Kompas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kompas
Forstør
Kompas

Et magnetkompas er et måleinstrument ved hvis hjælp man kan bruge Jordens magnetfelt til at navigere efter: Det består af en magnet der er hængt op så den kan dreje uhindret rundt i det vandrette plan (kompasrosen). På grund af magnetfeltet omkring Jorden vil magneten orientere sig med sin nord- og sydpol pegende mod Jordens magnetiske poler.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historisk

Kineserne menes at være de første der opdagede at magnetiske objekter har en evne til at vise absolutte retninger, og skabte de første kompasser, som de kaldte for "syd-visere". Dog blev disse kompasser primært brug til spådomskunst frem for til navigationsformål.

[redigér] Kompassets fejl: Misvisning og deviation

Misvisning skyldes, at jordens magnetiske nordpol ikke er sammenfaldende med jordens geografiske nordpol. Den magnetiske nordpol er beliggende i det nordvestligelige Canada og flytter sig langsomt nærmere nordpolen. Misvisningen er også afhængig af lokale magnetiske forhold som jernholdige bjergarter.

Deviation skyldes at kompasset søger at pege imod de magnetiske poler, men da det er svært at holde instrumentets miljø fri for "uvedkommende" magnetfelter (fra f.eks. jernobjekter eller strømførende ledninger i nærheden): Disse fejlkilder vil skabe en vis forskel mellem den retning kompasset "siger" skal være f.eks. nord, og den reelle retning mod den magnetiske nordpol. Fejlvisninger af denne art omtales som deviation.

De magnetiske poler ligger temmelig langt fra de tilsvarende geografiske poler, og de to magnetiske poler ligger ikke på linie med Jordens centrum. Dette gør, at i visse egne på Jorden er der endog store forskelle på retningen til hhv. den geografiske nordpol (også kaldet "sand nord"), og retningen til den magnetiske nordpol. Denne afvigelse kaldes for deklination, og den forandres med tiden fordi de magnetiske poler flytter sig.

På et land- eller søkort kan man indtegne såkaldte isogoner, kurver der forbinder punkter med samme deklination.

[redigér] Gør-det-selv-kompas

Det simpleste kompas er en kop vand med et lille blad. På bladet lægger man en nål, som man har gnedet med en magnet i retning af spidsen. Når man lægger nålen på bladet så drejer den langsomt med spidsen imod nord.

[redigér] Solkompas

Vikingerne anvendte et såkaldt solkompas. Det bestod af en retningsinddelt skive, en skyggepind og en kurve, der viste skyggens gang på forskellige breddegrader. Kurven var afsat på skiven ved at tegne skyggens vandring over året på land. Når man holdt solkompasset lodret og drejede det til skyggepinden ramte skyggekurven, kunne man aflæse verdenshjørnernes retning på den retningsinddelte skive. Ved hjælp af bl.a. solkompasset kunne man hjemmevant navigere mellem Norden, Færøerne, Island og Grønland.

[redigér] Fluxgatekompas

Fluxgatekompasset består af en massiv elektronisk sensor, som måler jordens magnetiske felt direkte. Traditionelle kompasproblemer som svingning og træghed er elimineret. Føleelementetet er frit for magneter, roterende kompasroser og ædelstenslejer. Fluxgatekompasset er populært i mindre skibe, men kræver en pålidelig strømforsyning. Uden elektrisk strøm intet kompas.

[redigér] Gyrokompas

I gyrokompasset udnytter man gyroens egenskaber, aksestivhed og præcession, sammen med jordens rotation og tyngdekraft. En gyro er et roterende omdrejningslegeme. Ophænges gyroen kardansk så den kan svinge i alle retninger, og forsynes den med et lod der får det til at søge at holde aksen vandret, vil den på grund af jordens rotation indstille sig med aksen nord-syd. Gyrokompasset er afhængigt af elektrisk strøm til motoren der driver gyroen og til følgesystemet. Når gyroen startes, går der nogle timer, den såkaldte indsvingningsperiode, før aksen er i nord-syd retning. Gyroen er også påvirket af den såkaldte breddefejl, en lille fejl, der er nul ved ækvator og stiger med højere bredde. På nordpolen vil gyrokompasset ikke virke. Endvidere har gyrokompasset en lille fartfejl, der stiger med skibets eller flyets fart og en accelerationsfejl, der får gyroen til at svinge væk fra nord-syd når skibet eller flyet foretager hurtige accelerationer.

[redigér] Satellitkompas

Satellitkompasset er et instrument, der viser retninger ved hjælp af signaler sendt fra satellitter i GPS navigationssystemet. Kompasset er billigt i forhold til gyrokompasset og mindst lige så nøjagtigt. Kompasset kan levere kompasinformation til andre instrumenter som radar, ECDIS, pejlekompas osv. Kompasset virker kun så længe det modtager signaler fra satellitterne. Det kan derfor falde ud, når skibet f.eks. sejler under en bro eller sejler i en fjord med høje fjeldsider. Satellitsignalerne leveres gratis af USA, som imidlertid forbeholder sig ret til at ændre signalerne i en krigssituation, så signalerne ikke kan benyttes af modparten.

[redigér] Se også

Se også galleriet
»Kompas« i Wikimedia Commons.