Jörg Haider
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dr. jur. Jörg Haider (født 26. januar 1950) er en østrigsk politiker. Han var i perioden 1989-1991 og er igen fra 1999 leder af landsregeringen i forbundslandet Kärnten. Haider har været parlamentsmedlem for og leder af det tysk-nationale østrigske frihedsparti (FPÖ). I 2005 deltes dette parti i to med Haider som leder af det nye parti BZÖ (Bündnis Zukunft Österreich) indtil juni 2006.
Haider voksede op i en tysk-nationalt indstillet familie. Begge forældre havde været medlem af det nationalsocialistiske parti, men blev efter 2. verdenskrig kategoriseret som "mindre belastede".
Haider gjorde sig for første gang bemærket i offentligheden, da han i 1966 vandt en foredragskonkurrence i en gymnastikforening i Innsbruck med et indlæg med titlen Er vi østrigere tyskere?. Den første station på den politiske karriere var, at han i 1971 blev formand for ungdomsafdelingen i det tysk-nationale frihedsparti (FPÖ).
I 1979 blev Haider valgt ind i parlamentet for FPÖ som parlamentets yngste medlem. FPÖ indgik i 1983 regeringskoalition med det socialdemokratiske parti (SPÖ), hvilket førte til et modsætningsforhold mellem FPÖ's liberale og tysk-nationale fløje. I 1986 fik de tysk-nationale overtaget ved valget af Haider til partiformand, hvilket førte til, at SPÖ opsagde regeringssamarbejdet. Ved det følgende parlamentsvalg fordoblede FPÖ sit mandattal i parlamentet.
I 1989 blev Haider med støtte fra det konservative østrigske folkeparti (ÖVP) valgt til leder af landsregeringen i Kärnten. Efter et mistillidsvotum i landdagen fra ÖVP og SPÖ, foranlediget af en udtalelse om, at "de i det 3. rige havde haft en ordentlige beskæftigelsespoltik", måtte Haider i 1991 træde tilbage fra posten.
I 1999 fik FPÖ under Haiders ledelse 42,09% af stemmerne ved landddagsvalget i Kärnten, og Haider kunne på ny overtage posten som leder af landsregeringen. Samme år blev partiet det næststørste i parlamentet, hvor det i 2000 indgik regeringskoalition med ÖVP. Dette førte til reaktioner fra de øvrige EU-lande, der for en tid indstillede de politiske kontakter med Østrig. I februar 2000 trådte Haider overraskende tilbage fra posten som formand som FPÖ, men bestred at han bøjede sig for det internationale pres. I 2002 kritiserede Haider sit parti for udsættelse af en skattereform og genindtrådte som partiformand. Han trådte dog snart tilbage igen, angiveligt som følge af attentattrusler. Samme år led FPÖ store tab ved parlamentsvalget som følge af de interne stridigheder, men fortsatte som regeringspartner for ÖVP.
I 2004 blev genvalgt som leder af landsregeringen i Kärnten.
Efter tilbagegang ved kommunalvalg i Oberösterreich i 2005 foreslog Haider gennemgribende reformer af FPÖ. Dette første til splittelse af partiet. Haider stiftede derpå et nyt parti Bündnis Zukunft Österreich (BZÖ), der overtog pladsen som koalitionspartner i regeringen. BZÖ arbejder for et program mod globalisering, for skattelettelser og for initiativer til støtte for den lille mand. De efterfølgende landdagsvalg i Steiermark, Burgenland og Wien har ikke ført til repræsentation i landdagene.
I juni 2006 blev Haider afløst af Peter Westenthaler som formand for BZÖ, der ved nationalrådsvalget den 1. oktober 2006 fik 4,2 pct. af stemmerne (heraf ca. halvdelen i Kärnten) og dermed får plads i parlamentet med 8 mandater (8 mindre end før valget).
Sine tilhængere har Haider vundet ved kritik af faktiske eller påståede misforhold i det østrigske samfund. Haider betegnes ofte som en populist med højreekstreme synspunkter af fremmedfjendtlig, racistisk og antisemitisk karakter. Han har gjort sig bemærket med ringeagtsytringer over for østrigske såvel som internationale personligheder som Lech Wałęsa og Jacques Chirac. Haider er tidligere gået ind for Østrigs medlemskab af EU, men regnes i dag for EU-skeptiker.
Haiders politiske karriere vurderes af mange til at befinde sig i sit efterår. Selvom nationalrådsvalget den 1. oktober 2006 i en vis forstand viste, at Haider fortsat kan mobilisere sin vælgere, kan han få svært ved at opnå genvalg som regeringschef i Kärnten ved næste landdagsvalg, der senest skal finde sted i 2008.