Bruger:IbRas/Testside

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dette er bruger IbRas' testside/arbejdsområde. Det tjener ikke noget formål for andre, at rette på denne side. Faktisk vil jeg blive ret mopset, hvis der er nogen der gør det.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Testområde

[redigér] Kladdeområde

IbRas/Testside

Holmens Kirke
Klik for at forstørre
Bygget 1563/1619
Stift Københavns Stift
Provsti Holmens Provsti
Pastorat Holmens Pastorat
Sogn Holmens Sogn
Kommune Københavns Kommune
Websted www.holmenskirke.dk


Holmens Kirke ligger i det indre København, ved Holmens Kanal, som, på trods af navnet, er en gade.


[redigér] Historie

Bremerholm på kort fra 1728.
Forstør
Bremerholm på kort fra 1728.

I middelalderen lå der nord for Slotsholmen i København en anden holm (ø), kaldet Bremerholm, eller i daglig tale Holmen. I 1500-tallet blev det indre sejlløb, Dybet, fyldt op, så området teknisk set ikke længere var en ø. En kanal - Holmens Kanal - som gik fra Slotsholmskanalen, omtrent fra den nuværende Børsbro op til, hvor det Kgl. Teater nu ligger, gav dog, sammen med Nyhavn, den ydre del af området karakter af en halvø. På denne halvø anlagde Christian d. 3. et orlogsværft, som blev synonymt med navnet Holmen.

Da orlogsværftet flyttede til NyholmChristianshavn flyttede navnet Holmen med, og Bremerholm blev derefter kaldt Gammelholm, et navn, der dog synes at være gået lidt ud af brug. Holmens Kanal blev fyldt op omkring 1680, men navnet lever videre som gadenavn, ligesom Bremerholm gør det.

[redigér] Ankersmedien

I 1562-63 byggede Frederik d. 2. en ankersmedie til Holmen, som blev placeret på den anden side af Holmens Kanal og ned mod Slotsholmskanalen. Bygningen fik en atypisk udformning, idet man måtte tage hensyn til udsigten fra kongens slot, Christiansborg på Slotsholmen. Den egentlige smedie blev skjult bag en højere udbygning, kaldet "tårnet", som fik en flot gavl mod slottet, udformet af kongens bygmester Peter de Dunckers. Tårnet husede dels Holmens smedemester, dels Mønten (til 1593). I 1617 blev der byget en ny og større smedie andetsteds på Holmen, og den gamle blev brugt som toldbod og navigationsskole.

[redigér] Den første kirke

I 1617 havde Christian d. 4. bygget boliger til orlovsflådens folk i området mellem Sankt Nikolaj Kirke og Holmen, de såkaldte Skipperboder. Den derved øgede befolkning i området gjorde det nødvendigt med en ny kirke, som Christian d. 4. lod indrette i den tidligere ankersmedie.

Ankersmedien blev ombygget til kirke uden at det i første omgang medførte ændringer i bygningens grundplan. Kirken blev indviet 5. september 1619, men regnskaberne viser, at håndværkerne stadig arbejdede på kirken et stykke ind i 1620.

Bygningen har haft en vis lighed med en landsbykirke, men det højere tårn som "kirketårn" i den ene ende, men tårnet var ikke en del af kirken, og klokkerne var anbragt i en tagrytter, i den modsatte ende af bygningen.

Man ved ikke meget om indretningen af den første kirke. Altertavlen må have været anbragt ved væggen ind mod tårnet, da der ikke er andre muligheder. Der var en dør i den modsatte ende, og en dør ud mod Skipperboderne (dengang Størestræde, nu Holmens Kanal), som kaldtes den store kirkedør.

[redigér] Korskirken

Kirken blev hurtigt for lille, og allerede i 1641 blev det besluttet at udbygge den til en korskirke. Tårnet blev nu inddraget i kirken, og resten af bygningen blev bygget op i samme højde. De to nye, tværgående arme er lidt kortere end de langsgående. Leonhard Blasius var bygmester på kirken, men alt tyder på, at det var kongen der bestemte kirkens udformning, efter forbillede i Glücksburgs slotskirke.

Den oprindelige tårngavl bliver kaldt Vestgavlen selv om den vender mod sydvest, og endda en anelse mere mod syd, end mod vest. De andre gavle bliver følgeligen kaldt Nordgavlen, Østgavlen og Sydgavlen (se planskitsen). Kirkens fire arme har også egne navne, nemlig Korgangen, Kaptajnsgangen, Skippergangen og Urtegårdsgangen.

De tre nye gavle blev udformet i samme stil som vestgavlen mod slottet, men dog ikke helt mage til. Hvor vestgavlen af kendere betragtes som en lille arkitektonisk perle, så anses de udformninger, som de nye gavle fik, som - visuelt - væsentlig ringere løsninger.

Væggene er af teglsten på et højt fundament af granitblokke. De nye korsarme blev bygget i gule mursten, som er mindre end tårnets munkesten. For at få et ensartet udseende på bygningen, blev murene malet med kalkfarve i gule og røde vandrette striber, hvorpå der blev malet hvide "mørtelstriber", for at få det til at ligne mursten.

Der var indgange i hver af de tre nye gavle, men dén i nordgavlen var hovedindgangen. Portalen fra 'den store kirkedør' i den første kirke blev flyttet ud i gavlen, og forsynet med et større topstykke. Det oprindelige udseende af topstykket er ikke helt klart, da kilderne divergerer, men det var ihvertfald mere omfattende, end det står i dag.

I de nye korsarme blev der anbragt tre vinduer i gavlen og i hver sidemur, med ensartet afstand. Korarmen afviger fra dette mønster, formodentlig fordi man har behold vinduesåbningerne fra tårnet. Vinduerne var 10 alen høje og 2 alen bredde (ca 6,3m x 1.25m), rundbuede og med jernsprosser. Karmene var uden sandstenspynt. I gavlene er der visse afvigelser fra skemaet, bl.a. betinget af portalerne. I de nye gavle er der yderligere tre mindre vinduer i gavletrekanten, med samme bredde og placeret i samme rytme som hovedvinduerne.

Taget var oprindelig skifertækket, og midt over korsskæringen blev anbragt et klokkespir, i to etager med klokkerne i den nederste. Dette spir har givet anledning til en del problemer i tidens løb, da tagets trækonstruktion ikke var stærk nok til at bære vægten. I 1698 og igen i 1793 blev konstuktionen forstærket, men først i 1930, da man fik lavet en jernkonstruktion, blev sammensynkningen stoppet. Det skønnes at spiret i dag sidder 60 cm lavere end da det blev bygget.

[redigér] Senere ændringer

Københavns store brande (1728 og 1795) gik uden om Holmens Kirke, og bobardementerne i hhv. 1658 og 1807 tilføjede kun mindre skade til bygningen, så kirkens grundlæggende form er i dag den samme, som da den blev bygget. Der sidder dog stadig en kanonkugle indlejret i soklen på korets nordside, som angiveligt stammer fra svenskernes bombardement i 1658.

På kirkens grundplan i Thurahs Den danske Vitruvius fra 1740 kan man se tre udvendige trappetårne. Ét ved korets nordside, ét i hjørnet mellem urtegårdsgangen og skippergangen og ét i hjørnet mellem kaptajnsgangen og skippergangen. Det førstnævnte kan stadig ses, i den form det fik ved ombygningen i 1872. Det menes at stamme fra korskirkens start, og har til at begynde med været kongens private adgang til kongestolen.

Under Frederik d. 3. blev kongestolen flyttet til hjørnet mellem urtegårdsgang og skippergang, og trappetårnet her må derefter have fungeret som kongens private adgang. Dette tårn blev nedrevet i 1834. Om det sidste trappetårn vides kun, at det må have eksisteret da Thurah tegnede grundplanen.

[redigér] 1600-1700

I 1660 da korurtegården blev anlagt, blev der bygget et kapel med to gravkrypter langs korets nordside ud mod kanalen. Målene var ca 7,5 x 3,5 m. Kapellet blev også anvendt som sakristi. Bygningen blev fjernet i 1872. I 1660'erne blev der også lavet en tilbygning udenpå sydportalen, som blev kaldt det nye kapel, ligeledes med to gravkrypter, men som vist primært fungerede som vindfang og trappetårn til pulpiturene i urtegårdsgangen. Gravstederne blev så vidt vides først taget i brug i 1690'erne. Bygningen stod til 1834.

I 1688 begyndte man at udskifte skifertaget med kobber, men på grund af kirkens dårlige økonomi, varede det til 1701 før det hele var udskiftet.

I 1697 blev der bygget et kapel til Niels Juel i hjørnet mellem korgangen og urtegårdsgangen. Det var tegnet ef Ernst Brandenburger, og det målte ca 6,3 m langs korgangen og ca 5,5 m langs urtegårdsgangen. Højden var 6,9 m. Efter at Juels store gravmæle i 1709-10 var blevet opstillet i det store kapel fra 1705 (se nedenfor), blev bygningen fjernet.

[redigér] 1700-1800
Holmens Bro og Kirke på 1700-tallet
Forstør
Holmens Bro og Kirke på 1700-tallet

Der blev foretaget reparationer af både fundament og tag i 1747 og årene før. Indvendig blev der lavet nye pulpiturtrapper og der blev ændret ved stolene, men detaljer foreligger ikke.

For at få mere lys ind i kirken, blev de øverste vinduer i nord- og sydgavl forlænget nedad gennem gesimsen i 1756. De blev kortet af igen, til oprindelig størrelse, i 1872.

I 1763 var det meste af den oprindelige rød og gule kalkfarve vasket af, og da man ikke mente at man kunne ramme de samme farver igen, valgte man i stedet at male alle murene, inklusive kapel og hegnsmure, over med perlegrå oliefarve. Dette udseende stod kirken med til 1872.

1770 blev der bygget et nyt sakristi på det sted, hvor Niels Juels gravkapel stod fra 1697-1709. Bygningskvaliteten har åbenbart ikke været særlig høj, for allerede i 1789 var træværket forrådnet, og bygningen blev revet ned igen.

[redigér] 1800-1900

Efter bombardementet i 1807 blev der udført reparationer på tårnur og tag, og i 1828-29 blev der foretaget en større istandsættelse af kirkens ydre, men der foreligger ingen detaljer om disse arbejder. Til gengæld er hovedreparationen i 1834-36 veldokumenteret. Her skal bare nævnes de vigtigste ændringer ved den udvendige bygning (ændringer i interiøret beskrives nedenfor, under interiør).

Som tidligere nævnt blev trappetårnet i hjørnet mellem skipper- og urtegårdsgang fjernet, og erstattet af en dør, som gav adgang til de nederste herskabsstole. Som også nævnt blev "det nye kapel" nedrevet, og erstattet af et vindfang med trappe til pulpiturerne i vestsiden. De fire vinduer i korets nordside samt et i urtegårdsgangens vestside blev gjort mindre ved at hæve sålbænken. Taget, som var sunket ned på midten under spirets vægt, blev hævet, hvilket medførte ændringer ved både gesimsen under tagkanten og ved gavltrekanternes volutter. Samtidig blev kobbertækningen erstattet af sortglaserede tegl.

I 1860'erne skete der en omlægning af gaderne omkring kirken, som medførte nogle ændringer i kirkengårdens afgrænsninger og adgangsforholdene til kirken. Som følge deraf undergik kirken en større ombygning i 1871-72 under arkitekt Ludvig Fenger. Den gamle hegnsmur blev fjernet, og der blev sat et støbejernsgitter omkring kirken og kirkegården, pånær korurtegården. I korurtegården blev der bygget en ny større skriftestol langs Slotsholmskanalen, forbundet til koret af en mindre bygning med præsteværelser m.m. Bygningerne blev udført i samme stil som det store kapel. Korurtegårdens afgrænsning mod den nuværende Holmens Kanal blev lukket med en ny mur med hoved og sideportaler fra den gamle hegnsmur indsat. Der blev også bygget et nyt trappetårn i korurtegården.

Murene på både kirke og kapel blev renset for tidligere overfladebehandlinger, og kapellet kom til at stå i sine oprindelige farver med rød blankmur og grå pilastre. Selve kirken med dens uensartede mure blev pudset rød med malede hvide furer.

Ved den samtidige ombygning af Roskilde Domkirke havde man fået Christian d. 4.'s portal fra 1635 tilovers, og denne blev da sat på Holmens Kirkes østgavl. Derved overtog østindgangen rollen som den vigtigste indgang fra nordportalen. Vindfanget fra 1836 på sydgavlen blev fjernet, og indgangen fik en portal lavet af dele af den gamle hegnsmur. I vestgavlen blev de tre store vinduer, som længe havde været delvis tilmuret, lukket helt, og erstattet af blændinger, som det ses i dag. Ændringer i kirkens indre ved denne istandsættelse behandles nedenfor under interiør.

[redigér] 1900-

I 1919 blev kirkens stenhuggerarbejder istandsat, og i 1929 blev det hvælvede stukloft istandsat, nødvendigjort af nedsynkningen af spirkonstruktionen. Som nævnt fik spiret en ny jernunderstøtning omkring dette tidspunkt.

[redigér] Det store gravkapel

På trods af kirkens dårlige økonomi byggede man i 1705 det store kapel langs kanalen på korets sydside, vel i det håb, at indtægterne fra begravelserne i kapellet, ville blive større end udgifterne. Bygningen er tegnet af stadsbygmester Johan Conrad Ernst, og skulle oprindeligt have haft tag med høj rejsning, ligesom korskirken, men da spærene var rejst, opdagede kongen at det vile tage noget af hans udsigt til orlogsværftet fra slottet, så arkitekten fik besked på at ændre det til et fladt tag. Det har så også medført, at den frontispice som utvivlsomt var planlagt over midterrisaliten på vestfacaden, måtte udelades.

På grund af kanalernes forløb ligger kapellet ikke vinkelret på kirken, og sydgavlen er også skåret skråt af, så kapellets grundplan er trapezformet, med den lange side (59 m) mod Slotsholmen. Kapellet er opbygget som en stor sal, hvorunder der er anlagt 36 krypter - 34 med samme størrelse i to rækker, plus én større i hver ende med uregelmæssig grundplan. Adgangen til krypterne skete oprindeligt gennem lemme i salens gulv, og det var ikke planen, at der skulle stå kister i salen. Det ændrede sig dog hurtigt, da man allerede omkring 1710 indrettede gravkapeller til Niels Juel og Niels Benzon.

Facaden mod Slotsholmen er opdelt med pilastre i 21 fag svarende til kryptsystemet (2 fag for hver endekrypt). Hvert fag har et stort vindue til salen og et mindre til krypten. Imellem disse er der en oval blænding med malede sprosser, som aldrig har fungeret som vindue. De er formodentlig kun med, for at facaden skulle passe til den hegnsmur, der dengang afgrænsede kirkegården mod gaden på nordsiden (nuværende Holmens Kanal).

Kapellets langside mod kirkegården fik ikke de oprindeligt planlagte vinduer til salen, men blev udstyret med enklere blændinger. I sydgavlen var der vinduer, men ved indretningen af Juels kapel, benyttede man lejligheden til at rette den skrå bagvæg op, hvorved der dannedes et utilgængeligt rum bag disse vinduer, som derfor blev blændet. I 1936 gjorde man det samme i den anden ende af kapelsalen med Benzons kapel, så salen nu er rektangulær, men her benytter man det bagved liggende rum som redskabsrum.

I 1911 blev krypten bygget om under ledelse af Gotfred Tvede. Der blev anlagt en midtergang (som afkortede krypternes længde), og der blev indrettet en dør dertil i kapellets sydgavl. Adgangslemmene i salen blev fjernet, og hele gulvet dækket med fliser. Ved samme lejlighed reparede man salens stukloft og gravminder.

[redigér] Kirkebygningen

Holmens Kirke fremstår i dag i stort set den form, som den fik ved renoveringen i 1872. Dette gælder dog ikke murværket, som dengang blev renset af og pudset rødt med malede fuger. I dag står korsbygningen med en beklædning af murstensskaller i en rød grundtone, men med en farvevariation, der er så "systematisk tilfældig", at den kun kan være kunstig. Vinduer og hjørner er markeret med sandstensbeklædning. Det store kapel og de mindre tilbygninger står dog i deres oprindelige blankmur.

Vinduene er i klart glas, og for størstedelen jernindfattet. Undtagelsen er de nederste vinduer i østgavlen, som har sandstensindfatning.

Tagene på kirken og de mindre tilbygninger er tækket med sortglaserede teglsten, og spiret er beklædt med kobber, i lighed med den lille tagrytter på store skriftestols tag.

[redigér] Interiør

Kirkens loft er udformet som fladbuede tøndehvælv opdelt i felter med ribber i stuk, og med ornamenter i form af englefigurer og frugtklynger. Udseendet er grundlæggende uændret siden kirken blev bygget, men ornamenterne er blevet repareret flere gange i tidens løb, blandt andet på grund af spirets tryk på konstruktionen.

Den væsentligste ændring i stukkaturerne er udskiftningen i 1776 af ornamentet i korsskæringen med et blomstermotiv. Det var tidligere et rigsvåben, meget lig det, som stadig kan ses i Trinitatis Kirke i København. Blomsterornamentet er fornyet i 1929.

Gulvet er siden 1960'erne belagt med store grå fliser, hvori de gamle gravsten er indfældet. I korsskæringen er der indhugget en stor kompasrose i fliserne. I østgavlens indgang er der indfældet et søværnssymbol i messing i gulvet.

[redigér] Pulpiturer og stole

I den første kirke var stolene udsmykket af Engelbret Melstede, som også lavede altertavlen, men af stolene er ikke ikke bevaret noget. Der er ingen sikre kilder til, om der var pulpiturer i den ombyggede smedie, men det regnes for sandsynligt, da det var normalt i kirkerne på den tid, og sikkert også nødvendigt, for at skaffe pladser nok i det forholdsvis lille rum. I 1620 nævnes for første gang en kongestol, men om den placering vides ikke noget.

Da kirken blev udvidet til korskirke i 1640'erne, blev den indrettet med 3 pulpiturer rundt lang alle vægge, på nær korgangens syd- og vestvægge. Det hele var understøttet af 36 jernsøjler, som dog ikke var nok til at klare belastningen, så med tiden kom pulpiturerne til at hænge faretruende ind mod midtergangene. Kongestolen og orglet fandtes på det miderste pulpitur, og i starten var kongestolen placeret i korets nordside. I 1660'erne finder vi kongestolen på hjørnet af skippergangen og urtegårdsgangen. Det er formodentlig blevet udskiftet og flyttet i forbindelse med installeringen af den nye altertavle og prædikestol.

I 1750'erne turde man ikke længere bruge de gamle pulpiturer, og de blev udskiftet i hele kirken. De nye pulpiturer fik 4 etager, hvoraf det nederste dog kun var hævet lidt i forhold til stolestaderne. Det hele var malet perlegråt, efter tidens mode. De fleste af pulpiturpladserne var indrettet som lukkede loger med vinduer, som det stadig kan ses i Christians Kirke på Christianshavn. I kirkens sydside var pulpiturerne på øverste niveau dog åbne, og forbeholdt matroserne. Der blev også lavet en ny kongestol med billedskærerarbejder udført af C. F. Stanley. Placeringen var den samme som for dens forgænger.

Ved renoveringen i 1834-36 blev vinduerne i logerne sløjfet, og på øverste niveau i nordsiden blev logerne helt fjernet, så der kom mere symmetri i indretningen. Kongestolen fik dog lov at beholde vinduerne.

Ved den store ombygning i 1872 blev det hele udskiftet med et enkelt pulpitur, svarende til midterpulpituret i den oprindelige indretning, langs alle vægge på nær korets sydvæg. Det er tegnet i renæssancestil af Ludvig Fenger. Kongestolen blev igen placeret i korgangens nordside. Ved denne lejlighed blev der også indrettet nye vestibuler ved de tre indgange, med nye trapper op til pulpituret.

Ved ombygningen til korskirke blev der lavet nye stolestader med gavle skåret af Henrich Balche, og selv om stolestaderne er blevet ændret både i 1688, 1717, 1797, 1834 og 1872, så har gavlene overlevet til i dag. Gavlene var tidligere forsynet med klapsæder, men de blev fjernet i 1834, og i 1872 blev gavlene udsmykket med pilastre, så de passede til de nye pulpiturer.

[redigér] Altertavler

Altertavle
Forstør
Altertavle

I 1619 havde kirken en altertavle i sen renæssancestil, som formodentlig var lavet af billedskæreren Engelbret Melsted, og stafferet af Helge maler. Tavlen stod sandsyligvis i vestenden af den første kirke, op mod tårnet, og blev efter ombygningen til korskirke anbragt i det nye kor, altså det tidligere tårn. Her stod den til 1661, hvor den blev solgt til Grenaa Kirke.

I 1661 blev den nuværende altertavle installeret. Den er udført og signeret af Abel Schrøder. Tavlen fremstår i egetræets naturlige farve, som den også har gjort oprindeligt, men fra 1739 til 1872 var den malet gul.

I 1834 opstillede man to søjler, som stammede fra den tidligere kordør, under yderpunkterne af tavlens vinger, så det så ud som om de undestøttede disse. Søjlerne er fjernet igen i nyere tid (årstal?), men kan ses på billedet fra 1959 i Danmarks Kirker.

På tavlens bagside er der en malet indskrift, som nævner forskellige begivenheder i kirkens historie. Den synes at være påbegyndt kort efter tavlens opstilling, og er blevet opdateret frem til 1702. Teksten er for lang til at blive gengivet her i sin helhed, men den starter med: "Vdi CHRISTIANI QUARTI Tiid / ANNO 1619 den 5 sept: Er dette sted Induiet til en kirke, Aff superintendenten Docter Hans Resen."

[redigér] Prædikestole

Prædikestol
Forstør
Prædikestol

Der findes ingen oplysninger om, hvordan prædikestolen så ud i den første kirke, og heller ikke de første år efter ombygningen til korskirke, men man må antage, at der har været en.

I 1662 blev den nuværende prædikestol sat op på korsskæringens sydvestlige hjørne. I lighed med altertavlen er den skåret af Abel Schrøder, og står i egetræets naturlige farve, bortset fra kongens monogram, som er forgyldt. Der er ingen forlydender om at den nogensinde skulle have været malet, som altertavlen var det.

Prædikestolen er den ældste bevarede i København, og samtidig den rigest udsmykkede. Den går fra gulv til loft, og består af billedskærerarbejder fra Mosesfiguren som understøtter kurven, op til Kristusfiguren på toppen af den store lydhimmel.

[redigér] Døbefonte

Støbejernsfonten
Forstør
Støbejernsfonten

Kirkens første døbefont ved man ikke noget om, andet end at dens placering efter ombygningen til korskirke, var i nordsiden af skippergangen, fremme ved korsskæringen.

I 1646 blev den første font afløst af en smedejernsfont, udført af Holmens smedemester Hans Ulriksen Svitzer. Fonten er malet, marmoreret og med forgyldte detaljer. Den adskiller sig fra flertallet af danske døbefonte, ikke bare ved materialet, men også ved højden: 117 cm. Den er dog ikke unik, da der fx står en meget lignende jernfont i Kornerup Kirke.

I 1658 blev fonten omgærdet af en fontelukkelse, men i 1688 måtte den vige pladsen for stolerækker, og blev flyttet til urtegårdsgangens sydøstlige hjørne, ved Abel Cathrines grav. Her stod den til 1756, hvorefter den blev opmagasineret. I 1853 fik Nationalmuseet fonten, men i 1921 kom den tilbage til kirken, og står nu i korsskæringen.

Det var i forbindelse med en flytning af dåbskapellet, at man i 1756 udskiftede smedejernsfonten med en hvid marmorfont, udført af C. F. Stanley i klassicistisk stil. Den blev placeret i urtegårsgangens sydvestlige hjørne, ved David Dannels grav. Her stod den til 1872, hvor dåbsstedet igen holdt flyttedag, og hvor man igen benyttede lejligheden til at udskifte fonten. Stanleys font blev givet til Hvidovre Kirke, og i 1921 blev den overført til Sankt Nikolaj Kirke (København). I dag står den igen i urtegårdsgangen i Holmens Kirke.

Den nye font fra 1872 blev udført af billedhugger Evens after tegning af Ludvig Fenger, i sort marmor og sandsten. Den står siden 1921 i det store kapel.

[redigér] Orgler

Kastens orgelfacade
Forstør
Kastens orgelfacade

Den tidligste omtale af et orgel i Holmens Kirke er fra 1646, hvor Nikolaj Kirkes organist Johan Lorentz får tilladelse af kongen til at opstille et orgel i kirken. Alt tyder på, at orglet var anbragt på samme sted som det nuværende, men der forlyder meget lidt om dets størrelse. Det fremgår dog at det kun havde én bælg, som kunne trædes af en dreng, så det har været et beskedent instrument. Det blev senere solgt til Korskirken i Bergen.

I 1738 blev der opstillet et nyt orgel som, til sammenligning med det gamle, havde 6 bælge. Det blev leveret af Lambert Daniel Kastens, og det er dét orgels facade, som stadig ses i kirken. Orglet havde 43 stemmer og klokkespil. Det blev repareret fire gange på 1700-tallet, men uden at der blev ændret ved dispositionen.

I 1834-35 blev orglet repareret og udbygget med fem stemmer af hoforgelbygger Ramus.

I 1870 blev der installeret et nyt orgel bag Kastens facade, som blev udformet af Daniel Köhne, der netop var vendt hjem fra studier i Paris. Det blev lavet efter højromantikens idealer, og var et af landets første romantiske orgler. Instrumentet blev udvidet i 1910 af I. Starup. I 1924-25 og igen i 1930 ombyggede Marcussen & Søn orglet efter orgelbevægelsens nye idealer.

I 1956 byggede Marcussen & Søn et nyt orgel med 50 stemmer, stadig bag Kastens facade. Dette orgel er bygget efter samme idealer som var gældende på Kastens tid.

[redigér] Kirkeskib

Skibsmodel
Forstør
Skibsmodel

Midt i korsskæringen er ophængt en model af Niels Juels admiralsskib Christianus Quintus. Den er bygget på orlogsværftet i 1904 efter tegning fra 1697.

På billedet fra 1959 i Danmarks Kirker kan man se to skibmodeller, i hhv korgang og skippergang. Der foreligger ingen oplysninger om den anden model.

[redigér] Fane

I lighed med Københavns to andre militære kirker, Garnisons Kirke og Kastelskirken har Holmens Kirke også en kirkefane. Den hænger ved det sydvestlige hjørne af urtegårdsgangen.

[redigér] Gravminder

Holmens Kirke er rig på gravminder. I Danmarks Kirker redegøres for over 350 fordelt på:

  • Niels Juels og Benzons kapeller
  • 36 epitafier - 17 i kirken (1652-1828), 19 i kapelsalen (1715-1914)
  • 42 gravsten (1661-1905)
  • 4 kister i kapelsalen (1676-1845)
  • Talrige kister i krypten, hvoraf 9 er beskrevet (1671-1847)
  • 245 kisteplader (1665-1957)
  • 7 mindetavler - 4 i kirken, 3 i kapelsalen
  • 3 monumenter på kirkegården

Desuden redegøres der for over 200 gravminder, som er registreret, men er forsvundet eller ikke længere er i kirkens besiddelse. De fordeler sig på:

  • 9 epitafier
  • 89 gravsten
  • 111 kisteplader

[redigér] I kirken

Den første verificerede begravelse inde i kirken er noteret bag på altertavlen, og gælder kirkens første sognepræst Niels Mikkelsen Aalborg, som døde i 1646. Man har altså ikke foretaget begravelser under den første kirke. I korskirken blev alle medlemmer af menigheden, som havde råd, begravet under kirkegulvet eller i et af kapellerne. I de fleste tilfælde var det muldbegravelser, men i koret har der været 13 murede grave, inklusive en stor gravkrypt under alteret, i hvert af yderhjørnerne i de tra andre korsarme har der været en muret grav, som gik op over gulvniveau, og endelig var én af de 5 grave i korsskæringen også muret.

De murerde grave i skippergangen ejedes af Gabriel Jacobsen Kyng (sydøst, 1659) og kantor Christen Sørensen Vedel (nordøst, 1651). I urtegårdsgangen lå David Dannel (sydvest, 1659) og Abel Cathrine (sydøst).

Muldbegravelserne blev sløjfet i 1834, og af de murede grave er der kun rester tilbage i dag.

Af de 17 epitafier i kirken skal her kun nævnes nogle enkelte. Det ældste er fra mellem 1648 og 1652 og sat over familien Numsen. Det er opbygget i to omgange. Den første udgave blev sat af Hans Numsen over hans hustru Inger Margreta, som døde 1648. Hans Numsen døde selv i 1652. Maleriet i midten er af Karel van Mander og forestiller foruden Hans Numsen, Inger Margreta og deres 5 børn også Numsens anden hustru, Maren Willumsdatter Dichmand, som han giftede sig med i 1649. Den fjerde af sønnerne, Matias Numsen lod efter hans hustru Maria Worms død i 1715, hustruens og eget billede tilføje til epitafiet, som figurer oven på hovedgesimsen, på hver sin side af deres våben. Matias Numsen har også forfattet indskriften på det ovale felt under maleriet. Epitafiet sidder i korgangens nordvestlige hjørne.

[redigér] I kapellet

[redigér] I krypten

[redigér] I urtegården

[redigér] Referencer

[redigér] Literatur

  • Danmarks Kirker, København, bind 2: Holmens Kirke. s. 3-222 (Hæfte 8-9), Nationalmuseet 1960-1965
  • København før og nu - og aldrig. Gammelholm og Frederiksholm, Bind 2, Steffen Lindval, Red. Bo Bramsen og Palle Fogtdal, Forlaget Palle Fogtdal, 1987, 1996.
  • Bremerholms kirke og Holmens menighed gennem 3 århundreder 1619-1919, Louis Bobé, H. Hagerups forlag, 1920.


Se også galleriet »IbRas/Testside« i Wikimedia Commons