Havterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Havterne ?
Havterne.Foto: Toivo Toivanen og Tiina Toppila
Havterne.
Foto: Toivo Toivanen og Tiina Toppila
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Ciconiiformes
(Storkefugle)
Underorden: Charadrii (Vadefugle)
Infraorden: Charadriides
Parvorden: Charadriida
Overfamilie: Laroidea
Familie: Laridae (Mågefugle)
Underfamilie: Larinae
Tribus: Sternini (Terner)
Slægt: Sterna
Art: paradisaea
Videnskabeligt artsnavn
Sterna paradisaea
Pontoppidan 1763
Havternens udbredelse og trækmønster. Blå = vinterkvarterer. Rød = Sommerkvarterer. Grøn = Trækruter
Havternens udbredelse og trækmønster.
Blå = vinterkvarterer.
Rød = Sommerkvarterer.
Grøn = Trækruter

Havternen (Sterna paradisaea) er cirka 38 centimeter. Den minder meget om fjordternen i både levevis og udseende, fjordternen har sort næbspids og er mindre end havternen, den er også lige så almindelig en ynglefugl. Havternen er den fugl, som trækker længst, den yngler nemlig tit i de arktiske egne, men om vinteren holder den til i antarktiske egne. Turen fra overvintringsplads til redeplads og retur er cirka på 34.000 kilometer. Den lever af småfisk, som den dykker ned i vandet efter. Når ternen fisker står den helt stille over havet og udser sig et mål, på grund af dens store færdigheder i flyvning bliver den kaldt "havets svale".

Europas ældste havterne døde den 8. maj 2002 - den opnåede den høje alder af 31 år. Den sov ind næsten samme sted, som den blev udklækket på Hjelm Ø i farvandet mellem Lolland og Falster.

[redigér] Kilder/Henvisninger

Se også galleriet
»Havterne« i Wikimedia Commons.