Don Giovanni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Don Juan (italiensk originaltitel: Don Giovanni) er en opera komponeret af Mozart, med libretto af Lorenzo da Ponte. Førsteopført i Prag den 29. oktober 1787. Handlingen udspiller sig i Spanien efter år 1600.

Operaen er bredt anerkendt som et af de største stykker musik, nogensinde komponeret, og er uden sammenligning med de mange andre operaer, der er baseret på legenden om Don Juan. Operaen hører til i kategorien dramma giocoso (spøgefuldt drama), der er en genre der forener det tragiske og det komiske. Den danske filosof Søren Kierkegaard forsvarede i Enten/Eller, under pseudonym, den holdning, at Mozarts Don Giovanni er det største kunstværk, der nogen siden er skabt.

[redigér] Handling

Don Juan er en skruppelløs kvindebedårer, som - sammen med sin tjener Leporello - kaster sig ud i alle slags eventyr med det ene formål at erobre kvindehjerter. En anden opfattelse af Don Juan er, at han er en oprører, som kæmper for sin individualisme i et hierarkisk opbygget samfund, og at det netop er denne selvstændighed, som virker attråværdig på kvinderne omkring ham, så de forfører ham, og ikke omvendt.

I sit forsøg på at erobre Donna Anna forklæder Don Juan sig som hendes forlovede, idealisten Don Ottavio. Donna Anna gennemskuer ham; hendes far, il Commendatore ("Kommandanten"), kommer til, og det ender med, at Don Juan dræber faderen i en duel.

Donna Anna får Don Ottavio til at sværge, at han vil hævne hendes fars død.

Donna Elvira, en svigtet tidligere elskerinde, møder Don Juan og Leporello. Don Juan lader Leporello trøste hende, hvilket han gør med arien "Madamina, il catalogo è questo". Denne arie er en lang opremsning af de kvinder, Don Juan har forført (... og i Spanien tusind og tre...), og den har siden givet navn til begrebet "en leporelloliste" = en endeløs opremsning.

Don Juan planlægger en fest, som han vil slå sammen med Zerlinas og Masettos bryllup. Don Juan forsøger at røve Zerlina, hun får dog råbt om hjælp og bliver reddet. Don Juan lader Leporello tage skylden, men de må dog til slut begge flygte fra festen.

Leporello er forelsket i Donna Elviras kammerpige, men hende får Don Juan også et godt øje til. Leporello bestikkes derfor til at bytte klæder med Don Juan, så denne kan komme til at forføre hende. Mens Leporello er iført Don Juans klæder, fanges han af Donna Anna, Donna Elvira, Masetto og Don Ottavio, og et større drama udspiller sig.

Slutningen af denne opera skal ikke afsløres her, men den er både dramatisk og poetisk retfærdig.

Dette referat af handlingen gør det ikke klart hvad der refærdiggør, at Don Giovanni er blevet kaldt "operaernes opera". De største operakomponister har vidst, at drama er andet og mere end digterens ord i tekstbogen. Et vigigt moment er det, når en handlende person – bevidst eller ubevidst – fortier eller fordrejer sandheden. Donna Anna er et eksempel herpå: Hun vedbliver at bedyre sin kærlighed til Ottavio, men hvad hun ikke tør sige åbent i ord, kommer frem i musikken: at kun Giovanni har lært hende, hvad erotisk lidenkab er. Det er derfor berettiget at anse Anna for den dramatisk–psykologiske hovedperson – den som gennemgår en udvikling. Titelpersonen Giovanni er den samme fra begyndelsen til enden, og det er ikke tilfældigt, at den arie, som især karakteriserer ham, synges af Leporello (se ovenfor).

[redigér] Se også

Commendatore