Motî:mîtrin
Èn årtike di Wikipedia.
mîtrin, mîtrinne
I. [addj.]
1. metou (owe) å mitan. F. central. >> mîtrinne veye: coulot metou e fén mitan d' ene veye. F. centre ville. On dit eto: corin-veye.
2. mîtrinne: å djeu d' nouv beyes, u al rebolete, no des beyes metowes pa deus. >> mîtrinnes di dvant: les deus beyes metowes al deujhinme rîlêye, padvant. >> mîtrinnes di drî: les deus beyes metowes al cwatrinme rîlêye, djusse divant l' dierinne.
Etimolodjeye: bodje "mé" (dimey), cawete -rin, ristitchî T pa assaetchance di "divantrin".
Coinrece payis d' Bastogne.
| mîtrinner (codjowaedje) [v.c.] (mot d' tapeu so éndjole) mete on tecse å mitan del pådje. Mîtrinner ene imådje (u do scrijhadje), c' est l' mete e mitan del pådje, et nén astok a hintche u a droete. F. justifier.
Etimolodjeye: viebe fwait so l' addjectif "mîtrinne", 1995.
Parintêye:
- emé, emey, emîtrin.
- dimey
- Mîtrinne Mer.
- mitan (d' ene plaece)
- mitan (d' ene termene di tins)