Dansk grammatik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering
Denne artikel er ikke blevet formateret efter Wikipedias standard om afsnit, interne links, o.l.
Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

TO KØN - Dansk har to køn intetkøn (et) og fælleskøn (en). Visse dialekter anvender tre køn (bl.a. bornholmsk). Kønnet er styrende for refleksive pronominer (henførende stedord), som fx sin/sit og det/den. Kønnet styrer også endelsen på ord. Det er entydigt hvilket køn et ord har. Visse ord kan "skifte køn". Fx siger flest danskere (2006) "et kompliment", hvor det tidligere var mest hyppigt med "en kompliment". Cirkus er et andet ord, som har kønsproblemer. Her kan det både hedde et/en cirkus. Det er dog undtagelser. En lille hjælp er at overbegreber som regel hedder et, fx et dyr, et værktøj og et møbel, men konkrete ting oftere hedder en, fx en elefant, en hammer og en stol. Der findes dog en del undtagelser.

DANSK SPROGNÆVN OG SPROGNORM - Dansk grammatik er normstyret, dvs. at sproget hele tiden forandrer sig efter hvordan danskerne bruger deres sprog, og hvad der er "mest normalt". Dansk Sprognævn "overvåger" danskernes sprogbrug og tilgangen af nye ord. Populært sagt, så skal et ord optræde mange steder og bruges af mange før det kommer med i Dansk Retskrivningsordbog. Bemærk at Dansk Sprognævn giver "anbefalinger" til sprogbrug.

SPROGKRIGE - De mest berømte debat om sprogforandringer er vel nok "majonæsekrigen" (om hvorvidt man kunne skrive majonæse/mayonnaise; roastbeef/rostbøf) og "kommakrigen" (om enhedskomma frem for rent grammatisk komma). Der er store følelser i spil, når danskerne diskuterer deres sprog og stavemåder.

Andre sprog