Færøernes geologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Basaltformationer
Forstør
Basaltformationer

Færøernes dannelseshistorie starter med en aktiv vulkansk periode for 60 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode, hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Kemisk forvitring og fjernelse af forvitringsprodukterne som opløste salte var blandt de vigtigste landskabsdannende processer. Almindelig vandløbserosion havde også stor betydning. I løbet af tertiærtiden forsvandt store mængder af de øverste vulkanske bjergarter.

Gradvis opstod et kuperet landskab med brede, men ikke særlig dybe dale. I løbet af tertiærperiodens sidste del blev klimaet gradvis køligere og vanderosionen efterhånden dominerende i forhold til den kemiske forvitring. Landskabet fik den nuværende karakter af egentligt bjerglandskab med højdeforskelle på 200-400 m. I tiden efter den sidste istid for ca. 10.000 år siden foregik udstrakt jordflydning, frostforvitring og vandløbserosion. Gletsjere har ikke eksisteret på Færøerne siden istidens ophør.

Færøernes geologiske opbygning er i hovedtrækkene let overskuelig. Øerne er opbygget af basaltiske lavastrømme vekslende med tyndere lag vulkansk aske, tuf, skiferler og basaltisk sandsten. Lagene ligger gennemgående i østlig retning fra NØ til SØ. Færøerne udgør en del af det Nordatlantiske basaltområde, der blev dannet ved intens vulkansk virksomhed under den tidlige tertiære åbning af Atlanterhavet mellem NV Europa og N Amerika. Det færøske basaltplateau har en sammenlagt lagtykkelse på ca. 3.000 m over havoverfladen, men ved dybdeboring på Suðuroy nåede man 2.178 m længere ned og dermed til en sammenlagt tykkelse på mere end 5.000 m.

Se basaltsøjlerne ved Froðba, bygden Hov, Gásadalur, og kulminerne ved Hvalba.

Andre sprog