Elektrificering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Elektrificering - at sætte el på noget - i denne artikelt på tog.

[redigér] Elektrificering af S-tog

Første elektrificering af tog i Danmark var på nærbanenettet omkring København, som blev navngivet S-tog. Første strækning, som blev elektrificeret, var Frederiksberg-Vanløse-Hellerup-Klampenborg, som blevet taget i brug 3. april 1934. Det meste af strækningen var allerede forberedt på det. Kun en del af strækningen fra stationen Godthåbsvej (nu Grøndal) til Vanløse var nybygget. Indtil køreplansskiftet den 15. maj kørte togene tilpasset efter de gamle motortog. Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934 blev strækningen Hellerup-København H åbnet for el- og S-togs-drift. Derefter var som regel en udbygning af strækninger samtidig med elektrificering. De store rene elektrificeringer derefter var Hellerup-Holte i 1935, Holte-Hillerød i 1968 og Ballerup-Frederikssund i 1993.

S-banenettet er elektrificeret med 1650 V jævnstrøm.

[redigér] Elektrificering af Fjernbaner

Elektrificering er vedtaget ved lov af 23. maj. 1979, hvor Folketinget besluttede at DSB's hovedstrækninger, skulle elektrificeres og det skulle ske med strømsystemet 25.000 V 50 Hz vekselstrøm.

Loven gav mulighed at elektrificere strækningen Helsingør-København og videre til Korsør, Kalundborg, Gedser, RødbySjælland, samt Roskilde-Køge-Næstved. På Fyn og i Jylland fra Nyborg til Padborg, Esbjerg og Frederikshavn.

Projektet startede elektrificering af strækningen Helsingør-København H og projektet forsatte trinvis til Roskilde, Ringsted og Slagelse. Da Storebæltsforbindelsen blev vedtaget blev projektet standset foran Korsør station. Men da åbningen af forbindelsen trak ud, blev de spor, som var nødvendige for at for kunne føres regionaltog ind til stationen, forsynet med køreledninger. På Fyn skulle i første omgang elektrificeres indtil Odense, men senere det beslutning skulle opsættes køreledninger indtil Padborg med afstikere til Fredericia og Sønderborg. I København blev Godsbanegården og strækningen dertil elektrificeret. Derefter er der kun Øresundsforbindelsen som er blevet forsynet med køreledninger.

Derefter er hele projektet standset. Det vurderes at den moderne motorteknologi, som er i fx IC3, kan måle sig med el-drift både økonomisk, drift- og miljømæssigt. Det vil kun være en omkostning at anlægge og vedligeholde køreledningsanlægget, som ikke kan betale sig. Det er også baggrundet for valget af motortoget IC4, der ikke er afhængig om strækningerne er blevet elektrificeret.

[redigér] Se også:

Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.