Nøgle (musik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Her ses hele rækken af noteringsnøgler. Fra venstre er diskant-, bas-, alt-,  tenor-, violin-, sopran-, tromme-, bariton-, subbas- og mezzosoprannøglen
Forstør
Her ses hele rækken af noteringsnøgler. Fra venstre er diskant-, bas-, alt-, tenor-, violin-, sopran-, tromme-, bariton-, subbas- og mezzosoprannøglen
En G-nøgle og tonen G. Siden "knuden" i nøglen ligger på samme nodelinie som noden, får noden værdien G.
Forstør
En G-nøgle og tonen G. Siden "knuden" i nøglen ligger på samme nodelinie som noden, får noden værdien G.

Nøgler, eller noteringsnøgler, bruges i nodesystemet til at bestemme en tones udgangspunkt.

Noteringsnøglerne blev taget i brug efter middelalderen, da man begyndte at udvikle et nodesystem med rytmer og nodelinier. Det var specielt i barokken, der blev udviklet de forskellige nøgler til de nyligt udviklede instrumenter, så man ikke skulle anvende alt for mange hjælpelinier (se node). Mange af nøglerne er stadig i anvendelse men med undtagelse af diskant- og basnøglen, bruges de resterende hovedsageligt til klassisk musik og salmer.

[redigér] Nøgletyper

I vores nodesystem findes tre forskellige slags nøgler:

  • G-nøgle - Se diskant- og violinnøglen. Kaldes også diskantnøglen, og er formentlig den mest anvendte.
  • F-nøgle - Se bas-, og subbasnøglen. Også kaldet basnøglen.
  • C-nøgle - Se alt-, tenor-, sopran-, bariton- og mezzosoprannøglen.
  • Trommenøgle - Bruges ikke som en alm. nøgle, men som indikator for trommernes nodelinie(r).

[redigér] Nøgler

[redigér] Se også