James Madison

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

James Madison, (16. marts 1751- 28. juni 1836) var USA's 4. præsident, 1809 - 1817. Madison blev født ind i en overklassefamilie i Virginia, hvor familien havde en tobaksplantage. Han studerede græsk og latin ved Princeton University og blev sideløbende inspireret af de europæiske oplysningsfilosoffer.

Madison blev viklet ind i uafhængighedsbevægelsen og påbegyndte en politisk karriere. Han var en af hovedkrafterne bag den 1787-forfatningen, som blandt andet bygger på Montesquieus tanker om magtens tredeling. I debatten omkring forfatningen var Madison i høj grad på den føderalistiske side, mens Thomas Jefferson var lidt mere pragmatisk. I dag anses Madison stadig som en stor forfatningsteoretiker.

I 1789 blev han valgt ind i Repræsentanternes Hus, og i 1801 blev han udenrigsminister. I denne periode før han blev præsident, medvirkede han ved udarbejdelsen af the Bill of Rights fra 1791.

Som præsident videreførte Madison i store træk Jeffersons politiske linie. I 1812 så han sig imidlertid nødsaget til at erklære Storbritannien krig - delvist pga. pres fra baglandet. 3 år senere blev der sluttet fred uden, at hverken amerikanerne eller briterne havde opnået noget særligt.

Efter præsidentperioden trak han sig tilbage til Virginia, men han deltog dog stadig i den offentlige debat indtil sin død.

[redigér] Se også


Efterfulgte:

USA's 4. præsident
1809-1817
Efterfulgtes af:
Thomas Jefferson
1801-1809
James Monroe
1817-1825