Folkevise

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Folkevise er en genrebetegnelse der stammer fra den tidlige romantiks forsøg på at forstå den folkeligt overleverede visetradition som udtryk for en fælles folkesjæl. Folkevisen er defineret ved ikke at have nogen forfatter, nogen kendt oprindelig tekstform og ofte at findes i forskellige versioner, der er opstået som følge af dens mundtlige overlevering.

Idéen med folkeviser kommer oprindeligt fra Frankrig og kom til Danmark omkring 1200. De gik af mode i 1600-tallet, men de kom stærkt tilbage i 1800-tallet. De fleste folkeviser stammer fra 1500 tallet og blev brugt som underholdning, i dag bruges de til læren om social- og samfundsudvikling.

Forfatteren bag de fleste folkeviser er ukendt, men da viseformen kræver en form for sammenhæng eller handling, så må der havde været nogen, som har lavet en første udgave.

Det er romantikkens folkemindesamlere som har haft betydning for hvilke sange som har overlevet. I Jylland vandrede Evald Tang Kristensen (han udgav sine bøger omkring år 1900) rundt og nedtegnede sange. På Bornholm var det kirkesanger Johansen der nedskrev de sange som endnu synges, til tekster og noder. Optegnelsene er blevet samlet og for en stor dels vedkommende udgivet i Danmarks gamle Folkeviser (1853-1976) og adskilles nu ofte ved hjælp af sine DgF-numre.

På middelaldrecentre og i rollespilssammenhæng videreføres folkeviserne. Der bliver også skrevet nye sange i gammel stil.

[redigér] Den danske folkevise

Den danske folkevise blev først bevaret ved mundtlig overlevering som fx eventyr, sagn og myter. Den stammede oprindeligt fra Frankrig og bredte sig videre til Tyskland og England, og kom på den måde i Danmark i slutningen af det 12. århundrede.


I omkring 1550-1700 tallet blev viserne nedskrevet i poesibøger af adelsdamer, blandt disse bøger er "hjertebogen", som der linkes til længere nede på siden.


En folkevise er episk (dvs. en fortællende, berettende historie med en fremadskridende handling), og blev fortalt i strofeform enten i den 2-liniede (den ældste) eller den 4-liniede.

  • 2-liniede strofe rimer de to linier.
  • 4-liniede strofe rimer 2. og 4. linie.


Der er altid et omkvæd i en folkevise, det er med til at udtrykke den lyriske grundstemning. Omkvædet kan fx udtrykke et varsel om, hvad der vil ske hvis man gør noget dumt eller godt.


Folkeviserne blev anvendt som danseviser, hvis indhold fortæller om mennesker i konflikt eller krisesituationer. Dansen var en kæde- eller runddans. En forsanger sang selve visen, mens de øvrige dansende sang omkvædet i kor.

Billede:Hjertebogen.jpg

Side af "Hjertebogen" fra 1500-tallet. Den ældste, bevarede visehåndskrift. Det kgl. Bibliotek.


Billede:Kalkmalerioerslev.jpg

Det berømte kalkmaleri fra ca. 1350 i Ørslev kirke på Sjælland viser en folkevisedans. Unge kvinder iført jomfrukroner og mænd iført hætter har taget hinanden i hænderne og danner en kæde. Hver person danser sit dansetrin, så de tilsammen giver dansen bevægelse.


Folkeviserne inddeles ofte efter deres emne:


Ridderviser skildrer adelens og riddernes liv. Temaet er fejder og elskov. Professionelle sangere drog rundt til hoffer og sang om livet der. Den største gruppe af viser.

Historiske viser handler om personer eller begivenheder, der er kendt fra historien. De historiske forhold behandles frit.

Trylleviser handler om middelalderens forestillinger om overnaturlige væseners og kræfters indgriben i menneskelivet, fx gengangere, runer, havvæsener, elverfolk, omskabelse af mennesker til dyr og omvendt.

Kæmpeviser er inspireret af de gamle myter og sagn.

[redigér] Se også

Andre sprog