Jules Massenet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jules Émile Frédéric Massenet (12. maj 1842 - 13. august 1912) var en fransk komponist. Han er bedst kendt for sine operaer, som var meget populære sidst i det 19. århundrede og først i det 20. århundrede. Siden er de gået i glemmebogen, omend de periodevis er blevet genopført siden 80'erne. Manon og Werther er dog blevet hyppigt opført.

Massenet blev født i Montaud, der i dag er en del af byen Saint-Étienne. Da han var 11 år gammel, flyttede familien til Paris, for at han kunne begynde på konservatoriet der. I 1862 vandt han en pris, Grand Prix de Rome. Han opholdt sig derfor tre år i Rom. Hans første opera fra 1867 var en enakter til Opéra-Comique, men det var Marie-Magdeleine, en blanding af oratorium og drama, der vandt ham ros fra komponister som Tjajkovskij og Charles Gounod.

Massenet gjorde tjeneste som soldat i den fransk-prøjsiske krig. Han genoptog arbejdet med at komponere, da krigen sluttede i 1871. Fra 1878 var han professor i komposition ved konservatoriet i Paris, hvor han havde elever som Gustave Charpentier, Reynaldo Hahn og Charles Koechlin. Massenets største succeser var Manon fra 1884, Werther fra 1892 og Thaïs fra 1894. Desuden skrev han sent i livet Don Quixote (Don Quichotte), som fik premiere i 1910 med den legendariske russiske bas, Feodor Chaliapin i titelrollen.

Massenet brugte Wagners ledemotivs-teknik, men i en lettere fransk udgave. Nogle fandt stilen lidt for sødladen. Vincent d'Indy mente fx, at Massenet stod for "un érotisme discret et quasi-réligieux" (en diskret og halvreligiøs erotisme). Massenet var imidlertid en af sin tids mest populære komponister. Det bedste af hans musik indeholder en vitalitet og en charme, som også falder i smag hos et nutidigt publikum. Massenet havde talent for gode melodier og godt teater. Han havde en individuel stil, som ikke kan forveksles med nogen andens.

Udover operaer skrev han balletmusik, oratorier, kantater og omtrent 200 sange. Noget af hans musik er blevet meget populært og opføres regelmæssigt, fx Méditation réligieuse fra Thaïs (soloviolin og orkester), Aragonaise fra Le cid og Élégie for klaver.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Værkliste

[redigér] Operaer

  • La grand' tante (1867)
  • Don César de Bazan (1872)
  • Le roi de Lahore (1877)
  • Hérodiade (1881)
  • Manon (1884)
  • Le Cid (1885)
  • Esclarmonde (1889)
  • Le mage (1891)
  • Werther (1892)
  • Thaïs (1894)
  • Le portrait de Manon (1894)
  • La Navarraise (1894)
  • Sapho (1897)
  • Cendrillon (1899)
  • Grisélidis (1901)
  • Le jongleur de Notre-Dame (1902)
  • Chérubin (1903)
  • Ariane (1906)
  • Thérèse (1907)
  • Bacchus (1909)
  • Don Quixote (Don Quichotte) (1910)
  • Roma (1912)
  • Panurge (1913)
  • Cléopâtre (1914)
  • Amadis (1922)

[redigér] Oratorier og kantater

  • David Rizzio (1863)
  • Marie-Magdeleine (1873)
  • Ève (1875)
  • Narcisse (1877)
  • La Vierge (1880)
  • Biblis (1886)
  • La Terre Promise (1900)

[redigér] Balletter

  • Le Carillon (1892)
  • Cigale (1904)
  • Espada (1908)

[redigér] Orkesterværker

  • Première suite d'orchestre (1867)
  • Scènes hongroises (1870)
  • Scènes pittoresques (1874)
  • Scènes dramatiques (1875)
  • Scènes napolitaines (1876)
  • Scènes de féerie (1881)
  • Scènes alsaciennes (1882)
  • Fantaisie pour violoncelle et orchestre (1897)
  • Koncert for klaver og orkester (1903)