Motî:loper

Èn årtike di Wikipedia.

loper [v.c.] riloper, golafer. Il a lopé on bon côp al botaye. I lope å peket. rl a: lofer. F. lamper.

Disfondowes: loper, lamper.

Etimolodjeye: candjmint di "lamper", do francike "lapôn", letchî; mostere èn avalaedje tot fjhant do brut.

| lopåd, lopåde [o.f.n.]

1. golafe. Èç lopåd la, i n' a jamwais s' conte a mindjî. Vola co l' lopåd k' arive po s' mete a tåve. (F. Deprêtre et N. Nopère). rl a: aspanse, golafe. F. goinfre.

2. onk ki boet sol conte des ôtes. Vos boevoz sol conte des ôtes, lopåd ! F. profiteur.

Disfondowes: lapârd, lofaud, e, lopaud, e.

| lopêye [f.n.]

1. grande golêye (d' aboere). I boet a grossès lopêyes. F. goulée. >> rinde lopêye: rinåder. F. dégobiller.

2. sôlêye. "Nosse lopêye", dijheut ele li grand-mere di s' fré, ki boeveut come on trô (A. Lurquin). F. ivrogne.

Disfondowes: lampêye, leupêye, lèpêye, lapéye, lofoye, lofêye, lopêye.

| lopete [f.n.] boune bire.


Parintêye:

Minme sitok etimolodjike: