Elasticitet (økonomi)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elasticitet udtrykker i økonomien forholdet mellem den relative (procentuelle) ændringer i to variable. Der kan kun meningsfuldt eksistere en elasticitet, hvis der også er en årsagssammenhæng mellem variablerne.
Hvis for eksempel efterspørgslen på en vare falder med 2% (= -2%) når prisen stiger 1%, er efterspørgselselasticiteten -2.
Elasticiteten måles som ("y-elasticiteten af x"):
Såfremt den absolutte værdi er større end én, siges forholdet mellem variablene at være elastisk; er det under én er forholdt uelastisk.
I praksis ses følgende elasticiteter mest anvendt:
- Priselasticiteten for efterspørgsel: Hvor meget ændrer eftersprøgslen sig ved prisændringer.
- Priselasticiteten for udbud: Hvor meget ændrer et udbud sig ved prisændringer.
- Indkomstelasticiteten for efterspørgsel:
- Inferiøre goder har negativ indkomstelasticitet - jo mere husholdningen tjener, jo mindre købes af disse, idet man skifter til bedre kvalitet.
- Normale goder har positiv indkomstelasticitet - når indkomsten siger, forbruges mere.
- Luksusgoder har en positiv indkomstelasticitet og er elastiske - forbruget af luksus stiger relativt mere end indkomsten.
- Krydselasticitet er en efterspørgselselasticitet, som måler ændringen i efterspørgsel på ét gode i forhold til prisændringen på et andet gode. Eksempelvist kan en prisstigning på kartofler forøge forbruget af ris og pasta.
Indenfor regnskabsanalysen anvendes til tider løftestangseffekter - disse er i virkeligheden også elasticiteter.