Bloddoping

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bloddoping går, ligesom misbrug af EPO, ud på at øge mængden af røde blodlegemer i blodet, og derved øge præstationsevnen uden at blive træt. Det er en udbredt form for doping indenfor udholdenhedssport som f.eks. cykling, langrend m.fl.

Ved bloddoping tappes sportsudøveren for mindre mængde blod, hvorfra man udskiller de røde blodlegemer. Efter nogle uger har kroppen selv dannet den tappede mængde blod. De røde blodlegemer kan nu føres ind i blodbanen igen, hvorved udøverens mængde af røde blodlegemer i kroppen stiger. De røde blodlegemer transporterer ilt rundt i kroppen, og tilføres musklerne mere ilt, kan de arbejde længere, og der går længere tid før man bliver træt.

Bloddoping fører, som EPO, til forhøjet blodtryk, og der er derfor risiko for blodpropper. Derudover kan man blive smittet med sygdomme, hvis man anvender donorblod.

Bloddoping står på WADAs liste over forbudte stoffer.

[redigér] Se også

[redigér] Kilder/eksterne henvisninger