Måne (nordisk gud)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Måne er i nordisk mytologi søn af Mundilfare. Måne og hans søster Sol er så smukke at guderne har fundet dem for skønne til jorden og derfor sat dem op på himlen.

Måne kører i en vogn over himlen om natten. I hælene på ham løber den glubske ulv Månegarm, der er født af jættekvinden Hyrrokken. Ved Ragnarok indhenter Månegarm Måne og sluger ham. I nogle kilder er det Hate, der forfølger Måne.

[redigér] Se også

Guderne i den Nordiske mytologi

Aser:

Andrimner | Balder | Brage | Bølværk | Delling | Forsete | Hejmdal | Hermod | Høder | Høner | Kvaser | Magni | Modi | Od | Odin | Sommer | Svåsud | Thor | Tyr | Ull | Vale | Ve | Vidar den Tavse | Vile | Vinter

Asynjer:

Eir | Fjørgyn | Fulla | Gefion | Gersimi | Gna | Hlin | Hnoss | Idun | Lofn | Nanna | Saga | Sif | Sigyn | Snortra | Syn | Vår

Vaner:

Frej | Freja | Frigg | Njord | Måne | Sol