Færøsk mad
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Færøsk mad. Det traditionelle færøske køkken har igennem århundreder udviklet sig på sin egen måde, på grund af Færøernes beliggenhed langt ude i Nordatlanten. Se også færøsk landbrug)
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Vigtigste egne næringskilder til det traditionelle køkken
- Fiskeri (både kystfiskeri og havfiskeri)
- Grindehval Hvidskæving Nordlig døgling Grindedrab
- Færøernes fugle:lunde, alk og mallemuk)
- fåre, køer- mælkeprodukter, gæs og høns
- kartoffel, kålroe og rabarber
Desuden jages sneharer, som blev indført 1855 fra Norge. I dag er der en vildtlevende bestand på ca. 5.000, som jages i november og desember..
[redigér] Konservering
Selv i dybfryserens tidsalder, bliver fisk, fåre og hvalkød hængt til lufttørrring i den traditionelle færøske hjallur, et træskur med luftgennemstrømning, hvor man også konserverer færdiglavede specialiteter ved lufttørring. Færingerne lufttørrer den største del af egen fårekødsproduktion.
- Ræstur er velhængt, halvtør kød eller fisk i starten af gæringsprocessen.
- Skarpræstur er ekstra velhængt fårekød, der efter ca. 6-9 måneders lagring, har en speciel streng smag, som udefra kommende lige skal vænne sig til..
- Bleytræstur er kød, der kun lufttørres i kort tid – betegner normalt en tidlig periode af tilberedning af lufttørret fisk.
- Gartálg er en færøsk fårespecilitet. Tarmfedtet formes til en stor oval klump som lufttørres. Den færdige Gartálg skæres i skiver, - steges på en pande og spises som tilbehør til restfisk. (lufttørret fisk
Slagtede får bliver ophængt i et stykke. Slagtede fugle og fisk bliver ophængt parvis på en tørrestang . Grind skæres i striber og bindes rundt om en tørrestang.
[redigér] Risiko ved lufttørring:
- For mange minusgrader – den ønskede proces afbrydes
- For mange plusgrader – kødet bliver harsk
- Spyflue – dens æg fordærver kødet.
[redigér] Fisk
- Friskfangede fisk findes sjældent i butikkerne, men købes direkte fra bådene, eller gratis fra familie og bekendte. Det er en gammel færøsk tradition at fødevarer ikke sælges.
- Fiskaknettir er fiskeboller tilberedt af torskekød og kogt sammen med fårefedt. En specialitet er rognaknettir, tilberedt af rogn
- På fiskebollerne koges også en suppe, kaldet knettasúpan
- En suppe af friskfangede fisk hedder fisksúpan
- Fiskfrikadeller hedder frikadellur eller fiskabolli
- Fiskakøka er en fiskekage, der ligner budding
[redigér] Færøske fiskearter
Hýsa er kuller, høgguslokkur er blæksprutte, kalvi er helleflynder, kongafiskur er ulk, laksur er laks, makrelur, seiður er sej, sild toskur er torsk) og tunga er Rødtunge.
Skaldyr: Hummar hummer, rejer og blåmuslinger.
[redigér] Grind
Grindehvalen og i mindtre antal Hvidskævinger Springere (se Grindedrab) har altid været en vigtig færøsk næringskilde. Før i tiden efter dårlige vejrperioder, hændte det ofte at de slagtede Grindhvaler gjorde, at der var mad nok til hele vinteren.
- Tvøst og Spik er grindehvalkød og spæk. Spæk er meget nærings og vitaminrigrig – samtidig et gratis produkt, der sjældent handles, men fordeles mellem de ca 16000 private husholdninger på Færøerne.
- Saltgrind er kogt og saltet grindekød, der ofte spises med kartofler og sennep som tilbehør.
- Grindabúffur er en grindehvalbøf som almindeligvis serveres med hvid sovs og kartofler til.
Hammershaimb skrev 1891 i sine erindringer: ”Grindehvalen har en stor betydning for indbyggerne. De store mængder af kød giver rigelig næring i frisk, tørret og saltet tilstand, således at et godt grindeår betød, at man aldrig gik sulten i seng og altid fik afvekslende næringsrig mad på bordet.
Det kan aldrig forudsiges hvornår der kommer Grind. Færingerne må vente til de kommer i nærheden af fjordene og derefter jage dem ind på sandbredden i bunden af fjorden. Grindekød er også i nutiden værdsat som en vigtig del af det færøske køkken.
[redigér] Søfugle
Den traditionelle fuglefangst med fleygastong (lang stang med ketcher) praktiseres også i mindre omfang i nutiden. Lunde, mallemukker, lomvie og søfuglenes æg, er en vigtig del af det færøske køkken. Se Færøernes fugle.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Stamps.fo - færøske opskrifter (på dansk)
- Ijon.de/foroyar: "Färingische Rezepte" (på tysk)
- Arni Zachariassen: "How to eat Skerpikjøt" (engelsk)
- Fishin.fo - Fish and shellfish recipes ( færøske opskrifter på engelsk)
- Færingernes hus i København