Ole Sarvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ole Sarvig (27. november 1921 - 4. december 1981) var dansk forfatter. Han var mest kendt for lyrikken, men skrev også syv romaner samt essays mm. om billedkunst, som han interesserede sig levende for. Hans digt, Regnmaaleren fra debuten Grønne digte (1943) er medtaget i Kulturkanonen.

[redigér] Biografi

Ole Sarvig blev student i 1940. Han boede i udlandet i flere omgange, blandt andet i Spanien i 1954-1962. Han var endvidere kunstkritiker ved Information og kunstkonsulent ved DR. Han blev medlem af Det danske Akademi i 1972.

Sarvig arbejdede i sit forfatterskab med metafysik og etik og skildrer det moderne intellektuelle menneskes problemer.

[redigér] Udgivelser (uddrag)

  • Grønne digte (1943)
  • Jeghuset (digte, 1944)
  • Mangfoldighed (digte, 1945)
  • Legende (digte, 1946)
  • Menneske (digte, 1948)
  • Edvard Munchs Grafik (kunstkritik, 1948)
  • Krisens Billedbog (kunstessays, 1950)
  • Min Kærlighed (digte, 1952)
  • Stenrosen (roman, 1955)
  • De Sovende (roman, 1958)
  • Havet under mit Vindue (roman, 1960)
  • Limbo (roman, 1963)
  • Spirende digte (1967)
  • Glem Ikke' (roman, 1972)
  • Sejlads (tv-dramatik, 1974)
  • De rejsende. En undergangsroman (1978)

[redigér] Anerkendelser (uddrag)

  • Emil Aarestrup Medaillen (1965)
  • Det Danske Akademis Store Pris (1967)