Megadeth
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Megadeth er et amerikansk thrash metal-band, med Dave Mustaine som frontman. Gruppen blev stiftet i 1983, opløst i 2002, og gendannet i 2004.
[redigér] Baggrund
Kort tid efter at Dave Mustaine blev sagt op som Metallicas leadguitarist pga. alkoholproblemer og personkonflikt, stiftede han Megadeth sammen med bassisten David Ellefson. Mustaine blev gruppens forsanger, primære sangskriver, og leadguitarist. Gar Samuelson og Kerry King (kendt fra gruppen Slayer) blev hyret til at spille trommer og guitar. King blev dog erstattet af Chris Poland senere i samme år.
Sent i 1984 skrev Megadeth kontrakt med Combat Records, og i maj af 1985 udgav de Killing Is My Business... And Business Is Good!. Gruppen fik et budget af $8.000 til at indspille og mixe albummet, men da halvdelen af denne sum efter sigende blev brugt til at købe stoffer, blev lydkvaliteten ikke optimal. Selv med sin relativt dårlige produktion, blev albummet en successfuld blanding af speed og thrash metal såvel som punk rock.
I november af 1986 udkom Megadeths andet album, Peace Sells... But Who's Buying? som bliver anset af mange kritekere som Megadeths bedste album, og en banebrydende thrash metal udgivelse. Bedre produktion, og mere komplekse numre gjorde at Megadeth blev anset som en af de Big Four af thrash metal, sammen med Slayer, Metallica og Anthrax. Senere i samme år flyttede Megadeth til Capitol Records, som også købte rettighederne til Peace Sells... fra Combat.
Samuelson og Poland blev fyret fra gruppen efterfølgende en turné af Hawaii, og der gik rygter om gruppens stofmisbrug. Jeff Young på guitar og Chuck Behler på trommer blev hyret til at ersatte Samuelson og Poland.
Denne nye inkarnation af Megadeth udgav så i marts af 1988 albummet So Far, So Good... So What!. Albummet blev dog ikke særlig successfuld, og mange fans mente at der kun var få gode numre på pladen. Heraf var "In My Darkest Hour" og "Mary Jane" nok de mest kendte. En cover-version af Sex Pistols nummeret Anarchy in the UK var især hadet af fans, og blev set som et symbol på det fiasko som So Far, So Good... var blevet til.
Allerede i 1989 blev Young og Behler fyret, til fordel for Marty Friedman og Nick Menza. Denne inkarnation af Megadeth blev til den der holdt længst, såvel som den mest successrige, med fire velsælgende albummer.
Albummet Rust In Peace udkom i 1990, og bliver stadig anset af mange som det mest komplekse og underholdende speed/thrash metal album nogensinde. Mustaines kyniske og intelligente tekster, gruppens rå, hurtige thrash-metal riffs blev endelig indspillet med en ordentlig og klar produktion, som gjorde det muligt at høre alle nuancerne i gruppens guitarkompositioner.
I juli af 1992 udgav Megadeth Countdown To Extinction. Albummet blev en kæmpe-success med det samme, nåede andenpladsen på den amerikanske Billboard liste, og blev multi-platin. Mustaine selv sagde at han målte alt fremtidigt success mod Countdown. Albummet har numre med mere simple strukturer, en stærk melodisk sans, og sangstemmen er bragt mere tydeligt frem i mixen. Megadeth integrerede dog disse ændringer ind i deres egen stil, og teksterne var igen meget kyniske, ironiske og politiske. Nummeret Architecture of Aggression bruger lydene af ABC og CNN journalister der kommenterer på de første skud af den første Irak-krig, og Foreclosure of a Dream, som handler om den økonomiske recessions følger for amerikansk landbruger, har en sample af "read my lips"-løftet af George H. W. Bush om at sænke skatter (hvilket han senere brød).
[redigér] Medlemmer
- Dave Mustaine (vokal, guitar), 1983-
- Kerry King (guitar), 1983-1984
- Dave Ellefson (bas), 1983-2002
- Lee Rausch (trommer), 1983-1984
- Chris Poland (guitar), 1984-1986, 2004-
- Gar Samulson (trommer), 1984-1986
- Jeff Young (guitar), 1987-1989
- Chuck Behler (trommer), 1987-1989
- Nick Menzer (trommer), 1989-1998
- Marty Friedman (guitar), 1990-2000
- Jimmy DeGrasso (trommer), 1998-2002
- Al Pitrelli (guitar), 2000-2002
- Jimmy Lee Sloas (bas), 2004-
- Vinnie Colaiuta (trommer), 2004-