Diskussion:Knud den Store
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I skriver: Ulf Jarl indgår et forbund mod kong Knud. Men i 1026 besejrer Knud dem i et slag ved Helgeå, og samme år lader han Ulf myrde i Roskilde Domkirke. Jeg siger:
Ulf Jarl var jarl i England længe efter Knuds død. Men hans enke bygende en stenkirke, Roskilde Domkirke, til minde for sin mand.
Knud var døbt Lambart, og brugte det navn.
kong Olaf af Norge ..... Norges konge Olav den Hellige.
Er disse to forskellige konger, eller er det den samme? Er det motiveret at vakle mellem stavningerne Olaf og Olav?
Sebastjan
Der er noget rod med de Knud-navne - Jeg tror nok at man både kalder Hardeknud og Knud den Store for den første ! - Jeg har ihvertfald ikke andre steder set Den Store kalden den anden
Jeg vil ikke lige lave rettelsen, da jeg ikke har helt tjek på hvordan og konsekvenser når man ændrer sidenavnet
vh Nico 30. nov 2003 kl. 16:51 (CET)
Kig på kongehusets hjemmeside http://www.kongehuset.dk/artikel.php?dogtag=kh_monark_kongeraekken
BrianHansen 30. nov 2003 kl. 17:48 (CET)
Gnupa kaldes også i en kilde for Knud, og han var vel opkaldt efter en Dansk/Engelsk konge, som var døbt knud men da man nok ikke har kendt navnet knud i Danmark har man oversat navnet til Gnupa. Da Gnupa var døbt, er det rimeligt at han har fået navnet Knud, senste ved dåben.
Hvis man tager en goggle-søgning på Knud den Store skifter det jævnt mellem den 1. og den 2. med en lille overvægt til den 1. - men i de fleste tilfælde uden at sætte tal på. I de bøger jeg lige nu har inden for rækkevidde er der heller ikke sat tal på men han er kun nævnt som Knud den Store. vh Nico 30. nov 2003 kl. 23:06 (CET)
Hej Haabet! Hvad blev der af "De fleste kender sikkert historien om kongen der satte sig i vandkanten og forbød bølgerne at skylle over hans fødder, men mange misforstår historien og tror at den skal illustrere kongens selvglæde eller ligefrem vanvid. I virkeligheden fortælles det (med eller uden historisk baggrund) at Knud den Store med denne demonstration ville vise sine smiskende hoffolk at kun én, nemlig Gud, er almægtig, og selv ikke den mægtigste konge kan kommandere over elementerne"? --Troels.jensen 25. jun 2005 kl. 00:53 (CEST)
[redigér] Løse påstande?
Bruger:Haabet redigerede artiklen med beskrivelsen "fjerner løse påstande". I denne redigering blev sætningen " I 1018 sendte han ledingsflåden hjem til Danmark efter at have opkrævet den uigenkaldeligt sidste danegæld, en uhyrlig sum af £82.500" ændret til "I 1018 sendte han ledingsflåden hjem til Danmark efter at have opkrævet danegæld, en uhyrlig sum af £82.500." Hvad løst er der ved, at den sidste danegæld i England blev opkrævet i 1018?--Heelgrasper 27. jun 2005 kl. 00:17 (CEST)
- Danegæld betegner den regulære skat, der blev opkrævet under det danske styre i England for opretholdelsen af den danske hær i landet. Knud sender netop hæren hjem i 1018 ("Men derefter gav han ledingsflåden i året 1018 hjemlov" fra [1]). Det understøtter artiklens troværdighed før Haabets redigering. Ingen "løse påstande". --Troels.jensen 27. jun 2005 kl. 00:33 (CEST)
-
- Der var flere danske hære i England efter Knud den Store man ved ikke om nogen af disse fik betaling for at rejse hjem, selv om man har lov at formode at mindst en fik betaling for det. Jo korter og mere simpelt man skriver det, jo mindre forkert er det.
-
-
- Samtlige opslagsværker kalder danegælden i 1018 for den sidste, og kun du kalder det en løs påstand.--Heelgrasper 27. jun 2005 kl. 00:58 (CEST)
-
-
-
-
- Haabet, jeg er ikke ekspert på dette område - ikke noget, der ligner, men jeg vil dog mene, at man i artiklen mener den omtalte regulære skat til opretholdelsen af hæren - ikke bare en "enkeltmandsbetaling". Idet Knud trækker hæren tilbage i 1018 må inddrivningen af danegælden, i den nævnte betydning, altså ophøre. Om så nogle er blevet tilbage og - som du siger - er blevet betalt for at forlade England har det altså stadig ikke noget at gøre med den af Knud inddrevne skat. Desuden, vil jeg nok mene, at du var den sidste, der burde kalde linket fra mit forrige indlæg for useriøst, idet at du selv blankt afviser min kilde ved blot at "hænge mærkater" på det uden nogen reel bevisføring. Jeg synes det trækker op, og lader derfor jer, der ved noget om emnet, fortsætte diskussionen. --Troels.jensen 27. jun 2005 kl. 01:04 (CEST)
-
-
-
-
-
-
- Fakta er: Soldaterne fik deres betaling når de afmønstrede. Denne betaling var danegæld eller danegælden blev brugt til at betale soldaterne. Du kan selv vælge, for betydningen er uklar. Men hvis man skal være seriøs må man lade betydningen stå åben. Der var flere togter til England efter Knud den Store, og en eller fleres disse blev sikkert betalt for at rejse hjem igen. Foruden at Knud den store havde en stående hær, hvor soldaterne fik løn når de afmønstered. Knud den stores hær var den største hær som i længst tid var i England, derfor måtte han betale den største samlede danegæld. Jeg har ikke lyst til at skændes om to tillægsord mere.
- Ret dem hvis du gider! Haabet 27. jun 2005 kl. 11:45 (CEST)
-
-
-