Kirkestaten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.

Kirkestaten opstod i 700-tallet og bestod til 1870, da den opslugtes af den nydannede stat Italien.

[redigér] Se også