De alliancefrie landes bevægelse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De alliancefrie landes bevægelse (engelsk Non-Aligned Movement (NAM)) består af over 100 lande som ikke er med i eller imod nogen anden magtblok. Bevægelsen arbejder for: nationers uafhængighed, udryddelse af fattigdom, økonomisk udvikling og imod kolonialisme og neo-kolonianisme.
Bevægelsens oprindelse var en konference holdt i Bandung, Indonesien i 1955. De nationer i verden som ikke var i en alliance udtrykte deres ønske om ikke at blive inddraget i den kolde krigs ideologiske øst-vest konflikt. Det første topmøde blev holdt i Beograd, Jugoslavien i 1961 med deltagelse af 25 lande. Mødet kom i stand på initiativ af Josip Broz Tito, daværende præsident for Jugoslavien. Ligeledes Nehru (Indien), Gamal Abdel Nasser (Ægypten) og Sukarno (Indonesien) var medvirkende til at det første møde kom i stand.
Bevægelsen har haft svært ved at finde et ståsted efter afslutningen på den kolde krig.
Af nuværende medlemmer kan nævnes: Indien, Indonesien, Iran, Nigeria, Saudi-Arabien, Tanzania, Thailand, Syd-Afrika og Ægypten.
[redigér] Se også
- G-77