Mælkevejen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et lille udsnit af Mælkevejen fotograferet marts 2005 i New Mexico.
Forstør
Et lille udsnit af Mælkevejen fotograferet marts 2005 i New Mexico.

Mælkevejen er navnet på den galakse som Solen er en del af; en skiveformet ansamling af i størrelsesordenen 200.000.000.000 (to hundrede milliarder) stjerner. "Skiven" er 100.000 lysår i diameter, og Solen befinder sig et sted inde i denne skive, ca. 27.000 lysår fra midten.

Fra Jorden, der sammen med Solen befinder sig indenfor "skiven", ses Mælkevejen som en "stribe" hen over nattehimlen, hvor der er mange tætsiddende stjerner. Både galaksen og det "bånd" af stjerner den fremtræder som på nattehimlen, omtales som Mælkevejen.

Mælkevejsskiven har en "bule" på midten; galaksens facon sammenlignes ofte med to spejlæg lagt sammen med undersiderne mod hinanden. Astronomerne er efterhånden så godt som sikre på at der i centrum af denne "bule" findes et massivt sort hul.

360° Panorama over Mælkevejen, stykket sammen af billeder taget fra jorden.
Forstør
360° Panorama over Mælkevejen, stykket sammen af billeder taget fra jorden.
Mælkevejen som den formodes at se ud fra siden.
Forstør
Mælkevejen som den formodes at se ud fra siden.

Set fra en af siderne ligner Mælkevejen en "fyrværkerisol", med stjernerne ordnet i seks spiralformede arme.

"Nær"-billede at Mælkevejens centrum set med røntgenbriller. Centrum ses i midten af billedet, hvor den lyse hvide plet er. Røntgenstrålernes forskellige bølgelængder er vist med (falske) synlige farver.
Forstør
"Nær"-billede at Mælkevejens centrum set med røntgenbriller. Centrum ses i midten af billedet, hvor den lyse hvide plet er. Røntgenstrålernes forskellige bølgelængder er vist med (falske) synlige farver.

Armene ses meget tydeligt med resten af skiven som mørk baggrund, men det er egentlig lidt snyd, for de indeholder kun ca. 5% mere masse end resten af skiven.

Årsagen til, at spiralarmene ses så tydeligt, er den ganske enkle, at på grund af chockbølger, som med stor hastighed bevæger sig gennem skiven og komprimerer dens stof, er det netop her de nye, meget lysstærke, O- og B-stjerner dannes.

Uden om denne skiveformede region findes haloen; et kugleformet område der indeholder gamle stjerner: I modsætning til det skiveformede område findes der ikke interstellart gas og støv i dette område, og derfor dannes der ikke nye stjerner uden for skiveområdet.


[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: