Narkotikum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Stof.

Narkotikum betyder bedøvende stof. Udtrykket narkotika anvendes i bred forstand om stoffer, som har virkning på centralnervesystemet, det er hovedsagelig stoffer som ændrer stemningslejet, tankevirksomheden og følelserne. Når formen narkotika bruges i flæng hentydes ofte til euforiserende stoffer, der også bare kaldes stoffer.

Narkotika inddeles populært i psykedeliske stoffer som LSD og meskalin (hallucinogener), euforiserende stoffer som hash, bedøvende stoffer som morfin og heroin samt centralstimulerende stoffer, som amfetamin og designerdrugs. Alkohol i større mængder virker også narkotisk.

Stofferne har ofte potentiale til at fremkalde psykisk og/eller fysisk afhængighed samt abstinenssymptomer hvis de ikke indtages regelmæssigt. Visse stoffer medfører tolerance, som betyder, at der kræves større og større dosis for at fremkalde samme virkning.

[redigér] Narkotika

[redigér] Andre misbrugte og eventuelt vanedannende stoffer

[redigér] Se også

  • Loven om euforiserende stoffer
  • Lægeloven