Krypton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

36 BromKryptonRubidium
Ar

Kr

Xe

Det periodiske system
Udseende

Farveløs
Generelt
Kemisk symbol: Kr
Atomnummer: 36
Atommasse: 83,798 g/mol
Grundstofserie: Ædelgas
Gruppe: 18
Periode: 4
Blok: p
Elektronkonfiguration: [Ar] 3d10 4s2 4p6
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 8
Atomradius: 88 pm
Kovalent radius: 110 pm
Van der Waals radius: 202 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 2
Elektronegativitet: 3,00 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: gas
Krystalstruktur: Kubisk, F-centreret
Massefylde: 3,749x10-3 g/cm3
Smeltepunkt: −157,36 °C
Kogepunkt: −153,22 °C
Kritisk punkt: 482,56, 5.50 MPa
Smeltevarme: 1,64 kJ/mol
Fordampningsvarme: 9,08 kJ/mol
Varmefylde: 20,786 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne: 9,43 m W·m–1K–1
Magnetiske egenskaber: Ikke magnetisk


Krypton er et grundstof som har symbolet Kr og atomnummer 36. Krypton er en farveløs ædelgas som findes i små mængder i atmosfæren. Det isoleres ved fraktionering af flydende luft og benyttes ofte sammen med andre sjældne gasarter i fluorescerende lamper. Krypton er overvejende inert, men danner dog forbindelser med fluor.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Karakteristika

Billede af kryptongas i et rør formet som grundstoffets symbol.
Forstør
Billede af kryptongas i et rør formet som grundstoffets symbol.

Krypton, en såkaldt ædelgas pga. dens ringe kemiske reaktivitet, har et grønt og orange spektrum. Den er et af produkterne fra uran kernefission. Krypton på fast form danner den slags hvide, F-centrerede kubiske krystaller som er en fælles egenskab for alle sjældne gasser.

[redigér] Historie

Krypton (Græsk κρυπτός som betyder "gemt") blev opdaget i 1898 i Storbritannien af William Ramsey og Morris Travers, i en tilbageværende rest efter fordampning af næsten alle komponenter af flydende luft.

[redigér] Betydning for meteren

I 1960 blev der enighed om at definere en meter ud fra det lys der emitteres fra en kryptonisotop. Den hidtidige standardmeter i Paris, som var en metalstang lavet af en platin-iridium-legering, blev dermed erstattet. Men kun 23 år senere blev den kryptonbaserede meter ertattet med en meter baseret på lysets hastighed, som er den mest pålidelige konstant i universet. I oktober 1983 blev en meter defineret som den afstand lyset bevæger sig i vacuum på 1/299,792,458 s.

[redigér] Forekomst

Koncentrationen af krypton i jordens atmosfære er ca. 1 ppm. Det kan ekstraheres fra flydende luft.

[redigér] Forbindelser

I lighed med de andre ædelgasser betragtes krypton som kemisk inert. Efter de først succesfulde synteser af xenonforbindelser i 1962, blev også syntesen af kryptondifluorid rapporteret. Andre fluorider og et salt af kryptonoxosyre er også fundet. ArKr+ og KrH+-ioner er blevet undersøgt, og der findes beviser for eksistensen af KrXe+. På Helsinki Universitet i Finland er HKrCN og HKrCCH blevet syntetiseret, de er stabile ved temperaturer under 4 K (-233 °C)

[redigér] Isotoper

Naturligt forkommende krypton består af fem stabile isotoper og en som er lettere radioaktiv. Disse er Kr-78 (0.35%), Kr-80 (2.28%), Kr-82 (11.58%), Kr-83 (11.49%), Kr-84 (57.00%), Kr-86 (17.30%). Kr-81 er et produkt af atmosfæriske reaktioner med andre naturligt forekommende kryptonisotoper. Den er radioaktiv og har en halveringstid på 250.000 år. Ligesom xenon er krypton meget flygtig i nærheden af overfladevand, og Kr-81 har derfor været brugt til datering af gammelt (50.000 - 800.000 år) grundvand. Kr-85 er en inert radioaktiv ædelgas med en halveringstid på 10,76 år som produceres ved kernefission af uran og plutonium. Der er stor forskel på koncentrationer af Kr-85 på den nordlige og den sydlige halvkugle. Dette skyldes at det meste Kr-85 produceres på den nordlige halvkugle, og at der er en relativt langsom blanding af luft fra de to atmosfærer.

[redigér] Kryptonfluoridlaser

Krypton bruges i kryptonfluoridlasere. Der skal bruges større mængder energi skal bruges for at tvinge krypton til at reagere med fluorgas og danne KrF. Forbindelse går i stykker i det øjeblik tilførslen af energi stoppes. Under dekomponeringsprocessen emitteres energien i form af kraftig ultraviolet stråling.

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Krypton
Se definitionen på ordet
»Krypton«
i Wiktionary.