Forskningspolitik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forskningspolitik Forskning er en aktivitet, der har til formål at tilvejebringe nu viden. Det kan ske på mange måder og inden for meget forskellige områder. Den klassiske opdeling i områder er naturvidenskab, lægevidenskab, landbrugsvidenskab, teknisk videnskab, humaniora samt samfundsvidenskab. Forskning foregik allerede i Antikken. Man kan blot tænke på astronomien i det gamle Ægypten til religiøst brug, på de gamle, græske matematikere og filosoffer eller på de arabiske lærde i overgangen mellem oldtid og middelalder. Vi skal dog frem til middelalderens Italien for at se forskningen antage fastere, organisatoriske former. Verdens formentlig første universitet blev oprettet under beskedne former i Bologna i 1158 som et fyrsteligt initiativ. Fagligt dækkede det i starten kun humaniora med teologi og lægevidenskab som et tidligt supplement. Naturvidenskaben (som også omfattede teknisk videnskab) kom først til langt senere. Universitetsideen var særdeles bæredygtig og blev hurtigt kopieret i alle andre europæiske lande. Senere opstod behovet for en bredere udveksling af videnskabelige ideer og resultater. Det resulterede i de videnskabelige akademier – f.eks. det engelske The Royal Society fra 1660, der kun beskæftigede sig med naturvidenskab. Disse overordnede organisationsformer var et resultat af lærde menneskers behov for en organisatorisk tilgang til skabelse og udvikling af viden kombineret med statsmagtens interesse for at bruge viden til at styrke nationen, ligesom der var forbundet prestige med at have dygtige forskere. Selv om den beskrevne udvikling er et resultat af bevidste, fremadrettede beslutninger, kan den ikke siges at være udtryk for en egentlig forskningspolitik. Det er vanskeligt at finde frem til, hvornår forskningspolitik blev etableret som en systematisk funktion. Det kan dog siges med sikkerhed ikke at være senere end 1945, hvor man i USA skulle udvikle efterkrigstidens samfund. Forskningen var en vigtig del heraf. En rapport ”Science – the Endless Frontier” af den fremtrædende forsker Vannevar Bush blev adopteret af den amerikanske forbundsstat og var den direkte anledning til oprettelsen af the National Science Foundation, hvis opgave var at lokalisere og støtte vigtige områder inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og landbrugsvidenskab. Lægevidenskaben fik sit eget fond ”the National Institute of Health”. En internationalt accepteret definition af forskning og af en opdeling i grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde kom til i løbet af 1960’erne via OECD. Et afgørende element i fondenes virksomhed var, at de skulle styres af forskerne selv. Grunden var (og er også i dag), at det kun er forskere, der er i stand til at sikre den bedst mulige, faglige kvalitet af de projekter, som får støtte. Det har – sammen med forskningsdefinitionerne – givet den bivirkning, at forskningspolitiske beslutninger helt op til vore dage er truffet på forskernes præmisser. Til gengæld ser man i dag, at politikere træffer forskningspolitiske beslutninger uden at tage hensyn til de basale vilkår for at sikre forskning af kvalitet. Et vigtigt element i forskningspolitiske beslutninger er, et forskningsmiljø på internationalt niveau skal være til rådighed. Et sådant miljø tager år at opbygge, men kan ødelægges på én dag ved at fjerne bevillingerne. En veltilrettelagt forskningspolitik indebærer en politisk beslutning om, hvad samfundet skal opnå ved en indsats, og hvor mange penge der skal bruges. Med andre ord: et samspil mellem forskningsmæssige muligheder og samfundets behov. Hvis der er tale om grundforskning, må politikerne holde sig til overordnede beslutninger som f.eks. at bruge x millioner til humanbiologi og, hvem der forvalte pengene. Jo mere anvendelsespræget indsatsen er, des mere detaljeret kan (og bør ofte) den politiske beslutning være – dog uden at gå ind i egentlig projektstyring, for så går det galt. I Danmark blev Københavns Universitet oprettet i 1479. Videnskabernes Selskab kom til i 1742. Rask-Ørsted fondet blev oprettet i 1919, og Statens almindelige Videnskabsfond i 1947 (begge senere omdannet til forskningsråd).