Aftaleloven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Aftaleloven fastsætter regler for, hvorledes aftaler indenfor formueretten indgås, herunder regler for anvendelse fuldmagt.

[redigér] Aftaleindgåelse

Ved indgåelse af aftaler fastsætter loven følgende procedure:

  1. Der fremsættes et tilbud.
    • Når tilbuddet er kommet frem, er det bindende.
    • Annoncer og tilsvarende opfattes ikke som tilbud, men som opfordring til at give et tilbud.
  2. Tilbuddet accepteres.
    • Kommer accepten for sent eller er den på anden vis ikke i overensstemmelse med tilbuddet, opfattes den som et nyt tilbud.
    • Afslås et tilbud, er dette straks gældende.

Man kan således ikke passivt indgå en aftale. Dette gælder også gaver, idet gaver kan indeholde forpligtelser; gaven skal modtages for at være "gyldig".

[redigér] Ugyldighed

En række forhold kan gøre en indgået aftale ugyldig:

  • Tvang (§§ 28-29).
  • Svig (§ 30).
  • Urimelig udnyttelse af vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller afhængighedsforhold (§ 31).
  • Forvanskning (§ 31).
  • I strid med almindelig hæderlighed (§§ 33 og 36).

Er aftalen ugyldig, skal den betragtes som ikke indgået.

[redigér] Eksterne henvisninger