Hjul og stejle
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjul og stejle var en vanærende straf, der blev brugt ved henrettelser. Indtil 1866 kunne danske dødsdomme suppleres med krav om at sætte hovedet på en stage og lægge kroppen på hjul og stejle. Bøddelen parterede kroppen i et antal dele, anbragte hovedet på en pæl og de parterede kropsdele på vognhjul, der var anbragt vandret på høje pæle. Brugtes mest efter halshugning, hvor hovedet sattes på en stage, evt. sammen med en afhugget højrehånd, som det f.eks overgik Struensee.
Grove forbrydere blev ofte straffet med kagstrygning, knibning eller afhugning af hænder forud for selve henrettelsen. Radbrækning var en særlig smertefuld henrettelsesform, der normalt også indebar efterfølgende stejling.
At lægge folk på hjul og stejle tjente som skræk og advarsel om, at forbrydelse blev straffet. Placeringen var, ligesom galgen, udenfor byens porte eller på herredets tingsted.
Blev pirater henrettet i en havneby, blev deres hoved ofte sat på en stage ud mod vandet for på den måde at signalere, at man så alvorligt på sørøveri.