Maurer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggerne på Den iberiske halvø og i Maghreb (Nord-Afrika) i middelalderen.
I 711 begyndte de erobringen af Iberia, som var fuldført i løbet af fem år. I 718 begyndte så reconquista, den langvarige kristne generobring som skulle fortsatte helt til 1250 i Portugal og 1492 i Spanien.
Et forsøg på at erobre områder nord for Pyrenæerne endte i 732, da Karl Martell slog maurerne i Slaget ved Poitiers. Den oprindelige mauriske stat strækte sig ud over det meste af dagens Spanien og Portugal, men i 750-tallet opstod der indre konflikter, der splintrede staten i en række mindre fyrstedømmer underlagt Córdoba-kalifatet.
De kristne områder i nord og vest blev langsomt men sikkert generobret, således at løbet af de næste århundreder kom Galicien, León, Navarra, Aragonien, Catalonien, Portugal og Kastilien under kristen kontrol. Man fik så en periode med gensidig tolerance, hvor maurere, kristne og jøder levede sammen. I 1031 kollapset Kalifatet Cordoba, og det islamiske området i Spanien blev derefter regeret af nordafrikanske maurere.
I 1212 blev maurerne drevet ud af Spanien af en kristen koalition under Alfonso VIII af Castilla. Det eneste tilbageværende mauriske rige var Kongedømmet Granada, som overlevede frem til den sidste hersker, Boabdil, kapitulerede den 2. januar 1492.
De tilbageværende muslimer blev tvunget til at vælge mellem at konvertere til kristendommen eller at forlade Spanien. En del valgte at blive; deres efterkommere blev kendt som moriscos og var en vigtig del af bondebefolkningen i flere områder indtil de blev forvist mellem 1609 og 1614. De fleste af de som forlod Spanien rejste til Marokko, Algeriet og Tunesien hvor de bidrog til at sætte præg på disse landes kultur. Det var også en ikke ubetydelig andel som blev sørøvere.
Fremstilling af maurere, gerne meget mørke og med et udseende mere typisk for negre, er meget almindelig i europæisk heraldikk.