Mandatområdet i Palæstina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Cisjordanien og Transjordanien blev indlemmet (under forskellige juridiske og administrative forhold) i det britiske mandatområde i Palæstina udstedt af Folkeforbundet til Storbritannien den 29. september 1929 (Engelsk illustration).
Forstør
Cisjordanien og Transjordanien blev indlemmet (under forskellige juridiske og administrative forhold) i det britiske mandatområde i Palæstina udstedt af Folkeforbundet til Storbritannien den 29. september 1929 (Engelsk illustration).
Flag for det britiske mandatområde i Palæstina brugt af skibe registreret i mandatområdet 1927-48.
Forstør
Flag for det britiske mandatområde i Palæstina brugt af skibe registreret i mandatområdet 1927-48.

Mandatområdet i Palæstina, også kendt som Mandatet for Palæstina eller Det britiske mandatområde i Palæstina var et territorium i Mellemøsten bestående af nuværende Jordan og Israel med Vestbredden og Gazastriben, tidligere tilhørende det Osmanniske Rige, men tiltroet Storbritannien i dønningerne på 1. verdenskrig som et mandatområde.

[redigér] Historie

Gennem 400 år - fra 1517 til 1917 - indgik Palæstina i det osmanniske rige med Konstantinopel (nu Istanbul) i Tyrkiet som hovedstad. I 1917 erobrede britiske tropper Jerusalem og Palæstina.

Ved fredskonferencen i Versailles blev Palæstina udlagt som såkaldt mandatområde med Storbritannien som mandatar. Dette betød, at de blev formynder for området. I forordet til mandatpagten, der blev enstemmigt vedtaget af Folkeforbundet stod der, at hensigten med den midlertidige status var at virkeliggøre den af den britiske regering i november 1917 udsendte Balfour-deklaration. I denne står der:

I Palæstina skal der oprettes et nationalt hjemsted for det jødiske folk.

Hermed var det folkeretsligt bindende fastlagt, at Palæstina skulle udvikles til en jødisk stat. Palæstina bestod på dette tidspunkt af såvel området mellem Middelhavet og Jordanfloden, Vestjordanlandet på i alt 27.000 kvadratkilometer samt af Østjordanlandet, der udgør 91.000 kvadratkilometer. I 1922 opdelte Storbritannien området i to dele: Palæstina vest for Jordanfloden og emiratet Transjordanien - altså det større område - på østsiden af floden. Emir Feisal blev af briterne indsat som leder her. Derved var Palæstina minimeret til mindre end en fjerdedel, hvorved de tre fjerdedele tilfaldt araberne.

I 1947 vedtog FN en ny delingsplan for Palæstina, der yderligere skulle opdele Vestjordanlandet i henholdsvis en jødisk og en arabisk stat. Skønt utilfredse, accepterede jøderne denne plan, der imidlertid blev pure afvist af de arabiske stater. Da denne jødiske stat, Israel, alligevel blev etableret i maj 1948 angreb mere end en halv snes arabiske stater og Uafhængighedskrigen begyndte.