Motî:miere 2
Èn årtike di Wikipedia.
miere [f.n.] (måhonteus) brén, stron. rl a: emierder, dismierder. F. merde. >> tourner a miere: divni laid, tot djåzant do tins, d' ene sitouwåcion. F. se gâter.
Disfondowes: mière, mièle, mèrde.
Omonimeye:
- mier, miere (adv. & addj.; foirt, tot)