Auskultatorisk blodtryksmåling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Auskultatorisk blodtryksmåling fortæller, at man måler et blodtryk ved at lytte sig frem til det.
Den auskultatoriske blodtryksmåling er efterhånden blevet den 'gammeldags' facon. Sundhedspersonen monterer en blodtryksmanchet om patientens overarm, og pulsen findes i en pulsåre, arterie, i albuen. Et stetoskop placeres over arterien, hvorefter blodtryksmanchetten pumpes op manuelt til blodets passage gennem arterien afklemmes (pulsen "forsvinder"). Når luften nu langsomt lukkes ud af manchetten vil manchettens tryk på et tidspunkt blive for lavt til at holde arterien afklemt, og blodet vil begynde at løbe gennem arterien igen. Dette kan høres som et 'dunk' i stetoskopet - ved det første af disse aflæses manometeret, der er forbundet med blodtryksmanchetten. Denne værdi angiver systolen.
Når trykket i manchetten efterhånden bliver lavt nok til, at blodet kan løbe uhindret gennem arterien, vil man ikke længere kunne høre et 'dunk' for hvert hjerteslag (lyden skabes af turbulens i blodet, når det passerer gennem en delvist afklemt åre. Når åren ikke længere er afklemt, er der ingen turbulens, og derfor ingen lyd at høre.) Ved den sidste lyd aflæses trykket på manometeret - denne værdi angiver diastolen.