Linolie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvalitetssikring
En bruger mener, at et eller flere aspekter af denne artikel ikke er i henhold til Wikipedias kvalitetskrav.
Dette skal dog begrundes og derfor skal denne skabelon erstattes af en mere specifik kritikskabelon
Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Linolie

Linolie fremstilles af hørplantens olieholdige frø. Hør hed tidligere lin, så deraf kommer ordene linned og linolie.

Olien udvindes ved, at man presser hørfrøene i en kværn. Når frøene er knust bliver det til en tyk grød, som så man skal lade stå og bundfælde. Og så kan man tage olien i overfladen. Derefter har man den rene linolie - også kaldet rå, koldpresset linolie.

Fordelen ved linolie er, at den er diffusionsåben, hvilket betyder at fugtigheden i træet optages i olien og senere fordamper gennem olien. Det sker også den anden vej, men det sker langsomt eftersom at overfladen er hærdet mere end olien i træet er. Linolie ekspanderer ca. 20% når det hærder.

Når man bruger linoliebaseret maling skal man smøre tyndt på, da det ellers ikke vil tørre op i bunden. Man kan derimod male flere gange efter hinanden, hvis f.eks. al olien optages af træet, eller hvis linoliemalingen mangler glans, kan man uden en større forbehandling, vaske med vand og lade det tørre, og derefter give det en oliering mere. Her der det en god ide at bruge rå linolie, eftersom den har den fine struktur, der kan ligge mellem det forgående lag maling.

Rå linolie, dvs. koldpresset og varmpresset linolie, er hygroskopisk, dvs. at olien selv er i stand til at optage og afgive fugt. Dette bevirker, når olien anvendes til grunding på træet, at fugtvandringen i træet er større end hvis olien er forarbejdet. Ved anvendelse til maling bevirker oliens hydrofile tendenser, at malingen danner blærere, hvis den ikke er hærdet i overfladen først. Eller at den er påmalet lige efter en regnbyge og derved hærder fra to sider, som følge af en stor plet med vand og ilt, som efterhånden hærder og skaber blærere mellem træet og malingen. Disse blærere er ikke farlige, men bør fjernes, da de kan blive størrere med tiden.

Der findes flere forskellige linolietyper:

Rå koldpresset linolie ("jomfruolie"): Olie presset koldt, f.eks. i en cylinderpresse, derefter lagret for at urenheder kan bundfælde. Olien har en meget lille molekylestørrelse og trænger dybt ind i træ. Jomfruolien er den mest diffusionsåbne og mest hygroskopiske af de olier der fremstilles af hørplanten.

Den rå linolie kan indeholde organiske opløsningsmidler, men af en så lille mængde, at det ikke anses for skadeligt. Men indendørs kan linolie i store mængder give problemer med slimhinderne. Rå linolie tørrer langsomt og man kan begynde at efterbehandle efter 2-5 dage. Olien er gennemhærdet efter 3 til 5 uger, hvis den får nok lys og luft, alt efter kvalitet.

Rå varmpresset linolie: Olie presset ud af hørfrøene ved opvarmning - her følger flere urenheder med, end ved en koldpresset linolie. Varmpresset olie bliver også renset, men regnes ikke for at være så god kvalitet som koldpresset. Har en større molekylestruktur end koldpresset lindolie og færre opløsningsmidler, men er mere slidstærkt, tørrer hurtigere og med flottere glans. Trænger ikke så langt ind i træet.

Linoliefernis: Olien opvarmes oftest til mellem 100-150°C i flere timer, hvor der samtidigt tilføres ilt. Denne olie er tykkere, mere diffusionslukket, men mindre hygroskopisk. Har bedre slidstyrke end en koldpresset olie. Linoliefernis trænger ikke så langt ind i træet som koldpresset linolie. Tørrer hurtigt.

Standolie: Fremstilles ved at opvarme olien til en temperatur på typisk mellem 200-300°C uden indblæsning af ilt. Denne olie er den mindst hygroskopiske olie, mest diffusionslukkede og slidstærke. Standolie er meget tyktflydende og langsom hærdende. Den anvendes derfor sjældent alene som bindemiddel til fremstilling af maling. I linoliemaling udgører denne olie normalt 5-10% af olieindholdet. På grund af, at denne linolie er så tyktflydende, trænger den ikke så langt ind som fernis. Standolien giver en højere glans, er mere lindstærk og er god til slut strygning.


Det gælder for alle olierne, at de skal have lys, luft og varme, da de ellers ikke kommer til at hærde op.

[redigér] Linolies egenskaber

Naturligt.

Lang tørretid.

Trænger ind i porerne.

Lille molekylestruktur.

Stor dækkevne.

Konserverer træet bedre.

Diffusionsåben.

Hygroskopisk.

Brandfaligt - Selvantænder ved ca. 25C°.

Vedhæfter meget godt.

Skaller ikke så let af.

Kun lidt vedligeholdelse/efterbehanling.

Findes i flere kvaliteter.

Svæet giftig mal kode: 0-1.[?]

Svært at gøre penslerne rene: Rensning af pensler foregår i sprit eller brun sæbe.

Skal males i skygge eller overskyet vejr - dog ikke i regn eller høj solskin.

Kræver en god pensel og en god malerteknik.

Linolie er selvantændende og bør derfor omgås med forsigtighed.

[redigér] Brugen af linolie.

Linolie kan bruges mange steder - Grunding af nyt træværk

- Opfriskende behandling af malet træ: Olien trænger ind og lukke porerne i træet og fremhæver farven

- Køkkenbordplader

- Oliebehandlede trægulve

- Havemøbler (husk svampemiddel)

- Plankeværker

- Efterbehandling af trykimprægneret træ (holder imprægneringen inde i træet, hvor den hører hjemme)

- Klinker

- Indvendige murstensvægge

- Rustbeskyttelse

- Vinylmakeup på kofangere m.m. (sørg for at olien er helt tør)

- Haveredskaber

- Træbeskyttelse


Linolie som træbeskyttende middel:

Linolie er sammen med trætjære noget af det bedste træbeskyttelse der findes: En god blanding er 2% tjære pr. 98% linolien.

Denne blanding misfarver ikke træet med skimmel eller tjære.

Males på i så tynde mængder som muligt og med lange hurtige strøg for at fjerne penselstrøgene så meget som muligt. Fortynd med sprit, hvis man ikke synes om terpentin eller andre opløsningsmidler.


Linolie som rustbeskyttelse:

Jernet rengøres og linolie smøres på i et tyndt lag (kan evt. opblandes med sprit). Kan også bruges til undervognsbehandling: Varm det lidt op og sprøjt (ikke al linolie kan sprøjtes) det ind i alle revner og hulrum. Svensk undersøgelse viser oven i købet at linolie er bedre end Tectyl.

[redigér] Forholdsregler ved brug af linolie

Klude skal hænges til tørre, kvæles i en plasticpose tømt for luft og tæt lukket, druknes i vand eller brændes - ellers brænder kluden selv.

Det lyder drastisk men ikke desto mindre nødvendigt. Tørres kun hvis de skal bruges igen: Den skal være foldet ud og hænge udendørs. Samme gælder med at komme den i en plasticpose uden den druknes.


[redigér] Eksterne links