Løgfrø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Løgfrø ?
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Rygstrengsdyr)
Klasse: Amphibia (Padde)
Orden: Anura (Frøer og tudser)
Familie: Ranidae (Frøer)
Slægt: Pelobates
Art: P. fuscus
Videnskabeligt artsnavn
Pelobates fuscus
Laurenti 1768

Løgfrøen (Pelobates fuscus) kendes bedst på de lodrette pupiller (ses i dagslys). Den er udelukkende nataktiv og findes idag oftest på sandede jorder, hvor den i dagtimerne ligger nedgravet. I områder med løgfrøer kan man i milde regnfulde sommernætter være heldig at se arten sidde langs vejen. Her fouragerer den på insekter, edderkopper og orme.

Arten er gået stærkt tilbage siden 1940'erne, men kan dog være overset mange steder da artens levevis er meget skjult.

Ynglehabitat og adfærd

Løgfrø-forekomst i et givet område erkendes "nemmest" ved at lytte til områdets vandhuller i yngleperioden (medio april/ultimo maj). Arten kvækker oftest under vand og mest hyppigt efter solnedgang. Dog kvækker arten gerne på særligt varme forårsdage i fuldt solskin. Som udgangspunkt starter hannerne med at kvække når den omgivende vandtemperatur når 9 grader. Oftest foregår kvækkeriet på ca. 30-50 cm dybde. Som regel kvækker hannerne helst fra områder med Tagrørsvegetation, Pindsvineknop sp. o. lign. Arten foretrækker at yngle i vandhuller absolut uden fisk, da disse effektivt æder artens yngel. Det hævdes, at hunnerne kan erkende vandhuller med fisk (hundestejler karuds o-lign) og efterfølgende fravælger sådanne.

Størst ynglesucces opnår arten i vandhuller, der opnår en høj vandtemperatur gennem sommeren (gerne lavvandede eller/og klarvandede med fuld solindstråling). Tørrer vandhullet samtidig ud nu og da, optimeres dets egnethed som ynglehabitat yderligere, da udtørringen medfører uddøen af flerårige vandlevende rovdyr som ellers prædaterer effektivt på haletudser.

Haletudser

Haletudserne er let genkendelige i slutfasen af larvestadiet, da disse bliver væsentligt større end øvrige danske paddearter.

Artens navn skyldes dens evne til at afgive en lugt af hvidløg. Lugten erkendes tydeligst ved håndtering. Iøvrigt kan arten i stresssituationer afgive høje "panik"skrig.

Plejetiltag på land

Der eksisterer meget få videnskabelige undersøgelser om artens krav/præferencer til den terrestiske habitat, herunder hvilke plejetiltag på land, som kunne begunstige en større overlevelse af de voksne dyr. Hidtil har hovedvægten af Løgfrø-naturpleje koncentreret sig om at optimere ynglehabitaten. Såfremt man ønsker at forbedre den terrestiske habitat må det antages at ekstensiv afgræsning, samt meget "overfladisk" markarbejde (harvning)kan hjælpe arten. Begge tiltag hindrer græs/urtetilgroning og formodes at fremme tætheden af biller, myrer og edderkopper mv. samt forbedrer "udsynet" i løgfrøhøjde..

Billede:P.fuscus tadpole 2005 J.Lausen.jpg

[redigér] Eksterne henvisninger

Se også galleriet
»Løgfrø« i Wikimedia Commons.