Nummerplade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nummerplade fra den amerikanske delstat Indiana
Forstør
Nummerplade fra den amerikanske delstat Indiana
Fransk EU-nummerplade
Forstør
Fransk EU-nummerplade

En nummerplade er en en plade med en kombination af cifre og evt. bogstaver som tjener til identifikation af en genstand. Oftest bruges nummerplade i forbindelse med myndighedernes registrering af køretøjer. Nummerpladen viser køretøjets registreringsnummer og er som regel lavet af metal eller plastic. Nummerpladen kan være forsynet med prægede tegn, eller tegnene kan være malet, klæbet eller hæftet på pladen. Nogle køretøjstyper, herunder bil, kræver de fleste steder to nummerplader, en foran og en bagpå, mens andre køretøjstyper kun skal have én nummerplade.

De fleste lande har et nummerpladesystem som dækker hele landet, evt. med mulighed for at stedfæste køretøjet til en bestemt del af landet. I nogle lande, bl.a. USA, Canada og Australien er der dog aldrig indført et nationalt registreringssystem, og hver delstat eller provins udsteder sine helt egne nummerplader.

I Europa er nummerpladerne som regel aflange med alle tegn på én linje med dimensioner der ikke overstiger 52 x 12 cm. Der er dog i de fleste europæiske lande mulighed for nummerplader med tegnene fordelt på to linjer med dimensioner op til 34 x 24 cm. I de fleste lande i Nord- og Sydamerika anvendes nummerplader af størrelsen 30 x 15 cm med tegnene på én række og statsnavn, delstatsnavn, årstal eller andet med små tegn over og/eller under registreringsnummret. Motorcykler har de fleste steder nummerplader som er mindre end ovenstående mål. I Europa har motorcykler normalt ikke nummerplader større end 28 x 21 cm.

I en del lande (men ikke i Danmark) sætter man "kontrolmærker" på nummerpladerne for at vise at der er betalt ejerafgift eller tilsvarende for en periode. I mange lande, især i Europa, anvendes nummerplader med enten eget flag eller - for EU-medlemslande - EU-symbol med landets internationale kendingsbogstaver nedenunder.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

I de fleste industrialiserede lande begyndte man at registrere motorkøretøjer de sidste år i 1800-tallet eller de første år i 1900-tallet. De tidligste nummerplader var simple, og ofte var systemet begrænset til en by eller en andet begrænset del af et land. Numrene bestod i begyndelsen som regel udelukkende af et løbenummer, eller et provinsbogstav eller lignende og et løbenummer. Mange steder kunne man i begyndelsen selv fremstille sin nummerplade eller male nummeret direkte på køretøjet. Efterhånden som bilmængden steg, blev der i de fleste lande indført mere komplicerede nummersystemer med flere bogstav- og talgrupper.

[redigér] Danske nummerplader

Dansk nummerplade
Forstør
Dansk nummerplade

I Danmark er nummerpladerne til køretøjer opbygget med to bogstaver og tre til fem tal. Undtaget er dog de såkaldte ønskenummerplader hvor man kan bestille en valgfri kombination af fra to til syv tal og/eller bogstaver, så længe det ikke vurderes som anstødeligt.

På almindelige nummerplader anvendes bogstaverne F, G, I, Q, W, Æ, Ø og Å ikke. Bogstavet O bruges kun som første bogstav i en kombination. En række bogstavkombinationer vurderes som uhensigtsmæssige og overspringes: BH, BU, CC, CD, DK, DU, EU, KZ, MU, PU, PY, SS, UD, UN og VC. Ligeledes overspringes over 100 bogstavkombinationer som blev anvendt i de enkelte politikredse før Centralregisteret for Motorkøretøjer overtog registreringen i slutningen af 1960'erne.

Numrene på nummerpladen er inddelt i nummerserier efter køretøjets anvendelse og art. I nedenstående tabel fremgår de aktuelle nummerserier for danske motorkøretøjer.

Aktuelle nummerserier
Nummerserie Anvendelse
001-699 Store knallerter (45-knallerter)
700-999 Registrerede traktorer
10 00-29 99 Påhængsredskaber, herunder campingvogne
30 00-49 99 Udgået, bogstavkombinationer opbrugt
50 00-53 99 Faste prøveskilte, biler
54 00-54 99 Faste prøveskilte, motorcykler
55 00-99 99 (til UZ) Påhængsvogne, herunder sættevogne
5 500-9 999 (fra VB) Små knallerter (30-knallerter)
10 000-18 999 Motorcykler
19 000-19 499 Godkendte traktorer
19 500-19 999 Varemotorcykler
20 000-59 999 Personbiler mv.
60 000-75 999 Personbiler mv. med kvadratisk bagnummerplade
76 000-76 999 Diplomatbiler, diplomater
77 000-77 999 Diplomatbiler, internationale organisationer mv.
78 000-87 999 Vare- og lastbiler m. kvadratisk bagnummerplade
88 000-97 999 Vare- og lastbiler
98 000-99 699 Taxier, udlejningslimousiner mv.
99 700-99 999 Taxier, udlejningslimousiner mv. med kvadratisk bagnummerplader

[redigér] Farver

Grøn nummerplade monteret på en pumpevogn i Københavns Lufthavn
Forstør
Grøn nummerplade monteret på en pumpevogn i Københavns Lufthavn
Bagagebil i lufthavn med røde nummerplader
Forstør
Bagagebil i lufthavn med røde nummerplader
Nummerplade fra Beredskabsstyrelsen
Forstør
Nummerplade fra Beredskabsstyrelsen

Nummerpladerne i Danmark ses i fire farver:

  1. Sort med hvide tegn brugtes indtil 1976, men produceres ikke længere. Køretøjer registreret første gang før 1. april 1958 kan dog få tidstypiske nummerplader med ét bogstav og op til seks cifre.
  2. Hvid med sorte tegn bruges til privatkøretøjer, taxier, visse busser, visse tjenestekøretøjer, visse traktorer og påhængsredskaber (herunder campingvogne).
  3. Gul med sorte tegn bruges af de fleste erhvervskøretøjer, dog ikke taxier og rustvogne. Gule nummerplader bruges også til påhængsvogne beregnet til godstransport samt af små knallerter (30-knallerter).
  4. Blå med hvide tegn bruges af ambassadør- og diplomatkøretøjer.
  5. Røde med hvide tegn - findes i lufthavne
  6. Grønne med sorte tegn - findes i lufthavne. Disse blev brugt før man gik over til de røde.

[redigér] Specielle danske nummerplader

Ikke-registreringspligtige køretøjer i lufthavne anvender røde nummerplader med bogstavkombinationen RF og et femcifret tal i hvidt. Beredskabsstyrelsen anvender blå nummerplader med eget mærke og et løbenummer med op til 5 cifre i gult. Forsvaretet har sorte nummerplader med gult værnsmærke (for hhv. Hær, Søværn og Flyvevåben) og et 5-cifret løbenummer i hvidt. Kongehuset kan anvende egne nummerplader med gylden krone og et løbenummer på op til 3 cifre i hvidt. Kommunale brandvæsener mv. har tilladelse til at bruge egne nummerplader med bogstav- og talangivelse på hver side af kommunens byvåben midt på nummerpladen.

Faste prøveskilte har røde bogstaver og sorte tal anvendes af bilforhandlere og værksteder til prøvekørsel. Løse prøveskilte kan lejes af privatpersoner til prøvekørsel. Løse prøveskilte leveres enten som en nummerplade med to røde og 3-4 sorte tal eller som selvklæbende folieskilt med i alt syv cifre i sort med gyldighedsdatoerne nedenunder. På løse prøveskilte angiver de to første cifre motorkontoret.

Grænsenummerplader har et rødt felt med bogstaverne DK og de to sidste cifre i udløbsåret i hvid skrift. Derudover er der et løbenummer på 5 cifre i sort. Grænsenummerplader anvendes når et køretøj ønskes udført af Danmark uden betaling af registreringsafgift.

Nordiske grænsenummerplader anvendes hvis et udenlandsk køretøj som befinder sig i eller kører ind i Danmark, ikke opfylder kravene til registreringsnummer og registreringsattest. Nummerpladerne har fire røde cifre hvoraf de to første angiver motorkontoret, efterfulgt af bogstaverne DK, ligeledes i rødt.

Blokvogne har særlige nummerplader med ordet BLOKVOGN øverst og et sekscifret tal nedenunder. De to første cifre angiver motorkontoret.

[redigér] Andre fakta om danske nummerplader

Danske nummerplader genbruges (i modsætning til f.eks. svenske) ikke, så det forventes at kapaciteten i det nuværende system vil udløbe inden for den nærmeste årrække.

Sammen med nummerplader udleveres en registreringsattest der (eventuelt som kopi) skal medbringes under kørslen. Heraf fremgår det hvem der ejer køretøjet, køretøjets stelnummer, eventuelt tilladt lasteevne, passagerantal og tilkoblingsanordninger (på dansk hedder det anhængertræk).

[redigér] Danske nummerplader i fremtiden

Fra ca. 2008 indføres et nyt register, Køretøjsregisteret, til afløsning af Centralregisteret for Motorkøretøjer. I det nye registreringssystem vil det blive muligt for eksempelvis bilforhandlere at udlevere nummerplader i modsætning til nu hvor registrering sker på et motorkontor.

Ligeledes fra 2008 er det planen at køretøjsejere kan vælge imellem nummerplader med EU-symbol og danske kendingsbogstaver, såkaldte EU-nummerplader, og almindelige nummerplader.

Det er også hensigten at bevare det nuværende nummerpladesystem når det nuværende løber tør for numre. I stedet udleveres tidligere anvendte numre der nu er afmeldt.

[redigér] Danske nummerplader førhen

Se også Danske nummerplader 1903-68
I perioden 1903-1958 anvendtes nummerplader med ét bogstav (til venstre) og et løbenummer med op til 6 cifre (til højre). Bogstavet angav hvilket amt køretøjet var indregistreret i. Indtil 1908 var der frit farvevalg. Herefter skulle numrene være sorte på hvid baggrund. I 1919 blev nummerplade obligatorisk. Indtil da kunne man vælge om man ville bruge nummerplade eller male nummeret direkte på bilen. I perioden 1919-1921 havde nummerpladerne rødt bogstav og blå cifre. Bogstavet var mindre end tallene og bogstavets øverste kant flugtede med tallenes øverste kant. Nummerpladen skulle man fortsat selv fremstille eller lade fremstille. Fra 1921 blev nummerpladerne sorte med hvid skrift og leveredes af Politiet. Under bogstavet blev løbenummeret gentaget med små tal. Udførelsen var en malet metalplade. I 1930 overgik man til emaljerede nummerplader, og nummerpladerne fik politiets symbol - en hånd med øje i - under bogstavet. I 1950 forsvandt hånden igen, og bogstavet fik samme størrelse som tallene.

I perioden 1958-1968 anvendtes et nyt system hvor nummerpladerne havde to bogstaver og op til 5 cifre. De to bogstaver angav registreringsområdet. I perioden 1966-1968 blev dette system gradvis udfaset, og registreringen blev overtaget af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

[redigér] Færøerne

Færøerne havde de første nummerplader blot et politisymbol og et løbenummer. Udførelsen var i øvrigt som de danske i sort emalje med hvid skrift. Fra ca. 1950 brugte man nummerplader med bogstaverne Fø og et løbenummer. Omkring 1976 gik man over til hvide nummerplader med bogstavet F og et løbenummer i det nye danske design - dog var kanten sort, og ikke rød. I 1996 fik Færøerne deres helt eget nummerpladedesign med to bogstaver og tre cifre i blåt på en hvid plade. Til venstre på nummerpladerne er det færøske flag over bogstaverne FO.

[redigér] Grønland

Grønland fik nummerplader i 1968. De var som de danske i sort emalje med hvid skrift. De havde bogstavet G efterfulgt af en talgruppe på to cifre der angav hvor i Grønland køretøjet er hjemmehørende. Til højre var der en anden talgruppe med 3-4 cifre. Dette var et løbenummer. Imellem de to talgrupper var placeret et punktum. Ca. 1976 overgik man til reflekterende hvide nummerplader med bogstaverne GR i det nye danske design. Muligheden for 4 cifre i anden talgruppe bortfaldt.


[redigér] Se også