Ikke-romerske borgere
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En ikke-romersk borger var en borger, der i antikkens Rom oftest var slave eller arbejder. Som ægte romersk borger havde man adgang til forskellige ting, man kunne opnå magt og var i det hele taget respekteret og anerkendt af både kejseren, senatet etc. Som slave var man en ærbødig undersåt, og skulle tjene sin herre, der havde fuld kontrol over en. En slave kunne kun komme fri fra arbejdet, ved at købe sig fri, eller blive romersk borger. F. eks. var soldaternes fordel bla. at blive romerske borgere, de havde flere rettigheder i byen, skønt de bare var slaver for det antikke styre.