Børneporno

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Børnepornografi er pornografi med børn. Børneerotika er materiale med børn, der klart er fremstillet for at stimulere seksuelt, men ikke er egentlig pornografisk. I mange lande er også dette ulovligt, ligesom fiktive tegninger er det.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Forbud i forbindelse med børneporno

I Danmark er bl.a. besiddelse og produktion af børneporno forbudt ifølge straffeloven (men for den eksakte ordlyd henvises til retsinfo.dk - se eksterne henvisninger).

[redigér] Produktion

Produktion af børneporno kan involvere seksuelt misbrug af børn. Dog kan det også blot vise naturlige seksuelle lege imellem børn eller onani. I nogle jurisdiktioner er også billeder af poserende børn eller nøgne børn at regne som børneporno. Produktion af simuleret (fiktivt) børneporno (f.eks. tegninger) involverer ikke rigtige børn. I nogle jurisdiktioner er produktion eksplicit forbudt, om der er en risiko for at børn skades eller ej i den aktuelle sag.

[redigér] Distribution

Forbudet imod distribution reducerer tilgængeligheden af børneporno. Dette tjener også til at beskytte skuespillerne, der ikke giver samtykke til distribution og ikke kan give informeret samtykke. Kommerciel handel med børneporno tilskynder til produktion, men de fleste lande forbyder enhver form for distribution.

[redigér] Besiddelse

Det er blevet foreslået at forbrug af børneporno medfører pædofili og sænker tærsklen for villigheden til at have seksuelle forhold til børn, og omvendt børns villighed til sex, hvis den voksne viser porno til barnet. Dette er et argument for at forbyde fiktiv børneporno og porno med voksne skuespillere, der ser unge ud.

På den anden side kan der argumenteres for, at disse materialer potentielt giver pædofile seksuelt afløb, og herved mindsker seksuel frustration og risikoen for at begå faktisk misbrug. Erfaringer med liberalisering af almindelig porno i mange lande (bl.a. Danmark) indikerer, at tilgængeligheden af porno reducerer antallet af seksualforbrydelser. I Japan, hvor kunst (ikke fotografier) med mindreårige i seksuelle situationer er lovligt, er antallet af tilfælde af seksuelt misbrug af børn meget lavt. Dog har Japan generelt ikke særlig meget kriminalitet, så måske er der ikke en korrelation (Se Lolicon).

[redigér] Internetcensur

I Danmark er der fra januar 2006 indført internetcensur for børneporno, det såkaldte børnepornofilter. Der blokeres ikke alene sider der viser børn i seksuel omgang med voksne. Der blokeres også for børn der poserer eller har seksuel omgang med hinanden. Censuren blokerer tillige visning af sider med teen-agere der tilsyneladende er over den kriminelle lavalder, men skønnes at være under 18 år, hvilket formentlig er en meget stor del af de censurerede internetsider.

Censuren foregår ved at Rigspolitiet sender lister med internet-adresser der skal censureres, til internetudbyderne. Internetudbyderne forhindrer så deres kunder i at få adgang til siderne via internetudbydernes DNS-servere (Se Domain Name System). Censuren kan derfor let omgås ved at benytte en fri DNS-server.

Det juridiske grundlag for internetcensuren synes ikke ganske uproblematisk. Ganske vist forbyder straffelovens §235 besiddelse, distribution og køb af børneporno, men §235 giver ikke hjemmel til at politiet foranstalter censur i samarbejde med private virksomheder. Endvidere siger grundlovens §77 at "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres." Endelig kommer beslutningen om at censurere en internetadresse ikke for en dommer. I strid med grundlæggende retsprincipper optræder Rigspolitiet som dømmende magt, mens internetudbyderne fungerer som udøvende magt.

[redigér] Producenterne af børneporno

Det meste af det internationalt tilgængelige hårde børneporno er produceret i udviklingslande, i tidligere Sovjetrepublikker, Sydøstasien og Centralamerika. Tyskland var tidligere en af hovedproducenterne af naturist-børneerotika. Japan var og er stadig en af de ledende producenter af blød porno, der først blev forbudt i 1999, efter meget internationalt pres; håndhævelsen er temmelig sporadisk. En del moderne lovlig blød porno (såkaldt Lolita-kunst) laves i Rusland og andre tidligere USSR-lande.

[redigér] Kommerciel børnepornografi

Mens børneporno op til 1980'erne i begrænset omfang blev solgt under disken, øgedes ikke-kommerciel distrubution signifikant, da internettet kom frem. Den deles som regel i private kredse igennem fildeling, IRC og usenet. I Tyskland er der blot en efterforskning af besiddelse af børneporno hvert år, for hver 20.000 mennesker, og antallet forbliver konstant. Kun 2,7 % af dem omhandler kommerciel distribution eller organiserede grupper. Det store flertal handler på egen hånd.

Mange børnepornonetværk opererer i mere end et land, og gør det svært for det enkelte lands myndigheder at lukke dem ned. En international politioperation imod et børnepornonetværk, kallet Wonderland Club, resulterede i mere end 100 anholdelser i 14 lande.

Kilder hævder at det meste online materiale faktisk er madding udlagt af politiet og FBI. Den amerikanske pædofilorganisation NAMBLAs nyhedsbrev advarede engang sine læsere om, at de fleste forespørgsler på nettet om børneporno, er politifælder. Sådanne fælder må det danske politi ikke lægge.

Judith Levine citerer to kilder i sin bog om børn og sex, Harmful to Minors, om politiets rolle i distribution af børneporno. Den ene er forskeren Lawrence Stanley, der i et studie i 80erne

  • "..concluded that the pornographers were almost exclusively cops".

Og kilder i politiet var enige:

  • "In 1990 at a southern California police seminar, the LAPDs R.P. "Toby" Tyler proudly announced as much. The government had shellacked the competition, he said; now law enforcement agencies were the sole reproducers and distributors of child pornography."

Situationen kan dog have ændret sig meget siden 1990, særligt på grund af internettets fremkomst.

[redigér] Eksterne henvisninger

  • [1]
  • [2] IT-Politisk Forenings sider om internetcensur.