Karl 12. af Sverige
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
![]() Karl 12. i Bender (1712), maleri af Axel Sparre |
|
Regeringstid: | 5. april 1697-30. november 1718 |
Kroning: | 14. december 1697 |
Valgsprog: |
Dominus protector meus |
Efterfulgte: | Karl 11. af Sverige |
Blev efterfulgt af : | Ulrika Eleonora |
Fødselsdato: | 17. juni 1682 |
Fødselssted: | Stockholm |
Dødsdato: | 30. november 1718 |
Dødssted: | Fredrikshald, Norge |
Begravelsesdag: | 26. februar 1719 |
Begravelsesplads: | Riddarholmskyrkan, Stockholm |
Karl 12. var konge af Sverige fra 1697-1718. Han blev født 17. juni 1682, søn af kong Karl XI af Sverige og den danske prinsesse Ulrike Eleonore, datter af kong Frederik 3..
Kongen blev dræbt den 30. november 1718 i en løbegrav under et angreb på Frederiksten-fæstningen, sydøst for Oslo. Kongens død standsede det svenske krigstogt i Norge under Store Nordiske Krig - og ti dage senere var svenskerne atter ude af Norge - også i det norden-fjeldske. Man er ikke sikker på om kuglen, der dræbte Kong Karl, stammede fra et dansk/norsk gevær eller om en svensker så sit snit til at gøre en ende på kongen og krigen. Den teori, der har vundet flest tilhængere, er at en franskmand ved navn Sicré, der var i svensk tjeneste, dræbte kongen. Umiddelbart efter kongens død begyndte svenskerne fredsforhandlingerne, som dog først gjorde en ende på krigen i 1721. Kong Karl XII, kendes også som Krigerkongen i sverige. Det er ikke så mærkeligt eftersom han brugte omkring halvdelen af sit liv på togt. Under den store nordiske krig blev han også kendt for aldrig at have et tabt et slag. Under det skæbnesvangre slag ved Poltava var han kommet til skade med foden og var ikke i stand til at lede tropperne, istedet overtog General Rehnskiöld.