Jakob 2. af England
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jakob 2. (James) født 14. oktober 1633, død 16. september 1701. Blev konge af England, Skotland og Irland fra 6. februar 1685. Han var søn af Karl 1. og bror til Karl 2. Han blev holdt i fangenskab under borgerkrigen, men flygtede i 1648 til Holland og Frankrig. Efter broderens magtovertagelse 1660 vendte han hjem og fik flere høje poster, bl.a. var han en udmærket og energisk flådechef.
Jakob var aktiv katolik fra ca. 1670 og var tæt på at blive forbigået som tronfølger men accepteredes dog. Ved tronbestigelsen 1685 lovede han at respektere statskirken og knuste et oprørsforsøg fra sin nevø, hertugen af Monmouth med bred støtte. Herefter slog han imidlertid ind på en bevidst prokatolsk linje, som vakte harme, og da han fik en søn med sin ligeledes katolske dronning Marie af Modena blev han afsat af parlamentet i ved den såkaldte "Glorværdige Revolution" i 1688 og måtte rejse tilbage til Frankrig, hvor han fik ophold hos Ludvig 14. på Versaillesslottet.
Han forsøgte i 1689 at tilbagerobre magten i Irland, men blev slået af Vilhelm 3. af Oranien i Slaget ved Boyne 12. juli 1690 og tilbragte de sidste år ved det franske hof.
Hans landflygtige efterkommere søgte indtil 1740'erne at genvinde i alt fald den skotske trone. Dele af det engelske tory-parti forblev længe loyale over for hans slægtslinje og blev derfor kaldt jakobitter.
Efterfulgte: | Engelske regenter | Efterfulgtes af: |
Karl 2. 1660-1685 |
Vilhelm 3. 1689-1702 Maria 2. 1689-1694 |
![]() |
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |