Adam Gottlob Oehlenschläger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Adam Gottlob Oehlenschläger
Forstør
Adam Gottlob Oehlenschläger

Adam Gottlob Oehlenschläger (14. november 1779 i København - 20. januar 1850) var en dansk guldalderdigter og forfatter af skuespil.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Biografi

Han var søn af organist ved Frederiksberg Kirke Joachim Conrad Oehlenschläger (1748-1827) og hustru Martha Maria født Hansen (1745-1800).

Han regnes for Danmarks første store romantiske forfatter. Hans mest berømte værker er Danmarks folkelige nationalsang Der er et yndigt land og digtet Guldhornene. Sidstnævnte stammer fra digtsamlingen Digte 1803, der regnes for at være det værk, der varsler romantikkens indmarch i Danmark. Men før den kunne skrives, skulle den unge Oehlenschläger introduceres til romantikken. Det skete ved Heinrich Steffens' velbesøgte forelæsninger på Elers Kollegium i 1802. Oehlenschläger forsøgte sig i årene 1797-1799 som skuespiller, men uden held. Han fortsatte sin skolelæsning, og fik i 1800 adgangseksamen til Københavns Universitet, hvor han begyndte på jurastudiet. Det var i de første år, at Oehlenschläger skabte sit navn. Efter Digte 1803, Poetiske Skrifter I-II og Nordiske Digte udnævnes han i 1810 til professor i æstetik ved Københavns Universitet. Han skrev indtil sin død kort efter sin 70 års fødselsdag i 1850.

[redigér] Værker

I Oehlenschlägers forfatterskab er der to hovedværker: Aladdin, som er en del af dobbeltbindet Poetiske Skrifter I-II, og Digte 1803. Det bedst kendte digt fra sidstnævnte er Guldhornene. Dette digt om guldhornenes fund og tyveri er skrevet i et versemål, der efterligner de gamle skjaldevers, man kendte fra Island. Om tilblivelsen af dette digt findes også en af de bedst kendte anekdoter i den danske litteraturhistorie: Oehlenschläger og Steffens gik sig en tur en sommerdag. Det endte med at blive en 16 timer lang samtale, som inspirerede Oehlenschläger til at skrive Guldhornene. Da han viste Steffens digtet, udbrød han: "Ei, min Bedste! [...] De er jo virkelig en Digter!" (citeret fra A. Oehlenschläger: Erindringer). Digtet viser tydeligt den længsel efter tidligere tider, som hele digtsamlingen bærer præg af. Inspirationen fra Steffens ses også i Aladdin. Historien om den unge gadedreng, der ender som sultan, er en arketypisk romantisk historie. Emnet er fra 1001-nats eventyr, de arabiske folkeeventyr, og viser på samme måde som Digte 1803' Oehlenschlägers forkærlighed for folkeviser, en søgen tilbage til folkesjælen. I sit stykke bruger Oehlenschläger Aladdin til at illustrere Steffens genitanke. Geniet er en person, der er født til storhed, han er med Steffens ord "det eviges åbenbaring i det endelige". Han er en person, der rækker ud over sin tid, og geniets udtrykte billede er Aladdin. I hele stykket dumper lykken ned i hans turban, uden at han skal gøre noget særligt for det. Hans modstander Noureddin, troldmanden, som har studeret og arbejdet sig til sin position, kan ikke opnå Aladdins gaver. Han forsøger at stjæle dem, men kæmper forgæves. Oehlenschläger har også skrevet den danske nationalsang: Der er et yndigt land. Den bliver brugt til bl.a. fodboldkampe, hvor det danske landshold spiller.

[redigér] Bibliografi

Statue af Adam Gottlob Oehlenschläger i Frederiksberg Have
Forstør
Statue af Adam Gottlob Oehlenschläger i Frederiksberg Have
  • Digte (1803)
  • Poetiske Skrifter I-II (1805) indeholder bl.a. Aladdin
  • Nordiske Digte (1807)
  • Fædrelandssang (1819)

[redigér] Kilder/Henvisninger

  • Kalliope Oehlenschlägers digte, biografi, bibliografi og yderligere links.
  • ADL.dk Oehlenschläger hos Arkiv for dansk litteratur.
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


I