J.L. Lund
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Johan Ludvig Gebhard Lund (Kiel 1777 - København 1867) uddannedes sammen med bl.a. Caspar David Friedrich på Det Kongelige Danske Kunstakademi og på akademiet i Dresden, hvorefter han for en tid malede hos Jacques-Louis David i Paris. Under sine to efterfølgende studierejser til Italien i 1802-1810 og 1816-1819 omgikkes han især den tyske malergruppe Nazarenerne og studerede med dem den tidlige italienske malerkunst, som i samtiden betegnedes som primitiv. Han søgte i 1809 det ledige professorat efter Abildgaards død, men tildeltes først ansættelse på akademiet i 1818. Blandt hans nærmeste elever var historiemalere som Ditlev Blunck, men særlig stor betydning fik han for den efterfølgende generation af landskabsmalere som J. Th. Lundbye, Dankvart Dreyer og P. C. Skovgaard.