Diskussion:Licentiatgrad
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jeg oprettede artiklen her, da et opslag i ODS under licentiatgrad afslørede, at det nok ikke var helt heldigt at behandle det under ph.d. Jeg har suppleret oplysningerne i ODS med oplysninger fra Gads lille leksikon og det er således her, at formuleringen "mellem embedseksamen og doktorgrad" stammer fra. Der er en åbenlys mangel i, at den ikke er positioneret i forhold til magisterkonferens, men jeg vil gerne lige være sikker i min sag her. Er det rigtigt forstået, at man ved licentiatgradens (gen)indførelse i 1955 indførte den ved alle studier (jf. at man i dag kan tage ph.d. ved alle universitetsfag), og at den blev regnet som højere end magisterkonferens? --Heelgrasper 14. jan 2006 kl. 03:18 (CET)
God idé med denne artikel. I nogen grad (tror jeg) blev mag.konf. brugt visse steder (især visse humanistiske og naturvidenskabelige specialiteter), mens lic.graden blev brugt andre steder - og meget bredere. Der har jo aldrig været mag.konf. på ingeniørområdet, eller det medicinske eller det samf.vid og juridiske (med mag.scient.soc. som eneste undtagelse, så vidt jeg husker). Der er vist tilfælde, fx på dansk/nordisk filologi, hvor både konferens og lic.grad var i funktion. Den væst. årsag er at mag.konf. er en étfagsting inden for specielle områder, mens en lic.grad er en overbygning på såvel ét- og tofagsudd. på alle. Måske skulle det tages med at det er meget alm. at forskere med lic.grad nu ofte(st) bruger ph.d.-betegnelsen, i særlig høj grad når de optræder internationalt. Tager jeg ikke fejl, blev det tilladt (= nærmest ansporet) af en ministeriel bestemmelse/skrivelse i tiden omkring 1995 at foretage 'navneskifte'. Vh --Bjoerna 14. jan 2006 kl. 08:11 (CET).