Encefaliseringskoefficient
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Encefaliseringskoefficient (EQ) er en funktion af hjernens og kroppens vægt. For at sammenligne hjernen mellem store og små dyr bruger man den relative hjernestørrelse fremfor den absolutte størrelse. Sædvaneligvis anser man EQ for et mål for hvor intelligent en dyreart er i forhold til andre dyrearter: En høj EQ betyder en høj intelligens.
Der er foreslået flere forskellige formler for EQ, for eksempel formlen af Jerison i 1973 der tit anvendes[1]:
Med denne formel får mennesket en EQ på omkring 6,9, chimpansen 4,0 og gorillaen 1,8. Tandhvaler, specielt delfiner, har en meget stor EQ, og nogle arter har større EQ end chimpansen men mindre end menneskets[2].
Vises de forskellige dyrearters EQ som punkter på et kropsvægt-hjernevægts plot med dobbelt-logaritmiske akser vil punkterne cirka ligge på en ret linje. Der er dog undtagelser: Pattedyr ligger forskubbet i forhold til andre dyr. Primater ligger yderligere forskubbet i forhold til ikke-primater[3]. Hos hunde har små hunderacer forholdsvis større hjerne end store hunde, men man anser dog ikke små hunde som særligt intelligente[4].
Adskillige husdyr har mindre hjerne end deres tilsvarende vilde type[5], og deres encephaliseringskoefficient er mindre.
[redigér] Referencer
- ↑ H.J. Jerison, Evolution of the brain and intelligence, Academic Press, New York, 1973.
- ↑ Lori Marino, Daniel W. Mcshea, Mark D. Uhen, "Origin and Evolution of Large Brains in Toothed Whales", The Anatomical Record Part A: Discoveries in Molecular, Cellular, and Evolutionary Biology, 281A:1247-1255, 2004.
- ↑ Terrence W. Deacon, The Symbolic Species. The co-evolution of language and the brain, W. W. Norton & Company, New York, 1998
- ↑ Stanley Coren, The intelligence of dogs, Bantam Books, New York, 1995
- ↑ Jared Diamond, Guns, Germs and Steel, Vintage, 1998, side 159.
![]() |
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |