Kakao

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Kakao (flertydig). (artikler, som begynder med Kakao)
  Kakao ?
Kakaotræ med frugtbælg.
Kakaotræ med frugtbælg.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Malvales (Katost-ordenen)
Familie: Malvaceae (Katost-familien)
Slægt: Theobroma (Kakao-slægten)
Art: Theobroma cacao

Kakao (Theobroma cacao) er et lille (4-8 meter højt) træ i familien Malvaceae. Det stammer oprindeligt fra det tropiske Sydamerika, men er blevet plantet rundt omkring i de tropiske egne. Dets frø bliver brugt til kakaopulver og chokolade.

Kakao blomster
Forstør
Kakao blomster

Træets naturlige grosted er ved foden af Andesbjergene i en højde fra 200-400 m nær Amazon floden. Det blev senere indført til Centralamerika af Mayaerne. Det har været dyrket af de indianske kulturer gennem århundreder, og frøene ("kakaobønnerne") er stadig en vigtig ingrediens i det meksikanske køkken (sammen med chili og mandel).

For at gro kræver træet et fugtigt klima med regelmæssige regnskyl og en god jord at gro i. Det klarer sig bedst, hvis det har lov til at gro under andre træer, som giver det skygge. Bladene er ca. 10-40 cm lange og 5-20 cm brede.

Blomsterne gror i klynger direkte på stammen eller på ældre grene. De er små, 1-2 cm i diameter. Frugten, kaldet en kakaobælg, er ægformet, 15-30 cm lang og 8-10 cm bred og modner fra gul til orange. Den vejer omkring 500 g når den er moden. Hver bælg indeholder 20-60 frø, ofte kaldet "bønner", som ligger i hvidt frugtkød. Hvert frø indeholder en betydelig mængde fedt (40-50% som kakaosmør). Frøene indeholder en lang række stoffer, der har påviselig virkning på mennesker. Deres mest betydningsfulde indholdsstof er theobromine, som minder meget om koffein.

Det videnskabelige navn theobroma betyder "gudernes mad", mens kakao sandsynligvis stammer fra det yucatek-mayaske ord cacau.

[redigér] Dyrkning

Der er plantet kakao på over 70000 kvadratkilometer over hele jordkloden heraf stammer 40% af produktionen fra Elfenbenskysten. Ghana og Indonesien står hver især for ca 15%, mens Brasilien, Nigeria og Cameroon producerer en mindre andel.

Kakaobønner i en kakaobælg
Forstør
Kakaobønner i en kakaobælg

Et træ begynder at bære frugter når det er 4 til 5 år gammelt. Når det er fuldt udvokset, kan det i løbet af et år have 6000 blomster, men kun omkring 20 kapsler. Der skal bruges ca. 300-600 frø til at producere 1 kg kakaopasta.

Der bliver dyrket tre forskellige slags kakaobønner. Den mest værdifulde og sjældne er criollogruppen, den kakaobønne som Mayaerne brugte. Kun 10% af chokoladen på verdensplan bliver produceret af denne bønne, som er mindre bitter og mere aromatisk end de andre. 80% af alt chokolade bliver fremstillet på bønner fra forasterogruppen. Forasterotræerne er mere hårdføre end criollotræerne, hvilket betyder lavere produktionspriser. Trinitario, en hybrid af criollo og forastero bliver brugt i ca. 10% af alt chokolade.

Kakaobønner blev almindligvis brugt som betalingsmiddel i det præ-columbianske Mellemamerika. I nogle områder, fx Yucatán, blev de stadig brugt som penge helt op til 1840'erne.

[redigér] Brug

Kakaotræet blomstrer og bærer frugt på stammer og grene.
Forstør
Kakaotræet blomstrer og bærer frugt på stammer og grene.

Den mest udbredte brug af kakaoplantens frø er naturligvis til chokolade, men kakaopulver bliver også brugt til fx kakaomælk og som smagsstof i kager og madvarer. Kakao er levebrød for mange afrikanske lande og bliver ligesom kaffe forhandlet på det internationale marked med prisvariationer.

[redigér] Eksterne henvisninger

  • Gudernes mad - naturen, vækst, dyrkning, produktion og historien bag kakao - af Brandon Head
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Kakao