Mosekonens bryg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mosekonens bryg er et gammelt begreb for en art tåge, der optræder i det sene efterår ved tusmørke, når det er vindstille og en varm dag følges af pludseligt temperaturfald. I dalsænkninger, lavninger, moser og på fugtige enge ligger da vandmættet, varm luft, og den nedfaldende kolde luft kan lægge sig som et låg ovenpå. Man ser en kompakt, mælket tåge op til knæhøjde. Det hedder i folkemunde, at "Mosekonen brygger".
Termodynamisk er systemet i uligevægt, men holder sig selv "i skak", indtil der ved den mindste forstyrrelse udløses nogen energi hvorved der dannes en hvirvel i brygget, og en del af det stiger til vejrs og kondenserer omtrent ved brysthøjde. Da hedder det at "Elverpigerne danser". (Elverpige),
Omtrent under samme vejrforhold sker det at "Lygtemændene er ude" (Lygtemænd). Da er der tale om at selvantændende metan (sumpgas) danner små blå flammer, der popper rundt som frøer kvækker i en mose. Vanddampen laver en optisk spredning så ligheden med små mænd der render omkring med lygter er fortryllende.
Lygtemænd og Elverpiger er strengt taget harmløse for det sunde sind, men bedst var det immervæk at holde sig inden døre. Talemåden at "jage lygtemænd" sigter til den tummelumskes vildveje.
I modsætning hertil er elverkvinden (elverfolk) farlig, og lokker med sin skønhed mænd i mosen - ned til mosekonen.
Øverst i hierakiet stod Elverkongen i Elverhøj. Hos Goethe: Wer reutet so spät... i "Erlkönig".
[redigér] Se også
[redigér] Kilder/referencer
- Jyske aner og selvsyn
![]() |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |