Nederlandsk (sprog)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nederlandsk (Nederlands) | |
---|---|
Tales i: | Nederland, Belgien, Surinam, Nederlandske Antiller |
Modersmål for: | 25 millioner |
Fremmedsprog for: | ? |
Ranglisteplacering: | ' |
Sprogfamilie: | Germansk |
Ordstillingsparametre: | SVO AN DemN GenN NumN Prep NRel |
Officiel status | |
Officielt sprog i: | Nederland, Belgien, Surinam, Nederlandske Antiller |
Sprognævn: | De Nederlandse Taalunie |
Sprogkoder | |
ISO 639-1 | nl |
ISO 639-2 | |
Ethnologue-kode | |
Se tillige: Sprog |
Nederlandsk eller hollandsk og flamsk er det sprog som tales i Nederland og i den nordlige halvdel af Belgien (hovedsagligt delstaten Flandern). Nederlandsk tales også i Surinam, Aruba og de Nederlandske Antiller. Desuden tales en afledt form, Afrikaans, i store dele af det sydlige Afrika.
Flamsk bruges normalt som samlebetegnelse for den form for nederlandsk der tales i Belgien. Dialekter såsom f.eks. Limburgsk går dog på tværs af landegrænserne.
Selvom det normalt betegnes som enten hollandsk eller flamsk er der ikke tale om to forskellige sprog. Nederland og Belgien har en aktiv harmoniseringspolitik, der sikrer, at der er fælles retskrivnings- og grammatiske regler, selvom anvendelse af ord og udtale kan variere.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Dialekter og regionalsprog
Inden for det nederlandske sprogområde findes der mange forskellige dialekter og bl.a. regionalsprogene nedersaksisk og limburgsk. Det nedersaksiske regionalsprog tales også på den anden side af grænsen i Tyskland, hvor det ofte betegnes som 'plattysk'. I virkeligheden danner nederlandske dialekter således et kontinuum med tyske dialekter, hvor man dog trækker en grænse mellem højtyske og lavtyske dialekter. Siden det tyske og de nederlandsk/belgiske rigsmål er baseret på højtyske og vestnederlandske dialekter henholdsvis er de tilstrækkelig forskellige fra hinanden for at kunne betragtes som separate sprog.
[redigér] Dialekter af nederlandsk
- Hollandsk - tales i nederlandske provinser Nord- og Syd-Holland, samt størstedelen af Utrecht.
- Zeeuws - tales i nederlandsk provins Zeeland.
- Nedersaksisk - tales i nederlandske provinser Overijssel, Drenthe, Groningen samt dele af Gelderland. (i 1995 anerkendt som regionalsprog)
- Nordbrabantsk - tales i nederlandsk provins Nord-Brabant, samt dele af nederlandske provinser Gelderland og Utrecht.
- Belgisk brabantsk - tales i belgiske provinser Flamsk Brabant og Antwerpen.
- Limburgsk - tales i nederlandsk provins Limburg og belgisk provins Limburg. (i 1997 anerkendt som regionalsprog)
- Flamsk - tales i belgiske provinser Østflandern og Vestflandern, i den sydlige del af den nederlandske provins Zeeland, samt i dele af Nord-Frankrig omkring Dunkirk.
kilde: Hoppenbrouwers, 2001
[redigér] Nederlandsk og dansk
Danskere opfatter ofte nederlandsk som en "blanding mellem tysk og engelsk". Årsagen til denne opfattelse er som regel, at man genkender elementer fra både tysk og engelsk; nederlandsk er imidlertid ikke en blanding mellem disse to moderne sprog. De germanske dialekter i de højtyske områder, som det moderne tyske sprog er baseret på, har gennemgået den germanske lydforskydning. Denne forvandling har dog ikke påvirket de vestgermanske sprog, som er forløbere for de lavtyske dialekter, samt engelsk og nederlandsk. Selv om nederlandsk i struktur minder om det nært beslægtede tysk, deler det derfor fortsat kendetegn med engelsk, der på et meget tidligt stadium har udskilt sig fra de vestgermanske sprog.
Eftersom nederlandsk er tætbeslægtet med plattysk, er der en stor gensidig forståelse mellem talere af dansk og nederlandsk – i hvert fald på skrift. Plattysk har nemlig haft meget stor indvirkning på dansk i middelalderen, og omkring 40% af det danske vokabular og udtryk er afledt af plattysk. I udtale adskiller sprogene sig dog markant (se nedenfor).
At nederlandsk på Holbergs tid uden større vanskelighed blev forstået i København, kan ses af hans komedier; se f.eks. her.
[redigér] Udtale
Udtale af nederlandsk adskiller sig markant fra det beslægtede tysk og fra dansk, på trods af den relative læselighed af sproget. I modsætning til f.eks. dansk er der i nederlandsk rimelig klar sammenhæng mellem skrift og udtale. På nederlandsk kan vokaler fordobles for at indikere vokalens varighed. Samtidig vil en fordoblet vokal få en anden kvalitet. F.eks. udtales 'a' i hak (hakke) som 'a' i dansk dam og 'aa' i 'haak' (krog) som 'ar' i dansk larm. En enkel vokal udtales dog også som 'dobbelt' hvis den efterfølges af en enkel konsonant og en vokal igen. F.eks. udtales 'a' i haken (kroge) det samme som 'aa' i haak (krog). I gamle dage plejede man dog at stave det som haaken.
De fleste konsonanter udtales som på dansk, med nogle markante undtagelser. Udtalen af det danske 'g' (som et stemt velært lukke, IPA [g]) er ukendt på nederlandsk, hvor bogstavet i stedet får en raspende lyd. I nordnederlandske dialekter er udtalen hårdere end i sydnederlandske dialekter, hvor det er mere som tysk 'ch'. Det samme gælder udtale af nederlandsk 'ch'. I sydnederlandske dialekter er der dog en subtil forskel mellem 'g' og 'ch'.
Udtalen af 'r' er meget variabel og kan være afhængig af placering i ordet, dialekt eller endda individet. På flamsk og det belgiske nederlandsk udtales r'et som regel med tungspidsen, undtagen limburgsk. På hollandsk rulles r'et af nogle med tungspidsen og af andre i halsen.
Det nederlandske sprog kender en række ret unikke tvelyde, nemlig au, ou, ij, ei, eu, og ui. Tvelydene au og ou udtales det samme, nemlig som dansk av. Tvelydene ij og ei udtales også det samme, men der er ikke en klar dansk ækvivalent. Udtalen ligger mellem dansk ej og æ, og lyder lidt som æ-i. Der findes heller ingen dansk ækvivalent til tvelyden ui, men udtalen lyder lidt som a-y, ikke som oj som det sædvanligt bliver udtalt. Tvelyden eu udtales som øv.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Sprog i Nederland - en beskrivelse af dialekter og regionalsprog
- Lowlands Talk - om de nederlandske dialekter og regionalsprog
- Dutch for English speakers (from Wikibooks)
- Nederlandsk.net - hjemmeside som argumenterer for brug af ordet nederlandsk frem for hollandsk.

EU's officielle sprog |
dansk | engelsk | estisk | finsk | fransk | græsk | italiensk | lettisk | litauisk | maltesisk | nederlandsk | polsk | portugisisk | slovakisk | slovensk | spansk | svensk | tjekkisk | tysk | ungarsk |
Traktatsprog |
irsk |
Sprog med lokal officiel status, der ikke er EU-sprog |
baskisk | catalansk | frisisk | galicisk | letzeburgisk | walisisk |