Narkotikum
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Stof.
Narkotikum betyder bedøvende stof. Udtrykket narkotika anvendes i bred forstand om stoffer, som har virkning på centralnervesystemet, det er hovedsagelig stoffer som ændrer stemningslejet, tankevirksomheden og følelserne. Når formen narkotika bruges i flæng hentydes ofte til euforiserende stoffer, der også bare kaldes stoffer.
Narkotika inddeles populært i psykedeliske stoffer som LSD og meskalin (hallucinogener), euforiserende stoffer som hash, bedøvende stoffer som morfin og heroin samt centralstimulerende stoffer, som amfetamin og designerdrugs. Alkohol i større mængder virker også narkotisk.
Stofferne har ofte potentiale til at fremkalde psykisk og/eller fysisk afhængighed samt abstinenssymptomer hvis de ikke indtages regelmæssigt. Visse stoffer medfører tolerance, som betyder, at der kræves større og større dosis for at fremkalde samme virkning.
[redigér] Narkotika
- Amfetamin
- DMT
- DOM
- Hash
- Heroin
- Ketogan
- Khat
- Kokain
- LSD
- Marihuana
- MDA
- MDMA
- Meskalin
- Metadon
- PCP
- Psilocybin
[redigér] Andre misbrugte og eventuelt vanedannende stoffer
- Alkohol
- Amylnitrat
- Anæstesigas
- Benzodiazepin
- Petroleum
- Koffein
- Lattergas
- Lightergas
- Nikotin
- Toluen
[redigér] Se også
- Loven om euforiserende stoffer
- Lægeloven