Leptospirose
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||
|
|||||||||||
|
|||||||||||
|
Leptospirose skyldes infektion med spirokæter af familien Leptospira. En særlig alvorlig manifestation er Weils sygdom med icterus (gulsot), nyresvigt, lungebetændelse og øget blødningstendens. Andre alvorlige tilfælde kan være hjernehindebetændelse (meningittis), betændelse i hjertet (pericarditis / myocarditis) eller infektion i nyrene. I omkring. 90% af tilfældende har Leptospirose blot i en influenzalignende karakter.
Smitten sker gennem forurenet vand, enten indtaget eller gennem huden. Forureningen sker fra rotter, mus, vilde gnavere, hunde, svin og kvæg, og leptospirose er derfor en af zoonoserne. Sygdommen er sjælden i Danmark, men almindelig i tropiske og subtropiske områder. I Danmark er der størst smitterisiko i forbindelse med dambrug og kloakarbejde.
Behandlingen er penicillin eller tetracyklin.
[redigér] Leptospira
Leptospira er aerobe bevægelige bakterier, 0,1µm i diameter og 5-25µm lange. Leptospiraslægten har fire arter, der igen indeles serologisk i underarter.
- Leptospira canicola
- Leptospira grippotyphosa
- Leptospira interrogans
- Leptospira pomona
Den mest kendte (og farlige) variant er Leptospira interrogans serovar icterohaemorrhagiae.
Andre leptospiroser:
- L. autumnalis Prætibial feber eller Fort Bragg feber
- L. ballum
- L. bovis
- L. canicola Infektiøs gulsot
- L. grippotyphosa Marsk feber
- L. hebdomadis Syv-dages-feber
- L. mitis Svinehyrdesygdom
- L. pomona Svinehyrdesygdom