Dansk Folkeparti (stiftet 1941)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
![]() |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen skal findes på diskussionssiden, ellers kan denne skabelon fjernes. |
![]() |
Formatering Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Dansk Folkeparti (1941-43, 1993, 1995-), dansk parti på den yderste højrefløj.
Navnet har været brugt et par gange i Danmarks politiske historie. De to første gange af to politiske randfænomener, og tredje gang af regeringen Fogh Rasmussens støtteparti (2001-). De tre gange navnet har været i brug, er det af ret forskelligartede grupper.
Det første Dansk Folkeparti 1941-43
Ved Tysklands besættelse af Danmark 9. april 1940 havde DNSAP med føreren Frits Clausen i spidsen en opfattelse af hurtigt at kunne overtage regeringsansvaret på samme måde som Vidkun Quisling var blevet indsat som nazistisk regeringsleder i Norge. Dette skete imidlertid ikke. Dels valgte den danske regering at samarbejde med tyskerne - i modsætning til Norge hvor der blev indledt en modstandskamp mod besættelsesmagten. Dels havde DNSAP en meget begrænset opbakning. Tyskerne holdt derfor en distance til partiet og var mere tilfredse med den danske samarbejdspolitik. DNSAP havde derfor planlagt at gennemføre et statskup den 17. november 1940, der skulle tage afsæt i mindehøjtideligheder for de faldne danske soldater fra 9. april. Men nazisterne fik bank af socialdemokrater og kommunister og måtte flygte over hals og hoved.
Det fejlslagne kup forstærkede de interne magtkampe i DNSAP, og den 17. februar 1941 brød en række ledende partifolk fra København og resten af Sjælland med partiet og dannede partiet Den Danske Front. Sammen med andre mindre grupper stiftede de den 1. marts Dansk Folkeparti.
Den ene gruppe samledes omkring kontorchef Sv. E. Johansen. Han var valgt som folketingsmand for Retsforbundet, men var brudt ud og havde dannet Det Nationale Genrejsnings-parti, med ham selv som MF'er.
Den anden gruppe samlede sig omkring generalauditør Victor Pürschel og hans Nationalt Samvirke - Fagstatsbevægelsen. Han var oprindelig folketingsmedlem for De Konservative 1920-38, og i en periode formand for De Konservatives Rigsdagsgruppe. Han udtrådte af gruppen i 1938, men blev i Folketinget, og anmeldte det lille parti, Nationalt Samvirke, som politisk parti med ham selv som leder. Han opstillede for dette parti ved folketingsvalget i 1939, men blev ikke valgt. Nu forsøgte han sig med Dansk Folkeparti, hvis politiske leder han var en kort overgang.
En tredje gruppe var Dansk Socialistisk Parti. Det var et renlivet nazi-parti i bedste SA-tradition, ledet af Wilfred Petersen. Partiet var som så mange andre af datidens små nazi-grupper i stærk opposition til Frits Clausens nazi-parti, og stærkt antisemitisk. Det var også et balladeparti, der ville erobre gaden og samle utilfredse arbejdere op gennem antikapitalistisk propaganda.
En fjerde gruppe samledes omkring den tidligere socialdemokratiske vælgerforeningsformand i Lyngby, red. Jens Strøm. Han havde i 1938 havde stiftet det korporative Nationalt Arbejderparti.
Dertil kom smedemester Th. M. Andersen. Han var kommet i Folketinget i 1939 for Frits Clausens nazi-parti, DNSAP. Nu anmeldte han det nystiftede parti som folketingsgruppe i marts 1941 sammen med Sv. E. Johansen. Derfor blev han følgelig ekskluderet af DNSAP.
Wilfred Petersen blev hurtigt organisationsleder i Dansk Folkeparti og sad dermed på partiet, som fik et umiskendeligt præg af hans variation af nazismen.
Derfor forsvandt Pürschel hurtigt fra det ny parti, efterfulgt af Sv. E. Johansen og i marts 1943 af Th. M. Andersen. Allerede i slutningen af maj 1941 var Jens Strøm gået. Dermed var det første Dansk Folkeparti reduceret til en randbemærkning i vor politiske historie. Både Th. M. Andersen, Jens Strøm og Wilfred Petersen blev senere straffet for unational optræden mm under besættelsen.