Kommunalreformen (1970)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den 1. april 1970 blev den største kommunalreform i danmarkshistorien gennemført. Før 1970 var der mere end 1.300 købstads- og sognekommuner. Sognekommunerne var fordelt på 24 amter. Sådan havde det i det store hele været siden begyndelsen af 1800-tallet. Amterne førte kontrol med sognekommunerne, men ikke købstæderne. Det var først omkring 1960, at amtsrådene blev valgt demokratisk.
Ved en række kommunesammenlægninger blev antallet skåret ned fra 1386 til 275, og antallet af amter blev reduceret fra 25 til 14, ligesom kommunalreformen fjernede de sidste rester af købstædernes særstilling. Således blev det nu kun Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, der ikke indgik i et amt.
Langt de fleste kommuner blev større ved reformen, så de blev i stand til at påtage sig og løse langt flere og større opgaver.
Reformen var meget omdiskutteret og stødte på stor modstand især fra de små landkommuner, der frygtede at miste indflydelse i de større kommuner centreret om byerne. Kritikken forstummede dog hurtigt efter reformens ikræfttrædelse.
Allerede i 1958 begyndte indenrigsminister Søren Olesen at forberede reformen. Den nye struktur faldt først helt på plads ved de sidste kommunesammelægninger i Københavns Amt i 1974. De afgørende ændringer skete i 1970, deraf navnet på reformen.
Kommunalreformens kommunestruktur synger nu på sidste vers, da Strukturreformen med virkning fra 1. januar 2007 vil nedlægge amterne, oprette regionerne og reducere antallet af kommuner til 99.
Frederiksborg • Fyn • København • Nordjylland • Ribe • Ringkjøbing • Roskilde • Storstrøm • Sønderjylland • Vejle • Vestsjælland • Viborg • Århus
Amtskommuner: Bornholm • Frederiksberg • København
Bornholm • Frederiksborg • Haderslev • Hjørring • Holbæk • København • Maribo • Odense • Præstø • Randers • Ribe • Ringkøbing • Roskilde • Skanderborg • Sorø • Svendborg • Sønderborg • Thisted • Tønder • Vejle • Viborg • Aabenraa • Aalborg • Århus