Node
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En node er i musikken et abstrakt udtryk for en tone, der svinger med en konstant frekvens (angivet i hertz, Hz).
Herunder ses stamtonerne for vores nodesystem, c d e f g a h c – og videre ned, i en C-dur-skala.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Forløberen for noderne er neumer. Neumer blev brugt til beskrivelse af melodien i gregoriansk sang. Neumer angav ikke en absolut tone- eller rytmeværdi, men blot vink om, hvordan melodistemmen bevægede sig op eller ned. Dette system blev mest brugt som huskeregel, da ingen der ikke kendte den skrevne melodi kunne få noget ud af neumerne. Neumer modsvares af håndtegn, der kan bruges til at dirigere en melodi over for et sangkor.
De tidligste kendte nodesystemers linjetal kunne variere fra et til syv, men senere fandt man ud af at det menneskelige øje havde svært ved at opfatte flere end fem linjer ad gangen, som er vores nuværende nodesystems linjetal.
Efterhånden som historien skrider frem udvikles et større behov for at kunne nedskrive musik, så musikken og rytmen kunne aflæses præcis som kunstneren ønskede af en 3. part, og i 1050 menes Guido af Arezzo at komme frem til en lignende version af det nodesystem vi har i dag.
[redigér] Nodesystemet
Et nodesystem består af fem linjer. Noderne kan sættes enten på eller mellem linierne. Hvert system indledes med en nøgle, der fortæller, hvordan noderne skal tolkes. I eksemplet er brugt en g-nøgle, der definerer hvor på nodelinierne tonen g er placeret.
[redigér] Nodernes udseende
En node har som det ses på figuren en cirkelformet del, der kaldes nodens hoved og en lodret streg, der kaldes dens hals. En helnode har ingen hals og hovedet er ikke udfyldt. En halvnode har har en hals og hovedet er heller ikke udfyldt. En ottendedelsnode ligner en fjerdedelsnode, men der tilføjes en fane på halsens ende. 16.delsnoder har to faner over hinanden, 32.delsnoder tre osv.
Hvis flere ottendedelsnoder skal spilles efter hinanden, kan fanerne udskiftes med en bjælke. Bjælker krydser aldrig taktstreger. I nogle tilfælde udelades bjælkerne, hvis de ville have gjort læsningen af rytmen sværere. Til 16.-delsnoder, 32.-delsnoder og 64.-delsnoder bruges henholdvis to, tre og fire bjælker ad gangen, som ved brug af faner.
Noder, der har en værdi over h midt i nodesystemet skrives med halsen nedad mens noder, der svarer til toner dybere end H har en hals, der peger opad. Hvordan h vender afhænger af sammenhængen. Hvis de fleste noder i nærheden har halsen opad, har h det også. Forskellige stemmer skrives også med halsene i forskellig retning. Sopranstemmen har altid halsene opad, mens alt vender nedad. Det samme gælder for tenor og bas.
[redigér] Pauser
Pauser i musikken kan også skrives som noder. En pause af helnodelængde er en lille udfyldt kasse, der hænger fra den anden linje i nodesystemet talt fra oven. En halvnodepause er en kasse, der ligger på den midterste linje i nodesystemet. Den pause, der har længde som en fjerdedelsnode skrives med et symbol, der ligner et z og et 3-tal oven i hinanden. Ottendedelspausen ligner et 7-tal. Sekstendedelspausen ligner ottendedelspausen, men der er to streger for oven istedet for en.
[redigér] Takter
Som nævnt før, er dette system udviklet for at kunne læse rytmen i en melodi. En stemme er som regel inddelt i takter. Takterne er i nodesystemet adskilt af lodrette streger gennem alle fem nodelinier. Taktens længe defineres af taktarten, der består af et nummer, en brøkstreg og endnu et nummer. Det øverste nummer definerer hvor mange nodeværdier hver takt indeholder og det nederste, hvilken slags nodeværdi der er tale om. Afslutning af en takt vises med to lodrette streger i systemet. Gentagelse vises med : efter taktstregen som indleder den første takt, der skal gentages og : før taktstregen i den sidste takt, der skal gentages.....
[redigér] Hjælpelinier
For at musikeren skal kunne læse de høje og lave noder uden for nodelinierne, kan man skrive noder, der ligger uden for systemets fem linjer ved at tilføje bi- eller hjælpelinjer som det er sket med det dybe g og det høje c i eksemplet.
[redigér] Se også
![]() |
Minibussens destination Lys og lyd![]() ![]() |