham. 2. Nu kommer han selv, da skal han fæste (utlove) negtelsesed efter kostenes værdi, som før er skilt; den falder til utlægd, om den falder. {{liten blokk|Kilde: G. 254, sidste del, Js. VIII 3 (133).}} <section end="5"/> <section begin="6"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 6. Om ransaking}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu er nogen frastjaalet sit gods og ser folkefar ligge derfra, da skal han gaa efter sine herredsmænd og lyse sit tap og kræve hjælp til efterfærd og følge sporet til en mands gaard; da skal de sitte utengards og sende én mand til hus og si fra om sit erende og kræve ransaking (œsta rannsaks); og om han tilbyr det, da gaa han efter sine granner; da skal hine gaa ind i skjorten og uten bælte. {{anker|§ 2}} '''2.''' Men om han tilbyr ransaking og kostene ikke findes hos ham, da skal han negte med settered, om de vil anklage ham; men den ed falder til 4 mark, om den falder. {{liten blokk|Kilde: Js. VIII 5 (135), jfr. G. 255.}} <section end="6"/> <section begin="7"/>{{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 7. Om nogen finder sit stjaalne gods [men tyven følger ikke, om hæleri og om erstatning for tyveri m. m.]}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu finder nogen sit stjaalne gods og tyven følger ikke, da skal han ha de nærværende mænd med, naar han <section end="7"/><noinclude> <references/></noinclude> 2lfvxd22ipz671hg1j03syw417o14no 104 146299 341683 2026-11-11T21:15:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IX. Tyvebolken kap. 7—8.|187}}</noinclude><section begin="7" /> tar sit gods. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu hvis sysselmanden mistror ham og sier, at tyven fulgte, da føre han vidner paa, at tyven var ikke med, da han tok sit gods. {{anker|§ 3}} '''3.''' Nu anklager nogen en for tyveri, men en anden for hæleri (taka, egtl. mottagelse), at han har tat imot hans stjaalne gods; men han sier nei, da skal han negte med settered; den falder til 4 mark, om den falder, om han visste at det var stjaalet. Men om han søker en anden mand for tyveri, og tyveriet er ikke efterlyst, da skal den negte med settered, som saken anlægges mot (er fyrir sǫk verðr); men den ed falder til 4 mark, om den falder. Men om umyndig (úmagi) stjæler, da skal hans verk gjenoprettes (bœta aptr verk hans); intet skal kongen ha for det. {{anker|§ 4}} '''4.''' Nu blir nogen dømt for tyveri (at þyfsku kendr), da skal den, som der er stjaalet fra, ha fuld erstatning for sit gods (full gjǫld fjár sins) av den skyldiges gods og den kostnad, som han trængte til efterfærden efter 6 skjønsomme mænds værdsættelse og sin retsbot efter lagadom, som om han var ranet for likemeget. {{anker|§ 5}} '''5.''' Nu tar nogen høk, bunden i redet, og dølger den, da er han tyv, om eieren efterlyser den. Men om nogen stjæler nedslaat hø (slætringr) fra en andens jorde, da er han tyv; negte med settered; falder til 4 mark, om den falder, og likesaa for høker; kongen eier disse sekter. {{liten blokk|Kilde: Jfr. Js. VIII 7 (137), jfr. G. 256 slutningen — 260 og 263.}} <section end="7" /> <section begin="8" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 8. Om [uhjemlet salg av kongsjord og om] flytning av merkestener}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Nu sælger nogen kongens jord uten hans lov, da er han tyv, og likesaa kjøperen, om han vet det, eller negte med settered. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu tar nogen merkestener op av jorden og sætter dem ned paa et andet sted og fører dem ind paa naboens lod, da er han tyv og har forbrutt alt sit gods til kongen; men 6 ører om han tar dem op, men ikke sætter dem ned igjen. {{liten blokk|Kilde: G. 264.}} <section end="8" /><noinclude> <references/></noinclude> e8twijnmkxt2p7pvchaev19ryxnneg2 0 146300 341684 2026-11-11T21:15:37Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra vor by.pdf" from=65 to=78 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 341684 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=65 to=78 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> ex9lne7vd54h1a7c4d6kf32es29txle 342040 341684 2026-11-12T10:14:34Z Øystein Tvede 3938 342040 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=65 to=78 header=1 /> hfsbd4wuojt4eph3lbd0lgp67mgh8e7 104 146301 341685 2026-11-11T21:15:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|188|IX. Tyvebolken kap. 9—12.}}</noinclude><section begin="9" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 9. Om nogen [drikker andres kjør eller] stjæler av frugthager}}. {{midtstilt/e}} Om nogen lægger sig under folks kjør og drikker, den mand eier ingen retsbot (ɔ: er retløs). Men om nogen gaar i en andens kjøkkenhage eller kvannhage, eplehage eller næpe-, erter- eller bønnebed og al den frugt, som folk hegner med gjærde eller gjæter, tvigjælde det til eieren og 2 ører i tokkabot. Men om nogen tar til 1 øre[sværdi] eller mer, da er han saket som for andet tyveri. Men om gjerningsmændene ikke har gods til at bøte med, da fare de til tings og svare derfor efter lagadom og de har ingen bøteret, selv om folk prygler dem og tar alle klær av dem. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. XIV 13, 14, jfr. 12 slutningen.}} <section end="9" /> <section begin="10" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 10. Om naskeri (hvinska)}}. {{midtstilt/e}} Nu om nogen stjæler en andens hund eller kat, kniv eller bælte og alt det, som er av mindre værd end 1 øre, da er det naskeri (hvinska); og om nogen blir strafskyldig deri, bøte (gjalde) til kongen 2 ører sølv, og 1 øre til eieren og hete mindremand. {{liten blokk|Kilde: Jfr. F. XIV 12, 2 sidste punktumer.}} {{midtstilt/e}} <section end="10" /> <section begin="11" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 11. Om høitak}}. {{midtstilt/e}} Om nogen farer efter veien med sin hest og høi, som han trænger til, staar nær veien, da kan han ta det som hans hest trænger at æte der. {{liten blokk|Kilde: F. XIV 15.}} <section end="11" /> <section begin="12" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 12. Hvorledes hittegods (fyndr) skal med fares}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om nogen finder en andens eiendeler og eieren har tapt det, da skal han lyse det for folk, men det skal være <section end="12" /><noinclude> <references/></noinclude> b9frknldpt97g8wrby77e64e85flw6x 104 146302 341686 2026-11-11T21:15:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||IX. Tyvebolken kap. 12—14.|189}}</noinclude><section begin="12" /> lyst samdøgers ellers blir han tyv, om det er saa meget gods, at man kan gi tyvssak. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal han ha godset i lyse og gjøre sig det nyttig, og selv om eieren ikke kommer efter det, før det er utslitt, saa bøte han intet derfor. Men den som paastaar at det er sit, skal føre 2 vidner paa, at det er hans gods og at han eier det, om han skal være uranet, og de sverger derpaa fuld ed; da gir han det lovlig fra sig. {{liten blokk|Kilde: Jfr. G. 144, væsentlig nyt.}} {{midtstilt/e}} <section end="12" /> <section begin="13" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 13. Om tylvtered}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Om kongen anklager nogen for landraad (landsforræderi), da skal han negte det med tylvtered; saaledes skal ogsaa alle ubotamaal negtes. {{anker|§ 2}} 2. Nu skal opnævnes 6 skjønsomme mænd paa hver side av den, som skal rense sig, de som er [var.: bor] ham nærmest og kan ha bedst kundskap om det maal, hverken i slegt eller i sak med ham (hvarke sifjaðir viðr hann ne sakaðir), myndige og upartiske, som før hverken er overbevist om range eder eller falsk vidnesbyrd; av disse [12] skal man ta 7 og selv skal han være den 8de og 4 fangevidner, fuldmyndige og ikke overbevist om mened. Den som svarer for saken, skal sverge fuld ed for sig, og alle de andre sande hans ed paa den maate, at de ikke vet sandere for Gud efter sin opfatning end de sverger. {{liten blokk|Kilde: Js. VIII 9 (139). jfr. G. 132, F. XV 1—4.}} <section end="13" /> <section begin="14" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 14. Om settered}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} '''1.''' Settered skal staa for alle 8 ørtuger og 13 marks saker<ref>Jb. tb. 19 tilføier ganske rigtig: «og tyverisaker, som siges i tyvebolken».</ref> [var.: og likesaa for 10-markssaker]. {{anker|§ 2}} '''2.''' Nu skal man opnævne 3 mænd paa hver side av den som er saket, paa den maate som er sagt om tylvtered; ta 3 av dem, han selv den fjerde og 2 fangevidner. {{liten blokk|Kilde: Jfr. tb. Js. XIII 10 (140), G. 133, F. XV 7—14.}} <section end="14" /><noinclude> <references/></noinclude> bbs9n2uzy7mabxechjefwechlvyqoak 104 146303 341687 2026-11-11T21:15:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|190|IX. Tyvebolken kap. 15—16.}}</noinclude><section begin="15" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 15. Om lyrittered}}. {{midtstilt/e}} Lyrittered skal staa for alle 5-markssaker og likesaa for 4-markssaker, hvor der opnævnes 2 mænd paa hver side av den sakede; ta 2 av dem, som han faar, og selv være den tredje. Men for 1-markssaker og mindre end det, skal man opnævne til lyrittered én mand paa hver side av den sakede og ta én av dem, selv være den anden, fangevidne den tredje. Denne ed skal staa, indtil man kan ha 2-mandsed eller ensed; ti «en skal negte 1 øre, men to 2 ører», som før siges i boken (se VIII 2 § 4; 4 § 3). {{liten blokk|Kilde: Js. VIII 11 (141), jfr. G. 135, F. XV I5, 16.}} <section end="15" /> <section begin="16" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 16. Om range eder}}. {{midtstilt/e}} De mænd, som med sandhet blir anklaget for at sverge range eder og det bevises i sandhet, de skal være utlæg 3 vintre og ikke nyte godt av nogen mands ed eller vidnesbyrd og ikke skal de bære [vidne] av den grund (með því moti) at de gjorde sig ubrukelige selv, og bøte til kongen 4 mark sølv og 6 ører for hver medsverger, om de ikke visste, at det var usvergendes [maal]. Men om de visste at det var usvergendes, før de svor, da bøte (gjalde) hver av dem 4 mark sølv som han. Men om det kunde indtræffe, at folk blir anklaget for de saker, som straffes paa liv eller lemmer, eller er aleigumaal (hel formues{{shy}}forbrydelse), da skal de nyte saadanne vidner og undanførsla (negtelsesed), som kongens miskund tilstaar dem. {{liten blokk|Kilde: F. indl. 13 (Haakon Haakonssons rettebot).}} <section end="16" /><noinclude> <references/></noinclude> 2ctot3p10kusx21zn82w29xag7ntwza 104 146304 341688 2026-11-11T21:16:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{større blokk|X. RETTEBØTER}} {{sperret|Kap. 1. Her siges om de rettebøter, som kong Haakon gav alle Norges mænd [1260]}}. {{midtstilt/e}} Disse rettebøter gav kong Haakon, søn av kong Haakon, kong Sverres søn, alle Norges [Gulatings-, Frostatings-, Eidsivatings-, Borgartings]mænd, som staar i ret forhold til Gud og i sand lydighet og tegnskyldighet og underdanighet mot den rette Norges konge og styrker hans magt og raadgivere med huld tjeneste inden- og utenlands, dog uskadd i alle maater kongedømmets sømd og efterkommende lovlige kongers retfærdige krav. {{anker|§ 1}} 1. {{sperret|Først}} i begyndelsen, at der som der før gik i sakøre 40-mark à 6 alen vadmel i hver øre, naar sekten var fuld, da nedsatte han den sekt til en tredjedel, saa at der skulde erlægges 8 ørtuger og 13 mark sølv i mynt som slaaes i kongens myntverksted. Der hvor der før var 15 unedsatte mark à 6-alens øre, der skal nu være 5 mark sølv. Saaledes blev ogsaa alle andre sekter sat ned til en tredjedel. {{anker|§ 2}} 2. {{sperret|Den anden}}, at ingen skal bøte andres bøter; men de som angriper andre end dem, som gjør eller tilraader fiendtligheter (gera eða ráða vandræði), da er de ubotamænd, forbrutt fæ og fred, land og løsøre, endog sine odelsjorder, og komme aldrig til landet igjen. {{anker|§ 3}} 3. {{sperret|Den tredje}}, at de mænd som med vilje hugger<noinclude> <references/></noinclude> lh7cavg3djrdwjdtbz6kk7mbrxwc9ec 0 146305 341689 2026-11-11T21:16:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra vor by.pdf" from=79 to=94 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 341689 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=79 to=94 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> ta41a47s5ha9ubsg5ml88y6ym5hzlxt 342039 341689 2026-11-12T10:14:20Z Øystein Tvede 3938 342039 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=79 to=94 header=1 /> gz55zykshrha7u2hy1unr3ce64tkhr6 104 146306 341690 2026-11-11T21:16:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|192|N. Rettebøter kap. 1—2.}}</noinclude><section begin="1" /> haand eller fot av nogen, de er fremdeles ubotamænd, medmindre det sker i vaabenskifte (kamp) eller kongen lar revse til landets rensking eller hans ombudsmænd efter kongens skiping. {{anker|§ 4}} 4. {{sperret|Den fjerde}}, at de mænd som løper bort med folks egtehustruer eller saa meget tyvegods, som er mælt i loven, de er fremdeles ubotamænd. {{anker|§ 5}} 5. {{sperret|Den femte}}: uagtet alt, hvad en drabsmand eiet baade i land og løsøre, undtagen odelsjorder, før faldt under kongen, da skal kongen nu ikke ha større tegngjæld end 8 ørtuger og 13 mark sølv av gods eller eiendommer, medmindre han begaar skjændselsdrap eller gjør nidingsverk; og hvis jord er betalt i tegngjæld, da skal arvingene ha løsningsret inden 10 vintre, om det er deres odel. {{anker|§ 6}} 6. Den sjette, at han forbød at nogen kongens ombudsmand skal lægge almindelige tolde (avgifter) eller veitsler (beværtning) paa folk. Tilbyr nogen kongens ombudsmand veitsle eller viser ham anden opmerksomhet (kurteisi, fr. courtoisie), da raade hver for sit. {{liten blokk|Jfr. F. indl. 1—8, 10.}} <section end="1" /> <section begin="2" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 2. Disse rettebøter gav kong Magnus alle Norges mænd [1271]}}. {{midtstilt/e}} Disse rettebøter gav kong Magnus, søn av kong Haakon, sønnesøn av kong Sverre, alle Norges [Gulatings-, Frostatings-, Eidsivatings-, Borgartings]mænd, som staar i ret forhold til Gud og i sand lydighet og tegnskyldighet og underdanighet mot Norges rette konge og hans magt og raadgivere styrker med huld tjeneste inden- og utenlands, uskadd i alle maater kongedømmets sømd og efterkommende lovlige kongers retfærdige krav. {{anker|§ 1}} 1. {{sperret|Den første}}, at der hvor sakøren før blev nedsat til en tredjedel i Frostatingsboken [Gulatingsboken osv.], der skal den nu nedsættes til en fjerdedel og sætte uttrykkelig (með ákveðno) i boken den høieste sekt, som kan tages for <section end="2" /><noinclude> <references/></noinclude> odhbalna4z7uaiof9edwnfngtx14j5r 104 146307 341691 2026-11-11T21:16:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||X. Rettebøter kap. 2.|193}}</noinclude>hver sak, for at de faakundige saa meget vanskeligere skal bedrages av uredelige saksøkere (af pretvisum sóknarum). {{anker|§ 2}} 2. {{sperret|Den anden}}, at der som før skulde bøtes 5 mark sølv for ett hugg, og 8 ørtuger og 13 mark sølv for det tredje hugg, da skal herefter bøtes 1 mark sølv for hvert, men somme steder mindre, som forordnet er i mandhelgen (jfr. IV 19—20). {{anker|§ 3}} 3. {{sperret|Den tredje}}, at den slagtetold som kongen tok, naar han om julen sat i Bergen, nemlig 1 lem slagt (kjøt) av hvert mandsverk, den eftergav han helt. {{anker|§ 4}} 4. {{sperret|Den fjerde}}, at han indførte i arvetallet de mange, som ikke før var opført deri, eftersom lovboken selv viser. {{anker|§ 5}} 5. {{sperret|Den femte}}, at naar nogen dræpte et menneske, maatte han før med sekter tvinge sine frænder, som hverken var voldende eller raadende, til pengebøter med sig, da skal der nu alene bøtes av dens gods, som dræpte, og alene til den dødes arving (se IV 13 § 1). {{anker|§ 6}} 6. {{sperret|Den sjette}}, at av formuen til den, som gjør nidingsverk eller begaar skjændselsdrap, skal først [private] bøter (bœtr) betales av drapsmandens gods, før det tilfalder kongens kasse, som det siges i mandhelgen (se IV 13 § 2). {{anker|§ 7}} 7. {{sperret|Den syvende}}, at aldrig skal den utlæges gods før tilfalde kongens kasse, end al lovlig gjæld, som før var stiftet, er betalt (se IV 13 § 3). {{anker|§ 8}} 8. {{sperret|Den ottende}}, om folk blir dræpt i sin bopæl, da skal arvingen ha dobbelte bøter (b&tr, se IV 19 § 2). {{anker|§ 9}} 9. {{sperret|Den niende}}, om nogen blir slaat eller saaret i sin bopæl, da skal han ha dobbelt retsbot efter lagadom (se IV 19 § 2). {{anker|§ 10}} 10. {{sperret|Den tiende}}, at der hvor før alt tilfaldt kongens kasse, baade land og løsøre, saasnart nogen stjal til 1 ørtug; men nu falder ikke alt til kongens kasse, førend efter tyvebolkens regler og dertil slik sekt som lovboken sier (se IX 1 § 3). {{anker|§ 11}} 11. {{sperret|Den ellevte}} rettebot gav og kong Magnus særlig, at selv om nogen faldt i saadanne ubotaverk, at han har forbrutt livet og alt, hvad han eier i løst eller fast, hvad enten han dræper lagmand for ret lovsaga(dom) eller brænder<noinclude> <references/> {{liten blokk|13 — Taranger: Magnus Lagabøters landslov.}}</noinclude> k7o3frfgt89j6rghp8b3arjh5eqyun1 104 146308 341692 2026-11-11T21:16:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|194|X. Rettebøter kap. 2—3.}}</noinclude><section begin="2" /> nogen inde eller myrder nogen eller hugger haand eller fot av nogen eller stinger ut øinene eller skjærer tungen ut av nogens hode eller med vilje lemlæster nogen eller dræper sin far eller bror, mor eller datter, søster eller sin egen hustru, eller hustru sin mand, eller tyner sig selv eller dræper nogen i hans egen bopæl, eller løper bort med nogens egtehustru, eller tar en kone med ran eller hærfang eller nogen forfalsker kongens mynt, brev eller indsegl, eller dræper den mand, som har kongens brev og indsegl for sig (ɔ: kongelig leide), eller i herberge hos kongen eller i kongens gaard eller paa kongeskib eller i kongens nærvær eller nogen voldtar en kvinde eller hævner ubotamænd eller henter bøter efter dem; men enhver som falder i slikt ubotaverk, som Gud la ingen hænde, og selv om han har forbrutt sit liv og alt sit gods til kongen, men nogen av dem efterlater sig umyndige barn, da skal kongens ombudsmand. esle hvert barn fuld forlagsøre av det gods som den utlæge eiet, saalænge der er noget igjen derav, indtil barna er «matannungar» (fortjener maten) efter sin alder efter loven, selv om der ikke er mere formue end de trænger til forlagsøre. <section end="2" /> <section begin="3" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Kap. 3. Her siges om kong Magnus’s skiping og naar boken var lovtagen}}. {{midtstilt/e}} {{anker|§ 1}} 1. Ovenpaa dette lot kong Magnus det sammensætte av alle landets bøker [var.: som syntes ham bedst at stemme med de bedste mænds raad] og skraasætte denne bok og fôr selv til lagtinget [var.: Gulating osv.] og lot den der oplæse og gav tingmændene boken og dermed den rettebot, som ikke er den mindste, at denne bok skal herefter gjælde over hele Norge [var.: i Gulatingslagen, Frostatingslagen osv.] om alder og æve (for bestandig), uskadd kongedømmets sømd, efter som før er sagt. Finder hans rette efterkommere at noget sted trænger ombot, da skipe han det saa, at Gud har ære derav, han selv sjælehjælp og undersaattene gagn. {{anker|§ 2}} 2. Kan og være at der findes flere rettebøter i denne bok<noinclude> <references/></noinclude> tvndxn6qsj6iklf1dvwpvzf05pkukq9 104 146309 341693 2026-11-11T21:16:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||N. Rettebøter kap. 3.|195}}</noinclude>end alene de, som her er opnævnt, om skjønsomme mænd gransker med opmerksomhet denne og den forrige lovbok. {{---}} Denne<ref>Det følgende er senere tilføiet. Dateringen er forskjellig for de forskjellige lagting, men kan ikke nøiagtig angives.</ref> bok var lovtat paa Frostating (Gulating, Eidsivating, Borgarting) jonsokdag (24de juni), botolfsokdag (17de juni), 6 nætter før senere mariamesse (8de september), peters{{shy}}vaakedag (29de juni), da der fra Kristi fødsel var ledet 1000 200 70 og 4 [var.: 3, 7] vintre i det 11te [var.: 9de] aar av kong Magnus’s regjering. Jesus<ref>Dette er lagmandens slutningstale efter lovboken var læst.</ref> Kristus gi os at bruke den slik, at det er ham til ære, til sjælehjælp og løn for den, som lot den gjøre, og alle os, som efterlever den, til timelig velfærd og evig fagnad, velsignelse og varetægt av Fader og Søn og Helligaand, én Gud i hellig Trehet, og forbøn av fru Sta. Maria og den salige døper Johannes og den hellige kong Olav være med alle os [var.: Gulatingsmænd, Frostatingsmænd osv.] nu og altid. Gud la os sunde skilles og likesaa møtes igjen! Amen. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> f8eg7xlk7a7e8cudzoekdpggda5cdhx 0 146310 341695 2026-11-11T21:16:54Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra vor by.pdf" from=95 to=106 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 341695 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=95 to=106 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> muycn6ihdzvep27ssrrzh3dgaetmtb2 342038 341695 2026-11-12T10:14:05Z Øystein Tvede 3938 342038 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=95 to=106 header=1 /> 3p97kvok3sn6vpl6cy7vxznhnjebw85 104 146311 341696 2026-11-11T21:16:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="KåreBot" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> 1z236wd5rr79rix37005rcuk0ubn4t2 0 146312 341698 2026-11-11T21:18:15Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra vor by.pdf" from=107 to=119 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 341698 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=107 to=119 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> st707xmiht5y1ue72duyz7ksrqc22wi 342037 341698 2026-11-12T10:13:46Z Øystein Tvede 3938 342037 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra vor by.pdf" from=107 to=119 header=1 /> lyca8y8gtd9l4mmau5ky1v8al9g24rk 0 146313 341700 2026-11-11T21:20:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341700 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=43 to=44 fromsection="2" tosection="2" header=1 /> 8cti0s9z37lqjyk2uy0u52lxz29qb79 0 146314 341701 2026-11-11T21:20:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341701 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=44 to=45 fromsection="3" tosection="3" header=1 /> fr0p9n654lb8h0s0y34ydvpm272hdhz 0 146315 341702 2026-11-11T21:20:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341702 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=45 to=46 fromsection="4" tosection="4" header=1 /> 9kv0n83v8it76po5842wm2i30tajjkt 0 146316 341703 2026-11-11T21:20:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341703 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=46 to=46 fromsection="5" tosection="5" header=1 /> ikzkttbcn3468n0reb4r79n8bi3n0jt 0 146317 341704 2026-11-11T21:20:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341704 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=46 to=47 fromsection="6" tosection="6" header=1 /> f6liw4lvrof27mxnvxkziazgpw13f22 0 146318 341706 2026-11-11T21:21:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341706 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=47 to=48 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> 26puvri7ck0kyulhh1zcerr77gqgwls 0 146319 341708 2026-11-11T21:21:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341708 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=48 to=48 fromsection="8" tosection="8" header=1 /> az8obv5cwy6tjm2rdpinqtkzewjqnbp 0 146320 341709 2026-11-11T21:21:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341709 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=49 to=49 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> bl0rw2jj31y7lxqbukjivyb21waf9e9 0 146321 341710 2026-11-11T21:21:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341710 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=49 to=50 fromsection="10" tosection="10" header=1 /> 742leztzhxa5efm47gbhx1f8samgpsy 104 146322 341711 2026-11-11T21:21:41Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 341711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 0 146323 341712 2026-11-11T21:21:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341712 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=50 to=51 fromsection="11" tosection="11" header=1 /> gaxkkd41tsv3pjvs97qx8f9tei8y35z 0 146324 341713 2026-11-11T21:21:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341713 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=51 to=52 fromsection="12" tosection="12" header=1 /> ch1dbv1yxkzq5pt8erp0tyauy841h5b 0 146325 341714 2026-11-11T21:22:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341714 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=52 to=52 fromsection="13" tosection="13" header=1 /> iqwa07j9nx4k6vlobdlrsevhkprkoam 341982 341714 2026-11-11T22:18:13Z Kåre-Olav 25 to=53 341982 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=52 to=53 fromsection="13" tosection="13" header=1 /> 3o96y44m53woydivrakpkb8boa7r1z0 0 146326 341715 2026-11-11T21:22:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341715 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=52 to=53 fromsection="14" tosection="14" header=1 /> cou91sanjkpmkbtbeldlnpk3aligfqn 341983 341715 2026-11-11T22:18:51Z Kåre-Olav 25 retter sidetall 341983 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=53 to=54 fromsection="14" tosection="14" header=1 /> ayt2o9u9t6cm7qmca1kqnybnakawokj 0 146327 341717 2026-11-11T21:22:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341717 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=54 to=54 fromsection="14" tosection="15" header=1 /> krqeiky44zbhplp906cl68zoge6mv3a 341984 341717 2026-11-11T22:19:11Z Kåre-Olav 25 retter seksjonsnavn 341984 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=54 to=54 fromsection="15" tosection="15" header=1 /> 72u7jlhxvyq60idpxngsbvjblucx4ev 0 146328 341718 2026-11-11T21:22:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341718 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=54 to=55 fromsection="16" tosection="16" header=1 /> a7iz9c7vacy3arvio9bx66d8inv11b2 0 146329 341720 2026-11-11T21:22:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341720 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=55 to=55 fromsection="17" tosection="17" header=1 /> pb10wi2llorn4z15y843w9eavle1o3z 0 146330 341721 2026-11-11T21:22:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341721 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=55 to=56 fromsection="18" header=1 /> ml7d7jnn8fh2lv4eki1rm3xrk88uof7 0 146331 341723 2026-11-11T21:23:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341723 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=57 to=57 fromsection="1" tosection="1" header=1 /> 29w4h55f79w2bomnuwkiczds13c9acx 0 146332 341724 2026-11-11T21:23:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341724 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=57 to=58 fromsection="2" tosection="2" header=1 /> ncex4otgdeujrpllo05oi8oxit4b6aq 0 146333 341725 2026-11-11T21:23:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341725 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=58 to=59 fromsection="3" header=1 /> 9w8niguubr6xvjpuu4hvzsopd1ig2l7 0 146334 341726 2026-11-11T21:23:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341726 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=60 to=61 tosection="4" header=1 /> tryf5nin9lt4bz0i2v6dwm0sqcgwjlk 0 146335 341727 2026-11-11T21:23:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341727 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=61 to=61 fromsection="5" tosection="5" header=1 /> c3o1f6pz0qpnf43ec7m24qyptu6afby 0 146336 341729 2026-11-11T21:23:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341729 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=61 to=61 fromsection="6" tosection="6" header=1 /> 29ecrwgjsv2powzn4qhepjnz19jy5fj 0 146337 341731 2026-11-11T21:24:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341731 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=62 to=62 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> m5gqlm9c6afpdmjs1r5w7w2lvrs1jod 0 146338 341732 2026-11-11T21:24:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341732 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=62 to=62 fromsection="8" tosection="8" header=1 /> nnydg12l7lu9ur8kfy3gry09uz0l4zf 0 146339 341733 2026-11-11T21:24:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341733 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=62 to=63 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> hb2dal9oung04fwvigzx7cl6j59valy 0 146340 341734 2026-11-11T21:24:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341734 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=63 to=64 fromsection="10" tosection="10" header=1 /> 4vwzdlf5smz2oaw1bjbh775c3ed9839 0 146341 341735 2026-11-11T21:24:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341735 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=64 to=64 fromsection="11" tosection="11" header=1 /> 3861kp0kc5p3msgpgiljws3plctfy79 0 146342 341737 2026-11-11T21:24:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341737 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=65 to=67 fromsection="12" tosection="12" header=1 /> lcban9yoo9jooql0dsgb8w1r0p2z8sn 0 146343 341739 2026-11-11T21:25:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341739 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=67 to=68 fromsection="13" tosection="13" header=1 /> ray9p58wcpai4vxnxzsbjozc0tg8t0j 0 146344 341740 2026-11-11T21:25:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341740 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=68 to=69 fromsection="14" tosection="14" header=1 /> q4wcky6ps3vb7zptai8ws63mnjxth7i 0 146345 341741 2026-11-11T21:25:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341741 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=69 to=70 fromsection="15" header=1 /> c6jwtq47e5c20a50vvxjjqs90h3aap5 0 146346 341744 2026-11-11T21:25:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341744 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=71 to=71 fromsection="16" tosection="16" header=1 /> mjjo07tbxp439rjzw2464n2f0oyw5jc 0 146347 341745 2026-11-11T21:25:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341745 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=71 to=72 fromsection="17" tosection="17" header=1 /> 60mcdku2mjb6vd5i5dr5ucziufuyjxh 0 146348 341746 2026-11-11T21:25:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341746 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=72 to=74 fromsection="18" tosection="18" header=1 /> gqpljtjmhnke3i9d0xhes5c9sbtm6qa 0 146349 341747 2026-11-11T21:26:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341747 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=74 to=75 fromsection="19" tosection="19" header=1 /> ip0s0j35fpqtjqkwffchrgqlwbem74m 0 146350 341750 2026-11-11T21:26:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341750 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=75 to=76 fromsection="20" header=1 /> 8ncy3dcam8pwohnw6thcrcpt8lp2mu7 0 146351 341751 2026-11-11T21:26:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341751 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=77 to=78 tosection="21" header=1 /> gblfzd9shvmrynacvfvjzlldfzy4ubg 0 146352 341752 2026-11-11T21:26:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341752 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=78 to=79 fromsection="22" tosection="22" header=1 /> 3hz3vuovtyuyppd0l5s7aubalw5jpqn 0 146353 341753 2026-11-11T21:26:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341753 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=79 to=79 fromsection="23" tosection="23" header=1 /> d2iqphthmswigx24pfnv0jv8xvrfts1 341940 341753 2026-11-11T21:51:05Z Kåre-Olav 25 to=80 341940 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=79 to=80 fromsection="23" tosection="23" header=1 /> fcwb31inuvxh51chvv6a7m2cblp9gmp 0 146354 341754 2026-11-11T21:26:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341754 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=80 to=81 tosection="24" header=1 /> 7ojah9mn62349ho2j0duqz6v27d3eh1 341933 341754 2026-11-11T21:50:27Z Kåre-Olav 25 fromsection 341933 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=80 to=81 fromsection="24" tosection="24" header=1 /> ooc4nsznziyyz19r4nouftccmbdk9km 0 146355 341755 2026-11-11T21:27:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341755 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=81 to=81 fromsection="25" tosection="25" header=1 /> 1pvu17bivqewbuyotb41ataby5fkxbz 0 146356 341757 2026-11-11T21:27:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341757 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=81 to=82 fromsection="26" tosection="26" header=1 /> ql4pg0s8b8lzm4w35j35m6pld5v22db 0 146357 341758 2026-11-11T21:27:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341758 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=82 to=82 fromsection="27" tosection="27" header=1 /> he8754yczzgcthpw3zdeql2hljcr19c 0 146358 341759 2026-11-11T21:27:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341759 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=82 to=83 fromsection="28" tosection="28" header=1 /> qkcr3gjjehalrx1s27hn5utdoquv00s 0 146359 341760 2026-11-11T21:27:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341760 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=83 to=83 fromsection="29" tosection="29" header=1 /> re9w5yhcdb511fq6ww9gydtcp8mlxoh 0 146360 341762 2026-11-11T21:27:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341762 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=84 to=85 header=1 /> 98i63nrqabitilkqkjyyheqwqfk79cv 0 146361 341764 2026-11-11T21:28:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341764 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=86 to=87 tosection="1" header=1 /> km8zu3mus9eht96z6ul2zn6uo4pht4i 0 146362 341765 2026-11-11T21:28:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341765 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=87 to=88 fromsection="2" tosection="2" header=1 /> twe4vlvja70gtuux4lqu3uw35slc2ak 0 146363 341766 2026-11-11T21:28:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341766 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=88 to=90 fromsection="3" tosection="3" header=1 /> qqziil2a6f6o5vcuvbtu215cp4sgu1w 0 146364 341767 2026-11-11T21:28:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341767 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=90 to=91 fromsection="4" tosection="4" header=1 /> 1ja5gspts8b9edzxo7jxnwkerfepgpf 0 146365 341768 2026-11-11T21:28:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341768 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=91 to=93 fromsection="5" tosection="5" header=1 /> mba348kz4nhjhexh6bhl2noiexlkgvu 0 146366 341769 2026-11-11T21:28:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341769 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=93 to=94 fromsection="6" tosection="6" header=1 /> t8ysnriwd4j8qwahqldj1evrb4y11ym 0 146367 341770 2026-11-11T21:29:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341770 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=94 to=100 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> s4jhojkpszqfe299i3ov5grjd9cg52b 0 146368 341771 2026-11-11T21:29:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341771 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=100 to=101 fromsection="8" tosection="8" header=1 /> 5b3c4g2dn3bw46xle0rb36f5p4aygnc 0 146369 341773 2026-11-11T21:29:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341773 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=101 to=101 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> 8ebaonpjr92v2ccpg7g4np8whoyryl7 0 146370 341774 2026-11-11T21:29:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341774 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=101 to=101 fromsection="10" tosection="10" header=1 /> 1aq9q7beesdjf1580lpundiqzrb661a 0 146371 341775 2026-11-11T21:29:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341775 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=101 to=102 fromsection="11" tosection="11" header=1 /> 4x2w6b30rt5llbu7pmizezdmbbvvou1 0 146372 341777 2026-11-11T21:29:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341777 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=102 to=102 fromsection="12" tosection="12" header=1 /> csow3mrageif7yyuxahxrcuqahcwiv4 0 146373 341778 2026-11-11T21:30:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341778 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=102 to=103 fromsection="13" tosection="13" header=1 /> kxx4r64zq7s0fqugfgwci7udoing7qm 0 146374 341779 2026-11-11T21:30:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341779 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=103 to=104 fromsection="14" tosection="14" header=1 /> 1dfwe80ik6q0p2z0pomfow3jrj5yoxd 0 146375 341781 2026-11-11T21:30:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341781 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=104 to=105 fromsection="15" tosection="15" header=1 /> 2cwy022fz220gcv6zo0i05ipwbmopab 0 146376 341783 2026-11-11T21:30:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341783 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=105 to=105 fromsection="16" tosection="16" header=1 /> 37wza6pbixsqt0w9gtkidprnyd77iat 0 146377 341784 2026-11-11T21:30:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341784 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=105 to=106 fromsection="17" tosection="17" header=1 /> 7szt9q6e9fu6garmkxii0jwzjw8bfsg 0 146378 341785 2026-11-11T21:30:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341785 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=106 to=106 fromsection="18" tosection="18" header=1 /> qjvuois5l1i56kqxbts8q92dhqrjufj 0 146379 341786 2026-11-11T21:31:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341786 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=106 to=107 fromsection="19" tosection="19" header=1 /> 4qgv61bb3lc2aofg3qwjpv4h9si1n0s 0 146380 341787 2026-11-11T21:31:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341787 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=107 to=107 fromsection="20" tosection="20" header=1 /> oe5roa0pvwaorxk1t5s17sud6s0x0zi 0 146381 341788 2026-11-11T21:31:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341788 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=107 to=108 fromsection="21" tosection="21" header=1 /> tduft5tqqadz0dlv3a3p7kwm23ckgv8 0 146382 341790 2026-11-11T21:31:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341790 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=108 to=109 fromsection="22" tosection="22" header=1 /> 375ikt4ffrb3tfdztkchj37hb6mfay3 0 146383 341792 2026-11-11T21:31:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341792 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=109 to=109 fromsection="23" tosection="23" header=1 /> 7l8zkr3rr5ntxs598i96lil0a8csozx 0 146384 341794 2026-11-11T21:31:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341794 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=109 to=109 fromsection="24" tosection="24" header=1 /> rodlj5ovp9s2zhcq1320wbtx92tspg2 0 146385 341795 2026-11-11T21:32:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341795 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=110 to=110 header=1 /> fnbs9lxkv79lm88z8nq51iku2bveii8 0 146386 341796 2026-11-11T21:32:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341796 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=111 to=111 header=1 /> g4bhom7lymb2rw6j9qvkxye13mvj6xa 0 146387 341797 2026-11-11T21:32:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341797 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=112 to=112 fromsection="2" tosection="2" header=1 /> 1iw1s5g7dtqe01kxhd6h3wh38snn1mw 0 146388 341798 2026-11-11T21:32:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341798 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=112 to=113 fromsection="3" tosection="3" header=1 /> dibs6trre39sqg8di0qwu2txuuqaydr 0 146389 341800 2026-11-11T21:32:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341800 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=113 to=114 fromsection="4" tosection="4" header=1 /> 8rtbsm11k3t1xcdertab21az5zm2csp 0 146390 341801 2026-11-11T21:32:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341801 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=114 to=115 fromsection="5" tosection="5" header=1 /> afvwog59pqfmhrd6dhl276spvauw172 0 146391 341803 2026-11-11T21:33:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341803 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=115 to=115 fromsection="6" tosection="6" header=1 /> 1kgj4chjbob4m9alau1037naqlxsbss 0 146392 341804 2026-11-11T21:33:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341804 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=115 to=115 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> mbprvuafwlgehi56sxikny6wujzh1fg 0 146393 341805 2026-11-11T21:33:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341805 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=116 to=117 tosection="8" header=1 /> mjbmk34aqcunvjr724fkcguxzu7z7of 0 146394 341806 2026-11-11T21:33:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341806 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=117 to=118 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> 58quk98o3uqydolw4tu45tkzdbpyd4e 828 146395 341807 2026-11-11T21:33:36Z Kåre-Olav 25 Kopiert fra en:Module:Roman 341807 Scribunto text/plain --[[ This module converts Arabic numerals into Roman numerals. It currently works for any non-negative integer below 5 billions (up to 4 999 999 999). Zero is represented as "N" (from Classical Latin adverbs "nec" or "non"), like in standard CLDR data. For numbers starting at 4 thousands, this version no longer generates any HTML+CSS, but only plain-text: standard Unicode combining diacritics are used for overlines (U+0305 for the first level, then U+0304 for the second level, but both are treated equivalently when parsing Roman numbers). For numbers starting at 4 billions, it still uses 4 letters M with double overlines because triple overlines are not supported in plain-text (this is acceptable, just like "MMMM" is also acceptable for representing 4000 but this version chooses the shorter "IV" with a single overline). The Roman number parser will accept all valid notations (except apostrophic/Claudian/lunate notations using reversed C), more than what it generates, and will correctly convert them to Arabic numbers. Please do not modify this code without applying the changes first at Module:Roman/sandbox and testing at Module:Roman/sandbox/testcases and Module talk:Roman/sandbox/testcases. Authors and maintainers: * User:RP88, User:Verdy_p ]] local p = {} local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs --[============[ Private data --]============] -- See CLDR data /common/rbnf/root.xml for "roman-upper" rules. However we still don't -- use the rarely supported Roman extension digits after 'M' (in U+2160..2188), but use -- the more common notation with diacritical overlines ('ↁ'='V̅', 'ↂ'='X̅', etc.). -- Please avoid using HTML with "text-decoration:overline" style, but use plain-text -- combining characters (U+0304 or U+0305 for single overline, U+033F for double). -- In this table, combining overlines (U+0304) are preferred to macrons (U+0305), as -- they align with double overlines (U+033F). None of them are precombined, so you -- can easily detect and remove them from generated strings. As well the other -- compatiblity forms (in the next table) are avoided in the generated strings. local decimalRomans = { d0 = { [0] = '', 'I', 'II', 'III', 'IV', 'V', 'VI', 'VII', 'VIII', 'IX' }, d1 = { [0] = '', 'X', 'XX', 'XXX', 'XL', 'L', 'LX', 'LXX', 'LXXX', 'XC' }, d2 = { [0] = '', 'C', 'CC', 'CCC', 'CD', 'D', 'DC', 'DCC', 'DCCC', 'CM' }, d3 = { [0] = '', 'M', 'MM', 'MMM', 'I̅V̅', 'V̅', 'V̅I̅', 'V̅I̅I̅', 'V̅I̅I̅I̅', 'I̅X̅' }, d4 = { [0] = '', 'X̅', 'X̅X̅', 'X̅X̅X̅', 'X̅L̅', 'L̅', 'L̅X̅', 'L̅X̅X̅', 'L̅X̅X̅X̅', 'X̅C̅' }, d5 = { [0] = '', 'C̅', 'C̅C̅', 'C̅C̅C̅', 'C̅D̅', 'D̅', 'D̅C̅', 'D̅C̅C̅', 'D̅C̅C̅C̅', 'C̅M̅' }, d6 = { [0] = '', 'M̅', 'M̅M̅', 'M̅M̅M̅', 'I̿V̿', 'V̿', 'V̿I̿', 'V̿I̿I̿', 'V̿I̿I̿I̿', 'I̿X̿' }, d7 = { [0] = '', 'X̿', 'X̿X̿', 'X̿X̿X̿', 'X̿L̿', 'L̿', 'L̿X̿', 'L̿X̿X̿', 'L̿X̿X̿X̿', 'X̿C̿' }, d8 = { [0] = '', 'C̿', 'C̿C̿', 'C̿C̿C̿', 'C̿D̿', 'D̿', 'D̿C̿', 'D̿C̿C̿', 'D̿C̿C̿C̿', 'C̿M̿' }, d9 = { [0] = '', 'M̿', 'M̿M̿', 'M̿M̿M̿', 'M̿M̿M̿M̿' }, } local romanDecimals = { -- Basic Latin capital letters C = 100, D = 500, -- TODO: add Medieval "apostrophic/Claudian/lunate" notations like "IƆ" I = 1, J = 1, -- = 'I'. Modern distinct form of the formerly unified Roman letter 'I' L = 50, M = 1000, N = 0, -- Abbreviated "nec" or "non" adverb in Classical Latin O = 0, -- = 'N'. U = 5, -- = 'V'. Modern distinct form of the formerly unified Roman letter 'V' V = 5, W = 10, -- = 'VV' = 'X'. Modern distinct form of the former Roman archaic digram 'VV' used as a numeral before 'X' X = 10, Y = 2, -- = 'IJ' = 'II'. Uncommon ligature (borrowed from the lowercased form) -- Basic Latin small letters (not used in Classical Latin, but added in Medieval Latin) c = 100, -- = 'C'. d = 500, -- = 'D'. TODO: add Medieval "apostrophic/Claudian/lunate" notations like "IƆ" i = 1, -- = 'I'. j = 1, -- = 'J' = 'I'. Modern distinct form of the formerly unified Roman letter 'I' l = 50, -- = 'L'. m = 1000, -- = 'M'. n = 0, -- = 'N'. Abbreviated "nec" or "non" adverb in Classical Latin o = 0, -- = 'O' == 'N'. u = 5, -- = 'U' = 'V'. Modern distinct form of the formerly unified Roman letter 'V' v = 5, -- = 'V'. w = 10, -- = 'W' = 'VV' = 'X'. Modern distinct form of the former Roman archaic digram 'VV' used as a numeral before 'X' x = 10, -- = 'X'. y = 2, -- = 'Y' = 'IJ' = 'II'. Uncommon ligature -- U+012A .. U+012B : LATIN LETTER I/i WITH COMBINING MACRON, canonically equivalent to "I" and U+0304 ['Ī'] = 1000, ['ī'] = 1000, -- U+016A .. U+016B : LATIN LETTER U/u WITH COMBINING MACRON, canonically equivalent to "U" and U+0304, modern distinct form of the formerly unified Roman letter ['Ū'] = 5000, ['ū'] = 5000, -- U+026A : LATIN SMALL CAPITAL LETTER I ['ɪ'] = 1, -- = 'I' -- U+029F : LATIN SMALL CAPITAL LETTER L ['ʟ'] = 50, -- = 'L' -- U+0304 .. U+0305 : COMBINING MACRON/OVERLINE ['\204\132'] = -1000, -- (0xCC,0x84 in UTF-8) multiplier (thousand), MACRON (compatiblity) ['\204\133'] = -1000, -- (0xCC,0x85 in UTF-8) multiplier (thousand), OVERLINE (recommanded) -- U+033F : COMBINING DOUBLE OVERLINE ['\204\191'] = -1000000, -- (0xCC,0xBF in UTF-8) multiplier (million) -- U+1D04 : LATIN SMALL CAPITAL LETTER C ['ᴄ'] = 100, -- = 'C' -- U+1D05 : LATIN SMALL CAPITAL LETTER D ['ᴅ'] = 500, -- = 'D' -- U+1D0A : LATIN SMALL CAPITAL LETTER J ['ᴊ'] = 1, -- = 'J' = 'I' -- U+1D0D : LATIN SMALL CAPITAL LETTER M ['ᴍ'] = 1000, -- = 'M' -- U+1D1C : LATIN SMALL CAPITAL LETTER U ['ᴜ'] = 5, -- = 'U' = 'V' -- U+1D20 : LATIN SMALL CAPITAL LETTER V ['ᴠ'] = 5, -- = 'V' -- U+2160 .. U+216F : Roman capital digit symbols (compatibility, monospaced in CJK fonts) ['Ⅰ'] = 1, ['Ⅱ'] = 2, ['Ⅲ'] = 3, ['Ⅳ'] = 4, ['Ⅴ'] = 5, ['Ⅵ'] = 6, ['Ⅶ'] = 7, ['Ⅷ'] = 8, ['Ⅸ'] = 9, ['Ⅹ'] = 10, ['Ⅺ'] = 11, ['Ⅻ'] = 12, ['Ⅼ'] = 50, ['Ⅽ'] = 100, ['Ⅾ'] = 500, ['Ⅿ'] = 1000, -- U+2170 .. U+217F : Roman lowercase digit symbols (compatibility, monospaced in CJK fonts) ['ⅰ'] = 1, ['ⅱ'] = 2, ['ⅲ'] = 3, ['ⅳ'] = 4, ['ⅴ'] = 5, ['ⅵ'] = 6, ['ⅶ'] = 7, ['ⅷ'] = 8, ['ⅸ'] = 9, ['ⅹ'] = 10, ['ⅺ'] = 11, ['ⅻ'] = 12, ['ⅼ'] = 50, ['ⅽ'] = 100, ['ⅾ'] = 500, ['ⅿ'] = 1000, -- U+2180 .. U+2182 : Old Roman symbols (these have no case pairs) ['ↀ'] = 1000, -- = 'I̅' = 'M'. TODO: add Medieval "apostrophic/Claudian/lunate" notations like "CIƆ"; do not confuse it with "CD" (400=500-100) ['ↁ'] = 5000, -- = 'V̅'. TODO: add Medieval "apostrophic/Claudian/lunate" notations like "DƆ" and "IƆƆ" ['ↂ'] = 10000, -- = 'X̅'. TODO: add Medieval "apostrophic/Claudian/lunate" notations like "CCIƆƆ" -- U+2183..U+2184 : ROMAN DIGIT (CAPITAL|LOWER) REVERSED C. TODO: add for "apostrophic/Claudian/lunate" notations (and support "Ɔ" OPEN O as aliases) -- The reversed "C" is a trailing multiplier by 10 but if it is not paired by a leading "C", the surrounded value will be divided by 2: -- * "I" = 1, but if followed by followed by "Ɔ", it takes the value 100: -- * when followed by a first "Ɔ" it multiplies it by 10 giving 1000 (assuming "CIƆ"), but if not prefixed by a pairing "C", gives 500 for "IƆ" = "D". -- * when followed by a second "Ɔ" it multiplies it by 10 giving 1000 (assuming "CCIƆƆ"), but if not prefixed by a pairing "C", gives 5000 for "IƆƆ" = "DƆ". -- * for higher multiples, using overlines is highly preferred for noting multipliers by 1000. -- U+2185: ROMAN NUMERAL SIX LATE FORM ['ↅ'] = 6, -- = 'L' -- U+2186: ROMAN NUMERAL FIFTY EARLY FORM (Borrowed in Latin in capital form, from Greek Final sigma, similar to "C" with a leg meaning "half") ['ↆ'] = 50, -- = 'VI' (overstriked letters) -- U+2187 .. U+2188: ROMAN NUMERAL (ONE HUNDRED|FIFTY) THOUSAND (Archaic, rarely supported in fonts) ['ↇ'] = 50000, -- = 'L̅'. TODO: add Medieval "apostrophic/Claudian/lunate" notations like "DƆƆ" and "IƆƆƆ" ['ↈ'] = 100000, -- = 'C̅'. TODO: add Medieval "apostrophic/Claudian/lunate" notations like "CCCDƆƆ" and "CCCIƆƆƆ" -- TODO: map mathematical symbols (Latin letters in designated styles), enclosed Latin letters, CJK wide variants } --[=================[ Private functions --]=================] --[==[ This function returns a string containing the input value formatted as a Roman numeral. It works for non-negative integers lower than 5 billions (up to 4 999 999 999: this covers all unsigned 32-bit integers), otherwise it returns the number formatted using Latin digits. The result string will be an UTF-8-encoded plain-text alphabetic string. ]==]-- local function convertArabicToRoman(value) if value and value >= 1 and value <= 4999999999 and value == math.floor(value) then local d0, d1, d2, d3, d4, d5, d6, d7, d8 d0, value = value % 10, math.floor(value / 10) d1, value = value % 10, math.floor(value / 10) d2, value = value % 10, math.floor(value / 10) d3, value = value % 10, math.floor(value / 10) d4, value = value % 10, math.floor(value / 10) d5, value = value % 10, math.floor(value / 10) d6, value = value % 10, math.floor(value / 10) d7, value = value % 10, math.floor(value / 10) d8, value = value % 10, math.floor(value / 10) return table.concat({ decimalRomans.d9[value], decimalRomans.d8[d8], decimalRomans.d7[d7], decimalRomans.d6[d6], decimalRomans.d5[d5], decimalRomans.d4[d4], decimalRomans.d3[d3], decimalRomans.d2[d2], decimalRomans.d1[d1], decimalRomans.d0[d0], }) elseif value == 0 then return 'N' -- for adverbs "nec" or "non" in Classical Latin (which had no zero) end return tostring(value) end --[==[ This function converts a plain-text string containing a Roman numeral to an integer. It works for values between 0 (N) and 4 999 999 999 (M̿M̿M̿M̿C̿M̿X̿C̿I̿X̿C̅M̅X̅C̅I̅X̅CMXCIX). ]==]-- local function convertRomanToArabic(roman) if roman == '' then return nil end local result, prevRomanDecimal, multiplier = 0, 0, 1 for i = mw.ustring.len(roman), 1, -1 do local currentRomanDecimal = romanDecimals[mw.ustring.sub(roman, i, i)] if currentRomanDecimal == nil then return nil elseif currentRomanDecimal < 0 then multiplier = multiplier * -currentRomanDecimal else currentRomanDecimal, multiplier = currentRomanDecimal * multiplier, 1 if currentRomanDecimal < prevRomanDecimal then result = result - currentRomanDecimal else result = result + currentRomanDecimal prevRomanDecimal = currentRomanDecimal end end end return result end --[==[ This function converts a string containing a Roman numeral to an integer. It works for values between 0 and 4999999999. The input string may contain HTML tags using style="text-decoration:overline" (not recommended). ]==]-- local function convertRomanHTMLToArabic(roman) local result = convertRomanToArabic(roman) if result == nil then result = tonumber(roman) end return result [==[ DISABLED FOR NOW, NOT REALLY NEEDED AND NOT CORRECTLY TESTED local result = 0 local overline_start_len = mw.ustring.len(overline_start) if mw.ustring.sub(roman, 1, overline_start_len) == overline_start then local end_tag_start, end_tag_end = mw.ustring.find(roman, overline_end, overline_start_len, true) if end_tag_start ~= nil then local roman_high = mw.ustring.sub(roman, overline_start_len + 1, end_tag_start - 1) local roman_low = mw.ustring.sub(roman, end_tag_end + 1, mw.ustring.len(roman)) or '' if (mw.ustring.find(roman_high, "^[mdclxvi]+$") ~= nil) and (mw.ustring.find(roman_low, "^[mdclxvi]*$") ~= nil) then result = convertRomanToArabic(roman_high) * 1000 + convertRomanToArabic(roman_low) end end end return result ]==] end --[==[ Helper function to handle error messages. ]==]-- local function outputError(message) return table.concat({ '<strong class="error">Roman Module Error: ', message, '</strong>[[Category:Errors reported by Module Roman]]' }) end --[================[ Public functions --]================] --[==[ isRoman Tests if the trimmed input is a valid Roman numeral. Returns true if so, false if not. For the purposes of this function, the empty string (after trimming whitespaces) is not a Roman numeral. Parameters s: string to test if it is a valid Roman numeral Error Handling: If the input is not a valid Roman numeral this function returns false. ]==]-- function p.isRoman(s) return type(s) == 'string' and convertRomanToArabic(mw.text.trim(s)) ~= nil end --[==[ toArabic This function converts a Roman numeral into an Arabic numeral. It works for values between 0 and 4999999999. 'N' is converted to 0 and the empty string is converted to nil. Parameters roman: string containing value to convert into an Arabic numeral Error Handling: If the input is not a valid Roman numeral, this function returns nil. ]==]-- function p.toArabic(roman) if type(roman) == 'string' then roman = mw.text.trim(roman) local result = convertRomanToArabic(roman) if result == nil then result = tonumber(roman) end return result elseif type(roman) == 'number' then return roman else return nil end end --[==[ Arabic This function for MediaWiki converts a Roman numeral into an Arabic numeral. It works for values between 0 and 4999999999. 'N' is converted to 0 and the empty string is converted to nil. Usage: {{#invoke:Roman|Arabic|<value>}} {{#invoke:Roman|Arabic}} - uses the caller's parameters Parameters 1: Value to convert into an Arabic numeral. Must be a valid Roman numeral. Error Handling: If the input does not look like it contains a number or the number is outside of the supported range, an error message is returned. ]==]-- function p.Arabic(frame) -- if no argument provided than check parent template/module args local args = getArgs(frame) return p.toArabic(args[1]) end --[==[ _Numeral This function returns a string containing the input value formatted as a Roman numeral. It works for values between 0 and 4999999999. Parameters value: integer or string containing value to convert into a Roman numeral Error Handling: If the input does not look like it contains a number or the number is outside of the supported range, an error message is returned. ]==]-- function p._Numeral(value) if value == nil then return outputError('missing value') end if type(value) == 'string' then value = tonumber(value) elseif type(value) ~= 'number' then return outputError('unsupported value') end return convertArabicToRoman(value) end --[==[ Numeral This function for MediaWiki converts an Arabic numeral into a Roman numeral. It works for values between 0 and 4999999999 (includes the whole range of unsigned 32-bit integers). Arabic numeral zero is output as 'N' (for Latin negation adverbs "nec" or "non"). Usage: {{#invoke:Roman|Numeral|<value>}} {{#invoke:Roman|Numeral}} - uses the caller's parameters Parameters 1: Value to convert into a Roman numeral. Must be at least 0 and less than 5,000,000. Error Handling: If the input does not look like it contains a number or the number is outside of the supported range, an error message is returned. ]==]-- function p.Numeral(frame) local args = getArgs(frame) return p._Numeral(args[1]) end return p 0qlm4hueas93z8fvf3tvx8us4849spc 0 146396 341808 2026-11-11T21:33:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341808 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=118 to=118 fromsection="10" tosection="10" header=1 /> c9n11o3sra0i5qdcpv2o5las4ehxx9j 0 146397 341809 2026-11-11T21:33:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341809 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=118 to=118 fromsection="11" tosection="11" header=1 /> 7sgx739nb2pwijwjv7nnnog3080g9j4 0 146398 341811 2026-11-11T21:34:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341811 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=119 to=119 header=1 /> jsvts6lkst0etjaiu1mausducp845yb 0 146399 341812 2026-11-11T21:34:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341812 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=120 to=120 fromsection="13" tosection="13" header=1 /> 1x8yb6g7jb1q0942s8udzr8no99yoyr 0 146400 341813 2026-11-11T21:34:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341813 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=120 to=120 fromsection="14" tosection="14" header=1 /> et4kmvc2ozusmet22uefinuw41x0zl8 0 146401 341814 2026-11-11T21:34:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341814 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=120 to=121 fromsection="15" tosection="15" header=1 /> iilll0f6yvvtl0onrpmkrvvx8x9ogm4 0 146402 341815 2026-11-11T21:34:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341815 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=121 to=122 fromsection="16" tosection="16" header=1 /> 39vg1cccivmemq01a04apzfw6x7yb2k 0 146403 341817 2026-11-11T21:34:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341817 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=122 to=123 fromsection="17" header=1 /> funover3elarf23q6z3d5kxzfdo2w8r 0 146404 341818 2026-11-11T21:35:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341818 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=124 to=125 tosection="1" header=1 /> t77o4e7j41oryzmdlg7xms2hoy64im0 0 146405 341819 2026-11-11T21:35:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341819 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=125 to=125 fromsection="2" tosection="2" header=1 /> cyp02egaik7m6mb2vk7klc74ua210bw 828 146406 341820 2026-11-11T21:35:14Z Kåre-Olav 25 Ny side: --[=[ Denne modulen lager en lenke til «Magnus Lagabøters landslov» med utgangspunkt i en streng på formatet «V. 3» (der V står for et romertall fra I til og med X), og 3 står for kapitteltallet. ]=] local roman = require('Module:Roman') local p = { } local function split_string(inputstr, sep) if sep == nil then sep = "%s" end local t = {} for part in string.gmatch(inputstr, "([^" .. sep .. "]+)") do table.insert(t, part) end… 341820 Scribunto text/plain --[=[ Denne modulen lager en lenke til «Magnus Lagabøters landslov» med utgangspunkt i en streng på formatet «V. 3» (der V står for et romertall fra I til og med X), og 3 står for kapitteltallet. ]=] local roman = require('Module:Roman') local p = { } local function split_string(inputstr, sep) if sep == nil then sep = "%s" end local t = {} for part in string.gmatch(inputstr, "([^" .. sep .. "]+)") do table.insert(t, part) end return t end function p.do_combine (str, address) local t = split_string(str, " "); local bk = string.gsub(t[1], ".", ""); -- Undersøk først om boktallet er et romertall if roman.isRoman(bk) then local bkno = roman.toArabic(bk) local linkStr = address .. "/" .. bkno .. "/" .. t[2]; return linkStr; end -- ellers antar vi at tallet er et vanlig tall local linkStr = address .. "/" .. bk .. "/" .. t[2]; return linkStr; end function p.combine (frame) local str = frame.args[1] local address = frame.args[2] return p.do_combine(str, address) end return p 8nnixd1ym6204u21lxbspegnwgf6xdc 341854 341820 2026-11-11T21:39:59Z Kåre-Olav 25 lua-punktum 341854 Scribunto text/plain --[=[ Denne modulen lager en lenke til «Magnus Lagabøters landslov» med utgangspunkt i en streng på formatet «V. 3» (der V står for et romertall fra I til og med X), og 3 står for kapitteltallet. ]=] local roman = require('Module:Roman') local p = { } local function split_string(inputstr, sep) if sep == nil then sep = "%s" end local t = {} for part in string.gmatch(inputstr, "([^" .. sep .. "]+)") do table.insert(t, part) end return t end function p.do_combine (str, address) local t = split_string(str, " "); local bk = string.gsub(t[1], "%.", ""); -- Undersøk først om boktallet er et romertall if roman.isRoman(bk) then local bkno = roman.toArabic(bk) local linkStr = address .. "/" .. bkno .. "/" .. t[2]; return linkStr; end -- ellers antar vi at tallet er et vanlig tall local linkStr = address .. "/" .. bk .. "/" .. t[2]; return linkStr; end function p.combine (frame) local str = frame.args[1] local address = frame.args[2] return p.do_combine(str, address) end return p a8qac0eh6cm0i8kvteun2eoknyx2mfu 0 146407 341821 2026-11-11T21:35:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341821 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=125 to=126 fromsection="3" tosection="3" header=1 /> milajrye8i5xay9na0yjdhkwyobnh9x 0 146408 341822 2026-11-11T21:35:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341822 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=126 to=126 fromsection="4" tosection="4" header=1 /> sdbee7aee9cvu521wpxfvm9rwvj7f83 0 146409 341824 2026-11-11T21:35:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341824 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=126 to=126 fromsection="4" tosection="4" header=1 /> sdbee7aee9cvu521wpxfvm9rwvj7f83 0 146410 341825 2026-11-11T21:35:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341825 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=127 to=127 fromsection="6" tosection="6" header=1 /> btd0scfbvijg4jnlbz38b8fqutd2ftj 0 146411 341826 2026-11-11T21:36:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341826 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=127 to=128 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> if5xedd4keynlvxzqvow2ubganvpfj1 0 146412 341827 2026-11-11T21:36:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341827 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=128 to=129 fromsection="8" tosection="8" header=1 /> 0ivd8yux1e1wj6uvfj508mi0l88uxox 0 146413 341828 2026-11-11T21:36:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341828 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=129 to=130 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> 3b4yrsp4cuwzwbrg5ich8jf02qoxlap 10 146414 341829 2026-11-11T21:36:26Z Kåre-Olav 25 Ny side: <onlyinclude><includeonly>[[{{#invoke:Landsloven lenke|combine|{{{1}}}|Magnus Lagabøters landslov}}|{{#if:{{{2|}}}|{{{2}}}|{{{1}}}}}]]</includeonly></onlyinclude> {{Dokumentasjon}} 341829 wikitext text/x-wiki <onlyinclude><includeonly>[[{{#invoke:Landsloven lenke|combine|{{{1}}}|Magnus Lagabøters landslov}}|{{#if:{{{2|}}}|{{{2}}}|{{{1}}}}}]]</includeonly></onlyinclude> {{Dokumentasjon}} jv9db3o2s02afvm7dyoe3x3n0a23lad 0 146415 341830 2026-11-11T21:36:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341830 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=130 to=131 fromsection="10" tosection="10" header=1 /> 9eyecalivfxkkwuzg98fbpho0uetr6u 0 146416 341831 2026-11-11T21:36:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341831 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=131 to=131 fromsection="11" tosection="11" header=1 /> lm2k5se7x8kmi1tk2qilyozqs8vzny0 0 146417 341832 2026-11-11T21:36:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341832 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=131 to=131 fromsection="12" tosection="12" header=1 /> qmhy03896k02600qmdiy5zcqjloo4as 0 146418 341833 2026-11-11T21:37:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341833 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=132 to=132 fromsection="13" tosection="13" header=1 /> mxm83wqv46p3xib85kdtz6f2cxz7zpj 0 146419 341835 2026-11-11T21:37:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341835 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=132 to=133 fromsection="14" tosection="14" header=1 /> ejgbftb5vu7vqs42jb8zyr5x4ua5p5i 0 146420 341836 2026-11-11T21:37:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341836 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=133 to=134 fromsection="15" tosection="15" header=1 /> 33yib41w9wk6fehui2r9g19rym0miia 0 146421 341837 2026-11-11T21:37:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341837 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=134 to=134 fromsection="16" tosection="16" header=1 /> mdndk521yfpo0orxjljolwemo9v9qlg 0 146422 341839 2026-11-11T21:37:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341839 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=135 to=135 fromsection="17" tosection="17" header=1 /> lvr93eyqk62ejg0txgrkuwwl7npt1rp 0 146423 341840 2026-11-11T21:37:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341840 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=135 to=136 fromsection="18" tosection="18" header=1 /> mctnvonlatso763aa2n44rt1yjim1d7 0 146424 341841 2026-11-11T21:38:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341841 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=136 to=136 fromsection="19" tosection="19" header=1 /> ottfd29i5eoyztrzy372wyekrj9q1dv 0 146425 341842 2026-11-11T21:38:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341842 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=137 to=137 header=1 /> rqdo6dv2xqkhwv2u864fmlfzkwtw0j6 0 146426 341843 2026-11-11T21:38:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341843 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=138 to=138 fromsection="21" tosection="21" header=1 /> eltoyj82cbw11y4a2927g0w5q6aixv8 0 146427 341845 2026-11-11T21:38:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341845 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=18 to=139 fromsection="22" tosection="22" header=1 /> 6f91674vkeom1l2gdn6pk4grpoym98x 341960 341845 2026-11-11T21:53:53Z Kåre-Olav 25 from=138 341960 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=138 to=139 fromsection="22" tosection="22" header=1 /> acjjc2nce0odmn75tvhck8ksz4hx50v 0 146428 341846 2026-11-11T21:38:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341846 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=139 to=139 fromsection="23" tosection="23" header=1 /> 6no6ylp88pyy8nfkocpyrw63o3y6l5q 0 146429 341847 2026-11-11T21:38:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341847 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=140 to=140 fromsection="24" tosection="24" header=1 /> acu3agkb3m0vvcsiamzghilky3ek83b 0 146430 341848 2026-11-11T21:39:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341848 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=140 to=141 fromsection="25" tosection="25" header=1 /> t7981czbyuyxqytkhmre5sc1dzt6d8r 0 146431 341849 2026-11-11T21:39:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341849 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=141 to=141 fromsection="26" tosection="26" header=1 /> 7p8ojp72jluy4ycng9epfh2r5eaearx 0 146432 341850 2026-11-11T21:39:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341850 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=141 to=142 fromsection="27" tosection="27" header=1 /> sphqe6aa6ys7yg8m3f433oq3qtqh834 0 146433 341851 2026-11-11T21:39:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341851 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=142 to=143 fromsection="28" tosection="28" header=1 /> rmec54qs9xghvdcczx0lj7pb90m18t3 0 146434 341852 2026-11-11T21:39:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341852 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=143 to=144 fromsection="29" tosection="29" header=1 /> fhrhhbnx7j9293djxsw88qjyz0jjspf 0 146435 341853 2026-11-11T21:39:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341853 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=144 to=144 fromsection="30" tosection="30" header=1 /> 7m1ckugzyatxr3k0vfgzoaidmyao174 0 146436 341855 2026-11-11T21:40:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341855 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=144 to=145 fromsection="31" tosection="31" header=1 /> ck66szcbhstr52q6m9smeqj646f31jc 0 146437 341856 2026-11-11T21:40:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341856 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=145 to=146 fromsection="32" tosection="32" header=1 /> 3l14uxvc0pr33sj7js1fs5z8jiq1jta 0 146438 341857 2026-11-11T21:40:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341857 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=146 to=146 fromsection="33" tosection="33" header=1 /> 59rctnb89nrkvt2whf4f1afaq4953ty 0 146439 341858 2026-11-11T21:40:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341858 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=146 to=147 fromsection="34" tosection="34" header=1 /> 574zlf1r479oznl3oli5s5i8d1oz4gz 0 146440 341859 2026-11-11T21:40:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341859 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=147 to=148 fromsection="35" tosection="35" header=1 /> lwzczrrj6fd6j4iuxoydiel9cq50api 0 146441 341860 2026-11-11T21:40:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341860 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=148 to=148 fromsection="36" tosection="36" header=1 /> 6p9fs37ouyf9r64wrb18kz8h8b08hr1 0 146442 341861 2026-11-11T21:41:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341861 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=149 to=150 tosection="37" header=1 /> 4lk271yh06fvljlr284tpwtahaxoi4b 0 146443 341862 2026-11-11T21:41:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341862 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=150 to=151 fromsection="38" tosection="38" header=1 /> p6na4bkkc1te9es0y19y5hy042djzz7 0 146444 341863 2026-11-11T21:41:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341863 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=151 to=152 fromsection="39" tosection="39" header=1 /> pvv1co8qhrj62mfted35j0a6tze1uw6 0 146445 341864 2026-11-11T21:41:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341864 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=152 to=152 fromsection="40" tosection="40" header=1 /> 3mjtwf7em7zuessertg4vcktub06fwd 0 146446 341865 2026-11-11T21:41:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341865 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=152 to=153 fromsection="41" tosection="41" header=1 /> ceht7kzw90u304j5x6rqic5r55wrryf 0 146447 341866 2026-11-11T21:41:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341866 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=153 to=153 fromsection="42" tosection="42" header=1 /> dl7vx6y6k9l3qgouvehy2m8n9yq65pj 0 146448 341867 2026-11-11T21:42:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341867 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=153 to=154 fromsection="43" tosection="43" header=1 /> c7vhcce7wy6x59cujx74u62bdx0i2lj 0 146449 341869 2026-11-11T21:42:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341869 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=154 to=154 fromsection="44" tosection="44" header=1 /> 4jq6p9v6ghvia1zqa0358iwkbogpd3t 0 146450 341870 2026-11-11T21:42:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341870 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=154 to=155 fromsection="45" tosection="45" header=1 /> 27vkixkzf68y254fvz86s9fm4f6e64i 0 146451 341871 2026-11-11T21:42:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341871 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=155 to=156 fromsection="46" tosection="46" header=1 /> pj891c30hcwdkm54l5tho0e0k5o6t1e 0 146452 341873 2026-11-11T21:42:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341873 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=156 to=157 fromsection="47" tosection="47" header=1 /> q9wa4xvrlqvs2imi6wo8eae1mrpst8q 0 146453 341874 2026-11-11T21:42:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341874 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=157 to=159 fromsection="48" tosection="48" header=1 /> jbpr4y1nhfemp8vbkqlcs839owdbknl 0 146454 341875 2026-11-11T21:43:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341875 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=159 to=159 fromsection="49" tosection="49" header=1 /> dtkkuf5owdizkt15yntcuavt5x5vpv9 0 146455 341877 2026-11-11T21:43:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341877 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=160 to=160 fromsection="50" tosection="50" header=1 /> bnxiw47nrquurhmxp8qyhlzm2ddkg8g 0 146456 341878 2026-11-11T21:43:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341878 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=160 to=162 fromsection="51" tosection="51" header=1 /> 3huy8ofzxw7ttd99284z68ocn5fcjkz 0 146457 341880 2026-11-11T21:43:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341880 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=162 to=162 fromsection="52" tosection="52" header=1 /> cxkswajmg2jzwdgp5zk3j9o3x4iv755 0 146458 341881 2026-11-11T21:43:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341881 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=162 to=163 fromsection="53" tosection="53" header=1 /> a05lqgeqewj6obc537mrix7czglp1hk 0 146459 341882 2026-11-11T21:43:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341882 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=163 to=164 fromsection="54" tosection="54" header=1 /> 8iy16zfox3et1g5vcqefe7cnwv9oxx5 0 146460 341884 2026-11-11T21:44:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341884 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=164 to=165 fromsection="55" tosection="55" header=1 /> c3zsed0vscn9qq8i94xumajo7t5i8e4 0 146461 341885 2026-11-11T21:44:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341885 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=165 to=166 fromsection="56" tosection="56" header=1 /> quw5ekk5cdlcjqdc441v3dtojhdj9hc 0 146462 341886 2026-11-11T21:44:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341886 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=166 to=167 fromsection="57" tosection="57" header=1 /> gxoxq5wgvu07zehlqyptbtrm06uuo6b 0 146463 341887 2026-11-11T21:44:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341887 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=167 to=168 fromsection="58" tosection="58" header=1 /> l3bc4akiww6972hd29htgaknqa2fhq8 0 146464 341889 2026-11-11T21:44:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341889 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=168 to=169 fromsection="59" tosection="59" header=1 /> eksnmy3kwqx4j1cuxmwfm43b1frp84e 0 146465 341890 2026-11-11T21:44:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341890 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=169 to=169 fromsection="60" tosection="60" header=1 /> ptrirr45vhkh2u4hnid20wa6c4nj1l1 0 146466 341891 2026-11-11T21:45:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341891 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=169 to=170 fromsection="61" tosection="61" header=1 /> alcow7qcr2mu93ni8unk926m839we7j 0 146467 341892 2026-11-11T21:45:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341892 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=170 to=171 fromsection="62" tosection="62" header=1 /> njyu5c3v1m0f3jvr0ei853h7vawksrv 0 146468 341893 2026-11-11T21:45:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341893 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=171 to=171 fromsection="63" tosection="63" header=1 /> kvxwl1scfagacom93yoskc3qn1tk8x8 0 146469 341894 2026-11-11T21:45:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341894 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=172 to=174 fromsection="64" tosection="64" header=1 /> egh2lkzsoz8oqf0m2lfvpb8f9x7wzxb 0 146470 341896 2026-11-11T21:45:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341896 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=174 to=175 fromsection="65" header=1 /> 9ysstiefovsa14fstcvcnvhck1zgn05 0 146471 341897 2026-11-11T21:45:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341897 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=176 to=176 header=1 /> 6u1ci3sm5f2wur5k43evtsxmmz9ke3n 0 146472 341898 2026-11-11T21:46:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341898 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=177 to=178 tosection="2" header=1 /> 63q7hho466gu0e5fxpn20kytpsvg1wi 0 146473 341899 2026-11-11T21:46:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341899 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=178 to=178 fromsection="3" tosection="3" header=1 /> dgrzwsowiun8swme56u4err61whfamw 0 146474 341901 2026-11-11T21:46:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341901 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=179 to=179 fromsection="4" tosection="4" header=1 /> 5y8i9740ix672bqrh40biult1rm65y0 0 146475 341902 2026-11-11T21:46:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341902 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=179 to=180 fromsection="5" tosection="5" header=1 /> ef5mfz2ufqs57i4yo8dd2q14x6t6kje 0 146476 341903 2026-11-11T21:46:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341903 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=180 to=180 fromsection="6" tosection="6" header=1 /> p7s9qxk3wjeadajvkkwhkx33o9sql8h 0 146477 341904 2026-11-11T21:46:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341904 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=181 to=181 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> 0vgpk2k4cdcqaa340jzm6jv8uohdohe 0 146478 341905 2026-11-11T21:47:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341905 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=181 to=182 fromsection="8" tosection="8" header=1 /> hks5eph99trwsabbecknf75hf6jbatb 0 146479 341906 2026-11-11T21:47:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341906 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=182 to=182 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> fotl29fx6lbs7vxlywa7ws0rg2j9b3f 0 146480 341907 2026-11-11T21:47:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341907 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=183 to=184 tosection="10" header=1 /> kvnw0s457c8vbqiv0kj7xs8n68aglfe 0 146481 341909 2026-11-11T21:47:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341909 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=184 to=184 fromsection="11" tosection="11" header=1 /> trof5fhrqp17u2fb6m4y4xw8xskbbwf 0 146482 341910 2026-11-11T21:47:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341910 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=184 to=185 fromsection="12" tosection="12" header=1 /> 5oe2c3bq81peohhdpegiuv8hcmro2il 0 146483 341912 2026-11-11T21:47:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341912 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=185 to=186 fromsection="13" tosection="13" header=1 /> qe2l7f1v525li3om3ojuqvxlozazrt2 0 146484 341913 2026-11-11T21:48:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341913 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=186 to=186 fromsection="14" tosection="14" header=1 /> c94wz5v6tvu7nm36tw9bjrnupg77ejt 0 146485 341914 2026-11-11T21:48:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341914 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=187 to=188 tosection="15" header=1 /> cyej5izf3n5bqu38s03rrm0p8df8ia7 10 146486 341915 2026-11-11T21:48:20Z Kåre-Olav 25 Ny side: == Bruk == Denne malen oppretter en lenke til et lovsted i ''[[Magnus Lagabøters landslov]]''. == Eksempel == <nowiki>{{ML|VI. 3}}</nowiki> gir {{ML|VI. 3}} Romertallet henviser til bolkene i Landsloven (se innholdsfortegnelsen). Malen fungerer også uten punktum, eller med vanlige tall i stedet for romertall. <includeonly> [[Kategori:Spesifikke artikkelmaler]] </includeonly> 341915 wikitext text/x-wiki == Bruk == Denne malen oppretter en lenke til et lovsted i ''[[Magnus Lagabøters landslov]]''. == Eksempel == <nowiki>{{ML|VI. 3}}</nowiki> gir {{ML|VI. 3}} Romertallet henviser til bolkene i Landsloven (se innholdsfortegnelsen). Malen fungerer også uten punktum, eller med vanlige tall i stedet for romertall. <includeonly> [[Kategori:Spesifikke artikkelmaler]] </includeonly> 5l81feh3spepcn3hb2vji0vxqo5y0iv 0 146487 341916 2026-11-11T21:48:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341916 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=188 to=188 fromsection="16" tosection="16" header=1 /> mr3j9xtmleyqqy0bpobmc1sihxccb9g 0 146488 341918 2026-11-11T21:48:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341918 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=188 to=188 fromsection="17" tosection="17" header=1 /> lmobbb6r3wuhgkb3l7z236t48sb094b 0 146489 341919 2026-11-11T21:48:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341919 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=189 to=189 fromsection="18" tosection="18" header=1 /> p2lqesikkwpyj1eb0r1uqcnzkqhhf2l 0 146490 341920 2026-11-11T21:48:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341920 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=189 to=190 fromsection="19" tosection="19" header=1 /> jau9nyfnl8oubqrislszbn613cdxqzy 0 146491 341921 2026-11-11T21:49:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341921 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=190 to=190 fromsection="20" tosection="20" header=1 /> fs7k6ra3ryp3kg0kewcoorvskgi7qrt 0 146492 341923 2026-11-11T21:49:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341923 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=191 to=191 fromsection="21" tosection="21" header=1 /> g5jg4d1epq2i31ydeu4etgecaj4ot69 0 146493 341924 2026-11-11T21:49:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341924 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=191 to=192 fromsection="22" tosection="22" header=1 /> leg1e5q4lc3ijqwo6texvwtd06d31cg 0 146494 341925 2026-11-11T21:49:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341925 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=192 to=193 fromsection="23" tosection="23" header=1 /> dv59c2b6f37giw1v9juxcs2klml9qi4 0 146495 341926 2026-11-11T21:49:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341926 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=193 to=193 fromsection="24" tosection="24" header=1 /> 70rnabso235adfepv5bj61w61ct7s88 0 146496 341928 2026-11-11T21:49:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341928 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=193 to=193 fromsection="25" tosection="25" header=1 /> k8waox7b3zsmo9ouwxc63oejq78keiq 0 146497 341930 2026-11-11T21:50:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341930 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=194 to=194 fromsection="26" tosection="26" header=1 /> 163nm79cr5wrsv9ib3p6jb22lk5zdwg 0 146498 341931 2026-11-11T21:50:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341931 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=194 to=194 fromsection="27" tosection="27" header=1 /> f4y0yesj0n2ddht6xnrs99j6r2lic08 0 146499 341932 2026-11-11T21:50:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341932 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=195 to=195 fromsection="28" tosection="28" header=1 /> 9akao2lila0tlnzvgkirb7u45ync8ha 0 146500 341934 2026-11-11T21:50:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341934 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=195 to=196 fromsection="29" header=1 /> 4k2snhedxleqhpu9tvrsjbv6qf38gfi 0 146501 341935 2026-11-11T21:50:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341935 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=197 to=198 tosection="1" header=1 /> 20gm6r7hd4fpt1jj1cb5mdjygxjn8i4 0 146502 341937 2026-11-11T21:50:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341937 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=198 to=198 fromsection="2" tosection="2" header=1 /> 0lgoiiepr9zvva1919o16a3owtu9kmt 0 146503 341938 2026-11-11T21:51:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341938 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=198 to=199 fromsection="3" tosection="3" header=1 /> ddv4w4dez56r9q6q4bfkvjf19nus080 0 146504 341941 2026-11-11T21:51:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341941 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=199 to=199 fromsection="4" tosection="4" header=1 /> 8ydkxfktdn4xp115x6a6ld8efg21dtw 0 146505 341942 2026-11-11T21:51:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341942 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=200 to=200 fromsection="5" tosection="5" header=1 /> dtehfab7dyuix18l9559kshnetc3yj1 0 146506 341943 2026-11-11T21:51:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341943 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=200 to=200 fromsection="6" tosection="6" header=1 /> r0lvys752hv2t7xraqhatq8unmeyk5c 0 146507 341944 2026-11-11T21:51:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341944 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=200 to=201 fromsection="7" tosection="7" header=1 /> 09e314bv747rhkv4526tdq66a8qvyvc 0 146508 341945 2026-11-11T21:51:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341945 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=201 to=201 fromsection="8" tosection="8" header=1 /> bpf8ais2rmicltqmbfqii4hme85jjf6 0 146509 341946 2026-11-11T21:52:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341946 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=202 to=202 fromsection="9" tosection="9" header=1 /> iiq17aqoe105kqsysbbtni9qde7jf0w 0 146510 341947 2026-11-11T21:52:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341947 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=202 to=202 fromsection="10" tosection="10" header=1 /> e2pd5pwuv5lt402mfonx3ca4vdic4cu 0 146511 341948 2026-11-11T21:52:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341948 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=202 to=202 fromsection="11" tosection="11" header=1 /> jviqtkvy3ifa7sangsmvx24mra9b57b 0 146512 341949 2026-11-11T21:52:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341949 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=202 to=203 fromsection="13" tosection="13" header=1 /> 3zh1dayod8o6zxotw1xy55gncic5vvo 341967 341949 2026-11-11T21:58:53Z Kåre-Olav 25 retter seksjonsnavn 341967 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=202 to=203 fromsection="12" tosection="12" header=1 /> 6mdfrkypaiuplo5mb5zoyzk5ubr16bz 0 146513 341950 2026-11-11T21:52:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341950 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=203 to=203 fromsection="14" tosection="14" header=1 /> rankkr7dz2y1qato3oorw22f4zqtapf 341968 341950 2026-11-11T21:59:17Z Kåre-Olav 25 retter seksjonsnavn 341968 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=203 to=203 fromsection="13" tosection="13" header=1 /> k868hv9t9p1sjgozz4vz5kmm37yl4za 0 146514 341951 2026-11-11T21:52:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341951 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=203 to=203 fromsection="14" tosection="14" header=1 /> rankkr7dz2y1qato3oorw22f4zqtapf 0 146515 341952 2026-11-11T21:53:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341952 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=204 to=204 fromsection="15" tosection="15" header=1 /> oy69q2188h1b7khghxxvzakd7sxaa17 0 146516 341953 2026-11-11T21:53:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341953 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=204 to=204 fromsection="16" tosection="16" header=1 /> ozfdk79fd99i0ajtbajo1gyy82noxxk 0 146517 341956 2026-11-11T21:53:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341956 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=205 to=205 tosection="1" header=1 /> lvt47nrma6ufrvfb98v5rs3bjo38wht 341963 341956 2026-11-11T21:55:03Z Kåre-Olav 25 to=206 341963 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=205 to=206 tosection="1" header=1 /> kuq2b34h8wtl0gsnuuezulsr1e6wyyc 0 146518 341957 2026-11-11T21:53:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341957 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=206 to=208 fromsection="2" tosection="2" header=1 /> 11eqb0qqsyllp29bbgyglsqdgh7hxw8 0 146519 341958 2026-11-11T21:53:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341958 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=208 to=209 fromsection="3" header=1 /> hdw25k84ciici3mzc5x35w2gq6asdbs 0 146520 341959 2026-11-11T21:53:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341959 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=211 to=214 header=1 /> 91ic8adac579tga41rgj9y6d8x4nhi4 0 146521 341961 2026-11-11T21:54:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341961 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=215 to=220 header=1 /> d539300zvxbgihtil9ppjjavka9iei0 0 146522 341962 2026-11-11T21:54:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 341962 wikitext text/x-wiki <pages index="Taranger_-_Magnus_Lagabøters_landslov.pdf" from=221 to=221 header=1 /> 82g16pheea9cu6e436dgggex94818hn