Mimas (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mimas
Mimas med Herschel-krateret i midten:
Man aner den lidt langstrakte form
Opdaget
17. september 1789, af William Herschel
Kredsløb om Saturn
Afstand til Saturn
(massecenter)
Min. 181 659 km
Max. 189 149 km
Halve storakse 185 404 km
Halve lilleakse 185 366 km
Excentricitet 0,0202
Siderisk omløbstid 22t 37m 5,24s
Synodisk periode
Omløbshastighed Gnsn. — km/t
Min. — km/t
Max. — km/t
Banehældning 1,51° i fh. t. Saturns ækv.
Periapsisargument; ω — °
Opstigende knudes
længde
; Ω
— °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 0,397 km
Fladtrykthed
Overfladeareal 5,0·105 km²
Rumfang — km³
Masse 3,840·1019 kg
Massefylde 1170 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,077 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv. — km/t
Rotationstid 22t 37m 5,24s
(Bunden rotation)
Aksehældning 0
Nordpolens
rektascension
Nordpolens deklination — °
Magnetfelt
Albedo 77 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. — °C
Min. — °C
Max. — °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 0 hPa
Atmosfærens
sammensætning

Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.

[redigér] Navngivning

Mimas kendes også under betegnelsen Saturn I (I som i romertallet for én). Navnet Mimas kommer fra den Mimas, som ifølge den græske mytologi er søn af Gaia. Dette navn blev foreslået sammen med navneforslag til de øvrige seks Saturn-måner man kendte på den tid, af Herschels søn John Herschel i dennes publikation fra 1847, Results of Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope.

[redigér] Fysiske egenskaber

Med en massefylde på blot 1170 kilogram pr. kubikmeter må man formode at Mimas for det meste består af almindelig is, dvs. frossent vand, og kun kan indeholde meget lidt jern og klippemateriale. Mimas påvirkes af tidevandskræfter, som "strækker" månen og gør den "æggeformet" frem for helt rund som en kugle; det ses tydeligt på nogle af de billeder som rumsonden Cassini har taget.

Et af de mest markante overfladetræk ved Mimas er et 130 kilometer stort krater (en tredjedel af Mimas' egen diameter!), som er blevet opkaldt efter opdageren, William Herschel: Kraterkanten er ca. 5 kilometer høj, og hæver sig cirka 10 kilometer over kraterbunden, som domineres af et 6 kilometer højt centralbjerg. Det er resultatet af et meteoritnedslag, som efter al sandsynlighed har været tæt på at udslette Mimas; på den stik modsatte side af månen ses revner der efter al sandsynlighed opstod da chockbølger fra dannelsen af Herschel-krateret rullede igennem Mimas' indre og til sidst blev fokuseret her.

Ved siden af Herschel-krateret har Mimas' overflade talrige andre kratre i størrelsesordenen fra 20 til 40 kilometer, men meget få mindre kratre. Det tyder på at der foregår en eller anden proces som med tiden "udvisker" de mindre kratre.

[redigér] Mimas og Saturns ringsystem

Mimas' tyngdekraft bidrager til at opretholde den såkaldte Cassini-deling i Saturns system af planetringe; et tilsyneladende "tomt" område mellem den såkaldte A-ring og B-ring. Mimas selv kredser noget længere borte fra Saturn end Cassini-delingen, men dens tyngdefelt vil forstyrre på kredsløbet for ethvert objekt i Cassini-delingen på en sådan måde, at objektets omløbsbane før eller siden vil blive flyttet væk fra Cassini-delingen.



Saturns måner
Pan | Atlas | Prometheus | S/2004_S_4 | S/2004_S_3 | S/2004_S_6 | Pandora | Epimetheus | Janus | Mimas | Methone | Pallene
Enceladus | Tethys | Telesto | Calypso | Dione | Polydeuces | Helene | Rhea | Titan | Hyperion | Iapetus | Kiviuq | Ijiraq | Phoebe
Paaliaq | Skathi | Albiorix | Erriapo | Siarnaq | Tarvos | Narfe | Mundilfare | Suttung | Trym | Ymer
se også: Cassini-Huygens