Færøernes fugle
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Færøernes fugleliv er præget af havet. Færøerne ligger i et hjørne af Europa, der er fri af fastlandet og præget af oceanet med Golfstrømmen som en dominerende kraft. Et område med en usædvanlig fuglerigdom. Der er ca. 80 almindelige fuglearter, hvoraf ca. 54 arter ruger på Færøerne.
Øerne beboes hovedsageligt af havfugle, der helt eller delvist lever af havets føderigdom og landfugle, der kan klare den udfordring, det er at skulle klare sig på en lille øgruppe langt fra fastlandet.
Strandskaden Tjaldur er Færøernes nationalfugl. Den færøske ynglebestand er på ca. 7-8 tusinde par og er i forhold til andre steder usædvanlig stor.Den overvintrer i mindre antal på Færøerne, og resten formodes at opholde sig på havet ud for Nordvestskotland. Dens ankomst omkring 12 marts bliver af færingerne fejret med en forårshøjtidelighed med tale, sang og musik.
Samtlige færøske fuglearter er underlagt regler, så rovdrift undgås. Fuglene kan observeres overalt, men kan let observeres på svært tilgængelige fugleklipper følgende steder, de fleste arter i juni - juli:
Mykines er kendt som et fugleparadis med store lunde- og sulekolonier. Suðuroy: På den lille holm Lopranshólmur vest for Lopra, kan en stor ternekoloni observeres fra land ved brug af kikkert, uden at ternerne bliver forstyrret. Ved 21-tiden i juli måned kan lunderne iagttages samme sted, når de med næbbet fyldt med fisk kommer ind ude fra havet. Ved fuglefjeldet Beinisvørð (Fjeldvejen fra Lopra) er det også muligt at observere mange havfuglearter. Andre steder med relativt let tilgængeligt fugleliv: Skúvoy, Fuglefjeldet Kap Enniberg på Viðoy, Gjógv (lunde), Nólsoy (lille stormsvale) og på bådturene fra Vestmanna, hvor alk og lomvie kan iagttages.
Færøernes Naturmuseum V. U. Hammershaimbsgøta 13, Tórshavn, kan give et godt overblik, inden man begiver sig ud i naturen.
Almindelige fuglearter på Færøerne og steder, hvor de let kan observeres:
- Almindelig kjove Kjógvi Skúvoy
- Almindelig Skråpe Skrápur
- Canadagås Øshvitgás Sandsvatn ved Sandur
- Dobbeltbekkasin - Myrísnípa - Gallinago gallinago.
De fleste dobbeltbekkasiner forlader Færøerne om vinteren, og man må formode, at de overvintrer i Irland, lige som mange af de islandske gør. Dobbeltbekkasinen træffes overalt i indmarker og i udmarkernes lavere frodigere dele, hvor der er moseområder og engstrøg. Med svirrende vinger stiger den stejlt op i luften til stor højde, og herfra farer den i store sving og buer nedefter, mens den med halefjerene frembringer en brummende lyd. Når de to mager mødes på jorden, udveksler de ivrige tikkelyde.
I marts-april ankommer de til Færøerne og yngler i maj-juni, hvor den lægger de 4 æg. Sammen laver de reden i græsset, hvor de trækker græsset sammen hen over reden. Æggenes bundfarve er olivengrøn med sortbrune pletter, og de måler ca. 39 x 29 mm. Efter 23 dage klækkes ungerne. Når ungerne er klækket, går forældrefuglene og passer 2 unger hver.
- Dværgfalk - Smyril - Falco columbarius subaesalon.
Den eneste rovfugl, som yngler på Færøerne i dag, er dværgfalken, men man mener også, at havørnen har ynglet på Færøerne i helt gamle dage. I dag yngler der 25 ? 50 par dværgfalke på Færøerne. Bestanden er i fremgang nu efter en kraftig nedgang midt i sidste århundrede. Én af årsagerne til fremgangen i dag må nok skyldes de forholdsvis milde vintre, hvor mange stære og gråspurve klarer sig godt, og derved giver et godt fødegrundlag for dværgfalkene. Man ved det ikke med sikkerhed, men det formodes, at i hvert fald en del af den færøske bestand er standfugle. Den islandske bestand tæller mellem 1000 og 2000 par, hvoraf de fleste er trækfugle. Mange af dem passerer Færøerne både forår og efterår, når de er på vej til deres vinterkvarterer i området Irland, Skotland, England og Nordfrankrig. Så nogle af de dværgfalke, som er på Færøerne om vinteren, er antagelig islandske. Et ordsprog, som bruges den dag i dag er, hvis for eksempel nogle børn leger godt sammen, og der pludselig kommer en ballademager til og ødelægger freden og idyllen, at man da siger: Nu kom smyril i stæreflok
- Gærdesmutte Músabróðir bygger rede i maj-juni og lægger 5-6 æg i en lille, fin, kugleformet rede. Den bygger sin rede i klippesprækker og mellem sten. Ungerne kommer ud efter et par ugers rugning, og de kan flyve efter 2½ uges tid.
- Gråspurv Gráspurvur har en udpræget tilknytning til mennesket og dets boliger. Man ser den derfor så godt som ikke udenfor det bebyggede område, d.v.s. praktisk taget ikke udenfor indmarksgærdet. I det hele taget er gråspurven ikke meget for at krydse åbent hav eller bare en fjord eller et sund. Det tog f.eks. 18 år for gråspurvene at krydse Nólsoyarfjørður og komme fra Tórshavn ud til Nólsoy bygd. På Færøerne ynglede gråspurven første gang omkring 1935, hvor den slog sig ned i Vágur på Suðuroy, hvorhen den muligvis er kommet med et skib. Herfra spredte den sig til hele Suðuroy
- Havterne Terna
- Hjejle - Lógv - Pluvialis apricaria.
Ringmærkning tyder på, at de færøske hjejler tilbringer vinteren i den sydlige del af Europa. Hjejlen holder oftest til oppe i fjeldene, hvor man hører dens sørgmodige fløjtetone. Sidst i maj og først i juni yngler hjejlen. Reden anbringes ofte i et område med kort, tørt græs; den er ret dyb og foret med strå og plantedele. Æggene er gulbrune med store og mindre tjærefarvede pletter - især i den brede ende, og de måler ca. 52 x 35 mm. Efter 30 dage klækkes ungerne. Ungernes farver får dem til at gå i ét med det tørre græs og lyng.
- Hvidbroget ravn er en uddød ravnvariant på Færøerne
- Islom Hávgas
- Kortnæbbet gås Íslandgás
- Mallemuk Havhestur har igennem århundreder været en talrig gæst på Færøerne. Først 1834 blev de første ynglende par observeret og er nu en af de talrigeste ynglende fugle på Færøerne.
Den yngler på de lodrette fjeldvægges hylder. Når havhesten slår sig ned på en afsats tager den ikke hensyn til at andre fuglearter har annekteret stedet. Forsvinder de ikke omgående, gylper havhesten en ildelugtende olie ned over deres fjerdragt, så de aldrig kommer tilbage til klippehylden. Når fuglefangerne kommer i line ned langs fjeldmuren, sker der ofte at de får ders tøj tilsølet af det ildelugtende opgylb, som havhestene kan slynge indtil et par meter fra sig. Havhestens fede unger er en af færingernes yndlingsspiser. Ungernes flyveevne i den første tid efter at de er kommet på vandet er endnu så ringe, at de ikke kan komme på vingerne uden forholdsvis stærk blæst og er derfor let at fange med en ketcher fra en motorbåd. I 30erne udbrød der en epedimi på Færøerne med mange døde. Heldigvis konstaterede lægerne kort tid efter udbrudet at smittekilden var havhesteungerne. I nutiden bliver slagtede unger behandlet så smitten undgås.
- Lille kjove Snældukjógvi kendelig på den 15-25 cm lange halefjer, har ca. samme størrelse som en hættemåge. Er lidt mindre og mere smalvinget end almindelig kjove og med mere grå ryg. Hun er større end han. er en fåtallig trækgæst om efteråret.
- Lille regnspove - Spógvi - Numenius phaeopus.
Den lille regnspove har sit vinterkvarter syd for Sahara i Vestafrika, og det er måske her, man skal finde årsagen til dens tilbagegang som færøsk ynglefugl. Den kommer til Færøerne i april måned og yngler på alle øer. Den færdes og yngler i moser og enge med høj græsvegetation i den lavere del af udmarken. Den lille regnspove ses og høres på lang afstand, fordi den ofte vælger at holde vagt over sit territorium fra en forhøjning. Alt hvad der kommer for nær på dens rede og unger, bliver skældt ud. I slutningen af maj og først i juni lægger den lille regnspove sine 4 æg. Reden, som er foret med plantedele, anbringes et åbent sted med ret kort vegetation. Æggene er olivengrønne med ret store mørkebrune pletter, de måler 58 x 41 mm. Efter 27 dage klækkes ungerne og forlader reden kort efter. I en alder 4 uger er de flyvefærdige og i begyndelsen af august, forlader de sammen med de ældre fugle ynglestederne. I september har de fleste spover forladt Færøerne.
- Lille Stormsvale Drunnhviti er den fugleart på Færøerne, som yngler senest. Først i slutningen af juni lægger den sit ene hvide æg. Om dagen kan de færøske stormsvaler observeres langt ude på havet hvor de med lette vingeslag hopper over bølgerne, mens de med næbbet tager smådyr i vandet. Den kan observeres bedst om natten på Mykines og Nolsoy.
Guidet nattur på Nólsoy, for at se verdens største koloni af Lille Stormsvale klik på fugleture
- Lunde - Lundi er den eneste alkefugl som bygger en rede. De fleste lunder yngler i græsklædte skrænter, som vender mod kysten, og her graver fuglene op til et par meter lange redegange ind i det øverst grønsvær på fjeldsiderne.
De største bestande findes på Mykines, men også i mindre kolonier på resten af Færøerne. I løbet af april er alle de voksne fugle ankommet, og de går i gang med at udbedre redegangene og udfore redehulrummet med græsstrå og fjer.
Med sejlskibene kom rotterne til Færøerne og reducerede bestanden drastisk. I dag er der kun lundekolonier på øer og små holme, hvor rotten ikke forekommer. Lunden er et kendetegn for Færøerne, de sætter præg på de kystnære farvande om sommeren og udgør grundlaget for færøsk fuglefangst, hvert år fanges tusinder af fugle. I dag fanges lunderne udelukkende ved Flejning. (lang stang med et net på enden)
- Næbtold på Færøerne
- Pibeand Ennigul ont
- Ravn Ravnur
- Ride Ryla RIDE (Rissa tridactyla)
Riden hører til fuglebjergenes fugle, og her yngler flere end 100.000 par. Riden er en trækfugl, men der ses også vintergæster her. Riden er før i tiden blevet spist. Den blev da fanget på samme måde, som man i dag bruger til lundefangst - med flejestang. Riden ser ud til at være gået noget tilbage i de senere år.
- Rødstrubet lom Lómur
- Sangsvane Svanur
- Solsort Kvørrgvegja har spredt sig støt og jævnt, siden den begyndte at yngle på Færøerne i 1940erne, hvor den først kom til Sandoy, til Kunoy og til Tórshavn. Den store storm i 1988 hærgede slemt i de færøske plantager, og det ødelagde ynglemulighederne for de træboende fugle, men solsorten havde bredt sig inden, så dens bestand klarede sig langt bedre end en anden drosselfugl, vindroslen, der næsten forsvandt som ynglefugl efter stormen.
- Storkjove - Skúgvur var omkring 1890 ramt af næbtold på Færøerne. En overgang var der kun fire par tilbage og først da, blev de fredet og bestanden efterhånden genoprettet. Besøger man en Storkjovekoloni, vil man opleve, at de forsøger med styrtdyk at jage en væk. Den er kendt som ægrøver og ofte jager den andre fugle, og fratvinger dem den indsamlede føde.
I midten af august når ungerne er ca. 7 uger er de flyvefærdige, forlader de kolonien sammen med de voksne fugle og opholder sig en kort periode overalt i de færøske farvande, inden de trækker væk, formodetlig på det åbne Atlanterhav omkring Ækvator.
- Stormmåge Skatumási
- Stor stormsvale Sýldur drunnhvíti
- Strandskade - Tjaldur - Haematopus ostralegus. Totallængde 45 cm.
Er Færøernes nationalfugl og ses over alt hele sommeren. De fleste færøske strandskader overvintrer ved Wales, men nogle flyver dog helt til Frankrig. De kommer tilbage til Færøerne Grækarismessudag den 12. marts, og man siger, at de har fuld rede den 12. maj. Strandskadens rede er blot en fordybning, som kan være foret med småsten og muslingeskaller. Æggene er gulbrune med sortbrune pletter og striber, og de måler ca. 57 x 40 mm. Efter 25 dage klækkes ungerne. Strandskaden er én af de få vadefugle, som fodrer sine unger. Når forældrefuglene har fanget f.eks. en regnorm, bærer de den hen og lægger den foran ungen, som så æder den. Ungerne holder ofte til i områder med mange sten, hvor ungens camouflagefarver er helt perfekte som beskyttelse. Alt, hvad der kommer for nær på rede og unger, bliver skældt meget kraftigt ud!
[[Billede:Faroe stamp 323 sturnus vulgaris.jpg|thumb|200px|Stæren på
- Stær - stari er en almindelig ynglefugl på alle øerne. Den yngler i stejle fuglefjelde ved kysten og i hamre og tørvehuse inde i landet. Den er almindelig i byer og bygder, hvor den bygger rede i stengærder og i redekasser.
De færøske stære, har udviklet en egen færøsk underart,- Sturnus vulgaris faeroensis, som er lidt større og mere skinnende end andre steder i Europa.
- Tejst Teisti er lidt mindre end lomvie og er sort og med en stor hvid plet på hver vinge og med blodrøde fødder. Vinterdragten er merelys med hvid underside, hvidt og gråhvidt hoved og med ryg og vinger næsten som i yngledragten.
Den kan ses hele året, og er en af de få arter, der gør sig fortjent til det latinske efternavn faeroensis.
- Topskarv Skarvur