Ghana
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Freedom and Justice (engelsk: Frihed og Retfærdighed) |
|||||
Nationalmelodi: Hail the Name of Ghana | |||||
![]() |
|||||
Hovedstad | Accra 5°33′ N 0°15′ W |
||||
Største by | Accra | ||||
Officielle sprog | Engelsk | ||||
Regeringsform | Republik John Agyekum Kufuor |
||||
Uafhængighed • Anerkendt |
Fra Storbritannien 6. marts 1957 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
238.540 km² (nr. 78) 3,5 % |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
21.946.247 (nr. 50) 87,8/km² (nr. 83) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 10,34 mia. USD (nr. 100) 2.300 USD (nr. 128) |
||||
Valuta | Cedi (GHC ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC) (UTC) |
||||
Internetdomæne | .gh | ||||
Telefonkode | +233 |
||||
Ghana (tidligere Guldkysten) er et land i Vestafrika. Hovedstaden i Ghana er Accra. Landet grænser op til Elfebenskysten mod vest, Burkino Faso mod nord, Togo mod øst og Atlanterhavet mod syd. Før kolonitiden bestod landet af en række kongedømmer. Handel med europæiske lande blomstrede op efter kontakt med portugiserne i det 15. århundrede. Britterne etablerede en kronkoloni i 1874 og kaldet området for Guldkysten.
[redigér] Historie
Ghana var den første koloni i Afrika som opnåede selvstændighed. Det skete i 1957. På det tidspunkt hed landet Guldkysten, men den første ting man gjorde fra officielt hold, var at skifte navnet Guldkysten ud med navnet Ghana; navnet stammer fra et stort afrikansk rige, der eksisterede ca. 1000 år tidligere nordvest for det nuværende Ghana. Guldkysten var de tidligere kolonimagters navn for området.
Danmark-Norge havde fra 1658 til 1850 besiddelser på Guldkysten. Der blev etableret plantager og købt guld, elfenben samt slaver, der blev sendt til de dansk-vestindiske øer.
Andre europæiske magter var også repræsenteret på Guldkysten. Portugiserne kom til i 1471 og hollænderne i 1598. Sverige var også repræsenteret i en kort periode fra 1652, hvor de byggede et fort kaldet Carolusborg. Danmark erobrede i forbindelse med Carl Gustav-krigen 1657-60 fortet i 1658, men mistede det året efter til hollænderne. Danmark havde dog allerede grundlagt Fort Frederiksborg og i 1661 blev Fort Christiansborg grundlagt. Det blev siden hovedsædet for dansk kolonial tilstedeværelse i området.
Hollænderne førte en meget dominerende politik i området og overtog i 1642 de portugisiske besiddelser. Danmark kom også under pres, men den danske tilstedeværelse blev reddet af briterne som i løbet af den anden britisk-hollandske krig 1664-67 slog hollænderne. I 1664 erobrede de med dansk artilleristøtte fra Frederiksborg Carolusborg som blev omdøbt til dets nuværende navn Cape Coast Castle.
Handelen drejede sig i begyndelsen om civile varer som fx. klæde, glas m.m. som blev udvekslet for guld og elfenben, men gradvist skiftede handelen karaktér. I sidste halvdel af 1600-tallet blev våben-for-slaver et dominerende element i handelen. De forskellige lokale folkeslag - som fx. Akim, Akwamu, Ashanti og Fante - førte talrige krige mod hinanden. Krigsfanger blev bragt ned til de europæiske handelsforter, som købte dem og bragte dem til Amerika som slaver.
På dette tidspunkt var europæerne kun repræsenteret i kystområderne hvor de lå i skarp konkurrence med hinanden fra deres respektive forter. De lokale afrikanske magter udnyttede den interne strid mellem europæerne til at presse prisen og stille krav. Ville en europæisk kommandant ikke makke ret lagde den lokale konge forterne fra den pågældende nation under belejring og dirigerede handelen andre steder hen. I nogle tilfælde udsattes den besværlige kommandant endda for giftmord. Det er derfor på dette tidspunkt forkert at tale om kolonisering. Europæernes stilling på kysten understreges af, at der også måtte betales leje for forterne til de lokale magthavere. Fra ca. 1750 var det primært Ashanti- og Fante-folket som dominerede kystområdet og indlandet hvor guldet, elfenbenet og slaverne kom fra.
Først senere, da briterne havde besejret en hollandsk-Ashanti alliance i 1873, begyndte hvad man kan kalde en kolonisering af området. De hollandske besiddelser blev overtaget af briterne og både Fante og Ashanti-riget fik status som britiske protektorater. I 1896 blev områderne officielt annekteret af briterne. Året efter et Ashanti-oprør udråbtes i 1901 de samlede britiske besiddelser som kron-kolonien Britisk Guldkysten.
Under anden Verdenskrig leverede kolonien soldater til de britiske felttog i Italiensk Somaliland, Abyssinien (Ethiopien) og Burma. I koloniens miner hentedes specielt mangan til produktion af kanoner.
Efter anden Verdenskrig blev landet i stigende grad præget af strejker og uroligheder i kampen for selvstændighed. Flere demonstranter blev fx. i 1950 dræbt af britisk beskydning fra det britiske hovedsæde i kolonien, det tidl. danske fort Christiansborg, i byen Accra.
Efter uafhængigheden 6. marts 1957 har Ghana været præget af politisk ustabilitet og militærkup. Men i midten af halvfemserne er en vis politisk ro faldet over landet. Præsident John Kufour blev i 2005 genvalgt.
[redigér] Befolkning
Halvdelen af Ghanas befolkning er under 15 år.
[redigér] Kilder/henvisninger
- The Republic of Ghana Ghanas regerings officielle hjemmeside
- Danmarks kolonitid
![]() |
Denne artikel om afrikansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |
Algeriet | Angola | Benin | Botswana | Burkina Faso | Burundi | Cameroun | Centralafrikanske Republik | Comorerne | Demokratiske Republik Congo | Republikken Congo | Djibouti | Elfenbenskysten | Eritrea | Etiopien | Gabon | Gambia | Ghana | Guinea | Guinea-Bissau | Kap Verde | Kenya | Lesotho | Liberia | Libyen | Madagaskar | Malawi | Mali | Marokko | Mauretanien | Mauritius | Mozambique | Namibia | Niger | Nigeria | Rwanda | Sao Tome og Principe | Senegal | Seychellerne | Sierra Leone | Somalia | Sudan | Sydafrika | Swaziland | Tanzania | Tchad | Togo | Tunesien | Uganda | Zambia | Zimbabwe | Ægypten1 | Ækvatorialguinea