Joni Mitchell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Joni Mitchell (født Roberta Joan Anderson 7. november 1943) er en canadisk musiker og kunstmaler.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Biografi

Joni Mitchell er født i Fort Macleod, Alberta og voksede op i Saskatoon, Saskatchewan. Som ganske ung fik hun i februar 1965 en datter, som hun lod bortadoptere, da hun var alene og ude af stand til at finde arbejde. Samme år blev hun gift med folkesangeren Chuck Mitchell, som tog hende med til Detroit, USA, hvor de sammen optrådte i "coffee houses" og på mindre scener. Ægteskabet med Chuck holdt dog kun omkring halvandet år.

Herefter blev hun en del af den voksende folkemusik-scene i New York City i anden halvdel af 1960'erne. En aften da hun spillede, hørte David Crosby hende og tog hende med til det frodige musikermiljø i San Francisco. Hendes første album, Joni Mitchell (også kendt som Song to a Seagull) er fra 1968 og er karakteristisk for den singer-songwriter tradition, der begyndte i 1960'erne. Det næste album, Clouds, huskes især for sangen Both Sides, Now.

Denne sang og andre fra samme periode gav hende en pæn succes, og hun udgav adskillige albums i de kommende år. Op gennem 1970'erne udvidede hun sig genremæssigt i retning af jazz, blandt andet med et album med Charlie Mingus' musik, som han havde skrevet til hende kort før sin død. Gennem årene har Joni Mitchell opnået at blive en af de mest respekterede singer-songwriters fra slutningen af det 20. århundrede, og mange forskellige kunstnere har indspillet hendes sange. Mitchell er endvidere en anerkendt billedkunstner; hun har med fotos og malerier skabt omslagene på de fleste af sine albums, og hun beskriver ofte sig selv som en "painter derailed by circumstance".

[redigér] Musikken

Musikalsk set er Joni Mitchell blandt andet kendt for sine eksperimenter med forskellige stemninger af guitaren. På sine tidlige produktioner bruger hun mest de fra bluesguitar velkendte Open D og Open G, men det bliver efterhånden til forskellige måde at stemme på for hver sang. Ud over guitaren har hun også indspillet numre på dulcimer og piano.

Hendes sangtekster er meget poetiske, og hun synger dem med en stemme, der spænder ualmindelig vidt (over fire oktaver).

I karrierens start optrådte hun mest alene, men gennem årene har hun haft en række forskellige backinggrupper og -musikere. I en periode i starten af 1970'erne blev hun hjulpet af orkesteret L.A. Express, senere, da hun begyndte at nærme sig jazz, var det musikere som Jaco Pastorius, Larry Carlton, Wayne Shorter og Herbie Hancock, der hjalp hende på indspilninger og ved koncerter.

Fra starten af 1980'erne vendte Joni Mitchell tilbage til den mere rockede stil, og blandt hendes musikere i den periode var Larry Klein, der også var lydtekniker, og som hun blev gift med i 1982. I 1983 tog hun med sit band på sin mest omfattende verdensturne, der i øvrigt for første og eneste gang bragte hende til Danmark. 15. maj gav hun en totalt udsolgt koncert i Falkoner Teatret i København.

Anden halvdel af 1980'erne viste en eksperimenterende Joni Mitchell, og dette betød efterhånden en dalende popularitet i form af pladsalg. Hun har efterhånden skåret ned på pladeindspilningerne og helt droppet koncertturneer, selv om hun stadig med mellemrum optræder ved forskellige lejligheder. En del af de senere års udgivelser har været opsamlingsplader, f.eks. Hits og Misses fra 1996.

[redigér] Privatliv

I 1995 blev Mitchell skilt fra Larry Klein. Til gengæld blev hun i 1997 genforenet med sin datter, som var blevet bortadopteret som spæd. Hun har efterfølgende haft meget glæde af at få en familie (udover datteren også et barnebarn).

[redigér] Diskografi

Joni Mitchell har udgivet følgende albums:

  • Song To A Seagull (1968)
  • Clouds (1969)
  • Ladies of the Canyon (1970)
  • Blue (1971)
  • For The Roses (1972)
  • Court and Spark (1974)
  • Miles of Aisles (1974)
  • The Hissing of Summer Lawns (1975)
  • Hejira (1976)
  • Don Juan's Reckless Daughter (1977)
  • Mingus (1979)
  • Shadows and Light (1980)
  • Wild Things Run Fast (1982)
  • Dog Eat Dog (1985)
  • Chalk Mark in a Rainstorm (1988)
  • Night Ride Home (1991)
  • Turbulent Indigo (1994)
  • Hits (1996)
  • Misses (1996)
  • Taming the Tiger (1998)
  • Both Sides Now (2000)
  • Travelogue (2002)
  • Complete Geffen Recordings (2003)
  • The Beginning of Survival (2004)
  • Dreamland (2004)
  • Songs of a Prairie Girl (2005)

[redigér] Musikalsk betydning

Joni Mitchell er en af de musikere fra de seneste 50 år, der nyder bredest anerkendelse blandt andre musikere. Dette har givet sig udslag i en lang række fortolkninger af hendes numre, blandt andre:

  • Judy Collins: Both Sides Now (1968)
  • Fairport Convention: Chelsea Morning (1967)
  • Neil Diamond: Chelsea Morning
  • Travis: Urge for Going
  • Nazareth: This Flight Tonight
  • Janet Jackson: Got 'Til It's Gone (samplet over Big Yellow Taxi)
  • Counting Crows: Big Yellow Taxi (2002)
  • Tori Amos: A Case of You
  • Crosby, Stills, Nash and Young: Woodstock

En række meget forskellige musikere har været inspireret af Mitchells musik, herunder:

[redigér] Særlige gæsteoptrædener

  • The Bands film om deres afskedskoncert, The Last Waltz, har Mitchell som en af adskillige gæster.
  • Pink Floyds opførelse af The Wall i Berlin 1990 havde Mitchell med blandt mange gæstesolister.

[redigér] Priser

Joni Mitchell har gennem årene modtaget adskillige priser og anerkendelser, herunder:


[redigér] Eksterne links