Berengária af Portugal
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Berengaria (død 27. marts 1221 eller 1220) var datter af den portugisiske konge Sancho 1. og søster til hans efterfølger, Alfons 2., og til grev Ferdinand af Flandern, hos hvem hun synes at have opholdt sig før sit bryllup. Berengaria var ualmindelig smuk og ægtede i ung alder kong Valdemar 2. af Danmark i 1214. Hun fødte sønnerne Erik, Abel og Christoffer, der alle blev konger, og datteren Sofie, men døde allerede 27. marts 1221 (eller 1220).
Ved åbningen i 1885 af hendes grav i Sankt Bendts Kirke i Ringsted fandt man hendes tykke hårfletning, ædelt formede hovedskal og fint byggede legemsknogler. Berengarias navn (i dansk gengivelse Berngerd) forvanskedes efterhånden til Bengerd, der næppe ligefrem har haft ond betydning, men dog havde ilde klang og derfor kan have bidraget til, at Berengaria i den senere folkevise skildres som stolt, hård og ond, en sand modsætning til Valdemars første dronning, Dagmar. Historiegranskningen har dog ikke fundet noget som helst, der støtter digtningen.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |