ADHD

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse. ADHD forveksles ofte med den noget mere kendte diagnose DAMP (Deficits in Attention, Motor control and Perception). Forskellen på ADHD og DAMP er, at DAMP-lidelsen også er forbundet med motoriske problemer. Personer, som lider af DAMP, har altså også problemer med at koordinere deres bevægelser. Det gør sig derimod ikke gældende for personer, der lider af ADHD.

ADHD giver sig til udtryk ved opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser, hyperaktivitet, og impulsivitet. Dog ikke nødvendigvis alle ting på én gang. Personer, som lider af ADHD, kan have store problemer med at begå sig socialt. De vil ofte støde andre folk fra sig, da de har vanskeligt ved at sætte sig ind i andres situation, har en lav tolerancetærskel, et højt frustrationsniveau og manglende selvkontrol.

Man taler om tre forskellige typer af ADHD:

  • ADHD – overvejende opmærksomhedsforstyrrelse
  • ADHD – overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
  • ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.

[redigér] Behandling

Børn med ADHD-lidelsen gives ofte det centralstimulerende medikament Ritalin/Ritalin Uno. Medicinsk behandling med ritalin er dog kun symptombehandling, og må aldrig være den eneste behandlingsform. ADHD er en kronisk tilstand, der ikke kan kureres. Derfor koncentrerer behandlingen sig først og fremmest om patientens omgivelser. Det er vigtigt at familien og omgangskredsen opnår en forståelse af, hvad det vil sige at lide af ADHD, så de kan tage de nødvendige hensyn.

[redigér] Se også