Grundtvigianisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Religion | |
Abrahamitiske religioner | |
jødedom - islam | |
kristendom Denne artikel er del af serien Kristendom |
|
Skrifter | |
Bibelen · GT · NT |
|
Trosartikler | |
Treenigheden | |
Faderen · Sønnen · Helligånden |
|
Mærkedage | |
Kirkeåret |
|
Livscyklus | |
Bønner | |
Kirkeliv | |
Dagligt liv | |
Kristen etik |
|
Nye testamente | |
Middelalderen | |
Reformationen | |
Jan Hus · Martin Luther |
|
Folkekirkelige retninger | |
pietisme · grundtvigianisme |
|
Retninger | |
ortodoks |
|
Kamp og splid | |
Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning, der bygger på præsten, salmedigteren og forfatteren N.F.S. Grundtvigs opfattelse af kristendom, kultur, kirke og fædreland. Grundtvigianismen var den ene af det 19. århundredes to vigtigste danske vækkelsesbevægelser; den anden af de to var Indre Mission.
Et typisk udtryk for den grundtvigianske tankegang er Grundtvig-citatet: "Menneske først , kristen så". Grundtvigigianismen står i kontrast til de to øvrige store danske salmedigtere Thomas Kingo og H.A. Brorsons synspunkter, idet Grundtvig i modsætning til disse lagde stor vægt på at betragte det dennesidige, jordiske liv som vigtigt og godt, hvilket har gjort, at grundtvigianismen ofte omtales som "glad" kristendom.
Retningen havde stor betydning for dannelsen af forsamlingshuse, højskoler, friskoler samt fri- og valgmenigheder. Også andelsbevægelsen havde bånd til grundtvigianismen. På baggrund af retningen opstod i 1898 Kirkeligt Samfund.
![]() |
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |