Citroën
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Citroën er en fransk bilfabrik, der blev grundlagt i 1919 af André Citroën.
André Citroën var nyskabende på mange områder. De skråtstillede tandhjul i gearkassen blev til et firmalogo - forhjulstræk i 1934 var ligeledes meget nyt og vovet - og den hydropneumatiske affjedring fra 1955 er blevet anvendt af selveste Rolls-Royce-fabrikkerne. Når hertil regnes et helt særligt design ikke blot af bilens ydre, men også af betjeningsgreb mv. - så er der tale om et særligt bilmærke.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
I 1928 introducerede Citroën det første karosseri helt i stål ved hjælp af nogle dyre maskiner, som blev købt hos det amerikanske bilfirma Chrysler. Det skabte en vis succes, men konkurrenterne (som stadig brugte træ i karosserifremstillingen) fandt på aerodynamiske design af deres biler. Citroën havde ingen mulighed for at ændre sit design - så selvom bilerne solgte godt, fik man tab på grund af lave priser. Men André Citroën gav ikke op - i stedet udviklede han Traction Avant modellen eller forhjulstræk. Modsat myterne var det dog ikke Citroën som opfandt forhjulstrækket, Citroën høstede dog en større succes med systemet, hvilket reddede firmaet økonomisk i en turbulent mellemkrigsperiode.
Alligevel blev gælden i 1934 dog for stor til, at firmaet kunne køre videre alene, og det blev overtaget af dets største kreditor - dækfirmaet Michelin.
Efter 2. verdenskrig løftede Citroën sløret for deres version af en folkevogn: en 2CV som så dagens lys på Parisersalonen i 1948. En bil som skulle blive stort set uændret i produktion i 42 år. Bilen havde dog været længere undervejs, en lille række prototyper blev således udviklet før krigen, deres kendetegn var bl.a. aluminiums karrosseri og et meget enkelt design. For at spare vægt og omkostninger var denne model blot udstyret med en enkelt forlygte og ingen afvisere. For at gøre tegngivningen lettere, dette skulle gøres med armene, valgte man at udstyre bilen med klapruder, en detalje som fulgte produktions 2cv'en helt op til den sidste i 1990. 2cv blev grundstammen til en hel række bilmodeller, Ami 6, Ami 8, Dyane 4 og 6, varevognene AU, AZU, AK, AKS samt Dyane varevognen Acadiane. Derudover en række special modeller til terrænbrug, f.eks den to motors 2CV Sahara og Méharien (med plast karrosse).
Få år senere duperede Citroën endnu engang en målløs verden, idet man i 1955 præsenterede DS modellen, som var den første bil i verden med det nu legendariske hydropneumatiske affjedringssystem. DS havde ikke blot denne usædvanlige affjedring, men systemet kunne også anvendes til "power-steering" og "power-brake" - alt sammen inden for samme hydrauliske system. Det skabte grundlaget for senere modeller, herunder GS, CX, BX, XM and Xantia og C5-modellerne. Samtidigt var D-modellen den første serieproducerde personbil med skivebremser, hvilket udløste en retssag fra Lucas som havde leveret bremser til Jaguar sportsvognen. Lucas tabte sagen, da Citroëns system var jhelt anderledes opbygget.
I 1965 overtog Citroën det franske bilmærke Panhard, som specialiserede i små, billige biler i stil med(2CV/Ami).
I 1968 fik Citroën kontrol over det eksklusive, italienske mærke Maserati, som skabte grundlaget for en sportsmodel SM med en avanceret Maserati-motor. SM blev tegnet som et supplement til DS modellen, et investeringsniveau GT markedet aldrig ville kunne forrente, selv under de bedste muligheder. Ydermere var det et ufordelagtigt tidspunkt, med olie krisen i 1973 og tabet af markedet i USA, da Citroën trak sig ud grundet manglende salg og investeringen i et salgsnet ville være for stor en omkostning.
I Danmark solgtes der nøjagtigt 2 SM biler.
Firmaet tabte endnu flere penge ved Comotor rotations motoren (Wankelmotor), da præsentationen faldt sammen med oliekrisen. Citroën var i dyb krise, mange penge var sat på udviklingen af dyrere modeller mens de mindre modeller (A-modellerne) stadig var baseret på 2CV teknik. Omkostningerne ved at udvikle GS, CX, SM, Birotor, Maserati Bora, Maserati Merak, og Maserati Khamsin modelerne (enhver en sand nyskabelse) svækkede firmaet yderligere.
Da bilmarkedet holdte en pause i 1974 gik Citroën konkurs. Den franske regering frygtede stor arbejdsløshed og arrangerede at fusionere firmaet med Peugeot. Kombinationen hedder PSA Peugeot Citroën.
PSA solgte Maserati til DeTomaso i maj 1975, og det italienske firma var ret hurtigt istand til at skabe en ny model, Bi-Turbo, som solgte i store mængder på grund af det berømte Maserati image.
Siden Citroën havde to nytegnede biler der begge fik success i bilmarkedet (GS og CX) og Peugeot var typisk forsigtig med sin egne finanser, fik PSA overskud fra 1975 til 1979. Så købte PSA de forældede Chrysler Europa fabrikker, og havde underskud fra 1980 to 1985.
PSA afskaffede ret hurtigt Citroën's ambitiøse forhold til teknik og design, da Peugeot var meget mere konservativ/fornuftig. Citroën blev snart kendt som en billig alternativ til VW Golf. Som konsekvens dalede mærke profilen, Citroën forsøgte sig med små modeller som på sigt skulle erstatte A-modellerne, LN, LNA og Visa, men ingen opnåede det ønskede resultat, der var en grund til at publikum stadig købte A-modellerne, de var anderledes..
I 1980'erne blev nye Citroën-modellerne lavet på basis af Peugeot-skabeloner. BX fra 1982 brugte stadig det hydropneumatiske affjedringssystem, men motoren var et derivat af Peugeot-motorer. I slutningen af 80'erne skabte PSA-Gruppen en fælles platform for deres største model XM, som havde meget tilfælles med Peugeot 605; og Xantia fra 1993 var næsten identisk under overfladen med Peugeot 406. I dag er en meget høj procentdel af komponenterne i Citroën og Peugeot biler identiske. I grove træk er det kun karosseridele og dele af interiør samt Citroëns unikke affjedring der er til forskel. De fleste reservedele deler envidere reservedelsnumre. Der findes dog stadig Citroën modeller som adskiller sig fra Peugeot på afgørende punkter, Pluriel og Xsara Picasso.
Citroën har dog stadig et uretfærdig ry for at at være unødigt komplicerede (et ry de allerede fik med Traction Avant modellen) og for at ruste. Men statistikken over rust viser idag noget andet, nemlig at de ikke ruster mere end gennemsnittet.
[redigér] Modeller
- 2CV (1948-1990)
- 8CV Rosalie (1932-1935)
- 10CV
- Airdream 2002/2003
- Ami 6 (1961-1971)
- Axel (1984-1988)
- AX (1986-1998)
- Berlingo (1996- )
- BX (1982-1994)
- CX (1974-1989)
- C1 (premiere forventes i 2005)
- C2 (2003- )
- C3 (2002- )
- C4 (2004- )
- C5 (2000- )
- C6 (premiere forventes i 2005)
- C8 (2002- )
- C15 (1984- )
- C25
- C35
- Dyane (1967-1984)
- DS/ID (1955-1975)
- Eole 1986)
- Evasion (1994-2002)
- GS and GSA (1970-1984)
- H Van (1947-1981)
- Jumpy (1995- )
- Jumper (1994- )
- LN (1976-1979)
- LNA (1978-1986)
- Méhari (1968-1987)
- Saxo (1995- )
- SM (1970-1975)
- Traction Avant (1934-1957)
- Type A (1919-1921)
- Type B (1921-1928)
- Type C C2-C3 (1922-1926)
- Type C C4-C6 (1928-1934)
- Visa (1978-1988)
- XM (1989-2000)
- Xantia (1993-2001)
- Xsara (1997- )
- ZX (1991-1997)
[redigér] Diverse
Et gammelt kælenavn for Citroën-biler er naturligvis Citron.
Firmaets berømte logo med et dobbelt skråtstillet tandhjul stammer fra André Citroën's tidligere arbejder med gearkasser.
André holdt af høje hatte og mente, at man skulle kunne stige ind i en Citroën uden at tage hatten af.
Citroën-huset i Sydhavnskvarteret i København var fra 1927 samlefabrik for Citroën-biler. Efter årtier i anden anvendelse er en af bygningerne igen i Citroën-regi med forhandler og værksted.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger