Folketingsvalg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik

Det danske valgsystem er reguleret i lov om valg til Folketinget, men en række hovedprincipper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra 1953.

Grundloven fastslår i kapitel 4 bl.a. følgende:

  • Folketinget består af højst 179 medlemmer.
  • Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg og ved benyttelse af forholdstalsvalgmetoden.
  • Der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
  • Folketinget vælges for 4 år.
  • Mandaterne bortfalder ikke, før nyvalg har fundet sted.
  • Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg.
  • Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, når valget har fundet sted.

Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i lov om valg til Folketinget.

Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer, at visse af valglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, såfremt valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes således alene af praktiske hensyn.

Folketinget
Forstør
Folketinget

Indholdsfortegnelse


[redigér] Folketingsvalg efter grundloven 1953

[redigér] Folketingsvalg efter grundloven 1915

[redigér] Folketingsvalg efter grundloven 1866

[redigér] Folketingsvalg efter grundloven 1849

  • Folketingsvalg 12. oktober 1866
  • Folketingsvalg 1865
  • Folketingsvalg 1864
  • Folketingsvalg 1861
  • Folketingsvalg 1858
  • Folketingsvalg 1854
  • Folketingsvalg 26. februar 1853
  • Folketingsvalg 27. maj 1853
  • Folketingsvalg 1852
  • Folketingsvalg 1849

[redigér] Ekstern henvisning