Funktionsharmonisk analyse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Funktionsharmonisk analyse er en analyseteknik inden for musik. Teknikkens mål er at placere og beskrive akkorder i henhold til hinanden. Den tonale kadence i dur indeholder samtlige toner i en dur-skala, og udgøres af de tre grundakkorder inden for funktionsharmonik: Tonika, subdominant og dominant. i C-dur er disse akkorder:

Tonika: C-dur Subdominant: F-dur Dominant: G-dur

Man beskæftiger sig yderligere med parallel-akkorder. De tre ovennævnte akkorder har alle en parallelakkord:

Tonikaparallel: A-mol Subdominantparallel: D-mol Dominantparallel: E-mol

Disse akkorder er dannet som mol-akkorder en lille terts under udgangspunktet.

Desuden findes der begreber som;

  • Ufuldkommen dominant: Dominant 7-akkord hvor grundtonen er udeladt.
  • Subdominant 6-akkord: subdominant med sekst tilføjet
  • Ufuldkommen subdominant: Subdominant-6 hvor kvinten er udeladt (svarer til subdominant-parallel men med dennes terts som grundtone).
  • Bidominant: Dominant-akkord, hvis toner ligger uden for den givne toneart.
  • Tritonus-substition: Dominanten erstattes af mol- eller dur-akkorden en tritonus fra dominant-akkordens grundtone.
  • Dominant-none akkord: Dominant-7 akkord hvor en lille none er tilføjet.