Elektronisk blodtryksmåling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elektronisk blodtryksmåling er langt den mest udbredte metode til måling af blodtrykket i det danske sundhedsvæsen. Det er ofte en hurtig og præcis måling, der kræver et minimum af tid og evne fra sundhedspersonen, hvis arbejde består i at montere blodtryksmanchetten korrekt på patienten. Derefter trykker man på en knap og lader en maskine om resten. Dette giver ofte en hurtig og forholdvis præcis måling.
Mange elektroniske blodtryksapparater har indbyggede overvågningsfunktioner, der yderligere letter arbejdet for sundhedspersonen og mindsker risikoen for menneskelige fejl.
Ulempen består naturligvis i, at desto mere kompliceret måleudstyret bliver, desto flere muligheder for funktionsfejl eller fejlbetjening er der. Og er et elektronisk blodtryksapparat først gået i stykker, er det ikke altid nemt at få repareret, ligesom det oftest er væsentligt dyrere at anskaffe og vedligeholde end simplere hjælpemidler. Tilsvarende er det ikke altid, et apparat kan registrere meget høje eller lave blodtryk, ligesom visse hjertesygdomme kan give problemer. I sådanne tilfælde vil man ofte vælge en auskultatorisk måling i stedet. Endelig kan der være ydre faktorer som vind & vejr, transport, mangel på elektricitet m.v. der kan gøre elektronisk blodtryksmåling uhensigtsmæssig eller direkte umulig.