Gækkebrev
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et gækkebrev er en specifikt dansk tradition fra påsken. Grundprincippet er at klippe et bestemt (ofte symmetrisk) mønster i et stykke papir og forsøge at få modtageren til at gætte hvem der har sendt brevet, ved at skrive "Mit navn det står med prikker" og så anføre det antal punktummer, som der er bogstaver i ens navn. Ofte skrives også et lille påskedigt.
Digtene spænder fra enkelte sætninger over vrøvlevers til de mere poetiske, her er eksempler:
- - gæk gæk gæk mit navn er blevet væk
- - Digtet i Vejle af 24 snegle, skrevet i Rom af kaptajn Vom, gæt så hvorfra brevet kom.
eller et mere poetisk
- - En Vintergæk en Sommernar, en Fugl foruden Vinger, en lille Ven, som har dig kær, en kærlig Hilsen bringer.
I dag er traditionen med at sende gækkebreve mest udbredt blandt børn, men sådan har det langt fra altid været. Gækkebrevene er en videreudvikling af de såkaldte bindebreve (se nedenfor) - i gækkebreve blev bindebrevenes knuder blot udskiftet med indviklede, knudelignende papirklip. Skikken blev i sin tid især brugt til flirt mellem unge mennesker, og et typisk gækkebrevsklip kunne fx være "kærlighedsknuden", hvor papirklippets knudemønster formede flere hjerter.
[redigér] Bindebrev
Gækkebrev er beslægtet med bindebrev. Hvis man på sin navnedag modtog et bindebrev og ikke kunne løse knuden (enten en gåde eller helt bogstaveligt en række knuder på en snor), måtte man give et gilde.
Bindebreve var ofte kunstfærdigt udskårne og dekorerede med farver, blomster og vers. De tidligste, kendte bindebreve er fra 1600-tallet. Blandt andet kender man et skrevet af Christian IV til hans frille Karen Andersdatter.