Massefylde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Massefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang.
Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³.
Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra væskens overfladespænding. Denne opdrift kaldes Arkimedes' princip efter den græske matematiker og fysiker Arkimedes.
Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Formel
Massen og vægten er det samme. Derfor:
For eksempel, hvis vægten er 200 g og rumfanget er 1000 cm3, finder man massefylden således:
[redigér] Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser
Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:
Stof | fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20°C | massefylde (x1.000kg/m³ eller g/cm³) |
---|---|---|
Grundstoffer - faste metaller | ||
Osmium-192 (en af de højeste massefylder) | fast | > 22,65 |
Iridium (en af de højeste massefylder) | fast | 22,65 |
Osmium (en af de højeste massefylder) | fast | 22,61 |
Platin | fast | 21,45 |
Guld | fast | 19,3 |
Uran | fast | 18,7 |
Bly | fast | 11,34 |
Sølv | fast | 10,5 |
Kobber | fast | 8,93 |
Jern (rent) | fast | 7,88 |
Tin | fast | 7,30 |
Zink | fast | 7,13 |
Titanium | fast | 4,49 |
Aluminium | fast | 2,7 |
Magnesium Magnium | fast | 1,74 |
Calcium | fast | 1,55 |
Lithium (laveste massefylde) | fast | 0,53 (ville flyde i vand, men vil reagere voldsomt) |
Metallegeringer | ||
Amalgam | fast | 11,6 |
Bronze | fast | 8,8–8,9 |
Nysølv | fast | ca. 8,7 |
Messing | fast | 8,4–8,7 |
Rustfrit stål 18Cr-8Ni | fast | 8,03 |
Stål | fast | ca. 7,8–7,847 |
Støbejern | fast | 7,6 |
Aluminium bronze | fast | 7,45 |
Faste grundstoffer - ikke-metaller | ||
Diamant (krystallint kulstof) | fast | 3,52 |
Silicium | fast | 2,33 |
Grafit (kulstof) | fast | 2,2–2,26 |
Amorft kulstof | fast | 2,0 |
Svovl | fast | 2,0 |
Faste massive ikke-grundstoffer - ikke-metaller | ||
Tandemalje | fast | 2,97 |
Granit | fast | 1,74–2,98 typisk 2,75 |
Basalt | fast | 2,7–2,8 typisk 2,72 |
Kvarts | fast | 2,65 |
Fedtsten | fast | 2,5–2,8 |
Glas DIN 60001: GL | fast | 2,4–2,8 |
Beton | fast | 1,75–2,4 typisk 2,3 |
Bordsalt | fast | 2,2 |
Tand (dental) | fast | 2,14 |
Is (Vand) | fast T<0°C | 0,917 |
Paraffin | fast | 0,9 |
Faste ikke-massive porøse ikke-grundstoffer - ikke-metaller (luftholdige) | ||
Polystyrol | fast, porøs | ? |
Stentøj | fast, porøs | ? |
Glasuld | fast, porøs | ? |
Stenuld | fast, porøs | ? |
Teglsten tegl | fast, porøs | ? |
Akustiksten (mursten med vandrette huller) | fast, porøs | ? |
Hulsten (mursten med lodrette huller) | fast, porøs | ? |
Mineraluld | fast, porøs | ? |
Skrivekridt (Kalk) CaCO3 | fast, porøs | ? |
Marmor (Kalk) CaCO3 | fast, porøs | 2,7–2,79 |
Limsten (Kalk) CaCO3 | fast, porøs | 1,76–2,62 |
Gips CaSO4·2H2O | fast, porøs | 2,31–2,33 |
Sandsten | fast, porøs | 2,119–2,284 |
Porcelæn (dental) | fast, porøs | ca. 2,05 |
Mursten | brændt ler, porøs | 1,2–1,8 (tørt) |
Lava Pimpsten | fast, porøs | 1,0–1,4 (tørt) |
Letbeton (=gasbeton iflg. Databogen s. 148) | fast, porøs | 0,78–1,25 (tørt) |
Gasbeton (=letbeton iflg. Databogen s. 148) | fast, porøs | 0,55 - 0,7 iflg. Databogen s. 148 under "Byggematerialer" |
Leca-blokke | brændt ler, fast, porøs | 0,6 |
alulight AlSi12 | fast, porøs | 0,33 |
Flamingo, styropor (opskummet polystyren) | fast, porøs | 0,01–0,045 |
Polyurethan skum PUR skum | fast, porøs | 0,03; anden kilde 0,4–1,2 (uopskummmet?)[1] |
aerogel (bedste elektriske-, lyd- og varmeisolatorer) | fast, porøs, nanoporer | fra 0,003 (2–3 gange luft)–0,6 |
Flydende grundstoffer | ||
Kviksølv | flydende | 13,6 |
Brom | flydende | 3,12 |
Flydende ikke-grundstoffer | ||
Glycerin | flydende | 1,26 |
Tungt vand | flydende | 1,103 |
Mælk | flydende | ca. 1,03 |
Vand | flydende | 1,000 |
Benzol | flydende | 0,88 |
Olie | flydende | 0,8 |
Sprit ætanol | flydende | 0,79 |
Benzin | flydende | 0,66 |
Luftformige grundstoffer | ||
Radon (højeste gasmassefylde) | gas | 9,73 kg/m³ (= 9,73 g/liter) |
Xenon | gas | 5,88 kg/m³ (= 5,88 g/liter) |
Klor | gas | 3,21 kg/m³ (= 3,21 g/liter) |
Argon | gas | 1,78 kg/m³ (= 1,78 g/liter) |
Fluor | gas | 1,7 kg/m³ (= 1,7 g/liter) |
Ilt oxygen | gas | 1,43 kg/m³ (= 1,43 g/liter) |
Kvælstof nitrogen | gas | 1,25 kg/m³ (= 1,25 g/liter) |
Neon | gas | 0,901 kg/m³ (= 0,901 g/liter) |
Helium-4 | gas | 0,1787 kg/m³ (= 0,1787 g/liter) |
Helium-3 (sjældent) | gas | 0,13456 kg/m³ (= 0,13456 g/liter) |
Brint hydrogen (laveste gasmassefylde) | gas | 0,09 kg/m³ (= 0,090 g/liter) |
Luftformige ikke-grundstoffer | ||
Svovldioxyd | gas | 2,93 kg/m³ (= 2,93 g/liter) |
Kuldioxyd | gas | 1,98 kg/m³ (= 1,98 g/liter) |
Atmosfærisk luft | gas | 1,29 kg/m³ (= 1,29 g/liter) |
acetylen | gas | 1,17 kg/m³ (= 1,17 g/liter) |
ammoniak | gas | 0,77 kg/m³ (= 0,77 g/liter) |
[redigér] Kunststoffer
Stof | fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20°C | massefylde (x1.000kg/m³ eller g/cm³) |
---|---|---|
Kunstfibre og blandingsmaterialer (tørt) | ||
Styren | kunstfiber | ? |
Elastik | kunstfiber | ? |
Cykelslange | kunstfiber | ? |
Bildæk | kunstfiber | ? |
Balongummi | kunstfiber | ? |
Kevlar | kunstfiber | ? |
Dacron | kunstfiber | ? |
Lycra | kunstfiber | ? |
Viskose DIN 60001: CV | kunstfiber | ? |
Glasfiber DIN 60001: GL | kunstfiber | 2,4–2,8 |
Teflon PTFE | kunstfiber | 2,1; anden kilde 2,15 [2] |
Hård polyvinylklorid DIN 60001: PVC, CLF | kunstfiber | 1,38–1,55 [3] |
Polyester DIN 60001: PES | kunstfiber | 1,38 |
Blød polyvinylklorid DIN 60001: PVC, CLF | kunstfiber | 1,16–1,35 [4] |
Akryl DIN 60001: PAN | kunstfiber | 1,15–1,17 |
Polyamid Nylon DIN 60001: PA | kunstfiber | 1,04–1,14 |
Polystyren, PS | fast | 1,05 [5] |
ABS-plast | kunstfiber | 1,05 [6] |
Polyethylen HDPE = PEH? | kunstfiber | 0,95–0,97 [7] |
Polyethylen DIN 60001: PE = PEL? | kunstfiber | 0,91–0,94 [8] |
Polypropylen DIN 60001: PP | kunstfiber | 0,91; 0,9 [9] |
[redigér] Naturfibre
Stof | massefylde (x1.000kg/m³ eller g/cm³) | ||
---|---|---|---|
Naturfibre: Papirtyper og naturstoffer Nyfældet har ca. 50% vand. |
|||
Bomuld DIN 60001: CO | ? | ||
Uld DIN 60001: WO | ? | ||
Alpaka DIN 60001: WP | ? | ||
Kokos DIN 60001: CC | ? | ||
Angora DIN 60001: WA | ? | ||
Kamel DIN 60001: WK | ? | ||
Kanin DIN 60001: WN | ? | ||
Kashmir-uld DIN 60001: WS | ? | ||
Lama DIN 60001: WL | ? | ||
Yak DIN 60001: WY | ? | ||
Alm. spånplade | ? | ||
Alm. kopipapir | ? | ||
Alm. pap | ? | ||
Alm. rispapir | ? |
[redigér] Træ
Stof | massefylde (x1.000kg/m³ eller g/cm³) | ||
---|---|---|---|
Træ: Papirtyper, træsorter og barksorter Nyfældet træ har ca. 50% vand. |
vandmættet 30% vand | tørt 12% vand (MC) | ovntørt |
Ibenholt (Diospyros) | ? | ca. 1,18 | ? |
Cyprestræ | ? | ? | ? |
Rosentræ | ? | ? | ? |
Jerntræ synker i vand | ? | 1,11–1,33 | ? |
Teaktræ afrikansk | ? | 0,98 | ? |
Bøgetræ (Fagus sylvatica) | ? | ca. 0,8 | ? |
Alm. MDF (medium-density fiberboard) | ? | 0,68–0,76 | ? |
Egetræ | ? | typisk 0,72 | ? |
Mahogni | ? | 0,705 | ? |
Egetræ fra centraleuropa | ? | typisk 0,69 | ? |
Asketræ (Fraxinus excelsior) | ? | typisk 0,69 | ? |
Teaktræ indisk | ? | 0,66–0,88 | ? |
Birketræ (Betula spp.) | ? | typisk 0,672 | ? |
Valnøddetræ (Juglans regia) | ? | typisk 0,64 | ? |
Skov-Fyr (Pinus sylvestris) | ? | 0,5-0,55 | ? |
Kirsebærtræ (Prunus avium) | ? | typisk 0,6 | ? |
Glansbladet Hæg (Prunus serotina) | ? | typisk 0,5 | ? |
Lærketræ (Larix decidua) (Larix europea) | ? | typisk 0,59 | ? |
Lærketræ, sibirisk (Larix siberica) | ? | 0,7–0,8 | ? |
Libanon-Ceder (Cedrus libani) | ? | 0,49–0,57 typisk 0,56 | ? |
Cedertræ (Toona australis) | ? | 0,18–0,455 | ? |
Cedertræ (Cedrela mexicana) | ? | 0,293 | ? |
Balsatræ (Ochroma lagopus) | ? | 0,1–0,2 (typisk 0,14) | ? |
Kork | ? | 0,12–0,3 | ? |
[redigér] Astronomiske massefylder
"Eksotiske" stoffer | massefylde (× 1.000 kg/m³ eller g/cm³) |
---|---|
Hypotetisk maximons middelmassefylde | 3,6 · 1093 |
Sort huls middelmassefylde (1 kilogram, anvender Schwarzschild-radius) | 7,3 · 1076 |
Kvarkstjernes middelmassefylde | 6,53 · 1015 (?) |
Neutronstjernes middelmassefylde | 9,1 · 1013 — 2 · 1015 typisk 7 · 1014 |
Atomkerne | (2,2–3,6) · 1014 |
Sort huls middelmassefylde (10 solmasser, anvender Schwarzschild-radius) | 1,8 · 1014 |
Hvid dværgs middelmassefylde | 105–109, typisk 107 |
Brun dværgs middelmassefylde | typisk 106 |
Jordens middelmassefylde | 5,515–5,519 |
Solens middelmassefylde | 1,4 |
Sort huls middelmassefylde (1 milliard solmasser, anvender Schwarzschild-radius) | 0,018 (mindre massefylde end vand!) |
[redigér] Se også
[redigér] Kilder/referencer
- ↑ Plast Center Danmark: Polyurethan PUR
- ↑ Plast Center Danmark: Flourplast (PTFE, PVDF, PCTFE, FEP)
- ↑ Plast Center Danmark: Polyvinylchlorid PVC
- ↑ Plast Center Danmark: Polyvinylchlorid PVC
- ↑ Plast Center Danmark: Polystyren PS
- ↑ Plast Center Danmark: ABS-plast (Acrylonitril-Butadien-Styren plast)
- ↑ Plast Center Danmark: Polyethylen PE
- ↑ Plast Center Danmark: Polyethylen PE
- ↑ Plast Center Danmark: Polypropylen PP
- Duffield Timber - wood importer and sawmiller
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- Chemical & Physical Resistance Data for Fibres
- The Physics Factbook f.eks.:
- natural-stone.com, Stonetips
- Lava Pimpsten
- COLLAPSING STARS (doc) Atomkernemassefylde.
- Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede. Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- The Element Radon
- Sound Absorption. alulight international Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- fc-beton.dk: Leca