Individualistisk anarkisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En del af serien af

Politiske ideologier om
Anarkisme

Traditioner
Anarko-kommunisme
Individualistisk anarkisme
Anarko-primitivisme
Grøn anarkisme
Mutualisme
Anarko-syndikalisme
Kristen anarkisme
Kollektivistisk anarkisme
Anarka-feminisme
Anarko-kapitalisme


Anarkisme i kulturen
Anarkisme og religion
Anarkisme og kunst
Anarkistiske symboler
Anarko-punk


Anarkismen i
samfundsvidenskaben
Anarkistisk økonomi
Anarkisme og kapitalisme
Anarkisme og marxisme
Post-left anarki

Relaterede artikler
Antifascisme
Antimilitarisme


Relevante lister
Anarkister
Bøger
Fællesskaber
Koncepter
Musikere
Organisationer


Den individualistiske anarkisme, i hvert fald i Europa, bygger grundlæggende på Max Stirners ideer, der er beskrevet i Den eneste og hans ejendom fra 1845. Denne bog kan deles op i flere dele. Dels tager den et historisk opgør med samtidige ideer. Dels, og det er hvad der særligt er interessant for anarkistisk teori, beskriver den en anarkistisk retning, der er radikalt individualistisk og eksistentialistisk orienteret.

Det filosofiske udgangspunkt for denne retning er egoismen eller egenheden (altså det at være sig selv). Individet skal være sig selv og udvikle sin unikke individualitet uden at være bundet til (af andre bestemte) love, rettigheder/pligter eller moralske eller etiske forestillinger.

Løbende beskæftiger Max Stirner sig med samfundet og menneskers samkvem. Han forestiller sig, at individet går sammen med andre om at realisere dets interesser. Det vil sige, at individet må organisere sit liv selv. Det betyder dog hverken at man skal være selvforsynende eller at der skal eksistere ejendomsret til det producerede. Individet må selv skabe det han har brug for, som ikke er til. Og alt hvad der ellers omgiver individet, kan individet gøre til sit ved at tage det i brug. "Greife zu und nimm, was Du brauchst! Damit ist der Krieg aller gegen alle erklärt. Ich allein bestimme darüber, was Ich haben will." (s. 286, Den eneste og hans ejendom, tysk originalversion, 1845).

Det er tydeligt, at Max Stirner ikke adskiller anarkistisk idealtilstand og "anarkistisk" kaotisk, krigerisk tilstand. På den ene side taler Max Stirner og efterfølgende individualistiske anarkister ikke for en "kaotisk" samfundstilstand, men på den anden side finder de det heller ikke nødvendigt at tage afstand fra en "kaotisk" tilstand, måske fordi ideen om det gode og onde (kosmos og kaos) netop bygger på religiøs dogmatik og dermed anti-individualistisk tankegang.

"Mir geht nichts über Mich!" (s. 5, ibid)

[redigér] Se også

[redigér] Litteraturhenvisninger


Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.