Emei Shan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Emei Shan | |
---|---|
Højde over havet: | 3.099 m |
Længde- og breddegrad: | 103° 21' Ø 29° 32' N |
Placering: | Sichuan, Kina |
Første gang besteget: | Ukendt |
Letteste adgang: | Flere mulige |
![]() |
|
Stiforløb på vestsiden af Emei. |
Emei Shan (峨嵋山, pinyin Éméi Shān, Wade-Giles O2-mei2 Shan1) betyder ordret: Det sarte øjenbryns bjerg. Det er et bjerg, som ligger ca. 150 km sydvest for hovedstaden, Chengdu, i Sichuanprovinsen i det vestlige Kina.
Emei ét af de fire bjerge i Kina, som anses for hellige af både taoister og buddhister. (De tre andre er Putuo Shan, Wutai Shan og Jiuhua Shan.)Den beskyttende Bodhisattva for Emei er den Samantabhadra, der kendes på kinesisk som Puxian. Nogle af de buddhistiske og taoistiske klostre på bjerget er også kendt som læresteder for udøvelsen af de traditionelle, kinesiske kampsporter.
En stor del af det omgivende landskab kendes geologisk som Emeishan permvulkanisme området, et større vulkanområde, der er opstået ved et vulkanudbrud i Permtiden.
Klimaet er subtropisk ved bjergets fod, men tempereret i højder over 1.000 m. Området er dækket af tykke snelag i perioden november-april.
[redigér] Botanisk hot spot
Bjerget er berømt som et botanisk hot spot. Det anses for at være ét af de steder i verden, hvor man finder den største plantediversitet i forhold til arealstørrelsen.
Man kan konstatere, at bevoksningen på Emei er inddelt i flere zoner: stedsegrønne, løvfældende og nålebærende skove samt alpine krat. De stedsegrønne løvskove findes i højder mellem 660 og 1500 m, de blandede løv- og nåleskove møder man i højder 1500 og 2500 m og nåleskovene findes i højder mellem 2500 og 2800 m. Over 2800 m møder man spredte træer (trægrænsen) og alpine krat. Forbavsende nok finder der ikke nogen zone med ren, løvfældende skov, men derimod ses et bælte med fuldstændigt blandede skove, der rummer alle tre livsformer (stedsegrønne blade, løvfældende blade og nåle) mellem 2000 og 2500 m. Pletter med løvfældende skov (pionerskov?) findes i den nederste del af det blandede bælte, specielt på ur mellem 1450 og 1900 m. Disse pletter domineres af arter som Duetræ, Tetracentron sinense og den kinesiske form af Hjertetræet. Den store variation i det blandede skovbælte skyldes formentlig, at den store variation i samspillet mellem temperaturer og højdeforskelle skaber en mosaik af nicher, der giver vide muligheder for talrige arter. Yderligere kan man konstatere, at Emei ligger lige midt imellem de tropiske og de tempererede vegetationstyper i Østasien.
På Emei findes der 3.200 plantearter (i 242 familier). Deriblandt er der 1.600 lægeplanter, og flere end 100 endemiske arter. Som illustration af planterigdommen kan det nævnes, at der alene på dette bjerg findes 29 forskellige arter af Rododendron.
Af botaniske og historiske grunde blev Emei Shan udnævnt til et UNESCO-verdensarvområde i 1996.