Henrik 4. af Frankrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Henrik 4. af Navarra, malet af Pourbous den yngre
Forstør
Henrik 4. af Navarra, malet af Pourbous den yngre

Henrik 4. af Frankrig (Henrik 3. af Navarra) (13. december 1553 - 14. maj 1610) var konge af Frankrig 1589-1610, den første konge af Bourbonslægten.

Han var sønnesøn af Frans 1. s søster Margrethe af Navarra og derfor nærmeste tronarving da Valois-slægten uddøde 1589, midt under religionskrigene. Oprindelig protestant, men gik i 1593 over til katolicismen, da franskmændene nægtede at gøre en kætter til konge ("Paris er vel en messe værd"). Skabte som konge forlig mellem de stridende religioner og gav ved Nantes-ediktet i 1598 huguenotterne udstrakt frihed.

Han havde betydelige evner som statsmand, og genrejste sammen med sin dygtige finansminister Sully landets økonomi efter religionskrigene. De støttede erhvervslivet og satte store vej- og kanalanlæg igang. Det var ligeledes i hans regeringsperiode, at Frankrig startede koloniseringen af Canada og grundlagde hovedstaden Quebec.

Han var en venlig og munter mand, og blev højt elsket af befolkningen, men blev alligevel myrdet 14. maj 1610 i Paris, af en katolsk fanatiker ved navn François Ravaillac.

[redigér] Se også:

Efterfulgte: Franske regenter Efterfulgtes af:
Henrik 3. af Frankrig
1574-1589
Ludvig 13. af Frankrig
1610-1643