Diskussion:Treenigheden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Artiklen forklarer faktisk ikke, hvad treenigheden er. --Palnatoke 14. mar 2005 kl. 21:24 (CET)

Da det Ny Testamente enstemmigt identificerer Jesus med Kristus, burde det nævnes at Treenighedsbegrebet (-læren) ikke findes i NT. Da denne bog er af central betydning – ikke mindst i Protestantismen – er det ikke overraskende at Treenighedslæren gennem århundrederne har giver anledning til dogmatiske stridigheder.

Vi har her et emne som i usædvanlig grad kræver faglig indsigt når der skal skrives om det.

Sebastjan 15 mar. 2005 kl. 08:15 (CET)


Mennesket er skabt i guds billede og heligånden er en due, og Jesus-kristus er en barn som vokser og lever på jorden. Disse tre er bestemt til at være en og samme gud. Det er noget som man ved (eller tror på,) som kristen. Og det kan vil ikke være mere mærkligt end at en sommerfugl kan ændre sig fra at være: æg til at blive lave og sommerfugl. Gud kunne skabe verden på 6dage så han kan selvføligt også ændre sin sikkelse. Haabet 14. aug 2005 kl. 11:56 (CEST)

[redigér] Priestley som kirkefader?

Der er uden tvivl mange som har skrevet om Treenigheden, men det virker overraskende at se kemikeren Joseph Priestley anført blandt kirkefædrene. -- Sebastjan 14. aug. 2005 kl. 12:00 (CEST)

Priestley var kemiker, ja, men også arianer. Engelske unitarer regner ham for en af de store. --Palnatoke 3. jan 2006 kl. 12:18 (CET)
Det være langt fra mig at ville "benægte fakta". Men vi er ikke engelske unitarer. Andre navne end Priestleys kunne med samme eller større ret have været anført. -- Sebastjan 03. jan. 2006 kl. 12:30 (CET)
Uden tvivl - historien om treenigheden er lang og knudret. --Palnatoke 3. jan 2006 kl. 13:12 (CET)

[redigér] Bibelskribenter?

Til mine tidligere fremførte betænkeligheder til artiklen må jeg have lov at tilføje:

fremtrædende bibelskribenter som Paulus, Peter og Johannes som eksempler, var fuldt overbeviste om at Jesus og Gud var adskilte personer

Udtrykket bibelskribenter giver det indtryk at vi kender forfatterskabet til visse af Ny Testamentes bøger. Dette kan kun sikkert hævdes om visse af Paulus' breve (Hauptbriefe). Man må spørge hvilken Johannes der hentydes til. Og hvad de var fuldt overbeviste om, kan vi kun formode. -- Sebastjan 03. jan 2006 kl. 09:35

Jeg vil være tilbøjelig til at mene, at den seneste ændring fra 80.167.12.243 burde rulles tilbage. Ud over POV-udsagnet herover (forskellige grupperinger har absolut ikke ment, at det fremgår af bibelteksterne) og andet fremførte af Sebastjan, er der fx også et fejlstavet ord (explicit). Det eneste nyttige, der blev tilføjet, var, at dogmet ikke er eksplicit formuleret i Bibelen, men det fremgår altså også inddirekte i første linje i det næste afsnit. --Heelgrasper 3. jan 2006 kl. 20:31 (CET)

[redigér] Billedlig fremstilling

Det nylig tilføjede billede er, set fra et vestkirkeligt synspunkt, usædvanligt, om ikke ukorrekt. Skal Helligånden afbildes, er det normalt som en (nedadflyvende) due, ikke som en menneskelig skikkelse. -- Sebastjan 15. jan. 2006 kl. 09:40 (CET)

Ja den er omtalt som en due, som steg ned til Jesus da han blev døbt. Jeg tror at billedet forestiller Jesus, Gud og Peter eller Johannes Haabet 15. jan 2006 kl. 09:47 (CET)
Det er usædvanligt, ja. Jeg har bladret lidt i Nordisk familjebok og ikke fundet en nærmere beskrivelse af billedet, så jeg ved ikke mere om det end man kan se på Commons. --Palnatoke 15. jan 2006 kl. 10:16 (CET)
De tre figurer har korsglorier, som alene tilkommer guddommens personer, ikke apostle eller andre helgener. -- Sebastjan 15. jan. 2006 kl. 10:20 (CET)
I højere grad end det ville være usædvanligt at fremstille Helligånden som en person ville det være at fremstille Peter eller Paulus uden deres attribut. I det fransk håndskrift fremgår det sandsynligvis også tydeligt af sammenhængen, at der er tale om treenigheden.
Et mere sædvanlig fremstilling af treenigheden kunne være en såkaldt nådefader, hvor Gud fader holder sin døde søn i hænderne og en due ses over dem. På http://altertavler.dk kan en sådan fx ses på altertavlen fra Oure Kirke. Der er også flere billeder af en sådan nådefader på Commons (figur 1). En anden traditionel måde at fremstille treenigheden på ses i figur 2 og en tredje på figur 3. Den sidste har nogle teologisk pointer. En af disse ville måske være at foretrække (den sidste findes vist i en mere anvendelig version på den engelske Wikipedia, hvor de netop bruger den i artiklen om treenigheden). --Heelgrasper 15. jan 2006 kl. 10:22 (CET)
Figur 1
Forstør
Figur 1
Figur 2
Forstør
Figur 2
Figur 3
Forstør
Figur 3
Fra den sidste har jeg udklippet selve treenigheden. --Palnatoke 15. jan 2006 kl. 10:42 (CET)
Figur 4
Forstør
Figur 4