Magnus Heinason

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Magnus Heinason eller Mogens Heinesen (født 1548, død 18. januar 1589) var en færøsk søhelt i det 16. århundrede.

Navnet Magnus Heinason er velkendt på Færøerne fordi mange betragter han som nationalhet ligesom Nólsoyar Páll eller Jóhannes Patursson, men ikke alle kender den dramatiske historie om hans omtumlede liv. Her kommer en kort beretning om de vigtigste begivenheder.

En dag i året 1578 kom en 33-årig færing til Kong Frederik II i København for at søge tjeneste. Han havde været i hollandsk søkrigstjeneste hos Prinsen af Oranien i ti år, og deltaget i Nederlandenes uafhængighedskrig mod Spanien. Sømanden hed Magnus Heinason og var søn af den første lutherske provst på Færøerne, Heini Havreki.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Monopolhandel over Færøerne

Magnus havde et godt rygte efter sin tjeneste for Holland, og kongen forstod at denne erfarne og uforfærdede kriger kunne blive en nyttig mand for ham. Magnus blev først sendt til Færøerne for at inddrive en gæld for kongen. Året efter fik Magnus - som første færing i historien - af kongen eneret til at forestå handelen på øerne, til trods for protester fra rentemesteren, Kristoffer Valkendorf.

Handelen på Færøerne var monopolhandel og havde gennem århundreder været på mange forskellige hænder; drevet af handelsmænd fra Bergen, fra Hamburg, af "det Islandske Kompagni", og som kongelig monopolhandel. Men klagerne over handelen var mange. Ofte var der mangel på vigtige varer, eller også kom varerne for sent.

[redigér] Kaperbrevet.

Sørøveri mod færøske bygder gjorde også livet vanskeligt for færingerne. Den første sommer Magnus havde ansvar for handelen, i 1579, skete det at Tórshavn blev plyndret af en skotte ved navn Klerck. Hele handelens varebeholdning samt uerstattelige historiske dokumenter gik tabt. Etfer denne hændelse fik Magnus kaperbrev af kongen med ret til at opbringe engelske og hollandske skibe i farvandet mellem Færøerne og Norge. Han klarede at sætte en stopper for de manger plyndringer og blev set op til som en helt af befolkningen. Han satte så i gang med at bygge et forsvarsanlæg i Tórshavn, 'Skansin'. (Dette kan i udbygget stand forsat ses ved den velkendte Eystaravág i Tórshavn). Men Magnus kunne ikke være alle steder på en gang, og mens han var optaget med at lede byggeriet, sejlede et tysk smuglerskip rundt om øerne og handlede med befolkningen. Dermed mistet kronen indtægter, og rentemester Valkendorf fik presset igennem at Magnus måtte afgive eneretten til handel.


[redigér] Valkendorf overgiver sig aldrig.

For at blødgøre kongen igen, tilbød Magnus nu at prøve at finde en sejlrute til Grønland. Dette klarede han dog ikke. Valkendorf var stadig ude efter at fælde Heinason, og i 1581 blev han stillet overfor anklager om bedrageri ved handelen og om voldtækt i Norge. Efterhånden blev situationen så truende for Heinason at han flygtede til Holland og gik påny i tjeneste for Prinsen af Oranien. To år senere opsøgte han igen sin tidligere ven Kong Fredrik II, som satte streg over gamle anklager, og lod Magnus få øen Egholm i Limfjorden som len. Men Valkendorf havde ikke tænkt sig at give op, og nu fik han hjælp af engelskmænd som anklagede Heinason for ulovlig opbringelse af et engelsk skip mens han gjorde tjeneste i Holland.

Magnus flygtede igen, men blev indhentet og arresteret i Norge. Mens dette skete, døde kongen pludselig, og Valkendorf brugte anledningen til at gennemføre en hurtig og ureglementeret rettergang. To dager derefter, den 18. januar 1589, blev Heinason halshugget på slotspladsen i København. Valkendorff var endelig sluppet af med sin fjende.

[redigér] Frifundet.

En ven af Heinason, og enken, Sofia, fik sagen taget op igen året edter på grund af den ureglementerede rettergang. Her blev Heinason frifundet for alle anklager. Liget blev flyttet og fik en hædersbegravelse i kirken i Ørslev kloster, og rentemester Valkendorf mistede alle sine embeder. Til trods for frifindelsen, og at han i dag bliver betragtet som en helt på Færøerne, mener mange historikere at Heinason nok var skyldig i overgreb og ulovligheder under sin tjeneste. Men ved slottet Jægerspris på Sjælland troner en flot mindesten over søhelten sammen med støtter over Peter W. Tordenskjold, Ludvig Holberg, Snorre Sturlason og andre kendte og hæderkronede navne i det danske rige.


[redigér] Kilder/litteratur:

  • Hans J. Debes: Føroya Søga bd. 2.
  • Heini Madsen: Færøerne i 1000 år
  • John F. West: Færøerne : en nation og dens historie.