Bosnien-Hercegovina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bosna i Hercegovina
Босна и Херцеговина
Bosnien-Hercegovinas flag Bosnien-Hercegovinas nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Intermeco
Bosnien-Hercegovinas placering
Hovedstad Sarajevo
43°51′ N 18°22′ E
Største by Sarajevo
Officielle sprog Bosnisk, kroatisk, serbisk
Regeringsform
Præsidenter


Premierminister
Republik
Sulejman Tihić
Borislav Paravac
Ivo Miro Jović
Adnan Terzic
Uafhængighed
 • Erklæret
Fra Jugoslavien
5. april 1992
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
51.129 km² (nr. 125)
Ubetydeligt
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
4.430.494 (nr. 118)


78,7/km² (nr. 90)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
9,52 mia. USD (nr. 102)
6.500 USD (nr. 82)
Valuta Konvertibilna mark (BAM)
Tidszone
 • Sommer (DST)
CEST (UTC+1)
CEST (UTC+1)
Internetdomæne .ba
Telefonkode +387
Franz Ferdinand og Sophie i Sarajevo
Forstør
Franz Ferdinand og Sophie i Sarajevo
Bosnisk muslimsk SS "Sandzar-division"
Forstør
Bosnisk muslimsk SS "Sandzar-division"
Tekst på plakaten: Kroater fra Herceg-Bosna. De store førere Adolf Hitler og føreren Dr. Ante Pavelic kalder jer til forsvar af jeres ildsteder (læs som: hjem). Meld jer i rækkerne af de frivillige kroatiske SS-enheder.
Forstør
Tekst på plakaten: Kroater fra Herceg-Bosna. De store førere Adolf Hitler og føreren Dr. Ante Pavelic kalder jer til forsvar af jeres ildsteder (læs som: hjem). Meld jer i rækkerne af de frivillige kroatiske SS-enheder.

Bosnien-Hercegovina (Bosna i Hercegovina), en tidligere republik i Jugoslavien, er et land i Sydøsteuropa, omgivet af land på alle sider undtagen i syd, hvor landet har adgang til Adriaterhavet. Grænselandene er Kroatien i vest, Montenegro og Serbien i øst.

Bosnien-Hercegovina er delt i to enheder:

  • Føderationen af Bosnien og Hercegovina, der er domineret af bosniakker (bosniske muslimer) og kroater.
  • Republika Srpska (RS), der er domineret af serbere.

Brčko (BD) i det nordlige Bosnien er en selvstændig administrativ enhed under Bosnien-Hercegovina, og den enhed er hverken del af Føderationen eller RS.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

I oldtiden en del af Illyrien, tilhørte siden skiftevis de slaviske middelalderriger og Østrig-Ungarn.

Fra 1415-1878 under det Osmanniske Rige, og områdets muslimer var tilhængere af Sultanen. I 1875 var der en bondeopstand, og dele af befolkningen flygtede til Østrig-Ungarn og Serbien.

I 1878 samlede Rigskansler Bismarck stormagterne til Berlinerkongressen. Samme år blev Bosnien og Hercegovina underlagt Østrig-Ungarn, selvom landet stadig formelt var en del af Det Osmanniske Rige, men aftalen gav Østrig-Ungarn ret til at besætte og forvalte området. Inden papirerne nåede at blive underskrevet i Paris, marcherede den østrig-ungarske hær ind i Bosnien. Halvdelen af befolkningen var serbere, som modsatte sig den østrig-ungarske magt.

Den 7. oktober 1908 erklærede Østrig-Ungarn Bosnien og Hercegovina som annekterede og indlemmede i Østrig-Ungarn. Dette udløste et voldsomt oprør i Serbien, som mente, at Bosnien skulle høre under Serbien, og som derfor forstod det som en krigserklæring mod Serbien.

Der blev oprettet terror- og partisangrupper. Den førende gruppe var "Den Sorte Hånd" ledet af oberst Dimitrijević fra den serbiske efterretningstjeneste. Under hans ledelse voksede en ny slags nationalister frem. Den 19-årige nationalist Gavrilo Princip planlagde sammen med Den Sorte Hånd at myrde den østrigske tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo den 28. juni 1914. Den 28. juni var en mytisk dato for serberne, idet de på denne dag i1389 var blevet slået på Kosovo Polje (Solsortesletten) af den tyrkiske sultan, hvorefter tyrkerne blev i landet som herskere i 500 år - se også Serbien.

Den 28. juni 1914 ankom den østrig-ungarske tronfølger ærkehertug Franz Ferdinand sammen med sin hustru Sophie til Sarajevo. Ved modtagelsen blev der kastet bomber mod ham, men der skete ham ikke noget. Han blev sur, og efter sigende skulle han have sagt: "Her kommer man på besøg, og så kaster de bomber efter én". Efter episoden fortsatte kortegen igennem byen. Langs med ruten var der posteret 6 attentatmænd, og kortegen standsede tilfældigvis ved Gavrilo Princip, som skød 2 gange, inden han blev overmandet. Efter dette blev serbiske forretninger i Sarajevo ødelagt og plyndret.

I oktober 1914 blev Gavrilo Princip stillet for retten i Sarajevo, hvor han sagde: "Jeg er nationalist, jeg er jugoslav, et forenet Jugoslavien vil kræve endnu flere liv". Han fik 20 års fængsel af den østrig-ungarske domstol og blev sendt til afsoning i Therezenstadt-fængslet i det nuværende Tjekkiet (stedet blev af tyskerne brugt som KZ-lejr i 2. Verdenskrig). Med attentatet var lunten tændt, og de to fjender, Østrig-Ungarn og Serbien, stod nu direkte overfor hinanden.

Den 28. juli 1914 underskrev kejser Franz Josef krigserklæringen mod Serbien, og det udløste 1. Verdenskrig. Rusland mobiliserede for at støtte Serbien, Tyskland for at støtte Østrig-Ungarn, og Frankrig mobiliserede for at kunne kæmpe mod Tyskland. Serberne erklærede, at deres mål var en forening af alle serbere, kroater og slovener, og kroaterne indgik aftale med dem om det samme. Efter afslutningen af 1. Verdenskrig faldt det såkaldte "fængsel Østrig-Ungarn".

Den 1. december 1918 proklamerede den serbiske kong Aleksander serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige, som strakte sig fra den østrigske til den græske grænse (inkl. det sydlige Kärntnen, Dalmatien, Montenegro og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Midt imellem lå Bosnien, og Serbien var den eneste magt, som kunne give den nye stat stabilitet efter krigen.

Under 2. Verdenskrig var Bosnien og Hercegovina indlemmet i Den Uafhængige Stat Kroatien og havde flere bosniske SS-divisioner, som kæmpede sammen med tyskerne mod de jugoslaviske partisaner. Den grusomste af dem var "SS-Sandzar divisionen" og dette blev aldrig glemt af den øvrige jugoslaviske befolkning.

[redigér] Geografi

  • Bosnien - området er på 42.115 km².
  • Hercegovina - området er på 9.449 km² og omfatter området syd for Sarajevo og ned til Adriaterhavet.

[redigér] Se også

[redigér] Kilde

  • Istorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija (makedonske skolebøger)


Store byer i Bosnien og Hercegovina
Sarajevo | Jajce | Doboj | Zenica | Bugojno | Tuzla | Konjić | Mostar | Livno


Tidligere jugoslaviske republikker
Bosnien og Hercegovina | Kroatien | Montenegro | Makedonien | Slovenien | Serbien
Hovedstæder i de tidligere jugoslaviske republikker
Beograd | Ljubljana | Podgorica | Sarajevo | Skopje | Zagreb